REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Til orientering: Lovudkast til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. oktober 2021

Nordatlantkontoret

JCGM/HBE

2017-490-0004

2156913

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for

Grønland om børns retsstilling, lov om ægteskabets ind-

gåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden

for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger

(Ændringer som følge af ikrafttræden for Grønland af arveloven, ægtefæl-

leskifteloven, dødsboskifteloven og lov om ændring af retsplejeloven, kon-

kursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt for-

skellige andre love (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer))

Justitsministeriet

§1

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december

2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 55

indsættes efter »§ 54, nr. 2,«: »visse«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

§ 57, stk. 1,

indsættes efter »§ 54, nr. 1,«: »visse skiftesager, jf. § 54, nr.

3,«.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Til orientering: Lovudkast til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, lov for Grønland om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning for Grønland og lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, fra justitsministeren

§ 128, stk. 1,

ændres »denne lov« til: »lov«.

§ 270

ophæves.

Social- og Ældreministeriet

§2

I lov for Grønland om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 30.

juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 21, stk. 2,

ændres »en efterlevende« til: »den længstlevende«.

§ 22, stk. 3,

ændres »Skifteretten« til: »Retten«.

§ 23

ophæves.

§3

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 307 af 14. maj 1993, som ændret ved anordning nr. 321 af 26.

april 1996, anordning nr. 197 af 7. marts 2016 og anordning nr. 679 af 6.

juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 1,

ændres »efterlevende« til: »længstlevende«.

§ 25, stk. 4,

ophæves.

§ 26

ændres »en efterlevende« til: »den længstlevende«.

§4

I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om æg-

teskabets retsvirkninger, som ændret ved § 2 i lov nr. 103 af 3. februar 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 23

affattes således:

»§ 23.

Har en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved

misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden uforsvarlig måde i væ-

sentlig grad formindsket den del af fællesboet, hvorover den pågældende

råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag herfor af det beholdne

fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte ægtefæl-

les særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den anden ægtefælles ar-

vinger har ret til sådant vederlag af det beholdne fælleseje eller, hvis dette

ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte ægtefælles fuldstændige særeje for

halvdelen af det manglende beløb.

Stk. 2.

En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag, såfremt den an-

den ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse eller forbed-

ring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15, stk. 2. En

ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden ægtefælle har

anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje til erhvervelse

eller forbedring af sit fuldstændige særeje.

Stk. 3.

Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin

bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En ægtefælles ar-

vinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt midler af sit

fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit skilsmissesæreje.«

§ 40, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Afgørelser truffet af retten kan kæres efter reglerne om kære af

civile sager i retsplejelovens kapitel 43.«

§ 41

ophæves.

§ 42

affattes således:

»§

42.

Hvad der udlægges en ægtefælle på skifte efter en bosondring eller

tilfalder denne efter formuefællesskabets ophør, jf. § 51 i lov om ægtefælle-

skifte m.v., som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. [indsæt] af [dato],

bliver dennes fuldstændige særeje.«

Kapitel 6

ophæves.

Ikrafttræden m.v.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den […].

Stk. 2.

Sager, der er taget under behandling ved retten inden lovens ikraft-

træden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Gældende ret

2. 2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Naalakkersuisut har vurderet, at der er behov for at modernisere og styrke

arve- og skiftesagsbehandlingen i Grønland.

På den baggrund indledtes der i 2018 drøftelser om udformningen af en ny

arve- og skiftelovgivning for Grønland i en arbejdsgruppe bestående af

Domstolsstyrelsen, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Justitsmini-

steriet.

Justitsministeriet har på baggrund af arbejdsgruppens drøftelser og efter an-

modning fra Naalakkersuisut udarbejdet udkast til kongelige anordninger

om ikrafttræden for Grønland af lov nr. 515 af 6. juni 2007 (arveloven) med

senere ændringer, lov nr. 594 af 14. juni 2011 (ægtefælleskifteloven), lov

nr. 383 af 22. maj 1996 (dødsboskifteloven) med visse senere ændringer

samt lov nr. 482 af 18. juni 1999 (Ændringer som følge af lov om skifte af

dødsboer) for så vidt angår de ændringer, der vedrører konkursloven. For-

målet med dette lovforslag er at gennemføre de ændringer af henholdsvis

retsplejelov for Grønland og den familieretlige lovgivning for Grønland,

som ikraftsættelsen for Grønland af de førnævnte love nødvendiggør.

