REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 234
Offentligt

Dato 01-04-2022

Sagsnr. 03-0901-455

CANNABIS som rusmiddel

Den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og

udbredelse.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af cannabis som rusmidler, den nyeste viden om

rusvirkninger og skadevirkninger samt udbredelse.

Notatet omhandler således alene cannabis som rusmiddel. For nærmere oplysninger om medi-

cinsk cannabis, herunder om eventuelle bivirkninger forbundet med behandling med medi-

cinsk cannabis, henvises til Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Kort opsummering

Akutte skadevirkninger:

De akutte virkninger er blandt andet:



Forringet opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk præstation under rus

Øget ulykkesrisiko i trafikken under påvirkning. Risikoen forøges ved kombineret brug af

cannabis og alkohol.

Forgiftningspsykoser

Angst og panik

Skadevirkninger af længerevarende, hyppigt forbrug

De langvarige skadesvirkninger ved et hyppigt forbrug er blandt andet:



Udvikling af afhængighed

Øget risiko for kronisk bronkitis og nedsat åndedrætsfunktion.

Forringelser af opmærksomhed og hukommelse og motorisk koordinering ved daglig

brug. Det medfører negative konsekvenser for funktionsevne mht. uddannelse, kom-

plekse arbejdsopgaver, trafik.

Øget risiko for psykotiske symptomer

Øget risiko for kræftsygdom i luftvejene

Konsekvenser for børn af cannabisbrugere under

graviditet og børn der bliver ammet af cannabisbrugere

https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Særligt sårbare grupper

Nogle personer er mere udsatte for negative virkninger af cannabis end andre, det gælder

blandt andre:



Brug af cannabis kan udløse psykose hos personer, der ikke har kendt disposition for psykiske li-

delser. Personer, der er genetisk disponeret eller psykisk sårbare er i høj risiko for at udvikle psy-

kose på baggrund af cannabisbrug

Personer med lungesygdomme (astma, KOL), psykisk lidelse eller misbrugsproblemer ri-

sikerer forværring af disse sygdomme ved brug af cannabis.

Cannabis’ virkninger på puls og blodtryk er særlig risikable for personer med hjerte-kar-

sygdomme.

Gravide er i særlig risiko for skadevirkninger af cannabisbrug

Fostre og spædbørn er særligt sårbare over for påvirkning af THC

Unge er særligt sårbare over for cannabisbrug i forhold til de negative indvirkninger på

den personlige og sociale udvikling.

Unge har en forøget risiko for at udvikle afhængighed og blandingsbrug (inkl. andre illegale stof-

fer). Dette gælder især socialt udsatte unge med ringe skoletrivsel, der starter et cannabisbrug i de

tidlige teenageår.

Udbredelse af brug og misbrug i Danmark

Udbredelsen og brugen er kort skitseret her



Cannabis er det hyppigste anvendte illegale rusmiddel.

Cannabis bruges typisk eksperimentelt i ungdomsårene. Den højeste andel brugere ses

blandt de 16-24 årige. Livstidsprævalensen, dvs. andel, der har prøvet cannabis nogen-

sinde, er lidt under halvdelen af alle voksne.

I europæisk sammenhæng ligger danske unge i en midterposition mht. cannabisbrug.

Forbrug er mere udbredt blandt mænd end blandt kvinder.

Langt de fleste der søger stofbehandling har cannabis som hovedproblem for deres stof-

misbrug. Dertil kommer at flere, som henvender sig med henblik på behandling har can-

nabis som enkeltstående rusmiddel, de ønsker hjælp til.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

1. Hvad er cannabis

Marihuana (pot), skunk, hash og hasholie er produkter, der alle udvindes af hampeplanten

Cannabis Sativa.

