Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2545137_0001.png
Betænkning om revision af auktionslederloven
og lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed
Betænkning nr. 1580
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0002.png
Kronologisk fortegnelse over betænkninger
1524 Betænkning om revision af hundeloven
1525 Betænkning om konkurskarantæne
1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning
1527 Provstestillingen og provstiets funktion
1528 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse
1529 Betænkning om PET og FE
1530 Reform af den civile retspleje VII
1531 Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og
domstole
1532 Betænkning om indsamlinger
1533 Kommunale udgiftsbehov og andre
udligningsspørgsmål
1534 Straffelovrådets betænkning om
seksualforbrydelser
1535 Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner
1536 Aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs
(Rotterdam-reglerne)
1537 Ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn
1538 Afsættelse af borgmesteren og forberedelse af
byrådsmøder
1539 Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden
1540 Gennemførelse af direktivet om
forbrugerrettigheder
1541 Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om
revision af de danske visumregler
1542 Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig
befordring i personbiler
1543 Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn
1544 Folkekirkens styre
1545 Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste
mv.
1546 Betænkning om inkorporering inden for
menneskeretsområdet
1547 Betænkning om sagsomkostninger i straffesager
1548 Straffelovrådets udtalelse om de juridiske
konsekvenser af en ophævelse af straffelovens
§ 140 om blasfemi
1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i
straffesager
1550 Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte
til politiske partier
1551 Betænkning om magtanvendelse over for børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet
1552 Ægtefællers økonomiske forhold
1553 Betænkning om offentligt ansattes
ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1554 Betænkning om videoafhøring af børn og unge
i straffesager
1555 Ansattes retsstilling under insolvensbehandling
1556 Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål
vedrørende deltagelse i og hvervning til
væbnede konflikter i udlandet, som den danske
stat er part i
1557 Betænkning om opfølgning på Christiania-
sagen: Betænkning fra Udvalget om
opfølgning på Christiania-sagen
1558 Sagkyndig bevisførelse mv.: Reform af den
civile retspleje IX
1559 Straffelovrådets betænkning om væbnede
konflikter i udlandet
1560 Betænkning om inddragelse af
uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og
arresthuse ved varetægtsfængsling og
2012
strafudmåling.
1561 Betænkning om bødesanktioner på det
finansielle område.
1562 Betænkning om indsatsen over for
rockerborge mv.
1563 Straffelovrådets betænkning om freds- og
ærekrænkelser
1564 En samlet lovregulering om andre trossamfund
end folkekirken
1565 Databeskyttelsesforordningen
1566 Udvalget om Undersøgelseskommissioners
deludtalelse
1567 Menighedsrådsvalg i fremtiden
2013
1568 Ny ferielov og overgang til samtidighedsferie
1569 Ekspropriation efter planloven
1570 Almindelige betingelser i bygge- og
anlægsvirksomhed
1571 Undersøgelseskommissioner og parlamentariske
undersøgelsesformer: Betænkning afgivet af
Udvalget om Undersøgelseskommissioner
1572 Reform af den civile retspleje X: Retsafgifter
2011
2016
2017
2018
2019
2020
2014
1573 Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark:
Betænkning afgivet af Ytringsfrihedskommissionen
1574 Straffelovrådets betænkning om
en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
1575 Betænkning om skærpet ansvarsvurdering af
ledelsesmedlemmer m.fl. i finansielle virksomheder
1576 Delbetænkning I om gennemførelse af
varedirektivet og direktivet om digitalt indhold
1577 Delbetænkning II om gennemførelse af visse dele
af direktivpakken New Deal for Consumers
2021
2015
1578 Betænkning om modernisering og revision
af reglerne om gældssanering, herunder
implementering af rekonstruktions- og
insolvensdirektivet
1579 Betænkning om revision af reglerne om
rekonstruktion, herunder implementering af
rekonstruktions- og insolvensdirektivet
1580 Betænkning om revision af auktionslederloven
og lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed
2022
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0003.png
Betænkning om revision af auktionslederloven og lov
om handel med brugte genstande samt pantelåner-
virksomhed
Afgivet af udvalget om revision af auktionslederloven og loven om handel med
brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Betænkning nr.
1580
København 2022
3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande
samt pantelånervirksomhed
Betænkning nr.
1580
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.justitsministeriet.dk)
eller hos
Stibo Complete
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Telefon: 43 22 73 00
[email protected]
boghandel.stibocomplete.com
ISBN: 978-87-93469-79-2
ISBN: 978-87-93469-80-8 (e-udgave)
Tryk: Stibo Complete
Pris: Kr. 150 pr. bog inkl. moms
4
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 - Indledning .......................................................................................10
1. Kommissorium for Udvalget om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte
genstande samt pantelånervirksomhed .....................................................................................10
2. Udvalgets sammensætning....................................................................................................11
3. Resumé af betænkningen ......................................................................................................12
Kapitel 2 - Frivillige offentlige auktioner........................................................27
1. Indledning .............................................................................................................................27
2. Reguleringen af frivillige offentlige auktioner i en række udvalgte lande ...........................28
2.1 Finland ...........................................................................................................................28
2.2 Nederlandene .................................................................................................................28
2.3 Norge..............................................................................................................................29
2.4 Sverige ...........................................................................................................................30
2.5 Tyskland.........................................................................................................................30
3. Auktionslederlovens anvendelsesområde .............................................................................31
3.1 Gældende ret ..................................................................................................................31
3.1.1 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde................................................32
3.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................33
3.2.1 Indledning...............................................................................................................33
3.2.2 Auktionslederlovens anvendelsesområde...............................................................34
3.2.3 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde................................................36
4. Beskikkelse af auktionsledere...............................................................................................37
4.1 Gældende ret ..................................................................................................................37
4.1.1 Vederhæftighedskrav..............................................................................................39
4.1.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse..................................................................39
4.1.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige ...................................40
4.1.4 Pligtig afgangsalder ................................................................................................41
4.1.5 Tilbagekaldelse af beskikkelse ...............................................................................42
4.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................43
4.2.1 Betingelser for at opnå auktionslederbeskikkelse ..................................................43
4.2.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse samt beskikkelse til konkret auktionsholder-
virksomhed.......................................................................................................................45
4.2.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige ...................................46
4.2.4 Bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse, herunder pligtig afgangsalder ............48
4.2.5 Auktionslederfuldmægtige .....................................................................................50
5. Vederlag og inddrivelse ........................................................................................................52
5.1 Gældende ret ..................................................................................................................52
5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
5.1.1 Sondringen mellem begreberne ”inkassator” og ”auktionsleder” ..........................52
5.1.2 Vederlag og godtgørelse til auktionsleder..............................................................54
5.1.3 Forhøjelse af taksten baseret på pris- og lønstigning .............................................55
5.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................56
5.2.1 Inddrivelse af auktionsprovenu ..............................................................................56
5.2.2 Auktionslederes vederlag .......................................................................................56
5.2.3 Godtgørelse til auktionsledere................................................................................57
6. Sikkerhedsstillelse.................................................................................................................58
6.1 Gældende ret ..................................................................................................................58
6.1.1 Andre områder, hvor der er fastsat regler om sikkerhedsstillelse ..........................60
6.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................62
7. Pligt til at bogføre og til at føre auktionsbog ........................................................................64
7.1 Gældende ret ..................................................................................................................64
7.1.1 Bogføringsloven samt elektronisk bogføring .........................................................65
7.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................67
8. Auktionslederens undersøgelsespligt....................................................................................69
8.1 Gældende ret ..................................................................................................................69
8.1.1 Øvrig lovgivning ....................................................................................................70
8.1.2 Hvidvasklovgivning ...............................................................................................72
8.1.3 Iagttagelse af undersøgelsespligten i praksis..........................................................74
8.1.4 Politiets kosterdatabase ..........................................................................................74
8.1.5 Private kosterregistre ..............................................................................................76
8.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................76
9. Tilsyn og klageadgang ..........................................................................................................80
9.1 Gældende ret ..................................................................................................................80
9.2 Udvalgets overvejelser...................................................................................................82
10. Auktionsanmodning og forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten........................84
10.1 Gældende ret ..............................................................................................................84
10.1.1 Kommissionsloven ................................................................................................86
10.1.2 Forbrugeraftaleloven .............................................................................................87
10.2 Udvalgets overvejelser ...............................................................................................90
11. Bekendtgørelse af auktioner ...............................................................................................92
11.1 Gældende ret ..............................................................................................................92
11.1.1 Særligt vedrørende tvangsauktioner......................................................................93
11.1.2 Medieannoncering af tvangsauktioner over fast ejendom.....................................94
11.2 Udvalgets overvejelser ...............................................................................................95
11.2.1 Særligt vedrørende tvangsauktioner......................................................................96
12. Udarbejdelse af auktionskatalog .........................................................................................98
6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
12.1 Gældende ret ..............................................................................................................98
12.2 Udvalgets overvejelser ...............................................................................................99
13. Auktionens afholdelse og forløb.......................................................................................100
13.1 Gældende ret ............................................................................................................100
13.1.1 Udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger......................................103
13.1.2 Særligt vedrørende tvangsauktioner....................................................................103
13.1.3 Ændring af købeloven .........................................................................................104
13.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................105
13.2.1 Udpantningsret ....................................................................................................108
13.2.2 Særligt vedrørende tvangsauktioner....................................................................109
14. Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion og salg under hånden........................109
14.1 Gældende ret ............................................................................................................109
14.1.1 Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion .............................................109
14.1.2 Salg under hånden ...............................................................................................110
14.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................110
14.2.1 Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion ............................................110
14.2.2 Salg under hånden ..............................................................................................111
15. Tvister under auktionen ....................................................................................................112
15.1 Gældende ret ............................................................................................................112
15.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................113
16. Andre bestemmelser..........................................................................................................114
16.1 Gældende ret ............................................................................................................114
16.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................115
Kapitel 3 - Handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed....116
1. Indledning ...........................................................................................................................116
2. Reguleringen af handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed i en række ud-
valgte lande .............................................................................................................................116
2.1 Finland .........................................................................................................................117
2.2 Nederlandene ...............................................................................................................117
2.3 Norge............................................................................................................................118
2.4 Sverige .........................................................................................................................118
2.5 Tyskland.......................................................................................................................120
3. Marskandiserlovens anvendelsesområde ............................................................................120
3.1 Gældende ret .................................................................................................................120
3.1.1 Pantelånervirksomhed ..........................................................................................123
3.1.2 Privates handel på loppemarkeder mv..................................................................127
3.1.3 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde..........................................................128
3.2 Udvalgets overvejelser..................................................................................................129
7
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
3.2.1 Internethandel, privatpersoners handel mv...........................................................131
3.2.2 Online markedspladser .........................................................................................134
3.2.3 Pantelånervirksomhed ..........................................................................................137
3.2.4 Brugte genstande ..................................................................................................138
3.2.5 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde..........................................................139
3.2.6 Bemyndigelse til justitsministeren samt administrative forskrifter......................141
4. Krav om bevilling ...............................................................................................................142
4.1 Gældende ret .................................................................................................................142
4.2 Udvalgets overvejelser..................................................................................................143
5. Betingelser for at få bevilling .............................................................................................144
5.1 Gældende ret .................................................................................................................144
5.2 Udvalgets overvejelser..................................................................................................146
6. Krav om fast forretningssted...............................................................................................150
6.1 Gældende ret ................................................................................................................150
6.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................151
7. Bortfald og fratagelse af bevilling ......................................................................................153
7.1 Gældende ret ................................................................................................................153
7.1.1 Bortfald af bevilling .............................................................................................153
7.1.2 Fratagelse af bevilling ..........................................................................................155
7.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................156
8. Domstolsprøvelse................................................................................................................160
8.1 Gældende ret ................................................................................................................160
8.1.1 Domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af bevilling ..................................160
8.1.2 Domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af bevilling på grund af betydelig for-
falden gæld til det offentlige ..........................................................................................161
8.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................162
9. Den daglige drift af virksomheden .....................................................................................164
9.1 Gældende ret ................................................................................................................164
9.1.1 Fælles regler for handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.......165
9.1.2 Særlige regler for handel med brugte genstande ..................................................170
9.1.3 Særlige regler for pantelånervirksomhed .............................................................170
9.2 Udvalgets overvejelser.................................................................................................174
9.2.1 Fælles regler for handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed ..........175
9.2.2 Særlige regler for handel med brugte genstande ..................................................177
9.2.3 Særlige regler for pantelånervirksomhed .............................................................178
10. Tilsyn ................................................................................................................................183
10.1 Gældende ret ............................................................................................................183
8
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
10.1.1 Politiets adgang til at foretage eftersyn af forretningslokaler, varelagre og for-
retningsbøger..................................................................................................................183
10.1.2 Den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med mistanke om manglende lov-
lig adkomst .....................................................................................................................185
10.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................187
11. Straf...................................................................................................................................191
11.1 Gældende ret ............................................................................................................191
11.2 Udvalgets overvejelser .............................................................................................192
Kapitel 4 - Onlineauktioner............................................................................194
1. Indledning ...........................................................................................................................194
2. Internetauktioner/onlineauktioner.......................................................................................194
2.1 Gennemførelse af auktioner i praksis ..........................................................................194
2.1.1 Traditionelle (fysiske) auktioner ..........................................................................194
2.1.2 Auktioner på internettet........................................................................................195
2.2 Gældende ret ................................................................................................................197
2.2.1 Auktionslederloven...............................................................................................197
2.2.2 Marskandiserloven ...............................................................................................198
2.2.3 Øvrig lovgivning ..................................................................................................200
2.3 Udvalgets overvejelser.................................................................................................209
2.3.1 Indledning.............................................................................................................209
2.3.2 Om internetauktioner bør omfattes af auktionslederloven ...................................210
2.3.3 Om internetauktioner bør omfattes af marskandiserloven ...................................211
Kapitel 5 - Lovudkast med bemærkninger ...................................................214
1. Auktionslederlovgivningen.................................................................................................214
1.1 Udkast til lov om offentlig auktion ved auktionsledere...............................................214
1.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser .................................................221
1.3 Udkast til bekendtgørelse om auktionslederes vederlag, sikkerhedsstillelse og inddri-
velse ....................................................................................................................................264
2. Marskandiserlovgivningen .................................................................................................266
2.1 Udkast til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.............266
2.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser .................................................270
2.3 Udkast til bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
292
Bilag til bekendtgørelsen ........................................................................................................294
Bilag 1: Forhøjelse af vederlagstakster for auktionsledere.................................................294
Bilag 2: Redegørelse om auktioner på nettet af 14. marts 2006 .........................................295
9
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kapitel 1 - Indledning
1. Kommissorium for Udvalget om revision af auktionslederloven og lov om handel med
brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Justitsministeren nedsatte den 2. maj 2017 Udvalget om revision af auktionslederloven og lov
om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (herefter udvalget).
Udvalgets kommissorium lyder således:
”Auktionslederloven, som regulerer afholdelse af auktioner og fastsætter regler om
auktionslederes pligt til sikkerhedsstillelse for erstatningskrav, agtpågivenhed mv.,
er fra 1935, mens loven om handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-
hed (marskandiserloven) er fra 1966.
Lovene, der i vidt omfang er uændrede, siden de blev indført, tager ikke højde for
den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder at auktioner og handel
med brugte genstande i dag i vidt omfang foregår på internettet.
Eksempelvis er internetauktioner ikke omfattet af auktionslederloven, og reglerne
om auktionsledernes forpligtelser mv. gælder således ikke i forhold til disse auktio-
ner. Endvidere kan nævnes, at en bevilling til handel med brugte genstande efter
marskandiserloven er betinget af, at handelen finder sted fra et fast forretningssted
med særskilte forretningslokaler. Et krav som en del internethandlende har vanske-
ligt ved at opfylde.
Der har fra såvel politisk hold som branchens side løbende været interesse for at se
på, om regelsættene bør justeres, bl.a. med henblik på at sikre kontrollen med han-
del med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt
udførte genstande.
Regeringen nedsætter på den baggrund et udvalg, som skal foretage en samlet gen-
nemgang af auktionslederloven og loven om handel med brugte genstande mv. samt
de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, og i relevant omfang
udarbejde forslag til en moderniseret lovgivning på området.
Udvalget skal overveje behovet for at ændre de gældende regler med henblik på at
tilpasse dem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder i forhold
til anvendelsen af internettet. I den forbindelse skal udvalget overveje, hvordan de
involverede hensyn, herunder hensynet til en effektiv kontrol af handelen med
brugte genstande, hensynet til de erhvervsdrivende og hensynet til forbrugerne,
samlet set bedst varetages.
Udvalget skal, i det omfang udvalget finder det relevant, inddrage oplysninger om
retstilstanden i andre lande i sine overvejelser.
10
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
En nærmere beskrivelse af baggrunden for udvalgets nedsættelse findes i bilaget til
kommissoriet.
Udvalget skal tilrettelægge sit arbejde således, at det så vidt muligt er afsluttet i
løbet af sommeren 2019.
En række af de problemstillinger, som udvalget skal forholde sig til, vil være fælles
for auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande mv. Der nedsættes
derfor ét udvalg, som skal gennemgå og udarbejde forslag til revision af begge lov-
givninger.”
Udvalget har på den baggrund foretaget en samlet gennemgang af auktionslederloven og loven
om handel med brugte genstande mv. samt de administrative forskrifter, der er udstedt med
hjemmel heri, og i relevant omfang udarbejdet forslag til en moderniseret lovgivning på områ-
det.
2. Udvalgets sammensætning
Udvalget havde ved afgivelsen af denne betænkning følgende sammensætning:
Formand:
Landsdommer Joachim Kromann
Medlemmer:
Senioranklager Christina Ellegaard Larsen (indstillet af Rigsadvokaten)
Politikommissær Niels Kristoffersen (indstillet af Rigspolitiet)
Advokat og beskikket auktionsleder Birgitte Mørck (indstillet af Advokatrådet)
Retsassessor Henrik Barfoed (indstillet af Dommerforeningen og Dommerfuld-
mægtigforeningen i fællesskab)
Advokat Michael Vilhelm Nielsen (indstillet af Auktionslederforeningen)
Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (indstillet af Foreningen for Dansk Internethan-
del)
Formand Niels Træsborg (indstillet af Kunst-, Antik- og Design Ringen)
Seniorjurist Maria Liljeqvist (indstillet af Forbrugerrådet Tænk)
Specialkonsulent Katrine Bonnerup-Larsen (indstillet af Erhvervsministeriet)
Chefkonsulent Lene Hedegaard Johansen (indstillet af Kulturministeriet)
11
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kontorchef Louise Black Mogensen (indstillet af Justitsministeriet)
Som sekretær for udvalget under arbejdet med denne betænkning har fungeret fuld-
mægtig Christian Lund, fuldmægtig Selina Rosenmeier, fuldmægtig Christina
Grene Thomsen, fuldmægtig Anna Cholewa, fuldmægtig Katrine Grith Vinten og
fuldmægtig Victor Granslev Christoffersen.
Udvalget havde ved nedsættelsen tillige et medlem udpeget af Genindvindingsindustrien. Un-
der udvalgsarbejdet meddelte Genindvindingsindustrien imidlertid, at man af ressourcemæs-
sige grunde ikke længere ønskede at deltage i udvalgsarbejdet, og Justitsministeriet afbeskik-
kede derfor det udpegede udvalgsmedlem.
3. Resumé af betænkningen
Udvalget har efter sit kommissorium haft til opgave at foretage en samlet gennemgang af auk-
tionslederloven og loven om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
(marskandiserloven) samt de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, da
regelsættene ikke tager højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, der er sket
siden regelsættenes indførelse. Udvalget har desuden haft til opgave i relevant omfang at udar-
bejde forslag til en moderniseret lovgivning på området.
Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet foretaget en samlet gennemgang af auk-
tionslederloven og marskandiserloven samt de tilhørende administrative forskrifter. Udvalget
har, i det omfang udvalget har fundet det relevant, inddraget oplysninger om retstilstanden i
andre lande i sine overvejelser.
I betænkningens kapitel 2 gennemgås auktionslederlovens regler og udvalgets overvejelser
herom. I kapitel 3 gennemgås reglerne i marskandiserloven og udvalgets overvejelser herom. I
kapitel 4 gennemgås de regler, der gælder for personer og virksomheder, der afholder interne-
tauktioner, og udvalgets overvejelser herom. Kapitel 5 indeholder udvalgets forslag til lovud-
kast til auktionslederloven og marskandiserloven med bemærkninger til de enkelte bestemmel-
ser samt udkast til administrative regler.
Under udvalgets drøftelser har der overordnet været enighed om, at der er behov for en moder-
nisering, herunder også i sproglig henseende, af reglerne i både auktionslederloven og marskan-
diserloven.
Udvalget foreslår i
kapitel 2,
at auktionslederloven – som bl.a. har til formål at sikre, at salg af
løsøregenstande på auktion finder sted på en betryggende måde, samt at handel med stjålne
genstande i videst muligt omfang undgås – opretholdes. I lyset af den samfundsmæssige og
12
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
teknologiske udvikling foreslår udvalget dog, at loven justeres og moderniseres, herunder bl.a.
i forhold til elektronisk bogføring og brug af internettet ved annoncering af auktioner mv.
For at imødegå tvivl om auktionslederlovens rækkevidde, herunder i forhold til lovens anven-
delse på onlineauktioner, foreslår udvalget, at loven skal indeholde en klar definition af, hvad
der skal forstås ved en frivillig offentlig auktion. Udvalget lægger ikke op til, at auktionsledere
fremover skal kunne forestå afholdelsen af auktioner i videre omfang end hidtil, herunder f.eks.
forestå afholdelse af auktion over fast ejendom eller registrerede skibe, men udvalget foreslår
området for de auktioner, der efter gældende ret er undtaget fra auktionslederlovens anvendel-
sesområde, reduceret, således at alene auktioner, hvor særlige hensyn til forbrugerne ikke taler
herimod, undtages.
Med henblik på at sikre, at auktionskøb sker under betryggende forhold, foreslår udvalget, at
det fortsat alene er beskikkede auktionsledere og disses autoriserede fuldmægtige, der må fore-
stå afholdelsen af frivillige offentlige auktioner. Udvalget foreslår i den forbindelse, at auk-
tionslederbeskikkelse på samme måde som i dag bør udstedes af en central myndighed efter
indhentelse af en udtalelse fra den stedlige fogedret. Forslaget skal sikre en ensartet praksis ved
sådanne beskikkelser.
Udvalget finder, at betingelserne for, opnåelse af beskikkelse som auktionsleder skal fremgå af
loven med større klarhed, således at der for eventuelle ansøgere er gennemsigtighed med hensyn
til, hvilke krav ansøger skal opfylde.
Udvalget foreslår i den forbindelse, at det skal fremgå af loven, at beskikkelse som auktionsle-
der
for det første
er betinget af, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål eller
samværgemål. I lyset af de beføjelser og forpligtelser, en auktionsleder har efter loven, herunder
særligt at en auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælger, foreslås det
for
det andet,
at der stilles krav om pågældendes økonomiske soliditet, således at beskikkelse som
auktionsleder er betinget af, at den pågældende ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs. Udvalget foreslår
for det tredje,
at der stilles krav om, at pågældende har relevant
uddannelse, erhvervsfaring eller lignende. Dette krav skal sikre, at den, der beskikkes som auk-
tionsleder, har et godt kendskab til auktioner, herunder de gældende regler for auktionsafhol-
delse, og der vil i særlige tilfælde kunne gøres undtagelse herfra, hvis det konkret vurderes, at
den pågældende er egnet til at blive beskikket, selv om vedkommende ikke gennem uddannelse
eller erhvervserfaring har opnået kendskab til auktionsområdet.
Udvalget finder, at de nævnte betingelser er så grundlæggende, at betingelserne vedvarende bør
være opfyldt. Udvalget foreslår på den baggrund, at hvis en beskikket auktionsleders situation
13
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
efterfølgende ændres, således at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at
blive beskikket, så bør beskikkelsen automatisk bortfalde.
Udvalget foreslår, at en ansøger skal kunne nægtes beskikkelse som auktionsleder, hvis ansø-
geren er dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet. Af hensyn til i videst muligt omfang at minimere oparbejdelsen af restancer til det
offentlige foreslår udvalget endvidere, at en ansøger skal kunne nægtes beskikkelse, hvis ansø-
geren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. eller derover.
Det er en forudsætning for at nægte beskikkelse, at gælden er opstået
i forbindelse med auktionsvirksomhed.
Udvalget foreslår endvidere, at beskikkelse som hidtil meddeles for én retskreds, inden for hvil-
ken auktionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner, men at
auktionslederen også skal være berettiget til efter anmodning at forestå afholdelsen af auktioner
i andre retskredse. Udvalget foreslår videre, at den mangeårige administrative praksis, hvorefter
en auktionsleder kan beskikkes for en konkret auktionsholdervirksomhed i retskredsen, såfremt
virksomheden kan dokumentere et konkret behov herfor, hjemles direkte i loven.
Udvalget foreslår, at fogedretten – på samme måde som i dag – konkret bør kunne tillade, at
afholdelsen af auktioner kan forestås af en auktionslederfuldmægtig. Det gælder f.eks. i til-
fælde, hvor en auktionsleder forestår afholdelsen af et betydeligt antal auktioner årligt, eller ved
auktionslederens midlertidige fravær. Udvalget foreslår videre, at auktionslederfuldmægtige
som udgangspunkt skal opfylde samme betingelser som auktionsledere.
Det bør efter udvalgets opfattelse fremgå klart af loven, i hvilke situationer der kan ske tilbage-
kaldelse af en auktionslederbeskikkelse. Det er udvalgets opfattelse, at der i forhold til beskik-
kelse af auktionsledere ikke bør lægges vægt på alder, og udvalget foreslår derfor, at det gæl-
dende krav om pligtig afgangsalder for auktionsledere, ophæves. Det foreslås i stedet fastsat i
bekendtgørelsesform, at en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år, og at en meddelt
beskikkelse efter ansøgning skal kunne forlænges for en ny 10-årig periode uden genopslag af
hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Måtte en auktionsleder på grund af f.eks.
alderssvækkelse ikke længere vurderes egnet til at lede frivillige offentlige auktioner, skal be-
skikkelsen således kunne nægtes forlænget. For auktionsledere, som er meddelt beskikkelse,
inden den nye ordning er trådt i kraft, foreslås der indført en overgangsordning.
