REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 254
Offentligt

Maj 2022

— 16/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Byretternes

sagsbehandlingstider

for straffesager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

16/2021

Beretning om

byretternes

sagsbehandlingstider

for straffesager

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i november 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i

Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-760-6

ISBN online 978-87-7434-761-3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om byretternes sagsbehandlingstider

for straffesager

Hvert år bliver der anlagt mere end 200.000 straffesager ved de danske

domstole, hvoraf mere end 95 % anlægges ved de 24 byretter i Danmark.

Den samlede bevilling til alle landets retter er steget med 9,1 % i perioden

2016-2021. For at nedbringe sagsophobningen på straffesagsområdet, bl.a.

som følge af COVID-19, har Folketinget endvidere tilført området bevillin-

ger i 2019, 2020, 2021 og senest 16 mio. kr. i 2022 til hurtigere sagsbehand-

ling af straffesager.

Folketinget har vedtaget flere ændringer af retsplejeloven, hvoraf det

fremgår, at sagsbehandlingstiderne ikke må være unødigt lange, og at in-

tentionen er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Justitsministeriet og

domstolene har ligeledes selv fastsat mål om kortere sagsbehandlingstider

for straffesager.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og

domstolene ikke har formået at realisere Folketingets og egne mål om

at nedbringe byretternes sagsbehandlingstider for straffesager i perio-

den 2016-2021.

Byretternes sagsbehandlingstider er steget i perioden og er så lange,

at det i nogle tilfælde har medført, at den dømte har fået strafrabat.

Det har negative konsekvenser for borgernes retsfølelse. Statsreviso-

rerne finder det i den forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrelsen

ikke har fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og

domstolene ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de

lange sagsbehandlingstider. Domstolsstyrelsen har heller ikke under-

søgt årsagerne til den stigende forskel mellem byretternes sagsbehand-

lingstider, eller om styrelsens resursetildeling til retterne i tilstrække-

lig grad kompenserer for strukturelle forskelle mellem retterne. Så-

danne undersøgelser ville have kvalificeret grundlaget for Justitsmi-

nisteriets og domstolenes indsats for at nedbringe sagsbehandlingsti-

derne.

16. maj 2022

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Henrik Thorup

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det problematisk, at Domstolsstyrelsen uden

konsekvenser kan undlade at iværksætte initiativer til at nedbringe

sagsbehandlingstiderne (it-understøttelse og kapacitetsstyring), som

er aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersø-

gelsen:

•

Domstolsstyrelsens målstyring har ikke i tilstrækkelig grad understøt-

tet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Styrelsen har æn-

dret sin opgørelse af målopfyldelsen fra og med 2019, som herefter

ikke omfatter alle straffesager, men kun de 80 % af sagerne, der har

den korteste sagsbehandlingstid. Ændringen af mål og opgørelsesme-

tode har medført, at domstolene har forbedret deres egen målopfyl-

delse i forhold til sagsbehandlingstiden, samtidig med at den samlede

sagsbehandlingstid er steget.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffesager

er steget med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019 til 2021,

hvor COVID-19 havde indflydelse på retternes sagsbehandlingstider.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffesa-

ger var 196,5 dage i 2021.

Kun 2 ud af 24 byretter har formået at reducere den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for straffesager i perioden 2016-2021.

Der var 9 måneders forskel i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i

den byret, som havde den korteste sagsbehandlingstid, og den byret,

som havde den længste sagsbehandlingstid.

Retterne skal så vidt muligt beramme straffesagerne inden for 2 uger.

Andelen af straffesager, der blev berammet inden for 2 uger, er faldet

fra ca. ⅔ af sagerne i 2016 til ca. halvdelen af sagerne i 2021.

En sagsgennemgang i en repræsentativ uge i november 2021 viste, at

der blev givet strafrabat til den dømte i 86 sager, svarende til 4,3 % af

sagerne, der blev afgjort den uge

–

typisk i form af, at en ubetinget

fængselsdom blev konverteret til en betinget dom, bødefrafald, eller

at staten betalte sagsomkostningerne.

Domstolsstyrelsen har ikke iværksat alle de initiativer til nedbringelse

af sagsbehandlingstiderne (kapacitetsstyring, it-understøttelse og vej-

ledninger), som var aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

Domstolene har ikke gennemført databaserede, systematiske under-

søgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirker sags-

behandlingstiderne i de enkelte byretter.

•

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

............................................................

2.1. Sagsbehandlingstider for straffesager

.................................................................................

2.2. Domstolenes målstyring

..............................................................................................................

2.3. Berammelsen af straffesager

...................................................................................................

3. Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

.......................................................

3.1. Justitsministeriets analyser og initiativer

............................................................................

3.2. Domstolenes analyser og initiativer

.......................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

..........................................................................

Bilag 3. Ordliste

...................................................................................................................................................

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Søren Pind: 28. juni 2015 - 28. november 2016

Søren Pape: 28. november 2016 - 27. juni 2019

Nick Hækkerup: 27. juni 2019 - 2. maj 2022

Mattias Tesfaye: 2. maj 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet og Dan-

marks Domstole, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Politiets og anklagemyn-

dighedens sagsbehand-

lingstider

1. Denne beretning handler om Justitsministeriets og domstolenes indsats for at ned-

bringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne.

2. Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i januar 2021, fordi sagsbehandlingstider-

ne for straffesager har været stigende over en længere periode. Dette på trods af, at

Folketinget har vedtaget lovændringer med det formål at nedbringe sagsbehandlings-

tiderne, og at Justitsministeriet og domstolene selv har sat mål om lavere sagsbehand-

lingstider. Lange sagsbehandlingstider for retssager har betydning for tilliden til rets-

systemet og den dømtes retssikkerhed og kan føre til, at den dømte af sikkerheds-

mæssige hensyn får strafnedsættelse (strafrabat).

Retsplejeloven regulerer ikke, hvor lange sagsbehandlingstiderne for straffesager må

være. Det fremgår imidlertid af loven, at både anklagerne og retterne skal fremme en-

hver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og at retten skal be-

ramme sagen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra anklagemyndighe-

dens indlevering af anklageskriftet til retten. Desuden fremgår det af straffeloven, at

en dommer kan give strafrabat ved fastsættelsen af den dømtes straf som følge af

lange sagsbehandlingstider.

Justitsministeriet har

ikke

instruktionsbeføjelse over for retterne, men er ansvarlig

for at fremsende bevillingsforslag vedrørende domstolene og tage initiativ til at æn-

dre retsplejeloven, hvis den ikke understøtter, at sagsbehandlingstiderne er så korte

som muligt. Ministeriet er desuden ansvarlig for at følge op på, om ministeriets even-

tuelle lovgivningsinitiativer får den effekt, som er forudsat i lovgivningen. Ministeriet

fremsatte i 2016 det første af flere forslag til ændring af retsplejeloven, hvoraf det

fremgår, at sagsbehandlingstiderne for straffesager ikke må være unødigt lange. Vi

lægger derfor til grund, at Justitsministeriet

–

i hvert fald fra 2017, hvor den første lov-

ændring trådte i kraft

–

over for Folketinget har udtrykt en målsætning om at reduce-

re sagsbehandlingstiderne i byretterne.

Sagsbehandlingstiden fra an-

meldelse til sigtelse er steget

med ca. 37

fra 2016 til 2020,

og sagsbehandlingstiden fra

sigtelse til tiltale er steget med

20,5

fra 2016 til 2020.

Domstolene

Vi anvender i beretningen

”domstolene”

til at betegne

byretterne og Domstolsstyrel-

sen.

Justitsministeriet dækker

endvidere både over ministe-

riet og anklagemyndigheden i

de tilfælde, hvor anklagemyn-

digheden spiller en rolle.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

Rigsrevisionens beret-

ning om straffesagskæ-

den

I Rigsrevisionens beretning om

straffesagskæden fra 2014

kortlægger vi for første gang

sagsbehandlingstiderne for

afsluttede straffesagsforløb

på tværs af myndighederne i

straffesagskæden, herunder

politiet, anklagemyndigheden,

domstolene og Kriminalforsor-

gen.

Beretningen viste bl.a., at Ju-

stitsministeriet og myndighe-

derne ikke havde fokuseret

tilstrækkeligt på at skabe et

sammenhængende og over-

skueligt overblik over straffe-

sagskæden, og Rigsrevisionen

vurderede, at Justitsministe-

riet havde været for tilbage-

holdende med at insistere på

tværgående løsninger i be-

tragtning af ministeriets mu-

ligheder herfor som ressort-

ansvarlig for alle myndigheder

i straffesagskæden.

Justitsministeriet iværksatte i 2017

–

på baggrund af Rigsrevisionens beretning om

straffesagskæden fra 2014

–

en tværgående analyse, der kortlagde sagsbehandlings-

tiderne i alle delprocesser i straffesagskæden, herunder i byretterne. Analysen pege-

de på en række områder, hvor såvel praksisændringer som lovændringer kunne for-

bedre rammerne for byretternes straffesagsbehandling og dermed bidrage til at re-

ducere sagsbehandlingstiderne. På baggrund af anbefalingerne i analysen besluttede

ministeriet i samarbejde med de ansvarlige myndigheder at iværksætte en række ini-

tiativer, som skulle gennemføres for at reducere sagsbehandlingstiderne.

3. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om Justitsministeriet og domsto-

lene i tilstrækkelig grad har understøttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstider-

ne for straffesager i byretterne i perioden 2016-2021. Vi besvarer følgende spørgsmål

i beretningen:

Har domstolene i tilstrækkelig grad realiseret målene om korte sagsbehandlings-

tider for straffesager i byretterne?

•

Har Justitsministeriet og domstolene undersøgt årsagerne til de lange sagsbe-

handlingstider og gennemført initiativer for at nedbringe dem?

•

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Justitsministeriet og domstolene har ikke i tilstrækkelig grad understøttet

målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretter-

ne i perioden 2016-2021. Konsekvensen er, at byretternes sagsbehandlings-

tider fortsat er så lange, at ikke alle sager bliver afsluttet inden for rimelig

tid, hvilket påvirker både forurettede og tiltalte.

Domstolene har til en vis grad opfyldt sine

egne

mål for korte sagsbehandlingsti-

der i byretterne, samtidig med at sagsbehandlingstiderne for straffesager er ste-

get

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffesager er steget med

76,2 % fra 2016 til 2021, herunder med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019

til 2021, hvilket indikerer, at COVID-19 har haft indflydelse på sagsbehandlingstiden.

Kun 2 ud af 24 byretter har formået at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid i undersøgelsesperioden. I 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle

almindelige straffesager 196,5 dage. Rigsrevisionen har gennemført en sagsgennemgang

for en repræsentativ uge i november 2021, der viser, at der blev givet strafrabat til den

dømte i 86 sager, svarende til 4,3 % af de straffesager, der blev afgjort den uge. Derud-

over viser undersøgelsen, at der i 2021 var 9 måneders forskel mellem den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid i den byret, der havde den korteste gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid, og den byret, der havde den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet løbende bør indsamle viden om omfanget

af straffesager, hvor der ved domsafsigelsen gives strafrabat.

Berammelsestiden er steget forholdsvis meget, idet den er mere end fordoblet over pe-

rioden. Dette på trods af retsplejelovens bestemmelse om, at retterne skal beramme

straffesagerne hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger. Andelen af straffesa-

ger, der blev berammet inden for 2 uger, er således faldet

fra ca. ⅔ af sagerne i 2016 til

ca. halvdelen af sagerne i 2021, ligesom den gennemsnitlige berammelsestid er steget

fra 20,1 dage i 2016 til 50,3 dage i 2021, svarende til mere end 7 uger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Domstolsstyrelsens målstyring ikke i tilstrækkeligt

omfang har bidraget til at understøtte Justitsministeriets målsætning om at reducere

sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne. Domstolsstyrelsen har bl.a. æn-

dret sin opgørelse af målopfyldelsen fra og med 2019, som herefter ikke omfatter alle

straffesager, men kun de 80 % af sagerne, der har den korteste sagsbehandlingstid. Re-

sultatet er, at domstolene har forbedret deres egen målopfyldelse i forhold til sagsbe-

handlingstiden, samtidig med at den samlede sagsbehandlingstid er steget.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at Domstolsstyrelsen burde have analyseret

den stigende forskel mellem retternes sagsbehandlingstider og i højere grad have un-

dersøgt, om styrelsens fordeling af resurser til retterne i tilstrækkelig grad tager højde

for eventuelle strukturelle forskelle mellem retterne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

Justitsministeriet og domstolene har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt årsager-

ne til de lange sagsbehandlingstider, og Domstolsstyrelsen har kun i begrænset

omfang iværksat de initiativer, der var besluttet for at nedbringe sagsbehandlings-

tiderne

Justitsministeriet har særligt i starten af undersøgelsesperioden undersøgt årsagerne

til lange sagsbehandlingstider og adresseret årsagerne via forslag til ændringer af rets-

plejeloven. Ministeriet har dog ikke fulgt op på, om alle ændringerne har haft den øn-

skede effekt, og Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der på trods af ændringerne er

sket en stigning i sagsbehandlingstiderne.

Domstolene har til en vis grad gennemført analyser af årsagerne til de lange sagsbe-

handlingstider for straffesager, men har ikke adresseret de årsager til forskellene i by-

retternes sagsbehandlingstider, som kan henføres til de enkelte byretters sagsbehand-

ling. Domstolene har således ikke gennemført databaserede, systematiske undersøgel-

ser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirker sagsbehandlingstiderne i

de enkelte byretter, og har heller ikke analyseret de store og stigende forskelle mellem

retternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

Derudover har Domstolsstyrelsen kun i begrænset omfang iværksat de initiativer, som

Justitsministeriet i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten besluttede at

gennemføre vedrørende kapacitetsstyring, it-understøttelse og vejledninger for at un-

derstøtte, at sagsbehandlingstiderne blev nedbragt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.. Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

4. Hvert år bliver der anlagt mere end 200.000 straffesager ved de danske domstole.

Mere end 95 % af straffesagerne anlægges ved byretterne, der er første instans til be-

handling af straffesager, mens de resterende 3 % af straffesagerne ankes til endelig

afgørelse ved landsretterne og Højesteret.

Ca. ¾ af de straffesager, som byretterne modtager til behandling, er almindelige straf-

fesager, hvor den tiltalte kan idømmes en straf, hvis pågældende findes skyldig i ankla-

gerne. Den sidste fjerdedel vedrører særlige straffesager, hvor retten afsiger en ken-

delse eller træffer en beslutning om en straffesag. Det kan fx være i tilfælde, hvor poli-

tiet under en efterforskning ønsker tilladelse til at aflytte en mistænkt, eller i grundlovs-

sager, hvor en dommer inden for 24 timer efter, en person er anholdt, skal beslutte, om

politiet har fremlagt nok bevis til, at der er grundlag for at varetægtsfængsle den an-

holdte. Vores undersøgelse omhandler kun de almindelige straffesager, hvor borgere

kan idømmes en straf.

De 5 typer af straffesager, som indgår i undersøgelsen

Det danske retsvæsen

Retsvæsenet består af 24 by-

retter i Danmark (og en byret i

Grønland og en på Færøerne),

2 landsretter og en højesteret,

der alle behandler straffesager

såvel som civile sager, foged-

sager, tvangsauktioner, skifte-

sager m.m.

Dertil kommer Sø- og Han-

delsretten, der ikke behandler

straffesager, men civile sager,

konkurssager og erhvervsre-

laterede sager.

Særlige straffesager

5. Undersøgelsen omhandler de almindelige straffesager, som omfatter nævningesa-

ger, domsmandssager, tilståelsessager, sager uden domsmænd og bødesager efter

den forenklede bødesagsproces. De almindelige straffesager udgjorde 69 % af de

straffesager, som byretterne modtog i 2021. Figur 1 viser de forskellige straffesagsty-

per, som indgår i undersøgelsen, herunder om de er med eller uden retsmøde, og om

de er med eller uden domsmænd.

Særlige straffesager er sager,

hvor der ikke afsiges dom,

men kun træffes beslutninger

eller afsiges kendelser i:

•

beskikkelsessager

•

sager vedrørende foran-

staltninger under efter-

forskning

•

grundlovssager

•

øvrige sager, herunder arki-

verede sager ved Køben-

havns Byret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Straffesagstyper, som indgår i undersøgelsen

ALMINDELIGE STRAFFESAGER

Nævningesager

Ved retsmøderne deltager, foruden tiltalte og vidner, mindst én

anklager, mindst én forsvarer, 3 dommere og 6 nævninge. Sagerne

omhandler de alvorligste straffesager, hvor anklageren kræver en

straf på mindst 4 års fængsel, eller hvor der kan idømmes forvaring

eller anden anbringelse, fx drabssager eller særligt grove tilfælde af

røveri og voldtægt.

Domsmandssager

Ved retsmøderne deltager, foruden tiltalte og vidner, mindst én

anklager, mindst én forsvarer, en dommer og 2 domsmænd. Sagerne

omhandler straffesager, hvor anklageren kræver frihedsstraf på op til

4 års fængsel, sager, hvor der kan dømmes frakendelse af rettighe-

der, fx retten til at drive en bestemt slags virksomhed, narkosager og

sager om grov økonomisk kriminalitet. Domsmandssager er fx sager

om simpel vold.

Tilståelsessager

Ved retsmøderne deltager, foruden tiltalte og eventuelle vidner,

mindst én anklager, mindst én forsvarer og en dommer. Der er tale

om sager, hvor den tiltalte erkender skyldsspørgsmålet

– uanset

arten af kriminalitet og straframmen.

Sager uden domsmænd

(herunder bødesager, hvor der afholdes retsmøde)

Ved retsmøderne deltager, foruden tiltalte og vidner, mindst én

anklager, mindst én forsvarer og en dommer. Sagerne omhandler

sager, hvor anklagemyndigheden ikke har stillet krav om friheds-

straf, herunder bødesager fra politiet, hvor den sigtede har ønsket

skyldsspørgsmålet afprøvet ved en domstol.

Bødesager efter den forenklede bødesagsproces

(bødesager afgjort uden retsmøde)

Sagerne afgøres ved, at

en dommer − eller andet juridisk

personale

med kompetence dertil

− læser

bødeforlægget, som er modtaget fra

politiet, og underskriver bødeforlægget, som dermed bliver til dom.

Sagerne omhandler bødesager, hvor den sigtede ikke har erkendt

forholdet på baggrund af bødeforlægget fra politiet, men hvor den

sigtede ikke udtrykkeligt har anmodet om, at sagen behandles ved et

retsmøde.

Forsvarer

Tiltalte

Dommer

Nævninge/domsmænd

Anklager

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Domstolsstyrelsens pjece ”Ret godt at vide” og domstol.dk.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Introduktion og konklusion |

Udviklingen i antal modtagne almindelige straffesager

6. Mere end halvdelen af de almindelige straffesager er bødesager, der ifølge retsple-

jelovens § 896 kan afgøres af en dommer uden retsmøde, mens de resterende sager

forudsætter, at der afholdes retsmøde. Tabel 1 viser antallet af almindelige straffesa-

ger, som byretterne har modtaget i perioden 2016-2021, fordelt på sagstyper.

Tabel 1

Antal modtagne almindelige straffesager fordelt på sagstyper i perioden 2016-2021

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Ændring

mellem

2016 og 2021

25,5

10,5

÷32,4

Nævningesager

Domsmandssager

Tilståelsessager

Sager uden doms-

mænd, herunder

bødesager, hvor der

afholdes retsmøde

Sager afgjort med

retsmøde i alt

Bødesager afgjort

uden retsmøde

Almindelige

straffesager i alt

12.627

7.260

117

13.289

6.413

141

14.150

6.184

106

14.640

5.543

103

16.484

5.988

118

13.962

4.910

679

85.152

36.298

29.883

49.864

88.628

151.213

24.757

44.576

88.228

146.210

29.690

50.165

113.372

177.828

27.604

47.893

109.099

171.738

30.027

52.602

105.321

174.510

26.291

45.281

90.011

149.372

168.252

290.381

594.745

970.957

÷12,0

÷9,2

1,6

÷1,2

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

Det fremgår af tabel 1, at antallet af modtagne almindelige straffesager varierer fra år

til år, men at de samlet set er faldet med 1,2 % fra 2016 til 2021. Herunder er de straf-

fesager, der afgøres med retsmøde, faldet med 9,2 % fra 2016 til 2021. Udviklingen

dækker over, at antallet af de relativt tunge nævningesager og domsmandssager er

steget med henholdsvis 25,5 % og 10,5 %, mens tilståelsessager og sager uden doms-

mænd, herunder bødesager, hvor der afholdes retsmøde, er faldet med henholdsvis

32,4 % og 12,0 %. Endelig er antallet af bødesager, der afgøres uden retsmøde, steget

med 1,6 %.

