Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 282
Offentligt
2598526_0001.png
NSK |
NATIONAL ENHED
FOR SÆRLIG KRIMINALITET
Til Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet
9. juni 2022
J.nr.: 2022-094887
NSK
│
National enhed for
Særlig Kriminalitet
Advokaturen for Kvalitet og
Udvikling
Ejby Industrivej 125-135,
2600 Glostrup
Telefon: 4515 5999
Supplerende udtalelse om sagen om Dan-Bunkering
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har den 17. januar 2022 anmodet National enhed
for Særlig Kriminalitet (NSK) om en supplerende udtalelse i sagen om Dan-Bunkering
vedrørende politiets mulighed for standsning af eventuelle strafbare forhold ved leverancer
af brændstof til russiske selskaber. Følgende fremgår af Rigsadvokatens berigtigede
udbyggede redegørelse om Dan-Bunkering sagen af 14. august 2019, berigtiget 1. februar
2021:
”For så vidt angår spørgsmålet omkring standsning af Dan-
Bunkerings leverancer til de russiske selskaber skal jeg bemærke, at
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for håndteringen af sanktioner mod
Syrien, hvilket understreges af, at Erhvervsstyrelsen allerede den 23.
december 2016 rettede henvendelse til Dan-Bunkering om sagen og
anmodede om en udtalelse, som Dan-Bunkering afgav den 26. januar
2017.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 4, meddelte Dan-Bunkering den
26. januar 2017, at man efter en levering i januar havde standset alle
leverancer til selskaberne Sovfracht JSC og Transpetrochart, uagtet
man ikke følte sig forpligtet hertil.
Imidlertid synes det af DR´s dækning af sagen at fremgå, at der er
foretaget en leverance i maj 2017.
Det må formodes, at den videre efterforskning vil be- eller afkræfte
dette, og at efterforskningen blandt andet vil omfatte en klarlæggelse
af det faktiske forløb, herunder tidspunkterne for Dan-Bunkerings
levering af brændstof til de russiske selskaber og dermed tillige af
Dan-Bunkerings ageren efter henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen.
Jeg vil anmode SØIK om at afgive en supplerende udtalelse om
spørgsmålet om standsning af det eventuelle strafbare forhold, når
SØIK har det fornødne overblik over sagens faktiske
omstændigheder.”
Det fremgår videre af Justitsministerens besvarelse af 3. oktober 2019 af spørgsmål nr.
261 (Alm. Del) fra Folketinget Retsudvalg, at
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Supplerende redegørelse i sag om Dan-Bunkering, fra justitsministeren
2598526_0002.png
”Rigsadvokaten kan oplyse, at der vil blive udarbejdet en supplerende
redegørelse, der nærmere afdækker de faktiske omstændigheder i sagen,
herunder spørgsmålet om mulige leverancer af brændstof i perioden fra
efteråret 2016 og frem, dvs. fra det tidspunkt hvor Udenrigsministeriet
henvendte sig til SØIK.”
Endelig fremgår det af Justitsministeriets besvarelse af 22. oktober 2019 af spørgsmål nr.
65 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at
”Som det fremgår af min besvarelse af 3. oktober 2019 af spørgsmål nr. 261
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har Rigsadvokaten oplyst, at der vil
blive udarbejdet en supplerende redegørelse, der nærmere afdækker de
faktiske omstændigheder i sagen, herunder spørgsmålet om mulige
leverancer af brændstof i perioden fra efteråret 2016 og frem, dvs, fra det
tidspunkt hvor Udenrigsministeriet henvendte sig til SØIK. Jeg kan således
bekræfte, at Rigsadvokaten har oplyst, at den supplerende redegørelse vil
afdække spørgsmålet om standsning af det eventuelle strafbare forhold fra
det tidspunkt, hvor SØIK’s handlepligt i sagen indtrådte.”
Nærværende udtalelse vil på den baggrund adressere to spørgsmål. For det første, hvad
efterforskningen har afdækket vedrørende leverancer af jetbrændstof, og for det andet, om
SØIK ville kunne have standset leverancerne fra det tidspunkt i november 2016, hvor
Udenrigsministeriet henvendte sig til SØIK.
Det bemærkes indledningsvis, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK), der behandlede sagen om Dan-Bunkering, blev nedlagt ved udgangen
af 2021, og at størstedelen af de opgaver, som tidligere var placeret i SØIK, herunder de
politimæssige opgaver, nu varetages af NSK, der blev etableret den 1. januar 2022.
