REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Udmøntning af afgørelser,

tilsyn og genindbringelse

af sager

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Resumé

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

–

alle handlinger har

konsekvenser”. Et af tiltagene i reformen var lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder blandt andet etableringen af et Ungdoms-

kriminalitetsnævn, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Justitsministeriets Forskningskontor har tilrettelagt et evalueringsprogram med seks deleva-

lueringer, hvoraf denne rapport omhandler en delevaluering vedrørende udmøntningen af

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager for nævnet. Tid-

ligere er tre delevalueringer offentliggjort. Rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-

domskriminalitetsnævnet

er offentliggjort i maj 2021, og rapporterne

Screening og henvis-

ning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

samt

Ungefaglige undersøgelser og

indstillinger. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

er begge offentliggjort i de-

cember 2021.

Formålet med denne delevaluering vedrørende udmøntning af afgørelser, tilsyn og genind-

bringelse af sager er blandt andet at belyse praksis og processer i forbindelse med det nævnte

samt erfaringer forbundet hermed blandt ungetilsynsførende i ungekriminalforsorgen og

kommunalt ansatte. Et andet formål er at belyse børns og unges erfaringer med og oplevelser

af at efterleve nævnets afgørelser og af dét at være under tilsyn ved ungekriminalforsorgen.

Delevalueringen er baseret på oplysninger fra en række forskellige datakilder, blandt andet

et dataudtræk vedrørende sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, opgørelser fra un-

gekriminalforsorgen samt interviews med ungetilsynsførende fra de fem lokalenheder i un-

gekriminalforsorgen, kommunalt ansatte i 10 kommuner udvalgt på baggrund af kommuner-

nes erfaringer med at behandle sager fra Ungdomskriminalitetsnævnet og geografi, 18

børn/unge og fem forældremyndighedsindehavere.

En sammenfatning af analysernes resultater:

Afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet

I en periode på knap tre år har 2.230 børn og unge fået behandlet mindst én sag i

Ungdomskriminalitetsnævnet, i alt 2.303 sager. I 69 pct. af sagerne er der truffet

afgørelse om et forbedringsforløb, i 0,5 pct. af sagerne er der alene truffet afgørelse

om en straksreaktion, i 1 pct. af sagerne er der truffet afgørelse om et forbedrings-

forløb

en straksreaktion, og i 30 pct. af sagerne er der truffet afgørelse om ikke

at iværksætte hverken et forbedringsforløb eller en straksreaktion.

16 pct. af de afsluttede forbedringsforløb har varet mindre end 6 måneder, mere end

halvdelen af forløbene har varet 6-12 måneder, og godt en fjerdedel har varet 13-24

måneder. De resterende 3 pct. af de afsluttede forbedringsforløb har varet mere end

24 måneder. De korte forløb kan skyldes, at de unge er tæt på myndighedsalderen,

eller at der er anmodet om ophør.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Udmøntning af afgørelser

De interviewede, kommunale repræsentanter er generelt af den opfattelse, at det i de

fleste sager er uproblematisk at udmønte Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

rettidigt, men der kan være barrierer i form af ventetid på socialfaglige tilbud eller

mangel på ledige pladser på sikrede institutioner.

Nogle af de kommunale repræsentanter og ungetilsynsførende efterspørger bedre

mulighed for, at et forbedringsforløb med flere foranstaltninger kan tilrettelægges,

så de enkelte foranstaltninger kan udmøntes på forskellige tidspunkter i forskellige

faser. Dette med henblik på at øge fleksibiliteten hvis der eksempelvis er ventetid på

én men ikke alle foranstaltningerne i forløbet samt at gøre det mere overskueligt for

barnet/den unge at påbegynde et forbedringsforløb.

Ungekriminalforsorgens tilsyn og kontrol med børn og unge

Den første tilsynssamtale i ungekriminalforsorgen skal afholdes senest syv dage ef-

ter afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet, og anden tilsynssamtale skal afholdes

senest 14 dage efter den første tilsynssamtale. Fristen for afholdelse af første tilsyns-

samtale er overholdt i mere end ni ud af ti sager i undersøgelsesperiode n, og fristen

for afholdelse af anden tilsynssamtale er overholdt i stort set ligeså mange sager.

De fleste interviewede børn og unge beskriver deltagelsen i tilsynssamtalerne som

”fint nok” eller ”hyggeligt nok”, og de har en oplevelse af at blive inddraget

og lyttet

til ved samtalerne. Nogle børn/unge oplever, at tilsynssamtalerne hjælper dem, f.eks.

ved at være en løbende påmindelse om ”at

blive på den gode sti”.

En del børn/unge

nævner, at det dårlige ved tilsynssamtalerne er den lange transporttid fra deres bopæl

til den lokalenhed ved ungekriminalforsorgen, hvor samtalen afholdes.

Hvad angår oplevelsen af at blive kontrolleret af ungekriminalforsorgen, er der en

del børn/unge, som finder det ”irriterende”, men samtidig udtrykker de fleste også,

at de godt kan se meningen med det.

Ungekriminalforsorgens reaktioner ved unddragelse af tilsyn eller manglende efterle-

velse af afgørelse

De ungetilsynsførende og de kommunale repræsentanter peger overordnet på fire

årsager til, at børn og unge unddrager sig tilsyn eller ikke efterlever Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse: 1) barnet/den unge skal vænne sig til at være i et forbed-

ringsforløb, og særligt hvis der er mange foranstaltninger, kan det virke uoverskue-

ligt at overholde alle forpligtelser i begyndelsen af forløbet, 2) barnet/den unge kan

mangle motivation for at overholde forpligtelserne, f.eks. grundet misbrug, en gene-

rel indifferent holdning eller forældremyndighedsindehavernes modstand mod afgø-

relsen i nævnet, som smitter af på barnet/den unge, 3) unddragelse af tilsyn kan skyl-

des ressourcesvage forældre, som glemmer aftalerne om tilsyn, og 4) nogle børn/

unge har vanskeligt ved at overholde forpligtelserne på grund af svært nedsat psykisk

funktionsevne.

Myndighedssamarbejde om tilsynet med børn og unge

Generelt er oplevelsen blandt både de ungetilsynsførende og de kommunale repræ-

sentanter, at der overordnet set er et godt samarbejde og en god dialog mellem un-

gekriminalforsorgen og kommunerne om tilsynet med børn og unge.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Målt over knap et år er det 12 pct. af de 15-17-årige, der er eller har været i tilsyn

ved både ungekriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Frihed (dobbelt tilsyn).

Ifølge nogle af de ungetilsynsførende er det ikke alle unge, der bemærker, at de er

underlagt dobbelt tilsyn, fordi de primært deltager i samtaler med en repræsentant

fra én myndighed

–

enten ungekriminalforsorgen eller Kriminalforsorgen i Frihed.

Genindbringelse af sager for Ungdomskriminalitetsnævnet

De fleste børn og unge (71 pct. af i alt 2.230 børn/unge) har

ikke

fået deres sag

genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet.

I en periode på knap tre år har 29 pct. af 2.230 børn/unge fået genindbragt en sag for

nævnet. 18 pct. af de 2.230 børn/unge har fået deres sag genindbragt for nævnet én

gang, mens 11 pct. har fået deres sag genindbragt for nævnet to eller flere gange.

Den hyppigste årsag til genindbringelse af en sag er, at barnet/den unge har unddra-

get sig tilsyn og/eller undladt at efterleve nævnets afgørelser. Af andre grunde til

genindbringelse af en sag forekommer det også relativt hyppigt, at barnet/den unge

er mistænkt eller dømt for ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, samt at

ungekriminalforsorgen og/eller kommunerne anmoder om ændring eller ophør af et

forbedringsforløb.

I en stor del af genindbringelsessagerne træffer Ungdomskriminalitetsnævnet afgø-

relse om at foretage ændringer af et igangværende forbedringsforløb. Dette er ek-

sempelvis tilfældet i mere end halvdelen af de sager, der er genindbragt for nævnet,

fordi barnet/den unge har unddraget sig tilsyn og/eller undladt at efterleve nævnets

afgørelse.

Oplevelser af betydningen af forbedrings- og tilsynsforløb

Størstedelen af de interviewede børn og unge fortæller, at de har været igennem en

positiv, personlig udvikling efter afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet. De fle-

ste af disse børn og unge tillægger forbedrings- og tilsynsforløbet en betydning her-

for, mens enkelte har en opfattelse af, at den positive personlige udvikling skyldes

faktorer, som ikke har noget med nævnets afgørelse at gøre.

Fire ud af de fem interviewede forældremyndighedsindehavere fortæller i overens-

stemmelse hermed, at forbedrings- og tilsynsforløbet har haft en positiv betydning

for familien og deres barns personlige udvikling. Afgørelsen har eksempelvis afhjul-

pet den afmagt, som forældremyndighedsindehaverne tidligere oplevede over for

den antisociale adfærd, som deres barn havde udviklet.

Blandt de interviewede ungetilsynsførende er der generelt en vurdering af, at de en-

kelte forbedrings- og tilsynsforløb har en positiv betydning for de fleste børns og

unges adfærd og trivsel. Blandt de kommunale repræsentanter er erfaringerne mere

blandede. De kommunale repræsentanter lægger generelt vægt på, at børnene/de

unge er meget forskelligartede, og at udbyttet derfor kan variere.

Imødekommelsen af formålene med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet

Resultaterne i delevalueringen peger på, at de fire formål med oprettelsen af Ung-

domskriminalitetsnævnet, som knytter sig til den undersøgte fase, i vid udtrækning

er opfyldt. Det drejer som om, at foranstaltningerne skal være individuelt tilpassede

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

barnets/den unges situation, at forældremyndighedsindehavernes ansvar skal styr-

kes, at myndighederne lever op til deres forpligtelser, og at der skal føres tilsyn med,

at barnet/den unge efterlever nævnets afgørelse.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Indhold

Indledning

1.1

Evalueringens indhold og formål

Data og metode

2.1

Interviews

2.1.1 Interviews med ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen

2.1.2 Interviews med kommunale repræsentanter

2.1.3 Interviews med børn og unge

2.2

2.3

Materiale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Materiale fra ungekriminalforsorgen

Afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Antal afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet

Afgørelser om forbedringsforløb med anbringelse uden for hjemmet

Afgørelser om forbedringsforløb med foranstaltninger efter

ungdomskriminalitetslovens § 13

Forbedringsforløbenes varighed

Afgørelser om straksreaktioner

Udmøntning af afgørelser fra

Ungdomskriminalitetsnævnet

4.1

4.2

Ungekriminalforsorgens tilsyn med kommunernes udmøntning af

afgørelser

De professionelles erfaringer med udmøntningen af afgørelser

4.2.1 Rettidig udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Kommunernes personrettede tilsyn

Ungekriminalforsorgens tilsyn og kontrol med børn og

unge

6.1

Ungekriminalforsorgens tilsyn med børn og unge

6.1.1 Afholdelse af tilsynssamtaler

6.1.2 Indholdet af tilsynssamtalerne

6.1.3 Børns og unges forståelse af afgørelsen og forpligtelserne

6.1.4 Hvem deltager i tilsynssamtalerne?

6.1.5 Børnenes/de unges og forældremyndighedsindehavernes

oplevelser af tilsynssamtalerne

6.2

Tilsynssamtaler og fristoverholdelse

6.2.1 Fristoverholdelse ved indkaldelse til første tilsynssamtale

6.2.2 Fristoverholdelse ved første tilsynssamtale

6.2.3 Fristoverholdelse ved anden tilsynssamtale

6.3

Ungekriminalforsorgens kontrol med børn og unge

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

6.3.1 Børnenes/de unges og forældremyndighedsindehaveres

oplevelser af kontrol

Ungekriminalforsorgens reaktioner ved unddragelse af

tilsyn eller manglende efterlevelse af afgørelser

7.1

7.2

7.3

7.4

Antal tilfælde, hvor børn/unge har modtaget reaktioner fra

ungekriminalforsorgen

Årsager til unddragelse af tilsyn og manglende efterlevelse af afgørelser

Børns og unges oplevelser af at få pålæg/indskærpelser

Kommunernes tiltag i forbindelse med børns/unges unddragelse af

tilsyn og manglende efterlevelse af afgørelser

Myndighedssamarbejde om tilsyn med børn og unge

8.1

8.2

Samarbejdet mellem ungekriminalforsorgen og kommunerne

Unge i dobbelt tilsyn ved ungekriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i

Frihed

Genindbringelse af sager for

Ungdomskriminalitetsnævnet

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

Genindbringelser grundet unddragelse af tilsyn og/eller manglende

efterlevelse af afgørelse

Genindbringelser grundet ny personfarlig eller anden alvorlig

kriminalitet

Genindbringelser ved anmodning om ændring eller ophør af et

forbedringsforløb

Udfaldet af sager der genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet

Betydningen for børn og unge af at få en sag genindbragt for

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungekriminalforsorgens og kommunernes erfaringer med anmodning

om ændring eller ophør af forbedringsforløb

Orientering om og genbehandling af anbringelsessager i

Ungdomskriminalitetsnævnet

Oplevelser af betydningen af afgørelsen i

Ungdomskriminalitetsnævnet

10.1

10.2

Børnenes/de unges oplevelser af betydningen af afgørelsen i nævnet

og det forløb der følger heraf

Forældremyndighedsindehaveres oplevelser af betydningen af

afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet

Om imødekommelsen af formålene med oprettelsen af

Ungdomskriminalitetsnævnet

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Indledning

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance),

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale

om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

–

alle handlinger har konsekvenser”

(herefter ungdomskriminalitetsre-

formen). Reformens formål er at styrke og nytænke indsatsen mod ungdomskriminalitet.

På baggrund af reformen trådte

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(herefter ung-

domskriminalitetsloven) i kraft den 1. januar 2019. Formålet med loven er at forebygge ung-

domskriminalitet ved at etablere et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målret-

tede, individuelle, forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10-17 år, jf. ungdoms-

kriminalitetslovens § 1. Ungdomskriminalitetsnævnet består af en dommer samt en repræ-

sentant fra henholdsvis politiet og kommunen, der har til opgave at træffe afgørelser i sager

vedrørende børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt

eller dømt for personfarlig

eller anden alvorlig kriminalitet. Som en del af ungdomskriminalitetsreformen blev der end-

videre oprettet en ungekriminalforsorg. Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at bar-

net/den unge efterlever de afgørelser, der er truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet samt kon-

trollere, at kommunerne udmønter de foranstaltninger, som nævnet træffer afgørelse om.

Det fremgår af reformaftalen, at der

–

når reformen er fuldt implementeret og har virket i en

passende periode

–

skal igangsættes en evaluering, der mere overordnet evaluerer resultaterne

af indsatsen over for de børn og unge, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, herunder i forhold til børnenes/de unges recidiv. På denne baggrund har Justits-

ministeriets Forskningskontor tilrettelagt et evalueringsprogram, der skal afdække forskel lige

faser af og aspekter ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Evalueringsprogrammet af Ungdomskriminalitetsnævnet omfatter seks delevalueringer, der

fokuserer på 1) screening og henvisning af børn og unge til nævnet, 2) ungefaglige undersø-

Begrebet

”mistænkt”

anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor

politiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er

fundet. Begrebet ”mistænkt” er anvendt, da børn og unge under 15 år i sagens natur

ikke kan sigtes eller

tiltales, da de er under den kriminelle lavalder. Begrebet ”mistænkt” er således ikke anvendt i den for-

stand, som det f.eks. anvendes i retsplejeloven.

Ungekriminalforsorgen og dennes opgaver er beskrevet i ungdomskriminalitets lovens §§ 48-52,

be-

kendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskri-

minalitetsnævnets afgørelse

(herefter: bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn) samt i

bekendt-

gørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relse

(herefter: bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner).

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

gelser og indstillinger, 3) nævnsmødet, 4) udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringel-

ser af sager for nævnet, 5) effektmåling vedrørende blandt andet børnenes/de unges recidiv

til ny kriminalitet og 6) en opfølgning på reformens økonomiske konsekvenser.

Denne rapport vedrører delevaluering 4 om udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbrin-

gelse af sager for Ungdomskriminalitetsnævnet. De to delevalueringer om henholdsvis scree-

ning og henvisning samt ungefaglige undersøgelser og indstillinger er offentliggjorte i de-

cember 2021, og delevalueringen om nævnsmødet er offentliggjort i maj 2021.

De øvrige

delevalueringer forventes at blive udarbejdet løbende frem til og med 2023.

Formålet med det samlede evalueringsprogram er at belyse centrale aktørers erfaringer med

Ungdomskriminalitetsnævnet samt at vurdere, i hvilken udstrækning praksis i relation til

nævnet imødekommer de formål, som var baggrund for etableringen af nævnet.

1.1

Evalueringens indhold og formål

Nedenstående figur viser i forenklet form sagsforløbet for børn og unge, hvis sag behandles

i Ungdomskriminalitetsnævnet (forkortes UKN i figuren). Den delevaluering, som rapporten

omhandler, har som nævnt fokus på den fase i forløbet, der omhandler udmøntning af afgø-

relser, tilsyn og genindbringelser af sager for nævnet.

Screening og henvisning

Politiet screener sager vedrørende 10-14-årige børn og unge, som er mistænkt for at have begået

personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, med henblik på henvisning til UKN, og kan i forbindelse

hermed indhente oplysninger fra kommunerne. Sager vedrørende 15-17-årige henvises til UKN via

domstolene efter påstand fra anklagemyndigheden.

Ungefaglig undersøgelse og indstilling

Kommunen udarbejder en ungefaglig undersøgelse af barnet/den unge samt en indstilling til eventuelle

straksreaktioner og/eller et forbedringsforløb.

Nævnsmøde

UKN afholder nævnsmøde med deltagelse af blandt andre barnet/den unge og

forældremyndighedsindehavere og træffer afgørelse i sagen.

Udmøntning og tilsyn, evt. genindbringelse

Kommunen iværksætter

UKN’s

afgørelse. Kommunen og ungekriminalforsorgen fører tilsyn med

barnet/den unge. Efterleves afgørelsen ikke, kan sagen genindbringes for nævnet.

Sidstnævnte delevaluering skal blandt andet følge op på udviklingen i antallet af sager, der behandles

i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Se delevalueringerne på

Justitsministeriets hjemmeside

under

Forskning.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Et af formålene med delevalueringen er at belyse praksis og processer i forbindelse med ud-

møntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelser af sager for Ungdomskriminalitetsnævnet

samt erfaringer forbundet hermed blandt ungetilsynsførende i ungekriminalforsorgen og

kommunalt ansatte. Et andet formål er at belyse børns og unges oplevelser og erfaringer i

forbindelse med at efterleve nævnets afgørelser og med at være under tilsyn ved ungekrimi-

nalforsorgen. Derudover adresseres det løbende i rapporten, hvorvidt praksis i forbindelse

med udmøntningen af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager for nævnet imødekom-

mer formål, som var baggrund for etableringen af nævnet. Denne delevaluering fokuserer

især på de formål, der vedrører, at foranstaltningerne skal være individuelt tilpasset bar-

nets/den unges situation, at forældremyndighedsindehaveres ansvar skal styrkes, at der skal

føres tilsyn med, at barnet/den unge efterlever afgørelsen, og at myndighederne lever op til

deres forpligtelser. I denne delevaluering er der desuden

–

ligesom i de tidligere delevalue-

ringer

–

fokus på børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, som efter en afgørelse i

Ungdomskriminalitetsnævne kommer i tilsyn ved ungekriminalforsorgen.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Data og metode

Til brug for delevalueringen er der afholdt interviews med ungetilsynsførende, kommunalt

ansatte, børn og unge, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet , samt

i nogle tilfælde forældremyndighedsindehavere eller en støttekontaktperson. Der er herud-

over indhentet oplysninger fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat og ungekriminalfor-

sorgen om sager, der er behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Disse oplysninger vil blive

nærmere beskrevet i de følgende afsnit om undersøgelsens data og metode.

2.1

2.1.1

Interviews

Interviews med ungetilsynsførende fra ungekriminalforsorgen

Justitsministeriets Forskningskontor har afholdt ét interview med en eller flere ungetilsyns-

førende fra hver af de fem lokalenheder i ungekriminalforsorgen: Kolding, København, Næst-

ved, Aalborg og Aarhus. Samlet set har i alt syv ungetilsynsførende deltaget i de fem inter-

views.

Forud for interviewene er der rettet henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen med

henblik på at få kontakt til de ungetilsynsførende med mest erfaring med tilsynsarbejdet efter

en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. På interviewtidspunktet havde de interviewede

ungetilsynsførende været ansat som ungetilsynsførende i halvandet til to et halvt år, og de

havde hver især erfaring fra tilsyn i 30-100 sager. Seks ud af de syv interviewede ungetil-

synsførende er uddannede socialrådgivere, mens den sidste er uddannet kontorfunktionær.

Interviewene blev afholdt i oktober 2021. Et af interviewene blev afholdt fysisk, mens de

resterende fire blev afholdt via Skype. Interviewene varede fra en time til en time og tre

kvarter. Alle interviewene blev optaget med diktafon og efterfølgende transskriberet og kodet

i analyseprogrammet Nvivo.

2.1.2

Interviews med kommunale repræsentanter

Forskningskontoret har også afholdt interviews med i alt 17 kommunale repræsentanter fra

10 forskellige kommuner. I udvælgelsen af kommuner er der lagt vægt på kommunernes er-

faring med behandling af sager fra Ungdomskriminalitetsnævnet og på geografi. København,

Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg, som er de fem kommuner, der har behandlet flest sager

fra ungdomskriminalitetsnævnet, er alle repræsenteret i interviewmaterialet. I udvælgelsen af

de resterende fem kommuner er der lagt vægt på en spredning i forhold til erfaringsgrundlaget

samt på en geografisk spredning. I det samlede interviewmateriale er der således repræsente-

ret to kommuner fra hver af de fem lokalenheder i ungekriminalforsorgen, hvoraf nogle kom-

muner har behandlet mange sager i Ungdomskriminalitetsnævnet, og andre har behandlet få.

Forud for interviewene er der taget kontakt til relevante chefer i de udvalgte kommuner. Che-

ferne har herefter udpeget medarbejdere, der har erfaring med udmøntning af afgørelser truf-

fet i Ungdomskriminalitetsnævnet og med det personrettede tilsyn med børnene/de unge. Ho-

vedparten af de interviewede repræsentanter fra kommunerne er ansat som socialrådgivere i

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

børne- og ungeafdelinger, mens enkelte er ansat som ledere eller jurister. Da der som nævnt

er stor forskel på antallet af sager i kommunerne, er der også stor forskel på de enkelte inter-

viewpersoners erfaring med udmøntning af afgørelser fra nævnet og med det personrettede

tilsyn med børn og unge. Cirka halvdelen af de interviewede har erfaringer fra færre end ti

sager, hvor der i Ungdomskriminalitetsnævnet er truffet afgørelse om et forbedringsforløb

og/eller en straksreaktion, mens hovedparten af de resterende har erfaring fra 12-20 sager og

enkelte har erfaring fra mere end 200 sager.