Udvalget foreslår endvidere, at en beskikkelse skal kunne tilbagekaldes, hvis auktionslederen
af andre grunde vurderes ikke at være egnet, f.eks. hvis der er indgivet flere (berettigede) klager
mod auktionslederen, der har givet anledning til påtaler. Udvalget foreslår desuden, at en auk-
14
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tionslederbeskikkelse skal kunne tilbagekaldes efter forudgående høring, hvis beskikkelsen
ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år. Forslaget har til formål at sikre, at en
beskikket auktionsleder gennem jævnlig afholdelse af auktioner har det fornødne indgående
kendskab til auktionsafholdelse samt de retsregler, der gælder herfor.
Udvalget foreslår endelig, at auktionslederbeskikkelse skal kunne tilbagekaldes, hvis den be-
skikkede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, hvorved loven brin-
ges i overensstemmelse med en række andre sammenlignelige love om udøvelse af erhvervs-
mæssig virksomhed i henhold til autorisation mv.
Det er en forudsætning for at tilbagekalde
beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.
Udvalget foreslår, at reglerne om auktionslederes vederlag som hidtil bør fastsættes på bekendt-
gørelsesniveau, således at vederlaget løbende kan justeres i takt med den generelle pris- og
lønudvikling. Formålet med forslaget er at sikre, at offentlige auktioner finder sted under be-
tryggende forhold, herunder ved at sikre gennemsigtighed for auktionsrekvirenten og –køberen
ved fastsættelsen af auktionslederens vederlag. Udvalget foreslår endvidere, at auktionslederen
forud for aftalens indgåelse skal oplyse auktionsrekvirenten om de forventede udgifter ved auk-
tionen, således at rekvirenten ikke efter auktionens afholdelse overraskes over eventuelle ”ek-
stra” udgifter, vedkommende skal betale til auktionslederen.
Udvalget foreslår at opretholde kravet om, at auktionslederen skal tegne forsikring eller stille
anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt mv. over for auk-
tionsrekvirenter og auktionskøbere.
Udvalget foreslår, at det fastsættes i auktionslederloven, at auktionslederen efter nærmere aftale
varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen.
Med henblik på at sikre, at der foreligger dokumentation for afholdte auktioner samt det på
auktionen passerede, herunder særligt for så vidt angår eventuelle tvister, foreslår udvalget, at
auktionslederen fortsat skal være forpligtet til at føre en auktionsbog. Bestemmelsen herom
foreslås dog moderniseret, således at det bl.a. sikres, at auktionsbogen kan føres elektronisk. I
auktionsbogen skal noteres oplysning om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvi-
rent, auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionsle-
deren selv eller en anden. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysninger om væsentlige
tvister under auktionen. Auktionsbogen skal opbevares i 3 år. Formålet hermed er at sikre, at
auktionsledervirksomheden drives på betryggende måde.
15
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter udvalgets opfattelse er den undersøgelsespligt, som påhviler auktionslederen, væsentlig i
forhold til at modvirke salg af stjålne genstande samt genstande, der ikke – eller ikke uden
fornøden tilladelse – må sælges på auktion, og det foreslås på den baggrund, at undersøgelses-
pligten opretholdes.
Antallet af indbrud i privat beboelse (bortset fra fritidsboliger) i Danmark udgjorde i 2018 ca.
29.000 og i 2019 ca. 24.500, hvormed antallet af indbrud i Danmark forholdsmæssigt væsentligt
overstiger antallet af indbrud i landene omkring os. Af samme grund har der fra politisk side
gennem en længere årrække været fokus på området, og straffen for navnlig indbrud er i den
forbindelse blevet skærpet. Af rapporten ”Det danske hælermarked 2014-2019” (september
2020), der er udarbejdet af Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd,
fremgår bl.a., at der i 2019 samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande (ekskl. dagligvarer)
med en erstatningsværdi på ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca. 60 % af tyve-
kosterne, dvs. ca. 750.000 genstande, videreoverdrages, hvoraf ca. 150.000 genstande går til
udlandet, mens ca. 600.000 genstande ender på det danske hælermarked.
Udvalget finder, at auktionslederen ved mistanke om manglende adkomst til at råde over gen-
stande, der indleveres til auktion, skal være forpligtet til at afvise at sælge genstandene, indtil
der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der foreligger lovlig adkomst til at råde over på-
gældende genstande.
Udvalget er fuldt ud opmærksom på, at auktionslederens mulighed for i praksis at fastslå, hvor-
vidt en genstand, der ønskes solgt på en offentlig frivillig auktion, er stjålet, i dag er yderst
begrænset og således først og fremmest beror på auktionslederens eventuelle mistanke baseret
på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Det bemærkes herved, at det såkaldte
”kosterblad” er ophørt for mange år siden. Oplysninger om stjålne og bortkomne genstande
registreres i dag hos politiet i forskellige ikke-integrerede it-systemer. Søgemulighederne er
som følge heraf begrænset, og eksterne brugere som f.eks. auktionsledere har ingen adgang til
Rigspolitiets kostedatabase.
Med henblik på at forbedre auktionslederens mulighed for i praksis at leve op til forpligtelsen
foreslår udvalget, at der etableres et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvortil
bl.a. professionelle handlende med brugte genstande, herunder auktionsledere, samt forsik-
ringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil etableringen af et sådant register, der
skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne bidrage til at minimere salget af stjå-
lne genstande.
16
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget er opmærksomt på, at der i dag er mange muligheder for at afsætte stjålne genstande,
herunder bl.a. ved salg mellem private på internettet og via særlige grupper på de sociale me-
dier, ligesom en række stjålne genstande sendes ud af landet. Udvalget er heller ikke i tvivl om,
at der, uanset etableringen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, fortsat vil
være et marked for stjålne genstande. Etableringen af et sådant register, om oplysningerne heri
er brugbare og valide, vil efter udvalgets opfattelse imidlertid være egnet til at reducere krimi-
nelles mulighed for at afsætte sådanne genstande uden risiko for opdagelse og dermed forven-
teligt på sigt være egnet til at medvirke til en reduktion i antallet af indbrud.
Opbygningen af et sådant elektronisk register må efter udvalgets opfattelse mest hensigtsmæs-
sigt ske i regi af Rigspolitiet. Registeret bør endvidere indeholde alle typer effekter, som er
genstand for tyveri, hæleri mv., og som kan tænkes videresolgt på auktion, herunder f.eks. de-
signermøbler, elektronik, smykker og armbåndsure. Registeret skal til stadighed være opdate-
ret, således at stjålne genstande straks registreres, ligesom genstande, der f.eks. dukker op igen,
slettes. Det skønnes fordelagtigt, om registeret samkøres med politiets sagsbehandlingssyste-
mer, således at en stjålen genstand registreres i forbindelse med borgerens politianmeldelse af
et tyveri. Udviklingen af det omhandlede elektroniske register bør efter udvalgets opfattelse i
øvrigt ske under involvering af relevante interessenter, herunder bl.a. auktions-, kunst- og an-
tikvitetshandlerbranchen samt forsikringsbranchen, eventuelt i form af nedsættelse af en følge-
gruppe.
Udvalget foreslår, at det af bemærkningerne til lovteksten om undersøgelsespligten bør fremgå,
at auktionsledere inden afholdelse af auktion har pligt til at sikre, at der søges på genstande, der
ønskes solgt på auktionen, i relevante registre.
Udvalget foreslår endelig, at auktionslederen ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået
ved en strafbar lovovertrædelse, som hidtil skal være forpligtet til straks at anmelde forholdet
til politiet.
Det er udvalgets opfattelse, at prisen ofte vil være en væsentlig del af beslutningsgrundlaget,
når en forbruger skal vurdere fordele og ulemper ved en vare, herunder om forbrugeren skal
bortsælge sine genstande på en fysisk, offentlig auktion. Med hensyn til auktionslederens op-
lysningspligt foreslår udvalget derfor, at der i auktionslederloven henvises til, at auktionslede-
ren over for både rekvirenten og køberen, når der er tale om forbrugere, skal iagttage de rele-
vante regler i forbrugeraftaleloven om oplysningspligt forud for og efter aftaleindgåelsen. Det
indebærer, at auktionslederen skal give en række nærmere oplysninger om købet og prisen på
en klar og forståelig måde.
17
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Henset til, at rekvirenten ofte vil have en (legitim) interesse i at få bortauktioneret sine gen-
stande hurtigst muligt, foreslår udvalget at opretholde kravet om, at berammelsen af en auktion
skal ske snarest muligt og efter forhandling med rekvirenten. Udvalget foreslår, at det i øvrigt
overlades til auktionsrekvirenten efter drøftelse med auktionslederen at beslutte, hvorvidt auk-
tionen skal bekendtgøres i et trykt medie eller på internettet mv. For så vidt angår tvangsauktion
over løsøre, hvor der er sket henvisning fra fogedretten, en bobehandler, en bobestyrer eller en
kurator foreslås det at indføre en særskilt bestemmelse i auktionslederloven om bekendtgørelse
og afholdelse mv. af sådanne auktioner. Det foreslås i den forbindelse endvidere, at bekendtgø-
relse af en tvangsauktion skal ske i et eller flere relevante medier, som er egnet til at skabe
købsinteresse.
Auktionslederen skal forsat sikre, at der til brug for auktionen udarbejdes et auktionskatalog,
som skal indeholde auktionsvilkårene og en fortegnelse over de genstande, der sættes til salg
på auktionen. Auktionskataloget skal føres som bilag til auktionsbogen, hvorved det sikres, at
der kan føres tilsyn med, at auktioner afholdes under betryggende forhold.
Med henblik på at sikre, at auktionskøbere er oplyst om de væsentligste vilkår forud for, at der
indgås en aftale om handel, foreslår udvalget, at auktionslederen fortsat skal sikre, at auktionen
indledes med oplæsning af de for den pågældende auktion væsentligste auktionsvilkår. Det
fulde indhold af auktionsvilkårene skal desuden være gjort tilgængeligt på auktionsstedet på en
fremtrædende måde.
De nugældende regler om selve fremgangsmåden ved auktionsafholdelsen foreslås i vidt om-
fang opretholdt, men moderniseret i sproglig henseende. I overensstemmelse hermed foreslår
udvalget,
at
rekvirenten forud for auktionen kan meddele auktionslederen en mindstepris for
salg af genstanden på auktion,
at
salg på auktionen sker ved bud eller overbud,
at
bud kan
afgives på auktionen ved personligt fremmøde, ved brug af en (tilstedeværende) repræsentant
eller, hvis auktionslederen tillader dette, ved elektronisk eller telefonisk budgivning, og
at
der,
når der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen ikke er sket overbud, meddeles hammer-
slag til højestbydende mv.
Udvalget foreslår, at den gældende bestemmelse om, at auktionslederen ikke selv eller ved en
anden må sælge egne ting eller købe eller byde på auktionen, opretholdes. Endvidere foreslår
udvalget, at det nugældende forbud mod salg under hånden opretholdes. Formålet hermed er at
sikre, at auktionslederen og de personer, som i øvrigt medvirker til auktionens afholdelse, ikke
i den forbindelse varetager egne interesser.
18
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget foreslår, at bestemmelsen om tvister under auktionens afholdelse opretholdes, således
at det som udgangspunkt er auktionslederen, som afgør de tvister, der måtte opstå under auk-
tionen, herunder for at auktionens afholdelse fremmes. I nogle tilfælde kan indsigelser fremsat
under auktionen dog være af en sådan karakter, at de må indbringes for fogedretten til afgørelse.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der protesteres mod, at auktionen fortsætter. I sådanne til-
fælde finder udvalget, at fogedrettens bistand er påkrævet.
Udvalget foreslår, at klager over auktionsledere som hidtil behandles af den centrale myndig-
hed, der har kompetencen til at beskikke auktionsledere samt tilbagekalde sådanne beskikkel-
ser. Det foreslås, at klager skal kunne indgives af enhver med retlig interesse, og at klagen kan
vedrøre ethvert forhold fra auktionslederens side.
Efter udvalgets opfattelse har fogedretterne det nærmeste kendskab til auktionslederne i den
enkelte retskreds, og udvalget foreslår derfor, at det konkrete tilsyn fortsat er lokalt forankret
hos fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket. Med henblik på at sikre, at
fogedretten kan føre det fornødne tilsyn med auktionslederen, foreslås det, at det fremgår di-
rekte af loven, at fogedretten fortsat kan kræve indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale,
herunder bl.a. auktionsbogen og auktionskataloget, og således at auktionslederen efter anmod-
ning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af materialet,
til rådighed for fogedretten.
Udvalget foreslår endelig at opretholde auktionslederlovens strafbestemmelse i relation til over-
trædelse af relevante dele af lovens bestemmelser.
Betænkningens
kapitel 3
om marskandiserloven indeholder indledningsvis udvalgets overvej-
elser om, hvorvidt regelsættet bør opretholdes.
Siden marskandiserloven blev indført, har den måde, som handlen med brugte genstande fore-
går på, ændret sig væsentligt. Tidligere foregik handlen hovedsagelig lokalt via mindre (fysi-
ske) marskandiserforretninger, hvor potentielle købere kunne møde op, besigtige udstillede
genstande og forhandle pris mv. med den handlende, og således at indgåelse af en aftale om
køb/salg og gensidig udveksling af ydelser skete direkte i butikken. Der eksisterer i dag natur-
ligvis fortsat (fysiske) marskandiserforretninger, men i vidt omfang foregår handlen via inter-
nettet fra forskellige salgsplatforme, herunder f.eks. GulogGratis, DBA, netbutikker, sociale
medier mv. Det er endvidere i modsætning til tidligere både erhvervsdrivende og privatperso-
ner, der omsætter brugte genstande via sådanne salgskanaler. Herudover omsættes der i vidt
omfang også brugte genstande på loppemarkeder og såkaldte ”hyldemarkeder”, hvor private
kan leje salgshylder i genbrugsforretninger.
19
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Marskandiserlovgivningen tager ikke højde for denne teknologiske og samfundsmæssige ud-
vikling. F.eks. er en bevilling til handel med brugte genstande efter loven betinget af, at handlen
finder sted fra et fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Et sådant krav har (en
del) internethandlende vanskeligt ved at opfylde.
Kunst-, Antik- og Design Ringens medlem af udvalget har rejst spørgsmål om en ophævelse af
de gældende regler på området. Baggrunden herfor er navnlig, at de mange professionelle hand-
lende, der overholder lovens krav, stilles urimeligt i konkurrencemæssig henseende bl.a. som
følge af, at der via internettet i vidt omfang foregår handel med samme varer, uden at reglerne
overholdes, ligesom de specifikke krav, de professionelle handlende skal opfylde, herunder i
relation til fysisk forretningslokale med indgang fra gaden og førelsen af bøger over købte og
solgte varer, er meget byrdefulde i lyset af den måde, sådan virksomhed drives på i dag.
Det fremgår af 1966-lovbemærkningerne, at baggrunden for reglerne navnlig var ønsket om at
forebygge salg af stjålne, genstande (hæleri). Det forhold, at marskandiserloven ikke er fulgt
med udviklingen og således bl.a. ikke tager højde for internethandel, som udgør en stor del af
handlen med brugte genstande i dag, kunne efter udvalgets opfattelse tale for at ophæve loven.
Hertil kommer, at privatpersoner som udgangspunkt ikke er omfattet af marskandiserloven,
men i dag i vidt omfang ses at handle med brugte genstande på f.eks. sociale medier, loppemar-
keder mv. I praksis ses der endvidere eksempler på, at private handler med brugte genstande i
et sådant omfang, at handlen har professionel eller erhvervsmæssig karakter, uden at disse per-
soner har opnået fornøden bevilling til denne handel.
Hvis loven ophæves, vil det bl.a. indebære, at der fremover ikke stilles krav om, at marskandi-
sere skal have bevilling fra politiet til at drive virksomhed, og at politiet fremover ikke vil være
tillagt tilsynsbeføjelser. En ophævelse af loven vurderes på den baggrund at kunne medføre, at
der vil blive omsat stjålne brugte genstande i videre omfang, end det er tilfældet i dag. Det
bemærkes herved, at antallet af indbrud i Danmark – sammenlignet med de øvrige nordiske
lande og til trods for et ikke ubetydeligt fald de seneste år – er højt, og der omsættes således i
praksis stjålne varer i større omfang. Som anført ovenfor, estimeres det i rapporten ”Det danske
hælermarked 2014-2019” (september 2020), der er udarbejdet af Center for Kriminalitetsana-
lyse for Det Kriminalpræventive Råd, at der i 2019 samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande
(ekskl. dagligvarer) med en erstatningsværdi på ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca.
750.000 stjålne genstande videreoverdrages, heraf ca. 600.000 genstande på det danske hæler-
marked.
20
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Selvom antallet af tyverier er faldet de seneste år, er behovet for at forebygge handel med stjålne
brugte genstande efter udvalgets opfattelse fortsat aktuelt, og det taler med betydelig vægt for,
at loven opretholdes.
Udvalget finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at den gældende lovgivning ikke
bør ophæves. I lyset af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling foreslår udvalget imid-
lertid en række ændringer af mere teknisk karakter, ligesom det foreslås, at lovens anvendel-
sesområde – bl.a. i erkendelse af, at handel med brugte genstande i dag i vidt omfang finder
sted over internettet, og at stadig flere privatpersoner handler med brugte genstande i et sådant
omfang, at handlen reelt sker i erhvervsmæssigt øjemed – præciseres og udvides.
Udvalget foreslår endvidere, at pantelånervirksomhed – uanset at denne udlånsvirksomhed i
dag må antages at have et væsentligt mindre omfang end tidligere – fortsat skal omfattes af
loven, idet reglerne herom dog foreslås moderniseret. Herudover foreslås et koncept, som efter
mange års fravær på finansieringsmarkedet ses genintroduceret, nemlig konceptet ”salg med
tilbagekøbsret”, at burde omfattes af loven på samme måde som pantelånervirksomhed.
Udvalget foreslår, at marskandiserlovens anvendelsesområde udvides og præciseres til frem-
over også at omfatte internethandel med brugte genstande. Dermed sikres det, at personer, der
erhvervsmæssigt handler med brugte genstande, vil være omfattet af samme regelsæt, uanset
om handlen sker fra en fysisk butik eller via internettet. Udvalget foreslår endvidere, at privat-
personer, der i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande med henblik på videresalg
omfattes af loven, medmindre handlen sker lejlighedsvist.
Udvalget foreslår, at loven fortsat ikke skal omfatte handel med eller køb af registreringspligtige
motorkøretøjer eller ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registre-
ringspligtige motorkøretøjer eller udlånsvirksomhed, der omfattes af lov om finansiel virksom-
hed. Det skyldes, at handel hermed på forsvarlig vis er reguleret på anden måde.
Af hensyn til muligheden for at føre et effektivt tilsyn med de virksomheder, som omfattes af
loven, foreslår udvalget, at marskandiserlovens krav om bevilling forsat opretholdes, og at så-
danne bevillinger skal udstedes af politiet som tilsynsførende myndighed.
Udvalget foreslår, at betingelserne for at opnå bevilling skal fremgå direkte af loven, således at
det for eventuelle ansøgere er gennemsigtigt, hvilke krav ansøger skal opfylde. Med henblik på
at forebygge handel med brugte, stjålne genstande samt at sikre, at der kan føres et effektivt
tilsyn med den erhvervsdrivende, foreslår udvalget, at det
for det første
stilles som betingelse
for at få bevilling, at den pågældende har en forretningsadresse her i landet. Det foreslås
for det
21
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
andet,
at bevilling er betinget af, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål eller
samværgemål.
For det tredje
foreslås det, at der stilles krav om den pågældendes økonomiske
soliditet, således at bevilling er betinget af, at den pågældende ikke er under rekonstruktions-
behandling eller konkurs.
Eftersom personer, der driver handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, har en
særlig adgang til køb med henblik på videresalg af stjålne genstande, foreslår udvalget, at poli-
tiet fortsat bør have mulighed for at nægte en bevilling, hvis politiet konkret vurderer, at der er
fare for misbrug af bevillingen eller fare for, at virksomheden ikke vil blive drevet på en for-
svarlig måde. Bevilling skal også kunne nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det
offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
For så vidt angår juridiske personer, som driver virksomhed med handel med brugte genstande
og pantelånervirksomhed, skal medlemmerne af den juridiske persons bestyrelse og direktion
opfylde betingelserne for at få bevilling. For at sikre, at den juridiske person til enhver tid op-
fylder betingelserne for at få bevilling til at drive handel med brugte genstande og pantelåner-
virksomhed, skal den juridiske person endvidere inden 14 dage give meddelelse til politiet,
såfremt der indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen.
Udvalget foreslår at ophæve marskandiserlovens krav om fast forretningssted, da dette ikke
længere er tidssvarende. I stedet foreslår udvalget at indføre en regel om, at den, der ønsker at
drive virksomhed omfattet af loven, skal give politiet meddelelse om, hvor virksomhedens
regnskabsmateriale og eventuelle forretningslokaler befinder sig. Den erhvervsdrivende skal
endvidere efter anmodning give politiet meddelelse om, hvor virksomhedens varelagre befinder
sig. Udvalget foreslår endvidere, at erhvervsdrivende ved senere ændringer i de faktiske forhold
skal have pligt til også at oplyse politiet herom. På den måde sikres politiet de oplysninger, der
er nødvendige for at føre tilsynet, uanset om virksomheden drives fra et fysisk butikslokale
eller via internettet.
Udvalget foreslår at videreføre bestemmelserne om bortfald af bevilling, således at en bevilling
bortfalder, når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillingshaveren ophører med at opfylde be-
tingelserne for at få bevilling. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der dog fortsat skal være
adgang til at fortsætte virksomheden for en kortere periode med henblik på afvikling, afhæn-
delse eller lignende i tilfælde af bevillingshaverens død, konkurs eller umyndiggørelse. Reg-
lerne om bortfald af bevilling skal også gælde juridiske personer.
Udvalget foreslår, at en bevilling som hidtil skal kunne tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren
gør sig skyldig i grov eller gentagen tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til loven, og
22
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
der efter de udviste forhold er grund til at antage, at den pågældende ikke fremover vil drive
virksomheden på en forsvarlig måde. Endvidere foreslår udvalget, at en beskikkelse kan tilba-
gekaldes, hvis bevillingshaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesorden
100.000 kr. Udvalget foreslår, at politiets afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling som hidtil
skal kunne prøves ved domstolene.
Med hensyn til marskandiserlovens regler om den daglige drift af virksomheden og bestyrere
foreslår udvalget, at disse ophæves, idet reglerne ikke ses at være tidssvarende.
Med henblik på at forbedre politiets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med virksomhedens
udøvelse foreslår udvalget, at politiet fortsat til enhver tid og uden retskendelse mod behørig
legitimation skal have adgang til en virksomheds regnskabsmateriale, eventuelle forretningslo-
kale og varelagre.
Udvalget foreslår endvidere at videreføre bestemmelsen om, at bevillingshaveren er forpligtet
til at give politiet besked om mistanke om manglende lovlig adkomst, hvis bevillingshaveren
efter aftalens indgåelse kommer i besiddelse af oplysninger, der kan begrunde en sådan mi-
stanke. Som anført ovenfor, foreslår udvalget med henblik på også at forbedre marskandiseres
mulighed for i praksis at leve op til denne forpligtelse, at der etableres et elektronisk søgbart
register over stjålne genstande, hvortil bl.a. professionelle handlende med brugte genstande,
herunder auktionsledere, samt forsikringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil
etableringen af et sådant register, der skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne
bidrage til at minimere salget af stjålne genstande.
Udvalget foreslår at opretholde strafbestemmelsen i relation til overtrædelse af relevante dele
af lovens bestemmelser.
For så vidt angår online markedspladser – dvs. platforme, der giver mulighed for, at der på
platformen mellem en sælger og en køber indgås aftale om f.eks. handel med brugte genstande
– er sådanne ikke omfattet af marskandiserlovens anvendelsesområde. Udvalget har imidlertid
overvejet, om der med henblik på at forebygge handel med stjålne genstande bør indføres en
bestemmelse i marskandiserloven, hvorefter udbydere af online markedspladser ved køb og
salg af brugte genstand inden aftaleindgåelsen skal sikre sig identiteten på sælger og køber.
I lyset af, at formålet med marskandiserloven navnlig er at forebygge videresalg af stjålne gen-
stande, finder udvalget det på den ene side hensigtsmæssigt at indføre regulering, som vil kunne
understøtte politiets muligheder for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af
stjålne genstande via online markedspladser. Det må desuden antages, at en person – forudsat,
23
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
at vedkommende er bekendt med eller har mistanke om, at en genstand er stjålet – vil være
mindre tilbøjelig til at sælge eller købe genstanden, hvis den pågældende skal identificere sig
inden aftaleindgåelsen på online markedspladser. På den anden side vil det som udgangspunkt
ikke være muligt at indføre national regulering, som pålægger udenlandske online markeds-
pladser, herunder f.eks. Facebook, Amazon, eBay mv., en pligt til at sikre identiteten på private
købere og sælgere, inden der indgås aftale om handel på platformen, og det vurderes uhensigts-
mæssigt, at det ikke med national regulering vil være muligt at pålægge
alle
online markeds-
pladser de samme forpligtelser.
Udvalget har noteret sig, at der med moderniseringsdirektivet (2019/2161/EU) er indsat en ny
artikel 6 a i forbrugerrettighedsdirektivet. Artikel 6 a, stk. 1, indeholder nye, supplerende op-
lysningskrav for aftaler, der indgås på online markedspladser, og bestemmelsens stk. 2 inde-
holder mulighed for at indføre
yderligere
oplysningskrav for udbydere af onlinemarkedsplad-
ser. Lov nr. 2158 af 27. november 2021 om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler
og andre retshandler på formuerettens område (Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som
følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers (modernise-
ringsdirektivet) og ændringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implemente-
ring af moderniseringsdirektivet) gennemfører bl.a. moderniseringsdirektivets artikel 6 a.
Loven indeholder en ny bestemmelse om supplerende oplysningskrav for onlinemarkedsplad-
ser, ligesom muligheden for at tilføje yderligere supplerende oplysningskrav for udbyderen af
online markedspladsen er udnyttet. Der er således tilføjet et krav om, at udbyderen af online-
markedspladsen skal oplyse om identiteten og hjemsted på den tredjepart, som tilbyder varer,
tjenesteydelser eller digitalt indhold på onlinemarkedspladsen, jf. lovens § 8 a.
