Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2566509_0001.png
Til:
Justitsministeren
I kopi til Folketingets Retsudvalg
Politiet sender op til 2 år gamle fartbøder til virksomheder
Rigspolitiet har i starten af 2022 sendt over 20.000 gamle fartbøder ud til mindre erhvervsdrivende
1
.
Bøderne skyldes hændelser for op til to år siden, og det er i en del tilfælde nu forhenværende med-
arbejdere, der er skyld i bøderne. Det er derfor svært eller umuligt for virksomhederne at inddrive
pengene. Det er stærkt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og bøderne efterlader virksomhederne
med regningen for medarbejderes adfærd
og med dårlige muligheder for at gribe ind og få ændret
adfærden.
Når en medarbejder kører for hurtigt i firmabilen, så vil ejeren af bilen
det vil sige virksomheden
ved en hastighedsoverskridelse på op til 30 pct., skulle betale bøden
2
. Dette følger af en ændring af
Færdselsloven fra 2015. I de fleste tilfælde vil virksomheden herefter kunne gøre udlæg i den ansattes
løn til betaling af bøden. På samme vis gør problemstillingen sig gældende ved eksempelvis værksteds
låne- og lejebiler.
Denne mekanisme fungerer dog ikke, når bøden kommer med stor forsinkelse, da medarbejderen,
der har begået lovovertrædelsen i mange tilfælde ikke længere er ansat i virksomheden. Virksom-
hedsejeren står dermed med hele udgiften.
Et andet element er, at virksomhedsejeren ikke løbende har kunnet gribe ind overfor medarbejde-
rens adfærd, hvilket kan have bidraget til usikkerhed i trafikken.
Således er der eksempler på virksomheder, der har oplevet at få tilsendt over 100 bøder på én gang
3
.
Dette påfører virksomhedsejeren en ekstra omkostning på op til 115.000 kr., hvis ikke det lykkedes
at få de nu tidligere medarbejdere til at påtage sig ansvaret for forseelsen.
I SMVdanmark, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Person Transport og Arbejdsgiverforeningen KA ser vi
store retssikkerhedsmæssige problemer med politiets praksis i denne sag. Allerede under høringen
af lovforslaget, der indførte de nuværende regler om objektivt ansvar, der placerer bøden hos bilens
ejer, gjorde både Advokatsamfundet
4
og Dommerforeningen opmærksom på udfordringerne ved at
bøderne i mange tilfælde pålægges personer, der ikke selv er skyldige samt udfordringerne ved, at
efterforskningen overlades til ejeren af bilen. I dette lys er det endnu mere afgørende, at ejeren af
bilen får oplysninger om bøder så kort tid som muligt efter forseelsen er begået. Da lovudkastet blev
1
2
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/tru/spm/271/svar/1865577/2544699.pdf
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1710
3
https://finans.dk/erhverv/ECE13895147/efter-tre-aar-uden-behandling-af-fartboeder-tom-riis-jensen-modtog-104-
fartboeder-paa-en-maaned/
4
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L74B/bilag/1/1300743.pdf
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 244: Henvendelse af 8. april 2022 fra SMVDanmark om, at politiet sender op til 2 år gamle fartbøder til virksomheder
sendt i høring, vurderede Justitsministeriet endvidere, at der ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser ville være for erhvervslivet. Det må nu siges endegyldigt at være modbevist.
I den nuværende situation ser vi ingen anden udvej end at rådgive vores medlemmer til systematisk
at indbringe ældre fartbøder for retten. Vi håber på forståelse for problemstillingen, og vi foreslår, at
man i forhold til de aktuelle sager annullerer bøder, der er fremsendt til virksomheden mere end 6
måneder efter forseelsen.
For at undgå lignende fremtidige tilfælde foreslår vi endvidere, at færdselsloven ændres, så færdsels-
bøder rettet mod danske virksomheder vedrørende en hastighedsoverskridelse på op til 30 pct., au-
tomatisk annulleres, hvis ikke bøden er fremsendt til virksomheden inden for 3 måneder.
I Storbritannien har man netop af hensyn til retssikkerheden indføjet i færdselsloven, at bøder, der
ikke er afsendt inden for 14 dage, bliver annulleret. Det viser, at det er muligt at behandle bøder
meget hurtigere, end det sker i Danmark. Der bør derfor fastsættes et kvalitetsmål for politiet om, at
sagsbehandlingstiden bør bringes ned på 14 dage som i Storbritannien.
Det er lovpligtigt for virksomheder i Danmark at have en digital postkasse, og postkassen oprettes
automatisk, når virksomheden stiftes. Derfor bør det være relativt let at sikre, at alle bøder afsendes
rettidigt.
Med venlig hilsen
Jakob Brandt, adm. direktør SMVdanmark
Erik S. Rasmussen, adm. direktør Dansk Bilbrancheråd
Karsten Høgild, adm. direktør Arbejdsgiverforeningen KA
Trine Wollenberg, vicedirektør, Dansk Person Transport
København den 8. april 2022
2