Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2564583_0001.png
Årsberetning 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0002.png
Side 2 af 59
Årsberetning 2021
INDHOLDSFORTEGNELSE
I henhold til medieansvarslovens § 51 afgiver Pressenævnet herved
å
­ rsberetning­til­justitsministeren.­Årsberetningen­offentliggøres.
A
1
2
3
4
5
B
C
1
2
Nævnets virke mv.
Sagsantal og sagsbehandlingstid mv.
Retssag anlagt mod Pressenævnet
Mødet­mellem­de­nordiske­pressenævn
Fælleseuropæisk­møde
Besøg­og­internationale­forhold­mv.
Nævnets medlemmer og sekretariat
Statistik 2021
10-årsoversigt
Realitetskendelser afsagt i 2021
Realitetskendelser fordelt på type
Sagsfordeling­efter­afgørelsesområde
Resultat af realitetskendelser
Sagsbehandlingstider, realitetskendelser
Sagsbehandlingstider, formalitetskendelser
D
1
Nævnets praksis
Principielle­spørgsmål
s. 5
s. 5
s. 8
s. 8
s. 8
s. 9
s. 10
s. 12
s. 12
s. 14
s. 17
s. 18
s. 19
s. 20
s. 20
s. 21
s. 21
1.1 Klar sondring mellem annoncer og redaktionelt stof
1.2 Egen drift
Artikel om reglerne om at bære mundbind blev ikke
behandlet af egen drift
1.3
Saglig linje ved omtale af sager og navne ved
retsreportage
1.4 Robotjournalistik
NORDJYSKE­Medier­får­ikke­kritik­for­artikel­om­køb­af­
ejendom
1.5 Sletning på digitale platforme – generelt om B.8
1.6 B.8­afgørelser
Kritik­af­Jyllands-Posten­for­at­afvise­afindeksering­af­
artikel­fra­2010­om­flugt­fra­varetægtsfængsling
Person­idømt­8­års­fængsel­for­drabsforsøg­og­brandstif-
telse­fik­afindekseret­artikler­fra­2005
1.7 Søgemaskiner­–­ret­til­afindeksering
1.8 Retlig interesse
Livslinien­fik­behandlet­klage­over­Ude­og­Hjemme­for­
omtale af selvmord
Kvindes­klage­på­vegne­af­kvindekønnet­blev­afvist­på­
grund af manglende retlig interesse
Landbrug­&­Fødevarer­fik­behandlet­klage­over­Samvirke­
for overskrift og kritisk artikel om drikkevand
Foreningen­Circuminfo.dk­fik­afvist­klage­på­grund­af­
manglende retlig interesse
Hjørring­Kommune­kunne­klage­over­billeder­af­nu­
afdød­kvinde
s. 21
s. 22
s. 23
s. 24
s. 24
s. 24
s. 24
s. 26
s. 26
s. 26
s. 27
s. 27
s. 28
s. 29
s. 29
s. 29
s. 30
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0003.png
Side 3 af 59
Årsberetning 2021
2
Resumé af væsentlige konkrete sager
s. 30
s. 30
s. 30
s. 31
s. 31
s. 32
s. 32
2.1 Sager om god presseskik
Jyllands-Posten­fik­kritik­for­misvisende­overskrift­og­
brug af citat
Vanløse­LIV­fik­alvorlig­kritik­for­at­bringe­grov­og­
udokumenteret beskyldning
Kritik af Weekendavisen for manglende forelæggelse af
krænkende og private udsagn
Fagbladet 3F skulle have forelagt udtalelse fra
folketingspolitiker
Netavisen­Pios­efterprøvelse­af­oplysninger­var­util-
strækkelig­ved­at­offentliggøre­artikel­med­ukorrekt­
oplysning uden at have fået svar på forelæggelse uden
angivelse af tidsfrist
Ude­og­Hjemme­skulle­have­forelagt­krænkende­omtale­
af­afdød
Indblik.net­fik­kritik­for­utilstrækkelig­forelæggelse­i­
artikelserie
Forelæggelse af én ud af to beskyldninger var ikke til-
strækkeligt
Radio4­fik­kritik­for­at­gengive­ikke-retvisende­kritik­af­
bosted
Netavisen­Gribskovs­forsøg­på­forelæggelse­kun­26­
minutter­før­offentliggørelse­fik­kritik
B.T. skulle have forelagt citathistorie
Berlingske­burde­have­kontrolleret­oplysninger­før­­­­­­­
offentliggørelse­af­debatindlæg
Læserbrev med groft sprogbrug var ikke i strid med god
presseskik
s. 33
s. 33
s. 33
s. 34
s. 34
s. 34
s. 35
s. 35
NORDJYSKE skulle have indhentet samtykke inden
offentliggørelse­af­artikel­om­mobning
Kritik af Politikens gengivelse af Facebook-opslag med
krænkende oplysninger om politiker
Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager om
krænkelser
Ekstra Bladet og Berlingske måtte gerne omtale ”like” af
opslag­på­privat­Facebook-profil
DR­fik­kritik­for­et­afsnit­af­podcastserien­”Mors­afskeds-
brev”
TV 2 kunne anvende skjulte optagelser i kritisk
dokumentar om plejehjem
Privatliv i mindeord i JydskeVestkysten krænkede den
afdøde
Radio Loud får ikke kritik for udtalelser i direkte debat-
program
Medvirkende i udsendelse kunne ikke trække sit
samtykke tilbage
Redox­fik­kritik­for­retsreportage­med­ukorrekt­
oplysning­om­tidligere­straffedom
Ekstra Bladet havde foretaget tilstrækkelig
anonymisering­af­en­tiltalt­i­omtalen­af­en­straffesag
Berlingske skulle have bragt omtale af en påtaleopgivelse
Folketidende­fik­kritik­for­retsreportage
Sjællandskes omtale af ukorrekte strafbare forhold var
af særlig skadelig karakter
2.2 Genmæle
Genmæle - generelt
s. 35
s. 35
s. 36
s. 36
s. 37
s. 37
s. 38
s. 38
s. 38
s. 39
s. 39
s. 40
s. 40
s. 40
s. 41
s. 41
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0004.png
Side 4 af 59
Årsberetning 2021
Imam­fik­ret­til­genmæle­i­Berlingske­for­oplys-
ninger, der ikke var dokumenteret med henvisning til
kildebeskyttelse
DR­fik­ikke­kritik­for­at­afslå­genmæle­for­omtale­af­­­­
produkter mod corona
Berlingske­fik­ikke­kritik­for­at­afslå­genmæle
3
Offentlige­informationsdatabaser
Tidligere­spillere­fra­e-sporten­Counter­Strike­fik­ikke­
slettet­profilbilleder­på­HLTV.org
E
Register for emner omtalt i årsberetningerne
1992-2021
Vejledende regler for god presseskik
s. 41
s. 41
s. 42
s. 42
s. 42
s. 43
Bilag
s. 57
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0005.png
Side 5 af 59
Årsberetning 2021
A. NÆVNETS VIRKE M.V.
1 Sagsantal og sagsbehandlingstid mv.
I 2021 modtog Pressenævnet 163 klagesager mod 158 i 2020. Nævnet traf
realitetsafgørelse­ i­ 136­ sager,­ hvilket­ er­ en­ mærkbar­ stigning­ i­ forhold­ til­
2020,­hvor­der­blev­truffet­114­realitetsafgørelser
1
.
I 2021 blev 24 sager afvist af nævnets formand på grund af formalia. Antallet
af formandsafvisninger er nogenlunde på samme niveau som 2020, hvor 22
sager blev afvist.
Af de 24 sager, der blev afvist af nævnets formand, blev 14 sager afvist
på grund af manglende retlig interesse. Der er tale om manglende retlig
interesse, når klageren ikke direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, en
tv-­eller­radioudsendelse­eller­er­afbildet­på­et­fotografi,­som­er­bragt­i­et­
medie.
To ud af de 24 sager faldt uden for nævnets område og blev derfor afvist
af nævnets formand på grund af manglende kompetence, hvilket skyldtes i
det ene tilfælde, at en hjemmeside ikke var anmeldt til Pressenævnet efter
medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 3, og i et andet tilfælde,
at mediet ikke havde sendetilladelse i Danmark. To sager blev afvist, fordi
klagefristen på 12 uger var overskredet.
Det­ praktiske­ forløb­ i­ forbindelse­ med­ håndtering­ af­ klagebehand-
lingen i nævnets sekretariat er reguleret nærmere i Pressenævnets
forretningsorden­ (bekendtgørelse­ nr.­ 86­ af­ 9.­ februar­ 1998­ om­
forretningsorden for Pressenævnet), der kan læses på nævnets hjemmeside
www.pressenævnet.dk
eller linket
her.
Antallet af modtagne klager er ikke identisk med antallet af afsagte kendelser i et kalenderår. Ved
afslutningen­af­et­kalenderår­overføres­ubehandlede­sager­til­afgørelse­i­det­følgende­år.
1
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0006.png
Side 6 af 59
Årsberetning 2021
Genoptagelse
Efter­§­14,­stk.­1,­i­Pressenævnets­forretningsorden­træffer­de­nævnsmed-
lemmer,­ der­ har­ afgjort­ en­ sag,­ også­ afgørelse­ vedrørende­ spørgsmål­ om­
eventuel genoptagelse af sagen. Efter bestemmelsens stk. 2 kan formanden
afvise en anmodning om genoptagelse i tilfælde, hvor det er åbenbart, at
anmodningen­ikke­bør­imødekommes.­
En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer
nye­oplysninger­af­betydning­for­sagens­afgørelse.­Nævnet­kan­også­have­
pligt til at genoptage en sag, hvis der er begået ikke uvæsentlige fejl i
sagsbehandlingen.
Nævnet behandlede i 2021 to sager, hvor klager havde indgivet anmodning
om­ genoptagelse.­ En­ af­ sagerne­ vedrørte­ en­ realitetsbehandlet­ klage,­ og­
en­ sag­ vedrørte­ en­ formalitetsafgørelse.­ Anmodningen­ om­ genoptagelse­
Figur 1. Antal indkomne klager og antal afgjorte sager
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Indkomne klager
24
163
136
blev i begge tilfælde afvist, da der ikke var fremkommet nye oplysninger af
betydning­for­sagens­afgørelse.
Egen drift
I­ medfør­ af­ medieansvarslovens­ §­ 44,­ stk.­ 2,­ og­ §­ 7,­ stk.­ 2­ og­ stk.­ 3,­ i­
forretningsorden for Pressenævnet kan nævnet af egen drift tage en sag op
til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Sagen
optages­til­behandling,­hvis­et­flertal­af­samtlige­nævnsmedlemmer­stemmer­
for.
Pressenævnet­behandlede­i­2021­en­sag­med­spørgsmål­om­egen­drift.­Nævnet­
besluttede, at der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling. Sagen
er omtalt nærmere under afsnit D punkt 1.2 på side 23 (2020-80-0596).
Figur 2. Klager afsluttet ved en formalitetsafgørelse
Egen drift
Ej retlig interesse
Ej kompetence
Åbenbart grundløs
Genoptaget
Intet nyt
2
Klagefrist overskredet
0
1
14
2
4
1
2
Sager afgjort ved
formandens kendelse
Afgjorte sager
2
Anmodning om genoptagelse.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0007.png
Side 7 af 59
Årsberetning 2021
Hævede sager
Pressenævnet oplevede i 2021, at klagesager blev hævet i 16 tilfælde. Det vil
sige sager, hvor klageren tilbagekaldte sin klage. Antallet af hævede sager er
steget i forhold til antallet i 2020, hvor 11 sager blev hævet af klageren.
Sagerne­har­typisk­haft­det­forløb,­at­mediet,­når­Pressenævnet­beder­om­
en­ udtalelse­ til­ nævnet­ som­ led­ i­ klagebehandlingen,­ har­ imødekommet­
klagerens­ ønske­ i­ en­ sådan­ grad,­ navnlig­ ved­ at­ korrigere­ eller­ slette­ den­
påklagede­artikel,­at­klageren­efterfølgende­har­besluttet­at­hæve­sagen.­Et­
par­af­sagerne­blev­efter­klagers­ønske­hævet­af­andre­årsager.
Som eksempel kan nævnes sag nr. 2021-80-0642, hvor en person henvendte
sig­til­Pressenævnet,­fordi­et­medie­havde­bragt­en­video,­personen­ønskede­
slettet.­Da­mediet­efterfølgende­indvilligede­i­at­fjerne­den­påklagede­video,­
blev­klagesagen­hævet­efter­klagerens­ønske.­Tilsvarende­kan­nævnes­sag­
nr. 2021-80-0635, hvor klageren hævede sagen, efter at mediet havde
imødekommet­klagerens­ønske­om­rettelse.
Nævnet­ udtalte­ alvorlig­ kritik­ i­ et­ tilfælde­ (VanløseLIV).­ Sagen­ er­ omtalt­
nærmere under afsnit D punkt 2.1 på side 31 (2021-80-0647).
Som de foregående år fordelte klagerne sig over mange forskellige medier. I
2021 var der 11 forskellige medier, der blev indklaget i mere end tre tilfælde,
og­ét­medie­(Ekstra­Bladet)­var­indklaget­hele­12­gange,­som­var­det­højeste­
antal­klager­mod­et­medie­i­2021.­Herudover­fordeler­klagerne,­hvor­nævnet­
har udtalt kritik, sig jævnt over mange forskellige mediehuse. Fire medier
oplevede­dog,­at­klagerne­fik­medhold­i­flere­end­to­sager.­Dette­skal­ses­i­
forhold til, at der i 2020 kun var et medie, hvor klagerne havde fået medhold
i­flere­end­to­sager.
Der henvises til oversigten på side 12 under punkt C. Statistik.
Figur 3. Sager, hvor klager fik helt eller delvist medhold
70
59
62
53
50
41
32
27
27
Udfaldet af sagerne
I­2021­har­nævnet­taget­klagen­helt­eller­delvist­til­følge­i­41­af­de­136­sager,­
hvor­nævnet­traf­realitetsafgørelse.­Det­vil­sige,­at­ca.­30­pct.­af­klagerne­fik­
helt eller delvis medhold. Det er tale om en procentuel stigning i forhold
til­ 2020,­ hvor­ klagerne­ fik­ medhold­ i­ ca.­ 24­ pct.­ af­ sagerne.­ Hvis­ man­
sammenligner­med­de­seneste­ti­år,­var­andelen­af­realitetsafgørelser,­hvor­
klager­fik­medhold,­som­de­foregående­to­år­forholdsvis­lav,­selv­om­andelen­
er­steget.­Således­havde­andelen­før­2019­ikke­været­under­30­pct.­
Der er samtidig sket en mærkbar stigning i antallet af sager, hvor nævnet
traf­realitetsafgørelse­med­136­sager­i­2021­i­forhold­til­114­sager­i­2020.
I otte
3
­­af­afgørelserne­blev­der­afgivet­dissens,­dvs.­at­ét­eller­to­medlemmer­
var­uenige­med­flertallet­(sag­nr.­2021-80-0615,­2021-80-0667,­2021-80-
0668, 2021-80-0669, 2021-80-0670, 2021-80-0671, 2021-80-0672 og
2021-80-0701).
3
60
40
35
38
33
30
20
10
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Heraf­vedrørte­seks­sager­samme­sagskompleks.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0008.png
Side 8 af 59
Årsberetning 2021
Sagsbehandlingstid
Nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid
4
­ for­ realitetsafgørelser­ for­
2021 er faldet til 146 dage, efter at have ligget på 166 dage i 2020 og 183
tilbage i 2019. Tilsvarende blev den månedlige sagsbehandlingstid i 2021
for­ realitetsafgørelser­ nedbragt­ væsentligt­ i­ løbet­ af­ året­ –­ fra­ 189­ dage­ i­
gennemsnit for sager behandlet af nævnet i januar 2021 til at være reduceret
til 92 dage for de sager, der blev behandlet i december 2021.
Det har således været en positiv udvikling med en faldende sagsbehand-
lingstid i både 2020 og 2021.
Nævnet lægger vægt på, at sagerne behandles så hurtigt som muligt, så
klagere­snarest­muligt­kan­få­offentlig­oprejsning­i­mediet­i­de­tilfælde,­hvor­
der er grundlag for at udtale kritik.
I den forbindelse kan det oplyses, at Pressenævnet i august 2021 fremsendte
bidrag­ til­ Justitsministeriet­ til­ brug­ for­ besvarelse­ af­ folketingsspørgsmål­
(nr. 353 – Alm del) fra Folketingets Kulturudvalg om Pressenævnets sags-
behandlingstid.­ Se­ justitsministerens­ besvarelse­ af­ spørgsmål­ nr.­ 353­ på­
linket
her.
Nævnet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere.
For sager, der er afvist af formanden på grund af formalia, er sagsbe-
handlingstiden faldet fra 22 dage i 2020 til 12 dage i 2021.
skadelige oplysninger om hende, artiklernes vinkling samt over manglende
forelæggelse.
Pressenævnet fandt, at de indklagede medier ikke havde handlet i strid med
god presseskik, hvorfor der ikke var anledning til at udtale kritik.
