REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 263: Samlenotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler der forventes behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 263
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. maj 2022

Internationalt kontor

Sani Sogliano

2022-3051-0087

2457042

Samlenotat vedrørende de sager på Justitsministeriets område, der for-

ventes behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne – indre marked og

industri) den 9. juni 2022

Side:

2-29

Punkt 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om forbrugerkreditaftaler og ophæ-

velse af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

Generel indstilling

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 263: Samlenotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler der forventes behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om forbrugerkreditaftaler og ophævelse af direktiv 2008/48/EF af

23. april 2008

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv og en sort streg i mar-

genen.

KOM (2021) 347 endelig

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2021 et direktivforslag om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. Formålet med for-

slaget er at sikre bedre forbrugerbeskyttelse ved at tilpasse reglerne til den

øgede digitalisering samt sikre et mere velfungerende indre marked for for-

brugerkreditaftaler. Det franske formandskab fremlagde senest den 21.

april 2022 et kompromisforslag. Det foreslås bl.a., at direktivets anvendel-

sesområde udvides, at der ændres i reglerne om kreditværdighedsvurdering

og om oplysningskrav. Endvidere foreslås der indført standarder for råd-

givningstjenester, krav om at indføre foranstaltninger til begrænsning af

høje omkostninger ved kreditaftaler, forpligtelser med hensyn til god forret-

ningsskik og kompetencekrav for personale, der arbejder med kreditgivning,

tiltag til forebyggelse af stor gældsætning hos forbrugerne, krav om god-

kendelse og registrering af kreditgivere og kreditformidlere samt en bestem-

melse om håndhævelse af direktivet. Endvidere foreslås direktivets sank-

tionsbestemmelse ændret.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen på kredi-

taftaleområdet er effektiv og tidssvarende. Det seneste kompromisforslag

fra formandskabet imødekommer en række danske prioriteter, og regerin-

gen kan derfor støtte forslaget. Regeringen havde gerne set, at reglerne om

kreditværdighedsvurdering var ændret yderligere, men kan i lyset af for-

handlingssituationen acceptere forslaget.

Regeringen støtter overordnet forslaget om at forenkle og strømline direk-

tivets oplysningskrav, herunder artikel 8 om markedsføring af kreditaftaler.

Regeringen ser dog også gerne, at reglerne om markedsføring af kreditaf-

taler styrkes yderligere i direktivet i lyset af de nyere nationale regler på

området for at forhindre den massive markedsføring af dyre forbrugslån,

som primært foregår online, på TV og i det offentlige rum.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der skal

indføres en ordning med godkendelse af og tilsyn med kreditformidlere.

Forslaget forventes endvidere at medføre administrative byrder for kredit-

givere, da det bl.a. indeholder flere oplysnings- og dokumentationskrav end

den nuværende regulering. Endvidere vil forslaget medføre øgede omkost-

ninger for de erhvervsdrivende, der i dag tilbyder produkter, der ikke er

omfattet af det gældende direktivs anvendelsesområde, men som fremover

vil være underlagt direktivets krav.

2. Baggrund

Kommissionen gennemførte i 2018-2019 et ”fitness-check” (REFIT) af det

gældende forbrugerkreditdirektiv fra 2008. Formålet var at vurdere, om di-

rektivet har opfyldt dets målsætninger og virker efter hensigten. Evaluerin-

gen af direktivet blev offentliggjort den 20. november 2020.

Kommissionen konkluderede, at 2008-direktivets mål, nemlig at sikre høje

standarder for forbrugerbeskyttelse og fremme udviklingen af et indre mar-

ked for kredit, kun delvist er opfyldt og stadig er relevante. Årsagerne til, at

direktivet kun har været delvist effektivt er både direktivteksten, da nogle

bestemmelser er upræcist formuleret, men skyldes også forskelle i medlem-

sstaternes anvendelse og håndhævelse, hvilket har ført til en fragmenteret

regulering på området, som ikke garanterer et ensartet højt forbrugerbeskyt-

telsesniveau.

Herudover har digitaliseringen betydet, at forbrugerkreditområdet har æn-

dret sig, da mange forbrugere benytter onlineløsninger. Digitaliseringen har

medført nye måder at videregive oplysninger digitalt og nye måder at vur-

dere forbrugerens kreditværdighed på ved hjælp af automatiserede beslut-

ningssystemer.

Den 13. november 2020 præsenterede Kommissionen meddelelsen om ”En

ny forbrugerdagsorden - om styrkelse af forbrugernes stilling med henblik

på at opnå bæredygtig genopretning”. Med meddelelsen fastlagde Kommis-

sionen en samlet tilgang til EU’s politikområder, der har særlig relevans for

forbrugerne, og komplementerer således andre EU-initiativer.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse har Rådet i januar 2021

vedtaget rådskonklusioner. Af rådskonklusionerne fremgår, at Rådet støtter

Kommissionens planer om at revidere forbrugerkreditdirektivet, især med

henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre specifikke for-

anstaltninger, der forhindrer misinformation af forbrugerne, overdreven

gældsættelse og social udstødelse, f.eks. ved at præcisere kravene om kre-

ditværdighed. Rådet har endvidere opfordret Kommissionen til at under-

søge, hvordan man kan beskytte forbrugerne mod overgældsættelse, når de

indgår aftale om visse typer lån, og understreget behovet for, at forbrugerne

prækontraktuelt modtager klare, nødvendige og passende oplysninger for at

træffe informerede valg og samtidig undgå såkaldt information overload.

Direktivforslaget, som er en opfølgning på evalueringen, er oversendt til Rå-

det i dansk sprogversion den 7. juli 2021. Forslaget er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 114 og 169 om harmonisering af medlemsstaternes lovgiv-

ninger vedrørende det indre markeds funktion og målsætning og foranstalt-

ninger vedr. forbrugerbeskyttelse, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en kom-

promistekst, som formandskabet har fremlagt den 21. april 2022. Forslaget

forventes at blive behandlet på rådsmødet for konkurrenceevne den 9. juni

2022 med henblik på en generel indstilling. Den endelige kompromistekst

vil kunne indeholde visse ændringer i forhold til formandskabets udkast til

kompromistekst af 21. april 2022.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at styrke forbrugernes rettigheder som følge af en

øget digitalisering og de finansielle udfordringer, som mange forbrugere op-

lever som følge af COVID-19-krisen.

3.1. Anvendelsesområde og definitioner (artikel 2 og 3)

Det foreslås, at anvendelsesområdet for direktivet udvides til at omfatte

visse aftaler, der tidligere var undtaget, med det formål at sikre en bedre

forbrugerbeskyttelse. De aftaler, der efter forslaget nu også omfattes af di-

rektivets anvendelsesområde, er følgende:

Kreditaftaler med et samlet kreditbeløb på under 200 euro

Aftaler i form af kassekredit, ifølge hvilken kreditten skal betales

tilbage inden en måned

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostnin-

ger

Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden tre

måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger

Efter artikel 2, stk. 3, i direktiv 2008/48/EF er det kun visse af direktivets

bestemmelser, der finder anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit,

hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder. Med

forslaget tages denne bestemmelse ud, således at der ikke længere gælder

særlige regler for disse aftaler.

Kommissionens forslag lagde også op til, at udvide direktivets anvendelses-

område til at omfatte leje- og leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat en pligt

til at købe aftalegenstanden samt crowdfundingkredittjenester, der ikke le-

veres af en kreditgiver eller kreditformidler (dvs. den situation, hvor en for-

bruger via en crowdfundingkredittjeneste yder kredit til en anden forbruger,

hvilket også kaldes ”peer-to-peer-lending”). I kompromisteksten oprethol-

des den gældende undtagelse for leje- og leasingaftaler, hvor der ikke er

fastsat en pligt til at købe aftalegenstanden. Herudover er de nævnte crowd-

fundingkredittjenester ikke omfattet af anvendelsesområdet i formandska-

bets kompromisforslag på baggrund af et ønske fra mange medlemsstater.

Alle henvisninger til crowdfunding er ligeledes fjernet i kompromisteksten.