Udvalget har endvidere noteret sig, at Europa-Kommissionen den 15. december 2020 har frem-
sat forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825. Forslaget
har bl.a. til formål at præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og
adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien. Forslaget
omfatter alle udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i EU, samt udbydere af formid-
lingstjenester, som er etableret uden for EU, hvis udbyderen målretter sin tjeneste ind i EU. Efter
forslaget skal platformen, før en sælger kan få lov til at fremme budskaber om eller sælge tjenester
og produkter til forbrugere via denne, kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifika-
tionsdokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have kontaktoplysninger
på bemyndiget repræsentant i EU, have oplysninger om registrering i handelsregister eller lignende
offentligt register samt have oplysninger om eventuelle selvcertificeringer om kun at udbyde pro-
dukter eller services, der er i overensstemmelser med EU-retten.
Udvalget er endvidere bekendt med, at indsatsen Bo trygt!, der er etableret af TrygFonden,
Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd med bl.a. det for-
24
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
mål at øge opdagelsesrisikoen ved hæleri, har iværksat et samarbejde med en række aktører,
herunder DBA og GulogGratis, som har til formål at sikre, at handel med stjålne genstande på
bl.a. online pladser begrænses mest muligt. Herudover har DBA, GulogGratis og Dansk Er-
hverv indgået en samarbejdsaftale med Bo trygt!, hvorefter de bl.a. forpligter sig til at tilskynde,
at flere brugere på platformene benytter sig af frivillig NemID-validering, inden der indgås en
aftale om handel af brugte genstande.
Efter en samlet vurdering finder udvalget herefter, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund-
lag for i loven at indføre en bestemmelse, hvorefter udbydere af online markedspladser etableret
her i landet forpligtes til at sikre identiteten på køber og sælger, inden der indgås aftale om
handel på platformen. Udvalget finder dog, at udviklingen på området bør følges tæt, således at
der iværksættes relevante lovgivningsinitiativer, hvis der på et senere tidspunkt konkret måtte
opstå behov herfor.
Betænkningens
kapitel 4
indeholder udvalgets overvejelser om internetauktioner. Salg på auk-
tion eller auktionslignende vilkår sker i dag i vidt omfang på internettet. Sådanne internetauk-
tioner er ikke i dag omfattet af auktionslederloven, og reglerne om auktionsledernes forpligtel-
ser mv. gælder således ikke i forhold til sådanne auktioner.
Internetauktioner adskiller sig fra traditionelle auktioner ved bl.a. ikke at være tilrettelagt på en
sådan måde, at en væsentlig del af de bydende er til stede samtidig og kan byde på varerne på
det tidspunkt og sted, som forud herfor er fastsat og bekendtgjort. Internetauktioner er således
kendetegnet ved, at ingen af de bydende fysisk er til stede, idet der fra de bydendes egen com-
puter eller andet afgives bud via internettet på en hjemmeside inden for et på forhånd bekendt-
gjort tidsrum og typisk vedrørende en genstand, som budgiver alene har set afbilledet.
Herudover gælder der ved internetauktionskøb – i modsætning til køb på frivillige offentlige
auktioner – en almindelig fortrydelsesret for køber, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1. I for-
bindelse med en internetauktion er det således ikke på samme måde som ved en frivillig offent-
lig auktion vigtigt, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den eller de gen-
stande, som ønskes erhvervet, idet køberen på en internetauktion efterfølgende har mulighed
for at fortryde købet. Køber på en internetauktion er således i forbrugerbeskyttelsesmæssig hen-
seende stillet som ved ethvert andet internetkøb, og denne beskyttelse findes efter udvalgets
opfattelse at yde forbrugeren et effektivt værn.
Hertil kommer, at de opgaver, som påhviler auktionslederen efter auktionslederloven, i praksis
vil være vanskelige at udføre i forhold til internetauktionssalg, bl.a. i forhold til undersøgelses-
25
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
pligt, tilstedeværelse under auktionen, tvistløsning mv., når der ikke afholdes en fysisk auktion,
hvorunder auktionslederen er fysisk til stede.
Efter en samlet vurdering finder udvalget derfor, at auktionslederloven ikke bør udvides til også
at omfatte internetauktioner.
For så vidt angår marskandiserloven har det hidtil været uafklaret, om marskandiserloven finder
anvendelse på internetauktionsvirksomhed. Udvalget foreslår, at marskandiserlovens anvendel-
sesområde udvides og præciseres til også at omfatte internetauktioner. En sådan udvidelse af
lovens anvendelsesområde indebærer, at en person, der driver virksomhed med internetauk-
tionssalg af brugte genstande i erhvervsmæssigt øjemed, er omfattet af loven. Det gælder, uan-
set om den erhvervsdrivende optræder som formidler mellem køber og sælger, eller om den
pågældende sælger genstande, der er modtaget i kommission, og som bortauktioneres mod et
honorar, der opkræves hos enten sælger, køber eller begge (kommissionssalg).
Den foreslåede udvidelse vil medføre, at erhvervsdrivende, der driver internetauktionssalg,
fremover pålægges visse administrative og økonomiske byrder, herunder i form af krav om
bevilling fra politiet til at drive virksomhed, dokumentation for virksomhedens handel, afkræv-
ning af kundelegitimation, videregivelse af meddelelse til politiet, hvis den erhvervsdrivende
tilbydes genstande, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, mv. Der er imid-
lertid tale om pligter, som øvrige erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande fra fysi-
ske butikker, allerede er underlagt, og som efter udvalgets opfattelse bør gælde uanset salgsme-
tode.
26
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kapitel 2 - Frivillige offentlige auktioner
1. Indledning
Regler om afholdelse af frivillige offentlige auktioner er indeholdt i lov om offentlige auktioner,
jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986, som ændret ved lov nr. 385 af 22. maj 1996 og
lov nr. 1018 af 23. december 1998 (herefter auktionslederloven).
Loven finder med visse undtagelser anvendelse på frivillige offentlige auktioner og tvangsauk-
tioner over løsøre, når tvangsauktionen er henvist til en auktionsleder af fogedretten.
I loven er der fastsat nærmere regler om auktionslederes beskikkelse, vederlag, sikkerhedsstil-
lelse mv.
Auktionslederloven indeholder endvidere regler om selve auktionsafholdelsen, herunder om
bekendtgørelse af auktionen, udarbejdelse af auktionskatalog, afgivelse af hammerslag og
fremme af auktionen med behørig orden mv.
Auktionslederloven indeholder herudover en bestemmelse om, at den, der uhjemlet foretager
offentlige auktioner, eller som i øvrigt overtræder lovens bestemmelser, straffes med bøde.
Der er med hjemmel i auktionslederloven udstedt en række administrative forskrifter. Det drejer
sig navnlig om bekendtgørelse nr. 211 af 2. juli 1935 med senere ændringer (Instruks for auk-
tionsledere) (herefter auktionslederinstruksen), bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auk-
tionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m. med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 295
af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionsledere.
Auktionslederinstruksens afsnit II indeholder regler om frivillige auktioner. For afholdelse af
de tvangsauktioner, der er omfattet af auktionslederloven, finder auktionslederinstruksens afsnit
III og med visse undtagelser instruksens afsnit II om frivillige auktioner anvendelse. Herudover
skal reglerne i retsplejelovens kapitel 50 om tvangsauktion over løsøre endvidere iagttages i
forbindelse med afholdelse af tvangsauktioner.
Nedenfor følger først en gennemgang af reguleringen af frivillige offentlige auktioner i en
række udvalgte lande, og dernæst følger en gennemgang af de danske regler, herunder auk-
tionslederloven og de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri.
27
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2. Reguleringen af frivillige offentlige auktioner i en række udvalgte lande
Sekretariatet har via Udenrigsministeriet anmodet de danske repræsentationer i en række ud-
valgte sammenlignelige lande om at beskrive gældende lovgivning om auktioner.
Sekretariatet har i den anledning modtaget svar fra de danske repræsentationer i Finland, Ne-
derlandene, Norge, Sverige og Tyskland.
Det bemærkes indledningsvis, at alle de adspurgte lande har gennemført Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, der bl.a. indehol-
der regler om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med fjernsalg, hvilket bl.a. omfatter handel på
internettet.
2.1 Finland
Ifølge oplysninger fra den danske repræsentation i Finland indeholder finsk lovgivning ikke
særlige regler om auktionsledere.
Den finske lov om forbrugerbeskyttelse (konsumentskyddslag) finder efter det oplyste som ud-
gangspunkt ikke anvendelse på frivillige offentlige auktioner, hvor køberen kan deltage per-
sonligt. Lovens kapitel 5 om forbrugerkøb finder således ikke anvendelse for sådanne auktio-
ner. Hvis ikke andet er aftalt, har køberen derfor ikke fortrydelsesret i sådanne situationer.
Kapitel 6 i den finske lov om forbrugerbeskyttelse indeholder regler om fjernsalg, som finder
anvendelse på aftaler indgået uden forbrugerens og den erhvervsdrivendes samtidige tilstede-
værelse, herunder internetauktionskøb, jf. kapitel 4 nedenfor.
2.2 Nederlandene
Ifølge oplysninger fra den danske repræsentation i Nederlandene indeholder lov om embeds-
mænds tilsyn ved offentlige salg (wet
ambtelijk toezicht bij openbare verkopingen),
der trådte
i kraft i 1971, krav om bl.a., at en registreret notar eller pantefoged fører tilsyn med frivillige
offentlige auktioner.
Auktioner, der afholdes regelmæssigt i samme bygning, og som begrænser sig til produkter fra
en række specifikke brancher, f.eks. salg af afgrøder i landbruget, omfattes dog ikke af reglerne
om tilsyn.
Salget af effekter foretages af en auktionsleder, mens en notar eller pantefoged fører tilsyn med
auktionen. Tilsynet skal sikre, at auktionen foregår, som den bør, at reglerne for auktioner føl-
28
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ges, og at der ikke finder uregelmæssigheder sted. Adspurgt kan notaren/pantefogeden udar-
bejde en rapport (proces-verbaal), der bekræfter, at auktionen er foregået efter reglerne.
Efter det oplyste indeholder nederlandsk lovgivning ikke særlige regler om internetauktioner,
der dog skal overholde de generelle regler om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg (burgerlijk
wetboek Boek 6),
herunder reglerne om oplysningspligt, fortrydelsesret og klageadgang.
2.3 Norge
Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Norge regulerer den norske auktionslov
(auksjonsloven) området. Der er senest foretaget en ændring af loven i 1992.
For så vidt angår frivillige offentlige auktioner er der efter loven krav om, at enhver frivillig
offentlig auktion sker under tilstedeværelse af mindst et vidne over 18 år, og at auktionslederen
samtidig med bekendtgørelsen af auktionen eller snarest muligt herefter oplyser politiet om
auktionens afholdelse.
Den norske auktionslov indeholder herudover bl.a. regler om afholdelse af auktion, herunder
regler om udformningen og oplæsning af auktionsvilkår, ansvar for betaling mv., opråb, ham-
merslag, indførelse i auktionsbog af auktionskøbet, bogføring og bødestraf for overtrædelse af
en række af lovens bestemmelser.
Efter det oplyste kan enhver – selv eller ved andre – under hensyntagen til de begrænsninger,
der følger af den norske lov om handel med brugte genstande (brukthandellova), afholde of-
fentlig auktion over genstande, der tilhører den pågældende person, og som den pågældende er
berettiget til at sælge.
Begrænsningerne efter den norske lov om handel med brugte genstande er bl.a., at der skal
indhentes tilladelse fra politiet i forbindelse med erhvervsmæssig handel med brugte genstande.
For så vidt angår internetauktioner har det norske Justis- og beredskabsdepartement ved besva-
relse af 1. juni 2004 af et spørgsmål fra det norske Politidirektorat oplyst bl.a., at det efter Justis-
og beredskabsdepartementets opfattelse som udgangspunkt er vanskeligt at se, hvad der adskil-
ler en internetauktion fra traditionelle frivillige offentlige auktioner, og at den norske lov om
auktioner derfor finder anvendelse på internetauktioner i det omfang, bestemmelserne er rele-
vante, hvilket beror på en konkret vurdering af den enkelte internetauktion.
29
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2.4 Sverige
Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Sverige findes der ikke særlig lovgivning
for auktionsledere i Sverige.
Efter det oplyste finder den svenske forbrugeraftalelov (konsumentköplagan) anvendelse for
frivillige offentlige auktioner.
For internetauktioner gælder den svenske lov om fjernsalg og aftaler indgået uden for den er-
hvervsdrivendes forretningssted (lag
om distansavtal och avtal utanför affärslokaler),
der bl.a.
indeholder krav til information om varen og forbrugerens fortrydelsesret.
For så vidt angår frivillige offentlige auktioner over fast ejendom er det oplyst, at der ikke
findes regler om frivillige offentlige auktioner over fast ejendom i svensk ret. Det er endvidere
oplyst, at det følger af den svenske lov om sameje af fast ejendom (lag
om samäganderätt),
at
enhver samejer har ret til at begære offentlig auktion over den pågældende ejendom ved dom-
stolene, der herefter udpeger en person, der skal afholde auktionen. Loven fastsætter regler om
bl.a. udpegning og afskedigelse af den person, der skal afholde auktionen, og auktionens afhol-
delse.
2.5 Tyskland
Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Tyskland er reglerne om auktioner med
visse undtagelser reguleret i den tyske bekendtgørelse for erhvervsdrivende (Gewerbeordnung),
der indeholder regler om bl.a. godkendelse af den, som i erhvervsmæssigt øjemed sælger gen-
stande på en auktion. Godkendelse meddeles efter det oplyste oftest af den kommunale forvalt-
ning i den enkelte delstat. Den nærmere procedure for ansøgning om godkendelse som auk-
tionsleder varierer fra delstat til delstat.
Godkendelse betinges efter det oplyste af opfyldelse af et vandelskrav, hvorefter den pågæl-
dende ikke må være dømt for økonomisk kriminalitet eller f.eks. tyveri, hæleri mv. inden for
de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet. Herudover må ansøgeren ikke være insolvent eller
i øvrigt være registreret i et skyldnerregister.
Det er endvidere oplyst, at der til frivillige offentlige auktioner beskikkes fagkyndige auktions-
ledere. Detailhandlere og vareproducenter må afsætte egne varer til forbrugere på auktion efter
tilladelse, eller hvis der anvendes en godkendt auktionsleder.
Herudover er det oplyst, at der i en forordning om auktioner (versteigerverordnung) er fastsat
regler om bl.a. udfærdigelse af en fortegnelse over auktionsgenstande, underretning af myndig-
30
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hederne om den planlagte auktion, besigtigelse af auktionsgenstandene, hammerslag og bogfø-
ring.
3. Auktionslederlovens anvendelsesområde
3.1 Gældende ret
Indtil auktionslederlovens ikrafttræden den 1. juni 1935 var afholdelsen af frivillige offentlige
auktioner reguleret af midlertidig Lov af 11. april 1916 om offentlige Auktioner, der ikke er
Tvangsauktioner. Ved denne lov opretholdtes også efter retsplejelovens ikrafttræden det hidtil
bestående system, hvorefter afholdelsen af frivillige auktioner henhørte under samme judicielle
myndigheder som tvangsauktioner (dommerkontorerne). Hensigtsmæssigheden heraf var dra-
get i tvivl af Proceskommissionen af 1892, men blev opretholdt af hensyn til navnlig fuldmæg-
tigene hos underretsdommerne, da det fandtes ubilligt at berøve disse den væsentlige ind-
tægtskilde, som mange havde som inkassatorer ved nævnte auktioner, uden at der samtidig
fandt en omordning sted af deres stilling i det hele. Dette hensyn bortfaldt imidlertid med en
lov vedtaget i 1930, idet fuldmægtige ved underretterne fra den 1. april 1935 blev udelukket fra
at drive privat juridisk virksomhed mv. På denne baggrund havde justitsministeren i 1933 ned-
sat et sagkyndigt udvalg på fire medlemmer, der fik til opgave at undersøge mulighederne for
at gennemføre en ordning, hvorefter afholdelsen af offentlige auktioner over løsøre, der ikke er
tvangsauktioner, henlægges fra dommerkontorerne til personer, der er særligt beskikket dertil
(baseret på den gældende ordning i de sønderjyske landsdele). Det af udvalget udarbejdede
lovudkast blev – med få formelle ændringer – fremsat som lovforslag af justitsministeren den
25. januar 1935 og med få ændringer vedtaget enstemmigt af såvel folketing som landsting.
Den følgende gennemgang af de gældende bestemmelser i auktionslederloven følger lovens
opbygning. Relevante bestemmelser indeholdt i de administrative forskrifter er omtalt i forbin-
delse med gennemgangen af reglerne.
Auktionslederlovens kapitel I (§§ 1 og 2) fastlægger auktionslederlovens anvendelsesområde.
Efter auktionslederlovens § 1, stk. 1, skal frivillige offentlige auktioner med de undtagelser, der
følger af stk. 2 og 3, afholdes af en af justitsministeren beskikket auktionsleder efter auktions-
lederlovens regler om afholdelse af auktioner mv.
Auktionslederloven finder ikke anvendelse på internetauktioner. Der henvises til kapitel 4 om
onlineauktioner nedenfor.
Efter § 1, stk. 2, er en række auktioner undtaget fra auktionslederlovens regler, jf. nærmere
herom under pkt. 3.1.1 nedenfor.
31
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Herudover undtages efter auktionslederlovens § 1, stk. 3, frivillige auktioner over fast ejendom
og registrerede skibe og luftfartøjer. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Rigsdagstidende
1934-35 (1. samling), tillæg A, spalte 3121 ff. (herefter 1935-lovbemærkningerne til auktions-
lederloven), fremgår bl.a., at bestemmelsen er begrundet i, at der ved sådanne auktioner kan
opstå tvivlsspørgsmål og tvistigheder, hvis afgørelse kræver juridisk sagkundskab, ligesom der
i tilslutning til auktion over fast ejendom og registreringspligtige skibe skal udstedes auktions-
skøder og foretages notering i tingbogen og i skibsregistret.
Efter auktionslederlovens § 2, stk. 1, finder lovens regler endvidere anvendelse på tvangsauk-
tioner over løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre
fordringer, når auktionen afholdes ved en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse
tilfælde bekendtgøres auktionen i overensstemmelse med retsplejelovens § 544, stk. 1, og §
545, jf. pkt. 11.1.1 nedenfor, og foretages i overensstemmelse med retsplejelovens § 549, stk.
1, og § 550, jf. pkt. 13.1.2. nedenfor.
For boers vedkommende træffes bestemmelsen om sådan henvisning af skifteretten eller bobe-
styreren, jf. auktionslederlovens § 2, stk. 2. Af 1935-lovbemærkningerne til bestemmelsen
fremgår, at formålet med bestemmelsen bl.a. var at aflaste dommerkontorerne med henvisning
til, at det jævnligt er bekosteligt at afholde særskilte auktioner over udlagte eller udpantede
genstande, der ofte er af ringe værdi.
3.1.1 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde
Som anført oven for under pkt. 3.1, er der i 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens §
1, stk. 2, samt i ”Auktionslederloven med kommentarer V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for
auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 20-22, opregnet en række af auktioner, der er undtaget
fra auktionslederlovens område.
Følgende auktioner er fortsat undtaget fra auktionslederlovens regler:
1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021
om hold af dyr,
2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter
heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der
er udstedt i medfør af fiskeriloven,
3) frivillig offentlig auktion over forsvarsmateriel, jf. Justitsministeriets skrivelse nr. 101
af 11. april 1950,
4) auktioner over hittegods, jf. hittegodslovens §§ 4 og 5,
32
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
5) auktioner over husdyr og landbrugsprodukter, jf. midlertidig lovbekendtgørelse nr. 564
af 28. august 1986 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner,
6) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9, og
7) auktioner over mindre partier af strandingsgods (løst gods, vrag eller vragdele, der er
inddrevet på forstranden), jf. strandingslovens §§ 10 og 11.
For så vidt angår undtagelsen i nr. 3 om
auktioner over forsvarsmateriel
bemærkes, at det frem-
går af Justitsministeriets skrivelse nr. 101 af 11. april 1950, at Justitsministeriet – forespurgt
om lovligheden af de af søværnet og hæren afholdte auktioner til bortsalg af gods tilhørende
søværnet og hæren – meddelte, at søværnet og hæren har ret til uden medvirken af auktionsleder
at afholde de nævnte auktioner.
Det fremgår af hjemmesiden for Materiel- og Indkøbsstyrelsen, der hører under Forsvarsmini-
steriets område, at salg af større og kompliceret materiel sker via styrelsen selv, og at salg af
mindre og ukompliceret materiel foretages på internetauktion via en elektronisk salgsportal
(b2bAuctions.dk). Materiel- og Indkøbsstyrelsen har på Justitsministeriets forespørgsel oplyst,
at forsvarsmateriel i dag alene bortsælges på internetauktion, og at undtagelsen i nr. 3 derfor
ikke længere er relevant.
For så vidt angår undtagelsen i nr. 5 om
auktioner over husdyr og landbrugsprodukter
bemær-
kes, at det af § 1, stk. 1, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auk-
tioner m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som senest ændret ved § 22 i lov
nr. 1711 af 27. december 2018, fremgår, at landboforeninger og husmandsforeninger eller flere
sådanne i forening, for så vidt disses hovedformål er at fremme landbruget, efter bemyndigelse
af justitsministeren er berettiget til uden auktionsdirektørens mellemkomst ved auktion at lade
bortsælge husdyr og landbrugsprodukter for og til medlemmer af foreningen. Videre fremgår
af nævnte lovs § 1, stk. 3, at auktionerne skal afholdes på de steder, som godkendes af Justits-
ministeriet. I perioden fra 2007-2019 tilkom kompetencen efter § 1, stk. 3, Statsforvaltningen,
jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning (statsforvaltningsloven), og Social-
og Ældreministeriet har over for Justitsministeriet har oplyst, at Statsforvaltningen i nævnte
periode
ikke
har behandlet sager herom. Justitsministeriet har siden kompetencen overgik til
ministeriet i 2019 heller ikke behandlet sådanne sager.
3.2 Udvalgets overvejelser
3.2.1 Indledning
Udvalget har indledningsvis – og bl.a. i lyset af, at der i Sverige og Finland ikke er fastsat
tilsvarende regler – overvejet, om der er grundlag for at ophæve reglerne i auktionslederloven.
33
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
På den ene side må antallet af frivillige offentlige auktioner over løsøre over de seneste 10-20
år antages at være reduceret væsentligt. Det skyldes ikke alene, at der i dag sælges mange lø-
søreeffekter på internetauktion, hvilken salgsform ikke omfattes af auktionslederloven, jf. ka-
pitel 4, pkt. 2.2.1 nedenfor. De forskellige elektroniske platforme, herunder f.eks. Gul & Gratis,
DBA, sociale medier mv., har også gjort det nemmere både for privatpersoner og erhvervsdri-
vende at nå ud til en større køberskare og foretage salg på en nemmere måde end tidligere.
Selv om auktionslederlovens anvendelsesområde i lyset af bl.a. den teknologiske udvikling rent
volumenmæssigt er blevet reduceret, taler en række tungtvejende grunde efter udvalgets opfat-
telse imidlertid for at opretholde regelsættet. For det første sikres det med ordningen, at auk-
tionssalg finder sted på en betryggende måde, idet auktionslederens iagttagelse af regelsættet
sætter såvel sælger som køber i stand til på informeret grundlag at indgå en aftale om køb. Det
er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at der ikke ved køb på frivillige offent-
lige auktioner – i modsætning til ved internetauktionskøb – gælder en almindelig fortrydelsesret
for køber, hvorfor det er vigtigt, at køberen har fået alle relevante oplysninger til brug for sin
beslutning om køb. Den ordning, der gælder for beskikkelse af auktionsledere, sikrer endvidere,
at auktionslederen besidder de fornødne kompetencer, ligesom ordningen – tillige med ordnin-
gen med auktionslederens sikkerhedsstillelse – minimerer risikoen for, at sælger eller køber
udsættes for et økonomisk tab. Der er efter udvalgets opfattelse endvidere et vægtigt hensyn til,
at handlen med stjålne effekter minimeres i videst muligt omfang, herunder ved auktionslede-
rens sikring af identiteten på sælger samt auktionslederens generelle undersøgelsespligt for så
vidt angår de effekter, der skal bortauktioneres.
På denne baggrund finder udvalget, at regelsættet bør opretholdes, idet der dog er behov for at
justere de gældende regler med henblik på at tilpasse dem den samfundsmæssige og teknologi-
ske udvikling, herunder bl.a. i forhold til brug af internettet til annoncering af auktioner samt
muligheden for elektronisk bogføring.
3.2.2 Auktionslederlovens anvendelsesområde
Det er udvalgets opfattelse, at auktionslederloven fortsat bør finde anvendelse på frivillige of-
fentlige auktioner over løsøre, jf. ovenfor.
For så vidt angår tjenesteydelser, sælges der i dag på bl.a. internetauktioner sådanne i form af
f.eks. rejser, hotelophold, annonceplads, håndværksydelser mv. Det er udvalgets vurdering, at
en tilsvarende udvikling kan ske for så vidt angår traditionelle auktioner, hvorfor auktionsle-
derloven – i modsætning til gældende ret – tillige bør finde anvendelse på frivillige offentlige
auktioner over tjenesteydelser. Det foreslås i den forbindelse, at en ”tjenesteydelse” afgrænses
34
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbru-
geraftaler (forbrugeraftaleloven) med senere ændringer.
For at imødegå tvivl om auktionslederlovens rækkevidde finder udvalget endvidere, at lovens
indledende bestemmelser fremover bør indeholde en klar definition af, hvad der skal forstås
ved en frivillig offentlig auktion.
En ”frivillig offentlig auktion” bør efter udvalgets opfattelse defineres i overensstemmelse med
det tilsvarende begreb i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6, hvorefter der ved en offentlig auktion
forstås en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til for-
brugere, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, gennem en gen-
nemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor tilbuds-
giver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne. Definitionen
svarer i det hele til artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af
25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). Som et væsentligt
element i den frivillige offentlige auktion indgår også – uanset at det ikke
udtrykkeligt
fremgår
af den lovbestemte definition – at køber har mulighed for forud for købet at besigtige og gen-
nemgå varen.
Som det fremgår under pkt. 3.1 ovenfor, er auktioner over fast ejendom og registrerede skibe
og luftfartøjer efter gældende ret undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, jf. auk-
tionslederlovens § 1, stk. 3. Sådanne auktioner afholdes af fogedretterne.