Organiseringen af retsområdet

7. Domstolene er i medfør af grundloven uafhængige og er derfor ikke underlagt det

samme departementale/ministerielle hierarki, som eksisterer på andre ministerom-

råder, og som gælder for de øvrige myndigheder i straffesagskæden. Figur 2 viser sty-

ringsrelationen mellem myndighederne i undersøgelsen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

Figur 2

Styringsrelationen mellem myndighederne i undersøgelsen

JUSTITSMINISTERIET

ANKLAGEMYNDIGHEDEN

DOMSTOLENE

Rigsadvokaten

Bestyrelse

Lokale anklage-

myndigheder

Domstols-

styrelsen

Diverse ledelses-

og koordinerings-

fora

Byretter

Instruktionsbeføjelse

Ansvar for tildeling af bevilling, men ikke instruktionsbeføjelse

Reprænsentanter fra retterne indgår

Overordnet ansvarlig

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om Domstolsstyrelsen og Domstolsstyrelsens redegørelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 2, at Justitsministeriet har ressortansvaret. Ministeriet har direk-

te instruktionsbeføjelse over for Rigsadvokaten, som igen har instruktionsbeføjelse

over for de lokale anklagemyndigheder. Justitsministeriet har ikke instruktionsbefø-

jelse over for domstolene, der er organisatorisk og funktionelt uafhængige. Ministeriet

kan således ikke

–

heller ikke med hjemmel i loven

–

give domstolene instruktioner om,

hvordan konkrete sager skal behandles og afgøres, ligesom ministeriet fx ikke ved cir-

kulære med bindende virkning for domstolene kan foreskrive, hvordan love eller be-

kendtgørelser skal fortolkes. Ministeriet kan heller ikke regulere behandlingen af rets-

sager, herunder fx sagsfordeling og sagsprioritering. Ministeriet er dog ansvarlig for

bevillinger og lovgivningen på retsområdet og har dermed ansvaret for, at den gæl-

dende lovgivning på området understøtter, at retterne kan leve op til bestemmelserne

i retsplejeloven om, at enhver sag skal fremmes med den hurtighed, som sagens be-

skaffenhed tillader.

Som følge af den manglende instruktionsbeføjelse ledes Domstolsstyrelsen af en be-

styrelse, der består af repræsentanter fra retterne. I praksis har retterne også indfly-

delse på Domstolsstyrelsen og beslutningsprocessen ved domstolene via byretspræ-

sidenternes deltagelse i en lang række fora og udvalg, herunder særligt Ledelsesfo-

rum, der består af retspræsidenterne fra alle retter.

Justitsministeriet har i et svar til Folketingets Retsudvalg fra den 3. maj 2022 rede-

gjort for de retlige rammer for domstolenes uafhængighed og i den forbindelse bl.a.

behandlet spørgsmålet om justitsministerens beføjelser i forbindelse med retternes

sagsbehandlingstider. Det fremgår af notatet, at ministeren

–

ifølge de specielle lov-

bemærkninger til lov om Domstolsstyrelsen

–

fx kan tilkendegive over for Domstols-

styrelsens bestyrelse, at bestyrelsen bør tage initiativ til at få nedbragt sagsbehand-

lingstiden ved alle eller nogle af retterne. Bestyrelsen er ikke forpligtet til at imødekom-

me tilkendegivelsen, men det må ifølge Justitsministeriet antages, at bestyrelsen vil

arbejde for en løsning på problemet. Finder ministeren, at bestyrelsens løsning på pro-

blemet er utilstrækkelig, vil ministeren efter omstændighederne kunne iværksætte et

lovgivningsinitiativ.

Domstolsstyrelsen har ifølge lov om Domstolsstyrelsen til opgave at allokere den sam-

lede bevilling mellem retterne og at varetage udviklingsopgaver, som understøtter ret-

ternes sagsbehandling, bl.a. it-understøttelse af domstolenes sagsbehandlingssyste-

mer. Tilsvarende er det de enkelte byretspræsidenters ansvar at sørge for en forsvar-

lig og hensigtsmæssig drift inden for rammerne af gældende love og beslutninger, som

er truffet af bestyrelsen og Domstolsstyrelsen.

Endelig skal Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen samt de lokale anklagemyndighe-

der og byretterne koordinere og samarbejde om straffesagerne.

Bevillingen til retterne

Fora og udvalg, der ind-

går i beslutningsproces-

sen ved domstolene

•

Ledelsesforum

•

Domstolenes Hovedsamar-

•

bejds- og Arbejdsmiljøud-

valg

Byretspræsidentkredsen

Strategigruppen

It-strategigruppen

Økonomisamarbejdsgrup-

pen

Styregruppen for sikkerhed

HR-udvalget

Administrationschefsemi-

naret

Koordineringsgruppen

Dommerforeningen.

Administrativ flerårs-

aftale

8. Sagsbehandlingstiden er bl.a. et resultat af, hvor mange resurser retterne har, og

hvor mange og hvilke typer sager retterne skal behandle. Retternes bevillinger fast-

lægges i en administrativ flerårsaftale, og de årlige bevillinger vedtages efterfølgende

af Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven. Tabel 2 viser den samle-

de finanslovsbevilling til retterne i perioden 2016-2021.

At flerårsaftalen er admini-

strativ, indebærer, at aftalen

ikke har været genstand for

politiske forhandlinger, som

det er tilfældet for flerårsafta-

len for politiet og anklagemyn-

digheden vedrørende Krimi-

nalforsorgen. Aftalen er ind-

gået mellem Domstolsstyrel-

sen, Justitsministeriet og Fi-

nansministeriet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

Tabel 2

Bevilling til retterne i perioden 2016-2021

(Mio. kr.)

Samlet bevilling

Udgifter til straffesager

2016

1.727,3

493,6

2017

1.760,3

504,9

2018

1.767,5

529,7

2019

1.861,2

547,9

2020

1.863,2

554,2

2021

1.885,0

579,8

Ændring mellem

2016 og 2021

9,1 %

17,5 %

Note: Bevillingen er den indtægtsførte bevilling omregnet til 2021-priser for at sikre sammenlignelighed på tværs af årene. Udgifterne til straffesager

er beregnet af Domstolsstyrelsen ved hjælp af en fordelingsnøgle, der fordeler udgifterne på retternes kerneopgaver.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Domstolsstyrelsen.

Byretternes øvrige sags-

områder

Byretternes øvrige sagsområ-

der omfatter:

•

Det fremgår af tabel 2, at den samlede bevilling til alle landets retter er steget med

9,1 % fra 2016 til 2021. Bevillingen til byretterne udgør knap 70 %, som skal dække ud-

gifterne til straffesager og til byretternes øvrige sagsområder.

Udgifterne til alle retternes straffesager udgjorde 579,8 mio. kr. i 2021 og er steget

med 17,5 % fra 2016 til 2021.

Med henblik på at nedbringe sagsophobningen på straffesagsområdet tilførte Folke-

tingets Finansudvalg 6 mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i 2020 og 2021 samt 16 mio. kr. i 2022

til hurtigere sagsbehandling af straffesager. Retternes bevilling er i 2021 desuden for-

højet med 9,7 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til en ekstraordinær indsats for at

nedbringe overbeholdningen af straffesager som følge af COVID-19. Endelig er er ret-

ternes bevilling i finansloven for 2021 forhøjet med 25,3 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr.

i 2022 til gennemførelse af en bunkebekæmpelsesindsats på straffesagsområdet som

følge af COVID-19.

Processen for behandling af straffesager

civile sager

fogedsager

skiftesager

tinglysningssager

tvangsauktioner

familieretten

notarialforretninger.

9. Processen for behandling af straffesager i byretterne kan inddeles i 5 faser, og sags-

behandlingstiden påvirkes i alle delprocesser af retternes indsats, sagsgange og prak-

sis. Sagsbehandlingstiden påvirkes dog også i forskellig grad af eksterne faktorer. Fi-

gur 3 viser, hvordan sagsbehandlingstiden påvirkes af eksterne faktorer i de forskelli-

ge faser i byretternes behandling af straffesager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Introduktion og konklusion |

Figur 3

Faser i byretternes behandling af straffesager

FASE 2

SAGEN MODTAGES

OG OPRETTES

SAGEN

BERAMMES

FASE 3

SAGEN AFVENTER

RETSMØDE

FASE 4

EVENTUELT NYT

RETSMØDE VED

AFLYSNING

FASE 5

PÅVIRKES AF

Rettens sagsgange

og koordinering med

anklagemyndigheden

PÅVIRKES AF

Rettens sagsgange

og koordinering med

anklagemyndigheden

og forsvareren

PÅVIRKES AF

Rettens sagsgange

og koordinering med

anklagemyndigheden

og forsvareren

PÅVIRKES AF

Rettens sagsgange

og koordinering med

anklagemyndigheden

og forsvareren

PÅVIRKES AF

Rettens sagsgange

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lovgrundlaget og Domstolsstyrelsens vejledninger.

Det fremgår af figur 3, at sagsbehandlingstiden i alle delprocesser

–

med undtagelse

af fase 5

–

ikke kun påvirkes af byretternes sagsgange og resurser. Først og fremmest

påvirkes retternes sagsbehandlingstider også af de lokale anklagemyndigheder. Det

skyldes dels, at den enkelte ret er afhængig af, at alle oplysninger og dokumenter er

oversendt fra anklagemyndigheden og er til stede ved retsmødet (fase 1 og 2), dels at

retten skal sikre, at anklageren kan deltage i retsmødet, og derfor er afhængig af, hvor

mange resurser anklagemyndigheden stiller til rådighed for retsmødet (fase 3 og 4).

Derudover er retten afhængig af, at forsvareren kan møde i retten, hvilket både påvir-

ker fase 2, fordi retten også skal koordinere med forsvareren, når retsmødet skal be-

rammes, og fase 3 og 4, fordi retsmødet kun kan afholdes på tidspunkter, hvor forsva-

reren kan deltage. Endvidere er retten i de fleste tilfælde afhængig af, at tiltalte (bort-

set fra de retsmøder, hvor der er mulighed for at afsige udeblivelsesdom) og vidner

møder op til retsmødet (fase 3 og 4).

Endelig er byretternes muligheder for at sagsbehandle straffesagerne så hurtigt som

muligt betinget af diverse bestemmelser i retsplejeloven og andre rammebetingelser,

fx allokeringen af resurser til den enkelte ret, it-understøttelse samt registrerings- og

analysemuligheder, som Domstolsstyrelsen er ansvarlig for.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og domstolene i

tilstrækkelig grad har understøttet målet om at nedbringe byretternes sagsbehand-

lingstider i perioden 2016-2021.

Justitsministeriet er ansvarlig for at fremsende bevillingsforslag vedrørende domsto-

lene og følge op på, om effekten af lovgivningsinitiativer på området bliver som forud-

sat ved fremlæggelsen i Folketinget.

Justitsministeriet har flere gange

–

både før og efter ministeriet gennemførte en ana-

lyse af straffesagskæden i 2017

–

stillet forslag om lovændringer, som vedrører byret-

ternes virke, og som ifølge ministeriet skal bidrage til kortere sagsbehandlingstider

for straffesager. Det fremgår således af flere lovforslag til ændring af retsplejeloven,

som ministeriet har fremsat siden 2016, at hensigten bag lovforslagene bl.a. er at til-

passe dele af strafferetsplejen med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i

straffesager, så sagerne kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til både tiltalte

og forurettede.

11. I

kapitel 2

undersøger vi, om Justitsministeriet og domstolene i tilstrækkelig grad

har realiseret målene om korte sagsbehandlingstider for straffesager i byretterne.

Vi undersøger for det første, om de samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstider for

straffesager i byretterne er reduceret over perioden 2016-2021. I den forbindelse har

vi kortlagt udviklingen i sagsbehandlingstiderne for straffesager samlet for alle sager,

hvor der er afholdt retsmøde, samt for 4 straffesagstyper og for bødesager uden rets-

møde, der foregår efter den forenklede bødesagsproces. Som en indikator på en af

konsekvenserne af de lange sagsbehandlingstider undersøger vi desuden, i hvor man-

ge sager der gives strafrabat med henvisning til, at sagsbehandlingstiden har været

urimelig lang.

For det andet undersøger vi, om Domstolsstyrelsens målstyring i tilstrækkelig grad har

understøttet Justitsministeriets målsætning om at reducere sagsbehandlingstiderne

for straffesager. Vi har i den forbindelse undersøgt, om domstolene i deres målopstil-

ling har afspejlet ministeriets målsætning om at reducere sagsbehandlingstiderne for

straffesager, om udviklingen i byretternes målopfyldelse svarer til udviklingen i sags-

behandlingstiderne, og om Domstolsstyrelsen har sikret, at resurseallokeringen til by-

retterne understøtter korte sagsbehandlingstider.

Vi undersøger for det tredje, om byretterne lever op til bestemmelsen i retsplejeloven

om, at berammelsen af straffesager bør ske så hurtigt som muligt og så vidt muligt in-

den for 2 uger efter, at retten modtager anklageskriftet fra anklagemyndigheden. Vi har

dels undersøgt, hvor mange straffesager byretterne har berammet inden for 2 uger,

dels kortlagt udviklingen i den gennemsnitlige berammelsestid fra 2016 til 2021, herun-

der udviklingen i antal dage og udviklingen i berammelsestiden set i forhold til den sam-

lede sagsbehandlingstid for straffesager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Introduktion og konklusion |

12. I

kapitel 3

undersøger vi, om Justitsministeriet og domstolene har undersøgt årsa-

gerne til de stigende sagsbehandlingstider og iværksat initiativer for at nedbringe dem.

Efter Rigsrevisionens vurdering er det væsentligt, at myndighedernes tiltag bygger på

viden om årsagerne til lange sagsbehandlingstider, ligesom det er væsentligt, at myn-

dighederne efterfølgende undersøger, om tiltagene har haft den forventede effekt. Hvis

tiltagene ikke har virket efter hensigten og forbedret sagsbehandlingstiderne, bør de

ansvarlige aktører forsøge at forbedre sagsbehandlingstiderne via andre tiltag. Det er

endvidere væsentligt, at den viden, som ligger til grund for de igangsatte tiltag, bygger

på systematiske analyser baseret på valide data. Vi har på baggrund heraf undersøgt,

om Justitsministeriet og domstolene har analyseret årsagerne til lange sagsbehand-

lingstider, identificeret og gennemført tiltag, der adresserer årsagerne, samt fulgt op

på, om tiltagene er blevet gennemført og har haft den forventede effekt.

Metode

13. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af lovgrundlaget og på styringsdoku-

menter og vejledninger, referater fra diverse ledelsesmøder, aftaler mellem byretter

og lokale anklagemyndigheder og konsulentundersøgelser.

Vi har holdt møder med Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, byretterne i København,

Roskilde, Næstved, Hillerød og Sønderborg, Rigsadvokaten samt anklagemyndighe-

derne ved Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi. Formålet med

møderne har været at få indsigt i området og indhente viden om retternes og anklage-

myndighedernes praksis.

Undersøgelsen er desuden gennemført ved analyser af data for perioden 2016-2021

fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe, samt politiets og de lokale an-

klagemyndigheders sagsbehandlingssystem, POLSAS, hvori vi også har gennemgået

en mindre population af sager for at kortlægge omfanget af strafrabat.

Beregningen af sagsbehandlingstider er baseret på data fra DSI Straffe.

14. Vi undersøger udviklingen i sagsbehandlingstiderne i perioden 2016-2021. Vi bru-

ger 2016 som udgangspunkt for vores analyse af, om Justitsministeriets og domsto-

lenes initiativer bidrager til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i byretterne, fordi

Justitsministeriet i hvert fald siden 2016 har fremsat flere lovforslag med henblik på

at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at 2020 og 2021 har været atypiske år på grund

af COVID-19, og at de derfor ikke er repræsentative slutår for undersøgelsen. Uagtet

at det er Rigsrevisionens opfattelse, at pandemien

–

både som følge af aflyste retsmø-

der i forbindelse med nedlukningen og de efterfølgende virkninger i form af udeblivel-

ser og stigningen i sygefraværet

–

har påvirket sagsbehandlingstiderne i negativ ret-

ning, har vi dog valgt at bringe de faktiske sagsbehandlingstider. Dette skyldes, at må-

let uanset COVID-19 er, at sager kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til bå-

de tiltalte og forurettede.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Introduktion og konklusion

Ud over den samlede udvikling i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider opgør vi dog

både sagsbehandlingstiderne fra 2016 til 2019 og fra 2019 til 2021, idet vi antager, at

forskellen mellem de 2 perioder bl.a. indikerer den indflydelse, COVID-19 har haft på

stigningen i sagsbehandlingstiderne.

I forbindelse med vores analyser af udviklingen i sagsbehandlingstiderne opgør vi bl.a.

udviklingen i de enkelte byretters samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

Domstolsstyrelsen har hertil bemærket, at retternes sagssammensætning er forskel-

lig, og at det derfor er misvisende at præsentere den samlede, gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid for almindelige straffesager som noget, der kan sammenlignes mellem

retterne eller på tværs af år. Da Domstolsstyrelsen ved hjælp af sin sagsvægtningsmo-

del, jf. pkt. 30, forsøger at give retterne de samme forudsætninger for at behandle de

sager, de modtager

–

uanset sammensætningen af sager på sagstyper

–

vurderer vi

dog, at det er relevant at vise udviklingen i retternes samlede, gennemsnitlige sags-

behandlingstider for straffesager.

15. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

16. Undersøgelsen omfatter byretterne og deres behandling af almindelige straffesa-

ger, som i 2021 udgjorde ca. 69 % af straffesagerne.

17. Vi undersøger sagsbehandlingstiderne samt Justitsministeriets og domstolenes

initiativer i perioden 2016-2021. Undersøgelsesperioden vedrører dermed både dom-

stolenes flerårsaftale for perioden 2016-2018 og den gældende flerårsaftale, som ud-

løber med udgangen af 2022. Vi har valgt at afgrænse os fra politiet, som byretterne

også interagerer med i forbindelse med behandlingen af straffesager

–

særligt bøde-

sager

–

fordi vi vurderer, at politiet ikke har nævneværdig indflydelse på retternes

sagsbehandlingstider.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 viser de enkelte by-

retters sagsbehandlingstider for de forskellige straffesagstyper, andelen af byretter-

nes straffesager, der er berammet inden for 2 uger, og omfanget af aflyste retsmøder

i byretterne. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

2. Udviklingen i byretter-

nes sagsbehandlingstider

Delkonklusion

Domstolene har til en vis grad opfyldt sine

egne

mål for korte sagsbehand-

lingstider i byretterne, samtidig med at sagsbehandlingstiderne for straffe-

sager er steget.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffesager er steget med 76,2 %

fra 2016 til 2021. Stigningen har været størst i anden del af undersøgelsesperioden, idet

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 %

fra 2019 til 2021, hvilket indikerer, at COVID-19 har haft indflydelse på sagsbehandlings-

tiden. Samlet set nåede den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager i byret-

terne op på 196,5 dage i 2021. Blandt de sager, der blev afgjort i første uge af november

2021, medførte sagsbehandlingstiden, at der blev givet strafrabat til den dømte i 86 sa-

ger, svarende til 4,3 % af sagerne, der blev afgjort den uge

–

typisk i form af, at en ube-

tinget fængselsdom blev konverteret til en betinget dom, bødefrafald, eller at staten

betalte sagsomkostningerne. Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet løbende bør ind-

samle viden om omfanget af straffesager, hvor der ved domsafsigelsen gives strafrabat.

Rigsrevisionen vurderer, at Domstolsstyrelsens målstyring ikke i tilstrækkeligt omfang

har bidraget til at understøtte Justitsministeriets målsætning om at reducere sagsbe-

handlingstiderne for straffesager. Domstolene har opstillet mål for de forskellige typer

straffesagers sagsbehandlingstider og har generelt strammet målene frem til 2018. Fra

og med 2019 er målene dog lempet, fordi domstolene vurderede, at det ville være van-

skeligt at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de kommende år, og ønske-

de, at målene blev mere realistiske. Målene har siden 2019 derfor kun dækket de 80 %

af sagerne, der havde den korteste sagsbehandlingstid, og der er ikke i alle tilfælde sam-

menhæng mellem byretternes målopfyldelse og udviklingen i byretternes gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid. Målopfyldelsen af domstolenes egne mål er således steget, sam-

tidig med at blot 2 byretter har reduceret den samlede gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid over perioden 2016-2021.

Derudover er spændet mellem byretterne med den korteste og den længste gennem-

snitlige sagsbehandlingstid næsten fordoblet over perioden, så forskellen i 2021 var på

273,5 dage. Rigsrevisionen finder, at Domstolsstyrelsen burde have analyseret den sti-

gende forskel mellem byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider og i højere grad

have undersøgt, om styrelsens resurseallokering til byretterne i tilstrækkelig grad tager

højde for eventuelle strukturelle forskelle mellem dem.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Ingen af byretterne har berammet alle straffesager inden for 2 uger, selv om det frem-

går af retsplejeloven, at straffesager skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt in-

den for 2 uger. Andelen af sager, der berammes inden for 2 uger, er i undersøgelses-

perioden faldet fra ca.