Det primære euforiserende stof i cannabis er THC (tetrahydrocannabinol),

men der er 70 forskellige cannabonoider i cannabis

. Indholdet af THC varierer i de forskel-

lige produkter, og der er de senere år udviklet produkter med højere koncentrationer, som er

baseret på indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Marihuana fra cannabisplanter

dyrket på friland er det mildeste med et gennemsnitligt indhold på 5% THC, mens marihuana

fra forædlede planter dyrket indendørs – også kaldet skunk- er det stærkeste med et gennem-

snitligt indhold af THC på 14%. Mest almindeligt i Danmark er hash, der i gennemsnit inde-

holder en THC-koncentration på i underkanten af 30 %. THC koncentrationen i hash har væ-

ret stigende i en årrække men synes nu at være stabiliseret

2. Akutte skadevirkninger (rus og skader)

Forskningen har inden for de seneste år givet en øget viden om cannabis’ virkningsmekanis-

mer i centralnervesystemet. Cannabis virker på de områder i hjernen, der spiller en rolle for

følelseslivet, opmærksomhed, hukommelse og indlæring samt reaktionstid og koordination af

bevægelser. Der ses en forskel mellem virkninger af et sjældent brug, lejlighedsvist brug og et

jævnligt vedvarende brug

2,3

. Ved sjældent brug vil det primært være de akutte skadevirknin-

ger der ses, hvor der ved jævnligt vedvarende brug også ses skadevirkninger på bl.a. kognitive

funktioner så som tænkning, hukommelse og forståelse, evnen til at udføre komplekse opga-

ver og skadevirkninger på fx lungerne

Cannabis indtages gennem fordøjelsessystemet eller via luftvejene. Den hyppigste anvendel-

sesform er rygning. Cannabisrusen varer typisk i 2-4 timer, men varigheden afhænger af do-

sis

. Rusvirkningen af cannabis er opstemthed (eufori) og afslappethed, ændringer i oplevel-

sesmåde og sansning og af tidsfornemmelsen. I sociale sammenhænge kan cannabisrusen

medføre en snakkesalighed og individet kan opleve sig selv som mere åben og socialt anlagt

end normalt, men rusen kan også omvendt give en indadvendt væremåde. Under rusen vil ens

kritiske sans være svækket og en del oplever latteranfald. Rusoplevelsen kan variere mellem

individer og det enkelte individs forskellige rusoplevelser

. I forsøg er det påvist, at individer i

op til 24 timer efter en enkelt cannabisrus har en nedsat evne til at udføre meget komplicerede

handlinger. Det medfører bl.a., at den cannabispåvirkede er uegnet til at føre motorkøretøjer.

Samtidig indtagelse af alkohol forstærker disse virkninger

5,6

. Afhængig af koncentrationen og

hyppigheden af den indtagende THC kan cannabis påvises i blodet i op til 40 dage efter indta-

gelse

Efter en rus vil det være forventeligt at føle sig træt, have røde øjne, mundtørhed, øget puls

samt øget appetit. Ens psykomotoriske evner vil ligeledes fortsat være nedsat efter den ople-

vede rus er ophørt

Cannabisrusen kan give angst- og panikreaktioner, som er ubehagelige men forbigående. Ved

brug af cannabis kan der ses psykotiske tilstande (se også afsnit 3). Oftest vil det dreje sig om

en akut forgiftningspsykose

. Under rusen forøges pulsen med 20-50%, og der sker ændringer

i blodtrykket. Derfor er indtag af cannabis særlig risikabel for personer med forhøjet blodtryk

og eller hjerte-karsygdomme. Der er risiko for at udvikle akut psykose ved brug af cannabis,

der for de fleste vil være en forbigående såkaldt forgiftningspsykose.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Den primære akutte risiko ved cannabisrusen er således risiko for færdselsuheld

