Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 249
Offentligt
2572921_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
10. maj 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Patrick Kofod Holm
Schack
Sagsnr.: 2022-0091-0728
Dok.:
2425754
Dato:
Kontor:
Som følge af episoderne, hvor fire indsatte den 26. og 27. april 2022 undveg
fra henholdsvis Sdr. Omme Fængsel og Renbæk Fængsel, har Justitsmini-
steriet bedt kriminalforsorgen om en forklaring på, hvad der nærmere skete,
og hvad kriminalforsorgen vil gøre for at forhindre, at det gentager sig.
Kriminalforsorgens forklaring er vedlagt til Retsudvalgets orientering.
Det er naturligvis helt utilfredsstillende, at fangeflugter som de beskrevne
kan finde sted. Det skaber utryghed, og det er krænkende for retsfølelsen.
Jeg har derfor også en forventning om, at Direktoratet for Kriminalforsorgen
her og nu følger op og iværksætter konkrete initiativer for at undgå fange-
flugter.
Kriminalforsorgen har på den baggrund iværksat en række konkrete initia-
tiver, der skal være med til at forhindre fremtidige fangeflugter. Der er f.eks.
iværksat et øget og kontinuerligt ledelsesmæssigt tilsyn med, at sikkerheds-
instrukserne i fængslerne overholdes. Samtidig vil Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen foranledige, at der iværksættes et arbejde med at skærpe fokus
på sikkerhedsbevidstheden yderligere hos medarbejderne i kriminalforsor-
gen. Der skal derudover bl.a. gennemføres en bygnings- og sikringsteknisk
gennemgang af kriminalforsorgens lukkede matrikler.
Med aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er det besluttet, at
kriminalforsorgen skal gennemføre et eftersyn af kriminalforsorgens regi-
mer (åbent-, lukket- og arrestregime). Eftersynet foretages for at kortlægge,
om de forskellige sikkerhedsklasser, regler, rammer og tilbud i de eksiste-
rende regimer fungerer efter hensigten, herunder om forholdene i tilstræk-
kelig grad værner mod fangeflugter. Direktoratet for Kriminalforsorgen har
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Kriminalforsorgens redegørelse om episoderne, hvor fire indsatte den 26. og 27. april 2022 undveg fra henholdsvis Sdr. Omme Fængsel og Renbæk Fængsel, fra justitsministeren
oplyst, at man vil fremskynde eftersynet og sætte arbejdet i gang allerede
nu.
Mattias Tesfaye
/
Patrick Kofod Holm Schack
Side 2/2