Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2549652_0001.png
TIBETKOMMISSION II
BERETNING
KAPITEL 1-8.4.4.4
2022
Kommissionen til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af sagen om
politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg
mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0002.png
FORORD
Undersøgelseskommissionen til gennemførelse af en suppler-
ende undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for
demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. og
til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kine-
siske besøg (Tibetkommission II) blev nedsat den 4. juli 2018.
Denne beretning indeholder Tibetkommission II’s vurdering
af dokumenter og forklaringer, som er fremkommet for kom-
missionen, herunder Tibetkommission II’s vurdering af, om det
fremkomne giver anledning til at ændre eller supplere Tibet-
kommission I’s vurdering i beretning af 18. december 2017.
Tibetkommission II’s beretning er systematisk inddelt i ti ka-
pitler.
Tibetkommission II’s samlede vurdering fremgår af kapitel
9, pkt. 9.7.
Den samlede vurdering i kapitel 9, pkt. 9.7, skal ses i sammen-
hæng med kapitel 8 og kapitel 9, pkt. 9.1-9.6.
…
TIBETKOMMISSION II
Kommissionen til gennemførelse af en supplerende
undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for
demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg
mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre
officielle kinesiske besøg
Tuk Bagger, Ole Spiermann, Michael Hansen Jensen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
TIBETKOMMISSION II
BIND 1
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
FORORD
Undersøgelseskommissionen til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af
sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske
statsbesøg mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske
besøg (Tibetkommission II) blev nedsat den 4. juli 2018.
Denne beretning indeholder Tibetkommission II’s vurdering af dokumenter og for-
klaringer, som er fremkommet for kommissionen, herunder Tibetkommission II’s
vurdering af, om det fremkomne giver anledning til at ændre eller supplere Tibet-
kommission I’s vurdering i beretning af 18. december 2017.
Tibetkommission II’s beretning er systematisk inddelt i ti kapitler.
Tibetkommission II’s samlede vurdering fremgår af kapitel 9, pkt. 9.7.
Den samlede vurdering i kapitel 9, pkt. 9.7, skal ses i sammenhæng med kapitel 8 og
kapitel 9, pkt. 9.1-9.6.
Derudover indeholder beretningens kapitel 1 en indledende beskrivelse af forløbet
efter Tibetkommission I’s beretning og tiden op til Tibetkommission II’s nedsæt-
telse.
I kapitel 2 er en uddybende beskrivelse af forløbet op til Tibetkommission II’s ned-
sættelse.
Kapitel 3 indeholder en gengivelse af kommissoriet og afgrænsningen heraf. Kapit-
let indeholder endvidere oplysninger om kommissionens sammensætning og en be-
skrivelse af kommissionens opgaver.
I kapitel 4 er en redegørelse for kommissionens arbejde med etableringen, herunder
af fornøden it-understøttelse. Der er endvidere redegjort for blandt andet samarbej-
det med Den Uafhængige Politiklagemyndighed, for retten til bisidder og bisidde-
rens rolle og krav på honorar.
3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Forord
Kapitel 5 indeholder en redegørelse for reglerne for kommissionens indhentelse af
materiale fra myndighederne, kommissionens anmodning til myndighederne om
udlevering af materiale, den fulgte strategi til sikring af identificering og udlevering
af alt materiale af relevans, afleveret materiale, søgninger i kommissionen og kom-
missionens kontrol af myndighederne vedrørende udlevering af relevant materiale.
Kapitel 6 indeholder oplysning om myndighedernes og kommissionens ressource-
forbrug og økonomi.
I kapitel 7 er en gennemgang af det regelgrundlag, der har været relevant for kom-
missionens arbejde.
Kapitel 8 indeholder en samlet, kronologisk beskrivelse og gengivelse af de doku-
menter og forklaringer, som kommissionen har fundet af betydning vedrørende de
undersøgte myndigheders involvering i officielle kinesiske besøg i årene 1995 til 4.
juli 2018.
Kapitel 9 indeholder kommissionens vurdering og en sammenfatning af de doku-
menter og forklaringer, som kommissionen har lagt vægt på ved sin vurdering.
I kapitel 10 redegøres for Kommissionens overvejelse af, om der er grundlag for
forslag til ændringer eller supplering af Tibetkommission I’s beretning vedrørende
eventuelle forslag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administra-
tiv praksis, som undersøgelsen kan begrunde.
Som bilag er optrykt liste over folketingssvar i perioden efter Tibetkommission I’s
beretning af 18. december 2017, oversigt over officielle kinesiske besøg i perioden fra
1995 til den 4. juli 2018, template til systemkortlægning ved myndighederne, over-
ordnet søgestrategi, template til systemspecifik søgestrategi, template til logbog, er-
klæringer fra myndighederne om aflevering af alt relevant materiale, protokoller
1-125, bisiddernes høringssvar og kommissionens bemærkninger til bisiddernes hø-
ringssvar.
Marts 2022
Michael Hansen Jensen
Tuk Bagger
Ole Spiermann
4
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
INDHOLDSFORTEGNELSE
BIND 1
Forord
Kapitel 1
Indledning
Kapitel 2
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017
2.1 Presseomtale
2.2 Folketingssvar og samråd
3
13
17
17
18
Kapitel 3
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og
kommissionens opgaver
27
3.1 Kommissoriet
27
3.2 Afgrænsning af kommissoriet
35
3.3 Kommissionens sammensætning
36
3.4 Tibetkommission II’s opgaver og grundlaget for kommissionens arbejde 37
3.5 Undersøgte myndigheder
41
Kapitel 4
Kommissionens arbejde
4.1 Etableringsfasen
4.1.1 Lokaler
4.1.2 Sekretariatsbistand
4.1.3 Indkøb af it-søgeudstyr
4.1.4 Etablering af it-miljø og implementering af
søgeløsningen Relativity
4.2 Perioden efter etableringsfasen
4.2.1 Kommissionens søgearbejde i perioden indtil
implementeringen af Relativity
4.2.2 Kommissionens søgearbejde i perioden efter
implementeringen af Relativity
4.2.3 Samarbejdet med Den Uafhængige Politiklagemyndighed
4.2.4 Afhøringer
4.2.5 Bisiddere
4.2.5.1 Retten til bisidder
43
43
43
44
44
45
46
46
46
46
47
48
48
5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
4.2.5.2 Bisidderens rolle
4.2.5.3 Bisidderens ret til at overvære møderne og
honorering herfor
4.2.5.4 Høring
4.2.6 Øvrige aktiviteter
Kapitel 5
Materiale fra myndighederne
5.1 Undersøgelseskommissionsloven
5.2 Kommissoriet
5.3 Anmodning om udlevering
5.4 Strategi til sikring af identificering og udlevering
af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
5.5 Afleveret materiale
5.6 Søgning i kommissionen
5.7 Kontrol
Kapitel 6
Ressourceforbrug og økonomi
6.1 Myndighederne
6.2 Kommissionen
6.3 Overvejelser om ressourceforbrug og økonomi
Kapitel 7
Regelgrundlag
7.1 Ytringsfrihed
7.1.1 Grundloven
7.1.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
7.1.3 Dansk praksis
7.2 Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
7.2.1 Grundlovens § 79
7.2.2 EMRK artikel 11
7.2.3 Dansk praksis
7.3 Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
7.3.1 Folkeret
7.3.2 Dansk ret
7.4 Fremmede nations- og områdeflag
7.5 Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet,
FE og Udenrigstjenesten
7.5.1 Politiloven
49
50
51
52
53
53
57
57
60
96
97
99
103
103
104
105
109
109
109
110
114
115
115
118
123
123
123
126
131
135
135
6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
7.5.2 Politiets Efterretningstjeneste (PET)
7.5.3 Forsvarets bistand til politiet
7.5.4 Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
7.5.5 Udenrigstjenesten
7.6 Særligt om en myndigheds pligt til at orientere en anden myndighed
7.7 Generelt om offentligt ansattes pligter
7.7.1 Pligt til at overholde gældende ret
7.7.2 Loyalitetspligt
7.7.3 Lydighedspligt
7.7.4 Sandhedspligt
7.7.5 Advarselspligt
7.7.6 Undersøgelses- og tilsynspligt
7.8 Offentligt ansattes strafansvar
7.9 Offentligt ansattes disciplinære ansvar
7.9.1 Tjenestemænd
7.9.2 Overenskomstansatte mv.
7.10 Decorum
Kapitel 8
Hændelsesforløb og forklaringer
8.1 Indledning
8.1.1 Besøg af officiel karakter fra Folkerepublikken Kina i årene
1995 til 4. juli 2018, hvor Tibetkommission II blev nedsat
8.1.2 Baggrundsoplysninger vedrørende de kinesiske besøgendes
status, om Tibet og Dalai Lama, om Støttekomitéen for Tibet
og om Falun Gong
8.2 Om tiden før 1995
8.2.1 Forholdet Danmark – Kina
8.2.2 Løbende henvendelser til Udenrigsministeriet og Politiets
Efterretningstjeneste om besøg og demonstrationer
8.2.3 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Tian Jiyun’s
besøg 4. til 8. juni 1992
8.2.4 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Zhu Rongji’s
besøg 22. til 25. november 1992
8.2.5 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Zou Jiahua’s
besøg 14. til 18. oktober 1994
8.3 Statsbesøg, officielle besøg, besøg i forbindelse med internationale
topmøder og enkelte private besøg fra Folkerepublikken Kina i årene
1995 til 2008
8.3.1 Forholdet Danmark – Kina
8.3.2 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1995
140
144
145
148
148
149
149
150
150
152
153
153
155
155
155
161
161
163
163
163
166
169
169
174
181
181
184
185
185
187
7
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
8.3.3
8.3.4
8.3.5
8.3.6
8.3.7
8.3.8
8.3.9
8.3.2.1 Verdenstopmødet om social udvikling (World Summit
for Social Development Copenhagen) 6. til 12. marts 1995 187
8.3.2.2 Overvejelser i Udenrigsministeriet om Danmarks
handelsrelationer med Folkerepublikken Kina
200
Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1996
202
8.3.3.1 Dalai Lama’s besøg 12. maj 1996 i forbindelse med
Folketingets Tibethøring den 13. maj 1996
202
8.3.3.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen 206
Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1997
207
8.3.4.1 Viceudenrigsminister Wang Yingfan’s besøg
6. til 8. marts 1997
211
8.3.4.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen
212
Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1998
214
8.3.5.1 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister
Li Lanqing’s besøg 12. til 16. februar 1998
216
Officielle besøg fra Kina i 1999
220
8.3.6.1 Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Tang Jiaxuan’s
besøg 25. til 26. marts 1999
221
8.3.6.2 Shanghai’s partisekretær Huang Ju’s besøg
26. til 28. oktober 1999
227
Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2000
228
8.3.7.1 Vicepremierminister og informationschef for det kinesiske
kommunistparti Ding Guangen’s besøg 2. til 4. juni 2000 229
8.3.7.2 General og chef for de væbnede styrker i Folkerepublikken
Kina Zhang Wannian’s private besøg i Danmark 4. til 6. juni
2000
231
8.3.7.3 Kinesisk statsråd Wu Yi’s besøg 19. til 22. september 2000 233
8.3.7.4 Den kinesiske general Chi Haotian’s besøg
10. til 12. november 2000
234
Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2001
235
8.3.8.1 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg,
der har involveret de undersøgte myndigheder, men
som kommissionen har fundet af interesse for
undersøgelsen
237
Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2002
254
8
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
8.3.9.1 ASEM IV (Asia-Europe Meeting) 22. til 24. september
2002, EU-Kina Topmøde (M56) og besøg af
Folkerepublikken Kina’s premiereminister Zhu Rongji
22. til 26. september 2002
8.3.9.2 Besøg af Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister
Wang Zhongyu 26. til 29. november 2002
8.3.9.3 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen
8.3.10 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2003
8.3.10.1 Dalai Lama’s besøg i Danmark den 4. til 9. juni 2003
8.3.10.2 Folkerepublikken Kina’s viceudenrigsminister
Zhang Yesui’s besøg 26. september 2003
8.3.11 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2004
8.3.11.1 Folkerepublikken Kina’s parlamentsformand
Wu Bangguo’s besøg 31. maj til 2. juni 2004
8.3.11.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen
8.3.12 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2005
8.3.12.1 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister
Hui Liangyu’s besøg 13. til 16. april 2005
8.3.12.2 Den kinesiske forsvarsminister og viceformand for
den centrale militærkommission Gangchuan Cao’s
besøg 19. til 21. april 2005
8.3.12.3 Folkerepublikken Kina’s medlem af Centralkomiteen
og borgmester i Beijing Liu Qi 11. og 12. juni 2005
8.3.13 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2006
8.3.13.1 Folkerepublikken Kina’s viceformand Li Tieying’s
besøg 16. til 19. januar 2006
8.3.13.2 Folkerepublikken Kina’s statsråd Chen Zhili’s og
undervisningsminiser Zhou Ji m.fl.’s besøg 23.
til 26. september 2006
8.3.13.3 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Political
Consultative Conference Liu Yandong’s besøg
27. til 30. oktober 2006
8.3.14 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2007
8.3.14.1 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen
8.3.15 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2008
255
391
392
402
403
406
408
408
432
433
434
436
439
440
441
443
445
447
447
448
9
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
8.3.15.1 Folkerepublikken Kina’s 1. næstformand for Det
Stående Udvalg i Folkerepublikken Kina’s Folkekongres
og medlem af Politbureauet Wang Zhaoguo’s besøg
4. til 7. september 2008
8.3.15.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen
8.4 Statsbesøg, officielle besøg, besøg i forbindelse med internationale
topmøder og enkelte private besøg fra Folkerepublikken Kina i
årene 2009 til 2018
8.4.1 Forholdet Danmark – Kina
8.4.2 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2009
8.4.2.1 Overvejelser i Udenrigsministeriet vedrørende
Dalai Lama’s besøg den 29. maj 2009
8.4.2.2 Verbalnoten af 10. december 2009
8.4.2.3 Klimakonferencen COP 15 7. til 18. december 2009
og besøg af premierminister Wen Jiabao
8.4.3 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2010
8.4.3.1 Folkerepublikken Kina’s handelsminister
Chen Deming’s besøg 16. til 18. maj 2010
8.4.3.2 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Den
Nationale Folkekongres’ Stående Udvalg Hua Jianmin’s
besøg 26. til 30. maj 2010
8.4.3.3 Folkerepublikken Kina’s viceformand for
Folkekongressens Nationalkomite, Zheng Wantong’s
besøg 22. til 25. juni 2010
8.4.3.4 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen.
8.4.4 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2011
8.4.4.1 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Den
Stående Komité i Folkekongressen Chen Changzhi’s
private besøg 29. til 31. marts 2011
8.4.4.2 Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Yang Jiechi’s
besøg 19. til 21. oktober 2011
8.4.4.3 Overvejelser i Udenrigsministeriet vedrørende
besøg af Lobsang Sangay
8.4.4.4 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der
har involveret de undersøgte myndigheder, men som
kommissionen har fundet af interesse for undersøgelsen
449
454
459
459
460
461
474
478
556
557
564
567
571
575
576
577
601
606
10
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
BIND 2
Kapitel 8
Hændelsesforløb og forklaringer
Kapitel 9
Kommissionens sammenfatning og vurdering
Kapitel 10
Kommissionens overvejelse af, om der er grundlag for forslag til ændringer
eller supplering af Tibetkommission I’s beretning vedrørende eventuelle
forslag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administrativ
praksis, som undersøgelsen kan begrunde
BIND 3
Bilag 1-8
1139
fortsat fra bind 1
987
1131
BIND 4
Bilag 8-10
1655
11
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
12
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Indledning
KAPITEL 1
Indledning
Med denne beretning afsluttes arbejdet i Tibetkommission II.
Forud for nedsættelsen af Tibetkommission II den 4. juli 2018 havde Kommissionen
til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbin-
delse med kinesiske statsbesøg mv. (Tibetkommission I) afgivet sin beretning den
18. december 2017. Beretningen omhandlede baggrunden for politiets handlinger i
forhold til demonstrationer og andre meningstilkendegivelser fra personer i forbin-
delse med den kinesiske præsidents besøg i København den 14. til den 16. juni 2012;
et besøg fra formanden for det kinesiske parlaments overhus i København den 4. til
den 7. juni 2013 og et besøg fra et medlem af det kinesiske politbureaus stående ud-
valg den 11. juni 2014. Tibetkommission I’s undersøgelse byggede på det skriftlige
materiale, som myndighederne havde vurderet relevant for kommissionens under-
søgelse samt forklaringer fra 72 personer.
Tibetkommission I konkluderede, at Københavns Politi under de kinesiske besøg i
Danmark i 2012 og 2013 handlede klart ulovligt og i strid med grundlovens §§ 77 og
79, EMRK artikel 10 og 11 og politiloven, da de forhindrede demonstranter i at kom-
me med tilkendegivelser, der var kritiske i forhold til Kina, og i at være synlige for
den kinesiske præsident.
Tibetkommission I fandt, at Københavns Politi handlede på baggrund af en stem-
ning, der i 2012 havde bredt sig fra Udenrigsministeriet via Politiets Efterretningstje-
neste til Københavns Politi blandt andet gennem gentagen videregivelse af informa-
tioner om de kinesiske bekymringer for demonstrationer.
Tibetkommission I fandt, at der vedrørende den kinesiske præsidents besøg i 2012
var fornødent grundlag for at søge disciplinært ansvar gjort gældende over for den
operationsansvarlige vicepolitiinspektør og en politikommissær med funktion som
indsatsleder. Tibetkommission I fandt det desuden kritisabelt, at en politiinspektør,
der havde det overordnede operationelle ansvar, blandt andet ikke havde fundet an-
ledning til at gøre sig bekendt med indholdet af operationsbefalinger og taktiske be-
falinger for 2012 og 2013.
13
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 1
Tibetkommission I konkluderede endvidere, at der blev givet urigtige, vildleden-
de og ufyldestgørende oplysninger til Folketingets Retsudvalg vedrørende besøget
i 2012, og at der var fornødent grundlag for at søge et disciplinært ansvar gjort gæl-
dende over for vicepolitiinspektøren og politikommissæren tillige vedrørende dette
forhold.
Tibetkommission I fandt ikke grundlag for at antage, at ministre eller ansatte i
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet eller Hofmarskallatet og hel-
ler ikke den øverste ledelse i Københavns Politi, PET eller Rigspolitiet havde kend-
skab til generelle eller konkrete ordrer eller havde fremsat opfordringer, henstillin-
ger, instruktioner eller lignende i eller til Københavns Politi, eller havde kendskab
til, at der blev givet urigtige, vildledende eller ufyldestgørende oplysninger til Folke-
tingets Retsudvalg.
Da der efterfølgende fremkom oplysning om forhold, som Tibetkommission I ikke
var blevet gjort bekendt med, nedsattes Undersøgelseskommissionen til gennem-
førelse af en supplerende undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for de-
monstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. og til undersøgelse af
håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg (Tibetkommission II). Tibet-
kommission II blev nedsat den 4. juli 2018 med et kommissorium, der rækker helt
tilbage til 1995. Disse forhold og kommissoriet er uddybende omtalt i de følgende
kapitler 2 og 3.
Efter Tibetkommission I’s beretning rejste anklagemyndigheden tiltale mod vicepo-
litiinspektøren og politikommissæren for at have afgivet falsk forklaring for retten i
en retssag om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse under den kinesiske præ-
sidents besøg i 2012.
En afgørelse af straffesagen mod vicepolitiinspektøren og politikommissæren afven-
ter resultatet af Tibetkommission II’s undersøgelse.
Tibetkommission II har til brug for undersøgelsen indhentet materiale fra Statsmi-
nisteriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Hofmarskal-
latet, Rigspolitiet med tilhørende politikredse, Politiets Efterretningstjeneste og For-
svarets Efterretningstjeneste. Der er til kommissionen afleveret mere end 185 millio-
ner dokumenter. Dokumenterne er afleveret elektronisk og opbevaret på harddiske i
et pengeskab. Kommissionen har modtaget dokumenter af varierende størrelse, her-
under adskillige på mere end 1.000 sider.
Kommissionens arbejde med indhentelse og undersøgelse af materiale er uddyben-
de omtalt i de følgende kapitler 4 og 5.
14
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Indledning
Justitsministeriet har, sideløbende med Tibetkommission II’s arbejde, den 1. marts
2019 etableret en whistleblowerordning for alle myndigheder under Justitsministe-
riet. Det følger af kommissoriet, der er nærmere omtalt nedenfor i kapitel 3, at Tibet-
kommission II kan inddrage oplysninger herfra i undersøgelsen. Kommissionen har
dog ikke modtaget oplysninger hidrørende fra whistleblowerordningen.
Tibetkommission II har på sin hjemmeside opfordret personer, som måtte være i be-
siddelse af relevant viden, til at rette henvendelse til kommissionen. Kommissionen
har modtaget henvendelser fra en journalist på Politiken og formanden for Støtteko-
mitéen for Tibet. Kommissionen har endvidere modtaget henvendelse fra en pensio-
neret oberst i Hæren, der var tidligere operativ chef i Forsvarets Efterretningstjene-
ste. Henvendelserne fra journalisten på Politiken og den operative chef i Forsvarets
Efterretningstjeneste gav anledning til indkaldelse af en række vidner med henblik
på belysning af oplysningerne i deres henvendelser.
15
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0019.png
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017
KAPITEL 2
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18.
december 2017
Efter undersøgelseskommissionsloven har enhver pligt til at udlevere materiale til
undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det, jf. nærmere her-
om nedenfor i kapitel 5, pkt. 5.1. Med henvisning hertil havde Tibetkommission I
anmodet alle undersøgte myndigheder om at aflevere alt materiale, som måtte være
af relevans for kommissionens undersøgelse, herunder relevant mailkorrespondance
fra og til relevante medarbejdere.
2.1
Presseomtale
I månederne efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017 fulgte en om-
fattende presseomtale vedrørende mails, der var oplyst slettet og ikke udleveret til
kommissionen. I maj 2018 kom det til offentlighedens kendskab, at Udenrigsmini-
steriet var i besiddelse af en datalagringsløsning, som Tibetkommission I ikke var
gjort bekendt med, og som kunne indeholde relevante mails, som ikke var udleveret
til kommissionen. Datalagringsløsningen er benævnt Enterprise Vault og nærmere
omtalt nedenfor i kapitel 5, pkt. 5.4, underpunkt ad 11
1
.
I juni 2018 kom det til offentlighedens kendskab, at også Rigspolitiet var i besiddelse
af oplysninger, som Tibetkommission I ikke var gjort bekendt med, og som kunne
være relevante. Der var efter det oplyste tale om en betydelig mængde mails, som
var indeholdt i et system, der er nærmere omtalt nedenfor i kapitel 5, pkt. 5.4, un-
derpunkt ad 11.
Endelig stod i juni 2018 fem tidligere og en nuværende politimedarbejder frem i
pressen og oplyste om deres oplevelse af politiets håndtering af officielle besøg i
Danmark med officiel kinesisk deltagelse i årene 1995, 2002, 2004 og 2011.
1
Ad 11: Mailbokse inkl. kalenderinvitationer og maillignende korrespondance for identificerede relevante medarbejdere
og funktionspostkasser afleveres fuldt ud
Presseomtale
17
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 2
2.2
Folketingssvar og samråd
I kølvandet på den efterfølgende omtale i pressen blev der fra Folketingets Retsud-
valg stillet en række spørgsmål til Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Justits-
ministeriet, der alle er besvaret. Blandt besvarelserne skal særligt nævnes følgende,
som alle omhandler myndighedernes slettepolitik, backupsystemer og mulighed for
genskabelse:
Justitsministeriets svar af 18. april 2018 på spørgsmål nr. 512, hvori der anmodes om
en redegørelse for, hvorfor man i Københavns Politi slettede fire ledende medarbej-
deres e-mailkonti kort efter deres afgang i 2013. I redegørelsen fra Rigspolitiet, hvor-
til Justitsministeriet henviser, er oplyst, at Københavns Politi har oplyst, at:
”…
de personer, som udgjorde øverste ledelse i Københavns Politi i 2012, der om-
tales i den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, alle forlod deres stillin-
ger i løbet af 2013. Politidirektøren forlod sin stilling i Københavns Politi den
31. januar 2013 med henblik på tiltrædelse som direktør for Kriminalforsorgen.
Chefpolitiinspektøren forlod sin stilling hos Københavns Politi den 1. marts
2013 med henblik på ansættelse hos Rigspolitiet. Chefanklageren fratrådte sin
stilling den 31. august 2013 og blev herefter ansat i en midlertidig stilling som
anklager i Københavns Politi fra den 1. september 2013 til den 31. august 2014.
Vicepolitidirektøren forlod sin stilling hos Københavns Politi den 31. august
2013 for at blive administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, og sekreta-
riatschefen gik på pension den 30. april 2013.
Disse personers e-mailkonti blev håndteret i overensstemmelse med Rigspoli-
tiets standardprocedure, hvorefter der tidligere skete automatisk sletning efter
30 dage.
Rigspolitiet kan om proceduren omkring sletning indledningsvis bemærke, at
spørgsmålet om, hvor længe fratrådte medarbejderes e-mails, herunder e-mails
med privat indhold, må opbevares, er reguleret af de databeskyttelsesretlige reg-
ler, idet der er tale om en behandling af personoplysninger. Politiet er som følge
heraf forpligtet til at fastsætte en frist for, hvor længe mails fra fratrådte med-
arbejdere må opbevares, og sikre, at de opbevarede e-mails slettes efter udløbet
af denne frist.
I 2005 blev fristen for sletning på Rigspolitiets server, herunder af mails slettet
fra nuværende medarbejderes mapper for slettet post og tidligere medarbejde-
18
Folketingssvar og samråd
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017
res slettede mailkonti, fastsat til 30 dage af it-driftsmæssige årsager begrundet i
begrænset serverplads. I 2011 blev personaleadministrationen i politiet centra-
liseret hos Rigspolitiets koncern HR. I forbindelse med centraliseringen blev
der implementeret kontroller, som sikrer, at alle fratrådte medarbejdere retti-
digt registreres som fratrådte i politiets personalesystem. Når Rigspolitiets kon-
cern HR har markeret en medarbejder som værende fratrådt, igangsætter poli-
tiets it-systemer automatisk. Herefter slettes fratrådte medarbejderes mailboks i
overensstemmelse med den fastsatte slettefrist, hvilket tidligere var 30 dage efter
fratrædelse. Med centraliseringen af personaleadministrationen blev processen
standardiseret og automatiseret.
Idet mail-systemet er serverbaseret og dermed delt af mange brugere, er det i
praksis stort set umuligt at genskabe slettede e-mails, efter udløbet af de (davæ-
rende) 30 dage, idet data konstant overskrives på serverne.
Der foreligger en teoretisk mulighed for at genskabe e-mails eller dele heraf fra
serveren, men muligheden for genskabelse afhænger bl.a. af tidsperspektivet. Jo
længere tid, der er gået, siden mailkontoen er slettet, jo større sandsynlighed er
der for, at samtlige data er blevet overskrevet. Hvis servermiljøet er blevet ud-
skiftet eller opgraderet i den mellemliggende periode, reduceres muligheden
for at genfremfinde e-mailen yderligere. I nogle tilfælde (afhængigt af mailsy-
stemet) er der derudover mulighed for at genskabe e-mails via en lokal kopi af
mailboksen, der løbende lagres på brugerens pc/laptop. Når en medarbejder
fratræder i politiet, bliver dennes udstyr imidlertid renset, og der lægges et nyt
image på, hvormed data overskrives. Umiddelbart vil det således heller ikke via
denne tilgang være muligt at genskabe slettede e-mails.
På den baggrund er det Rigspolitiets koncern IT og Rigspolitiets nationale cy-
ber crime centers (NC3) umiddelbare vurdering, at muligheden for at genskabe
slettede e-mails er minimal, og der er på den baggrund ikke foretaget konkrete
forsøg på genskabelse af slettede e-mails.
…”
Efter Tibetkommission II’s nedsættelse har Folketingets Retsudvalg i spørgsmål 982
spurgt, hvordan Udenrigsministeriets oplysning i en mail af 25. januar 2017 til Tibet-
kommission I om, at Udenrigsministeriet ”har afleveret alt materiale, som har kun-
net identificeres til brug for Tibetkommissionens undersøgelse”, kunne være sand.
Udenrigsministeriet har i et svar af 1. august 2018 oplyst hertil, at:
Folketingssvar og samråd
19
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 2
”…
Da Udenrigsministeriet meddelte Tibetkommissionen, at alt materiale, som
kunne identificeres til brug for Tibet-kommissionens undersøgelse, var afleve-
ret, blev det meddelt med udgangspunkt i den fremgangsmåde for identifika-
tion af relevant materiale, som blev aftalt med Tibetkommissionen på et møde
i ministeriet den 2. maj 2016. Fremgangsmåden for Udenrigsministeriets iden-
tificering af relevant materiale er beskrevet i justitsministerens besvarelse af 22.
maj 2018 af spørgsmål nr. 671 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Vedrørende denne fremgangsmåde kan desuden henvises til Tibetkommissi-
onens beretning (bind 2, kapitel 6.1, side 426), hvoraf fremgår: ”Under besø-
get [den 2. maj. 2016] udpegede kommissionen, hvilke sager i en forevist jour-
nalplan som de af kommissionen foreslåede søgekriterier skulle anvendes på.
Udenrigsministeriet fremsendte herefter den 23. maj 2016 materiale til kom-
missionen. I fremsendelsesbrevet blev det oplyst, at materialet bestod af de sa-
ger og mails, der var fremkommet ved en søgning i de elektroniske arkiver på
de kriterier, der var angivet i kommissionens brev af 17. februar 2016, og i de sa-
ger som kommissionen udvalgte under kommissionens besøg i ministeriet den
2. maj 2016.
Kommissionen har i perioden 17. juni 2016 til 14. marts 2017 modtaget ydereli-
gere materiale fra Udenrigsministeriet. [….]
Kommissionen har været på kontrolbesøg i Udenrigsministeriet den 13. okto-
ber 2016, men fandt ikke uafleveret materiale af interesse for kommissionens
undersøgelse.”
Som det fremgår oplyste man kommissionen om, at man havde søgt i ”de elek-
troniske arkiver” [fremhævning indsat]. Det blev således ikke på noget tids-
punkt i dialogen mellem Udenrigsministeriet og Tibetkommissionen fra mi-
nisteriets side overvejet, hvorvidt ministeriets backup-system, Enterprise Vault
eller postkassen [email protected] skulle inddrages i identificeringen
af relevant materiale. Ligesom det heller ikke blev taget op fra kommissionens
side.
Da man den 25. januar 2017 derfor oplyste at have ”afleveret alt materiale, som
har kunnet identificeres til brug for Tibet-kommissionens undersøgelse” var det
med udgangspunkt i denne dialog med kommissionen om hvordan og hvor,
man skulle søge efter materiale.
20
Folketingssvar og samråd
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017
Udenrigsministeriet identificerede og oversendte en meget betydelig samling af
relevant materiale – dokumenter med et samlet omfang på ca. 20.500 sider – til
brug for Tibetkommissionens undersøgelse.
Det kan hertil bemærkes, at Udenrigsministeriet ikke har praksis for at foretage
generelle søgninger i backup-system i forbindelse med identifikation af mate-
riale efter offentlighedsloven eller i lignende undersøgelser. Den praksis baserer
sig på, at ministeriet antager, at dets medarbejdere overholder de forvaltnings-
retlige regler og principper, herunder journaliseringsforpligtelsen.
Hvis der derimod opstår en konkret mistanke om, at relevant materiale skulle
eksistere i et andet system end arkivet, kan der være grund til at foretage bre-
dere søgninger udover i arkivet. Dette var således tilfældet i ét enkelt tilfælde
under kommissionens arbejde på baggrund af en henvendelse fra en af mini-
steriets medarbejdere om, at en mulig relevant mail ikke var blevet journali-
seret. Der blev derfor foretaget en konkret søgning fra centralt hold i ministe-
riets mailprogram, Outlook, og mailkomprimeringssystem, Enterprise Vault.
Der blev dog ikke identificeret relevant materiale i forbindelse med den pågæl-
dende sag.
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriets backup-system er et led i ministeriets
beredskabsplanlægning på IT-området. Systemet har til formål at muliggøre
indlæsningen af en sikkerhedskopi af ministeriets data og systemer i tilfælde af
systemnedbrud, terroranslag, brand, cyberangreb og lignende med henblik på
at kunne genoprette systemer og data. En backup er et øjebliksbillede af mini-
steriets samlede IT-platform på et givent tidspunkt, og er ikke tiltænkt at have
samme funktion som et arkivsystem.
Udover backup-systemet eksisterer ligeledes systemet ”Enterprise Vault”. Enter-
prise Vault er ikke et backup-system og ej heller et arkivsystem, og er heller ikke
tiltænkt at have disse funktioner. Enterprise Vault er et mailkomprimeringssy-
stem, der komprimerer e-mails i medarbejdernes mailbokse med henblik på
at spare plads for medarbejdere med meget store antal mails i deres Outlook-
postkasser.
For så vidt angår postkassen [email protected] er dette en såkaldt
”funktionspostkasse”. Mailkontoen bruges til at modtage mails fra borgere,
virksomheder og andre landes ambassader. Disse henvendelser bliver fordelt til
relevante modtagere til videre sagsbehandling. Når der modtages mails i post-
kassen af betydning for Udenrigsministeriets sagsbehandling, bliver disse jour-
naliseret og indgår derfor i ministeriets arkiv.
Folketingssvar og samråd
21
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 2
Det har således ikke været overvejet at foretage generelle søgninger i Udenrigs-
ministeriets backup-system, Enterprise Vault og [email protected] i
forbindelse med fremskaffelse af materialet til kommissionen. Når man i dag
ser tilbage på den aftalte fremgangsmåde og den rejste kritik, kan man natur-
ligvis godt ærgre sig over, at der ikke med Tibetkommissionen var en drøftelse
– på deres eller ministeriets initiativ - om de tekniske muligheder og begræns-
ninger for at foretage generelle søgninger i disse systemer.
…”
Udenrigsministeriets Vault-system er uddybende omtalt nedenfor i kapitel 5, pkt.
5.4, underpunkt ad 11.
I et svar den 5. november 2018 til Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 32 oplyste
Udenrigsministeriet, at:
”…
I februar 2016 var der adgang til backup-data fra Udenrigsministeriets tidligere
backupløsning samt fra den på det tidspunkt nyimplementerede, nuværende
backupløsning. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor langt tilbage der
forelå data fra den tidligere backupløsning.
Praksis for, hvor længe backupdata gemmes, har ændret sig over tid. Udenrigs-
ministeriets nuværende ældste backup af mailsystemet er fra juni 2017. Uden-
rigsministeriet udarbejdede i foråret 2018 en politik for lagring af backups, der
slår fast, at backups af mailsystemet skal gemmes i op til fem år. Det følger af
politikken, at der tages dags-, uge-, måneds og års-backup af mailsystemet.
Sidstnævnte backup bevares i fem år og vil indeholde alle de mails, der befandt
sig i mailbokse på det tidspunkt, hvor backuppen blev taget. Det er således den
nugældende backuppolitik, der henvises til i den nævnte artikel.
…”
Udenrigsministeriet har i et svar af 5. november 2018 på spørgsmål 34 fra Folketin-
gets Retsudvalg supplerende oplyst, at:
”…
I 2015 overgik ministeriet til et nyt backupsystem. I 2016 havde man fortsat ad-
gang til det gamle backupløsning og data herfra.
22
Folketingssvar og samråd
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017
Da Udenrigsministeriet tog det nye backupsystem i brug, blev den gamle back-
upløsning bevaret med henblik på at sikre tilgængeligheden af en backup, indtil
det nye system havde foretaget en backupkopiering i en passende periode til at
sikre Udenrigsministeriets beredskab.
Fra medio 2017 havde Udenrigsministeriet ikke længere adgang til den tidlige-
re backupløsning, og ultimo 2017 blev de tidligere backupdiske genanvendt til
lagring af anden data, hvorved de tidligere data blev overskrevet. I samarbejde
med den gennedsatte Tibetkommission forventes det nærmere afklaret, hvor-
vidt tidligere data kan genskabes.
…”
Statsministeriet har i en besvarelse af 6. november 2018 af spørgsmål 40 fra Folketin-
gets Retsudvalg om ministeriets praksis for sletning af fratrådte embedsmænds mail-
bokse den 17. februar 2016, da Tibetkommission I bad om indsigt i e-mails m.m., og
på spørgsmålstidspunktet oplyst, at:
”…
1. …
2. …
I forhold til Statsministeriets praksis for opbevaring og sletning af mailbokse
kan Statsministeriet oplyse, at denne har varieret over tid. Statsministeriet be-
sluttede imidlertid i 2016 i lyset af den oprindelige Tibetkommissions undersø-
gelse at sikre fortsat opbevaring af e-mailbokse fra fratrådte medarbejdere, der
umiddelbart vurderedes at kunne have været involveret i spørgsmål af relevans
for den oprindelige Tibetkommissions arbejde.
…
I forhold til Statsministeriets nuværende praksis for sletning af mailbokse kan
det oplyses, at det ved kongelig resolution af 10. juli 2017 blev bestemt, at ansva-
ret for Statsministeriets basale it-drift skulle overgå fra statsministeren til mini-
steren for offentlig innovation den 15. august 2017. Baggrunden for ressortover-
førslen var en principbeslutning truffet af Regeringens Økonomiudvalg i august
2016 om at gøre det obligatorisk for ministerområder og institutioner, der stod
uden for et større it-fællesskab af overflytte deres basale it-drift til Statens It.
Folketingssvar og samråd
23
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 2
Statsministeriet har på den baggrund indhentet en udtalelse fra Statens It om
praksis for sletning af mailbokse i dag. Statens It har i den forbindelse oplyst
følgende:
”Fratrådte medarbejderes postkasser bliver slettet 90 dage efter, at medar-
bejderen er fratrådt, jf. Statens It’s ”instruks for generel brugeroprettelse”.
Statens It har herefter administrativt mulighed for at gendanne den slettede
postkasse i op til 90 dage efter sletningen. Dette betyder konkret, at fratrådte
medarbejderes postkasser er til rådighed for Statens It med henblik på gen-
skabelse i op til 180 dage. Mails kan kun genskabes i op til 180 dage, i de til-
fælde hvor den fratrådte medarbejder ikke har slettet sine mails ved fratræ-
delsen. Hvis medarbejderen har slettet sine mails ved sin fratrædelse, kan de
altså kun genskabes i 90 dage.
For fratrådte ministre gælder den standardprocedure, at data ikke slettes for
disse, men at de opbevares i Statens Its exchangemiljø. Der er på nuværende
tidspunkt ikke fastsat en dato for evt. sletning af disse.”
Det kan supplerende oplyses, at Statsministeriet – af hensyn til såvel Tibetkom-
missionens som Undersøgelseskommissionen om SKAT’s undersøgelse – har
indgået en aftale med Statens It om, at Statens It indtil videre ikke sletter mail-
bokse tilhørende Statsministeriets fratrådte medarbejdere og ministre. Dette
gælder ligeledes for fratrådte medarbejdere og ministre, hvis mailbokse er ble-
vet overført til Statens It i forbindelse med overgangen til Statens It.
3. Som det tillige fremgår af Statsministeriets besvarelse af 22. juni 2018 af
spørgsmål nr. 797 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, søgte Statsministe-
riet i forbindelse med Statsministeriets fremsøgning og udlevering af materiale
til Tibetkommission I i 2016 ikke i ministeriets backupsystem, hvorfor Stats-
ministeriet heller ikke foretog en nærmere undersøgelse af, hvilke backupsy-
stemer mv., der fandtes i ministeriet på daværende tidspunkt. Statsministeriet
er – på foranledning af den gennedsatte Tibetkommission – ved at undersøge,
hvilke it-systemer mv., herunder backup-systemer, som ministeriet har haft si-
den 1995. I forhold til backup-systemer kan Statsministeriet oplyse, at ministe-
riet i 2016 ses bl.a. at have anvendt NetApp SAN-storage og løbende spejling af
data til SAN på alternativt site. Herudover ses Statsministeriet at have kopieret
materiale til NetApp Vault diskbackup. Herudover er backup via programmet
Backup Exec 2012 udlæst fra diskbackuppen til bånd.
24
Folketingssvar og samråd
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0027.png
Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017
Bl.a. i forbindelse med overgangen af ansvaret for Statsministeriets basale it-
drift til Statens It har Statsministeriet foretaget en oprydning i backup-materi-
ale. Statsministeriet er ikke bekendt med, om der i forbindelse med denne op-
rydning i backupmateriale er blevet slettet materiale, som kunne have været re-
levant for Tibetkommissionens undersøgelse. Statsministeriet har således ikke
et præcist overblik over, hvilket materiale der var til stede, eller som det var mu-
ligt at genskabe, i februar 2016 sammenholdt med nu.
Statsministeriet har dog – i forbindelse med udlevering af materiale til den gen-
nedsatte Tibetkommission – identificeret forskelligt backup-materiale, ud over
de mailbokse, som er omtalt under pkt. 2, som vedrører en del af den periode,
som den gennedsatte Tibetkommission er blevet bedt om at undersøge. Stats-
ministeriet er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt nærmere bekendt med
indholdet af dette materiale. Statsministeriet er i dialog med Tibetkommissio-
nen om udlevering af materiale, herunder om reetablering af backup-materiale.
…”
Siden Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017 er der svaret på i alt 88
folketingsspørgsmål, der relaterer sig til tibetkommissionerne. En liste er vedhæftet
som bilag til denne beretning
2
.
2
Bilag 1
Folketingssvar og samråd
25
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 2
26
Folketingssvar og samråd
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
KAPITEL 3
Kommissoriet, Tibetkommission II’s
sammensætning og kommissionens opgaver
3.1
Kommissoriet
På baggrund af forløbet efter, at Tibetkommission I havde afgivet beretning den 18.
december 2017, besluttede justitsministeren den 4. juli 2018 at nedsætte Undersø-
gelseskommissionen til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af sagen om
politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg
mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg (Ti-
betkommission II).
Det endelige kommissorium for Tibetkommission II har følgende ordlyd:
”…
1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgel-
seskommissioner en kommission til gennemførelse af en supplerende under-
søgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse
med kinesiske statsbesøg mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre
officielle kinesiske besøg.
2. Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen om politiets indgri-
ben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. (Ti-
betkommissionen) afgav beretning den 18. december 2017. Der er siden kom-
met oplysninger frem om eksistensen af materiale, der ikke tidligere er blevet
identificeret og afleveret til Tibetkommissionen, og som muligvis kunne have
været af relevans for kommissionens undersøgelse. Disse oplysninger har givet
anledning til, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved grundlaget for Tibetkom-
missionens arbejde og konklusioner.
Undersøgelseskommissionen har på den baggrund til opgave at gennemføre en
supplerende undersøgelse af de forhold, der er beskrevet i Tibetkommissionens
Kommissoriet
27
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
kommissorium af 11. november 2015, med henblik på at redegøre for og vurde-
re, om der er grundlag for at ændre eller supplere de konklusioner, der fremgår
af Tibetkommissionens beretning af 18. december 2017. Der henvises til Tibet-
kommissionens kommissorium af 11. november 2015, der vedlægges som bilag,
og til lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 2-4.
3. Undersøgelseskommissionen skal endvidere i medfør af § 4, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner undersøge og redegøre for politiets håndtering af
demonstrationer og andre meningstilkendegivelser i forbindelse med officielle
kinesiske besøg i Danmark siden 1995 til tidspunktet for kommissionens ned-
sættelse. Ved officielle kinesiske besøg i Danmark forstås statsbesøg og andre
officielle besøg fra Kina til Danmark, herunder officielle besøg modtaget af Fol-
ketingets formand eller Præsidium, samt kinesisk højniveaudeltagelse i interna-
tionale møder afholdt i Danmark. Kommissionen kan, i det omfang den finder
det relevant, også inddrage andre besøg, f.eks. kinesiske arbejdsbesøg og be-
søg i forbindelse med internationale konferencer. Undersøgelseskommissionen
kan endvidere inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger uden for den angivne
periode.
Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte såvel politiets ageren i forbindelse
med demonstrationer og andre meningstilkendegivelser, der blev gennemført
under de pågældende besøg, som forberedelsen og planlægningen af besøgene.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der på rets-
stridig måde blev grebet ind over for demonstrationer og andre meningstilken-
degivelser under de pågældende besøg.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for indhol-
det af de instruktioner mv. om politiets opgavevaretagelse, der blev givet til det
politipersonale, som konkret udførte politiets opgaver i forbindelse med de på-
gældende besøg.
Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og redegøre for tilblivelsen
af sådanne instruktioner mv., herunder for de oplysninger, overvejelser og vur-
deringer, som lå til grund for indholdet af de pågældende instruktioner mv.
Undersøgelseskommissionen skal herunder undersøge og redegøre for, i hvilket
omfang der forud for og under besøgene blev givet såvel generelle som konkre-
te instruktioner mv. i forhold til indgriben over for demonstrationer og andre
meningstilkendegivelser fra personer, og om der i den forbindelse blev givet in-
struktioner, henstillinger, opfordringer mv. til at gribe ind på en måde, som er
28
Kommissoriet
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
retsstridig. I givet fald skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre
for, hvem der har udstedt instruktionerne, hvem der i øvrigt var bekendt med
indholdet heraf samt hvordan, i hvilket omfang og af hvem de blev kommuni-
keret til det relevante politipersonale.
Undersøgelseskommissionen skal også – i forbindelse med undersøgelsen og
redegørelsen for indholdet af de nævnte instrukser mv. – undersøge og rede-
gøre for, i hvilket omfang andre statslige myndigheder end politiet har været
involveret i forløbet omkring tilblivelsen af instruktioner om politiets opgave-
varetagelse, herunder fremkommet med opfordringer, henstillinger, instruktio-
ner mv. om, hvordan politiet burde agere i forhold til demonstrationer og andre
meningstilkendegivelser. I givet fald skal undersøgelseskommissionen under-
søge og redegøre for den nærmere karakter af en sådan involvering, herunder
hvad der har været af møder, korrespondance og andre kontakter mellem stats-
lige myndigheder om spørgsmålet, hvad formålet med disse kontakter har væ-
ret, og hvad der nærmere er drøftet i den forbindelse.
Selv om undersøgelseskommissionen ikke har til opgave at undersøge og rede-
gøre for, hvad menigt politipersonale har foretaget sig ved konkrete episoder,
kan kommissionen dog undersøge og redegøre for sådanne forhold, i det om-
fang det er relevant til belysning af de forhold, som kommissionen har til op-
gave at undersøge og redegøre for.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgel-
seskommissionen efter § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner fore-
tage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det
offentlige søger nogen draget til ansvar. I det omfang kommissionen finder, at
der ikke er grundlag herfor, herunder under hensyntagen til den forløbne tid,
kan kommissionen dog afstå fra at foretage retlige vurderinger af forløbet ved-
rørende et eller flere af de officielle kinesiske besøg, der omfattes af undersøgel-
sen og redegørelsen.
4. I det omfang andre statslige myndigheder end politiet har bistået ved eller
forestået politimæssige eller tilsvarende opgaver i forbindelse med de besøg,
der er omfattet af pkt. 2 og 3, skal undersøgelseskommissionen undersøge og
redegøre for disse myndigheders ageren samt foretage retlige vurderinger heraf
i samme omfang som beskrevet for så vidt angår politiet.
Undersøgelseskommissionen skal på tilsvarende vis inddrage spørgsmålet om,
hvorvidt der blev givet generelle eller konkrete instruktioner mv. om varetagel-
Kommissoriet
29
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
sen af sådanne opgaver, og i givet fald i hvilket omfang andre statslige myndig-
heder har været involveret heri, jf. herved beskrivelsen under pkt. 2 og 3.
5. Det er ifølge lov om undersøgelseskommissioner § 5, stk. 1, undersøgelses-
kommissionen, der tilrettelægger sit arbejde. Kommissionen kan i den forbin-
delse bl.a. kræve udlevering af materiale og skriftlige redegørelser efter lovens §
9 og indkalde vidner til afhøring efter lovens § 11. For så vidt angår den under
pkt. 2 beskrevne del af undersøgelsen forudsættes det, at undersøgelseskom-
missionen i tillæg til det materiale, der indgik i Tibetkommissionens undersø-
gelse, indhenter alt yderligere materiale af relevans for undersøgelsen, og at op-
lysninger, som indhentes i forbindelse med den under pkt. 3 beskrevne del af
undersøgelsen, inddrages i relevant omfang.
Kommissionen vil endvidere kunne inddrage oplysninger fra den whistleblo-
werordning, som forventes etableret på Justitsministeriets område.
Kommissionen vil blive tildelt fuld og omfattende sekretariatsbistand. Kom-
missionen vil navnlig blive tildelt den IT-mæssige sagkundskab, der er påkræ-
vet for at sikre, at de myndigheder, hvis forhold undersøges, identificerer og af-
leverer alt materiale af relevans for undersøgelsen. Det bemærkes i den forbin-
delse, at de relevante myndigheder forudsættes at samarbejde med undersøgel-
seskommissionen, herunder ved at give kommissionen fuld adgang til at søge i
e-mail-systemer, eventuelle andre IT-systemer og filservere mv. samt at iværk-
sætte forsøg på genskabelse af e-mails mv., som ikke er umiddelbart tilgænge-
lige. For så vidt angår materiale hos PET, forudsættes det dog, at de nærmere
rammer for kommissionens adgang til PET’s systemer fastsættes i samarbejde
med PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det skal i den forbindelse
sikres, at hensynet til statens sikkerhed og til forebyggelse og efterforskning af
lovovertrædelser ikke skades.
Undersøgelseskommissionen vil endvidere til sekretariatet eller som ekstern bi-
stand kunne antage personer med de øvrige kvalifikationer, som kommissio-
nen finder nødvendige for at gennemføre undersøgelsen og oplyse sagen på
fuldt tilstrækkelig måde. Justitsministeriet vil løbende drøfte med kommissio-
nen, om den har tilstrækkelige ressourcer, herunder for så vidt angår den sag-
kundskab, som er tilknyttet kommissionen gennem sekretariatet eller eksterne
konsulenter mv.
6. Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så
vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest to år,
efter at kommissionen er nedsat.
30
Kommissoriet
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, an-
modes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrun-
den herfor, om fremdriften i undersøgelsen og om, hvornår kommissionen for-
venter at kunne afgive sin beretning.
Justitsministeren vil med passende mellemrum, og første gang et halvt år ef-
ter nedsættelsen af kommissionen, informere Folketingets Udvalg for Forret-
ningsordenen og Folketingets Retsudvalg om fremdriften i arbejdet. Udvalget
for Forretningsordenen vil i den forbindelse kunne anmode kommissionen om
tillige at give udvalget en mundtlig orientering herom.
Når undersøgelsen er afsluttet, vil der på baggrund af kommissionens beret-
ning, herunder navnlig eventuelle oplysninger om nyt materiale, der ikke blev
udleveret til Tibetkommissionen, blive taget stilling til, om der er grundlag for
at iværksætte en undersøgelse af de undersøgte myndigheders håndtering af
udleveringen af materiale til Tibetkommissionen og samarbejdet med kommis-
sionen herom.
…”
Kommissoriet knytter sig til og var vedhæftet kommissoriet for Tibetkommission I,
Undersøgelseskommissionen i sagen om politiets indgriben over for demonstratio-
ner i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv., der havde følgende kommissorium:
”…
1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgel-
seskommissioner en kommission til undersøgelse af sagen om politiets indgri-
ben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskom-
missioner til opgave at undersøge og redegøre for dels begivenhedsforløbet,
som knytter sig til politiets handlinger over for personer under det kinesiske
statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i København i
2013 og 2014, jf. pkt. 2 nedenfor, dels det efterfølgende forløb i forbindelse med
besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om politiets handlinger ved de pågæl-
dende besøg, jf. pkt. 3 nedenfor.
2. Undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for baggrunden for
politiets handlinger i forhold til demonstrationer og andre meningstilkendegi-
velser fra personer i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Køben-
Kommissoriet
31
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
havn den 14. til den 16. juni 2012, et besøg fra formanden for det kinesiske par-
laments overhus i København den 4. til den 7. juni 2013 og et besøg fra et med-
lem af det kinesiske politbureaus stående udvalg i forbindelse med åbningen af
det kinesiske kulturhus i København den 11. juni 2014.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for
indholdet af de instruktioner mv. om politiets opgavevaretagelse, der blev givet
til det politipersonale, som konkret udførte politiets opgaver i forbindelse med
de pågældende besøg. Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og
redegøre for tilblivelsen af sådanne instruktioner mv., herunder for de oplys-
ninger, overvejelser og vurderinger, som lå til grund for indholdet af de pågæl-
dende instruktioner mv.
Undersøgelseskommissionen skal herunder undersøge og redegøre for, i hvilket
omfang der forud for og under besøgene blev givet såvel generelle som konkre-
te instruktioner mv. i forhold til indgriben over for demonstrationer og andre
meningstilkendegivelser fra personer, og om der i den forbindelse blev givet in-
struktioner, henstillinger, opfordringer mv. til at gribe ind på en måde, som er
retsstridig. I givet fald skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre
for, hvem der har udstedt instruktionerne, hvem der i øvrigt var bekendt med
indholdet heraf samt hvordan, i hvilket omfang og af hvem de blev kommuni-
keret til det relevante politipersonale.
Undersøgelseskommissionen skal også – i forbindelse med undersøgelsen og
redegørelsen for indholdet af de nævnte instrukser mv. – undersøge og rede-
gøre for, i hvilket omfang andre statslige myndigheder end Københavns Politi
har været involveret i forløbet omkring tilblivelsen af instruktioner om politiets
opgavevaretagelse, herunder fremkommet med opfordringer, henstillinger, in-
struktioner mv. om, hvordan politiet burde agere i forhold til demonstrationer
og andre meningstilkendegivelser fra personer. I givet fald skal undersøgelses-
kommissionen undersøge og redegøre for den nærmere karakter af en sådan
involvering, herunder hvad der har været af møder, korrespondance og andre
kontakter mellem statslige myndigheder om spørgsmålet, hvad formålet med
disse kontakter har været, og hvad der nærmere er drøftet i den forbindelse.
Selv om undersøgelseskommissionen ikke har til opgave at undersøge og rede-
gøre for, hvad menigt politipersonale har foretaget sig ved konkrete episoder,
kan kommissionen dog undersøge og redegøre for sådanne forhold, i det om-
fang det er relevant til belysning af de forhold, som kommissionen har til op-
gave at undersøge og redegøre for.
32
Kommissoriet
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
Undersøgelseskommissionen skal desuden undersøge og redegøre for, i hvil-
ket omfang der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget
eller fortiet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedøm-
melse af sagen.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og redegø-
re for sagsbehandlingen i Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi og
andre involverede myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af besvarel-
ser til Folketinget og for, hvad der har været af møder, korrespondance og an-
dre kontakter mellem de respektive myndigheder. Undersøgelseskommissio-
nen skal herunder undersøge og redegøre for, hvilke nærmere oplysninger som
var urigtige, vildledende mv., og hvorfra de pågældende oplysninger hidrørte,
samt hvilke bestræbelser de respektive myndigheder udfoldede for at sikre, at
oplysningerne i besvarelserne var korrekte og fyldestgørende.
4. På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgel-
seskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov om undersøgelseskommissioner komme
med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller
administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.
Undersøgelseskommissionen kan undlade at komme med forslag til ændrin-
ger af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, hvis un-
dersøgelseskommissionen vurderer, at dette vil medføre, at resultatet af kom-
missionens arbejde først kan foreligge på et senere tidspunkt end de to år, som
er forudsat under pkt. 5 nedenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at under-
søgelseskommissionen vil kunne komme med en mere overordnet beskrivelse
af mulige ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ
praksis, hvis en mere tilbundsgående beskrivelse heraf ikke er mulig inden for
den forudsatte tidsramme.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere efter lovens § 4, stk. 4, foretage ret-
lige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige
søger nogen draget til ansvar.
5. Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker på grundlag af en an-
meldelse fra politidirektøren i Københavns Politi en række forhold med nær
forbindelse til de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen har til opgave at
undersøge og redegøre for.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen inddrager det materiale, som
tilvejebringes i forbindelse med politiklagemyndighedens efterforskning, i
Kommissoriet
33
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
kommissionens undersøgelse. I det omfang kommissionen vurderer, at spørgs-
mål, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for, er til-
strækkeligt belyst af politiklagemyndighedens efterforskning, kan kommissio-
nen basere sin undersøgelse og redegørelse på materiale udarbejdet som led i
politiklagemyndighedens efterforskning.
Det forudsættes endvidere, at undersøgelseskommissionen og politiklagemyn-
digheden i fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der løbende kan opstå om
forholdet mellem undersøgelseskommissionens og politiklagemyndighedens
arbejde, samt mere praktiske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre, at kom-
missionen og politiklagemyndigheden kan modtage det materiale, som er rele-
vant for de respektive undersøgelser.
Endvidere forudsættes undersøgelseskommissionen at inddrage administrative
afgørelser og domstolsafgørelser – herunder afgivne forklaringer i den forbin-
delse – i sin undersøgelse, i det omfang det er af betydning for de forhold, som
undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for.
Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge og gennemføre sin undersøgelse
på en sådan måde, at hensynet til statens sikkerhed og til forebyggelse og efter-
forskning af lovovertrædelser ikke skades.
Møder i undersøgelseskommissionen er som udgangspunkt offentlige. Dog kan
kommissionen bestemme, at møder skal foregå for lukkede døre, hvis dette er
påkrævet bl.a. af hensyn til sagens oplysning, jf. § 30, stk. 1, i lov om undersø-
gelseskommissioner.
6. Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så
vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest to år,
efter at kommissionen er endeligt nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, an-
modes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrun-
den herfor og om, hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beret-
ning.
…”
34
Kommissoriet
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
3.2
Afgrænsning af kommissoriet
Justitsministeriet har på formandens forespørgsel erklæret sig enig i, at undersøgel-
sen i henhold til kommissoriets pkt. 3 af de officielle besøg i perioden 1995 til Tibet-
kommission II’s nedsættelse primært skal være rettet mod at belyse en mulig kultur
i myndighederne og ikke nødvendigvis bestå i en minutiøs afdækning af de enkelte
besøg.
Justitsministeriet har endvidere på formandens forespørgsel oplyst, at ”tidspunk-
tet for kommissionens nedsættelse” skal forstås som tidspunktet for Tibetkommis-
sion II’s nedsættelse, dvs. den 4. juli 2018. Udtrykket ”andre statslige myndigheder” i
kommissoriets pkt. 3 og 4 omfatter efter Justitsministeriets tilkendegivelse også Hof-
marskallatet.
Yderligere har Justitsministeriet på formandens forespørgsel bekræftet, at afgræns-
ningen af begrebet ”menigt politipersonale” skal forstås på samme måde som i for-
bindelse med Tibetkommission I’s undersøgelse, jf. herved Tibetkommission I’s be-
retning af 18. december 2017, side 16, hvorefter der ved ”menigt politipersonale” skal
forstås alle personer, der ikke var tillagt ledelsesansvar.
Endelig har formanden forespurgt Justitsministeriet om, hvorvidt kommissionen i
en situation som den foreliggende, hvor kommissionen ifølge kommissoriet skal re-
degøre for, om der er grundlag for at ændre eller supplere den tidligere beretning fra
Tibetkommission I, kan vælge at udtale kritik af embedsmænd, som er fratrådt på
tidspunktet for Tibetkommission II’s afgivelse af beretning, men som ikke var fra-
trådt på tidspunktet for Tibetkommission I’s beretning. Kommissionen har endvi-
dere forespurgt, hvorvidt kommissionen kan udtale kritik vedrørende forhold, som
ved Tibetkommission II’s afgivelse af beretning må anses for forældede, men som
ikke ved Tibetkommission I’s afgivelse af beretning med sikkerhed var forældede.
Justitsministeriet har i sit svar henvist til, at det af undersøgelseskommissionsloven
med forarbejder følger, at en kommission, der har til opgave at udtale sig om, hvor-
vidt der er anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført, kan udtale sig om,
hvorvidt der er begået fejl eller forsømmelser, selv om der ikke foreligger grundlag
for at søge et disciplinært ansvar gjort gældende, og at det følger af forarbejderne,
at der ikke kan rejses spørgsmål om disciplinært ansvar for fratrådte embedsmænd.
Justitsministeriet har videre bemærket, at disciplinært ansvar i princippet er uforæl-
deligt, og at forældelseslignende synspunkter blandt andet vil kunne indgå i en an-
sættelsesmyndigheds vurdering.
Afgrænsning af kommissoriet
35
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
Tibetkommission I’s kommissorium indeholdt udtrykkelig bestemmelse om, at ma-
teriale fra Den Uafhængige Politiklagemyndigheds samtidige efterforskning af en
række forhold med nær forbindelse til de spørgsmål, som Tibetkommission I skulle
undersøge og redegøre for, forudsattes inddraget i kommissionens undersøgelse. I
forbindelse med fremkomsten af oplysninger fra Udenrigsministeriet og Rigspolitiet
om materiale, som Tibetkommission I ikke var blevet gjort bekendt med, blev Den
Uafhængige Politiklagemyndighed anmodet om at vurdere, om dette materiale giver
anledning til ændringer i politiklagemyndighedens konklusioner vedrørende besø-
gene i 2012, 2013 og 2014. Kommissoriet af 4. juli 2018 for Tibetkommission II inde-
holder ikke en bestemmelse svarende til pkt. 5 om forholdet til Den Uafhængige Po-
litiklagemyndighed i kommissoriet for Tibetkommission I. Da der i kommissoriet af
4. juli 2018 lægges vægt på, at Tibetkommission II har meget vide muligheder for at
sikre, at alt relevant materiale indgår i undersøgelsen, og da kommissoriet desuden
henviser til kommissoriet for Tibetkommission I, har kommissionens formand og
direktøren for Den Uafhængige Politiklagemyndighed vurderet, at forholdet til Den
Uafhængige Politiklagemyndighed skal fortsætte uændret.
3.3
Kommissionens sammensætning
Tibetkommission II blev nedsat af Justitsministeriet den 4. juli 2018, hvor justitsmi-
nisteren udpegede kommissionsmedlemmerne fra Tibetkommission I. Justitsmini-
steren udpegede således landsdommer Tuk Bagger, Østre Landsret, til formand for
undersøgelseskommissionen og advokat Ole Spiermann og professor, dr. jur. Michael
Hansen Jensen, Aarhus Universitet, som medlemmer af kommissionen.
Advokat Jakob Lund Poulsen, der var udspørger i Tibetkommission I, blev samtidig
udpeget som udspørger for Tibetkommission II.
Dommer Harald Micklander, Københavns Byret, har fungeret som juridisk sekretær
for kommissionen.
Sekretariatet har i øvrigt bestået af chefkonsulent Anne Damhus Kristensen, chef-
konsulent Pia Blaabjerg Andersen, juridisk konsulent Marie Neerlin, søgespecialist,
cand. mag. Thorbjørn Søndergaard Bornhøft, searchmedarbejder, cand. mag. Lars-
Emil Nybo Nissen, searchmedarbejder, cand. mag. Jakob Linnet Schmidt, chefse-
kretær Camilla Vendelboe Thomsen, chefsekretær Carina Maria Hansen, der un-
der sin barsel har været erstattet af barselsvikar chefsekretær Rikke Søndergaard
Larsen, og kontormedarbejder Frederik Ulrik Friis. Advokatfuldmægtig Ida Sofie
Købke har deltaget i søgearbejdet i en periode som repræsentant for kommissions-
medlem, advokat Ole Spiermann, og lektor i strafferet ved Aarhus Universitet Nico-
36
Kommissionens sammensætning
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
laj Sivan Holst har bistået udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen i udarbejdelsen af
spørgetemaer og under afhøringerne.
Indkøb af it-søgeudstyr har nødvendiggjort foretagelse af et EU-udbud, jf. nærmere
herom nedenfor i kapitel 4, pkt. 4.1.3 og 4.1.4. Kommissionen har i den forbindelse
modtaget rådgivning fra Kammeradvokaten, der har været antaget af Justitsministe-
riet til at bistå kommissionen med indkøbet af it-søgeudstyr, og konsulentbistand til
gennemførelse af udbudsprocessen fra it-projektleder Kenneth Studsgaard Pedersen,
PA Consulting Group. Aftalen om projektlederbistand blev indgået med PA Consul-
ting Group som vinder af et miniudbud iværksat af kommissionen via SKI - Staten
og Kommunernes Indkøbsservice.
Kommissionen har modtaget konsulentbistand til løsning af de it-tekniske udfor-
dringer fra it-arkitekt, konsulent Morten Ib Ingstrup og it-arkitekt, konsulent Dea
Steenstrup, der blev afløst af it-arkitekt, konsulent Lennart Schou Jensen, alle PA
Consulting Group. Aftalen om konsulentbistand blev indgået med PA Consulting
Group som del af miniudbuddet om projektlederbistand iværksat af kommissionen
via SKI.
Advokat Jens Harkov har ydet bistand som kommissionens DPO.
Undersøgelsen er i overensstemmelse med § 5, stk. 1, i lov om undersøgelseskom-
missioner tilrettelagt i samråd med kommissionens medlemmer og udspørgeren,
der derfor har deltaget i interne møder forud for, i forbindelse med og efter afhørin-
gerne.
3.4
Tibetkommission II’s opgaver og grundlaget for
kommissionens arbejde
Efter kommissoriet er Tibetkommission II’s hovedopgaver at:
• Gennemføre en supplerende undersøgelse af de forhold, der er beskrevet i Ti-
betkommission I’s kommissorium af 11. november 2015 med henblik på at re-
degøre for og vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere de kon-
klusioner, der fremgår af Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017.
• Undersøge og redegøre for politiets og andre statslige myndigheders håndte-
ring af demonstrationer og andre meningstilkendegivelser i forbindelse med
officielle kinesiske besøg i Danmark siden 1995 til tidspunktet for kommissio-
nens nedsættelse.
Tibetkommission II’s opgaver og grundlaget for kommissionens arbejde
37
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
• Undersøge og redegøre for tilblivelsen og indholdet af de instruktioner mv.
om politiets opgavevaretagelse, der blev givet til det politipersonale, som kon-
kret udførte politiets opgaver i forbindelse med de pågældende besøg.
• Undersøge og redegøre for, i hvilket omfang andre statslige myndigheder end
politiet har været involveret i forløbet omkring tilblivelsen af instruktioner
om politiets opgavevaretagelse.
• Foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at
det offentlige søger nogen draget til ansvar.
Grundlaget for kommissionens arbejde er kommissoriet og undersøgelseskommis-
sionsloven:
En undersøgelseskommission er ikke en domstol med dømmende myndighed og
dens virke afviger fra domstolsarbejdet på en række væsentlige punkter. Af forarbej-
derne til loven fremgår således, at den vigtigste opgave for en undersøgelseskommis-
sion i almindelighed vil være at undersøge og klarlægge et bestemt hændelsesforløb,
og det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at undersøgelseskommissionen ikke har døm-
mende myndighed. Der tilbydes heller ikke samme retsgarantier som ved domsto-
lene, og det fremgår af forarbejderne til loven om undersøgelseskommissioner, at en
undersøgelseskommission skal være forsigtig i sine vurderinger og i sine udtalelser.
Således fremgår det af bemærkninger til § 4, stk. 2, at:
”…
Bevisvurderingen må foretages med den forsigtighed, der må følge af, at bevi-
serne ikke er tilvejebragt ved en kontradiktorisk proces under en almindelig
retssag.
…”
Tibetkommission II har i overensstemmelse med § 4, stk. 4, i lov om undersøgelses-
kommissioner fået til opgave at ”foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar”. Af forarbej-
derne til denne bestemmelse fremgår det, at kommissionens retlige vurderinger skal
formuleres forsigtigt. Det hedder således:
”…
En undersøgelseskommission er hverken en domstol eller et anklagende organ.
Kommissionens retlige vurderinger, herunder ... bevisvurderinger, bør – også
under hensyn til, at de ikke hviler på en kontradiktorisk proces – formuleres
38
Tibetkommission II’s opgaver og grundlaget for kommissionens arbejde
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
forsigtigt og markere kommissionens begrænsede funktion. Naturligvis skal de
retlige vurderinger, kommissionen måtte foretage, vedrøre spørgsmål om ræk-
kevidden af relevante retsregler (fortolkning/udfyldning) og spørgsmål vedrø-
rende faktiske forholds subsumption under de relevante retsregler. Men un-
dersøgelseskommissionens opgave er ikke at ’afgøre’ disse spørgsmål. Og hvis
de nævnte spørgsmål giver anledning til tvivl, er undersøgelseskommissionens
opgave – i stedet for at tage stilling til spørgsmålene – at præsentere tvivlen og
beskrive, hvorpå den beror.
…”
Kommissionen er ikke afskåret fra at udtale sig om, hvorvidt en embedsmand har
udvist fejl eller forsømmelser, selv om det skønnes, at der ikke er grundlag for at
søge et strafferetligt eller disciplinært ansvar gjort gældende, jf. forarbejderne til § 4,
stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner, hvor det anføres:
”…
Det forudsættes som det typiske, at kommissoriet for undersøgelseskommissi-
onen udformes således, at kommissionen har til opgave at udtale sig om, hvor-
vidt der må antages at være begået fejl eller forsømmelser, der kan give an-
ledning til, at et retligt ansvar søges gennemført mod de pågældende embeds-
mænd. Har kommissionen fået et kommissorium af den nævnte karakter, kan
kommissionen, selv om den ikke finder, at der foreligger grundlag for at søge
strafansvar eller disciplinært ansvar gjort gældende mod en embedsmand, ud-
tale sig om, hvorvidt det kan antages, at der foreligger fejl eller forsømmelser, og
i forbindelse hermed at der efter kommissionens opfattelse foreligger grundlag
for en tjenstlig tilkendegivelse.
…”
I forarbejderne er videre udtalt om embedsmænd, der ikke længere er ansat i staten,
at en undersøgelseskommission ikke bør udtale sig på en sådan måde, at det efter-
lader det indtryk, at der ville have været grundlag for at søge et ansvar gennemført,
hvis vedkommende fortsat var ansat i den statslige forvaltning. Efter kommissionens
opfattelse kan dette dog ikke være til hinder for, at en undersøgelseskommission i
sin beskrivelse af det samlede begivenhedsforløb beskriver forhold, herunder kriti-
sable forhold, som involverer personer, der ikke længere er offentligt ansatte. Men
en undersøgelseskommission bør ikke forholde sig vurderende til fratrådte embeds-
mænds adfærd.
Tibetkommission II’s opgaver og grundlaget for kommissionens arbejde
39
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
Det er Tibetkommission II’s opfattelse, at denne beskrivelse af grundlaget for kom-
missionens arbejde efter undersøgelseskommissionsloven er i overensstemmelse
med praksis i andre undersøgelseskommissioner. Der henvises tillige til Justitsmini-
steriets ovenfor under pkt. 3.2 refererede svar på kommissionens forespørgsel vedrø-
rende vurdering af fratrådte embedsmænd.
Herefter – og med det for kommissioner almindeligt gældende forsigtighedsprincip
– finder kommissionen at måtte afstå fra at udtale kritik af embedsmænd, der er fra-
trådt på tidspunktet for Tibetkommission II’s beretning, selv om de ikke var fratrådt
på tidspunktet for Tibetkommission I’s beretning.
Det følger ikke af kommissoriet for Tibetkommission I og II, at undersøgelsen om-
fatter en vurdering af, om decorumkravet, jf. tjenestemandslovens § 10, måtte være
opfyldt. Tibetkommission II har derfor afholdt sig fra at udtale sig herom.
Det følger af kommissoriets pkt. 3, sidste afsnit, at kommissionen kan afstå fra at
foretage retlige vurderinger af forløbet vedrørende et eller flere af de officielle kine-
siske besøg, der er omfattet af undersøgelsen og redegørelsen, hvis kommissionen
ikke finder grundlag herfor, herunder under hensyntagen til den forløbne tid. Da et
muligt strafansvar må anses for forældet, og da det, henset til den tid, der er forløbet,
må antages, at et disciplinæransvar ikke vil blive gjort gældende, jf. vejledningen i
Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen), KL og Danske Regioners ”God ad-
færd i det offentlige”, december 2017, og nedenfor i kapitel 7, må kommissionen som
udgangspunkt afstå fra at vurdere, om der er fornødent grundlag for at søge et disci-
plinært ansvar gjort gældende over for enkeltpersoner.
Af kommissoriet for Tibetkommission II følger imidlertid, at kommissionen skal
vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere de konklusioner, der fremgår
af Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017. Til opfyldelse heraf har Ti-
betkommission II fundet det nødvendigt i det omfang, det er begrundet i materiale
og forklaringer, som ikke var afleveret til Tibetkommission I, at vurdere myndighe-
der og ikke fratrådte embedsmænd, som om vurderingen var foretaget på tidspunk-
tet for Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017. Dette har medført, at Ti-
betkommission II for så vidt angår ikke fratrådte embedsmænd har foretaget vurde-
ringer af, om der har været grundlag for at rejse kritik vedrørende tjenstlige forhold,
uanset hvornår de besøg, de tjenstlige forhold relaterer sig til, måtte have fundet
sted. Kommissionen overlader det dermed til vedkommende ansættelsesmyndig-
hed at afgøre betydningen af den tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået.
En vurdering af decorumkravet, jf. tjenestemandslovens § 10, er ikke omtalt i kom-
missoriet for Tibetkommission I og II og indebærer da også en vurdering, som er
40
Tibetkommission II’s opgaver og grundlaget for kommissionens arbejde
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og kommissionens opgaver
fremadrettet og dermed ikke naturligt omfattet af kommissoriet. Tibetkommission
II har derfor afholdt sig fra at udtale sig herom.
3.5
Undersøgte myndigheder
Tibetkommission II har efter nedsættelsen rettet henvendelse til de myndigheder,
der var inddraget i Tibetkommission I’s undersøgelse, med henblik på at undersø-
ge, om der måtte befinde sig yderligere materiale af relevans vedrørende besøgene i
2012, 2013 og 2014, men derudover også med henblik på at undersøge disse myndig-
heders mulige involvering i kinesiske besøg af officiel karakter fra 1995 til nedsæt-
telsen af Tibetkommission II og udlevering af relevant materiale fra disse besøg. De
myndigheder, der var omfattet af Tibetkommission I’s undersøgelse, var Statsministe-
riet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Hofmarskallatet, Rigspolitiet med tilhø-
rende myndigheder, herunder Københavns Politi, og Politiets Efterretningstjeneste.
Efter at Tibetkommission II havde indledt sit arbejde, fremkom der i Politiken den 8.
oktober 2018 oplysning om, at Politiken havde søgt Forsvaret om aktindsigt i alle do-
kumenter, der kunne belyse, hvorfor Kastellets kronvold mod sædvane var afspær-
ret for offentligheden under præsident Hu Jintao’s besøg den 15. juni 2012. Forsvaret
havde svaret, at der ikke fandtes dokumenter herom - et svar, som senere viste sig
at være ukorrekt. Kommissionen besluttede på den baggrund, og efter møde med
Forsvarsministeriet, at inddrage ministeriet med tilhørende myndigheder, herunder
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i undersøgelsen.
Den af kommissionen valgte fremgangsmåde vedrørende indhentelse af relevant
materiale er beskrevet i kapitel 5.
Undersøgte myndigheder
41
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 3
42
Undersøgte myndigheder
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissionens arbejde
KAPITEL 4
Kommissionens arbejde
4.1
Etableringsfasen
4.1.1 Lokaler
Tibetkommission I, der blev nedsat den 23. december 2015, havde til huse i lokaler på
Fremtidsvej 1 i Søborg. Denne ejendom ejedes ved lejemålets indgåelse af Bygnings-
styrelsen, men blev under kommissionens arbejde overdraget til Gladsaxe Kommune.
Efter afgivelsen af beretning den 18. december 2017 blev Tibetkommission I nedlagt
og lokalerne på Fremtidsvej 1 i Søborg tømt og fraflyttet. Som følge heraf har Tibet-
kommission II måttet finde nye lokaler i en af Bygningsstyrelsen ejet ejendom.
Tibetkommission II blev nedsat den 4. juli 2018, og umiddelbart herefter blev der
indgået aftale med Bygningsstyrelsen om leje af lokaler i Landgreven 4, København
K, som opfyldte kravene til sikkerhed med videre. Lokalerne blev istandsat af Byg-
ningsstyrelsen og stod klar til ibrugtagning den 15. august 2018, hvor kommissionens
formand og den juridiske sekretær var frigivet fra deres ansættelser i henholdsvis
Østre Landsret og Københavns Byret og dermed kunne tiltræde arbejdet i kommis-
sionen.
På samme måde, som da Tibetkommission I blev nedsat og fik lokaler i Søborg, var
lokalerne, som Tibetkommission II skulle have til huse i, tomme ved ibrugtagnin-
gen, hvorfor der også i Tibetkommission II gik tid med at anskaffe møbler og alt,
hvad der i øvrigt er nødvendigt for driften af en arbejdsplads, herunder indkøb og
installering af it til den daglige drift, printere mv. Kommissionen fik bistand af Ju-
stitsministeriet hertil, men etableringen involverede tillige formanden, den juridiske
sekretær og den efterfølgende tiltrådte chefsekretær og vanskeliggjorde og forsin-
kede kommissionens mulighed for at udføre sit egentlige arbejde. Der blev etable-
ret en midlertidig it-løsning til den almindelige daglige brug omkring 1. september
2018. Først primo oktober 2018 fik kommissionen udstyr som printer, scanner mv. i
forbindelse med, at kommissionen blev fuldt opkoblet på Statens-IT, som kommis-
sionen har været forpligtet til at benytte som leverandør og hoster af kommissionens
Etableringsfasen
43
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0046.png
Kapitel 4
it. Lokalerne er derefter løbende opdateret med it-udstyr, ligesom der har pågået et
større arbejde med den sikkerhedsmæssige indretning af lokalerne, således at kom-
missionen kunne godkendes til modtagelse af hemmeligt stemplede dokumenter.
Lokalerne blev endeligt sikkerhedsgodkendt medio april 2019.
4.1.2 Sekretariatsbistand
Kommissionen har med bistand fra Justitsministeriet i perioden efter nedsættelsen
den 4. juli 2018 og formandens og den juridiske sekretærs reelle tiltræden den 15.
august 2018 løbende foretaget rekruttering og ansættelser til sekretariatet, jf. ovenfor
i kapitel 3, pkt. 3.3.
4.1.3 Indkøb af it-søgeudstyr
Kommissoriet for Tibetkommission II forudsætter, at kommissionen indhenter data
fra adskillige myndigheder for en periode på 23 år.
På forespørgsel fra kommissionen viste oplysninger fra de undersøgte myndigheder,
at der i de 23 år har været mere end 200
1
kinesiske besøg af officiel karakter i Dan-
mark. Der skulle udleveres mailbokse fra et betydeligt antal personer, og der skulle
hentes data fra både aktive og inaktive systemer. Det stod derfor meget hurtigt klart,
at indkøb af et større søgesystem var nødvendigt for håndtering af de meget store
mængder data, der måtte forventes at skulle gennemgås og bearbejdes af kommissi-
onen. I den indledende fase blev behovet og fremgangsmåden vedrørende indkøbet
drøftet med Justitsministeriet, og mod slutningen af oktober 2018 blev Kammerad-
vokaten inddraget i disse drøftelser. Drøftelserne mundede ud i Kammeradvokatens
vurdering af 29. oktober 2018, hvorefter der var tale om en udbudspligtig ydelse, der
skulle udbydes i henhold til udbudslovens afsnit II.
Udbuddet blev offentliggjort den 1. november 2018. Udbuddet angik indkøb af en
standard software løsning, idet tilbudsgiver samtidig skulle angive sine krav til den
hardwareløsning, der skulle understøtte softwareløsningen. Udbuddet blev gennem-
ført hurtigst muligt inden for de tidsgrænser, der følger af EU-reglerne og udbuds-
loven, og resultatet blev, at Justitsministeriet indgik kontrakt med BDO den 17. april
2019 vedrørende indkøb af søgeløsningen Relativity.
1
Se liste bilag 2
44
Etableringsfasen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissionens arbejde
4.1.4 Etablering af it-miljø og implementering af søgeløsningen
Relativity
I henhold til kontrakten, der var indgået med BDO, forestod der efter kontraktind-
gåelsen et arbejde for kommissionen med at etablere den nødvendige hardwareløs-
ning. For at udnytte tiden optimalt indgik kommissionen med assistance af it-arki-
tekten imidlertid allerede primo november 2018, mens udbuddet pågik, aftale med
Statens-IT om etablering af en hardwareløsning i et sikkert it-miljø til brug for den
kommende store søgeløsning. Kontrakten og kontraktvilkår var selvsagt ikke kendt
på det tidspunkt, hvorfor der alene kunne blive tale om en løsning, der måtte formo-
des at kunne opfylde de krav, som en kontraktpart ville stille.
Statens-IT klarmeldte den sikre hardwareløsning ultimo marts 2019, fire måneder
efter aftaleindgåelsen.
Efter kontraktindgåelsen med BDO kunne det konstateres, at den etablerede sikre
hardwareløsning opfyldte ca. 90 % af behovet for understøttelse til softwareløsnin-
gen - Relativity. De sidste 10 % blev færdigleveret af Statens-IT ultimo juni 2019,
hvorefter arbejdet med implementeringen af Relativity kunne påbegyndes.
Relativity var implementeret og data indlæst og indekseret i et omfang, så kommis-
sionens søgearbejde og bearbejdning af de indtil da afleverede data kunne påbegyn-
des primo september 2019.
Ved indledningen af udbudsprocessen den 1. november 2018 var det fra kommissio-
nens side estimeret, at den ville modtage en datamængde på mellem 5 og 10 terabyte.
I august måned 2019 kunne det imidlertid konstateres, at myndighederne ved deres
foreløbige afleveringer havde afleveret 12 terabyte data. Estimatet blev derfor ændret
til en forventning om aflevering af op mod 30 terabyte data, og der blev taget skridt
til at forøge søgeløsningens kapacitet ved indkøb og installation af yderligere hard-
ware i Statens-IT.
Søgeløsningen var herefter endeligt etableret i november 2019.
Etableringsfasen
45
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 4
4.2
Perioden efter etableringsfasen
4.2.1 Kommissionens søgearbejde i perioden indtil implementeringen af
Kommissionen har løbende modtaget materiale fra myndighederne. Første leverance
fandt sted den 19. september 2018, og i perioden indtil Relativity var endelig etable-
ret, forelå der mere end 100 leverancer fra de involverede myndigheder. Søgninger
i materialet blev påbegyndt ved anvendelse af midlertidige og begrænsede søgeløs-
ninger i kommissionen, indtil datamængden på et tidspunkt var så stor, at det ikke
længere var muligt.
4.2.2 Kommissionens søgearbejde i perioden efter implementeringen af
Relativity
Relativity var som nævnt i kapitel 4, pkt. 4.1.4 implementeret i sin endelige udgave i
november 2019. De modtagne data fra myndighederne er løbende blevet processeret
ind i søgeløsningen parallelt med, at kommissionen har kunnet søge i de indlæste
data. Kommissionen havde modtaget langt størstedelen af materialet fra myndighe-
derne, inden afhøringerne blev påbegyndt i januar 2020, men myndighederne fort-
satte med at oplyse om fremkomst af nye systemer at søge i og med at levere data helt
frem til primo 2022. Se nærmere om kommissionens søgearbejde nedenfor i kapitel 5.
4.2.3 Samarbejdet med Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Sideløbende med Tibetkommission I’s undersøgelse efterforskede Den Uafhængige
Politiklagemyndighed, om politipersonale havde begået noget strafbart ved at have
givet urigtige oplysninger om de officielle kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014. Poli-
tiklagemyndighedens efterforskning havde dermed en nær forbindelse til de spørgs-
mål, som Tibetkommission I skulle undersøge og redegøre for. Kommissionen og
politiklagemyndigheden indledte derfor et samarbejde, hvor der blandt andet blev
udvekslet afhøringsprotokoller og afhøringsrapporter samt materiale fra Københavns
Politi, ligesom der var løbende dialog om tilrettelæggelsen af arbejdet.
Den 23. april 2017 afleverede Den Uafhængige Politiklagemyndighed sin redegørel-
se i sagen til Statsadvokaten i København, og den 1. maj 2018 rejste statsadvokaten
tiltale mod to politiledere for falsk forklaring for retten, jf. straffelovens § 158, stk. 1,
under et retsmøde den 13. august 2013. Da det kom frem, at der hos flere myndighe-
der var fundet nye dokumenter, der muligt kunne have betydning for den strafferet-
lige vurdering af ”Tibetsagen”, genoptog politiklagemyndigheden den 15. juni 2018
46
Perioden efter etableringsfasen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0049.png
Kommissionens arbejde
sin efterforskning med henblik på en supplerende redegørelse til statsadvokaten. Kø-
behavns Byret har i efteråret 2018 afvist anklagemyndighedens anmodning om at
beramme straffesagen med henvisning til, at efterforskningen af de i kommissoriet
nævnte forhold ikke kunne afvises at have betydning for udfaldet af straffesagen. Når
resultatet af Tibetkommission II’s undersøgelse og Den Uafhængige Politiklagemyn-
digheds efterforskning foreligger, vil statsadvokaten på ny overveje tiltalespørgsmå-
let vedrørende de to politiledere.
Selv om Tibetkommission II’s undersøgelse er væsentligt mere omfattende, idet den
angår mere end 200 officielle besøg
2
i perioden fra 1995 til 2018, mens politikla-
gemyndighedens efterforskning fortsat centrerer sig om de tre besøg i henholdsvis
2012, 2013 og 2014, har kommissionens formand og direktøren for politiklagemyn-
digheden fundet det nyttigt at fortsætte samarbejdet, jf. herved tillige ovenfor i ka-
pitel 3, pkt. 3.2. Kommissionen har således fået indsigt i politiklagemyndighedens
rapporter vedrørende sagen, herunder rapporterne fra september 2018 i forbindel-
se med afhøringen af 3 af de betjente, som stod frem i pressen og oplyste om deres
oplevelse af politiets håndtering af besøg fra Folkerepublikken Kina. Kommissio-
nen og politiklagemyndigheden har desuden udvekslet materiale, som er modtaget
fra myndighederne. Blandt andet har politiklagemyndigheden haft mulighed for at
gennemse materiale leveret til kommissionens it-søgesystem, Relativity. Politiklage-
myndigheden har desuden modtaget kommissionens protokoller fra afhøringerne.
4.2.4 Afhøringer
Det fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 11, at enhver efter anmodning fra
undersøgelseskommissionen er pligtig at afgive vidneforklaring for kommissionen.
Kommissionen har i undersøgelsesperioden afhørt og genafhørt i alt 108 personer
over i alt 39 dage. Referater af de afhørtes forklaringer er optrykt som bilag til beret-
ningen.
3
Tibetkommission II har ikke fundet anledning til at indkalde personer uden for de
undersøgte myndigheder, der kunne forklare om deres mulige kontakt med myndig-
hederne i forbindelse med de besøg, der er omfattet af undersøgelsen. Kommissio-
nen har fundet tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere hændelsesforløb og ret-
ligt ansvar i det udleverede skriftlige materiale i kombination med de politiansatte,
embedsmændene og ministrenes forklaringer.
2
3
Se liste bilag 2
Bilag 8
Perioden efter etableringsfasen
47
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 4
4.2.5 Bisiddere
4.2.5.1 Retten til bisidder
Retten til bisidder fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 1:
”Den person, hvis forhold undersøges, har ret til en bisidder efter eget valg.”
Af KBET 1996 nr. 1315 (bemærkninger til lovudkastets § 21, stk. 1, som gentaget i lov-
forslagets bemærkninger (LFF 1998-10-08 nr. 3)) fremgår, at retten til at vælge en bi-
sidder gælder, selv om undersøgelseskommissionen ikke kan foretage politiske eller
retlige vurderinger af ministres forhold, og selv om kommissionen ikke er blevet an-
modet om at foretage retlige vurderinger, eller kommissionen finder det retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt at foretage sådanne vurderinger.
Videre fremgår det, at retten til bisidder efter eget valg gælder blandt andet for den
minister, som i anledning af de forhold, undersøgelsen omfatter, kan risikere et po-
litisk eller retligt ansvar. For en embedsmand vil retten til bisidder efter eget valg
navnlig være aktuel, hvis den pågældende kan risikere et retligt ansvar.
Om den ordning, der gjaldt før undersøgelseskommissionsloven, er i betænkningen
pkt. 2.10 anført, at:
”…
I praksis har de personer, hvis adfærd blev undersøgt, i almindelighed givet
møde med en bisidder, der var advokat. Det drejer sig om personer, for hvem et
strafansvar eller disciplinært ansvar i anledning af sagen ikke ville kunne ude-
lukkes på afhøringstidspunktet.
…
Også ministre har mulighed for at lade sig bistå af en bisidder. Dette vil navnlig
være aktuelt, hvis undersøgelsen angår ministerens forhold, herunder forhold,
ministeren har været underrettet om eller taget stilling til.
…”
Videre i betænkningens pkt. 3.4.3 anfører udvalget, at:
”…
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det efter udvalgets opfattelse
nødvendigt, at de personer (ministre og embedsmænd), hvis adfærd under-
48
Perioden efter etableringsfasen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0051.png
Kommissionens arbejde
søges, har ret til at få en bisidder, der kan varetage deres interesser. Det gælder,
uanset om undersøgelseskommissionerne alene skal undersøge og klarlægge et
begivenhedsforløb, eller om kommissionerne tillige skal foretage retlige vurde-
ringer.
…”
I U 1997.1004/2H stadfæstede Højesteret landsrettens afgørelse om ret til bisidder
for en række menige politifolk, der var indkaldt som vidner i Nørrebrosagen, idet
undersøgelsen omfattede de menige politifolks forhold. Opgaven var for kommis-
sionen ikke at udtale sig om, hvorvidt der af menige politifolk var begået fejl eller
forsømmelser, der kunne give anledning til retligt ansvar, men Højesteret lagde som
landsretten vægt på, at undersøgelsen og klarlæggelsen af det samlede begivenheds-
forløb også omfattede en beskrivelse af de menige politifolks forhold.
Kommissionen har på den baggrund besluttet at tilbyde beskikkelse af bisidder til de
personer, der indkaldes til afhøring, uanset om de er i tjeneste eller ej, og uanset om
de risikerer strafferetligt og/eller disciplinært ansvar, medmindre det klart fremgår,
at afhøringen ikke indebærer, at de er under undersøgelse.
I forbindelse med afhøringerne er beskikket i alt 44 bisiddere for 89 personer, som er
omfattet af undersøgelsen, og som har ønsket bisidder beskikket.
4.2.5.2 Bisidderens rolle
Om bisidderens rolle er i betænkningens
4
afsnit 3.3.4.6.1 anført:
”…
Man kan således forbedre bisidderens rolle og nærme den til den rolle, der til-
kommer en advokat under opklaringen af en straffesag - men man må gøre sig
klart, at situationen er væsensforskellig fra en straffesag.
…
Processen må derfor nødvendigvis foregå i to stadier. Først afdækning af de
faktiske forhold, og herunder i et vist omfang indsamling af beviser mod per-
soner, der senere skal drages til ansvar - og derefter den egentlige retlige proces,
hvor anklagemyndighed og forsvarer fremlægger deres synspunkter over for
den uafhængige dommer.
…”
4
KBET 1996 nr. 1315
Perioden efter etableringsfasen
49
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 4
4.2.5.3 Bisidderens ret til at overvære møderne og honorering herfor
Det fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 22, stk. 1, at:
”Bisidderen har ret til at overvære møderne i undersøgelseskommissionen og i
Københavns Byret.”
Af bemærkninger til bestemmelsen i betænkningen fremgår blot, at:
”…
Udtrykket »møderne i undersøgelseskommissionen« omfatter ikke kommis-
sionens interne møder, herunder rådslagninger, men de »eksterne« møder, hvis
parallelitet i retsplejen er retsmøderne.
Bisidderens ret til at overvære møderne i kommissionen og i retten er ubetin-
get.
…”
Eneste undtagelse er, hvis bisidderen udviser en adfærd, der afgørende skader un-
dersøgelsens gennemførelse.
Reglerne for salærfastsættelse til bisidderne fremgår af undersøgelseskommissions-
lovens § 24, stk. 1:
”…
Justitsministeren fastsætter salær og godtgørelse til bisidderen efter de takster,
der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager. Undersøgelseskommissio-
nen afgiver indstilling til justitsministeren herom.
…”
Med L 2021-04-19 nr. 671 om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og
retsplejeloven er kompetencen til at fastsætte salær tillagt undersøgelseskommis-
sionen, men ændringen finder efter lovens § 3, stk. 2, ikke anvendelse for undersø-
gelseskommissioner”, der som Tibetkommission II er nedsat før lovens ikrafttræden
den 21. april 2021.
I betænkningen, der ligger til grund for undersøgelseskommissionsloven, er om §
24, stk. 1, alene anført:
”…
Efter bestemmelsen er det justitsministeren, der skal fastsætte salær og godtgø-
relse til bisidderen. Beløbet afholdes af statskassen.
50
Perioden efter etableringsfasen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kommissionens arbejde
Fastsættelsen skal ske efter de takster, der gælder for salær og godtgørelse til
forsvarere i straffesager. Undersøgelseskommissionen skal afgive en indstilling
til justitsministeren herom. Det forudsættes, at justitsministeren i almindelig-
hed følger undersøgelseskommissionens indstilling.
…”
Statsløsekommissionen har i sin beretning side 63-66 omtalt den fremgangsmåde,
der er fulgt over for bisidderne i forhold til vurderingen af relevansen af deres frem-
møde til afhøringer:
”…
I forbindelse med beskikkelsen af bisiddere skrev kommissionen følgende: ”Ef-
ter § 22 i lov om undersøgelseskommissioner har De ret til at overvære alle
kommissionens møder (bortset fra interne møder). Den periode, som kommis-
sionen undersøger, strækker sig over ca. 20 år. Kommissionen vil på baggrund
af Deres oplysninger om, hvilke afhøringer De påregner at overvære, vurdere,
om der er anledning til på forhånd at tilkendegive, at visse afhøringer skønnes
klart eller åbenbart ikke at vedrøre Deres klient. Kommissionen vil i givet fald
overveje at indstille til Justitsministeriet, at der alene ydes nedsat eller intet sa-
lær for deltagelse i de pågældende afhøringer.”
I berammelsesmødet med bisidderne den 25. oktober 2012 udleverede kommis-
sionen en plan over afhøringerne. … I mødet oplyste kommissionen, at det i
første omgang var op til bisidderne at skønne over, hvilke afhøringer bisidderne
burde overvære af hensyn til varetagelse af klientens interesser, og at det måtte
indgå i denne vurdering, hvilken periode klienten havde været ansat/udnævnt,
og hvilken funktion klienten havde varetaget. Oplysninger fra bisidderne om,
hvilke afhøringer de fandt at burde overvære, gav i det væsentlige ikke kommis-
sionen anledning til bemærkninger.
…”
Denne praksis vedrørende honorering af bisidderne i relation til deres overværelse
af møderne, som formentlig blev etableret af Statsløsekommissionen, er tiltrådt af
Justitsministeriet på et møde den 26. juni 2019 og er også fulgt af Tibetkommission
II.
4.2.5.4 Høring
Det fremgår af kommissionslovens § 23, stk. 3, at kommissionen efter endt bevisfø-
relse skal orientere de personer, hvis forhold undersøges, og deres bisidder om de
faktiske og eventuelt retlige forhold vedrørende den pågældende, som kommissio-
Perioden efter etableringsfasen
51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 4
nen overvejer at give udtryk for. Efter kommissionslovens § 23, stk. 4, har de under-
søgte personer og deres bisiddere herefter ret til at komme med en skriftlig udtalelse.
I overensstemmelse hermed sendte kommissionen den 18. januar 2022 uddrag af ud-
kast til bevisvurderinger af de faktiske forhold og uddrag af udkast til ansvarsvurde-
ringer for personer, for hvem det kunne være relevant, til de pågældende bisiddere.
Kommissionen meddelte samtidig de i øvrigt afhørte personer eller deres bisiddere,
at kommissionen ikke havde fundet grundlag for at søge et ansvar gjort gældende
over for dem.
Kommissionen fastsatte frist til den 1. februar 2022 for eventuelle skriftlige udtalelser
vedrørende kommissionens udkast til bevismæssig og retlig vurdering.
Bemærkningerne fra de af de hørte bisiddere, der har valgt at udtale sig, er optaget
som bilag 9 til beretningen, således som det er forudsat i forarbejderne til undersø-
gelseskommissionsloven.
Kommissionens bemærkninger til bisiddernes udtalelser fremgår af et notat, der er
optaget som bilag 10 til beretningen.
4.2.6 Øvrige aktiviteter
Ifølge kommissoriets pkt. 6, 3. afsnit, skal justitsministeren med passende mellem-
rum, og første gang et halvt år efter nedsættelsen af kommissionen, informere Folke-
tingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg om fremdriften i
arbejdet. Kommissionen har i perioden fremsendt i alt 9 informationsskrivelser om
fremdriften i kommissionsarbejdet til Justitsministeriet til brug herfor.
Kommissionens medlemmer har i perioden afholdt 36 møder.
Kommissionens sekretariat og kommissionens formand har derudover afholdt et
meget stort antal møder med de enkelte myndigheder til tilrettelæggelse af og op-
følgning på myndighedernes søgearbejde og afleveringsprocessen.
52
Perioden efter etableringsfasen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
KAPITEL 5
Materiale fra myndighederne
5.1
Undersøgelseskommissionsloven
Efter loven har enhver pligt til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen,
når kommissionen anmoder om det.
Endvidere har enhver pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommis-
sionen anmoder om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kom-
missionen stiller.
De nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er undergivet tavs-
hedspligt. Det fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,
1. pkt. og stk. 3.
Pligten til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen og/eller skriftlige
redegørelser, når kommissionen anmoder om det, gælder ifølge undersøgelseskom-
missionslovens § 9, jf. § 12, ikke for personer eller deres nærmeste i det omfang, der
må antages at foreligge mulighed for straf- eller disciplinæransvar. Materiale udar-
bejdet af en minister eller embedsmand i embeds medfør er dog ikke omfattet af
denne undtagelse.
Hvis pligten til at udlevere materiale ikke opfyldes, kan undersøgelseskommissionen
give pålæg herom. Hvis pålægget ikke efterkommes, finder retsplejelovens § 178 om
vidnetvang tilsvarende anvendelse. Der henvises til undersøgelseskommissionslo-
vens § 10, stk. 1 og 2.
Enhver er efter anmodning fra undersøgelseskommissionen forpligtet til at afgive
forklaring for kommissionen som vidne. Det fremgår af undersøgelseskommissi-
onslovens § 11. Pligten gælder dog ikke, hvis det må antages, at der er mulighed for
straf- eller disciplinæransvar for den pågældende.
Det er således undersøgelseskommissionslovens ordning, at kommissionen oplyser
sagen ved hjælp af materiale, der udleveres til kommissionen af myndigheder, virk-
Undersøgelseskommissionsloven
53
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
somheder og personer, som anmodes herom, samt ved skriftlige redegørelser, skrift-
lig besvarelse af spørgsmål og ved afgivelse af vidneforklaringer.
I lovforslagets bemærkninger (1998/1 LFS 3) til § 9 hedder det blandt andet:
”…
Undersøgelseskommissionen behøver ikke at specificere det materiale, der kræ-
ves udleveret. Kommissionen kan på samme måde som en undersøgelsesret
ved undersøgelsens start anmode myndigheder, virksomheder eller personer
om at udlevere alt relevant materiale til kommissionen. Hvis kommissionen
bliver bekendt med, at der eksisterer materiale, som ikke er modtaget i henhold
til den indledende udleveringsbegæring, vil kommissionen specifikt kunne an-
mode om at få udleveret det pågældende materiale.
…”
Om den tidligere ordning for undersøgelsesretter fremgår følgende af Betænkning
om undersøgelsesorganer (betænkning nr. 1315/1996) side 30:
”…
2.8 Sagsoplysning
Udlevering af materiale
Undersøgelsesretten har i praksis typisk tilrettelagt sin undersøgelse således, at
ministerierne og andre offentlige myndigheder straks efter nedsættelsen er ble-
vet anmodet om at sende alt relevant skriftligt materiale til retten, herunder in-
terne referatark, konceptudkast m.v.
I praksis har myndighederne normalt frivilligt udleveret materialet til under-
søgelsesretten. Det samme gælder for de private personer eller virksomheder,
som undersøgelsesretten har måttet anmode om at udlevere relevant materiale
til retten.
…”
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at hvis offentligt ansatte undlader at opfyl-
de pligten til at udlevere foreliggende materiale til kommissionen, vil der være tale
om en tjenesteforsømmelse, der vil kunne medføre disciplinært ansvar og i grove
54
Undersøgelseskommissionsloven
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
tilfælde strafansvar. Videre fremgår det, at for ministres vedkommende vil en sådan
pligttilsidesættelse efter omstændighederne kunne indebære en overtrædelse af mi-
nisteransvarslovens § 5.
Det er således lovens ordning, at myndigheder, virksomheder og personer, der an-
modes herom, har ansvar for og forestår arbejdet med at udlevere materialet til brug
for undersøgelsen.
Retstilstanden på området er omtalt af Oliver Talevski, Jens Peter Christensen og
Claus Dethlefsen i Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketin-
gets Rolle, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 108-110 med note 10.
Lovens ordning er baseret på, at det er myndigheden, som kender dens sager, ar-
bejdsgange, journaliseringssystemer og -praksis, og at omfanget af materiale, der
kan være genstand for undersøgelse, kan være overordentlig omfangsrigt. Ordnin-
gen er således begrundet blandt andet i hensynet til undersøgelsens fremdrift. Un-
dersøgelseskommissionen kan ved sin undersøgelse alene anvende de redskaber,
som er udtrykkeligt hjemlet i undersøgelseskommissionslovens §§ 9, 10 og 11. En
undersøgelseskommission har derimod ikke mulighed for at anvende andre efter-
forskningsredskaber som fx at foretage udenretlige afhøringer eller ransagninger.
Særligt vedrørende kommissionens adgang til mailbokse bemærkes, at det af for-
arbejderne fremgår, at udtrykket ”materiale” i undersøgelseskommissionslovens §
9 skal forstås i meget vid betydning og således også omfatter mailkorrespondance
og personlige eller private papirer som fx dagbøger eller lignende. Justitsministeriet
har i et svar til Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 15 af 28. januar 2019 oplyst, at:
”…
Efter Justitsministeriets opfattelse har en myndighed i almindelighed rådighed
over mailkonti tilhørende ministre og medarbejdere i den pågældende myndig-
hed, og sådanne mailkonti er derfor omfattet af udleveringspligten.
…”
Kommissionen har overvejet, om pligten til at udlevere mailkonti også omfatter an-
dre mailkonti tilhørende ministre end de mailkonti, som er knyttet til vedkommen-
de ministerium, særligt folketings- og partimailbokse:
Det følger af § 9, stk. 1, i undersøgelseskommissionsloven og bemærkningerne til be-
stemmelsen, at kommissionen har en bred adgang til at anmode om at få udleveret
Undersøgelseskommissionsloven
55
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
materiale – både i relation til hvem anmodningen fremsættes over for og i relation
til karakteren af materialet. Det fremgår dog af forarbejderne til bestemmelsen, at
det forudsættes:
”…
at kommissionen alene fremsætter anmodning om udlevering af materiale, hvis
kommissionen finder, at det har betydning for undersøgelsen.
…”
Af de specielle bemærkninger til § 9, stk. 1, fremgår, at kommissionen i en anmod-
ning om udlevering af materiale ikke skal tage stilling til, hvorvidt den, som anmod-
ningen er rettet imod, er forpligtet til at udlevere materialet.
Det følger af undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, jf. tillige de specielle bemærk-
ninger, at en minister, herunder en forhenværende, ikke er forpligtet til at afgive for-
klaring som vidne, hvis der er mulighed for strafansvar i anledning af de forhold,
som undersøgelsen omfatter.
Uanset at kommissionen kan fremsætte anmodninger i alle tilfælde, hvor det er vur-
deret, at vedkommende er i besiddelse af oplysninger af betydning for kommissio-
nens undersøgelse, må det tages i betragtning, at pligten til udlevering ikke gælder
i det omfang, der efter § 12, stk. 1, ikke er pligt til at afgive vidneforklaring herom.
En begæring kan dog ikke nægtes med henvisning til § 12, stk. 1, hvis dokumenterne
er udfærdiget af ministeren i ”embeds medfør”.
Af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 23 af 23. april 1997 vedrørende for-
ståelsen af begrebet ”embeds medfør”, fremgår blandt andet, at materiale, som ikke
kan anses for udfærdiget i embeds medfør, er:
”…
breve, som ministeren – som partimedlem – har sendt til medlemmer af par-
tiet m.v.
…”
Når en minister kommunikerer via sin mailboks i Folketinget, må det antages helt
overvejende at ske i dennes egenskab af folketingsmedlem – og ikke som minister.
56
Undersøgelseskommissionsloven
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
Indholdet i mailboksen må derfor antages i helt overvejende grad ikke at være ud-
færdiget i ”embeds medfør”. Der er desuden ikke i forbindelse med kommissionens
søgearbejde fremkommet oplysninger, som konkret har givet indikation af, at der
kunne være relevant materiale for undersøgelsen i en ministers mailboks.
Kommissionen har på denne baggrund undladt specifikt at anmode om udlevering
af ministres mailbokse i Folketinget.
Yderligere har kommissionen som omtalt andre steder i forbindelse med indkaldel-
sen af ministrene til afhøring i kommissionen opfordret dem til at aflevere materiale,
som måtte være relevant. Dette har ikke ført til aflevering af mailkorrespondance fra
ministres mailbokse i Folketinget
5.2
Kommissoriet
Undersøgelseskommissionslovens ordning om indhentelse af materiale er fulgt og
uddybet ved det kommissorium, der er vedtaget af Folketinget, og som udgør grund-
laget for kommissionens arbejde. Heri hedder det i pkt. 5 blandt andet:
”…
Kommissionen vil blive tildelt fuld og omfattende sekretariatsbistand. Kommis-
sionen vil navnlig blive tildelt den IT-mæssige sagkundskab, der er påkrævet
for at sikre, at de myndigheder, hvis forhold undersøges, identificerer og afleve-
rer alt materiale af relevans for undersøgelsen. Det bemærkes i den forbindel-
se, at de relevante myndigheder forudsættes at samarbejde med undersøgelses-
kommissionen, herunder ved at give kommissionen fuld adgang til at søge i e-
mail-systemer, eventuelle andre IT-systemer og filservere mv. samt at iværksæt-
te forsøg på genskabelse af e-mails mv., som ikke er umiddelbart tilgængelige.
…”
5.3
Anmodning om udlevering
Kommissionen har med baggrund i kommissoriets pkt. 5 den 10., 12. og 13. september
2018 afholdt indledende møder med myndighedscheferne i Statsministeriet, Uden-
rigsministeriet, Justitsministeriet, Hofmarskallatet, Rigspolitiet og Politiets Efterret-
ningstjeneste med henblik på indgåelse af aftaler om udlevering af alt relevant ma-
Kommissoriet
57
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
teriale. Kommissionen har endvidere afholdt tilsvarende møder den 17. januar og 12.
marts 2019 med Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Kommissionen har derefter bistået af den antagne it-arkitekt løbende holdt et større
antal møder med de pågældende myndigheder, herunder med de it-ansvarlige og it-
medarbejdere, der i de undersøgte myndigheder har været allokeret til opgaven med
at fremfinde materiale til kommissionen. Afdækning af den enkelte myndigheds sy-
stemer, hvori søgning kan være relevant, og fremfindelse af relevant materiale er i
henhold til undersøgelseskommissionsloven den enkelte myndigheds ansvar, men
afdækningen og afgrænsningen sker i tæt dialog med kommissionen og kommis-
sionens it-arkitekt.
Særligt vedrørende PET og FE bemærkes, at kommissionen med PET og Tilsynet
med Efterretningstjenesterne har indgået aftale om de nærmere rammer for kom-
missionens adgang til PET’s systemer. I forbindelse hermed er det blandt andet af-
talt, at PET og FE har stillet arbejdspladser hos PET og FE til rådighed for kommis-
sionen, således at søgninger i PET’s og FE’s materiale er foregået i PET’s og FE’s lo-
kaler, hvorved det sikres, at hensynet til statens sikkerhed og til forebyggelse og ef-
terforskning af lovovertrædelser ikke skades.
Kommissionen har tilkendegivet over for myndighederne, at det er myndighedernes
ansvar, at alt materiale af relevans for undersøgelsen bliver afleveret til kommissio-
nen, således som det fremgår af undersøgelseskommissionsloven og kommissoriet.
Særligt vedrørende ministrenes folketings- eller partimailbokse bemærkes, at kom-
missionens gennemgang af de udleverede ministermailbokse sammenholdt med
genstanden for kommissionens undersøgelse ikke har givet grundlag for at antage,
at der deri kunne være materiale udfærdiget i embeds medfør af betydning for kom-
missionens undersøgelse. Gennemgangen af det øvrige mailmateriale har desuden
ikke ført til fund af mailtråde, herunder indgående mails eller mails sendt cc., som
har indikeret, at folketings- eller partimailbokse kunne være af relevans for kommis-
sionens undersøgelse.
Kommissionen har på denne baggrund besluttet at undlade at anmode om udleve-
ring af andre mailbokse tilhørende ministre end de mailbokse, som knytter sig til
vedkommende ministerium.
Med hensyn til sms-korrespondance bemærkes, at kommissionen umiddelbart ef-
ter kommissionens nedsættelse indledte en dialog med de undersøgte myndigheder,
hvorunder kommissionen bad myndighederne om at kortlægge og relevansvurdere
alle
deres digitale og analoge systemer. Se nærmere herom under punkt 5.4, under-
58
Anmodning om udlevering
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0061.png
Materiale fra myndighederne
punkt ad 4
1
og ad 5 og 6
2
. Efter kortlægningen og udlevering af materiale til kommis-
sionen har samtlige myndigheder erklæret at have udleveret alt relevant materiale
til kommissionen. Kommissionen har derfor en forventning om, at også relevante
sms’er er blevet afleveret, i det omfang der i myndighederne var/er bevaret sms’er af
relevans for kommissionens undersøgelse.
Da Tibetkommission II’s undersøgelse angår en periode, der går tilbage til 1995, er
sandsynligheden for fortsat eksistens af relevante sms’er, som ikke er journaliseret
eller på anden måde bevaret centralt, meget lille. Det bemærkes herved, at ingen af
myndighederne har oplyst, at sms’er har været centralt bevaret data. Yderligere har
kommissionens undersøgelse, som det fremgår nedenfor, afdækket, at tyngden i un-
dersøgelsen ligger tilbage i årene 2012 og forud herfor. Kommissionen har derfor
ikke fundet det formålstjenligt at anmode om en generel udlevering af sms’er. Kom-
missionens gennemgang af det udleverede materiale og kommissionens afhøringer
har da heller ikke vist, at sms’er – i modsætning til e-mails – kunne være en kom-
munikationsplatform, som det var relevant at undersøge i et sådant omfang, at det
nødvendiggjorde en bred og generel udlevering til kommissionen af medarbejderes
og ministres sms-korrespondance.
Konkret kan det oplyses, at der under afhøringen af en politiassistent i Tibetkom-
mission I kom oplysning om sms, som skulle være afsendt af en sikkerhedskoordi-
nator i PET. Det fremgår af Tibetkommission I’s beretning, at Tibetkommission I på
baggrund heraf anmodede Københavns Politi og PET og den angivelige afsender og
modtagers bisiddere om at forsøge at tilvejebringe data til belysning heraf. Begge bi-
siddere svarede, at deres klienter ikke var i besiddelse af sms-korrespondancen, og
Københavns Politi oplyste, at både logninger og regningsdata fra 2012 af teleudbyde-
ren var slettet fra politiassistentens daværende tjenestetelefon. Heller ikke PET kun-
ne bidrage med oplysningerne.
Kommissionen har i forbindelse med indkaldelserne til afhøringer opfordret det en-
kelte vidne til at aflevere materiale, som kunne være af betydning for kommissionens
undersøgelse, og som den indkaldte måtte være i besiddelse af, herunder fra diver-
se mailkonti, sms-korrespondance mv. Der er samtidig gjort opmærksom på, at der
ikke var pligt til at aflevere materiale, som ikke var udarbejdet i embeds medfør, hvis
der var mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, som
1
2
Ad 4: Myndighederne udarbejder en oversigt over alle digitale og analoge systemer i de relevante dele af myndighedens
organisation i perioden 1. januar 1995 til 4. juli 2018
Ad 5 og 6: Myndighederne kategoriserer systemerne som henholdsvis relevante og ikke relevante. Efter høring af og drøf-
telse med kommissionen udpeges de systemer, der vurderes relevante
Anmodning om udlevering
59
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0062.png
Kapitel 5
undersøgelsen omfatter, jf. undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 1, og § 12. Se
yderligere herom nedenfor under pkt. 5.4, underpunkt ad 5 og 6
3
.
Justitsministeriet har, sideløbende med Tibetkommission II’s arbejde, den 1. marts
2019 etableret en whistleblowerordning for alle myndigheder under Justitsministe-
riet. Det følger af kommissoriet, der er nærmere omtalt nedenfor i kapitel 3, at Tibet-
kommission II kan inddrage oplysninger herfra i undersøgelsen. Kommissionen har
dog ikke modtaget oplysninger hidrørende fra whistleblowerordningen. Kommissi-
onen har ikke modtaget henvendelser under whistleblowerordningen.
Fremgangsmåden vedrørende indhentelse og udlevering af materiale fremgår af det
følgende.
5.4
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt
materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
Efter Tibetkommission I’s afgivelse af beretningen af 18. december 2017 fremkom
som omtalt ovenfor oplysninger om, at der hos nogle af de undersøgte myndigheder
forelå ikke afleveret materiale, som potentielt kunne have været af relevans for un-
dersøgelsen. På den baggrund har Tibetkommission II fundet det nødvendigt at til-
rettelægge en særlig strategi for identificering og udlevering af materiale for med den
størst mulige grad af sandsynlighed at sikre, at der er sket aflevering af alt relevant
materiale. Kommissionen har i den forbindelse foretaget en afvejning af omfanget
og karakteren af det arbejde, der har været nødvendigt for at opnå sikkerhed for, at
alt relevant materiale er udleveret til kommissionen, sammenholdt med ressource-
forbrug og tidsperspektiv.
Kommissionen har således ved vurderingen lagt vægt på det tidsmæssige perspek-
tiv i kommissionens arbejde og de økonomiske- og personalemæssige ressourcer,
der med rimelighed kan forventes anvendt i arbejdet med at søge efter og fremfin-
de materiale til en kommissionsundersøgelse i forhold til det forventelige udbyt-
te. Undersøgelsen angår 23 år og over 200 besøg af officiel karakter fra Folkerepu-
blikken Kina. Den har omfattet otte store myndigheders arbejde og medarbejdere.
Hver myndighed arbejder på sin egen måde og med sine egne it-systemer, der i øv-
rigt er ændret og udskiftet mange gange siden indførelsen af it (EDB), der først for
alvor skete omkring år 2000. En stor del af arkivmaterialet er arkiveret på papir og
3
Ad 5 og 6: Myndighederne kategoriserer systemerne som henholdsvis relevante og ikke relevante. Efter høring af og
drøftelse med kommissionen udpeges de systemer, der vurderes relevante
60
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
findes ikke i elektronisk form. Papirmaterialet har derfor måttet rekvireres fra Rigs-
arkivet og scannes ind for at gøre det søgbart. Hvis kommissionen manuelt skulle
undersøge hvert eneste dokument i hvert eneste system i hver eneste myndighed
gennem disse 23 år, ville det kræve uendeligt mange årsværk, og tidshorisonten ville
være uoverskuelig.
Den tekniske udvikling har medført, at det har været vanskeligt, forbundet med me-
get arbejde og i visse tilfælde har vist sig umuligt at åbne og udlæse ældre materiale.
Det har derfor været en udfordring for myndighederne, at ældre og udfasede syste-
mer ikke – eller kun med anvendelse af for længst udgået og derfor kostbar teknik
og sagkundskab – har kunnet gøres tilgængelige, og det har i den forbindelse været
en vanskelig og krævende proces at vurdere, hvorledes et sådant ældre og udfaset sy-
stem var blevet anvendt i myndigheden, og om det med nogen grad af sandsynlig-
hed kunne indeholde data af relevans for undersøgelsen.
Arbejdet med identifikation af materiale har endvidere været besværliggjort af, at
nogle af myndighederne er meget store organisationer, som spreder sig over flere lo-
kationer, og som i et vist omfang også har haft forskellige systemløsninger i forskel-
lige dele af undersøgelsesperioden.
Kommissionen har ud fra disse overvejelser set det som sin opgave i et samarbejde
med myndighederne at tilrettelægge processen for identificering og udlevering af alt
relevant materiale under en ressourceanvendelse, som har understøttet bedst muligt,
at alt relevant materiale blev afleveret, og samtidig, at der har været den nødvendi-
ge fremdrift, så kommissionens arbejde har kunnet afsluttes inden for rimelig tid.
Kommissionen har i den forbindelse blandt andet udarbejdet templates (skabeloner)
til styring af myndighedernes proces med afdækning af omfanget og karakteren af
systemer, hvori der kunne og skulle søges, og templates til udarbejdelse af målrettede
søgestrategier i den enkelte myndighed og inden for hvert af myndighedens syste-
mer. Denne fremgangsmåde har ført til, at myndighederne har udført deres søgear-
bejde på en ensartet, systematisk og dokumenterbar måde, og - med største grad af
sandsynlighed for - at alt relevant materiale er udleveret til kommissionen.
At alt relevant materiale afleveres er, som det fremgår ovenfor i kapitel 5, pkt. 5.1,
ifølge undersøgelseskommissionsloven den enkelte myndigheds ansvar, men kom-
missionens it-arkitekter er indgået i den løbende dialog med myndighederne og har
bistået kommissionen med at fastlægge en strategi for afdækning af myndighedernes
systemer og myndighedernes identificering af relevant materiale, som myndigheder-
ne er foreslået at følge (Den overordnede søgestrategi). I arbejdet med udarbejdel-
sen af skabelonen for søgestrategi har bibliotekar og master i informationsvidenskab
og kulturformidling Kirsten Lauritzen, Det kgl. Bibliotek, og professor Birger Hjør-
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
61
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0064.png
Kapitel 5
land, Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet, på kommissionens
anmodning, jf. undersøgelseskommissionslovens § 6, deltaget med råd og vejled-
ning. Skabelonen er optrykt som bilag til beretningen
4
.
Justitsministeriet har i juni 2018 opfordret de myndigheder, der var genstand for un-
dersøgelse i Tibetkommission I, til at sikre relevant materiale for Tibetkommission
II, herunder ved at undlade sletning, overskrivning mv.
Den fremgangsmåde, som myndighederne har fulgt i deres arbejde med at identifi-
cere relevant materiale, har efter anmodning fra kommissionen været, som det frem-
går af følgende oversigtspunkter:
1. Myndighederne udarbejder oversigt over deres organisation
2. Myndighederne kategoriserer de enkelte dele af organisationen som hen-
holdsvis relevant, måske relevant og ikke relevant
3. Efter høring af og drøftelse med kommissionen udpeges de dele af organisa-
tionen, der vurderes relevante
4. Myndighederne udarbejder en oversigt over alle digitale og analoge systemer
i de relevante dele af myndighedens organisation i perioden 1. januar 1995 til
4. juli 2018
5. Myndighederne kategoriserer systemerne som henholdsvis relevante og ikke
relevante
6. Efter høring af og drøftelse med kommissionen udpeges de systemer, der vur-
deres relevante
7. Myndighederne udarbejder konkrete, systemspecifikke søgestrategier ud fra
den af kommissionen foreslåede overordnede søgestrategi for de i punkt 6
nævnte systemer
8. Myndighederne foretager søgning i de i punkt 6 nævnte systemer primært på
dokumentindholdsniveau
9. De foretagne søgninger dokumenteres i en log, der afleveres til kommissio-
nen
10. For hvert dokument, der identificeres ved søgningerne og af myndighederne
vurderes ”ikke åbenbart irrelevant”, skal myndighederne aflevere den fulde
sag/dokumentpakke til kommissionen
11. Mailbokse inkl. kalenderinvitationer og maillignende korrespondance for
identificerede relevante medarbejdere og funktionspostkasser afleveres fuldt
ud
4
Bilag 4
62
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
Bemærkninger til de enkelte punkter:
Ad 1-3: Myndighederne udarbejder oversigt over deres organisation. Myndighederne
kategoriserer de enkelte dele af organisationen som henholdsvis relevant, måske rele-
vant og ikke relevant. Efter høring af og drøftelse med kommissionen udpeges de dele af
organisationen, der vurderes relevante
Hver af de undersøgte myndigheder består typisk af et større eller mindre antal
myndigheder, styrelser og afdelinger i en intern orden. Nogle myndigheder har op-
lyst at have underliggende myndigheder, styrelser og afdelinger, som er åbenbart ir-
relevante for undersøgelsen.
Hverken Statsministeriet, Justitsministeriet eller Hofmarskallatet har oplyst om
åbenlyst irrelevante underliggende myndigheder. Disse myndigheder er derfor i det
hele indgået i undersøgelsen.
For så vidt angår Rigspolitiet med Københavns Politi og øvrige politikredse gælder,
at også hele Rigspolitiet og Københavns Politi er indgået i undersøgelsen. De øvrige
kredse, der er inddraget i undersøgelsen, er Fyns Politi, Københavns Vestegns Politi,
Nordsjællands Politi, Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, Midt- og Vestsjællands
Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi.
For så vidt angår Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har det indledende ar-
bejde bestået i at skille de dele af myndighederne fra, som det ville være åbenbart ir-
relevant at inddrage i kommissionsundersøgelsen. Myndighederne har til brug for
vurderingen heraf udarbejdet en kortlægning af deres organisation med undermyn-
digheder, herunder styrelser og afdelinger, med angivelse af relevansgrad. Efter hø-
ring af- og drøftelse med kommissionen er følgende undermyndigheder og underaf-
delinger inddraget i undersøgelsen:
Forsvarsministeriet: Departementet, Hærens Operative Kommando (1995-2014),
Søværnets Operative Kommando (1995-2014), Hærstaben (2014-), Marinestaben
(2014-2018), Specialoperationskommandoen (2014-) Udviklingsstaben (2014-) Ope-
rationsstaben (2014-), Kommandantskabet i Kastellet (1995-2004), Forsvarets byg-
nings- og Etablissementstjeneste (2005-2014), Den kongelige Livgarde (1995-) og
Frømandskorpset (2005-). Årstal i parentes angiver den periode, den pågældende
enhed blev betegnet som anført.
Udenrigsministeriet: Departementet, herunder Direktionssekretariatet, Ministerse-
kretariatet, Protokollen, Sikkerhedskontoret, ALO (Asien, Latinamerika og Ocea-
nien), Asienkontoret, Kommunikation og Presse, COP 15-sekretariatet, Danmarks
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
63
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0066.png
Kapitel 5
Eksportråd/Trade Council, SikkerhedsPolitik (SP), Social Summit, Danmarks am-
bassade i Beijing, generalkonsulaterne i Chongqing, Guangzhou og Shanghai, Inno-
vationscenteret i Shanghai og handelskontoret i Taipei.
Der er på tilsvarende vis foretaget relevansvurdering for så vidt angår undermyndig-
heder og afdelinger i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Politiets Efterretnings Tjeneste (PET): Hele myndigheden er inddraget i undersø-
gelsen.
Ad 4: Myndighederne udarbejder en oversigt over alle digitale og analoge systemer i
de relevante dele af myndighedens organisation i perioden 1. januar 1995 til 4. juli 2018
Til brug for myndighedernes arbejde med at kortlægge deres systemer, har kommis-
sionens IT-arkitekt udarbejdet en template (skabelon). Templaten er optrykt som
bilag i beretningen.
5
Myndighederne har her ud fra redegjort for samtlige af deres
systemer i de relevante dele af organisationen, herunder både nuværende, aktive sy-
stemer og tidligere anvendte systemer. Systemerne har overordnet kunnet inddeles i
hhv. mailsystemer, drev og mapper, ESDH-systemer og øvrige systemer. Her eller se-
nere i processen har myndigheden undersøgt, om der har eksisteret hele eller delvise
backups af systemet, og om systemet har kunnet indeholde logisk slettet materiale.
Et ”system” har også omfattet materiale på andre medier såsom lydanlæg, kasserede
harddiske, disketter, bånd, magnetbånd etc. Det har også omfattet analoge systemer
som eks. papir eller hittegods. Myndighederne har i forbindelse med systemkortlæg-
ningen oplyst, om det er teknisk muligt at søge i de pågældende systemer, og om de
er databærende. Hvis der er tale om materiale lagret i systemer eller på medier, som
ikke længere er tilgængelige, har myndigheden beskrevet dette. Hvis der er tale om
systemer eller medier, som kun er tilgængelige ved anvendelsen af uforholdsmæssi-
ge økonomiske og personalemæssige ressourcer, har myndigheden beskrevet dette,
hvorefter det er drøftet med kommissionen, om søgning skulle foretages straks eller
afvente, at der på baggrund af allerede gennemset materiale efter en konkret vurde-
ring var en formodning for, at der kunne findes relevante oplysninger i det pågæl-
dende materiale eller på det pågældende medie.
Sammenlagt har myndighederne kortlagt over 2.500 systemer, hvoraf mere end 150
systemer har vist sig relevante at søge i.
5
Bilag 3
64
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0067.png
Materiale fra myndighederne
Ad 5 og 6: Myndighederne kategoriserer systemerne som henholdsvis relevante og ikke
relevante. Efter høring af og drøftelse med kommissionen udpeges de systemer, der vur-
deres relevante
Statsministeriet har oplyst, at de har identificeret 83 systemer. 20 af disse systemer
har det efter drøftelse med kommissionen vist sig relevante at søge i. Blandt de iden-
tificerede systemer er fire backup bånd, som er fundet efter afslutningen af Tibet-
kommission I’s arbejde.
Statsministeriet har endvidere udleveret 110 stationære computere (heraf 5 uden
harddisk) og 69 bærbare computere, som var opbevaret i Statens It. De fleste com-
putere var forsynet med initialer, heraf nogle med navn. Kommissionens IT-med-
arbejdere katalogiserede og åbnede computerne samt udlæste mailboksene, hvoref-
ter kommissionen vurderede materialet. Der blev ikke fundet noget af relevans for
kommissionens undersøgelse.
Udenrigsministeriet har oplyst, at de har identificeret 228 systemer. 18 af disse har
det efter drøftelse med kommissionen vist sig relevant at søge i. Blandt og i de identi-
ficerede systemer er den datalagringsløsning benævnt Enterprise Vault og det back-
up system, som Udenrigsministeriet fremkom med oplysning om til pressen efter af-
slutningen af Tibetkommission I’s arbejde, samt Udenrigsministeriets officielle mail-
boks, [email protected], som ligeledes har været omtalt i pressen. Der er
endvidere materiale lagret på magnetbånd, som skulle have været destrueret. Mag-
netbåndene blev fundet i en container. Enterprise Vault og magnetbånd er nærmere
omtalt nedenfor i bemærkningerne til underpunkt ad 11. Endelig har Udenrigsmini-
steriet på arkiv fundet en kasse med påskriften ”Tibet” tilhørende tidligere udenrigs-
minister Per Stig Møller. Kommissionen har gennemgået kassens indhold og ikke
fundet materiale af relevans for undersøgelsen.
Justitsministeriet har oplyst, at de har identificeret 19 systemer. 10 af disse har det ef-
ter drøftelse med kommissionen vist sig relevant at søge i.
Forsvarsministeriet har kortlagt systemer på 4 niveauer og har oplyst, at de sammen-
lagt har identificeret 1.243 systemer
6
. De 64 af disse har det efter drøftelse med kom-
missionen vist sig relevant at søge i.
6
Det skal dog bemærkes, at der ved denne opgørelse - i modsætning til opgørelsen fra de øvrige myndigheder - ikke nød-
vendigvis er tale om unikke systemer, idet det samme system kan være kortlagt på flere niveauer.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
65
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
I lyset af at Hofmarskallatet alene har været involveret i statsbesøg i 1995 og 2012
har kommissionen efter en konkret vurdering ikke fundet anledning til at anmode
om en fuldstændig kortlægning af Hofmarskallatets systemlandskab. Der er i stedet
foretaget en målrettet fastlæggelse af, hvilke sagsbehandlingssystemer og mailsyste-
mer Hofmarskallatet anvender og anvendte i tidsrummene omkring besøgene i 2012.
Hofmarskallatets materiale vedrørende besøget i 1995 forefandtes kun på papir.
Rigspolitiet (herunder Københavns Politi og de øvrige politikredse) har oplyst, at de
har identificeret 830 systemer. 30 af disse er efter drøftelse med kommissionen fun-
det relevant at søge i. Blandt de identificerede systemer er politiets fælles radionet-
værk (SINE). Blandt de identificerede systemer er endvidere 23 disketter, som Kø-
benhavns Politi har fundet under kommissionens arbejde. Radionetværket (SINE)
og disse 23 disketter er nærmere omtalt nedenfor i bemærkningerne til underpunkt
ad 10 og 11.
Oplysninger om Politiets Efterretningstjenestes systemer er hemmelige af hensyn til
statens sikkerhed. Det kan dog oplyses, at der i Politiets Efterretningstjeneste fore-
fandtes backups, som i det omfang, det har været muligt henset til alder og arten af
det materiale, hvorpå backups har været lagret mv., i et vist omfang har suppleret op-
lysninger fra de aktive systemer.
Oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes systemer er hemmelige af hensyn
til statens sikkerhed.
Som omtalt ovenfor under pkt. 5.3 har Tibetkommission II i forbindelse med indkal-
delserne til afhøringer opfordret det enkelte vidne til at aflevere materiale, som kun-
ne være af betydning for kommissionens undersøgelse, og som den indkaldte måtte
være i besiddelse af, herunder fra blandt andet sms-korrespondance, uden at dette
dog har resulteret i udlevering af sms’er til kommissionen eller indikation af, at der
kunne foreligge sms-korrespondance af betydning for undersøgelsen.
Som ligeledes omtalt ovenfor under pkt. 5.3 har Justitsministeriet, sideløbende med
Tibetkommission II’s arbejde, den 1. marts 2019 etableret en whistleblowerordning
for alle myndigheder under Justitsministeriet. Kommissionen har ikke modtaget
henvendelser under whistleblowerordningen.
Ad 7: Myndighederne udarbejder konkrete, systemspecifikke søgestrategier ud fra den
af kommissionen foreslåede overordnede søgestrategi for de i underpunkt ad 6 nævnte
systemer
66
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0069.png
Materiale fra myndighederne
Som nævnt er der væsentlige forskelle i myndighedernes systemer og måde at hånd-
tere data og sagsmateriale på, ligesom der er store variationer i den anvendte termi-
nologi fra myndighed til myndighed. Det har derfor været nødvendigt, at den en-
kelte myndighed for hvert enkelt system, der er vurderet relevant, har udarbejdet sin
egen systemspecifikke søgestrategi, der skulle følge systematikken i skabelonen for
den overordnede søgestrategi, men som tog højde for forholdene i den pågældende
myndighed. I forbindelse med udarbejdelsen af den systemspecifikke søgestrategi
har myndigheden for hvert enkelt system belyst, om der efter myndighedens opfat-
telse for hele eller dele af perioden var behov for at søge i materiale fra backups. Be-
slutning herom er herefter taget i dialog med kommissionen.
Kommissionen har udarbejdet en template (skabelon), som den enkelte myndig-
hed har haft som udgangspunkt for udarbejdelsen af sin konkrete, systemspecifikke
søgestrategi til det enkelte system. Templaten er optrykt som bilag til beretningen
7
.
Ad 8: Myndighederne foretager søgning i de i underpunkt ad 6 nævnte systemer pri-
mært på dokumentindholdsniveau
Ved søgning på dokumentindholdsniveau opnås højeste grad af sikkerhed for, at alt
relevant materiale identificeres. Kravet har derfor været, at der som altovervejende
hovedregel skulle søges på dokumentindholdsniveau.
Hvis myndighedens systemer ikke understøttede søgning på dokumentindholdsni-
veau, er søgning sket på sagsniveau eller i metadata.
Ad 9: De foretagne søgninger dokumenteres i en log, der afleveres til kommissionen
Myndighedernes søgearbejde er dokumenteret ensartet, systematisk og strukture-
ret ved hjælp af logbøger. Derved er det tillige sikret, at kommissionen i sit kontrol-
arbejde har kunnet gentage en søgning og vurdere, om samme resultat blev opnået.
Templaten til logbogen er optrykt som bilag til beretningen
8
.
7
8
Bilag 5
Bilag 6
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
67
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Ad 10: For hvert dokument, der identificeres ved søgningerne og af myndighederne vur-
deres ”ikke åbenbart irrelevant”, skal myndighederne aflevere den fulde sag/dokument-
pakke til kommissionen
Når et dokument er identificeret ved søgning i henhold til søgestrategien og fundet
ikke åbenbart irrelevant, indikerer det, at den sag/dokumentsamling, som dokumen-
tet tilhører, også kan være relevant. Kommissionen har derfor anmodet om at mod-
tage hele sager eller dokumentpakker og ikke blot de udfundne dokumenter, idet
det derefter har været overladt til kommissionen at vurdere, om der på sagen/i do-
kumentpakken i øvrigt måtte være relevant materiale. Desuden har kommissionen
derved kunnet se den sammenhæng, hvori dokumentet er indgået. For dokumenter,
der er vurderet ikke åbenbart irrelevante, men som ikke umiddelbart kunne henfø-
res til en sag, gælder, at der blot er sket aflevering af dokumentet.
Ud over dokumenter har Rigspolitiet oplyst at være i besiddelse af lydoptagelser fra
blandt andet det fælles radionetværk (SINE), som benyttes af alle vagtcentralerne i
landets politikredse i en såkaldt vagtcentralløsning, når der modtages meldinger fra
112-alarmcentralerne, og når der skal kommunikeres mellem vagtcentralen og tjene-
stekøretøjerne. Systemet har efter det oplyste været i brug siden juli 2009 og er fort-
sat i brug. Rigspolitiet har ved anvendelse af søgestrategien identificeret relevante
lydpassager, som er udleveret til kommissionen.
Ad 11: Mailbokse inkl. kalenderinvitationer og maillignende korrespondance for identi-
ficerede relevante medarbejdere og funktionspostkasser afleveres fuldt ud
Myndighederne har i dialog med kommissionen identificeret de relevante medarbej-
dere og ministre og udleveret deres fulde mailbokse inkl. kalenderinvitationer samt
maillignende korrespondance (fx Skype) til kommissionen. Der er herunder afleve-
ret aktive mailbokse og mailbokse eller dele af mailbokse fundet i backups, mailarki-
ver eller andet elektronisk lagringssystem.
a. Mailbokse, backups mv.
Backups har særlig betydning i forhold til mailkorrespondance, navnlig fordi mail-
korrespondance tillige indeholder ujournaliseret materiale.
For de fleste af myndighederne gælder, at der indgår backups i deres systemoplys-
ninger. Disse backups har i den periode, undersøgelsen dækker, ikke været udført
som en kopi af et enkelt system eller en enkelt mailboks pr. en given dato, men typisk
været en fuldstændig kopi af alle myndighedens systemer pr. en given dato. Back-
68
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0071.png
Materiale fra myndighederne
ups’ene er taget løbende og primært med henblik på at kunne genskabe myndighe-
dens it-landskab, hvis et eller flere systemer skulle bryde sammen eller udsættes for
destruktion. Disse backups er således ikke målrettet at kunne fremfinde enkeltdo-
kumenter. Søgning efter enkelte medarbejderes mailkorrespondance, enkeltstående
mails eller dokumenter i en sådan backup kan derfor indebære, at hele it-landskabet
skal genskabes, hvorefter der skal foretages samme omfattende søgning som i det
aktive system. Det har på denne baggrund været nødvendigt at foretage en konkret
afvejning af ressourceforbruget i forhold til forventet udkomme, når der er taget stil-
ling til, om en sådan backup har skullet genetableres.
Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har i svar til Folketingets
Retsudvalg, der er gengivet ovenfor i kapitel 2, pkt. 2.2 Folketingssvar og samråd, re-
degjort for myndighedernes slettepolitik og mulighed for genskabelse.
Kommissionen har generelt anmodet myndighederne om i første omgang at levere
materiale fra de aktive systemer samt at kortlægge i hvilket omfang, der forefindes
backups, og hvornår disse er taget. Kommissionen og den enkelte myndighed har
herefter konkret taget stilling til, i hvilket omfang backups’ene skulle gendannes og
materiale leveres til kommissionen.
Statsministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet:
”…
sletter hverken automatisk eller på anden vis nuværende medarbejderes e-
mails. Ministeriets medarbejdere er tjenstligt forpligtede til at medvirke til at
sikre, at journaliseringspligtigt materiale journaliseres i overensstemmelse med
reglerne herom, og at der løbende ryddes op i mailbokse, herunder i overens-
stemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Slettede e-mails vil ifølge Statens
IT kunne gendannes i 90 dage efter, at e-mailen er slettet. Som en generel ret-
ningslinje har Statsministeriet siden efteråret 2016 slettet fratrådte medarbej-
deres mailbokse tre måneder efter fratrædelsen. Retningslinjen ses dog ikke at
være blevet fulgt stringent, ligesom der ikke tidligere har været en fast praksis i
forhold til sletning af fratrådte medarbejderes mailbokse. Ifølge Statens IT slet-
tes fratrådte medarbejderes mailbokse efter 90 dage. Mailboksen vil – ligesom
for slettede e-mails – kunne gendannes i indtil 90 dage efter, at mailboksen er
slettet. Det bemærkes, at det er Statsministeriets vurdering, at de mailbokse til-
hørende fratrådte medarbejdere, som Statsministeriet ikke er i besiddelse af,
ikke vil kunne genetableres.
…”
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
69
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0072.png
Kapitel 5
Yderligere har Statsministeriet om backup-bånd oplyst, at:
”…
I forbindelse med gennemgang af materiale til kassation er der identificeret en
række backup-bånd i IT-sektionen fra 2013 og 2014 (dateret 5. januar 2013, 6.
januar 2014, 7. november 2014 og 4. december 2014). Båndene er sikret og op-
bevares på MAS’ kontor, men der er ikke igangsat en undersøgelse af, hvilke
oplysninger der findes på båndene, og om disse vil kunne tilgås. Det er IT-sek-
tionens vurdering, at båndene indeholder backup af mailserver, fildrev og F2.
…”
Kommissionen har ud fra en konkret vurdering på baggrund af oplysninger i afle-
veret materiale sammenholdt med karakteren af de besøg, der har været i perioden,
anmodet om at få udleveret de relevante mailbokse fra af backups af hhv. 5. januar
2013 og 4. december 2014.
Statsministeriet har oplyst, at ministeriet tillige var i besiddelse af backups fra peri-
oden efteråret 2017 til sommer 2018, som kommissionen ud fra en vurdering af det
modtagne materiale sammenholdt med karakteren af de besøg, der har været i pe-
rioden, ikke har fundet anledning til at foranledige udleveret.
Statsministeriet udleverede den 1. maj 2019 det relevante materiale fra backup af 4.
december 2014.
Kommissionen fremsatte den 4. september 2020 anmodning om udlevering af ma-
teriale fra backupen af 5. januar 2013. Statsministeriet udleverede det relevante ma-
teriale svarende til i alt 10 mailbokse til kommission den 17. december 2021 – efter
at kommissionen i sommeren 2021 havde afsluttet sine afhøringer. Kommissionen
har herefter gennemgået materialet, der ikke gav anledning til yderligere afhøringer.
Det arkiv i Udenrigsministeriet, som blev omtalt i pressen efter, at Tibetkommission
I havde afgivet beretning, og hvorfra der efter det oplyste ikke blev udleveret mate-
riale til Tibetkommission I, er et såkaldt Enterprise Vault-arkiv.
Udenrigsministeriet har om Enterprise Vault oplyst, at det er en datalagringsløsning,
som blandt andet kan bruges til at flytte mails fra Outlook-postkasser til et eksternt
lagerområde uden for Exchange. Formålet hermed er at undgå, at Exchange ”sander
til” med store mængder maildata, hvilket ellers over tid vil påvirke systemets ydeev-
ne og hastighed. Systemet er automatiseret og scanner efter et skema, som normalt
70
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
defineres af en it-administrator, en brugers postkasse i Exchange. Ved scanningen
flytter systemet alle mails, der er ældre end en forud defineret periode, fx seks må-
neder, til Vault’en.
Vault’en blev implementeret i 2007 samtidig med indførslen af en maksimalstørrel-
se på 2GB for alle postkasser for at nedbringe behovet for lagringsplads. Enterpri-
se Vault er ikke et backup system og er heller ikke tiltænkt at have denne funktion.
Udenrigsministeriet har i en mail af 31. oktober 2019 om Enterprise Vault videre op-
lyst blandt andet:
”…
3. Mulige årsager til at en bruger ikke har et Vault-arkiv
Enterprise Vault har aldrig været implementeret som én samlet løsning til alle
medarbejdere, men som et pladsbesparende værktøj for UM-IT. Af samme år-
sag har der ikke været en struktureret udrulning og implementering, som nor-
malt ville være tilfældet ifm. udrulning af nye it-løsninger.
I stedet er enkelte medarbejdere og afdelinger blevet aktiveret i Enterprise
Vault, typisk ud fra datamængden i de enkelte postkasser i Exchange.
Enterprise Vault har, grundet tekniske omstændigheder, været under imple-
mentering i UM’s udetjeneste over en længere periode. I enkelte tilfælde kan
der have været tekniske fejl, som gør, at selve Vault-processen, hvor data over-
føres fra Exchange til Vault, ikke har fungeret korrekt - uden at dette er blevet
opdaget eller løst.
…
5. Risiko for at Vault-arkiver slettes
Enterprise Vault-arkiver slettes ikke automatisk, når en Active Directory-bru-
ger slettes. En bruger kan ikke selv slette i sit Vault-arkiv - hverken mails eller
foldere.
Når en medarbejder slettes fra Active Directory, vil Vault-arkivet fortsat være
på serveren, blot uden reference til en aktiv AD-konto. Det oprindelige navn på
medarbejderen vil fortsat findes i Vault, og vil fortsat kunne eksporteres, uagtet
at der ikke længere findes en AD-konto.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
71
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Derfor; selv slettede konti vil stadig have et ”Vault-arkiv”, hvorfra data kan eks-
porteres, hvis et sådant findes.
5.1 Opgradering af Enterprise Vault i 2014
I 2014 blev Enterprise Vault-installationen udvidet med server- og databaseka-
pacitet, og der blev samtidigt installeret en ny version af Enterprise Vault. Der
forefindes ikke dokumentation vedr. denne proces til beskrivelse af, hvad der
præcist blev udført. Men efter en grundig gennemgang af logs fra perioden, ty-
der alt på, at man at installererede en helt ny Enterprise Vault.
Før man installerede denne, ”un-vaultede” man samtlige brugere. Dvs. at man
førte al maildata i den gamle Enterprise Vault retur til de pågældende (aktive)
brugeres Outlook-postkasser.
Efter den nye Enterprise Vault var installeret, aktiverede man derpå Vault igen
for samtlige
aktive
brugere, hvorefter maildata igen blev overført til Vault, jf. de
daværende gældende Vault-regler. Denne proces medførte bl.a., at inaktive bru-
geres data
IKKE
blev overført til den nye Enterprise Vault-installation, da disse
brugere ikke længere fandtes i systemet.
6. Konklusion
Formålet med implementeringen af Enterprise Vault i Udenrigsministeriet har
ikke været at skabe et mailarkiv, hvor man kan indhente en eller flere brugeres
mailkorrespondance fra en given periode.
Hensigten med Enterprise Vault har været at aflaste Exchange, således at de
samlede datamængder kan holdes nede i brugernes Outlook. Data har været
håndteret omhyggeligt, og fokus har været på at sikre, at der ikke skete datatab
for aktive brugere.
En væsentlig pointe er, at Vault-brugernes komplette postkasse består af både
en .pst-fil fra Exchange samt en .pst-fil fra Vault. Hvis kun Vault .pst-filen fore-
findes, vil der mangle de første 12 måneder af postkassen. Dette skyldes, at En-
terprise Vault er konfigureret til kun at flytte mails der er ældre end 12 måneder
fra en pågældende dato.
Processen ved etableringen af den nye Enterprise Vault i 2014 har medført, at
data fra inaktive brugere, dvs. de på dette tidspunkt ophørte og slettede bru-
gere, ikke er blevet overført til den nye Vault. Desuden har de ændringer, som
72
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
de aktive brugere har foretaget i den mellemliggende periode i deres Outlook-
postkasser, også påvirket den data, der er blevet overført til Vault efter den nye
installation. Derfor omfatter UM’s Vault-system ikke et komplet billede af hi-
storiske maildata, idet der vil være ’huller’, både fsva. inaktive brugere såvel som
aktive brugere, der mangler dele af deres datasæt.
…”
Udenrigsministeriet har for de personer, der er vurderet som relevante for undersø-
gelsen, udleveret data fra Vaulten til kommissionen, i det omfang der har været lag-
ret data i Vaulten for de pågældende.
Om Udenrigsministeriets backupløsning har Udenrigsministeriet oplyst, at HP Data
Protector siden januar 2011 har
”…
været den benyttede backupløsning i Udenrigsministeriets hjemmetjeneste. I
udetjenesten har man benyttet Microsoft DPM til at tage lokale backups af re-
præsentationer, men en konkret dokumentation heraf forefindes ikke.
I 2015 overgik ministeriet til et nyt backupsystem (CommVault) gældende for
både ude- og hjemmetjenesten. I 2016 havde man fortsat adgang til den gamle
backupløsning og data herfra.
Efter implementeringen af CommVault blev den gamle backupløsning bevaret
med henblik på at sikre tilgængeligheden af en backup, indtil det nye system
havde foretaget en backupkopiering i en passende periode, jf. Udenrigsministe-
riets gældende beredskabspolitik.
Fra medio 2017 havde Udenrigsministeriet ikke længere adgang til den tidlige-
re backupløsning og i løbet af ultimo 2017 blev de tidligere backupdiske genan-
vendt til lagring af anden data, hvorved de tidligere data blev overskrevet. Der-
med er den ældste tilgængelige fulde backup fra juni 2017.
Backuppolitikker
Praksis for lagring af backupdata i Udenrigsministeriet har ændret sig over tid.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
73
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Før 2018:
Før 2018 havde Udenrigsministeriet ikke en formel, samlet backuppolitik.
I systemdokumentationen for den gamle backupløsning (HP Data Protector)
fremgår det, at systemet var designet til at udføre dag-, uge-, måned- og års-
backups, samt at disse skulle opbevare data som følger:
• Dagsbackup: Syv dage
• Ugebackup: Fem uger
• Månedsbackup: 12 måneder.
• Årsbackup: Altid
…”
Udenrigsministeriet har oplyst, at ministermailbokse for de tidligere udenrigsmini-
stre Niels Helveg Petersen, Mogens Lykketoft, Villy Søvndal og Holger K. Nielsen, de
tidligere ministre for udviklingsbistand Ulla Tørnæs, Poul Nielson, Jan Trøjborg og
Anita Bay Bundegaard, tidligere minister uden portefeuille (Europaminister) Ber-
tel Haarder, tidligere udviklings- og integrationsminister Søren Pind, tidligere euro-
paminister Nick Hækkerup og Nicolaj Wammen, tidligere minister for eksport og
udenrigshandel Pia Olsen Dyhr og tidligere udviklingsminister Rasmus Helveg Pe-
tersen i overensstemmelse hermed er slettet og ikke kan genfindes i backups eller an-
det elektronisk lagringsmedie eller genskabes.
Udenrigsministeriet har for de personer, der er vurderet relevante for undersøgel-
sen, udleveret data fra backup’en til kommissionen i det omfang, der har været lagret
data på backup’en for de pågældende (jf. det oplyste om slettepolitik og sletninger).
Udenrigsministeriet har videre oplyst, at ministeriet var i besiddelse af en container
med en stor mængde magnetbånd. Det drejer sig blandt andet om 353 databackup-
bånd, som har været anvendt i perioden 2000-2010. Ministeriet har herom blandt
andet oplyst:
”…
Båndenes kapacitet og det relativt lave antal bånd (353 stk.), som har været an-
vendt over perioden 2000-2010 indikerer, at en stor del af disse må være dem,
der blev destrueret.
…
74
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
Af de 270 3M bånd er ingen indlæst, da det ikke har været muligt at fremskaffe
en båndstation, der kan læse dem. Derfor har UM heller ikke kendskab til den
evt. datatype (e-mails eller andet). De 83 stk. DLT bånd vil formodentlig kunne
indlæses, da der er en båndstation tilgængelig. Det lille antal bånd (83 stk.) in-
dikerer dog, at der formentlig har været flere bånd end de 83, som er destrueret.
Der er stor usikkerhed omkring hvilket backupsystem, der er brugt til disse
bånd, og dette er afgørende for, om data kan indlæses. For DLT-båndende er
der en forventning om, at disse stammer fra uderepræsentationer rundt om i
verden.
…”
Videre har Udenrigsministeriet oplyst om 192 indlæste magnetbånd af samlet 1.720
magnetbånd, at:
”…
Ca. 36 stk. af de indlæste 182 stk. 400 GB-bånd har ikke været mulige at indlæ-
se, eller har ikke indeholdt data. … Der har været indlæst få, ca. 10, af 1600 GB-
båndene. Alle 1600 GB-bånd har vist sig at indeholde data irrelevant for kom-
missionens undersøgelse. Fokus har derfor været på 400 GB-båndene, hvor
konklusionen er, at 1/5 af båndene ikke kan indlæses eller er formateret (bånd
uden data).
Hvis de ulæselige databånd har indeholdt ugebackup eller månedsbackup, vil
det gøre det yderst vanskeligt at skabe et meningsgivende datagrundlag.
Det er ikke 100% nødvendigt at have indlæst alle databånd for at kunne gen-
skabe et databillede, men hvis der er sket ændringer i data, der kun er registre-
ret på manglende daglige backupbånd - og som måske er slettet førend næste
backup udføres, vil det mangle i det samlede sæt, og dermed vil en indeksering
være ubrugelig.
Hvis det er et månedsbackupbånd, der mangler, vil der også være et hul. Det er
korrekt, at et enkelt bånd kan være en del af et båndsæt (eksempelvis ugesæt),
men blandt alle bånd findes mange båndsæt (ugesæt).
Eksempel:
– Bånd 10 og 11 er en backup af en server på et given tidspunkt.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
75
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
– Bånd 15, 16 og 17 er en backup af en anden server på et andet tidspunkt.
Hvis så bånd 11 er beskadiget eller tomt, er der ikke et komplet ugesæt, og der-
med vil det være ubrugeligt. Dette har dog ingen betydning for bånd 15, 16 og
17, hvis de er en del af et andet backupsæt.
…”
Yderligere har Udenrigsministeriet oplyst om de 1.720 magnetbånd:
”… De 1720 backupbånd er fordelt på følgende typer:
8 stk. 200 GB
1.584 stk. 400 GB
12 stk. 800 GB
116 stk. 1.600 GB
Data kan inddeles i tre kategorier:
1. Backup af Oracle- og SQL-databaser
2. Incremental backup af fildata. Dette kunne være brugernes fildrev, eller
fildata generelt på en server.
3. Backup af Exchange databaser fra København. Disse backups vil indehol-
de postkasser fra brugere, der er placeret på Asiatisk Plads.
Som nævnt i tidligere fremsendt materiale, er der 1.584 stk. 400 GB-bånd, der
har relevans. Men hvis 1/5 af disse er tomme eller beskadigede, vil der være
backupsæt, der er ubrugelige, og der vil derfor kun være et fragmenteret data-
grundlag.
…”
Endelig har Udenrigsministeriet oplyst, at der er anvendt specialister i processen
vedrørende genskabelse af data, og om disse specialisters faglige vurdering:
”…
76
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0079.png
Materiale fra myndighederne
UM har anvendt specialister til genskabe data, og UM har tidligt i forløbet, før
der blevet etableret et internt system, undersøgt muligheden for at bruge ekster-
ne specialister. Da databåndene ikke er beskyttet af kryptering, var det vigtigt at
arbejdet med båndene blev foretaget fysisk hos ministeriet, og at båndene ikke
blev behandlet uden for ministeriet. Der blev indhentet tilbud fra en ekstern le-
verandør, der kunne indeksere båndene i løbet af 9 – 12 mdr., med en forventet
omkostning på ca. 1.000.000 kr.
B)
Af følgende skema fremgår en samlet oversigt over båndene efter båndtype,
samt en nærmere beskrivelse af de givne muligheder ift. en evt. datagenska-
belse.
Type
3M �½ tape
catridge
3480 compa-
tible
Antal
270
Beskrivelse
Ældste backup-
bånd UM har
- hvilket back-
up system der
er brugt, vides
ikke.
Hvornår disse
bånd har væ-
ret brugt er ikke
sikkert, men det
er i tidsrummet
mellem typerne
3M og LTO.
Nyeste bånd, og
bånd som der
bruges i dag.
Båndene har ty-
pisk været in-
stalleret i bån-
drobotter.
Labels
Angivelse
af navn for
backup samt
dato (fx TOT-
BKUP0 24-3-
97).
Diverse fort-
løbende num-
re.
Anslået
tidsperiode
1997-1999
Indhold
Ukendt
DLTTape
(40/80GB)
og Super-
DLT
83
2004 og
frem
HP Data-
protector
Backups af
T-Miljøet.
Ultrium
LTO-1, Ul-
trium LTO-
2, Ultrium
LTO-3, og
Ultrium
LTO-4
1.720
Diverse fort-
løbende num-
re.
2010 og frem
HP Data-
protector
backups af
UM’s syste-
mer.
3M �½ tape Cartridge konklusion.
Backupsystemet er ukendt. Det er ikke muligt, at man kan anskaffe en funk-
tionsdygtig båndstation via gængse eller anbefalede indkøbskanaler, ligesom
forespørgsler hos bl.a. Statens IT heller ikke har givet resultat. Det er derfor
usandsynligt, at videre arbejde med disse bånd vil generere data.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
77
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0080.png
Kapitel 5
DLT Tape og Super-DLT konklusion.
En mindre procentdel (10%) af båndene har været indlæst, jf. aftale med kom-
missionen. Båndene indeholder backup der er udført med HP Dataprotector.
Der er tale om backup af T-Miljøet (Klassificeret miljø). Disse stammer fra om-
kring 2005. T-miljøet indeholder en meget lille datamængde (~1%) af den sam-
lede datamængde i Udenrigsministeriet. Det, sammenholdt med de søgninger
der allerede er foretaget, samt mængden af bånd, gør det meget lidt sandsyn-
ligt, at der findes data, der er relevant. De data der vil kunne genskabes, vil være
brudstykker uden en direkte sammenhæng.
Ultrium LTO 1 – 2 – 3 – 4
LTO 1 – 2 – 3 – 4 udgør størrelsen på båndene, hvoraf LTO 4 kan indeholde en
samlet datamængde på 1600GB, og derved er det største båndtype, fsva. poten-
tielt omfang. Størstedelen af båndene, omkring 1584, er af typen LTO 2. Yder-
mere er der omkring 116 LTO 4 bånd, og endeligt en mindre del LTO 1- (8 stk.)
og 3-bånd (12 stk.).
Mest relevant er sandsynligvis LTO 2-båndene, da mængden af bånd er væsent-
lig ift. sandsynligheden for at finde sammenhængende data. Disse bånd stam-
mer fra backups med HP Dataprotector, og er incremental og full backup af
det uklassificerede system. Tidsestimatet for disse backups er omkring 2010 og
2011. Der har været indlæst omkring 190 af disse LTO 2-bånd, og omkring 10%
procent af disse har været tomme. De bånd der har kunnet læses, indeholder
incremental fil-backup, full Exchange-backup og full Oracle-backup. Konklusi-
onen på disse bånd er, at UM er i besiddelse af en betydelig mængde Exchange-
backups fra tidsrummet 2010-2011. Restore af Exchange 2010 kræver et stykke
software der sælges af virksomheden Ibas. Denne software kobles op imod HP
Dataprotector (UM’s backup software), og gør det muligt at genskabe Exchan-
ge 2010 fra LTO-båndene. Denne løsning er UM-IT i skrivende i stund i gang
med at installere. Dette betyder konkret, at der først skal etableres et isoleret
domæne, hvor der kan emuleres Exchange 2010-data til, således at vi forhin-
drer at data blandes sammen med det aktuelle produktionsmiljø. Processen er
således ikke ukompliceret, men UM forventer at være i gang med konkret data-
gendannelse i løbet af de kommende uger, hvorefter data løbende vil blive over-
leveret til kommissionen.
Omkring 10% af LTO 4-båndene har også været indlæst ud fra samme forvent-
ning; at mængden af bånd gør det sandsynligt at finde sammenhængende data.
Som med LTO 2-båndene er der en mindre del af disse bånd, der ikke indehol-
78
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
der data. De bånd der indeholder data, indeholder backups fra 2013 – 2015 af
DMZ-systemer. Et eksempel på et sådan system kunne eksempelvis være UMX.
Der er tale om incremental og enkelte sporadiske full backup. Ingen af LTO 1-
eller LTO 3-båndene har været indlæst, da mængden af disse bånd er så lille, at
det ikke er sandsynligt, at der kan findes sammenhængende data.
…”
På kommissionens opfordring har Udenrigsministeriet anskaffet det nødvendige ud-
styr og ved anvendelse af dette genskabt data fra båndene. Udenrigsministeriet har
oplyst, at der efter katalogisering af båndene var henholdsvis 23 DLT-bånd og 353
LTO-bånd, der indeholdt Exchange data (mailbokse). De resterende bånd indehol-
der ifølge Udenrigsministerieriet ikke Exchange data.
Af de 23 DLT-bånd viste to bånd sig ikke at indeholde data, mens de øvrige 21 bånd
er gendannet og gennemgået af kommissionen.
Af de 353 LTO-bånd har 75 bånd vist sig ikke at indeholde data, 141 bånd er fejlet i
forbindelse med gendannelse og 137 bånd er gendannet.
Udenrigsministeriet afleverede de sidste relevante data fra disse gendannede bånd
den 8. november 2021 – efter at kommissionen havde afsluttet afhøringerne i som-
meren 2021. Kommissionen har herefter gennemgået materialet, der ikke gav anled-
ning til yderligere afhøringer.
Justitsministeriet har oplyst, at departementet ikke anvender separate backups af
mails og medarbejdernes mailbokse ud over en 21 dages databasebackup. Der er
tale om en databasebackup, der som udgangspunkt kun er tænkt som en ”disaster
recovery”-backup i tilfælde af hændelser, hvor der sker uoprettelig skade på Exchan-
ge-miljøets centrale infrastruktur.
Forsvarsministeriet har oplyst, der løbende tages backup af ministeriets mailsystem.
Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at Forsvaret og andre centrale myndighe-
der er tilsluttet et lokalt netværk kaldet REGNEM (Regeringens krisestyringsnet-
værk til hemmeligt), som blandt andet består af et mailsystem (Exchange) og fildrev
(fælles og personlige). Det er de enkelte myndigheder, som har adgang til systemet.
Systemet er fra 2005. Det er videre oplyst, at der i dag er ca. 500 brugere, som har
adgang til systemet. Systemet driftes af Forsvarsministeriet. De nedlagte brugerpro-
filer gemmes i 30 dage, og der tages regelmæssigt backups. Forsvarsministeriet har
oplyst, at de ikke har backups længere tilbage end 5 år. De enkelte myndigheder har
givet oplysning om, hvilke personer tilknyttet myndigheden der er eller har været
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
79
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
brugere af REGNEM, og givet tilladelse til, at kommissionen har kunnet søge i deres
postkasser. Nogle af myndighederne har efter ønske haft en repræsentant til stede
under kommissionens søgning.
Forsvarsministeriet har oplyst, at der gennemføres backup i REGNEM miljøet, der
gemmes i:
”…
cyklusser af fire år plus løbende år, hvilket giver backup tilbage fra årsskiftet
2013/14. Disse backups inkluderer mails og fildrev, såvel organisatoriske drev
tilknyttet den enkelte myndighed, som personlige drev tilknyttet enkelt med-
arbejdere.
…”
Forsvarsministeriet har videre oplyst, at der derudover fra REGNEM findes:
”…
enkelte ældre bånd (spredt i perioden 2008-2012), men FMI KAKI har i dag
ikke den nødvendige hardware i miljøet til at genskabe disse bånd. Det udstyr/
hardware, der kræves, vurderes at udgøre en udgift på ca. 600.000 kr. Endeligt
er det usikkert, hvilken kvalitet det evt. genskabte data vil få.
…”
Kommissionen har ikke under sine søgninger i REGNEM og tilgængelige backups
fundet materiale, der kunne pege på, at der med sandsynlighed findes relevante data
på disse ældre bånd. Efter en vurdering heraf i forhold til det oplyste forventede res-
sourceforbrug og usikkerheden omkring kvaliteten af evt. genskabte data har kom-
missionen ikke anmodet Forsvarsministeriet om at gøre forsøg på genskabelse af
data fra disse ældre backupbånd.
Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse, Kapacitetsansvarlig Koncern IT, har oplyst, at de ti værnepligtige, der
var på vagt på Kastellet den 15. juni 2012 under præsident Hu Jintao’s besøg ikke har
haft egne postkasser, men at de har været brugere af en fælles postkasse, som er af-
leveret til kommissionen. Forsvarsministeriet har supplerende oplyst, at det er For-
svarsministeriets indtryk, at værnepligtigt personel i perioden generelt ikke har haft
egne mailbokse.
80
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0083.png
Materiale fra myndighederne
Hofmarskallatet har om marskallatets mailsystem oplyst, at det:
”…
bliver først en anvendt del af kongehusets kommunikation efter årtusindeskif-
tet. På arkivet kan identificeres begyndende mailkorrespondance i år 2001 og
2002, idet det dog kan konstateres at den helt foretrukne skriftlige kommunika-
tionsform var almindelige breve samt FAX.
…”
Om muligheden for udlevering af mailbokse og backups har Hofmarskallatet oplyst:
”…
Det kan konstateres at kongehuset efter migrering [i sommeren 2018] til Office
365 alene vil have mulighed for udlevering af mailbokse fra nuværende ansat-
te. I forhold til gældende opsætning kan en mailboks genskabes op til 30 dage
efter brugeren er slettet eller gjort inaktiv. Derefter vil data være væk. ITADEL
har kontrolleret dette med ”back-up team” såvel som migreringsprojektet knyt-
tet hertil for at kunne levere retvisende respons til Kongehuset. Det bekræftes
over for Kongehuset, at der ikke vil være historiske data gemt (back-up eller lig-
nende) andre steder.
…”
Rigspolitiet har forud for nedsættelsen af Tibetkommission II og efter Tibetkom-
mission I’s beretning, i en mail af 6. juni 2018, oplyst Justitsministeriet om, at Sikker-
hedssektionen i Rigspolitiets Koncern IT ved en rutinemæssig kontrol af servere på
politiets netværk havde fundet et større antal personlige mailarkiver (såkaldte .pst-
filer). Rigspolitiet har oplyst om fundene, at:
”…
Mailarkiverne indeholder de dele af medarbejdernes mailbokse, som medar-
bejderne aktivt har flyttet fra egne mailbokse til mailarkiverne. Mailarkiverne
er oprettet frem til juli 2014.
Samlet set er der fundet 678 gigabyte mailarkiver fordelt på 1.658 filer og 826
brugere. Mailarkiverne har således ikke karakter af en systematisk back-up af
politiets mailsystem.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
81
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Mailarkiverne blev oprettet, da størrelsen på de enkelte brugeres mailbokse i
det tidligere mailsystem var begrænset til 50 megabyte. Det medførte, at medar-
bejdere, som overskred denne grænse, var nødt til at slette mails fra mailboksen
for igen at kunne afsende mails. Alternativt blev medarbejderne tilbudt at flytte
mails fra mailboksen over i et personligt arkiv, der blev gemt på en server uden
for selve mailsystemet (i en .pst-fil).
I 2012 blev databegrænsningen på medarbejdernes mailbokse fjernet, men det
var muligt at lægge mails i det personlige mailarkiv frem til en omlægning af
mailsystemet i juli 2014, hvorefter alle mails fra mailarkiverne blev kopieret ind
i selve mailsystemet.
Brugernes adgang til mailarkiverne blev samtidig fjernet, men mailarkiverne
blev ved en beklagelig menneskelig fejl ikke slettet. Rigspolitiet har ikke været
opmærksom på disse mailarkiver, idet den server, de er placeret på, ligger uden
for mailsystemet. Endvidere er mailarkiverne navngivet på en måde, så de ikke
umiddelbart fremstår som mailarkiver.
…”
Kommissionen har modtaget 263 relevante mailbokse fra disse mailarkiver.
Rigspolitiet har i et notat af 21. marts 2019 oplyst, at politiets aktuelle mailsystem er
baseret på Microsoft Exchange og anvendes af ca. 16.000 brugere, og at Rigspoliti-
et har valgt ikke at foretage konventionel backup, men at anvende Microsofts anbe-
falede backup strategi for Exchange, der sikrer, at det er muligt at genskabe data 14
dage tilbage. Valget er truffet, fordi det for større virksomheder med mange brugere
er tidskrævende at foretage en fuld backup af store datamængder, og fordi tiden for
en eventuel genindlæsning vil være uforholdsmæssigt lang.
Rigspolitiet har i et notat af 21. marts 2019 generelt om muligheden for at genskabe
slettede e-mails oplyst, at:
”…
mailsystemet er serverbaseret og dermed delt af mange brugere, hvilket i prak-
sis gør det stort set umuligt at genskabe slettede e-mails, idet data konstant
overskrives på serverne.
… der foreligger en teoretisk mulighed for at genskabe e-mails eller dele heraf
fra serveren, men muligheden for genskabelse afhænger bl.a. af tidsperspekti-
82
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0085.png
Materiale fra myndighederne
vet. Jo længere tid, der er gået, siden mailkontoen er slettet, jo større sandsyn-
lighed er der for, at samtlige data er blevet overskrevet.
På den baggrund var det Rigspolitiets Koncern ITs og Rigspolitiets Nationale
Cyber Crime Centers (NC3) umiddelbare vurdering, at muligheden for at gen-
skabe slettede e-mails var minimal, og der blev på den baggrund ikke foretaget
konkrete forsøg på genskabelse af slettede e-mails.
På baggrund af Direktionssekretariatets forespørgsel om genskabelse af mail-
bokse har Koncern IT anmodet om NC3’s vurdering af muligheden for hel el-
ler delvis genskabelse af slettede mailbokse fra Exchange Database filer (.edb
filer) fra politiets mailsystem, hel eller delvis genskabelse af slettede mailbokse
fra fysiske harddiske samt et estimat på tids- og ressourceforbruget i forbindel-
se hermed.
Med henblik på at understøtte vurderingen af muligheden for genskabelse af
slettede e-mails har NC3 modtaget en maildatabase fil (.edb fil) kopieret fra en
server i det kørende Exchange mailsystem samt en fysisk harddisk fra mailsy-
stemet.
Til brug for estimering af den samlede opgave har Koncern IT endvidere bistået
NC3 med oplysninger om politiets Exchange miljø. Exchange miljøet består af
14 servere med 252 harddiske, hvoraf de 224 er 8 TB diske. Endvidere eksisterer
der 65 harddiske på hver 500 GB fra det tidligere Exchange miljø.
Data på serverne er lagret i et antal .edb filer med ca. 75 .edb filer på hver server.
Det er teknisk ikke muligt at identificere på hvilke servere, de pågældende bru-
geres postkasser har været lagret.
NC3 har efter undersøgelse af det udleverede materiale oplyst følgende om mu-
ligheden for at genskabe slettede e-mails, …:
• Det er NC3’s vurdering, at det på grund af Exchange mailsystemets op-
bygning
ikke
er muligt at genskabe hele mailbokse, der er slettet i 2017 el-
ler tidligere.
• Muligheden for at gendanne mails eller fragmenter af mails, der er slet-
tet i 2017 eller tidligere, vurderes som værende minimal på grund af den
vedligeholdelse af data, som Exchange mailsystemet foretager automatisk.
• Det
vil
imidlertid være muligt – i et ikke nærmere kendt omfang – at gen-
skabe slettede mails eller fragmenter af sådanne, såfremt disse er gemt i
html-format
og
har været sendt som en vedhæftet fil i en anden mail.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
83
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Vedrørende tids- og ressourceestimat for forsøg på genskabelse har NC3 oplyst
følgende:
• Forsøg på at gendanne mails eller fragmenter af mails kræver en fuld fo-
rensic datasikring af hele Exchange servermiljøet. Dette kræver en ned-
lukning af alle 14 servere og en efterfølgende sikring af samtlige tilkoblede
harddiske.
• Det samlede tidsforbrug til datasikring af Exchange servermiljøet skønnes
at være ikke under 250 døgn ved anvendelse af én maskine. Ved eksempel-
vis brug af 10 maskiner vil den faktiske datasikringstid skønsmæssigt være
ca. 25 døgn. Der bør maksimalt anvendes én maskine pr. harddisk.
• Den maskinelle søgning af den samlede mængde sikrede data med de an-
givne søgeord med henblik på at forsøge at gendanne mails eller fragmen-
ter af mails vurderes at ville vare ca. 450 dage. Hvis der opsættes 10 maski-
ner, vil den faktiske søgetid skønsmæssigt være ca. 45 døgn.
NC3’s vurdering forudsætter etablering af et særskilt datasikringsmiljø. Kon-
cern IT anslår etableringsomkostningerne til et sådant datasikringsmiljø til at
være i spændet 15-18 mio. kr. afhængig af hardware og servertype.
Samlet estimeres der at være behov for 4-6 årsværk til gennemførsel af den fo-
rensic undersøgelse, der ville skulle gennemføres efter den maskinelle søgning,
herunder opsætning af storage, netværk og efterfølgende gennemgang af søge-
resultaterne for identifikation af potentielt relevante slettede mails. Dertil kom-
mer et endnu ikke estimeret antal interne årsværk til at understøtte arbejdet.
Ifølge NC3’s vurdering vil det være nødvendigt at lukke for serverne i mailsy-
stemet i minimum 25 døgn med henblik på at foretage datasikring af miljøet.
Det følger af Rigspolitiets overordnede risikovurdering af it-anvendelsen i poli-
tiet, at en sådan nedlukning vil være uacceptabel i forhold til politiets alarmbe-
redskab og rolle som del af det nationale beredskab.
…
Et nyt mailsystem vil, på det foreliggende grundlag, kunne etableres i løbet af
10 arbejdsdage, når den nødvendige hardware er anskaffet. Der skal tilkøbes
rådgivning til dele af denne opgave og denne rådgivningsydelse vil forventeligt
skulle i udbud. For så vidt angår den nødvendige hardware, vil dette forvente-
84
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
ligt ligeledes skulle i udbud. Omkostninger til servere og storage til ny mailløs-
ning skønnes at være ca. 11 mio. kr.
Sammenfattende er det Koncern ITs vurdering, at et forsøg på genskabelse af
enkelte mails eller fragmenter heraf vil forudsætte konsulentressourcer svaren-
de til 4-6 årsværk, etableringsomkostninger i størrelsesordenen 26-29 mio. kr.
(inklusiv omkostninger til udbud, men eksklusiv omkostningerne til etablering
af de fysiske rammer herfor og eksklusiv interne årsværk) samt have en tids-
horisont på ikke under 80 arbejdsdage fra tidspunktet, hvor den nødvendige
hardware er til stede. Det bemærkes, at disse estimater ikke er blevet marked-
stestet hos mulige leverandører, hvorfor de alene er baseret på interne vurde-
ringer og erfaringer.
Samtidig er det vurderingen, at det ikke vil være muligt at genskabe hele slet-
tede mailbokse fra det eksisterende mailsystem, ligesom muligheden for at gen-
danne mails eller fragmenter af mails, der er slettet i 2017 eller tidligere vil være
minimal.
…”
Rigspolitiet har i et notat af 25. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiets Koncern IT i for-
bindelse med fejlretning i politiets centrale mailsystem den 1. maj 2019 blev bekendt
med, at der frem til denne dato var sket utilsigtet permanent sletning af mails fra
postkasser i politiet, såvel fra brugernes egne postkasser som fra funktionspostkas-
serne. Dette er sket uanset, at Justitsministeriet den 7. juni 2018 anmodede Rigspo-
litiet om straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at undgå, at muligt relevant
materiale for Tibetkommissionens arbejde gik tabt, herunder tage skridt til at sikre
at materiale af eventuel relevans for Tibetkommission II’s undersøgelse blev bevaret
navnlig ved at undlade sletning, overskrivning mv.
Rigspolitiets notat af 25. juni 2019 indeholder følgende beskrivelse af de utilsigtede
sletninger, konsekvenserne heraf og de tiltag, der er gjort:
”…
Utilsigtet permanent sletning af mails i politiet
…
a. …
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
85
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0088.png
Kapitel 5
b. Utilsigtet sletning af mails fra postkasser i politiet
Når en bruger sletter en mail, mødeindkaldelse mv. i politiets centrale mailløs-
ning, placeres filen i en mappe kaldet
”Deleted Items”.
Brugeren har stadig ad-
gang til mails placeret i mappen.
Hvis brugeren herefter sletter mailen, placeres denne i en skjult mappe kaldet
”Recoverable Items”.
Efter sletningen er mailen ikke længere synlig for brugeren,
men kan om nødvendigt tilgås af medarbejdere i Koncern IT.
Mappen
”Recoverable Items”
styres af to parametre:
”RecoverableItemsQuota”,
der i Rigspolitiet er sat til ”Unlimited”, hvilket bety-
der, at der som udgangspunkt ikke er et loft over, hvor stor mappen må være.
”RecoverableItemsWarningQuota”.
Denne funktionalitet skriver en advarsel
i Rigspolitiets Exchangelog, når mappen
”Recoverable Items”
nærmer sig be-
grænsningen – i dette tilfælde på 20 GB.
Den 1. maj 2019 bliver Koncern IT opmærksom på, at andennævnte funkti-
onalitet ”RecoverableItemsWarningQuota” overstyrer førstnævnte funktionali-
tet
”RecoverableItemsQuota”.
Overstyringen medfører, at mails i
”Recoverable
Items”
slettes automatisk, hvis mappen overstiger 20 GB. De ældste mails i map-
pen er således frem til 1. maj 2019 automatisk blevet permanent slettet i det til-
fælde, at mappens størrelse har oversteget 20 GB. Ved
ældste mails
forstås tids-
punktet for brugerens sletning af mailen og ikke tidspunktet for modtagelse/
afsendelse af mailen.
c. Konsekvenser af den utilsigtede permanente sletning af mails
I perioden efter den 1. maj 2019 gennemfører Koncern IT en undersøgelse af
omfanget af den utilsigtede permanente sletning af mails fra politiets postkas-
ser.
Koncern IT er ved at opbygge centraliseret logning i infrastrukturen, hvor log-
kilder løbende bliver tilføjet. Der er tale om en log for så vidt angår politiets
centrale rettighedssystem (punkt 1) samt om tre forskellige logs for så vidt angår
politiets centrale mailsystem (punkt 2, 3 og 4):
86
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
1. AD-log (Active Directory), der sørger for rettighedsstyring samt admini-
stration af politikker. Loggen indeholder bl.a. registreringer af oprettelse/
sletning af brugere og objekter f.eks. funktionspostkasser.
2. MSExchangeManagement, der bl.a. viser hvilke funktionspostkasser, der
er slettet/oprettet.
3. Exchange_Msg_track, der viser hvilke mails, der er sendt/modtaget fra
postkasser.
Ovenstående logs blev anvendt i en undersøgelse for at konstatere, om der hav-
de været sendt/modtaget-aktivitet i forhold til specifikke slettede funktions-
postkasser for at verificere funktionspostkassens slettedato, jf. redegørelsen af
19. marts 2019 om slettede funktionspostkasser.
4. Exchange_applicationlog, der viser ”warnings” i forhold til
”Recovera-
bleItemsWarningQuota”.
Denne applikationslog er relevant i forhold til nærværende redegørelse.
Applikationslogs (punkt 4) fra politiets centrale mailsystem er først tilføjet den
5. april 2019, hvorfor disse logdata ikke er tilgængelige før denne dato. Det-
te medfører, at Koncern IT ikke har mulighed for at vurdere omfanget af den
automatisk permanente sletning.