Udkastene til kongelige anordninger om ikraftsættelse for Grønland af de

førnævnte love forventes behandlet på Inatsisartuts efterårssamling 2021.

Hvis Inatsisartut vedtager, at de pågældende love skal sættes i kraft for

Grønland, forudsættes det, at anordningerne og de ændringer, som forslås

gennemført med dette lovforslag, vil træde i kraft samtidig.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Gældende ret

Efter § 1 i retsplejelov for Grønland er de almindelige domstole i Grønland

kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret.

Under domstolene hører efter § 54 i retsplejelov for Grønland bl.a. civile

retssager, jf. § 54, nr. 1, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, ægteskabs- og forældre-

myndighedssager, jf. § 54, nr. 6, og andre sager, som i medfør af lovgivnin-

gen er henlagt til domstolene.

Den grønlandske retsplejeordning har traditionelt været kendetegnet ved et

nærhedsprincip, som indebærer, at borgerne i Grønland så vidt muligt har

en let og tilgængelig adgang til domstolene. De særlige geografiske forhold

i Grønland medfører, at nærhedsprincippet får en særlig betydning i forhold

til at forsøge at undgå, at borgerne skal rejse uforholdsmæssigt langt for at

få adgang til domstolene. Samtidig er det med de store afstande mv. ikke

muligt fuldt ud at gennemføre et nærhedsprincip overalt i Grønland.

Efter § 55 i retsplejelov for Grønland er kredsretterne 1. instans for bl.a.

skiftesager, jf. § 54, nr. 3, og ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. §

54, nr. 6, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen er henlagt til

Retten i Grønland som 1. instans.

Efter § 56, stk. 1, i retsplejelov for Grønland skal kredsdommeren desuden

henvise en sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis sagen angår særlig

vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål, hvis sagen er af principiel karak-

ter, eller hvis sagen har særlig indgribende betydning for en part (gælder

dog ikke for kriminalsager).

Det er i § 57, stk. 1, i retsplejelov for Grønland fastlagt, hvilke sager Retten

i Grønland behandler i 1. instans. Det drejer sig bl.a. om civile retssager, jf.

§ 54, nr. 1, og andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt til dom-

stolene, jf. § 54, nr. 16.

Efter § 57, stk. 2, i retsplejelov for Grønland behandler Retten i Grønland

derudover de sager, som ved lov, landstingslov eller landtingsforordning er

henlagt denne domstol som 1. instans. Retten i Grønland behandler endvi-

dere de sager, som i medfør af § 56 er henvist fra kredsretterne til Retten i

Grønland som 1. instans.

Efter § 59 i retsplejelov for Grønland behandler Grønlands Landsret de sa-

ger, der er afgjort af en kredsret eller af Retten i Grønland som 1. instans,

og som kan indbringes for landsretten som 2. instans efter reglerne i retsple-

jelov for Grønland.

Efter § 60 i retsplejelov for Grønland behandler Højesteret sager, der er af-

gjort af Grønlands Landsret som 2. instans, og som med Procesbevillings-

nævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret som tredje instans efter reg-

lerne i retsplejelov for Grønland.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, har udformningen af en ny arve- og

skiftelovgivning i Grønland været drøftet i en arbejdsgruppe bestående af

Domstolsstyrelsen, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Justitsmini-

steriet. De førnævnte udkast til kongelige anordninger om ikrafttræden for

Grønland af hhv. lov nr. 515 af 6. juni 2007 (arveloven) med senere ændrin-

ger, lov nr. 594 af 14. juni 2011 (ægtefælleskifteloven), lov nr. 383 af 22.

maj 1996 (dødsboskifteloven) med visse senere ændringer samt lov nr. 482

af 18. juni 1999 (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) (kon-

kursloven) er udarbejdet med baggrund i arbejdsgruppens drøftelser. Disse

drøftelser mundede endvidere bl.a. ud i forslag om en ny fordeling af sa-

gerne mellem kredsretterne og Retten i Grønland, således at Retten i Grøn-

land fremadrettet får kompetence i en række skiftesager. I den forbindelse

vægtede arbejdsgruppen på den ene side hensynet til nærhed i den grønland-

ske retspleje (nærhedsprincippet) og på den anden side hensynet til, at be-

handlingen af visse sager kræver særlig juridisk indsigt.

