REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 261
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2022

Internationalt kontor

Mads Vigsø Bendsen

2022-3051-0087

2438780

Samlenotat vedrørende de sager på Justitsministeriets område, der for-

ventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2022

Side:

3-5

Punkt 1

Kampen mod straffrihed i forhold til begåede

forbrydelser i Ukraine

Politisk drøftelse

Rådskonklusioner om beskyttelse af europæ-

ere mod terrorisme: Resultater og det videre

arbejde

Godkendelse

Rådskonklusioner om EU-strategien for bar-

nets rettigheder

Godkendelse

(Evt.) Rådsafgørelse om optagelse af hadfor-

brydelser og hadefuld tale på listen over straf-

bare handlinger i EU

Generel indstilling

Prüm-II-forordningen

Generel indstilling

Direktiv om udveksling af oplysninger mel-

lem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder

Generel indstilling

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

6-9

Punkt 2

10-13

Punkt 3

14-17

Punkt 4

18-25

Punkt 5

26-31

Punkt 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

32-38

Punkt 7

Rådshenstilling om operationelt politisamar-

bejde

Godkendelse

Forordning om oprettelse af en samarbejds-

platform til støtte for fælles efterforsknings-

hold

Generel indstilling

Forordning om digital udveksling i terrorsa-

ger

Generel indstilling

Direktiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet

Delvis generel indstilling

Samarbejde mellem kompetente myndighe-

der, der håndterer terrorbekæmpelse

Status ved formandskabet for antiterror-

gruppen (CTG)

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention (EMRK)

Statusorientering

e-Beviser: Forordning om europæiske edi-

tions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager

Statusorientering

e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med

henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager

Statusorientering

Rapport om andre ikke-lovgivningsmæssige

aktiviteter: Implementering af EU’s narkoti-

kastrategi og handlingsplan (2021-2025)

Information fra formandskabet

Rapport om andre ikke-lovgivningsmæssige

aktiviteter: Kampen mod radikalisering

Information fra formandskabet

39-42

Punkt 8

43-50

Punkt 9

51-62

Punkt 10

63-65

Punkt 11

66-75

Punkt 12

76-84

Punkt 13 a)

85-94

Punkt 13 b)

95-98

Punkt 14 a)

99-101

Punkt 14 b)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 1: Kampen mod straffrihed i forhold til begåede for-

brydelser i Ukraine

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en politisk drøftelse af kampen mod straf-

frihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine. Det vides ikke på dette

stadie, hvad dagsordenspunktet konkret dækker over, men det forventes, at

der vil være tale om en bredere drøftelse, som bl.a. vil berøre arbejdet med

at indsamle beviser for potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser. Fra dansk side tager man positivt imod en bredere

politisk drøftelse om situationen i Ukraine med fokus på justitsområdet, li-

gesom man anser det for vigtigt, at det sikres, at indsatsen med hensyn til

indsamling af beviser for potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine er

effektiv og velkoordineret.

2. Baggrund

Rusland indledte den 24. februar 2022 en invasion af Ukraine. Sidenhen har

der på tværs af de forskellige rådsformationer været afholdt en række møder

for bl.a. at koordinere et fælles svar på Ruslands handlinger.

På justitsområdet har der således været afholdt en række møder, der har an-

gået forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i

lyset af situationen i Ukraine.

Drøftelserne om koordination har hovedsageligt angået, hvordan medlems-

staterne kan bidrage til arbejdet med at indsamle beviser for potentielt be-

gåede krigsforbrydelser i Ukraine.

Med hensyn til lovgivningsinitiativer fremsatte Kommissionen den 25. april

2022 et forordningsforslag om ændring af Eurojust-forordningen (forord-

ning (EU) nr. 2018/1727) for så vidt angår Eurojusts indsamling, opbevaring

og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod men-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

neskeheden og krigsforbrydelser (KOM(2022) 187 endelig). Forslaget har

til formål at åbne op for, at Eurojust kan indsamle, opbevare og dele beviser

for krigsforbrydelser og skal i et bredere perspektiv bane vejen for, at Euro-

just mere effektivt kan understøtte medlemsstaternes indsatser på området.

Europa-Parlamentet vedtog den 19. maj 2022 Kommissionens forslag, og

på nuværende tidspunkt udestår kun Rådets endelige vedtagelse heraf, inden

det kan træde i kraft.

Endvidere kan det i forhold til lovgivningsinitiativer nævnes, at der i Koor-

dinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i

Straffesager (CATS) i Rådet har været en indledende drøftelse om behovet

for at indføre EU-regler om straf for manglende overholdelse af såkaldte

EU-sanktioner i form af indefrysning af aktiver. Det er sandsynligt, at denne

drøftelse vil blive taget op på rådsmødet, ligesom Kommissionen inden for

den nærmeste fremtid forventes at fremsætte et forslag til en rådsafgørelse,

der skal udvide listen over EU-kriminalitetsområder i TEUF artikel 83, stk.

1, med henblik på at tilvejebringe traktathjemmel til at indføre de omtalte

EU-sanktionsregler.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en politisk drøftelse vedrørende kampen

mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine. Formandskabet

har på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort yderligere om, hvad drøftel-

sen nærmere skal gå ud på.

Det forventes dog, at der vil være tale om en bredere drøftelse, som navnlig

vil berøre indsamling af beviser for begåede krigsforbrydelser i Ukraine,

Eurojusts rolle på området og spørgsmålet om behov for EU-regler om straf

for manglende overholdelse af EU-sanktioner, herunder sanktioner indført

som svar på Ruslands invasion af Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til, at sagen skal drøftes på rådsmødet. Mere generelt for-

ventes der dog bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen mod

straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste det russiske angreb på Ukraine, li-

gesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den

ukrainske befolkning.

Fra dansk side tager man positivt imod en bredere politisk drøftelse om si-

tuationen i Ukraine med fokus på justitsområdet. Derudover anser man det

for vigtigt, at det sikres, at indsatsen med hensyn til indsamling af beviser

for potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine er effektiv og velkoordi-

neret, herunder på EU-plan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 2: Rådskonklusioner om beskyttelse af europæere

mod terrorisme: Resultater og det videre arbejde

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på godkendelse af rådskonklusioner om ”Be-

skyttelse af europæere mod terrorisme: Resultater og det videre arbejde”.

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer til medlemsstaterne

og Kommissionen med henblik på at styrke kampen mod terrorisme. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne støtte rådskonklu-

sionerne.

2. Baggrund

EU har i de senere år iværksat en række tiltag til bekæmpelse af terrorisme,

herunder bl.a. tiltag til at forebygge radikalisering, styrke informationsud-

vekslingen og digitalisere det retlige samarbejde. Konkret omfatter disse til-

tag bl.a. vedtagelse af EU’s dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU,

vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/784

af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold on-

line (TCO-forordningen) samt godkendelse af Rådets konklusioner af 7. juni

2021 om covid-19-pandemiens konsekvenser for terrortruslen.

Det franske formandskab har udarbejdet et udkast til et sæt rådskonklusioner

om ”Beskyttelse af europæere mod terrorisme: Resultater og det videre ar-

bejde”, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 9.-10. juni 2022 med henblik på godkendelse. Rådskonklusionerne

skal bl.a. ses i lyset af, at Frankrig på området for retlige og indre anliggende

har kampen mod terrorisme og radikalisering som en af sine prioriteter for

formandskabsperioden.

Rådskonklusionerne har været forhandlet i rådsarbejdsgruppen om terro-

risme.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at styrke EU’s indsats mod terror gennem

en række opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i seks områder, der er identificeret

som udfordringer eller forbedringspunkter:

•

Konsekvenserne af ustabilitet i det internationale samfund, herunder

bl.a. konsekvenserne af situationen i henholdsvis Afghanistan og

Ukraine,

Styrket anvendelse af Schengen-informationssystemet (SIS) til at

overvåge og opdage personer, der udgør en terrortrussel,

Styrket koordination i forbindelse med indrejseforbud og udvisning

af personer, der udgør en trussel mod sikkerheden i EU,

Styrket udveksling af informationer vedrørende personer, der udgør

en terrortrussel,

Bekæmpelse af truslen fra aktører, der bidrager til radikalisering, og

Adgang til nødvendige data i kampen mod terrorisme.

•

Rådskonklusionerne opstiller på denne baggrund en række opfordringer til

medlemsstaterne med henblik på at styrke kampen mod terror.

Med henblik på at beskytte det europæiske territorium opfordres medlems-

staterne bl.a. til at styrke informationsudvekslingen for så vidt angår søge-

resultater i SIS, at anvende indrejseforbud mod personer, der udgør en terr-

ortrussel, i det omfang det efter national ret er muligt, samt fortsat at an-

vende SIS-spærringer af personer, der udgør en terrortrussel.

Derudover opfordres medlemsstaterne til bl.a. at styrke samarbejdet mellem

terrorbekæmpelsesmyndigheder og udlændingemyndigheder samt til at un-

dersøge mulighederne for på EU-niveau at styrke kampen mod aktører, der

bidrager til radikalisering og ekstremisme, herunder også gennem økonomi-

ske foranstaltninger rettet mod disse aktører. Medlemsstaterne opfordres

endvidere til bl.a. at fortsætte drøftelserne med alle relevante parter om etab-

lering af balancerede rammer for adgang til digitale data, herunder også ad-

gangen til krypteret indhold og nye teknologier såsom kunstig intelligens.

Endelig opfordres medlemsstaterne til fortsat at vurdere de afledte konse-

kvenser for terrortruslen af Ruslands invasion af Ukraine.

Rådskonklusionerne opstiller derudover en række anbefalinger til Kommis-

sionen. Kommissionen opfordres således til at overveje og vurdere lovgiv-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

ningsmæssige og tekniske ændringer, der skal gøre det muligt for medlem-

sstaterne frivilligt at blive informeret om søgeresultater i SIS vedrørende

fremmedkrigere med henblik på at styrke informationsudvekslingen og ad-

gangen til data. Kommissionen opfordres derudover til at overveje en række

andre foranstaltninger vedrørende indrejseforbud for terrormistænkte samt

styrket informationsudveksling i forbindelse med ansøgninger om interna-

tional beskyttelse af personer, der udgør en terrortrussel.

Kommissionen opfordres videre til at udforske mulighederne for at opstille

økonomiske foranstaltninger mod aktører, der bidrager til radikalisering og

ekstremisme, eller som ikke respekterer EU’s grundlæggende regler og vær-

dier.

Endelig opfordres Kommissionen til at vurdere behovet for at vedtage EU-

regler om straf for ulovlig våbenhandel samt til at fortsætte arbejdet med at

etablere en EU-vidensdatabase om forebyggelse af radikalisering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da rådskonklusionerne

ikke er bindende. Såfremt Kommissionen følger op med konkrete forslag

som følge af opfordringerne i rådskonklusionerne, vil de eventuelle økono-

miske konsekvenser heraf skulle vurderes særskilt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til sagen. Medlemsstaterne forventes dog generelt at støtte

op om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke samar-

bejdet på terrorbekæmpelsesområdet i EU. Det forventes derfor, at man fra

dansk side vil kunne støtte rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 3: Rådskonklusioner om EU-strategien for barnets

rettigheder

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om EU-stra-

tegien for barnets rettigheder. Rådskonklusionerne har overordnet set til

formål at sætte fokus på beskyttelse og fremme af børns rettigheder i EU og

resten af verden. Et tidligere udkast til rådskonklusioner om samme emne

var på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. oktober 2021, som dog ikke

blev vedtaget grundet manglende enstemmighed i Rådet. Sagen er ikke om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side bakker man op om, at der med rådskonklusionerne sæt-

tes fokus på beskyttelse og fremme af børns rettigheder.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 24. marts 2021 en meddelelse om en

EU-strategi om barnets rettigheder (KOM(2021) 142 endelig).

Strategien bygger på tidligere meddelelser fra Kommissionen om barnets

rettigheder og på gældende regelsæt og politikker. Strategien er forankret i

FN's konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) og de tre valg-

frie protokoller hertil samt FN's konvention om rettigheder for personer med

handicap (handicapkonventionen), og den skal bidrage til at opfylde FN's

verdensmål for bæredygtig udvikling. Den har også forbindelse til Europa-

rådets standarder for børns rettigheder og til dets strategi for barnets rettig-

heder (2016-2021). Strategien er endvidere baseret på EU's Charter om

Grundlæggende Rettigheder.

Det overordnede mål med strategien er at skabe det bedst mulige liv for børn

i EU og resten af verden. Der foreslås i strategien en række målrettede tiltag

på tværs af seks tematiske områder, som hver især fastlægger prioriteterne

for EU's indsats i de kommende år:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

1. Deltagelse i det politiske og demokratiske liv: EU sørger for, at børn kan

være aktive borgere og medlemmer af demokratiske samfund

2. Samfundsøkonomisk inklusion, sundhed og uddannelse: EU skal be-

kæmpe børnefattigdom og fremme inklusive og børnevenlige sam-

funds-, sundheds- og uddannelsessystemer

3. Bekæmpelse af vold mod børn og sikring af, at børn beskyttes: EU skal

hjælpe børn til at vokse op uden vold

4. Børnevenlig retspleje: Et EU, hvor retssystemet værner om børns rettig-

heder og behov

5. Digital- og informationssamfundet: Et EU, hvor børn kan færdes sikkert

i det digitale miljø og udnytte dets muligheder

6. Den globale dimension: EU skal støtte og beskytte børn og styrke deres

indflydelse på globalt plan, herunder under kriser og konflikter

Det tidligere slovenske formandskab tog på baggrund af strategien initiativ

til at udarbejde et udkast til rådskonklusioner om EU-strategien for barnets

rettigheder, som blev forhandlet i arbejdsgruppen om Grundlæggende Ret-

tigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer

(FREMP), før den endelige tekst blev forelagt til vedtagelse på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021. Rådskonklusionerne

blev imidlertid ikke vedtaget grundet manglende enstemmighed i Rådet,

hvorefter arbejdet med rådskonklusionerne blev genoptaget.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 har det

franske formandskab sat et revideret udkast til rådskonklusioner om EU-

strategien for barnets rettigheder på dagsordenen med henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på be-

skyttelse og fremme af børns rettigheder i EU og resten af verden.