På baggrund af en loggennemgang for perioden 5. april 2019 – 1. maj 2019 kan
Koncern IT imidlertid konstatere, at der
er
sket automatisk permanent sletning
af mails i politiets Exchangemiljø. I den undersøgte periode er der sket sletning
af mails fra i alt 51 postkasser, der dog i disse tilfælde er sikret i mailarkiverings-
løsningen.
Problemstillingen er således afgrænset til perioden fra den 8. juni 2018 til me-
dio august 2018, hvor synkroniseringen mellem e-mailsystemet og mailarkive-
ringsløsningen, jf. afsnit a, er tilendebragt.
Koncern IT kan på den baggrund ikke udelukke, at der i perioden fra 8. juni
2018 til medio august 2018, er sket utilsigtet og automatisk permanent sletning
af mails fra et ukendt antal postkasser, når mappen
”Recoverable Items”
har
oversteget 20 GB.
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
87
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0090.png
Kapitel 5
d. Tiltag i Rigspolitiets Koncern IT for at bringe den utilsigtede permanente
sletning af mails fra postkasserne til ophør
Den 1. maj 2019 tager Koncern IT de nødvendige foranstaltninger for at stand-
se den utilsigtede og automatiske permanente sletning af mails. Konkret sæt-
ter Koncern IT parameteret i
”RecoverableItemsWarningQuota”
til ”Unlimited”
i lighed med
”RecoverableItemsQuota”.
Microsoft har en anvendelse af begrebet
”Warning”,
som adskiller sig fra standarden
9
,
hvorfor Koncern IT ikke ændrede
på standardparameteret
”RecoverableItemsWarningQuota”
i april 2018, hvor re-
tentionperioden blev sat op til 365 dage.
Koncern IT har i tiden efter, at Koncern IT blev bekendt med den utilsigtede
permanente sletning af mails fra postkasser, løbende arbejdet på at afdække de
forhold, der resulterede i denne sletning.
Koncern IT har med bistand fra konsulentfirmaet Globeteam gennemført en
ekstern gennemgang af politiets Exchangemiljø med henblik på at få afklaret
funktionaliten af de ovennævnte parametre samt for at sikre, at opsætningen
af parametrene fremadrettet understøtter, at der ikke sker utilsigtet tab af mails
fra systemet.
Den 13. juni 2019 modtager Koncern IT Globeteams endelige rapport vedrø-
rende gennemgangen af Exchangemiljøet. Rapporten konkluderer, at funktio-
naliteten i Microsoft Exchange medfører, at der med Koncern ITs opsætning
af parametrene er sket automatisk permanent sletning af mails ved anvendelse
af
”RecoverableItemsWarningQuota”.
Rapporten konkluderer samtidig, at Kon-
cern ITs opsætning af parameteret i
”RecoverableItemsWarningQuota”
til ”Unli-
mited” i lighed med
”RecoverableItemsQuota”
sikrer, at der ikke sker yderligere
automatisk permanent sletning af mails fra
”Recoverable Items”.
På baggrund af ovenstående har Koncern IT rettet henvendelse til Microsoft
med henblik på at modtage Microsofts officielle forklaring vedrørende funktio-
naliterne, således at det sikres, at Koncern ITs opsætning af parametrene frem-
over er korrekt. Koncern IT har den 18. juni 2019 modtaget svar fra Microsoft.
Microsoft Danmark kan ikke udtale sig officielt, men understøtter Globeteams
vurdering af funktionaliten af de ovennævnte parametre og henviser i øvrigt til
artiklen af Ross Smith IV fra Exchange Produkt Teamet hos Microsoft vedrø-
9
Artikel af Ross Smith IV fra Exchange Produkt Teamet hos Microsoft fra
https://techcommunity.microsoft.com/t5/Exchange-Team-Blog/Single-Item-Recovery-in-Exchange-Server-2010/ba-p/598426
88
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
rende, at Microsoft har en anvendelse af begrebet
”Warning”
,
som adskiller sig
fra standarden.
…”
Kommissionen har efter yderligere drøftelser med Rigspolitiet taget dette ad notam.
Kommissionen har derved lagt vægt på det oplyste om forventet tidsforløb og res-
sourceforbrug i forhold til forventet udkomme af forsøg på genskabelse sammen-
holdt med, at Rigspolitiet til kommissionen har udleveret data fra mailarkiver opret-
tet frem til juli 2014, jf. ovenfor.
Rigspolitiet har yderligere oplyst, at Rigspolitiet medio 2019, i forbindelse med Rigs-
politiets gennemførelse af søgestrategien for dets landsdækkende backupsystem,
blev opmærksom på en større mængde mailarkiver og mails. Rigspolitiet har oplyst,
at der var tale om:
”…
mailarkiver og mails, der fx er gemt af brugeren uden for mailsystemet og som
dermed ikke nødvendigvis har indgået i de mailbokse og mailarkiver, der tid-
ligere er udleveret for de undersøgte knap 1.400 nuværende og tidligere med-
arbejdere i politiet.
…”
Efter en nærmere angivet søgestrategi identificerede Rigspolitiet 190 mailarkiver og
1.988.369 enkeltmails, som blev udleveret til kommissionen.
I forbindelse med Rigspolitiets arbejde med søgestrategien for dets landsdækkende
backupsystem, har Rigspolitiet den 14. februar 2018 desuden oplyst kommissionen
om, at der ved gennemsyn af en brandboks er:
”…
identificeret 215 backupbånd, 13 bånd med installationssoftware samt 22 stk. 5
¼ floppy disketter.
Backup båndene ses at være af forskellig format og størrelse samt navngivet
med forskellige systemnavne. …
…
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
89
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Båndene har i årevis ligget i brandskabet. Det kan ikke udelukkes at bånd er
blevet beskadiget af denne opbevaring, så data helt eller delvis er ulæselige. Der
kan være behov for specialkompetencer, hvor de ikke kan dækkes internt, vil
der være behov for at indhente viden udefra.
Koncern IT er ikke længere i besiddelse af båndstationer som kan indlæse disse
bånd. Ud over det manglende hardware er der er en række udfordringer som
vanskeliggøre udlæsning af data fra disse bånd.
I nedenstående tabel er listet materiale, som skal gennemgås og udlæses med
henblik på undersøgelse om det er relevant for yderligere søgning.
…”
Rigspolitiet har herefter oplistet en tabel med alle identificerede elementer.
Rigspolitiet har oplyst, at man har scannet og analyseret indholdet af de oplistede
elementer i tabellen og:
”…
Opsummeret, så er det lykkes at scanne materiale for ca. 27 servere … hvoraf
det er lykkes at restore og genskabe data for 12 servere.
Analysen angiver følgende:
GUL: Lister elementer hvor der ved scanning identificeres forskellige typer af
fejl, og hvor det ikke er muligt at arbejde videre med en restore af data.
RØD: Lister elementer, hvor der ikke er en båndstation tilgængelig, som kan
aflæse data.
GRØN: Lister elementer, som er scannet og gennemløbet med positivt resultat.
GRÅ: Lister elementer identificeret som installationsfiler.
ORANGE: Omfatter andet materiale.
LILLA: Omfatter andet materiale, ukendt eller ubrugt
…”
90
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
Rigspolitiet har gennemgået, relevansvurderet og udleveret materiale til kommissio-
nen fra den grønne kategori, hvor båndene blev scannet og gennemløbet med posi-
tivt resultat.
Rigspolitiet og kommissionen har i fællesskab gennemgået oplysningerne om bån-
dene i de øvrige kategorier. Ved gennemgangen indgik parametrene sandsynlighed
for relevans, ressourceforbrug og det tidsmæssige perspektiv. Kommissionen har i
denne forbindelse haft for øje samt tilkendegivet over for Rigspolitiet, at Exchange-
systemet (mailbokse) har særlig betydning for kommissionens undersøgelse, og at
eksempelvis tidsperioden for den mulige eksistens af mails kan være væsentlig for,
hvor betydningsfuld eventuelt mailmateriale kan være.
Der blev på denne baggrund lagt en strategi for de videre undersøgelser. Det blev
blandt andet besluttet, at Rigspolitiet skulle fokusere på 6 bånd fra et backupsystem
benævnt ”Backup Exec”.
Rigspolitiet har efterfølgende oplyst kommissionen om følgende, der kunne indikere
noget om tidsperioden for det eventuelle dataindhold på båndene:
”…
1. Systemet vurderes at have været i brug fra 1993, hvorefter det indtil ca. 2015
har været benyttet i dansk politi i forskellige/opdaterede versioner. Der findes
desværre ikke en oversigt over tidspunkter for opdatering eller udskiftning til
de respektive versioner.
2. Der er desværre ikke skrevet dato på båndene. Båndtypen blev lanceret i
1984. Rigspolitiets Koncern IT vurderer, at programmet ”Backup Exec” blev in-
troduceret i dansk politi omkring 1993, hvorfor det formodes, at backup er fra
ca. 1993 eller kort derefter.
…”
Rigspolitiet har desuden om forsøget på at genskabe data på båndene oplyst følgen-
de:
”…
Rigspolitiets Koncern IT rettede henvendelse til IBAS, som er internationalt
kendt for at kunne genskabe tabte datamedier. IBAS har med utal af tapedrives
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
91
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
og software programmer forsøgt at læse og genskabe båndene. IBAS kan kun
bekræfte, at teknologien er fra 1984, men de kan ikke identificere data på nogle
af båndene og derfor ej heller datere eventuelle filer på båndene, på trods af de
mange gentagne forsøg. Båndene forekommer at være helt tomme.
…”
Rigspolitiet har yderligere oplyst, at IBAS har oplyst, at det med såkaldt ”Ferroflu-
ids” vil være muligt at teste, om der er data på båndene, men ikke, om der kan læses
noget brugbart fra båndene. Testen kan indebære en risiko for at båndene kan tage
varig skade, og hvis der identificeres data på båndene, vil der fortsat skulle findes en
brugbar tapestation og software til udlæsning.
IBAS har i en erklæring bekræftet disse oplysninger, herunder at:
”…
Ibas har forsøkt utallige HW kombinasjoner, men har ikke lykkes å få noen av
kombinasjonene til å lese tapene.
…”
På kommissionens forespørgsel har Rigspolitiet oplyst, at der er gennemført ”en
grundig afdækning for videnspersoner og materiel i Rigspolitiet” i forbindelse med
Rigspolitiets egne forsøg på at åbne og udlæse båndene. Rigspolitiet har oplyst, at
Koncern IT – henset til båndenes alder på omtrent 25 år – har vurderet det som
usandsynligt, at tidligere medarbejdere med denne viden kan identificeres.
På grundlag af IBAS’s erklæring, og da en test med ”Ferrofluids” for konstatering af,
om der findes data på båndene, ikke synes at have nogen værdi, når det ikke vil være
muligt at udlæse eventuelle data, har kommissionen taget Rigspolitiets oplysninger
til efterretning.
Som nævnt indeholder de på de fundne backupbånd personlige mailbokse. Personli-
ge mailbokse indgår som en del af et landsdækkende backupsystem, hvorfra Rigspo-
litiet har udleveret materiale til kommissionen. De dokumenter, som det har været
muligt at udlæse fra dette landsdækkende backupsystem, har ikke givet anledning
til relevante fund, og der er ikke fundet mails, som er fundet relevante for kommis-
sionens undersøgelse. Kommissionen har på denne baggrund og ud fra en vurdering
af sandsynlighed for relevans, ressourceforbrug og det tidsmæssige perspektiv ikke
92
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0095.png
Materiale fra myndighederne
fundet anledning til at anmode Rigspolitiet om at foretage sig yderligere vedrørende
forsøg på at genskabe mere data fra de fundne backupbånd.
b. Funktionspostkasser
Endvidere er alle myndigheders funktionspostkasser afleveret til kommissionen i det
omfang, de er vurderet relevante for kommissionens undersøgelse. Statsministeriet
har afleveret 1 funktionspostkasse, Justitsministeriet har ikke kortlagt funktionspost-
kasser af relevans for kommissionens undersøgelse, Udenrigsministeriet har afleve-
ret 248
10
funktionspostkasser, og Forsvarsministeriet har afleveret 163
11
funktions-
postkasser. Også Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste
har afleveret et større antal funktionspostkasser.
Rigspolitiet med tilhørende myndigheder har lokaliseret 158 flerbrugerpostkasser og
2.150 funktionspostkasser, som i samarbejde med kommissionen er blevet relevans-
vurderet. Der er herefter afleveret 100 flerbrugerpostkasser og 118 funktionspostkas-
ser til kommissionen.
I en redegørelse af 19. marts 2019 oplyste Rigspolitiets Koncern IT, at man frem til
medio august 2018 havde nedlagt funktionspostkasser i politiets centrale e-mailsy-
stem, som det ikke var muligt at genskabe. Rigspolitiet har herom oplyst:
”…
Baggrund
a. Sikring af data til brug for Tibetkommissionens undersøgelse
Den 7. juni 2018 anmoder Justitsministeriet Rigspolitiet om straks at iværksætte
de nødvendige tiltag for at undgå, at muligt relevant materiale for Tibetkom-
missionens arbejde går tabt. Herunder at tage skridt til at sikre at materiale,
der kan være af relevans for Tibetkommissionens undersøgelse, bevares navn-
lig ved at undlade sletning, overskrivning mv. Koncern IT orienteres herom af
Rigspolitiets Direktionssekretariat den 8. juni 2018.
…
10
11
144 relevante mailbokse er fremsøgt på 6 forskellige systemer/backups
126 relevante mailbokse fordelt på 3 forskellige systemer
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
93
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0096.png
Kapitel 5
Den 13. juli 2018 ibrugtager Koncern IT en mailarkiveringsløsning, hvor arki-
vering af brugerpostkasser og funktionspostkasser bliver aktiveret. Synkroni-
seringen mellem e-mailsystemet og mailarkiveringsløsningen afsluttes medio
august 2018. Fra dette tidspunkt vurderer Koncern IT, at alle e-mails sendt til
og fra politiet, herunder mails som ligger i funktionspostkasserne, vil kunne
genskabes.
b. Utilsigtet sletning af funktionspostkasser i politiet
Den 22. februar 2019 bliver Direktionssekretariatet bekendt med, at der med
overvejende sandsynlighed er slettet funktionspostkasser fra politiets mailsy-
stem, og Koncern IT anmodes om straks at standse yderligere sletning.
Den 25. februar 2019 anmoder Direktionssekretariatet Koncern IT om en fuld-
stændig oversigt over alle funktionspostkasser i politiet. I forbindelse med be-
svarelse af anmodningen – og i forlængelse af anmodningen af 22. februar 2019
– konstaterer Koncern IT, at det har været muligt at slette funktionspostkasser,
hvorfor der straks iværksættes en undersøgelse af baggrunden for sletning af
funktionspostkasser og omfanget heraf.
Undersøgelsen viser indledningsvis, at det har været teknisk muligt at slette
funktionspostkasser og indeholdte e-mails i det kørende mailsystem frem til
den 22. februar 2019.
…
Koncern ITs undersøgelse viser således, at:
• Funktionspostkasser, der er slettet i perioden fra den 8. juni 2018 til den
13. juli 2018, ikke er omfattet af en backup-løsning og dermed vurderes
ikke at kunne genskabes.
• Funktionspostkasser, der er slettet i perioden fra den 13. juli 2018 til medio
august 2018, muligvis kan genskabes, såfremt de har været synkroniseret
ind i mailarkiveringsløsningen.
• …
94
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0097.png
Materiale fra myndighederne
c. Politiets e-mailsystem og retentionperioder
I 2005 får politiet ét landsdækkende e-mailsystem. Før 2005 havde hver enkelt
politikreds deres eget mailsystem, som kun kunne sende mails internt i kred-
sen. Politiets e-mailsystem administreres centralt af Rigspolitiets Koncern IT.
E-mailsystemet indeholder to typer af postkasser; Brugerpostkasser, der er
knyttet til den enkelte medarbejder og funktionspostkasser, der er knyttet til
organisatoriske enheder. Funktionspostkasser er udbredt, og der er således på
nuværende tidspunkt ca. 2.150 funktionspostkasser i politiet.
…
Undersøgelse af slettede funktionspostkasser og e-mails i perioden 8. juni til
den 31. august 2018
Med henblik på nærmere at kunne redegøre for, om der i forbindelse med slet-
ning af funktionspostkasser ligeledes er slettet e-mails indeholdt i funktions-
postkassen, har Koncern IT undersøgt funktionspostkasser, der er slettet i pe-
rioden fra den 8. juni 2018 til den 31. august 2018.
…
På baggrund heraf konstaterer Koncern IT, at der i perioden fra den 8. juni 2018
til den 31. august 2018 er slettet i alt 44 funktionspostkasser.
d. Undersøgelsen af de 44 funktionspostkasser viser, at:
• 21 af funktionspostkasserne vurderes ikke at have indeholdt mails ved slet-
ning. Koncern IT drager konklusionen på baggrund af en gennemgang
af loggen for e-mailssystemet, beskrivelserne i de indmeldte bestillinger
samt drøftelser med rekvirenterne.
• Heraf er 15 funktionspostkasser aldrig taget i brug og har været skjult
fra adresselisten.
• Heraf er fire funktionspostkasser kontrolleret inden sletning. De få
mails, der var, er flyttet til den ansvarlige afdelings sikker mail post-
kasse.
• For de to resterende funktionspostkasser er vurderingerne foretaget på
baggrund af dialog med rekvirenterne, der har oplyst, at der ikke har
været mailaktivitet i funktionspostkasserne over længere tid. Tilbage-
Strategi til sikring af identificering og udlevering af alt materiale af relevans, jf. kommissoriets pkt. 5
95
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0098.png
Kapitel 5
meldingerne er sammenholdt med loggen for mailsystemet, der har
underbygget dette.
• 23 af funktionspostkasserne indeholdt mails ved sletning.
• Heraf er 13 funktionspostkasser identificeret og udtrukket som .PST fi-
ler fra mailarkiveringsløsningen og dermed bevaret.
• Heraf er mails fra ti funktionspostkasser uigenkaldeligt slettet og kan
ikke genskabes, …
e. Muligheder for at genskabe indholdet af slettede funktionspostkasser
Funktionspostkasser, der er slettet fra medio august 2018 og frem, kan udtræk-
kes fra den etablerede mailarkiveringsløsning. …
For de … funktionspostkasser, hvor selve postkassen er uigenkaldeligt slettet, er
der mulighed for at foretage en søgning i e-mailsystemet efter brugere, der har
sendt mails til de nu slettede funktionspostkasser og af den vej muligvis sikre e-
mails fra de enkelte brugeres ”Sendt post” mapper.
Søgningen i e-mailsystemet gennemføres forventelig som led i sikringen af de
funktionspostkasser, der måtte være relevante i forhold til Tibetkommissionens
undersøgelse.
…”
Kommissionen har på baggrund heraf og efter yderligere drøftelse med Rigspoliti-
et vurderet, at de slettede funktionspostkasser med meget ringe sandsynlighed ville
have indeholdt korrespondance, som ville have været relevant for undersøgelsen, og
som ikke ville komme frem på anden vis. Der er derfor efter aftale med Rigspolitiet
ikke forsøgt genskabelse heraf.
5.5
Afleveret materiale
I alt har kommissionen indsamlet over 24 terabyte data svarende til cirka 185 mil-
lioner dokumenter. Alle myndigheder har erklæret, at alle relevante dokumenter, alt
relevant materiale og alle relevante informationer i myndighedernes besiddelse, så
vidt dem bekendt, er blevet udleveret til brug for kommissionsundersøgelsen. Erklæ-
ringerne er optrykt som bilag 7 til beretningen.
96
Afleveret materiale
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
Som led i kommissionsundersøgelsen har kommissionen haft adgang til mailkonti
tilhørende nuværende og tidligere ministre i de undersøgte ministerier, i det omfang
de ikke var slettet og ikke kunne genfindes i backups, jf. ovenfor. Kommissionen
har endvidere haft adgang til mailkonti tilhørende relevante nuværende og tidligere
medarbejdere i de respektive myndigheder og funktionspostkasser/flerbrugerpost-
kasser, i det omfang de ikke var slettet og ikke kunne genfindes i backups, jf. ovenfor
under pkt. 5.4. Kommissionen har haft adgang til over 8.000 mailbokse, som kom-
missionen har gennemsøgt med henblik på at finde relevante oplysninger.
Kommissionen har endvidere modtaget 26.416 lydfiler fra Politiets kommunikation
mellem politiets vagtcentral og politiets køretøjer (SINE). Til disse lydfiler knytter
sig meldeblanketter, der på skrift gengiver meldinger til og fra vagtcentralen, hvoraf
71 er afleveret til kommissionen. Rigspolitiet har oplyst, at SINE har været i brug si-
den juli 2009 og fortsat er aktivt, og at der er søgt i data fra ibrugtagningen til datoen
for nedsættelsen af Tibetkommission II. Der er efter det oplyste søgt i meldeblanket-
ters tekstindhold med henblik på at identificere relevante lydpassager, hvorefter de
udvalgte lydperioder er blevet gennemlyttet.
Statsministeriet har desuden udleveret 110 stationære computere (heraf 5 uden hard-
disk) og 69 bærbare computere, som var opbevaret i Statens It.
Som omtalt i indledningen har kommissionen ikke modtaget oplysninger hidrøren-
de fra den whistleblowerordning, som Justitsministeriet har etableret for alle myn-
digheder under Justitsministeriet med virkning fra 1. marts 2019.
Som ligeledes omtalt i indledningen har kommissionen på sin hjemmeside opfordret
personer med relevant viden til at henvende sig. Kommissionen har modtaget uop-
fordrede henvendelser fra en journalist på Politiken og formanden for Støttekomi-
téen for Tibet. Kommissionen har endvidere modtaget henvendelse fra en pensione-
ret oberst i Hæren, der var tidligere operativ chef i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Vedrørende sms’er henvises til pkt. 5.3 ovenfor.
5.6
Søgning i kommissionen
Kommissionen har derefter i sit arbejde med at identificere relevant materiale i det
afleverede materiale fulgt en søgestrategi, der har taget udgangspunkt i den samme
overordnede søgestrategiskabelon, som er anbefalet og fulgt af myndighederne.
Søgning i kommissionen
97
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0100.png
Kapitel 5
Særligt for så vidt angår ministres mailbokse har ministerierne med henvisning til
den særlige offentlige interesse, der er for materiale, herunder navnlig af privat ka-
rakter, i ministres mailbokse, anmodet om, at den enkelte minister eller den pågæl-
dende ministers repræsentant kunne være til stede på det tidspunkt, hvor kommis-
sionen ønskede at foretage søgning i ministerens mailboks, og kommissionen har
besluttet at efterkomme anmodningen.
De tidligere statsministre Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning Schmidt, Anders
Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen, de tidligere justitsministre Morten
Bødskov, Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Lars Barfoed, de tidligere udenrigsmi-
nistre Anders Samuelsen, Kristian Jensen og Per Stig Møller, tidligere forsvarsmini-
ster Nikolai Wammen samt tidligere minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs
har været repræsenteret under kommissionens åbning af deres ministermailbokse.
De tidligere justitsministre Søren Pape Poulsen, Karen Hækkerup, Søren Pind og
Mette Frederiksen, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, tidligere handels-
og udviklingsminister Mogens Jensen og tidligere udviklingsminister Christian Fri-
is Bach har ikke ønsket at være til stede eller repræsenteret under åbningen af deres
ministermailbokse.
Som omtalt ovenfor under pkt. 5.4, underpunkt ad 11, har Udenrigsministeriet op-
lyst, at ministermailbokse for øvrige tidligere udenrigsministre, ministre for udvik-
lingsbistand og europaministre samt en minister uden portefeuille, en udviklings-
og integrationsminister og en udviklingsminister er slettet, og at de ikke har kunnet
genfindes i backups eller andet elektronisk lagringsmedie.
Søgningerne i såvel det relevante materiale som i mailboksene blev planlagt og ud-
ført med både brede og specifikke søgeord for at identificere oplysninger af rele-
vans for kommissionsundersøgelsen. De således identificerede muligt relevante do-
kumenter og mails er derefter blevet manuelt gennemgået og vurderet med henblik
på at fastslå deres relevans for undersøgelsen.
Kommissionen har til brug for sine søgninger anvendt søgesystemerne Relativity og
dtSearch.
Kommissionen har ved søgninger udtaget 1,7 millioner dokumenter
12
til videre gen-
nemgang. Heraf er ca. 620.000 dokumenter blevet manuelt screenet/relevansvurde-
ret. Ca. 1.600 dokumenter er vurderet muligt relevante for undersøgelsen, og er der-
12
Inkl. eventuelle duplikater
98
Søgning i kommissionen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
for blevet eksporteret fra søgesystemet og journaliseret. Til kommissionens endelige
bilagssamlinger er der udtaget ca. 500 dokumenter (i alt ca. 3.000 sider), som ved
den endelige vurdering blev fundet relevante.
Som en kontrol og som et redskab til identifikation af eventuelt overset relevant ma-
teriale har kommissionen endvidere anvendt Artificial Intelligence (AI).
Der er søgt efter relevant materiale for så vidt angår de afleverede fulde mailbokse
ved søgninger i kommissionen. For så vidt angår det øvrige afleverede materiale, er
der foretaget søgning i to tempi: Dels ved myndighedernes egne søgninger, dels ved
kommissionens søgninger.
Særligt for så vidt angår materiale fra Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets
Efterretningstjeneste har en stor del af det materiale, der var relevant for kommis-
sionens undersøgelse, været klassificeret. Det har derfor af sikkerhedsmæssige år-
sager ikke været muligt at håndtere dette materiale i kommissionens etablerede it-
systemer. Kommissionen fik i stedet indrettet arbejdspladser hos Politiets Efterret-
ningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, hvorfra der løbende blev foretaget
søgninger i det klassificerede materiale, som blev udleveret her. En stor del af efter-
retningstjenesternes data har således ikke kunnet indlæses i Relativity, og kommis-
sionen har ikke, for så vidt angår dette materiale, kunnet drage fordel af Relativity’s
samstilling af data samt de analysemuligheder, der er mulighed for i Relativity. Kom-
missionen har hos efterretningstjenesterne i stedet benyttet det ældre og mere simp-
le søgesystem dtSearch. Kommissionen har i dette søgesystem kunnet gennemføre
de samme søgestrategier som i Relativity, men søgeprocessen har medført et større
manuelt indtastningsarbejde og væsentligt flere enkeltsøgninger, ligesom arbejdet
med at udfylde logbøger også har været mere omfattende.
Når kommissionen har haft behov for at arbejde med udvalgt materiale i kommis-
sionens lokaler, er dette i første omgang foregået ved at hjemtage, opbevare og ar-
bejde med materialet analogt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dernæst har der på
konkret anmodning fra kommissionen pågået en afklassificeringsproces hos efter-
retningstjenesterne. I det omfang udvalgt materiale har kunnet afklassificeres, er det
blevet indlæst og behandlet elektronisk i kommissionens it-systemer – herunder i
Relativity.
5.7
Kontrol
Kommissionen har løbende og afslutningsvis udført kontroller i de enkelte myn-
digheder, hvor alle myndighederne har givet kommissionen fuld adgang til at søge i
Kontrol
99
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
alle deres analoge og digitale systemer, herunder mailbokse. Kontrollerne er foreta-
get i et udsnit af de relevante systemer under anvendelse af den samme søgestrategi,
som myndighedernes søgninger er foretaget efter, og også ved fuldstændig kontrol
af myndighedernes logs og stikprøvevis efterprøvelse af oplysningerne i myndighe-
dernes søgestrategier og logs.
Statsministeriet
Under kommissionens kontrolbesøg i Statsministeriet kontrollerede kommissionen
blandt andet, om alt relevant mailmateriale var udleveret fra Exchange. Under kon-
trolbesøget blev også Exchange-miljøer, der ikke længere var i drift, kontrolleret, og
på en restore-database blev der derved fundet yderligere mailbokse, som kommis-
sionen ønskede udlevering af. Kommissionen fik derfor en liste over ejere af mail-
boksene og har efterfølgende fået udleveret og søgt i mailbokse for relevante med-
arbejdere.
Udenrigsministeriet
Under kommissionens kontrolbesøg i Udenrigsministeriet kontrollerede kommis-
sionen blandt andet, om alt relevant mailmateriale fra det klassificerede Exchange-
miljø var udleveret. I den forbindelse fandt kommissionen, at der eksisterede materi-
ale fra en personlig mailboks fra 2017, som ikke var blevet udleveret, selvom den på-
gældende person var kategoriseret som værende relevant for kommissionens under-
søgelse. Den manglende udlevering skyldtes en stavefejl i navnet. Mailboksen blev
efterfølgende udleveret til kommissionen. Efter Udenrigsministeriets slutaflevering
af data fra magnetbånd har kommissionen endvidere foretaget en kontrol af Uden-
rigsministeriets arbejde med at fremfinde relevante data herfra.
Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Hofmarskallatet, PET og FE
Der blev ikke ved kommissionens afsluttende kontrol hos Justitsministeriet, For-
svarsministeriet, Hofmarskallatet, PET og FE fundet relevant materiale, som ikke al-
lerede var afleveret til kommissionen.
100
Kontrol
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Materiale fra myndighederne
Rigspolitiet
Under kommissionens kontrolbesøg i Rigspolitiet kontrollerede kommissionen
blandt andet, om alt relevant materiale var udleveret fra mailsystemet ekstern.politi.
dk. Rigspolitiet har oplyst, at der er tale om en webmail, der frem til juni 2013 blev
benyttet til mailkommunikation med eksterne, og at webmailen fra 2006, hvor der
blev etableret en ny samlet mailløsning i politiet, fortsat blev benyttet særligt af le-
dere. Rigspolitiet har videre oplyst, at:
”…
Der foregik ikke en automatiseret synkronisering mellem de to mailsystemer,
men mange brugere fik videresendt alle deres mails fra domænet politi.dk til
det underliggende domæne ekstern.politi.dk.
På daværende tidspunkt var der ikke specifikke retningslinjer for anvendelse af
webmailen, hvorfor anvendelse varierede i politiet. Ligeledes var der ikke speci-
fikke driftsinstrukser om f.eks. brugeradministration mv., hvorfor der ikke kan
gives entydige forklaringer på, hvorfor enkelte brugerkonti er slettede, mens an-
dre fortsat er tilstede.
…”
Rigspolitiet havde ved afleveringen af materiale oplyst, at der for 87 tidligere medar-
bejdere, som kommissionen har vurderet relevante for undersøgelsen, ikke forelå en
mailkonto på ekstern.politi.dk. Ved kontrolbesøget blev det oplyst for kommissio-
nen, at søgning i ekstern.politi.dk forudsatte kendskab til medarbejderes mailadres-
se, og at Rigspolitiet ikke havde kunnet fremsøge mailbokse for disse 87 medarbej-
dere, heriblandt politidirektør Johan Reimanns, da deres mailadresse ikke var kendt.
Under kontrolbesøget forsynede kommissionen Rigspolitiet med politidirektør Jo-
han Reimanns mailadresse, og der viste sig at være mailkorrespondance til og fra
politidirektøren på ekstern.politi.dk. En gennemgang af dette materiale har dog ikke
vist materiale af interesse for kommissionens undersøgelse.
Under kontrolbesøget viste det sig endvidere, at der i ekstern.politi.dk var mailkor-
respondance til og fra vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaard. En menneske-
lig tastefejl i Rigspolitiet var årsag til, at dette materiale ikke var fundet ved tidligere
søgninger. Der var ikke i korrespondancen materiale af interesse for kommissionens
undersøgelse.
Kontrol
101
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 5
Kommissionen har efter kontrolbesøget og i samarbejde med Rigspolitiet fremskaf-
fet mailadresser på yderligere 54 af de 87 tidligere medarbejdere. Af disse 54 tidligere
medarbejdere havde 15 en mailkonto i ekstern.politi.dk, som efterfølgende er udle-
veret til kommissionen. Der er heller ikke i deres mailkorrespondance på ekstern.
politi.dk fundet materiale af interesse for kommissionens undersøgelse.
102
Kontrol
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Ressourceforbrug og økonomi
KAPITEL 6
RESSOURCEFORBRUG OG ØKONOMI
6.1
Myndighederne
Myndighederne har om omfanget af anvendte ressourcer til identifikation og udle-
vering af materiale til kommissionen oplyst følgende:
Statsministeriet har om sin ressourceanvendelse oplyst, at medarbejderne i Statsmi-
nisteriet ikke foretager tidsregistrering, og at udlevering af materiale over en periode
fra 2018 til 2021 og udskiftning i personalet vanskeliggør en estimering af det sam-
lede tidsforbrug. Det er dog Statsministeriets umiddelbare opfattelse, at der er tale
om et omfattende tidsforbrug i navnlig Statsministeriets sagsunderstøttelsesenhed
og IT- og informationssikkerhedsenhed. Statsministeriet har afholdt udgifter til eks-
tern konsulentbistand med 237.750 kr. ekskl. udgifter til advokatbistand i forbindelse
med gennemgang af statsministres mailbokse. Nødvendig bistand af Statens IT be-
løber sig ifølge oplysninger fra Statens IT til ca. 176.000 kr. for udførelse af 206,4 ti-
mers faktureret arbejde, hvortil kommer et skønnet forbrug på 35 timer vedrørende
blandt andet koordinering og diverse møder, som Statens IT ikke har faktureret til
Statsministeriet. Statsministeriet har bemærket, at dette skøn er behæftet med en vis
usikkerhed. Endelig har Statens IT oplyst, at Statens IT har viderefaktureret udgif-
ter for i alt 22.415 kr. til Statsministeriet, som vedrører fremsøgning og udlevering af
materiale til Tibetkommissionen.
Udenrigsministeriet har om ressourceanvendelsen oplyst, at Udenrigsministeriet
ved Tibetkommission II’s nedsættelse etablererede en taskforce, der i perioden fra
den 1. september 2018 til den 30. november 2019 var fast bemandet med 2,5 årsværk.
Herudover har medarbejdere fra JTK, IT og andre kontorer i Udenrigsministeriet
tillige deltaget i arbejdet. Det samlede personaleforbrug i ministeriet skønnes at ud-
gøre ca. 7,5 årsværk. Hertil kommer omkostninger af driftsmæssig karakter særligt
til IT-relaterede udgifter, fx licenser til IT-søgeprogrammer, scanning af dokumen-
ter, udtræk af data fra mail- og ESDH-systemer, samt udgifter til specialiserede kon-
sulentydelser. Det samlede forbrug er opgjort til ca. 3,7 mio. kr. fordelt over hele un-
dersøgelsesperioden.
Myndighederne
103
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 6
Justitsministeriet skønner at have anvendt 2-3 årsværk fordelt over flere kontorer.
Forsvarsministeriet har om den samlede ressourceanvendelse estimeret at have an-
vendt omkring 10 årsværk. Hertil kommer, at der har været udgifter for ca. 2,3 mio.
kr. til konsulentbistand, hardware og licenser. Der er manuelt gennemgået ca. 23 hyl-
demeter arkiver alene fra ét arkiv. Der er kortlagt og relevansvurderet over 1.400 in-
dividuelle systemer. Fra backups er der genskabt ca. 281,5 TB, hvoraf der er søgt i ca.
97 TB, og afleveret ca. 400.000 filer fra drev samt ca. 4 TB mails.
Hofmarskallatet har oplyst et samlet ressourceforbrug på ca. 475 timer svarende til
knap 0,25 årsværk samt 16.406,25 kr. til IT-bistand.
Rigspolitiet har oplyst om et samlet ressourceforbrug hos politiet på ikke under 22,8
årsværk fordelt på administrative, juridiske og politifaglige personalegrupper. Her-
til kommer udgifter på ca. 9,6 mio. kr. til indkøb af blandt andet software, hardware,
IT-konsulentydelser og ekstern teknisk bistand i forbindelse med gennemførelse af
søgestrategierne.
Politiets Efterretningstjeneste har oplyst et samlet ressourceforbrug på ikke under
4,5 årsværk.
Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst et samlet ressourceforbrug på ikke under
1,2 årsværk.
6.2
Kommissionen
Kommissionen har til den daglige drift, herunder vederlag til medlemmer, vederlag
til udspørger, løn til medarbejderne i kommissionens sekretariat, lokaler og kontor-
hold og øvrigt, afholdt udgifter på i alt 33.750.428 kr.
Til IT-konsulenter og til IT og telefoni, herunder primært indkøb og drift af sø-
gesystemet Relativity, jf. herom ovenfor i kapitel 4 og 5, er afholdt udgifter på i alt
14.141.329 kr.
Salær til bisidderne er pr. 31. december 2021 afregnet med i alt 9.662.258 kr.
Udgifterne til Tibetkommission II’s arbejde i perioden fra kommissionens nedsæt-
telse den 4. juli 2018 frem til den 31. december 2021 beløber sig således samlet til
57.554.015 kr.
104
Kommissionen
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Ressourceforbrug og økonomi
6.3
Overvejelser om ressourceforbrug og økonomi
Det har ved nedsættelsen af Tibetkommission II været et krav, at der blev foretaget
en tilbundsgående undersøgelse. Som omtalt ovenfor er det i sig selv en udfordring
henset til, at undersøgelsen omfatter 23 år med mere end 200 kinesiske besøg af offi-
ciel karakter. Dette i en periode, hvor dataindsamling i det offentlige gik fra papirba-
seret til elektronisk, og den it-mæssige udvikling medførte adskillige udskiftninger i
de elektroniske systemer over årene.
For at sikre en så vidt muligt tilbundsgående undersøgelse og afdækning af forhol-
dene i den givne periode har det været nødvendigt for kommissionen at etablere et
sikkert it-miljø gennem Statens IT, indkøbe et avanceret søgeredskab og at anvende
it-faglig konsulentbistand dels til dette indkøb, dels til bistand i forhold til de krav,
der har måttet stilles til myndighederne vedrørende afdækning af deres systemland-
skaber, søgestrategier mv. It-konsulenterne har endvidere ydet it-teknisk bistand til
kommissionen og myndighederne i forbindelse med udførelsen heraf. Juridisk bi-
stand har været nødvendig i forhold til udbudsprocessen i forbindelse med indkøb
af det avancerede søgeudstyr, jf. ovenfor i kapitel 4, pkt. 4.1.3. I kommissoriet for Ti-
betkommission II er under pkt. 5, jf. ovenfor i kapitel 3, pkt. 3.1, taget højde herfor,
idet det fremgår, at:
”…
Kommissionen vil navnlig blive tildelt den IT-mæssige sagkundskab, der er på-
krævet for at sikre, at de myndigheder, hvis forhold undersøges, identificerer og
afleverer alt materiale af relevans for undersøgelsen.
…”
Lovkrav vedrørende databeskyttelse har endvidere nødvendiggjort bistand af en så-
kaldt DPO (Data Protection Officer).
For så vidt angår Politiets Efterretningstjeneste, fremgår det af kommissoriets pkt.
5, at:
”…
For så vidt angår materiale hos PET, forudsættes det dog, at de nærmere ram-
mer for kommissionens adgang til PET’s systemer fastsættes i samarbejde med
PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det skal i den forbindelse sikres,
Overvejelser om ressourceforbrug og økonomi
105
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 6
at hensynet til statens sikkerhed og til forebyggelse og efterforskning af lovover-
trædelser ikke skades.
…”
Som beskrevet ovenfor i kapitel 5, pkt. 5.6 om søgning i kommissionen, har der, af
hensyn til statens sikkerhed, været tilrettelagt en særlig søgeproces, hvor kommis-
sionen har haft arbejdspladser hos Politiets Efterretningstjeneste og – da forsvaret
blev inddraget i undersøgelsen – også Forsvarets Efterretningstjeneste. For en kor-
tere periode har kommissionen også haft en arbejdsplads hos Forsvarsministeriet.
Der har desuden været tilrettelagt en særlig proces for, hvorledes kommissionen har
kunnet hjemtage klassificerede dokumenter til kommissionens lokaler. Endeligt har
der været tilrettelagt en særlig proces vedrørende afklassificering af dokumenter.
Disse særlige forhold har forudsætningsvis skabt nogle tungere og mere komplice-
rede arbejdsgange for kommissionen og har trukket større veksler på personaleres-
sourcerne. Hertil kommer, angående indretningen af kommissionens lokaler, som
nævnt i kapitel 4, pkt. 4.1.1., at der i etableringsfasen er pågået et større arbejde med
at kommissionslokalerne kunne godkendes til at modtage og opbevare hemmeligt
stemplede dokumenter. Kommissionslokalerne blev først endeligt sikkerhedsgod-
kendt omkring 8 måneder efter, at lokalerne var færdigrenoveret og klar til at blive
taget i brug. Sikkerhedsgodkendelsen har tillige krævet særindkøb af forskellig ma-
teriel, blandt andet et særligt sikret skab og installation af sikringsdøre, ligesom det
har stillet særlige krav til alarmforholdene i kommissionen.
Den lange periode og de mange besøg, som undersøgelsen i henhold til kommisso-
riet har skullet omfatte, har endvidere nødvendiggjort et meget stort antal afhørin-
ger og genafhøringer.
Tidsmæssigt har den lange periode og de mange besøg endvidere betydet, at myn-
dighedernes arbejde med fremsøgning af materiale har trukket ud, og kommissio-
nens arbejde med bearbejdning heraf har været tidskrævende og nødvendiggjort an-
sættelse af et større antal medarbejdere end under Tibetkommission I.
I forhold til myndighederne har det ligget forudsætningsvist i kommissionens op-
drag om at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse, at myndighederne i for-
bindelse med kommissionsundersøgelsen ville blive pålagt en meget stor arbejdsop-
gave. Kommissionen har samtidig med foretagelsen af denne grundige undersøgelse
også set det som sin opgave, i et samarbejde med myndighederne, at tilrettelægge
processen for identificering og udlevering af alt relevant materiale under en ressour-
ceanvendelse, som har understøttet bedst muligt, at alt relevant materiale blev afle-
106
Overvejelser om ressourceforbrug og økonomi
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Ressourceforbrug og økonomi
veret, og samtidig, at der har været den nødvendige fremdrift, så kommissionens ar-
bejde har kunnet afsluttes inden for rimelig tid. Kommissionen har således ved ind-
samlingen af relevant materiale fra myndighederne også lagt vægt på det tidsmæs-
sige perspektiv i kommissionens arbejde samt de økonomiske- og personalemæssige
ressourcer, der med rimelighed kan forventes anvendt i arbejdet sammenholdt med
det forventelige udbytte.
Som omtalt ovenfor i kapitel 5, pkt. 5.4, underpunkt ad 4, havde myndighederne
ikke et samlet overblik over deres data og systemer, da Tibetkommission II indledte
sit arbejde. På kommissionens anmodning indledte myndighederne et stort arbejde
med at kortlægge alle de systemer, der har været i anvendelse i undersøgelsesperio-
den. Der er i forbindelse med kommissionens undersøgelse blevet kortlagt mere end
2.500 systemer i myndighederne. I forbindelse med dette arbejde har myndighe-
derne blandt andet skabt sig et overblik over gamle backups herunder fysiske bånd,
hvor der har været lagret data, som myndighederne ikke nødvendigvis var nærmere
bekendt med indholdet af. Der har i nogle tilfælde vist sig indhold, som myndighe-
den skulle have slettet. Dette kortlægningsarbejde samt genskabelsen af backups har
hos myndighederne medført et betydeligt ressourceforbrug.
Det er kommissionens indtryk, at dette arbejde, udover at afdække relevant materi-
ale til kommissionen, også har bidraget til myndighedernes eget overblik over deres
data og systemer – i øvrigt et arbejde, der er i tråd med initiativer, som Datatilsynet
efter kommissionens oplysninger også har iværksat. Myndighedernes arbejde med
fremfinding og aflevering af materiale til kommissionen synes således at have med-
virket til, at der er blevet skabt et godt overblik over de undersøgte myndigheders
systemlandskaber og gamle backups.
Overvejelser om ressourceforbrug og økonomi
107
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 6
108
Overvejelser om ressourceforbrug og økonomi
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Regelgrundlag
KAPITEL 7
Regelgrundlag
Kommissionens retlige vurdering af de beviser, kommissionen har fundet at kunne
lægge til grund, jf. kapitel 8, er foretaget ud fra det retsgrundlag, som fremgår ne-
denfor.
7.1
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed er sammen med forsamlings- og foreningsfrihed en nødvendig og selv-
følgelig forudsætning for et demokrati. Beskyttelse af ytringsfrihed, foreningsfrihed
og forsamlingsfrihed findes navnlig i grundloven og også i Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK), der er gennemført i dansk ret.
7.1.1 Grundloven
Grundlovens § 77 lyder således:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog
under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan
ingensinde på ny indføres.”
Under henvisning til bestemmelsens ordlyd har der i den statsretlige litteratur været
sondret mellem såkaldt formel og såkaldt materiel ytringsfrihed.
Med formel ytringsfrihed tænkes på beskyttelse mod censur og andre forebyggende
forholdsregler. Begrebet ”censur” dækker enhver godkendelse forud for offentliggø-
relsen fra en offentlig myndighed af en ytrings indhold. ”Andre forebyggende for-
holdsregler” omfatter censurlignende foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke
offentliggørelsen af ytringer.
Uanset ordlyden i grundlovens § 77, 2. pkt., er det antaget i den statsretlige teori og
accepteret i retspraksis, at domstolene efter omstændighederne kan nedlægge foged-
forbud og foretage beslaglæggelse.
Ytringsfrihed
109
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0112.png
Kapitel 7
Beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed indebærer ikke, at lovgivningsmagten er
afskåret fra at fastsætte regler for udøvelsen af ytringsfriheden for så vidt angår tid,
sted og måde. Sådanne regler må dog ikke reelt lægge hindringer i vejen for at ytre
sig, ligesom reglerne skal være neutrale i forhold til ytringernes indhold.
1
Under overskriften materiel ytringsfrihed behandles spørgsmålet, om grundlovens§
77 sætter grænser for, at der i retsordenen gøres ansvar gældende i anledning af of-
fentliggjorte ytringer, fx i form af straf. Bestemmelsens ordlyd henviser til ”ansvar for
domstolene”, og det har været almindeligt at slutte, at grundloven ikke i § 77 beskyt-
ter materiel ytringsfrihed.
Samtidig antages, at andre bestemmelser i grundloven end § 77 indeholder en be-
skyttelse af den materielle ytringsfrihed på det politiske og religiøse område. I for-
hold til politiske ytringer henvises til grundlovens § 13, der fastslår, at ministrene er
ansvarlige for regeringens førelse, og § 31, stk. 2, der fastsætter krav om sikring af en
ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser og anvendelse af forholdstalsvalg-
måde ved valg til Folketinget. Religiøse ytringer nyder beskyttelse efter grundlovens
§ 67.
2
Grundlovens beskyttelse af den materielle politiske og religiøse ytringsfrihed er ikke
absolut.
Efter grundlovens ordlyd medfører ytringsfrihedsbeskyttelsen, at man er berettiget
til ”på
tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker”.
Formuleringen forstås ud fra
formålet med grundlovens § 77 bredt
3
, og det smitter også af på beskyttelsen af den
materielle politiske og religiøse ytringsfrihed. Således må det antages, at ytringer kan
være beklædningsgenstande med en åbenbar symbolværdi eller graffiti, der udtryk-
ker en meningstilkendegivelse, og det kan også være fremvisning og hejsning af flag
mv.
7.1.2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
EMRK artikel 10 lyder således:
1
2
3
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 375-378
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 378-379
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 386. Endvidere
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer, 1973, p. 373-376, og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret,
3. udgave ved Ole Espersen, bind 2, 1980, p. 724-730
110
Ytringsfrihed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0113.png
Regelgrundlag
”Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og
frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding
fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhin-
drer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må
drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan
den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebe-
stemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk sam-
fund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig
tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden el-
ler sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for
at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmag-
tens autoritet og upartiskhed.”
Beskyttelsen omfatter ”enhver”. Således er fysiske personer omfattet uanset statsbor-
gerskab eller opholdstilladelse, ligesom juridiske personer er omfattet, heriblandt
foreninger.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) udtalte i 1976
4
, at artikel 10
beskytter
”not only ”information” or ”ideas” that are favourably received or regarded as
inoffensive or as a matter of indifference, but also … those that offend, shock or
disturb the State or any sector of the population.”
Domstolen tilføjede:
“Such are the demands of that pluralism, tolerance and broadmindedness wit-
hout which there is no “democratic society”.”
Ytringer, der er af politisk karakter, eller som er rettet mod politiske enheder, ny-
der en særlig beskyttelse. I Lingens mod Østrig
5
udtalte EMD generelt om politiske
ytringer:
“More generally, freedom of political debate is at the very core of a democratic
society which prevails throughout the Convention.”
4
5
Handyside mod Storbritannien, EMD 5493/72
EMD 9815/82
Ytringsfrihed
111
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0114.png
Kapitel 7
Domstolen anførte om ytringer rettet mod politikere:
”The limits of acceptable criticism are accordingly wider as regards a politician
as such than as regards a private individual. Unlike the latter, the former inevi-
tably and knowingly lays himself open to close scrutiny of his every word and
deed by both journalists and the public at large, and he must consequently dis-
play a greater degree of tolerance.”
Dette er gentaget og udviklet i en række senere domme.
6
Ytringsbegrebet
er i praksis defineret bredt og omfatter blandt andet symbolske ytrin-
ger og nonverbale udtryk, fx i form af demonstrationer. EMD fastslog i Oberschlick
mod Østrig
7
, at beskyttelsen i artikel 10
”protects not only the substance of the ideas and information expressed, but
also the form in which they are conveyed.”
I efterfølgende afgørelser har EMD fastholdt, at deltagelse i demonstrationer nyder
beskyttelse efter konventionens artikel 10, således Taranenko mod Rusland.
8
Også
beklædning og beklædningsgenstande kan udgøre ytringer, jf. Den Europæiske
Menneskerettighedskommission (EMK) i Stevens mod Det Forenede Kongerige.
9
I Donaldson mod Det Forenede Kongerige
10
fandt EMD, at det var en politisk ytring
i artikel 10’s forstand, at en indsat i et fængsel iførte sig en påskelilje, der symboli-
serede støtte til faldne irske republikanere, og i Vajnai mod Ungarn
11
fandt EMD, at
det udgjorde en beskyttet ytring, at en politiker under en demonstration havde på-
ført sig en rød stjerne med den hensigt at symbolisere en international arbejderbe-
vægelse.
I sagen Fáber mod Ungarn
12
fastslog EMD, at en moddemonstrants fremvisning af et
historisk og symbolsk flag i nærheden af en demonstration var en ytring.
6
Se eksempelvis Oberschlick v. Austria (no. 1), EMD 11662/85, og Incal mod Tyrkiet, EMD 22678/93, Storkammeret sagsnr.
41/1997/825/1031
7
EMD 11662/85
8
EMD 19554/05
9
EMK 11674/85
10
EMD 56975/09
11
EMD 33629/06
12
EMD 40721/08
112
Ytringsfrihed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0115.png
Regelgrundlag
Ytringsfriheden efter stk. 1 er ikke en absolut rettighed.
Et indgreb i ytringsfriheden skal efter stk. 2 have lovhjemmel i national ret og være
rimeligt tilgængeligt og forudsigeligt.
13
Et indgreb skal være nødvendigt i et demo-
kratisk samfund af hensyn til et presserende samfundsmæssigt behov, eksempelvis
den offentlige tryghed eller for at forebygge uorden. Der foretages en proportionali-
tetsafvejning, og det anerkendes i sammenhængen, at nationale myndigheder har en
skønsmargin. Indgreb i den politiske ytringsfrihed kræver særligt stærke grunde.
14
I den allerede nævnte sag Fáber mod Ungarn
15
udtalte EMD:
”For the Court, the display of a symbol associated with a political movement
or entity, like that of a flag, is capable of expressing identification with ideas or
representing them and falls within the ambit of expression protected by Article
10 of the Convention. When the right to freedom of expression is exercised in
the context of political speech through the use of symbols, utmost care must
be observed in applying any restrictions, especially if the case involves symbols
which have multiple meanings. In this connection the Court emphasizes that it
is only by a careful examination of the context…, that one can draw a meaning-
ful distinction between shocking and offensive language which is protected by
Article 10 and that which forfeits its right to tolerance in a democratic society...”
I Colombani mod Frankrig fandt EMD
16
, at straf af journalister for angivelig fornær-
melse af et fremmed statsoverhoved var en krænkelse af ytringsfriheden. I den for-
bindelse anførte menneskerettighedsdomstolen:
“The Court notes that the effect of a prosecution under section 36 of the Act
of 29 July 1881 is to confer a special legal status on heads of State, shielding
them from criticism solely on account of their function or status, irrespective
of whether the criticism is warranted. That, in its view, amounts to conferring
on foreign heads of State a special privilege that cannot be reconciled with mo-
dern practice and political conceptions. Whatever the obvious interest which
every State has in maintaining friendly relations based on trust with the leaders
13
Lorentzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave, 2011, p. 820
14
Se fx. EMD-afgørelserne Wingrove mod det Forenede Kongerige, EMD 17419/90, Sürek (nr. 1) mod Tyrkiet, 26682/95
og Fedchenko (nr. 2) mod Rusland, 48195/06
EMD 40721/08
15
16
EMD 51279/99
Ytringsfrihed
113
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 7
of other States, such a privilege exceeds what is necessary for that objective to
be attained.”
Ytringsfriheden påberåbes undertiden sammen med andre bestemmelser, fx art.11,
forenings- og forsamlingsfrihed.
7.1.3 Dansk praksis
I praksis har domstolene i fortolkning af dansk lovgivning de seneste årtier sikret en
beskyttelse af den materielle ytringsfrihed, der rækker ud over den grundlovsmæs-
sige beskyttelse og muligt også ud over beskyttelsen efter EMRK.
Domstolene har således foretaget en afvejning af på den ene side interessen i at sikre
ytringsfriheden og på den anden side de hensyn, der efter pågældende lovgivning
kan begrunde indskrænkninger i ytringsfriheden. I denne afvejning indgår væsent-
ligheden af det emne, som ytringen vedrører, karakteren af det (mod)hensyn, der ef-
ter pågældende lovgivning kan tale for begrænsning af ytringsfriheden, og graden af
krænkelse af dette hensyn. Hensynet til ytringsfrihed tillægges i politiske spørgsmål
og andre emner af offentlig interesse stor vægt i afvejningen.
En af de første domme, hvor den beskrevne afvejning blev foretaget, er U 1980.1037/2
H (den såkaldte Svineplakat-sag).
Senere praksis har i høj grad været påvirket af EMD’s fortolkning af EMRK artikel
10. EMRK blev inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 (med senere
ændringer).
Højesteret bemærkede således generelt i U 1997.259/2, at EMRK var blevet inkorpo-
reret i dansk ret, og at bestemmelserne i straffelovens §§ 267-269 således måtte ”læ-
ses i lyset af ytringsfrihedsbestemmelsen i konventionens artikel 10” med den følge,
at
”[b]egrænsninger i ytringsfriheden – herunder i form af straffebestemmelser
– kan derfor kun ske i det omfang, de ”er nødvendige i et demokratisk sam-
fund”. ”
Der kan endvidere henvises til U 1994.988 H (Svend Aukens have-sagen), hvor Hø-
jesteret blandt andet fastslog, at pressen med sin rolle som kontrol- og informations-
114
Ytringsfrihed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0117.png
Regelgrundlag
organ har en særligt vidtgående ytringsfrihed, i hvilken forbindelse der blev henvist
til EMD’s afgørelse af 23. september 1994 i sagen Jersild mod Danmark.
17
Der kan også henvises til U 2003.2044 H (Karen Sunds-sagen), hvor Højesteret fri-
fandt for injurier blandt andet med henvisning til, at den omstridte udtalelse var
”sket i en politisk debat om vigtige samfundsmæssige anliggender.”
I den forbindelse fremhævede Højesteret, at det måtte antages, at et modsat resultat
ville være i strid med EMRK artikel 10, således som denne bestemmelse fortolkes af
EMD. Højesteret henviste til dom af 26. februar 2002 i sagen Unabhängige Initiative
Informationsvielfalt mod Østrig.
18
I U 2015.3106 H (den såkaldte Dragsdahl-sag) bekræftede Højesterets flertal, at straf-
felovens § 267 skal forstås i lyset af EMRK artikel 8 og 10. Højesterets flertal anvendte
kriterierne formuleret af EMD i Springer mod Tyskland.
19
7.2
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
Ligesom beskyttelse af ytringsfriheden bidrager beskyttelse af forsamlingsfriheden
til, at borgerne kan fremkomme med meningstilkendegivelser. Således giver forsam-
lingsfriheden borgerne mulighed for at forsamle sig med henblik på at udtrykke fæl-
les holdninger. Sammen med beskyttelse af ytringsfriheden og foreningsfriheden bi-
drager beskyttelsen af forsamlingsfriheden til sikring af den demokratiske styreform.
7.2.1 Grundlovens § 79
Grundlovens beskyttelse af forsamlingsfriheden følger af grundlovens § 79, der ly-
der således:
”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Of-
fentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben
himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.”
17
18
19
EMD 15890/89
EMD 28525/95
EMD 39954/08
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
115
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0118.png
Kapitel 7
En forsamling kan defineres som flere mennesker, der er samlet samtidigt på samme
sted med et fælles formål. En forsamling vil ofte have en ledelse og følge en i forve-
jen lagt plan, men det antages i nyere statsretlig teori, at disse forhold næppe kan be-
tragtes som nødvendige betingelser for, at en forsamling er omfattet af beskyttelsen
i grundlovens § 79.
20
Forsamlinger, der tilkendegiver meninger om samfundsforhold, er utvivlsomt om-
fattet af grundlovens § 79.
Optog og andre demonstrationer, hvor deltagerne bevæger sig, må anses for omfat-
tet af grundlovsbeskyttelsen.
21
Grundlovens § 79 beskytter den såkaldte formelle forsamlingsfrihed, idet det frem-
går af bestemmelsen, at borgerne kan forsamle sig uden forudgående tilladelse, og
den såkaldte materielle forsamlingsfrihed, idet bestemmelsen udstyrer borgerne
med en ret til at forsamle sig.
Hverken den formelle eller materielle forsamlingsfrihed er absolut.
Det følger af grundlovens § 79, 2. pkt., at politiet har ret til at overvære offentlige for-
samlinger, og af grundlovens § 79, 3. pkt., fremgår, at forsamlinger under åben him-
mel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Det antages, at en betingelse for at forbyde en forsamling under åben himmel efter
grundlovens § 79, 3. pkt., er, at den trussel fra forsamlingen, der gør et forbud aktu-
elt, skal rette sig mod vægtige almene interesser, mens fare for mindre forstyrrelser
af den offentlige orden ikke kan begrunde et forbud eller opløsning.
I betænkningen om politilovgivning
22
, hvis udkast til bestemmelser om indgriben
over for forsamlinger blandt andet blev lagt til grund for lov om politiets virksom-
hed § 7, stk. 4 og 5, siges, at grundlovens udtryk ”den offentlige fred” indebærer, at
det er en betingelse for at nedlægge forbud, at
20
21
22
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave, 2003, p. 123, Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder, 2.
udgave, 2019, p. 348-349, og Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3.
udgave, 2020, p. 414. Sammenhold Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer, 1973, p. 392-393, og
Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen, bind 2, 1980, p. 766
Bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen, bind 2, 1980, p. 769, Peter Germer, Statsforfat-
ningsret, 5. udgave, 2012, p. 408-409, og Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk
Statsret, 3. udgave, 2020, p. 415
Betænkning nr. 1410-2002 om politilovgivning, p. 55-56. Om politiloven henvises til pkt. 7.3.2 nedenfor
116
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0119.png
Regelgrundlag
”der er tale om fare for krænkelser af almene interesser af betydelig værdi, dvs.
trusler mod borgernes liv eller velfærd, omfattende tingsødelæggelser, angreb
på offentlige bygninger og kontorer eller på samfundsvigtige institutioner,
transportvæsen, telefon-, telegraf, radio- eller edb-anlæg, energiforsyningsvær-
ker, broer, havne, lufthavne m.v.”
Det antages endvidere, at den fare, der skal afværges ved forbud, skal være af kon-
kret og nærliggende karakter, ligesom det er antaget, at forbud skal være nødvendigt
for at afværge faren.
23
Den fare, der kan begrunde et forbud eller opløsning, skal udgå fra forsamlingen
som sådan.
Hvis enkelte deltagere i forsamlingen optræder voldeligt eller lignende, må proble-
met søges løst ved, at disse uroelementer fjernes fra forsamlingen, idet der undtagel-
sesvis kan gribes ind over for en hel gruppe, jf. herved U 2012.1439 Ø og U 2018.1690
H. Tilsvarende gælder det, at hvis tilskuere til en forsamling begynder at optræde
voldeligt eller på lignende farefremkaldende måde, må politiet sørge for, at disse pa-
cificeres, og forsamlingen beskyttes, idet en opløsning af forsamlingen dog undtagel-
sesvis kan begrundes i nødretslignende betragtninger.
24
Endvidere er det almindeligt antaget, at der efter omstændighederne kan gribes ind
over for en forsamling, når dette ikke sker for at modvirke forsamlingen som sådan
eller dens øjemed, men for at beskytte andre i retsordenen anerkendte offentlige og
private interesser.
25
Vurderingen af, om et indgreb i den materielle forsamlingsfrihed er berettiget, beror
på en afvejning af på den ene side hensynet til sikring af forsamlingsfriheden og på
den anden side de modstående hensyn, der taler for at begrænse forsamlingsfrihe-
den. Forsamlingsfrihedens karakter af en grundlæggende politisk frihedsrettighed
medfører, at hensynet til sikring af forsamlingsfriheden navnlig vedrørende politiske
og andre holdningsprægede manifestationer er udgangspunktet i denne afvejning,
og at der derfor skal være tungtvejende grunde til at begrænse forsamlingsfriheden.
23
24
25
Bl.a. Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave, 2003, p. 130-131
Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder, 2. udgave, 2019, p. 356-357, og Jens Peter Christensen, Jørgen Al-
bæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 418-419
Bl.a. Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 419-421
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
117
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0120.png
Kapitel 7
Endvidere skal begrænsningen af forsamlingsfriheden være nødvendig for at tilgo-
dese de modstående hensyn.
26
I U 1999.1978 H (den såkaldte rockerlovsag) tog Højesteret stilling til, om lov om for-
bud mod ophold i bestemte ejendomme var i strid med beskyttelsen i grundlovens §
79. Loven giver under nærmere angivne betingelser politiet adgang til at forbyde en
person at opholde sig i en ejendom, der tjener som tilholdssted for en rockergruppe,
som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til. Efter at have gengivet
grundlovens § 79 udtalte Højesteret generelt:
”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom bestemmelserne om
ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78 en nødvendig og selvfølgelig for-
udsætning for et demokrati. Af hensyn til muligheden for gennem forsamlinger
at befordre meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlinger kan
afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkår-
ligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fastsæt-
tes regler, som - uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivel-
ser - begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væ-
sentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Sådanne begrænsninger må
dog ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. her-
ved også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”
Højesteret fandt efter en konkret vurdering, at loven om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme ikke var i strid med grundlovens § 79.
Bestemmelsen i grundlovens § 79 om, at borgerne har ret til at forsamle sig ”uden
forudgående tilladelse”, er ikke til hinder for, at der stilles krav om, at en forsamling
på forhånd skal anmeldes til politiet. Tilsidesættelse af sådanne krav kan sanktione-
res, men der kan ikke gribes ind over for forsamlingen af den grund, og forsamlin-
gen bliver heller ikke ulovlig af den grund.
27
7.2.2 EMRK artikel 11
EMRK artikel 11 lyder således:
26
27
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave, 2003, p. 130-131, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave, 2012, p.
408-409, og Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p.
419-421
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 416
118
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0121.png
Regelgrundlag
”Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til forenings-
frihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte
sine interesser.
Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettighe-
der end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for
at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke for-
hindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsad-
ministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.”
Ganske som ytringsfriheden gælder beskyttelsen ”enhver”, idet konventionen har sit
eget forsamlingsbegreb, jf. Tatár og Fáber mod Ungarn.
28
EMD udtalte generelt i Djavit An mod Tyrkiet
29
, at
”the right to freedom of assembly is a fundamental right in a democratic so-
ciety and, like the right to freedom of expression, is one of the foundations of
such a society.”
Bestemmelsen i artikel 11 er nært knyttet til og skal fortolkes i lyset af artikel 10 om
ytringsfrihed. I Ezelin mod Frankrig
30
udtalte EMD:
”The protection of personal opinions, secured by Article 10 …, is one of the ob-
jectives of freedom of peaceful assembly as enshrined in Article 11.”
En lignende formulering findes i Ouranio Toxo med flere mod Grækenland
31
, hvori
EMD udtalte:
”As the Court has often reiterated, the protection of opinions and the freedom
to express them is one of the objectives of the freedom of association as enshri-
ned in Article 11.”
28
29
30
31
EMD 26005/08 og 26160/08
EMD 20652/92
EMD 11800/85
EMD 74989/01
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
119
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0122.png
Kapitel 7
Bestemmelsens kerneområde er den bevidste, formålsbestemte forsamling af perso-
ner med henblik på at diskutere eller manifestere bestemte synspunkter. Bestemmel-
sen beskytter også demonstrationer, hvis budskaber irriterer eller vækker anstød, jf.
Plattform ”Ärzte fur das Leben” mod Østrig
32
, hvor EMD udtalte:
”A demonstration may annoy or give offence to persons opposed to the ideas
orclaims that it is seeking to promote.”
Forsamlingen kan som ytringsform antage forskellige former, fx ved brug af flag el-
ler iførelse af særlig påklædning og farver, med henblik på at kommunikere et fæl-
les budskab.
33
Artikel 11 beskytter mod forudgående, samtidige og efterfølgende indgreb. Der kan
være tale om både fysiske og retlige hindringer, eksempelvis hvis staten kun tillader
en demonstration, på betingelse af, at deltagerne ikke benytter bannere og slogans.
34
Det er en betingelse for beskyttelsen, at forsamlingen er fredelig i sin fremfærd. En-
hver demonstration, der afholdes i det offentlige rum, indebærer en vis forstyrrel-
se af dagligdagen. At en demonstration nødvendigvis indebærer en overtrædelse af
færdselslovgivningen, ordensreglementer og lignende, gør dog ikke i sig selv demon-
strationen ufredelig.
35
Statslige myndigheder kan i visse tilfælde have en positiv handlepligt til at sikre bor-
gerne den effektive virkning af forsamlingsfriheden.
36
EMD udtalte i 1988 i den allerede nævnte sag Plattform ”Ärzte für das Leben” mod
Østrig
37
, hvor en demonstration gentagne gange var blevet hindret af en moddemon-
stration:
”Genuine, effective freedom of peaceful assembly cannot, therefore, be reduced
to a mere duty on the part of the State not to interfere: … Article 11 … someti-
mes requires positive measures to be taken, even in the sphere of relations bet-
ween individuals, if need be.”
32
33
34
35
36
37
EMD 10126/82
Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave, 2011, p. 878-879
Jon Kjølbro, ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere”, 4. udgave, 2017, p. 1088
Caroline Lucas mod det Forenede Kongerige, EMD 39013/02
Djavit An mod Tyrkiet, EMD 20652/92
EMD 10126/82
120
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0123.png
Regelgrundlag
Positiv handlepligt for statslige myndigheder kan i visse tilfælde betyde, at der skal
stilles egnede områder til rådighed og foretages trafikregulering for at sikre, at for-
samlingen ikke hindres, og at der er fri adgang til denne.
Omvendt garanterer bestemmelsen i artikel 11 i almindelighed ikke en ret til at op-
holde sig helt bestemte steder, eller hvor som helst forsamlingen måtte ønske det.
Dette er fastslået af EMK i Anderson med flere mod Storbritannien
38
:
”The right to freedom of assembly is one of the foundations of a democratic
society and should not be interpreted restrictively ... The right is applicable to
private meetings and to meetings in public thoroughfares …, marches … and
sit-ins … There is, however, no indication in the above case-law that freedom of
assembly is intended to guarantee a right to pass and re-pass in public places, or
to assemble for purely social purposes anywhere one wishes.”
Beskyttelsen af forsamlingsfriheden efter artikel 11, stk. 1, er ikke en absolut rettig-
hed, men indgreb kan alene ske, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder
skal indgrebet være ”nødvendigt i et demokratisk samfund”.
I forhold til fredelige demonstrationer, der agiterer for et bestemt politisk budskab,
har de statslige myndigheder derudover kun et lille råderum.
39
Det er anerkendt, at der kan stilles krav om fx anmeldelse af demonstrationer, jf.
EMK i Rassemblement Jurassien og Unité Jurassienne mod Schweiz.
40
I særlige til-
fælde kan det udgøre en overtrædelse, hvis en ikke-anmeldt demonstration hindres,
jf. Bukta og andre mod Ungarn
41
:
”The Court reiterates that the subjection of public assemblies to a prior-autho-
risation procedure does not normally encroach upon the essence of the right
(see Rassemblement Jurassien and Unité Jurassienne v. Switzerland, no. 8191/78,
Commission decision of 10 October 1979, Decisions and Reports 17). However,
in the circumstances of the present case, the failure to inform the public suffi-
ciently in advance of the Prime Minister’s intention to attend the reception left
the applicants with the option of either foregoing their right to peaceful assem-
bly altogether, or of exercising it in defiance of the administrative requirements.
38
39
40
41
EMK 33689/96
Se EMD-afgørelserne Stankov and the United Macedonian Organisation Iliden mod Bulgarien, EMD 29221/95, Oya
Ataman mod Tyrkiet, EMD 74552/01, og Bukta m.fl. mod Ungarn, EMD 25691/04
EMK 8191/78
EMD 25691/04
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
121
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0124.png
Kapitel 7
In the Court’s view, in special circumstances when an immediate response, in
the form of a demonstration, to a political event might be justified, a decision to
disband the ensuing, peaceful assembly solely because of the absence of the re-
quisite prior notice, without any illegal conduct by the participants, amounts to
a disproportionate restriction on freedom of peaceful assembly.”
Hvorvidt en begrænsning i muligheden for at opholde sig på bestemte steder er i
strid med artikel 11, skal vurderes efter, om denne begrænsning er proportional.
42
EMD har fastslået, at begrænsninger i form af dato, tidspunkt og adfærd skal kunne
retfærdiggøres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, jf. Primov m.fl. mod Rus-
land
43
:
”In the Court’s opinion, even though a park is, a priori, a “public space” suitable
for mass gatherings, its size is a relevant consideration, since overcrowding du-
ring a public event is fraught with danger. It is not uncommon for State authori-
ties in various countries to impose restrictions on the location, date, time, form
or manner of conduct of a planned public gathering (see Berladir and Others,
cited above, § 54). The Court is therefore prepared to accept that such restricti-
ons, in principle, pursue a legitimate aim. Furthermore, it is not disputed that
the domestic law permitted the authorities to regulate the manner, timing and
location of public events, depending on the characteristics of the specific area
at issue.
That being said, the Court does not consider that the size of the park was suf-
ficient reason for a total ban on the demonstration. The situation in the present
case is comparable to that in the case of Barankevich v. Russia (no. 10519/03, §
33, 26 July 2007), where the Court found that “instead of considering measures
which could have allowed the ... assembly to proceed peacefully, the authorities
imposed a ban on it. They resorted to the most radical measure denying the ap-
plicant the possibility of exercising his rights to freedom of ... assembly”. The
Court considers that in the present case it was the authorities’ duty to reflect on
the possible alternative solutions and propose another venue to the organisers.
However, the head of the district administration decided to take the “most ra-
dical measure”. Thus, a fair balance between the legitimate aim and the means
for attaining it was not attained.”
42
43
Eksempelvis Milan Rai, Gill Almond and ”Negotiate Now” mod Storbritannien, EMK 25522/94
EMD 17391/06
122
Forsamlingsfrihed og ret til at demonstrere
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0125.png
Regelgrundlag
Myndighederne har således en pligt til så vidt muligt at foretage foranstaltninger, der
gør det muligt at gennemføre demonstrationen.
7.2.3 Dansk praksis
Beskyttelsen af forsamlingsfriheden har fundet udtryk i dansk retspraksis, såle-
des som det navnlig fremgår af den ovenfor i pkt. 7.2.1 omtalte højesteretsdom U
1999.1978 H (den såkaldte rockerlovsag).
Et andet nyere eksempel fra dansk retspraksis er U 2012.1439 Ø, hvor landsretten
vurderede, at frihedsberøvelsen af demonstranter under COP 15 var i strid med
EMRK artikel 11.
7.3
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
7.3.1 Folkeret
Det er fast antaget i folkeretten, at udenlandske regeringschefer, statsoverhoveder
og udenrigsministre nyder immunitet og tillige i deres embedsperiode er ukrænke-
lige.
44
Det samme gælder udenlandske diplomater, hvorom der foreligger en nær-
mere regulering i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252
af 18. juni 1968.
Der er i sin kerne tale om en beskyttelse af udenlandske repræsentanter mod tvangs-
midler i værtsstaten.
45
Ukrænkelighed går i nogen grad hånd i hånd med beskyttelse af personens værdig-
hed.
I forhold til diplomater fastsætter artikel 22, stk. 1, i Wienerkonventionen, at repræ-
sentationens område er ukrænkeligt, og hertil knyttes i stk. 2 følgende bestemmelse:
44
45
Arrest Warrant of 11 April 2000 (Den Demokratiske Republik Congo v. Belgien), afgørelse, I.C.J. Reports 2002, p. 3, præ-
mis 51-55. Se også Ole Spiermann, Moderne folkeret, 3. udgave, 2006, p. 308-312 og 318-324
Certain Questions of Mutual Assistance in Criminal Matters (Djibouti v. France), Judgment, I.C.J. Reports 2008, p. 177,
præmis 170, samt Arrest Warrant of 11 April 2000 (Democratic Republic of the Congo v. Belgium), Judgment, I.C.J. Re-
ports 2002, p. 3, præmis 51-54
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
123
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0126.png
Kapitel 7
”Modtagerstaten har en særlig pligt til at træffe enhver passende foranstaltning
til beskyttelse af repræsentationens område mod enhver indtrængen eller be-
skadigelse og til at forhindre enhver forstyrrelse af ro og orden på repræsenta-
tionens område eller krænkelse af dens værdighed.”
Artikel 29 om diplomaters person lyder:
”En diplomatisk repræsentants person er ukrænkelig. Han skal ikke kunne un-
derkastes nogen form for anholdelse eller tilbageholdelse. Modtagerstaten skal
behandle ham med skyldig respekt og skal træffe enhver rimelig forholdsregel
for at forhindre ethvert angreb på hans person, frihed og værdighed.”
Artikel 29 i konventionen om særlige missioner er tilsvarende.
46
I sagen Djibouti mod Frankrig
47
anførte Den Internationale Domstol:
”The court recalls that the rule of customary international law reflected in Ar-
ticle 29 of the Vienna Convention on Diplomatic Relations, while addressed to
diplomatic agents, is necessarily applicable to Heads of State. …
This provision translates into positive obligations for the receiving State as re-
gards the actions of its own authorities, and into obligations of prevention as re-
gards possible acts by individuals. In particular, it imposes on receiving States
the obligation to protect the honour and dignity of Heads of State, in connec-
tion with their inviolability.”
Domstolen tilføjede, at såfremt det kunne godtgøres, at franske myndigheder hav-
de lækket indkaldelsen af et fremmed statsoverhoved som vidne, ville det udgøre et
brud på Frankrigs internationale forpligtelser.
Beskyttelsen af værdighed har historisk været stærkere, når der var tale om beskyt-
telse over for fremmede stater og deres offentligt ansatte, end når der var tale om be-
skyttelse over for de fremmede staters borgere. Dertil kommer, at beskyttelsen over
tid er blevet indskrænket og tilpasset ikke mindst udviklingen af den internationale
beskyttelse af menneskerettigheder, jf. herved også artikel 10 og 11 i EMRK.
46
47
FN’s Konventionen om Særlige Missioner, 8. december 1969; ikke tiltrådt af Danmark
Certain Questions of Mutual Assistance in Criminal Matters (Djibouti v. France), Judgment, I.C.J. Reports 2008, p. 177,
præmis 174
124
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0127.png
Regelgrundlag
Tilbage i en folkeretsfremstilling redigeret af Max Sørensen i 1968
48
stod:
”While the law is far from settled, there is some authority under international
law that a visiting Head of State or of Government is to be given special pro-
tection against libel and slander. This is a sensitive issue because libel and slan-
der inevitably raise the difficult question of where the right of free speech and
free press, now including radio and television, extends beyond rightful criti-
cism of governments and public officials. Provided special protection would
encounter serious obstacles in common law countries in view of the attitude
of their courts toward libel and slander actions. Nevertheless, it may be argued
that protection against libel and slander at least during an official visit is part of
the special protection owed to a foreign Head of State or of Government. While
the Soviet Criminal Code (Art. 58) extends protection only to socialist states, an
authoritative source states, “During visitis abroad a Head of State is protected
against verbal and written insult. The non-observance of this condition is con-
sidered
a gross infringement of International Law”
(Soviet Textbook of Interna-
tional Law, p. 289 …). Whether international law in the interest of a better in-
ternational atmosphere ought to extend this protection to heads of states or of
governments is a more controversial issue.”
I en central folkeretsfremstilling
49
står i seneste udgave fra 1992:
”But while a government of a state, its organs, and its servants are bound in this
matter by duties of respect and restraint, it is doubtful whether, apart from ob-
ligations in such matters as the protection of diplomatic and consular property,
a state is bound to prevent its subjects from committing acts which violate the
dignity of foreign states, and so punish them for acts of that kind which it was
unable to prevent. There is, of course, nothing to prevent a state from enacting
legislation calculated to ensure respect for the dignity of other states, and many
have done so.”
Sidste sætning skal læses i sammenhæng med det følgende afsnit:
“Mere criticism of policy, judgment concerning the past attitude of states and
their rulers, or utterances of moral indignation condemning immoral acts of
foreign governments and their Heads of State, need neither be suppressed nor
punished.”
48
49
Max Sørensen (red.), Manual of Public International Law (1968), p. 390, (kapitel skrevet af Francis Deák)
”Oppenheim’s International Law”, 9. udgave ved Sir Robert Jennings og Sir Arthur Watts, 1992, p. 379-380
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
125
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0128.png
Kapitel 7
Den ene af redaktørerne af fremstillingen, Arthur Watts, har i 2010 i en artikel om
”Heads of State”
50
skrevet:
”Formerly the publication of offensive material about a foreign Head of State,
or insulting conduct directed against a foreign Head of State, was treated as a
violation of his dignity and as such an international wrong. But State practice
has become more tolerant of such conduct and pays less regard to such abstract
notions as dignity, and the proscription of conduct inconsistent with a Head of
State’s dignity has now to be balanced against the public’s entitlement to free-
dom of expression.”
Der er ikke i dag i folkeretten støtte for, at den ukrænkelighed, der tilkommer frem-
mede stater og deres officielle repræsentanter, nødvendiggør forbud mod ytringer fx
foran en ambassadebygning eller uden for det hotel, hvor et fremmed statsoverho-
ved eller regeringsmedlem bor under et officielt besøg.
Da den kinesiske præsident Jiang Zemin i 1999 besøgte Storbritannien, blev han af-
skærmet fra protibetanske demonstranter af politiets køretøjer, og politiet fratog de-
monstranterne flag og bannere. Under et retligt efterspil anerkendte britisk politi, at
adfærden havde været ulovlig, idet den ikke havde haft andre formål end at skærme
den kinesiske præsident.
51
I en anden sag har britiske domstole fundet, at Sultanen af Brunei ikke kunne kræve
henvisninger til ham anonymiseret i en sag anlagt af hans tidligere hustru angående
påstået svindel udført mod hende af en ”spåkone”.
52
7.3.2 Dansk ret
Afvejningen af navnlig forsamlingsfriheden over for fremmede staters og deres of-
ficielle repræsentationers ukrænkelighed og værdighed har været behandlet i dansk
ret i forskellige sammenhænge.
Efter politilovens § 7, stk. 1, har politiet til opgave at beskytte borgernes ret til at for-
samle sig. Det er i lovbemærkningerne til bestemmelsen fra 2003 lagt til grund, at
50
51
52
Sir Arthur Watts, ”Heads of State”, Max Planck Encyclopedia of Public International Law, oktober 2010, tilgængelig på:
http://opil.ouplaw.com/view/10.1093/law:epil/9780199231690/law-9780199231690-e1418?prd=EPIL
R v Commissioner of the Police for the Metropolis, CO/129/2000 og hertil omtalen hos Eileen Denza, “Commentary on
the Vienna Convention on Diplomatic Rights”, 4. udgave, 2016, p. 144
Aziz v. Aziz, intervention fra Sultanen af Brunei, 2007, EWCA Civ 712
126
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0129.png
Regelgrundlag
demonstrationsfriheden også gælder i forhold til demonstrationer foran ambassader
mv. I lovbemærkningerne
53
siges:
”Bestemmelsen i § 7 bygger på de principper og den praksis, som inden for
rammerne af grundlovens § 79 har udviklet sig med hensyn til beskyttelse af
forsamlingsfriheden. Bestemmelsen skal således forstås og administreres i over-
ensstemmelse med disse principper mv.
§ 7, stk. 1, fastslår, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at for-
samle sig. Bestemmelsen er en hensigtserklæring, og det understreges hermed,
at politiet i dets virksomhed skal værne om den grundlovssikrede forsamlings-
frihed. Politiet skal endvidere i forbindelse med iværksættelse af indgreb over
for en forsamling tage hensyn til forsamlingsfriheden. Hvis politiet f.eks. forud
for en demonstration mod en ambassade afspærrer et område for at holde de-
monstranterne i en vis afstand hertil, skal dette således ske under hensyntagen
til demonstrationens mulighed for at give sin mening til kende.”
Eksemplet viser, at lovgivningsmagten ikke har anset en ”mulighed for at give sin
mening til kende” under en demonstration for stridende mod den værdighed, som
er knyttet til en ambassade, jf. ovenfor under pkt. 7.3.1.
Grundlovsmæssigheden af begrænsninger af forsamlingsfriheden af hensyn til
fremmede staters og deres officielle repræsentationers ukrænkelighed har tidligere
tiltrukket sig en vis opmærksomhed.
I U 1966.194 Ø idømte landsretten en demonstrationsleder en bøde for overtrædelse
efter politivedtægten, idet deltagere i en demonstration foran den amerikanske am-
bassade havde båret plakater med tekster, som byretten anså for anstødelige og for-
nærmelige og egnet til at fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden. Endvidere
traf retten beslutning om konfiskation af de plakater, der var blevet beslaglagt af po-
litiet under demonstrationen. Det fremgår af domsreferatet, at det muligvis var aftalt
med demonstrationsledelsen, at plakater, som politiet fandt anstødelige, blev udleve-
ret efter henvendelse til demonstrationsledelsen.
I 1967 afviste justitsminister Knud Axel Nielsen et forslag om generelt at forbyde of-
fentlige demonstrationer ved udenlandske ambassader blandt andet med henvisning
53
LFF 2004-02-04 nr. 159
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
127
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0130.png
Kapitel 7
til, at et forbud mod forsamlinger foran eller i nærheden af fremmede ambassader
ikke ville være grundlovsmæssigt.
54
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, herunder artikel 22 og 29, blev
inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 252 af 18. juni 1968. I lovens motiver
55
anføres, at
modtagerstatens
”pligt til beskyttelse af repræsentationens område opfyldes i dansk praksis ved,
at politiet efter anmodning eller, såfremt politiske demonstrationer er nærlig-
gende, selv sørger for, at diplomatiske repræsentationer får den fornødne poli-
tibeskyttelse. Det samme gælder for beskyttelsen af vedkommende diplomaters
person, frihed og værdighed, jfr. nærmere under artikel 29.”
Under Folketingets forhandlinger
56
udtalte Per Federspiel, at konventionen
”fastslår også noget, som måske har været draget lidt i tvivl her i landet, nem-
lig at diplomatiske repræsentationer ikke alene skal beskyttes mod direkte for-
ulempelse, men at også deres værdighed skal beskyttes. Der har jo været en vis
tilbøjelighed til at drive udenrigspolitik ved hjælp af demonstrationer, og jeg
tror, det er rigtigt, at der fastsættes regler om dette. Jeg går ud fra, at justitsmini-
steren er enig i de bestemmelser, der på den måde vil indgå i lovgivningen, og
som måske vil ændre den fremgangsmåde, der hidtil har været anvendt, hvor
man vel nok har ladet demonstrationer gå lidt for vidt i mange tilfælde.”
Udenrigsminister Poul Hartling svarede hertil, at
”jeg kan sige både på egne og på justitsministerens vegne, at vi er opmærksom
på det, der blev nævnt fra artikel 22 om ro, orden og værdighed for repræsen-
tationerne.”
I forbindelse med en forespørgselsdebat
57
efter en demonstration mod Vietnamkri-
gen ved den amerikanske ambassade i foråret 1968 udtalte justitsminister Knud The-
strup, at
54
55
56
57
F.T. 1967/68, 1. samling, Folketingets forhandlinger, sp. 820 ff.
F.T. 1967/68, 1. samling, Folketingets forhandlinger, sp. 1087
F.T. 1967/68, 1. samling, Folketingets forhandlinger, sp. 1087, 2328 og 3691
F.T. 1967/68, 2. samling, Folketingets forhandlinger, sp. 3086 f. og 3094, og F.T. 1967/68, tillæg A, sp. 2002
128
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0131.png
Regelgrundlag
”man skal have lov til ved demonstrationer at tilkendegive sine meninger, ja,
selv over for fremmede landes ambassader, men betingelsen er, at den offentlige
fred og orden overholdes.”
og Folketinget konstaterede, at
”retten til at afholde fredelige demonstrationer, hvorved der gives udtryk for
en bestemt stillingtagen til aktuelle udenrigspolitiske eller indenrigspolitiske
spørgsmål, hører til de umistelige borgerrettigheder i et folkestyret samfund.”
I sin statsretsfremstilling fra 1969
58
gjorde Max Sørensen gældende, at hensynet til
fremmede staters og deres officielle repræsentationers ukrænkelighed må kunne be-
grunde et forbud mod forsamlinger eksempelvis foran en ambassadebygning, besø-
gende krigsskibe eller det hotel, hvor et fremmed statsoverhoved eller regeringsmed-
lem bor under officielt besøg.
Max Sørensens synspunkt var muligt inspireret af en bestemt opfattelse af folkeret-
lige regler på sin tid, jf. ovenfor under pkt. 7.3.1, og som det fremgår af ovenstående,
blev synspunktet fremsat på et tidspunkt, hvor retten til at demonstrere foran am-
bassader blev diskuteret. Max Sørensens synspunkt havde ikke støtte i regerings- og
folketingspraksis, og det har heller ikke vundet tilslutning i senere statsretlig teori.
Således skrev Peer Lorentzen i sin anmeldelse af Max Sørensens statsretsfremstil-
ling
59
:
”Mere betænkeligt er det efter anmelderens opfattelse, at forfatteren ud fra en
formålsfortolkning anser forsamlingscensur for grundlovsmæssig af hensyn til
fremmede staters og deres officielle repræsentanters ukrænkelighed, således at
f. eks. demonstrationer foran fremmede ambassader, krigsskibe o.s.v. på for-
hånd kan forbydes, selvom der ikke måtte kunne befrygtes fare for den offent-
lige fred. Retten til at fremføre meningstilkendegivelser i anledning af begiven-
heder i udlandet, anses utvivlsomt i toneangivende politiske kredse for en fun-
damental politisk frihedsrettighed, der ville tabe i værdi om ikke meningstil-
kendegivelsen kunne rettes direkte mod vedkommende lands officielle repræ-
sentation her i landet.”
58
59
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 1. udgave, 1969, p. 376 -377 (og 2. udgave ved Peter Germer, 1973, p. 395-396)
Juristen, 1972, p. 432
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
129
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0132.png
Kapitel 7
I Alf Ross’ statsretsfremstilling
60
anførtes, at Max Sørensens standpunkt ”går for
vidt”.
I Peter Germers statsretsfremstilling
61
omtales Max Sørensens synspunkt som ”kri-
tisabelt”, idet forsamlingsfriheden ikke blot skal kunne bruges til indenrigspolitiske
meningstilkendegivelser, men også til meningstilkendegivelser om udenrigspolitiske
spørgsmål. Peter Germer anførte herved, at retten
”til gennem forsamlinger at fremføre meningstilkendegivelser i anledning af
begivenheder i udlandet ville tabe væsentligt i værdi, hvis tilkendegivelserne
ikke kunne rettes direkte mod vedkommende lands repræsentanter her i lan-
det.”
I seneste statsretsfremstilling
62
er anført, at hvis en demonstration mod et fremmed
lands forhold ønskes afholdt uden for dets ambassade i Danmark, taler dette for, at
politiet skal strække sig langt, for at demonstrationen kan afholdes på det ønskede
sted.
Fra nyere lovgivningspraksis kan henvises til lovbemærkningerne til politilovens §
7, stk. 1, der er omtalt ovenfor i nærværende afsnit. Om indgriben over for forsam-
linger efter politiloven, se i øvrigt nedenfor under pkt. 7.5.1.
I seneste teori
63
er endvidere blandt andet til den føromtalte U 1966.194 Ø anført, at
grænserne for indgreb over for forsamlinger siden da utvivlsomt har rykket sig, og at
man i dag næppe kunne gå så tæt på en forsamlings ytringsformål. Videre er anført,
at efter omstændighederne vil Danmarks folkeretlige forpligtelser
”nok kunne være et argument for en lidt lavere tærskel for indgreb, end der i
en del andre sammenhænge vil gælde for beskyttelse af den offentlige sikker-
hed og orden,”
men at der dog samtidig må
60
61
62
63
Alf Ross, Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen, bind 2, 1980, p. 773
Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave, 2012, p. 415. Se endvidere Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave,
2003, p. 125, og Henning Koch i Henrik Zahle (red): Grundloven – Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 2. ud-
gave, 2006, p. 585
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 416
Ole Terkelsen, Folkeret og dansk ret, 2017, s. 83 ff.
130
Særligt om beskyttelse af statsrepræsentanters værdighed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Regelgrundlag
”tages hensyn til den symbolske værdi, som det kan have at demonstrere foran
en ambassade mv., og man må (i hvert fald i dag) i alle tilfælde respektere den
grænse, at der ikke kan rettes indgreb mod en forsamlings meningstilkendegi-
velse.”
Det må herefter antages, at hvor en demonstration ønskes afholdt eller afholdes for-
an en udenlandsk repræsentation eller det sted, hvor en officiel udenlandsk repræ-
sentant befinder sig, giver grundloven og dermed heller ikke politiloven ikke mulig-
hed for at forbyde en forsamling eller væsentligt begrænse forsamlingsdeltagernes
adgang til at fremkomme med – navnlig bestemte – politiske tilkendegivelser mv.
alene med henvisning til hensynet til fremmede staters og deres officielle repræsen-
tanters værdighed.
Det må yderligere antages, at hvor det af sikkerhedshensyn er påkrævet at gribe ind
over for en demonstration foran en udenlandsk repræsentation eller det sted, hvor
en officiel udenlandsk repræsentant befinder sig, må politiet så vidt muligt sikre, at
hensynet til forsamlingens adgang til at fremkomme med meningstilkendegivelser
iagttages.
7.4
Fremmede nations- og områdeflag
Den 24. september 1907 blev der nedsat en kommission til udarbejdelse af forslag
til lov om rigets flag og dets brug. Kommissionen fremkom i 1908 med et lovudkast
med bemærkninger, der imidlertid aldrig blev fremsat i Rigsdagen. Følgende frem-
går af lovforslagets § 6:
”Denne Lov omfatter Flaghejsning til Lands og til Søs …
Ved at hejse Flag forstaas i denne Lov at lade Flag vaje fra fast Ejendom, derun-
der Bygning, eller fra Skib eller Fartøj, uden Hensyn til hvilken Stilling Flaget
indtager og uden Hensyn til, hvilke Midler der er anvendte til at fastholde det
paa dets Plads.
Udenfor Loven falder Faner, Bannere og Flag, der er Dele af Dekorationer, for-
saavidt de ikke hejses paa den i andet Stykke omhandlede Maade …”
Af kommissionens bemærkninger til lovforslagets § 6 fremgår følgende om forsla-
gets sammenhæng til dagældende ret:
Fremmede nations- og områdeflag
131
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0134.png
Kapitel 7
”Dette sidste ord [Flaghejsning], der kan give Anledning til nogen Tvivl, har
man fundet det rettest at bestemme nærmere. Den givne Bestemmelse stem-
mer med, hvad Domstolene tidligere har antaget … og med Justitsministeriets
Skrivelse til Amtmanden over Frederiksborg Amt 15. August 1887; Tilføjelsen
”uden Hensyn til hvilke Midler, der er anvendte til at fastholde Flaget paa dets
Plads” er indsat for at afskære mere eller mindre haartrukne Fortolkninger af
Ordet ”hejse” Flag.
At Faner, Bannere m.v., der ikke ”hejses” paa den i første Stykke omhandlede
Maade, falder udenfor Lovgivningens Bestemmelser om Flagføring, stemmer
med, hvad Justitsministeriet har udtalt i Skr. Af 29. September 1890 til Inden-
rigsministeriet og i Skr. Af 20. Juni 1896 til Kirke- og Undervisningsministeriet.”
Henvisningen til, hvad ”Domstolene tidligere har antaget”, angik Kriminal- og Poli-
tirettens dom af 18. juli 1896, der er gengivet i U 1896.1154, og hvor retten fandt, at et
flag påført en stang, der i vandret stilling var stukket ud af en luge i en ejendom, ud-
gjorde flagning i strid med forbuddet mod flagning.
Ved bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om forbud mod at benytte fremmede na-
tionsflag blev der af Justitsministeriet fastsat regler i en bekendtgørelse om flagning i
Danmark, der begrænser adgangen til at ”hejse” andre flag end Dannebrog.
64
Af bekendtgørelsen fremgår følgende:
”I Tilslutning til de gældende Bestemmelser, jfr. kgl. Resolution af 7de Juli 1854,
bekendtgjort ved Justitsministeriets Cirkulære af 2den August 1854, forbydes
det her i Landet af hejse andet Flag end Dannebrog, ligesom det forbydes under
aaben Himmel, samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgæn-
gelige Lokaler at benytte Krigsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning
eller paa anden Maade.
Forbudet omfatter ikke:
a. Fremmede Staters Gesandter, Konsuler og Vicekonsuler. Disse er beretti-
gede til at hejse vedkommende fremmede Stats Flag fra Embedskontoerer her i
Landet samt for Gesandternes Vedkommende tillige fra deres Boliger.
64
Retsudvalget 2012-13, Alm. Del, endeligt svar på spørgsmål 815
132
Fremmede nations- og områdeflag
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0135.png
Regelgrundlag
b. Personer, der har faaet Tilladelse af Justitsministeriet til at hejse fremmed
Nationsflag.
Overtrædelse af nærværende Bekendtgørelse straffes efter Lov Nr. 200 af
9de September 1914, Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af 10de Februar
1866.…
Den, der overtræder Bekendtgørelsen, er pligtig til paa Opfordring af vedkom-
mende Politimyndighed at udlevere det ulovlig benyttede Flag, og dette kan da
tages i Forvaring af det offentlige, indtil den Sag, som snarest vil være at anlæg-
ge i Anledning af Overtrædelsen, er endelig afsluttet.”
Ved skrivelse af 12. august 1915 til Politidirektøren i København
65
svarede Justitsmi-
nisteriet på Københavns Politis spørgsmål, om forbuddet var
”at forstaa saaledes, at det er tilladt at benytte neutrale Landes Flag til Udsmyk-
ning f. Eks. som Led i en Flagallé, som delvis Udsmykning af Tribuner, Mure
omgivende Idrætspladser, eller Badhuse omgivende Svømmebassiner…”
at
”…forbudet imod Anvendelse af neutrale Magters Flag til Lands maa anses for
at omfatte enhver Anvendelse af disse, hvorved de vajer fra Stang, være sig i
lodret eller vandret Stilling, være sig alene eller i Forbindelse med danske Flag,
saavel som deres Anbringelse i frit vajende Tilstand paa Liner.”
Den 19. juli 1927 nedsatte Statsministeriet en kommission ”til Undersøgelse af den
her i Landet bestaaende Flaglovgivning samt til Forberedelse af et Forslag til en Lov
omfattende alle herhen hørende Regler”. Flaglovskommissionen afgav betænkning
af 31. juli 1929 tillige med et udkast til flaglov, der blev fremsat i Folketinget den 9.
oktober 1930. Følgende fremgår af bemærkningerne
66
:
”Loven omfatter efter den givne Definition enhver Visning af Flag synlig for alle
og enhver, hvad enten det sker ved at lade Flag vaje fra fast Ejendom eller fra Sti,
Vej, Gade eller Plads eller derover …
65
66
Ministerialtidende A, 1915, skrivelse nr. 160
Rigsdagstidende, Ordentlige Samling 1930-31, sp. 2447
Fremmede nations- og områdeflag
133
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 7
Naar man har foreslaaet, at Loven skal omfatte enhver Visning af Flag, medens
de hidtil gældende Bestemmelser kun omhandler Flaghejsning (og fri Vajen fra
Liner, jfr. Justitsministeriets Skrivelse af 12. august 1915 - Min. Tid. A. Nr. 160)
… skyldes dette, at alle Tilfælde, hvor Flag stilles til Skue, formentlig principielt
bør bedømmes ud fra de samme Synspunkter.”
Lovforslaget blev ikke vedtaget, hvorfor forbuddet vedrørende flag alene omfatter
flaghejsning.
Ved senere bekendtgørelser har Justitsministeriet fastsat regler om, at det er tilladt
private at flage med blandt andet de nordiske landes flag og det europæiske flag uden
særlig tilladelse.
Der foreligger også flere cirkulærer. I cirkulæreskrivelse nr. 11013 af 8. januar 1996
stilet til landets politimestre og Politidirektøren i København har Justitsministeri-
et således tilkendegivet at være af den opfattelse, at forbuddet mod flaghejsning i
1915-bekendtgørelsen også omfatter fremmede nationers områdeflag.
Fremvisning af flag i forbindelse med demonstrationer og andre meningstilkendegi-
velser falder herefter uden for området for flagreglerne.
De nævnte bekendtgørelser angiver at være udstedt i tilslutning til kongelig resolu-
tion af 7. juli 1854, bekendtgjort i cirkulære af 2. august 1854, hvori det lyder:
”Kongen paa Justitsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling
« har bestemt, at det ”for Fremtiden tillades Alle og Enhver i Kongeriget at heise
Dannebrogsflaget uden Split fra deres Eiendomme eller Boliger”. ”
Resolutionen ændrede kongelig resolution af 21. december 1833, der indeholdt et for-
bud mod at
”lade noget Flag vaie fra sine Eiendomme i Kjøbstæderne eller paa Landet.”
Højesteret fastslog herom i U 1934.1042 H, at flagning med Sovjetunionen’s flag måt-
te anses at være
”i Strid med den endnu delvis gældende Lovregel i den kgl Resol af 21 Decem-
ber 1833.”
134
Fremmede nations- og områdeflag
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0137.png
Regelgrundlag
I senere teori er det anført
67
, at hjemlen (også) kan søges i en retssædvane.
Fra praksis kan nævnes:
I føromtalte U 1934.1042 H fandt Højesteret, at en person havde overtrådt gældende
flagregler ved at flage med Sovjetunionen’s flag ud for en bestemt fast ejendom.
I U 1944.667/1 Ø frifandt landsretten en person for på lykønskningskort stilet til
Kongen i anledning af dennes fødselsdag at have påført Dannebrog som udsmyk-
ning i form af et splitflag. Landsretten udtalte blandt andet, at anbringelse af splitfla-
get på lykønskningskort ”næppe kunne ligestilles med en flagning.”
I U 1997.353 Ø fandt landsretten, at forbuddet omfattede flagning fra bopæl med et
flag tilhørende Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), uanset at DDR på flag-
ningstidspunktet var ophørt med at eksistere som stat.
Såvel flagfremvisning som flaghejsning vil typisk have karakter af en symbolsk
ytring, som må anses for omfattet af grundlovens henholdsvis EMRK’s beskyttelse
af den materielle ytringsfrihed. Og som anført ovenfor har Højesteret med henvis-
ning til EMRK artikel 10 som fortolket af EMD i en lang række domme fastslået, at
hensynet til ytringsfriheden må tillægges betydelig vægt ved fortolkningen af lovbe-
stemmelser, der begrænser den materielle ytringsfrihed. Jens Peter Christensen har i
denne forbindelse anført, at det er svært at se, at det skulle stille sig anderledes, hvis
det i dag skulle komme til en sag om overtrædelse af flagbekendtgørelsens flagnings-
forbud og det tilhørende straffebud i straffelovens § 110 c, stk. 1.
68
7.5
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og
Udenrigstjenesten
7.5.1 Politiloven
69
Politiets opgaver er beskrevet blandt andet i politilovens §§ 2 og 5. Efter § 2, nr. 1 og 2,
og § 5, stk. 1, har politiet til opgave at forebygge og afværge fare for ”forstyrrelse af den
offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.”
67
68
69
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 2. udgave, 2016, p. 189
Jens Peter Christensen i Festskrift i Henrik Udsen m.fl. (red): festskrift til Mads Bryde Andersen, 2018, s. 752.
Lovbkg. 956 af 20. august 2015 og tidligere
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
135
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 7
I § 5, stk. 2, er beskrevet, at politiet kan
”foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren.”
Bestemmelsens foretager en ikke udtømmende opregning af politiets indgrebsmu-
ligheder. Af bestemmelsens nr. 1 og 3 fremgår, at politiet kan udstede påbud og fra-
tage personer genstande.
De politiindgreb, som politiloven hjemler, skal ske inden for rammerne af reglerne
i grundloven og EMRK.
Politiet har efter loven ”til opgave” at afværge fare. Dette indebærer, at politiet har
mulighed for at foretage en konkret afvejning af, om navnlig ordenshensyn er så
tungtvejende, at der bør gribes ind over for en konkret forstyrrelse.
Indgreb forudsætter, at der er konstateret en konkret og nærliggende fare for for-
styrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sik-
kerhed. Det afgørende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke
politiet griber ind.
Politiet skal om muligt anvende det mindst indgribende middel i en given situation,
hvor der er behov for at afværge fare. Vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværk-
sættes, afhænger af en konkret vurdering af situationen.
Det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip indebærer, at politiet
alene må foretage indgreb i det omfang, et indgreb er proportionalt i forhold til den
fare, der truer de politiretlige beskyttelsesinteresser (orden og sikkerhed).
Et ”påbud” efter § 5, stk. 2, nr. 1, er en ordre om at foretage eller undlade en bestemt
adfærd, fx om at ”passere gaden” eller at fjerne sig fra et bestemt sted. Det er en for-
udsætning for at anvende bestemmelsens stk. 2, nr. 3, om fratagelse af genstande, at
fratagelsen - eventuelt sammen med andre indgreb - kan medvirke til at afværge fare
for ordensforstyrrelser eller sikkerheden.
Af § 7, stk. 1, fremgår, at politiet
”har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig”
og i §7, stk. 3, der vedrører politiets muligheder for at gribe ind over for en forsam-
ling som sådan, inden forsamlingen afholdes, bestemmes, at politiet kan give påbud
136
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0139.png
Regelgrundlag
om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller fastsætte an-
dre vilkår for forsamlingens afholdelse,
”når der er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige
orden, herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed.”
Som nævnt i pkt. 7.3.2 hedder det i bemærkningerne til § 7, stk. 1, at
”[b]estemmelsen er en hensigtserklæring, og det understreges hermed, at poli-
tiet i dets virksomhed skal værne om den grundlovssikrede forsamlingsfrihed.”
I lovforslagsbemærkningerne til § 7, stk. 3, anføres blandt andet
70
:
”Politiet kan give påbud, når der er ”begrundet frygt” for fare. Politiets indgreb
skal således bygge på en konkret vurdering, hvori hensynet til forsamlingens
mulighed for at ytre sig skal indgå med betydelig vægt.
Udtrykket ”betydelige forstyrrelser” indebærer, at bestemmelsen ikke kan an-
vendes i anledning af de ordensforstyrrelser, der normalt må accepteres fra for-
samlinger. Betydelig forstyrrelse kan f.eks. foreligge ved afspærring eller bloke-
ring af veje til gene for trafikken, medmindre afspærringen eller blokeringen
er en naturlig følge af, at der afholdes et møde på en offentlig plads, eller at et
demonstrationstog passerer gennem byen. Der stilles derimod ikke skærpede
krav til de farer for sikkerheden, der kan begrunde et indgreb efter bestemmel-
sen. Fare for sikkerheden kan f.eks. opstå, fordi politiet på en given rute ikke vil
være i stand til at forebygge sammenstød med moddemonstranter, eller fordi
den valgte lokalitet i sig selv udgør en fare for forsamlingens deltagere.
Politiets forpligtelse er at gøre en indsats for at forebygge bl.a. uroligheder, og
bestemmelsen kan således ikke anvendes, alene fordi en given rute ikke er den
mest hensigtsmæssige ud fra et politimæssigt synspunkt, eller fordi det valgte
tidspunkt for forsamlingens afholdelse er ubelejligt for politiet.
Politiet kan efter bestemmelsen bl.a. anvise et andet mødested. Det er en forud-
sætning, at forsamlingens ytringstilkendegivelse ikke herved udelukkes. Dog
kan der altid anvises et andet mødested, hvis en forsamling afholdes eller på-
tænkes afholdt i strid med rettigheder af privat karakter, f.eks. ejendomsretten
70
LFF 2004-02-04 nr. 159 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 5921)
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
137
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0140.png
Kapitel 7
til det areal eller den lokalitet, der udgør forsamlingsstedet. Derimod kan for-
samlingen ikke flyttes til et andet sted, alene fordi den valgte rute ikke er den
mest hensigtsmæssige ud fra et politimæssigt synspunkt. Politiet kan heller ikke
give påbud om afholdelse af forsamlingen på et andet tidspunkt, fordi det valgte
tidspunkt er ubelejligt for politiet. Flytning af rute eller tidspunkt må være be-
grundet i de i bestemmelsen angivne forhold.
Politiet kan fastsætte vilkår for forsamlingens afholdelse. Politiets vilkår kan
ikke medføre indskrænkninger i, hvad der er tilladt efter lovgivningen i øvrigt,
bl.a. politivedtægten eller færdselsloven.”
I seneste statsretsfremstilling er anført følgende om politilovens § 7
71
:
”Politiet skal derfor udvise så stor imødekommenhed som muligt over for ar-
rangørers ønsker om tid og sted for mødeafholdelse, således at forsamlingen får
størst mulig gennemslagskraft i overensstemmelse med sit formål. Politiet vil
således kun helt undtagelsesvis kunne flytte en demonstration, der tænkes af-
holdt på f.eks. Christiansborg Slotsplads eller en kommunal rådhusplads, mens
omvendt politiet lettere må kunne skride ind over for en demonstration, som
tænkes afholdt på en stærkt befærdet motorvej.
Ved sin afgørelse af, om der skal udstedes påbud eller fastsættes vilkår skal po-
litiet som et væsentligt hensyn lægge vægt på, at forsamlingen kan opfylde sit
formål. Hvis forsamlingen tænkes afholdt et sted, der har en naturlig sammen-
hæng med dens formål (f.eks. en demonstration mod et fremmed lands forhold
uden for dets ambassade i Danmark), taler dette for, at politiet skal strække sig
langt, for at demonstrationen kan afholdes på det ønskede sted.
Hvis politiet vurderer, at en flytning af en demonstration er nødvendig, må po-
litiet samtidig anvise en alternativ lokalitet, som i videst muligt omfang giver
mulighed for, at demonstrationen kan opfylde sit formål. En demonstration
kan således ikke forvises til et sted, hvor ingen vil bemærke demonstrationen,
medmindre alle andre muligheder er udtømt.”
Om kørsel ad andre ruter end den, hvor en demonstration har taget opstilling med
eller uden tilladelse, kan være en krænkelse af ytrings- og forsamlingsfriheden, er
ikke omtalt i forarbejderne eller litteraturen, men det må antages, at der også i denne
situation skal tungtvejende grunde til at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
71
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 3. udgave, 2020, p. 415-416
138
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Regelgrundlag
Et hensyn til at undgå, at udenlandske staters repræsentanter ser demonstrationer,
er ikke i sig selv tungtvejende. Kørsel ad en alternativ rute alene ud fra et hensyn til
at undgå at se demonstrationer er således ikke et lovligt hensyn.
Politilovens § 8 regulerer politiets adgang til at gribe ind over for forsamlingsdelta-
gere.
Stk. 1 har følgende ordlyd:
”Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for
forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af
den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikker-
hed.”
I lovens § 8, stk. 3 og 4, hedder det:
”Stk. 3. Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2 kan politiet fore-
tage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Poli-
tiet kan herunder
1) udstede påbud,
2) besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, her-
under køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes
at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred el-
ler orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed, samt
3) fratage personer genstande.
Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at af-
værge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer,
der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skån-
som som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.”
Det hedder i lovforslagsbemærkningerne til § 8, stk. 1, blandt andet:
”Efter bestemmelsen kan alene fare for ”betydelige” ordensforstyrrelser danne
grundlag for et indgreb. Der må således accepteres visse gener fra forsamlings-
deltagere, f.eks. råben, højrøstet sang og kortvarige færdselshindringer, som po-
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
139
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0142.png
Kapitel 7
litiet ellers vil kunne gribe ind overfor, hvis de var forvoldt af enkeltpersoner el-
ler af tilfældigt sammenstimlede personer.
Betydelige forstyrrelser kan efter omstændighederne omfatte fx brug af sirener,
kast med genstande mod bygninger eller skilte samt beskadigelser af beplant-
ninger på veje eller i anlæg.
Der stilles ikke skærpede krav til, hvornår politiet kan gribe ind af hensyn til
enkeltpersoners eller den offentlige ”sikkerhed”…
Et indgreb over for den enkelte forsamlingsdeltager forudsætter, at der forelig-
ger en konkret og nærliggende fare for orden eller sikkerhed.”
Betingelserne for indgreb i § 8, stk. 1, fandtes ikke opfyldt i U 2011.716 Ø angående
demonstranters afspærring af indgangen til Integrationsministeriet og råb i den for-
bindelse.
Efter politilovens § 22 kan politiet lade foranstaltninger udføre, blandt andet – jf. §
22, stk. 1, nr. 2 – når øjeblikkelig indgriben er nødvendig til beskyttelse af enkeltper-
soners eller den offentlige sikkerhed eller for at undgå betydelige forstyrrelser af den
offentlige orden.
Politiets selvhjælpsforanstaltninger efter § 22, stk. 1, nr. 2, sigter navnlig til situatio-
ner, hvor der er overhængende fare for personers sikkerhed eller ordensforstyrrelser
af en vis kvalificeret karakter. Det kan f.eks. være lukning af en gashane, kemikalie-
udslip fra en virksomhed eller slukning af et bål på kørebanen.
Det er ikke i lovens forarbejder omtalt, om § 22, stk. 1, nr. 2, giver hjemmel til politi-
ets fjernelse af graffiti mv. Dog anføres
72
, at der efter den tidligere gældende normal-
politivedtægt var hjemmel til at fjerne ærekrænkende skilte.
7.5.2 Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Med PET-loven blev der indført en samlet regulering af PET’s virksomhed. Loven
trådte i kraft den 1. januar 2014.
72
Bet. 1410/2002, p. 241f.
140
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0143.png
Regelgrundlag
Oplistningen af PET’s opgaver i PET-lovens § 1 antages at være en kodificering af
hidtil gældende regler om PET’s opgaver. Disse regler fandtes blandt andet i interne
instrukser.
Om den retstilstand, der gjaldt før 2014-loven, er i lovforslagets bemærkninger
73
an-
ført blandt andet:
”3. Politiets Efterretningstjenestes opgaver
3.1. Gældende ret
PETs opgaver er i dag ikke fastlagt i nogen samlet lov, men fremgår i stedet i det
væsentlige af administrative bestemmelser udstedt af Justitsministeriet.
I Justitsministeriets instruks af 7. december 2009 (2009-instruksen) til chefen
for PET fastlægges således de væsentligste arbejdsopgaver, som PET har i dag.
Efter denne instruks har PET overordnet til opgave at forebygge, efterforske og
modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare
for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund. PET skal
således gennem sin virksomhed skabe grundlaget for, at trusler af den nævnte
karakter kan identificeres og håndteres så tidligt og effektivt som muligt.
PET skal i den forbindelse til stadighed sikre et fyldestgørende billede af de ak-
tuelle sikkerhedsmæssige trusler mod landets indre sikkerhed, sådan at tjene-
sten på relevant og afpasset måde kan gribe ind over for de pågældende trusler.
I 2009-instruksens inddeles PETs arbejdsopgaver i følgende hovedkategorier:
forbrydelserne i straffelovens kapitel 12 og 13; den alvorligste organiserede kri-
minalitet; trusselsvurderinger; personbeskyttelse og andre sikkerhedsopgaver;
bistand til det øvrige politi (operativ støtte til politiet); samt forebyggende sik-
kerhed.
…
73
LFF 2013-02-27 nr. 161
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
141
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 7
3.1.3. Trusselsvurderinger
Det følger også af 2009-instruksen, at PET har til opgave løbende - og efter om-
stændighederne med kort varsel - at identificere og vurdere sikkerhedsmæs-
sige trusler mod Danmark og den nationale sikkerhed, mod danske interesser
i udlandet samt i forhold til konkrete begivenheder, steder, personer og orga-
nisationer.
Trusselsvurderinger skal i form og indhold kunne danne grundlag for konkrete
beslutninger, og herunder f.eks. kunne indgå i overvejelser om iværksættelse af
konkrete modforanstaltninger og i tilrettelæggelsen og prioriteringen af den vi-
dere efterretningsindhentning.
I den forbindelse udarbejder PETs Center for Terroranalyse (CTA), der blev
etableret i 2007, løbende en samlet vurdering af terrortruslen mod Danmark.
…
3.1.7. Øvrige opgaver
PET udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, men chefen for PET refererer i
forhold til løsningen af sine opgaver i medfør af 2009-instruksen direkte til Ju-
stitsministeriet.”
PET er underlagt kontrol af en række organer:
Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører kontrol med, at PET behandler person-
oplysninger i overensstemmelse med PET-lovens regler.
Justitsministeren udøver generelt tilsyn med PET, hvis chef refererer direkte til ju-
stitsministeren.
Folketinget udøver kontrol med PET dels gennem Udvalget Vedrørende Efterret-
ningstjenesterne, der løbende orienteres om PET’s virksomhed, dels gennem Folke-
tingets Ombudsmand.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og træffer afgørelse i sager, hvori
der klages over PET’s politipersonales adfærd i tjenesten.
142
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0145.png
Regelgrundlag
Domstolene skal godkende PET’s processuelle indgreb på samme måde, som hvis
der havde været tale om et indgreb fra politiets side. PET er endvidere underlagt den
generelle regel i grundlovens § 63 om domstolsprøvelse af forvaltningen.
Det er i Justitsministeriets instruks af 7. december 2009 til chefen for PET
74
anført,
at PET’s virksomhed ”skal gennemføres i overensstemmelse med dansk ret…”. PET-
ansatte skal således agere inden for rammerne af lovgivningen, herunder reglerne i
EMRK, jf. herom pkt. 7.1.2 og 7.2.2.
PET-lovens § 1 lyder således:
Ӥ 1.
Politiets Efterretningstjeneste har til opgave at
1) forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændig-
hed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-
myndigheder m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13,
2) forebygge, efterforske og modvirke andre alvorlige forbrydelser, der truer
den nationale eller internationale samfundsorden
75
,
3) udarbejde trusselsvurderinger,
4) bistå det øvrige politi,
5) holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets in-
dre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjene-
stens virksomhed og om vigtige enkeltsager,
6) være national sikkerhedsmyndighed og rådgive og bistå offentlige myn-
digheder og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder at bistå ved personsikker-
hedsundersøgelser,
7) beskytte personer, organisationer og myndigheder og
8) udføre øvrige opgaver, som efter gældende ret er henlagt til tjenesten.
74
75
JM j. nr. PO 2006-4-244, Dok. nr. 40544
Ved lovændringen i 2016 blev denne bestemmelse ophævet, idet området overgik til Rigspolitiets nationale beredskab
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
143
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0146.png
Kapitel 7
Stk. 2.
Justitsministeren kan bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng
med de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte, henlægges til Politiets Efterretningstjeneste.”
7.5.3 Forsvarets bistand til politiet
Hjemlen til politiets anmodning om forsvarets bistand med varetagelse af politimæs-
sige opgaver til søs og i luften har fra 2001 været forsvarslovens § 7, der indtil en lov-
ændring i 2018 beskrev, at forsvaret efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse
og efter forhandling med vedkommende minister kunne løse andre opgaver end sine
kerneopgaver. Af bemærkningerne til lovforslaget
76
fremgår, at ”andre opgaver” til-
lige omfattede bistand til politiet efter anmodning.
I en kundgørelse udstedt af Rigspolitiet
77
sondredes mellem ”almindelig hjælp” og
”særlig hjælp”, hvor ”almindelig hjælp” omfattede den bistand, der ikke påregnedes at
indebære risiko for, at forsvarets personale vil skulle foretage indgreb eller anvende
magt over for civile, og ”særlig hjælp” omfattede bistand til politiets myndighedsud-
øvelse med henblik på opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller forhindring og
efterforskning af strafbare forhold, når der kunne blive tale om at bistå politiet di-
rekte med indgreb eller magtanvendelse over for civile, eller når der forventedes mu-
lighed for konfrontationer, som politiet vurderede kunne bringe forsvarets personale
i fare.
78
Anmodning om almindelig hjælp skulle fremsættes af politidirektøren over
for de militære myndigheder, mens særlig hjælp krævede indhentelse af bemyndi-
gelse fra forsvarsministeren og justitsministeren.
Forsvarets bistand til politiet til søs og i luften var reguleret i en bekendtgørelse ud-
stedt med hjemmel i forsvarslovens § 15.
79
Det fulgte af bekendtgørelsen, at forsvaret
var bemyndiget til at bistå politiet med at varetage politimæssige opgaver til søs til
”Stk.
2.
…
1) forebyggelse og afværgelse af fare for forstyrrelse af den offentlige fred og or-
den samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed
…
76
77
78
79
FT 2000-01, tillæg A, sp. 2808-9
Rigspolitiets kundgørelse LB nr. 008 af 9. september 2015 om politiets samarbejde med forsvaret og hjemmeværnet
LFF 2018 nr. 159
Bekg. 2008-03-10 nr. 178 om forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til søs, der afløste den ophævede An 1940
513 angående politimyndighed for søværnets skibe og luftfartøjer
144
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0147.png
Regelgrundlag
Stk. 3.
Varetagelsen af de i stk. 2 nævnte opgaver sker i overensstemmelse med
de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Forsva-
rets gældende tekniske, operative og sikkerhedsmæssige bestemmelser finder i
øvrigt anvendelse.”
Af bekendtgørelsens § 2 fremgik, at udførelsen af de politimæssige opgaver til søs
skete under politiets ledelse.
Politiets mulighed for at anmode om og modtage bistand fra Forsvaret blev med
ikrafttræden pr. 1. juli 2018 indført i politilovens § 24 a ff.
80
Forsvarslovens § 7 er sprogligt tilpasset efter vedtagelsen af politilovens § 24 a ff.
81
Der er ikke med den ændrede formulering tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
I en bekendtgørelse
82
er i § 1 bestemt, at anmodning om bistand fra Hjemmeværnet
til politikredsene fremsættes af den stedlige politidirektør, og at anmodning om ma-
ritim bistand, bistand fra Forsvarets flyvende enheder og om bistand fra Forsvarets
øvrige ressourcer fremsættes af Rigspolitiet. Anmodning om bistand fra Forsvaret til
Politiets Efterretningstjeneste fremsættes af Politiets Efterretningstjeneste. Det frem-
går videre, at Rigspolitiet eller Politiets Efterretningstjeneste skal orientere Justitsmi-
nisteriet om anmodninger om bistand.
7.5.4 Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
FE’s organisatoriske placering og opgaver blev lovfæstet i 2001 ved indførelsen af §
13 i forsvarsloven:
”Forsvarets Efterretningstjeneste er underlagt og virker under ansvar over for
forsvarsministeren.
Stk. 2.
80
81
82
Indsat ved L 2018 nr. 708 og LFF 2018 nr. 159 om ændring af politiloven mv.
L 2018-06-08 nr. 708 og LFF 2018 nr. 159 om ændring af politiloven mv., i kraft 1. juli 2018
Bekg. 2018-06-26 om Forsvarets bistand til politiet og etablering af midlertidige militære områder
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
145
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0148.png
Kapitel 7
Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at indsamle, bearbejde og formid-
le informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed,
herunder for danske enheder m.v. i udlandet.”
83
I 2006 blev § 13 suppleret med et stk. 3 om, at FE ved den i stk. 2 nævnte virksomhed
kunne medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholdt sig i
Danmark, og et stk. 4 om, at
”Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Politiets Efter-
retningstjeneste, i det omfang videregivelsen kan have betydning for varetagelse
af tjenesternes opgaver.”
84
Af forarbejderne fremgår, at hensigten med tilføjelsen af stk. 4 var at tilvejebringe
et særligt lovgrundlag for FE’s udveksling af oplysninger, når videregivelsen kunne
have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver, og oplysningerne var relate-
ret til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende
kriminalitet.
85
Ved lov nr. 602 af 12. juni 2013 om Forsvarets Efterretningstjeneste gennemførtes en
selvstændig lovregulering af FE. Beskrivelsen af FE’s opgaver findes i lovens § 1:
86
”Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og
militære efterretningstjeneste. Denne efterretningsmæssige virksomhed er ret-
tet mod forhold i udlandet, og tjenesten har til opgave at
1. tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sik-
kerheds- og forsvarspolitik,
2. medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske in-
teresser og
3. i den forbindelse indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle op-
lysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interes-
ser, herunder for danske enheder m.v. i udlandet.
83
84
85
86
L 2001-02-27 nr. 122
L 2006-06-09 nr. 568
LFF 2006-03-31 nr. 218
L 2013-06-12 nr. 602
146
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0149.png
Regelgrundlag
Stk. 2.
Forsvarets Efterretningstjeneste er ansvarlig for at lede og kontrollere den mili-
tære sikkerhedstjeneste og varetage funktionen som national sikkerhedsmyn-
dighed inden for Forsvarsministeriets område.
Stk. 3.
Forsvarets Efterretningstjeneste er national it-sikkerhedsmyndighed, militær
varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og statslig varslingstjene-
ste for internettrusler (GovCERT). Opgaver i medfør heraf er ikke omfattet af
kapitel 2-7, men reguleres særskilt.
Stk. 4.
Forsvarets Efterretningstjeneste skal udføre øvrige opgaver, som efter gældende
ret er henlagt til tjenesten.
Stk. 5.
Forsvarsministeren kan bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng
med de i stk. 1-4 nævnte, henlægges til Forsvarets Efterretningstjeneste.”
Forsvarslovens bestemmelse i § 13, stk. 3, om anvendelsen af oplysninger om danske
statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, blev overført til FE-lovens § 3.
Bestemmelse om videregivelse af oplysninger blev overført til § 7, der svarer til den
tidligere gældende bestemmelse i forsvarslovens § 13, stk. 4. Bestemmelsen i § 7
hjemler alene videregivelse af oplysninger til PET – ikke andre politimyndigheder –
og vil kunne anvendes dels i relation til PET’s egentlige antiterrorvirksomhed mv.,
dels i relation til andre opgaver i tjenesten.
Af lovforslagets særlige bemærkninger til § 7 fremgår, at bestemmelsen alene regu-
lerer, hvornår FE er berettiget til at videregive oplysninger til PET, men det følger af
forvaltningslovens § 31
87
, at FE dermed også er forpligtet til på begæring at videre-
give oplysninger til PET.
87
LBKG 2014-04-22 nr. 433
Politiloven, PET, Forsvarets bistand til politiet, FE og Udenrigstjenesten
147
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 7
7.5.5 Udenrigstjenesten
Det følger af grundlovens § 19, at kompetencen til at handle på Kongeriget Danmarks
vegne i udenrigspolitiske anliggende ligger hos regeringen. Kompetencen efter be-
stemmelsen udøves normalt af udenrigsministeren (og af ministeriet på ministerens
vegne).
Lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten (som senest ændret ved lov nr. 63
af 28. januar 2020) angiver i tilslutning til grundlovens § 19 og hertil knyttet praksis
i § 1 udenrigstjenestens almindelige formål og tjenestens hovedopgaver. Lovens § 1,
stk. 1 og 2, lyder således:
”§ 1. Udenrigstjenesten har til formål at varetage rigets mellemfolkelige anlig-
gender.
Stk. 2.Udenrigstjenesten forestår og koordinerer udenrigspolitiske og udenrig-
søkonomiske forbindelser til udlandet, herunder Danmarks deltagelse i sam-
arbejdet inden for Den Europæiske Union, internationale organisationer, det
internationale udviklingssamarbejde samt behandlingen af folkeretlige spørgs-
mål.”
Lovens § 1, stk. 3-5, fastlægger udenrigstjenestens opgaver i forbindelse med konsu-
lær bistand.
7.6
Særligt om en myndigheds pligt til at orientere en anden
myndighed
Grundloven forudsætter, at statsligt udøvende magt som almindeligt udgangspunkt
varetages gennem det såkaldte ministerialsystem, der blandt andet indebærer, at hver
enkel minister har kompetencen og er retlig ansvarlig inden for sit eget ressortom-
råde, jf. herved grundlovens §§ 12-14.
Ressortfordelingen mellem ministrene betyder samtidig, at en minister og ministe-
rens ministerium og herunder hørende myndigheder i vidt omfang må samarbejde
med andre ministre og deres ministerier og underordnede myndigheder.
En myndighed kan handle retsstridigt ikke alene inden for eget kompetenceområde
(ressort), men også ved medvirken til en anden myndigheds retsstridige handlinger
inden for denne myndigheds kompetenceområde.
148
Særligt om en myndigheds pligt til at orientere en anden myndighed
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0151.png
Regelgrundlag
Uden for tilfælde af medvirken kan der efter omstændighederne være en pligt for en
myndighed til at give oplysning til en anden myndighed med henblik på at forebyg-
ge retsstridige handlinger inden for denne myndigheds kompetenceområde.
Det må i særdeleshed gælde, hvor en myndighed agerer eller i øvrigt forholder sig på
en sådan måde, at det kan indebære en konkret og nærliggende risiko for, at en an-
den myndighed vil administrere eller handle i strid med gældende ret.
I vurderingen af, om en myndighed har pligt til at gøre en anden myndighed op-
mærksom på forhold, som indebærer en risiko for, at den anden myndighed handler
retsstridigt, må antages at indgå blandt andet omfanget og karakteren af myndighe-
dens involvering i den anden myndigheds opgavevaretagelse, myndighedernes sag-
kundskab og organisatoriske placering, karakteren af myndighedernes kommunika-
tion samt forholdenes og den bagvedliggende regulerings væsentlighed.
7.7
Generelt om offentligt ansattes pligter
7.7.1 Pligt til at overholde gældende ret
Af tjenestemandslovens § 10 fremgår, at
”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for
hans stilling.”
En tjenestemand har pligt til at overholde gældende retsregler. Pligten gælder alle
retsregler inden for tjenestemandens arbejdsområde, herunder lovgivning, almin-
delige retsgrundsætninger og interne regler såvel som tjenestebefalinger. Omfattet
er også internationale forpligtelser som eksempelvis EMRK og Wienerkonventionen
om diplomatiske forbindelser, der er gennemført i dansk ret.
Samme pligt til at overholde gældende ret påhviler offentligt ansatte på overens-
komst og individuel kontrakt mv.
88
Der kan herom henvises til de brede bestemmelser i straffelovens §§ 156 og 157, der
gælder for alle offentligt ansatte uanset ansættelsesform.
88
Jf. i øvrigt Jens Teilberg Søndergaard og Babara Bertelsen, Kodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konse-
kvenser ved overtrædelse af dem, i Børge Dahl m.fl., Festskrift til Jens Peter Christensen, 2016, p. 502
Generelt om offentligt ansattes pligter
149
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0152.png
Kapitel 7
7.7.2 Loyalitetspligt
Ligesom ansatte i private virksomheder antages offentligt ansatte at have en loyali-
tetspligt over for arbejdsgiveren. Der er tale om en bred forpligtelse til generelt inden
for rammerne af gældende ret at arbejde i overensstemmelse med den pågældende
myndigheds interesser og målsætninger.
89
7.7.3 Lydighedspligt
Offentligt ansatte er undergivet en lydighedspligt, idet de skal efterkomme de over-
ordnedes tjenestebefalinger.
Lydighedspligten er ikke ubegrænset.
Hvis en tjenestebefaling er i strid med gældende ret og dermed ulovlig, står to ho-
vedhensyn over for hinanden: på den ene side står kravet om lovmæssig forvaltning,
og på den anden side står hensynet til forvaltningens effektivitet (ledelsens bestem-
melsesret).
Det antages i almindelighed, at de to hovedhensyn skal afvejes sådan, at den offent-
ligt ansatte har ret og pligt til at følge en ulovlig tjenestebefaling, medmindre tjene-
stebefalingen er klart ulovlig.
Såfremt tjenestebefalingen er klart ulovlig, har den offentligt ansatte såvel ret som
pligt til ikke at efterkomme tjenestebefalingen. En ansat, der følger en klart ulovlig
ordre, vil kunne blive mødt med et strafferetligt eller ansættelsesmæssigt ansvar for
at have fulgt ordren.
En tjenestebefaling er klart ulovlig, hvis der er et sikkert retskildemæssigt grundlag
for at anse tjenestebefalingen for retsstridig.
De beskrevne antagelser vedrørende offentligt ansattes pligter i forhold til ulovlige
og klart ulovlige ordrer er i den forvaltningsretlige litteratur beskrevet med forskel-
lige nuancer.
89
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 3. udgave, 2011, p. 32-34
150
Generelt om offentligt ansattes pligter
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0153.png
Regelgrundlag
Således er det antaget, at selv hvor tjenestebefalingen ikke er klart ulovlig, er der ikke
lydighedspligt over for tjenestebefalinger til en strafbar handling, tjenestebefalinger
fra en inkompetent myndighed eller tjenestebefalinger, som er behæftet med åben-
bare formelle mangler.
Endvidere antages, at en offentligt ansat kan se bort fra en tjenestebefaling, der –
uden at være klart ulovlig – strider mod retsregler, som beskytter den ansattes egne
interesser.
Omvendt er det gjort gældende, at hensynet til ledelsens bestemmelsesret i visse si-
tuationer kan have særlig vægt. Således har Bent Christensen
90
anført blandt andet,
at
”[d]et er ingen tilfældighed, at de militære regler begrænser de underordnedes
adgang til selv at tage stilling til en tjenestebefalings lovlighed.”
Han fortsatte med at bemærke, at noget
”lignende vil gælde politiet, f.eks. under gadeuroligheder, for brandvæsenet un-
der en brand og på en operationsstue under en operation. Men selv i mindre
klare situationer kan hensynet til målrettet samvirke være betydelig, f.eks. i et
departement under forberedelsen af en i situationen væsentlig afgørelse.”
Med henvisning hertil skrev Hans Gammeltoft-Hansen
91
:
”I særlige tilfælde er det antaget at der kan stilles yderligere krav til ulovlig-
hedens karakter før den ansatte har ret og pligt til ikke at efterkomme ordren,
f.eks. hvis en gruppe ansatte skal fungere samlet i en presset situation, eksem-
pelvis under en politiaktion, en brand eller en operation”.
Karsten Revsbech anførte
92
, at pligten og retten til at sige fra i disse situationer for-
mentlig forudsætter, at ulovligheden er særligt klar.
Endvidere har Hans Gammeltoft-Hansen anført
93
, at
90
91
92
93
Bent Christensen, Forvaltningsret – Opgaver, Hjemmel, Organisation, 1991, p. 381
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, p. 192
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 3. udgave, 2011, p. 38
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, p. 192
Generelt om offentligt ansattes pligter
151
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0154.png
Kapitel 7
”[d]e omtalte retningslinjer for de ansattes retsstilling i forhold til klart ulovli-
ge ordrer må antages at være sikrest i de tilfælde, hvor en efterkommelse af den
klart ulovlige ordre indebærer krænkelse af væsentlige retlige interesser, f. eks.
direkte krænkelse af enkeltpersoners retskrav.”
Er tjenestebefalingen ulovlig uden at være klart ulovlig, antages det, at den ansatte
almindeligvis skal gøre sin foresatte opmærksom på ulovligheden. Er ordren klart
ulovlig, antages det tilsvarende, at den ansatte – så vidt muligt – først utvetydigt skal
rådgive sin foresatte om den klare ulovlighed med henblik på at få den foresatte til at
tilbagekalde den klart ulovlige ordre.
94
7.7.4 Sandhedspligt
Offentligt ansatte er i deres virke underlagt en sandhedspligt.
Sandhedspligten er omtalt blandt andet p. 34-36 i betænkning nr. 1557/2015 om op-
følgning på Christiania-sagen særligt med henblik på rådgivning og bistand i forbin-
delse med afgivelse af oplysninger til Folketinget. Heri anførtes blandt andet:
”Udgangspunktet er således det enkle, at den offentligt ansatte ikke, bevidst
eller uagtsomt, må videregive oplysninger, der er urigtige eller, eventuelt på
grund af fortielser, vildledende, eller medvirke til, at andre gør det.
Denne forpligtelse til sandhed følger af tjenesteforholdet, og pligten gælder der-
for principielt i alle forhold, hvor de pågældende optræder i deres egenskab af
offentligt ansatte.
Som nævnt … ovenfor giver selve afgrænsningen af begrebet sandhed anled-
ning til en række spørgsmål.
I snæver sammenhæng med disse spørgsmål rejser der sig spørgsmål om, i
hvilket omfang der indtræder pligt til at korrigere misforståelser i tilfælde, hvor
det er klart, at oplysninger, som i sig selv er korrekte, er blevet opfattet forkert.
Ud fra hensynet til offentlige myndigheders troværdighed er det antaget, at der
generelt påhviler offentligt ansatte en pligt til at korrigere åbenbare misforståel-
ser, uanset om det i det konkrete tilfælde ville være mere belejligt for myndig-
heden at lade den anden myndighed, forhandlingspartneren eller borgeren for-
blive i vildfarelsen.
94
Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 3. udgave, 2011, p. 35-36
152
Generelt om offentligt ansattes pligter
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0155.png
Regelgrundlag
Det er endvidere antaget, at der efter omstændighederne vil kunne foreligge
en pligt til at korrigere meddelte oplysninger i tilfælde, hvor oplysningerne vel
var korrekte på det tidspunkt, hvor de blev afgivet, men hvor senere indtrådte
omstændigheder på væsentlig måde har ændret forudsætningerne for den på-
gældende udtalelse, og dette ikke kan forventes at være bekendt for adressaten.
Tilsidesættelse af sandhedspligten kan medføre sanktioner af såvel ansættelses-
retlig som strafferetlig karakter.”
7.7.5 Advarselspligt
Hvis en minister involveres i en beslutning, herunder en afgørelse, er det de offentligt
ansattes – navnlig de øverstes og helt særligt departementschefens – pligt at informe-
re og rådgive ministeren korrekt og fyldestgørende om de faktiske og juridiske for-
hold. Denne rådgivning kan inden for visse grænser have en politisk-taktisk karakter.
De offentligt ansatte, navnlig de øverste, i et ministerium har også en pligt til i visse
situationer at advare ministeren, hvor det retlige eller faktiske grundlag for ministe-
rens politik forekommer tvivlsomt. Det gælder også i situationer, hvor de offentligt
ansatte må formode, at ministeren allerede er bekendt med, hvorledes tingene for-
holder sig.
Advarselspligten tjener det formål, at det sikres, at ministeren faktisk er bekendt
med, hvordan tingene forholder sig, at der lægges pres på ministeren for at ændre
beslutningen, og at der sikres bevis for, at ministeren har modtaget den nødvendige
rådgivning. Pligten hertil påhviler i første omgang departementschefen, men lavere
placerede kan have pligt til at presse på i forhold til overordnede for at få disse til at
advare ministeren.
95
7.7.6 Undersøgelses- og tilsynspligt
Det er almindeligt antaget, at en offentlig ansat chef som udgangspunkt må kunne gå
ud fra, at underordnede følger gældende ret, og at den overordnede ikke har pligt til
konkret at sikre sig, at dette også er tilfældet, med mindre vedkommende har særlig
anledning dertil. For så vidt den overordnede selv tager konkret del i sagsbehandlin-
gen, har vedkommende et ansvar for, at sagen søges oplyst tilstrækkeligt. Det fore-
95
Jf. nærmere Jens Peter Christensen i Oliver Talevski, Jens Peter Christensen og Claus Dethlefsen, Undersøgelseskom-
missioner, Embedsmandsansvaret og Folketingets rolle, 2002, p. 289-292 Embedsmandsansvaret og Folketingets rolle,
2002, p. 289-292
Generelt om offentligt ansattes pligter
153
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0156.png
Kapitel 7
kommer nærliggende at antage, at en offentligt ansat chef som almindeligt udgangs-
punkt må kende de allermest centrale retsregler på sit forvaltningsområde, i hvert
fald hvis disse er enkle.
96
Interessen samler sig herefter blandt andet om, hvorvidt der kan siges noget nærme-
re om, hvornår en leder har en særlig anledning – og dermed en pligt – til at under-
søge/sikre sig, at underordnedes handlinger mv. er lovlige.
Det er her nærliggende at tage udgangspunkt i, at en overordnets pligt til at under-
søge lovligheden af underordnedes handlinger mv. grundlæggende relaterer sig til,
at offentlige myndigheder efter legalitetsprincippet er forpligtet til at overholde gæl-
dende ret, og efter undersøgelsesprincippet er forpligtet til at sørge for, at en sag er
tilstrækkeligt oplyst – og en sammenkædning af disse to principper.
97
Det er nærliggende at antage, at en leder har en særlig anledning til at spørge ind til/
undersøge underordnedes handlinger mv., hvis foreliggende oplysninger mv. med
en vis grad af sandsynlighed tyder på, at der er begået ulovligheder, som ikke er af
uvæsentlig betydning.
En pligt til at spørge ind/undersøge nærmere må – alt andet lige – være klarere, hvor
de regler, som med en vis grad af sandsynlighed er tilsidesat, er klare og/eller vedrø-
rer spørgsmål af væsentlig betydning.
Pligten til at spørge ind/undersøge nærmere kan udvides i kraft af særlig sagkund-
skab/ kendskab til de omhandlede regler.
En pligt til at spørge ind kan i almindelighed næppe være afhængig af, hvordan den
pågældende overordnede er blevet opmærksom på et forhold, som med en vis sand-
synlighed tyder på, at der er begået væsentlige ulovligheder.
Hvis det på baggrund af konkrete oplysninger kan forudses, at der vil kunne være en
konkret og nærliggende risiko for, at der vil blive administreret/handlet i strid med
gældende ret vedrørende væsentlige forhold, må der være en pligt for den overord-
nede til at give – præciserende – instrukser.
96
97
Jf. nærmere Jens Peter Christensen i Oliver Talevski, Jens Peter Christensen og Claus Dethlefsen, Undersøgelseskom-
missioner, Embedsmandsansvaret og Folketingets rolle, 2002, p. 276-284
Jf. herved generelt Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Sagsbehandling, 7. udgave, 2014, p. 150
154
Generelt om offentligt ansattes pligter
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0157.png
Regelgrundlag
De ovennævnte pligter til at spørge ind til/undersøge underordnedes handlinger
henholdsvis til at give præciserende instrukser kan støttes på stillingens beskaffen-
hed.
7.8
Offentligt ansattes strafansvar
Straffeloven indeholder i kapitel 16 en række bestemmelser om strafansvar i offentlig
tjeneste eller hverv, herunder § 156 om tilsidesættelse af lydighedspligt mv. og § 157
om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten.
Bestemmelserne har en straframme fra bøde til fængsel i indtil 4 måneder. Strafan-
svar forældes derfor efter 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Strafansvar forudsætter både, at det objektive gerningsindhold – tilsidesættelse af
lydighedspligten mv. henholdsvis grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skø-
desløshed i overholdelse af tjenestens pligter – er opfyldt, og at handlingen eller und-
ladelsen subjektivt kan tilregnes den offentligt ansatte som forsætlig eller groft skø-
desløs (uagtsom).
Strafansvar er ikke betinget af, at den pågældende fortsat er ansat som embedsmand.
Ved mindre pligtforsømmelser må det antages, at et disciplinært ansvar vil være en
tilstrækkelig reaktion.
7.9
Offentligt ansattes disciplinære ansvar
7.9.1 Tjenestemænd
I tjenestemandslovens § 24
98
er det bestemt, at der som disciplinærstraf for tjenst-
lig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde der ikke må overstige �½
måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller anden stilling
inden eller uden for ansættelsesområdet og degradation, herunder helt eller delvis
bortfald af anciennitetsbestemte løndele eller afsked.
98
Lovbkg. nr. 511 af 18. maj 2017 og tidligere
Offentligt ansattes strafansvar
155
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0158.png
Kapitel 7
Det fremgår af bemærkningerne i forslaget til lov om undersøgelseskommissioner
99
blandt andet til § 4, stk. 4, at der for forhenværende embedsmænd ikke kan rejses
spørgsmål om disciplinæransvar.
Disciplinærstraf er således knyttet til funktionen som tjenestemand og kan derfor
ikke anvendes efter tjenestemandsforholdets ophør.
For disciplinæransvar gælder der ikke en forældelsesregel, men det ses i praksis, at
den tid, der er forløbet, siden et forhold blev begået, bliver tillagt betydning.
Statsløsekommissionen skrev i sin beretning
100
:
”I modsætning til det strafferetlige ansvar er der ikke fastsat regler om foræl-
delse af det disciplinære ansvar. Det disciplinære ansvar er således principielt
uforældeligt. Det er dog almindeligt antaget, at den omstændighed, at der er
gået lang tid siden den tjenstlige forseelses fuldbyrdelse, efter et skøn kan med-
føre straffrihed eller anvendelse af en sanktion, der er mildere, end det ellers
ville være tilfældet.”
I en note henviste Statsløsekommissionen til vejledningen ”God adfærd i det offent-
lige” fra Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner, juni 2007:
”I lyset af bl.a. hidtidig praksis skal der … i almindelighed foreligge særlige
grunde for, at der søges gjort ansvar gældende i anledning af forhold, der ligger
mere end ca. 5 år tilbage i tiden.”
Skattesagskommissionen skrev i sin beretning
101
ganske kort:
”Det disciplinære ansvar forældes principielt ikke, men det antages, at den tid,
der er forløbet siden forseelsen, kan have betydning for bedømmelsen af, om
der er grundlag for at gøre et ansvar gældende.”
Uanset at der ikke er fastsat regler om forældelse af det disciplinære ansvar, er det
imidlertid almindeligt antaget, at den omstændighed, at der er gået lang tid siden
den tjenstlige forseelses fuldbyrdelse, efter et skøn kan medføre straffrihed eller an-
vendelse af en sanktion, der er mildere, end det ellers ville være tilfældet.
99
100
101
LFF 1998-10-08 nr. 3
Statsløsekommissionens beretning p. 197
Skattesagskommissionens beretning p. 92
156
Offentligt ansattes disciplinære ansvar
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0159.png
Regelgrundlag
Anvendelse af disciplinærstraf over for en tjenestemand forudsætter, at den pågæl-
dende har gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse, jf. tjenestemandslovens § 24, 1. pkt.
Dette har både en objektiv og en subjektiv side. Der skal objektivt foreligge en tjene-
steforseelse, og forholdet skal endvidere subjektivt kunne tilregnes tjenestemanden
som forsætligt eller uagtsomt. Er ikke såvel den objektive som den subjektive betin-
gelse opfyldt, kan der ikke anvendes disciplinærstraf over for den pågældende tje-
nestemand.
Objektivt
En tjenesteforseelse forudsætter pligtstridig adfærd (handling eller undladelse), jf.
pkt. 7.6.
Subjektivt
Om de subjektive krav for, at en offentligt ansat kan ifalde et disciplinært ansvar, skal
fremhæves følgende:
Ukendskab til tjenestemandens pligter efter straffelovens §§ 156 og 157 eller tjeneste-
mandslovens § 10 kan ikke fritage for ansvar. En tjenestemand vil således ikke kunne
undskylde sig med, at pågældende ikke vidste, at man havde pligt til at udføre lov-
lige tjenstbefalinger og til at overholde gældende regler (egentlige retsvildfarelser).
Træffer en tjenestemand imidlertid en afgørelse, der strider mod en retligt binden-
de regel, i den tro, at afgørelsen er lovlig, har embedsmanden ikke forsæt til at begå
en tjenesteforseelse. Det gælder uanset, om vildfarelsen skyldes, at den pågældende
ikke var bekendt med et faktisk forhold, der gjorde afgørelsen ulovlig (faktisk vildfa-
relse), eller om vildfarelsen skyldes en misforståelse af den regel, som sagen blev af-
gjort efter (uegentlig retsvildfarelse). I begge tilfælde vil tjenestemanden kunne ifal-
de ansvar for uagtsomhed, hvis det kan bebrejdes den pågældende som faglig udyg-
tighed i tilstrækkelig kvalificeret grad, at vedkommende traf afgørelse ud fra en vild-
farelse. Et eksempel herpå findes i beretningen fra den tjenstlige undersøgelse i an-
ledning af Tamilsagen
102
, hvor forhørsledelsen fandt, at departementschefen og den
involverede afdelingschef ved ikke at have erkendt (og advaret ministeren om) en
klart ulovlig tilstand, alvorligt havde fejlbedømt situationen og derved havde udvist
102
Undersøgelsesretten af 10. juli 1990 vedrørende ”Tamilsagen”
Offentligt ansattes disciplinære ansvar
157
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 7
”betydelig uagtsomhed.” Ved vurderingen af, om der foreligger uagtsomhed, anlæg-
ges en individuel bedømmelse af, om den pågældende tjenestemand med den viden
og de kvalifikationer, som den pågældende havde, burde have handlet anderledes.
Særligt om de subjektive betingelser for at pålægge en tjenestemand ansvar for at føl-
ge klart ulovlige ordrer bemærker kommissionen følgende:
I en situation, hvor en tjenestemand følger en ordre fra en overordnet, kan vedkom-
mende kun ifalde et tjenstligt ansvar, hvis ordren er klart ulovlig. Kravet om tilreg-
nelse – i form af forsæt eller (grov) uagtsomhed – indebærer i en sådan situation, at
den pågældende har eller burde have forstået, at ordren var klart ulovlig.
Et tjenstligt ansvar for uagtsomhed i en sådan ordresituation vil således forudsætte,
at man har at gøre med en person, som har de tilstrækkelige forudsætninger for at
vurdere spørgsmålet om ordrens (klare) ulovlighed.
Selv om det antages, at der må anlægges en individuel vurdering af, om den pågæl-
dende burde have handlet anderledes, må der tages udgangspunkt i en mere objektiv
målestok for tilregnelsesspørgsmålet. En sådan målestok vil være baseret på, hvad
der må forventes af en person i den pågældende stilling med de pågældende kvalifi-
kationer i form af uddannelse, erfaring mv.
Særligt vedrørende en overordnets ansvar for underordnedes tjenesteforseelser be-
mærkes, at hvis sådanne fejl og forsømmelser skal medføre tjenstlige sanktioner, må
det kræves, at fejlene eller forsømmelserne kan bebrejdes den overordnede. Det for-
hold, at en overordnet har været den formelt ansvarlige for de fejl, der er begået af en
underordnet, kan ikke i sig selv udløse et disciplinært ansvar.
En overordnets manglende opfyldelse af en undersøgelses- eller tilsynspligt kan der-
imod i sig selv være en tjenesteforseelse, når den overordnede vidste eller burde vide,
hvad den underordnede foretog sig. Det gælder især, når det er åbenbart, at der kan
stilles spørgsmål om lovligheden af den underordnedes handlinger. Den overordne-
de har en pligt til at holde sig orienteret inden for sit område, og det fritager ikke en
overordnet for ansvar, at han eller hun bevidst har holdt sig i uvidenhed om bestem-
te forhold inden for sit ansvarsområde.
Ansvaret kan også ifaldes, såfremt der ikke i tilstrækkelig grad er fastsat instrukser
for et givet sagsområdes behandling.
158
Offentligt ansattes disciplinære ansvar
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0161.png
Regelgrundlag
Om den overordnede har haft eller burde have haft kendskab til et bestemt forhold,
beror også på, hvorvidt den pågældende handling har været et nødvendigt eller na-
turligt led i gennemførelsen af en beslutning, som den overordnede var ansvarlig for.
Grovhed
Der stilles i praksis krav om, at tjenesteforseelsen er af en vis grovhed.
På baggrund af en analyse af praksis har Jens Peter Christensen anført
103
, at
”grovhedskravet er ... et udtryk for, at man ved vurderingen af, om begåede fejl
og forsømmelser burde give anledning til, at et disciplinært ansvar blev søgt
gennemført, har foretaget en helhedsorienteret vurdering af grovheden af så-
vel den subjektive som objektive side af de begåede forseelser. Begrebsmæssigt
fremstår grovhedskravet nærmest som et konglomerat af proportionalitetsprin-
cipper, opportunitetsbetragtninger, en vis prøvelsestilbageholdenhed samt al-
mindelige strafudmålingshensyn.”
Omstændighederne i forbindelse med de handlinger eller undladelser, som udgør en
fejl, har betydning for, om fejlen har karakter af en tjenesteforseelse. Disse omstæn-
digheder kan i nogen grad påvirke vurderingen af fejlens grovhed. I den forbindelse
kan fremhæves det forhold, at en tjenestemand har handlet under tidspres. Er det
uklart, hvilken rolle en tjenestemand skal varetage i en given arbejdssituation, har
dette ligeledes betydning for vurderingen, navnlig hvis den pågældendes arbejdsop-
gave ligger uden for vedkommendes normale opgaver. Hvis der er tale om tilside-
sættelse eller fejlfortolkning af regler, og tjenestemanden ikke vidste dette, kan det
påvirke vurderingen, at der er tale om et område med betydelig retlig usikkerhed.
Afgørelser, der hviler på tekniske vurderinger, faglige afvejninger, hensigtsmæssig-
hedsbetragtninger og lignende vil som hovedregel ikke være tjenstlige forseelser.
Fejlskøn og fejlprioriteringer vil sjældent have en sådan grovhed, at det vil kunne
være ansvarspådragende, medmindre fejlskønnet skyldes utilstrækkelige undersø-
gelser. At en tjenestemand på grund af manglende dygtighed eller uegnethed har
skønnet forkert eller på anden måde udført dårligt arbejde, begrunder i praksis nor-
malt heller ikke tjenstlig forseelse. Det måtte forudsætte, at der var tale om en bety-
delig udygtighed, ofte karakteriseret som ”kvalificeret udygtighed”.
103
Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret og Folketingets Rolle, 2002, p. 263
Offentligt ansattes disciplinære ansvar
159
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0162.png
Kapitel 7
Vedrørende ansvar for lavere placerede tjenestemænd fastslog undersøgelsesretten i
Tamil-sagen følgende
104
:
”For så vidt angår
fuldmægtig [xx],
Direktoratet for Udlændinge (på hvis kon-
tor sagerne blev lagt, når de var klar til afgørelse), og
fuldmægtig [YY, ZZ og
VV],
Justitsministeriet, finder undersøgelsesretten
ikke grundlag for et disci-
plinært ansvar.
Der lægges herved vægt på de pågældendes underordnede stil-
ling i direktoratet og ministeriet sammenholdt med det forhold, at de som fuld-
mægtige måtte gå ud fra, at deres overordnede – som var bekendt med sagen i
alle væsentlige detaljer – havde fundet, at man var nødt til at handle i overens-
stemmelse med ministerens beslutning.”
Hans Gammeltoft-Hansen skrev følgende om resultatet i Tamil-beretningen
105
:
”Dette kan muligvis udlægges således at fuldmægtige efter omstændighederne
er ansvarsfri når chefer forestår styringen af sagsbehandlingen … Undersøgel-
sesrettens synspunkter kan dog næppe udstrækkes så vidt at det i almindelig-
hed kan anses for berettiget at fuldmægtige i en sådan situation forholder sig
fuldstændig passive over for en åbenbart ulovlig ordre om at undlade handlin-
ger, selv om den nærmeste overordnede har set sig nødsaget til at efterkomme
ordren. Udgangspunktet må også her være en vis reaktions – og rådgivnings-
pligt over for den ansattes nærmeste chef.”
Statsløsekommissionen anførte i sin beretning
106
:
”Det er almindeligt antaget, at en placering på lavere niveau i det tjenstlige hie-
rarki i sig selv kan medføre, at der ikke kan eller bør rejses nogen tjenstlig sag
mod den pågældende. Dette gør sig særlig gældende, hvor der ikke har været
nogen selvstændig medvirken, således at den pågældendes andel i den begåede
fejl eller ulovlighed i højere grad har haft karakter af rutinepræget sagsekspedi-
tion eller lignende.”
Om forholdet mellem overordnede og underordnede gælder i øvrigt mere ge-
nerelt, at hvis den underordnede embedsmand loyalt har informeret sine fore-
satte om de af ham eller hende påtænkte eller foretagne dispositioner og bag-
104
105
106
Beretning fra Undersøgelsesretten af 10. juli 1990 vedrørende ”Tamilsagen”, p. 2204
Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, p. 193
Beretning fra undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen om indfødsret til statsløse personer født i Danmark
i henhold til kommissorium af 25. maj 2011, p. 201
160
Offentligt ansattes disciplinære ansvar
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Regelgrundlag
grunden herfor, og den overordnede har sanktioneret beslutningerne, vil der
normalt ikke være grundlag for et disciplinært ansvar mod den underordnede
embedsmand. Dette gælder ikke kun embedsmænd på lavere niveau, men også
i forholdet mellem eksempelvis afdelingschefer og departementschefer og ef-
ter omstændighederne også i forholdet mellem embedsmænd og ministeren.”
7.9.2 Overenskomstansatte mv.
Spørgsmålet om disciplinæransvar over for overenskomstansatte og ansatte på in-
dividuel kontrakt som følge af tilsidesættelse af den ansattes pligter er ikke regule-
ret ved bestemmelser i lovgivningen, men derimod med udgangspunkt i gældende
overenskomster og individuelle ansættelseskontrakter samt forvaltningens ledelses-
ret i kraft af dens stilling som arbejdsgiver. Ledelsesbeføjelsen indebærer en ret for
forvaltningen til at træffe afgørelser af disciplinær karakter over for en ansat, hvis
den pågældende har tilsidesat sine tjenstlige pligter.
De pligter, der påhviler ansatte på overenskomst eller individuel kontrakt, svarer i alt
væsentligt til de pligter, som gælder for tjenestemænd. I praksis anvendes sanktio-
ner af disciplinær karakter da også typisk i tilfælde, hvor tilsidesættelsen af tjenstlige
pligter for den overenskomstansatte mv. svarer til, hvad der udgør en tjenesteforse-
else, hvis der var tale om en tjenestemand.
De sanktioner af disciplinær karakter, der kan blive tale om i forhold til overens-
komstansatte mv., kan fx være advarsel, løntilbageholdelse i tilfælde af udeblivelse
mv., ændring af arbejdsopgaver, forbigåelse ved avancement, anvisning af andet ar-
bejdssted, afskedigelse med sædvanligt varsel og bortvisning.
7.10
Decorum
Det følger af tjenestemandslovens § 10, at en tjenestemand skal ”såvel i som uden for
tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”. Et tilsvarende
værdighedskrav antages at gælde for overenskomstansatte.
Manglende opfyldelse af værdighedskravet adskiller sig grundlæggende fra strafan-
svar og disciplinært ansvar derved, at det ikke er en sanktion i anledning af en rets-
stridig eller anden handling eller undladelse, men en selvstændig vurdering af frem-
adrettet karakter.
Decorum
161
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0164.png
Kapitel 7
Spørgsmålet om, hvorvidt en offentlig ansat opfylder værdighedskravet, opstår
navnlig, hvis den ansatte har begået strafbare handlinger eller undladelser, men
spørgsmålet kan også melde sig uden, at der foreligger strafbare forhold.
Det beror på en konkret vurdering, om en offentligt ansats handling eller undladel-
se indebærer, at værdighedskravet ikke er opfyldt. Det er væsentligt, om handlin-
gen eller undladelsen har relation til eller betydning for det arbejde, som den ansatte
skal udføre, eller den myndighed, hvor den pågældende er ansat, ligesom forholdets
grovhed indgår. Det centrale er, om den pågældende fortsat vil nyde den agtelse og
tillid, som kræves for at bestride stillingen på en hensigtsmæssig og fyldestgørende
måde. Værdighedskravet varierer efter arten og indholdet af den stilling, som den
offentligt ansatte indtager.
107
107
Jf. generelt Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningspersonalet, 4. udgave, 2019, p. 40-43
162
Decorum
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
KAPITEL 8
Hændelsesforløb og forklaringer
8.1
Indledning
Tibetkommission II har ved kommissoriet fået til opgave at undersøge, om der, efter
at Tibetkommission I afgav beretning, er fremkommet oplysninger, der giver Tibet-
kommission II anledning til en ændret vurdering i forhold til Tibetkommission I’s
konklusioner vedrørende de tre besøg i henholdsvis 2012, 2013 og 2014. Tibetkom-
mission II har derudover fået til opgave at undersøge for hele perioden 1995 til 4. juli
2018, om der er grundlag for at antage, at tilsidesættelsen af reglerne i grundloven
om ytrings- og forsamlingsfrihed er udtryk for en generel kultur i politiet og andre
myndigheder og i givet fald forsøge at placere et ansvar. For mere detaljeret oplysning
om kommissoriet, se ovenfor i kapitel 3.
8.1.1 Besøg af officiel karakter fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til
4. juli 2018, hvor Tibetkommission II blev nedsat
De undersøgte myndigheder har på Tibetkommission II’s forespørgsel om officielle
besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 4. juli 2018 indberettet i alt 239 besøg
fra Folkerepublikken Kina. En opgørelse over besøgene og de enkelte myndigheders
involvering er vedlagt som bilag til beretningen.
Størstedelen af de indberettede besøg har officiel karakter, men i forskellig grad. Ti-
betkommission II har modtaget et omfattende materiale fra myndighederne blandt
andet vedrørende samtlige af disse besøg og gennemgået dette, jf. nærmere herom
og om fremgangsmåden ovenfor i kapitel 5. Efter en gennemgang af materialet har
kommissionens interesse og fokus navnlig samlet sig om de besøg, der har involve-
ret samtlige eller størstedelen af de undersøgte myndigheder, men der er også i nogle
tilfælde fundet materiale af betydning for undersøgelsen vedrørende besøg med in-
volvering af færre myndigheder og vedrørende forløb, som ikke var direkte forbun-
det til besøg fra Folkerepublikken Kina af officiel karakter. Endelig er der for visse år
fundet materiale, som ikke relaterer sig til specifikke besøg, men som kan have be-
tydning for undersøgelsen.
Indledning
163
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0166.png
Kapitel 8
Det foreligger oplyst fra Udenrigsministeriet
1
, at besøg fra udlandet kan kategorise-
res og håndteres således:
”…
Indgående statsbesøg, officielle besøg og arbejdsbesøg
Besøgskategorier:
Der arbejdes med fire besøgskategorier:
1) Statsbesøg
2) Officielle besøg
3) Arbejdsbesøg
4) Private besøg
Ad 1) Statsbesøg
Et
statsbesøg
er et besøg af et statsoverhoved, hvor dronningen er vært, og hvor
STM gennemfører den del af programmet, der vedrører politiske konsultatio-
ner. Det indgår typisk også besøg hos Folketingets formand/Præsidium.
Hoffet
har det overordnede ansvar for planlægningen og udfærdigelse og afvik-
ling af program ved statsbesøg, og STM/UM/FT evt. andre involverede myn-
digheder deltager i arbejdet.
Et ikke-kongeligt statsoverhoved kan også aflægge andre typer af besøg i Dan-
mark med Statsministeren som vært.
Ad 2) Officielle besøg
Protokollen
har det overordnede ansvar for planlægningen og den protokollæ-
re del af afviklingen af indgående officielle besøg af statsoverhoveder, regerings-
chefer, udenrigsministre og ledere af en række internationale organisationer.
Klassificeringen af hhv. officielle og arbejdsbesøg besluttes i en dialog mellem
Protokollen og STM eller ressortkontoret i Udenrigsministeriet.
…
Selvom udenlandske statsoverhoveder og/eller regeringschefer undertiden af-
lægger besøg i Danmark, der har karakter af et kort arbejdsbesøg, betegnes og
behandles de normalt som officielle besøg. Dette fører automatisk til ledsagel-
se af Protokollen gennem hele programmet, hvilket med besøg på dette niveau
oftest forventes. Angivelsen ”officielt besøg” indebærer således ikke automa-
tisk, at der eks. bliver audiens hos HM Dronningen, eller at der skal arrangeres
1
Oplysningerne er tiltrådt af Hofmarskallatet og Statsministeriet
164
Indledning
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
regeringsfrokost/-middag. Personbeskyttelsesbehov oplyst fra PET kan også i
sig selv føre til, at besøg behandles som et officielt besøg.
Besøg af udenlandske ressortministre med danske ressortministre som værter
planlægges og gennemføres af de pågældende danske ministerier. PRO vil efter
omstændighederne kunne yde den fornødne rådgivning. Disse besøg betegnes
ikke som officielle besøg, men som arbejdsbesøg.
Program
Programlægningen afhænger af besøgets kompleksitet. Ved enkle/mindre be-
søg udarbejdes programmet i et samarbejde mellem PRO og STM eller ressort-
kontoret i UM. Ved større besøg sker programlægningen med inddragelse af
TC og KOM (eksport- og kommunikationskyndige kolleger), ministersekreta-
riat, den danske repræsentation og den herværende ambassade for det pågæl-
dende land, og indebærer herudover kontakter til en række myndigheder og
institutioner samt til PRO’s faste samarbejdspartnere med hensyn til praktik/
logistiske arrangementer. Ved officielle besøg udarbejder PRO et trykt program
til fordeling.
…
Presse
KOM er i samarbejde med landekontoret ansvarlig for udarbejdelse af evt. pres-
seprogram og kontakt til dansk presse samt praktik i forbindelse med afvik-
ling af interviews. Derudover står KOM for logistik for deltagende udenland-
ske journalister og følger disse under opholdet i Danmark. KOM deltager i det
besøgende lands fortropsbesøg til Danmark og sikrer kontakt til International
Press Center (IPC), som varetager akkreditering af såvel danske som udenland-
ske pressefolk.
Sikkerhed
PET og politimyndighederne er ansvarlige for sikkerhed. Der ydes kun poli-
tieskorte, såfremt PET vurderer, at det ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn er
nødvendigt.
Ad 2) Arbejdsbesøg
Program og praktik
Lande-/ressortkontoret står for planlægning og gennemførelse af besøget i sam-
arbejde med den tilrejsende delegation/herværende ambassade og evt. STM,
med råd og vejledning fra PRO. Lande/ressortkontoret er ansvarligt for pro-
gramlægningen. Det trykkes og fordeles ikke program.
Indledning
165
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0168.png
Kapitel 8
Det er overladt til herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer
for det besøgende land at varetage de traditionelle logistiske funktioner i forbin-
delse med modtagelse og afhentning/afrejse i lufthavn, transport, indkvartering
etc. Hvor gæsternes hjemland eller organisation ikke er diplomatisk eller kon-
sulært repræsenteret i Danmark, kan PRO dog bistå ifm. varetagelsen af disse
funktioner (etablering af kontakt til relevante danske myndigheder, institutio-
ner, hotel, limousineselskaber mv.).
…
Presse
KOM er i samarbejde med landekontoret ansvarlig for kontakt til dansk presse
samt praktik i forbindelse med afvikling af interviews samt eventuelle presse-
møder i samarbejde med ministersekretariaterne.
Ad 3) Private besøg
Private besøg i Danmark af højtstående udenlandske personligheder involverer
som udgangspunkt ikke danske myndigheder.
Såfremt PET vurderer, at der er særlige sikkerhedsbehov, sikrer PET selv VIP i
lufthavnen og den fornødne beskyttelse og information til relevante personer/
besøgssteder.
Desuden kan medlemmer af det danske, norske og svenske kongehus og nær-
meste familie til europæiske kongelige statsoverhoveder, statsoverhoveder og
regeringschefer få VIP i lufthavnen ved ankomst og afrejse, selvom der er tale
om et privat besøg eller transit. Ved private besøg og transit afholdes udgiften
til VIP i lufthavnen af den tilrejsende delegation /ambassaden.
…”
8.1.2 Baggrundsoplysninger vedrørende de kinesiske besøgendes status,
om Tibet og Dalai Lama, om Støttekomitéen for Tibet og om Falun
Gong
Om det kinesiske statsstyre
Kommissionen har modtaget et udateret ”Idékatalog For Centraladministratio-
nen (ministerier, styrelser), regioner, kommuner og andre offentlige institutioner
til brug i forbindelse med indkommende besøg af delegationer fra Kina” udfærdiget
af Udenrigsministeriet. Heraf fremgår om Folkerepublikken Kina’s interne struktur
blandt andet:
166
Indledning
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Kina’s centrale regering i Beijing har på væsentlige områder stor og ultimativ
magt, men er i antal af ansatte meget lille. Cirka 50.000 ansatte. Kina’s provinser
har 30 millioner offentligt ansatte. Hurtigt sagt kan man sammenligne Kina’s
centralregering med EU Kommissionen og Kina’s provinser med europæiske
nationer. Selvom Kina’s centralregering har større magt sammenlignet med EU
Kommissionen, så har kinesiske provinser – og større kinesiske byer – et ud-
strakt selvstyre og besluttende myndighed over egne store budgetter. Over tyve
af Kina’s større byer og ca. tre fjerdedele af Kina’s provinser har f.eks. et BNP
større end Vietnams. Der er tale om væsentlige økonomiske enheder, der kan
indgå økonomiske aftaler med betydning for danske interesser.
…”
Danmark har i perioden omfattet af kommissionsundersøgelsen modtaget besøg fra
både medlemmer af Folkerepublikken Kina’s Kommunistiske Parti, Politbureauet
og Politbureauets Stående Komité. Politbureauet er den ca. 25 mand store ledende
kreds i kommunistpartiet, der udgør den absolutte top i det kinesiske statssystem,
idet Politbureauets Stående Komité er Kommunistpartiets og Folkerepublikken Ki-
na’s absolutte magtcentrum, hvis størrelse varierer, men oftest udgør 7 rangordnede
medlemmer.
Danmark har endvidere i perioden modtaget besøgende fra Folkerepublikken Kina’s
parlament, Folkekongressen.
Yderligere har Danmark i perioden modtaget besøgende fra CPPCC – Chinese
People’s Political Consultative Conference, som er den rådgivende parlamentsfor-
samling.
Der har også i perioden været besøgende fra Statsrådet, det vil sige Folkerepublikken
Kina’s regering anført af premierministeren og med et varierende antal vicepremier-
ministre, oftest fire, og en række statsråder.
Endelig var Folkerepublikken Kina’s præsident på statsbesøg i Danmark i 2012.
I det følgende er myndighedernes behandling af de enkelte besøg omtalt som
”relativt lav prioritet” – hverken dronningen eller statsministeren har taget imod
”relativt høj prioritet” – statsministeren, men ikke dronningen har taget imod
”høj prioritet” – både dronningen og statsministeren har taget imod
Indledning
167
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0170.png
Kapitel 8
Om Tibet og Dalai Lama
Det tibetanske imperium
2
opstod i det syvende århundrede. Fra 1720 blev Tibet en
del af Qing-dynastiet, administrativt under vicekongen i Sichuan. Efter Xinhai-revo-
lutionen mod Qing-dynastiet i 1912 deklarerede Tibet i 1913 sin selvstændighed, men
det blev ikke anerkendt af regeringen, efter at kejserdømmet i Kina var blevet afløst
af Folkerepublikken Kina i 1949. Tibet bevarede dog sin autonomi indtil 1950, hvor
Tibet blev besat og annekteret af Folkerepublikken Kina. Efter et fejlslagent oprør
flygtede den tibetanske regering og dets leder Dalai Lama i 1959 til Indien. Der har
siden været store spændinger mellem Dalai Lama og den tibetanske eksil-regering i
Indien på den ene side og Folkerepublikken Kina’s styre på den anden side.
Dalai Lamaerne har siden 1642 været Tibets verdslige og religiøse ledere. Den nu-
værende Dalai Lama er den 14. reinkarnation og overtog styret i 1950. Dalai Lama
var frem til 2011 både spirituel leder af det buddhistiske Tibet og politisk leder og
betragtes af tibetanere som symbolet på et frit Tibet. I 2011 overdrog Dalai Lama det
politiske lederskab til et parlament valgt af eksil-tibetanere. Parlamentet ledes i dag
af premierminister Lobsang Sangay.
Om Støttekomitéen for Tibet
Af Støttekomitéen for Tibets hjemmeside og Wikipedia fremgår, at foreningen har
ca. 300 medlemmer opgjort i 2008. Foreningens offentlige Facebook-gruppe har 950
følgere.
Foreningen arbejder ”… for at forbedre vilkårene for den tibetanske befolkning ved
at støtte deres ikke-voldelige kamp for frihed, menneskerettigheder, demokrati og
uafhængighed…”. Dette sker gennem formidling til den danske offentlighed om for-
holdene i Tibet, med et særligt fokus på politisk lobbyarbejde. Desuden agerer grup-
pen værter under besøg fra det eksiltibetanske samfund.
Foreningen afholder jævnligt demonstrationer mod undertrykkelsen af tibetanere,
blandt andet hvert år den 10. marts foran den kinesiske ambassade.
2
Kilde: Wikipedia og Den Store Danske.lex.dk
168
Indledning
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0171.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om Falun Gong
Af Falun Dafa’s hjemmeside og Wikipedia fremgår, at Falun Dafa, også kaldet Falun
Gong, er en spirituel praksis, der blev grundlagt i Folkerepublikken Kina i 1992 af Li
Hongzhi. Falun Dafa er centreret omkring en række fysisk-meditative øvelser i den
kinesiske qigong-tradition, men involverer ligeledes en religiøs doktrin, der er ud-
sprunget af Li Hongzhi’s skrifter.
Falun Dafa har ingen formel struktur eller formelt medlemskab, men ledes i praksis
af Li Hongzhi, som er bosiddende i USA. Falun Dafa’s danske facebook-side har 42
følgere, og den danske ”gren” må formodes at være meget lille.
Mod slutningen af 1990erne opgjorde den kinesiske regering antallet af Falun Dafa-
udøvere til at være ca. 70 millioner, mens Li Hongzhi selv proklamerede mere end
100 millioner følgere.
Falun Dafa Danmark organiserer ugentlige demonstrationer imod den kinesiske re-
gerings forfølgelser foran den kinesiske ambassade i Hellerup. De er ligeledes tilste-
deværende under talrige kinesiske højniveaubesøg, hvor udøvere fra hele Nordeuro-
pa samles for at demonstrere.
8.2
Om tiden før 1995
8.2.1 Forholdet Danmark – Kina
Efter afslutningen af den kinesiske borgerkrig (1946-1949) udråbte Kina’s Kommu-
nistiske Parti i 1949 Folkerepublikken Kina. Diplomatiske forbindelser mellem Dan-
mark og Folkerepublikken Kina blev grundlagt allerede i 1950, hvor Danmark sam-
men med Storbritannien og de skandinaviske lande var blandt de første vestlige lan-
de, der anerkendte den nye regering. Op gennem 1950’erne støttede Danmark ifølge
litteratur og forskning op om Folkerepublikken Kina’s ønske om repræsentation i FN
og landets territoriale krav på de omstridte områder Taiwan, Tibet og Xinjiang. Disse
to aspekter, anerkendelse af Folkerepublikken Kina i international politik og aner-
kendelse af Folkerepublikkens territoriale krav, har efter almindelig opfattelse været
kernen i den såkaldte ét-Kinapolitik.
3
3
Brødsgaard, “Danish-Chinese Relations: The Collapse of a Special Relationship”, 2–4; Midtgaard, “Kina”, 382-383; Øster-
gaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 53–54.
Om tiden før 1995
169
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0172.png
Kapitel 8
Med det kinesisk-sovjetiske brud i 1960 styrkedes ifølge litteratur og forskning Fol-
kerepublikken Kina’s ønske og behov for at bygge tættere relationer med Vesteuropa
og øge samhandlen med andre lande. Folkerepublikken Kina fik en ny strategisk pla-
cering i international politik, og fra begyndelsen af 1970’erne blev Folkerepublikken
Kina’s tilknytning til Vesteuropa og USA større. I slutningen af 1960’erne havde USA
politisk nærmet sig Folkerepublikken Kina, og i 1972 blev der oprettet diplomati-
ske forbindelser mellem USA og Folkerepublikken Kina. Støttet af amerikanerne
overtog Folkerepublikken Kina i 1971 det kinesiske sæde i FN fra Taiwan, herunder
den permanente plads i FN’s Sikkerhedsråd. I den periode øgedes Folkerepublikken
Kina’s interesse angiveligt i et partnerskab også med Danmark. Det tættere forhold
kunne ses i statsminister Poul Hartlings officielle besøg i Folkerepublikken Kina i
1974, hvor statsministeren som den første vesteuropæiske regeringsleder blev mod-
taget af Mao Zedong og andre kinesiske toppolitikere. Besøget blev i 1979 fulgt op af
H.M. Dronning Margrethe II’s besøg til Folkerepublikken Kina og et intensivt be-
søgsdiplomati i 1980’erne.
4
Siden Poul Hartlings besøg i Folkerepublikken Kina har
alle danske statsministre frem til i dag besøgt landet.
Siden det første danske handelsskib anløb Kina i 1600-tallet, har handel ifølge litte-
ratur og forskning været vigtig for Danmarks forhold til Kina. Den tidlige diploma-
tiske kontakt til Folkerepublikken Kina i 1950 sikrede angiveligt, at Danmark kunne
fortsætte handlen med Folkerepublikken Kina, som gradvis blev udbygget. I de før-
ste årtier efter den kinesiske borgerkrig forblev handlen dog relativt sparsom. Med
indgåelsen af en bilateral handelsaftale i 1957 øgedes samhandelen, og flere danske
virksomheder etablerede sig i Folkerepublikken Kina og på det kinesiske marked op
gennem 1960’erne og 70’erne. Efter Mao Zedong’s død og med Deng Xiaoping’s ind-
ledning af den kinesiske reformpolitik i anden halvdel af 1970’erne trådte det økono-
miske og handelsmæssige samarbejde for alvor i forgrunden, og mellem 1979 og 1987
tidobledes den danske eksport til Folkerepublikken Kina. I samme periode blev Fol-
kerepublikken Kina et nyt modtagerland af dansk udviklingsbistand, som især blev
ydet i form af eksportkreditter, der også kom dansk erhvervsliv til gavn.
5
Folkerepublikken Kina’s militære intervention over for demonstrationerne på og
omkring Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-pladsen) i Beijing i 1989 blev en
alvorlig belastning for Folkerepublikken Kina’s ellers gode forhold til de vestlige lan-
4
5
Østergaard, “Kinesisk sikkerhedspolitik i forhold til Danmark: stabilitet og friktioner”, 215–16; Østergaard, “Danish-Chi-
nese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 54–57; Brødsgaard, “Danish-Chinese Relations: The Collapse of a Spe-
cial Relationship”, 3–4; Midtgaard, “Kina”, 383-384.
Thøgersen, “Altid med handelen i centrum”, 42–45; Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-
2011”, 56–57; Midtgaard, “Kina”, 384.
170
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0173.png
Hændelsesforløb og forklaringer
de og resulterede i indførelse af sanktioner mod Folkerepublikken Kina, herunder
en europæisk våbenembargo, der fortsat er gældende. Også den danske regering re-
agerede ved blandt andet at trække udviklingsstøtte og statslån til Folkerepublikken
Kina, stille besøgsdiplomatiet i bero og støtte op om våbenembargoen. Mange vest-
lige lande normaliserede dog relativt hurtigt relationerne til Folkerepublikken Kina,
USA allerede i efteråret 1989 og EF i efteråret 1990. Danmark og Folkerepublikken
Kina genoptog de diplomatiske relationer i 1992.
