REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Kopi til orientering af anmodning om finansiering via finansloven til justitsministeren, socialministeren, undervisningsministeren samt sundhedsministeren om SSP-Samrådets opgaver og rolle i kriminalitetsforebyggelsen samt behovet for en finansiel støtte, fra SSP-Samrådet

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 292
Offentligt

SAMMEN

STÅR VI

STÆRKERE

SSP SAMRÅDET 2022

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Kopi til orientering af anmodning om finansiering via finansloven til justitsministeren, socialministeren, undervisningsministeren samt sundhedsministeren om SSP-Samrådets opgaver og rolle i kriminalitetsforebyggelsen samt behovet for en finansiel støtte, fra SSP-Samrådet

HVEM VI ER

SSP-Samrådet er en forening af og for

fagpersoner i SSP arbejdsfeltet.Vi arbejder på

at videreformidle best-practice fra SSP-

Samarbejdet rundt i landets kommuner for at

sikre alle børn og unge retten til det gode liv.

K E R N E O P G AV E N

SSP-Samrådet understøtter

forebyggelse af

risikoadfærd, herunder kriminalitet, blandt børn og

unge på lokalt plan, kredsplan og nationalt plan.

Det sker ved, at SSP-Samrådet opbygger,

anvender og udvikler et landsdækkende

netværk mellem de lokale aktører og de

overordnede instanser på SSP-området, og

samarbejder derfor med myndigheder,

beslutningstagere og andre parter for at skabe

de bedste rammer for det landsdækkende SSP-

samarbejde.

Arbejdet med at forebygge risikoadfærd, herunder kriminalitet, kan illustreres ved

forebyggelsestrekanten. SSP-samarbejdet omfatter alle niveauer i

forebyggelsestrekanten:

•

Det opbyggende niveau, hvor SSP-samarbejdet understøtter den generelle

trivselsindsats for børn og unge.

Det forebyggende niveau, hvor SSP-samarbejdet koordinerer eller udfører

konkrete indsatser mod risikoadfærd, herunder kriminalitet.

Det kriminalitetsforebyggende niveau, hvor SSP-samarbejdet indgår i relevante

indsatser, som kan forebygge videre kriminalitet blandt børn og unge.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 2

S S P - S A M A R B E J D E T S F O R E N I N G O G TA L E R Ø R

SSP-Samrådet arbejder netværksbaseret og

fungerer som et bindeled mellem alle de parter,

som har relation til SSP-samarbejdet. Det drejer

sig om kommunerne, SSP-kredsene, politiet,

forskningsinstitutioner, interesseorganisationer,

styrelser, ministerier og politikere. SSP-Samrådet

bringer viden og dialog om SSP-praksis videre til

organisationer, myndigheder og politikere og

fører viden, holdninger og beslutninger om den

kriminalpræventive indsats tilbage til SSP-

Samarbejdet – og helt ud til borgeren.

SSP-Samrådets særlige fokus er at klæde

medarbejdere i SSP-samarbejdet godt på til det

kriminalitetsforebyggende arbejde med viden og

I praksis afvikler SSP-Samrådet kurser og

konferencer, udsender nyhedsbreve, og skriver

høringssvar til politiske udspil relevante for

området, samt udvikler nye projekter og

metoder til kvalificering af samarbejdet. Den

stærke faglighed styrkes igennem

netværksmøder i kredsene, som er spredt ud

politikredse ift. konkrete, lokale

kriminalpræventive problemstillinger.

Samarbejdet mellem politiet og kommunerne i

SSP-samarbejdet er unikt for Danmark og

inspirerer i udlandet, hvorfor den også er kendt

som Den Danske Model.

