REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 211: Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk

Det er regeringens og min klare ambition, at politiet skal have bedst mulige

redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet. Jeg ser derfor gerne, at

fingeraftryk og dna-profiler opbevares så længe som overhovedet muligt in-

den for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor jeg i in-

deværende folketingssamling forventer at fremsætte et lovforslag, som vil

indføre en længere opbevaringsperiode af visse dna-profiler og fingeraftryk

fra sigtede, men ikke dømte, end i dag. Det er samtidigt nødvendigt at til-

passe den nuværende regulering af dømtes dna-profiler og fingeraftryk i ly-

set af Danmarks internationale forpligtelser, herunder som følge af nyere

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Model for differentierede slettefrister for sigtede og dømte

Jeg oplyste i min besvarelse af 17. september 2020 af spørgsmål nr. 1702

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at der i Justitsministeriet pågik et

arbejde med at undersøge muligheden for udvidelse og differentiering af

slettefristerne for fingeraftryk optaget fra sigtede, og at det ville være natur-

ligt parallelt med dette arbejde også at undersøge muligheden for udvidelse

og differentiering af slettefristerne for dna-profiler.

Arbejdet er nu afsluttet, og jeg forventer på den baggrund i indeværende

folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der lægger op til at indføre dif-

ferentierede slettefrister på henholdsvis 10, 15 og 20 år for dna-profiler og

fingeraftryk optaget fra sigtede, men ikke dømte personer. Opbevaringspe-

rioden vil blive fastsat ud fra strafferammen for den lovovertrædelse, som

den pågældende er eller har været sigtet for. Ordningen vil give mulighed

for, at visse dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte, kan

opbevares i længere tid end i dag, hvor oplysningerne som udgangspunkt

29. marts 2022

Politikontoret og Kon-

cerndigitaliseringsenhe-

den

Sagsbeh: Line Herbæk Larsen &

Christina Birkedal Chris-

tensen

Sagsnr.: 2021-0091-0633

Dok.:

2379998

Side 1/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 211: Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, fra justitsministeren

slettes efter 10 år. Den foreslåede model har til formål at styrke politiets

redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet.

I tilknytning til udarbejdelse af lovforslaget er Justitsministeriet blevet op-

mærksom på, at nyere praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol medfører, at den gældende 80-års aldersgrænse i § 3, stk. 1, nr. 3, i lov

om Det Centrale Dna-profilregister, hvorefter dømtes oplysninger slettes,

når den registrerede person fylder 80 år, ikke længere kan fastholdes.

Det skyldes navnlig, at der med de gældende regler kan blive tale om opbe-

varing af oplysninger i en efter omstændighederne meget lang periode af-

hængigt af gerningsmandens alder på tidspunktet for optagelsen i registrene

samtidigt med, at der med de gældende regler ikke tages højde for bl.a. for-

holdets karakter og længden af den idømte straf.

Jeg vil på den baggrund med lovforslaget også lægge op til at indføre diffe-

rentierede slettefrister afhængig af forbrydelsens karakter for opbevaring af

dømtes dna-profiler og fingeraftryk.

Den foreslåede model skal sikre, at reglerne for politiets opbevaring af dna-

profiler og fingeraftryk bringes i overensstemmelse med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 som fortolket af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol. Justitsministeriet har endvidere meddelt Rigs-

politiet, at politiet

–

i perioden frem til, at et nyt lovforslag kan træde i kraft

–

vil skulle behandle eventuelle anmodninger fra registrerede personer om

sletning af oplysninger i overensstemmelse med Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols praksis. Justitsministeriet vil desuden gå i dialog med

Rigspolitiet om identifikation af oplysninger, som politiet ikke fortsat kan

opbevare, og som derfor skal slettes.

Rigspolitiets administration af slettefristerne efter dna-profilregisterloven

Det fremgår af besvarelsen af 25. februar 2015 af spørgsmål nr. 233 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, at der ikke blev foretaget sletning fra dna-

profilregisteret i tilstrækkeligt omfang i forhold til de slettekrav, som blev

indført ved ændringen af lov om Det Centrale Dna-profilregister, jf. lov nr.

405 af 21. april 2010.

Den utilstrækkelige sletteprocedure var nærmere beskrevet i en vedlagt no-

tits fra Rigspolitiet af 18. februar 2015. Det fremgik bl.a. heraf, at det ikke

havde været muligt at indføre en automatisk slettefunktion i it-systemerne.