⅔

af sagerne til ca. halvdelen, ligesom den gennemsnitlige be-

rammelsestid er mere end fordoblet over perioden fra 20,1 dage i 2016 til 50,3 dage i

2021, svarende til en berammelsestid på mere end 7 uger. Undersøgelsen viser også, at

berammelsestiden udgør en stigende andel af byretternes sagsbehandlingstid, idet den

i 2016 udgjorde 16 % af sagsbehandlingstiden i byretterne og i 2021 var steget til 23 %.

19. Dette kapitel handler om, hvorvidt domstolene i tilstrækkelig grad har realiseret

målene om korte sagsbehandlingstider for straffesager i byretterne.

2.1. Sagsbehandlingstider for straffesager

20. Vi har undersøgt, om sagsbehandlingstiderne for straffesager, hvor der er afholdt

retsmøde, samlet set er reduceret i byretterne over perioden 2016-2021. Desuden har

vi undersøgt, i hvor mange sager der er givet strafrabat med henvisning til, at sagsbe-

handlingstiden har været urimelig lang, uden at det kan bebrejdes den tiltalte.

Udviklingen i sagsbehandlingstiden samlet set og for forskellige typer

af straffesager med retsmøde

21. Tabel 3 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager, hvor der er

afholdt retsmøde, samlet set og for 4 straffesagstyper i 2016, 2019 og 2021.

Tabel 3

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for straffesager med retsmøde fordelt på sagstyper i 2016,

2019 og 2021

(Dage)

Domsmandssager –

79.185 sager

Sager uden domsmænd, herunder

bødesager, hvor der afholdes rets-

møde –

120.098 sager

Nævningesager –

636 sager

Tilståelsessager –

36.105 sager

Gennemsnit, landsplan

2016

123,3

2019

152,7

2021

220,9

Ændring mellem

2016 og 2019

23,8 %

Ændring mellem

2019 og 2021

44,7 %

Ændring mellem

2016 og 2021

79,2

114,0

123,8

83,7

111,5

129,0

154,5

91,0

131,8

194,7

189,7

134,2

196,5

13,2 %

24,9 %

8,7 %

18,2 %

50,9 %

22,8 %

47,5 %

49,1 %

70,8

53,3

60,3

76,2

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 236.024 straffesager. Sagstyperne er sorteret faldende efter sagstypernes samlede, gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i 2021. Byretterne afgør relativt få nævningesager om året, hvorfor enkelte sager kan påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

I perioden har byretterne årligt afgjort følgende antal nævningesager: 80 (2016), 99 (2017), 139 (2018), 115 (2019), 91 (2020) og 112 (2021).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

Det fremgår af tabel 3, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en straffesag

er steget med 76,2 % fra 2016 til 2021, herunder med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med

49,1 % fra 2019 til 2021. Dermed var sagsbehandlingstiden for straffesager i gennem-

snit 196,5 dage i 2021. Som det fremgår, er stigningen i den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid mere end dobbelt så stor fra 2019 til 2021 som fra 2016 til 2019, hvilket

indikerer, at COVID-19 har haft indflydelse på stigningen.

Det fremgår også af tabellen, at stigningen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider

over perioden har været størst for domsmandssager, der med en gennemsnitlig sags-

behandlingstid på 220,9 dage i 2021 også er den sagstype, der i gennemsnit er længst

tid om at blive afgjort i byretterne. Nævningesager er den sagstype, hvor den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid er steget mindst over perioden, nemlig med 53,3 % fra

2016 til 2021.

Strafrabat

22. Ifølge straffeloven kan lange sagsbehandlingstider

–

ligesom en lang række andre

forhold

–

være en formildende omstændighed, der kan føre til strafrabat.

23. Der findes ikke et samlet overblik over, i hvilket omfang lange sagsbehandlingsti-

der fører til strafrabat, og vi har derfor undersøgt omfanget af strafrabat for alle dom-

me i en udvalgt uge i november 2021, der er repræsentativ for en typisk uge hos byret-

terne. Undersøgelsen viser, at der er givet strafrabat i 86 sager med henvisning til, at

sagsbehandlingstiden fra sigtelse til dom har været urimelig lang, uden at det kan læg-

ges tiltalte til grund. De 86 sager svarer til, at der blev givet strafrabat i 4,3 % af alle de

straffesager, der blev afgjort i den pågældende uge. 57 % af sagerne, hvor der blev gi-

vet strafrabat, var sager uden domsmænd, 34 % var domsmandssager, og 9 % var til-

ståelsessager. Strafrabatten omfatter én eller flere af følgende rabatter:

Konvertering af ubetinget til betinget dom.

Bortfald eller nedsættelse af bødestraf.

Tiltalte slipper for at betale (dele af) sagens omkostninger eller forsvarerens sa-

lær, som i stedet dækkes af staten.

•

Frifindelse for et ud af flere forhold.

•

Formildende omstændig-

heder ved straffastsættel-

sen

Dommeren kan bl.a. give straf-

nedsættelse, hvis:

•

straffesagen ikke er afgjort

inden for rimelig tid, uden at

det kan bebrejdes gernings-

manden

•

gerningsmanden er under

18 år eller har en høj alder

•

den tiltalte tilstår forbrydel-

sen.

Blandt de domme, hvor der er givet strafrabat, er der både eksempler på sager om

narkokriminalitet og voldssager og eksempler på bødesager vedrørende enkeltståen-

de brud på færdselsloven for at køre over for rødt eller simpelt tyveri af et par flasker

spiritus.

Justitsministeriet tog i oktober 2021 initiativ til at ændre straffeloven med henblik på

at begrænse omfanget af strafnedsættelse grundet lange sagsbehandlingstider mest

muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvor

dommeren indtil 2022 kunne give strafrabat, selv om det ikke fulgte direkte af menne-

skerettighedskonventionen, er bestemmelsen i straffeloven nu skærpet, så der kun

kan gives strafrabat, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskerettighedskonven-

tionen. Justitsministeriet har oplyst, at de nærmere effekter af lovændringen endnu er

ukendt.

Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet løbende bør indsamle viden om omfanget

af straffesager, hvor der ved domsafsigelsen gives strafrabat.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Sagsbehandlingstiden for bødesager efter den forenklede bødesags-

proces

Den forenklede bødesags-

proces

Med den forenklede bøde-

sagsproces kan en byret

–

uden selv at rette henvendel-

se til den tiltalte

–

afsige dom i

bødesager alene på baggrund

et skriftligt grundlag og uden

tilstedeværelse af en anklager

eller andre parter. Der skal

dermed ikke reserveres rets-

lokaler og tid i dommeres og

anklageres kalendere ved be-

handling af disse bødesager.

Bedste Praksis-konsulen-

ter

24. Undersøgelsen viser, at byretterne i høj grad gør brug af den forenklede bøde-

sagsproces, idet mere end 9 ud af 10 bødesager afgøres, uden at der afholdes rets-

møde. Samtidig er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for bødesager efter den

forenklede bødesagsproces reduceret fra i gennemsnit 9,0 dage i 2016 til 7,5 dage

i 2021, svarende til et fald på 16,1 %.

25. I modsætning til de øvrige sagstyper, hvor sagerne kan være meget forskellige i

omfang af vidner og kompleksitet, er bødesager, der afgøres efter den forenklede bø-

desagsproces, meget ensartede. Domstolsstyrelsens Bedste Praksis-konsulenter

udarbejdede i 2018 en vejledning til byretterne, der beskriver, at sagerne kan gøres

klar på baggrund af skabeloner i DSI Straffe og underskrives via en daglig turnusord-

ning blandt juristerne.

Undersøgelsen viser, at der trods de relativt ensartede processer for sagsbehandlin-

gen er stor forskel på, hvor lang tid byretterne er om at sagsbehandle bødesager, der

afgøres uden retsmøde, jf. tabel E i bilag 2. Således var den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid i 2021 i den hurtigste byret (Københavns Byret) 1,1 dag, mens den var 18,4

dage i den langsomste ret (Retten i Glostrup). Dermed var der i 2021 en forskel på 2-3

uger i byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for bødesager, der afgøres ef-

ter den forenklede bødesagsproces.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at mange byretter bevidst vælger at behandle bødesa-

ger i større klumper, når der opstår huller til det, og at styrelsen ikke ser det som et

problem i sig selv, at der er forskel på sagsbehandlingstiden, så længe sagsbehand-

lingstiden er kort for bødesager. Det er desuden Domstolsstyrelsens opfattelse, at

forskellen i byretternes sagsbehandlingstider for bødesager ikke i praksis giver an-

ledning til problemer, da det for de fleste borgere ikke vil være afgørende, om en bø-

de modtages efter 1 dag eller 2-3 uger, og at indsatsen derfor bør koncentreres andre

steder. I det omfang byretterne ikke behandler de enkelte sager hurtigst muligt, når

de modtager dem, er det imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at byretternes praksis

ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen i retsplejeloven om, at retten skal

fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader.

Bedste Praksis-konsulenterne

er tilknyttet Domstolsstyrel-

sens Center for Forretning og

Udvikling og arbejder for at un-

derstøtte udviklingen af nye

arbejdsgange, tiltag og forbed-

ringer ved domstolene. Kon-

sulenterne bistår retterne og

Domstolsstyrelsen med at

analysere, forbedre og effekti-

visere opgaver, processer og

arbejdsgange.

Resultater

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager er steget med 76,2 % fra 2016

til 2021 og var i gennemsnit på 196,5 dage i 2021. Dermed har sagsbehandlingstiderne

hverken udviklet sig i overensstemmelse med Justitsministeriets målsætning om at

reducere sagsbehandlingstiderne i byretterne eller med domstolenes strategiske mål

om korte sagsbehandlingstider. Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

har været størst i den anden del af perioden, idet den steg med 49,1 % fra 2019 til 2021

mod 18,2 % fra 2016 til 2019, hvilket indikerer, at COVID-19 har haft indflydelse på sags-

behandlingstiden. Som følge af lange sagsbehandlingstider blev der på en enkelt uge

i november 2021 givet strafrabat til den dømte i 86 af sagerne, svarende til 4,3 % af de

straffesager, der blev afgjort i den pågældende uge. Strafrabatten indebar fx, at ube-

tingede domme blev gjort betingede, bødestraf bortfaldt eller blev nedsat, eller kravet

om, at den tiltalte skal betale alle sagens omkostninger, bortfaldt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

Det tog i gennemsnit byretterne 7,5 dage i 2021 at afgøre bødesager efter den for-

enklede bødesagsproces, selv om sagerne ifølge Domstolsstyrelsens Bedste Prak-

sis-konsulenter kan færdiggøres på daglig basis. Det er et fald på 16,1 % fra den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid på 9,0 dage for disse sager i 2016. I 2021 var der

dog stadig en forskel på 2-3 uger mellem byretter med den hurtigste og den længste

sagsbehandlingstid for bødesager efter den forenklede bødesagsproces.

2.2. Domstolenes målstyring

26. Vi har undersøgt, om Domstolsstyrelsens målstyring i tilstrækkelig grad har un-

derstøttet Justitsministeriets målsætning om at reducere sagsbehandlingstiderne

for straffesager. Vi har i den forbindelse undersøgt, om domstolene i deres målopstil-

ling har afspejlet ministeriets målsætning om at reducere sagsbehandlingstiderne for

straffesager, om udviklingen i byretternes målopfyldelse svarer til udviklingen i sags-

behandlingstiderne, og om Domstolsstyrelsen har sikret, at resurseallokeringen til by-

retterne understøtter korte sagsbehandlingstider.

Domstolenes mål for sagsbehandlingstider

27. Domstolene har for hele undersøgelsesperioden haft et strategisk mål om korte

sagsbehandlingstider, fordi de betragter det som væsentligt for at sikre borgernes

retssikkerhed og borgernes oplevede retfærdighed. Domstolene har endvidere ned-

brudt det strategiske mål i konkrete mål for sagsbehandlingstiderne for alle typer

straffesager, jf. boks 1.

Boks 1

Domstolenes mål for straffesagers sagsbehandlingstider i

2016 og 2021

Nævningesager og domsmandssager

•

2016: 74

af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2021: De 80 % hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 88 dage.

Tilståelsessager

•

2016: 76 % af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2021: De 80 % hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 43 dage.

Sager uden domsmænd

–

bødesager

•

2016: 76 % af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2021: De 80 % hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 10 dage.

Sager uden domsmænd

–

øvrige sager

•

2016: 76 % af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2021: De 80 % hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 93 dage.

Kilde:

Danmarks Domstoles årsrapporter for 2016 og 2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Undersøgelsen viser, at domstolene generelt har strammet målene frem mod 2018.

Fx steg andelen af nævningesager og domsmandssager, der skulle være afgjort inden

for 4 måneder, fra 74 % i 2016 til 77 % i 2017 og 80 % i 2018. En tilsvarende stramning

er sket for tilståelsessager og sager uden domsmænd. Fra og med 2019 besluttede

Domstolsstyrelsen i samarbejde med byretterne dog at ændre både mål og måleme-

tode, så målene efter deres opfattelse blev mere realistiske, da de vurderede, at det

ville være vanskeligt at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid væsentligt i

de kommende år.

Ændringen i målemetoden indebærer for det første, at domstolene fra 2019 kun med-

tager de 80 % af sagerne, som har de korteste sagsbehandlingstider, når de skal op-

gøre målopfyldelsen. Fastsættelsen af de 80 % skete ikke på baggrund af systemati-

ske analyser af årsagerne til lange sagsbehandlingstider, men på baggrund af, at by-

retterne vurderede, at 20 % af sagerne havde et atypisk og uhensigtsmæssigt forløb

på grund af omstændigheder, som byretterne kun vanskeligt kunne styre. Byretterne

vurderede derfor, at det ville skævvride den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvis

disse sager skulle indgå i opgørelsen.

Derudover betyder den ændrede målemetode, at byretterne fra 2019 ikke længere

bliver målt på, hvor mange af straffesagerne der lever op til målet for sagsbehand-

lingstid, men i stedet på, om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 80 % hur-

tigste sager lever op til målet. Baggrunden for denne ændring var, at Domsstolsstyrel-

sen og retterne vurderede, at metoden, hvor de 80 % hurtigste sager gennemsnitligt

skal være afsluttet inden for et vist antal dage, i højere grad end den gamle metode

understøttede retternes incitament til at sikre kortest mulige sagsbehandlingstider

for alle sager, inkl. de sager, der havde overskredet målet.

Dermed betyder den ændrede målemetode for det første, at 20 % af byretternes sa-

ger slet ikke er omfattet af mål for sagsbehandlingstider. For det andet betyder æn-

dringen, at der fra 2019 kan være byretter, der har opfyldt målene for sagsbehand-

lingstider, selv om der blandt de 80 % af sagerne, de er blevet målt på, er sager med

en længere sagsbehandlingstid end måltallet.

28. Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen i samarbejde med byretterne løbende

overvåger målopfyldelsen i de enkelte byretter og drøfter den generelle udvikling med

byretterne i styrelsens ledelses- og koordineringsfora. Ud over byretternes ledelses-

information, som drøftes månedligt i byretternes ledelse, udarbejder Domstolsstyrel-

sen også hvert kvartal en rapport med alle retters målopfyldelse og gennemsnitlige

sagsbehandlingstider, som drøftes i bestyrelsen, domstolenes Ledelsesforum, Byrets-

præsidentkredsen og Økonomisamarbejdsgruppen.

Byretternes målopfyldelse

Byretternes månedlige

ledelsesinformation

Byretternes månedlige ledel-

sesinformation vedrørende

straffesager omfatter:

•

målopfyldelse

•

udviklingen i aktivitet (væg-

•

sagsflow og gennemsnitlig

•

tede sager)

•

sagsbehandlingstid

udviklingen i gennemsnits-

alderen for verserende sa-

ger

sagsflow og målopfyldelse

for VVV-sager

sagsflow for fast track-sa-

ger om ungdomskriminalitet

indikationer på andelen af

tunge sager, herunder afgø-

relsestyper for nævninge-

sager og domsmandssager,

faktorer, der giver tillægs-

vægt, og antal berammede,

ekstra retsdage.

29. Tabel 4 viser byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2016, 2019 og 2021

samlet for alle straffesager, hvor der er afholdt retsmøde. Tabellen viser desuden, hvil-

ke byretter der har levet op til domstolenes mål for sagsbehandlingstider, som fra

2019 kun omhandler de 80 % af straffesagerne, der har de korteste sagsbehandlings-

tider. Vi har også opgjort retternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de enkelte

straffesagstyper, jf. tabel A-D i bilag 2, hvor af det fremgår, at de enkelte retter kan

have relativt lange sagsbehandlingstider for nogle straffesagstyper og relativt korte

sagsbehandlingstider for andre.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

Tabel 4

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid og målopfyldelse for

straffesager med retsmøder i 2016, 2019 og 2021

(Dage)

Retten i Aarhus

Retten i Horsens

Retten i Glostrup

Retten i Kolding

Retten i Esbjerg

Retten i Randers

Københavns Byret

Retten i Viborg

Retten i Sønderborg

Retten i Aalborg

Retten i Hillerød

Retten i Odense

Retten i Holbæk

Retten i Helsingør

Retten på Frederiksberg

Retten i Hjørring

Retten i Roskilde

Retten i Lyngby

Retten i Herning

Retten i Næstved

Retten i Svendborg

Retten i Holstebro

Retten i Nykøbing Falster

Retten på Bornholm

Gennemsnit, landsplan

Antal retter, der:

•

ikke opfylder nogen af

2016

141,0

103,0

167,3

120,8

117,0

93,8

120,0

94,1

72,7

95,9

111,9

81,6

61,7

175,1

138,8

80,9

120,8

96,2

95,6

125,9

128,9

59,6

69,7

48,0

111,5

2019

270,6

182,8

178,3

134,6

147,0

131,4

125,6

153,0

129,3

136,7

117,6

77,8

133,5

118,7

148,3

115,3

95,4

119,5

86,4

113,7

122,6

58,0

74,9

37,1

131,8

2021

346,5

299,9

291,0

279,5

234,7

221,7

211,4

190,7

184,6

170,1

165,8

165,6

165,0

161,3

159,2

153,3

150,0

136,8

134,6

130,6

129,5

125,8

73,0

46,9

196,5

Antal afgjorte sager i

perioden 2016-2021

11.104

5.933

16.644

11.983

9.481

8.012

35.638

8.458

12.464

10.964

5.373

13.147

5.066

5.163

12.036

6.770

10.864

5.098

9.036

10.407

5.743

6.540

8.582

1.518

domstolenes mål

•

opfylder mindst ét

Domstolenes mål i 2016 omfattede alle straffesager, mens målene fra og med 2019 kun har omfattet de 80 %

af straffesagerne med de korteste sagsbehandlingstider.

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 236.024 straffesager. Byretterne er sorteret faldende efter retternes

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021.

Tal markeret med lysegrøn baggrund illustrerer, at byretten det pågældende år opfyldte mindst ét af

domstolenes mål vedrørende sagsbehandlingstider for straffesager. Byretter, hvis navn er markeret

med rødt, har mere end fordoblet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2016 til 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe, og

Domstolsstyrelsens oplysninger om de enkelte byretters målopfyldelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Det fremgår af tabel 4, at målopfyldelsen i byretterne er steget fra 2016 til 2021 (tal

markeret med lysegrøn baggrund). Hvor det i 2016 var 10 byretter, der ikke levede op

til et eneste af domstolenes mål for sagsbehandlingstider for straffesager, var det i

2021 blot 4 byretter, der ikke levede op til nogen af målene. Tilsvarende er antallet af

byretter, der opfylder mindst ét af målene, steget fra 14 til 20 retter. Den stigende

målopfyldelse er sket, samtidig med at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ste-

get i 22 ud af 24 byretter. Vores beregninger viser endvidere, at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid er mere end fordoblet i 10 ud af 24 byretter fra 2016 til 2021 (ret-

ter markeret med rødt i tabellen), men at 8 af disse 10 retter alligevel opfyldte mindst

ét af domstolenes mål for korte sagsbehandlingstider i 2021. Blot 2 byretter (Retten

i Helsingør og Retten på Bornholm) har reduceret den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid over perioden.

Det fremgår også af tabellen, at forskellen mellem den byret med den korteste gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid og byretten med den længste gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid er steget over perioden. I 2016 havde Retten i Holstebro den korteste

gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 59,6 dage, mens Retten i Helsingør med en

gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 175,1 dage havde den længste gennemsnitlige

sagsbehandlingstid, svarende til en forskel på 115,5 dage. I 2021 var forskellen mellem

den gennemsnitligt korteste og længste sagsbehandlingstid fordoblet, idet den korte-

ste gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 73 dage (Retten i Nykøbing Falster), og den

længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 346,5 dage (Retten i Aarhus), hvilket

giver en forskel på 273,5 dage, svarende til godt 9 måneder.

Konsekvensen af domstolenes ændrede mål og målemetoder er, at det ikke er muligt

at sammenligne udviklingen i domstolenes mål over perioden, og at der ikke er nogen

klar sammenhæng mellem udviklingen i målopfyldelsen og udviklingen i den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid, idet målopfyldelsen i byretterne er steget siden 2018, sam-

tidig med at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager også er steget.