SSP-SAMRÅDETS ARBEJDE

SSP-Samrådets fagudvalg for Digital

dannelse har f.eks. udviklet

handleplaner i kommunerne angående

digitale krænkelser og anbefalinger til 0-

6 års området omkring medieforbrug

med fokusområder som

følelsesregulering, kildekritik og hvad

der sker med billeder, når de deles

online.

kompetencer, bidrage til at identificere, beskrive

og udbrede virksomme og lovende, lokale

metoder og indsatser, og rådgive kommuner og

geografisk i landet og i fagudvalgene, som har

ekspertviden på konkrete områder såsom digital

dannelse og genoprettende ret og praksis.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 3

SSP-SAMRÅDETS ORGANISERING

SSP-Samrådets medlemmer

er landets kommuner, og

opgaven for SSP-Samrådet er at understøtte medlemmerne

i at udvikle de bedst mulige kriminalpræventive indsatser og

arbejde kriminalitetsforebyggende.

Foreningens højeste myndighed

Hver SSP-kreds består

af repræsentanter fra

medlemskommunerne i politikredsen og repræsentanter fra

politikredsen. I SSP-kredsene er SSP-Samrådets opgave bl.a.

at sikre grundlaget for et godt og dygtigt kriminalpræventivt

arbejde i kredsen; afdække tendenser og problemstillinger;

analysere og kortlægge udfordringer; fungere som netværk

SSP-SAMRÅDETS ARBEJDE

På årsmødet afvikles generalforsamlingen,

hvor formandskabet og kasserer vælges på

skift i perioder af to år ad gangen.

generalforsamlingen, hvor medlemmerne har ret til

indflydelse og vælger bestyrelsen, som leder SSP-Samrådet.

Bestyrelsen består af én-to repræsentanter fra hver af de

12 SSP-kredse, som svarer til landets politikredse.

Den daglige drift

af SSP-Samrådet planlægges og

koordineres af Koordinationsudvalget, som består af

formanden, næstformanden, kassereren samt en

repræsentant for bestyrelsen og SSP-Samrådets sekretariat.

Koordineringsudvalget understøtter bestyrelsens drøftelser

og sikrer opfølgning og videre proces for de enkelte

arbejdsopgaver herunder projekter, SSP-uddannelse mm.

mellem faglige medarbejdere på tværs af kommuner og

politi i kredsen; sikre overordnede drøftelser af temaer,

problemstillinger og metoder; og understøtte sparring og

coaching af hinanden i kredsregi.

Fagudvalgene

understøtter SSP-samarbejdet på specifikke

fagområder og med nyeste viden indenfor disse.

Fagudvalgene arbejder på tværs af kredsene og er ikke

geografisk bestemte. SSP-Samrådets fagudvalg styrker og

kvalificerer arbejdet med de fokusområder, som er særligt

vigtige i det kriminalpræventive arbejde.

SSP-Samrådets kredse skiftes til at afvikle

Årsmødet - en konference, hvor SSP-

konsulenter og parter i SSP-samarbejdet

inviteres til at vidensdele og netværke.

Årsmødet består af faglige oplæg fra

ungdomseksperter, sociologer mm. samt

faglige workshops, hvor praksis og metode

diskuteres.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 4

SSP-SAMRÅDETS ORGANISERING

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 5

SSP-SAMRÅDETS

VISION & VÆRDIER

SSP-Samrådet bygger på følgende værdier

SSP-Samrådets vision er at være

det

landsdækkende netværk, hvor

forskningsbaseret og/eller anerkendt viden og

erfaringer bruges til helhedsorienterede

•

Ligeværdighed

SSP-Samrådet arbejder for at udvikle og

udbrede ideer og metoder, der bygger på

forskningsbaseret og/eller anerkendt

viden.

SSP-Samrådet arbejder for, at

myndigheder og beslutningstagere

anvender forskningsbaseret og/eller

anerkendt viden.

•

Respekt

SSP-Samrådet arbejder loyalt for, at børn

og unge får et godt liv og overholder

gældende lovgivning. Dette sker i

samarbejde og dialog med børn, unge og

forældrene ud fra et ressourcebaseret

menneskesyn.

Der i SSP-Samrådet er plads til

forskellighederne i SSP-samarbejdet, der

afspejler de lokale muligheder og behov.

Saglighed

SSP-Samrådet arbejder partipolitisk

uafhængigt.

