REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 216
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 216

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale

Fingeraftryksregister

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og formål

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på Det Centrale Dna-profilregister (dna-

profilregisteret) og Det Centrale Fingeraftryksregister (fingeraftryksregiste-

ret), der tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med iden-

tifikation af spor og personer.

Stk. 2.

Dna-profilregisteret er inddelt i en persondel og en spordel. Fin-

geraftryksregisteret er inddelt i særskilte filer for henholdsvis personaftryk

og sporaftryk.

Stk. 3.

National Enhed for Særlig Kriminalitet er dataansvarlig for regi-

strene.

Kapitel 2

Optagelse af oplysninger

§ 2.

Efter reglerne i denne lov må der i registrene kun optages oplysninger,

der er af politimæssig betydning i forbindelse med identifikation af spor og

personer.

§ 3.

I dna-profilregisterets persondel må optages dna-profiler af personer,

hvis dna-analysen er udført på grundlag af biologisk materiale udta-

get efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 1, eller

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

2) hvis dna-analysen er udført på grundlag af biologisk materiale, som

er udtaget af en udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed,

og som vurderes at ville kunne være udtaget efter retsplejelovens §

792 a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 1, såfremt forholdet var undergivet

dansk straffemyndighed.

Stk. 2.

I dna-profilregisterets spordel må optages spor fra biologisk materi-

ale, der er sikret i forbindelse med politiets efterforskning. Det samme gæl-

der spor fra biologisk materiale, der er sikret i forbindelse med udenlandsk

domstol, politi eller anklagemyndigheds efterforskning i udlandet.

§ 4.

I fingeraftryksregisterets filer for personaftryk må optages aftryk (fin-

ger-, hånd- og fodaftryk m.v.) af personer,

1) som er optaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b,

stk. 1, eller

2) som er optaget af en udenlandsk domstol, politi eller anklagemyn-

dighed, og som vurderes at ville kunne være optaget efter retspleje-

lovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b, stk. 1, såfremt forholdet var

undergivet dansk straffemyndighed.

Stk. 2.

I fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk må optages spor (finger-

, hånd- og fodaftryk m.v.) af personer, der er sikret i forbindelse med politi-

ets efterforskning. Det samme gælder spor (finger-, hånd- og fodaftryk) af

personer, der er sikret i forbindelse med udenlandsk domstol, politi eller an-

klagemyndigheds efterforskning i udlandet.

§ 5.

Registrene må ud over de i §§ 3 og 4 nævnte oplysninger kun indeholde

oplysninger af betydning for registrenes praktiske anvendelse og førelse,

herunder identifikationsoplysninger i tilknytning til registrerede oplysnin-

ger.

Kapitel 3

Sletning af oplysninger

§ 6.

Oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret fra sig-

tede, men ikke dømte, skal slettes senest inden for 10 hverdage, når

1) sigtelsen endeligt er opgivet som grundløs,

2) der er forløbet 10 år fra endelig frifindelse, afgørelse om påtaleopgi-

velse eller tiltalefrafald uden vilkår, hvor sigtelsen er sket for en lov-

overtrædelse, hvor den laveste strafferamme for de lovovertrædel-

ser, der er indeholdt i samme lovbestemmelse, udgør mindre end 6

års fængsel,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

3) der er forløbet 15 år fra endelig frifindelse, afgørelse om påtaleopgi-

velse eller tiltalefrafald uden vilkår, hvor sigtelsen er sket for en lov-

overtrædelse, hvor den laveste strafferamme for de lovovertrædel-

ser, der er indeholdt i samme lovbestemmelse, udgør mindst 6 års og

mindre end 8 års fængsel, eller

4) der er forløbet 20 år fra endelig frifindelse, afgørelse om påtaleopgi-

velse eller tiltalefrafald uden vilkår, hvor sigtelsen er sket for en lov-

overtrædelse, hvor den laveste strafferamme for de lovovertrædel-

ser, der er indeholdt i samme lovbestemmelse, udgør mindst 8 års

fængsel.

Stk. 2.

Oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret fra

dømte skal slettes senest inden for 10 hverdage, når

1) der er forløbet 15 år fra endelig dom, hvor den sigtelse, der har ført

til domfældelsen, er sket for en lovovertrædelse, hvor den laveste

strafferamme for de lovovertrædelser, der er indeholdt i samme lov-

bestemmelse, udgør mindre end 3 års fængsel,

2) der er forløbet 25 år fra endelig dom, hvor den sigtelse, der har ført

til domfældelsen, er sket for en lovovertrædelse, hvor den laveste

strafferamme for de lovovertrædelser, der er indeholdt i samme lov-

bestemmelse, udgør mindst 3 års og mindre end 8 års fængsel,

3) der er forløbet 40 år fra endelig dom, hvor den sigtelse, der har ført

til domfældelsen, er sket for en lovovertrædelse, hvor den laveste

strafferamme for de lovovertrædelser, der er indeholdt i samme lov-

bestemmelse, udgør mindst 8 års fængsel.

Stk. 3.

Sletning efter stk. 2, nr. 3, kan undlades, hvor den sigtelse, der har

ført til domfældelsen, er sket for en lovovertrædelse, hvis strafferamme ud-

gør fængsel indtil livstid, eller hvis den pågældende er idømt en tidsube-

stemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68, 69 eller forvaring efter straf-

felovens § 70, jf. dog stk. 8.

Stk. 4.

Oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret skal

slettes straks, når oplysningerne er optaget på grundlag af et legemsindgreb,

som retten nægter at godkende, eller som retten eller politiet selv efterføl-

gende finder uhjemlet.

Stk. 5.

Oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret, som er

optaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 2, skal slettes senest inden

for 10 hverdage, når oplysningerne ikke længere er af politimæssig betyd-

ning.

Stk. 6.

Sletning kan undlades, hvis det ud fra hensynet til en verserende ef-

terforskning undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Stk. 7.

Sletning skal undlades i de tilfælde, hvor der i opbevaringsperioden

identificeres et andet grundlag for optagelse af oplysninger om den regi-

strerede person, jf. §§ 3 og 4. I disse tilfælde fastsættes den nye opbeva-

ringsperiode i overensstemmelse med reglerne i § 6, stk. 1-6.

Stk. 8.

Oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret skal på

begæring slettes senest inden for 10 hverdage, når hensynet til oplysnin-

gernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hen-

synet til den registrerede person.

§ 7.

Spor optaget i dna-profilregisteret og spor optaget i fingeraftryksregi-

steret skal slettes senest inden for 10 hverdage, når

1) sporet er personidentificeret, eller

2) oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning.

§ 8.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbevaring og slet-

ning af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om

dna-profiler optaget i dna-profilregisteret og aftryk (finger-, hånd- og fod-

aftryk m.v.) af personer optaget i fingeraftryksregisteret.

Kapitel 4

Internationalt samarbejde

§ 9.

Den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den

Europæiske Union kan til brug for efterforskningen af en konkret straffesag

ved elektronisk søgning sammenligne dna-profiler og fingeraftryk (finger-,

hånd- og fodaftryk m.v.), der indgår i efterforskningen, med dna-profiler i

dna-profilregisteret og fingeraftryk m.v. i fingeraftryksregisteret.

Stk. 2.

Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herom med

en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at stk. 1 finder anvendelse

i forholdet mellem Danmark og denne stat.

Kapitel 5

Lovens ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

§ 10.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og

kan herunder fastsætte, at lovens §§ 1-9 og § 11 træder i kraft på forskellige

tidspunkter.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr.

434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profilregister.

Stk. 3.

Loven finder tillige anvendelse på biologisk materiale og aftryk

(finger-, hånd- og fodaftryk m.v.) af personer, der er optaget i registrene før

lovens ikrafttræden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

§ 11.

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. septem-

ber 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2600 af 28. december 2021, § 2 i lov

nr. 2601 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 158 af 31. januar 2022, § 2 i lov

nr. 226 af 15. februar 2022 og § 6 i lov nr. 227 af 15. februar 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 116 a

§ 116 b

ophæves.

§ 12.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis

grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 8

2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 10

2.1. Anvendelsesområde og formål ....................................................... 10

2.1.1. Gældende ret ........................................................................... 10

2.1.1.1. Det Centrale Dna-profilregister ............................................ 10

2.1.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister ....................................... 11

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 12

2.2. Opbygningen af registrene ............................................................. 12

2.2.1. Gældende ret ........................................................................... 12

2.2.1.1. Det Centrale Dna-profilregister ............................................ 12

2.2.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister ....................................... 14

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 16

2.3. Optagelse af oplysninger ................................................................ 16

2.3.1. Gældende ret ........................................................................... 16

2.3.1.1 Retsplejelovens regler om legemsindgreb ............................. 16

2.3.1.2 Det Centrale Dna-profilregister ............................................. 19

2.3.1.3 Det Centrale Fingeraftryksregister ........................................ 21

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 22

2.4. Opbevaring af biologisk materiale ................................................. 23

2.4.1. Gældende ret ........................................................................... 23

2.4.2 Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...... 24

2.5 Sletning af oplysninger.................................................................... 24

2.5.1. Gældende ret ........................................................................... 24

2.5.1.1. Det Centrale Dna-profilregister ............................................ 24

2.5.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister ....................................... 28

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 30

2.5.2.1. Differentierede slettefrister for oplysninger om sigtede, men

ikke dømte personer .......................................................................... 31

2.5.2.2. Differentierede slettefrister for oplysninger fra dømte ........ 36

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

2.5.2.3. Øvrige generelle regler for sletning ..................................... 41

2.5.2.4 Sletning af oplysninger i forbindelse med dødsfald .............. 44

2.6. Søgning og videregivelse af oplysninger ....................................... 45

2.6.1. Gældende ret ........................................................................... 45

2.6.1.1. Det Centrale Dna-profilregister ............................................ 45

2.6.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister ....................................... 48

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 50

2.7. Den registreredes adgang til indsigt i oplysninger ......................... 52

2.7.1. Gældende ret ........................................................................... 52

2.7.1.1. Det Centrale Dna-profilregister ............................................ 52

2.7.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister ....................................... 52

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 53

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser .............................. 53

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 58

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 59

7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 59

8. Miljømæssige konsekvenser ................................................................. 59

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................... 59

10. Sammenfattende skema ....................................................................... 60

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) og Det Centrale Fin-

geraftryksregister (fingeraftryksregisteret) fungerer som centrale redskaber

for politiet til brug for politiets efterforskning, herunder til at fastslå en per-

sons identitet, udelukke mistænkte og identificere gerningspersoner til for-

brydelser. Registrene er af afgørende betydning for politiets muligheder for

at efterforske og opklare kriminalitet, idet det erfaringsmæssigt er af stor

politimæssig betydning at have registreret oplysninger om personer, der er

eller har været sigtet eller dømt for f.eks. sædelighedsforbrydelser eller al-

vorlig personfarlig kriminalitet som grov vold.