Auktionslederforeningens og Advokatrådets repræsentanter i udvalget har foreslået, at auk-
tionsledere fremover bør have mulighed for at afholde frivillige offentlige auktioner over fast
ejendom samt registrerede skibe og luftfartøjer. En sådan mulighed, der efter nævnte udvalgs-
medlemmers opfattelse bør begrænses til offentlig auktion over ejendomme, skibe og luftfartø-
jer, hvis ejere i enighed ønsker ejendommen, skibet eller luftfartøjet solgt på auktion, vil således
kunne medvirke bl.a. til, at der skabes større konkurrence samt køberinteresse end i dag, hvor
sådanne auktioner afholdes af fogedretten.
Efter en drøftelse i udvalget af forslaget, der rejser spørgsmål af bl.a. procesretlig karakter og
dermed også spørgsmål i forhold til kommissoriets rækkevidde og udvalgets sammensætning,
anmodede udvalget Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt den rejste problemstilling
efter ministeriets opfattelse ligger inden for kommissoriet, og hvis det ikke måtte være tilfældet,
om det var en problemstilling, som ministeriet ønskede, at udvalget skulle behandle, herunder
om der i givet fald var behov for et tillægskommissorium og en bredere udvalgssammensæt-
ning.
35
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Justitsministeriet udtalte i den anledning, at udvalget efter kommissoriets ordlyd ikke umiddel-
bart fandtes afskåret fra at behandle problemstillingen, men at ministeriet fandt, at en gennem-
gang af reglerne om frivillige offentlige auktioner over fast ejendom mest hensigtsmæssigt
burde ske som led i et samlet arbejde om revision af tvangsauktionsreglerne, da de nævnte
auktioner i vidt omfang behandles efter reglerne om tvangsauktion over fast ejendom, der efter
sin karakter udgør et kompliceret regelsæt.
Der lægges herefter ikke op til, at frivillige offentlige auktioner over fast ejendom og registre-
rede skibe og luftfartøjer omfattes helt eller delvist af auktionslederlovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i udkastet til en ny auktionslederlov.
3.2.3 Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde
Det er udvalgets opfattelse, at der bør ske en justering af, hvilke auktioner der er undtaget fra
auktionslederlovens anvendelsesområde, således at alene auktioner, hvor der fortsat i praksis er
behov herfor, og hvor særlige hensyn til forbrugerne ikke taler herimod, undtages.
Idet der ikke kan peges på et konkret behov for fortsat at undtage auktioner over f.eks. hittegods,
jf. hittegodslovens §§ 4 og 5, samt over mindre partier strandingsgods (løst gods, vrag eller
vragdele, der er inddrevet på forstranden), jf. strandingslovens §§ 10 og 11, foreslås disse und-
tagelser ophævet.
De auktioner, der herudover er undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, drejer sig
hovedsagelig om auktioner over avlsdyr og fødevarer, der med bevilling eller tilladelse fra ved-
kommende minister må sælges på auktion af producenten.
Da det ikke kan udelukkes, at der for dyr og fødevarer gør sig særlige hensyn gældende, herun-
der at auktioner over sådanne bør finde sted med en vis hurtighed bl.a. for at undgå, at fødevarer
fordærves, og da de omhandlede auktioner i øvrigt typisk retter sig mod erhvervsdrivende (land-
mænd, fødevareforretninger mv.), foreslår udvalget, at den gældende retstilstand opretholdes.
Udvalget har herved også lagt vægt på, at en auktionsleder, der forestår afholdelsen af traditio-
nelle løsøreauktioner, heller ikke nødvendigvis besidder den ekspertise, der skal til for at forestå
afholdelsen af auktioner over f.eks. levende dyr.
Udvalget foreslår i overensstemmelse med det anførte, at følgende områder fremover undtages
fra auktionslederlovens anvendelsesområde:
36
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018 om
hold af dyr,
2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter
heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der
er udstedt i medfør af fiskeriloven, og
3) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9.
Forslaget indebærer, at undtagelserne for de i øvrigt nævnte områder (frivillig offentlig auktion
over forsvarsmateriel samt auktioner over husdyr og landbrugsprodukter) foreslås ophævet. Der
henvises herved til pkt. 3.1.1 ovenfor, hvoraf fremgår, at disse undtagelser ikke længere anven-
des i praksis.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i udkastet til en ny auktionslederlov.
4. Beskikkelse af auktionsledere
4.1 Gældende ret
Auktionsledere beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra fogeden, jf. auktionsleder-
lovens § 3, stk. 1. Det fremgår af 1935-lovbemærkningerne til § 3, stk. 1, at hensynet hertil bl.a.
er at sikre, at der følges en ensartet praksis ved beskikkelserne, dog således at der indhentes en
udtalelse fra fogedretten i rettens egenskab af kontrolmyndighed.
Beskikkelse sker efter opslag, der finder sted i forbindelse med, at en beskikket auktionsleder i
en retskreds anmoder om fritagelse herfor eller i tilfælde, hvor fogeden finder, at der er et kon-
kret behov for beskikkelse af endnu en auktionsleder i retskredsen.
I sager om beskikkelse af en auktionsleder i en retskreds sendes efter endt opslagsprocedure
ansøgningerne samt en indstilling fra fogedretten om den pågældende ansøger til Justitsmini-
steriet, hvorefter ministeriet foretager partshøring i overensstemmelse med proceduren i for-
valtningslovens §§ 19 og 20. Ministeriet indhenter endvidere samtykke til, at der foretages hø-
ring af Auktionslederforeningen og, hvis en ansøger er advokat, tillige Advokatrådet.
Det er en forudsætning for beskikkelse, at ansøger opfylder de personlige betingelser, der er
nævnt i auktionslederlovens § 3, stk. 2, jf. nærmere herom under pkt. 4.1.1 nedenfor.
En beskikkelse som auktionsleder indebærer, at den pågældende auktionsleder er
berettiget
og
forpligtet
til at afholde frivillige offentlige auktioner inden for det geografiske område
(retskreds), hvor den pågældende er meddelt beskikkelse.
37
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
På Justitsministeriets hjemmeside er en liste over beskikkede auktionsledere fordelt på landets
retskredse.
Ud over beskikkelse efter opslag beskikker Justitsministeriet også i begrænset omfang auk-
tionsledere efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor der gennem den pågældendes udøvelse
af auktionsholdervirksomhed af et ikke ubetydeligt omfang er dokumenteret et særligt behov
for beskikkelse af ansøgeren. Denne praksis udspringer af cirkulæreskrivelse nr. 11230 af 29.
maj 1987 om beskikkelse af auktionsledere og er bl.a. begrundet i, at det ikke virker rimeligt,
hvis en person, der selv driver auktionsholdervirksomhed af en vis størrelse, skal betale en kon-
kurrent for at forestå afholdelsen af sine auktioner.
I sager om beskikkelse af en auktionsleder til brug for en auktionsholdervirksomhed sendes
ansøgningen typisk direkte til Justitsministeriet af ansøgeren selv.
Ved behandlingen af en sådan ansøgning indhenter Justitsministeriet – foruden samtykke til, at
der foretages høring af Auktionslederforeningen og, hvis ansøger er advokat, tillige Advokat-
rådet – samtykke til, at der kan foretages høring af den stedlige fogedret.
Baggrunden for, at der stilles krav om, at der skal dokumenteres auktionsholdervirksomhed af
et vist omfang, er, at det for at kunne afholde auktioner forsvarligt og i overensstemmelse med
reglerne normalt vil være nødvendigt, at den pågældende auktionsholdervirksomhed, hvortil
der søges beskikkelse som auktionsleder, jævnligt afholder auktioner, således at den, der ansø-
ger om beskikkelse, opnår tilstrækkelig sagkundskab. Ved denne vurdering lægger Justitsmini-
steriet betydelig vægt på antallet (hyppigheden) og størrelsen (omsætningen) af de auktioner,
der afholdes af auktionsholdervirksomheden.
I forbindelse med behandlingen af ansøgningen anmoder Justitsministeriet på den baggrund om
oplysninger fra ansøgeren om bl.a. omsætning ved og antallet af auktionsholdervirksomhedens
allerede afholdte samt forventede auktioner.
Det fremgår af den offentliggjorte liste på Justitsministeriets hjemmeside, når en auktionsleder
alene er beskikket for en konkret auktionsholdervirksomhed i en retskreds.
Det følger endvidere af auktionslederlovens § 7, at auktionslederen er forpligtet til selv eller
ved en af fogedretten autoriseret fuldmægtig at afholde auktionen. I tilfælde af auktionslederens
eller fuldmægtigens forfald kan den undtagelsesvis meddeles en anden af auktionslederen an-
tagen person bemyndigelse til at afholde auktionen, jf. lovens § 7, 2. pkt. Auktionslederens
38
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
stedfortræder skal opfylde de almindelige betingelser, der stilles for beskikkelse af auktionsle-
dere, jf. § 7, 3. pkt., og nærmere nedenfor.
4.1.1 Vederhæftighedskrav
Beskikkelse som auktionsleder kan kun meddeles personer, der er fyldt 25 år og er vederhæf-
tige, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 2. Det er dog tilstrækkeligt, at en stedfortræder er fyldt 21
år, jf. lovens § 7, 3. pkt.
Det fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer” ved V. Ravnsholt Rasmussen, 2. ud-
gave, 1980, side 36, at ”vederhæftig” er betegnelse for at være solid i økonomisk henseende.
Udelukket fra at få beskikkelse er den, der er under konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis
insolvens for nylig er godtgjort gennem forgæves fogedforretning.
I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om beskikkelse som auktionsleder indhenter
Justitsministeriet på den baggrund en erklæring fra ansøgeren om, at den pågældende er myndig
og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værge-
målslovens § 7, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det gælder dog ikke,
hvis den pågældende ansøger har advokatbeskikkelse og dermed har afgivet erklæring herom i
overensstemmelse med retsplejelovens § 119.
4.1.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse
Efter auktionslederlovens § 3, stk. 3, meddeles beskikkelsen for et nærmere betegnet område,
inden for hvilket auktionslederen er berettiget og forpligtet til at afholde auktion. Der kan – i
overensstemmelse med det herom anførte i 1935-lovbemærkningerne til § 3, stk. 3 – beskikkes
flere auktionsledere inden for samme retskreds, og samme auktionsleder kan beskikkes i flere
retskredse.
Den geografiske afgrænsning af beskikkelsen skal ses i sammenhæng med, at fogedretten i den
enkelte retskreds fører tilsyn med auktionslederens virksomhed i overensstemmelse med § 1 i
bekendtgørelse nr. 295 af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionsledere.
Før auktionslederlovens ikrafttræden i 1935 blev der i henhold til en særlig lov (lov nr. 527 af
15. december 1922 om udøvelse af auktionatorvirksomhed i de sønderjyske landsdele) beskik-
ket såkaldte ”auktionatorer” i de sønderjyske landsdele, som drev virksomhed svarende til auk-
tionsledernes virksomhed.
I forbindelse med indførelsen af auktionslederloven, hvor den særlige lov blev ophævet, fandt
man det rimeligt med en overgangsordning, hvorefter auktionatorerne havde ret til at få auk-
39
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tionslederbeskikkelse, hvis de søgte herom inden 4 måneder efter lovens ikrafttræden, det vil
sige inden den 1. oktober 1935, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 4. Bestemmelsen er i dag uden
betydning.
4.1.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige
Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan den, der er dømt for strafbart forhold, udelukkes fra at udøve
virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at administrative myndigheder kan nægte en ansøger en
særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt ansøgeren er dømt for et forhold, der
begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Ansøgeren kan forlange en
sådan nægtelse af særlig offentlig autorisation eller godkendelse indbragt for domstolene af
anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3.
I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om beskikkelse som auktionsleder – både til
en bestemt retskreds og til en konkret auktionsholdervirksomhed – indhenter Justitsministeriet
på den baggrund samtykke til, at der til brug for behandlingen af den pågældendes ansøgning
indhentes oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister om eventuelle strafbare forhold.
Af ”Kommenteret straffelov Almindelig del” af Thomas Elholm m.fl., 2019, 11. udgave, side
486, fremgår, at formodningen er mod at anse en virksomhed som særligt betroet og altså om-
fattet af § 78, medmindre specialloven udtrykkeligt henviser til § 78.
Det bemærkes i den forbindelse, at auktionslederloven ikke i dag indeholder en henvisning til
straffelovens § 78.
Hvis en virksomhed, der kræver en særlig autorisation eller godkendelse, konkret er omfattet
af § 78, stk. 2, er betingelsen for at nægte en ansøger en sådan autorisation, godkendelse mv.
efter bestemmelsen, at det strafbare forhold er fastslået ved dom.
Det er endvidere en betingelse, at det strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for mis-
brug af stillingen eller hvervet. Betragtninger om tillid og agtelse er dermed uden betydning.
Om kravet er opfyldt, må afgøres konkret og beror på, om der ud fra forholdets alder og nær-
mere karakter og ud fra gerningsmandens personlige forhold konkret er grund til at antage en
risiko for misbrug af netop den søgte autorisation, bevilling mv.
40
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
For så vidt angår advokatbeskikkelser følger det af retsplejelovens § 121, stk. 1, at beskikkelse
kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende
fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig
til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78,
stk. 3, gælder tilsvarende.
Retsplejeloven indeholder således en i forhold til straffelovens § 78, stk. 2, udvidet adgang til
at nægte en ansøger advokatbeskikkelse, idet beskikkelse efter retsplejeloven også kan nægtes,
hvis det strafbare forhold gør ansøgeren uværdig til den for advokathvervet fornødne agtelse
og tillid.
En række speciallove, herunder bl.a. retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelser, in-
deholder foruden adgang til at nægte bevilling ved strafbare forhold også adgang til at nægte
bevilling ved gæld til det offentlige.
Ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhverv-
sudøvelse på grundlag af autorisation mv. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer mv.) blev
en række love om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation mv. således ændret.
Med loven blev der indført hjemmel til at nægte at udstede samt tilbagekalde en autorisation
mv., hvis ansøgeren eller indehaveren af autorisationen har betydelig forfalden gæld til det of-
fentlige. Af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1754,
fremgår, at ved en ansøgning om autorisation mv. vil forfalden gæld til det offentlige i størrel-
sesordenen ca. 50.000 kr. i almindelighed være tilstrækkelig til at nægte ansøgeren autorisation
mv. Af bemærkningerne til loven fremgår endvidere, at der ved tilbagekaldelse af en autorisa-
tion mv. under henvisning til, at autorisationsindehaveren er i restance til det offentlige, må
kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af en autorisation. Ved tilbagekaldelse af en
autorisation mv. vil forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. således
være tilstrækkelig.
Baggrunden for loven var at nedbringe restancerne til det offentlige inden for dele af det private
erhvervsliv.
4.1.4 Pligtig afgangsalder
Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 11306 af 1. december 1970 om beskikkelse af auktions-
ledere i henhold til § 1 i auktionslederloven, at Justitsministeriet for fremtiden vil beskikke
auktionsledere indtil videre, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, i hvilken de
fylder 70 år.
41
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Opretholdelse af alder som kriterium for beskikkelse af auktionsledere forudsætter, at kriteriet
ikke er i strid med lovgivningen, herunder regler om forskelsbehandling. Det fremgår under
pkt. 5.5 i de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af lov om forbud mod forskel-
sbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven),
jf. Folketingstidende 2004-05 (1. samling), tillæg A, side 2702, at bestemmelser om pligtmæs-
sig fratræden på grund af alder i anden lovgivning eller aldersgrænser, som er fastsat i medfør
af anden lovgivning inden for beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde, vil kunne opret-
holdes uændret, hvis de pågældende aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legi-
timt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål
er hensigtsmæssige og nødvendige.
I 2008 afgav Justitsministeriet til Finansministeriet til brug for lovforslag nr. L 175 om ændring
af lov om tjenestemænd og forskellige andre love (Ophævelse af den generelle pligtige afgangs-
alder på 70 år m.v. (vedtaget som lov nr. 484 af 17. juni 2008) en samlet redegørelse for de
regler inden for Justitsministeriets område, der fastsætter en pligtig afgangsalder på 70 år, her-
under bl.a. aldersgrænsen på 70 år for beskikkede auktionsledere.
Justitsministeriet anførte i den forbindelse, at der efter ministeriets opfattelse ikke kunne peges
på en særlig begrundelse for at opretholde en aldersgrænse på 70 år for auktionsledere.
Baggrunden herfor var bl.a., at Justitsministeriet flere gange – også forud for vurderingen i 2008
– havde forlænget auktionslederbeskikkelser for en periode ud over 70-års grænsen. I praksis
imødekommer Justitsministeriet således ansøgninger om forlængelse af beskikkelse som auk-
tionsleder, hvis den pågældende ansøger om forlængelse, og den stedlige fogedret ikke udtaler
sig imod, at beskikkelsen forlænges.
4.1.5 Tilbagekaldelse af beskikkelse
Justitsministeren kan i medfør af auktionslederlovens § 3, stk. 5, tilbagekalde en auktionsleder-
beskikkelse efter forud indhentet erklæring fra fogeden.
Det fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog
for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 38 f, at justitsministeren kan tilbagekalde beskikkel-
sen efter auktionslederens egen anmodning eller på grund af klager.
Inden en beskikkelse tilbagekaldes, indhenter Justitsministeriet en erklæring fra den samme
fogedret, som har givet indstilling ved beskikkelsen.
42
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Der er få eksempler i praksis på tilbagekaldelser af beskikkelser, og langt hovedparten er sket
efter anmodning fra auktionslederen, f.eks. i tilfælde af pension.
Beskikkelsen kan også frakendes under en straffesag, hvis auktionslederen dømmes for et straf-
bart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf.
straffelovens § 79, stk. 1.
4.2 Udvalgets overvejelser
4.2.1 Betingelser for at opnå auktionslederbeskikkelse
Med henblik på at sikre, at auktionskøb sker under betryggende forhold, finder udvalget, at
frivillige offentlige auktioner fortsat skal finde sted under ansvar af en beskikket auktionsleder.
Udvalget bemærker herved, at auktionslederloven med tilhørende administrative regler er et
mere omfattende regelsæt, som det af hensyn til såvel sælger som køber er væsentligt, at auk-
tionslederen er fortrolig med, herunder er auktionslederen f.eks. tillagt afgørelseskompetence i
forhold til de tvistspørgsmål, som måtte opstå under en auktion. Auktionsledere håndterer end-
videre i vidt omfang betalinger modtaget fra auktionskøbere.
Udvalget foreslår i den forbindelse, at den nuværende formulering i auktionslederloven, hvor-
efter auktionen
afholdes
af en auktionsleder, ændres til, at auktionen
forestås
af en auktionsle-
der. Med ændringen tilsigtes det, at auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter, der efter
loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af auktions-
holderen, dog således at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, som
hidtil påhviler auktionslederen.
Udvalget finder endvidere, at beskikkelsen på samme måde som i dag bør udstedes af justits-
ministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, med henblik på at sikre, at der
følges en ensartet praksis ved beskikkelserne. Der bør i den forbindelse som hidtil indhentes en
udtalelse fra den stedlige fogedret. Fogedretterne kan således i deres egenskab af kontrol- og
tilsynsmyndighed på området have et nærmere kendskab til ansøger, ligesom fogedretterne har
et bedre grundlag for at vurdere auktionslederbehovet.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en
person kan blive beskikket som auktionsleder.
Efter auktionslederlovens § 3, stk. 2, er det i dag alene en betingelse, at personen er fyldt 25 år
og er vederhæftig.
43
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget finder, at betingelserne for at opnå beskikkelse bør fremgå af loven med større klar-
hed, således at det for eventuelle ansøgere er gennemsigtigt, hvilke krav ansøger skal opfylde.
I lyset af de beføjelser og forpligtelser, en auktionsleder har efter loven, herunder særligt at en
auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælger, finder udvalget, at der fortsat
bør stilles krav om, at personen er solid i økonomisk henseende. Det er efter udvalgets opfattelse
et væsentligt hensyn, at insolvente personer ikke forvalter andres penge. Udvalget finder imid-
lertid, at betingelsen ”vederhæftig”, som er en betegnelse for at være solid i økonomisk hense-
ende, bør opdateres i sproglig henseende.
Udvalget foreslår i den forbindelse, at kravet om vederhæftighed fremover formuleres i over-
ensstemmelse med retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 2, der gælder for at opnå advokatbe-
skikkelse, og hvorefter ret til at få beskikkelse er betinget af, at den pågældende er myndig og
ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslo-
vens § 7 og ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det er efter udvalgets opfattelse endvidere af væsentlig betydning, at en person, der beskikkes
som auktionsleder, har et godt kendskab til auktioner, herunder de gældende regler for auk-
tionsafholdelse. Auktionslederen afgør f.eks. tvister, der måtte opstå under en auktion. Sådan
tvistløsning forudsætter en vis juridisk forståelse. Hertil kommer, at der påhviler auktionslede-
ren en række undersøgelses- og tilsynspligter, der ligeledes forudsætter en vis forståelse for,
hvordan auktioner i praksis foregår.
På den baggrund foreslår udvalget, at der fremover i loven stilles krav om, at personen har
relevant uddannelse, erhvervserfaring eller lignende.
Udvalget foreslår i den forbindelse, at kvalifikationskravet formuleres bredt, således at der ikke
udarbejdes en udtømmende liste over, hvilke uddannelser, brancher mv. der giver mulighed for
at opnå beskikkelse som auktionsleder.
Afgørende for, om kriteriet ”relevant” er opfyldt, bør efter udvalgets opfattelse bero på, om
personen på baggrund af sin uddannelse, erfaring mv. vurderes at have de fornødne faglige
forudsætninger for at blive beskikket som auktionsleder, herunder har opnået kendskab til auk-
tionsområdet. Der kan i den forbindelse peges på, at uddannelse og/eller erfaring inden for ek-
sempelvis advokat-, antikvitets- og/eller marskandiserbranchen vil kunne opfylde kvalifika-
tionskravet.
44
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Da imidlertid også personer med en anden uddannelses- og/eller erhvervsbaggrund efter en
konkret vurdering kan være egnet til at blive beskikket som auktionsleder, foreslås det, at ju-
stitsministeren i særlige tilfælde bør kunne gøre undtagelse fra kvalifikationskravet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i udkastet til en ny auktionslederlov.
4.2.2 Geografisk afgrænsning af beskikkelse samt beskikkelse til konkret auktionshol-
dervirksomhed
Udvalget har overvejet, om der bør ske en udvidelse af den geografiske afgrænsning af beskik-
kelse som auktionsleder, således at beskikkelse meddeles for et større område end én eller flere
retskredse.
Efter auktionslederlovens § 3, stk. 3, meddeles en auktionslederbeskikkelse som anført ovenfor
for et nærmere betegnet område – i praksis en retskreds – inden for hvilket auktionslederen er
berettiget og forpligtet til at afholde auktion.
En sådan geografisk afgrænsning begrænser som udgangspunkt auktionslederen i at afholde
auktioner uden for den retskreds, vedkommende er beskikket i, ligesom den geografiske af-
grænsning indebærer en begrænsning for så vidt angår f.eks. auktionsholderes mulighed for at
antage en auktionsleder, der er beskikket i en anden retskreds end den, hvorfra auktionsholder-
virksomheden drives. Der er retskredse, hvor der (endnu) ikke er beskikket en auktionsleder.
Det indebærer, at rekvirenter og auktionsholdere, der driver virksomhed i sådanne retskredse,
må antage auktionsledere i andre retskredse til at afholde deres auktioner. De nævnte forhold
taler efter udvalgets opfattelse for, at den geografiske afgrænsning af beskikkelsen udvides.
Ved overvejelser om en udvidelse af den geografiske afgrænsning af beskikkelse som auktions-
leder til at gælde et større område må hensynet til et effektivt tilsyn imidlertid også indgå.
Den geografiske afgrænsning skal således ses i sammenhæng med, at den stedlige fogedret
fører tilsyn med auktionslederens virksomhed i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelse nr.
295 af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionslederen, og at fogedretten ikke har kom-
petence uden for egen retskreds.
På baggrund af en afvejning af ulemperne ved de begrænsninger, som den geografiske afgræns-
ning medfører for auktionsledere, auktionsrekvirenter og auktionsholdere, over for særligt hen-
synet til fogedretternes mulighed for at føre et effektivt tilsyn med auktionslederne, foreslår
udvalget, at beskikkelse fortsat meddeles for én retskreds, inden for hvilken auktionslederen er
forpligtet
til at forestå afholdelsen af auktioner. Det indebærer, at auktionslederen fortsat ikke
45
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
kan nægte at forestå afholdelse af auktioner for auktionsholdere/rekvirenter, der fremsætter an-
modning herom, i den retskreds, som auktionslederen er beskikket i. Herved sikres auktions-
holderes/rekvirenters adgang til at få bortsolgt deres genstande på auktion.
Med henblik på ikke unødigt at begrænse henholdsvis auktionslederes og auktionsholderes
virksomhedsudøvelse foreslås det endvidere, at auktionsledere fremover skal være
berettiget
til
også at forestå afholdelsen af auktioner uden for den retskreds, vedkommende er beskikket i.
Det indebærer f.eks., at en auktionsholder/rekvirent, der ønsker at forestå afholdelse af en auk-
tion på Sjælland, kan vælge at anmode en auktionsleder beskikket i en jysk retskreds om at
forestå afholdelsen af auktionen.
Det vil på samme måde som hidtil være fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er
beskikket, der fører tilsyn med auktionslederen. For så vidt angår de tvistspørgsmål, der kan
opstå under afholdelsen af en auktion, og som kan indbringes for fogedretten, vil det efter for-
slaget være fogedretten i den retskreds, hvor auktionen afholdes, som skal afgøre tvisten, uanset
om auktionslederen måtte være beskikket i en anden retskreds.
Som det fremgår under pkt. 4.1 ovenfor, beskikker Justitsministeriet – ud over beskikkelse i en
retskreds – også auktionsledere til konkrete auktionsholdervirksomheder. Denne praksis ud-
springer af cirkulæreskrivelse nr. 11230 af 29. maj 1987 om beskikkelse af auktionsledere.