Interviewene med de kommunale repræsentanter blev afholdt i november 2021. Tre inter-

views er afholdt fysisk, mens de resterende syv er afholdt via Skype eller Microsoft Teams.

Interviewene varede fra 40 minutter til halvanden time. Alle interviewene blev optaget med

diktafon og efterfølgende transskriberet og kodet i analyseprogrammet Nvivo.

2.1.3

Interviews med børn og unge

Foruden interviewene med ungetilsynsførende og kommunale repræsentanter har Forsknings-

kontoret afholdt interviews med 18 børn og unge, der på interviewtidspunktet var eller havde

været i et forbedringsforløb efter en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. Den første kontakt

til børnene/de unge gik via de ungetilsynsførende i ungekriminalforsorgen, der var behjælpelige

med at udlevere et orienteringsbrev til børn og unge i tilsyn ved ungekriminalforsorgen om mu-

ligheden for at deltage i et interview om deres erfaringer. Det fremgår af orienteringsbrevet, at

det er frivilligt at deltage i interviewet, at barnet/den unge kan vælge, hvor og hvornår interviewet

skal finde sted og at forældre, en støttekontaktperson eller andre personer kan deltage i inter-

viewet sammen med barnet/den unge, hvis barnet/den unge ønsker det.

11 ud af 18 interviews er afholdt i mødelokaler ved de lokale enheder i ungekriminalforsorgen i

forbindelse med, at barnet/den unge skulle til en tilsynssamtale. Fire interviews er afholdt i bar-

nets/den unges hjem, to interviews er afholdt på barnets/den unges anbringelsessted, og et inter-

view er afholdt telefonisk efter barnets/den unges eget ønske.

I ni tilfælde har barnet/den unge deltaget i interviewet med sin støttekontaktperson eller en pæ-

dagog fra barnets/den unges anbringelsessted, i seks tilfælde har barnet/den unge deltaget i in-

terviewet alene, og i fire tilfælde har en eller begge forældremyndighedsindehavere deltaget. I

alt fem forældremyndighedsindehavere har deltaget i interviewene. Foruden disse personer har

der alene været en interviewer fra Justitsministeriets Forskningskontor til stede under inter-

viewene. Ved afholdelse af interviewene har der først og fremmest været fokus på at få indsigt i

barnets/den unges erfaringer og oplevelser i forhold til at skulle efterleve nævnets afgørelser og

være i tilsyn ved ungekriminalforsorgen. I de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne har

deltaget i interviewet sammen med barnet/den unge, er vedkommende efterfølgende blevet

spurgt til sine oplevelser. Støttekontaktpersoner/pædagoger, der har deltaget i interviewet, er

spurgt, om de har supplerende eller uddybende betragtninger til det, som barnet/den unge har

sagt.

Alle børn/unge har forud for interviewet underskrevet en samtykkeerklæring om deres deltagelse

i interviewet og Forskningskontorets behandling og anvendelse af oplysninger fra interviewet.

Forældremyndighedsindehaverne til de børn og unge, der er yngre end 15 år, har ligeledes un-

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

derskrevet samtykkeerklæringen eller givet mundtligt samtykke pr. telefon. Udsagn fra foræl-

dremyndighedsindehaverne under telefonsamtalen er også

–

efter samtykke

–

indeholdt i inter-

viewmaterialet.

Interviewene blev afholdt i perioden december 2021 til februar 2022 og varede fra et kvarter til

en time. Alle interviewene blev optaget med diktafon og efterfølgende transskriberet og kodet

i analyseprogrammet Nvivo.

Nedenfor er oplistet en række karakteristika ved de børn og unge, der har deltaget i interviewene,

samt karakteristika ved deres forbedringsforløb:

Karakteristika ved de 18 børn og unge, der er interviewet om deres erfaringer og vurderinger

•

Den yngste 14 år, den ældste 17 år

12 drenge, 6 piger

Tilknyttet fire forskellige lokalenheder i ungekriminalforsorgen

Cirka halvdelen af interviewpersonerne modtog foranstaltninger via lov om social service inden afgø-

relsen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Forbedringsforløbene er forskelligartede både med hensyn til antallet og typer af foranstaltninger: an-

bringelse uden for hjemmet, støttekontaktperson, familiebehandling, misbrugsbehandling, praktik/fri-

tidsjob, passe skoletilbud og faste hjemkomsttidspunkter.

•

Mht. den tidsmæssige udstrækning havde halvdelen af interviewpersonerne på interviewtidspunktet

været i et forbedringsforløb i mere end et år. Den resterende halvdel havde været i et forbedringsforløb

i 5-11 måneder, med undtagelse af en enkelt der havde været i et forbedringsforløb i to måneder.

•

Tre af de interviewede børn og unge havde for nyligt afsluttet deres forbedringsforløb, men de øvrige

fortsat havde et igangværende forløb.

Det er væsentligt at bemærke, at mindst 100 børn/unge er blevet spurgt af de ungetilsynsfø-

rende, om de vil deltage i et interview, men har takket nej. Årsagerne hertil er ifølge de un-

getilsynsførende blandt andet, at børnene/de unge ikke har haft overskud til at lade sig inter-

viewe. I den forbindelse skal det bemærkes, at de børn/unge, der har deltaget i interviewene,

kan adskille sig fra de børn/unge, der har takket nej til at deltage. Nogle af de ungetilsynsfø-

rende beskriver, at det særligt er børn og unge med gode relationer til de ungetilsynsførende,

som har indvilget i at deltage i interviewet. De interviewede børn og unge kan dermed ikke

betragtes som et repræsentativt udsnit af samtlige børn og unge, der er eller har været i et

forbedringsforløb efter en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. Deres udsagn skal derfor

ses som forskellige eksempler på, hvordan det kan opleves at skulle efterleve en af gørelse i

Ungdomskriminalitetsnævnet og være under tilsyn af ungekriminalforsorgen.

2.2

Materiale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Justitsministeriets Forskningskontor har til brug for undersøgelsen indhentet et dataudtræk

fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, som er baseret på oplysninger fra sekretariatets

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

journaliserings- og sagsstyringssystem.

Dataudtrækket angår alle sager, som er behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021.

I dataudtrækket

er der oplysninger om blandt andet den afgørelse, der er truffet af nævnet, samt om årsagen

til, at en sag er genindbragt.

Det bemærkes, at dataudtrækket omfatter den periode i 2020, hvor Danmark var nedlukket

på grund af Covid-19 pandemien. Fra den 12. marts 2020 til den 30. april 2020 blev der

således kun i meget begrænset omfang afviklet nævnsmøder. Fra den 11. maj 2020 kunne

nævnet igen afvikle fysiske nævnsmøder ved retterne i fuldt omfang, men nævnets drift har

også herefter været påvirket af situationen vedrørende COVID-19.

2.3

Materiale fra ungekriminalforsorgen

Foruden datamaterialet fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat har Forskningskontoret

indhentet en række opgørelser fra ungekriminalforsorgen. De fleste af opgørelserne er baseret

på oplysninger i ungekriminalforsorgens journaliserings- og sagsstyringsystem.

De opgørel-

ser, der vedrører fristoverholdelse, angår perioden 1. januar 2019 til 30. september 2021. De

resterende opgørelser angår perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 eller perioden 1.

december 2020 til 31. oktober 2021.

Opgørelserne fra ungekriminalforsorgen angår blandt

andet forbedringsforløbenes varighed, ungekriminalforsorgens anmodninger om ændringer

eller ophør af foranstaltninger og udfaldet af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser i sa-

ger, der genindbringes for nævnet. En enkelt opgørelse er baseret på oplysninger i de afslut-

ningsevalueringer, som de ungetilsynsførende laver sammen med børnene/de unge ved af-

slutningen af et tilsynsforløb i Ungekriminalforsorgen. Opgørelsen omhandler, hvilke perso-

ner der primært har ledsaget børnene/de unge ved tilsynssamtalerne i løbet af forbedringsfor-

løbet, og den angår perioden 1. februar 2020

–

hvor evalueringsskemaerne blev implemente-

ret

–

til 29. november 2021.

Dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er baseret på oplysninger fra journalise-

rings- og sagsstyringssystemet Workzone, som ikke er et egentligt statistiksystem, hvorfor oplysningerne

er behæftet med usikkerhed. Registreringerne i systemet er endvidere dynamiske, således at der kan

ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtræk af oplysningerne, idet der eksempelvis kan forekomme

efterregistreringer. Dataudtrækket er foretaget i december 2021.

Det bemærkes, at der er i undersøgelsesperioden er implementeret en række ændringer i journalise-

rings- og sagsstyringssystemet, således at nogle oplysninger vedrørende sager behandlet i 2020 og 2021

er registreret anderledes end for sager behandlet i 2019.

Opgørelserne fra ungekriminalforsorgen er baseret på oplysninger fra journaliserings - og sagsstyrings-

systemet Workzone, som ikke er et egentligt statistiksystem, hvorfor oplysningerne er behæftet med usik-

kerhed. Registreringerne i systemet er endvidere dynamiske, således at der kan ske ændringer afhængigt

af tidspunktet for udtræk af oplysningerne, idet der eksempelvis kan forekomme efterregistreringer frem

til, at en sag afsluttes hos Ungekriminalforsorgen. Opgørelserne er udarbejdet løbende i december 2021

og januar 2022.

Opgørelserne

–

ud over dem, der vedrører fristoverholdelse

–

angår to forskellige perioder, da ungekri-

minalforsorgen ændrede registreringspraksis og implementerede nye registreringsmuligheder d. 1. de-

cember 2020. Nogle oplysninger er således ikke systematisk registreret før dette tidspunkt .

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Forskningskontoret har desuden modtaget andet skriftligt materiale fra ungekriminalforsor-

gen, herunder præsentationen fra det børne- og ungekursus, som nye ungetilsynsførende gen-

nemgår, det materiale, som de ungetilsynsførende anvender i forbindelse med tilsynssamta-

ler,

en beskrivelse af procedurer ved afholdelse af tilsynssamtaler, når den unge er under

tilsyn af både ungekriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Friheden m.v.

Dette materiale omfatter en ’tilsynssamtalemappe’, som indeholder beskrivelser af de redskaber, str

uk-

turer og øvelser, som anvendes i ungekriminalforsorgens tilsynssamtaler, og en skabelon til et tilsyns-

samtalereferat.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Afgørelser i

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om et forbedringsforløb og/eller en straks-

reaktion til børn og unge i alderen 10-17 år. Et forbedringsforløb omfatter en eller flere for-

anstaltninger, herunder blandt andet anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet. For-

bedringsforløbet fastsættes i form af en handleplan med en varighed på op til to år.

Reglerne

for afgørelserne er indeholdt i §§ 12-18 i ungdomskriminalitetsloven.

I dette kapitel belyses antallet af de forskellige typer af afgørelser, som er truffet af Ung-

domskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021, indholdet af afgø-

relserne samt varigheden af de forbedringsforløb, der er truffet afgørelse om.

3.1

Antal afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet

Fra 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 traf Ungdomskriminalitetsnævnet afgørelse i 2.353

hovedsager.

I 50 af disse hovedsager har nævnet truffet afgørelse om at afvise sagen. Ung-

domskriminalitetsnævnet kan afvise en sag, hvis nævnet vurderer, at betingelserne for hen-

visning ikke er opfyldt, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42. Det følgende afsnit angår de

resterende 2.303 sager, som vedrører i alt 2.230 børn og unge.

Tabel 1 viser, hvordan afgørelserne i Ungdomskriminalitetsnævnet fordeler sig på forskellige

afgørelsestyper, herunder om afgørelserne indeholder et forbedringsforløb, en straksreaktion,

et forbedringsforløb og en straksreaktion eller afgørelser om hverken at iværksætte et forbed-

ringsforløb eller en straksreaktion.

For børn og unge i alderen 10-14 år kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde vare op til fire år.

Lignende opgørelser er foretaget for en kortere tidsperiode i delevalueringen

Nævnsmødet. En deleva-

luering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hovedsager omfatter ikke sager, der genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet. Der henvises til

kapitel 9 i rapporten for oplysninger om genindbringelsessager.

Det bemærkes, at 72 af de 2.230 børn og unge har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet

to eller tre gange (sidstnævnte i et enkelt tilfælde) i undersøgelsesperioden, uden at sagerne karakteri-

seres som genindbringelsessager, fordi børnene/de unge ikke har været underlagt et forbedringsforløb

på tidspunktet for den eller de senere henvisninger til nævnet.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Det fremgår af tabellen, at langt de fleste afgørelser angår et forbedringsforløb . Et forbed-

ringsforløb kan indeholde anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet, jf. ungdomskri-

minalitetslovens §§ 14-18, og/eller øvrige foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslovens §

13. Det fremgår også, at der i 30 pct. af sagerne er truffet afgørelse om hverken at iværksætte

et forbedringsforløb eller en straksreaktion. Der henvises til afsnit 8.2.4 i rapporten

Nævns-

mødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

for yderligere oplysninger om disse

sager/afgørelser.

Tabel 1

Antal afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter afgørelsestype, 1. januar 2019 til 31. oktober 2021.

Afgørelsestype

Forbedringsforløb

Straksreaktion

Forbedringsforløb og straksreaktion

Hverken forbedringsforløb eller straksreaktion

I alt

Antal sager

1.582

684

2.303

Andel

69 %

0,5 %

30 %

100 %

Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

3.2

Afgørelser om forbedringsforløb med anbringelse uden for

hjemmet

Som tidligere beskrevet kan Ungdomskriminalitetsnævnet som led i et forbedringsforløb

træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet, jf. ungdoms-

kriminalitetslovens §§ 14-18. I 516 af 1.608 sager, hvori der er truffet afgørelse om et for-

bedringsforløb eller et forbedringsforløb og en straksreaktion i perioden 1 januar 2019 til 31.

oktober 2021, omfatter forbedringsforløbet anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet.

Dette svarer til 32 pct. af sagerne, hvori der er truffet afgørelse om et forbedringsforløb, og

22 pct. af de i alt 2.303 sager. I langt størstedelen (80 pct.) af sagerne med afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet var barnet/den unge i forvejen anbragt uden for hjemmet.

Der kan ske anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindeha-

verne og en ung, der er fyldt 15 år, når der er begrundet formodning om, at barnets eller den

unges problemer ikke kan løses under barnets/den unges fortsatte ophold i hjemmet, og der

er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade

på grund af en række nærmere angivne kriterier, jf. ungdomskriminalitetslovens § 14, stk. 2.

I 190 (37 pct.) af de 516 sager med afgørelse om anbringelse uden for hjemmet er anbringel-

sen sket uden samtykke fra forældremyndighedshaverne/den unge. Der henvises til afsnit

8.4.2. i rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

for yderli-

gere oplysninger om sådanne sager/afgørelser.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

I 40 pct. af sagerne med en afgørelse om anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet er

der alene truffet afgørelse om anbringelse, mens der i de resterende sager også er truffet

afgørelse om øvrige foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslovens §§ 12 -13. Disse sager

og foranstaltninger er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 og 3.5.

Tabel 2 viser, hvordan afgørelserne om anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet

fordeler sig på forskellige anbringelsestyper. Det fremgår af tabellen, at godt fire ud af fem

sager angår åben anbringelse efter ungdomskriminalitetsloven § 14.

Tabel 2

Antal afgørelser om anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet fordelt efter anbringelsestype, 1. januar 2019 til 31.

oktober 2021.

Anbringelsestype

Åben anbringelse (§ 14)

Delvist lukket institution (§ 15)

Sikret døgninstitution (§ 16)

Særligt sikret afdeling (§ 17)

I alt

Antal sager

427

516

Andel

83 %

11 %

0,4 %

100 %

Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

3.3

Afgørelser om forbedringsforløb med foranstaltninger efter ung-

domskriminalitetslovens § 13

Dette afsnit omhandler alle de øvrige foranstaltninger end anbringelse uden for hjemmet, som

det er muligt at fastsætte i et forbedringsforløb. Ungdomskriminalitetsnævnet kan som nævnt

fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed på op til to år, jf.

ungdomskriminalitetslovens § 13.

Handleplanen skal angive en eller flere konkrete foran-

staltninger, som vurderes egnede for barnet/den unge i forhold til dennes problemer og behov.

I 1.399 af de 1.608 sager, hvori der er truffet afgørelse om et forbedringsforløb, er der truffet

afgørelse om foranstaltninger efter ungdomskriminalitetslovens § 13. Figur 1 viser, hvor stor

en andel af disse sager med afgørelse om et forbedringsforløb, der omfatter de forskellige

foranstaltningstyper i ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1 -9. Figuren summerer

ikke til 100 pct., da et forbedringsforløb kan indeholde flere foranstaltningstyper.

For børn og unge i alderen 10-14 år kan handleplanen i helt særlige tilfælde vare op til fire år.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

I 73 pct. af sagerne i figur 1 er der truffet afgørelse om en støttekontaktperson. I 60 pct. af

sagerne er der truffet afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets/den unges

problemer, f.eks. psykologbehandling eller misbrugsbehandling, mens der i godt halvdelen

af sagerne

–

53 pct.

–

er truffet afgørelse om at tage ophold i en ungdomsklub, deltage i

fritidsaktiviteter, uddannelse eller lignende.

Figur 1.

Andel sager, hvor der er truffet afgørelse om et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1-9, fordelt

efter foranstaltningstype, 1. januar 2019 til 31. oktober 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

73%

53%

60%

13%

§ 13 stk. 1, nr. 3

(Støtte i hjemmet)

§ 13 stk. 1, nr. 4

(Familiebehandling/behand-

ling af egne problemer)

§ 13 stk. 1, nr. 7

(Støttekontaktperson)

§ 13 stk. 1, nr. 1

(Hjemmetidspunkt)

§ 13 stk. 1, nr. 5

(Døgnophold)

§ 13 stk. 1, nr. 6

(Aflastning)

§ 13 stk. 1, nr. 8

(Praktiktilbud)

N = 1.399

Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Barnet eller den unge kan som nævnt modtage en afgørelse om et forbedringsforløb, som

indeholder mere end en foranstaltningstype. Figur 2 viser sagerne, hvori Ungdomskriminali-

tetsnævnet har truffet afgørelse om et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetslovens §

13, stk. 1, nr. 1-9, fordelt efter antallet af

bestemmelser,

der er truffet afgørelse om. Det fo-

rekommer hyppigst, at afgørelserne indeholder foranstaltninger inden for 1 -3 bestemmelser,

men der er også eksempler på afgørelser med foranstaltninger inden for op til se ks bestem-

melser. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse kan omfatte flere foranstaltninger

inden for samme bestemmelse, hvor ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 4, f.eks. kan

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

§ 13 stk. 1, nr. 2

(Ungdomsklub, fritidsaktivitet,

skole mv.)

§ 13 stk. 1, nr. 9

(Andet)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

indeholde både familiebehandling og behandling af barnets/den unges problemer. Antallet af

bestemmelser er derfor ikke nødvendigvis lig antallet af foranstaltninger i afgørelserne.

Figur 2.

Andel sager, hvor der er truffet afgørelse efter ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1 -9, fordelt efter antallet af be-

stemmelser, der er truffet afgørelse om, 1. januar 2019 til 31. oktober 2021.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

N = 1.399

38%

31%

23%

0,1%

Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

3.4

Forbedringsforløbenes varighed

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb med en varighed på op til to

år. For børn og unge i alderen 10-14 år kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde have

en varighed på op til fire år, jf. ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.

Grundet ændrede registreringsmuligheder i Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariats journaliserings-

og sagsstyringssystem har det ikke været muligt at opgøre antallet af foranstaltninger i forbedringsforløb

i perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021. For en opgørelse af antallet af foranstaltninger i forbed-

ringsforløb i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2020 henvises til afsnit 8.2.2. rapporten

Nævnsmødet.

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Forbedringsforløbenes varighed er opgjort af ungekriminalforsorgen i tabel 3. Opgørelsen

omfatter alle afsluttede sager med et forbedringsforløb i perioden 1. januar 2019 til 31. okto-

ber 2021.

Forbedringsforløbenes varighed er udregnet som forskellen mellem datoen for

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse og den afslutningsdato, som er registeret af ungekri-

minalforsorgen. Det fremgår af tabel 3, at mere end halvdelen af de afsluttede forbedrings-

forløb har varet 6-12 måneder, og at godt en fjerdedel har varet 13-24 måneder. En mindre

andel

–

3 pct.

–

af forbedringsforløbene har varet mere end 24 måneder, mens de resterende

16 pct. har varet mindre end 6 måneder.

Tabel 3

Antal afsluttede forbedringsforløb fordelt efter forløbenes varighed, 1. januar 2019 til 31. oktober 2021.

Forløbenes varighed

Mindre end 6 måneder

6-12 måneder

13-24 måneder

Mere end 24 måneder

I alt

Antal sager

120

420

196

758

Andel

16 %

55 %

26 %

100 %

Kilde: Ungekriminalforsorgen

3.5

Afgørelser om straksreaktioner

Det sker forholdsvist sjældent, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om en

straksreaktion efter ungdomskriminalitetslovens § 12. Samlet set er der i perioden 1. januar

2019 til 31. oktober 2021 truffet afgørelse om straksreaktioner i 37 sager (2 pct. af de i alt

2.303 sager), jf. tabel 1. I 11 af disse sager er der alene truffet afgørelse om en straksreaktion,

mens der i de øvrige 26 sager foruden en straksreaktion er truffet afgørelse om et forbed-

ringsforløb. Alle de børn/unge, der har fået en afgørelse med en straksreaktion, er henvist til

Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af personfarlig kriminalitet. De 37 straksreaktio-

ner vedrører i alle tilfælde, at barnet/den unge skal deltage i konfliktmægling eller i et møde

Opgørelsen omfatter også sager, hvor der foruden et forbedringsforløb indgår en straksreaktion, og

tager højde for eventuelle ændringer, der er foretaget i forbedringsforløbets varighed i forbindelse med

en sags eventuelle genindbringelse for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

med en konfliktrådsmægler/en konfliktmægler med henblik på at undersøge muligheden for

at etablere konfliktmægling.