Dna-profilregisteret er i dag reguleret ved dna-profilregisterloven (lov nr.

434 om Det Centrale Dna-profil-register af 31. maj 2000 med senere æn-

dringer), hvorimod der ikke er specifik lovregulering af fingeraftryksregi-

steret. Behandling af personoplysninger i fingeraftryksregisteret er imidler-

tid reguleret af generelle databeskyttelsesretlige regler. Administrationen af

fingeraftryksregisteret hviler derudover også på den administrative praksis,

som er udviklet på grundlag af Justitsministeriets tidligere registerforskrifter

fra 30. juni 1986 for Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister (som

bortfaldt i forbindelse med persondatalovens ikrafttræden i 2000), og

Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalgs betænkning nr. 1104/1987 om le-

gemsindgreb under efterforskningen samt principperne i dna-profilregister-

loven.

Henset til at begge registre fungerer som interne arbejdsregistre for politiet

i forbindelse med identifikation af personer, bør der efter Justitsministeriets

opfattelse fastsættes en samlet lovgivningsmæssig ramme herfor.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at der fastsættes en samlet specifik lov-

regulering for dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret. Herved sikres

et klart retsgrundlag for politiets optagelse, opbevaring og sletning af dna-

profiler og fingeraftryk m.v. og en lovfæstet parallelitet mellem registrene.

Med lovforslaget videreføres en del af de gældende bestemmelser i dna-

profilregisterloven vedrørende administrationen af dna-profilregisteret, og

der lægges samtidigt op til en specifik lovregulering af administrationen af

Det Centrale Fingeraftryksregister. Justitsministeriet finder det på den bag-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

grund hensigtsmæssigt at udarbejde en ny hovedlov, idet de foreslåede æn-

dringer vil påvirke et større antal af den nugældende dna-profilregisterlovs

bestemmelser. Der lægges dog op til en række ændringer i forhold til de

gældende lovbestemmelser.

For det første lægges der op til at indføre differentierede frister på henholds-

vis 10, 15 og 20 år for sletning af dna-profiler og fingeraftryk m.v. i relation

til personer, der er sigtet, men ikke dømt for en lovovertrædelse. De diffe-

rentierede slettefrister er fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse,

der er rejst sigtelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på

forholdets grovhed. Det vil indebære, at visse dna-profiler og fingeraftryk,

der er eller vil blive optaget i forbindelse med sigtelser for grovere krimina-

litet, vil skulle opbevares i længere tid end efter de gældende regler. Bag-

grunden herfor er et ønske om at styrke politiets muligheder i arbejdet med

at efterforske og opklare kriminalitet, idet det er regeringens ambition, at

politiet skal have de bedst mulige redskaber til brug for dette arbejde.

For det andet lægges der op til at indføre differentierede frister på henholds-

vis 15, 25 og 40 år for sletning af dna-profiler og fingeraftryk m.v. fra dømte

personer. De differentierede slettefrister er fastsat ud fra strafferammen for

den overtrædelse, der er rejst sigtelse og sket domfældelse for, idet straffe-

rammen må anses for en indikation på forholdets grovhed. Der lægges des-

uden op til, at oplysninger fra dømte personer, der er sigtet for en overtræ-

delse, der har en strafferamme på fængsel op til livstid, ikke vil skulle slet-

tes, medmindre det efter en politifaglig vurdering ikke længere er nødven-

digt at opbevare oplysningerne, eller såfremt en begæring om sletning fra

den registrerede imødekommes. Det samme foreslås for så vidt angår oplys-

ninger fra dømte personer, hvis den pågældende er idømt en tidsubestemt

foranstaltning efter straffelovens §§ 68, 69 eller forvaring efter straffelovens

§ 70.

Det foreslåede indebærer en ophævelse af den gældende bestemmelse i dna-

profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvorefter oplysninger i dna-profilregi-

steret senest skal slettes, når den registrerede person er fyldt 80 år. Baggrun-

den herfor er, at det i lyset af nyere praksis fra Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol er Justitsministeriets vurdering, at den gældende 80-års

aldersgrænse ikke kan fastholdes inden for rammerne af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og

familieliv, jf. nærmere lovforslagets pkt. 2.5.2.2 og 4.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

For det tredje lægges der op til at ophæve de gældende regler om videregi-

velse af oplysninger fra dna-profilregisteret. Det indebærer, at videregivel-

sen af oplysninger fra henholdsvis dna-profilregisteret og fingeraftryksregi-

steret

–

bortset fra den foreslåede § 9 om EU-medlemsstaters muligheder

for sammenligning af en dna-profil og fingeraftryk m.v. med oplysninger i

registrene

–

fremover vil være reguleret af de generelle databeskyttelsesret-

lige regler i retshåndhævelsesloven samt databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

For det fjerde lægges der op til at forbedre den registreredes adgang til ind-

sigt i oplysninger om sig selv i dna-profilregisteret i forhold til gældende

ret, således at vedkommende kan få adgang til oplysningerne på skriftligt

grundlag

–

og ikke alene mundtligt, som det er tilfældet i dag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde og formål

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Det Centrale Dna-profilregister

Det Centrale Dna-profilregister blev oprettet i 2000 ved lov nr. 434 af 31.

maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profilregister (dna-profilregister-

loven).

Loven byggede på rapporten »Etablering af et DNA-profilregister« fra no-

vember 1996, som var udarbejdet af en arbejdsgruppe, der bestod af repræ-

sentanter fra Justitsministeriet, politiet, anklagemyndigheden samt sagkyn-

dige eksperter fra Retsgenetisk Afdeling og Det Juridiske Fakultet ved Kø-

benhavns Universitet. Arbejdsgruppen anbefalede i sin rapport, at der blev

oprettet et centralt dna-profilregister som et internt arbejdsregister for poli-

tiet i forbindelse med efterforskning af straffesager.

Loven trådte i kraft samtidig med den dagældende lov nr. 429 af 31. maj

2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven), der bl.a. fast-

satte generelle regler for politiets behandling af personoplysninger. Person-

dataloven gennemførte det dagældende databeskyttelsesdirektiv, som bl.a.

ikke fandt anvendelse for statens aktiviteter på det strafferetlige område som

f.eks. politiets behandling af dna-profiler i dna-profilregisteret til brug for

efterforskning af forbrydelser. Dna-profilregisterlovens bestemmelser

skulle således ikke fastsættes i overensstemmelse med databeskyttelsesdi-

rektivets bestemmelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

For så vidt angår forholdet mellem lovene fremgår det af bemærkningerne

til dna-profilregisterloven, at persondataloven alene skulle finde anvendelse

på de forhold, som ikke var særligt reguleret i dna-profilregisterloven, jf.

Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, L 152 som fremsat, side 3-4.

I 2016 tilsluttede Danmark sig retshåndhævelsesdirektivet (Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016), som regulerer

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger til rets-

håndhævelsesformål, herunder politiets behandling af dna-profiler til brug

for efterforskning af forbrydelser. Direktivet blev gennemført i dansk ret

ved lov nr. 410 af 27. april 2017 (retshåndhævelsesloven), som trådte i kraft

den 29. april 2017. Dna-profilregisterloven har dermed siden april 2017

skulle fortolkes i overensstemmelse med reglerne i retshåndhævelsesdirek-

tivet.

Dna-profilregisterlovens § 1, stk. 1, fastslår lovens anvendelsesområde og

formål. Det fremgår således af bestemmelsen, at der oprettes et centralt dna-

profilregister, der kan tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbin-

delse med identifikation af personer. Idet dna-profilregisteret i medfør af §

1, stk. 1, alene må anvendes af politiet til brug for identifikationsopgaver,

må der derfor i registeret alene optages oplysninger, der er af politimæssig

betydning i forbindelse med personidentifikation, jf. dna-profilregisterlo-

vens § 2, stk. 1. Personidentifikation omfatter bl.a. identifikation af mulige

gerningspersoner i straffesager, men også andre politimæssige identifikati-

onsopgaver, herunder identifikation af dødfundne personer, som ikke umid-

delbart har kunnet identificeres, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,

side 3059.

2.1.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister

Det nuværende fingeraftryksregister blev oprettet i 1949 og indeholder på

nuværende tidspunkt registreringer tilbage fra begyndelsen af 1950’erne.

Det har

–

ligesom dna-profilregisteret

–

til formål at tjene som internt ar-

bejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer ved at

fastlægge og fastholde en persons biometriske identitet. Derudover har fin-

geraftryksregisteret til formål at fastlægge en persons aftryk i forhold til

sporaftryk, der er sikret i forbindelse med politiets efterforskning.

Der findes ikke en lov om Det Centrale Fingeraftryksregister, der fastlægger

et samlet specifikt regelsæt for registeret. Behandlingen af personoplysnin-

ger i fingeraftryksregisteret er imidlertid reguleret af de generelle databe-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

skyttelsesregler. Der har på grundlag af disse regler, Justitsministeriets tid-

ligere registerforskrifter af 30. juni 1986 for Rigspolitichefens Centrale Fin-

geraftryksregister, som bortfaldt i forbindelse med persondatalovens ikraft-

træden i 2000, og betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efter-

forskningen samt bestemmelserne i og principperne bag dna-profilregister-

loven udviklet sig en fast administrativ praksis for opbevaring m.v. af fin-

geraftryk, der i vidt omfang følger reglerne i dna-profilregisterloven. Der

findes dog enkelte bestemmelser i bl.a. udlændingeloven og retsplejeloven,

der regulerer optagelse og opbevaring af fingeraftryk.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås bestemmelserne i dna-profilregisterlovens § 1 om

anvendelsesområde og formål for dna-profilregisteret med enkelte præcise-

ringer videreført. Det foreslås i den forbindelse præciseret, at politiet også

anvender registeret til identifikation af spor og ikke alene identifikation af

personer i forbindelse med efterforskning. Det er således også af politimæs-

sig betydning at kunne fastslå, om spor fra en eller forskellige efterforsknin-

ger af forbrydelser stammer fra samme person, desuagtet at sporet endnu

ikke er personidentificeret.

For så vidt angår fingeraftryk m.v. finder Justitsministeriet, som redegjort

for under lovforslagets pkt. 1, at der bør fastsættes ens regler for Det Cen-

trale Fingeraftryksregister og Det Centrale Dna-profilregister, idet regi-

strene har samme formål og funktion som centrale redskaber for politiet til

at identificere formodede gerningspersoner på grundlag af efterladte spor

–

henholdsvis biologisk materiale og fingeraftryk m.v.