Justitsministeriet har i forbindelse med udformningen af de førnævnte an-

ordningsudkast tilsluttet sig arbejdsgruppens forslag, og der er derfor med

de forskellige anordningsudkast lagt op til, at en række af de skiftesager,

som i dag henhører under kredsretterne i 1. instans samt nye typer af skifte-

sager fremover vil skulle behandles af Retten i Grønland i 1. instans. Det

gælder bl.a. sager om offentligt ægtefælleskifte, sager om udlevering af bo

til behandling ved bobestyrer og arveretlige omstødelsessager m.fl.

Lovforslaget indeholder på den baggrund nødvendige ændringer af retsple-

jelov for Grønland som følge heraf.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Endvidere medfører de førnævnte udkast til anordninger behov for yderli-

gere mindre ændringer af retsplejelov for Grønland samt en række ændrin-

ger i lov for Grønland om børns retsstilling, lov om ægteskabets indgåelse

og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj

1993, og lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirk-

ninger.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, samt §§ 2-4.

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[Høringsparter]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative

konse-

ser/mindreudgifter

kvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser [Under udarbejdelse] [Under

udarbej-

for stat, kommuner og regio-

delse]

ner

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser Ingen

Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

Ingen

ser for borgerne

Klima- og miljømæssige Ingen

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Er i strid med de

fem principper for

Nej

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 55 i retsplejelov for Grønland er kredsretterne 1. instans for bl.a.

skiftesager, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen er henlagt

til Retten i Grønland som 1. instans.

Den foreslåede ændring af

§ 55

i retsplejelov for Grønland indebærer, at

kredsretterne fremadrettet alene vil være 1. instans i visse (og ikke alle) skif-

tesager, idet Retten i Grønland i medfør af den foreslåede ændring af § 57,

stk. 1, i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil være 1.

instans for en række skiftesager.

Den foreslåede ændring er en følge af udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov nr. 515 af 6. juni 2007 (arveloven) med senere ændrin-

ger, udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov nr. 594 af 14.

juni 2011 (ægtefælleskifteloven) og udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov nr. 383 af 22. maj 1996 (dødsboskifteloven) med visse

senere ændringer, hvor der lægges op til at flytte en række af de skiftesager,

som i dag hører under kredsretterne i 1. instans, samt nye typer af skiftesager

til Retten i Grønland i 1. instans. Det vedrører bl.a. sager om udlevering til

uskiftet bo af insolvente boer, sager om omstødelse af gaver eller arvefor-

skud, sager om offentligt ægtefælleskifte og sager om udlevering af døds-

boer til behandling ved bobestyrer m.fl., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 57, stk. 1, i retsplejelov for Grønland er Retten i Grønland 1. instans

for civile retssager, jf. § 54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt be-

stemt frihedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption uden

samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af

immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og prøvelse af fogedforretninger,

jf. § 54, nr. 9, registreringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmel-

delse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan

foretages af Rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, optagelse af beviser, som

ikke sker til brug for en verserende sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som

i medfør af lovgivningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 16.

Retten i Grønland behandler derudover de sager, som ved lov, landstingslov

eller landtingsforordning er henlagt denne domstol som 1. instans, jf. be-

stemmelsens stk. 2.

Den foreslåede ændring af

§ 57, stk. 1,

i retsplejelov for Grønland indebærer,

at Retten i Grønland fremadrettet vil være 1. instans i visse skiftesager.