SSP-Samrådet er en troværdig

samarbejdspartner.

indsatser på det kriminalitetsforebyggende

område. SSP-Samrådet arbejder for at skabe

sammenhæng i lovgivningen mellem relevante

ministerier i forhold til

kriminalitetsforebyggelse. SSP-Samrådet

rummer de forskelligheder i SSP-samarbejdet,

der afspejler de lokale muligheder, behov og

tendenser. Og SSP-Samrådet understøtter

udviklingen af SSP-samarbejdet i Danmark

med udgangspunkt i den fælles ramme for

SSP-samarbejdet fra 2020.

•

Faglighed

SSP-Samrådet arbejder for at udvikle og

udbrede ideer og metoder, der bygger på

forskningsbaseret og/eller anerkendt

viden.

SSP-Samrådet arbejder for, at

myndigheder og beslutningstagere

anvender forskningsbaseret og/eller

anerkendt viden.

•

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 6

FREMTIDEN

SSP-Samrådet vil fremadrettet arbejde for

en stærk prioritering af SSP-Samarbejdet i

kommunerne og arbejde målrettet for

kvalificering af SSP-området på tværs af

aktører og medarbejdere – fra gadeplan

til folketinget.

Derfor arbejder SSP-Samrådet for at

fortsætte udviklingen af SSP-Samrådet, så

det kan blive endnu mere initiativtagende,

koordinerende, samarbejdende og synligt

– og arbejde for at inddrage alle relevante

aktører i tværgående og

SSP-SAMRÅDETS ARBEJDE

SSP-Samrådet har været med til at sikre

at arbejdet på SSP-området bygger på

evidens og vidensdeling både politisk og

lokalt i kommunerne, når der skabes

kriminalpræventive interventioner. Det

vil sige, at der i dag arbejdes mere data-

og vidensbaseret i kommunerne. Det har

f.eks. medført at SSP-medarbejdere i

kommunerne arbejder med begreber

som strukturel forebyggelse,

flertalsmisforståelser, social pejling,

genoprettende processer mm.

kriminalitetsforebyggende indsatser til

gavn for børn og unge.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 7

SSP-SAMRÅDET ARBEJDER

FOR

Genoprettende praksis udbredes i den

forebyggende og trivselsfremmende indsats på

skoler og ungdomsuddannelser. Konfliktmægling

bør ske så tidligt i forløbet som muligt, have

fokus på konteksten, være frivillig, inddrage alle

parter – herunder forældre – så alles behov

bringes til veje og tilgodeses og alle parter er

ansvarlige for løsninger, og faciliteres

professionelt og neutralt.

FAGUDVALGET FOR

GENOPRETTENDE

RET OG PRAKSIS

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 8

GENOPRETTENDE

RET OG PRAKSIS

SSP-samarbejdet handler grundlæggende om at kunne løse

problemstillinger og konflikter på den måde, at alle parter lærer

noget og kommer godt ud på den anden side. Læringsperspektivet

ligger i SSP-samarbejdets DNA, så når der i SSP arbejdes med en

konflikt, arbejdes der samtidig for, at alle skal blive dygtigere, og

tilliden mellem parterne skal genoprettes.

Genoprettende ret handler om at genoprette den skade, som en

kriminel handling har forvoldt. Det kan ske gennem møder, hvor

alle parter er med og deltager frivilligt, med støtte fra

professionelle, der ved, hvordan genoprettende møder bedst

faciliteres og gennemføres. Det handler om at gøre noget med

barnet/den unge, der har begået en kriminel handling – frem for at

gøre noget mod barnet/den unge – og derigennem motivere og

støtte barnet/den unge til at rette op på skaden og ændre adfærd.

I Danmark arbejdes der bl.a. med genoprettende principper i

forbindelse med konfliktråd og konfliktmægling. De genoprettende

principper kan også komme i spil i forbindelse med

straksreaktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe

afgørelser om i sager om børn og unge, der er henvist til nævnet

på baggrund af personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Brugen

af genoprettende reaktioner fører til højere offertilfredshed end i

det traditionelle retssystem, lavere recidiv (tilbagefald) – og

dermed færre fremtidige ofre – og så er genoprettende ret

billigere end det traditionelle retssystem og traditionelle straffe.

