REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 270
Offentligt

Dato:

8. juni 2022

Kontor:

Task Force PET-loven

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2021-10-0776

Dok.:

2416402

Justitsministeriets

Rapport om erfaringerne med PET-loven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Indhold

1. Baggrund ................................................................................................. 1

1.1. PET-loven

......................................................................................... 1

1.2. PET’s virksomhed

............................................................................ 2

1.3. TET’s virksomhed

............................................................................. 5

2. Evalueringsprocessen .............................................................................. 7

2.1. Indhentede bidrag

............................................................................ 8

2.2. Understøttelse af de uafhængige efterretningseksperters arbejde

... 9

2.3. Afgrænsning og opbygning

............................................................... 9

2.3.1. Færøerne og Grønland ............................................................. 10

2.3.2. Rapportens opbygning............................................................. 11

3. PET’s

opgaver

....................................................................................... 11

3.1. Bemærkninger fra PET...................................................................

3.2. Justitsministeriets bemærkninger

................................................... 13

4. PET’s tilvejebringelse af oplysninger

................................................... 13

4.1. Bemærkninger fra TET vedrørende PET’s overholdelse af

lovgivningen

.......................................................................................... 14

4.2. Bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder og PET

......... 14

4.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................... 16

5. PET’s undersøgelser, efterforskning og brug af tvangsindgreb

............ 17

5.2. Bemærkninger fra de uafhængige efterretningseksperter, PET og

Institut for Menneskerettigheder

........................................................... 18

5.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................... 19

6. PET’s interne behandling af oplysninger

.............................................. 20

6.1. Bemærkninger fra TET vedrørende PET’s overholdelse af

lovgivningen

.......................................................................................... 21

6.2. Bemærkninger fra PET...................................................................

6.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................... 23

7. PET’s sletning af oplysninger

............................................................... 23

7.1. Bemærkninger fra TET og PET vedrørende PET’s overholdelse af

lovgivningen

.......................................................................................... 24

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

7.2. Bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder, de uafhængige

efterretningseksperter, TET og PET vedrørende ændringen af PET-loven

fra 2016 om bl.a. dynamisk sletning (§ 9 a)

.......................................... 26

7.3. Justitsministeriets bemærkninger ............................................... 28

8. PET’s videregivelse af oplysninger

....................................................... 29

8.1. Bemærkninger fra TET vedrørende PET’s overholdelse af

lovgivningen

.......................................................................................... 30

8.2. Justitsministeriets bemærkninger

................................................... 30

9. Lovlig politisk virksomhed ................................................................... 30

9.1. Bemærkninger fra TET vedrørende PET’s

overholdelse af

lovgivningen

.......................................................................................... 31

9.2. Bemærkninger fra TET og PET vedrørende fortolkningen af PET-

lovens § 11

............................................................................................. 31

9.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................... 32

10. Regler om indsigt mv. ......................................................................... 33

10.1. Bemærkninger fra TET

................................................................. 34

10.2. Bemærkninger fra PET.................................................................

10.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................. 36

11. Kontrollen med PET

–

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) 37

11.1. Bemærkninger fra de uafhængige efterretningseksperter, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia og TET

.................................................. 39

11.2. TET’s bemærkninger vedrørende forudsætningerne for en effektiv

kontrol

................................................................................................... 43

11.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................. 44

12. PET-loven som grundlag for data- og analysedrevet

efterretningsvirksomhed ............................................................................ 45

12.1. Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling

........................ 45

12.2. Bemærkninger fra de uafhængige efterretningseksperter

............ 47

12.3. Bemærkninger fra PET.................................................................

12.3.1. PET’s tilvejebringelse af oplysninger

................................... 48

12.3.2. PET’s interne behandling af oplysninger

.............................. 50

12.3.3. Sletteregler ............................................................................ 51

12.4. Justitsministeriets bemærkninger

................................................. 52

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

13. Håndtering af historisk arkivmateriale mv. i PET............................... 52

13.1. Forholdet mellem PET-lovgivningens slettefrister og

arkivlovgivningen

.................................................................................. 54

13.2. PET’s adgang til arkivmateriale, som opbevares i PET

.............. 54

13.3. Justitsministeriets bemærkninger

................................................. 55

14. Sammenfatning.................................................................................... 55

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

1. Baggrund

1.1. PET-loven

Forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) blev vedtaget

af Folketinget den 30. maj 2013 og trådte i kraft den 1. januar 2014 som lov

nr. 604 af 12. juni 2013. Samtidig trådte lov om Forsvarets Efterretningstje-

neste (FE-loven) samt en ændring af lov om etablering af et udvalg om for-

svarets og politiets efterretningstjenester (kontroludvalgsloven) i kraft, der

begge har sammenhæng med PET-loven. PET-loven er siden ikrafttrædel-

sen blevet ændret fem gange, senest ved lov nr. 1706 af 27. december 2018

om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer

(PNR-loven).

PET-loven har baggrund i en politisk aftale af 11. januar 2013 mellem den

daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre om

en ny styrket regulering af PET’s virksomhed

og den parlamentariske kon-

trol med efterretningstjenesterne.

Loven bygger endvidere på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som

blev afgivet af Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstje-

nester den 24. februar 2012. Udvalget blev nedsat den 22. april 1998 og

havde daværende højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen som for-

mand.

PET-loven med tilhørende bekendtgørelser fastlægger sammen med bl.a.

retsplejeloven og straffeloven de juridiske rammer for PET’s virksomhed.

Med PET-loven blev de opgaver, som PET før lovens ikrafttræden havde

varetaget i henhold til administrativt fastsatte instrukser mv., lovfæstet. Der

blev samtidig indført ny lovregulering af

PET’s indsamling, indhentning og

anden behandling af personoplysninger, herunder fastsat nye kriterier for,

hvornår PET kan tilvejebringe og internt behandle personoplysninger, samt

fastsat nye regler for slettefrister. Der blev med loven endvidere oprettet et

uafhængigt tilsyn, Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), til at føre

kontrol med PET’s

(og FE’s)

behandling af oplysninger om fysiske og juri-

diske personer. TET afløste det tidligere Wamberg-udvalg.

Justitsministeriet har i medfør af PET-loven udstedt en bekendtgørelse om

PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske

personer mv.

Side 1/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

(PET-bekendtgørelsen

). Bekendtgørelsen supplerer PET-loven og indehol-

der supplerende

regler om PET’s lagring

og sletning

af oplysninger, PET’s

egenkontrol, PET’s forpligtelse til at underrette

TET om diverse forhold

samt om forholdet mellem PET-lovgivningens regler om sletning og Rigs-

arkivets regler om bevaring og kassation.

Justitsministeriet har i medfør af PET-loven endvidere udstedt en bekendt-

gørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fy-

siske og juridiske personer, som behandles for PET (PET-sikkerhedsbe-

kendtgørelsen

1.2.

PET’s virksomhed

PET har efter PET-loven som national sikkerheds- og efterretningstjeneste

til hovedopgave at forebygge, efterforske og modvirke handlinger og fore-

tagender, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark

som et frit, demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstændighed og

sikkerhed samt for den lovlige samfundsorden.

PET’s

væsentligste opgaver er i den forbindelse imødegåelsen af den alvor-

lige terrortrussel mod Danmark, efterforskning af overtrædelser af terror-

lovgivningen og håndteringen af en stigende trussel fra spionage- og påvirk-

ningsvirksomhed fra statslige aktører. PET varetager herudover bl.a. opga-

ver med at udarbejde trusselsvurderinger, bistå det øvrige politi, rådgive og

bistå offentlige myndigheder og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder

ved at bistå ved personsikkerhedsundersøgelser, og beskytte personer, orga-

nisationer og myndigheder. PET har endvidere til opgave at holde justits-

ministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed,

om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virk-

somhed og om vigtige enkeltsager.

Efter terrorangrebene i Danmark i februar 2015 mod Krudttønden på Øster-

bro og synagogen i Krystalgade i København er fokus på terrortruslen mod

Danmark og indsatsen for at forebygge og imødegå denne blevet styrket

markant.

Bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Politiets Efterretningstjenestes behandling af

oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v.

Bekendtgørelse nr. 516 af 23. maj 2018 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af

oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles for Politiets Efterretningstje-

neste.

Side 2/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Ifølge Center for Terroranalyses

(CTA’s)

seneste vurdering af terrortruslen

mod Danmark af 29. marts 2022 er terrortruslen mod Danmark fortsat al-

vorlig. Den største terrortrussel mod Danmark og danske interesser udgår

fortsat fra de militant islamistiske grupper Islamisk Stat og al-Qaida, som

inspirerer individer og netværk til angreb i og uden for Vesten. Det mest

sandsynlige militant islamistiske terrorangreb i Danmark er ifølge vurderin-

gen et angreb, der udføres af en soloterrorist eller en mindre gruppe med let

tilgængelige midler, skydevåben eller hjemmelavede bomber. CTA vurde-

rer, at personer, der er eller har været udrejst til konfliktzonen i Syrien/Irak,

også kan udgøre en trussel mod Danmark, ligesom der kan udgå en terror-

trussel fra radikaliserede indsatte i danske fængsler og arresthuse, både un-

der afsoning og efter deres løsladelse. Samtidig vurderer CTA, at der udgår

en trussel fra højreekstremistiske aktører i Danmark

–

primært fra personer

i periferien eller uden for de etablerede fysiske højreekstremistiske organi-

sationer og grupper, hvis radikalisering primært foregår i virtuelle interes-

sefællesskaber. CTA fremhæver herudover en række andre trusler, der kan

have karakter af terrorisme. Det gælder bl.a. truslen fra ekstremistiske til-

hængere af konspirationsteorier og klimaekstremisme.

Det er herudover PET’s vurdering, at der er en specifik og vedvarende trus-

sel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed i Danmark. Det fremgår

således af PET’s

vurdering af spionagetruslen mod Danmark af 13. januar

2022, at truslen fra statslige aktører primært udgår fra Rusland, Kina og Iran,

men at der også er eksempler på, at andre stater udfører efterretningsaktivi-

teter i Danmark. De fremmede staters efterretningsaktiviteter omfatter spi-

onage, herunder cyberspionage, påvirkning, chikane, forsøg på ulovligt at

anskaffe sanktionsbelagte produkter og viden samt i helt særlige tilfælde

likvideringsforsøg. Spionagetruslen er stigende i hele Rigsfællesskabet.

Hertil kommer, at det arktiske område i disse år er genstand for en øget in-

teresse fra stater som Rusland og Kina.

PET har igennem de seneste år konkret styrket indsatsen for at forebygge og

imødegå terror- og spionagetruslen. PET har i den forbindelse gennemført

en række efterforskninger og anholdelser i terror- og spionagesager, hvoraf

flere fremtrædende sager er kommet til offentlighedens kendskab.

På kontraterrorområdet førte en længerevarende efterforskning i 2017 i den

såkaldte drone-sag til, at to personer blev idømt fængsel i henholdsvis 2 år

og 6 måneder og 3 år og 6 måneder for have fremmet en terrororganisation,

Side 3/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

mens en person blev idømt 10 års fængsel for at have fremmet en terroror-

ganisation og have medvirket til forsøg på egentlige terrorhandlinger. I de-

cember 2019 gennemførte PET og politiet på baggrund af en intensiv efter-

retningsindsats vedrørende muligt forestående angreb en koordineret aktion

med ransagninger af mere end 20 adresser landet over og anholdelse af en

række personer. En person blev efterfølgende idømt 2 års fængsel og udvis-

ning af Danmark for overtrædelse af straffelovens § 114 e og forsøg på over-

trædelse af straffelovens § 114 b. En anden person blev i byretten dømt for

forsøg på at begå et terrorangreb med pistoler. Dommen er under anke.

Yderligere verserer en sag på baggrund af anholdelsesaktionen på nuvæ-

rende tidspunkt ved domstolene. I 2020 afdækkede PET bl.a. køb af våben

og ammunition med henblik på at begå terror, hvilket i april 2020 førte til,

at en person blev anholdt og sigtet for planlægning af terrorangreb. Den sig-

tede blev efterfølgende idømt 10 års fængsel og udvisning af Danmark.

Dommen er anket til landsretten. I december 2020 afsagde Østre Landsret

endvidere dom i den såkaldte tændstiksmandssag, hvor en person blev idømt

12 års fængsel for i tiden op til november 2016 at ville foretage et terroran-

greb på dansk grund. I august 2021 blev en 23-årig kvinde idømt 5 års

fængsel bl.a. for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat.

På kontraspionageområdet blev en russisk statsborger på baggrund af en

større PET-efterforskning anholdt i juli 2020 og senere idømt 3 års fængsel

og udvisning af Danmark for at have udleveret oplysninger om bl.a. energi-

teknologi fra en dansk virksomhed og Danmarks Tekniske Universitet til en

russisk efterretningstjeneste. I maj 2021 idømte Østre Landsret endvidere en

person 7 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig for i efteråret

2018 ulovligt at have samarbejdet med en iransk efterretningstjeneste og

forsøgt at medvirke til drab på en herboende person. I februar 2022 blev tre

mænd, der havde centrale og ledende roller i ASMLA, fundet skyldige i at

have udført efterretningsvirksomhed på vegne af en saudiarabisk efterret-

ningstjeneste. De tre blev i marts 2022 idømt henholdsvis 6, 7 og 8 års fæng-

sel, og to af mændene, der er iranske statsborgere, blev udvist med indrej-

seforbud for bestandig. Dommen er anket til landsretten.

Der er de senere år sket mere end en fordobling af, hvor mange sigtelser der

er rejst inden for straffelovens kapitel 12 og 13, særligt for overtrædelse af

terrorbestemmelserne, men også i stigende grad af bestemmelser om spio-

nage til fordel for fremmede stater.

Side 4/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET opererer i stigende grad i en virkelighed præget af et komplekst, bred-

spektret og omskifteligt trusselsbillede. Denne udvikling har stillet og stiller

fortsat høje krav til PET’s evne til at tilpasse og udvikle

sine kompetencer,

indhentningsmetoder og kapaciteter.

Med det komplekse trusselsbillede inden for terror er der behov for, at PET

har en høj grad af beredskabs- og operationsparathed, og det har derfor væ-

ret et fokusområde for PET i en årrække. Et centralt element i at styrke ope-

rationsparatheden har været idriftsættelsen af PET’s døgnbemandede Situa-

tions-

og Operationscenter (PET SIOC), som er beskrevet i PET’s årsrede-

gørelser for 2016 og 2017. PET har samtidig med etableringen af PET SIOC

udarbejdet nye operative strategier, procedurer og styringskæder. PET har

endvidere arbejdet målrettet med optimering af processer for modtagelse og

fordeling af indkomne informationer (visitation). Herudover har PET bl.a.

arbejdet med kapacitetsopbygning og rekruttering, herunder en udvidelse af

Aktionsstyrken og Livvagtsstyrken, samt styrket

PET’s indhentnings-

og ef-

terretningskapaciteter.

For at leve op til de behov, der følger med den teknologiske udvikling, her-

under digitaliseringen af samfundet, er PET endvidere i gang med en trans-

formation mod mere data- og analysedrevet efterretningsvirksomhed. Der

henvises i den forbindelse til rapportens afsnit 12.

PET arbejder løbende med at tilpasse tjenesten til at håndtere ændringer i

trusselsbilledet og nye opgaver, og i slutningen af 2020 fremlagde PET en

ny organisationsstrategi for 2021-2023, der skal give PET de bedst mulige

rammer for, at tjenesten kan udføre sine operative kerneopgaver i en virke-

lighed præget af et komplekst og omskifteligt trusselsbillede.

1.3. TET’s

virksomhed

TET er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der har til opgave at føre tilsyn

med, at bl.a. PET behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i

overensstemmelse med PET-loven og regler udstedt i medfør heraf. Tilsynet

behandler endvidere sager om indirekte indsigt på vegne af fysiske eller ju-

ridiske personer, der har anmodet tilsynet om at undersøge, hvorvidt PET

uberettiget behandler oplysninger om den pågældende.

Det fremgår af TET’s årsredegørelser vedrørende PET, at TET’s kontroller

sker på baggrund af en årlig risiko- og væsentlighedsvurdering af processer

og systemer i PET. TET udarbejder i den forbindelse en risikoanalyse, som

Side 5/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

danner grundlag for udvælgelsen af det kommende års kontroller. Formålet

hermed er at sikre, at tilsynets kontrol fokuseres på de områder, hvor der er

størst risiko for fejl, samt at der tages højde for andre relevante faktorer,

eksempelvis områder hvor tilsynets kontrol fra lovgivers side er tillagt sær-

lig vægt, såsom reglerne om lovlig politisk virksomhed. Det fremgår endvi-

dere, at områder, hvor der vurderes at være en lav risiko for fejl, som ho-

vedregel kontrolleres én gang hvert tredje år med henblik på at skabe fuld-

stændighed i kontrollen af PET og sikre, at vurderingen af risiko for fejl på

området fortsat er retvisende.

TET oplyser i årsredegørelserne, at tilsynets kontroller udføres løbende hen

over året, og at tilsynet benytter sig af en række forskellige metoder i kon-

trollen af de enkelte områder, heriblandt fuldstændig kontrol, tilfældige eller

målrettede stikprøver, indholdsscreening, inspektioner og interviewbaseret

kontroller.

Tilsynet har direkte adgang til PET’s it-systemer. PET kan således ikke for-

udse, hvilke sager og oplysninger der bliver genstand for tilsynets kontrol.

TET oplyser dog i årsredegørelserne, at det i nogle tilfælde imidlertid er

nødvendigt for tilsynet at varsle PET om tidspunktet og metoden for en kon-

trol, eksempelvis hvis tilsynet skal have adgang til særlige fysiske lokaliteter

eller skal interviewe specifikke medarbejdere.

Tilsynet deler forud for påbegyndelsen af årets kontroller sin risikoanalyse

og kontrolplan med PET med henblik på bl.a. at sikre åbenhed om tilsynets

vurdering af forholdene i tjenesten. Åbenheden giver endvidere PET mulig-

hed for at tage højde for tilsynets kontrol i tilrettelæggelsen af tjenestens

interne kontrol, hvilket bidrager til, at tilsynets kontrol og tjenestens interne

kontrol samlet dækker en større del af tjenestens virksomhed.

