REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 221
Offentligt

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hermed fremsendes Folketingets Ombudsmands beretning for 2021 som

pdf-fil. Dette sker som supplement til de fysiske eksemplarer, der i lighed

med tidligere er sendt til Christiansborg.

5. april 2022

Dok.nr. 21/02014-16/

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Ombudsmanden er valgt af Folketinget.

Han skal bidrage til, at forvaltningen

handler lovligt og følger god forvaltnings-

skik. På den måde beskytter han borgernes

rettigheder i mødet med myndighederne.

Ombudsmanden behandler klager, tager

sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-

besøg.

Beretning

2021

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

Ombudsmandens hjemmeside

Ombudsmandens mailadresse

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Til Folketinget

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2021.

København, marts 2022

Niels Fenger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Stibo Complete lager og logistik,

der har beretningen i kommission:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: Kundeservice

Beretningen kan hentes på Ombudsmandens hjemmeside

Oplag: 2.500 eksemplarer

Sat med Founders Grotesk og Publico

Trykt hos Stibo Complete, København

Printed in Denmark 2022

Grafisk design

Conduce

Umano (infografik side 11, 14, 17, 26, 28, 34, 36, 37, 44, 76 og 77)

Fotograf

Jasper Carlberg

Franz Amdi Hansen

ISSN 1902-0120

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Indhold

2021 i ombudsmandsinstitutionen

Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om sagerne

Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikler

16 dages tilsynsbesøg i Grønland

Camilla Schroll, fuldmægtig, og Franz Amdi Hansen, fuldmægtig . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kan man få aktindsigt parallelt med en kommissions-

eller advokatundersøgelse?

Martin Dyhl-Polk, fuldmægtig, og Stephan Andreas Damgaard, souschef . . . . . . . .

Hvem hjælper dømte personer med udviklingshandicap

til et liv uden kriminalitet?

Franz Amdi Hansen, fuldmægtig, og Morten Engberg, afdelingschef . . . . . . . . . . . . . .

Pensionisten, der reddede sit fritidshus

Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året kort

Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskab 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

2021

i ombudsmands-

institutionen

Af Niels Fenger,

Folketingets Ombudsmand

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

2021 var som bekendt kendetegnet af COVID-

19-epidemien, der for andet år i træk satte sit

markante aftryk på det danske samfund. Når

man kigger tilbage på året, er det derfor natur-

ligt at spørge sig selv, hvordan corona-verden

har set ud fra et ombudsmandsperspektiv:

Som jeg kommer ind på andetsteds i min beret-

ning, har vi i det forløbne år modtaget omkring

100 klager relateret til myndighedernes håndte-

ring af COVID-19-epidemien eller tiltag med re-

lation til epidemien. Derudover har vi haft en del

klager om afslag på aktindsigt i netop sådanne

sager. De spændte vidt fra sager om indsigt ved

sundhedsmyndighederne til sager om indsigt

relateret til arbejdet i Granskningskommissio-

nen om sagen om aflivning af mink og advokat-

undersøgelsen om de såkaldte action cards

(sagerne FOB 2021-13 og 2021-24 offentliggjort

på Ombudsmandens hjemmeside). Sidstnævnte

er et tema, vi tager op i beretningen (side 54-58).

En anden vigtig sag relateret til COVID-19

angik en virksomheds klage over, at retten til at

modtage lønkompensation var begrænset for

virksomheder, der var part i en faglig konflikt

(sagen FOB 2021-28).

Selv om vi i lange perioder i 2021 måtte arbejde

hjemmefra, kunne vi heldigvis i vid udstrækning

fastholde en høj sagsproduktion. Det skyldes

i høj grad mine dedikerede medarbejdere, der

også i 2021 ydede en flot indsats. Men COVID-

situationen har – som vi kommer ind på neden-

for – desværre bl.a. haft den konsekvens, at vi

har måttet udskyde en række tilsynsbesøg og

afholde andre virtuelt (side 34-45).

sager, som institutionen forventer at se, og i

relation til vores egen drift-undersøgelser. På

begge områder måtte vi have fokus på de særlige

udfordringer for overholdelse af lovgivningen

og god forvaltningsskik, som digitaliseringen

indeholder.

Forventningen holdt stik. I 2021 modtog vi så-

ledes klager ikke bare fra enkeltpersoner, men

også fra en brancheorganisation og en fagfor-

ening over IT-løsninger, som deres medlemmer

skulle bruge i deres arbejde eller i kontakt med

den offentlige forvaltning. Disse klager gav an-

ledning til, at jeg undersøgte problematikken

om to IT-systemer. I begge tilfælde greb myn-

dighederne bolden og beskrev over for mig

de initiativer, de var i færd med at tage for at

forbedre systemerne.

2021 var også det år, hvor det øgede fokus på

digitaliseringen i vores egen drift-undersøgelser

slog igennem.

Som jeg beskrev i min beretning for 2019, er

ombudsmanden normalt ”den sidste spiller på

banen” i den forstand, at vi først går ind i en sag,

når den er færdigbehandlet ved myndigheden.

Ombudsmandens rolle er at være kontrollant og

ikke at være udvikler og løse sagerne på vegne

af myndighederne. Men som jeg også skrev, kan

fejlbehæftede digitale systemer ramme rigtig

mange borgere. Endvidere kan det – som bl.a.

sager fra skattemyndighederne flere gange

har vist – være ganske svært at få rettet op på

manglerne, selv når fejlen er opdaget.

Derfor prøver vi som noget nyt – og indtil videre

på forsøgsbasis – at anlægge en supplerende

vinkel på vores tilsyn med myndighedernes

digitale løsninger. Vi vil fortsat kigge på eksiste-

rende digitale systemer. Men vi vil herudover

prøve at gå relativt tidligt ind i processen – altså

allerede ved udviklingen af IT-systemerne – for

Fokus på digitaliseringen

Da jeg tiltrådte som ombudsmand i 2019, for-

ventede jeg, at myndighedernes stigende digi-

talisering af sagsbehandlingen ville få en stadig

større betydning for ombudsmandens opgave-

portefølje. Det gjaldt både for den type af klage-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

at undersøge, om vi kan være med til, at myn-

dighederne får forebygget og afværget fejl, i

stedet for alene at vente på, at skaden er sket,

og derefter reagere på klager over færdig-

udviklede systemer.

Det er en ny tilgang for os, hvor vi bringer os selv

i spil tidligere, end vi plejer at gøre. Ja, det er

nærmest som en rejse ind i et nyt og ukendt ter-

ritorium. Og jeg er spændt på, om denne tilgang

kan bidrage til myndighedernes opgaveløsning

ved udvikling af nye systemer.

Helt konkret udføres opgaven af Ombudsman-

dens Skattekontor, hvor digitaliseringen hos

skattemyndighederne er gjort til et særligt tema.

At opgaven løftes af Skattekontoret, skyldes

bl.a., at vi dermed rammer meget bredt: Skatte-

forvaltningen berører os alle, og Skatteforvalt-

ningen har længe anvendt mange digitale

systemer.

Skattekontoret er f.eks. i gang med at undersøge,

hvordan skattemyndighederne tager højde for

forvaltningsretlige regler i selve udviklingsfasen.

Undersøgelserne er fortsat i gang, men jeg glæder

mig til at fortælle mere om resultaterne i bl.a.

min beretning for 2022.

handlingstiden var alt for lang – i gennemsnit

mere end 12 uger. Det er naturligvis generelt vig-

tigt med rimelige sagsbehandlingstider, men det

er ikke mindst vigtigt i netop denne type sager,

der handler om familier i krisefyldte situationer.

Vi vil også i 2022 behandle sager om Familie-

retshusets sagsbehandlingstid, herunder gennem

egen drift-undersøgelser.

Jeg har også løbende holdt øje med myndig-

hedernes sagsbehandlingstider for besvarelse

af aktindsigtsanmodninger fra journalister og

andre borgere. Aktindsigtssagerne er et af de

områder, der er i kraftig vækst i ombudsmands-

institutionen. I 2021 modtog vi 399 klager, hvilket

var en stigning på mere end 100 klager i forhold

til året før.

Sideløbende med behandlingen af disse klager

har jeg åbnet en række egen drift-sager på akt-

indsigtsområdet hos bl.a. Sundhedsministeriet

og Statsministeriet. De to ministerier har været

ramt af et særlig hårdt arbejdspres på grund af

COVID-19, og jeg har på den baggrund tidligere

udtrykt forståelse for, at sagsbehandlingstiden

kunne være længere end normalt. Men på et

tidspunkt skal myndighederne have indrettet

sig på situationen og kunne håndtere sagsbe-

handlingskravene (sagen FOB 2021-7).

I øvrigt havde jeg i en sag om aktindsigt i Sund-

hedsministeriet lejlighed til at afgive en udta-

lelse om myndighedernes pligt til at informere

den aktindsigtssøgende om den forventelige

sagsbehandlingstid.

Sagen drejede sig om en journalist, der havde

søgt aktindsigt i dokumenter hos ministeriet og

i månedsvis fik at vide, at hans aktindsigtsan-

modning ville blive behandlet inden for få uger,

uden at det reelt skete. Først ni måneder efter

hans ansøgning blev sagen afsluttet. I min udta-

lelse understregede jeg, at dette var en meget

For lang sagsbehandlingstid

Lange sagsbehandlingstider er en anden pro-

blemstilling, som vi har arbejdet meget med i

ombudsmandsinstitutionen i det forgange år.

Borgerne har jo ikke blot krav på en korrekt sags-

behandling. De har også krav på at få deres sager

afgjort inden for en rimelig frist, så de ikke er

fanget i limbo på ubestemt tid.

En af årets vigtige sager var vores undersøgelse

af Familieretshusets sagsbehandlingstid i sager

om overvåget samvær efter dom og midlertidigt

samvær. Her måtte vi konstatere, at sagsbe-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

beklagelig sagsbehandling. En myndigheds ud-

melding om den forventede sagsbehandlingstid

skal altid være realistisk – også selv om en rea-

listisk udmelding vil vise, at myndigheden ikke

kan overholde de lovbestemte frister (sagen

FOB 2021-31).

beretningen for 2020, har antallet af klagesager

betydning for vores mulighed for at rejse sager

af egen drift, og det er ofte gennem denne type

sager, at vi kan skabe mest retssikkerhed for

pengene.

Sagsmængden fik mig flere gange i årets løb til

at tænke på, at 2021 i det kinesiske horoskop

var oksens år. Kineserne ser oksen som “den

gode hjælper” og som et symbol på hårdt arbejde,

grundighed, ærlighed og en jordnær tilgang til

sin omverden. Det er værdier, vi sætter højt hos

ombudsmanden. Nu, hvor jeg ser tilbage på

2021, håber jeg, at det har været mærkbart for

de borgere og myndigheder, der har været i

kontakt med os.

Vækst i sagsmængde

I det hele taget har 2021 været et travlt år. Vi op-

rettede 5.643 sager, hvilket er det næsthøjeste

antal i ombudsmandsinstitutionens levetid – blot

en smule under rekordantallet på 5.912 fra 2020.

Vi oplever altså en fortsat høj sagsmængde, der

i 2021 lå ca. 15 pct. over niveauet for fem år siden.

Det er naturligvis dejligt at være efterspurgt,

men det er også en udfordring. Som jeg skrev i

Ombudsmandens nyheder og FOB-sager

fra 2021 kan læses på

Nyheder på ombudsmandens hjemmeside

FOB-sager på ombudsmandens hjemmeside

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

sagerne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klagesager

Egen drift-

undersøgelser

Tilsyn

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

5.643

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke

sager, som er indgået i samlede gennemgange i for-

bindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

6.000

Sager oprettet i 2021

5.391

181

5.607

5.045

5.026

klagesager

egen drift-

undersøgelser

tilsynssager

5.643

4.542

5.000

5.912

4.000

4.990

4.878

4.999

4.774

3.000

2.000

Udvikling i sagstal

1.000

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klage-

sager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvem:

Enhver kan som udgangspunkt klage til

ombudsmanden. Man kan også klage, selv om

man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke

være anonym.

Hvad:

Ombudsmanden behandler klager over

alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte

tilfælde også over private institutioner. Det gælder

f.eks. klager over børns forhold på private institu-

tioner.

Ombudsmanden behandler ikke klager over

domstolene eller nævn, der træffer afgørelse

mellem private.

Hvornår:

Ombudsmandens opgave er at sikre,

at myndighederne har fulgt reglerne. Ombuds-

manden kan derfor ikke tage stilling til sager før

myndighederne. Ombudsmanden kan først be-

handle en klage, hvis myndigheden – og eventu-

elle klageinstanser – har behandlet sagen.

Der gælder en klagefrist på et år for at klage til

ombudsmanden.

Hvordan:

Ombudsmanden beslutter i første

omgang, om en klage giver tilstrækkelig an-

ledning til undersøgelse. I nogle tilfælde

kan

ombudsmanden ikke behandle klagen. I andre

tilfælde er det ombudsmandens valg ikke at

indlede en undersøgelse. F.eks. fordi han ikke vil

kunne hjælpe klageren til et bedre resultat.

I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-

manden ved at vejlede borgeren eller ved at

sende en klage videre til den relevante myndig-

hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling

til klagen eller får mulighed for at uddybe sin

begrundelse over for borgeren.

I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin

behandling af en klage, fordi myndigheden selv

vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,

efter at ombudsmanden har bedt myndigheden

om en udtalelse.

I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-

manden en fuld undersøgelse, som bl.a. omfatter

høring af myndigheden og klageren. Ombuds-

manden kan i sidste ende vælge at kritisere

myndigheden og f.eks. henstille til myndigheden

at træffe en ny afgørelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvad blev der klaget over?

Børn

Ombudsmandens Børnekontor modtager klager

vedrørende børn og unge. Klagerne på dette

område kommer især fra forældre, pårørende

og andre omsorgspersoner. Mange klager hand-

ler om hjælpeforanstaltninger over for børn og

unge. Der er også en del klager over familieret-

lige sager og sager om skoleforhold.

Miljø og byggeri

Mange klager kommer fra en utilfreds nabo. Kla-

gerne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener fra

et byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller støj

fra en skole. Andre klager kommer fra borgere,

der føler sig generet af vindmøller og solcelle-

anlæg. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om

overholdelse af regler om miljøbeskyttelse og

bygge- og planlovgivning.

Sociale forhold

Klager over sociale forhold fylder meget hos

ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale

ydelser – både penge og serviceydelser. De

fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling

Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a. arbejds-

skader, pension, hjemmehjælp, kontanthjælp,

ledsageordninger og hjælpemidler.

Skat

Ombudsmandens Skattekontor behandler

klager fra både borgere og virksomheder, her-

under professionelle partsrepræsentanter som

skatteadvokater eller revisorer. Klagerne kan

eksempelvis dreje sig om ansættelse af skat,

inddrivelse af gæld, ejendomsvurderinger og

lang sagsbehandlingstid.

Aktindsigt efter offentlighedsloven og

miljøoplysningsloven mv.

Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-

derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger

og dokumenter, og om sagsbehandlingstiden.

En stor del af klagerne er rettet mod central-

administrationen.

Sundhed

Klager på sundhedsområdet kommer bl.a. fra

borgere, der er utilfredse med den behandling,

de har modtaget i sundhedsvæsenet, herunder

psykiatrien. Lang sagsbehandlingstid – f.eks. i

klage- eller autorisationssager – er også et ud-

bredt klagetema. De sidste to år har ombuds-

manden desuden modtaget mange henvendelser

om sundhedsmyndighedernes håndtering af

coronaepidemien, typisk i relation til vacciner

eller coronapas.