. Derudover

er der også forbundet risici med alle andre aktiviteter, der kræver årvågenhed og hurtig reak-

tionsevne, sådan som det også kendes fra alkoholrusen. Et nyt studie har vist, at selv erfarne

cannabisbrugere fejlvurderer, hvornår de er i stand til at føre motorkøretøjer forsvarligt igen

efter rus

Forgiftningsdødsfald som følge af cannabisbrug er sjældne, men der er set en stigning af ska-

destuebesøg som følge af cannabisbrug de senere år

10,11

. Ydermere ses en øget risiko for død i

trafikulykker

og selvmord

3. Virkninger ved jævnligt, vedvarende brug

Den jævnlige, vedvarende brug indebærer en række sundhedsrisici, som ikke alle er fuldt

klarlagte. Jævnlig, vedvarende brug er i undersøgelser typisk defineret som daglig/næsten

daglig brug over år

1,14

. Nedenstående afsnit gennemgår de helbredsmæssige effekter på luft-

vejene, graviditet og amning, effekterne på tænkning, hukommelse og forståelse, psykiske li-

delser, afhængighed, særligt sårbare grupper, udbredelse, brug og behandling af cannabisaf-

hængighed.

Luftvejene

Rygning af cannabis er en belastning for luftvejene ligesom tobaksrygning. Det er beregnet, at

3-4 cigaretter opblandet med cannabis dagligt har den samme skadelige indflydelse på lun-

gerne som 20 stk. cigaretter dagligt

, men der knytter sig væsentlige usikkerheder til disse

beregninger, der må betragtes som et skøn. Personer som ryger cannabis har imidlertid en

øget risiko for hoste og bronkitis. Der er en række kræftfremkaldende stoffer i tobak, der også

findes i cannabis

. Canadiske studier har vist at risikoen for kræft er større ved brug af canna-

bis end ved brug af tobak alene. Andre studier har derimod ikke vist isoleret øget risiko for

kræft i lungerne

Risikoen for skader på luftveje forøges hos personer, der både ryger tobak

og cannabis, hvad der i praksis er tilfældet for de fleste cannabisbrugere.

Fertilitet, graviditet og amning

Studier har påvist sammenhæng mellem cannabisbrug og nedsat sædkvalitet. Sædkvalitetens

forringelse ses både mht. færre antal sædceller samt færre raske sædceller. Der er ydermere

beskrevet nedsat evne til befrugtning med sædceller fra mænd, som bruger cannabis

. Der er

observeret øget risiko for spontan abort såfremt moderen bruger cannabis særligt før uge 10.

Forskning på området er aktuelt sparsomt, men der er en forventning om en øget forsknings-

aktivitet vedrørende cannabis’ påvirkning af både mandlig og kvindelig fertilitet de kom-

mende år, da fokus på området er stigende.

THC passerer fra moderen til barnet via moderkagen i fosterstadiet. Derfor kan det THC mo-

deren indtager i graviditeten påvirke fostret. Forskning har vist, at der er forskel på om den

gravide har et regelmæssigt hyppigt brug eller et mere sporadisk brug ift. risici det medfører

for fosteret. Ligeledes viser forskningen, at jo tidligere i graviditeten fosteret udsættes for

THC, jo større påvirkning af vækst ses der

En væsentlig risiko ved cannabisbrug under graviditet er en reduktion i fødselsvægten. Yder-

mere kan der ses nedsat hovedomfang, nedsat fødselslængde og ændringer i barnets immun-

forsvar, der medfører et dårligere respons på infektioner. Et studie har også vist, at der ved

brug af cannabis under graviditeten var en øget risiko for indlæggelse på intensivafdeling af

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

den nyfødte. Der ses derudover andre symptomer og tilstande hos den nyfødte, som forekom-

mer i varierende grad. Det gælder bl.a. abstinenssymptomer så som uro, irritabilitet og sitren,

muskeltrækninger, urolig søvn og forstyrret døgnrytme

. Det er også muligt at eksponeringen

for cannabis i fosterstadiet påvirker fosterets hjernes kemiske sammensætning på længere sigt.