”Visse skiftesager” omfatter i medfør af udkast til anordninger om ikraft-

træden for Grønland af hhv. arveloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og døds-

boskifteloven følgende sager:

- sager om deling af ægtefællers fællesbo, jf. § 1, nr. 1, i udkast til anord-

ning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægtefælleskifte m.v.,

- sager om opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, jf. §

1, nr. 2, i udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om

ægtefælleskifte m.v.,

- sager om opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i for-

bindelse med samlivets ophør, jf. § 1, nr. 3, i udkast til anordning om

ikrafttræden for Grønland af lov om ægtefælleskifte m.v.,

- sager om opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer eller

lignende, der ikke behandles efter konkursloven, jf. § 1, nr. 4, i udkast

til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægtefælleskifte

m.v.,

- sager om enkelttvister, der opstår under behandlingen af et bo efter § 1

eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere

særejeaktiver, herunder om opgørelsen og fordelingen af boets aktiver

og passiver, opgørelsen af bodelene og i givet fald af den del heraf, der

indgår i bodelingen, vederlagskrav, jf. § 23 i lov nr. 150 af 31. marts

1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirknin-

ger, afgrænsning af særejer og særejekompensationskrav, jf. § 2, nr. 1-

6, i udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægte-

fælleskifte m.v.,

- selvstændige sager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav, jf.

§ 67, og tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bode-

lingsaftaler, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-2, i udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov om ægtefælleskifte m.v.,

- sager om henvisning til bobehandler m.v., jf. bl.a. § 17, stk. 1, i udkast

til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægtefælleskifte

m.v.,

sager om behandling af omstødelse, jf. § 32 i udkast til anordning om

ikrafttræden for Grønland af arvelov,

afgørelser om arv, der tilfalder staten, jf. § 96 i udkast til anordning om

ikrafttræden for Grønland af arvelov

visse sager om skifte af dødsbo, hvor afdøde ikke havde hjemting i

Grønland, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-2, i udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov om skifte af dødsboer, og

visse retssager om krav, som rejses af et dødsbo, jf. § 106, stk. 1, i ud-

kast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om skifte af

dødsboer.

Derudover skal kredsretterne efter § 89 a i udkast til anordning om ikraft-

træden for Grønland af lov om skifte af dødsboer henvise et dødsbo til be-

handling ved Retten i Grønland, hvis

1) der skal udpeges en midlertidig bobestyrer, jf. § 12,

2) et bo under privat skifte skal overgå til behandling ved bobestyrer,

jf. § 30,

3) boet skal behandles ved bobestyrer, jf. § 36,

4) boet er insolvent, jf. § 69,

5) der fremsættes anmodning om, at et bo skal udleveres til uskiftet bo

efter reglerne i § 19, stk. 2, i udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af arveloven, eller

6) der fremsættes anmodning fra den længstlevende ægtefælle eller en

kreditor om, at et uskiftet bo skal tages under behandling ved bobe-

styrer, jf. § 25, stk. 2, udkast til anordning om ikrafttræden for Grøn-

land af arveloven.

Den foreslåede ændring er en følge af udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov nr. 515 af 6. juni 2007 (arveloven) med senere ændrin-

ger, udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov nr. 594 af 14.

juni 2011 (ægtefælleskifteloven) og udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov nr. 383 af 22. maj 1996 (dødsboskifteloven) med visse

senere ændringer, hvor der lægges op til at flytte en række af de skiftesager,

som i dag hører under kredsretterne i 1. instans, samt nye typer af skiftesager

til Retten i Grønland i 1. instans.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 128, stk. 1, i retsplejelov for Grønland, at når retten i medfør

af retsplejeloven har bestemt, at en part eller en rettergangsfuldmægtig skal

deltage i et retsmøde ved hjælp af fjernkommunikation, anses den pågæl-

dende som deltager i retsmødet på samme måde som ved personligt frem-

møde i retten.

Med den foreslåede ændring af

§ 128, stk. 1,

i retsplejelov for Grønland

udvides bestemmelsen til også at omfatte tilfælde, hvor retten i medfør af

anden lovgivning end retsplejeloven har truffet beslutning om deltagelse

ved hjælp af fjernkommunikation.

Det bemærkes, at det som hidtil vil være en betingelse, at der er udtrykkelig

lovhjemmel til en parts eller rettergangsfuldmægtigs deltagelse i det pågæl-

dende retsmøde ved anvendelse af telekommunikation.