6
Genoptagelsen af de udenrigspolitiske relationer i 1992 faldt sammen med Folkere-
publikken Kina’s genoptagelse af de kinesiske markedsreformer, der for alvor satte
skub i økonomien. Danske virksomheder forstærkede deres repræsentationer og in-
vesteringer i landet. De danske investeringer steg markant, og i 1994 åbnede Dan-
mark et generalkonsulat i Shanghai, blandt andet for at understøtte danske virksom-
heders aktiviteter i Folkerepublikken Kina.
7
I forlængelse af interventionen på Den Himmelske Freds Plads blev politikere, orga-
nisationer og civilsamfundet i Danmark og andre vestlige lande mere opmærksom-
me på menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina. Fra 1990’erne fulg-
te skiftende danske regeringers Kinapolitik ifølge litteratur og forskning således to
spor i lighed med andre europæiske lande: Danmark ønskede stadig at udbygge det
økonomiske samarbejde og understøtte danske virksomheders handel med Folkere-
publikken Kina, men ønskede også at føre en politisk dialog med Folkerepublikken
Kina om blandt andet menneskerettigheder.
8
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at Dan-
mark og Norge var de første lande, der i 1950 anerkendte Folkerepublikken Kina par-
lamentarisk og diplomatisk. Den kinesiske leder Deng Xiaoping, der kom til mag-
ten i 1978, åbnede op for den kinesiske økonomi og indledte en mere pragmatisk
periode.
I 1980’erne vidste man ikke, hvor stor en betydning åbningen af Folkerepublikken
Kina ville få, og man forventede ikke, at der ville blive tale om en stormagt. Fra mid-
ten af 1990’erne, og da Folkerepublikken Kina blev medlem af WTO, accelererede
Folkerepublikken Kina’s økonomiske vækst voldsomt.
6
7
8
Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 57; Thøgersen, “Altid med handelen i cen-
trum”, 45.
Thøgersen, “Altid med handelen i centrum”, 46-47.
Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 58–60; Ulbæk, “Kina og Indien”, 214-15, 217.
Om tiden før 1995
171
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0174.png
Kapitel 8
I 1990’erne havde Danmark et fornuftigt samarbejde med Folkerepublikken Kina,
men samarbejdet havde en vis kant. Danmark vidste, at Folkerepublikken Kina’s
voksende økonomi ville få stor betydning for Danmarks udenrigshandel, økonomi
og fremdrift og samtidig havde Danmark haft en mangeårig tradition for at arbejde
for menneskerettighederne i FN- og EU-regi. Danmark var involveret i en række
mindre projekter i Tibet, herunder et projekt som gav støtte til efteruddannelse af
tibetanske skolelærere. Det var et eksempel på, at Danmark kunne ændre lidt for en
lille gruppe.
Europa blev også tidligt opmærksom på Folkerepublikken Kina’s enorme udvikling.
Det gik så hurtigt, at Danmark kom lidt bagud i sit forhold til Folkerepublikken
Kina. Danmark opgraderede derfor sit fokus på de økonomiske interesser i Folke-
republikken Kina og den danske tilstedeværelse i landet. Der blev talt om kulturelle
besøg i Folkerepublikken Kina og om at optage bredere forbindelser. Danmark skul-
le være mere synlig i Folkerepublikken Kina. Folkerepublikken Kina’s økonomiske
vækst, men også Folkerepublikken Kina’s politiske betydning var stærkt accelere-
rende.
Han vidste ud fra flere eksempler fra 1990’erne, at Folkerepublikken Kina var øm-
skindet i forhold til Tibet, og at Folkerepublikken Kina i stigende omfang reagerede
skarpt i takt med, at selvbevidstheden blev større.
Adspurgt om hvorvidt han af Udenrigsministeriet eller udenrigsråden blev inddra-
get i kinesiske tilkendegivelser om, hvorvidt Danmark skulle afstå fra at støtte Ti-
bet, modtage besøg af Dalai Lama med videre, har han forklaret, at disse overvejel-
ser først nåede frem til ham i forbindelse med konkrete besøg, herunder af Folkere-
publikken Kina’s udenrigsminister, af Folkerepublikken Kina’s vicestatsminister og
hans eget besøg i Folkerepublikken Kina i år 2000. Han forholdt sig alene til Folke-
republikken Kina’s sensibiliteter i forhold til de samtaler, han havde med kinesiske
ledere. Han havde ikke en stor mødeaktivitet eller lignende med støtteforeninger for
Tibet, men han kendte til foreningernes eksistens.
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har for Tibetkommission II forklaret, at
Danmark fik nærmere kontakter med Folkerepublikken Kina i midten af hans uden-
rigsministerperiode. Han besøgte sammen med sin kone den kinesiske udenrigsmi-
nister omkring 1985 ved markeringen af en årsdag for Danmarks etablering af den
diplomatiske forbindelse med Folkerepublikken Kina. Der var voksende handelsin-
teresser mellem Danmark og Folkerepublikken Kina, men Folkerepublikken Kina
udviklede sig på det tidspunkt ikke i samme hast, som det blev tilfældet i 1990’erne.
Han var ikke på officielt besøg i Folkerepublikken Kina under sin tid som udenrigs-
minister. Der var en vis interesse for Hong Kong som følge af forhandlingerne mel-
172
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0175.png
Hændelsesforløb og forklaringer
lem Storbritannien og Folkerepublikken Kina om Hong Kong. Der var diskussioner
om at tilbyde et antal Hong Kong-kinesere asyl i Danmark, men dette kom dog in-
gen vegne. Danmark interesserede sig også meget for Folkerepublikken Kina’s nabo-
lande, herunder Bhutan, Japan og Indien.
I 1989 skete massakren på Den Himmelske Freds Plads, og Danmark lagde Folkere-
publikken Kina på is som følge heraf. De talte i den daværende EF-kreds meget om
forholdet til Folkerepublikken Kina og om reaktionerne på begivenhederne. Der var
ikke en truffet egentlig beslutning om linjen over for Folkerepublikken Kina, men
det lå i sagens natur, hvordan forholdet til Folkerepublikken Kina var. Danmark gik
ikke op i, at kineserne var ømskindede, og han tog imod Dalai Lama i Udenrigs-
ministeriet i 1991, selvom kineserne blev meget fornærmede. Det kom ikke som en
overraskelse, og han tog sig ikke heraf. Folkerepublikken Kina’s sanktioner som følge
af Dalai Lama’s besøg var han ikke involveret i, da reaktionerne først kom efter hans
tid som udenrigsminister.
Når man talte med kineserne, tog man hensyn til, hvordan man skulle gebærde sig,
men han husker ikke, at der derudover blev taget hensyn til kinesiske sensibiliteter.
De ansatte i Udenrigsministeriet kendte ham så godt, at de vidste, at de ikke skulle
fortælle ham, hvordan han skulle opføre sig over for kineserne.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han beskæftigede sig med Folkerepublikken Kina, allerede fra han var i
Udenrigsministeriets ministersekretariat fra 1986 til 1993. Folkerepublikken Kina
var også i de år en relativt vigtig spiller på den internationale scene og et væsent-
ligt emne ikke mindst i 1989, hvor Danmark reagerede meget stærkt på Folkerepu-
blikken Kina’s krænkelse af menneskerettighederne på Den Himmelske Freds Plads.
I 1997 reagerede Danmark for anden gang stærkt over for Folkerepublikken Kina
som følge af Danmarks vurdering af, at der ikke var den ønskede fremgang for men-
neskerettighederne.
Set fra et dansk synspunkt havde Folkerepublikken Kina udviklet sig fra at være et
udviklingsland fra 1986, hvor han første gang besøgte Folkerepublikken Kina sam-
men med udenrigsministeren, til det væsentligt ændrede Folkerepublikken Kina,
som han forlod i 2015, hvor Folkerepublikken Kina havde udviklet sig på stort set
alle områder. Denne udvikling er fortsat frem til i dag. Problemet set fra dansk side
er, at udviklingen på menneskerettighedsområdet og demokratiet ikke har nået det
ønskede udviklingsniveau.
Over de 71 år siden oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i oktober 1949 har
Folkerepublikken Kina og Danmarks bilaterale forhold ændret sig fra at være et
Om tiden før 1995
173
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0176.png
Kapitel 8
emne, der alene havde interesse for det danske Udenrigsministerium til at være et
emne, som har betydning for mange andre ministerier. Samtidig har Folkerepu-
blikken Kina’s globale stilling ændret sig, således at det er dækkende at tale om, at
der er to stormagter i verden, Folkerepublikken Kina og USA.
Der var mange fælles træk mellem, hvad Sovjetunionen/Rusland og Folkerepu-
blikken Kina bød Danmark/Europa i forhandlinger, herunder i forhold til kultur og
selvforståelse. Den kinesiske indstilling havde ændret sig fra at være mere ydmyg og
underspillet til, at de var trådt mere og mere i karakter.
8.2.2 Løbende henvendelser til Udenrigsministeriet og Politiets
Efterretningstjeneste om besøg og demonstrationer
Af det materiale, som er udleveret til Tibetkommission II, fremgår, at der løbende på-
går og gennem alle årene omfattet af undersøgelsen har pågået et samarbejde mellem
medarbejdere i Udenrigsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og medarbejdere
på den kinesiske ambassade i Danmark navnlig omkring besøgsudvekslinger. Det
fremgår videre, at medarbejdere i Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstje-
neste gennem årene har modtaget talrige henvendelser og opfordringer fra medar-
bejdere på den kinesiske ambassade i Danmark vedrørende blandt andet besøg og
demonstrationer, som man fra kinesisk side har fundet og finder uønskede. De første
oplysninger om sådanne henvendelser fra den kinesiske ambassade, som kommis-
sionen har fået udleveret, går tilbage til 1990:
Udenrigsministeriets interne notitser om henvendelser fra den kinesiske ambassade
i 1990 om uønskede demonstrationer og besøg af tibetansk dansegruppe
I en notits af 8. marts 1990 udfærdiget af Mette Kjuel Nielsen, Udenrigsministeriet,
er redegjort for en opringning samme dag fra 1. ambassadesekretær Wang Jinsheng
fra den kinesiske ambassade i Danmark. Det fremgår af notitsen, at 1. ambassadese-
kretæren blandt andet ringede:
”…
for at gøre opmærksom på en demonstration, der ifølge dagspressen ville finde
sted lørdag, den 10. marts 1990 (kl. 16.30-18) foran den kinesiske ambassade.
Demonstrationen ville vedrøre Tibet og – hvad man fra kinesisk side fandt be-
kymringsværdigt – formanden for Folketingets udenrigsudvalg, Viggo Fischer,
ville deltage.
174
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0177.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hr. Wang understregede, at Tibet var en del af Kina, og at demonstrationen var
en indblanding i indre kinesiske anliggender. Man ville derfor gerne fra kine-
sisk side have Udenrigsministeriet til at bruge sin indflydelse til at forhindre de-
monstrationen. …
Endvidere refererede hr. Wang til den Radio-båd, der ifølge dagspressen med
en besætning fra internationale nyhedsmedier, herunder det danske magasin
Press, havde til hensigt fra internationalt farvand at sende radioudsendelser ind
over Kina. Hr. Wang så gerne, at udenrigsministeriet betydede Press, at det ikke
var noget det burde deltage i.
Jeg refererede til den danske ytrings-, forsamlings- og pressefrihed, som jeg for-
modede velkendt for hr. Wang. Det var hverken ønskeligt eller muligt for Uden-
rigsministeriet at blande sig i nævnte fuldt ud lovlige aktiviteter. Idet jeg gik
udfra, at demonstrationen var behørigt anmeldt, ville politiet automatisk sikre
den nødvendige beskyttelse af ambassaden. Jeg lovede dog at nævne det for ret-
te vedkommende.
Jeg har efterfølgende informeret protokollen, der for alle tilfældes skyld ville
ringe til PET.
…”
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke har set notitsen før. Han formoder, at
”rette vedkommende”
var en henvisning
til Protokollen. Han blandede sig ikke i, hvad formanden for Folketingets Udenrigs-
udvalg foretog sig.
Den 24. april 1990 skrev udenrigsråd Hans Henrik Bruun, Udenrigsministeriets P-
afdeling
9
, en notits om, at han samme dag var blevet opsøgt af den kinesiske chargé
d’affaires, som efter instruktion meddelte ham, at en organisation ”Front for a De-
mocratic China”, i januar 1990 skulle have etableret en afdeling i Danmark og plan-
lagde en række aktiviteter i Danmark i forbindelse med årsdagen for begivenheder-
ne på Den Himmelske Freds plads. Ifølge notitsen tilkendegav den kinesiske chargé
d’affaires over for Hans Henrik Bruun blandt andet:
9
Udenrigsministeriets politiske afdeling
Om tiden før 1995
175
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0178.png
Kapitel 8
”…
Man håbede, at den danske regering i overensstemmelse med folkeretten og
princippet om ikke-indblanding i indre anliggender ville tage skridt til at for-
byde eller forhindre disse aktiviteter, der udgjorde en brug af dansk territorium
med det formål at påvirke forholdet til en anden stat i negativ retning.
…”
Ifølge notitsen sagde Hans Henrik Bruun hertil:
”…
den danske regering havde ikke nogen mulighed for eller noget ønske om at
skride ind over for lovlige aktiviteter af den omhandlede art af privatpersoner
eller organisationer. Ytringsfriheden var et centralt element i grundlaget for
dansk demokrati.
…”
Udenrigsråd Hans Henrik Bruun har for Tibetkommission II forklaret, at han skrev
notitsen, som blev renskrevet af hans sekretær og underskrevet af ham. Kinesernes
forhåbning i forhold til Front for a Democratic China’s aktiviteter i Danmark var
ikke noget, som gav anledning til, at P-III, som hørte under ham som chef for den
politiske afdeling, eller højere niveauer skulle foretage sig yderligere. I så fald ville
han have skrevet dette i notitsen. Henvendelsen fra den kinesiske chargé d’affaires
var sket efter instruktion hjemmefra, og derfor var der en smule mere vægt bag det
hr. Zhu sagde, end hvis hr. Zhu alene havde henvendt sig til Udenrigsministeriet på
egen foranledning. Han vurderede det som en forventelig eller rutinemæssig hen-
vendelse fra kineserne.
I en notits af 29. maj 1990 udfærdiget af J. Munk Rasmussen, P.III, og sendt til blandt
andre chefen for 1. dept.
10
, P-chefen
11
og Protokollen er anført blandt andet:
”…
Nr. to på den herværende kinesiske ambassade opsøgte dags dato undertegnede
for at drøfte nedennævnte spørgsmål.
…
Tibetansk kulturmanifestation.
Hr. Zhu oplyste, at den tibetanske opera- og dansetrup ”Tipa” ville aflægge be-
søg i Danmark den 21. og 22. juni … Fra kinesisk side var man bekymret over,
10
11
departement
protokolchefen
176
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0179.png
Hændelsesforløb og forklaringer
at besøget ville give anledning til nationale manifestationer i form af flagning
med tibetansk flag m.v.
…
Demokratibevægelsen.
… Fra kinesisk side håbede man fortsat, at danske myndigheder ville gribe ind
over for sådanne aktiviteter.
Da hr. Zhu er udmærket bekendt med den danske holdning for så vidt angår
Tibet og Taiwan, indskrænkede jeg mig til at sige, at udenrigsministeriet vil-
le søge at opnå mere konkrete oplysninger om de pågældende arrangementer.
For så vidt angik eventuelle aktiviteter udført af Demokratibevægelsen … erin-
drede jeg – som ligeledes kendt for hr. Zhu – på ny om den demokratiske dan-
ske tradition for ytringsfrihed og for afholdelse af lovligt anmeldte demonstra-
tioner m.v
…”
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har for Tibetkommission II forklaret, at
han ikke erindrer notitsen. Han interesserede sig ikke for sagen og fik ikke forelagt
spørgsmålet om brug af tibetanske flag.
Udenrigsråd Hans Henrik Bruun har for Tibetkommission II forklaret, at det var P-
III, der havde besluttet, at notitsen skulle fordeles i kopi til ham, til chefen for 1. de-
partement, som han mener var Benny Kimberg, til Protokollen og til P-kult, som var
Kulturkontoret. Notitsen blev endvidere fordelt til R.II, som var et kontor i Retsafde-
lingen. Fordelingen til Retsafdelingen var formentlig begrundet i, at hr. Zhu også på-
beråbte sig folkeretten, hvilket var noget, som Retsafdelingen kunne tage stilling til.
En notits om en henvendelse på højere niveau end kontorniveauet blev typisk kun
sendt til ét kontor, som herefter bestemte håndteringen heraf. Om kinesernes be-
kymring for flagning med tibetanske flag under den tibetanske opera- og dansetrup
Tipa’s besøg har udenrigsråd Hans Henrik Bruun forklaret, at Udenrigsministeriet
var bekendt med, at Tibet var et følsomt emne for kineserne. Folkerepublikken Kina
brød sig ikke om, at Danmark tog imod en tibetansk dansetrup, som ifølge kineser-
ne talte for Tibets uafhængighed. Danmark kunne dog ikke gøre så meget ved det.
Om tiden før 1995
177
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0180.png
Kapitel 8
I en opfølgende notits af 14. juni 1990 sendt til DS.I.
12
, D.Inf.
13
og P-kult
14
skrev Lise-
lotte Simonsen blandt andet:
”…
Efter instruktion opsøgte ambassaderåd Zhu på den herværende kinesiske am-
bassade g.d. fg. P.III-chef
15
, Jens Færkel, for at drøfte …
Tibetansk dansegruppe i Danmark.
Ambassaderåd Zhu oplyste, at han nu var i besiddelse af yderligere oplysninger
om besøget … Sagen havde politisk karakter, da gruppen var etableret af den
tibetanske ”eksilregering” og optrådte som stærk fortaler for Tibets selvstæn-
dighed.
”Tipa” ville komme til Danmark i forbindelse med Copenhagen International
Dancing Festival, der arrangeres af Københavns Sommerunderholdning og Kø-
benhavns Internationale Teater. Zhu oplyste, at arrangementet havde modtaget
støtte fra Kulturministeriet, Danida og Københavns Kommune.
Zhu fremførte sine myndigheders krav om, at Udenrigsministeriet tog skridt
til at forhindre ”Tipa”’s besøg i Danmark. I modsat fald kunne der indtræde en
forværring af de dansk/kinesiske relationer. Såfremt gruppen alligevel kom, bad
Zhu om, at man ville ”keep it low”, altså ingen officiel dansk involvering og in-
gen flagning med ”tibetansk flag”.
Fm. Færkel anførte … I øvrigt syntes der at være tale om et privat kulturbesøg,
som Udenrigsministeriet næppe kunne blande sig i. … Han ville dog selvsagt
viderebringe de kinesiske bekymringer.
…
Idet opmærksomheden henledes på det forestående møde i den dansk-kinesi-
ske blandede komité den 25.-29. juni 1990 henstilles det, hvorvidt Udenrigsmi-
nisteriet bør rette henvendelse til arrangørerne af dansefestivalen med henblik
på at undgå flagning med ”tibetansk flag”.
…”
Notitsen er forsynet med følgende håndskrevne påtegninger:
12
13
14
15
D = Danida. S.I = Kontoret for bistandspolitiske spørgsmål og policykoordinering mv.
Danida Information
Presse og Kultur (Kommunikationsafdelingen)
Fmtl. protokolchef
178
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0181.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Forelægges 14/6 Jens Færkel”
”Enig i indstillingen (men hold henvendelsen med lav profil og på teknisk basis
(flagreglementet) 14/6 H. H. Bruun”
”Bedt p.fm. (?) [ulæseligt navn] Kristoffersen, Københavns Politi, erindre [ulæ-
seligt] om flagreglementet. L.S. … 15/6 Jens Færkel”
”Ditto meddelt vicepolitimester Villy Sørensen, Aarhus Politi og vicepolitime-
ster Jacob Skov, Odense Politi 20/6-90 Liselotte Simonsen”
”Set, tak. [ulæselig signatur] 21/6”
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke fik forelagt notitsen, da der var tale om et møde på embedsmandsniveau. Han
ved ikke, hvilke overvejelser der blev gjort om flagning med det tibetanske flag.
Udenrigsråd Hans Henrik Bruun har for Tibetkommission II forklaret, at Liselotte
Simonsen formentlig var referent under mødet mellem ambassaderåd hr. Zhu og
fungerende P-III chef Jens Færkel, der optrådte som stedfortræder for kontorchef
Jørgen Munk Rasmussen, og hun har derfor skrevet notitsen af 14. juni 1990 om den
tibetanske dansegruppes besøg i Danmark. Det er korrekt, at notitsen ikke blev for-
delt til Retsafdelingen eller til Protokollen. Håndteringen og fordelingen beroede på
konkrete overvejelser i det udstedende kontor, i dette tilfælde P-III, medmindre han
selv vurderede, at fx Retsafdelingen skulle involveres. Notitsens indstilling vedrørte
ikke Protokollen, hvilket formentlig var årsagen til, at notitsen ikke blev sendt i kopi
til den.
Om notitsens bemærkning om det forestående møde i den dansk-kinesiske blande-
de komité, har han forklaret, at han ikke var involveret heri. De blandede komiteer
var organer til drøftelse af fælles handelsmæssige spørgsmål.
Det giver mening, at Jens Færkel indstillede, at der blev rettet henvendelse til arran-
gørerne af dansefestivalen med henblik på at undgå, at der blev flaget med det ti-
betanske flag. Kontoret havde på kort tid modtaget tre henvendelser fra hr. Zhu på
vegne af kineserne med de samme opfordringer og krav, hvilket Udenrigsministeriet
havde besvaret med, at Udenrigsministeriet ikke kunne blande sig heri. Ministeriet
kunne derfor alene sørge for, at der blev rettet henvendelse til arrangørerne af dan-
sefestivalen, idet man måtte søge at undgå, at flagspørgsmålet blev inddraget i drøf-
telserne i den blandede komité. Når Jens Færkel skrev
”… henstilles det, hvorvidt …”,
Om tiden før 1995
179
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0182.png
Kapitel 8
var det primært blot en indstilling til overvejelse, hvilket var et svagere diplomatisk
udtryk, end hvis der var skrevet
”… henstilles det, at …”.
Hvis kineserne havde gjort deres hjemmearbejde, havde de kendt til flagreglementet,
som indebar, at der ikke uden tilladelse måtte flages med tibetanske flag i Danmark.
Kineserne kunne derfor blot have henvist til, at flagreglementet skulle overholdes.
Det var Jens Færkel, der havde lavet påtegningen om, at notitsen skulle forelægges
for ham som P-chef. Da han havde fået notitsen forelagt den 14. juni 1990, påførte
han med håndskrift
”Enig i indstillingen (men hold henvendelsen med lav profil og på
teknisk basis (flagreglementet))”.
Med ”teknisk
basis”
mente han, at der ikke var tale
om en stor sag. Der kunne være en interesse i, at arrangørerne stilfærdigt blev min-
det om flagbekendtgørelsen fra 1989. De var i kontoret utvivlsomt klar over, at flag-
reglementet ville lægge begrænsninger for, hvad man kunne gøre med det tibetanske
flag. Jens Færkels påtegning den 15. juni 1990 betød, at Jens Færkel skulle konferere
med Liselotte Simonsen. Det er korrekt håndteret, når Liselotte Simonsen, som op-
følgning på hans håndskrevne påtegning, tog kontakt til Københavns Politi, Aarhus
Politi og Odense Politi, da politiet administrerede bekendtgørelsen om flagreglerne.
Dette havde også den fordel, at det herefter var politiet, der kontaktede arrangørerne
herom, og ikke Udenrigsministeriet. Kontorchef Jørgen Munk Rasmussen noterede
den 20. juni 1990, at han havde set notitsen og de håndskrevne noter.
Det var dengang ikke usædvanligt, at et kontor i Udenrigsministeriet selv rettede
henvendelse til politiet, når det var relevant. Han ved ikke, hvor ofte Udenrigsmi-
nisteriets kontorer havde kontakt med politiet, men det kunne være fornuftigt, hvis
det var måden, som den konkrete sag skulle håndteres på. Han tror ikke, at Politisk
Afdeling lå i, hvad man vil betegne som hyppig kontakt med politiet. Det har snarere
været Retsafdelingen, der har været det.
Vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov har for Tibetkommission II forklaret
blandt andet, at det hen over årene var en almindelig indforstået opfattelse mellem
politifolkene, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer, og at ønsket så vidt
muligt skulle imødekommes. Denne forståelse kan føres helt tilbage til starten af
1990’erne. Når kineserne kom til Danmark for at indgå handelsaftaler, ville man ger-
ne gøre det så godt som muligt for alle parter. Ønsket om ikke at se demonstranter
var særligt for kineserne.
180
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0183.png
Hændelsesforløb og forklaringer
8.2.3 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Tian Jiyun’s besøg 4.
til 8. juni 1992
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Tian Jiyun aflagde i dagene 4. til 8. juni
1992 Danmark et besøg, hvor han blandt andet havde samtaler med statsminister
Poul Schlüter, med Folketingets formand H. P. Clausen og med udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen, og hvor han deltog i en reception med repræsentanter for Dansk
Industri, besøgte virksomhederne FLS Industries A/S, I. Krüger A/S, Novo-Nordisk
A/S og A. P. Møller og underskrev en kontrakt med Kampsax A/S. Vicepremiermi-
nisteren var under opholdet indlogeret på Hotel Royal.
Tian Jiyun rangerede som 2. vicepremierminister ud af 5, og han var medlem af Po-
litbureauet. Besøget blev behandlet med relativt høj prioritet af de danske myndig-
heder.
I en skrivelse af 25. maj 1992 udfærdiget af kriminalkommissær Bent Bruun og vice-
kriminalkommissær Arne Hansen og sendt til politidirektør i København Poul Eef-
sen, vicepolitidirektør Annemette Møller, chefpolitiinspektør Einer Lind, Køben-
havns Kriminalpoliti afd. E, og Politiets Efterretningstjeneste er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af aktuelle trusler mod Kina’s
Vicepremierminister Tian Jiyun eller mod dennes besøg i Danmark.
…”
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har for Tibetkommission II forklaret, at han
havde meget travlt i den periode, hvor der blandt andet var folkeafstemning om Ma-
astricht-traktaten den 2. juni 1992. Han mødtes kun med Tian Jiyun i rent høflig-
hedssammenhæng. Han husker ikke, om der gjorde sig særlige sikkerhedsmæssige
forhold gældende ved Tian Jiyun’s besøg.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.2.4 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Zhu Rongji’s besøg 22.
til 25. november 1992
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Zhu Rongji aflagde i dagene 22. til 25.
november 1992 Danmark et besøg, hvor han blandt andet havde samtaler med stats-
Om tiden før 1995
181
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0184.png
Kapitel 8
minister Poul Schlüter, med finansminister Henning Christophersen og med uden-
rigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Han mødtes tillige med repræsentanter for Dansk
Industri. Under opholdet var vicepremierministeren indlogeret på SAS Hotel Scan-
dinavia.
Zhu Rongji rangerede på daværende tidspunkt som 3. vicepremierminister ud af 5,
og han var samtidig 5. medlem i Politbureauets Stående Komité. Zhu Rongji havde
således høj rang i Folkerepublikken Kina’s hierarki, og besøget blev behandlet med
relativt høj prioritet af de danske myndigheder.
Referat af møde 28. oktober 1992 i Udenrigsministeriet med en viceafdelingschef fra
Folkerepublikken Kina’s ambassade om uønskede demonstrationer
I et referat udfærdiget af William Friis-Møller, Udenrigsministeriet, sendt til Mi-
chael Zilmer-Johns m. fl., Udenrigsministeriet, og påtegnet ”Kopi sendt til proto-
kollen, til finansmin & D.I
16
.” af 28. oktober 1992 om et møde i Udenrigsministeriet
med viceafdelingschef Wang Yanyi, der havde til formål at overrække programudka-
stet for Folkerepublikken Kina’s vicepremiereministers besøg, er blandt andet anført:
”…
4. sikkerhed.
vicepremierministerens vigtighed blev understreget og det blev nævnt, at de-
monstrationer o.lign. ikke ville være befordrerne for vicepremierministerens
positive bedømmelse af Danmark.
ambassaden oplyste, at det danske system ikke giver mulighed for at forbyde
demonstrationer eller andre manifestationer.
fra kinesisk side henstillede man til, at detaljer omkring tidspunkter i program-
met ikke ville blive offentliggjort. desuden haabede man paa, at der ville blive
foretaget passende afspærringer, saa vicepremierministeren ikke ville blive stil-
let overfor at skulle bane sig vej fra bil til mødelokale gennem evt. demonstran-
ter.
…”
16
Finansministeriet og Dansk Industri
182
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0185.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har for Tibetkommission II forklaret, at ki-
neserne vidste, at Danmark ikke tidligere havde rettet ind efter deres ønsker. Zhu
Rongji var på vej op i systemet og hans embedsmænd var formentlig bange for, at
Zhu Rongji ville blive sur over noget under besøget i Danmark. Han husker, at der
efter frokosten i Eigtveds Pakhus var pressemøde udenfor. Det var under presse-
mødet, at en filmfotograf forsøgte at filme ham nedefra, hvilket han ikke ville have.
Pressen var interesseret i at vide, om han havde talt med Zhu Rongji om menneske-
rettighedssituationen i Folkerepublikken Kina. Han havde talt med Zhu Rongji her-
om, og Zhu Rongji tog emnet meget alvorligt.
Under de kinesiske besøg i 1992 var der ikke nogen, der fortalte ham, at kineserne
ikke skulle se demonstranter under deres besøg. Det ville overraske ham, hvis Uden-
rigsministeriet havde aftalt med politiet, at demonstranter stod steder, hvor den ki-
nesiske delegation ikke kom og således ikke kunne se dem. Hans medarbejdere var
ekstremt forsigtige og korrekte, og de ville ikke tilskynde til noget, der var på kant
med grundloven. Hvis det havde foregået, var ansvaret formentlig ført over på en
minister. Det er utænkeligt, at en medarbejder ville løbe en sådan risiko.
Adspurgt om hvorvidt den danske udenrigspolitik var bedst tjent med at have et tå-
leligt forhold til Folkerepublikken Kina for på den måde at påpege Folkerepublikken
Kina’s menneskerettighedshåndtering på bekostning af, at der ville være eksiltibeta-
nere, der ikke ville få lov til at flage med det tibetanske flag under kinesiske besøg,
har han forklaret, at en sådan proportionalitetsafvejning ikke var aktuel, da han var
udenrigsminister. Kineserne var i ”bad standing” efter begivenhederne i 1989, og på
det tidspunkt var Folkerepublikken Kina endnu ikke en så interessant samhandels-
partner for Danmark.
Trusselsvurdering af 16. november 1992
I en skrivelse af 16. november 1992 udfærdiget af fg. vicepolitimester Finn Ravnborg
og fg. kriminalkommissær Arne B. Hansen, Rigspolitiet, og sendt til politidirektøren
i København, vicepolitidirektør Annemette Møller, chefpolitiinspektør Einer Lind
og Københavns Kriminalpoliti afd. E er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod den kinesiske vicepremierminister eller mod besøget i øvrigt.
Om tiden før 1995
183
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0186.png
Kapitel 8
Der har under tidligere besøg fra Kina været flere demonstrationer afholdt af
herboende tibetanere, hvorfor det anbefales, at der iværksættes passende politi-
mæssige sikkerhedsforanstaltninger.
…”
Københavns Politis dokument af 18. november 1992 om kriminalpolitimæssige for-
anstaltninger
I et dokument benævnt
”Kriminalpolitimæssige foranstaltninger i forbindelse med det
officielle besøg …”
af 18. november 1992 udfærdiget af fg. kriminalinspektør Ib Lind-
berg Vedøe og vicekriminalkommissær John Olsen, Kriminalpolitiet i København
afdeling E, er anført blandet andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af trusler mod Vicepremier-
ministeren eller mod nogen i delegationen, men med baggrund i Vicepremier-
ministerens status, og den generelle situation i Kina, er det besluttet …
Det bemærkes, at der ved tidligere besøg i 1992 blev afholdt flere demonstratio-
ner og gjort flere forsøg på at få kontakt med gæsterne.
…”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.2.5 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Zou Jiahua’s besøg 14.
til 18. oktober 1994
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Zou Jiahua aflagde i dagene 14. til 18.
oktober 1994 Danmark et besøg, hvor han blandt andet besøgte NESA’s vindmølle-
park på Avedøre Holme, A. P. Møller, Novo-Nordisk, Steff-Houlberg Slagteriet og
Danisco A/S, og hvor han var til reception i Dansk Industri og havde samtaler med
statsminister Poul Nyrup Rasmussen, med økonomiminister Marianne Jelved og
med udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Under opholdet var vicepremiermini-
steren indlogeret på Royal Hotel.
Zou Jiahua rangerede som 2. vicepremierminister ud af 4, og han var medlem af Po-
litbureauet. Besøget blev behandlet med relativt høj prioritet af de danske myndig-
heder.
184
Om tiden før 1995
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0187.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Rigspolitiets trusselsvurdering af 10. oktober 1994
I en skrivelse af 10. oktober 1994 udfærdiget af politimester Birgitte Stampe og kri-
minalinspektør Manfred Seitner, Rigspolitiet, og sendt til politidirektør Poul Eefsen,
Københavns Politi, er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om trusler
mod vicepremierministeren eller besøget i øvrigt, …
…”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3
Statsbesøg, officielle besøg, besøg i forbindelse med
internationale topmøder og enkelte private besøg fra
Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
8.3.1 Forholdet Danmark – Kina
I 1997 var Danmark på USA’s foranledning forslagsstiller til et kritisk resolutionsfor-
slag i FN’s Menneskerettighedskommission om Folkerepublikken Kina’s håndtering
af menneskerettigheder og situationen i Tibet. Resolutionsforslaget havde de fore-
gående år været en tilbagevendende begivenhed. Resolutionsforslaget blev i lighed
med de tidligere år ikke vedtaget, men fik alligevel konsekvenser for det politiske
forhold mellem Danmark og Folkerepublikken Kina. Folkerepublikken Kina aflyste
ellers aftalte højniveaubesøg, og den danske eksport faldt med en halv milliard kr.
17
I årene efter 1997 tilnærmede Danmark sig EU’s udenrigspolitiske linje over for Fol-
kerepublikken Kina, hvormed EU varetog dialogen med Folkerepublikken Kina ved-
rørende menneskerettigheder og demokrati.
18
17
18
Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 60; Ulbæk, “Kina og Indien”, 218-20; Brøds-
gaard, “Danish-Chinese Relations: The Collapse of a Special Relationship”, 9–10.
Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 61-62; Østergaard, “Kinesisk sikkerhedspoli-
tik i forhold til Danmark: stabilitet og friktioner”, 218.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
185
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0188.png
Kapitel 8
Spørgsmålet vedrørende menneskerettigheder er siden løbende blevet bragt op i Fol-
ketinget, i den danske offentlighed og på bilaterale møder med Folkerepublikken
Kina. Spørgsmålet blev eksempelvis aktuelt igen, da Folkerepublikken Kina forbød
den nyreligiøse bevægelse Falun Gong
19
i 1999, som siden da har demonstreret i
Danmark såvel som udlandet for at gøre opmærksom på menneskerettighedskræn-
kelser i Folkerepublikken Kina. Også urolighederne i Tibet op til OL i Folkerepu-
blikken Kina i 2008 fik diskussionerne i Danmark om menneskerettighedskrænkel-
ser i Tibet til at blusse op.
Samarbejdet mellem EU og Folkerepublikken Kina blev for alvor intensiveret i be-
gyndelsen af 00’erne og førte i 2008 til indgåelsen af et strategisk partnerskab og til,
at Folkerepublikken Kina i starten af 00’erne blev en af EU’s vigtigste handelspart-
nere. Angiveligt på baggrund blandt andet af USA’s holdning opgav EU dog at op-
hæve våbenembargoen mod Folkerepublikken Kina og at udvikle et tættere strate-
gisk samarbejde med Folkerepublikken Kina.
20
Sideløbende med EU’s Kinapolitik
blev Danmarks Kinapolitik i stigende grad centreret om økonomisk og politisk sam-
arbejde. Dette fokus var angiveligt muliggjort blandt andet af, at den kritiske dialog
med Folkerepublikken Kina delvist var uddelegeret til EU.
21
Nedtoningen af Danmarks kritik skete samtidig med, at dansk erhvervsliv udviste
stigende interesse for Folkerepublikken Kina og udbyggede sine aktiviteter i landet.
22
Samhandlen mellem Danmark og Folkerepublikken Kina, der havde taget et kortva-
rigt dyk som følge af resolutionsforslaget i 1997, voksede langsomt i årene omkring
årtusindskiftet, og tog for alvor fart efter Folkerepublikken Kina’s optagelse i Ver-
denshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i 2001. Danske virk-
somheder forøgede sine investeringer i Folkerepublikken Kina, og i 2004 var over
250 virksomheder registreret som værende aktive i Folkerepublikken Kina, hvilket
var en tidobling på 10 år. Fra 2000 til 2008 tredobledes handlen mellem Danmark og
Folkerepublikken Kina, og i 2008 var Folkerepublikken Kina blevet Danmark største
samhandelspartner uden for Europa målt på varehandel.23
Ifølge litteratur og forskning blev der fra starten af 00’erne udvist tiltagende danske
bestræbelser på at udvikle et tættere dansk-kinesisk forhold, og man udviklede grad-
19
20
21
22
23
Om Falun Gong, se kapitel 8.2.2 ovenfor
Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 63–64; Østergaard, “Kinesisk sikkerhedspo-
litik i forhold til Danmark: stabilitet og friktioner”, 218-20.
Forsby, “Førsteviolinist i det nordiske ensemble? Danmarks forhold til Kina”, 6-7.
Brødsgaard, “Danish-Chinese relations: The Collapse of a Special Relationship”, 5-6; Østergaard, “Danish-Chinese rela-
tions: Continuity and Change 1949-2011”, 62.
Thøgersen, “Altid med handelen i centrum”, 45-48.
186
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0189.png
Hændelsesforløb og forklaringer
vist det diplomatiske samarbejde sideløbende med danske virksomheders stigende
tilstedeværelse i Folkerepublikken Kina. Samtidig udbyggede Danmark det bilatera-
le forhold til Folkerepublikken Kina i takt med, at det fælles europæiske samarbej-
de med Folkerepublikken Kina aftog. Danmark åbnede således i 2005 et konsulat i
Chongqing og i 2007 et innovationscenter i Shanghai, begge vigtige handels- og in-
dustriområder. Styrkelsen af det bilaterale forhold mellem Danmark og Folkerepu-
blikken Kina kulminerede i 2008 med indgåelsen af et ”omfattende strategisk part-
nerskab”. Partnerskabet sigtede på at udbygge det politiske samarbejde mellem Dan-
mark og Folkerepublikken Kina inden for blandt andet klima, energi og miljø, forsk-
ning og innovation samt uddannelse.
24
8.3.2 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1995
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 1995:
• Folkerepublikken Kina’s miljøminister Xie Zhenhua og en kinesisk delegation
under ledelse af Gan Ziyu
• Verdenstopmødet om social udvikling (World Summit for Social Develop-
ment Copenhagen), der involverede Hofmarskallatet, Udenrigsministeriet,
Statsministeriet og Københavns Politi. Der er i det afleverede materiale doku-
menter og korrespondance af interesse for undersøgelsen.
I det materiale, som kommissionen har modtaget fra myndighederne, er der alene
oplysning om, at Københavns Politi var involveret i disse besøg. Der er ikke fundet
dokumenter eller korrespondance af interesse for undersøgelsen i dette materiale.
8.3.2.1 Verdenstopmødet om social udvikling (World Summit for Social
Development Copenhagen) 6. til 12. marts 1995
Verdenstopmødet var arrangeret af Commission for Social Development under Uni-
ted Nations Economic and Social Council (ECOSOC) og blev holdt i København
med deltagelse fra 187 lande. Der blev under topmødet, der blev afholdt i Bella Cen-
ter, afgivet indlæg af stats- og regeringschefer fra omkring 2/3 af deltagerlandene.
Præsident for topmødet var statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Sideløbende med
24
Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 61-65; Østergaard, “Kinesisk sikkerhedspoli-
tik i forhold til Danmark: stabilitet og friktioner”, 219-21; Thøgersen, “Altid med handelen i centrum”, 7-48; Ulbæk, “Kina
og Indien”, 216-17.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
187
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0190.png
Kapitel 8
det officielle topmøde blev der fra 3. marts 1995 afholdt en alternativ konference på
Holmen af NGO’er.
Kontorchef Hugo Østergaard-Andersen har for Tibetkommission II forklaret, at der
under Udenrigsministeriet blev nedsat et særligt sekretariat for værtskabet med ham
som chef, og at sekretariatet i efteråret 1994 rykkede ud til International House i Bel-
la Center. Sekretariatet bestod af 10-12 medarbejdere, men lige op til topmødet var
de lidt flere, hvorefter sekretariatet blev gradvist afviklet i løbet af 1995.
Sekretariatet var krumtappen i Danmarks værtskab for topmødet, som var en FN-
konference og derfor blev afviklet efter retningslinjer fra FN. Sekretariatets opgave
var at formidle til de danske aktører, hvad det forventedes, at de gjorde. Der var der-
for et bredt samarbejde med danske myndigheder, herunder med PET om sikkerhe-
den, med Københavns Politi om blandt andet færdsel, og med blandt andre Uden-
rigsministeriet og Socialministeriet. Der var også samarbejde med private aktører,
herunder hoteller, Nokia og Volvo.
Udenrigsministeriets protokol havde en række opgaver i forbindelse med topmødet,
herunder varetagelsen af forbindelsen til lufthavne og luftfarsselskaber i forbindelse
med planlægning af korteger etc.
Udenrigsministeriets notits af 14. februar 1995 om tibetansk deltagelse i NGO Forum
I en notits udfærdiget af udenrigsråd Ole Lønsmann Poulsen den 14. februar 1995
og sendt til S.6
25
og Socsum og forsynet med modtagerstempel H. Østergaard-An-
dersen, der var chef i Udenrigsministeriets fællessekretariat, er anført blandt andet:
”…
Den herværende kinesiske ambassadør opsøgte mig d.d. for … dels at berøre et
problem i forbindelse med det sociale topmøde.
…
2. Den egentlige årsag til besøget var imidlertid at gøre opmærksom på, at bl.a.
Taiwa Alliance Association og en tibetansk gruppe ifølge kinesiske oplysninger
forventedes at deltage i NGO forum’et i forbindelse med det sociale topmøde.
Ambassadøren havde ikke endelige oplysninger, men forudså, at dette kunne
bringe den officielle kinesiske delegation i forlegenhed og forespurgte, om man
25
Udenrigsministeriets Asienkontor
188
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0191.png
Hændelsesforløb og forklaringer
fra dansk officiel side havde mulighed for at modsætte sig disse organisatione-
res deltagelse.
Jeg svarede, at dette måtte anses for udelukket, og at det i øvrigt var NGO-erne
selv, som arrangerede mødet. Såfremt der ikke var sikkerhedsmæssige risici,
havde man fra dansk side ingen mulighed for – eller interesse i – at modsætte
sig deltagelse fra specifikke organisationer.
… jeg stod uforstående overfor, at f.eks. de østrigske myndigheder på den
nævnte baggrund skulle have nægtet særlige NGO-er indrejsetilladelse, men at
jeg ville få det undersøgt. Deri lå ingen indikation fra danske side om, at vi i gi-
vet fald ville gøre noget tilsvarende.
…”
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at det
sociale topmøde i 1995 (World Summit for Social Development) var et stort gen-
nembrud for Danmark og for arbejdet med social retfærdighed i verden. Der deltog
i nærheden af 150 stats- og regeringschefer og flere tusinde delegerede og NGO’ere.
Der var et NGO forum, som arbejdede parallelt med det politiske forum. NGO fo-
rummet drøftede også spørgsmål om Tibet. Han erindrer ikke at være blevet orien-
teret om drøftelserne med ambassaden, men er glad for, at Udenrigsministeriet afvi-
ste kinesernes ønske og vejledte om Danmarks regler.
Chef for Udenrigsministeriets sydgruppe Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkom-
mission II forklaret, at den mulige risiko for at blive bragt i
”forlegenhed”
var en kine-
sisk standard bekymring, uanset om det drejede sig om et kinesisk besøg i Danmark
eller i et andet land. Kineserne var bange for at blive konfronteret med demonstra-
tioner, Falun Gong, Taiwan mv. Han svarede imidlertid, som det fremgår af notit-
sen. Han husker ikke, om man fra Udenrigsministeriets side undersøgte, hvordan
de østrigske myndigheder som omtalt af den kinesiske ambassadør ”…
i forbindelse
med menneskerettighedskonferencen i Wien 93 havde akkomoderet de kinesiske myn-
digheder i en lignende situation…”.
Uanset om det blev undersøgt, ville det ikke have
ændret på hans svar, der som gengivet i notitsen var, at der ingen indikation var ”…
fra dansk side om, at vi i givet fald ville gøre noget tilsvarende…”.
Kontorchef og chef for Verdenstopmødesekretariatet Hugo Østergaard-Andersen
har for Tibetkommission II forklaret, at han har modtaget notitsen og ville have sagt
det samme til den kinesiske ambassadør, som det fremgår af notitsen, at Ole Løns-
mann Poulsen sagde.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
189
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0192.png
Kapitel 8
Han tror ikke, at han lagde noget særligt i, at den kinesiske ambassadør ifølge no-
titsen gjorde opmærksom på,
”… at bl.a. Taiwa Alliance Association og en tibetansk
gruppe ifølge kinesiske oplysninger forventedes at deltage i NGO forum’et i forbindelse
med det sociale topmøde. Ambassadøren havde ikke endelige oplysninger, men forudså,
at dette kunne bringe den officielle kinesiske delegation i forlegenhed…”.
Han husker
det i givet fald ikke. I øvrigt var det almindelig kendt, at det ”at redde ansigt” er en
væsentlig del af kinesisk kultur, og det var sandsynligvis det, som det anførte i notit-
sen drejede sig om.
Han har ingen erindring om, at notitsen skulle have givet anledning til overvejelser
eller undersøgelser fra hans side. Umiddelbart mener han ikke, at det var tilfældet,
idet notitsen fra Ole Lønsmann Poulsen, som var hans chef, indeholder en besked
om, at uanset hvad sådanne undersøgelser måtte munde ud i, ville det ikke have no-
gen konsekvenser. Han ville derfor ikke på dette tidspunkt tre uger inden topmødet,
hvor de havde travlt med andre ting, have iværksat en undersøgelse af, hvad man
gjorde i Rio i 1992 og i Wien i 1993. Efter hans opfattelse var det således alene af høf-
lighed, at Ole Lønsmann Poulsen som gengivet i notitsen afslutningsvis havde sagt
til den kinesiske ambassadør, at man ville undersøge det. Det var ikke tanken, at
man faktisk skulle gøre det. Hvis man havde iværksat en undersøgelse, ville der have
været sagsakter om henvendelser til de danske ambassader i Brasilien og Østrig.
Københavns Politis hovedplan for politimæssige foranstaltninger af 22. februar 1995
og befaling af 23. februar 1995
Der foreligger en Hovedplan for politimæssige foranstaltninger i anledning af ”Wor-
ld Summit for Social Development” … samt ”NGO Forum 95” dateret 22. febru-
ar 1995 udfærdiget af vicepolitidirektør Annemette Møller, Københavns Politi. Det
fremgår heraf blandt andet, at der var anmeldt en del demonstrationer m.v., og om
politiets håndtering heraf er anført blandt andet:
”…
Enhver politimæssig indsats skal på sædvanlig vis udøves med en rolig og be-
sindig optræden, og det kan forventes, at der i forbindelse med demonstratio-
ner og lignende vil ske provokationer på en sådan måde, at der vil blive stillet
ekstraordinære krav til personalets dømmekraft – og indstilling til løsning af
opgaverne.
…”
Af en befaling af 23. februar 1995 fremgår blandt andet, at:
190
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0193.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
16. PET har udsendt en trusselsvurdering, der siger, at der ikke er kendte trus-
ler mod selve topmødet. Men som verden er skruet sammen i dag, hvor der er
krig i store dele af verden, hvor minoritetsgrupper fører krige mod magthavere,
hvor terrorhandlinger på ny florerer i den vestlige verden, vil der være en latent
trussel mod et topmøde, hvor så mange statsoverhoveder er samlet.
…
Det er nu fastlagt, at flere små grupper fra det autonome miljø arbejder i dyb
hemmelighed med forskellige ”indslag”.
Der vil blive udarbejdet en liste over de forventede begivenheder.
…”
Politikommissær Torben Juel Eriksen har til Den Uafhængige Politiklagemyndighed
forklaret blandt andet, at han i 1995 var leder af Beredskabet på Station Bellahøj og
deltog som objektleder på det daværende Hotel Sheraton (nuværende Hotel Scan-
dic) i Vester Søgade, hvor den kinesiske premierminister var indlogeret under top-
mødet i 1995. Videre har han forklaret, at:
”…
Det var PET-manden, som havde kontakten til det ministerium, som var vært
ved besøget. Afhørtes ”pipe-line” til ministeriet var via den PET-mand, og han
deltog ikke selv i møder med ministeriet.
…
PET-manden gav udtryk for, at der var indgåede handelsaftaler og mulige kom-
mende handelsaftaler med Kina, som kunne komme i fare, hvis kineserne rejste
hjem med en opfattelse af, at de var blevet fornærmet. Det var noget han refere-
rede fra møder med ministeriet, at der var disse bekymringer fra handelsdele-
gationer. Han sagde ikke direkte til afhørte, at det var noget afhørte skulle tage
højde for, men det lå i kortene – At man fra ministerielt hold gerne så, at dele-
gationen ikke så demonstranter.
Afhørte blev forespurgt, om han så rent faktisk planlagde ud fra, at demonstranter
ikke måtte være synlige for kineserne.
Afhørte forklarede, at han med sin afspærring og poster lagde en sikkerheds-
ring rundt om hotellet, så stor, at eventuelle demonstranter måtte være så langt
fra hotellet, at de ikke umiddelbart var synlige. Der hvor de kunne komme tæt-
test på hotellet var omme bag planetariet, hvor de ikke umiddelbart var synlige.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
191
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0194.png
Kapitel 8
Demonstranterne forblev altså ude af syne for den kinesiske delegation, men
det var pga. deres placering uden for den sikkerhedsmæssige afspærring.
…
Forespurgt oplyste afhørte, at øverste ledelse fra Københavns Politi deltog i dis-
se møder, men det var PET, som fortalte det med kineserne og deres frygt for
at blive fornærmet. Der kom ikke noget sådant fra lederne i Københavns Politi.
…
Afhørte forklarede, at det blev en konsekvens af afhørtes måde at lægge sin sik-
kerhedsring på, at demonstrationen kom til at stå bag planetariet. Det var ikke
på grund af synligheden, at de blev placeret, hvor de gjorde, men det var en
ekstra bonus. Placeringen blev hvor den blev ud fra en sikkerhedsmæssig vur-
dering.
…
Det var specielt ved besøg fra Kina, at der var oplysninger om, at demonstratio-
ner ikke måtte være synlige. Det er ikke noget, som afhørte har hørt om i for-
bindelse med besøg fra andre nationer.
…
Afhørte følte ikke direkte, at det var hans opgave at sørge for, at Kina-kritiske
demonstranter var ude af syne. Ingen havde sagt til ham, at det var en del af
opgaven, men han havde opfattet de ting, som PET sagde, som et vink med en
vognstang.
…”
Chefkriminalinspektør Per Larsen har for Tibetkommission II forklaret, at han ar-
bejdede tæt sammen med chefpolitiinspektør Einer Lind i forbindelse med Køben-
havns Politis håndtering af Det Sociale Verdenstopmøde i 1995. Einer Lind var chef
for Københavns Politis operation i forbindelse med topmødet, men de stod for plan-
lægningen sammen.
Københavns Politi havde et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet i forbindelse
med topmødet, herunder med protokolchef Søren Haslund og chefen for værtskabs-
sekretariatet for topmødet, kontorchef Hugo Østergaard-Andersen.
I planlægningen af topmødet indgik blandt andet personbeskyttelse, herunder af
VIP’er fra Folkerepublikken Kina, hvilket han var meget involveret i. Det var nor-
malt, at der kom en fortrop fra de forskellige lande for at høre nærmere om sikker-
heden, og i den forbindelse kunne de have nogen ønsker. Kineserne kom med en
pænt stor fortrop. De gennemgik operationen med dem på et møde, hvor der også
var andre lande repræsenteret. Da de var ved at være færdige, sagde lederen af den
kinesiske delegation, at de skulle huske at tage hensyn til, at premierministeren ikke
havde det godt med at se demonstranter. Det medførte, at han holdt et længere fore-
192
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0195.png
Hændelsesforløb og forklaringer
drag om den danske grundlov, herunder om forsamlings- og ytringsfriheden, for le-
deren af den kinesiske delegation. Kineserne kommenterede herefter ikke yderligere
på det, hvilket kunne skyldes, at de nu formentlig havde gjort det, som de var blevet
bedt om hjemmefra. Det var første gang, at han blev bekendt med kinesernes ønsker
i forhold til demonstrationer.
Han ved ikke, om der generelt i Københavns Politi havde været kendskab til de ki-
nesiske sensibiliteter før topmødet i 1995, men der var en hel del medarbejdere fra
Københavns Politi, herunder fra ledelseslaget, til stede på det møde, hvor han holdt
foredraget om grundloven for den kinesiske leder af fortroppen, og de var i hvert
fald herefter bekendt med det.
Han husker ikke, om PET i forbindelse med møder under planlægningen af Køben-
havns Politis operation kom med oplysninger om de kinesiske sensibiliteter. Det er
muligt, at Einer Lind havde fået viden om det i forbindelse med tidligere kinesiske
besøg.
Han mindes ikke, at der under topmødet var problemer med demonstrationer i for-
hold til den kinesiske delegation, herunder at der skulle være sket indgreb for at
imødekomme de kinesiske ønsker. Hans viden herom skal ses i lyset af, at han havde
været med til at udarbejde den overordnede operationsplan, mens detaljerne vedrø-
rende de enkelte indsatser blev uddelegeret til de ansvarlige indsatsledere, herunder
ansvaret for bevogtning af de hoteller, hvor gæsterne boede. Det var dog ikke hans
indtryk, at der blev taget særlige hensyn til den kinesiske delegation.
Han har en erindring om, at der i forbindelse med bevogtningen af Hotel Sheraton,
hvor den kinesiske premierminister var indlogeret, blev flyttet lidt på en anti-kine-
sisk demonstration. Det var en helt naturlig foranstaltning, idet demonstranterne
var placeret lige i nakken af politiet. De blev derfor flyttet op på ”Svineryggen”. Med
den placering var demonstranterne fortsat ikke usynlige for premierministeren. For-
målet med flytningen var ikke at gemme demonstranterne af vejen. Flytningen skete
for at være sikker på, at man kunne få premierministeren ind på hotellet, uden at der
skete ham noget. Det var et standardmæssigt tiltag, som gjaldt for beskyttelsen af alle
objekter, og det var ikke begrundet i en konkret trussel.
Efter at chefpolitiinspektør Kai Vittrup senere samme år afløste Einer Lind, var han
ikke tilsvarende dybt involveret i større besøg fra udlandet.
Politikommissær Torben Juel Eriksen har for Tibetkommission II forklaret, at han
kun var involveret i planlægningen af indsatsen ved Sheraton Hotel og således ikke i
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
193
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
den overordnede planlægning af operationen. Planlægningen af indsatsen ved She-
raton Hotel betød, at han deltog i flere bredere planlægningsmøder.
I forbindelse med planlægningen havde han 2-3 uger inden topmødet et møde med
kinesiske embedsmænd, og de forklarede, hvordan de gerne så, at besøget forløb.
Herunder blev han gjort opmærksom på, at kineserne opfattede det som en form
for hån og ydmygelse og som noget skamfuldt, hvis lederen af den kinesiske delega-
tion, premierminister Li Peng, måtte lide den tort at se demonstrationer eller blev
udsat for anden kritik rettet mod Folkerepublikken Kina. Han ved ikke, om embeds-
mændene var fra den kinesiske ambassade. Der deltog også en medarbejder fra PET,
Rigspolitiets afdeling G, i mødet.
Inden mødet med de kinesiske embedsmænd havde PET-medarbejderen fortalt ham
om de kinesiske sensibiliteter. PET-medarbejderen fik sine oplysninger fra Uden-
rigsministeriet eller Statsministeriet. Det var det ministerium, der havde værtskabet.
PET-medarbejderen sagde, at man fra ministeriets side gerne så opgaven løst såle-
des, at den kinesiske premierminister ikke blev forulempet ved demonstrationer el-
ler på anden måde og måske rejste hjem i utide. Det står helt klart i hans erindring. I
ønsket lå efter informationerne fra PET-medarbejderen en hensyntagen til den dan-
ske samhandel med Folkerepublikken Kina.
Ved udtrykket
”at den kinesiske premierminister ikke blev forulempet”
forstod han, at
den kinesiske premierminister ikke måtte konfronteres med mishagsytringer. Det
var ikke fysisk forulempelse, som kineserne frygtede.
Han så ikke på tryk i en operationsbefaling eller andet steds, at der stod, at det skulle
undgås, at den kinesiske delegation blev forulempet.
Han kan vedstå sin forklaring gengivet i afhøringsrapport fra Den Uafhængige Po-
litiklagemyndighed om PET-mandens og kinesernes udtalelser på mødet. På mødet
med de kinesiske embedsmænd sagde han til dem, at han ikke kunne love noget i
forhold til at afskærme demonstranter, idet der i Danmark gjaldt nogle grundlovs-
sikrede rettigheder til at ytre sig. Han kunne derfor ikke stille dem i udsigt, at de
ikke ville kunne se demonstranter i området. Det var de kinesiske embedsmænd no-
get uforstående over for. Efter deres opfattelse burde det være muligt for politiet at
forhindre den slags. De omtalte ”forridere” var de kinesiske embedsmænd, som han
havde talt med. De beskrev ikke, hvilke ”konsekvenser” det ville få for dem, ”hvis
de
vendte hjem uden at have fået det som de ville…”.
Han, hans kollega fra kriminalpo-
litiet og PET-medarbejderen var efterfølgende uforstående over for, at man kunne
have et system som det kinesiske. Han var berørt af, at de kinesiske embedsmænd
var så ihærdige for at løse den opgave, som de havde fået, for at undgå repressalier.
194
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0197.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det førte imidlertid ikke til, at han tilgodeså deres interesser ved sin planlægning af
aktionen.
Han drøftede ikke med Einer Lind, hvor grænserne gik for, hvad man kunne gøre for
at imødekomme ønskerne fra ministeriet og de kinesiske embedsmænd.
Der var et udbredt kendskab i Københavns Politi til ønsket om, at man undgik epi-
soder, der kunne bringe den kinesiske premierminister i forlegenhed, ligesom det
var alment kendt, at der generelt skulle tages hensyn, når kinesere var involveret i et
arrangement. Det var hans opfattelse, at informationerne herom kom fra PET. Han
ved ikke, om der i andre tilfælde end i forbindelse med Det Sociale Verdenstopmø-
de var informationer, der blev videreformidlet af PET fra Udenrigsministeriet eller
Statsministeriet.
I forbindelse med planlægningen var han ude at rekognoscere området ved hotellet
for at vurdere, hvor der på sædvanlig vis skulle lægges en afspærring i en vis afstand
til hotellet, således at der var et område foran indgangspartiet, hvor man kunne have
fuldstændig styr på, hvem der opholdt sig. Af geografiske årsager blev afspærringen
lagt således, at eventuelle demonstranter og andre ikke kunne ses fra hotellet.
Han kan ikke udelukke, at han ud fra, hvad han i øvrigt var kommet under vejr
med i planlægningsfasen, men ikke efter de kinesiske embedsmænds tilkendegivel-
ser, fortsat ville have placeret afspærringen således, at det ikke var muligt at se de-
monstranter fra hotellet, selv om geografiske forhold ikke havde været til hinder for
en anden placering, men det er et hypotetisk spørgsmål. Han havde ikke noget at
gøre med indsatsen uden for afspærringen, herunder placeringen af demonstratio-
ner, hvorfor han ikke er sikker, men så vidt han ved, blev demonstranterne anvist en
plads bag ved Planetariet, hvor demonstrationen kunne stå.
Efter hans opfattelse er det i strid med grundlovens frihedsrettigheder at placere en
demonstration således, at den ikke kan ses og høres af den, som demonstrationen
er rettet mod, men han gjorde sig ikke den gang tanker om eventuel krænkelse af
ytringsfriheden i forbindelse med løsningen af opgaven ved Sheraton Hotel.
Vicepolitikommissær Jørgen Hedegaard Thomsen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han var bekendt med ønsket om, at
”… man undgik episoder, der kunne
bringe den kinesiske premierminister i forlegenhed, ligesom det var alment kendt, at
der generelt skulle tages hensyn, når kinesere var involveret i et arrangement…”,
som
forklaret af Torben Juel Eriksen. Han havde ikke noget kendskab til, om der
”… i an-
dre tilfælde end i forbindelse med Det Sociale Verdenstopmøde var informationer, der
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
195
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0198.png
Kapitel 8
blev videreformidlet af PET fra Udenrigsministeriet eller Statsministeriet…”,
som for-
klaret af Torben Juel Eriksen.
Stort set alle på Politigården var bekendt med, at kineserne ikke måtte tabe ansigt,
hvori lå, at der ikke måtte være demonstrationer, som var synlige for dem. Det flo-
rerede således rundt, at de kinesiske delegationer ikke måtte blive konfronteret med
anti-kinesiske demonstranter. Han ved ikke, hvor denne viden oprindeligt stamme-
de fra. Det var ikke noget, som man snakkede om. Det lå ligesom hen over det hele,
at sådan var det. Det dækker nok meget godt at kalde det en uskreven regel. For hans
vedkommende indebar det ikke noget i praksis henset til de opgaver, som han havde.
Han ved ikke, hvordan hans kollegaer forholdt sig til reglen. Han ved ikke konkret,
hvem i Københavns Politi der kendte til reglen.
Årsagen til, at man ikke snakkede om det, var, at det var noget politisk, som ikke
havde politimæssig interesse. Det var ikke, fordi man oplevede det som noget kon-
troversielt eller forkert. Han ved ikke, hvad man skulle gøre i Københavns Politi, hvis
der var en generel opfattelse, som stred mod reglerne, men han gjorde ikke noget
vedrørende den generelle opfattelse i forhold til behandling af kinesiske delegatio-
ner, idet det ikke vedrørte hans arbejde. Han ved ikke, hvordan ledelsen burde have
reageret, hvis den generelle opfattelse vedrørende behandling af kinesiske delegatio-
ner stred mod reglerne.
Han måtte i hvert fald have været med til et indledende stabsmøde i forbindelse med
topmødet, men han husker ikke dette møde eller andre møder, herunder den afslut-
tende briefing op til topmødet.
Chefpolitiinspektør Einer Lind har for Tibetkommission II forklaret, at han havde
kommandoen over samtlige uniformerede politifolk i København under topmødet
og var med i styregruppen. Han har endvidere forklaret blandt andet, at han vidste
allerede før besøget i 1995, at kineserne ikke kunne tåle at se andet, end det de øn-
skede. Det havde han vidst i mange år. Denne viden kom ind i politiet via PET. Ved
besøg som dette, begyndte det altid med, at udenlandske delegationer henvendte
sig til Udenrigsministeriet med henblik på planlægning. Derefter ville bodyguards
og medarbejdere fra den udenlandske delegation tale med PET om planlægningen.
PET gik derefter til KSN med ønskerne. Det var ikke bare den kinesiske delegation,
der havde problemer eller ønsker. Flere af ønskerne gik på forbud mod demonstra-
tioner, men han måtte skuffe dem alle ved at forklare, at der var ytrings- og forsam-
lingsfrihed i Danmark.
Han var ved den kinesiske delegations besøg ved Sheraton Hotel. Han mener at have
set 10-12 demonstranter. De stod til højre for Planetariet på hjørnet og var fuldt syn-
196
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0199.png
Hændelsesforløb og forklaringer
lige også for den kinesiske delegation. Han gav ikke ordre til noget i den anledning.
Nu 23 år efter besøget er han gennem pressen blevet opmærksom på, at nogle de-
monstranter var gemt bag ved hotellet. Det anede han intet om.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han var indsatsleder/objektleder ved Eigtveds Pakhus under Det Sociale Topmøde i
1995, og der var ikke nogen, som i den forbindelse sagde, at der ikke måtte være syn-
lige Falun Gong eller Tibet-demonstranter. Han har ikke i øvrigt været indsatsleder
i forbindelse med store besøg.
Kriminalkommissær Carsten Holder har for Tibetkommission II forklaret, at han le-
dede politiaktionen vedrørende demonstrationer, men ikke havde ansvaret for tilsy-
net med demonstrationerne. Han var ikke bekendt med, at PET viderebragte ønsker
og bekymringer fra kineserne til KSN i Københavns Politi som forklaret af chefpo-
litiinspektør Einer Lind. Ham bekendt foretog Københavns Politi i 1995 ikke særlige
foranstaltninger i forbindelse med besøg fra Folkerepublikken Kina. Der blev udar-
bejdet operationsplaner, ligesom der gjorde i forbindelse med besøg fra andre lande.
Der var ikke en særlig hensyntagen til de besøgende fra Folkerepublikken Kina. Der
var på sædvanlig vis adgang til at demonstrere.
Kontorchef i Udenrigsministeriet Hugo Østergaard-Andersen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han ikke har noget indtryk af, i hvilket omfang PET og det almin-
delige politi var opmærksom på kinesiske sensibiliteter. Nogle af sekretariatets vig-
tigste samarbejdspartnere i Københavns Politi var chefkriminalinspektør Per Larsen
og vicepolitidirektør Annemette Møller. Han mindes ikke, at de drøftede noget om
enkeltdelegationer med dem, herunder vedrørende sikkerhed. Det skal ses i lyset af,
at politiets holdning hertil ret tydeligt var, at politiet nok skulle tage sig af sikkerhe-
den. Han husker ikke chefpolitiinspektør Einer Lind, Københavns Politi, men han
kan ikke udelukke, at han havde kontakt til ham.
Einer Linds beskrivelse af forberedelserne ved ”…
besøg som dette”
minder efter hans
opfattelse mere om fremgangsmåden ved et enkelt bilateralt besøg end ved et top-
møde med deltagelse af 192 lande, hvoraf 118 var på stats- og regeringschefniveau.
Ved operationer af en sådan størrelse blev der ikke taget så meget hånd om de en-
kelte delegationer, medmindre der var konkret anledning til det, men som notits om
”Samtale
med kinesiske ambassadør”
af 14. februar 1995 fra Ole Lønsmann Poulsen
viser, var der nogle lande, som henvendte sig med ønsker.
Han husker ikke at have haft kontakt med vagthavende under topmødet i Køben-
havns Politis færdselsafdeling, vicepolitiinspektør Ole Kahr, men det er muligt, at
han havde det i forbindelse med de sidste møder inden topmødet. Et af emnerne var
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
197
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0200.png
Kapitel 8
således den transport- og færdselsmæssige store operation, som skulle sørge for, at
alle stats- og regeringscheferne lørdag morgen med 1 �½ minuts mellemrum skulle
ankomme til Bella Center, hvor de ville blive modtaget af statsministeren og frue,
hvorefter de samledes, indtil dronningen kom og åbnede topmødet. Blandt andet
medarbejdere fra Udenrigsministeriets protokol havde under drøftelserne nogle
synspunkter vedrørende planlægningen af denne operation.
Efter hans erindring forløb topmødet fredeligt og alle roste organisationen og facili-
teterne. Det eneste incident var den 11. marts 1995, hvor der dels var middag på Chri-
stiansborg med dronningen som vært og dels var en middag på Rådhuset med rege-
ringen som vært. I den forbindelse var der på Rådhuspladsen nogle autonome, som
under middagen kom i karambolage med politiet. Som deltager i middagen mærke-
de han ikke noget til det, hvorfor det formentligt var en kortvarig episode.
Udenrigsministeriets notits af 3. marts 1995 om tibetanske organisationers deltagelse
i NGO Forum
I en notits udfærdiget af Christian Kønigsfeldt den 3. marts 1995 og sendt til Uden-
rigsministeriets direktør Henrik Wøhlk, sydchefen, den bilaterale chef Ellen Margre-
the Løj og den multilaterale chef Peter Brückner er anført blandt andet:
”…
Den kinesiske ambassadør i København havde anmodet om et møde af hasten-
de karakter med den bilaterale chef.
…
2. Ambassadøren nævnte, at tre tibetanske organisationer … deltog i NGO Fo-
rum. Fra kinesisk side befrygtede man, at disse organisationer ville udøve anti-
kinesisk propaganda. Det ville ikke være befordrende for de bilaterale relatio-
ner. Der måtte være grænsen for ytringsfriheden i et demokrati. Man kunne
også befrygte en sikkerhedsrisiko.
Ellen Margrethe Løj redegjorde for formålet med afholdelsen af NGO Forum
og udtrykte tillid til, at NGO forum ikke måtte øve nogen negativ indflydelse på
de gode bilaterale relationer. Såfremt man fra kinesisk side havde indikationer
om konkrete sikkerhedsrisici ville Udenrigsministeriet selvsagt straks videregi-
ve sådanne oplysninger til politiet.
…”
198
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0201.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Chef for Udenrigsministeriets sydgruppe Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han ikke husker notitsen, men at ministeriet flere gange var
inde over spørgsmålet om NGO Forum, og at linjen var klar: Det var NGO’ernes ar-
rangement, og ministeriet hverken kunne eller ville gribe ind i dette.
Kontorchef og chef for Verdenstopmødesekretariatet Hugo Østergaard-Andersen
har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke husker, at de havde drøftelser om
det af den kinesiske ambassadørs bemærkning i notitsen om, at
”… Der måtte være
grænsen for ytringsfriheden i et demokrati…”.
Udenrigsministeriet støttede generelt
ytringsfrihed både i Danmark og udlandet, ligesom det var en hovedgrundsætning i
FN, som han arbejdede med i mange år.
Han var ikke involveret i drøftelser om eskorteruter eller placering af demonstratio-
ner under topmødet. Der var 192 delegationer, og sekretariatet havde trygt overladt
det til politiet at planlægge, hvordan de skulle transporteres gennem København.
Sikkerhed, herunder i forhold til demonstrationer, havde de drøftet med politiet på
nogle tidlige møder. Demonstrationerne blev drøftet blandt andet i lyset af begiven-
hederne ved årsmødet i Verdensbanken/Den internationale Valutafond i København
i 1970, som var endt i nærmest borgerkrigslignende tilstande, hvilket man ønskede at
undgå en gentagelse af. Vurderingen var allerede inden, at Danmark påtog sig vært-
skabet for Det Sociale Verdenstopmøde, at der ikke var noget, som tydede på, at det
igen ville gå sådan.
FN stod for den indre sikkerhed under konferencen, mens PET og det almindelige
politi stod for den ydre sikkerhed.
Han hørte ikke om delegationer, som henvendte sig om særlige forholdsregler ved-
rørende demonstrationer. Der var mange delegationer, som henvendte sig om andre
ting, såsom at se faciliteterne på forhånd, antal hotelværelser mv.
For så vidt angår demonstrationer under verdenstopmødet er det eneste yderligere,
han husker, at politiet på et tidspunkt oplyste, at hvis der blev anmeldt demonstra-
tioner ved Bella Center, ville de blive anvist en plads lige over for centeret på Losse-
pladsvej, hvilket var relativt tæt på Bella Center.
Han er ikke bekendt med, om politiet tog særlige hensyn til den kinesiske delegati-
on i forbindelse med eskortekørsel, bevogtning af delegationens hotel eller i øvrigt.
Både PET og Københavns Politis færdselspoliti var meget deltagende og oplysende
på møder vedrørende topmødet, men det var åbenbart, at man ikke skulle prøve at
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
199
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0202.png
Kapitel 8
fortælle dem, hvordan de skulle løse deres opgaver. Han oplevede, at nogen fik ret
kraftige smæk over fingrene, da de prøvede.
Intern mail fra udenrigsråd Ole Lønsmann Poulsen af 18. juni 2018 om Hugo Øster-
gaard [H. Østergaard-Andersen]
Udenrigsråd Ole Lønsmann Poulsen skrev i en intern mail af 18. juni 2018 til Vibeke
Rovsing Lauritzen:
”…
Kære Vibeke,
Forsøgte at ringe til dig i fredags, men løste problemet på anden vis.
Det jeg vill spørge om var om UM havde et telefonnummer på Hugo Østerga-
ard. Via Krak fandt jeg med lidt besvær hans ægtefælles nummer og fik således
kontakt,
Baggrunden var Tibetsagen, hvor Hugo jo var administrator for det sociale top-
møde ii 1995 og jeg hans chef som Sydchef. Politiken forsøgte at kontakte mig
telefonisk, men jeg begrænsede mig til at sige at jeg ikke ønskede at deltage i
”debatten”. Hugo var ikke blevet kontaktet af journalister, men må jo nok belave
sig på at få en indkaldelse fra den nyetablerede kommission. Vi får se.
…”
Kontorchef og chef for sekretariatet for værtsskabet for Det Sociale Verdenstopmø-
de i 1995 Hugo Østergaard-Andersen har for Tibetkommission II forklaret, at sekre-
tariatet var krumtappen i Danmarks værtskab for topmødet. Da Tibetkommission
II blev nedsat i 2018 med et kommissorium, som gik tilbage til 1995, tænkte han, at
det nok hang sammen med, at Det Sociale Topmøde med officiel kinesisk deltagelse
fandt sted i 1995. Det ringede imidlertid ingen klokker hos ham, at der skulle have
været nogle skelsættende begivenheder i forbindelse med den kinesiske deltagelse i
topmødet.
8.3.2.2 Overvejelser i Udenrigsministeriet om Danmarks handelsrelationer
med Folkerepublikken Kina
Ambassadør Christopher Bo Bramsens orientering af 17. november 1995 til Udenrigs-
ministeriets direktør om mulige konsekvenser af en Tibethøring
200
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Ambassadør Christopher Bo Bramsen, Beijing, skrev den 17. november 1995 til
Udenrigsministeriets direktør Henrik Wøhlk blandt andet:
”…
under dit nylige besøg i kina droeftede vi, hvorledes en raekke lande maalbe-
vidst udbygger deres erhvervsrelation med kina paa den maade, som erfarings-
maessigt giver de bedste resultater, nemlig en kontinuerlig besoegsudveksling
paa hoejt niveau, tilsat erhvervs- og kulturarrangementer samt undertegnelse af
diverse aftaler af forskellig karakter. … der er naeppe noget andet land, hvor de
officielle kontakter er saa vigtige for de bilaterale erhvervsmaessige relationer.
blandt de lande, som har markeret sig staerkt i denne henseende i relation til
kina, skal naevnes …
fra dansk side har indsatsen vaeret noget mere sporadisk. udenrigsministeren
var her i 1993, miljoeministeren i 1994, og landbrugsministeren i 1995, alle med
erhvervsdelegationer. det er noget, men slet ikke nok, hvis vi vil vaere med paa
vognen herude. bliver der ivaerksat en tibet-hoering i danmark, vil det selvsagt
traekke i den modsatte retning. som bekendt er to kinesiske ministerbesoeg i
danmark blevet aflyst. om der er nogen sammenhaeng med tibet-hoeringen,
er ikke til at sige. men forstemmende er det at konstatere, hvor lidt danmark er
med, naar man ved, hvor vigtige disse rejser er for de kinesiske beslutningsta-
gere.
under dit ophold herude aftalte vi, at vi herfra ville komme med nogle tanker
om, hvordan vi kunne styrke den danske erhvervsindsats herude. ikke mindst
i lyset af planerne om en tibet-hoering, vil jeg allerede nu komme med en fo-
erste melding.
for det første er det slaaende, hvor behaendigt man i 1991 tilrettelagde en hoe-
ring, der med samme tibet-udgangspunkt alligevel tog et bredere sigte i en pro-
ces, der baade omfattede et besoeg i kina, inkl. tibet, og en kina-hoering i fol-
ketinget. dengang spillede kineserne med. situationen er i dag langt mere kon-
frontationsagtig. det burde efter vores opfattelse overvejes, om man ikke kunne
forbedre klimaet ved ogsaa denne gang at organisere en rejse til kina.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
201
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0204.png
Kapitel 8
8.3.3 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1996
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
oplyst om følgende besøg i 1996:
• Folkerepublikken Kina’s viceparlamentsformand Tian Jiyun i 1996 var på pri-
vat besøg i Danmark, hvilket alene involverede Københavns Politi.
• Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi har oplyst om et besøg af
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Li Lanqing i 1996. Dette besøg
blev dog formentlig først effektueret i 1998, jf. nedenfor.
• Det er yderligere oplyst fra Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Po-
liti, at Dalai Lama besøgte Danmark i 1996.
Kommissionen har ikke i det afleverede materiale vedrørende besøgene udover ved-
rørende Dalai Lama’s besøg fundet dokumenter eller korrespondance af interesse for
undersøgelsen, men i materiale, der ikke er direkte besøgsrelateret, er fundet oplys-
ninger, der kan være af betydning for undersøgelsen.
8.3.3.1 Dalai Lama’s besøg 12. maj 1996 i forbindelse med Folketingets
Tibethøring den 13. maj 1996
Folketingets Udenrigsudvalg besluttede i november 1995 at arrangere en høring om
menneskerettigheder i Tibet i 1996 med deltagelse af Dalai Lama. Dalai Lama aflagde
i den forbindelse Danmark et besøg i dagene 12. til 16. maj 1996.
Kontorchef Ove Ullerup, Udenrigsministeriets afdeling S.6
26
, skrev den 26. februar
1996 i en notits til blandt andre S-chefen
27
, Bil-chef
28
, Pol.dir.
29
, om en samtale med
ambassadør Wu samme dag:
”…
Wu nævnte tillige, at man fortsat så med stor bekymring på den forestående Ti-
bethøring, som skulle afholdes på Christiansborg.
…”
26
27
28
29
Udenrigsministeriets Asienkontor
Chef for Sydgruppen, der omfattede Asienkontoret
Fmtl. Chefen for den bilaterale afdeling
Politidirektøren (Københavns Politi)
202
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0205.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I et brev af 19. marts 1996 skrev Støttekomitéen for Tibet til statsminister Poul Ny-
rup Rasmussen:
”…
Vi henvender os til dig for at høre, om du er interesseret i at møde Dalai Lama
under hans besøg i Danmark. Dalai Lama var i Danmark sidste gang i decem-
ber 1991, hvor daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen modtog den
tibetanske leder.
…”
Statsministerens ministersekretær Paul Mollerup videresendte den 21. marts 1996
Støttekomiteens henvendelse til udenrigsministerens ministersekretær Liselotte Si-
monsen med anmodning om Udenrigsministeriets bemærkninger. Internt i Uden-
rigsministeriet blev henvendelsen ifølge håndskreven påtegning videresendt til afde-
ling S.6 (Asienkontoret) med kopi til ”Morgenmødekreds, bil. chef ”.
I en notits til udenrigsminister Niels Helveg Petersen dateret 27. marts 1996, udfær-
diget af S.6 og videregivet til udenrigsministeren m.fl. i gult omslag signeret af bi-
lateral chef Birger Riis-Jørgensen og kontorchef Ove Ullerup indstilledes det blandt
andet at foreslå Statsministeriet at svare Støttekomitéen, at udenrigsministeren ville
være rede til at mødes med Dalai Lama, hvilket udenrigsministeren var enig i, hvor-
efter dette samme dag blev meddelt ministersekretæren i Statsministeriet.
Den 11. april 1996 udarbejdede bilateral chef Birger Riis-Jørgensen, Udenrigsmini-
steriets sydgruppe
30
, en notits til Udenrigsministeriets direktør Henrik Wøhlk, syd-
chefen, den multilaterale chef Peter Brückner, den politiske direktør Per Poulsen-
Hansen, S.6
31
-chefen, Ministersekretariatet og ambassaden i Beijing om en henven-
delse fra Folkerepublikken Kina’s ambassadør samme dag med en kinesisk demarche
vedrørende Udenrigsudvalgets Tibethøring. Det er heri anført blandt andet:
”…
Hans budskab var enkelt og blev formuleret meget ligefremt: Den danske rege-
ring havde ikke hidtil … trods den kinesiske ambassadørs forestillinger herom
forbudt folketingsudvalgets Tibet-høring. … Fra kinesisk side anså man, at der
med det program, der var lagt op til …, ville være tale om grov indblanding
i Kina’s indre anliggender, som aldrig ville kunne accepteres. … Såfremt den
30
31
Der omfatter Asienkontoret
Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
203
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0206.png
Kapitel 8
danske regering tillod høringen at finde sted og Dalai Lama at indrejse, ville det
virke imod de langsigtede dansk-kinesiske relationer.
…
Den kinesiske ambassadør ønskede at slå helt fast, at såfemt Dalai Lama blev
modtaget af ”government officials”, ville dette have meget alvorlige virkninger
(”very serious effects”) for de dansk-kinesiske bilaterale forhold.
…
Under samtalen af 3 kvarters varighed antydede ambassadøren, at det dansk-
kinesiske forhold ikke var så godt som Kina’s forhold til en lang række andre
europæiske lande i lys af en række – ikke nærmere specificerede – begivenhe-
der. På vej ud af døren, hvor jeg mere uformelt vendte tilbage til dette tema, ud-
trykte han påny ønsket om, at den danske regerings holdning til Tibet-høringen
ikke ville forværre vore forbindelser ”even further”.
…”
Kontorchef i Asienkontoret Ove Ullerup har for Tibetkommission II forklaret, at re-
aktionen fra den kinesiske ambassadør var forståelig og forventet ud fra kinesernes
politik. Udenrigsministeriet tog kinesernes holdning seriøst og forsøgte at vurdere,
hvad der var realiteten bag det, som de gav udtryk for. Kineserne lod Danmark for-
stå, at såfremt Danmark gjorde som andre lande, når de modtog Dalai Lama, ville
det få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem Folkerepublikken Kina og Dan-
mark, men hvis Danmark gjorde noget andet end de andre lande, ville dette blive
modtaget af Folkerepublikken Kina endnu mere krigerisk. Danmark skulle ifølge
ambassadøren gøre, hvad der blev sagt. Han husker ikke situationen præcist. Han
ved ikke, hvilke andre situationer ambassadøren tænkte på, da ambassadøren, ifølge
notitsen, refererede til, at det dansk-kinesiske forhold ikke var så godt. Han husker
ikke, at Danmarks forhold til Folkerepublikken Kina var ringere end andre landes på
det tidspunkt. Han erindrer ikke længere, hvordan Dalai Lama blev modtaget under
sit besøg i Danmark.
Støttekomitéen for Tibet skrev den 19. april 1996 til udenrigsminister Niels Helveg
Petersen blandt andet:
”…
Støttekomiteen for Tibet har netop modtaget besked fra statsminister Poul Ny-
rup Rasmussen om, at han ikke har mulighed for at møde Dalai Lama men i
stedet foreslår et møde med indenrigs- og kirkeministeren.
I fraværet af et møde med statsministeren finder vi det imidlertid særlig vigtigt,
at Dalai Lama modtages af udenrigsministeren. Vi kan oplyse, at den tibetan-
ske leder ifølge Dalai Lamas repræsentant i London, Mrs. Kesang Y. Takla, skal
204
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0207.png
Hændelsesforløb og forklaringer
møde både den svenske og den norske udenrigsminister under sin rundrejse i
Norden i maj.
…”
Den 22. april 1996 anmodede Støttekomiteen statsminister Poul Nyrup Rasmussen
om at tage beslutningen om at:
”…
lade indenrigs- og kirkeministeren repræsentere den danske regering ved et
møde med Dalai Lama op til fornyet overvejelse. Vi håber, at den tibetanske
leder vil blive modtaget på statsminister- eller udenrigsministerniveau i Dan-
mark og gør opmærksom på, at han ifølge oplysning fra Dalai Lamas repræsen-
tant for Nordeuropa, fru Kesang Y. Takla, skal møde både den svenske og den
norske udenrigsminister under sin rundrejse i Norden i maj.
…”
Den 23. april 1996 skrev chairman of Tibetan Community T. D. Lakha Lama til stats-
minister Poul Nyrup Rasmussen med kopi til Folketinget blandt andet, at det tibe-
tanske samfund i Danmark var meget skuffet over, at statsministeren ikke var villig
til at møde Dalai Lama under hans besøg i Danmark.
Den 7. maj 1996 svarede statsministeren begge. Han skrev blandt andet:
”…
Der lå ikke i den oprindelige beslutning om at lade kirke- og indenrigsmini-
steren modtage Dalai Lama nogen ændring af den danske holdning. Jeg har
imidlertid modtaget oplysninger om, at Dalai Lama i Norge og Sverige vil blive
modtaget af udenrigsministeren, og da de nordiske lande har samme menne-
skerettighedssyn, har jeg aftalt med udenrigsministeren, at han modtager Da-
lai Lama på samme måde, som han blev modtaget i 1991 af den daværende re-
gering.
…
Regeringen vil fortsat nøje følge udviklingen med henblik på at opretholde
presset på Kina både bilateralt og inden for rammerne af EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik.
…”
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at det
var Folketingets Udenrigsudvalg, som havde taget initiativet til besøget, hvorfor det
var naturligt, at hele Dalai Lama’s besøg foregik i Folketingets regi. Han havde pe-
get på indenrigs- og kirkeministeren, mest i sin egenskab af kirkeminister, fordi Da-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
205
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0208.png
Kapitel 8
lai Lama blev modtaget som religiøst overhoved. Det var også naturligt, hvis det var
udenrigsministeren, der mødte Dalai Lama, da tilsvarende var sket i de nordiske lan-
de, og fordi det var udenrigsministerens ansvarsområde, og det var udenrigsminister
Niels Helveg Petersen enig i. Dette blev den endelige beslutning.
Hele korrespondancen blev af Karina Stampe, Statsministeriet, den 8. maj 1996 til-
sendt fm. Kim Vinthen, Udenrigsministeriets afdeling S.6.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med Tibethøringen.
8.3.3.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Udenrigsministeriets notits af 26. februar 1996 vedrørende kinesisk anmodning i re-
lation til en kommende Tibet-fredsmarch i Bruxelles
Kontorchef Ove Ullerup, Udenrigsministeriets afdeling S.6
32
, skrev den 26. februar
1996 i en notits til blandt andre S-chefen
33
, Bil-chef
34
, Pol.dir. følgende:
35
”…
Under et møde d.d. oplyste ambassaderåd Wu, at EU-Parlamentet, i samarbej-
de med en række Tibet-støttekommiteer i europæiske lande ville arrangere en
såkaldt Tibet-fredsmarch i Bruxelles den 10. marts. … Samtidig ville arrangø-
rerne opfordre større europæiske byers styrer til den 10. marts at flage med ”det
tibetanske flag”.
Wu henvendte sig efter instruktion fra Beijing med en anmodning om, at den
danske regering ikke støttede sådanne splittelses-tendenser i forhold til Kina …
sikre, at der ikke ville blive tale om officiel deltagelse i marchen, og at man for-
hindrede eventuel ”flag-hejsning” i større danske byer.
…
32
33
34
35
Udenrigsministeriets Asienkontor
Chef for Sydgruppen, der omfattede Asienkontoret
Fmtl. Chefen for den bilaterale afdeling
Politidirektøren (Københavns Politi)
206
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0209.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Jeg … redegjorde kort for den danske politik vedrørende Tibet, herunder at
man dårligt kunne forestille sig officiel dansk deltagelse i fredsmarchen, samt
om det kommunale selvstyre i Danmark
…”
Kontorchef i Asienkontoret Ove Ullerup har for Tibetkommission II forklaret, at det
ikke var usædvanligt, at kineserne henvendte sig, når det drejede sig om Tibet eller
andre eksilgrupper fra Folkerepublikken Kina. Der var derfor ikke noget uventet i
henvendelsen. Udenrigsministeriet havde ikke været opmærksom på fredsmarchen
inden henvendelsen fra ambassaden. Henvendelsen gav ikke Udenrigsministeriet
anledning til overvejelser, da der fra dansk side ikke var intention om at deltage i
marchen. Kineserne var endvidere meget opmærksomme på, om der i den anled-
ning ville være en national manifestation af Tibet i Danmark. Hvis der havde været
tibetanske meningstilkendegivelser i Danmark i forbindelse med marchen, havde
det officielle Danmark formentlig ikke foretaget sig noget herved. Ét-Kinapolitikken
medførte, at der kun var ét flag, der repræsenterede Folkerepublikken Kina, hvorfor
der ikke måtte flages med andre flag. Der blev ham bekendt ikke lavet et notat om
flagning med det tibetanske flag som følge af henvendelsen fra ambassaden.
8.3.4 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1997
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet følgende besøg i 1997:
• Folkerepublikken Kina’s viceudenrigsminister Wang Yingfan besøgte Dan-
mark i 1997. Involverede myndigheder var Udenrigsministeriet, Justitsmini-
steriet og Københavns Politi.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at da
Danmark i april 1997 valgte at fremlægge EU’s resolutionsforslag om menneskeret-
tighedssituationen i Folkerepublikken Kina i FN var det primært udenrigsministe-
rens beslutning, og han fandt som statsminister ikke grundlag for at sætte en stopper
herfor. Det var USA, der gennem Udenrigsministeriet bad Danmark om at fremlæg-
ge resolutionen, efter at Frankrig havde trukket sig. Danmark havde en god relation
til præsident Bill Clinton.
Folkerepublikken Kina tog Danmarks fremlæggelse af resolutionen ilde op, og Fol-
kerepublikken Kina fastfrøs relationen til Danmark i 6-9 måneder herefter. Selvom
Folkerepublikken Kina reagererede stærkere og stærkere på menneskerettigheds-
spørgsmål i takt med, at de følte sig mere magtfulde, var det samtidig tydeligt, at det
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
207
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0210.png
Kapitel 8
gik hurtigt over igen. Et lille års tid efter var forholdet til Folkerepublikken Kina nor-
maliseret. Danmark indså, at det ikke var muligt at påvirke menneskerettighedssitu-
ationen i Folkerepublikken Kina alene, men at det krævede stærke allierede i Europa
og USA for at få indflydelse.
Efter fremlæggelsen havde han formentlig en drøftelse med udenrigsminister Niels
Helveg Petersen om, hvad Danmark nu skulle gøre, da resolutionsforslaget ikke blev
vedtaget. Danmark valgte at tilslutte sig EU-linjen, anført af Frankrig og Tyskland,
hvor man opgav at fremlægge resolutionsforslag om menneskerettighedssituationen,
og i stedet tilsluttede sig dialogstrategien i forhold til Folkerepublikken Kina. Det var
først og fremmest udenrigsministerens beslutning, men han var enig i denne linje.
Finansminister og senere udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at i 1997 blev det tydeligt, hvor vanskeligt det var at påvirke Folke-
republikken Kina’s politik. Amerikanerne ønskede, at Danmark fremlagde EU’s re-
solutionsforslag om menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina. Dan-
mark havde dog ikke gjort sig klart, at der kun var ganske få lande, der ville støtte
op om forslaget, og forslaget blev ikke vedtaget. Det havde spillet med i den danske
regerings beslutning om at fremlægge resolutionsforslaget, at der var en god person-
lig relation til den amerikanske præsident. Kineserne blev meget vrede over Dan-
marks rolle.
Det var endnu et eksempel på, at hvis man ikke førte en fuldstændig fælles kurs i
Europa over for Folkerepublikken Kina, ville Folkerepublikken Kina indføre han-
delssanktioner mod det ene land, der havde gjort dem sure, men det ville ikke føre
til forbedrede forhold for den enkelte i Folkerepublikken Kina. Han har ikke forsøgt
at gøre op, om fremlæggelsen af resolutionsforslaget var Folkerepublikken Kina’s re-
aktioner værd, og han sad ikke i 1997 i de fora i regeringen, hvor sådanne eventuelle
drøftelser ville have fundet sted, men fremlæggelsen viste, at det krævede en prag-
matisk holdning at få hul igennem til Folkerepublikken Kina. Det havde en større ef-
fekt på menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina, at Institut for Men-
neskerettigheder kom i dialog med Folkerepublikken Kina om deres anvendelse af
tortur, dødsstraf og den manglende ret til retfærdig rettergang. Han var ikke invol-
veret i de konkrete drøftelser herom, da han ikke havde med udenrigspolitik at gøre
på det tidspunkt.
Danmarks repræsentant i FN’s Menneskerettighedskommission Tyge Lehmann har
for Tibetkommission II forklaret, at EU i 1990 eller 1991 efter massakren på Den
Himmelske Freds Plads i 1989 besluttede at fremlægge en resolution vedrørende
menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina, hvilket blev gentaget hvert
år i de følgende år.
208
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0211.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Der var tradition for, at EU-formandskabet fremlagde resolutionerne, men i 1997
ønskede Frankrig pludselig ikke længere at stå som medforslagsstiller ved fremlæg-
gelsen, der fandt sted i midten af april måned. Frankrig skulle i juni samme år have
statsbesøg fra Folkerepublikken Kina, hvor man blandt andet skulle indgå kontrakt
om salg af Airbus fly. Det var en vanskelig situation, da de øvrige EU-lande var eni-
ge om, at resolutionen skulle fremlægges, men ingen af medlemslandene ønskede
at fremlægge den. Til sidst blev der peget på Danmark. Det var op til regeringen at
beslutte, om det var hensynet til menneskerettighederne eller hensynet til de han-
delspolitiske interesser, der vægtede tungest. Han var involveret i drøftelser og flere
møder i Udenrigsministeriet, hvor der blev talt for og imod fremlæggelsen af reso-
lutionsforslaget, men det endte på ministerens bord og med, at regeringen tiltrådte,
at resolutionen skulle fremlægges af Danmark. Han blev udpeget til at fremlægge
og motivere resolutionen, som dog aldrig blev vedtaget, da Folkerepublikken Kina
fremlagde en ”motion of no action” mod resolutionen, som der viste sig at være fler-
tal for.
Han havde i den forbindelse et sammenstød med en kinesisk kollega, som kom med
ubehagelige udtalelser om Danmarks beslutning om fremlæggelsen. Det generede
kineserne, at det var Danmark, og ikke EU, der fremlagde resolutionen. Dette var
især, fordi Danmark som et af verdens første lande i 1950 havde anerkendt Folkere-
publikken Kina, og fordi kineserne generelt var glade for Danmark og dets kultur.
Han troede, at Danmark havde forudset, at Folkerepublikken Kina ville reagere på
fremlæggelsen af resolutionen, og det handelspolitiske samarbejde blev lagt på is i en
kortere periode. Han mindes dog ikke, at der var tale om en voldsom reaktion. Det
påvirkede heller ikke Danmarks venskabelige forhold til Folkerepublikken Kina. En
positiv konsekvens af resolutionsfremlæggelsen i 1997 var, at uanset at resolutionen
ikke blev vedtaget, blev den kritiske dialog mellem Folkerepublikken Kina og EU
genoptaget, og der blev ikke fremlagt flere resolutioner af den karakter, som allige-
vel ikke førte til noget. Han mener ikke, at Folkerepublikken Kina’s reaktion førte til,
at Udenrigsministeriet fremadrettet ændrede sin politik over for Folkerepublikken
Kina. Han har ikke kendskab til daværende Asienchef Friis Arne Petersens holdning
til resolutionsfremlæggelsen.
FN-ambassadør Hans Henrik Bruun har for Tibetkommission II forklaret, at han
var involveret i Danmarks fremlæggelse af Kina-resolutionen i FN’s Menneskeret-
tighedskommission i 1997. Fremlæggelsen af Kina-resolutionen var en årligt tilbage-
vendende begivenhed i Menneskerettighedskommissionen, og der var dette år dis-
kussioner om, hvem der skulle fremlægge resolutionsforslaget.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
209
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0212.png
Kapitel 8
Tyge Lehmann var delegationschef, og han selv var chef for FN-repræsentationen og
sad ved siden af Tyge Lehmann, da Tyge Lehmann fremlagde resolutionsforslaget.
Han husker ikke detaljerne længere, men han husker, at hr. Wu blev meget skinger,
da han skulle kommentere den danske forelæggelse, og sagde om Danmark, ”at
det
søm, der stikker op, skal bankes ned”.
Han var ikke involveret i drøftelser for og imod fremsættelsen af resolutionsforsla-
get, efter at det var blevet nedstemt. Der kunne altid stilles spørgsmål ved, om et
resolutionsforslag var den bedste fremgangsmåde over for Folkerepublikken Kina,
men der var i det mindste tale om et kvalificeret forum til at diskutere menneskeret-
tighedsspørgsmål i, og det ville have været mærkeligt, hvis et land som Danmark,
der trods alt havde noget at komme med, ikke ville prøve at komme igennem ad den
vej.
Kontorchef i Asienkontoret Ove Ullerup har for Tibetkommission II forklaret, at da
Danmark i 1997 fremlagde et resolutionsforslag i FN’s menneskerettighedskommis-
sion på vegne af EU om menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina,
var kineserne stærkt utilfredse over Danmarks rolle i sagen. Da Frankrig ikke læn-
gere ønskede at fremlægge forslaget, håbede kineserne nok, at ingen andre lande
ville påtage sig opgaven. Folkerepublikken Kina forventede måske, at det ville være
lettere at presse et lille land som Danmark til at følge kinesernes politik end Frank-
rig. Dette holdt dog ikke stik. Han husker ikke, om Folkerepublikken Kina indførte
sanktioner mod Danmark som følge af resolutionsfremlæggelsen, men det førte helt
sikkert til en mere kompliceret politik mellem landene. Fremlæggelsen havde der-
for konsekvenser for Danmarks forhold til Folkerepublikken Kina. Han mindes dog
ikke, at disse konsekvenser varede særligt længe. Han kender ikke Frankrigs bevæg-
grunde for deres håndtering af situationen.
Det var en politisk afvejning, hvorvidt Danmark, ved at fremlægge resolutionsfor-
slaget, var villig til at betale en for høj pris i forholdet til Folkerepublikken Kina. Han
fornemmede, at et flertal i Folketinget støttede beslutningen om at fremlægge reso-
lutionsforslaget, og der var en bred opbakning fra andre EU-regeringer og i USA.
Han tror ikke, der var drøftelser i Udenrigsministeriet om, hvorvidt Danmark havde
gjort det rigtige.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han tiltrådte den 1. september 1997 som kontorchef i Asienkontoret, som
den gang hed S.6, nogle få måneder efter, at Danmark havde fremlagt et kritisk reso-
lutionsforslag mod Folkerepublikken Kina i FN’s Menneskerettighedskommission.
Tidligere havde det normalt været EU, som havde fremsat tidligere lignende forslag,
men der var sket noget, således at det blev Danmark, som gjorde det. Kineserne
210
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
var meget utilfredse med, at Danmark havde fremsat forslaget, og der blev reageret
stærkt på det, herunder med indførelse af sanktioner mod Danmark. Blandt andet
blev nogle danske udviklingsprojekter i Folkerepublikken Kina lukket, og Folkere-
publikken Kina ville ikke have besøg af danske ministre. I kommunikationen med
Folkerepublikken Kina i tiden herefter fremhævede kineserne som et fast punkt, at
hele den kinesiske befolkning var såret over, at Danmark havde fremsat forslaget.
Det var situationen, da han kom til S.6. Hans opgave var derfor at medvirke til at få
retableret det gode forhold til Folkerepublikken Kina og til at få fastlagt en samlet
dansk Kinapolitik med bred støtte i Folketinget. Hensynene bag ønsket om at re-
tablere det gode forhold til Folkerepublikken Kina var blandt andet, at Folkerepu-
blikken Kina var en meget stor spiller i international politik, udviklingssamarbejdet
med Folkerepublikken Kina, og at Danmark havde et omfattende og voksende øko-
nomisk samkvem med Folkerepublikken Kina. Gennem hans tid i Udenrigsministe-
riet voksede Folkerepublikken Kina’s betydning for Danmark år for år.
8.3.4.1 Viceudenrigsminister Wang Yingfan’s besøg 6. til 8. marts 1997
Viceudenrigsminister Wang Yingfan aflagde i dagene 6. til 8. marts 1997 Danmark
et uofficielt arbejdsbesøg, hvor han blandt andet mødtes med udenrigsministeren
og Udenrigsministeriets direktør. Viceudenrigsministeren var inviteret af Folkere-
publikken Kina’s ambassade. Under opholdet var viceudenrigsministeren indlogeret
på Radisson SAS Royal Hotel.
Wang Yingfan var som viceudenrigsminister relativt lavt placeret i det kinesiske hie-
rarki, idet udenrigspolitiske beslutninger træffes i andre organer, navnlig Politbu-
reauets Stående Komité. Besøget blev behandlet med relativt lav prioritet af de dan-
ske myndigheder.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet ikke var operativt involveret i besøget, og Køben-
havns Politi har tilført en anmeldelsesblanket, at der ikke var politimæssige foran-
staltninger i anledning af besøget.
I en intern meddelelse af 3. marts 1997 har kriminalassistent Erich Torenholt, Kø-
benhavns Politi, citeret fra Politiets Efterretningstjeneste, at:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod besøget eller den kinesiske viceudenrigsminister.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
211
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0214.png
Kapitel 8
Der er ikke i dokumenter udleveret til Tibetkommission II fundet oplysninger af in-
teresse for undersøgelsen.
8.3.4.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Kinesisk demarche af 3. september 1997 om uønsket Tibetudstilling på Nationalmu-
seet
Den 3. september 1997 modtog Udenrigsministeriets chef for S.6
36
og Udenrigsmi-
nisteriets direktør Friis Arne Petersen referat af et møde mellem ambassadør Chri-
stopher Bo Bramsen, Beijing, viceafdelingschef Guan Chengyuan og kontorchef Cui
Jianchao samt kontorchef Franz-Michael Skjold Mellbin blandt andet om en ”kine-
sisk demarche i anledning af nationalmuseets tibet-udstilling”. Heraf fremgår blandt
andet:
”…
krav om at den danske regering griber ind overfor tibet-ugens anti-kinesiske
indslag og stoetter til tibetansk selvstaendighed. bl.a. med henvisning til direk-
toerens invitation til et besoeg i kina i oktober 1997.
…
1. hr. guan oplyste indledningsvist, at foruden for at modtage invitationen til di-
rektoeren var ambassadoeren blevet bedt om at komme for at modtage en kine-
sisk demarche i anledning af afholdelsen af tibet-ugen i københavn.
…
2. den kinesiske regering saa meget alvorligt paa sagen og var baade bekymret
og vred over, at den danske regering aktivt og oekonomisk havde stoettet tibet-
ugen, herunder anti-kinesiske og separatistiske aktiviteter.
forholdet mellem kina og danmark var allerede belastet paa grund af resoluti-
onsforslaget i geneve. kina havde netop vist sin vilje til et bedre forhold ved at
invitere udenrigsministeriets direktoer.
…
paa denne baggrund anmodedes den danske regering om oejeblikkeligt at tage
skridt til at standse de anti-kinesiske aktiviteter paa dansk territorium for at vise
sin vilje til at arbejde for et godt bilateralt forhold mellem danmark og kina.
36
Asienkontoret
212
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0215.png
Hændelsesforløb og forklaringer
3. ambassadoeren oplyste, at han ville videregive de danske synspunkter til
udenrigsministeriet. han ville gerne goere opmaerksom på, at man fra dansk
side traditionelt stoettede mindretal og oprindelige folk over hele verden. det
var et led i danmarks generelle prioritering af menneskerettighedsspoergsmaa-
let.
…
4. afslutningsvis naevnte chefen for det nordiske kontor, hr. cui, at regeringen
burde vaere paa vagt overfor dalai lamas klike, som var meget aktiv i danmark.
…”
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at den kinesiske demarche i anledning af Nationalmuseets Tibet-udstilling,
herunder med ”…
krav om at den danske regering griber ind overfor tibet-ugens anti-
kinesiske indslag og stoetter til tibetansk selvstaendighed …”,
der omtales i meddelel-
sen, vil have givet anledning til at svare, hvad man i ministeriet mente, var det nød-
vendige svar. Henvendelsen er et eksempel på en klassisk kinesisk reaktion. Det har
derfor ikke givet anledning til stor nervøsitet i ministeriet, at Folkerepublikken Kina
gjorde, som de altid gjorde. Der har dog været særlig opmærksomhed om henven-
delsen, idet forholdet til Folkerepublikken Kina var i en svær periode, da Danmark
i 1997 efter inspiration fra og i samarbejde med USA forsøgte at få vedtaget en kina-
kritisk menneskerettighedsresolution i FN. Der var således på dette tidspunkt et lav-
punkt i det bilaterale forhold til Folkerepublikken Kina.
Kontorchef Ove Ullerup har for Tibetkommission II forklaret, at den kinesiske am-
bassade, selv i sager af mindre betydning, var meget opmærksom på, hvad der fore-
gik i Danmark vedrørende Tibet. Det var derfor ikke overraskende, at ambassaden
henvendte sig. Med demarchen ville kineserne påpege, at hvis Tibet-udstillingen
modtog officiel støtte, ville de være ekstra opmærksomme herpå. Udstillingen, som
var støttet af Danida, udgjorde dog ikke en national manifestation af Tibet, men var
med til at belyse træk i det tibetanske samfund. Den kinesiske bekymring var derfor
ikke korrekt baseret.
Ledelsen i Udenrigsministeriet fik ganske mange henvendelser på dette tidspunkt,
mange blot til orientering, men der var også henvendelser, der kunne føre til et efter-
spil. Denne henvendelse var mest blot til orientering, og årsagen til, at den hastede,
kunne være, at ledelsen ikke først skulle få kendskab til demarchen efter åbningen
af udstillingen.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han modtog telemeddelelsen som chef for S.6. Den invitation til Uden-
rigsministeriets direktør til at besøge Folkerepublikken Kina, der omtales i telemed-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
213
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0216.png
Kapitel 8
delelsen, var nogle tilbagevendende konsultationer i Folkerepublikken Kina, som
man ellers kunne have frygtet, at kineserne ville have aflyst. Han husker ikke selve
telemeddelelsen, eller hvordan de håndterede den kinesiske demarche. Af påtegning
på den fremlagte telemeddelelse fremgår, at den også tilgik Udenrigsministeriets
direktør Friis Arne Petersen. Han husker ikke, om han drøftede håndteringen med
Friis Arne Petersen.
I november 1997 var han med Friis Arne Petersen til en af de tilbagevendende kon-
sultationer i Beijing. Kineserne ville gerne have, at de undskyldte for det fremsatte
resolutionsforslag, hvilket man naturligvis ikke gjorde. Kineserne fremførte under
konsultationerne, hvor stor skade fremsættelsen af resolutionsforslaget havde gjort
på det bilaterale forhold mellem Danmark og Folkerepublikken Kina, og man sagde
fra dansk side på grundlag af de allerede fastlagte talepunkter, at det ikke var menin-
gen at fornærme nogen, at det var sket i en god sags tjeneste, og at man var ked af,
hvis de følte sig krænkede. Man sagde således ikke fra dansk side, at man var ked af
at have fremsat forslaget.
8.3.5 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 1998
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 1998:
• Beijings overborgmester Jia Qinglin, der involverede Politiets Efterretnings-
tjeneste og Københavns Politi.
• En kinesisk militærdelegation, der alene involverede Politiets Efterretnings-
tjeneste.
• Ifølge oplysninger fra Rigspolitiet har der muligvis også været et studiebesøg
af kinesiske polititjenestemænd, men der foreligger ikke oplysning om andre
myndigheders involvering heri.
• Besøg på Folkerepublikken Kina’s ambassade, som alene involverede Nord-
sjællands Politi.
• Vicepremierminister Li Lanqing, der involverede Udenrigsministeriet, Stats-
ministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns
Politi.
Der er i det afleverede materiale alene vedrørende Li Lanqing’s besøg fundet doku-
menter af interesse for undersøgelsen.
Protokolchef Søren Haslund har for Tibetkommission II forklaret, at han var vice-
protokolchef i 1992 til 1997, hvorefter han var protokolchef til 2001, og at officielle
214
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0217.png
Hændelsesforløb og forklaringer
udenlandske besøg blev gennemført ud fra en fast skabelon. Ved arbejdsbesøg fra
udlandet var Protokollen i et vist omfang involveret i koreografi og protokollære
spørgsmål, som fx kontakter til indkvartering, leje af limousiner mv. De sikkerheds-
mæssige aspekter tog politiet og PET sig af, men koordinationen heraf foregik i Pro-
tokollen.
Der var forud for et besøg altid møder med politiet om praktiske og logistiske ting.
Protokollen var en lille enhed, der var afhængig af politiet og PET som deres samar-
bejdspartnere. PET udarbejdede en trusselsvurdering for besøget, som herefter dan-
nede grundlag for den politimæssige indsats. Det var ikke noget, som Protokollen
beskæftigede sig med, og han blandede sig ikke heri.
Han husker ikke, at politiet eller PET videregav kinesiske bekymringer om demon-
stranter til Protokollen. Han kan ikke udelukke, at Asienkontoret videregav kinesi-
ske bekymringer til Protokollen, som Protokollen herefter orienterede politiet om,
men han husker det ikke. Protokollen videregav altid deres informationer til PET,
uanset om PET allerede kendte til dem, og Protokollen vurderede således ikke re-
levansen eller betydningen af informationerne. Som protokolchef var han næsten
ugentligt i kontakt med PET og med ledelsen i Københavns Politi. Der var omkring
200 udenlandske besøg i løbet af de 9 år, han var i Protokollen, og under mange af
besøgene var der sikkerhedsmæssige eller trafikale aspekter, som Protokollen drøf-
tede med politiet og PET, da disse kunne få betydning for Protokollens tilrettelæg-
gelse af besøgsprogrammerne. Der var kontakt til politiet på alle niveauer, fra poli-
tidirektøren og nedefter.
Viceprotokolchef Annette Lassen der blev viceprotokolchef i 1998, har generelt om
sit arbejde i Protokollen og forholdet til PET og Københavns Politi forklaret, at i
hendes 18 år i Protokollen havde de lidt over 730 indgående besøg, og hun var her-
under involveret i omkring 18 besøg fra Folkerepublikken Kina. Hun stod for logi-
stikken under officielle besøg. Når Protokollen blev bekendt med et besøg, begynd-
te de forberedelserne med at holde møde med det kontor, som landet hørte under.
Landekontoret stod for det politiske, og Protokollen stod alene for det logistiske.
Hvis statsministeren var vært, holdt de møde med Statsministeriet. Desuden under-
rettede de altid som det første PET om, at der var et besøg under opsejling. Det logi-
stiske omfattede alt fra modtagelsen i lufthavnen, arrangement af biler, kørsler, kon-
takt til politiet om antal motorcykler i lyset af den foreliggende trusselsvurdering,
hotelindkvartering etc.
I hendes tid i Protokollen var der stort set næsten daglig kontakt med PET, idet Pro-
tokollen holdt PET underrettet om, hvad der var i pipelinen, således at PET kunne
fordele sine ressourcer. Københavns Politi havde Protokollen knap så meget direkte
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
215
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0218.png
Kapitel 8
kontakt med, idet kontakten hertil gik via PET. Protokollen havde dog en del kon-
takt til Københavns Politis færdselsafdeling i tilfælde, hvor der var behov for motor-
cykeleskorte. Først i hendes periode var det Ole Kahr fra færdselsafdelingen, som de
havde kontakt til, og senere blev det Mogens Bendiks Knudsen. Som udgangspunkt
var Københavns Politi ikke med til de forberedende møder, idet kontakten gik via
PET, men hun har oplevet, at det skete i forbindelse med store besøg. Det var i givet
fald Protokollen, der inviterede politiet med. Når der havde været holdt interne mø-
der, blev der efterfølgende holdt møde med besøgslandets ambassade, således at alle
var enige om programmet.
Det var meget tilfældigt, om politiet sendte politimæssige foranstaltninger/operati-
onsplaner for besøgene til Protokollen. I Protokollen tænkte man ikke over, om man
fik dem. Protokollen kunne ikke bruge dem til noget, da Protokollen ikke blandede
sig i de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Hun har aldrig selv brugt dem til noget
og er ikke bekendt med, om andre i Protokollen brugte dem. Der var aldrig udkast
til operationsbefalinger på de forberedende møder.
8.3.5.1 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Li Lanqing’s besøg 12.
til 16. februar 1998
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Li Lanqing aflagde den 12. til 16. februar
1998 Danmark et besøg, hvor han blandt andet var i audiens hos Dronning Margre-
the og havde samtaler med statsminister Poul Nyrup Rasmussen, udenrigsminister
Niels Helveg Petersen, landbrugsminister Henrik Dam Kristensen, økonomiminister
Marianne Jelved og repræsentanter for Dansk Industri, og hvor han mødte repræ-
sentanter for A. P. Møller, Novo-Nordisk, Coloplast og Danfoss. Under besøget var
vicepremierministeren indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Li Lanqing rangerede som 1. vicepremierminister ud af 4, og han var 7. medlem af
Politbureauets Stående Komité. Besøget blev behandlet med høj prioritet af de dan-
ske myndigheder.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
mødtes med vicepremierminister Li Lanqing under hans besøg i Danmark fra den
12. februar til den 16. februar 1998. Folkerepublikken Kina havde op imod 20 vice-
premierministre. Li Lanqing var ansvarlig for Folkerepublikken Kina’s udenrigshan-
del. På grund af vicepremierministerens tætpakkede program i Danmark, mødtes de
kun i cirka 20 minutter, så det var ikke en samtale, han forberedte sig meget på. Han
fik fremlagt en håndakt med talepunkter og baggrundsorientering. De talte på hans
foranledning om menneskerettighederne og derudover om WTO og den økonomi-
ske udvikling i Folkerepublikken Kina.
216
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0219.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at højniveaubesøget af den kinesiske vicepremierminister Li Lanqing vi-
ste, at forholdet mellem Danmark og Folkerepublikken Kina var på vej op igen. Det
blev yderligere bestyrket af, at Udenrigspolitisk Nævn samme år besøgte Folkere-
publikken Kina. Han var med nævnet i Folkerepublikken Kina, hvor de blandt an-
det var i Tibet og Hong Kong. I lyset af udviklingen blev der i 1998/99 udarbejdet
en samlet dansk Kinapolitik, som blandt andet indeholdt gensidige besøg, fortsatte
meningsudvekslinger, herunder om menneskerettigheder, konsultationer på mange
niveauer, erhvervssamarbejde og bistandsarbejde, herunder som noget nyt en men-
neskerettighedsindsats i Tibet.
Li Lanqing’s besøg var vellykket, blandt andet fordi det markerede en slutning på
den periode, hvor kineserne var uvillige til at tale med Danmark på ministerniveau.
Op til et sådant besøg var landekontorets vigtigste opgave at udarbejde de politiske
baggrundspapirer, talepunkter til ministrene og foretage afrapportering til Uden-
rigspolitisk Nævn mv. Desuden var kontoret med til den indledende fastlæggelse af
programmet for besøget. Derfra tog andre over, herunder med hensyn til planlæg-
ningen af transport mellem de forskellige steder og varetagelse af sikkerhed. Uden-
rigsministeriets protokol stod for den nærmere planlægning. Han husker ikke, hvem
fra Protokollen, der var involveret i besøget.
I forbindelse med besøget var der de sædvanlige kinesiske bekymringer for demon-
strationer. Det var almen viden i S.6, at kineserne helst var fri for at se demonstra-
tioner. Han vil tro, at Protokollen havde samme viden om kinesernes holdning til
demonstrationer blandt andet fra de referater, som S.6 sendte til Protokollen. Han
drøftede ikke håndteringen af henvendelserne med Protokollen. Kineserne havde to
indsigelser mod demonstrationer. Dels var det, at de mente, at demonstrationer ud-
gjorde en sikkerhedsrisiko, og dels var det, at demonstranterne ønskede at skade det
dansk-kinesiske forhold. Imidlertid fortalte man fra dansk side ligesom mange gan-
ge før og senere, at demonstrationer er tilladt i Danmark, og at man naturligvis ville
tage sig af de besøgendes sikkerhed.
Københavns Politis operationsbefaling af 5. februar 1998
I en operationsbefaling af 5. februar 1998 udfærdiget af kriminalkommissær Carsten
Holder og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
1.0 SITUATION
…
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
217
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0220.png
Kapitel 8
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod ministeren, dennes hustru eller besøget i øvrigt.
…
1.1.Strategi
Det er den strategiske hensigt, at besøget gennemføres under høje sikkerheds-
foranstaltninger med det formål, at forhindre at der tilstøder vicepremiermi-
nisteren eller den øvrige delegation noget under opholdet i Danmark. Det er
endvidere den strategiske hensigt at begrænse eventuelle forstyrrelser i form af
demonstrationer.
…”
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke har set en operationsbefaling før, da det lå langt uden for, hvad en statsminister
skulle interessere sig for. Han ved derfor heller ikke, hvordan de forskellige formu-
leringer blev til. Han kender ikke til procedurerne for politiets arbejde ved kinesi-
ske eller andre besøg. Han har ikke kendskab til, hvad Udenrigsministeriet kan have
gjort sig af overvejelser om håndteringen af kinesiske gæster.
Kriminalkommissær Carsten Holder har for Tibetkommission II forklaret, at stra-
tegien for besøget, herunder ”…at
begrænse eventuelle forstyrrelser i form af demon-
strationer…”
som gengivet i de politimæssige foranstaltninger, kom fra den opera-
tive chef chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Det var den øverste ledelse, som var Kai
Vittrup og chefkriminalinspektør Per Larsen, der havde forfattet strategien. Han fik
teksten til strategien i forbindelse med, at han fik opgaven med at udarbejde de po-
litimæssige foranstaltninger. Hans underskrift på de politimæssige foranstaltninger
var således ikke udtryk for, at han havde forfattet det hele. Det var i vidt omfang hans
medarbejdere, der havde forfattet indholdet ud fra de oplysninger, som de var ble-
vet præsenteret for.
Det anførte om ”…at
begrænse eventuelle forstyrrelser i form af demonstrationer…”
betød, at det skulle sikres, at ingen led overlast. Det var således alene sikkerheds-
mæssige hensyn, som lå bag. Efter hans opfattelse lå der ikke heri, at man skulle be-
grænse demonstranternes synlighed.
Udenrigsministeriets protokol modtog altid en kopi af de politimæssige foranstaltnin-
ger ved besøg som dette af Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister. Det er der-
for, at Protokollen er på fordelingslisten på forsiden af de politimæssige foranstaltnin-
ger. Ham bekendt var Protokollen også med til møder med Københavns Politis ledel-
se, herunder Kai Vittrup, om besøg af den karakter. Han husker ikke selv at have væ-
ret med til møder med Protokollen eller andre medarbejdere fra Udenrigsministeriet.
218
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0221.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Gentofte Politis befaling af 12. februar 1998
Vicepremierministeren aflagde under opholdet besøg på Folkerepublikken Kina’s
ambassade den 15. februar 1998, og i den anledning udfærdigede fg. politiinspektør
Niels Jørgen Møller, Gentofte Politi, den 12. februar 1998 en befaling vedrørende de
lokale politimæssige foranstaltninger, hvori blandt andet er anført:
”…
Situation
…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod ministeren, dennes hustru eller besøget i øvrigt, men på bag-
grund af Kinas rolle i menneskerettighedsspørgsmålet samt besøgets politiske
betydning,
…
Strategi
Det er Gentofte politis strategiske hensigt, at besøget ved Kinas ambassade gen-
nemføres under høje sikkerhedsforanstaltninger med det formål, at forhindre
at der tilstøder vicepremierministeren eller den øvrige delegation noget under
opholdet i Gentofte politikreds. Det er endvidere den strategiske hensigt, at be-
grænse eventuelle forstyrrelser i form af demonstrationer, hærværk og lignende
i perioden op til og under besøget på ambassaden.
Udførelse
Vagthavende ved Gentofte politi er ansvarlig for at der … føres lejlighedsvise
tilsyn ved Kinas ambassade med henblik på at afdække tiltag til hærværk eller
demonstrationer og lign.
Fra søndag den 15. februar 1998 kl. 1200 og frem til besøget er vagthavende an-
svarlig for, at der føres mindst to tilsyn i timen ved og omkring ambassaden
med det ovennævnte formål.
…
Assistancemuligheder og meldeveje
Det er telefonisk aftalt med kk. Carsten Holder, Københavns Politi, Regions-
afdelingen, at der i perioden op til besøget meldes om usædvanlige hændelser,
hærværk og tiltag til demonstrationer m.v. til den centrale vagtleder
…”
Kriminalkommissær Carsten Holder har for Tibetkommission II forklaret, at når
han havde aftalt med Gentofte Politi, at der i perioden op til besøget skulle ”…meldes
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
219
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
om usædvanlige hændelser, hærværk og tiltag til demonstrationer m.v. til den centrale
vagtleder…”,
var det som et led i hans ansvar for sikkerheden.
Af en udskrift af Gentofte Politis døgnrapport fremgår om tilsyn ved ambassaden 15.
februar 1998 kl. 15.30-17.30, at:
”…
Alt forløb roligt. Ingen demonstrationer/ingen trafikale problemer.
…”
Der er ikke i materiale afleveret af Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Justitsmi-
nisteriet og Politiets Efterretningstjeneste fundet dokumenter af interesse for under-
søgelsen.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.6 Officielle besøg fra Kina i 1999
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 1999:
• Folkerepublikken Kina’s kommunikationsminister og Deputy Director Ge-
neral Wu Zhiming m. fl., der ifølge det oplyste involverede Politiets Efterret-
ningstjeneste henholdsvis Rigspolitiet og ingen andre myndigheder.
• Udenrigsminister Tang Jiaxuan, der involverede Udenrigsministeriet, Stats-
ministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns
Politi.
• Shanghais partisekretær Huang Ju, der involverede Udenrigsministeriet,
Statsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Køben-
havns Politi.
• Udenrigsminister Tang Jiaxuan, der involverede Udenrigsministeriet, Stats-
ministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Københavns Po-
liti og Nordsjællands Politi.
Kun vedrørende partisekretær Huang Ju’s og udenrigsminister Tang Jiaxuan’s besøg,
var der i det afleverede materiale oplysninger af interesse for undersøgelsen.
220
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0223.png
Hændelsesforløb og forklaringer
8.3.6.1 Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Tang Jiaxuan’s besøg 25. til
26. marts 1999
Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Tang Jiaxuan aflagde den 25. til 26. marts
1999 Danmark et besøg, hvor han blandt andet var i audiens hos Dronning Margrethe
og havde samtaler med statsminister Poul Nyrup Rasmussen, udenrigsminister Niels
Helveg Petersen og miljøminister Svend Auken. Folkerepublikken Kina’s udenrigsmi-
nister var under opholdet indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Tang Jiaxuan rangerede som udenrigsminister, og han var ikke medlem af Politbu-
reauet. Folkerepublikken Kina’s udenrigspolitik fastsættes som udgangspunkt i kom-
missioner og af Politbureauets Stående Komité. Hans rang i det kinesiske system var
således relativt lav, men besøget synes desuagtet at være behandlet med høj prioritet
af de danske myndigheder.
Københavns Politis operationsbefaling af 19. marts 1999
I en operationsbefaling af 19. marts 1999 udfærdiget af kriminalkommissær Carsten
Holder og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
SITUATION
…
Politiets Efterretningstjeneste
er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod udenrigsministeren eller selve besøget.
2.0 OPGAVE
Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med besøget, herunder sikre,
at eventuelle demonstranter ikke unødigt forulemper den kinesiske udenrigs-
minister eller personer i følget.
…”
Det er endvidere oplyst i operationsbefalingen, at der muligt kan være demonstra-
tion ved udkørslen fra Kastrup Lufthavn og ved ambassaden.
Kriminalkommissær Carsten Holder har for Tibetkommission II forklaret, at han
var ansvarlig for udarbejdelsen af operationsbefalingen. Han havde ikke direkte kon-
takt med Protokollen i forbindelse med udarbejdelsen af de politimæssige foranstalt-
ninger. Han fik alle oplysninger til brug for udarbejdelsen fra ledelsen i Københavns
Politi. Ledelsen var i denne forbindelse chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Han gjorde
sig ikke selvstændige overvejelser i forbindelse med sin udarbejdelse, idet de politi-
mæssige foranstaltninger indeholdt faste punkter, som han udfyldte med informa-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
221
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0224.png
Kapitel 8
tioner, som han havde fået, og det resterende, herunder taktiske planer, overlod han
til de ansvarlige herfor at skrive. Han blev ikke inddraget i udformningen af de kon-
krete taktiske befalinger. Hans opgave var at sikre sig, at de blev udfærdiget af de en-
kelte enheder.
Angivelsen, at opgaven var at forestå ”Sikkerhedsmæssige
foranstaltninger i forbindel-
se med besøget, herunder sikre, at eventuelle demonstranter ikke unødigt forulemper
den kinesiske udenrigsminister eller personer i følget…”,
var efter hans opfattelse ale-
ne et udtryk for varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn. Han drøftede aldrig med
Kai Vittrup, om politiet kunne tage andre hensyn end rent sikkerhedsmæssige. På
stabsmøderne drøftede de alene, om det var korrekt, hvad de havde skrevet i de po-
litimæssige foranstaltninger.
Som han husker det, kom oplysningerne om mulige demonstrationer ved udkørsel
fra Københavns Lufthavn og ved ankomst til Folkerepublikken Kina’s ambassade fra
PET. Oplysningerne var til brug for varetagelsen af sikkerheden under besøget. Som
han husker det, fik han ikke oplysninger, som dem der fremgår af interne mails af 22.
marts 1999 i Udenrigsministeriet [jf. nedenfor] mellem blandt andre Lisbeth Jesper-
sen, protokolchef Søren Haslund og Carsten Nilaus Pedersen, om, at Lirong ønskede
demonstrationerne holdt på afstand.
Protokolchef Søren Haslund har for Tibetkommission II forklaret, at de i Protokol-
len var klar over, at kineserne var sensible over for blandt andet Taiwan og Tibet.
Hvis der kom kinesiske henvendelser herom, henviste Protokollen til Asienkontoret,
som stod for de bilaterale forhold. Han har ingen direkte erindring om henvendelser
fra den kinesiske ambassade med bekymringer for Danmarks modtagelse af en ki-
nesisk gæst, men han kan ikke udelukke, at det er sket. Hvis ambassader henvendte
sig til Protokollen, handlede det ofte om logistiske forhold. Det kunne være en an-
modning om flere limousiner, større værelser, bedre hoteller mv., eller en anmod-
ning om, at den kinesiske gæst ønskede at møde statsministeren eller dronningen.
Han mindes ikke, at Protokollen fik henvendelser om Falun Gong-tilhængere. Han
hørte først om Falun Gong længe efter sin tid ved Protokollen, og han kendte såle-
des ikke til tilhængerne, mens han var Protokolchef. Generelt husker han mest, at
Taiwan var et issue.
Han mener, at Protokollen modtog politiets operationsbefalinger forud for et besøg
som en naturlig del af deres samarbejde om udenlandske besøg. Når der i Køben-
havns Politis operationsbefaling stod, at
”Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbin-
delse med besøget, herunder sikre, at eventuelle demonstranter ikke unødigt forulem-
per den kinesiske udenrigsminister eller personer i følget”,
vil han mene, at ”ikke
unø-
222
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0225.png
Hændelsesforløb og forklaringer
digt forulemper”
udelukkende refererede til et sikkerhedsaspekt. Han har ikke ind-
tryk af, at der i bemærkningen også gjaldt et afstandskrav til demonstranterne, som
ikke var sikkerhedsmæssigt begrundet.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at til et så-
dant besøg var der fællesmøder med deltagelse af den kinesiske ambassade og poli-
tiet/PET.
Hun forstår det sådan, at
”Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med besø-
get, herunder sikre, at eventuelle demonstranter ikke unødigt forulemper den kinesiske
udenrigsminister eller personer i følget”,
må betyde, at besøget skal afvikles værdigt
og pænt. Hendes gæt er, at
”forulemper”
sigter til nogen, der vil skade den kinesiske
udenrigsminister på den ene eller anden måde. Vedrørende kinesernes sensibiliteter
har kineserne igennem hele hendes periode i Protokollen i forbindelse med besøg
fremført, at de efter instruktion fra Beijing skulle bede om, at der under besøgene
var så lidt forstyrrelser som muligt. Forstyrrelser kan være demonstrationer, og det
kan være nogen, som står og larmer. Kineserne vidste imidlertid godt, at det ikke
var noget, som Protokollen havde indflydelse på, og at Protokollen blot videregav
oplysningerne. Det var ”business as usual”. Alle involverede vidste, at der blev bedt
om det, og kineserne vidste, hvad de fik, og hvad de ikke fik. Der har således til flere
højniveaubesøg været både Tibet- og Falun-Gong-demonstrationer fx foran Uden-
rigsministeriet.
Oplysningerne om kinesernes ønsker om så lidt forstyrrelser som muligt videregav
Protokollen til PET. Ønskerne blev ikke videregivet internt i Udenrigsministeriet,
idet ministeriet ikke havde beføjelser over for PET/politiet. Når Protokollen og PET/
politiet svarede, var svaret altid, at det var en grundlovssikret ret at demonstrere,
hvorfor demonstrationer ikke kunne forbydes. PET/politiet har både mundtligt og
skriftligt svaret Protokollen i overensstemmelse hermed, når svaret er gået til Pro-
tokollen. Svaret har været, at hvis der ikke var nogen trusler, så kunne de ikke gøre
noget. Hun har ikke været ude for, at PET/politiet har meldt tilbage, at der var kon-
krete trusler i forbindelse med de kinesiske besøg, som hun har været involveret i.
Protokollen drøftede blandt andet indkvartering med politiet, men Protokollen var
ikke involveret i planlægning af eskorteruter eller placering af demonstrationer for
den sags skyld.
Helsingør Politis befaling af 24. marts 1999
Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister aflagde under opholdet besøg på Kron-
borg den 25. marts 1999, og i den anledning udfærdigede fg. politikommissær Jør-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
223
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0226.png
Kapitel 8
gen Bolvig Hansen, Helsingør Politi, en befaling vedrørende de lokale politimæssige
foranstaltninger, hvori blandt andet er anført:
”…
SITUATIONEN
…
Der foreligger ingen trusler mod gæsterne.
OPGAVEN
Det er Helsingør Politis opgave at iværksætte udvendig og indvendig bevogt-
ning i forbindelse med besøget og om nødvendigt skride ind, hvis noget sker.
…”
Intern mailkorrespondance i Udenrigsministeriet af 22. marts 1999 om henvendelse
om uønskede demonstrationer
Den 22. marts 1999 skrev Lisbeth Jespersen en mail til protokolchef Søren Haslund
og kontorchef i Udenrigsministeriets Asienkontor Carsten Nilaus Pedersen, cc. Lars
Faaborg-Andersen og Sophie Kisling med emnet ”Demonstrationer i forb. med be-
søg fra Kina” med følgende indhold:
”…
Ambassaderåd Lirong har netop pr. telefon bl.a. gjort opmærksom på, at der
forventes demonstrationer under Tangs besøg i DK. Det bekymrer ham, dels af
sikkerhedsmæssige grunde og dels fordi demonstranterne under Li Lanquings
besøg fik lov til at komme meget tæt på Lanqing – det var ikke behageligt. Der-
for ville han gerne have demonstranterne holdt på afstand. Jeg forsikrede ham,
at der ville blive taget alle mulige sikkerhedsmæssige hensyn og lovede at lade
hans bekymring gå videre.
…”
Protokolchef Søren Haslund svarede hertil alle samme dag:
”…
Jeg orienterer PET’s sikkerhedsafdeling om den kinesiske bekymring, (som har
udpræget karakter af ”déjà entendu”, hvis dette begreb ellers eksisterer!).
Sikkerhedsmæssigt har kineserne ingen grund til bekymring, hvad de i øvrigt
udmærket ved fra tidligere besøg. For dem er hovedproblemet, at Umer Tang
224
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0227.png
Hændelsesforløb og forklaringer
kan risikere at opleve demonstrationer, hvilke – selv på relativt lang afstand,
som der i øvrigt var tale om under Li’s besøg – ikke huer dem. På dette punkt
må de imidlertid lære at leve med, at Danmark er et demokratisk land… Kine-
serne nægter at tro på/kan ikke begribe forskellen mellem anmeldelse og tilla-
delse, selv om jeg meget pædagogisk har forsøgt at forklare dem forskellen ved
flere lejligheder.
…”
Kontorchef i Udenrigsministeriets Asienkontor Carsten Nilaus Pedersen skrev her-
efter til samme kreds:
”…
Under LL-besøget i Odense var der en tibetansk kernefamilie der fik lov at
komme ret tæt hen på bussen, hvor de så stod lidt betuttet og småsmilende
med deres lille skilt, men kan man smile truende??
…”
Hvortil protokolchef Søren Haslund svarede:
”…
Utvivlsomt i kinesisk optik, hvis smilet af tibetanere rettes mod kinesere!
…”
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han som direktør i Udenrigsministeriet med sikkerhed må have kendt til
den problemstilling i forbindelse med besøget af den kinesiske udenrigsminister
Tang i 1999, der fremgår af mailen fra protokolchef Søren Haslund. Han har imidler-
tid ikke kendt til den konkrete mail og de videre betragtninger heri, men han er enig
i, at kineserne måtte lære at leve med, at Danmark er et demokratisk land, hvor alle
har ret til at give deres mening til kende, også i demonstrationsform.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at bemærkningen i hans mail havde sit udspring i en situation under Li
Lanqing’s besøg, hvor en demonstration var afsluttet, og der var nogle personer fra
demonstrationen, som var på vej hjem. Pludselig stod personerne i et fodgænger-
felt, som kortegen passerede på vej ud af Odense, og personerne så ud til ikke rigtig
at vide, hvad de skulle stille op med sig selv. Han husker ikke, om han havde set den
forudgående demonstration.
Protokolchef Søren Haslunds mail beskriver fint den rituelle dans, der var gennem
årene, hvor kineserne efter instruks hjemmefra fremsatte deres bekymringer, selv
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
225
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0228.png
Kapitel 8
om de godt vidste, hvad svaret ville blive, og fra dansk side svarede man det sæd-
vanlige. Hvis det var tilfældet, at politiet gennem årene på trods af de danske udmel-
dinger imødekom de kinesiske ønsker om ikke at se demonstranter, ved han ikke,
hvordan det skulle være gået til. I sit arbejde i Udenrigsministeriet havde han ikke
kontakt til politiet.
Han har ikke kendskab til, at den kinesiske henvendelse om bekymringerne omtalt
i Søren Haslunds mail gav anledning til andre foranstaltninger end orienteringen til
PET.
Protokolchef Søren Haslund har for Tibetkommission II forklaret, at han gav udtryk
for en generel viden i Udenrigsministeriet, da han skrev, at de havde hørt om lignen-
de kinesiske bekymringer før. Der var ikke under besøget noget sikkerhedsmæssigt
at bekymre sig for. Han husker ikke, hvornår han havde drøftelser med kineserne
om forskellen mellem at anmelde en demonstration og give tilladelse til en demon-
stration. Der var også mange andre besøgende nationer, der ikke forstod forskellen.
Hans kommentar i sin efterfølgende mail til fuldmægtig Lisbeth Jespersen og kon-
torchef Carsten Nilaus Pedersen om
”Utvivlsomt i kinesisk optik, hvis smilet af tibe-
tanere rettes mod kinesere!”
var alene ment som en spøgefuld bemærkning som svar
på Carsten Nilaus Pedersens mail om, at
”Under LL-besøget i Odense var der en tibe-
tansk kernefamilie der fik lov til at komme ret tæt hen på bussen, hvor de så stod lidt
betuttet og småsmilende med deres lille skilt, men kan man smile truende ??”.
Han har intet kendskab til, om Protokollen har talt med politiet eller PET om, hvor
Udenrigsministeriet gerne så demonstranter placeret i forhold til kinesiske besø-
gende. Han er ikke blevet mødt af en tilkendegivelse fra politiet eller PET om, at de
kinesiske gæster ville blive skærmet for demonstranter. Han ved ikke, hvor politiets
opfattelse om, at gæsterne skulle skærmes, i så fald kom fra.
Døgnrapport 25. marts 1999 for Helsingør Politi
En døgnrapport for Nordsjællands Politi er tilført følgende oplysning om tidsrum-
met den 25. marts 1999 kl. 11.30 og 13.45:
”…
Undersøgelse af området omkring Kronborg i forbindelse med statsbesøget,
bl.a. for at komme evt. demonstranter i forkøbet … Erik H.
…”
226
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0229.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kriminalkommissær Carsten Holder har for Tibetkommission II forklaret, at dette
efter hans opfattelse er udtryk for sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at sikre, at
ingen skulle lide overlast.
Der er ikke i materiale afleveret af Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Justitsmi-
nisteriet og Politiets Efterretningstjeneste fundet yderligere dokumenter af interesse
for undersøgelsen.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.6.2 Shanghai’s partisekretær Huang Ju’s besøg 26. til 28. oktober 1999
Shanghai’s partisekretær Huang Ju aflagde den 26. til 28. oktober 1999 Danmark et
officielt arbejdsbesøg, hvor han blandt andet mødtes med statsminister Poul Nyrup
Rasmussen, udenrigsminister Niels Helveg Petersen og repræsentanter for Dansk In-
dustri og Landbrug og besøgte blandt andet Mærsk Uddannelses Center. Partisekre-
tæren var under besøget indlogeret på Radisson SAS Royal Hotel.
Som Shanghai’s partisekretær havde Huang Ju den mest magtfulde position i byen
Shanghai. Han var endvidere medlem af Politbureauet og tæt på præsident Jiang Ze-
min og havde således en relativt magtfuld position. Besøget blev behandlet med re-
lativt høj prioritet af de danske myndigheder.
Københavns Politis operationsbefaling af 22. oktober 1999
I en operationsbefaling af 22. oktober 1999 udfærdiget af fg. kriminalkommissær
René Hallin og kriminalassistent Morten Andersen er anført blandt andet:
”…
1.0 SITUATION
…
Der er ikke anmeldt demonstrationer i forbindelse med partisekretærens be-
søg.
Politiets Efterretningstjeneste
er ikke i besiddelse af oplysninger om kon-
krete trusler rettet mod Huang Ju, Shanghais partisekretær eller selve besøget.
…”
Protokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at når der var
højniveaubesøg som dette, der inkluderede MC-eskorte og livvagter, samledes de
altid i god tid inden gæstens ankomst i Kongeværelset i Lufthavnen, hvorefter hun
selv eller besøgskoordinatoren gav en briefing om hele besøget. Der har aldrig været
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
227
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
briefet om forventede demonstrationer og lignende under disse samlinger. Protokol-
len deltog ikke i politiets briefinger.
Der er ikke i dokumenter og korrespondance modtaget fra Statsministeriet, Uden-
rigsministeriet, Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste fundet oplysnin-
ger af betydning for undersøgelsen.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.7 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2000
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2000:
• Den kinesiske statsråd madam Wu Yi, der involverede Udenrigsministeri-
et, Statsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Køben-
havns Politi, Fyns Politi og Nordsjællands Politi.
• Vicestatsanklager Zhao Hong, der alene involverede Politiets Efterretningstje-
neste og Københavns Politi.
• Vicepremierminister Ding Guangen, der alene involverede Politiets Efterret-
ningstjeneste og Københavns Politi.
• General Zhan Wannian, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste
og Københavns Politi.
• Formanden for Folkekongressen Hainan Du Qinglin, der alene involverede
Politiets Efterretningstjeneste.
• General Gao Gangchuan, der alene involverede Politiets Efterretningstjene-
ste.
• Statsanklager Han Zhubin, der alene involverede Politiets Efterretningstje-
neste.
• General Xu Caihou m.fl., der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Viceguvernør for Shandong Provinsen Chen Kangfu, der alene involverede
Politiets Efterretningstjeneste.
• En kvindedelegation, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Viceformanden for Den Nationale Folkekongres Fr. Peng Peiyn, der alene in-
volverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Chief Immigration Officer Lee Kamman, der alene involverede Politiets Ef-
terretningstjeneste.
• En delegation fra den kinesiske Højesteret, der alene involverede Politiets Ef-
terretningstjeneste.
228
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0231.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Dalai Lama, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste og Køben-
havns Politi.
• General Chi Haotian, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Chi Haotian figurer med et yderligere besøg i 2000, hvor han benævnes for-
svarsminister Chi Haotian og eneste involverede myndighed var Forsvarsmi-
nisteriets departement.
• En kinesisk delegation på høflighedsvisit, hvor Forsvarsministeriets departe-
ment var eneste involverede myndighed.
• Et besøg på Folkerepublikken Kina’s ambassade, hvor Nordsjællands Politi
var eneste involverede myndighed.
Der er i det afleverede materiale fundet dokumenter og korrespondance af inte-
resse for undersøgelsen vedrørende et besøg af den kinesiske statsråd madam Wu
Yi, men også materiale vedrørende vicepremierminister Ding Guangen’s, general
Zhang Wannian’s og general Chi Haotian’s besøg, som ikke på samme måde invol-
verede myndigheder på tværs, kan have betydning for kommissionens undersø-
gelse.
8.3.7.1 Vicepremierminister og informationschef for det kinesiske
kommunistparti Ding Guangen’s besøg 2. til 4. juni 2000
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister og informationschef for det kinesiske
kommunistparti Ding Guangen aflagde den 2. til 4. juni 2000 Danmark et besøg,
hvor han blandt andet besøgte Ekstra Bladet, Danmarks Radio og Storebæltsforbin-
delsen. Folkerepublikken Kina’s ambassade var vært ved besøget. Under besøget var
vicepremierministeren indlogeret på Radisson SAS Royal Hotel.
Ding Guangen var chef for Folkerepublikken Kina’s Kommunistiske Partis propa-
gandaafdeling og medlem af Politbureauet. Ifølge oplysninger fra Udenrigsministe-
riet var han nr. 8 i partiets interne rangorden. Folkerepublikken Kina’s ambassade
var vært ved besøget og derfor tilrettelægger af besøget.
Trusselsvurdering af 31. maj 2000
I en meddelelse fra Politiets Efterretningstjeneste, KF 1061, af 31. maj 2000 til Køben-
havns Politi, kriminalkommissær René Hallin er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod besøget. Det skal dog bemærkes, at den 4. Juni er årsdagen for mas-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
229
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0232.png
Kapitel 8
sakren på den Himmelske Freds plads i Beijing, og at dagen normalt markere
med en demonstration udenfor ambassadens…
…”
Københavns Politis operationsbefaling af 1. juni 2000
I en operationsbefaling af 1. juni 2000 udfærdiget af kriminalkommissær René Hal-
lin og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
1.0 SITUATION
En af Kinas ca. 20 vicepremierministre Ding Guangen, 65 år, som samtidig er
informationschef for det kinesiske kommunistparti, aflægger besøg i Danmark
fra fredag den 2. juni til søndag den 4. juni 2000. Ding Guangen følges af en
delegation …
…
Hele delegationen indlogeres under opholdet i Danmark på Radisson SAS Ro-
yal Hotel.
…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af trusler rettet mod vicepre-
mierministeren eller besøget i øvrigt, …
1.1 - Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en offensiv indsats, sørger
for sikkerheden omkring den kinesiske vicepremierminister og dennes besøg
i Danmark.
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
– …
– den kinesiske vicepremierminister og den medfølgende delegation ikke for-
ulempes under opholdet i Danmark.
…
3.4 APV
Attentatforsøg – Der foreligger ikke aktuelle oplysninger om trusler rettet mod
den kinesiske
premierminister eller selve besøget...
…”
230
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0233.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kriminalkommissær René Hallin har for Tibetkommission II forklaret, at udtryk-
ket, at vicepremierministeren og delegationen ”ikke
forulempes”
under opholdet var
meget bredt, og der var ikke tænkt på specifikke situationer. Meningen med udtryk-
ket var blot, at besøget skulle afvikles under trygge rammer og former. Det handle-
de primært om det sikkerhedsmæssige. Udtrykket dækkede således alle de situatio-
ner, der kunne forekomme under besøget, herunder fx færdselsmæssige forhold, der
kunne medføre, at tidsplanen ikke kunne overholdes. Han mindes ikke, at udtrykket
var en hentydning til, at kineserne ikke skulle blive udsat for noget, som de kunne
finde uværdigt. Han har ikke kendskab til, at kineserne ville føle sig krænkede, hvis
de så tibetanske demonstranter, bannere, gule t-shirts eller flag.
Han mindes ikke, at indsatslederne, livvagter eller andre spurgte ind til, hvad ud-
trykket ”ikke
forulempes”
dækkede over. De enkelte taktiske ledere valgte selv ud fra
operationsbefalingen, hvordan de ville løse opgaven. Adspurgt om han skrev ud-
trykket ind i operationsbefalingen med henblik på, at politiet skulle forhindre, at
gæsterne så demonstranter under deres besøg, har han forklaret, at dette ikke var
tilfældet. Opgaven skulle alene løses ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Han husker
ikke, hvor formuleringen kom fra. Udtrykket blev også brugt ved andre besøg end
de kinesiske, og det var en gennemgående formulering i operationsbefalingerne.
Han husker ingen konkrete eksempler på andre besøg, hvor udtrykket blev anvendt.
De taktiske ledere fik besked om, hvad der stod i operationsbefalingen, og de skul-
le føle sig klædt på til opgaven. Han drøftede ikke detaljer om de kinesiske forhold
med de taktiske ledere, med mindre det var aktuelt. Han husker dog ikke, at dette
har været tilfældet.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.7.2 General og chef for de væbnede styrker i Folkerepublikken Kina
Zhang Wannian’s private besøg i Danmark 4. til 6. juni 2000
Uanset at den kinesiske general og chef for de væbnede styrker i Folkerepublikken
Kina Zhang Wannian’s besøg i Danmark den 4. til 6. juni 2000 er omtalt som et pri-
vat besøg, har de afleverende myndigheder valgt at betragte det som et officielt besøg
og afleveret oplysninger herom til kommissionen, der derfor har inddraget besøget
i undersøgelsen.
Folkerepublikken Kina’s ambassade var vært ved besøget. Under besøget var genera-
len indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
231
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0234.png
Kapitel 8
Zhang Wannian var medlem af Politbureauet og 1. viceformand for den Centrale
Militærkommission og rangerede som sådan over forsvarsministeren. Formand for
den Centrale Militærkommission var præsident Jiang Zemin, hvorfor Zhang Wan-
nian i praksis var øverstbefalende for det kinesiske forsvar.
Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering og anbefalinger af 23. maj 2000
Den 23. maj 2000 sendte Rigspolitiet en orientering om besøget til Regionsafde-
lingen Plan- og Sikkerhedssektionen, att. kriminalkommissær René Hallin, Køben-
havns Politi, ved videresendelse af en besked fra KF 1061, Politiets Efterretningstje-
neste, der skrev blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af trusler mod General Wan-
nian eller besøget i øvrigt.
Det skal dog bemærkes, at den 4. juni er årsdagen for massakren på den Him-
melske Freds Plads i Beijing, og at dagen normalt markeres med en demonstra-
tion udenfor ambassaden.
…”
Sikkerhedschef KF 1061 har for Tibetkommission II forklaret, at faxen var udarbej-
det af medarbejderne i Koordinatorkontoret og efter aftale underskrevet elektronisk
af ham. Selve trusselsvurderingen var udarbejdet af analyseafdelingen. Han forestil-
ler sig, at det enten var KF 0764, KF 0765 eller KF 0766, der havde skrevet faxen.
Københavns Politis operationsbefaling af 1. juni 2000
I en operationsbefaling af 1. juni 2000 udfærdiget af kriminalkommissær René Hal-
lin og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af trusler rettet mod genera-
len eller besøget i øvrigt, …
1.1 – Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en offensiv indsats, sørger for
sikkerheden omkring den kinesiske general og dennes besøg i Danmark.
232
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0235.png
Hændelsesforløb og forklaringer
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
– …
– den kinesiske general og den medfølgende delegation ikke forulempes un-
der opholdet i Danmark.
…”
Kriminalkommissær René Hallin har om udtrykket
”ikke forulempes”
forklaret, at
han ikke vil tro, at der var forskel på, hvad udtrykket dækkede over i de operations-
befalinger, hvor udtrykket blev anvendt.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.7.3 Kinesisk statsråd Wu Yi’s besøg 19. til 22. september 2000
Den kinesiske statsråd Wu Yi aflagde den 19. til 22. september 2000 Danmark et be-
søg, hvor hun blandt andet var i audiens hos Dronning Margrethe, havde samtaler
med statsminister Poul Nyrup Rasmussen, erhvervsminister Pia Gjellerup, udenrigs-
minister Niels Helveg Petersen og fødevareminister Ritt Bjerregaard, mødtes med en
repræsentant for Danfoss A/S og besøgte Dansk Industri, A. P. Møller Gruppen, Da-
nisco A/S og Odense Stålskibsværft A/S. Den kinesiske statsråd var under besøget
indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Wu Yi var statsråd med ansvar for udenrigshandlen og rangerede under de 5 vice-
premierministre, men over ressortministrene. Hun var desuden suppleant i Politbu-
reauet. Hendes besøg blev behandlet med høj prioritet af de danske myndigheder.
Københavns Politis operationsbefaling af 15. september 2000
I en operationsbefaling af 15. september 2000 udfærdiget af kriminalkommissær
René Hallin og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
1.0 SITUATION
…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod den kinesiske statsråd, …
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
233
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0236.png
Kapitel 8
1.1 – Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en afpasset offensiv indsats,
sørger for sikkerhed omkring den kinesiske statsråd og dennes besøg i Dan-
mark.
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
-…
- den kinesiske statsråd ikke forulempes under opholdet i Danmark,
…”
Kriminalkommissær René Hallin har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
erindrer, om der var demonstranter til stede under besøget.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.7.4 Den kinesiske general Chi Haotian’s besøg 10. til 12. november 2000
Den kinesiske general Chi Haotian aflagde den 10. til 12. november 2000 Danmark et
besøg, der er betegnet som ”privat”, men som vurderes at have officiel karakter. Fol-
kerepublikken Kina’s ambassade var vært ved besøget. Generalen var under besøget
indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Chi Haotian var forsvarsminister, statsråd og 2. viceformand i den Centrale Mili-
tærkommission. Han var endvidere medlem af Politbureauet og nr. 2 i de kinesiske
væbnede styrker, PLA, og dermed umiddelbart under general og chef for de væbne-
de styrker Zhang Wannian, jf. ovenfor under pkt. 8.3.7.2.
Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering af 2. november 2000
Rigspolitichefen, afd. G – Politiets Efterretningstjeneste, KF 1061, skrev den 2. no-
vember 2000 til Københavns Politi, Plan & Sikkerhed blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt er
nogle konkrete trusler rettet mod forsvarsminister HOTIAN eller besøget i øv-
rigt, men ministerens position i Kina gør ham til et potentielt mål, …
…”
234
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0237.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Københavns Politis operationsbefaling af 7. november 2000
I en operationsbefaling af 7. november 2000 udfærdiget af kriminalkommissær René
Hallin og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod den kinesiske general, men grundet hans position i Kina, …
1.1 - Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en afpasset offensiv indsats,
sørger for sikkerheden omkring den kinesiske general og dennes besøg i Dan-
mark.
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
-…
- den kinesiske general ikke forulempes under opholdet i Danmark,
…”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.8 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2001
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2001:
• Viceudenrigsminister Ma Canrong, der har involveret Politiets Efterretnings-
tjeneste og Københavns Politi.
• Formanden for Folkerepublikken Kina’s Kommission for Udviklingsplanlæg-
ning Zeng, der alene har involveret Politiets Efterretningstjeneste.
• Viceformanden for Det Kinesiske Folks Konsultative Konference Bai, der ale-
ne har involveret Politiets Efterretningstjeneste.
• Statsrådgiver Ismail Amat, der alene har involveret Politiets Efterretningstje-
neste.
• Deputy director of the foreign affairs, der alene har involveret Forsvarsmini-
steriets Departement og Forsvarskommandoen.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
235
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0238.png
Kapitel 8
• Viceministeren for offentlig sikkerhed og orden, der alene har involveret Kø-
benhavns Vestegns Politi.
• En, der betegnes som ”ukendt”, der alene har involveret Københavns Vestegns
Politi.
Der er ikke i det afleverede materiale oplysninger af interesse for undersøgelsen ved-
rørende disse besøg.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at det
var hans oplevelse, mens han var i Beijing som ambassadør fra 2001 til 2004, at man
kunne tale åbent med kineserne, herunder om menneskerettighedsspørgsmål, når
man var alene med dem, men lige så snart, at det var offentligt, var tonen en anden.
Det bekymrede kineserne, hvis de offentligt blev udsat for noget, som de følte for-
nærmende, eller de blev udsat for offentlig kritik. Det var det, som de igen og igen
gav udtryk for, og det var om det, man fra dansk side gang på gang forklarede, at det
kunne man ikke gøre noget ved.
Som ambassadør i Beijing stødte han på det alment kendte begreb ”at tabe ansigt”,
”loss of face”. Der ligger i udtrykket, at kineserne er meget følsomme over for kri-
tik. Det er nok noget, som ligger i den kinesiske kultur og deres måde at tænke på,
mens man i Vesten ikke er lige så følsomme med hensyn til kritik. Hvis en kinesisk
delegation var på besøg i et fremmed land og blev konfronteret med en demonstra-
tion, ville de gøre gode miner til slet spil, men de ville ikke have det godt. Det ville
også give anledning til intern bølgegang i delegationen, idet de yngre embedsmænd
i hierarkiet ville føle, at de havde svigtet deres chef. Det var også derfor, at man fra
dansk side konstaterede, at det største pres for at imødekomme de kinesiske ønsker
ofte kom fra kinesiske juniormedarbejdere.
Han drøftede ikke som ambassadør i Beijing begrebet ”at tabe ansigt” med Uden-
rigsministeriets direktør Friis Arne Petersen, men han er ret sikker på, at Friis Arne
Petersen kendte til begrebet. Der var ikke anledning til at drøfte begrebet, idet det
lå som en del af grundlaget for omgangen med kineserne, at de var følsomme. Fra
ambassaden i Beijing indrapporterede man løbende oplysningerne om de kinesiske
tilkendegivelser om deres følsomheder, selv om man i ministeriet godt var bekendt
hermed.
Der er i materiale, der ikke er direkte besøgsrelateret, fundet oplysninger, der kan
være af betydning for undersøgelsen, og som derfor beskrives nedenfor.
236
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0239.png
Hændelsesforløb og forklaringer
8.3.8.1 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Udenrigsministeriets notitser og mailkorrespondance i perioden januar til juli 2001
om en fodboldkamp Grønland-Tibet og uønsket flagning
I en notits af 11. januar 2001 udarbejdet af Udenrigsministeriets afdeling S.6 og stilet
til Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen, cc. sydchefen
37
, bilaterale chef
m. fl. og med emnet ”Fodboldkamp Grønland-Tibet. Kinesisk demarche” er anført
blandt andet:
”…
Den 15. december 2000 rejste den kinesiske ambassade i anden anledning
spørgsmålet … den kinesiske regering så med bekymring på planerne om at
gennemføre en fodbold ”landskamp” mellem Grønland og Tibet. Man ønskede
derfor, at Danmark – såfremt arrangementet blev gennemført – officielt tilken-
degav at Tibet er en del af Kina. Endvidere burde danske myndigheder sikre at
arrangementet gennemførtes på acceptabel vis, dvs. under hensyntagen til Kina
vedr. flag, nationalsang m.v.
Ved den lejlighed gjorde S.6 opmærksom på, at arrangementet ikke involvere-
de danske myndigheder eller på anden måde kunne udlægges som et officielt
arrangement. Gennemførelsen af arrangementet kunne derfor ikke på nogen
måde tolkes som en ændret dansk politik i forhold til Kina.
Den 9. januar 2001 tog den kinesiske ambassade igen sagen op ved en telefonisk
henvendelse til S.6 (Sus Ulbæk) fra ambassaderåden. Fra kinesiske side fandt
man nu, at den danske regering måtte tage skridt til at sikre, at denne fodbold-
kamp ikke fandt sted. … S.6 tog de kinesiske bekymringer ad notam og henvi-
ste igen til, at arrangementet ikke involverede de danske myndigheder og derfor
ikke kunne tages som et udtryk for en markering eller ændring af dansk politik.
I modsat fald ville Kina se det som et anslag mod de gode dansk-kinesiske for-
bindelser … S.6 tog de kinesiske bekymringer ad notam og henviste igen til, at
arrangementet ikke involverede de danske myndigheder og derfor ikke kunne
tages som et udtryk for en markering eller ændring af dansk politik. … Det ville
være uhørt i et system som det danske, at regeringen tog kontakt til en fodbold-
organisation og forbød gennemførelsen af en fodboldkamp. Det ville give me-
37
Omfatter Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
237
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0240.png
Kapitel 8
gen dårlig presseomtale – også for Kina. Samtidig var det klart, at dansk lovgiv-
ning skulle overholdes f.eks. med hensyn til anvendelse af flag.
…
Ovennævnte har været drøftet med N.7 (Ole Samsing) som har gjort opmærk-
som på, at Grønland i 2000 opnåede vigtige toldkoncessioner på eksport af rej-
ser til Kina, samt at der er stor interesse i Grønland for at opnå yderligere kon-
cessioner. Det kan ikke udelukkes, at disse koncessioner – eller mulighederne
for at udvide disse – kan blive berørt af fodboldkampen.
Spørgsmålet om flagning med ikke-anerkendte landes flag har været drøftet
med Justitsministeriet, som oplyser, at flagning i Danmark med ikke-anerkend-
te landes flag kræver dispensation fra Justitsministeriet, som træffe beslutning
efter forelæggelse for Udenrigsministeriet. Justitsministeriet oplyste også, at der
er praksis for, at Grønland ved internationale sportsstævner … flager alene med
det grønlandske flag.
Det indstilles, at
• Hjemmestyret orienteres om de kinesiske henvendelser i sagen og Uden-
rigsministeriets reaktion herpå …;
• At den hidtidige linje fastholdes ved evt. nye henvendelser fra Kina af
samme karakter - i tone, niveau og sprogbrug;
• Sagen overvejes på ny, hvis Kina igen demarcherer på et højere niveau,
med en skarpere sprogbrug og mere formelt …;
• Udenrigsministeriet afviser en eventuel ansøgning om flagning med tibe-
tansk flag.
…”
Der foreligger i materialet en udgave af mailen af 11. januar 2001, der med håndskrift
ved afsnittet ”Ovennævnte har været drøftet med N.7
38
…” er påtegnet:
”…
Ja. Godt set. Vigtigt at Grønland også finder ud af at det kan være både farligt
og dyrt at føre udenrigspolitik. Friis
…”
I forbindelse med indstillingen er endvidere med håndskrift påført ”enig Friis 1/2”.
38
Nordgruppen, omfatter Grønland
238
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0241.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Mailen af 11. januar 2001 blev den 15. januar 2001 tillige sendt fra Udenrigsministe-
riet, Søren Kelstrup, til Christian Lotz, Ambassaden i Beijing.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han anser det for udtryk for rettidig omhu, at man på forhånd forestillede
sig den situation, at der kom en ansøgning. Når han har skrevet ”Enig
Friis”
under
indstillingen på notitsen af 11. januar 2001, herunder om, at ”Udenrigsministeriet
af-
viser en eventuel ansøgning om flagning med tibetansk flag” …”,
har han tiltrådt ind-
stillingen. Mogens Lykketoft var relativt nystartet som udenrigsminister, og han vil
derfor gætte på, at han forelagde indstillingen for Mogens Lykketoft, men han hu-
sker det ikke.
Den 15. februar 2001 skrev Kira Sindbjerg, Udenrigsministeriets afd. S.6, men af-
sendt fra Udenrigsministeriets Kommunikationscenter 1, til ambassaden i Beijing
m. fl. blandt andet:
”…
Den 14. februar vendte den kinesiske ambassade (ambassaderåd Wang Canfen)
i anden anledning tilbage til sagen. Hun oplyste, at Kina accepterede den dan-
ske politik vedr. Tibet-Grønland fodboldkampen. Hun understregede samtidig
… måtte Danmark sikre, at det tibetanske flag ikke blev anvendt i forbindel-
se med fodboldkampen. S.6
39
oplyste, at arrangørerne af fodboldkampen ville
skulle ansøge Justitsministeriet om tilladelse til at flage med det tibetanske flag.
JM ville skulle forelægge sagen for Udenrigsministeriet. Hvis vi modtog en så-
dan ansøgning, ville den ikke blive imødekommet. Wang Canfen var tilfreds
hermed.
…”
Den 27. februar 2001 skrev Peter Navntoft, Kulturministeriet, til Udenrigsministeri-
et, S.6
40
, og oplyste om, at Kaospiloterne havde opfordret kulturministeren til at støt-
te den påtænkte landskamp i fodbold mellem Grønland og Tibet. Karakteren af den
støtte, Kaospiloterne forestillede sig, er beskrevet i brevet, der fortsatte:
”…
Forinden Kulturministeriet foretager sig videre i sagen, bedes Udenrigsministe-
riet meddele, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med retningslinierne for
39
40
Asienkontoret
Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
239
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0242.png
Kapitel 8
Danmarks samarbejde med fremmede stater, hvis kulturministeren medvirker
til gennemførelsen af det påtænkte arrangement.
…”
I en notits til udenrigsminister Mogens Lykketoft udarbejdet af Udenrigsministeri-
ets afdeling S.6
41
den 9. marts 2001 om blandt andet flagning under en fodboldkamp
mellem Tibet og Grønland er anført blandt andet:
”…
vurdering af en forespørgsel fra ”Kaospiloterne” om støtte fra kulturministeren
til en planlagt fodboldkamp mellem Tibet og Grønland i Danmark.
1. Baggrund
Foranlediget af en artikel i Politiken om en planlagt fodboldkamp i Danmark
til juni d.å. mellem Tibet (eksiltibetanere) og Grønland demarcherede Kina den
9. januar for at søge udvirket, at den danske regering modsatte sig gennemfø-
relsen af denne fodboldkamp. Udenrigsministeriet noterede sig det kinesiske
synspunkt, men afviste muligheden af at udvirke en aflysning af kampen og
henviste til kampens uofficielle karakter. En gennemførelse af kampen kunne
derfor ikke tolkes som en ændring af den danske ét-Kinapolitik. Samtidig blev
det gjort klart, at dansk lovgivning skulle overholdes f.eks. med hensyn til an-
vendelse af flag.
Den 14. februar vendte den kinesiske ambassade i anden anledning tilbage til
sagen. Det oplystes, at Kina accepterede den danske holdning vedr. Tibet-Grøn-
land fodboldkampen, men det blev samtidig understreget, at den danske rege-
ring måtte sikre, at det tibetanske flag ikke blev anvendt i den forbindelse. S.6
oplyste, at arrangørerne af fodboldkampen skulle ansøge om tilladelse til at fla-
ge med det tibetanske flag hos Justitsministeriet, som i givet fald herefter vil-
le skulle forelægge sagen for Udenrigsministeriet. Såfremt Udenrigsministeriet
modtog en sådan forelæggelse, ville den ikke blive imødekommet, jf. indstilling
i vedlagte notits af 11. januar 2001 tiltrådt af Direktøren. Fra kinesisk side ud-
trykte man tilfredshed hermed.
…
2. Henvendelse fra Kulturministeriet
Kulturministeriet har den 27. februar anmodet om Udenrigsministeriets vurde-
ring af, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med retningslinierne for Dan-
41
Asienkontoret
240
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0243.png
Hændelsesforløb og forklaringer
marks samarbejde med fremmede stater, hvis Kulturministeriet eller kulturmi-
nisteren medvirker til gennemførelse af den påtænkte fodboldkamp.
Anmodningen kommer efter en henvendelse fra Kaospiloterne …
…
3. Det indstilles, at Kulturministeriets henvendelse besvares departementalt, og
at der gøres opmærksom på,
- at en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet – lanceret som en landskamp –
vil have klare politiske undertoner, samt
- at enhver form for officiel dansk støtte til gennemførelsen af det planlagte ar-
rangement derfor vil kunne give anledning til tvivl om Danmarks ét-Kinapoli-
tik, hvilket bør undgås.
…”
Udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke erindrer, at han fik forelagt noget om fodboldkampen mellem Grønland og Ti-
bet, men han husker kampen. Han erindrer ikke, at han var involveret i selve sagsbe-
handlingen i forbindelse med ansøgninger om flagning med det tibetanske flag un-
der kampen. Han mindes dog at have set tibetanske flag under kampen.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han med sikkerhed har læst notitsen dengang. Da Mogens Lykketoft var
nystartet som udenrigsminister og havde stor interesse for Danmarks Kinapolitik,
havde han orienteret udenrigsministeren. Når der ikke er påtegning på notitsen om
andet, har det formodningen for sig, at udenrigsministeren tiltrådte indstillingen,
men det kan ikke siges med sikkerhed på det foreliggende grundlag.
I en notits udarbejdet af Udenrigsministeriets afdeling S.6
42
til Udenrigsministeri-
ets direktør Friis Arne Petersen, sydchefen, nordchefen, eksportdirektøren, bilate-
ral chef, multilateral chef og politisk direktør Michael Zilmer-Johns af 1. maj 2001 er
under emnet ”Kinesisk demarche vedr. … samt fodboldkamp Grønland-Tibet” an-
ført blandt andet:
”…
4. Wang rejste afslutningsvis sagen om fodboldkampen mellem Grønland og
Tibet, der ifølge forlydender i pressen planlagdes gennemført den 30. juni d.å.
Som man tidligere havde fremført i flere møder med S.6, var det en sag, som
man fra kinesisk side så med stor alvor på. Det ville være et alvorligt problem,
42
Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
241
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0244.png
Kapitel 8
hvis eksempelvis det tibetanske flag blev hejst i forbindelse med kampen, der
måtte ses som en politisk manifestation. Det ville ligeledes være et stort pro-
blem, hvis kampen blev fremstillet som en landskamp mellem to nationer (”na-
tional teams”). Sådanne politiske tilkendegivelser, som der ikke var belæg for jf.
Tibet som en del af Kina, måtte undgås.
Sydchefen henviste til arrangementets private karakter, som bl.a. gjorde, at man
fra officiel dansk side havde begrænset indflydelse på afviklingen. Udenrigsmi-
nisteriet havde via Grønlands Hjemmestyre gjort arrangørerne opmærksom på,
at der ville skulle søges om tilladelse til at flage med tibetansk flag. Såfremt en
sådan ansøgning kom, ville den blive afslået. Men generelt gav dansk lovgivning
ikke grundlag for officiel indblanding, man kunne eksempelvis ikke forhindre
folk i at afspille (national)sange eller medbringe bannere til en fodboldkamp,
hvis den i øvrigt var arrangeret inden for lovens rammer. For så vidt angik ”na-
tional teams” skabte den danske oversættelse ”landshold” ikke nødvendigvis
associering med uafhængige stater, eksempelvis havde udover Grønland også
Færøerne, Skotland og Wales landshold.
Sammenfattende ville Danmarks politik overfor Kina uanset forløbet af det-
te private arrangement være uændret, men Udenrigsministeriet overvejede lø-
bende, om der evt. var behov for at sikre, at dansk lovgivning blev overholdt i
forbindelse med afviklingen af fodboldkampen.
…”
Udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommission II forklaret, at så-
fremt han havde fået forelagt spørgsmålet om flagning, vil han antage, at han havde
fulgt sædvanen herfor på baggrund af Danmarks anerkendelse af ét-Kinapolitikken,
hvorfor en ansøgning ville blive afvist. Juridisk set var der dog ikke tale om en lands-
kamp. Det er derfor svært at se det anstødelige i, at der blev flaget med tibetanske
flag under en sådan kamp.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at man ikke kan karakterisere Danmarks forhold til Folkerepublikken Kina
som værende inde i en anstrengt periode i 2000 til 2001, men han vil gætte på, at no-
titsen af 1. maj 2001 alligevel har været drøftet med Mogens Lykketoft, idet Mogens
Lykketoft havde en særlig interesse i kinesiske forhold og det dansk-kinesiske for-
hold. Som det fremgår af notitsen, ville Justitsministeriet efter reglerne på flagom-
rådet skulle høre Udenrigsministeriet i tilfælde af en eventuel ansøgning om at flage
med det tibetanske flag.
242
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0245.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han var involveret i behandlingen af sagen om flagning med det tibetan-
ske flag i forbindelse med en fodboldkamp i Danmark mellem Grønland og Tibet.
Henset til de danske flagregler, som han undersøgte i forbindelse med behandlingen
af sagen, var det klart, at der skulle gives afslag, hvis der kom en anmodning om til-
ladelse til at flage med det tibetanske flag i forbindelse med kampen. Flagreglementet
var Justitsministeriets ressort, og ministeriet havde oplyst, at der ville blive nedlagt
forbud. Han var bekendt med, at flagreglerne gav mulighed for at tillade, at der ved
bestemte lejligheder blev flaget med fremmede nationers flag.
Notitsen af 1. maj 2001 var formentlig skrevet af en referent. Han husker det ikke,
men han var inde over en notits som denne. Han husker ikke, hvem sydchefen var
på det tidspunkt, men han mener, at det var Carsten Staur. Når det i notitsen er an-
ført, at sydchefen under møde med den kinesiske ambassadør blandt andet oply-
ste, at ”…
Udenrigsministeriet havde via Grønlands Hjemmestyre gjort arrangørerne
opmærksom på, at der ville skulle søges om tilladelse til at flage med tibetansk flag.
Såfremt en sådan ansøgning kom, ville den blive afslået…”,
vil han ikke tro, at det
var sydchefen selv, der havde undersøgt reglerne om flagning. Oplysningen var for-
mentlig baseret på S.6’s sagsbehandling.
Efter fodboldkampen ringede man fra den kinesiske ambassade til ham og var meget
utilfreds med, at Politiken i forbindelse med kampen havde opsat en flagstang uden
for stadion med det tibetanske flag. Han svarede, at han var helt sikker på, at flag-
stangen var så lav, at den ikke var officiel.
I en intern mail fra Lykke Sørensen til Jakob Scharf, cc. fuldmægtig Rikke Ladefo-
ged, alle Justitsministeriet, af 3. maj 2001 videregav Lykke Sørensen oplysninger fra
”UM, S.6
43
(Søren Kelstrup)” om, at Carsten Staur på et møde med den kinesiske
ambassadør havde tilkendegivet, at Udenrigsministeriet ville kontakte Justitsmini-
steriet vedrørende flagningen i anledning af fodboldkampen mellem Tibet og Grøn-
land, idet det tibetanske landshold ønskede at flage med det tibetanske flag. Lykke
Sørensen skrev videre:
43
Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
243
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0246.png
Kapitel 8
”…
Jeg forstod på Søren Kelstrup, at UM har kontaktet civ.kt.
44
, og efter UM’s opfat-
telse er der enighed mellem UM og civ.kt. om, at det tibetanske landshold i gi-
vet fald ikke skal have tilladelse til flagning med det tibetanske flag.
…”
Den interne mail er med håndskrift påført blandt andet ”Sus Ulbæk”.
Den 7. maj 2001 fremsendte Kira Smith Sindbjerg, Udenrigsministeriets afdeling
S.6
45
, til Birthe Rasmussen, Justitsministeriet, cc. blandt andre Carsten Nilaus Peder-
sen og Sus Ulbæk, Udenrigsministeriet, under henvisning til en telefonsamtale d.d.
en henvendelse fra flagmesteren på P. Carl Petersens Kollegium vedrørende flagning
i forbindelse med Grønland/Tibet fodboldkampen, idet hun imødeså et svarudkast
fra Justitsministeriet hurtigst muligt.
En fuldmægtig i Justitsministeriets civilkontor, udarbejdede den 27. maj 2001 en no-
tits om flagning med det tibetanske flag på foranledning af en henvendelse af P. Carl
Petersens Kollegium af 2. maj 2001, med følgende indstilling:
”…
5. Indstilling
På baggrund af ovennævnte regler og praksis på området indstilles det, at der
meddeles P. Carl Petersens kollegium og eventuelt andre, der måtte søge om
tilladelse til at flage med det tibetanske flag i forbindelse med fodboldkampen
mellem Grønland og Tibet, afslag herpå.
…”
Fuldmægtigen udarbejdede endvidere et udkast til afgørelse.
I et udateret håndskrevet notat om denne indstilling og udkastet til afgørelse under-
skrevet med ulæselig signatur til fuldmægtigen er konkluderet:
”…
Konkret tror jeg, at vi skal svare som foreslået og lade Tibet-sagen være en me-
get konkret efter omstændighederne afgørelse.
…”
44
45
Justitsministeriet, Civilkontoret
Asienkontoret
244
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0247.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Udkastet blev den 28. maj 2001 af fuldmægtigen i Justitsministeriets civilkontor med
anmodning om eventuelle bemærkninger snarest forelagt Kira Smith Sindbjerg,
Udenrigsministeriets afdeling S.6
46
, der meddelte fuldmægtigen, at hun ikke havde
bemærkninger.
Udkastet blev derefter forelagt afdelingschefen, direktøren/departementschefen og
justitsministeren, der ikke havde bemærkninger.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han er ikke tilstrækkelig inde i flagreglerne til at kunne forholde sig til ind-
holdet af notatet mv. Hvorvidt Justitsministeriet ville følge Udenrigsministeriets hø-
ringssvar, måtte være op til Justitsministeriet som ressortmyndighed. Det var op til
Justitsministeriet, hvordan de inden for lovgivningens rammer ville vægte Udenrigs-
ministeriets høringsvar. Kompetencen til legalitetsprøvelsen lå ikke hos Udenrigsmi-
nisteriet, men hos Justitsministeriet. Udenrigsministeriet varetog de udenrigspoliti-
ske aspekter af sagen. De konkrete aspekter var han ikke inde i. Det var Asienkonto-
ret, som stod for sagsbehandlingen. Realiteten var, at den danske regering var nødt
til at tage den kinesiske holdning til det tibetanske flag alvorligt. Både Udenrigsmini-
steriet og Justitsministeriet var i forbindelse med sagsbehandlingen klar over, at det
tibetanske flag opfattes som et politisk og nationalt meget ladet symbol.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han ikke blev orienteret om, at en medarbejder i Justitsministeriet, som
det fremgår af det udaterede, interne håndskrevne stykke papir fra fuldmægtigen i
Justitsministeriet, fandt afgørelsen om afslag på at flage med det tibetanske flag tvivl-
som.
Justitsministeriet afslog derefter den 18. juni 2001 ansøgningen fra P. Carl Petersens
Kollegium om tilladelse til at flage med det tibetanske flag i forbindelse med fod-
boldkampen mellem Grønland og Tibet.
I en notits til udenrigsminister Mogens Lykketoft udarbejdet af Udenrigsministeri-
ets afdeling S.6. og DE.2.
47
den 22. juni 2001 og ifølge oplysningerne på gult omslag
sendt tillige til blandt andre Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen, che-
fen for Sydgruppen, bilateral chef, multilateral chef og politisk direktør Michael Zil-
mer-Johns er anført blandt andet:
46
47
Asienkontoret
S.6 = Asienkontoret, DE = Handelsafdelingen (Danmarks Eksportråd). Handelsafdeling 2 = Kontoret for investerings-
fremme i Danmark
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
245
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0248.png
Kapitel 8
”…
1. Baggrund
Den planlagte fodboldkamp mellem det grønlandske landshold og et ”lands-
hold” af eksiltibetanere d. 30. juni 2001 har som bekendt givet anledning til stor
opmærksomhed, herunder forskellige pro-tibetanske manifestationer og skarpe
kinesiske reaktioner over for diverse aktører i Danmark og Grønland.
Herværende kinesiske ambassade har de seneste måneder henvendt sig i uden-
rigsministeriet, primært på fuldmægtig-/souschefniveau i S.6. og givet udtryk
for utilfredshed med arrangementet og for ønsket om regeringens medvirken
til at hindre arrangementet eller begrænse hvad man fra kinesisk side ser som
dets mulige skadevirkninger. Fra ministeriets side har man bekræftet den dan-
ske Kina-politik og fremført at gennemførelsen af fodboldkampen ikke på no-
gen måde satte spørgsmålstegn ved regeringens politik. Videre har man forkla-
ret om de danske flagregler og stillet i udsigt at en evt. ansøgning om brug af det
tibetanske flag ville blive afvist.
Der havde i nogen tid været ro om sagen i relation til de kinesiske myndighe-
der, indtil presseomtale af Hummels fodbolddragter bragte den kinesiske am-
bassade på banen igen. D. 15. juni foretog ambassaden efter instruktion fra Beij-
ing en formel demarche hos S.6.-chefen. Man var stærkt utilfreds med brugen
af det tibetanske flag på de af Hummel leverede spilledragter og ønskede den
danske regerings medvirken til at hindre brug af disse dragter. S.6.- chefen gen-
tog de tidligere budskaber om dansk Kina-politik. Brugen af flagsymboler på
spilledragterne var ikke i strid med dansk lovgivning (oplyst af justitsministe-
riet), hvorfor regeringen ikke havde noget legalt grundlag for at agere i sagen.