Det fremgår af afsnit 7.2 i rapporten

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet,

at nogle kommunale repræsentanter beskriver, at der allerede på tidspunk-

tet for kommunens udarbejdelse af deres indstilling var etableret konfliktmægling gennem skole eller

politi, eller at det allerede på det tidspunkt var afklaret, at offeret ikke ønskede at indgå i konfliktmægling.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Udmøntning af afgørelser fra

Ungdomskriminalitetsnævnet

Det er kommunerne, der har ansvaret for udmøntningen af Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelser, jf. ungdomskriminalitetsloven § 53. Det fremgår herudover af bemærkningerne til

ungdomskriminalitetsloven, at kommunerne skal igangsætte udmøntningen af afgørelserne,

så snart afgørelserne foreligger (se

Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet).

4.1

Ungekriminalforsorgens tilsyn med kommunernes udmøntning

af afgørelser

Som tidligere nævnt er et af formålene med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet, at

der skal føres tilsyn med, at myndighederne lever op til deres forpligtelser. Med henblik på

at sikre at udmøntningen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser igangsættes med den

fornødne hurtighed, er der i ungdomskriminalitetslovens § 51 fastsat regler om, at ungekri-

minalforsorgen kan foretage en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis en kom-

mune ikke udmønter en afgørelse hurtigt nok. Ungdomskriminalitetsnævnet kan på bagg rund

af en sådan indberetning fra ungekriminalforsorgen pålægge kommunen at udmønte afgørel-

sen inden for en given frist. Tilsvarende kan Ankestyrelsen orientere Ungdomskriminalitets-

nævnet om, at en kommune i en konkret sag ikke foretager de fornødne sagsskridt, hvorefter

nævnet kan pålægge kommunen at udmønte afgørelsen inden for en nærmere angivet tidsfrist,

jf. ungdomskriminalitetslovens § 21, stk. 5.

I nogle

–

men ikke i alle

–

tilfælde er der i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse fastsat en

dato for udmøntningen af konkrete foranstaltninger. Det betyder, at tilsynet i praksis foregår

ved, at ungekriminalforsorgen sender en indskærpelse til kommunen i tilfælde, hvor udmønt-

ningen af afgørelsen ikke er igangsat inden for tre uger efter den af nævnet fastsatte dato eller

tre uger efter afgørelsesdatoen i sager uden en fastsat dato. I indskærpelsen fastsætter unge-

kriminalforsorgen som udgangspunkt en frist på 14 dage for igangsættelse af udmøntningen

af afgørelsen. Hvis ikke denne frist overholdes, indberetter ungekriminalforsorgen kommu-

nen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det sker dog relativt sjældent, at ungekriminalforsor-

gen foretager indskærpelser over for kommunerne og indberetninger til Ungdomskriminali-

tetsnævnet om kommunerne. Ungekriminalforsorgen har oplyst, at de i perioden 1. december

2020 til 31. oktober 2021 har foretaget 16 indskærpelser over for kommunerne samt to ind-

beretninger til Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af kommunernes manglende udmønt-

ning af nævnets afgørelser om et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion. I perioden 1.

januar 2019 til 31. oktober 2021 har Ungdomskriminalitetsnævnet modtaget 11 underretnin-

ger fra Ankestyrelsen, der primært vedrører et behov for supplerende tiltag til nævnets afgø-

relse, jf. kapitel 5.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af en indberetning fra ungekriminalforsorgen

henstille til, at kommunen om nødvendigt gennemfører udmøntningen af afgørelsen ved po-

litiets bistand, jf. ungdomskriminalitetsloven § 51, stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnets se-

kretariat har ikke kendskab til sager, hvor dette har fundet sted.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

4.2

4.2.1

De professionelles erfaringer med udmøntningen af afgørelser

Rettidig udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

I interviewene med de kommunale repræsentanter er interviewpersonerne blandt andet blevet

spurgt til udmøntningen af afgørelser i et forbedringsforløb. Interviewpersonerne er generelt

af den opfattelse, at det i de fleste sager er uproblematisk at udmønte afgørelsen rettidigt.

Flere af de interviewede peger på, at Ungdomskriminalitetsnævnet ofte træffer en afgørelse,

der følger kommunens indstilling, og at kommunerne derfor i en stor del af sagerne er forbe-

redte på de praktiske omstændigheder som følger med udmøntningen af afgørelsen.

Nogle

af de kommunale repræsentanter nævner i den forbindelse, at der i en del sager er tale om, at

barnet/den unge forud for nævnsmødet modtager foranstaltninger efter lov om social service,

og at disse foranstaltninger videreføres med afgørelsen efter bestemmelserne i ungdomskri-

minalitetsloven.

I nogle tilfælde har kommunerne iværksat foranstaltningerne efter lov om

social service allerede forud for henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet. I andre til-

fælde har kommunerne iværksat foranstaltningerne forud for nævnsmødet.

Ventetid på socialfaglige tilbud er noget af det, der ifølge de kommunale repræsentanter kan

vanskeliggøre rettidig udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Nogle af in-

terviewpersonerne nævner eksempelvis, at der kan være ventetid på støttekontaktpersoner og

familiebehandlere i kommunerne, og at det derfor kan være nødvendigt at finde eksterne

samarbejdspartnere for at overholde tidsfristerne. Enkelte interviewpersoner nævner også, at

det kan være mere vanskeligt at udmønte afgørelsen rettidigt, hvis kommunen ikke har det

tilbud, der er truffet afgørelse om. En af de kommunale repræsentanter giver følgende ek-

sempel:

Der er nogle tiltag, som man ikke har i kommunen, men som der kan være

behov for, og som vi kan sætte i gang, fordi Ungdomskriminalitetsnævnet har

besluttet det. Vi har ikke anger management i kommunen, så vi blev nødt til

at gå ud og købe det et andet sted. Det tog bare lige lidt tid at finde et sted.

Et yderligere eksempel på vanskeligheder ved at udmønte afgørelsen rettidigt vedrører afgø-

relser om anbringelse af barnet/den unge på en delvist lukket, sikret eller særlig sikret insti-

tution eller afdeling, jf. ungdomskriminalitetslovens §§ 15-17, idet der ikke altid er ledige

pladser. Sidstnævnte problemstilling nævnes både af kommunale repræsentanter og ungetil-

synsførende og kan betyde, at der midlertidigt iværksættes alternative foranstaltninger.

Se evt. også afsnit 8.3 i rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet,

der

indeholder oplysninger fra en manuel gennemgang af 100 sager, som er blevet behandlet i Ungdomskri-

minalitetsnævnet. Her fremgår, at kommunernes indstillinger i vidt omfang følges ved afgørelser i nævnet.

Det fremgår af kapitel 8 i rapporten

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet,

at en stor del af de børn og unge, der har fået deres sag behandlet i ung-

domskriminalitetsnævnet, modtog foranstaltninger efter lov om social service forud for henvisning til næv-

net, og at der i størstedelen af disse sager videreføres mindst en foranstaltning i et forbedringsforløb efter

nævnets afgørelse.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Nogle af interviewpersonerne fra kommunerne og ungekriminalforsorgen nævner, at det i

nogle tilfælde vurderes mest hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en plan for iværksættelsen

af foranstaltningerne, således at ikke alle foranstaltninger igangsættes samtid ig. En ungetil-

synsførende giver følgende eksempel:

Jeg har haft nogle sager med den helt store pakke, hvor der er truffet afgø-

relse om mange foranstaltninger i et forbedringsforløb, blandt andet en fri-

tidsaktivitet. Hvis den unge så f.eks. gerne vil gå til motocross, hvor der først

er opstart på et hold om tre måneder, så kan vi godt gå med til at sige, at der

er en plan for opstarten, og der er taget hensyn til, at den unge ikke fuldstæn-

dig skal drukne i foranstaltninger med det samme.

Sidste del af citatet illustrerer også, at det kan være uoverskueligt for barnet/den unge at

påbegynde flere foranstaltninger på samme tid. Af denne årsag

–

samt i tilfælde, hvor det

vurderes, at nogle af barnets/den unges problemer, eksempelvis misbrugsproblemer, må lø-

ses, før andre foranstaltninger, såsom skole og praktik, vurderes at være meningsfulde

–

ef-

terspørger nogle af de interviewede kommunale repræsentanter og ungetilsynsførende bedre

mulighed for, at et forbedringsforløb med flere forskellige foranstaltninger kan tilrettelægges,

så de enkelte foranstaltninger kan udmøntes på forskellige tidspunkter i forskellige faser. Der

kan desuden være tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt med en grundig afklaringspro-

ces, inden afgørelsen udmøntes. En af de kommunale repræsentanter nævner som eksempel

et tilfælde, hvor der i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om anbringelse uden for hjem-

met var lagt vægt på at finde det rette match mellem barnet/den unge og et anbringelsessted.

Det er de færreste af interviewpersonerne, der har erfaring med at udmønte afgørelser med

straksreaktioner. Straksreaktionerne angår som nævnt alene konfliktmægling, jf. afsnit 3.5,

og de af interviewpersonerne, der har erfaring hermed, nævner, at processen i flere tilfælde

var igangsat forud for mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og at udmøntningen af afgørel-

sen derfor er sket kort tid efter mødet/afgørelsestidspunktet. En af de interviewede nævner i

den forbindelse, at:

”det svære ved konfliktråd er, hvis ofrene ikke har lyst

til at medvirke.

Man har jo ikke lyst til at presse dem for meget, og så må man bare sige, at det ikke kunne

lade sig gøre”.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Kommunernes personrettede tilsyn

Et af formålene med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er som nævnt, at foranstalt-

ningerne i et forbedringsforløb skal være individuelt tilpasset barnets/den unges situation. I

rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

er dette også be-

lyst. Det fremgår blandt andet af afsnit 8.5, at størstedelen af nævnsmedlemmerne i en spør-

geskemaundersøgelse angiver, at det i de fleste sager i Ungdomskriminalitetsnævnet er mu-

ligt at træffe afgørelser, der tilvejebringer en målrettet, individuel og forebyggende indsats

over for barnet/den unge.

Efter en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet er det kommunernes ansvar at føre løbende

tilsyn med, at de foranstaltninger, som nævnet har truffet afgørelse om, bliver ved med at

leve op til deres formål set i forhold til det enkelte barns eller den enkelte unges personlige

udvikling, jf. ungdomskriminalitetsloven § 54, stk. 1. Kommunernes tilsyn følger reglerne i

lov om social service §§ 70 og 148, og generelt beskriver de interviewede, kommunale re-

præsentanter, at det personrettede tilsyn over for børn og unge med en afgørelse fra Ung-

domskriminalitetsnævnet i vid udstrækning er tilsvarende det tilsyn, der foretages over for

børn og unge, som modtager foranstaltninger efter lov om social service. Det omfatter blandt

andet børnesamtaler, statusmøder med forældremyndighedsindehavere, besøg hos barnet/den

unge på et anbringelsessted og netværksmøder med fagpersoner, der er tilknyttet barnet/den

unge. De kommunale repræsentanter beskriver endvidere, at vurderingen af, hvorvidt foran-

staltningerne i et forbedringsforløb til stadighed opfylder deres formål i forhold til det enkelte

barn eller den enkelte unge, foretages med udgangspunkt i mål, der er opsat i en handleplan,

som kommunerne udarbejder i forbindelse med et forbedringsforløb.

Kommunernes personrettede tilsyn indebærer desuden, at kommunerne senest tre måneder

efter, at der er iværksat en foranstaltning i et forbedringsforløb over for barnet/den unge, skal

vurdere, om forbedringsforløbet skal revideres. Kommunerne skal herefter med højst seks

måneders mellemrum foretage en ny vurdering, jf. lov om social service § 70. En del af de

kommunale repræsentanter tilkendegiver, at de hyppigere foretager tilsyn og opfølgning med

børn og unge med et forbedringsforløb, end lovgivningen påbyder. Dette gør de blandt andet

fordi, at de på månedlig basis udveksler informationer til brug for arbejdet med barnet eller

den unge med ungekriminalforsorgen, se evt. også afsnit 8.1.

Hvis kommunen vurderer, at indsatsen over for barnet/den unge bør revideres, kan kommu-

nen forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet efter ungdomskriminalitetslovens § 21

eller fastsætte supplerende foranstaltninger efter lov om social service,

jf. ungdomskrimi-

Der kan fastsættes foranstaltninger efter lov om social service, § 52, stk. 3, nr. 1-6 og 8-9. Der kan ikke

fastsættes supplerende foranstaltninger vedrørende anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet

efter lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

nalitetsloven § 54, stk. 2 og 3. I afsnittene 9.3 og 9.6 belyses sager, der forelægges Ungdoms-

kriminalitetsnævnet efter ungdomskriminalitetslovens § 21. Ifølge de kommunale repræsen-

tanter sker det relativt sjældent, at der fastsættes supplerende foranst altninger under et for-

bedringsforløb. I forlængelse heraf oplyser Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, at

Ungdomskriminalitetsnævnet har modtaget underretninger fra Ankestyrelsen i konkrete sager

om, at der er behov for at iværksætte supplerende tiltag til nævnets afgørelse, f.eks. psykia-

trisk udredning af barnet/den unge. Nævnet påser i disse tilfælde, at kommunen foretager de

fornødne tiltag med henblik på at sikre, at der løbende iværksættes de sociale foranstaltnin-

ger, som barnet/den unge har brug for.

I én enkelt ud af de 10 kommuner nævner de interviewede, at de i flere tilfælde har vurderet,

at der var behov for at anbringe et barn/en ung uden for hjemmet under et forbedringsforløb,

og de anser det derfor som problematisk, at anbringelse uden for hjemmet ikke kan iværk-

sættes som en supplerende foranstaltning efter lov om social service. Hvis kommunerne

kunne træffe beslutning om anbringelse uden for hjemmet under et forbedringsforløb, ville

iværksættelsen af foranstaltningen ifølge interviewpersonerne fra denne kommune kunne ske

hurtigere, end når beslutningen som nu skal træffes af ungdomskriminalitetsnævnet.

De kommunale repræsentanter er blevet spurgt om deres opfattelse af muligheden for at til-

passe indholdet af foranstaltningerne i et forbedringsforløb, så foranstaltningerne imødeser

det enkelte barns/den unges behov. Mulighederne afhænger ifølge interviewpersonerne af,

hvordan afgørelsen er formuleret. Som eksempel nævnes afgørelser, hvoraf det fremgår, at

barnet/den unge skal have en støttekontaktperson. I nogle afgørelser er der nævnt et specifikt

timeantal for samvær mellem barnet/den unge og støttekontaktpersonen, mens det i andre

afgørelser er op til kommunerne at vurdere, hvor mange timer der er behov for. En af de

kommunale repræsentanter udtaler følgende om afgørelser med og uden timeantal:

Det er rigtig godt, når vi selv kan bestemme timetallet, for så er det noget,

man kan samarbejde med den unge og forældrene om. Så man faktisk også

kan tilpasse det til den udvikling, den unge er i. Det er rigtig svært at tilpasse

det til den unges udvikling, hvis Ungdomskriminalitetsnævnet allerede har

fastsat et timetal. Så er det rigtig svært at sige til den unge ”vi kan se, at det

går i den rigtige retning, men du skal stadig have så mange timer”.

Det er

demotiverende for de unge.

De kommunale repræsentanter nævner også, at foranstaltningerne tilpasses barnet/den unge

gennem kommunernes socialfaglige overvejelser om eksempelvis match mellem barnet/den

unge og en støttekontaktperson, et anbringelsessted samt i valg af tilgang til og metode i

familiebehandling.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Ungekriminalforsorgens tilsyn og

kontrol med børn og unge

Ungekriminalforsorgens tilsyn med børn og unge

Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at børn og unge, der har fået en afgørelse i Ung-

domskriminalitetsnævnet om en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb, efterlever næv-

nets afgørelse. Dette indebærer blandt andet, at barnet/den unge og foræld remyndighedsin-

dehaverne skal deltage i tilsynssamtaler hos ungekriminalforsorgen og modtage besøg af un-

gekriminalforsorgen, jf. ungdomskriminalitetslovens § 48. Ungekriminalforsorgen fører til-

syn med barnet/den unge i den periode, hvor barnet/den unge er underlagt foranstaltninger

fastsat i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalfor-

sorgens tilsyn § 5. Det bemærkes, at tilsynet kan være tilrettelagt anderledes end beskrevet

nedenfor i sager, hvor en 15-17-årig ung er under tilsyn af både ungekriminalforsorgen og

Kriminalforsorgen i Frihed

(’dobbelt tilsyn’, se afsnit

8.2).

6.1

6.1.1

Afholdelse af tilsynssamtaler

Den første tilsynssamtale skal finde sted senest syv dage efter Ungdomskriminalitetsnævnets

afgørelse, og anden tilsynssamtale skal finde sted senest 14 dage efter første tilsynssamtale,

jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn §§ 6 og 8. Efter den anden tilsynssam-

tale fastsættes tilsynsfrekvensen ud fra en samlet vurdering af barnets/den unges forhold, dog

således at der i tilsynsperiodens første to måneder skal finde en samtale sted mindst hver 14.

dag, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn § 10, stk. 1, 1. pkt. Tilsynssamta-

lerne skal i tilsynsperiodens første to måneder afholdes fysisk. Tilsynsfrekvensen efter de

første to måneder kan begrænses til en samtale én gang om måneden, medmindre barnets

eller den unges forhold tilsiger en hyppigere kontakt, jf. bekendtgørelsen om ungekriminal-

forsorgens tilsyn § 10, stk. 1, 2. pkt. Derudover kan samtalerne efter tilsynsperiodens første

to måneder efter en konkret vurdering foregå telefonisk, jf. bekendtgørelsen om ungekrimi-

nalforsorgens tilsyn § 10, stk. 2. Tilsynsfrekvensen er illustreret i figur 3.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Figur 3.

Illustration af ungekriminalforsorgens tilsynsfrekvens, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn §§ 6 , 8 og 10.

2 måneder

Lav risiko

Tilsynsfrekvens: som ud-

gangspunkt 1 gang om

måneden, hvor hver an-

den samtale kan afhol-

des telefonisk

1. tilsyns-

samtale

3. tilsyns-

samtale

14 dage

2. tilsyns-

samtale

14 dage

4. tilsyns-

samtale

Mellem risiko

Tilsynsfrekvens: som ud-

gangspunkt 1 gang om

måneden, hvor samta-

lerne overvejende holdes

fysisk. Evt. telefoniske

opfølgninger mellem

samtaler

Høj risiko

Tilsynsfrekvens: som ud-

gangspunkt Hver 14.

dag, hvor enkelte samta-

ler kan afholdes telefoni-

ske

Nævnsmøde

7 dage

I overensstemmelse med beskrivelsen ovenfor beskriver de interviewede ungetilsynsførende,

at de efter anden tilsynssamtale foretager en vurdering af, hvad tilsynsfrekvensen skal være i

de konkrete sager efter tilsynsperiodens første to måneder. Til brug for vurderingen anvendes

en skabelon, som beskriver, at den ungetilsynsførende skal inddrage forhold, såsom bar-

nets/den unges kriminalitetshistorik, skole, fritidsaktiviteter, beskæftigelse, netværk og sam-

arbejdet om forbedringsforløbet, der kan påvirke risikoen for, at barnet/den unge

ikke

efter-

lever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

På baggrund af disse oplysninger vurderer

de ungetilsynsførende, hvor kriminalitetstruet barnet/den unge er, samt om barnet/den unge

er i lav, mellem eller høj risiko for

ikke

at overholde Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Hvis barnet/den unge vurderes at være i lav risiko for ikke at overholde afgørelsen, er tilsyns-

frekvensen efter de første to måneder som udgangspunkt én gang om måneden, hvor hver

anden samtale afholdes telefonisk. Hvis barnet/den unge vurderes at være i mellem risiko for

ikke at overholde afgørelsen, er tilsynsfrekvensen som udgangspunkt også én gang om må-

neden, men samtalerne afholdes i overvejende grad fysisk, og der foretages fra samtale til

Skabelonen til brug for fastsættelse af tilsynsfrekvensen indgår i de ungetilsynsførendes skabelon til

tilsynsreferatet. I skabelonen kan de ungetilsynsførende udfylde fire felter: ”Vurdering af barnets/den un-

ges forhold”, ”Risikovurdering”, ”Fastsættelse

af tilsyns-

og kontrolfrekvens” og ”Ændring af tilsyns-

kontrolfrekvens”. Skabelonen indeholder vejledninger til og eksempler på, hvordan felterne skal udfyldes,

samt en vejledning til, hvordan tilsynsfrekvensen skal fastsættes på baggrund af de udfyld te felter.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

samtales en vurdering af, hvorvidt der skal følges op telefonisk mellem de månedlige samta-

ler. Hvis barnet/den unge vurderes at være i høj risiko for ikke at overholde nævnets afgø-

relse, er tilsynsfrekvensen som udgangspunkt hver 14. dag, hvor enkelte samtaler kan afhol-

des telefonisk.

Nogle af de ungetilsynsførende tilkendegiver, at det vil være mere hensigtsmæssigt at vente

med vurderingen af tilsynsfrekvensen til umiddelbart inden de første to måneders tilsyn er

afsluttet, da det giver mere tid til at lære børnene/de unge og deres situation at kende, og da

forholdene omkring dem kan ændre sig i løbet af tilsynsperiodens første to måneder. Det

bemærkes i den forbindelse, at tilsynsfrekvensen kan revurderes og eventuelt ændres, hvis de

ungetilsynsførende modtager nye, relevante informationer.

6.1.2

Indholdet af tilsynssamtalerne

Der gælder særlige regler for indholdet af første og anden tilsynssamtale, hvilket også omta-

les af de interviewede ungetilsynsførende. Ved begge tilsynssamtaler skal de ungetilsynsfø-

rende gennemgå Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, herunder vejlede om hvilke for-

pligtelser afgørelsen indebærer for barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne,

samt hvilke konsekvenser der vil være ved manglende efterlevelse af Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelse og ungekriminalforsorgens forskrifter, jf. bekendtgørelsen om ungekrimi-

nalforsorgens tilsyn §§ 7-9.

I interviewene er de ungetilsynsførende blevet spurgt til indholdet af tilsynssamtalerne, og

flere af dem henviser i den forbindelse til en bestemt samtalestruktur. Denne samtalestruktur

er beskrevet i ”tilsynssamtalemappen”, jf. afsnit 2.3. Samtalestrukturen i tilsynssamtalen om-

fatter fire punkter: check-in, opsummering, dagens emne og afrunding.

Under

check-in

fortæller børnene/de unge, hvor parate de er til samtalen, og hvordan de har

det den pågældende dag. Under

opsummering

fortæller barnet/den unge, hvad der blev drøftet

til den seneste tilsynssamtale, samt hvordan det er gået siden da i forhold til de emner, der

blev drøftet.