I obduktionsrapporter er der set ændringer i flere af hjernens signaleringssystemer hos fostre,

der har været eksponeret for cannabis. For moderen gælder det at der udover øget risiko for

tidlig fødsel også er set en øget risiko for moderkageløsning i et studie

THC er fedtopløseligt og overføres derfor i modermælken. THC koncentrationen i blodet af-

hænger af hvor høj THC koncentrationen er i det cannabis produkt der indtages, samt af hvor

meget der indtages. Den mængde THC der overføres til modermælken er mellem en fjerdedel

til en tiendedel af THC koncentrationen i moderens blod

Et enkelt studie har set en sammenhæng mellem pludselig spædbarnsdød, når barnet har været

eksponeret for cannabis i fosterstadiet samt eksponeret for røg fra cannabis i spædbarnssta-

diet. Den samlede mængde forskning om brug af cannabis under graviditet, amning og konse-

kvenserne heraf er dog ganske sparsom

Ud over de allerede beskrevne skadevirkninger ved cannabisbrug ses der en række skadevirk-

ninger hos børn der under graviditeten var udsat for cannabisbrug, der først kan observeres se-

nere i livet. Der er set sammenhæng mellem cannabispåvirkning i fosterstadiet og forskellige

opmærksomhedsforstyrrelser senere i barnets liv, fx ADHD. Det er ikke klarlagt til fulde om

disse ændringer i hjernen forbliver gennem livet, men undersøgelser har vist, at det for nogle

er blivende gennem i hvert fald puberteten

21,22

. Der ses øget impulsivitet og nedsat forståelse

af visuel og abstrakt tænkning, hukommelse, koncentration, IQ-score samt dårligere indlæring

hos børn mellem 9-12 år, der i fosterstadiet har været eksponeret for cannabis. Forandringerne

synes at vare ved ind i voksen alderen. Der er derudover beskrevet et øget brug af cannabis og

tobak blandt unge, der i fosterstadiet har været eksponeret for cannabis

Effekter på kognitive funktioner: tænkning, hukommelse, forståelse

Ved indtag af cannabis ses der en nedsat opmærksomhed, forståelse, hukommelse samt evne

til at udføre motoriske opgaver. Ved daglig brug vil den intellektuelle og praktiske funktions-

evne være konstant nedsat. Derfor bevirker et dagligt brug til markant nedsat indlæring, op-

mærksomhed og organiseringsevne, integrering af kompleks information og til nedsat kon-

centrationsevne

Et dagligt cannabisbrug vil derfor påvirke evnen til at gennemføre en uddannelse negativt li-

gesom at evnen til at udføre de fleste typer af arbejdsopgaver og, og til at føre køretøjer vil

være forringet. Forringelsen er større, jo længere forbruget har varet. De beskrevne funktioner

forbedres gradvist ved ophør, men for nogle vil en del af de negative effekter være blivende

På trods af ophør vil et langvarigt daglig brug af cannabis oftest have hæmmet individets ud-

vikling mht. uddannelse og arbejde og på den måde have medført langtrækkende konsekven-

ser

23-25

Cannabis og psykiske lidelser

Sammenhængen mellem cannabisbrug og psykiske lidelser, især psykoser, har længe været

omdiskuteret og er endnu ikke klarlagt til fulde. Der er klar dokumentation for at cannabis-

brug kan give symptomer som angst- og panikanfald. Derudover er det et faktum, at flere

mennesker med psykoser end mennesker uden psykoser bruger cannabis

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Risikoen for at udvikle en psykosetilstand er forøget med 40% blandt personer, der mindst en

gang i livet har brugt cannabis sammenlignet med personer, der aldrig har brugt cannabis. Der

er konsensus i den videnskabelige litteratur om, at jo tidligere man begynder at bruge canna-

bis, og jo højere koncentration THC man indtager, jo større sandsynlighed er der for at ud-

vikle en psykosetilstand

. Det er derudover dokumenteret at et cannabisbrug kan fremprovo-

kere, fastholde og forværre symptomer på skizofreniforme psykoser,

Studier fra Danmark og Finland har vist, at knap 50% af de personer der får diagnosticeret en

cannabisudløst psykose senere vil blive diagnosticeret med en skizofrenidiagnose

En ny dansk undersøgelse har estimeret, at 8-10% af alle tilfælde af skizofreni i Danmark

kunne undgås, hvis ingen brugte cannabis

Der har i gennem tiden været forskellige hypoteser om, hvorfor nogle cannabisbrugere udvik-

ler psykoser. En teori har været, at det skyldes genetiske årsager. Litteraturen på området vi-

