REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 204: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Marts 2022

Forvaltningsretskontoret

Anna Seneberg Winkel

2021-769-0252

2371361

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG

OPLYSNINGSPLIGTER UDEN FOR

STRAFFERETSPLEJEN

MARTS 2022

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/34

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 204: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ....................................... 4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte

forvaltningsområder .................................................................................... 6

3.1. Indledning......................................................................................... 6

3.2. Beskæftigelsesministeriet ................................................................. 7

3.3. Erhvervsministeriet ........................................................................ 11

3.4. Miljøministeriet .............................................................................. 11

3.5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ............................. 16

3.6. Skatteministeriet ............................................................................. 17

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens

anvendelse i praksis ............................................................................... 20

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2021 med hjemmel til at

gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven .......... 21

4.1. Generelt .......................................................................................... 21

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende bestemmelser

............................................................................................................... 22

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende

bestemmelser ......................................................................................... 26

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser .............................. 29

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven .......................... 30

5. Sammenfatning...................................................................................... 34

Side 2/34

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, nu lovbekendtgørelse nr. 1121

af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), blev der gennemført

en samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herun-

der navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere

visse spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksomheder er

forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Loven

trådte i kraft den 1. januar 2005.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven ændret, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde,

hvor der efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Bag-

grunden for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikker-

hedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så vidt angår tvangs-

indgreb, som foretages efter indhentet retskendelse.

Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af

Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat af justitsministeren i februar

2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens

ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der

vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. For-

målet er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-

hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet

afgav den seneste redegørelse til Folketinget den 23. marts 2021.

Af redegørelsen fra 2021 fremgår det, at det samlet set var Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke var grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven ge-

nerelt havde givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2019, hver-

ken i forhold til de virksomheder m.v., hvor der blev udført kontrolbesøg,

eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kontrol-

besøg m.v. Herudover indeholder redegørelsen fra 2021 en oversigt over

Side 3/34

bestemmelser i lovgivningen, der blev vedtaget i 2020, og som giver for-

valtningsmyndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er om-

fattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår det, at der i 2020

blev vedtaget i alt 23 bestemmelser

vedrørende forvaltningens adgang til at

gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder

–

efter en kort oversigt over rets-

sikkerhedslovens regler i pkt. 2

–

en omtale af praksis i 2020 på udvalgte

områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf.

pkt. 3. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget

i 2021, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangs-

indgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

der er omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens kapitel 2. Det er bl.a. fast-

sat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstalt-

ninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-

målet med indgrebet, jf. retssikkerhedslovens § 2. Det er også bestemt, at en

række af forvaltningslovens regler

–

bl.a. reglerne om inhabilitet, partsakt-

indsigt, begrundelse og klagevejledning

–

gælder ved gennemførelsen af

tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens § 3. Der er endvi-

dere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om indhol-

det af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse

af et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 4.

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for

gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 1. Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden

tvangsindgrebet gennemføres og skal indeholde oplysninger om tid og sted

for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter for-

valtningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige

grundlag for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 2. Parten kan herefter gøre indsigelse mod beslutningen inden for

en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal dette inden

I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunnet

konstatere, at én bestemmelse vedtaget i 2020 vedrørende forvaltningens adgang til at fo-

retage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven ikke blev medtaget i oversigten i re-

degørelsen fra marts 2021. Det samlede antal vedtagne bestemmelser i 2020 udgør derfor

24. Se nærmere under note 15.

Side 4/34

eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet begrundes

skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 3.

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde.

Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 4, nr. 1, hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens ret-

tigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

3, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets sær-

lige karakter er påkrævet, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, eller hvis

forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanske-

lig, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5.

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise

legitimation i forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb, jf. rets-

sikkerhedslovens § 6, pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under et

tvangsindgrebs gennemførelse, jf. retssikkerhedslovens § 7, samt pligt til i

en række tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af et tvangsindgreb,

jf. retssikkerhedslovens § 8.

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved

gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens

kapitel 3. Det er således fastsat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person

med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,

kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennem-

føres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerheds-

lovens § 9, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres

med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af an-

dre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

De nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et

tvangsindgreb mod andre end den mistænkte, jf. retssikkerhedslovens § 9,

stk. 3. Den mistænkte kan under nærmere bestemte betingelser meddele

samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3, jf. retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 4.

Side 5/34

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis

der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har be-

gået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lov-

givningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i

forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,

som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formo-

dede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvalt-

ningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den

årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på ud-

valgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af lo-

ven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende mini-

steriers områder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljømi-

nisteriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Skatteministe-

riet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier om oplysninger vedrø-

rende de enkelte kontrolmyndigheder inden for ministeriernes forvaltnings-

områder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betyde-

ligt antal kontrolbesøg m.v. af de underliggende myndigheder inden for

disse ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg m.v. inden for

meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i Retsudval-

gets betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret

2003-04), at der i redegørelsen skal indgå de erfaringer med lovens anven-

delse, som en række forvaltningsmyndigheder

–

herunder Arbejdstilsynet,

miljømyndighederne og skattemyndighederne

–

vil indhøste i tiden efter lo-

vens ikrafttræden.

Justitsministeriet har bl.a. anmodet ministerierne oplyse antallet af kontrol-

besøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om

husundersøgelser eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller an-

dre papirer), som blev foretaget i september, oktober eller november 2020.

Ministerierne er blevet bedt om at vælge den måned, der giver det mest re-

præsentative billede af myndighedens kontrolvirksomhed.

Side 6/34

Justitsministeriet har endvidere anmodet ministerierne oplyse antallet af

henholdsvis varslede og uvarslede kontrolbesøg. Justitsministeriet har i den

forbindelse anmodet ministerierne om at oplyse, i hvilket omfang de fore-

tagne kontrolbesøg gav anledning til indsigelser, der knytter sig til beretti-

gelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget, og indsigelsernes nærmere

karakter.

Pkt. 3.2-3.6 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte

ministeriers områder i 2020. Pkt. 3.7 indeholder på baggrund heraf Justits-

ministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i prak-

sis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg

m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering samt Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministe-

riet har modtaget fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg i 2020

Måned

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutte-

ring (lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutte-

ring (virksomheds-

kontrol)

Uvarslede

Varslede

i alt

Antal poli-

tianmeldel-

ser i 2020

Februar

Side 7/34

Arbejdstilsynet

Novem-

ber

2.423

444

2.867

970

4 5

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at styrelsen i

februar 2020 foretog fem kontrolbesøg m.v., der er omfattet af reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel til at gennemføre

virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Styrelsen foretog ingen virksomhedskontroller i 2020.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i medfør af § 91 b i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at gennemføre lufthavnstil-

syn. Styrelsen gennemførte i februar måned 2020 fem lufthavnstilsyn. Alle

tilsyn blev gennemført uden forudgående varsel, jf. retssikkerhedslovens §

5, stk. 4, nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholds-

mæssig vanskelig). De uvarslede lufthavnstilsyn gav ikke anledning til ind-

vendinger fra de kontrollerede. Ved kontrollen fik samtlige kontrollerede

udleveret en pjece med oplysninger om bl.a. hjemlen i § 91 b i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., formålet med kontrollen og det eventuelle vi-

dere forløb. Styrelsen har i øvrigt oplyst, at den praktiske anvendelse af

Opgørelsen er forbundet med usikkerhed, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk

registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1 (husunder-

søgelser). For at tilnærme opgørelsen til husundersøgelser, er tilsyn på byggepladser og

steder, hvor udenlandske virksomheder arbejder, og hvor der som oftest også vil være byg-

gepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennemført på produktions-

enheder. I de tilfælde, hvor der er foretaget flere forskellige tilsyn af samme virksomhed,

eller hvis der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, er det opgjort som flere tilsyn. Tilsyn

hvor tilsynsførende er kørt forgæves, indgår ikke i opgørelsen. Derudover foretager Ar-

bejdstilsynet ikke en eksakt registrering af, om tilsynet er varslet eller uvarslet. Opgørelsen

tager derfor udgangspunkt i, hvilken type tilsyn der er tale om.