Udvalget foreslår, at der fremover indføres en hjemmel i auktionslederloven til, at justitsmini-
steren eller den, justitsministeren bemyndiger hertil, efter ansøgning kan beskikke en person,
der opfylder de personlige betingelser for at opnå beskikkelse, og som på grund af drift af en
auktionsholdervirksomhed kan dokumentere et konkret behov herfor, til som auktionsleder at
forestå afholdelsen af auktioner i auktionsholdervirksomheden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i udkastet til en ny auktionslederlov.
4.2.3 Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige
Udvalget foreslår, at Justitsministeriet skal kunne nægte en ansøger beskikkelse som auktions-
leder, hvis ansøgeren er dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet.
Udvalget har i den sammenhæng overvejet, om der – ved siden af bestemmelsen i straffelovens
§ 78, stk. 2 – er behov for at indføre en
særskilt
bestemmelse om betydningen af strafbare
forhold i auktionslederloven.
46
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Som anført under pkt. 4.1.3 ovenfor, antages det i teorien, at der normalt må stilles krav om, at
specialloven udtrykkeligt henviser til straffelovens § 78, stk. 2, for at en virksomhed, som kræ-
ver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, er omfattet af bestemmelsen. Som videre
anført indeholder auktionslederloven i dag ikke en henvisning til straffelovens § 78.
For at imødegå enhver tvivl om, hvorvidt auktionsledervirksomhed er omfattet af straffelovens
§ 78, stk. 2, forslår udvalget, at der indføres en særskilt bestemmelse herom.
Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse i auktionslederloven om, at beskikkelse
som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrun-
der en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed, jf. straf-
felovens § 78, stk. 2.
Hvorvidt det pågældende strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af ad-
gangen til at udøve auktionsledervirksomhed, må først og fremmest afhænge af, om forholdet
indebærer en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af
auktionsledervirksomhed. Der må herved tages bl.a. hensyn til de omstændigheder, hvorunder
forholdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den pågældendes personlige
forhold på gerningstidspunktet og nu, om der er tale om førstegangskriminalitet, og til, hvor
lang tid der er gået siden den pågældende lovovertrædelse. Personer dømt for berigelseskrimi-
nalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgivningen om bogføring eller af moms- eller
skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne meddeles beskikkelse.
Nægtelse af beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse skal efter anmodning fra ansøgeren
indbringes for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. straffelovens § 78, stk. 3.
Som anført oven for under pkt. 4.1.3 indeholder en række love, herunder f.eks. retsplejeloven
for så vidt angår advokatbeskikkelser, inkassoloven får så vidt angår autorisation til inkas-
sovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt mv., hjemmel
til at nægte at meddele beskikkelse eller autorisation, hvis ansøgeren har betydelig forfalden
gæld til det offentlige.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der bør indføres en tilsvarende hjemmel i auk-
tionslederloven.
I lyset af, at hvervet som auktionsleder udøves på grundlag af autorisation mv. (beskikkelse),
og at oparbejdelsen af restancer til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslår
udvalget, at der indsættes en tilsvarende hjemmel i auktionslederloven.
47
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås herefter, at beskikkelse kan nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
På samme måde som på øvrige områder, hvor betydelig forfalden gæld til det offentlige kan
være til hinder for en beskikkelse eller autorisation, bør navnlig
gæld i form af skatterestancer
og manglende momsbetaling kunne begrunde, at auktionslederbeskikkelse ikke meddeles. Det
er en forudsætning for at nægte beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktions-
virksomhed. Nægtes beskikkelse af denne grund, forhindrer dette ikke ansøgeren i at arbejde
inden for erhvervet, blot det sker for en auktionsleder, der har den fornødne beskikkelse. Be-
stemmelsen tilsigter at ramme manglende betalingsvilje, og en person har derfor mulighed for
at undgå et afslag på sin ansøgning ved at indgå en afdragsaftale med de myndigheder, der har
et økonomisk krav mod vedkommende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6 i udkastet til en ny auktionslederlov.
4.2.4 Bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse, herunder pligtig afgangsalder
Udvalget finder, at det bør fremgå klart af loven, i hvilke situationer der kan ske tilbagekaldelse
af en auktionslederbeskikkelse, herunder om de tilfælde, hvor beskikkelsen automatisk bortfal-
der, f.eks. når betingelserne for beskikkelse ikke længere er opfyldt.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om det er hensigtsmæssigt og i øvrigt i overensstem-
melse med lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling at opretholde en pligtig afgangs-
alder for auktionsledere. Efter gældende ret bortfalder en auktionsleders beskikkelse således
med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Af en redegørelse udarbejdet af Justitsministeriet i 2008 om regler inden for ministeriets område
om pligtig afgangsalder fremgår, at der efter ministeriets opfattelse ikke kan peges på en særlig
begrundelse for at opretholde en aldersgrænse for auktionsledere, samt at ministeriet i praksis
imødekommer ansøgninger om forlængelse af beskikkelse som auktionsleder, hvis den pågæl-
dende ansøger om forlængelse, og den stedlige fogedret ikke udtaler sig imod, at beskikkelsen
forlængelsen, jf. nærmere under pkt. 4.1.4 ovenfor.
Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der i forhold til beskikkelse af auktionsledere
ikke bør lægges vægt på alder, og udvalget foreslår derfor, at der i stedet indsættes en bemyn-
digelsesbestemmelse i loven om, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om varighe-
den af en meddelt beskikkelse i henhold til loven. Udvalget foreslår i den forbindelse – i over-
ensstemmelse med, hvad der gælder for beneficerede advokater – at der i medfør af bemyndi-
48
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
gelsesbestemmelsen fastsættes regler om, at en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år,
og at en meddelt beskikkelse forlænges efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genop-
slag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Måtte en auktionsleder på grund af
f.eks. alderssvækkelse ikke længere vurderes egnet til at lede frivillige offentlige auktioner, skal
beskikkelsen således kunne nægtes forlænget.
Udvalget foreslår, at en ansøgning om forlængelse skal indgives senest 1 år inden udløbet af en
meddelt beskikkelse. En ansøgning, som er indgivet senere end 1 år inden udløbet af den med-
delte beskikkelse, kan behandles, hvis fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
Udvalget foreslår endvidere, at der indføres en overgangsordning for auktionsledere, som er
meddelt beskikkelse inden den nye ordning træder i kraft. Overgangsordningen vil indebære,
at auktionsledere, der er beskikket inden lovens ikrafttræden, og som fylder 70 år, efter ansøg-
ning kan få forlænget beskikkelsen for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet, medmin-
dre særlige grunde taler herimod. Ansøgning herom skal indgives inden udgangen af den må-
ned, hvor pågældende fylder 69 år, og kan tidligst indgives 2 måneder før. Såfremt den beskik-
kede auktionsleder er fyldt 69 år inden ordningen træder i kraft, skal vedkommende indgive
ansøgning om forlængelse inden for en nærmere fastsat frist. Manglende ansøgning medfører,
at beskikkelse bortfalder ved udgangen af den måned, hvori auktionslederen fylder 70 år.
Udvalget bemærker herved i øvrigt, at justitsministeren efter den gældende bestemmelse i auk-
tionslederlovens § 3, stk. 5, der foreslås videreført, kan tilbagekalde en auktionslederbeskik-
kelse efter forud indhentet erklæring fra fogedretten. Dette gælder også i tilfælde af f.eks. al-
derssvækkelse.
Justitsministeren bør efter udvalgets opfattelse endvidere kunne tilbagekalde en beskikkelse,
hvis auktionslederen af andre grunde vurderes ikke at være egnet, f.eks. hvis der er indgivet
flere (berettigede) klager mod auktionslederen, der har givet anledning til påtaler.
Udvalget har videre overvejet, hvorvidt uudnyttede beskikkelser eventuelt skal bortfalde eller
skal kunne tilbagekaldes. Det er efter udvalgets opfattelse således af væsentlig betydning, at en
beskikket auktionsleder har et indgående kendskab til auktioner samt de retsregler, der gælder
herfor, hvilket sikres bl.a. gennem jævnlig afholdelse af auktioner. Udvalget foreslår på den
baggrund, at justitsministeren efter underretning fra tilsynsmyndigheden (den stedlige fogedret)
kan
tilbagekalde en auktionslederbeskikkelse efter forudgående høring, hvis beskikkelsen ikke
har været udnyttet i fem på hinanden følgende år.
49
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Som det fremgår under pkt. 4.2.1 ovenfor, foreslår udvalget, at en ansøger skal opfylde betin-
gelserne om at være myndig, ikke under værgemål eller samværgemål og ikke være under re-
konstruktionsbehandling eller konkurs for at blive beskikket som auktionsleder. Udvalget fin-
der, at de nævnte betingelser er så grundlæggende, at betingelserne vedvarende skal være op-
fyldt. Udvalget foreslår på den baggrund, at hvis en beskikket auktionsleders situation efterføl-
gende ændres, således at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at blive be-
skikket, f.eks. fordi vedkommende erklæres konkurs, så bør beskikkelsen automatisk bortfalde.
Det er under pkt. 4.2.3 ovenfor foreslået, at beskikkelse som auktionsleder kan nægtes en an-
søger, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller
derover.
Med samme begrundelse – hensynet til i videst muligt omfang at minimere oparbejdelsen af
restancer til det offentlige – foreslår udvalget, at en beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis auk-
tionslederen i forbindelse med sin auktionsledervirksomhed oparbejder gæld til det offentlige.
Tilbagekaldelse af en allerede meddelt beskikkelse på baggrund af oparbejdede offentlige re-
stancer er – i lyset af almindelige indrettelsessynspunkter – så indgribende for den pågældende,
at der må stilles skærpede krav til gældens størrelse (i forhold til kravene for at nægte beskik-
kelse).
Udvalget foreslår på den baggrund, at en auktionslederbeskikkelse kan tilbagekaldes, hvis den
beskikkede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Udvalget finder,
at der inden en eventuel tilbagekaldelse på grund af forfalden gæld til det offentlige af den
angivne størrelse bør gives den pågældende et varsel herom, således at vedkommende får mu-
lighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist.
Det er en forudsætning for at tilbagekalde
beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.
Det bemærkes, at beløbsgrænsen på 100.000 kr., der er vejledende, svarer til beløbsgrænsen for
at tilbagekalde autorisationer, bevillinger mv. på andre områder, herunder f.eks. retsplejelovens
regel om tilbagekaldelse af advokatbeskikkelser, inkassolovens regel om tilbagekaldelse af au-
torisation til at drive inkassovirksomhed mv.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7 i udkastet til en ny auktionslederlov.
4.2.5 Auktionslederfuldmægtige
Udvalget finder, at fogedretten – på samme måde som i dag – konkret bør kunne tillade, at
afholdelsen af auktioner forestås af en auktionslederfuldmægtig. Det gælder f.eks. i tilfælde,
50
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hvor en auktionsleder forestår afholdelsen af et betydeligt antal auktioner årligt, eller ved auk-
tionslederens midlertidige fravær.
Med henblik på at sikre, at rekvirenter og auktionsholdervirksomheder har en rimelig adgang
til at få afholdt auktioner af en auktionsleder (eller en anden hertil bemyndiget person), samt at
auktioner ikke (unødigt) må aflyses, foreslår udvalget, at fogedretten efter indstilling fra en
auktionsleder, der kan dokumentere et konkret behov herfor, kan autorisere en eller flere fuld-
mægtige til at forestå afholdelsen af auktion på auktionslederens vegne og under auktionslede-
rens ansvar.
Der bør efter udvalgets opfattelse derimod ikke være mulighed for, at en auktionslederfuld-
mægtig kan fortsætte sit virke som fuldmægtig under en auktionsleder i tilfælde af dennes fra-
vær på grund af f.eks. jobskifte, dødsfald mv., da fuldmægtigen som nævnt optræder på auk-
tionslederens vegne og under auktionslederens ansvar.
Det bør nærmere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgå, i hvilke tilfælde
der kan dokumenteres et behov herfor. Der bør – ud over den situation, hvor en auktionsleder
forestår afholdelsen af mange auktioner – navnlig ske autorisation af en fuldmægtig ved en
auktionsleders korterevarende fravær f.eks. på grund af forbigående sygdom. Der bør ikke be-
skikkes flere auktionslederfuldmægtige under den enkelte auktionsleder, end hvad der skønnes
rimeligt ud fra det konkret dokumenterede behov. Der kan endvidere være anledning til at be-
grænse antallet af fuldmægtige for at sikre, at auktionslederens tilsyn med de pågældende føres
på en forsvarlig måde.
Udvalget foreslår som nævnt, at retten til at autorisere fuldmægtige skal henhøre under foged-
retterne, idet de lokale fogedretter i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed ofte har et
nærmere kendskab til de enkelte auktionsledere, omfanget af disses auktionsledervirksomhed
mv.
Auktionslederfuldmægtige bør efter udvalgets opfattelse opfylde samme betingelser som auk-
tionsledere, jf. oven for under pkt. 4.2.1. Dette krav skal sikre, at auktioner, uanset om de fore-
stås af auktionslederen selv eller af en fuldmægtig, finder sted under betryggende forhold. Ud-
valget er i den forbindelse opmærksom på, at en fuldmægtig ikke nødvendigvis vil have relevant
uddannelse, erhvervserfaring el.lign., og der vil derfor også kunne gøres undtagelse fra kvalifi-
kationskravet. Det forudsættes i den forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en kon-
kret vurdering af, om den pågældende er egnet til at blive autoriseret som auktionslederfuld-
mægtig, selv om kvalifikationskravet ikke er opfyldt.
51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8 i udkastet til en ny auktionslederlov.
5. Vederlag og inddrivelse
5.1 Gældende ret
En auktionsleder oppebærer vederlag for varetagelsen af sit hverv.
Efter auktionslederlovens § 4, stk. 1, fastsætter justitsministeren regler om vederlag til auk-
tionslederen for afholdelse af auktion og om godtgørelse for udgifter i forbindelse med auktio-
nens afholdelse.
Efter auktionslederlovens § 4, stk. 2, er det tilladt for en auktionsleder at virke som inkassator
ved de af ham afholdte auktioner samt at drive virksomhed som auktionsholder i overensstem-
melse med næringslovens regler.
5.1.1 Sondringen mellem begreberne ”inkassator” og ”auktionsleder”
I 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 4, stk. 2, fremgår det bl.a., at det forud-
sættes, at virksomheden som auktionsleder og inkassator i vidt omfang vil blive forenede, idet
det vil være naturligt for auktionsrekvirenter at overlade inkassationen til den person, der på
statens vegne skal være til stede ved auktionen. Der blev i den forbindelse henvist til den inkas-
satorvirksomhed, der forud for lovens gennemførelse var varetaget af fuldmægtige ved under-
retterne, jf. pkt. 3.1 ovenfor.
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 40 og 41, fremgår følgende om sondringen mellem auktions-
leder og inkassator i auktionslederlovens § 4, stk. 2:
”Inkassator ved auktion har til opgave at få inddrevet købesummen med omkost-
ninger og moms hos auktionskøberne, hvad enten det har været frivillig auktion
eller tvangsauktion.
…
Rekvirenten kan selv være inkassator (UfR 1896.704 H jfr. 1895.205 og jm skr. Nr.
130 18. 7. 1935) eller overlade det til auktionsholder eller advokat, men kun auk-
tionslederen har pligt til at have en sikkerhedsstillelse ved både frivillig auktion og
tvangsauktion.
Auktionslederloven giver inkassator ret til at foretage opråb og meddele hammer-
slag (§ 13, stk. 2) og pligt til at underskrive auktionsvilkårene og auktionskataloget
(In. II § 6, stk. 3 og 8). Nærmere regler om inkassator ved tvangsauktioner findes i
IN. III § 2, der svarer til rpl. §§ 546 og 553.
52
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
…
I 1935 fandt man ikke anledning til at foreslå lovregler for auktionslederes inkas-
soarbejde, der må betragtes som almindelig forretningsvirksomhed og er overladt
til den frie konkurrence. Tiden siden har vist holdbarheden i den betragtning.”
Foruden i auktionslederlovens § 4, stk. 2, er sondringen mellem auktionsleder og inkassator
anvendt i auktionslederlovens § 13, stk. 2, 2. pkt., om auktionens afholdelse og auktionslede-
rinstruksens § 6, stk. 3, og § 11 om henholdsvis auktionskataloget og afregning til rekvirenten.
Efter auktionslederlovens § 13, stk. 2, 2. pkt., har inkassator, for så vidt auktionslederen ikke
tillige er inkassator, ret til at foretage opråbet og meddele hammerslag. Af ”Auktionslederloven
med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave,
1980, side 92, fremgår om sondringen endvidere:
”Da rekvirent og inkassator som dennes repræsentant har afgørende interesse i auk-
tionens udfald med hensyn til både buddets størrelse og køberens betalingsevne,
hvis der gives kredit, har loven tilladt, at inkassator, selvom han ikke er auktionsle-
der, foretager opråb og meddeler hammerslag, men auktionslederen kan ikke på-
lægge inkassator opråbene, hvis inkassator ikke selv ønsker det. Kun hvis rekviren-
ten er sin egen inkassator, kan han foretage opråb. Auktionslederen er berettiget til
at nægte inkassators medhjælper, f.eks. en politibetjent, at foretage opråb, men der-
imod kunne inkassators autoriserede advokatfuldmægtig ikke afvises, når advoka-
ten var inkassator (jm utr. Skr. 4.1.1939, sag 1938-782 i D.A. 1938-39, a. 5, omtalt
ad § 7).
Foretages opråbet af en anden end auktionslederen selv, skal det fremgå af auk-
tionsbogen jf. In. II, § 13, stk. 1.
Både ved frivillig auktion og ved tvangsauktion er der brug for inkassator til ind-
kassering af købesum + omkostninger samt moms, hvis ikke alt sælges mod kontant
betaling. Ved tvangsauktion over løsøre antages det, at rekvirenten selv kan være
inkassator (Frost s. 173, støttet på UfR 1896.704 H, jf. 1895.205), når han under-
kaster sig de en inkassator påhvilende forpligtelser. Ved frivillig auktion er der min-
dre betænkelighed ved, at rekvirenten selv er inkassator, når blot auktionslederen
er sikret sine krav, medens momstilsvar påhviler inkassator.”
Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 6, stk. 3, underskrives auktionsvilkårene af den, der
rekvirerer auktionen, eller af inkassator. Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V.
Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 140, fremgår bl.a.
følgende herom (dagældende § 5, stk. 3, i auktionslederinstruksens afsnit II):
53
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
”Normalt findes kun auktionslederens underskrift under vilkårene. I de fleste til-
fælde er han tillige inkassator, men er en anden end auktionslederen inkassator,
underskriver inkassatoren. Er rekvirenten sin egen inkassator, er det hans under-
skrift, der kræves. Kun det første katalog kræver egenhændig underskrift under vil-
kårene, medens det trykte katalog har trykte navne som underskrift.”
Det følger endelig af auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, at auktionslederen, når han tillige
påtager sig inkassation, og hvis ikke andet er aftalt, inden 14 dage efter auktionen eller den
fastsatte kredittids udløb skal aflægge regnskab til rekvirenten over auktionsbeløbet og udbetale
auktionsprovenuet til rekvirenten. Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt
Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 149, fremgår endvidere bl.a.,
at ”kun når auktionslederen tillige er inkassator, bliver der tale om afregning af købesum til
rekvirenten; ellers er der kun regnskab over omkostninger”.
5.1.2 Vederlag og godtgørelse til auktionsleder
Reglerne om auktionslederes vederlag og godtgørelse er i medfør af auktionslederlovens § 4,
stk. 1, fastsat ved bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstil-
lelse, vederlag m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 1. november 2004 (her-
efter bekendtgørelsen).
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal en auktionsrekvirent betale auktionslederen vederlag for
afholdelse af auktionen med 1 pct. af budsummen med tillæg af dels de omkostninger, som
køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, dels de forpligtelser, som køberen skal over-
tage uden for budsummen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Periodiske ydelser medregnes med
ydelsernes samlede værdi for den aftalte løbetid, dog højst for de første 10 år efter auktionen.
Periodiske ydelser kan i auktionsmæssig sammenhæng f.eks. være bortauktionering af en lejeret
til en sommerhusgrund, hvor køberen skal erlægge årlig leje til grundejeren.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at auktionslederens samlede vederlag på hver-
dage fra kl. 06.00 til kl. 17.00 højst kan udgøre 800 kr. for hver påbegyndt time, som auktionen
varer. Vederlaget udgør dog altid mindst 1.600 kr. For en aflyst auktion betales 800 kr. Uden
for det i 1. pkt. nævnte tidsrum forhøjes vederlaget med 100 pct.
En auktionsleder er endvidere berettiget til at forlange godtgørelse efter regning for de udgifter,
der er foranlediget af auktionen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Herunder kan auktionslederen,
såfremt han benytter eget befordringsmiddel, kræve godtgørelse i overensstemmelse med de
regler, der er fastsat af finansministeren om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmid-
del på tjenesterejser.
54
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
5.1.3 Forhøjelse af taksten baseret på pris- og lønstigning
Den seneste regulering af taksten for auktionslederes vederlag i 2004 var baseret på en frem-
skrivning på baggrund af den generelle pris- og lønstigning.
Med henblik på udvalgets vurdering af, om der igen bør ske en forhøjelse af taksten for auk-
tionslederes vederlag samt størrelsen af en sådan eventuel forhøjelse, har Justitsministeriet med
udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens fastprisberegner og med udgangspunkt i den gene-
relle pris- og lønstigning fra 2004 og frem lavet en fremskrivning af auktionslederes maksi-
mumvederlag. En fremskrivning af beløbet på 800 kr. til 2022-niveau giver således et resultat
på ca. 1.000 kr.
Justitsministeriets beregninger er vedlagt som bilag 1 til betænkningen.
Med henblik på udvalgets overvejelser er endvidere udviklingen i vederlæggelse af beskikkede
advokater i straffesager undersøgt nærmere.
Taksten for vederlag til bl.a. offentlige forsvarere i straffesager er i medfør af retsplejelovens §
334, stk. 7, fastsat ved bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2019 om takster for vederlag
til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater m.v.
Det følger af § 1, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse, at fastsættelsen af vederlag til bl.a. offentlige
forsvarere skal ske på baggrund af en grundtakst pr. time på 1.775 kr.
Grundtaksten reguleres en gang årligt den 1. januar med den fastsatte sats for den generelle
pris- og lønstigning. Grundtaksten pr. time udgør i dag 1.810 kr., jf. bekendtgørelse nr. 2174 af
25. november 2021
.
Det var i lovforslaget til lovændringen, der bl.a. indebar ændringer i fastsættelse af salær til
forsvarere i straffesager, jf. lovforslag nr. L 105 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyr-
delse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (Udeblivelses-
domme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), forudsat, at
landsretterne kan fastsætte eventuelle vejledende retningslinjer for salærets størrelse i forskel-
lige typer af sager med udgangspunkt i den fastsatte grundtakst pr. time, f.eks. takster for grund-
lovsforhør, fristforlængelser, herunder på skriftligt grundlag, fængselsbesøg og retsmøder un-
der sagens forberedelse samt afhøringer hos politiet, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
lovforslag nr. L 105, side 24.
55
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret har med udgangspunkt heri fastsat en række vejle-
dende takster for salærer til bl.a. forsvarere i straffesager med udgangspunkt i den fastsatte
grundtakst pr. time.
5.2 Udvalgets overvejelser
5.2.1 Inddrivelse af auktionsprovenu
Udvalget foreslår fastsat i auktionslederloven, at auktionslederen eller auktionsholderen efter
nærmere aftale varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen.
Da auktionslederen i praksis varetager de opgaver, som en inkassator efter auktionslederlov-
givningen kan varetage, finder udvalget endvidere, at sondringen mellem auktionsleder og
inkassator helt bør udgå af lovgivningen på området, således at enhver omtale af inkassator
udgår.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10 i udkastet til en ny auktionslederlov.
5.2.2 Auktionslederes vederlag
Udvalget foreslår, at reglerne om auktionslederes vederlag som hidtil bør fastsættes på bekendt-
gørelsesniveau, således at vederlaget løbende kan justeres i takt med den generelle pris- og
lønudvikling.
Udvalget har overvejet, om auktionslederes vederlag fortsat bør beregnes på baggrund af en vis
procentdel af budsummen med tillæg af omkostninger, dog således at vederlaget ikke kan over-
stige et bestemt beløb (en maksimumtakst).
Udvalget finder, at vederlæggelsen af auktionsledere ikke bør overstige, hvad der må anses for
rimeligt, idet auktionsrekvirenter i modsat fald vil afholde sig fra at afsætte deres effekter ved
frivillig offentlig auktion.
Ved fastsættelsen af procentsatsen bør efter udvalgets opfattelse indgå bl.a. omfanget af den
tid, der for en auktionsleder er forbundet med afholdelsen af en auktion. Der kan efter udvalgets
opfattelse endvidere skeles til størrelsen af det auktionssalær, en auktionsholdervirksomhed
normalt beregner sig, og som ofte vil fremgå af auktionsvilkårene. I praksis beregner auktions-
holdervirksomheder sig ofte et auktionssalær på 25 pct. af budsummen.
Udvalget foreslår efter en samlet vurdering, at et vederlag for auktionslederens arbejde i for-
bindelse med auktionens afholdelse på 2,5 pct. af budsummen med tillæg af de omkostninger,
som køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, og de forpligtelser, som køberen skal
56
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
overtage uden for budsummen, må anses for rimeligt. Forslaget medfører, at procentsatsen for-
højes fra 1 pct. af budsummen med tillæg af omkostninger til 2,5 pct. af budsummen med
nævnte tillæg.
Udvalget foreslår endvidere, at periodiske ydelser fortsat medregnes med ydelsernes samlede
værdi for den aftalte løbetid, dog højst 10 år efter auktionen.
Udvalget finder samtidig, at der fortsat bør gælde en minimumsvederlæggelse samt betaling for
en aflyst auktion. Der vil således altid være et vist arbejde for en auktionsleder forbundet med
at forestå afholdelsen af en auktion, uanset at der på auktionen alene bortauktioneres få gen-
stande af begrænset værdi.
I lyset af, at maksimumtaksterne for vederlag til auktionsledere ikke er blevet forhøjet siden
2004, finder udvalget, at disse – i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling –
bør forhøjes til 1.000 kr. for hver påbegyndt time, dog minimum 2.000 kr., jf. herved det som
bilag optrykte notat fra Justitsministeriet om pris- og lønudviklingen siden 2004, samt at der
fremadrettet bør ske en årlig regulering af taksterne.