ser, at denne forklaring ikke kan stå alene. En anden teori er, at cannabisbrugere indtager can-

nabis for at lindre de ubehagelige symptomer, psykoser kan medføre for individet. Der er god

dokumentation for at cannabisbruget starter før psykosesymptomernes start, hvorfor denne

forklaring ej heller kan stå alene. Forskning tyder på, at cannabis øger risikoen for at udvikle

skizofreni, men den viser også at skizofreni og anden psykisk sygdom øger risikoen for at be-

gynde at bruge cannabis

7,25,28

Brug af cannabis kan udløse psykose også hos personer uden kendt disposition for psykisk

sygdom. Typisk vil der være tale om en forgiftningspsykose, der er forbigående. Der er dog

beskrevet tilfælde, hvor psykosen er længerevarende. Der synes at være en sammenhæng mel-

lem koncentrationen af THC og risikoen for akutte psykotiske symptomer

1,29-31

I forhold til udvikling af psykose synes både koncentrationen af THC og alder for brug at

være udslagsgivende. Jo yngre man er, når man begynder at bruge cannabis, jo større sand-

synlighed er der for at udvikle en psykosetilstand

Den stigende mængde forskning tyder på, at cannabisbrug i sig selv øger risikoen for psykisk

lidelse

. Dette gælder især psykotiske sindslidelser. I relation til andre psykiske lidelser er det

uklart, hvorvidt der er øget risiko for at udvikle fx bipolar sindslidelse eller depressioner ved

brug af cannabis. Mennesker der bruger cannabis har en øget forekomst af depression, særligt

hvis de starter deres forbrug tidligt, men kausaliteten er endnu ikke klarlagt. Det kan derfor

ikke udelukkes, at brugen af cannabis øger risikoen for at udvikler depression

4,24,26

Der er ej heller klar dokumentation for, om cannabisbrug øger risikoen for selvskadende ad-

færd eller selvmord men studier tyder på, at der kan være en sammenhæng

13,14,33

Afhængighed

Cannabis er afhængighedsskabende. Regelmæssig indtagelse af cannabis giver hurtigt tilvæn-

ning, så der skal en større dosis til for at opnå virkning. Tolerans udvikles normalt efter 1-2

ugers daglig indtagelse, men kan også udvikles efter mere sporadisk indtagelse, fx. én gang

om ugen i et par måneder. I lyset af de senere års stigende koncentration af THC har der i fag-

kredse været bekymring for, at de stigende koncentrationer giver en øget risiko for afhængig-

hed. Et nyt studie bekræfter denne sammenhæng

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Abstinenssymptomerne er oftest søvnløshed, rastløshed, irritabilitet og lette depressioner. Ab-

stinenssymptomer forudsætter udvikling af tolerans og vil i øvrigt afhænge af misbrugets om-

fang. De klinger som regel af i løbet af et par uger, men kan i let grad ses i måneder efter sid-

ste indtagelse. Abstinenssymptomer er normalt moderate og kræver i de fleste tilfælde ikke

medicinsk behandling

4. Særligt sårbare grupper

Som konsekvens af de negative virkninger, der knytter sig til brug af cannabis, må følgende

grupper vurderes som særligt udsatte i relation til brug af stoffet:



Unge er særligt sårbare over for et vedvarende cannabismisbrugs negative indvirkning på

den personlige og sociale udvikling. Unge har desuden en forøget risiko for at udvikle af-

hængighed og blandingsmisbrug (inkl. andre illegale stoffer). Dette skyldes bl.a., at hjer-

nen først er færdigudviklet i 25-års-alderen.

Sociale faktorer kan øge (eller mindske) risikoen, og socialt udsatte unge med ringe skole-

trivsel, der starter et cannabisforbrug i de tidlige teenageår, har en forøget risiko for at ud-

vikle afhængighed.

Personer, der er psykisk sårbare, har øget risiko for at få psykotiske symptomer ved brug

af cannabis.