Den foreslåede ændring er en følge af § 69 i udkast til anordning om ikraft-

træden for Grønland af lov om ægtefælleskifte m.v., hvorefter Retten i

Grønland kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i møder

i retten ved hjælp af fjernkommunikation.

Til nr. 4

Efter § 270, stk. 1, i retsplejelov for Grønland sker bevisførelse for skifte-

retten efter de regler, der gælder for behandling af civile sager. Efter be-

stemmelsens stk. 2 kan skifteretten pålægge en lodtager i et bo at møde op

og afgive forklaring om spørgsmål af betydning for bobehandlingen. Reg-

lerne om vidner finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at

§ 270

i retsplejelov for Grønland ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af § 2, stk. 4, § 72 og § 79 i udkast til

anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægtefælleskifte m.v.

samt § 92 og § 98 i udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov

om skifte af dødsboer, som viderefører hovedindholdet af § 270 i retspleje-

lov for Grønland.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov for Grønland om børns retsstilling kan et barn

ikke anmelde krav om fremtidige børnebidrag i sine forældres dødsbo, men

barnet tager arv efter forældrene. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder lovens

§ 22 (om barnets retsstilling ved en bidragspligtigs død) anvendelse i det

omfang barnets arveret bortfalder i medfør af § 36 i arvelov for Grønland.

Efter § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov for Grønland om børns retsstilling skal boet

efter en mand, der er bidragspligtig til et barn uden for ægteskab, udrede det

fornødne til dækning af fremtidige børnebidrag, så vidt boet er solvent. Til-

kommer der barnet arv efter den bidragspligtige, skal bidragskravet efter 1.

pkt. fradrages i barnets arv, jf. 2. pkt. Denne bestemmelse omfatter situatio-

ner, hvor den bidragspligtige har testeret til fordel for barnet. Det følger af

bestemmelsens 3. pkt., at hvis den afdøde bidragspligtige efterlader sig ar-

veberettiget enke eller afkom, må beløbet efter 1. pkt. ikke overstige, hvad

barnet ville have arvet, hvis den afdøde var anset som far til barnet. Efter

bestemmelsens 4. pkt. finder § 36 i arvelov for Grønland anvendelse på sa-

ger omfattet af § 22, stk. 1, 3. pkt.

En bidragspligtig mand, der er omfattet af § 22 i lov for Grønland om børns

retsstilling, er en mand, der ikke kunne anses som far til barnet, men som

efter lovens § 6, stk. 2, blev anset som bidragspligtig over for barnet. Dom

til bidragspligt medførte ikke arveret.

§ 6, stk. 2, i lov for Grønland om børns retsstilling blev ophævet ved lov nr.

483 af 21. maj 2014 om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling

og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for æg-

teskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retstilling m.v.).

Det foreslås, at

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

i lov for Grønland

om børns retsstilling ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af, at § 36 i arvelov for Grønland blev

ophævet ved lov nr. 483 af 21. maj 2014 om ændring af lov for Grønland

om børns retsstilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til

børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns

retstilling m.v.).

Til nr. 2

Det følger af § 21, stk. 2, i lov for Grønland om børns retsstilling, at vælger

en efterlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med førstafdødes barn, kan

det pålægges ægtefællen at betale bidrag til barnets underhold, dog kun for

så vidt og i det omfang det efter et skøn over ægtefællens økonomiske for-

hold findes passende.

Det foreslås, at betegnelsen »en efterlevende« ægtefælle ændres til beteg-

nelsen »den længstlevende« ægtefælle i

§ 21, stk. 2,

i lov for Grønland om

børns retsstilling.

Den foreslåede ændring er en følge af udkast til anordning om ikrafttræden

for Grønland af arveloven, hvor betegnelsen efterlevende ægtefælle er er-

stattet af betegnelsen længstlevende ægtefælle. Forslaget har til formål at

ensrette terminologien på tværs af regelsættene.