Dagens emne

kan variere fra samtale til samtale, men efter anden tilsynssamtale

indeholder punktet altid en gennemgang af et evalueringsskema, hvor det blandt andet drøf-

tes, hvordan det går med at overholde foranstaltningerne i forbedringsforløbet.

Dagens

emne kan herudover indeholde en eller flere øvelser, som eksempelvis har til formål at gøre

barnet/den unge mere bevidst om sine egne værdier, at motivere barnet/den unge til en kri-

For 16-17-årige unge, som både er under tilsyn af ungekriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Frihed

(dobbelt tilsyn, se afsnit 8.2),

som umiddelbart vurderes kriminalitetstruede, kan tilsynsfrekvensen

enten fastsættes på baggrund af den skabelon, der er beskrevet i indeværende afsnit, eller på baggrund

af kriminalforsorgens metode for risikovurdering. Ungekriminalforsorgen og kriminalforsorgen aftaler i

hver enkelt sag, hvilken metode for fastsættelse af tilsynsfrekvensen der anvendes.

Til første og anden tilsynssamtale er dagens emne at forklare, 1) hvem ungekriminalforsorgen er, og

2) barnets/den unges og forældremyndighedsindehavernes rettigheder og pligter i forbedringsforløbet

(både i forhold til tilsynssamtaler og foranstaltninger).

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

minalitetsfri tilværelse, at hjælpe barnet/den unge til at få øje på personlige styrker og res-

sourcer eller at synliggøre barnets/den unges netværk af ressourcepersoner. Endelig tales der

under

afrundingen

om, hvad barnet/den unge tager med sig fra samtalen, hvordan det går med

samarbejdet mellem barnet/den unge og den ungetilsynsførende, samt om hvilke aftaler der

skal indgås og overholdes indtil den næste tilsynssamtale.

En af de ungetilsynsførende fremhæver desuden, at tilsynssamtalen har til formål at give de

ungetilsynsførende et grundlag for at vurdere, om indholdet af forbedringsforløbet fortsat er

formålstjenligt, eller om der er behov for justeringer.

6.1.3

Børns og unges forståelse af afgørelsen og forpligtelserne

Som beskrevet i afsnittet ovenfor, skal de ungetilsynsførende ved første og anden tilsynssam-

tale gennemgå Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, herunder vejlede om hvilke forplig-

telser afgørelsen indebærer for barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, samt

hvilke konsekvenser der vil være ved manglende efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnæv-

nets afgørelse og ungekriminalforsorgens forskrifter.

De interviewede ungetilsynsførende og langt størstedelen af de kommunale repræsentanter

er overordnet set af den opfattelse, at de fleste børn/unge efter anden tilsynssamtale forstår,

hvad afgørelsen indebærer. De ungetilsynsførende nævner, at de anvender forskellige meto-

der til at sikre børnenes/de unges forståelse. Under anden tilsynssamtale kan de ungetilsyns-

førende eksempelvis opfordre børnene/de unge til at fortælle, hvad de talte om til den første

tilsynssamtale, hvorved at børnene/de unge selv får mulighed for at sætte ord på afgørelsen

og forpligtelserne. De nævner herudover, at afgørelsen og forpligtelserne herefter løbende

gentages under tilsynsforløbet, hvis de ungetilsynsførende vurderer, at det er nødvendigt.

Nogle af de interviewede ungetilsynsførende peger på, at nogle børn og unge med nedsat

psykisk funktionsevne, relateret til f.eks. autisme og lav IQ, kan have sværere end andre børn

og unge ved at forstå, hvorfor tilsynssamtalerne afholdes, og hvad konsekvenserne er af ikke

at overholde forpligtelserne. De giver desuden eksempler på børn og unge med nedsat psykisk

funktionsevne, relateret til f.eks. ADHD, autisme, lav IQ, og andre typer af funktionsnedsæt-

telser og diagnoser, der ikke forstår spørgsmålene, svarer på noget andet end det, de bliver

spurgt om, og ikke kan koncentrere sig om eller generelt har vanskeligt ved at deltage i sam-

talen. I forlængelse heraf beskriver de ungetilsynsførende, at de forsøger at tilrettelægge sam-

talerne således, at de så vidt muligt forsøger at imødekomme børnenes/de unges individuelle

behov. Dette gør de eksempelvis ved at anvende et så enkelt sprog som muligt i samtalerne

med børnene/de unge, ved at holde korte samtaler, hvor de f.eks. sætter et ur, så barnet/den

unge kan følge med i, hvor lang tid der er tilbage af samtalen, eller ved at foretage samtalen

samtidig med at de går en tur. De interviewede ungetilsynsførende beskriver, at de i en vis

udstrækning oplever, at de mangler kompetencer til at føre tilsyn og afholde samtaler med

børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne

–

herunder særligt børn/unge med

svært

nedsat psykisk funktionsevne

–

og de efterspørger i den forbindelse mere viden og uddan-

nelse om denne gruppe.

6.1.4

Hvem deltager i tilsynssamtalerne?

Et af formålene med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er, at forældremyndigheds-

indehaveres ansvar skal styrkes, og på den baggrund skal forældremyndighedsindehaverne

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

som udgangspunkt deltage i tilsynssamtalerne sammen med barnet/den unge og den ungetil-

synsførende. En tilsynssamtale kan dog gennemføres med deltagelse af kun den ene foræl-

dremyndighedsindehaver, hvis dette vurderes at være uproblematisk, jf. bekendtgørelsen om

ungekriminalforsorgens tilsyn § 4, stk. 3. Tilsynssamtalerne kan også gennemføres helt uden

deltagelse af forældremyndighedsindehaverne, hvis hensynet til barnets/den unges tarv taler

for det, se beskrivelsen nedenfor.

Tabel 4 viser, hvilke personer der primært har ledsaget barnet/den unge ved tilsynssamtalerne

i løbet af deres forbedringsforløb. Tabellen er baseret på oplysninger i de evalueringsske-

maer, som udfyldes ved afslutningen af hvert enkelt tilsynsforløb, jf. afsnit 2.3.

Tabel 4

Antal forløb fordelt efter barnets/den unges alder og primære ledsager(e) ved tilsynssamtalerne, 1. februar 2020 til 29. no-

vember 2021.

Ledsager(e) ved tilsynssamtaler

10-14-årige

Antal

Andel

15-17-årige

Antal

Andel

Begge forældremyndighedsindehavere

og støttekontaktperson

Begge forældremyndighedsindehavere

Mor og støttekontaktperson

Mor

Far og støttekontaktperson

Far

Anden familierelation

Plejefamilie

Støttekontaktperson

Ingen ledsager

I alt

29 %

40 %

10 %

13 %

100 %

143

160

519

17 %

28 %

0,4 %

31 %

100 %

Kilde: Ungekriminalforsorgen

Tabel 4 viser, at barnet/den unge er blevet ledsaget af begge forældremyndighedsindehavere

i størstedelen af deres tilsynssamtaler i 29 pct. af de afsluttede forløb vedrørende de 10-14-

årige, og i 19 pct. af de afsluttede forløb vedrørende de 15-17-årige. I 86 pct. af de afsluttede

forløb vedrørende de 10-14-årige, og i 66 pct. af de afsluttede forløb vedrørende de 15-17-

årige er barnet/den unge blevet ledsaget af mindst én forældremyndighedsindehaver i stør-

stedelen af deres tilsynssamtaler. I de tilfælde, hvor barnet/den unge

ikke

er blevet ledsaget

af en forældremyndighedsindehaver, er det hyppigst en støttekontaktperson, der ledsager bar-

net/den unge. Dette er tilfældet i 13 pct. af de afsluttede forløb vedrørende de 10-14-årige og

i 31 pct. af de afsluttede forløb vedrørende de 15-17-årige. I to pct. af de afsluttede forløb

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

vedrørende de 15-17-årige blev tilsynssamtalerne hovedsageligt afholdt med deltagelse af

alene barnet/den unge og den ungetilsynsførende, mens dette ikke var tilfældet i nogle af de

afsluttede forløb vedrørende de 10-14-årige.

De interviewede ungetilsynsførende er overordnet set af den opfattelse, at det ofte er foræl-

dremyndighedsindehavere til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, der ikke del-

tager i tilsynssamtalerne. Det kan enten skyldes, at anbringelsesstedet

–

og den enhed hos

ungekriminalforsorgen, som barnet/den unge er tilknyttet

–

ligger geografisk langt fra foræl-

dremyndighedsindehavernes bopæl, eller at det af forskellige årsager ikke vurderes hensigts-

mæssigt, at forældremyndighedsindehaverne deltager i tilsynssamtalerne. Sidstnævnte kan

angå tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne stort set ikke er involveret i barnets/den

unges liv, hvor der er et højt konfliktniveau internt i familien, og/eller h vor forældremyndig-

hedsindehavernes forældrekompetencer er årsagen til, at barnet/den unge er anbragt uden for

hjemmet. Der er også tilfælde, hvor barnet/den unge ikke er anbragt, og hvor det vurderes

mest hensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehavere ikke deltager i tilsynssamtalerne.

Dette kan f.eks. skyldes, at forældremyndighedsindehavere er konfliktoptrappende og mod-

arbejder formålet med tilsynssamtalerne, eller at der er et højt konfliktniveau internt i fami-

lien, enten mellem barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne eller forældremyn-

dighedsindehaverne imellem.

6.1.5

Børnenes/de unges og forældremyndighedsindehavernes oplevelser af tilsynssamtalerne

De fleste interviewede børn og unge beskriver deltagelsen i tilsynssamtalerne som ”fint nok”

eller ”hyggeligt nok”, og

de har en oplevelse af at blive inddraget og lyttet til ved samtalerne,

som eksempelvis en 16-årig udtrykker det:

”Man

snakker åbent. Jeg har i hvert fald ting at

sige herinde, og jeg er med til at bestemme, hvad jeg gerne vil snakke om.

”

Der er dog også eksempler på børn og unge, som gerne så en anden form ved indledningen

af tilsynssamtalerne. En anden 16-årig udtrykker en opfattelse af ikke at blive mødt i øjen-

højde, særligt i forbindelse med den indledende

check-in,

som er beskrevet i afsnit 6.1.2, hvor

barnet/den unge på baggrund af farverne i et trafiklys skal fortælle, hvor parate de er til at

deltage i samtalen på det givne tidspunkt:

Når jeg kommer her, jeg er 17 år om to måneder, så skal jeg svare på, om jeg

checker ind som rød, gul eller grøn. Altså jeg går jo ikke i børnehave, vel.

Man kunne også bare snakke om det på en anden måde i stedet for.

Et par af de andre unge nævner, at det er fint at checke ind til samtalen på denne måde, fordi

de har oplevet, at der er blevet taget hensyn til det ved samtalen, hvis de har haft en dårlig

dag, f.eks. ved at samtalen har været kortere.

I interviewene er børnene og de unge blevet spurgt, om der er noget godt ved tilsynssamta-

lerne, f.eks. om der er noget ved samtalerne, som hjælper dem. Cirka halvdelen af de inter-

viewede nævner, at samtalerne hjælper dem af forskellige årsager. Flere af disse børn og unge

nævner, at samtalerne er en løbende

påmindelse om ”at

blive på den gode sti”,

som en 14-

årig beskriver det. En 17-årig beskriver det således:

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Hver gang jeg skal herind til samtale og lige får en besked i e-boks, så er det

en reminder om, at hvis jeg fucker det her, så fucker jeg big time. Så på en

eller anden måde er det hele tiden en påmindelse om, at du lige skal huske,

du har været dum, så lad være med at være det igen.

Enkelte børn og unge udtrykker i den forbindelse, at de oplever en anerkendende tilgang ved

tilsynssamtalerne, som hjælper dem med at fastholde en positiv udvikling. Som en 16-årig

beskriver det:

”Når

man klarede noget godt, så fik man ros eller

sådan en ”okay, det var godt

gået”. Uden man beder om det. Det giver noget mere motivation.”

Den anden halvdel tilkendegiver, at de ikke kan pege på noget decideret godt ved at deltage

i tilsynssamtalerne eller på noget i samtalerne, der hjælper dem. Som en 16-årig udtrykker

det:

”Samtalerne hjælper mig ikke, overhovedet. De er der ligesom bare.”

Børnene og de unge er også blevet spurgt, om der er noget dårligt ved tilsynssamtalerne. En

del af børnene og de unge nævner i den forbindelse lang transporttid fra deres bopæl til den

lokalenhed ved ungekriminalforsorgen, hvor tilsynssamtalerne afholdes. En 17 -årig fortæller

følgende:

Jeg bruger 50 minutter hver vej i bil

–

1,5 time med offentlig transport. For så

at snakke med en person i ti minutter, der spørger mig, om jeg passer min tid

med støttekontaktpersonen

–

om jeg passer min skole

–

hvordan jeg har

det derhjemme

–

jeg har det fint. Sådan noget. Og så har jeg brugt to timer på

transport for at snakke i ti minutter om noget, jeg kunne have snakket om i tele-

fonen.

Den lange transporttid for familierne adresseres også af flere af de interviewede ungetilsynsfø-

rende. En af dem fortæller følgende:

Det kan være en udfordring i forhold til transport, for der kan være langt. Det

er også noget af det, vi snakker med barnet eller den unge om i starten af et

forløb: Hvem er der til at hjælpe jer? Der kan opstå udfordringer i forhold til

familier, som ikke har mulighed for transport med bil, og som synes, det er dyrt

at skulle med tog. Og der kan det være lidt firkantet, for de skal jo komme. Og

vi giver ikke noget refusion. Men kommunerne er nogle gange gode til at træde

ind og sige, at den unges støttekontaktperson kan hjælpe med at køre dem til

samtalerne.

Nogle børn og unge nævner, at de kan have svært ved at se meningen med indholdet i samtalerne.

Nedenstående uddrag er fra et interview med en 14-årig, dennes mor og støttekontaktperson,

som alle efterspørger andet indhold i tilsynssamtalerne:

Den unge:

Det er også lidt sjovere, når vi laver noget, end når vi bare sidder

og snakker. Det kan godt blive lidt kedeligt.

Støttekontaktperson:

Vi har også snakket om, at når du skal lave de her op-

gaver

–

f.eks. relationscirklen

–

det er noget, hvor man bliver bevidst om,

hvad det er for fællesskab, man er i. Det giver i hvert fald meget god mening

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

for dig. Jeg tror, vi brugte fem gange på det her med et stoplys, hvordan har

du det, og så gå igen. Det virker lidt uambitiøst. Det kunne være fedt, hvis

man kunne få endnu mere ud af det.

Mor:

Det har nogle gange været lidt svært at finde mening i, hvorfor man er

der. Mit barn har fået et forbedringsforløb på grund af noget med tempera-

ment og vrede, så det kunne man måske snakke om til samtalen.

I forlængelse heraf kan det tilføjes, at enkelte af de interviewede ungetilsynsførende selv

italesætter lignende pointe. En af dem siger f.eks.:

På papiret oplever jeg, vi er en kontrol- og tilsynsenhed, så de unge skal

komme, checke ind, fortælle om deres situation og gå igen. Og så er der den

anden del. Vi bliver præsenteret for en masse redskaber, man kan inddrage i

samtalen, men som vi ikke går i dybden med eller får så meget opfølgning på

at anvende.

I tilsynssamtalemappen for ungetilsynsførende præsenteres forskellige øvelser

–

såsom et

ressourcekort der skal hjælpe barnet/den unge med at få øje på personlige styrker

–

som kan

anvendes, når den ungetilsynsførende vurderer, at det er relevant.

Et sidste forhold, som nogle af de interviewede børn, unge, forældremyndighedsindehavere

og støttekontaktpersoner påpeger som negativt ved tilsynssamtalerne, er tidspunktet for sam-

talerne. Forældremyndighedsindehaverne og støttekontaktpersonerne påpeger det uhensigts-

mæssige i, at tilsynssamtalerne i nogle tilfælde ligger i skoletiden. For nogle af de interview-

ede børn og unge opleves det svært, når tilsynssamtalerne ligger tidligt om morgenen (f.eks.

kl. 8), som en 14-årig udtrykker det:

”Halvdelen

af samtalerne ligger så fucking tidligt om

morgenen, at jeg ikke kan huske, hvad vi har snakket om fem minutter efter, at jeg er gået ud

herfra.”

6.2

6.2.1

Tilsynssamtaler og fristoverholdelse

Fristoverholdelse ved indkaldelse til første tilsynssamtale

Tidspunkt og sted for den første tilsynssamtale i et tilsynsforløb skal fastsættes umiddelbart

efter mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens

tilsyn § 3. I praksis er fristen for indkaldelse til første tilsynssamtale fastsat til at være på

dagen for mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet eller senest arbejdsdagen efter.

En opgørelse fra ungekriminalforsorgen viser, at i perioden 1. halvår 2019 til 3. kvartal 2021

blev stort set alle (99 pct.) indkaldelser til første tilsynssamtale foretaget inden for fristen.

Ungekriminalforsorgen har oplyst, at den høje fristoverholdelse sikres ved, at ungekriminal-

forsorgen udleverer en fysisk indkaldelse til barnet/den unge og forældremyndighedsindeha-

verne allerede på nævnsmødet, hvis der træffes afgørelse om et forbedringsforløb og/eller en

straksreaktion, ligesom indkaldelsen efterfølgende sendes via digital post.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

6.2.2

Fristoverholdelse ved første tilsynssamtale

Den første tilsynssamtale skal som tidligere nævnt afholdes senest syv dage efter Ungdoms-

kriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn § 6.

Fristoverholdelsen ved første tilsynssamtale er opgjort i tabel 5.

Tabellen viser, at den første tilsynssamtale blev afholdt inden for fristen på syv d age i mere

end 90 pct. af sagerne i perioden fra 1. halvår 2019 til 3. kvartal 2021. I de tilfælde, hvor

fristen for afholdelse af den første tilsynssamtale blev overskredet, blev samtalen oftest af-

holdt 1-7 dage efter fristen.

Tabel 5

Sager fordelt efter fristoverholdelse/-overskridelse ved den første tilsynssamtale hos ungekriminalforsorgen og efter periode,

2019-2021.

1. halvår

2019

1. tilsynssamtale afholdt inden

for fristen

1. tilsynssamtale afholdt 1-7

dage efter fristen

1. tilsynssamtale afholdt 8 dage

til 4 uger efter fristen

1. tilsynssamtale afholdt

senere end 4 uger efter fristen

I alt

Antal (N)

N = 1.561

94 %

2. halvår

2019

95 %

1. halvår

2020

91 %

2. halvår

2020

96 %

1. halvår

2021

97 %

3. kvartal

2021

96 %

100 %

144

100 %

322

100 %

198

100 %

366

100 %

363

100 %

168

Kilde: Ungekriminalforsorgen

For perioden 1. halvår 2019 til 3. kvartal 2021 er 76 af de i alt 1.561 første tilsynssamtaler

ikke afholdt inden for fristen på syv dage efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Un-

gekriminalforsorgen oplyser om årsager til fristoverskridelsen, at:

•

36 pct. (svarende til 27) af fristoverskridelserne skyldes udeblivelser fra barnet/den

unge og/eller forældremyndighedsindehaverne.

28 pct. (svarende til 21) af tilfældene skyldes godkendt fravær, hvor barnet/den

unge og/eller forældremyndighedsindehaverne er syge eller afholder ferie.

21 pct. (svarende til 16) af fristoverskridelserne skyldes, at Ungekriminalforsorgen

ikke har indkaldt til rettidig afholdelse af tilsynssamtalen eller har måttet udskyde

tilsynet på grund af sygdom.

•

9 pct. (svarende til 7) af fristoverskridelserne skyldes, at den unge afsoner en fæng-

selsstraf eller er varetægtsfængslet, hvorfor selve fristoverskridelsen i disse til-

fælde også typisk er længere end ved de andre årsager. Det bemærkes i den forbin-

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

delse, at nævnsmødet som udgangspunkt skal afholdes senest 14 dage før prøve-

løsladelse- eller løsladelsestidspunktet, hvorfor fristen på syv dage fra en afgørelse

i Ungdomskriminalitetsnævnet til afholdelse af første tilsynssamtale i disse til-

fælde automatisk overskrides.

•

7 pct. (svarende til 5) af fristoverskridelsen skyldes andre årsager, eksempelvis at

repræsentanten fra den ansvarlige kommune eller andre myndighedspersoner ikke

kan deltage.

6.2.3

Fristoverholdelse ved anden tilsynssamtale

Anden tilsynssamtale skal afholdes senest 14 dage efter den første tilsynssamtale, jf. bekendt-

gørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn § 8. Fristoverholdelsen ved anden tilsynssamtale

er opgjort i tabel 6. Tabellen viser, at den anden tilsynssamtale blev afholdt inden for fristen

på senest 14 dage efter den første tilsynssamtale i mindst 88 pct. af sagerne i perioden fra 1.

halvår 2019 til 3. kvartal 2021.

Tabel 6

Sager fordelt efter fristoverholdelse/-overskridelse ved den anden tilsynssamtale ved Ungekriminalforsorgen og efter periode,

2019-2021.periode.

1. halvår

2019

2. tilsynssamtale afholdt inden

for fristen

2. tilsynssamtale afholdt 1-7

dage efter fristen

2. tilsynssamtale afholdt 8 dage

til 4 uger efter fristen

2. tilsynssamtale afholdt senere

end 4 uger efter fristen

I alt

Antal (N)

88 %

2. halvår

2019

91 %

1. halvår

2020

88 %

2. halvår

2020

92 %

1. halvår

2021

95 %

3. kvartal

2021

88 %

100 %

123

100 %

300

100 %

196

100 %

368

100 %

346

100 %

167

N = 1.500

Kilde: Ungekriminalforsorgen

Forskellen mellem antallet af 1. tilsynssamtaler og antallet af 2. tilsynssamtaler skyldes eksempelvis,

I) at 1. tilsynssamtale er afholdt inden for den afrapporterede periode, mens 2. tilsynssamtale først er

afholdt efter, II) at der ikke er afholdt en anden tilsynssamtale, fordi tilsynsforløbet er afsluttet inden da,

eller III) registreringsfejl.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

For perioden 1. halvår 2019 til 3. kvartal 2021 er 133 af de i alt 1.500 anden tilsynssamtaler

ikke afholdt inden for fristen på 14 dage efter første tilsynssamtale. Ungekriminalforsorgen

oplyser om årsager til fristoverskridelsen, at:

•

34 pct. (svarende til 45) af fristoverskridelserne skyldes, at ungekriminalforsorgen

ikke har indkaldt til rettidig afholdelse af tilsynssamtalen eller har måttet udskyde

tilsynet på grund af sygdom. Ungekriminalforsorgen oplyser, at denne andel er fal-

det betydelig over perioden.