Genoprettende praksis handler også om at forebygge og håndtere

uhensigtsmæssige konflikter, eksempelvis i skolen; oprette,

genoprette eller opretholde positive relationer; fremme trivsel

blandt børn og unge; og styrke inklusion.

SSP-Samrådet rådgiver, sparrer med og giver støtte til kommuner,

der har interesse for genoprettende praksis, og hjælper med

implementering af genoprettende initiativer på skoleområdet.

SSP-Samrådet støtter desuden arbejdet med at bekæmpe mobning

og sikre et godt undervisningsmiljø for alle. Det sker bl.a. gennem

et samarbejde med Den Nationale Klageinstans mod Mobning

under Dansk Center for Undervisningsmiljø, hvor elever og

forældre kan klage, hvis de oplever, at skolen ikke løser problemer

med mobning. SSP-Samrådet bakker op om, at de handlingsplaner,

som skolen skal sætte i værk, hvis der er problemer med det

psykiske undervisningsmiljø, bør have en genoprettende karakter.

SSP-Samrådets fagudvalg for genoprettende ret og praksis har et

særligt fokus på:

•

Støtte til implementering af genoprettende initiativer på

skoledelen i kommunerne.

•

Rådgivning og sparring til kommuner, med interesse for det

genoprettende område.

•

Input i forbindelse med genoprettende indsatser i

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Fagudvalget er sammensat af SSP-konsulenter og faglige

medarbejdere skole- og socialområdet med særlig interesse for

genoprettende indsatser.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 9

SSP-SAMRÅDET ARBEJDER

F O R AT

Indføre en 18-års grænse for køb og salg af

alkohol.

Der indføres en ny, fælles national

rusmiddelpolitik på ungdomsuddannelserne.

At ungdomsuddannelserne får mulighed for at

prioritere trivselsfremmende aktiviteter, som

kan bidrage til et socialt miljø, hvor alkohol ikke

spiller en central rolle.

Adgangen til råd og behandling ift. tobak og

FAGUDVALGET FOR

FOREBYGGELSE PÅ

UNGDOMS-

UDDANNELSER

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

rusmidler er lokal og lettilgængelig

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 10

Ungdomsårene er skelsættende for resten af livet og en periode,

hvor de fleste unge vælger en god vej og udvikler sig gennem

uddannelse, venskaber og fritidsinteresser. For en mindre del af

de unge sker der desværre det modsatte – risikoadfærd

accelererer, og mistrivsel stiger. Derfor er positive

ungefællesskaber et centralt fokusområde for SSP-Samrådet – og

ungdomsuddannelserne en vigtig arena for at påvirke

ungdomskulturen.

SSP-Samrådet arbejder for at påvirke de unges rusmiddelkultur

samt at mindske fravær og dropout.

Rusmiddelforebyggelse er en hjørnesten i SSP-Samrådets arbejde

på ungdomsuddannelser. Unge i Danmark drikker for meget og

for tidligt. Det øger risikoen for overforbrug og misbrug senere i

livet, og mange unge kommer i problemer på grund af

alkoholpåvirkning. De unges beruselseskultur er samtidig en

barriere for at forebygge unges forbrug af tobak og stoffer, fordi

rygning og stoffer hænger uløseligt sammen med alkohol.

SSP-Samrådet er en af organisationerne i Drukfri Ungdom, der

arbejder for indførelsen af en ensartet aldersgrænse på 18 år for

køb og salg af alkohol. Anbefalingen bygger på god evidens for, at

højere aldersgrænser for køb af alkohol er et af de mest effektive

greb i forhold til at udskyde unges alkoholdebut og reducere

unges alkoholforbrug.

SSP-Samrådet bakker op om en fælles rusmiddelspolitik for

ungdomsuddannelserne i Danmark, som kan skabe en klar

ramme for, hvornår rusmidler indtages og i hvilket omfang.