Rådskonklusionerne sætter bl.a. fokus på, at børn fuldt ud er rettighedsinde-

havere, og at børns rettigheder er fundamentale rettigheder, som skal tænkes

ind i alle relevante politikker og lovgivning, både på nationalt og EU-plan.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til at samarbejde med EU-

medlemsstaterne om at implementere samtlige tiltag i EU-strategien for bar-

nets rettigheder og til at støtte EU-medlemsstaterne i deres bestræbelser på

at styrke deres standarder for børns rettigheder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Rådskonklusionerne indeholder endvidere en række opfordringer til EU-

medlemsstaterne, herunder til at:

1. udvikle omfattende politikker og tiltag for at sikre rettigheder for alle

børn,

2. øge bestræbelserne på at forebygge og reagere på alle former for

vold mod børn,

3. udvikle og støtte den nødvendige implementering af EU’s juridiske

garantier om beskyttelse af børns fundamentale rettigheder i krise

eller nødsituationer uden diskrimination og ved at høre og tage højde

for barnets holdninger i overensstemmelse med barnets alder og mo-

denhed samtidig med, at der på behørig vis tages højde for barnets

bedste,

4. styrke medlemsstaternes retssystemer, således at retssystemerne

fuldt ud er i overensstemmelse med børns rettigheder,

5. investere i at sikre lige adgang for alle børn til at begå sig digitalt,

herunder sætte børn i stand til at være bevidste brugere af digitale

medier ved at give børn viden og evner, som er nødvendige for kri-

tisk at kunne undersøge, evaluere og producere digitalt indhold, og

6. yde et aktivt bidrag til arbejdet i EU-netværket for børns rettigheder

(EU Network for Children’s Rights), som er etableret af Kommis-

sionen med det formål at facilitere dialog og gensidig læring mellem

EU-medlemsstaterne og til at støtte implementering, overvågning og

evaluering af EU-strategien for barnets rettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da rådskonklu-

sionerne ikke er bindende. Såfremt Kommissionen følger op med konkrete

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

forslag som følge af opfordringerne i rådskonklusionerne, vil de eventuelle

økonomiske konsekvenser heraf skulle vurderes særskilt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner er forhandlet i FREMP-arbejdsgruppen. Ud-

kastet til rådskonklusionerne har overordnet set fået en positiv modtagelse.

På nuværende tidspunkt er det dog ikke alle medlemsstater, der har udtrykt

endelig støtte til det foreliggende udkast. Formandskabet har indledt bilate-

rale drøftelser med henblik på at opnå støtte til konklusionerne på rådsmø-

det.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om, at der med rådskonklusionerne sættes fokus på

beskyttelse og fremme af barnets rettigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 4: (Evt.) Rådsafgørelse om optagelse af hadforbrydel-

ser og hadefuld tale på listen over strafbare handlinger i EU

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 777 endelig

1. Resumé

Sagen vil eventuelt blive behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Sagen optrådte oprindeligt på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2022 med henblik på vedtagelse af en generel

indstilling eller en politisk drøftelse. Da det op til rådsmødet ikke var muligt

at sikre enstemmighed i Rådet til vedtagelsen af en generel indstilling, blev

sagen i stedet genstand for en politisk drøftelse. Forslaget til rådsafgørelsen

har til formål at inkludere hadefuld tale og hadforbrydelser på listen over

kriminalitetsområder i TEUF artikel 83, stk. 1. Sagen er omfattet af retsfor-

beholdet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for EU’s

fokus på bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser. Fra dansk side

kan man derfor støtte intentionen bag forslaget om at optage hadforbrydel-

ser og hadefuld tale på listen over kriminalitetsområder.

2. Baggrund

Kommissionen har i de seneste år haft som fokuspunkt at styrke bekæmpel-

sen af hadefuld tale og hadforbrydelser. I 2016 lancerede Kommissionen

således sammen med en række internetplatforme et EU-adfærdskodeks om

bekæmpelse af hadefuld tale online, ligesom Kommissionen i 2020 lance-

rede en EU-handlingsplan for bekæmpelse af racisme (KOM(2020) 565 en-

delig).

I sit arbejdsprogram for 2021 bebudede Kommissionen endvidere i lyset af

stigningen i antisemitisk vold og hadforbrydelser at ville tage skridt til at

fremlægge en omfattende strategi for bekæmpelse af antisemitisme, hvilket

den 5. oktober 2021 udmøntede sig i en EU-strategi for bekæmpelse af an-

tisemitisme og fremme af jødisk liv (KOM(2021) 615 endelig).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

I arbejdsprogrammet blev det endvidere varslet, at Kommissionen i løbet af

2021 agtede at fremsætte et initiativ, der udvidede listen over kriminalitets-

områder i EU til at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale. Som opfølg-

ning herpå fremlagde Kommissionen den 9. december 2021 et forslag til en

rådsafgørelse, der har til formål at udvide den nævnte liste til at omfatte

hadforbrydelser og hadefuld tale (KOM(2021) 777 endelig).

3. Formål og indhold

Sagen vil eventuelt blive behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling

vedrørende Kommissionens forslag til rådsafgørelse om at inkludere hade-

fuld tale og hadforbrydelser på listen over kriminalitetsområder i TEUF ar-

tikel 83, stk. 1.

Sagen optrådte oprindeligt på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2022 med henblik på vedtagelse af en generel

indstilling eller en politisk drøftelse. Da det op til rådsmødet ikke var muligt

at sikre enstemmighed i Rådet til vedtagelsen af en generel indstilling, blev

sagen i stedet genstand for en politisk drøftelse.

Kommissionens forslag er det første trin i den to-trins-procedure, som er

foreskrevet i TEUF artikel 83, stk. 1.

Det første trin er således, at Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse

enstemmigt vedtager en afgørelse, der udpeger hadefuld tale og hadforbry-

delser som yderligere kriminelle områder, der opfylder kriterierne i TEUF

artikel 83, stk. 1. En sådan afgørelse vil udvide listen over kriminalitetsom-

råder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydel-

ser som en EU-forbrydelse. Dette vil derfor skabe et retsgrundlag, der gør

det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet ved hjælp af direktiver at fast-

sætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner

på dette kriminalitetsområde.

Som et andet trin og på baggrund af det ovenfor nævnte retsgrundlag kan

Kommissionen foreslå, at der vedtages direktiver om minimumsregler for

definitioner af og sanktioner for hadefuld tale og hadforbrydelser. Direkti-

verne skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse

med den almindelige lovgivningsprocedure.

Dagsordenspunktet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2022 vedrører alene det første trin i processen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet skal i medfør af proceduren i TEUF artikel 83, stk. 1, indhente Eu-

ropa-Parlamentets godkendelse, inden Rådet kan vedtage en afgørelse om

at udvide listen over kriminelle områder i TEUF artikel 83, stk. 1.

Europa-Parlamentet skal derfor høres, inden Rådet kan vedtage en afgørelse

om at udvide listen over kriminelle områder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at

omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser. Europa-Parlamentet har ikke af-

givet en udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i sin meddelelse af 9. december 2021 til Europa-Parla-

mentet og Rådet om at udvide listen over EU-forbrydelser til at omfatte ha-

defuld tale og hadforbrydelser anført, at hadefuld tale og hadforbrydelser på

nuværende tidspunkt ikke er omfattet listen over EU-forbrydelser. Kommis-

sionen har i sin meddelelse videre anført, at det er nødvendigt at identificere

hadefuld tale og hadforbrydelser som nye og selvstændige EU-forbrydelser

efter TEUF artikel 83, stk. 1, hvis der på EU-niveau skal fastsættes mini-

mumsregler for, hvad der anses som strafbar hadefuld tale og hadforbrydel-

ser, samt for straffene herfor. Det anføres på den baggrund, at tiltaget er

nødvendigt for den effektive, strafferetlige bekæmpelse af disse kriminali-

tetstyper på EU-niveau.

Endelig har Kommissionen anført, at nærhedsprincippet er indlejret i krite-

rierne i TEUF artikel 83, stk. 1, om, at der skal være tale om et område med

kriminalitet af særlig grov karakter, som har en grænseoverskridende di-

mension. Ifølge Kommissionen er forslaget således i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, fordi det opfylder kriterierne i TEUF artikel 83, stk. 1.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til rådsafgørelse om at inkludere hadefuld tale og

hadforbrydelser på listen over kriminalitetsområder i TEUF artikel 83, stk.

1, er omfattet af retsforbeholdet og finder derfor ikke anvendelse i Danmark.

Det samme gælder direktiver vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i

henhold til TEUF artikel 83, stk. 1, om minimumsregler for definitionen af

strafbare handlinger samt sanktioner herfor.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de andre medlems-

staters holdning.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan mod-

virke hadefuld tale og hadforbrydelser. Fra dansk side kan man derfor støtte

op om intentionen bag forslaget om at optage hadforbrydelser og hadefuld

tale på listen over EU-forbrydelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 5: Prüm-II-forordningen

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 784 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til Prüm

II-forordningen. Kommissionen fremsatte den 8. december 2021 et forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk udveksling af

data med henblik på politisamarbejde (omtalt som Prüm II). Forslaget har

til formål at forbedre, strømline og lette udvekslingen af oplysninger mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med henblik på at bi-

drage til EU’s indre sikkerhed. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra

dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslagets materi-

elle dele, som må forventes at styrke det europæiske politisamarbejde. Hvis

forslaget vedtages i sin nuværende form, står Danmark over for at skulle

forlade Prüm-samarbejdet, som Danmark ellers deltager i i dag. Regerin-

gen arbejder derfor aktivt for at finde en løsning, hvor Danmarks fremtidige

deltagelse i Prüm-samarbejdet sikres.

2. Baggrund

Den 24. juli 2020 fremlagde Kommissionen sin strategi for EU’s sikker-

hedsunion (KOM(2020) 605 endelig). Et af initiativerne heri er en EU-ko-

deks for politisamarbejde og koordinering af politiet i krisesituationer, som

også er et element i Kommissionens Schengenstrategi af 2. juni 2021

(KOM(2021) 277 endelig).

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 8. december 2021 tre forslag,

der tilsammen udgør en fælles kodeks for politisamarbejde. Udover nærvæ-

rende forslag til en forordning om automatiseret dataudveksling med hen-

blik på politisamarbejde (Prüm II) fremsatte Kommissionen således også et

forslag til rådshenstilling om operationelt politisamarbejde og et forslag til

et direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Forslaget til forordning er oversendt til Rådet den 26. januar 2022 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 16, stk. 2,

artikel 87, stk. 2, litra a, og artikel 88, stk. 2, og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Ifølge artikel 1 i pro-

tokol nr. 22 om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedta-

gelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit

V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark tager derfor ikke del i vedtagelsen af forordningen, som ikke er

bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark i dag deltager i Prüm-samarbejdet på mellem-

statsligt grundlag, og de rammeafgørelser, der aktuelt ligger til grund for

samarbejdet, er ikke omfattet af det danske retsforbehold.

Prüm-samarbejdet kan overordnet inddeles i to søjler: En søjle om informa-

tionsudveksling og en søjle om operativt politisamarbejde. Søjlen om infor-

mationsudveksling omhandler adgangen for medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheder til at foretage automatiske søgninger i andre medlems-

staters registre over DNA- og fingeraftryksoplysninger via en hit/no-hit-

fremgangsmåde samt direkte i andre landes motorkøretøjsregistre.

Prüm-rammeafgørelserne indebærer i relation til DNA-oplysninger og fin-

geraftryk, at der gives hver medlemsstat en begrænset adgang til de andre

medlemsstaters DNA- og fingeraftryksregistre med henblik på at få oplyst,

om en DNA-profil eller et fingeraftryk er kendt i en anden medlemsstat (et

såkaldt "hit"). Hvis den søgende medlemsstat vil have yderligere oplysnin-

ger, må der fremsættes anmodning til den pågældende medlemsstat efter

reglerne om retshjælp m.v.

I forhold til oplysninger i køretøjsregistre medfører Prüm-rammeafgørel-

serne, at medlemsstaterne – ligesom for DNA- og fingeraftryksoplysninger

– kan søge direkte i andre medlemsstaters køretøjsregistre. For så vidt angår

køretøjsregistre er der dog ikke kun tale om hit/no-hit-fremgangsmåde, idet

medlemsstaterne i visse tilfælde tillige har direkte adgang til visse oplysnin-

ger vedrørende ejere og køretøjer.

Søjlen om operativt politisamarbejde angår bl.a. bistand i visse beredskabs-

situationer og findes i artikel 17-23 i rådsafgørelse 2008/615/RIA. Disse og

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

en række andre bestemmelser i rådsafgørelserne berøres ikke af forslaget og

ændres således ikke som følge af forslaget. Danmark vil derfor også frem-

over kunne deltage i denne del af Prüm-samarbejdet.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i rådsarbejdsgruppen

vedrørende Udveksling af RIA-Oplysninger (IXIM).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til for-

slaget.

3. Formål og indhold

Forslaget har overordnet til formål at forbedre, strømline og lette udvekslin-

gen af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndighe-

der med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare

handlinger og terrorhandlinger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder samt Europol.

Mere specifikt har forslaget til formål at i) tilvejebringe en bedre og mere

effektiv it-løsning til automatisk udveksling af oplysninger mellem medlem-

sstaternes retshåndhævende myndigheder, ii) sikre at mere relevant data er

tilgængelig for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i form af

en udvidelse af de datakategorier, der kan søges i, iii) integrere Europol i

Prüm-rammen og sikre adgang til relevante data fra Europols databaser i

den forbindelse og iv) give medlemsstaterne hurtig og effektiv adgang til de

bagvedliggende centrale oplysninger i tilfælde af at en søgning medfører et

match.

Central router

Med forslaget lægges der op til at etablere en central router til brug for søg-

ning i biometriske data, som skal fungere som forbindelsespunkt mellem

medlemsstaterne. Det vil indebære, at de nationale databaser i hver medlem-

sstat forbindes til den centrale router i stedet for at oprette forbindelse til

hinanden. Routeren erstatter således Prüm-samarbejdets nuværende it-

struktur, der er baseret på bilaterale forbindelser mellem medlemsstaternes

nationale databaser. Der lægges op til at lade EU’s Agentur for den Opera-

tionelle forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) stå for udvikling og drift af den cen-

trale router.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Det bemærkes, af den centrale router ikke indebærer, at data lagres centralt.

Således vil data ifølge forslaget som hidtil blive indsamlet og lagret natio-

nalt.

Derudover foreslås det også at oprette et egentligt europæisk politiregiste-

rindekssystem (EPRIS) som konsekvens af, at politiregistre foreslås tilføjet

som datakategori, jf. nedenfor.

Udvidelse af datakategorier

Med forslaget lægges der op til at tilføre to yderligere datakategorier i form

af ansigtsbilleder og politiregistre til Prüm-samarbejdet, udover de oplys-

ninger der hidtil har været omfattet af samarbejdet, dvs. DNA-oplysninger,

fingeraftryksoplysninger og oplysninger i køretøjsregistre.

Det bemærkes, at der lægges op til at gøre deltagelse i udvekslingen af po-

litiregistre frivillig.

Med hensyn til ansigtsbilleder bemærkes det, at medlemsstaterne ifølge for-

slaget ikke må stille data til rådighed, som gør det muligt direkte at identifi-

cere en fysisk person. Derudover bemærkes det, at Kommissionen i sin kon-

sekvensanalyse af forslaget har understreget, at den foreslåede tilføjelse af

ansigtsbilleder til Prüm-samarbejdet ikke forudsætter nogen form for kun-

stig intelligens, ligesom forslaget heller ikke indebærer profilering.

Forslaget indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at lagre nye

datakategorier, men alene en mulighed for at søge i hinandens eksisterende

databaser.

Europol

Der lægges op til at tilføje Europol til Prüm-samarbejdet, dels ved at give

medlemsstaterne mulighed for at søge i biometriske data fra tredjelande,

som er i Europols besiddelse, dels ved at give Europol mulighed for at søge

i medlemsstaternes registre. Dette vil ifølge Kommissionen både styrke Eu-

ropol, men også tilføje vigtige oplysninger om mistænkte og dømte terrori-

ster og kriminelle fra flere tredjelande til gavn for medlemsstaterne.