Endvidere foreslås det, at udskudt betaling af fakturaer og kort med udskudt

debitering fortsat skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Der foreslås endvidere indført et såkaldt proportionelt regime, hvorefter

medlemsstaterne kan vælge, at visse af direktivets bestemmelser ikke skal

gælde for ovennævnte kreditter, der nu omfattes af direktivet. Medlemssta-

terne kan selv vælge, hvilke af kreditterne det skal gælde for.

Der foreslås indført en række nye definitioner, herunder bl.a. på ”profile-

ring” og ”gældsrådgivning”, ligesom definitionen på en kreditformidler

indsnævres, så direkte eller indirekte præsentation af en forbruger for en

kreditgiver eller kreditformidler ikke udgør kreditformidling.

3.2. Ikke-forskelsbehandling (artikel 6)

Kommissionens forslag indeholdt en bestemmelse

om ikke-diskrimination,

hvorefter medlemsstaterne skulle sikre, at de betingelser, der skal opfyldes

for at få bevilget en kredit, ikke diskriminerer forbrugere, der har lovligt

ophold i Unionen på baggrund af deres nationalitet eller bopæl eller af

grunde som omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions Charter om

grundlæggende rettigheder, når disse forbrugere anmoder om, indgår eller

er i besiddelse af en kreditaftale eller crowdfundingkredittjeneste i Unionen.

Denne bestemmelse er taget ud i formandskabets forslag på baggrund af et

ønske fra størstedelen af medlemsstaterne. Det skyldes, at medlemsstaterne

var bekymrede for konsekvenserne af artiklen, herunder bl.a. om den ville

medføre en ret for forbrugeren til at opnå kredit.

3.3. Markedsføring og standardoplysninger (artikel 7 og 8)

Der foreslås i artikel 7 indført grundlæggende principper for markedsføring

af kreditaftaler. Efter bestemmelsen skal medlemsstaterne sikre, at reklame-

og markedsføringsmateriale vedrørende kreditaftaler er rimeligt, entydigt og

ikke vildledende. Det forbydes desuden at anvende en ordlyd, der kan skabe

forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller

omkostninger.

Derudover foreslås i artikel 8 særlige bestemmelser om reklame for kredi-

taftaler, navnlig for at sætte forbrugerne i stand til at sammenligne forskel-

lige tilbud. Det foreslås, at medlemsstaterne skal kræve, at reklamer vedrø-

rende kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørende

omkostningerne ved forbrugerkreditten, omfatter standardoplysninger i

overensstemmelse med artikel 8. Forpligtelsen gælder ikke, hvor den natio-

nale lovgivning kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved

reklame for kreditaftaler, når der ikke i reklamen angives en rentesats eller

nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne for forbrugeren i forbindelse

med kreditten.

Endvidere foreslås, at standardoplysningerne skal være let læselige eller let

hørbare, alt efter hvad der er relevant, og være tilpasset de tekniske begræns-

ninger ved det reklamemedium, der anvendes til reklame, for at tage hensyn

til visse mediers tekniske begrænsninger såsom mobiltelefonskærme. Stan-

dardoplysningerne skal desuden på en klar, kortfattet og fremtrædende måde

ved hjælp af et repræsentativt eksempel angive alle oplysningerne, der er

oplistet i artikel 8, stk. 2. Det er bl.a. oplysninger som debitorrente, årlige

omkostninger i procent, det samlede kreditbeløb m.fl.

I særlige og begrundede tilfælde, hvor det medium, der anvendes til at for-

midle standardoplysningerne, ikke gør det muligt at vise oplysningerne

visuelt, fx radioreklamer, foreslås det at reducere mængden af oplysninger.

Formålet er at undgå meget store informationsmængder og forbedre forbru-

gernes forståelse af oplysninger samt mindske unødvendige byrder.

Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse

med kreditaftalen er obligatorisk for at opnå kreditten eller opnå den på de

annoncerede vilkår og betingelser, og omkostningerne ved denne tjeneste

ikke kan fastsættes på forhånd, skal standardoplysningerne sammen med de

årlige omkostninger i procent, der er omhandlet i stk. 2, litra c, klart, koncist

og på en fremtrædende måde præcisere forpligtelsen til at indgå aftalen.

Disse bestemmelser supplerer forpligtelserne i direktiv 2002/65/EF om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og direktiv 2005/29/EF om virksom-

heders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked.

3.4. Oplysninger forud for aftaleindgåelse (artikel 9-13)

Der foreslås indført en bestemmelse om, at kreditgivere, eller hvor det er

relevant, kreditformidlere, til enhver tid skal stille klare og forståelige gene-

relle oplysninger om kreditaftaler til rådighed for forbrugeren på varigt me-

dium

eller i elektronisk form.

Oplysningerne skal mindst omfatte de infor-

mationer, der oplistes i artikel 9, stk. 2.

I forhold til oplysningspligten forud for indgåelsen af en konkret aftale, fo-

reslås det, at kreditgiveren, og hvor det er relevant, kreditformidleren, for-

pligtes til at give de nødvendige oplysninger mindst én dag før forbrugeren

bindes af kreditaftalen. Oplysningerne skal gives i formularen ”Standardi-

serede europæiske forbrugerkreditoplysning” (bilag I).

Kommissionens for-

slag indeholdt endnu et bilag, kaldet standardiseret europæisk oversigt over

forbrugerkreditter (bilag II), som skulle udleveres samtidig med bilag I. Bi-

lag II havde til formål på én side at beskrive de vigtigste elementer i den

pågældende kredit. Formålet med bilag II var at gøre det nemt for forbru-

geren hurtigt at danne sig et overblik over de vigtigste oplysninger og der-

ved gøre det lettere for forbrugeren at sammenligne tilbud.

Bilag I og II er blevet lagt sammen i formandskabets forslag, således at bi-

lag II, som er den korte oversigt, skal udgøre den første side i det samlede

bilag. Det skyldes en bekymring blandt medlemsstaterne for, at det ville

være for meget for forbrugeren at modtage flere forskellige dokumenter, og

at det kunne føre til informationsoverload (dvs. at forbrugeren præsenteres

for mere information, end vedkommende er i stand til at overskue).

Hvis oplysningerne gives mindre end én dag før aftaleindgåelsen, skal kre-

ditgiveren

give informationen inden forbrugeren bindes af aftalen og sende

en påmindelse om fortrydelsesretten. Påmindelsen skal gives senest syv

dage efter aftaleindgåelsen. Dette adskiller sig fra Kommissionens forslag,

hvorefter påmindelsen skal gives én dag efter aftaleindgåelsen.

I forhold til oplysningspligten forud for indgåelsen af andre kreditaftaler (af-

taler som nævnt i artikel 2, stk. 5 (kreditter udbudt af visse organisationer)

og 6 (henstandskreditter)), skal oplysningerne gives ved hjælp af formularen

”Europæiske forbrugerkreditoplysninger” (bilag III).

For disse kreditaftaler

gælder det ligeledes, at bilag II skal udgøre den første side i bilag III.

Plig-

ten til at give de pågældende oplysninger mindst én dag før aftaleindgåelse,

som nævnt ovenfor, gælder ligeledes for disse aftaler.

Det foreslås desuden, at aftaler om kassekredit, hvor kreditten skal betales

tilbage på anfordring eller inden 3 måneder, ikke længere skal være under-

givet lempeligere krav til, hvilke oplysninger der skal gives inden aftaleind-

gåelsen.

Udover ovenstående vedrørende oplysningspligten forud for indgåelsen af

en konkret aftale, foreslås der indført en generel bestemmelse om, at kredit-

givere, og, hvor det er relevant, kreditformidlere, på passende vis skal for-

klare forbrugerne de foreslåede kreditaftaler og accessoriske tjenester, så det

bliver muligt for forbrugeren at vurdere, om det foreslåede produkt er til-

passet til vedkommendes behov og finansielle situation.

Endelig foreslås det, at medlemsstaterne skal sikre, at kreditgivere og kre-

ditformidlere skal informere forbrugeren, når de modtager et personaliseret

tilbud, der er baseret på profilering eller andre former for automatisk be-

handling af personoplysninger.

3.5. Kombinations- og pakkesalg (artikel 14)

Det foreslås, at kombinationssalg forbydes, mens medlemsstaterne

skal

til-

lade pakkesalg.