Ligesom trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser,

som kan understøtte alkoholfrie fællesskaber, bør prioriteres

sammen med let og lokal adgang for unge til råd om rusmidler og

evt. misbrugsbehandling.

Rusmiddelforebyggelse drejer sig også om stoffer. SSP-Samrådet

har derfor taget initiativ til at udvikle metoder til

forebyggelsesundervisning om stoffer på ungdomsuddannelserne.

Det drejer sig om PAS-projektet, som udvikles i samarbejde med

Sundhedsstyrelsen.

SSP-Samrådets fagudvalg for forebyggelse på

ungdomsuddannelserne har et særlig fokus på:

•

Påvirkning af værdier, normer og adfærd

•

Undervisningsmetoder

•

Rammer, regler, strategier og politikker

Fagudvalget er sammensat af SSP-konsulenter og faglige

medarbejdere fra Sundhedsfremme og rusmiddelområdet med

særlig interesse og erfaring med forebyggelse på

ungdomsuddannelserne.

FOREBYGGELSE

PÅ UNGDOMS-

UDDANNELSER

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 11

SSP-SAMRÅDET ARBEJDER

FOR

At bidrage til fælles, landsdækkende

indsatsområder sammen med vores

samarbejdspartnere, som kan styrke børn og

unges digitale dannelse – herunder forældrenes

vigtige rolle i børn og unges digitale liv.

Bidrage til ny viden og nye redskaber, der kan

understøtte arbejdet med børn og unges

digitale dannelse i praksis.

Formilde viden og materialer fra vores

samarbejdspartnere, som kan understøtte det

lokale arbejde i SSP med digital dannelse, til

SSP-samarbejdet i hele landet.

FAGUDVALGET FOR

DIGITAL DANNELSE

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 12

Flere og flere kriminalitetstyper eksisterer i en digital form, og det

kræver noget nyt af os som samfund. Det kan vi bl.a. se i antallet af

regler, der indeholder ordet ”digital”, som er steget fra 371 i år

2000 til 5903 i 2021.

En betydelig del af børn og unges liv er flyttet fra den analoge til

den digitale verden – og risikoadfærd følger med. Det kommer bl.a.

til udtryk, når børn og unge involveres i it-relateret økonomisk

kriminalitet som ‘muldyr’, bliver ‘scammed’ i online spil, deler

ulovlige billeder og videoer på nettet og bliver ofre for digitale

krænkelser. Derfor er det en vigtig opgave for SSP at være med til at

forebygge digital risikoadfærd og kriminalitet.

I de seneste år har SSP landet over sat fokus på den digitale

dannelse blandt børn og unge. Det er sket gennem undervisning i

klasserne, dialog med unge i klubber, skoler og på gader samt via

udbredelse af undervisningsmaterialer for både børn, unge og

forældre. Og lidt utraditionelt for det kriminalitetsforebyggende

samarbejde har SSP-Samrådet også sat fokus på de helt små børn og

deres digitale vaner. Det skyldes, at grundstenen til god online

adfærd og kompetent anvendelse af digitale redskaber lægges, når

børnene er små. SSP-Samrådet understøtter derfor den generelle

indsats for børns digitale dannelse gennem eksempelvis anbefalinger

til medieforbrug og fokus på forældrene og samarbejdet med dem

om børnenes digitale liv.

SSP-Samrådet ønsker at bidrage til forebyggelsen af digital

kriminalitet blandt og mod børn og unge. Det sker gennem vores

samarbejder med andre organisationer, der også arbejder for at

styrke børn og unges digitale dannelse – et eksempel er

samarbejdet med Red Barnet, Det Kriminalpræventive Råd,

Medierådet for Børn og unge og Center for Digital Pædagogik om

informationer til fagpersoner om børn og unges deling af intime

billeder på nettet.

SSP-Samrådet har fingeren på pulsen på opdateret brugbart

undervisningsmateriale og står til rådighed som sparringspartner og

vidensbank, hvis man som SSP’er har et dilemma eller spørgsmål i

egen kommune om forebyggelse af digital risikoadfærd og

kriminalitet.

