REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 231
Offentligt

ETNISK

PROFILERING

HOVEDRESULTATER FRA TRE

UNDERSØGELSER

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISK PROFILERING

HOVEDRESULTATER FRA TRE UNDERSØGELSER

Forfattere: Jeppe Kirkelund Søndergaard og Tarek Hussein

Redaktion: Rasmus Brygger

Ansvarlig: Ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen

e-ISBN: 978-87-7570-068-4

ISBN: 978-87-7570-069-1

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Shutterstock

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 32 69 88 88

www.menneskeret.dk

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål med

tydelig angivelse af kilde.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store

typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

RESUMÉ

Denne rapport undersøger etnisk profilering i politiet i en dansk kontekst. Vi

fokuserer i den forbindelse på omfanget og karakteren af etnisk profilering såvel

som de oplevede konsekvenser af etnisk profilering hos minoritetsetniske mænd

i Danmark. Vores analyse viser, at minoritetsetniske borgere i langt højere grad

bliver sigtet og anholdt for forhold, de ikke findes skyldige i, sammenlignet med

personer med dansk oprindelse. I perioden 2009-2019 var sandsynligheden for, at

en sigtet med dansk oprindelse ikke fik fældende afgørelse 11 pct., mens det for en

indvandrer eller efterkommer var henholdsvis 14 og 16 pct. I beregningen er der

taget højde for en lang række faktorer såsom gerningstypen og sigtedes alder, køn,

familieforhold, beskæftigelse, indkomst- og uddannelsesbaggrund m.m.

SANDSYNLIGHED FOR SIGTELSE UDEN FÆLDENDE AFGØRELSE

11%

Dansk oprindelse

14%

Indvandrer

16%

Efterkommer

Forskellene svarer til, at sandsynligheden for at blive sigtet uden fældende

afgørelse er 27 pct. højere for sigtede indvandrere end for sigtede personer med

dansk oprindelse. For sigtede efterkommere er sandsynligheden for at blive sigtet

uden fældende afgørelse hele 45 pct. højere end for sigtede personer med dansk

oprindelse. For nogle grupper er forskellen endnu mere udtalt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

FORSKELLE I SANDSYNLIGHED FOR SIGTELSE UDEN FÆLDENDE

AFGØRELSE SAMMENLIGNET MED PERSONER MED OPRINDELSE

I DANMARK

+27%

Indvandrer

+45%

Efterkommer

Vi har i forbindelse med rapporten interviewet 15 minoritetsetniske mænd, der

giver udtryk for, at oplevelsen af at blive etnisk profileret skaber mistillid og antipati

over for politiet samt en følelse af ikke at være ligeværdige medborgere. Selvom

både international og dansk ret indeholder et klart forbud mod diskrimination på

baggrund af bl.a. hudfarve, etnicitet og religion, er der på nuværende tidspunkt dog

ikke noget klart og utvetydigt forbud i reguleringen af politiets virksomhed.

På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder følgende:

• Justitsministeriet tager initiativ til at indføre et specifikt forbud mod diskrimination,

herunder etnisk profilering, i politiloven. Forbuddet kan indsættes som et bærende

princip i en ny § 3, stk. 2, om almindelige bestemmelser for politiets indgreb.

• Rigspolitiet styrker undervisningen i etnisk profilering på politiskolen, og

træning i forebyggelse af etnisk profilering fortsættes efter endt uddannelse på

politiskolen.

• Rigspolitiet udarbejder nationale retningslinjer, som har til formål at forebygge

etnisk profilering og fremme en inkluderende kultur internt i politiet. Retnings-

linjerne bør indeholde en vejledning om, hvilke kriterier der er saglige at inddrage

som grundlag for et politiindgreb, og hvordan politiet kan forebygge etnisk

profilering.

• Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af

personer, som er i kontakt med politiet, med henblik på at tilvejebringe statistisk

materiale om politiets indsats over for borgerne set i forhold til de enkelte

borgeres etniske oprindelse. Dette materiale kan afdække disproportionale

mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør udvikles i

samarbejde med Datatilsynet for at sikre overholdelse af persondataloven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

INDLEDNING

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan.

Gennem undersøgelser og anbefalinger arbejder vi for at beskytte og fremme

ligebehandling i Danmark. Denne rapport samler hovedresultaterne fra en

bredere undersøgelse af etnisk profilering i politiet foretaget af Institut for

Menneskerettigheder i 2021.

Etnisk profilering defineres her i overensstemmelse med definitionen fra Den

Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), som lyder: “[p]

olitiets brug af grunde så som race, hudfarve, sprog, religion, nationalitet eller

national eller etnisk oprindelse ved udøvelsen af kontrol-, overvågnings- eller

efterforskningsaktiviteter, uden nogen objektiv eller rimelig begrundelse” (ECRI

2007).