Ambassaden anmodede om at regeringen alligevel foretog sig noget for at hin-
dre brug af symbolerne. S.6.-chefen anførte hertil at det næppe ville være klogt
af den danske regering at forsøge noget sådant.
2. Hummels henvendelse til ministeriet
D. 18. juni modtog udenrigsministeriet en e-mail fra Hummels direktør Søren
Schriver hvori han oplyser at være blevet kontaktet telefonisk af herværende ki-
nesisk ambassade. Ambassaden havde ifølge Schriver truet med at Hummels
forretningsmæssige virke i Kina ville blive blokeret hvis firmaet vedblev med at
producere spilledragter til det tibetanske fodboldhold. Hummel importerer for
omkring 40 mio. kr. om året fra Kina.
Schriver bad i sin e-mail om information om Kina og Kina/Tibet, det dansk-
kinesiske forhold, en vurdering af den kinesiske ”trussel” og generelle og speci-
fikke råd om hvad firmaet burde gøre. S.6. har telefonisk givet de ønskede op-
246
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0249.png
Hændelsesforløb og forklaringer
lysninger om de overordnede, politiske aspekter, men henvist til at de øvrige
spørgsmål krævede nærmere overvejelser, herunder forelæggelse for ambassa-
den i Beijing. Dette har Schriver haft fuld forståelse for. Desuden har ministe-
riet rådet ham til ikke at mødes med den kinesiske ambassade i mellemtiden,
hvilket han også har været enig i.
3. Ambassaden Beijings vurdering
…
Efter ambassadens opfattelse er den kinesiske ”trussel” mod Hummel således
reel.
…
Ambassaden vurderer at Hummels langsigtede samarbejde med det tibetanske
fodboldforbund i hvert fald på sigt vil vanskeliggøre firmaets forretninger med
Kina. Hvis Hummel derimod vælger at meddele den kinesiske ambassade at
man har til hensigt at afvikle dette samarbejde inden for en given periode, vil
man fra kinesisk side formentlig vise forståelse…
4. Sagens videre behandling
Ministeriet vil indbyde direktør Schriver til et møde med deltagelse af S.6. og
DE.2..
48
Her vil man i nødvendigt omfang igen opridse de politiske parametre i
sagen (Kina/Tibet, flagregulativ mv.). Man vil generelt undgå at give direkte råd
til firmaet om hvad det bør gøre i den konkrete situation, men opridse de for-
skellige elementer der bør indgå i overvejelserne på kort og lang sigt og frem-
lægge de ovenfor nævnte overvejelser fra ambassaden i Beijing. Det må overla-
des til Hummel selv at træffe afgørelse i sagen.
…”
Udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke erindrer at have fået notitsen forelagt. Han har formentlig haft en lidt humo-
ristisk holdning til sagen og til de kinesiske henvendelser. Han erindrer ikke Hum-
mels henvendelse af 18. juni 2001 om, at Folkerepublikken Kina havde truet med at
blokere Hummels virke i Folkerepublikken Kina, såfremt Hummel fortsatte med at
producere spilledragter til det tibetanske fodboldhold. Folkerepublikken Kina’s re-
aktion var meget symptomatisk for, hvordan Folkerepublikken Kina i øvrigt reage-
rede, og det har altid stået klart, at kineserne var meget følsomme over for Tibet og
samtidig uforstående over, at den danske regering ikke kunne bestemme alt, hvad
der foregik i Danmark.
48
S.6 = Asienkontoret, DE = Handelsafdelingen (Danmarks Eksportråd). Handelsafdeling 2 = Kontoret for investerings-
fremme i Danmark
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
247
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0250.png
Kapitel 8
Ledende ministersekretær Ulrik Vestergaard Knudsen har for Tibetkommission II
forklaret, at han eller en ministersekretærkollega formentligt har forelagt notitsen
for udenrigsministeren. Han gjorde en dyd ud af at læse gule omslag, også hvis han
ikke selv skulle forelægge dem. Det var naturligt at orientere udenrigsministeren
om, at kinesiske myndigheder lagde pres på danske virksomheder. Set med nutidens
øjne er kinesernes pres ikke overraskende for ham, men hvordan det var for ham
dengang, kan han ikke sige i dag. Han havde på det tidspunkt kun været ministerse-
kretær i ca. 6 måneder, så han var nok overrasket over kinesernes pres.
Viceudenrigsråd og bilateral chef for udviklingsbistand Carsten Staur har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke husker henvendelsen fra Hummel. Efter 1997,
hvor Danmark havde været bannerfører i FN’s menneskerettighedskommission ved
fremlæggelse af menneskerettighedsresolutionen mod Folkerepublikken Kina, som
afstedkom kinesiske sanktioner mod Danmark, var der en klar sammenhæng mel-
lem den politiske og kommercielle udvikling. Det var derfor forventeligt, at firmaer,
som engagerede sig i en fodboldkamp mellem Tibet og Grønland, blev mødt af ki-
nesiske reaktioner. Det var Udenrigsministeriets opgave at vejlede virksomheder-
ne om kinesernes mulige reaktioner i situationer som denne, hvilket også var det,
Udenrigsministeriet gjorde i notitsen. Han har ingen erindring om, hvad der efter-
følgende skete i sagen.
Den 3. juli 2001 skrev kontorchef Carsten Nilaus Pedersen, Asienkontoret, til uden-
rigsråd Carsten Staur blandt andet:
”…
1. Som forventeligt rettede den kinesiske ambassade henvendelse til UM/S.6 ef-
ter fodboldkampen. Mandag formiddag (2. juli) ringede chargé d’affaires Wang
med et budskab modtaget fra myndighederne i Beijing. Heri udtryktes stærk
utilfredshed med afviklingen af fodboldkampen og skuffelse over at den dan-
ske regering ”ikke havde opfyldt sine løfter” om at undgå flagning med det ti-
betanske flag. Både den kinesiske regering og befolkning (sic) var meget skuf-
fede over dette.
Jeg tog afstand fra påstanden om at vi skulle have svigtet nogen løfter og min-
dede om at vi alene havde lovet at afvise evt. ansøgninger om brug af det tibe-
tanske flag og havde orienteret arrangørerne og andre om de gældende regler
for flagning. Der var ikke modtaget sådanne ansøgninger. Det var naturligvis
beklageligt, hvis flagregulativet var overtrådt. I følge mine oplysninger var dette
ikke tilfældet, i og med at de ”officielle” stadionflagstænger ikke var blevet an-
vendt, men alene nogle interimistiske og mindre flagstænger anbragt af andre
248
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0251.png
Hændelsesforløb og forklaringer
end arrangørerne (vistnok dagbladet Politiken). Dette førte til nogen diskussion
af flagstængers højde, u-/officielle karakter mv. …
…”
Udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommission II forklaret, at den
fornyede henvendelse fra den kinesiske ambassade kom efter hans rejse til Folkere-
publikken Kina i foråret 2001, og at han ikke erindrer, at han blev orienteret om den.
En sådan skuffelse og kritik, som kineserne gav udtryk for, ville kunne løses på em-
bedsmandsniveau. Fodboldkampen blev ikke bragt op af kineserne under hans be-
søg i Folkerepublikken Kina, men han tog selv initiativ til at tale om menneskerettig-
hedssituationen i Tibet. Han kan ikke udelukke, at Friis Arne Petersen eller en anden
embedsmand nævnte sagen for ham, men han husker ikke noget herom.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at set med nutidens briller illustrerer mailen meget fint forskellighederne
mellem Danmark og Folkerepublikken Kina. Danmark har et demokrati, hvor ci-
vilsamfundet får lov til at bevæge sig inden for de danske retlige rammer, og man
går fra myndighedernes side ikke ud og påser, at der ikke bliver flaget, for det er ikke
væsentligt for det danske samfund, hvilket de må acceptere i Folkerepublikken Kina.
Ham bekendt førte flagsagen ikke til drøftelser i Udenrigsministeriet om mulighe-
derne fremadrettet for at benytte det tibetanske flag. Det kan i den forbindelse be-
mærkes, at Carsten Nilaus Pedersen ikke fandt, at det angivne i mailen af 3. juli 2001
var så vigtigt, at mailen skulle sendes til ham. Det betyder også med stor sikkerhed,
at kinesernes utilfredshed ikke blev fundet vigtig nok til at blive nævnt for ham.
Viceudenrigsråd og bilateral chef for udviklingsbistand Carsten Staur har for Ti-
betkommission II forklaret, at han ikke husker kontorchef i Asienkontoret Carsten
Nilaus Pedersens mail af 3. juli 2001 til ham, cc. flere. Han forstår kontorchef Car-
sten Nilaus Pedersens lille bemærkning ”(sic)” ved oplysningen om kinesernes skuf-
felse som en indikation af, at kinesernes reaktion var forventelig og en del af spillet
mellem Danmark og Folkerepublikken Kina, hvor de klagede, og Danmark svarede
med faste argumenter. Det var selvfølgelig ikke kun et spil, hvis man som Hummel
kom i klemme, men hvis man manøvrerede inden for spillets rammer, blev alle par-
ter tilgodeset.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
249
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0252.png
Kapitel 8
I en notits udarbejdet af Udenrigsministeriets sydgruppe til Udenrigsministeriets
afdeling S.6
49
, cc. Ambassaden i Beijing og dateret 3. juli 2001 vedrørende dagsor-
denspunkt ”Ad. 4. Tibet” på et COASI
50
møde den 5. juli 2001 er anført blandt andet:
”…
Emner:
På dagsordenen er en udveksling af informationer vedr. … Danmark
vil desuden skulle orientere om Tibet-Grønland Fodboldkampen …
…
Informationspunkt vedr. Tibet-Grønland fodboldkampen:
Fra dansk side kan man orientere om afholdelse af fodboldkampen mellem et
hold eksiltibetanere og Grønland i København (Vanløse stadion) den 30. juni
2001.
Forud for afholdelse af kampen havde den herværende kinesiske ambassade
demarcheret adskillige gange med opfordring til, at man fra officiel dansk side
fik stoppet kampen.
Udenrigsministeriet noterede sig det kinesiske synspunkt, men afviste at ar-
bejde for en aflysning af kampen med henvisning til kampens private og uof-
ficielle karakter. En gennemførelse af kampen kunne derfor ikke tolkes som en
ændring af den danske ét- Kinapolitik. Samtidig blev det gjort klart, at dansk
lovgivning skulle overholdes f.eks. med hensyn til anvendelse af flag. Fodbold-
kampen blev således afholdt som forudset og under fredelige forhold. (Grøn-
land vandt 4-1).
…
Fra kinesisk side har man udtrykt stærk utilfredshed med afviklingen af fod-
boldkampen og skuffelse over, at den danske regering ”ikke havde opfyldt sine
løfter” om at undgå flagning med det tibetanske flag. Fra dansk side tog man af-
stand fra påstanden om, at vi skulle have svigtet nogen løfter og mindede om, at
man alene havde lovet at afvise evt. ansøgninger om brug af det tibetanske flag
og havde orienteret arrangørerne om de gældende regler for flagning.
…”
Politisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at det gennem hele perioden var en balance at fastholde de danske
principper om menneskerettigheder over for de kinesiske ønsker. Der var med mel-
lemrum møder i Sydgruppen og også i chefgruppen, hvor det kom op, og det blev
49
50
Asienkontoret
Det Europæiske Råd, Gruppen vedrørende Asien og Oceanien
250
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0253.png
Hændelsesforløb og forklaringer
også omtalt i pressen, så den grundlæggende problematik var velkendt for de fleste.
Han husker ikke nærmere omkring flagene. Det var altid lidt vanskeligt at have ki-
nesiske besøg i forhold til demonstrationer og ytringer.
Udenrigsministeriets notits af 22. maj 2003 i anledning af forstående fremvisning af
en dokumentarfilm om fodboldkampen Grønland-Tibet
Der blev i forbindelse med fodboldkampen lavet en dokumentarfilm, der var klar til
fremvisning i maj 2003. I en notits af 22. maj 2003 fra Asienkontoret til sydchefen
51
,
cc. bilateral chef og multilateral chef, under emnet ”Dokumentarfilm om det tibe-
tanske ”landsholds” kamp mod Grønland den 30. juni 2001” er anført blandt andet:
”…
1. … Danidas oplysningsudvalg besluttede i oktober 2002 at støtte filmen … til
brug for redigeringsarbejdet. Filmen er nu færdig …
2. I forbindelse med bevilling af støtte til filmen lagde S.ASIA, der … fik fore-
lagt sagen, vægt på den i ansøgningen til Danidas oplysningsudvalg fremsendte
drejebog, hvoraf det fremgik, at filmen ville fokusere på det sportslige og men-
neskelige … og at der ikke ville blive tale om en politisk orienteret film.
3. Asien-kontoret har d.d. gennemset filmen og må konstatere, at visse sekven-
ser formentlig fra kinesisk side vil blive anset for kontroversielle. …
4. Det er vurderingen, at filmen vil kunne give anledning til protester fra kine-
sisk side,
…
Indstilling
Det indstilles,
– at den kinesiske ambassade underrettes om filmen og dens indhold forud
for den planlagte forpremiere …
– at henvendelser fra pressen i forbindelse med filmen i første omgang besva-
res af formanden for oplysningsudvalget …
–
…”
51
Omfatter Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
251
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0254.png
Kapitel 8
En notits til udenrigsminister Mogens Lykketoft udarbejdet af Udenrigsministeri-
ets afdeling S.6 den 22. februar 2001 om ”Eventuel anmodning om visum til Taiwans
præsident.”
I en notits til udenrigsminister Mogens Lykketoft udarbejdet af Udenrigsministeri-
ets afdeling S.6
52
den 22. februar 2001 om ”Eventuel anmodning om visum til Tai-
wans præsident Chen Shui-bian i forbindelse med modtagelsen af en liberal freds-
pris” (i København) er anført blandt andet:
”…
2. Sagen er ikke ny. Ministersekretariatet fik allerede den 21. januar d.å. en ufor-
mel forespørgsel fra et radikalt medlem af Folketinget om, hvorvidt Danmark i
givet fald kunne forventes at udstede visum til præsident Chen Shui-bian i for-
bindelse med en eventuel overrækkelse af ILS fredsprisen i København. Uden-
rigsministeriets svarede, at Danmark på baggrund af sin ét-Kina politik, EU’s
retningslinier og hidtidig praksis formentlig ikke ville kunne udstede visum. …
3. De nugældende retningslinjer for udveksling af besøg mellem Taiwan og
Danmark – tiltrådt af den daværende udenrigsminister i 1992 - indebærer, at
der efter en konkret vurdering gives tilladelse til udveksling af uofficielle besøg
med kommercielt sigte mellem ressortministre, og at der ikke forudses besøgs-
udveksling på præsident-, stats- eller udenrigsministerniveau. Udenrigsmini-
steren har senest orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn om den danske ét-
Kina politik og denne praksis, som er en konsekvens heraf, ved et nævnsmøde
den 19. august 1999.
Med baggrund i gældende retningslinier blev der i september 1997 givet afslag
på visum til et privat besøg af Taiwans vice-præsident og premierminister med
henvisning til, at ”selv et privat besøg af Taiwans vicepræsident og premiermi-
nister vil kunne opfattes som en væsentlig ændring i Danmarks forhold til Tai-
wan. Det er ikke ønskeligt at rejse tvivl om Danmarks officielle politik overfor
Kina.”
Denne danske politik tager udgangspunkt i retningslinierne fra det europæi-
ske politiske samarbejde (EPS-erklæring) fra 1988, som dog kun omtaler ”offi-
cial encounters”. Der er blandt EU-landene derfor fælles praksis, idet der dog er
enkelte tilfælde for, at nogle lande fortolker retningslinierne mindre restriktivt,
når det gælder private besøg. …
52
Asienkontoret
252
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0255.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…
5. En afvisning af visumansøgning fra præsident Chen Shui-bian vil være at
betragte som en videreførelse af Danmarks hidtidige linie, hvorefter et besøg -
uagtet det erklærede private sigte - ville kunne så tvivl om den danske ét-Kina
politik. Ambassaden Beijing vurderer, at der eksisterer en reel risiko for, at det
vil kunne føre til kinesiske aflysninger af såvel kulturministerens som udenrigs-
ministerens besøg i Beijing i år, hvis man ikke hurtigt fra dansk side afviser mu-
ligheden af et besøg af Chen. En dansk beslutning om at afvise visumansøgning
fra Chen Shui-bian må forventes at kunne give anledning til kritik, herunder
fra partier i Folketinget, som bl.a. vil kunne henvise til Chens nylige bemærk-
ning om, at han formentlig ikke vil få ”frihed til at modtage frihedsprisen”.
…
7. Det indstilles, at sydchefen i forbindelse med mødet med Assistant Minister
Ma Canrong den 26. februar meddeler, at en eventuel kommende visumansøg-
ning fra Chen Shui-bian vil blive afvist fra dansk side, samt at der tages under-
håndskontakt til relevante politiske aktører m.h.p. at skabe opbakning til den
valgte linie.
…”
Udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommission II forklaret, at den
fælles europæiske holdning var, at man på regeringsplan hverken modtog eller gav
visum til de øverste ledere i Taiwan. Ét-Kinapolitikken var tiltrådt af store dele af
verden, og et afslag på indrejse ville være en videreførelse af den kurs, der allerede
var lagt.
Han kender ikke årsagen til, at Sverige, som det fremgår af notitsen, udstedte visum
til Taiwan’s forsvarsminister under et privat besøg i Sverige.
Han tror ikke, at beslutningen om ikke at imødekomme en visumansøgning havde
noget at gøre med hans besøg i Folkerepublikken Kina senere på året. Han gjorde
sig ingen overvejelser om, hvorvidt det ville have påvirket hans besøg til Folkere-
publikken Kina, såfremt Danmark havde valgt at give visum til Taiwan’s præsident.
Intern mail af 28. august 2001 om Falun Gong sultestrejke foran den kinesiske am-
bassade
I en intern mail af 28. august 2001 sendt fra Ann Winther Allers mailadresse, men
underskrevet ”Sus”, til bilateral chef Peter Lysholt Hansen, udenrigsråd Carsten
Staur, kontorchef i Udenrigsministeriets Asienkontor Carsten Nilaus Pedersen, Per-
nille Dahler Kardel og viceprotokolchef Annette Lassen, alle Udenrigsministeriet,
samt [email protected] er oplyst:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
253
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0256.png
Kapitel 8
”…
Annette Lassen har talt med PET om Falun Gong sultestrejken foran den kine-
siske ambassade.
PET oplyser, at der er anmeldt en demonstration af 48 timers varighed. Gentofte
Politi er til stede som ved tidligere demonstrationerne. Demonstrationerne ple-
jer at være fredelige – ca. 10 personer. Der er ofte nogen der sultestrejker i forbin-
delse med disse demonstrationer. Så ifølge PET var situationen nærmest normal.
…”
Vicekontorchef Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke husker
mailen og ikke ved, hvorfor hun var involveret, for viceprotokolchef Annette Lassen
kunne selv have viderebragt informationen fra PET.
8.3.9 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2002
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2002:
• Det internationale topmøde under Danmarks EU-formandskab ASEM IV,
der involverede Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Po-
litiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi.
• EU-Kina topmødet (M56), der involverede Udenrigsministeriet, Statsmini-
steriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi.
• Premierminister Zhu Rongji’s besøg, der involverede Udenrigsministeriet,
Statsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Køben-
havns Politi.
• ASEM ECOFIN, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• ASEM/EMM (M42), der alene involverede Københavns Politi.
• ASEM Topmøde, Bella Center–Samvirke 7/2002, der alene involverede For-
svarsministeriets departement, og ministerpræsidentens hustru, der alene in-
volverede Politiets Efterretningstjeneste og Fyns Politi.
• Viceformanden for Folkerepublikken Kina’s Peoples National Congress
(NPC) He Luli, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Viceformanden for The Chinese Peoples Political Consultative Conference,
der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Viceudenrigsminister Shao Jinjin, der alene involverede Politiets Efterret-
ningstjeneste.
• ”Deltagere i ASEM–Venstreekstremister”, der alene involverede Politiets Ef-
terretningstjeneste.
254
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0257.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Vicestatsminister Wang Zhongyu, der involverede Statsministeriet, Politiets
Efterretningstjeneste, Københavns Politi og Fyns Politi.
• Den kinesiske ambassadør Zhen Jiangou, der alene involverede Forsvarsmi-
nisteriets departement.
Kommissionen har i det afleverede materiale fundet dokumenter og korrespondance
af interesse for undersøgelsen vedrørende ASEM IV topmødet, EU-Kina topmødet
(M56) og premierminister Zhu Rongji’s besøg, og som behandles samlet nedenfor,
samt vicestatsminister Wang Zhongyu’s besøg.
8.3.9.1 ASEM IV (Asia-Europe Meeting) 22. til 24. september 2002,
EU-Kina Topmøde (M56) og besøg af Folkerepublikken Kina’s
premiereminister Zhu Rongji 22. til 26. september 2002
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var den 23. til 24. september 2002 vært for det
fjerde i rækken af ASEM-topmøder (Asia-Europe Meetings). ASEM-topmøderne har
til formål at udvide samarbejdet mellem medlemslandene, som er EU, Australien,
Bangladesh, Cambodia, Filippinerne, Indien, Indonesion, Laos, Malaysia, Mongoli-
et, Myanmar, New Zealand, Norge, Pakistan, Rusland, Schweiz, Singapore, Thailand,
Vietnam, Japan, Kina og Sydkorea.
ASEM IV i København samlede stats- og regeringschefer fra 25 lande samt EU-
Kommissionens formand.
Folkerepublikken Kina’s premierminister Zhu Rongji besøgte Danmark i dagene
21. til 26. september 2002, hvorunder han deltog i topmødet. Under besøget mødte
han endvidere statsminister Anders Fogh Rasmussen, Folketingets formand, med-
lemmer af præsidiet i Folketinget, Mærsk Mc-Kinney Møller og repræsentanter for
Dansk Industri. Han deltog endvidere i en frokost på Amalienborg Slot.
Under opholdet var premierminister Zhu Rongji indlogeret på Hotel Radisson SAS
Scandinavia.
Zhu Rongji var på daværende tidspunkt tillige 2. medlem af Politbureauets Stående
Komité og dermed rangeret umiddelbart under præsident Jiang Zemin. Besøget blev
behandlet med høj prioritet af de danske myndigheder.
Orienteringer fra ambassaden i Beijing og Udenrigsministeriet til medarbejdere i
Udenrigsministeriet og i visse tilfælde også Statsministeriet i perioden 23. maj til 12.
september 2002 om blandt andet uønskede Falun Gong-demonstrationer under pre-
mierministerens besøg
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
255
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0258.png
Kapitel 8
Forud for ASEM IV og premierminister Zhu Rongji’s besøg blev der fra Folkerepu-
blikken Kina’s ambassade gentagne gange over for Udenrigsministeriet og den dan-
ske ambassade i Beijing udtrykt bekymring for, at Zhu Rongji skulle møde blandt
andet Falun Gong-demonstrationer under sit besøg i Danmark.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at i septem-
ber 2002, hvor Danmark havde formandskabet for EU, var han til FN’s generalfor-
samling og som formand for EU i den forbindelse havde et møde med Folkerepu-
blikken Kina’s udenrigsminister, som bad om, at EU løftede sanktionerne, der var
blevet indført efter Tiananmen massakren. Det, sagde han, at man gerne ville, så
snart Folkerepublikken Kina havde løsladt alle fanger, der sad fængslet som følge af
demonstrationerne ved Tiananmen. I dag ville en europæisk udenrigsminister nok
ikke være i en position til at give et lige så barskt svar, hvilket illustrerer den udvik-
ling i forholdet til Folkerepublikken Kina, der har været siden.
Han havde ikke nogen erindring om, at han inden ASEM IV topmødet i København
i slutningen af september 2002 blev orienteret om henvendelserne fra kineserne om
deres følsomhed i forhold til demonstrationer i forbindelse med premierminister
Zhu Rongji’s kommende bilaterale besøg i Danmark samtidig med topmødet, men
det forekom ham naturligt, at man efter indholdet ikke ulejligede ham med dem.
Han havde meget travlt som udenrigsminister, og hvis han skulle orienteres om hen-
vendelser af denne karakter, kunne han stort set ikke lave andet. Det var det rele-
vante kontor i Udenrigsministeriet, som skulle sikre, at kineserne, som alle andre
gæster, fik en ordentlig behandling og ikke kom ud for ubehageligheder, hvilket ikke
var en opgave, som udenrigsministeren skulle involveres i.
Det standardmæssige svar fra dansk side om, at
”… det, inden for Grundlovens ram-
mer, i Danmark er enhver person eller bevægelse tilladt at give udtryk for deres hold-
ning, bl.a. gennem lovligt anmeldte demonstrationer…”
og lignende, var den danske
politik, og det behøvede embedsmændene ikke at gå til ham for at få bekræftet. Af
de bilag, som er blevet forevist ham, kunne han se, at der ikke var noget rysten på
hånden hos embedsmændene, der fastholdt det danske svar uanset de gentagne ki-
nesiske henvendelser. Han satte stor pris på samarbejdet med Friis Arne Petersen,
som var fremragende og meget dygtig. Det var en meget travl periode, hvor han var
ude at rejse, og Friis Arne Petersen, som var med på rejserne, var godt klar over, at
han ikke skulle ulejlige ham med oplysninger om kinesiske ønsker, hvor man fra
dansk side fulgte den sædvanlige linje. Den nærmere afgrænsning af ”Grundlovens
rammer”
lå uden for, hvad han skulle involvere sig i som minister. Det blev ikke pro-
blematiseret over for ham, hvad demonstrationsfriheden nærmere gik ud på. Det
var ikke et spørgsmål, som han som minister skulle spekulere på. Han går ud fra, at
de fleste jurister, herunder dem i Udenrigsministeriet, kender grundloven, herunder
256
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0259.png
Hændelsesforløb og forklaringer
bestemmelserne om forsamlings- og ytringsfrihed. Det er en forudsætning for, at de
kan rådgive ministeren, at de er inde i reglerne.
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at han var involveret i planlægningen af ASEM IV, og at han deltog i to mø-
der i Sydkorea i forbindelse hermed. Han husker ikke, at han var særligt involveret
i selve ASEM IV i Bella Center. Han husker ikke meget om selve forhandlingsforlø-
bet, ligesom han heller ikke har nogen klar erindring om sin deltagelse i selve top-
mødet i Bella Center.
Han husker endvidere ikke, hvor meget han blev orienteret om Asienkontorets for-
beredelse af den kinesiske deltagelse i topmødet. Han havde et generelt indtryk af, at
kineserne var sensible over for at blive konfronteret med Falun Gong og tibetanere.
Det var et velkendt kulturelt fænomen, at kinesiske gæster ikke skulle udsættes for
ubehageligheder, men han kan ikke tidsfæste denne opfattelse.
Der er i Asien en anden opfattelse af det ”at tabe ansigt” og en anderledes måde at
kommunikere med hinanden på. Det var velkendt i Udenrigsministeriet, at disse
forskelle indgik i den diplomatiske kommunikationsform, og at man skulle være re-
spektfuld over for andre kulturer.
Han er ikke overrasket over oplysningen om, at kineserne rettede henvendelse til
Asienkontoret mange gange med deres bekymringer. Der var nogle koreograferede
roller, hvor man fra kinesisk side skulle gøre opmærksom på sensibiliteter, og hvor
man fra dansk side skulle henvise til grundloven, og måden tingene blev gjort på i
Danmark. Fordi det ikke var muligt at finde et punkt i midten, var det mere ”stated
opinons”
fra begge sider. Det indtryk har han stadig.
Under sin tid som sydchef blev han engang imellem inviteret til middag hos den ki-
nesiske ambassadør, men han erindrer ikke, at kineserne var konfrontatoriske eller
lignende over for Asienkontorets linje. Den kinesiske ambassade kunne protestere
mod Asienkontorets svar i konkrete sager, men kineserne kendte til rollefordelingen
og kunne derefter fortælle deres bagland, at deres bekymringer med videre var vi-
deregivet.
I det følgende redegøres for en række af de kinesiske henvendelser, som er kommet
til Tibetkommission II’s kundskab
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
257
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0260.png
Kapitel 8
1. Ambassaderåd Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing, skrev den 8. april 2002 til
Udenrigsministeriet, afdeling S.6
53
., ASEM-sekretariatet, Svend Boje Madsen, Per-
nille Dahler Kardel, Bjørn Blau, ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, Beijing, am-
bassaderåd Christian Lotz og Mikael Erbs-Jørgensen og orienterede om den danske
ambassadør Ole Lønsmann Poulsens møde samme dag med fungerende generaldi-
rektør i Folkerepublikken Kina’s Udenrigsministeriums afdeling for internationale
organisationer og konferencer Chen Weixiong. Det er heri anført blandt andet:
”…
Hr. Chen udtrykte … Man så fra kinesisk side frem til ASEM 4 i København
og var overbevist om, at eksterne faktorer ikke ville spille negativt ind på mødet
(herunder uheldige NGO-aktiviteter).
…”
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at han i
forbindelse med planlægningen af ASEM IV og premierminister Zhu Rongji’s besøg
i Danmark i 2002 havde løbende møder med medarbejdere i det kinesiske udenrigs-
ministerium og andre kinesiske repræsentanter. På nogle af møderne med kineserne
kom de specifikt ind på de kinesiske bekymringer for at se anti-kinesiske demonstra-
tioner, og han gjorde det i de situationer klart, at man fra dansk side hverken kun-
ne eller ønskede at gribe ind i lovlige demonstrationer. Som han sagde i en samtale
med vicegeneraldirektør Ma [jf. pkt. 2 nedenfor om referat af 9. maj 2002], kunne
man fra dansk side ikke garantere, at Zhu Rongji ikke hverken kunne se eller høre
demonstrationer. Der var ingen slinger i valsen i forhold til den danske holdning, og
det vidste kineserne godt.
Hvis der var substans i møderne med kineserne, udarbejdede ambassaden en notits
og orienterede ministeriet ved fremsendelse af notitsen. Det foregik således ikke te-
lefonisk, når der skulle fastlægges linjer eller ske andet substantielt. I givet fald skete
det via indberetninger.
Søren Jacobsen, som sendte mail af 8. april 2002 med emnet ”Zhu
Rongji’s deltagelse
i ASEM IV, EU-Kina topmøde samt bilateralt besøg i Danmark”
cc. blandt andre ham,
S.6 og ASEM-sekretariatet, var nr. 3 på ambassaden i Beijing med ansvar for politik
og økonomi. Christian Lotz var souschef og dermed nr. 2 på ambassaden. Når Søren
Jacobsen sendte et referat ud af en samtale mellem ham og en kinesisk repræsentant,
som det var tilfældet med mailen af 8. april 2002, havde han normalt altid gennem-
set referatet, inden det blev sendt. I andre tilfælde var det op til den enkelte medar-
53
Asienkontoret
258
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0261.png
Hændelsesforløb og forklaringer
bejder, om det skulle forelægges for ham, inden det blev sendt. Det afhang af en kon-
kret vurdering af vigtigheden af det, der skulle sendes.
Det var ren psykologi, når kineserne sagde som gengivet i mailen af 8. april 2002 fra
Søren Jacobsen, at ”…
Man så fra kinesisk side frem til ASEM 4 i København og var
overbevist om, at eksterne faktorer ikke ville spille negativt ind på mødet (herunder
uheldige NGO-aktiviteter)…”.
Det er muligt, at kineserne havde håbet på, at han be-
kræftede det, men det gjorde han ikke.
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at der var en løbende dialog med kineserne om, at kineserne ønskede, at Dan-
mark gik på kompromis med de danske principper om forsamlings- og ytringsfri-
hed. Udenrigsministeriet gav hver gang helt klar og entydig besked om, at den dan-
ske grundlov skulle overholdes, og at danske rettigheder ville blive opretholdt også
i forbindelse med kinesiske besøg. Det var tydeligt, at kineserne havde fået instruks
om at rette henvendelse om disse emner, selvom de allerede kendte de danske svar.
De gik hurtigt videre til at drøfte andre praktiske ting. Hun opfattede det som en del
af dramaturgien omkring samtalerne. Formuleringen om, at kineserne var overbe-
vist om, at eksterne faktorer ikke ville spille ind, kunne være oversat fra det engel-
ske udtryk ”convinced that” som mere udtrykker en ønskeform, men hun ved ikke,
hvordan det blev sagt på mødet.
2. I et referat af 9. maj 2002 udfærdiget af ambassaderåd Søren Jacobsen, ambas-
saden i Beijing, vedrørende en frokostsamtale samme dag mellem den danske am-
bassadør Ole Lønsmann Poulsen og vicegeneraldirektør i Folkerepublikken Kina’s
Udenrigsministeriums Vesteuropa-afdeling og sendt til Udenrigsministeriet, afde-
ling S.6., Pernille Dahler Kardel, Bjørn Blau, ambassaderåd Christian Lotz og Mikael
Erbs-Jørgensen er anført blandt andet:
”…
Ambassadøren spurgte, om der var nyt vedrørende Zhu Rongji’s deltagelse i
ASEM-IV, EU-Kina topmødet samt det bilaterale besøg i forlængelse af ASEM-
IV. …
Man rejste imidlertid fra kinesisk side spørgsmål om sikkerheden … Fru Ma
nævnte, at man ikke havde været tilfreds med sikkerheden i forbindelse med
Jiang Zemins nylige besøg i Tyskland. Ambassadøren forsikrede, at for så vidt
angik den fysiske sikkerhed for Zhu Rongji og den kinesiske delegation, ville
politiet gøre alt, hvad de kunne for at sikre denne under besøget i Danmark.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
259
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0262.png
Kapitel 8
Fra kinesisk side nævnte man, at udover den fysiske sikkerhed ønskede man
vished for, at eventuelle demonstrationer ville blive holdt på en afstand, hvor
premierministeren hverken kunne se eller høre disse. Dette spørgsmål var gi-
vetvis – snarere end spørgsmålet om fysisk sikkerhed – det centrale i relation til
besøget i København i september. Ambassadøren påpegede, at i Danmark var
det ikke forbudt at demonstrere, hvis demonstrationen var anmeldt og foregik
fredeligt. Man kunne derfor ikke fra dansk side garantere, at premierministeren
ikke ville kunne hverken se eller høre eventuelle demonstrationer.
Det er ambassadens vurdering, at spørgsmålet om ”sikkerhed” i forbindelse
med Zhu Rongji’s eventuelle besøg i Danmark vil blive et stort og vanskeligt
spørgsmål. Det bemærkes, at i forbindelse med Zhu Rongji’s besøg i Belgien i
forbindelse med EU-Kina topmødet i september 2001 nægtede Zhu Rongji at
forlade sit værelse i 1�½ time, idet han havde fået efterretninger om, at der var en
demonstration langs den rute, som hans kortege skulle køre.
…”
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun ikke husker, hvad fru Ma’s ønske om
”vished for, at eventuelle demon-
strationer ville blive holdt på en afstand, hvor premierministeren hverken kunne se el-
ler høre disse”
gav anledning til. I Udenrigsministeriet var de generelt ikke bekym-
rede for sikkerheden under besøget. Den kunne Danmark godt håndtere. Det var
ikke nyt, at kineserne fremkom med bekymringer om demonstrationer under be-
søget. Danmarks svar blev ved med at være det samme. Om mailens henvisning til
en episode i Belgien, hvor Zhu Rongji havde nægtet at forlade sit værelse i 1�½ time,
idet Zhu Rongji have fået efterretninger om, at der var en demonstration langs den
rute, som hans kortege skulle køre, har hun forklaret, at det, der var sket i Belgien,
ikke behøvede at ske i Danmark, hvorfor de formentlig alene tog oplysningen om
episoden i Belgien til efterretning. Udenrigsministeriet forsøgte ikke at undgå de-
monstrationer, og hun husker ingen interne drøftelser om, at kineserne ikke skulle
se demonstranter. Hun mindes ikke, at kinesernes bekymringer mundede ud i kon-
krete initiativer.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke ved, hvad mailen af 9. maj 2002 gav anledning til i Udenrigsministeriet. Han
sad med ansvaret for det indholdsmæssige til møderne under Zhu Rongji’s besøg,
og i forhold til denne opgave havde han noteret sig bekymringerne, men det anførte
vedrørende sikkerhed var ikke noget, som han skulle agere på. Det var relevant for
Asienkontoret at vide, at der var fremført disse synspunkter, ligesom det var rele-
vant for ambassaden i Beijing at få oplysninger om, hvad den kinesiske ambassade
sagde i forbindelse med demarcher i Udenrigsministeriet, samt hvad der blev svaret
260
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0263.png
Hændelsesforløb og forklaringer
fra dansk side, således at der kunne sikres konsistens i svarene til kineserne fra hen-
holdsvis Udenrigsministeriet og ambassaden i Beijing.
I forberedelserne til topmødet og det bilaterale besøg havde Asienkontoret en regel-
mæssig dialog med kineserne, og i den forbindelse var det nødvendigt, at han vid-
ste, hvad ambassaden i Beijing drøftede med kineserne. Der var mange oplysninger
i mailen, som var vigtige for ham, herunder om Taiwan og WHO, som var en del af
den bilaterale diskussion, som de havde med kineserne. Der var således mange af
disse oplysninger, han skulle have i baghovedet, når Asienkontoret havde drøftelser
med kineserne.
Det anførte i mailen om, at
”… Det er ambassadens vurdering, at spørgsmålet om ”sik-
kerhed” i forbindelse med Zhu Rongji’s eventuelle besøg i Danmark vil blive et stort og
vanskeligt spørgsmål…”,
var mest et operationelt aspekt om placeringen af demon-
strationer og således ikke noget, som han skulle agere på, idet han arbejdede med
det indholdsmæssige og koreografien af selve møderne. Han var ikke involveret i no-
gen spørgsmål vedrørende placeringen af demonstrationer eller andre af de forhold,
som hørte under begrebet ”sikkerhed” i denne mail.
Han ved ikke, hvem der skulle agere på oplysningerne om spørgsmålet om ”sikker-
hed”. Han ved ikke, om UM-Komcenteret, som mailen var stilet til, videreformid-
lede mailen til nogen, som skulle agere herpå. Ambassaden havde allerede sat dem
på cc., som ambassaden mente, skulle have oplysningerne i mailen. Han kunne som
fuldmægtig i sektionen ikke tage stilling til, om oplysningerne om ”sikkerhed” skulle
videreformidles og i givet fald til hvem. Han ville ikke, som relativt nytilkommen til
kontoret, af egen drift foranledige oplysningerne videreformidlet.
Mailen var cc. blandt andre S.6., hvilket var Asienkontorets funktionspostkasse. Le-
delsen i kontoret så de mails, som kom til funktionspostkassen. Antageligvis så kon-
torchef Carsten Nilaus Pedersen og souschef Sus Ulbæk derfor mailen, selv om den
ikke blev sendt direkte til dem. Dem, der var cc. på mailen, herunder ham selv og
hans nærmeste foresatte, sektionschef Pernille Dahler Kardel, var dem ud over ledel-
sen i kontoret, som ambassaden ville være sikre på så mailen.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke erin-
drer at have deltaget i frokostmødet med fru Ma. Når ambassaden i referatet omtalte,
at det var ambassadens vurdering, at
”spørgsmålet om ”sikkerhed” … vil blive et stort
og vanskeligt spørgsmål”,
var det begrundet i kinesernes krav om, at demonstranter
blev holdt på en sådan afstand, at de ikke kunne ses eller høres. Kineserne lagde på
den måde op til et udvidet sikkerhedsbegreb, hvilket kunne være årsagen til, at sik-
kerhed var skrevet i anførselstegn.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
261
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0264.png
Kapitel 8
Om mailens henvisning til en episode i Belgien har han forklaret, at han formentlig
har kendt til dette, men han husker det ikke længere. En sådan oplysning i mailen til
Udenrigsministeriet virker som et forsøg på at illustrere, hvad der kunne ske under
et besøg. Der kunne selvfølgelig også være andre årsager til, at Zhu Rongji ikke ville
forlade hotelværelset.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at der
med ”sikkerhed” var tænkt på alt det, der ikke havde med den fysiske sikkerhed
at gøre, herunder værdighed. Det vanskelige bestod formentlig i, at kineserne ville
bringe emnet op flere gange.
Om mailens henvisning til episoden i Belgien har han forklaret, at det ikke var no-
get, vicegeneraldirektør Ma havde forklaret, men noget, som de efterfølgende satte
ind i referatet som kontekst til det, fru Ma sagde. De havde ikke forventninger om,
at oplysningen om episoden i Belgien blev brugt af Asienkontoret eller andre til no-
get bestemt. Alle havde en interesse i, at et besøg blev vellykket, og derfor beskæfti-
gede de sig med de oplysninger, som kunne betyde, at besøget ikke gik så godt. Det
var ikke skrevet som et signal til Udenrigsministeriet om, at der skulle gøres noget
specifikt ud fra oplysningerne, eller fordi en lignende situation skulle undgås. Det
ville være underligt ikke at viderebringe den viden, de sad inde med. De gjorde blot
som led i god planlægning opmærksom på, hvad konsekvensen af en given situation
kunne være. Det ville selvfølgelig ikke være godt, hvis premierministeren nægtede
at forlade sit hotelværelse i 1�½ time under et besøg. Når man planlagde et besøg fra
Folkerepublikken Kina, indgik værdighed som element i planlægningen, da det var
noget kineserne lagde stor vægt på.
3. Pernille Dahler Kardel, Udenrigsministeriet, underrettede i en intern mail af 23.
maj 2002 Protokollen, kontorchef i Udenrigsministeriets Asienkontor Carsten Nilaus
Pedersen, Anette Susan Ulbæk (Sus Ulbæk) og Bjørn Blau om, at hendes afdeling,
S.6
54
, dagen før var blevet kontaktet af den kinesiske ambassade, som oplyste, at:
”…
en gruppe Falun Gong-udøvere fra Taiwan, formentlig ca. 10, på vejen til Is-
land, hvor den kinesiske premierminister aflægger besøg i næste måned, ville
gøre ophold i København omkring den 10. juni. Man var bekymret for, at om
dette skulle føre til yderligere demonstrationer foran ambassaden, hvorfor man
anmodede om udenrigsministeriets assistance.
…”
54
Asienkontoret
262
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0265.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Mailen er med håndskrift tilført:
”…
Til P.E.T. Til foranstaltn. M.v.h. [ulæselig underskrift]
…”
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun ikke ved, hvem der har påtegnet mailen med ”Til
PET. Til foranstaltn.”.
Underskriften kunne være Jørgen Ilfeldts, samme navn som var påstemplet mailen,
men hun ved ikke præcist, hvem han er.
Den kinesiske ambassade kontaktede Udenrigsministeriet flere gange om demon-
strationer foran ambassaden og om ambassadens sikkerhed. Hun videreformidlede
oplysningerne til Protokollen, som herefter måtte vurdere, om der skulle handles ud
fra henvendelserne.
4. Af notits af 9. juli 2002 sendt fra Udenrigsministeriets Asienkontor og ASEM-se-
kretariat til Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen, cc. sydchefen
55
, den
bilaterale chef Peter Lysholt Hansen og ambassaden i Beijing, fremgår blandt andet:
”…
1. Den kinesiske chargé d’affaires afleverede den 5. juli 2002 en telefonisk de-
marche om NGO-aktiviteter i forbindelse med ASEM-topmødet først til Per-
nille Dahler Kardel og senere på dagen til Sus Ulbæk.
Demarchen vedrørte:
• Krav om, at den danske regering skred ind over for Asia-Europe Peoples’
Forums temadrøftelse med titlen: ”Tibet – Self Determination through
Political Dialogue”, arrangeret af Støttekomitéen for Tibet.
• Opfordring til at nægte visum til exil-tibetanernes premierminister, som
tilsyneladende er inviteret til København i slutningen af september af Støt-
tekomiteen for Tibet for at deltage i ovenstående arrangement.
• Begrænsninger på indrejse af Falun Gong tilhængere og hindring af de-
monstrationer.
… Man accepterede ikke, at der ar tale om NGO-aktiviteter i traditionel for-
stand, idet NGO-forum var knyttet tæt til ASEM-topmødet. Man truede end-
55
Omfatter Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
263
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0266.png
Kapitel 8
videre med udviklingen i de dansk-kinesiske forbindelser og opfordrede Dan-
mark til at vise imødekommenhed i disse spørgsmål. …
Fra dansk side tog man de kinesiske bekymringer ad notam, men pegede samti-
dig på, at den danske regering hverken ville eller kunne kontrollere Asia-Euro-
pe Peoples’ Forum. Man beklagede, at der var en aktivitet med den omtalte ti-
tel på dette forum. Mht. begrænsninger i indrejsen og hindring af demonstra-
tioner/aktiviteter, var det ikke dansk visumpraksis at afvise udstedelse af visum
til deltagere i NGO-aktiviteter. Endelig ville man ikke kunne skride ind over
for aktiviteter eller demonstrationer, som fandt sted i overensstemmelse med
dansk lov.
***
ASEM-sekretariatet blev ligeledes den 5. juli kontaktet af Holger Hansen,
CARE Danmark, om en tilsvarende henvendelse fra herværende kinesiske
chargé d’affaires. Holger Hansen repræsenterer … som arrangerer Asia-Euro-
pe Peoples’ Forum 19.-22. september 2002. Han oplyste, at chargé d’affairen
ønskede et møde med ham om ovennævnte planlagte seminar… Den kinesi-
ske charge d’affaires skulle over for Holger Hansen have gjort gældende, at af-
holdelsen af et sådant seminar kunne bringe kinesisk deltagelse i ASEM 4-top-
mødet i fare.
…
Holger Hansen har efter mødet den 8. ds. med Kinas chargé d’affaires oplyst,
at denne havde ønsket seminaret aflyst, hvilket Holger Hansen havde forkla-
ret ikke var muligt, så længe seminaret ikke var i modstrid med dansk lovgiv-
ning. …
Chargé d’affairen havde under mødet ikke truet med kinesisk udeblivelse fra
ASEM 4, men sagt, at Kina hidtil havde forsøgt at hjælpe Danmark med at
planlægge et konstruktivt topmøde, men at dette kunne ændre sig…
Det blev mellem Holger Hansen og chargé d’affairen aftalt, at førstnævnte ville
sætte sig i forbindelse med Støttekomitéen for Tibet og holde kontakt til hervæ-
rende kinesiske ambassade.
***
Der er ingen tvivl om, at det kinesiske udenrigsministerium og ambassade i sti-
gende grad er bekymret over udsigten til, at premiereministeren under besøget
i København konfronteres med emner som Tibet og Falun Gong, og at dette
kan få indflydelse på forberedelsen af ASEM-topmødet og niveauet for Kinas
deltagelse i dette.
Det indstilles, at
264
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0267.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Udenrigsministeriet følger den skitserede linje i spørgsmålet.
• At den nye kinesiske ambassadørs tiltrædelsessamtale benyttes til en drøf-
telse på højt niveau af disse spørgsmål med henblik på at forklare Dan-
marks politik på området.
…”
Dokumentet er forsynet med en påtegning 23. juli ”enig. Friis Vist UMen
56
– som
også er enig”, ”Set CS” [Carsten Stauer] og med en pil oplysning om, ”S.ASIEN +
S.ASEM”.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
husker notitsen af 9. juli 2002. Når der står, at den var vist for ham, har det forment-
lig bestået i, at Friis Arne Petersen havde åbnet det gule omslag og gengivet essensen
af notitsen for ham, og han havde tilkendegivet, at han var enig i linjen. Hvis han
havde læst og godkendt notitsen, ville der også have været håndskrevne bemærk-
ninger og understregninger fra ham på notitsen, hvilket der ikke er. Det har derfor
formentlig været en mundtlig gennemgang samtidig med tilsvarende gennemgang
af en masse andre sager.
Han husker ikke samtalen med Friis Arne Petersen om notitsen, herunder om, at
”…
det kinesiske udenrigsministerium og ambassaden i stigende grad er bekymret over
udsigten til, at premierministeren under besøget i København konfronteres med emner
som Tibet og Falun Gong, og at dette kan få indflydelse på forberedelsen af ASEM-top-
mødet og niveauet for Kina’s deltagelse i dette...”,
men indholdet svarer til, hvordan det
sædvanligvis var med Folkerepublikken Kina, og det er da givet, at kineserne truede
her. Formentlig blev det nævnt for ham, som det også skulle, for at gøre opmærk-
som på, at der kunne opstå problemer, men han husker det ikke. Det var korrekt at
nævne for ham, således at han kunne tage stilling til, om man skulle skifte politik
i forhold til Tibet og Falun Gong, hvilket man i øvrigt ikke kunne forestille sig, at
Danmark ville gøre. Ét-Kinapolitikken lå fast, ligesom det efter hans grundopfattelse
ikke var en mulighed at imødekomme de øvrige kinesiske ønsker som angivet i den
i notitsen omhandlede kinesiske demarche.
Notitsen havde desuden til formål at orientere ham, således at man ikke risikerede,
at kineserne meldte afbud til ASEM IV topmødet af grunde, som han ikke var be-
kendt med på forhånd. Hvis det havde været meget alvorligt, havde han skullet ori-
entere statsministeren om det, men det var ikke tilfældet.
56
Per Stig Møller
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
265
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0268.png
Kapitel 8
I forhold til Friis Arne Petersens forklaring om, at ”...
En forelæggelse af en sådan sag
for ministeren foregik ved, at han gik ind til ministeren gerne sammen med kontorche-
fen og fuldmægtigen, der havde behandlet sagen, og grundigt forelagde ministeren alle
sagens elementer…”,
er det givetvis korrekt, at Friis Arne Petersen forelagde ham alle
sagens vigtige elementer, og at proceduren var som beskrevet af Friis Arne Petersen.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at en forelæggelse af en sådan sag for ministeren foregik ved, at han gik ind til
ministeren gerne sammen med kontorchefen og fuldmægtigen, der havde behand-
let sagen, og grundigt forelagde ministeren alle sagens elementer. Det er formentlig
ham, der havde den tiltrædelsessamtale med den nye kinesiske ambassadør, der er
nævnt i indstillingen i notitsen.
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at det er hans signatur nederst på notitsen af 9. juli 2002. Han mindes dog
ikke at have set teksten før. Oplysningen i notitsen om, at
”Der er ingen tvivl om, at
det kinesiske udenrigsministerium og ambassaden i stigende grad er bekymret over ud-
sigten til, at premierministeren under besøget i København konfronteres med emner
som Tibet og Falun Gong, og at dette kan få indflydelse på forberedelsen af ASEM-top-
mødet og niveauet for Kina’s deltagelse i dette…”,
skal ses i lyset af, at charge d’affairen
ikke bragte spørgsmålet om kinesisk deltagelse i ASEM IV op. I sidste instans var det
kineserne, der bestemte betingelserne for deres deltagelse i ASEM IV, og de vidste, at
de danske værter gerne ville have kinesisk deltagelse på et højt niveau. Det forhold,
at kineserne ikke bragte spørgsmålet om deres deltagelse op, indikerede, at de stadig
ville deltage, men at de samtidig holdt bolden i spil. Det var ”fedtspil på midtbanen”.
Kineserne havde synspunkter, som Danmark ikke kunne imødekomme, og det var
Danmarks opgave at sikre, uden at blive kompromitteret, at relationen til Folkerepu-
blikken Kina fungerede.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at hvis
man ikke på forhånd havde drøftet indholdet af en notits som den af 9. juli 2002 fra
Asienkontoret og ASEM-sekretariatet til direktøren cc. ambassaden i Beijing med
direktøren selv, havde man en forventning om, at direktøren læste hele notitsen og
ikke bare indstillingen til sidst i notitsen. Han ved naturligvis ikke, om Friis Arne
Petersen læste hele denne notits eller måske baserede sin tiltrædelse af indstillingen
alene på ledsagende ord.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at ambassaden
alene ville modtage en notits som denne til orientering. Der var ikke generelle ret-
ningslinjer for samarbejdet mellem ambassaden og Udenrigsministeriet om udar-
bejdelsen af notitser, men da der var tale om en demarche modtaget i København,
266
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0269.png
Hændelsesforløb og forklaringer
formoder han, at ambassaden ikke har været involveret i udarbejdelsen. Notitser
med et indhold som denne var ikke sædvanlige.
Kinesernes udtalelse om Tibet og Falun Gong var alvorligt ment, hvilket erfarin-
gerne fra andre lande også viste. Han vil mene, at det kunne få konsekvenser, hvis
kinesernes ønsker og bekymringer ikke blev fulgt. Denne opfattelse tror han, at de
alle havde, og det var årsagen til, at emnet blev berørt i ambassadens indberetninger.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han var inde over udarbejdelsen af notitsen, men ikke husker notitsen
eller den omtalte demarche.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at
hun ikke var en del af ASEM-sekretariatet, men sikkert har deltaget i overvejelserne
om substansen i de diskussioner, der skulle være. Hun husker ikke notitsen af 9. juli
2002, men Asienkontoret lod sig ikke skubbe rundt af Folkerepublikken Kina, og
NGO’erne kunne planlægge NGO-forummet, som de ville. Der var ingen af de em-
ner, som demarchen vedrørte, herunder temadrøftelsen om Tibet, nægtelse af visum
til eksiltibetanernes premierminister eller begrænsningen i indrejsen af Falun Gong-
tilhængere, som Udenrigsministeriet kunne eller skulle gøre noget ved. Det var vig-
tigt at forklare Folkerepublikken Kina dette på en ordentlig måde, da man gerne ville
have, at Folkerepublikken Kina deltog i topmødet.
Sektionschef Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II forklaret, at hun
ikke husker, at hun har skrevet notitsen, og heller ikke, hvorfor de efterfølgende
valgte at orientere Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen og udenrigs-
minister Per Stig Møller, men hun kan forestille sig, at de to telefoniske demarcher
gjorde, at de tænkte, at det var tid til at lægge det op til ministeren for at sikre, at le-
delsen og ministeren var bekendt med, at de fortsat fulgte linjen i Udenrigsministe-
riets politik. Der var bestemt ikke tvivl om den brede linje på noget tidspunkt, og
selve indstillingen var mest af alt en formssag. Hun deltog ikke i forelæggelsen for
udenrigsministeren.
Fuldmægtig Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at sektionschef Per-
nille Dahler Kardel var hans umiddelbare chef. Pernille Dahler Kardels opgave var
blandt andet at have overblik over forberedelserne til EU/Kinatopmødet og EU/Syd-
korea-topmødet, som også lå i sektionen, og at varetage det løbende bilaterale for-
hold til de lande, som sektionen havde ansvar for. Det var således ofte efter hendes
instruks, at han skrev, og ellers var hun involveret i, hvad han skrev.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
267
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Sus Ulbæk var mindre involveret i det bilaterale kinesiske besøg end Carsten Nilaus
Pedersen var. Carsten Nilaus Pedersen var meget fokuseret på EU/Kina-topmødet,
som nok var det vigtigste det år i Asienkontoret. Carsten Nilaus Pedersen deltog i
samarbejdet om EU/Kina-topmødet med ham, Pernille Dahler Kardel og øvrige in-
volverede i huset, hvor Sus Ulbæk i højere grad koncentrerede sig om den øvrige
drift i kontoret.
Han ved ikke, hvem der udarbejdede notitsen. Hvis det var en fuldmægtig, der gjor-
de det, ville dennes udkast være gået gennem flere hænder, inden notitsen blev sendt
videre fra kontoret. Når noget gik videre fra kontoret til nogen på et niveau over
kontorchefen i kontoret, skulle ledelsen i kontoret godkende det, inden det gik vide-
re op. Arbejdsgangen var sædvanligvis, at fuldmægtigen sendte sit udkast til sekti-
onschefen, souschefen eller kontorchefen, som herefter selv skrev videre på det eller
kom med input til fuldmægtigen om, hvad der skulle ske af ændringer og tilføjelser.
5. Ambassaderåd Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing, sendte den 17. juli 2002 en
mail til Udenrigsministeriet, Asienkontoret, Pernille Dahler Kardel, Bjørn Blau,
Svend Boje Madsen, Mikael Erbs-Jørgensen og ambassaderåd Christian Lotz med
referat af ambassadør Ole Lønsmann Poulsens samtale med Zhao Jun fra det kinesi-
ske udenrigsministerium under en frokost samme dag.
Af referatet fremgår blandt andet:
”…
Man udtrykte fra kinesisk side tilfredshed med forberedelserne til både EU-Ki-
na topmødet samt ASEM-IV og understregede, at man lagde vægt på, at mø-
derne blev en succes. Man gav dog udtryk for bekymring vedrørende tre for-
hold (de samme forhold, som man fra kinesisk side har gennemført demarche
vedrørende i København den 5. juli):
– Afholdelsen af en temadrøftelse arrangeret af Støttekomiteen for Tibet ved-
rørende ”Tibet – Self Determination through Political dialogue” i forbindel-
se med ASEM-NGO forumet;
– Besøg i Danmark af eksil-tibetanernes premierminister, der efter det op-
lyste skulle besøge København på samme tid som ASEM-IV og EU-Kina
topmødet;
– Indrejse af Falun Gong tilhængere samt Falun Gong demonstrationer.
For så vidt angik ASEM-NGO forumet sagde hr. Zhao, at man fra kinesisk
side fandt, at afholdelsen af et sådant seminar med det angivne indhold var en
åben provokation mod kineserne samt skadeligt for EU’s forhold til Folkerepu-
blikken Kina. Han opfordrede den danske regering til at gribe ind med henblik
268
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0271.png
Hændelsesforløb og forklaringer
på at sikre, at seminaret ikke blev afholdt. Et besøg i Danmark af eksil-tibeta-
nernes ”såkaldte” premierminister ville efter hr. Zhaos opfattelse yderligere på-
virke EU-Kina forholdet negativt. Man opfordrede Danmark til ikke at udsted-
te visum til ham, idet han blot var ude på at lave så meget ballade som muligt.
Endelig blev der opfordret til at nægte tilrejsende Falun Gong tilhængere visum
samt hindre Falun Gong demonstrationer.
Det var den kinesiske vurdering, at disse eksterne forhold kunne påvirke
ASEM-IV og EU-Kina topmødet negativt, og man håbede, at den danske rege-
ring ville tage de nødvendige skridt til at sikre, at dette ikke skete.
Ambassadøren nævnte, at man fra dansk side havde noteret sig de kinesiske be-
kymringer. Man kunne ikke og ville ikke fra dansk side gribe ind i planlægnin-
gen af ASEM-NGO forummet. Ambassaden havde imidlertid forstået, at den
kinesiske ambassade i København var i kontakt med arrangørerne med henblik
på at finde en løsning, som kunne tilfredsstille begge parter. For så vidt angik
lovlige demonstrationer, havde man fra dansk side ingen mulighed for at gribe
ind over for disse, idet det var en grundlovssikret ret, at man i Danmark kunne
give udtryk for sin mening. Man ville naturligvis fra dansk side sikre den ki-
nesiske delegations sikkerhed og gribe ind, såfremt denne kom i fare. Det blev
oplyst, at det ikke var dansk politik at undersøge, hvorvidt folk var medlem af
Falun Gong eller lignende i forbindelse med visumansøgninger eller ved ind-
rejse i Danmark fra lande uden visumpligt.
…”
Sektionschef Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II forklaret, at mai-
len, som hun erindrer det, ikke gav anledning til initiativer fra Udenrigsministeriets
side. Ambassadørens svar med henvisning til grundloven fulgte Udenrigsministeri-
ets politik på området.
6. I et referat af 23. juli 2002 af en samtale med den kinesiske udenrigsminister Tang
under en EU middag sendt fra ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, ambassaden i
Beijing, til Udenrigsministeriets Asienkontor, ambassaderåd Christian Lotz og am-
bassaderåd Søren Jacobsen (Beijing) er oplyst blandt andet:
”…
Vedrørende ASEM mødet så Tang dette som en mulighed for yderligere sam-
arbejde med EU. Tang fandt imidlertid anledning til i denne sammenhæng at
udtrykke bekymring over ASEM-NGO drøftelserne om Tibet, deltagelsen af
den såkaldte premierminister for exil-tibetanerne samt planlagte Falun Gong
demonstrationer. Han udtrykte håb om, at den danske regering ville foretage
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
269
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0272.png
Kapitel 8
sig det fornødne for at sikre, at det egentlige ASEM møde ikke blev negativt på-
virket.
Her fandt jeg anledning til at påpege at vi fra dansk side havde forståelse for de
kinesiske sensitiviteter, men at man fra kinesisk side tilsvarende måtte have for-
ståelse for de begrænsninger de danske myndigheder har for at gribe ind. Myn-
dighederne hverken kunne eller ville gribe ind overfor lovlige demonstrationer,
ligesom man ikke kunne diktere NGO’er hvilke emner de måtte drøfte. Dette
betød imidlertid ikke at mødedeltagernes fysiske sikkerhed ville blive kompro-
mitteret. For Danmark var de sikkerhedsmæssige aspekter naturligvis en mak-
simal prioritet.
…”
Sektionschef Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II forklaret, at hun
ikke erindrer at have modtaget og set mailen, men at det ville være naturligt, at hun
gjorde det. De betragtede ikke oplysningen om Tangs bekymring som noget nyt el-
ler særligt, og Tangs udtrykte håb medførte ikke, at Asienkontoret foretog sig noget.
Det var blot endnu en måde for kineserne at fremføre deres bekymringer på. Det var
ASEM-sekretariatet, der eventuelt måtte handle herpå.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke erindrer at have modtaget mailen, men at det formentlig er tilfældet. Tangs be-
kymring over NGO-drøftelserne om Tibet med videre var et udtryk for kinesernes
opfattelse af virkeligheden, og det viste, hvordan kineserne arbejdede, og hvordan
de udtrykte deres bekymringer. Der var ikke noget overraskende i det, kineserne
udtrykte.
7. Den 24. juli 2002 skrev ambassaderåd Christian Lotz fra ambassaden i Beijing til
Udenrigsministeriets Asienkontor, Pernille Dahler Kardel, Bjørn Blau, ambassadør
Ole Lønsmann Poulsen og ambassaderåd Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing, om
en såkaldt ”courtoisie samtale” samme dag mellem ambassadør Ole Lønsmann Poul-
sen og den nye assistant minister for Vesteuropa Zhao Jinjun, der skulle ledsage Zhu
Rongji under besøget i Danmark. Det oplystes heri, at:
”…
Under samtalen kom Zhao ind på spørgsmålet om risikoen for forstyrrende
demonstrationer under Zhus besøg, og gav udtryk for de samme bekymringer,
som udenrigsminister Tang havde gjort under EU-middagen med EU ambas-
sadørerne den
270
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0273.png
Hændelsesforløb og forklaringer
22. juli og generaldirektør Zhao Jun også tidligere havde givet udtryk for over-
for ambassadøren.
57
Ambassadøren gentog det svar, han havde givet ved de tid-
ligere møder jvf. indberetningerne om dette.
Zhao bemærkede, at man ikke forestillede sig, at Falungong og tibetanske de-
monstrationer skulle forbydes, men at man i forbindelse med andre besøg i
Europa - f.eks. Frankrig - havde værdsat, når værterne havde holdt demon-
stranterne uden for synsvidde af den officielle kinesiske delegation. Dette lagde
man meget stor vægt på. Man ønskede generelt, at de kinesiske bekymringer
blev taget alvorligt, og at der blev gjort en indsats for at imødekomme dem, så
vidt det nu var muligt.
…”
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
mindes at have modtaget Zhao’s oplysning om, hvordan værterne havde ageret i an-
dre europæiske lande. Hvis der havde været problemer, fx med demonstrationer, der
udviklede sig ustyrligt, ville han godt have været orienteret herom, men det fore-
kommer ham, at der er tale om en bonusoplysning mellem embedsmænd.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at det efter hans opfattelse var en politiopgave at tage stilling til ønsker fra
kineserne om at holde demonstranter ”uden
for synsvidde af den officielle kinesiske
delegation …”,
som kineserne ønskede i mail af 24. juli 2002 om ”Zhu
Rongjis besøg
i Danmark”
fra Christian Lotz, ambassaden i Beijing. Han hverken havde eller har
kompetence eller ekspertise til at vurdere, hvorvidt det fremsatte ønske var i over-
ensstemmelse med dansk lovgivning. Placering af og tilladelse til demonstrationer
hørte under politiet. Den slags afgørelser overlod han altid til politiet og Justitsmini-
steriet, som Udenrigsministeriet havde et tæt og godt samarbejde med.
I en supplerende afhøring
58
har direktør Friis Arne Petersen forklaret, at han aldrig
har følt, at de i Udenrigsministeriet kunne foretage afgræsningen af grundloven.
Adspurgt har han forklaret, at han derfor heller ikke har gjort sig tanker om, hvor
grænserne nærmere går. Hans opfattelse har været, at det i sidste ende er Højeste-
ret, som afgør, hvor grænserne går. Hvis han skulle have overvejet, hvor grænserne
går, ville han have bedt Udenrigsministeriets juridiske tjeneste om at tage kontakt til
statsretseksperter for at få det belyst.
57
58
Se ovenfor referat af samtale 17. juli 2002 med Zhao og referat af 23. juli 2002
Protokol nr. 117
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
271
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0274.png
Kapitel 8
Embedsmændene i Udenrigsministeriet havde et sådant indblik i grænserne for ret-
ten til at demonstrere, at de vidste, at det ikke var Udenrigsministeriet, som havde
ansvaret for at forvalte reglerne herom. Adspurgt har han forklaret, at han ikke hav-
de forventning om, at embedsmændene i Udenrigsministeriet skulle gøre sig tanker
om, hvor grænserne for de danske frihedsrettigheder går. Han har aldrig oplevet en
situation, hvor der var behov for, at man i Udenrigsministeriet fastlagde disse græn-
ser. Udenrigsministeriets opgave i den løbende dialog med Folkerepublikken Kina
var at få dem til at forstå, acceptere og respektere det danske system med grundlovs-
sikrede frihedsrettigheder. Hvis nogen havde spurgt ind til grænserne, ville han trygt
have overladt det til statsretseksperter og Justitsministeriet at besvare dette, men han
er ikke bekendt med, at det blev aktuelt med en afgrænsning. Der var ikke ham be-
kendt opstået situationer, der havde givet anledning til afklaring af, hvor grænserne
går. I Udenrigsministeriet anså man kinesernes gentagne anmodninger over årene
om fjernelse af demonstranter mv. for fuldt besvaret med henvisningen til, at det ”…
indenfor Grundlovens rammer, i Danmark er enhver person eller bevægelse tilladt at
give udtryk for deres holdning, bl.a. gennem lovligt anmeldte demonstrationer…”,
som
blandt andet nævnt i formålsnotits fra Asienkontoret til Statsministeriet af 24. juli
2002 om ”EU-Kina-topmøde
den 24. september 2002”[Se
nedenfor]. For ham at se
var man i dialogen med Folkerepublikken Kina ikke i nærheden af at have et behov
for en nærmere afklaring af grænserne for retten til at demonstrere. Problemet var
et helt andet. Det var, at kineserne ikke ville og ikke kunne forstå de danske demo-
kratiske frihedsrettigheder. Udenrigsministeriets opgave i dialogen med Folkerepu-
blikken Kina var derfor konsistent og kontinuerligt at fastholde den danske grund-
lov og dens kerneværdier.
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at han ikke havde en speciel viden om Frankrigs eller andre landes håndte-
ring af kinesiske besøg.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at når
der i mail af 24. juli 2002 fra Christian Lotz med emnet ”Zhu
Rongjis besøg i Dan-
mark”
ikke var gengivet mere af hans samtale med den nye assistant minister for
Vesteuropa, Zhao Jinjun, skyldes det givetvis, at der ikke har været grund til det, idet
det interessante for ministeriet på dette tidspunkt var Zhu Rongji’s kommende be-
søg i Danmark. Det kan også tænkes, at de fra ambassaden udarbejdede selvstændi-
ge indberetninger om øvrige emner, herunder i relation til det kommende ASEM IV
topmøde. Hans holdning til det fremførte af Zhao Jinjun fremgår af henvisningen i
mailen til, at han gentog det svar, som han havde givet ved tidligere møder, jf. indbe-
retningerne om disse. Det var blandt andet hans indberetning i mail af 23. juli 2002
om hans samtale med udenrigsminister Tang. Han er sikker på, at Zhao Jinjun på
forhånd vidste, at han tidligere havde givet udtryk for, at det ikke kunne garanteres,
272
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0275.png
Hændelsesforløb og forklaringer
at Zhu Rongji hverken ville kunne komme til at se eller høre demonstranter under
sit besøg i Danmark. Han husker ikke, om det var baggrunden, men det er muligt,
at han refererede, at Zhao Jinjun sagde, at ”…
man ikke forestillede sig, at Falungong
og tibetanske demonstrationer skulle forbydes, men at man i forbindelse med andre be-
søg i Europa - fx Frankrig - havde værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne
uden for synsvidde af den officielle kinesiske delegation…”,
idet der heri kunne ligge
en opblødning fra kinesisk side. Uanset om det var tilfældet, gav det ikke anledning
til, at han overvejede, om man kunne imødekomme dette ønske.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke hu-
sker, hvad der i øvrigt blev talt om under mødet. Det var en courtoisie-samtale i an-
ledning af, at Zhao Jinjun var ny assistant minister for Vesteuropa, og en sådan høf-
lighedssamtale er altid normalt en kort samtale, hvor man bevidst undlader at gå
i dybden med substandsmæssige emner. Han husker ikke, om ambassaden havde
kendskab til, hvordan Frankrig havde håndteret demonstranter under et kinesisk
besøg, og således heller ikke, om de gjorde noget for at få det bekræftet af Frankrig.
Der var en løbende udveksling af informationer mellem EU-landene og de nordiske
ambassader, hvor det ville være muligt at få oplysningerne bekræftet.
Ledende ministersekretær Ulrik Vestergaard Knudsen har for Tibetkommission II
forklaret, at han ikke mener, at han har set mailen før. Spørgsmålet om synsvidden
af demonstranter er et velkendt tema for ham i dag i forhold til kineserne. Udenrigs-
ministeriet har altid forsøgt at viderebringe ønsker fra de besøgende lande til de re-
levante myndigheder, som herefter måtte håndtere sikkerhed og demonstranter. Han
har aldrig oplevet, at Udenrigsministeriet har blandet sig i, hvordan politi og andre
myndigheder forvaltede opgaven med demonstrationer. Hvis det besøgende land
videregav et ønske, som Udenrigsministeriet ikke havde kompetence til at håndte-
re, var ministeriet nødsaget til at videregive et sådant ønske til de relevante myndig-
heder. Det har formentlig været S.6. og Protokollen, der viderebragte de besøgende
landes ønsker. Hvis ønsket vedrørte politiets område, ville det nok primært være
Protokollen, der videregav ønsket til politiet.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han normalt ville modtage en sådan mail fra Christian Lotz. Et ønske fra
kineserne, som det gengivne, herunder oplysningerne om Frankrig, ville ikke give
anledning til overvejelser i Asienkontoret om iværksættelse af tiltag for, at den ki-
nesiske delegation under Zhu Rongji’s besøg ikke skulle se demonstranter. Han har
aldrig været inde i overvejelser om, hvordan man konkret skulle forholde sig til den
politimæssige håndtering af demonstrationer. Det var Protokollen, som havde kon-
takten til politiet. Hvis Asienkontoret videregav oplysninger af denne karakter til
Protokollen, havde han ingen forventninger om, at Protokollen skulle foretage sig
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
273
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0276.png
Kapitel 8
noget bestemt. Det, som optog Asienkontoret i forbindelse med besøg, var de bila-
terale samtaler, herunder talepunkterne til ministrene og ikke, hvordan selve besø-
get skulle afvikles, herunder modtagelsen ved kinesernes ankomst og kortegekørsel,
hvilket kontoret ikke var involveret i.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at
hun ikke husker mailen. Asienkontoret fik oplysninger om de kinesiske bekymrin-
ger gennem ambassaden i Beijing og den kinesiske ambassade i København. Stan-
dardsvaret til kineserne var en henvisning til Danmarks grundlovssikrede ret til for-
samlingsfrihed. Alle i Udenrigsministeriet vidste, at der var en ret til at demonstrere.
Hun har ikke tænkt over, om demonstranter kunne flyttes, eller om demonstranter
skulle være synlige, men det er indlysende for hende, at for at en demonstration vir-
ker, skal den kunne ses. Hun var ikke involveret i håndteringen af demonstrationer-
ne. Det var politiets opgave. Asienkontoret gik ikke ind i diskussionen om synlighed,
men var optaget af substans. Ambassadesekretær Christian Lotz svarede ikke på de
kinesiske ønsker, men noterede dem blot, hvilket var almindelig praksis.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ingen viden har om de hændelser under et kinesisk besøg i Frankrig, som assistant
minister Zhao Jinjun beskrev i sin samtale med ambassadøren. Han kan ikke fore-
stille sig, at ambassaden i Beijing forsøgte at indhente oplysninger om rigtigheden
af Zhao Jinjun’s oplysning om, at
”… man i forbindelse med andre besøg i Europa - fx
Frankrig - havde værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne uden for syns-
vidde af den officielle kinesiske delegation”.
Han ville nærmere tro, at ambassadøren
kunne have talt uformelt om det med ambassadøren i Frankrig, hvis de tilfældigt var
mødtes. Det ville i øvrigt undre ham, hvis man havde ageret på denne måde i Frank-
rig. Det var ikke noget, som Udenrigsministeriet eller ambassaden ville eller skulle
lade sig inspirere af.
Ambassaden indrapporterede alene oplysningerne til Udenrigsministeriet, hvorefter
det formentlig var Protokollen, der tog sig af informationerne. Ambassaden var ikke
involveret i politiets håndtering af demonstranter. Han ved ikke, hvordan politiet i
2002 havde fået viden om, at kineserne ikke kunne lide at se demonstranter, og hvor-
for politiet forsøgte at undgå det. Denne viden kom ikke fra ambassaden.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at det,
at man ikke svarede fra Udenrigsministeriets side, ikke betød, at man var enig i det
fremførte. Det betød nok nærmere, at man ikke ønskede at tage diskussionen i den
sammenhæng.
274
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Han tror ikke, at ambassaden forventede et svar fra Udenrigsministeriet på mailen,
og han ved ikke, hvem i Udenrigsministeriet der eventuelt skulle have ageret på den,
men bolden lå ikke på hans bord henset til, at aspekterne i mailen var af mere ope-
rationel karakter i forhold til placering af demonstranter. Hans anvendelse af oplys-
ningerne i mailen ville være i forbindelse med, at kineserne fremkom med samme
bekymringer over for Udenrigsministeriet.
Hvis der havde skullet ageres på en mail som denne, ville det være af nogen uden for
Asienkontoret. Som fuldmægtig i kontoret ville han ikke af egen drift videreformid-
le mailen til nogen uden for kontoret. Det skulle være nogen højere oppe, der tog
beslutning om det. Han har ingen erindring om det, men han kan ikke udelukke, at
nogen blev bedt om at videreformidle mailen eller bekymringerne heri, ligesom han
ikke kan udelukke, at nogen videreformidlede kinesernes tilsvarende bekymringer
fremsat over for Asienkontoret.
Den eventuelle manglende videreformidling af mailen og bekymringerne heri skal
ses i lyset af, at informationerne om kinesernes synspunkter ikke var nye.
8. I en formålsnotits udarbejdet af Udenrigsministeriets Asienkontor den 24. juli
2002, ifølge metadata af Bjørn Blau, og stilet til Statsministeriet er anført blandt an-
det:
”…
1. Formål
Det femte EU-Kina-topmøde finder sted den 24. september 2002 efter afslut-
ningen på ASEM
4 med efterfølgende arbejdsmiddag.
…
7. Forventede vanskeligheder
Man har fra kinesisk side ved flere lejligheder udtrykt bekymring for indrejse
til Danmark af Falun Gong tilhængere, det planlagte besøg i Danmark af den
eksil-tibetanske ”premierminister” (samtidig med ASEM 4 og EU-Kina-top-
mødet) samt de demonstrationer som i den forbindelse måtte finde sted. Der er
endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning om at eventuelle demonstratio-
ner holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske delegation.
Det er fra dansk side fremført, at det ikke er dansk politik ved visum-udstedelse
eller ved indrejse fra lande uden visumpligt at undersøge hvorvidt personer er
medlem af Falun Gong eller det tibetanske eksilsamfund. Derudover er frem-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
275
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0278.png
Kapitel 8
ført, at det, indenfor Grundlovens rammer, i Danmark er enhver person eller
bevægelse tilladt at give udtryk for deres holdning, bl.a. gennem lovligt anmeld-
te demonstrationer. Samtidig understreges dog, at man fra dansk side vil garan-
tere for den kinesiske delegations fysiske sikkerhed.
…”
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
næppe er blevet gjort bekendt med formålsnotitsen og ikke husker at være blevet
orienteret om kinesernes udtrykte bekymring. Med Danmarks formandskab for EU
skulle han lede møderne i ASEM IV, og det var det primære fokuspunkt. Alt andet,
herunder denne formålsnotits, husker han ikke, skulle være blevet lagt op til ham.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at når Uden-
rigsministeriet udarbejdede en notits til et andet ministerium, herunder Statsmini-
steriet, foregik det normalt uden om ham. Der kom dog justeringer heri i forbindel-
se med Muhammed krisen, hvor der blev anledning til at præcisere, at notitser om
politisk brandbare emner skulle rundt om ham og ikke blot gå fra en embedsmand i
Udenrigsministeriet til en embedsmand i det andet ministerium.
Han var ikke dengang bekendt med det anførte i formålsnotitsen om, at
”… Der er
endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning om at eventuelle demonstrationer holdes
uden for synsvidde af den officielle kinesiske delegation… ”.
Han kan se, at der blev svaret helt korrekt på sædvanlig vis fra ministeriets side, og
det var derfor ikke noget, som de behøvede at gå til ham med. Hvis Protokollen hav-
de haft tanker om at imødekomme de kinesiske ønsker, ville forretningsgangen have
været, at Protokollen skulle have forelagt det for Udenrigsministeriets direktør, der
skulle overveje, om ministeren skulle inddrages, men Protokollen kunne ikke drøm-
me om at udløse et retligt problem. Hvis der ikke var overvejelser om at imødekom-
me de kinesiske ønsker, var der ingen grund til at involvere ham, og det fremgår af
det danske svar videre i notitsen, at der var således lagt op til en helt korrekt besva-
relse på sædvanlig vis, og der var ingen grund til at forelægge det for ham, idet man
fulgte den sædvanlige praksis i forhold til de kinesiske ønsker.
Principielt set var alt, hvad der foregik i Udenrigsministeriet i forbindelse med hånd-
tering af kinesiske besøg ministerens ansvar. Han stolede på, at Protokollen kørte
håndteringen af besøg fuldkommen straight, hvilket stemmer overens med hans er-
faringer fra hans tid som udenrigsminister. Han oplevede aldrig problemer som føl-
ge af svigt i Protokollen. Der var ingen indikationer på, at Protokollen ikke gjorde
deres arbejde ordentligt. Han mindes ikke at have haft drøftelser med Protokollen
om, hvordan de skulle forholde sig, hvis der kom et ønske fra kineserne om, at de
276
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0279.png
Hændelsesforløb og forklaringer
skulle sørge for, at den kinesiske delegation ikke så demonstranter. Som det fremgår
af kommissionens bilag, svarede embedsmændene helt korrekt, når kineserne frem-
satte deres ønsker, og han havde derfor ingen anledning til at tage en drøftelse om
det. Han gjorde selv en hel del for at markere over for kineserne, hvor grænsen gik.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at notitsen er udtryk for de klassiske grundlæggende forskellige opfattelser i
Danmark og Folkerepublikken Kina af, hvad der er tilladt i et samfund. De danske
tilkendegivelser viser, at danske embedsmænd var godt skolet i, at alt skal holdes in-
den for grundloven og dansk rets rammer. Han kan ikke forklare, hvis der så i reali-
teten skete noget andet på gaden i forbindelse med kinesiske besøg i Danmark. Em-
bedsmændene mente det, som de har skrevet om overholdelse af grundloven mv. i
de fremlagte bilag.
Ved en supplerende afhøring
59
har direktør Friis Arne Petersen forklaret, at han er
enig med Carsten Staur i, at det var centralt at forklare kineserne, at man i Danmark
havde et andet samfundssystem, og det var en god måde, hvorpå kineserne kunne gå
tilbage til deres bagland og oplyse, at danskerne siger, at de har en grundlov.
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at Udenrigsministeriet viderebragte det kinesiske ønske til Statsministeriet,
og at notitsen beskriver de kinesiske forventninger og det danske svar herpå meget
godt. Når der blev henvist til ”indenfor
Grundlovens rammer”,
var det et udtryk for,
at Danmark var et frit liberalt vestligt demokrati, og at der heri lå, at Danmark ikke
lod sig presse til at bryde grundloven eller de almindelige spilleregler i demokratier
som det danske. Han har alene tænkt, at henvisningen til grundloven var en smart
måde at sammenfatte et samfundssystem på, og at det var noget, som kineserne også
kunne bruge som argument over for deres bagland. Han er ikke gået nærmere ind i
nærlæsningen af grundloven eller det juridiske grundlag for bemærkningen.
Han går ud fra, at politiet under den almindelige færdselslov og under henvisning til
den offentlige ro og orden har mulighed for at flytte rundt på folk, hvis de generer,
hvilket også er årsagen til, at demonstrationer skal anmeldes. Han har ikke nærmere
kendskab til reglerne herfor. Han har aldrig været involveret i overvejelser om, hvor-
vidt lovlige demonstrationer havde krav på at blive set og hørt af dem, som budska-
bet var rettet imod. Han har aldrig været involveret i drøftelser om, hvilken vej en
præsident skulle køre, eller om demonstranter skulle skærmes.
59
Protokol nr. 117
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
277
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0280.png
Kapitel 8
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
tvivler på, at han så formålsnotitsen, idet ambassaden i Beijing ikke stod som mod-
tager. De i formålsnotitsen gengivne kinesiske bekymringer og den danske holdning
hertil svarer helt til det sædvanlige.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke ved,
om ambassaden modtog denne formålsnotits, men at han ikke kan udelukke det.
Om de forventede vanskeligheder, der omtales i notitsens punkt 7, har han forklaret,
at det nok var gængs viden på ambassaden på dette fremskredne tidspunkt af plan-
lægningen af topmødet, at kineserne helst så, at demonstranter blev holdt uden for
den kinesiske delegations synsvinkel.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han var inde over udarbejdelsen af formålsnotitsen. Når man i notitsen
beskrev de forventede vanskeligheder, var det for at give Statsministeriet den bedst
mulige orientering om situationen. Vedrørende den kinesiske forhåbning angivet i
notitsen om, ”...
at eventuelle demonstrationer holdes udenfor synsvidde af den offi-
cielle kinesiske delegation…”,
kunne man ikke svare, at det skulle de ikke have nogen
forhåbninger om. Man måtte give det diplomatiske svar om grundlovens rammer.
Han ved ikke, hvordan de kinesiske forhåbninger har kunnet finde vej til at indgå i
politiets operationsbefalinger. Hvad der skete i de efterfølgende led, efter at Asien-
kontoret havde afleveret en notits som denne, ved han ikke.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at
hun ikke husker, om hun var involveret i formålsnotitsen. En notits gik typisk igen-
nem sektionschef Pernille Dahler Kardel og herefter til kontorchefen eller sousche-
fen. Hun har helt sikkert set notitsen, inden den tilgik Statsministeriet. Den ville
samtidig være sendt i kopi til alle i Asienkontoret.
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun ikke husker, om hun var involveret i tilblivelsen af notitsen, men at den
formentlig har været diskuteret på kontoret og med kontorets ledelse, før den blev
sendt til Statsministeriet. Hun vil mene, at notitsens punkt 7 om forventede vanske-
ligheder blev medtaget for fuldstændighedens skyld, da den illustrerede den løbende
dialog med Folkerepublikken Kina, hvor Danmark stod fast på sine principper om
grundlovssikrede rettigheder.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke ved, om formålsnotitsen blev sendt i udkast til ambassaden i Beijing, men det
kan den meget vel være blevet. Ambassaden havde et godt og tæt samarbejde med
Asienkontoret. Han mener ikke, at der i notitsen var indlagt et ønske om, at det
278
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0281.png
Hændelsesforløb og forklaringer
skulle føre til en bestemt ageren fra myndighedernes side. Notitsen understregede,
hvad der ikke kunne gøres noget ved. For at besøget skulle blive så succesfuldt som
muligt, orienterede man om forhold, der kunne blive en udfordring under besøget.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke erindrer notitsen. Når det af metadataene til dokumentet med formålsnotitsen
fremgår, at dokumentet med formålsnotitsen senest blev ændret og gemt af ham den
1. august 2002, ved han ikke, om det har været i forbindelse med en arkivering af do-
kumentet.
Når man udarbejdede en formålsnotits, der skulle videre til Statsministeriet, var det
mere gennemarbejdet end andre produkter fra kontoret i den forstand, at kontorets
ledelse ofte ville have været inde over ad flere omgange, og notitsen kunne have væ-
ret rundt i andre kontorer i Udenrigsministeriet for at sikre, at indholdet var, som
det skulle være.
9. Den 25. juli 2002 skrev ambassaderåd Søren Jacobsen til Udenrigsministeriet, cc.
Pernille Dahler Kardel, Svend Boje Madsen, Bjørn Blau, Mikael Erbs-Jørgensen og
ambassaderåd Christian Lotz om en samtale mellem ambassaderåd Christian Lotz,
der som chargé d’affaires samme dag var kaldt til samtale med vicegeneraldirek-
tør i Udenrigsministeriets afdeling for internationale organisationer og konferencer
Wang Min. Af referatet fra samtalen fremgår blandt andet:
”…
Wang oplyste som indledning til samtalen, at han talte under instruktion.
…
Man var imidlertid fra kinesisk side særdeles bekymret over tre forhold, som
man mente kunne påvirke stemningen og forløbet af ASEM IV negativt:
– Afholdelse af temadrøftelse under ASEM-NGO forummet vedrørende tibe-
tansk selvbestemmelse samt deltagelse af pro-tibetanske NGO’er i ASEM-
NGO forummet og i de planlagte kulturelle aktiviteter;
– Besøget i Danmark af eksil-tibetanernes såkaldte premierminister;
– Deltagelse af Wei Jingshen som taler ved ASEM-NGO forummet
I forhold til tidligere kontakter er bekymringen vedrørende NGO forummet
hermed udvidet til også at omfatte deltagelsen af pro-tibetanske NGO’er i de
planlagte kulturelle aktiviteter. Det er endvidere første gang, at Wei Jingshen
nævnes.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
279
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0282.png
Kapitel 8
Wang nævnte, at man fra kinesisk side var bekendt med, at 7-8 pro-tibetanske
NGO’er var inviteret til at deltage i NGO-forummet samt i de planlagte kultu-
relle aktiviteter, hvilket man fandt uacceptabelt. Man fandt ikke, at planlæg-
ningen af NGO-forummet havde foregået på en fair måde, idet de kinesiske
NGO’er ikke var blevet inddraget i planlægningen af den omtalte temadrøftelse.
Såfremt disse var blevet inddraget, kunne man måske have undgået at bringe
sig i en situation, hvor man trådte på det kinesiske folks følelser. …
Wang tilføjede, at også Falun Gong demonstrationer var en kinesisk bekym-
ring. Man havde dog ikke for indeværende efterretninger om planlagte demon-
strationer, men hvis man fik det, ville man gøre opmærksom herpå. Jiang Ze-
mings besøg i Tyskland, hvor en Falun Gong tilhænger var kommet ganske tæt
på præsidenten, blev nævnt som et eksempel på, at Falun Gong udelukkende
var ude på at skabe ballade.
Wang opfordrede den danske regering til at tage de kinesiske bekymringer al-
vorligt. Han mente, at den danske regering burde øve indflydelse på NGO’er-
ne, samt at dette var muligt, hvis den politiske vilje var tilstede. Han kunne dog
ikke nærmere redegøre for præcist, hvad den danske regering burde gøre.
Lotz … gentog, at man fra dansk side forstod de kinesiske argumenter men at
man ikke kunne eller ville gribe ind i henholdsvis planlægningen af ASEM-
NGO forummet eller afholdelsen af lovlige demonstrationer og håbede på for-
ståelse herfor. Man ville naturligvis sikre den kinesiske delegations fysiske sik-
kerhed og gribe ind, såfremt denne kom i fare. Lotz fastslog, at den danske ét-
Kina politik var uændret.
…”
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke hu-
sker sit møde med generaldirektør Wang Min om de kinesiske bekymringer i for-
bindelse med ASEM IV som refereret i ambassadesekretær Søren Jacobsens mail.
Grunden til at han deltog i mødet som chargé d’affaires, må have været, at ambassa-
dør Ole Lønsmann Poulsen ikke kunne deltage den dag. Ambassadesekretær Søren
Jacobsen var referent. Kinesernes bekymringer skulle tages alvorligt. Det ville kunne
påvirke forløbet af ASEM IV negativt, hvis NGO-delen blev gennemført som plan-
lagt. Om Wang’s bemærkning om, at man ikke havde
”… efterretninger om planlagte
demonstrationer, men hvis man fik det, ville man gøre opmærksom herpå”,
har han
forklaret, at han ikke ved, om der var en kinesisk efterforskningsvirksomhed, der gav
ambassaden informationer. Genereldirektøren har formentlig forklaret, som det står
i referatet. Det var en normal opgave for en ambassade at følge med i, hvad der skete
i opholdslandet. Bemærkningen forekommer derfor ikke odiøs. Det ville have væ-
280
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0283.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ret mærkeligt, hvis ambassaden i Beijing havde givet den kinesiske side oplysninger
om anti-kinesiske demonstrationer i København, og han har ingen erindring om, at
dette skete. Det var en fast del af deres dialog med kineserne, at ambassaden tilken-
degav, at Danmarks ét-Kinapolitik var uændret. Han har formentlig sagt det for at
berolige kineserne. Det var ambassadens opgave at indberette en sådan samtale til
Udenrigsministeriet.
10. Den 30. juli 2002 skrev Udenrigsministeriets Asienkontor med emneangivelsen
”Kinesisk demarche om aktiviteter og tilrejsende i forbindelse med ASEM 4” stilet
til sydchefen
60
, cc. blandt andre Protokollen og ambassaden i Beijing et referat af et
møde mellem kontorchef i Udenrigsministeriets Asienkontor ASI Carsten Nilaus
Pedersen og Bjørn Blau, og chargé d’affaires a.i. Wang Canfen og Lin Jian fra Folke-
republikken Kina’s ambassadens politiske sektion. Af referatet fremgår blandt andet:
”…
Fru Wang læste en medbragt tekst op og udtrykte i den forbindelse beklagelse
over følgende:
– Asia-Europe People’s Forums planlagte temadrøftelse vedrørende ”Tibet –
self determination through political dialogue” i margen af ASEM 4;
– Den eksil-tibetanske ”premierministers” planlagte besøg i København un-
der ASEM 4 og EU-Kina-topmødet;
– Pro-tibetanske NGO’ers deltagelse i ASEM-NGO forum og planlagte kultu-
relle aktiviteter.
Fru Wang udtrykte beklagelse over at Kina ikke havde været inddraget i plan-
lægningen af ovennævnte arrangementer. Det blev fremført, at de ovennævnte
arrangementer var sårende for den nationale stolthed og i modstrid med hen-
synet til Kinas suverænitet. Derudover fremhævedes, at aktiviteterne ikke var
i overensstemmelsen med ASEM’s principper om ikke-indblanding og i mod-
strid med danske interesser.
Fru Wang opfordrede til at aflyse temadrøftelsen og det kulturelle arrangement
samt at hindre indrejse af den eksiltibetanske ”premierminister” og systemkri-
tikeren Wei Jingshen (som man fra kinesisk side mente også var inviteret i for-
bindelse med ASEM 4). Endelig udtryktes håb om at man fra dansk side aktivt
ville hindre Falun Gong-tilhængeres ”undergravende aktiviteter”, herunder den
daglige (morgen og aften) demonstration af en håndfuld Falun Gong udøvere
60
Omfatter Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
281
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0284.png
Kapitel 8
foran den kinesiske ambassade. Især var demonstranternes lejlighedsvise brug
af megafoner generende.
Carsten Nilaus Pedersen udtrykte … at Danmark var bekendt med Kinas be-
kymringer, som også var blevet fremført overfor ambassaden i Beijing, herun-
der af den kinesiske udenrigsminister. Det blev fremhævet, at man fra dansk
side tog de kinesiske bekymringer meget alvorligt, men at enhver person eller
bevægelse i Danmark, indenfor Grundlovens rammer, kan planlægge arrange-
menter eller give udtryk for meninger – også sådanne som ikke er i overens-
stemmelse med den siddende regerings holdninger. Endvidere blev fremført,
at det ikke er dansk politik at lade visumudstedelse afhænge af hvorvidt visum-
ansøger er medlem af Falun Gong, det tibetanske eksil-samfund eller lignende.
Afslutningsvist blev det understreget, at man fra dansk side vil gøre alt for at
sikre den kinesiske delegations fysiske sikkerhed.
…”
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke er bekendt med, om der skete tiltag til begrænsning af Falun Gong’s demon-
strationer ved den kinesiske ambassade i forbindelse med Zhu Rongji’s besøg i Dan-
mark, som det fremgår af referatet, at man ønskede fra kinesisk side. Hverken han
selv eller ambassaden i Beijing i øvrigt var involveret i et sådant spørgsmål. Generelt
blev praktiske og politiske spørgsmål i forbindelse med et besøg behandlet af mini-
steriet. Hvor i ministeriet de forskellige spørgsmål blev behandlet, varierede alt efter
spørgsmålet. Det kunne fx være i Asienkontoret eller i Protokollen, som altid ville
være involveret i et besøg på det foreliggende niveau.
Han har ikke hørt om tilfælde, hvor Falun Gong-demonstranter har været voldeli-
ge. Det, som oprindeligt havde skræmt den kinesiske magtelite ved Falun Gong, var,
at Falun Gong havde organiseret sig på tværs af de kinesiske provinser og slutteligt
havde været i stand til at holde en stor demonstration foran den enklave, hvor den
kinesiske topledelse boede. Den kinesiske ledelse var forskrækket over, at der her var
en systemkritisk bevægelse, som var i stand til at organisere sig i et omfang, som an-
dre bevægelser ikke havde været i stand til.
Med hensyn til om Falun Gong-demonstrationer udgjorde en sikkerhedsmæssig ri-
siko, havde han ikke hørt om konkrete situationer hverken i udlandet eller i Dan-
mark, men ambassaden var ikke involveret i sikkerhedsmæssige vurderinger i for-
bindelse med demonstrationer, og han ved derfor ikke nærmere herom. Tilsvarende
havde han ikke hørt om, at Tibet-demonstrationer konkret har udgjort en sikker-
hedsrisiko. Problemet for kineserne var, at efter den kinesiske kultur, var det et pro-
blem at blive konfronteret i det offentlige rum med systemkritiske demonstranter.
282
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0285.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det kunne de ikke tåle på samme måde, som man kan det efter dansk kultur. Det
var her i, at frygten for demonstrationer lå, og det var således ikke en frygt for, at der
kunne ske noget voldeligt, eller der kunne opstå en sikkerhedsrisiko. Problemet med
at blive konfronteret med systemkritikere i det offentlige rum under et besøg var, at
pressen ville tage billeder af det, og et foto af en højtstående kineser, der blev mødt
af systemkritikere, var ikke velset fra kinesisk side.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at hans svar til den kinesiske chargé d’affaires om grundlovens rammer
var den måde, man sagde det diplomatisk. Man kunne ikke sige, at nu gad man
ikke høre mere om deres bekymringer. Det ville ikke fungere i diplomatiet. Han
mener, at det forekommer spekulativt, om samtaler som den refererede i referatet
af 30. juli 2002 og mange andre sammenholdt med, at politiet gennem årene skær-
mede demonstranter, skulle have skabt en forventning hos kineserne om, at man fra
dansk side ville imødekomme ønsket om at skærme de kinesiske delegationer fra at
se demonstranter. Han var ikke bekendt med, at politiet skærmede demonstranter,
og han kan ikke se, at de meget faste svar fra Udenrigsministeriet om grundloven
skulle kunne give kineserne en forventning i strid med det. Han anså de beskrevne
grundlovsrettigheder som reelle, og det var således ikke alene en formel henvisning
til grundloven, når Udenrigsministeriet som her og mange andre gange over for ki-
neserne henviste til de grundlovssikrede frihedsrettigheder. Han kender ikke den
nærmere juridiske teori og praksis vedrørende de relevante grundlovsbestemmelser.
Han havde ikke anledning til at drøfte det nærmere omfang af bestemmelserne med
jurister i ministeriet. Efter hans opfattelse var det ikke et landekontors opgave at af-
klare omfanget i denne sammenhæng.
Han har ikke en sådan indsigt i reglerne om demonstrationer, at han ved, om det
var et brud på grundloven, hvis man placerede demonstranterne således, at de ikke
kunne ses af de kinesiske gæster, eller hvis man skærmede demonstranterne, således
at kineserne ikke kunne se dem, men ud fra almindelig logik vil han tro, at demon-
stranter har ret til at kunne ses af dem, som demonstrationen er rettet mod. Det var
ikke noget, som han dengang gjorde sig overvejelser om.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har ved en supplerende afhø-
ring
61
i Tibetkommission II forklaret, at det er hans refleksion, at det hverken den-
gang eller nu vil være god embedsmandsskik eller politisk musikalsk, hvis man som
følge af den kinesiske kritik af den grundlovssikrede ret til at demonstrere begyndte
at undersøge, hvordan man kunne begrænse retten hertil. Han vurderede, at det vil-
61
Protokol nr. 117
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
283
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0286.png
Kapitel 8
le blive opfattet som et forkert signal, hvis man begyndte at kalibrere de danske fri-
hedsrettigheder for at akkommodere kineserne. Udenrigsministeriets opgave var at
få kineserne til at forstå og respektere de danske grundlovssikrede frihedsrettighe-
der, og til brug herfor var det ikke nødvendigt at afklare de nærmere grænser herfor.
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun ikke husker, hvem der deltog i samtalen eller skrev notitsen.
11. Under et møde den 13. august 2002 i Udenrigsministeriets protokol fik viceproto-
kolchef Annette Lassen overrakt et ”Memoranda for Security Arrangements for Chi-
nese Premiere Zhu Rongji” udfærdiget af defence attache Col. Fangming Chen fra
Kina’s ambassade i Danmark den 12. august 2002. Heri anføres blandt andet:
”…
3. Dealing with Fa Lun Gong Practioners and other demonstrators: Chinese
side requires Danish side tries its best to ban potential demonstrations and
other political interference activities slanting to Premiere Zhu and his delega-
tion.
Demonstrators, including Fa Lun Gong, politically-motivated cult organizati-
on, must be put at least 500 meters away from Radisson SAS Hotel and all pla-
ces where Premiere Zhu and his delegation members present so that the secu-
rity of Premiere and his wife could be ensured and his official visit to Denmark
smoothly implemented.
To avoid potential trouble-making from Fa Lun Gong practioners and other
anti-Chinese government persons any Fa Lun Gong practioner and other anti-
Chinese government persons must not be allowed to live in Radisson SAS Ho-
tel during Premiere Zhu’s staying inside it.
Danish police are required to check and stop potential Fa Lun Gong practioners
and other anti-government trouble-makers at the entrance of the place where
Premiere Zhu meets press and visitors.
In case Fa Lun Gong practioners and other potential demonstrators are found
living in Radisson SAS Hotel Danish police should remove them from the ho-
tel. In case Fa Lun Gong practioners and other potential demonstrators making
trouble close to Premiere Zhu and his wife, such as showing their signs Fa Lun
Da Fa Hao and etc. Danish police should remove them out immediately.
…”
284
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0287.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at Protokol-
len overlod det til PET at håndtere kinesernes ønske om, at demonstranter inklusive
Falun Gong skulle stå mindst 500 m fra hotellet. Protokollen var involveret i besøget,
fordi udenrigsministeren og statsministeren skulle deltage i nogle af møderne un-
der besøget. Protokollen havde derfor ansvaret for logistikken i forbindelse hermed,
men alle spørgsmål om sikkerhed, som det foreliggende memorandum, blev videre-
sendt til EU-Formandsskabssekretariatet til videre foranstaltning. Personligt opfat-
tede hun henvendelsen som business as usual. Det var kinesernes sædvanlige ønsker
forud for et besøg. Kineserne var både bekymrede for sikkerhed og værdighed. Pro-
tokollen kommenterede ikke på memorandummet ved modtagelsen. Det blev sendt
til PET, således at PET havde det fulde billede.
Alt, hvad Protokollen modtog fra ambassaderne om sikkerhed i forbindelse med
indgående besøg, sendte de altid videre til PET, selv om de nogle gange godt vidste,
at ambassaderne selv havde været i kontakt med PET og sendt noget til PET. Kon-
kret var PET repræsenteret i ASEM-sekretariatet og fik også derfra orientering om
memorandummet, men for at sikre, at Protokollens kontakt i PET var fuldt orien-
teret, sendte de altid også kopi af notitser og memoranda som dette til PET. Når der
var indgående besøg, som Protokollen havde ansvaret for, havde de telefonisk kon-
takt med PET og holdt også møder med PET, hvor det blev aftalt, hvem der gjorde
hvad. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Protokollen kun sendte materiale med
operationelt indhold videre til PET, var det sådan, at de hellere sendte for meget end
for lidt til PET, og derfor videresendte de al information fra ambassaderne til PET.
Det var efter ønske fra PET, der altid ville have så meget information som muligt.
Kineserne ville aldrig overlevere et memorandum som dette i en større forsamling.
De ville overrække det personligt og kigge én i øjnene, mens de sagde, at de havde de
og de ønsker eller informationer. Det ville kineserne aldrig gøre under et stort møde,
hvor der sad repræsentanter fra andre kontorer i Udenrigsministeriet. Denne frem-
gangsmåde lå i kinesernes kultur.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke ved,
om memorandaet blev sendt til ambassaden, men det ville være usædvanligt, hvis
det var, da det ikke vedrørte ambassaden. Han har ingen erindring om, at kineserne
krævede, at demonstranter skulle placeres 500 meter væk fra den kinesiske delega-
tion. Han mener ikke, at memorandaet i øvrigt berørte noget, som ambassaden ikke
allerede vidste.
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
var involveret i premierminister Zhu Rongji’s besøg, og at memorandaet ikke vil-
le tilgå ham som rigspolitichef, selv om PET, der dengang hørte under ham, havde
modtaget kopi heraf. Håndteringen beskrevet i memorandaet er udtryk for en sy-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
285
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
stemfejl hos politiet og viser, at det hele kørte i alt for lang tid på et alt for lavt niveau
i politiet.
12. I en meddelelse af 4. september 2002 fra ambassaderåd Christian Lotz til Uden-
rigsministeriets Asien-kontor, Protokollen, kontorchef i Udenrigsministeriets Asi-
enkontor Carsten Nilaus Pedersen, Pernille Dahler Kardel, Bjørn Blau, ambassade-
råd Søren Jacobsen (Beijing) og ambassadør Ole Lønsmann Poulsen om en samtale
samme dag mellem Danmarks ambassadør Ole Lønsmann Poulsen og generaldirek-
tør i Folkerepublikken Kina’s Udenrigsministeriums Vesteuropaafdeling Zhao Jun
vedrørende Zhu Rongji’s sikkerhed under besøget i København, er anført blandt an-
det:
”…
Zhao indledte med … Man ønskede at samarbejde om at sikre at besøget blev
vellykket. Fra kinesisk side havde man allerede henvendt sig flere gange ved-
rørende Zhu Rongjis sikkerhed under besøget. Dette var helt bevidst, da man
anså sikkerhedsspørgsmålet for at være fundamentalt for besøgets succes.
Under tidligere besøg af kinesiske ledere i Europa og Vesten havde anti-kine-
siske elementer haft held til at forstyrre disse. Fra kinesisk side vidste man, at
både Falungong, tibetanske grupper og demokratigrupper alle havde planlagt
aktiviteter under Zhus kommende besøg i Danmark. Disse gruppers formål var
at forhindre en positiv udvikling i forholdet mellem Danmark og Kina.
Under tidligere besøg i Vesten havde demonstranter, der på forhånd havde lo-
vet at forholde sig fredeligt, i praksis altid overskredet de linier, som politiet
havde markeret og havde råbt meget fornærmende ting til kinesiske ledere. I
nogle tilfælde var de kommet meget tæt på. Under et besøg i USA af en kine-
sisk leder var en falungong-tilhænger trængt ind i hans soveværelse på hotellet
med magt og var komme i slagsmål med en kinesisk sikkerhedsvagt. Den hyp-
pige brug af højtalere med høj musik og taler i nærheden af hoteller havde også
været generende under flere af de tidligere besøg.
Efter den 11/9 var der større international vilje til at samarbejde om at bekæmpe
terrorisme. De anti-kinesiske gruppers aktiviteter havde et klart voldeligt præg.
Man håbede derfor, at der fra dansk side ville blive taget yderligere skridt for at
beskytte den kinesiske delegations sikkerhed og premierminister Zhu Rongjis
værdighed.
286
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0289.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Danmark måtte forhindre anti-kinesiske personer i at rejse ind i Danmark før
og under besøget.
Det måtte forhindres, at anti-kinesiske personer fik mulighed for at indlogere
sig på det hotel, hvor delegationen ville overnatte, og at demonstranter fik mu-
lighed for at komme i nærheden af Zhu Rongji eller delegationen. Hvis det blev
opdaget, at anti-kinesiske personer opholdt sig på hotellet burde de fra dansk
side fjernes straks for at forhindre trusler mod Zhu Rongji og delegationen.
…
Delegationen burde hverken kunne høre eller se anti-kinesiske demonstratio-
ner under besøget.
Ambassadøren svarede til dette, at man fra dansk side prioriterede besøget me-
get højt. Man ville gøre alt for at sikre delegationsmedlemmerne fysisk. Med
hensyn til premierministerens værdighed måtte man nødvendigvis henholde
sig til dansk lov, der tillod fredelige demonstrationer. Hvis sådanne demonstra-
tioner udviklede sig voldelig retning ville der naturligvis blive skredet ind.
…”
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at der ikke
var grund til at forelægge ham mailen, idet det fremgår, at den danske ambassadør
havde svaret på sædvanlig vis.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at det ikke var et anliggende for Udenrigsministeriet at”
beskytte den kinesiske
delegations sikkerhed og premierminister Zhu Rongjis værdighed”.
Det var et anlig-
gende for politiet, og der ville derfor blive kommunikeret herom til politiet gennem
Protokollen. Han vil tro, at der ikke var bemærkninger fra Udenrigsministeriet i for-
hold til politiets håndtering af oplysningerne. Set fra dansk side var demonstratio-
ner ikke et spørgsmål om værdighed. Det var det kun set fra kinesisk side. Fra dansk
side blev demonstrationer opfattet som en demokratisk ret til at give sine meninger
til kende.
Ved en supplerende afhøring
62
for Tibetkommission II har direktør Friis Arne Peter-
sen forklaret, at det er hans opfattelse, at en eventuel skadevirkning var en af de om-
kostninger, som Danmark måtte betale. Danmark hverken kunne eller skulle gå ind
i en forhandling om at imødekomme det kinesiske ønske. I øvrigt tror han ikke, at
den kinesiske ledelse ville være gået så langt som til at lade det få indflydelse på for-
62
Protokol nr. 117
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
287
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
holdet, men det var et spil, som kineserne kørte, hvorfor man ikke ved det. Han tror,
at alle de udenrigsministre, som han har arbejdet sammen med i 21 år, ville være
enige i, at man fra dansk side ikke skulle tænke over, hvad det ville betyde, hvis Zhu
Rongji så eller hørte demonstranter, og at alle i Danmark ville kunne forstå denne
holdning. Man så tilsvarende holdning ved Danmarks fremsættelse af den Kina-kri-
tiske resolution i FN i 1997, at man politisk er klar til at tage omkostningerne ved at
stå op mod Folkerepublikken Kina for at forsvare Danmarks syn på menneskeret-
tighederne.
Når han tidligere for Tibetkommission II har forklaret, at det, at ”…
Delegationen
burde hverken kunne høre eller se anti-kinesiske demonstrationer under besøget…”
var
”… et anliggende for politiet, og der ville derfor blive kommunikeret herom til politiet
gennem Protokollen...”,
var det, fordi det lå uden for Udenrigsministeriets kompe-
tence. Forvaltning af demonstrationer var et anliggende for politiet eller Justitsmini-
steriet, hvis politiet var i tvivl. Udenrigsministeriet kunne ikke have en mening om,
hvordan politiet skulle håndtere demonstranter, og skulle ikke præjudicere politiets
vurdering ved at sige, at Udenrigsministeriet ikke havde nogen forventning om, at
man fra politiets side gjorde noget for at undgå, at Zhu Rongji så eller hørte demon-
stranter. For ham at se ville det være korrekt at videreformidle det neutralt til poli-
tiet, og man kan bemærke sig, at der ikke er tegn på, at Udenrigsministeriet lagde
pres på politiet for at imødekomme de kinesiske ønsker, ligesom han heller ingen
andre steder i de bilag, som er foreholdt ham, har set tegn på, at ministeriet gjorde
noget sådant.
Efter hans opfattelse havde Danmark ikke interesse i at opfylde de kinesiske ønsker,
og det ville ikke have været i overensstemmelse med den linje, han havde lagt som
øverste chef i ministeriet. Uanset risikoen for et tilbageslag i forhold til de opnåede
fremskridt i relation til Folkerepublikken Kina efter de kinesiske sanktioner som
følge af Danmarks fremsættelse af den Kina-kritiske resolution i FN i 1997 var der
ikke nogen, herunder de ansvarlige politikere, som ønskede at ændre på den danske
holdning, heller ikke i forbindelse med Zhu Rongji’s besøg i 2002.
Det var ikke Protokollen, som havde ansvaret for juridiske vurderinger, herunder
af grænserne for frihedsrettighederne. Ansvaret for det juridiske lå i Udenrigsmi-
nisteriets juridiske tjeneste. Han havde ikke en forventning om, at medarbejderne i
Protokollen havde et nærmere kendskab til grænserne for de grundlovssikrede ret-
tigheder. Protokollens hovedopgave var at arrangere og tilrettelægge det praktiske i
forbindelse med besøg.
288
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0291.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at det
fremgår af hans svar i referatet af hans samtale med Zhao Jun, at synet af ikke volde-
lige demonstrationer efter kinesisk opfattelse var et spørgsmål om værdighed.
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at når kineserne gentog de samme synspunkter, var svaret det samme. Vær-
dighedsbegrebet er et relativt flydende begreb, som i høj grad handler om kineser-
nes selvopfattelse. Det er meget individuelt, hvordan begrebet fortolkes, men selv-
følgelig handler det om at blive behandlet med, hvad man selv opfatter som respekt,
og ikke blive udsat for noget, som man ikke ønsker. Den løbende dialog med kine-
serne om demonstranter og eksiltibetanere var med til at belyse, hvad kineserne be-
tragtede som værdigt. Den danske holdning blev ved at være den samme, og det var
ikke Udenrigsministeriets opgave at finde et kompromis med kineserne om, hvor
og hvordan der måtte demonstreres i Danmark. Udenrigsministeriets opgave var at
svare på en måde, der sikrede fortsat dialog med kineserne.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
ingen erindring har om, hvad man i Asienkontoret gjorde i anledning af mailen fra
Christian Lotz. Han ved ikke, om der lå noget operativt i mailen.
Adspurgt om det ikke ville være en katastrofe, hvis man fra dansk side undlod at re-
agere på de kinesiske bekymringer, og det eventuelt medførte, at Zhu Rongji blev på
sit hotelværelse eller var rejst hjem som følge af, at Zhu Rongji havde fået efterret-
ningen om, at der var demonstrationer, ville det efter hans opfattelse være en rigtig
skidt afslutning på besøget. Adspurgt om ikke nogen i Udenrigsministeriet tog hånd
om bekymringerne for at undgå en sådan katastrofe, vil han antage, at der givetvis
var nogen som gjorde det, men han ved ikke, hvem, der skulle agere på det. En af
modtagerne af mailen af 4. september 2002 var Protokollen. Adspurgt om Protokol-
len havde noget med sikkerhed og værdighed at gøre, ved han ikke, hvilken dialog
der var direkte mellem kineserne og andre kontorer end Asienkontoret i Udenrigs-
ministeriet, men det nævnte ”Memoranda for Security Arrangements for Chinese
Premiere Zhu Rongji” af 12. august 2002 kan ses udleveret af kineserne direkte til
Protokollen.
Viceprotokolchef Annette Lassen har under en genafhøring
63
i Tibetkommission II
forklaret, at det er svært for hende at sige, hvad Christian Lotz tænkte på som mu-
lige ”yderligere
skridt”.
Protokollen ville på sædvanlig vis sende en mail som denne
videre til PET uden bemærkninger. Der var ikke grund til at skrive bemærkninger,
63
Protokol nr. 118
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
289
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
idet PET kendte kineserne og deres ønsker fra mange års samarbejde. Det anførte i
mailen ville ikke give anledning til særbehandling af kineserne fra Protokollens side.
Som hun husker det, kunne man i øvrigt ikke undgå demonstrationer i nærheden af
kinesernes hotel.
Når der på akteringsbilaget vedrørende mailen af 4. september 2002 var angivet ”…
KOPI TIL/FRA: F.PRO…”,
var F’et bogstavbetegnelsen for Protokollen, som dengang
var en del af fællessekretariatet. Af det håndskrevne på akteringsbilaget i kommissio-
nens bilagssamling fremgår, at hun videregav mailen til Annelise Wern, som sendte
kopi af mailen til PET. Det var hende, der havde skrevet påtegningen ”aa”, hvilket var
en forkortelse af ”ad acta”, hvilket betød, at mailen skulle sendes til aktering.
Det var også hende, der havde skrevet to udråbstegn ud for sætningen
”… Delegatio-
nen burde hverken kunne høre eller se anti-kinesiske demonstrationer under besøget…”
i mailen af 4. september 2002. Hun satte udråbstegnene, fordi ønsket var så typisk
for kineserne. Hun lagde ikke i øvrigt noget specielt i udråbstegnene. De gik ikke
højt op i det kinesiske ønske, idet det ikke var usædvanligt, at kineserne fremsatte
ønske om, at der ikke var demonstrationer i nærheden af den kinesiske delegation.
Det var business as usual. Kineserne vidste godt, at de ikke kunne opfylde alle deres
ønsker. Hvis Danmark skulle imødekomme de kinesiske ønsker, skulle alle demon-
strationer forbydes, og det vidste man naturligvis godt, at Danmark ikke ville gøre,
men kineserne havde instruktion om at meddele Udenrigsministeriet, at de ikke øn-
skede demonstrationer.
Når PET modtog en mail som mailen af 4. september 2002, vidste PET godt, at de
skulle se efter, om der var nogen sikkerhedsmæssige spørgsmål. Da det ikke var hen-
de, som sendte mailen til PET, kan hun ikke sige, om hun satte udråbstegnene før el-
ler efter, at mailen blev sendt til PET. Hun kan have haft mailen liggende, inden den
blev akteret. Hun tror ikke, at hun havde nogen særlig hensigt med at sætte udråbs-
tegnene. Det var blot en registrering af, at her var det sædvanlige ønske igen.
Hun havde ikke samtaler med PET om, hvordan PET skulle håndtere oplysningerne
i memorandummet af 12. august 2002, mailen af 4. september 2002 og øvrige lignen-
de indberetninger mv., eller hvad PET skulle bruge oplysningerne til. Protokollen
blandede sig ikke i PET’s og politiets håndtering.
13. I en notits udfærdiget 10. september 2002 af Udenrigsministeriets Asienkontor,
Bjørn Blau, til Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen er anført blandt
andet:
290
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0293.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Emne: Direktørens samtale med Kinas nye ambassadør til Danmark, Zhen Ji-
anguo, den 12. september 2002.
…
Det må påregnes at ambassadøren vil benytte mødet med direktøren til at give
udtryk for kinesisk bekymring for sikkerhedsaspektet i forbindelse med besø-
get, herunder demonstrationer af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Fra
dansk side fremhæves i den forbindelse at enhver person eller bevægelse i Dan-
mark kan give udtryk for egne meninger indenfor Grundlovens rammer. Sam-
tidig understreges, at man vil tage fornødne foranstaltninger med henblik på at
sikre den kinesiske delegations sikkerhed. Det synes som om Kina har accepte-
ret at Danmark ikke vil hindre lovlig anmeldte demonstrationer. Der er indledt
et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske
ambassade med henblik på at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder
sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation.
…”
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han i dag læser notitsens bemærkninger om, at
”Der er indledt et konstruk-
tivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade”,
såle-
des, at Udenrigsministeriet naturligvis havde videregivet kinesernes bemærkninger
om afstand til demonstrationer mv. til politiet, og indgået i en drøftelse primært via
Protokollen med ambassaden og politiet herom. Han ved ikke, hvordan politiet for-
valtede, ” …
at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den
kinesiske delegation…”,
eller hvilke juridiske problemer det eventuelt indebar. Det er
hans gæt, at det konkret har været protokolchefen eller viceprotokolchefen, der vi-
deregav de kinesiske ønsker til politiet. Han tror ikke, at han drøftede det anførte i
notitsen med udenrigsministeren. Notitsen var en orienteringsnotits, idet der ikke
var en indstilling nederst i notitsen.
Ved en supplerende afhøring
64
i Tibetkommission II har direktør Friis Arne Petersen
forklaret, at med sit kendskab til dansk myndighedsudøvelses høje standard antog
han naturligvis, at samarbejdet foregik inden for dansk rets rammer. Han kan ikke
se, at det anførte om ”…
at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor
de ikke generer den kinesiske delegation…”,
skulle handle om at reducere de danske
grundlovssikrede frihedsrettigheder. Efter hans opfattelse var der ingen i ministeri-
64
Protokol nr. 117
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
291
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0294.png
Kapitel 8
et, som kunne drømme om, at det skulle ske. Overordnet handlede det hele om, at
hvis politiet fik de kinesiske ønsker gennem Protokollen, havde politiet adgang til at
gøre det, som politiet skønnede bedst på deres ressortområde. Han ser ikke det ci-
terede som en afsøgning af grænserne for grundlovens rammer. Der var ikke noget
ønske om at afsøge grænserne. Han tror ikke, at man i Udenrigsministeriet så det
som sin opgave at afsøge de juridiske grænser for politiets udførelse af sit arbejde.
Udenrigsministeriet havde efter hans opfattelse ingen adkomst til at have synspunk-
ter om grænsedragningen. Ministeriets opgave var at forsvare rettighederne, ikke at
afsøge de juridiske grænser.
Som han husker det, fik han ikke yderligere oplysninger om det omtalte samarbej-
de mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade, end hvad der
fremgår af notitsen af 10. september 2002. Han bad ikke om yderligere oplysninger
herom.
Det omtalte samarbejde skal ses i lyset af, at Danmark og Folkerepublikken Kina i
mange årtier havde talt med hinanden om stort set alt følsomt og besværligt mv.,
men derfra kunne der godt være langt til, at der var konsensus om et emne.
I forhold til vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæks forklaring for Tibetkom-
mission II om, at
”… Det lyder helt forfærdeligt med et sådant samarbejde...”,
har han
ikke tilsvarende opfattelse, idet han antager, at samarbejdet naturligvis altid skete in-
den for grundlovens rammer. Det skal i vurderingen medtages, at den kinesiske am-
bassadør med sin lange karriere og viden om det danske demokrati godt vidste, at
det var umuligt og omsonst at prøve at påvirke Danmark til at indskrænke friheds-
rettighederne i forbindelse med besøg fra Folkerepublikken Kina.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke kender til det samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske
ambassade, som der refereres til. Ambassaden var ikke involveret heri. De tre nævn-
te parter, herunder Udenrigsministeriet inklusive Protokollen, var dem, der sædvan-
ligvis stod for forberedelsen af et sådant besøg. Han ved det ikke, men det ville over-
raske ham, hvis det anførte skulle forstås sådan, at samarbejdet skulle sikre, at Zhu
Rongji ikke så eller hørte demonstrationer.
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at han ikke kender til et sådant samarbejde, som omtales i notitsen, og at han
på intet tidspunkt har talt med politiet om kinesiske forhold. Han er heller ikke ble-
vet orienteret om særlige politimæssige aspekter ved relationen til Folkerepublikken
Kina og kinesiske besøg. En notits fra Asienkontoret til Udenrigsministeriets direk-
292
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0295.png
Hændelsesforløb og forklaringer
tør ville blive lagt til ham før eller samtidig med, at den gik til direktøren. Det kom
an på tidspresset i sagen.
Han erindrer ikke at have spurgt ind til det samarbejde, der omtales i notitsen. På
det tidspunkt repræsenterede han udenrigsministeren i mange henseender i inter-
nationale sammenhænge. Der var i september 2002 mange forskellige aktiviteter, og
det er ikke umuligt, at han primært har set på udkastet til ministerens besvarelse af
18. september 2002 uden nødvendigvis at have læst notitsens tekst meget detaljeret.
Hvis han var tidspresset den dag, bemærkede han formentlig kun, at udenrigsmi-
nisteren i sit brev afslog at mødes med Falun Gong med henvisning til CKU (Cen-
ter for Kultursamarbejde med Udviklingslandene). Selvom han havde læst notitsens
tekst, ville han nok ikke have studset over oplysningen om samarbejdet, men han
erindrer ikke henvendelsen eller ekspeditionen heraf.
Hvis han havde hørt om et samarbejde mellem politiet og Udenrigsministeriet, ville
han formentlig have spurgt ind hertil. Han har enten ikke læst notitsen, eller også
har han ikke bidt mærke i oplysningen, eller også har han ikke fundet oplysningen
usædvanlig. Adspurgt oplyste han, at det ikke ville være diplomatiet fremmed, hvis
man forsøgte at forene modsatrettede synspunkter i en mere overordnet metafortæl-
ling, så det er da en mulighed, at de danske interesser kunne forsøges forenet med
hensynet til ikke at genere den kinesiske delegation under deres besøg.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at formule-
ringen om, at demonstrationer ikke måtte ”genere” den kinesiske delegation, synes
upræcis, men det kunne være i tråd med kinesernes gentagne ønsker om, at demon-
stranter ikke var i synlig nærhed af den kinesiske delegation. Han ved ikke, hvad det
konkret ville betyde.
Kontorchef Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke husker notitsen, men at han som chef for kontoret havde ansvaret for en sådan
notits. Oplysningen om
”et konstruktivt samarbejde”
må være kommet fra Protokol-
len, idet Asienkontoret ikke havde et samarbejde med politiet. Det må ud fra den
normale arbejdsfordeling i Udenrigsministeriet have været Protokollen, som ind-
gik i det omtalte samarbejde. Han husker det ikke, men han kan ikke forestille sig,
at nogen af hans medarbejdere fra Asienkontoret indgik i samarbejdet, idet det lå
uden for kontorets ressort. Han husker ikke, hvordan han havde fået oplysningen
fra Protokollen. Det har formentlig været den sagsbehandler, der udarbejdede no-
titsen, som havde haft kontakt til Protokollen. Han husker ikke i dag, hvem der var
sagsbehandler på notitsen. Af sagsbehandlere i kontorets Kinasektion i 2002 kan han
umiddelbart kun huske Pernille Dahler Kardel og Bjørn Blau. På dette tidspunkt var
souschefen i Asienkontoret Susan Ulbæk. Hun kan også have været inde over notit-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
293
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0296.png
Kapitel 8
sen og kontakten til Protokollen. Susan Ulbæk var hans souschef i omtrent det sidste
år af hans tid som kontorchef i kontoret. Hvis man gjorde det godt som souschef, var
der en forventning om, at man efterfølgende kunne blive kontorchef.
Han husker ikke efterfølgende at have hørt om forløbet af det i notitsen af 10. sep-
tember 2002 omtalte samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kine-
siske ambassade eller andet om samarbejdet. Han har ingen erindring om det nær-
mere praktiske indhold af, at
”… demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den
kinesiske delegation…”.
Det er muligvis en formulering, som kom fra Protokollen.
Han havde med sikkerhed ikke selv fundet på formuleringen. Friis Arne Petersen
vendte ikke tilbage og bad om yderligere oplysninger om det omtalte samarbejde.
Han gjorde sig i forbindelse med udarbejdelsen af notitsen ikke overvejelser om,
hvorvidt det kunne være i strid med grundloven at placere demonstranter, hvor de
ikke kunne ses af den kinesiske delegation.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at
hun ikke er sikker på, om hun har set notitsen. Hun kender ikke noget til
”et kon-
struktivt samarbejde”
mellem Udenrigsministeriet, politiet og Folkerepublikken Ki-
na’s ambassade som omtalt i notitsen. Hun kan ikke forestille sig, hvad et sådan sam-
arbejde skulle handle om, eller hvad der ligger i ordvalget om, at den kinesiske de-
legation ikke skulle generes. Det var ikke noget, som Asienkontoret var involveret i.
Det lyder helt forfærdeligt med et sådant samarbejde. Hun kan ikke forestille sig, at
nogen i Udenrigsministeriet ville indgå i et samarbejde, som ville gå ud over lovens
rammer. Det kan være en gråzone, det handler om. Der må være en gråzone, hvor
nogen synes, at man kan flytte demonstrationer. Hun husker ikke drøftelser om,
hvorvidt dette er muligt.
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun ikke husker notitsen, men at hun sagtens kan have set den før. Notitsen
blev skrevet kort før besøget, og tingene gik hurtigt på det tidspunkt. Hun ved ikke,
hvem der har skrevet passagen om det konstruktive samarbejde, eller hvor den kom
fra, men den undrer hende da, når hun ser den i dag. Der var et fornuftigt og kon-
struktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og ambassaden om prak-
tiske forhold, hvilket var vigtigt for at kunne gennemføre et vellykket besøg. Hun ved
ikke, hvad ”generer” henviser til. Udenrigsministeriet oplevede, at kineserne havde
taget de danske synspunkter til sig om, at grundloven skulle overholdes, og at der
ville være demonstrationer under besøget. Hun har ingen erindring om, at Uden-
rigsministeriet skulle have ændret sin politik på området.
294
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0297.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke husker det, men at det er sandsynligt, at han udarbejdede et udkast til notitsen
til Udenrigsministeriets direktør.
Han husker ikke baggrunden for notitsen. Den ville som andre notitser have været
gennem flere hænder i Asienkontoret, inden den gik til direktøren.
For så vidt angår det i notitsen anførte om, at
”… Samtidig understreges, at man vil
tage fornødne foranstaltninger med henblik på at sikre den kinesiske delegations sik-
kerhed…”,
tænker han umiddelbart, at opgaven med at
”… tage fornødne foranstalt-
ninger med henblik på at sikre den kinesiske delegations sikkerhed…”
hørte under PET
og politiet. Som han husker det, havde han ikke direkte kontakt med PET og politiet
om sikkerhed. Han mener, at han var sammen med PET og politiet ved nogle lej-
ligheder. Det var, da man var ude at se hotellet, hvor den kinesiske delegation skulle
indlogeres, og da man besigtigede Eigtveds Pakhus, som udgjorde rammen for EU/
Kina-topmødet. Han mindes ikke, at han i øvrigt var til møder, hvor PET og politiet
var til stede, men han kan ikke udelukke det.
Han kender ikke baggrunden for, at det i notitsen blev anført, at
”… Det synes som
om Kina har accepteret at Danmark ikke vil hindre lovlig anmeldte demonstrationer”,
herunder om oplysningen stammede fra et møde på højere niveau med kineserne,
fra en indberetning eller andetsteds fra.
Vedrørende det i notitsen anførte om, at
”… Der er indledt et konstruktivt samar-
bejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på
at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den kine-
siske delegation…”,
erindrer han ikke det omtalte samarbejde, eller hvem der deltog
for Udenrigsministeriet, herunder om det var en repræsentant fra Asienkontoret el-
ler et andet kontor. Han husker heller ikke, hvor oplysningen kom fra, herunder om
det var noget, som han var blevet bedt om at skrive ind, eller han havde fået den fra
andre dokumenter, eller om andre havde skrevet den ind, efter at han havde sendt
sit udkast videre. Oplysningen kan være kommet fra et andet kontor end Asienkon-
toret, men præcis hvad kilden til oplysningen var, det ved han ikke. Han vil tro, at
nogen fra ledelsen i Asienkontoret må have kendt til det på tidspunktet for notitsen,
idet de var nødt til at vide nærmere om det anførte, inden notitsen gik til direktøren.
Når han udarbejdede udkast til en notits eller et referat af fx en demarche, var ar-
bejdsgangen, at han oprettede et dokument til det, og når han var færdig med ud-
kastet, sendte han det elektronisk til mødedeltageren eller kontorets ledelse og bad
dem om at godkende det. De kunne skrive i dokumentet eller skrive på en udskrift af
udkastet og bede ham om at rette til. Hvis det var et dokument, som skulle højere op
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
295
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
eller ud af huset, havde han typisk en samtale med sin overordnede om rammerne
for indholdet, inden han begyndte at skrive udkastet. I processen kunne det ske, at
han indhentede bidrag fra andre kontorer i ministeriet. Ved udarbejdelsen af notit-
ser brugte man ofte fortilfælde i den forstand, at man så på, hvordan noget tidligere
var gengivet, hvorefter man kunne bruge formuleringen herfra. Man fandt dengang
formuleringer til genbrug ved at kigge i tidligere dokumenter.
Alle i Asienkontorets ledelse var meget ”hands on” i forhold til selv at skrive ændrin-
ger ind i de udkast, som han sendte til dem, hvilket også var nødvendigt som følge af
det tidspres, der var. Det var således sædvanligt, at ledelsen selv gik ind og ændrede
i dokumenterne, herunder sprog, indhold og yderligere oplysninger. Det var den en-
delige udgave, som blev arkiveret. Han ved ikke, om man teknisk set kan følge æn-
dringsprocessen via de elektroniske oplysninger i den endelige udgave.
Han er enig i, at det ikke umiddelbart var et anliggende for Udenrigsministeriet,
hvor
”lovlig anmeldte demonstrationer finder sted”.
Adspurgt om han selv deltog i møder med ambassaden omfattet af det konstruktive
samarbejde omtalt i notitsen, har han ingen erindring om at have gjort det og tror
ikke, at han gjorde det. Adspurgt om han har kendskab til, om Susan Ulbæk kunne
have indgået i det omtalte konstruktive samarbejde, har han som nævnt ingen erin-
dring om, at der var et samarbejde, og han ved ikke, hvem fra Udenrigsministeriet,
der i givet fald deltog i det, eller hvilket kontor i Udenrigsministeriet, som var invol-
veret i det.
I forhold til Pernille Dahler Kardels forklaring for Tibetkommission II om, at
”…
Hun ved ikke, hvem der har skrevet passagen om det konstruktive samarbejde, eller
hvor den kom fra, men den undrer hende da, når hun ser den i dag”,
blev han også
overrasket, da han læste passagen hos sin bisidder op til sin forklaring i dag. Hvor en
demonstration skal placeres, er ikke et anliggende for Udenrigsministeriet.
Han ved ikke, om Friis Arne Petersen vidste, hvad der lå i
”… et konstruktivt samar-
bejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på
at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den kine-
siske delegation…”,
som nævnt i notitsen, eller om Friis Arne Petersen op til mødet
med ambassadøren den 12. september 2002 eller i øvrigt bad om yderligere oplys-
ninger om det.
Adspurgt om, hvorvidt det kunne være en snild diplomatisk løsning, hvis
”det kon-
struktive samarbejde”
gik ud på, at demonstrationerne var et andet sted end den ki-
nesiske delegation, tror han ikke, at man fra Udenrigsministeriets side havde en for-
296
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0299.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ventning om, at den kinesiske delegation ikke skulle se demonstranter under ophol-
det i Danmark. Han kan ikke umiddelbart pege på, at nogen af hans overordnede
var mere snilde end andre til at finde en sådan løsning. Løsningen ville skulle sank-
tioneres oppefra, og han ved ikke, på hvilket niveau det skulle have været. Han ved
ikke, om oplysningen om ”det konstruktive samarbejde” blev sat ind i notitsen af 10.
september 2002 til direktøren for at blive sanktioneret af direktøren, men det kan
man forestille sig.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke kender til det omtalte samarbejde. Det konstruktive samarbejde måtte handle
om selve planlægningen af besøget. Det væsentlige er, at Folkerepublikken Kina sy-
nes at have accepteret, at lovlige demonstrationer ikke kunne forhindres. Det var po-
litiet, der havde ansvaret for demonstrationerne. Han er enig i, at politiet ikke skal
drive udenrigspolitik, men handle ud fra en politifaglig vurdering.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke
husker at have set notitsen, og at hun ikke kender noget til et
”konstruktivt samarbej-
de”
som nævnt i notitsen. Hun var ikke involveret i et sådant samarbejde.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
har hørt om et
”konstruktivt samarbejde”
mellem Udenrigsministeriet, politiet og
den kinesiske ambassade med henblik på at sikre, at lovligt anmeldte demonstratio-
ner fandt sted, hvor de ikke generede den kinesiske delegation. Hvis der havde væ-
ret et sådan konstruktivt samarbejde, var det foregået på et langt højere niveau end
hans.
14. I en notits udfærdiget den 11. september 2002 af Udenrigsministeriets Asienkon-
tor, ifølge metadata udarbejdet af Bjørn Blau og Sus Ulbæk, og lagt til udenrigsmi-
nister Per Stig Møllers resolution den 12. september 2002 med kopi til Udenrigs-
ministeriets direktør Friis Arne Petersen, cheferne for henholdsvis Nord- og Syd-
gruppen
65
, politisk direktør Michael Zilmer-Johns m.fl. er omtalt en henvendelse
fra Falun Gong, der den 9. september 2002 havde anmodet om et møde med uden-
rigsminister Per Stig Møller, idet man angiveligt ønskede at orientere ministeren om
blandt andet forfølgelsen af Falun Gong-udøvere i Folkerepublikken Kina og om
Folkerepublikken Kina’s forsøg på at sprede forfølgelsen til demokratiske lande. I no-
titsen hedder det blandt andet:
65
Omfatter Grønland og Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
297
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0300.png
Kapitel 8
”…
Det må forventes at Falun Gong i forbindelse med Kinas deltagelse i ASEM og
Kina-topmødet og det bilaterale besøg vil søge at skabe så stor opmærksomhed
som muligt om bevægelsen. Kina er fortsat stærkt bekymret over udsigten til at
den kinesiske premierminister konfronteres med Falun Gong-udøvere under
sit ophold i Danmark. Men Kina synes at have accepteret, at Danmark ikke vil/
har mulighed for at afvise tilrejsende Falun Gong-udøvere og forbyde demon-
strationer. I stedet er der indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeriet,
politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige
aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation.
…”
Notitsen indeholder endvidere en indstilling om, at henvendelsen fra Falun Gong
besvaredes med et vedlagt brev fra udenrigsminister Per Stig Møller. Svarudkastet er
dateret den 18. september 2002 og har følgende indhold:
”…
Kære Lingnan Wu,
Tak for brev af 9. september 2002 vedrørende kulturprogrammet Asian
Comments, som finder sted i forbindelse med ASEM.
Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kulturprogrammet forestås af Center
for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) i samarbejde med Kø-
benhavns Internationale Teater (KIT). Eventuelle forespørgsler vedrørende ar-
rangementet, herunder mulighed for deltagelse, bedes derfor rettet til CKU.
Men jeg forstår, at CKUs koncept for kulturprogrammet har været at invitere
kunstnere og enkeltpersoner til at deltage i programmet, hvorimod det ikke er
forudset at organisationer, foreninger, og stater m.v. deltager.
Jeg ser således ikke noget behov for et møde.
…”
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke husker at have haft drøftelser med udenrigsministeren eller embedsmænd fra
Udenrigsministeriet om Falun Gongs deltagelse i Asian Comments. Han mindes
overhovedet ikke, at Falun Gong blev bragt op på hans niveau, og det var ikke hans
ansvar. De sikkerhedsmæssige foranstaltninger måtte håndteres af andre. Han min-
des heller ikke at have hørt om det samarbejde, som omtales i notitsen.
298
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0301.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Justitsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke kan
forestille sig, at Udenrigsministeriets protokol havde kontakt til Københavns Politi
eller PET, uden at Justitsministeriets departement blev inddraget. Det var hendes
opfattelse af arbejdsfordelingen mellem ministerierne, at hvis Udenrigsministeriet
involverede PET eller Københavns Politi, blev Justitsministeriets departementet også
involveret. Et ministerium ville ikke gå ind på et andet ministeriums ressortområde
uden forudgående aftale. Hun mindes i hvert fald ikke at have hørt om, at det skete.
Hun husker ikke at have haft kendskab til et samarbejde mellem Udenrigsministeri-
et, politiet og den kinesiske ambassade som beskrevet i notitsen. Hun ville ikke som
justitsminister nødvendigvis selv være blevet orienteret om et sådant samarbejde,
men typisk ville der have været kontakt til Justitsministeriet om det som minimum
i form af information, idet det vedrørte Justitsministeriets ressortområde. Både po-
litiet og Udenrigsministeriet kunne have orienteret Justitsministeriets departement.
Hun mindes ikke at have haft drøftelser med udenrigsminister Per Stig Møller om
forhold af den karakter som beskrevet i notitsen.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han nor-
malt fik en notits som denne i et gult omslag, der blev forelagt mundtligt eller skrift-
ligt. Typisk skrev han ved skriftlig forelæggelse på det gule omslag, om han var enig
i indstillingen, ikke enig eller ønskede uddybende oplysninger. Når han fik en notits,
var det vigtige for ham, om han var enig i indstillingen, som han derfor læste som
det første. Hvis han ikke umiddelbart var enig i indstillingen, eller det ikke var sole-
klart, så kiggede han op i teksten i notitsen for yderligere information. Det var såle-
des en konkret vurdering, om der var behov for, at han læste selve teksten i notitsen.
Indstillingen i notitsen af 11. september 2002 var helt oplagt.
Han husker ikke den konkrete sag, men ud fra påtegningerne på omslaget til notit-
sen af 11. september 2002 vil han antage, at den blev forelagt for ham den 18. septem-
ber 2002, hvor han netop var kommet hjem til Danmark efter et travlt program, idet
han havde været bortrejst til FN’s Generalforsamling siden den 11. september 2002.
Når der på omslaget med håndskrift er skrevet ”gul
akt-kopi mangler”,
drejer det sig
formentlig om det gule omslag, hvor hans eventuelle bemærkninger ville have stået,
hvis sagen ellers var blevet forelagt skriftligt.
Han husker ikke at have hørt om, at der var ”…
indledt er samarbejde mellem Uden-
rigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs
lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”,
som
nævnt i notitsen af 11. september 2002. Han husker derfor heller ikke at have haft
drøftelser med Friis Arne Petersen om, hvad samarbejdet mellem Udenrigsministe-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
299
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0302.png
Kapitel 8
riet, politiet og den kinesiske ambassade gik ud på. I bagklogskabens lys kunne man
godt have boret i det, men hvis han læste om det i notitsen den gang, studsede han
formentlig ikke over det, idet der sædvanligvis var et samarbejde mellem Protokol-
len og politiet til gennemførelsen af besøg, men det er hypotetisk. I øvrigt skal man
være opmærksom på, at ”generer” kan betyde mange ting. Han har ikke tænkt andet,
end at man sørgede for, at tingene gik ordentligt til.
Set fra hans stol ville det være usandsynligt, at medarbejdere i Udenrigsministeriet
i hans tid som udenrigsminister havde indgået aftale med politiet om at placere de-
monstranter, hvor den kinesiske delegation ikke ville komme. Hvis der skulle indgås
en aftale med politiet vedrørende håndteringen af besøg, ville det sædvanligvis have
været Protokollen, som indgik aftalen. De enkelte kontorer indgik ikke deres egne
separate aftaler med politiet. I hans tid som udenrigsminister bestod Protokollen af
meget dygtige og strikse medarbejdere, hvorfor det vil overraske ham, hvis de hav-
de foretaget sig noget, som ikke var snorlige. Det protokollære er også, at man ikke
bringer sig på kant med sit eget lands love, og medarbejderne var helt inde i det pro-
tokollære. Han havde fuld tillid til Protokollen.
Hvis han havde fået forelagt en indstilling om, at man skulle indgå en aftale med po-
litiet om placering af demonstranter således, at de ikke kunne ses af den kinesiske
delegation, med angivelse af, at det ville være i strid med grundloven, ville han være
blevet overrasket over, at man kunne finde på at komme med en sådan indstilling,
og han ville selvfølgelig være gået imod den.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han normalt havde godkendt en sådan notits, inden den blev lagt til uden-
rigsministeren. Det var normal fordelingspraksis, at en notits som denne blev sendt
til så mange forskellige modtagere, som det fremgår af omslaget til den, at den gjor-
de. Af omslaget kan han se, at det var Carsten Staur, som havde godkendt notitsen,
inden den gik til ministeren. Det var således ikke ham selv, der havde godkendt den.
Han havde altså ikke fået notitsen på forhånd, hvilket kan skyldes, at han måske ikke
var i København, men han modtog kopi af den. På omslaget kan han yderligere se,
at ministersekretær Lone Wisborg den 18. september 2002 på vegne af ministeren
har skrevet ”OK”.
Ved en supplerende afhøring
66
i Tibetkommission II har direktør Friis Arne Petersen
forklaret, at han ikke var involveret i en drøftelse med Pernille Dahler Kardel eller
andre medarbejdere om ”deres
egen forståelse”
af grundloven. Efter hans opfattelse
66
Protokol nr. 117
300
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0303.png
Hændelsesforløb og forklaringer
skulle Udenrigsministeriet ikke give sig i kast med fortolkninger, som måtte være
andre myndigheders ressort. Hvis han skulle have forfulgt spørgsmålet, ville han
være gået til Justitsministeriet som ansvarlig for det statsretlige. Efter hans opfattelse
ville det som nævnt have været en koncession til kineserne, hvis Udenrigsministeriet
havde taget initiativ til at henvende sig til Justitsministeriet om spørgsmålet.
Han tvivler på, at han i forbindelse med forelæggelse af notitsen for ministeren el-
ler i øvrigt gav ministeren en orientering om samarbejdet, som nævnes i notitsen. I
øvrigt er det ikke sikkert, at han var med til den eventuelle forelæggelse af sagen for
ministeren. Idet ministersekretæren har skrevet ”OK” på det gule omslag til notitsen,
vil han tro, at ministeren fik sagen til gennemlæsning i en stak med andre sager, og
at der ikke skete en forelæggelse af sagen. Det var altid et skøn ud fra væsentlighed
og tid, hvilke sager der skulle forelægges for ministeren efter fremgangsmåden som
beskrevet i relation til notitsen af 9. juli 2002.
Politisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han modtog omslaget i kraft af sin position som politisk direktør.
Han var i øvrigt ikke involveret i topmødet eller i Zhu Rongji’s besøg, og han ville
alene blive orienteret, hvis topmødet udviklede sig til en krise, som han skulle ori-
entere EU om.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at han er
jurist, men ikke umiddelbart kunne forholde sig til, om det omtalte samarbejde
”med
sigte på at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesi-
ske delegation”
ville være i overensstemmelse med grundloven. Det er en meget ela-
stisk formulering, som det er svært at fortolke nærmere indhold af. Der kan ligge alt
muligt i ordet
”generer”.
Han ved ikke, om der har været tænkt på den blotte synlig-
hed af en demonstration. Der kan være tænkt på mange andre ting fx kastning med
æg. Han studsede ikke den gang over formuleringen, hvilket blandt andet skulle ses
i lyset af, at notitsen blev sendt til ambassaden i Beijing hovedsageligt til orientering.
Efter hans umiddelbare og helt personlige opfattelse ville det være en form for be-
grænsning af ytringsfriheden, hvis man sikrer, at en demonstration ikke kan ses af
dem, som demonstrationen er rettet mod. Han har ikke en fornemmelse af, hvad
den almindelige opfattelse i Udenrigsministeriet var. Han har aldrig haft en drøftelse
med kollegaer af, hvor grænserne for indgreb i ytringsfriheden i praksis går.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke erin-
drer at have set notitsen. Han husker ikke at have været involveret i drøftelser om
grundlovens grænse vedrørende retten til at demonstrere, eller hvad bestemmelsen
præcist indebar. Ambassadens grundlag for at udtale sig om emnet, kom fra Uden-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
301
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0304.png
Kapitel 8
rigsministeriet. Han husker ikke at have set nogen instruktion fra udenrigstjenesten
til ambassaden eller deltaget i møder med Udenrigsministeriets chefer, hvor det blev
drøftet, hvordan de kinesiske anmodninger i forhold til demonstranter skulle besva-
res.
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at han tvivler på, at han selv skrev notitsen, idet han som kontorchef sjæl-
dent skrev notitserne selv. Han husker ikke notitsen eller sagsgangen i dag, men det
fremgår af det gule omslag til notitsen, at den gik til udenrigsminister Per Stig Møl-
ler til resolution, og at han selv havde påtegnet omslaget, inden han lagde notitsen
videre til ministeren. Han husker ikke, om der ud over påtegningerne på omslaget
var tilbagemeldinger fra udenrigsministeren eller ministersekretær Lone Dencker
Wisborg. Påtegningerne på omslaget betød, at blandt andre ministeren var enig i
indstillingen i notitsen. Det var indstillingen om, at ”…
henvendelsen fra Falun Gong
besvares med vedlagte brev, hvori anmodningen om et møde afslås, og hvor der med
hensyn til Falun Gongs ønske om deltagelse i Asian Comments henvises til CKU og
centerets beslutninger vedr. deltagelse…”,
som blev tiltrådt ved påtegningerne. Der
ligger således ikke i påtegningerne en tilbagemelding om det i notitsen anførte om,
at
”… I stedet er der indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den
kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted,
hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”.
Han ved ikke, hvad det rent praktisk indebar, at der skete indførsel i ministerproto-
kollen, som det fremgår af omslaget til notitsen af 11. september 2002, at der gjorde.
Ministerprotokollen var formentlig en oversigt over, hvilke gule omslag der var ble-
vet lagt op til ministeren, men han ved det ikke. Han husker ikke, om der var over-
vejelser om at sætte Protokollen på som modtager af kopi af notitsen på omslaget.
Asienkontoret lagde tit og oftere end en gang om måneden spørgsmål op til uden-
rigsministeren til resolution, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at kontoret havde
ansvaret for mange andre lande end Kina. Han gennemgik nøje oplæggene til mini-
steren, inden de blev lagt op til resolution.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at
hun ikke erindrer notitsen. Fuldmægtig Bjørn Blau kan have skrevet det, og hun kan
have tilgået O-drevet for at læse det. Idet kontorchef Carsten Nilaus Pedersen havde
underskrevet notitsens gule omslag, var han den ansvarlige. Oplysningerne om sam-
arbejdet ligner en gentagelse af notitsen af 10. september 2002. Hun husker ikke, at
Falun Gong bad om et møde med udenrigsministeren. Hun ved ikke, hvorfor uden-
rigsministeren skulle have oplysning om samarbejdet mellem Udenrigsministeriet,
politiet og den kinesiske ambassade.
302
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0305.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun ikke husker, men at det meget vel kan være, at hun var involveret i ud-
arbejdelsen af notitsen af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkontor
til udenrigsministeren om en henvendelse fra Falun Gong, hvoraf fremgår blandt
andet, at Folkerepublikken Kina fortsat var stærkt bekymret over udsigten til, at den
kinesiske premierminister blev konfronteret med Falun Gong-udøvere under hans
besøg, men at det virkede som om, at Folkerepublikken Kina havde accepteret, at
Danmark ikke ville/kunne afvise tilrejsende Falun Gong-udøvere eller forbyde de-
monstrationer, og at der i stedet var etableret et samarbejde for at sikre, at demon-
strationerne ikke generede den kinesiske delegation. Hun læser det som et samarbej-
de om det praktiske, og i så fald ville det være Protokollen, der indgik i samarbejdet.
Notitsen var et oplæg til udenrigsministeren vedrørende besvarelse af en henvendel-
se fra Falun Gong. Hun ved ikke, hvor meget udenrigsministeren satte sig ind i bag-
grunden for indstillingen, men det var antagelsen, at han gjorde det.
Grundloven var ikke noget, de i Udenrigsministeriet betragtede som en hindring.
Grundloven var en realitet, der som en selvfølge skulle overholdes. Hun husker ikke
drøftelser i Udenrigsministeriet om placering af demonstranter eller om deres syn-
lighed i forhold til grundloven. De gik ikke ind i en detaljeret fortolkning af grund-
lovens bestemmelser. De gik formentlig ud fra, at andre tog sig af det. Deres samta-
ler om grundloven handlede mere om nysgerrighed og deres egen forståelse. Hun
husker ikke, om de var i kontakt med Juridisk Tjeneste, eller om de selv undersøgte
dette. De kom frem til, at demonstrationer skulle kunne ses og høres, men det var
ikke noget, de skulle forholde sig til. De overvejede ikke, om man kunne omlægge
en rute for at hindre møde med demonstranter, for de havde ikke med det praktiske
at gøre, og det ville også kunne komme til at handle om overvejelser om kompro-
miser, og det var ikke det, de ønskede. Hun vil tro, at Carsten Nilaus Pedersen del-
tog i drøftelserne om grundloven. Hun har en erindring om, at de var tre, der havde
en snak om det ved kaffemaskinen, og at det mere var nysgerrigheden, der drev det.
Hun erindrer besøget af premierminister Zhu Rongji i september 2002 som et suc-
cesfuldt besøg med gode drøftelser. Hun husker ikke at have fået underretninger om,
hvad der var foregået på gaden under besøget.
Hun var ikke i dialog med Københavns Politi forud for besøget, så hun ved ikke,
hvorfor politiet muligvis havde en opfattelse af, at premierminister Zhu Rongji ikke
skulle se demonstranter under besøget, eller om politiet ville handle på egen hånd.
Det er ikke noget, hun kan nikke genkendende til.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
303
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0306.png
Kapitel 8
Hun husker ikke, hvem der var leder af Protokollen under besøget i 2002. Hun har
svært ved at forestille sig, at Protokollen selv skulle have besluttet at afvige fra Uden-
rigsministeriets linje.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke husker, hvorfra oplysningerne om Falun Gong i notitsen stammer, herunder
om det var fra den kinesiske ambassade. Ligeledes erindrer han ikke, hvorfra oplys-
ningen i notitsen af 11. september 2002 om, at
”… I stedet er der indledt er samarbej-
de mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på
at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske dele-
gation…”,
kom. Han ville dengang have vidst, hvem der havde tilføjet oplysningen,
hvis nogen gjorde det, og hvis nogen havde bedt ham om at skrive det ind, eller hvis
han havde taget det fra et andet dokument, ville han vide det, men han husker det
ikke i dag.
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at det af det gule omslag fremgår, at notitsen af 11. september 2002 passerede
kontorchefen og derefter gik videre til den bilaterale chef og herefter til ham som
sydchef, hvorfra det blev givet videre til ministeren med kopi til direktøren og nord-
chefen. Et gult omslag kunne også ekspederes via direktøren til ministeren. Chefen
for DE (Dansk Erhvervsråd) var formentlig Birger Riis Jørgensen på det tidspunkt.
Kvalitetssikringen var således høj på grund af de mange led, som omslagene kom
igennem, men i praksis måske ikke altid så høj alligevel, fordi alle regnede med, at
andre havde læst det, hvilket ikke nødvendigvis var tilfældet, hvis man var under
tidspres.
Han har formentlig givet dette gule omslag til ministersekretæren, samtidig med at
direktøren og nordchefen fik en kopi. Der var et system med farvede mærkater på
omslaget, hvorigennem man indikerede, hvor vigtig en sag var. Hvis ministeren var
ude at rejse, kunne omslaget blive sendt som telefax til ministeren. Omslaget kunne
også vente på, at ministeren kom tilbage, og i så fald var det typisk ministersekretæ-
ren, der forelagde sagen for ministeren og herunder vejledte om, hvorvidt ministe-
ren skulle læse grundigt på indholdet i omslaget, eller om det var en sag, som mini-
steren kunne gå let hen over.
Protokolchef Søren Haslund har om det omtalte samarbejde mellem Udenrigsmini-
steriet, politiet og den kinesiske ambassade og formålet hermed forklaret, at der ikke
i hans tid som protokolchef blev taget sådanne hensyn.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
kender til samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og ambassaderne i Danmark,
304
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0307.png
Hændelsesforløb og forklaringer
men han kender ikke til et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den
kinesiske ambassade, som omtales i notits af 11. september 2002 fra Udenrigsmi-
nisteriets Asienkontor til udenrigsministeren om en henvendelse fra Falun Gong.
Han vil tro, at han så notitsen, men husker det ikke konkret. Hvis et sådant samar-
bejde har været etableret, vil han tro, at Udenrigsministeriet i så fald har orienteret
om, hvad man vidste om den politiske situation i Folkerepublikken Kina. Han kan
ikke forestille sig, at Udenrigsministeriet var med til at planlægge, hvor demonstra-
tionerne skulle placeres. ”Generer” kan betyde ”ikke se”, men kan også være noget
voldeligt eller andre ting.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke
kender til et sådant samarbejde, som er omtalt i notitsen. Hun ved ikke, hvilke med-
arbejdere i Udenrigsministeriet, herunder i Asienkontoret, der må antages at have
haft kendskab til det nævnte samarbejde. Det eneste, hun kan slå fast, er, at Protokol-
len ikke deltog i et samarbejde med det beskrevne formål. Idet hun aldrig har hørt
om et fænomen som det beskrevne samarbejde, ved hun ikke, hvor i Udenrigsmini-
steriet det naturligt ville ligge. Hvis der fandtes et sådant samarbejde, ville Udenrigs-
ministeriet være repræsenteret i samarbejdet af en medarbejder over hendes niveau.
Protokollen har i andre sammenhænge samarbejdet med PET og den kinesiske am-
bassade, men ikke med Københavns Politi. Hun mindes ikke et forum, hvor Pro-
tokollen, PET og den kinesiske ambassade mødtes og drøftede emner som det be-
skrevne i notitserne af 10. og 11. september 2002, og hun kan heller ikke se det for sig.
Hun ved ikke, hvad Asienkontorets hensigt var med at nævne det konstruktive sam-
arbejde i notitsen af 10. september 2002 til direktøren, herunder om det var for at få
godkendt samarbejdet af direktøren.
Personligt er hun forundret, hvis der var etableret et samarbejde med det beskrevne
formål, hvor det gik ud på
”… at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted
hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”,
for det er noget andet end det samar-
bejde, som de altid havde haft med PET og ambassaden. Hun er heller ikke bekendt
med, at andre skulle have haft et samarbejde med dette formål. Det er hendes opfat-
telse, at samarbejdet med politiet lå i ASEM-sekretariatet. Hun er ikke bekendt med,
i hvilket omfang Asienkontoret havde direkte samarbejde med politiet.
Hun husker, at fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau deltog i nogle møder i ASEM-
sekretariatet. Hun mindes ikke i øvrigt at have haft et samarbejde med ham om
ASEM IV-topmødet og Zhu Rongji’s besøg. De møder, der var om topmødet og be-
søget, blev holdt i ASEM-sekretariatet. Politiet og PET havde medarbejdere indsta-
tioneret i sekretariatet, og i sekretariatet vil de løbende have haft drøftelser om sik-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
305
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
kerhed. Der blev ikke drøftet værdighed i forhold til kineserne under de møder i se-
kretariatet, som hun deltog i.
Der var ikke et forum, hvor Protokollen samarbejdede med PET og ambassaden.
Protokollen havde derimod en løbende dialog med PET og ambassaden. Hun har
aldrig hørt, at der i denne dialog skulle have været drøftet placering af demonstra-
tioner og lignende. Protokollen blandede sig aldrig i, hvor demonstranterne skulle
stå. Det var en ren politiopgave.
Spørgsmålet er, om der faktisk var tale om et formaliseret samarbejde med det be-
skrevne indhold. Efter hendes opfattelse kan ”…
et konstruktivt samarbejde”
også
have været en reference til det helt almindelige daglige samarbejde mellem Uden-
rigsministeriet, PET og ambassaden. Hun læser det som en oplysning om, at der er
en dialog mellem de tre nævnte parter. Det overrasker hende imidlertid, hvis man
tolkede det, som et formelt forum. Derimod overrasker det hende egentlig ikke, at
man skrev, at det var et samarbejde om
”… at sikre at lovlig anmeldte demonstratio-
ner finder sted hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”.
Det var inden for ski-
ven i forhold til den løbende dialog med kineserne og bare en måde at sige til PET
på, at ”her er de igen”. Det ville overraske hende, hvis andre i Udenrigsministeriet
havde haft en fast dialog med ambassaden og politiet, uden at Protokollen havde væ-
ret bekendt med det.
Hun erindrer en situation, som kunne karakteriseres som
”et konstruktivt samarbej-
de”.
Det var i forbindelse med, at en kinesisk minister skulle besøge den kinesiske
ambassade for at hilse på medarbejderne på ambassaden. Her talte man med kine-
serne om, at hvis de ikke ønskede, at ministeren skulle se Falun Gong-demonstran-
terne ved ambassaden, måtte de invitere ambassadens medarbejdere ind til det hotel,
hvor ministeren opholdt sig under besøget i Danmark, i stedet for at ministeren blev
kørt ud til ambassaden. Hun husker ikke konkret, hvilket besøg det var. De oplevede
den beskrevne situation mange gange. På den måde undgik de også at skulle arran-
gere motorcykeleskorte og belaste bybilledet med kortegen.
Dialogen i forbindelse med forberedelse af besøg foregik ofte ved, at ambassadens
repræsentanter kom til møde i Protokollen, hvor også landekontoret, pressekonto-
ret, PET og Statsministeriet deltog i mødet, hvis statsministeren var vært. På sådan-
ne møder drøftede man program og logistik. Indberetninger, som tilgik PET før og
efter møderne, tog PET op med ambassaden, hvis det drejede sig om sikkerhed. Hun
erindrer ikke, at de drøftede værdighedsspørgsmål fra indberetningerne. Spørgsmål
om værdighed ændrede næppe på PET’s forberedelse af sikkerheden. Værdighed var
ikke et separat emne, når de forberedte kinesiske besøg.
306
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Hun erindrer ikke at have haft et samarbejde med Sus Ulbæk om besøget fra Fol-
kerepublikken Kina. Protokolchefen i 2002 var Niels Dyrlund. Det er svært at sige,
om Niels Dyrlund indgik i det omtalte konstruktive samarbejde og havde givet op-
lysninger herom til Asienkontoret, men hun kan ikke forestille sig, at han indgik i et
mere formelt samarbejde uden at have givet hende besked. Hun er næsten overbe-
vist om, at hun ville være blevet orienteret, idet det var hende, som sad med meget af
det praktiske vedrørende de kinesiske besøg. Som nævnt tror hun, at det konstruk-
tive samarbejde var en overfortolkning af den løbende dialog mellem Protokollen,
ambassaden og PET i forbindelse med alle besøg. Der var således aldrig et kinesisk
besøg, hvor der blev henvist til et fast samarbejde. Hun ved ikke, hvordan Asienkon-
toret i givet fald fik den fejlagtige opfattelse af samarbejdets karakter.
I forhold til vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæks forklaring om, at
”… Det ly-
der helt forfærdeligt med et sådant samarbejde...”,
er det sådan, at hun underviste i
13 år på politiskolen. Der underviste hun blandt i, hvordan man forberedte indgå-
ende besøg fra diplomater. I den forbindelse kom hun ind på demonstrationer, så
hun ved om nogen, hvilke muligheder der skal være for at demonstrere i forhold til
de grundlovssikrede rettigheder. Hun kan derfor med sikkerhed sige, at Protokollen
ikke var involveret i et samarbejde som beskrevet og heller ikke kendte til det.
Hun har ikke haft nogen fast opfattelse af, hvad ”grundlovens rammer” indebærer
i forhold til lovligheden af at afskærme demonstranter. I hendes optik ligger der i
udtrykket en forståelse af, at lovligt anmeldte demonstrationer er beskyttede. Hvor
demonstrationerne så kunne foregå, det måtte politiet afgøre. Hun har ikke tænkt
over, hvor grænsen med hensyn til skærmning går i forhold til grundloven. I hen-
des optik kan man ikke gøre noget ved lovligt anmeldte demonstrationer, men hvor
de skal stå, og om de skal være synbare, har hun ingen idé om. De asiatiske lande
lagde generelt meget vægt på værdighed i forbindelse med deres besøg. Det særlige
ved besøg fra Folkerepublikken Kina var, at kineserne altid blev instrueret fra Beij-
ing om at sige til de danske myndigheder, hvad de ønskede. Når der var besøg fra fx
Sydkorea eller Vietnam, var disse lande ikke tilsvarende vedholdende med hensyn
til deres ønsker. Hun ved ikke, om andre medarbejdere i Protokollen og Asienkon-
toret delte hendes opfattelse. Protokollen blandede sig aldrig i, hvor demonstratio-
ner skulle stå. Efter hendes opfattelse er det et grundelement i en demonstration, at
de demonstrerende skal have mulighed for at fremkomme med deres ytringer over
for den, demonstrationen er rettet mod. Uden at kende de konkrete situationer ved
hun ikke, om det ville have været i overensstemmelse med grundloven at
”… tilrette-
lægge programmet så mulighederne for at premierministeren konfronteres med Falun
Gong begrænses…”
fx ved at placere demonstrationerne, hvor Zhu Rongji ikke kom
eller omlægge eskorteruter.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
307
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0310.png
Kapitel 8
I og med at hun aldrig blandede sig i, hvor demonstrationer skulle placeres, tænkte
hun i sin tid i Protokollen ikke over, om man kunne placere en anti-kinesisk demon-
stration, hvor kineserne ikke kom, med den hensigt, at kineserne ikke skulle se den.
Desuden havde hun ikke anledning til sådanne overvejelser, da hun oplevede, at de
så demonstranter, når de kørte i kortege med kineserne. Hun berørte heller aldrig
spørgsmålet om, hvorvidt det ville være et problem i forhold til grundloven at pla-
cere anti-kinesiske demonstranter et sted, hvor de ikke var synlige for kineserne. For
hende at se ville det ikke give mening, at placere demonstranter, hvor de ikke kunne
ses eller høres.
Når hun underviste på politiskolen, fortalte hun blandt andet om muligheden for,
at der var demonstrationer i forbindelse med besøg fra udlandet, og at det var poli-
tiet, der besluttede, hvor de lovligt anmeldte demonstrationer skulle placeres. Hun
kom i undervisningen ikke nærmere ind på grundlovens rammer for regulering af
demonstrationer i forbindelse med udenlandske besøg. Hun holdt undervisningen
om demonstrationer på et generelt plan. Dog fortalte hun dem vedrørende demon-
strationer foran ambassaderne, at diplomaterne skulle have fri ud- og indgang. Ho-
vedformålet med hendes undervisning var at tage berøringsangsten fra politifolkene
i forhold til at håndtere udenlandske diplomater, som overtrådte dansk lov. Hun for-
talte dem, hvad de kunne og skulle gøre i sådanne situationer.
For så vidt angår en lang række politifolk fra Københavns Politis forklaring for Ti-
betkommission II om, at det var almindelige kendt, at det så vidt muligt skulle und-
gås, at kineserne så demonstranter, og sådan havde det altid været, var det hendes
opfattelse, at demonstranterne i hvert fald ikke skulle stå så tæt på, at de var til gene
for bilkorteger. Politiet ville sjældent kunne stille demonstranterne et sted, hvor de
ikke kunne ses.
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har for Tibetkommission II forklaret, at et sam-
arbejde som det beskrevne ville høre hjemme på et relativt højt niveau i politiet, og
det burde være kommet op til politidirektøren, vicepolitidirektøren eller ham, så det
var blevet håndteret på en anden og mere principiel og officiel måde og ikke med
den følgagtighed, som florererede i flere årtier. Han har ikke hørt noget om et sådant
samarbejde, og der var heller ingen folketingsspørgsmål herom eller henvendelser
til ham herom.
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
kender til et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske am-
bassade, der skulle tage sigte på, at Falun Gongs lovlige aktiviteter
”ikke generer”
den
kinesiske delegation som beskrevet i notitsen. Et sådant samarbejde ville være fore-
gået på et højere niveau end hans. Det måtte som minimum være på enten politidi-
308
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0311.png
Hændelsesforløb og forklaringer
rektør- eller på rigspolitichefniveau. Det rigtige ville nok være politidirektør Hanne
Bech Hansen, for hun havde som politidirektør ansvaret for operationen. Vicepoli-
tidirektør Mogens Kjærgaard Møller ville have fortalt ham, hvis han vidste, at et så-
dant samarbejde eksisterede, og det ville Hanne Bech Hansen nok også.
Politikommissær Bent Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke var
bekendt med notitsen, men at han ved, at der var et generelt samarbejde mellem
Udenrigsministeriet og PET. Han læser derfor ”politi” i notitsen som ”PET”. Det un-
drer ham ikke, hvis der var et samarbejde som nævnt i notitsen. Der var formalise-
rede samarbejder i forbindelse med alle store besøg, og i forhold til kinesiske besøg
var det at sikre, at demonstrationer ikke ”generer”, hele mantraet.
Sikkerhedschef KF 1061 har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke kender til
indgåelsen af et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske
ambassade om at sikre, at demonstranter blev placeret, hvor de ikke
”generede”
de
kinesiske gæster. Han kender kun til det almindelige samarbejde, hvor Udenrigsmi-
nisteriet oplyste PET om et forestående besøg. Han har heller ingen viden om, hvor-
vidt KF 0765 indgik i et sådant særligt samarbejde. Han har ingen viden om, hvor-
vidt Udenrigsministeriet kommunikerede fast med PET. Han blev ikke inddraget i
oplysningerne, der kom fra Protokollen. Et sådant samarbejde mellem Udenrigsmi-
nisteriet og PET ville være med Koordinatorkontoret. Han ved ikke, om et samar-
bejde kunne foregå på et højere niveau hos PET. Det ville ikke undre ham, hvis han
ikke var blevet orienteret om et sådant samarbejde.
15. I et referat af Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersens samtale med Fol-
kerepublikken Kina’s nye ambassadør Zhen Jianguo den 12. september 2002 er an-
ført blandt andet:
”…
… Endelig udtrykte ambassadøren bekymring for Falun Gong-udøveres even-
tuelle demonstrationer under den kinesiske delegations ophold i Danmark. Af-
slutningsvis forsikrede ambassadøren om at ville arbejde for øgede relationer
og bilateralt samarbejde.
Direktøren gav udtryk for enighed om behovet for yderligere samarbejde og
nævnte i den forbindelse vigtigheden af at gennemføre den erhvervsrelaterede
del af det officielle besøg. Premiereministeren og den kinesiske delegations op-
hold i Danmark var en vigtig lejlighed til at styrke de kommercielle forbindelser
mellem Danmark og Kina og derigennem øge den generelle gensidige interesse
og forståelse for det bilaterale forhold. Ambassadøren nævnte muligheden for
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
309
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0312.png
Kapitel 8
at Dansk Industri og A.P. Møller kunne komme på den kinesiske delegations
hotel til et arrangement af mellem 30-45 minutters varighed.
Direktøren understregede afslutningsvis Danmarks høje prioritering af EU-Ki-
na-topmødet og det officielle besøg.
…”
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han ikke gjorde sig tanker om, hvad han skulle svare, hvis Folkerepublikken
Kina’s nye ambassadør på mødet den 12. september 2002 spurgte ind til, hvad det var
for et konstruktivt samarbejde, der var blevet indledt, idet han ikke kunne drømme
om at indvie den kinesiske ambassadør i interne danske overvejelser. Han havde der-
for ikke brug for yderligere oplysninger om samarbejdet. Hvis det under samtalen
mod alt forventning skulle vise sig nødvendigt med yderligere oplysninger, ville han
kunne sige, at han ville undersøge det nærmere og vende tilbage herom.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
mener, at han var med til samtalen med den kinesiske ambassadør refereret i refera-
tet. Han fulgte den kinesiske ambassadør op til direktør Friis Arne Petersen, og han
mener ikke, at der var lejlighed til, at han drøftede notitserne af 10. og 11. september
2002 med Friis Arne Petersen, ligesom han ikke tror, at Friis Arne Petersen inden
mødet havde bedt ham om at uddybe dem.
Udateret dokument om ”Elementer til besøg af Zhu Rongji”
Tibetkommission II har i det afleverede materiale modtaget et udateret dokument,
der ifølge metadata ses @last modified@ 13. juli 2000 af ambassaderåd Christian
Lotz. Dokumentet har følgende indhold:
”…
Elementer til besøg af Zhu Rongji i Danmark baseret på vellykkede besøg i
Tyskland, Luxembourg, Holland, Belgien og Italien i juli 2000:
Mange møder - også med andre end statsministeren. Formanden for Folketin-
get.
Frokost eller middag hos Dronningen og gerne andre medlemmer af den kon-
gelige familie. Der lægges stor vægt på dette.
Offentlig tale. Zhu taler godt.
310
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0313.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Separate møder med vigtige erhvervsledere - evt. af helt kort varighed.
Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt. Ødelagde besøget i Luxembourg.
…”
Dokumentet fremtræder som udfærdiget på neutralt ”papir” og bærer ikke oplys-
ning om udstederen. Dokumentet er fundet på Udenrigsministeriets såkaldte O-
drev, der i Udenrigsministeriets søgestrategi er beskrevet som ”Udenrigsministeriets
’offentlige’ drev struktureret efter kontorer, hvor alle medarbejdere har fuld adgang”,
men knytter sig ikke til mailkorrespondance, der har kunnet tjene til oplysning om
udsteder og eventuelle modtagere.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han ikke tidligere har set dokumentet. Det er hans gæt, at det er en huskeli-
ste, som forfatteren af dokumentet har skrevet efter at have talt med kollegaer, even-
tuelt fra de pågældende lande. Huskelisten har formentlig været inspiration til kon-
torets håndtering af arbejdet med besøget. Betragtningerne ville blive givet videre til
de relevante myndigheder, og det anførte ville således skulle gå til politiet via Proto-
kollen. Protokollen ville formentlig videregive det med besked om, at kineserne igen,
igen ville komme med deres klassiske synspunkter, uagtet at kineserne godt vidste, at
man ikke fra dansk side kunne imødekomme dem, men det var et opmærksomheds-
punkt. Det var kun politiet, der vidste, om man lovligt kunne skærme demonstran-
terne. Han er ikke bekendt med, at politiet i hans tid som direktør i Udenrigsmini-
steriet ulovligt skulle have begrænset demonstrationer i forbindelse med besøg fra
Folkerepublikken Kina. Den eneste fejl, han kender til, er fratagelsen af flag i 2012,
og det var en stor overraskelse for ham.
Politisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han ikke husker at have set dokumentet, men at det er korrekt,
at erhvervsfremme og kommercielle interesser er kommet til at fylde mere i Uden-
rigsministeriets og ambassadørernes arbejde end tidligere. Ambassadørerne bruger
nu meget af deres tid på at fremme danske virksomheder i udlandet. Under statsbe-
søg er der derfor både fokus på politiske drøftelser og på erhvervsmæssige interes-
ser. Man skal kun gennemføre besøg, hvis man har en forventning om, at de vil blive
vellykkede. Det er derfor ikke irrelevant at indhente erfaringer og anbefalinger fra
andre lande herunder den, at man skulle undgå Tibet-demonstranter i Zhu’s syns-
felt, men måden, det står på, er selvfølgelig noget, man ikke kunne levere i Danmark.
Ambassaderåd Christian Lotz har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke gen-
kender dokumentet, men at oplysningerne tyder på, at han skrev dokumentet på sin
computer og gemte det på et fællesdrev i Udenrigsministeriet. Han husker ikke bag-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
311
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0314.png
Kapitel 8
grunden for dokumentet, men han går ud fra, at det må have været et tidligt oplæg
til Zhu Rongji’s besøg i 2002. Oplysningerne var formentlig baseret på samtaler med
andre europæiske landes ambassader. En stor del af hans arbejde på ambassaden
bestod i at have en sådan kontakt og indberette informationerne til Udenrigsmini-
steriet. Han ved ikke, hvorfor han både beskrev besøget i Luxembourg som vellyk-
ket og som ødelagt. Han husker intet om besøget i Luxembourg, men han kan have
fået oplysningerne fra en kollega fra Luxembourg eller gennem samtaler med andre
vestlige diplomater.
Hans viden om kinesiske sensibiliteter udviklede sig løbende i hans tid på ambassa-
den. Da han skrev dokumentet i 2000, havde han haft et år til at sætte sig ind i stof-
fet og tale med kolleger fra andre ambassader, så han må på det tidspunkt have haft
en klar idé om, at kineserne ikke ville se tibetanske demonstranter under besøg i ud-
landet. Han har en generel, men vag erindring om, at kinesernes bekymring i for-
hold til demonstranter var et stående emne på dagsordenen under møderne i fx EU-
kredsen med repræsentanter fra ambassaderne. Ambassaderne orienterede hinan-
den om besøg og om, hvor vellykket besøg havde været, og de forsynede hinanden
med konkrete oplysninger. Der var eksempler på, at kinesiske besøg i andre lande
ikke var gået godt. Der blev også lavet indberetninger på det, men han husker i dag
ingen konkrete eksempler herpå.
Han kan ikke udelukke, at man kunne imødekomme kinesernes ønsker om ikke at
se Falun Gong-tilhængere med videre under besøg. Det har han jo også selv skrevet.
Han husker ikke at have delt denne opfattelse med nogen i Udenrigsministeriet, da
kontakten med Udenrigsministeriet sjældent var direkte. Han kan have talt om det
med nogen på ambassaden eller med EU-kolleger på andre ambassader.
Udenrigsministeriets formålsnotits af 23. august 2002 til Statsministeriet
I en formålsnotits af 23. august 2002 udarbejdet af Udenrigsministeriets Asienkon-
tor, ifølge metadata af Bjørn Blau og Pernille Dahler Kardel, og stilet til Statsministe-
riet er anført blandt andet:
”…
1. Formål
Det femte EU/Kina-topmøde, som er et centralt led i det omfattende samarbej-
de mellem EU og Kina, finder sted den 24. september 2002 efter afslutningen
på ASEM4 med efterfølgende arbejdsmiddag.
…
312
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0315.png
Hændelsesforløb og forklaringer
3. Kinesiske prioriteter
Kinas væsentligste interesse i topmødet er at understrege landets rolle som en
seriøs, aktiv og væsentlig aktør i verdenssamfundet. Samtidig er det for Kina
vigtigt, at der i forbindelse med topmødet ikke kommer omfattende kritik af og
opmærksomhed omkring den kinesiske menneskerettighedssituation. Kina øn-
sker at undgå demonstrationer af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Man
anser det for et protokollært problem, som skal løses af værtslandet.
4. Danske prioriteter
…
Med hensyn til de kinesiske bekymringer for demonstrationer, etc., vil man fra
dansk side fremhæve, at enhver person eller bevægelse i Danmark kan give ud-
tryk for egne meninger indenfor Grundlovens rammer. Samtidig vil man tage
de fornødne foranstaltninger med henblik på at sikre den kinesiske delegations
sikkerhed.
…”
Formålsnotitsen af 23. august 2002 blev med mail af 26. august 2002 tillige sendt fra
Udenrigsministeriet, Bjørn Blau, til den danske ambassade i Beijing, ambassaderåd
Christian Lotz, Johan Sørensen og Pernille Dahler Kardel.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke mindes at have drøftet med departementschefen eller andre embedsmænd,
hvad de kinesiske prioriteter, som er nævnt i formålsnotits om ”EU-Kina-topmøde
den 24. september 2002”
af 23. august 2002 fra Udenrigsministeriet til Statsministe-
riet, i forbindelse med det kommende topmøde, var. De i notitsen nævnte prioriter
kan ikke have overrasket nogen. Han mindes ikke, at de talte om Falun Gong, der
også nævnes i notitsen. Hans fokus var på overordnede politiske prioriteter og ikke
emner som Falun Gong og sikkerhed, der ikke sorterede under ham. I øvrigt skal
man være opmærksom på, at det ville være undtagelsen, at en notits som denne fra
Udenrigsministeriet gik til ham. En sådan notits var til brug for embedsmændene og
et grundlag for det arbejde, som de lagde op til ham. Det var således oplæg fra Stats-
ministeriet, som han sædvanligvis tog udgangspunkt i.