Klageren­var­uenig­i­nævnets­afgørelser,­hvorefter­klageren­i­januar­2021­
udtog stævning mod Pressenævnet, Justitsministeriet, TV 2 Nord og
Nordjyske Medier A/S.
Søgsmålet­ er­ anlagt­ ved­ Københavns­ Byret,­ og­ i­ forhold­ til­ Pressenævnet­
er­det­grundlæggende­nævnets­kendelser,­som­klageren­vil­have­prøvet­ved­
retssagen.
Pressenævnet, der er repræsenteret ved Kammeradvokaten, har heroverfor
principalt­nedlagt­påstand­om­afvisning,­jf.­Højesterets­dom­af­15.­oktober­
2002­ (gengivet­ i­ Ugeskrift­ for­ Retsvæsen­ 2003,­ side­ 71).­ Subsidiært­ har­
Pressenævnet­påstået­frifindelse.
3 Mødet mellem de nordiske pressenævn
Mødet­mellem­de­nordiske­pressenævn,­som­oprindelig­var­planlagt­til­at­
finde­sted­i­Helsinki­i­juni­2020,­blev­grundet­corona-situationen­udsat­til­
foråret 2021.
Som­ konsekvens­ af­ anden­ bølge­ med­ corona­ blev­ imidlertid­ også­ dette­
møde­udsat,­således­at­mødet­nu­skal­finde­sted­i­maj­2022.
2 Retssag anlagt mod Pressenævnet
I to sager (sag nr. 2020-80-0440 og 2020-80-0449), der blev behandlet
på­Pressenævnets­møde­i­oktober­2020­havde­medierne­Nordjyske­og­TV­2­
Nord bragt artikler med omtale af blandt andet retssager mod en person efter
dennes­konflikter­med­en­kommune­og­en­tidligere­borgmester.­Personen­
klagede til Pressenævnet over navnlig, at artiklerne indeholdt ukorrekte og
Pressenævnet medregner alle nævnets kendelser i sagsbehandlingstiden for henholdsvis formalitets-
og­realitetsafgørelser.­
4
4 Fælleseuropæisk møde
I­ 2021­ var­ Østrig­ vært­ for­ det­ årlige­ møde­ for­ europæiske­ pressenævn­ i­
forummet Alliance of Independent Press Councils of Europe (AIPCE). Årets
konference blev afholdt den 23. og 24. september 2021, og blev grundet
de­ fortsatte­ corona-restriktioner­ gennemført­ online.­ Til­ mødet­ drøftedes­
aktuelle emner blandt pressenævn fra hele verden. Årets temaer omfattede
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0009.png
Side 9 af 59
Årsberetning 2021
blandt andet udviklingen af de elektroniske mediers karakter, og som
udløber­ heraf,­ hvordan­ de­ nye­ alternative­ elektroniske­ medier,­ der­ ikke­
udøver­sædvanlig­journalistisk­adfærd,­håndteres­alt­efter­kompetence­i­de­
enkelte medlemslandes pressenævn.
Næste­møde­er­planlagt­til­at­finde­sted­i­efteråret­2022­i­Cypern.
medier og pressefrihed.
Som­i­de­øvrige­år­har­Pressenævnet­i­2021­besøgt­den­danske­journalistud-
dannelse for at fortælle de studerende om nævnets arbejde og de vejledende
regler for god presseskik.
Som også omtalt i årsberetningen for 2020 har nævnet gennem et
samarbejde mellem AIPCE (Alliance of Independent Press Councils of
Europe) og pressenævnet i Belgien gennem de sidste år bidraget med
oplysninger­ til­ det­ EU-finansierede­ forskningsprojekt­ ”Media­ Councils­ in­
the­Digital­Age”,­som­Dr.­Raymond­A.­Harder,­Universiteit­Antwerpen,­har­
forestået.­Der­er­gennemført­et­komparativt­studie­ vedrørende­49­landes­
pressenævn. Den endelige udgave af databasen er nu tilgængelig via dette
link
og ved at trykke “Mapping the core principles”.
5 Besøg og internationale forhold mv.
Pressenævnets internationale aktiviteter i 2021 har som det foregående år
generelt­været­begrænset­som­følge­af­corona-restriktioner­i­såvel­Danmark­
som rundt i verden.
Pressenævnet deltog igen i 2021 i en videokonference med Europa-
Kommissionens­repræsentation­i­København­med­henblik­på­forberedelse­
af Europa-Kommissionens årlige retsstatsrapport (Annual Rule of Law
Report),­ som­ blev­ offentliggjort­ den­ 20.­ juli­ 2021­ og­ kan­ læses­ på­ dette­
link.
Formålet med rapporten er at se nærmere på de vigtigste – positive og
negative­–­udviklingstendenser­i­hele­EU­såvel­som­den­specifikke­situation­
i de enkelte medlemsstater. Rapporten sigter mod at indkredse eventuelle
retsstatsproblemer og kortlægge bedste praksis. De områder, rapporten
dækker, omfatter blandt andet retssystemer, rammerne for bekæmpelse
af korruption, mediepluralisme og mediefrihed samt andre institutionelle
spørgsmål­i­tilknytning­til­kontrolmekanismerne.
I­ 2021­ var­ Pressenævnet­ to­ gange­ på­ besøg­ hos­ International­ Media­
Support (IMS), hvor grupper af journalister mv. fra henholdsvis Armenien,
Moldova­og­Ukraine­var­i­København­for­blandt­andet­at­få­information­om­
Pressenævnets arbejde som inspiration til deres videre arbejde.
Sidst­på­året­deltog­nævnet­(online)­i­en­spørgeundersøgelse­via­Center­for­
Media Pluralism and Freedom som led i deres arbejde med at indsamle
oplysninger til deres årlige rapport om medielandskaber i Europa. Der er
tale­om­et­projekt­finansieret­af­Europa-Kommissionen,­og­som­hører­under­
det­Europæiske­Universitets­Institut­og­bidrager­til­EU-politik­vedrørende­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0010.png
Side 10 af 59
Årsberetning 2021
B. NÆVNETS MEDLEMMER OG SEKRETARIAT
Efter medieansvarslovens § 41 består Pressenævnet af en formand, en
næstformand og seks andre medlemmer. Alle otte medlemmer har en
stedfortræder.
Medlemmerne beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstfor-
manden,­ der­ skal­ være­ jurister,­ beskikkes­ efter­ udtalelse­ fra­ Højesterets­
præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalist-
forbund, og to medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle
ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse.
Endelig­ beskikkes­ to­ medlemmer­ som­ offentlighedens­ repræsentanter­
efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stedfortræderne beskik-
kes efter de samme regler.
Redaktører
Medlem:­
­
Forhenværende­chefredaktør­Jørn­Mikkelsen,­
Jyllands-Posten
Chefredaktør­Mads­Sandemann,­JydskeVestkysten
Etikchef Anja Lundberg Andersen, DR
Chefredaktør­Hans­Peter­Blicher,­TV­2|DANMARK­
Stedfortræder:­­
Medlem:
Stedfortræder:­
­
Repræsentanter for offentligheden
Medlem:
Stedfortræder:­
­
Medlem:­
­
Projektleder­Marlene­Borst­Hansen,­Frirummet­
Forhenværende­direktør­Otto­Juhl­Nielsen,­FOF’s­­ ­
Landsorganisation
Direktør­John­Meinert­Jacobsen,­AOF­Danmark
Chefkonsulent Michael Voss, Dansk Folke-
oplysnings Samråd
Pressenævnets medlemmer og deres stedfortrædere beskikkes for en 4-årig
periode.­Denne­periode­udløber­31.­december­2023.­
Ved nævnets behandling af en konkret sag medvirker i henhold til
medieansvarslovens­§­42­en­formand­eller­næstformand­samt­en­redaktør,­
en­journalist­og­en­repræsentant­for­offentligheden.­Er­der­ved­afgørelsen­af­
en sag stemmelighed (to stemmer for og to stemmer imod), er formandens
stemme­afgørende.­
Pressenævnet har i 2021 haft følgende sammensætning
Formandskab
Formand:­
Næstformand:
Stedfortræder:
­
Højesteretsdommer­Jens­Kruse­Mikkelsen­­
Højesteretsdommer­Anne­Louise­Bormann­­
Advokat Jesper Rothe
Advokat Martin Lavesen
Stedfortræder:­
­
Stedfortræder:
Journalister
Medlem:
Stedfortræder:
Medlem:­
Stedfortræder:
­
Journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende
Freelance pressefotograf Lars Lindskov
Journalist­Ulrik­Holmstrup,­tvDOKfilm
Journalist Maria Becher Trier, Folkeskolen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0011.png
Side 11 af 59
Årsberetning 2021
Der­har­i­2021­været­afholdt­11­møder­til­behandling­af­konkrete­sager.­Her­
deltager­fire­medlemmer­–­en­fra­formandskabet,­en­journalist,­en­redaktør­
og­en­repræsentant­for­offentligheden.­Endvidere­har­der­været­afholdt­et­
plenarmøde,­hvor­alle­medlemmer­og­stedfortrædere­deltager.
Pressenævnets adresse
Pressenævnet har siden 1. februar 2019 haft lokaler beliggende:
Landgreven 4, 4.
1301­København­K
Tlf. 33 15 55 64
Sekretariat
Sekretariatsleder:
Fuldmægtige:
­
­
­­­­­­­­­­­­ ­
Lisbeth Feldvoss
Nicoline Elverdam-Mattsson (30 timer),
fra 14. januar 2021
Mette­Hansen­(25­timer),­indtil­31.­maj­2021
Latifa Mahdaoui (30 timer, p.t. midlertidigt
37 timer)
Lise Wittrup (25 timer), fra 16. august 2021
Specialkonsulent:
Christina Molin (30 timer), fra 4. januar
indtil 31. januar 2021
Merete Skovgaard Olsen
Anna­Sonneby­Utzon­ ­
­
­­­­­­­
­
­
www.pressenaevnet.dk
[email protected]
Telefontid: mandag-fredag kl. 10-14
Kontorfuldmægtig:
Studentermedhjælper:­
DPO:­ ­
­
­
Fuldmægtig­Mette­Hansen,­indtil­31.­maj­­
2021
Fuldmægtig Nicoline Elverdam-Mattsson,
fra 1. juni 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0012.png
Side 12 af 59
Årsberetning 2021
C. STATISTIK 2021
1 10-årsoversigt
Pressenævnet har i lighed med de tidligere år opgjort antallet af konkrete sager fordelt efter sager afgjort ved kendelse i nævnet (realitetskendelser), samt sager
afvist­af­formanden­(formalitetskendelser)­og­sager,­der­enten­er­hævet­af­klageren­eller­henlagt­af­sekretariatet.­På­de­følgende­sider­gennemgås­herudover­
kendelser fordelt over medier, sagsbehandlingstiderne og klagernes baggrund.
2012
Registrerede konkrete sager/indkomne
Sager afgjort ved kendelse i nævnet
Heraf sager om presseetik
Heraf sager om genmæle
Heraf sager om både presseetik og genmæle
Heraf begæringer om genoptagelse
Heraf sager om off. informationsdatabaser
Heraf sager behandlet af egen drift
Begæringer om egen drift afvist af nævnet
Sager afvist ved formandens kendelse
På grund af manglende retlig interesse
På grund af nævnets manglende kompetence
På grund af fristoverskridelse
Klagen åbenbart grundløs
211
110
82
3
20
5
-
-
-
66
31
15
15
4
2013
191
131
75
5
43
8
-
-
-
66
12
14
23
14
2014
155
131
91
1
31
8
-
-
-
28
12
5
8
2
2015
158
111
79
0
22
7
-
0
2
29
14
6
3
2
2016
156
108
79
4
20
4
-
0
1
50
28
11
4
5
2017
186
101
78
0
19
4
-
0
1
52
16
19
4
8
2018
160
89
70
5
4
5
10
5
-
0
0
30
11
8
4
4
2019
201
128
114
5
2
5
9
3
-
0
2
52
18
4
15
7
2020
158
114
98
1
10
5
-
0
3
22
13
3
1
1
2021
163
136
126
2
4
1
3
0
1
23
14
2
2
4
5
Tallene­i­punkterne­"Heraf­sager­om­preseetik"­samt­"Heraf­sager­om­genmæle"­er­tilrettet.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0013.png
Side 13 af 59
Årsberetning 2021
Begæringer om genoptagelse
Sager hævet af klageren
Sager henlagt af sekretariatet
Klagerens undladelse af at besvare sekretariatet
Henvist til rette klagemyndighed
Henlagt af andre grunde
Sager, hvor klagen blev taget helt
6
eller delvist
7
til
følge
8
I sager om presseetik
I sager om genmæle
Pålæg om offentliggørelse
1
4
1
1
0
0
59
57
13
51
3
4
2
2
0
0
62
51
21
57
1
6
3
0
1
2
53
44
9
35
4
9
3
2
1
0
35
35
5
31
2
13
2
2
0
0
33
28
6
23
4
10
2
1
0
1
38
36
8
7
9
3
9
0
0
0
0
32
28
4
26
6
14
7
4
1
2
27
27
1
25
1
11
5
3
1
1
27
27
1
26
1
16
9
8
0
1
41
40
2
31
6
7
­En­klage­betragtes­som­taget­"helt­til­følge"­hvis­klageren­har­fået­medhold­i­alle­sine­klagepunkter.­ ­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
En­klage­betragtes­som­taget­"delvist­til­følge",­hvis­klageren­har­fået­medhold­i­et­eller­flere­af­sine­klagepunkter.­
Tallet dækker alene perioden 1. september 2017 til 31. december 2017 grundet skifte af sagsstyringssystem.
8
9
Der­kan­forekomme­klagesager,­hvor­sagen­vedrører­både­presseetik­og­genmæle,­hvorfor­dette­tal­ikke­nødvendigvis­er­identisk­med­en­sum­af­tallet­fra­presseetik­og­tallet­fra­genmæle.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0014.png
Side 14 af 58
Årsberetning 2021
2 Realitetskendelser afsagt i 2021
10 11
Massemedier
B.T.
Berlingske
Dagbladet Børsen
Dagbladet Holstebro
Dagbladet Køge
Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Ekstra Bladet
Fyens Stiftstidene/ Fyns Amts Avis/
Fyens.dk
JP Randers
JydskeVestkysten
Jyllands-Posten
Jysk
Fynske Medier
12
Kristeligt Dagblad
Lokalavisen Aarhus
Mariager Avis
Midtjyllands Avis
Netavisen Gribskov
NORDJYSKE
Politiken
Randers Amtsavis
10
11
12
Klager fik medhold
Helt
2
Delvist
1
1
I alt
1
3
0
0
0
1
1
1
1
1
1
0
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
3
0
1
0
1
0
1
3
2
1
Klager fik ikke
medhold
0
5
1
2
1
0
11
8
1
1
3
0
0
1
0
1
0
3
5
1
I alt
1
8
1
2
1
1
12
9
1
3
6
0
1
1
1
1
1
6
7
2
Der­kan­forekomme­klagesager,­hvor­sagen­vedrører­både­presseetik­og­genmæle,­hvorfor­dette­tal­ikke­nødvendigvis­er­identisk­med­en­sum­af­tallet­fra­presseetik­og­tallet­fra­genmæle.
Genoptagelsessager er ikke omfattet.
Jysk Fynske Medier er angivet, når en artikel er bragt i avisernes fællessektion, og således har været bragt i alle mediets aviser (Danmarks Sektion).
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0015.png
Side 15 af 59
Årsberetning 2021
Sjællandske
Vanløse LIV
Vejle Amts Folkeblad
Viborg Stifts Folkeblad
Villabyerne
Århus Stiftstidende
Weekendavisen
Aviser/netaviser i alt:
DR
Radio4
Radio Loud
TV 2 Danmark A/S
TV 2 Fyn
TV 2 Nord
TV 2 Østjylland
TV Midtvest
Radio- og tv-medier i alt
AdvokatWatch
Den uafhængige
Fagbladet 3F
Fagbladet Journalisten
Folketidende
Frihedens Stemme
HLTV
Indblik.net
Ingeniøren
1
1
1
2
1
0
0
0
1
0
1
1
1
2
3
53
7
1
6
1
1
2
1
19
1
1
2
1
0
4
3
0
1
3
1
1
1
1
3
5
80
9
1
1
8
1
2
2
1
25
1
1
3
1
1
4
3
1
1
1
1
13
1
1
14
1
1
2
1
1
2
27
2
1
0
2
0
1
0
0
3
3
6
0
0
1
1
1
0
1
0
0
1
1
0
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0016.png
Side 16 af 59
Årsberetning 2021
Licitationen
Newsbreak.dk
Netavisen Pio
POV International
Researchkollektivet Redox
Samvirke
Ude og Hjemme
Øvrige i alt
0
3
0
1
8
1
0
0
1
0
3
0
1
8
1
1
2
2
2
1
1
23
1
1
3
2
5
1
2
31
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0017.png
Side 17 af 59
Årsberetning 2021
Figur 4. Realitetskendelser fordelt på type
Heraf begæringer om egen drift
0
Heraf begæringer om genoptagelse
1
Heraf sager om både presseetik og genmæle
4
Heraf sager om genmæle
2
Heraf sager om presseetik
126
Heraf sager om off. informationsdatabaser
3
Sager afgjort ved kendelse i nævnet
0
20
40
60
80
100
120
136
140
160
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0018.png
Side 18 af 59
Årsberetning 2021
Figur 5. Sagsfordeling efter afgørelsesområde
Sager henlagt af sekretariatet
9
Sager hævet af klageren
16
Sager afvist ved formandens kendelse
24
Sager afgjort ved kendelse i nævnet
0
20
40
60
80
100
120
136
140
160
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0019.png
Side 19 af 59
Årsberetning 2021
Figur 6. Resultat af realitetskendelser
13
Klager fik ikke medhold
95
Pålæg om offentliggørelse
31
Klager fik helt eller delvist medhold
41
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Der­kan­forekommer­klagesager,­hvor­sagen­vedrører­både­presseetik­og­genmæle,­hvorfor­dette­tal­ikke­nødvendigvis­er­identisk­med­sum­af­tallet­fra­presseetik­og­
tallet fra genmæle.
