REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Midtvejsevaluering af pilotprojekt om øget brug af lydoptagelser ved politiafhøringer, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 288
Offentligt

Dato: 19-05-2022

Pilotprojekt om øget brug af lydoptagelser ved politiafhøringer

Midtvejsevaluering ved udgangen af 1. kvartal 2022

Sammenfattende kan det oplyses, at pilotprojektet er i god fremdrift, og erfaringsindsamlin-

gen pågår. Det vurderes, at det er for tidligt at drage konklusioner, hvorfor disse må afvente

færdiggørelsen af pilotprojektet, men der tegner sig dog et billede af, at behovet for lydop-

tagelse bør fastlægges ud fra karakteren af sagerne og ikke på baggrund af sagskategorier.

Den nærmere status er angivet nedenfor.

Pilotprojektets baggrund

Justitsministeriet anmodede ved brev af 24. juni 2020 Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at

udarbejde en plan for, hvordan øget brug af optagelse af afhøringer kan implementeres i

politiet. I forlængelse heraf udarbejdede en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Rigspo-

litiet og Rigsadvokaten i efteråret 2020 en rapport, som indeholdt en række forslag til, hvor-

dan lydoptagelse af afhøringer kan implementeres i politiet. Arbejdsgruppens rapport pe-

gede bl.a. på en række it- og ressourcemæssige udfordringer, som burde afdækkes nær-

mere.

På denne baggrund orienterede Rigspolitiet ved brev af 9. april 2021 Justitsministeriet om,

at Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten ville iværksætte et pilotprojekt i to politik-

redse, som kan danne grundlag for implementering af øget brug af lyd- og videooptagelser

i forbindelse med politiafhøringer. Pilotprojektet blev påbegyndt den 1. oktober 2021 og

afsluttes ved udgangen af 3. kvartal 2022. Projektet er forankret i et samarbejde mellem

Rigspolitiet (projektejer), Rigsadvokaten, Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi.

Projektet

Pilotprojektets primære formål er at indsamle erfaringer med anvendelsen af lydoptagelser

i forhold til efterforskning, tiltaleovervejelse samt hovedforhandling i retten, samt at afklare:

• relevante sagsområder og personkategorier for lydoptagelse (sagskategorier og und-

tagelser fremgår af bilag 1),

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Midtvejsevaluering af pilotprojekt om øget brug af lydoptagelser ved politiafhøringer, fra justitsministeren

• afhørernes uddannelsesmæssige behov, herunder i forhold til udformning af re-

sumérapporter,

• rammerne for anklagemyndighedens anvendelse af lydoptagelser, herunder som fore-

hold i retten,

• anvendelsen af optage- og lagringsmedier,

• ressourceforbruget i politiet og anklagemyndighed forbundet med lydoptagelse af af-

høringer i forhold til afhøringer, hvor der ikke anvendes lydoptagelse.

Side 2

Metode

Med henblik på at tilvejebringe det fornødne vidensgrundlag registrerer politikredsenes ef-

terforskere og anklagere en række relevante data vedrørende hver af de afhøringer, der

indgår i projektet. Det drejer sig f.eks. om sagens art, afhørtes rolle i sagen, afhørerens

erfaring og uddannelsesmæssige baggrund, om afhøringen er optaget fonetisk samt afhø-

ringens og efterbehandlingens varighed. For anklagemyndigheden drejer spørgsmålene sig

overordnet om kvaliteten af afhøringsrapporten og eventuel anvendt tid til gennemlytning i

de forskellige led af sagsbehandlingen. Både efterforskere og anklagere er blevet bedt om

at angive den eventuelle merværdi ved optagelsen. Status på dataindhentningen, refleksio-

nerne og læringspunkterne drøftes løbende med projektledelsen.