–

på gerningssteder,

effekter, ofre m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at Det Centrale Finger-

aftryksregister i vidt omfang administreres på samme måde som Det Cen-

trale Dna-profilregister.

Med lovforslaget foreslås det således, at der etableres en samlet lov for Det

Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.

2.2. Opbygningen af registrene

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Det Centrale Dna-profilregister

Af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i dna-profilregisterloven fremgår

det, at dna-profilregisteret inddeles i en persondel og en spordel.

Persondelen består af dna-profiler, der er optaget på grundlag af biologisk

materiale udtaget fra personer

–

oftest ved mundskrab

–

med kendt identitet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

(dvs. personidentificerede dna-profiler, der også er kendt som såkaldte refe-

renceprøver). Der er således

altid tale om ”rene” profiler,

hvilket indebærer,

at dna-profilen kun indeholder dna fra én person, hvis identitet er kendt.

Formålet med indlæsningen af en dna-profil i persondelen er at forsøge at

finde et match mellem den indlæste dna-profil og en allerede registreret per-

son i persondelen eller øvrige dna-profiler fra spor i spordelen.

Persondelen indeholder ikke dna-profiler fra ikke-sigtede personer, herun-

der forurettede. Forurettedes dna-profil kan efter omstændighederne være

registreret i spordelen som del af en blandingsprofil, jf. nærmere nedenfor.

Spordelen omfatter dna-profiler af personer, der er optaget på grundlag af

fund af biologiske spor, herunder blod og sæd på gerningssteder, ofre, ef-

fekter m.v. (dvs. som udgangspunkt ikke-personidentificerede dna-profiler,

jf. nærmere nedenfor). Da sporsikring foretages fra genstande, som flere

personer kan have været i berøring med, optages der i spordelen både dna-

profiler i form af ”rene profiler”, hvori der kun indgår dna fra én person, og

”blandingsprofiler”, hvori der indgår dna fra

mere end en person.

Spordelen omfatter hovedsageligt fund, hvorom det ved optagelsen ikke kan

fastslås fra hvilken person (eller personer i tilfælde af blandingsprofiler)

sporet stammer. Det afgørende for optagelse i spordelen er, at det på opta-

gelsestidspunktet ikke er fastslået, fra hvilken eller hvilke personer sporet

stammer. Det er derimod uden betydning, at det ved optagelsen af en blan-

dingsprofil kan være tilfældet, at én af personernes dna i blandingsprofilen

er personidentificeret ved optagelsen, hvilket i praksis kan være ofrets dna.

Formålet med indlæsningen af et spor i spordelen er at forsøge at finde et

match mellem den indlæste dna-profil fra sporet og en allerede registreret

person i persondelen eller øvrige dna-profiler fra andre spor i spordelen.

Der er desuden i medfør af den gældende dna-profilregisterlovs § 4, stk. 2,

adgang til at bevare dna-profiler i spordelen, som personidentificeres, her-

under fra ofre og vidner, forudsat den registrerede giver sit samtykke hertil.

En dna-profil slettes fra spordelen, når dna-profilen er fuldt ud personiden-

tificeret. I praksis betyder det, at når en dna-profil i spordelen identificeres

til en dna-profil i persondelen eller til en person, som har fået udtaget bio-

logisk materiale i den konkrete sag (f.eks. forurettede), slettes dna-profilen

fra spordelen. Blandingsprofiler betragtes ikke som fuldt ud personidentifi-

cerede, før alle personer, som indgår i profilen, er identificeret. Det betyder,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

at blandingsprofiler slettes fra spordelen, når alle ophavsmænd til dna-sporet

er identificeret.

En dna-profil optages i dna-systemer. Der sker løbende en udvikling inden

for dna-sammenligninger med det formål at forbedre sikkerheden af resul-

tatet ved match. Der blev således tidligere anvendt dna-sammenligninger

efter 10-dna-systemer, der i 2012 blev afløst af 16-dna-systemer. Det inde-

bærer, at en dna-profil, der er optaget i dna-profilregisteret, løbende kan op-

dateres som følge af udvikling af et nyt dna-typesystem. Det er forventnin-

gen, at det nuværende 16-dna-systemer skal overgå til 23-dna-systemer in-

den for den kommende fremtid.

De registrerede dna-profiler i dna-profilregisteret består af talprofiler, der

beskriver længderne af dna-stykker, som findes mellem de dna-områder, der

koder for arvelige egenskaber. Det er længderne af disse ikke-kodende dna-

områder, som er relevante i identifikationsøjemed, da længderne varierer

betydeligt fra menneske til menneske. De registrerede talprofiler vil alene

relatere sig til dna-stykker, som ikke koder for arvelige egenskaber

–

såkaldt

»junk-dna«. Det er således ikke muligt ud fra disse talprofiler at udlede op-

lysninger om en persons genetiske karakteristika, arveanlæg, udseende, syg-

domsdispositioner eller lignende, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,

side 3047. De registrerede talprofiler vil således ikke kunne føre til nærmere

kendskab til den registrerede person, ligesom de

–

som fingeraftryk

–

ikke

vil kunne anvendes til andre formål end identifikation. Dna-profiler kan så-

ledes ikke benyttes til eksempelvis arvelighedsforskning eller på anden

måde »misbruges« til ikke forudsatte formål.

Der registreres i den forbindelse oplysninger, som er nødvendige for førel-

sen af registeret. Det omfatter f.eks. personoplysninger, såsom navn og per-

sonnummer på vedkommende, som har fået udtaget det biologiske materi-

ale, der har dannet grundlag for dna-profilen. Det indbefatter også registre-

ring af en række øvrige relevante oplysninger, herunder journalnummer for

den sag, som vedkommende er eller har været sigtet i m.v. Afhængigt af

oplysningens karakter registreres den enten i dna-profilregisteret eller i et af

politiets øvrige systemer.

2.2.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister

Det Centrale Fingeraftryksregister indeholder personaftryk (finger-, hånd-

og fodaftryk m.v.) fra identificerede personer og sporaftryk fra uidentifice-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

rede personer, der er sikret i forbindelse med politiets efterforskning. Fin-

geraftryksregisteret er inddelt i filer og består for nuværende af fire filer: A-

filen, B-filen, C-filen og S-filen.

A-filen består af personaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.), som poli-

tiet har optaget efter retsplejelovens kapitel 72 i forbindelse med efterforsk-

ningen af straffesager. A-filen består desuden af personaftryk, som er opta-

get efter udleveringslovens § 33.

B-filen består af personaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.), der er op-

taget i henhold til udlændingelovens § 40 a.

C-filen består af personaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.) fra ikke-

sigtede personer, såsom forurettede og vidner. Disse aftryk optages i kraft

af samtykke fra den pågældende person og registreres midlertidigt i C-filen

med henblik på sammenligning med de sporaftryk, der er sikret i den kon-

krete sag for dermed at kunne fastslå, hvilke aftryk der stammer fra hen-

holdsvis gerningspersonen, forurettede og vidner. Aftrykkene opbevares

alene i fingeraftryksregisteret til brug for sammenligninger i den konkrete

sag og indgår således ikke i øvrige søgninger i fingeraftryksregisteret. Efter

sammenligningen slettes aftrykkene fra fingeraftryksregisteret.

Der registreres i tilknytning til personaftryk navn, personnummer, køn og

nationalitet på den person, som aftrykket er optaget fra. Derudover registre-

res en række øvrige relevante oplysninger, herunder dato for aftrykkets op-

tagelse og journalnummer for sigtelsen m.v. Der er tale om oplysninger, som

er optaget med henblik på at kunne identificere personens aftryk, herunder

til brug at kunne fastslå, hvornår oplysningerne skal slettes.

S-filen består af sporaftryk (finger-, hånd og fodaftryk m.v.) fra personer,

der er uidentificerede, og som er sikret i forbindelse med politiets efterforsk-

ning. Der er for nuværende ikke oprettet yderligere filer for sporaftryk i fin-

geraftryksregisteret end S-filen.

Der registreres i tilknytning til sporaftryk journalnummer, som refererer til

den relevante efterforskning i politiets sagsbehandlingssystem POLSAS.

Derudover vil sporsagen og de enkelte sporaftryk være journaliseret i Nati-

onalt Kriminalteknisk Centers sagsbehandlingssystem (som en såkaldt

NKC-sag), hvor hvert sporaftryk er tildelt et unikt nr., samt beskrivelse af

hvor, hvornår, hvordan og af hvem sporet er sikret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at fingeraftryksregisteret indeholder fingeraftryk, som er op-

taget i kraft af særskilt hjemmel i øvrig lovgivning, jf. pkt. 2.3.1.3.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet anser den nuværende inddeling af dna-profilregisteret i en

spor- og persondel og fingeraftryksregisterets inddeling i filer for henholds-

vis personaftryk og sporaftryk for hensigtsmæssig, idet den sikrer en hen-

sigtsmæssig opdeling af oplysningerne ud fra, hvilket formål oplysningerne

er indsamlet på baggrund af.

Med lovforslaget foreslås denne inddeling videreført uændret, og der er så-

ledes for så vidt angår dette punkt ikke tilsigtet en ændring af gældende ret

for så vidt angår dna-profilregisteret eller administrativ praksis for så vidt

angår fingeraftryksregisteret.

2.3. Optagelse af oplysninger

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1 Retsplejelovens regler om l egemsindgreb

En dna-profil i Det Centrale Dna-profilregisters persondel tilvejebringes på

grundlag af biologisk materiale udtaget fra en persons legeme (spyt- og

blodprøver m.v.) i overensstemmelse med bestemmelserne i retsplejelovens

kapitel 72 om legemsindgreb.

Et personaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.) i Det Centrale Fingeraf-

tryksregister tilvejebringes fra en persons legeme i overensstemmelse med

bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb.

Retsplejelovens kapitel 72 skelner mellem legemsbesigtigelse, som omfat-

ter bl.a. besigtigelse af legemets ydre og optagelse af aftryk m.v., herunder

fingeraftryk, jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og legemsundersøgelser,

som omfatter nærmere undersøgelser af legemet, herunder udtagelse af spyt-

eller blodprøve m.v., jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2. Sondringen byg-

ger på en vurdering af indgrebenes intensitet.

Efter retsplejelovens § 792 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må legemsbesigtigelser, her-

under optagelse af fingeraftryk m.v., af en sigtet kun foretages, såfremt den

pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, og indgrebet må antages at være af væsentlig

betydning for efterforskningen. Idet det efter bestemmelsen er et krav, at

indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

vil der kunne forekomme situationer, hvor en person sigtes for en overtræ-

delse, uden at der vil kunne tilvejebringes et fingeraftryk m.v. af vedkom-

mende efter § 792 a, stk. 1. Det er således ikke muligt at optage fingeraftryk

i kraft af § 792 a, stk. 1, i sager, hvor der aflægges tilståelse, eller der ikke

er efterladt et fingeraftryk m.v.

Samtykker en sigtet person i en legemsbesigtigelse, f.eks. optagelse af fin-

geraftryk m.v., indebærer samtykket ingen fravigelse af de materielle krav i

retsplejelovens § 792 a, stk. 1, til mistankens styrke og indikationen for le-

gemsbesigtigelsen. Også hvor sigtede samtykker, vil der således alene

kunne ske registrering af vedkommendes fingeraftryk m.v., hvis betingel-

serne i retsplejelovens § 792 a, stk. 1, er opfyldt.

Efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1, må legemsundersøgelser, herun-

der udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på dna-analyse, af en

sigtet kun foretages, såfremt der er begrundet mistanke om, at den pågæl-

dende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af straffe-

lovens § 124, stk. 5 (om uretmæssig besiddelse og medtagelse af mobiltele-

foner m.v. i fængsler og arresthuse), eller § 249, 1. pkt.(om uagtsom bety-

delig legemsbeskadigelse), jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1. Det er

endvidere et krav, at indgrebet må antages at være af afgørende betydning

for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2.

At indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen

indebærer, at legemsundersøgelse alene kan foretages, hvor alternative ef-

terforskningsskridt ikke kan benyttes eller vil være uforholdsmæssigt be-

sværlige.

Samtykker en sigtet person i en legemsundersøgelse, f.eks. i form af en blod-

prøve, indebærer samtykket ingen fravigelse af de materielle krav i retsple-

jelovens § 792 a, stk. 2, til kriminalitetens karakter, mistankens styrke og

indikationen for legemsundersøgelsen. Også hvor sigtede samtykker, vil der

således alene kunne ske registrering af vedkommendes dna-profil, hvis be-

tingelserne i retsplejelovens § 792 a, stk. 2, er opfyldt.

Idet det efter bestemmelsen er et krav, at indgrebet må antages at være af

afgørende betydning for efterforskningen, vil der kunne forekomme situati-

oner, hvor en person sigtes for en overtrædelse, uden at der vil kunne tilve-

jebringes en dna-profil af vedkommende efter § 792 a, stk. 2. Det er således

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

ikke muligt at optage dna-profiler i kraft af § 792 a, stk. 2, i sager, hvor der

aflægges tilståelse, eller der ikke er efterladt et biologisk spor.

Efter retsplejelovens § 792 b, stk. 1, kan der herudover foretages bl.a. opta-

gelse af fingeraftryk samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på

senere identifikation. Det fremgår af bestemmelsen, at uden for de tilfælde,

der er nævnt i retsplejelovens § 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan optagelse

af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve

med henblik på senere identifikation endvidere foretages, hvis den pågæl-

dende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven

kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtræ-

delse af straffelovens § 235, stk. 2 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt

overgrebsmateriale mod børn), jf. retsplejelovens § 792 b, stk. 1.

Med retsplejelovens § 792 b, stk. 1, er indikationskravet for legemsbesigti-

gelser i retsplejelovens § 792 a, stk. 1, nr. 2, og legemsundersøgelser, jf.

retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2, fraveget, således at fingeraftryk m.v.

og spyt- eller blodprøver kan udtages, uden at der er behov for det i den

konkrete sag. Fingeraftryk m.v. kan således optages og prøver til brug for

dna-analyse udtages, selvom det ikke er af betydning i den straffesag, der

danner grundlag for registreringen. Det betyder, at sigtede personers dna-

profil kan registreres i dna-profilregisteret og sigtede personers personaftryk

kan registreres i fingeraftryksregisteret, selvom de tilstår eller ikke har ef-

terladt sig et biologisk spor i den konkrete verserende sag. Efter bestemmel-

sen er det således ikke en betingelse for tilvejebringelse af en dna-profil eller

et aftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.)

–

og dermed registrering i per-

sondelen

–

at denne har været af afgørende betydning i den konkret verse-

rende sag, jf. Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, side 681.

Mistankekravet for udtagelse af spyt- og blodprøver efter retsplejelovens §

792 b, stk. 1, er desuden mere lempeligt end mistankekravet for legemsun-

dersøgelser efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1. Ved optagelse af dna-

profiler med henblik på senere identifikation, jf. retsplejelovens § 792 b, stk.

1, er det en betingelse, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt

for en overtrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder

eller derover. Der skal således ikke i disse tilfælde foreligge en begrundet

mistanke som ved øvrige legemsundersøgelser i medfør af retsplejelovens §

792 a, stk. 2, nr. 1.

Afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet og legemsundersøgelse af en

sigtet i form af nærmere undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

herfra og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af politiet, jf. retspleje-

lovens § 792 c, stk. 1. Den sigtede kan dog i medfør af retsplejelovens §

746, stk. 1, indbringe spørgsmålet om indgrebets lovlighed for retten. Afgø-

relse om andre legemsundersøgelser af en sigtet træffes af retten ved ken-

delse, jf. § 792 c, stk. 2. Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage

indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, jf. § 792 c, stk. 3. I så fald skal politiet senest inden 24 timer

forelægge sagen for retten. Politiet kan endvidere træffe beslutning om at

foretage indgrebet, hvis den sigtede har meddelt skriftligt samtykke til, at

indgrebet foretages, jf. § 792 c, stk. 5.

Betingelserne for iværksættelse af legemsindgreb eller legemsundersøgelse

skal være opfyldt på tidspunktet for foretagelsen af legemsindgrebet eller

legemsundersøgelsen.

2.3.1.2 Det Centrale Dna-profilregister

Det fremgår af dna-profilregisterlovens § 2, stk. 1, at der i registeret kun må

optages oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med per-

sonidentifikation. Det er en følge af betingelsen om, at der alene kan regi-

streres oplysninger af relevans for personidentifikation, at der ikke vil kunne

registreres andre oplysninger på baggrund af en dna-analyse end den talpro-

fil, som kan anvendes i identifikationsøjemed, og som herudover ikke inde-

holder oplysninger om genetiske egenskaber, jf. Folketingstidende 1999-

2000, tillæg A, side 3047 og 3052.

Dna-profilregisterets persondel består af to hovedkategorier af personer. For

det første opbevares oplysninger, hvis optagelse sker i overensstemmelse

med reglerne i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, om personer,

der har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straf-

felovens § 235, stk. 2 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebs-

materiale mod børn), der ved domstolene findes skyldige. Til denne kategori

regnes

–

ud over dømte personer

–

også personer, der har modtaget tiltale-

frafald med vilkår i medfør af retsplejelovens § 722, jf. § 723, idet det er en

forudsætning for vilkårsfastsættelse, at vedkommendes skyld er fastslået

ved domstolene. Personer, der er fundet skyldige i forsøg på eller medvirken

til sådanne overtrædelser, registreres ligeledes. Det samme gælder personer,

der er fundet skyldige, men som i medfør af straffelovens § 16 er fritaget for

straf på grund af manglende tilregnelighed og er blevet idømt en foranstalt-

ning efter straffelovens §§ 68 eller 69, forvaring efter straffelovens § 70 eller

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Denne personkategori hen-

regnes til kategorien »dømte personer«.

For det andet opbevares oplysninger om personer, hvis optagelse er sket i

overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 72 om legemsind-

greb, og som således er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for

en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (om besiddelse og udbredelse

af seksuelt overgrebsmateriale mod børn). I disse tilfælde er sagen endnu

ikke blevet afgjort, eller sagen er blevet afgjort, uden at den pågældende er

blevet fundet skyldig ved domstolene, idet der enten er sket frifindelse eller

er truffet endelig afgørelse om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721,

stk. 1, nr. 2 og 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722.

Denne kategori vil ligeledes omfatte personer, som er eller har været sigtet

for forsøg på eller medvirken til en sådan overtrædelse. Denne personkate-

gori omtales som »sigtede, men ikke dømte personer«.

Det er en betingelse for optagelse af dna-profiler i dna-profilregisteret, at

det biologiske materiale er udtaget i overensstemmelse med reglerne i rets-

plejelovens kapitel 72 i forbindelse med den konkrete straffesag, der har ført

til registreringen. Der kan således ikke bruges blodprøver fra f.eks. sager om

promille- eller spirituskørsel, når blodprøven ikke er udtaget efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, men derimod efter reglerne i

færdselsloven med det formål at fastslå, om promilleindholdet i blodet er

over det tilladte.

Det fremgår således af dna-profilregisterlovens § 2, stk. 2, nr. 1, at der i dna-

profilregisterets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller

har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel

i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens

§ 235, stk. 2 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale

mod børn), hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af

biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72.

Betingelsen om, at dna-analysen skal være udført på grundlag af biologisk

materiale udtaget ved et legemsindgreb efter reglerne i retsplejelovens ka-

pitel 72, indebærer endvidere, at der ikke kan optages dna-profiler på grund-

lag af materiale udtaget i forbindelse med undersøgelse eller behandling i

sundhedsvæsenets regi, jf. bemærkninger til dna-profilregisterloven, jf. Fol-

ketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3050.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

De gældende regler indebærer, at oplysninger om en udtaget dna-profil op-

bevares uden hensyn til, om der er tale om en dna-profil, der stammer fra en

dømt person eller fra en sigtet, men ikke dømt person. Begge typer af op-

lysninger opbevares i dna-profilregisteret, men er dog omfattet af forskellige

slettefrister.

I dna-profilregisterets spordel må der optages dna-profiler af biologisk ma-

teriale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder

med tilknytning til en overtrædelse, jf. dna-profilregisterlovens § 2, stk. 2,

nr. 2. I modsætning til persondelen er der ikke fastsat særlige begrænsninger

for, hvad der kan føre til registrering af sporfund. I dna-profilregisterets

spordel kan der således optages dna-profiler af biologiske spor sikret ved

alle former for kriminalitet

–

uanset strafferammen.

Bestemmelsen giver adgang til dels at opbevare ikke-personidentificerede

sporfund, dels at opbevare sporfund, der personidentificeres, hvis den på-

gældende ikke er eller har været sigtet for den pågældende overtrædelse, og

vedkommende meddeler samtykke til fortsat registrering, jf. dna-profilregi-

sterlovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen giver således mulighed for at opbevare

sporfund fra ikke-sigtede, i praksis navnlig ofre. Er personen afgået ved dø-

den

–

f.eks. et drabsoffer

–

kræves i sagens natur ikke samtykke, jf. Folke-

tingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, side 678. Formålet er at give

politiet mulighed for hurtigt at sammenholde nye sporfund med tilknytning

til en mistænkt

–

f.eks. blodplettet tøj

–

med ofrets dna-profil.

Det fremgår endvidere af dna-profilregisterlovens § 2, stk. 3, at dna-profil-

registeret ud over de i stk. 2 nævnte oplysninger kun må indeholde oplys-

ninger af betydning for registerets praktiske anvendelse og førelse. Det for-

udsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, at justitsministeren med hjem-

mel i dna-profilregisterlovens § 7 skal kunne fastsætte bestemmelser om, at

der kan registreres oplysninger om navn, adresse, personnummer, nationa-

litet, sagens fakta og afgørelse og lignende, jf. Folketingstidende 1999-

2000, tillæg A, side 3060. Bemyndigelsen er ikke udnyttet på nuværende

tidspunkt.

2.3.1.3 Det Centrale Fingeraftryksregister

Der er ikke fastsat specifikke regler for optagelse af fingeraftryk m.v. i fin-

geraftryksregisteret. Behandling af personoplysninger, herunder fingeraf-

tryk, i registeret er imidlertid reguleret af retshåndhævelseslovens generelle

regler om behandling af personoplysninger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Da optagelsen af fingeraftryk m.v. sker med det formål entydigt at identifi-

cere en person, og da der er tale om biometrisk data, kan optagelsen efter

retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, ske, når det er strengt nødvendigt for

at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller fore-

bygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

Inden for rammerne heraf er det fast praksis, at aftryk (finger-, hånd- og

fodaftryk m.v.) af personer, som politiet har optaget efter reglerne i retsple-

jelovens § 792 a, stk. 1, og § 792 b, stk. 1, optages i fingeraftryksregisteret.

Det bemærkes, at der i anden lovgivning findes særskilt hjemmel til at op-

tage fingeraftryk m.v. Det følger således af udlændingelovens § 40 a, stk. 3,

at fingeraftryk optaget i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1 eller 2,

kan registreres i et særligt edb-register, der føres af rigspolitichefen. Det

følger desuden af udleveringslovens § 33, stk. 1, at politiet kan optage fin-

geraftryk af personer, der begæres udleveret, med henblik på senere identi-

fikation. I praksis opbevares fingeraftryk optaget i medfør af udleveringslo-

ven (i den såkaldte A-fil) og udlændingeloven (i den såkaldte B-fil) i finger-

aftryksregisteret, jf. pkt. 2.2.1.2.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås dna-profilregisterlovens § 2 om optagelse af dna-

profiler i registreret videreført for dna-profiler i lovforslagets § 3, idet der

dog er foretaget præciseringer af sproglig karakter. For så vidt angår opta-

gelse af fingeraftryk m.v. lægges der med lovforslagets § 4 op til en kodifi-

cering af den administrative praksis for optagelse af fingeraftryk m.v. i fin-

geraftryksregisteret.

Herudover foreslås der indført nye bestemmelser for henholdsvis dna-pro-

filer og fingeraftryk m.v., som indebærer, at der må optages dna-profiler og

fingeraftryk m.v. fra personer, som er udtaget eller optaget af en udenlandsk

domstol, politi eller anklagemyndighed, og som vurderes at kunne udtages

eller optages efter retsplejelovens § 792 a og § 792 b, stk. 1, såfremt forhol-

det var undergivet dansk straffemyndighed.

Baggrunden herfor er, at der i praksis forekommer tilfælde, hvor en uden-

landsk domstol, politi eller anklagemyndighed foretager en søgning i dna-

profilregisteret og fingeraftryksregisteret, og hvor det er politiets vurdering,

at det i disse tilfælde vil være hensigtsmæssigt ud fra politimæssige hensyn

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

at kunne optage dna-profilen i dna-profilregisteret og fingeraftrykket i fin-

geraftryksregisteret.

2.4. Opbevaring af biologisk materiale

2.4.1. Gældende ret

Dna-profiler og fingeraftryk kan udtages/optages og efterfølgende opbeva-

res i henhold til retsplejelovens kapitel 72.

Politiets adgang til efter en straffesags afslutning at opbevare materiale og

oplysninger, der hidrører fra legemsindgreb, er reguleret i retsplejelovens §

792 f. Bestemmelsen blev indført i 1989 og bygger på Strafferetsplejeudval-

gets anbefalinger i betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under ef-

terforskning.

Det følger af retsplejelovens § 792 f, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, at

politiet har adgang til at opbevare alt andet materiale end personfotografier,

hvis materialet stammer fra legemsindgreb over for personer, der har været

sigtet. Denne bestemmelse giver således politiet mulighed for at opbevare

blodprøver, fingeraftryk og andet biologisk materiale, som er udtaget fra

personer, der har været sigtet, uanset straffesagens udfald, herunder uanset

om den pågældende efterfølgende er blevet frifundet, eller der er truffet af-

gørelse om påtaleopgivelse, eller om den pågældende er blevet idømt en

bøde. Baggrunden herfor er, at andet materiale hidrørende fra legemsind-

greb end personfotografier næppe af udenforstående vil kunne identificeres

eller anvendes uden særlig sagkundskab, jf. betænkning nr. 1104/1987 om

legemsindgreb under efterforskningen, side 90.

Der findes ingen lovregler m.v., der specifikt regulerer, hvornår biologisk

materiale, herunder spyt- og blodprøver, der har dannet grundlag for en dna-

profil, skal destrueres. Dog følger det af retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6,

at personoplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for

at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødven-

digt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

I praksis opbevares biologisk materiale (spyt- og blodprøver m.v.) fra le-

gemsindgreb på Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet, idet

Retsgenetisk Afdeling efter aftale med politiet udfører alle dna-analyser til

brug for efterforskningen af straffesager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Retsgentisk Afdeling destruerer biologisk materiale, der har dannet grund-

lag for udarbejdelsen af en dna-profil, når dna-profilen slettes fra dna-pro-

filregisterets persondel.

For så vidt angår effekter, hvorfra der er optaget aftryk (finger-, hånd- og

fodaftryk m.v.) af personer, opbevares disse i politikredsene.

Efter dna-profilregisterlovens § 7, stk. 1, 2. pkt., kan justitsministeren fast-

sætte nærmere regler om opbevaring m.v. af biologisk materiale, som har

dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i registeret. Be-

myndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet.

2.4.2 Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Selvom der er udviklet en fast praksis i forhold til opbevaring og destruktion

af biologisk materiale, som har dannet grundlag for en dna-profil, er det

Justitsministeriets opfattelse, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse

bør videreføres, således at justitsministeren, hvis der opstår behov herfor,

ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om opbevaring og destruk-

tion af sådant materiale.

Med lovforslaget lægges der således op til at videreføre bemyndigelsesbe-

stemmelsen, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

opbevaring m.v. af biologisk materiale, der har dannet grundlag for oplys-

ninger om en dna-profil i dna-profilregisteret.

Der lægges samtidig op til at udvide bemyndigelsen, så der i medfør af be-

stemmelsen kan fastsættes regler for opbevaringen af genstande, der er på-

ført fingeraftryk m.v.

Det forudsættes, at udnyttelse af bemyndigelsen i givet fald vil ske under

inddragelse af relevante parter, herunder Retsgenetisk Afdeling, Køben-

havns Universitet, sundhedsmyndighederne og politiet.

2.5 Sletning af oplysninger

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Det Centrale Dna-profilregister

Der er i dna-profilregisterlovens §§ 3 og 4 fastsat regler om sletning af dna-

profiler for henholdsvis persondelen og spordelen.

Det fremgår af dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, at oplysninger i registe-

rets persondel slettes straks, når (1) sigtelsen er opgivet som grundløs, når

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

(2) der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald uden vilkår, når (3) den registrerede er fyldt 80 år, når (4) op-

lysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten næg-

ter at godkende, når (5) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et le-

gemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, el-

ler når (6) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Hvis en sigtelse mod en registreret person opgives som grundløs efter rets-

plejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, skal oplysningerne således i medfør af stk.

1, nr. 1, slettes straks fra registeret.

For så vidt angår sigtede, men ikke dømte personer, skal oplysninger efter

lovens § 3, stk. 1, nr. 2, slettes straks fra registeret senest 10 år efter frifin-

delse eller endelig afgørelse om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721,

stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722.

Bestemmelsen blev oprindeligt indført ved vedtagelsen af dna-profilregi-

sterloven i år 2000. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at

Justitsministeriet fandt, at der ved den tidsmæssige udstrækning af registre-

ringen bør tages hensyn til det forhold, at sigtede, men ikke dømte personer,

ikke er fundet skyldige i den påsigtede kriminalitet. Justitsministeriet lagde

i den forbindelse vægt på, at den øgede kriminalitetsrisiko blandt tidligere

sigtede, som arbejdsgruppens rapport fra november 1996 havde peget på, og

som lå til grund for forslaget om også at registrere sigtede, men ikke dømte,

næppe fuldt ud var til stede, hvis de pågældende ikke inden for et vist tids-

rum involverede sig på ny i kriminalitet, jf. Folketingstidende 1999-2000,

tillæg A, side 3054-3055. På den baggrund var det Justitsministeriets opfat-

telse, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte personer skal slettes, når

der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tilta-

lefrafald uden vilkår.

Ved lov nr. 369 af 24. maj 2005 blev reglen om, at dna-profiler vedrørende

personer, der er sigtet, men senere frifundet m.v., skal slettes senest 10 år

efter frifindelsen m.v. ophævet, således at oplysninger fra sådanne personer

i stedet skulle slettes, når den pågældende fyldte 80 år. Ophævelsen skyldtes

et ønske om parallelitet mellem dna-profilregisteret og fingeraftryksregiste-

ret, herunder i forhold til reglerne om sletning af oplysninger, idet 10-års-

reglen ikke gjaldt for fingeraftryksregisteret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Bestemmelsen blev ophævet, idet Justitsministeriet vurderede, at det svæk-

kede dna-profilregisterets anvendelsesmuligheder, at personer heri skal slet-

tes tidligere end i fingeraftryksregisteret, og at samme aldersgrænse som i

fingeraftryksregisteret vil medføre flere hits i dna-profilregisteret i fremti-

den, end hvis navnlig alle sigtede, men ikke dømte, skulle slettes allerede

efter 10 år, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 498-499.

Bestemmelsen blev genindført ved lov nr. 405 af 21. april 2010 på baggrund

af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008

(S. og Marper mod Storbritannien), jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A,

L 90 som fremsat, side 7-8.

Fristen på 10 år regnes fra tidspunktet for endelig dom, der frifinder den

pågældende, eller fra endelig afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefra-

fald uden vilkår. Dette indebærer, at fristen i givet fald først begynder at

løbe, når omgørelsesfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2, er udløbet, jf.

Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 90 som fremsat, side 11. Omgørel-

sesfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2, er to måneder.

I alle tilfælde skal der efter dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 3, ske

sletning fra dna-profilregisteret, når en person er fyldt 80 år. Det følger af

bestemmelsens bemærkninger, at slettereglen bygger på, at den efterforsk-

ningsmæssige begrundelse for registreringen kun meget sjældent er relevant

i forhold til personer, som har opnået denne alder, jf. Folketingstidende

1999-2000, tillæg A, side 3054. Aldersgrænsen var oprindeligt 70 år, men

blev ved lov nr. 369 af 24. maj 2005 hævet fra 70 år til 80 år bl.a. med

henblik på at styrke politiets mulighed for identifikation af mulige gernings-

personer til forbrydelser, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg

A, side 511.

Sletning kan dog undlades efter lovens § 3, stk. 3, hvis politiet efter en kon-

kret vurdering undtagelsesvis finder det nødvendigt at opretholde registre-

ringen, for eksempel hvis personen er optaget i registeret få år før, at ved-

kommende fylder 80 år, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side

3055 og 3060.

Oplysninger om en dømt person vil således som udgangspunkt kunne opbe-

vares i dna-profilregisteret, indtil vedkommende fylder 80 år, mens oplys-

ninger om en sigtet, men ikke dømt person, opbevares i 10 år, jf. Folketings-

tidende 1999-2000, Tillæg A, side 3055.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Det følger af lovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 5, at oplysninger i dna-profilregiste-

rets persondel straks skal slettes, når de er tilvejebragt på grundlag af et le-

gemsindgreb, som retten enten har nægtet at godkende efterfølgende efter

retsplejelovens § 792 c, stk. 3, eller som retten eller politiet selv efterføl-

gende finder uhjemlet.

Endelig fremgår det af lovens § 3, stk. 1, nr. 6, at oplysninger i dna-profil-

registerets persondel skal slettes straks, når andre særlige grunde undtagel-

sesvis taler herfor. Det forudsættes i den forbindelse, at der altid skal ske

sletning i medfør af bestemmelsen, hvis en anden person

–

uden at have

været sigtet som medgerningsmand

–

senere dømmes for det forhold, som

har dannet grundlag for registreringen af en sigtet, men ikke dømt person,

jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3055.

Sletning af en dna-profil undlades endvidere jævnligt i praksis i de tilfælde,

hvor samme person sigtes for en overtrædelse i en senere sag inden for slet-

tefristen, hvor betingelserne for at optage oplysninger efter § 2 i dna-profil-

registerloven er opfyldt i den nye sag. Baggrunden herfor er, at det i disse

tilfælde vil være et uforholdsmæssigt indgreb at foretage en ny dna-analyse

og udarbejdelse af dna-profil, når personens dna-profil allerede er optaget i

dna-profilregisteret, og en dna-profil ikke ændrer sig med alderen (med und-

tagelse af opgraderinger såsom ved overgang til nye forbedrede dna-syste-

mer). I sådanne situationer opretholdes registreringen, og fristen for sletning

løber fra den nye sags afgørelse (ved enten opgivelse af sigtelsen som grund-

løs, frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,

dom etc.), forudsat at opbevaringsgrundlaget hjemler en længere opbeva-

ringsperiode.

Det fremgår endvidere af dna-profilregisterlovens § 3, stk. 2, at oplysninger

om en registreret person skal slettes senest 2 år efter den pågældendes død.

Baggrunden for denne slettefrist er de efterforskningsmæssige hensyn, der

kan være i forhold til verserende straffesager

–

også efter en persons død.

Opretholdelse af registrering i et vist tidsrum efter en persons død vil således

kunne være en forudsætning for politiets muligheder for at få be- eller af-

kræftet, om denne person må betragtes som gerningsperson til en eller flere

uopklarede forbrydelser, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side

3055.

Oplysninger i dna-profilregisterets spordel skal efter dna-profilregisterlo-

vens § 4, stk. 1, nr. 1-3, slettes, når (1) sporfundet er personidentificeret, når

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

(2) oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning, eller når

(3) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Sporfund i spordelen, der identificeres med en person, der er eller har været

sigtet, skal slettes, jf. dna-profilregisterlovens § 4, stk. 1, nr. 1. Oplysningen

kan dog registreres i persondelen i stedet, hvis betingelserne herfor måtte

være opfyldt efter dna-profilregisterlovens § 2, stk. 2, nr. 1.

Efter dna-profilregisterlovens § 4, stk. 1, nr. 2, skal dna-profiler slettes fra

spordelen, hvis oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning.

Dette vil som altovervejende hovedregel være tilfældet, når forbrydelsen må

anses for opklaret og straffesagen afsluttet, eller når sporfundet ikke vedrø-

rer et strafbart forhold, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3056.

Derudover kan det også tænkes, at personidentificerede spor fra navnlig vid-

ner eller tilfældige personer skal slettes, fordi dna-profilen ikke er af rele-

vans for efterforskningen af den pågældende sag, jf. Folketingstidende

2004-05, 1. samling, tillæg A, side 678.

Efter dna-profilregisterlovens § 4, stk. 1, nr. 3, skal oplysninger i registerets

spordel slettes, når andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Ifølge dna-profilregisterlovens § 4, stk. 2, kan sletning undlades, selvom

sporfundet er personidentificeret, hvis den identificerede person ikke er eller

har været sigtet for den pågældende forbrydelse, og vedkommende medde-

ler samtykke til fortsat registrering. Undtagelsen betyder, at der kan opbe-

vares personidentificerede sporfund efter ikke-sigtede, i praksis navnlig fra

ofre. Fortsat registrering af et personidentificeret sporfund fra et offer eller

en anden ikke-sigtet person betinges af, at den pågældende meddeler sam-

tykke hertil. Hvis den pågældende er afgået ved døden, vil forsat registrering

i sagens natur ikke være betinget af samtykke, jf. Folketingstidende 2004-

05, 1. samling, tillæg A, side 678.

Formålet med bestemmelsen er, at politiet kan benytte automatiserede sø-

gefunktioner i dna-profilregisteret til hurtigt at søge nye sporfund op imod

et offers dna-profil. Denne mulighed kan have stor praktisk betydning, hvis

der f.eks. findes blodpletter eller andre biologiske spor i en mulig gernings-

mands hjem, som måske kunne stamme fra offeret, jf. Folketingstidende

2004-05, 1. samling, tillæg A, side 678.

2.5.1.2. Det Centrale Fingeraftryksregister

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Det følger af retsplejelovens § 792 f, stk. 2, at politiet ikke må opbevare

materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og

som vedrører personer, der ikke har været sigtet. Bestemmelsen regulerer

bl.a. sletning af ikke-sigtedes fingeraftryk, hvorefter fingeraftryk m.v. af

ikke-sigtede destrueres, når sagen er afsluttet.

Ud over eventuel kortere opbevaring i fingeraftryksregisterets filer forudsat

den registreredes samtykke hertil, vil politiet i praksis under en sags behand-

ling opbevare fingeraftryk m.v. fra sagens ikke-sigtede i journalsystemet

(som en såkaldt NKC-sag), som dokumentation for de sammenligninger, der

er foretaget, og resultatet heraf.

Det følger i den forbindelse af retsplejelovens § 792 f, stk. 3, at oplysninger

og materiale, der er tilvejebragt ved indgreb, som retten nægter at godkende

i medfør af retsplejelovens § 792 c, stk. 3, 2. pkt., eller som retten i medfør

af § 746, stk. 1, finder uhjemlede, skal straks tilintetgøres. Bestemmelsen

omfatter fingeraftryk m.v. Hvis vedkommende har været sigtet, kan politiet

derimod opbevare fingeraftryk m.v. af personer, uanset at sagen mod den

pågældende opgives, eller vedkommende frifindes.

Der findes ikke øvrig specifik lovregulering m.v. for opbevaringen af per-

sonaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.) optaget i fingeraftryksregisteret,

der er indsamlet som led i efterforskning og opklaring af forbrydelser. Det

følger dog af retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, at indsamlede personop-

lysninger (herunder fingeraftryk) ikke må opbevares på en måde, der giver

mulighed for at identificere den, oplysningerne vedrører (den registrerede),

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvor-

til oplysningerne behandles.

Det følger af bemærkningerne til dna-profilregisterloven, at det er Justits-

ministeriets vurdering, at der bør fastsættes nærmere offentliggjorte regler

om bl.a. adgangen til opbevaring m.v. af fingeraftryk, herunder at der bør

fastsættes regler om, at fingeraftryk ikke må opbevares i mere end 10 år efter

en frifindelse eller påtaleopgivelse m.v. svarende til, hvad der gælder for

oplysninger om dna-profiler, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 90

som fremsat, side 6.

Efter fast praksis i politiet foretages der i videst muligt omfang sletning af

personaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk m.v.) efter samme slettefrister som

i dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1-6. Således skal alle registrerede

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

oplysninger om en person som udgangspunkt slettes fra fingeraftryksregi-

steret, (1) når sigtelse er opgivet som grundløs, (2) når der er forløbet 10 år

fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,

(3) når den pågældende er fyldt 80 år, (4) når oplysningerne er optaget på

grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende, (5) når oplys-

ningerne er optaget på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politi-

ets efterfølgende finder uhjemlet, eller (6) når andre særlige grunde undta-

gelsesvis taler herfor.

Sletning kan dog undlades, selvom den registrerede er fyldt 80 år, hvis det

efter konkret vurdering undtagelsesvis skønnes nødvendigt at opretholde re-

gistreringen. Oplysningerne om en registreret person slettes dog senest 2 år

efter den pågældendes død.

Fingeraftryk m.v., der ikke optages efter retsplejelovens kapitel 72, destru-

eres fra fingeraftryksregisteret, når de har været brugt i den konkrete sag,

hvortil de er optaget. Sådanne aftryk optages overvejende som kontrolaftryk

eller sammenligningsaftryk med henblik på at udskille de fingeraftryk, som

er fundet på et gerningssted, og som tilhører f.eks. anmeldere m.v., som er

uden for mistanke. Uidentificerede fingeraftryk, der er optaget på gernings-

steder m.v., opbevares, hvis de har en sådan kvalitet, at de vil kunne danne

grundlag for en senere personidentifikation ved sammenligning med andre

fingeraftryk.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås en del af de gældende regler om sletning af oplys-

ninger i dna-profilregisterlovens §§ 3 og 4 videreført uden indholdsmæssige

ændringer, herunder sletning i persondelen efter § 3, stk. 1, når sigtelse er

opgivet som grundløs, jf. nr. 1, når oplysningerne er tilvejebragt på grundlag

af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende, jf. nr. 4, når oplysnin-

gerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller poli-

tiet selv efterfølgende finder uhjemlet, jf. nr. 5, når andre særlige grunde

taler herfor, jf. nr. 6, og sletning i spordelen efter § 4, stk. 1, når sporfundet

er personidentificeret, jf. nr. 1, og når oplysningerne ikke længere er af po-

litimæssig betydning, jf. nr. 2.

Det bemærkes dog, at det nugældende krav om, at sletning skal ske straks, i

lovforslaget er erstattet af et krav om, at sletning skal ske inden for 10 hver-

dage. Det skal ses i lyset af, at der efter Rigspolitiets nuværende praksis kan

gå op til 10 hverdage, før sletning sker, hvilket skyldes, at sletning forud-

sætter en vis form for manuel sagsbehandling hos politiet. Et krav om, at

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

sletningen skal ske inden for 10 hverdage, vil dermed være en mere retvi-

sende beskrivelse af den gældende sletteprocedure.

For så vidt angår sletning i tilfælde af, at oplysningerne er tilvejebragt på

grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende, eller som ret-

ten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, fastholdes dog kravet

om, at sletning skal ske straks, jf. også retsplejelovens § 792 f, stk. 3, hvor-

efter oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved indgreb, som retten

nægter at godkende i medfør af § 792 c, stk. 3, 2. pkt., eller som retten i

medfør af § 746, stk. 1, finder uhjemlede, skal straks tilintetgøres. Baggrun-

den for, at kravet opretholdes, er, at det i disse tilfælde er muligt for politiet

at slette oplysningerne fra registrene i umiddelbar forlængelse af, at politiet

enten modtager en kendelse fra retten om et uhjemlet indgreb eller selv kon-

staterer, at et foretaget indgreb er uhjemlet.

Det foreslås som noget nyt at indføre differentierede slettefrister for så vidt

angår oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personer, samt at indføre dif-

ferentierede slettefrister for så vidt angår oplysninger fra dømte personer, jf.

nedenfor. Endvidere foreslås det at ophæve den gældende regel om, at op-

lysninger skal slettes senest 2 år efter den registreredes død. For så vidt an-

går Det Centrale Fingeraftryksregister lægges der med lovforslaget op til at

indføre tilsvarende slettefrister for fingeraftryk m.v. som for dna-profiler.

2.5.2.1. Differentierede slettefrister for oplysninger om sigtede,

men ikke dømte personer

Det foreslås at indføre differentierede slettefrister for sigtede, men ikke

dømte personer. Efter gældende ret skal sådanne oplysninger straks slettes,

når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald uden vilkår.

Det er regeringens ambition, at politiet skal have de bedst mulige redskaber

til at efterforske og opklare kriminalitet, herunder længst mulig opbevaring

af oplysninger, med henblik på at understøtte politiets arbejde. Det Centrale

Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister er i den sammen-

hæng meget effektive redskaber for politiet i forhold til efterforskning og

opklaring af kriminalitet. Registrene har således gjort det muligt for politiet

hurtigt at identificere gerningspersoner til en række forbrydelser. Samtidig

har registrene gjort det lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra

mistanke og dermed undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforsknings-

skridt som f.eks. afhøring om deres færden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Dna-profiler og fingeraftryk m.v. kan have stor efterforskningsmæssig

værdi og er vigtige efterforskningsredskaber. I den forbindelse spiller antal-

let af registrerede personer en ikke uvæsentlig rolle. Kriminalitetsrisikoen

for den persongruppe, der tidligere er sigtet for strafbare forhold, men som

ikke efterfølgende inden for den nærmeste årrække er dømt eller sigtet for

kriminalitet, må generelt antages at aftage i styrke jo længere tid, der går,

hvor den pågældende ikke er blevet sigtet for et strafbart forhold.

Det er desuagtet Rigspolitiets vurdering, at det set ud fra efterforsknings-

mæssige hensyn vil kunne styrke politiets arbejde med at efterforske og op-

klare grov kriminalitet, hvis politiet gives mulighed for at opbevare dna-

profiler og fingeraftryk vedrørende sigtede, men ikke dømte personer, i en

længere periode end 10 år.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at politiets adgang til at efterfor-

ske og opklare forbrydelser skal styrkes ved, at der for oplysninger i dna-

profilregisteret og fingeraftryksregisteret om sigtede, men ikke dømte per-

soner, skal fastsættes en længere opbevaringsperiode for så vidt angår sig-

telser for grovere forhold.

Det foreslås på den baggrund, at der i Det Centrale Dna-profilregister og

Det Centrale Fingeraftryksregister indføres differentierede slettefrister på

henholdsvis 10, 15 og 20 år for dna-profiler og fingeraftryk m.v. fra sigtede,

men ikke dømte personer.

Det foreslås, at opbevaringsperioden for sådanne dna-profiler og fingeraf-

tryk m.v. skal fastsættes ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er

rejst sigtelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets

grovhed. Opbevaringsperioden foreslås således at skulle fastsættes ud fra

den strafferamme, som på gerningstidspunktet gjaldt for det straffedelikt,

som den pågældende har været sigtet for, og som har ført til dennes opta-

gelse i registrene.

Det foreslås, at der for oplysninger optaget i forbindelse med lovovertrædel-

ser, hvor den laveste strafferamme for de lovovertrædelser, der er indeholdt

i samme lovbestemmelse, udgør mindre end 6 års fængsel, fastsættes en op-

bevaringsperiode på 10 år, hvorefter oplysninger i dna-profilregisteret og

fingeraftryksregisteret skal slettes senest inden for 10 hverdage.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Det indebærer, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. optaget i forbindelse med

sigtelser for f.eks. ulovlig tvang efter straffelovens § 260, trusler efter straf-

felovens § 266 og tyveri efter straffelovens § 276 slettes senest inden for 10

hverdage, når der er forløbet 10 år fra frifindelsestidspunktet m.v. Den fo-

reslåede ordning indebærer ikke en ændring af opbevaringsperioden for op-

lysninger optaget i forbindelse med efterforskning af overtrædelser, hvis

strafferamme er mindre end 6 års fængsel, der fortsat vil blive slettet efter

10 år, som det er tilfældet i dag.

I almindelighed vil dna-profiler og fingeraftryk m.v. optaget i forbindelse

med sigtelser for overtrædelse af særlovgivningen også skulle slettes efter

10 år, idet strafferammen for sådanne overtrædelser kun undtagelsesvis

overstiger 2 års fængsel.

Det foreslås, at der for oplysninger optaget i forbindelse med en lovovertræ-

delse, hvor den laveste strafferamme for de lovovertrædelser, der er inde-

holdt i samme lovbestemmelse, udgør mindst 6 års fængsel og mindre end

8 års fængsel, fastsættes en opbevaringsperiode på 15 år fra frifindelse, af-

gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår, hvorefter oplys-

ninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret skal slettes senest in-

den for 10 hverdage.

Det indebærer, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. optaget i forbindelse med

sigtelser for f.eks. et legemsindgreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter

efter straffelovens § 245 eller røveri efter straffelovens § 288 slettes senest

inden for 10 hverdage efter udløbet af 15 år efter frifindelse m.v. Den fore-

slåede ordning vil indebære, at oplysninger optaget i forbindelse med over-

trædelser, hvis strafferamme udgør mindst 6 års fængsel og mindre end 8

års fængsel, vil blive opbevaret 5 år længere end i dag.

Det foreslås, at der for oplysninger optaget i forbindelse med lovovertrædel-

ser, hvor den laveste strammeramme for de lovovertrædelser, der er inde-

holdt i samme lovbestemmelse, udgør mindst 8 års fængsel, fastsættes en

opbevaringsperiode på 20 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse el-

ler tiltalefrafald uden vilkår, hvorefter oplysninger i dna-profilregisteret og

fingeraftryksregisteret skal slettes senest inden for 10 hverdage.

Det indebærer eksempelvis, at dna-profiler og fingeraftryk m.v., som er re-

gistreret i dna-profilregisteret eller fingeraftryksregisteret i forbindelse med

en sigtelse for voldtægt efter straffelovens § 216 eller drab efter straffelo-

vens § 237, slettes senest inden for 10 hverdage efter udløbet af 20 år efter

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

frifindelse m.v. Den foreslåede ordning vil indebære, at dna-profiler og fin-

geraftryk m.v. for sigtede, men ikke dømte personer, hvor den laveste straf-

feramme i lovbestemmelsen udgør mindst 8 år, vil blive opbevaret 10 år

længere end i dag.

Opbevaringsperioden afhænger af den pågældende strafferammes maksi-

mum. I de tilfælde, hvor et straffedelikt indeholder to eller flere strafferam-

mer, f.eks. fordi der kan straffes for enten en simpel eller en kvalificeret

form for overtrædelse af deliktet, vil den laveste strafferamme af de to i så-

danne tilfælde blive lagt til grund ved fastlæggelsen af opbevaringsperioden

for oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Eksempelvis udgør strafferammen for tyveri efter straffelovens § 276 fæng-

sel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 2. Ved tyveri af

mindre strafværdighed, jf. straffelovens § 287, stk. 1, udgør straffen bøde.

Ved tyveri af særligt grov beskaffenhed m.v. udgør strafferammen indtil 6

år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Det indebærer, at hvis der i den konkrete

sag er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk.1,

(grundet tyveri af særlig grov beskaffenhed m.v.), hvor strafferammen er

fængsel indtil 6 år efter straffelovens § 286, vil opbevaringsperioden fast-

lægges ud fra strafferammen for § 285, stk. 1, hvor strafferammen er fæng-

sel indtil 1 år og 6 måneder, da denne strafferamme er lavest af de to straf-

ferammer. I denne situation vil oplysningerne således skulle opbevares i 10

år i registrene, da den relevante strafferammes maksimum udgør fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

Der kan endvidere nævnes det eksempel, at der rejses sigtelse for overtræ-

delse af straffelovens § 241, stk. 1, 1. pkt. (om uagtsomt manddrab). Uagt-

somt manddrab straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under

særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år. Idet den laveste

strafferamme i bestemmelsen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, vil op-

lysningerne, der opbevares på grundlag af en sådan sigtelse, således blive

opbevaret i 10 år i registrene, da strafferammens maksimum (fængsel indtil

4 måneder) er mindre end 6 års fængsel.

Baggrunden herfor er, at den tekniske understøttelse af registrene ikke giver

mulighed for en sondring mellem to forskellige strafferammer inden for

samme lovovertrædelse i relation til sletning, og at proportionalitetshensyn

i forhold til opbevaring tilsiger, at der i denne situation bør tages udgangs-

punkt i strafmaksimum i den laveste strafferamme ud af de to strafferammer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Det forhold, at der i visse straffelovsovertrædelser er fastsat en minimums-

straf, er uden betydning for fastlæggelse af opbevaringsperioden. Det følger

f.eks. af straffelovens § 237, at den, som dræber en anden, straffes for mand-

drab med fængsel fra 5 år indtil på livstid. Det afgørende for fastlæggelse af

opbevaringsperioden i denne sammenhæng er, at strafferammens maksi-

mum er fængsel indtil livstid, hvorfor oplysningerne vil blive opbevaret i 20

år for sigtede, men ikke dømte personer.

Det er strafferammens maksimum på gerningstidspunktet, som er afgø-

rende. Den af anklagemyndigheden konkret nedlagte strafpåstand, herunder

om der i den enkelte sag er nedlagt påstand om brug af skærpende eller for-

mildende omstændigheder, er uden betydning for opbevaringsperioden. Det

gælder uanset, om der i den konkrete sag nedlægges strafpåstand om straf-

frihed eller bøde.

I de tilfælde, hvor sigtelsen under efterforskningen bliver ændret, er det den

endelige sigtelse, der er afgørende for, hvor længe oplysningerne kan opbe-

vares. Hvis der således er rejst sigtelse for en lovovertrædelse, der indehol-

der en strafferamme på 8 års fængsel, og sigtelsen herefter ændres til en

lovovertrædelse, der indeholder en strafferamme på 4 års fængsel, vil oplys-

ningerne kunne opbevares i 10 år.

Tilsvarende gælder, hvis der bliver rejst tiltale for en anden lovovertrædelse

end den, der er rejst sigtelse for. I denne situation skal opbevaringsperioden

fastsættes ud fra strafferammen for lovovertrædelsen i den endelige tiltale

og ikke ud fra sigtelsen.

Det indebærer også, at der skal ske sletning af oplysninger i de situationer,

hvor den senere ændrede sigtelse, eller hvor den rejste tiltale, der sker fri-

findelse for, ikke opfylder optagelsesbetingelserne i §§ 3 og 4.

I tilfælde af, at oplysninger fra en person er omfattet af to forskellige be-

stemmelser om sletning, er det den bestemmelse, der giver adgang til længst

opbevaring, der fastsætter opbevaringsperioden. Det vil f.eks. kunne være

tilfældet, hvis en person bliver dømt for et forhold og frifundet for et andet

forhold, og begge forhold opfylder betingelserne for optagelse efter §§ 3

eller 4.

Med lovforslaget lægges der op til, at der skal ske sletning af dna-profiler

og fingeraftryk m.v. senest inden for 10 hverdage, når der er forløbet hen-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

holdsvis 10, 15 og 20 år fra endelig frifindelse, afgørelse om påtaleopgi-

velse eller tiltalefrafald uden vilkår. Det forstås ved »endelig«, at fristen for

afgørelsen først løber fra udløbet af eventuelle klagefrister. Hvis en person

eksempelvis dømmes ved byretten, men efterfølgende frifindes ved lands-

retten, løber fristen fra udløbet af to ugers klagefristen til Procesbevillings-

nævnet, hvis dommen ikke søges påklaget, hvorefter sletning skal ske senest

inden for 10 hverdage.

Kravet om, at sletning skal ske inden for 10 hverdage er i overensstemmelse

med politiets nuværende praksis, idet det bemærkes, at det følger af den nu-

gældende dna-profilregisterlovs § 3, stk. 1, at oplysninger i registerets per-

sondel i en række oplistede tilfælde, herunder når der er forløbet 10 år fra

frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår, jf.

nr. 2, skal slettes »straks«.

Det forudsættes desuden, at politiet fortsat vil kunne opbevare oplysninger

i henhold til den foreslåede § 6, selv om den dømte person er afgået ved

døden under opbevaringsperioden, idet sådanne oplysninger stadig vil

kunne have en politimæssig betydning, jf. pkt. 2.5.2.4. Dette gælder uanset,

hvilke slettefrist oplysningerne er omfattet af i dette lovforslag.

Den foreslåede ordning skal gælde for allerede optagne dna-profiler og fin-

geraftryk m.v. i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret ved lovens

ikrafttræden og for fremtidige oplysninger, som optages i registrene. Dette

er for at styrke politiets efterforskning og for at sikre en ensartet regulering.

2.5.2.2. Differentierede slettefrister for oplysninger fra dømte

Det foreslås for det andet med lovforslaget at indføre differentierede slette-

frister for oplysninger fra dømte personer på henholdsvis 15, 25 og 40 år,

hvorefter sletning af oplysninger i registrene skal ske senest inden for 10

hverdage.

Den foreslåede ordning indebærer en ophævelse af den gældende bestem-

melse i dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 3, der fastsætter, at oplysnin-

ger i dna-profilregisterets persondel skal slettes, når den registrerede person

fylder 80 år, eller 2 år efter den registreredes død, jf. § 3, stk. 2. Den fore-

slåede ændring skal ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols nyere praksis, der er omtalt nærmere nedenfor under pkt. 4.

I lyset af denne praksis er det Justitsministeriets vurdering, at den gældende

ordning, hvorefter dna-profiler og fingeraftryk m.v. i alle tilfælde som det

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

klare udgangspunkt opbevares, indtil den dømte fylder 80 år, ikke kan op-

retholdes inden for rammerne af EMRK artikel 8.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at den nuværende ordning indebærer, at

dømtes dna-profiler og fingeraftryk m.v. i almindelighed først slettes efter,

at den dømte fylder 80 år eller 2 år efter død, medmindre oplysninger vur-

deres at være optaget ulovligt, jf. pkt. 2.3.1.1-2.3.1.3., og at der i den for-

bindelse ikke tages hensyn til bl.a. lovovertrædelsens karakter og alvor eller

længden af den idømte straf.

Det er Justitsministeriets vurdering, at opbevaringsperioden for oplysninger

om dømte personer bør fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, således at

grovere overtrædelser opbevares i en længere periode, hvorimod mindre

grove overtrædelser opbevares i en kortere periode. Samtidig vurderes det

hensigtsmæssigt, at opbevaringsperioden vil skulle løbe fra tidspunktet for

endelig dom og er uafhængig af gerningsmandens alder.

Der tilsigtes med den foreslåede ordning en rimelig balance mellem hensy-

net til at sikre politiet bedst mulige forudsætninger for at efterforske og op-

klare kriminalitet og hensynet til personers ret til privatliv.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres differentierede

frister for sletning af dømtes oplysninger på henholdsvis 15, 25 og 40 år

fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er rejst sigtelse og

sket domfældelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på for-

holdets grovhed.

Opbevaringsperioden for dømtes dna-profiler og fingeraftryk m.v. foreslås

–

ligesom for sigtede, men ikke dømte personer

–

at skulle fastsættes ud fra

den strafferamme, som på gerningstidspunktet gjaldt for det forhold, som

den pågældende er blevet dømt for, og som har ført til dennes optagelse i

registrene.

Det forhold, at opbevaringsperioden for oplysninger optaget fra dømte fast-

sættes ud fra strafferammen for den rejste sigtelse beror primært på, at det

ikke inden for en nærmere fremtid vil være muligt for Rigspolitiet at it-un-

derstøtte differentierede slettefrister baseret på den konkrete udmålte straf.

Det skal ses i lyset af, at Rigspolitiet i givet fald ville skulle udvikle it-un-

derstøttelse til håndtering af to forskellige opbevaringsgrundlag, mens den

foreslåede løsning ensretter modellerne for differentierede slettefrister for

henholdsvis sigtede, men ikke dømte, og dømte personer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der for oplysninger fra dømte optaget i forbindelse med en

sigtelse for en lovovertrædelse, hvor den laveste strafferamme for de lov-

overtrædelser, der er indeholdt i samme lovbestemmelse, udgør mindre end

3 års fængsel, fastsættes en opbevaringsperiode på 15 år fra endelig dom,

hvorefter oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret skal

slettes senest inden for 10 hverdage.

Det indebærer, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. fra dømte optaget i for-

bindelse med sigtelser for f.eks. dokumentfalsk efter straffelovens § 172,

afpresning efter straffelovens 281, eller hærværk efter straffelovens § 291,

slettes senest inden for 10 hverdage, når der er forløbet 15 år fra endelig

dom.

I almindelighed vil dna-profiler og fingeraftryk mv. fra dømte optaget i for-

bindelse med sigtelser for overtrædelse af særlovgivningen også skulle slet-

tes efter 15 år, idet strafferammen for sådanne overtrædelser kun undtagel-

sesvis overstiger 2 års fængsel.

Det foreslås, at der for oplysninger fra dømte optaget i forbindelse med lov-

overtrædelser, hvor den laveste strafferamme for de lovovertrædelser, der er

indeholdt i samme lovbestemmelse, udgør mindst 3 års fængsel og mindre

end 8 års fængsel, fastsættes en opbevaringsperiode på 25 år fra endelig

dom, hvorefter oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret

skal slettes senest inden for 10 hverdage.

Det indebærer, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. fra dømte optaget i for-

bindelse med sigtelser for f.eks. et legemsindgreb af særlig rå, brutal eller

farlig karakter efter straffelovens § 245 eller røveri efter straffelovens § 288,

slettes senest inden for 10 hverdage, når der er forløbet 25 år fra endelig

dom.

Det foreslås, at der for oplysninger fra dømte, hvor den laveste strafferamme

for de lovovertrædelser, der er indeholdt i samme lovbestemmelse, udgør

mindst 8 års fængsel, fastsættes en opbevaringsperiode på 40 år fra endelig

dom, hvorefter oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret

skal slettes senest inden for 10 hverdage.

Det indebærer, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. fra dømte for f.eks. vold-

tægt efter straffelovens § 216 eller spionage efter straffelovens § 107, slettes

senest inden for 10 hverdage, når der er forløbet 40 år fra endelig dom.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 216: Lovudkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, fra justitsministeren

UDKAST

Der lægges op til, at oplysninger for så vidt angår de tilfælde, hvor en person

bliver dømt for en lovovertrædelse, hvis strafferamme udgør fængsel indtil

på livstid, eller i de tilfælde en person er idømt tidsubestemt foranstaltning

efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70, ikke

omfattes af differentierede slettefrister for dømte. Det foreslås således, at

sådanne oplysninger ikke slettes efter et bestemt antal år, og lovforslaget

fastsætter på den baggrund ingen øvre grænse for, hvor længe sådanne op-

lysninger kan opbevares. Opbevaringsperioden for sådanne oplysninger fo-

reslås dermed reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige regler i rets-

håndhævelsesloven, hvorefter personoplysninger (herunder fingeraftryk og

dna-profiler) ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at iden-

tificere den, oplysningerne vedrører, i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Det

bemærkes i den forbindelse, at den registrerede kan begære om oplysnin-

gernes sletning forud for udløbet af slettefristen, som skal imødekommes,

når hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis fin-

des at burde vige for hensynet til den registrerede person.

Det foreslåede indebærer, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. fra dømte for

f.eks. drab efter straffelovens § 237 ikke skal slettes efter et bestemt antal

år.