Som det fremgår af definitionen, kan det være lovligt at lægge vægt på etnicitet

og hudfarve mv. i forbindelse med politiets arbejde. Ikke enhver brug af disse

kriterier er ulovlig. Det afgørende for, hvornår der foreligger etnisk profilering, er,

hvorvidt profileringen af mistænkte mv. sker på et usagligt grundlag, der kan føre til

diskrimination på grund af etnicitet og race.

Både FN’s racediskriminationskomité (CERD) og ECRI har fremhævet, at etnisk

profilering kan udgøre en krænkelse af menneskerettens grundlæggende

princip om ligebehandling og antidiskrimination. Etnisk profilering bryder med

grundlæggende menneskeretlige normer om, at et menneske skal behandles som

et individ fremfor som et medlem af en gruppe.

ET STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR DISKUSSIONEN OM ETNISK

PROFILERING I DANMARK

I dag er etnisk profilering en veldokumenteret international problematik, som i en

række vestlige lande har foranlediget politiet til at iværksætte interne indsatser

med det formål at modvirke etnisk profilering. Enkelte undersøgelser har belyst

problematikken i en dansk kontekst, eksempelvis DR-dokumentaren ”Mørk og

Mistænkt” fra 2018 (Danmarks Radio 2018). Dertil har nyere danske og nordiske

interviewstudier belyst, hvordan minoritetsetniske mænd i udsatte boligområder

oplever at blive udsat for politikontrol på baggrund af deres etnicitet. Indtil videre

har politiet dog afvist, at der forekommer problemer med usaglig etnisk profilering i

politiets arbejde (Danmarks Radio 2018, Politiken 2021).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

Vi har stadig begrænset viden om karakteren, omfanget og konsekvenserne af

etnisk profilering i Danmark. Formålet med vores undersøgelser er at skabe

et styrket vidensgrundlag om etnisk profilering i politiet i Danmark og på dette

grundlag komme med anbefalinger til, hvordan etnisk profilering i politiet kan

modvirkes i en dansk kontekst.

Hovedrapporten bygger på resultater fra tre undersøgelser:

• Etniske forskelle i mødet med politiet – en registeranalyse af sigtelser og

anholdelser uden fældende afgørelse.

Analysen baserer sig på oplysninger fra

Danmarks Statistik om 2,5 millioner sigtelser og 270.000 anholdelser og disses

afgørelser i perioden 2009-2019. Med afsæt heri undersøger analysen, om

etniske minoriteter i Danmark oftere udsættes for sigtelser og anholdelser, der

ender uden fældende afgørelse.

• Etnisk profilering – oplevelser og konsekvenser af minoritetsetniske mænds

møder med politiet.

På baggrund af 15 kvalitative interviews undersøger

analysen, hvilke erfaringer og konsekvenser der knytter sig til oplevelser af

at blive profileret af politiet blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund i

Danmark.

• Etnisk profilering i et menneskeretligt perspektiv.

Heri redegøres der for

begrebet etnisk profilering i en juridisk ramme, herunder hvilke rettigheder

borgerne har i mødet med politiet, samt politiets beføjelser til at foretage indgreb

og kontrol af borgerne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

KAPITEL 1

SIGTELSER AF ETNISKE MINORITETER ENDER

LANGT OFTERE UDEN FÆLDENDE AFGØRELSE

En måde at undersøge, om der er tegn på etnisk profilering i politiet, er at se

på, hvem politiet sigter, og hvad udfaldet af sigtelserne er. Som borger kan man

forvente, at politiet kun sigter personer for forhold, som de kan blive dømt for.

En sigtet persons etniske baggrund burde således ikke have betydning for, om

en sigtelse ender med en fældende dom eller ej. Hvis politiet i systematisk

højere grad sigter minoritetsetniske borgere for forhold, de ikke findes skyldige

i, kan det indikere, at politiet anvender en lavere standard for, hvornår de sigter

minoritetsetniske borgere sammenlignet med borgere med dansk oprindelse. I den

hidtil mest omfattende analyse i en dansk kontekst har vi undersøgt, om der er en

sammenhæng mellem sigtede personers etniske baggrund, og hvorvidt sigtelsen

ender uden fældende afgørelse.

Analysen viser, at etniske minoriteter i Danmark langt oftere end personer med

dansk oprindelse bliver sigtet for forhold i sager, som ikke leder til fældende

afgørelse. Det gælder i hele analyseperioden 2009-2019 og på tværs af stort set

alle kategorier af gerningstyper. Samlet set ender 11 procent af sigtelser af personer

med dansk oprindelse uden en fældende afgørelse, mens det er 16 procent for

indvandrere og 18 procent for efterkommere. Sandsynligheden for at blive sigtet

uden en fældende afgørelse er således 45 procent højere for indvandrere og 64

procent højere for efterkommere.