Personer med lungesygdomme (astma, bronkitis og emfysem), psykotiske lidelser eller

misbrugsproblemer risikerer forværring af disse lidelser ved brug af cannabis.

Cannabis’ virkninger på puls og blodtryk er særlig risikabel for personer med hjerte-kar-

sygdomme eller forhøjet blodtryk.

Gravide har øget risiko for komplikationer til graviditeten som følge af cannabisbrug

Fostret og det nyfødte barn er særligt sårbare over for den kemiske påvirkning af canna-

bisbrug



5. Udbredelse og sammenhæng til brug af andre rusmidler

Siden 1960’erne har cannabis været det mest udbredte af de illegale stoffer. Cannabis som

rusmiddel bruges først og fremmest af de unge, og for flertallet er brugen et forbigående fæ-

nomen. Sådan har det været, siden brugen af cannabis bredte sig i slutningen af 1960’erne.

Gennem de sidste mange år har andelen af danskere under 25 år, der i surveyundersøgelser

angiver at have prøvet cannabis nogensinde ligget stabilt på ca. 40%

Danske unges brug af cannabis skal ses i lyset af, at alkoholforbruget hos de danske unge er

højt og et af de højeste i Europa. Brug af både tobak, alkohol og cannabis hænger sammen på

flere måder. Undersøgelser dokumenterer, at der blandt de elever, der har drukket fem eller

flere genstande ved samme lejlighed inden for de seneste 30 dage, er markant flere, som også

har prøvet at ryge hash inden for samme periode. Samme sammenfald ses også mellem ryg-

ning og alkohol, hvor størstedelen af de elever, der har drukket fem eller flere genstande ved

samme lejlighed inden for den seneste måned også ryger dagligt, mens lignende alkoholindtag

ikke ses blandt elever, der ikke er daglige ryger

. En tidlig alkoholdebut øger risikoen for se-

nere brug af både cannabis og andre illegale rusmidler

Storforbrug af alkohol øger risikoen for brug af stoffer. Samtidig er det også ofte sådan, at al-

kohol og stoffer (især de stimulerende stoffer) indtages samtidigt i et blandet rusmiddelfor-

brug, der øger risikoen for akutte skader (fx forgiftning)

38,39

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Brug af cannabis øger risikoen for brug af andre illegale stoffer

. Ud over brug af tobak og

alkohol er det også påvist, at forældres, søskendes og venners forhold til rusmidler indvirker

på den unges forbrug. Forbilleder og normer mht. rusmiddelbrug fra betydningsfulde, nære

personer spiller en væsentlig rolle for den enkelte unges rusmiddeladfærd

Det skal dog understreges, at hovedparten af dem, der prøver cannabis, ikke går videre til an-

dre stoffer. Når cannabisbrug øger sandsynligheden for brug af andre stoffer, er det formentlig

fordi cannabisbrugerne sætter sig i en situation, hvor tilgængeligheden af andre stoffer øges,

og de personlige og sociale tilskyndelser til at prøve dem, forstærkes. Et tvillingestudie fra

Australien har fx påvist, at den ”døråbner”-effekt, cannabis har over for andre illegale stoffer,

ikke kan forklares med genetiske faktorer, eller med fælles risikofaktorer for cannabisry-

gere

Brug og misbrug

Flertallet af de unge, der prøver cannabis, bliver ikke vedvarende brugere, eller højrisikobru-

gere. Forskning viser, at 5-10% af de som prøver at bruge cannabis udvikler egentlig afhæn-

gighed og eller misbrug

Hvad der betinger udviklingen fra brug til misbrug er kompliceret, og der findes mange teo-

rier om dette. Faktorer, der på baggrund af den foreliggende viden må vurderes som centrale

for udviklingen af et misbrug, er;



belastende opvækstvilkår (lav socio-økonomisk status, ustabile familierelationer, psykisk

lidelse/misbrugsproblemer i familien)

svag personlig kompetence (ringe udvikling af handleevne og selvværd)

dårlige skoleerfaringer og -resultater

afvigende (for tidligt, for meget, forkert) brug af tobak og alkohol

Behandling af cannabisafhængighed

Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antallet af højrisikobrugere af cannabis er 33.000