Antallet af uvarslede tilsynsbesøg i november 2020 på 2.423 besøg udgør omkring en

fordobling i forhold til antallet af uvarslede besøg i november 2019 og er begrundet i co-

ronarelateret tilsynsbesøg, herunder især i forhold til vandrende arbejdskraft.

Arbejdstilsynet foretog i 2020 i alt 852 politianmeldelser for overtrædelse af arbejdsmil-

jølovgivningen, 104 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere

m.v. samt 14 politianmeldelser for overtrædelse af rygeloven. Der var ingen politianmel-

delser i 2020 for overtrædelse af offshoresikkerhedsloven eller overtrædelse af lov om elek-

troniske cigaretter m.v.

Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede admi-

nistrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager, uden at politianmelde den pågæl-

dende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser

udgjorde 421 i 2020. Arbejdstilsynet har endvidere siden 2013 haft mulighed for efter lov

om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgøre klare og ukomplicerede RUT-sager med

et administrativt bødeforelæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødefore-

læg for RUT-overtrædelser udgjorde 218 i 2020.

Side 8/34

retssikkerhedslovens regler i forbindelse med lufthavnstilsynene ikke har

givet anledning til problemer.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan udelukkes, at undtagel-

sesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gen-

nemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet)

er blevet anvendt. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov for

at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig gen-

nemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter påkræver, at

tilsynet gennemføres uden forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at tilsynet ikke har foretaget en syste-

matisk registrering i sit elektroniske sagsbehandlingssystem (ATIS) af, hvor

mange af de henholdsvis varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der gav anled-

ning til indsigelser fra virksomhedernes side. Der kan således ikke gives et

præcist svar på, hvor mange gange det under et tilsynsbesøg er forekommet,

at virksomheden har fremsat indsigelser eller indvendinger imod Arbejds-

tilsynets tilstedeværelse i virksomheden.

Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod har mulighed for via

en myndighedsklage at tilkendegive deres utilfredshed med tilsynets anven-

delse af tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfredshed

med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Arbejdstil-

synet har derfor gennemgået myndighedsklager vedrørende besøg foretaget

i 2020 og har i den forbindelse fundet otte sager, hvor en virksomhed havde

sådanne indvendinger. Sager, der vedrører tilsynsbesøg på byggepladser og

over for offentlige forvaltningsmyndigheder, indgår ikke.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de

varslede

kontrolbesøg gav anledning til to

klagesager, hvor der var indsigelser, der knyttede sig til berettigelsen eller

gennemførelsen af kontrolbesøget.

En sag vedrørte en klage fra en arbejdsgiver, der anførte, at Arbejdstilsynets

medarbejdere ikke var tilstrækkeligt kvalificerede til at gennemføre tilsyns-

besøg i virksomheden, og at tilsynets arbejde ikke var baseret på fakta.

Side 9/34

En sag omhandlede en virksomhed, der klagede over Arbejdstilsynets sags-

behandling af en dispensationsanmodning samt den tilsynsførendes adfærd.

Utilfredsheden angik bl.a. virksomhedens oplevelse af en for stor aktivitet i

form af tilsynsbesøg i virksomheden.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de

uvarslede

kontrolbesøg gav an-

ledning til seks klagesager, hvor der var indsigelser, der knyttede sig til be-

rettigelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget.

En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over, at Arbejdstilsynet agerede

utroværdigt, herunder i forhold til begrundelsen for tilsynet af virksomhe-

den.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhedsejer, der klagede over Arbejds-

tilsynets indberetning af virksomheden til en anden forvaltningsmyndighed

(Fødevarestyrelsen) i forbindelse med et tilsynsbesøg.

En sag omhandlede en klage fra en virksomhedsejer, der anførte, at Arbejds-

tilsynet i forbindelse med tilsyn med fokus på forebyggelse af smittespred-

ning i forbindelse med covid-19 foretog raceprofilering af de ansatte.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhed over Arbejdstilsynets adfærd

under et tilsynsbesøg. Virksomheden anførte, at der var en oplevelse af, at

Arbejdstilsynet stillede personlige spørgsmål og mistænkeliggjorde perso-

nalet. Virksomhedsejeren klagede endvidere over, at Arbejdstilsynet hyp-

pigt foretog tilsynsbesøg, hvilket blev opfattet som krænkende.

En sag vedrørte en klage fra en virksomhed, der bl.a. var utilfreds med, at

Arbejdstilsynet havde foretaget et tilsynsbesøg flere måneder efter, at et

varslet tilsyn var blevet afmeldt.

En sag omhandlede en klage fra en virksomhed over Arbejdstilsynets ad-

færd under et tilsynsbesøg. Virksomheden anførte, at flere af medarbejderne

havde følt sig talt ned til, og at der ikke var blevet talt respektfuldt.

I ingen af de sager, hvor Arbejdstilsynet foretog politianmeldelse i 2020,

opstod der spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af rets-

sikkerhedsloven eller spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele op-

lysninger til den offentlige forvaltning.

Side 10/34

Arbejdstilsynet har oplyst, at det er tilsynets erfaring, at anvendelsen af rets-

sikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i

praksis ved gennemførelse af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbin-

delse med politianmeldelser i 2020.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet. De oplys-

ninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan

sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg i 2020

Måned

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Septem-

ber

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal poli-

tianmeldel-

ser i 2020

3.3.2.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen i september 2020 foretog i alt tre kontrolbesøg omfattet af reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolbesøg i september 2020 blev

alle foretaget uden forudgående varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis

forudgående underretning skulle gives). De uvarslede kontrolbesøg gav ikke

anledning til indsigelser.

Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i 2020 foretog politianmeldelse i ét sagskompleks, hvor der blev gen-

nemført eller opstod spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb, eller

blev anvendt eller opstod spørgsmål om anvendelse af en pligt til at meddele

oplysninger til det offentlige.

3.4. Miljøministeriet

3.4.1.