13
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0020.png
Side 20 af 59
Årsberetning 2021
Figur 7. Sagsbehandlingstider, realitetskendelser
2012
30 dage eller mindre
31-40
41-50
51-60
61-70
71-80
81-90
91-100
Mere end 100 dage
I alt
Gennemsnit i dage
8
8
13
8
16
8
10
3
34
110
76
2013
17
4
18
8
10
18
4
8
45
131
85
2014
14
8
16
8
10
18
4
8
45
131
85
2015
6
10
10
19
14
13
18
6
15
111
71
2016
17
4
13
3
9
16
6
14
26
108
79
2017
13
11
20
11
10
4
9
7
16
101
66
2018
0
2
2
1
3
4
3
1
73
89
150
2019
0
0
1
2
1
0
2
0
122
128
183
2020
2
1
2
2
2
1
4
2
98
114
166
2021
1
1
2
3
5
3
9
4
108
136
146
Figur 8. Sagsbehandlingstider, formalitetskendelser
2012
Gennemsnit i dage
15
2013
11
2014
9
2015
26
2016
13
2017
11
2018
25
2019
18
2020
22
2021
12
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0021.png
Side 21 af 59
Årsberetning 2021
D. NÆVNETS PRAKSIS
1 Principielle spørgsmål
1.1 Klar sondring mellem annoncer og redak-
tionelt stof
I 2021 har Pressenævnet den 11. maj (sag nr.
2020-80-0583)
kritiseret
Politiken­for­at­have­bragt­annoncer­uden­at­efterprøve­de­beskyldninger,­
annoncerne indeholdt. Efter nævnets opfattelse var det et brud på god
presseskik.
Der står i medieansvarsloven § 34, stk. 1, at mediernes indhold og
handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. En
afgørelse­ på­ dette­ grundlag­ tager­ udgangspunkt­ i­ "Vejledende­ regler­ for­
god presseskik", der i sin tid var bilag til lovforslaget.
I de grundlæggende synspunkter i indledningen til de presseetiske regler
står der:
”Under­ brud­ på­ god­ presseskik­ henhører­ også­ hindring­ af­ berettiget­
offentliggørelse­af­informationer­af­væsentlig­betydning­for­offentligheden,­
samt­ eftergivenhed­ over­ for­ udenforståendes­ krav­ om­ indflydelse­ på­
mediernes­indhold,­hvis­eftergivenheden­kan­medføre­tvivl­om­mediernes­
frie og uafhængige stilling.”
Det fremgår endvidere af de grundlæggende synspunkter, at reglerne tillige
omfatter­”annoncer­og­reklamer­i­den­trykte­periodiske­presse­og­i­de­øvrige­
medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.”
Medieansvarslovens § 34 giver altså også nævnet mulighed for at tage
stilling til, om de presseetiske regler er tilsidesat i relation til annonce- og
reklamestof. Der henvises i den forbindelse til nævnets årsberetning for
1997 side 9.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0022.png
Side 22 af 59
Årsberetning 2021
Politiken­ bragte­ i­ november­ 2020­ flere­ annoncer­ indrykket­ af­ en­
privatperson. I to af annoncerne blev der rettet konkrete beskyldninger om
lovovertrædelser mod en navngiven advokat. Kun den ene af annoncerne
var mærket som annonce.
Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde bragt
annoncerne med udokumenterede krænkende og skadelige beskyldninger
mod­ham,­uden­at­dagbladet­havde­efterprøvet­disse­ved­forelæggelse­for­
ham.
Pressenævnet udtalte, at nævnet efter medieansvarslovens § 34 har
kompetence til at tage stilling til, om de presseetiske regler er tilsidesat i
relation til annonce- og reklamestof. Det er også nævnets opfattelse, at en
annonce i videre omfang end nyhedsartikler og reportager kan indeholde
vurderende og subjektive betragtninger, og at der derfor må accepteres
en­ højere­ grad­ af­ frisprog.­ Men­ det­ skal­ også­ tages­ i­ betragtning,­ at­
annoncer bringes mod betaling til mediet, og at de også kan have en mere
fremtrædende plads end eksempelvis et læserbrev.
Nævnet fandt beskyldningerne om lovovertrædelser mod advokaten både
krænkende, skadelige og agtelsesforringende for ham i en grad, at Politiken
skulle­ have­ forelagt­ dem­ for­ ham­ inden­ offentliggørelsen.­ Derfor­ udtalte­
nævnet kritik af Politiken.
Mærkning af annoncer
Det er vigtigt, at mediebrugerne kan se forskel på redaktionelt stof og
annoncer, indrykket for at varetage en tredjeparts kommercielle interesser.
Det­fremgår­af­de­presseetiske­regler­punkt­B.4:­"Der­bør­opretholdes­en­
klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold. Tekst, lyd og
billeder­foranlediget­af­direkte­eller­indirekte­kommercielle­interesser­bør­
kun­bringes,­hvis­et­klart­journalistisk­kriterium­taler­for­offentliggørelse."
Det betyder, at en annonce, der med sit indhold og opsætning fremstår som
en­ redaktionel­ offentliggørelse,­ f.eks.­ ved­ tekst,­ billeder,­ lyd­ eller­ video,­
skal mærkes tydeligt som en annonce. Det gælder også forsideomtale
til­ annoncørbetalt­ indhold.­ Indholdet­ skal­ altså­ være­ klart­ og­ tydeligt­
markeret­ med­ f.eks.­ betegnelser­ som­ annonce,­ reklame,­ annoncørbetalt­
eller sponseret indhold.
Efter Pressenævnets praksis (2003-0041 og
13-70-00584/2)
er det
afgørende­for,­om­en­annonce­uden­deklaration­er­i­overensstemmelse­med­
de­presseetiske­regler,­at­den­adskiller­sig­tydeligt­fra­mediets­øvrige­layout­
på indhold og opsætning, så mediebrugerne ikke er i tvivl om forskellen.
Pressenævnet har over en periode set en tendens til, at annoncer placeret
som videoindslag eller forside ikke er (tilstrækkeligt) markeret som
annoncer. Det gælder ikke mindst politiske annoncer, som ikke entydigt
fremstår som annoncer for læserne.
Pressenævnet vil fremover have fokus på området. Nævnet har således
løbende­drøftelser­i­forhold­til,­hvor­grænserne­for­tilstrækkelig­mærkning­
går, ligesom nævnet har overvejelser om at tage sager om dette emne op til
behandling af egen drift.
1.2 Egen drift
I­ medfør­ af­ medieansvarslovens­ §­ 44,­ stk.­ 2,­ og­ §­ 7,­ stk.­ 2­ og­ stk.­ 3,­ i­
Pressenævnets­forretningsorden­(bekendtgørelse­nr.­86­af­9.­februar­1998­
om forretningsorden for Pressenævnet) kan nævnet af egen drift tage en
sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning.
Sagen­optages­til­behandling,­hvis­et­flertal­af­samtlige­nævnsmedlemmer­
stemmer for.
Nævnets praksis var fra nævnets oprettelse meget restriktiv.
I­ 2015­ besluttede­ nævnet­ imidlertid­ fremover­ at­ udvise­ større­ åbenhed­
i forhold til muligheden for at behandle sager af egen drift, og nævnet
udsendte­et­notat­om,­hvilke­typer­sager­der­er­egnet­hertil.­Hele­notatet­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0023.png
Side 23 af 59
Årsberetning 2021
kan læses på nævnets hjemmeside under ”egen drift”.
Sammenfattende­ har­ nævnet­ oplistet­ følgende­ tilfælde,­ hvor­ det­ navnlig­
kan komme på tale at tage en sag op til behandling af egen drift:
•­ Sager­ om­ krænkelse­ af­ børn,­ hvor­ der­ kan­ være­ modsætning­ mellem­
forældrenes og barnets interesser.
• Sager om krænkelse af personer, der midlertidigt eller mere varigt ikke
er i stand til at varetage deres interesser, f.eks. på grund af sorg, sygdom,
mentalt handicap, svækkelse eller lignende, eller hvor de pågældende ikke
er i stand til at overskue rækkevidden af udtalelser til pressen.
•­Sager­om­krænkelse­af­afdøde­personer.
•­Sager­om­krænkelse­af­ofre­i­straffesager­eller­personer,­der­er­mistænkte,­
sigtede,­ tiltalte­ eller­ dømte­ i­ straffesager,­ og­ hvor­ den­ pågældende­ kan­
være i en sådan belastet situation, at han eller hun ikke har overskud til at
klage til Pressenævnet. I sådanne tilfælde kan der dog være grundlag for at
indhente en udtalelse fra de pågældende eller eventuelt disses værge eller
pårørende,­inden­nævnet­tager­endelig­stilling­til,­om­sagen­skal­behandles.
• Sager, hvor der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt
kreds af personer, og hvor der ikke er omtale af konkrete personer, der kan
klage til nævnet.
• Sager om skjult reklame.
Pressenævnet­ har­ som­ også­ anført­ i­ afsnittet­ ovenfor­ om­ deklarering­ af­
annoncer­ løbende­ opmærksomheden­ rettet­ mod­ områder­ eller­ konkrete­
sager for at vurdere, om der kan være grundlag for at rejse sag af egen drift
mod­en­offentliggørelse­i­et­medie.­
I­ efteråret­ 2021­ holdt­ Pressenævnet­ møde­ med­ henblik­ på­ at­ drøfte­ og­
træffe­ afgørelse­ om,­ hvorvidt­ der­ var­ grundlag­ for­ at­ tage­ en­ sag­ op­ til­
behandling af egen drift. Der var tale om en situation, hvor et medie havde
bragt­ billeder­ af­ et­ voldsoffer,­ og­ hvor­ det­ efter­ offentligt­ foreliggende­
oplysninger­(fra­straffesagen)­fremgik,­at­den­forurettede,­der­var­afbildet,­
ikke selv havde udleveret de pågældende billeder til mediet.
Der var blandt de otte nævnsmedlemmer overvejende tilslutning til at
behandle­sagen­af­egen­drift,­hvorfor­nævnet­i­medfør­af­medieansvarslovens­
§ 44, stk. 2, og forretningsordenens § 7, stk. 2, indhentede en udtalelse fra
den forurettede.
Da den forurettede udtrykkeligt frabad sig, at nævnet behandlede sagen,
besluttede nævnet at undlade at optage sagen til behandling af egen drift af
hensyn til beskyttelsen af den forurettede.
I 2021 modtog nævnet en anmodning fra en borger om at tage en sag op
til­ behandling­ af­ egen­ drift­ i­ medfør­ af­ medieansvarslovens­ §­ 44,­ stk.­ 2,­
under henvisning til, at god presseskik var tilsidesat. Pressenævnet afviste
anmodningen, og sagen blev derfor ikke vurderet i forhold til god presseskik:
Artikel om reglerne om at bære mundbind blev ikke
behandlet af egen drift
DR bragte i december 2020 en artikel med omtale af reglerne om at bære
mundbind. Omtalen beskrev blandt andet udfordringerne for de personer,
der­ er­ fritaget­ for­ kravet­ om­ at­ bære­ mundbind.­ Klager­ anførte­ blandt­
andet, at omtalen indeholdt en ukorrekt beskrivelse af betingelser for
at være fritaget for kravet om brug af mundbind. Pressenævnet fandt, at
spørgsmålet­om,­hvorvidt­DR­havde­tilsidesat­god­presseskik­ved­at­bringe­
den­ pågældende­ omtale,­ ikke­ kunne­ anses­ for­ at­ være­ et­ spørgsmål­ af­
væsentlig eller principiel betydning. Der var derfor ikke grundlag for at tage
sagen op af egen drift.
Kendelse af 6. januar 2021 i sag nr.
2020-80-0596
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0024.png
Side 24 af 59
Årsberetning 2021
1.3 Saglig linje ved omtale af sager og navne
ved retsreportage
Det­er­som­udgangspunkt­i­offentlighedens­interesse,­at­medierne­omtaler­
og belyser sager i retssystemet. På den anden side vil denne omtale ofte
være­ følsom­ og­ belastende­ for­ den­ enkelte.­ Det­ gælder­ særligt,­ hvis­ den­
omtalte senere måtte vise sig at være uskyldig. Punkt C om retsreportagen,
der gælder som supplement til de almindelige regler i punkt A og B,
varetager dette område.
Af de vejledende presseetiske regler fremgår af punkt C.6:
”Der­skal­i­videst­muligt­omfang­følges­en­klar­saglig­linje­ved­afgørelsen­
af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede
nævnes.­En­sigtets­eller­tiltalts­navn­eller­anden­identificering­bør­udelades,­
når­ingen­almen­interesse­taler­for­at­offentliggøre­navnet.”
Pressenævnet­gør­medierne­opmærksom­på,­at­dette­indebærer,­at­mediers­
interne­etiske­retningslinjer­skal­tage­højde­for­kravene­i­punkt­C.6­om­at­
følge­en­saglig­linje­med­hensyn­til,­hvilke­sager­der­omtales,­og­hvem­der­
kan nævnes ved navn og hvornår.
Nævnet opfordrer i den forbindelse til, at mediers interne etiske
retningslinjer er tilgængelige for læserne, f.eks. på mediets hjemmeside.
Nævnet har i 2021 afsagt kendelse i sag nr.
2020-80-0545,
hvor der var
indgivet klage over en artikel, som NORDJYSKE Medier havde bragt, og
som var deklareret som robotjournalistik:
NORDJYSKE Medier får ikke kritik for artikel om køb
af ejendom
Et ægtepar klagede til Pressenævnet over en artikel i NORDJYSKE Medier,
der­omtalte­deres­køb­af­hus.­Af­omtalen­fremgik­blandt­andet­deres­fulde­
navne,­hvor­meget­de­havde­betalt­for­ejendommen­samt­flere­detaljer­om­
ejendommen. Ægteparret klagede over, at en del af oplysningerne ikke
var­korrekte,­og­at­de­ikke­var­blevet­kontaktet­forud­for­offentliggørelsen.­
Artiklen­var­deklareret­med­”robotbolig­–­Ritzau”.­Pressenævnet­bemærkede­
i den forbindelse, at det forhold, at der var tale om robotjournalistik
offentliggjort­af­Ritzau,­ikke­ændrede­ved­NORDJYSKE­Mediers­ansvar­for­
at overholde god presseskik. Nævnet fandt imidlertid ikke anledning til at
udtale kritik af NORDJYSKE Medier og lagde i den forbindelse vægt på,
at­der­var­tale­ om­offentligt­ tilgængelige­ oplysninger,­som­stammede­fra­
BBR-registeret, og at disse var gengivet i overensstemmelse med, hvad der
fremgik af registeret.
1.4 Robotjournalistik
Medierne­ anvender­ i­ større­ og­ større­ udstrækning­ forskellige­ former­
for­ automatisering­ som­ bidrag­ til­ den­ redaktionelle­ proces.­ Hvis­ de­
automatiserede processer, for eksempel ved brug af algoritmer, overtager
redaktionelle opgaver, som tidligere blev varetaget af medarbejderne på
redaktionerne, karakteriseres det som robotjournalistik.
Det er det enkelte medie, der til enhver tid har ansvaret for det, de bringer,
uanset hvor oplysningerne stammer fra.
1.5 Sletning på digitale platforme – generelt
om B.8
Behovet­for­at­hindre­tilgængelighed­af­digitale­oplysninger­førte­til­justering­
af­de­presseetiske­regler­i­2013,­hvor­der­blev­indsat­punkt­B.8.­Det­følger­
herefter af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er
offentliggjort­i­digitale­medier,­ofte­vil­være­tilgængelige­længe­efter,­at­de­
er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne
tidligere­offentliggjorte,­følsomme­eller­private­oplysninger­hindres,­i­det­
omfang­det­er­muligt­og­skønnes­rimeligt.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0025.png
Side 25 af 59
Årsberetning 2021
I forlængelse af ændringen af de vejledende presseetiske regler fremsendte
Dansk Journalistforbund og Danske Medier i 2013 ”Notat om justering
af de vejledende regler for god presseskik” til Pressenævnet som
mediebranchens bidrag til fortolkning af punkt B.8. Dette blev i 2016 fulgt
op af et præciserende notat fra Danske Medier, Dansk Journalistforbund,
DR­og­TV­2­vedrørende­anvendelsesområdet­for­punkt­B.8­i­de­vejledende­
presseetiske regler.