TET’s kontroller med PET’s behandling af oplysninger er nærmere

beskre-

vet i tilsynets årsredegørelser vedrørende PET. Årsredegørelserne er tilgæn-

gelige på TET’s hjemmeside, hvortil der henvises for en nærmere gennem-

gang af resultaterne af tilsynets kontroller i perioden 2014-2020.

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har Justitsministeriet indhentet

bidrag fra bl.a. TET, jf. herom i afsnit 2. TET gennemgår i sit bidrag bl.a.

hovedkonklusionerne fra tilsynets kontroller i perioden 2014-2020. Disse

konklusioner gennemgås

– for så vidt angår PET’s overholdelse

af PET-

loven

–

således løbende i rapporten. Det bemærkes i den forbindelse, at

Side 6/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

TET’s kontroller på områder, der ikke reguleres direkte i PET-loven,

herun-

der kontroller af PET’s særlige

databaser, brug af transitsystemer, informa-

tionssikkerhed, behandling af materiale klassificeret YDERST HEMME-

LIGT mv., som udgangspunkt ikke omtales i rapporten, jf. også afsnit 2.3

om afgrænsning. Der henvises således til TET’s årsredegørelser for en nær-

mere gennemgang af disse kontroller.

Justitsministeriet bemærker, at PET

–

udover kontrollen fra TET

–

er under-

givet flere andre former for ekstern kontrol, herunder fra Folketingets Om-

budsmand, Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Rigsrevisio-

nen. PET er endvidere omfattet af de almindelige regler i retsplejeloven om

efterforskning og straffeprocessuelle indgreb, herunder krav om retsken-

delse ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning, beslaglæg-

gelse mv.

2. Evalueringsprocessen

Det fremgår af bemærkningerne til PET-loven, at Justitsministeriet vil ud-

arbejde en rapport til Folketinget om erfaringerne med den nye lovgivning.

Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet til brug for denne rapport vil

indhente bidrag fra PET, der kan oplyse om efterretningstjenestens almin-

delige erfaringer med hensyn til den nye lovgivning. Derudover vil der blive

indhentet bidrag fra TET, der kan oplyse om

PET’s

overholdelse af den nye

lovgivning. Desuden vil der blive indhentet bidrag fra en eller flere uaf-

hængige efterretningseksperter, der navnlig skal afdække den nye lovgiv-

nings betydning for kvaliteten og effektiviteten af PET’s opgavevaretagelse.

Justitsministeriet igangsatte arbejdet med afrapporteringen om erfaringerne

med PET-loven i 2017, men arbejdet er efterfølgende blevet udskudt ad flere

omgange, senest i efteråret 2020 som følge af nedsættelsen af Undersøgel-

seskommissionen om FE.

Undersøgelseskommissionen om FE afgav den 13. december 2021 sin be-

retning, og Justitsministeriet har på den baggrund i december 2021 genop-

taget arbejdet med afrapporteringen om erfaringerne med PET-loven.

Justitsministeriet forventer bl.a. på baggrund af evalueringen at foreslå en

revision af PET-loven.

Side 7/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

2.1. Indhentede bidrag

Justitsministeriet har som forudsat i bemærkningerne til PET-loven indhen-

tet bidrag fra PET, TET og to uafhængige efterretningseksperter.

De uafhængige efterretningseksperter blev efter indstilling fra Justitsmini-

steriet udpeget af Regeringens Ansættelsesudvalg den 23. maj 2017. Der

blev i forbindelse med udpegningen af efterretningseksperterne lagt vægt

på, at de pågældende har kendskab til efterretningsvirksomhed gennem er-

faring fra lignende organisationer. De udpegede eksperter har således bag-

grund i henholdsvis de norske og britiske sikkerheds- og efterretningstjene-

ster.

Justitsministeriet modtog den 18. januar 2018 de uafhængige efterretnings-

eksperters bidrag til evalueringen af PET-loven. Eksperternes bidrag til eva-

lueringen er baseret på et klassificeret bidrag fra PET af 6. september 2017

og et bidrag fra TET af 1. juni 2017, andet relevant skriftligt materiale samt

afholdte møder med Justitsministeriet, PET og TET, jf. herom under afsnit

2.2.

Justitsministeriet har efter modtagelsen af bidraget fra de uafhængige efter-

retningseksperter

modtaget en uklassificeret version af PET’s bidrag, lige-

som Justitsministeriet efterfølgende har indhentet supplerende bidrag fra

både PET og TET.

TET har senest den 8. marts 2022 fremsendt et samlet og opdateret bidrag

til Justitsministeriet til brug for evalueringen af PET-loven.

PET har senest den 15. marts 2022 fremsendt supplerende bidrag til evalu-

eringen.

Justitsministeriet har desuden tilbudt Institut for Menneskerettigheder og

Justitia at fremkomme med synspunkter og bemærkninger i forbindelse med

arbejdet med evalueringen af PET-loven.

Justitsministeriet modtog den 9. september 2020 et bidrag fra Justitia.

Justitsministeriet har efter genoptagelsen af arbejdet med evalueringen af

PET-loven givet Justitia mulighed for at komme med supplerende bemærk-

ninger, hvilket Justitia ikke har fundet anledning til.

Side 8/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Justitsministeriet har den 8. februar 2022 modtaget Institut for Menneske-

rettigheders endelige bidrag til rapporten.

Justitsministeriet har således udarbejdet denne rapport med udgangspunkt i

bidrag indhentet fra henholdsvis PET, TET og to uafhængige udenlandske

efterretningseksperter, som forudsat i lovens forarbejder, samt bidrag fra In-

stitut for Menneskerettigheder og Justitia.

Justitsministeriet har ligeledes inddraget andet relevant materiale, herunder

PET’s orientering

af 9. maj 2018 til Folketingets Retsudvalg om bl.a., hvor-

dan PET håndterer de dokumenter mv., som Rigsarkivet har besluttet at be-

vare for eftertiden

. Orienteringen indeholder en række elementer af rele-

vans for evalueringen af PET-loven. Det gælder særligt forholdet mellem

PET-lovgivningens slettefrister og arkivlovgivningen, herunder reglerne for

PET’s adgang til arkivmateriale, som opbevares i PET, mens det afventer

overdragelse til Rigsarkivet.

2.2. Understøttelse af de uafhængige efterretningseksperters arbejde

Justitsministeriet, PET og TET har i forbindelse med evalueringen bistået

de uafhængige efterretningseksperter i deres arbejde.

Justitsministeriet, PET og TET har afholdt en række møder med eksper-

terne, hvor eksperterne har kunnet stille spørgsmål til det danske efterret-

ningssystem mv., ligesom der på anmodning er blevet udarbejdet bag-

grundsmateriale til brug for eksperternes arbejde.

Eksperterne har endvidere modtaget oversættelser af

PET’s

TET’s

bidrag

af henholdsvis 6. september 2017 og 1. juni 2017, ligesom eksperterne har

modtaget oversættelser af andet relevant materiale. Det omfatter bl.a. rele-

vante lovtekster og forarbejder mv.

2.3. Afgrænsning og opbygning

Denne rapport vedrører erfaringerne med PET-loven og de rammer, som

loven sætter for PET’s virksomhed.

Rapporten forholder sig således ikke til

områder vedrørende PET’s virksomhed, som ikke reguleres af PET-loven.

Rapporten forholder sig dermed ikke til anden lovgivning, der regulerer el-

ler påvirker

PET’s virksomhed. Det gælder bl.a.

retsplejeloven, straffeloven

Retsudvalget (REU) Alm. del 2017-18

–

bilag 273

Side 9/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

samt lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om fly-

passagerer (PNR-loven). Kun i et enkelt tilfælde inddrager rapporten anden

lovgivning, der i et vist omfang påvirker PET’s

virksomhed. Det drejer sig

om reglerne i arkivlovgivningen, da reglerne heri har nær sammenhæng med

PET-lovgivningens slettefrister, og da Justitsministeriet

–

som anført oven-

for

–

i et brev af 9. maj 2018 til Folketingets Retsudvalg har oplyst, at for-

holdet mellem PET-lovgivningens slettefrister og arkivlovgivningen vil

være relevant at lade indgå i evalueringen.

Rapporten forholder sig heller ikke i videre omfang til de to bekendtgørel-

ser, der er udstedt i medfør af PET-loven,

eller til PET’s interne

retningslin-

jer. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i forbindelse med

udarbejdelsen af nærværende rapport har modtaget bemærkninger vedrø-

rende bestemmelser i PET-bekendtgørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgø-

relsen, og at Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og vil ind-

drage dem i det videre arbejde med en revision af den samlede PET-lovgiv-

ning.

2.3.1. Færøerne og Grønland

PET-loven er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anord-

ning nr. 1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og anordning nr. 1622 af 17. november

2020 om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET). Begge anordninger trådte i kraft den 1. januar 2021 og er i vidt om-

fang identiske med den gældende PET-lov for Danmark. PET har med

ikrafttrædelsen af anordningerne således et ensartet retsgrundlag i hele Rigs-

fællesskabet.

Henset til den korte tid, som PET-loven har været sat i kraft på Færøerne og

i Grønland, er erfaringerne med loven for disse dele af Rigsfællesskabet ikke

medtaget i evalueringsrapporten.

Det er dog forventningen

–

navnlig på baggrund af, at PET-loven og de to

anordninger stort set er identiske

–

at en eventuel revision af PET-loven vil

indeholde hjemmel til at kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som færøske eller grønlandske forhold tilsiger, på samme

måde som det har været tilfældet for tidligere ændringer af PET-loven.

Side 10/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

2.3.2. Rapportens opbygning

I de følgende afsnit foretages en nærmere gennemgang af bestemmelserne i

PET-loven på baggrund af de indhentede bidrag og erfaringerne med PET-

loven. De væsentligste bemærkninger fra de indhentede bidrag inddrages og

gengives løbende i forbindelse med gennemgangen af de enkelte bestem-

melser.

Rapportens afsnit 3-11 følger således PET-lovens systematik og struktur.

Justitsministeriet har på baggrund af de indhentede bidrag herudover fundet

anledning til i afsnit 12 særskilt og mere generelt at omtale PET-loven som

grundlag for data- og analysedrevet efterretningsvirksomhed. Endelig om-

tales i afsnit 13 PET’s håndtering af historisk arkivmateriale mv.

3. PET’s opgaver

PET-lovens § 1 indeholder en opregning af

PET’s opgaver.

Efter bestem-

melsen har PET til opgave bl.a. at forebygge, efterforske og modvirke for-

brydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens ka-

pitel 12 og 13. PET har herudover bl.a. til opgave at udarbejde trusselsvur-

deringer, bistå det øvrige politi samt holde justitsministeren underrettet om

forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig

betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige en-

keltsager.

Ved lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om Politiets Ef-

terretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvor-

ligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplys-

ninger) blev

PET’s opgaveportefølje

ændret. Med lovændringen

blev PET’s

opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet overført til

Rigspolitiet, bl.a. med henvisning til udviklingen i trusselsbilledet i Dan-

mark og PET’s stigende behov for at anvende efterforskningsressourcer til

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12

og 13.

3.1. Bemærkninger fra PET

PET har i

sit bidrag til rapporten bemærket, at PET’s arbejde har ændret sig

som følge af et stadigt mere komplekst trusselsbillede og nye politiske for-

ventninger til, hvilke opgaver PET som indenrigsefterretningstjeneste skal

kunne løse. PET peger på, at tjenesten i dag i højere grad end tidligere for-

Side 11/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

ventes at være i stand til at beskrive og forudse udviklingen i trusselsbille-

det, herunder løbende identificere nye tendenser, fænomener og aktører som

kan have betydning for sikkerheden i Danmark. Det gælder både inden for

terror- og spionageområdet og andre sikkerhedstrusler mod Danmark.

Det er PET’s vurdering, at udviklingen er udtryk for en mere generel tendens

inden for efterretningsvirksomhed, hvor indenrigsefterretningstjenester i sti-

gende grad forventes at være i stand til at levere bredere efterretningsanaly-

ser og tegne et rettidigt og præcist efterretningsbillede til beslutningstagere,

herunder for at understøtte strategiske beslutninger på det sikkerhedspoliti-

ske område. Udviklingen har ifølge PET samtidig en nær sammenhæng med

transformationen af PET i retning af en data- og analysedrevet efterretnings-

virksomhed, idet PET for at løfte denne opgave skal være i stand til effektivt

at indsamle og analysere meget store datamængder, herunder genkende og

forudse mønstre og tendenser i trusselsbilledet og identificere afvigelser fra

normalbilledet mv. Der henvises til rapportens afsnit 12 for en nærmere gen-

nemgang af PET-loven som grundlag for data- og analysedrevet efterret-

ningsvirksomhed.

Efter PET’s opfattelse kan det på den baggrund overvejes, om den ovenfor

beskrevne udvikling i højere grad bør afspejles i lovgrundlaget, f.eks. såle-

des at det i opgavebeskrivelsen i PET-lovens

§ 1 tydeliggøres, at PET’s ud-

arbejdelse af bredere efterretningsanalyser og vurderinger til brug for poli-

tiske beslutninger af betydning for national sikkerhed mv., i dag må anses

som en kerneopgave for PET. Det gælder ikke kun på terrorområdet, men

også på andre områder, som PET som indenrigsefterretningstjeneste be-

skæftiger sig med, herunder f.eks. spionageområdet.

PET bemærker i den forbindelse, at FE’s tilsvarende opgave på udenrigs-

området bl.a. er afspejlet i FE-lovens § 1, som fastslår, at FE har som ker-

neopgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, og at FE i den forbindelse kan ind-

samle, indhente, bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i

udlandet af betydning for Danmark og danske interesser mv.

PET bemærker derudover, at der ved en eventuel revision af PET-loven ge-

nerelt bør ske en opdatering af beskrivelsen i forarbejderne af PET’s opera-

tive opgaveløsning, jf. forarbejderne til § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 6. Det gælder

Side 12/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

bl.a. beskrivelsen af PET’s opgaver i forhold til personbeskyttelse og anti-

terrorberedskab, hvor der er sket betydelig udvikling siden lovens vedta-

gelse.

3.2. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra PET, og Justitsmini-

steriet deler tjenestens synspunkt om, at bl.a. den stigende kompleksitet i

trusselsbilledet har medført, at PET i højere grad end tidligere forventes at

være i stand til at levere bredere efterretningsanalyser og tegne et rettidigt,

præcist og fyldestgørende efterretningsbillede. Justitsministeriet deler på

den baggrund også PET’s opfattelse

af, at det bør overvejes, om udviklingen

i PET’s

efterretningsmæssige virke skal afspejles i PET-loven og forarbej-

derne hertil. Justitsministeriet vil derfor inddrage synspunkterne i det videre

arbejde med en revision af PET-loven.

4. PET’s tilvejebringelse af oplysninger

PET-lovens

§§ 3 og 4 regulerer PET’s muligheder for at tilvejebringe op-

lysninger.

Efter PET-lovens § 3 kan PET indsamle og indhente oplysninger, der kan

have betydning for tjenestens virksomhed. Bestemmelsen er en forudsæt-

ning for, at PET kan skaffe sig det informationsberedskab, som er nødven-

digt for, at tjenesten kan varetage sine opgaver efter PET-lovens § 1.

Ved »indsamling« af oplysninger forstås ifølge forarbejderne til bestem-

melsen tilvejebringelse af oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige, her-

under fra elektroniske medier.

Med »indhentning« af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger,

der ikke er umiddelbart tilgængelige, men som kan skaffes ved henvendelse

til tredjemand, f.eks. en offentlig myndighed, forening, organisation, virk-

somhed eller en privat person.

Kriteriet »kan

have betydning«

indebærer, at tjenestens indsamling og ind-

hentning af oplysninger alene skal opfylde en relevansbetingelse, dvs. at det

ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten.

PET er således berettiget til med henblik på en efterfølgende behandling at

indsamle og indhente data, hvis disse data på indsamlings- eller indhent-

ningstidspunktet vurderes at kunne have betydning for tjenestens virksom-

hed.

Side 13/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Efter PET-lovens § 4 skal andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning

fra PET videregive oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at op-

lysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens op-

gaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straf-

felovens kapitel 12 og 13. For forvaltningsmyndigheders videregivelse af

personoplysninger til brug for tjenestens øvrige opgaver gælder de alminde-

lige databeskyttelses- og forvaltningsretlige regler.

Betingelsen om, at oplysningerne »må

antages at have betydning«,

indebæ-

rer, at der skal være en mere konkret formodning for, at de oplysninger, som

PET ønsker at indhente, vil have betydning for PET’s opgavevaretagelse.

Bestemmelsen gør det muligt for PET at indhente oplysninger om personer

på et stadie, hvor der ikke er grundlag for en egentlig mistanke, herunder

grundlag for at iværksætte en efterforskning efter retsplejelovens regler eller

rejse sigtelse, men hvor der eksempelvis kan være anledning til at under-

søge, om der er grundlag for en mistanke, f.eks. som følge af, at den pågæl-

dende er tilknyttet en personkreds eller en organisation gruppering mv., som

PET undersøger.

Der skal således foreligge en vis sandsynlighed for, at oplysningerne kan

bidrage til PET’s varetagelse af sine opgaver efter straffelovens kapitel 12

og 13, og det må ikke fremstå som en fjern mulighed, at oplysningerne kan

bidrage hertil.

4.1.

Bemærkninger fra TET vedrørende PET’s overholdelse af lovgivningen

TET har i sit bidrag til rapporten anført, at tilsynets kontroller vedrørende

PET’s tilvejebringelse af oplysninger siden PET-lovens

ikrafttrædelse har

vist, at PET i alle tilfælde har overholdt lovgivningens bestemmelser herom.

4.2. Bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder og PET

Institut for Menneskerettigheder har i sit bidrag til rapporten bemærket, at

der i PET-loven er fastsat en meget lav tærskel for PET til at indsamle og

indhente oplysninger. Instituttet peger i den forbindelse på, at PET kan ind-

samle og indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens virk-

somhed, og at der heri alene ligger et krav om, at oplysningen skal have

generel relevans. Instituttet peger endvidere på, at PET kan forpligte andre

forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger, hvis PET vurderer,

at oplysningerne må antages at have betydning, og at der dermed skal fore-

Side 14/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

ligge en vis sandsynlighed for, at oplysningen kan

bidrage til PET’s vareta-

gelse af sine opgaver. Instituttet bemærker på den baggrund, at der med hen-

blik på at sikre et tilstrækkeligt klart og betryggende hjemmelsgrundlag bør

ske en skærpelse af kravene til, hvornår PET må indsamle og indhente per-

sonoplysninger,

og at de nærmere kriterier for PET’s udøvelse af disse

skønsmæssige beføjelser fastsættes i loven.