Institutioner for voksne

Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske afde-

linger og institutioner for voksne med handicap.

Da beboerne typisk opholder sig på institutio-

nerne døgnet rundt, vedrører klagerne alle

aspekter af livet. Det kan være kontakten til

pårørende, maden på stedet eller utryghed i

forhold til andre beboere.

Transport, kommunikation og veje

Her udgør klager om offentlige veje og private

fællesveje en væsentlig andel. F.eks. i situationer,

hvor der er uoverensstemmelse mellem naboer

eller utilfredshed med et påbud fra kommunen om

at vedligeholde eller skabe adgang til en privat

fællesvej. Andre klager er rettet mod offentlige

digitale selvbetjeningsløsninger og licensop-

krævninger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klagesager

Udlændinge

En del klager på dette område angår lang sags-

behandlingstid. Derudover modtager ombuds-

manden klager fra udlændinge, der er pålagt

opholdspligt på et udrejsecenter, ligesom han

modtager klager over bl.a. afslag på humanitær

opholdstilladelse, familiesammenføring og visum.

Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)

Hovedparten af disse klager kommer fra offent-

ligt ansatte, der er utilfredse med en eller anden

form for negativ reaktion fra deres arbejdsgiver.

Det kan være en afskedigelse, en advarsel eller

en påtale. En mindre del af klagerne vedrører

offentligt ansattes ytringsfrihed. Henvendel-

serne på dette område kommer navnlig fra de

berørte ansatte eller deres faglige organisation.

Klagesager

20 %

17 %

Bø

tlig t

he ind

ds sig

lov t e

en fte

Ins

m r

tit

ion

iljø

Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmanden i 2021

ing

(b rs

l.a o

. y na

tri le

ng fo

sf rho

rih ld

)

ika T

tio ran

n o sp

g v ort

eje ,

cia

læ

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Lange sagsbehandlingstider i sager

om aktindsigt

COVID-19:

Den ekstraordinære situation under

håndteringen af COVID-19 har haft betydning for

myndighedernes sagsbehandlingstider, når bl.a.

journalister bad om aktindsigt.

Ombudsmanden satte først fokus på sagsbehand-

lingstiden hos nogle af de statslige sundheds-

myndigheder og derefter bl.a. Statsministeriet.

Fokus på retten til aktindsigt, herunder for jour-

nalister, er væsentligt, når emnet har så vidtgå-

ende offentlig interesse som håndteringen af

COVID-19-epidemien. Ombudsmanden har dog

også udtrykt forståelse for det arbejdspres, som

myndighederne har oplevet.

Dette fokus i 2020 har ombudsmanden fastholdt

i 2021, ligesom han også har set på bl.a. Rigspoli-

tiets sagsbehandlingstider i forhold til COVID-19-

relaterede aktindsigtssager.

De foretagne undersøgelser har vist, at myndig-

hederne – bortset fra Sundhedsstyrelsen – har

haft store udfordringer med sagsbehandlingsti-

derne.

Myndighederne oplyste på den baggrund, at der

blev iværksat en række tiltag, herunder tilførsel

af personaleressourcer. Sundhedsministeriet

regnede derfor med, at departementet, Statens

Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed

ville blive i stand til at overholde de lovbestemte

frister ved udgangen af 2021. Statsministeriet

håbede, at sagsbehandlingstiden ville være til-

fredsstillende i 3. kvartal 2021.

Disse forventninger viste sig dog ikke at blive ind-

friet, og ombudsmanden fastholder derfor sit fokus

i 2022.

Nyhed 18. marts: COVID-19: Flere og flere venter

for længe på aktindsigt hos sundhedsmyndighe-

derne

Nyhed 27. april: Længere sagsbehandlingstider

i Statsministeriets aktindsigtssager

FOB 2021-7: Sundhedsmyndighedernes sags-

behandlingstider i sager om aktindsigt under

COVID-19

Statsministeriets slettede sms’er

Minksagen:

En journalist klagede til ombuds-

manden i en sag, hvor journalisten havde bedt

Statsministeriet om at få aktindsigt i bl.a.

sms-korrespondance om aflivning af mink fra

november 2020. Statsministeriet havde over

for journalisten oplyst, at ministeriet ikke havde

identificeret dokumenter, som var omfattet af

journalistens anmodning.

I en redegørelse til ombudsmanden i oktober 2021

skrev Statsministeriet, at der havde været en sms-

korrespondance mellem Statsministeriets stabs-

chef og en daværende særlig rådgiver i Miljø- og

Fødevareministeriet, men at korrespondancen

var blevet slettet.

Efterfølgende blev Statsministeriets slettede

sms’er genstand for stor medieomtale. Det førte

til bl.a., at Justitsministeriet igangsatte et arbejde

med at fastsætte generelle retningslinjer for op-

bevaring af sms-beskeder.

Ombudsmanden indstillede sin undersøgelse af

den konkrete aktindsigtssag. Dette skete, fordi

spørgsmålet om at genskabe korrespondancen

indgik i Minkkommissionens arbejde. De mere

generelle spørgsmål om sletning og journalisering

mv. havde en sådan forbindelse til Minkkommis-

sionens arbejde, at ombudsmanden heller ikke gik

ind i disse spørgsmål.

Nyhed 28. oktober: Ombudsmanden indstiller

undersøgelse af aktindsigt i sms-korrespondance

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klagesager

Mange klager over epidemihåndtering

COVID-19:

Ombudsmanden modtog i løbet af

2021 godt 100 henvendelser fra borgere eller

virksomheder, der ønskede at klage over aspek-

ter af myndighedernes håndtering af COVID-19-

epidemien eller over tiltag, der på anden måde

havde relation til epidemien.

En del af klagerne kom fra borgere, der var skepti-

ske over for eller modstandere af vaccinerne mod

COVID-19. Klagerne mente typisk, at der ikke var

evidens for, at vaccinerne var sikre eller havde

den lovede effekt. Andre klager kom fra borgere,

der stillede spørgsmål ved hjemlen til coronapas-

set.

En mindre del af klagerne kom fra borgere, som

støttede brugen af coronapas og vacciner, men

mente, at udrulningen af begge dele gik for lang-

somt. De klagede bl.a. over køen til vaccine-

bookning, beslutningen om at standse brugen af

AstraZeneca-vaccinen, og at myndighederne ikke

havde tilstrækkelig fokus på at vaccinere børn.

Ombudsmanden afviste i de fleste tilfælde at be-

handle klagerne, fordi borgerne ikke havde udnyt-

tet andre klagemuligheder eller endnu ikke havde

modtaget svar på deres henvendelser til myndig-

hederne. I en række sager – f.eks. sager om brug

af vacciner – oplyste ombudsmanden desuden,

at han ikke har mulighed for at foretage en kvalifi-

ceret bedømmelse af spørgsmål, der forudsætter

fagkundskab af lægefaglig art.

Et mindre antal klager handlede om forskellige

aspekter af den såkaldte COVID-19-kompensa-

tionsordning under Erhvervsstyrelsen, herunder

udmøntningen af ordningen og sagsbehandlings-

tiden. I omkring halvdelen af disse sager vurde-

rede ombudsmanden, at han ikke kunne hjælpe

klageren til et bedre resultat. I de øvrige skulle

sagerne i første omgang behandles færdig hos

styrelsen.

En restaurationskæde klagede til ombudsman-

den over en bestemmelse i kompensationsord-

ningen, som medførte, at virksomheden ikke

kunne få lønkompensation for ansatte i stillings-

kategorier, der var omfattet af en lovligt varslet

hovedkonflikt. Ombudsmanden iværksatte ikke

en nærmere undersøgelse af sagen, da han ikke

havde grundlag for at tilsidesætte Erhvervs-

ministeriets vurdering af, at der var hjemmel til at

begrænse lønkompensation i forhold til virksom-

heder, der var part i en hovedkonflikt.

FOB 2021-28: Hjemmel til regler om indskrænk-

ning af mulighed for lønkompensation under

COVID-19 til virksomheder i faglig konflikt

Ombudsmanden afviste i de

fleste tilfælde at behandle

klagerne, fordi borgerne

ikke havde udnyttet andre

klagemuligheder eller endnu

ikke havde modtaget svar

på deres henvendelser til

myndighederne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klage fra nabo til solvarmeanlæg førte til

praksisændring i Planklagenævnet

Klagefrister:

Det følger af almindelige forvalt-

ningsretlige principper, at en klagefrist suspen-

deres i forhold til en part eller andre med krav på

særskilt underretning, hvis der ikke er modtaget

en sådan underretning. Men da ombudsmanden

behandlede en klage fra en borger, der mente, at

hun burde være partshørt forud for opførelsen af

et solvarmeanlæg tæt på hendes ejendom, kom

det frem, at Planklagenævnet havde en anden

praksis.

Ifølge nævnets praksis skulle klagefristen i forhold

til en afgørelse, som var offentligt bekendtgjort,

nemlig

altid

regnes fra den offentlige bekendt-

gørelse. Nævnet tog dermed ikke stilling til, om

klageren var part i sagen eller havde krav på sær-

skilt underretning, og hvilken betydning det i givet

fald måtte have for beregningen af klagefristen.

I den konkrete sag havde Planklagenævnet der-

for afvist borgerens klage med henvisning til, at

klagefristen på fire uger – regnet fra offentlig-

gørelsen af lokalplanen, der gav mulighed for at

opføre solvarmeanlægget – var overskredet.

På baggrund af ombudsmandens henvendelse

ændrede Planklagenævnet sin praksis og genop-

tog borgerens sag. Nævnet tog nu stilling til, om

borgeren skulle anses for part i sagen om lokal-

planen, og om hun havde krav på underretning

efter reglerne i planloven.

FOB 2021-16: Beregning af klagefrist for

afgørelser, der offentliggøres

Vurdering af retten til samvær forudsatte

særlig fagkundskab

Medieomtale:

Ombudsmanden følger både

lokale og landsdækkende medier, og også i 2021

har medieomtale af en sag i flere tilfælde givet

ombudsmanden anledning til at stille spørgsmål

til myndighederne. Det gælder f.eks. i forhold til

sårbare børn.

En sådan sag drejede sig om en etårig døende

dreng, som var anbragt i en plejefamilie og indlagt

på hospice. De biologiske forældre havde meget

begrænset samvær med drengen og ønskede at

se deres søn mere.

På baggrund af bl.a. medieomtale af sagen tog

ombudsmanden kontakt til Ankestyrelsen og

modtog en kopi af styrelsens afgørelse i sagen.

Ombudsmanden besluttede efter en gennem-

gang af Ankestyrelsens afgørelse ikke at foretage

sig yderligere. Ombudsmanden lagde vægt på

bl.a., at en afgørelse om samvær med et anbragt

barn efter servicelovens § 71 bygger på en afvej-

ning af en række forskellige hensyn og omstæn-

digheder, der i sagen forudsatte fagkundskab af

navnlig social- og sundhedsfaglig karakter.

De biologiske forældre havde

meget begrænset samvær

med drengen og ønskede at

se deres søn mere.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klagesager

Beskyldninger på Facebook var for grove

Ytringsfrihed:

Offentligt ansatte har vide ram-

mer for at ytre sig, og ombudsmanden modtager

jævnligt klager fra offentligt ansatte, som har

fået en påtale, en advarsel e.l. for deres kritik af

arbejdsgiveren. Det er dog ikke i alle tilfælde, at

de fremsatte ytringer nyder beskyttelse.

Et eksempel på det var sagen om en styrmand i et

kommunalt færgeselskab, som i marts 2020 var

blevet sendt hjem på grund af bekymring for, at

han var smittet med COVID-19. Styrmanden følte

sig uretmæssigt sygeliggjort både af sin ledelse

og kollegerne. Da det viste sig, at kommunen

havde lavet en fejl i sin indberetning af styrman-

dens sygefravær som et muligt tilfælde af COVID-

19, så der samtidig blev søgt om sygedagpenge-

refusion hos styrmandens hjemkommune,

beskyldte styrmanden i et opslag på Facebook

sin arbejdsplads for at have ”plattet” hjemkom-

munen for sygedagpengerefusion. Kommunen

havde imidlertid erkendt og rettet fejlen og havde

også redegjort for forløbet over for styrmanden.

På den baggrund medvirkede Facebook-opslaget

til, at kommunen besluttede at give styrmanden

en advarsel og fritage ham for tjeneste.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens

vurdering af, at Facebook-opslaget overskred

grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Han lagde vægt på, at der ikke var grundlag for at

antage, hverken at årsagen til, at kommunen ind-

berettede situationen, var, at kommunen ønskede

at opnå sygedagpengerefusion, eller at styrman-

den med rimelighed kunne have fået det indtryk,

at fejlen var tilsigtet fra kommunens side. Be-

skyldningen om, at arbejdsgiveren havde ”plattet”

hjemkommunen for sygedagpenge, som hverken

var dokumenteret eller sandsynliggjort, var derfor

efter ombudsmandens opfattelse for grov.

Nyhed 3. november: Kritisk Facebook-opslag

overskred grænserne for offentligt ansattes

ytringsfrihed

FOB 2021-33: Kritisk Facebook-opslag over-

skred grænserne for offentligt ansattes ytrings-

frihed

Beskyldningen om, at

arbejdsgiveren havde

”plattet” hjemkommunen

for sygedagpenge, var efter

ombudsmandens opfattelse

for grov.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

De sociale myndigheder skulle have vejledt

borgeren om muligheden for at henvende sig

til sundhedsvæsenet

Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?

En dreng med ADHD led af søvnforstyrrelser og

havde derfor haft god gavn af en kugledyne, når

han skulle sove. Drengens forældre havde ansøgt

kommunen om at få bevilget en kugledyne. Både

kommunen og Ankestyrelsen afslog at bevilge

kugledynen efter servicelovens § 112 om hjælpe-

midler.

I første omgang begrundede myndighederne af-

slaget med, at drengen ikke var forsøgt behandlet

med medicin. Det var imidlertid ikke i overens-

stemmelse med de gældende retningslinjer fra

Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at andre

relevante behandlinger skal afprøves, før man

anvender lægemidler til at behandle søvnforstyr-

relser hos børn og unge.

Efter at ombudsmanden var gået ind i sagen,

ændrede Ankestyrelsen på den baggrund sin

praksis på området. Ankestyrelsen fastholdt dog

afslaget i den konkrete sag med den begrundelse,

at kugledynen ikke var et hjælpemiddel, men et

behandlingsredskab – der eventuelt i stedet kunne

ydes af sundhedsvæsenet. Afgørelsen af, om

kugledynen var et hjælpemiddel efter servicelo-

ven, beroede på en fag- og sagkyndig vurdering,

som ombudsmanden ikke kunne underkende.

Men ombudsmanden kritiserede, at kommunen

og Ankestyrelsen ikke havde vejledt drengens

forældre om deres mulighed for at henvende sig

til sundhedsvæsenet, da myndighederne kom

frem til, at kugledynen ikke kunne bevilges som et

hjælpemiddel. Den manglende vejledning betød,

at der var en risiko for, at drengens forældre faldt

mellem to stole i deres forsøg på at skaffe hjælp

til barnet.