Domstolsstyrelsen har bemærket, at byretternes målopfyldelse ikke kan sammenlig-

nes over perioden, da domstolene som nævnt ændrede metoden for målfastsættel-

sen fra 2019. Styrelsen har i den forbindelse også oplyst, at årsagen til den stigende

målopfyldelse bl.a. er, at størstedelen af retterne har kunnet opfylde et mål om bøde-

sager, som først blev opstillet i 2018. Rigsrevisionen er enig i, at målene ikke egner sig

til sammenligning over perioden, og vores formål med at sammenholde udviklingen i

retternes målopfyldelse med udviklingen i retternes sagsbehandlingstider er netop at

illustrere, at udviklingen i retternes samlede målopfyldelse ikke afspejler den samlede

udvikling i sagsbehandlingstiderne. Domstolsstyrelsen har desuden bemærket, at sty-

relsen vurderer, at der ville være en klar sammenhæng mellem målopfyldelsen og stig-

ningen i sagsbehandlingstiderne, hvis man i stedet fokuserede på de enkelte straffe-

sagstyper. Vi har ikke undersøgt dette, da vores ærinde har været at illustrere, at dom-

stolenes mål for perioden samlet set ikke har været velegnede til at nedbringe sags-

behandlingstiderne og dermed understøtte Justitsministeriets målsætning om at re-

ducere sagsbehandlingstiderne. Vi finder dog, at det ville være relevant, at Domstols-

styrelsen gennemførte sådanne mere detaljerede analyser både inden for straffesags-

typer og for de enkelte byretter for at evaluere målstyringen og etablere en database-

ret viden om årsagerne til udviklingen i sagsbehandlingstiderne i de enkelte retter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

Domstolsstyrelsens allokering af resurser til byretterne

30. Domstolsstyrelsen fordeler resurser til byretterne ud fra 2 overordnede princip-

per. For det første fordeler Domstolsstyrelsen dommerresurser i henhold til retspleje-

lovens § 9. For det andet fordeler Domstolsstyrelsen resurser til byretterne, herunder

til det øvrige juridiske personale, på baggrund af en sagsvægtningsmodel. Sagsvægt-

ningsmodellen er udarbejdet af Domstolsstyrelsen og bygger på en forudsætning om,

at byretterne er

–

og skal være

–

lige produktive, hvorfor der ikke er nogen sammen-

hæng mellem målopfyldelse og resursetildeling, jf. boks 2.

Retsplejelovens § 9

Boks 2

Domstolsstyrelsens allokering af resurser til byretterne

Domstolsstyrelsen fordeler resurserne ud fra en sagsvægtningsmodel, der

–

baseret på

de seneste års sagsaktiviteter

–

beregner forventningerne til kommende års sagsaktivi-

teter. Formålet med sagsvægtningsmodellen er at sikre, at byretter med mange tunge sa-

ger tildeles flere resurser end retter med mange lette sager. Modellen vægter de forskel-

lige sagstyper (straffesager, civile sager, fogedsager, tvangsauktioner, dødsboskifte, in-

solvensskifte og notarialsager) og inden for straffesager de forskellige straffesagstyper

(nævningesager, domsmandssager, tilståelsessager og bødesager).

Kilde:

Domstolsstyrelsens notat om model til uddelegering af lønsum samt visse styringsmæssige

rammer for ordningen, 2020.

Ifølge § 9 i retsplejeloven skal

byretterne samlet set

–

for-

uden en retspræsident

–

be-

stå af mindst 203 dommere.

Derudover skal Domstolssty-

relsen fordele mindst 25 og

højst 33 dommere mellem by-

retterne, hvilket styrelsen gør

ved hjælp af en dommernor-

meringsmodel. Ud over de

dommere, der er fastsat af

retsplejelovens § 9, består by-

retternes juridiske resurser af

retsassessorer og dommer-

fuldmægtige. Der er ikke lov-

mæssige bindinger på disse

personalegrupper.

Efter tildelingen af resurser fra Domstolsstyrelsen bør byretterne således ifølge sty-

relsen have de samme forudsætninger for at behandle de straffesager, de modtager

–

uanset sammensætningen af sager på sagstyper. Der er således i Domstolsstyrel-

sens resurseallokering til byretterne taget højde for, at nogle byretter modtager flere

eller færre komplekse sager end andre byretter. Det er i den forbindelse Rigsrevisio-

nens opfattelse, at Domstolsstyrelsen løbende bør analysere, om styrelsens alloke-

ring af resurser til byretterne tager højde for ændret sagsmængde og -kompleksitet

og understøtter, at byretterne kan bidrage til målsætningen om at reducere sagsbe-

handlingstiderne.

31. Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen i samarbejde med byretterne har revi-

deret sagsvægtningsmodellen i 2014 og 2019, og at styrelsen begge gange ønskede at

bevare sagsvægtene nogenlunde, som de var. I 2014 vurderede styrelsen således, at

det ville være en tidskrævende opgave at genåbne drøftelserne om indretningen af re-

sursemodellerne, bl.a. fordi selv små justeringer af enkelte vægte i sagsvægtningsmo-

dellen krævede drøftelser med byretspræsidentkredsen. Ved revisionen af sagsvægt-

ningsmodellen i 2014 blev det bl.a. overvejet at se nærmere på eksistensen af mulige

storbyfænomener, men Domstolsstyrelsen vurderede, at det ville blive vanskeligt og

resursekrævende at kortlægge forholdene. Derudover vurderede styrelsen, at data

ikke nødvendigvis kunne tilvejebringe et ensartet billede, og at sagsvægtningsmodel-

len derfor ville blive betydeligt mere kompliceret, hvis den skulle ændres på baggrund

af kortlægningen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Forud for opdateringen af sagsvægtningsmodellen i 2019 besluttede Domstolsstyrel-

sen igen, at der ikke skulle foretages meget omfattende justeringer, med henvisning

til at der inden for de kommende år ville ske store ændringer i arbejdsgangene i byret-

terne som følge af den fortsatte digitalisering. Domstolsstyrelsen besluttede også, at

opdateringen ikke skulle adressere det forhold, at det– ifølge styrelsen

–

primært var

retter i storbyerne, der havde en relativt ringe målopfyldelse. Opdateringen af model-

len medførte således kun mindre ændringer. Bl.a. blev domsmandssager og længere-

varende sager vægtet tungere. Dermed indebar opdateringen en samlet omfordeling

mellem byretterne på i alt 1,9 mio. kr. i 2014 og 2,7 mio. kr. ud af den samlede lønsum

på 822 mio. kr. i 2019.

Resultater

Rigsrevisionen vurderer, at Domstolsstyrelsens målstyring ikke i tilstrækkeligt omfang

har bidraget til at understøtte Justitsministeriets målsætning om at reducere sagsbe-

handlingstiderne for straffesager.

Domstolene har generelt strammet målene frem til 2018, men lempet dem fra og med

2019, fordi domstolene vurderede, at det ville være vanskeligt at reducere de gennem-

snitlige sagsbehandlingstider i de kommende år, og ønskede, at målene blev mere rea-

listiske. De fleste byretter har som følge heraf forbedret deres målopfyldelse fra 2016

til 2021, men kun 2 retter har reduceret sagsbehandlingstiderne over perioden. Derud-

over er forskellen mellem den byret med den korteste gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid og byretten med den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffe-

sager, der afgøres med retsmøde, mere end fordoblet i perioden, så den i 2021 var der

273,5 dage, svarende til godt 9 måneder.

Rigsrevisionen finder derfor, at Domstolsstyrelsen burde have analyseret den stigen-

de forskel mellem byretternes sagsbehandlingstider og i højere grad have undersøgt,

om styrelsens resurseallokering til byretterne i tilstrækkelig grad tager højde for even-

tuelle strukturelle forskelle mellem dem.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

2.3. Berammelsen af straffesager

32. Vi har undersøgt, om byretterne lever op til bestemmelsen i retsplejeloven om, at

berammelsen af straffesager bør ske hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger

efter, at retten modtager anklageskriftet fra anklagemyndigheden. Vi har derfor under-

søgt, hvor stor en andel af straffesagerne byretterne har berammet inden for 2 uger.

Derudover har vi kortlagt udviklingen i den gennemsnitlige berammelsestid fra 2016

til 2021, herunder udviklingen i antal dage og udviklingen i berammelsestiden set i for-

hold til den samlede sagsbehandlingstid for straffesager.

33. Selve berammelsen er en skrivebordsøvelse, hvor byrettens administrative perso-

nale kontakter sagens parter for at fastlægge et tidspunkt for retsmødet. Berammel-

sestiden er dermed den tid, der går, fra retten opretter sagen i sagsbehandlingssyste-

met DSI Straffe, til det første retsmøde er berammet i rettens kalender

–

og dermed

også i anklagerens og forsvarerens kalendere. Det er i princippet retten, der sætter tid

og sted for en retssags gennemførelse, men hvis retten skal beramme sagen hurtigt,

er den i praksis både afhængig af, at straffesagen er klar til berammelse, når den mod-

tages fra anklagemyndigheden, og at retten relativt hurtigt og effektivt kan få en afta-

le i stand med anklageren og forsvareren.

34. Det fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 2, at de offentlige anklagere skal fremme

enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og videre af rets-

plejelovens § 843 a, at byretterne skal oprette og beramme straffesager hurtigst mu-

ligt, efter retten har modtaget anklageskriftet. Frem til den 1. juli 2018 fremgik det af

§ 843 a, at

”…

hovedforhandlingen så vidt muligt skal berammes inden for 2 uger fra an-

klagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten

…”.

I 2018 ændrede Folketin-

get imidlertid bestemmelsen, så det siden juli 2018 har været gældende, at

”…

hoved-

forhandlingen skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra an-

klagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten

…”.

Undersøgelsen viser, at ingen af byretterne har berammet alle straffesager inden for

2 uger, og at det samlet set er en mindre og mindre andel af sagerne, der berammes

inden for 2 uger, idet andelen af sager, som byretterne har berammet inden for 2 uger,

er faldet fra 66,5 % i 2016 til 50,1 % i 2021. Faldet er nogenlunde ens for både perioden

frem til 2019 og perioden 2019-2021. Vores beregninger viser også, at der ikke er no-

gen entydig sammenhæng mellem, hvor mange straffesager byretterne skal beramme,

og hvor stor en andel af sagerne byretterne berammer inden for 2 uger. Således er by-

retter med mange straffesager både repræsenteret blandt de byretter, der berammer

en relativt stor andel af sagerne inden for 2 uger (Retten i Glostrup og Retten i Aarhus),

og blandt de byretter, der berammer en relativt mindre andel inden for 2 uger (Retten

i Aalborg og Københavns Byret). Tabel F i bilag 2 viser andelen af straffesager, som

byretterne har berammet inden for 2 uger.

Vores beregninger viser desuden, at der i 2016 var 11 ud af 24 byretter, som havde en

gennemsnitlig berammelsestid på under 2 uger, hvilket i 2019 var reduceret til 7 og i

2021 var faldet yderligere til 6.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Tabel 5 viser den gennemsnitlige berammelsestid for straffesager i byretterne samlet

set samt forskellen mellem den gennemsnitlige berammelsestid i den hurtigste og den

langsomste byret i 2016, 2019 og 2021.

Tabel 5

Byretternes samlede, gennemsnitlige berammelsestid og forskellen mellem den gennemsnitlige

berammelsestid i den hurtigste og den langsomste byret i 2016, 2019 og 2021

(Dage)

Korteste gennemsnitlige

berammelsestid

Længste gennemsnitlige

berammelsestid

Forskel mellem den korteste

og den længste gennemsnitlige

berammelsestid

Gennemsnit, landsplan

2016

2019

2021

Ændring mellem

2016 og 2019

128,6 %

54,6 %

Ændring mellem

2019 og 2021

÷20,3 %

36,7 %

Ændring mellem

2016 og 2021

80,7

111,3

2,8

60,8

6,4

94,0

5,1

128,5

58,0

20,1

87,6

32,1

123,4

50,3

51,0 %

59,7 %

40,9 %

56,7 %

112,8

150,2

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 206.919 straffesager. Vi har frasorteret 1.772 sager, hvor der er ulogiske datoregistreringer, og 27.333 sager på

grund af manglende oprettelses- eller mødedato.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

Det fremgår af tabel 5, at den gennemsnitlige berammelsestid for alle byretterne var

50,3 dage i 2021, og at den dermed langt overstiger de 2 uger, der var hensigten i rets-

plejeloven. Desuden fremgår det af tabellen, at berammelsestiden er mere end for-

doblet, idet den er steget med 150,2 % fra 2016 til 2021, og at forskellen mellem byret-

ternes gennemsnitlige berammelsestid er steget fra 58 dage til 123,4 dage. Endelig

fremgår det, at stigningen har været næsten ens fra 2016 til 2019 og fra 2019 til 2021.

35. Undersøgelsen viser, at berammelsestiden for mindre komplekse sager, fx sager

uden domsmænd, i undersøgelsesperioden ikke har været kortere end for nævninge-

sager og domsmandssager, til trods for at de alt andet lige er lettere at beramme.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at det er byretternes opfattelse, at det i en række tilfæl-

de i praksis giver mere fleksibilitet

–

og dermed øgede muligheder for en samlet set

kortere sagsbehandlingstid

–

at vente med at beramme sager, hvilket også kan for-

klare, at berammelsestiden for tunge sager ikke er længere end for mindre komplek-

se. I forlængelse heraf har én af byretterne oplyst, at retten i undersøgelsesperioden

ofte har prioriteret en hurtig berammelse af de tunge, længerevarende sager fremfor

at overholde 2-ugersfristen for mindre komplekse sager, fordi det har været nødven-

digt for at undgå omberammelser af for mange lette sager, når der løbende kom tun-

ge sager, som skulle prioriteres.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider |

36. Figur 4 viser fordelingen af den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid, der

går til henholdsvis berammelse og sagens afvikling, for alle straffesager i 2016, 2019

og 2021.

Figur 4

Sagens afvikling

Gennemsnitlig berammelsestid og tid for sagens afvikling for alle

straffesager i 2016, 2019 og 2021

2016

20,1 dage

(16 %)

104,5 dage

(84 %)

124,6 dage

Sagens afvikling omfatter pri-

mært den ventetid, der går, fra

retsmødet er berammet, til

retsmødet (eller retsmøderne,

hvis der er flere planlagte mø-

der) kan afholdes, og

–

hvis

retsmødet må aflyses

–

vente-

tiden, indtil det omberamme-

de eller udsatte retsmøde kan

afholdes. Det er ikke ualmin-

deligt, at retsmøder aflyses

flere gange, hvorved sagsbe-

handlingstiden forlænges

yderligere.

2019

32,1 dage

(22 %)

116,7 dage

(78 %)

148,8 dage

2021

50,3 dage

(23 %)

166,5 dage

(77 %)

216,8 dage

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

Berammelsestid

Sagens afvikling

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 206.919 straffesager. Vi har frasorteret 1.772 sager, hvor der er ulogiske

datoregistreringer, og 27.333 sager på grund af manglende oprettelses- eller mødedato.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

Det fremgår af figur 4, at berammelsestiden udgør en stigende andel af byretternes

samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Berammelsestiden udgjorde således

16 % og 23 % af retternes samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i henholdsvis

2016 og 2021, mens andelen af tid, der går med sagens afvikling, tilsvarende er faldet

fra 84 % i 2016 til 77 % i 2021. Stigningen i den gennemsnitlige berammelsestids andel

af den samlede sagsbehandlingstid er især sket i første del af perioden, dvs. fra 2016

til 2019.

37. Ud over den tid, der går, fra byretten har oprettet sagen, til den er berammet, viser

undersøgelsen, at der går en lille uge, fra anklagemyndigheden registrerer, at de har

sendt et anklageskrift til byretten (tiltaledatoen), til by retten opretter sagen. Under-

søgelsen viser, at der er forskellig opfattelse af årsagen til denne liggetid. Ifølge dom-

stolene skyldes liggetiden dels, at der går et stykke tid, fra den lokale anklagemyndig-

hed har afsluttet sagen med et anklageskrift, til anklagemyndigheden sender anklage-

skriftet til byretten via den digitale datafølgeseddel, dels at sagen ikke er klar til be-

rammelse, når byretten modtager den fra anklagemyndigheden. Modsat har Rigsad-

vokaten oplyst, at de lokale anklagemyndigheder

–

bortset fra ganske få tilfælde

–

sender anklageskriftet til byretten, så snart det er klart, og at den tiltaledato, de regi-

strerer i POLSAS, er udtryk for den dag, anklageskriftet er sendt til byretten. Da an-

klagemyndighedernes registrering af, hvornår de sender anklageskriftet, ikke er sy-

stemunderstøttet, og byretterne ikke registrerer, hvornår de modtager anklageskrif-

tet, indgår liggetiden hverken i anklagemyndighedernes eller byretternes opgørelse

af sagsbehandlingstiden.

Den digitale datafølge-

seddel

Den digitale datafølgeseddel

er betegnelsen for den it-infra-

struktur, der muliggør, at do-

kumenter og data kan udvek-

sles digitalt mellem myndighe-

der på Justitsministeriets om-

råde. I retterne betegnes data-

følgesedlen som

”straffepost”.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Udviklingen i byretternes sagsbehandlingstider

Samtidig viser vores undersøgelse af udvalgte byretters praksis, at der er forskellig

praksis for, hvordan byretterne håndterer modtagelsen af anklageskrifterne. Nogle

byretter opretter sagerne i DSI Straffe samme dag, som anklageskriftet modtages

fra anklagemyndigheden med den digitale datafølgeseddel. Andre byretter afventer

at modtage sagens akter fysisk, hvorefter de oprettes i DSI Straffe. Endelig har nogle

byretter en praksis med, at de samler modtagne sager til

”bunke”,

hvorefter sagerne

oprettes i DSI Straffe på en dertil afsat dag hos én eller flere af byrettens medarbej-

dere.

Resultater

Ingen af byretterne har berammet alle straffesager inden for 2 uger på trods af be-

stemmelsen i retsplejeloven om, at straffesager skal berammes hurtigst muligt og så

vidt muligt inden for 2 uger. Andelen af straffesager, der blev berammet inden for 2

uger, er faldet fra ca.

⅔

af sagerne (66,5 %) i 2016 til ca. halvdelen af sagerne (50,1 %)

i 2021. Antallet af byretter, der har en gennemsnitlig berammelsestid på mindre end 2

uger, er faldet fra 11 til 6. Derudover er den gennemsnitlige berammelsestid mere end

fordoblet over perioden, idet den er steget med 150,2 % fra 2016 til 2021, så den i 2021

var 50,3 dage, svarende til mere end 7 uger. Endelig viser undersøgelsen, at beram-

melsestiden er steget fra at udgøre 16 % af den samlede sagsbehandlingstid i byret-

terne i 2016 til at udgøre 23 % i 2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne |

3. Initiativer til at ned-

bringe sagsbehandlings-

tiderne

Delkonklusion

Justitsministeriet og domstolene har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt år-

sagerne til de lange sagsbehandlingstider, og Domstolsstyrelsen har kun i

begrænset omfang iværksat de initiativer, der var besluttet for at nedbringe

sagsbehandlingstiderne.

Justitsministeriet har særligt i starten af undersøgelsesperioden undersøgt årsagerne til

stigende sagsbehandlingstider og taget initiativ til at adressere årsagerne via forslag til

ændringer i retsplejeloven, der skulle reducere antallet af aflyste retsmøder. Ministe-

riet har dog ikke fulgt op på, om alle lovændringerne har haft den forventede effekt, og

undersøgelsen viser, at sagsbehandlingstiderne

–

på trods af lovændringerne

–

i højere

grad end tidligere bliver forlænget som følge af aflyste retsmøder. Således er det umid-

delbart kun lovændringerne vedrørende forkyndelsen, som for alvor har virket efter

hensigten.

Det er domstolenes vurdering, at den primære årsag til stigningen i sagsbehandlingsti-

derne er, at byretterne modtager flere komplekse straffesager, men undersøgelsen vi-

ser, at der ikke er en entydig sammenhæng i de enkelte byretter mellem udviklingen i

de sager, de modtager, og udviklingen i den samlede gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid. Undersøgelsen viser, at domstolene ikke har gennemført databaserede, systemati-

ske undersøgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirker sagsbehand-

lingstiderne i de enkelte byretter, og heller ikke af byretternes stigende forskelle mel-

lem de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

Derudover har Domstolsstyrelsen ikke iværksat de initiativer, som Justitsministeriet i

samarbejde med Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten besluttede at gennemføre vedrø-

rende kapacitetsstyring og it-understøttelse for at understøtte, at sagsbehandlingstider-

ne blev nedbragt. Domstolsstyrelsen har dog udarbejdet de vejledninger til byretterne,

som skulle understøtte de nye lovbestemmelser, men har ikke fulgt op på, om byret-

terne anvender vejledningerne.