Til nr. 3

Efter § 22, stk. 3, i lov for Grønland om børns retsstilling skal skifteretten,

når det kommer til dens kundskab, at der påhviler afdøde bidragspligt over

for børn uden for ægteskab, drage omsorg for, at fordringen, dvs. barnets

krav på børnebidrag, gøres gældende.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i

§ 22, stk. 3

i lov for Grønland

om børns retsstilling anvendes betegnelsen »retten« i stedet for betegnelsen

»skifteretten«.

Den foreslåede ændring er en følge af udkast til anordninger om ikrafttræ-

den for Grønland af hhv. arveloven, ægtefælleskifteloven og dødsboskifte-

loven, hvor det foreslås at undlade at anvende betegnelsen »skifteretten«,

fordi skifteretten ikke er en selvstændig afdeling under Grønlands domstole.

Den foreslåede ændring har til formål at ensrette terminologien på tværs af

regelsættene.

Til nr. 4

Efter § 23 i lov for Grønland om børns retsstilling bortfalder barnets krav

efter lovens §§ 21 og 22, dvs. krav på børnebidrag mod dødsboet efter en

bidragspligtig, i det omfang §§ 37-39 i arvelov for Grønland finder anven-

delse. §§ 37-39 i arvelov for Grønland vedrører dødsboer af ganske ringe

værdi.

Det foreslås, at

§ 23

i lov for Grønland om børns retstilling ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af, at den gældende arvelov for Grønland

og således de gældende bestemmelser i lovens §§ 37-39 foreslås ophævet

som led i ikraftsættelsen for Grønland af arveloven og dødsboskifteloven.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 25, stk. 1, i lov nr. 150 af 31. marts 1991 om ægteskabets indgåelse

og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj

1993, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reg-

lerne om skifte i anledning af omstødelse af et ægteskab i § 54 i lov for

Grønland om ægteskabets retsvirkninger bragt i anvendelse.

Den foreslåede ændring af

§ 25, stk. 1,

i lov om ægteskabets indgåelse og

opløsning indebærer, at betegnelsen »efterlevende« ægtefælle ændres til be-

tegnelsen »længstlevende« ægtefælle.

Den foreslåede ændring er en følge af, at betegnelsen »efterlevende ægte-

fælle« med udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af arveloven

foreslås ændret til betegnelsen »længstlevende ægtefælle«. Formålet med

den foreslåede ændring er således at ensrette terminologien på tværs af re-

gelsættene.

Til nr. 2

Efter § 25, stk. 1, i lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, som sat i

kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993, kan den efterle-

vende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne om skifte i an-

ledning af omstødelse af et ægteskab i § 54 i lov for Grønland om ægteska-

bets retsvirkninger bragt i anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse

i anledning af omstødelse af ægteskabet.

Samme ret har efter § 25, stk. 2, den ægtefælle, der efter § 22 i lov om æg-

teskabets indgåelse og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved anordning

nr. 307 af 14. maj 1993, kan rejse sag om omstødelse af ægteskab, når den

anden ægtefælle dør, inden ægteskabet er blevet omstødt, og inden omstø-

delsesfristerne i bestemmelsens stk. 2, er udløbet. Hvis omstødelsessag er

anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne

i § 54 i lov for Grønland om ægteskabets retsvirkninger bragt til anvendelse.

Det følger af § 25, stk. 4, at dør den ene af parterne i et omstødeligt ægte-

skab, arver den anden part ikke, hvis reglen i stk. 1 eller 2 efter ægtefællens

begæring bringes til anvendelse, eller hvis sag til ægteskabets omstødelse

var anlagt af det offentlige eller skulle have været anlagt ifølge den lov, der

var gældende ved ægteskabets indgåelse.

Det foreslås at ophæve

§ 25, stk. 4,

i lov om lov om ægteskabets indgåelse

og opløsning som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj

1993.

Den foreslåede ændring er en følge af § 49, stk. 2, i udkast til anordning om

ikrafttræden for Grønand af arveloven, hvorved indholdet af § 25, stk. 4,

videreføres.

Til nr. 3

Det følger af § 26 i lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, som sat i

kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993, at hvis en ægte-

fælle, som har indgået ægteskab i strid med reglerne i § 8 om forbud mod

bigami, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til

erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder

en efterlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, med-

mindre andet fremgår af omstændighederne.