Han blev ikke orienteret af embedsværket om mulige konsekvenser, hvis den kinesi-
ske delegation blev mødt med demonstranter eller ikke blev behandlet værdigt, her-
under om det kunne betyde, at delegationen ville rejse hjem etc. Det brugte de ikke
tid på at diskutere. Det var slet ikke det, som han var optaget af i forbindelse med
topmødet.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
313
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0316.png
Kapitel 8
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at han ikke ved, hvad der menes med
”et protokollært problem”.
Det kunne
være et protokollært spørgsmål, hvem der modtog gæsterne i lufthavnen, eller hvem
der førte delegationen fra hotellet med videre, men det kunne også ses som en lidt
nyere måde for kineserne at argumentere for at undgå demonstrationer på.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at notitsen er
udtryk for business as usual. Ønskerne er, hvad kineserne er instrueret i at bede om.
For hende at se er det naturligt, at det er sat ind i notitsen, som en del af orienterin-
gen af Statsministeriet. Med orienteringen var Statsministeriet forberedt, hvis kine-
serne fremsatte tilsvarende ønsker over for Statsministeriet. Den danske indstilling
til ønskerne er helt på linje med, hvad hun har oplevet gennem årene.
Sektionschef i Asienkontoret Pernille Dahler Kardel har for Tibetkommission II for-
klaret, at hun formentlig har været med til at udforme notitsen, men hun husker det
ikke. Hun læser det ikke som et udtryk for Udenrigsministeriets holdning, men som
en reference til, hvad kineserne udtrykte under mødet. Protokollen har formentlig
fået tilsendt indholdet af notitsen i kopi, men hun ved ikke af hvem eller hvordan.
De kinesiske prioriteter, der er gengivet, handlede mere om værdighed, nok fordi
den del hørte under Danmark som vært, og ikke om selve indholdet af drøftelserne
på topmødet, som, hun går ud fra, blev varetaget af EU.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at
hun ikke husker formålsnotitsen, men sikkert har modtaget en kopi. Hun forstår
indholdet som en videregivelse af informationer. Statsministeriet kiggede sikkert på
notitsens formål og problemstillinger, men hun vil ikke mene, at Statsministeriet
også tænkte, at de skulle agere på det. Det var en overflødig oplysning, at Folkere-
publikken Kina var bekymret, og notitsen behøvede ikke at betyde, at de skulle gøre
noget ved det. Der var ikke en indstilling til en løsning. Som det også fremgår af no-
titsen, fremhævede man fra dansk side, at der var en grundlovssikret ret til at de-
monstrere i Danmark.
1. ambassadesekretær Søren Jacobsen har for Tibetkommission II forklaret, at det
ikke var Protokollen, men politiet, der havde ansvaret for et sådan protokollært pro-
blem, da det var politiet, der tog sig af sikkerheden. Da der var tale om et internatio-
nalt topmøde, hvor også EU og ikke kun formandsskabet var inde over, var indhol-
det af de politiske samtaler ikke beskrevet i de
”Kinesiske prioriteter”.
De
”Kinesiske
prioriteter”
handlede derfor mere om værdighed, respekten for Folkerepublikken
Kina og om kineserne generelt, og han kan godt forestille sig, at substansen ikke var
så vigtig i randen af et sådant EU-møde.
314
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0317.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Internt omslag af 26. august 2002 til statsministeren om invitation til deltagelse i
Dansk Ungdoms Fællesråds konference
I Statsministeriet foreligger udarbejdet et omslag af 26. august 2002 vedrørende en
invitation fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Omslaget blev lagt til departementschef
Nils Bernstein og områdechefen til videregivelse efter godkendelse til statsminister
Anders Fogh Rasmussen til underskrift og resolution. Omslaget indeholdt endvidere
et forslag til en anmodning fra statsminister Anders Fogh Rasmussen til undervis-
ningsminister Ulla Tørnæs med blandt andet følgende indhold:
”…
Udenrigsministeriet har oplyst, at udenrigsministeren
67
har modtaget et tilsva-
rende brev fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Udenrigsministeriet har videresendt
invitationen til Undervisningsministeriet med anmodning om at lade depar-
tementschefen eller en anden embedsmand deltage i Dansk Ungdoms Fælles-
råds konference. Baggrunden herfor er, at aktiviteterne under konferencen iføl-
ge Udenrigsministeriet falder under Undervisningsministeriets ressort (ASEF
mv.). Eftersom regeringen allerede vil være repræsenteret på embedsmandsni-
veau ser Område 1 ingen grund til at statsministeren deltager
68
i arrangementet.
Det
indstilles
på den baggrund at Undervisningsministeriet anmodes om også
at repræsentere statsministeren i forbindelse med konferencen og at dette med-
deles Dansk Ungdoms Fællesråd, jf. vedlagte breve.
Til orientering kan det oplyses at udenrigsministeren skal holde tale i forbin-
delse med LO’s faglige forum og al europaministeren vil repræsentere Dan-
mark ved AEBF (europaministeren for ASEM- udenrigsøkonomi ministermø-
de i København forud for ASEM 4). For så vidt angår det største NGO-forum
”People ’s Forum ” er der ikke kontakt på ministerniveau, men alene på em-
bedsmandsniveau. Dette skyldes primært, at People ’s Forum har inviteret en
tibetansk eksilminister til København i forbindelse med ASEM-topmødet. Det
er p.t. usikkert om eksilministeren kommer, men sagen har desuagtet givet an-
ledning til kraftig protest fra kinesisk side på embedsmandsniveau, og af hen-
syn til kineserne vil der således ikke være kontakt med People ’s Forum på mi-
nisterniveau.
…”
67
68
Per Stig Møller
Anders Fogh Rasmussen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
315
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0318.png
Kapitel 8
Omslaget indeholdt endvidere et forslag til statsminister Anders Fogh Rasmussens
anmodning til undervisningsminister Ulla Tørnæs blandt andet med følgende:
”…
Eftersom jeg i dagene op til og under selve ASEM-topmødet ikke har mulighed
for at afsætte tid til at deltage i arrangementet, vil jeg anmode dig eller depar-
tementschef Henrik Nepper-Christensen om at mødes med repræsentanter for
Dansk Ungdoms Fællesråd.
…”
Endelig indeholdt omslaget et forslag til et svar fra statsminister Anders Fogh Ras-
mussen til People’s Forum, hvor afslaget begrundes således:
”…
Jeg må desværre meddele, at min kalender er optaget hele ugen op til ASEM-
topmødet og som det formentlig er jer bekendt, er der et meget stramt program
under selve ASEM-topmødet. Programmet indledes allerede søndag den 22.
september med en uformel middag for de tilrejsende stats- og regeringschefer.
Det er derfor vanskeligt for mig at afsætte tid at overvære ceremonien, men jeg
har videresendt jeres invitation til undervisningsministeren med anmodning
om, at ministeren eller en repræsentant deltager i arrangementet.
…”
Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering og anbefalinger af 2. september
2002
I trusselsvurdering og anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste af 2. september
2002 underskrevet af KF 1061 er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om trusler ret-
tet mod viceformanden, men på grund af den for tiden igangværende polemik
med Falun Gong sympatisører, der demonstrerer foran ambassaden i Gentofte
politikreds, anbefales det, at der føres politimæssig tilsyn, efter konkret behov,
med hotellet under viceformandens ophold der.
…”
Sikkerhedschef KF 1061 har for Tibetkommission II forklaret, at trusselsvurderingen
er underskrevet elektronisk af ham, men skrevet af KF 1182.
316
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0319.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Københavns Politis operationsbefaling af 2. september 2002 vedrørende ASEM IV
topmødet
Den samlede operation blev gennemført som en regionsopgave og ledet af chefpoli-
tiinspektør Kaj Vittrup, Københavns Politi.
I en operationsbefaling, 2. udgave af 11. september 2002 vedrørende ASEM IV top-
mødet udfærdiget af politiinspektør Mogens Lauridsen og vicepolitikommissær Ole
Pagh Andreasen/kriminalassistent Morten Andersen er anført blandt andet:
”…
1.1 Strategi
Det er den strategiske hensigt at sikre, at gennemførelsen af EU møderne fin-
der sted som planlagt med politiet i en afpasset offensiv rolle, som gennem dia-
log og et troværdigt beredskab fastholder initiativet og på den måde begrænser
eller forhindrer optøjer eller større uroligheder. Det sker ved, at politiets syn-
lighed som udgangspunkt er minimal og tolerancen høj i relation til fredelige
demonstrationer, at civil ulydighed, som f.eks. ”sit down” aktioner mødes med
afpassede politimæssige reaktioner medens politiets tyngde generelt koncentre-
res om de grupper, som planlægger eller udviser viljen til at foranstalte urolig-
heder med en konsekvent reaktion over for de, der deltager i uroligheder, her-
under forøver vold, hærværk eller maskerer sig, og hvis det sker, da at sikre, at
gerningsmændene anholdes, sigtes og gøres strafferetligt ansvarlige.
…
2.0 OPGAVE
Det er operationens primære mål at gennemføre en afpasset offensiv indsats så-
ledes, at politiet gennem fastholdelse af initiativet har kontrol med situationen
og med, at møderne gennemføres som planlagt, herunder at,
-…
- deltagerne ikke unødigt forstyrres eller forulempes under opholdet,
- eventuelle demonstrationer eller uroligheder ikke griber forstyrrende ind,
…
- anmeldte demonstrationer, der erfaringsmæssigt giver anledning til urolig-
heder, udelukkes fra at anvende andre ruter end de, der er aftalt med politiet,
- anmeldte demonstrationer får mulighed for at gennemføre demonstrationer-
ne som anmeldt, uden forstyrrelser fra andre, der har modsat opfattelse af EU,
…
Politiaktion 1 - Demo 1
Indsatsledere: Pk. Bent Olsen, Regionsafdelingen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
317
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0320.png
Kapitel 8
Der opstilles en politiaktion med støttefunktioner til ledsagelse af den anmeldte
demonstration torsdag 19-09-02 kl. 1700-2100, Reclaim Initiativet fra Blågårds
Plads til Israels Plads. De anmeldte og fredelige demonstrationer ledsages alene
af meget få enheder og eventuel anvendelse af optisk føring sker ved, at enkelte
enheder placeres i rimelig afstand fra demonstrationen. Politiaktionernes øvri-
ge enheder forskydes samtidig parallelt med demonstrationstoget og uden for
demonstranternes synsfelt. Ledsagelse af andre anmeldte demonstrationer af-
passes den aktuelle trusselsvurdering, men udgangspunktet er fortsat et beske-
dent antal synlige enheder og en større skjult taktisk reserve.
Ved optræk til uroligheder i demonstrationerne som helhed, herunder ved hap-
penings, tages skridt til iværksættelse af de operationelle teknikker … med det
formål at forhindre, at urolighederne opstår - eller hvis de er opstået - da at
kunne bevare initiativet og dermed kontrollen over situationen.
…
Politiaktion 8-1 - Sektor København
Indsatsledere: Vpk. Kim Østergaard, OCI
69
, og vpk. Børge Niemann, OCV
70
,
Regionsafdelingen
…
Et antal letsikrede politienheder forskydes parallelt med kortegerne til indsæt-
telse mod eventuelle demonstranter, der søger at hindre kortegerne i at komme
frem.
…”
I en udgave af operationsbefalingen dateret 14. september 2002 og udgaver af 17. og
18. september 2002 er første afsnit under politiaktion 1 – Demo 1:
”…
Der opstilles en politiaktion med støttefunktioner til ledsagelse af den anmeldte
demonstration torsdag 19-09-01 kl. 1700-2100, Reclaim Initiativet fra Blågårds
Plads til Israels Plads.
…”
ændret til:
”…
Der opstilles en politiaktion med støttefunktioner til ledsagelse af anmeldte de-
monstrationer.
…”
69
70
Ordenspolitiets Centrale Indsatsleder
Ordenspolitiets Centrale Vagtleder
318
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0321.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Efter første afsnit under Politiaktion 1 - Demo 1 er endvidere indsat:
”…
Ikke anmeldte demonstrationer, spontane happenings, herunder gadeteater,
musik og dans, skal som udgangspunkt ikke standses, men ledsages eller ob-
serveres af et antal enheder, svarende til den aktuelle trusselsvurdering og der
fastlægges - efter omstændighederne - en rute, der ikke umiddelbart kolliderer
med andre demonstrationer.
…”
Punktet ”Politiaktion 1 – Demo 1” er ikke gentaget i en operationsbefaling af 20. sep-
tember 2002 vedrørende officielt besøg af Folkerepublikken Kina’s premierminister
Zhu Rongji udfærdiget af politiinspektør Mogens Lauridsen og vicepolitikommissær
Ole Pagh Andreasen/kriminalassistent Morten Andersen, der ellers i øvrigt lægger
sig tæt op ad formuleringerne i operationsbefalingen af 14. september 2002 vedrø-
rende ASEM IV topmødet.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen har for Tibetkommission II forklaret, at
hans underskrift på operationsbefalingen var et udtryk for, at han havde godkendt
den. PET’s trusselsvurdering af 2. september 2002 er isoleret set at karakterisere som
udtryk for et lavt trusselsniveau, men i og med at det var i forbindelse med ASEM IV
topmødet, var det reelle trusselsniveau højere. Beskrivelsen af opgaven i operations-
befaling af 17. september 2002 var helt sædvanlig. Det skal ses i lyset af, at Danmark
havde EU-formandskabet et år efter, at der under Sveriges formandskab havde været
nogle skræmmende episoder, herunder demonstrationer der var kommet ud af kon-
trol, politiet havde været nødt til at trække våben, og demonstranter havde været ved
at trænge ind på nogle af politikernes opholdssteder. Derfor var der generelt et højt
sikkerhedsniveau i det halve år, hvor Danmark havde formandskabet. Angivelsen af,
at opgaven blandt andet var, at ”…
anmeldte demonstrationer, der erfaringsmæssigt
giver anledning til uroligheder, udelukkes fra at anvende andre ruter end de, der er af-
talt med politiet…”,
vedrørte typisk demonstrationer, som, de havde efterretninger
om, ville kunne give ballade. Man skal have for øje, at det anførte vedrørte demon-
strationer, der havde anmeldt at ville gå en rute, og således ikke stationære demon-
strationer ved en eskorterute.
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret, at
”optisk føring” betød, at de ville bruge biler til at følge demonstranterne og spærre
af, så de gik i den retning, som politiet ønskede. På den måde blev demonstranterne
ført det rigtige sted hen. Optisk føring kunne også foretages af gående betjente, der
fulgte demonstrationen på hver side. Det afhang af situationen, om man valgte den
ene eller den anden fremgangsmåde.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
319
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0322.png
Kapitel 8
Rigspolitiets risikovurderinger af 19. september 2002
I en risikovurdering, der er sendt pr. fax den 19. september 2002 kl. 13.32 og 14.10 ud-
færdiget af vicepolitimester Vibeke Christensen, PET, er anført blandt andet:
”…
2.3 Usikkerhedsfaktorer
• Hvorvidt antiglobaliseringsaktivister og andre elementer fra det ven-
streradikale miljø har fokus på Kina og dette lands relationer til EU, og/
eller om der er en forbindelse mellem Falun Gong-bevægelsen i Danmark
eller herboende oppositionskinesere til det venstreekstremistiske miljø.
• Hvorvidt tilhængere af ”Falun Gong” vil forsøge at konfrontere repræsen-
tanter fra den kinesiske delegation eksempelvis ved at opnå adgang til ak-
tuelle hoteller og korteger.
2.4 Truslen
Motiv.
• Bekæmpelse af det kinesiske styres undertrykkelse af mindretal og bevæ-
gelser, herunder Falun Gong.
Vilje.
• Herboende kinesere og Falun Gong-tilhængere kan ønske at sætte fokus
på Kinas undertrykkelse af mindretal og Falun Gong-bevægelsen.
• Der har tidligere været afholdt demonstrationer ved den kinesiske repræ-
sentation i Danmark.
Evne.
• De omtalte demonstrationer er forløbet fredeligt og i øvrigt med forholds-
vis få deltagere.
Mulighed.
• Både det venstreekstremistiske miljø og andre, herunder herboende ki-
nesere, har mulighed for at forøve anslag og/eller voldelige aktioner mod
topmødet den 24. september 2002 i København, men PET er den 19. sep-
tember 2002 ikke i besiddelse af oplysninger, der indikerer planlægning af
konkrete aktiviteter rettet mod mødet.
Truslen vurderes at være:
Mål
•
Bella Centret.
UKENDT
320
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
•
De kinesiske repræsentationer.
•
Aktuelle hoteller.
•
Infrastrukturen i og omkring møde og indkvarteringsstederne, samt
det forbindende vejanlæg.
...
4. Sikkerhedsniveau
Politiets Efterretningstjeneste er den 19. september 2002 ikke i besiddelse af op-
lysninger om konkrete terrorrelaterede aktioner rettet mod mødet eller møde-
deltagerne.
Vi henleder dog opmærksomheden på det under det Danske EU-formandskab
generelt forhøjede trusselsbillede og anbefaler, at regionen tilpasser de påtænkte
sikkerhedstiltag herefter.
…”
I en risikovurdering, der er sendt pr. fax samme dag, den 19. september 2002, men
kl. 14.30 og ligeledes udfærdiget af vicepolitimester Vibeke Christensen, PET, er an-
ført blandt andet:
”…
Der eksisterer dermed en generel terrortrussel rettet mod repræsentanter fra de
pågældende lande, men PET er den 18. september 2002 ikke i besiddelse af op-
lysninger om konkrete terrorrelaterede aktioner rettet mod møderne eller mø-
dedeltagerne.
…
2.3
Usikkerhedsfaktorer
• Hvorvidt de tidligere fremsatte trusler mod … fortsat er aktuelle i forbin-
delse med …s tilstedeværelse ved ASEM møderækken.
• Hvorvidt et massivt politiopbud afholder aktivistmiljøet fra at foretage
voldelige aktioner.
• Hvorvidt aktivistmiljøet har indflydelse på og deltager i ovennævnte de-
monstrationer anmeldt af ”Falun Gong.
• Hvorvidt tilhængere af ”Falun Gong” vil forsøge at konfrontere repræsen-
tanter fra den kinesiske delegation eksempelvis ved at opnå adgang til ak-
tuelle hoteller og korteger.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
321
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0324.png
Kapitel 8
Københavns Politis operationsbefaling af 20. september 2002 vedrørende ”Officielt
besøg fra Kina” (Zhu Rongij)
I en operationsbefaling af 20. september 2002 vedrørende Zhu Rongij’s officielle
besøg fra 24. september 2002 til 26. september 2002 udfærdiget af politiinspektør
Mogens Lauridsen, vicepolitikommissær Ole Pagh Andreasen og kriminalassistent
Morten Andersen er strategien og opgaven fra operationsbefalingen af 2. september
2002 og senere vedrørende ASEM IV topmødet gentaget.
Vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret,
at han deltog i et møde i Eigtveds Pakhus umiddelbart før premierminister Zhu
Rongji’s besøg i 2002. I mødet deltog embedsmænd fra Udenrigsministeriet og ind-
satsledere, og de fik at vide, at de skulle undgå, at den besøgende så Falun Gong-til-
hængere. Mødet må være blevet holdt efter, at operationsbefalingen var udarbejdet.
Hvis mødet alene havde været et indledende møde i forbindelse med tilblivelsen af
operationsbefalingen, ville han ikke have været med. Det var hans opgave at finde
ud af, hvor Falun Gong-tilhængere stod ved kortegeruten. Hvis der var Falun Gong-
tilhængere, ville kortegeruten blive omlagt. Det var første og eneste gang, han har
været til møde i Udenrigsministeriet. Der har helt sikkert også deltaget folk fra PET,
men han husker det ikke konkret. Der var mange til stede på mødet og givetvis også
flere indsatsledere end ham selv. Han husker det ikke konkret, men han er overbe-
vist om, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup også deltog i mødet, da det formentlig var
Kai Vittrup, der havde taget ham med til mødet. Det var en slags gestus for at vise, at
også indsatsledere burde deltage på højere plan. Kai Vittrup var operationsansvar-
lig for besøget, uanset om han var angivet som sådan eller ej. Det var Kai Vittrup,
der satte fingeraftrykkene på operationsbefalingen i forhold til, hvad der skulle ske.
Han husker mødet i Eigtveds Pakhus, fordi der var én, der klappede ham på skul-
deren, da mødet sluttede, og sagde, at han skulle sørge for, at VIP’en ikke så demon-
stranter, da det ville forstyrre gæstens ”åndelige habitus”. Det var første og eneste
gang, at han har hørt vendingen ”åndelig habitus”, og derfor bed han mærke i den.
Det var en civilklædt mand, der sagde det til ham. Det var ikke en politimand. En
politimand ville han have genkendt. Han kan ikke udelukke, at det var én fra mini-
steriet eller fra PET. Det var ikke én, der var i hans kommandolinje i operationen.
Det var Udenrigsministeriet, der kendte til besøgets detaljer. Han ved ikke, hvilken
afdeling fra Udenrigsministeriet der deltog i mødet, men han er er overbevist om, at
der deltog ansatte fra Protokollen. Han husker ikke, om det var mænd eller kvinder,
der deltog fra Udenrigsministeriet. På mødet blev programmet gennemgået. Han
erindrer ikke at have været til flere møder i Udenrigsministeriet efter 2002. I så fald
ville han kunne huske det.
322
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0325.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Benny Winther Jørgensen har for Tibetkommission II forkla-
ret, at han ikke var med til et møde om operationen i Eigtveds Pakhus i forbindelse
med ASEM IV topmødet. Derimod deltog han op til topmødet i stabsmøder ca. en
gang om ugen, hvor blandt andre KSN-ledere, ledere fra Regionsafdelingen og PET
deltog.
Det var den samme medarbejder fra PET, der deltog på alle stabsmøderne op til top-
mødet og det samtidige besøg af Zhu Rongji. PET-medarbejderen talte meget om,
at kineserne var sensible i forhold til at se demonstranter. Medarbejderen nævnte
blandt andet, at Udenrigsministeriets protokol var lidt bange for, at det skete, idet
det kunne have betydning for indgåelsen af handelsaftaler. Det var imidlertid alde-
les uvedkommende for ham. Han skulle alene rette sig efter operationsbefalingen og
handle ud fra den. Det var på alle stabsmøderne, at medarbejderen fra PET sagde, at
kineserne nok ville blive sure, hvis de så demonstranter.
PET-medarbejderens oplysninger om, at kineserne var sensible i forhold til at se de-
monstrationer, førte ikke til interne drøftelser blandt KSN-lederne eller i øvrigt. Han
deltog i hvert fald ikke i drøftelser om det og således heller ikke med chefpolitiin-
spektør Kai Vittrup.
De taktiske befalinger
Der foreligger en lang række taktiske befalinger vedrørende de enkelte indsatsom-
råder under ASEM IV, der alle gengiver operationsbefalingens pkt. 1.1 strategi og i
forskellig grad nævner de omkring 20 anmeldte demonstrationer. Af Københavns
Politis demonstrationsoversigt fremgår, at demonstrationerne primært var anmeldt
af Den kinesiske Forening og Falun Gong, mens Støttekomitéen for Tibet havde an-
meldt to af demonstrationerne.
Handlingsforløbsrapporter og KSN-døgnrapporter 21. til 26. september 2002
Politiets handlingsforløbsrapporter er løbende tilført oplysninger om diverse de-
monstrationer og deres forløb. Særligt om Falun Gong-demonstrationer er tilført
følgende:
I handlingsforløbsrapport af 21. september 2002 for politiaktion 8 Indre by/Vester-
bro, OCI, Kim Lykke Østergaard (L8) er kl. 09.13 tilført:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
323
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0326.png
Kapitel 8
”L8 til D31-01: 1 grp. sektorpatruljering snævert omkring Kgs. Nytorv og holde
øje med Falun Gong-demo samt åbenhus arrangement på den Franske Ambas-
sade.”
Handlingsforløbsrapporten er endvidere tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 12.32
”L8 og D9-01 besigtigelse af Kgs. Nytorv vedr. Falun Gong og kulturarrange-
ment på Frankrigs Ambassade. Alt roligt.”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret, at
han var Lima 8 (L8). Chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde forud for handlingsfor-
løbsrapporten givet ham ordren om at sikre, at den besøgende ikke så Falun Gong-
tilhængere på Kongens Nytorv.
I handlingsforløbsrapport af 21. september 2002 for politiaktion 8 Indre by/Vester-
bro, OCI,
71
vicepolitikommissær Børge Niemann er kl. 15.15 tilført:
”Falun Gong-demo / 30-40 personer danser / alt roligt / Kgs.Nytorv”
Handlingsforløbsrapporten er endvidere tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 16.00
”Rekonosering Øregårds Alle 25 / Kinas Ambassade”
Kl. 20.30
”S 17-33 & S 17-34 på plads Øregårds Alle 25 – Kina’s Ambassade”
Kl. 21.15
”S17-34, oplyser i.a.b. på Hellerup Station vedr. Falun Gong”
Kl. 21.30
”25 personer med lys & banner foran Kina’s Ambassade / Falun Gong.
Alt stille & roligt.”
71
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
324
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0327.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kl. 21.45
”KSN får situationsmelding vedr. Falun Gong”
Kl. 22.10 og 23.15 er handlingsforløbsrapporten tilført oplysning om:
”D17-03 melder 67 personer ved Kina’s Ambassade / alt stille & roligt.”
”Falun Gong Demo afsluttet / Kina’s Ambassade”
I handlingsforløbsrapport af 22. september 2002 for politiaktion 9 Sektor Amager,
OCI, politikommissær Mads Firlings (L9) er kl. 14.45 tilført:
”L 9, S11 og S14 til Hotel Scandinavia, hvor en pro kinesisk demonstration på ca.
15 personer havde taget opstilling på Artillerivej ved Seruminstituttet.
Ved kontakt til demonstrationen, gjorde lederen af denne opmærksom på en
Hvid Toyota Hi-Ace med svensk indregistreringsnummer SXJ675 som man
frygtede indeholdt Falun Gong tilhængere. Køretøjet kontrolleret uden at dette
syntes at være tilfældet. Lederen af demonstrationen syntes også at genkende
den person der blev sat af som provinsguvernør i Kina.”
Politikommissær Mads Firlings har for Tibetkommission II forklaret, at det ikke var
et problem, at den prokinesiske demonstration stod ved Hotel Scandinavia på Artil-
lerivej ved Seruminstituttet. Det havde heller ikke været et problem, hvis det havde
været en Falun Gong-demonstration, som havde stået der. Han havde placeret styr-
ker meget tæt på, og de ville kunne have grebet ind, hvis der var blevet behov for det.
Han husker det ikke konkret, men han ville forholde sig mandskabsmæssigt ens til
en prokinesisk og en Falun Gong-demonstration. Han husker ikke, hvor det omtal-
te køretøj var på vej hen. Han mener, at køretøjet blev standset på Christianshavns
Torv. Baggrunden for standsningen var, at de havde et skærpet sikkerhedsniveau.
Som han husker det, var føreren af bilen en journalist, der var uden tilknytning til
Falun Gong, men kendt for blandt andet tilknytning til autonome demonstrationer.
Han husker ikke, hvem det var, der blev sat af.
I handlingsforløbsrapport af 22. september 2002 for politiaktion 9 Sektor Amager,
OCI, vicepolitikommissær Jan S. Rasmussen (nu Steen Bischof) (L9) er i tidsrum-
met kl. 21.45 til 01.30 tilført blandt andet:
”…
2201/KSN/Kinesisk delegation afgang Kronborg.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
325
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0328.png
Kapitel 8
2205/KSN/pga. Falon Gong demonstration på Rådhuspladsen omlægges kine-
sisk rute fra Langebro til Knippelsbro. Posten Langebro nedlægges og flyttes til
Knippelsbro.
…”
Vicepolitikommissær Steen Bischof
72
(L9) har for Tibetkommission II forklaret, at
han ikke i dag husker omlægningen af ruten. Det var ikke en type beslutning, som
blev truffet af ham. Det var meget muligt KSN, som traf beslutningen. Han sad i
”Lima”vognen og var formentlig slet ikke involveret.
Af Københavns Politis vagtplan fremgår, at politiinspektør Mogens Lauridsen var le-
der af KSN den 23. september 2002 kl. 08.00 til 20.00, hvor politiinspektør Torben
Schütt tog over i tidsrummet kl. 20.00 til 08.00.
I en KSN
73
døgnrapport for KSN niveau 2 fortsat mandag, den 23. september 2002
fra kl. 07.00 er anført blandt andet:
”…
KSN bemandes med:
Politiinspektør Mogens Lauridsen
…
0808
L9
[Mads Firlings]
KSN leder
Ca. 30 personer foran BC [Bella Center]. Halvdelen er pro kina, resten er Falun
Gong.
0818
L9
Alt roligt på Vejlands Alle. Pro kineserne forlader snart området. Falun Gong
bliver, og forventer at der kommer flere demonstranter.
Kl. 0838
L9
Der er pt. 50 Falun Gong aktivister og 30 pro kina demonstranter.
…
Kl. 0939
Lehnert
72
73
Tidl. Jan S. Rasmussen
Kommandostation
326
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Alle demonstrationer ved BC er væk.
Kl. 09.57
Ropers
Kineserne fra Vejlands Alle er nu ved P-pladsen ved SAS Scandinavia. De hol-
der i svensk indregistrerede vogne ve hotellet. Der står Fal
Kl. 10.11
Sallov
Der er ca. 20 fra Falun Gong på Rådhuspladsen
Kl. 10.16
L1
Lidt over 100 demonstranter på Rådhuspladsen
Kl. 10.28
L1
Ca. 200 demonstranter på Rådhuspladsen
…
Kl. 11.43
L1
Der er stadig ca. 200 demonstranter på Rådhuspladsen. Der er taler. Alt er ro-
ligt.
…
Kl. 12.46
L1
Falun Gong Demonstrationen har sat i gang. Den går ad … til Christiansborg
Slotsplads.
…
Kl. 12.59
Ropers
Ca. 150 personer i Falun Gong demonstrationen.
…
Kl. 14.45
L1
Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads er slut
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
327
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0330.png
Kapitel 8
I handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for politiaktion 8 Indre by/Vester-
bro, OCI,
74
vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard er kl. 10.00 tilført:
”…
Briefing i Grøndal Centret af hele politiaktionen, herunder: D9-01 patrulje-
mæssig tilsyn ved demoer (Falun Gong) med 1 grp. Kl. 1800 overtages demo
ved Christianshavns Torv (Falun Gong) kl. 1930 går demoen til UM. (indtil kl.
1930 er der pro-kinesisk demo ved UM)
…”
Handlingsforløbsrapporten er endvidere tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 12.17
”S9-12: har været på alle steder, hvor der er anmeldt demoer med Falun Gong.
Der er alene demo på Rådhuspladsen.”
Kl. 17.55
”S9-11: til Christianshavns Torv for afløsning ved Falun Gong demo”
Kl. 18.55
”L8 til D9-01: demoen ved Torvegade skal holdes på vestlige fortov”
Kl. 19.13
”L8 til D9-01: al bevægelse vedr. Falun Gong meldes uopholdeligt til mig.”
Kl. 19.16
”Demoen fra Knippels Bro trækker mod Chr.borg slotspl.”
Kl. 19.17
”L8 til KSN : grp. fra Knippels Bro mod Chr.borg slotspl. Ingen på Langebro.”
Kl. 19.20
”L8 til D9-01: demoen (5 pers.) er u.f. Børsen. Sv.: kører til aftalt sted ud for Chr.
Borg. Og holder demoen i Børsgade”
Kl. 19.22
”D9-01: demoen på 5 pers. er på Slotspladsen. Sv.: hold dem der.”
74
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
328
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0331.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kl. 19.25
”D9-01 til L8: demoen fra Slotspladsen går ad Vindebrogade. Sv. Tilbageholdes
indtil VIP Kina er ankommet til Chr. Borg.”
Kl. 19.28
”L8 til KSN : Forslag til eskorterute: Langebro, Rysenstensgade, Vester Vold-
gade, Ny Vestergade til Marmorbroen. Er netop gennemkørt uden problemer.”
Kl. 19.37
”D9-01: S9-14. har kontakt til 3 demonstranter. Sv.: Skal holdes i sidegade, hvis
det er Falun Gong”
Kl. 19.39
”S9-11: har afvist gruppen og sendt dem mod Rådhuspladsen.”
Kl. 19.40
”L8 til KSN: de tre Falun Gong-tilhængere går ad HCAB og har passeret Ry-
senstensgade”
Kl. 19.42 og 19.45 er handlingsforløbsrapporten tilført oplysning om:
”L8 til KSN : de tre er gået mod RHPL. Er langt forbi Rysenstensgade.”
”L8 til KSN : de tre på HCAB fortsætter mod indre by. Er pt. Ved Tivoli.”
Kl. 19.47
”KSN melder afgang fra hotellet for VIP-kina”
Kl. 19.52
”KSN: kortegen fremme.”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har om hændelse kl. 18.55, forklaret, at
det ikke var usædvanligt, at demonstranterne stod på den anden side af kørebanen
og derved ovre ved Ørkenfortet på den modsatte side af ministeriet. Han husker ikke
demonstrationen ved Torvegade. Han sendte en delingsfører til stedet. Han skulle
give konstante meldinger til KSN om, hvor der befandt sig demonstranter på eskor-
teruten, så de hurtigt kunne ændre ruten.
Om hændelse kl. 19.37 i handlingsforløbsrapporten har han forklaret, at det hele
handlede om, at Falun Gong-tilhængerne ikke var synlige for kortegen.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
329
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0332.png
Kapitel 8
I handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for politiaktion 8 Indre by/Vester-
bro, OCI,
75
vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) er kl. 08.00 tilført:
”Briefing i KSN ved PI Mogens Lauridsen og PK Lars Haugaard.”
Videre er tilført blandt andet:
Kl. 10.25
”L8 på Grøndal Centret for briefing af politiaktionens enheder. D9-01 skal føre
tilsyn ved demo Nytorv (Falun Gong) i tidsrummet kl. 1700 til 1900. Derefter
kl. 1925 – 2000 føre tilsyn med eskorter mod Fredenborg.”
Kl. 19.25
”S33 tlf.: ca. 50 Falun Gong på Nytorv.”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) har for Tibetkommission II forkla-
ret, hans opgave også her var at holde øje med Falun Gong-tilhængere. Hans opfat-
telse var, at chefpolitiinspektør Kai Vittrups ordre gjaldt for hele besøget. Han talte
ofte med eskortelederen Ole Kahr. Hvis han til KSN meldte, at der stod Falun Gong-
tilhængere, ville der typisk blive valgt en anden rute. Omlægning af eskorterute kun-
ne også være sket under et besøg af fx den amerikanske præsident, da en omlægning
kunne have sikkerhedsmæssige aspekter.
I handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for politiaktion 9, Sektor Amager,
OCI, politikommissær Mads Firlings (L9) er kl. 08.00 tilført oplysning om:
”…
KSH meddelte, at tre tysk indregistrerede personbiler var landet i krydset Vej-
lands Alle – Center Boulevard med demonstranter. Dette blev hurtigt øget til
5 biler. D 11 var hurtigt på stedet, og kunne konstatere, at der var tale om 2 de-
monstrationer. En velkomst demonstration fra pro-kinesere og en demonstra-
tion fra Falun Gong mod undertrykkelse af bevægelsen i Kina.
…”
75
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
330
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0333.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Handlingsforløbsrapporten er endvidere tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 08.10
”L9 tog kontakt med begge demonstrationer. Man var fra begge sider tilfredse
med muligheden for at demonstrere fra de anviste pladser. Der var ca. 40 del-
tagere i velkomstdemonstrationen og ca. 60 deltagere iFalun Gongs demon-
stration”
Kl. 09.10
”Den pro kinesiske demonstration pakkede sammen, da den kinesiske delega-
tion var ankommet til Bella Centret. I øvrigt uden at passere velkomst demon-
strationen”
Kl. 09.35
”Falun Gong demonstrationen pakkede sammen, da de samme mennesker
skulle ind og demonstrere på Rådhuspladsen kl. 1000. Der var en god og kon-
struktiv kontakt mellem demonstrationslederne og Indsatslederen.”
I handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for politiaktion 9, Sektor Amager,
og politiaktion 1, Demo 1, begge OCI,
76
politikommissær Bent Olsen (Lima 1) er i
tidsrummet kl. 9.00-20.05 tilført oplysning dels om en Falun Gong demonstration,
som blev fulgt fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads, dels om en demon-
stration vedrørende menneskerettighederne i Philippinerne, som ligeledes blev fulgt
fra demonstrationens start til dens afslutning. Om Falun Gong demonstrationen er
tilført blandt andet:
Kl. 10.00
”Lima 1: fremme på Rådhuspladsen, hvor ca. 20 personer ses forsamlet. Alt ro-
ligt.”
Kl. 10.05
”Lima 1: pk. Bent Olsen kontaktede talskvinde for Falun Gong i Danmark …
Demo’en forventes afsluttet kl. 1200. …”
76
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
331
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Kl. 10.29
”Lima 1 til KSN: der ses forsamlet knapt 200 deltagere i Falun Gongs arran-
gement/demo på Rådhuspladsen. Der spilles stille, kinesisk musik, og udføres
gymnastiske øvelser. Der hersker en rolig stemning på stedet.”
Kl. 11.42
”Lima 1: fremme på Rådhuspladsen, hvor ca. 200 tilhængere af Falun Gong …
Arrangementet afvikles i overensstemmelse med de med politiet trufne aftaler
herom.”
Kl. 11.57
”Lima 1 til KSN: Falun Gong demonstrationen er forsinket, således at man først
afgår fra Rådhuspladsen kl. ca. 1245.”
Kl. 12.38
”Lima 1: forskyder til Vester Voldgade v. Rådhuspladsen, hvor Falun Gong de-
monstrationen gør klar til at gå ad ruten: Rådhuspladsen-Vester Voldgade-Nør-
re Voldgade-Gothersgade-Chr. IX’s Gade-Kr. Bernikows Gade-Bremerholm-
Holmens Kanal-til Christiansborg Slotsplads.”
Kl. 12.48
”Lima 1: demo’en begynder at gå fra Rådhuspladsen.”
Kl. 12.50 til 13.49 indgår i alt 17 meldinger fra Lima 100 og Lima 1 om demon-
strationens bevægelse fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads. Herun-
der konstateres det et par gange, at ”Alt roligt”.
Hændelsesrapporten fortsætter herefter:
Kl. 13.51
”Lima 1: alle demonstranter er nu fremme på Christiansborg Slotsplads.”
Kl. 13.53
”Delta 12-01 til Lima 1: delingen holder stand by i Prins Jørgens Gård.”
Kl. 13.54
”Delta 5-01: holder ligeledes stand by, men i Rigsdagsgården.”
Kl. 14.22
”Lima 1: demonstrationen er slut, og de ca. 180 deltagere forlader Christians-
borg Slotsplads i ro og orden.”
332
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0335.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I KSN-døgnrapport mandag, den 23. september 2002, KSN-leder politiinspektør
Torben Schütt, er tilført oplysning om:
Kl. 19.29
”LIMA 8
Ca. 50 personer ved Falun Gong demo på Nytorv.”
Kl. 20.09
”HOTEL ROYAL
Ca. 20 Falun Gong tilhængere på modsatte fortov. Alt roligt.”
Kl. 20.43
”KSN
Demo Kgs. Nytorv er aflyst og afholdes i stedet på den nordøstlige side af Ho-
tel Scandinavia.
KSN
Lima 9 kigger på det.”
Kl. 22.22
”LIMA 9
6-7 stk. Falun Gong ved Hotel Scandinavia/Amager Boulevard med et enkelt
banner.”
Kl. 22.34
”SIERRA 33
Falun Gong gået fra stedet (mod Scandinavia??)”
Kl. 22.53
”LIMA 9
Flytter Falun Gong demoen over til stien ved Stadsgraven, hvor de har tilladel-
se til at stå.”
Vicepolitiinspektør og KSN-leder Benny Winther Jørgensen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han ud fra oplysningerne i KSN-døgnrapporten vil tro, at han af-
løste politiinspektør Torben Schütt som KSN-leder den 23. september 2002 kl. 19.00.
Tilførslen kl. 19.29 siger ham ingenting, men vedrørende de efterfølgende tilførsler
husker han, at kineserne var indlogeret på Hotel Scandinavia og et hotel på Vester-
bro. Der skete ikke noget i forbindelse med demonstrationer ved de to hoteller, som
har fæstnet sig i hans hukommelse.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
333
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0336.png
Kapitel 8
I handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for politiaktion 9, Sektor Amager,
OCI, vicepolitikommissær Jan S. Rasmussen (nu Steen Bischof) (L9) er i tidsrum-
met kl. 18.00 til 06.00 tilført oplysning om en Falun Gong demonstration:
”…
2230/Falun Gong demo havde taget opstilling på Amager Boulevard over for
Hotel Scandinavia. DF fra 31-04 tog kontakt til lederen …
Der var i alt 30 demonstranter.
…
2244/KSN oplyste at pga. Falun Gong demo’en valgtes alternativ escorte-rute
35A for kinesisk delegation.
2255/KSN ønskede demo’en rykket uden for den Kinesiske delegations synsfelt.
D 31-04 sat på opgaven.
…
2329/D 31-04 oplyste at demo’en havde opløst sig selv.
…”
Vicepolitiinspektør og KSN-leder Benny Winther Jørgensen har om valget af alter-
nativ eskorterute kl. 22.44 forklaret, at han ikke husker noget om, at der blev lagt en
eskorterute om på grund af en Falun Gong-demonstration. Han er ret sikker på, at
han ikke havde noget med det beskrevne i handlingsforløbsrapporten at gøre, men
han har som KSN-leder lagt mange eskorteruter om. Det var helt almindeligt at gøre.
Rent sikkerhedsmæssigt ville det være amatøragtigt, hvis man havde fulgt den pri-
mært planlagte rute. Som KSN-leder bestemte han typisk lige inden, at eskorterne
skulle køre, hvilken rute de skulle følge, og han lagde stort set altid ruten om, navnlig
hvis VIP’en var en, som kunne være udsat. Hvis det derimod var dronningen, som
skulle køre en rute, hvor der stod folk og viftede med flag, ændrede han ikke ruten.
Inden en eskorte kørte, var ruten kørt igennem af en motorcykel. Sædvanligvis sad
lederen af færdselsafdelingen ved siden af ham i KSN, og de drøftede, hvilken rute
der skulle køres, hvorefter han bestemte, hvilken af de mulige ruter der skulle køres.
Han ved ikke, hvad baggrunden var for, at eskorteruten blev lagt om som angivet i
handlingsforløbsrapporten, og heller ikke, hvorfor KSN ønskede demonstrationen
rykket uden for den kinesiske delegations synsfelt. Det var ikke hans beslutning.
Han har aldrig flyttet en demonstration for, at den ikke skulle være synlig for kine-
serne.
334
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0337.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitikommissær Steen Bischof
77
(L9) har for Tibetkommission II forklaret, at
som han husker det, var det ham, der ankom i ”Lima”vognen som den første til de-
monstrationen. Der var 10-15 Falun Gong demonstranter. De sad fuldstændig stille
på fortovet i skrædderstilling og mediterede, hvilket han meddelte over radioen til
KSN, hvorefter radiokommunikationen med KSN sluttede. Mens han stadig var på
stedet, blev han igen kaldt op af KSN, som spurgte, om kineserne ville kunne se de-
monstranterne, når delegationen kom ad Artillerivej, hvilket han bekræftede, at de
kunne. Derefter meddelte KSN ham, at demonstranterne skulle flyttes. Han gik der-
for hen til demonstranterne og sagde, at de lige skulle flytte sig 10 meter, hvilket de
gjorde. Ved flytningen de 10 meter blev demonstranterne placeret således, at de ikke
ville kunne ses af kortegen, idet hotellet herefter skyggede for dem. Han var alene og
i uniform, da han henvendte sig til demonstranterne. Han husker ikke nærmere om
det anførte i handlingsforløbsrapporten om, at der valgtes en alternativ eskorterute,
herunder hvilken vej den alternative rute fulgte. Han havde ikke tidligere oplevet,
at man omlagde eller flyttede demonstrationer for, at de ikke skulle ses. Han husker
ikke, hvem der sad i KSN den aften.
Af indberetning fra Københavns Politis hotelbevogtning på Hotel Scandinavia den
23. september 2002 kl. 07.00 til 24. september 2002 kl. 07.00 fremgår blandt andet:
Kl. 09.54
”Post 3 + 4 oplyste at en sølvfarvet Mazda … havde streamer med Falun Dafa
på bagklappen. ... passagerer af form. Kinesisk herkomst i bilen. Forlader ste-
det.”
Kl. 09.58
”Efterfølgende meddeler post 12, at 2 personer, mand og kvinde, lyshårede
svenskere, iført Falun Gong – jakker er i lobbyen med kontakt til receptioni-
sten. … Post 12 bortviser, og De går efter at have afleveret propagandamateriale.
… KSN underrettet.”
Kl. 17.45
”JK medd. at der mandag+tirsdag+onsdag i tidsrummet kl. 1900-2200 var an-
meldt demonstration af nogle Falungong personer/medlemmer på stien øst for
Amager Boulevard overfor Helte Skandinavia.”
77
Tidl. Jan S. Rasmussen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
335
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0338.png
Kapitel 8
Kl. 19.29-19.51
”…Ingen
”Falungong demonstration” obs.”
Kl. 22.40
”Post 4 meddeler, at der kommer en flok på ca. 20 personer/demonstranter på
fortovet. Går over fodgængerfeltet ved Artellerivej mod nordsiden af Amager
Boulevard.
Kl. 22.55
”Lima Scandinavia meddelte at demonstrationen bliver flyttet ca. 100 m ud af
Amager Boulevard. Lima 9 foretager flytningen.”
Kl. 23.45
”Sikkerhedsofficer fra Kina retter mistanke mod yngre par, som er bosiddende i
værelse 1628 – mistænkes for at være falungong’er. … bekræftede på forespørg-
sel, at han og hustruen var medlemmer af Falungong bevægelsen og pt. var i
København grundet en udstilling på Hotel D’angleterre. Begge havde tænkt sig
at rejse i morgen og man havde ikke tænkt sig at udøve propaganda eller de-
monstrationer her på hotellet. Ej heller var man i besiddelse af materiale herom
på hotellet. Natholdet checker 16. etage i løbet af natten og situationen følges i
morgen tidlig. /JS”
Vicepolitiinspektør og KSN-leder Benny Winther Jørgensen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at hvis en demonstration skulle flyttes, var det KSN-lederen, som
skulle give ordre om det. Han ved ikke, hvad begrundelsen var for at flytte demon-
strationen som beskrevet i indberetningen for hotelbevogtningen af Hotel Scandi-
navia fra den 23. september til den 24. september 2002. Normalt var det på grund af
optøjer, at en demonstration blev flyttet. Han flyttede ikke nogen demonstrationer i
forbindelse med topmødet og Zhu Rongji’s besøg, idet der var stille og roligt ved ho-
tellerne, mens han havde vagter.
I en KSN døgnrapport for KSN niveau 2 fortsat af 24. september 2002 kl. 07.00 til
19.00 er anført, at politiinspektør Mogens Lauridsen var leder af KSN. Videre frem-
går blandt andet, at:
Kl. 8.10
”Falun
Gong demo Vejlands Alle
Den anmeldte demonstration ved Vejlands Alle. Ingen er pt. fremmødt.”
336
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Kl. 10.15
”Vedr.
anmeldt demo v/Kina ambassaden (Falun Gong)
D22 meddeler, at der pt. befinder sig 1 demonstrant foran den Kinesiske ambas-
sade på Øregårdsvænget.”
Kl. 10.16
”Vedr.
anmeldt demo v/Skt. Hans Torv (Falun Gong)
D22 meddeler, at der ingen demonstranter er på Skt. Hans Torv.”
Kl. 10.40
”Få
Falun Gonger Vejlands Alle
D11 meddeler, at der nu er kommet nogle få demonstranter på den anviste plads
ved Vejlands Alle o.f. BC.”
Kl. 11.05
”Status
vedr. demoerne
Efterretning meddeler, at der ca. 30 – 35 Falun Gonger på Rådhuspladsen. 4 på
Vejlands Alle og 3 ved Kinas ambassade.”
Kl. 12.15
”Situationsmelding
demo Falun Gong
Øregårdsvej 15 demonstranter – Gl. Torv Nytorv, ingen – Rådhuspladsen 1.”
Kl. 16.22
”Demo
v/Udenrigsministeriet
Lima 1 meddeler, at der forsamlet ca. 25—30 demonstranter på Christianshavns
Torv ved Kanalen. De bærer på flag og bannere. Alt er stille og roligt.”
Kl. 16.39
”Demoen
trækker ned mod UM
Lima 1 standser demoen ved Christianshavns Kanal.”
Kl. 16.40
”Kinesiske
delegations fremme UM
Lima Eigtved melder, at den kinesiske delegation er fremme ved Eigtveds Pak-
hus. Delegationen trækker ned mod vandet for optagelse af fotos.”
Kl. 16.52
”Demoen
opløst
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
337
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0340.png
Kapitel 8
Lima 1 meddeler, at demonstrationen langsomt er gået i opløsning. De er sivet
derfra i små grupper uden at det har givet anledning til problemer. Man over-
går til sektorpatruljering.”
Kl. 16.59
”5 –
7 demonstranter bortvises
Lima 1 meddeler, at man er nødt til bortvise 5 – 7 demonstranter, der er lidt
langsomme i betrækket, fra hjørnet af Strandgade – Torvegade. Det er resterne
fra Tibetdemonstrationen.”
Kl. 17.06
”Anmeldt
demo af prokinesere
D 501 meddeler, at ca. 20 kinesere i 2 minibusser holder stand by Strandgade
overfor Ørkenfortet. De er klar til at hylde deres Premierminister når og hvis
kan
kommer forbi.”
Kl. 18.29
”DELTA 3
20 demonstranter ved den kinesiske ambassade. Forventer at blive stående til
kl. 1900.”
I handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 for politiaktion 1, Demo 1, OCI
78
,
politikommissær Bent Olsen(Lima 1) er kl. 15.25 tilført:
”Lima 1 forskyder fra PG til Amager Torv, hvor der kl. 1545-1930 er anmeldt en
demonstration:”Mod Kinas undertrykkelse af Tibet”.”
Videre er handlingsforløbsrapporten tilført blandt andet:
Kl. 15.36
”Delta 5-01: er fremme på Christianshavns Torv, hvor der står 5-10 personer
med tibetanske flag på broen over Christianshavns Kanal.”
Kl. 15.40
”Lima 1: fremme på hjørnet af Christianshavns Torv – Overgaden Oven Van-
det. På det nordlige fortov af broen står der 7 demonstranter og kigger …”
78
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
338
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Kl. 16.03
”Lima 1: retur til demo’en, der tæller ca. 30 deltagere, hvor der tages kontakt
med talsmand Anders Højmark Andersen …. Han var noget utilfreds med det
sted, som demo’en havde fået anvist, fordi det lå for langt væk fra Udenrigsmi-
nisteriet.”
Kl. 16.38
”Delta 5-01: der er mødt en kineser op på hjørnet af Torvegade-Strandgade.”
Kl. 16.40
”Lima 1: Tibet-demonstrationen begynder at gå mod Udenrigsministeriet, men
bliver standset v. Torvegade – Wildersgade.”
Kl. 16.46
”KSN til Lima 1: demo’en kan gå forbi Udenrigsministeriet, men man må ikke
tage ophold på hjørnet af Strandgade og Torvegade, hvor der er anmeldt en
pro-kinesisk demo. Delta 5-01 skal følge med Tibet-demo’en.”
Kl. 16.50
”Lima 1: demo’en er tilsyneladende opløst, der står 4 personer tilbage på broen
over Christianshavns Kanal.”
Kl. 17.07
”Delta 5-01: to minibusser med ca. 20 kinesere er standset i Torvegade o.f.
Udenrigsministeriet, hvor man stiller op til en hyldest-demonstration for den
Kinesiske Udenrigsminister.”
Kl. 17.10
”Delta 5-01: de sidste 6 Tibet-demonstranter har taget bussen i Torvegade væk
fra stedet.”
Kl. 17.21
”Delta 5-01: de to busser med kinesere kører fra Strandgade med kurs mod
Christiansborg. Alt roligt på stedet. Enkelte personer iklædt gule jakker og for-
mentlig Falun Gong tilhængere går rundt på Knippelbro og Strandgade, men
de udgør ingen trussel mod nogen.”
I handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 for politiaktion 9, Sektion Amager,
OCI, pk. Mads Firlings (L9) er kl. 16.45 tilført:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
339
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0342.png
Kapitel 8
”4 Falun Gong udøvere antruffet ved udenrigsministeriets hovedindgang i
Strandgade. Anmodet om at forlade stedet, hvilket de indvilligede i uden yder-
ligere kommentarer. Vejledt om muligheden for at søge tilladelse til demon-
stration.”
Politikommissær Mads Firlings har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
specifikt husker baggrunden for anmodningen om, at de fire Falun Gong-udøvere
skulle forlade stedet. Der kan have været mødeaktivitet i ministeriet, og de havde
nogle nøglepunkter, hvor de havde fokus på, at der ikke opstod demonstrationer og
sammenstimlen. Falun Gong-udøverne blev på sædvanlig vis vejledt om, at de kun-
ne søge om demonstrationstilladelse, således at deres tilstedeværelse blev lovliggjort.
Han husker ikke, om han var involveret i placeringen af demonstrationer.
Nøglepunkter, hvor de havde fokus på, at der ikke opstod demonstrationer, var
blandt andet generelt offentlige bygninger, men enhver politiaktion havde sine egne
nøglepunkter. Det ville normalt fremgå af operationsbefalingens indledning, hvilke
steder der var de væsentligste nøglepunkter.
Af handlingsforløbsrapport for Københavns Politi, Ordenspolitiets Centrale Indsats-
ledere, 24. september 2002 fremgår blandt andet:
Kl. 16.35
”Det oplyses, at 4-5 Falun Gong aktivister har taget opstilling på cykelparkerin-
gen ved UM. De pgl., der er helt fredelige, anvist plads i Torvegade v. Lima 9.”
Kl. 17.00
”Falun Gong aktivisterne har taget opstilling på Knippelsbro. Er helt fredelige.”
Kl. 17.40
”2 Falun Gong sympatisører havde indfundet sig via porten, Strandgade 23,
henvist til Torvegade. S 5-13 følger dem.”
Kl. 18.55
”4 Falun Gong aktivister fulgt til Torvegade. Yderligere 10 stk. af slagsen kom-
mer med bus og forsvinder i nærområdet. KSN orienteret. Foreslår alternativ
rute ad Skt. Annæ Gade over Christians Havns Kanal og til højre. Der recces for
ændringen. Ingen problemer”
340
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0343.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I handlingsforløbsrapport af 24. september 2002/NAT for politiaktion 8 Indre by/
Vesterbro, OCI,
79
vicepolitikommissær Børge Niemann (Lima 8), er kl. 21.00 tilført:
”Lima 8 tilgående med tilsyn SAS Radisson, Amager.
Ca. 25 Falun Gong tilhængere samlet foran SAS / alt stille & roligt. Lima Scan-
dinavia, vpk. Jørgen Kristensen, kontaktet – ønskede Falun Gong demoen flyt-
tet ind i parken, hvilket var i overensstemmelse med tilladelsen og KSN.”
Handlingsforløbsrapporten er endvidere tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 21.20
”Falun Gong tilhængere placeret på fortov mellem cykelsti & busstop. Af tilla-
delse fremgår, at Demoen kun må stå ”På sti i Parken”, hvorfor de efter lidt dis-
kussion med OCI fortrækker til parken.
Ansvarlig for demoen, Lingnan Wu, påstod, at hun havde en telefonisk afta-
le med Arne Larsen om den placering, som de indledningsvis havde indtaget.
Dette forsøgt bekræftet via KSN uden held.
Lingnan Wu fik oplyst mit navn, idet hun evt. ville klage.”
Kl. 23.20
”S34 oplyser, at Demo - Falun Gong ved SAS Radisson stadig er på stedet, men
nu begyndt at rulle banner sammen.”
Kl. 23.45
”Falun Gong demo afsluttet”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) har for Tibetkommission II forklaret
om hændelserne kl. 21.00 og kl. 21.20, at det ikke var ham, der kørte L8 på det tids-
punkt, da han ikke havde nattevagten. Det lyder som den episode, som han senere
fik fortalt. Han har helt sikkert talt med OCI Børge Niemann og læst handlingsfor-
løbsrapporten, og det var også fast praksis, at de orienterede hinanden ved vagtskif-
te, men han husker det ikke.
Af KSN’s døgnrapport 24. september 2002 kl. 19.00 til 07.00 (KSN-leder politiin-
spektør Torben Schütt) fremgår blandt andet:
79
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
341
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Kl. 21.27
”LIMA 8
Der er uenighed om hvor 25 —30 personer fra Falun Gong vil stå ved Hotel
Scandinavia. De vil stå på Amager Boulevard, men skal stå på stien ved Stads-
graven. Lima 8 flytter dem.”
Af Københavns Politis statistiske opdatering 24. september 2002 kl. 22.52 fra KSN
(KSN-leder politiinspektør Torben Schütt) fremgår:
”…
TIRSDAG, den 24. sept. 2002:
EU-Kina topmødet indledt planmæssigt i Eigtveds Pakhus i umiddelbar for-
længelse at ASEM-4 mødet. Mødet og den efterfølgende middag på Christians-
borg afviklet uden problemer.
Falun Gong fortsatte deres demonstrationer, herunder foran den kinesiske am-
bassade, hvor der sidst på eftermiddagen var forsamlet ca. 20 personer, samt
foran Hotel Scandinavia, hvor der til aften var forsamlet ca. 30 personer.
De pro-kinesiske demonstrationer fortsatte også. Således havde ca. 20 personer
i 2 minibusser omkring kl. 1700 taget opstilling på Strandgade overfor “Ørken-
fortet” for at hylde den kinesiske premierminister.
Demonstrationen for et frit Tibet kl. 1630 samlede 25-30 demonstranter på
Christianshavns Torv ved Kanalen. Flag og bannere - opløst af sig selv efter en
halv time uden problemer.
Den løbende palæstinensiske demonstration foran USA’s ambassade, kunne
denne aften mønstre 30 personer - ingen problemer.
En person - græsk statsborger - blev kl. 1905 anholdt på Hotel Scandinavia, hvor
han opholdt sig sammen med sin kinesiske hustru (svensk statsborger) og barn.
Da den kinesiske delegation ankom til foyeren med henblik på afgang til Chri-
stiansborg, rettede den pgl. henvendelse forsamlingen og råbte højlydt “noget”
på kinesisk efter premierministeren. Pgl. blev af sikkerhedsmæssige årsager an-
holdt og indbragt til Valby. Efter at hans identitet var fastlagt, og det var blevet
konstateret, at tilråbet udelukkende havde været noget i retning af: “Falun Gong
er god!”, blev pgl. løsladt uden sigtelse — men med en formaning.
…”
342
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0345.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I handlingsforløbsrapport af 25. september 2002 for politiaktion 8 Indre by/Vester-
bro, OCI,
80
vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) er tilført:
Kl. 12.53
”KSN: Eskorterute: Ved Stadsgraven, Christmas Møllers Plads via Torvegade,
Knippels Bro, via Kgs. Nytorv, Bredgade til Amalienborg.”
Kl. 13.50
”L8 ved passage Rådhuspladsen konstateret ca. 50 Falun Gong som
lavede opvisning. KSN underrettet. Intet foretages i den forb.”
Handlingsforløbsrapporten er endvidere tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 14.37
”S9-11: hele ruten gennemkørt. –ingen demonstrationer på ruten.”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) har for Tibetkommission II forklaret
om hændelsen kl. 13.50, at der givetvis ikke har været en eskorterute, der skulle forbi
Rådhuspladsen den pågældende dag, så der var ikke grund til at gøre noget. Falun
Gong-tilhængere var yderst fredelige. Han talte med demonstrationsanmelderen på
Kongens Nytorv. Han så Falun Gong-tilhængerne flere gange under besøget. Det er
hans klare opfattelse, at de ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko.
I en KSN døgnrapport for KSN niveau 2 af 25. september 2002 kl. 07.00 er anført, at
politiinspektør Mogens Lauridsen og vicepolitiinspektør Gunnar Sallov var ledere af
KSN. Videre fremgår blandt andet:
Kl. 08.20
”Situationsmelding
D23-02 meddeler, at ingen Falun Gong demonstranter endnu er mødt op ved
den anmeldte demonstration Vejlands Alle i tidsrummet 0800 – 2000.”
Kl. 09.00
”Demo SAS Radisson
G 41 meddeler, at der er ca. 10 fredelige demonstranter u.f. hotellet.”
80
Ordenspolitiets centrale indsatsleder
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
343
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Kl. 09.16
”Rute
fra Skandinavia til Christiansborg
Amager Boulevard-Langebro-Frederiksholms Kanal-Marmorbroen-Christi-
ansborg.
Lima 8 er orienteret om ruten.”
Kl. 09.16
”Ruten gennemkørt
Lima 8 meddeler, at der på ruten ikke befinder sig nogen synlige Falun Gong
folk.”
Kl. 13.47
”Ca. 75 Falun Gonger forsamlet på RHP
Lima 8 meddeler, at der på Rådhuspladsen befinder sig ca. 75 Falun Gong til-
hængere. Der er ikke anmeldt nogen demonstration på RPH i dette tidsrum.
KSN anmoder Lima 8 at man holder øje med dem - ikke yderligere.”
Kl. 15.07
”Demo Kinas Amb.
KSN meddeler, at Gentofte overtager bevogtningen/tilsyn med demonstran-
terne (4 stk.) ud for Kina ambassade på Øregårdsvænget. Der foretages patrul-
jemæssig tilsyn.”
I en KSN døgnrapport af 25. september 2002 kl. 19.00 er anført, at politikommissær
Allan Christensen var leder af KSN. Videre fremgår blandt andet, at der kl. 20.13 var
”Ingen Falun Gong’er ved ambassaden”, og at der kl. 21.02 var ”1 Falun Gong uf. am-
bassaden.”
I handlingsforløbsrapport af 26. september 2002 for politiaktion 8 Indre by/Vester-
bro, OCI, vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) er tilført:
Kl. 09.05
”KSN: Afgang VIP-Kina via rute 93”
Endvidere er tilført oplysning om blandt andet:
Kl. 09.07 [i handlingsforløbsrapporten fejlnoteret som kl. 19.07]
”L8 til D23-02: Grundet ændret rute umiddelbart efter afgang fra hotellet im-
proviseres mht. placering. …”
344
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0347.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kl. 13.45
”D23-02: har patruljeret i hele sektoren samt omkring Kinas ambassade i Hel-
lerup.
Ingen Falun Gong-aktivister at se.”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard (L8) har om hændelsen kl. 09.07 forkla-
ret, at den ændrede rute hentydede til eskorteruten. Det var deling 23-02, der skul-
le improvisere og hurtigt få placeret bilerne, så de stod parallelt med den nye rute.
”FUH” stod for færdselsuheld. Det var en sikkerhedskortege, som helst ikke skulle
holde stille på ruten på grund af et færdselsuheld. Delingsføreren måtte selv finde ud
af, hvor bilerne skulle placeres. Der har gennem tiden stået mange demonstranter
ved Ørkenfortet over for Udenrigsministeriet.
Om hændelsen kl. 13.45 har han forklaret, at der også blev holdt øje med ambassaden
og den kinesiske gæsts besøgssteder. Det var det lokale politi, der tog sig heraf, hvis
besøgsstederne lå uden for København.
Forklaringer af mere generel karakter om forholdene i 2002 og tidligere
Vicepolitikommissær Ole Kahr har for Tibetkommission II forklaret, at han som
vagthavende i færdselsafdelingen var involveret i topmødet og Zhu Rongji’s besøg i
september 2002. Herom har han forklaret blandt andet, at han ved planlægningen af
eskorteruter af sikkerhedsmæssige hensyn altid udfærdigede både en primær rute,
som var den rute, eskorten med højeste sandsynlighed ville benytte, og to sekundæ-
re ruter. KSN traf umiddelbart inden kørslen beslutning om, hvilken rute der skul-
le anvendes. Det var KSN-lederen, der havde den endelige beslutningskompetence.
Han husker ikke, at de tog særlige forholdsregler i forbindelse med besøg fra Fol-
kerepublikken Kina. Det er rigtigt, at han har udtalt til pressen, at det blev nævnt
på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister ikke så fx
demonstranter fra Falun Gong eller Støttekomitéen for Tibet. Det faldt som en be-
mærkning på flere stabsmøder i forbindelse med besøg fra Folkerepublikken Kina.
Det blev aldrig sagt, hvorfra det stammede, at det ikke måtte forekomme. Det blev
alene sagt, at de skulle undgå, at det skete. Det var en inspektør eller en vice- eller
chefinspektør, der ledede stabsmøderne, og det var ved disse møder, at udtalelsen
blev fremsat. Det var en uskreven regel. Der var ingen, der spekulerede over, hvor
det kom fra. Han ved ikke, om den konkret blev efterlevet. Det var ikke en regel, som
han skulle efterleve i sin funktion. Det var KSN, som havde ansvaret for afvikling af
eskorten og traf beslutning om, hvilken rute der skulle køres ud fra sikkerhedshen-
syn og andet.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
345
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Han husker ikke, at det ved debriefingen blev sagt, at det havde været meget uhen-
sigtsmæssigt, at Udenrigsministeriet havde blandet sig i sikkerheden. Han husker
ikke, at der den 23. september 2002 var episoder med Falun Gong. Meldingerne af-
spejler ikke, at de var særligt opmærksomme på Falun Gong. Det er ikke typen af
demonstranter, der er afgørende for, om der meldes ind. Alle forsamlinger meldes
ind.
Han bekræftede sin udtalelse i pressen om, at ”Det
var ikke exceptionelt i 2012. Det er
en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesiske
premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter, ban-
nere og flag”,
dog er ”måtte” et for stærkt udtryk, idet de alene fik at vide, at de skulle
tilstræbe, at demonstranter, bannere og flag ikke kunne ses. Dette har været holdnin-
gen i al den tid, han har været med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor han var delings-
fører. Henstillingen kom fra højeste sted. ”Højeste sted” er højere end hans niveau,
men han ved ikke hvor højt. Chefinspektøren var den øverste ledelse ved en konkret
aktion. Det var ikke betjenten på gaden, der traf beslutningen om at fjerne demon-
stranter eller flag. Han ved ikke specifikt, hvor tilkendegivelsen kom fra, men det var
ikke fra hans niveau. Han ved ikke, hvorledes henstillingen i praksis blev efterlevet.
Det var uden for hans kompetence. Henstillingen er ikke udtryk for sikkerhedsmæs-
sige hensyn. Bannere og flag har ikke i sig selv noget med sikkerheden at gøre.
Han har alene udtalt, som det fremgår af artiklen, at ”Det
har altid været en uskreven
regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter”.
Den uskrevne regel var
baseret på noget andet end en sikkerhedsvurdering. Alle, der havde deltaget i stabs-
møder, havde kendskab til denne uskrevne regel. Han ved ikke, om budskabet blev
formidlet længere ned i rækkerne. Han har ikke selv sagt det til de motorcykelbe-
tjente, han havde ansvaret for, da deres opgaver var fastlagt.
Han vil forvente, at Mogens Lauridsen var bekendt med den uskrevne regel, idet han
var en del af ledelsen. Kaj Vittrup var over Mogens Lauridsen. Han formoder, at de,
der rangerede lige over politiinspektør Mogens Lauridsen, tillige var bekendt med
den uskrevne regel. Han må tillige antage, at Kim Østergaard har haft kendskab her-
til. Han kan ikke vide, om politidirektøren kendte den.
Vicepolitikommissær Ole Kahr har til Den Uafhængige Politiklagemyndighed tillige
forklaret blandt andet:
”…
For afhørte er der dog en enkelt ting, som gør at besøget fra Kina – i 2002 – ad-
skiller sig fra de andre VIP-besøg, som afhørte har været med til at planlægge.
Der blev nemlig sagt på Stabsmøderne, at de skulle gøre hvad de kunne for at
346
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0349.png
Hændelsesforløb og forklaringer
undgå, at premierministeren under besøget kunne se eventuelle demonstranter,
flag og bannere med relation til Frit Tibet.
…”
Vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov har for Tibetkommission II forklaret, at
han var operationsleder i KSN
81
under topmødet og Zhu Rongji’s besøg i september
2002. Han har endvidere forklaret blandt andet, at han altid var med til de forbere-
dende planlægningsmøder, som angik, hvor store styrker der skulle bruges, og hvor-
dan de skulle placeres.
Under de forberedende møder deltog PET, idet de fortalte om sikkerhedsrisikoen
ved besøget. De oplyste om Falun Gong, at deres demonstrationer ikke var volde-
lige, og at de ikke vurderedes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Kineserne kunne blot
ikke så godt lide Falun Gong. PET sagde, at Falun Gong-demonstranterne skulle ses
så lidt som muligt.
I planlægningsmøderne deltog chefpolitiinspektør Kai Vittrup og KSN-lederne, her-
under Mogens Lauridsen. Kai Vittrup nævnte under et forberedende møde, at ki-
neserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed.
De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for
demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet kineserne var vores gæster, skul-
le politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man som vært skulle opføre sig
pænt over for sine gæster. Det var ikke på tale at fratage demonstranter flag eller lig-
nende. Han opfattede ikke Kai Vittrups udtalelse som en forholdsordre. Han opfat-
tede den som en henstilling om, at lederne så vidt muligt skulle tage hensyn til ki-
neserne. Afhørte fik aldrig at vide, hvorfra ønsket kom. Afhørte forudsatte dog, at
ønsket kom fra regeringen. Det var et ønske fra dansk side, at besøget blev afviklet
så let og smertefrit som overhovedet muligt. Det var indforstået mellem politifol-
kene, at hvis man tilgodeså kinesernes ønske, så var man glade både på kinesisk og
dansk side.
Han talte efterfølgende i KSN med Mogens Lauridsen om Kai Vittrups udtalelse,
og de tilrettelagde arbejdet derefter. Da grundloven sikrer retten til at demonstrere,
men ikke hvor en demonstration kan foregå, kunne politiet afgøre placeringen af en
demonstration. De valgte herefter placeringen således, at demonstranterne ikke kom
alt for tæt på kineserne, og således at demonstranterne ikke alt for længe var samme
sted som kineserne. De kunne også vælge at flytte en demonstration. Demonstran-
terne fik stadig lov til at se kineserne, men de sørgede for, at det blev så lidt som mu-
81
Kommandostationen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
347
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0350.png
Kapitel 8
ligt. På den måde tog de hensyn til alle parter for at få det hele til at gå op i en højere
enhed.
Han erindrer ikke, at KSN gav ordre om at skærme af for demonstranter. De sagde
ved briefingerne, at indsatslederne skulle gøre så meget, som de kunne, for at ki-
neserne ikke så demonstranter. Han erindrer ikke, at de på noget tidspunkt brugte
gruppevogne til at afskærme. Han kender ikke noget til en ordre om afskærmning
med mandskab ved Amager Boulevard.
Ordren i handlingsforløbsrapport af 23. september 2002, hændelse kl. 18.55 om, at
”demoen
ved Torvegade skal holdes på vestlige fortov”,
dækker over, at politiet skulle
minimere demonstranternes synlighed for kineserne mest muligt. Årsagen hertil var
ikke sikkerhed. Det drejede sig alene om, at kineserne ellers ville blive fornærme-
de. Demonstranterne ville gerne ses af kineserne, men de var ikke voldelige. Det var
også PET’s melding til dem, at demonstranterne ikke var voldelige.
Chefkriminalinspektør Per Larsen har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
har nogen klar erindring om forløbet i forbindelse med ASEM IV topmødet. Han
har ikke givet udtryk for eller kan genkende, at det som forklaret af Ole Kahr blev
nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister ikke så
anti-kinesiske demonstranter. Man vil også kunne se i operationsplanerne fra den
gang, at der ikke står noget herom, og det skulle have været anført, hvis de taktiske
ledere skulle medtage det i deres befalinger. Han kan heller ikke genkende, at hen-
stillingen herom skulle komme fra højeste sted, som forklaret af Ole Kahr. ”Højeste
sted” var i hvert fald ikke ham, for han har ikke hørt noget om det. Han har ingen
viden om, hvad der skete på det forberedende møde, som Gunnar Birger Sallov om-
taler. Han deltog ikke i mødet. På dette tidspunkt havde han og Kai Vittrup et for-
holdsvis stringent tostrenget system, således at han som chef for kriminalpolitiet
ikke var involveret heri.
Han er ikke enig i Gunnar Birger Sallovs beskrivelse af, at de kunne vælge at flytte en
demonstration. Man kan ikke flytte rundt på demonstranter uden en konkret grund,
der vejer tungere end hensynet til demonstranterne. Som udgangspunkt skulle de
have lov at stå, hvor de ville.
Efter hans opfattelse er det ikke eneafgørende i forhold til de grundlovsikrede ret-
tigheder, om en demonstration kan ses af den eller dem, der demonstreres mod, idet
der kan være tungere vejende sikkerhedsmæssige hensyn, som gør, at man er nødt
til at flytte demonstrationen uden for synsvidde. Hvis der ikke er noget sikkerheds-
mæssigt til hinder for det, har demonstranterne imidlertid krav på at stå, således at
de kan ses. Det er børnelærdom på politiskolen.
348
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Han tvivler på, at en ordre som beskrevet af Gunnar Birger Sallov var kommet op-
pefra. Den ville i givet fald have fremgået klart af strategien for operationen, således
at ordren kom ned gennem systemet. Naturligvis ville man aldrig gå på kompromis
med grundloven i en operationsplan, men hvad der så skete ned gennem systemet
efter udarbejdelsen af operationsplanen, herunder hvad den ene sagde til den anden,
kan han ikke sige noget om. Hvis det var kommet frem under en egentlig briefing,
ville man fra ledelsens side været blevet opmærksom på, at der var nogle ting, som
blev fortolket anderledes længere nede i rækkerne. Det skete illustrerer problemet
med at delegere ansvar ned i systemet.
Hvis han havde været bekendt med, at opfattelsen beskrevet af Ole Kahr og Gunnar
Birger Sallov var en generel opfattelse ned gennem rækkerne, ville han som leder
have sørget for, at det blev skrevet klart og tydeligt, hvordan håndteringen skulle ske.
Det var åbenbart ikke skåret tilstrækkeligt ud i pap. Hvis man skulle have en operati-
on udført på den rigtige måde, gjaldt det om at have en klar og tydelig kommunika-
tion, således at ingen var i tvivl, men der var ikke nogen standardmodel for, hvordan
det skulle skrives. Han ville hellere skrive, hvordan operationen skulle udføres, end
hvad politiet ikke skulle gøre. At noget ikke stod i en operationsbefaling, var ikke en
ordre om, at det ikke måtte ske. Man kunne ikke forudse, hvad der kunne ske. Kom-
munikationen kunne ske på stabsmøder og ved briefing af udvalgte medarbejdere.
Man kunne blandt andet tage fat i de taktiske ledere og sikre sig, at summen af de
taktiske befalinger svarede til operationsplanen, og at de havde forstået den, som det
også skete ved senere operationer. Herved ville man kunne have fanget nogle af mis-
forståelserne.
Politifolk bliver uddannet til at tænke og handle selvstændigt, og de er langt hen ad
vejen frie fugle. Kunsten er så, når man sætter politifolk under kommando, at man
skal være meget tydelig i sin signalgivning. Både han og Kai Vittrup gjorde, hvad de
kunne for at signalere helt klart, hvilke rammer politifolkene skulle operere inden
for. Det ville kræve tilladelse at bryde ud af disse rammer, hvilket også gjaldt for ind-
satslederne på trinnet over. Han kan således godt genkende elementer i Torsten Hes-
selbjergs forklaring, men samlet set er det skåret for groft op.
Han tror, at han selv ville have grebet om problemstillingen, hvis han var blevet be-
kendt med, at det som forklaret af Ole Kahr ”susede rundt på gangene…”, og på
stabsmøder have sagt, at det måtte stoppe. I øvrigt nåede det ikke frem til ham. Det
var ikke noget, han havde kendskab til. Det var Kai Vittrups valg, at han ikke over-
vejede at indkalde de 10-15 indsatsledere til et møde og gøre op med deres generelle
viden om kinesernes syn på demonstranter.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
349
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0352.png
Kapitel 8
Med hans kendskab til politidirektør Hanne Bech Hansen gennem 25 års samarbej-
de ville hun ikke have undladt at tage det op, hvis hun havde været bekendt med en
generel opfattelse blandt politifolkene om håndteringen af demonstrationer i forbin-
delse med kinesiske besøg som beskrevet af Ole Kahr og Gunnar Birger Sallov i de-
res forklaringer for kommissionen.
Politikommissær Henning Peter Dahl har for Tibetkommission II forklaret, at han
fra december 1999 til april 2007 var leder af hundetjenesten og fungerede som ind-
satsleder for hundetjenesten ved aktioner, herunder også topmødet og Zhu Rongji’s
besøg i september 2002. Han har videre forklaret blandt andet, at der i operations-
befalingen fra 2002 stod noget i retning af, at det efter anmodning fra Udenrigsmi-
nisteriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi nogle negative demonstranter. Han
mener, at det stod under afsnittet
”Situation”.
Han er usikker på, om vendingen kom
til at fremgå af den endelige operationsbefaling, eller om det var noget, der gled ud i
processen, hvor der ofte blev rundsendt rettede udgaver. Men vendingen stod i den
version, de startede planlægningen op på et par måneder før operationen. Foreholdt
at en sådan passus ikke synes at fremgå af de to endelige operationsbefalinger an-
gående henholdsvis ASEM 4 topmødet og det efterfølgende officielle besøg fra Fol-
kerepublikken Kina, fastholdt afhørte sin forklaring. Han husker det, fordi han og
nogle kollegaer efter mødet med fremlæggelsen af operationsbefalingen særligt drøf-
tede denne passus. De drøftede, at med den formulering måtte det være politisk af-
stemt, at de skulle sikre, at der ikke var negative demonstranter på kortegeruten. Det
er hans vurdering, at der var tale om handelsmæssige interesser, for personlig kan
han ikke forestille sig, at en sådan udmelding fra Udenrigsministeriet ikke var clea-
ret. Drøftelserne med kollegerne gik i øvrigt på, hvordan de skulle tackle det anførte
om håndteringen af negative demonstranter.
Det var blandt andet Ole Kahr, som han drøftede passussen med. Han husker at Kas-
par Andreasen også var der, men om han lyttede med på netop den snak, ved han
ikke. Han husker i øvrigt ikke konkret, hvem der deltog, men det ville typisk være de
skarpe delinger svarende til politiaktion 1 til 5. De var 4-5 personer omkring bordet.
Politidirektør Hanne Bech Hansen og chefpolitiinspektør Kai Vittrup ville kende til
formuleringen, idet operationsbefalingen ville være blevet drøftet i de interne stabs-
møder i den øverste ledelse. Han gik ikke til nogle af sine ledere, da han personligt
opfattede det sådan, at formuleringen og opgaven i operationsbefalingen var ”clearet
af ” i øverste ledelse – herunder med politidirektør Hanne Bech Hansen og chefpo-
litiinspektør Kai Vittrup.
Da det på stabsmødet også blev slået fast, at det var vigtigt, at de sikrede, at gæsten
ikke så noget negativt, bragte han konceptet i forslag under opgavegennemgangen.
Forholdsordren om afskærmning opstod dermed på stabsmødets opgavegennem-
350
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0353.png
Hændelsesforløb og forklaringer
gang i dialogen mellem ledelsen og folk på hans niveau. Aftalen blev, at afhørtes en-
hed skulle afskærme, hvis Mike Limas forrider observerede demonstranter med ne-
gative tilkendegivelser. Afskærmning var sekundært i forhold til at køre en anden
rute. Falun Gong var en negativ demonstration i forhold til gæsterne. Til afskærm-
ning skulle de bruge ”grisebilerne”. Det var store kassebiler med plads til seks hunde.
De havde samme størrelse som de såkaldte ”hollænderbiler”. Det var alene afhørtes
enhed, der havde til opgave at afskærme. Formålet med afskærmningen var dels sik-
kerhed, altså at sikre at kortegen kunne komme frem, men det var også at sørge for,
at kortegen ikke kunne se demonstranterne. Begge dele var vigtige. Under selve be-
søget fik de dog ikke ordre om at udføre en afskærmningsopgave.
Han bekræftede at have udtalt sig som gengivet i artikel af 14. juni 2018 af Jesper Ty-
nell på DR’s hjemmeside, at repræsentanter fra Falun Gong i 2002 ønskede at de-
monstrere på fortovet over for hotellet, hvor premierministeren boede, og at de skul-
le sørge for, at der ikke kom demonstranter i den retning, som kortegen kom fra. De
politifolk, han sendte ud, skulle holde øje mod Lange Bro, således at demonstran-
terne troede, at kortegen kom der fra, men han havde fået melding om, at kortegen
ville køre ad Artillerivej. De snød på den måde de negative demonstranter, som stod
på Amager Boulevard. Samtidig stod de positive ”klappere”, som ambassaden havde
bestilt, lige ved indkørslen til hotellet, hvor de var synlige for kortegen. De to grup-
per kunne ikke se hinanden.
Når han husker, at de skulle skærme over for negative ytringer i 2002, er det på
grund af den særlige formulering, der var i operationsbefalingen, med anmodnin-
gen fra Udenrigsministeriet.
Vicepolitiinspektør Allan Christensen har for Tibetkommission II forklaret, at han
blev leder af KSN
82
omkring 2002. Han har videre forklaret blandt andet, at han hu-
sker to episoder, hvor han var involveret i besøg fra Folkerepublikken Kina. Det
ene var, hvor de kinesiske besøgende boede på Scandinavia Hotel. Han husker ikke,
hvornår besøget fandt sted. Han var på gaden i forbindelse med besøget, og da de
kørte fra Artillerivej, foranstaltede han, at der kom til at holde to store vogne på
Amager Boulevard for at forhindre demonstranter, hvoraf nogle havde orange tøj på,
i at løbe ud på kørebanen. Det indebar også, at demonstranterne ikke kunne ses af
den kinesiske delegation, da den kørte forbi, hvilket ikke var tilfældigt.
Han har på intet tidspunkt set på skrift, at kinesiske besøgende skulle skærmes mod
anti-kinesiske demonstrationer, men det var alment kendt. Endog i en sådan grad, at
82
Kommandostationen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
351
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0354.png
Kapitel 8
der tales herom i en Olsen-banden film fra 2010. Han antager, at der helt op til politi-
direktøren og hos Rigspolitiet var kendskab til denne holdning. Han har aldrig hørt
det udtrykkeligt tilkendegivet på de møder i politiet, som han deltog i. Han har al-
drig hørt politiledelsen eller PET sige, at demonstranter ikke måtte være synlige ved
besøg fra Folkerepublikken Kina.
Han husker ikke at have deltaget i stabsmøder, hvor det er blevet nævnt, at der skulle
være en særlig håndtering af demonstranter ved besøg fra Folkerepublikken Kina.
Håndteringen var underforstået i mange år.
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har for Tibetkommission II forklaret, at når han
havde lavet sin operationsplan, var det yderst sjældent, han så operationsbefalingen,
for han vidste, at Mogens Lauridsen kørte det, som det skulle.
PET deltog i de overordnede stabsmøder og fremkom her med deres trusselsvurde-
ring. Ved besøg fra Folkerepublikken Kina var meldingen fra PET altid, at de ikke
var bekendt med, at der var trusler mod den besøgende. Kineserne ville nødigt give
oplysninger om, at den besøgende var truet. Han iværksatte derfor altid det højeste
beredskab, da han ikke troede på, at der ingen risiko var. Endvidere var det alment
kendt, at kineserne ikke brød sig om, at premierministeren skulle se nogen råbe ”øv
bøv” og stå med flag osv. Dette sagde han ”nå” til. Han tog ikke hensyn hertil.
Foreholdt Ole Kahr og Henning Peter Dahls forklaringer om, at der var en opfattelse
blandt indsatslederne af, at man skulle sikre, at kinesiske gæster ikke så fx demon-
stranter fra Falun Gong, og at kineserne ikke blev mødt med flag og bannere, har
han forklaret, at han ikke kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af,
at man skulle beskytte kineserne herimod, og at nogen på eget initiativ har handlet i
overensstemmelse hermed. Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke kunne
lide demonstranter. Han havde grebet ind, hvis han havde han set det. Det var stik
imod hans holdning. Hvis nogen er skredet til handling i overensstemmelse med ki-
nesernes holdning, er det i sidste ende hans ansvar, da hans kontrol som ansvarlig
for operationen i så fald ikke har været tilstrækkelig.
I 2002 og formentligt længe inden da susede PET’s opfattelse vedrørende håndterin-
gen af demonstranter ved besøg fra Folkerepublikken Kina rundt på gangene. Det
var umuligt for ham at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns
Politi. Der blev fra kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demon-
stranter. Det var helt generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter,
men det var irrelevant for operationen, og han tog ikke hensyn hertil. Sikkerheden
var afgørende for ham. Han beskrev i operationsplanerne, hvordan de generelt skulle
forholde sig overfor anmeldte og ikke-anmeldte demonstrationer.
352
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0355.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Foreholdt Henning Peter Dahls forklaring om, at der i 2002 var en forholdsordre
om, at hundeførernes ”grisevogne” kunne køres frem foran demonstranter fra Falun
Gong, har han forklaret, at det er helt ukendt for ham. Han kørte forbi Hotel Radis-
son Blu, hvor der stod demonstranter på fortovet foran hotellet. Kineserne kunne se
dem fra deres værelser på hotellet.
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har ved en genafhøring
83
forklaret, at operationspla-
nen blandt andet fastlagde rammerne for, hvordan demonstrationer fremover skulle
håndteres. Det fremgik af planen, at han ikke ville have infiltration af civilklædt po-
liti i demonstrationerne, da demonstranterne ikke skulle være i tvivl om, hvorvidt
de gik ved siden af en politimand eller en demonstrant. Det var første gang, at dette
blev skrevet ned. Han ville gribe hårdt ind, hvis reglen blev brudt. Politiets opgave
var at beskytte demonstranterne mod at blive generet af andre, der ikke havde sam-
me opfattelse.
Det var først under PET’s briefinger og ved læsningen af trusselsvurderingen forud
for stabsmødet vedrørende Zhu Rongji’s besøg, at han fik kendskab til, at kineserne
ikke brød sig om at se demonstrationer. Han mener fortsat, som han tidligere har
forklaret, at han ikke lod sig påvirke af PET’s udmeldinger om, at kineserne ikke
kunne lide at se demonstrationer. PET kom med deres budskab, og så var der ikke
mere i det. Oplysningerne fra PET om, at kineserne ikke brød sig om demonstranter,
blev viderefortalt på politiets stabsmøde forud for besøget. Det blev endvidere op-
lyst, at der ikke var konkrete trusler mod delegationen. PET kan have været til stede
under stabsmødet, men han husker det ikke.
Foreholdt vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring om, at
”Kai Vittrup
nævnte under et forberedende møde, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong
og demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for
at kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet ki-
neserne var vores gæster, skulle politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man
som vært skulle opføre sig pænt over for sine gæster”,
har han forklaret, at Gunnar Bir-
ger Sallov har misforstået hans udtalelse under stabsmødet. Han refererede alene,
hvad PET havde sagt om, at kineserne ikke brød sig om demonstranter, og hvad der
stod i PET’s trusselvurdering. Han tog ikke under stabsmødet mundtlig afstand fra
det, som PET havde sagt på det forberedende møde, da hans folk vidste, at de alene
skulle følge den skriftlige befaling, som han havde udstedt. Han forlod i øvrigt stabs-
mødet hurtigt efter, at han havde givet de nødvendige informationer om opgaven,
83
Protokol nr. 55
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
353
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
operationsplanen og trusselsvurderingen og havde refereret, hvad PET ellers havde
sagt.
Når Gunnar Birger Sallov har forklaret, at Gunnar Birger Sallov ikke opfattede
”…
Kai Vittrups udtalelse som en forholdsordre. Han opfattede den som en henstilling om,
at lederne så vidt muligt skulle tage hensyn til kineserne”,
må Gunnar Birger Sallov
have misforstået ham, da der ikke var tale om en henstilling til, hvad de skulle gøre.
Han refererede blot, hvad PET havde sagt.
Om hans tidligere forklaring om, at PET’s opfattelse vedrørende håndteringen af
demonstranter ved besøg fra Folkerepublikken Kina susede rundt på gangene, har
han forklaret, at han ikke regnede med, at politifolkene tillagde PET’s opfattelse om,
at de kinesiske gæster ikke kunne lide at se demonstrationer, nogen betydning, idet
han havde udstedt en skriftlig ordre i operationsplanen, hvor der stod, hvordan de-
monstranter skulle behandles. Selvom han tidligere har forklaret, at det susede rundt
på gangene, var det ikke fordi, der blev snakket om det alle steder, og der blev i vir-
keligheden talt meget lidt om det. Han havde fuld tiltro til, at hans skriftlige ordre
blev fulgt, og han overvejede ikke at indkalde de 10-15 indsatsledere til et møde, hvor
han fik gjort op med indsatsledernes generelle viden om kinesernes syn på demon-
stranter. Han drøftede ikke med politidirektør Hanne Bech Hansen, hvad der blev
talt om blandt politifolkene, men hvis nogen skulle have grebet ind, havde det nok
været hende.
Foreholdt vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaards forklaring om, at
”Ved brie-
fingen i 2002 var der forlydende om, at der ville være Falun Gong-tilhængere på Kon-
gens Nytorv. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup gav ham klar besked om, at han skulle
sørge for, at den besøgende ikke så dem, hvis kortegen var nødsaget til at køre forbi
Kongens Nytorv. Kai Vittrup sagde ikke, hvordan de skulle skærmes. Han ville nok
have kørt vogne ind foran demonstranterne, hvis det var blevet aktuelt”,
har han for-
klaret, at han på intet tidspunkt gav mundtlige ordrer og slet ikke om sådan noget.
Han lagde meget vægt på at holde niveauerne, således at der var klare kommando-
veje, og at han som chef ikke blandede sig i, hvad der skulle gøres på indsatslederni-
veau, da dette ville forvirre mere, end det ville gavne. Han var på Kongens Nytorv på
et tidspunkt under topmødet i december 2002 for at nyde synet af de mange demon-
stranter og politibetjente, der gjorde et pænt stykke arbejde. Han kunne godt lide at
køre ud og se, hvordan tingene foregik og uden at blande sig.
Han har ikke udtalt, som det fremgår af Kim Lykke Østergaards forklaring, at hvis
Kim Lykke Østergaard”…
ikke skærmede demonstranter for den kinesiske gæst, ville
[Kim Lykke Østergaard]
aldrig blive politikommissær”.
Kim Lykke Østergaard blev
da også efterfølgende udnævnt til vicepolitiinspektør.
354
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0357.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kim Lykke Østergaard fik sine ordrer fra KSN og ikke fra ham. Det ville virke un-
derligt, hvis han havde givet Kim Lykke Østergaard ordrer uden om KSN.
Vicepolitiinspektør og KSN-leder Benny Winther Jørgensen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han tvivler på, at der var en sådan uskreven regel i Københavns
Politi som beskrevet af Ole Kahr. Han var i hvert fald ikke bekendt med den. Han var
således totalt ligeglad med, om de kinesiske gæster så demonstranter, og det var det
samme, han hørte fra dem, som han talte med. Det rørte ikke dem, at kineserne var
sarte. Ole Kahrs forklaring skal ses i lyset af, at Ole Kahr ikke deltog i stabsmøder, og
som færdselsmedarbejder kendte Ole Kahr ikke det indsatskoncept, som de brugte.
Hans største frygt vedrørende demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg
var, at nogen af demonstranterne kom til skade. Der var således en af de besøgende
kinesere, som havde 12 bevæbnede vagter med, og år forinden havde man skudt 70-
80 demonstranter i Folkerepublikken Kina. Han tænkte derfor, at demonstranterne
ikke skulle have mulighed for at kaste en flaske eller lignende, når gæsterne var ude
af køretøjerne, idet han kunne frygte, hvad der ville ske, hvis de ramte VIP’en. KSN
ville ikke kunne styre situationen, idet de ikke havde nogen kontakt til de bevæbne-
de kinesiske sikkerhedsvagter. Han ved ikke, om sikkerhedsvagterne var i følgeskab
med en bevæbnet medarbejder fra PET, men det var PET, som havde givet dem op-
lysningerne om vagterne.
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har om Kai Vittrups forklaring om, at det var en
generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, forklaret, at det ikke
var en viden, som han havde som rigspolitichef. Han havde tidligt i sin karriere væ-
ret ansat i Københavns Politi, men det var kun i ca. 1 år i 1986-1987, hvor han havde
arbejdet i anklagemyndigheden som politifuldmægtig.
Han kan ikke forestille sig, at der var nogen, som havde forstået, at denne opfattelse,
som efter det citerede susede rundt på gangene i Københavns Politi, kunne udmønte
sig i begivenhederne i 2012, men han var som nævnt ikke selv bekendt med opfattel-
sen. I forhold til, om Rigspolitiet skulle have grebet ind, hvis Rigspolitiet havde været
bekendt med opfattelsen, var organisationen og retsplejeloven i 2002 sådan, at politi-
kredsene operativt refererede til Justitsministeriets departement. Det var først i for-
bindelse med politireformen i 2007, at Rigspolitiet fik den samlede ledelse af dansk
politi. Han vil imidlertid ikke udelukke, at Rigspolitichefen kunne have gjort noget i
anledning af opfattelsen, hvis man havde været bekendt med den.
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
forud for læsningen af beretningen fra Tibetkommission I havde kendskab til, at ki-
neserne ikke ønskede at se demonstranter under deres besøg. Han tror gerne, at det
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
355
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0358.png
Kapitel 8
som forklaret af Kai Vittrup var alment kendt, at premierministeren ikke brød sig
om at se eller høre demonstranter. Som chefpolitiinspektør Kai Vittrup selv har for-
klaret, mener han ikke, at Kai Vittrup uden videre ville lade sig påvirke af eller følge
PET’s udmeldinger. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde et rigtig godt samarbejde
med politidirektør Hanne Bech Hansen. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup var meget
selvstændig og forelagde ikke politidirektør Hanne Bech Hansen eller vicepolitidi-
rektør Mogens Kjærgaard Møller alle ting.
Foreholdt vicepolitikommissær Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II om, at
”… Henstillingen kom fra højeste sted. ”Højeste sted” er højere end hans niveau, men
han ved ikke hvor højt”,
har han forklaret, at Ole Kahr, som vicepolitikommissær, var
på det laveste trin i chefshierarkiet, så ”højeste
sted”
kunne referere til en del niveau-
er over vicepolitikommissær. Han tror ikke, at vicepolitikommissær Ole Kahr havde
ham i tankerne. Om ham ville man bruge udtrykket ”aller
højeste sted”.
Ole Kahrs og andre politifolks udtalelser om en praksis for, at kineserne ikke måt-
te se demonstranter, viser, at ingen stoppede op og overvejede, om der var hjemmel
hertil.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han ikke husker, at der i forbindelse med ASEM IV topmødet skulle være taget sær-
lige hensyn til den kinesiske delegation, herunder i forhold til Falun Gong og Tibet-
demonstrationer. Der var et generelt højt sikkerhedsniveau. Eskorteruterne blev be-
sluttet i KSN, og man prøvede så vidt muligt at køre ruter, hvor der ikke var demon-
stranter til stede. Han var selv leder af KSN i dagtimerne under topmødet. På grund
af erfaringerne fra Sverige havde de en målsætning om at have 4-5 alternative eskor-
teruter for hver kørsel. De kørende patruljer meldte ind til KSN om deres observa-
tioner, herunder om demonstrationer, og beslutningen om valg af rute blev herefter
truffet på grundlag af det aktuelle billede af situationen på de forskellige ruter. Man
søgte at undgå ruter med demonstranter, idet målet var, at eskorterne ikke måtte
stoppe, idet det ville indebære en væsentligt forøget risiko for, at nogen kunne gøre
skade på dem, som man skulle passe på. Der blev i den forbindelse ikke taget stilling
til, om den enkelte demonstration i sig selv var farlig. Risikoen lå i, at demonstratio-
nen kunne medføre, at eskorten skulle stoppe
Han så ikke på det som en krænkelse af demonstranternes ytringsrettigheder, at man
valgte ruter, således at demonstranterne ikke blev set og hørt af delegationerne. Ru-
tevalget skete af sikkerhedsmæssige årsager.
Efter hans opfattelse er det ikke udtryk for en sikkerhedsmæssig beslutning, når det
af handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 fra politiaktion 9, Sektor Ama-
356
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
ger, fremgår ”...
22.55/KSN ønskede demo’en rykket uden for den Kinesiske delegations
synsfelt…”.
Han er ikke klar over, hvad baggrunden for beslutningen var. Beslutnin-
gen ser mærkelig ud. Han har set mange handlingsforløbsrapporter, hvor der fejlag-
tigt har stået, at KSN har givet ordre om noget. Det kan derfor ikke lægges til grund,
at KSN havde givet en ordre som beskrevet. Hvis man vil vide, hvad KSN har beslut-
tet, er det mere sikkert at se i KSN døgnrapporterne, hvor det om den konkrete si-
tuation fremgår af KSN døgnrapport af 23. september 2002 med starttidspunkt kl.
19.00 ”...
2253 LIMA 9 Flytter Falun Gong demoen over til stien ved Stadsgraven, hvor
de har tilladelse til at stå…”,
men han var der ikke, og han ved derfor ikke, hvad der
rent faktisk skete, og hvad baggrunden for flytningen var.
I forbindelse med anmeldelse af demonstrationer gav politiet efter ordensbekendt-
gørelsen blandt andet tilladelse til, hvor demonstranterne kunne stå. Det ville være
det sted, som de ønskede at stå, og ellers et andet sted, hvor formålet med demon-
strationen så vidt muligt kunne opfyldes.
Som det fremgår af KSN døgnrapport af 23. september 2002 med starttidspunkt kl.
07.00, var han på den pågældende vagt selv KSN leder, og vicepolitiinspektør Gun-
nar Sallov var næstkommanderende. Han ved ikke, hvorfra Gunnar Sallov har, at en
melding som i handlingsforløbsrapport af 23. september 2002, politiaktion 8, Indre
By/Vesterbro om, at ”…
demoen ved Torvegade skal holdes på vestlige fortov”
som
forklaret af Gunnar Sallov for Tibetkommission II den 4. december 2018
”… dæk-
ker over, at politiet skulle minimere demonstranternes synlighed for kineserne mest
muligt. Årsagen hertil var ikke sikkerhed. Det drejede sig alene om, at kineserne ellers
ville blive fornærmede. Demonstranterne ville gerne ses af kineserne, men de var ikke
voldelige. Det var også PETs melding til dem, at demonstranterne ikke var voldelige...”.
Det er ikke blevet sagt på møder, som han selv har været med til, at man skulle sørge
for, at demonstranterne ikke skulle ses af kineserne. Det er ikke en norm, som han
på noget tidspunkt har kendt til. Han var objektleder ved Eigtveds Pakhus i forbin-
delse med Det Sociale Topmøde i 1995, og heller ikke der eller på noget andet tids-
punkt har han været med til briefinger, hvor der blev sagt, at eventuelle demonstran-
ter skulle gemmes væk. Han har hørt mange gange fra PET om, hvor følsomme ki-
nesiske gæster er i forhold til demonstrationer, men det har ikke medført ordrer om
at gøre noget i den anledning. Hvis det har være opfattelsen på indsatslederniveau i
Københavns Politi, at politiet skulle minimere demonstranters synlighed for kine-
siske gæster som forklaret af Gunnar Sallov, har man fra ledelsens side ikke været
gode nok til at forklare afvejningen mellem sikkerhed og ytringsfrihed, men det var
ikke en opfattelse, som han var bekendt med.
Han er overrasket over operativ leder i Københavns Politis færdselsafdeling Ole
Kahrs forklaring om en uskreven regel, og at han ville
”… forvente, at Mogens Lau-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
357
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
ridsen var bekendt med den uskrevne regel, idet han var en del af ledelsen. …”.
Han
har ikke været med til stabsmøder, hvor denne uskrevne regel blev omtalt. Den an-
givelige uskrevne regel harmonerer ikke med, at hvis der var noget, som chefpoli-
tiinspektør Kai Vittrup gik op i, var det, at der både var sikkerhed og mulighed for
at ytre sig. Han har aldrig selv tilkendegivet, at kinesiske delegationer ikke skulle se
demonstranter, og han har aldrig hørt Kai Vittrup sige det. Han har ikke et egentligt
bud på, hvordan en sådan uskreven regel eventuelt kan være opstået i ledelseslaget
under ham selv. Det eneste, som han kan pege på, er, at der i ledelseslaget under ham
foregik bilaterale samtaler med medarbejdere i sikkerhedstjenesten og medarbejdere
fra Udenrigsministeriet, og det kunne i givet fald være kommet ind via denne kom-
munikation.
Han er enig i Kai Vittrups forklaring om, at
”… han ikke kan afvise, at der blandt
indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kineserne herimod, og at no-
gen på eget initiativ har handlet i overensstemmelse hermed. Det cirkulerede rundt i
politiet, at kineserne ikke kunne lide demonstranter. Han havde grebet ind, hvis han
havde han set det. Det var stik imod hans holdning. Hvis nogen er skredet til handling
i overensstemmelse med kinesernes holdning, er det i sidste ende hans ansvar, da hans
kontrol som ansvarlig for operationen i så fald ikke har været tilstrækkelig…”.
I Kø-
benhavns Politi var man udmærket klar over, hvad kineserne ønskede, men det var
ikke ensbetydende med, at det ønskede skete. Blandt andet i lyset af de eksempler,
der har været på, at Københavns Politi ikke har løst opgaven med håndtering af de-
monstrationer i forbindelse med kinesiske besøg korrekt, kan han dog ikke afvise, at
der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kinesiske gæ-
ster mod at se fx demonstranter fra Falun Gong og sikre, at kineserne ikke blev mødt
med flag og bannere.
Han har aldrig hørt Kai Vittrup komme med en udtalelse som gengivet i Gunnar
Sallovs forklaring for Tibetkommission II, hvorefter
”… Kai Vittrup nævnte under et
forberedende møde, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstratio-
ner i almindelighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke
blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet kineserne var vores
gæster, skulle politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man som vært skulle op-
føre sig pænt over for sine gæster.”
Når Gunnar Sallov videre har forklaret, at ”…
De valgte herefter placeringen således,
at demonstranterne ikke kom alt for tæt på kineserne, og således at demonstranterne
ikke alt for længe var samme sted som kineserne. De kunne også vælge at flytte en de-
monstration. Demonstranterne fik stadig lov til at se kineserne, men de sørgede for, at
det blev så lidt som muligt. På den måde tog de hensyn til alle parter for at få det hele
til at gå op i en højere enhed…”,
er det heller ikke korrekt. De afgjorde ikke, hvor de-
358
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0361.png
Hændelsesforløb og forklaringer
monstrationerne skulle stå. Det var tilladelseskontoret, som behandlede demonstra-
tionsansøgninger, og i den forbindelse blev KSN spurgt, om den ansøgte placering
var i overensstemmelse med sikkerhedsopbygningen, men den endelige beslutning
om placeringen blev truffet af tilladelseskontoret.
Det indgik ikke i KSN’s planlægning, at kineserne ikke skulle se demonstrationer.
Som han husker det, boede kineserne i 2002 på Radisson Hotel på Amager Boule-
vard. KSN blev spurgt, om Falun Gong-demonstranterne måtte stå over for hotellet
i et grønt område. Falun Gong-demonstranterne havde ønsket at stå foran indkørs-
len til hotellet, men det var der allerede en pro kinesisk demonstration, som havde
fået tilladelse til, og det ønske kunne derfor ikke imødekommes. KSN havde ikke be-
mærkninger, og Falun Gong-demonstranterne blev herefter tilbudt placeringen i det
grønne område. Det var således ikke ham og Gunnar Sallov, der traf bestemmelse
om, hvor Falun Gong-demonstrationen skulle stå.
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret, at
der ved briefingen i 2002 var forlydende om, at der ville være Falun Gong-tilhænge-
re på Kongens Nytorv. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup gav ham klar besked om, at
han skulle sørge for, at den besøgende ikke så dem, hvis kortegen var nødsaget til at
køre forbi Kongens Nytorv. Kai Vittrup sagde ikke, hvordan de skulle skærmes. Han
ville nok have kørt vogne ind foran demonstranterne, hvis det var blevet aktuelt.
Kai Vittrup sagde ved en anden lejlighed forud for besøget, at hvis han ikke skær-
mede demonstranter for den kinesiske gæst, ville han aldrig blive politikommissær.
Kai Vittrup sagde det ikke for sjov. Humor og Kai Vittrup var ikke en god cocktail.
Kortegen kom aldrig forbi Kongens Nytorv, men det var Kai Vittrups ordre, der var
årsag til, at han selv stod der, da han havde ansvaret for indre by. Han valgte at stå
der, da det nok var der, der var det største behov for en indsats, hvis det skulle ske
at kortegen kørte den vej. De har i andre tilfælde brugt biler til at afskærme demon-
stranter. Det var efter den 18. maj 1993, at politiet var gået over til at bruge bilerne
aktivt som skjold for at beskytte dem selv, andre og bygninger. I 2002 ville han dog
have brugt bilerne til noget, som ikke var sikkerhedsmæssigt begrundet. Han anså
ikke Falun Gong-tilhængere som egentlige demonstranter, da de bare stod og me-
diterede.
Når Kai Vittrup har forklaret for Tibetkommission II, at han ikke kunne afvise, at
der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kineserne, og
at nogen på eget initiativ har en anden opfattelse af virkeligheden end han, har Kai
Vittrup en anden opfattelse af virkeligheden, end Kim Lykke Østergaard har. Han
har under de to episoder i 2002 på intet tidspunkt handlet på eget initiativ. Det er
korrekt, at der var en klar opfattelse blandt indsatsledere, men denne opfattelse var
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
359
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
kommet oppefra. Han fik en generel ordre om at melde anti-kinesiske demonstran-
ter til KSN, så eskorteleder Ole Kahr kunne omlægge eskorteruten.
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har formentlig ikke givet ordrer på eget initiativ,
men fulgt Udenrigsministeriets ønsker om særlige foranstaltninger for kinesiske be-
søg. Han tror, at Kai Vittrup var til en del møder i Udenrigsministeriet gennem åre-
ne. Han ved ikke, om Jørn Aabye Nielsen kendte til denne praksis. Kai Vittrup be-
skæftigede sig meget med det operative, mens chefpolitiinspektør Jørn Aabye Niel-
sen var langt mere optaget af den virksomhedsmæssige drift af politiet. Jørn Aabye
Nielsen blandede sig ikke i politifaglige operationer mv.
Kai Vittrups lederstil var ”management by fear”. Kai Vittrup var frygtet af politikorp-
set. Der var meget langt op til en chefpolitiinspektør, og det gjorde ham ikke mindre
frygtet. Han var senere i Kosovo samtidig med Kai Vittrup, hvor han fik et andet bil-
lede af ham og kan sige, at han har humor. Han er dog ikke i tvivl om, at Kai Vittrups
ordrer i Københavns Politi var seriøse.
Han forstod, at det var kulturelt begrundet, at kineserne ikke ønskede at se Falun
Gong-tilhængere. Dengang tænkte han ikke nærmere over det. De ville behandle
gæsterne ordentligt, og hvis de ikke ville se demonstranter, skulle de ikke det.
Der er sikkert også andre ledende politifolk, der har givet lignende ordrer om, at ki-
neserne skulle skærmes fra Falun Gong-tilhængere, for de havde alle den opfattelse.
Han ved ikke, om dette også gjaldt politiinspektør Mogens Norup Lauridsen. Han
mindes ikke, at han fik ordrer fra Mogens Norup Lauridsen herom, men da de sad
på samme gang, virker det utænkeligt, at Mogens Norup Lauridsen ikke har haft vi-
den om, at kineserne ikke skulle se demonstranter, men han ved det ikke.
Han så ikke noget odiøst i, at de gjorde, hvad de kunne, for at den kinesiske gæst
følte sig velkommen, og hvis det var en del af den kinesiske kultur, at kineserne blev
stødt over at se Falun Gong-tilhængere, ville de sikre, at gæsterne ikke så dem. Han
anså ikke dette som værende på kant med grundloven eller med andre regler.
Den generelle viden om, at kineserne ikke tålte at se demonstranter, har formentlig
også været der før 2002, og forståelsen eksisterede sikkert også, før Kai Vittrup kom
til København. Han betragtede det som gængs viden. Han var også gruppefører før
2002, men han husker ikke, om det har været under kinesiske besøg. Han erindrer
ikke at have fået ordre eller instruks om at skærme demonstranter fra en kinesisk
delegation før i 2002.
360
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0363.png
Hændelsesforløb og forklaringer
PET står for det sikkerhedsmæssige. Han kan ikke forestille sig, at PET har drevet
politik og på den baggrund videregivet kinesernes bekymringer. Han mener, at det
kom fra Udenrigsministeriet, at demonstranterne skulle skærmes under kinesiske
besøg, men han ved det ikke. Han ved, at ministerierne også efter 2012 og så sent
som i 2018 har anmodet om særlige foranstaltninger ved kinesiske besøg.
Zhu Rongji boede på Hotel Radisson, og han har fået fortalt, at når gæsten skulle til
og fra hotellet, blev der kørt biler ind foran Falun Gong-tilhængerne, så disse ikke
kunne ses af Zhu Rongji. Demonstranterne blev placeret på stien ved voldgraven,
som lå under gadeniveau et stykke væk, og ikke foran hotellet. De var på den måde
nærmest umulige at se, hvilket også var hele agendaen. Han erindrer ikke, at ban-
nere, flag og musik var et tema, der blev taget stilling til. Falun Gong-tilhængerne
havde noget musik, som de lavede øvelser og meditation til. Dette blev ikke forhin-
dret, og det forekom ham ikke som et problem. Han mindes ikke, at de havde ban-
nere. Der er et temmelig bredt stykke ved træerne på gadeniveau, som ikke er cy-
kelsti, hvor Falun Gong-tilhængerne kunne have stået. De kunne også have stået på
fortovet foran Statens Serum Institut. Han var ikke klar over, at der allerede stod en
pro-kinesisk demonstration på det sted. I 2002 så han det ikke som en ulovlig ordre,
at demonstranterne blev placeret under gadeniveau og ude af syne. Han ville ikke
dengang have tilladt, at de havde stået på gadeniveau. Dette var ikke begrundet i sik-
kerhed, men alene vurderet ud fra, at de ikke skulle være synlige.
Vedrørende eskorteleder Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II om, at det
blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premiereminister
under sit besøg i 2002 ikke så fx demonstranter fra Falun Gong, og at dette var en
uskreven regel, som var baseret på noget andet end en sikkerhedsvurdering, samt at
Ole Kahr ikke vidste, om budskabet blev formidlet længere ned i rækkerne, har han
forklaret, at han er enig i betragtningerne. Som indsatsleder sagde han helt sikkert til
sine folk, at en del af opgaven var, at den kinesiske gæst ikke skulle se demonstranter.
Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommis-
sion II, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup under et forberedende møde nævnte, at
kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed,
og at de skulle gøre så meget de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for demon-
strationer, har han forklaret, at han ikke deltog i de møder, som Gunnar Birger Sal-
lov omtaler, men hvis Kai Vittrup havde sagt, at de skulle gøre, hvad de kunne, har
han svært ved at se, at der ville være en begrænsning i, hvad politiet skulle gøre for
at sikre, at delegationen ikke så Falun Gong-tilhængere.
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
har kendskab til, at Falun Gong-tilhængere i 2002 blev placeret så langt væk fra kor-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
361
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
tegen, at de ikke var nævneværdigt synlige. Han vil tro, at det var for at imødekom-
me kinesernes bekymringer om ikke at se demonstranter og ikke på grund af sikker-
hed. Han husker ikke en episode med demonstranter ved Radisson hotel.
Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om hans viden om kinesisk kul-
tur i relation til, hvordan man skulle håndtere kinesiske besøg, og at kineserne ikke
ønskede at se demonstranter, har han forklaret, at han første gang hørte om Falun
Gong i 2002 under Danmarks EU-formandsskab. Han oplevede, at man så ander-
ledes på Falun Gong-demonstranter end på andre demonstranter, da nogle følte, at
dem ville kineserne helst ikke se. Det kan have været i forbindelse med ASEM IV-
topmødet, hvor der var besøg af den kinesiske vicepremiereminister. Han mindes
ikke, at han før 2002 havde stiftet bekendtskab med håndteringen af anti-kinesiske
meningstilkendegivelser under kinesiske besøg.
Anti-kinesiske demonstranter ville under besøget i 2002 tage opstilling ved Bremer-
holm, hvorefter en delingsfører blev sat til at holde øje med dem. Kortegen skulle
køre forbi Holmens Kirke. Han var central indsatsleder, og han havde fire delinger,
som han kunne indsætte, hvis der opstod uroligheder.
Det var chefpolitiinspektør Kai Vittrup og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen,
der ledede operationen under EU-formandsskabet. Han husker ikke at have drøftet
trusselsvurderingen med Mogens Norup Lauridsen, som var hans nærmeste leder,
men de har formentlig vendt den på et stabsmøde. Det var formentlig Kai Vittrup,
der var med til at formulere strategien, men det var i sidste ende politidirektøren,
der stod på mål herfor.
Han har kendskab til, at Falun Gong-tilhængere i 2002 blev placeret så langt væk
fra kortegen, at de ikke var nævneværdigt synlige. Han vil tro, at det var for at imø-
dekomme kinesernes bekymringer om ikke at se demonstranter og ikke på grund
af sikkerhed. Han husker ikke en episode med demonstranter ved Radisson hotel.
Vedrørende Kai Vittrups forklaring om, at det cirkulerede rundt i politiet, at kineser-
ne ikke kunne lide demonstranter, har han forklaret, at dette var rigtigt.
Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommis-
sion II den 4. december 2018 om forholdet mellem den grundlovssikrede ret til at
demonstrere og politiets ret til at bestemme inden for loven, hvor en demonstration
skulle foregå, har han forklaret, at alle var bevidste om retten til at demonstrere og
ytre sig, hvilket man langt hen ad vejen efterkom. Han mindes ikke at have drøftet
grænserne for placering af demonstranter med sine kollegaer. Han har medvirket
til at lave manøvrer med køretøjer, der gjorde det umuligt at se et objekt fx ved am-
362
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0365.png
Hændelsesforløb og forklaringer
bassader. Når man foretog skærmning af en demonstration, var det for at få afviklet
demonstrationen på en måde, hvorpå sikkerheden ikke blev tilsidesat, og ingen led
overlast. Det var på det tidspunkt måden, man gjorde det på, og han har aldrig fået
kritik af sin ledelse heraf.
Falun Gong-tilhængere udgjorde som udgangspunkt ikke en sikkerhedsmæssig ri-
siko. En demonstration kunne dog altid udvikle sig, hvilket man skulle være forbe-
redt på.
Han har ikke fået ordre eller lignende af den øverste ledelse i Københavns Politi om,
hvordan de skulle behandle demonstranter under kinesiske besøg. Han har ikke væ-
ret til stede i de mødefora, hvor disse ting kunne være drøftet, da han ikke fungerede
på det strategiske niveau. Han har heller ikke hørt om det fra andre.
Vicepolitikommissær Steen Bischof
84
, Glostrup Politi, har for Tibetkommission II
forklaret, at han var udlånt fra Glostrup Politi til Københavns Politi i forbindelse
med ASEM IV og det samtidige officielle kinesiske besøg og fungerede som indsats-
leder for sektor Amager sammen med politikommissær Mads Firlings. Chefpoliti-
inspektør Kai Vittrup var ansvarlig for briefingen vedrørende selve topmødet. Han
husker ikke, hvad der blev sagt under briefingerne. Han har en erindring om, at der
var en diskussion om kinesernes ønske om, at de ikke ville se Falun Gong-demon-
stranter. Han husker ikke, om det var under en briefing eller på Danmarks Radio, at
han hørte denne diskussion. Hvad der nærmere blev sagt herom, husker han ikke.
Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring om, at
”… Kai Vit-
trup nævnte under et forberedende møde, at kineserne var meget sarte over for Falun
Gong og demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kun-
ne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at
idet kineserne var vores gæster, skulle politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet
man som vært skulle opføre sig pænt over for sine gæster. Det var ikke på tale at fratage
demonstranter flag eller lignende...”,
husker han ikke, om han hørte noget lignende
under Kai Vittrups briefing, men han havde op til topmødet og det kinesiske besøg
hørt, at kineserne helst ikke ville se Falun Gong-demonstranter. Han husker ikke,
hvor han havde hørt det.
Vicepolitikommissær Peter Olesen Dahl har for Tibetkommission II forklaret, at
han aldrig har hørt det omtalt på stabsmøder, at politiet skulle tage noget fra de-
84
Tidligere Jan S. Rasmussen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
363
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0366.png
Kapitel 8
monstranterne eller skærme de kinesiske gæster for demonstranter, og heller ikke at
eskorteruter skulle omlægges, så de kinesiske gæster ikke så demonstranter.
Han kan ikke genkende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring om, at
kinesernes ønske om ikke at se demonstrationer så vidt muligt skulle imødekom-
mes. Han havde ikke sin gang på Politigården samtidig med Gunnar Birger Sallov,
og han har aldrig hørt om den opfattelse.
Han har endvidere ikke kendskab til den praksis, som operativ leder Ole Kahr om-
talte i sin forklaring om sin udtalelse til pressen om, at ”Det
var ikke exceptionelt i
2012. Det er en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med
kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demon-
stranter, bannere og flag”, dog er ”måtte” et for stærkt udtryk, idet de alene fik at vide,
at de skulle tilstræbe, at demonstranter, bannere og flag ikke kunne ses”.
Han var ikke involveret i ASEM IV i 2002. Han var ikke bekendt med, at PET’s op-
fattelse vedrørende håndteringen af besøg fra Folkerepublikken Kina
”susede rundt
på gangene
[i Politigården]” som forklaret af Kai Vittrup. I 2002 befandt han sig for-
mentlig på en politistation eller på et stadion i forbindelse med fodbolduroligheder,
og han arbejdede ikke på Politigården. Han har heller ikke senere som delingsfører
eller indsatsleder, haft kendskab til en sådan generel holdning hos andre betjente,
der var involveret i kinesiske besøg.
Kriminalkommissær Carsten Holder har for Tibetkommission II forklaret, at der
ham bekendt ikke i 2002 eller i øvrigt i hans tid i politiet blev taget særlige hensyn
til besøgende fra Folkerepublikken Kina i forhold til demonstrationer og menings-
tilkendegivelser. Han har ikke været bekendt med særlige bekymringer fra kinesisk
side. Han deltog i stabsmøderne, som blev ledet af chefpolitiinspektør Kai Vittrup.
Han husker ikke at have hørt bemærkninger om, at de skulle passe på, at premier-
ministeren ikke så demonstranter eller tilsvarende, som Ole Kahr har forklaret. Han
husker heller ikke i forbindelse med andre besøg fra Folkerepublikken Kina at have
hørt sådanne bemærkninger.
For så vidt angår Ole Kahrs forklaring om, at politiet
”… skulle tilstræbe, at demon-
stranter, bannere og flag ikke kunne ses. Dette har været holdningen i al den tid, han
har været med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor han var delingsfører…”,
er det ikke hans
opfattelse, at det forholdt sig sådan.
Han husker ikke at have hørt Kai Vittrup nævne under et forberedende møde, at
”kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed.
De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for de-
364
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0367.png
Hændelsesforløb og forklaringer
monstrationer…”
som forklaret af vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov, og det er
ikke hans opfattelse, at ”…
Politiet havde til opgave at minimere, hvad kineserne så til
demonstranter…”
som ligeledes forklaret af Gunnar Birger Sallov vedrørende kine-
sernes besøg i forbindelse med ASEM IV topmødet i 2002. På stabsmøderne præ-
senterede alle indsatslederne deres planer for udførelsen af de forskellige politiaktio-
ner for ham, chefpolitiinspektør Kai Vittrup og chefkriminalinspektør Per Larsen.
Når der var besøg, herunder fra Folkerepublikken Kina, ville man fra politiets side
gøre det så godt som muligt både for de besøgende og for demonstranterne. Han hu-
sker ikke, at
”… Der var henover årene en almindelig indforstået opfattelse mellem po-
litifolkene af, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer, og at ønsket så vidt mu-
ligt skulle imødekommes. Denne forståelse kan føres helt tilbage til Kinas første besøg i
Danmark i starten af 1990’erne. Når kineserne kom til Danmark for at indgå handels-
aftaler, ville man gerne gøre det så godt som muligt for alle parter. Ønsket om ikke at
se demonstranter var særligt for kineserne…”,
som forklaret af Gunnar Birger Sallov.
Han var ikke bekendt med, at
”… Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke
kunne lide demonstranter… I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattel-
se vedrørende håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene….
Der blev fra kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter.
Det var helt generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter…”,
som for-
klaret af chefpolitiinspektør Kai Vittrup for Tibetkommission II. Det var i hvert fald
ikke en viden, der var tilgået ham. Han mindes aldrig at have fået information om, at
kinesere ikke ønskede at se demonstrationer. Han har kun på TV set demonstratio-
ner i forbindelse med kinesiske besøg i Danmark. Det skal ses i lyset af, at han aldrig
var på gaden i forbindelse med besøgene fra Folkerepublikken Kina. Det var også
kun på TV, at han hørte om demonstrationer i forbindelse med de kinesiske besøg,
som han deltog i håndteringen af.
Han havde ikke anden holdning til, hvad man kunne træffe af sikkerhedsmæssige
foranstaltninger i forhold til demonstrationer, end at demonstranterne ikke måtte
kunne komme til at skade besøget sikkerhedsmæssigt. Det var op til de enkelte tak-
tiske ledere, om man kunne skærme en demonstration eksempelvis ved at køre bi-
ler ind foran demonstrationen. Han gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt man kunne
flytte en demonstration til et andet sted.
Politikommissær Bent Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han var ind-
satsleder på en række aktioner i forhold til demonstrationer. Hans opgave bestod i at
køre rundt i byen og lokalisere demonstrationer og at have folk omkring demonstra-
tionerne til at observere, om demonstrationerne var stationære eller bevægede sig.
De tog udgangspunkt i, hvor der var anmeldt og tilladt demonstrationer. Han meldte
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
365
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
observationerne ind til KSN, som herefter styrede gæsternes eskorter i forhold her-
til. Man skulle så vidt muligt holde eskorterne væk fra demonstrationerne, og KSN
omlagde eskorteruterne herefter.
De anmeldte Falun Gong-demonstrationer stod, hvor de havde fået tilladelse til at
stå, mens eskorten kørte ad en rute uden om demonstrationen. Han husker ikke, om
de i den forbindelse overvejede, om det var i overensstemmelse med ytringsfrihe-
den, hvis demonstrationen ikke kunne ses af dem, som den var rettet mod. Demon-
strationerne blev blandt andet placeret ved Rådhuspladsen, hvor der ikke var deci-
derede mødearrangementer i forbindelse med ASEM IV topmødet.
Han hørte ikke i forbindelse med planlægningen af operationen i forbindelse med
ASEM IV topmødet noget om, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer. Det
lå implicit i omlægningen af eskorteruter, således at eskorterne ikke kom forbi de-
monstrationerne, at kineserne ikke kom til at se demonstranter. Det gjaldt generelt
for alle VIP-eskorter med delegationer fra alle deltagende lande. Beslutningen om
ruterne lå hos KSN. Han ved ikke konkret, om man kørte uden om Falun Gong-de-
monstrationerne under ASEM IV topmødet, men han tror det.
Kai Vittrups holdning var, at demonstranter skulle have lov til at ytre sig. Han ved
ikke, om Kai Vittrup var bekendt med, at eskorteruterne blev omlagt, således at man
kørte uden om demonstrationerne.
Han deltog ikke i planlægningsmøder i forbindelse med ASEM IV topmødet, men
han deltog i briefinger. Det var operationsstaben, som deltog i planlægningsmøder-
ne. Det var oppe på briefingmøder, at kineserne var meget sarte i forhold til Falun
Gong og demonstrationer, ligesom det generelt var oppe i forbindelse med alle besøg
fra Folkerepublikken Kina.
Falun Gong demonstrationerne var nemme at håndtere, idet de var passive. De stod,
hvor de havde fået tilladelse til at stå, hvorefter politiet ikke mærkede meget mere
til dem. Derimod var den tibetanske frihedsbevægelses demonstrationer sværere at
håndtere, idet de var mere bevægelige. Kai Vittrup var bekendt med, at det var opfat-
telsen i Københavns Politi, at kineserne ikke måtte se demonstranter. Han ved ikke,
hvilke oplysninger Kai Vittrup gav videre højere op til det strategiske niveau.
Efterhånden som Folkerepublikken Kina fik mere magt på verdensplan, blev der ta-
get større hensyn til de kinesiske besøgende. Der var en løbende udvikling fra 2002
til 2014. Udviklingen betød, at man i videre omfang imødekom de kinesiske ønsker,
herunder om afskærmning af demonstrationer, som også var på dagsordenen i 2013
og 2014.
366
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0369.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Han er enig i tidligere vidners forklaring for Tibetkommission II om, at det var al-
mindelig kendt i Københavns Politi, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter,
og man derfor skulle sikre, at kineserne ikke så demonstrationer. Baggrunden for
den viden og håndtering af demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg var
sikkerhedsvurderingerne fra PET. I sikkerhedsvurderingerne var der blandt andet
citater fra henvendelser fra den kinesiske ambassade. Når man havde modtaget en
sådan sikkerhedsvurdering fra PET, underrettede man sine foresatte, så de var be-
kendt med den.
Kai Vittrup var tæt inde over planlægningen af indsatsen i forbindelse med ASEM
IV topmødet og var bekendt med PET’s trusselsvurderinger i forbindelse med top-
mødet. Han vil tro, at man også på niveauerne over Kai Vittrup, herunder politidi-
rektørniveau, var bekendt med trusselsvurderingerne, men han ved det ikke.
Han opfattede PET’s sikkerhedsvurderinger som instrukser, som den enkelte medar-
bejder i Københavns Politi ikke kunne tilsidesætte. Det er hans opfattelse, at på papi-
ret var det politiet, som bestemte, men i praksis skelede man meget til PET’s sikker-
hedsvurdering. Det gjorde man i hvert fald i hans tid i planlægningsafdelingen. Han
oplevede ikke, at man gik uden for rammerne af PET’s trusselsvurderinger, således at
man ikke rettede sig efter PET. Hvis der havde været en situation, hvor det var nød-
vendigt at gøre indsigelse over for en trusselsvurdering, ville det være Københavns
Politis strategiske niveau, som skulle tage det op med PET.
Han husker ikke, om der stod noget om en anmodning fra Udenrigsministeriet i en
udgave af operationsbefalingen, men en anmodning fra Udenrigsministeriet som
den gengivne blev nævnt på møder.
Politiassistent Mogens Bendiks Knudsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han givetvis har deltaget i stabsmøder, hvor det blev fremhævet, at kineserne ikke
kunne lide at se demonstranter. Det var gængs viden. Han hørte formentlig første
gang om dette tilbage i 1990’erne. Han har kørt eskorte, hvor Ole Kahr kørte som
førstemand, og han har modtaget briefinger af ham. Han husker ikke, at Ole Kahr
under en briefing har sagt direkte, at man skulle søge at undgå, at kineserne så de-
monstranter, men han er enig i, at der på et tidspunkt, mens han kørte sammen med
Ole Kahr, var en slags uskreven regel herom. Det blev aldrig sagt direkte. Man kun-
ne ikke forhindre demonstranter, og hans fornemmelse var, at demonstranterne, der
demonstrerede under kinesiske besøg, var fredelige. Han er enig med Ole Kahr i, at
det var en bagvedliggende holdning, at kineserne ikke var meget for demokrati. Det
var det også efter, at han afløste Ole Kahr som eskorteleder.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
367
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0370.png
Kapitel 8
Som indsatsleder havde han ikke ansvaret for demonstranterne, men han var alene
ansvarlig for motorcykeldelen. Han mindes ikke at have hørt, at de skulle omlægge
eskorteruten på grund af fredelige demonstranter. Han har omlagt ruterne af hensyn
til sikkerheden, hvis der var demonstranter, som der ikke var styr på.
Han erindrer at have set Falun Gong-tilhængere og folk iklædt gule T-shirts i bybil-
ledet under kinesiske besøg, men han husker ikke præcis hvilke besøg. Han opfat-
tede dem ikke nødvendigvis som demonstranter, men mere, at de i mindre grupper
kom med deres meningstilkendegivelser. Man kan næppe kalde en gruppe på fire-
fem personer i gule T-shirts for en demonstration. Der er mere tale om en manife-
station. Han så nok for første gang tibetanske flag i bybilledet i 2012.
Der var forskel på, hvilke informationer en eskorteleder fik i forhold til, hvilke infor-
mationer den indsatsleder, der skulle holde øje med demonstranterne, fik. Han kan
godt genkende noget af det, som Ole Kahr nævner, men om det går så langt tilbage
som til 1980’erne, ved han ikke. ”Tilstræbe” er nok et dækkende udtryk. Han ved
ikke, hvilket niveau demonstrationerne var på. Han var alene indsatsleder for eskor-
tedelen. Hvis det havde været formålet at skærme demonstranterne af, var det i hvert
fald ikke altid lykkedes dem.
Der var store handelsinteresser forbundet med kinesiske besøg, og Danmark gjorde
meget for at gøre kineserne tilfredse. Han tror ikke, at det var en tanke, der var født
i politiet, at Danmark skulle være en god vært. Han har samarbejdet med Udenrigs-
ministeriet, og uden at det blev nævnt direkte, var der ingen tvivl om, at der fra po-
litisk side var stor fokus på, at besøgene forløb godt.
Udenrigsministeriet gav generelt udtryk for, at kineserne var betydningsfulde gæ-
ster, som de skulle give en god oplevelse, så de følte sig betydningsfulde. Det blev
ikke sagt direkte, men det var tydeligt, at dette betød, at gæsten skulle nyde den sam-
me respekt i Danmark, som gæsten nød i hjemlandet. Udtrykket om ”ikke at tabe
ansigt” gik igen på mange møder i Udenrigsministeriet og også før 2012.
Kriminalkommissær René Hallin har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
er stødt på en ”uskreven regel” eller ”forståelse” som beskrevet af Ole Kahr. Det, som
Kai Vittrup har forklaret om, at
”Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke
kunne lide demonstranter”,
har ikke været et stort punkt i forbindelse med opera-
tionsbefalingerne. Der blev i politiet talt om mange ting, men han hæftede sig ikke
ved, at der skulle være drøftelser om, at kinesere ikke skulle se demonstranter.
Politikommissær Torben Juel Eriksen har for Tibetkommission II forklaret, at Einer
Lind blev afløst af chefpolitiinspektør Kai Vittrup som chef for ordenspolitiet i Kø-
368
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0371.png
Hændelsesforløb og forklaringer
benhavns Politi i 1996. Det var ikke hans oplevelse, at Kai Vittrup generelt havde en
ny tilgang til håndteringen af demonstrationer. Kai Vittrups ændringer lå i, hvordan
man taktisk løste opgaverne, herunder når der opstod voldsomheder i forbindelse
med en demonstration. Det indebar ikke ændringer for ham i forhold til planlæg-
ningen af politiaktioner eller for den måde, hvorpå han håndterede demonstratio-
ner, som kineserne ikke ville se. Han husker ikke at have hørt Kai Vittrup sige noget i
retning af, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong med videre under plan-
lægningsmøderne vedrørende ASEM-IV i 2002, som forklaret af Gunnar Sallov. Han
var mest koncentreret om sin egen opgave og havde ikke interesse i at følge detaljeret
med i de andre politiaktioner.
Det var alment kendt i politiet fra 1995 og derefter, at der skulle tages særlige hensyn
ved kinesiske besøg. Han går ud fra, at Kai Vittrup havde den samme viden som alle
andre i Københavns Politi om, at der skulle tages de omtalte særlige hensyn til kine-
siske besøgende.
Han drøftede ikke med nogen, om det var rigtigt at tage de omtalte særlige hensyn
til kinesiske besøgende. Det var bare sådan, det var. Han overvejede ikke, om der
kunne være noget kontroversielt i at gøre det. Han opfattede det som en præmis for
at løse opgaven.
Han har ikke kendskab til, om Københavns Politi i 1995 til 2002 i forbindelse med ki-
nesiske besøg omlagde eskorteruter for at undgå, at de kinesiske delegationer så de-
monstranter, idet han ikke var involveret i planlægning af eskorteruter.
Politikommissær Mads Firlings har for Tibetkommission II forklaret, at han deltog i
møder, hvor Kai Vittrup redegjorde for den politimæssige indsats i forbindelse med
topmødet og det kinesiske besøg. Kai Vittrup oplyste blandt andet, at kineserne var
meget sensitive over for Falun Gong-bevægelsen, der i kinesernes øjne var en form
for terrorbevægelse. Kai Vittrup sagde, at de skulle udvise særlig agtpågivenhed over
for Falun Gong-medlemmer, således at de eksempelvis ikke kunne komme til at an-
gribe en eskorte. De skulle i det hele taget være opmærksomme på forhold, som af
kineserne kunne opfattes som en ydmygelse. Han husker ikke, hvor fra Kai Vittrup
havde oplysningerne, som lå til grund for denne udmelding, men det ligger i korte-
ne, at det var fra PET, idet det var derfra, at man havde oplysningerne om trussels-
niveauet. Det var i øvrigt almindeligt kendt og blev nævnt på stabsmøder i Køben-
havns Politi, at der ikke skulle ske noget i forhold til kineserne ved ud- og indpas-
sage. Det blev italesat, at de skulle være på mærkerne, således at kineserne ikke blev
unødigt forulempede. Hans forståelse heraf var, at de lynhurtigt skulle kunne gribe
ind, hvis der opstod situationer, som afveg fra det planlagte.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
369
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
PET’s trusselsvurdering fremgik af operationsplanen. Han hørte ikke i øvrigt PET
udtale sig om sikkerhedsniveauet eller andet i forbindelse med topmødet og det ki-
nesiske besøg. Kai Vittrups udmelding var på linje med trusselsvurderingen fra PET,
idet Kai Vittrup gengav, hvad der fremgik af operationsplanen.
Det var alment kendt i Københavns Politi, at kineserne ikke brød sig om at se de-
monstranter, og man skulle søge at undgå, at det skete. Sammenlignet med andre
statsbesøg skulle de være ekstra på tæerne i forbindelse med besøg fra Folkerepu-
blikken Kina. Konkret kom det til udtryk blandt andet ved, at politiet var tæt og op-
mærksomt til stede der, hvor der var planlagt demonstrationer. Det kom ikke til ud-
tryk på anden vis end ved tilstedeværelse. Det var den gængse opfattelse i politiet, at
den kinesiske holdning til Falun Gong-demonstrationer var way out i forhold til en
demokratisk tankegang. Han opfattede ikke Falun Gong-demonstranterne som en
trussel, men planlægningsmæssigt forholdt han sig til, at der skulle sørges for, at de
ikke kunne blive det.
Han kan ikke afvise, at der skete omlægning af eskorteruter i forbindelse med det
kinesiske besøg, ligesom det skete ved de fleste statsbesøg. Han erindrer ikke, at der
i forbindelse med det kinesiske besøg skete omlægning af eskorteruter alene for at
undgå, at kineserne skulle se demonstranter. For så vidt angår Kai Vittrups forkla-
ring for Tibetkommission II om, at ”…
I 2002 og formentligt længe inden da susede
PETs opfattelse vedrørende håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt
på gangene…”,
mener han, at det var almen viden i Københavns Politi, med det for-
behold, at han ikke præcist ved, hvad Kai Vittrup forklarede, at der ”susede rundt”
på gangene.
Vedrørende Kai Vittrups videre forklaring om, at ”…
Der blev fra kinesisk side lagt
vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det var helt generel viden, at
kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant for operationen, og
han tog ikke hensyn hertil…”,
forekommer det ham plausibelt. Personligt fik han ikke
behov for at skærme demonstranter af i forbindelse med det kinesiske besøg. Det var
tilstrækkeligt til opfyldelse af operationsplanen, at han var tæt på demonstranterne,
således at han kunne gribe ind, hvis situationen ændrede sig. Han opfattede hensy-
net til kineserne således, at de skulle være ekstra på mærkerne og klar til at gribe ind,
hvis der kunne opstå en direkte forulempelse.
Han er enig i Kai Vittrups forklaring om, at ”…
der var en opfattelse blandt indsats-
lederne af, at man skulle sikre, at kinesiske gæster ikke så fx demonstranter fra Falun
Gong, og at kineserne ikke blev mødt med flag og bannere, forklarede han, at han ikke
kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte ki-
neserne herimod, og at nogen på eget initiativ har handlet i overensstemmelse her-
370
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0373.png
Hændelsesforløb og forklaringer
med…”.
Han var imidlertid ikke selv en af de indsatsledere, der havde den beskrevne
opfattelse.
Han oplevede ikke i 2002 tilsvarende ordrer som beskrevet af vicepolitiinspektør
Kim Lykke Østergaard om en ordre fra Kai Vittrup til at sørge for, at den besøgende
ikke så Falun Gong-tilhængere på Kongens Nytorv.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har for Tibetkommission II forklaret, at da
han var ansat i Regionsafdelingen, arbejdede han kun kortvarigt sammen med chef-
politiinspektør Kai Vittrup, som var øverste chef i OPA. Chefpolitiinspektør Kai Vit-
trup var altid en leder, der var tæt på operationen, og det ville overraske ham, hvis
Kai Vittrup ikke havde kendskab til hans forståelsesramme om, at den kinesiske de-
legation skulle skærmes, så de ikke blev konfronteret med anti-kinesiske demon-
strationer.
Han er enig i chefpolitiinspektør Kai Vittrups udtalelse om at
”[…] I 2002 og for-
mentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrørende håndteringen af demon-
stranter ved besøg fra Kina rundt på gangene.”
Han er derimod ikke enig i Kai Vittrups udtalelse om, at
”Det var umuligt for ham at
gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns Politi. Der blev fra kinesisk
side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det var helt generel
viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant for ope-
rationen, og han tog ikke hensyn hertil”.
Hvis chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde
ønsket, at det, der susede rundt på gangene, ikke skulle efterleves, kunne Kai Vit-
trup have ændret dette, da Kai Vittrup havde en stor eksekveringskraft. Hans erfa-
ring med chefpolitiinspektør Kai Vittrup var, at hans manøvreidéer blev honoreret
og eksekveret, uden at der blev stillet spørgsmål hertil, hvilket måske var begrundet
en anelse mere i frygt end i respekt for chefpolitiinspektøren.
Han mindes ikke, at han drøftede de kinesiske særhensyn med politiets ledelse, da
det ikke var noget, der fyldte meget i hverdagen, og da de kinesiske besøg typisk ikke
krævede det helt store sikkerheds setup. Der var aldrig en konkret trussel mod de
kinesiske gæster.
Korrespondance i Københavns Politi 22. og 23. maj 2018 mellem vicepolitiinspektør
Claus Hjelm Olsen og en kollega om ”en tænkt situation”
Den 22. maj 2018 sendte Lars Henrik Lundberg, Københavns Politi til vicepoliti-
inspektør Claus Hjelm Olsen en mail vedhæftet et dokument, som han kaldte ”En
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
371
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0374.png
Kapitel 8
tænkt situation”. Dokumentet angår primært overvejelser vedrørende præsidentbe-
søget i 2012 og er citeret nedenfor vedrørende 2012.
Lars Henrik Lundberg videresendte samme dag, den 22. maj 2018, mailen med ved-
hæftning til politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryés icloud.com mail med
bemærkning ”Kig på det”.
Dagen efter, den 23. maj 2018, skrev Lars Henrik Lundberg til politikommissær An-
drew Jerome Henrik Oryés icloud.com mail under emnet ”talte lige med Kim Ø”.
Lars Henrik Lundberg skrev:
”…
Har lige tilføjet lidt under punkterne, efter jeg har haft en yderst spændende
samtale med Kim Ø i dag. Kim er klar til at bevidne det her i retten hvis det bli-
ver nødvendigt
•
…”
Mailen var vedhæftet ”En tænkt situation”, hvori Lars Henrik Lundberg havde tilfø-
jet
85
:
”…
Kim Østergaard til mig den 23/5: Kim husker fuldstændigt klart og tydeligt,
at han i 2001/02 i forbindelse med et kinesisk besøg fik en lodret ordre fra Kai
Wittrup personligt, om, at nogle få tibetanere/falun gong folk der stod ved ho-
tel Radisson hvor den kinesiske delegation boede, skulle gennes om bag ved en
hæk og dækkes af nogle gruppevogne, så de ikke kunne ses. Kan formentlig
støttes af Henning Dahl der på et tidspunkt har fortalt, at han var objektleder
på Raddisson.
Endvidere husker Kim tydeligt, at han fik ordre på, at han skulle sørge for –
med 2-3 delinger – på Kongens Nytorv at være i stand til med delingernes køre-
tøjer – at sikre, at delegationens kortege ikke ville kunne se den flok af tibetan-
ske sympatisører og falun gong tilhængere, som befandt sig på Kgs. Nytorv – i
fald at kortegen skulle forbi der.
85
KBHPOL0002820323.0001
372
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0375.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kim taler også om, hvor tydeligt han husker, at der under Obamas besøg var
klare ordre om, at alle bannere, skilte m.m. skulle fjernes inden præsidenten
skulle forbi de pågældende steder.
…”
Politikommissær Lars Henrik Lundberg har for Tibetkommission II forklaret, at han
var delingsfører i 2002 og havde noget at gøre med Zhu Rongji’s besøg. Han kan hu-
ske, at det i 1990’erne eller måske i 2002 var en meget vigtigt regel, at hvis de så Falun
Gong-tilhængere i tilknytning til et besøg, skulle de melde det ind til vagtcentralen.
Han vil tro, at han har hørt det i forbindelse med et kinesisk besøg.
Han har også ved andre demonstrationer oplevet, at de skulle melde demonstratio-
ner ind, men det har mere været, hvor der har været en høj trussel fx fra autonome
under COP 15. Han tror ikke, at der var en sådan sikkerhedstrussel fra Falun Gong,
men man kører ligesom samme koncept i forhold til dem. Man skal være klar til at
tage sig af det uventede.
Om tilføjelsen til ”En tænkt situation” har han forklaret, at han sad og talte med poli-
tiinspektør Jens Christian Jespersen på dennes kontor den 23. maj 2018, da Kim Lyk-
ke Østergaard kom forbi. Der var på det tidspunkt udkommet avisartikler, hvor Kai
Vittrup havde udtalt, at han ikke kendte noget til en kutyme, og at indsatslederne og
delingsførerne måtte have handlet af egen drift. Kim Lykke Østergaard mente, at det
var for groft, og fortalte det, der er gengivet i tilføjelsen til ”En tænkt situation”. Han
sendte ikke ”En tænkt situation” og tilføjelsen til Kim Lykke Østergaard, og han har
heller ikke drøftet det med ham. Kim Lykke Østergaard har ikke omtalt andre epi-
soder, men han sagde, at han fik besked af Kai Vittrup på at dække demonstrationen
med gruppevogne, uden at det havde med sikkerhed at gøre. Kim Lykke Østergaard
har ikke omtalt en situation ved Den lille Havfrue. Kim Lykke Østergaard sagde, at
han ikke fortalte om kutymen under afhøringen ved Tibetkommission I, da han ikke
var blevet spurgt, men at han gerne vil bekræfte dette over for Tibetkommission II.
Nu ledende politiinspektør Jens Christian Jespersen har over for ham for nylig be-
kræftet, at Kim Lykke Østergaard fortalte som beskrevet i tilføjelsen af 23. maj 2018.
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret, at
han er klar til under straffesagerne mod Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé at vidne
om, at han fik direkte ordrer fra chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Han kender både
Lars Henrik Lundberg, Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé privat. Han fandt det
harmdirrende, at det var kommet i spil, at Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé på
eget initiativ skulle have taget flagene fra demonstranter, så han talte med Lars Hen-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
373
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0376.png
Kapitel 8
rik Lundberg i et forsøg på at hjælpe dem. Han talte ikke med Claus Hjelm Olsen el-
ler Henrik Oryé om ”En tænkt situation”.
Om oplysningen i dokumentet ”En tænkt situation” om, at
”…Kim husker fuldstæn-
digt klart og tydeligt, at han i 2001/02 i forbindelse med et kinesisk besøg fik en lodret
ordre fra Kai Wittrup personligt om, at nogle fa tibetanere/falun gong folk der stod ved
hotel Radisson hvor den kinesiske delegation boede, skulle gennes om bag ved en hæk
og dækkes af nogle gruppevogne, så de ikke kunne ses…”,
har han forklaret, at der er
tale om den tidligere omtalte episode den 24. september 2002 ved Radisson Hotel,
hvor Børge Niemann var på nattevagt og kørte L8. Han fik ordren af chefpolitiin-
spektør Kai Vittrup og videregav den til Børge Niemann, som sikkert også havde fået
den fra KSN. Oplysningerne er korrekt gengivet af Lars Henrik Lundberg.
Om oplysningen i dokumentet om, at
”Endvidere husker Kim tydeligt, at han fik or-
dre på, at han skulle sørge for - med 2-3 delinger - på Kongens Nytorv at være i stand
til med delingernes køretøjer - at sikre, at delegationens kortege ikke ville kunne se
den flok af tibetanske sympatisører og falun gong tilhængere, som befandt sig på Kgs.
Nytorv - i fald at kortegen skulle forbi der”,
har han forklaret, at der er tale om den
tidligere omtalte episode ved Kongens Nytorv. En deling består af 5 biler. Han hu-
sker ikke, at Kai Vittrup havde sagt direkte, at han skulle have 2-3 delinger klar, men
han skulle med alle til rådighed værende midler forhindre, at delegationen så Falun
Gong-tilhængere. Der kunne dog sagtens have været 2-3 delinger til stede på Kon-
gens Nytorv.
Vicepolitiinspektør Jens Christian Jespersen har for Tibetkommission II forklaret, at
han har overværet, at Kim Lykke Østergaard ret firkantet har fortalt flere gange, at
han ikke kunne genkende chefpolitiinspektør Kai Vittrups totale frasigelse af kend-
skab til, at det var måden, man gjorde det på. Han husker ikke Kim Lykke Østerga-
ards nøjagtige formulering.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han har svært ved at forestille sig, at Kai Vittrup skulle have givet en ordre som be-
skrevet i politikommissær Lars Henrik Lundberg notat om ”En
tænkt situation”.
Han
har aldrig selv hørt Kai Vittrup sige noget sådant. Det ville også være mærkeligt, idet
en sådan ordre skulle komme fra KSN, hvor politiinspektør Torben Schütt var leder
på tidspunktet for Falun Gong-demonstrationen. Kai Vittrup var meget klar om, at
man ikke skulle blande sig i andre niveauer end sit eget, og Kai Vittrup havde ansva-
ret for det strategiske niveau, mens en sådan ordre ville være på operationelt plan.
374
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0377.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Presseomtale
I en artikel i Jyllands-Posten den 26. september 2002 er i forbindelse med en angive-
lig anholdelse den 24. september 2002 af en græsk/svensk Falun Gong-udøver i for-
hallen på det hotel, hvor Zhu Rongji var indkvarteret, chefpolitiinspektør Kai Vit-
trup citeret for at have udtalt:
”
Jeg var ikke på stedet, så jeg kan ikke gå ind i den konkrete situation. Men det
er klart, at hvis der kommer en person, man ikke kender, som pludselig rejser
sig op eller i øvrigt bevæger sig usædvanligt og råber et eller andet – så kan man
altså ikke bare se stiltiende til. Det ligger i hele bodyguardsystemet.” Chefpoliti-
inspektør Kaj Vittrup ”Når nogen pludselig foretager sig noget uventet, skal vi
reagere. Ellers havde vi ikke gjort vores arbejde ordentligt.” …
Betjentene havde umiddelbart opfattet manden som truende. Men kort e er
anholdelsen kom det frem, at Falun Gong-udøveren blot havde sagt: Goddag,
Falun Gong er god til Zhu … Den anholdte mand blev dere er løsladt igen og
fik besked om, at hvis han var utilfreds med anholdelsen, kunne han søge er-
statning for uberettiget anholdelse.
….”
I Jyllands-Postens artikel omtales også oplysninger fra Støttekomitéen for Tibet, for-
mand Anders Højmark Andersen, om at foreningens demonstration var henvist til
en placering på Christianshavns Torv, hvor de ikke kunne ses fra kortegen. Anhol-
delsen på SAS Radisson og placeringen af Støttekomitéen for Tibets demonstration
er også omtalt i Ritzaus artikler af 24. september 2002. Placeringen af Støttekomi-
téen for Tibets demonstration er endvidere omtalt i en artikel i Information den 25.
september 2002.
Dokument om ”EU-China Summit 24 September 2002”
I et dokument om ”EU-China Summit 24 September 2002”, der fremtræder som en
oversættelse af formålsnotitsen af 23. august 2002, udfærdiget af en medarbejder i
Udenrigsministeriet Niels Bjørn Olsen Blau (Bjørn Blau) med oprettelsesdato 3. sep-
tember 2002, redegøres under pkt. ”1. Objective” for mødets fokuspunkter og under
pkt. ”2 Concrete results” for de resultater, der er målet. Derefter følger:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
375
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0378.png
Kapitel 8
”…
3. Chinese priorities
… China is concerned about demonstrations by Falun Gong and Tibetans-in-
exile.
…”
Udateret samtalenotits til statsministerens samtale 25. september 2002 med premi-
erministeren
I en udateret samtalenotits i blåt omslag til statsminister Anders Fogh Rasmussens
samtale med premierminister Zhu Rongij den 25. september 2002 er anført blandt
andet:
”…
Beredskab: Falun Gong
[Danmark og EU har ikke taget stilling til Falun Gong som bevægelse. Der
lægges vægt på at alle, også Falun Gong-udøvere, har krav på respekt for de-
res rettigheder.
De kinesiske myndigheder har i forbindelse med premierministerens besøg
i Danmark udtrykt stor bekymring over, at premierministeren skulle kon-
fronteres med Falun Gong udøvere. Man har her henvist til premiermini-
sterens sikkerhed og værdighed. Fra dansk side har man henvist til at man
ikke vil/har mulighed for at begrænse Falun Gong udøveres indrejse i Dan-
mark, ligesom Falun Gong har samme rettigheder som alle andre til på lov-
ligvis at give udtryk for synspunkter. Fra dansk side har man i stedet søgt at
tilrettelægge programmet så mulighederne for at premierministeren kon-
fronteres med Falun Gong begrænses.
86
Det kan ikke udelukkes at der vil
være kortvarige uanmeldte demonstrationer, som premierministeren mu-
ligvis vil tage op.]
– The security of the Chinese delegation in connection with your stay in Den-
mark is a major concern for the Danish Government. Everything possible
has been done to take care of that aspect. [I regret the unforeseen event.]
86
I et tidligere udkast til samtalenotitsen lød denne sætning ”Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge program-
met så sandsynligheden for, at premierministeren konfronteres med Falun Gong begrænses.”
376
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0379.png
Hændelsesforløb og forklaringer
– Under the Danish Constitution, all citizens and organisations that have ob-
tained prior permission are entitled to express their opinion in demonstra-
tions.
– Respect for human rights and fundamental freedoms for all citizens are es-
sential - also for practitioners of Falun Gong.
…”
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at
der kunne godt medfølge underliggende bilagsmateriale til en samtalenotits som
den foreliggende, og han kunne også selv bede om det, men det gjorde han sjæl-
dent. Normalt fokuserede han på selve formålsnotitsen, og hvis noget undrede ham,
spurgte han ind til det.
Samtalenotitserne var til hans forberedelse af møderne og blev ikke brugt under mø-
derne, der foregik som en fri samtale. Man kunne ikke sidde med et stykke papir un-
der samtalerne. Punkter i samtalenotitsen, der var omtalt som ”beredskab”, vedrørte
emner, som han ikke selv havde tænkt sig at tage op, men som han skulle være for-
beredt på kunne komme op.
I forhold til samtalenotitser skal man være opmærksom på, at de var et oplæg fra
embedsmændene til, hvad han skulle sige. Hvad han rent faktisk sagde, afgjorde han
selv i situationen. Det var forskelligt, hvor tæt han holdt sig til det foreslåede. Som
regel svarede embedsmændenes oplæg fint til hans holdninger, men det skete, at han
korrigerede. Han mener, at Falun Gong slet ikke kom op under hans samtale med
Zhu Rongji, og beredskabet nævnt i notitsen om dette emne blev derfor ikke aktuelt.
For så vidt angår det i samtalenotitsen nævnte om kinesernes bekymring for, at pre-
mierministeren skulle blive konfronteret med Falun Gong, og henvisning til premi-
erministerens sikkerhed og værdighed, havde han ikke anledning til at gå op i son-
dringen mellem sikkerhed og værdighed, herunder hvad der mentes med
”værdig-
hed”.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at under ASEM IV topmødet,
EU-Kina topmødet og det bilaterale møde mellem ham og premierministeren var
det meget større ting end premierministerens værdighed, der var på dagsordenen.
Det var således ikke et emne, som han overhovedet gik op i.
I øvrigt ses det af samtalenotitsen, at der var lagt op til, at han korrekt skulle svare
med en henvisning til grundloven, hvilket var det væsentlige i forhold til det spørgs-
mål.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
377
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0380.png
Kapitel 8
Op til mødet med Zhu Rongji læste han naturligvis hele samtalenotitsen, herun-
der det anførte om, at
”… Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge pro-
grammet så mulighederne for at premierministeren konfronteres med Falun Gong be-
grænses. Det kan ikke udelukkes at der vil være kortvarige uanmeldte demonstratio-
ner, som premierministeren muligvis vil tage op…”,
men han gik ikke lige meget op i
alle punkter i notitsen. Han gjorde sig overhovedet ikke tanker om, at der indirekte
skulle kunne udledes af det anførte, at der var sørget for, at premierministeren ikke
ville komme til at se de anmeldte demonstrationer, som man havde styr på. Dybest
set anså han ikke spørgsmålet som sit problem, og han gjorde sig derfor ikke tanker
om ordvalget, men han læser det faktisk ikke, som om der var lagt op til et indgreb i
de grundlovssikrede rettigheder. Man skal passe på med ikke at overfortolke det ud
fra den viden, som man har i dag. Den gang hæftede han sig i hvert fald ikke ved det
som en begrænsning af grundlovssikrede rettigheder. Hvis det var blevet lagt op til
ham som et spørgsmål om en begrænsning af ytringsfriheden, ville han have reage-
ret meget skarpt, men det var ikke tilfældet.
Justitsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forklaret, at det, som fyld-
te for hende som justitsminister i efteråret 2002, var værtskabet for EU-topmødet i
slutningen af 2002, hvor udvidelsen af EU skulle på plads. De var meget optaget af,
at topmødet skulle afvikles, således at der var plads til demonstrationer, men at det
ikke måtte medføre for meget uro eller dødsfald. ASEM IV topmødet husker hun
ikke, som noget hun havde meget at gøre med i sin dagligdag, og hun har ikke nogen
erindring om den kinesiske delegations deltagelse i ASEM IV topmødet.
Hun husker ikke, hvornår hun blev bekendt med kinesiske sensibiliteter i forbindel-
se med besøg i Danmark, herunder i forhold til anti-kinesiske demonstrationer. Det
er ikke noget, som hun husker fra sin tid som justitsminister.
Hun erindrer ikke at have hørt om, at man i forbindelse med premierminister Zhu
Rongji’s besøg i Danmark i forbindelse med ASEM IV topmødet
”… Fra dansk side
har … søgt at tilrettelægge programmet så mulighederne for at premierministeren kon-
fronteres med Falun Gong begrænses…”
som nævnt i samtalenotitsen. Ligeledes hu-
sker hun ikke, at der skulle have været drøftelser om at begrænse forud anmeldte
lovlige demonstrationer. Hvis Udenrigsministeriet og Københavns Politi havde haft
overvejelser om en sådan begrænsning, burde hun som justitsminister være blevet
orienteret om det, og det ville være mærkeligt, hvis hun ikke have hørt om det, for
politiet hører trods alt under Justitsministeriet.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
mindes at have set samtalenotitsen, og det skulle han heller ikke, for samtalenotit-
sen var til brug for statsministeren, og blev ikke sendt til udenrigsministeren. Det
378
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0381.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ville kun ske, hvis der i en samtalenotits til brug for statsministeren blev lagt op til
en ændring af udenrigspolitikken. Det var sjældent, at han selv eller statsministeren
benyttede sig af samtalenotitserne, der mere var en redningsplanke, hvis man mi-
stede tråden.
Han var ikke bekendt med oplysningerne i samtalenotitsen om de kinesiske myn-
digheders udtrykte bekymring. Hvad der måtte have været af drøftelser mellem Pro-
tokollen og politiet vedrørende tilrettelæggelsen af programmet i forhold til Falun
Gong-demonstrationer, havde ikke været oppe på hans bord. Hvad der lå i ordet
”konfronteres”, kunne man ikke med sikkerhed fastlægge ud fra den foreliggende
tekst, og han kunne derfor ikke udtale sig om lovmedholdeligheden af det anførte
om, at ”...
mulighederne for at premierministeren konfronteres med Falun Gong be-
grænses…”,
men det ses, at der var lagt op til, at statsministeren korrekt skulle svare
”…
Under the Danish Constitution, all citizens and organisations that have obtained
prior permission are entitled to express their opinion in demonstrations…”.
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at der ingen grund var til at provokere gæsten unødigt. Han var ikke invol-
veret i, hvordan man konkret gjorde det. For så vidt angår spørgsmålet, om det ikke
stred mod demonstranternes ret til at blive set og hørt, var det sådan, at både ved de
amerikanske præsidentbesøg og ved det kinesiske statsbesøg havde regeringen og i
sidste ende statsministeren den suveræne kontrol over, hvordan Udenrigsministeriet
sammen med Kongehuset planlagde programmet for besøgene. Ingen af de ansvar-
lige, herunder regeringen og statsministeren, ønskede naturligvis, at programmerne
skulle være i strid med de danske frihedsrettigheder, og det er i denne kontekst, at
han læste, ”…
Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge programmet så mu-
lighederne for at premierministeren konfronteres med Falun Gong begrænses…”.
Han
har derfor ikke drømt om, at der heri skulle kunne ligge en afsøgning af grænserne
for grundlovens rammer.
For ham at se giver det god mening at begrænse muligheden for konfrontation med
Falun Gong. Hvis man ved tilrettelæggelsen af besøget eksponerede gæsten unødigt
for Falun Gong, ville det være en provokation. Han tror ikke, at nogen politiker eller
embedsmand kunne forestille sig, at det skulle indebære tilsidesættelse af grundlo-
ven at hindre en demonstrant i at stå fx i Prins Jørgens Gård, og om man eksempel-
vis vælger at køre til Amalienborg eller Christiansborg, har intet med grundlovens
rammer at gøre. Han kan ikke slutte sig til, at der var en sammenhæng mellem det
gengivne afsnit fra samtalenotitsen og samarbejdet mellem Udenrigsministeriet, po-
litiet og den kinesiske ambassade omtalt i notitserne af 10. september 2002 til ham
fra Asienkontoret og af 11. september 2002 fra Asienkontoret til udenrigsministeren.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
379
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0382.png
Kapitel 8
Udenrigsråd og chef for Sydgruppen Carsten Staur har for Tibetkommission II for-
klaret, at det ikke er sikkert, at den udaterede samtalenotits ville passere ham, inden
den blev overgivet til Statsministeriet. Fordi der både var deltagelsen i ASEM IV, i
EU/Kina-topmødet og i det bilaterale besøg har der været mange papirer om det
samme, og hvis kontoret havde følt sig sikre i ministeriets generelle linje, er det ikke
sikkert, at det ville komme forbi ham.
Han husker ikke samtalenotitsen. Han er ikke sikker på, at han har set samtaleno-
titsen, men han kan heller ikke udelukke det. Det var formentlig Asienkontoret og
Protokollen, der arrangerede besøget. Hvis han havde læst det grundigt, ville han
nok have undret sig over, at der i beredskabet stod, at Danmark ikke havde taget stil-
ling til Falun Gong som bevægelse, da en bevægelse kunne dække over mange ting.
Adspurgt om hvad ”mulighederne
for, at premierministeren konfronteres med Falun
Gong begrænses”
betød, har han forklaret, at han ikke ved det, men det kunne selv-
følgelig godt tænkes, at der fx blev ændret på ruten, eller at der blev givet tilladelse
til at demonstrere et andet sted end planlagt. Det er ikke noget, som han har speku-
leret over eller været involveret i.
Vicekontorchef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret,
at hun vil tro, at hun har været inde over samtalenotitsen, da Asienkontoret skulle
sørge for, at der var substans i de politiske samtaler ved de kinesiske besøg. Der blev
samlet oplysninger fra hele huset, som derefter blev indsat i ét dokument for at sikre
en ensrettet linje. Hun ved ikke, hvor informationerne om programmets tilrettelæg-
gelse kom fra, men der måtte være truffet nogle beslutninger om, at det skulle til-
rettelægges således, at sandsynligheden for konfrontation med Falun Gong blev be-
grænset. Hun husker ikke noget om det, og hun ved ikke, hvorfor ordet ”sandsynlig-
hed”
har erstattet ordet ”mulighed”, som fremgik af en tidligere version. Asienkonto-
ret tilrettelagde ikke programmet, da dette var politiets og Protokollens opgave. Hun
erindrer ikke at have deltaget i møder med Protokollen eller lignende. Hun husker
intet om besøget. Hun tror ikke, at hun deltog i statsministerens samtale med Zhu
Rongji, eller at hun i øvrigt var en del af besøgsprogrammet. Alle besøg var, ifølge
dem der planlagde dem, som udgangspunkt en succes, også selvom der ikke kom så
meget ud af det.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at Proto-
kollen aldrig deltog i politiske samtaler som denne mellem statsministeren og Zhu
Rongji. Hun var heller ikke involveret i udarbejdelsen af samtalenotitser til sådanne
samtaler. Det er rigtigt, som forklaret af Bjørn Blau, at Protokollen i forbindelse med
en sådan samtale fungerer som protokol for statsministeren, og Protokollen var der-
for til stede ved gæstens ankomst, men Protokollen var ikke til stede under samtalen.
380
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0383.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hun var ikke inde over eller i øvrigt bidragyder til samtalenotitsen.
Vedrørende det anførte i samtalenotitsen om, at ”…
Fra dansk side har man i stedet
søgt at tilrettelægge programmet så mulighederne for at premierministeren konfronte-
res med Falun Gong begrænses…”,
var det ASEM-sekretariatet sammen med lande-
kontoret, der planlagde programmet for besøget. Protokollens opgave i forbindelse
med programmet var at skrive det ned. Protokollen havde ikke indflydelse på selve
indholdet af programmet, men Protokollen bistod sammen med PET og Færdselsaf-
delingen fra Københavns Politi med såkaldte minutprogrammer, hvor man tog hen-
syn til, hvor lang tid det ville tage at køre fra et sted til et andet, flyafgange mv.
Det er muligt, at det var i forbindelse med Zhu Rongji’s besøg, at man foreslog at til-
rettelægge programmet således, at medarbejderne fra ambassaden kom hen til hans
hotel, i stedet for, at han skulle komme ud på ambassaden.
Hun ved ikke, hvad man konkret har tænkt med det videre anførte i samtalenotitsen
om, at
”… Det kan ikke udelukkes at der vil være kortvarige uanmeldte demonstratio-
ner, som premierministeren muligvis vil tage op…”.
Selvfølgelig kunne ingen sikre, at
Zhu Rongji ikke så uanmeldte demonstrationer, men efter hendes opfattelse kunne
det heller ikke garanteres, at Zhu Rongji ikke så lovligt anmeldte demonstrationer,
hvilket også var det, som man altid fortalte til kineserne.
I praksis oplevede hun mange gange i forbindelse med de kinesiske besøg, at de kør-
te forbi demonstrationer, og de hørte aldrig efterfølgende fra kineserne, at kineserne
ikke var tilfredse med det.
Hun ved ikke, hvem der kan have været involveret i formuleringen af de gengivne
sætninger fra samtalenotitsen.
Hun husker, at der var demonstrationer under Zhu Rongji’s besøg. Hun mener, at
der blandt andet var demonstrationer ved Bella Center, hvor ASEM IV-topmødet
blev holdt. Hvor demonstrationerne i øvrigt var, erindrer hun ikke.
Fuldmægtig i Asienkontoret Bjørn Blau har for Tibetkommission II forklaret, at han
vil have været inddraget i udarbejdelsen af den udaterede samtalenotits til statsmi-
nisteren.
Ved udarbejdelsen af en sådan samtalenotits til statsministeren ville man fra Uden-
rigsministeriets side bestræbe sig på kortest muligt at præsentere de vigtigste forhold
under de enkelte overskrifter.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
381
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Adspurgt om man kan lægge til grund, at det, som står i notitsen, var udtryk for fak-
ta, som, man dengang var overbevist om, var rigtige, har Bjørn Blau forklaret, at ge-
nerelt kan man det, men med forbehold for, at det anførte i notitsen ikke indeholdt
en vurdering.
Inden man i Udenrigsministeriet skrev en sådan samtalenotits til statsministeren,
havde man en dialog med Statsministeriet om indholdet af samtalen, og inden for
den ramme, man nåede frem til, skrev Udenrigsministeriet et udkast, som kom til
gennemsyn i Statsministeriet. Statsministeriet havde sædvanligvis bemærkninger til
udkastene. Statsministeriet kunne både komme med bemærkninger og selv skrive
ændringer ind i udkastet.
Han vil tro, at det var ham, der sendte udkastet til den udaterede samtalenotits til sin
counterpart i Statsministeriet. Han ved ikke, om det i dag er muligt at se, hvem der
har foretaget hvilke ændringer i samtalenotitsen.
Han ved ikke, hvad der i samtalenotitsen til statsministeren lå i det anførte om, at
”… Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge programmet så mulighederne
for at premierministeren konfronteres med Falun Gong begrænses…”,
og han husker
ikke, hvorfra oplysningen herom kom, herunder om det var ham, der skrev den ind,
eller om andre tilføjede den. Han erindrer ikke, at de på noget tidspunkt talte om
tilrettelæggelse af programmet under hensyntagen til placeringen af demonstranter.
Hans fokus var ikke på forhold rundt om programmet for besøget. Det var på ind-
holdet af møderne.
For så vidt angår tidligere udkast til samtalenotitsen til statsministeren, hvor sætnin-
gen lød
”… Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrettelægge programmet så sand-
synligheden for, at premierministeren konfronteres med Falun Gong begrænses...”
, hu-
sker han ikke, hvilken af de to formuleringer, der eventuelt var hans.
Han er enig i, at sætningen i samtalenotitsen til statsministeren om, at
”… Det kan
ikke udelukkes at der vil være kortvarige uanmeldte demonstrationer, som premier-
ministeren muligvis vil tage op…”
godt kan læses således, at man havde sikret sig, at
anmeldte demonstrationer foregik steder, hvor Zhu Rongji ikke kom forbi, men han
ved ikke, om det var sådan, at den skulle forstås.
Han vil bestemt tro, at samtalenotitsen til statsministeren havde været over Carsten
Nilaus Pedersen. Han vil også tro, at leddet over Carsten Nilaus Pedersen, hvilket var
den bilaterale chef, var inde over samtalenotitsen. Han vil anse det for meget sand-
synligt, at den også var forbi direktøren. Der vil have været en fra Asienkontoret til
stede under statsministerens møde den 25. september 2002 med Zhu Rongji. Det var
382
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0385.png
Hændelsesforløb og forklaringer
formentlig på kontorchefniveau, at kontoret var repræsenteret. Formentlig deltog
flere andre kontorer også repræsenteret ved deres kontorchefer. Desuden vil Proto-
kollen have været involveret i modtagelsen af Zhu Rongji og afviklingen af samtalen.
Zhu Rongji’s besøg i Danmark var et vellykket besøg. Der var rimelig tilfredshed
med det på både dansk og kinesisk side. Det havde været velorganiseret, og der hav-
de været godt indhold i drøftelserne.
Københavns Politis debriefing
Af et debriefingsnotat af 26. september 2002 for politiaktion 1, demo 1, udfærdiget af
politikommissær Bent Olsen fremgår blandt andet:
”…
OPGAVEN:
Planlagte:
Den anmeldte demonstrationer forløb meget stille og roligt. Der var en god dia-
log med demonstrationsanmelderen og de fremmødte demonstranter. Alle op-
fører sig meget disciplineret jfr. aftaler/påtaler.
Spontane:
Bemærkninger:
Det er ikke hensigtsmæssigt at demonstrationsruter og eskorteruter er sam-
menfalden, hvis der er andre muligheder. Det kaos der opstår med den almin-
delige færdsel når eskorterne passerer gør det umuligt at indsætte Indsatsperso-
nel hvis demonstranterne passerer. Alternativ er at demonstrationen i forvejen
er pakket ind i politi ????? Trusselsniveau m.v.
Demonstrationstilladelser:
Det er en god ide, at den plads (Christianshavns Torv) der tildeles demonstra-
tioner er brugbar når man tildeler den!!! Hele pladsen er en stor byggeplads for-
mentlig Metro byggeri, der har stået på i flere år
…”
Af et debriefingsnotat udfærdiget 8. oktober 2002 af politiinspektør Mogens Laurid-
sen vedrørende en debriefing den 27. september 2002 fremgår blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
383
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0386.png
Kapitel 8
”…
Cpi
87
. Kai Vittrup
indledte briefingen med at byde velkommen til de fremmød-
te samt at rette en tak til alle implicerede styrker i aktionen. Afholdelsen af mø-
det var gået efter planen og uden nogen problemer. Kai Vittrup understregede,
at hele vejen op i systemet, fra Københavns politis ledelse til justitsministeriet
og Justitsministeren, var der stor tilfredshed med indsatsen.
…
Set i bakspejlet kan det godt forekomme som om, at sikkerhedsniveauet ved
ECOFIN og ASEM 4 var sat for højt, da der ikke har været nogen demonstra-
tioner af nævneværdig karakter. Årsagen til dette er lidt uvis, men det vil ikke
få Københavns Politis ledelse til at skrue ned for blusset til Rådsmødet i De-
cember.
…
Vittrup afsluttede med endnu engang at rose politifolkene for deres høje faglige
niveau og den gode stemning, der var i blandt dem.
…
Pi. Mogens Lauridsen
overtog herefter debriefingen og forespurgte de frem-
mødte, om de havde nogen kommentarer til ASEM EMM …
Der var ingen kommentarer til disse, hvorefter man gik over til
ASEM 4 mø-
det.
KSN Mogens Lauridsen
meddelte, at KSN var forløbet forholdsvis stille og ro-
ligt uden de store problemer. Mogens roste eskortekoordineringen i KSN, hvil-
ket er en stor hjælp i bestræbelserne på at holde styr på eskorterne.
…
Politiaktion 1 – Demo 1, pk. Bent Olsen
oplyste, at de planlagte demonstrati-
oner forløb stille og roligt. Aftalerne, som var indgået med demonstrationsle-
delserne, blev overholdt, og der var en god disciplin blandt politifolkene. Det er
dog ikke hensigtsmæssigt at demonstrationsruter og eskorteruter er sammen-
faldne. Hvis det er muligt at tage hensyn til dette, vil det være at foretrække.
…
Sikkerhedstjeneste/livvagt ...
understregede, at …
Udenrigsministeriets folk havde blandet sig i sikkerheden, hvilket var meget
uhensigtsmæssigt.
Lufthavnen og KSN var ikke lukket op, da de første delegationer ankom, hvilket
medførte, at flere af livvagterne var kørt forkert ude i lufthavnen.
…”
87
Chefpolitiinspektør
384
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0387.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Justitsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke hu-
sker nærmere om baggrunden for Kai Vittrups oplysning om, at Justitsministeriet
og hun skulle have givet udtryk for stor tilfredshed med indsatsen. Hendes gæt er, at
de efter afviklingen af ASEM IV topmødet kan have talt i ministeriet om, at det var
gået stille og roligt, og i lyset af at man andre steder i verden havde haft svært ved at
håndtere tilsvarende topmøder, kan hun have sagt, at det var dejligt, at det var gået
godt, men det er ikke noget, som hun husker. Der havde været stor fokus på, at man
gerne ville være i stand til at håndtere et topmøde, hvilket skulle ske under overhol-
delse af grundloven, således at det var muligt at demonstrere inden for grundlovens
rammer. Hun husker det ikke, men det er sandsynligt, som han har forklaret, at op-
lysningerne har fundet vej til ham via politidirektøren. Hun har ingen erindring om,
at Hanne Bech Hansen skulle have fortalt hende, at den kinesiske ambassade havde
givet udtryk for stor tilfredshed med afviklingen af premierminister Zhu Rongji’s
besøg i Danmark.
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har for Tibetkommission II forklaret, at han givetvis
havde sin viden om Justitsministeriet og justitsministeren fra politidirektør Hanne
Bech Hansen, idet han ikke selv havde forbindelse til ministeriet eller ministeren.
Derudover var det tilbagemeldingerne fra kineserne, der dannede baggrund for det,
som han sagde på debriefingsmødet.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen har for Tibetkommission II forklaret, at
kommentaren fra lederen af sikkerhedstjenesten/livvagterne [Bent Olsen] om, at
”…
Udenrigsministeriets folk havde blandet sig i sikkerheden, hvilket var meget uhensigts-
mæssigt…”
som gengivet i debriefingsnotatet ikke siger ham noget. Livvagterne var
fra PET, og det var typisk medarbejderne fra PET, der havde kontakten til medar-
bejdere fra Udenrigsministeriet. Derfor var han sandsynligvis ikke selv involveret i
problemstillingen.
Politikommissær Bent Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at baggrunden
for hans bemærkning på mødet var, at det ikke var hensigtsmæssigt, at man kom
gående med en demonstration, som fyldte det meste af gaden, og der så kom en
eskorte kørende på samme gade. Bemærkningen gik ikke på Falun Gong- eller Ti-
bet-demonstrationer. Den gik på andre demonstrationer, som var bevægelige og gik
gennem byen. Generelt var det sådan, at det var nemmere at håndtere stationære de-
monstrationer, og det var navnlig i forhold til bevægelige demonstrationer, at man
omlagde ruten. I forhold til stationære demonstrationer kunne man sætte sikkerhed
op mellem eskorteruten og demonstranterne.
Politiassistent Bjørn Lindhard Pedersen har for Tibetkommission II forklaret, at
hans udtalelse om, at ”Udenrigsministeriets
folk havde blandet sig i sikkerheden…”
re-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
385
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0388.png
Kapitel 8
fererede til, at der havde været en episode, hvor VIP’erne skulle køres fra Bella Cen-
ter til en middag på Christiansborg. Politiet tog sig af det sikkerhedsmæssige ved
opgaven, men der kunne være noget protokollært, som politiet ikke havde forstand
på. Afklaring heraf foregik normalt i en god tone, men her blev det så bestemt fra
højere sted, ministeriet og Hofmarskallatet, at de ikke ville have alle kortegerne med
VIP’erne ind i indre gård. Det blev i stedet foreslået, at VIP’erne skulle køres til Chri-
stiansborg i busser, da chaufførerne ikke var godkendt. Løsningen ville kompromit-
tere sikkerheden, og det var de meget utilfredse med. Mødet i Bella Center trak dog
så meget ud, at VIP’erne aldrig nåede til middag på Christiansborg. Denne episode
var formentlig årsagen til hans udtalelse under debriefingsmødet.
Kinesisk takkebrev af 10. oktober 2002 til Københavns politidirektør Hanne Bech
Hansen
Folkerepublikken Kina’s ambassadør sendte et takkebrev den 10. oktober 2002, hvor
ambassadøren skrev blandt andet:
”…
In addition, we acknowledge a profound debt to Mr. Ole Kahr, team leader of
motorbike police. He always, led his colleagues, adroitly navigated our Premi-
ere Zhu’s motorcade moving in right direction and has successfully avoided Fu-
lungong demonstrators’ long-time planned disturbance to Chinese delegation.
At the same time we express our gratitude to Mr. Jesper Simmonsen and Mr.
Jørgen Kristensen, two police officers who led their colleagues in doing a won-
derful security job inside and outside Radisson SAS Scandinavia Hotel lived by
Premiere Zhu and his delegation members. It is them who have tried their best
to prevent Falungong’s attempted trouble-makings there.