Gennemgang af status

Sagskategorier

I perioden 1. oktober 2021 – 15. marts 2022 har pilotkredsene anvendt lydoptagelse i 251

afhøringer inden for 86 nærmere definerede kriminalitetstyper, som indgår i projektets over-

ordnede afgrænsning. Det er sager vedrørende forbrydelser mod den offentlige myndighed,

brandstiftelse, forbrydelser i familieforhold, forbrydelser mod kønssædeligheden, forbrydel-

ser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og røveri. Sagskategorierne

er defineret ud fra gerningskoder og fremgår af bilag 1. Pilotkredsene har dog også haft

mulighed for at anvende lydoptagelse i sager uden for ovennævnte afgrænsning, når det

var formålstjenligt.

Pilotpolitikredsene peger foreløbig på, at sagens alvor og kompleksitet og ikke sagskatego-

rien bør afgøre, om afhøringerne i sagen skal lydoptages. Lydoptagede afhøringer og ef-

terbehandling indebærer mere arbejdstid, og dette skal efter kredsens opfattelse være for-

beholdt større eller mere alvorlige sager.

Kredsene peger endvidere på, at en gerningskodebestemt afgrænsning af omfattede sager

vil inkludere mindre sager, hvor der ikke er behov for at foretage lydoptagelse af afhørin-

gerne, mens der kan være andre ikke-inkluderede sagsområder, hvor lydoptagelse af af-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Midtvejsevaluering af pilotprojekt om øget brug af lydoptagelser ved politiafhøringer, fra justitsministeren

høringen vil være hensigtsmæssigt. Det har f.eks. vist sig at være tilfældet i et antal sager

om simpel vold.

Dertil kommer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage lydoptagelse af

afhøringer uden for efterforskningsenhederne primært på grund af manglende udstyr, men

også på grund af manglende uddannelse og erfaring.

Personkategorier

I projektet indgår afhøringer af forurettede, centrale vidner samt sigtede. Pilotpolitikredsene

vurderer, at denne afgræsning er passende.

Afhørernes uddannelsesmæssige baggrund

Ca. 70 % af afhøringerne er gennemført af personale med minimum tre års erfaring. I ca.

halvdelen af tilfældene har afhøreren gennemført Politiskolens uddannelse ’Afhøring II’,

hvor man tilegner sig de fornødne kompetencer til af gennemføre en lydoptaget afhøring.

Nødvendigheden af dette kursus understreges af pilotpolitikredsene og peger på et uddan-

nelsesbehov i efterforskningsafdelingerne.

Udfærdigelse af resumérapport indgår ikke i den nuværende Afhøring II-uddannelse. Denne

disciplin indgår heller ikke systematisk andre steder i uddannelsen af politipersonale. Både

politipersonalet, lederne og anklagemyndigheden efterspørger særlig uddannelse i re-

sumérapportskrivning, så denne indeholder de tilstrækkelige og nødvendige oplysninger

samt relevante tidsangivelser ved centrale passager ud fra en ensartet disposition.

Resumérapporter

Anklagemyndigheden i de to pilotpolitikredse udtrykker generel tilfredshed med resumérap-

porterne, men der er som anført behov for en mere ensartet, struktureret og relevansfoku-

seret skriftlig formidling af afhøringen med konsekvent brug af tidsangivelser ved centrale

passager i optagelsen. Dette vil give anklagemyndigheden det bedst mulige grundlag for at

vurdere tiltalespørgsmålet.

Anklagemyndighedens anvendelse af lydoptagelserne

Der foreligger kun få registreringer om anklagemyndighedens anvendelse af lydoptagel-

serne. De foreløbige tilbagemeldinger fra pilotpolitikredsene viser dog, at anklagemyndig-

heden i varierende omfang har aflyttet afhøringerne i forbindelse med tiltalerejsning, da det

vurderes at være meget tidskrævende.

Der har endvidere kun været få sager, hvor lydoptagelser har været anvendt ved hovedfor-

handlingen i retten. Enkelte tilfælde i den ene pilotpolitikreds har vist, at anvendelse af en

lydoptagelse kan have en stor værdi under hovedforhandlingen. I den anden pilotpolitikreds

Side 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Midtvejsevaluering af pilotprojekt om øget brug af lydoptagelser ved politiafhøringer, fra justitsministeren

har anklagemyndigheden i et par tilfælde oplevet, at retten har afvist afspilning af en lydop-

taget afhøring.

