Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2463955_0001.png
Talepapir til Temamøde i Folketingets Retsudvalg om resocialisering og uddannelse for afsonere i
Kriminalforsorgen, onsdag den 6. oktober 2021.
Kære medlemmer af Retsudvalget.
Tak for invitationen!
A. INDLEDNING:
Vi står på en brændende platform. I løbet af den kommende flerårsaftaleperiode
skal vi med de kendte strafskærpelser og med en almindelig fremskrivning af
udviklingen, tilvejebringe mere end 1000 nye afsoningspladser.
Vi har også en anden udfordring. Uagtet ny viden og metoder, er kriminalforsorgen
ikke lykkedes med at nedbringe recidivet. Fra årtusindeskiftet og frem til i dag er
recidivet
ikke
faldet. Det er snarere stagneret. Mere end 6 ud af 10 kommer i
fængsel igen inden for en to-årig periode.
I Danmark er vi ikke blevet bedre til at bekæmpe ny kriminalitet og vi lykkes
beklageligvis heller ikke med at øge samfundsdeltagelsen efter endt straf. Det er de
to vigtigste parametre for at nedbringe kriminaliteten i samfundet, hvis det skal ske
effektivt varigt.
Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at det er unge mennesker,
der sidder i fængsel, for erhverver de sig ikke en uddannelse og opnår reel
arbejdserfaring i unge år, øges risikoen for at stå langvarigt uden for samfundet
markant. Vi skal derfor løse den dobbelte opgave med at få dem ud af kriminalitet
og ind i samfundet!
B. KONKRETE LØSNINGSFORSLAG:
Her og nu vi tilvejebringer vi de manglende +1000 pladser, på områder, hvor vi alene
med den afsoningsform, der etableres, nedbringer tilbagefaldet til ny kriminalitet.
Bemærk:
- Der er anselige økonomiske og kriminalitetsbekæmpende fordele ved, at
kapaciteten flyttes ud af fængselsbygningerne, og over i andre afsoningsformer.
- Tilsynet og kravene til den dømte vil være tydelige.
- Den dømte bliver yderligere ansvarliggjort for egen afsoning og re-entry i
samfundet.
1.
Etablér 5-8 nye udslusningsfængsler.
De er små og kan etableres relativt hurtigt. Vi står på solid viden fra ind- og udland.
Recidivet er ca. 20% (og dermed markant lavere end i åbne og lukkede fængsler).
Udslusningsfængslerne kan ligge i områder, hvor der i dag ikke er fængsler. På den
måde skaber vi bedre overgange til frihed; tæt på hvor det enkelte liv skal leves, og
1
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Præsentationer fra temamødet den 6. oktober 2021 om resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgen
2463955_0002.png
vi øger derfor den dømtes mulighed for at holde fast i arbejde og uddannelse.
Det giver mellem 180- 250 nye pladser.
2.
Udvid fodlænkeordningen til at omfatte domme op til 12 måneder.
I dag siger vi nej til egnede kandidater, som ikke opfylder de tidsmæssige
betingelser. Det er uklogt, og alene derfor bør ordningen udvides til at omfatte
domme på op til 12 måneder. I dag afsoner der ca. 300 i fodlænke. Fordobler vi
rammen for afsoning i fodlænke og tilvejebringer vi de rette betingelser for
ordningen, vil vi af den vej kunne øge afsoningskapaciteten med 250-300 pladser.
Det skal overvejes om der skal gives mere personlig støtte til afsonere i fodlænke
med lange forløb. Øget anvendelse af back-door vil ligeledes styrke, at den løsladte
ikke begår ny kriminalitet.
En udvidelse som foreslået øger afsoningskapaciteten med 250-300 pladser.
3.
Prøveløslad flere.
Som I ved, er afslagene på prøveløsladelse over en 10 årig periode steget til, at
næsten 4 ud af ti får afslag. Den frigørende effekt består i, at vi løslader fra selve
fængslet, men vi slipper ikke den indsatte
slet ikke. Han/hun overgår til at
efterleve sine løsladelsesvilkår i Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) og til at passe et
intensivt tilsyn, som afhængigt af dommens længde, kan strække sig over en
årrække. Passes tilsynet ikke, udløses reststraffen, og den prøveløsladte bliver
genindsat.
Potentialet ved at prøveløslade 10 procent flere frigør 230 afsoningspladser.
4.
Prøveløslad dømte med korte domme.
Afsoner du i dag en dom på over 60 dage, har du som udgangspunkt krav på at blive
prøveløsladt, efter der er gået 2/3 af den idømte fængselsstraf. Der frigøres
kapacitet, hvis dette tal nedsættes til 14 dage. Straffen lempes ikke, men opgaven
flyttes over i KIF, som bedre understøtter, at den dømte passer arbejde,
uddannelse, misbrugsbehandling, deltagelse i konfliktråd og andet, som vi finder
nødvendigt.
Det initiativ frigør 50-100 pladser.
5.
Ubetingede fængselsdomme på op til tre måneder
kan
gøres betingede for
førstegangsdømte.
Egnede førstegangsdømte får gjort ubetingede fængselsdomme på op til tre
måneder gjort betingede
under forudsætning af, at de passer de fastsatte vilkår.
Dette initiativ bekæmper ny kriminalitet effektivt.
Forslaget frigør ml. 50-100 afsoningspladser.
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Præsentationer fra temamødet den 6. oktober 2021 om resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgen
2463955_0003.png
6.
Udvid bruges af samfundstjeneste.
En udvidelse kan tilvejebringe 100 yderligere pladser.
7. [Fokusér endvidere på ny på Noget-for-Noget, således at indsatte får en klar vej
gennem afsoningen og dermed også mulighed for tidlig prøveløsladelse, hvis
betingelserne indfries].
8. Undervisningen i arresthuse og fængsler styrkes.
Det frigør ikke pladser, men undervisning og uddannelse er hardcore bekæmpelse af
kriminalitet og den sikreste vej ind i samfundet igen.
Udfordringen i dag er:
- Der er sparsomme tilbud i arresterne og undervisningstilbuddene i fængslerne er
omtrentlig halveret siden 2014.
Målet er, at vi gør indsatte uddannelsesparate. Men vi ved, at mange allerede reelt er
droppet ud af folkeskolen i 2.
4. og 6 klasse.
Løsningen er velafprøvet:
Undervisning og uddannelse bekæmper ny kriminalitet effektivt. Derfor er der brug for 100
200 nye fængsels- og faglærere, så de unge indsatte kan indhente det fortabte. Vi skal
satse på de formelle skolefærdigheder og yderligere på faglærere, så værkstedsarbejde
ikke bliver sysselsætning og et spørgsmål om at slå tiden ihjel, men bliver målrettet
forberedelse og til egentlige erhvervsuddannelser.
C. AFSLUTNING
Tak for ordet.
Opgaven er nu at skabe en kriminalforsorg, der bekæmper kriminalitet mere
effektivt. Kriminalforsorgen skal skabe bedre overgange til frihed og på den måde
understøtte, at den enkelte kommer ud af kriminalitet og ind i samfundet.
John Hatting
KRIMINALFORSORGSFORENINGEN
www.KFF.dk
Kriminalforsorgsforeningen er grundlagt i 1917
3