Disse­ notater­ beskriver,­ at­ mediet­ har­ tre­ muligheder,­ hvis­ de­ ønsker­ at­
hindre tilgængeligheden af oplysninger i en artikel:
1.­ Afindeksere,­ dvs.­ ændre­ instruksen­ til­ søgemaskiner,­ så­ søgemaskiner­
ophører­med­at­henvise­til­artiklen.
2. Anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten, så eksempelvis et personnavn
anonymiseres.
3. Afpublicere, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at punkt B.8 i de vejledende regler om muligheden
for­at­meddele­et­medie­kritik­for­ikke­at­imødekomme­en­anmodning­om­
afindeksering,­ anonymisering­ eller­ afpublicering­ som­ udgangspunkt­ kun­
bør­anvendes,­når­der­er­tale­om­oplysninger,­som­er­private­eller­følsomme,­
og som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Pressenævnet behandlede i 2017 31 sager, i 2018 14
14
sager, i 2019 38 sager
og­ i­ 2020­ 31­ sager­ om­ punkt­ B.8.­ Det­ hører­ dog­ med­ til­ opgørelsen­ af­
sagsantallet for 2017, at 11 sager var en del af et sagskompleks med samme
problemstilling.
Også i 2021 har Pressenævnet behandlet en række klager efter punkt B.8 i
de presseetiske regler.
Antallet er steget en smule i forhold til 2020, da nævnet i 2021 behandlede
35 klager efter punkt B.8. I 17 ud af de 35 klager var der udelukkende klaget
over en afvisning efter punkt B.8, hvorimod der i 18 tilfælde var tale om en
klage­ primært­ over­ tilsidesættelse­ af­ god­ presseskik­ og­ med­ en­ ”afledet”­
klage efter punkt B.8.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at der af punkt B.8 i de vejledende
presseetiske regler ikke fremgår en frist for, hvornår en anmodning om
sletning,­anonymisering­eller­afindeksering­tidligst­må­fremsættes.­
Det­ følger­ i­ tråd­ hermed­ af­ Pressenævnets­ praksis,­ at­ nævnet­ finder,­ at­
det er i overensstemmelse med de presseetiske regler at tage stilling til
anmodninger efter punkt B.8, også i de tilfælde, hvor der primært er klaget
over­tilsidesættelse­af­god­presseskik­og­med­en­”afledet”­klage­efter­punkt­
B.8.
Nævnet udtalte i 2021 kritik i syv af sagerne, hvoraf de seks sager dog
vedrører­samme­omtale­i­forskellige­medier.
14
I Pressenævnets årsberetning for 2018 er antallet ved en fejl angivet til 12 sager.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0026.png
Side 26 af 59
Årsberetning 2021
1.6 B.8 afgørelser
Kritik af Jyllands-Posten for at afvise afindeksering
af artikel fra 2010 om flugt fra varetægtsfængsling
En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at
afindeksere­ en­ artikel­ fra­ 2010.­ Artiklen­ var­ en­ efterlysning­ udsendt­ af­
politiet­via­Ritzaus.­Politiet­efterlyste­personen,­som­var­flygtet­fra­arresten,­
hvor­han­sad­varetægtsfængslet­i­forbindelse­med­en­røverisag.­Personen,­
som var navngivet i artiklen, henviste i klagen navnlig til, at artiklen
påvirkede hans mulighed for at få et arbejde, og at han i dag var i gang
med at uddanne sig og havde stiftet familie. En række andre medier havde
i­modsætning­til­Jyllands-Posten­imødekommet­personens­anmodning­om­
afindeksering.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt
at hindre tilgængeligheden af omtalen af efterlysningen af personen ved at
foretage­afindeksering­af­artiklen.­Nævnet­lagde­i­den­forbindelse­vægt­på­
personens­unge­alder,­da­han­i­2010­flygtede­fra­sin­varetægtsfængsling,­
sammenholdt med der var gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at
personen efter de foreliggende oplysninger ikke havde begået kriminalitet
siden den omtalte sag i 2010, samt at personen ikke indtog en betroet eller
fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik
af Jyllands-Posten.
Kendelse af 13. april 2021 i sag nr.
2021-80-0616
Person idømt 8 års fængsel for drabsforsøg og
brandstiftelse fik afindekseret artikler fra 2005
En person klagede til Pressenævnet over, at medierne NORDJYSKE, TV
2, Jyllands-Posten, DR, Kristeligt Dagblad og Fyens Stiftstidende havde
afvist­at­slette,­anonymisere­eller­afindeksere­en­række­artikler­fra­2005.­
Artiklerne­omtalte­alle­en­straffesag­tilbage­i­2005,­hvor­personen­var­ble-
vet­idømt­otte­års­fængsel­for­i­forbindelse­med­sit­arbejde­som­sygeplejer-
ske­at­have­franarret­en­88-årig­patient­500.000­kr.­og­for­at­have­forsøgt­
at­dræbe­patienten­ved­at­sætte­ild­til­patientens­hjem.­Personen­fik­endvi-
dere­forbud­mod­at­udøve­hverv­som­sygeplejerske.­
Personen henviste i klagen til, at artiklen hindrer såvel personens som per-
sonens­ børns­ privatliv,­ at­ hun­ ikke­ er­ en­ offentlig­ person,­ og­ at­ artiklen­
ikke­længere­burde­være­personens­livstidsstraffeattest­uden­udløbsdato.­
Personen henviste endvidere til, at hun tilsvarende havde anmodet Ekstra
Bladet, B.T., Politiken og Berlingske om at hindre tilgængeligheden til ar-
tiklen, hvilket havde resulteret i, at Ekstra Bladet anonymiserede artiklen
ved at udtage personens (tidligere) navn, og B.T., Politiken og Berlingske
havde­afindekseret­deres­artikler.­
Pressenævnet­ (flertallet)­ fandt­ ikke­ anledning­ til­ at­ udtale­ kritik­ af­ me-
dierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidler-
tid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre
tilgængeligheden­ved­at­foretage­afindeksering­af­artiklerne.­Nævnet­lagde­
vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke
indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en of-
fentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor
ikke anledning til at kritisere medierne.
Kendelser af 12. oktober 2021 i sagerne nr.
2021-80-0667, 2021-80-0668,
2021-80-0669, 2021-80-0670, 2021-80-0671
og
2021-80-0672
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0027.png
Side 27 af 59
Årsberetning 2021
Danske Medier har på vegne af medierne NORDJYSKE, TV 2, Jyllands-Pos-
ten, DR, Kristeligt Dagblad og Fyens Stiftstidende den 20. januar 2022
indgivet anmodning om genoptagelse af alle seks sager. Danske Medier har
navnlig­henvist­til,­at­det­ikke­er­teknisk­muligt­for­medier­at­afindeksere,­
så­en­søgemaske­kan­ophøre­med­at­henvise­til­en­artikel,­når­der­bliver­
søgt­på­et­bestemt­navn,­således­at­artiklen­stadig­findes­på­mediets­hjem-
meside­og­kan­søges­frem­gennem­andre­søgeord.
Pressenævnet har ved kendelser af 7. marts 2022 besluttet, at sagerne
genoptages og realitetsbehandles på ny.
Kendelser af 7. marts 2022 i sagerne nr.
2022-80-0787, 2022-80-0788,
2022-80-0789, 2022-80-0790, 2022-80-0791
og
2022-80-0792.
1.8 Retlig interesse
Pressenævnet modtager hvert år en del klager, som afvises, fordi nævnet
ikke har kompetence til at behandle klagen. En stor del af disse afvises,
fordi klageren ikke har retlig interesse i den sag, der klages over.
Efter medieansvarslovens § 43, stk. 2, kan Pressenævnets formand afvise
klager,­som­åbenbart­ikke­hører­under­nævnets­kompetence,­jf.­stk.­1,­eller­
som­er­åbenbart­grundløse,­og­klager­fra­personer,­virksomheder­mv.,­der­
er uden retlig interesse i det påklagede forhold.
Det er således som udgangspunkt en betingelse for at få behandlet en klage
af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages
over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller
lignende­ skal­ være­ omtalt,­ afbildet­ eller­ på­ anden­ måde­ identificeret­ i­
mediet. Klageren skal være direkte eller indirekte omtalt i en artikel eller
en­tv-­eller­radioudsendelse­eller­være­afbildet­på­et­fotografi,­som­er­bragt­
i et medie. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have generel faglig eller politisk
interesse i det emne, der er behandlet af mediet.
Formandens mulighed for at afvise klager fra personer, virksomheder mv.,
der er uden retlig interesse i det påklagede, er fakultativ, og det er nævnets
opfattelse, at en sag kan tages op, hvis den har væsentlig samfundsmæssig
interesse, uanset klageren ikke selv er nævnt i forhold til de påklagede
forhold (udvidet retlig interesse).
Pressenævnet­ afgør,­ om­ klager­ har­ retlig­ interesse­ efter­ en­ konkret­
vurdering i den enkelte sag ud fra de foreliggende oplysninger:
1.7 Søgemaskiner – ret til afindeksering
Pressenævnet henleder opmærksomheden på, at eventuelle klagere i visse
tilfælde­ som­ privatperson­ har­ ret­ til,­ at­ søgemaskiner­ som­ f.eks.­ Google,­
Bing­mv.­afindekserer­et­søgeresultat,­som­fremkommer­ved­søgning­på­ens­
navn.­Hvis­virksomheden­bag­søgemaskinen­afviser­anmodningen­om­at­
afindeksere­(slette)­et­bestemt­søgeresultat,­kan­man­klage­til­Datatilsynet.­
Se eventuelt mere i
Datatilsynets vejledning om retten til sletning af
søgeresultater­hos­søgemaskiner.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0028.png
Side 28 af 59
Årsberetning 2021
Livslinien fik behandlet klage over Ude og Hjemme
for omtale af selvmord
I­ en­ artikel­ bragt­ i­ november­ 2020­ omtalte­ Ude­ og­ Hjemme­ en­ 13-årig­
drengs svære skolegang præget af mobning, som ledte til, at han begik
selvmord,­herunder­hans­forældres­forsøg­på­at­hjælpe­ham.­Det­fremgik­
af artiklen, at drengen ”hængte sig på sit værelse”. Organisationen
Livslinien klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt beskrivelse
af den valgte selvmordsmetode. Organisationen er ikke selv omtalt eller
afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en
landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og
selvmordsforsøg.­På­denne­baggrund­og­henset­til­den­samfundsmæssige­
interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at
behandle klagen i forhold til Livslinien.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på,
at artiklen ikke indeholdt detaljerede eller tekniske beskrivelser af den
anvendte­selvmordsmetode,­og­at­forældrene­til­den­afdøde­efter­det­oplyste­
selv­har­ytret­et­ønske­om­at­stå­frem­med­historien­og­dermed­har­indvilliget­
i omtalen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt
Ude­og­Hjemme­i­forbindelse­med­omtalen­havde­angivet­oplysninger­om,­
hvor­man­som­selvmordstruet­kan­søge­hjælp,­men­fandt­efter­en­samlet­
vurdering ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke har været så skånsom
som mulig.
Kendelse af 9. marts 2021 i sag nr.
2020-80-0577
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0029.png
Side 29 af 59
Årsberetning 2021
Kvindes klage på vegne af kvindekønnet blev afvist på
grund af manglende retlig interesse
Brandebladet.dk bragte i august 2021 et læserbrev med omtale af
skribentens synspunkt om, at det er et problem, at kvindelige ansatte er
overrepræsenteret­ i­ den­ offentlige­ administration.­ En­ kvinde­ klagede­ til­
Pressenævnet og henviste til, at det ikke er god presseskik at bringe åbenlyst
sexistiske­indlæg,­og­at­hun­klagede­på­vegne­af­kvindekønnet.­Kvinden­var­
ikke selv omtalt eller afbildet i læserbrevet. Pressenævnets formand afviste
at behandle klagen, da kvinden ikke har en sådan direkte og individuel
retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Kendelse af 6. september 2021 i sag nr.
2021-80-0696
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Samvirke. Nævnet
lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgår, hvem artiklens kilder
er, samt at forsidehenvisningens formulering fremstår som udtryk
for Samvirkes vurdering af en mulig konsekvens af det pres, der er på
drikkevandsressourcerne, hvorfor der er tilstrækkelig dækning i artiklens
brødtekst.
Kendelse af 9. marts 2021 i sag nr.
2020-80-0556
Foreningen Circuminfo.dk fik afvist klage på grund af
manglende retlig interesse
DR P1 bragte i september 2020 en radioudsendelse som en del af en serie om
menneskets anatomiske evolution. Den påklagede udsendelse omhandler
omskæring, herunder blandt andet forhudens funktion og anatomi ud fra et
videnskabeligt perspektiv samt forskning om konsekvenserne af omskæring.
Foreningen Circuminfo.dk, der deltager i debatten om omskæring, klagede
til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholder en lang række
udokumenterede og urigtige påstande, som præsenteres for lytterne som
videnskab. Foreningen var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke
retlig interesse. Selv om foreningen har til formål at fremme evidensbaseret
viden om drengeomskæring, fandtes klagen – henset til programmets
indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig
interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende
retlige interesse. Pressenævnets formand afviste derfor klagen.
Kendelse af 8. februar 2021 i sag nr.
2020-80-0597
Landbrug & Fødevarer fik behandlet klage over
Samvirke for overskrift og kritisk artikel om
drikkevand
Samvirke bragte i august 2020 en artikel om drikkevandets tilstand samt
en forsidehenvisning med formuleringen ”Snart kan det være slut med at
drikke­ vand­ fra­ hanen”.­ Landbrug­ &­ Fødevarer­ klagede­ til­ Pressenævnet­
over, at omtalen indeholder ukorrekte oplysninger, og at der ikke er
dækning­ for­ forsidehenvisningens­ formulering.­ Landbrug­ &­ Fødevarer­
klagede desuden over Samvirkes manglende kildekritik. Landbrug &
Fødevarer­er­ikke­selv­omtalt­eller­afbilledet­hverken­på­forsiden­eller­i­den­
påklagede artikel, der indeholder generel omtale af drikkevandet tilstand.
Landbrug­ &­ Fødevarer­ repræsenterer­ som­ erhvervsorganisation­ for­
landbruget,­fødevare-­og­agroindustrien­en­stor­del­af­fødevareklyngen.­På­
den baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete
omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til
organisationen.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0030.png
Side 30 af 59
Årsberetning 2021
Hjørring Kommune kunne klage over billeder af nu
afdød kvinde
NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler
en­sag­vedrørende­en­ældre­kvindes­flytning­på­plejehjem.­I­artiklerne­blev­
kvindens­bopælskommune­beskyldt­for,­at­flytningen­og­det­efterfølgende­
ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til
Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at
der­ var­ blevet­ anvendt­ tvang­ i­ forbindelse­ med­ kvindens­ flytning,­ fordi­
beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at
både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde
fremgået af andre artikler i artikelserien. Kommunen klagede endvidere
over tre fotos af den ældre kvinde, som NORDJYSKE havde bragt som led i
sin artikelserie om hende.
Pressenævnet bemærkede, at kommunen som udgangspunkt ikke var
klageberettiget i forhold til artiklernes omtale eller afbildning af den ældre
kvinde.­Henset­til­den­samfundsmæssige­interesse­i­den­konkrete­afbildning,­
og da kommunen efter omstændighederne i forhold til klagepunktet måtte
anses for nærmest til at klage på vegne af kvinden, fandt Pressenævnet
grundlag for at behandle klagen over de bragte fotos.
Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor
kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler.
Det­ kunne­ ikke­ føre­ til­ et­ andet­ resultat,­ at­ kommunens­ udtalelser­ havde­
fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med
flere­ugers­mellemrum.­Nævnet­udtalte­i­den­forbindelse­endvidere­kritik­af­
NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat
og krænkende situation.
Kendelse af 17. august 2021 i sag nr.
2021-80-0608
2 Resumé af væsentlige konkrete sager
Til belysning af nævnets praksis i sager om god presseskik og genmæle
gengives resuméer af en række konkrete sager nedenfor. Disse samt de
øvrige­ klagesager,­ som­ nævnet­ har­ truffet­ afgørelse­ i,­ kan­ også­ ses­ på­
nævnets hjemmeside (pressenaevnet.dk) under fanebladet ”Kendelser” og i
Retsinformations­afgørelsesdatabase.­Retsinformations­afgørelsesdatabase­
findes­ på­
retsinformation.dk.­
Afgørelsesdatabasen­ findes­ ved­ at­ klikke­ på­
ikonerne­”Ministerier”,­”Justitsministeriet”­og­”Afgørelser”­-­eller­klik­her.