Forkyndelse

Indkaldelse af tiltalte og vidner

til et retsmøde kaldes forkyn-

delse, og hvis retsmødet ikke

bliver forkyndt, må retsmødet

aflyses.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

38. Dette kapitel handler om, hvorvidt Justitsministeriet og domstolene i tilstrækkelig

grad har undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider og gennemført initiati-

ver for at understøtte ministeriets målsætning om at nedbringe dem.

3.1. Justitsministeriets analyser og initiativer

39. Vi har undersøgt, om Justitsministeriet:

•

har analyseret årsagerne til lange sagsbehandlingstider

initieret tiltag, der adresserer årsagerne

fulgt op på, om tiltagene har haft den forventede effekt.

Justitsministeriets analyse af årsagerne til lange sagsbehandlingstider

Aflysning af retsmøder

Når retsmøder bliver aflyst,

sker det ofte kort tid før, mø-

det skulle have været afholdt,

eller på selve mødet. Det be-

tyder, at parterne endnu en

gang skal afvente, at der bliver

plads i dommerens, anklage-

rens og forsvarerens kalende-

re. Aflyste retsmøder forlæn-

ger derfor sagsbehandlingsti-

den betragteligt.

40. Justitsministeriet anmodede i 2014 Domstolsstyrelsen om at gennemføre en ana-

lyse af omfanget af og årsagerne til aflyste retsmøder, da aflyste retsmøder forlænger

den samlede sagsbehandlingstid. Analysen var baseret på byretternes registrering af

aflyste retsmøder i en periode på 5 uger og viste, at hvert 3. retsmøde blev aflyst. Un-

dersøgelsen viste også, at væsentlige årsager til aflysningerne var, at retsmødet ikke

var blevet forkyndt (20 %), at tiltalte eller vidner udeblev fra retsmødet uden lovligt

forfald (15 %) eller på grund af sygdom (19 %), og at tiltalte skiftede forsvarer under-

vejs i forløbet (8 %).

Derudover tog Justitsministeriet i 2017 initiativ til en grundig analyse af hele straffe-

sagskæden, herunder byretterne, for at identificere initiativer, der kunne medvirke til

at nedbringe sagsbehandlingstiderne i straffesagskæden. Analysen kortlagde delpro-

cesserne i byretterne og pegede på en række væsentlige årsager til lange sagsbe-

handlingstider. Derudover viste analysen, at andelen af aflyste retsmøder stadig ud-

gjorde

⅓

af alle planlagte retsmøder, og at byretternes gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider blev forlænget med 83 dage som følge af de aflyste retsmøder. Endelig viste

analysen, at der i gennemsnit gik 2 uger, fra byretterne modtog sagerne, til de blev

berammet.

Undersøgelsen viser således, at Justitsministeriet 2 gange siden 2014 har taget initia-

tiv til at analysere årsagerne til lange sagsbehandlingstider.

Justitsministeriet har oplyst, at der aktuelt pågår flere større analyser af domstolene,

herunder som led i forberedelsen af den kommende flerårsaftale, hvor nedbringelse

af sagsbehandlingstiderne vil være et centralt mål.

Justitsministeriets initiativer

41. Vi har undersøgt, om Justitsministeriet har initieret tiltag, der adresserer årsager-

ne til lange sagsbehandlingstider.

42. Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet har foreslået ændringer af retsplejelo-

ven 4 gange med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager. Æn-

dringerne vedrører berammelsestid, forkyndelse, udeblivelse og forsvarerskifte.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne |

Berammelsestid

43. Justitsministeriets analyse af straffesagskæden i 2017 viste, at der i gennemsnit

gik 2 uger, fra byretterne oprettede en straffesag, til den blev berammet. Ministeriet

vurderede, at det var uhensigtsmæssigt, at den gældende bestemmelse i retsplejelo-

ven kunne læses således, at det var tilstrækkeligt hurtigt, blot sagen blev berammet

inden for 2 uger. Ministeriet tog derfor i 2018 initiativ til en ændring af retsplejeloven

for at præcisere, at berammelsen skal ske hurtigst muligt efter modtagelsen af ankla-

geskriftet, og at 2-ugersfristen kun er den yderste frist for at beramme sagen, med-

mindre særlige forhold gør sig gældende.

Forkyndelse

44. Justitsministeriet anmodede i marts 2015 Domstolsstyrelsen om at nedsætte en

tværfaglig arbejdsgruppe for at optimere berammelsesprocessen.

Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet på baggrund af arbejdsgruppens anbefa-

ling med et lovforslag fra december 2016 tog initiativ til at samle hele forkyndelses-

opgaven i retterne og indføre forenklet digital forkyndelse pr. 1. marts 2017.

Udeblivelse

45. Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet i lovforslag fra 2016, 2018, 2019 og 2021

har adresseret problemet med udeblivelser fra retsmøder. Lovforslagene lægger bå-

de op til øgede muligheder for at afsige udeblivelsesdomme og til at stramme kravene

i forbindelse med lovligt forfald og sanktionerne ved udeblivelse, jf. boks 3.

Forenklet digital forkyn-

delse

Forenklet digital forkyndelse

indebærer, at en meddelelse

om et retsmøde er forkyndt,

når byretten får en kvittering

fra modtagerens postkasse

om, at modtageren har mod-

taget meddelelsen digitalt.

Hvis modtageren ikke åbner,

flytter eller sletter sin medde-

lelse, vil retten gå videre med

brevforkyndelse, telefonfor-

kyndelse, stævningsmands-

forkyndelse, politiforkyndelse

eller i sidste instans forkyn-

delse via Statstidende.

Boks 3

Forslag til ændring af retsplejeloven i perioden 2016-2021 ved-

rørende udeblivelsesdomme og sanktioner ved udeblivelse

2016

•

Grænsen for, hvornår det er muligt at afsige udeblivelsesdom, hæves fra domme på

3 måneder til domme på 6 måneder.

•

Den automatiske adgang til genoptagelse af visse udeblivelsesdomme fjernes, og der

indføres i stedet adgang til anke.

2018

•

Retten kan uden den sigtedes tilstedeværelse bestemme, at vedkommende skal un-

derkastes mentalundersøgelse.

2019

•

Det gøres muligt at afsige udeblivelsesdom i forbindelse med udvisning.

2021

•

Den sigtede skal

–

under visse omstændigheder

–

erstatte det offentlige udgifterne til

retsmøder, og visse offentlige ydelser skal ved tiltaltes udeblivelse nedsættes.

•

Dokumentationskravet ved sygdom/lovligt forfald skærpes.

Kilde:

L 105 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og lov om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, 14. december 2016 (ikrafttrædelse den 1. marts

2017), L 204 Forslag til lov om ændring af lov om retsplejeloven, 21. marts 2018 (ikrafttrædel-

se den 1. juli 2018), L 174 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, 27. februar 2019 (ikraft-

trædelse den 1. maj 2019), L 212 og forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love og om ophævelse af lov om udpantning og udlæg uden grundlag af dom og forlig,

14. april 2021 (ikrafttrædelse den 1. juli 2021).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

Forsvarerskifte

46. Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet med et lovforslag fra marts 2018 tog

initiativ til en ændring af retsplejeloven med henblik på at indskrænke den sigtedes

muligheder for at ønske en bestemt advokat som forsvarer, så hensynet til sagsbe-

handlingstiden kunne tillægges betydeligt større vægt, jf. boks 4.

Boks 4

Lovændringer, der indskrænker den sigtedes mulighed for at

ønske at skifte forvarer

•

Byretspræsidenten kan fastsætte en frist for valg af forsvarer.

•

En advokat kan ikke beskikkes til forsvarer og kan få tilbagekaldt sin beskikkelse, hvis

advokatens medvirken væsentligt vil forsinke sagens behandling.

•

Adgangen til at skifte forsvarer begrænses, når den sigtede har haft lejlighed til at øn-

ske en bestemt forsvarer.

•

Beskikkelse af en forsvarer skal bl.a. ske under hensyntagen til de ledige mødetids-

punkter, som forsvareren har oplyst til retten.

Justitsministeriets tvær-

gående ledelsesfora

Kilde:

L 204 Forslag til lov om ændring af lov om retsplejeloven, 21. marts 2018.

Koncernledelsen, som består

af topcheferne for alle myndig-

heder på Justitsministeriets

område, drøfter politiske prio-

riteter, sætter strategisk ret-

ning, godkender tværgående

projekter og træffer beslutnin-

ger om tværgående temaer.

På grund af domstolenes uaf-

hængighed har direktøren for

Domstolsstyrelsen observa-

tørstatus.

Styregruppen, som består af

afdelingschefer fra alle myn-

digheder, følger og skal sikre

fremdriften af den tværgåen-

de projektportefølje.

Mål for VVV-sager

Justitsministeriets opfølgning på effekten af tiltagene

47. Vi har undersøgt, om Justitsministeriet har fulgt op på, om ministeriets tiltag for at

nedbringe sagsbehandlingstiderne har haft den forventede effekt.

48. Justitsministeriets koncernledelse og styregruppe har løbende fulgt og drøftet

sagsbehandlingstider og sagsproduktion vedrørende straffesager for myndigheder-

ne i straffesagskæden. Koncernledelsen og styregruppen har desuden løbende fulgt

målopfyldelsen, især vedrørende de sager om vold, voldtægt og våben (VVV-sager),

som er underlagt politisk fastsatte målsætninger for sagsbehandlingstider. Ved nogle

møder har koncernledelsen endvidere drøftet, hvilke byretter der var særligt udfor-

drede af lange sagsbehandlingstider, og hvad årsagerne kunne være. I 2017 anmode-

de departementet desuden myndighederne om at redegøre for, hvilke tiltag den en-

kelte myndighed ville iværksætte over for alle lokale enheder og over for de enheder,

som havde særlig lav målopfyldelse, ligesom departementet bad myndighederne op-

lyse, hvornår de forventede en effekt af de iværksatte tiltag.

Derudover har Justitsministeriet selv fulgt arbejdet med opfølgningen på analysen af

straffesagskæden fra 2017 via et kontor oprettet til formålet og via koncernledelsen

og diverse styregrupper, hvor alle myndighederne er repræsenteret.

Justitsministeriets løbende opfølgning omfatter dog primært udviklingen i sagsbe-

handlingstiderne og retternes målopfyldelse samt diverse projekter, som blev igang-

sat som følge af analysen af straffesagskæden. Opfølgningen omfatter ikke de lovæn-

dringer, som ministeriet har taget initiativ til for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Ud over de mål for sagsbe-

handlingstider, som domsto-

lene selv fastsætter, er byret-

terne sammen med de øvrige

aktører i straffesagskæden

også underlagt politisk fast-

satte mål for sagsbehandlings-

tiden i sager om udvalgte lov-

overtrædelser vedrørende

vold, voldtægt og våbenbesid-

delse (VVV-sager).

yretter-

nes mål er at behandle VVV-

sager inden for 37 dage.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne |

49. Undersøgelsen viser således, at Justitsministeriet ikke har fulgt op på, om lovæn-

dringen, der skulle reducere berammelsestiden, har virket efter hensigten. Som det

fremgår af pkt. 34, er dette ikke tilfældet, og berammelsestiden er steget siden 2018.

50. Undersøgelsen viser desuden, at Justitsministeriet i forbindelse med analysen af

straffesagskæden fra 2017 undersøgte udviklingen i aflyste retsmøder på grund af

manglende forkyndelse og på grund af udeblivelser. Analysen viste, at lovændringen

vedrørende forkyndelse havde haft stor effekt, idet andelen af aflyste retsmøder som

følge af manglende forkyndelse var faldet markant fra 20 % i 2015 til 7 % i 2017. Ande-

len af retsmøder, som blev aflyst på grund af udeblivelser, var imidlertid ikke faldet i

samme grad, idet det i 2017 var 12 % af de aflyste retsmøder, der skyldtes udeblivelser,

og 9 %, der skyldtes sygdom. Justitsministeriet har ikke efterfølgende taget initiativ til

at undersøge udviklingen i antallet af aflyste retsmøder som følge af udeblivelser

–

hel-

ler ikke inden ministeriet fremsatte yderligere forslag til stramninger vedrørende ude-

blivelser i 2019 og 2021.

En tredje undersøgelse af aflyste retsmøder, som Domstolsstyrelsen gennemførte i

2021, viser imidlertid, at de mange lovændringer fortsat ikke har reduceret hverken

antallet eller andelen af aflyste retsmøder på grund af udeblivelser uden lovligt for-

fald, idet andelen i 2021 lå på 19 %. Derudover har dokumentationskravet ved sygdom

(som trådte i kraft den 1. juli 2021) indtil videre haft en begrænset effekt, idet andelen

af retsmøder, der blev aflyst på grund af sygdom, stadig udgjorde 17 % af det samle-

de antal aflyste retsmøder.

Endelig viser undersøgelsen, at Justitsministeriet i 2019 tog initiativ til at indhente by-

retternes erfaringer med lovændringen om forsvarerskifte, herunder retternes erfarin-

ger med, om lovændringen havde haft effekt på berammelsesprocessen og sagsbe-

handlingstiden. Evalueringen var kun baseret på retternes egne vurderinger og erfarin-

ger og ikke på systematiske undersøgelser af udviklingen i sager, der involverer forsva-

rerskifte. Retterne vurderede bl.a., at lovændringen havde haft en regulerende effekt i

forhold til forsvarerne, og at det samlet set oftere var blevet muligt at beramme straf-

fesagerne med forsvarerne på et af rettens første ledige tidspunkter. Domstolsstyrel-

sens undersøgelse af aflyste retsmøder fra 2021 har dog vist, at bestemmelserne om

forsvarerskifte fra 2018 kun i begrænset omfang har reduceret andelen af aflyste rets-

møder som følge af forsvarerskifte fra 8 % i 2015 til 7 % i 2021.

Resultater

Justitsministeriet har taget initiativ til eller undersøgt årsagerne til lange sagsbehand-

lingstider i byretterne 2 gange. I 2014 anmodede ministeriet Domstolsstyrelsen om at

undersøge årsagerne til aflyste retsmøder, og i 2017 undersøgte ministeriet årsagerne

til lange sagsbehandlingstider i hele straffesagskæden, herunder i byretterne.

Derudover har Justitsministeriet siden 2016 fremsat en række lovforslag om ændrin-

ger af retsplejeloven for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Lovforslagene vedrør-

te bl.a. berammelsestid, forkyndelse, udeblivelse og forsvarerskifte, som undersøgel-

serne fra 2015 og 2017 viste var væsentlige årsager til lange sagsbehandlingstider.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

Justitsministeriet har generelt fulgt og drøftet sagsbehandlingstider og sagsproduk-

tion vedrørende straffesager for myndighederne i straffesagskæden i forskellige le-

delsesfora, men ministeriet har ikke specifikt fulgt op på, om alle lovændringerne har

haft den ønskede effekt. Således undersøgte ministeriet i forbindelse med analysen af

straffesagskæden udviklingen i aflyste retsmøder i 2017 og afdækkede dermed effek-

ten af de lovændringer, der fandt sted i 2016. Undersøgelsen viste, at ændringen i or-

ganiseringen af forkyndelsesopgaven og indførelsen af den forenklede bødesagspro-

ces havde reduceret aflyste retsmøder som følge af manglende forkyndelse markant,

men at antallet af aflyste retsmøder på grund af udeblivelser ikke var faldet i samme

grad. Justitsministeriet har ikke efterfølgende undersøgt status for aflyste retsmøder

på grund af udeblivelser

–

heller ikke inden ministeriet fremsatte yderligere forslag til

stramninger vedrørende udeblivelser i 2019 og 2021. Ministeriet har desuden ikke ta-

get initiativ til at følge op på, om berammelsestiden er reduceret efter lovændringen

fra 2018. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at berammelsestiden tværtimod er ste-

get siden 2018.

3.2. Domstolenes analyser og initiativer

51. Vi har undersøgt, om domstolene har:

•

analyseret årsagerne til de lange sagsbehandlingstider

gennemført tiltag, der adresserer årsagerne

fulgt op på, om tiltagene er blevet gennemført og har haft den forventede effekt.

Domstolenes analyse af årsagerne til lange sagsbehandlingstider

52. Domstolsstyrelsen har oplyst, at det er styrelsens vurdering, at den overvejende

årsag til stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid bl.a. er øget sagskomplek-

sitet og en markant stigning i antallet af modtagne straffesager, herunder særligt re-

sursekrævende domsmandssager og nævningesager.

53. Boks 5 viser resultatet af de analyser, der ifølge Domstolsstyrelsen indikerer, at

sagsmængden og sagskompleksiteten er steget.

Boks 5

Domstolenes indikationer på, at sagsmængden og sagskomplek-

siteten er steget

•

Antallet af modtagne straffesager ved byretterne er steget med ca. 20 % fra 2015 til

2020. Dette dækker over, at antallet af nævningesager er steget med 48 % og doms-

mandssager med 37 %, mens antallet af tilståelsessager er faldet med 22 % fra 2015

til 2020.

•

Antallet af verserende straffesager i byretterne er steget med 60 % fra 2015 til 2020.

•

En ekstraordinær ophobning af sager i byretterne udgjorde i 2020 ca. 6.500 doms-

mandssager, 4.900 sager uden domsmænd og 700 tilståelsessager.

•

Den gennemsnitlige berammede retssalstid er steget med 25 % for domsmandssager

og 60 % for nævningesager fra 2012 til 2021.

Kilde:

Domstolsstyrelsens notat vedrørende udfordringer med sagsophobning ibyretterne, februar

2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne |

54. Domstolsstyrelsen har dog ikke analyseret, hvordan ændringen i sagsmængden

og sagskompleksiteten faktisk har påvirket sagsbehandlingstiden i de enkelte byret-

ter. Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om de byretter, der havde de længste gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstider, også var de byretter, der modtog flest straffesager.

Undersøgelsen viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem omfanget af mod-

tagne straffesager og byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Således er de

byretter, der har oplevet den største stigning i antallet af modtagne sager, ikke blandt

de byretter, der har oplevet den største stigning i de gennemsnitlige sagsbehandlings-

tider. Tilsvarende er det ikke de byretter, der har haft den største stigning i de gennem-

snitlige sagsbehandlingstider, som har oplevet den største stigning i antallet af mod-

tagne sager over perioden, hverken samlet set eller for nævningesager eller doms-

mandssager.

Flere tiltalte

55. Ifølge Domstolsstyrelsen har karakteren af straffesagerne, herunder antallet af til-

talte og antallet af retsdage, også betydning for udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Styrelsen har derfor i 2022 undersøgt, om den stigende berammede retssalstid for

nævningesager og domsmandssager kan skyldes, at andelen af sager med flere tiltal-

te er steget, idet disse sager er mere resursekrævende end sager med én tiltalt. Sty-

relsens undersøgelse viser dog, at dette ikke er tilfældet for domsmandssager, men at

flere tiltalte i nævningesager kan have betydning for den stigende berammede rets-

salstid. Styrelsen konkluderer dog samtidig, at det er vanskeligt at drage håndfaste

konklusioner, fordi mængden af nævningesager er betragteligt mindre end mængden

af domsmandssager.

Vi har også opgjort udviklingen i antallet af tiltalte i de straffesager, som byretterne har

afgjort i undersøgelsesperioden. Vores beregninger viser, at antallet af sager med me-

re end én tiltalt har været stort set konstant i undersøgelsesperioden, men at andelen

af sager med flere tiltalte

–

som følge af at antallet af afgjorte straffesager er reduceret

over perioden

–

er steget fra at udgøre 6,4 % af de afgjorte sager i 2016 til at udgøre

7,1 % af de afgjorte sager i 2021.

COVID-19

56. Domstolsstyrelsen har også begrundet stigningen i sagsbehandlingstiderne med

COVID-19. Til at belyse påvirkningen af sagsbehandlingstiderne har styrelsen frem-

skrevet stigningstakten fra 2016 til marts 2020 (dvs. før pandemien indtraf) og konklu-

deret, at sagsbehandlingstiderne i 2021 er 41 % længere, end de ville have været uden

COVID-19.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Domstolsstyrelsens fremskrivning af stigningen i

sagsbehandlingstiderne fra 2016 til marts 2020 ikke tager højde for de forskellige år-

sager til stigningen, der har været i sagsbehandlingstiderne. En undersøgelse af CO-

VID-19’s

betydning for stigningen i sagsbehandlingstiderne

kræver således efter Rigs-

revisionens vurdering mere dybdegående og systematiske analyser af årsagerne til de

stigende sagsbehandlingstider i byretterne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

57. I forhold til Domstolsstyrelsens analyser af årsagerne viser undersøgelsen således,

at styrelsen

–

til brug for anmodning om merbevillinger i 2020 og 2021

–

har gennem-

ført en række aggregerede analyser af udviklingen i udvalgte eksterne faktorer for at

dokumentere, at sagsmængden er steget, men at styrelsen ikke har gennemført data-

baserede, systematiske analyser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvir-

ker sagsbehandlingstiderne i de enkelte byretter.