Opfølgende udveksling af oplysninger efter et hit

Det foreslås videre at indføre en ny, opfølgende proces i tilfælde af, at en

søgning resulterer i et match. Det foreslås således, at den anmodede med-

lemsstat senest 24 timer efter, at et match er bekræftet, sender en række op-

lysninger, herunder om navn, fødselsdato og nationalitet, til den anmodende

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

medlemsstat. Det fremgår videre af forslaget, at enhver udveksling af oplys-

ninger herudover bør reguleres af Kommissionens forslag til et direktiv om

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder.

Det bemærkes, at de nuværende regler i Prüm-samarbejdet ikke indeholder

regler for udveksling af oplysninger efter et match. Udveksling af oplysnin-

ger efter et match sker i dag via de sædvanlige procedurer om gensidig rets-

hjælp.

Søgeformål

Endelig foreslås det at tilføje et nyt søgeformål til Prüm-samarbejdet. Der

lægges således op til at give medlemsstaterne mulighed for at søge efter for-

svundne personer og uidentificerede menneskelige rester. Derudover vi-

dereføres de hidtidige formål bag søgninger i Prüm-samarbejdet, nemlig at

forebygge, afsløre og efterforske strafbare handlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov for

en fælles EU-indsats for at imødegå begrænsningerne i det nuværende

Prüm-samarbejde.

Kommissionen anfører videre, at forbedringen af informationsudveksling

mellem politi- og retshåndhævende myndigheder i EU ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne isoleret set på grund af kriminalitetsbe-

kæmpelsens og sikkerhedsspørgsmålenes grænseoverskridende karakter.

Medlemsstaterne er derfor gensidigt afhængige i den henseende.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Prüm-samarbejdet er i dag reguleret i to rådsafgørelser 2008/615/RIA om

intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet og 2008/616/RIA

om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det græn-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

seoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet kan overordnet inddeles i to

søjler: En søjle om informationsudveksling og en søjle om operativt politi-

samarbejde.

Rådsafgørelserne er gennemført i dansk ret ved lov nr. 479 af 17. marts 2008

om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov

om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplys-

ninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil skulle afklares nærmere, jf. pkt.

10 nedenfor. Såfremt Danmark må forlade Prüm-samarbejdet vedrørende

informationsudveksling, vil der som udgangspunkt heller ikke længere være

behov for at opretholde danske regler herom, herunder reglerne i henholds-

vis lov om Det Centrale DNA-profil-register, retsplejeloven og lov om re-

gistrering af køretøjer om, at retshåndhævende myndigheder i andre med-

lemsstater må foretage elektronisk søgning i de danske registre over hen-

holdsvis DNA-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra

Køretøjsregistret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, og det er derfor ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil få indvirkning på eu-LISA’s og Europols bud-

get og personalebehov, hvortil det bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2

pct.

For eu-LISA anslås det, at der vil være behov for et yderligere budget på ca.

16 mio. EUR og ca. 10 yderligere stillinger i den samlede flerårige finansi-

elle ramme-periode (FFR) for at sikre, at eu-LISA har de nødvendige res-

sourcer til at håndhæve de opgaver, der er tildelt agenturet i dette forslag til

forordning. Det budget, der er afsat til eu-LISA, vil blive modregnet i in-

strumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV).

For Europols vedkommende anslås det, at der vil være behov for et yderli-

gere budget på ca. 7 mio. EUR og ca. 5 yderligere stillinger i den samlede

FFR-periode for at sikre, at Europol har de nødvendige ressourcer til at

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

håndhæve de opgaver, der er tildelt agenturet i dette forslag til forordning.

Det budget, der er afsat til Europol, vil blive modregnet i Fonden for Intern

Sikkerhed (ISF).

Danmark har en samarbejdsaftale med Europol, som indebærer, at Danmark

bidrager til Europols indtægter med et årligt beløb, der beregnes i henhold

til Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) som en procentdel af de delta-

gende landes, herunder Danmarks, BNI. Danmark modtager imidlertid re-

fusion for de forbeholdsramte dele heraf baseret på den danske BNI-andel,

der vurderes at kunne finansiere Danmarks direkte betaling for deltagelse i

Europol-samarbejdet, jf. Europol-aftalens artikel 22.

Såfremt Danmark kan deltage i det fremtidige Prüm-samarbejde, jf. pkt. 10

nedenfor, vil yderligere økonomiske konsekvenser skulle vurderes særskilt,

herunder behovet for tilpasninger og udvikling af it samt behovet for yder-

ligere personaleressourcer i bl.a. politiet. Dette vil forventeligt medføre væ-

sentlige yderligere merudgifter.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte myn-

digheders eksisterende bevillingsramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke umiddelbart at have andre konse-

kvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring hos Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde.

Amnesty International

bemærker, at forslaget giver anledning til generelle

såvel som konkrete menneskeretlige bekymringer. Amnesty International

stiller sig således grundlæggende kritisk over for forslaget om at tilføje an-

sigtsbilleder og politiregistre som nye datakategorier til Prüm-samarbejdet.

Amnesty International advarer også mod forslagets opfølgende procedure

samt Europols nye rolle i Prüm-samarbejdet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til forslaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslagets materielle

elementer, som må forventes at styrke det grænseoverskridende politisam-

arbejde, navnlig ved at smidiggøre udvekslingen af oplysninger mellem

medlemsstaternes politimyndigheder.

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, står Danmark over for at

skulle forlade Prüm-samarbejdet, fordi forslaget er omfattet af retsforbehol-

det. Det er Justitsministeries vurdering, at en situation, hvor Danmark må

forlade Prüm-samarbejdet om dataudveksling, vil stille dansk politi dårli-

gere end i dag i samarbejdet med de øvrige medlemsstater. Regeringen ar-

bejder derfor aktivt for at finde en løsning, hvor Danmarks fremtidige del-

tagelse i Prüm-samarbejdet sikres, herunder hvor forslaget helt eller delvist

vil kunne udgøre en videreudvikling af Schengenreglerne med den virkning,

at Danmark efter forslagets vedtagelse vil kunne tilslutte sig forslaget i med-

før af den såkaldte Schengenmekanisme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 23. februar 2022 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 6: Direktiv om udveksling af oplysninger mellem med-

lemsstaternes retshåndhævende myndigheder

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 782 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til Kom-

missionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udveks-

ling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndighe-

der og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA. Forslaget

har til formål at lovgive om de organisatoriske og proceduremæssige aspek-

ter af informationsudveksling med henblik på at bidrage til en effektiv ud-

veksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU. For-

slaget er omfattet af retsforbeholdet. Da direktivet udgør en videreudvikling

af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagel-

sen af forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i

dansk ret. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Den 24. juli 2020 fremlagde Kommissionen sin strategi for EU’s sikker-

hedsunion (KOM(2020) 605 endelig). Et af initiativerne heri er en EU-ko-

deks for politisamarbejde og koordinering af politiet i krisesituationer, som

også er et element i Kommissionens Schengenstrategi af 2. juni 2021

(KOM(2021) 277 endelig).

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 8. december 2021 tre forslag,

der tilsammen udgør en fælles kodeks for politisamarbejde. Udover nærvæ-

rende forslag til et direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlem-

sstaternes retshåndhævende myndigheder fremsatte Kommissionen således

også forslag til rådshenstilling om operationelt politisamarbejde og forslag

til en forordning om automatiseret dataudveksling med henblik på politi-

samarbejde (Prüm II).

Forslaget til direktiv bygger på og erstatter Rådets rammeafgørelse

2006/960/RIA, som i dag fastsætter rammerne for udveksling af visse op-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

lysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, herun-

der principperne for udveksling af oplysninger samt formularer for anmod-

ninger og regler om svarfrist.

Forslaget til direktiv er oversendt til Rådet den 26. januar 2022 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 87, stk. 2, litra a,

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men udgør en udbygning

af Schengenreglerne. Danmark vil derfor inden seks måneder efter vedta-

gelsen af direktivet skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark øn-

sker at gennemføre dette.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i rådsarbejdsgruppen

vedrørende Udveksling af RIA-Oplysninger (IXIM).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til for-

slaget.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at lovgive om de organisatoriske og proceduremæs-

sige aspekter af informationsudveksling med henblik på at bidrage til en ef-

fektiv udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i

EU.

Fælles regler for anmodninger om oplysninger

Med forslaget fremsættes overordnet en række fælles regler for udveksling

af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU, når det er nød-

vendigt for at forebygge, afsløre eller efterforske strafbare handlinger. Såle-

des lægges der med forslaget op til, at anmodninger om oplysninger skal

rettes til medlemsstaterne centrale kontaktpunkter (Single Point of Con-

tact/SPOC). Som konsekvens heraf indebærer forslaget også en forpligtelse

for medlemsstaterne til at udpege eller oprette en sådan SPOC, som skal

have til opgave at koordinere udvekslingen af oplysninger mellem de rets-

håndhævende myndigheder.

Forslaget indeholder derudover krav til, hvilke oplysninger anmodningerne

skal indeholde, ligesom der angives en række årsager til, at medlemsstaterne

kan afslå anmodninger. Et afslag på en anmodning skal ifølge forslaget

ledsages af en begrundelse herfor.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Princippet om lige adgang, tilgængelighedsprincippet og fortrolighedsprin-

cippet

Forslaget er baseret på tre grundlæggende principper for udveksling af op-

lysninger mellem medlemsstaterne; i) princippet om lige adgang, hvorom

det gælder, at der i det væsentlige skal være de samme betingelser for ud-

veksling af oplysninger inden for en medlemsstat som mellem medlemssta-

ter, ii) tilgængelighedsprincippet, som siger, at hvis der foreligger relevante

oplysninger om en strafbar handling i en medlemsstat, skal disse oplysnin-

ger i videst mulige omfang også gøres tilgængelige for andre medlemsstater

og endelig iii) fortrolighedsprincippet, hvorefter medlemsstaterne, når de

modtager fortrolige oplysninger fra andre medlemsstater, er forpligtede til

at beskytte oplysningerne i overensstemmelse med kravene i den pågæl-

dende medlemsstats nationale lovgivning, der giver en tilsvarende grad af

fortrolighed.

Nærmere regler for SPOC’en

Som anført ovenfor får de nationale SPOC’s med forslaget en central rolle

og skal koordinere udvekslingen af oplysninger omfattet af direktivet. På

den baggrund fastsætter forslaget en række krav til, hvilke opgaver

SPOC’en skal varetage, herunder at modtage og evt. videresende anmod-

ninger om oplysninger. Derudover omfatter forslaget også en række krav til

SPOC’ens kapacitet og sammensætning, herunder at SPOC’en sikres ad-

gang til de nødvendige oplysninger, og at SPOC’en kan udføre sine opgaver

24 timer i døgnet, året rundt.

Endvidere lægges der med forslaget også op til at indføre en række diffe-

rentierede tidsfrister for, hvor lang tid SPOC’en har til at besvare anmod-

ning. Tidsfristen afhænger af anmodningens karakter og spænder fra 8 timer

for visse hasteanmodninger, 3 kalenderdage for hasteanmodninger, som

kræver indhentelse af en retskendelse, og 7 kalenderdage for øvrige ikke-

hastende anmodninger.

SIENA

Med forslaget lægges der op til at gøre SIENA, som er betegnelsen for Eu-

ropols netværksprogram til sikker informationsudveksling, til den obligato-

riske kommunikationskanal for alle overførsler og meddelelser efter direk-

tivet. Formålet hermed er at dæmme op for antallet af forskellige kommu-

nikationskanaler, som anvendes mellem medlemsstaterne, som ifølge Kom-

missionen hæmmer effektiv udveksling af oplysninger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Herunder lægges der også op til, at medlemsstaterne skal orientere Europol,

når der udveksles oplysninger eller meddelelser i tilknytning hertil, hvis op-

lysningerne vedrører lovovertrædelser, der er omfattet af Europols målsæt-

ninger. Således skal Europol modtage en kopi af de omfattede oplysninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører med henvisning til behovet for en europæisk indsats

mod organiseret kriminalitet og terrorisme, at det er nødvendigt med fælles

regler for udveksling af oplysninger på EU-plan.

Videre anfører Kommissionen, at EU er bedre rustet end de enkelte med-

lemsstater til at sikre sammenhængen på tværs af de indsatser, der gennem-

føres på nationalt plan, håndtere forskellene i national praksis, forebygge

dobbeltarbejde, overlapninger og usikkerheder og i sidste ende tilvejebringe

en effektiv modforanstaltning mod grænseoverskridende kriminalitet og ter-

rorisme. Samtidig understreger Kommissionen, at retshåndhævelsessamar-

bejde på EU-plan ikke erstatter nationale politikker om intern sikkerhed el-

ler det arbejde, der udføres af de nationale retshåndhævende myndigheder.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Med forslaget ophæves Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA. Den nævnte

rammeafgørelse er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1559 af 20. december

2006 om ændring af lov om Det Centrale DNA-profil-register.

Således følger det i dag af DNA-profilregisterlovens § 5, stk. 1, nr. 2, at der

til brug for identifikation af personer kan videregives oplysninger fra Det

Centrale DNA-profil-register til den kompetente retshåndhævende myndig-

hed i en medlemsstat i EU eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet un-

der Schengenkonventionen, til brug for en kriminalefterforskning eller en

kriminalefterretningsoperation.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men udgør en udbygning af Schen-

genreglerne. Danmark vil derfor inden seks måneder efter vedtagelsen af

direktivet skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gen-

nemføre dette.

Kommissionen skønner, at forslaget vil indebære en engangsudgift til it-op-

graderinger på maksimalt 11,5 mio. EUR. Dette beløb fordeler sig som føl-

ger:

1. 1,5 mio. EUR til oprettelse af sagsstyringssystemer (CMS) i ti med-

lemsstater

2. 1 mio. EUR til at integrere SIENA i CMS’et for de centrale kontakt-

punkter i 20 medlemsstater

3. 2,25 mio. EUR til at etablere forbindelse mellem politi- og toldsam-

arbejdscentre og SIENA i højst 45 politi- og toldsamarbejdscentre

4. 6,75 mio. EUR til at oprette CMS’er i højst 45 politi- og toldsamar-

bejdscentre.

Forslaget stiller derudover krav til en række tilpasninger og udvikling af it

og kan medføre behov for yderligere personaleressourcer i bl.a. politiet.

Dette vil forventeligt medføre væsentlige yderligere merudgifter. En andel

af udgifterne kan potentielt dækkes af medlemsstaternes programmer under

Fonden for Intern Sikkerhed. Fonden for Intern Sikkerhed har til formål at

"forbedre og lette udvekslingen af oplysninger" og "forbedre og intensivere

grænseoverskridende samarbejde". Udgifterne vil således ikke kunne dæk-

kes fuldt ud af fonden.