SSP-Samrådets fagudvalg for digital dannelse har et særlig fokus på

at:

•

Identificere den viden, som SSP-samarbejdet har brug for.

•

Pege på hvilke kompetencer og motivation, der er brug for i

forhold til at gøre digital dannelse til en del af fx skolernes SSP

undervisning.

•

Pege på hvilke regler og retningslinjer man som SSP, kommune

og skole kan læne sig op af.

Fagudvalget er sammensat af SSP-konsulenter og samt specialister

fra relevante samarbejdsorganisationer med et særligt fokus på

digital dannelse.

DIGITAL

DANNELSE

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 13

SSP-SAMRÅDET ARBEJDER

FOR

At virksomme metoder til analyse af

kriminalitetsreduktion blandt 18+ unge

fastlægges og gøres tilgængelige for SSP-

samarbejdet i hele landet.

Best practice i organiseringen af 18+ indsatsen i

relation til det ’almindelige’ SSP identificeres og

gøres tilgængelig for SSP-samarbejdet i hele

FAGUDVALGET FOR SSP+

DET KRIMIN ALITETS - OG

RECIDIVFOREBYGGENDE

ARBEJDE FOR 16 -25 ÅRIGE

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

landet.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 14

SSP-samarbejdet handler både om at forebygge kriminalitet og om

at forebygge recidiv blandt unge, som har begået kriminalitet.

Forebyggelsesarbejdet går her ofte på tværs af det 18. år og har

fokus på hvordan unge, som afsoner, radikaliseres, færdes i

ekstremistiske miljøer eller er del af rocker/bandemiljøet, kan få

støtte til at lægge kriminaliteten bag sig og blive en del af positive

ungefællesskaber.

SSP-Samrådet har et særligt fokus på unges overgang til

voksenlivet. Udsatte unge, som er kendt i SSP-samarbejdet, kan

ved overgangen til det 18. år være særligt sårbare og

kriminalitetstruede. Det kan hænge sammen med, at deres

kommunale tilbud ophører. Unge voksne over 18 år fortsætter

desuden tit med at opholde sig i de samme miljøer, områder og

bekendtskabsgrupper som unge under 18 år. Ofte er nogle af de

meste negativt toneangivende unge i et område mellem 18 og 25

år, og de påvirker og rekrutterer unge under 18 år i forbindelse

med deres kriminalitet.

Når SSP-samarbejdet også ser på de unge voksne over 18 år,

styrkes SSP’enes muligheder for at adressere lokale udfordringer

med risikoadfærd, utryghed og kriminalitet. Det er vigtigt, når vi

ved, at arbejdet med de unge voksne over 18 år kan have afledte

positive effekter på unge under 18 år. SSP-Samrådet har derfor

fokus på udvikling af generelle værktøjer til brug for vurdering af

risiko- og ressourceanalyser og dialog med nationale aktører med

fokus på 18+ unge.

I de senere år har SSP-Samrådet set en bekymrende online og

offline rekruttering og grooming af unge til bander og kriminelle

grupperinger. Metoder, som tidligere er blevet benyttet af

ekstremistiske miljøer, bliver mere og mere virkningsfulde og

avancerede, og andre risikomiljøer er begyndt at benytte samme

metoder. SSP-Samrådet vil derfor gerne være med til at sætte

fokus på, hvordan erfaringer med at modarbejde online og offline

radikalisering kan overføres til forebyggelse af bandetilknytning og

kriminalitet blandt børn og unge både under og over 18 år.

Ligesom SSP-Samrådet har fokus på samspillet mellem metoder til

rekruttering af bander, radikaliseringsmetoder og samarbejder

med forskere og myndigheder om forebyggelse af ekstremisme.

SSP-Samrådets fagudvalg SSP+ har et særlig fokus på at:

•

Identificere praksis i politikredsene.

•

Anbefale samarbejdsformer på området.

•

Vidensdele nyeste indsigter og forskning til SSP-Samrådet.

•

Undersøge behov for kursusvirksomhed på området.

Fagudvalget er sammensat af SSP-konsulenter med særlig interesse

og erfaring fra SSP+-samarbejdet.