Nyhed 19. oktober: Borger burde være vejledt om

muligt behandlingsredskab fra sundhedsvæsenet

FOB 2021-27: Myndighedernes praksis og vejled-

ningspligt i sager om bevilling af kugledyne til

børn med søvnproblemer

Der var en risiko for, at dren

gens forældre faldt mellem

to stole i deres forsøg på at

skaffe hjælp til barnet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klagesager

Hvornår er en sag oplyst godt nok?

Officialprincippet:

Det er myndigheden, der har

ansvaret for, at en sag er oplyst godt nok, før myn-

digheden træffer en afgørelse. Det gælder også,

når en offentlig arbejdsgiver beslutter at give en af

sine medarbejdere en advarsel eller en påtale.

Ombudsmanden havde bl.a. lejlighed til at tage

stilling til myndighedernes sagsoplysning i en sag,

hvor en universitetsprofessor klagede over en

påtale.

Professoren havde haft nøgenbilleder på sin PC,

som to IT-medarbejdere så i forbindelse med sup-

port på PC’en og følte sig krænkede over. Ombuds-

manden havde ikke bemærkninger til, at profes-

soren havde fået en fremadrettet anvisning om at

undgå lignende situationer. Men da universitetet

også havde kritiseret hans adfærd i den konkrete

situation, burde universitetet have skaffet sig yder-

ligere oplysninger om, hvilke billeder der faktisk

var tale om, eller i stedet have lagt professorens

forklaring til grund. Ombudsmanden henstillede

på den baggrund til, at universitetet så på sagen

igen og trak påtalen tilbage.

Nyhed 29. april: Ombudsmanden afslutter sag om

universitetsprofessors påtale for nøgenfotos

FOB 2021-10: Ikke bevismæssigt grundlag for

påtale

Naboklager

Klageberettigelse:

Ombudsmanden modtog

også i 2021 en del klager fra naboer og andre,

der følte sig generet af f.eks. et nyt stort byggeri,

lugtgener fra et svinebrug eller støjgener fra en

erhvervsvirksomhed.

Mange bliver overraskede over, at de som naboer

ikke altid har ret til at klage. Sagerne viser også,

at reglerne om klageberettigelse ikke altid er helt

enkle.

I en sag om en miljøgodkendelse til udvidelse af

et svinebrug havde en række naboer sammen

med andre borgere i omegnen dannet en natur-

og miljøbeskyttelsesforening, der klagede over

miljøgodkendelsen. Husdyrbruglovens regler om

klageret for lokale miljø- og naturbeskyttelsesfor-

eninger indeholder en særlig regel om, at sådanne

foreninger har klageret, hvis de har anmodet kom-

munen om underretning om afgørelser på områ-

det. Men den betingelse opfyldte foreningen ikke.

Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde afvist for-

eningens klage.

At nogle af foreningens medlemmer havde en

sådan væsentlig og individuel interesse i sagens

udfald, at de ville have været klageberettigede,

hvis de havde indgivet klage i eget navn, mente

ombudsmanden heller ikke kunne føre til, at

klagen burde være behandlet. Det skyldtes, at

foreningens klage fremtrådte som indgivet på for-

eningens egne vegne og ikke på vegne af bestemte

enkeltmedlemmer.

FOB 2021-36: Lokal miljø- og naturbeskyttelses-

forening kunne ikke klage over en miljøgodken-

delse til et husdyrbrug

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hensyn til ytringsfrihed vejede tungest

Offentlig debat:

”Luddovne” og ”sløve og ugide-

lige”. Bl.a. sådan beskrev en gymnasieelev nogle

af sine medstuderende i et debatindlæg, som blev

bragt i et dagblad. Eleven kritiserede gymnasi-

ernes – mente hun – utilstrækkelige reaktion på

nogle elevers dårlige arbejdsmoral. Som eksem-

pel nævnte hun et gruppearbejde fra sin egen

klasse, hvor en klassekammerat efter hendes

opfattelse ikke lavede noget. Klassekammeraten

var ikke navngivet, men dog genkendelig for andre

med tilknytning til skolen.

Gymnasiet reagerede ved at give eleven bag

debatindlægget en skriftlig advarsel for at have

overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrø-

rende respekt for de medstuderende. Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet var enig i gymnasiets

afgørelse. Men ombudsmanden mente ikke, at

debatindlægget i sig selv gav gymnasiet tilstræk-

keligt tungtvejende grunde til at reagere med en

skriftlig advarsel, når der var tale om ytringer i den

offentlige debat om et emne af bred almen inte-

resse som f.eks. uddannelsesområdet: ”Så befin-

der vi os i ytringsfrihedens kerneområde”, udtalte

han i en nyhed om sagen.

Nyhed 15. december: Ombudsmanden: Forkert

at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for

debatindlæg i avis

FOB 2021-38: Forkert at give gymnasieelev en

skriftlig advarsel for debatindlæg i avis

Ombudsmanden mente

ikke, at debatindlægget

i sig selv gav gymnasiet

tilstrækkeligt tungtvejende

grunde til at reagere med

en skriftlig advarsel.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Klagesager

Ombudsmandens skjulte hjælp

Smidig løsning af sagen:

Ombudsmandens ind-

ledende spørgsmål til en myndighed om en klage

kan i sig selv føre til, at myndigheden vælger at

genoptage sagen. Nogle gange får borgerne helt

eller delvist medhold – simpelthen ved, at myn-

digheden gennemgår sagen på ny. Andre gange

bliver resultatet det samme, men myndigheden

giver borgeren en ny eller uddybende begrundel-

se for afgørelsen.

Hvis borgeren er tilfreds med det nye resultat –

eller har fået en bedre forståelse for, hvorfor af-

gørelsen blev, som den gjorde – kan sagen slutte

dér. Ombudsmanden har medvirket til et hurtigt

og smidigt resultat i sagen.

I en konkret sag havde en mand klaget til en tak-

sationskommission i en sag om ekspropriation.

Manden havde sendt klagen som anbefalet fysisk

brev. Alligevel nåede brevet først frem efter klage-

fristens udløb.

Transportministeriet afslog, at klagen kunne blive

behandlet af taksationskommissionen. Manden

gik til ombudsmanden, der gjorde ministeriet op-

mærksom på, at en fejl i postekspeditionen kan

være grund til at tillade en klage. Derefter omgjorde

Transportministeriet afgørelsen.

I en anden sag søgte en journalist om aktindsigt i

en række dokumenter om overvejelser om at op-

hæve en bestemmelse i epidemiloven. Sundheds-

ministeriet afslog anmodningen med henvisning

til ministerbetjeningsreglen. Ved samme lejlighed

vurderede ministeriet, at dokumenterne ikke inde-

holdt ekstraheringspligtige oplysninger.

Det undrede ombudsmanden sig over, da han

modtog en klage fra journalisten. Med henvisning

til FOB 2021-4 om myndigheders ekstraherings-

pligt bad han ministeriet svare på, om dokumen-

terne ikke indeholdt ekstraheringspligtige oplys-

ninger. Sundhedsministeriet genoptog derefter

sagen.

I en sag om en række aktindsigtsanmodninger i

en omdiskuteret universitetsrapport svarede

Aarhus Universitet først på anmodningerne, efter

at universitetet havde færdiggjort sin egen under-

søgelse af rapporten og offentliggjort resultatet.

Nogle gange får borgerne

helt eller delvist medhold

– simpelthen ved, at

myndigheden gennemgår

sagen på ny.

Der blev klaget til ombudsmanden, som bl.a. stil-

lede en række spørgsmål om det tidsmæssige

forløb i sagen til den styrelse, der fører tilsyn med

universitetet. Styrelsen genoptog sin tilsynssag,

og ombudsmanden stoppede sin undersøgelse.

I foråret 2021 kritiserede styrelsen forløbet hos

universitetet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Egen drift-

under-

søgelser

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvad:

Det har høj prioritet for ombudsmanden

at indlede undersøgelser af egen drift – dvs. selv

tage initiativ til en undersøgelse.

Ombudsmanden kan af egen drift

• både tage en konkret sag op til undersøgelse

• og gennemføre generelle undersøgelser af en

myndigheds behandling af sager.

Egen drift-undersøgelser angår navnlig temaer

eller områder, der

• indeholder et principielt aspekt

• kan indeholde grove eller væsentlige fejl eller

• angår forhold, der rejser særlige retssikker-

hedsmæssige spørgsmål, eller som af andre

grunde er af stor betydning for borgerne.

Hvorfor:

Et hovedformål er at finde systemfejl

– dvs. fejl, som går igen – hos myndighederne.

Det kan have stor gennemslagskraft i forhold

til myndighedernes sagsbehandling og dermed

hjælpe en stor gruppe borgere på én gang.

Der er fokus på ikke kun at se tilbage på de fejl,

myndigheden eventuelt allerede måtte have

begået, men også at forebygge, at der overho-

vedet sker fejl.

Ombudsmanden indleder også undersøgelser

af egen drift i konkrete og mere enkeltstående

sager.

Hvorfra:

Konkrete klagesager eller tilsynsbe-

søg kan give mistanke om systemfejl mv. og

dermed være afsættet for en egen drift-under-

søgelse. Det samme gælder medieomtale af

en sag. Ombudsmanden følger både lokale og

landsdækkende medier.

Eksterne aktører kan også være en nyttig kilde

til viden om systemfejl mv. – f.eks. fagudvalg for

advokater og revisorer eller interesseorganisa-

tioner.

På tilsyns-, børne- og skatteområdet udvælges

årligt nogle tværgående temaer.

Hvordan:

Fælles for egen drift-undersøgelser

er i almindelighed, at konkrete problemer løftes

op på et mere overordnet plan med fokus på

eventuelle generelle og systemiske fejl eller

problemstillinger og på, hvordan myndighederne

kan håndtere og rette op på fejl og problemstil-

linger.

I nogle egen drift-undersøgelser gennemgår

ombudsmanden et antal konkrete sager fra

en myndighed. I andre beder ombudsmanden

myndigheden om at redegøre for f.eks. sin

administration, lovfortolkning eller praksis eller

sine sagsbehandlingstider på et område.

Ombudsmanden arbejder løbende med forskel-

lige egen drift-undersøgelser, hvor ombuds-

manden f.eks. på baggrund af konkrete klage-

sager, lovændringer eller medieomtale vurderer,

om der er grundlag for at indlede en nærmere

undersøgelse.

I nogle tilfælde fører ombudsmandens egne

undersøgelser til, at der ikke er anledning til at

kontakte myndighederne, og sagen afsluttes

uden en egentlig ombudsmandsudtalelse. Det

kan også være resultatet, efter at der er rettet

henvendelse til myndighederne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Lovgivning sikrer nu privat og efterskole

elevers ret til at blive hørt

FN’s Børnekonvention:

Fra 1. januar 2021 er der

lovregler om, at elever på privat- og efterskoler mv.

skal høres, inden der bliver truffet afgørelse om

bortvisning. Det er resultatet af flere henvendelser

fra ombudsmanden til (nu) Børne- og Undervisnings-

ministeriet, hvor ombudsmanden har henstillet til

ministeriet at overveje lovgivning på området.

I første omgang iværksatte ministeriet en større

vejlednings- og informationsindsats over for privat-

og efterskoler, men det løste ikke problemerne med

bortvisning af elever fra private grundskoler uden

forudgående høring. Efter en fornyet henvendelse

fra ombudsmanden tog ministeriet herefter initiativ

til lovgivning på området.

Reglerne skal sikre overholdelse af Børnekonven-

tionens artikel 12 om barnets ret til at blive hørt.

Ombudsmanden har med reglerne fået mulighed

for at anvende de almindelige reaktionsmulighe-

der, f.eks. at udtale kritik, når han behandler klager

over bortvisning af elever fra private grundskoler

uden forudgående høring.

Egen drift-undersøgelser

Afsluttede undersøgelser i alt

2020

2021

2019

153

217

190

Heraf afsluttet med

kritik/henstilling/anbefaling

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Egen drift-undersøgelser

Ventetider hos Familieretshuset

Samværssager:

I foråret 2021 viste en under-

søgelse, som ombudsmanden iværksatte efter

at have modtaget en række klager, at Familierets-

huset i gennemsnit brugte mere end 12 uger på

at behandle sager om overvåget samvær efter

dom og sager om midlertidigt samvær. Sagerne

skal efter reglerne behandles ”hurtigst muligt”.

Det fik ombudsmanden til at udtale kritik af sags-

behandlingstiderne i de to typer af sager. Og han

bad desuden Familieretshuset om en ny status for

sagsbehandlingstiderne i starten af 2022.

Senere på året udtalte ombudsmanden kritik af,

at Familieretshuset i en konkret sag havde ven-

tet fem måneder med at indhente samtykke fra

en far til at få udarbejdet en sagkyndig erklæring,

som var nødvendig, før der kunne fastsættes

samvær mellem faren og hans børn.

Det viste sig i forbindelse med sagen også, at der i

dele af landet generelt var meget lang ventetid på

udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser

og sagkyndige erklæringer. I København og

omegn var ventetiden på omkring otte måneder.

Ventetiden skyldtes ikke Familieretshuset, men

primært, at der manglede eksterne psykologer

til at påtage sig disse opgaver. Familieretshuset

havde iværksat en række tiltag for at nedbringe

ventetiden og rekruttere flere psykologer, bl.a. en

hvervekampagne. Ombudsmanden vil i midten af

2022 bede Familieretshuset om en status på, om

ventetiden er blevet nedbragt.

I 2021 har Ombudsmandens Børnekontor be-

handlet mere end 200 sager vedrørende Fami-

lieretshuset. Hovedparten af sagerne vedrørte

sagsbehandling og sagsbehandlingstid.

Nyhed 4. maj: Alt for lange sagsbehandlingstider i

Familieretshuset

FOB 2021-39: Familieretshuset ventede alt for

længe med at indhente samtykke til en sagkyndig

erklæring

En klagevejledning skal være præcis og rettet

mod den konkrete afgørelse

Krav til klagevejledning:

Hvis en borger kan klage

over en skriftlig afgørelse, hvor borgeren ikke får

fuldt ud medhold, skal dette oplyses i forbindelse

med afgørelsen.

I en undersøgelse af Gældsstyrelsens klagevej-

ledning i afgørelser om lønindeholdelse pegede

ombudsmanden på vigtigheden af, at borgeren

bliver vejledt om muligheden for at klage, og at

klagevejledningen er korrekt. Vejledningen skal

være præcis og rettet mod den konkrete afgørelse.

Den skal angive klagemyndigheden og må ikke være

udformet sådan, at borgeren kan komme i tvivl

om, hvornår klagen senest skal være modtaget.

Ombudsmanden mente ikke, at Gældsstyrelsens

klagevejledning i afgørelser om lønindeholdelse

var tilstrækkelig præcis eller rettet mod den kon-

krete afgørelse, da der generelt blev vejledt om to

forskellige klageordninger, der gjaldt for forskellige

former for gæld. Ud fra afgørelserne kunne det

ikke konstateres, om borgeren skulle bruge den

ene eller anden klageordning eller måske begge

ordninger, der havde forskellige klagefrister, og

hvor klagemyndigheden ikke var den samme.

Gældsstyrelsen oplyste under sagen, at det digi-

tale system ville blive ændret, så det sikrede en

systemmæssig opdeling af klagevejledningen,

hvilket efterfølgende er sket.

FOB 2021-17: Gældsstyrelsens klagevejledning i

afgørelser om lønindeholdelse

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Der kan være pligt til at partshøre igen

Sanktioner over for friskoler:

To klagesager gav

ombudsmanden anledning til at rejse en generel

sag over for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

om partshøring i sager om sanktioner over for

friskoler.