For så vidt angår det tidsrum, normalvederlaget gælder, finder udvalget, at det ændres fra ”på
hverdage fra kl. 06.00 til kl. 17.00” til ”på hverdage fra kl. 08.00 til kl. 17.00” svarende til
almindelig arbejdstid. Uden for dette tidsrum foreslås det, at vederlaget som i dag forhøjes med
100 pct.
For så vidt angår minimumsvederlaget og vederlaget for en aflyst auktion bør dette efter udval-
gets opfattelse fastsættes til henholdsvis 2.000 kr. og 1.000 kr.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9 i udkastet til en ny auktionslederlov.
5.2.3 Godtgørelse til auktionsledere
Ud over vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med at forestå afholdelsen af en
auktion bør auktionsrekvirenten efter udvalgets opfattelse også godtgøre auktionslederen de
nødvendige udgifter, som denne har afholdt i anledning af auktionen, herunder f.eks. transpor-
tomkostninger til og fra auktionsstedet.
Med henblik på at sikre, at auktionsrekvirenten ikke kommer til at betale for udgifter, der ikke
har været nødvendige for auktionens afholdelse, bør det efter udvalgets opfattelse endvidere
påhvile auktionslederen på rekvirentens forespørgsel at fremvise fornøden dokumentation for
57
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
udgiftens afholdelse, og i anledning af tvist om nødvendigheden af en udgifts afholdelse, må
auktionslederen redegøre herfor over for rekvirenten.
Med henblik på at sikre, at auktionsrekvirenten, uanset om denne er forbruger eller erhvervs-
drivende, på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med auktionslederen har et overblik over de
med en auktion forbundne omkostninger, foreslår udvalget, at auktionslederen forud for afta-
lens indgåelse skal oplyse auktionsrekvirenten om de forventede udgifter ved auktionen, såle-
des at rekvirenten ikke efter auktionens afholdelse overraskes over eventuelle ”ekstra” udgifter,
vedkommende skal betale til auktionslederen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9 i udkastet til en ny auktionslederlov.
6. Sikkerhedsstillelse
6.1 Gældende ret
Efter auktionslederlovens § 5, stk. 1, er en auktionsleder forpligtet til at stille sikkerhed for sin
eventuelle erstatningspligt over for rekvirenter og auktionskøbere.
Om baggrunden for, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse, fremgår af 1935-lovbemærknin-
gerne, at auktionsledere i henhold til loven får en offentlig beskikkelse, der fremtræder som en
garanti for lovligheden af den pågældendes virksomhed. Baggrunden herfor er navnlig hensynet
til beskyttelse af rekvirenten, der overlader genstande i auktionslederens varetægt med henblik
på salg på auktion. Auktionslederen kan f.eks. ifalde et erstatningsansvar over for rekvirenten
for forkert beskrivelse af auktionsgenstanden i auktionskataloget, i det omfang de almindelige
erstatningsretlige betingelser er opfyldt. I ”Auktionslederloven med kommentarer ved V.
Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 43, peges der som
eksempel på tilfælde, hvor auktionslederen har angivet sølvting som sølvplet. Herudover vil
auktionslederen også kunne ifalde et erstatningsansvar ved fortabelse af genstanden, mens
denne er i auktionslederens besiddelse.
Auktionslederen kan imidlertid også ifalde erstatningsansvar over for en auktionskøber, herun-
der f.eks. i tilfælde, hvor auktionskøberen har erhvervet en stjålen genstand eller en genstand
købt med ejendomsforhold, der efterfølgende må tilbageleveres til den oprindelige ejer.
Nærmere regler om sikkerhedsstillelsens art og størrelse er i medfør af auktionslederlovens §
5, stk. 2, fastsat ved bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstil-
lelse, vederlag m.m. med senere ændringer (herefter bekendtgørelsen).
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal sikkerheden som regel udgøre 10.000 kr.
58
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det følger dog af cirkulæreskrivelse nr. 17135 af 17. juli 1992 til samtlige fogedretter om stør-
relsen af auktionslederes sikkerhedsstillelse, at det er Justitsministeriets opfattelse, at en sikker-
hedsstillelse på ikke under 500.000 kr. i almindelighed vil være påkrævet, jf. bekendtgørelsens
§ 1, stk. 7, der omtales nedenfor.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan sikkerhedsstillelsen bestå i:
a) Forsikringsbreve fra selskaber, hvis formål er at tegne kautionsforsikring, når det på-
gældende selskab har opnået Finansministeriets anerkendelse af, at dets forsikrings-
breve kan antages som sikkerhed for eksekutorer eller auktionsledere.
b) Danske statsobligationer, af staten garanterede obligationer, Nationalbankens obligatio-
ner og Nationalbankaktier samt sådanne på Københavns Børs noterede værdipapirer,
hvori umyndiges midler anordningsmæssigt kan anbringes. Kursværdien af de nævnte
værdipapirer beregnes i overensstemmelse med de for Statens Kassebetjente regler, jf.
Finansministeriets bekendtgørelse nr. 327 af 8. december 1934.
c) Garanti af en dansk bank.
Sikkerheden kan i øvrigt bestå i sådanne værdipapirer, som af Justitsministeriet godkendes som
sikkerhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.
Af cirkulære nr. 107 af 29. april 1961 om sikkerhedsstillelse for auktionsledere, der er medlem-
mer af Foreningen af auktionsledere i Danmark (nu Auktionslederforeningen) fremgår, at for-
eningen efter forhandling med Justitsministeriet har truffet aftale med Dansk Kautionsforsik-
ringsaktieselskab og forsikringsaktieselskabet Hånd i Hånd om, at disse selskaber fremtidig
som selvskyldnerkautionister indestår Justitsministeriet for den sikkerhedsstillelse, der påhviler
foreningens enkelte medlemmer i deres egenskab af auktionsledere. Det fremgår af cirkulæret
endvidere, at denne forsikring trådte i kraft den 1. maj 1961, ligesom der i cirkulæret er anført
visse nærmere bestemmelser angående forsikringsdækningen.
Det fremgår af ”Auktioner og auktionsledelse” af Jørgen Jacobsen, 1997, 1. udgave, side 29, at
de seneste forhandlinger mellem Auktionslederforeningen og Justitsministeriet fandt sted i
1996, i hvilken forbindelse dækningsbeløbet blev forhøjet til 600.000 kr. pr. auktionsleder.
Auktionslederforeningen har oplyst, at foreningen i dag anvender forsikringsselskabet Tryg Ga-
ranti (tidligere Dansk Kaution) i forbindelse med sikkerhedsstillelsen. Kopi af forsikringspoli-
cen er vedlagt som bilag [X] til betænkningen.
59
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Forsikringsbreve og bankgarantibreve deponeres hos vedkommende fogedret, jf. bekendtgørel-
sens § 1, stk. 5. Heraf fremgår endvidere, at fogedretten ikke bør modtage værdipapirer til egen
opbevaring, men sådanne papirer skal af auktionslederen deponeres i bank eller sparekasse mod
recepisse (kvittering), der tages i forvaring af fogedretten, og som skal indeholde bestemmelse
om, at udlevering kun må finde sted med fogedrettens påtegnede tilladelse.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 6, skal fogedretten ved sikkerhedsstillelse i form af tegning af
forsikring eller bankgaranti påse, at forsikrings- eller garantidokumentet klausuleres således, at
forsikringen eller garantien ikke kan hæves eller ændres uden samtykke fra fogedretten, at der
fra forsikringsselskabet eller banken ufortøvet vil være at sende meddelelse til fogedretten, så-
fremt forsikringspræmien eller garantivederlaget ikke rettidigt betales eller anden mislighol-
delse finder sted, samt at forsikringen eller garantien forbliver i kraft indtil 1 måned efter, at der
er tilsendt fogedretten meddelelse om misligholdelsen.
Såfremt det under hensyn til omfanget af auktionslederens virksomhed eller på grund af andre
omstændigheder må anses for påkrævet, at den stillede sikkerhed forhøjes, skal vedkommende
fogedret gøre indstilling til Justitsministeriet herom. Ligeledes kan den stillede sikkerhed ned-
sættes, når omstændighederne taler derfor, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 7.
Endelig følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 8, at sikkerheden frigives efter fogedrettens
bestemmelse, når auktionslederens beskikkelse er ophørt, og to måneder er forløbet efter udlø-
bet af kredittiden for den sidst afholdte auktion og det godtgøres, at samtlige rekvirenter er
fyldestgjort for deres krav. Endvidere skal auktionslederen, før sikkerheden frigives, på tro og
love erklære, at der ikke af auktionskøbere er rejst erstatningskrav, som ikke er afgjort.
I praksis meddeles en beskikkelse som auktionsleder ikke af Justitsministeriet, før fornøden
sikkerhed er stillet.
6.1.1 Andre områder, hvor der er fastsat regler om sikkerhedsstillelse
Udvalget har til brug for overvejelserne om auktionslederes sikkerhedsstillelse gennemgået
navnlig dødsboskiftelovens regler om bobestyreres sikkerhedsstillelse for boets eventuelle tab.
Dødsboskiftelovens § 39 fastsætter kravene til en bobestyrers forsikringsforhold. Bestemmel-
sen gælder både autoriserede og testamentsindsatte bobestyrere.
Efter dødsboskiftelovens § 39, stk. 1, skal bobestyreren for det første tegne en sædvanlig kau-
tionsforsikring inden boets udlevering eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Udgif-
ten til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
60
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Har bobestyreren ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække
tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal bobestyreren efter dødsboskif-
telovens § 39, stk. 2, inden boets udlevering endvidere tegne en sådan forsikring, hvis størrelse
godkendes af skifteretten. Skifteretten kan bestemme, at udgiften til særskilt ansvarsforsikring
skal afholdes som boudgift. Skifteretten kan efter dødsboskiftelovens § 39, stk. 3, til enhver tid
stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
De nærmere regler om bobestyreres forsikringsforhold er fastsat i kapitel 3 om forsikringsfor-
hold i bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2011 om bobestyrere.
Det følger af § 11 i nævnte bekendtgørelsen bl.a., at den sikkerhed, der skal stilles efter døds-
boskiftelovens § 39, stk. 1, skal dække ethvert tab, som bobestyreren måtte påføre boet eller
andre i forbindelse med bobehandlingen, bortset fra tab som dækkes af ansvarsforsikringen.
Størrelsen af sikkerheden fastsættes af skifteretten efter samråd med bobestyreren og under
hensyn til boets forhold, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt.
Videre følger det af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, 1. pkt., at sikkerhed, der stilles på anden
måde end ved tegning af en kautionsforsikring, skal godkendes af skifteretten, som tillige efter
indstilling fra bobestyreren bestemmer, hvori sikkerheden skal bestå, samt hvorledes den skal
anbringes og klausuleres.
Efter bekendtgørelsens § 15, 1. pkt., skal policerne for kautionsforsikringer udformes således,
at forsikringen ikke kan ændres eller opsiges uden skifterettens samtykke. Forsikringsselskabet
underretter skifteretten med mindst en måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af
misligholdelse, og policerne opbevares i skifteretten, jf. § 15, 3. og 4. pkt.
Bobestyreren er efter bekendtgørelsens § 16 forpligtet til straks at underrette skifteretten, hvis
behovet for forsikringsdækning eller sikkerhedsstillelse ændrer sig.
Bestemmelse om ophør af forsikringsdækning og frigivelse af sikkerhedsstillelse træffes af
skifteretten, når det godtgøres, at samtlige i boet interesserede og det offentlige for afgifternes
vedkommende er fyldestgjort for deres krav, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1. Efter frigivelsen
sender skifteretten de policer, der er nævnt i § 15, stk. 1, til forsikringsselskabet, jf. § 17, stk. 2.
61
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
6.2 Udvalgets overvejelser
Efter udvalgets opfattelse bør auktionslederen fortsat være forpligtet til at stille sikkerhed for
det tab, en auktionsrekvirent eller auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens an-
svarspådragende adfærd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs mv.
Udvalget lægger herved vægt på de opgaver og den funktion, som en auktionsleder efter lov-
givningen varetager, herunder at auktionslederen udøver sin virksomhed i henhold til offentlig
beskikkelse. Det bør derfor sikres, at rekvirenter og auktionskøbere ikke lider et økonomisk tab.
Udvalget foreslår imidlertid, at auktionslederlovgivningens regler om sikkerhedsstillelse for-
enkles væsentligt, herunder i forhold til de former for sikkerhed, der kan stilles, og således at
der ved bestemmelsernes nærmere udformning tages udgangspunkt i sammenlignelig lovgiv-
ning, herunder navnlig dødsboskiftelovens regler om bobestyreres sikkerhedsstillelse. Det fo-
reslås i den forbindelse endvidere, at reglerne om auktionslederes sikkerhedsstillelse hovedsa-
gelig fastlægges på bekendtgørelsesniveau, idet der vurderes at være tale om regler på et sådant
detaljeringsniveau, at reguleringen ikke bør ske på lovniveau.
I bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er i dag opregnet de forskellige former for sikkerhed, der kan
stilles. Efter udvalgets opfattelse er det ikke afgørende, hvilken form for sikkerhed der stilles,
idet sikkerheden blot i fornødent omfang skal dække rekvirenters og auktionskøberes eventuelle
krav mod auktionslederen.
Udvalget foreslår på den baggrund, at den positive opregning af sikkerhedsformer i bekendtgø-
relsen udgår. Det indebærer, at det er op til den enkelte auktionsleder at bestemme, hvordan den
pågældende vil sikre sig imod eventuelle krav, herunder f.eks. ved tegning af en individuel
forsikring eller en kollektiv forsikring i fællesskab med andre auktionsledere. Herved sikres det
også, at en auktionsleder vil kunne benytte sig af nye sikkerhedsformer, som måtte opstå frem-
over.
Udvalget foreslår endvidere, at sikkerhed, der stilles på anden måde end ved tegning af forsik-
ring, skal godkendes af fogedretten efter indstilling fra auktionslederen om, hvordan sikkerhe-
den skal bestå, samt hvordan sikkerheden skal anbringes og klausuleres. Bevis for, at sikkerhe-
den er stillet, skal indsendes til fogedretten.
Det foreslås i auktionslederloven således fastsat, at auktionslederen skal tegne forsikring eller
stille anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt over for auk-
tionsrekvirenter og auktionskøbere. Beskikkelsen kan først meddeles, når denne sikkerhed er
stillet.
62
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets § 11, hvoraf bl.a. fremgår, at sikker-
heden skal omfatte
ethvert
krav, som rekvirenter og auktionskøbere måtte have som følge af
auktionslederens uagtsomme handlinger eller undladelser, forudsat at de almindelige erstat-
ningsbetingelser er opfyldt. Sikkerheden skal således omfatte det tab, en auktionsrekvirent eller
auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den
pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs mv.
For så vidt angår krav til størrelsen af sikkerheden bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger
om, at det nuværende krav på minimum 600.000 kr. skulle være utilstrækkelig til at dække
eventuelle erstatningskrav. På den baggrund foreslås den nuværende størrelse af sikkerheden
opretholdt. Udvalget forudsætter dog herved, at beskikkelsesmyndigheden løbende, f.eks. hvert
3. år, vurderer, om der er behov for en forhøjelse af sikkerheden.
Fogedrettens adgang til konkret at kræve sikkerheden enten forhøjet eller nedsat bør efter ud-
valgets opfattelse i øvrigt opretholdes. Det kan således ikke udelukkes, at omfanget af en kon-
kret auktionsleders virksomhed nødvendiggør ændringer i sikkerhedens størrelse.
Med henblik på, at fogedretten kan foretage en vurdering af, om sikkerheden til enhver tid er
tilstrækkelig, bør auktionslederen efter udvalgets opfattelse være forpligtet til at underrette fo-
gedretten, hvis behovet for sikkerhedsstillelse ændrer sig.
For at sikre, at der i forhold til sikkerhed i form af en forsikringsordning ikke sker ændringer i
forsikringsdækningen, foreslår udvalget, at forsikringspolicen skal udformes således, at forsik-
ringen ikke efterfølgende kan ændres eller opsiges uden fogedrettens samtykke. Det foreslås
endvidere, at forsikringsselskabet skal underrette fogedretten med mindst en måneds varsel,
hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse, og at policen på forlangende skal forevi-
ses fogedretten.
Hvis en auktionsleders beskikkelse bortfalder eller tilbagekaldes, jf. pkt. 4.1.5 ovenfor og den
foreslåede § 7 i udkastet til en ny auktionslederlov, må auktionslederen ikke længere forestå
afholdelsen af auktioner, og sikkerheden bør derfor frigives. Der kan dog være situationer, hvor
sikkerheden bør opretholdes i et vist tidsrum, efter at beskikkelsen er bortfaldet eller tilbage-
kaldt, f.eks. hvis auktionslederen har givet auktionskøbere kredit. Det foreslås på den baggrund,
at sikkerheden efter fogedrettens bestemmelse herom frigives, når auktionslederens beskikkelse
er bortfaldet eller tilbagekaldt, og der for kreditkøb er forløbet to måneder fra auktionslederens
seneste auktion.
63
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om frigivelsen skal betinges af, at auktionslederen
over for fogedretten – f.eks. ved at fremlægge dokumentation – godtgør, at samtlige rekvirenter
og auktionskøbere er fyldestgjort for deres krav. Den nuværende ordning, hvorefter auktions-
leder er forpligtet til over for fogedretten at
erklære,
at rekvirenter og auktionskøbere er fyl-
destgjort for deres krav, hvilken erklæring afgives under strafansvar, ses imidlertid ikke at have
givet anledning til problemer i praksis, hvorfor den nuværende ordning foreslås opretholdt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11 i udkastet til en ny auktionslederlov.
7. Pligt til at bogføre og til at føre auktionsbog
7.1 Gældende ret
Efter auktionslederlovens § 6, stk. 1, skal auktionslederen føre autoriserede bøger efter reglerne
i lov nr. 98 af 10. maj 1912 om bogføring (nu lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med
senere ændringer).
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 46, fremgår, at baggrunden for auktionslederes pligt til at
føre auktionsbog dels er betinget af ordenshensyn, dels skal tjene som bevis for, hvad der er
foregået ved auktionen, herunder i relation til indsigelser og protester.
For så vidt auktionslederen tillige påtager sig inkassationen, skal hovedbogen indeholde forteg-
nelse over auktionssælgere og auktionskøbere, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 9, stk. 2.
Heraf følger det endvidere, at bogen skal føres således, at den til enhver tid udviser, hvilke
beløb der er afregnet eller betalt.
Herudover skal auktionslederen føre en af fogedretten autoriseret auktionsbog, jf. auktionsle-
derlovens § 6, stk. 2, om hvis førelse justitsministeren fastsætter nærmere regler. Når auktions-
bogen er udskrevet, skal den afleveres til fogedretten.
Justitsministeren har i auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, fastsat nærmere regler herom.
Efter bestemmelsens stk. 1 skal der i auktionsbogen, der skal være til stede på auktionsstedet,
for hver auktion indføres en kort angivelse af tid og sted for auktionens afholdelse, rekvirentens
navn og oplysning om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller hans fuld-
mægtig. Hvis opråbet i henhold til auktionslederlovens § 13, stk. 2, foretages af en særlig inkas-
sator, angives dennes navn. Auktionskataloget fremlægges derefter som bilag til auktionsbogen
med angivelse af dets nummer. I auktionsbogen indføres endvidere for hver auktion totalbeløbet
af de solgte genstandes budsum samt de af hensyn til gebyrberegningen nødvendige oplysnin-
64
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ger. Er der ved samme auktion sket salg, for hvilke gebyr beregnes efter forskellige satser,
anføres totalsummen for hvert af disse.
Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, stk. 2, skal der gøres bemærkning i auktionsbogen,
hvis der indtræder noget særligt under auktionen, navnlig når der fremsættes protest mod salg.
Auktionsbogen underskrives af auktionslederen snarest efter auktionens afholdelse, jf. auk-
tionslederinstruksens afsnit II, § 13, stk. 3, ligesom auktionsbogen autoriseres af fogedretten og
afleveres til retten, når den er udskrevet, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, stk. 4.
Det fremgår endvidere af auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, stk. 2, at auktionslederen er
pligtig at efterkomme bestillinger fra rekvirenten på udskrift af auktionsbogen og attestation af
auktionsregning.
Af auktionslederlovens § 18 følger det, at udskrift af auktionsbogen samt attestation af auk-
tionsregning meddeles af auktionslederen mod et af justitsministeren fastsat vederlag, for så
vidt vedkommende er i besiddelse af auktionsbogen eller auktionskataloget, ellers af fogedret-
ten.
I bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m.
med senere ændringer er der fastsat nærmere regler om auktionslederens vederlag i den forbin-
delse. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, tilkommer der for udfærdigelse af afskrifter, udskrifter
eller fotokopier af auktionsbogen og auktionskataloget auktionslederen 10 kr. for første påbe-
gyndte side og 5 kr. for hver påbegyndt følgende side. For attestation af en auktionsregning
tilkommer der auktionslederen 10 kr., jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
7.1.1 Bogføringsloven samt elektronisk bogføring
Som anført ovenfor, henvises der i auktionslederlovens § 6, stk. 1, om førelsen af autoriserede
bøger til bogføringslovens regler.
Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven for erhvervsdrivende virksomheder etableret
her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves
her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.
En virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder varer, rettig-
heder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, jf. bog-
føringslovens § 2, stk. 1.
65
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bogføringsloven omfatter således alle erhvervsdrivende virksomheder, herunder personligt
ejede virksomheder.
Da auktionsledervirksomhed udgør erhvervsmæssig virksomhed, er sådan virksomhed omfattet
af reglerne i bogføringsloven, uanset om der særskilt henvises til bogføringsloven i auktionsle-
derloven.
Bogføringsloven indeholder bl.a. krav om, at alle transaktioner, herunder f.eks. køb, salg, lø-
nafregning mv., registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang, jf. § 7, stk.
1, 1. pkt. Efter stk. 2 skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som
transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde
oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i
bogføringen.
Bogføringen skal endvidere tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med ”god bogfø-
ringsskik”, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsma-
terialet på betryggende vis i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbe-
varingen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og
entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.
For så vidt angår muligheden for at foretage
elektronisk
bogføring følger det af bogføringslo-
vens § 12, stk. 2, at regnskabsmateriale kan opbevares i elektronisk form her i landet eller i
udlandet, hvis den bogføringspligtige 1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse
med denne lov, 2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i landet,
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede systemer mv. og eventuelle nødvendige ad-
gangskoder mv. her i landet og 4) sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller
stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
Det fremgår således forudsætningsvist af bogføringsloven, at bogføringen kan foretages elek-
tronisk. Endvidere fremgår det direkte af bogføringslovens § 12, stk. 2, at regnskabsmaterialet
kan opbevares i elektronisk form.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., kan en offentlig myndighed, i det omfang den i
henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regn-
skabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødven-
66
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
digt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til rådighed, når myndigheden anmoder
herom.
7.2 Udvalgets overvejelser
Som det fremgår ovenfor, er auktionsledervirksomhed omfattet af reglerne i bogføringsloven,
uanset om der i auktionslederloven særskilt henvises hertil. Henvisningen til bogføringslovens
regler i auktionslederlovens § 6, stk. 1, vurderes derfor uden selvstændigt indhold og kan udgå.
Udvalget finder endvidere, at reglerne om auktionslederes pligt til at føre auktionsbog samt
reglerne om indholdet af auktionsbogen for overskuelighedens skyld fremover bør fremgå di-
rekte af loven og ikke, som tilfældet er i dag, dels af auktionslederloven og dels af auktionsle-
derinstruksen.
Med henblik på sikre, at der foreligger dokumentation for afholdte auktioner samt det på disse
passerede, herunder særligt for så vidt angår eventuelle tvister, finder udvalget, at auktionsle-
deren fortsat skal være forpligtet til at føre en auktionsbog. De nugældende bestemmelser herom
bør dog opdateres, således at det bl.a. sikres, at auktionsbogen kan føres elektronisk, og at der
fortsat kan føres tilsyn med, at auktionsbogen føres.
Udvalget foreslår i den forbindelse, at auktionsbogen skal indeholde oplysning om tid og sted
for auktionens afholdelse, oplysning om auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede
budsum samt om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auk-
tionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere
indeholde oplysning om eventuelle tvister under auktionen.
Ud over at sikre navnlig politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket
salg af stjålne genstande, må forslaget efter udvalgets opfattelse antages også at have en præ-
ventiv effekt, idet en auktionsrekvirent sandsynligvis vil være mindre tilbøjelig til at afsætte
stjålne genstande på auktion, hvis der er krav i lovgivningen om, at den pågældendes personop-
lysninger fremgår af auktionsbogen.
Forslaget om, at auktionsbogen tillige skal indeholde oplysning om auktionskøber, beror på, at
det efter udvalgets opfattelse ved f.eks. salg af stjålne genstande er væsentligt, at også køberen
nemt kan identificeres.
Justitsministeriet har på udvalgets forespørgsel oplyst, at persondataretlige regler ikke er til
hinder for at indføre krav i auktionslederlovgivningen om, at auktionsbogen skal indeholde op-
lysning om auktionsrekvirent og -køber, samt opbevaring af sådanne personoplysninger i et vist
67
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tidsrum. Behandlingen af personoplysningerne er således nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, herunder efterforskning og opklaring af visse formueforbry-
delser.
For at sikre, at forslaget om at indføre krav om opbevaring af personoplysninger er proportio-
nalt, har udvalget overvejet, hvilke oplysninger om auktionsrekvirent og -køber der konkret
skal fremgå af auktionsbogen, og hvor længe. Efter udvalgets opfattelse bør oplysningerne være
tilstrækkelige til, at politiet efterfølgende kan identificere de pågældende, det vil sige navnlig
oplysning om navn, adresse, CPR-nr., kontaktoplysninger mv. Oplysningerne bør efter udval-
gets opfattelse opbevares i minimum 3 år med henblik på politiets mulighed for at foretage
nødvendige efterforskningsskridt.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.1.1 om vederlag og inddrivelse, finder udvalget, at son-
dringen mellem ”auktionsleder” og ”inkassator” bør udgå af lovgivningen på området. Det in-
debærer i denne sammenhæng, at det altid vil være auktionslederen (og ikke en eventuel inkas-
sator), som skal sikre, at der føres auktionsbog.