Det fremgik endvidere, at Rigspolitiet ville fortsætte arbejdet med at søge at

Side 2/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 211: Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, fra justitsministeren

få etableret en automatiseret løsning for sletning af dna-profiler, og at Rigs-

politiet fremadrettet løbende ville sikre, at der sker sletning i fornødent om-

fang, herunder om nødvendigt ved at fortsætte med manuelt at gennemgå

oplysninger, indtil en automatisk slettefunktion blev etableret. Det fremgik

således bl.a. af notitsen, at Rigspolitiet havde taget skridt til at sikre, at der

fuldt ud sker sletning fra dna-profilregisteret i overensstemmelse med dna-

profilregisterloven.

Rigspolitiet rettede i juni 2021 henvendelse til Justitsministeriet vedrørende

udviklingen af en it-understøttelse af dna-profilregisteret og fingeraftryks-

registeret. I forbindelse med den efterfølgende dialog oplyste Rigspolitiet i

efteråret 2021, at Rigspolitiets manuelle administration af slettefristerne ef-

ter dna-profilregisterloven foretages på baggrund af én årlig datakørsel. Det

bemærkes, at Rigspolitiet også oplyste, at sletning af oplysninger i fingeraf-

tryksregisteret blev foretaget årligt. Da det følger af dna-profilregisterloven

§ 3, stk. 1, nr. 1-6, at sletning af oplysninger i en række tilfælde skal ske

straks,

er det vurderingen, at Rigspolitiets på daværende tidspunkt årlige

datakørsel ikke levede op til lovens krav. Den utilstrækkelige sletning ved-

rørte registreringer, hvor der skal ske sletning straks som følge af, at sigtel-

sen mod den pågældende er opgivet som grundløs, eller fordi der er forløbet

10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden

vilkår, jf. dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1-2.

Politiet har på den baggrund iværksat en delvis manuel sletteprocedure, som

har sikret, at der siden primo januar 2022 er sket sletning i overensstem-

melse med slettefristerne i dna-profilregisterloven. Rigspolitiet vil desuden

iværksætte et arbejde med udviklingen af en ny teknisk understøttelse af

slettefristerne, som forudsat i Justitsministeriets brev af 25. februar 2015 til

Retsudvalget, der skal afløse den nuværende delvist manuelle sletteproce-

dure, når den er færdigudviklet.

Det er utilfredsstillende og beklageligt, at politiets sletteprocedure for visse

oplysninger, der skal slettes efter dna-profilregisterloven, har været util-

strækkelig. Jeg hæfter mig dog også ved, at Rigspolitiet har udbedret fejlen.

Orientering om politiets oprydningsarbejde i fingeraftryksregisteret og dna-

profilregisteret

Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 27. november 2019

af spørgsmål nr. 196 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har der over en

længere årrække pågået et oprydningsarbejde i fingeraftryksregisteret og

Side 3/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 211: Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, fra justitsministeren

dna-profilregisteret. Formålet med arbejdet har været at identificere oplys-

ninger om grundlaget for registreringerne, der kan anvendes til at kvalificere

registreringerne til opbevaring eller sletning. Arbejdet blev foranlediget af

ovennævnte ændring af lov om Det Centrale Dna-profilregister, jf. lov nr.

405 af 21. april 2010. Fingeraftryksregisteret indeholder i alt ca. 337.000

personers fingeraftryk (opgjort den 1. marts 2022), mens dna-profilregiste-

ret indeholder dna-profiler vedrørende i alt 151.142 personer (opgjort den

28. februar 2022).

Mens dna-profilregisteret er af nyere dato, indeholder fingeraftryksregiste-

ret registreringer fra begyndelsen af 1950’erne

og frem. Bl.a. fordi politiets

it-systemer, herunder POLSAS og Kriminalregisteret, ikke går så langt til-

bage, og fordi der gælder bestemte slettefrister for oplysninger i visse af

systemerne, er det ikke ved opslag i disse muligt at identificere grundlaget

for optagelse og opbevaring af samtlige af de tidligere optagne fingeraftryk.

Oprydningsarbejdet i fingeraftryksregisteret har som følge heraf vist sig at

være særdeles vanskeligt og tidskrævende.

Resultater af politiets oprydningsarbejde

Det har været muligt for politiet at kvalificere samtlige registreringer om-

fattet af gennemgangen af

dna-profilregisteret

til enten bevaring eller slet-

ning. En mindre andel af registreringerne blev på denne baggrund slettet,

mens størstedelen af dna-profilerne blev kvalificeret til fortsat opbevaring

efter reglerne i dna-profilregisterloven.

Gennemgangen af

fingeraftryksregisteret

viste, at grundlaget for registre-

ringen af ca. 136.500 personers fingeraftryk (opgjort i 2018) ikke kunne

fastlægges på baggrund af massesøgninger i politiets it-systemer. Det blev

dog konstateret, at ca. 13.000 personer ud af de ca. 136.500 personer var

registeret med afgørelser, der muligvis kunne danne tilstrækkeligt grundlag

for opbevaring. Der blev på denne baggrund foretaget en yderligere gen-

nemgang af de ca. 13.000 personers fingeraftryk, hvor disse afgørelser blev

gennemgået.

På baggrund af en gennemgang var det muligt for politiet at kvalificere stør-

stedelen af de ca. 13.000 personers fingeraftryk til enten bevaring eller slet-

ning. De resterende ca. 123.500 personers fingeraftryk er i den mellemlig-

gende periode reduceret til ca. 121.000 (opgjort i 2021) som følge af døds-

fald eller nye strafferetlige afgørelser, der kunne danne grundlag for beva-

ring. Langt størstedelen af de ca. 121.000 personers fingeraftryk er optaget

Side 4/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 211: Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, fra justitsministeren

for mere end 20 år siden, og politiet har oplyst, at det vil kræve omfattende

ressourcer at kvalificere disse, herunder ved gennemgang af særakter eller

indhentning af materiale fra Rigsarkivet.

Det er politiets vurdering, at der baseret på fraværet af oplysninger i POL-

SAS og Kriminalregisteret næppe er aktive kriminelle blandt de ca. 121.000

personer. Politiet vurderer på denne baggrund, at den efterforskningsmæs-

sige værdi af de ca. 121.000 personers fingeraftryk er meget begrænset, og

at den ikke står mål med de omfattende ressourcer, som en gennemgang af

disse vil kræve.

Beslutning om gennemgang og sletning af fingeraftryk

Jeg har besluttet, at nyere fingeraftryk optaget fra og med den 1. januar 1999

skal gennemgås med henblik på kvalificering til enten bevaring eller slet-

ning. Det drejer sig om ca. 12.000 personers fingeraftryk (opgjort i 2018).

Rigspolitiet vurderer, at det potentielt er lettere at finde frem til relevante

manuelt registrerede oplysninger om disse ca. 12.000 personers fingeraf-

tryk, idet den specifikke dato for optagelse af disse personers fingeraftryk

kan fremsøges elektronisk. Rigspolitiet er blevet anmodet om at sikre, at

gennemgangen er afsluttet inden udgangen af 2022. Folketingets Retsud-

valg vil blive orienteret om resultatet af Rigspolitiets gennemgang, når den

er afsluttet.

De resterende ca. 111.500 personers fingeraftryk (opgjort i 2018) vil på bag-

grund af Rigspolitiets oplysninger og vurderinger, herunder navnlig vurde-

ringen af den meget begrænsede efterforskningsmæssige værdi, blive slettet.

Sletningen vil blive gennemført inden udgangen af første halvår 2022.

Som tidligere anført mener jeg, at politiet skal have de bedst mulige redska-

ber til at opklare kriminalitet, og jeg ser gerne, at flest mulige fingeraftryk

og dna-profiler bliver opbevaret så længe som overhovedet muligt. Det er

imidlertid ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser

muligt at opbevare fingeraftryk, uden at politiet kan dokumentere, at betin-

gelserne for at opbevare dem er opfyldt.

Jeg henholder mig i den forbindelse til politiets vurdering af, at den meget

begrænsede efterforskningsmæssige værdi af fingeraftrykkene ikke står mål

med de ressourcer, som det ville kræve at gennemgå dem. Selv hvis politiet

Side 5/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 211: Orientering om politiets opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, fra justitsministeren

måtte kunne identificere relevante oplysninger om et fingeraftryk, vil Dan-

marks internationale forpligtelser sætte grænser for, hvor længe fingeraf-

trykket kan opbevares.

Nick Hækkerup

Emil Sølver Rehling

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 6/6