I den ene sag havde styrelsen partshørt over en

påtænkt afgørelse om at lade en skoles tilskud

bortfalde fremadrettet, men traf i stedet afgørel-

se om, at skolen skulle tilbagebetale det tilskud,

den allerede havde modtaget. Ombudsmanden

udtalte bl.a., at pligten til at partshøre på ny i en

sådan situation må afhænge af, om de forhold,

som det kan være relevant at få belyst, er sam-

menfaldende i den oprindeligt udmeldte beskriv-

else af sagens tema og den reaktion, som styrel-

sen nu overvejer. Det er med andre ord af betyd-

ning, om skolen kan tænkes at komme med andre

indvendinger om det faktiske grundlag i sagen,

hvis den bliver opmærksom på, at styrelsen nu

påtænker en anden sanktion. Ombudsmanden

kunne ikke tilslutte sig styrelsens opfattelse af, at

”det mindre i det mere” generelt kan begrunde, at

styrelsen ikke foretager en supplerende parts-

høring i de tilfælde, hvor styrelsen oprindeligt

har varslet, at den overvejer at træffe afgørelse

om ophør af fremtidig støtte, men efter at have

gennemført partshøringen vil søge allerede ydet

støtte tilbagebetalt.

I den anden sag var der truffet en afgørelse om

tilbagebetaling og bortfald af tilskud. Efter en

måneds tid traf styrelsen en ny afgørelse om, at

skolen ikke længere var omfattet af friskolelovens

regler om frie grundskoler – denne gang uden at

partshøre skolen. Det var styrelsens opfattelse,

at der skal partshøres (på ny), hvis styrelsen på

baggrund af nye oplysninger genoptager sit tilsyn

med skolen og påtænker at træffe en ny afgø-

relse med en supplerende sanktion. Det gælder

dog ikke, hvis styrelsen i den første afgørelse har

oplyst skolen om, at tilsynet fortsætter, og ud-

trykkeligt har gjort opmærksom på, hvad tilsynet

omfatter, og hvilke sanktioner der vil kunne an-

vendes (genstanden for tilsynet). Denne vurdering

gav ikke ombudsmanden anledning til generelle

bemærkninger.

FOB 2021-5: Partshøring i sager om tilsyn med

friskoler

Politiets håndtering af personer,

der er berusede og bevidstløse

Forebyggelse af selvskade:

Folketingets

Ombudsmand bliver orienteret om alle døds-

fald, selvmord og selvbeskadigende handlinger

af mere alvorlig karakter blandt indsatte i krimi-

nalforsorgens varetægt og personer i politiets

varetægt.

Ombudsmanden undersøger bl.a., om den fore-

byggende indsats i den enkelte sag har været god

nok, om der er handlet hurtigt og passende på

hændelsen, og om den pågældende efterfølgende

har været under tilstrækkeligt opsyn og modtaget

tilstrækkelig behandling.

Orienteringerne af ombudsmanden kan også føre

til, at ombudsmanden rejser generelle sager over

for myndighederne. I 2021 har ombudsmanden

rejst tre generelle sager om politiets håndtering af

personer, som er under mistanke for at ville gøre

skade på sig selv, eller som på anden måde er i

fare for at komme alvorligt til skade, mens de er i

politiets varetægt.

Den ene af sagerne angik politiets retningslinjer

for frihedsberøvelse af berusede personer, der

ikke er ved bevidsthed. Undersøgelsen viste, at

politiet som det klare udgangspunkt i en situation,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Egen drift-undersøgelser

hvor en beruset person ikke er ved bevidsthed,

rekvirerer en ambulance, men at der kan fore-

komme tilfælde, hvor politiet efter et politifagligt

skøn beslutter ikke at afvente en ambulance, men

selv kører personen på hospitalet.

Ombudsmanden havde ingen bemærkninger til

denne fremgangsmåde. Han lagde vægt på bl.a.,

at politiet kun rent undtagelsesvist transporterer

berusede og bevidstløse personer til hospitalet,

og at politipersonalet er særligt uddannet til i

samarbejde med vagtcentralen at håndtere situa-

tioner, hvor en borger ikke er kontaktbar.

Nødvendigt at finde årsagerne til en høj

omgørelsesprocent

Værdifastsættelse af brugte køretøjer:

Motor-

styrelsen fastsætter hvert år værdien af tusindvis

af brugte køretøjer for at kunne beregne køretø-

jets registreringsafgift. En større undersøgelse

hos ombudsmanden vedrørende importerede

brugte køretøjer viste imidlertid, at Motorstyrel-

sens værdifastsættelser i mange tilfælde bliver

ændret af motorankenævnene, hvis der klages.

Der er altså tale om en høj omgørelsesprocent i

klageinstansen.

Ombudsmanden pegede på to forhold, der even-

tuelt kunne være medvirkende årsager til den

høje omgørelsesprocent. Det handlede dels om

en forskel i sagsoplysningen hos de to instanser,

dels om en forskellig tilgang til brug af standar-

diserede fradrag og tillæg. Der kunne imidlertid

også være andre årsager. Efter ombudsmandens

opfattelse måtte de involverede myndigheder

forsøge at identificere disse, så Motorstyrelsens

værdifastsættelser i højere grad kom til at harmo-

nere med motorankenævnenes praksis. Det var

afgørende for retssikkerheden, herunder også for

parterne i de mange sager, der ikke blev påklaget

til motorankenævnene.

Som en konsekvens af ombudsmandens under-

søgelse har myndighederne taget en række initia-

tiver. F.eks. er der oprettet et praksisorienterings-

udvalg – et såkaldt læringsloop – for at sikre en

fast og struktureret dialog mellem de to instanser.

Der er også oprettet arbejdsgrupper, der skal se

nærmere på udvalgte emner. Alt sammen med

henblik på at bidrage til en større gensidig forstå-

else på tværs af instanserne og skabe et bedre

grundlag for, at Motorstyrelsen kan forholde sig til

og indrette sig efter motorankenævnenes praksis

for værdifastsættelse.

Nyhed 6. september: Ombudsmanden: Behov for

at styrke retssikkerheden ved værdifastsættelse

af importerede brugte køretøjer

FOB 2021-22: Egen drift-undersøgelse af 30

klagesager om værdifastsættelse af importerede

brugte motorkøretøjer

Det var afgørende for

retssikkerheden, herunder

også for parterne i de mange

sager, der ikke blev påklaget

til motorankenævnene.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Digital sagsbehandling

Retssikkerhed:

En stor del af offentlige myndig-

heders sagsbehandling er i dag digitaliseret. Det

har mange fordele, men det medfører også en risiko

for, at en række borgere kan blive udsat for den

samme type af fejl, hvis et IT-system svigter eller

ikke er udformet ordentligt.

Ombudsmanden har set flere sager, hvor IT-sy-

stemer ikke har fungeret godt nok – til skade eller

ulempe for borgerne. Ombudsmanden har på den

baggrund i 2021 og de kommende år generelt

fokus på digitaliseringen af den offentlige sektor.

I Ombudsmandens Skattekontor er digitaliserin-

gen hos skattemyndighederne gjort til et særligt

tema. Skattekontoret har igangsat flere større

undersøgelser af, om nogle af Skatteforvaltningens

eksisterende IT-systemer giver borgerne de rets-

sikkerhedsgarantier, der følger af forvaltnings-

retten. Men Skattekontoret vil også se på udvik-

lingen af IT-systemer i Skatteforvaltningen.

Det sker for at undersøge, hvordan skattemyndig-

hederne tager højde for forvaltningsretlige regler i

udviklingsfasen, og for på den måde i samspil med

myndighederne eventuelt også at være med til at

forebygge fejl – i stedet for kun at reagere på klager

over færdigudviklede systemer.

Skattekontoret har som led i digitaliseringstemaet

i 2021 afsluttet en undersøgelse af borgernes

mulighed for at benytte sig af en partsrepræsen-

tant, når de har en sag hos skattemyndighederne.

Man har som klar hovedregel ret til at lade sig re-

præsentere af en anden, når man som borger eller

virksomhed har en sag i det offentlige. Undersø-

gelsen fra Skattekontoret viste imidlertid, at det i

fem af Skatteforvaltningens afgørelsessystemer

ikke i tilstrækkeligt omfang var muligt at lade f.eks.

en advokat repræsentere sig.

Dette var efter ombudsmandens opfattelse en

meget beklagelig fejl, der eksisterede i nogle af

Skatteforvaltningens ældre IT-systemer. Skatte-

styrelsen oplyste under sagen, at Skatteforvalt-

ningen ville lægge en plan for den nødvendige

opdatering af IT-systemerne.

Ombudsmanden har set

flere sager, hvor ITsystemer

ikke har fungeret godt nok

– til skade eller ulempe for

borgerne.

En anden sag om digital sagsbehandling angik

kommunernes nye IT-system på sygedagpenge-

området, KSD. Det var fremme i medierne, at KSD

havde en række fejl, der medførte, at borgerne

fik forkerte eller forsinkede udbetalinger, ligesom

systemet genererede fejlagtige afslag, og der blev

udsendt breve, som borgerne ikke forstod.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Egen drift-undersøgelser

På baggrund af medieomtalen henvendte om-

budsmanden sig til tre kommuner, som i særlig

grad havde udtalt sig kritisk om KSD-systemet.

Det viste sig, at Beskæftigelsesministeriet havde

indledt en proces for at få rettet op på KSD, og

ombudsmanden vurderede derfor, at en fort-

sættelse af hans undersøgelse næppe ville

fremskynde udbedringen af systemets fejl og

mangler. Ombudsmanden bad dog om at blive

holdt orienteret om arbejdet med at forbedre

IT-systemet.

Op til åbningen af Energistyrelsens bygnings-

pulje i april 2021 havde styrelsen oprettet et

digitalt venteværelse for ansøgere, der loggede

på den digitale ansøgningsportal, før puljen åb-

nede. Det betød, at de ansøgere, der benyttede

venteværelset – sammen med dem, der loggede

på portalen indtil 15 sekunder efter, at den offi-

cielt åbnede – dannede en gruppe, der var så

stor, at andre ikke fik mulighed for at komme i

betragtning til tilskud.

Energistyrelsen havde ikke på forhånd orienteret

om det digitale venteværelse, men havde derimod

oplyst, at der fra klokken 10 på ansøgningsdagen

ville være et køsystem på ansøgningsportalen.

Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet anerkendte, at informationsindsatsen

forud for ansøgningsrunden kunne have været

bedre, og oplyste, at Energistyrelsen fremover

vil informere om det digitale venteværelse.

Landbrug & Fødevarer henvendte sig til ombuds-

manden om, at der var problemer med Land-

brugsstyrelsens IT-systemer særligt på området

for udbetaling af økologisk arealtilskud og til-

skud til pleje af græs- og naturarealer.

Problemerne handlede især om, at de IT-base-

rede ansøgningssystemer var langsomme eller

ude af drift. Derudover skulle ansøgerne hånd-

tere deres sager i flere forskellige sagssystemer,

med den konsekvens at de havde dårlige mulig-

heder for at få et samlet overblik over deres sag.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

anerkendte over for ombudsmanden, at der var

problemer grundet nogle større IT-opdateringer,

der egentlig havde til formål at sikre landbrugs-

erhvervet en mere effektiv sagsbehandling,

men som også havde medført forsinkelser i

både sagsbehandling og udbetalinger af tilskud.

Ministeriet oplyste, at Landbrugsstyrelsen

havde udarbejdet en plan for udbedring af

IT-problemerne og i den kommende tid ville

arbejde målrettet på at løse dem. Ombuds-

manden afsluttede herefter sagen.

Nyhed 2. marts: Ombudsmanden har fokus

på Kommunernes Sygedagpengesystem

Nyhed 13. september: Energistyrelsen vil

forbedre sin information om bygningspuljen

2021 i ombudsmandsinstitutionen,

side 4

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Tilsyn

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvor:

Ombudsmandens tilsynsbesøg retter sig

imod steder, hvor der er et særligt behov for at

sikre, at myndighederne behandler borgerne

værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse

med deres rettigheder – fordi borgerne er fri-

hedsberøvede eller på anden måde i en sårbar

situation.

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i en

række offentlige og private institutioner, bl.a.

•

institutioner under kriminalforsorgen

psykiatriske afdelinger

sociale bosteder

døgninstitutioner for børn og unge.

• Ombudsmanden har et særligt ansvar for at

beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s

Børnekonvention.

• Ombudsmanden er udpeget til at føre tilsyn

med tvangsmæssige udsendelser.

• Folketinget har anmodet ombudsmanden om

at følge udviklingen i ligebehandling af menne-

sker med handicap.

Hvordan:

Normalt foregår tilsynsbesøg ved,

at et besøgshold møder op der, hvor tilsynet

skal foregå, taler med brugere, medarbejdere

og ledelse og ser de fysiske rammer. I 2021 er

flere af tilsynsbesøgene dog grundet COVID-19

foregået som digitale møder.

Tilsynet med tvangsudsendelser foregår bl.a.

ved, at en medarbejder fra ombudsmanden del-

tager i hele eller en del af tvangsudsendelsen.

Ombudsmanden kan afgive anbefalinger til de

besøgte steder og de ansvarlige myndigheder.

Spørgsmål fra tilsynsbesøgene kan også blive

drøftet med de ansvarlige myndigheder eller

behandlet i egen drift-undersøgelser og tema-

rapporter.

Hvem:

Tilsynsbesøgene gennemføres af Til-

synsafdelingen, bortset fra besøg på børneom-

rådet, der varetages af Børnekontoret. I mange

tilfælde deltager eksterne samarbejdspartnere

eller konsulenter i besøgene. Afhængigt af be-

søgstypen samarbejdes der med

• læger fra DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur

• menneskerettighedseksperter fra Institut

for Menneskerettigheder

• kørestolsbrugere fra Dansk Handicap For-

bund

• blindekonsulenter fra Dansk Blindesamfund.

Ombudsmanden fører desuden tilsyn med

• tvangsmæssige udsendelser af udenlandske

statsborgere

• tvangsudsendelser arrangeret af andre

EU-lande efter anmodning fra EU’s grænse-

agentur, Frontex.

Endelig fører ombudsmanden tilsyn med den

fysiske tilgængelighed for mennesker med han-

dicap i offentlige bygninger, f.eks. uddannelses-

eller sundhedsinstitutioner.

Hvorfor:

Ombudsmandens tilsynsforpligtelse

følger dels af ombudsmandsloven, dels af reg-

lerne for de særlige ansvarsområder, som om-

budsmanden har fået tildelt:

• Ombudsmanden gennemfører efter ombuds-

mandslovens § 18 tilsynsbesøg navnlig i insti-

tutioner, hvor personer er frihedsberøvede.

• Ombudsmanden er udpeget til ”national fore-

byggelsesmekanisme” efter den valgfri pro-

tokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden

Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende

Behandling eller Straf (OPCAT). Opgaven va-

retages i samarbejde med DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur og Institut for Menneske-

rettigheder, som bidrager med lægefaglig og

menneskeretlig ekspertise.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvor har vi været i 2021?