Domstolenes initiativer

58. Vi har undersøgt, om domstolene har gennemført de initiativer, som Justitsmini-

steriet i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten besluttede at gennem-

føre på baggrund af Justitsministeriets analyse af straffesagskæden i 2017 med hen-

blik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Initiativerne vedrører kapacitetsstyring,

it-understøttelse og vejledninger.

Udvikling af fælles ledelsesværktøj til kapacitetsstyring

59. Analysen af straffesagskæden fra 2017 viste, at der var en række ubalancer i ka-

pacitetsudnyttelsen i byretterne og i de lokale anklagemyndigheder, som ikke under-

støttede korte sagsbehandlingstider, jf. boks 6.

Boks 6

Resultater vedrørende kapacitetsudnyttelsen i byretterne og

i de lokale anklagemyndigheder

•

I 75 % af straffesagerne er dommerkapaciteten den begrænsende faktor.

•

Dommernes tilgængelighed i straffesager er 25 % lavere end anklagemyndighedernes

•

20 % af anklagernes retsdage er i gennemsnit ledige.

Kilde:

Tværgående analyse af straffesagskæden, 2017.

De lokale samarbejds-

aftaler

kapacitet.

Formålet med de lokale sam-

arbejdsaftaler er at understøt-

te effektiv kapacitetsudnyttel-

se og hurtig berammelse af

straffesager samt at fremme

koordineringen mellem byret-

terne og de lokale anklage-

myndigheder for at sikre et

jævnt sagsflow og forhindre

sagsbunker.

I samarbejdsaftalerne fastlæg-

ger parterne, hvor mange rets-

dage anklagemyndigheden og

byretten kan stille til rådighed

for retsmøder.

En af Justitsministeriets anbefalinger var derfor, at Domstolsstyrelsen og Rigsadvoka-

ten skulle udvikle et fælles ledelsesværktøj, som kunne skabe et øget lokalt overblik

over udnyttelsesgraden af anklager- og dommerresurser. Ledelsesværktøjet forvente-

des ikke i sig selv at reducere sagsbehandlingstiderne, men overblikket var en forud-

sætning for at indgå effektive lokale samarbejdsaftaler.

Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten opgav at udvikle et fæl-

les ledelsesværktøj, da det ifølge Rigsadvokaten ikke kunne understøttes it-mæssigt

og ikke kunne skabe det ønskede overblik. Der eksisterer dermed ikke en dækkende,

velfunderet og fælles viden om kapacitetsudnyttelsen

–

hverken lokalt eller samlet

set

–

og dermed heller ikke viden om, hvorvidt de retsdage, de lokale anklagemyndig-

heder stiller til rådighed, bliver udnyttet, og om antallet af retsdage er tilstrækkeligt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne |

It-understøttelse

60. Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen ikke har udviklet digitale fristlister, på

trods af at Justitsministeriet i forbindelse med analysen af straffesagskæden i 2017

vurderede, at det kunne gøres inden for 1 år og ville koste mindre end 0,5 mio. kr. Dom-

stolsstyrelsen har oplyst, at det skyldes, at styrelsen vurderede, at det ikke ville give

tilstrækkelig værdi i forhold til omkostningerne, og at styrelsen i stedet valgte at udar-

bejde en tjekliste til, hvilke oplysninger og dokumenter de lokale anklagemyndigheder

skulle sende, ligesom Bedste Praksis-konsulenterne udarbejdede inspirationsmateria-

le til friststyring.

61. Justitsministeriet anbefalede desuden, at Domstolsstyrelsen etablerede en it-un-

derstøttet løsning, som gjorde det muligt for byretterne at koordinere med forsvare-

ren i forbindelse med planlægningen af retsmødet, da analysen af straffesagskæden

havde vist, at forsvarerens kalender i 44 % af sagerne i 2016 var den begrænsende

faktor for en hurtig berammelse.

Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen ikke har udviklet et it-system, der gør det

muligt for beneficerede advokater at dele deres ledige tidsrum med byretten. Dom-

stolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af en konsulentanalyse vurderede,

at fordelene ved at it-understøtte korte sagsbehandlingstider i forbindelse med be-

skikkelse og ombeskikkelse af forsvarsadvokater ikke stod mål med omkostningerne.

Desuden vurderede styrelsen, at den manuelle administration i retterne ikke gav ret-

terne væsentlige udfordringer, og at det ikke var alle forsvarere, der ville være interes-

serede i at stille deres kalender til rådighed.

62. Undersøgelsen viser desuden, at Domstolsstyrelsen

–

på trods af at analysen fra

2015 viste, at hvert 3. retsmøde blev aflyst

–

endnu ikke har taget initiativ til at udvikle

og etablere en facilitet i DSI Straffe til systematisk indsamling af data om udsættelser

og omberammelser mv., så Justitsministeriet og domstolene løbende kan følge udvik-

lingen i antallet af aflyste retsmøder. Dette til trods for, at Justitsministeriet har efter-

spurgt en registreringsløsning, og Domstolsstyrelsen ved flere lejligheder har oriente-

ret ministeriet om, at styrelsen planlægger at udvikle en løsning.

Da aflyste retsmøder forlænger sagsbehandlingstiden

betragteligt for ⅓ af retsmøder-

ne, er spild af resurser og udfordrer tilliden til retssystemet, vurderer Rigsrevisionen, at

omfanget af aflyste retsmøder i 2015 burde have givet anledning til, at Domstolsstyrel-

sen etablerede muligheden for og stillede krav om registrering af aflyste retsmøder.

På den måde ville myndighederne løbende have det bedst mulige grundlag for at rea-

gere og igangsætte initiativer, ligesom myndighederne ville have et grundlag for en lø-

bende opfølgning på, om de mange iværksatte initiativer havde den ønskede effekt,

eller om der burde iværksættes andre initiativer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne

Vejledninger

63. Undersøgelsen viser, at Bedste Praksis-konsulenterne og Domstolsstyrelsen

–

på

baggrund af analysen af straffesagskæden

–

bl.a. har udarbejdet vejledninger om be-

rammelsesprocessen, forsvarerskifte og den forenklede bødesagsproces. Konsulen-

terne udarbejdede således i 2018 en vejledning kaldet

”Opret,

beram, forkynd”, der

skulle understøtte ændringen af retsplejeloven om hurtig berammelse. Vejledningen

slog bl.a. fast, at byretterne skal oprette, beramme og forkynde alle straffesager hur-

tigst muligt efter modtagelse af anklageskriftet og senest inden 2 uger. Derudover ud-

arbejdede Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten i fællesskab en tjekliste for at sikre,

at de nødvendige oplysninger er til stede ved sagernes digitale modtagelse i retterne,

så retterne kan oprette, beramme og forkynde i én sagsgang.

Bedste Praksis-konsulenterne udarbejdede desuden i 2018 et inspirationsnotat om

beskikkelse og ombeskikkelse af forsvarere med forslag til arbejdsmetoder og sags-

behandlingsskridt med henblik på at overholde fristerne i lovforslaget og sikre, at trav-

le forsvarere ikke bliver årsag til, at sagsbehandlingstiden bliver unødigt lang i nogle

sager.

Endelig udarbejdede Bedste Praksis-konsulenterne i 2018 et notat om bedste praksis

vedrørende den forenklede bødesagsproces, som skulle understøtte kortere sagsbe-

handlingstider for disse bødesager.

Domstolenes opfølgning

64. Vi har undersøgt, om Domstolsstyrelsen har fulgt op på, om initiativerne har haft

den ønskede effekt.

65. Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen i 2020 besluttede at gennemføre end-

nu en analyse af omfanget af og årsagerne til aflyste retsmøder, men at analysen blev

udskudt på grund af COVID-19 og derfor først gennemført i november 2021. Analysen

viste, at andelen af aflyste retsmøder stadig udgjorde

⅓

af alle planlagte retsmøder,

og at sagsbehandlingstiden som følge heraf blev forlænget med 109 dage, svarende

til en stigning på 30 % i forhold til 2017. Tabel G i bilag 2 viser andelen af aflyste rets-

møder, og hvor meget sagsbehandlingstiden er blevet forlænget for de pågældende

sager som følge heraf i de enkelte byretter i 2021.

Vejledninger

66. Undersøgelsen viser, at Domstolsstyrelsen og Bedste Praksis-konsulenterne ikke

har overblik over, om byretterne implementerer de initiativer og processer, der følger

af styrelsens kortlægning af bedste praksis, ligesom konsulenterne ikke registrerer,

hvilke retter de besøger og vejleder. Domstolsstyrelsen har oplyst, at det henset til

domstolsområdets særlige karakter ikke på noget tidspunkt har været et formål med

Bedste Praksis-konsulenterne, at de skulle registrere, hvem der efter deres opfattel-

se lever op til bedste praksis. Dertil kommer, at der ifølge styrelsen også indimellem

er uenighed blandt byretterne om, hvad der rent faktisk er bedste praksis.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen egentlig havde planlagt at evaluere byret-

ternes brug af vejledningen ”Opret, beram, forkynd” i 2019, men at evalueringen ikke

blev gennemført som planlagt, da styrelsen i stedet valgte at fokusere på implemen-

teringen af vejledningen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne |

Undersøgelsen viser desuden, at Bedste Praksis-konsulenterne i forbindelse med de-

res besøg i byretterne i 2021 vurderede, at de skærpede regler for beskikkelse af for-

svarere ikke blev anvendt i det omfang, der var lagt op til i lovændringerne, og at un-

der 50 % af byretterne anvendte vejledningen. Konsulenterne igangsatte derfor en

opdatering af deres vejledning om forsvarerskifte, som ikke er færdiggjort, fordi de

ifølge Domstolsstyrelsen har måttet prioritere andre opgaver.

Bedste Praksis-konsulenterne har ikke fulgt op på, om byretterne anvender vejled-

ningen om den forenklede bødesagsproces, men som det fremgår af pkt. 25, er der

stor forskel på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de enkelte byretter, om end

den samlet set er faldende.

Resultater

Domstolsstyrelsen har vurderet, at årsagerne til stigningen i sagsbehandlingstiderne

er, at byretterne modtager flere komplekse straffesager. Styrelsen har belyst ændrin-

gen i sagssammensætningen ved analyser af udvalgte eksterne faktorer, herunder

udviklingen i antallet af modtagne sager, berammet retssalstid, antal tiltalte mv. Sty-

relsen har dog ikke gennemført databaserede, systematiske analyser af, hvordan ud-

viklingen i de eksterne faktorer påvirker sagsbehandlingstiderne i de enkelte byretter.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er en entydig sammenhæng i de en-

kelte byretter mellem udviklingen i antallet af de sager, de modtager, og udviklingen i

byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

Domstolsstyrelsen har kun i begrænset omfang iværksat de initiativer, som Justitsmi-

nisteriet i samarbejde med Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten besluttede at gen-

nemføre vedrørende kapacitetsstyring, it-understøttelse og vejledninger for at under-

støtte, at sagsbehandlingstiderne blev nedbragt. Domstolsstyrelsen og Bedste Prak-

sis-konsulenterne har således udarbejdet vejledninger om berammelsesprocessen,

forsvarerskifte og den forenklede bødesagsproces, men styrelsen har hverken udvik-

let ledelsesværktøjer, som kunne øge overblikket over kapacitetsudnyttelsen, eller ud-

viklet it-løsninger, der skulle understøtte implementeringen af lovændringerne om kor-

te sagsbehandlingstider. Styrelsen har heller ikke etableret en it-løsning, så byretter-

ne løbende kan registrere aflyste retsmøder.

Endelig viser undersøgelsen, at Domstolsstyrelsen ikke har fulgt op på, om byretter-

ne anvender de vejledninger, som styrelsen har udarbejdet for at understøtte, at

sagsbehandlingstiderne bliver nedbragt.

Rigsrevisionen, den 6. maj 2022

Birgitte Hansen

/Niels Kjøller Petersen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og domstolene i til-

strækkelig grad har understøttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for

straffesager i byretterne. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har domstolene i tilstrækkelig grad realiseret målene om korte sagsbehandlings-

tider for straffesager i byretterne?

•

Har Justitsministeriet og domstolene undersøgt årsagerne til de lange sagsbe-

handlingstider og gennemført initiativer for at nedbringe dem?

•

Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2021. Vi går tilbage til 2016, fordi det er året

før, Justitsministeriet igangsatte en lang række initiativer for at kortlægge og reduce-

re sagsbehandlingstiderne i straffesagskæden. Dermed dækker undersøgelsen dels

den forrige flerårsaftaleperiode for 2016-2018, dels den gældende aftale, der løber fra

2019 til og med udgangen af 2022.

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter fra Justitsministeriet, Dom-

stolsstyrelsen (herunder materiale fra styrelsens Bedste Praksis-konsulenter) og Rigs-

advokaten. Derudover bygger undersøgelsen på gennemgang af konsulentrapporter.

Vi har også foretaget sagsgennemgang i politiets og de lokale anklagemyndigheders

sagsbehandlingssystem, POLSAS, behandlet data fra domstolenes sagsbehandlings-

system, DSI Straffe, og gennemgået og analyseret data fra Justitsministeriets og

Domstolsstyrelsens undersøgelser af årsager til aflyste retsmøder.

Vi har desuden holdt møde med Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Rigsadvoka-

ten samt udvalgte byretter og anklagemyndigheder for at få indsigt i området og ind-

hente viden om byretternes og anklagemyndighedernes praksis. Vi har således holdt

møder med:

•

Justitsministeriet

Domstolsstyrelsen, herunder styrelsens Bedste Praksis-konsulenter

Rigsadvokaten

Retten i Roskilde

Københavns Byret

Retten i Næstved

Retten i Hillerød

Retten i Sønderborg

anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi

anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Derudover har vi indhentet redegørelser fra Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og

Rigsadvokaten om deres initiativer og styring af området.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Metodisk tilgang |

Vi ville gerne have undersøgt byretternes administrative praksis nærmere, men det

har vi ikke haft mulighed for, da det kan være svært at etablere eller indhente alle re-

levante oplysninger fra retterne, både fordi der er mange forhold, der ikke registreres,

fx dommernes tid, og fordi det kan dreje sig om forhold, som ifølge retterne og dom-

merne vedrører judicielle spørgsmål. Fx ville vi gerne have undersøgt, hvordan byret-

terne og de lokale anklagemyndigheder levede op til de lokale samarbejdsaftaler i for-

bindelse med den tid, byretterne stiller til rådighed til deltagelse i retsmøder. Det har

vi dog måttet opgive, fordi hverken byretterne eller anklagemyndighederne har fyl-

destgørende tidsregistreringsdata om deres deltagelse i retsmøder.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en lang række dokumenter til brug for analysen af myndigheder-

nes initiativer og styring, herunder:

Justitsministeriet

•

L 105 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv.

og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, 14. december 2016

(ikrafttrædelse den 1. marts 2017)

•

L 204 Forslag til lov om ændring af lov om retsplejeloven, 21. marts 2018 (ikrafttræ-

delse den 1. juli 2018)

•

L 174 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, 27. februar 2019 (ikrafttrædelse

den 1. maj 2019)

•

L 212 og forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om

ophævelse af lov om udpantning og udlæg uden grundlag af dom og forlig, 14. april

2021 (ikrafttrædelse den 1. juli 2021)

•

svar på diverse folketingsspørgsmål og afrapporteringer til Folketingets Retsud-

valg vedrørende VVV-sager

•

flerårsaftale, relevant materiale fra regeringens økonomiudvalg og diverse aktstyk-

ker

•

referater og diverse mødemateriale fra Justitsministeriets møder i Toplederforum/

koncernledelsen og styregruppen for perioden 2016-2020

•

tværgående analyse af straffesagskæden, 2017 (Qvartz)

•

analyse af domstolene, 2018 (Struensee)

•

rapport om domstolenes it-udfordringer, 2019 (Accenture).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Metodisk tilgang

Domstolsstyrelsen

•

domstolenes strategier, handlingsplaner, årsrapporter og årsberetninger, 2016-

2021

•

interne notater vedrørende resurseallokering, sagsvægtning, uddelegering af løn-

sum, dommernormeringsmodel, midlertidigt beskikkede dommere mfl.

•

ledelsesinformation om byretternes målopfyldelse (BLOND), 2016-2021

•

notater til Justitsministeriet vedrørende målopfyldelse, berammelse og sagsop-

hobning af straffesager

•

referater og diverse mødemateriale fra Domstolsstyrelsen, herunder referater fra

bestyrelsesmøder, møder i Ledelsesforum, Byretspræsidentkredsen og Koordine-

ringsgruppen samt referater fra møder med 7 byretter med lav målopfyldelse,

2016-2020

•

vejledninger om bedste praksis.

Rigsadvokaten

•

diverse meddelelser fra Rigsadvokaten

•

lokale samarbejdsaftaler mellem byretterne og de lokale anklagemyndigheder,

2018

•

Ca. 500 domme i forbindelse med kortlægningen af omfanget af strafrabat.

Sagsgennemgang

For at belyse konsekvenserne af lange sagsbehandlingstider har vi undersøgt omfan-

get af straffesager, hvor der er givet strafrabat. Vi har i den forbindelse gennemgået

domme i straffesager, som er afgjort den første uge i november 2021 (1.-7. november

2021), da Domstolsstyrelsen i forbindelse med den seneste undersøgelse af årsager-

ne til aflyste retsmøder selv har udvalgt bl.a. den første uge af november som veleg-

net til at gennemføre stikprøver.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 har enhver ret til en

retfærdig rettergang inden for en rimelig tid. Der kan ikke ud fra retspraksis opstilles

faste grænser for, hvad der er rimelig tid, men medlemsstaterne er forpligtede til at

kompensere i forbindelse med straffens udmåling, hvis artikel 6 er krænket. I hele un-

dersøgelsesperioden 2016-2021 har en dommer kunnet give strafrabat som følge af

lange sagsbehandlingstider, selv om der ikke er sket krænkelser af menneskerettig-

hedskonventionen. Med ophævelsen af straffelovens § 82, nr. 13, pr. 1. januar 2022 har

sagsbehandlingstider dog kun kunnet komme i betragtning som formildende om-

stændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 om behandling af

sagen inden for en rimelig frist.

Frem til udgangen af 2021 beroede beslutningen om, hvorvidt der kan gives strafrabat,

ifølge straffeloven på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, her-

under forbrydelsens karakter og den tiltaltes og myndighedernes adfærd. Det fremgår

dog af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende politiets og anklagemyndighedens

flerårsaftale for 2021-2023, at retspraksis er, at en sags varighed som udgangspunkt

skal overstige 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor politiet har gjort den sigtede

bekendt med sigtelsen, til der er afsagt dom i første instans, før sagsbehandlingstiden

kan indgå som formildende omstændighed ved byrettens vurdering af straffen. En bø-

de- eller fængselsstraf kan dog kun nedsættes eller bortfalde, hvis sagsbehandlings-

tiden fra sigtelsestidspunktet til dom har været urimelig lang, uden at dette skyldes

gerningsmandens forhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Metodisk tilgang |

Vi har i første omgang identificeret de sager, hvor der er gået mindst 1�½ år fra sigtelse

til afgørelse i byretten. Da det er op til en konkret vurdering fra sag til sag, kan der dog

også forekomme strafrabat i sager med kortere sagsbehandlingstid, hvis der ikke kan

påvises særlige forhold i sagen, som kan begrunde sagsbehandlingstidens længde. Vi

har derfor yderligere gennemgået dommene i de sager, hvor der er gået mellem 11,5

måneder og 1�½ år fra sigtelse til afgørelse i byretten. Da vi ved denne sagsgennem-

gang identificerede en sag med en sagsbehandlingstid på knap 1 år fra sigtelse til af-

gørelse, hvor der var givet strafrabat, gennemgik vi yderligere de sager, hvor sagsbe-

handlingstiden var mellem 10 måneder og 11,5 måneder. I ingen af disse sager var der

givet strafrabat, og vi har derfor ikke gennemgået sager, hvor sagsbehandlingstiden

fra sigtelse til afgørelse er under 10 måneder, men vi antager, at omfanget af sager,

hvor der er givet strafrabat i denne population, vil være meget begrænset.

Alle domme sendes til anklagemyndighederne fra retterne og kan dermed findes frem

i politiets og de lokale anklagemyndigheders sagsbehandlingssystem, POLSAS.

Der er afgjort i alt 1.985 almindelige straffesager i byretterne i den første uge i novem-

ber 2021, hvoraf vi har gennemgået 498 domme. Vi har medtalt domme, hvor det i

strafudmålingen er nævnt, at der gives strafrabat, og hvor den lange sagsbehandlings-

tid slet ikke

–

eller ikke udelukkende

–

skyldes den dømtes eller forsvarerens ageren.

Domstolsstyrelsen har hertil bemærket, at årsagen til, at der gives strafrabat, også kan

være lange sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden. I de fleste domme,

hvor det er noteret, at der er givet strafrabat, fremgår det imidlertid, at det er på bag-

grund af det samlede forløb. Vi har derfor medtaget alle sager med strafrabat, uanset

om det skyldes lange sagsbehandlingstider i politiet, anklagemyndigheden eller retten,

eller om det skyldes den samlede sagsbehandlingstid fra sigtelse til afgørelse. Retten i

Kolding, der også har undersøgt omfanget af strafrabat, har oplyst, at de har anvendt

samme metode.