Der er samlet set behov for flere erfaringer om anvendelsen af lydoptagelser i sagerne for

at kunne drage konklusioner om anklagemyndighedens anvendelse af lydoptagelserne.

Optage- og lagringsmedier

Begge pilotpolitikredse anvender diktafoner til lydoptagelse. Dette stemmer med sædvanlig

praksis for lydoptagelse af udvalgte afhøringer. Implementering af it-løsningen POLmedia

er en forudsætning for en væsentligt øget anvendelse af lydoptagelser i forhold til lagring,

relevant adgang til filerne samt hensynet til databeskyttelsesreglerne. Det er forventningen,

at POLmedia er landsdækkende udrullet senest i løbet af 1. halvår 2023.

Ressourceforbrug i politiet

Pilotpolitikredsene påpeger, at der er stor forskel på ressourceforbruget i de forskellige sa-

ger afhængigt af kompleksiteten og afhørtes rolle i sagen. De indberettede data fra politik-

redsene viser, at anvendelse af lydoptagelser er forbundet med betydeligt længere sags-

behandlingstid. Det fremgår af indberetningerne, at en afhøring uden lydoptagelse gennem-

snitligt tager lige under 1 time, og at den efterfølgende behandling af afhøringen tager godt

og vel �½ time, så det samlede tidsforbrug bliver ca. 1�½ time. Når afhøringen gennemføres

af en efterforsker med de rette uddannelsesmæssige forudsætninger (Afhøring II) og lyd-

optages, tager afhøringen gennemsnitligt lidt over 1 time, og efterbehandlingstiden udgør

ca. 2�½ time, således at det samlede tidsforbrug bliver ca. 3 timer og 20 minutter. Dette

giver et øget ressourceforbrug på lige under 2 timer pr. afhøring.

Ressourceforbrug i anklagemyndigheden

Det er for tidligt at sige noget generelt om anklagemyndighedens ressourceforbrug, da der

kun foreligger få registreringer.

Udbytte af lydoptagelserne

Pilotpolitikredsene vurderer, at lydoptagelse af afhøringer generelt har medført en bedre

kvalitet i afhøringerne, bl.a. på grund af en bedre kontaktetablering med den afhørte. For

såvel uøvede som erfarne efterforskere har det givet dem bedre mulighed for at fokusere

på selve forklaringen. Denne opfattelse deles af både politiledere og anklagemyndigheden.

Side 4

Det videre forløb

I det videre forløb af pilotprojektet vil projektledelsen sammen med pilotpolitikredsene have

fokus på at afdække de forhold, som påvirker tidsforbruget under og efter lydoptagede af-

høringer. Projektledelsen vil inddrage erfaringer fra Københavns Politi, som i løbet af foråret

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Midtvejsevaluering af pilotprojekt om øget brug af lydoptagelser ved politiafhøringer, fra justitsministeren

2022 har planlagt målrettet uddannelse af efterforskere, som skal lydoptage afhøringer. Pi-

lotprojektet vil endvidere have fokus på indhentelse af flere erfaringer med anvendelse af

lydoptagelser i anklagemyndigheden og afspilning af lydoptagede afhøringer under hoved-

forhandlingen i retten. Endvidere vil projektledelsen drøfte forslag til yderligere uddannelse

i resumerapportskrivning med Politiskolen.

Dataindsamlingen forventes at blive afsluttet ved udgangen af 2. kvartal 2022 for så vidt

angår politiets registrering af afhøringer, og i august/september 2022 for så vidt angår an-

klagemyndighedens registrering af tidsforbrug og effekt. Pilotprojektet forventes endeligt

afrapporteret ved udgangen af 3. kvartal 2022.

Side 5