Tilsyn voksenområdet

9 institutioner inden

for kriminalforsorgen,

heraf 6 i Grønland

5 fysiske besøg

4 virtuelle besøg

10 psykiatriske

afdelinger

14 politimyndigheder

i Grønland, heraf 10

detentioner

7 fysiske besøg

3 virtuelle besøg

10 fysiske besøg

2 virtuelle besøg

1 delvist telefonisk besøg

og 1 telefonisk besøg

Læs om alle besøg på

Ombudsmandens tilsyn på voksenområdet

Ombudsmandens tilsyn på børneområdet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Tilsyn

Tilsyn børneområdet

1 åben døgninstitution

8 sikrede døgninstitutioner,

heraf 2 med særligt sikrede

afdelinger

1 fysisk besøg

2 fysiske besøg

6 virtuelle besøg

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Temaer

Tema i 2021 – voksenområdet

Tvang og ulovbestemte indgreb i psykiatrien

Ombudsmanden havde i 2021 fokus på tvang

efter psykiatriloven samt ulovbestemte foran-

staltninger og indgreb i psykiatrien.

Psykiatriloven indeholder flere bestemmelser

om anvendelse af tvang over for patienter, der

er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det kan

f.eks. være tvangsfiksering, tvangsmedicinering

og fastholdelser.

Der kan herudover iværksættes ulovbestemte

foranstaltninger og indgreb over for patienterne.

Det kan f.eks. være ”skærmning til stue”, hvor en

patient giver samtykke til i en periode at opholde

sig på egen stue.

Ombudsmanden besøgte udvalgte afsnit på i

alt ti psykiatriske afdelinger. Tre af besøgene

blev afviklet virtuelt på grund af COVID-19.

Herudover blev et planlagt besøg aflyst på

grund af COVID-19.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2021 fokuserede be-

søgsholdene særligt på følgende spørgsmål:

• Arbejdes der på at forebygge og nedbringe

brugen af tvang?

• Arbejdes der på at sikre, at betingelserne

for at anvende tvang overholdes?

• Er der dokumentation for, at betingelserne

for at anvende tvang er overholdt?

• Har ulovbestemte foranstaltninger og indgreb

det fornødne retlige grundlag?

• Hvordan indhentes og dokumenteres sam-

tykke til ulovbestemte foranstaltninger og

indgreb?

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene blev der givet en

række anbefalinger om emner inden for årets

tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden

ledelsen på afdelingerne at sikre

• fokus på at forebygge og nedbringe brugen af

tvang

• fokus på præcis og dækkende dokumentation

i journaler om tvangsfikseringer

• at husordenen og praksis blev gennemgået

og justeret, så der ikke uden patientens sam-

tykke eller et fornødent hjemmelsgrundlag

foretages indgribende foranstaltninger

• at samtykke til ulovbestemte indgribende

foranstaltninger indhentes og dokumenteres

i overensstemmelse med de gældende regler

og praksis.

Læs om temaer på

Ombudsmandens tilsyn

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Tilsyn

Opfølgning

Besøgene har givet ombudsmanden anledning

til at rejse en sag af egen drift over for Sund-

hedsministeriet om brug af private vagter.

I løbet af 2022 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af tilsynsbesøgene.

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene blev der givet en

række anbefalinger om emner inden for årets

tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden insti-

tutioner at

• overholde frister for at registrere og indberette

fysisk magtanvendelse mv.

• sikre, at forældre informeres om deres rettig-

heder i relation til magtanvendelse og andre

indgreb

• sikre, at medarbejderne er klar over, hvem der

kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i

isolation

• overholde reglerne om undervisning i fuld

fagrække og timetal og om fritagelse for un-

dervisning i fag og for aflæggelse af test og

prøver

• sikre, at børn og unge tilbydes en screening

for at få afdækket et behov for psykiatrisk

udredning

• skærpe opmærksomheden på at identificere

unge, der er i risiko for at udvikle abstinenser,

og sikre behandling.

I løbet af 2022 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af tilsynsbesøgene.

Tema i 2021 – børneområdet

Børn og unge i sikrede døgninstitutioner

Ombudsmandens temabesøg i 2021 var målret-

tet børn og unge i sikrede døgninstitutioner.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden lan-

dets i alt otte sikrede døgninstitutioner, hvoraf

to også har særligt sikrede afdelinger. Ombuds-

manden besøgte samtidig institutionernes

interne skoler.

Seks af de otte besøg blev afviklet som virtuelle

besøg på grund af COVID-19.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2021 fokuserede tilsyns-

holdene særligt på

• fysisk magtanvendelse

• isolation

• husordener, undersøgelse af personer og

opholdsrum samt rusmiddeltest

• undervisningen i interne skoler.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Sikring af hjemmel til indgreb på

psykiatriområdet

Lovændring:

Folketinget har den 21. december

2021 vedtaget at ændre psykiatriloven på bag-

grund af bl.a. en ombudsmandsundersøgelse.

Et af formålene med lovændringen er at sikre et

mere klart hjemmelsgrundlag for visse indgreb

på psykiatriområdet.

I forbindelse med tilsynsbesøg på lukkede psykia-

triske afdelinger, som Folketingets Ombudsmand

gennemførte i 2019 og 2020, blev ombudsmanden

bekendt med et tilbagevendende problem, som gav

anledning til en egen drift-undersøgelse. Mange

af afdelingerne havde husordener, som indeholdt

regler om indgreb over for patienterne, hvor det

kunne give anledning til tvivl, om der var den for-

nødne hjemmel.

Ombudsmandens undersøgelse førte til, at

Sundheds- og Ældreministeriet erklærede sig

enig i, at der kunne være behov for et mere klart

hjemmelsgrundlag. Ministeriet meddelte på den

baggrund, at ministeriet ville arbejde for den lov-

ændring, som nu er vedtaget.

Nyhed 20. januar: Ombudsmanden ser på tvang

og ulovbestemte indgreb i psykiatrien i 2021

Ombudsmandens undersøgelse

førte til, at Sundheds og

Ældreministeriet erklærede

sig enig i, at der kunne være

behov for et mere klart

hjemmelsgrundlag.

Beboere i botilbud blev overvåget

Hjemmel:

Under flere tilsynsbesøg i 2020 – hvor

ombudsmanden havde særligt fokus på forholdene

for dømte personer med udviklingshandicap –

blev tilsynsholdet bekendt med, at nogle botilbud

overvågede eller havde overvåget domsanbragte

beboere for at sikre, at beboerne opholdt sig på

botilbuddet. Det gav anledning til en egen drift-

undersøgelse om hjemlen til generelt at overvåge

dømte beboere på botilbud.

Ombudsmanden var enig med Social- og Ældre-

ministeriet i, at der ikke er hjemmel til, at et botil-

bud – for at hindre undvigelse – generelt kan over-

våge beboere på boligarealer, som den enkelte

beboer alene råder over, ved at skaffe sig adgang

til beboerens bolig uden samtykke eller kræve, at

boligen er indrettet, så personalet kan kigge ind

udefra.

FOB 2021-26: Overvågning i botilbud med

beboere anbragt i henhold til dom

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Tilsyn

Tremmesenge og låsesystemer på

døgninstitutioner

Selvbestemmelsesret:

Det har vidtgående be-

tydning for børn og unge, når institutioner, hvor

de bor, opstiller fysiske rammer, der begrænser

muligheden for at bevæge sig frit. Derfor holder

ombudsmanden ved sine tilsyn øje med, at anven-

delse af magt og andre indgreb i børns og unges

selvbestemmelsesret er lovlige og proportionale.

Ved et tilsyn på en åben døgninstitution for børn

og unge med funktionsnedsættelser blev om-

budsmanden opmærksom på to forhold af fysisk

karakter, som indebar begrænsninger i bevægel-

sesfriheden:

• Nogle af børnene sov i tremmesenge (senge

med høje sider eller låsesystemer), som forhin-

drede dem i at forlade sengene ved egen hjælp.

• På nogle af yderdørene anvendtes et låsesystem

med dobbelthåndtag og forsinket åbningsme-

kanisme, der gjorde det svært for nogle børn at

åbne dørene.

Ombudsmanden bad Social- og Ældreministeriet

om at forholde sig til, om der var hjemmel til at an-

vende sådanne senge og låsesystemer, og i givet

fald inden for hvilke rammer.

Ministeriet svarede, at voksenansvarsloven og

serviceloven ikke specifikt regulerer brugen af

tremmesenge. Men det var ministeriets vurdering,

at tremmesenge med høje sider kunne bruges til

at beskytte spædbørn og små børn mod at gøre

skade på sig selv ved at falde ud af sengen. Bru-

gen til denne gruppe af børn var derfor berettiget.

Blev sengene derimod brugt til større børn, var

det som altovervejende hovedregel ikke beret-

tiget. Det kunne dog efter en konkret vurdering

være anderledes i forhold til børn og unge med

funktionsnedsættelser.

Låsesystemerne på yderdørene var heller ikke

reguleret i voksenansvarsloven eller serviceloven.

Ministeriet tilkendegav, at på en døgninstitution

med små eller mindre børn vil der kunne anven-

des et låsesystem for at sikre, at børnene ikke

uforvarende går ud på veje eller parkeringsplad-

ser og dermed bringer sig selv i fare. Det forud-

sætter dog, at børnene kan åbne andre yderdøre,

f.eks. ud til en have.

Hvis låsesystemet også forhindrede større børn i

frit at gå ud, ville der være tale om et indgreb, der

havde karakter af magtanvendelse og derfor kræ-

vede særskilt hjemmel.

Kommunen (og døgninstitutionen) tilsluttede sig

ministeriets svar. Ombudsmanden fandt, at myn-

dighedernes redegørelse var overbevisende, og

gik ikke videre med sagen.

Låsesystemerne på yder

dørene var heller ikke

reguleret i voksenansvars

loven og serviceloven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Børns retsstilling bør tydeliggøres

Voksenansvarsloven:

Når medarbejdere på

opholdssteder og døgninstitutioner anvender

magt over for børn og unge, skal det ske inden

for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen. Ofte

– men ikke altid – vil det være voksenansvarslo-

vens regler, der gælder. På baggrund af en række

tilsynsbesøg rejste ombudsmanden en sag over

for Social- og Ældreministeriet for at afklare

voksenansvarslovens anvendelsesområde på

opholdssteder og døgninstitutioner samt i interne

skoler.

Ombudsmanden kunne på grundlag af sagen

konstatere, at der gælder forskellige regelsæt for

anvendelse af magt mv. over for børn og unge, alt

efter hvor de bor og går i skole. Dette stiller store

krav til personalet, som ud over at have kendskab

til reglerne også konkret skal vide, hvor hver en-

kelt barn eller ung bor eller er anbragt.

Ombudsmanden tilkendegav derfor, at han gik

ud fra, at ministeriet ville inddrage forholdene i

ministeriets arbejde med at tydeliggøre retsstil-

lingen på dette område.

FOB 2021-9: Voksenansvarslovens anvendelse

i forhold til aflastningsbørn og elever i interne

skoler

Der gælder forskellige regelsæt

for anvendelse af magt over for

børn og unge, alt efter hvor de

bor og går i skole. Dette stiller

store krav til personalet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Tilsyn med handicaptilgængelighed

Årets tilsyn

Ombudsmanden har besluttet at have fokus på

tilgængelighed i sundhedshuse. Ombudsmanden

varslede derfor to sundhedshuse om tilsyns-

besøg medio december 2021. Besøgene måtte

dog udskydes til 2022 på grund af udviklingen i

COVID-19-epidemien.

Tilsyn med tvangsudsendelser

Deltagelse i tvangsmæssige udsendelser

Ombudsmanden fører tilsyn med tvangsmæs-

sige udsendelser, bl.a. ved at overvære nogle af

de udsendelser, som iværksættes i løbet af året.

I 2021 deltog ombudsmanden i fem tvangsmæs-

sige udsendelser gennemført af de danske myn-

digheder. Ombudsmanden tilmeldte ikke obser-

vatører til Frontex-operationer i 2021.

På baggrund af deltagelsen i de nationale tvangs-

mæssige udsendelser udtalte ombudsmanden

kritik i en af de fem sager. I sagen havde Hjemrej-

sestyrelsen videregivet fortrolige oplysninger

til de lokale myndigheder ved overdragelsen af

udlændingen. Hjemrejsestyrelsen beklagede

fejlen. Ombudsmanden noterede, at Hjemrejse-

styrelsen desuden igangsatte flere tiltag for at

sikre, at lignende fejl ikke sker fremover. Bl.a.

ville Hjemrejsestyrelsen udarbejde en særskilt

ledsagervejledning, som beskriver reglerne om

tavshedspligt.

De øvrige fire tvangsmæssige udsendelser gav

ikke anledning til bemærkninger.

Årlig gennemgang

Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige

udsendelser sker – ud over ved deltagelse i

tvangsmæssige udsendelser – også ved en årlig

skriftlig gennemgang af nogle af de udsendelses-

sager, der er afsluttet året før.

Ombudsmanden gennemgik i 2021 15 af myndig-

hedernes afsluttede udsendelsessager fra 2020

– seks sager, hvor der blev anvendt magt, og ni

uden anvendelse af magt. Ingen af sagerne gav

anledning til bemærkninger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Læs mere på

Ombudsmandens arbejde

på handicapområdet

Læs mere på

Tilsyn med udsendelser

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Artikler

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

16 dages

tilsynsbesøg

i Grønland

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Camilla Schroll

Fuldmægtig

Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig

Hvordan er forholdene for dem, der er frihedsberøvet af politiet

eller kriminalforsorgen i Grønland?

Bliver de frihedsberøvede i Grønland behandlet

ordentligt af personalet, og hvordan behandler

de hinanden? Har de dømte adgang til arbejde

og undervisning? Og kan de anholdte i deten-

tionerne få hjælp, hvis de har brug for det?

Det var nogle af de ting, som ombudsmanden

undersøgte under en 16-dages tilsynsrejse til

Grønland.

Hovedindtrykket var, at politiet og kriminalfor-

sorgen i Grønland grundlæggende behandler

mennesker i deres varetægt hensynsfuldt og

værdigt, selv om ombudsmanden gav myndig-

hederne anbefalinger om ændringer på nogle

punkter.

med facader af træ. De ligger i byerne – i nogle

tilfælde i udkanten – og er ikke omgivet af hegn

eller mur.

Lidt uden for Nuuk – placeret for sig selv – ligger

den nyeste og eneste grønlandske anstalt med

lukkede afdelinger, der er omkranset af hegn,

ringmur og alarmer. Anstalten har også åbne

afdelinger, der ligger uden for ringmuren. Derud-

over har anstalten, som den eneste i Grønland,

særskilte afdelinger til kvinder. Anstalten åbnede

i 2019, og den har plads til i alt 76 indsatte – lige

så mange, som de åbne anstalter har plads til

tilsammen.

Hvert besøg på anstalterne varede en dag, hvor

besøgsholdet så anstaltens lokaler og talte med

ledelse, personale og indsatte.

Blandt de indsatte var både mænd og kvinder.

De fleste var dømt til anstaltsanbringelse

(svarende til fængselsstraf), nogle var dømt til

forvaring (tidsubestemt anstaltsanbringelse),

og andre var tilbageholdt (varetægtsfængslet)

i anstalterne.

Ikke pres på kapaciteten

De seks anstalter i Grønland – der svarer til

fængsler – ligger spredt med stor afstand på

den grønlandske kyst. Fem af anstalterne er

åbne, og de er små – hver af dem har plads til

mellem ni og 21 indsatte. De fem åbne anstalter

ligger i byerne Tasiilaq, Qaqortoq, Sisimiut,

Aasiaat og Ilulissat. Anstalterne falder naturligt

ind i bybilledet, de ligner byernes øvrige huse

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvad er ombudsmandens tilsyn?