Inden for Miljøministeriets område udføres kontrolbesøg m.v., der er

omfattet af retssikkerhedsloven, af henholdsvis kommunerne, regionerne,

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet. De oplysnin-

ger, som Justitsministeriet har modtaget fra Miljøministeriet, kan sammen-

fattes således:

Side 11/34

Antal kontrolbesøg i 2020

Måned

Repræsentativ

måned

Repræsentativ

måned

September

November

Oktober

Uvarslede

135

1.500

Varslede

1.618

I alt

1.753

1.500

Antal poli-

tianmeldel-

ser i 2020

Kommuner

Regioner

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Kystdirektoratet

174

3.4.2.

Miljøministeriet har oplyst, at

kommunerne

har indberettet oplysnin-

gerne efter en valgfri repræsentativ måned.

Kommunerne har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg primært blev foreta-

get med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med

tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives). Enkelte kommuner anvendte derudover lovens § 5, stk.

4, nr. 2 (hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes

at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interes-

ser), § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter

forholdets særlige karakter er påkrævet), og § 5, stk. 4, nr. 5 (forudgående

underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig).

Kommunerne har oplyst, at de generelt ikke oplever indsigelser i forbindelse

med, at der foretages uvarslede kontrolbesøg. Én kommune har oplyst, at en

virksomhed klagede over et kontrolbesøg, som virksomheden mente var

ulovligt. En anden kommune har oplyst, at indvendingerne ved uvarslede

83 kommuner har bidraget til redegørelsen.

Alle regioner har bidraget til redegørelsen.

33 af de samlede kontrolbesøg var såkaldte miljøtilsyn udført af enheden Miljøstyrelsen

Virksomheder. I september 2020 var såkaldte miljøtilsyn omfattet af dispensationen fra

miljøministeren til at fravige konkrete bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. decem-

ber 2019 om miljøtilsyn, hvilket betyder, at administrative tilsyn på konkrete betingelser

kunne registreres som fysiske tilsyn. En række af de 33 besøg har således udelukkende

været administrative.

150 af politianmeldelserne er indgivet på baggrund af kontroller gennemført af Land-

brugsstyrelsen, idet Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos de er-

hvervsmæssige brugere ved anvendelsen af pesticider (landmænd).

Side 12/34

kontrolbesøg oftest handler om, at virksomhederne/landbrugene ikke ønsker

at blive kontrolleret.

Kommunerne har oplyst, at indsigelserne ved de varslede kontrolbesøg i

2020 primært var begrundet i, at tidspunktet for kontrolbesøgene passede

virksomhederne dårligt.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har

kommunerne i øvrigt tilkendegivet, at de overordnet set ikke har oplevet

problemer i forhold til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

Én kommune har imidlertid angivet, at:

”[…] [kommunen gennem årene har] oplevet og fået oplysninger

om, at virksomhederne rydder og fjerner ting […], hvis [kommu-

nen] har varslet miljøtilsynet. [Kommunen] har oplevet, at hvis

[kommunen] har varslet tilsynet, så er virksomheden lukket den

dag […]. [Kommunen har også et ønske om] at opleve virksom-

heden under ”normal drift” og evt. hjælpe med en manglende

miljø-

og byggeansøgning.”

Én kommune har følgende bemærkninger til anvendelsen af retssikkerheds-

loven:

”Det

er [kommunens] opfattelse, at den praktiske anvendelse af

lovens regler reelt set ikke har stor betydning

–

kun lidt ekstra

bureaukrati. Ved hovedparten af [kommunens] tilsyn er det over-

flødigt, at informere om reglerne om tvangsindgreb. De fleste

virksomheder/landbrug ved godt, at de skal have tilsyn og tænker

nok ikke på det som et ”tvangsindgreb”. [Kommunen] ringer ofte

til virksomhederne/landbrugene, og så [findes der] i fælleskab en

dato […]. At udsende selve varslet er lidt ekstra bureaukrati, uden

nogen nævneværdig merværdi.”

Derudover angiver én kommune følgende:

”Kommunen anvender ofte uvarslede tilsyn i forbindelse med

klagesager, hvor der er indgivet oplysninger om ulovlige forhold,

samt som opfølgende eller prioriterede tilsyn på virksomheder,

hvor en lovovertrædelse tidligere er konstateret i forbindelse med

et varslet tilsyn (basistilsyn).”

Én kommune angiver, at:

Side 13/34

”Overgangen imellem hvornår en borger/virksomhed har pligt til

at udlevere oplysninger til forvaltningen, og hvornår mistanken

om en overtrædelse er tilstrækkeligt til, at der ikke kan påbydes

udlevering af oplysninger, kan være vanskelig i praksis. Ligele-

des [er] håndhævelse af borgeren/virksomheden, når sagen er

sendt til politiet, men fortsat ikke taget op på behandling af ankla-

gemyndigheden, […] vanskelig i praksis.”

En del kommuner har bemærket, at 2020 var præget af coronapandemien,

hvorfor der blev skåret ned på de fysiske kontrolbesøg. En række tilsyn af

virksomhederne blev derfor erstattet med digitale tilsyn. Én kommune an-

giver i den forbindelse følgende:

”[Digitale tilsyn] er dog behæftet med visse juridiske udfordrin-

ger. [Kommunen] bevæger [sig] på grænsen af reglerne om selv-

inkriminering, når [kommunen] beder om billeddokumentation af

potentielt ulovlige forhold.”

3.4.3.

Miljøministeriet har oplyst, at

regionerne

har indberettet oplysnin-

gerne efter en valgfri repræsentativ måned.

Regionerne foretog primært varslede tilsyn i 2020. De tre uvarslede tilsyn

blev foretaget af Region Nordjylland. Regionen har oplyst, at disse blev fo-

retaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med

tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives).

Regionerne har oplyst, at hverken de varslede eller uvarslede tilsyn gav an-

ledning til indsigelser.

Regionerne har tilkendegivet, at de ikke har oplevet problemer i forhold til

den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

3.4.4.

Miljøministeriet har oplyst, at tilsyns- og kontrolbesøg på ministeriets

område i 2020 blev foretaget af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrel-

sen, herunder Kystdirektoratet.

Miljøstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget med

hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Side 14/34

Naturstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget med

hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives), § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgre-

bet efter forholdets særlige karakter er påkrævet), samt § 5, stk. 4, nr. 5 (for-

udgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanske-

lig).

Kystdirektoratet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget med

hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har oplyst, at ingen af kontrolbesøgene

gav anledning til indsigelser. Miljøstyrelsen har oplyst, at to varslede kon-

trolbesøg gav anledning til indsigelser. Begge indsigelser drejede sig om, at

virksomhederne ikke ønskede tilsyn af hensyn til smitterisikoen. Derfor blev

tilsynene udskudt til perioder med mindre smitterisiko.

Miljøstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse af restsikkerhedslo-

ven ikke har givet anledning til problemer. Grundet coronapandemien ople-

vede Miljøstyrelsen dog virksomheder, der ved varslede kontrolbesøg til-

kendegav, at virksomhederne ikke ønskede besøg af hensyn til smitterisiko.

Tilsynene blev herefter udskudt til perioder med mindre smitterisiko.