Dette må betragtes som et minimumsskøn. Langt de fleste der søger behandling for et stof-

misbrug har cannabis som hovedproblem for deres stofmisbrug. Andelen har været stigende

op igennem nullerne, men synes nu at have lagt sig på et højt stabilt niveau

. Behandlingen af

cannabismisbrug vil typisk bestå af kognitiv adfærdsterapi, motivational interview eller en

kombination heraf. Enkelte lægemidler og CBD har været og bliver afprøvet men disse benyt-

tes ikke rutinemæssigt

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

Referenceliste

1. De Aquino JP, Sherif M, Radhakrishnan R, Cahill JD, Ranganathan M, D'Souza DC. The psychiatric conse-

quences of cannabinoids.

Clin Ther.

2018;40(9):1448-1456.

2. Ege P. Enkelt er det ikke. . 2006;7:39.

3. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i danmark, delrapport 2. . 2019.

4. Hall W, Degenhardt L. The adverse health effects of chronic cannabis use.

Drug Test Anal.

2014;6(1-2):39-

45.

5. Lægehåndbogen. Cannabismisbrug. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/til-

stande-og-sygdomme/afhaengighed/cannabis-misbrug/. Updated 07-04-2022. Accessed 03-31, 2022.

6. Lægehåndbogen. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/undersoegelser/rusmid-

deltestning/. Published 07-04-2020. Accessed 03/31, 2022.

7. Sami MB, Bhattacharyya S. Are cannabis-using and non-using patients different groups? towards understand-

ing the neurobiology of cannabis use in psychotic disorders.

J Psychopharmacol.

2018;32(8):825-849.

8. Ford TC, Hayley AC, Downey LA, Parrott AC. Cannabis: An overview of its adverse acute and chronic ef-

fects and its implications.

Curr Drug Abuse Rev.

2017;10(1):6-18.

9. Marcotte TD, Umlauf A, Grelotti DJ, et al. Driving performance and cannabis users' perception of safety: A

randomized clinical trial.

JAMA Psychiatry.

2022;79(3):201-209.

10. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasitutationen i danmark. . 2021.

11. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction.

Health and social responses to drug problems:

A european guide 2021.

. 2021.

12. Preuss UW, Huestis MA, Schneider M, et al. Cannabis use and car crashes: A review.

Front Psychiatry.

2021;12:643315.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

13. Gobbi G, Atkin T, Zytynski T, et al. Association of cannabis use in adolescence and risk of depression, anxi-

ety, and suicidality in young adulthood: A systematic review and meta-analysis.

JAMA Psychiatry.

2019;76(4):426-434.

14. Hall W, Degenhardt L. Adverse health effects of non-medical cannabis use.

Lancet.

2009;374(9698):1383-

1391.

15. Ashton CH. Pharmacology and effects of cannabis: A brief review.

Br J Psychiatry.

2001;178:101-106.

16. Tashkin DP, Roth MD. Pulmonary effects of inhaled cannabis smoke.

Am J Drug Alcohol Abuse.

2019;45(6):596-609.

17. Iede MA, Nunn K, Milne B, Fitzgerald DA. The consequences of chronic cannabis smoking in vulnerable

adolescents.

Paediatr Respir Rev.

2017;24:44-53.

18. Payne KS, Mazur DJ, Hotaling JM, Pastuszak AW. Cannabis and male fertility: A systematic review.

J Urol.

2019;202(4):674-681.

19. Navarrete F, García-Gutiérrez MS, Gasparyan A, Austrich-Olivares A, Femenía T, Manzanares J. Cannabis

use in pregnant and breastfeeding women: Behavioral and neurobiological consequences.

Front Psychiatry.

2020;11:586447.

20. Gunn JK, Rosales CB, Center KE, et al. Prenatal exposure to cannabis and maternal and child health out-

comes: A systematic review and meta-analysis.

BMJ Open.

2016;6(4):e009986-2015-009986.

21. Badowski S, Smith G. Cannabis use during pregnancy and postpartum.

Can Fam Physician.