En af ombudsmandens opgaver er at føre tilsyn

med forholdene for mennesker, der er friheds-

berøvede. Han skal holde øje med, at de bliver

behandlet ordentligt, og at myndighederne over

holder lovgivningen. Derfor kommer ombuds-

manden regelmæssigt på tilsynsbesøg i bl.a.

fængsler og detentioner.

Ombudsmandens opgaver omfatter også de

danske myndigheders virksomhed i Grønland

og på Færøerne, herunder kriminalforsorgens

og politiets.

Hvordan forløb tilsynsbesøgene i

Grønland?

Fire medarbejdere fra ombudsmanden – fordelt på

to hold – gennemførte 20 tilsynsbesøg i Grønland i

oktober 2021.

Ombudsmandens medarbejdere besøgte seks

anstalter, seks af politiets detentioner og otte

kommunefogeder.

Tre besøg i Østgrønland blev gennemført virtuelt,

og to besøg hos kommunefogeder i Vestgrønland

blev gennemført telefonisk. De resterende 15

besøg blev alle gennemført fysisk.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

16 dages tilsynsbesøg i Grønland

Stort set alle steder var der færre indsatte, end

der var plads til, og der manglede ikke personale.

Så der var – i modsætning til i Danmark – ikke

pres på anstalternes kapacitet.

Relationer

Der er få tilfælde af magtanvendelse i de grøn-

landske anstalter. Personale og indsatte oplyste

under besøgene, at det hænger sammen med,

at ansatte og indsatte har en god dialog, at der

er gensidig respekt og tillid imellem dem, og at

deres indbyrdes relation er relativt tæt.

Forekomsten af vold og trusler mellem de indsatte

er efter det oplyste også lav, og det generelle

billede er, at der – i det omfang der forekommer

vold og trusler mellem indsatte – ikke er tale

om voldsomme episoder og overgreb. Krimi-

nalforsorgen oplyste, at der ikke er organiseret

bandekriminalitet i Grønland. Dermed er der

heller ikke i anstalterne repressalier, vold og

trusler, der knytter sig til bandegrupperinger.

Besøgsholdene konstaterede imidlertid, at

der i enkelte anstalter var chikane og mobning

blandt de indsatte – at stærke indsatte chika-

nerede og i nogle tilfælde rottede sig sammen

mod svagere indsatte. Styrkeforholdet havde

f.eks. at gøre med, hvilken kriminalitet den ind-

satte var dømt for, eller hvor han kom fra. Nogle

indsatte blev således mobbet, fordi de var dømt

for seksualforbrydelser, mens andre blev chika-

neret, fordi de kom fra Østgrønland. Det førte

til, at enkelte indsatte for at beskytte sig selv

valgte at isolere sig fra fællesskabet med andre

indsatte. I en af anstalterne kunne det imidlertid

ikke lade sig gøre, fordi de indsatte kunne låse

sig ind på hinandens værelser.

Fortsat en del af lokalsamfundene

Indsatte har ligesom i Danmark ret og pligt til

at være beskæftiget, f.eks. med arbejde eller

uddannelse. Men i Grønland skal indsatte i åbne

anstalter så vidt muligt være beskæftiget uden

for institutionen. Tanken er, at de indsatte ikke

skal afskæres fra samfundet omkring dem, men

at de derimod i videst muligt omfang fortsat

skal være en del af lokalsamfundene, så de kan

fungere i dem, når de bliver løsladt.

Det fremgik under besøgene, at de indsatte

dagligt passede deres arbejde uden for anstal-

terne. Det kunne være på en fisketrawler, på en

fiskefabrik, på en kirkegård, i et supermarked,

hos en automekaniker eller ved byggeriet af en

ny lufthavn i byen Ilulissat.

Denne åbenhed i forhold til det omgivende sam-

fund gælder ikke i samme omfang for indsatte

på de lukkede afdelinger i anstalten i Nuuk – og

heller ikke for indsatte i de åbne anstalter, der

endnu ikke har fået tilladelse til udgang.

Beskæftigelsen uden for anstalterne er des-

uden afhængig af lokale forhold. Der er ikke i

alle byer lige gode muligheder for at komme i

arbejde. Heller ikke alle byer har uddannelses-

institutioner og lærerkræfter, og kun anstalten

i Nuuk har ansat en lærer til at undervise de

indsatte i anstalten. De små enheder i de små

samfund, der ligger fjernt fra hinanden, skaber

dermed begrænsninger.

fortsættes næste side >>

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Anbefalinger til kriminalforsorgen i

Grønland

Besøgene førte til en række anbefalinger til

ledelsen af kriminalforsorgen i Grønland, bl.a.

om at

• sikre, at personalet i anstalterne oplyses om,

hvordan man forebygger og bliver opmærk-

som på skadevirkninger af isolation

• sikre, at der i anstalterne er øget opmærk-

somhed på dokumentation for grundlaget for

observations- og sikringscelleanbringelse og

behovet for opretholdelse heraf

• gennemgå anstalternes husordener med

henblik på at sikre, at de er i overensstem-

melse med de gældende regler

• sikre, at husordenerne bliver gjort let

tilgængelige for de indsatte

• indføre en fast procedure for screening af,

om indsatte er selvmordstruede.

drøftede ombudsmanden sikkerheden i netop

de grønlandske detentioner uden fast politibe-

tjening med de ansvarlige myndigheder. Om-

budsmandens medarbejdere havde besøgt en

detention, der ikke indeholdt noget teknisk an-

læg, som de frihedsberøvede kunne bruge til at

tilkalde kommunefogeden. De, der var anbragt

i detentionen, kunne derfor kun tilkalde hjælp

eller komme på toilettet, hvis kommunefogeden

var til stede. Herudover fortalte en kommunefo-

ged, at han altid visiterede de frihedsberøvede

sådan, at de kun havde undertøj på og derud-

over havde nogle tæpper. Det gjaldt også, hvis

de skulle overnatte i detentionen.

Besøget i 2013 førte til, at reglerne på området

blev ændret. Nu skal kommunefogederne holde

de frihedsberøvede under opsyn hele tiden.

Kommunefogederne modtog også nye instruk-

tioner om visitation.

Sagen er offentliggjort på Ombudsmandens

hjemmeside som FOB 2017-33.

Kommunefogeder holder ro og orden

Kommunefogederne er civile borgere uden

politiuddannelse, der hjælper politiet i bygder,

hvor der ikke er en politistation. De tager sig af

mange forskellige opgaver og skal f.eks. både

inddrive bøder og hjælpe med at opretholde ro

og orden.

Bliver der begået en forbrydelse i en bygd, kan

det være nødvendigt for den lokale kommune-

foged at anholde gerningsmanden, indtil politiet

kommer frem. I nogle bygder er der ikke en

detention, og kommunefogeden må i stedet

bruge f.eks. kommunens eller sundhedsvæse-

nets bygninger til frihedsberøvelsen. Det sker

dog ganske sjældent.

I andre bygder er der ganske vist en detention

– men efter et tilsynsbesøg i Grønland i 2013

Da medarbejderne fra ombudsmanden besøgte

otte kommunefogeder i oktober 2021, var det

bl.a. for at følge op på problemstillingerne fra

2013. Ombudsmandens medarbejdere spurgte

derfor kommunefogederne, hvordan de foretog

en frihedsberøvelse. Svarene gav ikke ombuds-

manden grund til at tro, at der var problemer

med frihedsberøvede, som ikke kunne kontak-

te kommunefogeden, eller som blev visiteret

unødigt indgribende. Det tyder altså på, at der

er sket en forbedring. Ud over ændringen af reg-

lerne og de nye instruktioner skyldes det nok

også, at der er blevet iværksat en række initia-

tiver for at uddanne kommunefogederne. Nogle

kommunefogeder fortalte dog, at de endnu ikke

havde gennemført det fulde uddannelsesforløb.

Det anbefalede ombudsmanden derfor Politime-

steren i Grønland at sikre.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

16 dages tilsynsbesøg i Grønland

Kan du høre, hvad jeg siger?

Det er ikke kun i kommunefogedernes deten-

tioner, der kan opstå problemer i forhold til de

frihedsberøvedes mulighed for at tilkalde hjælp.

Politistationerne i Grønland lukker kl. 16, bortset

fra stationen i Nuuk, der er døgnbemandet. Når

der ikke er politi til stede på stationen, sikres de

frihedsberøvedes sikkerhed ved hjælp af bl.a.

kaldeanlæg og kameraovervågning. Medarbej-

derne fra ombudsmanden kunne konstatere,

at disse installationer ikke virkede alle steder.

F.eks. var der et kaldeanlæg, hvor man kun kunne

høre, at anlægget blev aktiveret, men ikke, hvad

der blev sagt. Ombudsmanden anbefalede, at

fejlene blev udbedret.

Anbefalinger til Politimesteren i

Grønland

På baggrund af besøgene hos politiet og kom-

munefogederne har ombudsmanden anbefalet

Politimesteren i Grønland bl.a. at

• skærpe fokus på politiets egenkontrol med

de fysiske forhold i detentionerne, herunder

i forhold til at kaldeanlæg og videoovervåg-

ning fungerer

• sørge for, at kommunefogederne sidemands-

oplæres og deltager i kursus for kommune-

fogeder

• øge fokus på at oplære medarbejdere, der

ikke er uddannet i Grønland, i de grønlandske

regler om detentionsanbringelser

• skærpe fokus på at sikre korrekt og dækkende

dokumentation

• overveje, om der er behov for at fastsætte

regler om et mere intensivt tilsyn med fri-

hedsberøvede, der skal tilses af en læge,

men anbringes i detentionen før lægetilsynet.

Detentionen i Narsarsuaq

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Kan man få

aktindsigt

parallelt med

en kommissions-

eller advokat-

undersøgelse?

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Martin Dyhl-Polk

Fuldmægtig

Stephan Andreas Damgaard

Souschef

I de senere år er der iværksat flere kommissions- og advokat-

undersøgelser af sagsforløb i centraladministrationen. Betyder

det noget for retten til at få aktindsigt i samme sagsforløb?

Uanset om vi får vores nyheder fra nettet, aviser,

tv eller noget helt fjerde, har vi sandsynligvis

læst eller set noget i dag, der er blevet under-

bygget af aktindsigt – altså indsigt i offentlige

myndigheders egne dokumenter.

Aktindsigt kan hjælpe medier og journalister

med at indsamle viden om, hvordan myndighe-

derne agerer – om, hvad de tænker og gør ved

samfundsproblemer, hvordan ideer og forhand-

linger bliver til politik og regler, og hvad embeds-

mænd og folkevalgte gør med det ansvar, de har

fået betroet.

Det er et af de vigtigste formål med offentlig-

hedsloven.

Men hvad sker der, når et sagsforløb i det offent-

lige skal behandles i en kommissions- eller advo-

katundersøgelse? Bliver retten til aktindsigt så

indskrænket – og også før undersøgelsen kom-

mer i gang?

Det spørgsmål opstod i flere af ombudsman-

dens sager i 2021. Sagerne handlede alle om

journalisters ret til aktindsigt i materiale om

den såkaldte minksag.

Aflivning af mink

På et pressemøde 4. november 2020 blev det

offentliggjort, at regeringen havde besluttet, at

alle mink i Danmark skulle aflives.

I månederne efter gav minksagen anledning til

en omfattende offentlig debat om lovgrundlaget

for beslutningen om aflivning. Og flere journa-

lister ønskede at få aktindsigt i materiale om

forløbet.

Samtidig var det forventningen, at minksagen

skulle undersøges af navnlig en såkaldt gransk-

ningskommission – senere nedsat som Mink-

kommissionen i april 2021.

Minkkommissionen

Granskningskommissioner er en ny undersøgel-

sesform, der blev indført i 2021 ved en ændring

af den tidligere lov om undersøgelseskommissi-

oner. Granskningskommissioner nedsættes af

Folketinget, hvor undersøgelseskommissioner

nedsættes af regeringen. I øvrigt gælder i vidt

omfang de samme regler for de to undersøgel-

sesformer – f.eks. om arbejdsmåde, vidne- og

oplysningspligt og de berørte personers rets-

stilling.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Formålet med offentlighedsloven

I offentlighedslovens § 1 er lovens formål angivet.

Der står følgende:

”§ 1.

Loven har til formål at sikre åbenhed hos

myndigheder m.v. med henblik på navnlig at

understøtte

1) informations- og ytringsfriheden,

2) borgernes deltagelse i demokratiet,

3) offentlighedens kontrol med den offentlige

forvaltning,

4) mediernes formidling af informationer til

offentligheden og

5) tilliden til den offentlige forvaltning.”

Som grundlag for arbejdet med en ny offentlig-

hedslov afgav Offentlighedskommissionen be-

tænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven.

I betænkningen er anført bl.a., at offentlighed ”giver

befolkningen adgang til forvaltningens sager og

dokumenter og dermed mulighed for at føre kon-

trol med forvaltningsmyndighedernes udførelse

af deres opgaver. I den forbindelse er det navnlig

medierne, som via deres dækning og undersøgelse

af sager, der er under behandling i den offentlige

forvaltning, står centralt som offentlighedens

kontrollant”.

Der er også ligheder, når det gælder aktindsigt.

Myndigheder må nemlig ikke uden samtykke fra

nedsat undersøgelses- eller gransknings-

kommission

give aktindsigt efter offentligheds-

loven i materiale, der indgår i undersøgelsen.

Denne regel, som findes i lov om undersøgel-

seskommissioner og granskningskommissioner,

er begrundet i hensynet til kommissionens

arbejde.

I tilknytning hertil står der i forarbejderne til offent-

lighedsloven, at den såkaldte generalklausul

i § 33, nr. 5, kan anvendes til at tilbageholde

dokumenter mv., som må forventes at komme

til at indgå i en

kommende undersøgelseskom-

missions

arbejde. I den konkrete vurdering af

aktindsigt skal det indgå, hvor nært forestående

nedsættelsen af undersøgelseskommissionen

er, og om der er tale om centrale dokumenter og

oplysninger.

Gælder det samme for materiale til en

kommende

granskningskommission,

f.eks. Minkkommissi-

onen? Det var Statsministeriets opfattelse i en

ombudsmandssag fra 2021 – og det kunne om-

budsmanden ikke kritisere i lyset af de væsent-

lige ligheder, der er mellem undersøgelses- og

granskningskommissioner.

I sagen havde Statsministeriet i januar 2021 af-

slået at give en journalist aktindsigt i nogle tale-

papirer, som ministeriet forventede skulle indgå

i Minkkommissionens arbejde. Og det afslag var

altså i orden, konkluderede ombudsmanden.

Sagen er offentliggjort på Ombudsmandens

hjemmeside som FOB 2021-13.

Det hemmelige action card

I en anden af ombudsmandens sager fra 2021

opstod der et lignende spørgsmål – denne gang

i forbindelse med en såkaldt advokatundersø-

gelse.

Advokatundersøgelser er en undersøgelsesform,

der – ligesom kommissionsundersøgelser – ofte

anvendes til at foretage en uvildig undersøgelse

af sagsforløb i det offentlige. Men i modsætning

til kommissionsundersøgelser gælder der ikke

særlige lovregler for advokatundersøgelser,

f.eks. om arbejdsmåden eller vidne- og oplys-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Kan man få aktindsigt parallelt med en kommissions- eller advokatundersøgelse?

ningspligt. Der gælder heller ikke lovregler om

aktindsigt i materiale til en kommende eller

verserende advokatundersøgelse.