For så vidt angår auktionsbogens opbevaring foreslås det i auktionslederloven fastsat, at auk-
tionsbogen skal opbevares i 3 år, og at auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter
reglerne i bogføringsloven. Det indebærer bl.a., at auktionslederen skal sikre, at auktionsbogen
opbevares på betryggende vis i hele opbevaringsperioden, og at opbevaringen skal ske på en
måde, som i hele perioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende
materiale (bogføringslovens § 10, stk. 1).
Som anført ovenfor, kan en offentlig myndighed efter bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., i
det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogførings-
pligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad
der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til rådighed, når myndig-
heden anmoder herom.
Med henblik på at undgå henvisninger til specialbestemmelser i andre love, som eventuelt æn-
dres efterfølgende, foreslår udvalget, at der indsættes en bestemmelse i auktionslederloven,
hvorefter fogedretten – til brug for rettens tilsyn med auktionslederen – kan kræve indsigt i
auktionslederens regnskabsmateriale, herunder bl.a. auktionsbogen og auktionskataloget, og så-
ledes at auktionslederen efter anmodning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er nødvendigt til
fremfinding og læsning af materialet, til rådighed for fogedretten.
68
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., og er efter ud-
valgets opfattelse nødvendig for, at fogedretterne kan føre det fornødne tilsyn med auktionsle-
deren, herunder auktionsbøgernes tilstrækkelige førelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 16 i udkastet til en ny auktionslederlov.
8. Auktionslederens undersøgelsespligt
8.1 Gældende ret
Efter auktionslederlovens § 8 er auktionslederen pålagt en undersøgelsespligt. Auktionslederen
skal således påse, at der ikke foreligger omstændigheder, som tyder på manglende lovlig ad-
komst til det, der skal bortsælges ved auktion, ligesom auktionslederen skal påse, at bortsalget
ikke kommer i strid med næringslovgivningen eller andre lovregler.
Reglen i auktionslederlovens § 8 skal ses i sammenhæng med bl.a. dansk rets almindelige prin-
cipper om vindikation, hvorefter en person, der har mistet en genstand, i nogle tilfælde vil kunne
kræve den tilbageleveret også fra en aftaleerhverver i god tro (f.eks. i tilfælde af tyveri).
Justitsministeren har i auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, fastsat nærmere regler om auk-
tionslederens undersøgelsespligt. Auktionslederinstruksen er udstedt med hjemmel i auktions-
lederlovens § 20.
Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 1, skal auktionslederen inden berammelse af
en auktion give agt på omstændigheder, der er egnede til at vække mistanke om sælgerens man-
gel på lovlig adkomst til salgsgenstandene, og auktionslederen kan afkræve rekvirenten bevis
for lovlig adkomst. Opstår der begrundet mistanke om strafbart forhold, skal auktionslederen
straks underrette politiet, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 1, 2. pkt. Den nævnte
underretningspligt skal ses i lyset af bl.a. risikoen for at ifalde et strafansvar efter straffelovens
§ 290 om hæleri.
Efter straffelovens § 290, stk. 1, straffes for hæleri den, der uberettiget modtager eller skaffer
sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberet-
tiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efter-
følgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.
Hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 1.
Straffen for hæleri kan dog stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed
navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge
69
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straf-
felovens § 290, stk. 2.
Bestemmelsen kriminaliserer således visse handlinger med hensyn til udbytte af en strafbar
lovovertrædelse, hvis det fornødne forsæt er til stede. I forsætskravet ligger, at gerningsmanden
i almindelighed skal have viden eller bestemt formodning om, at den pågældende befatter sig
med udbyttet fra et strafbart forhold, hvorimod der ikke stilles krav om, at den pågældende har
nærmere kendskab til arten af det eller de strafbare forhold. Kravet om forsæt anses endvidere
for opfyldt, når en person, der oprindelig var i god tro, efter at have erhvervet eller på anden
måde befattet sig med et udbytte, som stammer fra en forbrydelse, bliver klar over denne sam-
menhæng, og den pågældende på trods af denne viden fortsat disponerer over udbyttet.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet tidligere i en konkret sag har suspenderet
en auktionsleders beskikkelse som følge af en sigtelse for hæleri af særlig grov beskaffenhed
under henvisning til bl.a. auktionslederlovens § 8, stk. 1, og til, at en sigtelse for hæleri ikke
umiddelbart vurderes at være foreneligt med hvervet som auktionsleder. Beskikkelsen blev sus-
penderet, indtil den verserende sag var endeligt afgjort.
I auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 6, fremhæves endvidere en række lovregler, som
auktionslederen skal være opmærksom på, jf. nærmere nedenfor under pkt. 8.1.1.
I øvrige tilfælde kan auktionslederen kun nægte medvirken til bortsalg, når der ikke på forlan-
gende stilles sikkerhed for samtlige omkostninger, jf. auktionslederlovens § 8, stk. 3.
8.1.1 Øvrig lovgivning
Som anført ovenfor, skal en auktionsleder efter auktionslederlovens § 8, stk. 1, påse, at der ikke
handles i strid med andre lovregler. I auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 6, er opregnet
en række lovregler, som auktionslederen skal være opmærksom på.
En auktionsleder har således efter gældende ret pligt til at påse, at bortsalget for det første ikke
sker i strid med tobaksafgiftslovens § 28, stk. 4, 1. pkt.
Efter § 28, stk. 4, 1. pkt., i tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018 om
tobaksafgifter, som ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, er auktionssalg med afgifts-
pligtige varer forbudt bortset fra tvangsauktioner eller tilfælde, hvor auktion er foreskrevet ved
lov. Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at ministeriet ikke er bekendt med tilfælde,
hvor auktion over tobaksafgiftspligtige varer er foreskrevet ved lov, men at salg af beslaglagte
varer mv. efter toldlovens §§ 34 og 35 samt § 83, stk. 3, skal ske ved offentlig auktion. Det
70
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0071.png
indebærer, at hvis de omhandlede beslaglagte varer skulle være afgiftspligtige tobaksvarer, skal
salget heraf ske ved offentlig auktion.
Undtagelsen om tvangsauktioner og tilfælde, hvor der er særskilt hjemmel i loven, blev indført
ved lov nr. 68 af 25. marts 1955 om tobaksafgifter. Tidligere var al auktionshandel med tobaks-
varer forbudt. Af bemærkningerne til den tidligere lov (nr. 46 af 18. februar 1922 om tobaksaf-
gifter), jf. Rigsdagstidende 1921-22, tillæg A, spalte 3492, fremgår, at forbuddet mod auktions-
handel med tobaksvarer, såvel ufortoldede som fortoldede, ubeskattede som beskattede, burde
gennemføres for samtlige tobaksvarer, idet auktionshandel efter hele sit væsen blev anset for at
være i modstrid med de begrænsninger, stempelafgiften og omsætningsafgiften medførte for
handelen med de således beskattede varer.
En auktionsleder har efter gældende ret endvidere pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid
med spiritusafgiftslovens § 27 a, stk. 2, hvorefter auktionssalg af spiritus kun må finde sted
efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen (i dag Skatteforvaltningen).
Endelig har en auktionsleder efter gældende ret pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med
våbenlovens § 2, stk. 2.
Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 om våben og eksplo-
sivstoffer m.v. (våbenloven) med senere ændringer, er det forbudt uden tilladelse fra justitsmi-
nisteren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve genstande eller
stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1 (om hvilke våben, der er omfattet af våbenlovens
forbud mod indførelse eller fremstilling), eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande
eller stoffer. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 gælder krav om tilladelse mv. for at erhverve eller
besidde genstande eller stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre besiddelsen af
disse, medmindre erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse mv., jf. § 2,
stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Med hjemmel i våbenloven har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1444 af 1. decem-
ber 2016 om våben og ammunition. I bekendtgørelsen er der fastsat regler om bl.a. overdragelse
eller overladelse til andre af våben, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1. Det følger
således af bekendtgørelsens § 20, stk. 1, at genstande eller stoffer, der er omfattet af dette for-
bud, kun må overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser
fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse eller
– for skytteforeninger – politiets godkendelse.
71
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Endvidere er der i bekendtgørelsens § 42 fastsat regler om erhvervsdrivendes indhentelse af
tilladelse fra politiet til med henblik på videresalg at erhverve og besidde våben og ammunition
mv.
Reglerne om knive og blankvåben mv. var tidligere indeholdt i våbenloven, våbenbekendtgø-
relsen mv. Ved lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben m.v. blev lovgivningen
vedrørende knive imidlertid samlet i en ny selvstændig lov med tilhørende administrative for-
skrifter.
Efter knivlovens § 2, stk. 1, kræver det tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller
anvende en lang række knive og blankvåben, herunder f.eks. skarpe eller spidse våben, hvis
klinge overstiger 12 cm, springknive og springstiletter, kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og
lign.
Af knivlovens § 2, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at knive og blankvåben mv. kun må overdrages
eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra
politiet.
Det bemærkes endelig, at der efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, nr. 7, gælder en række
nærmere regler om auktionslederes undersøgelsespligt i forhold til brugte cykler og cykeldele.
8.1.2 Hvidvasklovgivning
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at auktionsledere indtil den 10. januar 2020 ikke generelt var om-
fattet af hvidvasklovgivningen. Auktionsledere var dog, ligesom det er tilfældet i dag, forpligtet
til at overholde kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, hvorefter auktionsledere ikke må mod-
tage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller
som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Den 10. januar 2020 trådte en ændring til hvidvaskloven i kraft, jf. lov nr. 553 af 7. maj 2019
om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed. Loven gennemfører dele af 5.
hvidvaskdirektiv og dele af den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer
til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.
Efter hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22, er virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt op-
bevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, hvor værdien af transaktionen
eller en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover, fremover om-
fattet af loven. Det gælder bl.a. gallerier og auktionshuse.
72
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en auktionsleder erhvervsmæssigt
formidler
handel med
bl.a. kunstværker og således er omfattet af loven, forudsat at de øvrige betingelser i bestemmel-
sen er opfyldt.
Det indebærer, at auktionsledere ved ovennævnte aktiviteter skal overholde hvidvasklovens
regler om kundekendskabsprocedurer, kontrol og risikovurdering, underretning til Hvidvaskse-
kretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) mv.
Ved begrebet ”erhvervsmæssig” forstås, at aktiviteten udbydes til tredjemand, eller at aktivite-
ten i øvrigt antager et sådant omfang, at der er tale om en ikke ubetydelig del af auktionslederens
omsætning. En auktionsleders øvrige aktiviteter er således ikke omfattet af hvidvasklovens reg-
ler. Salg af løsøregenstande, der ikke er kunstværker i bestemmelsens forstand, er ikke omfattet.
Det samme gælder for så vidt angår erhvervsmæssig opbevaring, handel med eller formidling
af kunstværker til en værdi under 50.000 kr.
Begrebet ”kunstværk” skal forstås i overensstemmelse med momslovens § 69, stk. 4 om bl.a.
kunstgenstande. Kunstværker er således f.eks. malerier, kollager og lignende tegninger, pastel-
ler og skulpturer udført af kunstneren i hånden samt originale stik, tryk og litografier.
I tilfælde, hvor en auktionsleders aktiviteter er omfattet af hvidvaskloven, skal auktionslederen
gennemføre kundekendskabsprocedurer. Vurderes værdien af en genstand, der ønskes solgt på
auktion, at være på 50.000 kr. eller derover, skal der ske legitimation af auktionsrekvirenten. I
vurderingen medregnes auktionslederens salær ikke. Hvis hammerslaget over en genstand og
salær til auktionslederen samlet udgør 50.000 kr. eller derover, skal der ske legitimation af
auktionskøber. Sådan legitimering skal ske, inden kunstgenstanden udleveres.
Hvilke identitetsoplysninger, der skal indhentes og kontrolleres, afhænger af, om den pågæl-
dende auktionsrekvirent eller auktionskøber er en virksomhed eller en privatperson. For privat-
personer skal navn og CPR-nummer noteres. Personer uden dansk CPR-nummer skal oplyse
fødselsdato og levere kopi af legitimation, f.eks. pas. For virksomheder skal navn og CVR-
nummer noteres og udskrift fra CVR-registeret, herunder oplysninger om legale og reelle ejere,
opbevares. For udenlandske virksomheder skal tilsvarende udenlandsk registreringsnummer
noteres, ligesom ejerforholdene skal klarlægges, f.eks. ved at indhente stiftelsesdokumenter,
vedtægter, ejerbog mv., og legitimation af de reelle ejere.
På baggrund af de gennemførte kundekendskabsprocedurer skal auktionslederen foretage en
risikovurdering af forholdet til den pågældende auktionsrekvirent eller auktionskøber og risi-
73
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
koen for hvidvask. Vurderes der konkret at være en høj risiko for hvidvask, kan det f.eks. med-
føre, at forholdet skal undersøges nærmere.
Hvis en auktionsleder bliver opmærksom på usædvanlige forhold hos en auktionsrekvirent eller
auktionskøber, har auktionslederen en undersøgelsespligt. Resultatet af de gennemførte under-
søgelser skal noteres og opbevares i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør. Notatet
skal omfatte oplysninger om auktionsrekvirenten eller -køberen, aktiviteten og en konklusion.
Der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet, såfremt auktionslederen er vidende om, har
mistanke eller rimelig grund til at formode, at midler eller en aktivitet er eller har haft tilknyt-
ning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn fører tilsyn med de omfattede virksomheder og personer,
herunder at gallerier, auktionshuse og auktionsledere overholder reglerne.
8.1.3 Iagttagelse af undersøgelsespligten i praksis
Udvalget har til brug for sine overvejelser om auktionslederens undersøgelsespligt og det nær-
mere indhold heraf holdt et møde med Auktionslederforeningen ved formand, Frederik Bruun
Rasmussen, og næstformand, Mogens Broe-Andersen, om, hvordan foreningens medlemmer i
dag iagttager de pligter, der påhviler dem efter auktionslederlovens § 8.
Auktionslederforeningen oplyste i den forbindelse, at foreningens medlemmer typisk ikke –
først og fremmest på grund af manglende mulighed herfor – foretager konkrete undersøgelser,
men at de forholder sig kritisk til, hvem der er auktionsholder og rekvirent/sælger, hvilke vare-
typer der sælges mv. Om baggrunden herfor oplyste Auktionslederforeningen, at foreningens
medlemmer ikke i dag har de fornødne værktøjer til at foretage konkrete undersøgelser, herun-
der f.eks. adgang til et offentligt kosterregister.
8.1.4 Politiets kosterdatabase
Udvalget har til brug for sine overvejelser tilvejebragt oplysninger om den kosterdatabase, po-
litiet fører, samt oplysninger om, hvordan stjålne genstande registreres.
Oplysninger om stjålne og bortkomne genstande registreres i forskellige systemer hos politiet
– politiets sagsbehandlingssystem og kosterdatabasen. Systemerne er ikke integrerede, og sø-
gemulighederne er som følge heraf begrænsede, hvilket gør det vanskeligt at sammenstille data
fra forskellige systemer. Begge systemer skal således anvendes, idet stjålne genstande først er
søgbare i politiets sagsbehandlingssystem, når der generes en kosterrapport. Herefter vil koster-
rapporten automatisk kunne fremsøges via politiets analyseplatform. Dermed er stjålne gen-
74
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
stande søgbare i både kosterdatabasen og via analyseplatformen. Herudover registreres stjålne
genstande på de enkelte sager, der således ikke kan fremfindes ved at søge på genstande, men
kun ved at søge på sagen.
Bortkomne og stjålne genstande registreres af politikredsene i Rigspolitiets kosterdatabase.
Genstandene registreres dog alene, hvis de er forsynet med et individuelt nummer, idet vare-
og typenummer ikke er tilstrækkeligt. Med henblik på identifikation er det således nødvendigt
at fremskaffe individuelt nummer eller mærke eller gøre brug af billeder. Endvidere bliver gen-
stande med særlige kendetegn og ikke-almindelige mærker registreret.
Er der tale om bortkomne genstande af særlig høj værdi eller genstande, der er bortkommet i
forbindelse med alvorlige forbrydelser, kan registrering i kosterdatabasen ske, selv om indivi-
duelle oplysninger om nummer og mærke mangler. I disse tilfælde skal registreringen indeholde
oplysninger om sagens beskaffenhed.
Efterlysninger fra udlandet modtages i Rigspolitiets kommunikationscenter og registreres der-
fra i kosterdatabasen.
Betalingskort, f.eks. Dankort, VISA/Dankort, MasterCard mv., bliver som udgangspunkt ikke
registreret i kosterdatabasen, medmindre efterlysningen har forbindelse til en alvorlig forbry-
delse.
Potentielt stjålne eller bortkomne genstande i politiets eller erhvervsdrivendes besiddelse kan
fremlyses i kosterdatabasen af politikredsene. Hvis en fremlyst genstand er eller bliver efterlyst,
bliver der givet underretning til den politikreds, der har foretaget fremlysningen. Fremlysninger
slettes automatisk efter 1 år.
Efterlyste og fremlyste genstande, der er registreret i kosterdatabasen, bliver ved kosternes ud-
levering slettet af politikredsene. Efterlyste genstande, som ikke er slettet, forbliver i databasen
i indtil 5 år, hvorefter de slettes. Politikredsene kan dog bestemme, at sletning ikke skal ske,
f.eks. som følge af efterlysningens forbindelse til en alvorlig forbrydelse.
I dag modtager politiet langt færre kosterlister fra de forurettede end tidligere. Rigspolitiet vur-
derer, at årsagen hertil er, at listen til forsikringsselskaberne er blevet digital. Tidligere var listen
fysisk og indeholdt en kopi adresseret til politiet. Dette har efter Rigspolitiets opfattelse med-
ført, at politiet i dag registrerer færre stjålne genstande.
75
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det er ifølge Rigspolitiet ikke muligt at give eksterne, herunder f.eks. auktionsledere, adgang
til den eksisterende kosterdatabase.
8.1.5 Private kosterregistre
Udvalget har til brug for overvejelserne endvidere undersøgt, om der i dag eksisterer (private)
registre over stjålne genstande.
I den forbindelse kan f.eks. nævnes ”The Art Loss Register”. The Art Loss Register er – ifølge
virksomhedens egen hjemmeside – verdens største database over stjålen kunst, antikviteter,
smykker mv., hvor personer mod betaling kan få adgang til at kontrollere, om en given genstand
er meldt stjålet af ejeren. Alternativt kan der betales for, at databasen automatisk, f.eks. forud
for en auktion, kontrollerer, om kunstgenstande, der ønskes solgt på auktionen, er meldt stjålne.
Det pågældende private register, der indeholder registrering af ca. 500.000 genstande, er imid-
lertid – på samme måde som andre tilsvarende private registre – ufuldstændigt, og ifølge op-
lysning fra Bruun Rasmussen Auktioner indeholder registeret kun i meget begrænset omfang
danske kunstgenstande mv. Genstande registreres mod betaling, og det er ydermere relativt
kostbart at benytte registeret. Af registrets hjemmeside fremgår i den forbindelse, at der kan
købes adgang til f.eks. 25 søgninger til en pris af £ 600 (ca. 5.200 kr.), mens én søgning koster
£ 70 (ca. 600 kr.). Bruun Rasmussen Auktioner har i relation hertil oplyst, at det vil koste virk-
somheden et sekscifret beløb årligt at foretage en automatisk søgning i registret af de genstande,
der sælges af auktionsvirksomheden på dennes frivillige offentlige auktioner.
8.2 Udvalgets overvejelser
Udvalget bemærker indledningsvis, at det fremgår af kommissoriet, at der fra såvel politisk
hold som branchens side løbende har været interesse for at se på, om regelsættene, herunder
auktionslederloven og de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, bør juste-
res, bl.a. med henblik på at sikre kontrollen med handel med brugte genstande og hindre vide-
resalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande.
Baggrunden for nedsættelsen af udvalget har således for så vidt angår auktionsområdet bl.a.
været at sikre, at der ikke bortsælges stjålne genstande på auktioner.
Antallet af indbrud i privat beboelse (bortset fra fritidsboliger) i Danmark udgjorde i 2018 ca.
29.000 og i 2019 ca. 24.500, hvormed antallet af indbrud i Danmark forholdsmæssigt væsentligt
overstiger antallet af indbrud i landene omkring os. Af samme grund har der fra politisk side
gennem en længere årrække været fokus på området, og straffen for navnlig indbrud er i den
forbindelse blevet skærpet.
76
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Af rapporten ”Det danske hælermarked 2014-2019” (september 2020), der er udarbejdet af
Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd, fremgår bl.a., at der i 2019
samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande (ekskl. dagligvarer) med en erstatningsværdi på
ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca. 60 % af tyvekosterne, dvs. ca. 750.000 gen-
stande, videreoverdrages, hvoraf ca. 150.000 genstande går til udlandet, mens ca. 600.000 gen-
stande ender på det danske hælermarked. I 2019 var – ved indbrud i privat beboelse – de mest
populære tyvekoster inden for kategorierne ”smykker” (smykker, ure, sølvtøj), ”hus” (desig-
nermøbler, boliginteriør, værktøj) og elektronik (computere, tablets, smartphones mv.) Ifølge
rapporten har de populære hælervarer en vis værdi, og de er nemme at afsætte. I rapporten
anslås det, at ca. 250.000 danskere, svarende til ca. 5 % af den danske befolkning, lejlighedsvis
aftager stjålne varer (såkaldte ”lejlighedshælere”).
Efter udvalgets opfattelse er den undersøgelsespligt, som påhviler auktionslederen, væsentlig i
forhold til at modvirke salg af stjålne genstande samt genstande, der – i visse tilfælde uden
fornøden tilladelse – ikke må sælges på auktion, og det foreslås på den baggrund, at undersø-
gelsespligten opretholdes.
For så vidt angår sidstnævnte genstande finder udvalget således, at auktionslederen fortsat skal
være forpligtet til at sikre, at det forud for auktionens afholdelse undersøges, om bortsalg af
indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lovgivning. Det medfører,
at auktionslederen f.eks. skal sikre, at det påses, at bortsalg ikke er i strid med de i pkt. 8.1.1
nævnte regler, hvilke regler forskriver bl.a., at auktionssalg af en række genstande, herunder
bl.a. tobaksvarer, spiritus samt våben, eksplosivstoffer, knive mv., er forbudt eller kræver særlig
tilladelse fra en offentlig myndighed.
Udvalget lægger herved vægt på, at der for så vidt angår salg af tobaksvarer og spiritus – i
lyset af, at sådanne varer er afgiftsbelagte – gør sig særlige hensyn gældende, herunder f.eks.
hensynet til, at de pågældende varer ikke sælges til en højere eller lavere pris, end det er fore-
skrevet i lovgivningen, og at afgiften på varerne betales (rettidigt). Udvalget tillægger det også
betydning, at der for så vidt angår våben og eksplosivstoffer mv. er tale om farlige genstande,
som det er ulovligt at besidde uden særskilt tilladelse.
Udvalget finder endvidere, at auktionslederen ved mistanke om manglende adkomst til at råde
over genstande, der indleveres til auktion, fortsat skal være forpligtet til at afvise at sælge gen-
standene, indtil der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der foreligger lovlig adkomst til at
råde over pågældende genstande.
77
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
I den forbindelse bemærker udvalget også, at auktionsledere fra den 10. januar 2020 ved udø-
velsen af visse erhvervsmæssige aktiviteter, herunder formidling af kunstværker over en vis
værdi, skal foretage kundekendskabsprocedurer, kontrol og risikovurderinger mv. i overens-
stemmelse med hvidvasklovens regler. Der henvises herom til pkt. 8.1.2 ovenfor.
Udvalget er fuldt ud opmærksom på, at auktionslederens mulighed for i praksis at fastslå, hvor-
vidt en genstand, der ønskes solgt på en offentlig frivillig auktion, er stjålet, i dag er yderst
begrænset og således først og fremmest beror på auktionslederens eventuelle mistanke baseret
på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.
Udvalget foreslår derfor heller ikke som sådan en skærpelse af den undersøgelsespligt, som
påhviler auktionslederen i dag, og som må stå i et rimeligt forhold til værdien af den genstand,
auktionsrekvirenten ønsker solgt. Udvalget bemærker i den forbindelse, at kravene til undersø-
gelsespligten således naturligvis skærpes, når der er tale om værdifulde og/eller sjældne gen-
stande, i hvilken forbindelse der kan være en særlig anledning for auktionslederen til at anstille
nærmere undersøgelser, f.eks. ved at anmode om fremlæggelse af relevant dokumentation for
så vidt angår rekvirentens lovlige adkomst til at råde over genstanden.
Derimod foreslår udvalget, at auktionslederens mulighed for i praksis at leve op til forpligtelsen
forbedres.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om auktionsledere for at opfylde undersøgelsespligten
bør være forpligtet til at kontrollere, om genstande, der ønskes solgt på auktion, er registreret i
tilgængelige private databaser over stjålne genstande, f.eks. The Art Loss Register.
Imod en sådan forpligtelse taler, at det er relativt bekosteligt at opnå adgang til sådanne registre,
jf. pkt. 8.1.5 ovenfor. Hertil kommer, at sådanne (internationale) databaser, herunder The Art
Loss Register, ofte kun i begrænset omfang indeholder oplysninger om danske antikvitets- og
kunstgenstande.
Udvalget vurderer på den baggrund, at indførelse af en egentlig pligt for auktionsledere til inden
afholdelsen af en auktion at gennemgå sådanne private registre kun i yderst begrænset omfang
vil være egnet til at forhindre salg af stjålne genstande. Noget andet er, at det ved en eventuel
senere vurdering af, om en auktionsleder konkret har levet op til den undersøgelsespligt, som
påhviler vedkommende, navnlig ved salg af særligt kostbare kunstværker, antikviteter, smykker
mv. kan indgå som et moment, om auktionslederen har foretaget relevante søgninger i registre
af den omhandlede karakter.
78
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Som anført ovenfor, registreres i dag oplysninger om stjålne og bortkomne genstande i forskel-
lige ikke-integrerede it-systemer hos politiet. Søgemulighederne er som følge heraf begrænset,
og eksterne brugere som f.eks. auktionsledere har ingen adgang til Rigspolitiets kostedatabase.
Udvalget foreslår på den baggrund, at der etableres et elektronisk søgbart register over stjålne
genstande, hvortil bl.a. professionelle handlende med brugte genstande, herunder auktionsle-
dere, samt forsikringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil etableringen af et
sådant register, der skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne bidrage til at
minimere salget af stjålne genstande.