Forskellene bliver mindre, men er stadig signifikante og væsentlige, når der i

en statistisk model tages højde for andre relevante forhold omkring sagen og

den sigtede, herunder gerningstypen og sigtedes alder, køn, familieforhold,

beskæftigelse, indkomst- og uddannelsesbaggrund m.m. – forhold, som kunne

have betydning for de forskelle, vi ser i tallene. Når der tages højde for disse

forhold, ses det, at sandsynligheden for, at personer med dansk oprindelse bliver

sigtet uden en fældende afgørelse, er 11 procent, mens det er hhv. 14 og 16 procent

for indvandrere og efterkommere. Dette svarer til, at sandsynligheden for at blive

sigtet uden fældende afgørelse er 27 procent højere for indvandrere og 45 procent

højere for efterkommere end for en person med dansk oprindelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

FIGUR 1: SANDSYNLIGHED FOR SIGTELSE UDEN FÆLDENDE

AFGØRELSE EFTER HERKOMST, 2009-2019

20%

16%

15%

11%

10%

11%

14%

18%

16%

Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Justeret sandsynlighed

Andel sigtelser uden fældende afgørelse

FIGUR 2: FORSKELLE I SANDSYNLIGHED FOR SIGTELSE UDEN

FÆLDENDE AFGØRELSE SAMMENLIGNET MED PERSONER MED

OPRINDELSE I DANMARK, 2009-2019

80%

+64%

60%

+45%

40%

+27%

20%

+45%

Indvandrer

Forskel i % fra sigtede med dansk oprindelse

Efterkommer

Justeret forskel i %

*De justerede sandsynligheder er beregnet på basis af en statistisk regressionsmodel, hvor der er justeret for

gerningstype, antal sigtede i sagen, politikreds, sigtelsesåret og sigtedes alder, køn, uddannelse, beskæftigelse,

indkomst og familietype.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

1.1 SÆRLIGT ETNISKE MINORITETER MED OPRINDELSE I MELLEMØSTEN

OG ØSTAFRIKA UDSÆTTES FOR SIGTELSER UDEN FÆLDENDE

AFGØRELSE

Analysen viser endvidere, at det i særlig grad er indvandrere og efterkommere

med oprindelse i mellemøstlige og østafrikanske lande, som bliver sigtet for

forhold i sager, der ikke leder til en fældende afgørelse. For sigtede personer med

oprindelse i eksempelvis Syrien, Libanon, Kuwait og Somalia gælder det, at mere

end hver femte sigtelse ender uden fældende afgørelse.

Når der tages højde for relevante forhold (såsom gerningstypen og sigtedes alder,

køn, familieforhold, beskæftigelse, indkomst- og uddannelsesbaggrund m.m.), ses

det, at en sigtet person med libanesisk oprindelse har 19 procent sandsynlighed

for, at sigtelsen ender uden fældende afgørelse’ at en person med libanesisk

oprindelse har 19 procent sandsynlighed for at blive sigtet uden fældende

afgørelse, mens sandsynligheden for en sigtet person med somalisk oprindelse er

16 procent. Dette svarer til, at sandsynligheden for at blive sigtet uden fældende

afgørelse er 73 procent større for personer med libanesisk oprindelse og 45

procent større for personer med somalisk oprindelse sammenlignet med personer

med dansk oprindelse.

FIGUR 3: SANDSYNLIGHED FOR SIGTELSE UDEN FÆLDENDE

AFGØRELSE FOR SIGTEDE PERSONER MED OPRINDELSE I HHV.

DANMARK, LIBANON OG SOMALIA, 2009-2019

25%

21%

20%

15%

11%

10%

Dansk oprindelse

Libanon

Somalia

Justeret sandsynlighed

11%

19%

16%

21%

Andel sigtelser uden fældende afgørelse

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

E T NI S K P R O FI L E RI N G

FI G U R 4: F O R S K E L L E I S A N D S Y N LI G H E D F O R SI G T E L S E U D E N

F Æ L D E N D E A F G Ø R E L S E F O R SI G T E D E P E R S O N E R M E D

O P RI N D E L S E I LI B A N O N O G S O M A LI A S A M M E N LI G N E T M E D

SI G T E D E P E R S O N E R M E D O P RI N D E L S E I D A N M A R K, 2 0 0 9- 2 01 9

100 %

80 %

60 %

+45 %

40 %

20 %

0 %

Li b a n o n

F or s k el i % fr a si gt e d e m e d d a n s k o pri n d el s e

S o m ali a

J u st er et f or s k el i %

+ 91 %

+73 %

+ 91 %

* D e j u st er e d e s a n d s y nli g h e d er er b er e g n et p å b a si s af e n st ati sti s k r e gr e s si o n s m o d el, h v or d er er j u st er et f or

g er ni n g st y p e, a nt al si gt e d e i s a g e n, p oliti kr e d s, si gt el s e s år et o g si gt e d e s al d er, k ø n, u d d a n n el s e, b e s k æfti g el s e,

i n d k o m st o g f a mili et y p e.