2.1 Sager om god presseskik
Jyllands-Posten fik kritik for misvisende overskrift og
brug af citat
Jyllands-Posten bragte i august 2020 omtale af en families beslutning i
forhold­til­overvejelser­om­flytning­af­en­ældre­dement­plejehjemsbeboer.­
Familien­ var­ utilfreds­ med­ plejehjemmet­ og­ havde­ forud­ for­ flytningen­
aftalt­ med­ en­ tv-station,­ at­ der­ skulle­ gennemføres­ skjulte­ optagelser­ på­
plejehjemmet for at kunne dokumentere forholdene på plejehjemmet. Det
familiemedlem, der var udvalgt som værge for den ældre plejehjemsbeboer,
blev interviewet af Jyllands-Posten forud for omtalen, og værgens citater
indgik et vidt omfang i omtalen. Omtalen indeholdt blandt andet overskriften
”Familie­ afviste­ mulighed­ for­ flytning­ af­ plejehjemsbeboer­ forud­ for­ tv-
optagelser”.
Værgen­ og­ sønnen­ til­ plejehjemsbeboeren­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over­
blandt­ andet­ tendentiøs­ og­ misvisende­ omtale,­ herunder­ at­ overskriften­
og­ indholdet­ af­ artiklerne­ på­ ukorrekt­ vis­ gav­ indtryk­ af,­ at­ familien,­ før­
aftalen med tv-stationen om brug af skjult kamera blev indgået, havde afvist
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0031.png
Side 31 af 59
Årsberetning 2021
et­konkret­tilbud­fra­kommunen­om­flytning­af­det­demente­familiemedlem­
til et andet plejehjem. Eftersom der var udpeget en værge, der kunne klage
på­vegne­af­plejehjemsbeboeren,­fandt­Pressenævnet,­at­sønnen­ikke­kunne­
anses for at være klageberettiget på sin mors vegne.
Nævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at bringe en misvisende
overskrift og for at anvende et af værgens citater på en måde, så det ukorrekt
gav indtryk af, at familien havde afvist et konkret tilbud fra kommunen om
at­flytte­plejehjemsbeboeren­forud­for­de­skjulte­tv-optagelser.
Kendelse af 9. februar 2021 i sag nr.
2020-80-0539
Vanløse LIV fik alvorlig kritik for at bringe grov og
udokumenteret beskyldning
I­artikler­bragt­i­maj­2021­bragte­Vanløse­LIV­et­interview­med­en­hjemløs­
kvinde­om­hendes­opvækst­og­liv­som­hjemløs.­Det­fremgik­blandt­andet­af­
artiklerne,­at­kvindens­far­havde­solgt­hende­som­8-årig­til­en­pædofil­mand­
i­Spanien.­Til­artiklerne­var­indsat­et­billede­af­kvinden.­Da­Vanløse­LIV­blev­
opmærksom­på,­at­artiklerne­var­bragt,­uden­at­faren­var­blevet­hørt,­bragte­
avisen en beklagelse og fjernede omtalen fra netavisen.
Kvindens­far­klagede­til­Pressenævnet­over,­at­Vanløse­LIV­ikke­havde­givet­
ham mulighed for at forholde sig til de ukorrekte og skadelige beskyldninger
om­ham,­som­fremgik­af­artiklerne,­og­som­var­ødelæggende­for­hans­liv,­
forretning og familie.
Pressenævnet­fandt,­at­Vanløse­LIV­ikke­havde­tilstrækkeligt­grundlag­for­
at­offentliggøre­den­alvorlige­og­udokumenterede­beskyldning,­der­kunne­
være­skadelig­krænkende­eller­virke­agtelsesforringende­for­faren.­Uanset­
Vanløse­LIV­havde­bragt­en­beklagelse­og­fjernet­artiklen­bragt­på­netavisen,­
udtalte nævnet derfor – og navnlig under hensyn til beskyldningens grove
karakter­ –­ alvorlig­ kritik­ af­ Vanløse­ LIV­ for­ at­ offentliggøre­ den­ nævnte­
beskyldning, som ikke havde været forelagt for faren.
Kendelse af 17. august 2021 i sag nr.
2021-80-0647
Kritik af Weekendavisen for manglende forelæggelse
af krænkende og private udsagn
Weekendavisen bragte i september 2021 en artikel, hvori dele af en
advokatundersøgelse­ af­ anklager­ mod­ en­ politiker­ om­ seksuelle­ overgreb­
og­ krænkelser­ blev­ offentliggjort.­ Tre­ kvinder,­ som­ havde­ medvirket­ i­
advokatundersøgelsen,­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­ Weekendavisen­
havde­ offentliggjort­ dele­ af­ deres­ forklaringer­ afgivet­ i­ forbindelse­ med­
undersøgelsen.­ Kvinderne­ klagede­ også­ over­ Weekendavisens­ vinkling­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0032.png
Side 32 af 59
Årsberetning 2021
af­ artiklen,­ og­ over­ at­ de­ ikke­ inden­ offentliggørelsen­ havde­ fået­ forelagt­
artiklens indhold, herunder politikerens bemærkninger til deres forklaringer.
Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i sin udvælgelse og gengivelse af
uddragene­fra­advokatundersøgelsen­havde­fremstillet­klagerne­på­en­måde,­
som kunne være skadende og krænkende for dem. Pressenævnet kritiserede
derfor Weekendavisen for at have bragt politikerens kommentarer om
kvinderne,­som­vedrører­meget­private­forhold,­uden­at­have­givet­klagerne­
mulighed­for­at­forholde­sig­hertil­inden­offentliggørelsen.
Kendelse af 14. december 2021 i sag nr.
2021-80-0719
Netavisen Pios efterprøvelse af oplysninger var
utilstrækkelig ved at offentliggøre artikel med ukorrekt
oplysning uden at have fået svar på forelæggelse uden
angivelse af tidsfrist
Netavisen­ Pio­ bragte­ i­ februar­ 2021­ flere­ artikler­ om­ en­ faglig­ konflikt­
mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En af artiklerne blev bragt to
timer efter, at Netavisen Pio – uden angivelse af svarfrist – havde fremsendt
en­ forelæggelsesmail­ vedrørende­ oplysning­ om­ en­ appel­ fra­ en­ gruppe­ af­
uorganiserede medarbejdere hos restaurantkæden. Mailen blev fremsendt
til talspersonen for de uorganiserede medarbejdere.
Talspersonen klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring
artiklernes omtale af sagen og af hende, herunder over der var bragt ukorrekt
oplysning om fagforbundets kendskab til medarbejdergruppens appel.
Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstræk-
keligt­ for­ at­ indhente­ talspersonens­ kommentarer­ inden­ offentliggørelsen­
af­den­første­artikel.­Nævnet­lagde­vægt­på,­at­Netavisen­Pio­to­timer­inden­
offentliggørelsen­havde­sendt­en­mail­med­spørgsmål­til­talspersonen,­uden­
at­mailen­indeholdt­svarfrist,­og­at­artiklen­blev­offentliggjort,­og­uden­at­
Netavisen­Pio­havde­hørt­fra­talspersonen.­Den­utilstrækkelige­forelæggelse­
medførte,­at­Netavisen­Pio­bragte­den­forkerte­oplysning­i­den­påklagede­
artikel.­Nævnet­fandt­ikke­i­øvrigt­anledning­til­at­udtale­kritik­af­Netavisen­
Pio.
Kendelse af 16. september 2021 i sag nr.
2021-80-0631
Fagbladet 3F skulle have forelagt udtalelse fra
folketingspolitiker
Fagbladet 3F bragte i maj 2021 en artikel om skattebetaling blandt
en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra
Skattestyrelsen,­som­virksomheden­var­blevet­forelagt­før­offentliggørelsen­
af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker, der var
skatteordfører­for­sit­parti.­
Virksomheden klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at
virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren
inden­offentliggørelsen­af­artiklen.­
Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren kunne være
skadelig, krænkende og virke agtelsesforringende for virksomheden, idet
udtalelsen indeholdt grove beskyldninger. Oplysningerne havde endvidere
en sådan karakter, at virksomheden burde have fået mulighed for at
besvare folketingspolitikerens beskyldninger i den sammenhæng, de blev
bragt. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Fagbladet 3F for manglende
forelæggelse.
Kendelse af 16. september 2021 i sag nr.
2021-80-0648
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0033.png
Side 33 af 59
Årsberetning 2021
Ude og Hjemme skulle have forelagt krænkende omtale
af afdød
I­februar­2021­omtalte­Ude­og­Hjemme­i­en­artikel­en­kvindes­oplevelse­af­
at­ have­ levet­ i­ et­ voldeligt­ parforhold­ med­ sin­ nu­ afdøde­ ekskæreste.­ Det­
fremgik blandt andet af artiklen, at kvinden blev udsat for fysisk og psykisk
vold, og at hun dagen efter, hun gjorde forholdet forbi, fandt ekskæresten
død­i­kælderen,­hvor­han­havde­begået­selvmord.­Den­afdøde­var­ikke­nævnt­
ved navn.
Faren­ til­ den­ omtalte­ afdøde­ klagede­ til­ Pressenævnet­ og­ henviste­ blandt­
andet­ til,­ at­ omtalen­ af­ hans­ søns­ selvmord­ ikke­ havde­ nogen­ almen­
interesse, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som
ikke­blev­efterprøvet­tilstrækkeligt­inden­offentliggørelsen,­samt­at­Ude­og­
Hjemme­ikke­havde­udvist­størst­muligt­hensyn­til­ham­og­hans­afdøde­søn.­
Faren var ikke selv nævnt i artiklen.
I­forhold­til­spørgsmålet­om­retlig­interesse­fandt­Pressenævnet,­at­faren­–­
uanset­at­den­afdøde­ikke­var­nævnt­ved­navn­–­var­omfattet­af­den­kreds­
af­nære­pårørende,­der­efter­nævnets­praksis­kan­klage­over­omtale­af­en­
afdød­person.­
I­ forhold­ til­ spørgsmålet­ om­ tilsidesættelse­ af­ god­ presseskik­ bemærkede­
Pressenævnet generelt, at de udfordringer, som efterladte efter selvmord
har­ med­ skyldfølelse,­ har­ klar­ almen­ interesse.­ Nævnet­ (flertallet)­ fandt­
endvidere, at artiklen indeholdt oplysninger, der var krænkende for den
afdøde,­og­udtalte­kritik­af­Ude­Hjemme­for­den­manglende­forelæggelse.­
Et­mindretal­fandt,­at­afdøde­var­anonymiseret­i­tilstrækkelig­grad­for­en­
videre­kreds,­hvorfor­der­ikke­var­grundlag­for­at­kritisere­Ude­og­Hjemme.­
Nævnet­udtalte­ikke­kritik­af­de­øvrige­klagepunkter.
Kendelse af 17. august 2021 i sag nr.
2021-80-0615
Indblik.net fik kritik for utilstrækkelig forelæggelse i
artikelserie
Indblik.net bragte i efteråret 2020 tre artikler, som omtalte en journalists
researcharbejde­ vedrørende­ spørgsmålet­ om­ en­ potentiel­ retssag­ mod­
Radio- og tv-nævnet for at have udråbt Radio Loud som vinder af udbuddet
af en DAB-kanal. Der blev i artiklerne rejst tvivl om, hvorvidt journalisten,
som arbejdede for et andet medie, havde handlet ud fra personlige interesser
frem for professionelle interesser i forbindelse med sin research.
Journalisten klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at han
ved en telefonisk forelæggelse havde afslået at udtale sig med henvisning
til, at der var indgivet klage over ham som journalist til det medie, han
arbejdede for.
Pressenævnet­udtalte­kritik­af­Indblik.net­for­at­have­bragt­flere­krænkende­
og skadelige udsagn om journalisten, som han ikke havde fået mulighed
for­ at­ forholde­ sig­ til­ inden­ offentliggørelsen.­ Nævnet­ bemærkede­ i­ den­
forbindelse, at et medie ikke er fritaget fra sin forelæggelsespligt, selv om
en omtalt person tidligere har afvist at kommentere andre forhold i sagen.
Kendelse af 11. maj 2021 i sag nr.
2020-80-0566
Forelæggelse af én ud af to beskyldninger var ikke
tilstrækkeligt
Sjællandske­omtalte­i­tre­artikler­i­oktober­2020,­at­to­mødre­beskyldte­en­
kendt kvinde for at tillade mindreårige at tage narkotika til fester på hendes
ejendom­og­for­at­forsøge­at­hverve­mindreårige­til­at­lave­pornofilm.­Det­
fremgik af artiklerne, at Sjællandske over telefonen havde forelagt kvinden
beskyldningen om indtagelse af narkotika. Det havde kvinden tilbagevist,
hvorefter hun havde afbrudt forbindelsen. Sjællandske havde herefter ikke
kontaktet den kendte kvinde yderligere.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0034.png
Side 34 af 59
Årsberetning 2021
Kvinden klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske ikke i tilstrækkelig
grad­ havde­ efterprøvet­ de­ ukorrekte­ og­ krænkende­ beskyldninger­ om­
lovovertrædelser­inden­offentliggørelsen.­
Pressenævnet fandt, at kvinden også burde have fået mulighed for at
forholde­sig­til­beskyldningen­om,­at­hun­forsøger­at­hverve­mindreårige­til­
pornofilm.­Nævnet­udtalte­derfor­kritik­af­Sjællandske­for­ikke­at­have­gjort­
tilstrækkeligt for at forelægge denne beskyldning.
Kendelse af 13. april 2021 i sag nr.
2020-80-0585
Netavisen Gribskovs forsøg på forelæggelse kun 26
minutter før offentliggørelse fik kritik
Netavisen Gribskov bragte i marts 2021 en artikel med omtale af kritik
mod et bosted for behandlingskrævende unge. Artiklen var en citathistorie
fra Radio4 (se sagen 2021-80-0655 omtalt ovenfor). 26 minutter inden
offentliggørelsen­ havde­ Netavisen­ Gribskov­ forgæves­ forsøgt­ telefonisk­ at­
indhente en kommentar fra bostedet til den rejste kritik.
Bostedet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt skadelige
og krænkende beskyldninger mod bostedet, som ikke var tilstrækkeligt
efterprøvet,­og­som­Netavisen­Gribskov­ikke­gjorde­nok­for­at­forelægge­for­
klager­inden­offentliggørelsen.
Pressenævnet fandt, at Netavisen Gribskov ikke havde gjort nok for at
forelægge­oplysningerne­for­bostedet­i­rimelig­tid­inden­offentliggørelsen,­
og nævnet udtalte derfor kritik af Netavisen Gribskov.
Kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr.
2021-80-0654
Radio4 fik kritik for at gengive ikke-retvisende kritik
af bosted
I et radioindslag og i en artikel omtalte Radio4 i marts 2021 kritik rettet
mod et bosted for behandlingskrævende unge. I omtalen rettede tidligere
medarbejdere­og­pårørende­til­en­nuværende­og­en­tidligere­beboer­kritik­
af bostedet for dets håndtering af de unge.
Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en
tilstrækkelig­efterprøvelse­af­den­fremsatte­kritik,­til­trods­for­at­bostedet­
flere­gange­havde­opfordret­Radio4­til­at­indhente­yderligere­dokumenta-
tion. Bostedet fremhævede i klagen, at Radio4 havde handlet i strid med
god presseskik, idet kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe
personer,­som­ønskede­at­skade­bostedet.­
Pressenævnet udtalte kritik af Radio4 for i omtalen at have gengivet konk-
ret­kritik­vedrørende­bostedets­håndtering­af­én­af­sine­beboere,­selv­om­
den omtalte beboers mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden
offentliggørelsen.
Kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr.
2021-80-0655
B.T. skulle have forelagt citathistorie
I marts 2021 bragte B.T. en artikel, som indeholdt kritik af et bosted for
behandlingskrævende unge. Artiklen var en citathistorie fra Radio4 (se
sagen
2021-80-0655
omtalt ovenfor).
Bostedet­klagede­til­Pressenævnet­over,­at­B.T.­inden­offentliggørelsen­ikke­
selvstændigt havde indhentet bostedets kommentarer til artiklens oplys-
ninger.­Bostedet­klagede­også­over,­at­B.T.­heller­ikke­efter­offentliggørel-
sen havde givet bostedet mulighed for at komme til orde i artiklen, selv om
bostedet havde klaget til B.T. over omtalen.
Pressenævnet­kritiserede­B.T.­for­hverken­før­eller­efter­offentliggørelsen­at­
have givet bostedet mulighed for at komme med yderligere kommentarer til
historien.
Kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr.
2021-80-0653
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0035.png
Side 35 af 59
Årsberetning 2021
Berlingske burde have kontrolleret oplysninger før
offentliggørelse af debatindlæg
Berlingske bragte i september 2021 et debatindlæg, som blandt andet
indeholdt et udsagn med faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde
udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Efter
at­forskeren­havde­klaget­til­Pressenævnet,­tilføjede­Berlingske­en­rettelse­
med de korrekte oplysninger til debatindlægget med en beklagelse.