For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven har Naturstyrelsen oplyst, at de såkaldte ”delte tilsyn” kan være

udfordrende i visse situationer. Ved disse tilsyn er det Naturstyrelsen, der

foretager det fysiske tilsyn, mens det efterfølgende er Miljøstyrelsen, der

står for sagsbehandling/sanktionering, f.eks. politianmeldelse. Dette kan

skabe usikkerhed for Naturstyrelsens tilsynsførende i forhold til mistanke-

begrebet i retssikkerhedsloven. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke

har udført ”delte tilsyn” i november 2020. Naturstyrelsen har i 2021 påbe-

gyndt arbejdet med vejledning og undervisning af de tilsynsførende om rets-

sikkerhedsloven.

Kystdirektoratet har ikke haft bemærkninger for så vidt angår erfaringerne

med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

Side 15/34

3.5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3.5.1.

Inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område ud-

føres kontrolbesøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af henholds-

vis Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen. De oplys-

ninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, kan sammenfattes således:

Antal poli-

tianmeldel-

ser i 2020

Varslede

589

369

I alt

7.920

1.248

510

1.750

751

371

Antal kontrolbesøg i 2020

Måned

Fødevarestyrel-

sen

Landbrugssty-

relsen

Fiskeristyrelsen

Oktober

September

Uvarslede

7.331

879

510

3.5.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at de tre

styrelsers uvarslede kontrolbesøg i 2020 primært blev foretaget efter rets-

sikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennem-

førelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives). I nogle

sager blev de uvarslede kontrolbesøg foretaget efter lovens § 5, stk. 4, nr. 3

(det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøko-

nomiske interesser, herunder forholdet til EU).

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endvidere oplyst, at

hverken de varslede eller uvarslede kontrolbesøg i 2020 foretaget af styrel-

serne gav anledning til indsigelser.

For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyst, at der

særligt på Fødevarestyrelsens område har været tilfredshed hos virksomhe-

derne i forhold til meddelelse om, at der kan tilkaldes bistand til kontrolbe-

søget, og at der er gjort en del brug heraf. Der har samtidig været en vis

irritation hos en række af de virksomheder, der har fået

Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen som led i udmøntningen af Fødevareforlig 4

fra den 1. januar 2020 iværksatte en kontrolindsats kaldet starthjælp. Disse kontroller vars-

les over for fødevarevirksomhederne for at sikre, at de rette personer er til stede i forbin-

delse med kontrollen. Andelen af varslede kontrolbesøg er dermed steget markant i forhold

til 2019, hvor antallet af varslede kontrolbesøg udgjorde 12.

Side 16/34

retssikkerhedsblanketter og information om deres rettigheder flere gange

om året, idet disse virksomheder har oplyst, at de er bekendt med styrelsens

adgang til kontrol på stedet uden forudgående retskendelse, og at virksom-

hederne hellere vil i gang med kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen har desu-

den haft praktiske udfordringer i forbindelse med, at virksomhedsejere i til-

fælde af varslede kontroller ikke har ønsket at samarbejde om et kontroltids-

punkt.

Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen har ikke haft bemærkninger for så

vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedslo-

ven.

3.6. Skatteministeriet

3.6.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skattemini-

steriet, kan sammenfattes således:

Antal poli-

tianmel-

delser i

2020

Varslede

I alt

Ej oplyst,

se nærmere

under pkt.

3.6.3

Ej oplyst,

se nærmere

under pkt.

3.6.5

Antal kontrolbesøg i 2020

Gældsstyrelsen

Motorstyrelsen

Skattestyrelsen

Måned

September

Uvarslede

November

136

200

Spillemyndigheden

September

Toldstyrelsen

November

131

116

247

Vurderingsstyrelsen

September

3.6.2.

Motorstyrelsen

har oplyst, at det uvarslede kontrolbesøg blev foreta-

get i medfør af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med

Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke foretager tvangsindgreb omfattet af retssik-

kerhedsloven.

Registrering af en sag til brug for opgørelsen sker på tidspunktet for den enkelte sags

afslutning.

Side 17/34

tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives), og at kontrolbesøget ikke gav anledning til indsigelser.

Motorstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er registreret politianmel-

delser i relation til gennemførelse af tvangsindgreb eller i relation til sager

om anvendelse af oplysningspligter.

Motorstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikker-

hedslovens regler ikke har givet styrelsen anledning til bemærkninger.

3.6.3.

Skattestyrelsen

har oplyst, at der ikke foretages registrering af, hvilke

undtagelsesbestemmelser i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, der anvendes i

forbindelse med de enkelte tvangsindgreb, og at ingen af de uvarslede kon-

trolbesøg gav anledning til indsigelser.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at ét af de varslede kontrolbesøg gav

anledning til indsigelser. Der blev i den forbindelse klaget over tre forhold.

Det første forhold vedrørte den fastsatte frist for indsendelse af korrektioner

til tidligere indberetninger på eKapital-områderne for udvekslingsaftaler og

værdipapirer (FATCA/CRS). Forholdet blev for hovedpartens vedkom-

mende imødekommet af styrelsen, som fastsatte nye korrektionsfrister for

genindberetningerne. Det andet forhold vedrørte, at virksomheden ikke øn-

skede at genindberette korrektioner for indkomstår 2017 og 2018. Indsigel-

sen gav ikke styrelsen anledning til ændringer. Det tredje forhold vedrørte

indberetningspligtige bankprodukter til FATCA- og CRS-aftalerne og

uenighed med styrelsens fortolkning af reglerne. Den videre dialog viste, at

der alligevel var enighed om fortolkningen, og at indsigelsen udsprang af en

misforståelse mellem styrelsen og virksomheden.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registrering af, om et tvangs-

indgreb har givet anledning til politianmeldelse, ligesom der ikke sker sær-

skilt registrering af pålæg om oplysningspligt.

Skattestyrelsen har udarbejdet en opgørelse over antallet af tiltalebegærin-

ger sendt til politiet i sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale, antallet af

administrative bødeforelæg samt antallet af sager, der er afsluttet af ankla-

gemyndigheden enten med påtaleopgivelse eller bødeforelæg.

Side 18/34

Tiltalebegæringer

Administrative bødeforelæg

Afsluttet ved anklagemyndigheden

I alt

1.020

1.762

441

3.223

Skattestyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikker-

hedslovens regler ikke har givet styrelsen anledning til bemærkninger.

3.6.4.

Spillemyndigheden

har oplyst, at samtlige uvarslede kontrolbesøg

blev foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med

tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives).

Spillemyndigheden har endvidere oplyst, at hverken de uvarslede eller vars-

lede kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.

Spillemyndigheden har oplyst, at myndigheden i 2020 foretog 27 politian-

meldelser. I syv af disse sager blev der gennemført tvangsindgreb omfattet

af retssikkerhedsloven, mens de 20 resterende sager vedrørte pligt til at med-

dele oplysninger til Spillemyndigheden i medfør af spillelovens § 47, stk. 3.

Spillemyndigheden har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af rets-

sikkerhedsloven ikke har givet myndigheden anledning til bemærkninger.

3.6.5.

Toldstyrelsen

har oplyst, at alle uvarslede kontrolbesøg blev foretaget

i medfør af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Toldstyrelsen har endvidere oplyst, at hverken de uvarslede eller varslede

kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.

Toldstyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registrering af, om et tvangs-

indgreb har givet anledning til politianmeldelse, ligesom der ikke sker sær-

skilt registrering af pålæg om oplysningspligt.

Samlet antal tiltalebegæringer, der både indeholder bødesager, hvor sigtede ikke vil ved-

tage et administrativt bødeforelæg, og sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale.

Tiltalebegæringer, der er sendt til i 2020 og afsluttet ved anklagemyndigheden samme

år, er ikke fratrukket ”i alt”.

Side 19/34

Toldstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven ikke har givet styrelsen anledning til bemærkninger.

3.6.6.

Vurderingsstyrelsen

har oplyst, at styrelsen i den valgte måned alene

foretog varslede kontrolbesøg, og at kontrolbesøgene ikke gav anledning til

indsigelser.

Vurderingsstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er registreret politian-

meldelser i relation til gennemførelse af tvangsindgreb eller i relation til sa-

ger om anvendelse af oplysningspligter.

Vurderingsstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af rets-

sikkerhedslovens regler ikke har givet styrelsen anledning til bemærkninger.

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens an-

vendelse i praksis

3.7.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger

om praktiske erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et

meget betydeligt antal tvangsindgreb, der er omfattet af loven. Generelt set

er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, rejst væ-

sentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af retssikkerheds-

loven. Ud af det samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at

virksomheder har fremsat indsigelser i forhold til varslede eller uvarslede

kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.6 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til problemer.

3.7.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg,

som navnlig gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet

henholde sig til det, som er anført herom i de tidligere retssikkerhedsrede-

gørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anføres

bl.a. følgende:

»Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående under-

retning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gen-

nemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse frem-

går det af lovforslagets bemærkninger og justitsministerens besva-

relse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra Folketingets

Side 20/34

Retsudvalg (L 96

–

bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse,

hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at formålet

med et kontrolbesøg ellers ville være forspildt. Bestemmelsen fin-

der således også anvendelse i tilfælde, hvor det generelt må anta-

ges, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis den på-

gældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed

sigtes der bl.a. til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin gene-

relle karakter

vil gå ud på at kontrollere et ”øjebliksbillede”, f.eks.

hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under

behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at der også efter

gennemførelsen af loven vil kunne foretages et stort antal uvars-

lede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den forbin-

delse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som Fødevareministeriet

årligt udfører, var anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var an-

meldt. Det blev tilkendegivet, at Fødevareministeriet efter gen-

nemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville have

samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev un-

der behandlingen af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forven-

tes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antallet af for-

håndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til,

at kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gældende

EU-regler som altovervejende hovedregel skal foretages uanmeldt.

Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel

til at undlade forudgående underretning, hvis det er nødvendigt af

hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske inte-

resser, herunder forholdet til EU.«

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg

ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.7.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de

adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-

ninger.

3.7.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justits-

ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikker-

hedsloven generelt har givet anledning til problemer i den periode, som mi-

nisteriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2021 med hjemmel til at gen-

nemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske

Side 21/34

gennemgang af lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmel-

ser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til

privat ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lov-

kvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt

tilfælde nøje må overvejes, om det overhovedet er nødvendigt

–

med eller

uden retskendelse

–

at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat

ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er behov for

en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at

der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes

udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cir-

kulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i bemærkningerne til en sådan

bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nød-

vendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens an-

vendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt

der i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2021 er gennemført

lovgivning vedrørende forvaltningens adgang til at foretage tvangsindgreb

omfattet af retssikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-

ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har modta-

get fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende bestemmelser

Der er i 2021 vedtaget 15 bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsva-

rende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 233, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-4, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter

viderefører indholdsmæssigt § 347, stk. 3-6, i lov om

finansiel virksomhed, og indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behø-

rig legitimation uden retskendelse kan foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser hos virk-

somheder omfattet af loven, samt til at Finanstilsynet kan

kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektro-

nisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgø-

relse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i loven.

Bestem-

melserne viderefører § 347, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår fonds-

mæglerselskaber. Hensynet bag bestemmelserne er at sikre, at Finanstilsynet kan udøve sin

tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor eksempelvis et fondsmæglerselskab

Side 22/34

måtte nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplys-

ninger eller modvirker en on-site inspektion.

§ 212, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020

som ændret ved § 4, nr. 14, i lov nr. 2382 af 14. december 2021 om ændring af lov om

finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og for-

skellige andre love

tilføjer it-operatører af detailbetalingssystemer til listen over virksom-

heder, som Finanstilsynet fører tilsyn med i henhold til lov om kapitalmarkeder. Ændringen

medfører, at adgangen til at foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsstedet

uden retskendelse mod behørig legitimation bliver udvidet til også at omfatte sådanne un-

dersøgelser hos it-operatører af detailbetalingssystemer, jf. § 215 i lov om kapitalmarkeder.

Finanstilsynet kan allerede foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser hos fælles datacentra-

ler, hvilket bl.a. omfatter it-operatører af detailbetalingssystemer, jf. § 343 q, stk. 1 og 2, jf.

§ 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen udvider dermed ikke mulighe-

den for at foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser. Hensynet bag ændringen er at sikre, at

en virksomhed, der udfører it-drift af detailbetalingssystemer skal have tilladelse som it-

operatør af detailbetalingssystemer, i modsætning til fælles datacentraler, der er under til-

syn i dag, men uden krav om tilladelse.

§ 1, nr. 1, i lov nr. 2597 af 28. december 2021 om ændring af lov om aflivning af og mid-

lertidigt forbud mod hold af mink

viderefører den eksisterende § 7, stk. 1, i lov om aflivning

af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. lovbekendtgørelse nr. 1211 af 7. juni 2021,

idet det midlertidige forbud mod hold af mink forlænges frem til den 31. december 2022.

Efter lovens § 7, stk. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller andre, der

efter regler udstedt i medfør af lovens § 6, stk. 5, medvirker ved varetagelsen af opgaver

efter loven, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og efter

indhentet retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transport-

midler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på vareta-

gelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Hensynet bag bestem-

melsen er, at sikre efterlevelsen af loven, som har til formål at hindre udbredelse af covid-

19 i mink af hensyn til folkesundheden.

§ 13 i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

viderefører den

dagældende epidemilovs § 5, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,

og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider

af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet

med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson. En person vil lide af en alment

farlig eller samfundskritisk sygdom, når sygdommen er blevet diagnosticeret af en sund-

hedsperson. En undersøgelse kan bl.a. omfatte kliniske tests m.v. af personer, der formodes

at kunne være smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, således at der vil

kunne stilles en diagnose. Undersøgelsen kan afhængig af de nærmere omstændigheder

omfatte blodprøvetagning, podning, legemsbesigtigelse m.v. Det forudsættes, at undersø-

gelsen altid udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende person for at undgå

unødige krænkelser og ulemper. Der kan alene træffes afgørelse om at påbyde en person at

lade sig undersøge, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af

alment farlige sygdomme eller samfundskritiske sygdomme, jf. epidemilovens § 12, stk. 1.