DET KRIMINALITETS- OG

RECIDIVFOREBYGGENDE

ARBEJDE FOR 16-25

ÅRIGE

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 15

SSP-SAMRÅDET ARBEJDER

FOR

At styrke vidensgrundlaget for det opsøgende

arbejde, herunder hvad der udfordrer arbejdet

på gadeplan og gode erfaringer i kommunerne.

At flere kommuner kommer med i netværk,

hvor det opsøgende arbejde kan koordineres –

og man kan finde inspiration til udviklingen af

eget gadeplansarbejde.

At sprede viden og erfaringer i

gadeplansarbejdet gennem SSP-Samrådets årlige

gadeplanskonference.

FAGUDVALGET FOR

OPSØGENDE ARBEJDE/

GADEPLANSARBEJDE

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 16

OPSØGENDE ARBEJDE/

Opsøgende arbejde på gadeplan er i mange år blevet brugt som en

metode til at skabe kontakt til børn og unge i det offentlige rum og

hjælpe udsatte børn og unge med at genskabe kontakten til skole,

fritidstilbud og foreningsliv. Det er også blevet brugt til at bidrage

til udviklingen af kompetencer, der gør, at børn og unge kan mestre

deres eget liv og udvikle sig i en hensigtsmæssig retning.

Mange steder er SSP en central spiller i gadeplansarbejdet. Men der

mangler viden om de udfordringer, som gadeplansmedarbejderne

oplever, og om indsatser der virker i forhold til at løse

udfordringerne. SSP-Samrådet ønsker derfor at bidrage til

vidensopbygning om det opsøgende arbejde med henblik på at

understøtte udbredelsen af metoder og praksisser, der virker, i

gadeplansarbejdet landet over. Det har vi taget fat på gennem en

survey om udfordringer og erfaringer i gadeplansarbejdet rundt

om i landet.

SSP-Samrådet styrker også udbredelsen af viden om det opsøgende

arbejde gennem den årlige gadeplanskonference for opsøgende

medarbejdere.

Her

formålet

netop

styrke

gadeplansarbejdernes vidensgrundlag, dele erfaringer og skabe

netværk på tværs af landet.

Mange års erfaringer peger på, at børn og unge, der opholder sig

på gaden, ikke altid holder sig indenfor kommunegrænserne,

ligesom tendenser i de unges adfærd på gaden i én kommune

indimellem spredes til nabokommunerne.

Her viser værdien af det tværgående samarbejde sig, når

opsøgende medarbejdere fra forskellige kommuner, projekter og

politiet samarbejder om gadeplansarbejdet i det østsjællandske

område i netværksgruppen VEGA (Vestegnens Gademedarbejdere),

som tæller cirka 60 medarbejdere fra 17 forskellige kommuner og

Københavns Vestegns Politi.

Det er SSP-Samrådets ambition at bidrage til etableringen af

lignende netværk andre steder i landet, så de forskellige

kommunale gadeplansindsatser bliver bedre indbyrdes forbundet,

og potentialet herved kan udnyttes bedre.

SSP-Samrådets fagudvalg for opsøgende arbejde har et særligt

fokus på at:

•

Indhente viden fra praksis på nationalt plan med henblik på at få

et bedre afsæt for tilrettelæggelse af fagudvalgets indsatser og

blive bedre i stand til at forudse de vanskeligheder, der kan være

forbundet med det opsøgende arbejde.

•

Bidrage til opstart af netværksgrupper som VEGA (Vestegnens

Gademedarbejdere). Det er fagudvalgets ambition at bidrage til

etableringen af netværk mellem gadeplansmedarbejdere andre

steder i landet, så de forskellige kommunale gadeplansindsatser

bliver bedre indbyrdes forbundet, og potentialet herved i det

mulige omfang bliver udnyttet bedre.

Fagudvalget

sammensat

SSP-konsulenter

gadeplansmedarbejdere med særlig interesse for opsøgende

gadeplansarbejde.

GADEPLANSARBEJDE

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 17

SSP-SAMRÅDET ARBEJDER

FOR

At styrke SSP-relevant forebyggelsesarbejde

målrettet elever, der modtager

specialundervisning.