D ertil vi s er r a p p ort e n s a n al y s er m ar k a nt e et ni s k e f or s k ell e i u df al d et af s a g er

o m v ol d sf or br y d el s er, ej e n d o m sf or br y d el s er, l o v o m e uf ori s er e n d e st off er o g

v å b e nl o v e n, m e n s f or s k ell e n e er s m å ell er fr a v ær e n d e i n d e n f or f x u d v al gt e

o v ertr æ d el s er af f ær d s el sl o v e n o g s k att e- o g af gift sl o v e n.

1. 2 E T NI S K E MI N O RI T E T E R B LI V E R LI G E L E D E S O F T E R E A N H O L D T U D E N

F ÆL DE N DE AF G Ø RELSE

P å s a m m e m å d e h ar vi u n d er s ø gt, o m d er er et ni s k e f or s k ell e i a n h ol d el s er,

s o m e n d er u d e n f æl d e n d e af g ør el s e. H er t e g n er t all e n e et til s v ar e n d e bill e d e.

Bl a n dt a n h ol dt e m e d d a n s k o pri n d el s e o pl e v er 1 2 pr o c e nt, at s a g e n e n d er u d e n

f æl d e n d e af g ør el s e, m e n s d et til s a m m e nli g ni n g g æl d er f or 21 pr o c e nt af a n h ol dt e

i n d v a n dr er e o g 2 7 pr o c e nt af a n h ol dt e eft er k o m m er e. S a n d s y nli g h e d e n f or, at

e n a n h ol d el s e i k k e l e d er til f æl d e n d e af g ør el s e, er d er m e d 7 5 pr o c e nt h øj er e

f or i n d v a n dr er e o g 1 2 5 pr o c e nt h øj er e f or eft er k o m m er e e n d f or p er s o n er m e d

d a n s k o pri n d el s e. F or s k ell e n e bli v er mi n dr e, m e n er st a di g m ar k a nt e o g st ati sti s k

si g ni ﬁ k a nt e, n år d er t a g e s h øj d e f or a n dr e f a kt or er e n d d e n a n h ol dt e s et ni s k e

b a g gr u n d.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

FIGUR 5: SANDSYNLIGHED FOR ANHOLDELSE UDEN FÆLDENDE

AFGØRELSE EFTER HERKOMST, 2009-2019

30%

25%

21%

20%

15%

10%

Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Justeret sandsynlighed

Andel anholdelser uden fældende afgørelse

12%

14%

19%

20%

27%

FIGUR 6: FORSKELLE I SANDSYNLIGHED FOR ANHOLDELSE UDEN

FÆLDENDE AFGØRELSE SAMMENLIGNET MED PERSONER MED

OPRINDELSE I DANMARK, 2009-2019

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

Indvandrer

Forskel i % fra sigtede med dansk oprindelse

Efterkommer

Justeret forskel i %

+38%

+75%

+46%

+125%

* De justerede sandsynligheder er beregnet på basis af en statistisk regressionsmodel, hvor der er justeret for

gerningstype, antal sigtede i sagen, sigtelsesåret og sigtedes alder, køn, uddannelse, beskæftigelse, indkomst og

familietype.

Og igen gør det sig særligt gældende for anholdte med oprindelse i mellemøstlige

og afrikanske lande, at anholdelsen ikke leder til fældende afgørelse. Det gælder

eksempelvis for 30 procent af de anholdte med oprindelse i Syrien og Libanon.

Etniske minoriteter bliver således ikke alene oftere sigtet, men også oftere friheds-

berøvet i sager, der ikke fører til fældende afgørelse, end personer med dansk

oprindelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

KAPITEL 2

MULIGE FORKLARINGER OG BEGRÆNSNINGER VED

BRUG AF REGISTERDATA

Der er en række forbehold og usikkerheder forbundet med den statistiske analyse,

da det ikke er muligt statistisk at tage højde for alle øvrige faktorer, der kan tænkes

at påvirke sandsynligheden for, at sigtelser mv. fører til dom.