I Kommissionens forslag var det valgfrit for medlemssta-

terne, om de ville tillade pakkesalg.

Kombinationssalg er et tilbud om eller salg af en kreditaftale i en pakke med

andre særskilte finansielle produkter eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen

ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren. Ved et pakkesalg stilles

kreditaftalen individuelt til rådighed for forbrugeren og kan derfor erhverves

særskilt.

3.6. Standarder for rådgivningstjenester (artikel 16)

Der foreslås indført en bestemmelse, der opstiller standarder for rådgivning-

stjenester for at sikre, at forbrugerne, når kreditgiveren eller kreditformidle-

ren yder rådgivning, gøres opmærksom herpå. Der indføres krav til, hvilke

oplysninger forbrugeren skal gives inden rådgivningen samt hvilke krav, der

skal iagttages i forbindelse med rådgivning. Bl.a. skal der tages hensyn til

et tilstrækkeligt antal kreditaftaler på markedet, og rådgivningen skal være

i overensstemmelse med låntagerens profil.

3.7. Kreditværdighedsvurdering (artikel 18)

Det foreslås præciseret, at vurderingen af kreditværdigheden foretages un-

der hensyntagen til forbrugerens interesse og på grundlag af nødvendige og

forholdsmæssige oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og andre

finansielle og økonomiske omstændigheder.

Det er tilføjet i formandskabets

kompromistekst, at oplysningerne skal være nødvendige og forholdsmæs-

sige i forhold til kredittens karakter og risici for forbrugeren.

Der må kun blive stillet kredit til rådighed for forbrugeren, hvis

resultatet af

kreditværdighedsvurderingen viser, at de forpligtelser, der følger af kredi-

taftalen, sandsynligvis vil blive opfyldt på den måde, der kræves i henhold

til den pågældende aftale.

Kommissionens forslag om, at der undtagelsesvist

kan tildeles kredit på trods af en negativ kreditværdighedsvurdering, hvis

der foreligger særlige omstændigheder, er udgået i formandskabets tekst ud

fra betragtninger fra en række medlemsstater om, at det ikke bør være mu-

ligt at opnå kredit i tilfælde af en negativ kreditværdighedsvurdering.

Når kreditværdighedsvurderingen er baseret på automatiseret behandling af

personoplysninger, herunder profilering, har forbrugeren desuden ret til at

anmode om og få menneskelig indgriben fra kreditgiverens side, en me-

ningsfuld forklaring på kreditværdighedsvurderingen og til at give udtryk

for sine synspunkter og til at anfægte vurderingen.

Kreditgivere skal fastlægge procedurer for kreditværdighedsvurderingen,

og skal dokumentere og vedligeholde sådanne procedurer. Endvidere skal

kreditgiveren dokumentere og opbevare de oplysninger, der bruges til at fo-

retage kreditværdighedsvurderingen.

Herudover foreslås det, at en kreditgiver ikke efter aftaleindgåelsen må an-

nullere eller ændre kreditaftalen til skade for forbrugeren med den begrun-

delse, at vurderingen af kreditværdigheden var ukorrekt. Det gælder dog

ikke, hvis det påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket

de oplysninger, der er givet til kreditgiveren til brug for vurderingen.

3.8. Oplysninger ved ændring af aftalen (artikel 22)

Det foreslås, at kreditgiveren forud for ændring af vilkårene og betingel-

serne i kreditaftalen meddeler forbrugeren en række oplysninger. Der skal

bl.a. gives en klar beskrivelse af de foreslåede ændringer, en tidsplan for

gennemførelsen af ændringerne og oplysning om forbrugerens klagemulig-

heder vedrørende ændringerne, herunder tidsfristen for indgivelse af klage.

3.9. Førtidig indfrielse (artikel 29)

Det fremgår af artikel 29, stk. 1, at forbrugeren til enhver tid har ret til før-

tidig indfrielse. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en nedsættelse af

de samlede kreditomkostninger i den resterende del af aftalens løbetid. Som

noget nyt tilføjes det, at der ved beregningen af denne nedsættelse skal tages

hensyn til alle de omkostninger, som kreditgiveren har pålagt forbrugeren.

Formandskabets kompromisforslag fastholder i det væsentligste Kommis-

sionens forslag.

3.10. Loft over omkostninger (artikel 31)

Det foreslås

i Kommissionens forslag,

at medlemsstaterne skal indføre loft

for enten rentesatsen for forbrugerkreditaftaler, de årlige omkostninger i

procent (ÅOP) eller de samlede omkostninger ved kreditten. Medlemssta-

terne kan beslutte at fastsætte et specifikt loft for en revolverende kreditfa-

cilitet (kreditaftale, hvor forbrugeren har en gentagen trækningsret).

Formandskabets kompromisforslag er mindre konkret, og foreslår, at med-

lemsstaterne skal indføre foranstaltninger til at sikre, at kreditgivere ikke

tager for høje rentesatser, årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller for

høje samlede omkostninger.

3.11. Forpligtelser og krav til personalet med hensyn til god forretnings-

skik (artikel 32 og 33)

Der foreslås indført bestemmelser om forpligtelser til at udvise god forret-

ningsskik ved ydelse af kredit til forbrugere samt om krav til personalets

viden og kompetencer med det formål at sikre en høj grad af professiona-

lisme i forbindelse med ydelse af forbrugerkredit. Der indføres således bl.a.

krav til aflønningspolitikker, idet aflønning af personale, der foretager kre-

ditvurderinger, f.eks. ikke må være betinget af antallet eller andelen af imø-

dekomne ansøgninger. Aflønningsstrukturen for personale, der arbejder

med ydelse af rådgivning, må endvidere ikke påvirke personalets evne til at

handle i forbrugerens bedste interesse og må ikke være betinget af salgsmål.

For at nå dette mål kan medlemsstaterne også forbyde kreditgivere at betale

provision til kreditformidlere.

Herudover foreslås det, at kreditgivere og kreditformidlere kræver, at deres

personale besidder og ajourfører et passende videns- og kompetenceniveau

i forbindelse med fremstilling, udbud og tildeling af kreditaftaler, udøvelse

af kreditformidlingsaktiviteter og levering af rådgivningstjenester. Medlem-

sstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn hermed og har

beføjelse til at kræve den nødvendige dokumentation, der muliggør dette

tilsyn.

Medlemsstaterne skal endvidere fastsætte minimumskrav til viden og

kompetencer for ansatte hos kreditgivere og kreditformidlere.

3.12. Tiltag til forebyggelse af overdreven gældsætning hos forbrugeren

(artikel 34-36)

Det foreslås, at medlemsstaterne fremmer foranstaltninger til formidling af

finansiel viden, navnlig i forbindelse med forbrugerkreditaftaler, for at for-

bedre forbrugernes finansielle forståelse, herunder om produkter, der sælges

digitalt. Herudover foreslås det, at medlemsstaterne skal kræve, at kreditorer

har passende politikker og procedurer, således at de i givet fald gør en ind-

sats for at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en tvangs-

fuldbyrdelsesprocedure. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at der stilles

gældsrådgivning til rådighed for forbrugerne.

Formandskabets kompromisforslag fastholder med få præciseringer Kom-

missionens forslag.

3.13. Godkendelse og registrering samt tilsyn med ikke-kreditinstitut-

ter (artikel 37)

Det foreslås, at kreditgivere og kreditformidlere, der ikke er kreditinstitutter,

som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013,

og som ikke er betalingsinsti-

tutter som defineret i artikel 4, pkt. 4 i direktiv (EU) nr. 2015/2366,

er un-

derlagt en passende godkendelsesprocedure og registrerings- og tilsynsord-

ninger, der er etableret af en uafhængig kompetent myndighed. Forordning

(EU) 575/2013 indeholder tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber,

mens direktiv (EU) nr. 2015/2366 indeholder tilsynsmæs-

sige krav udbydere af betalingstjenester. Det foreslås i artikel 37, stk. 2, at

medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende direktivets krav om godken-

delse, registrering og tilsyn på udbydere af varer og tjenesteydelser, der

yder accessorisk kreditformidling.