Selv om udsagnet var bragt i et debatindlæg, hvor der må tillades videre
rammer for frisprog, og Berlingske havde bragt en rettelse, fandt
Pressenævnet,­ at­ det­ offentliggjorte­ udsagn­ fremstod­ som­ en­ faktuel­
oplysning om, hvad forskeren havde udtalt i en tv-udsendelse. Berlingske
burde­derfor­have­kontrolleret­oplysningerne­før­offentliggørelsen,­hvorfor­
nævnet udtalte kritik.
Kendelse af 14. december 2021 i sag nr.
2021-80-0706
NORDJYSKE skulle have indhentet samtykke inden
offentliggørelse af artikel om mobning
I en artikel fra september 2020 bragte NORDJYSKE en artikel med omtalte
af en sag om mobning fra en skole. I artiklen blev en 14-årig pige omtalt
som en del af en gruppe, der mobbede sine klassekammerater, og der var
til omtalen bragt et billede af en snapchat-besked, hvor man kunne se et
billede af pigen.
Den 14-årige og hendes forældre klagede til Pressenævnet over, at
NORDJYSKE ikke havde rettet henvendelse til hende eller hendes forældre
inden­offentliggørelsen,­og­at­der­i­artiklen­var­indsat­et­krænkende­billede­
af klageren, hvor hun var let genkendelig.
Pressenævnet udtalte kritik af NORDJYSKE for ikke at have givet pigen
eller hendes forældre mulighed for at forholde sig til beskyldningerne i
artiklen­inden­offentliggørelsen.­Nævnet­kritiserede­også,­at­NORDJYSKE­
havde bragt det krænkende billede af pigen uden at have indhentet hendes
forældres samtykke hertil.
Kendelse af 9. februar 2021 i sag nr.
2020-80-0557
Læserbrev med groft sprogbrug var ikke i strid med
god presseskik
Dagbladet­ Holstebro­ bragte­ i­ maj­ 2021­ et­ læserbrev,­ hvor­ skribenten­
sammenlignede en forenings initiativ med metoder anvendt af Gestapo,
KGB og Stasi. Foreningen og dennes formand klagede til Pressenævnet
over,­ at­ Dagbladet­ Holstebro­ havde­ valgt­ at­ bringe­ læserbrevet­ med­ de­
voldsomme beskyldninger.
Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i læserbrevet klart fremstod som
skribentens­subjektive­holdning­til­foreningens­initiativ.­Uanset­det­grove­
sprogbrug­udtalte­nævnet­derfor­ikke­kritik­af­Dagbladet­Holstebro­for­at­
have bragt læserbrevet, hvor der er videre rammer for frisprog.
Kendelser af 16. september 2021 i sag nr.
2021-80-0651
og
2021-80-0652
Kritik af Politikens gengivelse af Facebook-opslag med
krænkende oplysninger om politiker
Politiken bragte i oktober 2020 en artikel med omtale af, at en person fra
medieverdenen­i­et­opslag­på­Facebook­havde­anklaget­en­højtstående­poli-
tiker­ for­ i­ 1990’erne­ at­ have­ udsat­ hende­ for­ nærgående­ adfærd.­ Politik-
en­havde­inden­offentliggørelsen­sendt­en­mail­til­politikerens­daværende­
pressechef for at få en kommentar til anklagen fra politikeren. Det fremgik
af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yder-
ligere­kommentarer­fra­de­involverede,­blandt­andet­fordi­den­højtstående­
politiker­sad­i­et­vigtigt­møde­på­tidspunktet­for­artiklens­offentliggørelse.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0036.png
Side 36 af 59
Årsberetning 2021
Politikeren klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at artiklen inde-
holdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at
forholde­sig­til­inden­offentliggørelsen.
Pressenævnet­fandt­på­den­ene­side,­at­journalistens­spørgsmål­til­politiker-
en via pressechefen var af en karakter, som det burde være muligt for poli-
tikeren at besvare uden længere forberedelsestid. På den anden side fandt
nævnet,­at­Politikens­forsøg­på­forelæggelse­var­illusorisk,­da­mailen­blev­
sendt,­selv­om­journalisten­vidste,­at­politikeren­sad­i­møde,­og­artiklen­blev­
offentliggjort­allerede­halvanden­time­efter­afsendelsestidspunktet.­Nævnet­
udtalte derfor kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren
mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede
Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for
ikke­tilstrækkelig­hurtigt­og­tydeligt­at­foretage­rettelse­af­den­efterfølgende­
erkendte fejl.
Kendelse af 13. april 2021 i sag nr.
2020-80-0572
Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager
om krænkelser
Jyllands-Posten­omtalte­i­artikler­i­oktober­2020,­at­flere­kvinder­anklagede­
en­ højtstående­ politiker­ for­ seksuelle­ krænkelser.­ De­ kvindelige­ kilder­
var ikke angivet ved navn i artiklerne. Jyllands-Posten havde inden
offentliggørelsen­korrespondance­med­politikeren,­hvor­han­blandt­andet­
fik­tilsendt­mail­med­beskrivelse­af­kvindernes­anklager,­hvor­kvindernes­
identitet var angivet.
Politikeren­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­ Jyllands-Posten­ på­ flere­
punkter havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med
offentliggørelsen­af­artiklerne.­Klagen­angik­Jyllands-Postens­handlemåde­
forud­for­artiklernes­offentliggørelse,­avisens­brug­af­anonyme­kilder,­samt­
at forelæggelsen efter klagerens opfattelse havde været utilstrækkelig.
Pressenævnet fandt, at Jyllands-Postens artikler var i overensstemmelse
med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Kendelse af 13. april 2021 i sag nr.
2020-80-0571
Ekstra Bladet og Berlingske måtte gerne omtale ”like”
af opslag på privat Facebook-profil
I august 2021 omtalte både Ekstra Bladet og Berlingske, at en byretsdommer
havde­ ”liket”­ et­ opslag­ på­ en­ persons­ Facebook-profil.­ I­ opslaget­
kommenterede personen blandt andet konsekvenserne af en dom, som
dommeren havde været retsformand i, og som var blevet afsagt dagen inden,
at opslaget var blevet lagt på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet
over, at Ekstra Bladet og Berlingske havde omtalt hans Facebook-opslag og
henviste til, at opslaget var blevet delt på hans lukkede, private Facebook-
profil.­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0037.png
Side 37 af 59
Årsberetning 2021
Pressenævnet henviste indledningsvist til, at det er Pressenævnets opfattelse,
at­ oplysninger­ på­ lukkede­ Facebook-profiler­ er­ forbeholdt­ de­ personer­
(Facebook-venner),­ der­ har­ fået­ tilladelse­ til­ at­ have­ adgang­ til­ profilen.­
Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materialet
fra­ den­ lukkede­ profil,­ medmindre­ dette­ har­ en­ sådan­ samfundsmæssig­
interesse,­at­offentliggørelsen­overstiger­hensyn­til­indehaveren­af­profilen­
og­de­personer,­der­har­fået­tilladelse­til­at­have­adgang­til­profilen.
Nævnet­fandt­herefter,­at­omtalen­havde­offentlig­interesse,­da­dommeren­
havde ”liket” Facebook-opslaget mindre end 24 timer efter, at den omtalte
dom var blevet afsagt. Nævnet fandt samtidig, at opslaget ikke indeholdt
oplysninger, som i presseetisk forstand kunne betragtes som værende
private,­ følsomme­ eller­ krænkende­ for­ personen,­ og­ udtalte­ på­ denne­
baggrund ikke kritik af Ekstra Bladet og Berlingske for at have omtalt det
ellers private Facebook-opslag i sammenhæng med omtalen af dommerens
”like” af opslaget.
Kendelser af 14. december 2021 i sagerne
2021-80-0686
og
2021-80-0687
Pressenævnet fandt ikke, at DR havde handlet i strid med god presseskik
ved i udsendelsen at have valgt at gengive journalistens mors erindringer
om­den­afdøde­kvinde.­På­trods­af­den­tid,­der­var­gået,­fandt­Pressenævnet­
imidlertid,­at­udsendelsens­oplysninger­om­den­afdøde­kvinde­var­af­en­
sådan skadelig og krænkende karakter, at hendes efterladte skulle have
haft­mulighed­for­at­forholde­sig­hertil­inden­offentliggørelsen,­hvorfor­
DR­ ikke­ havde­ taget­ det­ fornødne­ hensyn­ til­ klagerne­ som­ efterladte.­
Nævnet udtalte derfor kritik af DR for ikke at have givet klagerne
mulighed for at forholde sig til udsendelsens beskyldninger mod deres
mor og mormor, inden udsendelsen blev bragt. Nævnet kritiserede også
DR­for­beskrivelsen­af­kvindens­dødsulykke­i­den­påklagede­udsendelse.
Kendelse af 18. november 2021 i sag nr.
2021-80-0666
TV 2 kunne anvende skjulte optagelser i kritisk
dokumentar om plejehjem
I juli 2020 bragte TV 2 dokumentarudsendelsen ”Plejehjemmene bag
facaden”, hvor der blev rejst kritik af den kommunale ældrepleje på
baggrund af blandt andet skjulte optagelser.
En medarbejder, som optrådte på skjulte optagelser i udsendelsen,
klagede til Pressenævnet. Medarbejderen henviste til, at hun ikke var
blevet­tilstrækkeligt­sløret­på­de­viste­optagelser­i­udsendelsen,­idet­hun­
var blevet genkendt af venner, kollegaer, naboer og familie, og at hun
efterfølgende­havde­modtaget­chikanerende­beskeder.­
Pressenævnet­fandt,­at­TV­2­havde­foretaget­en­tilstrækkelig­sløring­af­
medarbejderen på de viste optagelser. Nævnet lagde blandt andet vægt
på,­at­medarbejderens­stemme­og­ansigt­var­sløret,­og­at­hun­derfor­ikke­
fremstod­identificerbar­for­en­bredere­kreds,­medmindre­man­i­forvejen­
havde kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter.
Kendelse af 16. september 2021 i sag nr.
2021-80-0611
DR fik kritik for et afsnit af podcastserien ”Mors
afskedsbrev”
DR bragte i sommeren 2021 podcastserien ”Mors afskedsbrev”, som
omhandlede­ en­ journalists­ søgen­ i­ sin­ egen­ familiehistorie,­ efter­ at­
journalistens­mor­havde­efterladt­ham­og­hans­brødre­et­bittert­afskedsbrev­
ved­sin­død.­
De­ pårørende­ til­ en­ anden­ afdød­ kvinde,­ som­ omtales­ i­ podcastseriens­
tredje afsnit, klagede til Pressenævnet over, at afsnittet indeholdt
krænkende­oplysninger­om­kvindens­død­ved­en­ulykke­i­1962­samt­grove­
og­udokumenterede­beskyldninger­mod­kvinden.­De­pårørende­henviste­til,­
at­DR­med­omtalen­ikke­havde­taget­størst­muligt­hensyn­til­de­efterladte,­
der­var­henholdsvis­datter­og­barnebarn­til­afdøde.­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0038.png
Side 38 af 59
Årsberetning 2021
Privatliv i mindeord i JydskeVestkysten krænkede den
afdøde
JydskeVestkysten bragte i januar 2021 et mindeord i tre dele over en person,
som­havde­været­offentligt­kendt­i­sit­lokalområde.­Mindeordet­indeholdt­
blandt­ andet­ private­ og­ krænkende­ oplysninger­ om­ den­ afdødes­ familie,­
herunder­om­hans­afdøde­far,­og­om­afdødes­helbredsmæssige­forhold.­
Den­ afdødes­ bror,­ der­ alene­ var­ omtalt­ ved­ sit­ navn­ som­ bror­ til­ den­
afdøde,­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over­ mindeordets­ omfang­ og­ indhold.­
Pressenævnet­ bemærkede,­ at­ broren­ kunne­ klage­ på­ vegne­ af­ sin­ afdøde­
bror og far, og at klagen skulle vurderes i forhold til, hvorvidt god presseskik
er tilsidesat i relation til broren, faren og deres efterladte.
Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger
om­den­afdøde­og­hans­far,­som­kunne­anses­for­at­udgøre­en­krænkelse­af­
privatlivets­fred.­I­forhold­til­den­afdødes­bror­fandt­Pressenævnet,­at­det­
i presseetisk forstand ikke kunne betragtes som krænkende at blive nævnt
som­ bror­ til­ afdøde­ ved­ navn­ i­ den­ påklagede­ artikel.­ JydskeVestkysten­
havde,­efter­at­være­blevet­gjort­bekendt­med,­at­afdødes­bror­ikke­ønskede­
at blive nævnt ved navn i den påklagede artikel, anonymiseret artiklen på
jv.dk.
Kendelse af 22. juni 2021 i sag nr.
2021-80-0606
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet
vægt på, at de påklagede udsagn måtte anses for at være paneldeltagernes
subjektive vurderinger af politikerens ageren i forbindelse med den omtalte
Twitter-sag, som blev fremsat i et direkte program, og at radioværten ikke
kunne bebrejdes ikke at have grebet ind under den direkte udsendelse.
Kendelse af 17. august 2021 i sag nr.
2021-80-0626
Medvirkende i udsendelse kunne ikke trække sit
samtykke tilbage
TV­2­bragte­i­juni­2020­en­udsendelse­ om­debatten­og­de­deraf­følgende­
konsekvenser­ efter­ byrettens­ afgørelse­ i­ en­ retssag,­ hvor­ den­ tiltalte­ var­
blevet­frifundet­for­tiltale­om­voldtægt.­Udsendelsen­indeholdt­blandt­andet­
interviewoptagelser­ af­ både­ den­ tiltalte­ og­ den­ forurettede­ i­ straffesagen,­
herunder også et konfrontationsinterview med deltagelse af dem begge.
Forud­for­offentliggørelsen­af­udsendelsen­meddelte­den­forurettede­i­sagen­
over­for­TV­2,­at­hun­ønskede­at­trække­sit­samtykke­til­medvirken­tilbage.­
Dette­imødekom­TV­2­ikke.­
Den forurettede klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 undlod
at­efterkomme­hendes­ønske­om­at­tilbagekalde­sit­samtykke.­Nævnt­fandt­
ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at
TV 2 i tilstrækkeligt omfang havde gjort den forurettede opmærksom
på, hvad udsendelsen ville omhandle, herunder udsendelsens vinkel, at
udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet hende i
udsigt, og at præmissen for udsendelsen således efter nævnets opfattelse
ikke havde ændret sig undervejs.
Kendelse af 22. juni 2021 i sag nr.
2020-80-0565
Radio Loud får ikke kritik for udtalelser i direkte
debatprogram
Radio Loud bragte i marts 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”Touché
Trender” om en folketingspolitikers opslag på Twitter. Den omtalte politiker
klagede til Pressenævnet blandt andet over, at radioudsendelsen indeholdt
krænkende oplysninger med henvisning til, at han eksempelvis blev kaldt
”perfid­og­smålig”.­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0039.png
Side 39 af 59
Årsberetning 2021
Redox fik kritik for retsreportage med ukorrekt
oplysning om tidligere straffedom
Redox­bragte­i­juni­2021­en­artikel­med­omtale­af­en­dom­i­en­straffesag,­hvor­
en­person­i­byretten­var­blevet­dømt­for­hærværk­mod­en­jødisk­gravplads.­
Personen klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt en
række­ukorrekte­oplysninger,­herunder­at­han­i­en­tidligere­straffesag­var­
blevet­dømt­for­ærekrænkelser,­og­at­han­havde­stået­bag­chikane­og­trolling­
af politiske modstandere og andre. Personen klagede endvidere over, at det
var krænkende, at han var nævnt ved navn og vist på et billede i artiklen.
Pressenævnet­fandt,­at­omtalen­af­straffesagen­havde­klar­almen­interesse.­
Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Redox for at omtale dommen – og
heller ikke for at nævne personens navn og for at bringe et billede af ham i
forbindelse med omtalen.
Nævnet udtalte dog kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte
oplysning­ om,­ at­ personen­ tidligere­ var­ dømt­ for­ ærekrænkelse.­ Nævnet­
udtalte også kritik af beskyldningen om chikane og trolling, da Redox af
hensyn til kildebeskyttelsen ikke havde kunne fremlægge dokumentation
for­oplysningen.­Nævnet­fandt­ikke­anledning­til­at­udtale­kritik­af­de­øvrige­
klagepunkter.
Kendelse af 18. november 2021 i sag nr.
2021-80-0680
erhvervsmæssige­ virke­ og­ aktiviteter,­ der­ gør­ det­ muligt­ at­ identificere­
hende.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet
vægt­ på,­ at­ den­ tiltaltes­ ansigt­ var­ sløret,­ og­ at­ de­ angivne­ oplysninger­
om­tiltalte­ikke­kunne­tjene­til­identificering­af­hende,­medmindre­man­i­
forvejen havde et særligt kendskab til hende.
Kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr.