NSK kan på den baggrund oplyse følgende:
Ad 1. Efterforskningen og dommen
Den 12. juli 2019 besluttede SØIK, at ansvaret for den videre behandling af Dan-Bunkering
sagen blev overført til SØIK. Den 17. juli 2019 blev sagens bilag overdraget fra Fyns Politi
til SØIK, og SØIK iværksatte herefter efterforskning med bistand fra Fyns Politi.
På grund af sagens karakter og hidtidige forløb fik sagen en høj prioritet hos SØIK. Fyns
Politi fremsendte den 26. juli 2019 via Rigsadvokaten en retsanmodning til USA med
henblik på udlevering af relevant materiale, og FBI blev samme dag kontaktet via den
amerikanske ambassade med henblik på at sikre, at FBI var opmærksom på sagens
hastende karakter. I august 2019 deltog medarbejdere fra SØIK i et møde med FBI, hvor
den amerikanske sag blev gennemgået. Det blev i den forbindelse aftalt, at de amerikanske
myndigheder ville foretage en vurdering af hvilke dokumenter i sagen, der kunne udleveres
til SØIK. Dokumenterne blev udleveret samlet til Rigsadvokaten/SØIK den 7. oktober 2019.
Side 6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Supplerende redegørelse i sag om Dan-Bunkering, fra justitsministeren
2598526_0003.png
Side 6
Der blev udarbejdet en efterforskningsvurdering og en efterforskningsplan i starten af
august, og der blev således iværksat en intensiv og omfattende efterforskning af sagen
sideløbende med dialogen med de amerikanske myndigheder.
Den 6. september 2019 foretog SØIK ransagning hos A/S Dan-Bunkering Ltd i Middelfart.
I samme forbindelse blev A/S Dan-Bunkering Ltd, Bunker Holding A/S og Bunker Holding
A/S’ direktør sigtet i sagen. Der blev dermed den 6. september 2019 foretaget et egentligt
retsskridt mod de to selskaber og direktøren for Bunker Holding A/S, hvorved de
pågældende blev bekendt med politiets mistanke om mulige strafbare forhold i forbindelse
med leverancerne af jetbrændstof.
Efterforskningen af sagen mod Dan-Bunkering viste, at der blev foretaget i alt 34 handler
med jetbrændstof i perioden fra oktober 2015 til december 2017. Der blev rejst sigtelser for
alle handler i perioden fra 2015 til 2018 og dermed for alle disse handler. 33 af handlerne
blev foretaget i perioden frem til maj 2017. Den sidste handel blev foretaget i december
2017.
Kunden i de 33 handler, der blev foretaget i perioden frem til maj 2017, var i alle tilfælde
enten JSC Sovfracht eller Maritime Assistance LLC, og de benyttede skibe var Yaz og
Mukhalatka. Disse handler blev der efterfølgende rejst tiltale for.
Der blev ikke rejst tiltale for så vidt angår handel nr. 34, der blev foretaget i december 2017.
Kunden i denne sidste handel i december 2017 var et selskab beliggende på Cypern, og
der blev benyttet et andet fartøj end Yaz og Mukhalatka. Efterforskningen viste endvidere,
at Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad den 6. december 2017 gjorde sit tilbud betinget af,
at selskabet bekræftede, at modtageren af leverancen ikke var hverken JSC Sovfracht eller
Maritime Assistance LLC, hvilket selskabet gjorde samme dag. Den 7. december 2017
skrev Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad på ny til selskabet og gjorde tilbuddet yderligere
betinget af, at sidstnævnte bekræftede, at leverancen ikke skulle sendes til et sanktioneret
land, hvilket selskabet på baggrund af deres kundes oplysninger bekræftede samme dag.
Herefter fremsendte Dan-Bunkering sit tilbud på levering. Der forelå endvidere ingen AIS-
oplysninger (skibspositionsoplysninger), der kunne underbygge, at det leverede
jetbrændstof endte i Syrien og heller ingen ankomstoplysninger. Den bevismæssige
vurdering førte på denne baggrund til, at der alene blev rejst tiltale for de første 33 handler.