3.14. Håndhævelse og sanktioner (artikel 41 og 44)

Med det formål at sikre bedre betingelser for håndhævelsen af direktivet,

indføres der krav om, at medlemsstaterne skal udpege de nationale myndig-

heder, der har beføjelse til at sikre anvendelsen og håndhævelsen af direkti-

vet.

Der skal være tale om en myndighed, der enten er kompetent myndighed i

henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk

tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (i Danmark er

det Finanstilsynet) eller en anden myndighed, forudsat at den nationale lov-

givning kræver, at denne anden myndighed samarbejder med den kompe-

tente myndighed under Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Kommissionens forslag indeholdt en bestemmelse om,

at medlemsstaterne

skal sikre, at sanktioner, der skal pålægges i overensstemmelse med artikel

21 i forordning (EU) 2017/2394

, omfatter mulighed for enten at pålægge

bøder gennem administrative procedurer eller at indlede retsforfølgning

med henblik på pålæggelse af bøder eller begge dele. Den maksimale stør-

relse af bøden skal være mindst 4 pct. af kreditgiverens, kreditformidlerens

eller crowdfundingudbyderens årlige omsætninger i alle medlemsstater be-

rørt af den koordinerede håndhævelsesforanstaltning.

Denne bestemmelse

er taget ud i formandskabets kompromistekst på baggrund af et ønske fra et

flertal af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal sørge for, at de kompetente myndigheder kan offent-

liggøre alle administrative sanktioner idømt for overtrædelse af foranstalt-

ninger truffet i henhold til direktivet, medmindre sådan en offentliggørelse

vil udgøre en trussel mod det finansielle marked eller påføre de involverede

parter uforholdsmæssig stor skade.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Kateřina Konečná

(CZ) fra GUE/NGL-grup-

pen er udpeget som ordfører for forslaget.

Udvalget har den 31. januar 2022 afgivet et udkast til betænkning om for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit (COM

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om

samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004.

(2021)0347 – C9-0244/2021 – 2021/0171(COD)). Det fremgår heraf, at Eu-

ropa-Parlamentet overordnet er positiv overfor Kommissionens forslag.

Parlamentet bemærker i den forbindelse, at den digitale omstilling har ført

til et større udbud af kreditprodukter, og Parlamentet er derfor positivt

overfor den udvidelse af anvendelsesområdet, som Kommissionen foreslår.

Parlamentet finder, at leje- og leasingaftaler med og uden forkøbsret bør

omfattes af direktivet, hvilket foreslås præciseret. Parlamentet finder endvi-

dere, at såkaldt peer-to-peer-lending ikke bør være omfattet af direktivets

anvendelsesområde, og bemærker i den forbindelse, at en eventuel fremtidig

regulering heraf skal tage højde for beskyttelse af forbrugere i låntagers

rolle, men også for beskyttelse af forbrugere i kreditgivers rolle.

Parlamentet foreslår i relation til markedsføring, at der indføres et forbud

mod personaliseret markedsføring og en forpligtelse til kun at vise standar-

diserede tilbud. Endvidere foreslås det, at kravene til reklamer udvides til

at omfatte oplysninger om konsekvenserne eller omkostningerne ved mang-

lende betaling.

For så vidt angår informationskrav, påpeger Parlamentet, at det er vigtigt

ikke at overvælde forbrugeren. Derfor foreslås det, at der ikke indføres

endnu en formular, men at formularen Standardiserede europæiske forbru-

gerkreditoplysninger anvendes med tilføjelse af oplysninger om manglende

betaling og fortrydelsesret.

I relation til kreditværdighedsvurdering foreslår Parlamentet en liste med

objektive økonomioplysninger, der skal anvendes til at vurdere forbruge-

rens kreditværdighed. Parlamentet foreslår endvidere at der sikres lige ad-

gang til kredit for personer, der er helbredt for bestemte lidelser, herunder

kræft.

Parlamentet er positivt overfor bestemmelsen om lofter, og påpeger i den

forbindelse, at det er vigtigt med stor fleksibilitet for medlemsstaterne i for-

hold til beløbet og procentsatsen for det loft, de vælger. Herudover er det

vigtigt, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere lofter, f.eks. for maksi-

mumbeløbet for gebyrer.

For at fremme den grønne udvikling, mener Parlamentet, at Den Europæi-

ske Banktilsynsmyndighed (EBA) sammen med interessenter skal udvikle et

udbud af standardiserede, miljøbæredygtige forbrugerkreditprodukter.

Parlamentet foreslår endelig en ny artikel om inkasso, der fastlægger regler

for inkassoprocessen. Medlemsstaterne skal i den forbindelse forbyde et an-

tal praksisformer med henblik på at undgå situationer med chikane af for-

brugere.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålene

med direktivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da

det indre marked for forbrugerkredit stadig er begrænset på grund af flere

hindringer, som begrænser udbuddet og efterspørgslen på tværs af græn-

serne og begrænser konkurrencen og dermed forbrugernes valgmuligheder.

Endvidere forventes digitaliseringen og nye digitale aktørers potentielle ind-

træden på kreditmarkedet at medføre en stigning i det grænseoverskridende

kreditudbud.

Derfor er det nødvendigt med en indsats på EU-plan for at sikre et konse-

kvent højt niveau af forbrugerbeskyttelse og en klarere og mere harmonise-

ret retlig ramme, som er tilpasset den digitale tidsalder.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at

modernisere og erstatte det eksisterende totalharmoniseringsdirektiv om

forbrugerkredit, regeringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Kreditaftaleloven

Det nuværende forbrugerkreditdirektiv er hovedsageligt implementeret i

kreditaftaleloven. Kreditaftaleloven finder anvendelse på aftaler, hvor en

kreditgiver yder, eller giver tilsagn om at yde, kredit til en forbruger. En

kreditgiver defineres i loven som en fysisk eller juridisk person, der yder,

eller giver tilsagn om at yde, kredit som led i udøvelsen af erhvervsmæssig

virksomhed. Loven finder endvidere anvendelse på kreditaftaler, hvor kre-

ditten ydes af en ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formid-

let for kreditgiveren af en erhvervsdrivende.

Aftaler undtaget fra lovens anvendelsesområde

I kreditaftalelovens § 3, stk. 1, oplistes, hvilke aftaler der er undtaget fra

lovens anvendelsesområde. Det er bl.a. kreditaftaler, hvor kreditten ydes

rentefrit og uden andre omkostninger, kreditaftaler ifølge hvilke kreditten

skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubety-

delige omkostninger samt leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat

pligt til at købe aftalegenstanden.

Det følger af § 3, stk. 2, at visse af lovens bestemmelser ikke finder anven-

delse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales til-

bage på anfordring eller inden 3 måneder. Her er det således alene et udsnit

af reglerne, der finder anvendelse.

Oplysninger inden aftaleindgåelse

Oplysningspligten forud for aftaleindgåelse er reguleret i henholdsvis §§ 7

a og 7 b i kreditaftaleloven. § 7 b finder kun anvendelse på aftaler omfattet

af § 3, stk. 1, nr. 7, som omhandler kreditter, hvor der aftales henstand, samt

aftaler om kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller

inden 3 måneder, jf. § 3, stk. 2. Kravene til, hvilke oplysninger der skal gives

inden aftaleindgåelsen, er lempeligere for aftaler omfattet af § 7 b, og der er

således en række af de krav, der gælder efter § 7 a, som ikke gælder for disse

aftaler. Særligt for kassekreditter omfattet af § 3, stk. 2, gælder der færre

oplysningskrav. For sådanne aftaler er kreditgiveren således hverken for-

pligtet til at oplyse størrelse, antal og hyppigheden af de betalinger, der skal

foretages af forbrugeren, ligesom kreditgiver heller ikke skal oplyse om ret-

ten til førtidig betaling eller, hvor det er relevant, kreditgiverens ret til kom-

pensation og om, hvordan denne kompensation fastsættes.

For både §§ 7 a og 7 b gælder det, at oplysningerne skal gives før forbruge-

ren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud. Det er ikke specificeret,

hvornår oplysningerne skal gives, men det fremgår af forarbejderne til be-

stemmelserne, at det forudsættes, at forbrugeren får tilstrækkelig tid til at

sætte sig ind i de udleverede oplysninger, inden der indgås en bindende af-

tale. Det tidsrum, som skal forløbe mellem udlevering af oplysningerne efter

§ 7 a og indgåelse af en kreditaftale, vil således afhænge af en konkret vur-

dering.