Der kan for det første være systematiske forhold, der er relateret til potentiel

forskelsbehandling, som er uden for politiets kontrol. Det kunne være forhold,

såsom at etniske minoriteter i højere grad bliver anmeldt af borgere til

politiet og på grund af dette i højere grad er udsat for politiets kontrol. Også

anklagemyndigheden og domstolene har betydning for, om der falder dom, hvorfor

disse myndigheder også potentielt kan have en påvirkning.

Der kan også være andre årsager til, at der ikke falder dom ved sigtelse og

anholdelse. Når etniske minoriteter har lavere tillid til politiet, kan det påvirke

villigheden til at vidne. Ligeledes kan politiet have andre efterforskningsmæssige

årsager til at anholde mv., velvidende at der er lav sandsynlighed for, at dette fører

til dom. Fordelen ved at benytte sigtelser og anholdelser uden fældende afgørelse

som indikator for etnisk profilering er dog, at denne indikator i princippet ikke burde

være systematisk afhængig af den sigtedes eller anholdtes etniske baggrund.

Systematiske, etniske forskelle, som ikke lader sig forklare af andre væsentlige

faktorer, indikerer, at politiet benytter forskellige standarder baseret på etnicitet i sit

kontrol- og efterforskningsarbejde. Det kan imidlertid ikke endeligt konkluderes på

baggrund af registerdata, om det er tilfældet. Dette vil kræve yderligere studier af

mere kvalitativ karakter, og der vil efter alt at dømme være tale om, at flere faktorer

spiller sammen. De registerbaserede analyser, vi har foretaget som grundlag for

denne rapport, peger altså først og fremmest på, at der eksisterer et problem, men

siger mindre om årsagerne til de forskellige udfald.

Hertil kommer, at der er andre begrænsninger ved at tage udgangspunkt i

registerdata for politiets sigtelser. I Danmark er politiet forpligtet til at registrere

alle sigtelser af borgere. Hvis politiet fx ønsker at stoppe, visitere eller på anden

måde kontrollere en borger, er politiet som hovedregel forpligtet til at rejse

sigtelse for en lovovertrædelse. Disse hændelser skal således registreres i politiets

sagssystem. Rejser politiet ikke sigtelse, bliver mødet mellem borger og politi

imidlertid ikke nødvendigvis registreret. Politiet kan eksempelvis altid standse en

person i sin bil eller på gaden og bede vedkommende oplyse navn, bopælsadresse

og fødselsdato, uden at politiet skal registrere denne hændelse i sit sagssystem.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

Derfor er der også en ubekendt gråzone af møder mellem borger og politi, som

potentielt kan variere systematisk med borgernes etniske baggrund, men som ikke

indgår i denne analyse, fordi de ikke er blevet registreret.

Analyserne giver derfor alene et billede af, om der er etniske forskelle i udfaldet

af registrerede sigtelser af borgere i Danmark. I det omfang, at etniske minoriteter

i Danmark i højere grad måtte blive stoppet af politiet, uden at det leder til

registrerede sigtelser, vil analyserne i denne rapport underestimere de faktiske

etniske forskelle i møder med politiet, som ikke leder til fældende afgørelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

KAPITEL 3

ERFARINGER MED ETNISK PROFILERING BLANDT

MINORITETSETNISKE MÆND

Vi har interviewet 15 minoritetsetniske mænd om deres oplevelser af at blive

etnisk profileret i mødet med politiet, og hvilke konsekvenser det har medført.

Mændene, der har medvirket, er enten under uddannelse eller har færdiggjort

deres uddannelse og er i job. De har alle haft negative oplevelser fra møder med

politiet – ofte fra adskillige møder.

Informanterne er rekrutteret ved en kombination af åbent opslag på sociale medier,

via professionelle netværk, og ved hjælp af ’snowballing’ metoden Informanternes

fortællinger afspejler nødvendigvis deres subjektive oplevelser af mødet med

politiet og skal derfor ikke læses som objektive sandheder, ligesom informanterne

ikke nødvendigvis er repræsentative for samtlige minoritetsetniske mænd.

Analysernes ærinde er dermed ikke at vurdere, hvordan de faktiske møder med

politiet er forløbet, men derimod at vise, hvilken betydning og hvilke konsekvenser

mændene tilskriver deres møder med politiet. Vi har efterspurgt interviews med

politiet, for at få deres perspektiv med i undersøgelsen, men dette har ikke været

muligt.