Det er efter lovens § 12, stk. 2, en betingelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden

styrelsen træffer afgørelse om at påbyde en person at lade sig undersøgelse, har opfordret

Side 23/34

den pågældende til frivilligt at medvirke til foranstaltningen. Formålet med bestemmelsen

er (fortsat) at sikre muligheden for hurtigt at iværksætte nødvendige tiltag for at forebygge

eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epidemiloven.

§ 18, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

viderefører

den dagældende epidemilovs § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,

og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider

af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet

med en sådan, at lade sig behandle af en sundhedsperson. Det forudsættes, at afgørelsen

bl.a. skal indeholde oplysninger om, hvornår foranstaltningen skal iværksættes, og hvor

længe den skal opretholdes. Varigheden af påbuddet vil afhænge af en konkret vurdering

af de omstændigheder, der begrunder påbuddet, herunder eksempelvis sygdommens karak-

ter og risiko for smitte, jf. dog lovens § 18, stk. 2. Det forudsættes, at påbud om at iværk-

sætte behandling som udgangspunkt alene vil finde sted, hvor en person lider af en alment

farlig eller samfundskritisk sygdom. Med bestemmelsen vil der imidlertid også kunne

iværksættes behandling, hvis en person formodes, at kunne være smittet med en alment

farlig eller samfundskritisk sygdom. Det kunne eksempelvis været tilfældet, hvis den på-

gældende har tydelige objektive tegn på den konkrete sygdom, men hvor sygdommen ikke

er endelig diagnosticeret ved f.eks. klinisk test. Ved behandling forstås i denne sammen-

hæng en sundhedsfaglig foranstaltning og indsats, som iværksættes med henblik på at hel-

brede eller afhjælpe en alment farlig eller samfundskritisk sygdom hos en person, som lider

af en sådan sygdom eller formodes, at kunne være smitte med en sådan. Der vil som ud-

gangspunkt være tale om medicinsk behandling, dvs. behandling med lægemidler, men

også andre behandlingsformer, som anses for egnet til at behandle den konkret smitsomme

sygdom, kan finde anvendelse, herunder rensning af sår. Formålet med bestemmelsen er

(fortsat) at sikre muligheden for hurtigt at iværksætte nødvendige tiltag for at forebygge

eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epidemiloven.

§ 19, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

viderefører

den dagældende epidemilovs § 12, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,

og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der skal iværk-

sættes rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast ejendom, befor-

dringsmidler m.v. Ved rensning af personer forstås som udgangspunkt et grundigt bad og

tøjskifte. Ved biologisk kampstof forstås særligt fremstillede og forarbejdede bakterier, vira

eller toksiner, der kan fremkalde sygdom og eventuel død. Visse kampstoffer er i stand til

at sprede sig epidemisk. Biologisk kampstof kan have flere tilstandsformer, men vil oftest

være et usynligt og lugtløst stof, som kan være spredt via luft, mad eller vand eller gen-

stande. Der kan således være en formodning om smitte, hvis en person har opholdt sig på

et område, hvor der er konstateret forurening med smitstof eller biologisk kampstof eller

hvor der er en formodning om forurening. En person vil ligeledes formodes forurenet med

biologisk kampstof, hvis den pågældende har været så tæt på kampstoffet, at den pågæl-

dende selv har set stoffet og/eller har synligt materiale på beklædningen, eller har været

sammen med mennesker, som har set stoffet og/eller har haft synligt materiale på beklæd-

ningen. Formålet med bestemmelsen er (fortsat) at sikre muligheden for hurtigt at iværk-

sætte nødvendige tiltag for at forebygge eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epi-

demiloven.

Side 24/34

§ 20, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

viderefører

den dagældende epidemilovs § 12, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,

og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at personer, som

formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof, skal lade sig teste for smitstof

eller biologisk kampstof eller anvende værnemidler, beskyttelsesudstyr el.lign. for at hindre

spredning af smitstof eller biologisk kampstof. Bestemmelsen medfører, at en person, som

formodes smittet med smitstof eller biologisk kampstof, og som ikke frivilligt vil medvirke

til eksempelvis prøvetagning med henblik på at kunne konstatere om vedkommende er kon-

tamineret, vil kunne blive påbudt at lade sig teste for smitstof eller biologisk kampstof. Med

bestemmelsen vil en person, som formodes forurenet med smitstof eller biologisk kamp-

stof, kunne påbydes at anvende værnemidler, beskyttelsesudstyr eller lignende forhindre

spredning af smitstof eller biologisk kampstof

–

eventuelt indtil rensning kan finde sted.

Formålet med bestemmelsen er (fortsat) at sikre muligheden for hurtigt at iværksætte nød-

vendige tiltag for at forebygge eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epidemiloven.

§ 40, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

viderefører

den daværende § 16 a, stk. 1, i lov nr. 160 af 3. februar 2021 om ændring af lov om foran-

staltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven

og retsplejeloven (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme nye virusva-

rianter af covid-19 og udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter). Efter bestem-

melsen kan sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister fastsætte

regler om b.la., at personer, der ankommer til landet fra udlandet, skal lade sig undersøge

for, om de pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Sundhedsmini-

steren kan alene fastsætte regler efter 1. pkt., når det er nødvendigt for at forebygge indfør-

sel af alment farlige eller samfundskritiske sygdomme i landet.

§ 3, nr. 53, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt design af

energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr og elektro-

magnetiske forhold og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

indebærer,

at Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse vil have

adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes appara-

ter, faste anlæg eller radioudstyr. Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i radioudstyrs-

lovens § 35, stk. 1, 1. pkt.

§ 2, nr. 2 og 4, i lov nr. 2396 af 14. december 2021 om ændring af færdselsloven og lov om

produkter og markedsovervågning (Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.)

inde-

bærer, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning udvides såle-

des, at loven ligeledes omfatter færdselsrelaterede produkter såsom for eksempel motorkø-

retøjer og sikkerhedsudstyr. Ved ændringsloven suppleres markedsovervågningsforordnin-

gen (forordning nr. 1020/2019) for færdselsrelaterede produkter og samtidig ensartes kon-

trollen på færdselsområdet med en række produktområder under Erhvervsministeriet. § 11

i lov om produkter og markedsovervågning fastsætter blandt andet, at kontrolmyndigheden

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til alle erhvervs-

mæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, som er omfattet af

lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen i § 11 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter

og markedsovervågning finder på baggrund af ændringsloven anvendelse for så vidt angår

færdselsrelaterede produkter. Tidligere var muligheden for brug af tvangsindgreb uden for

strafferetsplejen for så vidt angår færdselsrelaterede produkter fastsat i § 68 c i

Side 25/34

færdselsloven, som ophæves ved ændringsloven. Bestemmelsen videreføres i stedet i lov

om produkter og markedsovervågning.

