Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2463952_0001.png
Uddannelse under afsoning lader til at have positive effekter på beskæftigelse og på tilbagefald til
kriminalitet
Det viser systematiske gennemgange af forskningen. Fokus på studier der befinder sig relativt højt på
”evide sstige ” og altså i e eller a de for forsøger at have e ko trolgruppe og tage højde for, at der ka
være forskelle på dem, der tager uddannelse i fængsel, og dem, der ikke gør.
Der er dog stor variation på tværs af studierne. Afspejler forskelle i kontekst, forskelle i indhold af
uddannelserne / programmerne og forskelle i hvad man måler i forhold til.
Der findes således både positive, nul og negative fund i litteraturen. Men den overordnede konklusion på
den samlede forskning på området (via såkaldte metastudier) peger altså på positive effekter.
Der er centrale barrierer for at opnå fuld valuta af uddannelse i fængslerne
Barrierer er institutionelle og situationelle samt individuelle.
Institutionelle:
Rammerne for at tage uddannelsen, fx sikkerhedsaspekter og kort længde af indespærring
(som måske endda afbryder igangværende uddannelsesforløb)
Situationelle:
Individets specifikke situation, fx at venner ikke værdsætter uddannelse eller at man har travlt
med at fokusere på familien. Nogle tager uddannelse for at få tiden til at gå samt i håbet om tidlig
løsladelse.
Individuelle:
Kognitive begrænsninger og lavt niveau af vedholdenhed og tro på egne færdigheder.
Self-efficacy / vedholdenhed er generelt lav.
Norsk studie (2012): lavere mht. skrift end læsning. Netop skrift vigtig for gennemførelse af
uddannelse.
Andet norsk studie (2016): uddannelse i fængsel kan øge self-efficicacy
US studie
: u dervis i gsforløb hvor i dsatte og ”al i delige” studere de bla des
kan have gode effekter på indsattes efficacy
–
også uden at dette går ud over de andre
studerende. N=90
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Præsentationer fra temamødet den 6. oktober 2021 om resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgen
2463952_0002.png
Der er centrale barrierer for at omsætte uddannelse i fængsel efter løsladelse
Man løslades til et arbejdsmarked
–
er der efterspørgsel på den relevante type færdigheder?
Den plettede straffeattest gør det svært overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet (Pager)
Generelt svære vilkår ved løsladelsen, flytter man fx direkte tilbage i armene på sine kriminelle
bekendtskaber fra tidligere?
Her skal dog fremhæves et nyt og strålende studie fra Norge:
Dem med arbejde ved indsættelsen mister det og har svært ved at komme tilbage.
De ude arbejde ved i dsættelse er ere tilbøjelige til at odtage ”hjælp” i fæ gsel og
oplever en bedre resocialisering i form af bedre beskæftigelse og væsentlig lavere tilbagefald
til kriminalitet.
Dette er faktisk også fundet i et amerikansk studie
–
men her aftager resocialiseringseffekten
efter noget tid (~3 år).
Men også en evaluering fra Danmark:
JobUpdate --> ingen effekt på beskæftigelse af afklaringsforløb og praktikpladser til de
svageste indsatte i Sdr. Omme.
Forskningen peger på, at uddannelse i fængsel er mest effektiv hvis den:
- tilpasses den enkelte
- matcher det relevante arbejdsmarked
- balancerer viden, færdigheder og soft skills (fx problemhåndtering)
- (måske) gennemføres (også i overgangen til frihed)
Tilpasning til den enkelte:
Mht. tilpasning til den enkeltes behov og situation har vi faktisk allerede siden
2015 en RNR (Risiko, behov, modtagelighed / Risk, need, responsivity) screening ved modtagelsen i
fængslerne i Danmark. Man kunne diskutere om denne kunne bruges mere effektivt?
Match til det relevante arbejdsmarked:
Nogle studier viser, at indsatte kan have urealistiske forventninger
til sig selv og den uddannelse, der kan tages i fængsel. Hovedmålet med uddannelsen er at opbygge
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Præsentationer fra temamødet den 6. oktober 2021 om resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgen
2463952_0003.png
færdigheder, der kan omsættes til beskæftigelse
–
men skal dette være på beskæftigelsens præmisser eller
på den enkeltes præferencers præmisser?
Balance af indhold i uddannelse:
Teoretisk viden og praktiske færdigheder; vigtigt at anerkende, at der er
begrænsede ressourcer at arbejde med (fx er graden med læsevanskeligheder høj, i hvert fald i
internationale studier). Men uddannelse er mere end færdigheder og diplom, det er også kundskaber mere
bredt og man kan derfor diskutere hvad hovedformålet med uddannelse under afsoning skal være.
Gennemførelse:
Faktisk er forskningen lidt uklar på om effekterne kommer af at deltage i
undervisning/programmer eller af at gennemføre dem og få et diplom. Studier finder effekter alene af
deltagelse, hvilket netop tilskrives soft skills (altså fx ændring i vedholdenhed). Men omvendt er et diplom
et stærkt værktøj når man søger job. Hovedsagen er imidlertid, at vi har indsatte i relativt korte perioder
–
for nogles vedkommende afbrydes en uddannelse ved indsættelsen
–
for andre vedkommende afbrydes en
uddannelse ved løsladelsen fordi uddannelse ikke er det mest presserende problem i overgangen. Her
kunne det være relevant at diskutere om de individuelle afsoningsplaner (som jo dækker hele afsoningen
samt udslusningen) kunne række længere ud i friheden efter løsladelsen for at sikre kontinuitet?
Ligeledes relevant at diskutere både uddannelse og beskæftigelse med elektronisk fodlænke
–
vores studie
fra Danmark har netop fundet positive effekter.
Sidst: Den gode forskning på området er begrænset
–
men vi har chancen for at lave den i Danmark
Vi har lavet masser af god forskning i resocialisering. Men det skal jeg ikke kede jer med nu, det kan vi tale
om. Men det kan i hvert fald diskuteres om forskning skal tænkes mere direkte ind i hvordan uddannelse
under afsoning håndteres i Danmark så vi måske kan få endnu mere solid viden fremadrettet.