Efterforskningen har klarlagt en række forskellige delelementer, der indgår som en
bestanddel af leverancerne af jetbrændstof, herunder afgivelse af ordren, lastedatoen,
eventuel omlastning (STS – ”ship to ship”) og levering hos slutmodtager. Efterforskningen
har ikke i forbindelse med alle handler kunne fastlægge datoen for, hvornår jetbrændstoffet
er ankommet til Syrien. I stedet har efterforskningen klarlagt ordredatoer, datoer for
bekræftelse af ordre og lastedatoer. Dertil kommer, at det også har været muligt at
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Supplerende redegørelse i sag om Dan-Bunkering, fra justitsministeren
2598526_0004.png
fastlægge datoer eller tidsintervaller for omlastning i de 17 tilfælde, hvor leverancen er sket
ved STS.
For så vidt angår de 33 handler, der er rejst tiltale for, er der afgivet 20 ordrer i perioden fra
den 21. oktober 2015 til den 12. oktober 2016, 5 ordrer i perioden fra den 8. november
2016 til den 6. februar 2017, og 8 ordrer i perioden fra den 7. februar til den 11. maj 2017.
20 ordrer er lastet i perioden fra den 24. oktober 2015 til den 14. oktober 2016, 5 ordrer er
lastet i perioden fra den 13. november 2016 til 12. januar 2017, og 8 ordrer er lastet i
perioden fra 23. februar til den 19. maj 2017. I 17 tilfælde er en ordre omlastet ved STS,
hvilket er sket 4 gange i perioden fra den 27. september til den 19. oktober 2016, 5 gange
i perioden fra den 22. november 2016 til den 24. januar 2017 og 8 gange i perioden fra den
27. februar til den 19. maj 2017. Endelig har efterforskningen fastlagt 9 kendte datoer for
leverancernes ankomst til Syrien i perioden fra den 6. december 2015 til den 6. oktober
2016 og 4 kendte datoer i perioden fra den 23. marts den 20. maj 2017.
Retten i Odense afsagde den 14. december 2021 dom i sagen anklagemyndigheden mod
A/S Dan-Bunkering Ltd, Bunker Holding A/S og direktøren for Bunker Holding A/S.
A/S Dan-Bunkering Ltd blev – med en begrænsning vedrørende størrelsen af den
økonomiske vinding – i overensstemmelse med den principale rejste tiltale dømt for i 33
tilfælde i perioden fra 2015 – 2017 under særligt skærpende omstændigheder i strid med
EU's regler om sanktioner mod Syrien at have solgt og leveret jetbrændstof direkte eller
indirekte til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien. A/S Dan-
Bunkering Ltd blev dermed fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af forordningen.
Bunker Holding A/S blev i overensstemmelse med den subsidiære tiltale dømt for uagtsom,
passiv medvirken til, at A/S Dan-Bunkering Ltd solgte eller leverede jetbrændstof direkte
eller indirekte til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien.
Ligeledes blev direktøren for Bunker Holding A/S i overensstemmelse med den subsidiære
tiltale dømt for uagtsom, passiv medvirken til, at A/S Dan-Bunkering Ltd solgte eller
leverede jetbrændstof direkte eller indirekte til personer, enheder eller organer i Syrien eller
til anvendelse i Syrien.
Retten lagde det til grund som ubestridt, at A/S Dan-Bunkering Ltd i perioden fra oktober
2015 til maj 2017 indgik 33 handler om salg og levering af jetbrændstof til de russiske
selskaber JSC Sovfracht og Maritime Assistance LLC. Retten fandt det derudover efter
bevisførelsen i øvrigt godtgjort, at JSC Sovfracht og Maritime Assistance LLC i alle tilfælde
videresolgte jetbrændstoffet til den russiske flåde og transporterede det til Syrien, hvor det
blev leveret og losset i Port Banias til brug for russiske militære styrker i Syrien.
Retten lagde desuden til grund, at ordre på otte af disse 33 handler blev afgivet efter den
23. december 2016. Den sidste ordre blev afgivet den 11. maj 2017.
Side 6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Supplerende redegørelse i sag om Dan-Bunkering, fra justitsministeren
2598526_0005.png
Side 6
Det fremgår af sagen, at en væsentlig del af leveringerne fra efteråret 2016 foregik ved
STS operationer, hvilket betyder, at jetbrændstoffet er omlastet til et andet skib, der herefter
har fragtet jetbrændstoffet videre til dets endelige destination.