Oplysninger efter § 7 a skal gives på papir eller andet varigt medium ved

hjælp af formularen ”Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysnin-

ger”. For aftaler omfattet af § 7 b skal oplysningerne ligeledes gives på papir

eller andet varigt medium. Oplysningerne kan i den forbindelse gives ved

hjælp af formularen ”Europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik

på kassekredit og gældsomlægning”.

Efter § 7 a, stk. 9, er kreditgiver og en eventuel kreditformidler forpligtet til

at give forbrugeren fyldestgørende forklaringer, således at forbrugeren er i

stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes

behov og finansielle situation. Hvor det er relevant, er kreditgiver eller kre-

ditformidleren forpligtet til at forklare de oplysninger, der skal gives inden

aftaleindgåelse, de foreslåede produkters vigtigste karakteristika og de spe-

cifikke konsekvenser, disse produkter kan få for forbrugeren, herunder kon-

sekvenser af forbrugerens betalingsmisligholdelse. En tilsvarende forplig-

telse gælder ikke for aftaler omfattet af § 7 b.

Vurdering af forbrugerens kreditværdighed

Kreditværdighedsvurderingen er reguleret i kreditaftalelovens § 7 c. Det

fremgår heraf, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere

forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger,

der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødven-

digt, ved søgning i relevante databaser. Det fremgår af bestemmelsens for-

arbejder, at kreditværdighedsvurderingen skal ske med henblik på at vur-

dere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved

hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver

vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet og ikke

med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko.

Strafbestemmelse

Det følger af kreditaftalelovens § 56, stk. 1, at den, der overtræder § 31 om

brugen af negotiable dokumenter, straffes med bøde. Med bøde straffes end-

videre den, der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af

§§ 7 a, 7 b, 8-10 eller 17, jf. stk. 2, om bl.a. pligten til at give prækontraktu-

elle informationer. Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

Straffelovens almindelige bestemmelser om bøder findes i straffelovens §§

50-55. Efter § 50, stk. 3, er der mulighed for, når bøden udmåles som en

sumbøde, at tage hensyn til ”den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller

besparelse”. Der findes således ikke regler om maksimering af bøder til en

vis procentdel af gerningsmandens årlige omsætning.

Offentliggørelse af afgørelser

Det følger af § 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal

orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-

klagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af

betydning for forståelsen af §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør

heraf. Dette omfatter også sager vedrørende kreditaftaleloven.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens

virksomhed, at Forbrugerombudsmanden skal orientere offentligheden om

sager, som er behandlet af Forbrugerombudsmanden, anklagemyndigheden

eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forstå-

elsen af bestemmelserne i den lovgivning, som Forbrugerombudsmanden

fører tilsyn med, hvilket bl.a. er kreditaftaleloven. Forbrugerombudsmanden

orienterer forinden den berørte erhvervsdrivende om offentliggørelsen,

medmindre der foreligger særligt hastende tilfælde.

6.2. Lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 3, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder indeholder et krav om, at

virksomheder, der udbyder kredit til forbrugere skal have en tilladelse som

forbrugslånsvirksomhed. Tilladelsen gives af Finanstilsynet. Dette gælder

dog ikke visse finansielle virksomheder og ejendomskreditselskaber, jf. § 1,

stk. 2. Hvis en virksomhed udbyder kreditaftaler til køb af varer og tjenester

i virksomheden, skal virksomheden kun have en tilladelse, jf. § 1, stk. 1, nr.

3, hvis ydelsen af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde.

Loven indeholder endvidere en række udtagelser, herunder for kreditaftaler,

der ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Lov om forbrugslånsvirksomheder indeholder endvidere i § 11 a et forbud

mod at indgå kreditaftaler, hvis de årlige omkostninger i procent overstiger

35 pct. Der gælder endvidere, jf. § 11 b et forbud mod at opkræve omkost-

ninger, der samlet udgør mere end 100 pct. af det samlede kreditbeløb.

Der gælder ikke krav om tilladelse til kreditformidlere.

Finanstilsynet fører tilsyn med efterlevelsen af lov om forbrugslånsvirksom-

heder.

6.3. Markedsføringsloven

Markedsføring af kreditaftaler

Markedsføringslovens § 18 indeholder krav til markedsføring af kreditafta-

ler, som ikke er boligkreditaftaler. I bestemmelsen oplistes, hvilke oplysnin-

ger der skal gives til forbrugerne, når der oplyses en rentesats eller talstør-

relse vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit. Oplys-

ningerne omfatter bl.a. debitorrenten, det samlede kreditbeløb, de årlige om-

kostninger i procent og det samlede beløb, der skal betales tilbage af forbru-

geren. Oplysningerne skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde

ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksom-

heder

Markedsføringsloven indeholder to forbud mod markedsføring af visse kre-

ditaftaler og forbrugslånsvirksomheder i hhv. §§ 11a og 11b. Efter bestem-

melserne må en forbrugslånsvirksomhed, som udbyder en enkelt kreditaf-

tale til forbrugere med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, med

visse undtagelser, ikke markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler

uanset deres årlige omkostninger i procent. Endvidere er enhver markedsfø-

ring af forbrugerkreditaftaler og af forbrugslånsvirksomheder i forbindelse

med markedsføring af spil eller spiludbydere forbudt. Der gælder visse und-

tagelser til forbuddet, bl.a. i forbindelse med sponsorering af idræt mv.

Forbrugerombudsmanden fører med hjemmel i markedsføringslovens § 3,

stk. 1, tilsyn med overholdelsen af alle forbrugerbeskyttende regler, med-

mindre andet fremgår eksplicit af den konkrete lov, som overtrædes.

6.4 Bekendtgørelse nr. 147 af 25. februar 2020 om information til for-

brugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelsen indeholder i § 7 krav om, hvilke oplysninger der skal gives

i markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, der oplyser en rentesats

eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbruger-

kredit.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil, såfremt det vedtages i sin foreliggende form, medføre

behov for ændringer i kreditaftaleloven. Der vil bl.a. være behov for at ud-

vide lovens anvendelsesområde, tilføje nye definitioner og ændre i visse af

de eksisterende definitioner samt ændre i bestemmelserne vedrørende infor-

mation inden aftaleindgåelse og kreditværdighedsvurderingen. Herudover

vil der være behov for at tilføje en række nye bestemmelser, bl.a. om gene-

relle oplysninger, der skal stilles til rådighed for forbrugeren.

Det vil endvidere være nødvendigt at sikre, at den kompetente myndighed

kan offentliggøre eventuelle administrative sanktioner.

Forslaget vil herudover medføre, at der i dansk ret skal indføres regler, der

sikrer overholdelsen af direktivets artikel om forpligtelser med hensyn til

god forretningsskik ved ydelse af forbrugerkredit, herunder kravene til af-

lønningspolitikker for personale, der varetager kreditværdighedsvurderin-

gen. Endvidere skal der indføres regler om minimumskrav til viden og kom-

petencer for ansatte hos kreditgivere og kreditformidlere. Der vil endvidere

skulle udpeges en eller flere nationale myndigheder, der har beføjelse til at

sikre anvendelsen og håndhævelsen af direktivet.

Der skal indføres regler om tilladelser for og tilsyn med kreditformidlere,

ligesom anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder må for-

ventes at skulle ændres.

Forslaget forventes endvidere, såfremt det vedtages i sin nuværende form,

at medføre ændringer i markedsføringslovens § 18 om markedsføring af kre-

ditaftaler.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget

vil

medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der skal indføres en

ordning med tilladelser til og tilsyn med kreditgivere og kreditformidlere,

der ikke er kreditinstitutter eller betalingsinstitutter.

På nuværende tidspunkt

forventes de statsfinansielle udgifter at udgøre i omegnen af 4,9 mio. kr.

årligt til 12,9 mio. kr. årligt. Det konkrete omfang afhænger af, hvorvidt

undtagelsen i artikel 37 udnyttes.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Administrative konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative byrder for kreditgi-

vere, og i visse tilfælde kreditformidlere.

Omfanget heraf kan ikke fastlæg-

ges på nuværende tidspunkt, bl.a. på grund af manglende viden om, hvor

mange udbydere forslaget vil påvirke samt manglende kendskab til omkost-

ningerne ved efterlevelse af forslagets artikler. De administrative byrder vil

for det første komme til udtryk ved, at

forslaget vil medføre øgede omkost-

ninger for kreditudbydere, der i øjeblikket tilbyder produkter, som ikke er

omfattet af direktivet, men som fremover vil være det.

Det vides ikke, hvor

mange udbydere dette drejer sig om, da direktivets anvendelsesområde ud-

vides betragteligt til bl.a. at omfatte rente- og omkostningsfri kreditter. Der-

udover fastsætter forslaget yderligere dokumentations- og oplysningskrav,

bl.a.

i forhold til proceduren for kreditværdighedsvurderingen og uddannel-

seskrav

samt krav til, at kreditgivere skal udarbejde aflønningspolitikker for

personale, der udfører kreditværdighedsvurderinger.

Det må forventes, at

omkostningerne vil blive overvæltet på forbrugerne.

Omvendt vil forslaget

reducere reklameomkostningerne for kreditudbydere/formidlere på visse

medier såsom radio, da kravene til indholdet af oplysninger i reklamer re-

duceres i disse særlige tilfælde.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Direktivforslaget indebærer, at kreditgivere og kreditformidlere skal kræve,

at deres personale besidder og ajourfører et passende videns- og kompeten-

ceniveau, hvilket forventes at medføre øgede omkostninger for de pågæl-

dende.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af forbrugerne,

bl.a. fordi flere produkter, der kan være risikoskabende for forbrugerens

økonomi og overblik over dennes økonomiske formåen, fremover vil om-

fattes af direktivets anvendelsesområde, og fordi oplysningskravene styrkes.

Samtidig indeholder direktivet foranstaltninger, der har til formål at fore-

bygge og imødegå overdreven gældsætning hos forbrugerne, som f.eks.

styrkelse af kreditværdighedsvurderingen og adgang til gældsrådgivning.

Herudover forventes forslaget at styrke de lige konkurrencevilkår i og på

tværs af medlemsstaterne ved at mindske fragmenteringen af de nuværende

retlige rammer.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde, for konkurrence, vækst og forbrugerspørgs-

mål samt for den finansielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark og Finans & Leasing.

Anvendelsesområdet

Dansk Erhverv anfører, at der ikke er grund til at udvide direktivets anven-

delsesområde, da forbrugerne allerede er tilstrækkeligt beskyttet, da kredi-

taftaler, der ikke er omfattet af kreditaftalelovens § 7 c, om vurdering af

forbrugerens kreditværdighed, bliver omfattet af forbrugslånslovens § 9,

hvorefter der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren

forud for långivningen. Dansk Erhverv mener endvidere ikke, at udvidelsen

af anvendelsesområdet bør medføre, at fakturaer, der skal betales inden for

en kortere periode, skal betragtes som en forbrugerkredit.

Finans & Leasing anfører bl.a., at forslaget giver anledning til tvivl om,

hvorvidt leasingaftaler er omfattet, da der er modstridende elementer i for-

slaget. Det anføres, at der er flere af direktivets artikler, der ikke giver me-

ning i forhold til visse leasingaftaler, og at regulering heraf derfor bør ske i

et selvstændigt direktiv, hvor der på et fyldestgørende grundlag kan tages

højde for dette særlige produkt. Ligeledes anføres det, at der er afgræns-

ningsproblemer i forhold til produkter som f.eks. biludlejning og abonne-

mentsordninger.

Dansk Industri anfører, at det bør vurderes, om et udvidet anvendelsesom-

råde er nødvendigt for at sikre fair konkurrence i EU.

Ikke-forskelsbehandling

Finans Danmark anfører, at bestemmelsen vil blive meget svær at håndtere

i praksis, da der ikke tages højde for de vanskeligheder, der er for långiver

ved at håndtere forbrugere, der er bosiddende i andre jurisdiktioner, herun-

der ift. at oversætte aftaler og udføre audit og kreditværdighedsvurdering.

Finans & Leasing anfører, at de er uenige i ordlyden af artikel 6, hvorefter

der ikke må lægges vægt på forbrugerens bopæl, da det har stor betydning

for kreditgivers risiko for manglende tilbagebetaling og mulighed for effek-

tiv inddrivelse af fordringer, om der er en varig tilstedeværelse i Danmark.

Markedsføring

Dansk Industri anfører, at det i dag i praksis giver anledning til usikkerhed,

i forhold til, hvad der skal forstås ved, at standardinformation skal markeds-

føres på en ”fremtrædende måde”. Der er tilsyneladende en fortolkningsfor-

skel på dette punkt landene imellem, som kan have konkurrenceforvridende

konsekvenser i praksis. Det bør derfor overvejes at præcisere bestemmelsen,

således at den fortolkes ens i alle EU-lande.

Finans Danmark anfører, at muligheden i artikel 8 for at lade oplysningskrav

udgå, når der er tale om markedsføring på visse kanaler, bør udvides således,

at den ikke kun omfatter kanaler, hvor det ikke er muligt at vise oplysnin-

gerne visuelt, men bør gælde bredt i alle tilfælde, hvor det anvendte medie

til kommunikation ikke er velegnet til at vise alle oplysninger. Endvidere

bør lovgivningen generelt imødekomme muligheden for, at henvisning til

mindre vigtige oplysninger kan ske via et link, herunder særligt i tilfælde af

visning på en skærm på en mobiltelefon eller anden bærbar enhed.

Finans & Leasing anfører, at det er afgørende at få fastslået, at det i orden,

at forbrugeren skal scrolle ned, når information vises på f.eks. en mobiltele-

fon, i det omfang det ikke er muligt at vise al den krævede tekst tydeligt nok

på en skærmvisning.

Prækontraktuelle informationer

Finans Danmark anfører, at informationskravene bør genbesøges for at få

afklaret, om der kan laves en bedre lagdeling af de informationer, der skal

gives. På baggrund af den mængde information, der efter forslaget skal gives

til forbrugeren, mener Finans Danmark at det vil være hensigtsmæssigt med

en grundig analyse af, om det er hensigtsmæssigt med så meget forbruger-

information, da overinformation medfører, at forbrugeren på forhånd opgi-

ver at sætte sig ind i lånevilkårene. Finans Danmark anfører desuden, at be-

stemmelsen i artikel 10 om prækontraktuelle informationer er uklar.

Finans & Leasing anfører, at der ikke er behov for, at forbrugeren som ud-

gangspunkt skal modtage den prækontraktuelle information én dag inden

aftaleindgåelse, da forbrugeren allerede i dag selv kan afgøre, hvor lang tid

vedkommende vil bruge på at læse og forstå informationen inden indgåelse

af kreditaftalen. Alternativt bør det sikres, at den prækontraktuelle informa-

tion og selve kreditaftalen kan udstedes i samme dokument for at spare par-

terne for ressourcer.

Finans & Leasing anfører desuden, at kravet om, at forbrugeren mindes om

fortrydelsesretten i tilfælde, hvor endagsfristen ikke er overholdt, bør udgå,

eftersom forbrugeren allerede er blevet gjort opmærksom på fortrydelses-

retten ved kontraktindgåelse.

Personaliserede tilbud

Finans Danmark anfører, at området allerede reguleres af GDPR, og at det

bør sikres, at der tages højde herfor i direktivet.

Finans & Leasing anfører, at det er uklart, hvad der ligger i formuleringen

”personaliseret tilbud”. Det anføres desuden, at informationskravet bør hol-

des på et minimum, da kreditgivers baggrund for ”profilering” er en forret-

ningshemmelighed, der skal beskyttes fra konkurrenter.

Rådgivningstjenester

Finans Danmark anfører, at det er vigtigt at sikre, at den endelige udgave af

bestemmelsen giver mulighed for, at danske pengeinstitutter fortsat kan rå-

dgive deres kunder i forbindelse med optagelse af lån.

Finans & Leasing ønsker en præcisering af artikel 16, stk. 5, således at den

ligesom resten af bestemmelsen bør begrænses til tilfælde, hvor kreditgiver

vælger at yde rådgivning.

Kreditværdighedsvurdering

Finans Danmark anfører, at der mangler en klar beskrivelse af, hvorledes

der skal foretages kreditværdighedsvurderinger, herunder i forhold til hvilke

oplysninger pengeinstitutter skal indhente, at der er et proportionalitetshen-

syn samt hvilke oplysninger forbrugerne selv leverer.

Finans & Leasing anfører, at det bør tydeliggøres, at der gælder et propor-

tionalitetsprincip, og at bestemmelsen bør præciseres, herunder i hvilket

omfang økonomiske data fra låntager i sig selv kan anvendes til brug for

kreditværdighedsvurderingen.

Loft over ÅOP mv.

Finans Danmark anfører, at det er stærkt konkurrenceforvridende, at det

overlades til medlemsstaterne selv at beslutte, hvorledes et loft over renter,

ÅOP eller samlede omkostninger skal implementeres. For pengeinstitutter

vil det desuden betyde, at de, hvis de ønsker at tilbyde grænseoverskridende

produkter, skal sætte sig ind i det enkelte lands specifikker lovgivning, hvil-

ket vil være en væsentlig administrativ byrde. Finans Danmark opfordrer

derfor til, at man søger en højere grad af harmonisering/lige konkurrence-

vilkår.

Førtidig indfrielse

Finans Danmark anfører, at det er nødvendigt med en præcisering af be-

stemmelsen, så der ikke er tvivl om, at der ikke skal ske afkortning i nogen

gebyrer i forbindelse med etablering af et lån.

Finans & Leasing anfører, at det klart bør fremgå, at forbrugerens ret til

kompensation ikke angår de stiftelsesomkostninger, som er betaling for at

opsætte kontrakten.

Forpligtelser vedrørende uddannelse

Dansk Erhverv anfører, at det er vigtigt at sikre den nødvendige proportio-

nalitet, så der ikke stilles de samme uddannelses- og indsigtskrav til for ek-

sempel butikspersonale, der alene oplyser forbrugerne om, at der findes fi-

nansieringsmuligheder, som der stilles til personalet hos de forbrugs-

lånsvirksomheder, der står for behandlingen af låneansøgninger, foretagelse

af kreditværdighedsvurdering og den efterfølgende udbetaling af lånet.

Finans Danmark anfører, at pengeinstitutterne allerede i dag sikrer, at deres

medarbejdere har de tilstrækkelige kompetencer til at yde långivning. De

ser derfor ikke behov for en bestemmelse om uddannelseskrav, da det vil

betyde øgede omkostninger for sektoren uden merværdi for forbrugerne.

Øvrige bemærkninger

Finans & Leasing anfører, at kravet om, at bøder skal være 4 pct. af virk-

somheders omsætning, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i forhold til

kravet om at foretage en kreditværdighedsvurdering, da det i vidt omfang er

overladt til fortolkning, hvorledes dette krav skal opfyldes.

Finans & Leasing anfører desuden, at visse af definitionerne i direktivet gi-

ver anledning til præciseringer.

Dansk Industri støtter betragtningerne om et behov for mere strømlinet in-

formation. Ved regulering af, hvilke informationer forbrugeren skal have i

hvilke situationer, bør der således tages hensyn til, hvilke informationer der

er væsentlige for forbrugeren, og hvordan forbrugeren nemt kan tilgå dem i

en digital verden.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses overordnet at være støtte til formandskabets kompromisforslag, og

det er forventningen, at der vil kunne opnås en generel indstilling. Flere

medlemsstater har tilkendegivet, at de anser kompromisforslaget for at være

en forbedring og at de anser det for realistisk at opnå en generel indstilling

til Konkurrenceevnerådsmødet i juni.

9.1. Forhandlingssituationen

Forslaget har været drøftet på møder i Rådets arbejdsgruppe om forbruger-

beskyttelse og information. Der har været afholdt 9 møder i Rådets arbejds-

gruppe under det slovenske formandskab i 2021, hvoraf en stor del af mø-

derne var dedikeret til den første gennemlæsning af forslaget. Herudover

har der været afholdt 8 møder under fransk formandskab i 2022. Det franske

formandskab har senest den 21. april 2022 fremlagt et kompromisforslag.

Der er generelt opbakning fra medlemsstaterne til et nyt og moderniseret

forbrugerkreditdirektiv, der forholder sig til de nye kreditprodukter, der er

kommet på markedet siden det nuværende direktiv fra 2008, og som er til-

passet den øgede digitalisering.

Størstedelen af medlemsstaterne har løbende fremsendt skriftlige bemærk-

ninger til formandskabet, og mange har tilkendegivet, at de anser det sene-

ste kompromisforslag som gående i den rigtige retning. Det er på den bag-

grund forventningen, at hovedparten af medlemsstater tilslutter sig forsla-

get. Nedenfor gennemgås de væsentligste områder, der har været diskuteret

i arbejdsgruppen.

Blandt medlemsstaterne har der overordnet været enighed om, at en udvi-

delse af direktivets anvendelsesområde vil styrke forbrugerbeskyttelsen. Der

har dog været meget blandede meninger om, præcis hvilke kreditter der skal

omfattes. Flere medlemsstater har i den forbindelse anført, at f.eks. rente-

og omkostningsfri kreditter ikke bør omfattes. Herudover har der været øn-

ske fra nogle medlemsstater om, at der indføres et proportionelt regime for

visse kreditter, mens andre har været meget imod sådan et regime. Det se-

neste kompromisforslag fra formandskabet gør det valgfrit for medlemssta-

terne, om man vil benytte en proportionel ordning for visse kreditter, hvilket

de fleste har kunnet støtte.

Danmark har løbende arbejdet for at styrke direktivets regler om markeds-

føring i forhold til at begrænse informationsoverload samt få indført et for-

bud mod markedsføring af dyre kreditter. Visse medlemsstater, har støttet

de danske forslag om informationsoverload, mens der ikke har været opbak-

ning til et forbud mod markedsføring af dyre kreditter.

Medlemsstaterne er generelt enige om, at det er mest hensigtsmæssigt at

sammenlægge bilag I og bilag II, når det kommer til de prækontraktuelle

informationer. Der er dog uenighed om, hvornår informationen skal gives

og præcis hvilke informationer, de forskellige bilag skal indeholde. Der har

herudover været uenighed om, hvorvidt der skal sendes en påmindelse om

fortrydelsesretten. Bl.a. har Danmark og enkelte andre medlemsstater an-

ført, at der er tvivl om, hvorvidt sådan en påmindelse vil have nogen effekt.

Reglen er dog bibeholdt i det seneste kompromisforslag.

Medlemsstaterne er generelt enige om vigtigheden af bestemmelsen om kre-

ditværdighedsvurdering, selvom der dog har været uenighed om den præ-

cise udformning. Der har under forhandlingerne ikke været udtrykt støtte til

det danske synspunkt om, at der bør indhentes de samme oplysninger ved

enhver kreditværdighedsvurdering uanset beløbets størrelse. Visse medlem-

sstater har i den forbindelse udtrykt ønske om, at der var fleksibilitet ved

gennemførelsen af en kreditværdighedsvurdering.

Det har endvidere været drøftet, hvorvidt en forbrugerkredit kun bør ydes,

hvis kreditværdighedsvurderingen viser, at forbrugeren sandsynligvis vil ef-

terleve kreditaftalen, eller om det er tilstrækkeligt, at der ikke er væsentlig

tvivl om, at forbrugeren vil kunne tilbagebetale kreditten, hvilket Danmark

og en del andre medlemsstater var imod.

Der har været meget delte meninger blandt medlemsstaterne om bestemmel-

sen i Kommissionens forslag om lofter over rentesatser, årlige omkostninger

i procent eller samlede omkostninger. En række medlemsstater, har udtrykt

modstand mod at regulere omkostninger i form af et loft. Den foreliggende

bestemmelse er udtryk for et kompromis, der giver medlemsstaterne frihed

til at vælge, hvordan de vil indføre foranstaltninger mod urimelige renter

og omkostninger. Flere af de medlemsstater, der tidligere var skeptiske, har

givet udtryk for, at kompromisforslaget er en stor forbedring.

Medlemsstaterne er generelt enige om, at det er positivt med et tilsyn med

kreditgivere og kreditformidlere, og der forventes generelt støtte til kompro-

misforslaget. Dog har enkelte tilkendegivet, at de ikke kan støtte undtagel-

sen vedrørende accessorisk kreditformidling, mens andre finder, at rente-

og omkostningsfri kreditter bør undtages fra bestemmelsen.

Der har i arbejdsgruppen været en del diskussion om bestemmelsen om før-

tidig indfrielse, og hvilke omkostninger, der skal indgå i den reduktion for-

brugeren er berettiget til i sådanne tilfælde. Der synes at være generel støtte

til formandskabets kompromisforslag, hvor det nu er præciseret i overens-

stemmelse med Kommissionens forslag, at det kun er omkostninger pålagt

af kreditgiveren, som skal medtages i beregningen af de omkostninger, som

skal tilbagebetales. Enkelte har været imod denne formulering, mens Dan-

mark og en enkelt anden medlemsstat mener, at reelle etableringsomkost-

ninger ikke skal medtages blandt de omkostninger, der skal reduceres. Det

danske ønske om præcisering af teksten, således at der ikke er tvivl om, at

der ikke skal ske afkortning i nogen gebyrer i forbindelse med etablering af

et lån, har således kun modtaget støtte fra en enkelt anden medlemsstat.

Flere medlemsstater har været skeptiske overfor artikel 44(2) i Kommissio-

nens forslag om sanktioner for udbredte overtrædelser bl.a. med den be-

grundelse, at der ikke er et egentligt marked for grænseoverskridende kre-

ditgivning, og fordi flere medlemsstater oplevede implementeringsproble-

mer, da den lignede bestemmelse i Omnibus-direktivet skulle implemente-

res. På baggrund af et ønske fra flertallet af medlemsstater, har formand-

skabet derfor slettet bestemmelsen i det seneste kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget. Regeringen er enig i behovet for at sikre

bedre forbrugerbeskyttelse på forbrugerkreditområdet og finder det vigtigt,

at området tilpasses digitaliseringen. Regeringen støtter endvidere en be-

grænsning af omkostningerne ved forbrugerkreditaftaler, og at der foretages

en grundig kreditværdighedsvurdering.

Regeringen er positiv over for intentionerne bag udvidelsen af direktivets

anvendelsesområde, således at flere produkter, der kan være risikable for

forbrugeren, omfattes af direktivets anvendelsesområde.

Regeringen kan i

den forbindelse støtte, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte en

række kreditter, der tidligere har været undtaget. Regeringen støtter endvi-

dere, at leasingaftaler uden forpligtelse til at købe aftalegenstanden undta-

ges fra anvendelsesområdet. Det skyldes, at sådanne aftaler minder mere

om en lejeaftale, og derfor ikke bør reguleres i forbrugerkreditdirektivet.

Herudover støtter regeringen, at der indføres en undtagelse om udskudt be-

taling af fakturaer,

Det er vigtigt for regeringen, at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyt-

telse for alle de kreditter, der omfattes af direktivet. Derfor er regeringen

skeptisk overfor indførelsen af et proportionelt regime for visse kreditter.

Regeringen vil dog kunne støtte forslaget, så længe det er valgfrit for med-

lemsstaterne, om man vil benytte sig af det proportionelle regime.

Regeringen støtter, at der indføres en forside til Standardiserede europæi-

ske forbrugerkreditoplysninger (bilag I), hvor der vil være en oversigt over

de vigtigste oplysninger for forbrugeren. Det vil styrke forbrugerens mulig-

hed for at orientere sig i forskellige tilbud om forbrugerkreditaftaler samt

muligheden for at sammenligne tilbud. Regeringen er skeptisk over for kra-

vet om, at informationen skal gives én dag inden aftaleindgåelse, da det gi-

ver mindre fleksibilitet. Herudover er regeringen skeptisk overfor kravet

om, at der skal sendes en påmindelse om fortrydelsesretten, hvis informa-

tionen gives senere end én dag inden aftaleindgåelse, da det er tvivlsomt,

om sådan en påmindelse vil have nogen effekt. Derved risikerer forslaget at

pålægge kreditgiverne byrder, der ikke modsvares af tilsvarende gevinster

for forbrugeren. I lyset af forhandlingssituationen, vurderes det dog, at for-

slaget er acceptabelt.

Regeringen støtter endvidere, at der indføres bestemmelser om formidling

af finansiel viden og krav om tilbud om gældsrådgivning, der kan tage højde

for nationale systemer og specificiteter,

hvilket imødekommes med formand-

skabets kompromisforslag.

Regeringen finder det positivt, at alene egentlig kreditformidlingsvirksom-

hed omfattes af krav om godkendelse og registrering.

Regeringen finder det

vigtigt, at de forpligtelser, der pålægges myndighederne i forbindelse med

varetagelsen af tilsynsopgaven, ikke går videre end hvad der er nødvendigt.

Regeringen kan derfor støtte det seneste kompromisforslag, der indeholder

undtagelser for kreditgivere og kreditformidlere, som ikke er betalingsinsti-

tutter samt for accessorisk kreditformidling.

Regeringen kan støtte bestemmelsen om foranstaltninger til begrænsning af

høje rentesatser, årlige omkostninger i procent og samlede omkostninger.

Regeringen havde foretrukket bestemmelsen i Kommissionens forslag om

indførelse af lofter, som man har i Danmark, men kan af hensyn til et kom-

promis støtte formandskabets kompromisforslag.

Regeringen finder det vigtigt, at ændringen af direktivet begrænser såkaldt

information overload

ved markedsføring af kreditaftaler. Regeringen støtter

på den baggrund

overordnet

forslaget om at simplificere og strømline direk-

tivets oplysningskrav, herunder artikel 8 om markedsføring af kreditaftaler.

Oplysningskravene må moderniseres og i højere grad tilpasses den digitale

virkelighed og de medier, som anvendes til markedsføring, både for at for-

bedre forbrugernes forståelse af oplysninger samt reducere byrderne for er-

hvervslivet.

Regeringen ser dog også gerne, at reglerne om markedsføring af kreditafta-

ler styrkes yderligere i direktivet i lyset af de nyere nationale regler på om-

rådet for at forhindre den massive markedsføring af dyre forbrugslån, som

primært foregår online, på TV og i det offentlige rum, f.eks. ved at begrænse

muligheden for at markedsføre forbrugslån med årlige omkostninger på 25

pct. eller mere. Regeringen vil derfor også i det videre forløb arbejde aktivt

for at styrke direktivets regler om markedsføring.

Regeringen finder herudover, at flere andre af de foreslåede bestemmelser,

bl.a. om kravene til kreditværdighedsvurderingen og rådgivningstjenester,

kan give anledning til tvivl om den nærmere forståelse heraf, og at det derfor

er nødvendigt med præciseringer.

For så vidt angår rådgivning, så er det

præciseret, at der ikke er krav om, at gældsrådgivning skal udføres af of-

fentlige myndigheder, men kan udføres af f.eks. forbrugerorganisationer.

For så vidt angår kravene til kreditværdighedsvurderingen er de danske pri-

oriteter kun delvist imødekommet, idet proportionalitetsvurderingen nu skal

foretages i forhold til både kredittens art og forbrugeren, men fastholder

brug af proportionalitetsprincip ved fastlæggelsen af hvilke oplysninger,

der bør indgå ved en kreditværdighedsvurdering. Samlet set vurderes kom-

promisforslaget at være acceptabelt i lyset af forhandlingssituationen.

I relation til bestemmelsen om førtidig indfrielse, finder regeringen det lige-

ledes vigtigt med en præcisering, således at der ikke er tvivl om, at der ikke

skal ske afkortning i nogen gebyrer i forbindelse med etablering af et lån.

Dette er ikke imødekommet i formandskabets kompromisforslag, da forsla-

get i det væsentligste fastholder Kommissionens forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11.

maj 2022.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 8. september 2021.