Det bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, der bl.a.

bidrager til finansieringen af EU’s fonde.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte myn-

digheders eksisterende bevillingsramme.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke umiddelbart at have andre konse-

kvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 23. februar 2022 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 7: Rådshenstilling om operationelt politisamarbejde

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 780 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på godkendelse. Kommissionen fremsatte den

8. december 2021 et forslag til Rådets henstilling om operationelt politisam-

arbejde. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da henstillingen udgør en

videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder

efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre henstillingen i dansk ret. Forslaget har til formål at forbedre det ope-

rationelle samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndig-

heder og dermed bidrage til at styrke bekæmpelsen af grov og organiseret

kriminalitet og terrorisme. Fra dansk side er man umiddelbart positivt

indstillet over for intentionen med forslaget, idet det dog på det foreliggende

grundlag er vurderingen, at dele af henstillingen ikke vil kunne gennemføres

inden for rammerne af det uskrevne grundlovsforbud. Henstillingen er ikke

juridisk bindende.

2. Baggrund

Den 24. juli 2020 fremlagde Kommissionen sin strategi for EU’s sikker-

hedsunion (KOM(2020) 605 endelig). Et af initiativerne heri er en EU-ko-

deks for politisamarbejde og koordinering af politiet i krisesituationer, som

også er et element i Kommissionens Schengenstrategi af 2. juni 2021

(KOM(2021) 277 endelig).

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 8. december 2021 tre forslag,

der tilsammen udgør en fælles EU-kodeks for politisamarbejde. Udover

nærværende forslag til rådshenstilling om operationelt politisamarbejde

fremsatte Kommissionen således også forslag til en forordning om automa-

tiseret dataudveksling med henblik på politisamarbejde (Prüm II) og forslag

til et direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheder.

Forslaget til rådshenstilling er oversendt til Rådet den 7. januar 2022 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 87(3) og 89,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

sammenholdt med artikel 292. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men

udgør en udbygning af Schengenreglerne. Danmark vil derfor inden seks

måneder efter vedtagelsen af henstillingen skulle meddele Kommissionen,

hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre denne. Forslaget skal vedtages af

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

En rådshenstilling er ikke juridisk bindende. Som følge heraf vil Danmarks

eventuelle tilslutning til rådshenstillingen i medfør af Schengenteknikalite-

ten ikke gøre den bindende for Danmark. Henstillingen vil således under

alle omstændigheder have samme status for Danmark, som den har for de

øvrige medlemslande.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i Retshåndhævelsesgrup-

pen (LEWP).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på godkendelse.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at forbedre det operationelle politisamarbejde med

henblik på at understøtte EU’s indre sikkerhed og i sidste ende Schengen-

området.

Forslaget indeholder en række henstillinger, herunder til visse konkrete for-

mer for politisamarbejde (grænseoverskridende forfølgelse og grænseover-

skridende observation, fælles patruljeringer og andre fælles operationer), or-

ganisatoriske henstillinger til forbedring af politisamarbejdet og henstillin-

ger til fremme af en fælles EU-politikultur.

Grænseoverskridende forfølgelse, grænseoverskridende observation og fæl-

les patruljeringer og andre fælles operationer

Det foreslås at anbefale en lempelse af betingelserne for at udføre grænse-

overskridende forfølgelse og grænseoverskridende observation. Konkret an-

befales det at udvide listen over forbrydelser for hvilke, der i dag kan ske

forfølgelse og observation over grænserne, samt fjerne de geografiske og

tidsmæssige begrænsninger herfor. Endvidere lægges der op til at udvide

anvendelsesområdet for tjenestevåben for de involverede politifolk – fra

udelukkende at måtte anvende tjenestevåben i tilfælde af nødværge, lægges

der op til at anbefale, at tjenestevåben også kan anvendes i tilfælde, hvor det

er til forsvar af andre.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

For så vidt angår grænseoverskridende forfølgelse anbefales det at udvide

anvendelsesområdet heraf fra alene at indbefatte passage af landegrænser til

også at indbefatte sø- og luftgrænser. Videre i tilfælde af grænseoverskri-

dende forfølgelse foreslås det at henstille til, at medlemsstaterne tillader, at

polititjenestemænd fra andre medlemsstater kan standse, anholde eller mid-

lertidigt tilbageholde en mistænkt, herunder ved hjælp af tvang og fysisk

vold.

Derudover fremsættes også en række anbefalinger for så vidt angår fælles

operationer, herunder henstilles der bl.a. til, at medlemsstaterne i tilfælde af

fælles operationer tillader polititjenestemænd fra andre medlemsstater at fo-

retage identitetskontrol og pågribe enhver person, der forsøger at undgå

identitetskontrol, samt at polititjenestemænd fra andre medlemsstater kan

bære deres tjenesteuniform og tjenestevåben mv. Derudover er der også hen-

stillinger vedrørende træning og uddannelse af polititjenestemænd, som

sandsynligvis vil blive involveret i grænseoverskridende politiarbejde.

Det anbefales desuden medlemsstaterne at benytte fælles operationer til be-

kæmpelse af visse typer af kriminalitet, herunder migrantsmugling og men-

neskehandel.

Organisatoriske tiltag til forbedring af politisamarbejdet

Henstillingerne indeholder en række anbefalinger til organisatoriske tiltag,

som kan forbedre politisamarbejdet, herunder styrke samarbejdet mellem de

nuværende politi- og toldsamarbejdscentre (som det anbefales at omdøbe til

fælles politi- og toldstationer) samt oprettelsen af en koordineringsplatform

til fællesoperationer, som skal understøtte medlemsstaternes praktiske ko-

ordinering af det operative politisamarbejde.

Videre anbefales det, at medlemsstaterne sikrer en effektiv adgang til oplys-

ninger og kommunikationsmidler for polititjenestemænd, som deltager i det

grænseoverskridende operationelle politisamarbejde omfattet af henstillin-

gen.

Udvikling af en fælles EU-politikultur

Endelig indeholder henstillingen også en række anbefalinger vedrørende

fælles uddannelse og faglig udvikling relateret til grænseoverskridende ope-

rationelt politisamarbejde, herunder konkret til bl.a. udvekslingsprogram-

mer for politielever samt sprogkurser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Med henvisning til truslen fra alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet

har Kommissionen i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov for

en fælles EU-indsats for at løse disse udfordringer.

Kommissionen anfører videre, at EU er bedre rustet end de enkelte medlem-

sstater til at sikre sammenhæng i de foranstaltninger, der træffes på nationalt

plan, afhjælpe forskelle i forskellige praksis, forebygge overlap og usikker-

heder og i sidste ende sikre effektive modforanstaltninger mod grænseover-

skridende kriminalitet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen

Henstillingens forslag til afsnit 2 om grænseoverskridende forfølgelse,

grænseoverskridende observation og fælles operationer er i dag dels regule-

ret i Schengenkonventionens artikel 40 og 41, der er inkorporeret i dansk ret

ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengenkon-

ventionen, dels i bilaterale aftaler og bilaterale erklæringer mellem medlem-

slandene indgået som udfyldning og supplement til Schengenkonventionen.

For Danmarks vedkommende kan der således henvises til aftale af 6. okto-

ber 1999 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges

regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen (gennemført ved

lov nr. 318 af 9. maj ) samt aftale af 21. marts 2001 mellem Kongeriget

Danmarks regering og Forbundsrepublikken Tysklands regering om politi-

mæssigt samarbejde i grænseområderne (gennemført ved bekendtgørelse nr.

9 af 26. marts 2001) samt Danmarks erklæringer over for Tyskland og Sve-

rige vedrørende forfølgelsesvirksomhed ind i Danmark.

Det uskrevne grundlovsforbud

Både efter folkeretten og statsretten anses danske myndigheder som ud-

gangspunkt for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser

inden for dansk territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud).

Det antages dog, at grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud,

ikke er til hinder for, at et fremmed lands myndigheder efter folkeretlig af-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

tale om afgrænsning af de indbyrdes jurisdiktionsforhold opnår adgang til

dansk territorium til at udøve visse beføjelser i forhold til personer mv., som

også har en særlig tilknytning til det pågældende andet land. Vurderingen af

sådanne såkaldte jurisdiktionsaftalers forhold til grundloven beror på den

enkelte aftales formål og nærmere indhold, herunder karakteren og omfan-

get af de udenlandske myndigheders beføjelser på dansk område.

Som et eksempel på det kan nævnes den ovenfor omtalte lov om Danmarks

tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorefter et medlemslands politi har

fået adgang til i en afstand på op til 25 km fra den dansk-tyske grænse at

observere og forfølge lovovertrædere på dansk territorium. Der er ikke tale

om, at disse myndigheder kan foretage nogen form for fysisk magtanven-

delse. Magtanvendelse på dansk territorium vil, bortset fra eventuelle til-

fælde af nødværge, skulle foretages af dansk politi. Ordningen indebærer

desuden ikke, at dansk politi afskæres fra at udøve de pågældende beføjel-

ser, men alene at der etableres en parallel kompetence for andre medlem-

slandes politi. Der kan endvidere peges på, at der vil være tale om beføjelser

i forhold til lovovertrædelser, som har tilknytning til udlandet.

Det fremgår af pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag lov

om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (lovforslag nr. L 221 af

10. april 1997), at Justitsministeriet konkluderede, at konventionen kunne

tiltrædes inden for rammerne af grundloven, idet der ikke med tiltrædelsen

ville blive overladt beføjelser, som efter grundlovens § 20 kun kan overlades

til mellemfolkelige myndigheder, til andre landes myndigheder. Ved vurde-

ringen lagde Justitsministeriet bl.a. vægt på, at udenlandske myndigheder

ikke kan foretage fysisk magtanvendelse i forbindelse med observation og

forfølgelse på dansk territorium, dvs. at magtanvendelse på dansk territo-

rium, bortset fra eventuelle tilfælde af nødværge, vil skulle foretages af

dansk politi. Ud over karakteren af beføjelserne lagde Justitsministeriet end-

videre vægt på, at retten for et andet medlemslands politi til at fortsætte en

forfølgelse kun gælder i en afstand på op til 25 km fra den dansk-tyske

grænse, og at de danske myndigheder efter konventionen når som helst kan

forlange observationen indstillet.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men da det udgør en udbygning af

Schengenreglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

henstillingen skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at

gennemføre denne. Henstillingen er ikke juridisk bindende.

Såfremt henstillingen vedtages, og Danmark beslutter at følge den, vil hen-

stillingen kunne medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle kon-

sekvenser. Disse vil i givet fald blive vurderet særskilt i den forbindelse,

herunder i lyset af det uskrevne grundlovsforbud. Det er på det foreliggende

grundlag vurderingen, at dele af henstillingen ikke vil kunne gennemføres

inden for rammerne af det uskrevne grundlovsforbud. Det gør sig navnlig

gældende for så vidt angår anbefalingen om, at polititjenestemænd fra andre

medlemsstater skal kunne standse, anholde eller midlertidigt tilbageholde

en mistænkt (herunder ved hjælp af tvang og fysisk vold), og anbefalingen

om, at medlemsstaterne i tilfælde af fælles operationer tillader polititjene-

stemænd fra andre medlemsstater at foretage identitetskontrol og pågribe

enhver person, der forsøger at undgå identitetskontrol. Det bemærkes i den

forbindelse, at det ikke fremgår af forslaget, at magtanvendelse fra uden-

landske polititjenestemænd i disse tilfælde vil skulle ske under dansk ledelse

og kontrol.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningens bestemmelser, at af-

ledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte myndigheders eksisterende bevillingsramme.

8. Høring

Forslaget og grund- og nærhedsnotatet har været sendt i høring i Specialud-

valget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde.

Politiforbundet bakker overordnet op om initiativer, som har til formål at

styrke de retshåndhævende myndigheders muligheder for at bekæmpe græn-

seoverskridende kriminalitet. Omvendt giver Politiforbundet udtryk for at

være yderst betænkelig ved ethvert tiltag, som indebærer (øget) adgang for

udenlandske myndigheders medarbejdere til at foretage egentlige efter-

forskningsskridt eller gennemføre tvangsindgreb i retshåndhævelsesøjemed

på den danske stats territorium.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til forslaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at forbedre

det europæiske politisamarbejde. Det er imidlertid fortsat centralt for rege-

ringen, at det uskrevne grundlovsforbud respekteres, og det må derfor for-

ventes, at der vil være dele af anbefalingerne i henstillingen, som ikke vil

kunne gennemføres inden for rammerne heraf. Regeringen ser i øvrigt fort-

sat positivt på valget af retsakt, idet en henstilling ikke er juridisk bindende.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 4. februar 2022 tilsendt et grund- og nær-

hedsnotat om forslaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 8: Forordning om oprettelse af en samarbejdsplat-

form til støtte for fælles efterforskningshold

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 756 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til for-

ordningsforslag om oprettelse af en samarbejdsplatform til støtte for fælles

efterforskningshold og om ændring af forordning (EU) nr. 2018/1726. For-

ordningsforslaget har til formål at etablere en samarbejdsplatform til at un-

derstøtte fælles efterforskningshold. Der er tale om en rent teknisk under-

støttelse af kommunikationen indenfor rammerne af et fælles efterforsk-

ningshold. Forordningsforslaget ændrer følgelig ikke rammerne for opret-

telse af fælles efterforskningshold eller reguleringen af de fælles efterforsk-

ningshold. Forordningsforslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget har ikke nogen lovgivningsmæssige konsekvenser og

mindre økonomiske konsekvenser for EU-budgettet. Regeringen er generelt

positivt indstillet overfor oprettelsen af en platform, der kan tilvejebringe en

sikker og fuldt krypteret mulighed for direkte at dele informationer og bevi-

ser i forbindelse med et fælles efterforskningshold.

2. Baggrund

Fælles efterforskningshold (”Joint Investigation Teams” eller ”JIT’s”) op-

rettes med henblik på specifikke strafferetlige efterforskninger og for et be-

grænset tidsrum. De kan oprettes af de kompetente myndigheder i to eller

flere medlemsstater og eventuelt lande uden for EU (tredjelande) med hen-

blik på fælles strafferetlig efterforskning på tværs af grænser.

Retsgrundlaget for oprettelsen af fælles efterforskningshold er artikel 13 i

Den Europæiske Unions konvention om gensidig retshjælp i straffesager og

Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforsk-

ningshold. Danmark deltager i begge retsakter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra d. I medfør

af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet vedrø-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

rende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til TEU og til

TEUF, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af det forelig-

gende direktivforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Siden fremsættelsen har forslaget været behandlet på arbejdsgruppeniveau i

Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til for-

slaget.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget har til formål at imødegå de tekniske vanskeligheder,

der i praksis har været forbundet med fælles efterforskningshold, som har

været en forhindring for efterforskningsholdenes effektivitet i deres daglige

arbejde. De største vanskeligheder vedrører i denne henseende sikker elek-

tronisk udveksling af oplysninger og bevismateriale, herunder store filer, og

sikker elektronisk kommunikation med andre medlemmer af det fælles ef-

terforskningshold og de kompetente EU-organer, såsom Eurojust, Europol,

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Platformen vil være af frivillig karakter, og de myndigheder, der er involve-

ret i fælles efterforskningshold, beslutter således selv, om de ønsker at an-

vende platformen til det pågældende fælles efterforskningshold. Desuden

vil der frit kunne anvendes andre værktøjer og samtidig gøres brug af plat-

formen, f.eks. hvis det besluttes at videregive bevismateriale personligt på

et arbejdsmøde eller gennem netværksprogrammet for sikker informations-

udveksling (SIENA), der forvaltes af Europol.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at oprettelsen af en fælles IT-platform til støtte

for fælles efterforskningshold, der giver medlemsstaterne mulighed for at

anvende en teknologisk løsning, som ikke afhænger af den nationale IT-

infrastruktur, hverken kan opnås ensidigt på medlemsstatsplan eller bilate-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

ralt mellem medlemsstaterne. Derfor er det ifølge Kommissionen i sagens

natur en foranstaltning, der skal gennemføres på EU-plan.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Den EU-retlige ramme for oprettelse af fælles efterforskningshold mellem

medlemsstaterne findes i artikel 13 i EU-retshjælpskonventionen og i Rå-

dets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforsk-

ningshold.

Ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om inter-

national fuldbyrdelse af straf m.v. gennemførtes de lovændringer, som var

nødvendige til ratifikation og anvendelse i Danmark af EU-retshjælpskon-

vention, den 2. tillægsprotokol til Europarådets retshjælpskonvention og

rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen er omfattet af retsforbeholdet og medfører ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Forordningsforslaget om oprettelsen af en samarbejdsplatform til støtte for

fælles efterforskningshold berører ikke det underliggende retsgrundlag for

oprettelsen af efterforskningsholdet. Hvis forordningsforslaget vedtages, vil

Danmark derfor fortsat kunne indgå i fælles efterforskningshold i uændret

omfang.

Danmark vil på grund af retsforbeholdet være at betragte som et tredjeland

i relation til forordningen. Danmark vil dog kunne benytte den foreslåede

samarbejdsplatform, hvis det sker efter aftale med de medlemsstater, der

deltager i det pågældende efterforskningshold, og der underskrives en aftale

herom. Danmark må dog forventes som tredjeland at blive underlagt en

strengere kontrol af upload og download af data til platformen end den, der

gælder for de deltagende medlemsstater.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes det

at medføre en indvirkning på EU-budgettet for i alt 18,2 mio. euro (ca. 135

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

mio. kr.) i perioden 2024-2027, herunder særligt hvad angår agenturet eu-

LISA, hvortil det bemærkes, at Danmarks bidrag udgør ca. 2 pct.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været drøftet på møder i COPEN-arbejdsgruppen.

På arbejdsgruppemøderne har de øvrige medlemsstater generelt været posi-

tivt indstillede overfor forordningsforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor, at der sikres bedre arbejds-

redskaber til at understøtte grænseoverskridende politisamarbejde. Regerin-

gen er samtidigt positivt indstillet overfor, at der skabes en platform, der kan

tilvejebringe sikker og fuldt krypteret mulighed for direkte at dele informa-

tioner og beviser i et fælles efterforskningshold.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 9: Forordning om digital udveksling i terrorsager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 757 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til for-

ordningsforslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 2018/1727 (Eurojustforordningen) og Rådets afgørelse

2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsa-

ger. Forslaget er ligesom Eurojustforordningen omfattet af retsforbeholdet

og finder derfor ikke anvendelse i Danmark, men Danmark har en samar-

bejdsaftale med Eurojust. Rådsafgørelse 2005/671/RIA finder derimod an-

vendelse i Danmark. Med forslaget vil informationsudveksling i terrorsager

i Eurojust-regi overgå fra rådsafgørelsen, så det fremover vil være reguleret

i Eurojustforordningen, som ikke finder anvendelse i Danmark. Forslaget

har overordnet til formål at give Eurojust mulighed for at spille en stærkere

og mere proaktiv rolle med hensyn til at støtte og styrke koordineringen og

samarbejdet mellem nationale myndigheder, herunder navnlig i forbindelse

med terrorsager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og

mindre økonomiske konsekvenser for EU-budgettet. Fra dansk side er man

overordnet positivt indstillet over for forslaget, men regeringen har fokus

på at afklare de nærmere konsekvenser af, at samarbejdet om informations-

udveksling i terrorsager i Eurojust-regi fremover vil være omfattet af rets-

forbeholdet, samt forslagets øvrige betydning for Danmarks samarbejde

med Eurojust.

2. Baggrund

Kommissionen har den 1. december 2021 fremlagt et ændringsforslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/1727 om Eurojust og

Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsud-

veksling i terrorsager (KOM(2021) 757 endelig).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1727 af 14.

november 2018 om Den Europæiske Unions agentur for Strafferetligt Sam-

arbejde (Eurojust) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

2002/187/RIA (Eurojustforordningen) fastlægger Eurojusts opgaver, kom-

petencer og funktioner. Eurojustforordningen og ændringsforslaget er om-

fattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at forordningen ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark. Danmark har imidlertid en aftale om

strafferetligt samarbejde med Eurojust, og ændringer i Eurojusts mandat kan

derfor have betydning for Danmarks samarbejde med Eurojust.

Bekæmpelse af terrorisme har været en del af Eurojusts mandat siden dets

oprettelse i 2002 og er fortsat en af hovedprioriteterne. Et af de centrale

aspekter i den forbindelse er det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregi-

ster. Registret er oprettet på baggrund af Rådets afgørelse 2005/671/RIA af

20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrø-

rende terrorhandlinger. I denne rådsafgørelse er der således bl.a. fastsat en

pligt for medlemslandene til at indsamle visse oplysninger om terrorsager

og udlevere dem til Eurojust. Rådsafgørelsen er ikke omfattet af Danmarks

retsforbehold, hvorfor reglerne heri finder anvendelse i Danmark.

Forslaget om ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2018/1727 om Eurojust og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår

digital informationsudveksling i terrorsager blev bebudet i Kommissionens

meddelelse af 2. december 2020 om digitalisering af retsvæsenet i EU

(KOM(2020) 710 endelig) som en del af et bredere initiativ, der skal mulig-

gøre sikker elektronisk kommunikation og udveksling af oplysninger og do-

kumenter mellem domstole, nationale myndigheder og agenturer for retlige

og indre anliggender.

Kommissionens forslag vil indebære, at samarbejdet med Eurojust om ud-

veksling af oplysninger vedrørende terrorhandlinger, som i dag er reguleret

ved ovennævnte rådsafgørelse, fremover vil være reguleret i selve Euroju-

stforordningen. For Danmark vil dette indebære, at samarbejdet om infor-

mationsudveksling i terrorsager i Eurojust omfattes af retsforbeholdet. For-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294.

Forslaget har siden fremsættelsen den 1. december 2021 været forhandlet i

rådsarbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (CO-

PEN).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling til for-

slaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op til at styrke Eurojusts mulighed for

at spille en stærkere og mere proaktiv rolle med hensyn til at støtte og styrke

koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har

til opgave at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, navnlig terror-

handlinger. Eurojust skal således have bedre muligheder for at identificere

forbindelser mellem parallelle grænseoverskridende efterforskninger og

retsforfølgninger vedrørende terrorhandlinger samt give proaktiv feedback

om disse forbindelser til medlemslandene. Derudover skal forslaget gøre da-

taudvekslingen mellem medlemslandene, Eurojust og tredjelande mere ef-

fektiv og sikker.

For at nå disse mål har forslaget til hensigt at skabe øget retssikkerhed med

hensyn til det præcise anvendelsesområde for forpligtelsen til at udveksle

oplysninger i terrorsager og forbindelsen til Rådets afgørelse 2005/671/RIA.

Forslaget har for det første til formål at styrke Eurojusts muligheder for at

identificere forbindelser mellem igangværende og afsluttede terrorsager,

bl.a. ved at præcisere og styrke de nationale myndigheders forpligtelse til at

udveksle oplysninger i terrorsager med Eurojust. Forslaget skal således bi-

drage til at afhjælpe, at den nuværende informationsudvekslingsforpligtelse

i Rådets afgørelse 2005/671/RIA ikke er tilstrækkelig præcis.

Forslagets artikel 1, stk. 2, indeholder regler om, at hver medlemsstat skal

udpege en Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet, som tildeles ad-

gang til Eurojusts sagsforvaltningssystem. Som konsekvensændring beskri-

ves det i forslagets artikel 2, stk. 2, litra a, at den tilsvarende bestemmelse i

Rådets afgørelse 2005/671/RIA artikel 2, stk. 2, om udpegning af en natio-

nal Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet ophæves.

Medlemsstaternes forpligtelse til at udveksle oplysninger om terrorsager be-

skrives nærmere i forslagets artikel 1, stk. 4. Det fremgår heraf bl.a., at med-

lemsstaternes kompetente nationale myndigheder underretter deres natio-

nale Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet om igangværende eller

afsluttede strafferetlige efterforskninger, der overvåges af de retslige myn-

digheder, retsforfølgninger, retssager og retsafgørelser om terrorhandlinger,

når de retslige myndigheder er involveret. Det fremgår videre, at forpligtel-

sen gælder i alle sager om terrorhandlinger, uanset om der er en kendt for-

bindelse til en anden medlemsstat eller et tredjeland, medmindre sagen på

grund af særlige omstændigheder klart kun berører én medlemsstat.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

De oplysninger, der omfattes af udvekslingsforpligtelsen, omfatter operatio-

nelle personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger opreg-

net i bilag III til forordningen. Dette omfatter bl.a. biometriske oplysninger.

Som konsekvensændring foreslås det i artikel 2, stk. 2, litra b og c, at for-

pligtelsen til at udveksle oplysninger med Eurojust i terrorsager udgår af

Rådets afgørelse 2005/671/RIA artikel 2, stk. 3 og 5.

Med henblik på yderligere at styrke informationsudvekslingen har forslaget

desuden til formål at tilvejebringe et retligt grundlag for etablering og brug

af sikre digitale kommunikationskanaler. Samtidig foreslås det, at medlem-

sstaterne forpligtes til at indføre foranstaltninger, der sikrer halvautomatisk

ajourføring af strukturerede oplysninger fra nationale databaser. Forslaget

skal dermed bidrage til at afhjælpe, at oplysninger ofte ikke udveksles på

grund af manglen på sikre kommunikationskanaler og den administrative

byrde, der er forbundet med manuel udtrækning af oplysninger.

Forslagets artikel 1, stk. 5, indeholder således nye regler om etablering og

brug af sikre kommunikationskanaler mellem alle medlemsstater og Euro-

just i forbindelse med udveksling af følsomme oplysninger. Forslagets arti-

kel 1, stk. 5, indeholder ligeledes nye regler om, at medlemsstaterne frem-

sender oplysningerne på en halvautomatisk måde fra de nationale registre

og på struktureret vis som fastsat af Eurojust.

Forslaget har for det andet til formål at modernisere Eurojusts sagsforvalt-

ningssystem med henblik på at understøtte Eurojusts muligheder for at spille

en mere proaktiv rolle i det digitaliserede retlige samarbejde, herunder i for-

hold til at identificere forbindelser mellem igangværende og afsluttede terr-

orsager.

Med forslagets artikel 1, stk. 6 udgår de tekniske detaljer vedrørende sags-

forvaltningssystemet af Eurojustforordningen, hvilket skal gøre det muligt

at modernisere systemet. Artikel 1, stk. 6, indeholder desuden også regler

om, at de nationale medlemmer har kontrol over og ansvar for de oplysnin-

ger, de modtager fra de nationale kompetente myndigheder, og at de opera-

tionelle personoplysninger kun bør udveksles, i det omfang de nationale

kompetente myndigheder tillader udveksling af oplysningerne. Endelig in-

deholder forslagets artikel 1, stk. 6, regler om adgang til sagsforvaltnings-

systemet på nationalt plan.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

For det tredje har forslagets artikel 1, stk. 9, til formål at skabe et klart retligt

grundlag for Eurojusts samarbejde med forbindelsesanklagere fra tred-

jelande. Forslaget indeholder således regler, der bl.a. skal bidrage til at af-

hjælpe uklarheder med hensyn til udveksling af oplysninger med disse for-

bindelsesanklagere.

For at præcisere samarbejdet med forbindelsesanklagere fra tredjelande i

Eurojust indeholder forslagets artikel 1, stk. 9, således bestemmelser om en

ny artikel 54a i Eurojustforordningen, der giver forbindelsesanklagere fra

tredjelande adgang til Eurojusts sagsforvaltningssystem, og som regulerer

videregivelsen af oplysninger fra Eurojust til disse via sagsforvaltningssy-

stemet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i relation til nærhedsprincippet anført i forslaget, at ter-

rorhandlinger ofte er af grænseoverskridende karakter og derfor ikke kan

bekæmpes effektivt, såfremt der alene handles på nationalt plan.

Kommissionen peger bl.a. på, at Eurojust har til opgave at støtte og styrke

koordineringen og samarbejdet mellem de nationale retsmyndigheder i for-

bindelse med grov kriminalitet, herunder terrorisme, der berører to eller

flere medlemslande eller kræver retsforfølgning på fælles basis. Kommis-

sionen peger på, at forslaget har til formål at forbedre Eurojusts evne til at

handle i disse sager, og at forslaget derfor har en iboende EU-dimension.

Kommissionen anfører desuden, at medlemslandene ikke kan skabe en mere

hensigtsmæssig retlig ramme for terrorbekæmpelsesregistrets funktions-

måde og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA alene, og at det derfor

er op til EU at fastlægge de juridisk bindende instrumenter for at opnå disse

resultater i overensstemmelse med de beføjelser, som EU er tillagt ved EU-

traktaterne.

Kommissionen finder på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ændringsforslaget er ligesom Eurojustforordningen omfattet af retsforbe-

holdet. Danmark har dog en aftale om strafferetligt samarbejde med Euro-

just, som blev indgået den 7. oktober 2019, og som trådte i kraft den 11.

december 2019.

Danmark deltager endvidere i samarbejdet om terrorismesager gennem Eu-

rojust på grundlag af Rådets afgørelse 2005/671/RIA. Rådsafgørelsen er

ikke omfattet af retsforbeholdet, og den finder derfor anvendelse i Danmark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Vedtages Kommissionens forslag i sin nuværende form, skønnes indvirk-

ning på EU-budgettet at være ca. 33 mio. euro i alt for perioden 2024-2027.

Danmark har en samarbejdsaftale med Eurojust, som indebærer, at Danmark

bidrager til Eurojusts indtægter med et årligt beløb, der beregnes i henhold

til Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) som en procentdel af de delta-

gende landes, herunder Danmarks, BNI.

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at medføre nationale merudgifter i øv-

rigt. Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at evt. afledte na-

tionale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte

myndigheders eksisterende bevillingsramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ændringsforslaget indebærer, at samarbejdet om informationsudveksling i

terrorsager i Eurojust-regi fremover vil være omfattet af det danske retsfor-

behold, da samarbejdet som konsekvens af forslaget vil skulle ske på grund-

lag af Eurojustforordningen og ikke længere på grundlag af Rådets afgørelse

2005/671/RIA.

Det vil for Danmark bl.a. betyde, at den eksisterende ordning med en formelt

udpeget national terrorismekorrespondent – som i dag varetages af en spe-

cialanklager fra Rigsadvokaten – som udgangspunkt vil bortfalde. Den på-

gældende har i dag efter Rådets afgørelse 2005/671/RIA adgang til og kan

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

indsamle alle relevante oplysninger om retsforfølgning og domme for terr-

orhandlinger. Formålet med adgangen og indsamlingen er at kunne videre-

give de nævnte oplysninger til Eurojust. Videregivelsen sker gennem den

danske nationale repræsentant ved Eurojust. Den nationale terrorismekorre-

spondent har endvidere adgang til bl.a. at holde sig informeret om tendenser

på terrorområdet og om konkrete sager fra andre lande via deltagelse i de

årlige møder i Eurojusts terrorsagsnetværk. Det er Rigsadvokatens vurde-

ring, at det har en betydelig værdi for Danmark at deltage i dette samarbejde.