For så vidt angår Bunker Holding A/S bemærkede retten, at virksomheden blev gjort
bekendt med Erhvervsstyrelsens henvendelse af 23. december 2016 om mulige
overtrædelser af sanktioner vedrørende Syrien ved transport af jetbrændstof. Det fremgår
af dommens præmisser, at direktøren for Bunker Holding A/S blev orienteret om
Erhvervsstyrelsens henvendelse samme dag som holdingselskabet.
Retten bemærkede videre, at Bunker Holding A/S deltog i beslutningen om at iværksætte
en intern undersøgelse, som skulle danne grundlag for besvarelse af Erhvervsstyrelsens
henvendelse. Det fremgår bl.a. af dommens præmisser, at Bunker Holding A/S i
forbindelse med undersøgelsen fik kendskab til, at der i en periode på mere end et år var
foregået en betydelig handel med jetbrændstof via filialkontoret i Kaliningrad. Det fremgår
videre, at en jurist i Bunker Holding A/S’ juridiske (”legal”) afdeling i forbindelse med
undersøgelsen blev opmærksom på en nyhedsartikel fra Reuters fra november 2016 med
omtale af russiske tankskibes transport af jetbrændstof til Syrien gennem EU-farvande. I
artiklens overskrift blev transporten karakteriseret som en overtrædelse af EU-sanktioner,
og det fremgår af artiklen, at skibene ”Yaz” og ”Muthalatka” havde været involveret i
sådanne transporter i efteråret 2016. Juristen omtalte artiklen i en mail til bl.a. den
administrerende direktør og finansdirektøren i Bunker Holding A/S og oplyste, at ”vi har
leveret jetfuel til begge disse skibe”. Det fremgår, at virksomheden søgte ekstern
advokatrådgivning i forbindelse med besvarelse af Erhvervsstyrelsens henvendelse.
Retten fandt, at Bunker Holding A/S – som moderselskab for A/S Dan-Bunkering Ltd – ikke
kunne dømmes for forsætlig medvirken til A/S Dan-Bunkering Ltd's overtrædelse i relation
til de otte handler.
Bunker Holding A/S burde dog på grundlag af Erhvervsstyrelsens henvendelse og de
oplysninger, der var kommet frem ved den interne undersøgelse om tidligere handler med
jetbrændstof, samt nyhedsartiklen fra Reuters fra november 2016, som ligeledes var blevet
selskabet bekendt ved undersøgelsen, have indset muligheden for, at brændstoffet kunne
blive fragtet til Syrien, og at handlerne derfor kunne være i strid med forbuddet mod direkte
eller indirekte at sælge og levere jetbrændstof til anvendelse i Syrien. Bunker Holding A/S
blev på den baggrund dømt for uagtsom, passiv medvirken til overtrædelse af forordningen.
Ad 2. Spørgsmålet om SØIK kunne have standset leverancerne
Som det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 14. august 2019, fik SØIK på et møde
i Udenrigsministeriet den 8. november 2016 overdraget en række oplysninger, som
Udenrigsministeriet havde fået af de amerikanske myndigheder om selskabet A/S Dan-
Bunkerings Ltd’s mulige overtrædelse af Rådets forordninger om foranstaltninger mod
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Supplerende redegørelse i sag om Dan-Bunkering, fra justitsministeren
2598526_0006.png
Syrien. SØIK rettede samme dag henvendelse til PET, idet sagen efter de gældende
retningslinjer skulle forelægges PET til vurdering af, hvorvidt der var grundlag for at indlede
en efterforskning mod den pågældende virksomhed.
Den 24. november 2016 oplyste PET, at sagen skulle overgives til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed skulle behandle sagen efter
eksportkontrolreglerne om forbud mod eksport af jetbrændstof og flybrændstofadditiver til
Syrien. Erhvervsstyrelsen rettede herefter den 23. december 2016 henvendelse til A/S
Dan-Bunkering Ltd., og SØIK modtog efterfølgende den 6. februar 2017 en anmeldelse fra
Erhvervsstyrelsen om mulig overtrædelse af de restriktive foranstaltninger efter
straffelovens § 110 c, stk. 3.
NSK har på baggrund af det efterfølgende efterforskningsforløb vurderet, om det kunne
have haft en betydning for politiets muligheder for at standse leverancerne af brændstof fra
den 8. november 2016, hvor SØIK første gang fik overdraget oplysninger om mulige
overtrædelse af forordninger, eller fra den 6. februar 2017, hvor SØIK modtog en
anmeldelse fra kontrolmyndigheden på området (Erhvervsstyrelsen), hvis SØIK allerede
på et af de nævnte tidspunkter havde iværksat en efterforskning.