3.1 HVERDAGSFORSKELLENE OG DEN FYSISKE OG SYMBOLSKE VOLD

Flere beretter om oplevelser med fysisk vold i mødet med politiet, hvor de fx er

blevet hevet ud af biler, tvunget i jorden med hænderne på ryggen i strips eller

håndjern eller skubbet med ansigtet op mod en mur. Andre beretter om møder,

hvor volden har en mere symbolsk karakter, idet politiets adfærd her opleves som

mere eller mindre nedværdigende eller ydmygende. Der kan være tale om racistisk

eller anden nedværdigende sprogbrug fra politiets side, men det kan også være

i form af at blive beordret til at afklæde sig i kuldegrader, fremvise sine kønsdele

eller blive stoppet og visiteret i fuld offentlighed.

De verbale omgange, de er rigtig lede. Jeg synes som sagt, at de næsten

er mere lede, end hvis man bliver skubbet op ad en væg eller lagt ned på

jorden i håndjern … De [politiet, red.] taler virkelig til en, som om, at man

ingenting er. … Når de snakker til en, så snakker de som om, at man er et nul.

Det er mobning, og det er vold.” (Wahid, interview 4)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

Langt fra alle møder med politiet har voldelig karakter. Mændene fortæller også

om hyppige, men mere diskrete møder med politiet i hverdagen, som virker

chikanerende og giver mændene oplevelsen af at blive behandlet anderledes end

deres venner eller kollegaer med etnisk dansk baggrund. Eksempelvis beskriver

mændene, hvordan de utallige gange bliver stoppet i deres bil. For andre knyttes

erfaringer af hverdagsforskelle sammen med deres opvækst, hvor det at være en

af dem, som politiet ’taler med’, skaber en følelse af at blive behandlet anderledes

end deres etnisk danske venner. For mange opleves disse møder med politiet som

en fast bestanddel af hverdagslivet, der ikke kan undgås.

3.2 PROFILERET SOM ’MISTÆNKELIG INDVANDRER’

Mændene forklarer, hvordan deres udseende gør dem til genstand for

politiets opmærksomhed. De oplever, at politiet arbejder ud fra en stereotyp

’indvandrerprofil’, som definerer, hvem der er mistænkelig, og hvem der ikke

er. Ifølge mændene har deres brune hudfarve en central rolle i, om de bliver

stoppet eller ej. Hudfarven spiller dog ofte sammen med andre sociale og

stedlige markører, som tilsammen gør dem mistænkelige i politiets øjne, forklarer

mændene. Således handler det også om det tøj, de bærer, deres frisure og skæg,

hvor mange og hvem de færdes med, hvilken type bil de kører, og ikke mindst

hvor de befinder sig geografisk. Den ’mistænkelige indvandrer’ beskrives ofte

som en mand, der går i joggingtøj og sneakers, bærer skæg, har korttrimmet hår

og en såkaldt ’fade’ i siderne. Han kører enten i for dyre biler eller i billige, slidte

biler. Han bor ofte i et udsat boligområde, hænger ud i grupper og passer ikke ind i

villakvarterer. Denne ’etniske profil’ giver mændene en oplevelse af, at de allerede i

udgangspunktet bærer et stigma, der stempler dem som mistænkelige.

De [politiet, red.] siger, at der er rimelig mistænkelig grund til de her

visitationer. Det er der jo ikke. Det er decideret på baggrund af, at de tænker:

Han er mørk. Han er sikkert kriminel. Og sådan er sandsynlighedsregning

... Altså, der er utallige gange, hvor jeg er kommet for sent på mit arbejde,

utallige gange, hvor jeg skal tage min sokker af på åben gade, utallige

gange, hvor jeg kommer i håndjern ude på vejen, og de skal tilkalde

assistance, utallige gange, hvor jeg skal tage en alkoholtest, utallige gange

… Og det er bare noget, jeg skal acceptere.” (Fahrid, interview 14)

De negative erfaringer med politiet skaber for mange af mændene en følelse

af utryghed, uretfærdighed og antipati over for politiet. Flere beskriver det som

en følelse af at blive overkontrolleret og samtidig underbeskyttet af politiet. Og

mange oplever, at møderne med politiet hurtigt eskalerer til konflikt – særligt hvis

de stiller spørgsmål til politiets handlinger. Den hurtige konfliktoptrapning giver

mændene et indtryk af, at politiet ikke anser dem som borgere, over for hvem man

skal begrunde eller retfærdiggøre sine handlinger. Mændene udtrykker derfor alle,

i varierende grad, både antipati og mistillid til politiets arbejde.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

Man er da blevet lidt autoritetsfjendsk. Man har sin mistanke om, at der er

nogle, som er villige til at bruge deres magt på en måde, der ikke er i orden.