Efter Rigsadvokatens opfattelse må det dog anses for sandsynligt, at Dan-

mark som følge af samarbejdsaftalen med Eurojust fortsat vil kunne få mu-

lighed for at indberette i terrorsager i hidtidigt omfang. Det skal afklares, i

hvilket omfang Danmark vil have adgang til de oplysninger, der er tilveje-

bragt fra andre medlemslande mv. i Eurojusts register.

Det er Rigsadvokatens vurdering, at det vil vanskeliggøre muligheden for at

bistå den danske anklagemyndighed i konkrete straffesager om terrorisme,

hvis Danmarks muligheder for at få oplysninger fra Eurojust begrænses.

Endvidere vil forslagets øvrige betydning for Danmarks samarbejde med

Eurojust skulle afdækkes nærmere, herunder de forslåede ændringer vedrø-

rende Eurojusts sagsforvaltningssystem.

8. Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for drøftelse på arbejdsgruppeni-

veau i rådsarbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager

(COPEN). De andre medlemsstater ses generelt at have taget positivt imod

forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for et effektivt europæisk

samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder

terror.

Det er afgørende for regeringen, at danske myndigheder har de rette værk-

tøjer til at bekæmpe terror og anden grænseoverskridende kriminalitet. Re-

geringen har i den forbindelse fokus på, at myndighederne i Danmark fortsat

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

skal have adgang til flest mulige oplysninger med henblik på at forebygge

og efterforske terroraktiviteter.

Regeringen vil på nuværende tidspunkt have fokus på at afdække mulighe-

den for, at Danmark fortsat vil kunne samarbejde om informationsudveks-

ling i terrorsager i Eurojust-regi. Der vil i den forbindelse blive taget kontakt

til Eurojust med henblik på at kortlægge de nærmere rammer og muligheder

for Danmarks fortsatte samarbejde. Endvidere vil forslagets øvrige betyd-

ning for Danmarks samarbejde med Eurojust skulle afdækkes nærmere, her-

under de forslåede ændringer vedrørende Eurojusts sagsforvaltningssystem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 7. februar 2022 tilsendt et grund- og nær-

hedsnotat om Kommissionens ændringsforslag.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 10: Direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 851 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling.

Direktivforslaget har bl.a. til formål at effektivisere efterforskningen og

retsforfølgningen af miljøkriminalitet ved at ajourføre anvendelsesområdet

for det gældende direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet,

sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper og -ni-

veauer for miljøkriminalitet og fremme grænseoverskridende efterforskning

og retsforfølgning. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vur-

deres at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side

deler man ønsket om at styrke bekæmpelsen af miljøkriminalitet i medlems-

staterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for formålet med

forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 15. december 2021 (KOM (2021) 851 ende-

lig) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF.

Retsgrundlaget for direktivforslaget er TEUF artikel 83, stk. 2, og behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til TEU

og til TEUF, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af det fore-

liggende direktivforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 38 i præamblen til Kommis-

sionens forslag.

Den nuværende EU-lovgivning, der fastsætter fælles minimumsregler for at

kriminalisere miljøkriminalitet, er direktiv 2008/99/EF om strafferetlig be-

skyttelse af miljøet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Kommissionen evaluerede direktivet i 2019 og 2020 og offentliggjorde sine

konklusioner i oktober 2020. Kommissionen fandt, at direktivet ikke havde

nogen større virkning i praksis. I løbet af de seneste 10 år har antallet af

sager om miljøkriminalitet, der er blevet efterforsket og afsluttet med dom-

fældelse, således været meget lavt. Desuden var de pålagte sanktionsni-

veauer ifølge Kommissionen for lave til at have afskrækkende virkning, og

det grænseoverskridende samarbejde fandt ikke sted på en systematisk

måde.

I evalueringen blev der derudover konstateret betydelige håndhævelses-

mangler i medlemsstaterne og på alle niveauer i håndhævelseskæden samt

mangler med hensyn til ressourcer, specialiseret viden, kendskab, priorite-

ring, samarbejde og informationsudveksling samt pålidelige, nøjagtige og

fuldstændige statistiske data om sager om miljøkriminalitet.

Formålet med direktivforslaget er på den baggrund bl.a. 1) at ajourføre an-

vendelsesområdet for det gældende direktiv 2008/99/EF om strafferetlig be-

skyttelse af miljøet, 2) at sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige

sanktionstyper og -niveauer for miljøkriminalitet og 3) at fremme grænse-

overskridende efterforskning og retsforfølgning.

Forslaget har siden fremsættelsen været behandlet på rådsarbejdsgruppeni-

veau i Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har seks overordnede mål:

1. Effektivisere efterforskningen og retsforfølgningen ved at ajourføre

direktivets anvendelsesområde.

2. Effektivisere efterforskningen og retsforfølgningen ved at præcisere

eller fjerne vage udtryk, der anvendes i definitionerne af miljøkrimi-

nalitet.

3. Sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper

og -niveauer for miljøkriminalitet.

4. Fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

5. Forbedre beslutningstagningen om miljøkriminalitet på et velinfor-

meret grundlag gennem bedre indsamling og formidling af statisti-

ske data.

6. Forbedre den operationelle effektivitet af nationale håndhævelses-

kæder med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning og

sanktioner.

Direktivforslagets artikel 3, stk. 1 og 2, pålægger medlemsstaterne at sikre,

at en række nærmere angivne handlinger udgør lovovertrædelser, når de be-

gås forsætligt eller uagtsomt. Eksempelvis skal udledning, emission eller

tilførsel af et kvantum materialer eller stoffer eller af ioniserende stråling til

luft, jord eller vand, der forårsager eller kan forårsage dødsfald eller alvorlig

personskade eller betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet

samt på dyr eller planter, udgøre en lovovertrædelse, hvis den begås forsæt-

ligt eller mindst uagtsomt, jf. artikel 3, stk. 1, litra a, samt stk. 2.

Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,

medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en række af de i artikel 3

nævnte forhold udgør strafbare handlinger.

Det følger af direktivforslagets artikel 5, stk. 1, og 7, stk. 1, at medlemssta-

terne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3 og

4 omhandlede forhold kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er ef-

fektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virk-

ning.

Efter artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at de forhold, der er omhandlet i artikel 3, kan straffes

med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 10 år, hvis de forårsager

eller kan forårsage dødsfald eller alvorlig personskade. Visse af de i artikel

3, stk. 1, nævnte forhold skal kunne straffes med fængsel med en maksi-

mumsstraf på mindst 6 år, jf. forslagets artikel 5, stk. 3. Det gælder bl.a.

forhold omfattet af de ovenfor nævnte artikel 3, stk. 1, litra a og g. Andre

forhold omfattet af artikel 3, stk. 1, skal kunne straffes ned en maksimal

fængselsstraf på mindst 4 år, jf. forslagets artikel 5, stk. 4.

Det følger af artikel 5, stk. 5, i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har

begået de i artikel 3 og 4 omhandlede forhold, kan pålægges yderligere sank-

tioner eller foranstaltninger, herunder følgende:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

1. Forpligtelse til at genoprette miljøet inden for en given frist.

2. Bøder.

3. Midlertidig eller varig udelukkelse fra adgang til offentlig finansie-

ring, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner.

4. Udelukkelse fra at lede institutioner af den type, der anvendes til at

begå lovovertrædelsen.

5. Inddragelse af tilladelser og autorisationer til at udøve aktiviteter,

der har ført til lovovertrædelsen.

6. Midlertidige driftsforbud for valgte eller offentlige hverv.

7. Offentliggørelse på nationalt plan eller EU-plan af retsafgørelsen

vedrørende domfældelsen eller eventuelle anvendte sanktioner eller

foranstaltninger.

Direktivforslagets artikel 6 og 7 vedrører juridiske personers ansvar. Efter

artikel 6, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at juridiske personer kan drages til

ansvar for de forhold, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og som begås til

deres fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske

person, og som handler enten individuelt eller som en del af den juridiske

persons organisation, på grundlag af f.eks. en beføjelse til at repræsentere

den juridiske person. Efter artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at en

juridisk person kan drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra

den i stk. 1 omhandlede persons side har gjort det muligt for en person, der

er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel 3 og

4 omhandlede forhold til fordel for den juridiske person.

Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødven-

dige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner eller foranstaltninger over for

juridiske personer, der er ansvarlige i henhold til artikel 6, stk. 1, for de for-

hold, der er omhandlet i artikel 3 og 4, omfatter følgende:

Strafferetlige eller ikke-strafferetlige bøder.

Forpligtelsen til at genoprette miljøet inden for en given periode.

Udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud.

Midlertidig udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herun-

der udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner.

Midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve forretningsaktiviteter.

Inddragelse af tilladelser og autorisationer til at udøve aktiviteter,

der har ført til lovovertrædelsen.

Anbringelse under retsligt tilsyn.

Tvangsopløsning efter retskendelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Midlertidig eller permanent lukning af de forretningssteder, der er

blevet brugt til at begå lovovertrædelsen.

Virksomhedernes forpligtelse til at indføre due diligence-ordninger

for at forbedre overholdelsen af miljøstandarderne.

Offentliggørelse af retsafgørelsen vedrørende domfældelsen eller

idømte sanktioner eller forholdsregler.

Efter artikel 7, stk. 3 og 4, i direktivforslaget træffer medlemsstaterne de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de forhold, der er omhandlet i

artikel 3, stk. 1, straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse ikke må være

mindre end 3 pct. af den juridiske persons samlede omsætning på verdens-

plan i det regnskabsår, der går forud for bødebeslutningen. For visse over-

trædelser er minimumsgrænsen 5 pct.

Direktivforslagets artikel 8 og 9 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 8, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed,

at forholdet forårsager en persons død eller alvorlig personskade. Efter arti-

kel 9, litra a, skal det betragtes som en formildende omstændighed, at ger-

ningsmanden genopretter naturen til dens tidligere tilstand.

Direktivforslagets artikel 11 vedrører forældelsesfrister. Efter artikel 11, stk.

1, træffer medlemsstaternes de nødvendige foranstaltninger for at fastsætte

en forældelsesfrist, der sikrer, at de i artikel 3 og 4 omhandlede forhold kan

efterforskes, retsforfølges og pådømmes i tilstrækkelig lang tid efter, at disse

forhold blev begået, således at de kan håndteres effektivt. Forslagets artikel

11, stk. 2, fastsætter forskellige krav til forældelsesfristens længde for de

forskellige forhold. Bl.a. fremgår det, at forældelsesfristen skal være mindst

10 år for forhold som omhandlet i forslagets artikel 3 og 4, som kan straffes

med en maksimumstraf på mindst 10 års fængsel. Medlemsstaterne har efter

artikel 11, stk. 3, mulighed for at fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere

end 10 år, men ikke kortere end 4 år, forudsat at fristen kan afbrydes eller

suspenderes i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.

Efter artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget skal hver medlemsstat træffe de

nødvendige foranstaltninger til at fastlægge sin jurisdiktion med hensyn til

de forhold, der er omhandlet i artikel 3 og 4, hvor forholdet er helt eller

delvis begået på dens område, hvor forholdet er begået om bord på et skib

eller et luftfartøj, der er registreret eller fører dens flag, hvor skaden er ind-

trådt på dens område eller hvor gerningsmanden er statsborger eller har fast

bopæl i medlemsstaten.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Efter direktivforslagets artikel 15 skal medlemsstaterne træffe passende for-

anstaltninger, såsom oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og forsk-

nings- og uddannelsesprogrammer, for generelt at reducere miljøkriminali-

tet, øge offentlighedens bevidsthed og mindske risikoen for, at befolkningen

bliver offer for miljøkriminalitet. Hvor det er relevant, handler medlemssta-

terne i samarbejde med de relevante interessenter.

Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 16 sikre, at de nationale myn-

digheder, der afslører, efterforsker, retsforfølger eller træffer afgørelse om

miljøkriminalitet, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbej-

dere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der

er nødvendige for, at de effektivt kan udføre deres opgaver i forbindelse med

gennemførelsen af dette direktiv.

Efter forslagets artikel 17 skal medlemsstaterne med forbehold for retsvæ-

senets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retsvæsenet i Unionen,

anmode de ansvarlige for uddannelse af dommere, anklagere, politi, retsvæ-

sen og kompetente myndigheders personale, der er involveret i straffesager

og efterforskninger, om med jævne mellemrum at tilbyde specialiseret ud-

dannelse, som er i overensstemmelse med målene i dette direktiv og relevant

for det involverede personales og myndighedernes funktioner.

Artikel 18 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at sikre, at der også er adgang til effektive efter-

forskningsredskaber, såsom dem, der anvendes i sager om organiseret kri-

minalitet eller anden alvorlig kriminalitet, til efterforskning eller retsforfølg-

ning af de i artikel 3 og 4 omhandlede forhold.

Medlemsstaterne træffer efter forslagets artikel 19 de nødvendige foranstalt-

ninger til at etablere passende mekanismer til koordinering og samarbejde

på strategisk og operationelt plan mellem alle deres kompetente myndighe-

der, der er involveret i forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet.

Efter direktivforslagets artikel 20, stk. 1, fastlægger, offentliggør og gen-

nemfører medlemsstaterne en national strategi for bekæmpelse af miljøkri-

minalitet, der som minimum skal have et i bestemmelsen nærmere angivet

indhold. Strategien skal revideres og ajourføres med regelmæssige mellem-

rum på højst 5 år på grundlag af en risikoanalysebaseret tilgang for at tage

hensyn til relevante udviklinger og tendenser og relaterede trusler vedrø-

rende miljøkriminalitet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Medlemsstaterne skal efter artikel 21, stk. 1, indsamle statistiske data for at

overvåge effektiviteten af deres systemer til bekæmpelse af miljøkriminali-

tet. De statistiske data skal efter stk. 2 omfatte bl.a. antallet af indberettede

sager om miljøkriminalitet, antallet af efterforskede sager om miljøkrimina-

litet, den gennemsnitlige varighed af den strafferetlige efterforskning af mil-

jøkriminalitet og antallet af domfældelser for miljøkriminalitet. Efter artikel

21, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at der regelmæssigt offentliggøres en

konsolideret oversigt over deres statistikker. De statistiske data skal indbe-

rettes til Kommissionen og Kommissionen offentliggør regelmæssigt en

rapport på grundlag af de statistiske data, som medlemsstaterne fremsender,

jf. artikel 21, stk. 4 og 5. Kommissionen tillægges efter artikel 22 beføjelser

til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger det standardformat for

dataoverførsel, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbindelse

bl.a. henvist til kriminelle aktiviteter i forbindelse med miljøet ofte har en

grænseoverskridende dimension, mens visse miljøforbrydelser normalt

rammer flere lande (f.eks. ulovlig handel med affald, beskyttede arter eller

produkter fremstillet af vilde dyr og planter) eller har grænseoverskridende

virkninger (f.eks. i tilfælde af grænseoverskridende forurening af luft, vand

og jord). Grænseoverskridende samarbejde mellem retshåndhævende og ret-

lige myndigheder er derfor af afgørende betydning.