Sagen hos ombudsmanden handlede også

denne gang om forløbet omkring aflivning af

mink. Sagen tog afsæt i det forløb, der fandt

sted, efter regeringen i november 2020 havde

offentliggjort, at alle mink i Danmark skulle

aflives. Da regeringens beslutning skulle gen-

nemføres, brugte politiet et såkaldt action card

med beskrivelse af, hvad politiet kunne sige og

vejlede om i kontakten med minkavlerne.

I starten af 2021 forventede myndighederne,

at forløbet omkring politiets action card skulle

behandles i en advokatundersøgelse adskilt

fra Minkkommissionen. Samtidig ønskede flere

journalister at få aktindsigt i action cardet.

Rigspolitiet og Justitsministeriet afslog imidler-

tid at give aktindsigt. Myndighederne henviste

til generalklausulen i offentlighedslovens § 33,

nr. 5, og mente, at udlevering af politiets action

card kunne skade den forventede advokatun-

dersøgelse.

Nogle journalister klagede til ombudsmanden,

som undersøgte spørgsmålet.

I den konkrete sag mente ombudsmanden ikke,

der var forhold, som gav grund til at tro, at akt-

indsigt kunne skade den forventede advokatun-

dersøgelse.

Der var eksempelvis ikke risiko for påvirkning

af vidner, fordi advokatundersøgelsen slet ikke

skulle omfatte vidneforklaringer. Justitsministe-

riet havde heller ikke peget på mulige skade-

virkninger ved afgivelse af skriftligt materiale til

den forventede undersøgelse.

Til støtte for afslaget på aktindsigt i action

cardet havde Rigspolitiet og Justitsministeriet

anført, at udlevering af materialet kunne føre til,

at medierne foretog sideløbende undersøgelser

af de spørgsmål, som skulle indgå i advokatun-

dersøgelsen.

Det argument var ombudsmanden dog ikke

enig i. Efter ombudsmandens opfattelse var et

hensyn til at undgå mediers sideløbende under-

søgelser ikke i sig selv et sagligt hensyn efter

offentlighedsloven.

Efter ombudsmandens udtalelse genoptog

myndighederne sagen og gav aktindsigt i politi-

ets action card.

Sagen er offentliggjort på Ombudsmandens

hjemmeside som FOB 2021-24.

Skadevirkningerne ved aktindsigt

I sin udtalelse understregede ombudsmanden,

at offentlighedslovens generalklausul kun er

tiltænkt helt særlige situationer.

Ombudsmanden var enig med myndighederne

i, at hensynet til at undgå at skade en verseren-

de eller en kommende advokatundersøgelse

var et sagligt hensyn, som principielt set kunne

begrunde et afslag på aktindsigt.

Men skadevirkningerne måtte være konkretiseret

og sandsynliggjort.

Mediers sideløbende undersøgelser

Med sin udtalelse om politiets action card tog

ombudsmanden afsæt i et af offentligheds-

lovens hovedformål: at understøtte offentlig-

hedens kontrol med myndighederne igennem

mediernes dækning og undersøgelser – f.eks.

ved at understøtte, at forhold i det offentlige,

der er genstand for kritik, klarlægges.

Bortset fra de særlige regler om aktindsigt og

kommissioner er udgangspunktet altså klart:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven

gælder, uanset om der er taget initiativ til under-

søgelser af det sagsforløb mv., som de ønskede

oplysninger angår.

Med andre ord har journalister ret til at gøre brug

af offentlighedsloven, når de undersøger og gra-

ver i et sagsforløb i det offentlige – også selv om

det eksempelvis er omfattet af en kommende

advokatundersøgelse eller er genstand for par-

lamentarisk kontrol, f.eks. folketingssamråd og

-forespørgsler.

Som ombudsmanden skrev i sin udtalelse om

politiets action card: Jo bedre indsigt medierne

kan få i en sag, desto større er sandsynligheden

også for, at sagen kan beskrives retvisende i

mediedækningen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvem hjælper

dømte personer

med udviklings-

handicap til et

liv uden krimi-

nalitet?

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig

Morten Engberg

Afdelingschef

Ombudsmanden undersøgte reglerne om kommunernes

kriminalpræventive tilsyn med dømte personer med udvik-

lingshandicap. Undersøgelsen viste, at tilsynspligten ikke

omfattede de personer, som er underlagt de mest indgribende

foranstaltninger.

”Tiltalte,” står der på dommens sidste side,

”skal anbringes i institution for personer med

vidtgående psykiske handicap, således at hun

efter bestemmelse fra kommunen kan overfø-

res til sikret afdeling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstalt-

ningen.”

Sådan kan en dom i en sag om en tiltalt med ud-

viklingshandicap lyde. For selv om det fremgår

af straffeloven, at personer med mentale handi-

cap i visse tilfælde ikke straffes, kan de i stedet

idømmes en såkaldt foranstaltningsdom.

Dømte personer med udviklingshandicap er

undergivet et kompliceret regelsæt, der giver

mulighed for indgreb i grundlæggende rettig-

heder. Samtidig er der tale om en gruppe, der i

mange tilfælde har vanskeligt ved at sætte sig

ind i, hvordan de har krav på at blive behandlet,

og hvornår de kan klage. Derfor valgte ombuds-

manden forholdene for denne gruppe som tema

for sine tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020.

Er det kommunerne, der skal hjælpe?

I forbindelse med forberedelsen af temaet

undersøgte ombudsmanden bl.a., hvem der har

ansvaret for at hjælpe de dømte til et liv uden

kriminalitet. Risikoen for, at den dømte begår ny

kriminalitet, vil således ofte være afgørende for,

om en foranstaltning ændres eller ophæves.

Dette skete ud fra overvejelser om, at hvis der

ikke iværksættes en tilstrækkelig kriminalpræ-

ventiv indsats over for dømte med udviklings-

handicap, kan de ende med at være friheds-

berøvede i længere tid, end hvis der arbejdes

målrettet med at forebygge ny kriminalitet.

Ombudsmanden har i september 2021 offent-

liggjort sin ”Temarapport 2020 – Dømte per-

soner med udviklingshandicap” på sin hjemme-

side. Her kan man bl.a. læse om de anbefalinger,

som ombudsmanden har afgivet over for de

17 botilbud for dømte personer med udvik-

lingshandicap, som ombudsmanden besøgte i

2020, og ombudsmandens anbefalinger til de

ansvarlige ministerier.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Kort om foranstaltningsdomme

En foranstaltningsdom kan gå ud på, at den dømte

skal anbringes på et botilbud eller en sikret afdeling.

Det kan også fastsættes, at en kommune senere

kan bestemme, at den dømte skal overføres til en

sikret afdeling.

En person, som er dømt til anbringelse på et botil-

bud eller en sikret afdeling, er frihedsberøvet. Han

eller hun skal derfor have en særlig tilladelse for at

forlade institutionen.

Foranstaltningsdomme kan enten være med eller

uden

længstetid.

• Foranstaltninger

med

længstetid kan forlænges.

• Det skal med nogle års mellemrum vurderes, om

foranstaltninger

uden

længstetid skal ophæves.

• Foranstaltningerne må ikke opretholdes i læn-

gere tid og videre omfang end nødvendigt.

Retssikkerhedslovens § 16 a bestemmer, at

kommunerne skal føre ”et kriminalpræventivt

tilsyn med personer, som i henhold til dom eller

kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller

prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de

sociale myndigheder”.

Ombudsmanden stillede derfor to spørgsmål til

det daværende Social- og Indenrigsministerium

(og senere også til det nuværende Social- og

Ældreministerium) om kommunernes rolle:

Har kommunerne pligt til at føre et kriminal-

præventivt tilsyn med personer, der er dømt til

anbringelse i en institution?

Retssikkerhedslovens § 16 a omfatter efter sin

ordlyd personer, der er dømt til at undergive

sig tilsyn – men anklagemyndigheden beder

normalt ikke retten om at bestemme, at den

dømte både skal undergives tilsyn og anbringes

på en institution.

Normalt er personer, der er dømt til anbringelse

på et botilbud eller en sikret afdeling, altså ikke

dømt til også at undergive sig tilsyn. Betyder

det, at kommunerne ikke skal føre et kriminal-

præventivt tilsyn med disse dømte personer

med udviklingshandicap? – spurgte ombuds-

manden.

Ministeriet svarede, at ordlyden af retssikker-

hedslovens § 16 a forudsætter, at pligten til at

føre et kriminalpræventivt tilsyn kun indtræder,

hvis det er bestemt i en dom eller kendelse,

at en person skal være undergivet tilsyn af de

sociale myndigheder. Derimod vil der efter

ministeriets opfattelse ikke være pligt til at

føre et kriminalpræventivt tilsyn, hvis det blot

er bestemt, at en person skal anbringes på en

institution.

Ministeriet påpegede samtidig, at personer, der

er anbragt på en institution, vil være underlagt

den visiterende kommunes personrettede tilsyn

efter serviceloven, ligesom de vil være i kontakt

med personalet på botilbuddet.

Hvad indebærer pligten til at føre et kriminal-

præventivt tilsyn?

Det er ikke nærmere beskrevet i retssikker-

hedslovens § 16 a, hvad kommunens kriminal-

præventive tilsyn indebærer. Dog fremgik det af

en håndbog fra Socialstyrelsen om sigtede og

domfældte borgere med udviklingshæmning,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvem hjælper dømte personer med udviklingshandicap til et liv uden kriminalitet?

at § 16 a kan forpligte kommunerne til at iværk-

sætte kriminalpræventive indsatser. Ombuds-

manden spurgte ministeriet, om det var sådan,

kommunernes pligt skulle forstås.

Hertil svarede ministeriet, at retssikkerhedslo-

vens § 16 a ikke – på trods af hvad der fremgik

af håndbogen – pålægger kommunerne at

iværksætte kriminalpræventive indsatser, men

at kommunerne ud fra reglerne i bl.a. service-

loven kunne være forpligtede til at iværksætte

socialpædagogiske indsatser, der også ville

kunne virke kriminalpræventivt.

Ombudsmanden konkluderede, at han ikke kunne

tilsidesætte den opfattelse af kommunernes op-

gaver efter retssikkerhedslovens § 16 a, som

Social- og Indenrigsministeriet og senere Social-

og Ældreministeriet havde fremlagt, da den kunne

rummes inden for ordlyden af bestemmelsen.

Samlet set vil det sige, at § 16 a har et ganske

begrænset indhold:

• Den omfatter ikke de dømte personer med

udviklingshandicap, der er dømt til anbringel-

se på en institution, og omfatter dermed kun

dem, der er underlagt de mindst indgribende

foranstaltninger,

• og den pålægger ikke kommunerne en forplig-

telse til at iværksætte kriminalpræventive ind-

satser over for de personer, der er omfattet af

bestemmelsen.

Men man kunne rejse det spørgsmål, om lov-

givningsmagten havde været bevidst om og

overvejet hensigtsmæssigheden af denne rets-

tilstand, da retssikkerhedslovens § 16 a blev

vedtaget.

Ombudsmanden orienterede derfor Social- og

Ældreministeriet samt Folketingets Retsudvalg

og Folketingets Social- og Ældreudvalg om

sagen.

Sagen er offentliggjort på ombudsmandens

hjemmeside som FOB 2021-23.

Ombudsmandens tilsynsbesøg

I løbet af 2020 besøgte ombudsmanden som

led i temaet på voksenområdet 17 botilbud, hvor

der boede dømte personer med udviklingshan-

dicap.

Ombudsmandens tilsynsbesøg bliver gennem-

ført i samarbejde med Institut for Menneske-

rettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur. De besøgshold, som gennemførte til-

synsbesøgene, bestod derfor af medarbejdere

fra både ombudsmanden og de to institutter.

Besøgene viste, at der på mange botilbud gøres

en betydelig socialpædagogisk indsats over for

beboerne, herunder beboere, som har en foran-

staltningsdom. Ombudsmanden var tilbagehol-

dende med at vurdere denne indsats nærmere,

da han og hans medarbejdere ikke har de faglige

kompetencer til at tage stilling til en socialpæda-

gogisk indsats, herunder om indsatsen kan virke

kriminalpræventivt. På baggrund af oplysninger

fra botilbuddene lagde ombudsmanden dog til

grund, at den iværksatte indsats også kunne virke

kriminalpræventivt – men bemærkede, at botil-

buddene i mange tilfælde ikke havde fastlagt,

hvilke konkrete socialpædagogiske mål der skulle

nås med henblik på at forebygge ny kriminalitet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Pensionisten,

der reddede

sit fritidshus

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Martin Østergaard-Nielsen

Kommunikationsrådgiver

En 72-årig pensionist fik afslag af Hjørring Kommune på at

låne penge til at betale ejendomsskatterne på sin fritidsbolig.

Han klagede til ombudsmanden.

En mand blev for nogle år siden alvorligt syg. Han

tog i den forbindelse sin økonomiske situation op

til overvejelse og begyndte at planlægge, hvor-

dan han skulle få tingene til at hænge sammen i

sin alderdom.

”Jeg kiggede ind i en fremtid, hvor jeg hovedsa-

gelig havde min folkepension at gøre godt med.

Det er ikke særlig mange penge, så jeg måtte

skære nogle hjørner af min økonomi for ikke at

blive nødt til at gå fra hus og hjem,” fortæller den

nu 72-årige pensionist, der er magister i kunsthi-

storie og middelalderarkæologi, og som tidligere

har undervist i kunsthistorie på Københavns

Universitet og drevet sin egen antikvitetsbutik.

En af de beslutninger, han traf, var at anmode

Hjørring Kommune om at låne penge til at be-

tale ejendomsskatterne på den fritidsbolig, han

ejer ved Rubjerg Knude lige nord for Løkken på

den nordlige del af Vesterhavskysten.

”Det er et stuehus, der ligger i et nedlagt land-

brug i en del af landet, som jeg er meget nært

knyttet til. Selv om jeg bor i Østjylland, så kom-

mer jeg oprindelig fra Frederikshavn, og hver

gang, jeg kommer op til mit fritidshus og hører

den lokale, bløde, nordjyske dialekt, føler jeg, at

jeg er kommet hjem til min fødeegn.”

Afslag fra kommunen

Hjørring Kommune afslog imidlertid mandens

anmodning. Det skete, med henvisning til bl.a.

at hans fritidsbolig ikke var registreret som et

sommerhus i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Derudover mente kommunen ikke, at fritids-

huset var et sommerhus i sommerhuslovens

forstand, eftersom der var tale om et stuehus

til en nedlagt landejendom.

Det synspunkt forstod manden ikke noget af.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

”Nogle år tidligere havde jeg specifikt fået at

vide af SKAT, at et nedlagt landbrug godt kunne

være et fritidshus og dermed være en bolig, man

som pensionist kunne få fastfrosset sine ejen-

domsskatter for, så jeg kunne slet ikke følge

kommunens argumentation.”

Manden klagede til Ankestyrelsen som tilsyns-

myndighed over kommunens afslag. Ankesty-

relsen afviste dog at rejse en tilsynssag og

henviste ham i stedet til Folketingets Ombuds-

mand. Han sendte derfor sin klage videre til

ombudsmanden. Men i mellemtiden havde

kommunens afslag fået mærkbare økonomiske

konsekvenser for ham.

”Jeg havde ikke råd til at betale de ejendoms-

skatter, som jeg ikke kunne få fastfrosset, så

Hjørring Kommune begyndte at tvangsinddrive

pengene hos mig. Det betød, at der var andre

regninger, jeg ikke kunne betale, og jeg sidder i

gæld i dag.”