§ 24, stk. 3, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

indeholder

hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang

til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i

medfør af lovens § 24, stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse. Hensynet bag be-

stemmelsen er at sikre overholdelse af lovens § 24, stk. 1, der giver justitsministeren be-

myndigelse til efter forhandling med sundhedsministeren at fastsætte regler om forbud

mod, at flere personer befinder sig på samme sted, når det er nødvendigt for at forebygge

eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom her i landet. Det bemærkes, at

bestemmelsen viderefører den tidligere epidemilovs § 6, stk. 2, med den ændring, at kom-

petencen til at fastsætte sådanne regler er overført fra sundhedsministeren til justitsministe-

ren. Den nye epidemiloves § 24, stk. 3, blev første gang udmøntet i bekendtgørelse nr. 480

af 21. marts 2021 om forbud mod forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19

og senest i bekendtgørelse nr. 1630 af 16. juni 2021 om forbud mod store forsamlinger i

forbindelse med håndtering af covid-19, der blev ophævet den 1. september 2021.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende be-

stemmelser

Der er i 2021 vedtaget 10 bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet

for gældende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markeds-

overvågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning

udvider anvendelsesområdet i

§ 2 i lov om produkter og markedsovervågning, således at metrologi-, krystalglas-, fodtøjs-

og tekstilprodukter omfattes af lovens anvendelsesområde. Efter § 11 i lov om produkter

og markedsovervågning har kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation

og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor

der kan findes produkter, som er omfattet af lovens anvendelsesområde. Adgangen til at

anvende tvangsindgreb efter lovens § 11 er derfor udvidet. På metrologiområdet var der før

lovændringen hjemmel til at foretage tvangsindgreb medfør af erhvervsfremmeloven, mens

der for så vidt angår krystalglas-, fodtøjs- og tekstilprodukter ikke var hjemmel hertil. Ud-

videlsen af anvendelsesområdet skyldes, at områderne for krystalglas-, fodtøjs- og tekstil-

produkter er omfattet af markedsovervågningsforordningen, hvorefter det følger, at kon-

trolmyndigheden skal tillægges beføjelser til at få adgang til alle lokaler, arealer eller trans-

portmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin for-

retning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og ind-

hente dokumentation.

§ 1, nr. 6 og 23, i lov nr. 2381 af 14. december 2021 om ændring af lov om administration

af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrati-

onsloven) og lov om erhvervsfremme af 6. oktober 2021

viderefører den eksisterende

Side 26/34

hjemmel til kontrol af projekter støttet med midler fra de europæiske strukturfonde. Lovens

anvendelsesområde

udvides imidlertid til at gælde den nyoprettede fond ”Fonden for Ret-

færdig Omstilling”. Hidtil har loven været gældende alene for Regionalfonden og Social-

fonden (som fremadrettet hedder Socialfonden Plus). Endvidere udvides lovens anvendel-

sesområde til alle fonde, hvor det er forudsat, at administrationen af fondene skal gennem-

føres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemssta-

terne. Udvidelsen er på nuværende tidspunkt alene hypotetisk, men forventes at omfatte

blandt andet den kommende Brexittilpasningsreserve (Brexit Adjustment Reserve). Hen-

synet bag ændringerne er at forhindre svindel med EU-støttemidler, hvorfor loven skal om-

fatte alle støttemidler under delt forvaltning, som forvaltes af Erhvervsministeriet. Som led

i den administrative kontrol og tilsyn med de støttede projekter har erhvervsministeren i

overensstemmelse med tidligere adgang til at foretage regnskabs- og kasseeftersyn i for-

bindelse med hvert enkelt projekt samt uden retskendelse mod behørig legitimation har

adgang til at foretage eftersyn i lokaler m.m., der benyttes af de enkelte projekter, og efterse

projektets registreringer, uanset om de ønskede oplysninger opbevares i papirudgave eller

i elektronisk form. Efter bekendtgørelse nr. 161 af 28. januar 2022 om henlæggelse af visse

beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling § 1,

er denne kompetence delegeret til Erhvervsstyrelsen.

§ 1, nr. 26, i lov nr. 207 af 15. februar 2021 om ændring af konkurrenceloven og straffelo-

ven

indebærer, at anvendelsesområdet for konkurrencelovens § 18 om kontrolundersøgel-

ser i virksomheder udvides, således at retssikkerhedslovens § 9 (om forholdet til straffe-

retsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb) ikke finder anvendelse. Dette indebærer, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage kontrolundersøgelser i virksomheder,

uagtet at der med rimelig grund foreligger en mistanke om en strafbar lovovertrædelse.

Endvidere er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at foretage kontrolundersø-

gelser i virksomheder

–

ud over lokaler og transportmidler

–

udvidet til også at omfatte

grunde, ligesom styrelsen kan gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, som

virksomheden har adgang til. Det er således ikke som hidtil en betingelse, at oplysningerne

befinder sig i virksomheden. Udvidelsen er gennemført med henblik på at implementere

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse

af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrence-

reglerne effektivt og sikring af et velfungerende marked.

§ 1, nr. 29, og § 2, nr. 13, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt

design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr

og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

in-

debærer, at der indsættes en ny bestemmelse i henholdsvis § 10 b, stk. 1, i lov om miljø-

venligt design af energirelaterede produkter (ecodesignloven), samt i § 4, stk. 1, i produkt-

energimærkningsloven, hvorefter kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitima-

tion og uden retskendelse vil have adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transport-

midler, hvor der kan findes energirelaterede produkter med henblik på at kunne udtage

energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at disse er i overensstemmelse med krav

i regler fastsat i medfør af den pågældende lov eller en gennemførelsesforanstaltning. Be-

stemmelserne supplerer artikel 14, stk. 4, litra d og e, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-

stemmelse, hvorefter kontrolmyndigheden skal tillægges beføjelser til uden forudgående

Side 27/34

varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af produkter samt at få adgang til

alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den erhvervsdrivende anvender som led i sit

erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overens-

stemmelse og indhente dokumentation. Efter de hidtil gældende regler i ecodesignloven, jf.

§ 10, stk. 5, og produktenergimærkningsloven, jf. § 4, havde kontrolmyndighederne alene

adgang til erhvervsmæssige lokaler. Denne adgang udvides med bestemmelserne til at om-

fatte alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler. Desuden er adgangen uden rets-

kendelse til erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler efter ecodesignloven ikke læn-

gere betinget af en begrundet mistanke om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med

regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.

§ 3, nr. 24 og 45, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt design

af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr og elek-

tromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

der tilpas-

ser kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstem-

melse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU

m.v. Bestemmelserne udvider erhvervsdrivendes oplysningspligt efter radioudstyrsloven til

også at omfatte udbydere af distributionstjenester og fastsætter en pligt for udbydere af

distributionstjenester efter begrundet anmodning fra myndighederne til at give myndighe-

den al information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere et apparats over-

ensstemmelse med de krav, der gælder for det pågældende apparat. Ændringen har ophæng

i forordningens artikel 4, stk. 3, litra b og c.

§ 6, nr. 7, i lov nr. 1185 af 8. juni 2021 om ændring af lov om autorisation af sundhedsper-

soner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske ci-

garetter m.v. og forskellige andre love

udvider anvendelsesområdet for § 13 i lov om an-

vendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven). Efter psykiatrilovens § 13 kan en per-

son under nærmere angivne betingelser undergives tvangsbehandling for en legemlig li-

delse. Med udvidelsen finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på personer, der anbrin-

ges i Sikringsafdelingen efter lovens § 40, stk. 1. Baggrunden for ændringen er, at § 13 ved

en fejl blev tilføjet i § 40, stk. 3, 2. pkt. (der oplister de bestemmelser, der ikke finder

anvendelse på personer, der anbringes i Sikringsafdelingen), i forbindelse med opsætningen

af det lovforslag, der dannede grundlag for lov nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien. Det har således aldrig været hensigten, at § 13 om

tvangsbehandling for en legemlig lidelse ikke skulle finde tilsvarende anvendelse på per-

soner, der er anbragt i Sikringsafdelingen, og § 13 er af den årsag heller ikke nævnt i be-

mærkningerne til § 40, stk. 3, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 137 som fremsat,

side 30. Det er Sundhedsministeriets vurdering, at anvendelse af tvangsbehandling af le-

gemlige lidelser på Sikringsafdelingen indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 1185 den 1. juli 2021

har kunnet iværksættes i henhold til grundsætningen om nødret, jf. princippet i straffelo-

vens § 14. Ministeriet har lagt vægt på, at tvangsbehandling efter § 13 alene kan iværksæt-

tes, hvis patienten ikke kan eller vil give et informeret samtykke til behandling, og hvis den

legemlige lidelse udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Således ville en

undladelse af behandling af patienter anbragt i Sikringsafdelingen grundet manglende

hjemmel i psykiatrilovens § 13 kunne have alvorlige og livstruende konsekvenser for pati-

enten.

Side 28/34

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2021 vedtaget 6 bestemmelser, hvorved forvaltningsmyndigheders

adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet ophævet.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 157 af 2. februar 2021 om pligt til at sikre covid-19-test af tilrej-

sende arbejdskraft efter indrejse i Danmark

indebærer, at Arbejdstilsynets medarbejdere

uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og pri-

vate arbejdssteder, i det omfang det er påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres

hverv i henhold til loven. Ifølge stk. 3 kan Arbejdstilsynet som led i tilsynets udøvelse uden

retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske

optagelser og lign. Loven blev oprindeligt vedtaget med en solnedgangsklausul den 1. juli

2021, jf. § 12, der senere ved en lovændring, jf. § 2 i lov nr. 1440 af 29. juni 2021, blev

forlænget til den 1. november 2021. Loven blev ophævet pr. 1. november 2021.

§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyggelse af smitte med covid-19,

når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte

indebærer, at Arbejdstilsynet uden

retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private

arbejdssteder, i det omfang det er påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv

i henhold til loven, jf. stk. 1, samt at Arbejdstilsynet som led i tilsynets udøvelse uden rets-

kendelse kan kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske

optagelser og lign, jf. stk. 2. Bestemmelserne er tilsvarende arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3

og 5. Ifølge § 4, stk. 1, kan Arbejdstilsynet føre tilsyn med, om arbejdsgiveren har udarbej-

det en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt de indkvarte-

rede ansatte ved ophold i boligen, og om de øvrige forpligtelser efter § 3 er overholdt.

Bestemmelserne er nødvendige for at sikre effektiviteten af Arbejdstilsynets tilsyn efter

lovens § 4, således at Arbejdstilsynet uhindret og uden forudgående retskendelse til enhver

tid kan få adgang til arbejdspladser med henblik på at føre tilsyn med, om arbejdsgivere,

der har tilbudt ansatte boliger, overholder nærmere krav til smitteforebyggelse af covid-19.

Loven blev oprindeligt vedtaget med en solnedgangsklausul den 1. juli 2021, jf. § 15, der

senere ved en lovændring, jf. § 1 i lov nr. 1440 af 29. juni 2021, blev forlænget til den 1.

november 2021. Loven blev ophævet den 1. november 2021.

§ 7, stk. 2, i lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyggelse af smitte med covid-19, når

arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte

indebærer, at kommunens tilsynsførende

uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til de boliger og fællesrum, som en

arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, i det omfang det er påkrævet for, at kom-

munen kan føre tilsyn i henhold til stk. 1. Ifølge stk. 1 fører kommunalbestyrelsen på bag-

grund af Arbejdstilsynets underretning, jf. § 4, stk. 3, tilsyn med, om de boliger, som ar-

bejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder de nærmere krav i § 2 om arbejds-

givers generelle pligter ved indkvartering af ansatte. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre

forebyggelse af smitte med covid-19, og hertil at kommunalbestyrelserne kan føre tilsyn

med, at boliger, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, overholder nærmere krav til

smitteforebyggelse af covid-19. Loven blev oprindeligt vedtaget med en

Side 29/34

solnedgangsklausul den 1. juli 2021, jf. § 15, der senere ved en lovændring, jf. § 1 i lov nr.

1440 af 29. juni 2021, blev forlænget til den 1. november 2021. Loven blev ophævet den

1. november 2021.

§ 68, stk. 2, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven)

ophæver

lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (lovbekendtgø-

relse nr. 1444 af 1. oktober 2020), og derved ophæves lovens § 8. Lovens § 8, stk. 1, gav

mulighed for, at sundhedsministeren for at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom

efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kunne påbyde, at der skulle iværksættes tvangsmæs-

sig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset per-

sonkreds. Lovens § 8, stk. 2, gav mulighed for, at sundhedsministeren, når det var nødven-

digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,

kunne fastsætte regler om, at der skulle iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere

bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i be-

folkningen. Øvrige bestemmelser om foranstaltninger overfor enkeltpersoner er videreført

i den nuværende epidemilov. Der henvises i den forbindelse til afsnit 4.2.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at fore-

tage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2021 vedtaget i alt 13

bestemmelser, der giver den offentlige for-

valtning en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet

af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 157 af 2. februar 2021 om pligt til at sikre covid-19-test af tilrej-

sende arbejdskraft efter indrejse i Danmark

indebærer, at Arbejdstilsynets medarbejdere

uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og pri-

vate arbejdssteder, i det omfang det er påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres

hverv i henhold til loven. Ifølge stk. 3 kan Arbejdstilsynet som led i tilsynets udøvelse uden

retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske

optagelser og lign. Hensynet bag bestemmelserne er at sikre efterlevelse af loven, der har

til formål, at arbejdsgivere sikrer, at tilrejsende arbejdskraft bliver testet for covid-19 efter

indrejse i Danmark. Loven blev oprindeligt vedtaget med en solnedgangsklausul den 1. juli

I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunnet

konstatere, at en bestemmelse vedtaget i 2020, der giver offentlige myndigheder adgang til

at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven, ikke blev medtaget i den

tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2021. Det drejer sig om § 1, nr. 5, i lov nr.

2195 af 29. december 2020 om ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar

2021. Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i

medfør af lovens § 44 a, stk. 19, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat

med en opholds- eller arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere

de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedøm-

melse af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Formålet med

hjemlen er at styrke styrelsens kontrolmuligheder og sikre, at udlændinge og virksomheder

overholder de betingelser, som ligger til grund for udstedelse af opholds- og arbejdstilla-

delser.

Side 30/34