Kommissionen har videre henvist til, at medlemsstaterne på trods af de

fremskridt, der er gjort med at skabe et fælles sæt definitioner af miljøkri-

minalitet i hele EU og kræve mere afskrækkende sanktionsniveauer, ikke i

sig selv forenet deres respektive opfattelser af miljøkriminalitet inden for

det råderum, som direktivet giver. På samme måde forhindrer de utilstræk-

kelige sanktionsniveauer i en række medlemsstater ifølge Kommissionen

lige konkurrencevilkår i hele EU og anvendelsen af instrumenter til gensidig

anerkendelse (såsom den europæiske arrestordre og den europæiske efter-

forskningskendelse).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Danmark deler Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet må anses

for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

I direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet er der fastsat

fælles minimumsregler for at kriminalisere miljøkriminalitet.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved en række love og bekendtgørelser

inden for miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om miljøbeskyttelsesloven, hav-

miljøloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og kemikalie-

loven. De pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karak-

teriseret ved, at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsæt-

ter strafferetlige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2

år. Strafansvar for overtrædelse af disse miljølove kræver som udgangs-

punkt uagtsomhed, dog vil fængselsstraf typisk kræve, at der er handlet for-

sætligt eller groft uagtsomt.

Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædelser

af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller frem-

kalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter, kan

straffes med fængsel i op til 6 år. Strafansvar for overtrædelse af bestem-

melsen kræver forsæt. Handlinger, der forårsager dødsfald eller alvorlig per-

sonskade, vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens 25.

kapitel om forbrydelser mod liv og legeme, herunder eksempelvis § 241 om

uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse.

Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i rets-

anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysnin-

gerne om gerningsmanden, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter § 80, stk. 2,

skal der ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den

med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad

gerningsmanden indså eller burde have indset. Der gælder ikke noget mini-

mum for, hvor lille en bøde kan være, udover at dagbøder for overtrædelse

af straffeloven ikke kan være lavere end 2 kr., jf. § 51, stk. 1, 5. pkt. Der

gælder endvidere ikke noget maksimum.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder en række hhv. skærpende og formil-

dende omstændigheder, der skal tages i betragtning ved straffens fastsæt-

telse. Eksempelvis skal det efter § 81, stk. 1, nr. 1, indgå som en skærpende

omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sa-

gen. Efter § 82, nr. 8, skal det indgå som formildende omstændighed, at

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er

forvoldt ved den strafbare handling.

Straffelovens § 75 vedrører konfiskation. Efter § 75, stk. 1, kan udbyttet ved

en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvis konfiske-

res. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der

konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte. Det

følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge

yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler der-

for, kan der ske konfiskation af bl.a. genstande, der har været brugt eller

bestemt til at bruges ved en strafbar handling, samt af genstande, med hen-

syn til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Straffelovens regler om konfiskation suppleres af særregler om konfiska-

tion. Bl.a. fremgår det af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, jordforure-

ningslovens § 88, stk. 5, og kemikalielovens § 59, stk. 7, at der kan ske

konfiskation af en ved en overtrædelse opnået økonomisk fordel, selv om

der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare

derfor.

Retsplejeloven indeholder regler, der giver mulighed for at foretage beslag-

læggelse med henblik på konfiskation, jf. lovens § 802.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som

kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse frakendes retten til at

udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af

stillingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder

taler derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan

der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for

virksomhedens forpligtelser. Særregler om frakendelse af retten til at drive

virksomhed findes bl.a. i miljøbeskyttelseslovens § 110 b.

I en dom i en straffesag kan det bestemmes, at nogen under anvendelse af

tvangsbøder skal opfylde en forpligtelse mod det offentlige, jf. retspleje-

lovens § 997, stk. 3. Dette kan efter omstændighederne omfatte forpligtelser,

der følger af miljølovgivningen. Denne almindelige regel suppleres dog af

særregler i miljølovgivningen, der giver myndighederne mulighed for at ud-

stede forbud og påbud med henblik på at sikre, at lovene overholdes, se

f.eks. miljøbeskyttelseslovens §§ 68 og 69, havmiljølovens §§ 45 b og 45 d,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

naturbeskyttelseslovens §§ 73 og 74, jordforureningslovens § 39 og kemi-

kalielovens § 48.

Straffeloven indeholder i § 21 en almindelig mulighed for at straffe for for-

søg, hvis der for en lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger

fængsel i 4 måneder. Lovens § 23 indeholder endvidere en almindelig regel

om ansvar for medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd.

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Hjemmel til strafansvar for juridiske

personer findes bl.a. i miljøbeskyttelsesloven (§ 110, stk. 4, og § 110 c, stk.

6), havmiljøloven (§ 62), naturbeskyttelsesloven (§ 89. stk. 4), jordforure-

ningsloven (§ 88, stk. 4) og kemikalieloven (§ 60). Efter straffelovens § 27

forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksom-

hed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske

person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Forældelsesfristen for strafansvar er efter straffelovens § 93, stk. 1, 2 år, når

der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for lovovertrædelsen. For-

ældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4

år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2. Overtrædelser af straffelovens § 196 om særligt

grove overtrædelser af miljølovgivningen er undergivet en forældelsesfrist

på 10 år. Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt

med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangs-

skridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 5.

Hvis forfølgningen standses på ubestemt tid, løber forældelsesfristen videre,

som om forfølgning ikke havde fundet sted. Skyldes standsningen, at sigtede

har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved

beregningen af forældelsesfristen, jf. § 94, stk. 6.

Efter straffelovens § 97, stk. 1, kan idømt fængselsstraf forældes. Det frem-

går bl.a. af § 97, stk. 2, at forældelsesfristen er 5 år for fængsel indtil 1 år og

10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, jf. § 97, stk. 2, nr. 1

og 2. En bøde forældes efter 5 eller 10 år afhængig af, om bøden overstiger

10.000 kr., jf. straffelovens § 97 a, stk. 1.

Straffelovens forældelsesregler suppleres dog af forskellige miljølove, hvor

det er fastsat, at forældelsesfristen er 5 år, uanset at visse lovovertrædelser

eksempelvis kun kan straffes med bøde, se f.eks. miljøbeskyttelseslovens §

110, stk. 10, havmiljølovens § 60, naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 10,

jordforureningslovens § 88, stk. 6, og kemikalielovens § 61.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Efter straffelovens § 6, stk. 1, vil der kunne straffes for handlinger, der fo-

retages i den danske stat eller på et dansk fartøj. Efter lovens § 9, stk. 1, 1.

pkt., anses handlinger for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved

handlingens foretagelse. Efter § 9, stk. 1, 2. pkt., anses handlinger, for så

vidt angår juridiske personer, for foretaget, hvor den eller de handlinger,

som medfører ansvar for den juridiske person er foretaget. Lovens § 9, stk.

2, fastslår, at hvis en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en

indtrådt eller tilsigtet følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virk-

ningen er indtrådt, eller hvor gerningsmanden har forsæt til, at virkningen

skulle indtræde. Efter § 9, stk. 4, anses en lovovertrædelse for i sin helhed

at være begået her i landet, når en del af overtrædelsen er begået i den danske

stat.

Efter straffelovens §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b kan en række handlinger straffes,

hvis de er begået uden for Danmark, f.eks. hvis de er begået af en dansk

statsborger, eller der er tale om handlinger, der krænker en forpligtelse, som

det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet. Mange regler

i miljølovgivningen vil dog være territorialt begrænset til kun at gælde i

Danmark, hvorfor reglerne almindeligvis ikke finder anvendelse på hand-

linger foretaget i udlandet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober

2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten,

er implementeret i Danmark ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse

af whistleblowere.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil have økonomiske konsekvenser i form af indvirkning på EU’s

budget, navnlig som følge af forslagets mål nr. 5 (forbedre beslutningstag-

ningen på et velinformeret grundlag om miljøkriminalitet gennem bedre

indsamling og formidling af statistiske data). Forslaget medfører en en-

gangsudgift på EU’s budget på 560.000 EUR (ca. 4.200.000 kr.) i 2025

samt tilbagevendende årlige omkostninger på 45.000 EUR (ca. 337.600

kr.). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

engangsudgift ved forslaget på knap 84.000 kr. i 2025 og 6.750 kr. i tilba-

gevendende, årlige omkostninger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke i sig selv at medføre andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til sagen, men medlemsstaterne ses at være generelt posi-

tivt indstillet over for formålet med forslaget.

Direktivforslaget har været drøftet på møder i COPEN-arbejdsgruppen,

hvor de øvrige medlemsstater generelt har været positivt indstillet og udtrykt

opbakning til formålet med direktivet. Der udestår dog fortsat endelig afkla-

ring af flere elementer.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side deler man ønsket om at styrke bekæmpelsen af miljøkrimi-

nalitet i medlemsstaterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for

formålet med forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 21. februar 2022 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 11: Samarbejde mellem kompetente myndigheder,

der håndterer terrorbekæmpelse

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en statusorientering. Orienteringen forven-

tes at ske med deltagelse af formandskabet for Antiterrorgruppen (CTG).

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag,

der kan styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Der er dog

samtidig fokus på, at eventuelle tiltag ikke unødigt komplicerer det eksiste-

rende samarbejde mellem efterretningstjenesterne.

2. Baggrund

EU har siden 2015 iværksat en række tiltag til bekæmpelse af terrorisme.

EU’s tiltag på området omfatter bl.a. styrket informationsudveksling, styr-

ket kontrol ved de ydre grænser, forebyggelse af radikalisering på internet-

tet, bedre kontrol med skydevåben, digitalisering af det retlige samarbejde,

kriminalisering af terrorhandlinger, bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, harmonisering af brugen af flypassagerers data og styrket samarbejde

med lande uden for EU.

Antiterrorgruppen (CTG) blev oprettet uden for EU-regi efter terrorangre-

bene den 11. september 2001 med det formål at skabe et tættere samarbejde

på kontraterrorområdet i Europa. Gruppen består af de indenlandske sikker-

heds- og efterretningstjenester fra EU-medlemsstaterne samt Norge,

Schweiz og Storbritannien. I CTG-regi blev der i 2017 etableret en samar-

bejdsplatform med forbindelsesofficerer placeret i Nederlandene. Platfor-

men gør det muligt hurtigt at dele operative efterretnings- og efterforsk-

ningsrelaterede oplysninger og muliggør en kontinuerlig udveksling af ope-

rative informationer og analyser.

Samarbejdet danner en multilateral tilgang til løsning af problemstillinger

på terrorbekæmpelsesområdet og yder dermed et væsentligt bidrag til at

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

kunne forebygge terrorisme i Europa. Derudover har platformen vist sig at

være et effektivt redskab til at håndtere efterretninger efter terroranslag, idet

den gør det muligt for de involverede tjenester hurtigt at følge op på spor

samt at sikre opfølgning på eventuelle forbindelser til andre europæiske

lande.

3. Formål og indhold

Der er under dagsordenspunktet lagt op til, at formandskabet for CTG giver

en statusorientering om samarbejdet mellem de kompetente myndigheder,

der håndterer terrorbekæmpelse.

Der vil muligvis blive opfordret til at styrke samarbejdet i EU. Det kan ikke

afvises, at en sådan opfordring vil medføre en drøftelse af, hvilke tiltag der

vil kunne tages i denne henseende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til dagsordenpunktet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke samar-

bejdet på terrorbekæmpelsesområdet i EU.

Fra dansk side er der dog fokus på, at eventuelle tiltag til styrket samarbejde

i EU ikke medfører unødige komplikationer i det allerede eksisterende sam-

arbejde mellem de europæiske myndigheder, der håndterer terrorbekæm-

pelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg, herunder senest i forbindelse med orienteringen

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december

2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på orientering om status på forhandlingerne

om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK). Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet

over for til sin tid at ratificere en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2022 med henblik på orientering om status for

forhandlingerne.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde

EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af

implementeringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag kunne behandle kla-

ger over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer imidlertid ikke Uni-

onens beføjelser som fastsat i TEU og TEUF. Alle Europarådets 46 med-

lemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a. Tyr-

kiet og Storbritannien, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan til-

træde EMRK.

Der er endvidere knyttet en protokol til Lissabontraktaten vedrørende TEU

artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unionens og EU-ret-

tens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

1. de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

2. de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes arti-

kel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater har

taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører TEUF artikel 344 (hvorefter medlemsstaterne forpligter

sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af EU-

Traktaten og TEUF afgjort på anden måde end fastsat i TEUF).

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så

vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhand-

linger med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse

af EMRK.

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettighe-

der mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelsestrakta-

ten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-

sestraktaten. Dette arbejde er stadig pågående.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og

Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædelse-

straktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en ud-

talelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med TEU og TEUF. I EU-Dom-

stolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegav Domstolen, at det fore-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

liggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU arti-

kel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den forbin-

delse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang

fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalget et mandat, der sup-

plerede udvalgets mandatet fra maj 2010, til at støtte, at Kommissionen blev

givet supplerende forhandlingsdirektiver med det formål at løse de udfor-

dringer, som EU-Domstolen pegede på i sin udtalelse. De supplerende for-

handlingsdirektiver blev vedtaget på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019,

hvorefter forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om tiltrædelse-

straktaten blev genoptaget i januar 2020. Der blev nedsat en ad hoc forhand-

lingsgruppe bestående af alle medlemsstater af Europarådet (på daværende

tidspunkt 47 medlemsstater, nu 46 medlemsstater efter Ruslands eksklusion

af Europarådet den 16. marts 2022) og en repræsentant fra Kommissionen

(omtalt som ”46+1”-gruppen), som på baggrund af det allerede udførte ar-

bejde skal udforme et juridisk instrument, der sætter linjen for de nærmere

omstændigheder for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder EU's deltagelse i

konventionssystemet, og i den sammenhæng undersøge eventuelle relate-

rede problemstillinger.

”46+1”-gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har her-

efter ca. kvartalsvist afholdt møder. Det seneste møde i 46+1 gruppen blev

afholdt den 10-13. maj 2022, og det næste møde vil finde sted den 5.-8. juli

2022.

Kommissionen deltager i forhandlingerne i ”46+1”-gruppen på baggrund af

sit mandat og i samråd med FREMP (Working Party on Fundamental

Rights, Citizens Rights and Free Movement of Persons) og RELEX (Wor-

king Party of Foreign Relations Counsellors).

Der udestår en senere vedtagelse (med enstemmighed) af de interne EU-

regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med enstem-

mighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde trakta-

ten, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Euro-

parådets medlemsstater.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

3. Formål og indhold

3.1. Nærmere om hovedelementerne i det foreliggende traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, som ar-

bejdet i ”46+1”-gruppen bygger videre på, indeholder bl.a. følgende hoved-

elementer:

3.1.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Udkastet til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en klage-

sag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan af-

give indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved ville

have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladelse,

som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have tilsidesat

en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan ændres

ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventionen.