Den foreslåede ændring af

§ 26

indebærer, at betegnelsen »en efterlevende«

ægtefælle ændres til betegnelsen »den længstlevende« ægtefælle.

Den foreslåede ændring er en følge af, at betegnelsen »efterlevende ægte-

fælle« med udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af arveloven

foreslås ændret til betegnelsen »længstlevende ægtefælle«. Formålet med

den foreslåede ændring er således at ensrette terminologien på tværs af re-

gelsæt.

Til § 4

Til nr. 1

Lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om æg-

teskabets retsvirkninger, som ændret ved § 2 i lov nr. 103 af 3. februar 2016,

(herefter retsvirkningsloven for Grønland) indeholder bl.a. regler om deling

af ægtefællernes formue efter skilsmisse.

Det følger af § 23, stk. 1, i retsvirkningsloven for Grønland, at hvis en æg-

tefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rå-

dighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad

har formindsket den del af fællesboet, hvorover ægtefællen råder, kan den

anden ægtefælle eller dennes arvinger forlange vederlag herfor af det be-

holdne fællesbo eller i fornødent fald for halvdelen af det manglende beløb

af den førstnævnte ægtefælles særeje.

Efter bestemmelsens stk. 2 tilkommer ret til sådant vederlag ligeledes en

ægtefælle eller ægtefællens arvinger, hvis den anden ægtefælle har anvendt

midler af fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller af så-

danne rettigheder, som omfattet af lovens § 15, stk. 2.

Det følger af § 15, stk. 2, i retsvirkningsloven for Grønland, at rettigheder,

som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, som udgangspunkt ikke

indgår i ligedelingen af ægtefællernes formue efter skilsmisse.

Efter § 56 i retsvirkningsloven for Grønland kan en ægtefælle forlods udtage

vederlag af sin bodel, hvis ægtefællen har anvendt midler af sit særeje til

bedste for sin bodel.

Den foreslåede ændring indebærer, at § 23 i retsvirkningsloven for Grønland

nyaffattes.

Således følger det af den foreslåede bestemmelse i

§ 23, stk. 1,

at hvis en

ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin

rådighed over fælleseje eller på anden uforsvarlig måde i væsentlig grad har

formindsket den del af fællesboet, hvorover den pågældende råder, kan den

anden ægtefælle forlange vederlag herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis

dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte ægtefælles særeje for halvde-

len af det manglende beløb. Den anden ægtefælles arvinger har ret til sådant

vederlag af det beholdne fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af

den førstnævnte ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det mang-

lende beløb.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 23,

stk.

har en ægtefælle ligeledes

ret til sådant vederlag, såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af

fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller af sådanne ret-

tigheder som nævnt i lovens § 15, stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til

sådant vederlag, hvis den anden ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje

eller af sit skilsmissesæreje til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstæn-

dige særeje.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i

§ 23, stk. 3,

at hvis en

ægtefælle har anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, har ægte-

fællen ret til vederlag herfor af bodelen. En ægtefælles arvinger har ret til

sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige sær-

eje til forbedring af sin bodel eller af sit skilsmissesæreje.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 i retsvirkningsloven for Grønland svarer

til den tilsvarende danske bestemmelse, som den blev affattet i lov om æg-

teskabet retsvirkninger ved § 4 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 om ændring af

retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets rets-

virkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om

skifte af dødsboer).

Forslaget er en følge af udkastene til anordninger om ikraftsættelse for

Grønland af hhv. dødsboskifteloven og ægtefælleskifteloven. Disse to re-

gelsæt indeholder henvisninger til § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger,

som den blev affattet i det dagældende danske regelsæt ved § 4 i lov nr. 385

af 22. maj 1996. Ved ikraftsættelsen for Grønland af dødsboskifteloven og

ægtefælleskifteloven er det således nødvendigt at sikre, at bestemmelsen i §

23 i retsvirkningsloven for Grønland har samme indhold som den tilsva-

rende bestemmelse i det dagældende danske regelsæt.

Det foreslåede stk. 3 i § 23 svarer endvidere indholdsmæssigt til § 56 i rets-

virkningsloven for Grønland, der ved lovforslagets § 4, nr. 5, foreslås op-

hævet som led i den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 6.