•

33 pct. (svarende til 44) af fristoverskridelserne skyldes udeblivelser fra enten bar-

net/den unge og/eller forældremyndighedsindehaverne.

27 pct. (svarende til 36) af tilfældene skyldes godkendt fravær, hvor barnet/den

unge og/eller forældremyndighedsindehaverne er syge eller afholder ferie.

2 pct. (svarende til to) af fristoverskridelserne skyldes, at den unge afsoner en

fængselsstraf eller er varetægtsfængslet.

5 pct. (svarende til seks) af fristoverskridelserne skyldes andre årsager, eksempel-

vis at repræsentanten fra den ansvarlige kommune eller andre myndighedspersoner

ikke kan deltage.

6.3

Ungekriminalforsorgens kontrol med børn og unge

Ungekriminalforsorgen skal mindst én gang om ugen kontrollere, at barnet/den unge efterle-

ver Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens

tilsyn § 11. Hvis barnets/den unges efterlevelse af afgørelsen forløber uproblematisk, kan

kontrollen efter de første to måneder tilrettelægges således, at ungekriminalforsorgen alene

kontrollerer én foranstaltning om ugen, dog skal alle foranstaltninger kontroller es mindst én

gang om måneden, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn § 15, stk. 1 og 2.

Ifølge de interviewede ungetilsynsførende foregår kontrollen i de fleste tilfælde ved, at de

telefonisk kontakter en person, som er tilknyttet det sted, hvor barnet/den unge skal opholde

sig. Det kan f.eks. være en støttekontaktperson, arbejdsgiver, klubmedarbejder, skolelærer

eller underviser, en ansat på et anbringelsessted eller en familiebehandler. De ungetilsynsfø-

rende kontakter disse personer for at spørge, om barnet/den unge efterlever Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse. Ifølge nogle af de ungetilsynsførende er der også eksempler på, at

personer tæt på barnet/den unge kontakter de ungetilsynsførende på eget initiativ, fordi bar-

net/den unge ikke efterlever nævnets afgørelse.

Hvis barnet/den unge har fået en afgørelse om faste hjemkomsttidspunkter, foretages kon-

trollen som udgangspunkt ved, at forældremyndighedsindehaverne eller den unge, der er fyldt

15 år, kontaktes telefonisk eller via videokontakt i umiddelbar forlængelse af det fastsatte

En person tilknyttet det sted, hvor barnet/den unge skal opholde sig, kan pålægges at underrette un-

gekriminalforsorgen, såfremt den pågældende bliver bekendt med, at barnet/den unge ikke efterlever

afgørelsen, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens tilsyn § 14.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

tidspunkt.

Flere af de ungetilsynsførende fremhæver, at det kan være vanskeligt at kontrol-

lere faste hjemkomsttidspunkter. Nogle af dem har oplevet, at forældremyndighedsindeha-

verne lyver om, at deres barn er hjemme, eller at barnet/den unge har forladt hjemmet umid-

delbart efter kontrolopkaldet. En af de ungetilsynsførende nævner, at de i deres lokalenhed

netop af disse årsager kommer på uanmeldt besøg på barnets/den unges bopæl én gang i

kvartalet. Det er desuden en udfordring, at hjemkomsttidspunkterne kan være sent om afte-

nen, f.eks. kl. 23 i hverdagene, hvilket i nogle tilfælde betyder, at barnet/den unge og foræl-

dremyndighedsindehavere sover, når de ungetilsynsførende ringer for at kontrollere, at bar-

net/den unge er hjemme.

Det er kun ganske få af de ungetilsynsførende, som har erfaringer med at kontrollere afgørel-

ser med en straksreaktion, og erfaringerne med straksreaktioner vedrørte i alle tilfælde kon-

fliktråd. Dette skal ses i lyset af, at der kun er truffet ganske få afgørelser om straksreaktioner

i undersøgelsesperioden, jf. afsnit 3.5. Ifølge de ungetilsynsførende med erfaringer på områ-

det foregår kontrollen primært ved, at de kontakter den person i politiet, som har forestået

konfliktrådsmødet, for at kontrollere at konfliktrådet har fundet sted.

6.3.1

Børnenes/de unges og forældremyndighedsindehaveres oplevelser af kontrol

Alle de interviewede børn og unge er spurgt om deres oplevelse i forbindelse med, at unge-

kriminalforsorgen kontrollerer, at de efterlever foranstaltningerne i forbedringsforløbene. En

del af børnene/de unge siger, at det

er ”irriterende” at blive kontrolleret, men samtidig

ud-

trykker de fleste også, at de godt kan se meningen med det. En 16-årig beskriver det således:

Det er jo en del af de krav, der er. Så det er fair nok. Det ville heller ikke give

nogen mening, hvis der ikke var nogen, der tjekkede op på det. Så man kan

godt se meningen i det.

En enkelt kan ikke se meningen i at blive kontrolleret, en anden synes det er stressende o g en

tredje siger, at ”det

er stramt, at de skal lege FBI over for en”.

En del af børnene/de unge

–

særligt dem, der ikke har faste hjemkomsttidspunkter i deres

forbedringsforløb

–

påpeger, at de ikke rigtig bemærker, at de bliver kontrolleret. En 14 -årig

udtrykker følgende:

Der er mange øjne på en, men jeg lægger jo ikke mærke til, at de holder øje.

De spørger jo ikke mig hele tiden, hvordan det er gået. De spørger f.eks.

lærerne eller støttekontaktpersonen.

Vejledning om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdoms-

kriminalitetsnævnets afgørelse.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Enkelte børn og unge peger på, at det har hjulpet dem, at der er kontrol med, at de overholder

aftalerne. En 16-årig

fortæller eksempelvis, at ”det

er ligesom at være i snor, men en god

snor. Jeg havde brug for at være i en kortere snor”,

og en anden 16-årig giver nedenstående

eksempel:

Jeg har det sådan med rigtig mange ting, at hvis der ikke er store konsekven-

ser, så gider jeg ikke gøre noget ved det. Før havde mine forældre jo også

hjemkomsttidspunkter til mig, men det, syntes jeg, jo var lige meget. Når der

så kom rigtig store konsekvenser, så var det en virkelig god ting, fordi det er

med til at holde mig fast i det. Fordi man ved, ungekriminalforsorgen kan

ringe eller være her, når man mindst forventer det.

Et par af de interviewede forældremyndighedsindehavere oplever det som en lettelse, at deres

barn kontrolleres af ungekriminalforsorgen. En mor fortæller, at det gav ro i relationen mel-

lem hende og sit

barn, at hun ”kunne

være mere mor og mindre politibetjent”,

fordi

der var

andre, der påtog sig den kontrollerende rolle. En anden forældremyndighedsindehaver for-

tæller følgende:

Det var godt for os, fordi vi havde jo ikke kunnet styre vores barn i et halvt år,

hvor det bare gik ned ad bakke med dårlige bekendtskaber og misbrug, og vi

vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Så at det kom lidt ud af vores hænder, det tror

jeg, vi havde brug for.

En enkelt af forældremyndighedsindehaverne fortæller dog også, at det kan opleves som

stressende, at ungekriminalforsorgen ringer for at kontrollere hjemkomsttidspunkter. Ved-

kommende har skiftende arbejdstider og kan ikke altid være hjemme på kontroltidspunktet.

Vi har en regel om, at vi ikke må have private telefoner på os i arbejdstiden,

så jeg går på toilettet på det tidspunkt, hvor jeg ved, at de kan ringe for at

kontrollere. Jeg er altid meget opmærksom på det tidspunkt, for jeg ved jo, at

det kan have store konsekvenser for mit barn, hvis jeg ikke tager telefonen.

Det er stressende.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Ungekriminalforsorgens reaktioner ved

unddragelse af tilsyn eller manglende

efterlevelse af afgørelser

Ungekriminalforsorgen er forpligtet til at reagere, hvis barnet/den unge unddrager sig tilsyn

eller ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Reglerne for ungekriminalfor-

sorgens reaktioner er fastsat i bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens reaktioner.

Nedenfor ses to figurer med oplysninger om ungekriminalforsorgens reaktioner ved

børns/unges eller forældremyndighedsindehaveres unddragelse af tilsyn (figur 4) og ved

børns/unges manglende efterlevelse af afgørelser (figur 5). Reaktionerne indebærer pålæg og

indskærpelser over for barnet/den unge. Tredje gang barnet/den unge unddrager sig tilsyn, og

fjerde gang barnet/den unge ikke efterlever afgørelsen, indberetter ungekriminalforsorgen

sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Figur 4.

Ungekriminalforsorgens reaktioner ved unddragelse af tilsyn

1. unddragelse

Ungekriminalforsor-

gen skal ved brev på-

lægge barnet/den unge

og forældremyndig-

hedsindehaverne at

møde op til en tilsyns-

samtale, som afholdes

senest syv dage efter.

2. unddragelse

Ungekriminalforsor-

gen skal mundtligt el-

ler skriftligt indskærpe

over for barnet/den

unge og forældremyn-

dighedsindehaverne,

at forpligtelsen til at

undergive sig tilsyn

skal overholdes.

3. unddragelse

Ungekriminalforsor-

gen afgiver en indbe-

retning til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet,

der kan genoptage sa-

gen.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Figur 5.

Ungekriminalforsorgens reaktioner ved manglende efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

1. manglende efter-

levelse

Ungekriminalforsor-

gen skal ved brev

indskærpe over for

barnet/den unge og

forældremyndig-

hedsindehaverne, at

afgørelsen skal

overholdes.

2. manglende efter-

levelse

Ungekriminalforsor-

gen skal mundtligt

eller skriftligt ind-

skærpe over for bar-

net/den unge og for-

ældremyndighedsin-

dehaverne, at afgø-

relsen skal overhol-

des.

3. manglende efter-

levelse

Ungekriminalforsor-

gen skal straks ori-

entere den ansvar-

lige kommune med

henblik på, at kom-

munen træffer

de nødvendige for-

anstaltninger til at

sikre, at barnet/den

unge efterlever af-

gørelsen.

4. manglende efter-

levelse

Ungekriminalforsor-

gen afgiver en ind-

beretning til Ung-

domskriminalitets-

nævnet, der kan

genoptage sagen.

Den ansvarlige kommune orienteres altid, når ungekriminalforsorgen afgiver en af de nævnte

reaktioner over for barnet/den unge.

Sager vedrørende børn og unge, der indberettes til Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af

unddragelse af tilsyn eller manglende efterlevelse af afgørelser, belyses i afsnit 9.1.

7.1

Antal tilfælde, hvor børn/unge har modtaget reaktioner fra unge-

kriminalforsorgen

Antallet af tilfælde, hvor børn/unge har modtaget reaktioner fra ungekriminalforsorgen, er

opgjort i tabel 7. Opgørelsen omfatter ungekriminalforsorgens reaktioner i oprettede sager,

hvor der er truffet afgørelse om et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion i perioden 1 .

december 2020 til 31. oktober 2021. Opgørelsen angiver ikke antallet af børn og unge, der

har modtaget reaktioner, eller antallet af sager, hvori ungekriminalforsorgen har afgivet re-

aktioner, da et barn/en ung efter en konkret vurdering kan modtage 1., 2. og 3. reaktion flere

gange i samme tilsynsforløb, hvis sagen genindbringes for nævnet. Hvis et barn/en ung har

modtaget reaktioner for både unddragelse af tilsyn samt for ikke at efterleve Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse, anvendes reaktioner tilsvarende dem, der anvendes i forbindelse

med manglende efterlevelse af afgørelser, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens

reaktioner § 3, stk. 3.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Tabel 7

Antal tilfælde, hvor børn og unge har modtaget 1., 2. og/eller 3. reaktion fordelt efter årsagerne til reaktionerne, 1. december

2020 til 31. oktober 2021.

Årsag til reaktion

Antal

Unddragelse af tilsyn

Andel

Antal

Manglende efterlevelse af straksreaktion/forbedringsforløb

Andel

Antal

Unddragelse og manglende efterlevelse

1. reaktion

21 %

228

78 %

293

100 %

2. reaktion

19 %

143

76 %

188

100 %

3. reaktion

15 %

103

79 %

131

100 %

Andel

Antal

I alt

Andel

Kilde: Ungekriminalforsorgen

Tabel 7 viser, at ungekriminalforsorgen har afgivet mindst én reaktion i 293 tilfælde i perio-

den fra 1. december 2020 til 31. oktober 2021. Ungekriminalforsorgen oplyser i den forbin-

delse, at disse 293 tilfælde vedrører 264 børn/unge, hvilket svarer til , at 41 pct. af de 645

børn/unge, som har fået oprettet en sag i perioden, har modtaget mindst én reaktion.

Tabellen viser herudover, at langt størstedelen af reaktionerne (henholdsvis 78 pct. for 1.

reaktion, 76 pct. for 2. reaktion og 79 pct. for 3. reaktion) skyldes manglende efterlevelse af

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, mens en mindre andel (henholdsvis 21 pct. for 1.

reaktion, 19 pct. for anden reaktion og 15 pct. for tredje reaktion) skyldes alene unddragelse

af tilsyn. Ungekriminalforsorgen har i forlængelse heraf oplyst, at knap trefjerdedele (74 pct.)

af 1. reaktionerne er afgivet mindre end tre måneder efter nævnsmødet, mens 22 pct. er afgi-

vet tre til seks måneder efter nævnsmødet og fire pct. er afgivet mere end seks måneder efter

nævnsmødet.

Ungekriminalforsorgen oplyser, at hvis et barn/en ung inden for et kortere tidsrum både unddrager sig

tilsyn og undlader at efterleve sin afgørelse, beror det på en konkret vurdering, om der alene bør afgives

én samlet reaktion for unddragelse og manglende efterlevelse, eller om der bør afgives to adskilte reak-

tioner. Kategorien dækker tilfælde, hvor der er givet én samlet reaktion.

Hertil bemærkes, at opgørelsen også omfatter sager, der ikke er afsluttede, hvorfor børnene/de unge

kan modtage en reaktion efter den 31. oktober 2021, som ikke er omfattet af opgørelsen.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

7.2

Årsager til unddragelse af tilsyn og manglende efterlevelse af af-

gørelser

De interviewede ungetilsynsførende og de kommunale repræsentanter peger overordnet set

på fire årsager til, at børn og unge unddrager sig tilsyn eller ikke efterlever Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse. For det første peger de ungetilsynsførende generelt på, at en afgø-

relse om et forbedringsforløb kan være en stor omvæltning i børnenes og de unges hverdags-

liv. Det kan tage tid at vænne sig til ændringerne, hvilket ifølge de ungetils ynsførende er en

af årsagerne til, at barnet/den unge ikke i alle tilfælde formår at efterleve nævnets afgørelse.

Ifølge de ungetilsynsførende er det særligt den første periode efter nævnsmødet, der lægger

pres på børnene og de unge, idet de udover at skulle vænne sig til foranstaltningerne i afgø-

relsen også skal deltage i hyppige tilsynssamtaler med ungekriminalforsorgen. Dette bekræf-

tes i interviewene med børn og unge, idet en stor del af børnene/de unge peger på, at det i

begyndelsen af forbedringsforløbet var svært for dem at overskue forpligtelserne, men at det

blev lettere efter en periode, når de havde vænnet sig til det. Det er desuden i overensstem-

melse med oplysningerne i afsnit 7.1. ovenfor, hvoraf det fremgår, at de fleste af 1. reaktio-

nerne fra ungekriminalforsorgen afgives mindre end tre måneder efter nævnsmødet.

Særligt et stort antal foranstaltninger i et forbedringsforløb kan ifølge de ungetilsynsførende

være en barriere for, at barnet/den unge formår at efterleve afgørelsen. En af de ungetilsyns-

førende beskriver barriererne således:

Hvis de har mange foranstaltninger, så kan det være svært at lykkedes med

at overholde forpligtelserne. Hvis ikke noget af det allerede er i gang før

nævnsmødet, og man f.eks. starter støttekontaktperson, fritidsaktivitet, fami-

liebehandling og passe skole på én gang, så er der pludselig mange aftaler,

og så føler børnene og de unge fra starten af forløbet et stort pres. Og så kan

det bare ende med at blive endnu et nederlag for barnet eller den unge.

De kommunale repræsentanter er af samme opfattelse som de ungetilsynsførende, når det

drejer sig om forbedringsforløb med et stort antal foranstaltninger. De nævner eksempler på

sager, hvor det har været vanskeligt at tilrettelægge et ugeskema for barnet/den unge med

overholdelse af alle forpligtelser.

De ungetilsynsførende fremhæver særligt, at det kan være vanskeligt for nogle børn og unge

at overholde foranstaltninger om at følge uddannelsestilbud. En af de ungetilsynsførende be-

skriver det på følgende måde:

Hvis vi sidder med et barn eller en ung, som har 80 pct. fravær i skolen, og

så pludselig efter en afgørelse i nævnet skal møde op 100 pct., så er det næ-

sten umuligt. Hvis man går i en almindelig folkeskole, så skal man have 0 pct.

fravær. Så snart man bliver registreret for noget, så falder hammeren, og vi

indskærper for ulovligt fravær.

En af de andre ungetilsynsførende nævner i relation hertil, at det i nogle tilfælde v il være

hensigtsmæssigt, hvis der for afgørelser om at følge uddannelsestilbud kan ske en gradvis

optrapning af kravet til fremmøde, så sandsynligheden for, at barnet/den unge kan overholde

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

kravet, øges. I den forbindelse fortæller en af de interviewede unge, som før afgørelsen om

at passe et skoletilbud ikke kom i skolen, at hun i begyndelsen af forbedringsforløbet alene

skulle følge enkelte fag. Det gjorde det mere overskueligt for hende at komme i skolen.

En anden årsag til, at nogle børn og unge unddrager sig tilsyn og/eller ikke efterlever Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse er manglende motivation for at overholde forpligtel-

serne. Dette fremhæves både blandt de ungetilsynsførende og de kommunale repræsentanter.

Baggrunden for den manglende motivation kan ifølge de fagprofessionelle eksempelvis være

et misbrug, som overskygger alt andet i barnets/den unges liv. En af de ungetilsynsførende

fortæller følgende:

Jeg har set en rød tråd i, at hvis vi har et barn eller en ung, som begynder at

have et misbrug af hash, så begynder deres tilgang til de fleste af foranstalt-

ningerne i forløbet og os som samarbejdspartner at være ligegyldig for dem.

Lignende pointe udtrykkes af en af de interviewede unge:

Dengang syntes jeg, det var noget lort, at jeg skulle op og snakke med en eller

anden dame til en tilsynssamtale, når jeg ikke havde lyst. Der tog jeg jo stof-

fer, og det sagde mig ikke noget. Men efter jeg blev stoffri, så fandt jeg ud af,

at de gerne ville hjælpe mig.

Blandt de fagprofessionelle er der også eksempler på børn og unge, som generelt har en in-

different holdning til at overholde forpligtelserne i relation til afgørelsen. En af de kommu-

nale repræsentanter fortæller følgende:

Nogle er helt ligeglade, og det italesætter

de også: ”Hvad har I tænkt jer at

gøre?”. Så siger vi, at de kan komme i fængsel, men det er de også ligeglade

med. De kender mange, der har været i fængsel. Det er intet problem.

Nogle fagprofessionelle nævner desuden, at forældremyndighedsindehaveres modstand mod

afgørelsen eller manglende opbakning til at overholde forpligtelserne kan smitte af på bar-

net/den unge og medvirke til manglende motivation.

En tredje årsag til, at nogle børn og unge unddrager sig tilsyn, er ifølge de ungetilsynsførende,

at særligt ressourcesvage forældremyndighedsindehavere i nogle tilfælde glemmer aftalerne.

Dette er særligt et problem i forløb med 10-14-årige børn og unge, hvor det alene er foræl-

dremyndighedsindehaverne, der modtager indkaldelserne til tilsynssamtaler i e-boks, hvilket

en af de ungetilsynsførende beskriver således:

Det er også et forældreansvar, at børn og unge kommer til tilsynssamtalerne.

Børnene under 15 år har ikke selv e-boks og får ikke indkaldelserne til sam-

talerne, så der oplever jeg, at forældrene også kan glemme det. Vi arbejder

også med familier, der ikke alle er lige ressourcestærke, som kan være udfor-

drede ved, at de ikke er vant til at tjekke deres e-boks.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Nogle af de ungetilsynsførende nævner dog også, at det forekommer, at børn og u nge, der er

anbragte uden for hjemmet, glemmer aftalerne, og at det er anbringelsesstedet, som har an-

svaret for, at barnet/den unge møder op til de aftalte tilsynssamtaler.

En fjerde årsag til unddragelse af tilsyn og manglende efterlevelse af afgørelser er ifølge de

interviewede ungetilsynsførende og de kommunale repræsentanter, at nogle børn og unge har

en svært nedsat psykisk funktionsevne, som gør det vanskeligt at overholde forpligtelserne.

En af de ungetilsynsførende siger:

”Vi har unge med diagnoser,

hvor det er svært for dem at

forstå, hvorfor vi er her, og hvad vi skal, og hvad konsekvenserne er”.

Der nævnes eksempler

på børn og unge, som ikke kan reflektere og som mangler basale færdigheder.

De interviewede børn og unge er spurgt, om der er noget, som, de synes, er eller har været

svært ved at skulle overholde forpligtelserne i forbindelse med forbedringsforløbet. Her er

det væsentligt at nævne, at nogle af de interviewede børn og unge er diagnosticeret med

ADHD, men at ingen af dem har en svært nedsat psykisk funktionsevne. Nogle af børnene

og de unge fortæller, at det kan være særligt vanskeligt at overholde forpligtelserne i situati-

oner, hvor de på grund af forbedringsforløbet ikke kan gøre det samme som deres venner. En

ung giver følgende eksempel i forhold til en foranstaltning om at skulle passe et skoletilbud:

Det er nemt nok at være i skolen hele tiden, men hvis der f.eks. er nogle, der

lige går hjem fra skole før tid, fordi de ikke gider at være der, så vil jeg også.

Andre af de interviewede børn og unge nævner særligt dette i forhold til foranstaltninger om

faste hjemkomsttidspunkter, hvor det har været vanskeligt for dem at skulle gå hjem før ven-

nerne, der hygger sig eller holder fest.

Herudover nævner nogle af børnene/de unge, at de har en skæv døgnrytme, som gør det van-

skeligt at komme op om morgenen og af sted i skole eller praktik. En af de unge tilskriver

det sin ADHD-diagnose, som giver ham tankemylder og søvnbesvær.

7.3

Børns og unges oplevelser af at få pålæg/indskærpelser

Blandt de interviewede ungetilsynsførende er der generelt en opfattelse af, at det er forskel-

ligt, hvordan børnene/de unge opfatter det at få et pålæg eller en indskærpelse (reaktion fra

ungekriminalforsorgen), fordi de har unddraget sig tilsyn eller ikke efterlevet afgørelsen.