PET har i sit bidrag til rapporten bemærket, at det er PET’s erfaring, at lo-

vens §§ 3 og 4 generelt understøtter tjenestens mulighed for at tilvejebringe

oplysninger. Oplysningerne indgår i et efterretningsmæssigt kredsløb og i

en systematisk proces hos PET, hvor de valideres, analyseres og omsættes

til efterretninger, herunder analyseprodukter. PET bemærker i den forbin-

delse, at PET’s arbejde i vidt

omfang er forebyggende, hvilket indebærer, at

tjenesten kan indsamle oplysninger, selvom det er forbundet med usikker-

hed, om de personer, der indsamles oplysninger om, reelt har til hensigt at

begå strafbare forhold. PET peger på, at efterretningsarbejde ofte har karak-

ter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis i

sig selv har et belastende indhold, men hvor oplysningerne, når de sammen-

kædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for det fore-

byggende arbejde.

PET bemærker

dog, at der er visse punkter, hvor bestemmelserne om PET’s

tilvejebringelse af oplysninger med fordel kan præciseres med henblik på

–

også fremover

–

at sikre et entydigt grundlag for tjenestens muligheder for

at arbejde datadrevent. Der henvises i den forbindelse til rapportens afsnit

12 for en nærmere gennemgang af PET-loven som grundlag for data- og

analysebaseret efterretningsvirksomhed.

Om PET’s indsamling og indhentning af oplysninger anfører PET mere kon-

kret, at PET-lovens § 3 regulerer bl.a. indsamling af oplysninger, hvorved

forstås tilvejebringelse af oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige. Det

er PET’s vurdering, at tjenesten efter § 3 kan indsamle offentligt tilgænge-

lige oplysninger, uanset format, struktur eller karakter. Det er ligeledes

PET’s vurdering, at tjenesten efter bestemmelsen kan indsamle oplysninger,

uanset hvorfor oplysningerne er tilgængeliggjort, f.eks. informationer som

af forskellige årsager er tilgængeliggjort af den berørte person selv eller af

andre end den, som oplysningerne vedrører. Dette gælder også digitale op-

lysninger, uanset hvordan oplysningerne er tilgængeliggjort, herunder infor-

mationer som ikke er søgbare med traditionelle søgemaskiner.

Side 15/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Om andre forvaltningsmyndigheders videregivelse af oplysninger til PET

anfører PET, at det er tjenestens vurdering, at det bør fremgå af PET-loven

–

hvor det er sagligt og proportionalt

–

at dette vil kunne ske gennem etab-

lering af terminaladgang. PET oplyser i den forbindelse, at indhentning fra

andre myndigheder i dag i vidt omfang sker manuelt og ofte er bundet op på

specifikke kontaktpunkter hos den enkelte myndighed. En direkte system-

adgang (terminaladgang) til udvalgte eksterne myndighedsregistre og -sy-

stemer vil ifølge PET medføre en smidigere og hurtigere adgang til relevante

oplysninger, som vil styrke PET’s

operationsparathed og understøtte trans-

formationen mod datadreven efterretningsvirksomhed.

Endvidere kan en terminaladgang ifølge PET minimere risikoen for kom-

promittering af information om PET’s fokus, modus mv. PET bemærker i

den forbindelse, at der i visse tilfælde vil kunne opstå situationer, hvor risi-

koen for kompromittering ikke kan minimeres tilstrækkeligt ved en termi-

naladgang, og hvor sikkerhedsmæssige hensyn derfor vil tilsige, at udvalgte

myndighedsregistre kan indhentes helt eller delvist, jf. afsnit 12.

For at sikre, at der er tillid til, at PET alene indsamler oplysninger via en

terminaladgang, når betingelserne herfor er opfyldt, er det ifølge PET væ-

sentligt, at en eventuelt øget anvendelse af terminaladgang af tjenesten un-

dergives passende beskyttelses- og kontrolforanstaltninger.

4.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Institut for Menneske-

rettigheder vedrørende en skærpelse af kravene til PET’s indsamling og ind-

hentning af personoplysninger. Justitsministeriet har dog samtidig noteret

sig, at

PET’s

arbejde i vidt omfang er forebyggende, og at efterretningsar-

bejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger

ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den

sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for

det terrorforebyggende arbejde. Det er således Justitsministeriets opfattelse,

at PET

–

som hidtil

–

bør kunne indsamle og indhente oplysninger, selv om

det er forbundet med usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt har

til hensigt at begå strafbare forhold. Det er i den forbindelse Justitsministe-

riets opfattelse, at de hensyn, som vurderes at ligge til grund for instituttets

bemærkninger, bør tilgodeses ved PET-lovens regler om sletning.

Justitsministeriet har endvidere noteret sig PET’s bemærkninger vedrørende

etablering af mulighed for at modtage oplysninger via terminaladgange.

Side 16/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at en direkte og hurtig adgang

til relevante oplysninger bl.a.

kan styrke PET’s operationsparathed og sam-

tidig varetage særlige sikkerhedsmæssige hensyn. Justitsministeriet er dog

samtidig opmærksom på, at etablering af direkte systemadgange vil være

forbundet med en række databeskyttelsesretlige overvejelser, og at der ved

en eventuel etablering af terminaladgang bør sikres passende beskyttelses-

og kontrolforanstaltninger. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at

PET allerede i medfør af udlændingelovens § 45 a, stk. 4, elektronisk kan

indhente oplysninger om en udlænding fra registre og systemer i Udlændin-

gestyrelsen mv. Justitsministeriet har endvidere den 27. april 2022 fremsat

et lovforslag om opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens øko-

nomi 2022-2025, hvor der bl.a. lægges op til at indsætte en ny bestemmelse

i straffefuldbyrdelsesloven (§ 66 b, stk. 2), der giver PET mulighed for elek-

tronisk at indhente oplysninger direkte fra kriminalforsorgens systemer.

Justitsministeriet vil inddrage bemærkningerne i det videre arbejde med en

revision af PET-loven, herunder overvejelserne om passende beskyttelses-

og kontrolforanstaltninger.

5. PET’s undersøgelser, efterforskning og brug af tvangsindgreb

PET-lovens

§§ 5 og 6 regulerer PET’s adgang til at indlede undersøgelser

og iværksætte strafferetlige efterforskninger og tvangsindgreb mv.

Efter PET-lovens § 5 kan PET indlede undersøgelser mod fysiske og juridi-

ske personer, hvis undersøgelserne må antages at have betydning for vare-

tagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendige til vare-

tagelse af tjenestens øvrige opgaver. PET kan i den forbindelse anvende alle

de virkemidler, som tjenesten

–

inden for de rammer, der følger af lovgiv-

ningen, administrative bestemmelser og forvaltningsretlige grundsætninger

–

anser for hensigtsmæssige.

PET-lovens § 5 regulerer ikke betingelserne for den konkrete tilvejebrin-

gelse og den efterfølgende behandling af de enkelte oplysninger, der indgår

i undersøgelsen. Dette reguleres af behandlingsreglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11.

PET-lovens § 5 regulerer endvidere ikke de metoder, som PET kan anvende

til at indsamle og indhente oplysninger i forbindelse med en undersøgelse.

De nærmere regler om PET’s virkemidler fremgår af administrativt

fastsatte

retningslinjer.

Side 17/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET er endvidere

–

som andre forvaltningsmyndigheder

–

underlagt almin-

delige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder de almindelige prin-

cipper om saglig forvaltning og proportionalitet. Det indebærer bl.a., at de

midler og metoder, som PET anvender til at indsamle eller indhente oplys-

ninger, skal være egnede hertil, at mindre indgribende midler og metoder

ikke skønnes at være tilstrækkelige, og at den valgte metode ikke må stå i et

misforhold til det formål, der søges opnået med indsamlingen eller indhent-

ningen af oplysningerne.

I det omfang PET ønsker at tilvejebringe oplysninger ved brug af straffe-

processuelle tvangsindgreb, vil det alene kunne ske i forbindelse med efter-

forskning og under iagttagelse af retsplejelovens regler herom, jf. PET-lo-

vens § 6. Bestemmelsen har til formål at understrege, at bestemmelserne i

§§ 3-5 om PET’s adgang til at tilvejebringe oplysninger og indlede under-

søgelser ikke giver PET en selvstændig hjemmel til at iværksætte en straf-

feretlig efterforskning eller tvangsindgreb mv.

5.2. Bemærkninger fra de uafhængige efterretningseksperter, PET og Insti-

tut for Menneskerettigheder

De uafhængige efterretningseksperter har i deres bidrag til rapporten be-

mærket, at PET’s indhentning af oplysninger efter

PET-loven er fordelt på

tre forskellige

spor:

indsamling og indhentning af oplysninger efter PET-

lovens §§ 3 og 4, undersøgelser mod fysiske og juridiske personer efter

PET-lovens § 5, og efterforskning og tvangsindgreb mv. efter reglerne i rets-

plejeloven, jf. PET-lovens § 6.

Efterretningseksperterne bemærker i den forbindelse, at der ikke i loven er

taget stilling til, hvilke indhentningsmetoder der operationelt skal anvendes

under de enkelte spor. Dette kan ifølge efterretningseksperterne skabe uklar-

hed om, hvilket spor der bør følges i konkrete sammenhænge. Eksperterne

vurderer derfor, at der bør skabes en tættere sammenhæng mellem de tre

forskellige spor og de indhentningsmetoder, som PET anvender.

PET har i sit bidrag til rapporten bemærket, at det er PET’s vurdering, at

PET’s operative behov for at foretage undersøgelser er fuldt ud dækket af

de gældende materielle betingelser.

Side 18/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder har i sit bidrag til rapporten bemærket, at

PET-loven er holdt i meget generelle og vage vendinger, og at den kun for-

holder sig meget overordnet til de fleste af tjenestens arbejdsopgaver. Insti-

tuttet bemærker samtidig, at PET-loven

primært fokuserer på PET’s behand-

ling af personoplysninger, og at den mangler et tilsvarende fokus på andre

områder af PET’s virksomhed. Instituttet peger i den forbindelse på, at loven

ikke regulerer PET’s arbejde ”i

marken”, herunder brugen af agenter og

meddelere, og at det er væsentligt, at loven udvides, så den regulerer alle

dele af PET’s virksomhed, herunder grundstrukturerne for PET’s operatio-

nelle virksomhed.

5.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra de uafhængige efter-

retningseksperter og PET om PET’s

metoder til indhentning af oplysninger.

Justitsministeriet har ligeledes noteret sig bemærkningerne fra Institut for

Menneskerettigheder.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af bemærk-

ningerne til PET-loven, at både udvalget bag betænkningen om PET og FE

og Justitsministeriet vurderer, at de nærmere regler om PET’s virkemidler

forsvarligt kan ske i administrativt fastsatte retningslinjer. Det fremgår i den

forbindelse, at Justitsministeriet bl.a. har lagt vægt på, at PET alene kan fo-

retage tvangsindgreb i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat

i retsplejeloven og eventuelt politiloven, som også gælder for PET. De mest

indgribende virkemidler, som PET kan tage i anvendelse over for borgerne,

er således udtrykkeligt reguleret i lovgivningen, herunder kan anvendelsen

af tvangsindgreb som udgangspunkt umiddelbart prøves af domstolene, og

i en række tilfælde er der krav om forudgående domstolsprøvelse.

I forhold til Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om PET’s an-

vendelse af meddelere mv. fremgår det af forarbejderne til PET-lovens § 5,

at det forudsættes, at PET’s brug af meddelere, kontakter, agenter mv. i for-

bindelse med en undersøgelse fortsat tillige skal opfylde betingelser, der

svarer til de gældende administrativt fastsatte regler for brug af disse særlige

virkemidler, jf. PET’s retningslinjer af 1. maj 2009 om kilder mv. sammen-

holdt med Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2005 om retningslinjer vedrø-

rende meddelere. Indholdet af disse retningslinjer er nærmere beskrevet i

forarbejderne til PET-loven. Det fremgår endvidere, at udvalget bag be-

tænkningen til PET-loven ikke har fundet grundlag for at foreslå ændringer

i den administrative regulering af PET’s brug af kilder, og at det er udvalgets

Side 19/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

vurdering, at disse regler af hensyn til PET’s arbejde og metoder ikke bør

være offentligt tilgængelige.

Justitsministeriet finder ikke, at bemærkningerne fra de uafhængige efter-

retningseksperter og Institut for Menneskerettigheder eller erfaringer med

PET-loven i øvrigt danner grundlag for at ændre på den nuværende tilgang

til reguleringen af PET’s virkemidler og metoder, hvorefter reglerne herom,

bl.a. af hensyn til beskyttelse af PET’s arbejde og metoder,

fremgår af ad-

ministrativt fastsatte retningslinjer. Justitsministeriet bemærker i den forbin-

delse helt generelt, at det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om etablering af et

udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven), at re-

geringen forud for udstedelsen af retningslinjer for efterretningstjenesternes

virksomhed underretter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om

indholdet af disse.

Justitsministeriet finder således ikke grundlag for at indføre yderligere re-

gulering af PET’s brug af virkemidler i PET-loven.

Justitsministeriet vil i forlængelse af denne rapport drøfte med PET, om tje-

nestens erfaringer med retningslinjerne måtte give anledning til at foretage

en ajourføring i forhold til beskrivelse eller anvendelse af nyere arbejdsme-

toder mv.

6. PET’s

interne behandling af oplysninger

PET-lovens §§ 6 a, 7 og 8 indeholder

de primære betingelser for PET’s in-

terne behandling af oplysninger, som er tilvejebragt eller modtaget af PET.

I PET-lovens § 6 a, stk. 1-5, er der fastsat en række grundlæggende princip-

per for behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer, herun-

der kravet om, at oplysningerne skal behandles i overensstemmelse med god

databehandlingsskik.

PET-lovens §§ 7 og 8 regulerer, hvornår PET kan behandle oplysninger om

fysiske og juridiske personer. Efter bestemmelserne kan PET behandle op-

lysninger herom, hvis behandlingen 1) sker med samtykke, 2) må antages at

have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,

eller 3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver.

Side 20/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Kriteriet om, at behandlingen »må

antages at have betydning«,

er det

samme, som gælder for PET’s adgang til at anmode andre forvaltningsmyn-

digheder om at videregive oplysninger til tjenesten, jf. afsnit 4, og er udtryk

for, at kravet til PET’s behandling af personoplysninger lempes, hvis be-

handlingen vedrører tjenestens opgaver med forebyggelse og efterforskning

af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Kriteriet om, at behandlingen »er

nødvendig«,

indeholder et krav om, at

PET efter en konkret vurdering må antages at have behov for at behandle

den pågældende oplysning for at kunne varetage sine opgaver. Kriteriet gæl-

der for PET’s adgang til at behandle oplysninger vedrørende

tjenestens øv-

rige opgaver, dvs. andre opgaver end dem som er forbundet med forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

6.1.

Bemærkninger fra TET vedrørende PET’s overholdelse af lovgivningen

TET har i sit

bidrag anført, at tilsynets kontroller vedrørende PET’s behand-

ling af oplysninger i perioden 2014-2016 viste, at PET generelt havde van-

skeligheder med at iagttage lovgivningens krav om, at personoplysninger

skulle slettes, når PET ikke længere anså oplysningerne for nødvendige for

varetagelsen af sine opgaver, og behandlingsbetingelserne i PET-lovens

§§ 7 og 8 dermed ikke længere var opfyldt. TET bemærker dog, at loven

senere blev præciseret med indførelsen af PET-lovens § 9 a, som trådte i

kraft den 1. marts 2017

. TET bemærker, at tilsynets kontroller i perioden

2017-2020 herefter viste, at PET generelt overholdt behandlingsbetingel-

serne i PET-lovens §§ 7 og 8, jf. § 9 a. Der henvises til afsnit 7.2. nedenfor

for en nærmere gennemgang og omtale af PET-lovens § 9 a.

TET

bemærker for de øvrige dele af tilsynets kontrol vedrørende PET’s be-

handling af oplysninger, at PET i visse tilfælde har behandlet personoplys-

ninger i transitsystemer (som er midlertidige lagringssteder som f.eks. fæl-

lesdrev og personlige drev, hvor oplysninger kan opbevares uden for god-

kendte dokumentationssystemer) i strid med PET-lovgivningen, herunder

PET’s egen vejledning for brug af transitsystemer.

Der kan i den forbindelse

henvises til TET’s årsredegørelser for en nærmere gennemgang af

disse

kontroller.

Jf. lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og

PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)

Side 21/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

6.2. Bemærkninger fra PET

PET har bemærket, at tjenesten har behov for at udnytte mulighederne i den

teknologiske udvikling, herunder omfavne ny teknologi, der modsvarer ti-

dens foranderlige og komplekse trusselsbillede samt øge fokus på større da-

tamængder og håndteringen heraf, hvis tjenesten også fremover effektivt

skal kunne løse sine opgaver. Det vil ifølge PET bl.a. omfatte fortsat anskaf-

felse, udvikling og vedligeholdelse af de it-redskaber, der er nødvendige for

at understøtte tilvejebringelse, bearbejdning, analyse og håndtering i øvrigt

af større datamængder.

PET vurderer, at der i nogle tilfælde er behov for at anvende oplysninger,

herunder produktionsdata, som er personhenførbare, ved såvel test som ud-

vikling. PET anfører på den baggrund, at det kan overvejes præciseret med

en eksplicit hjemmel, at PET har mulighed for i nødvendigt omfang at be-

handle oplysninger med henblik på systemudvikling. PET henviser i den

forbindelse til tilsvarende bestemmelser i skattekontrollovens § 67 a, stk. 1-

3, som indsat ved lov nr. 2612 af 28. december 2021.

PET har endvidere bemærket, at det fremgår af forarbejderne til PET-loven,

at tjenesten ved behandling af personoplysninger i forbindelse med sikker-

hedsundersøgelser som udgangspunkt skal indhente et samtykke fra den

person, som oplysningerne vedrører (den registrerede), medmindre de øv-

rige betingelser for behandling af oplysningerne undtagelsesvis er opfyldt.

PET peger på, at det i forbindelse med en revision af PET-loven kan over-

vejes, om

behandlingsgrundlaget for PET’s interne behandling i forbindelse

med sikkerhedsundersøgelser som hovedregel skal findes i en nødvendig-

hedsbetingelse, jf. PET-lovens § 7, stk. 1, nr. 3. Det gælder ifølge PET både

for PET’s

egne sikkerhedsgodkendelsessager

samt sikkerhedsundersøgelser

for andre myndigheder. PET bemærker særligt hertil, at manglende sam-

tykke fra en ansat i forbindelse med en fornyelse af sikkerhedsgodkendelsen

i praksis medfører, at denne ikke længere vil kunne opretholde sin godken-

delse og dermed ansættelsesforholdet. Dette kan ifølge PET give anledning

til overvejelser i forhold til frivilligheden af samtykket.

PET bemærker endelig, at det i sammenhæng hermed ligeledes vil være re-

levant at overveje, om andre forvaltningsmyndigheder

–

som en tilføjelse til

PET-lovens § 4

–

skal pålægges en videregivelsespligt, når tjenesten vurde-

rer, at det er nødvendigt til brug for sikkerhedsundersøgelser.

Side 22/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

6.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra TET og PET og vil

inddrage dem i det videre arbejde med en revision af PET-loven.

For så vidt angår PET’s bemærkninger om behovet for samtykke i forbin-

delse med sikkerhedsundersøgelser, er det Justitsministeriets vurdering, at

det giver anledning til mere principielle overvejelser, hvis der skal ændres

på det klare udgangspunkt om, at de pågældende personer samtykker til fo-

retagelse af sikkerhedsundersøgelsen.

7. PET’s sletning af oplysninger

PET-lovens § 9 fastsætter en overordnet slettefrist for oplysninger, der op-

bevares hos PET. Efter § 9, stk. 1, skal PET, medmindre andet følger af lov

eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om fysiske og

juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efter-

forskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med un-

dersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for

de seneste 15 år. Efter § 9, stk. 2, kan sletning efter stk. 1 undlades, hvis

væsentlige hensyn til varetagelsen af

PET’s

opgaver, jf. § 1, gør det nød-

vendigt.

I PET-bekendtgørelsen

er der fastsat supplerende regler om PET’s sletning

af personoplysninger. Efter PET-bekendtgørelsens § 1 kan PET føre elek-

troniske journaler med sager vedrørende efterretningstjenestens virksom-

hed. PET skal senest 10 år fra sagsoprettelsen i sin elektroniske journal slette

sager, som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer,

der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod

sådanne personer. Sletning kan dog undlades, hvis væsentlige hensyn til va-

retagelsen af tjenestens opgaver gør det nødvendigt, og TET underrettes

herom. Efter PET-bekendtgørelsens § 2 kan PET endvidere føre særlige da-

tabaser i tilknytning til efterretningstjenestens operative og administrative

opgaver. PET fastsætter for oplysninger, som ikke er tilvejebragt som led i

undersøgelser eller efterforskning, en slettefrist for den enkelte person eller

oplysning i databasen på indtil 5 år fra indførelsen i databasen. Dog kan PET

efter underretning af tilsynet undtagelsesvis fastsætte længere frister. PET

kan desuden, når særlige behov tilsiger det og efter underretning af TET,

fastsætte slettefrister, som ikke henføres til indførelsestidspunktet.

Side 23/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

I 2017 blev der endvidere indsat en ny bestemmelse i PET-loven som § 9

. Det fremgår af § 9 a, stk. 1, at hvis PET i forbindelse med sine aktiviteter

bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder

behandlingsbetingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal disse slettes, uanset

om slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk. 2, eller § 8, stk.

2, er udløbet, jf. stk. 1. Det fremgår endvidere, at PET ikke i øvrigt er for-

pligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter

mv. med henblik på at vurdere, om betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,

fortsat er opfyldt.

Det fremgår af § 9 a, stk. 2, at PET uanset bestemmelserne i §§ 6 a-9 ikke

er forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 7,

stk. 1, og § 8, stk. 1, hvis oplysningerne indgår i dokumenter mv., som i

øvrigt opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.

Lovændringen med indførelsen af § 9 a blev gennemført på baggrund af

TET’s

årsredegørelse for 2015, hvori tilsynet påpegede en række afvigelser

TET’s

PET’s

opfattelse af de pligter, der fulgte af PET-loven.

Justitsministeriet fremsatte på den baggrund i november 2016 forslag til lov

om ændring af PET-loven med indførelsen af en ny bestemmelse i § 9 a, der

udtrykkeligt fastslår rækkevidden af PET’s forpligtelser til at slette oplys-

ninger, som ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne i §§ 7 og 8.

Formålet med bestemmelsen var at skabe den rette balance mellem hensynet

til, at PET ikke i unødigt omfang behandler oplysninger om personer, som

ikke er nødvendige for varetagelsen af

PET’s

opgaver, og på den anden side,

PET’s

operative ressourcer anvendes til

PET’s

kerneopgaver, herunder

med at forebygge og bekæmpe terrorisme mv., frem for på administrativt

arbejde i forbindelse med gennemgang af sager og dokumenter mv. med

henblik på løbende at overveje sletning. Lovændringen trådte i kraft den 1.

marts 2017.

7.1. Bemærkninger fra TET og PET

vedrørende PET’s overholdelse af lov-

givningen

TET har om tilsynets seneste kontroller

vedrørende PET’s sletning af oplys-

ninger bemærket, at PET i et ikke ubetydeligt omfang ikke har overholdt

slettefristerne i PET-lovens § 9, stk. 1, og PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2,

5 5

Jf. lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om Politiets Efterretningstje-

neste (PET) (Ændring af PET’s

opgaver i forhold til den alvorligste organiserede krimina-

litet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)

Side 24/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

og § 2, stk. 2, jf. også

TET’s årsredegørelser for 2017-2020.

Tilsynet be-

mærker endvidere, at PET ikke har prioriteret tilstrækkeligt med ressourcer

til at vurdere, om tjenesten vil undlade sletning af sager inden udløbet af

slettefristerne. Tilsynet bemærker, at det således sker systematisk, at PET

først tager stilling til undladelse af sletning efter, at slettefristerne er udløbet.

Endvidere er det tilsynets erfaring, at det i praksis kan være vanskeligt at

identificere bl.a. tilvejebringelsestidspunktet eller indhentningstidspunktet

for en oplysning. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at der indføres samme

begyndelsestidspunkt for beregning af slettefrister for henholdsvis undersø-

gelses-, efterforsknings- og journalsager, som af hensyn til en håndterbar

revision bør være oprettelsestidspunktet. Tilsynet bemærker, at slettefristen

for undersøgelses- og efterforskningssager i den forbindelse eventuelt kan

forlænges.

TET bemærker endvidere, at PET i visse tilfælde ikke har fastsat en slette-

frist for oplysninger i tjenestens databaser eller har fastsat en slettefrist, hvor

begyndelsestidspunktet for slettefristen ikke regnes fra indførelsen af oplys-

ningen i databasen. TET bemærker i den forbindelse, at TET og PET har

været uenige i fortolkningen af PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Der hen-

vises til TET’s årsredegørelser for 2019 og 2020 vedrørende PET for en

nærmere

gennemgang af TET’s kontroller af PET’s databaser.

TET

bemærker endelig, at PET’s medarbejdere generelt har overholdt PET-

loven, PET-bekendtgørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgørelsens frister for

journalisering og sletning af personoplysninger, og at medarbejderne gene-

relt har været opmærksomme på, at behandling af personoplysninger skete

i overensstemmelse med lovgivningens frister herfor.

PET har oplyst, at tjenesten har stor fokus på at løse udfordringerne forbun-

det med at opbygge et system, som effektivt sikrer, at PET får slettet de

rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt, og at PET i vidt omfang har fået

indhentet efterslæbet med at revidere gamle sager i journalsystemerne. PET

har således i 2020 gennemført en række omfattende ændringer i tjenestens

sletteprocedurer for så vidt angår sletning af oplysninger i journalsyste-

merne.

Side 25/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

7.2. Bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder, de uafhængige ef-

terretningseksperter, TET og PET vedrørende ændringen af PET-loven fra

2016 om bl.a. dynamisk sletning (§ 9 a)

Institut for Menneskerettigheder har i sit bidrag til rapporten bemærket, at

PET ikke er forpligtet til at slette personoplysninger, der ikke er nødvendige

for PET’s arbejde, hvis oplysningerne indgår i dokumenter, som fortsat op-

fylder betingelserne for behandling. PET har heller ikke en pligt til løbende

at vurdere behovet for den fortsatte registrering af personoplysninger. Insti-

tuttet bemærker hertil, at PET tidligere har været underlagt sådanne forplig-

telser, men at forpligtelserne udgik af PET-loven med lovændringen i 2016.

Instituttet bemærker, at krav til sletning af unødvendige oplysninger og til

den løbende vurdering af behovet for den fortsatte registrering af personop-

lysninger efter instituttets opfattelse på ny bør indføres i loven.

De uafhængige efterretningseksperter har i deres bidrag til rapporten be-

mærket, at en model, hvorefter PET dynamisk (og løbende) skal revidere

alle lovligt tilvejebragte personoplysninger synes uhensigtsmæssig, idet res-

sourceforbruget ville være betydeligt og med al sandsynlighed ville påvirke

PET’s mulighed for at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed mv. De uafhængige efterretningsek-

sperter anfører således, at lovændringen fra 2016 med indførelsen af § 9 a

skaber klarhed om retsstillingen på området og er udtryk for realisme i lov-

givningen.

TET har bemærket, at PET efter lovændringen ikke længere er forpligtet til

løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med

henblik på at slette personoplysninger, for hvilke behandlingsbetingelserne

ikke længere er opfyldt. PET er efter ændringen alene forpligtet til at slette

sager og dokumenter, som tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver

opmærksom på ikke længere opfylder de nævnte behandlingsbetingelser.

Det er TET’s vurdering, at PET yderst sjældent vil blive opmærksom herpå,

da fokus for tjenestens medarbejdere naturligt er løsningen af tjenestens

operative opgaver, og for tilsynet vil det i øvrigt være forbundet med bety-

delige vanskeligheder at vurdere, om tjenesten har erkendt, at behandlings-

betingelserne ikke længere er opfyldt.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at en kontrol med tjenestens overhol-

delse af behandlingsbetingelserne vil have yderst begrænset relevans, idet

tilsynet alene vil skulle påse, at PET sletter de sager og dokumenter, som

Side 26/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på ikke læn-

gere opfylder de nævnte behandlingsbetingelser. Den omstændighed, at

PET herunder vil skulle slette sager og dokumenter mv., som tilsynet i for-

bindelse med sine stikprøvekontroller bliver opmærksom på ikke længere

opfylder de nævnte behandlingsbetingelser, ændrer ikke ved tilsynets vur-

dering heraf. Efter tilsynets opfattelse indebærer lovændringen således, at

behandlingsbetingelserne i det væsentlige er sat ud af kraft, ligesom det efter

tilsynets opfattelse har medført en betydelig indskrænkning af de opgaver,

som tilsynet hidtil har anset for sine væsentligste, og derfor bevirker, at til-

synet har måttet revurdere tilrettelæggelsen af sine kontroller.

Tilsynet bemærker hertil, at tilsynets kontrol med PET’s behandling

og slet-

ning af oplysninger således har ændret karakter, herunder at tilsynet ikke

længere i samme omfang vurderer personoplysninger på oplysningsniveau,

men alene vurderer, om sager eller poster i tjenestens centrale journalsyste-

mer og databaser har overskredet lovgivningens slettefrister, eller om per-

sonoplysninger i tjenestens transitsystemer behandles i overensstemmelse

med reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen og tjenestens vejledning herfor.

PET har om lovændringen fra 2016 vedrørende dynamisk sletning bemær-

ket, at en pligt for PET til løbende at gennemgå samtlige sager og dokumen-

ter mv. med henblik på at sikre, at der ikke opbevares oplysninger, som der

konkret ikke er behov for, ville være overordentlig ressourcekrævende for

PET. PET bemærker således,

at indførelsen af § 9 a efter PET’s opfattelse

gavner tjenestens muligheder for at varetage sine kerneopgaver.

PET bemærker dog samtidig, at det i praksis er svært for PET’s operative

medarbejdere at se på tværs af alle sager og vurdere, om en sag eller et do-

kument i den forbindelse skal slettes. En medarbejder vil typisk ikke gen-

nemgå hele sagen og alle dens dokumenter og vil dermed ikke kunne vur-

dere, om behandlingsbetingelserne

–

udover i den konkrete sammenhæng

–

er opfyldt, ligesom den enkelte medarbejder som oftest ikke har den for-

nødne indsigt til at kunne vurdere relevansen af den pågældende oplysning

for PET’s samlede virksomhed.

PET peger på, at slettebestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i praksis typisk anvendes

i forbindelse med henvendelser fra TET, hovedsageligt foranlediget af til-

synets almindelige kontrolvirksomhed. Når tilsynet retter henvendelse til

Side 27/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET med spørgsmål om, hvorvidt behandlingsbetingelserne fortsat er op-

fyldt for en given oplysning mv., vil vurderingen heraf således ske med et

overordnet

blik på alle PET’s opgaver.

PET bemærker endelig, at når der ses bort fra de situationer, hvor materialet

gennemgås på baggrund af henvendelser fra TET, synes PET’s hidtidige er-

faringer med anvendelsen af bestemmelsen at understøtte tilsynets vurde-

ring af, at PET yderst sjældent vil blive opmærksom på, at en oplysning ikke

længere opfylder behandlingsbetingelserne, da fokus for tjenestens medar-

bejdere naturligt er løsningen af tjenestens operative opgaver. Det er således

PET-lovgivningens overordnede slettefrister, der som klar hovedregel bliver

bestemmende for, hvornår en oplysning slettes.

7.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra TET om, at tilsynets

seneste kontroller (2017-2020) har vist, at PET i et ikke ubetydeligt omfang

ikke har overholdt de overordnede slettefrister i PET-lovgivningen.

Justitsministeriet har samtidig noteret sig, at PET har stor fokus på at få op-

bygget et system, som effektivt sikrer, at tjenesten får slettet de rigtige op-

lysninger på det rigtige tidspunkt, og at PET i vidt omfang har indhentet

efterslæbet med at revidere gamle sager i journalsystemerne.

Justitsministeriet bemærker, at ministeriet med virkning fra den 12. april

2022 har ændret PET-bekendtgørelsens § 2, således at PET fremover kan

fastsætte slettefrister for PET’s særlige databaser, som ikke regnes fra ind-

førelsestidspunktet, når særlige behov tilsiger det og efter underretning af

TET. Det er Justitsministeriets vurdering, at præciseringen af bekendtgørel-

sen vil skabe større gennemsigtighed for TET, idet den fastsatte slettefrist i

højere grad vil afspejle det reelle tidsrum, hvor det er nødvendigt for PET at

opbevare oplysningerne i tjenestens særlige databaser. Derudover vil PET

ikke skulle bruge unødvendige ressourcer på at forlænge slettefristen for op-

lysninger, som tjenesten på forhånd ved vil være nødvendig for tjenestens

opgavevaretagelse i længere tid end den nuværende 5-årige slettefrist. Det

bemærkes, at udgangspunktet fortsat vil være, at slettefristerne

i PET’s sær-

lige databaser regnes fra indførelsestidspunktet, og størstedelen af PET’s

særlige databaser forventes derfor fortsat at have en slettefrist, som beregnes

fra indførelsestidspunktet.

Side 28/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Justitsministeriet vil derudover i forbindelse med det videre arbejde med en

revision af PET-loven inddrage

spørgsmålet om PET’s overholdelse af slet-

tefristerne i PET-lovgivningen. Det er i den forbindelse afgørende, at det

sikres, at personoplysninger ikke frit kan lagres i PET’s

systemer. Det er

dog samtidig vigtigt, at PET ikke er underlagt sletteregler, som PET skal

bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at leve op til. I den forbindelse

er der efter Justitsministeriets opfattelse anledning til at overveje det hen-

sigtsmæssige i, at lovgivningens sletteregler umiddelbart også finder anven-

delse på PET’s indhentning af almindeligt tilgængeligt offentliggjort mate-

riale, som opslagsværker, aviser, bøger mv. Iagttagelse af slettereglerne for

så vidt angår denne type oplysninger forekommer at lægge beslag på en

mængde ressourcer for både PET og TET, som ikke står mål med de hensyn

slettereglerne har til formål at varetage.

Justitsministeriet har endvidere noteret sig bemærkningerne fra Institut for

Menneskerettigheder, de uafhængige efterretningseksperter, TET og PET

vedrørende indførelsen af § 9 a.

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det er vigtigt at sikre den

rette balance mellem, at PET i tilstrækkeligt omfang får slettet oplysninger,

der ikke længere er relevante for tjenestens virksomhed, og at PET fokuserer

sine ressourcer på at løse sine operative kerneopgaver. Denne balance skal

endvidere ses i lyset af det komplekse og omskiftelige trusselsbillede og den

stigende mængde data, som PET behandler, bl.a. som følge af den teknolo-

giske udvikling.

Justitsministeriet vil på den baggrund inddrage bemærkningerne i det videre

arbejde med en revision af PET-loven, herunder vurdere om anvendelsen af

bestemmelsen svarer til forudsætningerne bag lovændringen, og om bestem-

melsen sikrer den rette balance mellem operative hensyn og sletning af op-

lysninger.

8. PET’s videregivelse af oplysninger

PET-lovens

§ 10 regulerer PET’s videregivelse af

oplysninger.

Efter § 10, stk. 1, kan PET videregive oplysninger til Forsvarets Efterret-

ningstjeneste (FE), hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen

af tjenesternes opgaver.

Side 29/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Efter § 10, stk. 2, finder §§ 6 a og 7 anvendelse for PET’s videregivelse af

personoplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, uden-

landske myndigheder og internationale organisationer. For videregivelse af

oplysninger om rent private forhold finder databeskyttelseslovens § 8, stk.

2, ligeledes anvendelse.

Efter § 10, stk. 3, finder § 6 a, stk. 1-5 og 7, og § 8 anvendelse for PET’s

videregivelse af oplysninger om juridiske personer til andre danske forvalt-

ningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale or-

ganisationer.

Betingelserne for videregivelse efter stk. 2 og 3 suppleres af en betingelse i

stk. 4, hvorefter PET’s videregivelse af oplysninger om fysiske og juridiske

personer kun kan ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må

anses for forsvarlig.

8.1. Bemærkninger

fra TET vedrørende PET’s overholdelse af lovgivningen

TET

anfører om tilsynets kontroller vedrørende PET’s videregivelse af op-

lysninger, at PET siden PET-lovens ikrafttrædelse har overholdt lovgivnin-

gens bestemmelser herom.

8.2. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har i de indhentede bidrag ikke modtaget bemærkninger

vedrørende PET-lovens § 10, og Justitsministeriet har heller ikke fundet an-

ledning til at komme med bemærkninger til bestemmelsen. Justitsministeriet

har i øvrigt noteret sig,

at TET’s kontroller har vist, at PET løbende har

overholdt bestemmelsen.

9. Lovlig politisk virksomhed

PET-lovens

§ 11 vedrører PET’s behandling af oplysninger om lovlig poli-

tisk virksomhed.

Efter § 11, stk. 1, kan lovlig politisk virksomhed, der udøves af en her i

landet hjemmehørende fysisk person, ikke i sig selv begrunde, at PET be-

handler oplysninger om den pågældende. Efter bestemmelsens stk. 2 afskæ-

rer bestemmelsen i stk. 1 dog ikke PET fra at behandle oplysninger om en

persons politiske virksomhed med henblik på at afklare, om virksomheden

er lovlig. Ifølge stk. 3 afskærer bestemmelsen i stk. 1 heller ikke PET fra

ved behandlingen af oplysninger om politiske foreninger og organisationer

at medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen.

Side 30/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

9.1. Bemærkninger

fra TET vedrørende PET’s overholdelse af lovgivningen

TET har

om tilsynets kontrol vedrørende PET’s overholdelse af reglerne om

lovlig politisk virksomhed bemærket, at PET i perioden 2014-2017 har

overholdt lovgivningen herom. For perioden 2018-2020 bemærker tilsynet,

at kontrollerne viste, at PET i visse tilfælde har behandlet oplysninger om

personers lovlige politiske virksomhed, som burde have været slettet i med-

før PET-lovens § 11, stk. 1 og 2.

9.2. Bemærkninger fra TET og PET vedrørende fortolkningen af PET-lo-

vens § 11

TET har bemærket,

at tilsynets kontrol med PET’s overholdelse af bestem-

melsen om lovlig politisk virksomhed i 2018 gav anledning til drøftelser

mellem tilsynet og PET vedrørende fortolkningen af PET-lovens § 11, stk.

1 og 2.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at det er tilsynets opfattelse, at PET-

lovens § 11, stk. 1, har et selvstændigt retsindhold og ikke blot er et acces-

sorium til behandlingsreglen i PET-lovens § 7. Bestemmelsen indebærer

ifølge TET dermed en pligt for PET til at slette oplysninger, som behandles

i strid med PET-lovens § 11, stk. 1. Det er endvidere tilsynets opfattelse, at

PET efter bestemmelsens stk. 2 er forpligtet til løbende at gennemgå oplys-

ninger, som er indsamlet med henblik på at undersøge, om en politisk virk-

somhed er lovlig, og i den forbindelse slette oplysninger om politisk virk-

somhed, som undersøgelsen har vist er lovlig. Tilsynet peger i den forbin-

delse på, at PET-lovens § 9 a efter tilsynets opfattelse må fortolkes ind-

skrænkende, således at PET er forpligtet til løbende at slette oplysninger,

som behandles i strid med PET-lovens § 11, stk. 1, uanset at oplysningerne

indgår i dokumenter, som i øvrigt indeholder oplysninger, der er relevante

for tjenesten af behandle. TET redegør i sit bidrag til rapporten nærmere for

tilsynets fortolkning af PET-lovens § 11. Tilsynets fortolkning fremgår li-

geledes

af TET’s årsredegørelse for 2019 vedrørende PET, afsnit 2.3,

hvortil

der i øvrigt henvises.

TET bemærker endelig, at tilsynet og PET i 2019 drøftede tilsynets fortolk-

ning af PET-lovens § 11, og at PET efterfølgende tilkendegav, at PET havde

noteret sig tilsynets opfattelse og havde slettet de oplysninger, som tilsynet

i 2019 havde påpeget burde have været slettet i medfør af PET-lovens § 11,

stk. 1 og 2. PET har desuden i lyset af drøftelserne med TET justeret tjene-

stens retningslinjer herom.

Side 31/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET har tilsvarende i sit bidrag til rapporten peget på, at der siden ikrafttræ-

delsen af PET-loven har været tvivl om rækkevidden af bestemmelsen om

lovlig politisk virksomhed, og at TET og PET som følge heraf har haft drøf-

telser om fortolkningen og rækkevidden af bestemmelsen. PET bemærker i

den forbindelse, at det er PET’s vurdering, at PET må behandle oplysninger

om lovlig politisk virksomhed, når behandlingsbetingelserne i PET-lovens

§ 7 eller § 8 er opfyldt, hvorved oplysningerne om lovlig politisk virksom-

hed ”ikke

i sig selv”

begrunder behandlingen. Det vil f.eks. være tilfældet,

hvis tjenesten behandler en oplysning om en demonstration som led i sin

opgave med at lave en sikkerhedsvurdering. Afgrænsningen kan imidlertid

give anledning til tvivl, og det er som følge heraf PET’s vurdering, at sam-

spillet mellem § 11 og §§ 7 og 8 med fordel kan præciseres i forbindelse

med en revision af PET-loven. PET bemærker endvidere, at det bør under-

søges, i hvilket omfang PET’s forpligtelse til at gennemgå og slette oplys-

ninger efter lovens § 11, stk. 1, henholdsvis stk. 2, kan præciseres i loven,

herunder navnlig set i forhold til lovens § 9 a, jf. afsnit 7.2. og formålet med

bestemmelsen.

PET bemærker endelig, at det i forbindelse med en revision af PET-loven

vil være hensigtsmæssigt at få fastlagt rækkevidden af reglerne om lovlig

politisk virksomhed i PET-lovens § 11 i relation til tjenestens behandling af

store datamængder til efterretningsmæssige analyseformål, hvor behandlin-

gen ikke i sig selv er begrundet i PET’s interesse i enkeltpersoner eller deres

politiske aktiviteter. Der henvises til afsnit 12 for en nærmere gennemgang

og omtale af PET-loven som grundlag for data- og analysedrevet efterret-

ningsvirksomhed.

9.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at det fremgår af bemærk-

ningerne til PET-loven, at et grundlæggende og overordnet synspunkt i et

demokrati som det danske, der bygger på retsstatslige principper og borger-

lige frihedsrettigheder, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed,

ifølge udvalget bag betænkningen om PET og FE må være, at en efterret-

ningstjeneste ikke skal kunne føre en generel anskuelses- eller sindelags-

kontrol med landets borgere.

Det fremgår samtidig af bemærkningerne til PET-loven, at et sådant forbud

efter udvalgets vurdering ikke bør være undtagelsesfrit. Der henvises i den

forbindelse til, at de foretagender og handlinger, som PET har til opgave at

Side 32/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

forebygge og efterforske, i videre omfang kan have et politisk eller religiøst

motiv, hvorfor PET i større udstrækning end det øvrige politi nødvendigvis

også må indsamle oplysninger om politisk, religiøs eller ideologisk motiva-

tion for på en effektiv måde at kunne løse sine opgaver. PET er således som

anført ovenfor bl.a. ikke afskåret fra at behandle oplysninger om en persons

politiske virksomhed med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig.

Det fremgår endvidere, at oplysninger om lovlig politisk virksomhed kan

behandles, hvis der er andre forhold, som bevirker, at en person er genstand

for PET’s interesse. Der skal imidlertid mere til end selve den lovlige poli-

tiske virksomhed.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til PET-loven, at Justitsministe-

riet er enig med udvalget i, at udøvelse af lovlig politisk virksomhed er en

grundlæggende demokratisk ret for borgerne i det danske samfund, som

ikke i sig selv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om dem, ligesom

Justitsministeriet er enig med udvalgets bemærkninger om, at forbuddet

ikke bør være undtagelsesfrit.

Justitsministeriet har imidlertid noteret sig bemærkningerne fra TET og PET

om PET-lovens § 11 og finder på den baggrund, at det i forbindelse med en

revision af PET-loven bør overvejes at præcisere

PET’s gennemgangs-

sletteforpligtelser i forhold til oplysninger, som behandles efter PET-lovens

§ 11, stk. 1, henholdsvis § 11, stk. 2, herunder set i forhold til § 9 a. Det bør

samtidig, som påpeget af PET, overvejes at præcisere samspillet mellem §

11 og §§ 7 og 8. Justitsministeriet vil således inkludere bemærkningerne i

det videre arbejde med en revision af PET-loven. Det bemærkes i den for-

bindelse, at Justitsministeriet fortsat deler udvalget bag betænkningen om

PET og FE’s synspunkter om lovlig demokratisk virksomhed som anført

ovenfor, og at eventuelle tilpasninger af bestemmelsen vil ske i lyset heraf.

10. Regler om indsigt mv.

Efter PET-lovens § 12 har en fysisk eller juridisk person ikke ret til indsigt

i oplysninger, som PET behandler om vedkommende, eller ret til indsigt i,

hvorvidt tjenesten behandler oplysninger om vedkommende. PET kan dog

give hel eller delvis indsigt i oplysninger, hvis særlige forhold taler for det.

Efter PET-lovens § 13 kan en fysisk eller juridisk person derimod anmode

TET om at undersøge, hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om

den pågældende (indirekte indsigt). Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet,

Side 33/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

og giver herefter den pågældende meddelelse herom. Konstateres det i for-

bindelse med en sådan undersøgelse, at PET behandler oplysninger, som

ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal disse

oplysninger slettes uanset § 9 a, stk. 2. Hvis særlige forhold taler herfor, kan

TET pålægge PET at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i

§ 12, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 13, at tilsynet således er borgerens ga-

rant for, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren. Som

led i denne indsigtsordning kan tilsynet bl.a. pålægge PET at slette oplys-

ninger, som PET efter tilsynsmyndighedens opfattelse behandler med urette.

Den indirekte indsigtsordning gælder for alle fysiske og juridiske personer.

10.1. Bemærkninger fra TET

TET har bemærket, at resultatet af undersøgelserne om indirekte indsigt i

perioden 2014-2021 har været følgende:

2014

Antal undersø-

gelser, hvor til-

synet fandt, at

PET ikke ube-

rettiget behand-

lede oplysninger

om den pågæl-

dende

Antal undersø-

gelser, hvor til-

synet fandt, at

PET uberettiget

behandlede op-

lysninger

den pågældende

2015

2016

2017

2018

141

2019

109

2020

2021

TET bemærker endvidere om ordningen om indirekte indsigt, at tilsynet si-

den 2019 har oplevet meget lange sagsbehandlingstider hos PET vedrørende

en række sager om indirekte indsigt, hvilket betyder, at nogle borgere har

måtte vente i mere end to år på svar.

Tilsynet bemærker endvidere, at tilsynets behandling af anmodninger om

indirekte indsigt i 2020 og 2021 ikke har omfattet samtlige systemer, som

tilsynets risikoanalyse viser er relevante at søge i, fordi det ikke har været

muligt at foretage hensigtsmæssige og effektive undersøgelser i to systemer.

Side 34/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Tilsynet har i den forbindelse bemærket, at det er en forudsætning for un-

dersøgelser i forbindelse med anmodninger om indirekte indsigt, at oplys-

ninger om enkeltpersoner kan fremsøges i alle PET’s systemer.

Det er i den

forbindelse tilsynets erfaring, at PET behandler oplysninger i systemer, hvor

dette ikke er praktisk muligt, eller hvor de tilgængelige søgeværktøjer ikke

med tilstrækkelig sikkerhed understøtter fremsøgning af samtlige oplysnin-

ger om en enkeltperson i systemet. Tilsynet har på den baggrund anbefalet,

at der sikres tilstrækkelige ressourcer til løbende it-drift og -udvikling, her-

under til udvikling af løsninger, således at der kan foretages effektive søg-

ninger i alle relevante systemer.

Tilsynet bemærker hertil, at tilsynet i 2020 indledte dialog med PET med

henblik på etablering af muligheder for at foretage effektive søgninger i de

to systemer, og at PET i 2020 igangsatte projekter om etablering af sådanne

muligheder. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at PET i september 2021

meddelte tilsynet, at tjenesten af ressourcemæssige hensyn ikke vil udvikle

og etablere sådanne muligheder. Det er på den baggrund tilsynets opfattelse,

at ressourcerne til løbende it-drift og -udvikling bør suppleres med en for-

pligtelse for PET til at udvikle løsninger, som er nødvendige for, at tilsynet

kan foretage undersøgelser i tjenestens systemer i forbindelse med behand-

ling af anmodninger om indirekte indsigt.

10.2. Bemærkninger fra PET

PET har om ordningen om indirekte indsigt bemærket, at det er tjenestens

erfaring, at der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke ud fra de oplysninger,

som tilsynet og PET er i besiddelse af, med sikkerhed kan konstateres, hvor-

vidt der er personsammenfald mellem den, som har søgt indirekte indsigt og

den, som fremgår i tjenestens systemer. Dette kan ifølge PET være tilfældet,

hvis den, som søger, har et meget almindeligt navn.

PET peger på, at hvis tjenesten i sådanne tilfælde med sikkerhed skal vur-

dere, om der er identitetssammenfald, vil det oftest kræve, at PET indsamler,

indhenter eller i øvrigt behandler yderligere oplysninger om personen. Det

er PET’s vurdering, at denne situation er uhensigtsmæssig og i strid med det

grundlæggende princip om dataminimering og hensynet bag PET-loven, da

PET herved indhenter og behandler yderligere personoplysninger alene med

det formål at sikre entydig identifikation

–

alene til brug for behandling af

sagen om indirekte indsigt.

Side 35/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET bemærker i den forbindelse, at PET ved behandling af sager om indi-

rekte indsigt

–

uanset om PET ikke entydigt kan identificere, om en oplys-

ning kan henføres til den person, som har anmodet om indirekte indsigt

–

altid foretager en vurdering af, om tjenesten fortsat har behov for at behandle

oplysningen, jf. PET-lovens § 6 a og § 9 a. Hvis PET vurderer, at der ikke

længere er behov for at behandle de pågældende oplysninger, vil tjenesten

på den baggrund foranstalte sletning af oplysningerne, medmindre oplys-

ningerne indgår i et dokument mv., som i øvrigt opfylder betingelserne for

lovlig behandling.

PET bemærker desuden helt overordnet om ordningen om indirekte indsigt,

at det er PET’s vurdering, at det i forbindelse med en revision af PET-loven

med fordel kan overvejes, hvordan ordningen mest hensigtsmæssigt skal

indrettes i forlængelse af PET’s overgang til mere data-

og analysedrevet

efterretningsvirksomhed, jf. nedenfor under afsnit 12. Det er i den forbin-

delse PET’s vurdering, at ordningen alene bør gælde for oplysninger, som

behandles som led i undersøgelser eller efterforskninger, da det egentlige

beskyttelseshensyn for den registrerede først opstår, når oplysningerne har

en konkret operativ interesse for PET.

10.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig TET’s bemærkninger om, at TET’s under-

søgelser om indirekte indsigt har vist, at PET i visse tilfælde uberettiget har

behandlet oplysninger om den pågældende. Justitsministeriet bemærker i

den forbindelse, at PET i medfør af PET-lovens § 9 a ikke er forpligtet til af

egen drift løbende at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med

henblik på at vurdere, om behandlingsbetingelserne fortsat er opfyldt. PET

er endvidere som udgangspunkt ikke forpligtet til at slette enkeltoplysnin-

ger, som ikke opfylder behandlingsbetingelserne, hvis de indgår i dokumen-

ter mv., der i øvrigt opfylder betingelserne. For så vidt angår sådanne oplys-

ninger er PET alene forpligtet til at foretage sletning i forbindelse med en

anmodning om indirekte indsigt, jf. § 13, stk. 2. Forud for tidspunktet, hvor

PET konstaterer, at oplysningerne ikke længere opfylder behandlingsbetin-

gelserne, behandler PET således som udgangspunkt ikke oplysningerne

uberettiget eller i strid med PET-loven.

Justitsministeriet har endvidere

noteret sig TET’s bemærkninger

om, at TET

siden 2019 har oplevet meget lange sagsbehandlingstider hos PET vedrø-

rende en række sager. Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at

TET i sin årsredegørelse for 2018 vedrørende PET oplyste, at TET i 2018

Side 36/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

modtog betydelig flere anmodninger om indirekte indsigt end tidligere, og

at den øgede opmærksomhed omkring den indirekte indsigtsordning var op-

stået på baggrund af medieomtale af ordningen i begyndelsen af året.

Justitsministeriet har samtidig noteret sig, at det af tilsynets årsredegørelser

for 2019 og 2020 vedrørende PET fremgår, at den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid af de færdigbehandlede anmodninger om indirekte indsigt var

henholdsvis 81 og 72 dage, hvoraf 7 henholdsvis 9 dage udgjorde sagsbe-

handlingstid hos PET.

Justitsministeriet har endvidere noteret sig TET’s

an-

befaling om øgede ressourcer mv. til løbende it-drift og -udvikling hos PET

med henblik på at TET kan foretage undersøgelser i alle PET’s systemer.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at den indirekte indsigtsordning er

en væsentlig rettighed for borgerne, og at det således efter ministeriets op-

fattelse er afgørende, at reglen så vidt muligt opretholdes og forvaltes i over-

ensstemmelse med sit tiltænkte formål. Justitsministeriet har dog noteret sig

bemærkningerne fra PET om tilfælde, hvor PET er nødsaget til at foretage

yderligere behandling af oplysninger for at afgøre, om der er identitetssam-

menfald mellem den, der har søgt om indsigt, og den PET behandler oplys-

ninger om, og deler i et vist omfang PET’s

synspunkt om, at det er uhen-

sigtsmæssigt med en retstilstand, hvor PET er nødt til at indhente yderligere

oplysninger i forbindelse med en anmodning om indirekte indsigt. Justits-

ministeriet vil på den baggrund som led i sit videre arbejde med en revision

af PET-loven overveje, om der kan foretages tilpasninger, så de vigtige hen-

syn bag bestemmelsen fortsat varetages samtidig med, at PET ikke har be-

hov for at indhente yderligere oplysninger, eller at dette behov formindskes.

Justitsministeriet vil således

inddrage TET’s og PET’s bemærkninger i for-

bindelse med det videre arbejde med en revision af PET-loven, herunder

undersøge behovet for eventuelle præciseringer i lyset af den databeskyttel-

sesretlige udvikling samt for at sikre foranstaltninger, der understøtter ef-

fektive undersøgelser.

11. Kontrollen med PET

–

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET)

De generelle retningslinjer for

TET’s

sammensætning og virksomhed frem-

går af PET-lovens kapitel 9.

Efter PET-lovens § 16 består tilsynet af fem medlemmer, som udpeges af

justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. Formanden for

Side 37/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

tilsynet skal være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsiden-

terne for Østre og Vestre landsret. Det fremgår desuden af § 2 a i lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

(UET-loven), at udpegning af tilsynets medlemmer bortset fra formanden

sker efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Efter

lovens § 17 udøver TET sine funktioner i fuld uafhængighed.

TET har til opgave at føre tilsyn med, at PET overholder reglerne i PET-

lovens §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf, jf. lovens § 18.

Herudover behandler tilsynet sager om indirekte indsigt på vegne af fysiske

eller juridiske personer, der har anmodet tilsynet om at undersøge, hvorvidt

tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, jf. PET-

lovens § 13.

Tilsynet er til brug for dets kontrol tillagt en række beføjelser. Efter PET-

lovens § 20 kan tilsynet således hos PET kræve enhver oplysning og alt

materiale, der er af betydning for dets virksomhed. Tilsynet har til enhver

tid adgang til alle lokaler, hvorfra PET foretager behandlinger mv. Herud-

over kan tilsynet afkræve skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold

samt anmode om, at en repræsentant fra PET er til stede for at redegøre for

de behandlede sager.

Efter PET-lovens § 19 kan tilsynet endvidere afgive udtalelser over for PET,

herunder kritik, henstillinger samt tilkendegive sin opfattelse af en sag. En

sådan udtalelse er ikke retligt bindende for PET. Hvis PET undtagelsesvis

beslutter ikke at følge en henstilling i en udtalelse, skal tjenesten underrette

tilsynet herom og uden unødigt ophold forelægge sagen for justitsministeren

til afgørelse.

PET er

–

udover kontrollen fra TET

–

undergivet flere andre former for eks-

tern kontrol. PET er således som udgangspunkt også omfattet af de almin-

delige regler i retsplejeloven om efterforskning og straffeprocessuelle ind-

greb. Det betyder bl.a., at betingelserne i retsplejeloven, herunder krav om

retskendelse, skal være opfyldt for, at PET kan foretage indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, dataaflæsning, ransagning, beslaglæggelse mv., lige-

som

lovligheden af PET’s efterforskningsskridt i øvrigt kan indbringes for

domstolene.

Side 38/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET er endvidere undergivet ekstern kontrol fra Folketingets Ombudsmand,

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Rigsrevisionen. Herud-

over er PET også undergivet kontrol af Justitsministeriet. Efter PET-lovens

§ 1, stk. 1, nr. 4, har PET således til opgave at holde justitsministeren un-

derrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af

væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om

vigtige enkeltsager.

Endelig er PET undergivet intern kontrol, som skal sikre, at sagsbehandlin-

gen i PET er i overensstemmelse med PET-lovgivningen, retsplejeloven og

de øvrige regler, der gælder for PET.

Som konsekvens af, at PET’s opgave-

løsning og behandling af oplysninger er blevet mere omfattende og kom-

pleks, har PET løbende styrket legalitetssikringen og det interne kontrolar-

bejde, der foretages i PET. PET har i den forbindelse bl.a. indført nye pro-

cesser, retningslinjer og politikker, ligesom der er gennemført organisatori-

ske ændringer. Samtidig er der sket en styrkelse af de enheder i PET, som

arbejder med legalitetssikring, intern kontrol samt understøttelse af TET.

TET’s kontroller af PET’s interne

kontrol har siden PET-lovens ikrafttræ-

delse vist, at PET har tilrettelagt og gennemført sine interne kontroller til-

fredsstillende.

11.1. Bemærkninger fra de uafhængige efterretningseksperter, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia og TET

De uafhængige efterretningseksperter har i deres bidrag til rapporten mere

generelt bemærket, at TET’s tilsyn med PET’s arbejde er stærkt fokuseret

på PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer og

ikke på det bredere billede af PET’s efterretningsaktiviteter.

Eksperterne har

i den forbindelse peget på, at den danske ordning dermed adskiller sig fra

de rammer for tilsyn, som er i de lande, eksperterne kommer fra.

Institut for Menneskerettigheder har om TET’s virksomhed bemærket, at

tilsynet

alene har et begrænset mandat til at føre tilsyn med en del af PET’s

arbejde i form af tjenestens behandling af personoplysninger. Instituttet pe-

ger i den forbindelse på, at de tilsvarende kontrolorganer i Norge og Holland

fører kontrol med alle dele af efterretningstjenesternes arbejde. Instituttet

finder på den baggrund, at tilsynets mandat bør udvides til at gælde alle dele

af PET’s virksomhed, så der sikres uafhængige og effektive kontroller med

hele PET’s virksomhed.

Side 39/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Instituttet peger endvidere på, at TET alene har mandat til at afgive udtalel-

ser over for PET, men at TET dog kan pålægge PET at slette oplysninger

om enkeltpersoner, hvis en borger klager til TET, og der efter TET’s vurde-

ring uberettiget opbevares oplysninger om borgeren. Instituttet finder i den

forbindelse, at TET bør gives kompetence til at træffe bindende afgørelser

over for PET.

Instituttet bemærker endvidere, at TET ikke har adgang til at foretage gran-

skende undersøgelser, bl.a. ved afhøring af medarbejdere i PET under vid-

neansvar, og at den tilsvarende kontrolinstans i Norge er tillagt en sådan

kompetence. Det er på den baggrund instituttets vurdering, at TET bør til-

deles en kompetence til at kunne foretage sådanne granskende undersøgel-

ser.

Instituttet bemærker desuden, at PET

–

for at sikre en effektiv kontrol

–

skal

forpligtes til at indberette fejl til en uafhængig myndighed, f.eks. TET, hvis

der er sket overtrædelse af national ret eller Danmarks internationale for-

pligtelser.

Instituttet bemærker endelig

–

på samme måde som TET og Justitia, jf. ne-

denfor

–

at der bør etableres en ekstern whistleblowerordning vedrørende

PET, som med fordel kan placeres hos TET.

Justitia

har om TET’s

virksomhed mere generelt bemærket, at

TET’s kon-

trolmuligheder er for snævre, og at TET har fundet flere kritisable forhold

hos PET, herunder problemer med pligten til at slette oplysninger. Justitia

bemærker, at et bredere kontrolområde vil beskytte borgernes retssikkerhed

yderligere, ligesom et bredere tilsyn vil modvirke, at eventuelle fremtidige

problematiske forhold “eksploderer” i offentligheden, fordi de kan identifi-

ceres og modvirkes på et tidligt tidspunkt. Justitia henviser i den forbindelse

til, at Sverige og Norge har et bredere og mere intensivt tilsyn med efterret-

ningstjenesterne, som både omfatter behandling af personoplysninger og

tvangsindgreb, herunder brug af agenter, og at dette bredere tilsyn tilsyne-

ladende ikke hindrer tjenesternes effektivitet. Justitia bemærker, at begge

lande har en større åbenhed om tilsynet end i Danmark og offentliggør bl.a.

årlige redegørelser med oplysninger om f.eks. efterretningstjenesternes brug

af tvangsindgreb.

I lyset heraf har Justitia anbefalet, at PET’s vidtgående

beføjelser modsvares af en betryggende kontrol gennem en række tilpasnin-

ger af PET-loven.

Side 40/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Justitia anbefaler på den baggrund bl.a., at TET bør føre et bredere retligt

tilsyn med PET’s virksomhed og dens lovlighed i almindelighed, og at dette

udvidede tilsyn bør omfatte PET’s undersøgelses-

og efterforskningsaktivi-

teter, herunder tvangsindgreb og PET’s brug af agenter. TET bør efter Justi-

tias opfattelse af egen drift føre jævnligt tilsyn med omfanget af tvangsind-

greb, i hvilket omfang disse indgreb sker på baggrund af forudgående eller

efterfølgende retskendelser, og hvor tit der sker efterfølgende domfældelse.

Hvis TET finder overtrædelser i medfør af et bredere kontrolområde, anbe-

faler Justitia, at TET i tråd med gældende ret skal kunne informere Kontrol-

udvalget om tilfælde, hvor TET’s henstillinger ikke er blevet fulgt. Justitia

anfører, at adgangen til at kontrollere tvangsindgreb skal supplere den kon-

trol, som domstolene udøver med hovedparten af PET’s tvangsindgreb, men

som ifølge Justitia ikke er tilstrækkelig. Tiltaget skal ifølge Justitia mod-

virke, at der foretages tvangsindgreb mod personer, der ikke er involveret i

de forbrydelser, som PET efterforsker, og at de tvangsindgreb, PET foreta-

ger, er berettigede og proportionale. Den supplerende kontrol skal derud-

over sikre, at PET holder sig inden for rammerne af en retskendelse, efter at

den er opnået.

Justitia har i sammenhæng med anbefalingen om en bredere kontrolmulig-

hed anbefalet, at TET bør have en bredere adgang til at udtale sig om fundne

fejl eller uagtsomme forhold i tjenesterne, eller om afgørelser, som må anses

for at være ugyldige eller urimelige mv. på linje med det norske tilsyn.

Justitia anbefaler herudover bl.a.,

at TET’s årlige redegørelser skal inde-

holde en redegørelse om tvangsindgreb og forhold, som TET måtte finde

retssikkerhedsmæssigt kritisable. Justitia anbefaler endvidere, at TET i for-

bindelse med offentliggørelsen af den årlige

redegørelse om TET’s virk-

somhed skal orientere Kontroludvalget om kontrollen med PET i det for-

gangne år, herunder om forhold, der ikke er medtaget i den offentliggjorte

redegørelse. Justitia anfører i den forbindelse, at TET og Kontroludvalget,

hvis der er enighed mellem disse, bør få adgang til løbende at oplyse Folke-

tinget om, hvis PET og regeringen ikke følger TET’s henstillinger, ligesom

det bør fremgå af de årlige offentliggjorte redegørelser i det omfang, det

ikke medfører fare for nationens sikkerhed.

Justitia anbefaler desuden, at TET i lighed med f.eks. det norske tilsyn bør

få adgang til at indkalde ansatte hos PET og regeringsmedlemmer til at af-

give vidneudsagn, da en sådan kontrol ifølge Justitia må antages at have en

Side 41/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

præventiv effekt i forhold til risikoen for, at enkelte medarbejdere i efterret-

ningstjenesterne overskrider deres beføjelser.

Justitia anbefaler endvidere, at flertallet af medlemmerne af TET bør udpe-

ges af Folketinget, og henviser i den forbindelse til, at medlemmerne af til-

synsorganerne i Norge og Sverige er udvalgt parlamentarisk.

Justitia anbefaler endelig, at der placeres en whistleblowerordning i TET,

som skal sikre, at ansatte kan henvende sig anonymt til en uafhængig ord-

ning uden frygt for repressalier.

TET har ligesom Institut for Menneskerettigheder og Justitia afgivet be-

mærkninger vedrørende etablering af en ekstern whistleblowerordning for

PET. TET har i den forbindelse bemærket, at PET-loven ikke indeholder

bestemmelser om den situation, hvor en nuværende eller tidligere medarbej-

der hos PET kontakter tilsynet uden om tjenestens ledelse og juridiske afde-

ling med henblik på at oplyse tilsynet om potentielle lovovertrædelser i tje-

nesten. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at der etableres en ekstern

whistleblowerordning for medarbejdere i PET, og at der i den forbindelse

tages stilling til en række juridiske og praktiske spørgsmål forbundet her-

med. TET peger bl.a. på, at der skal tages stilling til, hvorvidt det er strafbart

for en nuværende eller tidligere medarbejder hos PET eller forbundet med

ansættelsesretlige konsekvenser at kontakte det eksterne whistlebloweror-

gan uden om tjenestens ledelse og juridiske afdeling, samt hvilke betingelser

der skal være opfyldt før en medarbejder hos PET må kontakte whistleblo-

werorganet. TET anbefaler endvidere, at der tages stilling til, hvordan tilsy-

net fremover skal forholde sig til modtagne oplysninger vedrørende poten-

tielle lovovertrædelser i PET, som falder uden for tilsynets kompetence.

Tilsynet bemærker endelig, at det efter de gældende regler i PET-loven, FE-

loven og kontroludvalgsloven ikke er muligt for tilsynet at drøfte klassifice-

rede forhold med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. TET finder

det i den forbindelse hensigtsmæssigt at kunne drøfte sådanne forhold med

henblik på at styrke den parlamentariske kontrol med PET og FE. Tilsynet

anbefaler på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i PET-loven,

hvorefter tilsynet kan drøfte klassificerede forhold med Udvalget vedrø-

rende Efterretningstjenesterne.

Side 42/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

11.2.

TET’s

bemærkninger vedrørende forudsætningerne for en effektiv kon-

trol

TET har på baggrund af tilsynets erfaringer med at føre kontrol med PET

peget på nogle konkrete forhold, som efter tilsynets opfattelse er en forud-

sætning for en effektiv kontrol med PET.

TET har bl.a. bemærket, at PET-lovens § 20 om tilsynets adgang til indsigt

i materiale hos PET efter tilsynets opfattelse er en forudsætning for, at der

kan føres en effektiv kontrol med PET. Det er imidlertid tilsynets erfaring,

at praktiske og tekniske forhold hos PET tillige er en forudsætning for, at

tilsynet kan gennemføre en effektiv kontrol.

TET peger i den forbindelse på, at det er vigtigt, at PET besvarer høringer

og anmodninger inden for en rimelig frist, idet en lang sagsbehandlingstid

bl.a. indskrænker tilsynets muligheder for at foretage supplerende kontrol-

ler. Tilsynet peger endvidere på, at det er en forudsætning for en effektiv

kontrol, at PET’s oplysninger er tilknyttet metadata, herunder tidsstempling,

som er fikseret og ikke efterfølgende kan ændres, da det i modsat fald ikke

er muligt for tilsynet at kontrollere overholdelse af bl.a. lovgivningens be-

stemmelser om sletning. Det er tilsynets erfaring, at PET behandler oplys-

ninger i systemer, hvor dette ikke rent teknisk kan lade sig gøre. Tilsynet

bemærker herudover, at det er en forudsætning for en effektiv kontrol, at

PET fastsætter den retlige ramme for tilvejebringelse, behandling, herunder

sletning, og videregivelse af oplysninger i tjenestens systemer forinden de

tages i brug, idet der ikke meningsfuldt kan gennemføres kontroller af sy-

stemer, hvor dette ikke er tilfældet.

TET har på baggrund af tilsynets erfaringer vedrørende forudsætningerne

for en effektiv kontrol anbefalet, at der indføres en bestemmelse i PET-lo-

ven, hvoraf det fremgår, at tilsynet konkret kan fastsætte en svarfrist for hø-

ringer og anmodninger til PET, at det præciseres i PET-loven,

at PET’s op-

lysninger skal tilknyttes fikseret metadata vedrørende bl.a. tilvejebringelses-

og indførelsestidspunktet, at det præciseres i PET-loven, at PET skal be-

handle alle personoplysninger på en måde, som muliggør fremsøgning af

oplysninger om enkeltpersoner, at det præciseres i PET-loven, at PET skal

fastsætte den retlige ramme for tilvejebringelse, behandling, herunder slet-

ning, og videregivelse af oplysninger i tjenestens systemer forinden de tages

i brug, og at PET sikres tilstrækkelige ressourcer til løbende it-drift og ud-

vikling.

Side 43/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

TET har i forhold til PET’s brug af databaser anført, at PET i nogle tilfælde

opretter databaser, der består af flere it-systemer, hvor oplysninger behand-

les på flere forskellige it-komponenter, men henregnes til samme database,

ligesom det er tilsynets erfaring, at PET opretter databaser i filhåndterings-

systemer, som ikke i teknisk forstand er databaser. Det er i den forbindelse

tilsynets vurdering, at PET’s praksis for oprettelse af databaser på nuvæ-

rende tidspunkt divergerer væsentligt fra en almindelig sproglig og teknisk

forståelse af begrebet database. TET har på den baggrund anbefalet, at der

indføres en afgrænsning eller definition af databasebegrebet i lovgivningen

eller alternativt indføres en ny betegnelse til erstatning for databasebegrebet.

11.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra de uafhængige efter-

retningseksperter, Institut for Menneskerettigheder, Justitia og TET.

Justitsministeriet finder i relation hertil, at når det løbende vurderes, om

PET’s redskaber og ressourcer modsvarer trusselsbilledet og følger udvik-

lingen i de lande, som vi normalt sammenligner os med, er det vigtigt, at der

samtidig ses på, om det tilsyn, som efterretningstjenesterne er undergivet,

har en tyngde, som modsvarer

PET’s

beføjelser og kapaciteter mv. Det er i

den forbindelse vigtigt løbende og mere overordnet at se på, om det samlede

tilsyn med PET har den styrke, faglighed og indsigt, som et tilsyn med en

efterretningstjeneste i et moderne demokrati bør have. Samtidig er det vig-

tigt, at der sikres et tilsyn, der har de bedst mulige forudsætninger for effek-

tivt og relevant at kontrollere PET’s virksomhed,

og at kontrollen målrettes

de dele af PET’s virksomhed, som er vigtige at få belyst.

Justitsministeriet vil på den baggrund i forbindelse med en revision af PET-

loven se nærmere på rammerne for tilsyn med PET, herunder på rammerne

for tilsynets virksomhed og kompetencer mv.

Justitsministeriet vil endvidere i forbindelse med en revision af PET-loven

overveje, om der kan iværksættes yderligere tiltag, der kan medvirke til at

sikre de nødvendige forudsætninger, herunder tekniske indretninger af it-

systemer, med henblik på yderligere at sikre forudsætningerne for effektiv

kontrol og tilsyn med PET.