Til nr. 2

Efter § 40, stk. 2, i retsvirkningsloven for Grønland, der er placeret i lovens

kapitel 5 om bosondring, kan rettens beslutning om bosondring indbringes

for landsretten.

Den foreslåede ændring af

§ 40, stk. 2,

i retsvirkningsloven for Grønland

indebærer, at afgørelser om bosondring truffet af retten kan kæres efter reg-

lerne om kære af civile sager i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.

Den foreslåede ændring indebærer således, at kære af afgørelser om boson-

dring vil følge de almindelige kæreregler i retsplejelov for Grønland.

Det bemærkes, at der med indførelsen af ægtefælleskifteloven i Danmark

blev foretaget en tilsvarende ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger.

Der henvises til § 83, nr. 1, i lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte.

Den foreslåede ændring skaber således ensartethed mellem de grønlandske

og danske regelsæt.

Til nr. 3

Det følger af § 41 i retsvirkningsloven for Grønland, at når begæring om

bosondring er taget til følge, deles fællesboet mellem ægtefællerne overens-

stemmende med reglerne i lovens kapitel 6.

Det foreslås, at

§ 41

i retsvirkningsloven for Grønland ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer, at ægtefællernes formue bliver delt efter

reglerne herom i udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af æg-

tefælleskifteloven, medmindre ægtefællerne indgår en aftale om delingen af

formuen.

Den foreslåede ændring er en følge af den ved lovforslagets § 4, nr. 5, fore-

slåede ophævelse af kapitel 6 i retsvirkningsloven for Grønland.

Det bemærkes, at der som følge af ægtefælleskifteloven for Danmark blev

foretaget en tilsvarende ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger. Der

henvises til § 83, nr. 2, i lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte.

Den foreslåede ændring skaber således ensartethed mellem de grønlandske

og danske regelsæt.

Til nr. 4

Det følger af § 42 i retsvirkningsloven for Grønland, at hvad der udlægges

til en ægtefælle på skifte, dvs. ved formuedeling efter separation og skils-

misse, eller tilfalder ægtefællen efter indgivelsen af bosondringsbegærin-

gen, bliver ægtefællens fuldstændige særeje.

Den foreslåede ændring af

§ 42

i retsvirkningsloven for Grønland indebæ-

rer, at der vil blive henvist til § 51 i ægtefællesskifteloven, jf. udkast til an-

ordning om ikraftsættelse for Grønland heraf, i forhold til at hvad der ud-

lægges en ægtefælle på skifte efter en bosondring eller tilfalder denne efter

formuefællesskabets ophør bliver dennes fuldstændige særeje.

Den foreslåede ændring er en følge af udkast til anordning om ikraftsættelse

for Grønland af ægtefælleskifteloven. Det bemærkes, at der som følge af

gennemførelsen af ægtefælleskifteloven for Danmark blev foretaget en til-

svarende ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger. Der henvises til §

83, nr. 3, i lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte. Den foreslåede

ændring skaber således ensartethed mellem de grønlandske og danske regel-

sæt.

Til nr. 5

Kapitel 6 (§§ 44-61) i retsvirkningsloven for Grønland indeholder regler om

behandlingen af sager om deling af ægtefællernes formue ved separation og

skilsmisse m.v.

Det foreslås, at

kapitel 6

ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af udkast til anordning om ikraftsættelse

for Grønland af ægtefælleskifteloven, da ægtefælleskifteloven indeholder

regler om behandlingen af sager om deling af ægtefællernes formue ved se-

paration og skilsmisse m.v.

Det bemærkes i forhold til ophævelse af § 56 i retsvirkningsloven for Grøn-

land om vederlagskrav ved anvendelse af særeje til forbedring af egen bodel,

at dette er en konsekvens af den ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslåede ny-

affattelse af § 23 i retsvirkningsloven for Grønland.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den [dato].

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

indebærer, at loven alene finder anven-

delse på sager, der tages under skiftebehandling af retten fra og med lovens

ikrafttræden. Det betyder, at sager, der er taget under behandling ved retten

inden lovens ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gældende

regler.