Skattestyrelsen svarede på vegne af Skattemi-

nisteriet, at sådan en betingelse fandtes ikke i

loven – registreringen i Bygnings- og Boligregi-

stret er altså ikke afgørende, mente styrelsen.

I sin udtalelse tilsluttede ombudsmanden sig

Skattestyrelsens opfattelse.

”Jeg er enig i det, som Skattestyrelsen har an-

ført,” skrev ombudsmanden. ”Bestemmelsen i

§ 1 (…) anvender begrebet ’fritidsbeboelse’, og der

er efter min opfattelse hverken i bestemmelsens

ordlyd eller dens forarbejder holdepunkter for

at anlægge en fortolkning af bestemmelsen,

hvorefter det er et krav for opnåelse af lån, at

fritidsbeboelsen skal være registreret som et

sommerhus i Bygnings- og Boligregistret.”

Folketingets Ombudsmand udtalte på den bag-

grund, at Hjørring Kommune ikke med denne

begrundelse havde grundlag for at afslå at låne

pensionisten penge til at betale sine ejendoms-

skatter. Og ombudsmanden henstillede, at

kommunen genoptog sagen med henblik på at

træffe en ny afgørelse.

Ikke grundlag for afslag

Da Folketingets Ombudsmand modtog pensio-

nistens klage, bad ombudsmanden Hjørring

Kommune om at begrunde sit afslag nærmere.

Efterfølgende bad ombudsmanden også Skatte-

ministeriet om at udtale sig nærmere om anven-

delsen af den paragraf, som hele sagen drejede

sig om, nemlig § 1 i lov om lån til betaling af grund-

skyld m.v.

Ombudsmanden ville undersøge, om Hjørring

Kommune havde ret i sin opfattelse af, at en

fritidsbolig skal være registreret som et som-

merhus i Bygnings- og Boligregistret, før man

som pensionist under visse betingelser kan få

lov at låne penge af kommunen til betaling af sin

ejendomsskat.

Holdt fast i huset

Ombudsmandens udtalelse blev modtaget med

stor lettelse hos den 72-årige pensionist. Mens

ombudsmanden behandlede sagen, havde

Hjørring Kommune nemlig sat mandens fritids-

hus på tvangsauktion. Den blev dog nu aflyst,

og huset fik lov at blive på hans hænder.

Derudover er han generelt meget tilfreds med

ombudsmandens behandling af hans klage.

”Jeg må sige, at Folketingets Ombudsmand

håndterede sagen forbilledligt. Og jeg er meget

glad for, at den endte, som den gjorde,” siger

han.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Pensionisten, der reddede sit fritidshus

Kommunen har efterfølgende bevilget manden

lån til betaling af ejendomsskatter med tilbage-

virkende kraft til 2017 og tilbageført en vis del af

det beløb, som han var blevet opkrævet i gebyrer.

”Det betød, at jeg har kunnet betale nogle andre,

meget vigtige regninger samt holde fast i huset

ved Rubjerg Knude, hvor jeg tilbringer de lyse

måneder hvert eneste år.”

Adgangen til at få lån til betaling af ejendomsskat

fremgår af § 1 i lov om lån til betaling af grundskyld

m.v. (lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021).

For at kunne låne til ejendomsskatter skal man:

• have nået folkepensionsalderen eller

modtage efterløn eller pension

• eje en ejendom, der indeholder en

beboelseslejlighed

• benytte ejendommen til helårs-

eller fritidsbeboelse

• have friværdi nok i boligen

• have en så høj offentlig vurdering,

at den dækker lånet

• stille kommunen sikkerhed for lånet i

ejendommen.

Man kan få lån til ejendomsskat til alle typer af

ejendomme. Det er dog et krav, at man selv eller

medlemmer af ens husstand anvender ejendom-

men til beboelse, og at den således ikke bruges

primært til udlejning. Man kan kun få lån til én

ejendom ad gangen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Året kort

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Året i tal

De følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens

sagsbehandling i 2021. På Ombudsmandens hjemmeside

findes nærmere information om ombudsmandens arbejde

og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Afsluttede sager

2021

5.587 sager

14,6 %

67,7 %

17,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

2020

6.207 sager

17,6 %

63,7 %

18,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

2019

5.574 sager

14,8 %

67,7 %

17,5 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede

gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvad endte sagerne med?

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Afsluttede sager

1. Undersøgelser

Fulde undersøgelser

– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

Afkortede undersøgelser

Undersøgelser, i alt

200

615

815

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos

myndighederne ikke var udtømt

– heraf sager videresendt til myndigheder

Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

1.958

1.036

1.334

493

3.785

3. Afvisninger af formelle grunde

Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere

udnyttes

Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af

domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private

retsforhold

Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev

tilbagekaldt

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

Total (1-3)

1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,

men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller

henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter

at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (25 tilfælde i 2021).

112

200

296

218

987

5.587

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Året i tal

Hvad handlede sagerne om?

Konkrete afgørelser

Generelle forhold

Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Tilsyn

Diverse

Alle afsluttede sager

5.587 sager

8,3 %

15,9 %

0,8 %

39,7 %

Undersøgelsessager

815 sager

1,3 %

17,6 %

16,4 %

7,1 %

6,0 %

5,4 %

76,9 %

Sager med kritik,

henstilling,

anbefalinger mv.

78 sager

0,3 %

4,0 %

0,3 %

1,3 %

10,3 %

5,1 %

20,5 %

39,7 %

23,1 %

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,

om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle

praksis på et bestemt område er i orden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Hvilke myndigheder mv. var involveret?

Afsluttede sager i 2021 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger Sager

af formelle i alt

grunde

A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder

Beskæftigelsesministeriets område

Børne- og Undervisningsministeriets

område

Erhvervsministeriets område

Finansministeriets område

Forsvarsministeriets område

Indenrigs- og Boligministeriets område

Justitsministeriets område

Kirkeministeriets område

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område

Kulturministeriets område

Miljøministeriets område

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område

Skatteministeriets område

Social- og Ældreministeriets område

Statsministeriets område

Sundhedsministeriets område

Transportministeriets område

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets område

Udenrigsministeriets område

Udlændinge- og Integrations-

ministeriets område

I alt

173

241

650

103

421

181

454

202

135

1.932

127

302

170

655

271

830

237

177

2.927

1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede

sager vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller

omlagt, er som udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

Læs statistik for underliggende myndigheder

på Statistik for ombudsmandens arbejde

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Året i tal

Afsluttede sager i 2021 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

B. Kommunale og regionale myndigheder mv.

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

Særlige kommunale eller regionale enheder

I alt

1.185

1.254

141

153

1.400

104

1.510

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

134

162

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder mv., i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

650

737

1.932

1.254

134

3.320

302

153

464

2.927

1.510

162

4.599

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

Domstole mv., jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2

Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

100

353

466

100

362

475

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Året i alt (A-F total)

737

456

3.785

987

513

5.587

2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT eller på

børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2021

beslutning efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at KOMBIT A/S skulle være omfattet af ombudsmandens virksomhed, i

samme omfang som selskabet er omfattet af reglerne i offentlighedsloven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Sagsbehandlingstid

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Klagesager og

egen drift-undersøgelser

Undersøgelsessager

– heraf offentlighedssager

12 mdr.

Resultat 96 %

(Mål 90 %

)

40 dage

Resultat 91 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

Resultat 87 %

(Mål 70 %)

20 dage

Resultat 63 %

(Mål 45 %)

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

måneder

3,6

arbejdsdage

1) Klagesager om aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med undtagelse af sager

om partsaktindsigt.

2) I offentlighedssager regnes sagsbehandlingstiden – som i offentlighedsloven – i arbejdsdage. Antal arbejdsdage regnes

fra den dato, hvor ombudsmanden har modtaget svar fra borgeren og myndighederne, og sagen er klar til afsluttende

behandling (modenhedsdatoen).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Året i tal

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Tilsynssager

Anden form for behandling og hjælp

til borgerne samt afvisninger af formelle

grunde

6 mdr.

Resultat 98 %

(Mål 98 %)

3 mdr.

Resultat 90 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

Resultat 63 %

(Mål 80 %)

måned

1,1

måneder

4,8

3) Afsluttede sager om tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet og tilsyn med

de danske myndigheders tvangsudsendelser af udlændinge. Sagsbehandlingstiden i tilsynssager regnes fra tilsynet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Øvrigt

Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager til

Folketingets Ombudsmand som

sætteombuds-

mand

for Lagtingets Ombudsmand i 2021. Inat-

sisartut (det grønlandske parlament) overdrog

en sag til ombudsmanden som sætteombuds-

mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Regnskab

2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Indtægter i alt

22.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT-systemer – drift og udvikling

IT-udstyr

Telefoni og internet

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag m.m.

Kontorhold

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på finansloven

Årets resultat

73.854.000

5.675.000

640.000

650.000

87.000

1.724.000

230.000

592.000

3.022.000

133.000

596.000

724.000

212.000

235.000

548.000

177.000

445.000

40.000

413.000

243.000

681.000

90.920.000

90.898.000

93.300.000

2.402.000

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Pension til tjenestemænd

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

2.542.000

2.482.000

60.000

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

291.000

Note: Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Organisation

Pr. 31. december 2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets

Ombudsmand

Niels Fenger

Ledelsessekretariat

International Sektion

Område 1

Offentlighedssager

Område 2

Sociale sager

Direktør

Louise Vadheim

Guldberg

Vicedirektør

Lennart Hem

Lindblom

Område 3

Tilsynsafdelingen

Juridisk

Afdeling

Område 4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Område 6

Skattekontoret

Område 7

Personalesager, transport, uddannelse mv.

HR-Udvikling

Information, Journal og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ

Afdeling

Personale

Service

Sprog- og Servicecenter

Økonomi og Analyse

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2021

Direktion

Område 2

Sociale sager

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger

Direktør Louise Vadheim Guldberg

Vicedirektør Lennart Hem Lindblom

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

Ledelsessekretariat

Kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen

Ledelseskoordinator Mai Gori

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

International Sektion

Områdechef Karsten Loiborg

Souschef Christina Ladefoged

Souschef Marte Volckmar Kaasa

Chefkonsulent Bente Mundt

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen

Fuldmægtig Tove Nørkær Nielsen

Studentermedhjælper Barbara Eyðfinsdóttir Saxov

Studentermedhjælper Esther Schyberg

Centrale arbejdsområder

• Social- og arbejdsmarkedsret

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

Fuldmægtig Camilla Schroll

Område 1

Offentlighedssager

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Pernille Bjørnholk

Souschef Stephan Andreas Damgaard

Fuldmægtig Jakob Liebetrau

Fuldmægtig Mai Gori

Fuldmægtig Martin Dyhl-Polk

Studentermedhjælper Maria Thostrup Jakobsen

Centrale arbejdsområder

• Offentlighedssager

– Offentlighedsloven

– Miljøoplysningsloven

– Radio- og fjernsynsloven

– Udvalgte sager efter retsplejeloven

– Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.

Område 3

Tilsynsafdelingen

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Adam Abdel Khalik

Souschef Bo Ruby Nilsson

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Specialkonsulent Nina Melgaard Ringsted

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Fuldmægtig Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig Lina Funda Phillips

Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen

Fuldmægtig Signe Brehm Jensen

Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Johan Klingberg Müller

Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-

somhed på voksenområdet, der især omfatter:

• Fængsler

• Arresthuse

• Kriminalforsorgens pensioner

• Detentioner

• Psykiatriske afdelinger

• Sociale og socialpsykiatriske botilbud

• Asylcentre

• Ligebehandling af mennesker med handicap

• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager

om:

• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

• Psykiatri

• Sociale institutioner

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje

Souschef Ann Thagård Gregersen

Souschef Stine Marum

Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad

Specialkonsulent Helle Sidenius

Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Fuldmægtig Nanna Flindt

Fuldmægtig Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Nikita Risager Øbakke

Centrale arbejdsområder

• Miljø og planlægning

• Byggeri og boliger

• Energi

• Fødevarer og landbrug

• Kommuner og regioner mv.

• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

• Udlændinge

• Person- og navneret, fonde og arv

• Myndighedsguiden

Område 4

Børnekontoret

Områdechef Susanne Veiga

Souschef Kristine Holst Hedegaard

Souschef Lise Bitsch

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen

Fuldmægtig Lene Levin Rybtke

Fuldmægtig Marie Helqvist

Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist

Fuldmægtig Pernille Helsted

Fuldmægtig Peter Kersting

Studentermedhjælper Emil Würtz Maassen

Studentermedhjælper Laura Høygaard Faldt

Studentermedhjælper Sarah Videbech

Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i

offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:

• Sociale institutioner og private opholdssteder

for døgnanbragte børn

• Plejefamilier

• Asylcentre

• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-

triske afdelinger

Børnekontoret behandler især konkrete sager

om:

• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

• Sociale serviceydelser til børn

• Familieretlige sager

• Folke-, efter- og friskoler

• Børneinstitutioner

• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

Område 6

Skattekontoret

Områdechef Lisbeth Adserballe

Souschef Anne Djurhuus

Chefkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Linette Granau Winther

Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen

Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

Fuldmægtig Marta Warburg Schmidt

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen

Centrale arbejdsområder

• Skatter

• Afgifter, moms mv.

• Opkrævning, inddrivelse mv.

• Enkelte andre sagsområder, herunder arbejds-

skadesager

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Område 7

Personalesager, transport, uddannelse mv.

Områdechef Johannes Martin Fenger

Souschef Camilla Bang

Souschef Vibeke Lundmark

Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Fuldmægtig Anna Helene Stamhus Thommesen

Fuldmægtig Laura Magid

Fuldmægtig Sarah Skafte-Vaabengaard

Fuldmægtig Stine Harkov Hansen

Studentermedhjælper Karen Lindehammer

Centrale arbejdsområder

• Offentlig personaleret

• Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.

• Uddannelse og forskning

• Anklagemyndighed og straffesager mv.

• Pas og våben mv.

• Valg, personregistrering mv.

• Kirke og kultur

• Erhvervsforhold mv.

Information, Journal og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Bibliotekar Anna Skov Fougt

Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen

Referent Eva Jørgensen

Kontorfuldmægtig Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Charlotte Charboe Andersen

Overassistent Denise Schärfe

Overassistent Julie Roland

Overassistent Stina Valentin

IT-administrator Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder Kevin Pedersen

IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen

Personale

Specialkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup

Kontorfuldmægtig Stine Holst Gamain-Nørgaard

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Elisabeth Olsen

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Husbetjent Annitta Lundahl

Husbetjent Charlotte Jørgensen

Husbetjent David Jensen

Husbetjent Katarzyna Sztukowska-Thomsen

Husbetjent Kirsten Morell

Husbetjent Suphaporn Nielsen

Sprog- og Servicecenter

Chefkonsulent Vibeke Lundmark

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen

Kontorfuldmægtig Sara Krogsgaard-Hjorth

Økonomi og Analyse

Økonomikonsulent Camilla Nexøe Klitgaard

Serviceleder Jeanette Schultz

Studentermedhjælper Mathias Brix

Administrativ Afdeling

Centrale arbejdsområder

• Personale

• Økonomi og analyse

• HR-udvikling

• Organisationsudvikling

• Information og kommunikation

• Sprog og korrektur

• IT

• Service og vedligehold

• Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Folketingets Ombudsmands beretning 2021

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.