Nogle børn og unge er ligeglade, andre synes, det er uretfærdigt, og så er der nogle, der ser

indskærpelserne som et klippekort, som kan bruges indtil, der er et enkelt klip tilbage. Det

vil sige efter de eksempelvis har fået tre reaktioner for ikke at efterleve afgørelsen, og hvor

den fjerde reaktion vil føre til en indberetning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ti af de interviewede børn og unge har oplevet at få et pålæg eller en indskærpelse. Nogle

børn og unge indikerer i deres fortællinger, at de i begyndelsen af forbedringsforløbet lige

skulle afprøve grænserne for, hvad der ville udløse en reaktion fra ungekriminalforsorgen. Et

pålæg eller en indskærpelse betegnes også af ungekriminalforsorgen som et gult kort. I ne-

denstående citat fortæller en 17-årig pige om, hvad der kan udløse et gult kort, og hvordan

det virker på hende:

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Hvis man misser et møde eller ikke lige fortæller, hvor man er. Det er lige

meget. Man får bare det der gule kort. Hvis ungekriminalforsorgen ikke træk-

ker sig, men holder sig til det, de siger, så lytter man. Hvis de nu havde sagt

”du får et gult kort, hvis du ikke er hjemme inden for to dage”, og så de

alligevel siger ”arh, du kom jo på tredjedagen”, så ville jeg

ikke tage det

seriøst. Men det fandt jeg ud af. De slår hårdt ned på det.

Et par af de unge fortæller, at det først var da de fik at vide, at de var én indskærpelse fra at

blive indberettet til Ungdomskriminalitetsnævnet, at det gik op for dem, hvilke konsekvenser

indskærpelserne kan have. Flere fortæller, at de bestræber sig på at overholde forpligtelserne

af frygt for at blive anbragt uden for hjemmet, eller at en nuværende anbringelse intensiveres

–

f.eks. fra anbringelse på en åben institution til en delvist lukket institution

–

hvis sagen

indberettes til nævnet. En 17-årig fortæller følgende:

Jeg har brændt de gule kort rimelig hurtigt, jeg har ligget på det røde kort ,

næsten lige siden jeg startede derinde, så jeg har kun én chance. Og den skal

man holde fast i. Jeg var ligeglad til at starte med. Det gad jeg sgu ikke være

med til. Men så fik jeg det sidste kort, og så fik jeg at vide op til flere gange,

at hvis jeg får det røde kort, så bor du ikke hjemme længere. Så er det tilbage

på anbringelsesstedet. Og så tænkte jeg, at nu tager jeg mig sammen. For jeg

skal ikke ødelægge det. Nu har jeg brugt rigtig lang tid på at kunne komme

hjem og bo, og så skal jeg ikke fucke det op. Jeg kender et par stykker, der

har prøvet at få det røde kort, og de siger selv, at de aldrig skulle have gjort

det. De skulle bare have beholdt den chance, i stedet for bare at brænde den.

To af de unge tror ikke, at det er muligt for dem at overholde forpligtelserne. De har en

formodning om, at de vil komme til at få flere indskærpelser. En af de interviewede unge,

som har været i nævnet to gange på grund af manglende efterlevelse af afgørelsen eller und-

dragelse af tilsyn, siger i den forbindelse:

Jeg har ikke fået gule kort i denne omgang. Men jeg ved, at det nok kommer

på et tidspunkt, hvor mit hoved sprænger, og så går jeg lige hjem fra skole

eller ud og tager frisk luft. Så ved jeg, at ungekriminalforsorgen får det at

vide, og så er det et gult kort.

7.4

Kommunernes tiltag i forbindelse med børns/unges unddragelse

af tilsyn og manglende efterlevelse af afgørelser

Hvis barnet eller den unge efter to indskærpelser fortsat ikke efterlever Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelse, skal ungekriminalforsorgen straks orientere den ansvarlige kommune,

hvorefter kommunen skal træffe de nødvendige foranstaltninger, der skal sikre, at barnet/den

unge efterlever afgørelsen, jf. bekendtgørelsen om ungekriminalforsorgens reaktioner § 8.

Den ansvarlige kommune skal inden for 14 dage efter orienteringen oplyse ungekriminalfor-

sorgen, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat over for barnet/den unge, jf. bekendt-

gørelsen om ungekriminalforsorgens reaktioner § 9.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Størstedelen af de kommunale repræsentanter fortæller, at de ved en orientering om mang-

lende efterlevelse af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet som udgangspunkt har en

samtale med barnet eller den unge om årsagen til, at vedkommende ikke overholder forplig-

telserne. Dette har de for på den baggrund eventuelt at kunne foretage justeringer af forbed-

ringsforløbet. Nogle af de kommunale repræsentanter nævner eksempler på, at antallet af

støttekontaktpersontimer er blevet ændret som følge deraf, eller at barnet/den unge er blevet

matchet med en ny støttekontaktperson. Der nævnes også eksempler på, at hyppigheden af

samtaler med en misbrugs- eller familiebehandler er blevet justeret. Der er også kommunale

repræsentanter, der vurderer, at forbedringsforløbene typisk indeholder de indsatser, som bar-

net/den unge har behov for, og at de derfor sjældent kan gøre mere end at forsøge at motivere

barnet/den unge til at overholde forpligtelserne i afgørelsen samt at orientere om konsekven-

serne ved fortsat ikke at gøre det. Hvis de kommunale repræsentanter vurderer, at der er

behov for større ændringer af foranstaltningerne i barnets/den unges forbedringsforløb, sen-

der kommunen en anmodning herom til Ungdomskriminalitetsnævnet efter ungdomskrimi-

nalitetslovens § 21, se afsnittene 9.3 og 9.6.

Det er vurderingen fra flere af de ungetilsynsførende, at kommunerne i de fleste tilfælde gør,

hvad de kan inden for de tilgængelige muligheder for at sikre barnets/den unges efterlevelse

af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Nogle ungetilsynsførende nævner dog også ek-

sempler på sager, hvor de ikke mener, at kommunerne har gjort tilstrækkeligt. En af de un-

getilsynsførende nævner desuden i nedenstående citat, at kommunernes indsats kan variere:

Jeg kan godt opleve, at respekten for Ungdomskriminalitetsnævnet og hele ap-

paratet omkring det kan variere fra kommune til kommune. Nogle kommuner

tager det meget alvorligt og gør sig meget umage over for familien og den unge

i forhold til den her omgående orientering om, at barnet eller den unge ikke

efterlever afgørelsen. Og så er der nogle kommuner, der ænser det i et øjeblik

og skriver, at de ikke kan foretage sig yderligere.

Nogle af de ungetilsynsførende nævner, at der i forbindelse med orienteringen af kommunen

ofte er en dialog mellem den ungetilsynsførende og den kommunale sagsbehandler om mulige

tiltag over for barnet eller den unge, der skal sikre, at den pågældende fremover overholder

afgørelsen.

De interviewede ungetilsynsførende er generelt af den opfattelse, at kommunerne i de fleste

tilfælde oplyser ungekriminalforsorgen om iværksatte tiltag inden for tidsfristen på 14 d age.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Myndighedssamarbejde om tilsyn med

børn og unge

Samarbejdet mellem ungekriminalforsorgen og kommunerne

På det generelle plan er oplevelsen blandt både de interviewede ungetilsynsførende og de

kommunale repræsentanter, at der overordnet set er et godt samarbejde og en god dialog

mellem ungekriminalforsorgen og kommunerne om tilsynet med børn og unge, der har fået

en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet med et forbedringsforløb. Begge parter giver ud-

tryk for, at de kan bruge hinanden som sparringspartnere med henblik på at støtte børnene/de

unge bedst muligt.

Der er dog nogle af de ungetilsynsførende, der har oplevelsen af, at enkelte af deres kommu-

nale samarbejdspartnere fra forskellige kommuner er så kritiske over for Ungdomskriminali-

tetsnævnet og ungekriminalforsorgen, at det påvirker myndighedssamarbejdet negativt. En af

de ungetilsynsførende siger eksempelvis: ”Jeg

oplever stadig ret meget modstand fra sagsbe-

handlere, der føler, at vi kun er sat til for at gøre deres liv surt og kontrollere, om de gør deres

arbejde.”

Samtidig er der enkelte af de kommunale repræsentanter, som har oplevelsen af, at

de ungetilsynsførende blander sig for meget i kommunens arbejde med børnene og de unge,

hvorfor de efterspørger en klarere opgave- og rollefordeling, f.eks. med hensyn til tilsynet

med børn og unge.

Samarbejdet mellem ungekriminalforsorgen og kommunerne er reguleret i bekendtgørelsen

om ungekriminalforsorgens tilsyn, §§ 16-17. Det fremgår af bekendtgørelsen, at ungekrimi-

nalforsorgen mindst én gang om måneden skal kontakte den ansvarlige kommune skriftligt

eller telefonisk med henblik på at udveksle nødvendige informationer til brug for arbejdet

med barnet eller den unge, og at ungekriminalforsorgen skal kontakte den ansvarlige kom-

mune, hvis barnets/den unges forhold giver anledning til bekymring, som kommunen bør

kende til.

I forhold til den månedlige udveksling af informationer er det de interviewede ungetilsyns-

førendes oplevelse, at de kommunale sagsbehandlere bidrager med en vurdering af bar-

nets/den unges situation. Nogle af de kommunale repræsentanter efterspørger omvendt mere

information fra de ungetilsynsførende om deres vurdering af barnets/den unges situation. Det

varierer om den månedlige udveksling af informationer foregår telefonisk eller via e-mail.

Nogle af de kommunale repræsentanter nævner, at de foretrækker telefonisk kontakt, da det

giver bedre mulighed for en tovejskommunikation end en mail med nogle standardspørgsmål

om barnet/den unge. Nogle af de ungetilsynsførende nævner i den forbi ndelse, at de har er-

faret, at det er vanskeligt at få fat på de kommunale sagsbehandlere via telefonen.

Enkelte af de kommunale repræsentanter giver udtryk for, at de i nogle tilfælde kan have

vanskeligt ved at se formålet med, at ungekriminalforsorgen henvender sig til kommunerne

på månedlig basis. En af disse interviewpersoner giver følgende eksempel:

8.1

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

De ungetilsynsførende kontakter f.eks. anbringelsesstedet eller støttekontakt-

personen en gang om ugen og snakker med dem om, hvorvidt barnet eller den

unge overholder sine ting. Så der bliver de opdateret. Så virker det som tids-

spild, at de også skal høre det fra os en gang om måneden. Jeg kan jo ikke

sige mere, end jeg får at vide fra støttekontaktpersonen eller anbringelses-

stedet.

Nogle af de kommunale repræsentanter peger på, at de ungetilsynsførende kan være bedre

opdaterede på barnets eller den unges situation end de kommunale sagsbehandlere.

I de tilfælde, hvor barnet eller den unge mistænkes eller sigtes for ny kriminalitet, er det

ifølge de ungetilsynsførende relevant, at kommunerne straks orienterer ungekriminalforsor-

gen herom. Dette sker tilsyneladende ikke altid. En af de ungetilsynsførende udtrykker føl-

gende:

Jeg har prøvet et par enkelte sager, hvor jeg med det samme bliver ringet op

af kommunen og orienteret om, at den unge er blevet sigtet. Det fungerer ret

godt, for ellers føler man sig dårligt klædt på til tilsynssamtalerne. Vi skal

prøve at forebygge ny kriminalitet, så vi bliver også nødt til at vide, hvis de

begår noget nyt. Men jeg føler ikke, den gode kommunikation mellem myn-

dighederne er etableret endnu. Det er ikke helt i system.

En af de kommunale repræsentanter nævner også, at de ikke altid husker at informere de

ungetilsynsførende om ny kriminalitet, og at dette er et udviklingspunkt for kommunen:

Ungekriminalforsorgen bliver ikke automatisk informeret af politiet om ny

kriminalitet, så de er ikke rigtig med på, hvad der foregår. I starten var jeg

ikke klar over, at jeg skulle informere dem, men nu er jeg blevet bedre til at

huske det.

8.2

Unge i dobbelt tilsyn ved ungekriminalforsorgen og Kriminalfor-

sorgen i Frihed

De 15-17-årige, der er underlagt tilsyn ved ungekriminalforsorgen, fordi de har modtaget en

afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, kan samtidig, som betingelse i deres dom, være

underlagt tilsyn ved Kriminalforsorgen i Frihed. Disse unge

er med andre ord i ’dobbelt

til-

syn’.

Antallet af oprettede sager med 15-17-årige unge i dobbelt tilsyn i perioden 1. december 2020

til 31. oktober 2021 er opgjort i tabel 8.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Det fremgår af tabellen, at ungekriminalforsorgen har oprettet i alt 355 sager med unge i

alderen 15-17 år i perioden, og at 12 pct. af disse unge er eller har været i dobbelt tilsyn. Det

fremgår også af tabellen, at andelen er mindst blandt de 15-årige, hvor fem pct. af de unge er

eller har været i dobbelt tilsyn, og størst blandt de 17-årige, hvor 15 pct. af de unge er eller

har været i dobbelt tilsyn.

Tabel 8

Antal oprettede sager med 15-17-årige unge, der er underlagt dobbelt tilsyn, fordelt efter alder, 1. december 2020 til 31. okto-

ber 2021.

Antal oprettede sager

15 år

16 år

17 år

I alt

165

131

355

Antal sager med

dobbelttilsyn

Andel sager med

dobbelttilsyn

12 %

15 %

12 %

Kilde: Ungekriminalforsorgen

Det fremgår af pkt. 18 i

Vejledning om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den

unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse,

at ungekriminalforsorgen og

kriminalforsorgen i hver enkelt sag

–

på baggrund af en konkret vurdering

–

skal aftale, hvor-

dan udmøntningen af de to tilsyn skal foregå. Der er udarbejdet procedurer for samarbejdet

mellem ungekriminalforsorgen og kriminalforsorgen, som beskriver, at de første fire tilsyns-

samtaler gennemføres af ungekriminalforsorgen og kriminalforsorgen i fællesskab. Herefter

vurderes det, hvem der skal være henholdsvis primær og sekundær sagsbehandler, hvor den

primære sagsbehandler efter fjerde tilsynssamtale skal afholde tilsynssamtalerne uden den

sekundære sagsbehandler. De ungetilsynsførende fortæller, at vurderingen af, hvilken myn-

dighed der skal forestå afholdelsen af tilsynssamtalerne, blandt andet foretages med udgangs-

punkt i, hvilken myndighed der har det længste forløb med den unge. Den myndighed, der

skal forestå afholdelsen af tilsynssamtalerne, følger op på alle foranstaltninger og vilkår un-

der tilsynssamtalerne og videregiver relevante informationer til den anden myndighed. Begge

myndigheder udfører sideløbende hermed de påkrævede kontroller, og relevante dokumenter

udveksles løbende.

Nogle af de interviewede ungetilsynsførende peger på, at den nævnte procedure for dobbelt

tilsyn betyder, at ikke alle unge i dobbelt tilsyn bemærker, at de er underlagt dobbelt tilsyn.

Dette skyldes, at de primært deltager i samtaler med en repræsentant fra én myndighed

–

Alderen angår den unges alder på tidspunktet for afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

enten ungekriminalforsorgen eller Kriminalforsorgen i Frihed. Enkelte af de ungetilsynsfø-

rende har herudover opfattelsen af, at nogle af de unge kan være forvirrede over rolleforde-

lingen mellem de to myndigheder, særligt i de indledende tilsynssamtaler hvor begge myn-

digheder deltager.

Nogle af de ungetilsynsførende kan ikke se det meningsfulde i at føre dobbelt tilsyn med de

unge. De mener, at tilsynet bør foretages af ungekriminalforsorgen

eller

Kriminalforsorgen i

Frihed. Der er dog også ungetilsynsførende, der omvendt tilkendegiver, at det er hensigts-

mæssigt med dobbelt tilsyn i sager, hvor den unge får en afgørelse i Ungdomskriminalitets-

nævnet som 17-årig, da det betyder, at tilsynsforløbet kan fortsætte ved Kriminalforsorgen i

Frihed, efter den unge er blevet myndig.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Genindbringelse af sager for

Ungdomskriminalitetsnævnet

I perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 fik 2.230 børn og unge behandlet mindst én

hovedsag i Ungdomskriminalitetsnævnet. Betegnelsen hovedsag anvendes om de nye sager,

der behandles i nævnet, mens en genindbringelsessag er en hovedsag, der tages op igen.

alt fik 647 (29 pct.) af de 2.230 børn og unge, der fik behandlet en hovedsag i undersøgelses-

perioden, genindbragt en

–

eller flere

–

sager for nævnet, jf. tabel 9.

Tabel 9

Antal børn/unge, der på undersøgelsestidspunktet har fået mindst én sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, fordelt

efter antallet af genindbringelser, 1. januar 2019 til 31. oktober 2021.

Antal genindbringelser

Ingen genindbringelser

3 eller flere

I alt

Antal børn/unge

1.583

407

151

2.230

Andel

71 %

18 %

100 %

Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Ungdomskriminalitetsnævnet behandlede i alt 1.053 genindbringelsessager i perioden 1. ja-

nuar 2019 til 31. oktober 2021. Fire af disse sager blev efterfølgende trukket tilbage af den

part eller myndighed, der havde anmodet om, at sagen blev genoptaget, og i yderligere 12

sager traf nævnet afgørelse om at afvise genindbringelsessagen.

Der kan være forskellige årsager til, at en hovedsag genindbringes for Ungdomskriminali-

tetsnævnet. En sag kan blive genindbragt for nævnet, hvis:

•

Barnet/den unge unddrager sig tilsyn og/eller undlader at efterleve Ungdomskri-

minalitetsnævnets afgørelse.

Et barn/en ung kan have flere hovedsager, f.eks. hvis Ungdomskriminalitetsnævnet, første gang sagen

behandles, træffer afgørelse om ikke at iværksætte et forbedringsforløb eller en straksreaktion, hvorefter

barnet/den unge henvises til nævnet på ny på grund af et nyt forhold.

Opgørelsen omfatter både afsluttede og uafsluttede sager. Opgørelsen vil derfor givetvis underestimere

antallet af børn/unge, der inden sagens afslutning vil få deres sag genindbragt. Desuden bemærkes det,

at børn og unge, som har fået en sag afvist af Ungdomskriminalitetsnævnet,

ikke

er inkluderet.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

•

Ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune, barnet/den unge, der er fyldt 12

år, eller forældremyndighedsindehaverne anmoder Ungdomskriminalitetsnævnet

om ændring eller ophør af et forbedringsforløb.

•

For så vidt angår anbringelsessager: Kommunen har orienteret eller anmodet Ung-

domskriminalitetsnævnet om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted.

For så vidt angår anbringelsessager: Kommunen anmoder Ungdomskriminalitets-

nævnet om opretholdelse af en anbringelse uden for hjemmet.

Barnet/den unge er mistænkt (10-14-årige) eller dømt (15-17-årige) for ny person-

farlig eller anden alvorlig kriminalitet.

Ungekriminalforsorgen indberetter til Ungdomskriminalitetsnævnet, at barnet eller

den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. ungdomskri-

minalitetsloven §§ 12-14 og § 18, stk. 2, og den ansvarlige kommune ikke træffer

de fornødne foranstaltninger for at sikre dette.

Genindbragte sager kan være registreret som genindbragt af flere årsager. Derfor er de for-

skellige årsager til genindbringelse ikke gensidigt udelukkende, og en opgørelse af antallet

af sager, der er genindbragt af forskellige årsager, vil således ikke summere til det samlede

antal. I de følgende afsnit behandles de tre hyppigst forekommende årsager til, at sager gen-

indbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet, dvs. genindbringelse som følge af 1) unddra-

gelse af tilsyn/manglende efterlevelse af afgørelse, 2) ny personfarlig eller anden alvorlig

kriminalitet, og 3) anmodning om ændring eller ophør af foranstaltninger i et forbedringsfor-

løb.

9.1

Genindbringelser grundet unddragelse af tilsyn og/eller mang-

lende efterlevelse af afgørelse

Hvis et barn eller en ung unddrager sig tilsyn eller undlader at efterleve Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelse, vil ungekriminalforsorgen

–

efter 2-3 reaktioner

–

indberette sagen til

nævnet, jf. ungdomskriminalitetsloven § 50, stk. 2, se evt. også figur 4 og 5. Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet kan på baggrund af indberetningen genoptage sagen til behandling.

I perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 er 361 sager (ud af 1.037 genindbringelsessa-

ger) genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi barnet/den unge har unddraget sig

tilsyn og/eller har undladt at efterleve nævnets afgørelse. Disse 361 sager angår 292 børn og

unge, dvs. 13 pct. af de børn/unge, der i alt fik en hovedsag behandlet af nævnet i perioden.

Der er stor variation i sagsbehandlingstiden i genindbringelsessagerne, idet der er gået fra én

enkelt til 446 dage, fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat modtog oplysningen om, at

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

barnet/den unge har unddraget sig tilsyn og/eller undladt at efterleve Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelse, til der er truffet afgørelse i genindbringelsessagen.

Godt en femtedel af

sagerne er afgjort senest en måned efter, at oplysningerne er modtaget, mens godt tre fjerde-

dele er afgjort senest tre måneder efter modtagelsen af oplysningerne.

9.2

Genindbringelser grundet ny personfarlig eller anden alvorlig

kriminalitet

Ungdomskriminalitetsnævnet kan genoptage en sag, hvis et barn/en ung i alderen 10-14 år

mistænkes for at have begået ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, samt hvis en

ung i alderen 15-17 år dømmes for ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Dette

vedrører tilfælde, hvor betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitets nævnet er op-

fyldt, jf. ungdomskriminalitetsloven § 2, og hvor henvisningen sker fra politiet (for de 10-

14-årige) eller fra domstolene (for de 15-17-årige).

I dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariatet fremgår ikke, om den nye

personfarlige eller anden alvorlige kriminalitet for de 10-14-årige er begået inden eller under

et forbedringsforløb. Dette betyder, at opgørelserne vedrørende denne aldersgruppe angår

alle de genindbringelsessager, hvori årsagen til genindbringelse er registreret som ny person-

farlig eller anden alvorlig kriminalitet. Der kan således være tilfælde, hvor en 10-14-årig, der

er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, mistænkes for et nyt kriminelt forhold i perioden

mellem henvisningen til nævnet og afholdelsen af nævnsmødet, og hvor nævnet ikke når at

blive informeret herom inden mødet.

I perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 er 121 sager (ud af 301 genindbringelsessager

vedrørende 10-14-årige børn og unge) genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi

barnet/den unge er mistænkt for ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, herunder

oftest vold (40 pct.), røveri (23 pct.) og trusler/vold mod tjenestemand (17 pct.), mens relativt

få sager angår andre typer af kriminalitet. Disse 121 sager angår 93 børn og unge, hvilket

svarer til 9 pct. af de 10-14-årige børn/unge, der i alt fik en hovedsag behandlet af nævnet i

undersøgelsesperioden.

Der er også i disse sager stor variation i sagsbehandlingstiden, da der er gået fra nul til 417

dage, fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat modtog oplysningen om, at barnet/den

unge er mistænkt for ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, til at der er truffet en

afgørelse i genindbringelsessagen. Knap en tredjedel af sagerne er afgjort senest en måned

efter, at oplysningen er modtaget, og knap 8 ud af 10 sager er afgjort senest tre måneder efter

modtagelsen af oplysningerne.

De meget korte sagsbehandlingstider ses oftest i sager, hvor der er truffet en formandsafgørelse eller

en skriftlig afgørelse. Lange sagsbehandlingstider kan skyldes, at Ungdomskriminalitetsnævnet afventer,

at den unge prøveløslades, eller at en ny straffesag afsluttes.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

For de 15-17-årige er det i dataudtrækket for 2021 muligt at adskille de sager, der er genind-

bragt, fordi den unge er dømt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet begået

inden

et forbedringsforløb, fra de sager, der er genindbragt, fordi den unge er dømt for personfarlig

eller anden alvorlig kriminalitet begået

under

et forbedringsforløb. Disse sager kan

ikke

ad-

skilles fra hinanden i dataudtrækket for 2019-2020. Derfor anvendes i dette afsnit udeluk-

kende genindbringelsessager for 2021, hvor en 15-17-årige har fået sin sag genindbragt for

ungdomskriminalitetsnævnet, fordi den unge er dømt for at have begået personfarlig eller

anden alvorlig kriminalitet

under

et forbedringsforløb.

I perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021 er 52 sager (ud af 416 genindbringelsessager

vedrørende 15-17-årige unge) genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi den unge

er dømt for at have begået ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet under et forbed-

ringsforløb, herunder oftest vold (37 pct.) og trusler/vold mod tjenestemand (33 pct.). De 52

sager angår 50 unge.

Sagsbehandlingstiden varierer fra 17 til 182 dage, fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekre-

tariat modtog oplysningen om, at den unge er dømt for personfarlig eller anden alvorlig kri-

minalitet begået under et forbedringsforløb, til at der er truffet en afgørelse i genindbringel-

sessagen. Godt en femtedel af sagerne er afgjort senest en måned efter, at oplysningen er

modtaget, og knap 8 ud af 10 sager er afgjort senest tre måneder efter modtagelsen af oplys-

ningerne.

9.3

Genindbringelser ved anmodning om ændring eller ophør af et

forbedringsforløb

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter anmodning fra ungekriminalforsorgen, den ansvar-

lige kommune, barnet/den unge, der er fyldt 12 år, eller forældremyndighedsindehaverne

træffe afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltninger fastsat efter ungdomskriminali-

tetslovens §§ 12-14 eller 18, når der foreligger nye oplysninger, som har væsentlig betydning

for indsatsen over for barnet/den unge, jf. ungdomskriminalitetsloven § 21. Det fremgår af

bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven, at bestemmelsen har til formål at sikre, at

der kan tages hensyn til ændrede livsforhold, så indsatsen til enhver tid er den rette over for

barnet/den unge. Dette skal ses i lyset af, at foranstaltninger efter ungdomskriminalitetslo-

vens §§ 12-14 og 18 skal ophøre, når deres formål er nået, eller når foranstaltningerne ikke

længere opfylder deres formål.

I perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 er 250 sager (ud af 1.037 genindbringelsessa-

ger) genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi der er foretaget en anmodning om

ophør eller ændring af foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetsloven § 21.

Disse 250 sager

Opgørelserne er baseret på de genindbringelsessager, der er tilbage, når sager, der er genindbragt på

baggrund af ungdomskriminalitetslovens §§ 22-24 og 50-51, og på baggrund af ny kriminalitet er frasor-

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

angår 226 børn og unge, dvs. 10 pct. af samtlige børn/unge, der har fået en hovedsag behand-

let af nævnet i perioden.

Sagsbehandlingstiden varierer fra nul til 524 dage, fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekre-

tariat modtog anmodningen om ophør eller ændring af foranstaltninger, til at der er truffet en

afgørelse i genindbringelsessagen. 41 pct. af sagerne er afgjort senest en måned efter, at se-

kretariat modtog anmodningen, og 88 pct. er afgjort senest tre måneder efter modtagelsen a f

anmodningen.

9.4

Udfaldet af sager der genindbringes for Ungdomskriminalitets-

nævnet

Tabel 10 viser antallet af sager, der er genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet i perio-

den 1. januar 2020 til 31. oktober 2021 af de netop beskrevne årsager.

Sagerne er fordelt

efter udfald.

Tabel 10

Antal genindbringelsessager fordelt efter årsag til genindbringelse og sagernes udfald, 1. januar 2020 til 31. oktober 2021.

Unddragelse af til-

Udfald

syn/manglende efter-

levelse af afgørelse

Ændring af forbedringsforløb

Ophør af forbedringsforløb

Ingen ændring af forbedringsforløb

Orientering vedr. anbringelse taget til følge

I alt

Antal sager (N)

58 %

35 %

100 %

338

Ny personfarlig eller

anden alvorlig krimi-

nalitet (10-14-årige)

42 %

57 %

100 %

102

Anmodning om

ændring eller ophør

af forbedringsforløb

55 %

30 %

14 %

100 %

231

teret. Hvis et barn/en ung får sin sag genindbragt grundet eksempelvis manglende efterlevelse af næv-

nets afgørelse

en anmodning om ophør eller ændring af foranstaltninger er sagen således

ikke

inklu-

deret i disse opgørelser.

Tabellen omfatter ikke 2019, fordi der er foretaget ændringer i Ungdomskriminalitetsnævnets sekreta-

riats journaliserings- og sagsstyringssystem, således at nogle oplysninger vedrørende sager behandlet

i 2020 og 2021 er registreret anderledes end for sager behandlet i 2019, jf. afsnit 2.2.

Sager vedrørende 15-17-årige unge, der er genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet grundet ny

kriminalitet begået

under

et forbedringsforløb indgår ikke i tabellen, da disse oplysninger angår en kortere

periode (1. januar 2021 til 31. oktober 2021).

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Af tabellen fremgår, at det ofte sker, at en genindbringelsessag ender med, at Ungdomskri-

minalitetsnævnet træffer afgørelse om at foretage ændringer i et igangværende forbedrings-

forløb. Dette er tilfældet i mere end halvdelen af de sager, der er genindbragt for nævnet,

fordi barnet/den unge har unddraget sig tilsyn og/eller undladt at efterleve nævnets afgørelse ,

eller fordi der anmodes om ændring eller ophør af et forbedringsforløb. Det er herudover

tilfældet i 42 pct. af de sager, der er genindbragt, fordi 10-14-årige børn/unge er mistænkt for

ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Det fremgår også af tabellen, at Ungdoms-

kriminalitetsnævnet ligeledes ofte træffer afgørelse om ikke at foretage ændringer i forbed-

ringsforløbet, men at der er væsentlig variation i andelen af sager med dette udfald på tværs

af årsagerne til genindbringelse for nævnet. I mere end halvdelen af sagerne, som er genind-

bragt, fordi 10-14-årige børn og unge er mistænkt for ny personfarlig eller anden alvorlig

kriminalitet, træffer Ungdomskriminalitetsnævnet afgørelse om ikke at foretage ændringer i

forbedringsforløbet,

mens dette er tilfældet i godt en tredjedel af sagerne, som er genind-

bragt, fordi barnet/den unge har unddraget sig tilsyn og/eller undladt at efterleve nævnets

afgørelse, og i 14 pct. at sagerne, som er genindbragt efter anmodning om ændring eller ophør

af et forbedringsforløb. Endvidere ses der en stor variation i andelen af genindbringelsessa-

gerne, hvori Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om, at forbedringsforløbet skal

ophøre. Dette gør sig gældende for 30 pct. af sagerne, som er genindbragt efter anmodning

om ændring eller ophør af forbedringsforløbet, mens det gør sig gældende for henholdsvis

seks pct. og ingen af sagerne, som er genindbragt, fordi barnet/den unge har unddraget sig

tilsyn og/eller undladt at efterleve nævnets afgørelse, og fordi 10-14-årige børn og unge er

mistænkt for ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet.

Da oplysningerne om de 15-17-årige unge, der er genindbragt for nævnet, fordi den unge er

dømt for at have begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet

under

et forbedrings-

forløb, angår en kortere periode, nemlig perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021, fremgår

disse oplysninger ikke af tabel 10. Det kan dog oplyses, at Ungdomskriminalitetsnævnet i 40

pct. af genindbringelsessagerne i denne kategori har truffet afgørelse om at ændre forbed-

ringsforløbet. I 27 pct. af sagerne har nævnet truffet afgørelse om

ikke

at foretage ændringer,

mens nævnet i den resterende tredjedel har truffet afgørelse om at lade forbedringsforløbet

ophøre for i stedet at starte et helt nyt forløb. Årsagen hertil er oftest, at det muliggør et

forbedringsforløb, der samlet set har en længere varighed.

9.5

Betydningen for børn og unge af at få en sag genindbragt for

Ungdomskriminalitetsnævnet

Blandt de interviewede ungetilsynsførende og kommunale repræsentanter er der en oplevelse

af, at det er meget forskelligt, om børnene/de unge opfatter dét at få deres sag genindbragt

Dette kan blandt andet skyldes, at den nye personfarlige eller anden alvorlige kriminalitet for de 10-

14-årige er begået inden

–

frem for under

–

et forbedringsforløb, jf. afsnit 9.2, og at Ungdomskriminali-

tetsnævnet vurderer, at oplysninger om denne personfarlige eller anden alvorlige kriminalitet ikke giver

anledning til at foretage ændringer i forbedringsforløbet.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

for Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af unddragelse af tilsyn, manglende efterlevelse

af afgørelsen eller ny kriminalitet som en konsekvens af deres egen adfærd.

En af de ungetilsynsførende beskriver i nedenstående citat to forskellige reaktioner på dét at

komme i nævnet igen:

Der er mange af dem, jeg har indberettet, hvor det egentlig først er, når de

kommer til nævnsmødedelen igen, at de indser, at det er alvorligt, det her.

Når først de sidder til mødet, synes de ikke, det er så fedt, at sagen kommer

op igen. Men der er også dem, der er iskolde, fordi de har en forståelse af, at

afgørelsen ved nævnsmødet i sidste ende ikke har nogen konsekvens.

Fem af de interviewede børn og unge har en eller flere gange fået deres sag genindbragt for

Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi de har unddraget sig tilsyn, ikke efterlevet afgørelsen

eller begået ny kriminalitet. Disse børn og unge er spurgt om deres oplevelse af at være til

nævnsmøde igen. En af de unge, der har været i nævnet flere gange, siger følgende:

De første gange var man lidt spændt på det, men ellers jeg har været ret

ligeglad med at være til nævnsmøder, for jeg havde jo erfaring med det i

forvejen. Så for mit vedkommende var det ikke noget specielt.

I modsætning hertil beskriver to af de andre børn/unge, at det først var i forbindelse med

genindbringelsen af deres sag for nævnet, at de blev opmærksomme på konsekvenserne ved

deres adfærd. Den ene udtrykker det således:

Det var først anden gang, jeg så, at det var noget værre lort, jeg var ude i.

Det tænkte jeg ikke første gang, fordi man er i en alder af 14 år, og så tænker

man ikke rigtig over konsekvenserne, før man ser, at de står lige foran døren.

De resterende to af de interviewede børn/unge, der har fået deres sag genindbragt for Ung-

domskriminalitetsnævnet, udtrykker blot lettelse over, at de ikke fik en afgørelse om anbrin-

gelse uden for hjemmet eller forlænget anbringelse uden for hjemmet.

9.6

Ungekriminalforsorgens og kommunernes erfaringer med an-

modning om ændring eller ophør af forbedringsforløb

Alle de interviewede ungetilsynsførende og de fleste af de kommunale repræsentanter har

erfaringer med at anmode Ungdomskriminalitetsnævnet om ændringer i et forbedringsforløb,

jf. ungdomskriminalitetsloven § 21. Anmodninger om ændringer i et forbedringsforløb fore-

kommer ifølge interviewpersonerne typisk i tilfælde, hvor konkrete foranstaltninger i forbed-

ringsforløbet ikke længere vurderes meningsfulde. Der nævnes eksempler på tilfælde, hvor

målet for en del af indsatsen er nået, eksempelvis at barnet eller den unge ikke længere er i

et misbrug, og at en foranstaltning om misbrugsbehandling derfor afsluttes. Der nævnes også

eksempler på tilfælde, hvor en eller flere foranstaltninger i et forbedringsforløb vurderes at

være en barriere for, at indsatsen i forbindelse med de øvrige foranstaltninger i forbedrings-

forløbet kan fungere. En af de ungetilsynsførende giver følgende eksempel:

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Jeg har oplevet et par gange, at man anmoder om at tage foranstaltninger

om at passe et skoletilbud ud af forbedringsforløbet, fordi de ikke kan over-

holde det, og man så skal indberette hele tiden. Så får barnet eller den unge

noget ro til at tilpasse sig de andre foranstaltninger, og så skal det med skolen

nok komme med tiden.

Nogle af interviewpersonerne nævner desuden eksempler på tilfælde, hvor de har anmodet

om en ændring i et forbedringsforløb, fordi de vurderede, at det igangværende forbedrings-

forløb ikke var tilstrækkeligt.

I løbet af et forbedringsforløb opnår man et kendskab til barnet eller den

unge og deres familie og de andre samarbejdspartnere, der er omkring barnet

eller den unge, og får større viden, der antyder, at det nuværende forløb ikke

er nok. Så når jeg anmoder om ændring, er det for at sætte flere foranstalt-

ninger på eller for at anbringe [barnet/den unge uden for hjemmet], men det

er måske også for at ændre en anbringelse fra en åben til en sikret eller del-

vist sikret anbringelse, fordi der kan være stor bekymring for, at den unges

risikoadfærd er på vej i en retning, som er til skade for den unge eller omver-

denen.

Det er hovedsageligt de interviewede ungetilsynsførende og i mindre grad de kommunale

repræsentanter, der har erfaringer med anmodninger om ophør af foranstaltninger. Sådanne

anmodninger forekommer ifølge de ungetilsynsførende typisk i tilfælde, hvor barnets eller

den unges deltagelse i forbedrings- og tilsynsforløbet er uproblematisk, og hvor barnet/ den

unge ikke længere vurderes at være kriminalitetstruet. En af de ungetilsynsførende g iver føl-

gende eksempler:

Vi har f.eks. en sag, hvor de bekymringer, der havde været omkring den unges

skoledeltagelse da kommunen havde sendt indstillingen, ikke længere var ak-

tuelle, da nævnsmødet fandt sted. Nævnet vælger alligevel at træffe beslut-

ning om et forbedringsforløb. Men der er vores vurdering den samme som

kommunens, at den unge ikke burde have forløbet. Der anmoder jeg om op-

hør, selv om der kun er gået 2-3 måneder. Jeg har prøvet lignende i andre

sager 3-4 gange inden for det seneste år. Det kan også være en ung, der i et

års tid har været kriminalitetstruet, men hvor det meget hurtigt bliver forbed-

ret, og hvor det ikke giver mening at fortsætte med det sidste år af et forbed-

ringsforløb.

Nogle af de ungetilsynsførende og kommunale repræsentanter nævner herudover, at de i en-

kelte tilfælde har anmodet om ophør af et forbedringsforløb på baggrund af en svært nedsat

psykisk funktionsevne hos barnet/den unge. Der nævnes eksempler på børn og unge med en

svær grad af autisme, hjerneskade eller krigstraumer, hvor de ungetilsynsførende og kommu-

nale repræsentanter ikke vurderer det som formålstjenligt, at børnene/de unge underlægges

kontrol og tilsyn af ungekriminalforsorgen.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Ifølge nogle af de ungetilsynsførende og kommunale repræsentanter er der ofte en drøftelse

mellem ungekriminalforsorgen og kommunen forud for, at en af parterne anmoder Ungdoms-

kriminalitetsnævnet om ændring eller ophør af et forbedringsforløb. Der er således ifølge

dem ofte en fælles opfattelse af, hvad der er behov for at ændre i de enkelte forløb, og om et

forløb bør ophøre. Nogle af de kommunale repræsentanter påpeger en fordel i, at afgørelser

om ændring eller ophør i en del tilfælde kan træffes på et skriftligt grundlag, jf. ungdomskri-

minalitetsloven § 21, stk. 3, da dette gør, at afgørelsen kan træffes hurtigere, end hvis der

skulle afholdes et nyt nævnsmøde. En enkelt af de kommunale repræsentanter mener dog

stadig, at processen ved anmodningen om ophør eller ændring af foranstaltninger er for lang-

sommelig:

Det er så omstændelig en proces, hvis man kommer i mål før tid med en ind-

sats og gerne vil fjerne foranstaltninger fra forløbet. Hvis ikke det går hurtigt,

så mister de unge motivationen. Vi skal kunne komme hurtigt ud over step-

perne, men vi skal også kunne fjerne noget hurtigt, hvis situationen skifter.

9.7

Orientering om og genbehandling af anbringelsessager i Ung-

domskriminalitetsnævnet

Kommunerne har, ved samtidig

orientering

af Ungdomskriminalitetsnævnet, mulighed for at

hjemgive et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet med samtykke som led i et

forbedringsforløb, eller ændre anbringelsesstedet uden at genindbringe sagen for Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, hvis der kan opnås samtykke hertil fra barnet/den unge og forældremyn-

dighedsindehaverne, jf. ungdomskriminalitetsloven § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 3.

Kan

kommunen ikke opnå det nødvendige samtykke, skal kommunen

anmode

om at sagen gen-

behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på nævnets stillingtagen til spørgsmå-

let om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, jf. ungdomskriminalitetsloven §§ 22

og 24.

Hjemgivelse af børn og unge:

I perioden 1. januar 2020 (hvorfra oplysningerne er tilgænge-

lige) til 31. oktober 2021 har den ansvarlige kommune

orienteret

Ungdomskriminalitetsnæv-

net om, at et barn/en ung er hjemgivet fra et anbringelsessted med samtykke fra den unge og

forældremyndighedsindehaverne i fire sager (angående fire børn/unge). I alle disse fire sager

har Ungdomskriminalitetsnævnet taget orienteringen fra kommunen til følge. I yderligere 15

sager (angående 15 børn og unge) har den ansvarlige kommune forelagt Ungdomskriminali-

tetsnævnet en

anmodning

om hjemgivelse af barnet/den unge. I 12 af disse sager har nævnet

truffet afgørelse om at imødekomme anmodningen, mens anmodningen er blevet afvist i de

Ved ændring af anbringelsessted er der krav om samtykke fra barnet/den unge, der er fyldt 12 år og

forældremyndighedsindehaveren, jf. ungdomskriminalitetslovens § 24, stk. 3, ved hjemgivelse fra anbrin-

gelse efter ungdomskriminalitetslovens § 22, stk. 5 er der krav om samtykke fra barnet/den unge, der er

fyldt 15 år og forældremyndighedshaveren, og ved hjemgivelse fra anbringelse efter ungdomskriminali-

tetslovens § 22, stk. 6, er der alene krav om samtykke fra barnet eller den unge.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

resterende tre sager. Herudover har Ungdomskriminalitetsnævnet truffet afgørelse om hjem-

givelse af et barn/en ung, jf. ungdomskriminalitetsloven § 22, i én sag, hvor den ansvarlige

kommune ikke har anmodet herom.

Ændring af anbringelsessted:

I perioden 1. januar 2020 (hvorfra oplysningerne er tilgænge-

lige) til 31. oktober 2021 har den ansvarlige kommune

orienteret

Ungdomskriminalitetsnæv-

net om, at de har ændret anbringelsessted for et barn/en ung med samtykke fra barnet/den

unge og forældremyndighedsindehaverne i 91 sager (angående 79 børn/unge). I 81 af disse

sager har nævnet taget orienteringen til følge, mens nævnet har genoptaget de resterende 10

sager. I yderligere 109 sager (angående 88 børn/unge) har den ansvarlige kommune forelagt

Ungdomskriminalitetsnævnet en

anmodning

om at ændre anbringelsessted for et barn/en ung

uden barnet/den unges og/eller forældremyndighedsindehavernes samtykke. I 101 sager har

nævnet truffet afgørelse om at imødekomme anmodningen, mens den er afvist i de resterende

otte sager. Herudover har Ungdomskriminalitetsnævnet truffet afgørelse om ændring af an-

bringelsessted for et barn/en ung i tre sager uden forudgående anmodning herom fra kommu-

nen.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Oplevelser af betydningen af

afgørelsen i

Ungdomskriminalitetsnævnet

I det følgende gennemgås og eksemplificeres børnenes og de unges forskellige perspektiver

på betydningen af at have fået en afgørelse om et forbedringsforløb i Ungdomskriminalitets-

nævnet. Slutteligt belyses også forældremyndighedsindehaveres oplevelser af betydningen

af, at deres barn har fået en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. En afgøre lse i Ung-

domskriminalitetsnævnet skal i den forbindelse forstås som alt det, der følger af at få en

afgørelse i nævnet, herunder at deltage på et nævnsmøde, at efterkomme foranstaltninger i et

forbedringsforløb, at blive kontrolleret og at være under tilsyn af ungekriminalforsorgen. I

nogle tilfælde vil interviewpersonernes oplevelser være knyttet til enkelte delelementer, og i

andre tilfælde vil oplevelserne angå alt det, der følger af en afgørelse i nævnet.

Det skal indledningsvist bemærkes, at udsagnene fra de interviewede børn/unge og forældre-

myndighedsindehaverne ikke kan betragtes som repræsentative for alle familier, der har op-

levet at få

–

eller at deres barn har fået

–

en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette

skyldes blandt andet, at et relativt stort antal børn og unge har takket nej til at deltage i inter-

view, jf. afsnit 2.1.3. Udsagnene skal derfor ses som forskellige eksempler på, hvilken betyd-

ning en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet kan have for de involverede parter. Børne-

nes/de unges og forældremyndighedsindehavernes udsagn bliver løbende suppleret og nuan-

ceret af de interviewede ungetilsynsførendes og kommunale repræsentanters mere generelle

vurderinger af betydningen af at få en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet.

10.1

Børnenes/de unges oplevelser af betydningen af afgørelsen i

nævnet og det forløb der følger heraf

Størstedelen af de interviewede børn og unge fortæller, at de har været igennem en positiv,

personlig udvikling i perioden fra før, de blev henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, til

interviewtidspunktet, og at deres trivsel generelt er forbedret. De fleste af disse børn og unge

tillægger afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet en betydning herfor, mens enkelte har en

opfattelse af, at den positive personlige udvikling skyldes faktorer, som ikke har noget med

nævnet at gøre, eksempelvis at have fået et job, at have fået en kæreste eller selv at have

besluttet sig for at ændre nogle forhold i sit liv.

De børn og unge, som tillægger afgørelsen i nævnet en betydning for deres positive, person-

lige udvikling, fremhæver særligt tre forhold. Det ene forhold angår selve nævnsmødet, hvor

nogen får en erkendelse af, at deres adfærd kan have alvorlige konsekvenser. Det andet om-

handler de konkrete foranstaltninger, der indgår i forbedringsforløbet, og som har hjulpet

dem, og det tredje angår de tydelige regler og konsekvenser, der følger af at være i tilsyn ved

ungekriminalforsorgen. I fortællingerne er der typisk tale om en kombination af disse forhold,

men hvor noget har været mere tungtvejende for nogen end for andre i forhold til deres posi-

tive, personlige udvikling.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Som eksempel på det første forhold, fortæller en 16-årig følgende om begyndelsen på sin

positive udvikling, der startede på nævnsmødet:

Det har taget lang tid at komme på rette spor igen. Men som jeg husker det,

er det der ved nævnet, at jeg virkelig får at vide, hvilke konsekvenser der er.

Det, tror jeg, virkelig var et wake-up call. Da det kom, så var der også mange

andre ting, der gik op for mig

–

at jeg skulle tage imod al den her hjælp, der

var lige foran mig. Der var jeg nødt til at tage mig sammen.

Hvad angår det andet forhold eksemplificeres dette blandt andre af to af de interviewede

børn/unge, som tilskriver en foranstaltning om anbringelse uden for hjemmet meget stor be-

tydning for deres positive udvikling. En 16-årig fortæller følgende:

Jeg tror, at hvis jeg ikke havde fået den afgørelse, så var jeg ikke kommet

særligt langt i livet. Så havde jeg nok siddet på et eller andet gadehjørne og

tigget om penge lige nu. Jeg er glad for, at jeg er kommet hen på opholdsste-

det. Det er nok det bedste, der er sket i rigtig mange år. Jeg har fået nogle

mennesker, som vil hjælpe mig. For et år siden var jeg slet ikke, som jeg er

nu. Hvis jeg bare havde fået en dom i retten, så havde jeg gjort det igen, indtil

jeg ville komme ind og sidde.

Tre andre børn og unge, der alle har fået et forbedringsforløb, som blandt andet indeholder

foranstaltninger om faste hjemkomsttidspunkter og at passe et skoletilbud, fortæller, hvordan

de efter en lang periode uden skolegang, nu passer deres skole. En 14-årig fortæller følgende:

Nu er jeg mega glad for, at jeg fik den afgørelse. Det var egentlig godt for

mig, for nu er jeg kommet i gang med skolen, og nu kan jeg faktisk få min

eksamen. Det ville jeg ikke have kunnet, hvis jeg ikke havde været i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet. Så havde jeg bare tænkt ”lige meget, jeg gider da ikke i

skole”.

Men fordi jeg har den dom

[afgørelse]

, jeg har, så skal jeg af sted.

Så det gør det egentlig lidt nemmere. Jeg ville ikke være foruden, for så ville

jeg ikke være blevet bedre. Så ville jeg stadig være i det gamle. Så ville jeg

sove længe og ikke tage i skole.

Det tredje forhold, som flere peger på som betydningsfuldt for deres positive udvikling, om-

handler dét at have fået tydelige regler i hverdagen. Den fortælling, der i overordnede træk

går igen blandt disse børn og unge, handler om, at det har hjulpet dem at blive fastholdt i en

ramme, hvor de oplever tydelige grænser og konsekvenser, hvis grænserne overskrides. En

17-årig beskriver det på følgende måde:

En del af de interviewede børn og unge italesætter en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet som en

dom.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Det hjælper i hvert fald på folk, når de får sådan en UKN ting. Det gør det i

hvert fald med mig. Det hjælper med, at man får en grænse, hvor man siger,

at man får to gule kort og sådan noget

–

det er en god metode at gøre det på.

At man får to chancer. Og så ved man, at det er alvor.

Nogle børn og unge italesætter i den forbindelse også, at der kan være en form for belønning,

hvis de efterlever deres afgørelse, og at denne belønning er en motivation for dem. En 16 -

årig fortæller følgende om dette:

Jeg føler, at der har været lidt elastik. F.eks. når jeg har gjort det godt, så

har jeg fået senere hjemkomsttidspunkter. Men alligevel har det været virke-

lig, virkelig godt, at der ikke har været så meget elastik. Sådan har jeg det

med alting: Jeg har nemmere ved, hvis der er konsekvenser, men at der også

kommer en belønning i sidste ende ved at overholde det. Det giver én mere

viljestyrke.

En del af de børn og unge, som har gennemgået en positiv personlig udvikling, og som til-

lægger afgørelsen i nævnet betydning herfor, beskriver, at der har været tale om en tilvæn-

ningsproces i forhold til forbedrings- og tilsynsforløbet, hvor det, der i begyndelsen blev

anset som en straf, undervejs i forløbet blev en hjælp for dem. Flere peger på, at de i begyn-

delsen ”hadede” afgørelsen i nævnet eller opfattede den som ”slem”, ”irriterende”, ”uover-

skuelig” eller ”ærgerlig”, men at de efterhånden begyndte at kunne se ”det gode i den

[afgø-

relsen]”, og at det blev en rutine eller vane for dem at overholde foranstaltningerne. En 16 -

årig beskriver det således:

I begyndelsen var det bare noget lort det hele, indtil man lige vænnede sig

til, at det er sådan hverdagen er de næste to år. Der gik nok et halvt år, otte

måneder, før jeg fandt ud af, at det gavnede mig. Så følte man sig også bare

lidt gladere efterfølgende, fordi man har fået styr på sit liv. Og at de ikke gør

det for at være onde mod dig, men de gør det rent faktisk for at hjælpe dig.

For lige når man får den der dom [afgørelse], så tror man bare, at det hele

er noget lort. Men sådan er det slet ikke, når man begynder på sagen [for-

bedringsforløbet]. Det er selvfølgelig ikke det fedeste, men det er langt bedre,

end man skulle tro. Og det hjælper en.

Denne tilvænningsproces og udvikling mod at blive mere modtagelig over for hjælp fremhæ-

ves også blandt flere af de ungetilsynsførende og kommunale repræsentanter. Der, hvor flere

af de kommunale repræsentanter særligt fremhæver, at der kan være en positiv betydning af

afgørelsen for nogle børn og unge, vedrører tilfælde, hvor det forud for afgørelsen har været

vanskeligt for kommunen at motivere barnet/den unge og/eller forældremyndighedsindeha-

vere til at modtage hjælp. En af de kommunale repræsentanter udtrykker det således:

Der er nogle, der har det mega godt med afgørelsen, fordi de har brug for at

få at vide, hvad de skal, og at der er konsekvenser ved at lade være. Nogle

gange, selv

om det bliver en ”skal”-ting,

som de måske ikke gider, kan de

godt under forløbet se, at det er meget fedt, så de gerne vil bibeholde det

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

efter. Så nogle får motivation løbende, selv om de som udgangspunkt var

skeptiske.

Nogle børn og unge italesætter, at afgørelsen i nævnet har betydning for deres adfærd i kon-

krete situationer, fordi de finder forbedrings- og tilsynsforløbet irriterende og gerne vil have

det overstået hurtigst muligt uden at skulle risikere, at forløbet bliver forlænget i forbindelse

med en eventuel genindbringelse af deres sag. Andre børn og unge har en bekymring for at

blive anbragt uden for hjemmet, hvis deres sag genindbringes. Bekymringen er typisk be-

grundet i, at kommunen enten har indstillet til anbringelse uden for hjemmet på nævnsmødet,

eller at dette har været drøftet på nævnsmødet, dog uden at være blevet effektueret. Nogle

børn og unge italesætter i den forbindelse, at de med deres afgørelse oplever at have fået en

chance for at bevise, at de er på rette vej. I den forbindelse forekommer afgørelsen i Ung-

domskriminalitetsnævnet og tilsynsforløbet at have givet dem en konkret rettesnor i forhold

til, hvilke krav de skal leve op til for at bevise dette. En 17-årig giver nedenstående eksempel:

Hvis jeg er ude for længe, kan jeg godt finde på at lave et eller andet, men

det er ikke noget, jeg gør nu. Det har jeg gjort førhen, men nu tænker jeg mig

om. Også hvis jeg står i en situation, hvor der er nogle, der spørger mig, om

vi skal lave noget, så tænker jeg på det røde kort. Jeg har et kort tilbage, og

jeg skal ikke ind og sidde på den sikrede igen. Og det siger jeg

til dem: ”prøv

at høre, I må gøre lige, hvad I har lyst til, men jeg skal bare ikke være ind-

blandet i det.”

Der er også enkelte af de interviewede børn og unge, der giver udtryk for, at forbedrings - og

tilsynsforløbet alene er et forstyrrende element i deres hverdag. Disse børn og unge mener

ikke selv, at de har behov for de foranstaltninger, som indgår i forbedringsforløbet, og de

beskrives som velfungerende og ikke som kriminalitetstruede af de ungetilsynsførende, der

kender dem. Af samme årsag fortæller disse børn og unge, at der er eller har været en proces

i gang om ophør af forbedringsforløbet, jf. afsnit 9.3. En 17-årig fortæller følgende om sin

oplevelse af tilsynsforløbet og sit forbedringsforløb med en støttekontaktperson:

Jeg tror at andre, som ville have mere gavn af det end mig, sagtens ville

kunne se det gode i det [en støttekontaktperson]. Men jeg følte ikke, at jeg

havde brug for det, og det følte min egen støttekontaktperson heller ikke. Jeg

havde så meget at lave i min hverdag

–

jeg var på arbejde, trænede, jeg var

lige startet på gymnasiet. Og så var der det med ungekriminalforsorgen ved

siden af. Så jeg havde rimelig mange ting at se til, og det var lidt svært at

have tid til det hele.

I tråd hermed nævner nogle af de ungetilsynsførende også eksempler på børn og unge, som

ikke kan se meningen med forbedrings- og tilsynsforløbet. Som en af de ungetilsynsførende

siger:

”Nogle unge synes, at det er fjollet, de skal være i det her forløb, fordi

de er velfunge-

rende og ikke kriminelle, så det giver ikke mening og er måske også pinligt over for vennerne.

Det er dog et fåtal, der er der.”

En enkelt ung har oplevelsen af, at forbedrings- og tilsynsforløbet har haft en negativ betyd-

ning for hans trivsel:

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

I begyndelsen tænkte jeg, at det var fint, det kan jeg sagtens. Det er tre ting,

jeg skal passe. Jeg troede, det ville være nemt nok at overholde, men det er

meget, meget sværere, end jeg troede, det var. Så det havde været nemmere,

hvis jeg bare var kommet ind at sidde i fængslet fra starten af, det havde

været mindre stressende. Der har været så meget stress med det forløb her,

og det har gjort, at jeg ikke har haft noget overskud til noget overhovedet.

I tråd hermed peger nogle af de ungetilsynsførende

på, at ”der selvfølgelig også er nogle børn

og unge, der er trætte af forløbet fra start til slut”, eksempelvis fordi de oplever det som et

pres. Blandt de kommunale repræsentanter nævnes også eksempler på børn og unge, der har

givet udtryk for, at de hellere vil have en ubetinget dom, der hurtigere er overstået, end et

langvarigt forbedringsforløb.

Siden årsskiftet 2019/2020 har børn og unge i et forbedringsforløb udfyldt afslutningsevalu-

eringer ved den sidste tilsynssamtale i ungekriminalforsorgen. Med disse afslutningsevalue-

ringer som grundlag udkom Kriminalforsorgen med en

rapport om afsluttede forløb i unge-

kriminalforsorgen

i juni 2020. En analyse baseret på 73 afslutningsevalueringer viser, at børn

og unge

–

på en fempunktsskala

fra ”meget negativt” til ”meget positivt” –

gennemsnitligt

svarer ”positivt”, når der spørges til barnets/den unges mening om at blive kontrolleret, det

at deltage i tilsynssamtaler samt forløbet som helhed. Blandt de interviewede ungetilsynsfø-

rende er der generelt en vurdering af, at de enkelte forbedrings- og tilsynsforløb samlet set

har positiv betydning for de fleste børn og unge. Blandt de kommunale repræsentanter er der

en blandet opfattelse af, hvorvidt afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet har be tydning for

børnenes/de unges adfærd eller trivsel, og der bliver generelt lagt vægt på, at de børn og unge,

der får en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, er meget forskelligartede.

10.2

Forældremyndighedsindehaveres oplevelser af betydningen af

afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet

Som nævnt i afsnit 2.1.3 har i alt fem forældremyndighedsindehavere deltaget i et interview

sammen med barnet/den unge. Fire af forældremyndighedsindehaverne giver udtryk for, at

de oplever, at afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet har haft positiv betydning for fami-

lien og deres barns personlige udvikling. Den fortælling, der går igen blandt disse forældre-

myndighedsindehavere, er, at de før afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet oplevede en

større eller mindre grad af afmagt over for den antisociale adfærd, som deres barn havde

udviklet, og at afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet har afhjulpet denne afmagt. En for-

ældremyndighedsindehaver har eksempelvis oplevelsen af, at afgørelsen i Ungdomskrimina-

litetsnævnet

–

om blandt andet faste hjemkomsttidspunkter og at passe et skoletilbud

–

betød,

at der var muligt at undgå en anbringelse uden for hjemmet:

Børnene/de unge har haft mulighed for at svare ”meget negativt”, ”negativt”, ”hverken eller”, ”positivt”

eller ”meget positivt”.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Vi [begge forældremyndighedsindehavere] kunne ikke mere, og vi var klar

til anbringelse. Det var inden nævnsmødet. Og det er også vildt, at man skal

sige det, men vi kunne ikke holde til det. Vi var glade for den afgørelse. Det

gjorde en kæmpe forskel, for det var det, der skulle til.

En anden forældremyndighedsindehaver, der har en lignende opfattelse, sætter her lidt flere

ord på årsagen til oplevelsen af, at afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet har haft en po-

sitiv betydning:

Der er ikke en far, der er kun mig, der skal tage det her ansvar. Jeg var

bekymret for, om jeg var nok voksen. Der synes jeg, at afgørelsen i Ung-

domskriminalitetsnævnet med at der kom støttekontaktpersontimer på, og vi

skulle snakke med en ungetilsynsførende, så kom der i hvert fald to voksne

mere, som kan hjælpe. Det her med at vide, at nogle andre har trådt til, hvis

han skulle have lavet noget, der var helt ude i hampen, har givet noget ro på.

Det gav en tryghed.

Én enkelt af de fem interviewede forældremyndighedsindehavere oplever ikke umiddelbart,

at afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet og tilsynsforløbet har haft nogen betydning for

familien eller den unges positive udvikling. Forældremyndighedsindehaveren peger i stedet

på, at den positive udvikling blandt andet skyldes en støttekontaktperson, som allerede var

tilknyttet den unge forud for afgørelsen i nævnet:

Jeg kan godt se nogle forandringer hos mit barn, der er blevet bedre til at

værdsætte det gode. Men for at være helt ærlig, så tror jeg ikke, det er på

grund af tilsynsforløbet i ungekriminalforsorgen. Det er med støttekontakt-

personens hjælp, min hjælp og sin egen hjælp. Selve tilsynsforløbet i unge-

kriminalforsorgen det har måske været lidt tamt.

I den forbindelse fremhæver nogle af de ungetilsynsførende og kommunale repræsentanter,

at betydningen af en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet også afhænger af, hvorvidt der

forud for afgørelsen i nævnet allerede er en velfungerende kommunal indsats over for bar-

net/den unge, som blot videreføres med afgørelsen. I disse tilfælde vurderes afgørelsen i Ung-

domskriminalitetsnævnet ikke at have så stor betydning for barnet/den unge , da den alene

betyder, at barnet/den unge som noget nyt skal deltage i tilsynssamtalerne ved ungekriminal-

forsorgen.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Om imødekommelsen af formålene

med oprettelsen af

Ungdomskriminalitetsnævnet

I de seks delevalueringer er der samlet set fokus på at belyse, hvorvidt praksis i forbindelse

med sager, der behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, imødekommer otte af de formål,

der var baggrund for etableringen af nævnet. Denne delevaluering fokuserer især på de fire

formål, der vedrører, at foranstaltningerne skal være individuelt tilpassede barnets/den unges

situation, at forældremyndighedsindehavernes ansvar skal styrkes, at myndighederne lever

op til deres forpligtelser, og at der skal føres tilsyn med, at barnet/den unge efterlever nævnets

afgørelse.

Et formål

med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er, at foranstaltningerne over for

børn og unge skal være individuelt tilpassede det enkelte barns/den enkelte unges problemer

og behov. Undersøgelsens resultater peger sammen med resultaterne af de tidligere d eleva-

lueringer på, at de enkelte forbedringsforløb i høj grad er individuelt tilpassede barnet/den

unge. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at afgørelserne i Ungdomskriminalitetsnævnet i

høj grad flugter med de indstillinger, som kommunerne laver på baggrund af en individuel

ungefaglig undersøgelse, samt at en stor del af nævnsmedlemmerne vurderer, at det i langt

de fleste sager er muligt at fastlægge målrettede og individuelle indsatser i forbindelse med

afgørelserne. Det lader også til, at der er god mulighed for at justere forbedringsforløbene

efter afgørelserne i Ungdomskriminalitetsnævnet, så de løbende tilpasses det enkelte

barns/den enkelte unges situation. I nogle tilfælde kan et forbedringsforløb justeres, uden at

sagen genindbringes for nævnet. Andre gange skal sagen genindbringes for nævnet. Det frem-

går af denne delevaluering, at hvert 10. barn/ung har fået en sag genindbragt for Ungdoms-

kriminalitetsnævnet efter en anmodning fra hovedsageligt ungekriminalforsorgen og/eller

kommunerne om ophør eller ændring af et forbedringsforløb, og at anmodningerne i de fleste

tilfælde har ført til ændring eller ophør af forbedringsforløbet.

Et andet formål

med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er, at forældremyndigheds-

indehavernes ansvar skal styrkes, og på den baggrund skal forældremyndighedsindehaverne

som udgangspunkt deltage på nævnsmødet og i tilsynssamtalerne hos ungekriminalforsorgen

sammen med barnet/den unge og den ungetilsynsførende. Sammenholdt med resultater fra en

tidligere delevaluering, peger resultaterne af denne undersøgelse på, at dette formål til en vis

grad er imødekommet. Mindst én forældremyndighedsindehaver deltager i nævnsmødet i

langt de fleste tilfælde, og mindst én forældremyndighedsindehaver har i løbet af barnets/den

unges forbedringsforløb primært ledsaget barnet/den unge til tilsynssamtalerne i ungekrimi-

nalforsorgen i 86 pct. af sagerne vedrørende de 10-14-årige og i 66 pct. af sagerne vedrørende

de 15-17-årige. Resultaterne viser, at der kan være grundlag for at arbejde hen imod øget

forældreinddragelse. Der vil dog være tilfælde, hvor de fagprofessionelle vurderer, at det er

uhensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehaverne deltager. Dette kan eksempelvis være

tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne stort set ikke er involveret i barnets/den unges

liv, hvor der er et højt konfliktniveau internt i familien, hvor forældremyndighedsindehaverne

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

er konfliktoptrappende, eller hvis de er en barriere for, at barnet/den unge udtrykker sig frit.

Med hensyn til forældremyndighedsindehavernes ansvar fremgår det endvidere af en tidligere

delevaluering, at Ungdomskriminalitetsnævnet sammenlignet med kommunerne i videre om-

fang har mulighed for at træffe afgørelser om foranstaltninger uden samtykke, og at dette

giver øget mulighed for bl.a. at forpligte forældremyndighedsindehaverne i forhold til, at

barnet/den unge eller familien som helhed skal modtage indsatser, som vurderes at kunne

forebygge kriminel adfærd hos barnet/den unge.

Et tredje formål

med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er, at myndighedernes pligt til

opfølgning skal styrkes, så børn og unge følges tæt og længe, og at der ikke må være tvivl om

myndighedernes roller og forpligtelser til at følge hver enkelt sag helt til dørs. Undersøgelsens

resultater peger på, at ungekriminalforsorgens tilsyn med børnene/de unge fungerer efter hensig-

ten, at kommunerne i langt de fleste tilfælde lever op til deres forpligtelse om at udmønte nævnets

afgørelse rettidigt, og at kommunerne gør, hvad de kan inden for de tilgængelige muligheder, for

at træffe de nødvendige foranstaltninger når børn og unge ikke efterlever afgørelsen.

Et fjerde formål

med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er et tilsyn med, at børn og

unge efterlever nævnets afgørelse. Dette knytter sig særligt til ungekriminalforsorgens kon-

trol med, at de enkelte børn/unge efterlever foranstaltningerne i et forbedringsforløb. Under-

søgelsens resultater peger på, at denne kontrol fungerer efter hensigten for de fleste foran-

staltninger, hvor ungekriminalforsorgen er i hyppig telefonisk kontakt med personer tilknyt-

tet det sted, hvor barnet/den unge skal opholde sig, mens det kan være vanskeligt at kontrol-

lere en afgørelse om faste hjemkomsttidspunkter telefonisk. Undersøgelsens resultater peger

også på, at der er behov for hyppig kontrol, da en stor del af børnene/de unge ikke efterlever

afgørelserne og derfor har modtaget indskærpelser fra ungekriminalforsorgen. Dette gælder

særligt i starten af forbedringsforløbene. En mindre andel af børnene/de unge har modtaget

indskærpelser i et omfang, der indebærer, at deres sag genindbringes for Ungdomskriminali-

tetsnævnet.

Samlet set indikerer resultaterne af delevalueringen, at praksis med hensyn til at udmønte

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, tilsynet med børnene/de unge og genindbringelse

af sager for nævnet overordnet fungerer efter hensigten, og at de fire formål, der knytter sig

til denne fase, i vid udtrækning er opfyldt.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: 'Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager - En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet'

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og

genindbringelse af sager

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

Forfatter

Tine Fuglsang

Signe Bechmann Hansen

Dato

Juni 2022

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-83-9

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager