REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 209
Offentligt

TIBETKOMMISSION II

BERETNING

BILAG 8-10

2022

Kommissionen til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af sagen om

politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg

mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

FORORD

Undersøgelseskommissionen til gennemførelse af en suppler-

ende undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for

demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. og

til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kine-

siske besøg (Tibetkommission II) blev nedsat den 4. juli 2018.

Denne beretning indeholder Tibetkommission II’s vurdering

af dokumenter og forklaringer, som er fremkommet for kom-

missionen, herunder Tibetkommission II’s vurdering af, om det

fremkomne giver anledning til at ændre eller supplere Tibet-

kommission I’s vurdering i beretning af 18. december 2017.

Tibetkommission II’s beretning er systematisk inddelt i ti ka-

pitler.

Tibetkommission II’s samlede vurdering fremgår af kapitel

9, pkt. 9.7.

Den samlede vurdering i kapitel 9, pkt. 9.7, skal ses i sammen-

hæng med kapitel 8 og kapitel 9, pkt. 9.1-9.6.

…

TIBETKOMMISSION II

Kommissionen til gennemførelse af en supplerende

undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for

demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg

mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre

officielle kinesiske besøg

Tuk Bagger, Ole Spiermann, Michael Hansen Jensen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

TIBETKOMMISSION II

BIND 4

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

INDHOLDSFORTEGNELSE

BIND 1

Forord

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 2

Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017

Kapitel 3

Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og

kommissionens opgaver

Kapitel 4

Kommissionens arbejde

Kapitel 5

Materiale fra myndighederne

Kapitel 6

Ressourceforbrug og økonomi

Kapitel 7

Regelgrundlag

Kapitel 8

Hændelsesforløb og forklaringer

BIND 2

Kapitel 8

Hændelsesforløb og forklaringer

Kapitel 9

Kommissionens sammenfatning og vurdering

fortsat fra bind 1

987

103

109

163

1651

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Kapitel 10

Kommissionens overvejelse af, om der er grundlag for forslag til ændringer

eller supplering af Tibetkommission I’s beretning vedrørende eventuelle

forslag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administrativ

praksis, som undersøgelsen kan begrunde

BIND 3

Bilag 1-8

1131

1139

BIND 4

Bilag 8-10

BILAG 8

Kommissionens protokoller fra 1 til 125

Anders Fogh Rasmussen,

Protokol nr.: 61

Kaspar Andreasen,

Protokol nr.: 62

Bjørn Lindhard Pedersen,

Protokol nr.: 63

Torsten Hesselbjerg,

Protokol nr.: 64

KF 1061,

Protokol nr.: 65

Michael Agerbæk,

Protokol nr.: 66

Jeppe Tranholm-Mikkelsen,

Protokol nr.: 67

Sus Ulbæk,

Protokol nr.: 68

Lars Gert Lose,

Protokol nr.: 69

Christian Brix Møller,

Protokol nr.: 70

Thomas Ahrenkiel,

Protokol nr.: 71

Bo Lidegaard,

Protokol nr.: 72

Per Larsen,

Protokol nr.: 73

Thomas Jørgensen,

Protokol nr.: 74

Mette Gjerskov,

Protokol nr.: 75

Peter Brix Kock,

Protokol nr.: 76

Jean-Charles Ellermann-Kingombe,

Protokol nr.: 77

Jesper Fersløv Andersen,

Protokol nr.: 78

Thomas Bro Sæhl,

Protokol nr.: 79

Claus Perregaard,

Protokol nr.: 80

Peter Lehmann Nielsen,

Protokol nr.: 81

Johnny Kjeld Pedersen,

Protokol nr.: 82

Birgitte Røjle Hansen,

Protokol nr.: 83

Peter Olesen Dahl,

Protokol nr.: 84

fortsat fra bind 3

1655

1662

1668

1672

1679

1685

1693

1699

1709

1715

1722

1731

1737

1749

1756

1761

1764

1775

1782

1789

1798

1803

1806

1811

1652

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Martin Lidegaard,

Protokol nr.: 85

Anne Tønnes,

Protokol nr.: 86

Jørgen Bergen Skov,

Protokol nr.: 87

Lene Espersen,

Protokol nr.: 88

Tomas Marko Juhl,

Protokol nr.: 89

Poul Nielsen,

Protokol nr.: 90

Carsten Staur,

Protokol nr.: 91

FE 01,

Protokol nr.: 92

Kristian Jensen,

Protokol nr.: 93

Anders Samuelsen,

Protokol nr.: 94

Hans Henrik Bruun,

Protokol nr.: 95

Jens Færkel,

Protokol nr.: 96

Hugo Østergaard-Andersen,

Protokol nr.: 97

Jørgen Hedegaard Thomsen,

Protokol nr.: 98

FE 02,

Protokol nr.: 99

Aloyzas Balzekas,

Protokol nr.: 100

Mads Korup Petersen,

Protokol nr.: 101

Mark Kenneth Jensen,

Protokol nr.: 102

Hans Henrik Sørensen Gosvig,

Protokol nr.: 103

Lene Balleby,

Protokol nr.: 104

Bjørn Blau,

Protokol nr.: 105

Johnny Paulsen,

Protokol nr.: 106

Svend Olling,

Protokol nr.: 107

Torkild Byg,

Protokol nr.: 108

Søren Haslund,

Protokol nr.: 109

Lotte Skovgaard,

Protokol nr.: 110

Jens Christian Jespersen,

Protokol nr.: 111

Lars Løkke Rasmussen,

Protokol nr.: 112

Benny Winther Jørgensen,

Protokol nr.: 113

Mads R. Firlings,

Protokol nr.: 114

KF 0764,

Protokol nr.: 115

KF 1114,

Protokol nr.: 116

Friis Arne Petersen,

Protokol nr.: 117

Annette Lassen,

Protokol nr.: 118

Martin Bille Hermann,

Protokol nr.: 119

Jens Martin Alsbirk,

Protokol nr.: 120

Robin Glinka,

Protokol nr.: 121

FE 04,

Protokol nr.: 122

Niels Randløv,

Protokol nr.: 123

FE 03,

Protokol nr.: 124

KF 0765,

Protokol nr.: 125

1816

1822

1828

1833

1841

1846

1850

1860

1864

1869

1875

1880

1881

1887

1894

1900

1901

1902

1903

1908

1916

1932

1938

1946

1954

1959

1964

1970

1975

1982

1987

1998

2005

2020

2037

2043

2050

2055

2058

2064

2068

1653

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

BILAG 9 Høringssvar

9.1 Høringssvar Claus Hjelm Olsen

9.2 Høringssvar Mogens Norup Lauridsen

9.3 Høringssvar Mads Firlings

9.4 Høringssvar Kim Lykke Østergaard

9.5 Høringssvar Steen Bischof

9.6 Høringssvar Kai Vittrup

9.6.1 Supplerende høringssvar Kai Vittrup

9.7 Høringssvar Claus Grube

9.8 Høringssvar Ole Lønsmann Poulsen

9.9 Høringssvar Per Stig Møller

9.10 Høringssvar Jette Nordam

9.11 Høringssvar Søren Jacobsen og Christian Lotz

9.12 Høringssvar Friis Arne Petersen

9.13 Høringssvar Bjørn Blau

9.14 Høringssvar Martin Bille Hermann

9.14.1 Bilag 1 til høringssvar Martin Bille Hermann

9.14.2 Bilag 2 til høringssvar Martin Bille Hermann

9.14.3 Bilag 3 til høringssvar Martin Bille Hermann

9.15 Høringssvar Annette Lasssen

9.16 Høringssvar KF 0796

BILAG 10 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

2077

2078

2079

2080

2083

2084

2086

2088

2090

2092

2097

2099

2101

2109

2112

2125

2130

2140

2141

2147

2152

1654

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 61

PROTOKOL

Den 25. marts 2021 kl. 13.40 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Anders Fogh Rasmussen

var mødt med bisidder advokat Claus Søgaard-Christen-

sen. Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat An-

ders Valentiner-Branth, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Gunnar Homann, ad-

vokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Kristian Braad, advokat Mikael Bernhoft,

advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Peter Breum, advokat

Pernille Backhausen og advokat Torben Koch var mødt.

Anders Fogh Rasmussen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi

af lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Anders Fogh Rasmussen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhø-

ringen lydoptages.

Anders Fogh Rasmussen forklarede, at han var statsminister fra 27. november 2001

til 5. april 2009.

2001

Da han tiltrådte som statsminister, var forholdet til Kina overordnet godt, men man

var fra dansk side klar over, at man blandt andet skulle være opmærksom på men-

neskerettighedsspørgsmålet.

I december 2001 kom Kina ind i WTO, hvilket på en måde var en ny start i forhold

til Kina.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1655

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Som han husker det, gik man ikke på statsministerniveau særlig højt op i de kinesi-

ske sensibiliteter og ønsker i forhold til en værdig behandling i forbindelse med ki-

nesiske delegationers besøg i Danmark. Man gik i hvert fald ikke op i det i detaljer.

Han stiftede kun bekendtskab med det, når han modtog oplæg fra Udenrigsmini-

steriet og Statsministeriet til, hvad han kunne sige i forbindelse med, at han mødtes

med sine kinesiske modparter.

2002

Som formand for EU var Danmark i spidsen for det positive topmøde med Kina i

2002.

Han blev næppe gjort bekendt med formålsnotits om ”EU-Kina-topmøde

den 24.

september 2002”

af 24. juli 2002 fra Udenrigsministeriets Asien-kontor til Statsmi-

nisteriet. Han vil tro, at han kan være blevet orienteret om forskellige ting på bag-

grund af notitsen, men han har ingen erindring om at have set den. Han husker ikke

at være blevet orienteret vedrørende det anførte i notitsen om, at ”…

Man har fra

kinesisk side ved flere lejligheder udtrykt bekymring for indrejse til Danmark af Falun

Gong tilhængere, det planlagte besøg i Danmark af den eksil-tibetanske ”premiermi-

nister” (samtidig med ASEM 4 og EU-Kina-topmødet) samt de demonstrationer som i

den forbindelse måtte finde sted. Der er endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning

om at eventuelle demonstrationer holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske

delegation…”.

Hans fokus var et andet sted på det tidspunkt. Med Danmarks for-

mandskab for EU skulle han lede møderne, hvilket var det helt primære fokuspunkt,

og alt det andet, herunder det foreliggende, husker han ikke, skulle være blevet lagt

op til ham.

Han husker ikke at være blevet orienteret om, hvordan kinesiske besøg i andre

EU-lande forløb i forbindelse med demonstrationer mod den kinesiske delegation.

Han drøftede sikkert tilrettelæggelsen af EU-Kina topmødet med udenrigsministe-

ren på politisk niveau og med fokus på, hvad der skulle komme ud af det, men han

her ingen erindring om det.

Han mindes ikke at have drøftet med departementschefen eller andre embedsmænd,

hvad de kinesiske prioriteter, som er nævnt i formålsnotits om ”EU-Kina-topmøde

den 24. september 2002”

af 23. august 2002 fra Udenrigsministeriet til Statsministe-

riet, i forbindelse med det kommende topmøde var. De i notitsen nævnte prioriter

kan ikke have overrasket nogen. Han mindes ikke, at de talte om Falun Gong, der

også nævnes i notitsen. Hans fokus var på overordnede politiske prioriteter og ikke

emner som Falun Gong og sikkerhed, der ikke sorterede under ham. I øvrigt skal

1656

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

man være opmærksom på, at det ville være undtagelsen, at en notits som denne fra

Udenrigsministeriet gik til ham. En sådan notits var til brug for embedsmændene og

et grundlag for det arbejde, som de lagde op til ham. Det var således oplæg fra Stats-

ministeriet, som han sædvanligvis tog udgangspunkt i.

Han blev ikke orienteret af embedsværket om mulige konsekvenser, hvis den kine-

siske delegation blev mødt med demonstranter eller ikke blev behandlet værdigt,

herunder om det kunne betyde, at delegationen ville rejse hjem etc. Det brugte de

ikke tid på at diskutere. Igen var det slet ikke det, som han var optaget af i forbindel-

se med topmødet.

Han husker ikke at have haft drøftelser med udenrigsministeren eller embedsmænd

fra Udenrigsministeriet om Falun Gongs deltagelse i Asian Comments som nævnt

i notits om ”Henvendelser

fra Falun Gong”

af 11. september 2002 fra Asien-kontoret

til udenrigsministeren.

For så vidt angår det anførte i notitsen af 11. september 2002 om, at ”…

Det må for-

ventes at Falun Gong i forbindelse med Kinas deltagelse i ASEM og Kina-topmødet og

det bilaterale besøg vil søge at skabe så stor opmærksomhed som muligt om bevægel-

sen. Kina er fortsat stærkt bekymret over udsigten til at den kinesiske premierminister

konfronteres med Falun Gong-udøvere under sit ophold i Danmark. Men Kina synes

at have accepteret, at Danmark ikke vil/har mulighed for at afvise tilrejsende Falun

Gong-udøvere og forbyde demonstrationer…”,

mindes han overhovedet ikke, at Falun

Gong blev bragt op på hans niveau, og det var ikke hans ansvar. Hans fokus var på at

lede ASEM IV topmødet og det bilaterale møde med premierminister Zhu Rongji.

De sikkerhedsmæssige foranstaltninger måtte håndteres af andre.

Han mindes heller ikke at have hørt om ”…

et samarbejde mellem Udenrigsministe-

riet, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige ak-

tiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”

som omtalt i no-

titsen af 11. september 2002.

En samtalenotits som

”Samtalenotits til brug ved officielt besøg af den kinesiske pre-

mierminister Zhu Rongji onsdag den 25. september 2002”

var udarbejdet i Statsmini-

steriet, men i sådanne notitser indgik baggrundsinformation fra Udenrigsministeri-

et som f.eks. fra formålsnotits om ”EU-Kina-

topmøde den 24. september 2002”

af 24.

juli 2002 fra Udenrigsministeriets Asien-kontor til Statsministeriet. Han har ikke en

forklaring på, at det af metadata på to andre udgaver af samtalenotitsen fremgår, at

disse udgaver var oprettet af henholdsvis Sus Ulbæk og Bjørn Blau fra Udenrigsmi-

nisteriet. Det var i hvert fald sikkert, at der blev ikke lagt et eneste papir op til ham,

som departementschefen i Statsministeriet ikke kunne stå ved.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1657

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Der kunne godt medfølge underliggende bilagsmateriale til en samtalenotits som

den foreliggende, og han kunne også selv bede om det, men det gjorde han sjæl-

dent. Normalt fokuserede han på selve formålsnotitsen, og hvis noget undrede ham,

spurgte han ind til det.

Samtalenotitserne var til hans forberedelse af møderne og blev ikke brugt under mø-

derne, der foregik som en fri samtale. Man kunne ikke sidde med et stykke papir un-

der samtalerne. Punkter i samtalenotitsen, der var omtalt som ”beredskab”, vedrørte

emner, som han ikke selv havde tænkt sig at tage op, men som han skulle være for-

beredt på kunne komme op.

I forhold til samtalenotitser skal man være opmærksom på, at de var et oplæg fra

embedsmændene til, hvad han skulle sige. Hvad han rent faktisk sagde, afgjorde han

selv i situationen. Det var forskelligt, hvor tæt han holdt sig til det foreslåede. Som

regel svarede embedsmændenes oplæg fint til hans holdninger, men det skete, at han

korrigerede. Han mener, at Falun Gong slet ikke kom op under hans samtale med

Zhu Rongji, og beredskabet nævnt i notitsen om dette emne blev derfor ikke aktuelt.

For så vidt angår det i samtalenotitsen nævnte om, at ”…

De kinesiske myndigheder

har i forbindelse med premierministerens besøg i Danmark udtrykt stor bekymring

over, at premierministeren skulle konfronteres med Falun Gong udøvere. Man har her

henvist til premierministerens sikkerhed og værdighed. Fra dansk side har man hen-

vist til at man ikke vil/har mulighed for at begrænse Falun Gong udøveres indrejse i

Danmark, ligesom Falun Gong har samme rettigheder som alle andre til på lovlig vis

at give udtryk for synspunkter…”,

havde han ikke anledning til at gå op i sondringen

mellem sikkerhed og værdighed, herunder hvad der mentes med

”værdighed”.

I den

forbindelse skal man være opmærksom på, at under ASEM IV topmødet, EU-Kina

topmødet og det bilaterale møde mellem ham og premierministeren var det meget

større ting end premierministerens værdighed, der var på dagsordenen. Det var så-

ledes ikke et emne, som han overhovedet gik op i.

I øvrigt ses det af samtalenotitsen, at der var lagt op til, at han korrekt skulle svare

”…

Under the Danish Constitution, all citizens and organisations that have obtained

prior permission are entitled to express their opinion in demonstrations…”,

hvilket var

det væsentlige i forhold til det spørgsmål.

Op til mødet med Zhu Rongji læste han naturligvis hele samtalenotitsen, herun-

der det anførte om, at

”… Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge pro-

grammet så mulighederne for at premierministeren konfronteres med Falun Gong be-

grænses. Det kan ikke udelukkes at der vil være kortvarige uanmeldte demonstratio-

ner, som premierministeren muligvis vil tage op…”,

men han gik ikke lige meget op i

1658

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

alle punkter i notitsen. Han gjorde sig overhovedet ikke tanker om, at der indirekte

skulle kunne udledes af det anførte, at der var sørget for, at premierministeren ikke

ville komme til at se de anmeldte demonstrationer, som man havde styr på. Dybest

set anså han ikke spørgsmålet som sit problem, og han gjorde sig derfor ikke tanker

om ordvalget, men han læser det faktisk ikke, som om der var lagt op til et indgreb i

de grundlovssikrede rettigheder. Man skal passe på med ikke at overfortolke det ud

fra den viden, som man har i dag. Den gang hæftede han sig i hvert fald ikke ved det

som en begrænsning af grundlovssikrede rettigheder. Hvis det var blevet lagt op til

ham som et spørgsmål om en begrænsning af ytringsfriheden, ville han have reage-

ret meget skarpt, men det var ikke tilfældet.

I forhold til oplysningen om, at det fremgår af bilagene i kommissionens bilagssam-

ling, at der i perioden fra slutningen af maj 2002 til 12. september 2002 var mere end

15 henvendelser fra kineserne til de danske myndigheder med de kinesiske bekym-

ringer for demonstrationer og Falun Gong som tema, havde han ikke noget kend-

skab til intensiteten af kinesernes henvendelser, men det kan ikke overraske ham,

at kineserne var optaget af dette tema, idet Falun Gong var forbudt i Kina og blev

opfattet af det kinesiske styre som en trussel. I øvrigt var det ikke et fokusområde

for ham som statsminister. Det skulle håndteres af andre, men ingen i centraladmi-

nistrationen kunne være i tvivl om hans ståsted i forhold til dette spørgsmål. Han

har altid stået for frihed og beskyttelse af menneskerettigheder. Der var derfor ikke

grund til at gøre meget ud af det over for ham. Selvfølgelig skulle han være forberedt

på, at emnet kunne komme op i hans samtale med Zhu Rongji, og hvis det var kom-

met op, ville han have fortalt Zhu Rongji, hvordan han så på det og formentlig svaret

endnu mere kontant, end hvad der var lagt op til i beredskabet.

Politisk var ASEM IV topmødet og det bilaterale møde med Zhu Rongji særdeles

vellykket. Han er ikke klar over, hvad der nærmere ligger i det anførte om, at ”…

Samtidig er det klart, at et kinesisk statsbesøg sandsynligvis vil give anledning til mo-

bilisering af Kina-kritiske kræfter i Danmark. Offentlige meningstilkendegivelser samt

direkte henvendelser til regeringen fra Falun Gong-, Tibet- og Taiwan-sympatisører

samt menneskerettighedsaktivister vil dels lægge politisk pres på regeringen for at an-

lægge en kritisk holdning til den kinesiske gæst, dels give anledning til krav fra kinesisk

side om at sikre gennemførelsen af besøget uden ubehagelige incidenter for den kinesi-

ske gæst. Håndteringen af sådanne evt. kinesiske krav kan i sig selv give anledning til

offentlig debat i Danmark. Det bemærkes, at disse aspekter blev håndteret tilfredsstil-

lende for alle parter i forbindelse med Zhu Rongjis ophold i Danmark i 2002…”,

i no-

tits af 21. november 2003 om ”Kinesisk

besøg på højeste niveau i 2004”

fra Udenrigs-

ministeriets Asien-kontor til udenrigsministeren. Det havde ikke noget at gøre med

de politiske aftaler, der som nævnt var hans fokusområde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1659

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2003

Han modtog i 2003 Dalai Lama på Marienborg. I den forbindelse lagde han stor

vægt på, at det var på Marienborg, idet hans forgængere efter hans opfattelse ikke

havde behandlet Dalai Lam passende ved blandt andet at mødes med Dalai Lama

i Kastrup Lufthavn i et mærkeligt lokale. Danmark havde et godt forhold til Kina,

men man ønskede at markere, hvor grænsen gik i forhold til menneskerettigheder

og behandlingen af det tibetanske folk.

Man var fra dansk side klar over, at kineserne ikke brød sig om, at han mødtes med

Dalai Lama, men for hans vedkommende var det vigtigt at markere den danske

holdning, uanset hvilke konsekvenser det måtte have. Kineserne protesterede mod

besøget, men de gjorde ikke mere end det.

Han har ikke nogen konkret erindring om, at han blev orienteret om et muligt kine-

sisk højniveau besøg som omtalt i notits af 21. november 2003 om ”Kinesisk

besøg på

højeste niveau i 2004”

fra Udenrigsministeriets Asien-kontor til udenrigsministeren,

men normalt blev han orienteret om henvendelser om besøg på dette niveau.

2004

Han var på besøg i Kina i 2004.

Han husker ikke, om han var involveret i det kinesiske parlamentsformand Wu

Bangguo’s besøg i Danmark i 2004.

I forhold til hvad man ellers har set fra kinesisk side, overrasker det ham ikke, at

den kinesiske ambassade i forbindelse med Wu Bangguo’s besøg ved telefax af 23.

maj 2004 skrev til PET blandt andet ”…

3. Avoid Falungon practioners and other de-

monstrators closing to Marriott Hotel Copenhagen and the places where Mr. Wu shows

up. Take necessary measures to avoid the protests being seen and heard by Mr. Wu…”.

Hvis han var blevet bekendt med

”Operationsbefaling For Det Kinesiske Parlaments

Formand Mr. Wu Bangguo og frue…”,

4. udgave, af 25. maj 2004, hvoraf fremgår ”…

Politiaktion 07-7- Den Lille Havfrue, Langelinie … Eventuelle demonstrationer hen-

vises til området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille hav-

frue.)…”,

ville han have reageret kraftigt herimod.

Han er derfor sikker på, at det anførte aldrig er blevet forelagt ham, ligesom han i

sin tid som statsminister aldrig hørte om, at politiet skærmede kinesiske delegati-

oner fra at se og høre demonstranter eller placerede demonstrationer således, at de

1660

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

var ude af syns- og hørevidde for kinesiske delegationer. Hvis han havde hørt om

det, ville han have protesteret mod det. Sikkerhedsaspektet skulle indgå i politiets

afvejning af hensyn, men naturligvis måtte det ikke føre til krænkelse af de grund-

lovssikrede rettigheder.

2008

Han var igen i 2008 på besøg i Kina, og han underskrev en strategisk partnerskabs-

aftale med Kina, hvilket var udtryk for et positivt forhold til Kina. Man troede på, at

Kina var ved at åbne sig over for omverdenen, men man var samtidig godt klar over,

at der fortsat var knaster, herunder spørgsmålet om Tibet.

Under sin tid som statsminister var han gennem samtalenotitser og lignende, der

blev lagt op til ham, på det helt overordnede niveau bekendt med kinesernes bekym-

ring for at se anti-kinesiske demonstrationer under deres besøg, men det var aldrig

en bekymring, som blev udtrykt over for ham fra kinesisk side.

Efter hans opfattelse skulle Danmark ikke have ført en anden politik i forhold til

Kina i hans tid som statsminister. Det gælder om at føre den rette politik til den ret-

te tid. Kina var i gang med en åbning over for omverden og en liberalisering af øko-

nomien i Kina. Det overbeviste blandt andet møder med præsident Hu Jintao i 2004

og premierminister Wen Jiabao i 2008 ham om. Det var derfor det rigtige at række

hånden frem og blandt andet indgå den strategiske partnerskabsaftale. Siden 2012,

hvor Kina skiftede leder, har Kina imidlertid udviklet sig i en stadig mere nationali-

stisk og aggressiv retning, hvilket betyder, at Danmark er nødt til at stramme op og

vælge en ny strategi i forhold til Kina.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.35.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1661

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 62

PROTOKOL

Den 25. marts 2021 kl. 14.50 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Kaspar Andreasen

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat

Karen-Margrethe Schebye, advokat Kristian Braad, advokat Mikael Bernhoft, advo-

kat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Pernille Backhausen, ad-

vokat Peter Breum og advokat Claus Søgaard-Christensen var mødt.

Kaspar Andreasen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Kaspar Andreasen erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal

tale sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere op-

lyst om, at afhøringen lydoptages.

Kaspar Andreasen forklarede, at han fra 1998 til 2001 var delingsfører i Københavns

Politis Beredskabsafdeling, fra 2001 til 2003 var han indsatsleder i Regionsafdelingen

i Københavns Politi, fra 2003 til 2005 var han samme sted leder af Plan- og Sikker-

hedssektionen. Han var fra 2007 til 2011 holdleder på Station Lufthavnen.

2002

Han husker ikke, at han som delingsfører eller indsatsleder var involveret i noget ki-

nesiske besøg i 2002.

1662

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Det er rigtigt, at han var indsatsleder for operationel reserve i forbindelse med pre-

mierminister Zhu Rongji’s besøg i Danmark i 2002. Reserven skulle sættes ind i til-

fælde af, at der blev alvorlige optøjer, hvilket ikke skete.

Som indsatsleder deltog han i nogle ganske få stabsmøder, men han indgik ikke i

planlægningen ud over den taktiske planlægning for de delingsførere og politifolk,

som han havde under sig. Som han husker det, hørte han ikke i 2002 noget om særli-

ge hensyn til kinesiske besøgende. Det var først i 2004, at han blev bekendt hermed.

2004

Han var som leder af Planlægningssektionen ansvarlig for planskrivningen i forbin-

delse med det kinesiske parlaments formand Wu Bangguo’s besøg i Danmark i 2004.

Han kender ikke begrebet ”skarpe delinger” i forhold til skrivning af operationsbe-

falinger.

Generelt var han som leder af planlægningen fokuseret på, at de fik indhentet alle

oplysninger og efterretninger, som skulle bruges i operationsplanerne. Sikkerhe-

den skulle være på plads, men under kinesiske besøg skulle der tages nogen særlige

hensyn. Demonstranter skulle holdes på afstand, således at den kinesiske delegati-

on ikke blev krænket eller forulempet. Efter oplysningerne fra PET skulle der tages

hensyn til kinesernes værdighed.

I 2004 kom oplysningerne fra PET frem på et stabsmøde, hvor PET fremlagde de

oplysninger, som PET havde fra Udenrigsministeriet som vært for Wu Bangguo’s be-

søg. PET sagde blandt andet, at Udenrigsministeriet ønskede, at det blev et godt be-

søg, hvor gæsterne ikke blev fornærmet. Som vært for besøget var det Udenrigsmi-

nisteriet, som satte rammerne for besøget, herunder besøgssteder og hoteller for den

kinesiske delegation. Ud fra disse oplysninger og trusselsvurderingen fra PET plan-

lagde politiet selv, hvilke ressourcer der skulle opstilles hvor. Han ved ikke, hvorfra

i Udenrigsministeriet at PET fik informationerne. Han havde ikke tidligere planlagt

besøg fra Kina og kendte ikke før dette til de særlige hensyn, som skulle tages til ki-

nesiske delegationer.

Han husker ikke konkret, hvem der var til stede på stabsmødet, men det har været

repræsentanter fra PET og Rigspolitiet, ledelsen af Regionsafdelingen, herunder po-

litiinspektør Mogens Lauridsen, medarbejdere fra planlægningssektionen, herunder

planskriveren og indsatsledere, hvilket var den sædvanlige deltagerkreds ved sådan-

ne stabsmøder.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1663

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han kender PET-medarbejderne KF 0765 og KF 0766, og det kan have været dem,

som var til stede på stabsmødet, men han husker det ikke. Han genkender ikke

umiddelbart KF 1061’s navn.

Han opfattede PET’s budskab på stabsmødet således, at det var et vilkår, at demon-

stranterne skulle holdes på afstand af den kinesiske delegation, og at delegationen

ikke måtte blive krænket. Krænkelsen kunne bestå i, at delegationen så medlem-

mer af Falun Gong-bevægelsen eller tibetanske flag. Afstanden til demonstranterne

var således ikke begrundet i sikkerhed. Den var begrundet i værdighed. Han husker

ikke, om der blev nævnt noget om delegationens mulighed for at høre demonstran-

ter.

Han husker ikke, hvordan PET’s budskab blev modtaget på stabsmødet, og heller

ikke om Mogens Lauridsen var til stede og reagerede på det. Han har ikke nogen

erindring om, at det skulle have givet anledning til debat. Hans fokus på stabsmødet

var på at indhente oplysninger til brug for operationsplanen. Han havde ikke anled-

ning til at spørge ind til, hvordan de særlige hensyn skulle komme til udtryk i ope-

rationsbefalingen, idet de heri altid indskrev PET’s skriftlige redegørelse for situatio-

nen, trusselvurderingen mv. Han husker ikke, om PET’s budskab om de særlige hen-

syn til kinesere var nyt for hans kollegaer, men de, der deltog i 2004, har været klar

over, at der blev taget disse særlige hensyn.

Han husker ikke, hvor mange tidligere stabsmøder han havde deltaget i inden det-

te. Fra begyndelsen af 2003 havde han deltaget i stort set alle stabsmøder, der havde

været.

Baggrunden for, at 1. udgave af

”Operationsbefaling For Det Kinesiske Parlaments

Formand Mr. Wu Bangguo og frue på officielt besøg i Danmark mandag d. 31. maj til

onsdag d. 2. juni 2004”

af 19. maj 2004 blev sendt til blandt andre PET, direktøren

for Københavns Politi, vicepolitidirektøren, chefpolitiinspektørerne m.fl., var dels at

planlægningsafdelingen var blevet bedt om at sende til en del af kredsen, og dels for-

di en række af modtagerne skulle vide, hvilke operationer de skulle stille personale

til rådighed for. Han husker ikke, om der kom bemærkninger til operationsbefalin-

gen fra nogen af modtagerne.

Han ved ikke, om ledelsen i Københavns Politi læste de operationsbefalinger, som de

fik tilsendt, men han har svært ved at forstille sig, at de ikke gjorde det.

Inden udsendelsen af 1. udgaven af en operationsbefaling havde de altid udarbej-

det en arbejdskopi, som blev sendt til lederen af Regionsafdelingen, inden operati-

onsplanen blev sendt ud til andre, og i den forbindelse kom der af og til rettelser og

1664

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

ændringer af formuleringer. Han havde læst arbejdskopien af operationsbefalingen

igennem, inden den blev sendt til lederen af Regionsafdelingen.

Som det fremgår af underskrifterne på 1. udgaven af operationsbefalingen var han

selv ansvarlig for udfærdigelsen af og fremsendelsen af operationsbefalingen, og kri-

minalassistent Erling Jürgensen var planskriver på den. Som leder af planlægnings-

afdelingen var det hans ansvar, at planerne indeholdt det aftalte. Han er ikke bekendt

med baggrunden for, at der i 1990’erne var operationsplaner, der blev underskre-

vet på vicepolitidirektørniveau, mens han som kriminalkommissær underskrev den

foreliggende operationsplan. Beslutninger om, hvem der skulle have ansvaret for ud-

arbejdelsen af operationsbefalinger, lå over hans niveau.

Ordlyden af trusselsvurderingen i operationsbefalingen svarede helt til PET’s formu-

lering, som de aldrig ændrede i. Tilsvarende gjaldt for PET’s beskrivelse af situatio-

nen, der blev gengivet ordret i operationsbefalingerne.

PET’s oplysninger om de særlige hensyn til den kinesiske delegation var givet på

stabsmødet og fremgik ikke at selve trusselsvurderingen, herunder vilkåret om at

demonstranterne skulle holdes på afstand af den kinesiske delegation, og at delega-

tionen ikke måtte blive krænket. Han husker ikke, hvordan vilkåret blev meldt ud

videre ned i rækkerne. Det blev formentlig sagt på yderligere stabsmøder og under

briefinger. Han husker ikke, hvilke stabsmøder og briefinger han deltog i.

Han husker ikke baggrunden for, at vicepolitiinspektør Winther Jørgensen var leder

af KSN under besøget. Som leder af Planlægningssektionen ville det ikke være ham

selv, der skulle være leder KSN.

Det var via PET, at Planlægningsafdelingen havde fået oplysningen om, at

”… Der

er fra Den Kinesiske Ambassade meddelt, at man fra en Falun Gong avis ”Epoch Ti-

mes” hjemmehørende i Hamborg, samt et tv-selskab ”New Chinese TV” har fået oplyst,

at omkring 100 Falun Gong fra henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Tyskland har

planlagt at forstyre Parlamentsformandens besøg i Danmark ved:…”,

som gengivet i 4.

udgaven af operationsbefalingen af 25. maj 2004.

Som han i dag læser ”…

2.0 OPGAVE

Det er opgaven, at … - anmeldte eller spontane

demonstrationer ikke griber forstyrrende ind i besøget…”

i operationsbefalingen, lig-

ger der heri, at intet i forbindelse med demonstrationerne måtte gribe forstyrrende

ind i besøget. Det drejer sig om såvel hensynet til sikkerhed som værdighed.

Aktionslederne nævnt i 4. udgaven af operationsbefalingen var de indsatsledere,

som sædvanligvis ville have deltaget i det indledende stabsmøde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1665

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Afsnittet i 4. udgaven af operationsbefalingen om, at ”…

Politiaktion 07-7- Den Lille

Havfrue, Langelinie … Eventuelle demonstrationer henvises til området ved Lystbåde-

havnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)…”,

var Planlægningsafde-

lingen enten blevet bedt om at skrive ind, som det står, eller også var planskriveren

blevet bedt om at komme med et forslag til, hvor demonstranterne kunne placeres,

men han husker det ikke. Formålet med placeringen af demonstranterne i Lystbåde-

havnen var at imødekomme anmodningen om at holde demonstranterne på afstand,

således at de ikke kunne genere den kinesiske delegation, som navnlig ikke ønskede

at se Falun Gong tilhængere eller tibetanske flag.

Det giver ham ikke anledning til at ændre sin forklaring, at Kim Lykke Østergaard,

som var aktionsleder for politiaktion 07-7, den 11. februar 2021 for Tibetkommission

II, har forklaret om henvisningen i operationsbefalingen af eventuelle demonstran-

ter til området ved Lystbådehavnen, at

”… han ikke mindes forudgående drøftelser

med politikommissær Kaspar Andreasen om formuleringen af operationsbefalingen el-

ler om hans taktiske befaling. Han hæfter sig ved, at det allerede i operationsbefalin-

gen var angivet, hvor en demonstration skulle placeres. Dette skete sædvanligvis først

senere i forløbet, hvor aktionslederen i samråd med PET og andre besigtigede ruten og

besluttede, hvor det var mest hensigtsmæssigt at placere demonstrationer, kortege osv.

Han kan ikke forestille sig, at Kaspar Andreasen indsatte bemærkningen i parentes på

eget initiativ. Det er en usædvanlig bemærkning, som ikke tilkendegiver noget om sik-

kerhed...

”.

Han er enig i vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring den 4. december

2018 for Tibetkommission II om, at ”…

Man kunne ikke læse direkte i operationsbe-

falingen, at politiet havde til opgave at minimere, hvad kineserne så til demonstranter,

men man kunne læse det mellem linjerne…”.

Efter færdigskrivningen af operationsplanen var han travlt beskæftiget med at skrive

andre planer, og han fulgte ikke med i, hvordan besøget forløb. Kom der efterfølgen-

de væsentlige ændringer til en operationsplan, skulle de selvfølgelig videreformidle

det, og det gjorde de i givet fald til KSN.

2008

Han mener, at vicepolitiinspektør Michael Agerbæk, der var ansvarlig for operati-

onsbefalingen af 25. august 2008 vedrørende ”Besøg

af Kina’s First Vice Chairman

of the Standing Commitee of the National Peoples Congress of China, Mr. H.E. Wang

Zhaoguo…”,

havde afløst ham som leder af Planlægningsafdelingen i 2005. Han hu-

sker ikke, om Michael Agerbæk havde været tilknyttet Planlægningsafdelingen for-

1666

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

inden. Han havde ikke haft drøftelser med Michael Agerbæk om de kinesiske sen-

sibiliteter.

Beskrivelsen i operationsbefalingen af 25. august 2008 af politiaktion 07-01, Lufthav-

nen, som han var leder af, skal ses i lyset af, hvad opgaven og manøvreideen for ope-

rationen var. Som han læser politiaktionen, gik opgaven ud på at få gæsten sikkert

gennem lufthavnen. Han var ikke selv til stede under aktionen. Han kan meget vel

have udfærdiget en taktisk befaling til den vagthavende om udførelsen af aktionen.

Når det om aktion 07-01 var angivet i operationsanbefalingen, at

”… Politiaktionen

iværksætter de nødvendige og tilstrækkelige politimæssige foranstaltninger i forbindel-

se med Mr. Zhaoguo’s ophold i Københavns Lufthavn Kastrup den 04. og 07. septem-

ber 2008 på en sådan måde, at ankomsten og afgangen sker uden forstyrrelser for Mr.

Zhaoguo og at han og delegationen ikke udsættes for overgreb eller lider anden over-

last...”,

kunne der her i både ligge varetagelse af sikkerheds- og værdighedshensyn.

Man må se på den overordnede opgave for operationen for at kunne fastlægge dette

nærmere.

Han deltog ikke i stabsmøder i forbindelse med H.E. Wang Zhaoguo’s besøg. Det var

lufthavnens operative leder, som deltog.

Han erindrer ikke på noget tidspunkt at have været på gaden som indsatsleder eller

delingsfører i forbindelse med et kinesisk besøg, og han har derfor ikke set, hvordan

demonstranter blev placeret i forhold til kinesiske delegationer, herunder om de blev

placeret uden for synsvidde.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.35.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1667

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 63

PROTOKOL

Den 26. marts 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Bjørn Lindhard Pedersen

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Henrik Hasseris Olesen, ad-

vokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Kristian Braad, advokat Martin Cumberland, ad-

vokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Mikael Bernhoft og advokat Torben Koch var

mødt.

Bjørn Lindhard Pedersen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Bjørn Lindhard Pedersen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar. Han blev

endvidere oplyst om, at afhøringen lydoptages. Han bekræftede, at han er blevet op-

lyst om hans ret til at have en bisidder, og at han ikke ønskede en bisidder.

Bjørn Lindhard Pedersen bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han

fra 1992 til 2000 var politiassistent ved Rødovre/Hvidovre Politi og livvagt ved Plan-

& Sikkerhedssektionen ved Københavns Politi, at han fra 2000 til 2003 var politias-

sistent, livvagt, kursusleder og koordinator ved Plan- & Sikkerhedssektionen, at han

fra 2003 til 2005 var ansat ved Rødovre/Hvidovre Politi, og at han gjorde tjeneste i

Københavns Lufthavn fra 2005 til 2018, hvor han blev pensioneret.

Som koordinator i Plan- og Sikkerhedssektionen ved Københavns Politi stod han for

visitationen af de enkelte livvagtsopgaver i forhold til mandskabsbehov med vide-

1668

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

re. PET var ansvarlig for Kongehusets livvagtsopgaver, og politiet stod for livvagts-

håndteringen ved udefra kommende besøg og for ambassadører/diplomater. Alt ef-

ter trusselsniveauet var der tilknyttet 2 til 8 livvagter ved hver livvagtsopgave. Liv-

vagtsopgaverne var alene en del af deres beskæftigelse.

Hans afdeling assisterede nogle gange PET, hvis der var store livvagtsopgaver i Kon-

gehuset, og PET assisterende omvendt også Københavns Politi ved særlige behov.

Han har ikke hørt PET omtale, at der var særlige kinesiske forventninger vedrøren-

de demonstranter.

Det afhang af besøgets vigtighed, hvor mange der var involveret i planlægningen af

sikkerheden. Hvis der var tale om et vigtigt besøg, som fx Hillary Clinton’s, foregik

planlægningen på et højere niveau end hans. Mindre faste opgaver, såsom kørsel for

ambassadørerne, kørte som et rul uden den store planlægning. Han har ikke været

livvagt for den kinesiske ambassadør, og han mener heller ikke, at andre fra Plan- og

Sikkerhedssektionen ydede ambassadøren beskyttelse.

Kina var nok det mest udfordrende land at udføre livvagtsopgaver for. Der var enig-

hed blandt livvagterne om, at hvis man havde været livvagtsleder for Kina, kunne

man klare hvad som helst. Ki- nesernes opfattelse af sikkerhed svarede ikke til den

danske, og der var sproglige udfordringer og kulturelle forskelle. Når der ankom en

VIP til Danmark, var VIP’ens sikkerhed politiets ansvar, hvilket de fleste lande og

deres lokale livvagter respekterede. Dette havde Kina dog svært ved at forstå. De fle-

ste lande medbragte egne sikkerhedsfolk ved besøg, som kunne være bevæbnede,

men de var under politiets kommando. Kineserne ville have flere folk med i korte-

gen, end politiet ville acceptere, og de stillede mange krav. Politiet måtte nogle gange

træde i karakter over for kineserne, hvis de ikke kunne finde en mindelig løsning på

udfordringen. Når han koordinerede indsatsen, satte han derfor altid mere erfarne

livvagter på opgaven.

Han var involveret som livvagt ved et kinesisk besøg i 1994 eller 1995 og har også se-

nere været koordinator på nogle kinesiske besøg, men han husker ikke nærmere om

dem.

2002

I 2002 var René Hallin chef for Plan- og Sikkerhedssektionen, og han selv sad i liv-

vagtsteamet. Det er meget begrænset, hvad han husker fra dengang.

Han var livvagtskoordinator ved det kinesiske besøg, der fandt sted i forlængelse af

ASEM IV-topmødet i 2002, og han sammensatte livvagtsteamet for besøget. Han

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1669

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

husker ikke, om han også udførte egentlige livvagtsopgaver under besøget, og han

husker ikke, hvem der var livvagtsleder for den kinesiske delegation, men det var en

relativt ny livvagtsleder, som selv havde bedt om opgaven. Han mindes ikke, at han

havde en aktiv rolle under besøget ud over koordineringen, og han var ikke med

til at skrive taktiske befalinger eller operationsbefalinger i forbindelse med besøget.

Plan- & Sikkerhedssektionens primære fokus var personbeskyttelse, og sektionen

var ikke involveret i håndteringen af demonstranter eller demonstrationers place-

ring. De planlagde af sikkerhedsmæssige årsager altid flere kortegeruter. De valg-

te ofte i sidste øjeblik en anden rute, hvis de skønnede, at den var den mest sikre.

De ville gerne undgå demonstranter på kortegeruterne, hvis de udgjorde en sikker-

hedsmæssig risiko for den besøgende. Livvagtslederen fik besked gennem KSN, hvis

kortegeruten skulle omlægges. Han husker ikke, om politiinspektør Mogens Norup

Lauridsen var KSN-leder under besøget. Han husker heller ikke, hvem der var ho-

vedansvarlig for planlægningen af operationen.

Han deltog i stabsmøderne for planlægningen af besøget i 2002, hvor politiinspek-

tør Mogens Norup Lauridsen også deltog. Han husker ikke, at der blev talt om, at de

kinesiske gæster ikke kunne lide at se eller høre demonstrationer, og han har heller

ikke ellers hørt om, hvordan demonstranter skulle behandles i forhold til kinesiske

delegationer.

Han har deltaget i mange møder med Udenrigsministeriet om sikkerhedshåndte-

ringen, når der har været tale om besøg, som Udenrigsministeriet var planlægger af.

Han kan ikke udelukke, at han i 2002 var med til en briefing i Udenrigsministeriet i

Eigtveds Pakhus, for han har været til adskillige møder i pakhuset i de år.

Foreholdt vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommission

II den 4. december 2018, hvor Gunnar Birger Sallov forklarede, at

” […] I planlæg-

ningsmøderne deltog chefpolitiinspektør Kai Vittrup og KSN-lederne, herunder Mo-

gens Lauridsen. Kai Vittrup nævnte under et forberedende møde, at kineserne var me-

get sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor

gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer.

Kai Vittrup sagde videre, at idet kineserne var vores gæster, skulle politiet forsøge at

rette sig efter deres ønsker, idet man som vært skulle opføre sig pænt over for sine gæ-

ster. Det var ikke på tale at fratage demonstranter flag eller lignende. Han opfattede

ikke Kai Vittrups udtalelse som en forholdsordre. Han opfattede den som en henstilling

om, at lederne så vidt muligt skulle tage hensyn til kineserne”,

forklarede han, at han

ikke mindes, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup udtalte sig således under et planlæg-

ningsmøde.

1670

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han har ikke kendskab til episoder om demonstranter, som kom til udtryk i hand-

lingsforløbs- eller KSN-rapporter om afviklingen af besøget og af eskortetjenesten.

Han deltog i debriefringsmøde den 27. september 2002 efter besøget, men han hu-

sker ikke, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup var leder af mødet. Han ved ikke, hvor-

for han deltog, da kriminalkommissær René Hallin havde været indsatsleder på sik-

kerhedsdelen.

Han kan godt have oplyst, som gengivet i debriefringsnotatet af 8. oktober 2002,

hvor der under ”Sikkerhedstjeneste/livvagt” fremgår, at han under mødet oplyste,

”...Flere af livvagtslederne havde været nødt til at bruge deres egne mobiltelefoner,

idet dem de havde faet udleveret, ikke virkede. Der var i det hele taget ikke mobiltele-

foner nok”.

Han husker, at der var store problemer med mobiltelefonerne. Han kan

i forlængelse heraf også godt have udtalt, at

”Udenrigsministeriets folk havde blandet

sig i sikkerheden, hvilket var meget uhensigtsmæssigt”.

Der havde været en episode,

hvor VIP’erne skulle køres fra Bella Center til en middag på Christiansborg. Politiet

tog sig af det sikkerhedsmæssige ved opgaven, men der kunne være noget protokol-

lært, som politiet ikke havde forstand på. Afklaring heraf foregik normalt i en god

tone, men her blev det så bestemt fra højere sted, ministeriet og Hofmarskallatet,

at de ikke ville have alle kortegerne med VIP’erne ind i indre gård. Det blev i stedet

foreslået, at VIP’erne skulle køres til Christiansborg i busser, da chaufførerne ikke

var godkendt. Løsningen ville kompromittere sikkerheden, og det var de meget util-

fredse med. Mødet i Bella Center trak dog så meget ud, at VIP’erne aldrig nåede til

middag på Christiansborg. Denne episode var formentlig årsagen til hans udtalelse

under debriefingsmødet.

Deres afdeling blev nedlagt i 2003 og den samlede livvagtstjeneste blev lagt over til

PET. Han blev efterfølgende indkaldt af PET til nogle almindelige livvagtsopgaver,

men de vedrørte ikke kinesiske besøg.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 10.05.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1671

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 64

PROTOKOL

Den 26. marts 2021 kl. 10.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Torsten Hesselbjerg

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Henrik Hasseris Olesen, ad-

vokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Kristian Braad, advokat Martin Cumberland, ad-

vokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Mikael Bernhoft og advokat Torben Koch var

mødt.

Torsten Hesselbjerg bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af

lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Torsten Hesselbjerg blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar og med, at afhø-

ringen lydoptages. Han bekræftede, at han var blevet oplyst om hans ret til at have

en bisidder, og at han ikke ønskede en bisidder.

Torsten Hesselbjerg bekræftede oplysningerne i det indsendte CV, herunder om at

han var rigspolitichef i 9 år fra 2000 til 2008, og oplyste, at han ikke længere er i ak-

tiv tjeneste.

PET hørte under Rigspolitiet i hans tid som rigspolitichef og var placeret i afdeling

G. Ved nogle opgaver referererede PET til departementschefen, og ved andre opga-

ver, hvor fx aktionsstyrken var involveret, var han selv inde over. PET havde direkte

kontakt med Kongehuset, og der var han normalt ikke indblandet.

1672

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Der var endvidere direkte kommunikation mellem PET og Udenrigsministeriets

protokol, og han var ikke indblandet heri. Afdeling G (PET) arbejdede meget selv-

stændigt, og ansatte på forholdsvis lavt niveau udarbejdede selv trusselsvurderinger.

Det var op til Københavns Politi at bestemme, hvad der skulle ske med PET’s anbe-

falinger, da PET ikke havde instruktionsbeføjelser over politiet.

Det var vigtigt for ham at følge med i, hvad der skete i bunden af skibet og i PET, og

det gjorde han også PET-chef Lars Findsen, som han havde et godt og venskabeligt

forhold til og mødtes blandt andet med hver fredag, opmærksom på. Han mødtes

med Jette Nordam, da hun tiltrådte som protokolchef i Udenrigsministeriet, men de

talte ikke om kinesiske besøg.

Han kendte livvagtschefen KF 1061, og han kom gennem ham lidt tættere på livvagt-

stjenesten, men han havde ikke noget at gøre med koordinatorerne og deres kontakt

til Udenrigsministeriet. KF 1061 orienterede ham ikke selv om PET-operationerne.

Den direkte operative kommandolinje fra Rigspolitiet til politiet kom først med re-

formen 1. januar 2007. Indtil da var det et noget mere kompliceret system. Rigspoliti-

et kunne ikke formelt udstede konkrete ordrer til politikredsene, men virkeligheden

var, at der ikke var politimestre, der ikke gjorde, som han sagde.

De ansatte i politiet var, trods organisationens hierarkiske opbygning, meget auto-

nome. De ville helst selv bestemme, og de spurgte typisk ikke, om der var hjemmel

til de forskellige tiltag, men de ville dog godt lytte til signaler. Det var måske et resul-

tat af, at man bevidst rekrutterede selvstændigt tænkende mennesker til politiet, og

generelt er det også positivt, men det kan have negative sider og medføre, at unoder

kunne opstå fx ved at tingene fik lov at køre, så længe der ikke skete noget spektaku-

lært. Det førte til, at det gik, som i 2012, hvor der ikke var det, der ikke gik galt, selv-

om det var nogle af de dygtigste operative folk, der var involveret i besøget. Ingen

spurgte om, hvorvidt det, der foregik, var i orden, og det blev ikke viderebragt behø-

rigt til ledelsen. Det kørte groft sagt i værste fald med hovedet under armen og der-

udad. Uagtet at det også havde mange fordele, at politifolk på lavere niveau handle-

de selvstændigt og udviste initiativ, skal en sådan virksomhedskultur ændres af folk

fra hans niveau eller topledelsen i politikredsene i samarbejde med Politiforbundet,

men korpset bestod af 14.000 ansatte, så det er nemmere sagt end gjort, når der var

tale om forhold, der gik under radaren eller ikke blev nævnt for ledelsen. Betjente-

ne skal herudover grundigt lære om hjemmelskravet og de forskellige regelsæt helt

fra politiskolen.

Politiet fik stort set aldrig direkte ordrer fra Justitsministeriet, men fx henvendte de-

partementschef Michael Lunn sig i 2002 eller 2003 til ham om en irakisk hærchef,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1673

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

som ministeriet ikke ville have skulle forlade landet. Når Michael Lunn henvendte

sig, vidste han godt, hvad Michael Lunn ønskede, at der skulle ske, selvom det ikke

blev sagt direkte. De fik heller ikke ordre om at rydde Ungdomshuset, men det lå i

luften, at Justitsministeriet gerne ville have, at det skulle ske. Justitsministeriet ville

dog først have besked, efter at politiet var gået ind i Ungdomshuset. Der har kun væ-

ret enkelte tilfælde, som i øvrigt ikke vedrørte politiaktioner, hvor han meddelte Mi-

chael Lunn, at der ikke var grundlag for det, som Michael Lunn ønskede.

Udenrigsministeriets direktør kunne godt kontakte ham i sjældne tilfælde og fx sige

til ham, at det var godt, at han interesserede sig for et bestemt emne, hvilket typisk

indikerede, at politiet gerne skulle agere herpå, men det handlede aldrig om kine-

siske besøg. Hvis Udenrigsministeriets direktør havde oplyst ham om, at kineserne

ikke ønskede at se demonstranter under deres besøg, ville han have lyttet og derefter

ringet til departementschef Michael Lunn og spurgt, hvad de skulle gøre. Michael

Lunn ville have gået til ministeren, og der ville være blevet skrevet lange notater om

de juridiske muligheder med videre.

Foreholdt chefpolitiinspektør Kai Vittrups forklaring for Tibetkommission II den

28. november 2018, om at

”PET deltog i de overordnede stabsmøder og fremkom her

med deres trusselsvurdering. Ved besøg fra Kina var meldingen fra PET altid, at de ikke

var bekendt med, at der var trusler mod den besøgende. Kineserne ville nødigt give op-

lysninger om, at den besøgende var truet. Han iværksatte derfor altid det højeste be-

redskab, da han ikke troede på, at der ingen risiko var. Endvidere var det alment kendt,

at kineserne ikke brød sig om, at premierministeren skulle se nogen råbe ”øv bøv” og stå

med flag osv.”,

forklarede han, at han gerne tror, at det var alment kendt, at premier-

ministeren ikke brød sig om at se eller høre demonstranter. Som chefpolitiinspektør

Kai Vittrup selv har forklaret, mener han ikke, at Kai Vittrup uden videre ville lade

sig påvirke af eller følge PET’s udmeldinger. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde

et rigtig godt samarbejde med politidirektør Hanne Bech Hansen. Chefpolitiinspek-

tør Kai Vittrup var meget selvstændig og forelagde ikke politidirektør Hanne Bech

Hansen eller vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller alle ting.

Foreholdt vicepolitikommissær Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II om, at

han

”…bekræftede sin udtalelse i pressen om, at ”Det var ikke exceptionelt i 2012. Det

er en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesiske

premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter, ban-

nere og flag”, dog er ”måtte” et for stærkt udtryk, idet de alene fik at vide, at de skulle

tilstræbe, at demonstranter, bannere og flag ikke kunne ses. Dette har været holdningen

i al den tid, han har været med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor han var delingsfører.

Henstillingen kom fra højeste sted. ”Højeste sted” er højere end hans niveau, men han

ved ikke hvor højt”,

forklarede han, at Ole Kahr, som vicepolitikommissær, var på det

1674

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

laveste trin i chefshierarkiet, så ”højeste

sted”

kunne referere til en del niveauer over

vicepolitikommissær. Han tror ikke, at vicepolitikommissær Ole Kahr havde ham i

tankerne. Om ham ville man bruge udtrykket ”aller

højeste sted”.

Ole Kahrs og andre politifolks udtalelser om en praksis for, at kineserne ikke måt-

te se demonstranter, viser, at ingen stoppede op og overvejede, om der var hjemmel

hertil.

Som rigspolitichef blev han som udgangspunkt ikke inddraget i de mere almindeli-

ge officielle besøg fra udlandet, medmindre et udenlandsk besøg indebar en stor sik-

kerhedsmæssig risiko. I sådanne tilfælde var han derimod typisk meget involveret.

Da George W. Bush besøgte Danmark i to døgn i 2005, var han med til at planlæg-

ge politiets indsats for sikkerheden forud for besøget, og han var med i forreste linje

med hensyn til sikkerhedsforanstaltningerne.

Han havde ikke forud for læsningen af Tibetkommission I’s beretning kendskab til,

at kineserne ikke ønskede at se demonstranter under deres besøg.

2002

Han var ikke involveret i premierminister Zhu Rongji’s besøg fra den 24. september

til 25. september 2002 og har ikke set Memoranda for Security Arrangements for

Chinese Premiere Zhu Rongji af 12. august 2002 fra den kinesiske ambassade, mod-

taget i Protokollen den 13. august 2002, før. Selvom brevet blev sendt i kopi til PET,

ville det ikke tilgå ham som rigspolitichef. Afsnittet om, at “[…]

Demonstrators, in-

cluding Fa Lun Gong, politically-motivated cult organization, must be put at least 500

meters away from Radisson SAS Hotel and all places where Premiere Zhu and his de-

legation members present so that the security of Premiere and his wife could be en-

sured and his official visit to Denmark smoothly implemented”

“…In case Fa Lun

Gong practioners and other potential demonstrators making trouble close to Premiere

Zhu and his wife such as showing their signs Fa Lun Da Fa Hao and etc. Danish poli-

ce should remove them out immediately”,

var med hensyn til håndteringen et udtryk

for en systemfejl hos politiet, og det viser, at det hele kørte i alt for lang tid på et alt

for lavt niveau i politiet. Det var en klar fejl, hvis de PET-ansatte, der modtog brevet

i kopi fra Protokollen, ikke nævnte det for PET-chef Lars Findsen.

Et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade

som omtalt i notits af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkontor til

udenrigsministeren om henvendelse fra Falun Gong, hvor det fremgår, at

”…I stedet

er der indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske am-

bassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1675

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

generer den kinesiske delegation”,

ville høre hjemme på et relativt højt niveau i politi-

et, og det burde være kommet op til politidirektøren, vicepolitidirektøren eller ham,

så det var blevet håndteret på en anden og mere principiel og officiel måde og ikke

med den følgagtighed, som florererede i flere årtier. Han har ikke hørt noget om et

sådant samarbejde, og der var heller ingen folketingsspørgsmål herom eller henven-

delser til ham herom.

Den viden, der bliver givet udtryk for i udateret samtalenotits fra Udenrigsministe-

riet til Statsministerens samtale den 25. september 2002 med premierminister Zhu

Rongji, hvoraf det fremgår, at

”[…De kinesiske myndigheder har i forbindelse med

premierministerens besøg i Danmark udtrykt stor bekymring over, at premiermini-

steren skulle konfronteres med Falun Gong udøvere... Fra dansk side har man i stedet

søgt at tilrettelægge programmet så mulighederne for at premierministeren konfronte-

res med Falun Gong begrænses. Det kan ikke udelukkes at der vil være kortvarige uan-

meldte demonstrationer, som premierministeren muligvis vil tage ilde op.]”,

kender

han ikke til. Der har åbenbart været en stemning i Udenrigsministeriet om, at hvis

man kunne undgå at fornærme kineserne, ville det være godt, men det kørte alt for

langt i hvert fald siden hen. I dag ville man sige ”rend

og hop”

til kineserne på en di-

plomatisk måde selvfølgelig.

2004

Han var meget operativ i forhold til tidligere og efterfølgende rigspolitichefer og var

involveret både i rydningen af Pusher Street på Christiania i foråret 2004 og i Kron-

prinsens bryllup samme år, da begge begivenheder var store politioperationer.

Når han modtog operationsbefalinger, identificerede han hurtigt, hvad der var det

vigtige heri. Dette gjorde sig også gældende, da han forud for den store politiaktion

på Christiania den 16. marts 2004 havde fået operationsbefalingen fra Operationsaf-

delingen. Af operationsplanen fremgik noget om magtmidler, som ikke var i orden.

Dette sagde han straks til politidirektør Hanne Bech Hansen, som herefter tog fat i

chefpolitiinspektør Kai Vittrup.

Han deltog ikke i besøget af parlamentsformand Wu Bangguo fra den 31. maj til den

2. juni 2004. De operationsbefalinger, der passerede PET, tilgik ikke ham automa-

tisk, og han modtog heller ikke Københavns Politis operationsbefaling af 28. maj

2004. Det var forholdsvist sjældent, at han modtog operationsbefalinger og typisk

kun, hvis han var indblandet i operationen.

Hvis han var blevet forevist operationsbefalingens Politiaktion 07-7 – Den Lille Hav-

frue, Langelinje, hvoraf fremgår, at

”Eventuelle demonstrationer henvises til området

1676

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)”,

ville han

have stillet spørgsmål hertil. Hvis en sådan instruks skulle gives, ville den rigtige pla-

cering være i operationsplanen. Når sådan noget var anført i operationsplanen, viste

det blot, at der blev lagt vægt på det, og at man helt ned på det operative niveau var

optaget af at sikre, at der ikke var demonstranter at se.

Han husker ikke takkebrevet til ham fra Kina’s ambassadør af 10. juni 2004. Det er

hans påtegning, der er påført brevet. Med ”PD+Politiafdelingen” henviste han til po-

litidirektør Hanne Bech Hansen og med kopi til politiafdelingen i Rigspolitiet. Hans

sekretær Vibeke Hansen har påført ”Sket”. ”LVS/TH” betød ”lægges ved sagen/Tor-

sten Hesselbjerg”. Da brevet var skrevet på engelsk, var han måske lidt mere doven

end normalt i forhold til at læse det hele. Han ved ikke, om politidirektør Hanne

Bech Hansen reagerede herpå. Han sikrede sig, at Københavns Politi og PET mod-

tog brevet. Han noterede altid på dokumentet, når han havde gennemgået det. Når

han skrev ”Kopi” betød det, at der ikke skulle ske mere fra hans side. Hvis han hav-

de lavet en påtegning, hvor der stod ”nævnes”, skulle et svar forelægges ham, før det

gik ud af huset. Hvis han brugte påtegningen ”tale”, betød det, at han skulle tale med

vedkommende afdeling eller chef, og skrev han ”cito”, betød det, at det hastede. Han

betvivler ikke rigtigheden af kinesernes udsagn om, at

”…Mr. Per Lund, team leader

of motorbike police…always… adroitly navigated Mr. Wu’s motorcade moving in right

direction and has successfully avoided Fulungong demonstrators’”.

Der kunne have

udviklet sig en ulovlig adfærd i eskorteafdelingen. Det kommer ikke bag på ham, når

nu der var den atmosfære, der har vist sig at være om, at kineserne ikke ville se Falun

Gong, og at Udenrigsministeriet var opmærksom på det, at afdelingen så på forskel-

lig vis prøvede at lægge ansigtet til musikken og sikre sig ved at ændre på eskorteru-

terne eller oplyse et andet tidspunkt for kortegens kørsel end det rigtige, uden at det

blev så vidtgående som i 2012.

Han kan nemt forestille sig, at der under det kinesiske besøg i 2004 blev placeret de-

monstranter uden for synsvidde af den kinesiske delegations hotel. Disse unoder er

han først blevet bekendt med senere. Demonstranterne kunne tilbage i 2002 eller

2004 have rettet henvendelse til fx pressen herom, så der var kommet fokus på det

tidligere, men det var alt for høflige, kan man sige.

Det er ikke lovligt at placere demonstranter, hvor de ikke kan ses. Det er i strid med

politiloven, grundloven og EMRK og helt galt. Hvis man skal prøve at forstå det her,

skal man blandt andet også forstå, at forholdet til kineserne var meget mere positivt

tilbage i 2002 og 2004, end det er for tiden. Den kinesiske ambassadør talte dansk og

var meget vellidt. Han var selv til middag med ambassadøren en enkelt gang og del-

tog i hans afskedsreception, da han fratrådte i 2007. Han har derudover ikke været i

kontakt med ambassadøren.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1677

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.05.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1678

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 65

PROTOKOL

Den 26. marts 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

KF 1061

var mødt med bisidder advokat Kristian Braad.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Henrik Hasseris Olesen, ad-

vokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen og advokat Mikael Bern-

hoft var mødt.

KF 1061 bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

KF 1061 erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han skal tale sandt,

men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhørin-

gen lydoptages.

KF 1061 forklarede, at han var sikkerhedschef hos PET fra slutningen af 1990’erne til

2008. Han er nu ansat i den militære anklagemyndighed.

Som sikkerhedschef i PET havde han ansvaret for sikkerheden ved VIP-besøg fra

udlandet og for Kongehuset. De havde en flad struktur i sikkerhedstjenesten. Ko-

ordinatorerne arbejdede meget selvstændigt, hvor de servicerede og varetog hver

deres ambassader. Hvis en opgave havde operativ karakter, kunne koordinatorerne

forelægge en sag for ham, da de refererede til ham, men ellers klarede de det selv.

Ud over koordinatorerne refererede observatørerne, aktionsstyrken, forhandlerne og

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1679

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

teknikerne også til ham, hvilket udgjorde i alt ca. 300 medarbejdere. PET overvejede

ikke at ændre denne struktur.

Han havde ikke noget at gøre med trusselsvurderingerne, som kom fra analyseafde-

lingen og senere fra CTA (Center for Terroranalyse), men han læste dem lejligheds-

vist. Han havde ingen særlig interesse i at læse om kineserne. Han var ikke involveret

i anbefalingerne fra PET. Det var koordinatorerne, der stod for dem. Han blev kun

involveret, hvis der var behov for ekstra mandskab. Han så heller ikke de anbefalin-

ger, der gik forud for Københavns Politis operationsbefalinger.

Han modtog operationsplanerne fra politiet, så han kunne følge med i, hvordan hans

folk var involverede og orientere sig i den samlede plan for besøget. Han læste dem

ikke altid igennem. Han kiggede typisk på delplanen, der vedrørte PET, men han

hæftede sig ikke særligt ved de øvrige aktioner.

Operationsbefalingerne fra politiet blev formentlig sendt til en central postkasse hos

PET og derefter videresendt til ham. PET videresendte ikke operationsplanerne til

Rigspolitiet, og PET havde ingen kontakt med Rigspolitiets ledelse i anledning af

udenlandske besøg, da PET ikke havde pligt til at briefe eller afrapportere over for

Rigspolitiet. Rigspolitiet havde en administrativ karakter og bestemte ikke noget i

forhold til PET. Hvis Rigspolitichefen spurgte om noget konkret, ville PET selvføl-

gelig svare herpå. Han kender tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, og det er

korrekt, at Torsten Hesselbjerg fik kendskab til livvagtstjenesten gennem ham. De

talte mest om krudt og kugler, da livvagtstjenesten var en aktiv afdeling, ligesom ak-

tionsstyrken, hvilket Torsten Hesselbjerg var meget interesseret i. Han havde ikke

møder med Rigspolitichefen, men det havde PET-cheferne derimod.

Han talte ikke med PET-chef Lars Findsen om operationsbefalingerne fra politiet.

Han har muligvis talt med PET-chef Lars Findsen om operationsbefalingen vedrø-

rende med Kronprinsens bryllup i 2004, men han husker det ikke konkret.

Forud for et udenlandsk VIP-besøg var det Koordinatorkontoret, og dermed sikker-

hedskoordinatorerne, som havde kontakten til ambassaderne og Udenrigsministe-

riet. Hans medarbejdere, herunder KF 0764, KF 0765, og muligvis KF 0766 var til

koordinationsmøder hos Udenrigsministeriet med henblik på planlægning af uden-

landske besøg. KF 0796 blev ikke sendt afsted til møder. Han blev ikke orienteret om

drøftelserne på møderne på ambassaderne eller i Udenrigsministeriet. Han havde

ingen møder med Udenrigsministeriet forud for et besøg.

Han deltog sammen med sine medarbejdere i stabsmøder hos Københavns Politi

ved planlægningen af særligt store besøg. Derudover overlod han det til dem, der

1680

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

håndterede det til dagligt. Han erindrer ikke at have deltaget i stabsmøder om kine-

siske besøg.

Han arbejdede sammen med kriminalkommissær René Hallin fra Københavns Po-

liti om nogle besøg, da PET i starten endnu ikke havde ansvaret for livvagterne. Det

var dog PET, der sendte oplysninger til Plan- og Sikkerhedssektionen med henblik

på udarbejdelsen af trusselsvurderinger, og med oplysninger om, hvad der i øvrigt

skulle iværksættes. Livvagtstjenesten blev underlagt PET omkring år 2000.

2000

Selvom hans navn står nederst på telefaxen af 23. maj 2000 fra PET til Københavns

Politi med trusselsvurdering i anledning af general Zhang Wanian’s besøg den 4. til

den 6. juni 2000, har han ikke skrevet faxen. Den var udarbejdet af medarbejderne i

Koordinatorkontoret og var efter aftale underskrevet elektronisk af ham. Selve trus-

selsvurderingen var udarbejdet af analyseafdelingen. Han forestiller sig, at det enten

var KF 0764, KF 0765 eller KF 0766, der havde skrevet faxen.

Han har heller ikke skrevet telefaxen af 31. maj 2000 fra PET med trusselsvurdering

vedrørende vicepremierminister Ding Guangen’s besøg den 2. til den 4. juni 2000.

Afsenderen af faxen var Koordinatorkontoret.

2002

Han erindrer ikke at have været inddraget i premierminister Zhu Rongji’s besøg i

september 2002.

Det er KF 1182, der har skrevet telefaxen med PET’s trusselsvurdering og anbefalin-

ger af 2. september 2002 vedrørende viceformandens besøg. Den var alene under-

skrevet elektronisk af ham. Han erindrer ikke at have deltaget i stabsmøder hos po-

litiet i forbindelse med besøget, og han erindrer heller ikke at have talt med Proto-

kollen om besøget.

Om notits af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkontor til udenrigs-

ministeren om en henvendelse fra Falun Gong, hvoraf fremgår, at Falun Gong havde

oplyst, at deres daglige demonstration var blevet flyttet længere væk fra den kinesi-

ske ambassade angiveligt efter pres fra ambassaden, forklarede han, at han ikke hav-

de noget at gøre med placeringen af demonstranter, da dette var politiets beslutning.

Han kan ikke udelukke, at placeringen af demonstranter blev nævnt under møderne

mellem Plan- og Sikkerhedssektionen og koordinatorerne, men han har aldrig hørt

om det.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1681

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han kender ikke til notitsens omtale af indgåelsen af et samarbejde mellem Uden-

rigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade om at sikre, at demonstranter

blev placeret, hvor de ikke

”generede”

de kinesiske gæster. Han kender kun til det

almindelige samarbejde, hvor Udenrigsministeriet oplyste PET om et forestående

besøg. Han har heller ingen viden om, hvorvidt KF 0765 indgik i et sådant særligt

samarbejde. Han har ingen viden om, hvorvidt Udenrigsministeriet kommunikere-

de fast med PET. Han blev ikke inddraget i oplysningerne, der kom fra Protokollen.

Et sådant samarbejde mellem Udenrigsministeriet og PET ville være med Koordi-

natorkontoret. Han ved ikke, om et samarbejde kunne foregå på et højere niveau

hos PET. Det ville ikke undre ham, hvis han ikke var blevet orienteret om et sådant

samarbejde.

Generelt modtog han alle politiets operationsbefalinger, men det var ikke altid, han

læste dem. Han husker dog ikke konkret, om han modtog Københavns Politis ope-

rationsbefaling af 20. september 2002 vedrørende premierminister Zhu Rongji’s be-

søg fra den 24. til den 26. september 2002. Ved gennemlæsningen ville han blot have

konstateret indholdet af

”Politiaktion 18- Sikkerhedstjeneste”,

hvor kriminalkommis-

sær René Hallin var anført som aktionsleder, og ikke foretage sig yderligere.

2004

Det er analyseafdelingen CTA, der har formuleret afsnittet om trusselsvurderingen,

som gengivet i Rigspolitiet Afd. G’s trusselsvurdering af 21. maj 2004 vedrørende

Wu Bangguo’s besøg fra den 31. maj til den 2. juni 2004. Koordinatorkontoret ret-

tede ikke i og tilføjede ikke til trusselsvurderingerne. Han ved ikke, hvor oplysnin-

gen om, at det ikke kan

”…udelukkes, at venstreekstremistiske elementer vil finde an-

ledning til at gå i rette med regeringens relativt positive udenrigspolitiske kurs overfor

Kina”,

kom fra. Han forestiller sig ikke, at oplysningen kom fra KF 0765. Da hans

opgave bestod i at sikre VIP’en sikkerhed, kunne det være nyttig viden, at nogle ele-

menter måske kunne lægge nogle hindringer i vejen. I CTA sad folk fra FE, Uden-

rigsministeriet, PET med videre, så CTA havde formentlig mulighed for at indhente

sådanne oplysninger.

Han har ikke drøftet Københavns Politis operationsbefaling af 28. maj 2004 for Wu

Bangguo’s besøg, 5. udgave, med Københavns Politis ledelse. Operationsbefalingen

blev sendt til sikkerhedsafdelingen i PET.

Om Politiaktion 07-7, Den Lille Havfrue, Langelinie, hvoraf det fremgår at

”… Even-

tuelle demonstrationer henvises til området ved Lystbådehavnen.(de ikke kan ses fra

området ved den lille havfrue.)”,

forklarede han, at han aldrig har hørt om, at demon-

stranter skulle placeres uden for kinesernes synsvidde, men han har rigtig mange

1682

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

gange hørt, at kineserne ikke brød sig om at se demonstranter. Kinesernes adfærd

var hamrende irriterende og ikke noget, han honorerede overhovedet. Deres adfærd

var almindelig kendt. Det var tillige almen viden, at kineserne ikke brød sig om at se

demonstranter. Han har været på besøgssteder, hvor han oplevede, at der blev skub-

bet til folk og alt muligt andet. Det var ikke noget, de bidrog med i den afdeling, som

han repræsenterede. I hans afdeling skulle man opføre sig ordentligt. Hvis man skul-

le efterleve kinesernes fuldstændig vanvittige krav, skulle man nærmest tage alle gule

regnfrakker fra folk. På Koordinatorkontoret syntes de, at det var latterligt, og bak-

kede ikke op herom. De talte ikke på Koordinatorkontoret om, hvordan de kinesiske

ønsker skulle håndteres, da der slet ikke var noget, der skulle håndteres af PET i den

henseende. Han ved ikke, hvor oplysningerne i operationsbefalingen om håndte-

ringen af demonstranter kom fra. Han blev bekendt med kinesernes syn på demon-

stranter, da han ankom til Koordinatorkontoret omkring år 2000.

Det var ikke hans opfattelse, at KF 0765 var under pres fra den kinesiske ambassade

om at honorere de kinesiske ønsker. Koordinatorerne tillagde ikke kinesernes ønsker

en særlig værdi. Han kan ikke afvise, at oplysningerne blev videregivet til Køben-

havns Politi, da de ikke sorterede i oplysningerne fra ambassaden eller andre. Når

de videregav oplysninger, var det ikke ud fra, at der skulle foretages noget ud fra op-

lysningerne. Det måtte være op til modtagerne at vurdere, hvordan informationerne

skulle behandles.

Hvis en PET-medarbejder modtog oplysninger fra Udenrigsministeriet om, at kine-

serne ikke brød sig om at se demonstrationer af hensyn til deres værdighed, forven-

tede han, at hans medarbejder forklarede Udenrigsministeriet, at dette ikke havde

gang på jord, og herefter loyalt videregav informationen til Københavns Politi som

en slags budbringer for Protokollen. Han forventede ikke selv at blive orienteret, da

det ikke vedrørte sikkerhed, og da koordinatorerne godt vidste, hvordan det skulle

håndteres.

Han har aldrig drøftet kinesernes holdning til demonstranter ved OPA-møder. Han

kender politikommissær Michael Agerbæk fra OPA, men han har ikke drøftet de ki-

nesiske ønsker med ham.

Han har heller ikke drøftet de kinesiske ønsker med chefpolitiinspektør Kai Vittrup.

Han kan sagtens have deltaget i møder med Kai Vittrup, men husker ikke, at de er

mødtes om dette kinesiske besøg. Han tror heller ikke, at han har drøftet de kinesi-

ske ønsker med politiinspektør Mogens Norup Lauridsen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1683

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2005

PET’s trusselsvurdering og anbefalinger af 8. april 2005 vedrørende vicepremiermi-

nister Hui Liangyu’s besøg fra den 13. til den 16. april 2005 er udarbejdet af CTA, og

han har ikke været involveret heri.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13.50.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1684

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 66

PROTOKOL

Den 26. marts 2021 kl. 14.05 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Michael Agerbæk

var mødt med bisidder advokat Martin Cumberland.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Henrik Hasseris Olesen, ad-

vokat Kristian Braad, advokat Mikkel Holm Nielsen og advokat Mikael Bernhoft

var mødt.

Michael Agerbæk bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Michael Agerbæk erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han skal

tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om,

at afhøringen lydoptages.

Michael Agerbæk bekræftede oplysningerne i det indsendte CV blandt andet om, at

han fra 1995 til 1996 var vicepolitikommissær på Station 2, Københavns Politi, at han

fra 1996 til 1997 var tilknyttet afdeling B, at han fra 1997 til 2000 var vicepolitikom-

missær, Roskilde Politi, at han fra 2000 til 2001 var stedfortrædende politikommis-

sær, Viborg Politi, at han fra 2001 til 2004 var politikommissær ved Station 5/City,

Københavns Politi, at han fra 2004 til 2005 var vicepolitiinspektør i Udrykningsaf-

delingen, og at han fra 2005 til 2012 var vicepolitiinspektør i OPA, Københavns Po-

liti. Han er fortsat i tjeneste.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1685

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

For langt de fleste besøg gjaldt, at han ikke var direkte involveret i planlægningen,

men har haft ansvaret for den administrative understøttelse heraf.

Foreholdt chefpolitiinspektør Kai Vittrups forklaring for Tibetkommission II den

28. november 2018, hvoraf det fremgår, at Kai Vittrup ikke kunne genkende Michael

Agerbæks forståelsesramme om, at den kinesiske delegation skulle skærmes, så de

ikke blev konfronteret med anti-kinesiske demonstrationer, forklarede han, at han

kun kan tage Kai Vittrups forklaring til efterretning.

Da han var ansat i Regionsafdelingen, arbejdede han kun kortvarigt sammen med

chefpolitiinspektør Kai Vittrup, som var øverste chef i OPA. Chefpolitiinspektør Kai

Vittrup var altid en leder, der var tæt på operationen, og det ville overraske ham, hvis

Kai Vittrup ikke havde dette kendskab.

Han er enig i chefpolitiinspektør Kai Vittrups udtalelse om at

”[…] I 2002 og for-

mentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrørende håndteringen af demon-

stranter ved besøg fra Kina rundt på gangene.”

Han er derimod ikke enig, når Kai Vittrup videre udtalte, at

”Det var umuligt for

ham at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns Politi. Der blev fra

kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det var helt

generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant

for operationen, og han tog ikke hensyn hertil”.

Hvis chefpolitiinspektør Kai Vittrup

havde ønsket, at det, der susede rundt på gangene, ikke skulle efterleves, kunne Kai

Vittrup have ændret dette, da Kai Vittrup havde en stor eksekveringskraft. Hans er-

faring med chefpolitiinspektør Kai Vittrup var, at hans manøvreidéer blev honoreret

og eksekveret, uden at der blev stillet spørgsmål hertil, hvilket måske var begrundet

en anelse mere i frygt end i respekt for chefpolitiinspektøren.

Han mindes ikke, at han drøftede de kinesiske særhensyn med politiets ledelse, da

det ikke var noget, der fyldte meget i hverdagen, og da de kinesiske besøg typisk ikke

krævede det helt store sikkerhedssetup. Der var aldrig en konkret trussel mod de ki-

nesiske gæster.

2004

Han mindes ikke Københavns Politis operationsbefaling af 19. maj 2004 for Wu

Bangguo’s besøg fra den 31. maj til den 2. juni 2004. Han kan have haft noget at gøre

med en enkelt politiaktion, men han husker det ikke. Han ved ikke, hvorfor den

øverste ledelse, PET og hele den operative enhed, herunder de to centrale vagtledere,

tillige modtog operationsbefalingen. Han mindes ikke, at hans operationsbefalinger

1686

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

blev sendt ud til en så bred kreds, og det var ikke praksis at lade operationsbefalin-

gerne tilgå vicepolitidirektøren og politidirektøren.

2005

I 2005 bestod OPA af en Analyse- og en Planlægningssektion. Sektionslederen i

Planlægningssektionen var Jesper Simonsen, og i Analysesektionen var det Tom Ar-

noldsen. Han husker ikke, om de var politikommissærer eller kriminalkommissærer.

Politiinspektør Per Larsen var øverste ansvarlig.

Når han for Tibetkommission II den 28. november 2018 forklarede, at der var en ita-

lesættelse i forhold til synlighed ved besøg fra Kina, således at det var et klart ønske

at undgå, at kineserne blev konfronteret med anti-kinesiske demonstranter, var det

en indsigt, som han enten havde fået, da han var sektionsleder i Udrykningstjene-

sten fra 2004 til 2005, eller efter han var ankommet til OPA i 2005. Da han i afdelin-

gerne kom tæt på den operative planlægning, fornemmede han, at der var særhen-

syn til kineserne, og at de var særdeles følsomme over for Falun Gong og Tibet. Det

kan derfor meget vel passe, som han forklarede for Tibetkommission II, at han kom

ind i den forståelsesramme i 2004, da han blev leder af Regionsafdelingen. Han an-

tager, at han ikke havde den viden under de kinesiske besøg før 2004.

Om Københavns Politis operationsbefaling af 8. april 2005 for vicepremierminister

Hui Liangyu’s besøg fra den 13. til den 16. april 2005, underskrevet af ham og sendt

blandt andet til Københavns Politis ledelse og PET forklarede han, at operationsbe-

falingen var et dynamisk dokument, der kunne ændres og justeres helt op til og un-

der besøget, såfremt der fx kom ændringer i programmet. Fordelingslisten for ope-

rationsplanerne blev ændret i 2007, hvor hele politiets struktur blev lavet om. Bered-

skabsportalen blev formentlig implementeret sidst i 00’erne, hvor ansatte med ad-

gang selv kunne hente de relevante planer.

Trusselvurderingen fra PET blev efter praksis kopieret ind i operationsbefalingen,

hvorefter politiet arbejdede ud fra dette.

Beskrivelsen af sikkerheden i trusselsvurderingen, hvorefter

”Politiets Efterretnings-

tjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler rettet mod Vicepremier-

ministeren eller besøget i øvrigt. Det skal dog bemærkes, at Vicepremierministeren ran-

gerer som nr. 1 af 4 vicepremierministre i Kina”,

er stort set identisk med trusselsvur-

deringer fra andre kinesiske besøg, da der, ham bekendt, ikke har været konkrete

trusler mod de kinesiske besøg. Oplysningerne om demonstrationerne optrådte al-

tid i PET’s trusselsvurderinger ved kinesiske besøg. Han mindes ikke, at de drøftede

afsnittet om demonstranter.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1687

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

I operationsbefalingens afsnit om strategi, stod der ikke noget om at skærme eller

begrænse synligheden af demonstrationer. Beskrivelsen i strategien vedrørende de-

monstrationer var udtryk for en standardhåndtering af demonstrationer. Meget af

det, der stod, blev kopieret fra andre operationsbefalinger, hvilket kunne gå ud over

refleksionen i forhold til de enkelte afsnit. Strategien kunne lige så vel fremgå i ope-

rationsbefalinger for andre udenlandske besøg. Han mener ikke, at det indirekte

fremgår af afsnittet, at synligheden af demonstranter skulle begrænses, men forståel-

sesrammen lå inde bagved i underbevidstheden i forhold til, at der var et ønske om,

at man skulle begrænse synligheden af Falun Gong- og Tibet-demonstrationer, som

var de eneste demonstrationer under kinesiske besøg.

Trusselsvurderingen i Københavns Politis operationsbefaling af 12. april 2005 for

forsvarsminister Gangchuan Cao’s besøg fra den 19. til den 21. april 2005 ligner en

gengivelse fra andre lignende besøg. Operationsbefalingens strategi var givetvis ko-

pieret fra operationsbefalingen af 8. april 2005. Det fremgår af afsnit 1.2 om Ledelse

og stab, at KSN- niveau 1 var involveret, hvilket viser, hvor lille truslen var. De ope-

rerede med KSN-niveau 1-3, og ved et højere trusselsniveau ville KSN-niveauet være

2 eller 3.

Formålet med at skrive i strategien i Københavns Politis operationsbefaling af 25.

august 2008 for H.E. Wang Zhaoguo’s besøg fra den 4. til den 7. september 2008, at

”Hvis der skulle opstå demonstrationer eller andre hændelser, der medfører optøjer el-

ler uroligheder, er det den strategiske hensigt, gennem en målrettet offensiv indsats at

stille uromagerne til ansvar gennem en konsekvent strafferetlig reaktion. Ved alvorlige

og planlagte optøjer anvendes umiddelbare frihedsberøvende foranstaltninger”,

var at

give dem, der skulle løse opgaven, mulighed for at ændre i indsatsen, hvis der skulle

opstå uroligheder. Langt de fleste situationer blev løst ud fra en henholdende stra-

tegi, hvor politiet afventede situationen og kun greb ind og foretog anholdelser, hvis

der opstod uroligheder. Strategien kunne, som den er formuleret, stå i enhver anden

operationsbefaling.

Afsnit 2.0 om politiets opgaver, hvoraf fremgår blandt andet, at det skulle sikres, at

Mr. Zhaoguo samt delegationen

”ikke forulempes”

under opholdet i Danmark, vil-

le almindeligvis betyde, at kortegen eller objektet ikke skulle møde fysisk modstand

under besøget. Dette var det politiets opgave at sikre. Der har været en bredere for-

ståelse og fortolkning af begrebet ”forulempes” ved kinesiske besøg, da synligheds-

aspektet har været indfortolket heri.

1688

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2009

Under COP 15 var han leder af politiets klimasekretariat. Det var dansk politis hidtil

største sikkerhedsopgave, da 160-170 statsog regeringschefer kom til landet i forbin-

delse med topmødet. Dette krævede optimering af uddannelser, og der var en masse

stabsopgaver, der skulle gennemføres. Der var egentlig tale om en normal OPA-op-

gave, men på grund af operationens størrelse, blev der oprettet en særskilt stabsse-

kretariatsenhed, som understøttede operationen. Ud over et møde i Statsministeriet

sammen med chefpolitiinspektør Per Larsen, husker han ikke at have deltaget i mø-

der i ministerierne om COP 15. Han husker ikke, at den kinesiske deltagelse i topmø-

det gav særlige overvejelser hos Københavns Politi. Kina var et af de lande, der kræ-

vede det største sikkerhedssetup ud fra landets rolle på den politiske bane. Meget af

det, de gjorde for kineserne, var dog af mere honnørmæssig karakter, da kineserne

krævede det samme setup som amerikanerne eller russerne, selvom de forventede

flere demonstrationer over for USA og Rusland end over for Kina.

Oplysningerne om hans briefing, som fremgår af POLDOK’s hændelsesrapport af 6.

december 2009 kl. 20, om, at de kinesiske delegationer tidligere havde ytret kritik

over, at Falun Gong demonstrerede, når en kinesiske delegation var til stede, kunne

han kun have fra PET. PET fungerede som kobling mellem ministerierne og politi-

et. De gjorde ikke noget for at skærme demonstrationer på det tidspunkt, og det var

heller ikke hensigten med hans briefing. Havde dét været tilfældet, havde det stået

i manøvreideen. Falun Gong stod ved Bella Center i flere dage. Der har garanteret

været en parameter for, hvor tæt på Bella Center de måtte stå, men han husker ikke,

om de var inden for synsvidde. Det var almindelig praksis, at de førte tilsyn med de

kendte demonstrationer, og at de ud fra situationen vurderede om, der var noget,

der skulle håndteres. Han husker ikke, hvorfor demonstranterne fik placeringen ved

Vejlands Allé. Hvis eskorteruten var tilrettelagt på den strækning, hvor demonstra-

tionen var placeret, kan han ikke udelukke, at eskorten blev omdirigeret, men han

husker det ikke. Han var selv vagt om natten, hvor dette ikke var relevant.

Han husker ikke baggrunden for at fremhæve Falun Gong-demonstrationen i hæn-

delsesrapport af 7. december 2009 kl. 08 fra POLDOK. Der var ikke et større fokus

på Falun Gong under COP 15 end ved andre kinesiske besøg, med mindre der var

et særligt sikkerhedsaspekt forbundet hermed. Han har ikke oplevet sikkerhedssige

problemer ved Falun Gongs demonstrationer. Ofte var de ganske få, der demonstre-

rede, og ofte havde deres demonstrationer mere meditativ karakter.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1689

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2012

De visiterede normalt opgaverne til de rutinemæssige besøg på stabsmøderne, tidli-

gere kaldet tirsdagsmøderne. Han deltog selv i tirsdagsmøderne sammen med dag-

lig leder i OPA Bent Olsen og en operativ leder for hver af de tre stationsområder.

Nordsjællands Politi deltog ikke fast i møderne. PET deltog kun, hvis der var et

kommende besøg, hvorefter PET videregav et program for besøget. Han husker, at

KF 0764, KF 0765 og KF 0796 fra PET deltog i stabsmøderne under planlægningen

af kinesiske besøg. Han husker ikke KF 0766, men han ville måske genkende ham,

hvis han så ham i dag. KF 1061 var ansat på et højere strategisk niveau og deltog ikke

almindeligvis i møderne. Han husker ikke, hvem der sagde hvad under møderne.

På møderne blev aktivitetsoversigten gennemgået, og ved konkrete besøg, fx fra

Kina, tog de udgangspunkt i PET’s trusselsvurdering, som PET gennemgik på mø-

det, og de vurderede her ud fra, om besøgets planlægning skulle overgå til særskilte

stabsmøder, som det skete ved præsidentbesøget i 2012. Nogle besøg blev håndteret

af vagtchefen, andre blev håndteret lokalt på stationerne, og ved besøg af en vis stør-

relse blev besøget håndteret af en særskilt stab.*

Det var ikke altid den samme fra PET, der deltog i tirsdagsmøderne op til besøget i

2012. Han kan ikke udelukke, at KF 0796 deltog. Han husker ikke noget særligt fra

møderne. Han deltog ikke i de særskilte stabsmøder for besøget i 2012.

Han husker ikke om formuleringen i PET’s referat af tirsdagsmødet den 29. maj 2012

under kalendertidspunkt 14.- 16. juni, om

”Behov:”

”FOKUS på at der helst ikke

må være demonstrationer mod kineserne ”synligt” ift præsidenten”

blev sagt direkte,

men selve forståelsen heraf afspejler meget fint, hvad der stod i trusselsvurderinger-

ne, og hvordan det var. Det kan sagtens være blevet sagt direkte under mødet.

Det var ikke politiet, der pludselig fandt på, at besøg fra Kina skulle håndteres an-

derledes, end besøg fra andre lande. Politiet er en yderst loyal organisation, der også

dengang løste opgaverne ud fra den ramme, de fik. Hvis det var en praksis, der hav-

de varet i mange år, ville man ikke stille spørgsmål til hver eneste trusselsvurdering,

og det kan ikke udelukkes, at opgaverne, på stabsniveau, blev gennemført på samme

måde og ud fra, hvad man havde gjort tidligere. Rammeforståelsen for håndtering af

de kinesiske besøg var selvfølgelig på et tidspunkt blevet sanktioneret på højere ni-

veau, end det niveau han repræsenterede. De gjorde det på den måde, som der hele

tiden havde været ønske om.

Det stod ikke eksplicit i operationsbefalingerne i trusselsvurderingen, at kineserne

ikke skulle se demonstranter. Man var nok bevidst om, at det ikke skulle uddybes

1690

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

mere, end det allerede stod i trusselsvurderingen, da det muligvis kunne anses for

kontroversielt. Der lå et signal i trusselsvurderingerne om en særlig operativ håndte-

ring. PET havde ikke det operative ansvar, men de understøttede viden og politiske

ønsker i deres trusselsvurderinger. Han så ikke den generelle håndtering af kineser-

ne som kontroversiel, da dette var en del af hans opfostring i politiets planlægnings-

arbejde, og de tænkte ikke, at de knægtede ytringsfriheden. Det var alene en del af

håndteringen af deres opgaver. Det ville være usandsynligt, hvis PET-medarbejderne

ikke kendte til forståelsesrammen om kineserne.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.25.

---- o ----

Tuk Bagger Formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1691

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

*Michael Agerbæk har i en mail til Tibetkommission II af 29. marts 2021 oplyst føl-

gende:

”Jeg har erfaret, at jeg under min afhøring ikke gav et retvisende billede af de ugent-

lige driftsmøder i OPA:

–

Hver tirsdag kl. 1300 afholdtes der stabsmøder, hvor politikredsenes ope-

rative nøglepersoner gennemgik aktivitetskalender og visiterede de kend-

te operative opgaver. Her deltog PET ikke – hvilket jeg fejlagtigt sagde. Jeg

deltog selv på disse møder – i en periode var jeg mødeleder.

Hver tirsdag kl. 1100 afholdtes der bilateralt Sikkerhedsmøder med PET og

OPA’s Planlægningssektion v/ pk. Bent Olsen og en sagsbehandler fra sek-

tionen. Jeg deltog ikke i disse møder.

–

Hvis der var operationer, som blev planlagt i en særskilt stab – f.eks. det kinesiske

besøg i 2012, så deltog PET i disse stabs-/planlægningsmøder.”

1692

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 67

PROTOKOL

Den 8. april 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

var mødt med bisidder advokat Gunnar Homann.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Anders Nielsen, advokat Bjarke Vejby, advokat Claus Søgaard-Christensen, advo-

kat Jonas Christoffersen, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Karen-Margre-

the Schebye, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Martin

Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat

Peter Bang, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna Rønn og advokat

Torben Koch var mødt.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at

han skal tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere op-

lyst om, at afhøringen lydoptages.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen bekræftede oplysningerne i det indsendte CV herunder,

at han fra 1995 til 1998 var ambassadesekretær ved EU-repræsentationen i Bruxelles,

at han fra 1998 til 2000 var konsulent i EU-politik i Statsministeriet, at han i 2001 var

kontorchef i det Europapolitiske kontor, Udenrigsministeriet, at han fra 2001 til 2003

var kommitteret i EU-politik i Statsministeriet, at han fra 2003 til 2007 var ambas-

sadør og stedfortrædende fast repræsentant ved EU-repræsentationen i Bruxelles,

at han fra 2007 til 2010 var ambassadør ved ambassaden i Beijing, at han fra 2010 til

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1693

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2015 var ambassadør og fast repræsentant ved EU-repræsentationen i Bruxelles, og

at han siden 2015 har været generalsekretær ved Rådet for Den Europæiske Union.

Han har pt orlov fra Udenrigsministeriet.

Som ambassadør fik han en generel viden om, hvordan man omgik kinesere, her-

under at de lagde vægt på, at alt var forudsigeligt og planlagt, og at de kunne blive

pinligt berørte, hvis der opstod overraskelser, og følte, at de tabte ansigt. Et eksempel

herpå er, da klima- og energiminister Connie Hedegaard under et besøg på et uni-

versitet i Kina valgte at give en gave, selv om det ikke på forhånd var planlagt, at der

skulle udveksles gaver. Kineserne var meget formelle og ønskede at alt var planlagt.

Der var en begrænset tolerance over for negative meningstilkendegivelser i det kine-

siske samfund. Kina undertrykte via censur negative meningstilkendegivelser mod

styret. Det kunne derfor potentielt få konsekvenser for et kinesisk besøg i Danmark,

hvis delegationen oplevede anti-kinesiske ytringer over for kineserne. Kineserne var

dog også pragmatiske og kunne fx vælge at håndtere situationen ved at begrænse

eventuelle negative billeder i pressen, hvis der skete noget under et besøg, som de

ikke var tilfredse med.

Kina betragtede Taiwan og Tibet som deres kerneinteresser. For kineserne var det en

forudsætning for et samarbejde, at disse interesser blev respekteret. Derudover var

menneskerettighedssituationen i Kina et sensitivt område for kineserne, og de be-

tragtede det som interne anliggender. Danmark rejste dog altid emnet om menne-

skerettighedssituationen i Kina med kineserne.

Ambassaden beskæftigede sig primært med udgående besøg til Kina, og ambassa-

den var ikke meget involveret i tilrettelæggelsen af indgående besøg til Danmark.

Ved danske besøg i Kina rådgav de fra ambassaden blandt andet om håndteringen af

de forskellige situationer, eller om hvordan emnet om menneskerettigheder kunne

rejses under politiske besøg.

Han har alene beskæftiget sig med det dansk-kinesiske bilaterale forhold under sin

periode som Danmarks ambassadør i Kina.

2009

Tiden op til vedtagelsen af verbalnoten var præget af, at Kina havde lagt Danmark på

is efter statsministerens modtagelse af Dalai Lama den 29. maj 2009. Kina anså Da-

lai Lama som en politisk separatist, der støttede tibetansk uafhængighed af Kina, og

over tid var Kina’s reaktioner på andre landes modtagelse af Dalai Lama blevet kraf-

tigere. Ambassaden havde inden besøget gjort København opmærksom på, at den

1694

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

kinesiske selvfølelse var under udvikling, hvilket kunne få betydning for Kina’s re-

aktion på Dalai Lama’s besøg. København og politikerne havde dog, på trods af am-

bassadens indberetninger herom, en opfattelse af, at reaktionen på besøget ikke ville

være anderledes end ved det forrige besøg, hvor statsminister Anders Fogh Rasmus-

sen havde modtaget Dalai Lama i 2003. Dialogen herom, ud over indberetningerne,

foregik ret uformelt med afdelingschefen eller departementschefen. Han redegjorde

tillige kort før besøget efter instruktion for sit syn på mulige kinesiske reaktioner på

den planlagte modtagelse af Dalai Lama i en formel indberetning, som formentlig

gik til en bredere kreds. Kina havde reageret kraftigt på, at Frankrig rejste tvivl om

sin deltagelse i OL i Kina, og den kraftige reaktion fik ham til at tænke, at Kina med

sin voksende selvfølelse ikke længere anså Frankrig for et stort land.

Han ved ikke, om departementschef Claus Grube havde en forståelse for kinesernes

selvfølelse, da Claus Grube tiltrådte som departementschef den 1. april 2009. Hans

bemærkning om, at Udenrigsministeriet havde en anden opfattelse end ambassaden,

gik derfor generelt på Udenrigsministeriet og ikke specifikt på Claus Grube. De øv-

rige ansatte på ambassaden havde normalt kontakt med kontorchefer eller menige

medarbejdere på ASI-kontoret om Kina-relevante emner.

Planlægningen af COP 15 fyldte meget i 2009, da Danmark var vært for topmødet.

Han indbød pressen til ambassaden i Beijing, og der kom 90 pressefolk, hvilket var

helt usædvanligt. Christian Brix Møller var ambassadesekretær og ambassadens ho-

vedmand vedrørende klimatopmødet. Thomas Kruse beskæftigede sig mere med det

bilaterale samarbejde.

For kineserne var et topmøde som COP 15 angstprovokerende på grund af den

manglende forudsigelighed og struktur. De var vant til, at aftaleteksterne var aftalt

på forhånd, hvorimod Danmark lagde op til en egentlig forhandling mellem stats-

og regeringscheferne.

Den kinesiske selvforståelse spillede ikke en stor rolle i ambassadens forberedelse af

COP 15, da ambassaden mest fokuserede på det substantielle i møderne, herunder

hvilke argumenter der ville få Kina til at forpligte sig under topmødet. Ambassaden

fungerede også som kulturformidler, da der var store kulturforskelle mellem Dan-

mark og Kina, og ambassaden havde til opgave at forklare Udenrigsministeriet, hvad

de skulle være opmærksom på for at undgå ”slør” i kommunikationen med Kina, og

således at topmødet blev en succes. Kina lagde vægt på at blive behandlet korrekt,

hvilket indebar, at de ville behandles ligesom USA. For at sikre et succesfuldt forløb

af COP 15 var ambassaden derfor involveret i protokollære og praktiske aspekter,

herunder om der var hotelværelser nok, om Wen Jiabao fik taletid nok, faciliteterne

i Bella Center med videre.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1695

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Ambassaden var i kontakt med protokolchef Jette Nordam om protokollære spørgs-

mål i forbindelse med besøget. Den daglige kontakt om COP 15 var i høj grad med

ASI-kontoret, Klimaministeriet og Statsministeriet. Han tror ikke, at han var i kon-

takt med departementschef Claus Grube om, hvordan besøget skulle tilrettelægges

og gennemføres. Han har måske advaret om andre aspekter ved besøget, såsom ho-

telværelser og lignende, efter at han havde været til møde i det kinesiske udenrigs-

ministerium, hvor kineserne udtalte bekymring herom.

Det fik derfor en del opmærksomhed i Kina, at den kinesiske chefforhandler blev

afvist i sikkerhedsslusen i Bella Center under COP 15. Der opstod også spørgsmål

om, hvorvidt Wen Jiabao var blevet inviteret korrekt efter forskrifterne til et møde.

Dette var en stor ting for kineserne, og de følte sig ikke respektfuldt behandlet. Disse

protokollære spørgsmål spillede en rolle for forhandlingsklimaet under topmødet.

Når der i mail af 15. september 2009 fra ambassaden i Beijing, skrevet af ambassadør

Jeppe Tranholm-Mikkelsen og ambassadesekretær Christian Brix Møller, til Uden-

rigsministeriet om mulige emner til inddragelse i forhold til Kina under COP 15

blev henvist til, at

”… Kina bør vies ekstra stor opmærksomhed omkring protokollære

spørgsmål og koreografi. Ambassaden indgår gerne i yderligere dialog herom”,

var der

med ”koreografi” tænkt på, hvem der talte først, hvem der sad ved siden af hinanden,

hvem var inviteret til middag med Dronningen med videre. Dette var også protokol-

lære spørgsmål, men koreografien handlede mere om det tidsmæssige forløb. Der-

udover havde begreberne protokol og koreografi et betydeligt overlap.

Udenrigsministeriet var formentlig allerede bekendt med det protokollære, som der

henvises til i Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til landeanalyse blandt

andet om Kina og COP 15, hvoraf det fremgår, at Danmark burde være særligt op-

mærksom på, at ”status, protokollære spørgsmål og koreografi” spillede en betydelig

rolle. Da der var tale om et globalt topmøde med mange deltagere, kunne håndterin-

gen af en kinesisk delegation nemt blive til en detalje, med mindre ambassaden ved

løbende indberetninger gjorde opmærksom på de forhold, der var af betydning for

kineserne. Ambassaden var opmærksom på, at når noget gik galt, kunne det være

svært at få kineserne med ombord.

Han husker ikke ambassadens indberetning af 30. november 2009 om Wen Jiabao’s

deltagelse i COP 15, skrevet af ambassadesekretær Christian Brix Møller og sendt

til protokolchef Jette Nordam med kopi til blandt andet PET, ansatte i Udenrigsmi-

nisteriet og ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Han husker ikke den interne

drøftelse om, hvad ambassaden vurderede, at Udenrigsministeriet burde være sær-

lig opmærksom på for så vidt angik protokol og koreografi, som nævnes i indberet-

ningen.

1696

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Om indberetningens punkt 10, om ”kinesiske

politiske sensibiliteter”

med oplysning

om svenske erfaringer, forklarede han, at han ikke husker, hvor efterretningerne om

Hu Jintao’s besøg i 2007 i Sverige kom fra. Han var formentlig ikke involveret i det.

Ambassadesekretær Christian Brix Møller har formentlig talt med ansatte på andre

ambassader i Beijing. Han ved ikke, om svenskerne skærmede demonstranterne, så

de ikke var synlige under præsidentens besøg. Han går ud fra, at bemærkningen i

indberetningen om, at besøget i Sverige var vellykket, fordi Falun Gong-demonstra-

tionerne ikke var synlige for præsidenten, afspejler ambassadesekretær Christian

Brix Møllers samtaler med svenskerne.

Når en sådan indberetning blev sendt til Udenrigsministeriet, var det for at bidrage

til det bedst mulige beslutningsgrundlag, og det var så op til Udenrigsministeriet at

afveje de forskellige hensyn. De fleste beslutninger blev truffet kollektivt i regerings-

organerne, hvor ministerierne bidrog med relevante oplysninger, herunder fra am-

bassaderne. Han husker ingen overvejelser om, hvordan oplysningerne måtte blive

opfattet af Udenrigsministeriet, eller hvilke konsekvenser der kunne drages heraf.

Indberetningen var en del af deres ansvarsområde, da ambassaden skulle viderefor-

midle, hvad de så og hørte til ministeriet. Det var uden for hans forestillingsevne på

det tidspunkt, at de ansvarlige, herunder politiet og PET, skulle træffe beslutninger

i strid med grundloven.

Han erindrer ingen drøftelser om afsnittet om 15 Falun Gong-tilhængeres planlag-

te demonstration, som kineserne ønskede forhindret i mail af 7. december 2009 fra

kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glinka Rehn og sendt til blandt andre

departementschef Claus Grube, ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen, ambassa-

desekretær Søren Jacobsen, protokolchef Jette Nordam med flere.

Han kan ikke forestille sig, at der var overvejelser om, hvorvidt svenskernes håndte-

ring af Hu Jintao’s besøg i 2007 skulle efterlignes, da ambassaden ikke havde noget

at gøre med håndteringen af demonstranter. Afvejningen af de forskellige generel-

le hensyn, herunder hvordan man behandlede de øvrige delegationer med videre,

fandt sted i Udenrigsministeriet. Han forventede selvfølgelig, at lovligheden gik for-

ud for alle andre hensyn. Han overvejede ikke, om det var lovligt, at demonstranter

ikke var synlige. Dette måtte være overladt til politiet.

Verbalnoten betød en normalisering af det dansk-kinesiske forhold. Ambassadens

opgave var at komme med input til beslutningen. Ambassaden talte i den forbindelse

med andre lande om, hvad de havde gjort i en tilsvarende situation. Han vurderede,

at forslaget ikke skulle hastes igennem, da dette kunne medføre en for høj pris for

Danmark, og at det i stedet først skulle gennemføres tæt på COP 15, hvor kineserne

ville have en stærkere interesse i at få udfordringerne af vejen, fordi de gerne ville

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1697

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

deltage i COP 15. Han havde løbende kontakt med Statsministeriet og Udenrigsmi-

nisteriet om verbalnoten.

Verbalnoten betød, at forholdet var genoprettet, og at de kunne besøgsudveksle igen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte Kina i 2010, og de markerede 60-året

for indgåelsen af det diplomatisk forhold med Kina.

Ambassaden talte allerede dengang med kineserne om et statsbesøg til og fra Kina,

men Dalai Lama-sagen udskød dette. Kineserne sagde, at et statsbesøg kunne kom-

me på tale ”at

a time of mutual convenience”,

hvilket kunne betyde alt mellem en

måned og ti år. Et statsbesøg fra Kina blev ikke konkret i hans tid som ambassadør.

Han havde nogle store opgaver, der ventede på ham som ambassadør ved EU-repræ-

sentationen i Bruxelles, og havde derfor ikke tid til en formel overdragelsesforret-

ning med Friis Arne Petersen, som skulle afløse ham som ambassadør i 2010.

Han har ikke, efter han kom til EU, været involveret i samtaler om den kinesiske

selvforståelse, men den kinesiske reaktion på Dalai Lama’s besøg i 2009 og verbalno-

ten efterlod det indtryk også uden for Beijing, at der var sket noget særligt.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 10.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1698

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 68

PROTOKOL

Den 8. april 2021 kl. 10.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs lo-

kaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Sus Ulbæk

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Anders Nielsen, advokat Bjarke Vejby, advokat Claus Søgaard-Christensen, advo-

kat Jonas Christoffersen, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Karen-Margre-

the Schebye, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Martin

Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat

Gunnar Homann, advokat Peter Bang, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig

Anna Rønn og advokat Torben Koch var mødt.

Sus Ulbæk bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Sus Ulbæk erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at hun skal tale

sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. og om at afhøringen lydoptages. Hun

blev også oplyst om hendes ret til at have en bisidder, og hun oplyste, at hun ikke øn-

skede en bisidder.

Sus Ulbæk bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at hun fra 1987 til 1988

var fuldmægtig i FN-kontoret i Udenrigsministeriet, at hun fra 1988 til 1991 var ansat

som økonom i Verdensbanken, at hun fra 1991 til 1993 var fuldmægtig i Udenrigsmi-

nisteriet og beskæftigede sig med Rusland og de baltiske lande, at hun 1993 til 1996

var sektionschef for udviklingsstrategi og politik i Udenrigsministeriet, at hun fra

1996 til 1999 var ambassaderåd ved EU-Repræsentationen, at hun fra 1999 til 2000

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1699

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

var sektionschef for Latinamerika, at hun fra 2000 til 31. august 2003 var vicekontor-

chef og souschef i Udenrigsministeriets Asienkontor (S.6), at hun fra 1. september

2003 til den 31. august 2008 var kontorchef i Asienkontoret (S.6), at hun fra 1. sep-

tember 2008 til den 31. maj 2009 var udenrigsråd i multilaterale spørgsmål i Uden-

rigsministeriet, at hun fra 1. juni 2009 til den 31. juli 2012 var centerchef i Udenrigs-

ministeriet for Afrika, Asien, Amerika og Mellemøsten, at hun fra 2012 til 2013 var

ambassadør for Global Grøn Vækst, at hun fra 2013 til 2016 var kontorchef i Uden-

rigsministeriets afdeling for evaluering og forskning, at hun fra 2016 til 2019 var

medlem af bestyrelsen for Verdensbankgruppen, og at hun nu er selvstændig konsu-

lent og har orlov fra Udenrigsministeriet. Hun er uddannet cand.polit.

Hun har rejst meget i Asien, herunder i Indien og ASEAN-landene, men hun havde

ikke beskæftiget sig professionelt med Kina, før hun kom til stillingen i Asienkonto-

ret, som dengang hed S.6.

Da hun i år 2000 begyndte i Asienkontoret, var Carsten Nilaus Pedersen kontorchef,

og hun blev næstkommanderende som souschef. Asienkontoret bestod af en politisk

sektion og af en bistandssektion. Pernille Dahler Kardel blev sektionschef for den

politiske afdeling fra august 2001 og refererede til hende, når kontorchef Carsten Ni-

laus Pedersen ikke var på kontoret. Hun mener, at Bjørn Blau var fuldmægtig i Per-

nille Dahler Kardels sektion. Søren Kelstrup var fuldmægtig i Asienkontoret. Hun

har aldrig tænkt over, om der var jurister ansat i Asienkontoret, så hun ved det ikke.

Bistandssektionerne tog sig af Sydasien og Sydøstasien. Ved regeringsskiftet i 2002

blev Sydøstasien udskilt fra kontoret, undtagen Burma (Myanmar). Der skete mange

omrokeringer under hendes tid i Asienkontoret, og der blev indført effektiviseringer

i hele statsadministrationen.

Under Danmarks EU-formandsskab i 2002 beskæftigede hun sig mest med Afgha-

nistan, da en international styregruppe skulle samarbejde om genopretningen af Af-

ghanistan. Hun havde derfor ikke så meget at gøre med Kina. Hun havde selvfølgelig

kendskab til Danmarks bilaterale forhold til Kina og var også involveret i drøftelser

herom, hvis kontorchef Carsten Nilaus Pedersen ikke var der, men det var ikke hen-

des hovedopgave.

2001

Hun husker, at der var en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet, der blev orga-

niseret af et firma. Der var en diskussion om flagning med det tibetanske flag un-

der kampen og om, hvorvidt der var tale om officielle flagstænger. Flagreglementet

hørte under Justitsministeriet, der traf afgørelse om, at det tibetanske flag ikke måtte

anvendes. Kina klagede efter kampen over, at det tibetanske flag var blevet anvendt i

1700

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

forbindelse med kampen. Hun husker ikke drøftelserne herom, men hun har sikkert

hørt om det, for de taler jo sammen i Udenrigsministeriet.

Hun husker ikke, om hun kendte til beslutningen om, at en ansøgning om flagning

med det tibetanske flag, ville blive afslået, som det fremgår af notits af 1. maj 2001 fra

Asienkontoret til Udenrigsministeriets direktør med flere om blandt andet fodbold-

kampen Grønland-Tibet.

Hun husker ikke mailen af 28. august 2001 fra Ann Winther Allers, underskrevet

”Sus”, til Peter Lysholt Hansen med kopi til sektionschef Pernille Dahler Kardel med

flere om PET’s oplysninger om en Falun Gong-sultestrejke foran den kinesiske am-

bassade. Hun ved ikke, hvorfor hun var involveret. Viceprotokolchef Annette Lassen

kunne selv have viderebragt informationen fra PET.

2002

I 2002 var der 14-15 medarbejdere i Asienkontoret, hvoraf de fleste var akademikere.

Hun var involveret i planlægningen af ASEM IV og i, hvad substansen af drøftelser-

ne skulle være. Hun var ikke en del af ASEM-sekretariatet, men har sikkert deltaget

i overvejelserne om substansen i de diskussioner, der skulle være.

Hun husker ikke notitsen af 9. juli 2002 fra Asienkontoret og ASEM-sekretariatet

om en telefonisk kinesisk demarche om NGO-aktiviteter i forbindelse med ASEM

IV afgivet over for sektionschef Pernille Dahler Kardel, hvoraf fremgår blandt andet,

at ”Der

er ingen tvivl om, at det kinesiske udenrigsministerium og ambassaden i stigen-

de grad er bekymret over udsigten til, at premierministeren under besøget i København

konfronteres med emner som Tibet og Falun Gong, og at dette kan få indflydelse på

forberedelsen af ASEM-topmødet og niveauet for Kinas deltagelse i dette. Det indstilles

- at Udenrigsministeriet følger den skitserede linje i spørgsmålet”,

og at ”den

nye kine-

siske ambassadørs tiltrædelsessamtale benyttes til en drøftelse på højt niveau af disse

spørgsmål med henblik på at forklare Danmarks politik på området”.

Asienkontoret

lod sig ikke skubbe rundt af Kina, og NGO’erne kunne planlægge NGO-forummet,

som de ville. Der var ingen af de emner, som demarchen vedrørte, herunder tem-

adrøftelsen om Tibet, nægtelse af visum til eksiltibetanernes premierminister eller

begrænsningen i indrejsen af Falun Gong-tilhængere, som Udenrigsministeriet kun-

ne eller skulle gøre noget ved. Det var vigtigt at forklare Kina dette på en ordentlig

måde, da man gerne ville have, at Kina deltog i topmødet.

Hun husker ikke, om hun var involveret i formålsnotitsen af 24. juli 2002 til Statsmi-

nisteriet, hvor forfatteren ifølge dokumentets metadata er angivet som Bjørn Blau,

og som omhandlede EU-Kina- topmødet den 24. september 2002 og forventede

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1701

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

vanskeligheder i forbindelse hermed. En notits gik typisk igennem sektionschef Per-

nille Dahler Kardel og herefter til kontorchefen eller souschefen. Hun har helt sik-

kert set notitsen, inden den tilgik Statsministeriet. Den ville samtidig være sendt i

kopi til alle i Asienkontoret.

Hun husker ikke mailen af 24. juli 2002 om ambassadør Ole Lønsmann Poulsens

samtale med assistant minister Zhao Jinjun fra ambassadesekretær Christian Lotz,

som blev sendt til Udenrigsministeriet med kopi til sektionschef Pernille Dahler

Kardel, ambassadesekretær Søren Jacobsen med flere, hvor Zhao Jinjun gav udtryk

for, at

”…man ikke forestillede sig at Falungong og tibetanske demonstrationer skulle

forbydes, men at man i forbindelse med andre besøg i Europa - f.eks. Frankrig - havde

værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne uden for synsvidde af den offi-

cielle kinesiske delegation. Dette lagde man meget stor vægt på. Man ønskede generelt,

at de kinesiske bekymringer blev taget alvorligt, og at der blev gjort en indsats for at

imødekomme dem, så vidt det nu var muligt”.

Asienkontoret fik oplysninger om de

kinesiske bekymringer gennem ambassaden i Beijing og den kinesiske ambassade i

København. Standardsvaret til kineserne var en henvisning til Danmarks grundlovs-

sikrede ret til forsamlingsfrihed. Alle i Udenrigsministeriet vidste, at der var en ret

til at demonstrere. Hun har ikke tænkt over, om demonstranter kunne flyttes, eller

om demonstranter skulle være synlige, men det er indlysende for hende, at for at en

demonstration virker, skal den kunne ses. Hun var ikke involveret i håndteringen af

demonstrationerne. Det var politiets opgave. Asienkontoret gik ikke ind i diskussio-

nen om synlighed, men var optaget af substans. Ambassadesekretær Christian Lotz

svarede ikke på de kinesiske ønsker, men noterede dem blot, hvilket var almindelig

praksis.

Om”

Memoranda for Security Arrangements for Chinese Premiere Zhu Rongji”

af 12.

august 2002 fra den kinesiske ambassade, modtaget af viceprotokolchef Annette

Lassen på et møde i Udenrigsministeriets protokol den 13. august 2002, og fordelt

til PET, EU-formandsskabet og ASEM-sekretariatet, hvori kineserne anførte, at de-

monstrationer med videre skulle holdes på en afstand af 500 meter fra hotellet og

andre steder, hvor den kinesiske delegation befandt sig, forklarede hun, at hun ikke

tror, at hun så dokumentet, da hun ikke var en del af ASEM-sekretariatet.

Hun husker ikke formålsnotits af 23. august 2002 udarbejdet af Udenrigsministeriet

til Statsministeriet om EU/Kina-topmøde den 24. september 2002, hvor dokumen-

tets metadata angiver, at ”author” er Pernille Dahler Kardel, og at Bjørn Blau sidst

har redigeret det, og hvoraf det under afsnit 3 om ”Kinesiske

prioriteter”

blandt andet

fremgår, at

”[…] Kina ønsker at undgå demonstrationer af Falun Gong-udøvere og ek-

siltibetanere. Man anser det for et protokollært problem, som skal løses af værtslandet”.

Hun har sikkert modtaget en kopi af notitsen. Hun forstår indholdet som en videre-

1702

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

givelse af informationer. Statsministeriet kiggede sikkert på notitsens formål og pro-

blemstillinger, men hun vil ikke mene, at Statsministeriet også tænkte, at de skulle

agere på det. Det var en overflødig oplysning, at Kina var bekymret, og notitsen be-

høvede ikke at betyde, at de skulle gøre noget ved det. Der var ikke en indstilling til

en løsning. Som det også fremgår af notitsen, fremhævede man fra dansk side, at der

var en grundlovssikret ret til at demonstrere i Danmark.

Når kontorchef Carsten Nilaus Pedersen ikke var der, passerede dokumentudkast

gennem hende. Hun er ikke sikker på, om hun har set notitsen af 10. september 2002

fra Udenrigsministeriets Asienkontor til Udenrigsministeriets direktør Friis Arne

Petersen, som ifølge dokumentets metadata angiveligt har fuldmægtig Bjørn Blau

som ”author”, og som omhandler direktørens samtale med Kina’s ambassadør Zhen

Jianguo den 12. september 2002. Hun kender ikke noget til

”et konstruktivt samar-

bejde”

mellem Udenrigsministeriet, politiet og Kina’s ambassade som omtalt i no-

titsen. Hun kan ikke forestille sig, hvad et sådan samarbejde skulle handle om, eller

hvad der ligger i ordvalget om, at den kinesiske delegation ikke skulle generes. Det

var ikke noget, som Asienkontoret var involveret i. Det lyder helt forfærdeligt med

et sådant samarbejde. Hun kan ikke forestille sig, at nogen i Udenrigsministeriet vil-

le indgå i et samarbejde, som ville gå ud over lovens rammer. Det kan være en grå-

zone, det handler om. Der må være en gråzone, hvor nogen synes, at man kan flytte

demonstrationer. Hun husker ikke drøftelser om, hvorvidt dette er muligt.

Hun erindrer ikke notitsen af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkon-

tor til udenrigsministeren, der ifølge metadata har hende som ”author” og er bear-

bejdet af Bjørn Blau. Hun mener ikke, at hun har skrevet notitsen. Alle havde adgang

til Udenrigsministeriets O-drev, hvor dokumentet er fundet. Fuldmægtig Bjørn Blau

kan have skrevet det, og hun kan have tilgået O-drevet for at læse det. Idet kontor-

chef Carsten Nilaus Pedersen havde underskrevet notitsens gule omslag, var han den

ansvarlige. Oplysningerne om samarbejdet ligner en gentagelse af notitsen af 10. sep-

tember 2002. Hun husker ikke, at Falun Gong bad om et møde med udenrigsmini-

steren. Hun ved ikke, hvorfor udenrigsministeren skulle have oplysning om samar-

bejdet mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade.

Hun vil tro, at hun har været inde over den udaterede samtalenotits til statsministe-

rens samtale den 25. september 2002 med premierminister Zhu Rongji, hvor hun er

angivet som ”author” i dokumentets metadata, da Asienkontoret skulle sørge for, at

der var substans i de politiske samtaler ved de kinesiske besøg. Der blev samlet op-

lysninger fra hele huset, som herefter blev indsat i ét dokument for at sikre en ens-

rettet linje.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1703

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Om samtalenotitsens punkt 1, ”Beredskab:

Falun Gong”,

hvoraf fremgår blandt an-

det, at ”

Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge programmet så sandsyn-

ligheden for, at premierministeren konfronteres med Falun Gong begrænses. Det kan

ikke udelukkes, at der vil være kortvarige uanmeldte demonstrationer, som premiermi-

nisteren muligvis vil tage op”,

forklarede hun, at hun ikke ved, hvor informationerne

om programmets tilrettelæggelse kom fra, men der måtte være truffet nogle beslut-

ninger om, at det skulle tilrettelægges således, at sandsynligheden for konfrontation

med Falun Gong blev begrænset. Hun husker ikke noget om det, og hun ved ikke,

hvorfor ordet ”sandsynlighed” har erstattet ordet ”mulighed”, som fremgik af en tid-

ligere version. Asienkontoret tilrettelagde ikke programmet, da dette var politiets og

Protokollens opgave. Hun erindrer ikke at have deltaget i møder med Protokollen

eller lignende. Hun husker intet om besøget. Hun tror ikke, at hun deltog i statsmi-

nisterens samtale med Zhu Rongji, eller at hun i øvrigt var en del af besøgsprogram-

met. Alle besøg var, ifølge dem der planlagde dem, som udgangspunkt en succes,

også selvom der ikke kom så meget ud af det.

Hun husker ikke notitsen af 17. december 2003 fra Asienkontoret til udenrigsmini-

steren om kinesisk besøg på højeste niveau i 2005, sendt med mail den 23. december

2003 til Statsministeriet med flere, men hun må have set den. Hun ved ikke, hvad af-

snittet om, at

”…Offentlige meningstilkendegivelser samt direkte henvendelser til rege-

ringen fra Falun Gong-, Tibet- og Taiwan-sympatisører samt menneskerettighedsakti-

vister vil dels lægge politisk pres på regeringen for at anlægge en kritisk holdning til den

kinesiske gæst, dels give anledning til krav fra kinesisk side om at sikre gennemførelsen

af besøget uden ubehagelige incidenter for den kinesiske gæst. Håndteringen af sådan-

ne evt. kinesiske krav kan i sig selv give anledning til offentlig debat i Danmark. Det

bemærkes, at disse aspekter blev håndteret tilfredsstillende for alle parter i forbindelse

med Zhu Rongjis ophold i Danmark i 2002”,

henviste til. Hun ved heller ikke, hvor-

dan besøget blev håndteret, eller hvad der blev aftalt under besøget.

Hun troede på det tidspunkt, at når politiet var involveret, var alle foranstaltninger i

overensstemmelse med dansk lovgivning, og hun reagerede derfor ikke på oplysnin-

gerne om demonstranter med videre. Hun forventede ikke, at der ville blive skrevet

åbenlyst ud om ulovlige indgreb, og hun gjorde sig dengang ingen særlige overve-

jelser om demonstranters rettigheder. Asienkontoret interesserede sig alene for at få

afviklet besøgene inden for lovens rammer. Hun var ligeglad med, om Kina blev sure

over at se demonstranter. Folketinget og den offentlige mening var i forvejen meget

opmærksomme på alt, hvad der foregik i forhold til Kina, hvilket også fremgår af no-

titsen af 17. december 2003, og der var en kritisk diskurs i Danmark om Kina. Kine-

serne fik også besked om, at det ikke var i Kina’s interesse at skabe debat om demon-

stranter og uroligheder, men at de alene skulle fokusere på at have et godt bilateralt

forhold til Danmark.

1704

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Hun husker ikke at have haft drøftelser med Protokollen i 2002 eller senere om til-

rettelæggelsen eller gennemførelsen af besøg.

2009

Som centerchef var hun afdelingschef for de fire landekontorer. Hun var ikke længe-

re involveret i detailsagsbehandlingen, og blev kun involveret i konkrete sager, hvis

der opstod forvirring eller problemer.

Hun var ikke involveret i COP 15, som kørte i sit eget spor på grund af størrelsen.

Hun havde ikke møder med Protokollen, PET eller Københavns politi i forbindelse

med Wen Jiabao’s besøg.

Det var i sin egenskab af centerchef, at hun modtog hun mailen af 7. december 2009

fra kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glinka Rehn til hende, Michael Zil-

mer-Johns, Claus Grube, Ulrik Vestergaard Knudsen, Jette Nordam og Annette Las-

sen med flere om 15 Falun Gong tilhængeres planlagte demonstration, som kineser-

ne ønskede forhindret.

Hun husker ikke, hvilken aftale med politiet hun henviste til, da hun den 8. decem-

ber 2009 kl. 8.57 besvarede kontorchef Martin Bille Hermanns mail med

”Fint - men

vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanerne står steder hvor den kinesiske dele-

gation ikke kommer. Det kan enten ske ved at kortegerne altid kører en anden vej eller

at demonstrationerne flyttes. Det hjørne som FG har fået tildelt lyder meget centralt?”.

Hun ved ikke, hvorfor hun skrev sådan, da der jo ikke var behov for at gøre noget.

Hun husker slet ikke mailkorrespondancen, eller hvad hun skrev. Hun er enig i, at

det ser ud, som om hun vidste, hvad hun talte om, men det var fuldstændig ude i

hampen. Hun har ikke deltaget i noget, hvor der har været en sådan aftale. Det må

have været en forståelse, hun har haft på det tidspunkt. Hun har aldrig talt med no-

gen om det, og de gjorde ikke noget ved det. Hun havde ikke en konkret viden om,

hvordan demonstranterne ellers blev håndteret, og hun mener ikke at have deltaget

i møder, hvor dette er blevet drøftet. Hun havde ikke viden om, at der blev hand-

let ud fra mailen, og mailkorrespondancen var bare en latterlig udveksling mellem

dem. Hun ved ikke, om der var en aftale med politiet og i så fald, hvor langt tilbage

i tiden den rakte. Hun ved heller ikke, hvorfor hun kun svarede kontorchef Martin

Bille Hermann og ikke de andre modtagere, som kontorchef Martin Bille Hermann

havde sendt sin mail til. Det er en virkelig mærkelig korrespondance, som hun in-

tet husker om.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1705

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Hun er ikke bekendt med, hvordan politiet håndterede demonstranterne under COP

15. Hun ved ikke, hvorfor hun skrev, som hun gjorde, eller hvad hun har ment her-

med.

Foreholdt kontorchef Martin Bille Hermanns svar til hende samme dag kl. 9.01, cc

Jens Martin Alsbirk og Robin Glinka Rehn, hvoraf fremgår, at

”Det er meget centralt.

Og bestemt ikke noget, som vi er vilde med. Men vi skulle nærmest hale informationen

ud af Politiet, og de har ikke spurgt os forinden. Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi

beder Politiet om at flytte demoen. Vi risikerer vel, at der pludselig kommer strøm på”,

forklarede hun, at hun ikke ved, hvorfor Asienkontoret ikke var vilde med placerin-

gen af demonstranterne. Hun kan ikke forestille sig, at Asienkontoret var i kontakt

med politiet. Det var ude af proportioner, at der var nogen, der interesserede sig for

15 anti-kinesiske demonstranter, når COP 15 tiltrak flere tusinde demonstranter. Det

var ligegyldigt, hvor demonstranterne stod, og det var overhovedet ikke et anliggen-

de for Asienkontoret at bede politiet om at flytte en demonstration. Hun ved ikke,

hvad Martin Bille Hermann har ment med, at der

”kommer strøm på”.

Jens Martin Alsbirk og Robin Glinka Rehn var fuldmægtige i Asienkontoret. Hun

ved ikke, hvorfor kontorchef Martin Bille Hermann tilføjede dem cc. Hun kan ikke

forklare, hvorfor modtagernes mailadresser ser ud, som de gør. De ansatte havde

samme mailadresse uanset, hvor de var ansat eller udsendt til.

Der var et massivt pres for at bringe statslederne sammen under COP 15, så der kun-

ne findes en fælles løsning, hvilket kunne være årsagen til, at hun samme dag besva-

rede kontorchef Martin Bille Hermanns mail, cc Jens Martin Alsbirk og Robin Glin-

ka Rehn, med

”Tror vi må tale med COP15LOG og de må tale med politiet om hvor

kortegen kører, hvis vi er så langt at FG allerede har fået tilladelsen ... Under alle om-

stændigheder er det jo først og fremmest under Wens ophold det er rigtig vigtigt. Det

er også uheldigt at LoG ikke hører os i slige sager. Og man må sige at Beijing har gjort

en del for at advare”.

Indholdet i mailen strider imod alt, hvad hun i øvrigt står for,

da hun aldrig har argumenteret for, at der skulle gøres noget særligt for Kina. Hen-

des bekymringer om demonstranterne må have været et udtryk for stemningen ved

COP 15, og om hvilke konsekvenser det ville have for Danmark, hvis COP 15 ikke

kunne gennemføres. COP 15 var hele Danmarks stolthed og alle ønskede, at det blev

en succes. Det var afgørende, at Kina og USA deltog på højt niveau, da det var på det

niveau, at en aftale skulle indgås. Hun havde ingen grund til at reagere på kontorchef

Martin Bille Hermanns mail af 7. december 2009, som hun gjorde, og hun var slet

ikke en del af planlægningen af COP 15. Hun husker ikke, hvem hun tænkte på, da

hun skrev

”…ikke hører os i slige sager”.

1706

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Hun kan ikke forestille sig, at hun orienterede Udenrigsministeriets ledelse om ind-

holdet af disse mails om håndteringen af demonstranter, da det ikke normalt var

noget, som hun blandede sig i. Der må have være noget i konteksten, der gjorde, at

hun tænkte, at Wen Jiabao’s besøg var enormt vigtigt, og det måtte have noget at gøre

med, om Kina ville komme til COP 15. Det var en hurtigt korrespondance, som vir-

ker overambitiøs og ikke var gennemtænkt, og hun forstår stadig ikke, hvorfor hun

skrev det.

Hun husker tydeligt drøftelserne om verbalnoten. Hun argumenterede for, at Dan-

mark ikke skulle indgå kompromisser med Kina, fordi kineserne i høj grad var in-

teressebårne i deres tilgang og kun ville deltage i COP 15, såfremt de havde interes-

se heri, uanset verbalnotens indhold. Hun troede derfor ikke, at en Falun Gong-de-

monstration ville få betydning for, om Kina ville deltage i COP 15, så længe Kina

havde en interesse i at deltage. Der var ingen grund til at ændre ordlyden i verbalno-

ten fra ”do

not support”

til ”oppose”. Det var ærgerligt, at Danmark gjorde det. Det

gik hende meget på, da hun syntes, at Danmark gav køb på ting i forhold til Tibet,

som det ikke var nødvendigt at give køb på. Verbalnoten ændrede ikke på ét-Kina

politikken, men den ændrede på omverdens opfattelse af Danmark. Det var et stort

stresspunkt for hende. Hun var ikke med til at formulere ordlyden af verbalnoten.

Det er ministerens suveræne beslutning, og udenrigsminister Per Stig Møller udtalte

efterfølgende, at han godt kunne leve med ændringen, hvilket Folketinget også hav-

de bakket op om.

2012

Hun var ikke involveret i forberedelsen af præsident Hu Jintao’s statsbesøg i 2012.

Om mail af 10. maj 2012 fra Claus Grube til ambassadør Friis Arne Petersen, cc hen-

de, Martin Bille Hermann, Nis Lauge Gellert med flere om Hu Jintao’s statsbesøg fra

den 14. til den 16. juni 2012, forklarede hun, at hun skiftede til Global Grøn Vækst

omkring 1. juni 2012. Hun var optaget af 3GF-konferencen (Global Green Growth

Forum), der skulle afholdes i oktober 2012, hvor hun skulle udarbejde substansspor

til konferencen. Selvom hun ikke deltog i forberedelsen af det kinesiske statsbesøg,

modtog hun fortsat mails herom, da hun formelt stadig var centerchef. Det var Lars

Gert Lose, der overtog hendes stilling. Hun har ikke deltaget i møder i Det Gule

Palæ eller med Protokollen om Hu Jintao’s besøg.

Adspurgt havde hun ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1707

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Mødet afsluttet kl. 12.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1708

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 69

PROTOKOL

Den 8. april 2021 kl. 13.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs lo-

kaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Lars Gert Lose

var mødt med bisidder advokat Anders Valentiner-Branth.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Bjarke Vej-

by, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Emil Spurr Madsen, advokat Hen-

rik Hasseris Olesen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Gunnar Homann,

advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Martin Cumberland,

advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter Bang,

advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna Rønn og advokat Torben Koch

var mødt.

Lars Gert Lose bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Lars Gert Lose erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal tale

sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at af-

høringen lydoptages.

Lars Gert Lose bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1997 til

1998 var fuldmægtig i EU-koordinationen i Udenrigsministeriet, at han fra 1998 til

2000 var fuldmægtig i kontoret for det sydlige Afrika, at han fra 2000 til 2001 var

fuldmægtig i Europapolitisk kontor, at han fra 2001 til 2004 var ambassadesekretær

på ambassaden i Paris, at han fra 2004 til 2008 var ministersekretær for udenrigs-

minister Per Stig Møller, at han fra 2008 til 2010 var kontorchef og chef for uden-

rigsminister Per Stig Møllers ministersekretariat samt pressechef, at han fra 2010 til

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1709

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2011 var kontorchef for udenrigsminister Lene Espersens ministersekretariat samt

pressechef, at han fra 2011 til 2013 var centerchef for Global sikkerhed, der i perio-

den blev ændret til Global politik og sikkerhed, at han fra 2013 til 2015 var ambas-

sadør og departementsråd i Statsministeriet, at han fra 2015 til 2019 var ambassadør

ved ambassaden i Washington, og at han siden 2019 har været departementschef i

Udenrigsministeriet.

I Ministersekretariatet var der en ministersekretariatschef, to til tre ministersekre-

tærer og to HK sekretærer. Ministersekretærstillingen havde karakter af en stabs-

funktion.

I hans tid som ministersekretær for udenrigsminister Per Stig Møller kom notitser

og indstillinger i gule omslag til udenrigsministeren først forbi den ansvarlige di-

rektør og direktionen, herefter til Ministersekretariatet, hvorefter én af ministerse-

kretærerne forelagde indstillingen for ministeren. Ministersekretærens forelæggelse

for ministeren kunne, alt efter sagens karakter, ske sammen med en sagsbehandler

og kontorchefen eller sammen med direktøren eller departementschefen. Hvis det

var en vigtig eller kompliceret sag, havde ministeren typisk læst notitsen på forhånd.

Udenrigsminister Per Stig Møller var altid meget nøjagtig, satte sig ind i tingene og

havde et stort forhåndskendskab til de fleste af de sager, der blev lagt op til ham.

Som ministersekretær tilbragte han meget tid med udenrigsministeren og varetog

stabsfunktionen mellem linjen i systemet, ministeren og de politiske beslutninger.

Han mindes ikke, at han talte om anti-kinesiske demonstranter med udenrigsmini-

ster Per Stig Møller, men de talte en del om håndteringen af Kina i forhold til Dalai

Lama’s besøg, strategiske partnerskabsaftaler og kommercielle og sikkerhedspoliti-

ske interesser. Håndteringen af demonstranter var et protokollært spørgsmål, som

sjældent nåede til ministerniveau. Hvis han drøftede protokollære spørgsmål ved ki-

nesiske besøg med udenrigsministeren, handlede det typisk om, hvordan Kina skulle

behandles i forhold til USA, placeringen i talerækken eller bordplanen. Han havde

ikke kontakt til andre politikere uden instruktion fra ministeren. Han har heller al-

drig uden instruktion fra ministeren forhandlet med politikere, da det ikke ville høre

sig til for en embedsmand. Han har ikke talt med politikere eller embedsmænd om,

at kineserne ikke måtte se demonstranter.

2009

Forud for Dalai Lama’s besøg gjorde kineserne som altid opmærksom på deres be-

kymringer for besøget. Tibet var et vigtigt og sensitivt spørgsmål for Kina, hvilket

var årsagen til, at Danmarks ét- Kina-politik dannede rammen for dialogen om det

spørgsmål. Udenrigsministeriet lavede en faglig analyse af Kina’s forventede reakti-

1710

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

oner på besøget, hvorefter politikerne tog den politiske beslutning om at ville mod-

tage Dalai Lama.

Han husker ikke drøftelserne om Kina’s ambassadørs henvendelse af 13. maj 2009 til

udenrigsministeren om mødet mellem statsministeren og Dalai Lama. Han husker

ikke, om henvendelsen blev lagt til udenrigsminister Per Stig Møller, men ministe-

ren var helt sikkert bekendt med bekymringen. Der var mange drøftelser i Udenrigs-

ministeriet om den kinesiske reaktion ved et besøg af Dalai Lama.

Der har gennem årene været mange forskellige måder at modtage Dalai Lama på.

Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen modtog som statsministre begge

Dalai Lama på Marienborg. Udenrigsminister Per Stig Møller valgte at møde Dalai

Lama under andre former. Han husker ingen særlige politiske grunde til den måde,

som Dalai Lama blev modtaget på.

Det var godt embedsmandsarbejde, at der i Jonas Parello-Plesners mail af 15. maj

2009 til direktør for udenrigspolitik Michael Zilmer-Johns, Ministersekretariatet

med flere, cc blandt andre ham og centerchef Sus Ulbæk, om endelige modaliteter

for udenrigsministerens modtagelse af Dalai Lama var en beskrivelse af fordele og

ulemper ved de forskellige optioner. I nogle tilfælde ville de udarbejde en indstilling,

men i sidste ende var det en politisk beslutning.

Om pressemeddelelse med titlen ”Kina

imod Løkkes møde med Dalai Lama”

fra Rit-

zau gengivet i Berlingske den 15. maj 2009, hvor kineserne fremhævede samarbejdet

med Danmark og den bilaterale forbindelse, forklarede han, at det ikke var unormal

praksis, at fremmede lande kom med en pressemeddelelse som led i en afklaring af

et politisk uenighedspunkt. Kineserne kunne på den måde lægge pres på Danmark

i et kontroversielt spørgsmål. En dansk ambassade i udlandet kunne godt gøre no-

get tilsvarende.

Der ville typisk blive udarbejdet en notits i tråd med notitsen af 19. maj 2009 fra Asi-

enkontoret (ALA) til udenrigsministeren om Dalai Lama’s besøg fra den 29. til den

30. maj 2009. I notitsen ville der blive samlet op på, hvad der skete i Beijing, hvilke

informationer Udenrigsministeriet havde fra København, erfaringer fra andre lande

med videre, som ministeren herefter kunne tage stilling ud fra.

Kina’s reaktioner på Dalai Lama’s besøg var hårdere end håbet, men det var en kal-

kuleret mulig konsekvens. Han har ikke efterfølgende hørt nogle politikere sige, at

de fortrød modtagelsen af Dalai Lama. Modtagelsen af Dalai Lama betød ikke, at

der blev stillet spørgsmål ved Danmarks ét- Kina-politik, hvilket var det centrale for

Kina. Danmark har, ham bekendt, ikke officielt modtaget Dalai Lama siden 2009.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1711

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Der har været adskillige vedtagelser i Folketinget med politisk flertal for et strategisk

partnerskab med Kina, og det har han altid opfattet som, at der var et politisk ønske

om, at Danmark havde et godt forhold til Kina, som den globale stormagt, landet

havde udviklet sig til både kommercielt, på klimaområdet og sikkerhedsmæssigt.

Verbalnoten var herefter den nødvendige forudsætning for genopbygningen af det

bilaterale forhold mellem Danmark og Kina efter besøget.

Han var ikke involveret i forberedelsen af COP 15, da udenrigsminister Per Stig Møl-

ler ikke havde en stor rolle under topmødet. Han deltog sammen med udenrigsmi-

nisteren i enkelte bilaterale møder med andre landes udenrigsministre i forlængelse

af COP 15. Han var ikke involveret i det protokollære i forbindelse med premiermi-

nister Wen Jiabao’s besøg, da han alene lavede politisk arbejde for udenrigsmini-

ster Per Stig Møller samt pressehåndtering. Han mindes ikke, at han blev orienteret

om kinesernes bekymringer for at se Falun Gong-tilhængere og Tibet-støtter under

konferencen og under Wen Jiabao’s besøg.

Han husker ikke mail af 15. september 2009 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsmi-

nisteriet, cc en lang række ansatte, om mulige emner til inddragelse i forhold til Kina

under COP 15, punkt 2, vedrørende ”status”, ”protokollære

spørgsmål”

og ”koreografi”.

Han betragter mailen som et naturligt stykke arbejde, og han anser de protokollære

oplysninger som faktuelle informationer. Det var ikke overraskende, at det var dét,

der var fokus på. Han havde adgang til indgående post, der blev sendt til Ministerse-

kretariatet, men han var ikke bekendt med al post.

Han husker ikke, at han har læst Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til

landeanalyse om blandt andet Kina og COP 15, da han ikke var særligt involveret i

COP 15.

Han har ikke før set ambassadesekretær Christian Brix Møllers mail af 30. november

2009 til protokolchef Jette Nordam, cc blandt andet PET og Direktionssekretariatet,

om premierminister Wen Jiabao’s besøg.

Om mailens punkt 10, om ”kinesiske

politiske sensibiliteter”

med oplysning om sven-

ske erfaringer forklarede han, at han ikke ved, hvordan oplysningerne om Hu Jintao’s

besøg i Sverige blev håndteret. Erfaringerne fra andre lande var generelt relevant in-

formation for Udenrigsministeriet. Han hæfter sig ved, at kineserne godt kendte til

de danske regler. Han var ikke inddraget i den protokollære planlægning af besøget.

Han har aldrig hørt om den aftale med politiet, som centerchef Sus Ulbæk omtalte i

sin mail af den 8. december 2009 kl. 8.57 til kontorchef Martin Bille Hermann, hvor

hun anførte,

”Fint - men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanerne står ste-

1712

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

der hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at kortegerne

altid kører en anden vej eller at demonstrationerne flyttes. Det hjørne som FG har fået

tildelt lyder meget centralt?”.

Det lyder meget mystisk, og han kender ikke til en så-

dan praksis eller et sådant samarbejde.

Han læser den interne mailkorrespondance mellem ham selv, kontorchef Martin

Bille Hermann, direktør for udenrigspolitik Michael Zilmer-Johns og centerchef Sus

Ulbæk i perioden fra den 14. til den 15. december 2009 som vedrørte håndteringen

af et ønske fra en repræsentant fra Dalai Lama’s kontor i London, der ville på be-

søg i Danmark. Han husker ikke længere mailkorrespondancen. Der var fast praksis

for, hvordan den type besøg blev håndteret. Han forstår direktør for udenrigspoli-

tik Michael Zilmer-Johns’ mail af 14. december 2009 kl. 21.15 således, at Michael Zil-

mer-Johns ikke mente, at repræsentanten skulle mødes af nogen på højere niveau

end kontorchefniveau.

Da han den 15. december 2009 kl. 10.44 svarede politisk direktør Ulrik Vestergaard

Knudsen med bemærkningen ”Fantastisk

udveksling!!”,

var det ment som en mor-

som betragtning over, at to chefer i Udenrigsministeriet så detaljeret diskuterede

et konkret og praktisk spørgsmål. Og så er udenrigspolitisk direktør Michael Zil-

mer-Johns og centerchef Sus Ulbæk to meget forskellige personer, og det var hans

bemærkning også udtryk for. Som embedsmænd har de ikke en personlig holdning

til politiske spørgsmål, så det handlede bemærkningen ikke om.

2010

Han husker ikke henvendelsen fra formand Nils Foss, Danish-Chinese Business Fo-

rum, til udenrigsminister Lene Espersen om blandt andet ”sidste

års Lama-konflikt”,

men han forestiller sig ikke, at henvendelsen vægtede særlig tungt i de politiske af-

vejninger. Det var ikke usædvanligt at modtage sådanne henvendelser. Der var ikke

noget unaturligt i, at de fra udenrigsministeriet, i dette tilfælde departementschef

Claus Grube, bidrog med indlæg under møder i Danish-Chinese Business Forum.

Han har selv deltaget i møder af lignende karakter.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1713

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2011

Han husker ikke mailen af 10. maj 2011 fra chefkonsulent Nis Lauge Gellert til ham

selv, direktør for udenrigspolitik Michael Zilmer-Johns, centerchef Sus Ulbæk, pres-

serådgiver Jean-Charles Ellermann-Kingombe, departementschef Claus Grube, am-

bassadør Friis Arne Petersen, ambassadesekretær Søren Jacobsen, ambassadesekre-

tær Mads Kjeldsen med flere, hvoraf blandt andet fremgår, at den kinesiske ambas-

sade forventede, at man fra dansk side ikke ville tillade et officielt besøg i Danmark

af Lobsam Tripa. Det var helt i tråd med standardproceduren, at Kina gav udtryk

for bekymringer, og Udenrigsministeriet håndterede henvendelsen ud fra Danmarks

ét-Kina-politik og hensynet til grundlæggende menneskerettigheder. Hverken kine-

serne eller russerne og tyrkerne, som kunne være på linje med kineserne i forhold

til visse demonstrationer, var i tvivl om, hvordan tingene foregik i Danmark. Når

Udenrigsministeriet har svaret på samme måde på alle de kinesiske henvendelser

om bekymringer, viser det ham, at der er tale om et godt funderet kendskab i mini-

steriet til, at det er den korrekte reaktion. Han er helt tilfreds med Udenrigsministe-

riets standardsvar, som det står, og går i øvrigt ud fra, at politiet forstår at håndtere

demonstrationerne korrekt og efter reglerne. Udenrigsministeriet har ikke beføjelser

over for politiet, Kongehuset, Statsministeriet eller andre myndigheder, og han har

ikke som ny departementschef fundet anledning til at tage skridt til at informere dis-

se eksterne parter i Danmark om, hvordan Udenrigsministeriets standardsvar skal

forstås, idet han også afventer beretningen fra Tibetkommission II.

Udenrigsministeriets medarbejdere har et rigtig godt kendskab til de internationale

konventioner, og han håber, at ministeriet også har et rigtig godt kendskab til grund-

loven, selvom det ikke er i Udenrigsministeriet, de er specialister i håndteringen af

grundloven. Embedsmændene i Udenrigsministeriet har selvfølgelig det kendskab

til grundloven, som embedsmænd skal have blandt andet også fordi, det er beskre-

vet i kodeks 7.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1714

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 70

PROTOKOL

Den 8. april 2021 kl. 14.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs lo-

kaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Christian Brix Møller

var mødt med bisidder advokat Karen-Margrethe Schebye.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Anders Nielsen, advokat Bjarke Vejby, advokat Claus Søgaard-Christensen, ad-

vokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Nicolai Mallet

ved advokat Christian Dysted, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm

Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig

Anna Rønn og advokat Torben Koch var mødt.

Christian Brix Møller bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Christian Brix Møller erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han

skal tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst

om, at afhøringen lydoptages.

Christian Brix Møller bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han, der

er cand. scient. pol., fra 2000 til 2001 var studentermedhjælper i Udenrigsministeri-

et, at han i 2002 var stedfortrædende medlem af Folketinget for Radikale Venstre, at

han fra 2002 til 2004 var politisk konsulent i Folketinget for Radikale Venstre, at han

fra 2004 til 2007 var fuldmægtig i Udenrigsministeriet i kontoret for Asien/Euro-

papolitik, at han fra 2007 til 2010 var ambassadesekretær ved ambassaden i Beijing,

hvor Jeppe Tranholm-Mikkelsen var ambassadør, at han fra 2010 til 2011 var fuld-

mægtig i kontoret for strategi og planlægning, at han fra 2011 til 2014 var chefkonsu-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1715

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

lent/souschef i Eksportrådet, at han fra 2014 til 2018 var souschef ved ambassaden i

Hanoi, og at han siden 2018 har været souschef i Udenrigsministeriets Koncern HR.

2009

Han var involveret i substansforberedelsen til COP 15, idet han i forbindelse med

topmødet måtte varetage klimaattachéens opgaver oven i sin øvrige portefølje. Han

var ikke særligt involveret i forberedelsen af udenrigsministerens bilaterale møde

med premierminister Wen Jiabao.

Det var den mest intense arbejdsperiode i hans liv, hvor han i en periode på ca. 12

måneder havde over 1.000 overarbejdstimer. Han husker ikke præcist omstændig-

hederne vedrørende tilblivelsen af mailen af 15. september 2009 fra ambassaden i

Beijing, skrevet af ham og ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen til Udenrigsmi-

nisteriet om mulige emner til inddragelse i forhold til Kina under COP 15, hvor de

skrev, at

”…”status” spiller en meget betydelig rolle for kineserne, hvilket vil sige, at der

ift Kina bør vies ekstra stor opmærksomhed omkring protokollære spørgsmål og kore-

ografi. Ambassaden indgår gerne i yderligere dialog herom”.

Han udarbejdede typisk

selv indberetninger, når det omhandlede klimaspørgsmål. Når det tillige handlede

om andre emner, vendte han det med kolleger på ambassaden. De kunne også drøf-

te et udkast på de ugentlige møder på ambassaden. Det var grundlærdom, når man

arbejdede med Kina, at man gjorde Udenrigsministeriet opmærksom på særlige for-

hold om kinesisk kultur. De mange, der var indforskrevet til den store opgave, og

som ikke havde særligt kendskab til Kina, ville også have en fordel i at få denne vi-

den. Henvisningen til ”status” var en lægmandsudlægning af ”face/ansigt” i kinesisk

kultur. Status handlede dybest set om, at de sociale og rimeligt fastlagte roller skulle

respekteres, og at man var omhyggelig med, at kineserne ikke tabte ansigt. Der kun-

ne sagtens arbejdes intensivt med kineserne, også på områder de ikke umiddelbart

syntes om, så længe de ikke blev sat i forlegenhed. Uventede ting måtte gerne ske,

men det måtte ikke være ubehagelige overraskelser. Kineserne ville helst vide tinge-

ne på forhånd.

Han husker svagt Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til landeanalyse

om Kina og COP 15, hvoraf det fremgår, at Danmark burde være særligt opmærk-

som på, at

”status, protokollære spørgsmål og koreografi”

spillede en betydelig rolle.

Han vil tro, at udkastet var en tværministeriel Kina-baggrundsanalyse, og ambas-

saden havde formentlig haft dialog med Udenrigsministeriet herom og bidraget til

landeanalysen. Når han i sin mail af 15. oktober 2009 til en lang række medarbejdere

i Udenrigsministeriet om en revideret landeanalyse skrev ”til

MEK’s videre redakti-

onelle bearbejdning”,

var det, fordi kontoret for miljø, energi og klima (MEK), som

havde ressort på klimatopmødesubstansen, skulle arbejde videre med landeanaly-

1716

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

sen. Hans mail var, som det fremgår, ambassadens svar på en MEK-instruktion. Der

var ikke en dialog med Protokollen om ambassadens indberetning.

Om mailkorrespondancen mellem ham og protokolchef Jette Nordam med fle-

re i perioden fra den 14. til den 16. november 2009, herunder protokolchef Jette

Nordams mail af 16. november 2009 kl. 15.22 til ham om, at

” […] Vi er fuldt ud op-

mærksomme på ”ekstra stor opmærksomhed omkring protokollære spørgsmål og kore-

ografi” som du skriver… Når det er sagt, så vil vi selvfølgelig gøre vores til at det kinesi-

ske besøg bliver så vellykket som muligt, og hvis du allerede nu kan komme med nogle

råd etc. hører vi det gerne”,

forklarede han, at protokolchef Jette Nordam havde efter-

spurgt opmærksomhedspunkter til planlægningen af besøg i Kina.

Hans mail af 28. november 2009 til blandt andre ambassadør Jeppe Tranholm-Mik-

kelsen og ambassadesekretær Søren Jacobsen var et udkast til en svarmail til proto-

kolchef Jette Nordam om, hvad Udenrigsministeriet burde være særligt opmærksom

på for så vidt angik protokol og koreografi i forbindelse med COP 15 og premiermi-

nister Wen Jiabao’s besøg. Han sendte udkastet til kredsen af udsendte på ambas-

saden. Han husker ikke, om han fik en tilbagemelding fra ambassadør Jeppe Tran-

holm-Mikkelsen. Han modtog en tilbagemelding fra nogle kollegaer om det politi-

ske vedrørende uighurer i Tyskland og Sverige, som senere kom til at stå i indberet-

ningens punkt 10. Han husker ikke, om han fik flere tilbagemeldinger. Han fandt det

naturligt med Gamma PET som modtager af mailen, da Gamma PET havde med

personbeskyttelse at gøre og indgik i den faste kreds af myndigheder, som forbered-

te topmødet, og som ambassaden havde kontakt med. Gamma PET var også modta-

ger af en anden indberetning til brug for forberedelsen af COP 15, der vedrørte sub-

stansen. Det var vigtigt for Gamma PET at vide, hvem de skulle yde beskyttelse. Det

var på grund af topmødets størrelse med 190 inviterede statsledere og den intense

og hurtige slutspurt, som man befandt sig i, at ambassaden selv orienterede Gamma

PET, eftersom indberetningen indeholdt oplysninger om forventet niveau og størrel-

sen af den kinesiske delegation, hvilket også kunne være hastende for Gamma PET’s

planlægning. Det var ellers normalt Protokollen, der varetog den funktion.

Han sendte den endelige indberetning af 30. november 2009 om Wen Jiabao’s delta-

gelse i COP 15 til protokolchef Jette Nordam med kopi til blandt andre PET, ansatte i

Udenrigsministeriet og ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Han valgte at sæt-

te Jens Martin Alsbirk blandt modtagerne i Udenrigsministeriet, da han mener, at

Jens Martin Alsbirk var teamleder for Nord/Østasien i Asienkontoret. Modtagerne

Robin Glinka Rehn og Louise Holmsgaard var formentlig sagsbehandlere i teamet.

Han kender ikke Robin Glinka Rehn, og han tror ikke, at han arbejder i Udenrigs-

ministeriet længere.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1717

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Når han skrev i indberetningen, at de internt havde haft lejlighed til at drøfte, hvad

de i den forbindelse vurderede, at modtagerne burde være særligt opmærksom på

i forhold til protokol og koreografi, går han ud fra, at de havde drøftet dette på et af

deres almindelige interne møder på ambassaden. Han kan også have forhørt sig hos

dem, der havde kendskab til de enkelte områder i indberetningen.

Når han i indberetningen skrev, at det var

”….ambassadens indstilling, at man fra

dansk side gør hvad der er muligt, for at imødekomme de kinesiske forventninger til

protokol, koreografi og praktik med henblik at skabe de bedst mulige rammer for at

opnå en ambitiøs global aftale i København”,

tænkte han på emner som hierarki, re-

spekt, samt at modtagelsen blev så storslået som muligt ud fra Kina’s selvforståelse

som en supermagt. De gjorde, hvad der var muligt for at imødekomme kinesernes

ønsker om modtagelsen i lufthavnen, bordplanen ved Dronningens middag, hotel-

lerne, mødeafvikling, talerækken med videre. Det var nemt at komme til at fornær-

me kineserne med en fodfejl. Han har dog aldrig været ude for at fornærme kinesere

på et højt plan. Kineserne ville i så fald ikke blive vrede, da dette også ville betyde,

at de tabte ansigt. I stedet ville kineserne undlade at kontakte vedkommende igen.

Han har ikke hørt om en episode fra Belgien fra 2002, hvor Zhu Rongji ikke ville for-

lade sit hotelværelse på grund af demonstranter. Det er velkendt, at Norge har haft

problemer med kineserne, fordi kineserne var uenige i valget af modtager af Nobels

Fredspris. Han har aldrig været direkte involveret i et højtstående besøg fra Kina.

Om indberetningens punkt 10, om ”kinesiske

politiske sensibiliteter”

med oplysning

om svenske erfaringer, herunder at det kinesiske udenrigsministerium fire dage før

statsbesøget varslede en mulig aflysning af Gøteborg-delen, forklarede han, at op-

lysningen fra svenskerne om en mulig aflysning var vigtig og central, fordi den gav

Udenrigsministeriet mulighed for at kunne nå at forberede sig på en sådan potentiel

situation, hvis det blev relevant. Ambassaden fik informationerne fra deres svenske

kolleger i Beijing. Ifølge svenskerne havde Hu Jintao’s besøg være gensidigt succes-

fuldt, men svenskerne havde dog fundet det bemærkelsesværdigt at én af årsagerne

til, at kineserne fandt besøget vellykket, var, at demonstranterne ikke var synlige for

delegationen. Han studsede måske lidt over oplysningerne fra svenskerne, men han

videregav dem, præcis som de var sagt, da informationerne fortalte noget om kine-

serne og deres kultur. Han spurgte ikke nærmere ind til begivenhederne i Gøteborg,

idet hans arbejdsopgaver ikke omfattede kinesisk indenrigspolitik eller det direkte

bilaterale politiske forhold, og han havde derfor ikke nærmere indsigt heri. Ambas-

saden videregav blot informationerne til København, hvor besøget blev planlagt og

fandt sted. Han erindrer ikke at have drøftet oplysningerne fra svenskerne med am-

bassadesekretær Søren Jacobsen eller ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Han

mindes ingen henvendelser fra Protokollen, departementschefen, den bilaterale chef

eller andre om indberetningens punkt 10 om særlige forhold. Han vil ikke mene, at

1718

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

oplysningerne i indberetningen var nye for dem, der allerede havde et kendskab til

Kina. I indberetningen gengav han, hvad kineserne lagde stor vægt på, og han ud-

trykte, at besøget skulle forberedes rigtig godt. Når han til sidst i indberetningens

afsnit om særlige forhold skrev, at kineserne vidste,

”…at demonstrationer ikke kan

forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra

dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrationer, således at den kinesiske

delegation ikke konfronteres med demonstrationer”,

handlede det om, at det ikke vil-

le være et problem for kineserne, at lovlige og fredelige demonstrationer var synlige,

så længe kineserne var forberedte herpå. Kineserne kendte til de danske regler for

demonstrationer. ”Konfrontationer” er noget andet end synlighed, og ordet henviser

til indberetningens afsnit om erfaringerne fra München, hvor det kinesiske generel-

konsulat var blevet angrebet med brandbomber. Han gjorde sig ingen overvejelser

om, hvad der ville ske, hvis Wen Jiabao så demonstranter under sit besøg, da den del

foregik i København.

Der har givetvis været kontakt mellem ambassaden og ASI-kontoret om de bilaterale

elementer af besøget. Det har primært været om talepunkter. Kontakten foregik ty-

pisk via mail, men kontakten kunne også foregå gennem mere uformelle telefonop-

kald. De gjorde dog meget ud af, at det meste var akteret og kunne arkiveres. Han er

temmelig sikker på, at der ikke blev brugt videokonferencer i forbindelse med COP

15, da det ikke var særlig udbredt på det tidspunkt.

Om mail af 7. december 2009 fra kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glin-

ka Rehn og sendt til blandt andre ham, departementschef Claus Grube, ambassadør

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, ambassadesekretær Søren Jacobsen, protokolchef Jette

Nordam med flere om 15 Falun Gong-tilhængeres planlagte demonstration, som ki-

neserne ønskede forhindret, forklarede han, at formålet med at videresende den type

oplysninger kunne være almindelig videndeling for eftertiden til alle, der beskæfti-

gede sig med Kina, eller fordi det kunne være operativt nyttig viden for ambassaden,

hvis det kinesiske udenrigsministerium kontaktede den danske ambassade i Beijing

om Falun Gong-demonstrationen. Han deltog ikke i drøftelser om mailen.

Han kender ikke til den aftale med politiet, som centerchef Sus Ulbæk omtalte i sin

mail af den 8. december 2009 kl. 8.57 til kontorchef Martin Bille Hermann, hvor hun

anførte,

”Fint - men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanerne står steder

hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at kortegerne altid

kører en anden vej eller at demonstrationerne flyttes. Det hjørne som FG har fået til-

delt lyder meget centralt?”.

Han har aldrig beskæftiget sig med højniveaubesøg fra

Kina, og han har aldrig deltaget i drøftelser i ministeriet eller på ambassaden om

håndteringen af demonstranter i forbindelse med kinesiske besøg. Han kender ikke

til overvejelserne om, at demonstrationer skulle flyttes, som kontorchef Martin Bille

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1719

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Hermann henviser til i sit svar til centerchef Sus Ulbæk samme dag kl. 9.01. Ambas-

saden beskæftigede sig ikke med at tilrettelægge logistikken under et kinesisk besøg

i Danmark.

Der stod ikke noget i de indberetninger fra ambassaden, som han var involveret i, og

som kunne give centerchef Sus Ulbæk eller Udenrigsministeriet den forståelse om

Wen Jiabao’s besøg, som centerchef Sus Ulbæk gav udtryk for i sin besvarelse sam-

me dag af kontorchef Martin Bille Hermanns mail, hvor hun anførte blandt andet, at

”Tror vi må tale med COP15LOG og de må tale med politiet om hvor kortegen kører,

hvis vi er så langt at FG allerede har fået tilladelsen ... Under alle omstændigheder er

det jo først og fremmest under Wens ophold det er rigtig vigtigt… Og man må sige at

Beijing har gjort en del for at advare.

”

Adspurgt om hvorvidt centerchef Sus Ulbæks mail kunne være et udtryk for en for-

ståelse, som Udenrigsministeriet havde fået gennem indberetningerne fra ambas-

saden om kinesisk sensibilitet, der kunne gøre, at det var rigtig vigtigt under Wen

Jiabao’s ophold at aftale, hvor kortegen kørte, forklarede han, at han godt kan se, at

det kunne være ærgerligt, hvis der stod en permanent Falun Gong-demonstration

foran Bella Center, som premierminister Wen Jiabao skulle passere dagligt under sit

besøg, for kineserne ville ikke bryde sig om det. Han vil mene, at det var en generel

viden blandt dem, der beskæftigede sig med Kina, at kineserne ikke ønskede at se

demonstranter eller Falun Gong-tilhængere. Dette betød dog ikke, at det ikke måtte

være sådan. Henvisningen til Beijing var formentlig en henvisning til ambassaden.

Han har ikke umiddelbart et bud på, hvad de mulige konsekvenser kunne være, hvis

den kinesiske delegation så Falun Gong-tilhængere under sit besøg. Der er et meget

stort udfaldsrum. Selvom det formentlig ikke ville være gavnligt for de dansk-kine-

siske interesser, såfremt delegationen så demonstranter, ville det heller ikke nødven-

digvis være skadeligt, hvis spillereglerne var optegnet på forhånd, og forventnin-

gerne var afstemt. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man risikere, at kineserne blev

fornærmede.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

1720

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Mødet afsluttet kl. 15.50.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1721

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 71

PROTOKOL

Den 9. april 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Thomas Ahrenkiel

var mødt med bisidder advokat Lise Lauridsen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Allan Ohms, advokat Mikael Bernhoft, advokat Bjarke Vejby, advokat Gunnar Ho-

mann, advokat Anders Nielsen, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Ka-

ren-Margrethe Schebye, advokat Nicolai Mallet ved advokat Mads Nygaard Madsen,

advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Peter Breum,

advokat Peter Bang, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna Rønn og

advokat Torben Koch var mødt.

Thomas Ahrenkiel bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Thomas Ahrenkiel erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal

tale sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere op-

lyst om, at afhøringen lydoptages.

Thomas Ahrenkiel forklarede, at han fra 1992 til 2003 var ansat i Udenrigsministe-

riet, inden han kom til Statsministeriet, hvor han fra 2003 til 2006 var henholdsvis

kommitteret inden for EU-politik og chef for indenrigspolitik, og fra 2007 til 2010

var chef for udenrigsområdet. Fra 2010 til 2015 var han chef for FE, og fra 2015 til

2020 var han departementschef i Forsvarsministeriet.

1722

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han arbejdede ikke med områder af betydning for kommissionens undersøgelse i

sin tid i Udenrigsministeriet.

Som chef for udenrigsområdet i Statsministeriet var han udenrigspolitisk rådgiver

for statsministeren og dermed bindeled til Udenrigsministeriet og andre ministeri-

er, når de havde sager, der relaterede sig til udenrigssikkerheds- og forsvarspolitik.

Han refererede direkte til departementschefen. Medarbejderstaben under ham va-

rierede over tid, men på det sikkerhedspolitiske område var der blandt andre Lisbet

Zilmer-Johns og Tue Krarup- Pedersen.

I forbindelse med sager relateret til Kina skete det, at han havde direkte kontakt med

ambassaden i Beijing, herunder med ambassadøren. I perioden fra 2007 til 2010 var

der blandt andet et besøg i Kina, OL i Kina, besøg af Dalai Lama i Danmark og COP

15 topmødet, der kunne give anledning til direkte kontakt.

2008

Han erindrer ikke at være blevet orienteret om mail af 9. april 2008 med emnet ”…

Tibets udenrigsminister”

fra Sus Ulbæk, Udenrigsministeriet, til Lisbet Zilmer-Johns.

I forhold til det anførte i mailen om, at ”…

Med alt det tumult der har været om DKs

linje i forhold til OL gør det jo hele sagen lidt vanskeligere, Vi lå bare så godt med STMs

klare udmelding - og kineserne var enormt afslappede. Nu er de jo på vej i diskanten

- hvad Danmark mener nu?? Et Tibetbesøg oveni er ikke godt på den front. Så lige nu

ser vi på om vi kan slippe med at mødes på embedsmandsniveau. Vi har lige besvaret

POTENTIELLE para 20 spm. om hvorfor UMen ikke vil mødes med ... Det er ikke let

- (vi prøver argumentet om at det vil skade mulighederne for dialog mellem Kina og

Tibet) Det vil Mogens Lykketoft købe - men ingen af de andre i FT. Jeg kan ikke se at vi

kan undgå det opfølgende spørgsmål – Var DK under pres fra Kina i sagen? Det er jo

det spm vi ikke kan lide...”,

husker han ikke nærmere om konkrete politiske drøftel-

ser om det omtalte pres fra Kina, men der var ingen tvivl om, at Kina ville opfatte et

møde med Dalai Lama eller andre repræsentanter for Tibet som værende i strid med

den danske ét-Kina-politik. Man var derfor i Statsministeriet opmærksom på even-

tuelle besøg af tibetanske repræsentanter, og det er i dette lys, at Lisbet Zilmer-Johns

forudgående mail af 9. april 2008 til Sus Ulbæk med spørgsmålet ”...

Hvad er status

for afklaring af besøg af tibets um’er, herunder besøg i andre lande? (vi vil gerne orien-

tere op i Huset)...”,

skal ses, idet sådanne besøg ville kunne medføre spørgsmål, som

ville kunne lande på deres bord. Hvis Dalai Lama kom på besøg, ville det blandt an-

det rejse spørgsmålet, om statsministeren skulle mødes med Dalai Lama.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1723

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han husker ikke mail af 30. april 2008 med emnet ”referat

af telefonsamtale med

Kinas ambassade: Tibet/OL, Taiwan”

fra Jonas Parello-Plesner, Udenrigsministeriet,

som han fik videresendt fra Anders Bjørn Hansen, Statsministeriet. Han vil tro, at

han fik den videresendt på grund af afsnittet om ”…

Kinesisk tilfredshed med stats-

ministerens linje på samrådet den 24. april 2008 omkring dansk deltagelse i OL. Det

var et virkeligt godt udgangspunkt for fortsat gode bilaterale relationer…”,

idet der hav-

de været en del offentlig diskussion om statsministerens klare linje om, at Danmark

ikke skulle boykotte åbningsceremonien ved OL i Beijing.

Det dansk-kinesiske forhold var på dette tidspunkt udmærket og under styrkelse,

hvilket bedst illustreres af indgåelsen af det strategiske partnerskab med Kina under

statsministerens besøg i Kina i efteråret 2008, hvor Danmark var et af de første nord-

europæiske lande til at indgå et sådant partnerskab med Kina.

2009

Han deltog ikke i statsministerens samtale med Dalai Lama på Marienborg i maj

2009. Det var ikke et politisk møde med Dalai Lama, og derfor var der, som han hu-

sker det, ikke deltagelse af embedsmænd, hvilket var for at signalere, at statsministe-

ren modtog Dalai Lama som religiøst overhoved. Tilsvarende signal blev sendt i for-

bindelse med udenrigsministeren møde med Dalai Lama på en café.

I Statsministeriet oplevede man Kina’s reaktion på statsministerens og udenrigsmi-

nisterens møder med Dalai Lama som hård, og man var nødt til at forholde sig til,

hvordan man kunne få relationerne til Kina tilbage på sporet. Man indgik i den for-

bindelse i dialog med Kina, hvilket i december 2009 mundede ud i verbalnoten.

Med verbalnoten var det opfattelsen, at forholdet til Kina var på samme niveau som

inden Dalai Lamas besøg, men det var klart, at der skulle være noget opfølgning,

herunder i form af besøg, som der nu igen var åbnet mulighed for.

Det af generaldirektør Li anførte vedrørende verbalnoten om, ”…

at man fra dansk

side nu i noten havde gjort det klart, hvad man mente i forhold til det bilaterale for-

hold, samt at det var godt, at aftalen var bindende for fremtidige regeringer...”,

som

gengivet i mail af 10. december 2009 med emnet ”Det

dansk/kinesiske bilaterale for-

hold – aflevering af note”

fra Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing, til blandt andre

ham, var den kinesiske udlægning. Man var fra dansk side opmærksom på udlæg-

ningen, men nogle gange lader man en tvetydighed stå, når der som her ikke var et

aktuelt behov for at reagere på det.

1724

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

I forbindelse med COP 15 blev der etableret et klimasekretariat i Statsministeriet, så-

ledes at området blev udskilt fra hans ansvarsområde. Han deltog således kun i selve

topmødet og ikke i forberedelsen heraf.

2010

Han vil antage, at mail af 6. maj 2010 fra Li Kai til Thomas Gammelgård Jørgen-

sen, Udenrigsministeriet, om

”forstyrrelser, vold og terrorisme udført af mulige FG

separatister etc.”

og den efterfølgende mailtråd blev videresendt til ham af Lisbet

Zilmer-Johns på grund af det i fremsendelsesmailen af 6. maj 2010 fra Lisbet Zil-

mer-Johns omtalte tolkespørgsmål, idet der tidligere havde været episoder, hvor der

ikke havde været fuld tilfredshed med tolkningen i forbindelse med besøg fra Kina.

Han husker ikke, om han deltog i et møde med den kinesiske handelsminister Chen

Deming, hvis besøg i Danmark mailen fra Li Kai vedrørte.

Han kan ikke forestille sig, at han læste mailen fra Li Kai, da han ikke havde anled-

ning hertil, ligesom han ikke havde anledning til at reagere på mailtråden, for beske-

den fra Lisbet Zilmer-Johns var, at tolkeproblemet var løst.

Som han husker det, var man i Statsministeriet opmærksom på, at kineserne udtryk-

te utilfredshed med de regelmæssige demonstrationer foran den kinesiske ambassa-

de. På et generelt plan var man således opmærksom på, at kineserne var utilfredse

med demonstrationer, men det var ikke noget, som man i Statsministeriet gjorde til

genstand for nogen form for behandling.

2012

Han deltog som chef for FE ikke i nogen arrangementer i forbindelse med Hu Jin-

tao’s besøg i Danmark i 2012.

Som chef for FE sad han i Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål under

Regeringens Sikkerhedsudvalg. Han husker ikke, at Hu Jintao’s besøg blev nævnt på

et møde den 14. maj 2012 i udvalget, og han har ikke nogen konkret erindring om

ordvekslingen i forbindelse med det i referatet fra mødet anførte om, at departe-

mentschef i Udenrigsministeriet Claus Grube under eventuelt

”… henviste til, at Ki-

nas præsident aflagde besøg i juni 2012, og at man fra kinesisk side var meget opmærk-

som på sikkerheden omkring besøget…”.

Han mindes ikke at have været involveret i

drøftelser om kinesiske bekymringer for demonstrationer. Han var bekendt med, at

kineserne lagde vægt på ”værdighed”, og at det betød rigtig meget for tilrettelæggel-

sen af mødet og besøg med deltagelse af kinesere, at der ikke var overraskelser, men

han hørte ikke om, at man helst skulle undgå Kina- kritiske demonstrationer.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1725

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han mener ikke, at han havde kontakt til ambassaden i Beijing om Hu Jintao’s be-

søg. Det var naturligt for ham i sin tidligere stilling i Statsministeriet at have kontakt

til ambassaden i Beijing, men det var det ikke som chef for FE. Enkelte gange var

Danmarks ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen, dog forbi FE for at drøfte FE’s

Kina-analyse. Han husker ikke, hvilke år ambassadøren kom forbi, men det var ikke

relateret til Hu Jintao’s besøg. Han drøftede ikke kinesiske sensibiliteter med ambas-

sadøren. Han mindes ikke at have modtaget indberetninger fra ambassaden i Bei-

jing, hvor begrebet ”tabe ansigt” blev nævnt.

Han har ikke erindring om opgaver, som FE var involveret i vedrørende besøget af

Hu Jintao, men det ville heller ikke være opgaver, som han sædvanligvis ville blive

orienteret om. Det var f.eks. standardmæssigt, at der til et sådant besøg blev udarbej-

det en trusselsvurdering, og i det omfang FE havde relevant materiale til en sådan,

ville man bidrage hermed.

Han ved ikke, om FE forud for udenlandske statsbesøg sædvanligvis modtog orien-

teringer fra Københavns Politi om større politioperationer i tilknytning til besøge-

ne, idet det formentlig ikke ville være noget, som gik til ham. Han kan derfor ikke

udelukke, at FE på andre niveauer modtog sådanne orienteringer. Hans bedste gæt

er, at det i givet fald ville være på afdelingschefniveau, at FE modtog orienteringer-

ne, og at det typisk ville være afdelingen for terroranalyse, som modtog dem. Det var

også denne afdeling, som havde forbindelsen til CTA. Afdelingschefen refererede til

analysechefen.

CTA er organiseret under PET og under PET’s instruktion, men er en fælles enhed

med medarbejdere fra PET, FE, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Han

mener, at der på dette tidspunkt var to medarbejdere fra FE indstationeret i CTA.

Han havde ikke noget nærmere kendskab til den konkrete organisering af arbejdet i

CTA, herunder i forhold til udarbejdelse af trusselsvurderinger. Det var overladt til

chefen for CTA. Han var med i en chefstyregruppe for CTA, hvor man drøftede mere

principielle spørgsmål vedrørende CTA.

I 2012 var FE opdelt i sektorer svarende til afdelinger. Der var en analyse- og en

indhentningssektor, en militær sikkerhedsafdeling samt administration. Under ham

selv var der de to sektorchefer og chefen for den militære sikkerhedsafdeling. I laget

under dem var der en række afdelingschefer, hvilket svarer til kontorchefer andre

steder. De havde ret mange medarbejdere under sig, herunder det næste lag som var

sektionschefer svarende til chefkonsulenter, som havde et vist fagligt ledelsesmæs-

sigt ansvar.

1726

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Som udgangspunkt var der et ugentligt ledelsesmøde i FE, hvor de blandt andet

drøftede driften af FE og større administrative sager, mens efterretningsrelaterede

sager efter et need to know princip typisk blev behandlet i andre fora, hvor kun de

nødvendige deltog. Der var en fast ugedag og tidspunkt for ledelsesmøderne, men

han husker ikke, om det var tirsdag eller onsdag, som var den faste dag. Møderne

foregik i FE’s største mødelokale, som lå på mødegangen ved siden af ledelsesgan-

gen.

Ud over ham selv var deltagerne i ledelsesmøderne sektorcheferne, chefen for den

militære sikkerhedsafdeling, chefen for ledelsessekretariatet og en referent fra ledel-

sessekretariatet. Desuden kunne der alt efter dagsordenen være enkelte andre, som

deltog i drøftelsen af et specifikt tema.

Han mener, at der altid blev skrevet referater fra ledelsesmøderne. Det ville være

højst usædvanligt, hvis der ikke blev. Som han husker det, blev referaterne sendt

rundt i udkastform til deltagerne, hvorefter den endelige udgave blev lagt på et drev,

hvor deltagerkredsen kunne tilgå dem. Han går ud fra, at referaterne blev arkiveret.

Han ved ikke nærmere herom, men de fulgte arkivreglerne, som de var opmærk-

somme på blandt andet som følge af, at der var en dialog med Rigsarkivet om arkive-

ring af efterretningsoplysninger. Referaterne fra ledelsesmøderne var som udgangs-

punkt klassificerede, idet man i FE som udgangspunkt opererede i et klassificeret

miljø. Han kan ikke med sikkerhed sige, på hvilket sikkerhedsniveau referaterne blev

klassificeret, da det blandt andet afhænger af det i referaterne gengivne.

Der var også større møder, såkaldte chefmøder, hvor der ud over den nævnte kreds

også deltog afdelingschefer og sektionschefer. Disse chefmøder omfattede i alt 60-70

medarbejdere. Det varierede, hvor disse møder blev holdt. De havde to lokaler, der

havde den fornødne størrelse, herunder det lokale som internt betegnedes ”Bageri-

et”. Ledelsesgangen lå to etager over Bageriet.

Det kunne godt forekomme, at han mødtes med analyse- og indhentningschefen

uden for ledelsesmøderne, hvis der kom noget op.

Sektorchefen for indhentningsafdelingen var Steffen Qvist Wied, som allerede var

sektorchef, inden han selv blev chef for FE i 2010.

Han husker ikke, at der forud for chefmødet den 13. juni 2012 var et formøde med

deltagelse af ledelsesgruppen. Det ville i givet fald have været usædvanligt. At Steffen

Qvist Wied den 12. februar 2021 har forklaret for Tibetkommission II, at

”… Såfremt

ledelsesmødet mod hans erindring ikke blev afholdt den 13. juni 2012, kan det hænge

sådan sammen, at ledelsesgruppen holdt et formøde om formiddagen til chefmødet,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1727

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

som blev afholdt om eftermiddagen. Han husker, at mødet blev afholdt i det lokale,

som ledelsesmøder normalt blev afholdt i…”,

ændrer ikke herpå.

Han erindrer ikke drøftelser på et ledelsesmøde eller andet møde om Hu Jintao’s

kommende besøg, ligesom det anførte i brev af 16. januar 2021 fra Steffen Qvist Wied

til Tibetkommission II om, at

”... På et ledelsesmøde i FE umiddelbart før besøget (en-

ten 6. eller 13. juni 2012) rundsendte chefen, Thomas Ahrenkiel (måske på foranledning

af analysechefen) en udprintet kopi af en skrivelse fra Chefen for Københavns Politi,

som beskrev politiets strategi/overordnede operationsordre for besøget...”,

ikke bringer

noget frem i hans erindring om, at han selv eller analysechefen skulle have rund-

sendt et dokument fra Københavns Politi. Han kan dog ikke udelukke, at der på et

møde op til Hu Jintao’s besøg kan have været almindelig omtale af besøget, men han

husker det ikke.

I forhold til Steffen Qvist Wieds forklaring den 12. februar 2021 for Tibetkommissi-

on II om, at

”… Dokumentet var ikke et punkt på dagsordenen, og det var analyseche-

fen, der medbragte dokumentet til mødet. Selve dokumentet havde form som et officielt

dokument med brevhoved, logo mv. fra Københavns Politi. … Dokumentets overskrift

var ”Statsbesøg”, ”Den kinesiske præsidents besøg” eller lignende, der refererede til be-

søget…. Chefen for FE, Thomas Ahrenkiel, brugte ikke lang tid på at gennemlæse do-

kumentet. Der var kun ét dokument, som gik på omgang…”,

kan han ikke udelukke, at

der fra tid til anden har været dokumenter, som ikke var på dagsordenen, der kunne

gå på omgang på et ledelsesmøde, men det ville ikke være sædvanligt.

Som udgangspunkt ville alt materiale, der kom ude fra, blive arkiveret i overens-

stemmelse med arkivlovens regler. Han åbnede ikke selv breve eller stod for den ef-

terfølgende arkivering af post til ham. Det stod sekretariatet for. Tilsvarende gjaldt

for materiale, der kom på mail, idet det typisk ville komme til FE’s officielle mail-

boks. Hvis det blev sendt direkte til hans mailadresse, var det noget andet. I givet

fald ville han selv skulle foranstalte, at der skete arkivering. Han har ikke nogen erin-

dring om, at Københavns Politi skulle have skrevet direkte til ham. Det ville have

været ganske usædvanligt.

For så vidt angår Steffen Qvist Wieds videre forklaring om, at

”… De øvrige møde-

deltagere reagerede på, at der i dokumentet stod, at demonstranterne ikke skulle være

synlige fra eskorteruten. Der var en ophidselse over dokumentet, da analysechefen og

Thomas Ahrenkiel mente, at selv om der var tale om et vigtigt besøg med store handel-

sinteresser, kunne det ikke retfærdiggøre grundlovsstridig adfærd…”,

havde han ingen

viden inden Hu Jintao’s besøg om, at ”demonstranterne

ikke skulle være synlige fra

eskorteruten”,

og han har derfor heller ingen erindring om at have udtalt sig om, at

det skulle være grundlovsstridigt.

1728

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

I forbindelse med Steffen Qvist Wieds henvendelse til Berlingske modtog han gen-

nem sin bisidder den 19. eller 20. januar 2021 en pressehenvendelse fra Berlingske

om Steffen Qvist Wieds oplysninger. Det undrede ham, da han ikke selv havde no-

gen erindring om det, som Steffen Qvist Wied havde fortalt til Berlingske, og han

tog derfor kontakt til de personer, som han mente, havde været deltagere i de ledel-

sesmøder, som det eventuelt omhandlede, for at høre, om nogen af dem kunne erin-

dre noget. Det var blandt andre den tidligere analysechef, som han henvendte sig til.

Han kontaktede de øvrige mulige deltagere i mødet til brug for sine overvejelser om,

hvorvidt han skulle besvare pressehenvendelsen fra Berlingske.

Hans henvendelse til deltagerne lå forud for, at artiklen med interviewet med Stef-

fen Qvist Wied blev bragt i Berlingske den 22. januar 2021. Han tog ikke kontakt til

den jurist, som, Steffen Qvist Wied har oplyst, deltog i mødet. Det var analysechefen,

chefen for den militære sikkerhedsafdeling og chefen for Center for Cybersikker-

hed, som han talte med. Sidstnævnte er fortsat ansat i FE. Han talte ikke med Steffen

Qvist Wied, da det nok ikke ville være passende, når Steffen Qvist Wied havde valgt

at gå i pressen. Efterfølgende tog analysechefen kontakt til chefen for ledelsessekre-

tariatet, som ikke er den omtalte jurist.

Analysechefen havde ikke fået en henvendelse fra Berlingske. Under hans samtale

med analysechefen spurgte han analysechefen, om analysechefen huskede noget om

det af Steffen Qvist Wied oplyste til Berlingske. Han sagde til analysechefen, at han

ikke selv erindrede noget om det, men at han var nødt til at høre, om andre gjorde

det.

Han kan godt nikke genkendende til, at man ville kunne forvente af analysechefen

og indhentningschefen og også af ham selv som FE-chef, at de med de kvalifikatio-

ner, sådanne stillinger kræver, havde et godt jugement og en god hukommelse, og

at de er troværdige, men hverken han eller de øvrige har en erindring om det, som

Steffen Qvist Wied har forklaret.

Han mener, at analysechefen som følge af den kommende artikel med interviewet

af Steffen Qvist Wied overvejede at henvende sig til kommissionen for at stille sig til

rådighed. I og med at han selv allerede var indkaldt til at afgive forklaring for kom-

missionen, havde han ikke anledning til at gøre sig samme overvejelse.

Han fulgte i 2012 med i mediedækningen af politiets håndtering af demonstranter

under Hu Jintao’s besøg, men om han tog særlig notits heraf, har han ikke nogen

erindring om.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1729

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 10.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1730

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 72

PROTOKOL

Den 9. april 2021 kl. 11.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs lo-

kaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Bo Lidegaard

var mødt med bisidder advokat Per Magid.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Allan Ohms, advokat Gunnar Homann, advokat Anders Nielsen, advokat Claus

Søgaard-Christensen, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Karen-Margrethe

Schebye, advokat Nicolai Mallet ved advokat Mads Nygaard Madsen, advokat Mar-

tin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat

Lise Lauridsen, advokat Peter Breum, advokat Peter Bang, advokat Steen Lassen ved

advokatfuldmægtig Anna Rønn og advokat Torben Koch var mødt.

Bo Lidegaard bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

Bo Lidegaard blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydop-

tages.

Bo Lidegaard forklarede, at han fra 2005 til 2007 var chef for det udenrigs- og sik-

kerhedspolitiske område i Statsministeriet, og fra 2007 til 2011 var han chef for Stats-

ministeriets klimasekretariat.

Han startede i Udenrigsministeriet i 1984 og efter mange års arbejde i Udenrigsmi-

nisteriets udenrigstjeneste er han bekendt med hovedtrækkene i Danmarks ét-Ki-

na-politik, som har været en ledetråd i dansk Kina-politik siden 1949, men han har

aldrig beskæftiget sig specifikt med Kina-området. Man kan sige, at han har et ind-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1731

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

gående generelt kendskab til Danmarks forhold til Kina, som også hidrører fra hans

ledsagelse af statsministrene Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen på

4-5 udgående besøg til Kina og fra deltagelse i modtagelse af kinesiske delegationer

mv. Ud over kinesernes sensibilitet i forhold til ét-Kina-politikken har han ikke fået

indblik i kinesiske sensibiliteter i forbindelse med kinesiske besøg i Danmark.

Hans generelle viden om Kina består blandt andet i en indsigt i Kina’s egen opfattelse

af Kina, herunder hvad deres følsomme områder er. Han erindrer ikke at have hørt

Kina kommentere på indre danske forhold, herunder de danske frihedsrettigheder.

2007

I 2007 blev man i Statsministeriet klar over, at værtsskabet for FN’s klimatopmøde i

2009 ville få et sådant omfang og have en sådan politisk tyngde, at det var nødven-

digt at oprette det som et selvstændigt område, Statsministeriets klimasekretariat,

der ikke var underlagt andre områder i ministeriet. Som chef for Klimasekretariatet

var han sidestillet med de to andre departementsråd i Statsministeriet. Han referere-

de således administrativt til departementschefen og politisk til ministeren.

2009

Han var ikke substantielt involveret i Dalai Lama’s besøg i Danmark i 2009, herun-

der i Dalai Lama’s møder med statsministeren og udenrigsministeren. Som han hu-

sker det, lå ansvaret for besøget under det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område i

Statsministeriet, som han ikke længere var chef for, men han kendte til overvejelser-

ne i forhold til at mødes med Dalai Lama, som skiftende regeringer har måttet hånd-

tere. Thomas Ahrenkiel havde afløst ham som chef for det udenrigs- og sikkerheds-

politiske område i Statsministeriet.

Han husker ikke noget konkret om interne drøftelser i Statsministeriet om de kine-

siske reaktioner på udenrigsministeren og statsministerens møder med Dalai Lama.

Forholdet til Kina efter møderne skal ses i lyset af, at Danmark og Kina grundlæg-

gende ønskede at have et konstruktivt forhold til hinanden, og man ønskede ikke

at overtræde hinandens røde linjer, men en gang i mellem følte den ene part, at det

skete, og der kom turbulens. Derefter fandt man en måde at fortsætte forholdet på

inden for rammerne af de erkendte meningsforskelle. Om man vil kalde forholdet

til Kina for stærkt nedkølet efter møderne, er efter hans opfattelse et temperaments-

spørgsmål, og han vil holde sig til sin egen beskrivelse. Det var en turbulens, som

opstod med jævne mellemrum, og den blev håndteret diplomatisk, hvilket var et

mønster, som også gjaldt for andre landes forhold til Kina.

1732

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han var ikke forfatter til udkast til landeanalyse af 15. oktober 2009 benævnt ”Kina

og COP15”,

som var vedhæftet mail af 15. oktober 2009 fra Christian Brix Møller, am-

bassaden i Beijing, cc blandt andre ham. Den var formentlig forfattet af de ansvarli-

ge på Kina-området i Udenrigsministeriet, men det er meget tænkeligt, at han hav-

de udkastet til gennemsyn eller i øvrigt så det. Klimasekretariatets opgave var blandt

andet at udarbejde analyser af de enkelte deltagerlandes indstilling. Til brug herfor

fik de bidrag fra kontorer og ambassader, som havde dybere kendskab til de enkelte

lande. Analyser som den foreliggende blev udarbejdet for en række af de vigtige del-

tagere i konferencen, og disse analyser indgik i høj grad i sekretariatets arbejde. Se-

kretariatet havde også kontakt til klimansvarlige i deltagerlandene, herunder i Kina.

Den tværministerielle task force omtalt i mailen af 15. oktober 2009 fra Christian

Brix Møller bestod af medarbejdere fra de ministerier, som var involveret i forbere-

delsen af klima topmødet, herunder den substantielle del, som vedrørte forberedel-

sen af den danske forhandlingsposition. Task forcen beskæftigede sig således ikke

med det praktiske, logistiske i forbindelse med topmødet, men med den indholds-

mæssige del. Han var formand for task forcen.

Det anførte om ”negative

overraskelser”

i udkastet af 15. oktober 2009 til landeanaly-

se, hvoraf blandt andet fremgår, at

”… Nøgleord i forhold til Kina vil være respekt og

inddragelse. Kina må ikke få negative overraskelser. Der skal appelleres til Kinas selv-

følelse og egeninteresse og søges at gøre succes til et fælles mål. Omvendt vil Kina i po-

sitivt fald kunne vise sig som nøgle i forhold til andre udviklingslande, herunder Indi-

en…”,

var helt entydigt en reference til noget ret fundamentalt i enhver forhandling

med Kina. Var der noget, man ikke skulle i en substansforhandling med Kina, var

det at fremkomme med forslag, ideer mv., som den kinesiske side ikke var forberedt

på. Det gjaldt for mange lande, men for Kina var det meget udpræget, at de forbe-

redte deres forhandlinger meget grundigt, og at de helt op på premierministerni-

veau var meget stærkt bundet af deres mandat. Forhandlingsmæssigt var det derfor

meget vigtigt, at man ikke bragte de kinesiske forhandlingspartnere i en situation,

hvor de præsenteredes for forslag, som de ikke havde været forberedt på, idet de reelt

ikke kunne forholde sig hertil. I givet fald ville resultatet blive, at de sagde nej, hvil-

ket ikke ville være så meget på grund af forslagets substans, men som en følge af, at

fremsættelsen af forslaget ikke var aftalt forud. Det var således en reference til for-

handling og ikke til logistik.

Han læser afsnittet i mail af 13. november 2009 fra Christian Brix Møller cc blandt

andre ham om, at

”… Ambassadør Yu, som var fuldt bekendt med ambassadørens an-

liggende og havde læst rapporterne fra Bo Lidegaards nylige besøg i ministeriet…”,

så-

ledes at det drejer sig om interne kinesiske rapporter vedrørende hans besøg i det ki-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1733

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

nesiske udenrigsministerium, som Yu havde læst. Der findes utvivlsomt også referat

af møderne udarbejdet af den danske ambassade, som ledsagede ham til møderne.

Møderne i det kinesiske udenrigsministerium havde blandt andet omhandlet for-

handlingsindholdet på klima topmødet. Det var her få uger før topmødet et af man-

ge møder med hans kinesiske modparter om, hvordan man på topmødet kunne nå

frem til et resultat, som alle kunne blive enige om. Det var en del af det meget inten-

se diplomati, som han stod i spidsen for i Statsministeriet, op til topmødet. En anden

del af det diplomatiske spørgsmål drejede sig om Kina’s repræsentation på topmø-

det. På dette tidspunkt havde de en begrundet formodning om, at et meget stort an-

tal lande ville lade sig repræsentere af stats- og regeringschefer, således at det blev et

egentligt topmøde, men for et par af de allervigtigste lande, herunder Kina, var det

fortsat uafklaret, om de faktisk ville lade sig repræsentere på dette niveau. Det var

således af hensyn til forhandlingerne og den kinesiske repræsentation på topmødet,

at han havde været i Beijing, og det var det, som ambassaden fulgte op på ugen ef-

ter hans besøg.

Mail af 30. november 2009 med emnet ”…

Protokol etc. ifm. Premier Wen Jiabos del-

tagelse i COP15 + evt. tidlig kinesisk højniveau-delegation…”

fra Christian Brix Møl-

ler til protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam blev formentlig sendt cc til

Statsministeriets hovedpostkasse, idet Statsministeriet havde en overordnet koordi-

nerende funktion i forhold til topmødet. Blandt Udenrigsministeriets ansvarsom-

råder i forbindelse med topmødet var alt praktisk, logistisk og protokollært. Han

husker ikke, om han så denne mail, men den 30. november 2009 og de øvrige dage

op til og under topmødet var blandt de travleste, som han har haft i sin professio-

nelle karriere, idet han personligt havde hovedansvaret for substansforhandlingerne

under topmødet. Derfor var hans fokus helt og holdent på forhandlingsteksten og

-strategien.

Henriette Ellermann-Kingombe og medarbejderen med mailadressen [email protected],

der begge var cc på mailen af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller, var med-

arbejdere i Statsministeriets klimasekretariat.

Han husker ikke at have læst afsnittet i mailen af 30. november 2009 fra Christi-

an Brix Møller om, at

”… Det bemærkes, og bedes behandlet fortroligt, at svenskerne

forud for Hu Jintaos besøg i 2007 blev sat under kraftigt pres vedrørende Falun Gong

(stærk tilstedeværelse i Gøteborg, som præsidenten også besøgte). Fire dage før statsbe-

søget varslede det kinesiske udenrigsministerium en mulig aflysning af Gøteborg-delen,

hvis ikke det garanteredes fra svensk side, at ”intet ville ske”. Fra svensk side kunne en

sådan garanti (selvsagt) ikke udstedes, alene at svensk politi, herunder sikkerhedstjene-

sten, garanterede for præsidentens sikkerhed. Besøget blev i sidste ende vellykket, i kine-

1734

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

sisk optik givetvis bl.a. fordi de demonstrationer, der rent faktisk var ved Falun Gong,

ikke var synlige for præsidenten...”.

Det omtalte i afsnittet var ikke Statsministeriets

klimasekretariats fokuseller ansvarsområde. Han mindes heller ikke, at hans med-

arbejdere skulle have henvendt sig til ham om dette eller lignende. Det lå helt uden

for deres kerneområde. De var i øvrigt også ekstremt optagede af forhandlingerne

på dette tidspunkt, hvor de stort set døgnet rundt var beskæftiget med forhandlinger

i Eigtveds Pakhus og Bella Center, hvorfor sådanne emner som de foreliggende var

helt uden for hans medarbejderes fokus. Udenrigsministeriet havde ansvaret for det

protokollære, og det var også andre myndigheder end Statsministeriet, som havde

ansvaret for det sikkerhedsmæssige. I Statsministeriets klimasekretariat beskæftige-

de man sig simpelthen ikke med det på dette tidspunkt.

Ham bekendt havde Statsministeriet ikke en afdeling, som beskæftigede sig med lo-

gistikken i forbindelse med topmødet. Logistikdelen var ikke en del af hans ansvars-

område, og han er derfor ikke bekendt med, om Udenrigsministeriet havde en de-

cideret logistikafdeling, men selvfølgelig havde Udenrigsministeriet arbejdsgrupper

og task forces, som varetog logistikdelen.

Det skete, at Protokollen inddrog ham i protokollære spørgsmål. Han blev blandt

andet inddraget i et spørgsmål om nogle presserende ønsker fra kinesisk side om de-

res placering i Bella Center og størrelsen af deres delegationslokale mv. Han svarede

utvivlsomt, at man skulle gøre, hvad man kunne for at løse disse problemer.

I forbindelse med forhandlingerne havde han direkte løbende kontakt til den kinesi-

ske delegation på flere niveauer. Kontakten vedrørte ikke protokollære og logistiske

spørgsmål, og han var ikke bindeled mellem kineserne og Udenrigsministeriet i så-

danne spørgsmål. Han ved ikke, hvem der var bindeled, men han går ud fra, at pro-

tokolchefen var involveret.

Han havde helt sikkert kontakt til mange medarbejdere i Udenrigsministeriet om

forhandlingerne med kineserne, herunder Martin Bille Hermann og Niels Pultz,

men han har ingen erindring om drøftelser om den praktiske håndtering af den ki-

nesiske delegation, ligesom han ingen erindring har om, at kineserne i forbindelse

med hans forhandlinger med dem rejste spørgsmål om protokol. Det skal blandt an-

det ses i lyset af, at de kinesere, som han forhandlede med, heller ikke var ansvarlige

for protokol. Disse kineseres ansvarsområde var selve klimaforhandlingerne. I for-

bindelse med topmødet hørte han hverken fra medarbejdere i Udenrigsministeriet

eller fra kinesisk side om, at den kinesiske delegation var bekymret for at se demon-

stranter, herunder fra Falun Gong eller eksil tibetanere.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1735

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han var bekendt med, at kinesere ikke brød sig om at blive konfronteret med de-

monstranter, som det gælder for stort set alle autoritære regimer, hvilket man selv-

følgelig var opmærksom på som diplomat, men han hørte ikke noget herom i for-

bindelse med topmødet.

Han var slet ikke involveret i tilblivelsen af verbalnoten, som blev afleveret til Kina

den 10. december 2009.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 11.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1736

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 73

PROTOKOL

Den 9. april 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs lo-

kaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Per Larsen

var mødt med bisidder John Petersen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Arvid Andersen, advokat Allan Ohms, advokat Anders Nielsen, advokat Henrik

Hasseris Olesen, advokat Nicolai Mallet ved advokat Mads Nygaard Madsen, advo-

kat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm Nielsen,

advokat Jakob Buch-Jepsen ved advokat Henrik Juhl, advokat Peter Breum, advokat

Peter Bang, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna Rønn og advokat

Torben Koch var mødt.

Per Larsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissions-

lovens § 23, stk. 1.

Per Larsen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydopta-

ges.

Per Larsen forklarede, at han fra 1993 til 2006 var chefkriminalinspektør, fra 2006

til 2007 var han chefinspektør, og fra 2007 til 2010 var han chefpolitiinspektør i Kø-

benhavns Politi.

1995

Han arbejdede tæt sammen med chefpolitiinspektør Einer Lind i forbindelse med

Københavns Politis håndtering af Det Sociale Verdenstopmøde i 1995. Einer Lind var

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1737

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

chef for Københavns Politis operation i forbindelse med topmødet, men de stod for

planlægningen sammen.

Københavns Politi havde et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet i forbindel-

se med topmødet, herunder med protokolchef Søren Haslund og chefen for værts-

skabssekretariatet for topmødet, kontorchef Hugo Østergaard-Andersen.

I planlægningen af topmødet indgik blandt andet personbeskyttelse, herunder af

VIP’er fra Kina, hvilket han var meget involveret i. Det var normalt, at der kom en

fortrop fra de forskellige lande for at høre nærmere om sikkerheden, og i den for-

bindelse kunne de have nogen ønsker. Kineserne kom med en pænt stor fortrop. De

gennemgik operationen med dem på et møde, hvor der også var andre lande repræ-

senteret. Da de var ved at være færdige, sagde lederen af den kinesiske delegation,

at de skulle huske at tage hensyn til, at premierministeren ikke havde det godt med

at se demonstranter. Det medførte, at han holdt et længere foredrag om den danske

grundlov, herunder om forsamlings- og ytringsfriheden, for lederen af den kinesiske

delegation. Kineserne kommenterede herefter ikke yderligere på det, hvilket kunne

skyldes, at de nu formentlig havde gjort det, som de var blevet bedt om hjemmefra.

Det var første gang, at han blev bekendt med kinesernes ønsker i forhold til demon-

strationer.

Han ved ikke, om der generelt i Københavns Politi havde været kendskab til de ki-

nesiske sensibiliteter før topmødet i 1995, men der var en hel del medarbejdere fra

Københavns Politi, herunder fra ledelseslaget, til stede på det møde, hvor han holdt

foredraget om grundloven for den kinesiske leder af fortroppen, og de var i hvert

fald herefter bekendt med det.

Han husker ikke, om PET i forbindelse med møder under planlægningen af Køben-

havns Politis operation kom med oplysninger om de kinesiske sensibiliteter. Einer

Linds forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission II, om at ”…

Han vid-

ste allerede før besøget i 1995, at kineserne ikke kunne tåle at se andet, end det de øn-

skede. Det havde han vidst i mange år. Denne viden kom

ind i

politiet via PET...”,

brin-

ger ikke noget frem i hans erindring. Det er muligt, at Einer Lind havde fået denne

viden i forbindelse med tidligere kinesiske besøg.

Under sin egen tidligere ansættelse i PET var han garanteret involveret i forberedel-

sen af kinesiske besøg. Det vil i vid udstrækning have drejet sig om at stille bodygu-

ards til rådighed og komme med trusselsvurderinger, men han husker ikke noget fra

den tid om kinesiske sensibiliteter i forhold til demonstrationer.

1738

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han mindes ikke, at der under topmødet var problemer med demonstrationer i for-

hold til den kinesiske delegation, herunder at der skulle være sket indgreb for at

imødekomme de kinesiske ønsker. Hans viden herom skal ses i lyset af, at han havde

været med til at udarbejde den overordnede operationsplan, mens detaljerne vedrø-

rende de enkelte indsatser blev uddelegeret til de ansvarlige indsatsledere, herunder

ansvaret for bevogtning af de hoteller, hvor gæsterne boede. Det var dog ikke hans

indtryk, at der blev taget særlige hensyn til den kinesiske delegation.

Han har en erindring om, at der i forbindelse med bevogtningen af Hotel Sheraton,

hvor den kinesiske premierminister var indlogeret, blev flyttet lidt på en anti-kine-

sisk demonstration. Det var en helt naturlig foranstaltning, idet demonstranterne

var placeret lige i nakken af politiet. De blev derfor flyttet op på ”Svineryggen”. Med

den placering var demonstranterne fortsat ikke usynlige for premierministeren. For-

målet med flytningen var ikke at gemme demonstranterne af vejen. Flytningen skete

for at være sikker på, at man kunne få premierministeren ind på hotellet, uden at der

skete ham noget. Det var et standardmæssigt tiltag, som gjaldt for beskyttelsen af alle

objekter, og det var ikke begrundet i en konkret trussel.

Efter at chefpolitiinspektør Kai Vittrup senere samme år afløste Einer Lind, var han

ikke tilsvarende dybt involveret i større besøg fra udlandet.

Indtil 2006 var Kai Vittrup chef for ordenspolitiet, og han selv var chef for krimi-

nalpolitiet. I forbindelse med større besøg stod ordenspolitiet populært sagt for det,

som foregik uden for lokaliteterne, mens kriminalpolitiet stod for den indre sikker-

hed og kontakten til PET.

2002

Han har ikke nogen klar erindring om forløbet i forbindelse med ASEM IV topmø-

det i 2002.

For så vidt angår politikommissær Ole Kahrs forklaring den 28. november 2018 for

Tibetkommission II om, at

”… Det er rigtigt, at han har udtalt til pressen, at det blev

nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister ikke så

f.eks. demonstranter fra Falun Gong eller Støttekomitéen for Tibet. Det faldt som en

bemærkning på flere stabsmøder i forbindelse med besøg fra Kina. Det blev aldrig sagt,

hvorfra det stammede, at det ikke måtte forekomme. Det blev alene sagt, at de skul-

le undgå, at det skete. Det var en inspektør eller en vice- eller chefinspektør, der ledede

stabsmøderne, og det var ved disse møder, at udtalelsen blev fremsat. Det var en uskre-

ven regel…”,

er det ikke noget, som han havde givet udtryk for eller kan genkende.

Man vil også kunne se i operationsplanerne fra den gang, at der ikke står noget her-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1739

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

om, og det skulle have været anført, hvis de taktiske ledere skulle medtage det i de-

res befalinger.

Han kan heller ikke genkende det beskrevne i protokollen fra Ole Kahrs forklaring,

hvoraf fremgår, at ”...

Han bekræftede sin udtalelse i pressen om, at ”Det var ikke ex-

ceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi

har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt

se demonstranter, bannere og flag”, dog er ”måtte” et for stærkt udtryk, idet de alene fik

at vide, at de skulle tilstræbe, at demonstranter, bannere og flag ikke kunne ses. Dette

har været holdningen i al den tid, han har været med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor

han var delingsfører. Henstillingen kom fra højeste sted...”.

”Højeste sted” var i hvert

fald ikke ham i denne sammenhæng, idet det anførte ikke var noget, som han hav-

de hørt om.

I forhold til vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring den 4. december

2018 for Tibetkommission II om, at ”…

Det var planlægningsafdelingen, der var pen-

nefører ved udarbejdelsen af operationsbefalingen. I planlægningsmøderne deltog chef-

politiinspektør Kai Vittrup og KSN-lederne, herunder Mogens Lauridsen. Kai Vittrup

nævnte under et forberedende møde, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong

og demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for

at kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet ki-

neserne var vores gæster, skulle politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man

som vært skulle opføre sig pænt over for sine gæster. Det var ikke på tale at fratage de-

monstranter flag eller lignende. Han opfattede ikke Kai Vittrups udtalelse som en for-

holdsordre. Han opfattede den som en henstilling om, at lederne så vidt muligt skulle

tage hensyn til kineserne. Afhørte fik aldrig at vide, hvorfra ønsket kom. Afhørte for-

udsatte dog, at ønsket kom fra regeringen. Det var et ønske fra dansk side, at besøget

blev afviklet så let og smertefrit som overhovedet muligt. Det var indforstået mellem

politifolkene, at hvis man tilgodeså kinesernes ønske, så var man glade både på kine-

sisk og dansk side…”,

har han ingen viden om, hvad der skete på det omtalte møde,

idet han ikke deltog heri. På dette tidspunkt kørte han og Kai Vittrup et forholdsvis

stringent to- strenget system, således at han som chef for kriminalpolitiet ikke var

involveret heri.

Efter hans opfattelse er beskrivelsen i protokollen fra Gunnar Birger Sallovs forkla-

ring, hvoraf fremgår, at

”… Da grundloven sikrer retten til at demonstrere, men ikke

hvor en demonstration kan foregå, kunne politiet afgøre placeringen af en demonstra-

tion. De valgte herefter placeringen således, at demonstranterne ikke kom alt for tæt på

kineserne, og således at demonstranterne ikke alt for længe var samme sted som kine-

serne. De kunne også vælge at flytte en demonstration. Demonstranterne fik stadig lov

til at se kineserne, men de sørgede for, at det blev så lidt som muligt. På den måde tog

1740

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

de hensyn til alle parter for at få det hele til at gå op i en højere enhed…”,

udtryk for

en lidt for rask fortolkning af grundloven, idet man ikke uden en konkret grund, der

vejede tungere end hensynet til demonstranterne, kunne flytte rundt på dem. Som

udgangspunkt skulle de have lov til at stå, hvor de ville, og det anførte harmonerer

ikke med den grundholdning, som han selv havde.

Efter hans opfattelse er det ikke eneafgørende i forhold til de grundlovsikrede rettig-

heder, om en demonstration kan ses af den eller dem, der demonstreres mod, idet

der kan være tungere vejende sikkerhedsmæssige hensyn, som gør, at man er nødt

til at flytte demonstrationen uden for synsvidde. Hvis der ikke er noget sikkerheds-

mæssigt til hinder for det, har demonstranterne imidlertid krav på at stå, således at

de kan ses. Det er børnelærdom på politiskolen.

Gunnar Birger Sallovs videre forklaring for Tibetkommission II om, at

”… Han erin-

drer ikke, at KSN gav ordre om at skærme af for demonstranter. De sagde ved briefin-

gerne, at indsatslederne skulle gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke så de-

monstranter…”,

siger ham ikke noget, ligesom Gunnar Birger Sallovs forklaring om,

”… Der var henover årene en almindelig indforstået opfattelse mellem politifolkene

af, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer, og at ønsket så vidt muligt skulle

imødekommes. Denne forståelse kan føres helt tilbage til Kinas første besøg i Danmark

i starten af 1990’erne. Når kineserne kom til Danmark for at indgå handelsaftaler, vil-

le man gerne gøre det så godt som muligt for alle parter. Ønsket om ikke at se demon-

stranter var særligt for kineserne…”,

må stå for Gunnar Birger Sallovs egen regning.

Igen må han sige, at hvis det var det, som man ønskede fra ”højeste sted”, ville det

havde fremgået klart af strategien for operationen, således at ordren kom ned gen-

nem systemet. Derfor tvivler han på, at en sådan ordre var kommet oppe fra. Gun-

nar Birger Sallovs forklaring om, at

”… Man kunne ikke læse direkte i operationsbe-

falingen, at politiet havde til opgave at minimere, hvad kineserne så til demonstranter,

men man kunne læse det mellem linjerne, og i KSN var der ingen tvivl om, at det var

en af opgaverne…”,

ændrer ikke herpå. Naturligvis ville man aldrig gå på kompromis

med grundloven i en operationsplan, men hvad der så skete ned gennem systemet

efter udarbejdelsen af operationsplanen, herunder hvad den ene sagde til den anden,

kan han ikke sige noget om. Hvis det var kommet frem under en egentlig briefing,

ville man fra ledelsens side været blevet opmærksom på, at der var nogle ting, som

blev fortolket anderledes længere nede i rækkerne. Det skete illustrerer problemet

med at delegere ansvar ned i systemet.

Hvis han havde været bekendt med, at opfattelsen beskrevet af Ole Kahr og Gunnar

Birger Sallov var en generel opfattelse ned gennem rækkerne, ville han som leder

have sørget for, at det blev skrevet klart og tydeligt, hvordan håndteringen skulle ske.

Det var åbenbart ikke skåret tilstrækkeligt ud i pap. Hvis man skulle have en opera-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1741

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

tion udført på den rigtige måde, gjaldt det om at have en klar og tydelig kommuni-

kation, således at ingen var i tvivl, men der var ikke nogen standardmodel for, hvor-

dan det skulle skrives. Han ville hellere skrive, hvordan operationen skulle udføres,

end hvad politiet ikke skulle gøre. At noget ikke stod i en operationsbefaling var ikke

en ordre om, at det ikke måtte ske. Man kunne ikke forudse, hvad der kunne ske.

Kommunikationen kunne ske på stabsmøder og ved briefing af udvalgte medarbej-

dere. Man kunne blandt andet tage fat i de taktiske ledere og sikre sig, at summen af

de taktiske befalinger svarede til operationsplanen, og at de havde forstået den, som

det også skete ved senere operationer. Herved ville man kunne have fanget nogle af

misforståelserne.

For så vidt angår rigspolitichef Torsten Hesselbjergs forklaring den 26. marts 2021

for Tibetkommission II om, at man bevidst rekrutterede selvstændigt tænkende

mennesker til politiet, og at det kunne medføre, at unoder kunne opstå, er det så-

dan, at politifolk bliver uddannet til at tænke og handle selvstændigt, og de er langt

hen ad vejen frie fugle. Kunsten er så, når man sætter politifolk under kommando,

at man skal være meget tydelig i sin signalgivning. Både han og Kai Vittrup gjorde,

hvad de kunne for at signalere helt klart, hvilke rammer politifolkene skulle operere

inden for. Det ville kræve tilladelse at bryde ud af disse rammer, hvilket også gjaldt

for indsatslederne på trinnet over. Han kan således godt genkende elementer i Tor-

sten Hesselbjergs forklaring, men samlet set er det skåret for groft op.

I forhold til Kai Vittrups forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission

I om, at

”… I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrørende

håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene. Det var umuligt

for ham at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns Politi…”,

tror

han, at han selv ville have grebet om problemstillingen og på stabsmøder have sagt,

at det her, måtte man få stoppet. I øvrigt nåede PET’s opfattelse ikke frem til ham.

Det var ikke noget, som han havde kendskab til.

Angående Kai Vittrups videre forklaring om, at

”… Det var helt generel viden, at ki-

neserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant for operationen, og

han tog ikke hensyn hertil. Sikkerheden var afgørende for ham. Han beskrev i operati-

onsplanerne, hvordan de generelt skulle forholde sig overfor anmeldte og ikke-anmeld-

te demonstrationer…”,

mindes han ikke efter 1995, at spørgsmålet om kinesernes for-

hold til demonstrationer kom op som et diskussionsemne. Det skal muligvis ses i

lyset af, at de som nævnt indtil 2006 kørte et tostrenget system, hvor han var meget

lidt involveret i operationer på ordenspolitiets område, der hørte under Kai Vittrup.

Det er rigtigt, at det mobile indsatskoncept, som Kai Vittrup udviklede til håndterin-

gen af demonstrationer, også blev omtalt i de operationsplaner, som han senere hav-

1742

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

de ansvaret for, herunder operationsplanen for COP 15 i 2009. Konceptet var utrolig

effektivt i forbindelse med store uroligheder, og det var altid et hvilende beredskab-

selement, som de havde mulighed for at bruge, hvis tingene gik i en anden retning,

end de havde planlagt.

Som ansvarlig for operationsplanen i 2002 var det Kai Vittrups valg ikke at skrive

noget i operationsplanen om det, som ”susede rundt på gangene”. Da han senere selv

blev leder for operationerne i forbindelse med besøg, tilstræbte han at være meget

præcis og detaljeret i beskrivelsen i strategien af, om det skulle være jernnæven, altså

indsatskonceptet, eller den gule vest, der skulle være på.

Vedrørende Kai Vittrups forklaring den 18. marts 2021 for Tibetkommission II om,

at han ikke overvejede at indkalde de 10-15 indsatsledere til et møde og gøre op med

deres generelle viden om kinesernes syn på demonstranter, var det Kai Vittrups valg.

Han hørte ikke om det, og dermed havde han heller ikke lejlighed til at drøfte det

med Kai Vittrup.

For så vidt angår Kai Vittrups forklaring den 18. marts 2021 for Tibetkommission II

om, at han havde udstedt en skriftlig ordre i operationsplanen og derfor ikke reg-

nede med, at politifolkene tillagde PET’s oplysninger i forhold til anti-kinesiske de-

monstrationer nogen betydning, var det hans egen erfaring, at det ikke var så dumt

at kontrollere, om folk havde forstået det, som man havde skrevet.

Med hans kendskab til politidirektør Hanne Bech Hansen gennem 25 års samarbej-

de ville hun ikke have undladt at tage det op, hvis hun havde været bekendt med en

generel opfattelse blandt politifolkene om håndteringen af demonstrationer i forbin-

delse med kinesiske besøg som beskrevet af Ole Kahr og Gunnar Birger Sallov i de-

res forklaringer for kommissionen.

2003-2008

Han kan ikke udelukke, at han var involveret i besøg fra Kina i tiden mellem 2002 og

COP 15 i 2009, men han har ikke nogen erindring om det.

Han var ikke involveret i operationen i forbindelse med Wu Bangguo’s besøg i Dan-

mark i 2004, og han har derfor ikke noget kendskab til ”Operationsbefaling

For Det

Kinesiske Parlaments Formand Mr. Wu Bangguo og frue på officielt besøg i Danmark

mandag d. 31. maj til onsdag d. 2. juni 2004”,

hvoraf blandt andet fremgår, at ”…

Poli-

tiaktion 07-7- Den Lille Havfrue, Langelinie … Eventuelle demonstrationer henvises til

området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)…”.

De kørte som nævnt et relativt stramt tostrenget system, og det var derfor meget be-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1743

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

skedent, hvad han blev involveret i vedrørende operationer på ordenspolitiets om-

råde.

I forbindelse med at Kai Vittrup i 2006 blev udstationeret, blev han chef for både

kriminal- og ordenspolitiet, hvilket han var indtil sin pensionering i 2010. Stillings-

betegnelsen blev i forbindelse med politireformen i 2007 ændret til chefpolitiinspek-

tør.

Rigspolitiet havde ikke inden politireformen noget operativt ansvar. Den enkelte

politikreds var således i princippet selvstændig i forhold hertil med direkte referen-

ce til departementschefen i Justitsministeriet. Meget groft sagt stod Rigspolitiet for

uniformer og løn. Efter reformen kom Rigspolitiet til at spille en mere central rolle

i opgaveudførelsen.

2009

Han var på vegne af Hanne Bech Hansen og efterfølgende Johan Reimann, der til-

trådte som politidirektør i Københavns Politi den 1. juli 2009, totalansvarlig for Kø-

benhavns Politis operation i forbindelse med COP 15.

Det var normal procedure, at man sikrede sig, at direktøren var orienteret om, hvad

de foretog sig, og han mødtes flere gange om dagen med direktøren. Den komplet-

te strategi for COP 15 var clearet af med Hanne Bech Hansen, inden den blev distri-

bueret ud til medarbejderne. Den var udfærdiget allerede i januar 2009. Efter Johan

Reimann var tiltrådt, deltog Johan Reimann blandt andet i flere møder om COP 15

med ministerierne.

COP 15 operationen var den største, som dansk politi nogen sinde har haft, og de

havde utrolig mange bolde i luften. For så vidt angik demonstrationer, omformede

de deres koncept fra fodboldkampe med dialogpoliti til at kunne bruges under COP

15. Strategien i forhold til demonstrationer var klar. Dialogkonceptet var gælden-

de hele vejen igennem, og kun hvis det missede, måtte man tage skeen i den anden

hånd og bruge indsatskonceptet. Det var en samlet plan, der gjaldt for alle demon-

strationer, herunder anti-kinesiske, der således ikke skulle håndteres anderledes end

andre demonstrationer.

Planlægningen af COP 15 operationen lå i Københavns Politi i et klimakonference-

sekretariat, som var blevet oprettet i 2007. Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk var

leder af sekretariatet, hvilket var naturligt, da Michael Agerbæk allerede var leder af

OPA. Michael Agerbæk var således hans højre hånd vedrørende alt det praktiske,

herunder udfærdigelse af operationsplaner, sammen med sine medarbejdere, her-

1744

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

under Bent Olsen. Formålet med oprettelsen af sekretariatet var at have one point

of contact. Politiinspektør Mogens Lauridsen var på trinnet under ham ansvarlig for

afviklingen af operationen.

Som det fremgår af Københavns Politis redegørelse af 9. august 2017 for ”Planlæg-

ning og gennemførelse af IOC og COP15”,

havde han og Michael Agerbæk i 2007 væ-

ret til et møde i Statsministeriets styregruppe for klimakonferencen. Det var Bo Li-

degaard, der var chef for styregruppen.

Han husker ikke, om der var medarbejdere fra andre myndigheder i Københavns

Politis klimasekretariat, herunder fra Udenrigsministeriet, men sekretariatet havde

et tæt samspil med Udenrigsministeriet. Samspillet var i vidt omfang med Udenrigs-

ministeriets protokol vedrørende håndteringen af de mange gæster og afviklingen

af konferencen i Bella Center. Der var tæt kontakt til protokolchef Jette Nordam og

viceprotokolchef Annette Lassen. Han husker ikke, om de havde kontakt til kontor-

chef i Udenrigsministeriets ASI-kontor Martin Bille Hermann, men der var ned gen-

nem systemet efter behov massevis af kontakter til Udenrigsministeriet.

Hvis der var tale om sikkerhedsspørgsmål, gik kontakten til Udenrigsministeriet

gennem PET, mens den øvrige kontakt, herunder om protokollære spørgsmål, i vidt

omfang gik direkte mellem ministeriet og Københavns Politi. De praktiske spørgs-

mål havde han uddelegeret til sine underordnede, og han havde således ikke selv

kontakten til Udenrigsministeriet i forbindelse hermed, men der var en løbende tæt

kontakt om alle mulige praktiske spørgsmål.

Han mindes ikke, at protokollen kom med særlige tilkendegivelser i forhold til hånd-

teringen af den kinesiske delegation.

Han tror heller ikke, at han, politiinspektør Gert Sejbak, Michael Agerbæk og Ole

Kahr udvekslede erfaringer om håndteringen af anti-kinesiske demonstrationer un-

der den rejse til Polen, som er omtalt i Københavns Politis redegørelse af 9. august

2017 for ”Planlægning

og gennemførelse af IOC og COP15”,

og som de var på for at

indhente erfaringer fra Polens planlægning og gennemførelse af COP 14 i 2008, li-

gesom han og Michael Agerbæk heller havde anledning til at drøfte det i forbindelse

med gennemførelsen af COP 15, da det ikke kom op som en problemstilling.

Han og Michael Agerbæk talte dagligt sammen, også når der ikke var COP 15.

Michael Agerbæks forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission II om, at

”… Der var en italesættelse i forhold til synlighed ved besøg fra Kina. Således var det

et klart ønske at undgå, at kineserne blev konfronteret med antikinesiske demonstra-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1745

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

tioner, herunder fra Falun Gong og Støttekomitéen for Tibet. Han er bekendt med, at

eskorteruter blev ændret for at efterkomme dette. Der kan altid være et sikkerhedsmæs-

sigt aspekt ved ændring af eskorteruter, men ved besøg fra Kina blev det synligheds-

mæssige aspekt vægtet tungere end ved gæster fra andre lande…”,

harmonerer ikke

med, at dette ikke blev skrevet ind i operationsplanerne for besøgene. Det undrer

ham, at det ikke blev skrevet ind i planerne, hvis man mente det, idet det er udtryk

for en klar strategisk tankegang, men han hørte det aldrig omtalt.

I forhold til Michael Agerbæks videre forklaring om, at

”… Der var et hav af operati-

oner i perioden. PET var med gang fra gang. Forskellen mellem besøg fra Kina i forhold

til besøg fra andre lande var, at det var sædvanlig praksis, at der ved besøg fra Kina var

øget fokus på synlighed, således at kineserne ikke måtte møde demonstranter. Det var

fast praksis. Da han trådte ind i ledelsen i 2004, kom han ind i denne forståelsesramme

for håndteringen af besøg fra Kina. Han mindes ikke at have drøftet denne forståelse

med sine overordnede. Han ved ikke, hvordan vidensdelingen foregik i ledelsesniveauet

over ham. Han er således ikke bekendt med, hvilken viden chefpolitiinspektøren og po-

litidirektøren var i besiddelse af. Han havde kendskab til forståelsesrammen på det ope-

rationelle niveau…”,

var det ikke en forståelsesramme, som han havde kendskab til,

og hvis det havde været den gældende opfattelse i Københavns Politi, ville det have

fremgået af operationsplanerne.

Det var først i 2006, at han var kommet ind i det operationelle vedrørende besøge-

ne, og han blev ikke bekendt med, at det beskrevne var en metodik, man anvendte i

forhold til anti-kinesiske demonstrationer. Som det ses, fremgår noget sådant heller

ikke af operationsplaner fra hans tid som ansvarlig for operationerne i forbindelse

med besøg.

Det er meget muligt, at der blev omlagt eskorteruter i forbindelse med den kinesiske

delegations transport under COP 15, idet det nemmeste var at undgå en konfronta-

tion med demonstranter ved at køre eskorten uden om demonstrationen. Det skete i

givet fald ikke af hensyn til et kinesisk ønske herom, men for at undgå en fysisk kon-

frontation, hvor eskorten kunne blive tvunget til at stoppe.

For så vidt angår notering den 6. december 2009 kl. 20.00 i hændelsesrapport fra

”…

KSN- COP15…”,

hvoraf fremgår,

”… Michael Agerbæk: Man skal have obs på Falun

Gong demonstration i morgen ved Bella Centret. Kinesiske delegationer har tidligere

ytret kritik over at foreningen afholder demonstration når de er til stede…”,

er det efter

hans opfattelse blot en oplysning om, at der var en demonstration, hvilket man selv-

følgelig skulle være opmærksom på. Falun Gong-demonstrationerne var altid frede-

lige og rolige, men det betød ikke, at man kunne udelukke, at de ville gøre noget tå-

beligt som f.eks. at gå ud på kørebanen. Han ved ikke, hvor Falun Gong-demonstra-

1746

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

tionen var placeret, men hele området rundt om Bella Center var stort set spærret af,

idet man forventede, at der ville komme et angreb, hvilket også skete.

Han husker ikke, at der skulle have været direkte kontakt mellem Københavns Politi

og Udenrigsministeriet om Falun Gong-demonstrationer i forbindelse med COP 15,

men han kan ikke udelukke, at det var tilfældet.

Vedrørende det anførte i Martin Bille Hermanns mail af 7. december 2009, cc blandt

andre centerchef i Udenrigsministeriet Sus Ulbæk om, at

”… Politiet har givet tilla-

delse til, at der demonstreres ”mod forfølgelsen af Falun Gong”. Demonstrationen vil

foregå i perioden fra den 7. december 2009 til den 18. december 2009 på det grønne

område ved krydset Center Boulevard og Vejlands Alle over for Bella Center. Anmel-

deren har oplyst, at 15 personer vil deltage i demonstrationen. PET oplyser at der ikke

har været grundlag for at nægte Falun Gong at demonstrere og at der i øvrigt aldrig

tidligere har været ballade under Falun Gongs demonstrationer. Herværende kinesiske

ambassade har overfor ASI udtrykt ønske om at demonstrationer rettet mod Kina for-

hindres/undgås på steder, hvor den kinesiske COP15-delegation måtte passere/opholde

sig. ASI har noteret sig det kinesiske synspunkt og redegjort for hensynet til grundlovs-

sikrede rettigheder. Samtidig klart tilkendegivet at den kinesiske delegations sikkerhed

selvfølgelig og til enhver tid er en prioritet…”,

og Sus Ulbæks svar herpå ved mail af 8.

december 2009, at ”…

Fint - men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanerne

står steder hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at kor-

tegerne altid kører en anden vej eller at demonstrationerne flyttes. Det hjørne som FG

har fået tildelt lyder meget centralt?...”

, har han ikke kendskab til en sådan aftale som

angivet af Sus Ulbæk. Han ved ikke præcist, hvem i Københavns Politis Klimasekre-

tariat der kan have haft kontakten om Falun Gong-demonstrationen med Udenrigs-

ministeriet. Det kan have været på en mængde forskellige niveauer, og det kan have

været tilfældigt, hvem der havde kontakten.

For så vidt angår Martin Bille Hermanns svar af 8. december 2009 til Sus Ulbæk om,

at ”…

Det er meget centralt. Og bestemt ikke noget, som vi er vilde med. Men vi skulle

nærmest hale informationen ud af Politiet, og de har ikke spurgt os forinden. Spørgs-

målet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen. Vi risikerer vel, at

der pludselig kommer strøm på…”,

er han enig heri, da der kunne komme en frygtelig

palaver ud af det mediemæssigt, hvis man flyttede demonstrationen i strid med po-

litiets vurdering af, at der ikke var et sikkerhedsmæssigt problem i den tilladte pla-

cering af demonstrationen.

I relation til Sus Ulbæks videre svar om, at

”… Tror vi må tale med COP15LOG og de

må tale med politiet om hvor kortegen kører, hvis vi er så langt at FG allerede har fået

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1747

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

tilladelsen...”,

har han ingen erindring om, at Københavns Politi var involveret i drøf-

telser af denne karakter.

Over årene havde han selv kontakt med den kinesiske ambassade, og der oplevede

han ikke, at de brokkede sig eller stillede krav vedrørende demonstrationer, som de

gjorde i 1995. Han har ikke været involveret i dialog med den kinesiske ambassade

om demonstrationer ved ambassaden.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.50.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1748

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 74

PROTOKOL

Den 15. april 2021 kl. 10.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Thomas Jørgensen

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen ved advo-

kat Peter Breum.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Anders Nielsen, advokat Bjarke Vejby, advokat Jonas Christoffersen, advokat Gun-

nar Homann, advokat Karen- Margrethe Schebye, advokat Kristian Braad, advokat

Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna Rønn, advokat Nicolai Mallet, advokat

Torben Koch og advokatfuldmægtig Rebekka Høj var mødt.

Thomas Jørgensen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af

lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Thomas Jørgensen erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal

tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om,

at afhøringen lydoptages.

Thomas Jørgensen bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1997

til 1998 var praktikant på ambassaden i Beijing, at han fra 2001 til 2003 var fuldmæg-

tig i Udenrigsministeriet i handelspolitisk kontor, at han fra september 2003 til 2005

var fuldmægtig i Asienkontoret, at han fra 2005 til 2008 var ambassadesekretær ved

ambassaden i Hanoi, at han i 2008 var fuldmægtig i kontoret for kunderelationer og

eksportfremme, at han fra 2008 til 2010 var chefkonsulent og eksportfremmekoordi-

nator med fokus på COP 15 i kontoret for kunderelationer og eksportfremme, at han

fra 2010 til 2011 var chefkonsulent og souschef for Innovation og Partnerskaber, at

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1749

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

han fra 2011 til 2014 var chefkonsulent og souschef for Investeringsfremme og Inno-

vation, at han fra 2014 til 2019 var chefkonsulent, leder af Handelsafdelingen og TC

DACH-koordinator ved ambassaden i Berlin, at han fra 2019 til 2020 var chefkonsu-

lent og teamleder i Strategi og Policy, og at han siden har 2020 har været chefkonsu-

lent og souschef i Strategi, Policy og Kvalitet. Kvalitetsdelen handlede om en intern

kvalitetssikring, som er rettet mod kollegers rådgivning til danske virksomheder om

samhandel, finansiering med videre i udlandet.

Han er uddannet cand.scient.pol. og har derudover taget en 2-årig områdeuddan-

nelse med fokus på Østasien. Han hed tidligere Thomas Gammelgård Jørgensen.

2003

Han kom som fuldmægtig til Asienkontoret den 1. september 2003, hvor han refere-

rede til teamleder Klaus Simoni Pedersen, som startede nogenlunde samtidig med

ham i kontoret. Sus Ulbæk var kontorchef. Pernille Dahler Kardel var ikke i Asien-

kontoret på det tidspunkt. Han er ikke sikker på, om Niels Richter var i Asienkon-

toret, mens han var der.

I 2003 var der overvejelser om gradvist at styrke relationerne til Kina, da Kina var

ved at blive en vigtig politisk og økonomisk spiller. Samtidig var der et ønske om at

påvirke Kina til at blive en del af det globale samarbejde. Kina var gået fra at være

et isoleret land til at indgå i et mere globalt samarbejde og var fx blevet medlem af

WTO. Det ville Danmark gerne støtte, men samtidig ville Danmark også gerne på-

virke Kina til at respektere de internationale regler og menneskerettigheder. Dette

var ikke en enkel proces, da Kina gerne ville deltage i det internationale samarbejde,

men samtidig stod meget fast på sit suverænitetsprincip og ikke ønskede andre lan-

des indblanding i interne anliggender. Kina’s medlemskab af FN var betinget af, at

ét-Kina-politikken blev respekteret. Selvom Danmark respekterede ét-Kina-politik-

ken, forbeholdt Danmark sig retten til påtale de interne konflikter i Kina, herunder

om Tibet, hvis de ikke blev håndteret fredeligt. Kina brød sig ikke om, at Danmark

adresserede disse interne anliggender.

Han har sammen med teamleder Klaus Simoni Pedersen udarbejdet referatet af 6.

oktober 2003 fra Asienkontoret til Udenrigsministeriets direktør med flere af møde

mellem Danmark og Kina den 26. september 2003. Han var på det tidspunkt lige be-

gyndt i Asienkontoret. Han mener, at det var en af de politiske konsultationer, som

blev holdt årligt mellem Kina og Danmark, og således led i den løbende dialog med

kineserne. Konkret var det også forberedelse til statsministerens besøg i Kina i 2004.

Han husker ikke meget fra selve mødet, men han husker, at han og Klaus Simoni Pe-

dersen deltes om at tage referat, hvorefter de konsoliderede det i fællesskab, før de

1750

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

fik kontorledelsens godkendelse. Mødet handlede overordnet set om, at Danmark

ønskede at udbygge de bilaterale relationer til Kina. Året efter blev der afholdt et til-

svarende møde i Beijing.

Når der i referatet stod, at Taiwan og Tibet fra kinesisk side blev fremhævet som to

centrale emner, der

”… ville afgøre mulighederne for en fortsat positiv udvikling i det

bilaterale forhold”,

var det kinesernes måde at markere ét-Kina-politikken på, hvil-

ket var deres grundlag for samarbejdet med Danmark. Før han startede i Asienkon-

toret, havde statsminister Anders Fogh Rasmussen modtaget Dalai Lama under sit

besøg i Danmark, så udtalelsen var formentlig kinesernes måde at udtrykke deres

utilfredshed på. Han husker ikke, at kineserne uddybede deres synspunkter om Ti-

bet under mødet. Danmark ønskede at støtte dialog og fremme en fredelig løsning

for Tibet, mens kineserne mente, at Dalai Lama alene arbejdede for Tibet’s selvstæn-

dighed. Han erindrer ikke, om der blev drøftet andre emner end dem, der fremgår

af referatet.

Han mindes ikke at have skrevet notitsen af 21. november 2003 fra Asienkontoret til

udenrigsministeren om kinesisk besøg på højeste niveau i 2004 eller notitsen af 17.

december 2003 fra Asienkontoret til udenrigsministeren om kinesisk besøg på hø-

jeste niveau i 2005, sendt med mail den 23. december 2003 til Statsministeriet med

genpart til ham med flere. Det var formentlig teamleder Klaus Simoni Pedersen, der

havde skrevet udkastet og den endelige version. At han er angivet som ”author” i do-

kumentets metadata ændrer ikke ved, at han ikke erindrer at have set notitsen før.

Han undrer sig over, at notitsen af 17. december 2003 blev sendt til Statsministeriet,

men det kan være sket som led i forberedelsen af Wu Bangguo’s indgående besøg fra

Kina året efter.

Han husker ikke formuleringen, som fremgår af notitsen af 17. december 2003 om,

”Samtidig er det klart, at et kinesisk statsbesøg sandsynligvis vil give anledning til

mobilisering af Kina-kritiske kræfter i Danmark. Offentlige meningstilkendegivelser

samt direkte henvendelser til regeringen fra Falun Gong-, Tibet- og Taiwan-sympati-

sører samt menneskerettighedsaktivister vil dels lægge politisk pres på regeringen for at

anlægge en kritisk holdning til den kinesiske gæst, dels give anledning til krav fra kine-

sisk side om at sikre gennemførelsen af besøget uden ubehagelige incidenter for den ki-

nesiske gæst. Håndteringen af sådanne evt. kinesiske krav kan i sig selv give anledning

til offentlig debat i Danmark”,

men han husker selve konteksten, der handlede om at

finde balancen mellem de internationale udenrigspolitiske aspekter, og de indenrigs-

politiske opmærksomhedspunkter. Besøg af en højtstående kinesisk gæst ville kun-

ne skabe en offentlig debat i Danmark, hvor tibetanske sympatisører kunne forsøge

at lægge pres på regeringen for at sætte Tibet på dagsordenen, og den kinesiske gæst

kunne blive konfronteret med anti-kinesiske budskaber. Det skal man kunne hånd-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1751

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

tere på en sådan måde, at besøget bliver vellykket. Han erindrer ikke, hvilke overve-

jelser Asienkontoret gjorde sig om de mulige kinesiske krav, eller hvad de måtte in-

debære, da det alene var beskrevet meget generelt i notitsen. Notitsen må være fore-

lagt udenrigsministeren, før den blev sendt til Statsministeriet.

Han undrer sig over oplysningerne om håndteringen af Zhu Rongji’s besøg i 2002 i

notitsen af 17. december 2003, og han erindrer ikke at have hørt om dette besøg før.

Han var ikke involveret i Zhu Rongji’s besøg. Han var i 2002, som fuldmægtig i det

handelspolitiske kontor, med til at planlægge et handelsministermøde i forlængelse

af ASEM IV, men han har ikke hørt om en særlig Kina-vinkel i planlægningen el-

ler om kinesiske sensibiliteter. Afsnittet referer til hele notitsens foregående afsnit

om håndteringen af de indenrigspolitiske udfordringer og kinesernes forventninger

med videre. Afsnittet blev måske medtaget for at forsikre udenrigsministeren om, at

disse aspekter godt kunne håndteres, og at Asienkontoret havde gjort det før. Kon-

torchef Sus Ulbæk og formentlig Udenrigsministeriets direktør har godkendt doku-

mentet, før det blev sendt til udenrigsministeren.

På kontoret drøftede de, hvordan Kina skulle håndteres, men han erindrer ikke, at de

drøftede logistikken ved indgående besøg, idet han ikke mindes store kinesiske be-

søg, mens han var i Asienkontoret. Han var muligvis involveret i besøget fra forman-

den af det kinesiske parlament Wu Bangguo i 2004, men han husker det ikke. Det

var formentlig Folketinget, der stod for den overordnede planlægning af besøget.

Han har heller ikke hørt om et konstruktivt samarbejde mellem den kinesiske am-

bassade, Udenrigsministeriet og politiet. Han kendte endvidere ikke til, at den kine-

siske delegation ikke måtte generes af synlige demonstrationer. Han hørte på et tids-

punkt gennem medierne om et kinesisk besøg i London, hvor der var store demon-

strationer, hvilket, han noterede sig, ikke havde haft store konsekvenser for besøget.

Han erindrer ikke at have drøftet synlighed af demonstrationer. Når kontoret orga-

niserede indkommende besøg, var han generelt opmærksom på afstand til ministre,

herunder til pressen med videre. Han erindrer ikke specifikke samtaler om afstand

til demonstranter med hans kolleger, men det indgik i planlægningen af mange de-

legationsbesøg.

Han var i 2003 i kontakt med den kinesiske ambassade. Han besøgte den kinesiske

ambassade to til tre gange i forbindelse med den årlige politiske konsultation eller

med planlægningen af statsministerens besøg i Kina. Han var også i telefonisk kon-

takt med ambassaden om konkrete planlægningsopgaver. Han har ikke hørt ansatte

på ambassaden omtale, at demonstrationer ikke måtte være synlige under kinesiske

besøg. Han skrev fra tid til anden til Protokollen, men har ikke gennem årene haft

drøftelser med Protokollen om det kinesiske forhold til demonstrationer.

1752

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

2005

Han var med til at koordinere en audiens hos Dronningen i forbindelse med vice-

premierminister Hu Liangyu’s besøg i april 2005, men han husker ikke, at han der-

udover var involveret i forberedelsen eller i besøget. Han antager, at Asienkontoret

var involveret i besøget.

2009

I 2009 var han chefkonsulent i kundekontoret i Eksportrådet, hvor han koordinere-

de de erhvervsrelaterede aktiviteter vedrørende grøn energi, som COP 15 lagde op til.

I Eksportrådet havde de ansvaret for at håndtere indkommende delegationers inte-

resse i at se fx danske vindmøller. Han var med til at koordinere de aktiviteter, som

meget handlede om delegationer, som ankom forud for COP 15, og som havde fokus

på erhvervsdelen.

Planlægningen af COP 15 foregik i et politisk spor i Udenrigsministeriet, mens COP

15-sekretariatet tog sig af logistikken under topmødet. Han var ikke en del af sekre-

tariatet. De mødtes alle én gang ugentligt til korte møder med de forskellige plan-

lægningsenheder.

Hvis der havde været delegationer fra lande i Asien, som indebar et erhvervsele-

ment, havde han formentlig været i kontakt med Asienkontoret herom, men han hu-

sker ikke konkrete situationer. Da det kom til stykket, blev det det politiske og ikke

det erhvervsmæssige, der fyldte under COP 15, så der var ikke meget, der foregik på

hans bane. Han har ikke været involveret i drøftelser om den kinesiske delegation,

og han har ikke hørt om aftaler med politiet som beskrevet i Sus Ulbæks mail af 8.

december 2009.

2010

Carsten Boyer Thøgersen havde i Eksportrådet ansvaret for at styrke de danske rela-

tioner til Kina med forskellige tiltag, herunder planlægning af indgående besøg, men

han var selv med til at forberede besøget af den kinesiske handelsminister Chen De-

ming fra den 16. til den 18. maj 2010.

Han husker sin mail af 29. april 2010 til viceprotokolchef Annette Lassen med kopi

til Asienkontoret (ASI), fuldmægtig i Asien-kontoret Jens Martin Alsbirk med fle-

re. Han deltog forud for mailen i et møde med repræsentanter fra den kinesiske am-

bassade sammen med Carsten Boyer Thøgersen. Han husker ikke, hvor mødet fandt

sted. Når han på ny læser ”note verbale” af 28. april 2010 fra kineserne, lyder det,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1753

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

som om kineserne mente, at det var sandsynligt, at Falun Gong ville begå terroran-

greb under besøget. Kineserne nævnte ikke dette på mødet, men oplyste blot, at der

skulle sørges for sikkerheden under besøget. Den kinesiske note havde karakter af

en standardtekst, som kineserne sendte til alle værtslande forud for et kinesisk be-

søg, for på den måde at kunne sige, at de havde gjort alt for at sikre, at der ikke skete

uforberedte ting. Fra dansk side var man klar over, at formuleringerne i noten ikke

skulle tages så alvorligt, som de fremstod, og fra kinesisk side var man klar over, at

der ikke var tale om terrorvirksomhed. Han læste ikke noten som et spørgsmål om

værdighed. Det var Protokollen, ikke Eksportrådet, der havde kontakten med politi-

et i forbindelse med indgående besøg, og derfor orienterede de Protokollen om no-

ten. Idet mailen var sendt til ASI-postkassen, kunne kontorledelsen tillige tilgå den.

Han talte ikke med Jens Martin Alsbirk om demonstranter og sikkerhed.

Han forstod KF 0765’s mail af 3. maj 2010 til viceprotokolchef Annette Lassen med

kopi til ham og flere om fremsendelsen af den kinesiske note af 28. april 2010, som

PET’s måde at forholde sig til oplysningerne i noten, hvor de samtidig vurderede,

at der ikke var sikkerhedsudfordringer ved besøget. Det overraskede ham ikke, at

Falun Gong eller tibetaktivister ikke udgjorde en sikkerhedstrussel. Han gjorde sig

ikke tanker om sondringen mellem det sikkerhedsmæssige og det, at der kunne være

demonstrationer, som ikke var et sikkerhedsmæssigt problem.

Om hans mail af 4. maj 2010 til viceprotokolchef Annette Lassen, Louise Holms-

gaard og Niels Høyer med kopi til Jens Martin Alsbirk og videresendt til KF 0765,

forklarede han, at han vil tro, at hans bemærkning om, at den kinesiske ambassa-

de ikke mindst var ”…optaget

af sikkerhedsspørgsmål, herunder evt. forstyrrelser fra

Falun Gong ifm. Erhvervssymposiet”,

var ment som en henvisning til, at kineserne

ikke ville have Falun Gong-tilhængere tæt på ministeren. Ordet ”forstyrrelser” rela-

terede sig ikke til sikkerhed, da det mere handlede om, at demonstranterne ikke kom

for tæt på delegationen. Han husker ikke, om der lå overvejelser bag, at han skrev

”forstyrrelser” og ikke ”trusler”, men ”forstyrrelser” var vel det rigtige ord, fordi det

indikerede en bredere bekymring fra kinesisk side end sikkerhed.

Når den kinesiske ambassade den 6. maj 2010 sendte en liste til ham med spørgsmål

til handelsministerens besøg, og under punktet

”security and safety”

skrev, at

”we are

pleased to know that motorcyclists from police are provided”,

vil han tro, at det hand-

lede om at give kineserne lidt VIP-behandling med motorcykeleskorte, selvom der

ikke var et sikkerhedsbehov. Han mindes ikke, at han var involveret i drøftelserne

om motorcykeleskorten med viceprotokolchef Annette Lassen eller andre. Den ki-

nesiske ambassade har ikke fortalt ham, at det var normalt, at der blev brugt motor-

cykeleskorte under besøg i Danmark. Han har heller ikke talt om kinesernes bekym-

ringer med viceprotokolchef Annette Lassen.

1754

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Emnet ”Kina-arrangement

og ølkasse”

i hans mail af 13. september 2010 til chef for

kundekontoret Berit Basse og cc kontorchef Merete Juhl Vincents Svendsen henviste

til deres fredagsmøder på i Eksportrådet, hvor direktøren for Eksportrådet og an-

dre stod på en ølkasse og talte om ugen og om kommende begivenheder. Der var et

indgående kinesisk besøg, hvor de havde et arrangement om Kina. Han husker ikke

detaljer, men konteksten var, at de i Kundekontoret, som han var skiftet til, og som

arbejdede med kunderelationer og eksportfremme, havde ansvaret for erhvervsele-

menterne for udgående delegationer og havde en enkelt medarbejder, der understøt-

tede erhvervsarrangementer ved indgående besøg.

Med formuleringen

”[…] Og så må der i øvrigt tages den generelle diskussion af hånd-

tering af indkommende besøg fra Kina. Lige nu serviceres de helt anderledes end ind-

gående besøg fra alle andre lande, og vi giver i den grad den kinesiske ambassade royal

treatment, hvilket trækker store veksler på ressourcerne”,

henviste han til, at når der

var besøg fra andre lande end Kina, skulle den besøgende være på statsministereller

udenrigsministerniveau, før hans kontor arrangerede erhvervsmæssige arrangemen-

ter for delegationen, mens de for Kina, som var et stort land med mange politiske le-

dere, også arrangerede erhvervselementer for besøgende fra lavere niveauer, hvilket

var meget ressourcekrævende. Han erindrer ikke, om hans ressourcebetragtninger

blev bragt videre i Udenrigsministeriet.

Heller ikke i 2010 vidste han, at kineserne ikke ønskede, at deres højtstående repræ-

sentanter så demonstrationer, da han ikke havde beskæftiget sig særlig meget med

indgående besøg inden da. Han vidste, at kineserne var følsomme over for Falun

Gong-tilhængere med videre, og at et opmærksomhedspunkt var, at demonstranter-

ne skulle være på en vis afstand under kinesiske besøg. Han har ikke hørt om, at po-

litiet og udenrigsministeriet plejede at aftale, at Falun Gong- og Frit Tibet-demon-

stranter blev placeret på andre ruter, end hvor den kinesiske delegation kom.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.15.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1755

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 75

PROTOKOL

Den 15. april 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Mette Gjerskov

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Anders Nielsen, advokat Bjarke Vejby, advokat Jonas Christoffersen, advokat Gun-

nar Homann, advokat Karen- Margrethe Schebye, advokat Kristian Braad, advokat

Pernille Backhausen ved advokat Peter Breum, advokat Claus Søgaard-Christensen

og advokat Nicolai Mallet var mødt.

Mette Gjerskov bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Mette Gjerskov blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og med at afhøringen

lydoptages.

Mette Gjerskov bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at hun fra 2011 til

2013 var minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, at hun fra den 14. august 2013 til

den 3. juli 2015 var formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, og at hun siden 2005

har været medlem af Folketinget.

2014

Hun modtog den 4. maj 2014 en invitation fra Anders Højmark Andersen, forman-

den for Støttekomitéen for Tibet, til at mødes med Lobsang Sangay. I invitationen

stod der lidt om Lobsang Sangay’s baggrund og forslag til mødetidspunkter. Hun

1756

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

bekræftede skriftligt, at hun gerne ville mødes med ham. Hun orienterede Asbjørn

Haugstrup, som var særlig rådgiver i Udenrigsministeriet, om invitationen til at

møde Lobsang Sangay. Der var flere folketingsmedlemmer, der modtog invitationen.

Det var sin i egenskab af folketingsmedlem, og ikke som minister eller som formand

for Det Udenrigspolitiske Nævn, at hun i den 20. maj 2014 skulle mødes med Lobs-

ang Sangay. Hun gjorde det formentlig klart for Lobsang Sangay, at hun alene ville

mødes med ham i sin egenskab af folketingsmedlem, men hun husker ikke, hvordan

det skete præcist.

Forud for det planlagte møde blev hun kontaktet telefonisk af Thomas Juul Dam,

som var særlig rådgiver i Statsministeriet. Han lagde pres på hende for at få hende til

at overveje, om det var nødvendigt, at hun mødtes med Lobsang Sangay. Hun husker

ikke ordlyden af telefonsamtalen længere, men hendes indtryk af samtalen var, at det

var kompliceret i forhold til Danmarks relation til Kina at mødes med Lobsang San-

gay og tale om Tibet. Hun husker ikke, hvornår hun blev kontaktet af rådgiveren.

Natten før mødet med Lobsang Sangay blev hun syg, og hun aflyste alle sine møder

næste formiddag. De var en mindre gruppe folketingsmedlemmer, der skulle mø-

des med Lobsang Sangay, og da hun meldte afbud til mødet samme morgen, sørgede

hun for, at mødet i stedet blev afholdt hos Liv, som var et andet folketingsmedlem.

Det var en kombination af hendes sygdom og opkaldet fra Thomas Juul Dam, der

gjorde, at hun aflyste mødet med Lobsang Sangay, men hun var syg.

Hun var ikke bekendt med mailkorrespondancen i Udenrigsministeriet om Lobsang

Sangay’s besøg. Da hun første gang læste korrespondancen i bilagssamlingen, blev

hun overrasket over, at hendes møde med Lobsang Sangay blev drøftet på et så højt

niveau og med en sådan intensitet i ministeriet. Hun blev tillige overrasket over, at

der var mails, der indikererede, at hun blev overtalt til at lægge sig syg samme dag,

som hun skulle mødes med Lobsang Sangay.

Hun husker ikke, om forløbet præcist var, som Kristina Miskowiak Beckvard be-

skrev det i en mail af 20. maj 2014, hvor Kristina Miskowiak Beckvard skrev at

”…

UPN-sek talte dog med Mette Gjerskov om tibetanernes henvendelse for et par dage si-

den og aftalte, at UPN-sek svarede tibetanerne. at UPN og URU ikke havde mulighed

for at mødes med Lobsang Sangay, men at de kunne kontakte medlemmerne indivi-

duelt. Dette følger fast praksis, hvordan disse henvendelser håndteres, også sidste gang.

UPN-sek gjorde som aftalt med formanden og svarede på opfølgende tibetansk spørgs-

mål endvidere, at man heller ikke havde mulighed for at stille et lokale til rådighed for

noget møde. Der er således ikke på nogen måde tale om et møde med UPN. UPN-for-

manden havde ikke over for UPN-sek sagt noget om, at hun havde tænkt sig at svare

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1757

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

ja til en evt. individuel forespørgsel om at mødes”.

Hun kender ikke Kristina Miskow-

iak Beckvard. Det var ikke Kristina Miskowiak Beckvard, der var sekretær for Det

Udenrigspolitiske Nævn i 2014, men Eva Esmarch.

Om Kristina Miskowiak Beckvards mail samme dag til pressemedarbejder i Uden-

rigsministeriet Jean-Charles Ellermann-Kingombe om, at Kristina Miskowiak

Beckvard overvejede at tage kontakt til hende og få bekræftet, at hun også var syg

om eftermiddagen, hvor mødet med Lobsang Sangay skulle finde sted, forklarede

hun, at hun ikke mindes, at hun blev kontaktet af andre end Thomas Juul Dam fra

Statsministeriet.

Det blev generelt bemærket af kineserne, hvis hun eller andre mødtes med Lobs-

ang Sangay eller eksiltibetanere. Det var almindelig kendt blandt alle folketingsmed-

lemmer, der havde arbejdet med udenrigspolitik, at Danmarks forhold til Kina var

kompliceret, når det kom til spørgsmålet om Tibet. Hun havde ikke kendskab til, at

kineserne ikke ønskede at se demonstranter under deres besøg i Danmark. Som for-

mand for Det Udenrigspolitiske Nævn mindes hun ikke, at der var drøftelser eller

orienteringer om kinesiske sensibiliteter i forbindelse med officielle kinesiske besøg.

Hun husker alene drøftelser om verbalnoten i 2009.

2015

I december 2014 anmodede den kinesiske ambassade om et møde med hende, som

blev afholdt den 29. januar 2015 på hendes kontor. Ifølge henvendelsen fra ambas-

saden ønskede kineserne at udveksle tanker om, hvordan Danmarks og Kina’s bila-

terale forhold kunne udvikles. Den kinesiske chargé d’affaires deltog sammen med

to andre fra ambassaden. Hun husker ikke drøftelserne på mødet. Hun husker ikke,

om hun på det tidspunkt vidste, at Dalai Lama ville komme til Danmark i februar

2015. Som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn havde hun mange møder af lig-

nende karakter med udenlandske ambassadører om bilaterale forhold. Der deltog

ikke nogen fra Udenrigsministeriet i de møder. Sekretæren for Det Udenrigspoliti-

ske Nævn, Eva Esmarch, deltog i nogle af møderne.

Hun vidste ikke, at ansatte i Udenrigsministeriet og departementsråd Lars Gert Lose

fra Statsministeriet drøftede hendes møde med Dalai Lama, som det fremgår af

den interne mailkorrespondance af 10. februar 2015 mellem specialkonsulent Loui-

se Holmsgaard, Kim Jørgensen og departementsråd Lars Gert Lose og videresendt

til departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen og Udenrigsminister Martin Lide-

gaard.

1758

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Hun husker ikke, hvorvidt hun blev orienteret om, at der ugen før Dalai Lama’s be-

søg havde været et møde mellem departementsråd Lars Gert Lose og den kinesiske

ambassadør, som det fremgår af Odd Sindings svar i mail af 10. februar 2015 på spe-

cialkonsulent Louise Holmsgaards mail af samme dato. Hun ved ikke, hvorfor Kim

Jørgensen fra Udenrigsministeriet ligeledes samme dag besvarede Odd Sindings

mail med at

”StM burde altså kraftig fraråde. Vi havde lignende sag sidste år, hvor jeg

to gange måtte ringe til Mette G. hvilket førte til at hun ”lagde sig syg”.

Hun ved heller ikke, hvad Odd Sinding henviste til, da Odd Sinding samme dag be-

svarede Kim Jørgensens mail med, at ”…

umiddelbart er holdningen i STM, at ST-

Men er eneste, som kan tale med Gjerskov - og det er for ”risikabelt”)…”,

eller hvorfor

Kim Jørgensen skrev

”Er virkelig noget rod”

i sit svar til Odd Sinding. Hun kender

ikke til korrespondancen. Hun ville kunne huske korrespondancen, hvis hun havde

modtaget den.

Hun modtog den 11. februar 2015 en mail fra den kinesiske ambassade om, at de var

blevet bekendt med, at hun og andre folketingsmedlemmer skulle mødes med Dalai

Lama den 12. februar 2015. Ambassaden håbede på hendes forståelse for Kina’s po-

sition i forhold til Tibet og Dalai Lama, og ambassaden tilkendegav, at de var imod

enhver kontakt med Dalai Lama eller separatister i øvrigt. Henvendelsen fra den ki-

nesiske ambassade fik ingen indflydelse på hendes beslutning om at mødes med Da-

lai Lama dagen efter. Hun husker ikke, om hun orienterede Udenrigsministeriet om

henvendelsen. Hun besvarede mailen samme dag, hvor hun oplyste, at hun respek-

terede ét-Kina-politikken, og at hun ville møde Dalai Lama i sin egenskab af folke-

tingsmedlem og ikke som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

Hun vidste ikke, at ambassaden havde kontaktet Søren Bindesbøll om Dalai Lama’s

besøg, som det fremgår af Søren Bindesbølls mail af 11. februar 2015 til Kim Jør-

gensen, Martin Bille Hermann departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, Jean-

Charles Ellermann-Kingombe med flere.

Hun mindes ikke, at hun blev kontaktet af Statsministeriet eller af statsminister Helle

Thorning- Schmidt forud for mødet om fastlæggelse af kontakten med Dalai Lama,

men hun var helt klar over den fælles linje.

Hun mødtes med Dalai Lama den 12. februar 2015 i Bella Center. Når hun mødtes

med tibetanere, skete det altid på baggrund af en henvendelse fra Støttekomitéen for

Tibet. Hun mindes ikke, om det var anderledes i 2015. De var en større gruppe folke-

tingsmedlemmer, der mødte Dalai Lama. Hun har mødt Dalai Lama tre gange i alt.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1759

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Adspurgt havde hun ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1760

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 76

PROTOKOL

Den 16. april 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Peter Brix Kock

var mødt med bisidder advokat Stine Gry Johannessen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Anders Nielsen, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, ad-

vokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm

Nielsen, advokat Pernille Backhausen ved advokat Peter Breum, advokat Mikael

Bernhoft, advokat Peter Bang, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna

Rønn og advokat Torben Kock var mødt.

Peter Brix Kock bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Peter Brix Kock blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lyd-

optages. Peter Brix Kock forklarede, at han i 2010 var politikommissær i Midt- og

Vestsjællands Politi.

2010

Han husker ikke besøget af Kina’s viceformand for Folkekongressens Nationalkomi-

te, Zheng Wantong, i Danmark i juni 2010, herunder hvordan han blev involveret i

det.

Sagsbehandlingen af et besøg som dette begyndte normalt i OPA i Københavns Poli-

ti, hvorefter OPA, Københavns Politi, henvendte sig til øvrige berørte politikredse og

gav oplysninger til disse. Han har således fået sine oplysninger om Zheng Wantong’s

besøg fra OPA, Københavns Politi, herunder en trusselsvurdering.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1761

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

Han kunne ikke huske trusselsvurderingen for besøget, men han har læst den i kom-

missionens bilag. Som det fremgår heraf, var trusselsniveauet ikke særlig højt. Han

husker ikke, hvornår han modtog trusselsvurderingen, men de fik normalt trus-

selsvurderingerne i rimelig god tid.

Han husker ikke, om han i forbindelse med besøget havde samtaler med vicepoli-

tiinspektør Michael Agerbæk eller politikommissær Bent Olsen fra OPA, Køben-

havns Politi. Han husker heller ikke, om han fik anden information, end hvad der

fremgik af operationsbefaling af 16. juni 2010 fra Københavns Politi

”… for den po-

litimæssige indsats i forbindelse med Kina’s Viceformand Zheng Wantong’s besøg den

22. – 25. juni 2010”.

Han skrev mail af 15. juni 2010 med emnet ”Kineserbesøget

i Kalundborg”

til politi-

kommissær Per Kragh, som var den daglige leder af nærpolitiet i Kalundborg, idet

det var medarbejdere fra nærpolitiet, som skulle ud på stedet til Zheng Wantong’s

besøg ved Kalundborg Industripark.

Når han i mailen af 15. juni 2010 til Per Kragh skrev ”…

Der udsættes 2 m/k der skal

være til stede i god tid før ankomst, så det sikres, at der ikke foran bygningen er per-

soner fra Falun Gong eller andre, der vil forstyrre arrangementet…”,

drejede det sig

om, at de to politifolk fra nærpolitiet skulle sikre, at der ikke var personer foran den

umiddelbare indpassage til bygningen. Det var en standardformulering, der varetog

rent sikkerhedsmæssige hensyn. I

”forstyrre”

lå, at personerne ikke måtte være lige

foran døren og ikke så tæt på, at de kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Der lå ikke

heri, at personerne ikke måtte kunne ses af den kinesiske delegation.

Han havde ikke hørt om og var ikke bekendt med, at kineserne ikke brød sig om at

se Falun Gong eller andre anti-kinesiske demonstranter. Det anførte i mailen om

”forstyrre”

var en standardformulering, og der ville have stået det samme, hvis det

havde været besøgende fra f.eks. Rusland, Tyskland eller Japan.

Han kan se af sin mail til Per Kragh, at Zheng Wantong’s besøg ved Kalundborg In-

dustripark ikke var en særlig højt prioriteret opgave, idet han kun havde afsat to

mand hertil.

Når der i 2. udgaven af operationsbefalingen for besøget var anført

”… Politiaktion

07- 6, den 24. Juni kl. 1000 Kalundborg Industri Park, Adelgade 8, Kalundborg. Ind-

satsleder: Vagth., Midt- og Vestsjællands Politi...”

, betød det, at der ikke var sat en ind-

satsleder på, men at det var en ganske almindelig patrulje, som tog sig af opgaven.

1762

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

For så angår det anførte i operationsbefalingen om, at ”…

Det overordnede politi-

mæssige operative og koordinerende ansvar for operationen, i det tidsrum den befin-

der sig i Midt- og Vestsjællands politikreds, varetages af politiinspektør Henrik Mikkel-

sen der træffer afgørelse i alle operationelle forhold…”,

betyder det, at det var Henrik

Mikkelsen, som han refererede til i forbindelse med opgaven. Han talte givetvis med

Henrik Mikkelsen om besøget, men han husker det ikke. Formentlig blev det nævnt

på et morgenmøde, hvorefter der ikke var yderligere om det.

Hvis der var nogen hændelser i forbindelse med Zheng Wantong’s besøg ved Ka-

lundborg Industripark, burde det have fremgået af døgnrapporten.

Af andre kinesiske besøg har han kun været involveret i besøg på Slagteriskolen i

Roskilde. Politiet var der stort aldrig i forbindelse med besøgene. Politiets involve-

ring drejede sig typisk alene om at behandle skolens anmodning om tilladelse til at

flage med det kinesiske flag.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 09.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1763

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 77

PROTOKOL

Den 16. april 2021 kl. 10.15 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Jean-Charles Ellermann-Kingombe

var mødt med bisidder advokat Allan Steen

Lynge.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Stine Gry Johannessen, advokat An-

ders Valentiner-Branth, advokat Anders Nielsen, advokat Emil Spurr Madsen, advo-

kat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Claus Søgaard-Christen-

sen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik

Hasseris Olesen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advo-

kat Pernille Backhausen ved advokat Peter Breum, advokat Mikael Bernhoft, advo-

kat Peter Bang, advokat Steen Lassen ved advokatfuldmægtig Anna Rønn og advo-

kat Torben Koch var mødt.

Jean-Charles Ellermann-Kingombe bekræftede at have modtaget kopi af kommis-

sorium, kopi af lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til un-

dersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Jean-Charles Ellermann-Kingombe erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst

om, at han skal tale sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev

endvidere oplyst om, at afhøringen lydoptages.

Jean-Charles Ellermann-Kingombe forklarede, at han er uddannet cand.merc. Han

blev ansat i Udenrigsministeriet i 1996, hvor han fra 2010 til 2013 var presserådgiver

for udenrigsministeren og europaministeren. Fra 2013 til 2016 var han kontorchef i

Direktions- og Kommunikationssekretariatet. Han blev den 1. januar 2019 ansat i sin

1764

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

nuværende stilling som departementsråd i Statsministeriet med ansvar for det uden-

rigspolitiske område.

Han tiltrådte i sommeren 2010 stillingen som presserådgiver for blandt andre uden-

rigsministeren. På det tidspunkt var Lene Espersen udenrigsminister. Den 3. oktober

2011 blev hun afløst af Villy Søvndal, der den 12. december 2013 blev afløst af Holger

K. Nielsen. Han arbejdede også for Holger K. Nielsen, men det var som kontorchef i

Direktions- og Kommunikationssekretariatet, idet han i sommeren 2013 havde skif-

tet stilling fra presserådgiver i sekretariatet til at blive leder af sekretariatet.

Sekretariatet havde direkte reference til ministeriets direktion i tæt samarbejde med

ministrenes særlige rådgivere. På Villy Søvndals tid var der fire ministre i ministe-

riet, og han havde ansvaret for Villy Søvndal og europaminister Nicolai Wammen.

Villy Søvndal havde to særlige rådgivere, Claus Perregaard og Thomas Bro Sæhl,

som han begge havde et tæt samarbejde med.

Som presserådgiver dengang var han eneste ansvarlige fra ministeriet for presse-

håndteringen i forhold til de to nævnte ministre. Han håndterede således alt vedrø-

rende presse sammen med de særlige rådgivere. Før en minister udtalte sig til pres-

sen, ville ministeren ofte indhente bidrag fra ministeriet. Det gik altid gennem ham

ned til det relevante fagkontor og tilbage op gennem hierarkiet, herunder til godken-

delse i Direktionen, og derefter via ham til de særlige rådgivere og ministeren. Han

var således inde over alle pressehenvendelser til de to ministre i et eller andet om-

fang. Som følge heraf var han i hyppig kontakt med de fagkontorer, som pressehen-

vendelserne vedrørte, herunder ASI-kontoret. I perioder, fx op til besøg, kunne han

være i daglig kontakt med det relevante kontor.

Han var i mindre grad i kontakt med Protokollen. Det skal ses i lyset af, at Proto-

kollen stod for alt det praktiske i forbindelse med besøg, og hans fokus var på ind-

holdet af kommunikationen og ikke det praktiske. Det praktiske vedrørende pres-

se blev håndteret af Kommunikationskontoret, herunder vedrørende Photo pools,

pressemøder etc. Hans kontakt vedrørende praktiske forhold var således primært til

Kommunikationskontoret, som herefter havde kontakten med Protokollen. Det ske-

te dog, at han havde direkte kontakt til Protokollen.

Han havde direkte kontakt til ministeren, men meget af dialogen gik også gennem

de særlige rådgivere. Kontakten foregik desuden gennem Direktionen og ministerse-

kretæren. Der var således både hyppig direkte og indirekte kontakt med ministeren.

Fysisk sad han på kontor med udenrigsministerens særlige rådgivere i nabokontoret

til udenrigsministeren, så der var også en del uformel kontakt.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1765

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

I forbindelse med besøg var han typisk med, hvis der var offentlig interesse om be-

søget og dermed en pressevinkel. Det varierede, om han var involveret som en del

af selve delegationen. Det kunne afhænge af formatet for møderne under besøgene.

Som presserådgiver havde han samtaler om gennemførelsen af besøg med kontor-

chef i ASI-kontoret Martin Bille Hermann. Det var med fokus på kommunikation

vedrørende besøget, herunder hvilke kritiske spørgsmål man skulle være forberedt

på. Det kunne f.eks. være spørgsmål om Falun Gong demonstrationer. Hans rolle

var at tage stilling til, hvordan de skulle forholde sig pressemæssigt i forhold til kri-

tik, således at han kunne rådgive udenrigsministeren om, hvordan ministeren skulle

svare. Han havde således kontakt med Martin Bille Hermann både op til udenrigs-

minister Yang Jiechi’s besøg i 2011 og præsident Hu Jintao’s besøg i 2012. Han husker

ikke at have haft kontakt med centerchef Sus Ulbæk. Hans naturlige indgangsvinkel

til fagområderne som presserådgiver var kontorcheferne. Kontorcheferne drøftede

så kontorets linje med deres chefer, som kunne tage det videre til direktøren. Denne

interne sagsgang var han ikke en del af. Derfor var det ikke naturligt for ham at have

kontakt til laget over kontorcheferne.

Han havde givetvis også kontakt med Nis Lauge Gellert fra ASI-kontoret, men den

sædvanlige kontakt var med Martin Bille Hermann selv.