3.1.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulighed

for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overensstem-

melse med de grundlæggende rettigheder, hvis en sådan afgørelse ikke alle-

rede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgørelse

efter en hasteprocedure.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

3.1.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU

kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité, når

komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de kla-

gesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i møderne

i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE), når forsamlingen udø-

ver sine funktioner i forhold til valg af dommere.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18. de-

cember 2014

EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s tiltræ-

delse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a. følgende ho-

vedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen ind i EU’s retsordens autonomi,

idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer en koordina-

tion mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte et

højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede, og artikel 53 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-Domstolen har

fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må stride mod chartret

eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i

visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden med-

lemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem medlems-

staterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder be-

stemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr. 16

til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan anmode

om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s procedure med præjudicielle fore-

læggelser, der ifølge EU-Domstolen udgør kernen i det ved traktaterne ind-

førte domstolssystem.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af TEUF artikel 344, at

medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolknin-

gen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden måde end fastsat i trak-

taten, og at afgørelser herom således skal træffes af EU-Domstolen. Idet af-

taleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der

rejses sådanne spørgsmål, strider dette mod TEUF artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal

sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse og

håndhævelse i EMRK-systemet, bemærker EU-Domstolen for det femte, at

mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens særlige karakteristika beva-

res, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse situatio-

ner har kompetence til at vurdere, om betingelserne for at være medindkla-

get er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at vurdere kompeten-

cefordelingen mellem EU og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets meka-

nisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af sagen

skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt at be-

vare EU’s og EU-rettens særlige karakteristika, idet vurderingen af behovet

for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har kompetence til at

fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i forbindelse med den

forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU fuldt ud

og systematisk informeres om sager for Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at kontrollere

overholdelsen af TEUF artikel 40 og prøve lovligheden af visse afgørelser

som omhandlet i TEUF artikel 275, stk. 2. Det nærmere omfang af EU-

Domstolens kompetence på området er endnu ikke fastlagt i praksis, men på

EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse vedtagelser på området ikke

omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet aftalen tillægger Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence på området, hvor EU-

Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af domstolsprøvelsen eks-

klusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen griber dermed ind i EU-rettens

særlige karakteristika.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

3.3. Supplerende forhandlingsdirektiver

Rådets afgørelse af 4. juni 2010 om Kommissionens mandat til på vegne af

EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om vilkårene

for EU’s tiltrædelse af EMRK og de dertil knyttede forhandlingsdirektiver

er stadig gældende. Som følge af EU-Domstolens udtalelse var der imidler-

tid et behov for at give Kommissionen supplerende forhandlingsdirektiver.

Rådet blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2019 forelagt supplerende forhandlingsdirektiver med det formål at tage

højde for de elementer i EU-Domstolens udtalelse, der fremgår af punkt 3.2

ovenfor.

Rådet gav på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 opbakning til, at forhand-

lingerne om et nyt udkast til en tiltrædelsestraktat blev genoptaget.

3.4. Status for de pågående forhandlinger

De pågående forhandlinger i ”46+1”-gruppen er inddelt i fire overordnede

dele.

Den første del vedrører EU’s specifikke mekanismer for klageproceduren

ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder EU’s mulighed

for at tage forbehold efter EMRK artikel 57 i forhold til bestemmelser i

EMRK eller tillægsprotokollerne, og adgangen for EU til at indtræde som

medindstævnt i klagesager. Der er gennem forhandlingerne i ”46+1”-grup-

pen opnået enighed om en bestemmelse til tiltrædelsestraktaten om EU’s

mulighed for at tage forbehold efter EMRK artikel 57. Der er ligeledes

umiddelbart opnået enighed om konkrete bestemmelser til en tiltrædelses-

traktat vedrørende bl.a. orientering af EU om sager, hvor EU potentielt kan

blive medindstævnt, og hvordan processen for, at EU indtræder som me-

dindstævnt, startes og afsluttes. Samlet set er det denne del af forhandlin-

gerne, der er nået længst.

Den anden del vedrører drøftelse af klageproceduren for så vidt angår mel-

lemstatslige sager efter EMRK artikel 33, hvorefter medlemsstater kan ind-

bringe påståede brud på EMRK foretaget af en anden medlemsstat for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Denne del omfatter desuden EU-

medlemsstaters mulighed for at anmode Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol om at afgive rådgivende udtalelser om principielle spørgsmål

vedrørende fortolkningen af EMRK efter tillægsprotokol nr. 16 til EMRK.

Ved denne del af forhandlingerne er der ligeledes fremsat konkrete forslag

til, hvordan det sikres, at en EU-medlemsstats mulighed for at anmode Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at afgive en rådgivende udta-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

lelse ikke fører til en omgåelse af kravet om, at der i visse sager skal fore-

lægges præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen efter TEUF artikel 267.

Der er ligeledes fremsat konkrete forslag til håndteringen af sager mellem

to EU-medlemsstater efter EMRK artikel 33, herunder proceduren for en

tilbagetrækning af sagen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

hvor EU-Domstolen bør foretage en vurdering af, om sagen falder inden for

EU-retten. Det er i relation hertil fra flere lande blevet problematiseret, hvor-

dan ”blandede sager”, der kun delvist vedrører EU-retten, skal håndteres.

Den tredje del vedrører det EU-retlige princip om gensidig tillid (mutual

trust) mellem EU-medlemsstaterne. Kommissionen og ”46+1”-sekretariatet

har på tidligere møder i ”46+1”-gruppen fremlagt reviderede forslag til en

bestemmelse i tiltrædelsestraktaten og den dertilhørende forklarende rapport

vedrørende samspillet mellem overholdelse af princippet om gensidig tillid

og EU’s tiltrædelse af EMRK. Forslagene har løbende mødt kritik fra flere

ikke-EU-medlemsstater, der ikke ønsker et EU-princip indført i tiltrædelse-

straktaten. Ved forrige møde i ”46+1”-gruppen var der dog umiddelbart

enighed fra de fleste lande om sekretariatets seneste kompromisforslag til

en bestemmelse i tiltrædelsestraktaten.

Den fjerde del vedrører EU’s handlinger på området for fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, som falder uden for EU-Domstolens jurisdiktion. Kom-

missionen præsenterede ved det forrige møde i ”46+1”-gruppen konkrete

forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en tiltrædelsestraktat og den

tilhørende forklarende rapport, vedrørende muligheden for at tillægge EU-

medlemsstaterne jurisdiktion, hvor EU-Domstolen ikke har domsmyndig-

hed (en såkaldt ”re-attributionsmekanisme”). Kommissionens forslag blev

mødt med en lang række uddybende spørgsmål og skepsis særligt fra ikke-

EU-medlemsstaterne. Det bemærkes, at der i regi af FREMP pågår drøftel-

ser mellem EU-medlemsstaterne om alternativer til den foreslåede ”re-attri-

butionsmekanisme”.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens tiltræ-

delse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men EU’s

tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets med-

lemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med

visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK.

Det bemærkes, at Europarådets medlemslande i København-erklæringen fra

april 2018, pkt. 63, har understreget betydningen af EU’s tiltrædelse til

EMRK som et middel til at understøtte en sammenhængende menneskeret-

tighedsbeskyttelse i Europa. Medlemslandene opfordrer i den forbindelse

EU-institutionerne til at tage de nødvendige skridt med henblik på tiltrædel-

sen, jf. TEU artikel 6, stk. 2, således at processen kan afsluttes snarest mu-

ligt.

Medlemsstaterne har på møder i Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende

rettigheder mv. (FREMP) generelt udtrykt opbakning til, at forhandlingerne

er blevet genoptaget. Der udestår afklaring af en lang række elementer, som

der ikke er enighed om.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere trak-

taten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober 2019 forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december

2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 13 a): e-Beviser: Forordning om europæiske editions-

og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne

med Europa-Parlamentet om forslaget til en forordning om europæiske edi-

tions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager. Rå-

det vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 7. december 2018 og til direktivforslaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Par-

lamentet vedtog en endelig position til forslagene den 14. december 2020,

hvorefter der har pågået trilogforhandlinger om forslagene, og som senest

blev afholdt den 1. marts 2022. Status på forhandlingerne er, at Rådet i

marts 2022 fremsendte et kompromisforslag til Europa-Parlamentet, som

dog overordnet blev modtaget negativt af Europa-Parlamentet. Det forven-

tes, at der på baggrund af et uformelt kompromisforslag fra formandskabet

til Europa-Parlamentet nu lægges op til tekniske møder og yderligere tri-

logforhandlinger. Forordningsforslaget har overordnet til formål at lette

indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straf-

fesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget har

derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direktivforslag

vil have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at man fra dansk side

kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-

tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-

møder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021 og er senest afholdt den 1. marts 2022.

Rådet fremsendte i marts 2022 et kompromisforslag til Europa-Parlamentet,

som dog overordnet blev modtaget negativt af Europa-Parlamentet. Det for-

ventes, at der på baggrund af et uformelt kompromisforslag fra formandska-

bet til Europa-Parlamentet nu lægges op til tekniske møder og yderligere

trilogforhandlinger.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne

med Europa-Parlamentet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at der har pågået trilogforhandlinger, og at der

derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan af-

vige fra Rådets generelle indstilling.

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen – i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag – har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen. Der pågår i øjeblik-

ket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure” i

forordningsforslaget samt mulige kompromisløsninger. Notifikationsproce-

duren indebærer overordnet, at myndighederne i det land, hvor tjenesteud-

byderen er repræsenteret eller etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), noti-

ficeres om kendelsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller den-

nes retlige repræsentant.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske ef-

ter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjenesteud-

byderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester i

EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt an-

ses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herunder til

at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksomheder

og personer i Danmark.

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-

tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i den på-

gældende medlemsstat. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning

i Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet har bl.a. tidligere foreslået at sammenlægge forord-

ningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevis-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

materiale i straffesager, så der alene blev lagt op til at vedtage én samlet

forordning om e-beviser.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

Herudover forelåes det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en

udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske

editions- og sikringskendelser.

Det bemærkes, at trilogforhandlingerne om forslaget blev indledt den 10.

februar 2021 og senest blev afholdt den 1. marts 2022, og at det forventes,

at der i forbindelse med de kommende forhandlinger løbende vil blive frem-

sat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme – inden eller uden

for EU – end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af

retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Dan-

mark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemfø-

res i givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestem-

melser i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning,

herunder ransagning, beslaglæggelse samt edition kan imødekommes, hvis

det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med

en tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke danske regler om fremsendelse af kendelser om udlevering

af bevismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lan-

degrænserne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-

marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-

ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne

fastlægges nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-

heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parla-

mentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem

Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 9.-10. juni 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for for-

slaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom på, hvilken

betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndighe-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

der, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige samarbejde

med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

marts 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 13 b): e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 226 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne

med Europa-Parlamentet om forslaget til et direktiv om harmoniserede reg-

ler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager. Rådet vedtog en generel indstilling til forord-

ningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december

2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig position til for-

slagene den 14. december 2020, hvorefter der har pågået trilogforhandlin-

ger om forslagene, og som senest blev afholdt den 1. marts 2022. Status på

forhandlingerne er, at Rådet i marts 2022 fremsendte et kompromisforslag

til Europa-Parlamentet, som dog overordnet blev modtaget negativt af Eu-

ropa-Parlamentet. Det forventes, at der på baggrund af et uformelt kompro-

misforslag fra formandskabet til Europa-Parlamentet nu lægges op til tek-

niske møder og yderligere trilogforhandlinger. Forslaget har overordnet til

formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af lan-

degrænser i straffesager. Dertil har direktivforslaget til formål at reducere

hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Forsla-

get til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Direktivforslaget forventes at kræve ændringer i

dansk lovgivning. Fra dansk side er man overordnet positiv over for forsla-

get, og man vil fra dansk side fortsat være opmærksom på, hvilken betydning

forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndigheder, tjene-

steudbydere og forbrugere samt for det fremtidige samarbejde med de øv-

rige medlemsstater. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statuso-

rienteringen til efterretning.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-

ordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elektro-

nisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen

vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en

række rådsmøder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den en-

delige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021 og er senest afholdt den 1. marts 2022.

Rådet fremsendte i marts 2022 et kompromisforslag til Europa-Parlamentet,

som dog overordnet blev modtaget negativt af Europa-Parlamentet. Det for-

ventes, at der på baggrund af et uformelt kompromisforslag fra formandska-

bet til Europa-Parlamentet nu lægges op til tekniske møder og yderligere

trilogforhandlinger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på en statusorientering om fremdriften i for-

handlingerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været genstand for en række

drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspejler Rå-

dets generelle indstilling til direktivforslaget, der blev vedtaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019. Det skal i den for-

bindelse understreges, at der har pågået trilogforhandlinger, og at der derfor

løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan afvige fra

Rådets generelle indstilling.

Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at pålægge

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, at ud-

pege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve af-

gørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-

vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektronisk

bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag,

men der kunne for eksempel også være tale om rent nationale anmodninger

eller anmodninger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller

i medfør af reglerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en

”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stil-

les til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter.

En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteud-

byderen er etableret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en

eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester

mod en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

1. Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, stk.

4, i direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, stk.

1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535,

som gør det muligt for brugerne at kommunikere med hinanden, el-

ler som giver mulighed for behandling eller lagring af data på vegne

af de brugere, som tjenesten udbydes til.

2. Internetdomænenavns- og IP-nummereringstjenester såsom udby-

dere af IP-adresser, domænenavnsadministratorer, domænenavnsre-

gistratorer og hermed forbundne privatlivs- og proxytjenester.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF afsnit

V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsentant i

en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager. Bag-

grunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbeholdet

(samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle tilfælde vil

være bundet af den retsakt (f.eks. den europæiske efterforskningskendelse),

som ligger til grund for anmodningen til den retlige repræsentant.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i Danmark (eller i en anden

medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejdsin-

strumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende

ikke vil kunne modtage en kendelse i henhold til det instrument, som med-

lemsstaten ikke deltager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske virk-

somhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlemsstat,

der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelingen

mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Medlemslan-

denes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt begrundede

tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt tilgængelige

og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at så-

vel den retlige repræsentant som tjenesteudbyderen kan gøres ansvarlige for

manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige

ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-

delser.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller af national ret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivforsla-

gene om e-Beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til det

danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019 af

spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der

indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentet som medlov-

giver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den

endelige ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet har bl.a. tidligere foreslået at sammenlægge forord-

ningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevis-

materiale i straffesager, så der alene blev lagt op til at vedtage én samlet

forordning om e-beviser.

Endvidere foreslås det, at den forpligtelse, der fremgår af direktivforslaget

til at forpligte tjenesteudbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder

tjenester i EU, til at udpege en retlig repræsentant, begrænses til at finde

anvendelse for tjenesteudbydere, der ikke er etableret i EU, og tjenesteud-

bydere, der er etableret i et medlemsland, der ikke er bundet af forordningen.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

Herudover foreslås det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en

udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske

editions- og sikringskendelser.

Det bemærkes, at trilogforhandlinger om forslaget blev indledt den 10. fe-

bruar 2021 og blev senest afholdt den 1. marts 2022. Det forventes, at der i

forbindelse med de kommende forhandlinger løbende vil blive fremsat kom-

promisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, dvs. både i og uden for

EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelse, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. en editionskendelse til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne

rettes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Samlenotat retlige og indre anliggender rådsmøde 9.-10. juni 2022, fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning.

Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager. De

nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares

nærmere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.: