Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2596159_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
20. juni 2022
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2019-60-0035
Dok.:
2462825
Dato:
Kontor:
Orientering vedrørende koncernfælles interne whistleblowerordninger
Justitsministeriet fremsendte den 17. december 2021 en foreløbig oriente-
ring til Retsudvalget vedrørende forudsætningerne for anvendelse af bemyn-
digelsesbestemmelsen i whistleblowerlovens § 9, stk. 3 (REU Alm. del
bilag 104).
Bemyndigelsen i whistleblowerlovens § 9, stk. 3, giver mulighed for at fast-
sætte, at reglen om, at koncernforbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen
til at etablere en intern whistleblowerordning gennem en koncernfælles ord-
ning ikke skal finde anvendelse. Det er forudsat, at bemyndigelsen skal an-
vendes, hvis det må anses for tilstrækkelig klart, at whistleblowerdirektivet
ikke giver mulighed for at opfylde forpligtelsen til at etablere whistleblo-
werordninger gennem en koncernfælles ordning. Ved denne vurdering vil
der bl.a. skulle lægges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og andre
EU-medlemslande fortolker direktivet på dette punkt, jf. også bemærknin-
gerne til ændringsforslag af 9. juni 2021 til forslag til lov om beskyttelse af
whistleblowere (L 213)
bilag 30.
Som nævnt i orienteringen af 17. december 2021 fandt Justitsministeriet,
bl.a. på baggrund af oplysninger om en række andre EU-medlemslandes im-
plementering af whistleblowerdirektivet, ikke grundlag for at anvende be-
myndigelsen på daværende tidspunkt.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet efterfølgende har haft
fokus på de øvrige EU-medlemslandes implementering af whistleblowerdi-
rektivet med henblik på at kunne tage stilling til, om der er grundlag for at
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Orientering vedrørende koncernfælles interne whistleblowerordninger, fra justitsministeren
anvende bemyndigelsen i whistleblowerlovens § 9, stk. 3. Det er på bag-
grund af de foreliggende oplysninger dog ministeriets vurdering, at der fort-
sat ikke er grundlag for at anvende bemyndigelsen, hvilket bl.a. også skal
ses i lyset af, at en række medlemslande endnu ikke har implementeret
whistleblowerdirektivet.
Justitsministeriet vil fortsat følge udviklingen og orientere Retsudvalget,
hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at forudsætningerne for anvendelse
af bemyndigelsen i whistleblowerlovens § 9, stk. 3, er opfyldt.
Mattias Tesfaye
/
Morten Schaumburg-Müller
Side 2/2