2020;66(2):98-

103.

22. Roncero C, Valriberas-Herrero I, Mezzatesta-Gava M, Villegas JL, Aguilar L, Grau-López L. Cannabis use

during pregnancy and its relationship with fetal developmental outcomes and psychiatric disorders. A systematic

review.

Reprod Health.

2020;17(1):25-020-0880-9.

23. Pope HG,Jr, Gruber AJ, Hudson JI, Huestis MA, Yurgelun-Todd D. Neuropsychological performance in

long-term cannabis users.

Arch Gen Psychiatry.

2001;58(10):909-915.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

24. Sorkhou M, Bedder RH, George TP. The behavioral sequelae of cannabis use in healthy people: A system-

atic review.

Front Psychiatry.

2021;12:630247.

25. Arendt M.

Comorbidity between cannabis use and psychiatric disorders.

Faculty of Health Sciences, Univer-

sity of Aarhus; 2008.

26. Hanna RC, Perez JM, Ghose S. Cannabis and development of dual diagnoses: A literature review.

Am J

Drug Alcohol Abuse.

2017;43(4):442-455.

27. Hjorthøj C, Posselt CM, Nordentoft M. Development over time of the population-attributable risk fraction

for cannabis use disorder in schizophrenia in denmark.

JAMA Psychiatry.

2021;78(9):1013-1019.

28. Joseph P, Vettraino IM. Cannabis in pregnancy and lactation - A review.

Mo Med.

2020;117(5):400-405.

29. Johns A. Psychiatric effects of cannabis.

Br J Psychiatry.

2001;178:116-122.

30. Wilkinson ST, Radhakrishnan R, D'Souza DC. Impact of cannabis use on the development of psychotic dis-

orders.

Curr Addict Rep.

2014;1(2):115-128.

31. Hjorthøj C, Larsen MO, Starzer MSK, Nordentoft M. Annual incidence of cannabis-induced psychosis, other

substance-induced psychoses and dually diagnosed schizophrenia and cannabis use disorder in denmark from

1994 to 2016.

Psychol Med.

2021;51(4):617-622.

32. Rey JM, Tennant CC. Cannabis and mental health.

BMJ.

2002;325(7374):1183-1184.

33. Borges G, Bagge CL, Orozco R. A literature review and meta-analyses of cannabis use and suicidality.

J Af-

fect Disord.

2016;195:63-74.

34. Arterberry BJ, Treloar Padovano H, Foster KT, Zucker RA, Hicks BM. Higher average potency across the

united states is associated with progression to first cannabis use disorder symptom.

Drug Alcohol Depend.

2019;195:186-192.

35. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i danmark - delrapport 1, 2022. .

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Cannabis som rusmiddel, fra sundhedsministeren

36. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. The european school survey on alcohol and other

drugs (ESPAD). 2019.

37. Sabroe S, Fonager K.

Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995.

København:

FADL's forlagt; 2004.

38. Järvin M, Demant J, Østergaard J.

Stoffer og natteliv.

Hans Reitzels Forlag; 2011.

39. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i danmark, delrapport 4, 2021. . 2021.

40. Fergusson DM, Horwood LJ. Does cannabis use encourage other forms of illicit drug use?

Addiction.

2000;95(4):505-520.

41. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Den europæiske rusmiddelundersøgelse (ESPAD). .

2019.

42. Lynskey MT, Heath AC, Bucholz KK, et al. Escalation of drug use in early-onset cannabis users vs co-twin

controls.

JAMA.

2003;289(4):427-433.

43. Lopez-Quintero C, Pérez de los Cobos J, Hasin DS, et al. Probability and predictors of transition from first

use to dependence on nicotine, alcohol, cannabis, and cocaine: Results of the national epidemiologic survey on

alcohol and related conditions (NESARC).

Drug Alcohol Depend.

2011;115(1-2):120-130.

44. Sundhedsstyrelsen. Peter ege: Årsager til misbrug hos unge - lidt om forebyggelse. I unge og stoffer. . 2000.