Justitsministeriet bemærker for så vidt angår anbefalingerne om etablering

af en ekstern whistleblowerordning for PET, at der ved lov nr. 1436 af 29.

juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) bl.a. blev

Side 44/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

etableret en ekstern whistleblowerordning for PET, som på nuværende tids-

punkt er placeret i Justitsministeriets departement. Det fremgår af forarbej-

derne til loven, at det vil skulle overvejes, om der er behov for tilpasninger

i forhold til ordningen, herunder for så vidt angår den foreslåede placering

af ordningen. Justitsministeriet vil på den baggrund overveje rammerne for

whistleblowerordningen for PET.

Justitsministeriet bemærker endelig for så vidt angår Justitias bemærkning

om, at TET bl.a. bør føre tilsyn med PET’s brug af tvangsindgreb, herunder

forholdet mellem antallet af tvangsindgreb og efterfølgende domfældelser,

at PET’s opgaver adskiller sig fra det øvrige politis opgaver. PET’s efter-

forskning vedrørende overtrædelser af kapitel 12 og 13 i straffeloven om

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og om forbrydelser

mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv. er på flere punk-

ter af særegen karakter. Eksempelvis retter efterforskningen sig i sager om

spionage i vidt omfang mod personer og organer med tilknytning til ekster-

ritoriale myndigheder. Efterforskningen kan dermed have stor udenrigspo-

litisk betydning og kan munde ud i et diplomatisk skridt i stedet for i en

straffesag.

12. PET-loven som grundlag for data- og analysedrevet efterretnings-

virksomhed

12.1. Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling

PET har oplyst, at den teknologiske og samfundsmæssige udvikling på en

række fronter påvirker

PET’s arbejdsbetingelser som efterretnings-

og sik-

kerhedstjeneste. Som efterretnings- og sikkerhedstjeneste skal PET både

være på forkant med udviklingen og i tæt samspil med det samfund, som

tjenesten har til opgave at beskytte. Det forudsætter, at PET er i stand til at

identificere og udnytte mulighederne i den teknologiske udvikling, men

også imødegå de udfordringer, som udviklingen indebærer.

Både i Danmark og resten af verden går den teknologiske udvikling hurti-

gere og hurtigere, og samfundet forbindes i stigende grad via digitale løs-

ninger. Eksponentielt stigende datamængder gøres tilgængelige og deles i

varierende digitale formater og kvalitet. Oplysninger, der tidligere forelå i

fysiske dokumenter, findes i videre omfang i digitale formater på bl.a. com-

putere, telefoner og i internetunderstøttede løsninger (cloud computing),

både i struktureret og ustruktureret form.

Side 45/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Samtidig opererer PET i stigende grad over for modstandere, der betjener

sig af sofistikerede former for krypteret kommunikation og onlineinterak-

tion, herunder på sociale medier. Truslen fra cyberkriminalitet og cyberspi-

onage er meget høj, hvilket den også må forventes at være fremadrettet.

Fremmede stater og kriminelle hackere arbejder systematisk, vedholdende

og målrettet på at ramme nøje udvalgte mål i Danmark, og de forsøger lø-

bende at misbruge den fortsatte digitalisering af samfundet til at spionere,

udøve kriminalitet og underminere demokratiske processer.

PET har oplyst, at disse udviklingstendenser udfordrer de klassiske efterret-

nings- og efterforskningsmetoder og nødvendiggør anvendelsen af nye it-

værktøjer og teknologier i PET’s arbejde, hvis PET

også fremover effektivt

skal kunne løse sine opgaver. PET har i den forbindelse oplyst, at tjenesten

på den baggrund

–

i langt højere grad end tidligere

–

skal kunne udvikle og

udnytte nye måder at indhente, bearbejde og analysere data. Det er nødven-

digt for, at PET så tidligt og effektivt som muligt kan identificere og hånd-

tere de alvorlige og komplekse trusler, som tjenesten har til opgave at fore-

bygge, efterforske og modvirke.

Den teknologiske udvikling

–

herunder digitaliseringen af samfundet

–

har

medført, at PET har behov for at behandle stadigt stigende datamængder.

Det stiller store krav til behandling og analyse af data, som skal kunne ske

hurtigt, systematisk og præcist for meningsfuldt at kunne anvendes i efter-

retningsoperationer, efterforskninger og analytiske produkter. For at leve op

til disse behov er PET i gang med en transformation mod mere data- og

analysedrevet efterretningsvirksomhed. Målet er at sikre et forbedret grund-

lag for fremadrettet at kunne løse PET’s kerneopgaver. Denne transforma-

tion er bl.a. beskrevet i PET’s årsredegørelser for 2017-2019.

I PET er styrkelsen af en datadrevet operativ opgaveløsning og forbedret

datakvalitet bl.a. kommet til udtryk ved en udvidelse af tjenestens analytiske

kapaciteter, herunder anskaffelse af en analyseplatform, der har forbedret

mulighederne for hurtigt og effektivt at finde, samkøre og visualisere data

og viden. Transformationen mod mere datadreven efterretningsvirksomhed

er samtidig et igangværende projekt med en længere tidshorisont, som ud-

over et styrket IT-fundament også indebærer justering af arbejdsprocedurer

og -kulturer mv.

Side 46/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

12.2. Bemærkninger fra de uafhængige efterretningseksperter

De uafhængige efterretningseksperter har i deres bidrag til rapporten be-

mærket, at behandlingen af store datamængder er en generel tendens inden

for bl.a. efterretningsvirksomhed. Eksperterne har i den forbindelse anbefa-

let, at der udvikles en såkaldt

”Bulk Personal Data”-kapacitet

hos PET

–

dvs. en egentlig kapacitet til at indsamle, analysere, opbevare og anvende

meget store datamængder, som indeholder personhenførbare oplysninger,

herunder datasæt.

De uafhængige efterretningseksperter peger samtidig på, at det i forbindelse

med en udvikling af en Bulk Personal Data-kapacitet er vigtigt, at der også

etableres klare politikker for håndteringen af data i denne sammenhæng,

herunder at der tages stilling til en række spørgsmål om beskyttelse af de

personoplysninger, som omfattes af en sådan kapacitet. Eksperterne bemær-

ker, at anvendelsen af en kapacitet som den nævnte bør følges af intern kon-

trol og eksternt tilsyn. Eksperterne anbefaler således, at hvis der udvikles en

kapacitet i PET til at behandle Bulk Personal Data, bør der føres tilsyn her-

med. Eksperterne vurderer desuden, at PET vil have brug for et politisk

mandat til at udvikle en sådan kapacitet.

Eksperterne bemærker endelig, at det vil være nødvendigt at ændre nogle af

de nuværende slettefrister i PET-lovgivningen, hvis en sådan kapacitet skal

kunne udvikles og udnyttes. Det skyldes, at Bulk Personal Data kan inde-

holde ubearbejdet data, hvor karakteren af indholdet ikke er kendt. Den nu-

værende slettefrist for denne type data er efter PET-bekendtgørelsen 4 uger,

hvilket eksperterne anser for at være en for kort frist.

12.3. Bemærkninger fra PET

PET har indledningsvis og overordnet bemærket, at det er PET’s vurdering,

at PET-loven har levet op til sit formål, og at loven har medvirket til at sikre

klare rammer for PET’s arbejde og kontrollen hermed. Loven har ifølge PET

bidraget til at skabe øget

legitimitet omkring PET’s arbejde, hvilket er afgø-

rende for en efterretningstjeneste i et åbent demokratisk samfund. Det er

således bl.a. PET’s opfattelse, at de nuværende regler for PET’s behandling

af oplysninger udgør et solidt udgangspunkt for tjenestens mulighed for at

tilvejebringe og behandle oplysninger.

PET bemærker dog, at selv om PET-lovgivningen

–

med den fleksibilitet,

den rummer

–

indtil nu har fungeret som en tilfredsstillende ramme for

Side 47/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET’s arbejde og kontrollen hermed, er det PET’s vurdering,

at der fremad-

rettet vil være behov for at opdatere lovgivningen, hvis det skal sikres, at

PET til stadighed er i stand til så tidligt og effektivt som muligt at identifi-

cere og håndtere de alvorlige og komplekse trusler, som tjenesten har til

opgave at forebygge, efterforske og modvirke. Dette gælder bl.a. i forhold

til at sikre PET’s muligheder for i øget omfang af behandle oplysninger ved

brug af tidssvarende teknologier og metoder. PET peger i den forbindelse

på, at det kan være relevant at overveje, om der på visse punkter er behov

for at opdatere og præcisere den retlige ramme for PET’s behandling af op-

lysninger, således at lovgivningen i højere grad understøtter data- og analy-

sebaseret efterretningsvirksomhed.

PET bemærker samtidig, at det for at opretholde det høje tillidsniveau fra

omverdenen til PET’s arbejde er væsentligt, at fremtidige ændringer af PET-

loven

–

i det omfang de giver PET nye værktøjer

–

følges af passende be-

skyttelses-

og kontrolforanstaltninger. Det er samtidig PET’s ønske, at

det

tilstræbes, at lovgivningen så vidt muligt forbliver teknologineutral, så der

tages højde for tjenestens behov for at kunne tilvejebringe, viderebehandle

og opbevare oplysninger i takt med udviklingen i trusselsbilledet samt den

fortsatte teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

12.3.1. PET’s tilvejebringelse af oplysninger

Grundlaget for PET’s tilvejebringelse af oplysninger fremgår som udgangs-

punkt af PET-lovens §§ 3 og 4.

Efter PET-lovens § 3 kan PET indsamle og indhente oplysninger, der kan

have betydning for tjenestens virksomhed. Efter PET-lovens § 4 skal andre

forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET endvidere videregive

oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må anta-

ges at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende fo-

rebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og

13. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.

PET’s arbejde er i vidt omfang forebyggende, hvilket indebærer, at tjenesten

kan indsamle oplysninger, selvom det er forbundet med usikkerhed, om de

personer, der indsamles oplysninger om, reelt har til hensigt at begå straf-

bare forhold. PET bemærker i den forbindelse, at efterretningsarbejde ofte

har karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkeltoplysninger

ikke nødven-

digvis i sig selv har et belastende indhold, men hvor oplysningerne, når de

Side 48/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for

det forebyggende arbejde.

Digital indhentning, herunder indsamling og analyse af større datamængder,

bliver ifølge PET i stigende grad mere væsentlig for PET’s efterretningsar-

bejde og indgår f.eks. i bekæmpelse af ekstremisme og onlineradikalisering

samt i afdækning af fremmede staters efterretningsvirksomhed i Danmark

eller mod danske interesser.

PET har bemærket, at det fremgår af forarbejderne til PET-loven, at det væ-

sentligste formål med § 3 er at understrege, at PET er berettiget til at ind-

hente data, blot disse data på indsamlings- eller indhentningstidspunktet

vurderes at kunne have betydning for tjenestens virksomhed. PET bemærker

ligeledes, at det fremgår af forarbejderne til § 4, at der i betingelsen om, at

oplysningerne

må antages at have betydning

ligger, at der skal være en mere

konkret formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil

have betydning for PET’s opgavevaretagelse. PET bemærker, at der således

gælder et konkret relevanskriterie for indhentning af oplysninger efter § 4.

PET bemærker, at når PET indhenter store datamængder, herunder datasæt,

vil tjenesten ikke nødvendigvis have en efterretningsmæssig interesse i den

enkelte fysiske eller juridiske person, herunder heller ikke have behov for at

identificere samtlige personer, der indgår oplysninger om. Analyse af møn-

stre og afvigelser i normalbilledet kan imidlertid senere lede til nærmere

undersøgelse af enkeltdele af datagrundlaget og evt. udpegning af målper-

soner.

PET anfører i forlængelse heraf, at det i lyset af den teknologiske udvikling

kan overvejes, om bestemmelserne i PET-loven om tilvejebringelse af op-

lysninger med fordel kan præciseres med henblik på at sikre et mere retvi-

sende og entydigt grundlag for tjenestens arbejde i en digital virkelighed.

PET peger i den forbindelse på, at det bl.a. kan overvejes præciseret i PET-

lovens §§ 3 og 4, at PET ved behandling af større datasæt ikke foretager

relevansvurdering af hver enkelt oplysning, men af det samlede datasæt.

PET peger endvidere på, at det kan overvejes, om der i PET-loven bør gives

mulighed for, at dataindholdet i udvalgte myndighedsregistre helt eller del-

vist skal kunne overføres til PET, hvis det er nødvendigt, herunder for at

sikre fortroligheden af PET’s arbejde. PET bemærker herudover, at eventu-

Side 49/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

elle ændringer af bestemmelserne i PET-loven om tilvejebringelse af oplys-

ninger bør følges af en tilpasning af reglerne om intern behandling og slet-

ning, jf. nærmere herom under pkt. 12.3.2.

12.3.2.

PET’s

interne behandling af oplysninger

I forlængelse af PET’s bemærkninger vedrørende tilvejebringelsen eller

modtagelsen af oplysninger, har PET oplyst, at tjenesten ligeledes har et sti-

gende behov for internt at behandle, herunder opbevare, bearbejde og ana-

lysere, større datamængder og komplekse datasæt.

PET-lovens

§§ 6 a, 7 og 8 udgør de primære betingelser for PET’s interne

behandling af oplysninger, som er tilvejebragt eller modtaget af PET.

I PET-lovens § 6 a, stk. 1-5, er der fastsat en række grundlæggende princip-

per for behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer, herun-

der kravet om, at oplysningerne skal behandles i overensstemmelse med god

databehandlingsskik. Efter PET’s opfattelse kan der generelt være behov for

at uddybe forholdet mellem behandlingsprincipperne i § 6 a, stk. 1-5, og

PET’s interne behandling (opbevaring mv.) af store datamængder, særligt

hvor data kan betragtes som ubearbejdede

–

i tråd med de to uafhængige

efterretningseksperters anbefaling om en ”Bulk Personal Data”-kapacitet.

PET bemærker i den forbindelse, at det af FE-lovens forarbejder om hånd-

tering af rådata fremgår, at rådatas karakter og betydning for FE først kan

afklares efter en bearbejdning, og at dette betyder, at reglerne i FE-lovens

§§ 4-8 kun meningsfuldt vil kunne anvendes i relation til rådata, når disse

data er blevet bearbejdet og behandlet. Kravet om saglighed i behandlingen

af data kan således ikke meningsfuldt overføres til de enkelte rådata, idet

der er tale om større datasæt bestående af ikke-erkendte data. Derimod kan

der ved selve indhentningen af rådata anlægges et generelt saglighedskrav i

forhold til det samlede datasæt.

PET bemærker, at i de tilfælde, hvor PET udtager personoplysninger fra et

datasæt og viderebehandler på disse

–

f.eks. i forbindelse med en konkret

undersøgelse eller efterforskning

–

vil behandlingen skulle opfylde de

grundlæggende behandlingsbetingelser i PET-lovens § 6 a, ligesom reglerne

om intern behandling i lovens §§ 7 og 8 vil skulle iagttages.

PET bemærker endvidere, at det kan overvejes, om PET-lovens §§ 7 og 8

tilstrækkelig tydeligt afspejler PET’s operative behov, herunder særligt til

Side 50/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

brug for PET’s bredere

efterretningsanalyser. PET bemærker i den forbin-

delse, at en eventuel lovændring vil skulle balancere hensynet til PET’s sta-

digt stigende behov for i en længere periode at kunne opbevare store data-

mængder til analyser, herunder også datasæt der ikke nødvendigvis er kate-

goriseret eller bearbejdet i sine enkeltdele, og på den anden side hensynet til

retten til respekt for privatlivets fred.

Det er PET’s opfattelse, at det er en klar forudsætning for opbevaring af

store datamængder i en længere periode, at tjenesten træffer effektive be-

skyttelsesforanstaltninger, herunder adgangsstyring og logning. Sådanne

foranstaltninger kan yderligere suppleres med tiltag som f.eks. monitorering

af anvendelse af oplysninger, interne godkendelsesprocesser og målrettet

intern og ekstern kontrol og tilsyn med henblik på at begrænse risici for

anvendelse til andet end saglige og relevante formål.

12.3.3. Sletteregler

PET bemærker i relation til PET-lovgivningens regler om sletning, at det er

PET’s vurdering, at opbygning og

realisering af gevinsterne ved datadreven

efterretningsvirksomhed forudsætter, at tilvejebragte eller modtagne oplys-

ninger kan opbevares og udbygges over tid med henblik på bl.a. at skabe

retvisende normalbilleder og identificere afvigelser, der kan udgøre bekym-

ringer eller trusler.

Det er på den baggrund PET’s opfattelse, at der ved en revision af PET-

loven generelt bør foretages en gennemgang af reglerne om sletning af op-

lysninger, herunder forholdet til sletteregler i anden lovgivning. PET peger

i den forbindelse på, at det bør undersøges, navnlig om det er mere hensigts-

mæssigt at operere med differentierede øvre slettefrister. PET bemærker

endvidere, at reglerne om sletning bør understøtte PET’s operative behov

for at opbevare oplysninger, som tjenesten endnu ikke har bearbejdet/struk-

tureret. Det bør ifølge PET endvidere undersøges, om en nærmere afgrænset

del af PET’s behandling af oplysninger bør kunne opbevares, så længe det

er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf.

princippet om opbevaringsbegrænsning i PET-lovens § 6 a, stk. 5. PET be-

mærker i den forbindelse, at PET for enkelte og helt særlige databaser af

praktiske årsager kan have behov for at behandle oplysninger i længere tid,

da oplysningerne heri understøtter tjenestens arbejde af mere langvarig ka-

rakter.

Side 51/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

12.4. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig de uafhængige efterretningseksperters be-

mærkning om, at behandlingen af store datamængder er en generel tendens

inden for bl.a. efterretningsvirksomhed, og at eksperterne i den forbindelse

har anbefalet, at der udvikles en såkaldt

”Bulk Personal Data”-kapacitet

hos

PET. Justitsministeriet har ligeledes noteret sig bemærkningerne fra PET

om behovet for at ændre og præcisere visse dele af PET-lovgivningen med

henblik på at understøtte PET’s tilvejebringelse og behandling af

store da-

tamængder.

Justitsministeriet finder, at det i lyset af det digitaliserede samfund og det

nuværende trusselsbillede er væsentligt, at PET til stadighed har de redska-

ber, der skal til for at udføre tjenestens opgaver effektivt og på et niveau,

der svarer til lignende standarder i de lande, vi normalt sammenligner os

med. Det er efter Justitsministeriets opfattelse samtidig centralt, at der er de

rette rammer for PET’s

mulighed for at arbejde data- og analysebaseret. Det

er efter ministeriets opfattelse samtidig afgørende, at en eventuel udvidelse

af PET’s adgang til –

i højere grad end hidtil

–

at indsamle og arbejde med

store datamængder ledsages af de nødvendige beskyttelses- og kontrolfor-

anstaltninger, herunder i form af privatlivsbeskyttelse, overholdelse af de

databeskyttelsesretlige regler, sikker opbevaring af data og et effektivt tilsyn

hermed.

Justitsministeriet vil inddrage bemærkningerne fra de uafhængige efterret-

ningseksperter og PET i det videre arbejde med en revision af PET-loven.

Justitsministeriet vil i den forbindelse overveje de retlige rammer for og

konsekvenserne forbundet med oprettelsen af

en ”Bulk Personal Data”-ka-

pacitet og i givet fald, hvordan en sådan kapacitet vil kunne indrettes mv.,

herunder for så vidt angår spørgsmålet

om PET’s behandling af ikke-er-

kendte data, der på visse punkter adskiller sig fra FE-lovens bestemmelser,

f.eks. i forhold til kryptering.

13. Håndtering af historisk arkivmateriale mv. i PET

Den 4. april 2018 bad den daværende justitsminister PET om at udarbejde

en orientering til Folketingets Retsudvalg om bl.a., hvordan PET håndterer

de dokumenter, som Rigsarkivet har besluttet at bevare for eftertiden.

I PET’s orientering om håndtering af arkivmateriale mv., der blev oversendt

til Folketingets Retsudvalg den 9. maj 2018, redegøres der bl.a. nærmere for

Side 52/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

regelgrundlaget for PET’s opbevaring og sletning af oplysninger, arkivlov-

givningens betydning for PET’s materiale, herunder en beskrivelse af PET’s

(og andres) adgang til arkivmateriale, der er overført til Rigsarkivet, og ad-

gang til arkivmateriale opbevaret i PET.

I forbindelse med oversendelsen af orienteringen til Retsudvalget tilkende-

gav justitsministeren, at orienteringen indeholder en række elementer, som

det vil være relevant at lade indgå i evalueringen af PET-loven. Det gælder

særligt forholdet mellem PET-lovgivningens slettefrister og arkivlovgivnin-

gen, herunder reglerne for PET’s adgang til arkivmateriale, som opbevares

i PET, mens det afventer aflevering i Rigsarkivet.

Som anført i orienteringen er PET på linje med andre offentlige myndighe-

der forpligtet til at overføre materiale af historisk interesse til Rigsarkivet.

Det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at fysiske eller elektroni-

ske oplysninger, som i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation

udstedt af Statens Arkiver (nu Rigsarkivet) skal bevares for eftertiden, ikke

må destrueres eller slettes. Sådanne oplysninger skal i stedet overføres til

Rigsarkivet. Det betyder, at selvom det pågældende materiale skal slettes i

medfør af PET-lovgivningen, må det ikke destrueres eller slettes, idet det

skal overføres til Rigsarkivet.

Som videre anført i orienteringen gælder der for fysiske arkivalier efter be-

varings- og kassationsbestemmelser udstedt af Rigsarkivaren den 12. april

2012 bl.a. en pligt for PET til at gemme alle operationssager for eftertiden

med undtagelse af sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling. Det

skønnes, at ca. 80 pct. af PET’s fysiske arkivalier på den baggrund bevares

for eftertiden. For personsikkerhedsundersøgelser er det bestemt af Rigsar-

kivet, at sager både uden og med belastende personoplysninger skal kasse-

res, men at særlige eller principielle sager med belastende personoplysnin-

ger skal bevares. For PET’s elektroniske arkivalier bestemte Rigsarkivaren

den 18. marts 2013, at der skal ske aflevering i næsten fuldt omfang til Rigs-

arkivet. Undtaget herfra er elektroniske sager om personsikkerhedsundersø-

gelser samt visse databaser, der uden undtagelse skal kasseres.

Hvis bevaringsværdigt materiale af praktiske eller sikkerhedsmæssige

grunde ikke kan overføres til Rigsarkivet, følger det af PET-bekendtgørel-

sens § 18, stk. 2, at materialet hos PET fra det tidspunkt, hvor destruktion

eller sletning skulle være sket, skal behandles adskilt fra PET’s øvrige

op-

lysninger, således at alene medarbejdere, der af chefen for PET er særligt

Side 53/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

autoriseret hertil, har adgang til oplysningerne. Disse oplysninger må heref-

ter kun behandles af PET, hvis det må antages at have væsentlig betydning

for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-

forskning af en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 eller sker i

forbindelse med behandling af arkiv-, indsigts-, tilsyns- og lignende sager,

jf. PET-bekendtgørelsens § 18, stk. 3. Der henvises nærmere til orienterin-

gens afsnit 5.

13.1. Forholdet mellem PET-lovgivningens slettefrister og arkivlovgivnin-

gen

TET bemærker i sit bidrag til rapporten, at PET-loven med tilhørende be-

mærkninger og den efterfølgende bekendtgørelse giver et klart indtryk af, at

oplysninger om fysiske og juridiske personer som altovervejende hovedre-

gel vil blive slettet inden for nærmere angivne frister. TET bemærker, at

dette imidlertid ikke er tilfældet, idet omkring 80 pct. af PET’s papirarkiva-

lier og langt størstedelen af

PET’s elektroniske arkivalier skal overføres til

Statens Arkiver, hvor de som udgangspunkt vil være tilgængelige, når de er

75 år gamle, jf. arkivlovens § 23. Efter tilsynets opfattelse giver PET-loven

med tilhørende bemærkninger og den efterfølgende PET-bekendtgørelse så-

ledes ikke et retvisende billede af omfanget af personoplysninger, der kan

slettes, hvilket tilsynet finder problematisk.

13.2.

PET’s adgang til arkivmateriale, som opbevares i PET

I PET’s orientering af 9. maj 2018 beskrives status for PET’s aflevering af

arkivalier til Rigsarkivet. Det anføres i orienteringens afsnit 3.2.1, at PET

på daværende tidspunkt havde afleveret ca. 90 pct. af det fysiske bevarings-

værdige materiale til Rigsarkivet. I orienteringens afsnit 3.2.2 anføres, at

PET’s

elektroniske arkivalier på daværende tidspunkt endnu ikke var afle-

veret til Rigsarkivet grundet manglende godkendelse af Rigsarkivets digi-

tale infrastruktur til at behandle klassificerede oplysninger.

PET har oplyst, at tjenesten i 2018, efter oversendelsen af orienteringen til

Retsudvalget den 9. maj 2018, afsluttede arbejdet med at aflevere de reste-

rende fysiske arkivalier til Rigsarkivet.

PET har endvidere oplyst, at informationssystemet i Rigsarkivet til behand-

ling af klassificerede informationer, efter oversendelsen af orienteringen

den 9. maj 2018, blev sikkerhedsgodkendt til klassifikationsgraden HEM-

MELIGT, og at PET på den baggrund den 1. september 2018 har påbegyndt

afleveringen af de klassificerede elektroniske arkivalier.

Side 54/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

PET har i den forbindelse oplyst, at der bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager

ikke sker automatisk overførsel af elektronisk klassificeret materiale til

Rigsarkivet, og at det således imellem overførslerne i en periode fortsat er

nødvendigt at opbevare arkivmateriale i PET.

13.3. Justitsministeriets bemærkninger

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra TET vedrørende for-

holdet mellem PET-lovgivningens slettefrister og arkivlovgivningen.

Justitsministeriet bemærker hertil, at Justitsministeriet for så vidt angår om-

fanget

af de bevaringsbestemmelser for PET’s materiale, som Rigsarkivet

har fastsat, har aftalt med Kulturministeriet og Rigsarkivet, at Rigsarkivet

med input fra PET i forbindelse med aflevering til Rigsarkivet vil vurdere,

om alle kategorier af materiale, der er omfattet af bevaringsbestemmelserne,

har en sådan historisk værdi, at det skal bevares for eftertiden, eller om der

måtte være anledning til at ændre herpå. Justitsministeriet bemærker ligele-

des, at PET ikke har direkte adgang til det arkivmateriale, der er afleveret til

Rigsarkivet, og at eventuel adgang kun kan se med samtykke fra TET.

Justitsministeriet bemærker hertil, at PET som nævnt den 9. maj 2018 af-

sluttede arbejdet med at aflevere de resterende fysiske arkivalier til Rigsar-

kivet, og at PET den 1. september 2018 ligeledes påbegyndte afleveringen

af de klassificerede elektroniske arkivalier. Det historiske arkiv (transitarki-

vet) hos PET, hvor arkivmateriale opbevares, indtil det afleveres til Rigsar-

kivet, har på den baggrund et mindre omfang, end det tidligere har været

tilfældet.

Justitsministeriet vil dog

– på baggrund af TET’s bemærkninger –

i forbin-

delse med en revision af PET-loven i øvrigt overveje, om omfanget af op-

lysninger, som PET i medfør af bestemmelser udstedt af Rigsarkivet er for-

pligtet til at overføre til Rigsarkivet, kan give anledning til at præcisere be-

mærkningerne til PET-loven, således at det mere tydeligt fremgår, hvor stor

en del af PET’s arkivalier, der skal overføres til Rigsarkivet.

14. Sammenfatning

Det fremgår af bemærkningerne til PET-loven (lovforslag nr. 161 af 27. fe-

bruar 2013 om lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)), at formålet

med loven bl.a. er at gennemføre en samlet og tidssvarende lovregulering af

PET’s virksomhed, herunder at skabe større klarhed

i lovgivningen om ram-

Side 55/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

merne for PET’s aktiviteter og virkemåde og at udbygge og styrke kontrol-

len med PET’s behandling af personoplysninger ved at etablere et nyt uaf-

hængigt kontrolorgan.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at reguleringen på den ene side skal

sikre, at PET fortsat effektivt kan løse sine meget vigtige opgaver med bl.a.

at forebygge og modvirke terrorisme og andre alvorlige trusler mod sam-

fundet. Det er i den forbindelse helt afgørende, at PET kan samarbejde med

andre landes efterretningstjenester. Reguleringen skal på den anden side

sikre, at tjenesten ikke uden relevant og sagligt grundlag herfor indhenter,

registrerer eller på anden måde behandler oplysninger om borgerne, herun-

der deres deltagelse i politisk virksomhed, samt at der er den i et demokra-

tisk samfund fornødne åbenhed om og kontrol med tjenestens virksomhed

og de vilkår, som den arbejder under.

Det anføres desuden i bemærkningerne, at det er en naturlig del af en sådan

regulering, at der etableres et uafhængigt og effektivt tilsyn med PET, som

–

uden at tjenestens løsning af sine opgaver kompromitteres

–

kan sikre, at

PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgerne.

Det er på baggrund af denne evaluering Justitsministeriets vurdering, at den

nuværende retlige ramme

for PET’s arbejde generelt er velfungerende og

understøtter en effektiv efterretningstjeneste og tilsynet hermed. Det er dog

samtidig Justitsministeriets opfattelse, at der på baggrund af de hidtidige er-

faringer med PET-lovgivningen og de forhold, der er omtalt i de forudgå-

ende afsnit, er anledning til at overveje, om der på visse områder bør fore-

tages ændringer af de rammer, som PET-loven sætter, herunder rammerne

for kontrol og tilsyn med PET. Nedenfor følger en kort sammenfatning af

de mest centrale dele af de overvejelser, som denne evaluering giver anled-

ning til.

Justitsministeriet vil bl.a.

–

på baggrund af bemærkningerne fra de uaf-

hængige efterretningseksperter og PET

–

overveje de retlige rammer for og

konsekvenserne forbundet med at udvide PET’s

adgang til i højere grad end

hidtil at indsamle og arbejde med store datamængder. De uafhængige efter-

retningseksperter har således anført, at behandlingen af store datamængder

er en generel tendens inden for bl.a. efterretningsvirksomhed, og har i den

forbindelse anbefalet, at der udvikles en kapacitet hos PET til at indsamle,

analysere, opbevare og anvende store mængder data, som indeholder per-

sonhenførbare oplysninger. PET har i den forbindelse fremhævet behovet

Side 56/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

for, at PET-lovgivningen tilpasses med henblik

på at understøtte PET’s til-

vejebringelse og behandling af store datamængder bl.a. for at kunne under-

støtte en mere generel tendens inden for efterretningsvirksomhed, hvor in-

denrigsefterretningstjenester i stigende grad forventes at være i stand til at

levere bredere efterretningsanalyser og tegne et rettidigt og præcist efterret-

ningsbillede til beslutningstagere, herunder for at understøtte strategiske be-

slutninger på det sikkerhedspolitiske område.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det i lyset af det digitaliserede

samfund og det nuværende trusselsbillede er væsentligt, at PET til stadighed

har de redskaber, der skal til for at udføre tjenestens opgaver effektivt og på

et niveau, der fuldt ud kan måle sig med de lande, vi normalt sammenligner

os med. Det er dog samtidig afgørende, at en eventuel udvidelse af PET’s

adgang til at indsamle og arbejde med store datamængder ledsages af de

nødvendige beskyttelses- og kontrolforanstaltninger, herunder i form af pri-

vatlivsbeskyttelse, overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler, sikker

opbevaring af data og et stærkt og effektivt tilsyn hermed.

Det fremgår endvidere af rapporten, at de uafhængige efterretningseksperter

har anført, at TET’s tilsyn med PET’s arbejde adskiller sig fra de udenland-

ske systemer, som eksperterne kommer fra, idet tilsynet er stærkt fokuseret

på PET’s behandling af oplysninger, men ikke beskæftiger sig med det bre-

dere billede af PET’s efterretningsaktiviteter. Institut for Menneskerettighe-

der og Justitia har bl.a. bemærket noget tilsvarende. Justitsministeriet finder

i den forbindelse, at

når det løbende vurderes, om PET’s redskaber og res-

sourcer modsvarer trusselsbilledet og følger udviklingen i de lande, som vi

normalt sammenligner os med, er det vigtigt, at der samtidig ses på, om til-

synet med PET har en karakter og tyngde, som modsvarer PET’s beføjelser

og kapaciteter mv. Justitsministeriet finder samtidig, at det er vigtigt lø-

bende og mere overordnet at se på, om det samlede tilsyn med PET har den

karakter og tyngde, man kan forvente af et tilsyn med en efterretningstjene-

ste i et moderne demokrati. Justitsministeriet vil på den baggrund i forbin-

delse med en revision af PET-loven se nærmere på rammerne for tilsyn med

PET, herunder på rammerne for tilsynets virksomhed og kompetencer mv.

Af rapporten fremgår herudover bl.a., at TET i sine seneste årsredegørelser

har fundet, at PET i et ikke ubetydeligt omfang ikke har overholdt PET-

lovgivningens slettefrister. Det fremgår samtidig, at PET har oplyst, at tje-

nesten har stor fokus på at løse udfordringerne forbundet med at få slettet de

rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt, og at PET i vidt omfang har fået

Side 57/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

indhentet efterslæbet med at revidere gamle sager i journalsystemerne.

Justitsministeriet vil i forbindelse med det videre arbejde med en revision af

PET-loven

inddrage spørgsmålet om PET’s overholdelse af slettefristerne i

PET-lovgivningen. Det er i den forbindelse afgørende, at det sikres, at per-

sonoplysninger ikke frit kan lagres i PET’s registre. Det er dog samtidig

vigtigt, at PET ikke er underlagt sletteregler, som forudsætter en ressource-

anvendelse, der ikke står i rimeligt forhold til de hensyn de konkrete slette-

regler skal varetage.

Det fremgår yderligere, at Justitsministeriet i forbindelse med det videre ar-

bejde med en revision af PET-loven vil kigge nærmere på bestemmelsen i

PET-lovens § 9 a om dynamisk sletning. TET har således bl.a. bemærket, at

bestemmelsen efter tilsynets opfattelse indebærer en betydelig indskrænk-

ning af de opgaver, som tilsynet forud for lovændringen anså som sine væ-

sentligste, mens de uafhængige efterretningseksperter og PET har peget på,

at § 9 a er udtryk for realisme i lovgivningen og gavner tjenestens mulighe-

der for at varetage sine kerneopgaver. Justitsministeriet finder i den forbin-

delse, at det er vigtigt at sikre den rette balance mellem, at PET i tilstrække-

ligt omfang får slettet oplysninger, der ikke længere er relevante for tjene-

stens virksomhed, og at PET fokuserer sine ressourcer på at løse sine ope-

rative kerneopgaver. Justitsministeriet vil kigge nærmere på, om anvendel-

sen af bestemmelsen svarer til forudsætningerne bag lovændringen.

Det fremgår derudover af rapporten, at TET og PET har bemærket, at der

siden PET-lovens ikrafttrædelse har været tvivl om rækkevidden og fortolk-

ningen af PET-lovens § 11 om lovlig politisk virksomhed. Justitsministeriet

finder på den baggrund, at det bør overvejes at præcisere PET’s gennem-

gangs- og sletteforpligtelser i forhold til oplysninger om lovlig politisk virk-

somhed, herunder set i forhold til reglerne om dynamisk sletning. Det bør

samtidig overvejes at præcisere samspillet mellem bestemmelsen om lovlig

politisk virksomhed og behandlingsbetingelserne i PET-lovens §§ 7 og 8.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at PET-lovens § 11 er

af central betydning for tilsikringen af udøvelsen af lovlig politisk virksom-

hed som en grundlæggende demokratisk ret. Eventuelle tilpasninger af be-

stemmelsen vil således ske i lyset heraf.

Rapporten forholder sig herudover til øvrige spørgsmål vedrørende bl.a.

PET’s opgaver, PET’s tilvejebringelse og behandling af oplysninger, iværk-

sættelse af undersøgelser og efterforskning, ordningen om indirekte indsigt

i oplysninger hos PET samt PET’s håndtering af historisk arkivmateriale.

Side 58/59

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Rapport om erfaringerne med PET-loven, fra justitsministeren

Justitsministeriet vil inddrage erfaringerne fra denne evaluering, herunder

navnlig bemærkningerne fra bidragsyderne, i det videre arbejde med en re-

vision af PET-loven.

Side 59/59