2021-80-0677
Ekstra Bladet havde foretaget tilstrækkelig anony-
misering af en tiltalt i omtalen af en straffesag
I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person
i­ en­ omfattende­ straffesag­ for­ blandt­ andet­ grov­ skattesvig.­ Den­ tiltalte­
person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var en krænkelse
af privatlivets fred, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og
oplysninger­ om­ hendes­ alder,­ etnicitet,­ køn,­ hjemegn­ samt­ frivillige­ og­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0040.png
Side 40 af 59
Årsberetning 2021
Berlingske skulle have bragt omtale af en påtaleop-
givelse
I oktober 2018 bragte Berlingske en artikelserie om en unavngiven
medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger
til­ offentligheden,­ der­ førte­ til­ afskedigelse­ og­ politianmeldelse­ af­ den­
pågældende. Medarbejderen blev sigtet for tyveri samt for brud på
tavshedspligten. Politiet opgav sigtelsen om brud på tavshedspligten i
november 2019.
Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Berlingske
havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen.
Medarbejderen henviste til punkt C.3 i de vejledende presseetiske regler
om,­ at­ en­ omtale­ af­ en­ straffesag­ bør­ følges­ op­ med­ et­ referat­ af­ sagens­
afslutning,­hvad­enten­denne­finder­sted­i­form­af­tiltalefrafald,­frifindelse­
eller domfældelse.
Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for at afvise anmodningen om at
bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske havde
bragt­en­omfattende­dækning­af­de­episoder,­der­førte­til­politianmeldelsen­
af den omtalte medarbejder for brud på tavshedspligten, og at omtalen
særligt­vedrørte­dette­forhold.
Kendelse af 11. maj 2021 i sag nr.
2020-80-0573
Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det er ukorrekt,
at han skulle have involveret mere end én mand i det seksuelle forhold,
samt at Folketidende ikke havde oplyst, at han nægtede sig skyldig i tiltalen.
Pressenævnet udtalte kritik af Folketidende for at have bragt den
ukorrekte oplysning og for ikke at oplyse om den tiltaltes stillingtagen til
skyldsspørgsmålet.­Nævnet­udtalte­ikke­kritik­af­de­øvrige­klagepunkter.
Kendelse af 9. marts 2021 i sag nr.
2020-80-0509
Sjællandskes omtale af ukorrekte strafbare forhold
var af særlig skadelig karakter
I artikler bragt i august 2020 omtalte Sjællandske tiltalen mod to personer
i en dobbeltdrabssag. Det fremgik af artiklerne, at den ene af de to tiltalte
i­sagen­tidligere­var­dømt­for­vold­med­døden­til­følge­og­for­drabsforsøg.­
Den ene af de to tiltalte klagede til Pressenævnet over omtalen, da han ikke
havde­begået­de­i­artiklerne­anførte­tidligere­strafbare­forhold.­Sjællandske­
bragte­ efter­ offentliggørelsen­ en­ rettelse­ som­ en­ selvstændig­ artikel­ i­ den­
løbende­nyhedsstrøm­og­fjernede­samme­dag­onlineartiklen­fra­netavisen­
sn.dk. Sjællandske bragte herefter samme rettelse som en selvstændig
artikel i den trykte udgave.
Nævnet fandt, at de ukorrekte oplysninger om de tidligere begåede
strafbare forhold var af særligt agtelsesforringende og skadelig karakter og
udtalte på den baggrund kritik af Sjællandske for at have bragt de ukorrekte
oplysninger.
Kendelse af 9. februar 2021 i sag nr.
2020-80-0550
Folketidende fik kritik for retsreportage
I artikler og i et Facebook-opslag bragt i maj 2020 omtalte Folketidende, at
en person var blevet tiltalt for groft misbrug af en kvindens afhængighed af
ham­i­professionel­sammenhæng.­Ifølge­den­omtalte­tiltale­havde­personen­
skaffet­ sig­ og­ en­ tredjemand­ seksuelle­ ydelser­ hos­ kvinden.­ Det­ fremgik­
blandt andet af artiklerne, at den tiltalte havde involveret to andre mænd i
den omtalte sag.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0041.png
Side 41 af 59
Årsberetning 2021
2.2 Genmæle
Genmæle - generelt
Et “genmæle” betyder, at man som klager selv får lejlighed til at korrigere
oplysninger i en sag, der har været omtalt i et medie. Reglerne fremgår af
medieansvarslovens §§ 36-40.
En­ anmodning­ om­ genmæle­ skal­ altid­ først­ rettes­ skriftligt­ til­ mediets­
redaktør.­Dette­skal­ske­senest­12­uger­efter­offentliggørelse­af­de­faktiske­
oplysninger,­der­ønskes­imødegået.­Hvis­redaktøren­afviser­anmodningen­
eller­bringer­et­ufyldestgørende­genmæle,­skal­redaktøren­gøre­opmærksom­
på,­ at­ spørgsmålet­ kan­ indbringes­ for­ Pressenævnet,­ som­ kan­ pålægge­
mediet at bringe genmælet.
For at have krav på genmæle skal alle disse betingelser være opfyldt:
•­ Oplysningerne­ skal­ vedrøre­ én­ selv­ som­ person,­ virksomhed,­ forening,­
organisation, eller lignende. Man har ikke krav på genmæle, hvis de
oplysninger,­der­er­bragt,­vedrører­andre­eller­vedrører­en­ubestemt­gruppe.
• De bragte oplysninger skal være forkerte. Anmodning om genmæle skal
tages­til­følge,­medmindre­oplysningernes­rigtighed­er­utvivlsom.
• Oplysningerne skal være af faktisk karakter. Man har altså ikke krav
på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller
meningstilkendegivelser.
• Oplysningerne skal indebære en risiko for, at den omtalte person,
organisation­eller­virksomhed­kan­lide­en­økonomisk­eller­anden­skade­af­
betydning­ (skaden­ behøver­ dog­ ikke­ være­ dokumenteret).­ Er­ der­ tale­ om­
mere bagatelagtige skader eller risici, har man ikke krav på genmæle.
•­ Indholdet­ af­ det­ genmæle,­ der­ ønskes­ bragt,­ skal­ være­ begrænset­ til­
faktiske oplysninger. Genmælet må altså ikke indeholde vurderinger eller
kommentarer, og man kan ikke kræve, at mediet beklager eller undskylder
de­oplysninger,­der­er­offentliggjort.
Imam fik ret til genmæle i Berlingske for oplysninger,
der ikke var dokumenteret med henvisning til
kildebeskyttelse
I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle
i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af
parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet
blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke
blev­ efterprøvet­ tilstrækkeligt­ inden­ offentliggørelsen,­ samt­ at­ Berlingske­
havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han
mener er faktuelt forkerte.
Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over
for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige,
da­ Berlingske­ havde­ ønsket­ at­ opretholde­ kildebeskyttelsen­ ved­ ikke­ at­
fremlægge skilsmissekontrakten.
Kendelse af 16. september 2021 i sag nr.
2021-80-0622
DR fik ikke kritik for at afslå genmæle for omtale af
produkter mod corona
DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet
markedsføringen­ af­ tre­ produkter­ til­ at­ bekæmpe­ coronavirus.­ Selskabet­
bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at
DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt
forkerte oplysninger om produktets virkning, som fremgik af udsendelsen.
Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist
at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de
påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk
karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var
egnede­til­at­påføre­selskabet­skade­af­betydning.
Kendelse af 17. august 2021 i sag nr.
2021-80-0600
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0042.png
Side 42 af 59
Årsberetning 2021
Berlingske fik ikke kritik for at afslå genmæle
En ungdomsbevægelse klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde
afvist­ at­ bringe­ ungdomsbevægelsens­ genmæle.­ Ungdomsbevægelsen­
anførte,­ at­ Berlingskes­ artikel­ indeholdt­ ukorrekte­ oplysninger­ om­
bevægelsens politik. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske for at
have afvist at bringe genmælet, idet ungdomsbevægelsen havde anmodet
om genmæle for oplysninger, der ikke fremgår af Berlingskes artikel.
Nævnet fandt videre, at oplysningerne i artiklen fremstår som Berlingskes
fortolkning og vurdering af ungdomsbevægelsens politik og ikke som
faktiske oplysninger.
Kendelse af 12. januar 2021 i sag nr.
2020-80-0510
Tidligere spillere fra e-sporten Counter Strike fik ikke
slettet profilbilleder på HLTV.org
Tre personer, som alle oplyste ikke længere at være aktive CS:GO-spillere,
klagede­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­ hjemmesiden­ HLTV.org,­ der­ bringer­
nyheder­og­statistik­om­e-sporten­Counter­Strike:­Global­Offence­(CS:GO),­
havde afvist deres anmodninger om at få billeder af dem slettet fra deres
spillerprofiler­ på­ hjemmesiden.­ Klagerne­ anmodede­ Pressenævnet­ om­
at­ pålægge­ HLTV.org­ i­ medfør­ af­ §­ 12,­ jf.­ §­ 8,­ i­ lov­ om­ massemediers­
informationsdatabaser at slette billederne af dem, som var tilgængelige på
HLTV.org.
Pressenævnet fandt, at de påklagede billeder hverken kunne betegnes som
følsomme­ eller­ private,­ ligesom­ billederne­ ikke­ kunne­ siges­ at­ vedrøre­
personernes rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at
pålægge­HLTV.org­at­slette­billederne.
Kendelser af 18. november 2021 i sagerne nr.:
2021-80-0688, 2021-80-
0692
og
2021-80-0702
3 Offentlige informationsdatabaser
Pressenævnet­har­i­medfør­af­lov­om­massemediers­informationsdatabaser­
(lov
nr. 430 af 01/06/1994)­
kompetence­ til­ at­ træffe­ afgørelse­ i­ sager,­
hvor­ der­ er­ klaget­ over­ informationer­ i­ mediers­ offentligt­ tilgængelige­
informationsdatabaser.
For så vidt angår redaktionelle informationsdatabaser henvises til
Datatilsynet.
Ligesom et elektronisk medie kan tilmelde sig Pressenævnet efter
medieansvarsloven,­kan­en­offentlig­informationsdatabase­vælge­at­tilmelde­
sig til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser.
Nævnet henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at en gyldig
tilmelding tillige kræver tilmelding til Datatilsynet.
Der er en liste over tilmeldte informationsdatabaser på Pressenævnets
hjemmeside, se linket
her.
I­ 2021­ har­ Pressenævnet­ truffet­ afgørelse­ i­ tre­ klagesager­ om­ manglende­
sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser:
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0043.png
Side 43 af 59
Årsberetning 2021
E. REGISTER
Registret indeholder emner omtalt i årsberetningerne 1992-2021.
Emne
112-udsendelser
Adresseændring, klagefrist
Advarsler
Afdød, partsevne
Afindexering
Afindeksering, internet
Agent provocateur
Anmeldelse, ansvarshavende redaktør
År
2001
2005
2007
2002
2013
2014
2015
1998
1995
1996
1997
Anmeldelse, hjemmeside
Anmeldelse, virkningstidspunkt
Anmeldelser, af film, bøger etc.
Annoncer, forelæggelse
Annoncer, mærkning
Anonymisering, billedmateriale
Anonymisering, internet
Arkivmateriale
Artikelserie
1997
2020
2006
2001
1997
2021
2006
2013
2015
2004
2000
Side
12
19
20
5
20
20
20
8
9
7
14
14
20
22
15
9
21
21
20
20
20
11
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0044.png
Side 44 af 59
Årsberetning 2021
Artikelserie, klagefrist
Berigtigelse
Berigtigelse, definition
Berigtigelse, fast rubrik
Berigtigelse, indhold
Bevis, modstridende forklaringer
Billedbrug, identifikation
Billedmanipulation
Billedmateriale
Billedmateriale, anonymisering
Billedmateriale, samtykke
Blogs
Bøde, dom
Båndede samtaler
2005
2000
2004
1998
1998
2001
2003
1996
2002
2000
1996
2006
1994
2004
1998
1997
1997
2004
19
10
22
10
5
13
21
6
8
11
7
21
5
19
14
10
10
21
19
21
11
21
20
20
65
83
Båndede samtaler, telefoninterview
Båndede samtaler, telefonsamtale
Citat
Citathistorier, forelæggelse
Citathistorier, Ritzaus Citattjeneste
Database, Lov om massemediers informationsdatabaser
2006
2005
2002
2003
2007
2006
1993
1994
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0045.png
Side 45 af 59
Årsberetning 2021
Datatilsynet, sletning
Debatindlæg
Debatindlæg, forelæggelse
Debatindlæg, Internettet
Debatindlæg, redigering
Debatindlæg, sprogbrug
Dokumentarprogrammer
E-mail, klage
2009
2000
2004
1997
2006
1993
1996
2001
2001
1999
2000
2002
20
12
20
9
21
7
6
17
12
8
8
4
9
7
23
7
6
5
28
19
13
7
23
7
22
6
Egen drift
1995
1999
2017
Egen drift, forretningsorden
Egen drift, inhabilitet
Egen drift, konkrete sager
Egen drift, ny praksis
Elektroniske debatfora
Elektroniske medier, anmeldelse
Elektroniske medier, mærkningsordning
Ensidighed
Erhvervsjournalistik
Erstatning
Etniske minoriteter, sigøjnere
1994
1997
1997
2015
2004
1998
2019
2003
1995
2010
1993
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0046.png
Side 46 af 59
Årsberetning 2021
Etniske tilhørsforhold
Facebook
Facebook, Folketingets Ombudsmand
Fiktion, fiktiv sammenhæng
Fogedforbud
Forelæggelse
Forelæggelse, citathistorier
Forelæggelse, flere medier
Forelæggelse, forsøg
Forening, partsevne
Formkrav, e-mail
2002
2009
2011
2001
2009
2002
2007
1998
1997
2002
1999
2000
2002
7
18
20
16
20
10
20
9
9
5
8
8
4
11
19
10
12
7
6
6
7
13
7
7
5
11
Foto
Fremmedsprog
Genmæle, definition
Genmæle, faktiske oplysninger
Genmæle, klagevejledning
Genmæle, offentliggørelse
Genmæle, redaktionelle bemærkninger
Genmæle, straffesag
Genmæle, udformning
2000
2004
1998
2000
1996
1997
1998
1997
1997
1993
1994
1996
Genmæle, vejledning
1999
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0047.png
Side 47 af 59
Årsberetning 2021
Genoptagelse
Gentagelse, krænkelse
Genudsendelse
God presseskik, massemediernes handlemåde
Grundloven § 63
Helligdage, klagefrist
Hjemmeside, anmeldelse
Høring, krænkende oplysninger
Identitet, efterprøvelse
Informationsdatabaser, Lov om massemediers
Injurier, kompetence
Internetmedier, anmeldelse
Internettet, debatindlæg og ledere
Internettet, klagefrist
Internettet, offentliggørelse
Internettet, sletning
Interview
Interview, mindreårige
Interview, radio og tv
Journalisters adfærd
Journalistisk arbejdsmetode, massemediernes handlemåde
Journalnumre, nye
Kanal 4, kompetence
2008
1998
2008
1993
1998
2005
1997
1998
1995
2003
1993
1994
2006
1997
1998
2006
2007
2005
2009
1998
2003
2004
1996
1997
1993
2010
2008
18
13
18
6
7
19
14
13
5
22
65
83
21
14
13
21
19
23
20
9
21
21
5
13
6
6
20
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0048.png
Side 48 af 59
Årsberetning 2021
Kendelsesresumé, offentliggørelse
1995
1997
1998
5
6
6
19
5
5
9
11
7
20
19
19
22
19
19
19
20
20
22
20
9
20
7
7
20
5
Kendelsesresumé, ordlyd
Kendelsesresumé, placering
Kendelsesresumé, udformning
Kilde, betalt
Kildekreditering
Klage, medie under konkurs
Klage, videregivelse
Klagefrist, adresseændring
Klagefrist, artikelserie
Klagefrist, beregning
Klagefrist, helligdage
Klagefrist, Internettet
Klagefrist, manglende klagevejledning
Klagefrist, mediernes behandling
Klagefrist, mediernes interne klageorganer
Klagefrist, noninformation
Klagevejledning
Klagevejledning, genmæle
Kompetence, erhvervsjournalistik
Kompetence, fogedforbud
Kompetence, god presseskik og genmæle
2006
1995
1996
2016
2001
2002
2006
2005
2005
2017
2018
2005
2007
2003
2003
2011
2005
1999
2003
1996
1995
2009
1992
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0049.png
Side 49 af 59
Årsberetning 2021
Kompetence, injurier
Kompetence, Kanal 4
Kompetence, mediestøtte
Kompetence, navneforbud
Kompetence, ophavsret
Kompetence, retsplejeloven
Kompetence, sletning
Kompetence, straffeloven