Det er jo sket flere gange, synes jeg, når jeg ser på alle de ting, jeg har

oplevet på egen krop.” (Ahmad, interview 15)

3.3 MÅDER AT HÅNDTERE ETNISK PROFILERING

På forskellige måder forsøger mændene at håndtere den profilering og

forskelsbehandling, de oplever, politiet udsætter dem for. Mange har opgivet at

klage, fordi de ikke føler, at det nytter noget. I stedet forsøger de at acceptere, at

’sådan er det bare’, glemme de ubehagelige episoder og komme videre med deres

liv.

Andre beskriver, hvordan de forsøger at opretholde deres integritet ved at ’sige fra’

over for politiet – enten ved at filme politiet, stille spørgsmål til deres beføjelser

eller indsende klager over politiets adfærd. Endelig forsøger andre at justere deres

adfærd, så de adskiller sig så vidt muligt fra den ’mistænkelige indvandrer’. Det gør

de fx ved at undlade at gå i bestemte tøjmærker og tøjstile, fjerne deres skæg, lade

håret vokse langt, undgå at færdes i specifikke områder eller køre i bestemte typer

biler.

På den ene side gør de forskellige tilgange det muligt for mændene at leve med

den forskelsbehandling, de oplever. På den anden side viser det en mere generel

udfordring for ligebehandlingen af etniske minoriteter. I det omfang, at etniske

minoriteter ikke klager over politiets adfærd, er der også et ukendt mørketal af

personer, der oplever, at de bliver udsat for etnisk profilering, men som ikke bliver

registreret og (aner)kendt af politiet eller Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Ja, jeg er helt klart blevet vant til det, og det er ikke noget, man burde blive

vant til, men jeg føler måske, at jeg er blevet nødt til at blive vant til det for

at kunne bare sådan leve-agtig, det er lidt vildt at sige … Jeg kan godt føle,

at de ting, som jeg fortæller, de faktisk er ret voldsomme, men de er bare

blevet gjort sådan […] mindre voldsomme, når man siger det, fordi jeg er

bare blevet vant til, at det ér sådan.” (Bajram, interview 1)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

KAPITEL 4

ETNISK PROFILERING I ET MENNESKERETLIGT

PERSPEKTIV

Den juridiske analyse viser, at på trods af, at politiets adgang til at foretage indgreb

er nøje beskrevet i bl.a. retsplejeloven og politiloven, så er det uklart, om – og i så

fald hvor – dansk lov indeholder et klart og utvetydigt forbud mod anvendelsen af

etnisk profilering i forbindelse med politiets virksomhed. Det er på trods af, at dansk

ret flere forskellige steder indeholder et forbud mod diskrimination på baggrund

af bl.a. etnicitet, hudfarve og national oprindelse. Som det fremgår af analysen, er

brugen af profilering i sig selv ikke ulovlig, og inddragelsen af etnicitet kan ligeledes

være legitim. Det afgørende i den sammenhæng er, at etnicitet, hudfarve eller

national oprindelse ikke får usaglig betydning for politiets indgreb, uden at det er

begrundet i en viden om en eftersøgt gerningsmands hudfarve.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders (FRA)

vejledning om forebyggelse af diskriminerende etnisk profilering giver et konkret

eksempel på henholdsvis korrekt og forkert anvendelse af signalementer:

Efter en række brutale røverier i Østrigs hovedstad, Wien, som angiveligt

blev begået af to mørklødede mandlige gerningsmænd, blev politiet

beordret til at tilbageholde alle sorte mænd i grupper med henblik på

identitetskontroller. Efter offentlige protester blev ordren præciseret til

’sorte afrikanere, omkring 25 år og 170 cm, slanke, iført […] lysebrune jakker’.

På én dag tilbageholdt og visiterede politiet 136 sorte mænd, men ingen af

dem havde forbindelse til røverierne.”

Tilbageholdelsen af mørklødede personer på baggrund af det første signalement

vil med stor sandsynlighed opfylde betingelserne for diskriminerende etnisk

profilering, mens en tilbageholdelse på baggrund af det præciserede signalement

med stor sandsynlighed vil være legitim. I forhold til denne rapports informanter

er der ofte tale om tilfælde, hvor de bliver stoppet af politiet på gaden eller i

bilen med henblik på fx identitetskontrol mv. Det er i den forbindelse ikke tilladt

for politiet at lægge en persons etniske oprindelse til grund for sit kontrol- eller

efterforskningsarbejde uden en konkret begrundelse. Altså skal hensyntagen til

personens etnicitet være begrundet i en konkret mistanke, for at undgå at etniske

minoriteter bliver usagligt og dermed ulovligt forskelsbehandlet ved brug af etnisk