Ved denne vurdering har NSK lagt til grund, at en efterforskningsmyndigheds mulighed for
eventuelt at standse et igangværende strafbart forhold som udgangspunkt består i, at der
foretages egentlige retsskridt mod en mistænkt person eller virksomhed, da mere uformelle
henvendelser til personer og virksomheder, der kan have begået noget strafbart, potentielt
vil kunne skade den forestående efterforskning og derfor typisk ikke foretages af
efterforskningsmyndigheder. Det gælder ikke mindst på områder, hvor mulige
lovovertrædelser i første omgang kontrolleres af andre myndigheder. Sådanne retsskridt –
som fx sigtelse af eller ransagning hos virksomheder eller fysiske personer – kræver, at
politiet med rimelig grund kan mistænke en bestemt person eller virksomhed for at have
begået et strafbart forhold.
I forhold til den konkrete sag mod A/S Dan-Bunkering Ltd. m.fl. lægges det til grund, at der
gik ca. ni uger fra SØIK’s overtagelse af sagen i juli 2019, indtil der gennem
efterforskningen var tilvejebragt et tilstrækkeligt mistankegrundlag til at kunne foretage
egentlige retsskridt, idet SØIK den 6. september 2019 foretog ransagning hos A/S Dan-
Bunkering Ltd og sigtede A/S Dan-Bunkering Ltd, Bunker Holding A/S og direktøren for
Bunker Holding A/S i sagen.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagens omstændigheder var væsentligt bedre belyst
på tidspunktet for SØIK’s overtagelse af sagen i juli 2019, end de var i november 2016,
hvor SØIK første gang blev præsenteret for oplysninger om sagen, eller i februar 2017,
hvor SØIK modtog en anmeldelse fra Erhvervsstyrelsen. Det fremgår således af
beskrivelsen af det mistankegrundlag, som SØIK primo september 2019 anvendte til at
opnå rettens tilladelse til at ransage hos de mistænkte virksomheder, at fremstillingen – ud
Side 6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Supplerende redegørelse i sag om Dan-Bunkering, fra justitsministeren
2598526_0007.png
over Erhvervsstyrelsens anmeldelse fra februar 2017 – byggede på oplysninger, der via en
dansk bank var modtaget hos Fyns Politi i september 2018, og som havde dannet grundlag
for at forbinde den danske sag med oplysninger i en amerikansk straffesag, hvor der var
rejst tiltale den 31. maj 2018. Mistankegrundlaget var suppleret med yderligere oplysninger,
der efterfølgende var indhentet fra banken og fra en dialog med amerikanske myndigheder.
Den viden om sagen, der var tilgængelig i juli 2019, var dermed en anden end i november
2016 eller i februar 2017, og det grundlag, som SØIKs efterforskning stod på, var et andet.
Det kan derfor ikke lægges til grund, at det tidsmæssige forløb af SØIK’s efterforskning i
2019 havde været det samme i det tilfælde, hvor SØIK havde indledt en efterforskning
umiddelbart efter Udenrigsministeriets overdragelse af oplysninger den 8. november 2016
eller den 6. februar 2017, hvor SØIK modtog en anmeldelse fra Erhvervsstyrelsen. Af
samme grund er det vanskeligt at vurdere, hvor meget længere tid, den fornødne
efterforskning ville have taget, eller hvad resultatet af efterforskningen i øvrigt ville have
været.
NSK har på den baggrund ikke mulighed for at konkludere, at det kunne have haft en
betydning for politiets muligheder for at standse leverancerne af brændstof fra den 8.
november 2016, hvor SØIK første gang fik overdraget oplysninger om mulige
overtrædelser af forordninger, eller den 6. februar 2017, hvor SØIK modtog en anmeldelse
fra kontrolmyndigheden på området (Erhvervsstyrelsen), hvis SØIK allerede på et af de to
tidspunkter havde iværksat en efterforskning.
Det kan dog ud fra sagens omstændigheder ikke udelukkes, at SØIK ved en intensiv
efterforskning kunne have etableret et så fyldestgørende mistankegrundlag, at det havde
været muligt at få rettens tilladelse til at ransage og sigte de involverede virksomheder,
inden de sidste handler blev foretaget. NSK har ikke mulighed for at vurdere, om sådanne
tiltag ville have standset virksomhedens handel med jetbrændstof via filialkontoret i
Kaliningrad.
Side 6