Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 20. juni 2022
JOURNAL NR.
RA-2022-3200501-1
SAGSBEHANDLER: TKL/
Supplerende udtalelse om Dan-Bunkering sagen
1.
Rigsadvokaten afgav den 14. august 2019 (berigtiget den 1. februar 2021) en udbygget
redegørelse i sagen om anmeldelsen af Dan-Bunkering for overtrædelse af EU-sanktioner
mod Syrien.
I redegørelsen oplyste Rigsadvokaten bl.a., at der ville blive indhentet en supplerende
udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i dag
National Enhed for Særlig Kriminalitet) om spørgsmålet om standsning af det eventuelle
strafbare forhold, når efterforskningen havde klarlagt det faktiske forløb. Da sagens
faktiske omstændigheder først vil kunne anses for endelig fastlagt, når sagen er afgjort
ved domstolene, har udtalelse dog i praksis afventet sagens behandling ved Retten i
Odense.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Retten i Odense den 14. december 2021 afsagde
dom i sagen, hvor Dan-Bunkering, Bunker Holding og en direktør blev dømt for at sælge
brændstof til Syrien. Dommen er ikke anket og er således endelig. Den 14. januar 2022
anmodede Rigsadvokaten derfor Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) om at
indhente den supplerende udtalelse fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Rigsadvokaten har nu via SSK modtaget en supplerende udtalelse fra NSK. Udtalelsen
vedlægges til orientering.
Den supplerende udtalelse adresserer to spørgsmål. For det første hvad efterforskningen
har afdækket vedrørende leverancer af jetbrændstof, og for det andet om
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ville kunne have
standset leverancerne fra det tidspunkt i november 2016, hvor Udenrigsministeriet
henvendte sig til SØIK.
3