Kompetence, TV 3
Konkurs, mediet under konkurs
Krænkelse, gentagelse
Krænkende oplysning
Krænkende oplysning, høring
Lokalradio- og tv-virksomhed, ansvarshavende redaktør
Læserbreve
2006
2008
2019
1997
2001
1993
2009
1993
1995
2002
1998
2002
1995
1996
2000
2003
2004
21
20
22
12
11
6
20
5
7
7
13
10
5
7
12
21
20
9
7
6
17
6
6
13
14
20
Læserbreve, forelæggelse
Læserbreve, redigering
Læserbreve, sprogbrug
Manglende offentliggørelse, straffesag
1997
1993
1996
2001
1995
1996
1997
1998
Medieansvarsloven § 1, nr. 2
2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0050.png
Side 50 af 59
Årsberetning 2021
Medieansvarsloven § 5
Medieansvarsloven § 5, redaktørskifte
Medieansvarsloven § 8
1995
1996
1997
1998
2006
2019
9
7
14
13
22
22
7
7
5
6
7
7
13
7
8
5
24
9
5
7
4
6
28
7
Medieansvarsloven § 38
1993
1994
1996
Medieansvarsloven § 39
Medieansvarsloven § 39, placering
Medieansvarsloven § 39, redaktionelle bemærkninger
Medieansvarsloven § 39, straffesag
Medieansvarsloven § 40
Medieansvarsloven § 43
1997
1997
1997
1997
1996
1998
1999
2017
Medieansvarsloven § 44
1995
1997
1999
2002
Medieansvarsloven § 44, inhabilitet
Medieansvarsloven § 44, stk. 2, ny praksis
Medieansvarsloven § 46
1997
2015
1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0051.png
Side 51 af 59
Årsberetning 2021
Medieansvarsloven § 49
1995
1997
1998
1998
1999
2000
2002
2006
5
6
6
14
10
8
5
19
6
7
7
20
21
23
5
7
6
19
21
9
21
7
12
6
20
13
20
Medieansvarsloven § 49, bøde
Medieansvarsloven § 49, kommenterende tilføjelse
Medieansvarsloven § 49, placering
Medieansvarsloven § 49, placering i magasiner
Medieansvarsloven § 49, retningslinjer
Medieansvarsloven § 49, udformning
Medieansvarsloven § 53
Medieansvarsloven eller retsplejeloven
Mediekoncern, samtykke
Mindreårige, interview
Mindreårige, samtykke
Modstridende forklaringer
Nationalitet, etniske tilhørsforhold
Navneforbud
Noninformation
Noninformation, klagefrist
Nyhedsbureau
Nyhedsbureau, offentliggørelse
1997
1997
1997
2010
2011
2015
1996
1998
1993
2008
2004
2000
2003
2002
1997
1995
2005
1998
2006
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0052.png
Side 52 af 59
Årsberetning 2021
Offentlige personer, forhåndstilkendegivelser
Offentlige personer, privatlivets fred
Offentliggørelse
Offentliggørelse, bøde
Offentliggørelse, båndede samtaler
Offentliggørelse, elektronisk medie
Offentliggørelse, genmæle og kendelsesresumé
Offentliggørelse, Internettet
Offentliggørelse, kommenterende tilføjelse
Offentliggørelse, nyhedsbureau
Offentliggørelse, ordlyd
Offentliggørelse, placering
2001
2002
1999
2002
1997
2004
1998
1997
2005
1997
2006
2006
1997
1998
2010
15
8
10
5
6
21
8
6
23
7
20
19
7
6
20
21
23
22
6
9
8
20
6
11
19
5
Offentliggørelse, placering i magasiner
Offentliggørelse, retningslinjer
Offentliggørelse, straffesag
Offentliggørelse, tidspunkt
Ofre, vejledning til ofre for forbrydelser og ulykker
Ophavsret, kompetence
Oversættelse
Partsevne, afdød
2011
2015
2020
1996
1999
2000
2012
2018
2001
2004
2002
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0053.png
Side 53 af 59
Årsberetning 2021
Partsevne, arbejdsgivere
Partsevne, fagforening
Partsevne, Forbrugerombudsmanden
Partsevne, grupperinger
Partsevne, ophørt forening
Partsindlæg
Pressekort
Pressenævnet, artikler
Privatlivets fred
Privatlivets fred, Facebook
Privatlivets fred, offentlige personer
Privatlivets fred, private oplysninger
Privatlivets fred, reality-tv
Radio- og tv-virksomhed, anmeldelse
Reality-tv, privatlivets fred
Redaktørskifte, anmeldelse
Redigering, debatindlæg
Redigeringsret
Redigeringsret, læserbreve
Redigeringsret, navn
Reklamer, forelæggelse
Religiøse tilhørsforhold
Retlig interesse
2007
1999
1998
1994
2002
2003
2010
2001
1994
1999
2009
2001
2002
2003
2005
2002
1997
2002
1995
1993
2000
2000
1999
1997
1993
2012
2017
19
5
8
6
5
23
7
5
6
5
18
15
8
22
22
8
14
8
9
7
10
12
8
9
6
22
25
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0054.png
Side 54 af 59
Årsberetning 2021
Retlig interesse, afdød
Retlig interesse, arbejdsgivere
Retlig interesse, enkeltpersoner i grupper
Retlig interesse, fagforening
Retlig interesse, familiemedlemmer
Retlig interesse, Forbrugerombudsmanden
Retlig interesse, grupperinger
Retlig interesse, interesseorganisationer
Retlig interesse, ophørt forening
Retlig interesse, udviklingen i nævnets praksis
2002
2007
2012
1999
2012
1998
1994
2012
2002
2012
2020
2021
5
19
24
5
23
8
6
25
5
25
26
27
6
6
7
24
14
13
8
4
17
5
20
21
21
11
Retsplejeloven eller medieansvarsloven
Retsplejeloven, kompetence
Retsreportage
Retsreportage, saglig linje
Retssag anlagt mod Pressenævnet
1993
1993
1999
2021
1999
2000
2021
Retssag mod Pressenævnet (U.2003.71H)
Retssag mod Pressenævnet (Østre Landsrets dom)
Rettelse, fast rubrik
Rettelse, fast rubrik, Danske Dagblades Forening
Rettelse, fast rubrik, Dansk Magasinpresses Udgiverforening
Robotjournalistik
Råbånd
2002
2001
1998
2010
2011
2020
2010
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0055.png
Side 55 af 59
Årsberetning 2021
Sagsbehandling
Samtykke, gyldigt
Samtykke, mediekoncern
Samtykke, skjult kamera
Samtykke, umyndige
Satire
Scandinavian Star-sagen, sprogbrug
SE OG HØR-sagen
Singler
Skjult kamera
1995
2009
2008
2008
2000
2012
2001
2000
2016
2013
1997
1999
2000
7
19
19
19
9
21
14
5
9
21
11
12
9
8
21
19
12
9
12
10
21
11
19
21
Skjult kamera, anonymisering
Skjult kamera, forelæggelse
Skjult kamera, samtykke
Skjult kamera og mikrofon
Skjult kamera og mikrofon, anonymisering
Skjult mikrofon
Skjult mikrofon, retningslinjer
Skjult mikrofon, telefoninterview
Skjult mikrofon, telefonsamtale
1998
2005
2008
1999
2000
1997
1997
2004
1997
2006
2005
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0056.png
Side 56 af 59
Årsberetning 2021
Sletning, internet
2013
2015
2017
2018
2019
20
20
18
19
23
7
17
5
21
22
5
13
6
6
14
7
20
20
21
7
7
6
21
21
9
”Somalier-sagen”, etniske tilhørsforhold
Sprogbrug, debatindlæg
Sprogbrug, Scandinavian Star-sagen
Straffedom, oplysning om tidligere
Straffeloven
Straffeloven, kompetence
Straffesag, genmæle
Straffesag, manglende offentliggørelse
2002
2001
2000
2003
2010
1993
1997
1995
1996
1998
Straffesager, god presseskik
Søgemaskiner
Søgemaskiner, afindeksering
Telefonsamtaler, offentliggørelse
TV 3
TV 3, kompetence
Udenlandsk sendetilladelse
Umyndige, eksponering af børn,
Umyndige, interview
Umyndige, samtykke
1999
2009
2015
2005
1996
1995
2011
2012
2004
2000
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0057.png
Side 57 af 59
Årsberetning 2021
BILAG: GOD PRESSESKIK
Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse
med god presseskik (medieansvarslovens § 34, stk. 1).
Pressenævnet­afgør,­om­medierne­har­handlet­i­strid­med­god­presseskik.­
Afgørelsen­ tager­ udgangspunkt­ i­ ”Vejledende­ regler­ for­ god­ presseskik”,­
som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden ”god
presseskik”­følger­udviklingen­i­opfattelsen­af,­hvad­der­er­uetisk,­og­tager­
stilling til nye situationer, der opstår.
De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.
og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis
en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presse-
etiske regler.
En­journalist­bør­ikke­pålægges­opgaver,­der­strider­mod­vedkommendes­
samvittighed og overbevisning.
Reglerne­ omfatter­ det­ redaktionelle­ stof,­ som­ offentliggøres­ i­ medierne.­
Reglerne omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes
uredigeret­ debat,­ bør­ der­ offentliggøres­ synlige­ og­ klare­ retnings­ injer­
l
h
­ erfor­samt­gives­effektiv­adgang­til­at­klage­til­mediet­over­indlæg.­­ eglerne­
R
omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i
de­ øvrige­ medier­ i­ det­ omfang,­ der­ ikke­ er­ fastsat­ særlige­ regler­ herom.­
R
­ eglerne­ omfatter­ omtalte­ og­ afbildede­ personer,­ herunder­ også­ afdøde­
personer, juridiske personer og lignende.
”Vejledende regler for god presseskik”
Som­ vedtaget­ på­ Dansk­ Journalistforbunds­ delegeretmøde­ 23.-24.­ april­
2013 samt på Danske Mediers generalforsamling 22. maj 2013.
Grundlæggende synspunkter
Sikringen­ af­ ytringsfriheden­ i­ Danmark­ står­ i­ nøje­ forbindelse­ med­
mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at
offentliggøre­ dem­ så­ korrekt­ som­ muligt.­ Den­ frie­ kommentar­ er­ en­ del­
af­ ytringsfrihedens­ udøvelse.­ Under­ varetagelse­ af­ disse­ opgaver­ bør­
medierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for
den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse
mod­ ­ beføjet­ krænkelse.­ Medierne­ bør­ stille­ synlig­ og­ klar­ vejledning­
u
om, hvorledes der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til
rådighed.
Under­brud­på­god­presseskik­henhører­også­hindring­af­berettiget­offentlig-
gørelse­ af­ informationer­ af­ væsentlig­ betydning­ for­ offentlig­ eden,­ samt­
h
eftergivenhed­over­for­udenforståendes­krav­om­indflydelse­på­­ ediernes­
m
indhold,­hvis­eftergivenheden­kan­medføre­tvivl­om­tvivl­om­mediernes­frie­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0058.png
Side 58 af 59
Årsberetning 2021
Reglernes indhold
A. Korrekte meddelelser
1. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så
langt­det­er­muligt,­bør­det­kontrolleres,­om­de­oplysninger,­der­gives­
eller gengives, er korrekte.
2. Kritik­ bør­ udvises­ over­ for­ nyhedskilderne,­ i­ særdeleshed­ når­ ­ isses­
d
udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende
hensigt.
3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelses-
forringende­for­nogen,­skal­efterprøves­i­særlig­grad,­inden­de­bringes,­
først­og­fremmest­ved­forelæggelse­for­den­pågældende.­Forelæggelse­
bør­ske­således,­at­der­gives­den­adspurgte­rimelig­tid­til­at­svare.­
4. Angreb­ og­ svar­ bør,­ hvor­ det­ er­ rimeligt,­ bringes­ i­ sammenhæng­ og­
på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige
udsagn.
5. Det­skal­gøres­klart,­hvad­der­er­faktiske­oplysninger,­og­hvad­der­er­
kommentarer.
6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i
den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte
spisesedler.
7. Berigtigelse­ af­ urigtige­ meddelelser­ skal­ finde­ sted­ på­ redaktionens­
eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte
meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at
læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom
på berigtigelsen.
B. Adfærd i strid med god presseskik
1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre
klar­almen­interesse­kræver­offentlig­omtale.­Det­enkelte­menneske­har­
krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
2. Selvmord­ eller­ selvmordsforsøg­ bør­ ikke­ omtales,­ medmindre­ klar­
a
­ lmen­ interesse­ kræver­ eller­ begrunder­ offentlig­ omtale,­ og­ i­ så­ fald­
bør­omtalen­være­så­skånsom­som­mulig.­
3. Ofre­for­forbrydelser­eller­ulykker­skal­vises­det­størst­mulige­­ ensyn.­
h
Det­ samme­ gælder­ vidner­ og­ pårørende­ til­ de­ implicerede.­ Ved­
i s
­ nd­ amling­og­formidling­af­billedmateriale,­herunder­amatørbilleder,­
skal der vises hensynsfuldhed og takt.
4. Der­ bør­ opretholdes­ en­ klar­ skillelinje­ mellem­ annoncering­ og­
redaktionelt indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte
eller­ indirekte­ kommercielle­ interesser­ bør­ kun­ bringes,­ hvis­ et­ klart­
j
­ ournalistisk­kriterium­taler­for­offentliggørelse.­
5. Der­bør­udvises­særligt­hensyn­over­for­børn­og­andre­personer,­som­
ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller
anden­medvirken.­Ved­offentliggørelse­af­interview­eller­lignende­bør­
forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges
alder taler herfor.
6. Ved­indsamling­eller­offentliggørelse­af­information­bør­andres­tillid,­
følelser,­ uvidenhed,­ manglende­ erfaring­ eller­ svigtende­ herredømme­
ikke udnyttes.
7. Offentliggørelse­af­skjulte­optagelser­bør­kun­ske,­hvis­de­­ ed­ irkende­
m v
har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse
klart­ ­ verstiger­ den­ enkeltes­ krav­ på­ beskyttelse,­ og­ den­ fornødne­
o
journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan
s
­ kaffes­på­anden­måde.­
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Pressenævnets årsberetning 2021
2564583_0059.png
Side 59 af 59
Årsberetning 2021
8. Meddelelser­ offentliggjort­ i­ digitale­ medier­ vil­ ofte­ være­ tilgængelige­
længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan
tilgængeligheden­ af­ sådanne­ tidligere­ offentliggjorte,­ følsomme­ eller­
private­ oplysninger­ hindres,­ i­ det­ omfang­ det­ er­ muligt­ og­ skønnes­
rimeligt.
C. Retsreportage
1. De­under­A­og­B­anførte­almindelige­presseetiske­regler­gælder­også­for­
retsreportagen.
2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse,
herunder­straffesagers­behandling­hos­politi­og­anklagemyndighed.­
3. Retsreportagen­ bør­ være­ objektiv.­ På­ ethvert­ stadium­ af­ ­ agernes­
s
forberedelse­ og­ ved­ behandlingen­ i­ retten­ bør­ ­ ournalisten­
j
t
­ ilstræbe­ en­ kvalitativ­ ligelig­ gengivelse­ af­ parternes­ –­ i­ straffe-
sager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.
En­ omtale­ af­ en­ straffesag­ bør­ følges­ op­ med­ et­ referat­ af­ sagens­
a
­ fslutning,­ hvad­ enten­ denne­ finder­ sted­ i­ form­ af­ tiltalefrafald,­
f fi
­ ri­ ndelse­eller­domfældelse.­
4. Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, trosbekendelse,
seksuel­ orientering­ eller­ organisationsforhold­ bør­ alene­ nævnes,­ når­
det er relevant for sagen.
5. Så­længe­en­straffesag­ikke­er­endeligt­afgjort­eller­bortfaldet,­må­der­
ikke­ offentliggøres­ meddelelser,­ der­ kan­ lægge­ hindringer­ i­ vejen­ for­
sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er
skyldig.­Ved­omtale­af­en­straffesag­skal­det­klart­fremgå,­om­sigtede/
tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
6. Der­skal­i­videst­muligt­omfang­følges­en­klar­saglig­linje­ved­afgørelsen­
af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede
nævnes.­ En­ sigtets­ eller­ tiltalts­ navn­ eller­ anden­ identi­ cering­ bør­
fi
u
­ delades,­når­ingen­almen­interesse­taler­for­at­offentliggøre­navnet.­
7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse
er­indgivet­mod­en­navngiven­person.­Meddelelser­­ erom­bør­som­­ egel­
h
r
ikke­ bringes,­ før­ anmeldelse­ har­ medført­ ind­ riben­ fra­ politiets­ eller­
g
anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som
den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen
er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det
efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er
solidt underbygget.
8. En­sigtet,­tiltalt­eller­domfældt­person­bør­forskånes­for­at­få­­ rem­ raget­
f
d
pågældendes­ tidligere­ straffedom,­ hvis­ den­ er­ uden­ betydning­ for­
de­ forhold,­ vedkommende­ nu­ er­ sigtet,­ tiltalt­ eller­ dømt­ for.­ I­ anden­
n
­ yhedssammenhæng­bør­de­mod­en­person­tidligere­rejste­straffesager­
som regel ikke omtales.
Billeder og illustrationer krediteres fotograf Rie Neuchs og Pressenævnets egne fotografer.
Rettigheder­tilhører­Pressenævnet.­