Imødegå sociale overdrivelser og

flertalsmisforståelser blandt børn og unge i

skolen gennem undervisning og dialog med

FAGUDVALGET FOR

FOREBYGGELSE I SKOLEN

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE

børnene, de unge og deres forældre og lærere.

Styrke forældresamarbejdet omkring

forebyggelse i skolen – med fokus på bl.a.

opkvalificering af kommunikationen mellem

skole og forældre og mere inddragelse af

forældre som en ressource.

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 19

SSP-samarbejdet i kommunerne har fokus på at forebygge og

imødegå risikoadfærd blandt børn og unge.Vi kan ikke

forudsige, hvilke børn og unge, der ender med at begå

kriminalitet, og derfor må vi sætte ind, når vi ser

risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet – og forebygge at

børn og unge udvikler risikoadfærd.

Skolen er et oplagt sted at sætte ind. For her er næsten alle

børn og unge samlet i et vigtigt fællesskab, hvor de bruger

størstedelen af deres tid – og skoletrivsel, social kapital og

risikoadfærd hænger sammen. I skolen er der adgang til

børnene/de unge og deres fællesskab, og skolen er derfor

suverænt den bedste arena for den tidlige og generelle

forebyggelsesindsats.

SSP-Samrådet bidrager til at kvalificere

forebyggelsesarbejdet for børn og unge i skolen gennem det

lokale, tværfaglige samarbejde med lærere, pædagoger,

sundhedsplejersker, sundhedskonsulenter mv. SSP-Samrådet

har bl.a. lavet konkrete anbefalinger til, hvordan man i

kommunerne kan arbejde med trivselsstrategier,

læringsplaner og læseplaner med et forebyggende sigte.

Kommunerne har forskellige tilgange til

forebyggelsesarbejdet i skoleregi, og der kan være forskellige

udfordringer, der fylder lokalt – f.eks. på tværs af

tætbefolkede områder og mindre kommuner med langt

imellem skolerne. For SSP-Samrådet er forskelligheden vigtig

og rigtig – samtidig med at der er elementer i det

forebyggende arbejde i skoleregi, der er fælles og vigtige for

alle i SSP, der arbejder med trivsel og forebyggelse i

skolerne.

Det handler om at arbejde systematisk og så vidt muligt

vidensbaseret med fokus på såvel specifik risikoadfærd –

”forebyggelse for de få” – som den generelle trivsel,

”forebyggelse for de mange”. Det kan f.eks. ske med

udgangspunkt i den genoprettende tilgang.

Forebyggelsesarbejdet i skolerne bør altid have fokus på, at

børnene har det godt som gruppe, og at forældrene

inddrages som en vigtig ressource i forhold til at forstå og

sætte rammer for børnenes fællesskaber. Og

forebyggelsesarbejdet kan alle steder med fordel adressere

sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, så børnene

f.eks. ikke påvirkes til at drikke alkohol og ryge, fordi de

fejlagtigt tror, at flere af deres kammerater drikker eller

ryger mere, end tilfældet er.

SSP-Samrådets fagudvalg for forebyggelse i skolen har et

særligt fokus på at:

•

Virke som fagligt netværk omkring generel forebyggelse

for og med børn og unge i skolealderen.

•

Styrke SSP-relevant forebyggelsesarbejde målrettet elever,

der modtager specialundervisning.

•

Afholde arrangementer om forebyggelse i skolen.

•

Bringe fagudvalgets overvejelser og diskussioner i spil

blandt SSP-Samrådets medlemmer.

Fagudvalget er sammensat af SSP-konsulenter og faglige

medarbejdere skoleområdet med særlig interesse for

generel forebyggelse i grundskolen.

FOREBYGGELSE I

SKOLEN

PRÆSENTATIONSPAPIR

| 19

SSP-SAMRÅDET

P R Æ S E N TAT I O N S P A P I R 2 0 2 2

www.ssp -samraadet.dk

+45 23 83 16 15

[email protected]