…”
Udenrigsministerens svar til statsministeren af 28. oktober 2002 om Udenrigsmini-
steriets aflysning af invitation til Falun Gong udøvere
Den 28. oktober 2002 svarede udenrigsminister Per Stig Møller på en henvendelse
af 19. september 2002 til statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Labour MEP for
the West Midlands Michael Cashman, hvor han udtrykte bekymring, fordi han hav-
de erfaret, at Udenrigsministeriet havde aflyst en invitation til Falun Gong udøvere,
som skulle have optrådt på ASEM IV angiveligt som følge af pres fra den kinesiske
ambassade. Henvendelsen var oversendt fra kontorchef Jacob Holbraad i Statsmini-
386
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0389.png
Hændelsesforløb og forklaringer
steriet til ministersekretæren i Udenrigsministeriet til besvarelse, og udenrigsmini-
ster Per Stig Møller svarede blandt andet:
”…
In connection with ”Asia Comments” all practical aspects … were the respon-
sibility of the Centre for Cooperation with Developing Countries, CKU, and
Copenhagen’s International Theatre. CKU has informed me, that they had in-
vited performing artists in their individual capacty rather than organisations,
movements and states. Therefore, CKU found that Falun Gong was not eligible
for participation.
Freedom of expression and assembly are guaranteed rights under the Danish
Constitution. Falun Gong practitioners were therefore free to perform and ex-
press their views, which they did at various locations in central Copenhagen
during ASEM.
In this light, I think you will agree with me and that there is no reason to assu-
me that the government gave in to pressure from China.
…”
Udenrigsministeriets notits af 17. december 2003 til udenrigsministeren om initia-
tiv til muligt kinesisk statsbesøg og den tilfredsstillende håndtering af ”evt. kinesiske
krav” i den forbindelse under premierministerens ophold i Danmark i 2002
I en notits af 17. december 2003 stilet til udenrigsminister Per Stig Møller med over-
vejelser vedrørende initiativ til et muligt kinesisk statsbesøg i Danmark fra Asien-
kontoret, ifølge metadata oprettet af Thomas Jørgensen, anførtes blandt andet:
”…
Kina har i forsigtige vendinger forhørt sig om muligheden for at gennem-
føre et officielt bilateralt besøg på præsident- eller premierministerniveau i
Danmark. Fra dansk side betragtes et kinesisk statsbesøg som et væsentligt
bidrag til bestræbelserne på at udbygge relationerne til Kina. Det indstilles,
at statsministeren i forbindelse med sit besøg i Kina i 2004 officielt over-
bringer Kina en invitation til et statsbesøg i Danmark i 2005.
…
Fra dansk side lægger man vægt på at udbygge relationerne med Kina, herun-
der særligt at etablere et godt forhold til den nye kinesiske ledelse. Gennem-
førelsen af et kinesisk besøg på højeste niveau vil være et væsentligt bidrag til
denne proces. En bekræftelse af det gode forhold til Kina vil i lyset af problem-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
387
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0390.png
Kapitel 8
sagerne vedr. Taiwan og Tibet være af interesse for Danmark. Gode samar-
bejdsrelationer med den kinesiske ledelse vil være et godt udgangspunkt for …
ligesom det vil gavne de kommercielle bånd mellem Danmark og Kina.
Samtidig er det klart, at et kinesisk statsbesøg sandsynligvis vil give anledning
til mobilisering af Kina-kritiske kræfter i Danmark. Offentlige meningstilken-
degivelser samt direkte henvendelser til regeringen fra Falun Gong-, Tibet- og
Taiwan-sympatisører samt menneskerettighedsaktivister vil dels lægge politisk
pres på regeringen for at anlægge en kritisk holdning til den kinesiske gæst, dels
give anledning til krav fra kinesisk side om at sikre gennemførelsen af besøget
uden ubehagelige incidenter for den kinesiske gæst. Håndteringen af sådanne
evt. kinesiske krav kan i sig selv give anledning til offentlig debat i Danmark.
Det bemærkes, at disse aspekter blev håndteret tilfredsstillende for alle parter i
forbindelse med Zhu Rongjis ophold i Danmark i 2002.
…”
Thomas Jørgensen sendte samme dag notitsen som et udkast til Niels Dyrlund,
Statsministeriet, cc. Sus Ulbæk og Klaus Simoni med oplysning om, at:
”…
Efter aftale med Sus Ulbæk fremsendes vedlagt udkast til notits vedr. kinesisk
statsbesøg, der af udenrigsministeren vil kunne overbringes til statsministeren.
Evt. bemærkninger, særligt vedr. håndtering af Kongehuset, modtages gerne.
…”
Notitsen blev den 23. december 2003 af Klaus Simoni Pedersen, Asienkontoret, sendt
til Statsministeriet, herunder tillige blandt andre departementschef i Statsministeriet
Niels Dyrlund og departementsråd i Statsministeriet Michael Zilmer-Johns, med be-
mærkning, at den fremsendtes efter aftale, idet udenrigsministeren havde tiltrådt en
indstilling om, at initiativet skulle komme fra statsministeren.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
husker notitsen. Han læser den som en bekræftelse af hans daværende opfattelse af,
at der ikke havde været problemer i forbindelse med besøget i 2002, og han har der-
for ikke haft anledning til at spørge ind til, hvad der mentes med, ”…
at disse aspek-
ter blev håndteret tilfredsstillende for alle parter i forbindelse med Zhu Rongjis ophold
i Danmark i 2002…”.
Det var korrekt som angivet i notitsen, at ”…
Gode samarbejdsrelationer med den
kinesiske ledelse vil være et godt udgangspunkt for håndteringen af det danske med-
388
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0391.png
Hændelsesforløb og forklaringer
lemskab af FN’s Sikkerhedsråd…”.
Det gode forhold betød, at Danmark som mellem-
mand mellem Folkerepublikken Kina og USA kunne hjælpe med at løse Nordko-
reakonflikten i 2005 eller 2006. Hensynet til det gode forhold til Folkerepublikken
Kina indebar ikke, at man fulgte de kinesiske ønsker ud over, hvad man kunne inden
for grundlovens rammer.
I øvrigt var han enig i indstillingen i notitsen, og han har derfor ikke haft behov for
at læse indholdet af selve notitsen.
Departementsråd i Statsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibetkommission
II forklaret, at han formentlig har drøftet notatet med departementschef Niels Bern-
stein og med andre i Udenrigsministeriet. Han havde tillid til, at de kunne holde den
rette balance mellem at behandle deres gæster høfligt og ordentligt og samtidig re-
spektere dansk lovgivning om ytringsfrihed mv. Han husker ikke, at han forelagde
notitsen for statsminister Anders Fogh Rasmussen, men det er formentlig sket for at
sikre, at statsministeren var enig i indholdet.
Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har for Tibetkommission II forklaret, at am-
bassaden i Beijing sædvanligvis ville modtage en notits som denne. Den udtrykte
tilfredshed svarede til hans indtryk, som var, at man fra kinesisk side var tilfreds
med besøget. Således fulgte han under besøget Zhu Rongji, hvor han kunne, og det
forløb, som det skulle. Han fik under besøget ikke bemærkninger fra den kinesiske
ambassadør om, at der var noget galt, og der var heller ikke bemærkninger fra kine-
serne, da han efter besøget kom tilbage til Folkerepublikken Kina. Han mener også,
at han så et takkebrev fra den kinesiske ambassadør. Det var ikke brevet af 10. okto-
ber 2002 fra den kinesiske ambassadør til direktøren for Københavns Politi, Hanne
Bech Hansen.
Han ved ikke, hvad det nærmere var, der blev ”håndteret
tilfredsstillende”
som an-
ført i notitsen. Der kan have indgået mange elementer i denne konklusion. Han
kørte med i kortegen med den kinesiske delegation, og han så ikke noget, som vak-
te uro hos kineserne. Hvis der havde været noget, som havde bekymret kineserne
voldsomt. ville han antage, at den kinesiske ambassadør havde taget fat i ham, hvil-
ket ikke skete. Han husker ikke, om kortegen foretog pludselige retningsændringer.
Han har ikke været involveret i logistikplanlægningen og fulgte ikke med i, hvordan
de nærmere kørte. Han mener, at han så demonstranter på H.C. Andersens Boule-
vard. Han husker det som en blandet forsamling af demonstranter. Hans gæt er, at
det var Tibet-demonstranter, men det kan også have været menneskerettighedsfor-
kæmpere. Det lignende ikke Falun Gong-demonstranter, og det var ikke en proki-
nesisk demonstration.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
389
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0392.png
Kapitel 8
Souschef i Asienkontoret Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret, at hun
ikke husker notitsen og ikke ved, hvordan besøget i 2002 blev håndteret, og hvad der
blev aftalt under besøget. Hun troede på det tidspunkt, at når politiet var involve-
ret, var alle foranstaltninger i overensstemmelse med dansk lovgivning, og hun rea-
gerede derfor ikke på oplysningerne om demonstranter med videre. Hun forvente-
de ikke, at der ville blive skrevet åbenlyst ud om ulovlige indgreb, og hun gjorde sig
dengang ingen særlige overvejelser om demonstranters rettigheder. Asienkontoret
interesserede sig alene for at få afviklet besøgene inden for lovens rammer. Hun var
ligeglad med, om Folkerepublikken Kina blev sure over at se demonstranter. Folke-
tinget og den offentlige mening var i forvejen meget opmærksomme på alt, hvad der
foregik i forhold til Folkerepublikken Kina, hvilket også fremgår af notitsen, og der
var en kritisk diskurs i Danmark om Folkerepublikken Kina. Kineserne fik også be-
sked om, at det ikke var i Folkerepublikken Kina’s interesse at skabe debat om de-
monstranter og uroligheder, men at de alene skulle fokusere på at have et godt bila-
teralt forhold til Danmark.
Fuldmægtig Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at han undrer
sig over, at notitsen blev sendt til Statsministeriet, men det kan være sket som led i
forberedelsen af Wu Bangguo’s indgående besøg fra Folkerepublikken Kina året ef-
ter.
Han husker ikke formuleringen om, at det kunne
” give anledning til krav fra kine-
sisk side om at sikre gennemførelsen af besøget uden ubehagelige incidenter for den ki-
nesiske gæst. Håndteringen af sådanne evt. kinesiske krav kan i sig selv give anledning
til offentlig debat i Danmark”,
men han husker selve konteksten, der handlede om at
finde balancen mellem de internationale udenrigspolitiske aspekter, og de indenrigs-
politiske opmærksomhedspunkter. Besøg af en højtstående kinesisk gæst ville kunne
skabe en offentlig debat i Danmark, hvor tibetanske sympatisører kunne forsøge at
lægge pres på regeringen for at sætte Tibet på dagsordenen, og den kinesiske gæst
kunne blive konfronteret med anti-kinesiske budskaber. Det skal man kunne hånd-
tere på en sådan måde, at besøget bliver vellykket. Han erindrer ikke, hvilke overve-
jelser Asienkontoret gjorde sig om de mulige kinesiske krav, eller hvad de måtte in-
debære, da det alene var beskrevet meget generelt i notitsen. Notitsen må være fore-
lagt udenrigsministeren, før den blev sendt til Statsministeriet.
Han undrer sig over oplysningerne om håndteringen af Zhu Rongji’s besøg i 2002 i
notitsen, og han erindrer ikke at have hørt om dette besøg før. Han var ikke involve-
ret i Zhu Rongji’s besøg. Han var i 2002, som fuldmægtig i det handelspolitiske kon-
tor, med til at planlægge et handelsministermøde i forlængelse af ASEM IV, men han
har ikke hørt om en særlig Kina-vinkel i planlægningen eller om kinesiske sensibi-
liteter. Oplysningen referer til hele notitsens foregående afsnit om håndteringen af
390
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0393.png
Hændelsesforløb og forklaringer
de indenrigspolitiske udfordringer og kinesernes forventninger med videre, og blev
måske medtaget for at forsikre udenrigsministeren om, at disse aspekter godt kun-
ne håndteres, og at Asienkontoret havde gjort det før. Kontorchef Sus Ulbæk og for-
mentlig Udenrigsministeriets direktør har godkendt dokumentet, før det blev sendt
til udenrigsministeren.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke yderligere
oplysninger om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.9.2 Besøg af Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Wang
Zhongyu 26. til 29. november 2002
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Wang Zhongyu aflagde i dagene 26. til
29. november 2002 Danmark et besøg, hvor han blandt andet mødte ministeren for
handel, industri og økonomi Bent Bendtsen. Vicepremierministeren var under be-
søget indlogeret på Marriott Hotel.
Wang Zhongyu var generalsekretær for det kinesiske statsråd og ikke medlem af
Politbureauet med rang under vicepremierministrene, men over ressortministre og
andre statsråd. Besøget blev behandlet med relativt lav prioritet af de danske myn-
digheder.
Københavns Politis operationsbefaling af 25. november 2002
I en operationsbefaling af 25. november 2002 udfærdiget af kriminalkommissær
René Hallin og kriminalassistent Erich Torenholt er anført blandt andet:
”…
1.0 SITUATION
…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod den kinesiske vicepremierminister eller selve besøget.
1.1 - Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en afpasset indsats, sørger
for sikkerheden omkring Kinas vicepremierminister under besøget i Danmark.
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
- Kinas vicepremierminister ikke forulempes under opholdet i Danmark.
…
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
391
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0394.png
Kapitel 8
Trin 1
–
Efterretnings- og planlægningsfase
Kriminalkommissær René Hallin, Regionsafdelingen
indhenter de nødven-
dige politimæssigeefterretninger og gennemfører på baggrund af de indhente-
de oplysninger og trusselsvurderinger den detaljerede operationsplanlægning.
…”
Der er ikke i det materiale, som Tibetkommission II har modtaget fra de undersøgte
myndigheder, i øvrigt materiale af interesse for undersøgelsen.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder heller ikke oplys-
ninger om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.9.3 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Falun Gong indledte fra april 2002 sine daglige demonstrationer foran Folkerepu-
blikken Kina’s ambassade i Gentofte, hvor de også havde demonstreret jævnligt i lø-
bet af de tre forudgående år. Folkerepublikken Kina’s ambassade klagede jævnligt
herover til Gentofte Politi.
Gentofte Politis demonstrationstilladelser
Af en demonstrationstilladelse af 29. maj 2002 fra politiet i Gentofte fremgår fx:
”…
DATO/TID: Mandage, tirsdage og torsdage i ugerne 23+24+25 2002 kl. 21.00 -
kl. 23.10
STED: Kinesiske Ambassade, Øregårds Alle 25, 2900 Hellerup
RUTE: Demonstrationen samles overfor ambassaden
…
MATERIALE: Meditation, tavs, uden eller med lav musik
NB!: Opstilling ved ambassaden skal ske på modstående fortov
… samt indskærpe
At …
At eventuel højttaler-/megafonanvendelse samt båndoptagermusik skal ske så-
pas afdæmpet, at det ikke giver anledning til berettigede klager.
At …
392
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
At …
…”
Den 18. juni 2002 klagede den kinesiske ambassade til politimesteren i Gentofte over
demonstrationerne. Ambassaden skrev blandt andet:
”…
They have not only demonstrated right in front of the main entrance of the Em-
bassy, but also hung banners and posters with provoking and assaulting words
against the Chinese leaders and Government on the hedge-wall of the Embassy
compound and shouted slogans with loudspeaker. On June 2, they even placed
a wreath at the main entrance of the Embassy and threw posters into the Em-
bassy yard, posing potential threat to the safety of our Embassy.
…
The Embassy, as the representative of a sovereigh state, is a solemn place. There-
fore, it would be highly appreciated if the Gentofte Police Station would kindly
take notice of our serious concern and take immediate and practical measures
to prevent such happenings, so that demonstrators will not be allowed to de-
monstrate in such high frequevency and in front of the main entrance of the
Embassy.
…”
Ambassaden sendte kopi af dette brev til blandt andet Udenrigsministeriet og Ju-
stitsministeriet.
Den 26. juni 2002 udstedte Gentofte Politi på ny en demonstrationstilladelse til
Falun Gong, som havde blandt andet følgende indhold:
”…
DATO/TID: Mandage, tirsdage og torsdage i ugerne 26+27+28 2002 kl. 21.00
- kl. 23.10
STED: Kinesiske Ambassade, Øregårds Alle 25, 2900 Hellerup
RUTE: Demonstrationen samles overfor ambassaden
…
MATERIALE: Meditation, tavs, uden eller med lav musik
NB!: Opstilling ved ambassaden skal ske på modstående fortov
… samt indskærpe
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
393
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
At …
At eventuel højttaler-/megafonanvendelse samt båndoptagermusik skal ske så-
pas afdæmpet, at det ikke giver anledning til berettigede klager.
At …
At bannere og transparenter ikke må indeholde ord, tekster eller billeder, der
kan virke stødende, ligesom uddeling af skrifter m.v. ikke må finde sted, når det
er egnet til at forstyrre den offentlige orden.
At …
…”
Koordinerende vicepolitikommissær Bruno Wittin-Hansen, Gentofte Politi, skrev
i en intern notits af 28. juni 2002 vedrørende klagen af 18. juni 2002 fra Folkerepu-
blikken Kina’s ambassade og som et ”Delgrundlag til svarskrivelse” blandt andet:
”…
Det skønnes, at vi fremover vil få Falun Gong som et fast indslag i vores kreds,
ligesom de vil være hyppigt aktive. Deres aktive agitering vil højst sandsynligt
forsætte – især når politiet ikke er på stedet. For at imødegå fremtidige klager/
situationer kunne det overvejes, at anvise demonstranterne en anden og mere
hensigtsmæssig plads, da deres tilstedeværelse kan virke forstyrrende på den
offentlige orden…
Samtidig er antallet af fremmødt demonstranter hver gang så få, at det ikke be-
rettiger til brug af megafon, hvorfor brugen heraf bør forbydes.
…”
Af et håndskrevet notat i Gentofte Politi af 1. juli 2002 fremgår, at der efter kinesisk
ønske fremsat over for PET blev aftalt et møde med deltagelse også af Gentofte Politi.
Det fremgår videre, at det var aftalt at afvente besvarelsen af klagen fra den kinesiske
ambassade, indtil mødet var afholdt.
Mødet blev afholdt den 9. juli 2002, og af Gentofte Politis rapport af 11. juli 2002 med
resume af mødet fremgår, at den resumeskrivende vicepolitiinspektør Niels Jørgen
Møller oplyste om de danske grundlovssikrede rettigheder. Herunder oplyste han
blandt andet:
”…
I relation til demonstrationsretten og –friheden poienterede jeg endvidere, at
netop borgernes ret til i skrift og tale at offentliggøre deres tanker også inde-
bar, at politiets anvisning af plads for demonstrationer skulle muliggøre, at de-
monstrationen ”kunne komme af med sit budskab”. Vi kunne derfor ikke anvise
394
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Falun Gong til at demonstrere langt fra ambassaden, men var pligtige til at give
dem plads i rimelig nærhed af målet for deres demonstration.
…”
Om udkommet af mødet fremgår videre af resumeet:
”…
Samtalen og diskussionen mundede ud i, at vi fra Gentofte politi og ka. Peter
Kristensen fra Rigspolitichefens afd. G aftalte med de kinesiske repræsentan-
ter, at
1. man fra den Kinesiske ambassade rettede telefonisk henvendelse på døgn-
åbent telefonnummer til ka. Peter Kristensen i afd. G, når ambassaden vur-
derede, at demonstranterne ikke overholdt betingelserne for demonstratio-
nerne …
2. Gentofte politi i fremtidige demonstrationsbekræftelser til Falun Gong an-
viser en plads for demonstranterne 10 m øst for hovedindgangen til den ki-
nesiske ambassade …
3. Gentofte politi i fremtidige demonstrationsbekræftelser ikke tillader brug af
megafon …
…”
Den 16. juli 2002 udstedte Gentofte Politi på ny en demonstrationstilladelse til Falun
Gong, som havde blandt andet følgende indhold:
”…
DATO/TID: Mandage, tirsdage og torsdage i ugerne 30+31+32 2002 kl. 1000 -
kl. 1100
STED: Kinesiske Ambassade, Øregårds Alle 25, 2900 Hellerup
RUTE: Demonstrationen samles overfor ambassaden
…
MATERIALE: Meditation, tavs, uden eller med lav musik
Politiet skal henlede opmærksomheden på …
At den ansvarlige for demonstrationen retter henvendelse til Gentofte politi for-
ud for den første demonstrationsdag, for at få anvist plads
At…
At fortovet ikke spærres for fodgængere
At der kun spilles stilfærdig øvelsesmusik. Anden musikudøvelse er ikke tilladt
At højttaler eller megafon ikke må benyttes
At …
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
395
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
At …
At …
At bannere og transparenter ikke må indeholde stødende eller fornærmende
tekst
…”
Den 26. juli 2002 demonstrerede Falun Gong over for den kinesiske ambassade, men
blev af Gentofte politi påbudt at flytte 10 m i østlig retning til nær hjørnet ved Øre-
gårdsvænget.
Falun Gong klagede ved brev af 28. juli 2002 til politimesteren i Gentofte over:
”…
… påbuddet om at flytte til nær hjørnet ved Øregårdsvænget
…”
Falun Gong sendte kopi af klagen til Folketingets Retsudvalg, hvorefter folketings-
medlem Peter Skaarup (DF) stillede spørgsmål nr. S 2816 til udenrigsminister Per
Stig Møller om flytningen af Falun Gongs demonstration foran den kinesiske am-
bassade den 26. juli 2002, og udenrigsminister Per Stig Møller svarede den 13. august
2002:
”…
Udenrigsministeriet har ikke kendskab til den omtalte begivenhed foran den
kinesiske ambassade den 26. juli 2002. Såvel Danmarks som EU’s holdning til
menneskerettighedsspørgsmål er velkendt. Regeringen vil under det danske
EU-formandskab videreføre den igangværende kritiske dialog med Kina, hvor
spørgsmålet om menneskerettigheder for alle landets borgere, også for Falun
Gong-udøvere, er et væsentligt element.
…”
Falun Gong klagede ved brev af 19. august 2002 til politimesteren i Gentofte over
placeringen af demonstrationen og sendte kopi af klagen til Udenrigsministeriet, Ju-
stitsministeriet, Rigspolitichefen og Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet sva-
rede Falun Gong med en henvisning til, at en klage måtte afvente en afgørelse fra
politimesteren i Gentofte.
Politimesteren i Gentofte traf den 23. august 2002 afgørelse vedrørende flytningen af
Falun Gongs demonstration den 26. juli 2002, hvori han konkluderede:
396
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Efter det for mig oplyste har der ikke forud for den første demonstration i hen-
hold til brev af 16. juli 2002 været rettet henvendelse hertil fra den ansvarlige for
demonstrationen med henblik på demonstrationens placering …
Politifolkene handlede således i overensstemmelse med de forholdsregler de fik
fra vagthavende, og som ville have været den ansvarlige for demonstrationen
bekendt, såfremt der havde været rettet henvendelse hertil.
Jeg finder det imidlertid mindre hensigtsmæssigt, at demonstranternes place-
ring ikke er direkte og præcist anført i brevet af 16. juli, ligesom det eventuelt
kunne have været fremhævet, at der på dette punkt var sket en præcisering.
Episoden den 26. juli opstod efter min vurdering på grund af den manglende
tydeliggørelse af placeringen sammenholdt med, at den ansvarlige for demon-
strationen øjensynlig ikke har været opmærksom på, at Gentofte Politi skulle
kontaktes forud for første demonstrationsdag.
Jeg finder derfor ikke anledning til kritik af politifolkenes dispositioner den 26.
juli 2002.
Jeg beklager imidlertid, at brevet af 16. juli 2002 ikke er tydeligere på dette
punkt.
…”
Denne afgørelse påklagede Falun Dafa, Foreningen for Falun Gong, ved brev af 29.
august 2002 til justitsminister Lene Espersen med kopi til Folketingets Retsudvalg
og Gentofte Politi.
Den 10. september 2002 besvarede justitsminister Lene Espersen folketingsmedlem
Peter Skaarup (DF)’s spørgsmål S. 2920 således:
”…
Spørgsmål nr. S 2920
…
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 305-306 …
Politimesteren i Gentofte har ikke modtaget særlige instrukser vedørende de-
monstrationen foran ambassader under Danmarks EU-formandskab.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
397
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 305-305 besvarede justitsminister Lene
Espersen således:
”…
Spørgsmål nr. 305:
…
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Politimesteren i Gentofte.
Politimesteren har henholdt sig til sine breve af … 23. august 2002 til Falun
Dafa i anledning af den i spørgsmålet omtalte klage.
Justitsministeriet skal henvise til de nævnte breve, som i anonymiseret form
vedlægges til udvalgets orientering.
Spørgsmål nr. 306:
…
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Politimesteren i Gentofte, der har oplyst følgende:
”Der henvises til den under spørgsmål 305 nævnte korrespondance. Som det
fremgår er der tale om en ændring af demonstrationernes placering på min-
dre end 10 meter for at minimere gener for besøgende til Den Kinesisk Ambas-
sade i forbindelse med parkering. Det er min vurdering, at ændringen på dette
punkt på ingen måde griber ind i demonstrationens formål eller dens slagkraft,
idet dens placering fortsat er helt central lige over for ambassaden.
…”
…
Justitsministeriet har i sidste uge modtaget en klage fra Falun Gong i Danmark.
Sagen er således nu under behandling i ministeriet.
…”
Af en demonstrationstilladelse udstedt af Gentofte Politi den 13. september 2002
fremgår blandt andet:
”…
Tidsrum
Sted
Lørdag den 21. september 2002 i tidsrummet kl. 2130 – 2330.
Tirsdag den 24. september 2002 – torsdag den 26. september
2002 i tidsrummet kl. 1000 – 1830.
På det nordlige fortovs østlige ende overfor den kinesiske ambas-
sade fra Øregårdsvænget til det andet store træ (ca. 25 m). …
398
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0401.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Rute
Antal
Ansvarlig
Formål
Aktiviteter
Samling overfor den kinesiske ambassade, Øregårds Alle 25, …
…
…
…
Candle Light Vigil (lysvagt) samt øvelser til afdæmpet øvelsesmu-
sik.
Politiet skal henlede opmærksomheden på …
At …
At …
At megafoner ikke må anvendes
At personer til og fra ambassaden ikke må forulempes for eksempel ved udle-
vering af skriftligt materiale
At …
At …
Som det fremgår af denne skrivelse, er Deres anmodning om at placere demon-
strationen overfor hovedindgangen ikke imødekommet.
Begrundelsen herfor er, at nærværende anmeldelse af demonstrationen herfra
betragtes som værende et led i de daglige demonstrationer, der er givet tilladel-
se til den 8. august og for resten af 2002 og hvor placeringen er den samme som
i denne tilladelse.
…”
Justitsministeriets afgørelse af 4. juli 2003 vedrørende placeringen af Falun Dafa’s de-
monstrationer ved den kinesiske ambassade
Falun Gongs påklage af 29. august 2002 til justitsministeren af Gentofte Politis afgø-
relse af 23. august 2002 blev af Justitsministeriet sendt i høring hos politimesteren i
Gentofte, der i et brev af 1. november 2002 til Justitsministeriet anførte blandt andet:
”…
Med baggrund i demonstrationernes permanente karakter, de givne begrun-
delser vedrørende parkerings- og til- og frakørselsforhold, samt at den ændre-
de placering i min anvisning af 16. juli 2002 er en flytning af demonstranterne
på mindre end 10 meter (se vedlagte rids), skal jeg indstille, at mine afgørelser
fastholdes.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
399
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Politimesteren i Gentofte har i en fortsættelse heraf ved brev af 22. november 2002
til Justitsministeriet efter nogle supplerende oplysninger på ny indstillet, at hans af-
gørelser fastholdes.
Ved afgørelse af 4. juli 2003 omgjorde Justitsministeriet afgørelsen truffet af politi-
mesteren i Gentofte den 23. august 2002 og en tilsvarende afgørelse truffet den 13.
september 2002 vedrørende det anviste sted for en række demonstrationer foran den
kinesiske ambassade anmeldt af Falun Dafa (Falun Gong).
Justitsministeriet skrev i sin begrundelse, at hensyn til at minimere generne i re-
lation til parkering og til til- og frakørselsforhold til den kinesiske ambassade og
demonstrationernes permanente karakter, som politimesteren i Gentofte have lagt
vægt på, ikke fuldt ud kunne begrunde den ændrede placering af Falun Dafa’s de-
monstrationer over for den kinesiske ambassade.
I et brev af 15. juli 2003 til Justitsministeriet med kopi til Folketingets Retsudvalg
skrev Falun Dafa i forlængelse heraf blandt andet:
”…
Vi håber at Justitsministeriet vil revurdere sagens indhold og fjerne de sidste af
politiets forbehold.”
…”
Den 19. juli 2003 udstedte Gentofte Politi på ny en demonstrationstilladelse til Falun
Gong, hvori er anført blandt andet:
”…
Tidsrum
Sted
Søndag den 20 juli 2003 kl 1630 - 1830
På det nordlige fortov overfor den kinesiske ambassade,
Øregårds Alle 25, …
Rute
Samling overfor den kinesiske ambassade, Øregårds Alle 25 …
Antal
…
Ansvarlig
…
Formål
…
Materialer
Bannere og plancher
Aktiviteter
Siddende tavs meditation uden brug af musik.
Politiet ska henlede opmærksomheden på …
At …
At …
400
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
At megafon ikke må anvendes
At personer til og fra ambassaden ikke må forulempes for eksempel ved udle-
vering af skriftligt materiale
At …
At …
At bannere ikke må indeholde stødende eller fornærmende tekst.
…”
Den 14. august 2003 fremsendte Gentofte Politi en redigeret demonstrationstilladel-
se til Falun Gong, hvori er anført blandt andet:
”…
Tidsrum
Sted
Søndag den 20 juli 2003 kl 1630 - 1830
Samling på det nordlige fortov overfor den kinesiske ambassade,
Øregårds Alle 25, …
Ansvarlig
…
Formål
…
Materialer
Bannere og plancher
Aktiviteter
Siddende tavs meditation uden brug af musik.
Opmærksomheden henledes på …
At …
At …
At megafon ikke må anvendes
…”
Påbuddet om at bannere ikke måtte indeholde stødende eller fornærmende tekst var
således ikke længere en del af demonstrationstilladelsen.
Justitsministeriet besvarede derefter Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 404 så-
ledes:
”…
Politimesteren i Gentofte har oplyst, at man den 19. juli 2003 har afgivet … be-
kræftelse på en demonstrationsanmeldelse fra Falun Gong i Danmark, og at an-
visningerne heri vedrørende demonstrationens afholdelse svarede til de anvis-
ninger, der var afgivet i forhold til Falun Gongs løbende demonstrationer foran
den kinesiske ambassade.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
401
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Politimesteren har endvidere oplyst, at man – efter at være gjort bekendt med
det i spørgsmålet omtalte brev fra Falun Gong til Justitsministeriet [Falun
Gongs brev af 15. juli 2003] – har gennemgået og revurderet de omtalte anvis-
ninger for demonstrationernes afholdelse og i den anledning ved brev af 14.
august 2003 har sendt en ny bekræftelse til Falun Gong vedrørende de anmeldte
demonstrationer. …
…”
Den 25. august 2003 skrev Falun Gong på ny til politimesteren i Gentofte med kopi
til Justitsministeriet, Retsudvalget og folketingsmedlem Peter Skaarup og anmodede
om, at klausulen vedrørende brug af megafon også blev fjernet fra tilladelserne, og
den 10. september 2003 skrev politimesteren i Gentofte blandt andet:
”…
Jeg har på ny vurderet sagen og har besluttet, at klausulen vedrørende brug af
megafon ikke fremover skal fremgå af bekræftelsen på anmeldelser fra Falun
Gon i forbindelse med demonstrationer foran den kinesiske ambassade.
…”
8.3.10 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2003
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2003:
• 40 studerende fra Kina, der besøgte Flyvestation Værløse. Besøget involvere-
de alene Forsvarskommandoen.
• Vicemiljøminister mm. Xu Deli, der involverede Politiets Efterretningstjene-
ste, Københavns Politi og Fyns Politi.
• Rigsadvokat Jia Chungwang, der involverede Politiets Efterretningstjeneste,
Københavns Politi og Fyns Politi.
• Generaldirektør Guo Peizhang, der alene involverede Politiets Efterretnings-
tjeneste og Fyns Politi.
• Vicemiljøminister Wang Jirong, der alene involverede Politiets Efterretnings-
tjeneste og Fyns Politi.
• Gu Jianguo m.fl., der alene involverede Hofmarskallatet.
• En ”ukendt”, der alene involverede Københavns Vestegns Politi.
• Dalai Lama besøgte også Danmark i 2003, og det involverede Københavns
Politi og Politiets Efterretningstjeneste.
402
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0405.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Viceudenrigsminister Zhang Yesui, og der involverede Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Københavns Politi og Fyns
Politi.
Der er i det afleverede materiale alene fundet besøgsrelaterede oplysninger af inte-
resse for undersøgelsen vedrørende Dalai Lama’s og viceudenrigsminister Zhang Ye-
sui’s besøg, men i materiale, der ikke er direkte besøgsrelateret, er der tillige fundet
oplysninger, der kan være af betydning for undersøgelsen.
8.3.10.1 Dalai Lama’s besøg i Danmark den 4. til 9. juni 2003
Dalai Lama besøgte Danmark i perioden 4. til 9. juni 2003. Under besøget mødtes
han med blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen på Marienborg, og
udenrigsminister Per Stig Møller.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
modtog Dalai Lama på Marienborg, og at han lagde stor vægt på, at det var på Mari-
enborg, idet hans forgængere efter hans opfattelse ikke havde behandlet Dalai Lama
passende ved blandt andet at mødes med Dalai Lama i Kastrup Lufthavn i et mær-
keligt lokale. Danmark havde et godt forhold til Folkerepublikken Kina, men man
ønskede at markere, hvor grænsen gik i forhold til menneskerettigheder og behand-
lingen af det tibetanske folk.
Man var fra dansk side klar over, at kineserne ikke brød sig om, at han mødtes med
Dalai Lama, men for hans vedkommende var det vigtigt at markere den danske
holdning, uanset hvilke konsekvenser det måtte have. Kineserne protesterede mod
besøget, men de gjorde ikke mere end det.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han in-
den Dalai Lama’s besøg i 2003 havde mødt Dalai Lama ved flere lejligheder. Det var
i 1988, hvor han havde frokost med ham på Plaza i København, og i 2000 hvor de
begge deltog i et panelmøde på Christiansborg. Der var ham bekendt ikke en lyd fra
kineserne i forbindelse med hans møde med Dalai Lama disse to gange, hvilket står i
kontrast til kinesernes reaktioner ved hans møder med Dalai Lama i 2003 og senere
i 2009, hvor det i sidstnævnte tilfælde blev til en egentlig konflikt. Det er meget illu-
strativt for den udvikling, der havde været, hvor Folkerepublikken Kina var vokset
økonomisk, mens den vestlige økonomi var brudt sammen i 2008. Det kan føres vi-
dere op til i dag, hvor den kinesiske selvbevidsthed er vokset yderligere.
Kineserne protesterede mod de danske planer om, at han selv og statsministeren
skulle mødes med Dalai Lama i 2003. Hans svar til kineserne var, at Dalai Lama var
Nobelprismodtager, og han ville modtage enhver Nobelprismodtager, som ønskede
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
403
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0406.png
Kapitel 8
at holde møde med ham. Derefter hørte han ikke mere fra kineserne om hans plan-
lagte møde med Dalai Lama. Han tog heller ikke ved planlægningen af selve mødet
med Dalai Lama hensyn til kineserne.
Invitation til Kongehuset
Den 18. september 2002 modtog dronningen og prins Henrik en invitation fra for-
manden for Tibet Charity
88
T. D. Lakha Lama og projektleder Pia Kryger Lakha til
som æresgæster at overvære Dalai Lama’s offentlige foredrag med titlen ”Universal
Responsibility” den 5. juni 2003 i Falconer Salen på Frederiksberg. Af invitationen
fremgår, at der tillige ville kunne arrangeres et personligt møde med Dalai Lama.
Hofmarskal Søren Haslund-Christensen svarede den 30. september 2002 T. D. Lakha
Lama, at man foreløbig havde noteret dagen og begivenheden i kalenderen og ville
vende tilbage med endelig besked på et senere tidspunkt.
I en intern meddelelse fra Hofmarskallatet, kabinetssekretær Niels Eilschou Holm,
til prinsens sekretariat af 20. november 2002 meddeltes, at dronningen ikke ville del-
tage i arrangementet, og at man gik ud fra, at det samme gjaldt prinsen.
Den 12. marts 2003 rettede projektleder Pia Kryger Lakha telefonisk henvendelse til
Hofmarskallatet med oplysning om, at både statsministeren og udenrigsministeren
ville tage imod Dalai Lama og med fornyet forespørgsel om mulighed for tilstedevæ-
relse af medlemmer af den kongelige familie.
Korrespondancen med Tibet Charity blev oversendt fra Hofmarskallatet til Uden-
rigsministeriets protokolchef
89
den 13. marts 2003 ”Efter aftale med Hofmarskallen”.
Den 14. marts 2003 genfremsendte formanden for og projektlederen i Tibet Charity
invitationen til dronningen og prinsen, og også denne invitation blev videresendt til
Udenrigsministeriets protokol ”efter aftale med kabinetssekretær N. Eilschou Holm”.
Udenrigsministeriets Asienkontors notits af 9. april 2003
88
89
Tibet Charity oplyser at være en velgørenhedsforening, som udelukkende beskæftiger sig med kulturelle og humanitære
projekter, og at foreningen ikke har politiske aktiviteter
Protokolchef Niels Dyrlund
404
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Af Udenrigsministeriets Asienkontors notits af 9. april 2003 til udenrigsministeren
fremgår, at Udenrigsministeriet havde modtaget en anmodning fra Hofmarskallatet
om at få oplyst, hvorvidt Kongehuset ville kunne være til stede ved et offentligt fore-
drag med Dalai Lama.
Det anføres i notitsen, at:
”…
Såfremt repræsentanter for Kongehuset er til stede ved Dalai Lamas foredrag,
bør enhver form for kontakt og samtale – udover en evt. indledende hilsen og
afsked – undgås. Selv en sådan tilstedeværelse må forventes at afstedkomme be-
tydelige officielle protester fra kinesisk side.
… En anden mulighed – foreslået af Hoffets Kabinetssekretær – er en privat
audiens mellem H. M. Dronningen og Dalai Lama.
… Det må derfor forventes, at en privat audiens vil afstedkomme ganske skarpe
officielle protester fra kinesisk side.
…”
Udenrigsministeriet indstillede derefter i notitsen,
”…
– at Hoffet orienteres om, at en privat audiens med Dalai Lama ikke kan an-
befales, men at repræsentanter for Kongehuset om ønsket vil kunne være til
stede ved Dalai Lamas offentlige foredrag efter de ovenfor anførte retnings-
linier.
– at herværende kinesiske ambassade af Udenrigsministeriet orienteres om
sagen, såfremt repræsentanter for Kongehuset måtte beslutte sig for at være
til stede ved foredraget
…”
Notitsen blev ifølge påtegning på gult omslag tiltrådt af udenrigsminister Per Stig
Møller.
Notitsen blev den 23. april 2003 af protokolchef Niels Dyrlund oversendt til kabi-
netssekretær Niels Eilschou Holm vedlagt en skrivelse med følgende indhold:
”…
Hoslagt følger som aftalt den af udenrigsministeren tiltrådte indstilling …
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
405
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0408.png
Kapitel 8
Opmærksomheden henledes på, at det er Udenrigsministeriets hensigt at ori-
entere den kinesiske ambassade, såfremt repræsentanter fra Kongehuset måtte
ønske at være til stede ved Dalai Lamas foredrag
…”
I en intern meddelelse fra kabinetssekretær Niels Eilschou Holm til Prinsens Sekre-
tariat den 7. maj 2003 forespurgtes, om prinsen ligesom dronningen ikke ønskede at
komme til stede ved Dalai Lama’s besøg. Med meddelelsen fulgte Udenrigsministe-
riets notits af 9. april 2003. I meddelelsen anføres blandt andet:
”…
Jeg har efterfølgende haft en drøftelse med Udenrigsministeriets direktør, der
bl. a. præciserede, at udenrigsministeriets bemærkninger under pkt. 3 ligefuldt
gælder en privat audiens mellem Hans Kongelige Højhed Prinsen og Dalai
Lama.
…”
Prinsens sekretariat, Mogens Christensen, oplyste den 20. maj 2003, at heller ikke
prinsen ville komme til stede i forbindelse med Dalai Lama’s foredrag, hvorefter ka-
binetssekretæren den 21. maj 2003 skrev til Tibet Charity og meddelte, at De Kon-
gelige Højheder ikke kunne være til stede ved Dalai Lama’s offentlige foredrag den
5. juni 2003.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
husker overvejelserne om inddragelse af Kongehuset i Dalai Lama’s besøg som om-
talt i notitsen af 9. april 2003 fra Asienkontoret til ham, men Dalai Lama var set fra
dansk perspektiv en åndelig leder samt Nobelprismodtager og ikke et statsoverho-
ved, hvorfor Dalai Lama protokolmæssigt ikke var en person, som dronningen bur-
de mødes med. Indstillingen i notitsen, om at
”… Hoffet orienteres om, at en privat
audiens med Dalai Lama ikke kan anbefales, men at repræsentanter for Kongehuset
om ønsket vil kunne være til stede ved Dalai Lamas offentlige foredrag…”,
var i over-
ensstemmelse hermed. Det var således ikke hensyn til Folkerepublikken Kina, der lå
til grund for den linje, som indstillingen var udtryk for.
8.3.10.2 Folkerepublikken Kina’s viceudenrigsminister Zhang Yesui’s besøg 26.
september 2003
Viceudenrigsminister Zhang Yesui aflagde den 26. september 2003 Danmark et be-
søg, hvor han mødte Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen.
406
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0409.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Zhang Yesui var ikke medlem af Politbureauet og var som viceudenrigsminister en
forholdsvis lavt rangerende embedsmand. Formentlig derfor synes besøget behand-
let med lav prioritet af de danske myndigheder.
Københavns Politi har således oplyst, at der ikke er udarbejdet operationsbefaling og
taktiske befalinger for dette besøg.
I et referat af 6. oktober 2003 udarbejdet af Thomas Jørgensen vedrørende de politi-
ske konsultationer mellem Folkerepublikken Kina og Danmark i København den 26.
september 2003 under et møde mellem Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Pe-
tersen og Folkerepublikken Kina’s viceudenrigsminister med flere og fra dansk side
tillige under deltagelse af Susan Ulbæk og Klaus Simoni Pedersen samt ministerråd
John Kierulf, er anført blandt andet:
”…
Taiwan og Tibet blev af den kinesiske side fremhævet som de to centrale emner,
der ville afgøre mulighederne for en fortsat positiv udvikling i det bilaterale for-
hold. Man takkede for dansk opbakning til ét-Kina-princippet … Vedr. Tibet
håbede Kina, at man fra dansk side ville se Dalai Lamas handlinger i deres rette
sammenhæng og fastholde den nuværende Tibetpolitik.
Direktøren svarede, at man fra dansk side holdt sig indenfor grænserne af ét-
Kina-politikken … Vedr. Tibet støttede man en fredelig løsning indenfor ram-
merne af ét-Kina-politikken og med respekt for tibetansk kultur. Man støttede
derfor dialogen mellem Dalai Lamas repræsentanter og Beijing.
…”
Fuldmægtig Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at han har ud-
arbejdet referatet sammen med Klaus Simoni Pedersen. Han mener, at det var en af
de politiske konsultationer, som blev holdt årligt mellem Folkerepublikken Kina og
Danmark, og således led i den løbende dialog med kineserne. Konkret var det også
forberedelse til statsministerens besøg i Folkerepublikken Kina i 2004. Han husker
ikke meget fra selve mødet, men han husker, at han og Klaus Simoni Pedersen del-
tes om at tage referat, hvorefter de konsoliderede det i fællesskab, før de fik kontor-
ledelsens godkendelse. Mødet handlede overordnet set om, at Danmark ønskede at
udbygge de bilaterale relationer til Folkerepublikken Kina. Året efter blev der afholdt
et tilsvarende møde i Beijing.
Når der i referatet stod, at Taiwan og Tibet fra kinesisk side blev fremhævet som to
centrale emner, der
”… ville afgøre mulighederne for en fortsat positiv udvikling i det
bilaterale forhold”,
var det kinesernes måde at markere ét-Kinapolitikken på, hvil-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
407
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
ket var deres grundlag for samarbejdet med Danmark. Før han startede i Asienkon-
toret, havde statsminister Anders Fogh Rasmussen modtaget Dalai Lama under sit
besøg i Danmark, så udtalelsen var formentlig kinesernes måde at udtrykke deres
utilfredshed på. Han husker ikke, at kineserne uddybede deres synspunkter om Ti-
bet under mødet. Danmark ønskede at støtte dialog og fremme en fredelig løsning
for Tibet, mens kineserne mente, at Dalai Lama alene arbejdede for Tibet’s selvstæn-
dighed. Han erindrer ikke, om der blev drøftet andre emner end dem, der fremgår
af referatet.
Der er ikke i dokumenter og korrespondance modtaget fra Udenrigsministeriet, Ju-
stitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste fundet yderligere oplysninger af be-
tydning for undersøgelsen.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.11 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2004
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2004:
• Den kinesiske parlamentsformands hustru Zhang Ruizhen, der alene invol-
verede Fyns Politi.
• Minister og director-general of China Earthquake Zon Ruixiang, der alene
involverede Beredskabsstyrelsen.
• Sundhedsminister Qiang Gao, der alene involverede Politiets Efterretnings-
tjeneste og Københavns Politi.
• Parlamentsformand Wu Bangguo, der involverede Udenrigsministeriet, Stats-
ministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns
Politi.
Der er alene for parlamentsformand Wu Bangguo’s besøg fundet dokumenter og
korrespondance af interesse for undersøgelsen i det afleverede materiale.
8.3.11.1 Folkerepublikken Kina’s parlamentsformand Wu Bangguo’s besøg 31.
maj til 2. juni 2004
Folkerepublikken Kina’s parlamentsformand Wu Bangguo aflagde den 31. maj til 2.
juni 2004 Danmark et besøg, hvor han blandt andre mødte statsminister Anders
Fogh Rasmussen, formanden for Folketinget Christian Mejdahl, partiformænd og
medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn. Han besøgte endvidere Avedøreværket. Fol-
408
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0411.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ketingets formand var vært ved besøget. Parlamentsformanden var under besøget
indlogeret på Marriott Hotel.
Wang Bangguo var formand for den Nationale Folkekongres, 2. medlem af Politbu-
reauets Stående Komité med rang umiddelbart under præsident Hu Jintao. Besøget
blev behandlet med relativt høj prioritet af de danske myndigheder.
Rigspolitiets analyseafdelings trusselsvurdering af 27. april 2004
Rigspolitiets analyseafdeling skrev i en trusselsvurdering af 27. april 2004 blandt an-
det:
”…
Der er for nærværende intet, der tyder på, at den kinesiske parlamentsfor-
mands besøg i Danmark vil være truet. Det skal imidlertid påpeges, at et offi-
cielt kinesisk besøg vil kunne afføde demonstrationer, der er rettet mod men-
neskerettighedsspørgsmål i Kina.
Således er der til stadighed danske tilhængere af Falung Gong bevægelsen, som
demonstrerer ved den kinesiske ambassade. Falung Gong er imidlertid erklæret
ikkevoldelige og det kan således ikke forventes, at disse tilhængere vil forsøge
at gennemføre anslag mod besøget. Men såfremt parlamentsformandens be-
søg bliver kendt i den brede offentlighed, vil en forstærkning af demonstratio-
nen mod Kinas behandling af Falun Gong tilhængere kunne blive en mulighed.
Med mellemrum er der ligeledes international fokus på Kinas annektering af
Tibet i 1949-50 og den efterfølgende kinesiske undertrykkelse af det tibetanske
folk. …I Danmark fremføres det for Kina kontroversielle Tibet-spørgsmål som
oftest af ”Støttekomiteen for Tibet”.
3. Vurdering:
Til trods for, at både Falun Gong og Tibet-spørgsmålet med mellemrum har
mediernes bevågenhed, vurderes aktivist-potentialet at være smalt, grænsende
til ikke-eksisterende, hvorfor risikoen for anslag er meget lille. Muligheden for
stiltiende protestdemonstrationer er dog til stede, men vurderes alene at kunne
irritere den kinesiske parlamentsformand.
Sammenfattende vurderes truslen mod besøget derfor at være lav.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
409
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0412.png
Kapitel 8
Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering af 21. maj 2004
KF 1061 skrev den 21. maj 2004 i en meddelelse til Københavns Politi, Plan- & Sik-
kerhedssektionen, og implicerede politikredse blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod Parlamentsformanden eller besøget i øvrigt. Det skal dog be-
mærkes, at Parlamentsformanden rangerer som nr. 2 i det kinesiske herarki.
Da parlamentsformandens besøg i Danmark skal ses i en sammenhæng, hvor
den kinesiske præsident inviteres til Danmark, kan det ikke udelukkes, at ven-
streekstremistiske elementer vil finde anledning til at gå i rette med regeringens
relativt positive udenrigspolitiske kurs overfor Kina. Det skal ligeledes påpeges,
at et officielt kinesisk besøg vil kunne afføde demonstrationer, der er rettet mod
menneskerettighedsspørgsmål i Kina, ligesom der til stadighed er danske til-
hængere af Falung Gong bevægelsen, der demonstrerer ved den kinesiske am-
bassade.
…”
Sikkerhedschef KF 1061 har for Tibetkommission II forklaret, at det er analyseaf-
delingen CTA, der har formuleret afsnittet om trusselsvurderingen, som gengivet i
Rigspolitiet Afd. G’s trusselsvurdering af 21. maj 2004 vedrørende Wu Bangguo’s be-
søg fra den 31. maj til den 2. juni 2004. Koordinatorkontoret rettede ikke i og tilfø-
jede ikke til trusselsvurderingerne. Han ved ikke, hvor oplysningen om, at det ikke
kan
”… udelukkes, at venstreekstremistiske elementer vil finde anledning til at gå i
rette med regeringens relativt positive udenrigspolitiske kurs overfor Kina”,
kom fra.
Han forestiller sig ikke, at oplysningen kom fra KF 0765. Da hans opgave bestod i at
sikre VIP’en sikkerhed, kunne det være nyttig viden, at nogle elementer måske kun-
ne lægge nogle hindringer i vejen. I CTA sad folk fra FE, Udenrigsministeriet, PET
med videre, så CTA havde formentlig mulighed for at indhente sådanne oplysninger.
Telefax af 23. maj 2004 til KF 0765, Politiets Efterretningstjeneste, fra Folkerepu-
blikken Kina’s ambassade om uønskede demonstrationer
Den 23. maj 2004 modtog KF 0765, Politiets Efterretningstjeneste, en telefax fra Sen.
Col. Fangming Chen, Defense Attache, Folkerepublikken Kina’s ambassade, hvori
han skrev:
410
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0413.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Dear
…:
I have been directed by Chinese Central Security Bureau (CCSB) to inform you
about cult group ”Falungong”’s tempt to disturb Chairman of Chinese National
People’s Congress Standing Committee, Wu Bangguo’s visit to Denmark.
About 100 “Falungong” practioners from Sweden, Norway, Germany and other
countries have planned to come to Denmark, along with around 15 “Falungong”
practioners (two or three Danish, others are Chinese) in Denmark, for attemp-
ting to make disturbances when Mr. Wu is in Denmark. Their main plans are
…
…
The members of Chinese
”Democratic Movement”
in DK (about 10 persons)
have planned to make protests during Wu’s stay in DK.
CCSB thanks Danish police’s cooperation for the planning on security arran-
gements and hope Danish police to take all necessary measures, especially on
following matters:
1. Strengthen security control outside/inside Marriott Hotel Copenhagen, to
be sure no Falungong practioners living in the hotel during Wu’s stay there
because they would try their best to disturb Wu and his delegation mem-
bers.
2. Strengthen security control in places where Mr. Wu shows up the route that
Wu’s motorcade passes.
3. Avoid Falungon practioners and other demonstrators closing to Marriott
Hotel Copenhagen and the places where Mr. Wu shows up. Take necessary
measures to avoid the protests being seen and heard by Mr. Wu.
4. Select more alternative routes for the motorcade.
5. Please timely inform CCSB of demonstrations slanting to Mr. Wu and his
delegation (through Chinese Embassy in DK).
…”
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at brevet ikke
gav anledning til noget særligt, udover at de måske grinte lidt af ønskerne. Koordi-
natorkontoret vurderede alene ud fra Center for Terroranalyses (CTA) trusselsvur-
dering, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skulle sættes i værk.
Han meddelte den kinesiske ambassade, hvilke ønsker der ikke kunne imødekom-
mes. Han husker det ikke konkret, men han fortalte dem helt sikkert om reglerne
i Danmark. Politiet kunne fx ikke forbyde en lovligt anmeldt demonstration foran
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
411
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0414.png
Kapitel 8
den kinesiske ambassade, selvom ambassaden gentagne gange bad dem om at fjerne
demonstranterne.
Han mindes ikke, at han derudover modtog ønsker fra den kinesiske ambassade om,
at politiet skulle agere på en bestemt måde under besøget.
Han havde som sikkerhedskoordinator kontakt til en række ambassader, der var
vant til andre regler i deres hjemlande end de danske, og han fortalte dem, om de
danske regler. På et tidspunkt efter 2002 satte han sig grundigt ind i grundlovens be-
stemmelser, herunder om retten til at demonstrere, og i kommentarerne til bestem-
melsen, hvor der stod, at demonstranter havde ret til at blive set og hørt. Han oply-
ste kineserne om grundlovens bestemmelser på engelsk. Den kinesiske ambassade
holdt herefter op med at nævne den daglige demonstration foran ambassaden, men
når der kom en ny ambassadør eller en ny militærattaché, kunne ambassaden godt
nævne det igen. Der var mange politifolk, der ikke vidste, at grundloven ikke blot
sikrede retten til at demonstrere, men også sikrede, at demonstranterne havde ret til
at blive set og hørt. Han husker ikke, om han havde denne viden på tidspunktet for
det kinesiske besøg i 2004.
Han husker ikke nærmere, hvornår han satte sig ind i kommentarerne til grundlo-
ven. Han fandt kommentarerne til grundloven på internettet og printede dem ud.
Han husker ikke, hvilket værk han printede kommentarerne ud fra. Han satte sig
ind i grundlovens regler forud for Tibetkommission I’s beretning. Han gik på net-
tet og fandt grundloven og kommentarer hertil. Han printede det ud, markerede det
relevante med gult og havde det liggende. Han gjorde det for at have argumenterne i
orden over for diverse diplomater, så han kunne redegøre for, at de ikke bare kunne
fjerne demonstranterne foran ambassaderne.
Han nævnte sin viden om grundlovens bestemmelser for nogle kolleger på Koordi-
natorkontoret. Det kan have været til nogle nye kolleger under sidemandsoplæring i
Koordinatorkontoret, men han husker ikke hvornår.
Københavns Politis operationsbefalinger af 28. maj 2004 og tidligere
Leder af operationen i Københavns Politi var vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sal-
lov.
I en operationsbefaling, 1. udgave, af 19. maj 2004 udfærdiget af politikommissær
Kaspar Andreasen og kriminalassistent Erling Jürgensen er anført blandt andet:
412
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod Parlamentsformanden eller besøget i øvrigt. Parlamentsfor-
manden rangerer i det kinesiske herarki som nr. 2. Da parlamentsformandens
besøg i Danmark skal ses i en sammenhæng, hvor den kinesiske præsident in-
viteres til Danmark, kan det ikke udelukkes, at venstre ekstremistiske elementer
vil finde anledning til at gå i rette med regeringens relativt positive udenrigspo-
litiske kurs overfor Kina. Det skal ligeledes påpeges, at et officielt kinesisk besøg
vil kunne afføde demonstrationer, der er rettet mod menneskerettighedsspørgs-
mål i Kina, ligesom der til stadighed er danske tilhængere af Falung Gong be-
vægelsen, der demonstrerer ved Den kinesiske Ambassade.
…
1.1 Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en afpasset offensiv indsats,
sørger for sikkerheden omkring Parlamentsformanden og fruen under besøget
i Danmark. Eventuelle demonstrationer søges afviklet gennem dialog og et tro-
værdigt beredskab, ved at politiets synlighed er minimal og tolerancen høj i re-
lation til fredelige demonstrationer.
…
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
- Parlamentsformanden og følget ikke forulempes under opholdet i Danmark.
- programmet for Parlamentsformandens besøg kan gennemføres uforstyrret
- anmeldte eller spontane demonstrationer ikke griber forstyrrende ind i be-
søget
…
Politiaktion 03-1
–
Civile anholdelsesgrupper
Aktionsleder: Vpk. Johnny Paulsen, OCI, Regionsafdelingen
Der opstilles Civile Anholdelsesgrupper, hvoraf nogle skal være i uniform, som
skal følge eventuelle anmeldte eller uanmeldte demonstrationer i form af f.eks.
Falun Gong, som formodes at ville/kunne gribe forstyrrende ind i Parlaments-
formandens besøg her i landet. De Civile Anholdelsesgrupper følger Parla-
mentsformandens program i København, Hvidovre og Hillerød. Ved optræk
til uroligheder mv. iværksættes de operationelle teknikker for at hindre at uro-
lighederne breder sig og for at kunne bevare initiativet og kontrollen over si-
tuationen.
…”
2. og 3. udgave af operationsbefalingen er uændrede på disse punkter.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
413
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0416.png
Kapitel 8
I en operationsbefaling, 4. udgave, af 25. maj 2004 udfærdiget af politikommissær
Kaspar Andreasen og kriminalassistent Erling Jürgensen er indsat følgende:
”…
Vedr. Demonstrationer:
Der er ikke anmeldt demonstrationer, men følgende foreligger oplyst:
Der er fra Den Kinesiske Ambassade meddelt, at man fra en Falun Gong avis
”Epoch Times” hjemmehørende i Hamborg, samt et tv-selskab ”New Chinese
TV” har fået oplyst, at omkring 100 Falun Gong fra henholdsvis Danmark, Sve-
rige, Norge og Tyskland har planlagt at forstyrre Parlamentsformandens besøg
i Danmark ved:
- Den 31. maj 2004 at demonstrere på Rådhuspladsen og
- Den 01. juni 2004 at demonstrere på Christiansborg Slots plads, hvor forskel-
lige folketingsmedlemmer er inviteret til at holde taler til støtte for Falun Gong.
En organisation i Danmark kaldet ”Chinese Democratic Movement” bestående
af ca. 10 personer, har planlagt at protestere/demonstrere under Parlamentsfor-
mandens besøg i Danmark.
Derudover er der den permanente Falun Gong demonstration over for den ki-
nesiske ambassade alle hverdage mellem kl. 1000 og kl. 1115 på adressen Øre-
gårds Alle 25, 2900 Hellerup.
…
Politiaktion 07-7
–
Den Lille Havfrue, Langelinie
Aktionsleder: Pk. Kim Østergaard, Station Bellahøj.
…
Eventuelle demonstrationer henvises til området ved Lystbådehavnen.
(de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)
…”
I en operationsbefaling, 5. udgave, af 28. maj 2004 udfærdiget af politikommissær
Kaspar Andreasen og kriminalassistent Erling Jürgensen er tilføjet oplysning om
nogle demonstrationer, der var anmeldt af Den Kinesiske Forening v/Yanbiao Lin.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at hvis
han var blevet bekendt med, at demonstrationer skulle placeres ude af syne fra den
kinesiske delegation ved Den lille Havfrue, ville han have reageret kraftigt herimod.
414
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0417.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Han er derfor sikker på, at det anførte aldrig er blevet forelagt ham, ligesom han i sin
tid som statsminister aldrig hørte om, at politiet skærmede kinesiske delegationer
fra at se og høre demonstranter eller placerede demonstrationer således, at de var
ude af syns- og hørevidde for kinesiske delegationer. Hvis han havde hørt om det,
ville han have protesteret mod det. Sikkerhedsaspektet skulle indgå i politiets afvej-
ning af hensyn, men naturligvis måtte det ikke føre til krænkelse af de grundlovs-
sikrede rettigheder.
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har for Tibetkommission II forklaret, at hvis en
sådan instruks skulle gives, ville den rigtige placering være i operationsplanen. Når
sådan noget var anført i operationsplanen, viste det blot, at der blev lagt vægt på det,
og at man helt ned på det operative niveau var optaget af at sikre, at der ikke var de-
monstranter at se.
Vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov har for Tibetkommission II forklaret, at
man kunne ikke læse direkte i operationsbefalingen, at politiet havde til opgave at
minimere, hvad kineserne så til demonstranter, men man kunne læse det mellem
linjerne, og i KSN var der ingen tvivl om, at det var en af opgaverne. Han ved ikke,
hvorfor det ikke direkte står i operationsbefalingen. Det var ikke, fordi det kunne
være kontroversielt. De kunne godt have skrevet det ind, men det fandt man åben-
bart ingen grund til.
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret, at
han ikke mindes forudgående drøftelser med politikommissær Kaspar Andreasen
om formuleringen af operationsbefalingen eller om hans taktiske befaling. Han hæf-
ter sig ved, at det allerede i operationsbefalingen var angivet, hvor en demonstration
skulle placeres. Dette skete sædvanligvis først senere i forløbet, hvor aktionslede-
ren i samråd med PET og andre besigtigede ruten og besluttede, hvor det var mest
hensigtsmæssigt at placere demonstrationer, kortege osv. Han kan ikke forestille sig,
at Kaspar Andreasen indsatte bemærkningen i parentes på eget initiativ. Det er en
usædvanlig bemærkning, som ikke tilkendegiver noget om sikkerhed. Han reage-
rede ikke på, at demonstranterne blev placeret et sted, hvor de ikke kunne ses. Hans
opfattelse har altid været, at der var særlige foranstaltninger i forhold til demonstra-
tioner ved kinesiske besøg. Det undrer ham, at Kaspar Andreasen ikke står nævnt
som KSN-leder under punkt 3.0, men at det er Benny Winther Jørgensen. Dette
understøtter blot hans teori om, at det ikke er Kaspar Andreasen selv, der skrev be-
mærkningen i parentes om synlighed.
Vicepolitikommissær Johnny Paulsen har for Tibetkommission II forklaret, at der
allerede inden Wu Bangguo’s besøg var noget med værdighed og ikke tabe ansigt,
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
415
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
men hvornår han hørte om det, og hvilke ord der præcist blev benyttet, husker han
ikke.
Opfattelsen i Københavns Politi i forbindelse med Wu Bangguo’s besøg var, at over-
ordnet skulle besøget håndteres som alle andre højniveaubesøg, men der var noget
snak om blandt andet Falun Gong, som i en periode havde demonstreret foran den
kinesiske ambassade. Han mener, at Falun Gong blev nævnt under briefingen i for-
bindelse med besøget, og Falun Gong blev også nævnt i operationsbefalingen. Han
husker ikke, hvad der konkret blev sagt.
Uden at kunne huske den konkrete ordlyd efterlod briefingen mv. det indtryk hos
ham, at besøget skulle forløbe værdigt og uden at, kineserne tabte ansigt. I hans op-
tik var det ikke anderledes end i forbindelse med andre statsbesøg.
Han kan godt huske, at der var snak om en uskreven regel helt tilbage fra 1990’erne
som forklaret af flere politividner, men han husker det ikke konkret i forhold til be-
søget af parlamentsformand Wu Bangguo. Han kan således ikke huske, at kineserne i
forbindelse med besøget ikke måtte se demonstranter. Demonstranterne skulle have
lov til at demonstrere inden for en vis sikkerhedsafstand.
Det eneste særlige, han hæfter sig ved i trusselsvurderingen i operationsbefalingen,
er, at Falun Gong og eventuelle venstreekstremistiske demonstrationer er nævnt i
den. Han husker ikke, om det blev uddybet, hvorfor Falun Gong blev eksplicit nævnt
i trusselsvurderingen.
Vedrørende beskrivelsen af opgaven i operationsbefalingen hæfter han sig ved, at det
er anført, at ”…
Det er opgaven at … anmeldte eller spontane demonstrationer ikke
griber forstyrrende ind i besøget…”,
idet det kan fortolkes og gradbøjes. Han husker
ikke, hvordan det skulle fortolkes, herunder hvad der blev sagt herom under brie-
fingen.
Han kan ikke huske, at der var Falun Gong eller andre anti-kinesiske demonstranter
ved Hotel Marriott, hvor kineserne var indlogeret. Derimod var der mange kinesere
med kinesiske flag. De var der efter aftale med den kinesiske ambassade. Som han
husker det, fik de lov til at stå rimelig tæt på hotellet.
Som han husker det, blev der ikke afholdt Falun Gong-demonstrationer på Rådhus-
pladsen og Christiansborg Slotsplads i forbindelse med besøget, som ifølge 4. udga-
ven af operationsbefalingen af 25. maj 2004 ellers var planlagt. Han husker det som
et meget fredeligt besøg.
416
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0419.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Beskrivelsen af opgaven under politiaktion 03-01, som han var aktionsleder for, var
lidt speciel. Det var primært en opklaringsopgave, hvor de skulle observere, om der
var nogen, som ville demonstrere og udføre happenings.
Som han husker det, var det opfattelsen, at Falun Gong-udøverne var ganske frede-
lige personer. Han ved ikke, hvordan ”…
Falun Gong … ville/kunne gribe forstyrrende
ind i Parlamentsformandens besøg…”
som anført under politiaktion 03-01. Han tol-
ker ikke det anførte således, at Falun Gong ville/kunne gribe forstyrrende ind ved at
kunne ses. Han er ikke sikker på, hvordan han forstod det den gang.
Politiaktion 03-01 blev gennemført ved, at de havde to grupper på arbejde ad gan-
gen, således at grupperne skiftedes til at køre ad ruten til næste besøgssted, hvor de
ankom i god tid, inden parlamentsformand Wu Bangguo nåede dertil, således at
de kunne afdække og undersøge, om der var noget usædvanligt på besøgsstederne.
Som han husker det, var der ikke noget usædvanligt.
Hvis grupperne observerede Falun Gong demonstranter, var forholdsordren, at de
skulle melde det tilbage til ham, hvorefter han ville underrette KSN om det. Heref-
ter kunne de alt efter situationen tilkalde andre, som kunne håndtere det, eller de-
monstranterne kunne blive anvist en plads i nærheden af objekterne, hvor de kunne
demonstrere. Igen efter situationen ville han selv reagere straks efter meldingen fra
gruppen eller afvente ordre KSN, hvis det kunne vente. Omlægning af ruten ville al-
tid være en KSN-beslutning. Han husker ikke, om ruten blev omlagt.
Han husker ikke tidligere at have set noget tilsvarende i en operationsbefaling, som
det anførte i 4. udgaven af operationsbefalingen for Wu Bangguo’s besøg om, at
”…
Eventuelle demonstrationer henvises til området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses
fra området ved den lille havfrue.)…”.
Det ville efter sin karakter kunne stå både i en
operationsbefaling og i en taktisk befaling. Det må være nogen med ansvar for ope-
rationsbefalingen, som havde godkendt formuleringen. Han husker ikke at have del-
taget i møder eller andet, hvor placeringen af demonstranter i forhold til besøget ved
Den Lille Havfrue blev drøftet.
Vicepolitiinspektør og KSN-leder Benny Winther Jørgensen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at parlamentsformand Wu Bangguo blandt andet skulle spise på
Langelinie Pavillonen efter at have set Den Lille Havfrue, og der var demonstranter-
ne placeret nede ved Lystbådehavnen. Han ved ikke, hvem der havde bestemt, at de
skulle stå der. Det var ikke ham. Demonstranterne havde fået tilladelse til at stå det
pågældende sted, og længere var den ikke for KSN-lederen.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
417
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0420.png
Kapitel 8
Systemet vedrørende demonstrationstilladelser fungerede sådan, at de havde en af-
deling med to mand, som ikke lavede andet end at skrive demonstrationstilladelser.
Inden de godkendte et demonstrationssted, skulle de høre KSN-vagten eller lederen
af Regionsafdelingen eller chefpolitiinspektøren. De var 4-5 KSN-vagter, og han ved
derfor ikke præcis, hvem der havde været inde over placeringen. Selv om han ikke
havde givet tilladelsen, syntes han, at det var en god ide, at demonstranterne var pla-
ceret ved Lystbådehavnen, for demonstranterne kunne derfra se Wu Bangguo, og
Wu Bangguo kunne se dem. Efter hans opfattelse var det muligt, sådan som geo-
grafien var i området. Han er enig i Kim Lykke Østergaards bemærkning om, at der
ikke med oplysningen i operationsbefalingen om placeringen af demonstranterne
ved Lystbådehavnen blev tilkendegivet noget om sikkerhed, men ikke i, at der altid
har været særlige foranstaltninger i forhold til demonstrationer ved kinesiske besøg.
Vicepolitiinspektør Allan Christensen har for Tibetkommission II foreholdt, at det
af operationsbefaling for det kinesiske parlaments formand Wu Bangguo og frues
officielle besøg i Danmark fra den 31. maj til 2. juni 2004 i forbindelse med en po-
litiaktion ved Den Lille Havfrue fremgår blandt andet, at ”Eventuelle
demonstratio-
ner henvises til området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille
havfrue.)”,
forklaret, at det er meget atypisk, at det fremgår direkte af operationsbe-
falingen, at demonstranterne ikke måtte være synlige for de kinesiske besøgende. En
sådan formulering ville sædvanligvis alene fremgå af den taktiske befaling. Det var
ikke muligt fra Den Lille Havfrue at se en demonstration placeret ved lystbådehav-
nen.
Politikommissær Kaspar Andreasen har for Tibetkommission II forklaret, at han
som leder af Plan- og Sikkerhedssektionen var ansvarlig for planskrivningen. Gene-
relt var han som leder af planlægningen fokuseret på, at de fik indhentet alle oplys-
ninger og efterretninger, som skulle bruges i operationsplanerne. Sikkerheden skul-
le være på plads, men under kinesiske besøg skulle der tages nogen særlige hensyn.
Demonstranter skulle holdes på afstand, således at den kinesiske delegation ikke
blev krænket eller forulempet. Efter oplysningerne fra PET skulle der tages hensyn
til kinesernes værdighed.
I 2004 kom oplysningerne fra PET frem på et stabsmøde, hvor PET fremlagde de
oplysninger, som PET havde fra Udenrigsministeriet som vært for Wu Bangguo’s be-
søg. PET sagde blandt andet, at Udenrigsministeriet ønskede, at det blev et godt be-
søg, hvor gæsterne ikke blev fornærmet. Som vært for besøget var det Udenrigsmi-
nisteriet, som satte rammerne for besøget, herunder besøgssteder og hoteller for den
kinesiske delegation. Ud fra disse oplysninger og trusselsvurderingen fra PET plan-
lagde politiet selv, hvilke ressourcer der skulle opstilles hvor. Han ved ikke, hvorfra
i Udenrigsministeriet at PET fik informationerne. Han havde ikke tidligere planlagt
418
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
besøg fra Folkerepublikken Kina og kendte ikke før dette til de særlige hensyn, som
skulle tages til kinesiske delegationer.
Han husker ikke konkret, hvem der var til stede på stabsmødet, men det har været
repræsentanter fra PET og Rigspolitiet, ledelsen af Regionsafdelingen, herunder po-
litiinspektør Mogens Lauridsen, medarbejdere fra planlægningssektionen, herunder
planskriveren og indsatsledere, hvilket var den sædvanlige deltagerkreds ved sådan-
ne stabsmøder.
Han kender PET-medarbejderne KF 0765 og KF 0766, og det kan have været dem,
som var til stede på stabsmødet, men han husker det ikke. Han genkender ikke
umiddelbart KF 1061’s navn.
Han opfattede PET’s budskab på stabsmødet således, at det var et vilkår, at demon-
stranterne skulle holdes på afstand af den kinesiske delegation, og at delegationen
ikke måtte blive krænket. Krænkelsen kunne bestå i, at delegationen så medlem-
mer af Falun Gong-bevægelsen eller tibetanske flag. Afstanden til demonstranterne
var således ikke begrundet i sikkerhed. Den var begrundet i værdighed. Han husker
ikke, om der blev nævnt noget om delegationens mulighed for at høre demonstran-
ter.
Han husker ikke, hvordan PET’s budskab blev modtaget på stabsmødet, og heller
ikke om Mogens Lauridsen var til stede og reagerede på det. Han har ikke nogen
erindring om, at det skulle have givet anledning til debat. Hans fokus på stabsmødet
var på at indhente oplysninger til brug for operationsplanen. Han havde ikke anled-
ning til at spørge ind til, hvordan de særlige hensyn skulle komme til udtryk i ope-
rationsbefalingen, idet de heri altid indskrev PET’s skriftlige redegørelse for situatio-
nen, trusselvurderingen mv. Han husker ikke, om PET’s budskab om de særlige hen-
syn til kinesere var nyt for hans kollegaer, men de, der deltog i 2004, har været klar
over, at der blev taget disse særlige hensyn.
Baggrunden for, at 1. udgave af operationsbefalingen blev sendt til blandt andre PET,
direktøren for Københavns Politi, vicepolitidirektøren, chefpolitiinspektørerne m.fl.,
var dels, at planlægningsafdelingen var blevet bedt om at sende til en del af kredsen,
og dels fordi en række af modtagerne skulle vide, hvilke operationer de skulle stille
personale til rådighed for. Han husker ikke, om der kom bemærkninger til operati-
onsbefalingen fra nogen af modtagerne.
Han ved ikke, om ledelsen i Københavns Politi læste de operationsbefalinger, som de
fik tilsendt, men han har svært ved at forstille sig, at de ikke gjorde det.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
419
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Som det fremgår af underskrifterne på 1. udgaven af operationsbefalingen var han
selv ansvarlig for udfærdigelsen af og fremsendelsen af operationsbefalingen, og kri-
minalassistent Erling Jürgensen var planskriver på den. Som leder af Planlægnings-
afdelingen var det hans ansvar, at planerne indeholdt det aftalte.
Ordlyden af trusselsvurderingen i operationsbefalingen svarede helt til PET’s formu-
lering, som de aldrig ændrede i. Tilsvarende gjaldt for PET’s beskrivelse af situatio-
nen, der blev gengivet ordret i operationsbefalingerne.
PET’s oplysninger om de særlige hensyn til den kinesiske delegation var givet på
stabsmødet og fremgik ikke at selve trusselsvurderingen, herunder vilkåret om at
demonstranterne skulle holdes på afstand af den kinesiske delegation, og at delega-
tionen ikke måtte blive krænket. Han husker ikke, hvordan vilkåret blev meldt ud
videre ned i rækkerne. Det blev formentlig sagt på yderligere stabsmøder og under
briefinger. Han husker ikke, hvilke stabsmøder og briefinger han deltog i.
Det var via PET, at Planlægningsafdelingen havde fået oplysningen om, at omkring
100 Falun Gong havde planlagt at forstyrre besøget. Som han i dag læser opgaven i
operationsbefalingen, ligger der heri, at intet i forbindelse med demonstrationerne
måtte gribe forstyrrende ind i besøget. Det drejer sig om såvel hensynet til sikker-
hed som værdighed.
Aktionslederne nævnt i 4. udgaven af operationsbefalingen var de indsatsledere,
som sædvanligvis ville have deltaget i det indledende stabsmøde.
Afsnittet i 4. udgaven af operationsbefalingen om, at demonstrationer skulle anbrin-
ges ude af syne fra Den lille Havfrue, var Planlægningsafdelingen enten blevet bedt
om at skrive ind, som det står, eller også var planskriveren blevet bedt om at komme
med et forslag til, hvor demonstranterne kunne placeres, men han husker det ikke.
Formålet med placeringen af demonstranterne i Lystbådehavnen var at imødekom-
me anmodningen om at holde demonstranterne på afstand, således at de ikke kunne
genere den kinesiske delegation, som navnlig ikke ønskede at se Falun Gong-tilhæn-
gere eller tibetanske flag.
Det giver ham ikke anledning til at ændre sin forklaring, at Kim Lykke Østergaard,
som var aktionsleder for politiaktion 07-7, har forklaret om henvisningen i operati-
onsbefalingen af eventuelle demonstranter til området ved Lystbådehavnen, at han
ikke mindes forudgående drøftelser med Kaspar Andreasen.
420
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0423.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Han er enig i vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring om, at ”…
Man
kunne ikke læse direkte i operationsbefalingen, at politiet havde til opgave at minime-
re, hvad kineserne så til demonstranter, men man kunne læse det mellem linjerne…”.
Politiassistent Mogens Bendiks Knudsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han er enig i Gunnar Birger Sallovs forklaring om, at det i 2004 stod mellem linjerne
i operationsbefalingen, at politiet havde til opgave at minimere, hvad kineserne så til
demonstranter, og at der henover årene var en almindelig indforstået opfattelse mel-
lem politifolkene af, at kinesernes ønske om ikke at se demonstranter så vidt muligt
skulle imødekommes.
Sikkerhedschef KF 1061 har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke har drøftet
Københavns Politis operationsbefaling med Københavns Politis ledelse. Operations-
befalingen blev sendt til sikkerhedsafdelingen i PET.
Om oplysningen om, at
”… Eventuelle demonstrationer henvises til området ved Lyst-
bådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)”
under politiaktion
07-7, har han forklaret, at han aldrig har hørt om, at demonstranter skulle placeres
uden for kinesernes synsvidde, men han har rigtig mange gange hørt, at kineserne
ikke brød sig om at se demonstranter. Kinesernes adfærd var hamrende irriterende
og ikke noget, han honorerede overhovedet. Deres adfærd var almindelig kendt. Det
var tillige almen viden, at kineserne ikke brød sig om at se demonstranter. Han har
været på besøgssteder, hvor han oplevede, at der blev skubbet til folk og alt muligt
andet. Det var ikke noget, de bidrog med i den afdeling, som han repræsenterede. I
hans afdeling skulle man opføre sig ordentligt. Hvis man skulle efterleve kinesernes
fuldstændig vanvittige krav, skulle man nærmest tage alle gule regnfrakker fra folk.
På Koordinatorkontoret syntes de, at det var latterligt, og bakkede ikke op herom. De
talte ikke på Koordinatorkontoret om, hvordan de kinesiske ønsker skulle håndte-
res, da der slet ikke var noget, der skulle håndteres af PET i den henseende. Han ved
ikke, hvor oplysningerne i operationsbefalingen om håndteringen af demonstranter
kom fra. Han blev bekendt med kinesernes syn på demonstranter, da han ankom til
Koordinatorkontoret omkring år 2000.
Det var ikke hans opfattelse, at KF 0765 var under pres fra den kinesiske ambassade
om at honorere de kinesiske ønsker. Koordinatorerne tillagde ikke kinesernes ønsker
en særlig værdi. Han kan ikke afvise, at oplysningerne blev videregivet til Køben-
havns Politi, da de ikke sorterede i oplysningerne fra ambassaden eller andre. Når
de videregav oplysninger, var det ikke ud fra, at der skulle foretages noget ud fra op-
lysningerne. Det måtte være op til modtagerne at vurdere, hvordan informationerne
skulle behandles.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
421
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0424.png
Kapitel 8
Hvis en PET-medarbejder modtog oplysninger fra Udenrigsministeriet om, at kine-
serne ikke brød sig om at se demonstrationer af hensyn til deres værdighed, forven-
tede han, at hans medarbejder forklarede Udenrigsministeriet, at dette ikke havde
gang på jord, og herefter loyalt videregav informationen til Københavns Politi som
en slags budbringer for Protokollen. Han forventede ikke selv at blive orienteret, da
det ikke vedrørte sikkerhed, og da koordinatorerne godt vidste, hvordan det skulle
håndteres.
Han har aldrig drøftet kinesernes holdning til demonstranter ved OPA-møder. Han
kender politikommissær Michael Agerbæk fra OPA, men han har ikke drøftet de ki-
nesiske ønsker med ham.
Han har heller ikke drøftet de kinesiske ønsker med chefpolitiinspektør Kai Vittrup.
Han kan sagtens have deltaget i møder med Kai Vittrup, men husker ikke, at de er
mødtes om dette kinesiske besøg. Han tror heller ikke, at han har drøftet de kinesi-
ske ønsker med politiinspektør Mogens Norup Lauridsen.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han som
forrider typisk kørte eskorteruten igennem 15-20 minutter før kortegen for at sikre,
at politiet havde iværksat de tiltag ved besøgsstederne, som PET havde anbefalet.
Hvis politiets objektleder ikke havde fulgt sikkerhedsanbefalingerne, kunne han som
forrider sige, at der skulle strammes op. Der var dog kun tale om anbefalinger. Even-
tuelle demonstranter skulle ikke stå så tæt på besøgsstedet, at de kunne forulempe
VIP’en. Det ville ikke i sig selv udgøre et problem, hvis demonstranterne var synlige
for den kinesiske gæst. Hvis han så ting, der var interessante på ruten, ville han mel-
de det til eskortelederen eller til KSN. Dette kunne godt være demonstranter.
Forud for et kinesisk besøg deltog han som sikkerhedskoordinator i stabsmøder
med Københavns Politi.
På stabsmøderne blev operationsbefalingen for besøget gennemgået af operati-
onslederen. Operationsbefalingen lå typisk på et internt drev i Københavns Politi,
som han havde adgang til. Han læste normalt operationsbefalingerne, særligt når et
punkt vedrørte ham selv. Han læste dog typisk ikke om de øvrige politiaktioner. Tek-
sten i politiets operationsbefalinger var ofte kopieret fra tidligere operationsbefalin-
ger, hvor kun den besøgendes navn var ændret. Han havde ingen beføjelser over for
Københavns Politi. Det var alene operationslederen, der styrede besøget, og forride-
ren var underlagt operationslederen. Han mindes ikke, at politikredse ikke efterle-
vede PET’s anbefalinger.
422
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Om operationsbefalingens politiaktion 07-7- Den Lille Havfrue, Langelinie, hvoraf
det fremgår blandt andet, at
” […] Eventuelle demonstrationer henvises til området
ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)…”,
har han
forklaret, at det var en uheldig formulering, da demonstranter havde ret til at blive
set. Han hæftede sig ikke ved passagen, da han læste om sin egen politiaktion. Han
mener, at der stod nogle få demonstranter ved Den lille Havfrue, da de ankom til
havnen. Oplysningen om, at demonstranter ikke skulle kunne ses, kom ikke fra ham.
Det kunne ikke undgås, at en gæst så demonstranter.
Han har mange gange set demonstranter under kinesiske besøg. Der stod demon-
stranter på den modsatte side af Copenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge.
Han husker ikke, om det var repræsentanter fra Falun Gong, Frit Tibet eller lignen-
de.
Han husker et besøg, hvor den kinesiske ambassade placerede en minibus med pro-
kinesiske tilhængere foran den kinesiske gæsts hotel. Han beskæftigede sig alene
med objektets sikkerhed, og han lagde derfor ikke mærke til, om de tog opstilling
ved hotellet eller andre steder.
Som forbindelsesofficer til den kinesiske ambassade vidste han, at kineserne ikke var
glade for demonstranter, men han har ikke kendskab til en generel regel om, at ki-
nesiske gæster ikke måtte se demonstranter. Efter hans opfattelse var det heller ikke
en gængs opfattelse i Københavns Politi. Han har set demonstranter under kinesiske
besøg, som ikke blev fjernet.
Han baserer denne udtalelse på, han havde deltaget i en del kinesiske besøg, hvor
han så adskillige demonstranter, der ikke var blevet fjernet, hvorfor det ikke kunne
være en gængs regel i politiet. Falun Gong og Frit Tibet demonstrerede altid under
kinesiske besøg. Han har en enkelt gang set pro-kinesiske tilhængere arrangeret af
den kinesiske ambassade foran Hotel Marriott under et kinesisk besøg. Han mindes
ikke, at han har set pro-kinesiske tilhængere foran Udenrigsministeriet. Den eneste
kultur, han har haft kendskab til i forhold til demonstranter, var, at de, under trans-
porten af VIP’en, uanset VIP’ens nationalitet, altid forsøgte at undgå en rute, hvor
der stod demonstranter. Der var ofte spontant opståede demonstrationer, som po-
litiet ikke nødvendigvis havde helt styr på, og de ville ikke tage risikoen ved at køre
forbi. De forsøgte dog ikke at fjerne demonstranterne, hvis de stod ved besøgsste-
derne. Han har ikke været involveret i demonstrationstilladelserne, da Københavns
Politi tog sig heraf. Når han gik ud fra, at det var spontane demonstrationer, som han
havde set, var det, fordi en enkelt Falun Gong-demonstrant, der stod ved motorve-
jen, hvor delegationen ville køre forbi, ikke ville have fået tilladelse til at stå der. Han
kender KF 0764 godt, og han er sikker på, at KF 0764 heller ikke var en del af en så-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
423
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0426.png
Kapitel 8
dan kultur. Det er nærmest konspiratorisk tankegang, at der skulle findes en sådan
kultur.
Koordinatorerne fungerede som bindeled mellem Udenrigsministeriet og Køben-
havns Politi på det praktiske niveau, og han var derfor ofte i dialog med begge. Hvis
der var særlige politiske ønsker, formodede han, at kommunikationen foregik direk-
te mellem den øverste ledelse i henholdsvis Udenrigsministeriet, Københavns Politi
og PET og derved uden om hans niveau.
Han har ingen viden om, at der skulle findes noget på tryk om, at kinesere skulle be-
handles anderledes end andre nationaliteter. Han har heller ikke hørt om det.
De taktiske befalinger
Trusselsvurderingen og pkt. ”1.1 Strategi” fra operationsbefalingen er gentaget i en
lang række af det store antal taktiske befalinger, der blev udfærdiget til brug for ope-
rationen.
I taktisk befaling for ”Politiaktion 3-01 - Civile Anholdere” af 24. maj 2004 udfærdi-
get af vicepolitikommissær Johnny Paulsen er trusselsvurdering og strategi gentaget
fra operationsbefalingen. Derudover er blandt andet anført:
”…
3.1. Samlet plan.
Forud for parlamentsformands ankomst til diverse besøgssteder, opholdssteder
m.m foretages der opklaring omkring objekterne for at afdække evt. demon-
strationer eller forberedte happenings. Såfremt der observeres demonstranter
sikres det at disse placeres på anviste pladser, således at kortegen med minister-
præsidenten kan passere uhindret og således at demonstranterne ikke kommer
for tæt på ministerpræsidenten.
…
Såfremt der observeres evt. større grupperinger af demonstranter tilkaldes ope-
rationel reserve.
…
På de enkelte besøgssteder foretages der udvendig opklaring således at forbe-
redte demonstrationer eller happenings afdækkes inden kortegen ankommer
til stedet. Evt. mistænkelige grupperinger holdes under observation af de civil-
klædte kollegaer. Såfremt der afdækkes grupperinger følges disse og der anvises
plads efter nærmere aftale med politiaktionen på det pågældende sted.
424
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0427.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Såfremt der afdækkes større grupperinger trækkes der på operationel reserve
fra b-sektionen.
…”
I en 2. udgave af den taktiske befaling for ”Politiaktion 3-01 - Civile Anholdere” lige-
ledes af 24. maj 2004 udfærdiget af vicepolitikommissær Johnny Paulsen er tilføjet
oplysning om en række demonstrationer anmeldt af Den Kinesiske Forening v/Yan-
biao Lin. Under ”Uanmeldte” er tilføjet oplysning om:
”…
Der er fra Den Kinesiske Ambassade meddelt, at man fra en Falun Gong avis
”Epoch Times” hjemmehørende i Hamborg, samt et tv-selskab ”New Chinese
TV” har fået oplyst, at omkring 100 Falun Gong fra henholdsvis Danmark, Sve-
rige, Norge og Tyskland har planlagt at forstyrre Parlamentsformandens besøg
i Danmark ved:
…
En organisation i Danmark kaldet ”Chinese Democratic Movement” bestående
af ca. 10 personer, har planlagt at protestere/demonstrere under Parlamentsfor-
mandens besøg i Danmark.
Derudover er der den permanente Falun Gong demonstration over for den ki-
nesiske ambassade alle hverdage mellem kl. 1000 og kl. 1115 på adressen Øre-
gårds Alle 25, 2900 Hellerup.
…”
Vicepolitikommissær Johnny Paulsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
skrev den taktiske befaling for politiaktion 3-01, og at oplysningerne i afsnittet ”Sam-
let plan” ikke adskilte sig fra tilsvarende i andre taktiske planer for opklaringsaktio-
ner. Det var sikkerhedshensyn, der lå bag, når der står, at
”… Såfremt der observeres
demonstranter sikres det at disse placeres på anviste pladser, … således at demonstran-
terne ikke kommer for tæt på ministerpræsidenten...”.
Der var et begreb, som hed, at
”demonstranterne skulle altid være uden for kasteafstand” af VIP’en og gæsterne
omkring VIP’en. I hans optik skulle demonstranterne ikke være ude af syne, og det
var ikke sådan, at hans taktiske befaling skulle forstås. Betydningen var, at demon-
stranterne skulle være uden for kasteafstand, således at man havde tid til at reagere.
Hans fokus var alene på sikkerhed.
Oplysningen i den taktiske befaling om, at Falun Gong-demonstranter havde plan-
lagt at forstyrre parlamentsformandens besøg, var en relevant oplysning for de med-
arbejdere, som skulle ud i marken. Det var en direkte afskrift fra operationsbefalin-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
425
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0428.png
Kapitel 8
gen, herunder placeringen af oplysningen under afsnittet om uanmeldte demonstra-
tioner.
I taktisk befaling for ”Politiaktion 07-7 Den Lille Havfrue” udfærdiget den 26. maj
2004 af vicepolitiinspektør Kim Østergaard er trusselsvurderingen og pkt. ”1.1 Stra-
tegi” fra operationsbefalingen gentaget. Derudover er anført blandt andet:
”…
2.0 OPGAVE
Det er opgaven at
- sikre kortegens fremkomst til den lille havfrue
- sikre parkeringsmulighed for kortegens ca 10 køretøjer ved ”rundkørslen” ud
for den Lille Havfrue ved vejen ned mod pavillionen
- sikre at evt. demonstrationer henvises til Lystbådehavnen ude af syne fra den
lille havfrue.
…
3.0 UDFØRELSE
…
Personalet udfører herefter kontrol med, at parkeringsstedet for kortegen er fri
for andre køretøjer, herunder turistbusser, samt overvåger nærområdet for evt.
demonstranter samt at der er frit fremkommeligt for kortegen, der kommer ad
vejen fra Folke Bernadottes Allé mod pavillionen.
…
Ved konstatering af evt. demonstranter skal disse henvises til området ved lyst-
bådehavnen og melding straks gives til Vpk. Johnny Paulsen.
…”
Politiaktion 07-07 var underlagt politiaktion 03-01 v/vicepolitikommissær Johnny
Paulsen.
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard har for Tibetkommission II forklaret, at
når han skrev, at det var opgaven
”at – sikre at evt. demonstrationer henvises til Lyst-
bådehavnen ude af syne fra den lille havfrue”
i sin taktiske befaling, var det, fordi op-
lysningerne fremgik af operationsbefalingen.
I uunderskrevet taktisk befaling for ”Politiaktion 07-3 - Christiansborg Slot” af 27.
maj 2004 er anført blandt andet:
426
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0429.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
EFTERRETNINGER:
Der foreligger ikke konkrete oplysninger om trusler rettet mod Mr. Bangguo
eller besøget i øvrigt.
Muligheden for demonstrationer fra danske tilhængere af den Kinesiske bevæ-
gelse Falung Gong kan dog ikke udelukkes.
…”
I udateret taktisk befaling for ordenspolitiets bevogtning af Hotel Marriott udfær-
diget af kriminalassistent Henrik V. Nielsen og politikommissær Boye V. Larsen er
anført blandt andet:
”…
Der foreligger ingen konkrete trusselsvurderinger mod parlamentsformanden,
men der er mulighed for politiske demonstrationer mod styreformen i Kina,
samt holdningen til menneskerettigheder.
Opmærksomheden henledes her især på FALUNG GONG bevægelsen.
…”
Handlingsforløbsrapport 31. maj 2004 til 2. juni 2004
I en handlingsforløbsrapport udfærdiget af vicepolitikommissær Johnny Paulsen for
perioden 31. maj 2004 til 2. juni 2004 er under 1. juni 2004 kl. 11.24 anført:
”…
En souvenirsælger ved Den lille Havfrue går opmærksom på en kinesisk udse-
ende mand, som virker som turistguide på stedet. Pgl. skulle ved tidligere lejlig-
heder have delt løbesedler ud vedr. Falong gong. …
… Pgl. oplyste generalier som … I en rygsæk blev der set forskellige guidebøger
over København, intet mistænkeligt. Pgl. placeret bag afspærringen og mands-
opdækket. Ingen episoder.
…”
Vicekriminalkommissær Johnny Paulsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han formentlig var ved Den Lille Havfrue, men at han ikke husker episoder derfra.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
427
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0430.png
Kapitel 8
Han har svært ved at forestille sig, at den omtalte souvenirsælger var en ansat fra po-
litiet eller en informant. Han husker ikke noget om souvenirsælgeren.
Debriefing 3. juni 2004
Af et debriefingsnotat af 9. juni 2004 vedrørende en debriefing afholdt 3. juni 2004
af KSN-lederen politiinspektør Benny Winther Jørgensen fremgår blandt andet, at
der var overvejende tilfredshed med operationens afvikling blandt politiaktionerne.
Takkebrev af 10. juni 2004 fra Folkerepublikken Kina’s ambassadør til rigspolitiche-
fen
I et brev af 10. juni 2004 til rigspolitichef Torsten Hesselbjerg takkede Folkerepu-
blikken Kina’s ambassadør i Danmark for excellent ledelse og enestående udført be-
skyttelse og sikkerhed for Folkerepublikken Kina’s parlamentsformand Wu Bang-
guo og hans delegation under deres ophold i Danmark. Efter at have takket konkrete
personer, herunder sikkerhedsofficeren fra Politiets Efterretningstjeneste, politiin-
spektør Kai Vittrup og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen skrev ambassadø-
ren videre:
”…
In addition, we acknowledge a profound debt to Mr. Per Lund, team leader of
motorbike police. He always, led his colleagues, adroitly navigated Mr. Wu’s
motorcade moving in right direction and has successfully avoided Fulungong
demonstrators’ long-time planned disturbance to Chinese delegation.
…”
Brevet er påtegnet “LVS/TH
90
” og note om, at kopi er sendt til “PD
91
+Politiaf-
delingen+PET”.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
husker takkebrevet, men at det er hans påtegning på brevet. Da brevet var skrevet
90
91
/TH muligvis = Torsten Hesselbjerg
Politidirektøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen
428
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0431.png
Hændelsesforløb og forklaringer
på engelsk, var han måske lidt mere doven end normalt i forhold til at læse det hele.
Han ved ikke, om politidirektør Hanne Bech Hansen reagerede herpå. Han sikrede
sig, at Københavns Politi og PET modtog brevet. Han noterede altid på dokumentet,
når han havde gennemgået det. Når han skrev ”Kopi” betød det, at der ikke skulle
ske mere fra hans side. Hvis han havde lavet en påtegning, hvor der stod ”nævnes”,
skulle et svar forelægges ham, før det gik ud af huset. Hvis han brugte påtegningen
”tale”, betød det, at han skulle tale med vedkommende afdeling eller chef, og skrev
han ”cito”, betød det, at det hastede. Han betvivler ikke rigtigheden af kinesernes
udsagn om, at
”…Mr. Per Lund, team leader of motorbike police…always… adroitly
navigated Mr. Wu’s motorcade moving in right direction and has successfully avoided
Fulungong demonstrators’”.
Der kunne have udviklet sig en ulovlig adfærd i eskor-
teafdelingen. Det kommer ikke bag på ham, når nu der var den atmosfære, der har
vist sig at være om, at kineserne ikke ville se Falun Gong, og at Udenrigsministeriet
var opmærksom på det, at afdelingen så på forskellig vis prøvede at lægge ansigtet
til musikken og sikre sig ved at ændre på eskorteruterne eller oplyse et andet tids-
punkt for kortegens kørsel end det rigtige, uden at det blev så vidtgående som i 2012.
Han kan nemt forestille sig, at der under det kinesiske besøg i 2004 blev placeret de-
monstranter uden for synsvidde af den kinesiske delegations hotel. Disse unoder er
han først blevet bekendt med senere. Demonstranterne kunne tilbage i 2002 eller
2004 have rettet henvendelse til fx pressen herom, så der var kommet fokus på det
tidligere, men det var alt for høflige, kan man sige.
Det er ikke lovligt at placere demonstranter, hvor de ikke kan ses. Det er i strid med
politiloven, grundloven og EMRK og helt galt. Hvis man skal prøve at forstå det her,
skal man blandt andet også forstå, at forholdet til kineserne var meget mere positivt
tilbage i 2002 og 2004, end det er for tiden.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har for Tibetkommission II forklaret blandt
andet, at han udtalte sig i pressen, fordi han syntes, at det var ærgerligt, at to poli-
tiledere skulle stå på mål for en forståelsesramme, som havde været kendt i politiet
gennem en længere årrække. I 2004 blev han leder af Beredskabsafdelingen i Køben-
havns Politi, og fra dette tidspunkt indgik han i den operationelle planlægning. Han
blev i 2005 udtaget til at opbygge afdelingen Operativ Planlægning og Analyse, hvor
han var frem til 2012.
Planlægningen på det operationelle niveau foregik blandt andet på ugentlige sikker-
heds- og stabsmøder. Allerede dengang var der en forståelse vedrørende synlighed
og anti-kinesiske demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Han kan ikke
angive præcist, hvordan denne forståelse kom til udtryk. De enkelte operationer blev
planlagt på stabsmøder, hvori PET deltog. På møderne deltog endvidere de operative
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
429
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
ledere fra andre involverede politistationer. Det var på disse møder, at forståelsen om
synlighed ved kinesiske besøg fremkom. Forståelsen blev talt ind i politiet fra PET,
som havde kontakten til værtskabet. PET var altid koblingen mellem værtskabet og
politiet. Han ved ikke, hvor PET fik sine informationer fra, herunder om det var
fra Statsministeriet eller Udenrigsministeriet, men det var muligvis fra deres møder
med værterne for besøgene. Oplysningerne fra PET blev konverteret til noget ope-
rationelt og inkorporeret i de operationsbefalinger, der blev udfærdiget i forbindelse
med besøgene, idet PET havde en viden, som de enkelte politikredse ikke var i be-
siddelse af. Han kan alene udtale sig om den viden, som han er blevet bekendt med
på det operationelle niveau, der omfatter vicepolitiinspektører, politiinspektører og
nogle gange ned på politikommissærniveau.
Der var en italesættelse i forhold til synlighed ved besøg fra Folkerepublikken Kina.
Således var det et klart ønske at undgå, at kineserne blev konfronteret med anti-ki-
nesiske demonstrationer, herunder fra Falun Gong og Støttekomitéen for Tibet. Han
er bekendt med, at eskorteruter blev ændret for at efterkomme dette. Der kan altid
være et sikkerhedsmæssigt aspekt ved ændring af eskorteruter, men ved besøg fra
Folkerepublikken Kina blev det synlighedsmæssige aspekt vægtet tungere end ved
gæster fra andre lande.
Da han blev en del af planlægningsarbejdet, var der allerede en forståelse af, hvordan
de skulle reagere. Han kan ikke udelukke, at han i perioden 2002 til 2012 drøftede
med Mogens Lauridsen, hvordan de skulle skærme kineserne mod demonstranter,
men han husker det ikke. Det var på stabsmøderne, som han har deltaget i utallige
af, at de drøftede, hvordan en konkret opgave skulle løses ud fra en strategisk hen-
sigt, en trusselsvurdering og den operative opgave, der skulle løses.
Forskellen mellem besøg fra Folkerepublikken Kina i forhold til besøg fra andre lan-
de var, at det var sædvanlig praksis, at der ved besøg fra Folkerepublikken Kina var
øget fokus på synlighed, således at kineserne ikke måtte møde demonstranter. Det
var fast praksis. Da han trådte ind i ledelsen i 2004, kom han ind i denne forståel-
sesramme for håndteringen af besøg fra Folkerepublikken Kina. Han mindes ikke at
have drøftet denne forståelse med sine overordnede. Han ved ikke, hvordan videns-
delingen foregik i ledelsesniveauet over ham. Han er således ikke bekendt med, hvil-
ken viden chefpolitiinspektøren og politidirektøren var i besiddelse af. Han havde
kendskab til forståelsesrammen på det operationelle niveau.
Med de positioner, som Mogens Lauridsen har indtaget, herunder som leder af Re-
gionsafdelingen, bør han være bekendt med forståelsesrammen omkring synlighed
af demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Forståelsesrammen var kendt
på dette niveau. Mogens Lauridsen sad for bordenden under stabsmøderne, men
430
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0433.png
Hændelsesforløb og forklaringer
han blev i nogle tilfælde i 2004 afløst af Gunnar Birger Sallov, som var tredjemand i
afdelingen på dette tidspunkt. Kaj Vittrup deltog i nogle møder, men han deltog ikke
i alle. Kaj Vittrup var dog altid tæt på operationerne.
Vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov har for Tibetkommission II forklaret
blandt andet, at en bemærkning som den i operationsbefalingen om, at ”Eventuelle
demonstrationer henvises til området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra områ-
det ved den lille havfrue.)”,
var med, for at demonstranterne ikke skulle gå hen og
genere gæsterne, mens de så Den Lille Havfrue. Lystbådehavnen var rimelig tæt på
Den Lille Havfrue uden dog at være ”helt oppe i hovederne” på gæsterne. Demon-
strationen ved lystbådehavnen ville ikke være ret synlig fra Den Lille Havfrue - fak-
tisk nok slet ikke.”
Foreholdt Michael Agerbæks forklaring om, at Michael Agerbæk i 2004 kom ind i en
forståelsesramme, hvoraf en del bestod i, at den kinesiske delegation skulle skærmes,
så de ikke blev konfronteret med anti-kinesiske demonstrationer, har han forklaret,
at det ikke er en praksis, som han kan genkende.
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke ved, om chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde samme forståelsesramme som
Michael Agerbæk, men at det ville undre ham, hvis Kai Vittrup ikke havde viden
om forståelsesrammen, da Kai Vittrup havde været meget inde over besøgene, især i
2002. Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen besad i en periode Kai Vittrups stil-
ling, mens Kai Vittrup var udlånt til en international stilling. Han ved ikke, om Kai
Vittrups efterfølger, chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, kendte til denne forstå-
elsesramme.
Adspurgt om hvor langt ind i politiets ledelsesrækker denne forståelsesramme el-
ler norm var kendt, har han forklaret, at der var nogen, der havde et ønske om, at et
besøg forløb på en god måde. Denne sti kunne kun lægges af dem, der inviterede.
Ingen var interesserede i at sige direkte, hvad der skulle gøres, men der kom tilken-
degivelser, som blev oplevet forskelligt af modtagerne. Han vil tro, at politiinspektør
Mogens Norup Lauridsen også havde den viden. Det ville undre ham, hvis han ikke
havde. De, der arbejdede i det operative felt fra chefpolitiinspektørniveau og ned-
efter, må have haft en grad af viden. Der var en klar oplevelse af, at kineserne ikke
ville se demonstranter. Det har alle med en styrende opgave og formentlig også den
enkelte politimand haft kendskab til. Det viste sig blandt andet ved, at der blev æn-
dret i kortegeruter. Det har alle med en styrende opgave og formentlig også den en-
kelte politimand haft kendskab til. Det viste sig blandt andet ved, at der blev ændret
i kortegeruter.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
431
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0434.png
Kapitel 8
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har for Tibetkommission II forklaret blandt andet,
at han ikke husker at have været involveret i besøgene fra Folkerepublikken Kina i
2004 og tvivler på, at han var det. Operationsbefalingerne fra disse besøg er anderle-
des, end dem han sædvanligvis var med i. Om afsnittet ”Trusselsvurdering” i opera-
tionsbefalingen vedrørende det kinesiske parlaments formand Wu Banggou og frues
officielle besøg i Danmark fra den 31. maj til 2. juni 2004 har han forklaret, at denne
ikke er formuleret i hans sprog. Formuleringen stammer sandsynligvis fra PET og
hører ikke hjemme i en operationsbefaling. Den er udtryk for en politisk holdning,
som ikke hører hjemme i en operationsbefaling. Politiet stod alene for sikkerheden.
Indholdet i punktet politiaktion 07-7 - Den Lille Havfrue, Langelinie stemmer ikke
med den holdning, som han havde givet udtryk for. Formuleringen er kommet ind
i operationsbefalingen ved, at ”den har cirkuleret, og nogen har puttet det ind.” Han
har ingen erindring om, at han var en del af operationen. Hvis han har været det,
skulle han have foranstaltet, at det blev fjernet fra den taktiske befaling, at demon-
strationer blev henvist til lystbådehavnen ude af syne fra Den Lille Havfrue.
Foreholdt Michael Agerbæks forklaring om, at Michael Agerbæk i 2004 kom ind i en
forståelsesramme, hvoraf en del bestod i, at den kinesiske delegation skulle skærmes,
så de ikke blev konfronteret med anti-kinesiske demonstrationer, har han forklaret,
at det ikke er en praksis, som han kan genkende.
8.3.11.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
I en mail af 10. februar 2004 til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet, herun-
der seniorrådgiver Hans Hækkerup, Sus Ulbæk og Thomas Jørgensen, skrev ambas-
sadør Ole Lønsmann Poulsen fra ambassaden i Beijing under emnet ”Samtale med
kinesisk viceudenrigsminister om statsministerens besøg …” blandt andet:
”…
Jeg tilkendegav, at man fra dansk side også i relation til Tibet bekendte sig til
et-Kina politikken, og at jeg forventede, at statsministeren i sine formuleringer
ville begrænse sig til at henvise dertil.
Jeg brugte lejligheden til at give udtryk for, at man efter min opfattelse fra kine-
sisk side havde overreageret i sin reaktion på statsministerens modtagelse sidste
sommer af Dalai Lama. Modtagelsen var - som det var Kina bekendt - i Dalai
Lamas egenskab af spirituel leder og Nobel pris modtager. Og i et samfund som
det danske var det utænkeligt, at en sådan modtagelse ikke ville kunne finde
sted. En afvisning ville jo netop være at politisere Dalai Lams besøg , og det var
det man fra dansk side - og for så vidt vi havde forstået også fra kinesisk side
432
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
- ønskede at undgå. Vi prøvede at forstå de kinesiske ”følsomheder” (sensitivi-
ties), men Kina måtte også forsøge at forstå vores.
På Zhang Yesuis spørgsmål om hvorvidt statsministeren kunne tænkes at ind-
drage Dalai Lama i drøftelserne, svarede jeg, at jeg ikke var bekendt dermed,
men at det ikke kunne udelukkes. Zhang Yesui begrænsede sig til at udtrykke
håbet om, at det i givet fald ville blive med en formulering om, at man fra dansk
side håbede, at dialogen med Dalai Lama ville fortsætte og føre til en bedre gen-
sidig forståelse.
…”
8.3.12 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2005
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2005:
• Vicepremierminister Hui Liangyu, der har involveret Udenrigsministeriet,
Statsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Køben-
havns Politi og Nordsjællands Politi.
• Forsvarsminister Gangchuan Gao, der har involveret Statsministeriet, Politi-
ets Efterretningstjeneste og Københavns Politi.
• Rigsadvokat Jia Chunwang, der alene involverede Politiets Efterretningstje-
neste.
• Deputy chief of General Staff fra People’s Liberation Army, der alene involve-
rede Forsvarskommandoen.
• Viceminister/forsvarsminister Gao Hucheng, der involverede Udenrigsmini-
steriet og Justitsministeriet.
• Ambassadør Zhen Jianguo, der involverede Statsministeriet og Hofmarskal-
latet.
• Medlem af Folkerepublikken Kina’s Centralkomité, der alene involverede Po-
litiets Efterretningstjeneste, Københavns Politi og Nordsjællands Politi.
• Borgmester i Beijing Liu Qi, der alene involverede Politiets Efterretningstje-
neste, Københavns Politi og Nordsjællands Politi. Liu Qi’s besøg er derudover
registreret som et selvstændigt besøg i Nordsjællands Politi som et ”Besøg på
Frederiksborg Slot”.
Kommissionen har alene vedrørende besøgene af vicepremierminister Hui Liangyu
og forsvarsminister Gangchuan Gao og borgmester i Beijing Liu Qi fundet materiale
af betydning for undersøgelsen.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
433
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0436.png
Kapitel 8
8.3.12.1 Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Hui Liangyu’s besøg 13.
til 16. april 2005
Folkerepublikken Kina’s vicepremierminister Hui Liangyu aflagde i dagene 13. til 16.
april 2005 Danmark et besøg, hvor han blandt andet var i privat audiens hos dron-
ningen, mødte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Hans Christian Schmidt
og besøgte Avedøreværket, Foss Skandinavia og Danish Crown. Under opholdet var
vicepremierministeren indlogeret på Hotel Marriott.
Hui Liangyu var 4. premierminister og medlem af Politbureauet, og hans besøg blev
behandlet med høj prioritet af de danske myndigheder.
Københavns Politis operationsbefaling af 8. april 2005 og tidligere
I en operationsbefaling af 5. og 8. april 2005 udfærdiget af vicepolitiinspektør Mi-
chael Agerbæk og kriminalassistent Erling Jürgensen er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod Vicepremierministeren eller besøget i øvrigt. Det skal dog
bemærkes, at Vicepremierministeren rangerer som nr. 1 af 4 vicepremiermini-
stre i Kina.
Det skal ligeledes påpeges, at et officielt kinesisk besøg vil kunne afføde demon-
strationer, der er rettet mod menneskerettighedsspørgsmål i Kina, ligesom der
til stadighed er danske tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der demonstrerer
ved den kinesiske ambassade.
…
Den samlede trusselsvurdering vurderes til: lav.
…
Demonstrationer:
Der er en permanente Falun Gong demonstration over for den kinesiske am-
bassade alle hverdage mellem kl. 1000 og kl. 1115 på adressen Øregårds Alle 25,
2900 Hellerup.
1.1 - Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en afpasset offensiv indsats,
sørger for sikkerheden omkring Vicepremierministeren og delegation under
deres besøget i Danmark. Eventuelle demonstrationer søges afviklet gennem
dialog og et troværdigt beredskab, ved at politiets synlighed er minimal og tole-
rancen høj i relation til fredelige demonstrationer.
434
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0437.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Samtidig skal det sikres, at arrangementet giver så få ulemper som muligt for
dem, der i øvrigt berøres af begivenheden.
…
2.0 - Opgave
Det er opgaven at:
…
- anmeldte eller spontane demonstrationer ikke griber forstyrrende ind i be-
søget
…”
Operationsbefalingens oplysninger om truslen fremtræder som kopieret fra PET’s
trusselsvurdering og anbefalinger af 8. april 2005.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har for Tibetkommission II forklaret, at ope-
rationsbefalingen var et dynamisk dokument, der kunne ændres og justeres helt op
til og under besøget, såfremt der fx kom ændringer i programmet. Fordelingslisten
for operationsplanerne blev ændret i 2007, hvor hele politiets struktur blev lavet om.
Beredskabsportalen blev formentlig implementeret sidst i 00’erne, hvor ansatte med
adgang selv kunne hente de relevante planer.
Trusselvurderingen fra PET blev efter praksis kopieret ind i operationsbefalingen,
hvorefter politiet arbejdede ud fra dette.
Beskrivelsen af sikkerheden i trusselsvurderingen om, at
”Politiets Efterretningstjene-
ste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler rettet mod Vicepremiermini-
steren eller besøget i øvrigt. Det skal dog bemærkes, at Vicepremierministeren rangerer
som nr. 1 af 4 vicepremierministre i Kina”,
er stort set identisk med trusselsvurderin-
ger fra andre kinesiske besøg, da der, ham bekendt, ikke har været konkrete trus-
ler mod de kinesiske besøg. Oplysningerne om demonstrationerne optrådte altid i
PET’s trusselsvurderinger ved kinesiske besøg. Han mindes ikke, at de drøftede af-
snittet om demonstranter.
I operationsbefalingens afsnit om strategi, stod der ikke noget om at skærme eller
begrænse synligheden af demonstrationer. Beskrivelsen i strategien vedrørende de-
monstrationer var udtryk for en standardhåndtering af demonstrationer. Meget af
det, der stod, blev kopieret fra andre operationsbefalinger, hvilket kunne gå ud over
refleksionen i forhold til de enkelte afsnit. Strategien kunne lige så vel fremgå af ope-
rationsbefalinger for andre udenlandske besøg. Han mener ikke, at det indirekte
fremgår af afsnittet, at synligheden af demonstranter skulle begrænses, men forståel-
sesrammen lå inde bagved i underbevidstheden i forhold til, at der var et ønske om,
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
435
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0438.png
Kapitel 8
at man skulle begrænse synligheden af Falun Gong- og Tibet-demonstrationer, som
var de eneste demonstrationer under kinesiske besøg.
Materiale fra de involverede ministerier
I Udenrigsministeriet blev tilrettelæggelsen af besøget varetaget af Thomas Jørgen-
sen, Susan Anette Ulbæk [Sus Ulbæk] og viceprotokolchef Annette Lassen. Der er
ikke for kommissionen fremkommet materiale af betydning for undersøgelsen.
Af materiale modtaget fra Statsministeriet fremgår, at Hui Liangyu ikke mødte stats-
ministeren under sit besøg i Danmark.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.12.2 Den kinesiske forsvarsminister og viceformand for den centrale
militærkommission Gangchuan Cao’s besøg 19. til 21. april 2005
Folkerepublikken Kina’s forsvarsminister og viceformand for den centrale militær-
kommission Gangchuan Cao aflagde i dagene 19. til 21. april 2005 Danmark et besøg,
hvor han blandt andet mødte statsminister Anders Fogh Rasmussen, Udenrigsmini-
steriets direktør Friis Arne Petersen, forsvarschef general Helsø og forsvarsminister
Søren Gade. Under besøget var Folkerepublikken Kina’s forsvarsminister indlogeret
på Hotel Marriott.
Gangchuan Cao var viceformand for den centrale militærkommission og rangerede
som sådan lige under formanden, præsident Hu Jintao. Gangchuan Cao var endvi-
dere medlem af Politbureauet, og ifølge Udenrigsministeriet en del af Folkerepu-
blikken Kina’s magtcentrum. Besøget blev behandlet med høj prioritet af de danske
myndigheder.
Københavns Politis operationsbefaling af 12. april 2005
I en operationsbefaling af 12. april 2005 udfærdiget af vicepolitiinspektør Michael
Agerbæk og vicepolitikommissær Sten Sørensen er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod Forsvarsministeren eller besøget i øvrigt. Det skal dog be-
436
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0439.png
Hændelsesforløb og forklaringer
mærkes, at et officielt kinesisk besøg vil kunne afføde demonstrationer, der er
rettet mod menneskerettighedsspørgsmål i Kina, ligesom der til stadighed er
danske tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der demonstrerer dagligt ved den
kinesiske ambassade.
…
Den samlede trusselsvurdering vurderes til: LAV
…
Demonstrationer:
Der er en permanent Falun Gong demonstration over for den kinesiske am-
bassade alle hverdage mellem kl. 1000 og kl. 1115 på adressen Øregårds Alle 25,
2900 Hellerup.
1.1 - Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet gennem en afpasset offensiv indsats,
sørger for sikkerheden omkring Forsvarsministeren under dennes besøg i Dan-
mark. Eventuelle demonstrationer søges afviklet gennem dialog og et trovær-
digt beredskab, ved at politiets synlighed er minimal og tolerancen høj i relation
til fredelige demonstrationer.
Samtidig skal det sikres, at arrangementet giver så få ulemper som muligt for
dem, der i øvrigt berøres af begivenheden.
…
2.0 - Opgave
Det er opgaven at:
…
- anmeldte eller spontane demonstrationer ikke griber forstyrrende ind i be-
søget
…”
Operationsbefalingens formulering af trusselsvurderingen var kopieret fra PET’s
trusselsvurdering og anbefalinger.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har for Tibetkommission II forklaret, at trus-
selsvurderingen ligner en gengivelse fra andre lignende besøg. Operationsbefalin-
gens strategi var givetvis kopieret fra operationsbefalingen af 8. april 2005. At det i
afsnit 1.2 om Ledelse og stab er oplyst, at KSN- niveau 1 var involveret, viser, hvor
lille truslen var. De opererede med KSN-niveau 1-3, og ved et højere trusselsniveau
ville KSN-niveauet være 2 eller 3.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
437
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0440.png
Kapitel 8
Taktiske befalinger
I en taktisk befaling for færdselspolitiet af 12. eller 14. april 2005 udfærdiget af Mike
Lima
92
Flemming Lehnert er trusselsvurderingen, oplysningen om Falun Gong de-
monstrationen og den strategiske hensigt gentaget fra operationsbefalingen.
Materiale fra de involverede ministerier
Udenrigsministeriet, Sydgruppen, udarbejdede den 19. april 2005 talepunkter til
Udenrigsministeriets direktør til brug for samtalen med forsvarsminister Cao Gang-
chuan. Heri anføres blandt andet:
”…
Fra dansk side vil man kunne anvende lejligheden til at understrege det gode
forhold til Kina, herunder ønsket om et tættere samarbejde på det politiske,
økonomiske og sikkerhedsmæssige område.
…
[Baggrund:
Det bilaterale forhold
Dansk Kina-politik lægger vægt på dels udbygget økonomisk og handelsmæs-
sigt samarbejde, dels politisk dialog, herunder dialog om menneskerettighe-
derne, med henblik på at bistå Kina i bestræbelserne på at blive integreret i det
internationale samfund. …
Det bilaterale forhold mellem Danmark og Kina er godt og hviler på en lang
tradition for samarbejde. Det gode forhold afspejles bl.a. i hyppig besøgsud-
veksling (bl.a. statsministerens besøg i Kina den 24.-28. februar 2004, kinesi-
ske vice-statsministerbesøg 13.-15. april 2005 og forventet statsbesøg i 2006 eller
2007 af Kinas præsident Hu Jintao) og stadig stigende økonomisk samkvem.
Den 11. maj d.å. er 55-året for Danmarks anerkendelse af Kina (Ét-Kina poli-
tikken).
…”
Et referat af statsministerens samtale med Folkerepublikken Kina’s forsvarsminister
den 21. april 2005 udfærdiget i Statsministeriet indeholder ikke oplysninger af inte-
resse for undersøgelsen.
92
Motorcykelleder
438
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0441.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.12.3 Folkerepublikken Kina’s medlem af Centralkomiteen og borgmester i
Beijing Liu Qi 11. og 12. juni 2005
Folkerepublikken Kina’s medlem af Centralkomiteen og borgmester i Beijing Liu Qi
aflagde i dagene 11. og 12. juni 2005 Danmark et besøg, hvor han blandt andet besøgte
Avedøreværket. Under opholdet var borgmesteren indlogeret på SAS Royal Hotel.
Selv om Liu Qi tillige var medlem af Politbureauet, synes hans besøg ikke behandlet
med høj prioritet af de danske myndigheder.
Trusselsvurdering af 1. juni 2005
I trusselsvurdering og anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste af 1. juni 2005
er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkre-
te trusler rettet mod hr. Liu Qi eller besøget i øvrigt. Det skal dog bemærkes,
at et officielt besøg fra Kina vil kunne afføde demonstrationer, der er rettet
mod menneskerettighedsspørgsmål i Kina, ligesom der til stadighed er dan-
ske tilhængere af Falun Gong-bevægelsen, der demonstrerer dagligt ved den
kinesiske ambassade.
…”
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at trusselsvur-
deringen alene er vejledende for det operationelle politi. Hvis PET har oplysninger
om trusler eller om en demonstration, som godt kunne udvikle sig til en trussel, har
de pligt til at videregive informationen til den ansvarlige politikreds.
Københavns Politis operationsbefaling
Københavns Politi har oplyst, at der ikke foreligger en operationsbefaling for dette
besøg.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
439
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0442.png
Kapitel 8
De taktiske befalinger
Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering er gentaget i taktisk befaling for
færdselspolitiet af 8. juni 2005 udfærdiget af vicepolitikommissær Flemming Lehn-
ert.
I taktisk befaling for lufthavnen af 9. juni 2005 udfærdiget af politikommissær Niels-
Erik Nielsen og politiassistent Daniel R. Raahauge er anført blandt andet:
”…
2.0 OPGAVEN
Politiet i lufthavnen skal:
– sikre, at hr. Liu Qi med følge ved ankomst og afrejse kan komme til og fra
lufthavnen uden forstyrrelser og i øvrigt ikke udsættes for overgreb eller li-
der anden overlast.
...”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.13 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2006
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2006:
• Folkekongressens viceformand Li Tieying, der alene involverede Politiets Ef-
terretningstjeneste, Københavns Politi og Fyns Politi. Li Tieying’s besøg er
derudover registreret som et selvstændigt besøg i Nordsjællands Politi som et
”Besøg på Frederiksborg Slot”.
• Ambassadør Zhen Jianguo, der alene involverede Statsministeriet.
• Viceminister for civile affærer Li Liguo, der alene involverede Politiets Efter-
retningstjeneste og Københavns Politi.
• Forsvarschef Liang Guanglie, der alene involverede Politiets Efterretningstje-
neste og Københavns Politi.
• Vicepremierminister Liu Yandong, der involverede Udenrigsministeriet og
Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Københavns Politi, Nord-
sjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.
• Premierminister Wen Jiabao, der alene involverede Statsministeriet.
440
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0443.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Viceformanden for Kongressen Cheng Siwei, der alene involverede Politiets
Efterretningstjeneste og Nordsjællands Politi.
• Et arbejdsbesøg af nogle kinesiske ministre, der alene involverede Fyns Politi.
• En kinesisk erhvervsdelegation, der alene involverede Statsministeriet.
• Ambassadør Zie Hangsheng, der alene involverede Statsministeriet.
• Et ASEM-møde, der involverede Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Po-
litiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi.
• En arbejdsmiddag, der alene involverede Nordsjællands Politi.
• Statsråd Chen Zhili og undervisningsminister Zhou Ji m.fl., der involvere-
de Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterret-
ningstjeneste og Københavns Politi.
Tibetkommission II har alene vedrørende viceformand Li Tieying’s, Folkerepu-
blikken Kina’s statsråd Chen Zhili’s og undervisningsminiser Zhou Ji m.fl.’s samt
Folkerepublikken Kina’s viceformand for Political Consultative Conference Liu Yan-
dong’s besøg fundet materiale af interesse for undersøgelsen.
8.3.13.1 Folkerepublikken Kina’s viceformand Li Tieying’s besøg 16. til 19.
januar 2006
Folkerepublikken Kina’s viceformand Li Tieying aflagde i dagene 16. til 19. januar
2006 Danmark et besøg, hvorunder han blandt andet mødte økonomi- og erhvervs-
minister Bent Bendtsen og 1. viceformand for Folketinget Svend Auken og besøgte
Bryggeriet Apollo.
Li Tieying var medlem af Politbureauet indtil 2002. Som tidligere medlem af Polit-
bureauet og som viceformand for det ikke særligt magtfulde kinesiske parlament,
Folkekongressen, blev hans besøg behandlet med relativt lav prioritet af de danske
myndigheder.
Trusselsvurdering af 10. januar 2006
I trusselsvurdering og anbefalinger af 10. januar 2006 fra Politiets Efterretningstje-
neste er anført blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om kon-
krete trusler rettet mod Viceformanden eller besøget i øvrigt. Et officielt ki-
nesisk besøg vil dog kunne afføde demonstrationer, der er rettet mod men-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
441
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0444.png
Kapitel 8
neskerettighedsspørgsmål i Kina, ligesom der til stadighed er tilhængere af
Falung Gong-bevægelsen, der demonstrerer ved den kinesiske ambassade.
…”
Københavns Politis operationsbefaling
Københavns Politi har oplyst, at der ikke foreligger en operationsbefaling for dette
besøg.
De taktiske befalinger
I udateret taktisk befaling for lufthavnen udfærdiget af politikommissær Niels-Erik
Nielsen er anført blandt andet:
”…
Efterretninger:
ingen konkrete trusler rettet mod delegationen eller arrange-
mentet.
…
2.0 OPGAVEN
Politiets opgave er ved synlig tilstedeværelse at:
• sikre delegationen under dens ophold i lufthavnen
• sikre at ankomst/afgang kan gennemføres uforstyrret.
…”
I udateret taktisk befaling for færdselspolitiet, 2. udgave, udfærdiget af politiassistent
John Søgaard Larsen og sendt til blandt andre OPA og politikommissær Ole Kahr er
anført blandt andet:
”…
1.1 Trusselsvurdering
Politiets efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af konkrete trusler rettet med
delegationen eller arrangementet, men på grund af Viceformandens position
anbefaler Politiets Efterretningstjeneste, at [ingen tekst]
Den samlede trusselsvurdering vurderes som:
Lav
…
442
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0445.png
Hændelsesforløb og forklaringer
1.4 Strategi.
Det er den strategiske hensigt, at politiet igennem en afpasset offensiv indsats
sørger for sikkerheden omkring arrangementet og gæsternes ophold i Dan-
mark.
…”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.13.2 Folkerepublikken Kina’s statsråd Chen Zhili’s og
undervisningsminiser Zhou Ji m.fl.’s besøg 23. til 26. september 2006
Folkerepublikken Kina’s statsråd Chen Zhili og undervisningsminister Zhou Ji m.fl.
aflagde i dagene 23. til 26. september 2006 Danmark et besøg, hvor de blandt andet
mødte statsminister Anders Fogh Rasmussen og undervisningsminister Bertel Ha-
arder og besøgte Avedøreværket og DTU. Folkerepublikken Kina’s statsråd var under
opholdet indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Chen Zhili rangerede som statsråd under vicepremierministrene, men over ressort-
ministrene. Chen Zhili var ikke medlem af Politbureauet. Zhou Ji var ressortminister
og heller ikke medlem af Politbureauet. Besøget blev desuagtet behandlet med rela-
tivt høj prioritet af de danske myndigheder.
Trusselsvurdering af 21. september 2006 og tidligere
I Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurderinger og anbefalinger af 18. og 21. sep-
tember 2006 er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkre-
te trusler rettet mod besøget eller de besøgende ministre. Det skal dog påpe-
ges at der til stadighed er danske tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der
demonstrerer ved den kinesiske ambassade…
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
443
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0446.png
Kapitel 8
Københavns Politis operationsbefaling
Københavns Politi har oplyst, at der ikke foreligger en operationsbefaling for dette
besøg.
Odense Politis operationsbefaling af 20. september 2006
I Odense Politis operationsbefaling af 20. september 2006 udfærdiget af politiin-
spektør Johnny Schou og politikommissær Ken Andersen er anført blandt andet:
”…
1.1 STRATEGI
Det er politiets strategiske hensigt at være
henholdende
med et begrænset antal
polititjenestemænd tilstede ved besøget samt ledsagelse.
…”
De taktiske befalinger
I Københavns Politis taktiske befalinger er første punktum i Politiets Efterretnings-
tjenestes trusselsvurdering citeret.
I udateret taktisk befaling for Rosenborg Slot udfærdiget af vicepolitiinspektør Kim
Lykke Østergaard er Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering gentaget. End-
videre er anført blandt andet:
”…
Strategi
Politiet medvirker ved en
henholdende
strategi. Hvis der opstår optræk til al-
vorlige forstyrrelser, herunder vold, hærværk eller anden kriminalitet, vil poli-
tiet skifte til en
offensiv indsats
for at modvirke dette.
…”
Materiale fra de involverede ministerier
Et referat af statsminister Anders Fogh Rasmussens samtale med statsråd Chen Zhili
den 26. september 2006 udfærdiget i Statsministeriet indeholder blandt andet op-
lysning om, at:
444
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0447.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Statsministeren understregede, at man fra dansk side selvsagt var opmærksom
på Kinas kandidat til stillingen i WHO. Endnu havde Danmark ikke taget stil-
ling til, hvem man ville støtte, men der var ingen tvivl om, at Kinas kandidat var
fuldt kvalificeret.
Statsministeren bekræftede Danmarks ét-Kina politik. Fra dansk side opfordre-
de man alle parter til at undgå spænding. Statsministeren bød det velkommen,
at der i forbindelse med Chen Zhilis besøg var undertegnet to memoranda på
uddannelsesområdet. Danmark ønskede et tæt samarbejde på uddannelsesom-
rådet, og så endvidere store muligheder inden for energi og miljø.
Statsministeren henledte afslutningsvis opmærksomheden på, at han dagen ef-
ter ville modtage en større delegation af kinesiske erhvervsfolk. Det var yderli-
gere et tegn på den store vægt, som Danmark tillagde det dansk-kinesiske for-
hold.
…”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.13.3 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Political Consultative
Conference Liu Yandong’s besøg 27. til 30. oktober 2006
Folkerepublikken Kina’s viceformand for Political Consultative Conference Liu Yan-
dong aflagde i dagene 27. til 30. oktober 2006 Danmark et besøg, hvor hun blandt
andet mødte Folketingets formand Christian Mejdahl, viceformand for Folketinget
Svend Auken og udenrigsminister Per Stig Møller og besøgte Dansk Industri. Vice-
formanden var under opholdet indlogeret på Marriott Hotel.
Liu Yandong var viceformand for det rådgivende parlament, Political Consultative
Conference (CPPCC), og ikke medlem af Politbureauet. Hendes gode forbindelse til
præsident Hu Jintao sikrede hende dog en vis status, og hun opnåede medlemskab
af Politbureauet året efter besøget. Besøget blev dog behandlet på relativt lav niveau
af de danske myndigheder.
Trusselsvurdering af 24. oktober 2006
I Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering og anbefalinger af 24. oktober
2006 er anført blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
445
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0448.png
Kapitel 8
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om kon-
krete trusler rettet mod Viceformand, fr. Liu Yandong eller besøget i øv-
rigt…
…”
Københavns Politis operationsbefaling af 24. oktober 2006
I operationsbefaling af 24. oktober 2006 udfærdiget af vicepolitiinspektør Michael
Agerbæk og kriminalassistent Erling Jürgensen er Politiets Efterretningstjenestes
trusselsvurdering gentaget. Endvidere er anført blandt andet:
”…
2.0 - Opgave
Det er opgaven at:
…
• anmeldte eller spontane demonstrationer ikke griber forstyrrende ind i be-
søget,
…”
De taktiske befalinger
I en taktisk befaling for politiaktion 07-5 Bellahøj af 24. oktober 2006 udfærdiget af
vicepolitiinspektør Kim Østergaard er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod Viceformand, fr. Liu Yandong eller besøget i øvrigt…
…
1.1 - Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet på baggrund af den aktuelle trussels-
vurdering gennem en afpasset offensiv indsats sikrer, at der specielt på de indre
linier skabes den fornødne sikkerhed, ved at politiet gennem en fastholdelse af
initiativet har kontrol med situationen og arrangementet, men som samtidig
under iagttagelse af fornøden fleksibilitet er med til, at fastholde arrangementet
som en festlig begivenhed der medfører så få ulemper som muligt for dem, der
i øvrigt berøres af begivenheden.
446
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0449.png
Hændelsesforløb og forklaringer
2.0
–
Opgave
Det er opgaven at:
• foretage politimæssig tilstedeværelse ved ankomst til de øvrige besøgssteder.
…”
Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering og anbefalinger er gentaget i de
taktiske befalinger.
Der er ikke i materiale udleveret af de undersøgte ministerier fundet dokumenter af
interesse for undersøgelsen.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.14 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2007
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2007:
• Præsident Hu Jintao, der alene var registreret i Statsministeriet. Besøget blev
først gennemført i 2012.
• En ASEM Miljøkonference, der involverede Politiets Efterretningstjeneste og
Københavns Politi.
• Viceudenrigsminister Kong Quang, der involverede Udenrigsministeriet og
Justitsministeriet.
Der er ikke for kommissionen fremkommet oplysninger af interesse for undersøgel-
sen vedrørende disse besøg, men i materiale, der ikke er direkte besøgsrelateret, er
fundet oplysninger, der kan være af betydning for undersøgelsen.
8.3.14.1 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Oplysning om et aftalt møde med den kinesiske ambassade om demonstrationer for-
an ambassaden med deltagelse af politidirektør Johan Martini Reimann
I et referat fra et såkaldt VPI-møde den 20. august 2007 i Nordsjællands Politi, OPA
– Operativ Planlægning og Analyse, hvori deltog blandt andre chefpolitiinspektør
Torben Mølgård og politiinspektør Allan Nyring, begge Rigspolitiet, og politiinspek-
tør Uffe Stormly, Nordsjællands Politi, er oplyst blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
447
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0450.png
Kapitel 8
”…
Der er aftalt møde med den kinesiske ambassade, hvor Reiman også deltager
vedr. demonstrationer foran ambassaden.
...”
Politidirektør Johan Martini Reimann har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke husker det konkrete møde, men at han utvivlsomt deltog, idet politidirektøren
af honorære grunde altid deltog, når politiet havde formelle møder på ambassade-
niveau, hvorimod den daglige betjening af ambassaderne godt kunne ske på et an-
det niveau. Han mener ikke, at der deltog medarbejdere fra PET eller Protokollen i
de møder på ambassaderne, som han deltog i. Møderne drejede sig typisk om klager
over gener fra demonstrationer, herunder sikkerhedsgener og støjgener.
Udenrigsministeriets referat til ambassaden i Beijing af samtale om kinesisk bekym-
ring for Falun Gong fakkeltog
I et referat af møde den 19. september 2007 skrev chefkonsulent Jonas Parello-Ple-
sner, Udenrigsministeriet, til den danske ambassade i Beijing blandt andet:
”…
Ift. til Falun gong/OL
oplystes, at der ventedes en fakkeltog i København ar-
rangeret af Falun gong og mod OL i Kina. Fra kinesisk side håbede på, at man
ville forbyde dette arrangement, der besudlede Kina, samt ikke deltage officielt
og på højt niveau. I Tjekkiet havde en vicepremierminister deltaget og det hav-
de været meget skadeligt for det bilaterale forhold.
Fra dansk side oplystes, at man ikke havde kendskab til arrangementet .., men at
kulturelle arrangementers og demonstrationers lovlighed afgjordes af Politiet/
Justitsministeriet, og at der i Danmark var udbredt mulighed for at forfægte alle
synspunkter også ved offentlige demonstrationer inden for rammerne af bl.a.
injurielovgivning.
…”
8.3.15 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2008
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2008:
448
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0451.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• En delegation fra Ministry of Public Security (MPS), der alene involverede
Rigspolitiet.
• Director of operations John So, der alene involverede Politiets Efterretnings-
tjeneste.
• Folkerepublikken Kina’s ambassadør, der alene involverede Midt- og Vest-
sjællands Politi.
• Vice commissioner Chen Du, der alene involverede Syd- og Sønderjyllands
Politi.
• Den kinesiske ambassadørs officielle besøg i Grønland, registreret som et of-
ficielt kinesisk besøg i Forsvarsministeriets Departement.
• 1. næstformand for Det stående Udvalg i Folkerepublikken Kina’s Folkekon-
gres og medlem af politbureauet Wang Zhaoguo, der involverede Udenrigs-
ministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjene-
ste, Københavns Politi, Fyns Politi, Nordsjællands Politi, Sydsjælland- og Lol-
land-Falster Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.
Der er i det afleverede materiale alene fundet dokumenter af interesse vedrørende 1.
næstformand Wang Zhaoguo’s besøg, men der er tillige i materiale, der ikke er direk-
te besøgsrelateret, fundet oplysninger, der kan være af betydning for undersøgelsen.
8.3.15.1 Folkerepublikken Kina’s 1. næstformand for Det Stående Udvalg i
Folkerepublikken Kina’s Folkekongres og medlem af Politbureauet
Wang Zhaoguo’s besøg 4. til 7. september 2008
Næstformanden for Det Stående Udvalg i Folkerepublikken Kina’s Folkekongres og
medlem af Politbureauet Wang Zhaoguo aflagde i dagene 4. til 7. september 2008
Danmark et besøg, hvor han blandt andet mødtes med statsminister Anders Fogh
Rasmussen og Folketingets formand Thor Pedersen og næstformand Svend Auken.
Under opholdet var næstformanden indlogeret på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Wang Zhaoguo var tillige medlem af Politbureauet og rangerede over statsråder og
ressortministre, men under vicepremiereministre. Hans besøg blev af de danske
myndigheder behandlet på relativt højt niveau.
Trusselsvurdering af 25. august 2008
I trusselsvurdering og anbefalinger af 25. august 2008 fra Politiets Efterretningstje-
neste er oplyst blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
449
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0452.png
Kapitel 8
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkre-
te trusler rettet mod ovennævnte arrangement den besøgende person, men
der gøres opmærksom på, at der i Danmark i forhold til den vestlige verden,
for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau. Det skal endvidere påpeges
at der til stadighed er danske tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der de-
monstrerer ved den kinesiske ambassade. Dette sammenholdt med betyd-
ningen af besøget for forholdet mellem Kina og Danmark, gør at følgende
sikkerhedsforanstaltninger anmodes iværksat:
…”
Københavns Politis operationsbefaling af 25. august 2008
I en operationsbefaling af 25. august 2008 udfærdiget af vicepolitiinspektør Michael
Agerbæk og politiassistent Morten Vinther er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod den besøgende, mod ovennævnte arrangementer eller de delegati-
onen, men der gøres opmærksom på, at der i Danmark i forhold til den vestlige
verden, for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau. Det skal endvidere på-
peges, at der til stadighed er danske tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der
demonstrerer ved Den kinesiske Ambassade.
…
1.1 Strategi:
…
Hvis der skulle opstå demonstrationer eller andre hændelser, der medfører op-
tøjer eller uroligheder, er det den strategiske hensigt, gennem en målrettet of-
fensiv indsats at stille uromagerne til ansvar gennem en konsekvent strafferet-
lig reaktion…
…
2.0 OPGAVE:
Det er opgaven at:
• Mr. Zhaoguo og delegationen ikke forulempes under opholdet i Danmark.
• arrangementerne gennemføres i god ro og orden.
• der opstilles en tilstrækkelig styrke til håndtering af eventuelle demonstra-
tioner
450
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0453.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• …
…
Politiaktion 02-1 Operationel Reserve – Dagligt beredskab
Indsatsleder: Pk. Jesper Bangsgaard, Specialafdelingen
Politiaktionen skal under hensyntagen til andre opgaver og efter anmodning
yde assistance til de øvrige politiaktioner i denne operationsbefaling. I forbin-
delse med besøgene i Københavns Politikreds skal politiaktionen ved ankomst
og afgang køre sektorpatrulje ved relevante steder/områder så eventuelle de-
monstrationer erkendes hurtigst muligt.
Såfremt der er optræk til demonstrationer eller spontane uroligheder skal poli-
tiaktionen indlede dialog med demonstrationslederen og her fastlægge demon-
strationsrute. I forbindelse med dialogen skal demonstrationslederen gøres be-
kendt med retningslinierne for afviklingen af demonstrationen herunder kon-
sekvenserne, hvis disse ikke overholdes. Såfremt demonstrationen ikke over-
holder reglerne og laver uorden/uroligheder, skal disse forsøges afværget ud fra
de offensive operationelle teknikker.
…”
Det overordnede politimæssige operative og koordinerende ansvar for operationen
blev ifølge operationsbefalingen varetaget af politiinspektør Mogens Lauridsen, Sta-
tion City, politiinspektør Richard La Cour, Station Lufthavnen, politiinspektør Gert
Sejback, Station Amager, politiinspektør Torben Mølgård Jensen, Nordsjællands Po-
litikreds, politiinspektør Bjarne Sørensen, Fyns Politikreds, politiinspektør Michael
Kristiansen, Vestegnens Politikreds, politiinspektør Steen Skovgaard Larsen, Midt-
og Vestsjællands Politikreds, og politiinspektør Erik Johansen, Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politikreds.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har for Tibetkommission II forklaret, at for-
målet med det, der er skrevet under punkt 1.1 Strategi, var at give dem, der skulle
løse opgaven, mulighed for at ændre i indsatsen, hvis der skulle opstå uroligheder.
Langt de fleste situationer blev løst ud fra en henholdende strategi, hvor politiet af-
ventede situationen og kun greb ind og foretog anholdelser, hvis der opstod urolig-
heder. Strategien kunne, som den er formuleret, stå i enhver anden operationsbefa-
ling.
Afsnit 2.0 om politiets opgaver, hvoraf fremgår blandt andet, at det skulle sikres, at
Mr. Zhaoguo samt delegationen
”ikke forulempes”
under opholdet i Danmark, ville
almindeligvis betyde, at kortegen eller objektet ikke skulle møde fysisk modstand
under besøget. Dette var det politiets opgave at sikre. Der har været en bredere for-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
451
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0454.png
Kapitel 8
ståelse og fortolkning af begrebet ”forulempes” ved kinesiske besøg, da synligheds-
aspektet har været indfortolket heri.
De taktiske befalinger
Trusselsvurderingen beskrevet i operationsbefalingen er kopieret over i en række
taktiske befalinger.
I taktisk befaling af 3. september 2008 for ”Politiaktion 07-2, SAS Scandinavia Ho-
tel”, udfærdiget af politikommissær Erik Rørbæk Petersen er anført blandt andet:
”…
Situation:
…
Trusselsvurderingen indeholder ikke oplysninger om konkrete trusler. Der gø-
res opmærksom på, at der til stadighed er danske tilhængere af Falun Gong be-
vægelsen, der demonstrerer ved Den kinesiske Ambassade.
Strategi:
Strategien er en henholdende og fleksibel indsats til sikring af gennemførelse
med høj grad af sikkerhed.
…”
Fyns Politis operationsbefaling af 26. august 2008
I Fyns Politis operationsbefaling af 26. august 2008 udfærdiget af politiassistent Jes-
per Fabricius er strategien beskrevet således:
”…
1.1 STRATEGI
Det er politiets strategiske hensigt at være
henholdende
med et begrænset antal
polititjenestemænd tilstede ved besøget samt ledsagelse.
…”
Nordsjællands Politis lokale planer
1. næstformanden aflagde under opholdet besøg på Louisiana den 4. september
2008, den 6. september 2008 deltog 1. næstformanden i en middag på den kinesiske
452
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0455.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ambassade, og den 7. september 2008 besøgte 1. næstformanden Kronborg og Fre-
deriksborg Slot, og i den anledning skrev politiinspektør Allan Nyring og politiassi-
stent Hanne Nielsen, Nordsjællands Politi, i lokale planer vedrørende de lokale poli-
timæssige foranstaltninger blandt andet:
”…
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod ovennævnte arrangement eller den besøgende person, men
der gøres opmærksom på, at der i Danmark i forhold til den vestlige verden, for
tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau. Det skal endvidere påpeges, at der
til stadighed er danske tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der demonstrerer
ved den kinesiske ambassade. Dette sammenholdt med betydningen af besøget
for forholdet mellem Kina og Danmark, gør at der anmodes om politimæssig
tilstedeværelse…
…”
Politikommissær Bent Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han i forbin-
delse med andre senere besøg fra Folkerepublikken Kina fra 2007 eller 2008 og frem
havde ansvaret for planlægningsstabens placering af demonstrationer. Der indgik
det i overvejelserne at placere demonstrationerne således, at delegationerne reelt
ikke kunne se dem, og man gjorde det også. Det var af hensyn til værtskabet over
for VIP’en, at man placerede demonstrationerne uden for eskorteruten. Det lå i sik-
kerhedsvurderingen fra PET, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer. Man
forbød ikke demonstrationerne, men man prøvede at imødekomme kinesernes øn-
ske ved, at demonstranterne blev placeret således, at de var i en vis nærhed af VIP’en,
men på en sådan afstand at VIP’en ikke ville føle sig stødt eller muligvis slet ikke så
demonstrationen. Det var på stabsmøder, at de drøftede placeringen af demonstra-
tioner. Det var ikke ham personligt, som besluttede den endelige placering.
Det var et løbende tema, at man skulle skærme demonstrationer i forbindelse med
kinesiske besøg. Det var en del af retorikken og kom op med det samme, når der
var et besøg fra Folkerepublikken Kina. Man så det i Københavns Politi som pro-
blematisk, at man skærmede demonstrationer, idet man har ret til at demonstrere
i Danmark. Det var således også en opmærksomhed på, at demonstranter skulle
kunne ses af dem, som demonstrationen var rettet mod. De trak lidt på smilebåndet
af det, men det lå i luften, at det var den måde, som de skulle håndtere det på. Det
var blandt andet svært at håndtere i dialogen med demonstranterne, hvor der gerne
skulle være en konstruktiv feed back, hvilket ikke var i tråd med at sige, at de ikke
kunne stå på et sted, fordi de kinesiske gæster ikke kunne lide at se dem. Der var
ikke noget tidspunkt, hvor der var nogen i Københavns Politi, som sagde, at de ikke
ville være med til, at man skærmede demonstrationerne.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
453
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0456.png
Kapitel 8
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.3.15.2 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Mailkorrespondance mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet 9. april 2008
om muligt besøg af Tibet’s udenrigsminister
I en mailkorrespondance af 9. april 2008 mellem centerchef Sus Ulbæk, Udenrigs-
ministeriet, og kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet, vedrørende muligt
besøg i Danmark af Tibet’s udenrigsminister spurgte kontorchef Lisbet Zilmer-Johns
centerchef Sus Ulbæk om:
”…
status for afklaring af besøg af tibets um’er, herunder besøg i andre lande ? (vi vil
gerne orientere op i Huset)
…”
Centerchef Sus Ulbæk svarede:
”…
Med alt det tumult der har været om DKs linje i forhold til OL gør det jo hele
sagen lidt vanskeligere, Vi lå bare så godt med STMs klare udmelding - og ki-
neserne var enormt afslappede. Nu er de jo på vej i diskanten - hvad Danmark
mener nu??
Et Tibetbesøg oveni er ikke godt på den front.
Så lige nu ser vi på om vi kan slippe med at mødes på embedsmandsniveau. Vi
har lige besvaret POTENTIELLE para 20 spm. om hvorfor UMen ikke vil mø-
des med...
Det er ikke let - (vi prøver argumentet om at det vil skade mulighderne for dia-
log mellem Kina og Tibet) Det vil Mogens Lykketoft købe - men ingen af de an-
dre i FT. Jeg kan ikke se at vi kan undgå det opfølgende spørgsmål - Var DK un-
der pres fra Kina i sagen? Det er jo det spm vi ikke kan lide. Heldigvis har Kina
ikke henvendt sig endnu - men det sker senest i morgen jf. SF-landsmødet.
Bureukratargumentet om at ingen andre gør det, så vi gør heller ikke dur ikke.
Vi fører aktivistisk udenrigspolitik.
454
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0457.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…
Jeg har det også lidt svært med at vi går så meget ind for ytringsfrihed - men
Kina skal så bestemme hvem vi taler med... Tibetanerne er virkelig et folk, som
bliver trådt under fode. Og hvor der er brug for værdikamp.
…”
Kontorchef i Statsministeriet Lisbet Zilmer-Johns har for Tibetkommission II for-
klaret, at hendes ansvar som konsulent og kontorchef var den del af udenrigsområ-
det, der vedrørte lande uden for EU, herunder Folkerepublikken Kina. Derudover
omfattede området sikkerheds-, forsvars- og bistandspolitik og alt det løse uden for
EU området. Hun var også formand for Kriseberedskabsgruppen og sekretær for
Sikkerhedsudvalget og Embedsmandsudvalget. Hun sendte mail af 9. april 2008 til
Sus Ulbæk i Udenrigsministeriets Asienkontor i sin egenskab af konsulent på det
udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. ”Op i huset” var som minimum til depar-
tementschefen og også statsministeren, hvis det var vigtigt nok. Det står hende ikke
i dag klart, hvilket besøg Sus Ulbæks svar om, at hele sagen var blevet gjort vanskeli-
gere af Danmarks linje i forhold til OL, og at kineserne var på vej i diskanten, hand-
lede om. Hun mener ikke, at der blev gennemført et besøg af den tibetanske uden-
rigsminister. Hun mindes, at der forudgående havde været et møde i Statsministe-
riet, hvor Sus Ulbæk havde nævnt, at der var overvejelser om besøg af en tibetansk
repræsentant, og hun havde selv i den forbindelse spurgt ind til, hvad andre lande
gjorde. I og med at Danmark er med i EU, hvor der er en fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik, har Danmark orienteret sig mod, hvad andre EU- og nordiske lande gør
i forhold til Folkerepublikken Kina. Det kan være i den kontekst, at mailkorrespon-
dancen skal læses. At mødes på embedsmandsniveau er modsætningen til at mødes
på politisk niveau. Et møde med Tibet fra dansk side vil kineserne typisk anse for at
være i strid med ét-Kinapolitikken. Der ville derfor blive gjort indsigelser mod et så-
dant møde fra kinesisk side. Man søgte som følge heraf at holde møder med eksilti-
betanere på embedsmandsniveau. Der skete ændringer i 2011, hvor Dalai Lama ikke
længere var politisk leder. Der havde gennem lang tid været et bredt flertal i Folke-
tinget bag den vedtagne ét-Kinapolitik. Hun genkender derfor ikke billedet af Mo-
gens Lykketoft på den ene side og resten af Folketinget på den anden side.
Chef for udenrigsområdet Thomas Ahrenkiel, Statsministeriet, har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han ikke erindrer at være blevet orienteret om centerchef Sus
Ulbæks mail af 9. april 2008. Han husker ikke nærmere om konkrete politiske drøf-
telser om det omtalte pres fra Folkerepublikken Kina, men der var ingen tvivl om, at
Folkerepublikken Kina ville opfatte et møde med Dalai Lama eller andre repræsen-
tanter for Tibet som værende i strid med den danske ét-Kinapolitik. Man var der-
for i Statsministeriet opmærksom på eventuelle besøg af tibetanske repræsentanter,
og det er i dette lys, at Lisbet Zilmer-Johns’ forudgående mail af 9. april 2008 til Sus
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
455
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0458.png
Kapitel 8
Ulbæk skal ses, idet sådanne besøg ville kunne medføre spørgsmål, som ville kun-
ne lande på deres bord. Hvis Dalai Lama kom på besøg, ville det blandt andet rejse
spørgsmålet, om statsministeren skulle mødes med Dalai Lama.
Udenrigsministeriets referat til ambassaden i Beijing af telefonsamtale 30. april 2008
med Folkerepublikken Kina’s ambassade om uønsket tibetansk fakkelmarch
I en mail af 30. april 2008 til ambassaden i Beijing, cc. souschef Lars Bredal, ambas-
sadesekretær Mads Kjeldsen, politisk direktør Liselotte Kjærsgaard Plesner, center-
chef Sus Ulbæk, bilateral chef Carsten Nilaus Petersen, udenrigsråd og senere ud-
viklingspolitisk direktør Ib Petersen og Direktionssekretariatet, skrev chefkonsulent
Jonas Parello-Plesner, Udenrigsministeriet, i et referat af en telefonsamtale med Fol-
kerepublikken Kina’s ambassade blandt andet:
”…
Kinesisk tilfredshed med statsministerens linje på samrådet den 24. april 2008
omkring dansk deltagelse i OL. Det var et virkeligt godt udgangspunkt for fort-
sat gode bilaterale relationer.
…
Fra kinesisk side nævntes bekymring over tibetansk fakkelmarch den 1. maj
herunder i Fælledparken med deltagelse af bl.a. Villy Søvndal. Souschefen gjor-
de opmærksom på, at man var klar over danske regler (bem: vedrørende for-
samlingsfrihed og ytringsfrihed) men at man fra kinesisk side – i det mindste
- håbede at regeringen ikke ville deltage heri.
…”
Mailen blev samme dag videresendt til Anders Bjørn Hansen, Statsministeriet, der
den 5. maj 2008 videresendte mailen til chefen for udenrigsområdet Thomas Ahren-
kiel, kontorchef Lisbet Zilmer-Johns og Lars von Spreckelsen-Syberg, alle Statsmi-
nisteriet.
Chef for udenrigsområdet Thomas Ahrenkiel, Statsministeriet, har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han vil tro, at mailen blev videresendt til ham på grund af af-
snittet om OL, idet der havde været en del offentlig diskussion om statsministerens
klare linje om, at Danmark ikke skulle boykotte åbningsceremonien ved OL i Beij-
ing. Det dansk-kinesiske forhold var på dette tidspunkt udmærket og under styrkel-
se, hvilket bedst illustreres af indgåelsen af det strategiske partnerskab med Folke-
republikken Kina under statsministerens besøg i Folkerepublikken Kina i efteråret
2008, hvor Danmark var et af de første nordeuropæiske lande til at indgå et sådant
partnerskab med Folkerepublikken Kina.
456
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0459.png
Hændelsesforløb og forklaringer
EUK
93
-instruktion af 10. juni 2008 fra den danske ambassade i London til Udenrigs-
ministeriet om Folkerepublikken Kina
I en EUK-instruktion af 10. juni 2008 fra den danske ambassade i London til en ræk-
ke medarbejdere i Udenrigsministeriet er om Folkerepublikken Kina oplyst:
”…
Kina
UK regner med en bred, generel diskussion af forholdet til Kina inkl. OL, Tibet
og økonomiske relationer. UK støtter fortsat ikke boykot af OL. Premiermini-
ster Brown agter fortsat at deltage i afslutningsceremonien, hvor OL overdrages
til London. OL-minister Tessa Jowell ventes at deltage i åbningsceremonien. Ti-
bet og menneskerettighedssituationen bør nævnes under alle møder med kine-
serne, men vejen frem er ikke at lade Kina tabe ansigt.
…”
Korrespondance mellem Nordsjællands Politi og Falun Gong om flytning af demon-
stration ved Folkerepublikken Kina’s ambassade
I et svar til Poul Christian Andersen, Foreningen Falun Gong, af 17. juli 2008 skrev
vicepolitidirektør Finn Borch Andersen, Nordsjællands Politi, blandt andet:
”…
Jeg har på baggrund af Deres henvendelse indhentet oplysninger til brug for
oplysning af sagen. Det fremgår herefter, at Deres forening henholdsvis den 1.
og den 19. december 2007 anmeldte demonstrationer foran den kinesiske am-
bassade for første halvår af 2008 til afvikling hver uge henholdsvis mandag til
fredag mellem kl. 10.00 og 11.15 samt hver torsdag kl. 16.00-17.15. Begge demon-
strationer er beskrevet som meditation, bannere, plancher, materiale til udle-
vering samt på torsdag eftermiddage muligvis med meditationsmusik med be-
grænset volumen. Der er endvidere beskrevet oplæsning af tekster på kinesisk
med begrænset volumen, således at alene personer på gaden/forbipasserende
ville kunne høre oplæsningen, som en mulig del af demonstrationerne. Nord-
sjællands Politi har kvitteret for disse anmeldelser, i hvilken forbindelse forenin-
gen blandt andet er blevet gjort opmærksom på, at eventuelle anvisninger fra
politiet straks skal efterkommes.
93
Europa-Kommission
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
457
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
I forbindelse med naturkatastrofen i Kina i februar blev der den 19. til den 21.
maj 2008 holdt åbent på ambassaden for kinesere, der skulle ønske at skrive sig
i kondolencebøger på ambassaden.
På dette tidspunkt var der udover Deres forenings demonstration en uanmeldt
demonstration foran ambassaden, og på baggrund af en samlet vurdering af
sikkerhedsssituationen omkring arrangementet blev der placeret to polititjene-
stemænd fra Nordsjællands Politi ved ambassaden med henblik på at sikre, at
besøgende kinesere til ambassaden i forbindelse med sørgedagene ikke følte sig
generet af disse demonstrationer.
I samme forbindelse blev Lingnan Wu, som kontaktperson for Falun Gong i
Danmark, kontaktet telefonisk fra Nordsjællands Politi den 19. maj 2008 med
en anmodning om, at demonstrationen de pågældende dage blev flyttet ca. 50
meter. De modtog endvidere en e-mail med oplysninger om politiets samtale
med Lingnan Wu. De bliver kontaktet telefonisk den 20. maj 2008 og tilkende-
giver under denne samtale, at foreningen ikke vil demonstrere de pågældende
dage på baggrund af Nordsjællands Politis anmodning.
…
Erfaringerne med Deres forenings demonstration har været, at der er tale om
en fredelig demonstration, der ikke umiddelbart giver anledning til frygt for
de i § 7, stk, 3, beskrevne situationer. Man fandt det dog i den konkrete situa-
tion mest hensigtsmæssigt at foregribe eventuelle problemstillinger ved at an-
mode Deres foreningen om at flytte demonstrationen. Idet Lingnan Wu under
telefonsamtalen den 19. maj 2008 udtrykte forståelse for anmodningen og ikke
fremsatte indvendinger herimod, og idet De den 20. maj 2008 tilkendegav, at
foreningen ikke ønskede at demonstrere, blev der ikke foretaget yderligere i sa-
gen umiddelbart herefter.
På baggrund af Deres skriftlige henvendelse er sagen imidlertid blevet gennem-
gået, og på baggrund af en samlet vurdering af sagen, er jeg ikke utilbøjelig til
at erklære mig enig i Deres synspunkt om, at flytningen af demonstrationen i
den konkrete situation ikke var berettiget. Jeg skal derfor beklage dispositione-
rne i sagen.
…”
458
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 1995 til 2008
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0461.png
Hændelsesforløb og forklaringer
8.4
Statsbesøg, officielle besøg, besøg i forbindelse med
internationale topmøder og enkelte private besøg fra
Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
8.4.1 Forholdet Danmark – Kina
I 2009 mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Per Stig
Møller med det tibetanske religiøse overhoved Dalai Lama under dennes rundrejse i
Europa. Selvom mødet var af uofficiel karakter, protesterede den kinesiske regering.
Protesterne blev af den kinesiske regering fulgt op af en aflysning af samtlige kinesi-
ske delegationsbesøg til Danmark, afslag på visumansøgninger for danske minister-
besøg til Folkerepublikken Kina og annullering af planlagte handelsaftaler.
94
I forbindelse med at Danmark skulle være vært for FN’s klimakonference (COP 15)
i december 2009 var det fra dansk side af største vigtighed at få bilagt konflikten og
sikre kinesisk deltagelse. Den 9. december 2009, få dage før klimakonferencens af-
gørende fase, vedtog Folketinget en verbalnote, som stadfæstede den danske ét Ki-
napolitik. Verbalnoten havde en række lighedspunkter med en fransk-kinesisk er-
klæring, der blev afgivet tidligere samme år, efter at den franske præsident havde
mødt Dalai Lama. Forholdet mellem Danmark og Folkerepublikken Kina blev gen-
oprettet efter verbalnoten i den forstand, at relationen formelt set blev bragt tilbage
til udgangspunktet før statsministerens og udenrigsministerens møder med Dalai
Lama.
95
Statsministerens møde med Dalai Lama var ikke uden fortilfælde. Blandt andet var
det tibetanske religiøse overhoved blevet modtaget af statsminister Poul Nyrup Ras-
mussen i 2000 og af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003. De tidligere besøg
udløste kritik fra kinesisk side, men ikke en egentlig diplomatisk krise. Siden 2009
har regeringsmedlemmer ikke mødtes med Dalai Lama eller andre repræsentanter
fra det tibetanske eksilsamfund.
96
Arbejdet med at genetablere relationen til Folkerepublikken Kina fortsatte med
blandt andet øget besøgsudveksling og en række bilaterale aftaler. I maj 2012 lance-
rede regeringen under statsminister Helle Thorning-Schmidt en ny vækstmarkeds-
94
95
96
Brødsgaard, “Danish-Chinese Relations: The Collapse of a Special Relationship”, 10–11; Thøgersen, “Altid med handelen
i centrum”, 48; Østergaard, “Danish-Chinese relations: Continuity and Change 1949-2011”, 66–67.
Brødsgaard, “Danish-Chinese Relations: The Collapse of a Special Relationship”, 10–12; Sørensen, “Udfordringerne for
dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktivisme i håndteringen af stormagten Kina”, 14.
Sørensen, “Udfordringerne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktivisme i håndteringen af stormagten Kina”, 14–15.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
459
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0462.png
Kapitel 8
strategi for Folkerepublikken Kina, og i juni 2012 var dronningen vært for det første
kinesiske statsbesøg i Danmark, da Folkerepublikken Kina’s daværende præsident
Hu Jintao gæstede landet. Under statsbesøget blev der underskrevet 17 politiske af-
taler, som satte yderligere skub i udviklingen af det dansk-kinesiske forhold. I de føl-
gende år steg antallet af minister- og højniveaubesøg i begge lande, samhandlen vok-
sede fortsat, og i 2014 blev det strategiske partnerskab fra 2008 opdateret.
97
I 2010’erne opstod sideløbende en ny form for samarbejde mellem Danmark og Fol-
kerepublikken Kina, hvor den danske regering søgte at etablere konkrete samar-
bejdsaftaler mellem danske og kinesiske myndigheder. Fra dansk side var tanken
med disse myndighedssamarbejder blandt andet at forsøge at påvirke udviklingen i
det kinesiske samfund, men også at bibeholde en vigtig funktion som samarbejds-
partner for Folkerepublikken Kina. Samarbejdet omfattede blandt andet korrupti-
onsbekæmpelse, miljø- og klimatiltag samt offentlig administration. I tillæg hertil
har Arktis’ øgede betydning i international politik rettet Folkerepublikken Kina’s blik
mod Grønland.
98
Samtidig er det økonomiske samkvem mellem Danmark og Folke-
republikken Kina fortsat intensiveret op gennem 2010’erne.
Styrkelsen af det dansk-kinesiske forhold afspejles også i ankomsten af to panda-
er til Københavns Zoologiske Have i 2019. Ankomsten var et resultat af mange års
dansk forberedelse, idet pandaerne kun udlejes til lande, som Folkerepublikken Kina
finder strategisk vigtige – det såkaldte ”pandadiplomati”. Den endelige aftale blev
indgået af statsminister Lars Løkke Rasmussen under et besøg til Folkerepublikken
Kina i 2017, og i foråret 2019 blev pandaanlægget indviet i Københavns Zoologiske
Have.
8.4.2 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2009
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2009:
• Et kinesisk studiebesøg, der alene involverede Rigspolitiet.
• Kinesiske politifolk fra Wave International, der alene involverede Midt- og
Vestsjællands Politi.
97
98
Thøgersen, “Altid med handelen i centrum”, 48; Brødsgaard, “Mærkedag for de dansk-kinesiske relationer”; Forsby, “Før-
steviolinist i det nordiske ensemble? Danmarks forhold til Kina”, 5–6.
Sørensen, “Udfordringerne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktivisme i håndteringen af stormagten Kina”, 11–12;
Forsby, “ Førsteviolinist i det nordiske ensemble? Danmarks forhold til Kina”, 5–6.
460
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0463.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Folkerepublikken Kina’s ambassadør, der alene involverede Statsministeriet.
• Dalai Lama, der involverede Politiets Efterretningstjeneste og Københavns
Politi.
• Klimakonferencen COP 15 afholdt i København med besøg af premiermi-
nister Wen Jiabao, der involverede Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Ju-
stitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og Københavns
Politi.
Tibetkommission II har for besøgene af Dalai Lama og Klimakonferencen COP 15
fundet dokumenter og korrespondance af interesse for undersøgelsen.
8.4.2.1 Overvejelser i Udenrigsministeriet vedrørende Dalai Lama’s besøg
den 29. maj 2009
Dalai Lama besøgte Danmark den 29. maj 2009, hvor han blandt andet mødte stats-
minister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg og udenrigsminister Per Stig Møller
på en café nær udenrigsministerens privatbolig.
Intern orientering af 27. marts 2009 i Politiets Efterretningstjeneste
Den 27. marts 2009 skrev KF 1199 i en intern besked til en kollega i Politiets Efterret-
ningstjeneste blandt andet:
”…
Måske du allerede nu bør se lidt nærmere på Dalai Lamas besøg i Danmark den
29. maj til 1. juni 2009, hvor han bl.a. holder et større arrangement i Bella Cen-
ter lørdag og søndag den 30. og 31. maj 2009.
Jf. Xinhua’s (nyhedsbureauet/-mediet betragtes mere eller mindre som regerin-
gens talerør) skriverier omkring Sydafrikas afvisning af Dalai Lama synes
to-
nen væsentlig skærpet mod Dalai Lama – og nok så væsentligt mod hans
eventuelle venner og lande, der er ham venligt stemt.
Det synes at kunne kon-
stateres, at Kinas holdning til ”sagen” op til OL er en saga blot!!
Også set i lyset af, at der i forbindelse med Dalai Lamas besøg på Kurt F. Lar-
sens program er indføjet et eventuelt besøg hos/møde med statsministeren den
30. maj 2009, er det måske en god ide, at PETs ledelse underrettes om Kinas
seneste udmelding om Dalai Lama – ikke mindst med tanke på det senere kli-
matopmøde.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
461
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0464.png
Kapitel 8
Folkerepublikken Kina’s ambassadørs henvendelse til udenrigsministeren af 13. maj
2009 om et uønsket møde mellem statsministeren og Dalai Lama og korrespondan-
ce i maj til august 2009 og beredskab til statsministeren om mødet med Dalai Lama
Den 13. maj 2009 skrev den kinesiske ambassadør Xie Hangsheng til udenrigsmini-
ster Per Stig Møller og videregav oplysning om den kinesiske regerings store bekym-
ring for det kommende møde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og Dalai
Lama. Han skrev blandt andet:
”…
…Therefore I am deeply worried about the consequences which will definitely
damage the hard-earned sound bilateral relationship and mutual trust between
China and Denmark.
…
Your Excellency, we both witnessed the development of comprehensive strate-
gic partnership between our two countries. Let us exert joint efforts to maintain
this good momentum, and I firmly believe that it will serve the interests of both
our countries, as well as you and the Prime Minister.
…”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke var i tvivl om, at han skulle mødes med Dalai Lama, da Dalai Lama anmodede
ham herom. Et afslag ville have betydet en kursændring i forhold til hans forgæn-
ger, som også havde mødt Dalai Lama. Han var opmærksom på, at det ikke var helt
uproblematisk at mødes med Dalai Lama, da Danmarks nabolande havde oplevet
krusninger i relationen til Folkerepublikken Kina efter tilsvarende besøg. De var på
den baggrund meget åbne i kommunikationen over for kineserne om Dalai Lama’s
besøg, så det ikke kom som en overraskelse for dem.
Dalai Lama var et religiøst overhoved, nobelprismodtager og et ikon for mange
mennesker. Han er bekendt med, at kineserne ikke så positivt på Dalai Lama eller
på de vestlige ledere, der havde en relation til Dalai Lama. Det ændrede dog ikke
på hans holdning om, at det var vigtigt for ham som nytiltrådt statsminister at tage
imod Dalai Lama’s anmodning om et møde. Hvis han ikke mødtes med Dalai Lama,
ville det sende et meget stærkt udenrigspolitisk signal om, at Danmark ikke kerede
sig om forholdene i Tibet. Mødet med Dalai Lama ville ikke rykke på den danske Ki-
napolitik og ét-Kinapolitikken. At Dalai Lama ikke er blevet modtaget på regerings-
repræsentantniveau siden 2009 er grundlæggende blandt andet udtryk for, at Dalai
Lama ikke har anmodet om et nyt møde siden dengang.
462
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0465.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Han erindrer ikke brevet fra den kinesiske ambassadør af 13. maj 2009 til udenrigs-
minister Per Stig Møller, men han har været orienteret om det. Han vidste, at mod-
tagelsen af Dalai Lama ville udløse en kinesisk reaktion, og at det kunne skabe ud-
fordringer i forholdet til Folkerepublikken Kina. Henvendelsen gav ham dog ikke
anledning til overvejelser om mødet, og han erindrer ikke, at han drøftede henven-
delsen med udenrigsminister Per Stig Møller. Beslutningen om at mødes med Dalai
Lama var alene hans.
Mødet med Dalai Lama var 100 % omkostningerne værd, uanset hvordan det blev
gjort op. Set ud fra, hvordan Danmarks relation til Folkerepublikken Kina efterføl-
gende har udviklet sig, blev mødet med Dalai Lama håndteret ganske fint. Han har
ikke en oplevelse af, at den affødte omkostning var for stor. Det spillede sikkert også
en rolle i forhold til resten af verden og for kinesernes reaktioner på Danmarks mod-
tagelse af Dalai Lama, at Danmark stod over for værtskabet for COP 15.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at kineserne forud for Dalai Lama’s besøg som altid gjorde op-
mærksom på deres bekymringer for besøget. Tibet var et vigtigt og sensitivt spørgs-
mål for Folkerepublikken Kina, hvilket var årsagen til, at Danmarks ét-Kinapolitik
dannede rammen for dialogen om det spørgsmål. Udenrigsministeriet lavede en fag-
lig analyse af Folkerepublikken Kina’s forventede reaktioner på besøget, hvorefter
politikerne tog den politiske beslutning om at ville modtage Dalai Lama. Han husker
ikke drøftelserne om Folkerepublikken Kina’s ambassadørs henvendelse af 13. maj
2009 til udenrigsministeren om mødet mellem statsministeren og Dalai Lama. Han
husker ikke, om henvendelsen blev lagt til udenrigsminister Per Stig Møller, men
ministeren var helt sikkert bekendt med bekymringen. Der var mange drøftelser i
Udenrigsministeriet om den kinesiske reaktion ved et besøg af Dalai Lama.
Der har gennem årene været mange forskellige måder at modtage Dalai Lama på.
Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen modtog som statsministre begge
Dalai Lama på Marienborg. Udenrigsminister Per Stig Møller valgte at møde Dalai
Lama under andre former. Han husker ingen særlige politiske grunde til den måde,
som Dalai Lama blev modtaget på.
Tiltrædende politisk direktør Ulrik Vestergaard Knudsen har for Tibetkommission
II forklaret, at han var OECD-ambassadør fra 1. april 2008 til 1. juni 2009. Han rejste
frem og tilbage til København allerede fra april 2009, inden han blev politisk chef.
Han kunne derfor godt have set henvendelsen, men den var formentlig lagt til hans
kommende kollega Michael Zilmer-Johns. Som politisk direktør og medlem af di-
rektionen refererede han til departementschef Claus Grube.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
463
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0466.png
Kapitel 8
Nogle lande benytter sig meget af verbalnoter, som er et gammeldags formelt diplo-
matisk instrument, hvor man giver beskeder under en masse høflighedsformularer.
Andre lande ønsker et møde med ministeren eller med en ledende embedsmand for
at drøfte bekymringer mv. Det er ikke helt usædvanligt, at en ambassadør skriver til
en udenrigsminister, men ikke alle lande vil benytte den metode.
Dalai Lama’s besøg i 2009 afstedkom den største krise mellem Danmark og Folkere-
publikken Kina i nyere tid. Der blev udfoldet bestræbelser på at kalibrere formen for
samtalerne med Dalai Lama. Statsministeren modtog Dalai Lama på Marienborg,
og udenrigsministeren mødtes med Dalai Lama på en lille cafe. Der var herved sket
en forskydning af modtageformen siden Dalai Lama’s modtagelse i 2003. Dette var
et udtryk for, at man var klar over, at det var et følsomt emne. Det var et forsøg på at
møde Dalai Lama og samtidig vise kineserne, at man var klar over, at det var kon-
troversielt.
Idet det var politikerne selv, der valgte at modtage kinesiske besøg og gå ind i for-
handlingerne om verbalnoten og vedtage den, vil det politiske niveau være bedre til
at svare på, hvorvidt man var overrasket over kinesernes reaktion oven på mødet
med Dalai Lama. Man kan dog nok godt sige, at en krise, som nødvendiggør en ver-
balnote, siger noget om hårdheden fra kinesernes side.
Den kinesiske ambassade var i flere landsdækkende aviser (enslydende i Berlingske,
Politiken og BT) fredag, den 15. maj 2009 citeret for til Ritzau at have meddelt, at:
”…
Kina kraftigt modsætter sig, at den tibetanske eksilleder, Dalai Lama, om to
uger under et besøg i landet skal have samtaler med statsminister Lars Løkke
Rasmussen (V).
…
- Vi håber, at Danmark værdsætter de gode bilaterale forbindelser, behandler
Kinas nøgleinteresser korrekt og ikke udsender noget forkert signal til Dalai og
det internationale samfund, så at en langvarig, sund og stabil udvikling af det
bilaterale forhold kan videreføres, hedder det i erklæringen fra Kinas ambas-
sade.
…”
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at det ikke var unormal praksis, at fremmede lande kom med en
pressemeddelelse som led i en afklaring af et politisk uenighedspunkt. Kineserne
kunne på den måde lægge pres på Danmark i et kontroversielt spørgsmål. En dansk
ambassade i udlandet kunne godt gøre noget tilsvarende.
464
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0467.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen har for Tibetkommission II
forklaret, at da der i 2009 var aftalt møder mellem Dalai Lama og både statsmini-
steren og udenrigsministeren under Dalai Lama’s besøg i Danmark, var Folkerepu-
blikken Kina stærkt negativ heroverfor. Som bilateral chef i Sydgruppen var han in-
volveret i de grundige overvejelser om, hvordan man bedst kunne håndtere besøget
af Dalai Lama.
Han havde ikke tidligere oplevet, at kineserne gik ud med en sådan offentlig erklæ-
ring i Danmark. Tiltaget fra kinesisk side skal ses i lyset af, at et møde mellem Dalai
Lama og statsministeren betød noget helt særligt for kineserne.
Han havde selv forudgående drøftelser med udenrigsministeren om dennes møde
med Dalai Lama og gav blandt andet udenrigsministeren råd om, at mødet kunne
foregå på en café lige ved siden af, hvor udenrigsministeren boede. Det var Dalai
Lama, som havde bedt om et møde.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at kinesernes pressemeddelelse ikke ændrede på beslutningen om, at Dalai
Lama skulle ankomme som planlagt. Han er ret overbevist om, at der allerede på
det tidspunkt var truffet beslutning om, hvordan besøget skulle afvikles, og det var
også kineserne bekendt. Selve formen omkring modtagelsen af Dalai Lama var ikke
fastlagt på det tidspunkt, men der var drøftelser om, at Dalai Lama skulle møde
udenrigsministeren til the. Han husker ikke Udenrigsministeriets reaktion på pres-
semeddelelsen, men han tvivler på, at de blev overrasket over indholdet bortset fra,
at COP 15 nævnes. Han husker ikke, om det var en sædvanlig måde at agere på for
en udenlandsk repræsentation, men det falder inden for, hvad han i dag ville kalde
”public diplomacy”.
Det var mange forskellige forhold, der skulle holdes op imod hinanden ved vurde-
ringen af, om det ville være en god idé at modtage Dalai Lama. De kiggede på Fol-
kerepublikken Kina’s reaktioner fra tidligere besøg og reaktionerne over for andre
lande, som havde modtaget Dalai Lama. De politiske beslutninger herom var Asien-
kontoret ikke involveret i. Der blev i et gult omslag forberedt et beslutningsgrund-
lag med en indstilling. Det var udenrigsministerens beslutning, om han ville mødes
med Dalai Lama. Han husker ikke, om der var en indstilling til udenrigsministeren
om muligheden for at afslå mødet med Dalai Lama.
Den 25. maj 2009 skrev Lars Gert Lose til centerchef Sus Ulbæk og blandt andre
kontorchef Martin Bille Hermann og Jonas Parello-Plesner, cc. blandt andre direk-
tør for udenrigspolitik, Udenrigsministeriet, Michael Zilmer-Johns og politisk di-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
465
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0468.png
Kapitel 8
rektør Ulrik Vestergaard Knudsen under emnet ”Kina imod Løkkes møde med Da-
lai Lama”:
”…
Det rygtes nu i journalistkredse, at kineserne er ret sure. JP og Politiken har
henvendt sig – sidstnævnte har hørt, at kineserne truer med handelsblokade.
…
Ambassaden i Beijing skal nok være forberedt på kontakter også. Ifølge aviser-
nes kilde, skulle det dreje sig om reaktioner i Beijing overfor Jeppe.
…”
Centerchef Sus Ulbæk svarede kort efter i en mail samme dag til alle, at hun:
”…
Talte med ambassadør Xie. …
Han sagde at han jo lige som os arbejdede på at sikre at besøget ikke fik indfly-
delse på det glimrende dansk-kinesiske forhold. Han havde ikke talt med jour-
nalister. Han kunne evt. tale med dem. Jeg sagde det at muligt at han skulle det
på et tidspunk – de ville jo nok ringe.
Fortalte videre at der nu var enighed om at UMen ville mødes helt uformelt
med DL på en cafe og ikke som i 2003 i UM. Der ville heller ikke være presse-
møde. Det var klart at hvis Umen blev spurgt af pressen, om han havde mødtes
med DL, at han så var nødt til at svare at det havde han. Men vi ville gøre alt for
at spille sagen ned.