profilering.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

ETNISKE FORSKELLE I MØDET MED POLITIET

4.1 BEHOV FOR BEDRE LOVGIVNING OG RETNINGSLINJER

Den manglende klarhed i forhold til lovgivningen bidrager dermed til, at det i

praksis kan være svært for politiet i det daglige arbejde at adskille,

hvad

der er

mistænkelig adfærd på basis af politiets eget erfaringsgrundlag og forudgående

antagelser om,

hvem

der er mistænkelige. Som den juridiske analyse peger

på, indeholder hverken politiloven eller retsplejeloven, som begge regulerer

politiets virksomhed, et eksplicit forbud mod diskrimination – herunder forbud

mod etnisk profilering. Samtidig er det uafklaret, om lov om etnisk ligebehandling

omfatter politiets daglige virksomhed. I det lys er der behov for, at et forbud mod

diskrimination skrives ind i politiloven, så det bliver tydeliggjort, at diskrimination –

og dermed etnisk profilering – er ulovligt.

For at skabe klarhed omkring, hvornår og i hvilke situationer etnisk oprindelse

og hudfarve kan være et sagligt parameter i politiets arbejde, er der behov for

nationale retningslinjer med konkret vejledning til politiet om, hvilke kriterier

der er saglige at inddrage som grundlag for et indgreb. Sådanne retningslinjer

bør understøttes af uddannelse i, hvad etnisk profilering er, og hvordan det kan

forebygges – både under og efter endt politiuddannelse.

4.2 ET KOMPLEKST KLAGESYSTEM

Analysen viser desuden, at klagesystemet er komplekst for den enkelte borger,

som oplever at blive profileret på grund af sin etniske baggrund. I dag kan en

borger rette to typer af klager over politiet: dispositionsklager og adfærdsklager.

Dispositionsklager omfatter klager over politiansattes dispositioner. Det kan fx

være beslutninger om at foretage en anholdelse, bringe en bil til standsning eller

anvendelse af magt. Politidirektøren er første instans for dispositionsklager, mens

anden klageinstans afhænger af, om klagen angår dispositioner inden for eller

uden for strafferetsplejen. Adfærdsklager omfatter klager over den enkelte betjents

adfærd i forbindelse med politiets virksomhed. Det kan eksempelvis være, hvis

borgeren er af den opfattelse, at betjenten har brugt et upassende sprogbrug eller

været unødigt voldsom i forbindelse med en anholdelse eller kropsvisitering. Den

type klager rettes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som er den eneste

klageinstans.

Politiklagesystemets komplekse struktur af forskellige klageinstanser skaber i

praksis tvivl om, hvem, hvor og hvordan man klager som borger. Kompleksiteten

kan i sig selv være en barriere for borgere, der oplever at blive udsat for etnisk

profilering, hvilket kan forstærke indtrykket af, at det ikke nytter at klage. Dette kan

muligvis også medvirke til at forklare det relativt lave antal klager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering

KAPITEL 5

ANBEFALINGER

Samlet set viser analyserne, at der er betydelige etniske forskelle i mødet med

politiet. Minoritetsetniske borgere bliver langt oftere sigtet og anholdt for forhold,

de ikke findes skyldige i, sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

Oplevelser af at blive etnisk profileret kan have store negative konsekvenser,

både i form af øget mistillid og antipati over for politiet blandt minoritetsetniske

mænd. Det har samtidig negative konsekvenser for mændenes følelse af at være

ligeværdige medborgere, der nyder samme rettigheder som alle andre i Danmark.

På baggrund af resultaterne og med henblik på at modvirke etnisk profilering

anbefaler Institut for Menneskerettigheder følgende:

• Justitsministeriet tager initiativ til at indføre et specifikt forbud mod

diskrimination, herunder etnisk profilering, i politiloven. Forbuddet kan indsættes

som et bærende princip i en ny § 3, stk. 2, om almindelige bestemmelser for

politiets indgreb.

• Rigspolitiet styrker undervisningen i etnisk profilering på politiskolen, og

træning i forebyggelse af etnisk profilering fortsættes efter endt uddannelse på

politiskolen.

• Rigspolitiet udarbejder nationale retningslinjer, som har til formål at forebygge

etnisk profilering og fremme en inkluderende kultur internt i politiet.

Retningslinjerne bør indeholde en vejledning om, hvilke kriterier der er saglige

at inddrage som grundlag for et politiindgreb, og hvordan politiet kan forebygge

etnisk profilering.

• Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af

personer, som er i kontakt med politiet, med henblik på at tilvejebringe statistisk

materiale om politiets indsats over for borgerne set i forhold til de enkelte

borgeres etniske oprindelse. Dette materiale kan afdække disproportionale

mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør udvikles i

samarbejde med Datatilsynet for at sikre overholdelse af persondataloven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 231: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om Etnisk profilering