Registerdata

DSI Straffe

Vi har anvendt data fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe, til alle vo-

res analyser af udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Data indeholder alle straffesa-

ger, der er modtaget og/eller afgjort i en byret i perioden 2016-2021.

Vi har dog frasorteret 182 sager, hvor der enten ikke er registreret modtagelsesdato

eller afgørelsesdato i DSI Straffe, idet vi dermed ikke kan beregne sagsbehandlingsti-

den for disse sager. Det drejer sig om 169 bødesager, 5 domsmandssager, 5 tilståel-

sessager og 3 sager uden domsmænd. I vores beregninger af sagsbehandlingstiderne

i byretterne indgår dermed følgende typer straffesager:

•

nævningesager (636 sager)

domsmandssager (79.185 sager)

sager uden domsmænd (71.450 sager)

tilståelsessager (36.105 sager)

bødesager, som vi har opdelt i 2 grupper: sager, der afgøres ved retsmøde (48.648

sager), og sager, der afgøres af en jurist i byretten på et skriftligt grundlag alene

–

kaldet den forenklede bødesagsproces (635.941 sager).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Metodisk tilgang

Det giver en population på 236.024 straffesager, der er afgjort

–

eller forsøgt afgjort

–

ved retsmøde, og en population på 635.941 bødesager, der er afgjort på et skriftligt

grundlag uden retsmøde. Populationen af bødesager, der er afgjort uden retsmøde,

er defineret ved, at det er bødesager, hvor byretterne har angivet, at sagen er afgjort

med

”dom

uden retsmøde”.

Den første population på 236.024 straffesager (nævningesager, domsmandssager,

sager uden domsmænd, tilståelsessager og bødesager, der er afgjort ved retsmøde)

har vi brugt til beregningerne af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de for-

skellige typer af straffesager i tabel 3 i beretningen og til de gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider for samme typer af straffesager i de 24 byretter i tabel 4. Den anden

population på 635.941 bødesager, der er afgjort uden retsmøde, har vi brugt til at op-

gøre sagsbehandlingstiden for bødesager, der afgøres efter den forenklede bøde-

sagsproces.

Vi betragter en sag

–

opgjort ud fra rettens sagsnummer

–

som én sag, uanset hvor

mange tiltalte der er i den pågældende sag. I sager med flere tiltalte, som i alt udgør

godt 5 % af alle straffesager, kan det forekomme, at én af de tiltalte får afsluttet sin

sag før de andre, fx hvis pågældende tilstår eller indgår en aftale med anklagemyn-

digheden, eller hvis anklagemyndigheden trækker tiltalen tilbage. I disse tilfælde ta-

ger vi udgangspunkt i det længste forløb, når vi opgør sagsbehandlingstiden på sa-

gen, og ser dermed bort fra, at én eller flere tiltalte har sagsforløb med kortere sags-

behandlingstider. Det er med til at trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

op, men vi vurderer, at det i betragtning af det beskedne omfang af sager med flere

tiltalte kun er i begrænset omfang.

Beregningen af den samlede og byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstid

Vi har dels beregnet udviklingen i byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for

alle straffesager med retsmøde samlet set (tabel 4 i beretningen), dels beregnet ud-

viklingen i retternes sagsbehandlingstider for hver af de 4 straffesagstyper med rets-

møder og for bødesager efter den forenklede bødesagsproces (tabel A-E i bilag 2).

I det dataudtræk fra DSI Straffe, som vi har modtaget fra Domstolsstyrelsen, er der

knap 2.500 sager med sagsbehandlingstider på mere end 2 år, herunder én sag med

helt op til 20 års sagsbehandlingstid. Dette er med til at trække gennemsnittet op. Gen-

nemsnittet er dermed højere end den typiske sagsbehandlingstid, som borgerne op-

lever for de forskellige sagstyper. Det er muligt, at nogle af de ekstreme sagsbehand-

lingstider skyldes fejlregistreringer, som indebærer, at sagsbehandlingstiden fremstår

længere end den tid, borgeren har oplevet, ligesom det er muligt, at den manuelle re-

gistreringspraksis gør, at nogle sagsbehandlingstider vil fremstå kortere, end de reelt

har været. Da det ville kræve en omfattende manuel gennemgang af alle data at klar-

lægge omfanget, og da Domstolsstyrelsen ikke selv foretager en frasortering, som vi

kan støtte os op ad, har vi valgt ikke at frasortere sager med særligt lange sagsbe-

handlingstider i beregningen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Metodisk tilgang |

Beregningen af berammelsestiden og tiden brugt på sagens afvikling

I vores beregning af berammelsestiden og tiden brugt på sagens afvikling (figur 4) er

der samlet frasorteret 29.105 straffesager fra populationen på 236.024 sager, der af-

gøres med retsmøde:

937 af sagerne er sorteret fra, fordi datoen for oprettelsesdatoen for det første

retsmøde ligger før den dato, hvor retten har registreret at have modtaget sagen.

•

835 af sagerne er sorteret fra, fordi oprettelsesdatoen for det første retsmøde lig-

ger efter afgørelsesdatoen.

•

27.333 sager er ikke inkluderet i opgørelsen, idet der ikke er oprettet retsmøder i

DSI Straffe, hvorfor det hverken er muligt at beregne en berammelsestid eller den

tid, der er brugt på sagens afvikling. Mange af disse sager er afgjort som

”sluttet

til

politiet”, hvilket typisk dækker over, at anklagemyndigheden har trukket sagen til-

bage, fx hvis tiltalte har ændret holdning til sigtelserne eller betalt bødeforlægget

inden sagens behandling, eller hvis der er kommet nye oplysninger, som skal efter-

forskes yderligere.

•

De frasorterede straffesager omfatter 52 nævningesager, 4.519 domsmandssager,

4.473 tilståelsessager, 3.075 sager uden domsmænd og 16.986 bødesager.

Det giver en population på 206.919 sager, der er afgjort ved retsmøde, når vi betrag-

ter de 2 delprocesser i byretternes sagsbehandling, svarende til 87,7 % af den sam-

lede population. De sager, der ikke kan indgå i beregningerne af berammelsestiden

og tiden brugt på sagens afvikling, afviger fra sammensætningen af den samlede po-

pulation, idet der er flere bødesager og færre domsmandssager og sager uden doms-

mænd. At bødesager udgør en større andel af de sager, der sluttes til politiet, før der

oprettes retsmøder i sagen, kan fx skyldes, at bøden er betalt, inden sagen skulle af-

gøres. Det er dog ikke muligt ud fra registreringerne i DSI Straffe at afgøre, om bøde-

sagen var påtænkt afgjort via den forenklede bødesagsproces, hvor der ikke afhol-

des retsmøde, eller ved afholdelse af retsmøde.

Det er derudover Rigsrevisionens opfattelse, at frasorteringen af sagerne ikke påvir-

ker vores opgørelse af berammelsestiden og tiden brugt på at afvikle sagerne, bl.a.

fordi den samlede sagsbehandlingstid for de øvrige sagstyper er forholdsvis ens, og

der er ikke grundlag for at antage, at de sager, der ikke er oprettet mødedatoer for,

adskiller sig i forhold til at være sværere eller lettere at beramme og/eller afvikle.

Analyse af sammenhængen mellem modtagne sager og sagsbehandlingstiden

Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at stigningen i sagsbehandlingstiden bl.a. skyl-

des en stigning i antallet af modtagne sager

–

særligt de tunge sager. Vi har derfor øn-

sket at undersøge, om de byretter, der har den største ændring i sagsbehandlingsti-

den, er de retter, der har modtaget flest sager.

Det har vi gjort på 3 måder, der tilsammen kan indikere, om der er en sådan sammen-

hæng.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Metodisk tilgang

For det første har vi sammenholdt udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid med udviklingen i antallet af modtagne sager for de byretter, der har oplevet de

største stigninger i sagsbehandlingstiden fra 2016 til 2021. For det andet har vi genta-

get øvelsen, hvor vi har holdt sagstyper konstant og sammenholdt udviklingen i de

retter med den største stigning i sagsbehandlingstiden for nævningesager og doms-

mandssager med udviklingen i antallet af modtagne nævningesager og domsmands-

sager. For det tredje har vi sammenholdt udviklingen i den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid med udviklingen i antal modtagne sager for de retter, der har haft den

største stigning i antal modtagne sager.

POLSAS

Vi har anvendt data fra politiets og de lokale anklagemyndigheders sagsbehandlings-

system, POLSAS, til at identificere sagernes samlede sagsbehandlingstid fra sigtelses-

tidspunktet til afgørelsestidspunktet i byretten. På den baggrund har vi udvalgt de sa-

ger, som vi har gennemgået for at kortlægge omfanget af strafrabat.

Analyse af udviklingen i omfanget af og årsagerne til aflyste retsmøder

Vores undersøgelse af omfanget af og årsagerne til aflyste retsmøder bygger på de

3 undersøgelser, der er blevet foretaget siden 2015, da byretterne ikke registrerer det

løbende.

Vi har sammenholdt resultaterne i de 3 analyser og undersøgt udviklingen i andelen af

aflyste retsmøder. Derudover har vi undersøgt, om der er sket ændringer i andelen af

aflyste retsmøder som følge af Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens initiativer for

at nedbringe antallet af aflyste retsmøder på udvalgte områder, herunder manglende

forkyndelse, forsvarerskifte og udeblivelse. Endelig har vi beregnet, hvor mange dage

aflysningerne af retsmødet i første omgang har forlænget sagsbehandlingstiden med.

Alle analyserne er gennemført ved, at byretterne i en periode på 4-5 uger har registre-

ret alle aflyste retsmøder og årsagerne hertil ud fra på forhånd definerede muligheder.

Analysen fra 2021 er dog langt mere omfattende og præcis end de øvrige. Hvor byret-

terne i 2015 og 2017 kunne vælge mellem 18 årsager, kunne de i 2021 vælge mellem 66

årsager. For at kunne sammenligne resultaterne for 2015 og 2017 med resultaterne

for 2021 har vi derfor valgt at gruppere årsagerne for 2021. De fleste af årsagerne har

været direkte sammenlignelige i de 3 undersøgelser, og hvor det ikke var tilfældet, har

vi grupperet dem i samarbejde med Domstolsstyrelsen, så årsagerne er blevet sam-

menlignelige. De på forhånd definerede årsager er udvalgt i samarbejde med byretter-

ne og afspejler byretternes vurdering af udfordringerne, og at der er langt flere årsa-

ger, som kan henføres til anklagemyndigheden, end årsager, som kan henføres til ret-

terne. I analysen fra 2021 registrerede retterne desuden næsten

⅓

af de aflyste rets-

møder på kategorien

”Andet”,

hvilket viser, at de årsager, Domstolsstyrelsen og by-

retterne på forhånd havde udvalgt, langt fra var dækkende for de faktiske årsager til

aflysningerne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper.. Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Metodisk tilgang |

Det har ikke været muligt at få data fra undersøgelserne i 2015 og 2017, så vores re-

sultater bygger på Justitsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg fra januar 2015

og Justitsministeriets tværgående analyse af straffesagskæden fra 2017, hvor der re-

degøres for resultater og metode. Da byretterne i forbindelse med undersøgelserne

fra 2015 og 2017 ikke registrerede de retsmøder, der ikke blev aflyst, foreligger der ik-

ke præcise data for andelen af aflyste retsmøder, men Domstolsstyrelsen og Justits-

ministeriet har vurderet, at de ca. 1.400 aflyste retsmøder udgjorde ca.

⅓

af de plan-

lagte møder.

Derudover har Domstolsstyrelsen oplyst, at der er forskel i undersøgelsesdesignet,

idet undersøgelsen i 2021

–

i modsætning til undersøgelsen i 2015

–

skelner mellem

byretter, landsretter og kredsretter i Grønland. Det betyder, at der er risiko for, at un-

dersøgelsesresultaterne fra 2015 delvist afspejler resultater, som systematisk adskil-

ler sig fra byretternes. Da andelen af retsmøder fra andre retter end byretter i 2021

kun udgjorde i alt 11,5 % af populationen, og da forskellen i andelen af aflyste retsmø-

der og årsagerne hertil er minimal, vurderer vi dog, at den mulige skævvridning af re-

sultaterne fra 2015 er begrænset.

I relation til undersøgelsen fra 2021 har vi modtaget alle rådata og har dermed haft

mulighed for selv at analysere data. Byretterne har i forbindelse med undersøgelsen

i 2021 både registreret gennemførte og aflyste retsmøder, ligesom de har registreret,

om møderne er blevet omberammet (dvs. aflyst før retsmødet) eller udsat (dvs. af-

lyst, efter retsmødet er påbegyndt), hvilket indebærer, at grundlaget for konklusioner-

ne vedrørende 2021 er betydeligt bedre og mere præcist end for 2015 og 2017. Det

drejer sig om 3.128 gennemførte retsmøder, herunder 737 omberammede retsmøder

og 674 udsatte retsmøder.

Vi har i analysen af aflyste retsmøder ikke medregnet 352 sager, der er ”sluttet uden

dom” i gruppen af aflyste retsmøder. Sager, der er kategoriseret som ”sluttet uden

dom”,

indebærer, at retsmødet er påbegyndt, men er blevet afbrudt undervejs i rets-

mødet. Da Domstolsstyrelsen i sin registreringsvejledning kategoriserer disse rets-

møder som gennemførte retsmøder, har vi valgt at gøre det samme. Vi kunne også

have valgt at betegne dem som omberammede retsmøder, hvilket ville have øget an-

delen af aflyste retsmøder fra 31 % til 39 %, men kun ændret marginalt på de forskel-

lige årsagers andel.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Bilag 2. Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Tabel A

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for nævningesager i perioden 2016-2021

(Dage)

Antal sager

afgjort i

perioden

2016-2021

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring

mellem

2016 og 2021

88,8 %

90,1 %

184,4 %

76,2 %

73,2 %

38,7 %

49,3 %

207,8 %

143,3 %

38,8 %

43,3 %

÷19,5 %

71,4 %

63,2 %

71,1 %

22,7 %

67,7 %

52,3 %

12,2 %

÷7,4 %

÷70,0 %

÷98,0 %

53,3 %

Københavns Byret

Retten i Horsens

Retten i Helsingør

Retten i Randers

Retten i Odense

Retten i Glostrup

Retten på Frederiksberg

Retten i Holbæk

Retten i Esbjerg

Retten i Kolding

Retten i Lyngby

Retten i Viborg

Retten i Holstebro

Retten i Aarhus

Retten i Herning

Retten i Hillerød

Retten i Hjørring

Retten i Roskilde

Retten i Sønderborg

Retten i Næstved

Retten i Svendborg

Retten i Nykøbing Falster

Retten på Bornholm

Retten i Aalborg

Gennemsnit, landsplan

176,9

162,0

98,0

142,0

144,0

143,4

133,1

64,0

75,3

128,8

118,7

201,5

93,9

97,0

84,2

115,3

78,0

75,5

90,0

95,7

50,0

98,0

123,8

165,5

133,5

90,0

135,2

162,6

184,0

118,0

138,3

101,5

96,5

82,0

155,0

87,5

174,7

137,0

131,6

86,2

118,6

145,6

70,8

85,0

133,5

172,1

126,0

112,6

121,0

106,5

141,8

130,3

69,5

175,5

83,4

8,0

107,5

155,0

127,9

121,6

89,8

147,3

96,8

47,3

102,9

106,0

109,2

28,0

111,7

121,8

225,1

133,5

173,0

104,0

132,6

164,3

205,6

116,5

222,6

92,0

178,3

124,0

38,0

124,4

105,6

150,0

112,7

197,3

122,3

177,9

13,0

139,9

179,0

154,5

234,0

207,0

437,0

270,0

215,8

217,0

151,5

116,2

247,8

206,0

100,0

299,0

153,0

185,4

139,0

3,0

169,7

46,0

103,8

149,0

179,7

22,0

111,0

178,2

334,0

308,0

278,7

250,3

249,4

198,9

198,8

197,0

183,3

178,7

170,0

162,1

161,5

160,9

158,3

144,0

141,5

130,8

115,0

101,0

88,6

15,0

2,0

189,7

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 636 sager. Byretterne er sorteret faldende efter rettens samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021.

’

’ angiver, at der ikke er afgjort nævningesager i

retten det pågældende år. Tal markeret med blåt angiver, at der er tale om én afgjort nævninge-

sag det pågældende år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper |

Tabel B

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for domsmandssager i perioden 2016-2021

(Dage)

Antal sager

afgjort i

perioden

2016-2021

4.263

1.767

3.218

5.948

3.940

4.212

2.808

2.288

12.650

1.751

1.785

2.086

4.537

4.124

3.478

2.986

1.861

1.487

2.058

2.230

3.189

3.315

2.765

439

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring

mellem

2016 og 2021

121,1 %

136,8 %

128,5 %

101,4 %

133,2 %

184,7 %

123,8 %

87,2 %

73,1 %

÷8,6 %

134,6 %

71,8 %

108,9 %

33,5 %

56,2 %

24,6 %

57,8 %

28,5 %

13,5 %

130,6 %

12,9 %

31,8 %

÷4,2 %

35,8 %

79,2 %

Retten i Aarhus

Retten i Horsens

Retten i Esbjerg

Retten i Glostrup

Retten i Kolding

Retten i Sønderborg

Retten i Viborg

Retten i Randers

Københavns Byret

Retten i Helsingør

Retten i Holbæk

Retten i Hjørring

Retten i Odense

Retten på Frederiksberg

Retten i Aalborg

Retten i Roskilde

Retten i Hillerød

Retten i Lyngby

Retten i Svendborg

Retten i Holstebro

Retten i Næstved

Retten i Herning

Retten i Nykøbing Falster

Retten på Bornholm

Gennemsnit, landsplan

163,4

137,9

137,6

140,1

117,1

86,6

107,1

125,5

135,2

218,7

83,4

111,2

89,7

139,4

117,7

142,5

110,7

127,2

134,6

65,8

121,9

100,7

102,1

47,4

123,3

132,9

105,8

141,6

132,9

123,2

115,0

127,3

131,6

122,7

123,8

90,5

101,0

96,9

147,1

115,5

150,5

135,6

108,8

169,0

77,7

130,3

87,5

86,2

52,1

121,8

220,1

117,4

154,8

159,6

103,1

132,9

151,0

139,0

149,5

102,9

127,1

106,6

87,3

139,5

132,0

125,2

120,1

85,6

169,2

81,2

126,6

99,7

71,8

42,3

132,2

271,6

189,6

178,2

213,4

141,8

163,6

187,3

165,2

155,3

115,9

147,1

141,0

95,4

146,6

154,7

115,9

126,7

128,9

141,7

64,3

117,0

84,7

96,2

44,7

152,7

306,2

223,4

216,6

219,3

201,0

188,3

187,0

189,1

166,0

161,2

138,2

127,9

126,4

135,9

157,8

121,9

177,8

167,4

140,7

95,8

142,1

112,8

123,2

60,1

169,0

361,3

326,6

314,4

282,1

273,1

246,5

239,7

235,0

234,1

199,8

195,8

191,0

187,4

186,0

183,8

177,6

174,7

163,5

152,7

151,6

137,7

132,8

97,8

64,4

220,9

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 79.185 sager. Byretterne er sorteret faldende efter rettens samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Tabel C

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for tilståelsessager i perioden 2016-2021

(Dage)

Antal sager

afgjort i

perioden

2016-2021

1.941

1.566

844

1.320

2.919

5.942

1.591

1.404

1.232

828

835

906

1.721

987

1.801

1.492

875

1.715

1.266

713

1.063

1.309

1.516

319

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring

mellem

2016 og 2021

183,1 %

166,5 %

129,0 %

99,6 %

50,1 %

95,0 %

93,5 %

72,2 %

49,9 %

÷3,1 %

52,9 %

5,1 %

107,8 %

75,5 %

10,9 %

22,8 %

÷19,8 %

÷32,5 %

÷40,3 %

32,6 %

25,7 %

9,6 %

÷2,4 %

3,6 %

60,3 %

Retten i Aarhus

Retten i Kolding

Retten i Horsens

Retten i Randers

Retten i Glostrup

Københavns Byret

Retten i Odense

Retten i Viborg

Retten i Herning

Retten i Helsingør

Retten i Lyngby

Retten i Hillerød

Retten i Sønderborg

Retten i Hjørring

Retten på Frederiksberg

Retten i Aalborg

Retten i Svendborg

Retten i Næstved

Retten i Roskilde

Retten i Holbæk

Retten i Holstebro

Retten i Esbjerg

Retten i Nykøbing Falster

Retten på Bornholm

Gennemsnit, landsplan

93,8

81,6

93,6

82,2

105,7

77,8

74,9

74,6

79,5

122,1

77,2

107,6

52,8

61,2

89,6

77,3

110,9

124,0

124,5

52,2

51,9

56,3

49,8

34,0

83,7

121,5

91,2

82,8

89,0

96,4

75,3

58,3

87,4

68,3

78,1

74,6

105,0

66,5

77,2

91,9

90,3

132,7

81,3

76,9

62,3

65,4

68,6

49,2

37,9

82,1

176,9

62,8

101,0

106,2

118,2

83,7

59,3

135,5

77,6

80,6

36,7

59,8

74,5

79,2

103,5

100,3

92,3

98,7

63,8

88,0

62,3

67,9

36,5

32,0

88,4

212,8

96,7

151,9

123,1

98,0

64,4

69,0

114,3

77,6

79,5

88,0

64,1

84,2

102,2

82,8

104,2

105,3

75,1

52,1

93,8

48,7

65,7

61,0

32,2

91,0

287,6

164,8

144,2

146,5

119,0

80,1

95,3

86,6

98,9

109,0

95,1

74,1

107,1

73,7

68,0

99,6

90,8

83,3

63,6

89,4

58,1

74,8

79,5

40,5

103,7

265,5

217,4

214,3

164,0

158,7

151,7

144,9

128,5

119,2

118,4

118,0

113,1

109,7

107,3

99,3

94,9

88,9

83,7

74,3

69,1

65,2

61,7

48,7

35,2

134,2

Note: Opgørelsen er bareret på i alt 36.105 sager. Byretterne er sorteret faldende efter rettens samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper |

Tabel D

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for sager uden domsmænd i perioden 2016-

2021

(Dage)

Antal sager

afgjort i

perioden

2016-2021

4.857

7.728

3.314

6.456

4.388

4.930

16.964

2.588

5.980

4.231

2.542

6.507

6.984

6.055

6.577

3.683

2.566

4.462

5.466

2.763

3.233

2.799

4.271

754

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring

mellem

2016 og 2021

150,8 %

66,7 %

226,0 %

128,3 %

180,7 %

89,4 %

61,7 %

60,5 %

97,2 %

85,9 %

223,1 %

127,7 %

102,3 %

÷2,3 %

32,8 %

104,1 %

÷18,0 %

42,6 %

6,2 %

33,5 %

109,1 %

÷8,4 %

÷5,0 %

÷22,3 %

70,8 %

Retten i Aarhus

Retten i Glostrup

Retten i Horsens

Retten i Kolding

Retten i Randers

Retten i Esbjerg

Københavns Byret

Retten i Hillerød

Retten i Aalborg

Retten i Viborg

Retten i Holbæk

Retten i Sønderborg

Retten i Odense

Retten på Frederiksberg

Retten i Roskilde

Retten i Hjørring

Retten i Helsingør

Retten i Herning

Retten i Næstved

Retten i Lyngby

Retten i Holstebro

Retten i Svendborg

Retten i Nykøbing Falster

Retten på Bornholm

Gennemsnit, landsplan

145,5

201,8

93,0

132,4

82,4

119,0

127,2

114,4

90,6

92,9

51,0

70,9

77,8

157,1

113,4

70,8

173,1

97,5

128,6

92,1

58,7

132,7

59,3

54,9

114,0

193,8

179,7

76,6

121,4

85,9

94,5

93,5

135,5

112,4

122,1

62,3

73,7

73,8

169,8

119,4

76,4

131,2

91,2

80,8

89,5

78,3

145,4

74,8

45,1

108,1

286,4

128,1

105,9

87,9

90,4

119,5

109,2

99,6

92,3

155,6

105,4

90,2

64,3

212,4

131,5

78,0

74,6

97,7

98,3

71,0

77,3

141,5

70,6

38,3

114,1

299,0

178,2

187,6

138,1

115,7

147,5

122,8

123,1

132,3

141,9

134,0

117,3

63,6

166,8

93,6

101,0

129,0

90,5

124,1

122,1

57,0

108,0

66,1

35,6

129,0

353,5

299,7

186,3

215,6

164,7

159,0

136,1

173,5

119,3

117,7

125,0

137,2

106,7

130,7

130,4

94,3

166,5

100,1

140,6

171,8

103,8

126,1

74,3

48,0

153,1

364,8

336,5

303,3

302,2

231,3

225,3

205,8

183,7

178,7

172,6

164,7

161,5

157,4

153,5

150,7

144,4

141,9

139,1

136,5

122,9

122,8

121,5

56,4

42,7

194,7

Note: Opgørelsen er bareret på i alt 120.098 sager. Byretterne er sorteret faldende efter rettens samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Tabel E

Byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider for bødesager efter den forenklede bødesags-

proces i perioden 2016-2021

(Dage)

Antal sager

afgjort i

perioden

2016-2021

50.485

20.064

22.017

28.688

35.554

11.349

17.154

18.493

20.639

36.546

19.848

15.589

11.645

36.982

16.601

14.449

24.659

27.683

42.019

40.384

21.843

15.497

2.336

85.437

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring

mellem

2016 og 2021

290,2 %

10,8 %

1,6 %

÷20,2 %

125,5 %

5,2 %

÷8,0 %

÷66,2 %

÷13,5 %

75,7 %

÷28,5 %

÷79,7 %

5,3 %

÷37,8 %

3,8 %

÷63,2 %

÷59,5 %

÷74,8 %

÷55,1 %

17,5 %

÷76,0 %

÷83,2 %

÷63,3 %

÷53,1 %

÷16,1 %

Retten i Glostrup

Retten i Hillerød

Retten i Sønderborg

Retten i Aarhus

Retten på Frederiksberg

Retten i Svendborg

Retten i Viborg

Retten i Horsens

Retten i Randers

Retten i Kolding

Retten i Hjørring

Retten i Helsingør

Retten i Holbæk

Retten i Aalborg

Retten i Esbjerg

Retten i Holstebro

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Roskilde

Retten i Næstved

Retten i Odense

Retten i Lyngby

Retten i Herning

Retten på Bornholm

Københavns Byret

Gennemsnit, landsplan

4,7

16,4

14,6

16,4

5,2

10,6

11,5

28,8

11,1

4,7

9,7

33,9

5,5

8,5

4,2

11,5

10,1

13,9

6,0

2,1

9,8

12,1

4,5

2,4

9,0

3,7

25,4

54,7

23,0

7,6

24,7

15,3

38,5

18,4

7,6

9,1

15,3

11,5

19,8

5,1

14,6

10,6

6,4

3,7

2,1

4,9

11,1

4,8

1,7

11,1

38,1

17,8

38,7

35,8

8,4

21,1

10,8

49,9

25,3

11,5

17,8

15,7

23,1

18,2

8,1

16,2

12,0

2,2

2,9

1,7

10,0

4,9

3,0

1,4

15,9

21,4

12,0

12,7

10,1

8,1

12,2

15,1

12,2

21,8

8,1

12,6

2,4

22,7

5,8

3,3

4,8

6,1

1,4

2,5

1,9

8,2

2,9

2,6

1,4

8,3

15,6

9,3

9,7

12,0

11,4

28,5

14,0

15,7

12,3

25,5

9,3

7,3

7,1

5,7

5,5

5,1

7,4

2,2

4,1

3,1

9,7

2,6

3,6

1,1

8,9

18,4

18,1

14,8

13,1

11,7

11,1

10,6

9,7

9,6

8,2

7,0

6,9

5,8

5,3

4,3

4,2

4,1

3,5

2,7

2,4

2,0

1,7

1,1

7,5

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 635.941 sager. Byretterne er sorteret faldende efter rettens samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper |

Tabel F

Andelen af straffesager, der afgøres med retsmøde, som er berammet inden for 2 uger, i perioden

2016-2021

Antal sager

afgjort i

perioden

2016-2021

Retten i Glostrup

Retten i Viborg

Retten i Næstved

Retten i Svendborg

Retten i Kolding

Retten i Aarhus

Retten i Hillerød

Retten i Horsens

Retten i Holbæk

Retten i Hjørring

Retten på Frederiksberg

Retten i Holstebro

Retten i Herning

Retten i Roskilde

Retten i Randers

Retten i Esbjerg

Københavns Byret

Retten i Lyngby

Retten i Aalborg

Retten i Sønderborg

Retten i Odense

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Helsingør

Retten på Bornholm

Gennemsnit, landsplan

15.173

7.505

8.556

5.239

10.405

9.684

4.911

5.078

4.587

6.091

10.123

6.170

8.324

9.679

6.683

8.395

28.490

4.831

9.922

11.311

12.052

7.377

4.892

1.441

2016

2017

2018

2019

2020

2021

73,9

62,2

65,6

75,2

79,3

75,0

72,0

79,8

72,1

80,9

56,0

44,0

74,2

98,1

65,5

84,1 %

83,1

49,4

73,9

44,3

45,4

29,4

56,7

31,0

66,5

69,7

90,1

77,4

80,1

69,5

43,5

79,4

80,1

79,1

89,3

58,3

49,9

47,2

82,4

72,9

53,1

80,1

46,4

46,1

41,6

38,2

39,5 %

36,5

31,3

61,9

71,3

83,6

72,4

90,2

63,4

69,0

68,3

67,3

71,6

56,7

64,8

44,6

58,5

40,7

69,4

39,0

47,1

57,4

35,8

45,5

34,8

42,6

18,1

27,5

55,9

90,5

67,9

69,7

85,2

65,9

83,6

65,6

70,5

62,7

50,2

89,3

74,9

89,8

48,3

82,1

55,0

22,7

42,2

33,0

39,7

59,0

31,6

23,3

23,2

58,8

93,6

70,5

61,0

48,2

71,3

60,9

64,3

57,2

63,8

58,2

66,2

69,2

63,1

47,6

60,0

47,5

37,9

45,4

22,5

29,3

25,6

23,0

29,4

25,8

49,9

95,6

81,7

91,5

52,9

72,8

84,5

68,5

47,7

56,6

70,5

57,5

84,2

46,0

37,7

21,3

46,3

29,2

33,6

19,7

37,1

36,4

42,9

24,0

16,9

50,1

Note: Opgørelsen er baseret på i alt 206.919 straffesager. Byretterne er sorteret stigende efter, hvor stor en andel af retternes sager der i 2021 var be-

rammet inden for 2 uger. Vi har frasorteret 1.772 sager, hvor der er ulogiske datoregistreringer, og 27.333 sager på grund af manglende oprettel-

ses- eller mødedato.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra domstolenes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Ordliste.. Ordliste

| Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper

Tabel G

Antallet og andelen af aflyste retsmøder og forlængelse af sagsbehand-

lingstiderne i de enkelte byretter i 2021

Antal aflyste

retsmøder

Andelen af aflyste

retsmøder i forhold

til alle berammede

retsmøder

46,0 %

41,1 %

38,3 %

36,5 %

36,1 %

35,5 %

33,9 %

33,6 %

33,5 %

33,0 %

31,4 %

27,8 %

27,3 %

26,7 %

23,6 %

23,2 %

22,8 %

22,4 %

21,8 %

18,5 %

14,7 %

11,8 %

31,1 %

Forlængelse af

sagsbehandlings-

tiden (dage)

61,7

126,7

191,9

135,2

86,4

114,9

87,5

60,2

51,8

109,8

89,4

118,0

153,1

43,0

142,8

109,1

110,0

122,4

49,4

49,6

99,9

19,3

93,8

53,5

109,2

Retten i Holbæk

Retten i Glostrup

Retten i Sønderborg

Retten i Horsens

Retten i Hjørring

Retten i Aalborg

Retten i Roskilde

Retten i Aarhus

Retten i Kolding

Retten i Esbjerg

Retten på Frederiksberg

Københavns Byret

Retten i Holstebro

Retten i Svendborg

Retten i Randers

Retten i Herning

Retten i Lyngby

Retten i Helsingør

Retten i Næstved

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Viborg

Retten på Bornholm

Retten i Odense

Retten i Hillerød

I alt/gennemsnit

150

191

1.411

Note: Byretterne er sorteret faldende efter, hvor stor en andel af alle berammede retsmøder der blev aflyst i

registreringsperioden. Opgørelsen af forlængelsen af sagsbehandlingstiden som følge af aflyste rets-

møder omfatter kun de sager, som blev omberammet inden for de 4 uger, registreringen foregik. Disse

sager udgør ca. 25

af de aflyste retsmøder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Domstolsstyrelsens data vedrørende aflyste retsmøder i 2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Almindelige straffesager

Almindelige straffesager er nævningesager, sager med domsmænd, tilståelsessager, sager uden

domsmænd og bødesager.

Det skriftlige grundlag for straffesagen. Anklageskriftet formuleres af anklagemyndigheden og skal

indeholde en beskrivelse af den strafbare handling, herunder tid og sted, og den strafbare handlings

genstand og udførelsesmåde. Anklageskriftet skal desuden angive, hvilke straffebestemmelser hand-

lingen kan henføres til.

Udpegning af en advokat som forsvarer for en tiltalt i en straffesag. Retten skal beskikke en forsvarer

for en person, som fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling eller anholdelse.

Der skal også beskikkes en forsvarer forud for visse efterforskningsskridt, og når beviser, der tæn-

kes anvendt under hovedforhandlingen, fremskaffes, før tiltale er rejst. Endvidere skal forsvarer be-

skikkes, når der er rejst tiltale i nævningesager og i domsmandssager. Herudover kan der på ethvert

tidspunkt beskikkes en forsvarer for en sigtet person, hvis retten ønsker det.

Berammelse beskriver rettens fastsættelse af dato og klokkeslæt for et retsmøde. I nogle sager er

det nødvendigt at rykke tidspunkt og dato for retsmødet. Hvis dette sker, før retsmødet begynder,

kaldes det omberammelse af mødet. Berammelsestid beskriver den tid, der går, fra retten har op-

rettet sagen fra anklagemyndigheden i sit sagsbehandlingssystem, til retten har berammet tid og

sted for retsmødet.

Afgørelse, hvor den tiltalte er fundet skyldig, men ikke skal afsone straffen, medmindre fastsatte vil-

kår overtrædes. Vilkårene omfatter typisk, at den dømte i 1 eller 2 år ikke begår ny kriminalitet, og

at den dømte undergiver sig Kriminalforsorgens tilsyn. Andre vilkår kan fx være, at den dømte delta-

ger i misbrugsbehandling.

Myndighederne i straffesagskæden iværksætter indimellem bunkebekæmpelsesindsatser, hvor de

koncentrerer indsatsen om at afslutte ophobede sager. Retterne modtog fx 47,5 mio. kr. i 2022 til

gennemførelse af en bunkebekæmpelsesindsats på straffesagsområdet som følge af COVID-19.

Har den overordnede ledelse af byretten og den endelige beslutningskompetence for så vidt angår

byrettens administration. Byretspræsidenten behandler også klager over byrettens dommere. By-

retspræsidenten kan alene påtale en dommers forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen

eller et utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side. Det ligger uden for byretspræsiden-

tens kompetence at tage stilling til rigtigheden af en dommers judicielle afgørelser, idet disse efter

retsplejelovens regler kan indbringes for højere ret.

En skriftlig meddelelse fra en offentlig myndighed til en sigtet person om, at sagen skal afgøres uden

at skulle behandles af retten, hvis modtageren erklærer sig skyldig i lovovertrædelsen og betaler bø-

den inden en bestemt frist.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget af Europarådet i 1950 og indeholder

civile og politiske rettigheder, herunder ret til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religions-

frihed, retten til frie valg og retfærdig rettergang. Det følger bl.a. af menneskerettighedskonventionen,

at enhver er berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang for en kompetent, uafhængig og upar-

tisk domstol, der er oprettet ved lov, inden for en rimelig frist. Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992, og danske domstole har dermed pligt til at

håndhæve den.

En straffesag, som pådømmes under medvirken af domsmænd (lægdommere). Domsmandssager

er sager, hvor anklagemyndigheden kræver frihedsstraf på op til 4 års fængsel.

Anklageskrift

Beskikkelse

Berammelse/omberam-

melse/berammelsestid

Betinget dom

Bunkebekæmpelsesindsats

Byretspræsident

Bødeforlæg

Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

Domsmandssag

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

| Ordliste

Domstolenes uafhængighed

Domstolene er i medfør af grundloven uafhængige og er derfor ikke underlagt det samme departe-

mentale/ministerielle hierarki, som eksisterer på andre ministerområder. Dette indebærer, at Justits-

ministeriet ikke har instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen eller retterne, og at antallet af

dommere ved de enkelte retter er reguleret i retsplejeloven, ligesom dommere er beskyttet mod af-

skedigelse og forflyttelse.

Domstolenes sagsbehandlingssystem til straffesager. DSI Straffe har understøttet retternes sags-

behandling siden 1990’erne.

Forkyndelse indebærer, at retten gør de berørte personer, dvs. parter, tiltalte, vidner, syns- og skøns-

mænd mfl., bekendt med, at sagen er anlagt, herunder tid og sted for retsmøder.

En sigtet kan anmode om en anden forsvarer end den, der i første omgang er beskikket af rettens

præsident. Retten kan dog afvise at godkende sigtedes valg af forsvarer, bl.a. hvis den ønskede for-

svarers medvirken vil forsinke sagens behandling væsentligt.

Strafferetlig sanktion, hvorved den dømte berøves sin frihed efter en endelig dom.

I grundlovssager behandler den dommer, der har grundlovsvagten (går typisk på skift mellem retter-

nes dommere), sager om varetægtsfængsling, forlængelse af varetægtsfængsling og anmodninger

fra politiet og anklagemyndigheden om at iværksætte efterforskningsskridt, som kræver rettens til-

ladelse, fx aflytning af mistænkte, der endnu ikke er sigtet, med deraf tilhørende vilkår.

Politiets og de lokale anklagemyndigheders journaliserings- og sagsstyringssystem.

Et dokument fra Rigsadvokaten, der gengiver retningslinjer inden for et givet fagområde til de lokale

anklagemyndigheder og er et supplement til den trykte retspraksis.

Byretternes sagsområder omfatter straffesagsområdet – civile sager, fogedsager, skiftesager, ting-

lysningssager, tvangsauktioner, familieretten og notarialforretninger.

En af de modeller, som Domstolsstyrelsen anvender til at fordele den samlede bevilling til retterne.

Modellen vægter sagerne efter de forskellige sagstyper i forhold til, hvor omkostningstunge de er for

retterne.

Når en sag afgøres i retten, tager retten stilling til skyldsspørgsmålet, dvs. om den tiltalte er skyldig i

den rejste tiltale efter anklagemyndighedens påstand (anklageskriftet).

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 har enhver ret til en retfærdig ret-

tergang inden for en rimelig tid. Der kan ikke ud fra retspraksis opstilles faste grænser for, hvad der

er rimelig tid, men medlemsstaterne er forpligtede til at kompensere i forbindelse med straffens ud-

måling, hvis artikel 6 er krænket. Ifølge straffeloven beror beslutningen om, hvorvidt der kan gives

strafrabat, på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder forbrydelsens ka-

rakter og den tiltaltes og myndighedernes adfærd, men det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get vedrørende politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale for 2021-2023, at retspraksis er, at

en sags varighed som udgangspunkt skal overstige 1 år og 6 måneder, før sagsbehandlingstiden kan

indgå som formildende omstændighed ved byrettens vurdering af straffen.

Straffesagskæden er ikke en fast defineret størrelse, men kan ses som en proces, fra politiet modta-

ger en anmeldelse eller iværksætter en undersøgelse af egen drift, til straffesagen afsluttes. Sagen

kan afsluttes i politiet (med henlæggelse), i politiet/anklagemyndigheden (med bøde uden retlig ind-

blanding, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald), ved domstolene (med frifindelse, bødedom, (u)betinget

dom eller advarsel) eller i Kriminalforsorgen (med påbegyndt afsoning).

DSI Straffe

Forkyndelse

Forsvarerskifte

Frihedsstraf

Grundlovssager/

grundlovsvagten

POLSAS

Rigsadvokatmeddelelse

Sagsområder

Sagsvægtningsmodel

Skyldsspørgsmål

Strafrabat

Straffesagskæde

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 254: Beretning 16/2021 om Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Ordliste |

Særlige straffesager

Særlige straffesager er grundlovssager, sager om foranstaltning under efterforskning, beskikkelses-

sager, sager om straffuldbyrdelse, sager om genoptagelse af sager, sager om generhvervelse af fø-

rerretten mv., erstatningssager, sager om ændring af betinget dom eller foranstaltning og sager om

forvandlingsstraffe.

Sag, hvor den tiltalte på forhånd har tilkendegivet, at vedkommende vil tilstå sagens forhold eller til-

står under retsmødet.

Den dato, hvor anklagemyndigheden rejser tiltale mod en person.

I straffesager med påstand om maks. 6 måneders fængsel er det muligt for retten at afsige dom, selv

om den/de tiltalte udebliver fra retsmødet.

Retsmøder, der aflyses, efter retsmødet er påbegyndt.

Straffesager, som er oprettet i DSI Straffe, men endnu ikke er afsluttet.

Tilståelsessag

Tiltaledato

Udeblivelsesdom

Udsatte retsmøder

Verserende sager