Xie var glad for den gode nyhed.
…”
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forklaret,
at det gav anledning til stor vrede fra kinesernes side, at statsministeren mødtes med
Dalai Lama, og det var klart, at der var et enormt reparationsarbejde for at få gen-
skabt et tåleligt forhold til Folkerepublikken Kina, hvilket der var stor fokus på. Der
var forståelse i Folketinget for de politiske omkostninger, der havde været ved at mø-
des med Dalai Lama, og der havde været stor opbakning til, at møderne skulle gen-
nemføres. Reparationsarbejdet hvilede navnlig på diplomaternes skuldre.
Hun gjorde sig ikke som økonomi- og erhvervsminister tanker om, hvordan forhol-
det skulle repareres. Hun brugte det meste af sin tid på bankpakker, som hun ufrivil-
ligt var meget optaget af i lang tid.
466
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0469.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft har for Tibetkommission II forklaret,
at Folkerepublikken Kina’s stigende aggressivitet over for noget, som kunne opfattes
som en anfægtelse af ét-Kinapolitikken, herunder modtagelsen af Dalai Lama på re-
geringsniveau, har haft den konsekvens, at ingen europæiske lande vil modtage Da-
lai Lama på statslederniveau. I dag er USA det eneste land, der modtager Dalai Lama
uden konsekvenser. Det vil formentlig kræve, at både USA og Europa står sammen,
før det kan påvirke Folkerepublikken Kina’s holdninger i mere gunstig retning.
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at de vidste, at der ville komme reaktioner. Den danske holdning var, at
Danmark selv bestemte, hvem regeringens medlemmer skulle mødes med, og at ki-
neserne ikke skulle blande sig heri. Ambassadens henvendelse var ikke overrasken-
de.
Direktør for udenrigspolitik, Udenrigsministeriet, Michael Zilmer-Johns har for Ti-
betkommission II forklaret, at han tydeligt erindrer, at der var et stærkt pres fra am-
bassaden om, at statsministeren eller udenrigsministeren ikke skulle mødes med
Dalai Lama. Folkerepublikken Kina havde strammet skruen voldsomt over for an-
dre europæiske lande, som havde mødtes med Dalai Lama, herunder med økono-
miske sanktioner.
Den 20. maj 2009 oplyste Christian Grønbech-Jensen, Udenrigsministeriet, i en
mail med emnet ”Modtagelse af Dalai Lama den 29. maj 2009 ...” til en medarbej-
der i Udenrigsministeriet og kontorchef Martin Bille Hermann, cc. blandt andre
centerchef Sus Ulbæk, ministersekretariatschef Lars Gert Lose, kontorchef Carsten
Nilaus Pedersen, chefkonsulent Jonas Parello-Plesner og direktør for udenrigspoli-
tik, Udenrigsministeriet, Michael Zilmer-Johns:
”…
Som bekendt har UM’en i går talt med ordførerne.
…”
Direktør for udenrigspolitik, Udenrigsministeriet, Michael Zilmer-Johns har for Ti-
betkommission II forklaret, at han er ret sikker på, at der var politiske kontakter inde
over for at sikre, at der var et flertal i Folketinget for at mødes med Dalai Lama, hvil-
ket også fremgår af Christian Grønbech-Jensens mail af 20. maj 2009 til Martin Bille
Hermann og ham selv m.fl. Det stod herefter klart, at man fra politisk hold ønskede
at gennemføre mødet med Dalai Lama, hvorfor de ikke havde konkrete overvejelser
om at aflyse mødet.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
467
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0470.png
Kapitel 8
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke var involveret på et detaljeringsniveau, som indebar, at han havde kendskab til,
hvorvidt der var en fælles holdning i Statsministeriet og i Udenrigsministeriet til, at
departementschefen i Udenrigsministeriet skulle have et frokostmøde med ambas-
sadøren. Han var vidende om, at der fra flere sider blev arbejdet for at minimere po-
tentielle skadevirkninger på de bilaterale relationer og i forhold til COP 15, hvor Fol-
kerepublikken Kina spillede en central rolle.
I en notits af 16. juni 2009 fra Udenrigsministeriets Asienkontor/Ambassaden i Beij-
ing til udenrigsminister Per Stig Møller er under emneangivelsen ”Dalai Lamas fore-
stående og hidtidige besøg samt kendte ”konsekvenser” og løsninger” anført blandt
andet:
”…
Det kan konstateres, at den generelle tendens går i retning af, at det tager læn-
gere og længere tid at normalisere forholdet, og at det koster en højere og højere
pris, eksempelvis i form af erklæringer.
…”
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at på baggrund af erfaringer fra andre lande, ville de undersøge, hvordan
forholdet til Folkerepublikken Kina kunne normaliseres. Efter inspiration fra andre
lande overvejede de at lave en erklæring omkring et-Kinapolitikken for at løsne situ-
ationen op. Danmark skulle være værter ved FN’s COP 15 i december 2009. Det ville
derfor være godt, hvis forholdet var normaliseret på det tidspunkt.
I Statsministeriet blev den 16. juni 2009 udarbejdet et notat til brug for statsmini-
ster Lars Løkke Rasmussens møde med Folkerepublikken Kina’s ambassadør. Mødet
havde til formål at:
”…
… markere over for Kina, at man fra dansk side lægger stor vægt på at bevare et
tæt forhold til Kina uagtet modtagelsen af Dalai Lama…
…”
Notatet blev sammen med blandt andet Udenrigsministeriets notitser af 27. maj
2009 og 16. juni 2009 lagt i et omslag til departementschef Karsten Dybvad med på-
468
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0471.png
Hændelsesforløb og forklaringer
tegning ”Bedes videregivet til statsministeren
99
efter godkendelse”. I notatet er anført
blandt andet:
”…
Det er stadig indtrykket, at Kina har reageret og fortsat vil reagere hårdt med
forskellige sanktioner. Især danske virksomheder er blevet ramt, men ligeledes
møder, der omfatter samtaler med officielle danske repræsentanter, er blevet af-
lyst. … Udenrigsministeriets foreløbige vurdering af kinesiske reaktioner i for-
bindelse med officiel modtagelse er, at den generelle tendens går i retning af, at
det tager længere tid at normalisere forholdet, og at det koster en højere pris,
eksempelvis i form af erklæringer.
…”
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Ti-
betkommission II forklaret, at referatet stemmer overens med hans erindring om de
kinesiske reaktioner.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at de på det tidspunkt vurderede omfanget af de kinesiske reaktioner. Der var
kun forløbet ca. 3 uger fra Dalai Lama’s møde med ministrene, hvorfor de ikke kend-
te til reaktionerne på det tidspunkt. Om notatets vedhæftede bilag med oversigt over
de lande som Dalai Lama har besøgt, og Folkerepublikken Kina’s reaktioner herpå,
har han forklaret, at han vil tro, at man brugte oversigten til at danne sig et indtryk
af, hvad reaktionerne fra Folkerepublikken Kina havde været, og hvad der skulle til
for, at forholdet blev normaliseret efter besøget. Han husker ikke umiddelbart drøf-
telserne herom. Det var verbalnoten fra december 2009, der i sidste ende fik nor-
maliseret Danmarks forhold til Folkerepublikken Kina efter besøget af Dalai Lama.
Ambassaderåd og souschef ved ambassaden i Beijing Søren Jacobsen har for Ti-
betkommission II forklaret, at da han vendte tilbage til ambassaden i Beijing den
1. august 2009, var der stadig stor fokus på Folkerepublikken Kina’s reaktioner ef-
ter Dalai Lama’s besøg i Danmark i maj 2009, og det var han beskæftiget med. Som
følge af besøget lukkede Folkerepublikken Kina ned for mange planlagte ting, som
gjorde det vanskeligt at fremme danske interesser i Folkerepublikken Kina. Der hav-
de været mange besøg mellem Folkerepublikken Kina og Danmark på forskellige
niveauer, men det var hørt op efter Danmarks modtagelse af Dalai Lama. Det stod
klart, at det overordnet set ville fremme Danmarks interesser bedst, hvis forholdet
blev bragt tilbage til normalen.
99
Lars Løkke Rasmussen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
469
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0472.png
Kapitel 8
Han var sammen med ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen meget involveret i
tilblivelsen af verbalnoten i efteråret 2009 og i dialog med Udenrigsministeriet her-
om. Ambassaden havde ikke kontakt til kineserne om verbalnoten. Det var Uden-
rigsministeriet, der havde denne kontakt. Verbalnoten bekræftede, at Danmarks ét-
Kinapolitik lå helt fast, og var med til at tø forholdet til Folkerepublikken Kina op
efter Danmarks modtagelse af Dalai Lama.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at Folkerepublikken Kina’s reaktioner på Dalai Lama’s besøg var
hårdere end håbet, men det var en kalkuleret mulig konsekvens. Han har ikke efter-
følgende hørt nogle politikere sige, at de fortrød modtagelsen af Dalai Lama. Mod-
tagelsen af Dalai Lama betød ikke, at der blev stillet spørgsmål ved Danmarks ét-
Kinapolitik, hvilket var det centrale for Folkerepublikken Kina. Danmark har, ham
bekendt, ikke officielt modtaget Dalai Lama siden 2009.
Der har været adskillige vedtagelser i Folketinget med politisk flertal for et strate-
gisk partnerskab med Folkerepublikken Kina, og det har han altid opfattet som, at
der var et politisk ønske om, at Danmark havde et godt forhold til Folkerepublikken
Kina, som den globale stormagt, landet havde udviklet sig til både kommercielt, på
klimaområdet og sikkerhedsmæssigt. Verbalnoten var herefter den nødvendige for-
udsætning for genopbygningen af det bilaterale forhold mellem Danmark og Folke-
republikken Kina efter besøget.
Chef for udenrigsområdet Thomas Ahrenkiel, Statsministeriet, har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han ikke deltog i statsministerens samtale med Dalai Lama på
Marienborg i maj 2009. Det var ikke et politisk møde med Dalai Lama, og derfor var
der, som han husker det, ikke deltagelse af embedsmænd, hvilket var for at signalere,
at statsministeren modtog Dalai Lama som religiøst overhoved. Tilsvarende signal
blev sendt i forbindelse med udenrigsministeren møde med Dalai Lama på en café.
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at det politiske klima mellem Danmark og Folkerepublikken Kina var ned-
kølet i sommeren 2009. Udenrigsministeriet ville gerne arbejde videre med strate-
gien om samarbejdsaftaler for erhvervslivet, myndighedssamarbejde og ministerbe-
søg. Der blev ikke givet tilsagn eller garantier om, at Danmark ikke ville modtage
Dalai Lama igen. Det var fast dansk politik, at Danmark selv ville bestemme, hvem
der blev holdt møde med.
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibet-
kommission II forklaret, at kineserne efter Dalai Lama’s besøg reagerede ved, at de
ikke ville have officielle besøg af Danmark eller komme på besøg i Danmark. For-
470
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0473.png
Hændelsesforløb og forklaringer
holdet ville først blive betragtet som normaliseret, hvis besøgene til og fra Folkere-
publikken Kina blev genoptaget. Han erindrer ikke, at der var drøftelser om, at dette
skulle føre til en ændring i den måde, man modtog kinesiske gæster på. De havde
i stedet fokus på modtagelsen af Dalai Lama, da det var det, der havde udløst Fol-
kerepublikken Kina’s reaktioner, og som senere afstedkom verbalnoten. Folkerepu-
blikken Kina’s reaktion påvirkede dog i høj grad de fremtidige overvejelser om mod-
tagelse af Dalai Lama.
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen har for Tibetkommission II forklaret, at ti-
den op til vedtagelsen af verbalnoten var præget af, at Folkerepublikken Kina hav-
de lagt Danmark på is efter statsministerens modtagelse af Dalai Lama den 29. maj
2009. Folkerepublikken Kina anså Dalai Lama som en politisk separatist, der støt-
tede tibetansk uafhængighed af Folkerepublikken Kina, og over tid var Folkerepu-
blikken Kina’s reaktioner på andre landes modtagelse af Dalai Lama blevet krafti-
gere. Ambassaden havde inden besøget gjort København opmærksom på, at den
kinesiske selvfølelse var under udvikling, hvilket kunne få betydning for Folkerepu-
blikken Kina’s reaktion på Dalai Lama’s besøg. København og politikerne havde dog,
på trods af ambassadens indberetninger herom, en opfattelse af, at reaktionen på be-
søget ikke ville være anderledes end ved det forrige besøg, hvor statsminister Anders
Fogh Rasmussen havde modtaget Dalai Lama i 2003. Dialogen herom, ud over ind-
beretningerne, foregik ret uformelt med afdelingschefen eller departementschefen.
Han redegjorde tillige kort før besøget for sit syn på mulige kinesiske reaktioner på
den planlagte modtagelse af Dalai Lama i en formel indberetning, som formentlig
gik til en bredere kreds. Folkerepublikken Kina havde reageret kraftigt på, at Frank-
rig rejste tvivl om sin deltagelse i OL i Folkerepublikken Kina, og den kraftige reak-
tion fik ham til at tænke, at Folkerepublikken Kina med sin voksende selvfølelse ikke
længere anså Frankrig for et stort land.
Han ved ikke, om departementschef Claus Grube havde en forståelse for kinesernes
selvfølelse, da Claus Grube tiltrådte som departementschef den 1. april 2009. Hans
bemærkning om, at Udenrigsministeriet havde en anden opfattelse end ambassaden,
gik derfor generelt på Udenrigsministeriet og ikke specifikt på Claus Grube. De øv-
rige ansatte på ambassaden havde normalt kontakt med kontorchefer eller menige
medarbejdere på Asienkontoret om Kina-relevante emner.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at den danske regering hverken kunne eller ville afgive sådanne garantier,
som Folkerepublikken Kina krævede. Det er korrekt, at statsministeren og udenrigs-
ministeren ikke senere har mødtes med Dalai Lama.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
471
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
At forholdet mellem Folkerepublikken Kina og Danmark var
”stærkt nedkølet efter
Dalai Lamas besøg”
og vigtigheden af
”at arbejde for at forbedre det bilaterale forhold
til Kina så hurtigt som muligt; uden at give køb på centrale danske værdier og prin-
cipper”
blev også omtalt af udenrigsminister Per Stig Møller på møder i Udenrigs-
politisk Nævn. Mødet i Udenrigspolitisk Nævn den 9. september 2009 blev afholdt
med deltagelse af blandt andre udenrigsminister Per Stig Møller, forsvarsminister
Søren Gade, tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, den senere udenrigs-
minister Holger K. Nielsen og fra Udenrigsministeriet blandt andre politisk direk-
tør Ulrik Vestergaard Knudsen, centerchef Sus Ulbæk, ministersekretariatschef Lars
Gert Lose, ministersekretær Christian Grønbech og ass. nævnssekretær Mercan-El-
len Nielsen. Ifølge referatet oplyste udenrigsminister Per Stig Møller på mødet føl-
gende om Folkerepublikken Kina:
“…
For Danmark havde konsekvensen af Dalai Lamas besøg været, at officielle be-
søgsudvekslinger var blevet aflyst eller nedprioriteret. Kina havde klar lagt væg-
ten på det officielle område, hvor Danmark nærmest var ”lagt på is”. Danmark
havde dog også kendskab til, at enkelte danske virksomheder oplevede proble-
mer på det kinesiske marked, som de mente havde forbindele til Dalai Lamas
besøg.
Danmarks forhold til den hastigt voksende økonomiske og politiske stormagt
Kina var af strategisk betydning. Det var derfor vigtigt at arbejde for at forbedre
det bilaterale forhold til Kina så hurtigt som muligt; uden at give køb på cen-
trale danske værdier og principper.
Kina havde gjort det klart, at det var op til Danmark at rette op på det bilaterale
forhold. Det vidstes endnu ikke, hvad Kina i sidste instans ville kræve. Det var
netop, hvad vi skulle tale med dem om i den kommende tid. Der havde været
samtaler mellem udenrigsministerierne og ambassadørerne i henholdsvis Kø-
benhavn og Beijing. Både statsministeren og udenrigsministeren havde i for-
bindelse med internationale møder haft lejlighed til at tale med centrale kine-
siske ledere. De samtaler bekræftede indtrykket af situationen – men også, at
Kina gerne så at forholdet blev bragt tilbage på ret kurs.
Det var klart, at den danske et-Kina politik lå fast. Den var vedtaget i Folketin-
get flere gange. Det havde Folketinget også genbekræftet sidste år i forbindelse
med OL-debatten. Det skulle vi så overbevise Kina om. Men det var altså ikke
nok for kineserne.
472
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0475.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vores drøftelser med kineserne kom til at tage tid. At forhandle med kineserne
var en kunstart i sig selv, som krævede tålmodighed og evne til at læse de fine-
ste nuancer i meldingerne. Netop fordi sagen var så følsom for Kina, fulgte de
meget nøje debatten i Danmark. Udenrigsministeren ville derfor opfordre alle
til at være opmærksom på dette, ligesom han ville understrege behovet for for-
trolighed om drøftelserne af sagen i Nævnet.
…”
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at de havde en fast procedure for forberedelse af UPN-møder. Udenrigs-
ministeriet lavede, i samarbejde med Folketinget og nævnets sekretariat, et skriftlig
oplæg med talepunkter, baggrundsnotitser og beredskabspapirer til samtlige punk-
ter på dagsordenen til ministeren. Han husker ikke det konkrete møde. Den norma-
le forberedelse indebar, at han læste disse papirer igennem inden mødet. De kunne
ikke forudse, hvor længe kineserne ville lægge Danmark på is. Enten skulle der gå
lang tid, eller også måtte de finde en vej frem, hvor kineserne kunne acceptere Dan-
marks tilgang. Verbalnoten var en måde at skrive sig ud af de diplomatiske proble-
mer på, uden at parterne tabte ansigt.
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Ti-
betkommission II forklaret, at han helt naturligt har haft drøftelser med politisk di-
rektør i Udenrigsministeriet Ulrik Vestergaard Knudsen om UPN-mødet, da de har
arbejdet sammen i mange år, og der var tale om en besværlig situation. Adspurgt var
han enig i, at der var tale om en nedsmeltning af relationen. Det var vigtigt at skille
COP 15 og værtsrollen fra den bilaterale relation med Folkerepublikken Kina, så det-
te ikke havde en negativ effekt for klimakonferencens succes. De havde interesse i at
få normaliseret forholdet til Folkerepublikken Kina igen. De drøftede konferencen i
Direktionen, da det var en stor politisk satsning, men han havde stort set ikke noget
at gøre med selve konferencen.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at udenrigsministeren på mødet i Udenrigspolitisk Nævn orienterede om den
følsomme periode, som Danmark og Folkerepublikken Kina befandt sig i. Han hu-
sker ikke, om Danmark ændrede adfærd over for Folkerepublikken Kina, men de
var inde i en meget delikat periode, så de holdt øje med de kinesiske ytringer om
Danmark.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
473
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0476.png
Kapitel 8
8.4.2.2 Verbalnoten af 10. december 2009
100
Den 10. december 2009 afgav den danske regering med tilslutning fra et flertal i Fol-
ketinget en verbalnote til Folkerepublikken Kina, hvori var anført blandt andet:
”…
Denmark is fully aware of the importance and sensitivity of Tibet-related issues
and attaches great importance to the view of the Chinese government on these
issues. Denmark takes very seriously the Chinese opposition to meetings bet-
ween members of the Danish Government and the Dalai Lama, and has duly
noted Chinese views that such meetings are against the core interest of Chi-
na, and will handle such issue prudently. In this regard, Denmark reaffirms its
One-China Policy and its unchanged position that Tibet is an integral part of
China. Denmark recognizes China’s sovereignty over Tibet and accordingly op-
poses the independence of Tibet.
Next year in May we look forward to celebrating the 60 year anniversary of the
diplomatic connections between Denmark and the PRC. Denmark hopes to
cooperate with China in order to ensure high-level exchanges before, during
and after the celebration. Denmark would like to use this opportunity to renew
its invitation to President Hu Jintao to come to Denmark as the official guest of
Her Majesty Queen Margrethe II. EXPO 2010 in Shanghai will also be an excel-
lent opportunity to celebrate the long-lasting and multifaceted friendship bet-
ween our two countries.
…”
Folketingsmedlem og senere statsminister Helle Thorning-Schmidt har for Tibet-
kommission II forklaret, at der var en stor diskussion mellem Danmark og Folke-
republikken Kina om den danske statsministers modtagelse af Dalai Lama i 2009.
Besøget afstedkom en konflikt mellem Folkerepublikken Kina og Danmark. Dette
handlede også om den daværende statsministers håndtering af sagen og den måde,
han mødte Dalai Lama på. Derfor gik flere partier, herunder Socialdemokratiet, med
til udformningen af verbalnoten. Det var en måde, hvorpå Kinapolitikken kunne
samles, og det kunne sikres, at Kinapolitikken ikke skiftede fra den ene regering til
den anden. Dette var i Danmarks interesse. I de år var Danmark også meget påvirket
af, at Norge havde et dårligt forhold til Kina.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at det var en
vigtig pointe angående verbalnoten fra 2009, at Dalai Lama og i øvrigt Taiwan går
100
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/UPN/bilag/24/772818.pdf
474
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0477.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ind for ét-Kinapolitikken. Det er i dette lys, at det skal ses, at han i verbalnoten skrev,
at fordi Danmark går ind for ét-Kinapolitikken, går Danmark ikke ind for, at Tibet
skal løsrives fra Folkerepublikken Kina. I øvrigt var det vigtigt at notere, at Dan-
mark ved verbalnoten ikke imødekom kinesernes krav om en undskyldning og om,
at Danmark skulle love aldrig igen at mødes med Dalai Lama. En af grundene til, at
man gennem de 6 måneders forhandlinger opnåede dette, var, at han trak forhand-
lingerne, idet kineserne havde brug for, at Wen Jiabao kunne deltage i COP 15, mens
man fra dansk side ikke havde et tilsvarende behov for en løsning på situationen. I
øvrigt ville det have været i strid med hans opfattelse af Danmark som et suverænt
land, hvis man havde givet Folkerepublikken Kina en undskyldning.
Centerchef i Udenrigsministeriet Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret,
at hun tydeligt husker drøftelserne om verbalnoten. Hun argumenterede for, at Dan-
mark ikke skulle indgå kompromisser med Folkerepublikken Kina, fordi kineserne
i høj grad var interessebårne i deres tilgang og kun ville deltage i COP 15, såfremt
de havde interesse heri, uanset verbalnotens indhold. Hun troede derfor ikke, at en
Falun Gong-demonstration ville få betydning for, om Folkerepublikken Kina ville
deltage i COP 15, så længe Folkerepublikken Kina havde en interesse i at deltage. Der
var ingen grund til at ændre ordlyden i verbalnoten fra ”do
not support”
til ”oppose”.
Det var ærgerligt, at Danmark gjorde det. Det gik hende meget på, da hun syntes,
at Danmark gav køb på ting i forhold til Tibet, som det ikke var nødvendigt at give
køb på. Verbalnoten ændrede ikke på ét-Kinapolitikken, men den ændrede på om-
verdens opfattelse af Danmark. Det var et stort stresspunkt for hende. Hun var ikke
med til at formulere ordlyden af verbalnoten. Det er ministerens suveræne beslut-
ning, og udenrigsminister Per Stig Møller udtalte efterfølgende, at han godt kunne
leve med ændringen, hvilket Folketinget også havde bakket op om.
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen har for Tibetkommission II forklaret, at
verbalnoten betød en normalisering af det dansk-kinesiske forhold. Ambassadens
opgave var at komme med input til beslutningen. Ambassaden talte i den forbindelse
med andre lande om, hvad de havde gjort i en tilsvarende situation. Han vurderede,
at forslaget ikke skulle hastes igennem, da dette kunne medføre en for høj pris for
Danmark, og at det i stedet først skulle gennemføres tæt på COP 15, hvor kineserne
ville have en stærkere interesse i at få udfordringerne af vejen, fordi de gerne ville
deltage i COP 15. Han havde løbende kontakt med Statsministeriet og Udenrigsmi-
nisteriet om verbalnoten.
Verbalnoten betød, at forholdet var genoprettet, og at de kunne besøgsudveksle igen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte Folkerepublikken Kina i 2010, og de
markerede 60-året for indgåelsen af det diplomatiske forhold med Folkerepublikken
Kina.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
475
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0478.png
Kapitel 8
Ambassaden talte allerede dengang med kineserne om et statsbesøg til og fra Folke-
republikken Kina, men Dalai Lama-sagen udskød dette. Kineserne sagde, at et stats-
besøg kunne komme på tale ”at
a time of mutual convenience”,
hvilket kunne betyde
alt mellem en måned og ti år. Et statsbesøg fra Folkerepublikken Kina blev ikke kon-
kret i hans tid som ambassadør.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at verbalnoten handlede om at skabe fælles klarhed over, hvad den danske ét-
Kinapolitik indebar, da kineserne var blevet usikre herom efter Danmarks modta-
gelse af Dalai Lama.
Chef for udenrigsområdet Thomas Ahrenkiel, Statsministeriet, har for Tibetkom-
mission II forklaret, at de i Statsministeriet oplevede Folkerepublikken Kina’s reak-
tion på statsministerens og udenrigsministerens møder med Dalai Lama som hård,
og man var nødt til at forholde sig til, hvordan man kunne få relationerne til Folke-
republikken Kina tilbage på sporet. Man indgik i den forbindelse i dialog med Fol-
kerepublikken Kina, hvilket i december 2009 mundede ud i verbalnoten.
Med verbalnoten var det opfattelsen, at forholdet til Folkerepublikken Kina var på
samme niveau som inden Dalai Lama’s besøg, men det var klart, at der skulle være
noget opfølgning, herunder i form af besøg, som der nu igen var åbnet mulighed for.
Den danske ambassade i Beijings orientering til Udenrigsministeriet 10. december
2009 om en samtale med generaldirektøren for Europa afdelingen Li Ruiya i forbin-
delse med afleveringen af en dansk verbalnote ”vedrørende det dansk/kinesiske for-
hold som afslutning på Dalai Lama sagen”
Den 10. december 2009 skrev ambassaderåd Søren Jacobsen, den danske ambassa-
de i Beijing, til Udenrigsministeriet, cc. blandt andre departementschef Claus Gru-
be, udenrigspolitisk direktør Michael Zilmer-Johns, politisk direktør Ulrik Vesterga-
ard Knudsen, kontorchef Martin Bille Hermann, alle Udenrigsministeriet, Minister-
sekretariatet, Direktionssekretariatet, Statsministeriet og departementsråd Thomas
Ahrenkiel, kontorchef Lisbet Zilmer-Johns og departementsråd Bo Lidegaard, alle
Statsministeriet om den danske ambassadørs officielle aflevering samme dag af en
dansk verbalnote ”vedrørende det dansk/kinesiske forhold som afslutning på Dalai
Lama sagen” til generaldirektør for Europa afdelingen Li Ruiya. I referatet af samta-
len i forbindelse hermed er anført blandt andet:
”…
Sammenfatning:
476
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0479.png
Hændelsesforløb og forklaringer
– Den danske note blev d.d. afleveret, og det bilaterale forhold må dermed an-
ses for normaliseret.
…
…… Li understregede betydningen af forståelsen for hinandens ”core interests”,
som noten var udtryk for.
…
… Han nævnte i den forbindelse, at statsministeren
101
i et møde kunne gentage,
at danske politiske ledere ikke ville møde Dalai Lama igen (”during the meeting
your leaders will reiterate orally their committment not to meet with the Dalai
Lama again”).
…
… For så vidt angik det bilaterale forhold og noten understregede ambassadø-
ren, at det for Danmark hele tiden havde været afgørende og også var blevet
gjort klart i offentligheden og i UPN, at det var noten, som udgjorde aftalen
mellem Danmark og Kina. Såfremt Dalai Lama planlagde et nyt besøg i Dan-
mark, ville sagen blive drøftet med UPN
102
på grundlag af noten.
…
Kommentar
Trods det på ny fremførte ønske om mundtlige forsikringer efterlod samtalen
klart det indtryk, at det dansk-kinesiske bilaterale forhold hermed er normali-
seret…
…”
Folketingsmedlem og senere statsminister Helle Thorning-Schmidt har for Tibet-
kommission II forklaret, at hun på det tidspunkt sad i Udenrigspolitisk Nævn og var
formand for Socialdemokratiet, og de havde løbende samtaler med den daværende
regering om forholdet til Folkerepublikken Kina. Under hendes regeringstid var der
konsensus, herunder med SF og Villy Søvndal, om, at deres Kinapolitik tog udgangs-
punkt i verbalnoten. Danmark havde væsentlige økonomiske interesser i samarbej-
det med Folkerepublikken Kina. Hun erindrer ikke samtaler med Dansk Industri el-
ler Dansk Erhverv om samarbejdet med Folkerepublikken Kina, men hun har haft
mange samtaler med danske virksomhedsledere om Folkerepublikken Kina. Hendes
indtryk var, at verbalnoten fik hul igennem til, at Danmark igen kunne få et godt for-
hold til Folkerepublikken Kina, og efterhånden udviklede det sig da også til et excep-
tionelt godt forhold til Folkerepublikken Kina.
101
102
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigspolitisk Nævn
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
477
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0480.png
Kapitel 8
Kontorchef i Statsministeriet Lisbet Zilmer-Johns har for Tibetkommission II for-
klaret, at afleveringen af verbalnoten og dermed normaliseringen af forholdet var
ikke lige kommet fra den ene dag til den anden. Da de modtog mailen, var de i fuld
gang med COP 15. Det var utrolig vigtigt at vide, at det dansk-kinesiske forhold var
normaliseret, herunder at Danmarks værtsrolle i samspil med Danmarks bilaterale
forhold til Folkerepublikken Kina ikke spillede negativt ind på forhandlingerne un-
der COP 15. Man kan ikke sige, at der i verbalnoten lå, at Danmark over en bred kam
ville begynde at please Folkerepublikken Kina. Der var tale om et core interest om-
råde for kineserne, og det var afgørende for, at forholdet mellem Danmark og Folke-
republikken Kina i øvrigt kunne udvikle sig. Man var meget bevidst om kinesernes
sensibiliteter, og man agerede her ud fra, hvilket ikke er det samme som at please.
I forløbet havde man fra dansk side fået større indsigt i den kinesiske selvforståelse
og de sensibiliteter, som det gav sig udslag i, hvilket hjalp til, at man kunne sikre, at
man ikke ved sin ageren og politik gik ud i minefeltet uden at vide, hvor minerne lå.
Det kunne fx give sig udslag i, at man var opmærksom på at kunne forklare, hvorfor
man ikke fra dansk side så det som værende i strid med ét-Kinapolitikken at mødes
med eksiltibetanere på embedsmandsniveau. Hun mindes ikke, at det var et stort is-
sue med sensibiliteter som Falun Gong-demonstrationer og tibetanske flag før end
statsbesøget i 2012. Hun havde ikke bemærket det som store temaer før dette.
8.4.2.3 Klimakonferencen COP 15 7. til 18. december 2009 og besøg af
premierminister Wen Jiabao
Danmark var i dagene 7. til 18. december 2009 vært for FN’s klimakonference 2009,
hvori deltog mere end hundrede statsledere fra hele verden, herunder Folkerepu-
blikken Kina’s premierminister Wen Jiabao.
Wen Jiabao var 2. medlem af Politbureauets Stående Komité, og som premiermini-
ster rangerede han lige under præsident Hu Jintao. Hans besøg blev behandlet med
høj prioritet af de danske myndigheder.
Om COP 15-sekretariaterne (Klimasekretariaterne)
Såvel Udenrigsministeriets som Statsministeriets og Københavns Politis arbejde
med forberedelsen og afviklingen af FN’s klimakonference 2009, COP 15, blev pri-
mært udført i tre til lejligheden nedsatte COP 15 sekretariater, også kaldet Klimase-
kretariater, men en del af forberedelsen og afviklingen af COP 15 lå også i Udenrigs-
ministeriets protokol og Asienkontor, i Statsministeriet og i andre afdelinger i Kø-
benhavns Politi. Om den nærmere fordeling af arbejdsopgaverne ved forberedelsen
og afviklingen af klimakonferencen er forklaret følgende:
478
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0481.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at Udenrigsministeriets Klimasekretariat stod for forberedelsen af konfe-
rencen. Udenrigsministeriet bistod med praktisk råd og vejledning, og Protokollen
var involveret. Administrationsafdelingen i Udenrigsministeriet bistod FN omkring
det praktiske i forhold til Bella Center.
Politisk direktør i Udenrigsministeriet Ulrik Vestergaard Knudsen har for Tibet-
kommission II forklaret, at forberedelserne til COP 15 var i fuld gang, da han kom
hjem fra posten som OECD-ambassadør og tiltrådte som politisk direktør pr. 1. juni
2009, hvorfor han ikke blev involveret i planlægningen heraf. Dog blev han inddra-
get i udenrigsministerens udenrigspolitiske samtaler, som foregik uden for COP 15-
regi med tilrejsende udenrigsministre. Et sådan topmøde kunne ses som ”diploma-
tiets Roskilde Festival”. Han blev ikke inddraget i logistikken, eskortekørsel af den
kinesiske delegation eller lignende.
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriets protokol, har for Tibetkommission
II forklaret, at COP 15 var en FN konference, som Danmark var værtsland for. FN
havde ansvaret for selve konferencen. Det overordnede ansvar i Udenrigsministeriet
for gennemførelsen af COP 15 lå i et særligt oprettet COP 15-sekretariat. Hendes rolle
i forbindelse med konferencen var som chef i Protokollen at modtage statsoverho-
veder og andre VIP’er. Protokollen var med i planlægningen af frokoster, bordpla-
ner, placering i Det Kongelige Teater og lignende. Hun havde ikke fingrene nede i
den politiske substans og heller ikke i setuppet omkring konferencen i Bella Center.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at Protokol-
len var med til utrolig mange møder. Hun selv stod for ankomsterne i Lufthavnen.
Det skal ses i lyset af, at der deltog et stort antal stats- og regeringschefer samt mange
andre delegationer i konferencen. Protokollen var med i arbejdet, når Udenrigsmi-
nisteriets COP 15-sekretariat forberedte logistik. Protokollen var ikke ansvarlig for
logistikken.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at COP 15-logistik var ansvarlig for topmødets samlede lo-
gistik, og for at det hele fungerede. I sommeren 2009 bestod logistikenheden af ca.
20 personer, herunder souschef Sven Gad samt en række internt og eksternt rekrut-
terede medarbejdere. Chefkonsulent Nis Lauge Gellert var ansvarlig for en del af
transportopgaven.
Sikkerheden omkring konferencen udgjorde en lille del af logistikenhedens planlæg-
ning, og var mest noget, de skulle holde øje med. Fuldmægtig Torkild Byg var sik-
kerhedsansvarlig i logistikenheden og skulle i starten sikre, at de nødvendige aktø-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
479
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0482.png
Kapitel 8
rer, herunder FN og dansk politi, var i kontakt med hinanden, så de kunne udveksle
oplysninger om delegationernes ankomst, placering mv. Torkild Byg havde selvsagt
ikke ansvaret for selve sikkerheden. Torkild Byg overtog senere den mere prakti-
ske del af planlægningen om antallet af limousiner, delegationernes ankomsttids-
punkter, kommunikationen til hotellerne om visse sikkerhedsforhold mv., hvilket
han ikke selv var særligt involveret i.
Han mødtes med PET og politiets klimakonferencesekretariat mange gange under
planlægningen af COP 15, herunder med chefpolitiinspektør Per Larsen, vicepoliti-
inspektør Michael Agerbæk, og en transportansvarlig, hvis navn han ikke længere
husker, men det var mest i begyndelsen. Da Torkild Byg kom til, var de nogle gange
til møde med PET og politiet sammen, men Torkild Byg overtog og gik alene til mø-
derne, efterhånden som arbejdet blev af mere praktisk karakter. Der var ingen af KF-
numrene på udspørgerens oversigt, der sagde ham noget.
Efter etableringen af sekretariatet og op til topmødet var der løbende kontakt med
Protokollen, da Protokollen havde stor ekspertise på området. Der var helt sikkert
fysiske møder med Protokollen. Han vil tro, at der blev udarbejdet referater af mø-
derne, hvis der blev taget vigtige beslutninger, eller hvis det var til gavn for andre at
kende til drøftelserne, men ellers ikke.
Han har sikkert talt med kontorchef for Asienkontoret Martin Bille Hermann om
COP 15, men han husker ingen konkrete samtaler om kinesiske gæster eller om an-
dre emner. Han havde ikke mere kontakt med centerchef Sus Ulbæk, end hvad han
havde med andre medarbejdere i Udenrigsministeriet. Han husker ikke et konkret
samarbejde med fuldmægtig Jens Martin Alsbirk eller fuldmægtig Robin Glinka
Rehn fra Asienkontoret. Han kender Jens Martin Alsbirk fra andre funktioner.
Chefkonsulent Nis Lauge Gellert har for Tibetkommission II forklaret, at de i lo-
gistikenheden var omkring 15 medarbejdere, som alle var fra Udenrigsministeriet.
Han ved ikke, hvor mange medarbejdere der var i den politiske del af COP 15-se-
kretariatet, som i vidt omfang lå i Energiministeriet. Lederen af logistikenheden var
kontorchef Svend Olling, som han refererede til. Svend Ollings område var logistik
og sikkerhed. Formelt set var han selv teamleder for logistik og sikkerhedsenheden,
men reelt var det fuldmægtig Torkild Byg, der var ansvarlig for sikkerhedsområdet
og refererede direkte til Svend Olling på dette område. Strukturelt i logistikenheden
var souschef Sven Gad mellem ham selv og Svend Olling. Sven Gad bidrog til spar-
ring navnlig i juridiske spørgsmål, herunder i forbindelse med udbud af transport-
opgaverne.
480
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0483.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hans arbejde i COP 15-sekretariat bestod i at vurdere og anslå, hvor mange personer
der skulle flyttes rundt, hvor de skulle bo, hvordan de skulle transporteres rundt og
lignende praktiske forhold omkring de besøgendes ophold i Danmark.
Efter at der i forlængelse af udbuddene var indgået aftaler om transporten, bestod
hans arbejde blandt andet i at følge op på, at aftalerne blev overholdt, og at de klima-
mæssige transportløsninger var i orden. De vurderede løbende, hvor mange delta-
gere der ville komme, de sikrede, at faciliteterne i Bella Center var i orden mv. Han
vil ikke udelukke, at han kan have været inddraget i spørgsmål om sikkerheden af
transportløsningerne. Han husker ikke konkrete sikkerhedsspørgsmål. Sikkerheds-
spørgsmålene har han i givet fald primært været i dialog med Torkild Byg om. Han
husker ikke, om han havde kontakt til politiet eller PET. Givetvis havde han kontakt
til medarbejdere i Protokollen, som deltog i relevante møder. Om det var souschef i
Protokollen Annette Lassen eller protokolchef Jette Nordam, der deltog i møderne,
husker han ikke.
Hans generelle kendskab til Danmarks forhold til Folkerepublikken Kina var meget
begrænset, inden og mens han var i COP 15-sekretariatet. Han var bekendt med, at
forholdet til Folkerepublikken Kina op til COP 15-konferencen blev betegnet som
”stærkt nedkølet” på grund af statsministerens møde med Dalai Lama i 2009. Han
var ikke arbejdsmæssigt involveret i arbejdet med opblødning af forholdet. Han hu-
sker ikke, om han i forberedelserne til COP 15 var bekendt med verbalnotens eksi-
stens, eller at den blev vedtaget.
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at han er enig med chefkonsulent Nis Lauge Gellert i be-
skrivelsen af logistikenheden. Han blev i lighed med flere kolleger kaldt hjem og pr.
1. september 2008 placeret i COP 15-sekretariatet, hvor han indgik som en del af lo-
gistikenheden. Han havde på det tidspunkt ikke et særligt kendskab til dansk Kina-
politik, kinesisk kultur eller kinesiske sensibiliteter, og han mindes ikke, at han blev
indført heri, da han tiltrådte. Han refererede primært til kontorchef Svend Olling,
og derudover til Nis Lauge Gellert, som var teamleder for transportdelen af konfe-
rencen, og til souschef Sven Gad, som især beskæftigede sig med et stort offentligt
udbud om sikkerhedskontrollen ved Bella Center i forbindelse med konferencen. En
yderligere medarbejder i logistikteamet, Peter Floridon, havde ansvaret for delega-
tionernes limousiner.
Som sikkerhedsansvarlig skulle han koordinere sikkerheden uden for COP 15, som
blev varetaget af det danske politi, med FN’s sikkerhedsenhed, som varetog sikkerhe-
den i selve Bella Center. Han skulle derudover sikre koordination af de sikkerheds-
elementer, der var forbundet med de enkelte delegationer, hvorfor han var i kontakt
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
481
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0484.png
Kapitel 8
med stort set alle de udenlandske delegationer, herunder den kinesiske delegation,
der skulle deltage under konferencen. Han var i regelmæssig kontakt med Protokol-
len. Han erindrer ikke at have været i kontakt med medarbejdere i Asienkontoret el-
ler med kontorchef Martin Bille Hermann op til og under COP 15. Han var derfor
heller ikke i kontakt med fuldmægtig Jens Martin Alsbirk eller fuldmægtig Robin
Glinka fra Asienkontoret under COP 15. Logistikenhedens hovedkontakt var Køben-
havns Politi, herunder med det særligt nedsatte klimakonferencesekretariat, der blev
ledet af vicepolitiinspektør Michael Agerbæk. Derudover var der et månedligt stabs-
møde i Københavns Politi med en lidt større deltagerkreds samt møder i andre sik-
kerhedsfora, herunder vedrørende sikkerheden i lufthavnen. Han havde regelmæs-
sig kontakt med chefpolitiinspektør Per Larsen, som var formand for stabsmøderne.
Kontorchef i Statsministeriet Lisbet Zilmer-Johns har for Tibetkommission II for-
klaret, at der var en udvikling i den kinesiske selvforståelse, som blandt andet kom
til udtryk i den kontinuerlige dialog med Folkerepublikken Kina og i indberetnin-
gerne fra Folkerepublikken Kina, og konkret var det fx vigtigt for Folkerepublikken
Kina i forbindelse med COP 15-konferencen i 2009, at Folkerepublikken Kina blev
behandlet på niveau med USA. Situationen i forbindelse med COP 15 var meget spe-
ciel forstået på den måde, at der var omkring 120 stats- og regeringschefer, som del-
tog i de sidste dage af konferencen. Hendes opgave var at skabe rammerne for sean-
cen mellem stats- og regeringscheferne i de sidste dage. Statsministeriet var involve-
ret, selvom det var en konference under FN, idet det ikke var normalt, at der deltog
stats- og regeringschefer som her. De var inviteret til Danmark i forventning om, at
man kunne lande en bred aftale.
Under COP 15 blev der arrangeret en række samtaler mellem statsministeren og de
tilrejsende stats- og regeringschefer. Der var også parallelle forhandlinger. Der var
et bilateralt møde mellem statsministeren og premierminister Wen Jiabao. Man ar-
bejdede 24-7, hoppede fra møde til møde og var presset på søvn. Der var derfor ikke
meget fokus på det protokollære. Hun har således ingen erindring om protokollære
spørgsmål i forbindelse med det bilaterale møde. Overordnet gik kineserne meget
op i, at Wen Jiabao kunne få adgang til at aflevere en tale til hele COP 15-forsamlin-
gen. Det var vigtigt for kineserne at markere, at han var en central skikkelse, og at
Folkerepublikken Kina var et land, der skulle lyttes til. Mødet mellem statsminister
Lars Løkke Rasmussen og premierminister Wen Jiabao foregik på det hotel, hvor
den kinesiske delegation var indkvarteret.
Hun er ikke bekendt med, om kineserne fremsatte særlige krav til behandlingen af
dem under COP 15. Det er en årlig konference, som alle lande deltager i, og hun var
ikke en del af forhandlingsforløbet op til konferencen. Det var ikke under hendes
område, men efter hvad hun hørte, var der ikke spørgsmål om, hvorvidt kineserne
482
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0485.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ville deltage. Spørgsmålet var, på hvilket niveau de ville deltage i den sidste højni-
veaudel af konferencen. Hun var ikke inddraget i eller hørte om eventuelle forhand-
linger og overvejelser om den protokollære behandling af kineserne.
De befandt sig i de to uger i en boble i Bella Center, og hendes eneste kendskab til
demonstrationer var fra TV, og hvad man efterfølgende fik at vide. Hun har ikke no-
gen indsigt i, hvordan kineserne blev transporteret rundt, og hvordan man i den for-
bindelse håndterede demonstrationer.
Konsulent i Statsministeriet Peter Lehmann Nielsen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han som konsulent på udenrigsområdet var involveret i den politiske og
substansmæssige forberedelse af udenlandske besøg, som involverede statsministe-
ren. Han havde primært ansvaret for bestemte lande, herunder USA og Nordame-
rika, og en række tværgående tematiske spørgsmål. Hans kollega specialkonsulent
Tue Krarup-Pedersen havde ansvaret for Asien og dermed også for kinesiske besøg.
Der blev i forbindelse med COP 15 etableret en særlig enhed i Statsministeriet ledet
af udenrigsråd Bo Lidegaard og med 10-11 medarbejdere, som tog sig af det klima-
politiske indhold under topmødet. Han og specialkonsulent Tue Krarup-Pedersen
blev bedt om at hjælpe med den bredere organisatoriske og bilaterale dimension af
topmødet. Han tog sig af de lande, som han i forvejen beskæftigede sig med. Idet
COP 15 var en stor begivenhed, flød deres ansvarsområder mere sammen end nor-
malt. Han var fortsat ikke involveret i delegationen eller besøg fra Folkerepublikken
Kina, men det var klart, at Folkerepublikken Kina’s rolle under topmødet var helt
central. Han bistod med forberedelsen af den afsluttende politiske forhandling, der
skulle foregå i Bella Center. Han var ikke en del af den store logistiske planlægning
af topmødet.
Intern orientering af 27. marts 2009 i Politiets Efterretningstjeneste
Den 27. marts 2009 skrev KF 1199 i en intern besked til en kollega blandt andet:
”…
Og endelig skal det lige med, at det selvfølgelig kan forventes, at kinesiske patri-
oter (styret fra ambassaden) vil forsøge at forstyrre mødet i Bella Center.
…”
Københavns Politis Klimakonferencesekretariats redegørelse for ”Planlægning og
gennemførelse af IOC og COP15”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
483
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0486.png
Kapitel 8
Af Københavns Politis Klimakonferencesekretariats redegørelse for ”Planlægning og
gennemførelse af IOC og COP15” fremgår blandt andet, at der fra den 22. juni 2007
blev afholdt en række stabsmøder til forberedelse af klimakonferencen i København
i december 2009, hvor cirka 150 stats- og regeringschefer deltog. Under dette forløb
blev forberedelsen af IOC’s gennemførelse af deres session og congress i København
i oktober måned 2009 inddraget.
Deltagere i stabsmøderne var blandt andre chefpolitiinspektør Per Larsen, politiin-
spektør Mogens Norup Lauridsen, politikommissær Ole Kahr og vicepolitiinspek-
tør Michael Agerbæk.
Chefpolitiinspektør Per Larsen har for Tibetkommission II forklaret, at han på veg-
ne af politidirektør Hanne Bech Hansen og efterfølgende politidirektør Johan Rei-
mann, der tiltrådte som politidirektør i Københavns Politi den 1. juli 2009, var to-
talansvarlig for Københavns Politis operation i forbindelse med COP 15.
Det var normal procedure, at man sikrede sig, at politidirektøren var orienteret om,
hvad de foretog sig, og han mødtes flere gange om dagen med direktøren. Den kom-
plette strategi for COP 15 var clearet af med Hanne Bech Hansen, inden den blev di-
stribueret ud til medarbejderne. Den var udfærdiget allerede i januar 2009. Efter Jo-
han Reimann var tiltrådt, deltog Johan Reimann blandt andet i flere møder om COP
15 med ministerierne.
COP 15-operationen var den største, som dansk politi nogen sinde har haft, og de
havde utrolig mange bolde i luften. For så vidt angik demonstrationer, omformede
de deres koncept fra fodboldkampe med dialogpoliti til at kunne bruges under COP
15. Strategien i forhold til demonstrationer var klar. Dialogkonceptet var gælden-
de hele vejen igennem, og kun hvis det missede, måtte man tage skeen i den anden
hånd og bruge indsatskonceptet. Det var en samlet plan, der gjaldt for alle demon-
strationer, herunder anti-kinesiske, der således ikke skulle håndteres anderledes end
andre demonstrationer. Planlægningen af COP 15-operationen lå i Københavns Poli-
ti i et klimakonferencesekretariat, som var blevet oprettet i 2007. Vicepolitiinspektør
Michael Agerbæk var leder af sekretariatet, hvilket var naturligt, da Michael Ager-
bæk allerede var leder af OPA. Michael Agerbæk var således hans højre hånd ved-
rørende alt det praktiske, herunder udfærdigelse af operationsplaner, sammen med
sine medarbejdere, herunder politikommissær Bent Olsen. Formålet med oprettel-
sen af sekretariatet var at have one point of contact. Politiinspektør Mogens Laurid-
sen var på trinnet under ham ansvarlig for afviklingen af operationen.
Han husker ikke, om der var medarbejdere fra andre myndigheder i Københavns
Politis klimasekretariat, herunder fra Udenrigsministeriet, men sekretariatet havde
484
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0487.png
Hændelsesforløb og forklaringer
et tæt samspil med Udenrigsministeriet. Samspillet var i vidt omfang med Udenrigs-
ministeriets protokol vedrørende håndteringen af de mange gæster og afviklingen
af konferencen i Bella Center. Der var tæt kontakt til protokolchef Jette Nordam og
viceprotokolchef Annette Lassen. Han husker ikke, om de havde kontakt til kontor-
chef i Udenrigsministeriets Asienkontoret Martin Bille Hermann, men der var ned
gennem systemet efter behov massevis af kontakter til Udenrigsministeriet.
Hvis der var tale om sikkerhedsspørgsmål, gik kontakten til Udenrigsministeriet
gennem PET, mens den øvrige kontakt, herunder om protokollære spørgsmål, i vidt
omfang gik direkte mellem ministeriet og Københavns Politi. De praktiske spørgs-
mål havde han uddelegeret til sine underordnede, og han havde således ikke selv
kontakten til Udenrigsministeriet i forbindelse hermed, men der var en løbende tæt
kontakt om alle mulige praktiske spørgsmål.
Han mindes ikke, at protokollen kom med særlige tilkendegivelser i forhold til hånd-
teringen af den kinesiske delegation.
Han tror heller ikke, at han, politiinspektør Gert Sejbak, vicepolitiinspektør Michael
Agerbæk og politikommissær Ole Kahr udvekslede erfaringer om håndteringen af
anti-kinesiske demonstrationer under den rejse til Polen, som er omtalt i Køben-
havns Politis redegørelse af 9. august 2017 for ”Planlægning
og gennemførelse af IOC
og COP15”,
og som de var på for at indhente erfaringer fra Polens planlægning og
gennemførelse af COP 14 i 2008, ligesom han og Michael Agerbæk heller ikke havde
anledning til at drøfte det i forbindelse med gennemførelsen af COP 15, da det ikke
kom op som en problemstilling.
Han og Michael Agerbæk talte dagligt sammen, også når der ikke var COP 15.
Det er meget muligt, at der blev omlagt eskorteruter i forbindelse med den kinesiske
delegations transport under COP 15, idet det nemmeste var at undgå en konfronta-
tion med demonstranter ved at køre eskorten uden om demonstrationen. Det skete i
givet fald ikke af hensyn til et kinesisk ønske herom, men for at undgå en fysisk kon-
frontation, hvor eskorten kunne blive tvunget til at stoppe.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har for Tibetkommission II forklaret blandt
andet, at han deltog i planlægningen af COP15 i 2009. Under COP15 kørte KSN
i døgndrift. Han delte KSN ledelsen med politiinspektør Mogens Lauridsen, som
havde dagvagten, mens han selv havde nattevagten. Han kan ikke udelukke, at der
om natten kørte eskorter med kinesiske delegationer, men han husker det ikke. Hvis
der havde stået demonstranter på Langebro, og ruten var planlagt til at gå over bro-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
485
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0488.png
Kapitel 8
en, kan han ikke udelukke, at han med den forståelsesramme, der var dengang, ville
have omlagt ruten, hvis dette kunne ske uden at øge sikkerhedsrisikoen.
Beredskab til statsministerens møde med repræsentationscheferne forud for COP 15
I et beredskab til statsminister Lars Løkke Rasmussen af 14. august 2009 til brug for
hans møde med repræsentationscheferne forud for COP 15 udfærdiget af Udenrigs-
ministeriets kontor for Asien og Stillehavet er oplyst:
”…
Beredskab:
[Baggrund:
Der hersker ingen tvivl om, at Dalai Lamas besøg i Danmark har for-
årsaget stor vrede hos Kina og, at Kina forventer at Danmark betaler en pris for,
at det bilaterale forhold bliver normaliseret. Der har både før og efter besøget væ-
ret jævnlig kontakt og møder, både med den kinesiske ambassade i København og
via den danske ambassade i Beijing.
Det dansk-kinesiske forhold er på grund af besøget nedkølet, hvilket blandt andet
har medført, at der ikke kan gennemføres officiel besøgsudveksling på højt niveau.
Med en enkelt markant undtagelse (Carlsberg) synes det på det kommercielle om-
råde at være de fremtidige muligheder – snarere end konkrete problemer for dan-
ske virksomheder – der giver anledning til bekymring i erhvervskredse.
Der er en væsentlig forståelseskløft mellem Danmark og Kina i denne sag. Kina
har ingen forståelse for de faktorer, der betød at den danske regering valgte at mø-
des med Dalai Lama. Efter den seneste tids møder – dels mellem Udenrigsmini-
steriet og herværende kinesiske ambassadør, dels mellem den nytiltrådte kinesiske
viceudenrigsminister og den danske ambassadør i Beijing – står det nu klart, at
Kina forlanger garantier/forsikringer for, at Danmark ikke vil mødes med Dalai
Lama igen i fremtiden.
Andre landes erfaringer med bestræbelser på normalisering af forholdet til Kina
efter møder med Dalai Lama viser, at vejen til normalisering ikke nødvendigvis
ligger lige for, at Kina hele tiden hæver ”overliggeren”, og at de er benhårde for-
handlere. Belgien synes efter 8 måneders tovtrækkeri at være nået til en mellem-
løsning med en erklæringstekst, der ifølge belgiske forhandlere er en anelse milde-
re end den franske. Der er dog fortsat et kinesisk krav om mundtligt tilsagn om,
at den belgiske regering aldrig vil mødes med Dalai Lama igen. Fsva. Frankrig er
det uklart, præcis hvor meget Sarkozy har lovet Kina. Det forlyder, at Frankrig,
udover den officielle erklæringstekst, hvori Frankrigs afholdelse fra at støtte tibe-
486
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0489.png
Hændelsesforløb og forklaringer
tansk uafhængighed manifesteres, tillige har givet mundtlige løfter om ikke at mø-
des med Dalai Lama igen.
Danmark må forvente at blive stillet over for endnu større kinesiske krav end bel-
gierne og franskmændene – i hvert fald i begyndelsen af forhandlingsforløbet].
• Der er ingen tvivl om, at mit og udenrigsministerens
103
møder med Dalai
Lama i maj har skabt betydelig vrede hos Kina. Jeg må konstatere, at Dan-
mark og Kina ser meget forskelligt på den sag. Men venskaber og partner-
skaber skal som bekendt også kunne holde til at vi er uenige.
• Der er heller ikke tvivl om, at partnerskabet med Kina er af strategisk vig-
tighed. Og at det derfor er væsentligt for Danmark at få forholdet tilbage
på rette spor. Det er Kina også interesseret i – og det arbejdes der for på
begge sider.
…”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke afgav sådanne garantier, som fremgår af notits af 14. august 2009 fra kontoret
for Asien og Stillehavet om
”Statsministerens møde med repræsentations-cheferne:
Danmark-Kina efter Dalai Lama’s besøg”,
hvor Folkerepublikken Kina forlangte en
dansk garanti/forsikring for, at Danmark ikke på ny mødtes med Dalai Lama. Fol-
kerepublikken Kina fik heller ikke andre garantier op til COP 15, men der blev lavet
en verbalnote, som udenrigsminister Per Stig Møller dygtigt landede. Det var vigtigt
for COP 15, at Folkerepublikken Kina og alle andre lande blev repræsenteret på højt
niveau. Der var lagt op til, at der kunne komme et gennembrud under COP 15, og at
det skulle ske ved en stærk højniveaurepræsentation.
Notitsens oplysninger om erfaringerne fra andre EU-lande var en almindelig del af
en beredskabspakke, som han ikke havde for vane at gøre meget brug af. Uanset at
kineserne var unødigt sensitive på nogle områder, måtte Danmark forholde sig til
det og agere på de reaktioner, som en modtagelse af Dalai Lama kunne medføre.
Dette gjorde de ved en samlet diplomatisk indsats, herunder ved samtaler med ki-
neserne.
Op til COP 15 var han mest optaget af materien i klimapolitikken, og han var ikke
optaget af kinesiske sensibiliteter. Han deltog i flere andre topmøder i den periode,
hvor kineserne ligeledes var repræsenteret på højt niveau, hvilket også var med til at
nuancere hans eget syn på udfordringerne med Folkerepublikken Kina. Han opleve-
103
Per Stig Møller
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
487
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0490.png
Kapitel 8
de, at kineserne var interesserede i at engagere sig i COP 15, uden at det nødvendig-
gjorde et knæfald fra hans side.
Mail af 15. september 2009 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsministeriet om mu-
lige emner til inddragelse under COP 15
I en mail af 15. september 2009 til Udenrigsministeriet, Asienkontoret, cc. en lang
række medarbejdere i Udenrigsministeriet, svarede ambassadør Jeppe Tranholm-
Mikkelsen og ambassaderåd Christian Brix Møller, Ambassaden i Beijing, på en
forespørgsel om andre mulige emner til inddragelse under COP 15:
”…
Ambassaden har svært ved at få øje på ’andre emner’ på den internationale
dagsorden, der af COP15-værterne eller andre parter kunne bringes i spil som
modydelser til Kina for fremme af landets bidrag til en global klimaaftale.
…
Konkret vil ambassaden på den baggrund foreslå, at København ift. Kina:
…
(2) Er særligt opmærksom på at ”status” spiller en meget betydelig rolle for ki-
neserne, hvilket vil sige, at der ift. Kina bør vies ekstra stor opmærksomhed
omkring protokollære spørgsmål og koreografi. Ambassaden indgår gerne i
yderligere dialog herom.
…
… Endelig skal nævnes, at en snarlig løsning på knasten i det bilaterale dansk-
kinesiske forhold selvsagt også vil være fremmende for indsatsen for at fremme
Kinas bidrag til en ny, global klimaaftale.
…”
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen har for Tibetkommission II forklaret, at for
kineserne var et topmøde som COP 15 angstprovokerende på grund af den mang-
lende forudsigelighed og struktur. De var vant til, at aftaleteksterne var aftalt på for-
hånd, hvorimod Danmark lagde op til en egentlig forhandling mellem stats- og re-
geringscheferne.
Den kinesiske selvforståelse spillede ikke en stor rolle i ambassadens forberedelse af
COP 15, da ambassaden mest fokuserede på det substantielle i møderne, herunder
hvilke argumenter der ville få Folkerepublikken Kina til at forpligte sig under top-
mødet. Ambassaden fungerede også som kulturformidler, da der var store kulturfor-
skelle mellem Danmark og Folkerepublikken Kina, og ambassaden havde til opgave
at forklare Udenrigsministeriet, hvad de skulle være opmærksom på for at undgå
”slør” i kommunikationen med Folkerepublikken Kina, således at topmødet blev en
488
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0491.png
Hændelsesforløb og forklaringer
succes. Folkerepublikken Kina lagde vægt på at blive behandlet korrekt, hvilket in-
debar, at de ville behandles ligesom USA. For at sikre et succesfuldt forløb af COP 15
var ambassaden derfor involveret i protokollære og praktiske aspekter, herunder om
der var hotelværelser nok, om Wen Jiabao fik taletid nok, faciliteterne i Bella Cen-
ter med videre.
Ambassaden var i kontakt med protokolchef Jette Nordam om protokollære spørgs-
mål i forbindelse med besøget. Den daglige kontakt om COP 15 var i høj grad med
Asienkontoret, Klimaministeriet og Statsministeriet. Han tror ikke, at han var i kon-
takt med departementschef Claus Grube om, hvordan besøget skulle tilrettelægges
og gennemføres. Han har måske advaret om andre aspekter ved besøget, såsom ho-
telværelser og lignende, efter at han havde været til møde i det kinesiske udenrigs-
ministerium, hvor kineserne udtalte bekymring herom.
Det fik derfor en del opmærksomhed i Folkerepublikken Kina, at den kinesiske chef-
forhandler blev afvist i sikkerhedsslusen i Bella Center under COP 15. Der opstod
også spørgsmål om, hvorvidt Wen Jiabao var blevet inviteret korrekt efter forskrif-
terne til et møde. Dette var en stor ting for kineserne, og de følte sig ikke respekt-
fuldt behandlet. Disse protokollære spørgsmål spillede en rolle for forhandlingskli-
maet under topmødet.
Når han i sin mail om mulige emner til inddragelse i forhold til Folkerepublikken
Kina under COP 15 henviste til, at
”… Kina bør vies ekstra stor opmærksomhed om-
kring protokollære spørgsmål og koreografi. Ambassaden indgår gerne i yderligere dia-
log herom”,
var der med ”koreografi” tænkt på, hvem der talte først, hvem der sad
ved siden af hinanden, hvem var inviteret til middag med dronningen med videre.
Dette var også protokollære spørgsmål, men koreografien handlede mere om det
tidsmæssige forløb. Derudover havde begreberne protokol og koreografi et betyde-
ligt overlap.
Ambassaderåd Christian Brix Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ty-
pisk selv udarbejdede indberetninger, når det handlede om klimaspørgsmål. Når det
tillige handlede om andre emner, vendte han det med kolleger på ambassaden. De
kunne også drøfte et udkast på de ugentlige møder på ambassaden. Det var grund-
lærdom, når man arbejdede med Folkerepublikken Kina, at man gjorde Udenrigs-
ministeriet opmærksom på særlige forhold om kinesisk kultur. De mange, der var
indforskrevet til den store opgave, og som ikke havde særligt kendskab til Folkere-
publikken Kina, ville også have en fordel i at få denne viden. Henvisningen til ”sta-
tus”
var en lægmandsudlægning af ”face/ansigt” i kinesisk kultur. Status handlede
dybest set om, at de sociale og rimeligt fastlagte roller skulle respekteres, og at man
var omhyggelig med, at kineserne ikke tabte ansigt. Der kunne sagtens arbejdes in-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
489
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0492.png
Kapitel 8
tensivt med kineserne, også på områder de ikke umiddelbart syntes om, så længe de
ikke blev sat i forlegenhed. Uventede ting måtte gerne ske, men det måtte ikke være
ubehagelige overraskelser.
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at det var et naturligt element at spørge de danske ambassader i de enkelte
lande om, hvad der kunne gøres for at få landene til at give yderligere indrømmelser
i klimaforhandlingerne. ”status” dækkede over den måde, som gæsterne forventede
at blive behandlet på. Asiatisk kultur lægger vægt på, hvordan landet modtages. De
forventede at blive behandlet ligeså godt og på samme niveau som fx Barack Obama
og den franske præsident. Begrebet ”koreografi” handlede om de hoteller, værelser
og biler, som blev stillet til kinesernes rådighed under deres besøg. Dette er karak-
teristisk for Folkerepublikken Kina, som er meget følsomme på dette område. Fol-
kerepublikken Kina havde tidligere opfattet sig selv som et udviklingsland, hvilket
betød, at de andre lande skulle tage særlige hensyn til dem. Samtidig fik Folkerepu-
blikken Kina en større selvfølelse på grund af den voksende økonomiske styrke end
andre udviklingslande. Folkerepublikken Kina ville som følge heraf behandles som
en stormagt. Kineserne gjorde utvivlsomt opmærksom på, at den kinesiske delega-
tion ikke ville tabe ansigt eller se anti-kinesiske demonstrationer. Dette havde han
ikke i detaljer kendskab til, inden han blev departementschef, men det var velkendt,
at kineserne ikke ønskede, at der blev pillet ved deres status og værdighed. Kineserne
ønskede ikke at blive konfronteret med ting, der kunne skubbe til deres værdighed.
Kineserne vidste, at demonstrationer ikke kunne forhindres i Danmark.
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke husker, om han modtog mailen. Med ”status”,
”protokollære
spørgsmål”
og ”koreografi” menes der formentlig, at det lå kineserne
meget på sinde, at den kinesiske præsident skulle have samme gode behandling, som
fx den amerikanske præsident set i forhold til hotelstandard, antallet af politifolk mv.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han ikke var involveret i forberedelsen af COP 15, da udenrigsmi-
nister Per Stig Møller ikke havde en stor rolle under topmødet. Han deltog sammen
med udenrigsministeren i enkelte bilaterale møder med andre landes udenrigsmini-
stre i forlængelse af COP 15. Han var ikke involveret i det protokollære i forbindelse
med premierminister Wen Jiabao’s besøg, da han alene lavede politisk arbejde for
udenrigsminister Per Stig Møller samt pressehåndtering. Han mindes ikke, at han
blev orienteret om kinesernes bekymringer for at se Falun Gong-tilhængere og Ti-
bet-støtter under konferencen og under Wen Jiabao’s besøg.
490
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0493.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Han husker ikke mailen af 15. september 2009 fra ambassaden i Beijing. Han betrag-
ter mailen som et naturligt stykke arbejde, og han anser de protokollære oplysninger
som faktuelle informationer. Det var ikke overraskende, at det var dét, der var fokus
på. Han havde adgang til indgående post, der blev sendt til Ministersekretariatet,
men han var ikke bekendt med al post.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at ambassadens formål med mailen var at informere Udenrigsministeriet om,
hvordan de protokollære forhold var i Folkerepublikken Kina, og hvad kineserne gik
op i. De skulle undgå, at det var det protokollære, der var årsag til, at kineserne ikke
var tilfredse.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke husker mailen af 15. september 2009, men at
den ikke gav ham anledning til at foretage sig noget. Det var ikke kun Folkerepu-
blikken Kina, der lagde vægt på koreografi og lignende, og der var mange ambassa-
dører i København, der gjorde dem opmærksom på deres baglands følsomme em-
ner. Det var således ikke særligt opsigtsvækkende, at man som vært skulle være op-
mærksom på andre landes sensibiliteter. Som et eksempel ankom der 126 stats- og
regeringschefer til konferencen og dertil et stort antal ministre, men da der kun kun-
ne skaffes 100 hotelsuiter, blev de kontaktet af utilfredse ambassadører fra flere af de
lande, som der ikke var suiter til.
Fuldmægtig og teamleder, Asienkontoret, Nordøstasienteamet Jens Martin Alsbirk
har for Tibetkommission II forklaret, at han helt sikkert har læst mailen af 15. sep-
tember 2009. Der var meget af det, som ambassaden beskrev, herunder vigtigheden
af protokol, som han kunne genkende fra sin tid i Folkerepublikken Kina. Hans er-
faring var, at kineserne kunne holde til meget, så længe der var transparens herom.
Nogle gange prøvede kineserne at rykke grænserne for, hvad der kunne imødekom-
mes, men han oplevede ikke, at Asienkontoret kom dem i møde.
De oplevede ved mange lande, at protokol, status og koreografi var vigtigt, hvilket vi-
ste sig ved, at landene fx ønskede at få suiter på hotellerne under deres ophold. Dette
kunne dog ikke imødekommes over for alle lande under COP 15.
Op til COP 15 var Udenrigsministeriets landekontorer først og fremmest involveret
i de faglige problemstillinger og i de politiske analyser. Asienkontoret var med til at
forberede udenrigsministeren og ledelsen på deltagelsen af højniveaudelegationer
fra ASI-landene og på de politiske samtaler. Han mindes ikke, at han havde meget
med logistikenheden i COP 15-sekretariatet at gøre under forberedelsen af konferen-
cen, da hans opgaver mest var orienteret mod de bilaterale relationer. Han husker
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
491
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0494.png
Kapitel 8
ikke møder med sekretariatschef Svend Olling, fuldmægtig Torkild Byg, chefkonsu-
lent Nis Lauge Gellert eller andre fra COP 15-sekretariatet.
Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til landeanalyse blandt andet om
Folkerepublikken Kina og COP 15
I et udkast af 15. oktober 2009 til en landeanalyse blandt andet om Folkerepublikken
Kina og COP 15 udarbejdet af Christian Brix Møller, ambassaden i Beijing, og sendt
til Udenrigsministeriet, cc. blandt andre Statsministeriet, udenrigsråd Bo Lidegaard,
Statsministeriet, og centerchef i Udenrigsministeriet Sus Ulbæk, er anført blandt an-
det:
”…
1.
Indledning
Kina er nøglespiller i klimaforhandlingerne og landets position og indstilling til
COP15 vil være udslagsgivende for succes eller ej i København.
…
Fire forhold vurderes centrale at holde sig for øje, for at processen ikke går galt
i forhold til Kina:
…
4.
Processen.
Nøgleord i forhold til Kina vil være respekt og inddragelse. Kina
må ikke få negative overraskelser. Der skal appelleres til Kinas selvfølelse og
egeninteresse og søges at gøre succes til et fælles mål. Omvendt vil Kina i po-
sitivt fald kunne vise sig som nøgle i forhold til andre udviklingslande, herun-
der Indien.
…
9)
COP15 - opmærksomhed på protokol.
Endelig bør Danmark som værter
være bevidste om, at Kina vil se COP15 som en test på evnen til at kunne agere
og levere som ”responsible
stakeholder”
i det internationale system og i videre
perspektiv håndtere forventningerne opbygget til ”G2”, der flyder fra områder-
ne krise og klima, og kan forventes yderligere at tage til med det planlagte ame-
rikansk-kinesiske topmøde i november. Danmark bør være særligt opmærk-
som på, at ”status” spiller en meget betydelig rolle for kineserne, hvilket vil sige,
at der i forhold til Kinas deltagelse i København, især i tilfælde af deltagelse på
stats- og regeringschefsniveau, bør vies ekstra stor opmærksomhed omkring
protokollære spørgsmål og koreografi.
…”
Ambassaderåd Christian Brix Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han
vil tro, at udkastet var en tværministeriel Kina-baggrundsanalyse, og ambassaden
492
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0495.png
Hændelsesforløb og forklaringer
havde formentlig haft dialog med Udenrigsministeriet herom og bidraget til lande-
analysen.
Protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam har for Tibetkommission II forkla-
ret, at hun ikke mindes at have set Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009
til landeanalyse blandt andet om Folkerepublikken Kina og COP 15. Hun fik meget
materiale om COP 15, men hun ville ikke være den umiddelbare modtager af et så-
dant udkast.
Når der i udkastet under pkt. 9,
”COP15 - opmærksomhed på protokol”
blandt andet
gøres opmærksom på, at status spiller en meget betydelig rolle for kineserne, og der
især i tilfælde af deltagelse på stats- og regeringschefsniveau bør vies ekstra stor op-
mærksomhed omkring protokollære spørgsmål og koreografi, betød det, at den ki-
nesiske premierminister ønskede samme behandling som præsident Obama for at
vise, at han som premierminister for Folkerepublikken Kina var en storspiller og
blev behandlet derefter.
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen har for Tibetkommission II forklaret, at
Udenrigsministeriet formentlig allerede var bekendt med det protokollære, der hen-
vistes til i udkastet til landeanalyse. Da der var tale om et globalt topmøde med man-
ge deltagere, kunne håndteringen af en kinesisk delegation nemt blive til en detalje,
med mindre ambassaden ved løbende indberetninger gjorde opmærksom på de for-
hold, der var af betydning for kineserne. Ambassaden var opmærksom på, at når no-
get gik galt, kunne det være svært at få kineserne med ombord.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at Folkerepublikken Kina ikke brød sig om overraskelser, der kunne skabe
akavede og pinlige situationer, som kunne være undgået ved forberedelse. Planlæg-
ning, forudsigelighed og transparens var derfor centralt i forhold til kineserne. Dan-
ske ministre taler altid om menneskerettigheder og om Tibet under møder med re-
præsentanter fra Folkerepublikken Kina. Der har altid været åbenhed herom, hvor-
for det ikke er kommet som en overraskelse for kineserne, at emnerne tages op. Selv-
om demonstrationerne ikke kommer som en overraskelse for kineserne under deres
besøg, vil kineserne helst være fri for at se fx Falun Gong-demonstranter. Kineserne
ved, at demonstrationer er en grundlovssikret rettighed, som ikke kan fraviges. Som
chef for Asienkontoret havde han ansvaret for de politiske samtaler og tilrettelæg-
gelsen af det overordnede program for premierminister Wen Jiabao’s besøg. Han
havde ikke ansvaret for sikkerhed og protokol. Kontoret videreformidlede i relevant
omfang kinesernes bekymringer, ønsker og hensyn til dem, som de mente, sad med
ansvaret herfor. Han har ikke på noget tidspunkt forestillet sig, at et kinesisk besøg
kunne foregå uden demonstrationer.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
493
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0496.png
Kapitel 8
Ambassaderåd og souschef ved ambassaden Søren Jacobsen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han vil mene, at betegnelsen ”status” var en henvisning til, at Fol-
kerepublikken Kina i højere grad begyndte at betragte sig selv som en stormagt, og
at det var vigtigt for Folkerepublikken Kina, at de blev behandlet med samme anse-
else som tilsvarende lande fx USA. Han var formentlig orienteret om landeanalysen,
men han har ikke være med til at skrive den.
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at han erindrer at have set landeanalysen. I forhold til hans
arbejdsopgaver under COP 15 var det relevante for ham i udkastet til landeanalysen
af 15. oktober 2009 om Folkerepublikken Kina og COP 15, oplysningerne om, at ki-
neserne ville behandles ækvivalent med amerikanerne. Der blev ikke nævnt andre
kinesiske ønsker over for ham. Når der i landeanalysen stod, at Danmark burde være
særligt opmærksom på, at
”status, protokollære spørgsmål og koreografi”
spillede en
betydelig rolle, handlede koreografi fx om størrelsen af motorcykelkortegen.
Chef for Statsministeriets klimasekretariat Bo Lidegaard har for Tibetkommission
II forklaret, at han ikke var forfatter til udkastet til landeanalyse af 15. oktober 2009.
Den var formentlig forfattet af de ansvarlige på Kina-området i Udenrigsministeriet,
men det er meget tænkeligt, at han havde udkastet til gennemsyn eller i øvrigt så det.
Klimasekretariatets opgave var blandt andet at udarbejde analyser af de enkelte del-
tagerlandes indstilling. Til brug herfor fik de bidrag fra kontorer og ambassader, som
havde dybere kendskab til de enkelte lande. Analyser som den foreliggende blev ud-
arbejdet for en række af de vigtige deltagere i konferencen, og disse analyser indgik
i høj grad i sekretariatets arbejde. Sekretariatet havde også kontakt til klimansvar-
lige i deltagerlandene, herunder i Folkerepublikken Kina. Det anførte om ”negative
overraskelser”
var helt entydigt en reference til noget ret fundamentalt i enhver for-
handling med Folkerepublikken Kina. Var der noget, man ikke skulle i en substans-
forhandling med Folkerepublikken Kina, var det at fremkomme med forslag, ideer
mv., som den kinesiske side ikke var forberedt på. Det gjaldt for mange lande, men
for Folkerepublikken Kina var det meget udpræget, at de forberedte deres forhand-
linger meget grundigt, og at de helt op på premierministerniveau var meget stærkt
bundet af deres mandat. Forhandlingsmæssigt var det derfor meget vigtigt, at man
ikke bragte de kinesiske forhandlingspartnere i en situation, hvor de præsenteredes
for forslag, som de ikke havde været forberedt på, idet de reelt ikke kunne forholde
sig hertil. I givet fald ville resultatet blive, at de sagde nej, hvilket ikke ville være så
meget på grund af forslagets substans som en følge af, at fremsættelsen af forslaget
ikke var aftalt forud. Det var således en reference til forhandling og ikke til logistik.
Fuldmægtig og teamleder i Asienkontoret, Nordøstasienteamet, Jens Martin Alsbirk
har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke erindrer at have læst Udenrigsmi-
494
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0497.png
Hændelsesforløb og forklaringer
nisteriets udkast til landeanalyse om Folkerepublikken Kina og COP 15, sendt cc. til
ham samme dag, men det ville være naturligt, at han havde læst den. Han ved ikke,
hvem der havde skrevet den. Han vil mene, at ”Negative
overraskelser”,
som omtalt i
landeanalysens punkt 5.4 om ”Processen”, hvoraf blandt andet fremgår, at
”Nøgleord
i forhold til Kina vil være respekt og inddragelse. Kina må ikke få negative overraskel-
ser”,
kunne handle om transparens og inddragelse. ”Respekten” var noget af det, som
den danske ambassade i Beijing beskrev i deres indberetninger, hvor de forholdt sig
til de særlige kulturforskelle og protokollære ønsker, som Danmark skulle forsøge at
imødekomme, hvis det var muligt.
Københavns Politis operationsbefalinger af 6. december 2009 og tidligere
Der foreligger flere udgaver af operationsbefalingen. I den seneste udgave, der er til-
gået kommissionen, en operationsbefaling, 7. udgave, af 6. december 2009, udfær-
diget af vicepolitiinspektør Michael Agerbæk og kriminalassistent Steffen Sørensen,
er anført blandt andet:
”…
1.1 – Strategi
…
Ved fredelige arrangementer og demonstrationer er politiets synlighed minimal
og fleksibilitet og tolerancen høj, med udgangspunkt i dialog og med henblik på
en smidig gennemførelse...
…”
Det fremgår, at Københavns Politis planlægning blev styret af et strategisk ledelses-
forum ledet af chefpolitiinspektør Per Larsen og med repræsentanter fra Rigspolitiet
og Københavns Politi. Københavns Politis COP 15-sekretariat blev ledet af vicepoli-
tiinspektør Michael Agerbæk, og formand for operativ stab var politiinspektør Mo-
gens Lauridsen.
Videre i operationsbefalingen er anført:
”…
UDFØRELSE
…
44. Der opstilles et antal operationelle reserver, til ledsagelse af demonstratio-
ner, og til indsats mod ordensforstyrrelser …
…
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
495
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
45. Hvis der fra en demonstration udgår ulovligheder der er uacceptable, som
fx vold, hærværk, overtrædelse af maskeringsforbuddet, angreb på objekter el-
ler mødesteder eller forstyrrelser af eskorteruter, indsættes de operationelle re-
server mod den problematiske del af demonstrationen, mens den fredelige del
af demonstrationen forsøges videreført.
…
Politiaktion 01-00
–
Ekstremisme
Ansvarlig: Vicepolitiinspektør Steen Søder, Station Amager og politikom-
missær Bent Olsen, OPA og politikommissær Henrik Hjort Sommer.
Politiaktionen er iværksat
I et samarbejde med bla. Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og PET,
skabes der et overblik over hvilke organisationer og grupper, der ønsker at de-
monstrere i forbindelse med afholdelsen af Klimakonferencen. Der iværksæt-
tes en dialog mellem parterne, med henblik at sammenholde ønsker og be-
grænsninger, og herigennem skabe acceptable vilkår for alle parter. Dialogdelen
iværksættes i samarbejde med PET’s forhandlerteams.
Endvidere søges det afdækket, hvilke grupperinger som forventes at skabe pro-
blemer, således at der kan ske en optimal anvendelse af politiets ressourcer.
Politiaktionen skal i samarbejde med politiaktion 20-01 – Hovedstadens Be-
redskabsstab, skabe et nationalt overblik over alle arrangementer, der relaterer
sig til COP15.
Politiaktionen er overordnet ansvarlig for indsættelse af taktiske styrker mod
ordensforstyrrelser, for gennemførelsen af sektorpatrulje, for ledsagelse af de-
monstrationer, for transport og modtagelse af anholdte og for iværksættelse af
en kriminalpræventiv indsats i folkeskolernes ældste klasser. Til støtte for gen-
nemførelse af opgaverne civil anholdelse, teknisk tjeneste, hunde og kriminal-
præventiv afdeling underlagt politiaktionen. Politiaktionen får tilgang af heli-
koptere fra den 12. december, og skal bemande disse med en indsatsleder, som
kontaktperson til KSN.
…”
Videre om ”Politiaktion 01-01 – Demo 1, Indsatsleder: Politikommissær Johnny
Paulsen, København” og ”Politiaktion 01-02 – Demo 2, Indsatsleder: Vicepolitikom-
missær Allan Ejgens Kronvold, København”, er anført:
”…
Politiaktionen består af et antal letsikrede delinger der skal ledsage af demon-
strationer og indsættes mod ordensforstyrrelser. Ved fredelige arrangementer
496
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
og demonstrationer skal politiets synlighed være minimal, og der skal udvises
stor fleksibilitet og tolerance, og via dialog sikres en smidig gennemførelse af
demonstrationen. I forbindelse med dialogen, skal der udvises stor tolerance
over for mindre lovovertrædelser og civil ulydighed, som ikke skønnes at være
fare for operationens gennemførelse.
…”
Om ”Politiaktion 02-01 – Operationel reserve, Indsatsledere: Politikommissær Mi-
chael Vibe Kragh, Specialenheden, og politikommissær Tom Trude Struve, Spe-
cialenheden”, samt ”Politiaktion 02-02 – Operationel reserve, Indsatsledere: Poli-
tikommissær Henrik Oryé, Station City, og Politikommissær Lars Lundberg, Spe-
cialenheden”, er anført:
”…
Politiaktionen er iværksat
Med henblik på at skabe tyngde, i områder hvor grupperinger manifesterer sig
ved vold, hærværk, overtrædelse af maskeringsforbuddet, angreb på objekter
og mødesteder, eller ved forstyrrelse af eskorteruter, opstilles en sikret operati-
onel reserve, der skal sikre at urolighederne ophører og genskabe normalbille-
det og herved genskabe politiets kontrol med situationen. Tilsvarende skal den
operationelle reserve anvendes mod demonstrationer der udvikler sig til optø-
jer, eller hvor demonstrationen ikke følger de anvisninger der er givet af politiet.
Over for mindre lovovertrædelser og civil ulydighed, som ikke skønnes at
være til fare for operationens gennemførelse, skal der udvises stor tolerance, og
iværksættes dialog, for herved at undgå at situationen optrappes .
Ved en terrorhændelse skal der med udgangspunkt i plan F101 (tidligere 714)
iværksættes tryghedsskabende patrulje efter KSN’s nærmere bestemmelse.
…”
Om ”Politiaktion 04-01 – Sektor Amager, Indsatsledere: Politikommissær Ehm Ro-
bert Christensen, Sydsjælland og Lolland Falster Politi og politikommissær Hen-
rik Laigaard Skals, Nordjyllands Politi”, og ”Politiaktion 04-03 – Sektor København,
Indsatsledere: Politikommissær Søren Bjerrum Danielsen, Midt- og Vestsjællands
Politi og politikommissær Torben Wittendorff, Vestegnens Politi” er anført blandt
andet:
”…
Sektorpatruljen skal planlægge for afspærring af eskorteruter og for omlægning
af trafikken ved omfattende demonstrationer eller etablering af KSN områder
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
497
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0500.png
Kapitel 8
Sektorpatruljen skal planlægges i samarbejde med øvrige politiaktioner som
har aktiviteter på Amager, herunder AKS
104
, PET og ”Terror
105
.
…”
Der er ikke tilført operationsbefalingen særskilt oplysning om håndteringen af de-
monstranter i forhold til den kinesiske deltagelse i COP 15.
Den citerede del af strategien fra operationsbefalingen er gentaget i en række takti-
ske befalinger.
Politikommissær Bent Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han var an-
svarlig for
”Politiaktion 01-00 – Ekstremisme”,
der omfattede alt om håndteringen af
demonstrationer i forbindelse med COP 15. Han og Steen Søder sad i KSN og dæk-
kede sammen døgnet 24/7. KSN var under COP 15 opdelt i celler, og en af cellerne
var deres ekstremismeoperation. Overordnet for alle cellerne i KSN var politiinspek-
tør Mogens Norup Lauridsen og vicepolitiinspektør Michael Agerbæk.
I forhold til demonstrationer, herunder anti-kinesiske, var man heldig, idet demon-
stranterne i den første af de to COP 15 uger frøs så meget, og der blev anholdt så
mange, at de rejste hjem. Derfor var der stort set ingen demonstrationer, da VIP’erne
kom i den anden COP 15 uge.
Protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam har for Tibetkommission II for-
klaret, at det ikke var Protokollen, der indgik i det samarbejde, der omtales i opera-
tionsbefalingens afsnit om politiaktion 01-00 – Ekstremisme, mellem blandt andre
Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og PET om at skabe et overblik over,
hvilke organisationer og grupper der ønskede at demonstrere i forbindelse med COP
15-konferencen. Det må have været COP 15-sekretariatet, som indgik for Udenrigs-
ministeriet i dette samarbejde.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at hun vil
tro, at det var COP 15-sekretariatet, som repræsenterede Udenrigsministeriet i det
samarbejde, der nævnes i operationsbefalingen under Politiaktion 01-00, og i givet
fald har det formentlig været lederen af sekretariatet Svend Olling, der indgik i sam-
arbejdet.
104
105
Politiets Aktionsstyrke
Formentlig Center for Terroranalyse (CTA)
498
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0501.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hun havde et fantastisk godt samarbejde med kontorchef for COP 15-logistik Svend
Olling. Samarbejdet vedrørte blandt andet logistikken i Bella Center og ankomsten
til Danmark af 164 stats- og regeringschefer samt udenrigsministre. Vedrørende lo-
gistikken havde hun i øvrigt kontakt med leder af Færdselsafdelingen i Københavns
Politi Ole Kahr. I COP 15-sekretariatet havde hun kontakt til souschef Sven Gad,
Charlotte Balling og fuldmægtig Torkild Byg. Hun husker ikke, hvilket område Tor-
kild Byg havde ansvaret for.
Hun husker slet ikke, at hun skulle have indgået i et samarbejde med Københavns
Kommune og PET som omtalt af Torkild Byg.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke kender til et egentligt samarbejde mellem Uden-
rigsministeriet, Københavns Kommune og PET som omtalt i operationsbefalingen
under politiaktion 01-00. Han har talt med både Københavns Politi og PET som
dialogpartnere, men han kender ikke til et egentligt samarbejde med en fast gruppe
eller i den konstellation, som operationsbefalingen omtalte. Han genkender, at han
delte oplysninger om demonstrationer, aktiviteter, planlægning mv. med politiet, da
det var oplysninger, som politiet skulle bruge for at planlægge deres arbejde. Han
talte med politiet om de tusindvis af planlagte sideevents, hvad der var aftalt med
FN mv. Tidligt i forløbet holdt han et oplæg for Københavns Politi om, hvad det var
for en konference, og hvad der skulle ske, uden at der blev nævnt specifikke lande.
Han var jævnligt i dialog med Københavns Kommune, politiet og PET, men det var
ikke som led i et specifikt forum eller udvalg, og han husker ikke, om alle myndighe-
derne deltog samtidigt i alle møderne. Han husker endvidere ikke, om Protokollen
eller fuldmægtig Torkild Byg var til stede, men det kunne de godt have været afhæn-
gigt af, hvad der skulle tales om.
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at han modtog operationsbefalingerne og de opdaterede
udkast, men da han den 6. december 2009 havde meget travlt, genlæste han for-
mentlig ikke dokumentet for at se, hvad der var sket af ændringer i forhold til de tid-
ligere udgaver.
I operationsbefalingen var der en række retningslinjer for demonstrationer, som om-
handlede, at disse skulle kunne gennemføres stille og fredeligt. Han erindrer ikke,
at der på stabsmøderne blev omtalt anti-kinesiske demonstrationer. Han hørte ikke
politiet sige noget om, at demonstranter skulle skærmes for de kinesiske besøgende.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
499
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0502.png
Kapitel 8
Vicepolitiinspektør Steen Søder, politikommissær Bent Olsen og politikommissær
Henrik Hjort Sommer, som var ansvarlige for operationsbefalingens ”Politiaktion
01-00-Ekstremisme”, var ikke hans hovedsamarbejdspartnere hos politiet, da hans
primære kontakt var Steffen Thaaning Steffensen. Han kendte til samarbejdet, som
omtales i politiaktion 01-00. Det var delvist ham og delvist Protokollen, formentlig
viceprotokolchef Annette Lassen, som fra Udenrigsministeriets side indgik i sam-
arbejdet, samt Steffen Thaaning Steffensen og vicepolitiinspektør Michael Agerbæk
fra politiet. Der kunne også være nogen fra NGO-kontoret med i noget af mailud-
vekslingen. I det omfang oplysningerne havde konsekvenser for transportafviklin-
gen, er han sikker på, at chefkonsulent Nis Lauge Gellert og Peter Floridon, begge
logistikteamet, også var involveret i samarbejdet. Asienkontoret og centerchef Sus
Ulbæk var ikke involveret i samarbejdet. Hvis der var tale om et større eller vigtigt
emne, ville han have refereret til sin egen centerchef Niels Pultz. Samarbejdet var
en løbende uformel udveksling af oplysninger mellem Udenrigsministeriet og poli-
tiet om sikkerhedsanliggender, herunder om demonstranter, om hvilke ministre der
kom mv. Udvekslingen af oplysningerne foregik primært telefonisk, men der blev
også sendt mails, typisk når programmet blev ændret, eller når der var nye oplysnin-
ger om ankomst- og afrejsetidspunkter mv. Han var usikker på, om der var fysiske
møder. Politiet orienterede ham typisk dagligt om, hvad der ville ske i løbet af dagen
under COP 15. Han mindes ikke at have haft et samlet overblik over, hvad der under
konferencen forventedes af demonstrationer.
Kontorchef Svend Olling var bekendt med samarbejdet med Københavns Politi, og
kontorchefen deltog i enkelte møder sammen med ham. COP 15-sekretariatet blev
etableret allerede i 2007, før hans tiltræden, og Svend Olling havde givetvis haft kon-
takt med Københavns Politi i opstartsfasen, hvor sekretariatet kun bestod af to med-
arbejdere.
Fuldmægtig i Asienkontoret, Nordøst- og Sydøstasienteamet, Robin Glinka har for
Tibetkommission II forklaret, at han ikke husker at have været involveret i det sam-
arbejde, som omtales i operationsbefalingen, og at han ikke ved, hvem fra Udenrigs-
ministeriet der deltog i samarbejdet.
Intern korrespondance i Udenrigsministeriet november 2009 om Folkerepublikken
Kina’s forventninger til Protokollen
Den 11. november 2009 skrev Nicolaj A. Hejberg Petersen til Danmarks ambassader
i udlandet med instruktion om på statsministerens vegne at invitere de respektive
stats- og regeringschefer til deltagelse i COP 15 København. Samtidig sendte Nico-
laj A. Hejberg Petersen en mail til ambassaderne i Washington og Beijing med be-
500
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
sked om, at disse ambassader ikke var omfattet af instruktionen. Dagen efter, den 12.
november 2009 blev dette dog korrigeret, idet det blev oplyst i en mail til ambassa-
derne i Washington og Beijing, til ambassadør Friis Arne Petersen og til Jeppe Tran-
holm-Mikkelsen, at Statsministeriet havde resolveret, at ambassaderne Washington
og Beijing også skulle aflevere budskabet og invitationen på samme måde som alle
de øvrige repræsentationer.
I en intern mail af 13. november 2009 til Nicolaj A. Hejberg Petersen m. fl., cc. blandt
andre politisk direktør Ulrik Vestergaard Knudsen og Michael Zilmer-Johns, begge
Udenrigsministeriet, departementsråd i Statsministeriet Bo Lidegaard, centerchef
Sus Ulbæk, protokolchef Jette Nordam, kontorchef Martin Bille Hermann, ambas-
saderåd Søren Jacobsen og en række andre i Udenrigsministeriet skrev ambassade-
råd Christian Brix Møller, Beijing, om overbringelsen af invitationer til stats- og re-
geringschefer om deltagelse i COP 15 (Folkerepublikken Kina og Mongoliet) blandt
andet:
”…
Kina vil selvfølgelig forvente, at blive behandlet protokollært sædvanemæssigt
og ’passende’, jfr, også herom i to af ambassadens tidligere indberetninger.
…”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet, svarede den 16. november 2009
ambassaderåd Christian Brix Møller i en mail, hvor hun skrev blandt andet:
”…
… Vi er fuldt ud opmærksomme på ”ekstra stor opmærksomhed omkring pro-
tokollære spørgsmål og koreografi” som du skriver. Problemet er kun, at det
forventer alle deltagere og vi er under meget strenge restriktioner fra UNFCC,
der ikke ønsker at København skal sætte en status, som andre lande så ikke kan
matche.
Når det er sagt, så vil vi selvfølgelig gøre vores til at det kinesiske besøg bliver
så vellykket s om muligt, og hvis du allerede nu kan komme med nogle råd etc.
hører vi det gerne.
…”
Hertil svarede ambassaderåd Christian Brix Møller, Beijing, samme dag, 16. novem-
ber 2009 at han ville tænke over det.
Ambassaderåd Christian Brix Møller, den danske ambassade i Beijing, sendte den
28. november 2009 efter, at det lå fast, at Folkerepublikken Kina agtede at lade sig re-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
501
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0504.png
Kapitel 8
præsentere i COP 15 ved premierminister Wen Jiabao, et udkast til blandt andre pro-
tokolchef Jette Nordam, hvori han anførte blandt andet:
”…
Det er jo nu kendt, at kineserne agter at lade sig repræsentere i COP15 ved pre-
mier Wen Jiabao, og vi har haft lejlighed dels til internt at drøfte, hvad vi i den
forbindelse vurderer, I bør være særligt opmærksomme på fsva. protokol og
koreografi, dels forhørt os hos svenskerne og finnerne her i byen om deres er-
faringer ifm. hhv. premier Wen’s deltagelse i ASEM6 i 2006 i Finland og præsi-
dent Hu Jintao’s besøg i Sverige i 2007. Det er ambassadens indstilling, at man
fra dansk side gør hvad der er muligt, for at imødekomme de kinesiske forvent-
ninger til protokol, koreografi og praktik med henblik at skabe de bedst mulige
rammer for at opnå en ambitiøs global aftale i København.
…
1. Overordnet
...
Centralt er her, at ”status” spiller en meget betydelig rolle for kineserne, og at
Kina uvægerligt vil skæve meget til behandlingen af USA ud fra en forventning
om at blive ligeså godt behandlet. Kan man overbevise kineserne om, at de –
indenfor de begrænsninger den store opgave og standarderne fra UNFCCC
106
giver – faktisk får samme behandling som USA, vil meget formentlig være nået.
Dertil kommer så, at der vil være mange ’særlige’ kinesiske forhold. Kinesiske
ambassadører (og MFA-officials
107
) bliver i meget høj grad bedømt på deres
performance til at sikre fuldstændig gnidningsfri statsleder-besøg. Derfor må
der forventes (og det er givetvis allerede begyndt at sætte ind hos jer) et massivt
pres og på alle kanaler for at særlige forhold og behov imødekommes. (Det kan
være sigende, at ordet nej ikke indgår i det kinesiske sprog, og at et af de farlig-
ste steder at opholde sig i Kina er i en kø).
Kineserne kan derfor vise sig særdeles vanskelige. Men det er ambassadens vur-
dering, at de så vidt det er muligt, bør imødekommes. Dybest set af hensyn til
os selv, da det er helt afgørende for succes i København, at Kina leverer sig selv
– og ulandene. Nedenfor følger råd om særlige forhold, umiddelbart bud på
hvordan delegation kan se ud samt forslag om særlig attachering.
***
1. Særlige forhold
106
107
United Nations Framework Convention on Climate Change
Ministry of Foreign Affairs
502
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0505.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…
10. Visse kinesiske politiske sensibiliteter har potentiale til at ødelægge besøget:
Det drejer sig om Tibet, Falun Gong og Taiwan.
…”
Udkastet af 28. november 2009 blev sendt til en række personer i Udenrigsministe-
riet og ved den danske ambassade i Beijing, herunder ambassaderåd Søren Jacob-
sen, ambassaden i Beijing, Rasmus Abildgaard Kristensen, viceprotokolchef Annette
Lassen og kontorchef Martin Bille Hermann, alle Udenrigsministeriet. Udkastet blev
endvidere sendt til Gamma
108
PET.
I den endelige udgave af 30. november 2009 til protokolchef Jette Nordam, c.c.
blandt andre viceprotokolchef Annette Lassen, centerchef Sus Ulbæk, kontorchef
Martin Bille Hermann, Politiets Efterretningstjeneste, Statsministeriet, ambassade-
råd Søren Jacobsen og en række andre i Udenrigsministeriet fra ambassaderåd Chri-
stian Brix Møller, Beijing, var første afsnit i pkt. 10 blevet suppleret blandt andet med
oplysning om, at der var fare for ”alvorligt [at] beskadige det bilaterale forhold”, og
der var tilføjet et afsnit sidst i pkt. 10:
”…
10.
Visse kinesiske politiske sensibiliteter har potentiale til at ødelægge besøget
og alvorligt beskadige det bilaterale forhold: Det drejer sig om Tibet, Xinjiang,
Falun Gong og Taiwan.
…
Fra kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres
qua det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra dansk side
har
fuld efterretning
om mulige demonstrationer, således at den kinesiske dele-
gation ikke konfronteres med demonstrationer.
…”
I forlængelse af Christian Brix Møllers mail skrev kontorchef Martin Bille Hermann
senere samme dag, den 30. november 2009 til protokolchef Jette Nordam:
”…
ASI kan støtte Beijings vurdering af vigtigheden af det protokollære.
Herudover vil vi gerne give følgende bemærkninger:
108
Livvagttjenesten i Politiets Efterretningstjeneste
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
503
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0506.png
Kapitel 8
– …
– …
– Hvor vi i øvrigt kan imødekomme dem, så bør vi selvfølgelig forsøge at gøre
det – uden at det skal helt ud i urimelighederne.
…”
Den endelige udgave af 30. november 2009 blev samme dag sendt fra Jan Jacobsen
i Udenrigsministeriets administration til KF 0765 i Politiets Efterretningstjeneste.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for Tibetkommission II forklaret, at han
ikke blev orienteret om indholdet i mail af 30. november 2009 fra ambassadesekre-
tær Christian Brix Møller, herunder punkt 10 i indberetningen, om ”kinesiske
politi-
ske sensibiliteter”.
Det lå ikke i statsministerens rolle at blive orienteret på det detal-
jeringsniveau. Han blev ikke briefet om kinesernes holdning til ikke at ville se de-
monstranter. Grænsen mellem venlighed og imødekommelse af særlige ønsker gik
ved respekten for dansk lovgivning og frihedsrettighederne, som ikke måtte knæg-
tes. Han deltog ikke i planlægningen af besøg, men det forekom ham i øvrigt at være
klogt, som notitsen omtalte, at der var ”fuld
efterretning”
om mulige demonstratio-
ner.
Det var ikke hans opfattelse, at de i Udenrigsministeriet var særligt bekymrede for at
modtage kinesiske gæster i lyset af reaktionerne efter Dalai Lama’s besøg. Udenrigs-
ministeriet arbejdede professionelt, og han forventede, at de udenrigspolitiske rela-
tioner blev håndteret så klogt som muligt. Han ville være skuffet, hvis Udenrigsmi-
nisteriet ikke bestræbte sig på at tilrettelægge ting på en sådan måde, at der var suc-
ces med formålet. Han er ikke bekendt med, at der kunne være nogen i Udenrigsmi-
nisteriet, der var så bekymrede for en kinesisk reaktion, at de var parat til at gå over
grænsen for, hvad der var lovlige hensyn.
Ambassaderåd Christian Brix Møller har for Tibetkommission II forklaret, at mailen
af 28. november 2009 var et udkast til en svarmail til protokolchef Jette Nordam om,
hvad Udenrigsministeriet burde være særligt opmærksom på for så vidt angik proto-
kol og koreografi i forbindelse med COP 15 og premierminister Wen Jiabao’s besøg.
Han sendte udkastet til kredsen af udsendte på ambassaden. Han husker ikke, om
han fik en tilbagemelding fra ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Han modtog
en tilbagemelding fra nogle kollegaer om det politiske vedrørende uighurer i Tysk-
land og Sverige, som senere kom til at stå i indberetningens punkt 10. Han husker
ikke, om han fik flere tilbagemeldinger. Han fandt det naturligt med Gamma PET
som modtager af mailen, da Gamma PET havde med personbeskyttelse at gøre og
indgik i den faste kreds af myndigheder, som forberedte topmødet, og som ambas-
saden havde kontakt med. Gamma PET var også modtager af en anden indberet-
504
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
ning til brug for forberedelsen af COP 15, der vedrørte substansen. Det var vigtigt
for Gamma PET at vide, hvem de skulle yde beskyttelse. Det var på grund af topmø-
dets størrelse med 190 inviterede statsledere og den intense og hurtige slutspurt, som
man befandt sig i, at ambassaden selv orienterede Gamma PET, eftersom indberet-
ningen indeholdt oplysninger om forventet niveau og størrelsen af den kinesiske de-
legation, hvilket også kunne være hastende for Gamma PET’s planlægning. Det var
ellers normalt Protokollen, der varetog den funktion.
Han valgte at sætte Jens Martin Alsbirk blandt modtagerne i Udenrigsministeriet af
den endelige udgave af 30. november 2009, da han mener, at Jens Martin Alsbirk var
teamleder for Nord/Østasien i Asienkontoret. Modtagerne Robin Glinka og Louise
Holmsgaard var formentlig sagsbehandlere i teamet. Han kendte ikke Robin Glinka,
og han tror ikke, at han arbejder i Udenrigsministeriet længere.
Når han skrev i indberetningen, at de internt havde haft lejlighed til at drøfte, hvad
de i den forbindelse vurderede, at modtagerne burde være særligt opmærksom på
i forhold til protokol og koreografi, gik han ud fra, at de havde drøftet dette på et af
deres almindelige interne møder på ambassaden. Han kunne også have forhørt sig
hos dem, der havde kendskab til de enkelte områder i indberetningen.
Når han i indberetningen skrev, at det var
”….ambassadens indstilling, at man fra
dansk side gør hvad der er muligt, for at imødekomme de kinesiske forventninger til
protokol, koreografi og praktik med henblik at skabe de bedst mulige rammer for at
opnå en ambitiøs global aftale i København”,
tænkte han på emner som hierarki, re-
spekt, samt at modtagelsen blev så storslået som muligt ud fra Folkerepublikken
Kina’s selvforståelse som en supermagt. De gjorde, hvad der var muligt for at imø-
dekomme kinesernes ønsker om modtagelsen i lufthavnen, bordplanen ved dron-
ningens middag, hotellerne, mødeafvikling, talerækken med videre. Det var nemt at
komme til at fornærme kineserne med en fodfejl. Han havde dog aldrig været ude
for at fornærme kinesere på et højt plan. Kineserne ville i så fald ikke blive vrede,
da dette også ville betyde, at de tabte ansigt. I stedet ville kineserne undlade at kon-
takte vedkommende igen. Han havde ikke hørt om en episode fra Belgien fra 2002,
hvor Zhu Rongji ikke ville forlade sit hotelværelse på grund af demonstranter. Det
var velkendt, at Norge har haft problemer med kineserne, fordi kineserne var uenige
i valget af modtager af Nobels Fredspris. Han havde aldrig været direkte involveret i
et højtstående besøg fra Folkerepublikken Kina.
Om indberetningens punkt 10, om ”kinesiske
politiske sensibiliteter”
med oplysning
om svenske erfaringer, herunder at det kinesiske udenrigsministerium fire dage før
statsbesøget varslede en mulig aflysning af Gøteborg-delen, har han forklaret, at op-
lysningen fra svenskerne om en mulig aflysning var vigtig og central, fordi den gav
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
505
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0508.png
Kapitel 8
Udenrigsministeriet mulighed for at kunne nå at forberede sig på en sådan potentiel
situation, hvis det blev relevant. Ambassaden fik informationerne fra deres svenske
kolleger i Beijing. Ifølge svenskerne havde Hu Jintao’s besøg være gensidigt succes-
fuldt, men svenskerne havde dog fundet det bemærkelsesværdigt, at én af årsagerne
til, at kineserne fandt besøget vellykket, var, at demonstranterne ikke var synlige for
delegationen. Han studsede måske lidt over oplysningerne fra svenskerne, men han
videregav dem, præcis som de var sagt, da informationerne fortalte noget om kine-
serne og deres kultur. Han spurgte ikke nærmere ind til begivenhederne i Gøteborg,
idet hans arbejdsopgaver ikke omfattede kinesisk indenrigspolitik eller det direkte
bilaterale politiske forhold, og han havde derfor ikke nærmere indsigt heri. Ambas-
saden videregav blot informationerne til København, hvor besøget blev planlagt og
fandt sted. Han erindrer ikke at have drøftet oplysningerne fra svenskerne med am-
bassadesekretær Søren Jacobsen eller ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Han
mindes ingen henvendelser fra Protokollen, departementschefen, den bilaterale chef
eller andre om indberetningens punkt 10 om særlige forhold. Han ville ikke mene,
at oplysningerne i indberetningen var nye for dem, der allerede havde et kendskab
til Folkerepublikken Kina. I indberetningen gengav han, hvad kineserne lagde stor
vægt på, og han udtrykte, at besøget skulle forberedes rigtig godt. Når han til sidst i
indberetningens afsnit om særlige forhold skrev, at kineserne vidste,
”…at demon-
strationer ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil
forvente, at man fra dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrationer, såle-
des at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”,
handlede det
om, at det ikke ville være et problem for kineserne, at lovlige og fredelige demonstra-
tioner var synlige, så længe kineserne var forberedte herpå. Kineserne kendte til de
danske regler for demonstrationer. ”Konfrontationer” er noget andet end synlighed,
og ordet henviser til indberetningens afsnit om erfaringerne fra München, hvor det
kinesiske generelkonsulat var blevet angrebet med brandbomber. Han gjorde sig in-
gen overvejelser om, hvad der ville ske, hvis Wen Jiabao så demonstranter under sit
besøg, da den del foregik i København.
Udenrigsminister Per Stig Møller har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
har nogen viden om Hu Jintao’s besøg i Sverige i 2007 som omtalt i mailen af 30. no-
vember 2009. Han var ikke bekendt med oplysningen i mailen om besøget i Sverige.
Man skal huske på, at alle de store kanoner, herunder Obama, Lula og Wen Jiabao
deltog i COP 15, hvorfor han ikke var optaget af at skulle orienteres om eventuelle
specielle ønsker fra de store spilleres side, herunder fra kineserne, amerikanerne,
russerne etc. Selvfølgelig skulle alle behandles bedst muligt, og ham bekendt blev ki-
neserne behandlet på tilsvarende vis som andre lande i den vægtklasse. Han var ikke
involveret i drøftelser om specialbehandling af den kinesiske delegation.
506
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0509.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at omtalen under pkt. 10 i redegørelsen af 30. november 2009 bekræftede
kinesernes følsomhed på området. Et emne som menneskerettigheder kunne under
et besøg kun tages op efter forudgående aftale. Han er enig i, at det kan læses sådan,
at kineserne ikke ville se Falun Gong-demonstranter under deres besøg. Det var ikke
nyt, at kineserne var sensible i forhold hertil. Det handlede om, hvordan kineserne
ønskede at blive behandlet. Han mener også, at der er en direkte sammenhæng mel-
lem ”synlighed” og ”konfronteres”. Dette var kinesernes synspunkt, men det var ikke
sikkert, at det kunne lade sig gøre. Det var overladt til sikkerhedsmyndighederne at
tage sig af den slags. Ambassaden vurderede, at kineserne forventede, at demonstra-
tioner ikke var synlige. Der var ikke nogen, der kunne garantere, at kineserne ikke
fik dem at se. Man kan godt forestille sig, at oplysningerne indgik i den fremadret-
tede planlægning blandt de myndigheder, der havde med den slags at gøre, herunder
politiet. De havde ikke drøftelser på hans niveau om, at kineserne ikke skulle møde
demonstranter. De drøftede sikkerhed og topmødets succes.
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Ti-
betkommission II forklaret, at kineserne var vedholdende og konsistente i deres øn-
sker om, at demonstranter blev skærmet, hvilket ikke var noget nyt. Kinesernes øn-
sker blev hver gang besvaret med, at Danmark havde ytringsfrihed mv. Han kan ikke
forestille sig en tjenestemand, der ville ønske, at politiet brød grundloven. Der er
mange lande, der lægger pres på modtagerlandet omkring rammerne for officielle
besøg. Danmark skal hver gang tage stilling til, hvor langt man kan gå for at sikre
sikkerheden omkring gæsterne, herunder om en demonstration, fx foran indgangen
til gæsternes hotel, kan udgøre en sikkerhedsrisiko, og samtidig forklare gæsterne, at
der i Danmark er ytrings- og forsamlingsfrihed. Kineserne og mange andre samfund
kan ikke forstå, at de danske borgere har vidtgående rettigheder. Udenrigsministe-
riet lykkedes med at forklare, hvor langt man kan gå i Danmark, og at dygtige politi-
folk sikrer beskyttelse mod fx stenkast. Den anden del af opgaven, at der er ytrings-
frihed i Danmark, og at demonstrationer derfor ikke kan forbydes, er det op til dem
som diplomater at forklare.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han ikke har set mailen af 30. november 2009 før, og at han ikke
ved, hvordan oplysningerne om Hu Jintao’s besøg i Sverige blev håndteret. Erfarin-
gerne fra andre lande var generelt relevant information for Udenrigsministeriet. Han
hæfter sig ved, at kineserne godt kendte til de danske regler. Han var ikke inddraget
i den protokollære planlægning af besøget.
Protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam har for Tibetkommission II for-
klaret, at oplysningen om, at visse kinesiske politiske sensibiliteter, herunder Tibet,
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
507
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0510.png
Kapitel 8
Falun Gong og Taiwan havde potentiale til at ødelægge premierminister Wen Jia-
bao’s besøg i København i forbindelse med COP 15, var ikke ny for hende. Man var
godt klar over, at kineserne var sensible over for de nævnte områder. Det har kine-
serne fremført i forbindelse med alle kinesiske besøg. Kineserne ved godt, at demon-
strationer i Danmark skal godkendes af politiet, og at de danske myndigheder der-
for ved, hvor demonstrationerne vil blive holdt. Ønsket om ikke at blive konfronte-
ret med demonstrationer var ønsketænkning fra kinesisk side. Det er op til politiet,
hvilken rute en delegation skal køre, og hvor demonstrationer må holdes. Protokol-
len ville gå videre til PET med informationer som den foreliggende. Hun ved ikke,
om kineserne ønskede samme håndtering af Falun Gong-demonstrationer i Køben-
havn som i Sverige i 2007, eller om mailen af 30. november 2009 havde indvirkning
på den måde, som kinesernes besøg i København blev håndteret på. Det var et an-
liggende for politiet, som Udenrigsministeriet ikke havde instruktionsbeføjelse over
for. Hun har aldrig taget kontakt til politiet og sagt, hvad der skal gøres.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at Protokol-
len altid modtog sådanne mails, uanset om der var tale om et besøg i forbindelse
med en konference som COP 15, eller det var et almindeligt bilateralt besøg. Proto-
kollen var involveret i COP 15, selv om det var en FN-konference, idet statsministe-
ren var vært. Protokollen servicerer udenrigsministeren og statsministeren. Derfor
tilgår mails som denne Protokollen. Der blev ikke fra Protokollens side foretaget no-
get i anledning af en mail, som den foreliggende. Hvis der skulle ageres på den, ville
det være COP 15-sekretariatet, der skulle gøre det. PET og politiet var repræsenteret
i sekretariatet, hvorfor de var orienteret, hvis der tilgik sekretariatet oplysninger ved-
rørende sikkerhedsspørgsmål.
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han ikke husker Christian Brix Møllers indberetning. Om punkt 10 har han for-
klaret, at han ikke husker, hvor efterretningerne om Hu Jintao’s besøg i 2007 i Sve-
rige kom fra. Han var formentlig ikke involveret i det. Ambassadesekretær Christi-
an Brix Møller har formentlig talt med ansatte på andre ambassader i Beijing. Han
ved ikke, om svenskerne skærmede demonstranterne, så de ikke var synlige under
præsidentens besøg. Han går ud fra, at bemærkningen i indberetningen om, at be-
søget i Sverige var vellykket, fordi Falun Gong-demonstrationerne ikke var synlige
for præsidenten, afspejler ambassadesekretær Christian Brix Møllers samtaler med
svenskerne.
Når en sådan indberetning blev sendt til Udenrigsministeriet, var det for at bidrage
til det bedst mulige beslutningsgrundlag, og det var så op til Udenrigsministeriet at
afveje de forskellige hensyn. De fleste beslutninger blev truffet kollektivt i regerings-
organerne, hvor ministerierne bidrog med relevante oplysninger, herunder fra am-
508
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0511.png
Hændelsesforløb og forklaringer
bassaderne. Han husker ingen overvejelser om, hvordan oplysningerne måtte blive
opfattet af Udenrigsministeriet, eller hvilke konsekvenser der kunne drages heraf.
Indberetningen var en del af deres ansvarsområde, da ambassaden skulle viderefor-
midle, hvad de så og hørte til ministeriet. Det var uden for hans forestillingsevne på
det tidspunkt, at de ansvarlige, herunder politiet og PET, skulle træffe beslutninger
i strid med grundloven.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at mailen ikke var direkte henvendt til Asienkontoret, men til Protokollen,
som var involveret i planlægningen af besøget. Asienkontoret spillede ikke en sær-
lig fremtrædende organisatorisk rolle under COP 15. De var formentlig i fuld gang
med at forhandle verbalnoten på det tidspunkt. En normalisering af forholdet mel-
lem Folkerepublikken Kina og Danmark ville være hjælpsomt, men det var ikke af-
gørende for afholdelsen af COP 15, som var et multilateralt møde. Hele verden hav-
de dog en enorm interesse i, at Folkerepublikken Kina deltog på et niveau, hvor der
kunne træffes beslutninger, og at COP 15 blev en succes. Ambassaden skrev, at kine-
serne vidste, at demonstrationer ikke kunne forbydes, men at det var afgørende for
kineserne, at der var transparens herom. De nærmeste til at reagere på mailen måtte
være Protokollen. Asienkontoret blev blot orienteret. Indberetningens punkt 10 ved-
rørte ikke sikkerheden under besøget. Når han i sin mail samme dag til protokolchef
Jette Nordam omtalte ”urimelighederne”, tænkte han på serviceniveauet, antallet af
sikkerhedsfolk foran Wen Jiabao’s hotelværelse, længden på den røde løber mv. Asi-
enkontoret tilkendegav med mailen, at de var enige med ambassaden i Beijing i, at
det var vigtigt, at der var styr på det protokollære. De ville imødekomme kineserne,
hvor de kunne. Premierministeren skulle føle, at han blev godt behandlet. Det hand-
lede ikke om, at der ikke skulle være demonstranter, da dette ikke var et protokol-
lært anliggende. Det var heller ikke et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Han kan ikke
huske, hvad han tænkte, da han sendte mailen. Hans mail var en kommentar til det
protokollære og ikke til det sikkerhedsmæssige, da han gik ud fra, at der var taget
hånd om sikkerheden. Asienkontoret har ikke haft en mening om eller indflydelse
på demonstrationerne, og hvor de skulle finde sted, og han havde heller ikke en nær-
mere viden om, hvor de juridiske grænser gik.
Under en supplerende afhøring
109
har Martin Bille Hermann forklaret, at det ville
ligge ham meget fjernt, at Asienkontoret skulle udtale sig over for politiet om, hvor
demonstranterne skulle stå, eller hvor kortegerne skulle køre. Det lå uden for Uden-
rigsministeriets beføjelser. Asienkontoret viderebragte de kinesiske bekymringer, og
så måtte de relevante myndigheder tage sig af det. Han har under sine forklaringer
109
Protokol nr. 119
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
509
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0512.png
Kapitel 8
både for Tibetkommission I og for Tibetkommission II udtalt, at hensynet til gen-
nemsigtighed for at undgå overraskelser for kineserne var vigtigt. Det skulle selvføl-
gelig finde sted inden for lovens rammer og de enkelte myndigheders praksis. Asien-
kontoret havde ingen holdning hertil, som var operativt relevant, og Asienkontoret
havde ingen beføjelser i forhold til demonstranter.
Ambassaderåd og souschef ved ambassaden i Beijing Søren Jacobsen har for Tibet-
kommission II forklaret, at han tvivler på, at han drøftede de kinesiske sensibilite-
ter med ambassadesekretær Christian Brix Møller og ambassadør Jeppe Tranholm-
Mikkelsen. Han vil mene, at oplysningen om Sverige var medtaget, fordi man gerne
ville sikre kendskab til, hvad der kunne være med til at forsure et besøg. Det viste
samtidig, at det ikke kun var Danmark, der fik forespørgsler fra kineserne om Falun
Gong-tilhængere og demonstranter. Der var ingen fra ambassaden, der havde en
forventning om, at politiet skulle gøre noget i strid med frihedsrettighederne. Det
var ikke vanligt, at ambassaden sendte disse oplysninger til PET, men det skete en
gang imellem. Han har selv ved andre besøg informeret PET om fx hotel og andet af
tilsvarende karakter. I forbindelse med andre besøg har ambassaden kontaktet PET
om logistikspørgsmål.
Han forstår indberetningens punkt 10 som, at politiet skulle give fuld efterretning
om demonstrationer, der ikke kun var fredelige, og ”konfronteres” forstår han som
en henvisning til ubehagelige konfrontationer, som ikke kun indebar ord og skilte.
Det er en faktuel beskrivelse af, hvad kineserne havde sagt, og der lå ikke en opfor-
dring heri. Han ved ikke, hvad kineserne havde sagt ordret.
Han tror ikke, at det var en henvisning til sikkerhed, når det i mail af samme dag fra
kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann til protokolchef Jette Nordam og
cc. Jens Martin Alsbirk om Wen Jiabao’s deltagelse i COP 15 bemærkes, at ”
Hvor vi
i øvrigt kan imødekomme dem, så bør vi selvfølgelig forsøge at gøre det – uden at det
skal helt ud i urimelighederne…”.
Det afgørende i forhold til det protokollære var, at
kineserne fik følelsen af, at Folkerepublikken Kina var en ligeværdig part med andre
tilsvarende lande. Kontorchef Martin Bille Hermann ville formentlig gerne under-
strege, at der var vigtigt, at kineserne blev imødekommet så godt, man kunne inden
for det danske regelsæt. ”Urimeligheder” kunne nok også henvise til, at man ikke
skulle bruge for mange ressourcer fx på at fjerne 4-taller fra hotellets værelsesnum-
re. Kineserne ville til gengæld blive meget glade for indlogering på 8. sal, som er de-
res lykketal. Alle krav kunne således ikke opfyldes. Det var ikke kun kineserne, der
stillede krav. Det gjorde sig også gældende for de ind- og udgående statsbesøg til og
fra andre lande end Folkerepublikken Kina, som han har været med til at arrangere.
510
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0513.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke husker oplysningerne om erfaringerne fra Göte-
borg under Hu Jintao’s besøg i 2007, som ambassadesekretær Christian Brix Mølle
beskrev i punkt 10 om kinesiske politiske sensibiliteter i mailen af 28. november
2009 om, hvad Udenrigsministeriet burde være særligt opmærksom på for så vidt
angik protokol og koreografi i forbindelse med COP 15 og premierminister Wen Jia-
bao’s besøg. Han husker ikke, at oplysningerne gav ham anledning til at foretage sig
noget, da Falun Gong-demonstranters placering faldt uden for hans ansvarsområde.
Det var i stedet en opgave for politiet. På det tidspunkt havde de meget travlt op til
topmødets start.
Han erindrer ikke, at ambassadesekretær Christian Brix Møllers mail med den en-
delige indberetning af 30. november 2009 gav ham anledning til at gøre noget. Ind-
holdet af indberetningens punkt 10 kunne politiet bruge som en del af det samlede
efterretningsbillede.
Indberetningen var stilet til Protokollen, da det var dem, der i givet fald skulle rea-
gere på oplysningerne. Han havde tillid til, at de, der havde ansvaret for et område,
også reagerede på de fælles indberetninger. Ved den type indberetninger kiggede
han først og fremmest på, hvem der var hovedmodtageren. Han har ikke viderefor-
midlet oplysningerne fra indberetningerne om de kinesiske sensibiliteter, erfaringer-
ne fra andre lande eller risikoen for, at noget gik galt under konferencen, til PET el-
ler politiet. Deres udveksling af informationer, var meget mere praktisk orienterede.
Der var andre oplysninger i mailen, som kunne være relevante for COP 15-logistik,
herunder oplysningerne om modtagelse af delegationerne i lufthavnen, indkvarte-
ring, drikkevand på hotelværelserne med videre. Det var netop sådanne detaljer,
som kunne føre til, at Danmark blev opfattet som gode værter. Selvom alle lande
protokollært skulle behandles lige, kunne der være mindre ting, der var vigtige for et
land, og som værtslandet derfor prøvede at imødekomme.
Vedrørende kontorchef Martin Bille Hermanns mail af 30. november 2009 husker
han ikke drøftelser med kontorchef Martin Bille Hermann om opgavefordelingen
mellem COP 15-logistik og Asienkontoret. Han er enig i bemærkningen om, at hvis
delegationerne kom med særlige ønsker, uden at det kom ud i urimeligheder, ville
de forsøge at imødekomme det.
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke erindrer mailen. Oplysningerne om hotelnumre
mv. var ikke relevante for ham i forhold til hans opgaver, der vedrørte sikkerhed. Om
indberetningens punkt 10, om ”kinesiske
politiske sensibiliteter”
har han forklaret, at
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
511
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0514.png
Kapitel 8
han var bekendt med, at Falun Gong og Tibet var sensitive punkter for kineserne,
og at kineserne var opmærksomme på, hvordan man omgikkes disse emner. Han
mener ikke, at der inden for hans arbejdsområde blev taget særlige hensyn hertil. I
forbindelse med Danmarks værtslandsaftale med FN forpligtede Danmark sig til at
tillade adgang til Bella Center ud fra FN’s godkendelser. Danmark kunne allerede af
den grund ikke foretage sig særlig meget i relation til de emner, som kineserne var
sensitive om. Han erindrer ikke, at disse emner blev betragtet som et problem uden
for Bella Center, hvor Danmark stod for sikkerheden. Han erindrer ikke at have haft
drøftelser herom med kontorchef Svend Olling.
Han var ikke bekendt med indberetningens omtale af problemstillingerne ved Hu
Jintao’s besøg i Gøteborg i 2007, herunder om demonstranternes synlighed. Han
mente ikke, at de i COP 15-logistikenheden drøftede demonstranters synlighed. Be-
redskabsplanlægningen handlede ikke så meget om baggrunden for demonstratio-
nerne, men mere om, hvordan en demonstration kunne udvikle sig til at påvirke
konferencen. Han var ikke sikker på, at erfaringerne fra Sverige var centrale for hans
enhed, da COP 15 var en åben konference med deltagelse af talrige NGO’ere. I det
omfang NGO’erne og demonstranterne opførte sig fredeligt og ikke truede afviklin-
gen af selve konferencen, var det ikke relevant, hvad der blev demonstrereret for el-
ler imod.
Han vidste ikke, om han havde fuld efterretning i samme omfang som indberetnin-
gen beskrev, når der i indberetningen stod, at kineserne vidste,
”…at demonstratio-
ner ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil forven-
te, at man fra dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrationer, således at
den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”,
men politiet orien-
terede ham løbende om de planlagte demonstrationer, der kunne påvirke konferen-
cen. Orienteringen skete primært mundtligt af de politifolk, som han delte kontor
med i Bella Center, eller gennem mails til hans mailadresse [email protected], som han
fortsat anvendte. Hvis han havde modtaget oplysninger om anti-kinesiske demon-
strationer, kunne han ikke længere huske det.
Chef for Statsministeriets klimasekretariat Bo Lidegaard har for Tibetkommission
II forklaret, at mailen formentlig blev sendt cc. til Statsministeriets hovedpostkasse,
idet Statsministeriet havde en overordnet koordinerende funktion i forhold til top-
mødet. Blandt Udenrigsministeriets ansvarsområder i forbindelse med topmødet
var alt praktisk, logistisk og protokollært. Han husker ikke, om han så denne mail,
men den 30. november 2009 og de øvrige dage op til og under topmødet var blandt
de mest travle, han har haft i sin professionelle karriere, idet han personligt havde
hovedansvaret for substansforhandlingerne under topmødet. Derfor var hans fo-
kus helt og holdent på forhandlingsteksten og -strategien. Han husker ikke at have
512
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
læst afsnittet i mailen af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller om de sven-
ske erfaringer. Det var ikke Statsministeriets klimasekretariats fokus- eller ansvars-
område. Han mindes heller ikke, at hans medarbejdere skulle have henvendt sig til
ham om dette eller lignende. Det lå helt uden for deres kerneområde. De var i øv-
rigt også ekstremt optagede af forhandlingerne på dette tidspunkt, hvor de stort set
døgnet rundt var beskæftiget med forhandlinger i Eigtveds Pakhus og Bella Center,
hvorfor sådanne emner som de foreliggende var helt uden for hans medarbejderes
fokus. Udenrigsministeriet havde ansvaret for det protokollære, og det var også an-
dre myndigheder end Statsministeriet, som havde ansvaret for det sikkerhedsmæs-
sige. I Statsministeriets klimasekretariat beskæftigede man sig simpelthen ikke med
det på dette tidspunkt.
Ham bekendt havde Statsministeriet ikke en afdeling, som beskæftigede sig med lo-
gistikken i forbindelse med topmødet. Logistikdelen var ikke en del af hans ansvars-
område, og han er derfor ikke bekendt med, om Udenrigsministeriet havde en de-
cideret logistikafdeling, men selvfølgelig havde Udenrigsministeriet arbejdsgrupper
og task forces, som varetog logistikdelen.
Det skete, at Protokollen inddrog ham i protokollære spørgsmål. Han blev blandt
andet inddraget i et spørgsmål om nogle presserende ønsker fra kinesisk side om de-
res placering i Bella Center og størrelsen af deres delegationslokale mv. Han svarede
utvivlsomt, at man skulle gøre, hvad man kunne for at løse disse problemer.
I forbindelse med forhandlingerne havde han direkte løbende kontakt til den kinesi-
ske delegation på flere niveauer. Kontakten vedrørte ikke protokollære og logistiske
spørgsmål, og han var ikke bindeled mellem kineserne og Udenrigsministeriet i så-
danne spørgsmål. Han ved ikke, hvem der var bindeled, men han går ud fra, at pro-
tokolchefen var involveret.
Han havde helt sikkert kontakt til mange medarbejdere i Udenrigsministeriet om
forhandlingerne med kineserne, herunder Martin Bille Hermann og Niels Pultz,
men han har ingen erindring om drøftelser om den praktiske håndtering af den ki-
nesiske delegation, ligesom han ingen erindring har om, at kineserne i forbindelse
med hans forhandlinger med dem rejste spørgsmål om protokol. Det skal blandt an-
det ses i lyset af, at de kinesere, som han forhandlede med, heller ikke var ansvarlige
for protokol. Disse kineseres ansvarsområde var selve klimaforhandlingerne. I for-
bindelse med topmødet hørte han hverken fra medarbejdere i Udenrigsministeriet
eller fra kinesisk side om, at den kinesiske delegation var bekymret for at se demon-
stranter, herunder fra Falun Gong eller eksiltibetanere.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
513
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0516.png
Kapitel 8
Han var bekendt med, at kinesere ikke brød sig om at blive konfronteret med de-
monstranter, som det gælder for stort set alle autoritære regimer, hvilket man selv-
følgelig var opmærksom på som diplomat, men han hørte ikke noget herom i for-
bindelse med topmødet.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han kender
protokolchef Jette Nordam. Han samarbejdede med Protokollen om besøg og om ar-
rangementer på ambassaderne i København. Hans opgaver under COP 15 var meget
anderledes end normalt, og han havde ansvaret for livvagtsoperationen i Bella Cen-
ter. COP 15 var én af de største politiaktioner i nyere tid.
Han erindrer ikke at have læst mailen fra Christian Brix Møller til Jette Nordam cc.
en række medarbejdere i Asienkontoret med flere, videresendt den 30. november
2009 til KF 0765, med indberetning fra ambassaden. Der kunne være mange grunde
til, at demonstranterne i Sverige
”ikke var synlige for præsidenten”.
Han kender ikke
til reglerne i Sverige, men i Danmark havde det ikke været lovligt at placere demon-
stranter, så de ikke var synlige for præsidenten.
Bemærkningen om,
”… at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstra-
tioner”,
kunne forstås på flere måder. Han forstår en konfrontation således, at der er
en tilspidset situation, hvor VIP’en kan være i fare.
Jan Jacobsen, som var hans daværende nærmeste leder på Koordinatorkontoret og
chef for hele COP 15, videresendte mailen til ham, fordi han normalt var kontakt-
person til den kinesiske ambassade. Han har ikke brugt mailen til noget, og han læ-
ste den formentlig heller ikke. Han mener heller ikke, at andre fra PET handlede ud
fra mailen.
Fuldmægtig og teamleder i Asienkontoret, Nordøstasienteamet, Jens Martin Alsbirk
har for Tibetkommission II forklaret, at han husker, at de havde et fælles projekt om
at sikre, at de lande, som Asienkontoret havde ansvaret for, var tilfredse med ind-
kvartering mv., hvilket var noget, som de ville gå langt for. Indberetningens punkt 10
om ”kinesiske
politiske sensibiliteter”
om Tibet, Xinjiang, Falun Gong og Taiwan var
områder, som man i kinesisk udenrigspolitik gik meget op i. Konsekvensen af ikke
at imødekomme kineserne var en politisk vurdering, som var overladt til de poli-
tisk ansvarlige, og det var på daværende tidspunkt udenrigsminister Per Stig Møller.
Ham bekendt prægede de kinesiske sensibiliteter ikke den politiske linje.
Han har ingen erindring om, at erfaringerne fra Göteborg i 2007, som var beskrevet
i indberetningens punkt 10, havde betydning for Asienkontorets tilrettelæggelse og
gennemførelse af Wen Jiabao’s besøg. Ambassaden havde en forpligtelse til at ind-
514
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0517.png
Hændelsesforløb og forklaringer
berette erfaringer fra andre lande. Indberetningens omtale af, at kineserne forvente-
de ”fuld
efterretning om mulige demonstrationer”,
var ikke en oplysning, som indgik
i hans sagsbehandling, da han ikke havde noget at gøre med sikkerhedsspørgsmål.
Han går ud fra, at det var politiets og PET’s ansvar.
Han havde drøftelser med kontorchef Martin Bille Hermann om protokollære om-
stændigheder, som blev omtalt i ambassadens indberetninger om Folkerepublikken
Kina, og de havde tilsvarende drøftelser om Asienkontorets øvrige lande. Han hu-
sker ikke deres præcise drøftelser. De drøftede afviklingen af COP 15, herunder de-
legationernes indkvartering, og det faglige indhold af de politiske samtaler. Selvom
indkvarteringen på hotellerne primært var Protokollens ansvar, ringede den kinesi-
ske ambassade nogle gange til Asienkontoret og spurgte ind hertil. Han husker ikke,
at der var fællesmøder med Protokollen eller med logistikenheden i COP 15-sekreta-
riatet om ambassadens indberetning.
Kontorchef Martin Bille Hermanns mail samme dag til protokolchef Jette Nordam
bekræfter, at Asienkontoret ikke havde detailopgaver i forhold til de protokollære
aspekter, men at linjen var, at det protokollære kunne være vigtigt i en politisk sam-
menhæng. Det var klart, at de skulle forsøge at imødekomme kinesernes ønsker,
hvor det var muligt. Han ved ikke, hvilken begrænsning kontorchef Martin Bille
Hermann henviste til, da Martin Bille Hermann skrev, at de skulle imødekomme ki-
neserne,
”…uden at det skal helt ud i urimelighederne”.
Det var ikke noget, de hav-
de drøftet. Han så ingen sammenhæng mellem indholdet af Martin Bille Hermanns
mail og oplysningerne i indberetningen af samme dag fra ambassaden i Beijing om
blandt andet erfaringerne fra Göteborg. Det virkede mere som om, at kontorchef
Martin Bille Hermann i sin mail opsatte hegnspæle i forhold til ikke at imødekomme
kinesiske ønsker og krav for enhver pris. Han husker ingen nærmere drøftelser med
Martin Bille Hermann herom.
Mailkorrespondance i Udenrigsministeriet og til dels med Statsministeriet 4. til 10.
december 2009 om blandt andet placeringen af demonstrationer
I en mail af 4. december 2009 til Københavns Politi, OPA, cc. kontorchef Martin Bil-
le Hermann og fuldmægtig Jens Martin Alsbirk, begge Udenrigsministeriet, skrev
fuldmægtig Robin Glinka, Udenrigsministeriet, Asienkontoret, under overskriften
”Anmodning om oplysninger om planlagte demonstrationer under COP15”:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
515
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0518.png
Kapitel 8
”…
Med henvisning til telefonsamtale d.d. anmodes hermed om oplysninger angå-
ende anmeldte demonstrationer rettet mod kinesiske interesser eller omhand-
lende Kina/Tibet under COP15.
Udenrigsministeriet imødeser snarest mulig modtagelse af en liste over oven-
stående. Venligst CC [email protected] [Martin Bille Hermanns mailadresse] og
[email protected] [Jens Martin Alsbirks mailadresse] på svarmail.
…”
Fuldmægtig og teamleder Jens Martin Alsbirk svarede den 7. december 2009:
”…
God idé
Noget svar?
…”
Fuldmægtig i Asienkontoret, Nordøst- og Sydøstasienteamet, Robin Glinka har for
Tibetkommission II forklaret, at han ikke husker sin mail. Han formoder, at han
sendte mailen for at indhente oplysninger. Han husker ikke, om han sendte mailen
efter anmodning fra kontorchef Martin Bille Hermann eller fra teamleder Jens Mar-
tin Alsbirk, men han tvivler på, at han selv ville have taget initiativ hertil. Der er en
formodning for, at han fik opgaven af enten kontorchef Martin Bille Hermann eller
af teamleder Jens Martin Alsbirk, idet han satte dem cc. på mailen, men han ved det
ikke. Det var ikke sikkert, at der på det tidspunkt var et adressekartotek over eks-
terne kilder i Udenrigsministeriets adressekartotek. Han husker ikke, om han havde
været i kontakt med Protokollen for at få oplysning om, hvordan han skulle kontak-
te politiet. Han husker ikke samtalen med OPA, som han henviste til i mailen, eller
hvor han havde telefonnummeret fra, og han ved ikke, om det var under en telefon-
samtale, at han fik oplyst mailadressen til OPA. Han ved ikke, hvad Udenrigsmini-
steriet skulle bruge de efterspurgte oplysninger til.
Kontorchef Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
ville have bedt fuldmægtig Robin Glinka om at kontakte politiet med henblik på at
få flyttet en demonstration. Det måtte være politiet, der traf beslutningen om at af-
spærre Vejlands Allé, og han går ud fra, at det var af andre grunde end hensynet til
kineserne.
Om fuldmægtig Robin Glinkas mail af 4. december 2009 har han forklaret, at han
ikke ved, hvem der havde bedt fuldmægtig Robin Glinka om at tage kontakt til poli-
516
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0519.png
Hændelsesforløb og forklaringer
tiet. Han er ret sikker på, at Robin Glinka ikke tog kontakt på eget initiativ. Han erin-
drer ikke, om han bad ham om det, men det var en mulighed. Der blev formentlig
taget kontakt ud fra ønsket om at være transparente over for kineserne om anmeldte
demonstrationer, så de undgik overraskelser. COP 15 lagde på grund af sin størrel-
se og omfang Protokollen og COP 15-logistikenheden ned, og det var nok derfor, at
Asienkonteret selv kontaktede politiet for at høre om de anmeldte demonstrationer.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke ved, hvorfor Udenrigsministeriet havde en in-
teresse i at få den type oplysninger eller motivet bag anmodningen. I forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt mailen kunne være afsendt, fordi oplysningerne om de-
monstrationerne var noget, der skulle have været reageret på tidligere, svarede han,
at det turde han ikke sige.
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at anmodningen om oplysninger om planlagte demonstra-
tioner også kunne være rettet til COP 15-logistik, men han vidste ikke, om Jens Mar-
tin Alsbirk og Robin Glinka vidste, at han havde de anmodede oplysninger. Der blev
ikke rettet henvendelse til ham herom.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke
ved, hvad baggrunden er for Robin Glinkas henvendelse til OPA. Hende bekendt
kontaktede Protokollen aldrig politiet eller PET for at høre, om der ville være de-
monstrationer. Det interesserede de sig ikke for.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
husker, om han blev orienteret om fuldmægtig Robin Glinkas mail af 4. december
2009 til Københavns Politi, OPA. Det eneste, han kan forestille sig, er, at Udenrigs-
ministeriet oplyste kineserne om de planlagte demonstrationer på baggrund af en
anmodning herom fra kineserne. Kineserne var ikke meget for at se demonstratio-
ner, når der var tale om besøg på højt nok niveau, og kineserne gav udtryk for, at de
ikke ville forulempes af demonstranter.
Udenrigsministeriet udviste en vis nidkærhed ved at spørge ind til og følge med i
demonstrationstilladelserne i mailen, da det normalt alene var politiet, der tog sig at
demonstrationerne. COP 15 var en helt ekstraordinær begivenhed, også sikkerheds-
mæssigt, og det kunne være derfor, at Udenrigsministeriet havde sat en yngre med-
arbejder til at spørge politiet om de planlagte demonstrationer.
Fuldmægtig og teamleder i Asienkontoret, Nordøstasienteamet Jens Martin Alsbirk
har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke ved, hvorfor fuldmægtig Robin
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
517
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Glinka sendte denne mail. Han bad ikke Robin Glinka om at kontakte politiet. Han
ved ikke, hvorfor han svarede Robin Glinka, som han gjorde. De var i tæt dialog med
den kinesiske ambassade også om ting, som kineserne rettelig skulle rette henven-
delse til Protokollen om. Nogle gange brugte den kinesiske ambassade Asienkon-
toret som indgangsvinkel til Udenrigsministeriet. Han tænker, at kontorets ledelse
derfor ønskede at have oplysningen om demonstrationer.
Den 7. december 2009 skrev sikkerhedskoordinator KF 1114 til Robin Glinka:
”…
Hermed som lovet link til politiets hjemmeside med diverse oplysninger.
…
Under fanebladet nyheder/kalender – finder du kbh.s politis oversigt over an-
meldte demonstrationer.
Her på kontoret følger vi normalproceduren, som er at vi telefonisk underretter
de herværende udenlandske repræsentationer om demonstrationer der er til-
ladt uden for ambassade eller residens eller optog som passerer disse. Det sam-
me fsa. Angår ministerier og styrelser.
…”
Kort efter videresendte Robin Glinka denne mail til Martin Bille Hermann, cc. Jens
Martin Alsbirk, idet han skrev:
”…
Har talt med PET. Falun Gong demonstrerer foran Bella Centeret under hele
COP15:
…
Demonstrationen vil foregå i perioden fra den 7. december 2009 til den 18. de-
cember 2009 på det grønne område ved krydset Center Boulevard og Vejlands
Alle over for Bella Center.
Anmelderen har oplyst, at 15 personer vil deltage i demonstrationen.
…
Der er link til politiets hjemmeside så vi løbende kan følge med i hvilke de-
monstrationer der bliver anmeldt. Jeg skal nok sørge for at tjekke den hver dag.
…”
518
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0521.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Fuldmægtig i Asienkontoret, Nordøst- og Sydøstasienteamet, Robin Glinka har for
Tibetkommission II forklaret, at han ikke husker samtalen med PET. Han mindes
ikke, hvor mange samtaler han havde med PET under sin tid i Asienkontoret, men
han formoder ikke, at det var mange. Det ser ud som om, at han havde fundet op-
lysningerne om Falun Gong-demonstrationen fra internettet og kopieret oplysnin-
gerne ind i mailen.
Han husker ikke, om han gik ind på linket til politiets hjemmeside, som KF 1114
sendte til ham.
Sikkerhedskoordinator KF 1114 har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
kender fuldmægtig Robin Glinka fra Asienkontoret, som skrev mailen af 4. decem-
ber 2009 til Københavns Politi, OPA, med anmodning om oplysninger om planlagte
demonstrationer under COP 15. Han husker ikke henvendelsen.
Han husker ikke, at han skrev mailen af 7. december 2009. Forud herfor må han have
modtaget enten en opringning eller en mail fra OPA om at besvare Robin Glinkas
mail. Det ser ud til, at han i mailen, som en service, havde kopieret linket til politi-
ets offentlige hjemmeside, hvor oplysningerne om demonstrationerne fremgik. Han
havde ikke sendt linket til fuldmægtig Robin Glinka, hvis hjemmesiden havde væ-
ret klassificeret.
Fuldmægtig Robin Glinka må have ringet til PET inden, han skrev mailen, for Robin
Glinka skrev samme dag til kontorchef Martin Bille Hermann
”Kære Martin, Har
talt med PET. Falun Gong demonstrer foran Bella under hele COP15…”.
Det var for-
mentlig tilfældigt, at det var ham, der tog telefonen hos PET den dag. Robin Glinka
bad ham formentlig om at sende noget på skrift til ham, hvilket han så gjorde. Han
husker ikke telefonsamtalen.
Han mindes ikke tilsvarende situationer, hvor Udenrigsministeriet anmodede om
oplysninger om demonstrationer. Når hans kontor modtog oplysninger fra politiet
om anmeldte demonstrationer, var det naturligt, at PET orienterede det pågælden-
de ministerium eller myndighed om en demonstration, som var placeret ved myn-
dighedens bygninger. Under COP 15 var der formentlig lavet en aftale om, at Kø-
benhavns Politi orienterede om anmeldte demonstrationer på politiets hjemmeside,
uanset om demonstrationerne skulle foregå foran Belle Center, foran en ambassade
eller et andet sted. Alle anmeldte demonstrationer må have været nævnt på hjemme-
siden, siden han sendte et link til fuldmægtig Robin Glinka.
Sikkerhedskoordinator KF 0764 har for Tibetkommission II forklaret, at der under
COP 15 var planlagt mange demonstrationer, som ikke kun omhandlede Folkerepu-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
519
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0522.png
Kapitel 8
blikken Kina. Han kender KF 1114. KF 1114 fulgte deres almindelige praksis, hvor de
altid underrettede herværende repræsentationer eller ministerier om demonstratio-
ner, såfremt de skulle foregå foran ambassaden eller myndigheden. Henvisningen til
linket var blot udtryk for god service fra PET’s side. Han var overbevist om, at lin-
ket var offentligt tilgængeligt, da KF 1114 i modsat fald aldrig ville have sendt det til
Udenrigsministeriet.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
mindes at være blevet orienteret om KF 1114’s mail til Udenrigsministeriet.
Han tror, at han ved, hvem KF 1114 var. Han mener, at KF 1114 under COP 15 var an-
svarlig for at løse sikkerhedsopgaven i lufthavnen. På Koordinatorkontoret var KF
1114’s ansvarsområde de danske ministre. KF 1114 henviste formentlig Udenrigsmini-
steriet til politiets hjemmeside som ren og skær service. Det var åbenbart en offent-
lig tilgængelig hjemmeside. Han ved ikke, hvorfor Tilladelseskontoret i Københavns
Politi ikke selv besvarede Udenrigsministeriets anmodning.
PET underrettede ambassaderne om demonstrationer, da de var forbindelsesled
mellem ambassaderne og politikredsene. Han har ikke hørt om overvejelser om, at
det var vigtigt med transparens herom, fordi kineserne ikke kunne lide overraskel-
ser.
PET måtte kun orientere ambassaderne om demonstrationer, der foregik foran deres
lands repræsentation, eller hvis demonstrationsruten passerede residensen eller am-
bassaden. Såfremt PET orienterede ambassaden om alle demonstrationer, ville PET
drive noget, der lå tæt på agentvirksomhed.
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ved,
at PET havde en løbende kontakt til ambassaderne, og at konkrete medarbejdere fra
PET havde kontakten til en gruppe landes ambassader, som de blandt andet orien-
terede om demonstrationer ved ambassaderne. Hun kan forestille sig, at med den
gode dialog, der var mellem PET og den kinesiske ambassade, fortalte PET også om
anmeldte anti-kinesiske demonstrationer andre steder i København end ved ambas-
saden. Det ville også være tilfældet vedrørende den omtalte anti-kinesiske demon-
stration ved Bella Center.
Som ved alle kinesiske besøg havde PET både i forbindelse med COP 15 og det bila-
terale besøg fra Folkerepublikken Kina i tilknytning hertil en dialog med den kinesi-
ske ambassade om, hvad der måtte forventes af demonstrationer. Proceduren var, at
kineserne meddelte deres ønsker til Udenrigsministeriet, som videresendte ønskerne
til PET, der holdt kineserne orienteret om, hvad der var af demonstrationer. Det var
520
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0523.png
Hændelsesforløb og forklaringer
en normal procedure, som man havde i forhold til alle landes ambassader i forbin-
delse med besøg. Det var således ikke kun demonstrationer ved besøgslandets am-
bassade, som PET orienterede ambassaden om. Det var samtlige demonstrationer i
byen rettet mod landet, som PET orienterede ambassaden om. Det kan være den-
ne sædvanlige dialog, som blev omtalt som
”… et konstruktivt samarbejde mellem
Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade…”
i de tidligere omtalte notit-
ser fra 10. og 11. september 2002. Det var imidlertid ikke et formaliseret samarbejde.
De begyndte således forfra ved hvert nyt besøg fra Folkerepublikken Kina med, at
Folkerepublikken Kina afleverede forskellige noter med ønsker i Protokollen.
Kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glinka, Udenrigsministeriet, Asien-
kontoret, skrev den 7. december 2009 til udenrigspolitisk direktør Michael Zilmer-
Johns, departementschef Claus Grube, politisk direktør Ulrik Vestergaard Knudsen,
protokolchef Jette Nordam, viceprotokolchef Annette Lassen, ambassaderåd Christi-
an Brix Møller, ambassaderåd Søren Jacobsen og centerchef Sus Ulbæk m. fl., blandt
andet:
”…
COP15 har givet anledning til en række problemstillinger relateret til Kina. De
præsenteres nedenfor i kort form:
Dalai Lama på COP15 hjemmesiden
I øjeblikket findes der links til seks Dalai Lama-relaterede nyhedsartikler på
den officielle COP15 hjemmeside – som vel at mærke kun kommer frem hvis
der søges på ”Dalai Lama”. Alle nyheder, der lægges ud på COP15 hjemme-
siden, varetages af en ekstern redaktion drevet af et kommunikationsbureau.
Nyhederne tages altid fra anerkendte danske og internationale nyhedsmedier.
Herværende kinesiske ambassade har påtalt artiklen om Dalai Lama på COP15
hjemmesiden og har overfor ASI officielt udtrykt ønske om at artiklen fjernes.
ASI har noteret sig de kinesiske synspunkter og redegjort for, hvordan hjem-
mesiden redigeres.
Demonstrationer under COP15
–
Falun Gong
Politiet har givet tilladelse til, at der demonstreres ”mod forfølgelsen af Falun
Gong”. Demonstrationen vil foregå i perioden fra den 7. december 2009 til den
18. december 2009 på det grønne område ved krydset Center Boulevard og Vej-
lands Alle over for Bella Center. Anmelderen har oplyst, at 15 personer vil del-
tage i demonstrationen. PET oplyser at der ikke har været grundlag for at nægte
Falun Gong at demonstrere og at der i øvrigt aldrig tidligere har været balla-
de under Falun Gongs demonstrationer. Herværende kinesiske ambassade har
overfor ASI udtrykt ønske om at demonstrationer rettet mod Kina forhindres/
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
521
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0524.png
Kapitel 8
undgås på steder, hvor den kinesiske COP15-delegation måtte passere/opholde
sig. ASI har noteret sig det kinesiske synspunkt og redegjort for hensynet til
grundlovssikrede rettigheder. Samtidig klart tilkendegivet at den kinesiske de-
legations sikkerhed selvfølgelig og til enhver tid er en prioritet.
…”
Centerchef Sus Ulbæk svarede Martin Bille Hermann med mail af 8. december 2009,
hvori hun skrev:
”…
Fint – men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanere står steder hvor
den kinesiske delegation ikke kommer.
Det kan enten ske ved at kortegerne altid kører en anden vej eller at demonstra-
tionerne flyttes. Det hjørne, som FG har fået tildelt lyder meget centralt?
…”
Kontorchef Martin Bille Hermann svarede få minutter senere med blandt andre Ro-
bin Glinka cc.:
”…
Det er meget centralt. Og bestemt ikke noget, som vi er vilde med. Men vi skul-
le nærmest hale informationen ud af Politiet, og de har ikke spurgt os forinden.
Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen. Vi ri-
sikerer vel, at der pludselig kommer strøm på.
…”
Hertil svarede Sus Ulbæk ni minutter senere i en svarmail til alle:
”…
Tror vi må tale med COP15LOG og de må tale med politiet om hvor kortegen
kører, hvis vi er så langt at FG allerede har fået tilladelsen…
Under alle omstændigheder er det jo først og fremmest under Wens ophold det
er rigtig vigtigt.
Det er også uheldigt at LoG ikke hører os i slige sager. Og man må sige at Beij-
ing har gjort en del for at advare.
…”
522
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0525.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har om oplysningen om en
planlagt demonstration med 15 Falun Gong-tilhængere, som kineserne ønskede for-
hindret, forklaret, at han ikke kan forestille sig, at nogen reagerede herpå. Det var
ikke Udenrigsministeriets opgave at håndtere den slags praktiske situationer. Det
måtte politiet gøre. Han foretog sig derfor ikke noget. Kontoret, som havde fået op-
lysningerne fra ambassaden, måtte tage stilling til, om der skulle handles herpå.
Tidligere direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har ved genafhøring
110
for Tibetkommission II forklaret, at han ikke i sin tid som direktør i Udenrigsmini-
steriet til og med 2005 hørte om, at der skulle være en aftale mellem Asienkontoret
og Københavns Politi om, hvad man plejede at gøre i forhold til demonstranter i for-
bindelse med besøg fra Folkerepublikken Kina.
For så vidt angår centerchef for blandt andet Asien Sus Ulbæks mail om, at
”… Fint -
men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanerne står steder hvor den kinesiske
delegation ikke kommer…”,
har han aldrig før hørt om en sådan aftale. Han ville ikke
selv have blandet sig i, hvordan politiet placerer demonstrationer.
Han kan ikke slutte sig til, at der var en sammenhæng mellem det gengivne fra Sus
Ulbæks mail og det anførte om demonstrationer i udateret ”Samtalenotits
til brug
ved officielt besøg af den kinesiske premierminister Zhu Rongji onsdag den 25. septem-
ber 2002”
til statsministeren samt samarbejdet mellem Udenrigsministeriet, politi-
et og den kinesiske ambassade omtalt i notitserne af 10. september 2002 til ham fra
Asienkontoret og af 11. september 2002 fra Asienkontoret til Udenrigsministeren.
Mailkorrespondancen den 8. december 2009 mellem Sus Ulbæk og Martin Bille
Hermann overrasker ham. Ham bekendt var der ikke en sådan praksis eller modus
operandi, som kommer til udtryk i denne korrespondance. Det stemmer ikke over-
ens med hans opfattelse af Udenrigsministeriets rolle. Hvis han havde været depar-
tementschef på dette tidspunkt, ville han have sagt, at det lå uden for ministeriets
ressort.
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Tibet-
kommission II forklaret, at mailen af 7. december 2009 fra Martin Bille Hermann og
Robin Glinka Rehn ikke gav anledning til beslutninger, da Asienkontoret allerede
havde forklaret gæsterne om de grundlovssikrede rettigheder samt givet gæsterne
løfte om, at sikkerheden under besøget var sikret. Der skulle derfor ikke træffes no-
gen beslutninger. Han mener ikke, at Udenrigsministeriet var bekendt med hjem-
110
Protokol nr. 117
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
523
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0526.png
Kapitel 8
mesiden omkring Dalai Lama. De vidste, at Falun Gong altid demonstrerede, når
der var kinesiske besøg. Det er fornuftigt og relevant, at Asienkontoret op til et top-
møde med deltagelse af mange topledere videregav og sammenfattede, hvilke issues
kineserne havde forud for topmødet. Han ved ikke, hvordan det kunne gå fra en ud-
melding om, at grundloven blev overholdt, til at demonstranterne rent faktisk blev
skærmet for den kinesiske delegation.
FN ambassadør Carsten Staur har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke har
kendskab til den form for aftale mellem politiet og Udenrigsministeriet, som frem-
går af centerchef Sus Ulbæks mail. Adspurgt om centerchef Sus Ulbæks mail kan
have sammenhæng med det konstruktive samarbejde, der blev beskrevet i notitsen
til statsministeren af 10. september 2002, har han forklaret, at centerchef Sus Ulbæk
brugte mere specifikke vendinger om et samarbejde end notitsen fra 2002, når hun
beskrev, at kortegerne kørte en anden vej, eller demonstrationerne blev flyttet. Han
ved ikke, hvorfor centerchef Sus Ulbæk skrev sådan. Det var politiet, der placerede
demonstrationerne og ikke Asienkontoret. Han var selv i New York på det tidspunkt.
Det kan være svært at vurdere, om en sådan mail havde vakt hans opmærksomhed,
hvis han havde hørt om en tilsvarende mail, mens han stadig var i Udenrigsministe-
riet. Det ville afhænge af situationen, og måden det var blevet præsenteret for ham
på. Oplysningen i mailen om politiet stikker noget ud, så han ville nok have tænkt
lidt over det, hvis mailen var sendt til ham, mens han var i Udenrigsministeriet.
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han ikke erindrer drøftelser om afsnittet om 15 Falun Gong-tilhængeres planlagte
demonstration. Han kan ikke forestille sig, at der var overvejelser om, hvorvidt sven-
skernes håndtering af Hu Jintao’s besøg i 2007 skulle efterlignes, da ambassaden ikke
havde noget at gøre med håndteringen af demonstranter. Afvejningen af de forskelli-
ge generelle hensyn, herunder hvordan man behandlede de øvrige delegationer med
videre, fandt sted i Udenrigsministeriet. Han forventede selvfølgelig, at lovligheden
gik forud for alle andre hensyn. Han overvejede ikke, om det var lovligt, at demon-
stranter ikke var synlige. Dette måtte være overladt til politiet.
Ambassaderåd Christian Brix Møller har for Tibetkommission II forklaret, at formå-
let med at videresende den type oplysninger, der fremgår af mailen fra Martin Bil-
le Hermann af 7. december 2009, kunne være almindelig videndeling for eftertiden
til alle, der beskæftigede sig med Folkerepublikken Kina, eller fordi det kunne være
operativt nyttig viden for ambassaden, hvis det kinesiske udenrigsministerium kon-
taktede den danske ambassade i Beijing om Falun Gong-demonstrationen. Han del-
tog ikke i drøftelser om mailens indhold. Han kendte ikke til den aftale med politiet,
som Sus Ulbæk refererede til i sin mail af 8. december 2009. Han har aldrig beskæf-
524
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0527.png
Hændelsesforløb og forklaringer
tiget sig med højniveaubesøg fra Folkerepublikken Kina, og han har aldrig deltaget i
drøftelser i ministeriet eller på ambassaden om håndteringen af demonstranter i for-
bindelse med kinesiske besøg. Han kendte ikke til overvejelserne om, at demonstra-
tioner skulle flyttes, som kontorchef Martin Bille Hermann henviste til i sit svar til
centerchef Sus Ulbæk samme dag kl. 9.01. Ambassaden beskæftigede sig ikke med at
tilrettelægge logistikken under et kinesisk besøg i Danmark.
Der stod ikke noget i de indberetninger fra ambassaden, som han var involveret i, og
som kunne give centerchef Sus Ulbæk eller Udenrigsministeriet den forståelse om
Wen Jiabao’s besøg, som centerchef Sus Ulbæk gav udtryk for i sin besvarelse samme
dag af kontorchef Martin Bille Hermanns mail.
Han kunne godt se, at det kunne være ærgerligt, hvis der stod en permanent Falun
Gong-demonstration foran Bella Center, som premierminister Wen Jiabao skulle
passere dagligt under sit besøg, for kineserne ville ikke bryde sig om det. Han ville
mene, at det var en generel viden blandt dem, der beskæftigede sig med Folkerepu-
blikken Kina, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter eller Falun Gong-til-
hængere. Dette betød dog ikke, at det ikke måtte være sådan. Henvisningen til Beij-
ing var formentlig en henvisning til ambassaden.
Han havde ikke umiddelbart et bud på, hvad de mulige konsekvenser kunne være,
hvis den kinesiske delegation så Falun Gong-tilhængere under sit besøg. Der er et
meget stort udfaldsrum. Selvom det formentlig ikke ville være gavnligt for de dansk-
kinesiske interesser, såfremt delegationen så demonstranter, ville det heller ikke nød-
vendigvis være skadeligt, hvis spillereglerne var optegnet på forhånd, og forventnin-
gerne var afstemt. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man risikere, at kineserne blev
fornærmede.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han aldrig har hørt om den aftale med politiet, som centerchef
Sus Ulbæk omtalte i sin mail af 8. december 2009, men at det lyder meget mystisk.
Han kender ikke til en sådan praksis eller et sådant samarbejde.
Protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam har for Tibetkommission II forkla-
ret, at hun vil antage, at viceprotokolchef Annette Lassen videresendte mailen af 7.
december 2009 fra Martin Bille Hermann til PET. Det var Protokollens praksis hel-
lere at sende for mange oplysninger til PET end at forholde PET oplysninger. Kine-
serne henvendte sig løbende til Udenrigsministeriet og andre myndigheder om disse
problematikker forud for besøg fra Folkerepublikken Kina. Kineserne kendte regler-
ne i Danmark samt Danmarks svar på deres anmodninger. De henvendte sig mest af
hensyn til deres bagland, så de havde gjort, hvad de kunne eller skulle.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
525
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0528.png
Kapitel 8
Viceprotokolchef Annette Lassen har ved genafhøring
111
for Tibetkommission II for-
klaret, at det var business as usual, at kineserne ønskede, at demonstrationer rettet
mod Folkerepublikken Kina blev forhindret eller undgået, og mailen gav hende der-
for ikke anledning til at foretage sig noget. Det var de sædvanlige kinesiske ønsker,
og PET orienterede som sædvanlig kineserne om, hvilke demonstrationer der ville
være.
Hun er ikke bekendt med, at Udenrigsministeriet havde en aftale med politiet om,
at man plejede at placere Falun Gong- og Tibet-demonstranter på steder, hvor den
kinesiske delegation ikke kom.
For så vidt angår centerchef Sus Ulbæks svarmail af 8. december 2009 til Martin Bil-
le Hermann, hvoraf fremgår,
”… Fint - men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Ti-
betanerne står steder hvor den kinesiske delegation ikke kommer...”,
ved hun ikke, hvad
Sus Ulbæk har haft i tankerne med den anførte. De havde ingen aftale med hverken
politiet eller ambassaden om, hvor demonstranterne skulle stå. Hvis hun havde set
mailen dengang, ville hun være faret i blækhuset og have skrevet, at en sådan aftale
findes ikke. Hende bekendt var der heller ikke en fast forståelse mellem Københavns
Politi og Udenrigsministeriet om placeringen af anti-kinesiske demonstrationer. Det
var politiet, som besluttede, hvor demonstrationerne skulle stå.
Hun gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt Protokollens kontinuerlige videresendelse
af kinesernes ønsker til PET kunne have indflydelse på PET og på Københavns Poli-
tis behandling af anti-kinesiske demonstrationer. Det skal ses i lyset af, at det var fast
procedure, at Protokollen videresendte alle sådanne ønsker til PET i forbindelse med
indgående besøg også fra andre lande som Iran og Tyrkiet, som også var meget in-
tense i deres ønsker vedrørende demonstrationer, herunder foran deres ambassader.
Vedrørende det videre anførte i Sus Ulbæks mail af 8. december 2009 om, at
”… Det
kan enten ske ved at kortegerne altid kører en anden vej eller at demonstrationerne
flyttes…”,
ved hun ikke, hvorfra Sus Ulbæk havde fået den opfattelse.
Det afsluttende i Sus Ulbæks mail om, at
”… Det hjørne som FG har fået tildelt lyder
meget centralt?...”,
refererede til hjørnet, hvor kortegerne drejede ned til Bella Center.
Hun husker ikke, at Vejlands Allé blev lukket for trafik, således at kortegerne ikke
kom forbi demonstrationerne. Det er muligt, at det var i forbindelse med Obama’s
ankomst til Bella Center, at Vejlands Allé blev lukket.
111
Protokol nr. 118
526
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Angående Martin Bille Hermanns svar til Sus Ulbæk ved senere mail den 8. decem-
ber 2009, hvoraf fremgår, at
”… Det er meget centralt. Og bestemt ikke noget, som vi
er vilde med…”,
ved hun ikke, hvad de i Asienkontoret tænkte på i forbindelse med
denne mailkorrespondance.
For så vidt angår det videre anførte i Martin Bille Hermanns svarmail den 8. decem-
ber 2009 til Sus Ulbæk om, at
”… Men vi skulle nærmest hale informationen ud af
Politiet, og de har ikke spurgt os forinden...”,
oplevede hun aldrig, at politiet spurgte
Protokollen om en påtænkt placering af en demonstration. Protokollen fik heller
ikke forudgående oplysninger om placeringen af demonstrationer. Når Protokol-
len fik kopi af operationsplaner fra politiet, hæftede de sig ikke ved oplysninger heri
om, hvor demonstrationer var placeret, idet det ikke vedrørte deres arbejdsområde.
Hun kan ikke forklare Asienkontorets interesse for placeringen af de anti-kinesiske
demonstrationer.
Vedrørende det videre anførte i Martin Bille Hermanns svarmail af 8. december
2009 til Sus Ulbæk om, at
”… Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet
om at flytte demoen…”,
har hun ikke hørt om lignende før. Der var aldrig nogen fra
Udenrigsministeriet, som havde bedt Protokollen om at sige til politiet, at de skulle
flytte en demonstration.
Hun var ikke klar over, at det gennem årene skete, at demonstrationer blev flyttet i
forbindelse med kinesiske besøg.
Angående Sus Ulbæks senere svar den 8. december 2009 til Martin Bille Hermann
om, at
”… Tror vi må tale med COP15LOG og de må tale med politiet om hvor korte-
gen kører, hvis vi er så langt at FG allerede har fået tilladelsen ... Under alle omstæn-
digheder er det jo først og fremmest under Wens ophold det er rigtig vigtigt…”,
ved hun
ikke, hvorfor Sus Ulbæk først og fremmest fandt det rigtig vigtigt under Wen’s op-
hold. Sus Ulbæk var formentlig meget koncentreret om deltagelsen fra ASI-landene.
Det var COP 15 LOG, som stod for alt praktikken, herunder kørsler.
Hun husker fuldmægtig i Asienkontoret Jens Martin Alsbirk, som var cc. på Mar-
tin Bille Hermanns svarmail til Sus Ulbæk. Derimod husker hun ikke fuldmægtig i
Asienkontoret Robin Glinka, som også var cc. på mailen. Hun kender Jens Martin
Alsbirk fra, at han var inde over flere forskellige kinesiske besøg i sin tid i Asienkon-
toret.
Hun kan ikke sige ja eller nej til, om det var et anliggende for Jens Martin Alsbirk og
Robin Glinka at kontakte politiet for at få oplysning om placeringen af anti-kinesi-
ske demonstrationer.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
527
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0530.png
Kapitel 8
Centerchef i Udenrigsministeriet Sus Ulbæk har for Tibetkommission II forklaret,
at hun ikke var involveret i COP 15, som kørte i sit eget spor på grund af størrelsen.
Hun havde ikke møder med Protokollen, PET eller Københavns Politi i forbindel-
se med Wen Jiabao’s besøg. Hun modtog mailen af 7. december 2009 fra kontorchef
Martin Bille Hermann og Robin Glinka i sin egenskab af centerchef. Hun husker
ikke, hvilken aftale med politiet hun henviste til i sin mail til kontorchef Martin Bil-
le Hermann af 8. december 2009. Hun ved ikke, hvorfor hun skrev sådan, da der jo
ikke var behov for at gøre noget. Hun husker slet ikke mailkorrespondancen, eller
hvad hun skrev. Hun var enig i, at det ser ud, som om hun vidste, hvad hun talte om,
men det var fuldstændig ude i hampen. Hun har ikke deltaget i noget, hvor der har
været en sådan aftale. Det må have været en forståelse, hun har haft på det tidspunkt.
Hun har aldrig talt med nogen om det, og de gjorde ikke noget ved det. Hun havde
ikke en konkret viden om, hvordan demonstranterne ellers blev håndteret, og hun
mener ikke at have deltaget i møder, hvor dette er blevet drøftet. Hun havde ikke vi-
den om, at der blev handlet ud fra mailen, og mailkorrespondancen var bare en lat-
terlig udveksling mellem dem. Hun ved ikke, om der var en aftale med politiet og
i så fald, hvor langt tilbage i tiden den rakte. Hun ved heller ikke, hvorfor hun kun
svarede kontorchef Martin Bille Hermann og ikke de andre modtagere, som kontor-
chef Martin Bille Hermann havde sendt sin mail til. Det er en virkelig mærkelig kor-
respondance, som hun intet husker om.
Hun er ikke bekendt med, hvordan politiet håndterede demonstranterne under COP
15. Hun ved ikke, hvorfor hun skrev, som hun gjorde, eller hvad hun har ment her-
med.
Om kontorchef Martin Bille Hermanns svar til hende samme dag har hun forklaret,
at hun ikke ved, hvorfor Asienkontoret ikke var
”vilde med”
placeringen af demon-
stranterne. Hun kan ikke forestille sig, at Asienkontoret var i kontakt med politiet.
Det var ude af proportioner, at der var nogen, der interesserede sig for 15 anti-kine-
siske demonstranter, når COP 15 tiltrak flere tusinde demonstranter. Det var ligegyl-
digt, hvor demonstranterne stod, og det var overhovedet ikke et anliggende for Asi-
enkontoret at bede politiet om at flytte en demonstration. Hun ved ikke, hvad Mar-
tin Bille Hermann har ment med, at der
”kommer strøm på”.
Årsagen til hendes svar samme dag til kontorchef Martin Bille Hermann om at tale
med COP15LOG m.v. kan have været, at der var et massivt pres for at bringe stats-
lederne sammen under COP 15. Indholdet i mailen strider imod alt, hvad hun i øv-
rigt står for, da hun aldrig har argumenteret for, at der skulle gøres noget særligt for
Folkerepublikken Kina. Hendes bekymringer om demonstranterne må have været
et udtryk for stemningen ved COP 15, og om hvilke konsekvenser det ville have for
Danmark, hvis COP 15 ikke kunne gennemføres. COP 15 var hele Danmarks stolt-
528
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0531.png
Hændelsesforløb og forklaringer
hed og alle ønskede, at det blev en succes. Det var afgørende, at Folkerepublikken
Kina og USA deltog på højt niveau, da det var på det niveau, at en aftale skulle ind-
gås. Hun havde ingen grund til at reagere på kontorchef Martin Bille Hermanns mail
af 7. december 2009, som hun gjorde, og hun var slet ikke en del af planlægningen
af COP 15. Hun husker ikke, hvem hun tænkte på, da hun skrev
”…ikke hører os i
slige sager”.
Hun kan ikke forestille sig, at hun orienterede Udenrigsministeriets ledelse om ind-
holdet af disse mails om håndteringen af demonstranter, da det ikke normalt var
noget, som hun blandede sig i. Der må have være noget i konteksten, der gjorde, at
hun tænkte, at Wen Jiabao’s besøg var enormt vigtigt, og det måtte have noget at gøre
med, om Folkerepublikken Kina ville komme til COP 15. Det var en hurtigt korre-
spondance, som virker overambitiøs og ikke var gennemtænkt, og hun forstår stadig
ikke, hvorfor hun skrev det.
Kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann har for Tibetkommission II for-
klaret, at det dansk-kinesiske forhold på dette tidspunkt havde været igennem en
rutsjebanetur efter indgåelsen af det strategiske partnerskab i 2008, til Danmark blev
lagt på is efter modtagelsen af Dalai Lama i 2009 og indtil afgivelsen af verbalnoten.
Derfor tiltrak forholdet til Folkerepublikken Kina sig opmærksomhed i Udenrigs-
ministeriet. Når han orienterede Udenrigsministeriets top, var det, fordi forholdet til
Folkerepublikken Kina var inde i en følsom periode. Ønsker, krav og forventninger
fra Folkerepublikken Kina og andre nordøstlande blev ikke nødvendigvis forventet
imødekommet, men det var vigtigt for dem, at de blev fremsat.
Ved en supplerende afhøring
112
har Martin Bille Hermann forklaret, at han ikke ved,
hvor oplysningen i hans og Robin Glinkas mail af 7. december 2009 kom fra. Asien-
kontoret havde formentlig talt med politiet, som det fremgår af Robin Glinkas mail.
Han husker ikke, om ambassaden havde rettet fornyet henvendelse til Asienkontoret
med deres ønske om, at demonstrationer rettet mod Folkerepublikken Kina under
COP 15 blev forhindret. Han læser sin mail således, at Asienkontoret allerede på det
tidspunkt havde fortalt kineserne, at de grundlovssikrede rettigheder ikke stod til
diskussion, og Asienkontoret kunne sagtens have fortalt ambassaden om den plan-
lagte Falun Gong-demonstration på Amager. Han erindrer ikke, hvem der i givet
fald måtte have overbragt beskeden til ambassaden. Danmarks forhold til Folkere-
publikken Kina var inde i en meget følsom periode, hvilket hele Udenrigsministe-
riets top interesserede sig for. Fuldmægtig Robin Glinka havde formentlig sendt et
112
Protokol nr. 119
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
529
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
udkast til mailen til ham, hvorefter han færdiggjorde mailen og sendte den til mod-
tagerkredsen. Han erindrer ikke, hvordan det skete konkret.
Det var ingen hemmelighed, at kineserne ikke brød sig om demonstrationer og
overraskelser. De fortalte kineserne gentagne gange, at de grundlovssikrede rettig-
heder ikke var til diskussion, men de kunne måske undgå overraskelser ved at være
transparente om demonstrationernes placering. I sin mail af 7. december 2009 gjor-
de han det også klart, at man havde fortalt kineserne, at de grundlovssikrede rettig-
heder ikke var til diskussion.
Om centerchef Sus Ulbæks svarmail af 8. december 2009 har han forklaret, at han
ikke husker mailkorrespondancen. Han husker ikke, at de ”plejede” at gøre noget.
Hvis der havde været noget, de plejede at gøre, var det ikke noget, han var klar over.
Logistik, demonstranters placering og kortegeruter i forbindelse med besøg var ikke
Asienkontorets ansvarsområde, og ikke inden for Asienkontorets beføjelser. Han har
ikke en erindring om, hvad ”plejer” henviste til.
Han refererede formentlig til Asienkontoret, når han i sit svar samme dag til Sus Ul-
bæk skrev ”vi”.
Selvom det ikke var noget, som Asienkontoret var vilde med, var det ikke noget Asi-
enkontoret havde indflydelse på, og det var sådan det var. Det fremgår af mailen, at
de kun havde fået information fra politiet, hvilket ovenikøbet havde været svært.
Der var således ikke et samarbejde med politiet. Når han skrev, at ”Spørgsmålet
er,
hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen”,
forholdt han sig bare til den
option, som centerchef Sus Ulbæk selv nævnte, og han udtrykte skepsis heroverfor.
Han erindrer ikke, hvad han mente med, at de risikerede, at ”…
der pludselig kom-
mer strøm på”.
Det kunne betyde mange ting, herunder at såfremt demonstrationen
blev flyttet, ville Falun Gong få ekstra meget opmærksomhed, eller at der vel kunne
opstå en vis skepsis, hvis Udenrigsministeriet begyndte at blande sig i politiets ar-
bejde. Det var måske hans forsøg på at sige, at de skulle tage den lidt med ro, men
han husker det ikke.
Han erindrer ikke, at han på baggrund af centerchef Sus Ulbæks svar foretog sig no-
get i forhold til placeringen af demonstrationen, eskorteruten eller lignende. Han
kontaktede ikke politiet eller andre som følge af mailen. Det var normalt Protokol-
len, der varetog kontakten til PET og politiet, men under COP 15 var der oprettet en
særlig logistikenhed hertil. Han har aldrig taget kontakt til politiet eller PET om lo-
gistiske forhold, bortset fra Robin Glinkas mail til politiet, som han havde ansvaret
for som kontorchef. Han har deltaget i møder, hvor politiet har været til stede, fordi
der havde været andre emner end logistik på dagsordenen.
530
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Han erindrer ikke, om de tog kontakt til logistikenheden i COP 15-sekretariatet som
følge af centerchef Sus Ulbæk besvarelse samme dag. Han ved ikke, hvad centerchef
Sus Ulbæk mente med bemærkningen om premierminister Wen Jiabao. Kineserne
var formentlig optaget af alle forhold i forbindelse med premierministerens ankomst
og besøg, hvilket var helt sædvanligt, når der var tale om en delegationsleders an-
komst.
Han blev overrasket over, at der fandtes en sådan korrespondance. Han har tænkt
meget over, hvorfor han ikke husker den. Det kan være begrundet i, at han på det
tidspunkt var travlt optaget af verbalnoten, som Asienkontoret havde ansvaret for
at forhandle hjem, og som udenrigsministeren samme dag skulle diskutere i Det
Udenrigspolitiske Nævn. Det kan også være begrundet i, at han på det tidspunkt
ikke fandt mailkorrespondancen kontroversiel. Der har åbenbart ikke været nogen
alarmklokker, der har ringet hos ham, og han har ikke lagt noget særligt i korrespon-
dancen eller undret sig herover. Han tror ikke, at de havde en opfattelse af, at mail-
korrespondancen var på kanten af eller i strid med dansk lov. Han kan slet ikke se,
at det var en mulighed at have en aftale med politiet om at gøre noget, som kunne
være i modstrid med loven. Hvis han havde haft opfattelsen af, at centerchef Sus Ul-
bæk opfordrede til et grundlovsbrud på grund af et fint besøg fra Folkerepublikken
Kina, havde han sagt fra, hvilket han også har gjort ved andre lejligheder. Han var på
det tidspunkt helt sikker på, at de ansvarlige myndigheder sikrede, at alt skete i over-
ensstemmelse med lov og praksis. Det var fint, hvis man kunne imødekomme kine-
sernes ønsker inden for rammerne af dansk ret, men det lå ikke inden for Asienkon-
torets beføjelser at vurdere, om man kunne imødekomme kinesernes ønsker på en
ikke grundlovsstridig måde. Den vurdering lagde han trygt i hænderne på politiet,
som havde kompetencen på det område.
Det er selvfølgelig en efterrationalisering, at han i dag vurderer, at han tilbage i 2009
ikke tænkte, at korrespondancen var kontroversiel, da han i modsat fald ville have
sagt fra. Det var dem, der havde ansvaret for demonstrationerne, som skulle foretage
vurderingen af, hvad der var lovligt. Han er ret sikker på, at han aldrig har talt med
politiet om, hvor en demonstration skulle stå eller hvor en kortege skulle køre. Han
har heller ikke bedt en medarbejder om at få flyttet en demonstration.
Han kan ikke forestille sig, at han frygtede, at deres møjsommelige arbejde i forbin-
delse med verbalnoten og med genoprettelsen af Danmarks forhold til Folkerepu-
blikken Kina ville gå i vasken, hvis premierminister Wen Jiabao så gule T-shirts på
vej til Bella Center. Det handlede snarere om forudsigelighed og om at undgå over-
raskelser, hvilket var afgørende for kineserne.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
531
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0534.png
Kapitel 8
Ambassaderåd og souchef ved ambassaden i Beijing Søren Jacobsen har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke kan forestille sig, at mailen af 7. december 2009
fra Martin Bille Hermann gav ambassaden anledning til at foretage sig noget. Der
var ikke noget operationelt i oplysningerne. Han mener ikke, at han havde kontakt
til centerchef Sus Ulbæk i forbindelse med topmødet.
Særlig rådgiver i Udenrigsministeriet Claus Perregaard har for Tibetkommission II
forklaret, at når han læser Sus Ulbæks mail af 8. december 2009 kl. 8.57 og den ef-
terfølgende korrespondance, bekræfter det ham i, at der var en helt særlig anspændt
stemning og præstationsangst i forhold til kinesiske besøg, og korrespondancen in-
dikerer en praksis, der rækker langt tilbage. Mailkorrespondancen viser også, at det
var en systemisk måde at tænke på.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke fandt, at der var noget operativt rettet mod ham
i kontorchef Martin Bille Hermanns mail af 7. december 2009. Han ved ikke, hvem
kontorchef Martin Bille Hermann forventede, skulle reagere på mailen. Han husker
ikke, hvorvidt artiklerne om Dalai Lama blev fjernet fra den officielle COP 15-hjem-
meside. Det var ikke hans ansvar. Måden, der i orienteringens andet afsnit var kom-
munikeret til kineserne på om demonstranterne, var helt korrekt. Selvom oriente-
ringens tredje afsnit om Taiwan henviste til COP 15-logistik, var det ikke noget, lo-
gistikenheden skulle handle på, og han betragtede det alene som baggrundsviden.
Han husker ikke, om han tog kontakt til kontorchef Martin Bille Hermann, Martin
Alsbirk eller Robin Glinka Rehn om orienteringen, men det ville undre ham, da han
ikke så en anledning hertil.
Han ved ikke, hvilken aftale centerchef Sus Ulbæk henviste til i mailen af 8. decem-
ber 2009. Det var meget mærkeligt, at centerchef Sus Ulbæk skrev, at der skulle ta-
les med COP 15-logistik, da det ikke var en typisk dialog, som logistikenheden ville
have med politiet. Logistikenheden ville ikke stille spørgsmål til politiet eller foreslå
en placering af demonstranter. Mailen var ret mystisk. Det var en misforståelse af de
roller, der var, at COP 15-logistik skulle høre Asienkontoret i sådanne sager. Det var
slet ikke logistikenhedens ansvarsområde. Centerchef Sus Ulbæks bemærkning var
ikke logisk i forhold til, hvordan logistikenheden arbejdede, eller hvad de arbejdede
med. Han husker ikke at være blevet ringet op af centerchef Sus Ulbæk eller kontor-
chef Martin Bille Hermann som følge af mailkorrespondancen.
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at han vil antage, at kontorchef Svend Olling eller andre
videreformidlede kontorchef Martin Bille Hermanns og fuldmægtig Robin Glinkas
mail om blandt andet Falun Gong-demonstrationer under COP 15 til ham. Mai-
532
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
len indeholdt ikke noget, som hans kontor skulle reagere på. Han modtog kun kopi
af mailen til orientering. Kontorchef Martin Bille Hermann havde formentlig fået
oplysningerne om Falun Gong-demonstrationerne fra Københavns Politi. Han ved
ikke, om kontorchef Martin Bille Hermann kendte til samarbejdet mellem ham,
nogle kolleger fra Udenrigsministeriet og politiet eller til arbejdsdelingen i COP
15-sekretariatet. Han vil mene, at han gennem samarbejdet med Københavns Politi
også havde hørt om de kommende Falun Gong-demonstrationer. Han mindes ikke,
at kontorchef Martin Bille Hermann kontaktede ham herom.
Teamleder Nis Lauge Gellert kendte til hans funktioner i COP 15-logistik. Kort før
og under COP 15 var der dog stor fokus på de snævre operationelle opgaver, hvilket
betød, at Nis Lauge Gellert især var optaget af afviklingen af den offentlige transport
til og fra Bella Center. Han drøftede ikke Falun Gong-demonstranternes placering
med Nis Lauge Gellert eller Københavns Politi. Det var ren orientering af hensyn til
mulig betydning for transportdelen, når han fra politiet modtog oplysningerne om
den følgende dags demonstranter.
Han ved ikke, hvad centerchef Sus Ulbæk plejede at aftale med politiet, som omtalt i
hendes svarmail af 8. december 2009 kl. 8.57. Han kendte ikke til en sådan aftale med
politiet. Selve kortegekørslen blev i princippet tilpasset i sidste øjeblik afhængigt af,
hvad der måtte opstå af problemer undervejs, uagtet om det var en almindelig trafik-
prop eller en demonstration langs ruten. Han har ikke set mailen før.
Han ved ikke, hvem kontorchef Martin Bille Hermann henviste til med omtalen af
”vi” i sit svar kort efter. Som han forstår det, var en del af mailkorrespondancen den
8. december 2009 mellem centerchef Sus Ulbæk og kontorchef Martin Bille Her-
mann baseret på en misforståelse, idet Falun Gong demonstrerede under lavniveau-
delen af konferencen den 10. december 2009, hvor der ikke var kortegekørsel.
Om centerchef Sus Ulbæks svar til kontorchef Martin Bille Herman samme dag om
at tale med COP 15-logistik har han forklaret, at kørselsruterne for kortegen ikke
blev lavet af COP 15-logistik, men af Ole Kahr fra Københavns Politi. Det havde der-
for ikke bidraget til noget at spørge COP 15-logistik. COP 15-logistik blev ikke på no-
get tidspunkt spurgt af Københavns Politi om bestemte demonstrationer, men COP
15-logistik blev orienteret om demonstrationerne og tilpassede så organiseringen, så
konferencen kunne afvikles så gnidningsfrit som muligt og med hensyntagen til de
forskellige demonstrationer, der fandt sted under konferencen.
Adspurgt om hvorvidt mailkorrespondancen kunne tyde på, at centerchef Sus Ul-
bæk syntes, at hun og kontorchef Martin Bille Hermann burde være blevet orienteret
om den viden, som COP 15-logistik havde om demonstrationstilladelser til Wen Jia-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
533
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0536.png
Kapitel 8
bao’s kommende besøg, har han forklaret, at det ville være vanskeligt at tolke mail-
korrespondancen anderledes.
Fuldmægtig og teamleder i Asienkontoret, Nordøstasienteamet, Jens Martin Alsbirk
har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke erindrer en Falun Gong-demon-
stration ved Bella Center. Han mindes ikke at have drøftet oplysningerne med kon-
torchef Martin Bille Hermann eller med Robin Glinka.
Han har ikke kendskab til, at Asienkontoret ”plejede” at aftale noget med politiet,
som centerchef Sus Ulbæk skrev i sin mail af 8. december 2009. ”Vi” måtte henvise
til en bredere kreds end Asienkontoret. Han har ingen erindring om mailkorrespon-
dancen. Det er meget sandsynligt, at han har læst mailen, men han husker det ikke.
Han kan ikke sige, om han ville have haft en bedre erindring i dag, hvis han dengang
havde fundet, at indholdet var usædvanligt.
Når kontorchef Martin Bille Hermann indsatte ham cc., da han kort efter besvarede
centerchef Sus Ulbæks mail, var det måske fordi, at han var teamleder i Asienkon-
toret og var involveret i koordinationsopgaver i forhold til den faglige forberedelse
af de kommende besøg. Han var ikke bekendt med dialogen mellem politiet og an-
dre kontorer i Udenrigsministeriet. Det var ikke en dialog, som Asienkontoret skulle
have med politiet.
Om centerchef Sus Ulbæks svar til kontorchef Martin Bille Herman samme dag har
han forklaret, at han ikke husker, om COP 15-LOG havde noget at gøre med tilrette-
læggelsen af kortegeruten, og han husker ikke arbejdsdelingen mellem de forskellige
interessenter. Det var ikke noget, han var involveret i. Han ved ikke, hvorfor det først
var under Wen Jiabao’s besøg, at det var ”særligt
vigtigt”.
Der var ingen tvivl om, at
sikkerhedsopgaverne blev mere komplekse ved Wen Jiabao’s ankomst.
Folkerepublikken Kina var, som verdens største udleder af CO², ét blandt mange
vigtige lande under COP 15. Folkerepublikken Kina havde et ønske om at blive side-
stillet protokollært med USA.
Adspurgt om, hvorvidt han nu ser en sammenhæng mellem oplysningerne fra am-
bassaden i Beijing om forløbet i Göteborg i 2007, Asienkontorets anmodning af 4.
december 2009 til politiet om oplysninger om demonstrationer og reaktionen fra
centerchef Sus Ulbæk den 8. december 2009 om, hvad de ”plejede” at gøre, har han
forklaret, at det gør han ikke.
Han var fra sin tid i Guangzhou bekendt med, at kineserne helst ikke så, at der var
Kina-kritiske demonstrationer under deres udenlandske besøg, og såfremt der var
534
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0537.png
Hændelsesforløb og forklaringer
demonstrationer, var det vigtigt, at der var en dialog herom. Selvom han ikke er ju-
rist, var han opmærksom på, at landets love skulle overholdes, herunder at lovligt
anmeldte demonstrationer kunne gennemføres, såfremt det var sikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Det ville være et problem, hvis demonstrationer blev flyttet eller skjult.
Han mindes ikke, at han deltog i drøftelser i Udenrigsministeriet om, hvorvidt ret-
ten til at demonstrere også omfattede retten til at blive set, men han regnede med, at
demonstranter også skulle kunne ses.
Fuldmægtig i Asienkontoret, Nordøst- og Sydøstasienteamet, Robin Glinka har for
Tibetkommission II forklaret, at han har en svag erindring om at have set kontorchef
Martin Bille Hermanns mail af 7. december 2009 før. Han mindes ikke præcist, om
han var involveret i besvarelsen til den kinesiske ambassade om Dalai Lama-artik-
len. Han husker ikke episoden.
Han husker ikke årsagen til, at han stod anført som medforfatter, og han husker li-
geledes ikke, om han var med til at udfærdige mailen. Han ved ikke, om han også
var medforfatter på andre mails fra kontorchefen. Han formoder ikke, at det skete
så ofte, men han husker det ikke. En hypotese kunne være, at idet han var ny med-
arbejder i Asienkontoret, ønskede kontorchef Martin Bille Hermann at vise, at han
var med til at lave noget substans, men han ved det ikke. Han ved ikke, om det var
ham, der forfattede mailen, og derefter Martin Bille Hermann, der sendte den. Han
tvivler på, at han selv har sendt mails til Udenrigsministeriets direktion. Det virker
usandsynligt, at kontorchef Martin Bille Hermann ville påføre hans navn, uden at
han var indblandet i mailen.
Han husker ikke deltaljerne om mailens afsnit om Falun Gong-demonstrationer un-
der COP 15. Han kender ikke motivationen for, at Udenrigsministeriets direktion
skulle have oplysninger om Falun Gong-demonstrationerne ved Bella Center.
Han ved ikke, om han så eller ser en sammenhæng mellem oplysningerne i indbe-
retningen af 30. november 2009 fra ambassadesekretær Christian Brix Møller om
erfaringerne fra det kinesiske præsidentbesøg i Göteborg i 2007 og oplysningerne i
mailen af 7. december 2009 fra ham og kontorchef Martin Bille Hermann om Falun
Gong-demonstrationer. Det var vel en informationsstrøm fra en ambassade til top-
pen af Udenrigsministeriet. Han var ikke direkte indblandet i, hvordan informatio-
ner blev videregivet fra chefer til chefer. Han husker ikke, om han blev orienteret om
det efterfølgende forløb.
Han husker ikke, om han læste mailkorrespondancen mellem centerchef Sus Ulbæk
og kontorchef Martin Bille Hermann af 8. december 2009. Centerchef Sus Ulbæks
mail virker kryptisk og er uklart formuleret. Den ser underlig ud, og det virker lidt
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
535
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0538.png
Kapitel 8
overraskende for ham personligt, hvad der står. Han ved ikke, hvilken information
mailen var bærer af. Han ved ikke, hvorfor den var formuleret, som den var.
Han ved ikke, hvorfor kontorchef Martin Bille Hermann indsatte ham cc., da Martin
Bille Hermann kort efter besvarede centerchef Sus Ulbæks mail. Han ved endvide-
re ikke, hvem Martin Bille Hermann tænkte på, da han skrev ”vi”. Han formoder, at
han læste korrespondancen, og den virker bekendt. Han ved ikke, hvad Martin Bille
Hermann mente med mailen, og han husker ikke, at han talte med Martin Bille Her-
mann herom. Han husker ikke, hvordan han forstod mailen, da han modtog den.
Han har formodentlig tænkt, at det ikke var noget, han skulle beskæftige sig med.
Om centerchef Sus Ulbæks svar til kontorchef Martin Bille Herman samme dag om,
at hun
”Tror vi må tale med COP15LOG …”,
har han forklaret, at han ikke erindrer at
have talt med COP 15-LOG. Han husker ikke kommunikationslinjerne mellem COP
15-LOG og Asienkontoret, men det foregik formentlig ikke på hans niveau. Han tror
ikke, at han har været i kontakt med sekretariatschef Svend Olling fra COP 15-sekre-
tariatet. Han ved ikke, hvorfor centerchef Sus Ulbæk mente, at det først var ”rigtig
vigtigt” under Wen Jiabao’s ophold.
Konsulent i Statsministeriet Peter Lehmann Nielsen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han ikke erindrer at være blevet orienteret om Martin Bille Hermanns mail
af 7. december 2009. Han havde primært fokus på de lande, som han i forvejen hav-
de ansvaret for.
Han kendte ikke til den type overvejelser, som centerchef Sus Ulbæk gjorde sig i
mailen af den 8. december 2009 kl. 8.57 til kontorchef Martin Bille Hermann. Han
samarbejdede ikke med centerchef Sus Ulbæk i forbindelse med forberedelsen af
COP 15. Han kender ikke til, hvad man plejede at gøre, og han har ikke hørt drøf-
telser herom under planlægningen af besøg. Han var bekendt med, at der var et tæt
samspil mellem Protokollen og politiet om afviklingen af besøget, men han kend-
te ikke til de overvejelser, som mailen antyder. Han havde på et mere generelt plan
kendskab til, at kineserne var følsomme over for afviklingen af besøg, og der var
mange deltaljer i besøgene, der skulle håndteres.
Chefpolitiinspektør Per Larsen har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke har
kendskab til en sådan aftale, som angivet af Sus Ulbæk. Han ved ikke præcist, hvem
i Københavns Politis Klimasekretariat der kan have haft kontakten om Falun Gong-
demonstrationen med Udenrigsministeriet. Det kan have været på en mængde for-
skellige niveauer, og det kan have været tilfældigt, hvem der havde kontakten. Han er
enig med Martin Bille Hermann i hans bemærkning i svarmail af 8. december 2009
om, at der kunne komme ”strøm på”. Der kunne komme en frygtelig palaver ud af
536
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0539.png
Hændelsesforløb og forklaringer
det mediemæssigt, hvis man flyttede demonstrationen i strid med politiets vurde-
ring af, at der ikke var et sikkerhedsmæssigt problem i den tilladte placering af de-
monstrationen. Han har ingen erindring om, at Københavns Politi var involveret i
drøftelser af den karakter, som Sus Ulbæk skriver, at de måtte tale med COP15LOG
om.
Vicepolitikommissær Jørgen Hedegaard Thomsen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han sad i tilladelsesafsnittet i alle sine år i OPA fra 2008 til 2016, hvor poli-
tikommissær Bent Olsen som leder af OPA blandt andet var leder af tilladelsesafsnit-
tet, som godkendte demonstrationer.
Han modtog aldrig forespørgsler fra Udenrigsministeriet om placeringen af demon-
strationer eller lignende. Tilladelsesafsnittet havde ikke kontakt med Udenrigsmini-
steriet. Han har ikke hørt om, at Udenrigsministeriet fik oplysninger fra tilladelses-
afsnittet om demonstrationer.
De var 5-6 medarbejdere i tilladelsesafsnittet. I visse dele af perioden fra 2008 til
2016 var der en sektionsleder i tilladelsesafsnittet. Der var ikke andre afsnit, som var
inde over godkendelserne af demonstrationerne.
Proceduren i forbindelse med behandlingen af anmodninger om godkendelse af de-
monstrationer var, at efter modtagelsen af en anmodning i tilladelsesafsnittet gik
anmodningen først til staben, som skulle høres, om de havde kommentarer til pla-
ceringen, tidspunktet mv. Derefter udfærdigede tilladelsesafsnittet en godkendelse.
Der blev sendt en godkendelse til ansøgerne og en kopi til den lokale politistation.
Godkendelserne kunne ses på politiets intranet, og placeringen ville kunne ses der,
idet den stod i godkendelserne. Alle i politiet kunne tilgå intranettet. Han ved ikke,
om nogen uden for politiet havde adgang til intranettet. Det ville undre ham, hvis
ikke PET havde adgang.
Han husker ikke noget specielt fra COP 15.
Han havde ikke i forbindelse med COP 15 kontakt med Udenrigsministeriet om af-
viklingen af konferencen. Han var ikke bekendt med, om andre i KSN havde en så-
dan kontakt.
Han var ikke bekendt med, at Udenrigsministeriet fik oplysninger om placering af
demonstrationer i forbindelse med COP 15, således som det fremgår af mailen af 7.
december 2009 fra kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriets Asien-
kontor.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
537
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0540.png
Kapitel 8
Han havde ikke kendskab til, at den ”
… kinesiske ambassade har overfor ASI udtrykt
ønske om at demonstrationer rettet mod Kina forhindres/undgås på steder, hvor den
kinesiske COP15-delegation måtte passere/opholde sig…”,
som anført i mailen af 7. de-
cember 2009 fra Martin Bille Hermann. Han tror ikke, at placeringen af demonstra-
tionerne i demonstrationsområdet ved Vejlands Allé havde noget med dette ønske
fra den kinesiske ambassade at gøre. Efter hans opfattelse var det af rent sikkerheds-
mæssige årsager, at demonstrationerne var henvist til dette område, men han var
ikke involveret i beslutningen om placeringen, og han ved det derfor ikke.
Han havde aldrig hørt om en aftale, som beskrevet i centerchef i Udenrigsministeriet
Sus Ulbæks svar af 8. december 2009 til Martin Bille Hermann.
Beslutningen om placeringen af demonstrationsområdet ved Vejlands Allé lå i plan-
lægningsfasen på et tidspunkt forud for korrespondancen mellem Martin Bille Her-
mann og Sus Ulbæk. Han hørte ikke fra Mogens Norup Lauridsen eller andre om
baggrunden for beslutningen om placeringen af demonstrationsområdet. Det var en
beslutning, som blev truffet på et højere niveau end hans. Det var staben, som traf
beslutningen. Staben bestod af Mogens Norup Lauridsen og chefpolitiinspektøren.
Sikkerhedskoordinator KF 0764 har for Tibetkommission II forklaret, at han under
COP 15 alene var koordinator i forbindelse med stats- og regeringschefernes middag
hos dronningen på Christiansborg Slot. Han har mødt sekretariatschef Svend Olling
et par gange i forbindelse med COP 15. Han kender ikke Torkild Byg.
Om mailen af 7. december 2009 fra kontorchef Martin Bille Hermann og fuldmæg-
tig Robin Glinka med indberetning om blandt andet Falun Gong-demonstrationer
under COP 15 har han forklaret, at han ikke mener, at han deltog i større briefinger
hos Københavns Politi, men han deltog i PET’s fælles briefinger. Det ville under brie-
finger være naturligt at nævne, hvilke demonstrationer der var givet tilladelse til.
Han kender ikke noget til den aftale, som centerchef Sus Ulbæk henviste til i mail af
8. december 2009. Han har aldrig talt med Asienkontoret og kender ikke personer-
ne, der optræder i korrespondancen. Han ved ikke, om centerchef Sus Ulbæk med
”plejer” henviste til et samarbejde mellem Københavns Politi og Protokollen.
Om centerchef Sus Ulbæks svar til kontorchef Martin Bille Hermann samme dag har
han forklaret, at han ikke kendte til advarsler fra det kinesiske udenrigsministerium
eller fra den kinesiske ambassade om, at Wen Jiabao ikke måtte konfronteres med
kritiske demonstrationer.
538
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0541.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Adspurgt om, hvorvidt han havde kendskab til, om der mellem Udenrigsministeriet/
Protokollen og Københavns Politi i 2009 var en særlig forståelse om, hvordan man
plejede at håndtere besøg fra Folkerepublikken Kina og demonstranter, har han for-
klaret, at det havde han ikke.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han er enig
i, at Falun Gong-demonstrationer altid havde været fredelige. PET blev normalt ikke
spurgt om tilladelserne til demonstrationer, og han har aldrig modtaget en fore-
spørgsel fra Københavns Politi af den karakter. I givet fald ville det være sket til et
højere niveau end hans i PET. Han ville mene, at Udenrigsministeriets ledelse blev
orienteret om alt, hvad der foregik under COP 15, men han kendte ikke til procedu-
ren i Udenrigsministeriet. Han ville ikke tro, at det var usædvanligt i et tilfælde som
dette, hvor det var Folkerepublikken Kina’s nr. 1, der kom.
Det ville undre ham meget, hvis det var noget de ”plejede” at gøre, som centerchef
Sus Ulbæk skrev i sin mail af 8. december 2009. Det havde i hvert faldt ikke noget
med PET at gøre. Han har aldrig set eller hørt noget, der skulle indikere en sådan af-
tale. Han har aldrig hørt om centerchef Sus Ulbæk.
Om kontorchef Martin Bille Hermanns besvarelse til centerchef Sus Ulbæk har han
forklaret, at han aldrig har hørt om, at politiet forud for udstedelse af en demonstra-
tionstilladelse spurgte Udenrigsministeriet om demonstranternes placering. Hvis
det var sket, var det foregået på et højt niveau hos Københavns Politi og i Udenrigs-
ministeriet og over hans niveau i PET.
Om centerchef Sus Ulbæks svar til kontorchef Martin Bille Hermann samme dag
om, at hun
”Tror vi må tale med COP15LOG og de må tale med politiet om hvor kor-
tegen kører, hvis vi er så langt at FG allerede har fået tilladelsen… Under alle omstæn-
digheder er det jo først og fremmest under Wens ophold det er rigtig vigtigt…”,
har han
forklaret, at det tydede på, at Udenrigsministeriet forsøgte at fremme Danmarks in-
teresser måske grænsende til, hvad der var lovligt. Udenrigsministeriet spurgte ikke
ham eller andre på hans niveau om de juridiske grænser. Han har heller ikke haft en
sådan dialog med viceprotokolchef Annette Lassen, som selv var jurist og sikkert
vidste det lige så godt som han.
Sikkerhedskoordinator KF 1114 har om oplysningen i kontorchef Martin Bille Her-
manns mail af 7. december 2009 om, at
”Herværende kinesiske ambassade har overfor
ASI udtrykt ønske om at demonstrationer rettet mod Kina forhindres/undgås på steder,
hvor den kinesiske COP15-delegation måtte passere/opholde sig”,
forklaret for Tibet-
kommission II, at han ikke har hørt om en sådan tilkendegivelse fra ambassaden før,
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
539
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
men det skyldes måske, at han stort set ikke har været involvereret i kinesiske besøg.
Det var almindeligt kendt, at kineserne helst så, at besøget foregik i ”en
glasboble”.
Han har aldrig hørt om en sådan aftale mellem Udenrigsministeriet og Københavns
Politi, som omtales i centerchef Sus Ulbæks mail af 8. december 2009, hvor Sus Ul-
bæk skrev,
”Fint - men vi plejer at aftale med Politiet at FG og Tibetanerne står steder
hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at kortegerne altid
kører en anden vej eller at demonstrationerne flyttes. Det hjørne som FG har fået tildelt
lyder meget centralt?”.
PET var ikke involveret i placeringen af demonstrationer, da
det alene var noget Københavns Politi tog sig af. Under et så stort topmøde foregik
der en masse bilateralt mellem Københavns Politi og Udenrigsministeriet, som PET
ikke var involveret i. Han har aldrig hørt om, at demonstrationer blev flyttet. Korte-
gerne kunne godt køre ad en anden rute, da der altid blev planlagt minimum to ru-
ter, og politiet bestemte, hvilken rute der skulle bruges. Han har ikke kendskab til, at
der ved kinesiske besøg blev valgt en specifik eskorterute for at undgå, at kineserne
så demonstrationer undervejs.
Han ved ikke, hvad kontorchef Martin Bille Hermann mente med henvisningen til
politiet, da Martin Bille Hermann kort efter besvarede centerchef Sus Ulbæks mail
med,
”Det er meget centralt. Og bestemt ikke noget, som vi er vilde med. Men vi skulle
nærmest hale informationen ud af Politiet, og de har ikke spurgt os forinden. Spørgs-
målet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen…”.
Såfremt politiet
undtagelsesvist spurgte PET om en anmeldt demonstration, ville han aldrig spørge
Udenrigsministeriet om tilladelse til en demonstration. Udenrigsministeriet havde
ingen legitim ret til at blande sig i demonstrationstilladelserne. Demonstrationstilla-
delser var alene noget politiet gav. Det virker helt utænkeligt, at politiet skulle spør-
ge Udenrigsministeriet på forhånd om, hvor Falun Gong-tilhængere skulle placeres
under et kinesisk besøg.
Den 9. december 2009 skrev fuldmægtig Jens Martin Alsbirk til kontorchef Martin
Bille Hermann, cc. fuldmægtig Robin Glinka, alle Udenrigsministeriets Asienkontor
under overskriften ”COP15-hjemmesiden og Dalai Lama”:
”…
… kinesiske ambassade bedriver aktivt diplomati denne formiddag. Robin er
blevet ringet op af presseatache Wang og jeg er blevet ringet op af Zhang Zhen
vedr. Dalai Lama’s optræden på UM’s hjemmeside. Det primære problem er
den vedhæftede artikel
…
Zhang sagde, at artikelen var blevet bemærket i Beijing og hun bad om at den
blev fjerne fra hjemmesiden og derudover, at vi sikrede os at artikler med DL
540
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
ikke blev lagt på COP15-hjemmesiden. Han forstod selvsagt, at vi ikke kunne
forhindre DL i at komme til orde i øvrige medier, men dette var en hjemmeside,
der blev administreret af det danske udenrigsministerium og det måtte kunne
lade sig gøre at fjerne artiklen.
Vores aktuelle problemer var startet med DL og derfor var det meget vigtigt at
der ikke opstod nye problemer forud for/under COP15.
Både Robin og jeg sagde, at vi forstod at du allerede har været i kontakt med ki-
nesiske ambassade herom, at vi noterede os de kinesiske synspunkter og lovede
at bringe dem videre.
Jeg sagde derudover, at hjemmesiden havde bidrag fra mange forskellige per-
soner, som vi ikke nødvendigvis var enige med og at omtalte bidrag jo ikke be-
skrev DL som State Leader eller andet. Det gjorde ikke stort indtryk på Zhang,
der sagde, at ”we both know that DL is in constant pursuit of attention aiming
at splitting the motherland” ….
Quo vadis?
…”
Senere samme dag videresendte fuldmægtig Jens Martin Alsbirk denne mail til
Klavs A. Holm, cc. kontorchef Martin Bille Hermann, fuldmægtig Robin Glinka
m.fl., idet han skrev:
”…
… hvor svært vil det være at fjerne nyheden … fra COP 15 hjemmesiden?
Baggrund nedenfor. Vi hælder til at indstille, at vi undtagelsesvist imødekom-
mer kinesernes ønske i lyset af vores aktuelle DL-udfordringer. (også selvom
indholdet i artiklen overhovedet ikke er kontroversielt)
…”
Klavs A. Holm svarede alle kort efter:
”…
COP15-hjemmesiden er nok regeringsfinansieret, men ansvaret for nyhedsind-
holdet er tillagt en ekstern redaktion, som har ansvaret for indholdet i nyheds-
dækningen i henhold til Medieansvarsloven.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
541
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Jeg ved, at det er svært at forklare et kinesisk publikum, men vi bliver nødt til at
holde fast i dette. Der ligger jo også en super negativ historie, hvis vi i denne sag
fjerner en nyhed for første gang – det er imod alt, hvad vi står for vedrørende
kommunikation i forbindelse med COP15.
Håber på forståelse.
…”
Fuldmægtig Jens Martin Alsbirk svarede straks Klavs A. Holm, cc. Martin Bille Her-
mann:
”…
Stor forstaaelse fra min side og nok lidt mindre fra kinesisk
…”
Kontorchef Martin Bille Hermann svarede samme aften:
”…
Tak for præciseringen. Vi holder linjen og fronterne. Har netop været sammen
med den kinesiske ambassadør, der ikke nævnte hjemmesiden med et ord.
…”
Den 10. december 2009 videresendte fuldmægtig Jens Martin Alsbirk denne mail-
korrespondance til Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Udenrigsministeriet, og Søren Ja-
cobsen, ambassaden i Beijing, med bemærkning:
”…
i det – usandsynlige – tilfælde at jeres samtalepartnere nævner nedenfor om-
talte artikel … med DL på COP15 hjemmesiden baggrundsinfo + UM linje på
spørgsmålet.
Med normaliserede hilsner,
Jens
…”
Den 11. december 2009 skrev Frode Z. Olsen, Udenrigsministeriet, til Interpol DK,
cc. ambassaderåd Søren Jacobsen:
”…
Jeg fremsender vedhæftet min rapport af dags dato, som indeholder oplysnin-
ger fra kinesisk politi om, at der muligt kan ventes voldelige demonstrationer
542
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0545.png
Hændelsesforløb og forklaringer
rettet mod kinesiske mødedeltagere i COP 15. Det fremgår, at der allerede i
morgen, den 12. december skal være planer om en sådan demonstration.
Jeg anmoder om, at rapporten fremsendes til orientering og foranstaltning
for alle relevante dele af Rigspolitiet og Københavns politi.
…”
Ambassaderåd Søren Jacobsen videresendte rapporten til blandt andre protokolchef
Jette Nordam, Svend Olling og kontorchef Martin Bille Hermann til orientering,
og kontorchef Martin Bille Hermann skrev samme dag, 11. december 2009, til pro-
tokolchef Jette Nordam og Svend Olling, cc. blandt andre ambassadør Jeppe Tran-
holm-Mikkelsen, Rasmus Abildgaard Kristensen, ambassaderåd Christian Brix Møl-
ler, ambassaderåd Søren Jacobsen (Beijing) og udenrigspolitisk direktør Michael Zil-
mer-Johns:
”…
Kære alle,
Normaliseringen af forholdet mellem Kina og Danmark har – som det vil frem-
gå af medierne – også givet anledning til en del fortørnelse blandt bevægelser/
oganisationer, der bl.a. går ind for et frit og uafhængigt Tibet. Det bør give an-
ledning til skærpet opmærksomhed.
…”
Ambassaderåd og souschef ved ambassaden i Beijing Søren Jacobsen har for Ti-
betkommission II forklaret, at ambassadens politiforbindelsesofficer allerede havde
sendt oplysningerne til politimyndighederne, der skulle agere på det, og han send-
te derfor blot rapporten til orientering, da det var interessante oplysninger. Det var
ikke noget, som Udenrigsministeriet skulle agere på. Hvis der var en mulig trussel,
skulle det selvfølgelig håndteres. Ambassadens politiforbindelsesofficer mødtes med
politifolk fra Folkerepublikken Kina og fra Danmark.
Meddelelse fra Rigspolitiets Kommunikationscenter 11. december 2009
Af en intern rapport i Politiets Efterretningstjeneste fremgår, at Rigspolitiets Kom-
munikationscenter den 11. december 2009 til blandt andre KSN og Politiets Efterret-
ningstjeneste meddelte, at:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
543
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0546.png
Kapitel 8
”…
LO Beijing fremsender rapport af d.d. vedr. oplysninger fra det kinesiske rigs-
politi om, at der muligt kan ventes voldelige demonstrationer rettet mod kine-
siske mødedeltagere i COP15. Det fremgår, at der allerede i morgen, den 12. de-
cember skal være planer om en sådan demonstration.
…”
Rapporten er den 12. december 2009 videre tilført Politiets Efterretningstjeneste op-
lysning om, at:
”…
Officielle kinesiske myndigheder har på diplomatisk plan givet udtryk for be-
kymring overfor sikkerheden omkring kinesiske interesser i DK under COP-15.
Bekymringen skønnes reel ikke mindst set i lyset af tilstedeværelsen i næste uge
af premierminister Wen.
Tilsyn (niveau 2) etableret d.d. kl. 0900 ved den kinesiske ambassade … (ind-
til videre).
…”
Politiets hændelsesrapporter 6. til 12. december 2009
I politiets hændelsesrapporter, der føres i systemet POLDOK registreres løbende
observationer, herunder vedrørende demonstrationer. Om Falun Gong er noteret
følgende:
I udskrift af POLDOK med overskriften ”Hændelser: 11KSN_091206_KSN-
COP15_0700-0700.” er 6. december 2009 kl. 09.00 tilført blandt andet:
”…
Manøvre ide
Briefing af Lima 4 – Transport Anholdt – Hotel Lima. Gårsdagens hændelser
gennemgået. Her blev specielt problemstillinge af håndteringer af ulovlige ban-
ner/brug af politilovenngennemgået…
…”
Under ”Briefing kl. 20.00” af 6. december 2009 i samme dokument er anført blandt
andet:
544
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0547.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Michael Agerbæk: Man skal have obs påFalun Gong demonstration i morgen
ved Bella Centret. Kinesiske delegationer har tidligere ytret kritik over at for-
eningen afholder demonstration når de er til stede.
Håndtering af de mange delegerede og akkrediterede til Bella Centret skal kla-
res af politiaktionen - man har fået tilført ekstra personale til løsning af opgaven
…”
Chefpolitiinspektør Per Larsen har for Tibetkommission II forklaret, at der efter
hans opfattelse blot er tale om en oplysning om, at der var en demonstration, hvil-
ket man selvfølgelig skulle være opmærksom på. Falun Gong-demonstrationerne
var altid fredelige og rolige, men det betød ikke, at man kunne udelukke, at de ville
gøre noget tåbeligt som fx at gå ud på kørebanen. Han ved ikke, hvor Falun Gong-
demonstrationen var placeret, men hele området rundt om Bella Center var stort
set spærret af, idet man forventede, at der ville komme et angreb, hvilket også skete.
Han husker ikke, at der skulle have været direkte kontakt mellem Københavns Politi
og Udenrigsministeriet om Falun Gong-demonstrationer i forbindelse med COP 15,
men han kan ikke udelukke, at det var tilfældet.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen har for Tibetkommission II forklaret, at
Michael Agerbæks oplysninger om Falun Gong-demonstrationen overrasker ham,
da det var givet, at alle, der ønskede det, skulle have lov til at demonstrere ved Bella
Center.
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har ved genafhøring
113
for Tibetkommission II
forklaret, at han var leder af politiets klimasekretariat under COP 15. Det var dansk
politis hidtil største sikkerhedsopgave, da 160-170 stats- og regeringschefer kom til
landet i forbindelse med topmødet. Dette krævede optimering af uddannelser, og
der var en masse stabsopgaver, der skulle gennemføres. Der var egentlig tale om en
normal OPA-opgave, men på grund af operationens størrelse, blev der oprettet en
særskilt stabssekretariatsenhed, som understøttede operationen. Ud over et møde
i Statsministeriet sammen med chefpolitiinspektør Per Larsen, husker han ikke at
have deltaget i møder i ministerierne om COP 15. Han husker ikke, at den kinesi-
ske deltagelse i topmødet gav særlige overvejelser hos Københavns Politi. Folkere-
publikken Kina var et af de lande, der krævede det største sikkerhedssetup ud fra
landets rolle på den politiske bane. Meget af det, de gjorde for kineserne, var dog af
mere honnørmæssig karakter, da kineserne krævede det samme setup som ameri-
113
Protokol nr. 66
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
545
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0548.png
Kapitel 8
kanerne eller russerne, selvom de forventede flere demonstrationer over for USA og
Rusland end over for Folkerepublikken Kina.
Oplysningerne om hans briefing, som fremgår af POLDOK’s hændelsesrapport af 6.
december 2009 kl. 20, om, at de kinesiske delegationer tidligere havde ytret kritik
over, at Falun Gong demonstrerede, når en kinesiske delegation var til stede, kunne
han kun have fra PET. PET fungerede som kobling mellem ministerierne og politi-
et. De gjorde ikke noget for at skærme demonstrationer på det tidspunkt, og det var
heller ikke hensigten med hans briefing. Havde dét været tilfældet, havde det stået
i manøvreideen. Falun Gong stod ved Bella Center i flere dage. Der har garanteret
været en parameter for, hvor tæt på Bella Center de måtte stå, men han husker ikke,
om de var inden for synsvidde. Det var almindelig praksis, at de førte tilsyn med de
kendte demonstrationer, og at de ud fra situationen vurderede, om der var noget,
der skulle håndteres. Han husker ikke, hvorfor demonstranterne fik placeringen ved
Vejlands Allé. Hvis eskorteruten var tilrettelagt på den strækning, hvor demonstra-
tionen var placeret, kan han ikke udelukke, at eskorten blev omdirigeret, men han
husker det ikke. Han var selv vagt om natten, hvor dette ikke var relevant.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at han ikke mindes at være blevet orienteret om den Falun
Gong-demonstration, som vicepolitiinspektør Michael Agerbæk briefede politiet
om den 6. december 2009 kl. 20.00. Der var tale om en meget lille demonstration.
De beskæftigede sig i sekretariatet mest med de store demonstrationer, som kunne
komme til at påvirke konferencen.
I udskrift af POLDOK med overskriften ”Hændelser: 11KBH_091207_KSN-
COP15_0700-0700.” er efter briefing 7. december 2009 kl. 08.00 ved vicepolitiin-
spektør Michael Agerbæk tilført blandt andet:
”…
- Dagens aktiviteter tæller 22 arrangementer, heraf et retsmøde og en Falung
Gong demonstration, hvor der køres tilsyn. Derud over en iraner-demonstra-
tion på Toftgårdsplads.
…”
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har ved genafhøring
114
for Tibetkommission II
forklaret, at han ikke husker baggrunden for at fremhæve Falun Gong-demonstra-
tionen. Der var ikke et større fokus på Falun Gong under COP 15 end ved andre ki-
114
Protokol nr. 66
546
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0549.png
Hændelsesforløb og forklaringer
nesiske besøg, med mindre der var et særligt sikkerhedsaspekt forbundet hermed.
Han har ikke oplevet sikkerhedsmæssige problemer ved Falun Gongs demonstratio-
ner. Ofte var de ganske få, der demonstrerede, og ofte havde deres demonstrationer
mere meditativ karakter.
I udskrift af POLDOK med overskriften ”Hændelser: 11KBH_091210_KSN-
COP15_0700-0700.” er under briefing 10. december 2009 kl. 08.00 ved politiinspek-
tør Mogens Lauridsen tilført blandt andet:
”…
Afspærring af Vejlands Alle den 12 i forbindelse med demonstrationen, skal
meldes ud til offentligheden. Vejlands Alle spærres helt mellem Center Boule-
vard og Røde Mellemvej i tidsrummet fra kl. 0700 til 2400.
…”
Kl. 08.25 er i samme hændelsesrapport anført blandt andet:
”…
Lima 4-11. ”Mod forfølgelse af Falun Gong i kina” v Poul Andersen … krydset
Center Boulevard/Vejlands Alle.” Tidsrum 0800-2000.
…”
Vicepolitikommissær Jørgen Hedegaard Thomsen har for Tibetkommission II for-
klaret, at når det fremgår af hændelsesrapport af 10. december 2009, at han under
COP 15 sad i KSN med ansvar for dokumentation, måtte han have gjort det, men han
husker det ikke. Ansvaret for dokumentation indebar, at man havde ansvaret for at
skrive døgnrapporten. Døgnrapporten indeholdt en oversigt over kommunikatio-
nen i døgnets løb, herunder dispositioner fra KSN under aktionen og meldinger fra
køretøjer og enheder.
Baggrunden for afspærringen af Vejlands Allé som omtalt under indførsel om brie-
fing kl. 8.00 i hændelsesrapport af 10. december 2009 var, at det var et demonstrati-
onsområde, hvor ledelsen havde bestemt, at demonstrationerne skulle være. Afspær-
ringen betød, at der ikke var adgang for almindelige trafikanter. Det var nødvendigt
at etablere en bred afspærring for, at de almindelige trafikanter skulle kunne ledes
væk via en omlægning af trafikken.
Han kunne ikke huske noget om de meldinger, der kom ind i KSN om demonstra-
tionerne ved Vejlands Allé. Som han husker det, var der noget uro, hvor nogen prø-
vede at komme ind på konferenceområdet.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
547
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0550.png
Kapitel 8
Demonstrationsområdet lå 50-100 meter fra Bella Center. Han husker ikke, hvordan
eskorterne kørte i forhold til demonstrationsområdet. Afspærringen gjaldt også for
eskorterne.
Han erindrer ikke, hvad indførslen i hændelsesrapporten af 10. december 2009 kl.
8.25 om, at
”… Lima 4-11. ”Mod forfølgelse af Falun Gong i kina” v Poul Andersen …
krydset Center Boulevard/Vejlands Alle. Tidsrum 0800-2000…”,
dækker over.
Politikommissær Bent Olsen har for Tibetkommission II forklaret, at han var an-
svarlig for
”Politiaktion 01-00 – Ekstremisme”,
der omfattede alt om håndteringen af
demonstrationer i forbindelse med COP 15.
I forbindelse med COP 15 møderne i Bella Center var der en demonstrationsplads.
Den var placeret, således at demonstranterne kunne se Bella Center. De fleste dele-
gationer ankom fra motorvejen og kom således ikke forbi demonstrationspladsen,
som lå ved Vejlands Alle/Center Boulevard, men man kunne se Bella Centers ho-
vedindgang fra demonstrationspladsen. Der var ca. 200 m fra demonstrationsplad-
sen til hovedindgangen.
Sikkerhedskoordinator KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at han havde
ansvaret for livvagterne i Bella Center under COP 15. Han skulle briefe livvagterne
om deres opgaver i selve Bella Center, som under konferencen var et FN-område.
Det betød, at livvagterne ikke blot kunne gå frit rundt med VIP’en, og han skulle
derfor orientere dem om retningslinjerne herfor. Hans opgave var ikke knyttet til
beskyttelsen af specifikke landes repræsentanter.
Han deltog i et enkelt møde i Bella Center med repræsentanter fra den kinesiske am-
bassade, Udenrigsministeriet, herunder viceprotokolchef Annette Lassen og med-
arbejdere i COP 15-sekretariatet. Han vil tro, at de drøftede forholdene i Bella Cen-
ter og transporten dertil, modtagelsen i lufthavnen mv. Han erindrer stort set ikke
mødet. Han husker fuldmægtig Torkild Byg og sekretariatschef Svend Olling. Han
var ikke involveret i selve placeringen af demonstranterne ved Bella Center, og han
tror ikke, han fik kendskab til, hvor demonstranterne blev placeret. Der var stort set
demonstranter overalt ved Bella Center. Han bekymrede sig ikke om Falun Gong-
demonstranternes placering. Når han mødte på arbejde kl. 6 om morgenen, var der
ikke mange demonstranter ved Bella Center. Han vil tro, at der var færdselsmæssige
reguleringer i forbindelse med placeringen af demonstranter, således at demonstran-
terne af sikkerhedsmæssige årsager ikke kom for tæt på kortegerne fra lufthavnen.
Han ved ikke, om der blev lavet afspærring af tilkørselsvejene til Bella Center, her-
under ved Vejlands Allé. Der var sikkert afspærret ved Vejlands Allé, da den ameri-
kanske præsident ankom, men han kan ikke forestille sig, at vejen var afspærret un-
548
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0551.png
Hændelsesforløb og forklaringer
der hele COP 15. Han fulgte ikke meget med i, hvad der foregik uden for Bella Cen-
ter, da Københavns Politi havde ansvaret herfor.
Kontorchef i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Svend Olling har for Tibet-
kommission II forklaret, at logistikenheden kort før topmødet rykkede ud i et kon-
tor i Bella Center. Inden da havde de kontor i Udenrigsministeriet. Der var under
konferencen trafikale omlægninger af hensyn til adgangsforholdene til Bella Center,
hvilket dansk politi havde ansvaret for. De talte i starten af planlægningsfasen sam-
men om adgangsvejene. Han husker ikke, om Vejlands Allé var afspærret. Politiet
orienterede logistikenheden, såfremt adgangsvejene blev ændret. De talte ikke med
politiet om placeringen af demonstranter, da det alene var politiets ansvar. Han tror
ikke, at han var bekendt med, at omlæggelsen af trafikken ved Vejlands Allé tillige
medførte, at demonstranter blev afskåret fra kortegeruterne. Hvis han havde fået be-
sked herom af politiet, var det i givet fald ikke noget, som Udenrigsministeriet skulle
have en særlig mening om.
I udskrift af POLDOK med overskriften ”Hændelser: 11KBH_091211_KSN-
COP15_0700-0700.” er efter briefing 11. december 2009 kl. 08.00 ved vicepolitiin-
spektør Michael Agerbæk kl. 08.08 tilført blandt andet:
”…
Manøvreide
…
Dagens opgaver:
Lima 4-11. Demo ”mod forfølgelse af Falun Gong i Kina” ved Poul Andersen, tlf.
… krydset Center Boulevard/Vejlands Alle i tidsrum 0800-2000.
Lima 4-32. Tilsyn med demonstrationer jf. aktivitetskalender.
Lima 2-3. Fokus på demo anmeldt på Gl./Ny Torv kl. 1000…
…”
Dokumentet er tilført oplysninger om diverse hændelser, herunder vedrørende di-
verse demonstrationer, frem til 12. december 2009 kl. 06.02. Falun Gong’s demon-
stration er ikke nævnt.
I hændelsesrapporter fra POLDOK for hele perioden for afviklingen af COP 15 er
Falun Gong-demonstrationer nævnt på linje med en lang række andre demonstra-
tioner.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
549
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0552.png
Kapitel 8
Fuldmægtig i Udenrigsministeriets COP 15-sekretariat Torkild Byg har for Tibet-
kommission II forklaret, at han læste hændelsesrapporten således, at rapportens ma-
nøvreidé omhandlede demonstrationerne den 10. december 2009 og ikke den 12.
december 2009. Han husker det som, at den lille Falun Gong-demonstration, der
fandt sted den 10. december 2009, blev henvist til at stå foran Bella Center. Der var
på det tidspunkt ingen afspærring eller eskortekørsel, da højniveaudelen endnu ikke
var gået i gang. Han mindes ikke, at Udenrigsministeriet reagerede på Falun Gong-
demonstrationens placering. Han erindrer ikke, at der efter den 10. december 2009
fandt Falun Gong-demonstrationer sted. Den lille Falun Gong-demonstration påvir-
kede ikke konferencen og fik derfor ikke deres opmærksomhed.
Intern korrespondance i Udenrigsministeriet 11. til 15. december 2009 om møde med
en medarbejder fra Dalai Lama’s London afdeling den 17. december 2009
Det fremgår af kalendermeddelelse fra kontorchef Martin Bille Hermann til Jens
Martin Alsbirk og centerchef Sus Ulbæk, at de skulle mødes med medarbejderen
fra Dalai Lama’s Londonkontor på Martin Bille Hermanns kontor den 17. december
2009 kl. 11.00-12.00 CET
115
(kl. 10.00-11.00 UTC
116
).
Den 14. december 2009 sendte Lars Gert Lose en mail til kontorchef Martin Bille
Hermann og politisk direktør Michael Zilmer-Johns. Mailen var vedhæftet omtale
fra medierne af et ulmende vælgeroprør i SF, hvorefter SF-vælgerne skulle være vre-
de over, at SF støttede regeringens politik, der angiveligt gik Folkerepublikken Kina i
møde i spørgsmålet om Tibet’s selvstændighed. I mailen skrev Lars Gert Lose blandt
andet:
”…
SF – Søvndal – vil i aften på TV 2 meddele, at han og Holger K på torsdag vil
modtage Dalai Lamas repræsentant fa London på deres kontor. Han vil opfor-
dre regeringen/udenrigsministeren til ligeledes at mødes med repræsentanten.
Der er nok ikke tvivl om, at det er et resultat af det pres, som Søvndahl/Holger
K er kommet under, jf. nedenfor. TV2 spørger til UMens reaktion. Jeg mener
ikke, at han skal stille op. Men vi bør sende et par linjer til TV2. Hvad med no-
get a la:
115
116
Central European Time.
Koordineret universaltid (fransk: temps universel coordonné, UTC) er verdens primære internationale tidsstandard til
brug for regulering af ure og klokkeslæt.
550
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
Udenrigsministeriet oplyser, at man på torsdag vil følge normal praksis, således
at repræsentanten for Dalai Lamas kontor i London vil blive modtaget i Uden-
rigsministeriet. Her vil der være mulighed for at drøfte indholdet af den danske
erklæring og forklare, at der ikke er nogen ændring i den danske et-Kina-poli-
tik. Repræsentanten er ikke tidligere modtaget på politisk niveau.
…”
Kontorchef Martin Bille Hermann svarede alle samme dag, at han var enig. Han
skrev videre:
”…
Jeg har lige konfereret med Sus, der bekræfter, at Repræsentanten for Dalai La-
mas kontor i London ikke tidligere er modtaget på politisk niveau. Det er nor-
mal praksis, at vi mødes med repræsentanten på departementalt niveau. På
torsdag mødes Sus, Jens og jeg med ham.
…”
Michael Zilmer-Johns svarede samme aften alle:
”…
Behøver Sus at være med. Er det ikke meget højt niveau. Jeg tvivler på at vi tidli-
gere har stillet op på LR-38 niveau. Niveauet bør nøje svare til fortilfælde. Hver-
ken højere eller lavere.
…”
Centerchef Sus Ulbæk svarede næste morgen, den 15. december 2009 kl. 08.53 i en
mail til alle, hvor hun havde tilføjet kontorchef Carsten Nilaus Pedersen:
”…
Har lige konfereret med Carsten – så dækker vi jo tilsammen perioden 1997 –
til i dag. Det har aldrig været en problemstilling. Carsten og jeg har som Asi-
enchefer mødtes med tibetanerne, og der var jo ingen grund til at involvere an-
dre. Og så kommer de ikke så tit (et par gange i perioden). Så det normale er 37.
Men som sagt skyldes det ikke gennemdrøftet politisk beslutning.
…”
Hertil svarede Michael Zilmer-Johns i en mail til alle samme dag:
”…
Jeg kan godt forstå overvejelsen, men synes, at den sikreste linje er, at fastholde
hidtidig praksis og niveau. Det gælder også ønsket om møder i Statsministeriet
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
551
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0554.png
Kapitel 8
(som jo i øvrigt er fuldstændig opslugt af COP-15 i disse dage). Derved får vi
også understreget vores linje, som er at vi IKKE har ændret vores Tibet-politik.
Vi kan således ikke lægge til grund, at der er behov for at genoprette en balance.
…”
Sus Ulbæk svarede ”Noteret”. Lars Gert Lose videresendte korrespondancen til Ul-
rik Vestergaard Knudsen med bemærkningen ”Fantastisk udveksling!!”, og Ulrik Ve-
stergaard Knudsen svarede, ”Men Z har jo ret!”, hvilket Lars Gert Lose erklærede sig
enig i en svarmail samme dag. En time senere skrev Lars Gert Lose på ny til Ulrik
Vestergaard Knudsen:
”…
Grube blev ringet op af per i morges, og grube gik så til zilmer!
…”
Samme morgen skrev Lars Gert Lose i en mail af 15. december 2009 kl. 08.59.47
(07.59.47 UTC) til Ulrik Vestergaard Knudsen, under overskriften ”TV2 i aften om
Tibet/SF”:
”…
Genoprette en lille smule balance?
…”
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han læser denne interne mailkorrespondance af 14. og 15. decem-
ber 2009 som vedrørende håndteringen af et ønske fra en repræsentant for Dalai La-
ma’s kontor i London om at komme på besøg i Danmark. Han husker ikke længere
mailkorrespondancen. Der var fast praksis for, hvordan den type besøg blev hånd-
teret. Han forstår direktør for udenrigspolitik Michael Zilmer-Johns’ mail af 14. de-
cember 2009 således, at Michael Zilmer-Johns ikke mente, at repræsentanten skulle
mødes af nogen på højere niveau end kontorchefniveau.
Da han den 15. december 2009 svarede politisk direktør Ulrik Vestergaard Knudsen
med bemærkningen ”Fantastisk
udveksling!!”,
var det ment som en morsom betragt-
ning over, at to chefer i Udenrigsministeriet så detaljeret diskuterede et konkret og
praktisk spørgsmål. Og så er udenrigspolitisk direktør Michael Zilmer-Johns og cen-
terchef Sus Ulbæk to meget forskellige personer, og det var hans bemærkning også
udtryk for. Som embedsmænd har de ikke en personlig holdning til politiske spørgs-
mål, så det handlede bemærkningen ikke om.
552
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0555.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Intern mail i Udenrigsministeriet af 14. december 2009 om forholdet til Folkerepu-
blikken Kina efter verbalnoten og COP 15
Efter afviklingen af COP 15 skrev Jens Martin Alsbirk, Udenrigsministeriet, den 14.
december 2009 til blandt andre ambassaderåd Søren Jacobsen, den danske ambassa-
de i Beijing, viceprotokolchef Annette Lassen og kontorchef Martin Bille Hermann,
begge Udenrigsministeriet, blandt andet:
”…
Som I har kunnet læse jer til er den dansk-kinesiske relation nu normaliseret (vi
er endda blevet stillet i udsigt, at det er normalisering+; altså, at vi nu er
endnu
bedre venner end før DL’s besøg)
Vi skal derfor have maksimal udnyttelse af den nye situation og de ophobede
behov for at sætte turbo på DK-Kina relationen.
Vi vil derfor meget gerne mødes med jer til en kort brainstorming/stock taking
ift diverse DK-Kina relaterede emner,…
…”
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forkla-
ret, at de kinesiske sensibiliteter i forhold til Tibet-spørgsmålet og ét-Kinapolitikken
stod tydeligst frem for hende i forbindelse med udarbejdelsen af verbalnoten i 2009
og de efterfølgende politiske diskussioner. Det var på dette tidspunkt, at disse sensi-
biliteter blev meget tydelige for hende.
Hun var som økonomi- og erhvervsminister involveret i forberedelsen af COP 15
topmødet. Hun indgik i drøftelserne om, hvordan man kunne sætte en grøn dagsor-
den og få fortalt om det enorme erhvervspotentiale, der var for Danmark i at sælge
energieffektive løsninger til resten af verden. Hun var selv vært for et arrangement i
Bella Center med deltagelse af blandt andre Lykke Friis, hvor dette blev drøftet.
Hun husker ikke i forbindelse med COP 15 at have hørt om, at der fra den kinesiske
delegations side blev udtrykt bekymring for demonstranter, der måtte komme for
tæt på delegationen.
Hun erindrer ikke, at hun som økonomi- og erhvervsminister skulle være blevet ori-
enteret om den opfattelse, der fremgår af mail af 14. december 2009.
Hun har ikke konkret erindring om samarbejdet mellem Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet og Udenrigsministeriet vedrørende erhvervsfremstød i Folkerepu-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
553
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0556.png
Kapitel 8
blikken Kina, men der var i nullerne stort fokus på BRIK-landene, herunder Folke-
republikken Kina. Hendes ministerium havde fokus på, hvordan man kunne vinde
markedsandele i disse lande med høj økonomisk vækst. Der var en god dialog med
Udenrigsministeriet om, hvilken type erhvervsfremstød man kunne lave. Hun hu-
sker det som et godt samarbejde, men hun kan ikke huske de specifikke landesam-
arbejder.
Der var under afviklingen af COP 15 en del demonstrationer, hvoraf nogle gav anled-
ning til politiets indgriben og efterfølgende retssager, men der er ikke i det materiale,
Tibetkommission II har modtaget, oplysning om episoder af interesse for undersø-
gelsen i forbindelse med besøget.
Henvendelse af 14. juni 2010 fra Danish-Chinese Business Forum til udenrigsmini-
steren
Det fremgår af Danish-Chinese Business Forums hjemmeside, at organisationen
blev etableret 29. august 2005 af en gruppe af større danske virksomheder. Orga-
nisationen har p.t. omkring 130 medlemmer, der inkluderer flere af de største dan-
ske private og offentlige virksomheder og organisationer, såsom A.P. Møller-Mærsk,
COWI, Carlsberg og Lundbeck, såvel som Københavns Universitet, Århus kommu-
ne, Udenrigsministeriet, den kinesiske ambassade i Danmark og mange flere. Besty-
relsen består af et udpluk af ledende erhvervsfolk samt en repræsentant for Uden-
rigsministeriet og Copenhagen Business School. Den kinesiske ambassadør har ob-
servatørstatus. Organisationen er under protektion af Kronprins Frederik, der efter-
fulgte Prins Henrik som protektor i 2019.
Danish-Chinese Business Forum præsenterer sig selv som ”a unique network of top
executives from the most successful private and public companies and organisati-
ons…”. Organisationens tjener sine medlemmer ved at facilitere netværksdannelse
mellem erhvervsledere og politiske aktører på tværs af de to lande. På hjemmesiden
anføres det, at “Membership gives you the opportunity to build personal connec-
tions with experienced executives within China-related business areas and direct ac-
cess to both commercial and political decision-makers”. Herunder lægges vægt på
det politiske lobbyarbejde: “Danish-Chinese Business Forum’s combined strength
affects decision-makers.”
Danish-Chinese Business Forum modtager årligt omkring 20 kinesiske delegationer,
bestående af højtstående embedsmænd såvel som erhvervsledere, ofte i samarbejde
med Udenrigsministeriet samt den kinesiske ambassade.
554
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0557.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Siden 2015 er Danish-Chinese Business Forum desuden repræsenteret i Bruxelles
gennem paraplyorganisationen EU China Business Association.
Den 14. juni 2010 skrev formand Nils Foss, Danish-Chinese Business Forum til
udenrigsminister Lene Espersen blandt andet:
”…
Tak for et godt møde den 9. juni.
Jeg vil gerne resumere nogle punkter af vores samtale,, som jeg havde lejlighed
til at drøfte med Claus Grube aftenen efter vort møde. …
1. Statsministerens
117
besøg i Kina i maj måned har renset luften
efter en
alt for lang Lama konflikt, som også påvirkede COP15 resultatet i uhyggelig
grad, idet statsministeren på grund af konflikten, ikke havde mulighed for
i god tid inden COP15, at rejse til Kina for at afstemme forløbet og forvent-
ningerne til topmødet med kineserne.
…
2. Det er uheldigt at regeringen, samtidig med at statsministeren
118
har fået
Danmark tilbage på det rette spor, meddeler at
Generalkonsulatet i Hong
Kong skal lukkes i 2012.
…
3. Sidste års
Lama-konflikt
kunne i øvrigt have været undgået ved lidt diplo-
matisk snilde, f.eks. ved ikke at tage imod pga andre vigtige møder eller ved
at lade Københavns biskop være vært for et frokostmøde.
…”
Udenrigsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forklaret, at hun havde
en samtale med formanden for Danish-Chinese Business Forum, Nils Foss som om-
talt i brevet til hende, men hun kan ikke specifikt huske brevet, hvilket skal ses i lyset
af, at hun som udenrigsminister hver dag fik rigtig mange papirer. Fra samtalen med
Nils Foss husker hun, at han var meget optaget af, at der skulle være et godt forhold
til Folkerepublikken Kina.
117
118
Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
555
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0558.png
Kapitel 8
Det er efter hendes opfattelse godt, at alle i Danmark kan skrive til ministrene og
komme med deres input og ideer. Som minister lyttede hun gerne til rådene, uden at
hun nødvendigvis behøvede at følge dem. Hun værdsatte, at folk og interesseorgani-
sationer skrev til hende, selv om hun ikke var enig i det hele.
Hun ved ikke, hvad kinesere lægger i udtrykket ”at
tabe ansigt”.
Hun forstår udtryk-
ket generelt og ikke kun i forhold til kinesere således, at man ikke skal skabe en si-
tuation, hvor personen over for en bliver ydmyget på en sådan måde, at man ikke
ved, hvordan man skal komme tilbage igen. Hun har aldrig anset det for at være no-
get specielt kinesisk. Hun har derimod opfattet det som alment medmenneskeligt, at
man skal opføre sig ordentligt.
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at de i Udenrigsministeriet hverken ville eller kunne gøre noget ved fo-
rummets råd i forhold til sidste års Lama-konflikt. Det var ikke usædvanligt at mod-
tage sådanne henvendelser.
Politisk direktør i Udenrigsministeriet Ulrik Vestergaard Knudsen har for Tibet-
kommission II forklaret, at en sådan henvendelse håndteres i Danmarks Ekspor-
tråds regi, også kaldt DE-søjlen, så han har formentlig ikke set brevet. Danish-Chi-
nese Business Forum havde en klar dagsorden, hvorfor deres henvendelse og strate-
giforslag ikke var overraskende.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at han ikke forestiller sig, at henvendelsen fra Danish-Chinese Busi-
ness Forum vægtede særlig tungt i de politiske afvejninger.
8.4.3 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2010
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2010:
• Viceministeren fra Ministry of Public Security (MPS), der alene involverede
Rigspolitiet.
• Zhejiang fra Justice Department, der alene involverede Rigspolitiet.
• Seks personer fra Chines People’s Armed Police Forces, der alene involverede
Rigspolitiet.
• Viceministeren fra Ministry of Public Security (MPS), der alene involverede
Rigspolitiet.
556
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0559.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Den kinesiske viceminister med ansvar for kinesisk politi, der alene involve-
rede Rigspolitiet.
• En delegation fra Folkerepublikken Kina’s ambassades besøg i Grønland, der
involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Handelsminister Chen Deming, der involverede Udenrigsministeriet, Stats-
ministeriet, Justitsministeriet og Københavns Politi.
• Viceformanden for Den Nationale Folkekongres’ Stående Udvalg Hua Jian-
min, der involverede Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efter-
retningstjeneste, Københavns Politi, Fyns Politi og Nordsjællands Politi.
• Viceformanden for Folkekongressens Nationalkomité Zheng Wantong, der
involverede Politiets Efterretningstjeneste, Københavns Politi, Nordsjællands
Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.
Kommissionen har særligt interesseret sig for de tre sidstnævnte, dels fordi de invol-
verer et flertal af de undersøgte myndigheder, dels på grund af oplysningerne i de
dokumenter, der er afleveret til kommissionen, men der er også i materiale, der ikke
er direkte besøgsrelateret, fundet oplysninger, der kan være af betydning for under-
søgelsen.
8.4.3.1 Folkerepublikken Kina’s handelsminister Chen Deming’s besøg 16. til
18. maj 2010
Den kinesiske handelsminister Chen Deming aflagde den 16. til 18. maj 2010 Dan-
mark et besøg, hvor han blandt andet mødte statsminister Lars Løkke Rasmussen,
udenrigsminister Lene Espersen og økonomi- og erhvervsminister Mogens Lykketoft
og besøgte A. P. Møller-Mærsk og Carlsberg.
Chen Deming var ressortminister i Ministry of Commerce (MOFCOM) og range-
rede som sådan under statsråder og vicepremierministre. Han var ikke medlem af
Politbureauet. Relationen til MOFCOM har dog en særlig betydning, idet al praktik
vedrørende kinesisk udenrigshandel varetages af dette ministerium. Besøget blev be-
handlet med relativt høj prioritet af de danske myndigheder.
Kinesisk note verbale af 28. april 2010 og korrespondance i perioden 29. april til
10. maj 2010 i Udenrigsministeriet internt og med Politiets Efterretningstjeneste om
uønskede forstyrrelser fra Falun Gong, tibetanske separatister og Xinjiang separati-
ster
Den 28. april 2010 sendte Folkerepublikken Kina’s ambassade en verbalnote til
Udenrigsministeriet, hvori anføres blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
557
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0560.png
Kapitel 8
”…
For the safety of the delegation and for the achievement and success of this visit,
instructed by the Ministry of Commerce, People’s Republic of China, the Chi-
nese Embassy requests the Ministry of Foreign Affairs of Denmark to strengt-
hen the following relevant security work.
1, Danish side is fully responsible for the whole security and safety of the dele-
gation during the visiting period.
2, Danish side is asked to attach great importance on disturbance, violence and
terrorist activities possibly made by FALUNGONG, TIBET separatists and
XINJIANG separatists during unfolding of programs.
…”
Chefkonsulent Thomas Jørgensen, Udenrigsministeriet, videresendte den 29. april
2010 denne note verbale fra den kinesiske ambassade med en mail stilet til vicepro-
tokolchef Annette Lassen, hvori han skrev:
”…
Vi modtog på møde d.d. med repræsentanter fra den kinesiske ambassade ved-
lagte note verbale vedr. sikkerhedsforholdene under den kinesiske handelsmi-
nister Chen Demings besøg…
Noten referer eksplicit til mulig indblanding fra Falun Gong aktivister og andre
grupper i forbindelse med besøget.
Vi forstod på ambassaden, at de dybest set bare er interesseret i en bekræftelse
af, at DK varetager sikkerheden under besøget...
Der bør efter vores opfattelse ikke refereres til de konkrete trusler om indblan-
ding. Endelig formulering bør evt. afstemmes med ASI, som vi cc’er på denne
mail.
Vi går ud fra, at I tager jer af sikkerhedsspørgsmålet i samarbejde med politiet.
…”
Chefkonsulent Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at han var
med til at forberede den kinesiske handelsminister Chen Deming’s besøg.
Han deltog forud for sin mail i et møde med repræsentanter fra den kinesiske am-
bassade sammen med Carsten Boyer Thøgersen, som i Eksportrådet havde ansvaret
558
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0561.png
Hændelsesforløb og forklaringer
for at styrke de danske relationer til Folkerepublikken Kina med forskellige tiltag.
Han husker ikke, hvor mødet fandt sted. Når han på ny læser ”note verbale” af 28.
april 2010 fra kineserne, lyder det, som om kineserne mente, at det var sandsynligt,
at Falun Gong ville begå terrorangreb under besøget. Kineserne nævnte ikke det-
te på mødet, men oplyste blot, at der skulle sørges for sikkerheden under besøget.
Den kinesiske note havde karakter af en standardtekst, som kineserne sendte til alle
værtslande forud for et kinesisk besøg, for på den måde at kunne sige, at de havde
gjort alt for at sikre, at der ikke skete uforberedte ting. Fra dansk side var man klar
over, at formuleringerne i noten ikke skulle tages så alvorligt, som de fremstod, og
fra kinesisk side var man klar over, at der ikke var tale om terrorvirksomhed. Han
læste ikke noten som et spørgsmål om værdighed. Det var Protokollen, ikke Ekspor-
trådet, der havde kontakten med politiet i forbindelse med indgående besøg, og der-
for orienterede de Protokollen om noten. Idet mailen var sendt til ASI-postkassen,
kunne kontorledelsen tillige tilgå den. Han talte ikke med Jens Martin Alsbirk om
demonstranter og sikkerhed.
Viceprotokolchef Annette Lassen videresendte samme dag, den 29. april 2010 kl.
14.43.48 CET (12.43.58 UTC) den kinesiske note verbale til Politiets Efterretnings-
tjeneste:
”…
med anmodning om at tage direkte kontakt til ambassaden.
…”
Sikkerhedskonsulent KF 0765 har for Tibetkommission II forklaret, at en sådan ver-
balnote normalt ville havne hos ham, da han havde den daglige kontakt til den kine-
siske ambassade. Verbalnoten lignede de verbalnoter, som han tidligere havde mod-
taget fra den kinesiske ambassade, og budskabet var det samme.
Idet der var tale om et besøg af en handelsminister, gav verbalnoten ikke PET anled-
ning til overvejelser. PET orienterede Københavns Politi om besøgsprogrammet, og
de anbefalede formentligt stort set ingenting om sikkerheden. Det var normal pro-
cedure, at Udenrigsministeriet videresendte en sådan henvendelse til PET, idet PET
skulle foretage den samlede vurdering af truslen mod gæsten og herunder anbefale,
hvilke sikkerhedsmæssige tiltag der skulle iværksættes.
Den 3. maj 2010 skrev PET, KF 0765, til viceprotokolchef Annette Lassen, cc. Tho-
mas Jørgensen, Lotte Skovgaard og konsul Solvej Pawelczük, alle Udenrigsministe-
riet, blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
559
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0562.png
Kapitel 8
”…
I forbindelse med det forestående besøg af den Kinesiske handelsminister kan
jeg oplyse, at der ud over at Københavns Politi bliver orienteret om besøget,
ikke bliver iværksat politimæssige sikkerhedstiltag i forbindelse dermed.
Erfaringen med Falun Gong og pro Tibetanere er, at de under deres demonstra-
tioner i Danmark mod forholdende i Kina, altid er fredelige. Tilstedeværelsen
af Xin Jiang separatister i Danmark er nærmest ikke eksisterende. Derudover
er Politiets Efterretningstjeneste ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler rettet mod det kinesiske besøg.
Der er selvfølgelig en mulighed for, at pro Falun Gong/Tibet-aktivister vil for-
søge at gøre opmærksom på deres sag i forbindelse med besøget, men dette er
ikke i sig selv et sikkerhedsproblem.
Jeg kontakter ambassaden og orienterer dem om ovenstående.
…”
Chefkonsulent Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at han for-
stod KF 0765’s mail som PET’s måde at forholde sig til oplysningerne i noten, hvor
de samtidig vurderede, at der ikke var sikkerhedsudfordringer ved besøget. Det
overraskede ham ikke, at Falun Gong eller tibetaktivister ikke udgjorde en sikker-
hedstrussel. Han gjorde sig ikke tanker om sondringen mellem det sikkerhedsmæs-
sige og det, at der kunne være demonstrationer, som ikke var et sikkerhedsmæssigt
problem.
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet, skrev senere samme dag,
den 3. maj 2010, i fortsættelse af mailen fra Politiets Efterretningstjeneste og under
samme emneangivelse en mail til Politiets Efterretningstjeneste og politikommissær
Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi, cc. konsul Solvej Pawelczük og Lotte
Skovgaard, begge Udenrigsministeriet, hvori hun skrev blandt andet:
”…
Jeg har noteret, at der ikke er DK sikkerhed på.
Mogens: jeg vil nok komme tilbage og anmode om MC-eskorte på (en del af)
programmet – når vi har fået det lagt (!).
…”
Politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi, svarede den 4. maj
2010:
560
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0563.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Hej Annette
Du siger blot til – så skal vi nok sørge for lidt MC-eskorte.
…”
Viceprotokolchef Annette Lassen svarede syv minutter efter:
”…
Tak! Det er jo noget kineserne lægge utrolig stor vægt på – og som styrker
dansk eksport !!!
…”
Hertil svarede politikommissær Mogens Bendiks Knudsen et minut efter:
”…
Ja, vi må jo se på det med samfundsøkonomiske øjne !!!
…”
Viceprotokolchef Annette Lassen videresendte denne korrespondance samme dag,
den 4. maj 2010, under samme emneangivelse til konsul Solvej Pawelczük og Lotte
Skovgaard, begge Udenrigsministeriet, med en mail, hvori hun skrev:
”…
Godt med venner de rigtige steder !!!
…”
Protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam har for Tibetkommission II forkla-
ret, at det kan være forbundet med prestige for gæsten at blive eskorteret af politiet,
og det får trafikken til at glide. Der blev fremsat lignende anmodninger ved alle of-
ficielle kinesiske besøg og også i forbindelse med besøg fra mange andre lande. Det
er altid op til politiet at vurdere behovet for beskyttelse. Protokollen kan fremføre
kinesernes ønske om det over for politiet, men Protokollen har ikke instruktionsbe-
føjelser over for politiet. Protokollen havde i hendes tid et fantastisk samarbejde med
politiet, herunder PET.
Politiassistent Mogens Bendiks Knudsen har for Tibetkommission II forklaret, at
han kender Lotte Skovgaard og Solvej Pawelczük fra Protokollen, som var ledet af
Annette Lassen. Det var normalt, at der var motorcykeleskorte, hvis der skulle over-
holdes en minutplan, som sikrede at gæsten komme frem til tiden. Annette Lassen
anmodede nogle gange om assistance til at komme et bestemt sted hen, fx til Ama-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
561
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0564.png
Kapitel 8
lienborg, selvom der ikke var et sikkerhedsmæssigt hensyn hertil. Dette foregik ikke
kun ved kinesiske besøg. Politiet var generelt behjælpelig med motorcykeleskorte
uanset nationalitet. Han husker ikke korrespondancen. Det var ikke usædvanligt,
at Protokollen kontaktede ham direkte, når der var tale om helt små operationer af
måske 10 minutters varighed, selvom dette nok ikke var den helt korrekte komman-
dovej. Han erindrer ikke, at der i disse tilfælde blev taget et særligt hensyn til kinesi-
ske gæster. Annette Lassen kørte oftest med i kortegen. Når Udenrigsministeriet var
vært eller ved statsbesøg, var Protokollen altid repræsenteret i kortegen. Protokollen
var placeret i den første bil efter motorcyklerne. Jo længere ned man kom i eskorten,
jo mindre betydningsfuld var man.
Den 4. maj 2010 skrev chefkonsulent i Udenrigsministeriet Thomas Jørgensen i en
mail til viceprotokolchef Annette Lassen, ASI m. fl. vedrørende morgendagens møde
med den kinesiske ambassade blandt andet:
”…
Ambassaden vil formentlig i morgen oversende en konsolideret liste med yder-
ligere spørgsmål. De er ikke mindst optaget af sikkerhedsspørgsmål, herunder
evt. forstyrrelser fra Falun Gong ifm. erhvervssymposiet.
…”
Chefkonsulent Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at han vil
tro, at hans bemærkning om, at den kinesiske ambassade ikke mindst var ”…optaget
af sikkerhedsspørgsmål, herunder evt. forstyrrelser fra Falun Gong ifm. Erhvervssym-
posiet”,
var ment som en henvisning til, at kineserne ikke ville have Falun Gong-til-
hængere tæt på ministeren. Ordet ”forstyrrelser” relaterede sig ikke til sikkerhed, da
det mere handlede om, at demonstranterne ikke kom for tæt på delegationen. Han
husker ikke, om der lå overvejelser bag, at han skrev ”forstyrrelser” og ikke ”trusler”,
men ”forstyrrelser” var vel det rigtige ord, fordi det indikerede en bredere bekymring
fra kinesisk side end sikkerhed.
Viceprotokolchef Annette Lassen videresendte den 5. maj 2010 denne mail til Politi-
ets Efterretningstjeneste, cc. konsul Solvej Pawelczük:
”…
Til info ad mødet i morgen med kineserne.
…”
Den 7. maj 2010 fremsatte den kinesiske ambassade en anmodning til Udenrigsmi-
nisteriet om, hvorvidt Udenrigsministeriet ville:
562
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
… equip with a security person for Mr. Chen Deming, Minister of Commerce,
People’s Republic of China during his visit in Denmark.
…”
Konsul Solvej Pawelczük, Udenrigsministeriet, videresendte samme dag, den 7. maj
2010, anmodningen til Politiets Efterretningstjeneste, KF 0765, der samme dag sva-
rede:
”…
Jeg har talt med militærattachéen fra Kina’s ambassade d.d. telefonisk. Han er
af ambassaden blevet anmodet om at forsøge at presse/overtale os til at stille
med noget sikkerhed alligevel. Militærattachéen blev oplyst om, at PET ændrer
ikke syn på sagen, da der kun iværksættes sikkerhedsforanstaltninger, hvis det
er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket der ikke er her. Selv ikke
USA’s handelsminister ville få nogen former for sikkerhed. Københavns politi
har givet en helt ekstraordinær service ved at tilbyde motorcyklister til de offi-
cielle programpunkter.
…”
Konsul Solvej Pawelczük, Udenrigsministeriet, videresendte mailen fra Politiets Ef-
terretningstjeneste, KF 0765, til viceprotokolchef Annette Lassen samme dag, den 7.
maj 2010.
Den 10. maj 2010 skrev viceprotokolchef Annette Lassen til Politiets Efterretnings-
tjeneste, KF 0765, cc. protokolchef Jette Nordam og konsul Solvej Pawelczük m. fl.:
”…
Jeg er både i fredags og lige nu blevet ringet op af ambassaden, som tror, at de
kan bevæge udenrigsministeriet til at stille en sikkerhed til rådighed eller presse
en sikkerhedskoordinator ud af PET.
Jeg har forklaret, at Udenrigsministeriet ikke råder over eget sikkerhedsperso-
nel, og at vi ikke har bemyndigelse til ændre en beslutning truffet af PET. I øv-
rigt benyttede jeg samme argumenter, som du har beskrevet nedenfor.
Jeg henviste ham til at tage kontakt med militærattachéen.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
563
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0566.png
Kapitel 8
Københavns Politis operationsbefaling og taktiske befalinger
Københavns Politi har oplyst, at der ikke foreligger operationsbefaling og taktiske
befalinger for dette besøg.
Det materiale, Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger om
episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.4.3.2 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Den Nationale
Folkekongres’ Stående Udvalg Hua Jianmin’s besøg 26. til 30. maj
2010
Viceformanden for Den Nationale Folkekongres’ Stående Udvalg Hua Jianmin af-
lagde i dagene 26. til 30. maj 2010 Danmark et besøg, hvor han blandt andet mødte
statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Lene Espersen og Folketin-
gets viceformand Mogens Lykketoft og besøgte Vestas. Viceformanden var under op-
holdet indlogeret på Hotel Hilton.
Hua Jianmin var ikke medlem af Politbureauet, men rangerede over statsråder og
ressortministre. Hans besøg blev af de danske myndigheder behandlet med relativt
høj prioritet.
Trusselsvurdering af 18. maj 2010 og senere
I trusselsvurdering og anbefalinger udfærdiget af Politiets Efterretningstjeneste den
18. maj 2010 og sendt til Københavns Politi, OPA, Nordsjællands Politi, OPA
119
, og
Fyns Politi, OPA, er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod viceformand, Hua Jianmin eller besøget i øvrigt. Der skal dog gøres
opmærksom på, at der til stadighed er tilhængere af Falun Gong bevægelsen,
der dagligt demonstrerer ved den kinesiske ambassade. Dette skal sammenhol-
des med betydningen af besøget for forholdet mellem Kina og Danmark.
…”
119
Operativ Planlægning og Analyse
564
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0567.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Trusselsvurdering og anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste foreligger end-
videre i udgaver dateret 25. maj 2010 og 15. juni 2010 med uændret trusselsvurdering.
Udgaverne indeholder ikke ændringer af betydning for kommissionsundersøgelsen.
Københavns Politis operationsbefalinger af 18. maj 2010 og tidligere
I en operationsbefaling 2. udgave, af 18. maj 2010 udfærdiget af vicepolitiinspektør
Michael Agerbæk og politiassistent Else Rasmussen er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod Viceformanden eller besøget i øvrigt. Der skal dog gøres opmærk-
som på, at der til stadighed er tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der dagligt
demonstrer ved den kinesiske ambassade, Dette skal sammenholdes med be-
tydningen af besøget for forholdet mellem Kina og Danmark.
…
1.1 Strategi:
…
Hvis der skulle opstå demonstrationer eller andre hændelser, der medfører op-
tøjer eller uroligheder, er det den strategiske hensigt, gennem en målrettet of-
fensiv indsats at stille uromagerne til ansvar gennem en konsekvent strafferetlig
reaktion. Ved alvorlige og planlagte optøjer anvendes umiddelbare frihedsbe-
røvende foranstaltninger.
…
2.0 OPGAVE.
Det er opgaven at:
• Viceformanden med følge ikke forulempes under opholdet i Danmark.
• …
…
Politiaktion 02-1, Operationel reserve
–
Dagligt beredskab
Indsatsleder: Delingsfører, B-sektionen
Politiaktionen skal, under hensyntagen til andre opgaver og efter anmodning,
yde assistance til de øvrige politiaktioner i denne operationsbefaling, ligesom
anmeldte og ikke anmeldte demonstrationer skal håndteres på den mest hen-
sigtsmæssige måde. Gerningsmænd til kriminalitet og specielt til planlagte or-
ganiserede voldelige aktioner søges anholdt og retsforfulgt.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
565
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0568.png
Kapitel 8
Under flere af politiaktionerne er anført:
”…
Derud over skal det sikres, at kortegen kan komme til og fra stedet uden pro-
blemer. Politiaktionen skal forhindre, at Viceformanden generes eller udsættes
for overlast…
…”
Det overordnede politimæssige operative og koordinerende ansvar for operationen
blev ifølge operationsbefalingen varetaget af politiinspektør Mogens Lauridsen, Sta-
tion City, politiinspektør Arne Wissing, Station Lufthavnen, politiinspektør Richard
La Cour, Station Amager, politiinspektør Helge Holbek, Nordsjællands Politikreds,
politiinspektør Per L. Laursen, Fyns Politikreds, politiinspektør Hans Michael Chri-
stiansen, Vestegnens Politikreds, politiinspektør Henrik Mikkelsen, Midt- og Vest-
sjællands Politikreds, og politiinspektør Erik Johansen, Sydsjællands Politikreds.
2. udgaven af operationsbefalingen dateret 18. maj 2010 indeholder ikke i forhold til
1. udgaven ændringer, der er af betydning for kommissionens undersøgelse.
De taktiske befalinger
I de taktiske befalinger er trusselsvurderingen og strategien fra operationsbefalingen
gentaget uden tilføjelser.
Fyns Politis operationsbefaling af 18. maj 2010
I Fyns Politis operationsbefaling af 18. maj 2010 udfærdiget af politiassistent Jesper
Fabricius er anført blandt andet:
”…
1.1 STRATEGI
Det er politiets strategiske hensigt at være
henholdende
med et begrænset antal
polititjenestemænd tilstede ved besøget samt ledsagelse.
…
Politiaktion 1.1 – EfterretningsvirksomhedPolitiassistent Jesper Fabricius,
Operativ planlægning og analyse,
indhenter og indsamler de nødvendige po-
litimæssige efterretninger til brug for den detaljerede planlægning. Politiets Ef-
terretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler mod
viceformand Hua Jianmin eller besøget i øvrigt. Der skal dog gøres opmærk-
566
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0569.png
Hændelsesforløb og forklaringer
som på, at der til stadighed er tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der dagligt
demonstrerer ved den kinesiske ambassade i København. Dette skal sammen-
holdes med betydningen af besøget for forholdet mellem Kina og Danmark.
…”
Nordsjællands Politis lokale plan
Viceformanden aflagde under opholdet besøg på Frederiksborg Slot den 27. maj
2010, og den 28. maj 2010 var viceformanden på den kinesiske ambassade. I den
anledning skrev vicepolitiinspektør Søren Greve og politiassistent Peter Sørensen,
Nordsjællands Politi, i en lokal plan vedrørende de lokale politimæssige foranstalt-
ninger blandt andet:
”…
PET er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler mod Viceforman-
den eller besøget i øvrigt, men opmærksomheden henledes dog på at der til sta-
dighed er tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der dagligt demonstrerer ved
den Kinesiske ambassade.
…”
Materiale fra de involverede ministerier
Et referat af udenrigsministerens samtale med viceformand Hua Jianmin den 28. maj
2010, udfærdiget af Katrine Teisen Cramon, Udenrigsministeriet, indeholder ikke
oplysninger af interesse for undersøgelsen.
Det materiale, Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger om
episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.4.3.3 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Folkekongressens
Nationalkomite, Zheng Wantong’s besøg 22. til 25. juni 2010
Folkerepublikken Kina’s viceformand for Folkekongressens Nationalkomite, Zheng
Wantong aflagde i dagene 22. til 25. juni 2010 Danmark et besøg, hvor han blandt
andet mødte Folketingets 1. viceformand Mogens Lykketoft og besøgte Green Light-
house og Kalundborg Industripark. Viceformanden var under opholdet indlogeret
på Marriott Hotel.
Zheng Wantong var ikke medlem af Politbureauet og blot én blandt mange vicefor-
mænd i det rådgivende parlament, Political Consultative Conference (CPPCC), og
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
567
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0570.png
Kapitel 8
således forholdsvis lavt rangerende. Besøget blev af de danske myndigheder behand-
let med relativt lav prioritet.
Trusselsvurdering af 15. juni 2010
I trusselsvurdering og anbefalinger udfærdiget af Politiets Efterretningstjeneste den
15. juni 2010 og sendt til OPA i Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og
Vestsjællands Politi, og Fyns Politi, og til politikommissær Mogens Bendiks Knud-
sen er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod viceformand, Zheng Wantong eller besøget i øvrigt. Der skal dog
gøres opmærksom på, at der til stadighed er tilhængere af Falun Gong bevæ-
gelsen, der dagligt demonstrerer ved den kinesiske ambassade. Dette skal sam-
menholdes med besøgets betydning for forholdet mellem Kina og Danmark.
…”
Intern mail i politiet af 15. juni 2010 om demonstranter
I en intern mail af 15. juni 2010 skrev politikommissær Peter Brix Koch, Midt- og
Vestsjællands Politi, OPA, til Per Kragh blandt andet:
”…
Hermed som aftalt sagen vedr. Kinas viceformands besøg den 24. juni 2010.
Der udsættes 2 m/k der skal være til stede i god tid før ankomst, så det sikres,
at der ikke foran bygningen er personer fra Falun Gong eller andre, der vil for-
styrre arrangementet.
…”
Politikommissær Peter Brix Koch har for Tibetkommission II forklaret, at det dre-
jede sig om, at de to politifolk fra nærpolitiet skulle sikre, at der ikke var personer
foran den umiddelbare indpassage til bygningen. Det var en standard-formulering,
der varetog rent sikkerhedsmæssige hensyn. I
”forstyrre”
lå, at personerne ikke måtte
være lige foran døren og ikke så tæt på, at de kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Der
lå ikke heri, at personerne ikke måtte kunne ses af den kinesiske delegation.
568
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0571.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Han havde ikke hørt om og var ikke bekendt med, at kineserne ikke brød sig om at
se Falun Gong eller andre anti-kinesiske demonstranter. Det anførte i mailen om
”forstyrre”
var en standardformulering, og der ville have stået det samme, hvis det
havde været besøgende fra fx Rusland, Tyskland eller Japan.
Han kan se af sin mail til Per Kragh, at Zheng Wantong’s besøg ved Kalundborg In-
dustripark ikke var en særlig højt prioriteret opgave, idet han kun havde afsat to
mand hertil.
Når der i 2. udgaven af operationsbefalingen for besøget var anført, at indsatsleder
for Kalundborg Industri Park var
”Vagth., Midt- og Vestsjællands Politi...”
, betød det,
at der ikke var sat en indsatsleder på, men at det var en ganske almindelig patrulje,
som tog sig af opgaven.
For så angår det anførte i operationsbefalingen om, at ”…
Det overordnede politi-
mæssige operative og koordinerende ansvar for operationen, i det tidsrum den befin-
der sig i Midt- og Vestsjællands politikreds, varetages af politiinspektør Henrik Mikkel-
sen der træffer afgørelse i alle operationelle forhold…”,
betyder det, at det var Henrik
Mikkelsen, som han refererede til i forbindelse med opgaven. Han talte givetvis med
Henrik Mikkelsen om besøget, men han husker det ikke. Formentlig blev det nævnt
på et morgenmøde, hvorefter der ikke var yderligere om det.
Københavns Politis operationsbefaling af 16. juni 2010
I operationsbefaling, 1. udgave af 16. juni 2010 udfærdiget af vicepolitiinspektør Mi-
chael Agerbæk og politiassistent Finn Bach, er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod viceformanden eller besøget i øvrigt. Der skal dog gøres opmærk-
som på, at der til stadighed er tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der dagligt
demonstrerer ved den kinesiske ambassade, Dette skal sammenholdes med be-
tydningen af besøget for forholdet mellem Kina og Danmark.
…
1.1 Strategi:
…
Hvis der skulle opstå demonstrationer eller andre hændelser, der medfører op-
tøjer eller uroligheder, er det den strategiske hensigt, gennem en målrettet of-
fensiv indsats at stille uromagerne til ansvar gennem en konsekvent strafferetlig
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
569
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0572.png
Kapitel 8
reaktion. Ved alvorlige og planlagte optøjer anvendes umiddelbare frihedsbe-
røvende foranstaltninger.
…
2.0 OPGAVE.
Det er opgaven at:
• Viceformanden med følge ikke forulempes under opholdet i Danmark.
…”
Det er under flere af de enkelte aktioner anført, at:
”…
Politiaktionen skal forhindre, at Viceformanden generes eller udsættes for over-
last
…”
Det overordnede politimæssige operative og koordinerende ansvar for operationen
blev ifølge operationsbefalingen varetaget af politiinspektør Mogens Lauridsen, Sta-
tion City, politiinspektør Arne Wissing, Station Lufthavnen, politiinspektør Richard
La Cour, Station Amager, politiinspektør Helge Holbek, Nordsjællands Politikreds,
politiinspektør Per L. Laursen, Fyns Politikreds, politiinspektør Hans Michael Chri-
stiansen, Vestegnens Politikreds, og politiinspektør Henrik Mikkelsen, Midt- og
Vestsjællands Politikreds.
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen var operativ leder.
De taktiske befalinger
Trusselsvurderingen fra operationsbefalingen er i vidt omfang gentaget i de taktiske
befalinger.
Nordsjællands Politis lokale plan
Viceformanden aflagde under opholdet besøg på Frederiksborg Slot og den kine-
siske ambassade den 22. juni 2010. I den anledning skrev vicepolitiinspektør Søren
Greve og politiassistent Rune Hamann, Nordsjællands Politi, i en lokal plan vedrø-
rende de lokale politimæssige foranstaltninger blandt andet:
”…
570
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0573.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Trusselsvurdering: PET er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler
mod Viceformanden eller besøget i øvrigt, men opmærksomheden henledes
dog på at der til stadighed er tilhængere af Falun Gong bevægelsen, der dagligt
demonstrerer ved den Kinesiske ambassade.
…”
Fyns Politis operationsbefaling af 17. juni 2010
I Fyns Politis operationsbefaling af 17. juni 2010 udfærdiget af politiassistent Jesper
Fabricius er anført blandt andet:
”…
1.1 STRATEGI
Det er politiets strategiske hensigt at være
henholdende
med et begrænset antal
polititjenestemænd tilstede ved besøget samt ledsagelse.
…
Politiaktion 1.1 – Efterretningsvirksomhed
Politiassistent Jesper Fabricius, Operativ planlægning og analyse,
indhenter
og indsamler de nødvendige politimæssige efterretninger til brug for den de-
taljerede planlægning. Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af op-
lysninger om konkrete trusler mod viceformand Zheng Wantong eller besøget
i øvrigt. Der skal dog gøres opmærksom på, at der til stadighed er tilhængere af
Falun Gong bevægelsen, der dagligt demonstrerer ved den kinesiske ambassade
i København. Dette skal sammenholdes med betydningen af besøget for forhol-
det mellem Kina og Danmark.
…”
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
8.4.3.4 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen.
En henvendelse fra Folkerepublikken Kina’s ambassade 6. maj 2010 til Udenrigsmi-
nisteriet om uønskede forstyrrelser fra Falun Gong, tibetanske separatister og Xin-
jiang separatister
Li Kai fra den kinesiske ambassade skrev den 6. maj 2010 til Thomas Jørgensen,
Udenrigsministeriet, blandt andet:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
571
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0574.png
Kapitel 8
“…
Dear Mr. Thomas,
As promised, I would like to send our questions as follows.
…
protocol
…
7.Could all the meeting be held in English? The delegation has an interpreter
who will do the Chinese-English translation and vice versa. Could you provide
the translater for your side?
…
security and safety
…
4.Danish side is asked to attach great importance on disturbance, violence and
terrorist activities possibly made by FALUNGONG, TIBET separatists and
XINJIANG separatists during unfolding of programs, and accordingly set up
the relative pre-measures for the emergency.
5.we are pleased to know that motorcyclists from police are provided.
…”
Chefkonsulent Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at han vil
tro, at punkt 5 under
”security and safety”
handlede om at give kineserne lidt VIP-
behandling med motorcykeleskorte, selvom der ikke var et sikkerhedsbehov. Han
mindes ikke, at han var involveret i drøftelserne om motorcykeleskorten med vice-
protokolchef Annette Lassen eller andre. Den kinesiske ambassade har ikke fortalt
ham, at det var normalt, at der blev brugt motorcykeleskorte under besøg i Dan-
mark. Han har heller ikke talt om kinesernes bekymringer med viceprotokolchef
Annette Lassen.
Thomas Jørgensen videresendte samme dag, den 5. maj 2010, ambassadens mail til
viceprotokolchef Annette Lassen, cc. blandt andre Carsten Boyer Thøgersen, Solvej
Pawelczük, Lotte Skovgaard, Politiets Efterretningstjeneste, protokolchef Jette Nord-
am og Helle Nielsen, hvor han skrev blandt andet, at den kinesiske ambassade:
”…
… beder om afklaring på ifm. mødet imorgen formiddag.
Det drejer sig primært om spørgsmål vedr. protokol, sikkerhed og tolkning ved
de officielle møder.
…”
572
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0575.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Helle Nielsen oplyste i en svarmail til alle af 6. maj 2010, at Annette Lassen ikke kun-
ne deltage i mødet, idet hun videre skrev blandt andet:
”…
Fsva. De ASI relevante spørgsmål kan jeg oplyse, at vi via sprogcenteret har be-
stilt en KIN-ENG tolk til samtalerne med STM’en, UMen og ØEMen samt til de
efterfølgende arrangementer...
…”
Herefter videresendte viceprotokolchefen mailkorrespondancen til kontorchef Lis-
bet Zilmer-Johns, Statsministeriet, og oplyste, at:
”…
Som du kan se af nedenstående, er tolkespørgsmålet nu løst.
…”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns videresendte derefter mailkorrespondancen til chef
for udlændingeområdet Thomas Ahrenkiel.
Den 11. maj 2010 afsluttedes mailstrengen med en mail fra Tue Krarup-Pedersen,
Statsministeriet, til Jens Martin Alsbirk og Louise Holmsgaard, begge Udenrigsmi-
nisteriet, hvor han spurgte:
”…
For god ordens skyld: I/PRO sørger for at tolk indfinder sig på Marienborg
mandag morgen?
…”
Intern mail i Udenrigsministeriet af 13. september 2010
Thomas Jørgensen skrev den 13. september 2010 i en mail til en kollega Berit Basse,
cc. kollegaen Merete Juhl Vincents Svendsen blandt andet:
”…
… Og så må der i øvrigt tages den generelle diskussion af håndtering af ind-
kommende besøg fra Kina. Lige nu serviceres de helt anderledes end indgående
besøg fra alle andre lande, og vi giver i den grad den kinesiske ambassade royal
treatment, hvilket trækker store veksler på ressourcerne.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
573
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0576.png
Kapitel 8
Chefkonsulent Thomas Jørgensen har for Tibetkommission II forklaret, at mailen
omhandler et emne til et af de ugentlige fredagsmøder i Eksportrådet. Der var et
indgående kinesisk besøg, hvor de havde et arrangement om Folkerepublikken Kina.
Han husker ikke detaljer, men konteksten var, at de i Kundekontoret, som han var
skiftet til, og som arbejdede med kunderelationer og eksportfremme, havde ansvaret
for erhvervselementerne for udgående delegationer og havde en enkelt medarbejder,
der understøttede erhvervsarrangementer ved indgående besøg.
Med formuleringen henviste han til, at når der var besøg fra andre lande end Folke-
republikken Kina, skulle den besøgende være på statsminister- eller udenrigsminis-
terniveau, før hans kontor arrangerede erhvervsmæssige arrangementer for delega-
tionen, mens de for Folkerepublikken Kina, som var et stort land med mange poli-
tiske ledere, også arrangerede erhvervselementer for besøgende fra lavere niveauer,
hvilket var meget ressourcekrævende. Han erindrer ikke, om hans ressourcebetragt-
ninger blev bragt videre i Udenrigsministeriet.
Heller ikke i 2010 vidste han, at kineserne ikke ønskede, at deres højtstående repræ-
sentanter så demonstrationer, da han ikke havde beskæftiget sig særlig meget med
indgående besøg inden da. Han vidste, at kineserne var følsomme over for Falun
Gong-tilhængere med videre, og at et opmærksomhedspunkt var, at demonstranter-
ne skulle være på en vis afstand under kinesiske besøg. Han har ikke hørt om, at po-
litiet og udenrigsministeriet plejede at aftale, at Falun Gong- og Frit Tibet-demon-
stranter blev placeret på andre ruter, end hvor den kinesiske delegation kom.
Chef for udlændingeområdet Thomas Ahrenkiel, Statsministeriet, har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han vil antage, at Lisbet Zilmer-Johns videresendte mailtråden
til ham på grund af tolkespørgsmålet, idet der tidligere havde været episoder, hvor
der ikke havde været fuld tilfredshed med tolkningen i forbindelse med besøg fra
Folkerepublikken Kina. Han husker ikke, om han deltog i et møde med den kinesi-
ske handelsminister Chen Deming, hvis besøg i Danmark mailen fra Li Kai vedrørte.
Han kan ikke forestille sig, at han læste mailen fra Li Kai, da han ikke havde anled-
ning hertil, ligesom han ikke havde anledning til at reagere på mailtråden, for beske-
den fra Lisbet Zilmer-Johns var, at tolkeproblemet var løst.
Som han husker det, var man i Statsministeriet opmærksom på, at kineserne udtryk-
te utilfredshed med de regelmæssige demonstrationer foran den kinesiske ambas-
sade. På et generelt plan var man således opmærksom på, at kineserne var utilfredse
med demonstrationer, men det var ikke noget, som man i Statsministeriet gjorde til
genstand for nogen form for behandling.
574
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0577.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Intern mail i Udenrigsministeriet af 25. november 2010 – om ”Dalai lama effekt”
Den 25. november 2010 sendte en studentermedhjælper i Udenrigsministeriet en in-
tern alle-mail, hvor hun skrev:
”…
Nu også helt videnskabeligt bevist at besøg af Dalai Lama koster på eksporten
(hvis modtaget på officielt niveau).
Our empirical results support the idea that countries officially receiving the Dalai
Lama at the highest political level are punished through a reduction of their ex-
ports to China. However, this ‘Dalai Lama Effect’ is only observed for the Hu Jin-
tao era and not for earlier periods. Furthermore, we find that this effect is main-
ly driven by reduced exports of machinery and transport equipment and that it
disappears two years after a meeting took place.
Desuden Ræson artikel om lamaens besøg i DK, hvor man har regnet ud at
Løkke næppe modtager denne gang.
…”
Artiklen var forsynet med et link til den omtalte Ræson artikel.
8.4.4 Officielle besøg fra Folkerepublikken Kina i 2011
Myndighederne har på kommissionens forespørgsel om registrerede besøg fra Folke-
republikken Kina af officiel karakter i den periode, der er omfattet af undersøgelsen,
indberettet, at de har noteret følgende besøg i 2011:
• Ministry of Public Security (MPS)’s Economy Crime Department, der alene
involverede Rigspolitiet.
• En delegation fra GACC and SAFE, der alene involverede Rigspolitiet.
• To besøg af viceadmiral Lili Xu fra The Chinese Academy for Military
Science, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste.
• Den tibetanske premierminister Lobsang Sangay, der alene involverede Poli-
tiets Efterretningstjeneste.
• Viceformanden for Den Stående Komité i Folkekongressen Chen Changz-
hi, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi.
• Dalai Lama, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste og Køben-
havns Politi.
• Et ASEM møde, der alene involverede Politiets Efterretningstjeneste og Kø-
benhavns Politi.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
575
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0578.png
Kapitel 8
• Director general Zhai Jiugang fra China Maritime Search and Rescue Center,
der alene involverede Forsvarskommandoen.
• Deputy director of Suzhou Public Security Bureau Qian Zhijan, der alene in-
volverede Syd- og Sønderjyllands Politi.
• Udenrigsminister Yang Jiechi, der involverede Udenrigsministeriet, Statsmi-
nisteriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Po-
liti.
Af disse besøg har navnlig besøget af udenrigsminister Yang Jiechi haft interesse for
undersøgelsen, da størsteparten af de undersøgte myndigheder var involveret i besø-
get, og dokumenter og korrespondance i sagen kunne være af betydning for under-
søgelsen, men også myndighedernes korrespondance omkring den tibetanske pre-
mierminister Lobsang Sangay’s besøg er af interesse for undersøgelsen.
Yderligere indeholder materiale, der ikke er direkte besøgsrelateret, oplysninger, der
kan være af betydning for undersøgelsen.
8.4.4.1 Folkerepublikken Kina’s viceformand for Den Stående Komité i
Folkekongressen Chen Changzhi’s private besøg 29. til 31. marts 2011
Folkerepublikken Kina’s viceformand for Den Stående Komité i Folkekongressen
Chen Changzhi aflagde i dagene 29. til 31. marts 2011 Danmark et besøg. Under be-
søget var viceformanden indlogeret på Marriott Hotel.
Chen Changzhi rangerede formelt over statsråder og ressortministre, men han var
ikke medlem af Folkerepublikken Kina’s Kommunistiske Parti, og han har således
antageligvis haft en lavere placering i det kinesiske hierarki.
Besøget er indberettet til kommissionen som et officielt besøg, uanset at det er be-
tegnet som et privat besøg.
Trusselsvurdering, udateret
I Politiets Efterretningstjenestes udaterede trusselsvurdering og anbefalinger udfær-
diget af KF 0765 og sendt til OPA i Københavns Politi og OPA i Nordsjællands Politi
er anført blandt andet:
”…
Situation
Det foreligger oplyst fra Kinas ambassade og Udenrigsministeriet, at en af vice-
formændene i Den Stående Komité i Folkekongressen kommer på privat besøg
576
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
i Danmark i perioden fra 29.-30. marts 2011. Han bliver fulgt af en delegation
på 8 personer.
…
Trusselsvurdering
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod Viceformanden eller besøget i øvrigt.
Opmærksomheden henledes dog på, at Viceformanden for Den stående Komi-
té i Folkekongressen er en meget høj og betydningsfuld post, hvorfor Udenrigs-
ministeriet har udpeget Viceformanden til VIP.
…”
Besøget var privat, hvorfor der ikke foreligger operationsbefaling mv..
8.4.4.2 Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Yang Jiechi’s besøg 19. til
21. oktober 2011
Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Yang Jiechi var i dagene 19. til 21. oktober
2011 i Danmark for at afholde en række arbejdsmøder med den danske regering. Den
kinesiske udenrigsminister mødte herunder statsminister Helle Thorning-Schmidt
og udenrigsminister Villy Søvndal. Under opholdet var den kinesiske udenrigsmini-
ster indlogeret på Marriott Hotel.
Yang Jiechi var ikke medlem af Politbureauet. Som ressortminister rangerede han
under blandt andet statsråder, herunder også statsråder med udenrigspolitisk an-
svar. Hans besøg blev trods hans relativt lave rang behandlet med relativt høj priori-
tet af de danske myndigheder.
Den 26. september 2011 modtog blandt andre den udenrigspolitiske direktør Mi-
chael Zilmer-Johns, kontorchef Martin Bille Hermann, protokolchef Jette Nordam,
ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaderåd Søren Jacobsen, departementschef
Claus Grube, viceprotokolchef Annette Lassen og chefkonsulent Nis Lauge Gellert,
alle Udenrigsministeriet, referat af møde mellem ASI’s souschef og dep. head of mis-
sion på den kinesiske ambassade om et kommende besøg af Folkerepublikken Kina’s
udenrigsminister Yang Jiechi, hvori blandt andet er anført:
”…
Gu Hui understregede, at man fra kinesisk side værdsatte den positive udvik-
ling i det bilaterale forhold.
…
Gu Hui udtrykte, at to temaer, man fra kinesisk side særligt ønskede at knytte til
samtalen med den nye UMer var Taiwan og Tibet. Ift. begge emner var der på
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
577
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0580.png
Kapitel 8
det seneste kommet udviklinger, som var afgørende at drøfte, da de stred imod
kinesiske kerneinteresser.
…”
I en formålsnotits af 28. september 2011 udarbejdet af Udenrigsministeriets ASI kon-
tor og stilet til udenrigsminister Lene Espersen og omhandlende et møde mellem
ASI og den kinesiske ambassade den 16. september 2011 er anført blandt andet:
”…
Herværende kinesiske ambassade har på et møde med ASI den 16. ds. meddelt,
at den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi agter at aflægge besøg i Danmark
den 19.-20. oktober 2011
…
Baggrunden for den kinesiske anmodning
1.
Ønsket om at mødes med den danske regering er, at Yang Jiechi ønsker at ’ud-
trykke vilje fra kinesisk side til at styrke det bilaterale forhold og for at hilse det
kommende samarbejde med den nye danske regering velkommen’. Fra kinesisk
side har man desuden peget på to konkrete emner, man ønsker drøftet: Dels en
våbeneksportsag ifht. Taiwan (se baggrundsnotits), dels spørgsmålet om Tibet,
der nok er den egentlige årsag til Yangs besøg, jf. nedenfor. Fra kinesisk side har
man oplysninger om, at den nyligt demokratisk valgte leder af det tibetanske
eksilsamfund, Lobsang Sangay, vil besøge Danmark i november måned 2011
som led i en større europæisk rundtur. Såfremt man fra dansk side mødes med
Lobsang Sangay, vil dette i kinesisk perspektiv skade det gode dansk-kinesiske
forhold. Fælles for både Taiwan-spørgsmålet og Tibet er ét-Kina politikken, og
det er denne, man fra kinesisk side ønsker at få bekræftet fra ’hestens mule’ og
helst i den udlægning, der også kommer til udtryk i verbalnoten af december
2009.
…
3….
Centralt her er – som det også formuleres ligeud i anmodningen - en ki-
nesisk angst for, at den ny udenrigsminister måtte beslutte at mødes med Lob-
sang Sangay.
…
6.
De næste par ’lag i løget’ handler om Danmark, nemlig verbalnoten af 20. de-
cember 2009 og den usikkerhed, der altid vil være knyttet til en indkommende
regerings politik og synspunkter….
…
Hvad skal Danmark bruge besøget af Yang Jiechi til?
1. Kina er af central betydning for Danmark og for, hvad vi fremover skal leve
af. Selv med et moderat årligt vækstskøn vil Kinas økonomi fordobles in-
denfor de kommende 10 år. Derfor har Danmark en meget afgørende inte-
578
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0581.png
Hændelsesforløb og forklaringer
...”
resse i at etablere rammerne for et stabilt og venskabeligt forhold til Kina,
hvor vi kan udvikle samarbejde på områder og bane vej for dansk erhvervs-
liv og andre danske aktører…
Udenrigsminister Lene Espersen har for Tibetkommission II forklaret, at hun ikke
husker formålsnotitsen. Det er korrekt, at relationen til Folkerepublikken Kina var
et emne, som var meget højt på dagsordenen i Udenrigsministeriet og meget vig-
tigt for Danmark. Tilsvarende var relationen til de øvrige BRIK-lande meget vigtig.
Der var en meget høj politisk bevågenhed vedrørende alle fire BRIK-lande, og der
blev i den forbindelse blandt andet udnævnt eksportambassadører til hvert af de fire
BRIK-lande, og ambassaden i Beijing blev større og større. Der var også stort fokus
på Folkerepublikken Kina fra erhvervslivets side.
Ambassadør Friis Arne Petersen, den danske ambassade i Beijing, gjorde i en mail
af 6. oktober 2011 til blandt andre chefkonsulent Nis Lauge Gellert, departements-
chef Claus Grube, den udenrigspolitiske direktør Michael Zilmer-Johns, ambassa-
deråd Søren Jacobsen og ambassadesekretær Mads Kjeldsen, alle Udenrigsministe-
riet, status over Danmarks bilaterale forhold til Folkerepublikken Kina. Friis Arne
Petersen skrev:
”…
… Den
latente ustabilitet
der synes at karakterisere vores forhold til Kina fore-
kommer at besidde samme potentielle kraft som tidligere – og måske endda
større, jævnfør nedenfor. Hver gang vi har været igennem en af kriserne har
de tilsyneladende haft potentiale til at sætte næsten hele det bilaterale forholds
fremtid på spil. Kina har for sit vedkommende i alle 3 kriser brugt en retorik
og usædvanlig hårdhed og er gået langt. Kina har også haft mange diplomati-
ske kriser med andre lande. Vi har – vil vi selv mene – ført en mere moderat og
forsonlig linje svarende til vores diplomatiske traditioner ensbetydende med at
vi ej heller har ønsket at gå til yderligheder for vores bilaterale forholds fremtid.
Kernen har i alle 3 kriser været klare interesse-forskelle: i 1989 og i 1997 var det
MR der udgjorde kernen og i 2009 var det ét-Kina politikken. Altså noget af
det mest centrale i vores henholdsvis Kinas udenrigspolitik. Og de samme em-
ner som alle andre vestlige lande har haft kriser eller komplicerede forhold til
Kina på grund af.
…
…: Udviklingen synes at gå i en meget positiv retning og alligevel eksisterer den
latente ustabilitet
for vores bilaterale forhold stadig.
…
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
579
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0582.png
Kapitel 8
2. En dynamisk udvikling af det dansk-kinesiske forhold 2011-?
A)Kina synes indenfor det næste årti med stor sandsynlighed at være på vej
mod den ledende rolle i den globale økonomi og på længere sigt også en rolle
som en af de største globale spillere i internationale udenrigspolitiske anliggen-
der.
…
I lyset af vores forholds historie, den globale udvikling og samlede nuværende
situation i Danmark synes det oplagt, at søge at avancere vores forhold til Kina.
Rammen herfor vil naturligt være den strategiske samarbejdsaftale.
…
Udover den strategiske samarbejdsaftale vil der være i dansk interesse at genop-
live, vedligeholde og udbygge eksisterende samarbejdsaftaler/MoUs samt iden-
tificere mulighederne på uopdyrkede områder.
…
B)Ovenstående øgede samarbejdsmuligheder bør søges kompletteret med at vi
også overvejer at udbygge vores samarbejde med Kina på MR-området.
…”
Statsminister Helle Thorning-Schmidt har for Tibetkommission II forklaret, at hun
opfattede besøget af den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi som et kinesisk øn-
ske om at etablere en god relation til den nye regering. Dette var de meget glade for.
Samtidig ville kineserne formentlig undersøge, om den nye regering var lige så for-
ankret i verbalnoten, som den tidligere regering havde været. Hun drøftede ikke
fremtidige besøg af Dalai Lama eller Lobsang Sangay med Yang Jiechi under besø-
get. Hun har dog set i bilagsmaterialet, at udenrigsminister Villy Søvndal i mere in-
direkte vendinger har drøftet dette med Yang Jiechi. Hun drøftede ikke mulige be-
søg med Villy Søvndal. Hun mindes ikke, at hun som statsminister fik en briefing
om Danmarks Kinapolitik inden mødet med Yang Jiechi. Hun havde jo i forvejen et
godt kendskab til Folkerepublikken Kina, og hun havde fulgt forhandlingerne om
verbalnoten tæt. Hun har formentlig haft kontakt med både departementschef Chri-
stian Kettel Thomsen og departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen om Kina-an-
liggender. Det var formentlig ikke noget, de brugte lang tid på. Hun erindrer ikke
begrebet ”latent usikkerhed” anvendt i 2011, men der var vel altid en latent ustabilitet
i forhold til specifikke lande. Forholdet til Folkerepublikken Kina blev siden 2009
løbende bedre. Hun besøgte Folkerepublikken Kina, det samme gjorde dronningen,
og der kom for første gang et kinesisk statsbesøg til Danmark. Disse besøg samt de
øvrige kulturelle udvekslinger understregede, at forholdet til Folkerepublikken Kina
var blevet bedre.
580
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0583.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at den
”latente ustabilitet”
bestod i, at der havde været tre lavpunkter i 1989,
1997 og 2009 i forholdet til Folkerepublikken Kina, hvilket Danmark ikke havde op-
levet i forhold til ret mange andre lande af denne vigtige karakter. Det var latent, idet
man ikke havde været i stand til at undgå kriserne. Den latente ustabilitet afspejlede
sig ikke i de danske holdninger i forhold til Folkerepublikken Kina. De skiftende re-
geringer havde således haft modet til at træde i karakter ved de lejligheder, hvor det
havde været nødvendigt. Efter lang tids omtanke og analyse havde man fra dansk
side valgt at gå ind i kriserne i 1989, 1997 og 2009 for at vise Folkerepublikken Kina,
at man stod fast på sine principper.
Udenrigspolitisk direktør Michael Zilmer-Johns har for Tibetkommission II forkla-
ret, at han ikke husker indberetningen specifikt, men han husker forløbet. Kineserne
ville sikre sig, at Danmarks nye regering ligeledes fastholdt ét-Kinapolitikken. Han
holdt efterårsferie under udenrigsminister Yang Jiechi’s besøg, hvorfor Claus Grube
deltog i stedet for ham. Han afbrød sin ferie og var til briefing af udenrigsministeren
kort før besøget, da han havde været med til at forhandle verbalnoten. I forberedel-
sen af ministeren havde de fokus på det politiske, og de tog udgangspunkt i hånd-
akterne til mødet med baggrundsnotits og forslag til talepunkter. Villy Søvndal var
udenrigsminister, og SF havde været med til at støtte verbalnoten.
Chefkonsulent Nis Lauge Gellert har for Tibetkommission II forklaret, at Asienkon-
toret ikke kendte baggrunden for, at den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi i ok-
tober 2011 ville besøge Danmark. De spekulerede på, om det kunne være en fortrop
for et større besøg, idet der i lang tid havde ligget en invitation til Folkerepublikken
Kina om at komme på statsbesøg i Danmark. Uanset hvad var det et skridt fremad i
opblødningen af forholdet mellem Danmark og Folkerepublikken Kina. Han er enig
i overvejelserne i notitsen af 28. september 2011 om Folkerepublikken Kina’s centrale
betydning for Danmarks økonomi. Sådanne overvejelser påvirkede arbejdet i Uden-
rigsministeriet med at skabe et godt grundlag for et tæt økonomisk samarbejde med
Folkerepublikken Kina. Man ønskede derfor blandt andet mange besøgsudvekslin-
ger med Folkerepublikken Kina, herunder på højt niveau. I forbindelse med besø-
gene var alt til forhandling, herunder hvad der skulle fokuseres på, og hvad der skul-
le tales om, men det var aldrig til forhandling, om dansk lovgivning og grundloven
skulle overholdes i noget som helst aspekt af afviklingen af besøgene, og det havde
man en tæt dialog med kineserne om. Der ud over imødekom man kineserne, hvor
det var muligt, og navnlig der hvor Danmark også selv kunne få noget ud af det. Der
er ingen tvivl om, at kineserne er vanskelige med hensyn til deres fremsættelse af
krav i forbindelse med besøg. Han oplevede ikke konkrete ønsker om det, men det
giver sig selv, at kineserne gerne ville behandles på niveau med USA.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
581
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0584.png
Kapitel 8
1. ambassadesekretær ved ambassaden i Beijing Mads Kjeldsen har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han ikke mener at have været medforfatter til redegørelsen,
men at mange af de omtalte emner blev drøftet indgående på ambassaden. Han tæn-
ker, at der med ”den latente ustabilitet” sigtes til spørgsmålene om menneskerettig-
heder og Tibet, herunder Dalai Lama. Han husker ikke klart, i hvilket omfang der
var nervøsitet på ambassaden for udviklingen i forholdet til Folkerepublikken Kina,
men der var altid risikoen for, at forholdet til Folkerepublikken Kina i en eller anden
udstrækning kunne sættes over styr. Der var elementer, som kunne komme op, der
ville have indvirkning på det bilaterale forhold.
Særlig rådgiver Claus Perregard har for Tibetkommission II forklaret, at der var en
meget stærk stemning, særligt hos departementschefen, den politiske direktion i
Udenrigsministeriet og i Asienkontoret, af, at der ikke var noget, der måtte gå galt
under besøget. Kineserne skulle ikke opleve noget, der kunne genere deres selvopfat-
telse, hvis der fx stod demonstranter ved kortegeruten, foran mødestederne eller tæt
på, hvor pressen befandt sig. Ministeriet var samtidig urolig for, hvad Falun Gong
kunne finde på i forbindelse med besøget. Besøget havde absolut topprioritet i mini-
steriet. Der er fare for, at han blander 2011 og 2012 sammen, men især departements-
chef Claus Grube var meget optaget af besøgets betydning for dansk erhvervsliv og
for Danmarks relation til Folkerepublikken Kina. Den øverste ledelse udtrykte, at
det værste, der kunne ske, var, at kineserne led ansigtstab under deres besøg.
Når ledelsen, herunder departementschef Claus Grube, brugte begrebet ”ansigtstab”,
forstod han det som, at der skulle udvises kulturel hensyntagen og almindelig høflig-
hed over for gæsten. Departementschef Claus Grube brugte også begrebet i en bre-
dere politisk betydning, herunder også i forhold til Danmarks position. Kineserne
måtte for enhver pris ikke føle, at besøget var en dårlig oplevelse. Claus Grube uddy-
bede ikke, hvad han lagde i begrebet ”ansigtstab”, da Claus Grube sjældent var præ-
cis i sine instrukser, og hans meldinger derfor kunne fortolkes bredt.
Fordi det var lykkedes ham at skærpe ministerens retorik i talepapiret om men-
neskerettighederne over for Folkerepublikken Kina, sænkede han sine parader en
smule, og han tænkte ikke nærmere over, hvilken betydning det havde, at kineserne
ikke måtte tabe ansigt. Han mindes ikke, at begrebet ”ansigtstab” blev brugt i mails,
men der blev både i 2011 og 2012 talt om det på gangene i Udenrigsministeriet. Han
husker dog ikke, at direktør for udenrigspolitik Michael Zilmer-Johns eller presse-
rådgiver Jean-Charles Ellermann-Kingombe omtalte begrebet. Kontorchef Martin
Bille Hermann omtalte ansigtstab som led i en kulturel og faglig indsigt i kinesernes
måde at anskue verden på. Han erindrer ikke, at kinesernes værdighed blev drøftet
i den forbindelse.
582
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0585.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Notits til udenrigsministeren af 6. oktober 2011 om risiko for blandt andet Falun
Gong-demonstrationer
I en notits til udenrigsminister Villy Søvndal, cc. direktionen, af 6. oktober 2011 ud-
arbejdet af Udenrigsministeriets ASI kontor
120
er anført blandt andet:
”…
Det er vurderingen, at selvom Udenrigsministeriet ikke formelt er medarran-
gør, vil en evt. uheldig afvikling af et arrangement i Eigtveds Pakhus nemt kun-
ne falde tilbage på Udenrigsministeriet og Eigtveds Pakhus bør derfor ikke be-
nyttes. Risici her kunne fx være mulige demonstrationer vedr. menneskeret-
tighedsforhold i Kina, happenings og aktioner af Falun Gong medlemmer og
endelig mulig kritik af Udenrigsministeriet for at værte/lægge hus til et lukket
arrangement, hvor der ikke kan stilles kritiske spørgsmål.
…”
Bekymringen for ”happenings og aktioner af Falun Gong medlemmer” m.v. ved af-
vikling af arrangementet i Eigtveds Pakhus er gentaget i en opdatering af notitsen 14.
oktober 2011 til udenrigsminister Villy Søvndal.
Departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube har for Tibetkommission II
forklaret, at ”risici” kunne være demonstranter, og at han havde et møde med uden-
rigsministeren om forberedelsen af samtalen med Yang Jiechi. Han husker ikke det
konkrete bilag, men det har været en del af forberedelsen. Samtalen med Yang Jiechi
fandt sted i Eigtveds Pakhus. I Torvegade var der jævnligt demonstrationer. Overve-
jelserne om, hvor DIIS-foredraget skulle foregå, for at undgå ”risici
… fx mulige de-
monstrationer…”
blev formentlig ikke drøftet med udenrigsministeren. Falun Gong-
demonstrationen ved Udenrigsministeriet i Torvegade forløb stille og roligt, som det
normalt gør, når Falun Gong og eksiltibetanere demonstrerer. Yang Jiechi’s kortege
kørte formentlig forbi demonstrationen, så den kinesiske udenrigsminister har ikke
kunnet undgå at se den.
Chefkonsulent Nis Lauge Gellert har for Tibetkommission II forklaret, at notitsen
omhandler et ret tidligt public diplomacy tiltag fra kinesisk side. Udenrigsministeri-
et ville ikke kunne lægge navn til at sponsorere et arrangement, hvor der ikke kunne
stilles spørgsmål, og som nærmest ville være propaganda for Folkerepublikken Kina.
Det anførte om demonstrationer var en del af den samlede overvejelse. Han husker
ikke, om foredraget blev afholdt.
120
Asienkontoret
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
583
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0586.png
Kapitel 8
Under Yang Jiechi’s besøg deltog denne i et møde med udenrigsministeren i Eigt-
veds Pakhus, og i den forbindelse blev de under mødet underrettet om, at der var en
person med tilknytning til Falun Gong, som var blevet akkrediteret til det efterføl-
gende pressemøde.
Nordsjællands Politis lokale plan
Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister aflagde under opholdet besøg på den ki-
nesiske ambassade den 20. oktober 2011. I den anledning skrev politikommissær
Henrik Kildsgaard Jensen og vicepolitikommissær Steen Andersen, Nordsjællands
Politi, i en lokal plan dateret 10. oktober 2011 vedrørende de lokale politimæssige for-
anstaltninger blandt andet:
”…
HUSK:
Falun Gong demonstration ved den Kinesiske ambassade, Øregårds
Alle overfor nr. 25, 2900 Hellerup i tidsrummet 1000-1215.
Strategi:
1 patrulje fra Station Syd skal være til stede på adressen, Øregårds
Alle 25 fra kl. 1115. Når den Kinesiske Udenrigsminister, med følge, spadserer fra
ambassaden til residensen sikres det, at ingen griber forstyrrende ind.
Når Udenrigsministeren er på residensen aftales det med livvagterne fra PET,
om patruljen kan forlade stedet eller om patruljen skal forblive på stedet, til
Udenrigsministeren har forladt residensen.
Opgave:.
Det er opgaven, at:
- sikre at Udenrigsministeren uhindret kan komme til og fra lokaliteterne,
- forhindre uvedkommende i at gribe forstyrrende ind i arrangementet.
Trusselsvurdering:
PET er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler
mod den Kinesiske Udenrigsminister.
…”
Trusselsvurdering af 12. oktober 2011 og senere
I en trusselsvurdering af 12. oktober 2011 udarbejdet af Politiets Efterretningstjene-
stes Center for Terroranalyse (CTA) er anført blandt andet:
584
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
CTA, har pt. ingen efterretningsmæssige indikationer på terrorrelaterede trus-
ler eller aktiviteter rettet mod den kinesiske udenrigsministers besøg i Dan-
mark.
…
I Danmark tæller den kinesiske diaspora ca. 9767 personer. Ifølge de oplysnin-
ger som CTA er i besiddelse af, har der ikke tidligere været episoder, hvor ki-
nesere bosiddende i Danmark har gennemført voldelige demonstrationer, eller
på anden vis været involveret i negative aktiviteter rettet mod officielle danske
eller kinesiske interesser.
I Danmark er der oprettet en støttekomité for Tibet. Støttekomitéen kan mu-
ligvis forsøge at arrangere en demonstration, hvis den forinden bliver bekendt
med udenrigsministerens ankomst.
…
2.3 Omtale af statsbesøget i medierne
Det kan indvirke på truslen imod statsbesøget i hvor høj grad, og hvor tidligt,
besøget bliver eksponeret i medierne. En massiv eksponering i medierne vil øge
kendskabet til besøget blandt personer eller grupper, som måtte have en inten-
tion om at demonstrere eller planlægge terror.
…”
I trusselsvurdering og anbefalinger udfærdiget af Politiets Efterretningstjeneste (3.
udgave) den 18. oktober 2011, udfærdiget af KF 0765 og sendt til OPA i Københavns
Politi og Nordsjællands Politi er anført blandt andet:
”…
Trusselsvurdering
Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler mod den kinesiske Udenrigsminister.
Opmærksomheden henledes dog på, at hvis besøget eksponeres tidligt i pres-
sen, vil det øge kendskabet til besøget blandt personer eller grupper som f.eks.
støttekomiteen for Tibet, som måtte have en intention om at demonstrere mod
besøget.
…
• Politimæssig tilstedeværelse ved besøgsstederne fra før kortegens ankomst.
(Af hensyn til evt. demonstrationer).
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
585
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0588.png
Kapitel 8
Trusselsvurderingens andet afsnit er indføjet i 2. udgave af trusselsvurderingen, der
er uforandret i 3. udgaven.
Københavns Politis operationsbefaling
Københavns Politi har oplyst, at der ikke foreligger operationsbefaling for dette be-
søg.
De taktiske befalinger
Trusselsvurderingen i Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering og anbefalin-
ger er helt eller delvis gengivet i de taktiske befalinger.
Intern mail i politiet af 18. oktober 2011 om patrulje ved Falun Gong demonstration
I en mail af 18. oktober 2011 fra politiassistent Finn Bach til vagtchefen er under em-
net ”Falun Gong demo 19/6 v/UM” anført blandt andet:
”…
Suppl. til ovennævnte Demo ifm med Kinas udenrigsministers besøg i Uden-
rigsministeriet. Der anmodes om politimæssig tilstedeværelse ved demonstrati-
onen når eskorten/delegationen fra Kina passerer stedet. Når eskorten har pas-
seret og indfundet sig i Udenrigsministeriet, kan patruljen forlade stedet.
…”
Intern mailkorrespondance 19. oktober 2011 i Udenrigsministeriet om Falun Gong
og Tibet demonstrationer ved Udenrigsministeriet
Den 19. oktober 2011 kl. 04.10 skrev ambassadesekretær Mads Kjeldsen til blandt an-
dre kontorchef Martin Bille Hermann og chefkonsulent Nis Lauge Gellert, cc. blandt
andre centerchef Sus Ulbæk, ambassadør Friis Arne Petersen og ambassaderåd Sø-
ren Jacobsen og videresendte en indkaldelse fra Anders Højmark Andersen, Støtte-
komitéen for Tibet, til ”Demonstration imod Kinas overgreb i Tibet” med bemærk-
ningen:
586
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0589.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Hvis ikke I har set den – Støttekomiteen for Tibet opfordrer til demonstration
d.d. foran Udenrigsministeriet.
…”
Kontorchef Martin Bille Hermann svarede alle samme dag, den 19. oktober 2011 kl.
08.04.38 CET (06.04.38 UTC):
”…
Takker. Falun Gong har vist også meldt deres ankomst. Kineserne er klar over
det. Dbh. Martin
…”
Kort efter, kl. 08.12.13 CET (06.12.13 UTC), videresendte kontorchef Martin Bille
Hermann mailen til blandt andre viceprotokolchef Annette Lassen og konsul Helle
Bilidt Halvorsen. Han skrev:
”…
Er denne her demonstration anmeldt til Politiet? Vi (og kineserne) ved at der
bliver en Falun Gong-demo foran UM … Kommer denne til at finde sted sam-
me sted?
…”
Konsul Helle Bilidt Halvorsen videresendte straks med en hastebesked til Politi-
ets Efterretningstjeneste, cc. viceprotokolchef Annette Lassen og protokolchef Jette
Nordam med bemærkning:
”…
Vores Asien-kontor har netop sendt nedenstående meddelelse.
Såfremt demonstrationen finder sted, ville man foretrække, at det sker på Tor-
vegade.
…”
1. ambassadesekretær ved ambassaden i Beijing Mads Kjeldsen har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han var på Støttekomitéen for Tibets mailingliste og derfor
fik mailen tilsendt bcc. Han havde været på mailinglisten i mange år, også inden han
kom ud på ambassaden. Han havde haft flere møder med Anders Højmark Ander-
sen og havde et vældig fint forhold til ham. Han var i dialog med Anders Højmark
Andersen både før, han kom til ambassaden, og mens han var på ambassaden. Dia-
logen omfattede ikke demonstrationer. Han videresendte den 19. oktober 2011 mai-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
587
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0590.png
Kapitel 8
len til blandt andre Martin Bille Hermann cc. Friis Arne Petersen og andre ansatte
på ambassaden. Formålet var at orientere Asienkontoret, idet det havde tilknytning
til Yang Jiechi’s besøg, og kopien til de ansatte på ambassaden var almindelig orien-
teringspraksis. Al information med tilknytning til besøget havde relevans. Der var
ikke nogen nedre grænse, og han videregav derfor informationen. Han havde ikke
nødvendigvis nogen forventning om, at der ville blive ageret på mailen.
Særlig rådgiver i Udenrigsministeriet Claus Perregaard har for Tibetkommission II
forklaret, at han blev medlem af Støttekomitéen for Tibet mange år før, han blev
udenrigsministerens særlige rådgiver, og han har mødt Dalai Lama flere gange. Han
gjorde ikke noget for at holde sit medlemsskab hemmeligt for nogen. Han ved ikke,
om departementschef Claus Grube eller direktør for udenrigspolitik Michael Zil-
mer-Johns kendte til det. Han havde en telefonsamtale med formand for komiteen
Anders Højmark forud for mødet, men han er ret sikker på, at den gik ud på at for-
tælle om ændringerne i Villy Søvndals talepapir til samtalen med Yang Jiechi. Han
mener, at han godt kunne adskille sit medlemskab af støttekomitéen fra sin rolle
som særlig rådgiver. Han erindrer en diskussion om eventuelle demonstranters pla-
cering i forhold til den kinesiske delegation, herunder om de skulle stå ved indgan-
gen til Udenrigsministeriet eller ved Pakhuset, og om demonstranterne kunne flyt-
tes. Der blev ligeledes talt om, at kineserne ikke skulle gå fra bilkortegen og direkte
ind i en demonstration. Han husker ikke, at snakken herom fyldte særligt meget, og
det foregik ret uformelt. Der lå ikke en slagplan for håndteringen af demonstranter,
men man afventede i stedet at se, hvor mange demonstrationsanmeldelser der kom.
Han mindes, at departementschef Claus Grube, direktør for udenrigspolitik Michael
Zilmer-Johns, chefen for Asienkontoret, måske presserådgiver Jean-Charles Eller-
mann-Kingombe, og formentlig særlig rådgiver Thomas Bro Sæhl deltog i drøftel-
serne, men ikke at udenrigsminister Villy Søvndal deltog. Idet han selv havde en kri-
tisk tilgang på en række udenrigspolitiske spørgsmål, tror han ikke, at han ikke blev
involveret i alle drøftelserne herom.
Københavns Politis meldeblanketter 19. oktober 2011
I meldeblanket for Københavns Politi vedrørende Marriott Copenhagen er under 19.
oktober 2011 kl. 08.35 anført:
”…
patrulje på plads på stedet kl. 1330 - skal sikre at Kinas udenrigsminister kan
køre uhindret fra hotellet til møde - Vær opmærksom på at FALUN GONG
588
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0591.png
Hændelsesforløb og forklaringer
stort set ALTID stiller op og demonstrerer - underretning om dette til valgt pa-
trulje
…”
Den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi landede i Københavns Lufthavn, Ka-
strup, den 19. oktober 2011 kl. 13.13 med afgang fra lufthavnen kl. 13.33.
I meldeblanket for Københavns Politi vedrørende Asiatisk Plads 2 [Udenrigsministe-
riet] er under 19. oktober 2011 kl. 14.56 anført:
”Der er 2 tilladelser til DEMO, ”mod forfølgelsen af Falun Gong” --- ”Protest
mod Kinas overgreb i Tibet”.”
Kl. 15.01 er noteret:
”Fra 1600 til 1700 skal vi være til stede med CD-vogn foran demonstranterne,
når den Kinesiske Udenrigsminister kører forbi omkring kl. 1630…”
Kl. 16.34 er noteret:
”cd07: på palds: 13 demonstranter.”
Kl. 17.22 er noteret:
”cd07: 10 demonstranter anmodet om at tilslutte sig den øvrige demo – hvilket
man efterkom”
Kl. 17.53 er noteret:
”cd07 – alt roligt stadig samme antal”
Viceprotokolchef Annette Lassen har for Tibetkommission II forklaret, at hun kørte
med i kortegerne i stort set alle de 18 besøg fra Folkerepublikken Kina, som hun var
involveret i. I forbindelse med kortegekørslen har hun set demonstrationer, herun-
der foran Udenrigsministeriet ved Knippelsbro, Torvegade, da den kinesiske uden-
rigsminister var på besøg i 2011. Kortegen kom kørende fra Christiansborg over
Knippelsbro. Hun husker ikke, om den kinesiske protokolchef var med i samme bil
som hende. Demonstranterne havde flag og megafoner mv. Mødet blev holdt i Eigt-
veds Pakhus, hvorfra man hverken kunne se eller høre demonstranterne. Demon-
strationen blev ikke kommenteret af kineserne, og Protokollen modtog ikke efterføl-
gende en reaktion herpå fra kineserne.
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
589
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0592.png
Kapitel 8
Korrespondance i Udenrigsministeriet og Statsministeriet under og efter pressekon-
ferencen 19. oktober 2011 i anledning af, at der var repræsentanter for Falun Gong
blandt journalisterne
Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Yang Jiechi mødte den 19. oktober 2011
udenrigsminister Villy Søvndal. Under mødet skrev konsulent Tue Krarup-Peder-
sen i en mail til departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen og kontorchef Lisbet
Zilmer-Johns, begge Statsministeriet, kl. 18.19.59:
”…
Emne: OBS presse
Krise. Falungong reps blandt journalister udenfor. Chn øensker nu ej presse-
moede. Vh tue
…”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns svarede med et spørgsmål om, hvordan de var ble-
vet akkrediteret, og konsulent i Udenrigsministeriet Tue Krarup-Pedersen svarede
kl. 19.12.32 (CET) (kl. 17.12.32 UTC):
”…
Havde aabenbart pressekort og derfor lukket ind af prs. Umers linje
121
: yang har
haft lang rejse og bilateralt moede 30min over tid. Derfor yang ej med til pres-
semoede. Alt idyl her under middag.
Har orienteret Ulrik og Lea. Burde ikke kunne ske hos os, da by invitation only.
Men betjente anmodes om noeje at tjekke hvem der lukkes ind. Vh T
…”
Ambassadør Friis Arne Petersen har for Tibetkommission II forklaret, at han led-
sagede Yang Jiechi på rejsen fra Beijing til København og deltog i udenrigsminister
Villy Søvndals møde med Yang Jiechi. Han kørte ikke med i kortegen til Eigtveds
Pakhus, hvor mødet skulle holdes, idet han sammen med blandt andre Villy Søvndal
havde et møde en time før, hvor de gennemgik mødeemnerne. Mødet forløb godt.
Yang Jiechi var i Danmark for at høre, om den nye regering fortsatte den hidtidige
ét-Kinapolitik. Det gode forløb af mødet set fra dansk side skyldtes blandt andet,
at man fik spurgt til, hvorfor kineserne ikke forhandlede mere med tibetanerne, og
man fik rejst menneskerettighedsspørgsmålet.
121
Pressekontoret, udenrigsministerens presselinje
590
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0593.png
Hændelsesforløb og forklaringer
De samtidige begivenheder med en akkrediteret journalist med tilknytning til Falun
Gong til det efterfølgende pressemøde håndteredes uden for af pressekontoret, mens
han sad i mødet, og han har mest kendskab til det fra sin læsning herom i aviserne.
Han ved ikke meget mere om det, end at Villy Søvndal holdt pressemødet alene, og
da den kinesiske udenrigsminister senere efter middagen holdt pressemøde, var den
omhandlede journalist åbenbart gået hjem, da han var blevet træt af at vente. Han
var i øvrigt så optaget af mødet, at han ikke agerede i forhold til denne situation.
Konsulent i Statsministeriet Tue Krarup-Pedersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at han deltog som observatør i mødet i Eigtveds Pakhus mellem udenrigs-
ministeren og Yang Jiechi. Deltagelse som observatør under udenrigsministerens
møder med en besøgende er sædvanligt, når statsministeren også skal møde den
besøgende. Mødet forløb godt, men pludselig kom en person fra den kinesiske am-
bassade eller delegation ind i lokalet. Der blev udvekslet oplysninger på kinesisk,
og yderligere en person fra Yang Jiechi´s stab kom ind og deltog i samtalen. Ifølge
kineserne var der blevet lukket Falun Gong-aktivister ind blandt de akkrediterede
journalister, som skulle deltage i det efterfølgende pressemøde. Kineserne gav ham
indtryk af, at aktivisterne uretmæssigt havde tilegnet sig pressekort. Han undersøgte
det ikke nærmere, og han havde ikke noget med det at gøre. Han holdt blot øje ved
sidelinjen. Hændelsen havde den konsekvens, at Yang Jiechi ikke ønskede at deltage
i det efterfølgende pressemøde, som det ellers var planlagt. Han husker det som, at
det herefter alene var udenrigsminister Villy Søvndal, der deltog i pressemødet. Der
var ingen dramatik herom.
Særlig rådgiver i Udenrigsministeriet Claus Perregaard har for Tibetkommission
II forklaret, at Asienkontoret udarbejdede til brug for samtalen med den kinesiske
udenrigsminister et talepapir til Villy Søvndal, hvis indhold lå meget langt fra de
synspunkter, som Villy Søvndal havde givet udtryk for før regeringsdannelsen. Da
han var uenig i talepapirets linje, udarbejdede han et nyt talepapir, som var mere
Kina-kritisk og i større grad omtalte menneskerettigheder og Tibet, og det blev dét,
som Villy Søvndal anvendte. Efterfølgende blev det anerkendt i huset, og flere sagde,
at det var, så langt man kunne gå i forhold til Folkerepublikken Kina. SF befandt sig
på det tidspunkt i en svær periode med massiv modvind som følge af en diskussion
om løftebrud, så det var afgørende at fortælle pressen, at retorikken over for Folkere-
publikken Kina var blevet skærpet. Han havde forud herfor accepteret, at slagsmålet
om ét-Kinapolitikken var tabt, da der var et massivt politisk flertal herfor.
Han var til stede under Villy Søvndals middag og samtale med udenrigsminister
Yang Jiechi. Han noterede sig, at Villy Søvndal brugte hans formuleringer fra ta-
lepapiret, og herunder særligt én sætning fra talepapiret, hvor udenrigsministeren
sagde, at Danmark ikke blandede sig i, hvem Folkerepublikken Kina havde af gæ-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
591
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
ster, hvorfor Folkerepublikken Kina heller ikke skulle blande sig i, hvem der besøgte
Danmark. Han tænkte i høj grad på Dalai Lama og på andre, der repræsenterede ek-
siltibetanske forhold, da han skrev vendingen i talepapiret.
Konsulent i Statsministeriet Tue Krarup-Pedersen orienterede i en mail af 19. okto-
ber 2011 kl. 23.00 departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen og kontorchef Lisbet
Zilmer-Johns, begge Statsministeriet, om forløbet af udenrigsminister Villy Søvn-
dals møde med Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister Yang Jiechi’s besøg sam-
me dag.
Af orienteringen fremgår blandt andet:
”…
… Forløbet af mødet var som følger: 1. møde, 2. pressemøde, 3. middag og 4.
pressemøde. Det var en betydelig udfordring, da nyheden indløb under det
indledende møde, at falungong-aktivister havde fået adgang til presselokalet
umiddelbart uden for mødelokalet. Yang ønskede ikke at tage chancer og tak-
kede pænt nej til at mødes med dele af presse. En model, som blev foreslået af
UM’er, der naturligvis havde et behov for at møde den fremmødte presse. På
TV ser man derfor Yang blot sige ”great meeting,” idet han hurtigt passerer forbi
pressen, mens UM’er efterfølgende møder pressen inden middagen. Middagen
forløb dog i god atomsfære og bar ikke præg af incidentet. Det lykkedes - som
det også fremgår på TV - at sikre et efterfølgende møde med pressen og Yang,
da man havde vished for, at der ikke ville være aktivister tilstede.
Følgende af relevans for samtalen med STM’er i morgen skal fremhæves (refe-
rat fra UM følger senere):
”
Ét-Kina-politikken:
UM’er slog fast, at DK’s ét-Kina politik er urokkelig og uafhængig af skiftende
flertal i FT. Han var klar over, at Tibet var et meget følsomt emne for Kina; men
spurgte hvordan man agtede at få gang i den i 2010 strandede dialog med Da-
lai Lama.
Yang værdsatte DK’s støtte til ét-Kina-politikken. Politikken var for Kina funda-
mental ift. at udbygge relationerne til ethvert land i verden. Det dansk-kinesi-
ske forhold stagnerede i et halvt år i 2009 netop pga. dette spørgsmål. Yang var
derfor meget tilfreds med den dansk-kinesiske aftale [verbalnoten], hvoraf det
fremgår, at DK ikke støtter tibetansk uafhængighed [dvs. en positiv gengivelse
592
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0595.png
Hændelsesforløb og forklaringer
fra Yang, da verbalnoten jo taler om, at DK ”modsætter” sig tibetansk selvstæn-
dighed – min bem.]. Yang hilste velkommen, at regeringen havde afholdt sig fra
at møde Dalai Lama under dennes besøg i DK tidligere i år. Kinesiske myndig-
heders dialog med Dalai Lama fandt i øvrigt fortsat sted.
Yang oplyste derpå, at den nye ”såkaldte tibetanske premierminister”
Sangay
agtede at besøge DK i november eller december i år.
Sangays formål med et
sådant besøg var at sabotere forholdet mellem DK og Kina. Yang udtrykte klar
forhåbning om, at man fra dansk side ville håndtere en evt. henvendelse fornuf-
tigt (”handle prudently,” jf. sprogbrugen fra verbalnoten) – dvs. at der ikke blev
arrangeret møder med repræsentanter fra den danske regering.
UM’er svarede på spørgsmålet om evt. besøg af Sangay, at han var meget op-
mærksom på kinesiske synspunkter i denne sag og tillagde disse vægt. Men li-
gesom den kinesiske regering selv besluttede, hvem man ville mødes med, valg-
te den danske regering også, hvem man ville mødes med som det sømmer sig
for selvstændige stater. Han tilføjede, at regeringen ikke havde modtaget en an-
modning fra Sangay. Såfremt en anmodning blev fremsat fra tibetansk side, vil-
le regeringen svare ”i overensstemmelse med de beslutninger man havde truf-
fet.
…”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet, videresendte samme
aften kl. 23.15.04 (CET) (kl. 21.15.04 UTC) mailen med referatet til departementschef
Christian Kettel Thomsen, cc. kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, kontorchef Tobias El-
ling Rehfeld m.fl., alle Statsministeriet, med følgende bemærkning:
”…
Klog håndtering af mødet med kinesiske UMer, herunder presseincidentet, jf
Tues referat nedenfor. Tobias: Har du mulighed for at maile/lægge kopi af den-
ne til STMer
122
inden mødet i morgen? Vil være godt for STMer at kende ne-
denstående forløb.
Mvh Ulrik
…”
Departementschef Christian Kettel Thomsen, Statsministeriet, svarede hertil den 20.
oktober 2011 kl. 07.03.11:
122
Helle Thorning-Schmidt
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
593
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0596.png
Kapitel 8
”…
svarer stm det samme i ft besøg tibet premier? mvh ckt
…”
Hvortil departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet, svarede den
20. oktober 2011 kl. kl. 05.34.52 UTC (07.34. 52 CET):
”…
Ja
…”
I en mail senere samme dag efter statsministerens
123
møde med den kinesiske uden-
rigsminister orienterede departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministe-
riet, dog departementschef Christian Kettel Thomsen om, at spørgsmålet ikke kom
op.
Kontorchef Tobias Elling Rehfeld, Statsministeriet, videresendte den 20. oktober
2011 kl. 07.27.06 departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsens mail af 19. oktober
2011 kl. 23.15.04 og konsulent Tue Krarup-Pedersens referat af udenrigsministrenes
møde til statsminister Helle Thorning-Schmidt med bemærkning om, at det var:
”…
Til orientering inden dagens møde med den kinesiske udenrigsminister.
…”
Statsministeren svarede den 20. oktober 2011 kl. 07.46.11. (CET) (kl. 05.46.11 UTC):
”…
Super tak
…”
Departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen har for Tibetkom-
mission II forklaret, at for 15 til 20 år siden var der enkelte dele af presseområdet,
som lå under Statsministeriets ressort, og der var et billede af, at statsministeren var
pressens minister, således at statsministeren var ansvarlig, hvis der opstod princi-
pielle spørgsmål på presseområdet. Han var også selv til møder med repræsentanter
for pressen og statsministeren i sin første tid i Statsministeriet. Der er ikke i dag no-
123
Helle Thorning-Schmidt
594
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0597.png
Hændelsesforløb og forklaringer
get, der lovgivnings- eller ressortmæssigt knytter Statsministeriet til presseområdet.
Pressen hører nu under Kulturministeriet og til dels under Justitsministeriet.
Han husker ikke meget om pressemødet den 19. oktober 2011, hvor udenrigsminister
Villy Søvndal og Folkerepublikken Kina’s udenrigsminister skulle deltage. Det, der
står tilbage, er, at det var et spørgsmål, om den kinesiske udenrigsminister ville del-
tage, hvis nogle Falun Gong journalister deltog i pressemødet. Han har ikke yderli-
gere erindring om forløbet, end hvad der fremgår af mailkorrespondancen af 19. ok-
tober 2011 mellem Tue Krarup-Pedersen og Lisbet Zilmer-Johns. Det giver sig selv,
at man var nødt til at lukke Falun Gong journalisterne ind, da de var akkrediterede,
og at det indebar, at den kinesiske udenrigsminister ikke ville deltage i pressemødet.
Han husker ikke, om han selv havde en drøftelse med statsminister Helle Thorning-
Schmidt i forlængelse af ministersekretær Tobias Elling Rehfelds videresendelse 20.
oktober 2011 til statsministeren af Tue Krarup-Pedersens referat af forløbet i mail af
19. oktober 2010.
Når man i Statsministeriet arrangerede et pressemøde med deltagelse ”by invitation
only”, ville det være af hensyn til, at det var vigtigt med et fælles pressemøde, og det
stod klart, at det ikke var muligt, hvis man lukkede alle ind. Det var den afvejning,
der blev foretaget. Dette var ikke bare i forhold til besøg fra Folkerepublikken Kina.
Det gjaldt også en del andre lande, herunder fx Tyrkiet, hvor der under et besøg af
præsident Erdogan var en episode med ROJ TV, hvor Erdogan tilsvarende undlod
at deltage.
Han vil ikke tro, at han i lyset af forløbet havde en drøftelse med Ulrik Vestergaard
Knudsen om den fremtidige håndtering af pressemøder. Sådanne spørgsmål må lø-
ses i situationen ud fra de konkrete omstændigheder. Udgangspunktet er den sæd-
vanlige danske håndtering af pressemøder, men når der er besøg af nogen, som har
en anden holdning, må man finde en balance, og det er svært at fastlægge en gene-
rel balance. Han hørte ikke i forbindelse med pressemødet omtalt, at den kinesiske
udenrigsminister skulle undgå at ”tabe ansigt” eller lignende.
Kontorchef i Statsministeriet Lisbet Zilmer-Johns har for Tibetkommission II for-
klaret, at forløbet skal ses i lyset af, at man fra kinesisk side reagerede stærkt på, at
Falun Gong journalisterne var til stede. Man valgte derefter ifølge korrespondancen
en model, hvor først den danske udenrigsminister havde et møde med pressen, og
senere havde Yang Jiechi alene et møde med pressen. Hun er ikke klar over, hvordan
det kom i stand. Hun har ikke haft pressehåndtering under sit område. Grundlæg-
gende er principperne naturligvis, at man i Danmark er åbne over for pressen, og at
der ikke sker forskelsbehandling af pressefolk. Det var vigtigt, at statsministeren var
orienteret om en episode som denne, og det er derfor, at Ulrik Vestergaard Knud-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
595
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0598.png
Kapitel 8
sen bad om, at statsministeren fik kopi af Tue Krarup-Pedersens beskrivelse af for-
løbet m.m.
Det materiale, som Tibetkommission II har modtaget, indeholder ikke oplysninger
om episoder i øvrigt af interesse for undersøgelsen i forbindelse med besøget.
Kinesisk takkebrev af 25. oktober 2011
Efter besøget skrev Folkerepublikken Kina’s ambassadør i Danmark den 25. oktober
2011 til departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet, blandt andet:
”…
My sincere thanks also go to your colleagues from Danish Ministry of Foreign
Affairs for their kind assistance in the political preparation and thoughtful pro-
tocol and security arrangement for the delegation.
…”
Referat af møde 25. oktober 2011 mellem ASI-chefen og Folkerepublikken Kina’s am-
bassade til evaluering af udenrigsministerens drøftelser med Folkerepublikken Ki-
na’s udenrigsminister
Den 26. oktober 2011 kl. 10.50 sendte fuldmægtig Anne Dorothea Bruun Aubry,
Udenrigsministeriet, til kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, et
udkast til referat af et møde dagen før mellem ASI-chefen, dep. head of mission fra
den kinesiske ambassade, Gu Hui, og afsenderen. Mødets emne var evaluering af
udenrigsminister Yang Jiechi’s drøftelser med udenrigsminister Villy Søvndal den
19. oktober 2011. I referatet er oplyst blandt andet:
”…
Strategiske partnerskab og udvikling af forholdet. Gu Hui udtrykte en stor tak
fra kinesisk side for det vellykkede besøg af kinesisk udenrigsminister Yang
Jiechi. Yang havde været meget tilfreds med besøget hos UMen, der havde be-
kræftet, at Danmark ligesom Kina lagde vægt på udviklingen af det strategiske
partnerskab bl.a. på en række konkrete samarbejdsområder.
…
Menneskerettigheder og Tibet. … Endelig bemærkede man fra kinesisk side, at
den eneste konkrete case, som Yang havde valgt at tage op under det bilatera-
le møde var Lobsang Sangays kommende besøg i Europa. Det sagde noget om
emnets følsomme karakter. ASI-chefen tilkendegav, at man var klar over den
596
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
vægt, som emnet blev tillagt fra kinesisk side. Fra dansk side satte man pris på,
at Kina og Danmark som partnere kunne drøfte også vanskelige områder som
netop Tibet og menneskerettigheder.
Mht. de mere generelle forberedelserne op til besøget havde man fra den kine-
siske ambassade sat stor pris på samarbejdet med UM og fundet det yderst po-
sitivt, at UM/ASI dagen inden mødet havde givet en nærmere briefing af den
danske tilgang til dagsorden. Det havde sikret forventningsafstemning og mini-
meret risikoen for misforståelser/ubehagelige overraskelser fsva. håndteringen
af de forskellige emner.
…”
Den 26. oktober 2011 kl. 17.07 sendte fuldmægtig Anne Dorothea Bruun Aubry,
Udenrigsministeriet, dette referat til blandt andre departementschef Claus Grube,
den udenrigspolitiske direktør Michael Zilmer-Johns, ambassadør Friis Arne Peter-
sen, Direktionssekretariatet, Ministersekretariatet, særlig rådgiver Thomas Sæhl Sø-
rensen, særlig rådgiver Claus Perregaard, presserådgiver Jean-Charles Ellermann-
Kingombe, centerchef Sus Ulbæk, protokolchef Jette Nordam, ambassaderåd Søren
Jacobsen, ambassadesekretær Mads Kjeldsen, viceprotokolchef Annette Lassen, kon-
torchef Martin Bille Hermann og chefkonsulent Nis Lauge Gellert, alle Udenrigsmi-
nisteriet.
Få minutter senere, kl. 17.14, sendte fuldmægtig Anne Dorothea Bruun Aubry, Uden-
rigsministeriet, til en mindre gruppe i Udenrigsministeriet, herunder departements-
chef Claus Grube, ambassadør Friis Arne Petersen, kontorchef Martin Bille Her-
mann, særlig rådgiver Thomas Sæhl Sørensen, særlig rådgiver Claus Perregaard,
presserådgiver Jean-Charles Ellermann-Kingombe, centerchef Sus Ulbæk og chef-
konsulent Nis Lauge Gellert, følgende supplement:
”…
Presse: Der blev fra kinesisk side udtrykt en særlig tak til UMs professionelle og
fleksible håndtering in situ af situationen fsva. Falun Gong-aktivister på pres-
semødet. Falun Gong havde også tidligere været et problem ift. presseadgang i
Danmark. Bl.a. i 2009, da Wen Jiabao deltog i COP15 i Bella Centret. Man var
fra kinesisk side helt bevidst om den frie danske presse, men ville gerne undgå,
at noget lignende skete igen - f.eks. ifm et højniveaubesøg. ASI-chefen påpe-
gede dansk tilfredshed over, at begge udenrigsministre alligevel fik mødt pres-
sen efter middagen og bekræftede, at det også var i dansk interesse (og en aktiv
overvejelse i UM), hvordan man fremadrettet kunne tackle lignende situationer
inden de opstod.
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
597
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0600.png
Kapitel 8
Kl. 17.23.20 samme dag sendte fuldmægtig Anne Dorothea Bruun Aubry, Udenrigs-
ministeriet, endvidere referatet med supplement til konsulent Tue Krarup-Pedersen,
Statsministeriet, og han videresendte samme dag kl. 15.42.06 UTC (17.42.06 CET)
mailen til departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen og kontorchef Lisbet Zilmer-
Johns, begge Statsministeriet, med besked om:
”…
mange flotte superlativer til um. kinesiske ambraad bedt om moede i naerme-
ste fremtid. mon ikke vi faar mindst ligeså godt review for stmens snorlige og
falungongfrie performance. Vh tue
…”
Konsulent i Statsministeriet Tue Krarup-Pedersen har for Tibetkommission II for-
klaret, at hans mail er skrevet som en ”comic relief ” efter nogle meget hektiske dage.
Det var en intern mail, og han mente ikke noget særligt med det. Han gætter på, at
han hentydede til, at der ikke var opstået samme problem med forlydende om aktivi-
ster under statsministerens møde med Yang Jiechi. Han tillagde ikke sin mail særlig
stor værdi. Han husker ikke nærmere, hvad han mente med den.
Presserådgiver Jean-Charles Ellermann-Kingombe har for Tibetkommission II for-
klaret, at det var helt normalt, at danske og kinesiske embedsmænd havde en fælles
efterfølgende evaluering af drøftelserne mellem den danske og den kinesiske uden-
rigsminister som gengivet i mailen. Således var det helt sædvanligt, at man på em-
bedsmandsniveau mødtes hurtigt efter ministermøder for at samle op herpå. Det
var på disse efterfølgende møder, at man skulle udmønte de aftaler, som ministrene
havde indgået.
Han ved ikke, hvorfor man fra Asienkontorets side valgte samme dag kort tid efter
udsendelsen af den første mail at sende et supplement om ”Presse” til en mere snæ-
ver kreds, som han var en del af. Efter hans opfattelse var der ikke noget følsomt i
supplementet. Situationen havde været følsom, mens den stod på, men referatet var
ikke følsomt.
Den omtalte situation var, at der i forbindelse med mødet i Eigtveds Pakhus mellem
Villy Søvndal og Yang Jiechi skulle være et pressemøde. Mødet mellem ministrene
var planlagt således, at der først skulle være et arbejdsmøde og i direkte forlængelse
heraf skulle der være en arbejdsmiddag. Pressemødet, der skulle være mellem ar-
bejdsmødet og middagen, blev faciliteret af Protokollen og Kommunikationskon-
toret, som inden mødet havde udsendt en pressemeddelelse blandt andet med op-
lysning om pressemødet. Af oplysningerne om pressemødet fremgik blandt andet
reglerne for pressemødet, herunder at der skulle medbringes pressekort. Som han
598
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0601.png
Hændelsesforløb og forklaringer
husker det, var der ikke nogen særlige begrænsninger i reglerne for journalisternes
fremmøde. Pressetilladelserne blev dengang typisk håndteret i IPC (International
Press Centre), som fordelte pressekort bredt til både danske og internationale jour-
nalister. Han sad selv med til arbejdsmødet mellem de to udenrigsministre og blev
på et tidspunkt kaldt ud, idet der var opstået en situation i lokalet, hvor pressemødet
skulle holdes, og pressen var forsamlet. Situationen var, at en person med pressekort
havde tilkendegivet et tilhørsforhold til Falun Gong. Han mener, at tilkendegivelsen
var i form af den T-shirt, som personen havde på. Det var der nogle kinesere, som
følte sig presset af, og de havde et stærkt ønske om, at der blev gjort noget ved det.
Han blev kaldt ud til situationen, idet han havde med presse at gøre. De fik forklaret
for kineserne, at de ikke kunne sende en person med pressekort bort fra pressemø-
det. Efter en del drøftelser stod det klart, at Yang Jiechi ikke ønskede at gennemføre
pressemødet mellem arbejdsmødet og middagen. Det blev blandt andet begrundet
med, at Yang Jiechi var fløjet til Danmark samme dag og var træt. Derfor blev det af-
talt, at Yang Jiechi ville gå direkte fra arbejdsmødet til middagen, mens Villy Søvn-
dal, som havde behov for at møde pressen og svare på kritiske spørgsmål, tog presse-
mødet alene. Pressemødet varede 15-20 minutter, hvorefter Villy Søvndal gik videre
til middagen ca. kl. 18.30.
Middagen forløb vældig godt, og den trak ud. De havde ikke sendt pressen hjem,
idet der ikke var sagt noget om, at der ikke kunne komme et senere uannonceret fæl-
les pressemøde, men det meste af pressen, herunder personen med tilhørsforhold til
Falun Gong, var helt naturligt gået, da middagen var forbi ca. kl. 20.30. Som han hu-
sker det, var der kun TV2 og måske to skriftlige medier tilbage på det tidspunkt. Det
blev herefter besluttet, at ministrene på vej fra middagen tog et hurtigt door-step i
form af et kort uformelt, improviseret pressemøde med den resterende presse.
Han ved ikke, hvordan man fra Asienkontorets side havde i tankerne, at man frem-
adrettet skulle
”… tackle lignende situationer inden de opstod…”
som nævnt i supple-
mentet, ligesom han ikke kan sige, hvordan det skulle være muligt, men han ved, at
holdningen var, at der skulle være ligebehandling af pressen, og det kunne ikke ske
ved manglende tildeling af pressekort, da kompetencen hertil lå uden for Udenrigs-
ministeriet. Konsekvensen kunne godt blive, at man måtte afstå fra at holde fælles
pressemøde i forbindelse med et besøg, som han mener, at det også skete i forbin-
delse med, at Anders Fogh Rasmussen havde besøg af Erdogan fra Tyrkiet, men det
kunne ikke blive en konsekvens, at man ikke fra dansk side stillede sig til rådighed
for den frie kritiske presse.
Særlig rådgiver i Udenrigsministeriet Thomas Bro Sæhl har for Tibetkommission II
forklaret, at han dengang ingen indsigt havde i, hvad kineserne forstod ved
”ubeha-
gelige overraskelser”,
og ikke studsede over det, der stod i mailen herom. Han kendte
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
599
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0602.png
Kapitel 8
stort set heller ingen ting til den situation, der er beskrevet i supplementet. Ansvaret
for etablering og organisering af pressemøder samt arbejdet hermed lå hos presse-
chefen, Jean Charles Ellermann-Kingombe, og dennes medarbejdere i presseenhe-
den. Det var ikke en del af hans arbejde. Han havde ikke selv været til stede i forbin-
delse med Villy Søvndals møde med Yang Jiechi og deltog ikke i drøftelser af,
”hvor-
dan man fremadrettet kunne tackle lignende situationer inden de opstod”.
Referat af 23. november 2011 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsministeriet og
Statsministeriet af en samtale 22. november 2011 mellem ambassadøren og general-
direktør Li
Ambassaderåd Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing, sendte den 23. november 2011
til blandt andre departementschef Claus Grube, udenrigspolitisk direktør Michael
Zilmer-Johns, protokolchef Jette Nordam, kontorchef Martin Bille Hermann, chef-
konsulent Nis Lauge Gellert, ambassadør Friis Arne Petersen, ambassadesekretær
Mads Kjeldsen, departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, kontorchef Lisbet Zil-
mer-Johns og konsulent Tue Krarup-Pedersen et referat af en samtale 22. november
2011 mellem ambassadør Friis Arne Petersen og generaldirektør Li, hvori blandt an-
det er anført:
”…
Besøget af udenrigsminister Yang i Danmark
Li kvitterede herefter for, hvad man fra kinesisk side betegnede, som et meget
vellykket besøg af udenrigsminister Yang i Danmark. Det var Li’s opfattelse, at
besøget var kommet på et vigtigt tidspunkt og havde bidraget til at udbygge de
bilaterale forbindelser samtidig med at kontinuiteten var sikret.
Danmark og Kina havde efter kinesisk opfattelse opnået en fælles forståelse for
centrale spørgsmål på en lang række områder, og fra kinesisk side håbede man,
at momentum i udviklingen af det bilaterale forhold ville fortsætte uforstyrret.
Ambassadøren takkede for den positive vurdering af Yang’s besøg i Danmark,
som man fra dansk side fuldt ud delte. Fra dansk side var man også enige i, at
besøget var kommet på et vigtigt tidspunkt og skulle udnyttes til at fremme de
bilaterale relationer yderligere.
…
Lobsang
Li spurgte efter mødet på vej ud af udenrigsministeriet om der var nyt i forhold
til besøget af Lobsang i Danmark. Ambassadøren svarede, at den danske hold-
600
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0603.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ning var som udenrigsministeren
124
havde redegjort for under samtalen med
Yang i København.
…”
1. ambassadesekretær ved ambassaden i Beijing Mads Kjeldsen har for Tibetkom-
mission II forklaret, at han ikke deltog i mødet med generaldirektør Li. Når man fra
kinesisk side betegnede besøget som ”meget vellykket”, var det fra kinesisk side ud-
tryk for, at besøget var forløbet godt og uproblematisk, og at man havde haft nogle
gode møder med godt indhold. Han tror ikke, at man ud fra Li’s tilkendegivelse kan
lægge til grund, at der ikke har været ting, som var problematiske for Folkerepu-
blikken Kina i forbindelse med besøget. I kinesisk optik er det med til at gøre besø-
get vellykket, hvis kineserne ikke konfronteres med demonstrationer fra Støttekomi-
téen for Tibet og Falun Gong-medlemmer, men kineserne er godt klar over, hvordan
forholdene er i det land, som de besøger. Han husker ikke, om der konkret fandt de-
monstrationer sted i forbindelse med Yang Jiechi’s besøg i Danmark.
8.4.4.3 Overvejelser i Udenrigsministeriet vedrørende besøg af Lobsang
Sangay
Mailkorrespondance 10. maj til 6. oktober 2011 vedrørende besøg af Lobsam Tripa/
Lobsang Sangay, Tibet
Chefkonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, informerede i mail af 10.
maj 2011 en række personer i Udenrigsministeriet, herunder den udenrigspolitiske
direktør Michael Zilmer-Johns, departementschef Claus Grube, ambassadør Friis
Arne Petersen, ambassaderåd Søren Jacobsen, ministersekretariatschef Lars Gert
Lose, ambassadesekretær Mads Kjeldsen, protokolchef Jette Nordam og kontorchef
Martin Bille Hermann, om et møde samme dag med 1. ambassadesekretær Zhang
Zhen. Af orienteringsmailen fremgår blandt andet:
”…
I forbindelse med et møde d.d. med 1. ambassadesekretær Zhang Zhen, der
primært handlede om den aktuelle situation omkring Kirti-klosteret i Kina (jf.
svarudkast på URU
125
176), drøftedes på ambassadens foranledning tillige det
bilaterale forhold, håndteringen af Tibet og Taiwan samt endelig Falun Gong
bevægelsens aktiviteter i Danmark.
…
124
125
Villy Søvndal
Udenrigspolitisk Udvalg
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
601
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Kapitel 8
Efter instruktion sagde ambassaden, at spørgsmål relateret til Tibet berørte Ki-
nas ’kerneinteresser’, og et evt. besøg af Lobsam Tripa i Danmark selvsagt ville
være særdeles følsomt. Man forventede således, at man fra dansk side
- ikke ville tillade et officielt besøg i Danmark af Lobsam Tripa,
- at man ikke i nogen form eller i nogen kapacitet ville gennemføre kontak-
ter til LT, og
- at man ikke ville facilitere separatistiske eksiltibetanske aktiviteter i Dan-
mark.
Ambassaden ønskede også at benytte lejligheden til at minde om, at Kinas ét-
Kina politik var uændret ifht. Taiwan, uantastet at relationerne over Strædet ak-
tuelt var særdeles gode, og at der sidste år var indgået en aftale om vidtgående
økonomisk samarbejde. Man forventede, at man fra dansk side ville respektere
dette og udvise forsigtighed ifht. Taiwan.
Endelig pegede ambassaden på Falun Gong bevægelsen, der jo var forbudt i
Kina, men som man have observeret blev stadig mere aktiv i Danmark. Man
anmodede om, at man fra dansk side holdt nøje øje med denne organisations
aktiviteter i Danmark og i den forbindelse drog omsorg for sikkerheden om-
kring den kinesiske ambassade.
Jeg svarede, at vi fra dansk side delte den positive vurdering af det bilaterale for-
hold mellem Danmark og Kina. I overensstemmelse med verbalnoten hånd-
terede vi Tibet forsigtigt i lyset af spørgsmålets følsomhed for Kina. Fra dansk
side ville man derfor også håndtere spørgsmål relateret til Lobsam Tripa forsig-
tigt. Der var i det danske Folketing bred opbakning til ét-Kina politikken. Sam-
tidig var der et klart håb om, at der fandtes en fredelig løsning på spørgsmålet
om Tibet gennem forhandlinger mellem repræsentanter for Dalai Lama/Lob-
sam Tripa og det kinesiske styre. Det var i den forbindelse nedslående, at der
ikke havde fundet møder sted siden primo 2010. Derfor kunne man kun op-
fordre til, at man fra kinesisk side tog initiativ til en genoptagelse af møderne.
Ifht. spørgsmålet om Falun Gongs aktiviteter i Danmark blev ambassaden
mindet om, at evt. sikkerhedsspørgsmål relateret til ambassaden håndteredes
af PET. Såfremt man ønskede det, bistod ASI gerne i en evt. formidling til PET.
Fsva. organisationens religiøse aktiviteter I Danmark var disse omfattet af de
grundlæggende friheder, og man ville fra Udenrigsministeriets side ikke fore-
tage sig yderligere.
…”
602
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0605.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at spørgsmålet om ikke at modtage besøg af eksiltibetanere hang
nært sammen med ét-Kinapolitikken, idet vedtagelsen af verbalnoten havde til følge,
at der var grænser for, på hvilket niveau man kunne have formelle relationer med ek-
siltibetanere. Han husker ikke, hvordan han konkret oplevede det i Statsministeriet.
Udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns har for Ti-
betkommission II forklaret, at han drøftede Lobsang Sangays mulige besøg og si-
tuationen med tibetanerne med Martin Bille Herman. De var enige om, at Lobsang
Sangay kun kunne mødes på embedsmandsniveau, hvilket var i tråd med deres hid-
tidige strategi. Dalai Lama var noget særligt, da han blev modtaget som religiøs le-
der og som modtager af Nobels Fredspris. Lobsang Sangay var derimod en politisk
figur for eksil-tibetanere. Han mener ikke, at henvendelsen fra den kinesiske ambas-
sade havde nogen effekt. Udenrigsministeriet ændrede ikke sin linje som følge heraf.
Ministersekretariatschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose har for Tibetkommis-
sion II forklaret, at det var helt i tråd med standardproceduren, at Folkerepublikken
Kina gav udtryk for bekymringer, og Udenrigsministeriet håndterede henvendelsen
ud fra Danmarks ét-Kinapolitik og hensynet til grundlæggende menneskerettighe-
der. Hverken kineserne eller russerne og tyrkerne, som kunne være på linje med ki-
neserne i forhold til visse demonstrationer, var i tvivl om, hvordan tingene foregik
i Danmark. Når Udenrigsministeriet har svaret på samme måde på alle de kinesi-
ske henvendelser om bekymringer, viser det ham, at der er tale om et godt funde-
ret kendskab i ministeriet til, at det er den korrekte reaktion. Han er helt tilfreds
med Udenrigsministeriets standardsvar, som det står, og går i øvrigt ud fra, at poli-
tiet forstår at håndtere demonstrationerne korrekt og efter reglerne. Udenrigsmini-
steriet har ikke beføjelser over for politiet, Kongehuset, Statsministeriet eller andre
myndigheder, og han har ikke som ny departementschef fundet anledning til at tage
skridt til at informere disse eksterne parter i Danmark om, hvordan Udenrigsmini-
steriets standardsvar skal forstås, idet han også afventer beretningen fra Tibetkom-
mission II.
Udenrigsministeriets medarbejdere har et rigtig godt kendskab til de internationale
konventioner, og han håber, at ministeriet også har et rigtig godt kendskab til grund-
loven, selvom det ikke er i Udenrigsministeriet, de er specialister i håndteringen af
grundloven. Embedsmændene i Udenrigsministeriet har selvfølgelig det kendskab
til grundloven, som embedsmænd skal have blandt andet også fordi, det er beskre-
vet i Kodeks VII.
Chefkonsulent Nis Lauge Gellert har for Tibetkommission II forklaret, at han ikke
husker det konkrete møde, men at han kan huske, at kineserne blandt andet tilken-
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
603
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0606.png
Kapitel 8
degav, at spørgsmål relateret til Tibet berørte Folkerepublikken Kina’s ”kerneinte-
resser”, og at man forventede, at man fra dansk side ikke ville tillade et officielt be-
søg i Danmark af eller gennemføre kontakter til Lobsam Triba, og at man ikke ville
facilitere separatistiske eksiltibetanske aktiviteter i Danmark. Under den kinesiske
udenrigsminister Yang Jiechi’s samtale med udenrigsministeren den 19. oktober 2011
tog Yang Jiechi Lobsang Sangay’s ønske om at mødes med blandt andre den danske
udenrigsminister op. Yang Jiechi sagde i den forbindelse, at Danmark ikke på noget
niveau måtte mødes med repræsentanter for det eksiltibetanske samfund. Udenrigs-
ministeren svarede, at som det sømmer sig for et suverænt land, ville Danmark selv
afgøre det. Derfor var det også vigtigt og en selvstændig pointe at mødes med Lob-
sang Sangay.
Den 26. september 2011 modtog blandt andre den udenrigspolitiske direktør Mi-
chael Zilmer-Johns, kontorchef Martin Bille Hermann, protokolchef Jette Nordam,
ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaderåd Søren Jacobsen, departementschef
Claus Grube, viceprotokolchef Annette Lassen og chefkonsulent Nis Lauge Gellert,
alle Udenrigsministeriet, referat af møde mellem Asienkontorets souschef og dep.
head of mission på den kinesiske ambassade, hvori blandt andet er anført:
”…
Tibet: … Kina ville se alvorligt på, hvis man fra dansk side mødtes officielt med
ham. Et sådant møde ville skade det gode dansk-kinesiske forhold. Kina så
helst, at Lobsang Sangay fik afslag på at besøge Danmark, og Gu Hui bad end-
videre om, at man ikke faciliterede noget fra dansk side, der kunne støtte op om
Lobsang Sangays mødevirksomhed i Danmark.
…
ASI-Souschefen takkede for redegørelsen – det var godt at vide i god tid, hvilke
emner der kunne ventes at blive taget op. Han bemærkede, at Udenrigsministe-
riet ikke var blevet kontaktet med anmodning om møder med Lobsang Sangay.
Det var et område, hvor den kinesiske ambassade og ASI meget detaljeret kend-
te hinandens positioner, og havde en fælles interesse i at undgå misforståelser.
Endelig understregede ASI-Souschefen, at det var vigtigt, at mødet d. 19. okto-
ber også fokuserede fremadrettet på de positive samarbejdsområder, hvor beg-
ge landes interesser kunne tilfredsstilles.
…”
Notits til udenrigsministeren af 14. november 2011 om forventelige reaktioner fra
Folkerepublikken Kina på et møde mellem udenrigsministeren og Lobsang Sangay,
Tibet
604
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0607.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I en notits af 14. november 2011 udfærdiget af Udenrigsministeriets Asienkontor, Nis
Lauge Gellert, til udenrigsminister Villy Søvndal er om en forespørgsel af 1. novem-
ber 2011 fra Office of Tibet, Tibet House, London, om et møde mellem udenrigsmi-
nister Villy Søvndal og Dr. Lobsang Sangay blandt andet foretaget denne analyse:
”…
Analyse
Udenrigsministeriets vurdering er, at et møde med Lobsang Sangay på politisk
niveau vil afstedkomme en meget negativ kinesisk reaktion svarende til den,
der sås efter daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens og daværende
udenrigsminister Per Stig Møllers møder med Dalai Lama i 2009 - eller måske
værre. Udover at møderne i 2009 med Dalai Lama står i frisk erindring hos ki-
neserne, kan der set fra kinesisk side være en række skærpende omstændighe-
der ved et møde med Lobsang Sangay.
…
Der er således ingen tvivl om, at et møde på politisk niveau med Lobsang
Sangay vil være overordentligt omkostningsfuldt for Danmark og det danske
forhold til Kina vil lide umådelig skade som følge heraf – og tilliden til den dan-
ske ét-Kina-politik formentlig ubodelig skade på kort og mellemlang sigt. Her-
til kommer, at det er usandsynligt at et møde skulle føre noget gavnligt med sig
for den tibetanske sag (om end det er vanskeligt at kommunikere til offentlig-
heden)
…”
Referat af 23. november 2011 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsministeriet og
Statsministeriet af en samtale den 22. november 2011 mellem ambassadøren og ge-
neraldirektør Li
Ambassaderåd Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing, sendte den 23. november 2011
til blandt andre departementschef Claus Grube, udenrigspolitisk direktør Michael
Zilmer-Johns, protokolchef Jette Nordam, kontorchef Martin Bille Hermann, chef-
konsulent Nis Lauge Gellert, ambassadør Friis Arne Petersen, ambassadesekretær
Mads Kjeldsen, departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, kontorchef Lisbet Zil-
mer-Johns og konsulent Tue Krarup-Pedersen et referat af en samtale 22. november
2011 mellem ambassadør Friis Arne Petersen og generaldirektør Li, hvori blandt an-
det er anført:
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
605
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0608.png
Kapitel 8
”…
Lobsang
Li spurgte efter mødet på vej ud af udenrigsministeriet om der var nyt i forhold
til besøget af Lobsang i Danmark. Ambassadøren svarede, at den danske hold-
ning var som udenrigsministeren
126
havde redegjort for under samtalen med
Yang i København.
…”
8.4.4.4 Materiale, der ikke relaterer sig direkte til besøg, der har involveret
de undersøgte myndigheder, men som kommissionen har fundet af
interesse for undersøgelsen
Mailkorrespondance i Udenrigsministeriet 15. til 17. juni 2011 vedrørende visum til
den kinesiske ambassadørs hustru
Den 15. juni 2011 videresendte Jette Riisbjerg til viceprotokolchef Annette Lassen en
forespørgsel fra den kinesiske ambassade vedrørende visum til ambassadørens hu-
stru, idet hun skrev:
”…
Hvad stiller vi op med den kinesiske ambassadørs kone, som åbenbart ikke er
bosiddende her men kun kommer på besøg. Kineserne vil have at jeg - før hen-
des ankomst - skal udstede et D-visum til brug for indrejse i Danmark, således
at hun slipper for at skulle søge om visum i Beijing, men det er en grov omgå-
else af visumreglerne og jeg tvivler stærkt på, at kineserne ville gå med til sam-
me arrangement, hvis det drejede sig om en dansk diplomatkone, der skulle til
Beijing. Desuden er hun jo slet ikke berettiget til et D-visum/opholdskort, når
hun ikke er fastboende her. Så hvordan griber vi den an? Lille Ms Fan har alle-
rede telefonisk rykket mig for svar!
…”
Viceprotokolchef Annette Lassen videresendte samme aften mailen til ambassadør
Friis Arne Petersen, cc. protokolchef Jette Nordam og Jette Riisbjerg, idet hun an-
førte blandt andet:
126
Villy Søvndal
606
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Som du ved, kan ALT lade sig gøre (og her i PRO er vi gode til at trylle !!), men
jeg ville dog gerne forinden vide, om Birgitte (og evt. også børnene) har fået
fast visum til Kina, så de ikke skal søge, hver gang, de skal besøge dig i Beijing?
…”
Og ambassadør Friis Arne Petersen svarede den 17. juni 2011, cc. de samme:
”…
Tak for din mail og tak fordi I har så professionelle reflekser, at du og Jette spør-
ger her og søger at sikre reciprocitet og symmetri. Bare flere var som Jer!
Birgitte og mine børn er her alle 3 så vi har ikke haft problemet. Vi vil imidler-
tid få det fordi vores søn rejser nu til DK. Min sekretær siger, at vi ikke skal for-
vente nogen kinesisk afvigelse fra de kinesiske regler, sådan administrerer de
blot ikke.
Mit forslag ville være, at sikre hende hurtig og korrekt behandling men ikke
give hende D-visum som om hun boede fast i DK - med mindre de kan garan-
tere dig at vi får den samme behandling her (hvad jeg ikke ville have fundet på
at bede om - uden kinesisk inspiration).
…”
Besøg fra Folkerepublikken Kina i årene 2009 til 2018
607
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
608
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0611.png
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning
2549652_0612.png