Udvalget er opmærksomt på, at der i dag er mange muligheder for at afsætte stjålne genstande,
herunder bl.a. ved salg mellem private på internettet og via særlige grupper på de sociale me-
dier, ligesom en række stjålne genstande sendes ud af landet. Udvalget er heller ikke i tvivl om,
at der, uanset etableringen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, fortsat vil
være et marked for stjålne genstande. Etableringen af et sådant register, om oplysningerne heri
er brugbare og valide, vil efter udvalgets opfattelse imidlertid være egnet til at reducere krimi-
nelles mulighed for at afsætte sådanne genstande uden risiko for opdagelse og dermed forven-
teligt på sigt være egnet til at medvirke til en reduktion i antallet af indbrud.
Som anført er én af flere forudsætninger herfor, at oplysningerne om stjålne genstande i et så-
dant søgbart register er brugbare og valide, ligesom registeret skal være nemt at tilgå. Efter
udvalgets opfattelse bør auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen samt forsikringsbran-
chen som nævnt have adgang til registeret. Med det formål at undgå videresalg af stjålne eller
forfalskede genstande, eller at genstande udføres af landet ulovligt, finder udvalget, at de
nævnte erhvervsdrivende og tjenesteydere i forbindelse med deres virksomhedsdrift har en be-
rettiget interesse i at efterse og undersøge, om de genstande, som f.eks. sælges på auktion eller
indgår i en konkret forsikringssag, fremgår af registeret. Tilsvarende bør det af Kulturministe-
riet nedsatte Kulturværdiudvalg, der bl.a. påser, at særlige nationale kulturgenstande ikke for-
lader landet, også have adgang til registeret.
Udvalget har overvejet, om der – udover nævnte grupper – bør være
almindelig adgang
til
registeret. Det er imidlertid Rigspolitiets vurdering, at et offentligt tilgængeligt register vil med-
føre en betydelig risiko for udnyttelse, herunder fordi en indbrudstyv vil kunne verificere, om
der er foretaget anmeldelse af det indbrud, den pågældende har forøvet, samt registrering af de
stjålne genstande, den pågældende ønsker at afsætte. Det kan også tænkes, at personer, der
overvejer at købe værdifulde genstande til en urealistisk lav pris, ønsker at undersøge, om de(n)
pågældende genstand(e) fremgår af registeret. Efter udvalgets opfattelse må personer, der har
mistanke om videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande, herunder ved
79
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tilbud om køb af sådanne genstande, anmelde dette til politiet. Der ses således efter udvalgets
opfattelse ikke at foreligge hensyn, der taler for, at der etableres en generel adgang til at foretage
opslag eller registreringer i registeret.
Udvalget besidder ikke de fornødne kompetencer til mere præcist at beskrive opbygningen af
et sådant elektronisk register, idet dette efter udvalgets opfattelse mest hensigtsmæssigt må ske
i regi af Rigspolitiet. Det er dog efter udvalgets opfattelse i forhold til brugbarheden af et sådant
register for auktionsledere – og tilsvarende for auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen,
forsikringsbranchen og Kulturværdiudvalget, som efter udvalgets forslag bør have adgang til
registret – væsentligt, at relevante ”hits” i registeret fremkommer efter indtastning af få afgræn-
sede søgekriterier. Registeret bør endvidere indeholde alle typer effekter, som er genstand for
tyveri, hæleri mv., og som kan tænkes videresolgt på auktion, herunder f.eks. designermøbler,
elektronik, smykker og armbåndsure. Registeret skal endvidere til stadighed være opdateret,
således at stjålne genstande straks registreres, ligesom genstande, der f.eks. dukker op igen,
slettes. Det skønnes fordelagtigt, om registeret samkøres med politiets sagsbehandlingssyste-
mer, således at en stjålen genstand registreres i forbindelse med borgerens politianmeldelse af
et tyveri. Der skal dog efter udvalgets opfattelse i den forbindelse tages højde for, at registre-
ringen af en stjålen genstand skal verificeres, således at en genstand ikke fremgår af registeret
som stjålet, førend det er bekræftet, at den rent faktisk er stjålet. Udviklingen af det omhandlede
elektroniske register bør efter udvalgets opfattelse i øvrigt ske under involvering af relevante
interessenter, herunder bl.a. auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen samt forsikrings-
branchen, eventuelt i form af nedsættelse af en følgegruppe.
Udvalget foreslår, at det af bemærkningerne til lovteksten om undersøgelsespligten bør fremgå,
at auktionsledere inden afholdelse af auktion har pligt til at sikre, at der søges på genstande, der
ønskes solgt på auktionen, i relevante registre.
Udvalget foreslår endelig, at auktionslederen ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået
ved en strafbar lovovertrædelse, som hidtil skal være forpligtet til straks at anmelde forholdet
til politiet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 17 i udkastet til en ny auktionslederlov.
9. Tilsyn og klageadgang
9.1 Gældende ret
Klager over auktionsledere indgives efter auktionslederlovens § 9, stk. 1, til justitsministeren
gennem fogedretten.
80
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Justitsministeren har med hjemmel i § 9, stk. 2, fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 295
af 18. maj 1987 om fogedrettens tilsyn med auktionsledere.
Efter bekendtgørelsens § 1 fører fogedretten tilsyn med auktionslederens virksomhed. Tilsynet
kan udøves ved uanmeldte besøg.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at auktionslederen senest 4 måneder efter
udløbet af et regnskabsår skal indsende sit regnskab til fogedretten. Fogedretten kan pålægge
auktionslederen at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, så-
fremt fogedretten finder, at regnskabet giver anledning dertil, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Fogeden fastsætter fristen for indsendelsen af det reviderede regnskab. Hvis auktionslederen
fungerer som inkassator, skal særskilt regnskab over auktionskøbere, auktionssælgere og beløb,
der er afregnede eller betalte, indsendes til fogedretten, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Dette
regnskab skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regnskabet skal ind-
sendes inden udløbet af fristen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, stk. 3, skal auktionslederen herudover snarest
efter hvert finansårs udløb tilstille fogedretten beretning om antallet af afholdte auktioner i det
forløbne finansår og om det samlede beløb af budsummerne for samtlige afholdte auktioner.
Beretningen skal udvise antallet af frivillige auktioner og tvangsauktioner samt, inden for hver
gruppe, antallet af de henholdsvis i købstads- og i landdistrikter afholdte auktioner.
Af artiklen ”Fogedrettens tilsyn med auktionslederen” af Dommerfuldmægtigforeningens fo-
gedfagudvalg, gengivet i Fuldmægtigen 1991, side 1-3, fremgår, at fogedrettens tilsyn i praksis
primært består i tilsyn med auktionslederens regnskabsaflæggelse.
For så vidt angår klageadgangen i auktionslederlovens § 9, stk. 1, kan ethvert forhold fra auk-
tionslederens side påklages. Som eksempler er i ”Auktionslederloven med kommentarer ved V.
Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 73 og 74, peget bl.a.
på vildledende oplysninger i en annonce, anvendelsen af luftbud mv. Fogedretten kan endvidere
tage en sag op af egen drift f.eks. i tilfælde, hvor auktionslederens regnskabsføring er i så slem
forfatning, at det er umuligt at se, om der er afregnet.
Om den nærmere fremgangsmåde ved klage fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer
ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, samme sted, at
fogedretten bør forelægge klagen for auktionslederen og anmode om skriftligt svar inden en
fastsat rimelig frist (partshøring), ligesom uklarheder mv. i klagen bør søges afklaret med kla-
geren.
81
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Fogedretten indsender herefter klagen med eventuelle udtalelser mv. samt fogedrettens be-
mærkninger med oplysning om bl.a. eventuelle tidligere klager over auktionslederen eller pro-
tester i medfør af auktionslederlovens § 16.
9.2 Udvalgets overvejelser
Udvalget finder, at der henset til en auktionsleders pligter og ansvar, herunder at auktionsleder-
virksomheden udøves i henhold til offentlig beskikkelse, fortsat bør føres tilsyn med auktions-
lederens virksomhed.
Udvalget finder endvidere, at tilsynet som hidtil bør føres af fogedretterne, idet tilsynet efter
udvalgets opfattelse mest effektivt føres i umiddelbar nærhed af det sted, hvorfra auktionsle-
dervirksomheden drives. Efter udvalgets opfattelse har fogedretten det nærmeste kendskab til
auktionslederne i den enkelte retskreds, og det er derfor hensigtsmæssigt, at det konkrete tilsyn
fortsat er lokalt forankret hos fogedretten. Der bør i den forbindelse helt oplagt være fokus på
at sikre en ensartet praksis for fogedretternes tilsyn med auktionslederne.
Fogedrettens adgang til auktionslederens regnskaber er en forudsætning for, at retten kan føre
et effektivt tilsyn, herunder f.eks. i forhold til at påse, at der er sket behørig afregning. På den
baggrund foreslår udvalget, at auktionslederen skal indsende regnskab over sin auktionsleder-
virksomhed til fogedretten senest 5 måneder efter udløbet af regnskabsåret. Den nugældende
frist på 4 måneder for at indsende regnskab foreslås således ændret til 5 måneder med henblik
på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med selskabslovens regler om selskabers ind-
beretning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås endvidere, at fogedretten fortsat bør have mulighed for at pålægge auktionslederen
at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret revisor, hvis retten finder det nødvendigt (for
at kunne iagttage tilsynspligten).
Da fogedrettens tilsyn primært består i tilsyn med auktionslederens regnskabsaflæggelse, hvor-
imod fogedretten typisk ikke – medmindre fogedretten måtte aflægge et (uanmeldt) besøg – vil
være til stede under auktionslederens afholdelse af auktioner, er det efter udvalgets opfattelse
væsentligt, at der i forhold til effektiviteten af tilsynet med auktionsledernes virksomhed fortsat
er adgang til at indgive klage over en auktionsleder.
I denne sammenhæng bemærkes, at adgangen til at indgive klager over auktionslederen efter
den nugældende § 9, stk. 1, i auktionslederloven
ikke
må forveksles med adgangen til at frem-
sætte indsigelser mod fremgangsmåden under en auktion samt, hvis auktionslederen nægter at
82
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tage indsigelsen til følge, med adgangen til at nedlægge en protest til auktionsbogen mod
fremme af auktionen i medfør af den nugældende lovs § 16, stk. 1.
Efter sidstnævnte bestemmelse afgør auktionslederen tvister, der opstår vedrørende fremgangs-
måden under en frivillig auktion, medmindre der nedlægges en protest til auktionsbogen mod
auktionens fremme. I disse tilfælde afgør fogedretten, om protesten har været berettiget. I 1935-
lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 16, stk. 1, fremgår bl.a., at de tvistigheder, der
kan opstå vedrørende fremgangsmåden ved en afholdt frivillig auktion, f.eks. vedrører budsum-
mens størrelse, hvem der skal have hammerslag og lignende.
Tvister, der vedrører selve fremgangsmåden under en auktion, afgøres således som udgangs-
punkt af auktionslederen og, hvis proceduren i § 16, stk. 1, iagttages, af domstolene.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 15 nedenfor om tvister under auktionens afholdelse.
I tilfælde af utilfredshed med en auktionsleder kan der gås frem efter auktionslederlovens § 9,
stk. 1, om klage. Efter bestemmelsen indgives klager over auktionslederen – gennem fogedret-
ten – til justitsministeren, der behandler klagen. En klage kan som nævnt ovenfor vedrøre et-
hvert forhold vedrørende auktionslederen. Som eksempler er i ”Auktionslederloven med kom-
mentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 73
og 74, bl.a. peget på, at en auktionsleder nægter at medvirke ved bortsalg (selv om auktionsle-
deren er forpligtet hertil efter § 8, stk. 3), meddeler hammerslag ved et lavere bud, overtræder
forbuddet mod auktionslederens eget køb/salg på auktion, ikke overholder reglerne om be-
kendtgørelse af auktioner, opkræver et for stort vederlag mv.
Udvalget foreslår, at klager som hidtil behandles af Justitsministeriet eller den, som justitsmi-
nisteren har bemyndiget hertil, der efter forslaget har kompetencen til at beskikke auktionsle-
dere samt tilbagekalde sådanne beskikkelser.
Det foreslås, at klage skal kunne indgives af enhver med retlig interesse heri, og at klagen kan
vedrøre ethvert forhold fra auktionslederens side. Også fogedretten bør – på samme måde som
efter gældende ret – have mulighed for af egen drift at iværksætte klage.
Det foreslås af hensyn til den auktionsleder, der klages over, samt Justitsministeriets mulighe-
der for at vurdere klagens berettigelse, at klage skal indgives til fogedretten senest 3 måneder
efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted. Justitsministeriet bør dog i særlige til-
fælde kunne se bort fra fristen, f.eks. i tilfælde hvor klageren først er blevet opmærksom på
forholdet 3 måneder efter, at det har fundet sted, uden at dette i øvrigt kan bebrejdes klageren.
83
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
I forbindelse med klagesager skal den auktionsleder, der er indgivet klage over, have mulighed
for at gøre sig bekendt med og kommentere Justitsministeriets beslutningsgrundlag, inden kla-
gen behandles (partshøring).
Det foreslås på den baggrund, at fogedretten ved modtagelsen af en klage fremsender en kopi
af klagen til auktionslederen med henblik på auktionslederens eventuelle bemærkninger. Når
auktionslederen har haft lejlighed til at udtale sig herom, videresendes sagen til Justitsministe-
riet. Fogedretten kan i den forbindelse vedlægge en udtalelse, herunder f.eks. ledsaget af oplys-
ning om (berettigede) protester fremsat under afholdelsen af den pågældendes auktioner. Ende-
lig foreslås det, at fogedretten skal give klager og auktionslederen meddelelse om sagens ind-
sendelse og indholdet af rettens eventuelle udtalelse.
Udvalget bemærker, at indholdet af den foreslåede bestemmelse om klageadgang indholdsmæs-
sigt svarer til den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 26, 27 og 28 i udkastet til en ny auktionslederlov.
10. Auktionsanmodning og forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten
10.1 Gældende ret
Auktionslederlovens kapitel III (§§ 10-18) indeholder bestemmelser vedrørende anmodning om
samt bekendtgørelse og afholdelse af auktioner mv.
Efter auktionslederlovens § 10 berammer auktionslederen, når denne har modtaget en auktions-
begæring, snarest muligt efter forhandling med rekvirenten tid og sted for auktionens afhol-
delse, jf. også auktionslederinstruksens afsnit II, § 3, stk. 1.
Rekvirentens begæring om afholdelse af auktion fremsættes skriftligt eller mundtligt til auk-
tionslederen, ligesom rekvirenten har pligt til samtidig med begæringens fremsættelse at give
oplysning om sælgerens navn, stilling og bopæl samt at angive salgsgenstandenes art og om-
trentlige antal, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 1, stk. 1 og 2.
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 75 og 76, fremgår herom bl.a., at skriftlige begæringer vil
kunne imødegå den situation, at auktionslederen sælger ting uden ejerens samtykke, blot fordi
en vognmand har afleveret tingene forkert (UfR 1940.1114 Ø) eller uden nødvendigt ægtefæl-
lesamtykke. Det fremgår endvidere, at det af bevismæssige grunde i forhold til at godtgøre, at
84
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
auktionslederen har iagttaget sin undersøgelsespligt, må foretrækkes, at auktionsbegæringen
indgives skriftligt.
Tidspunktet for auktionens afholdelse skal kunne rummes inden for rammerne af lov nr. 515 af
30. april 2019 om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven).
Efter lukkelovens § 2, stk. 1, må der ikke ske detailsalg fra butikker omfattet af loven (butikker,
hvorfra der foregår detailsalg, jf. lovens § 1, stk. 1) på helligdage, grundlovsdag og juleaftens-
dag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag.
De nugældende lukkeregler blev indført ved lov nr. 543 af 26. maj 2010 om ændring af lov om
detailsalg fra butikker m.v. (Liberalisering af reglerne om åbningstid). Med vedtagelsen af
loven kunne alle butikker – uanset størrelse, beliggenhed og type – fra og med den 1. oktober
2012 holde døgnåbent året rundt, bortset fra helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt
nytårsaftensdag efter kl. 15.
Lukkeloven finder dog ikke anvendelse på tvangsauktioner over løsøre samt frivillige offentlige
auktioner over genstande udleveret fra et bo, jf. lovens § 3, nr. 6. Herudover er salg af særlige
former for løsøre undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 3, nr. 1-5 og 7-9. Det
drejer sig bl.a. om motorkøretøjer, skibe, luftfartøjer, lystbåde, campingvogne, brændsel, plan-
ter, husdyr og brugte genstande, der sælges fra butik, hvis indehaver har bevilling til handel
med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Sådanne auktioner kan således afholdes på
helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter kl. 15.
For så vidt angår stedet for auktionens afholdelse fremgår det af ”Auktionslederloven med kom-
mentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 78,
at stedet må ligge inden for det område, for hvilket auktionslederen er beskikket. Auktion over
genstande, der er vanskelige at transportere, må afholdes, hvor genstanden er.
Det fremgår endvidere, at såvel tid og sted for auktionen bør være så nøjagtige som muligt og
gengives i bekendtgørelsen.
I 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 10 fremgår bl.a., at en auktionsbegæring
skal efterkommes af auktionslederen snarest muligt, men at det dog må være en forudsætning,
at genstandene har en sådan værdi, at det kan betale sig at afholde en auktion. I modsat fald må
auktionslederen være berettiget til at vente, indtil der er samlet tilstrækkeligt gods til en auktion.
85
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 75, fremgår det, at ved en tvangsauktion er auktionslederen
forpligtet til at beramme
særskilt
auktion, når det forlanges af rekvirenten. Hvis rekvirenten i
forbindelse med en frivillig auktion vil have en særskilt auktion over sine ting, bør auktionsle-
deren ud fra sin erfaring oplyse, hvor store omkostningerne anslås at blive sammenlignet med
sædvanlig auktion.
Rekvirenten kan modsætte sig, at der ved den auktion, den pågældende har anmodet om, bort-
sælges genstande for andre sælgere, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 3, stk. 2. Rekviren-
ten er på forlangende pligtig at stille sikkerhed for samtlige omkostninger ved auktionen, f.eks.
ved deponering af et kontant beløb i en bank eller sparekasse, jf. auktionslederinstruksens afsnit
II, § 3, stk. 3.
Auktionslederloven indeholder ikke, når bortses fra reglen i § 10 om rekvirentens begæring om
afholdelse af auktion, regler om forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten.
I almindelighed vil auktionslederen navnlig sælge genstande, den pågældende har modtaget i
kommission, og som bortauktioneres mod et honorar, der opkræves hos enten sælger, køber
eller begge. Der foreligger således et kommissionsforhold mellem kommissionæren (auktions-
lederen) og kommittenten (rekvirenten). Det samme gør sig gældende, når en rekvirent indgår
aftale om afholdelse af auktion med en auktionsholdervirksomhed.
Et kommissionsforhold, der aftaleretligt er en del af mellemmandsretten, reguleres af kommis-
sionsloven, medmindre andet følger af aftaler eller af handelsbrug eller anden sædvane, jf. kom-
missionslovens § 1, stk. 1.
Det kendetegner mellemmandsretten, at der med mellemmandens (auktionslederens) indtræden
i aftaleforholdet mellem løftegiver (auktionsrekvirenten) og løftemodtageren (auktionskøbe-
ren) opstår flere retlige forhold. Det drejer sig bl.a. om løftegiverens forhold med mellemman-
den (det indre forhold) og mellemmandens forhold med løftemodtageren. De følgende afsnit
fokuserer som udgangspunkt på forholdet mellem auktionsrekvirenten og auktionslederen.
10.1.1 Kommissionsloven
En auktionsleder vil i almindelighed være omfattet af kommissionslovens regler. Dette gælder,
når en auktionsleder har påtaget sig at sælge løsøre for en andens regning, men i eget navn.
I modsætning til auktionslederloven indeholder kommissionsloven en række regler om det indre
forhold mellem kommittenten (auktionsrekvirenten) og kommissionæren (auktionslederen).
86
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Forholdet mellem kommissionæren og kommittenten er reguleret af kommissionslovens §§ 4-
52. Nedenfor gennemgås de væsentligste bestemmelser i relation til udvalgets arbejde.
Efter kommissionslovens § 4 forstås ved en kommissionær i kommissionsloven den, som har
påtaget sig det hverv at sælge eller købe varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens
regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget eller købet skal ske, kaldes kommittent.
Kommissionæren skal ifølge kommissionslovens § 7, 1. og 2. pkt., ved udførelsen af sit hverv
varetage kommittentens interesser. Kommissionæren skal følge kommittentens forskrifter, så
vidt det er muligt, og give kommittenten underretning om forhold, som er af betydning for
hvervet, særligt om afsluttede aftaler, samt aflægge regnskab og afgive, hvad der tilkommer
kommittenten.
Nødvendiggør omstændighederne, at kommittentens forskrifter fraviges, skal kommissionæren
uden ophold underrette kommittenten derom og forlange dennes stillingtagen. Kan denne ikke
afventes, skal kommissionæren handle, som omstændighederne tilsiger, jf. kommissionslovens
§ 8, stk. 1. Efter kommissionslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., gælder dette også, når kommittenten
har foreskrevet, at godset ikke må sælges billigere eller købes dyrere end til en angivet pris
(limitum).
Har en kommissionær afsluttet en aftale for kommittentens regning, og har han ved afslutningen
eller senere forsømt sine pligter, kan kommittenten afvise aftalen, såfremt hans interesser er
væsentligt tilsidesatte, eller kommissionæren har handlet svigagtigt, jf. kommissionslovens §
15, stk. 1.
Har salgskommissionæren fået godset i sin besiddelse, og forsømmer denne sine pligter ved at
sælge det til en ufordelagtigere pris end den, der burde være opnået, eller i øvrigt i strid med
kommittentens interesser, erhverver køberen dog alligevel ret til godset, såfremt køberen ved
aftalens indgåelse hverken vidste eller burde vide, at kommissionæren ved salget væsentligt
tilsidesatte kommittentens interesser eller handlede svigagtigt over for kommittenten, jf.
kom-
missionslovens § 54, stk. 1. I sådanne tilfælde må kommissionæren betale kommittenten god-
sets værdi, jf. § 15, stk. 2.
10.1.2 Forbrugeraftaleloven
Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler og på erhvervsdrivendes henven-
delser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 1. Reglerne
omfatter såvel køb af varer som levering af tjenesteydelser.
87
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1, forstås ved en forbrugeraftale en aftale, som en erhvervs-
drivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler
uden for sit erhverv. Det er den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at en aftale, den
pågældende har indgået, ikke er en forbrugeraftale, jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2.
Efter forbrugeraftaleloven skal den erhvervsdrivende give forbrugeren en række oplysninger
forud for og efter aftaleindgåelsen, herunder ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes
forretningssted.
Om definitionen af en tjenesteydelse fremgår af pkt. 4.1.3.2.6 i de almindelige bemærkninger
til forslag til lov om forbrugeraftaler, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L
39, side 32, bl.a., at der ved en tjenesteydelsesaftale efter direktivet må forstås enhver aftale,
dog ikke en købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at
levere en tjenesteydelse til forbrugeren, og forbrugeren betaler eller påtager sig at betale herfor,
jf. direktivets artikel 2, nr. 6.
Det fremgår endvidere, at begrebet tjenesteydelse ikke har noget fast og entydigt juridisk ind-
hold i dansk ret, men ofte, f.eks. inden for erhvervs- og skattelovgivningen, er anvendt i bred
betydning omfattende alle ydelser præsteret af erhvervsdrivende, som falder uden for området
for salg af løsøre eller fast ejendom, og som ikke er arbejde i et ansættelsesforhold. Under tje-
nesteydelsesbegrebet falder således f.eks. følgende aftaletyper: Leje af løsøre, pengelån, forsik-
ring, arbejder på løsøre og fast ejendom, andre arbejdsaftaler (bortset fra ansættelsesforhold),
herunder serviceydelser og undervisning, samt aftaler om handel med værdipapirer.
I forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) i dansk ret var det
Justitsministeriets vurdering, at bl.a. auktionsledere var undtaget fra direktivets anvendelses-
område under henvisning til servicedirektivets artikel 2, stk. 2, litra i, hvorefter virksomhed, der
er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, jf. traktatens artikel 45, er undtaget fra di-
rektivets anvendelsesområde.
Da auktionslederes virksomhed blev overvejet i forbindelse med gennemførelsen af servicedi-
rektivet i dansk ret, må det antages, at det samtidig var vurderingen, at en auktionsleders udø-
velse af auktionsvirksomhed kan karakteriseres som en tjenesteydelse i servicedirektivets for-
stand.
Det må på den baggrund antages, at forbrugeraftalelovens regler om bl.a. oplysningspligt forud
for og efter aftaleindgåelsen finder anvendelse i forholdet mellem auktionslederen og auktions-
88
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0089.png
køberen/-rekvirenten, når de pågældende er forbrugere. Det skyldes bl.a., at forholdet omfattes
af hovedreglen i forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1, når en erhvervsdrivende handler som kom-
missionær (og således handler som erhvervsdrivende for en andens regning, men i eget navn).
Det betyder, at alle rettigheder og forpligtelser, som i henhold til loven påhviler forbrugerens
medkontrahent, påhviler kommissionæren (auktionslederen), jf. det anførte herom under be-
mærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 3 (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag
nr. L 39, side 129).
Det følger af forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6, at der ved en offentlig auktion forstås en salgs-
metode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som selv
er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, gennem en gennemsigtig konkur-
rencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor tilbudsgiver (auktionskø-
ber), hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne.
Traditionelle offentlige auktioner er omfattet af forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, jf.
pkt. 4.1.3.2.12.1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om forbrugeraftaler, jf. Fol-
ketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 39, side 37.
Forbrugeraftaleloven finder endvidere anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra
ikke erhvervsdrivende (private), hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjene-
steyderen af en erhvervsdrivende, jf. forbrugerlovens § 2, stk. 3. Der henvises herom i øvrigt til
kapitel 4, pkt. 2.2.3.1, nedenfor.
Omfanget af auktionslederens oplysningspligt afhænger af, om købet henholdsvis aftalen om
formidling af salg sker på eller uden for den erhvervsdrivendes (auktionslederens) forretnings-
sted.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 3, nr. 3, at der ved den erhvervsdrivendes forretningssted
forstås ethvert ikke-flytbart detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende fast udøver sin
aktivitet, eller ethvert flytbart detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende udøver sin ak-
tivitet på sædvanligt grundlag. Det afgørende kriterium for, om der foreligger et forretningssted
i bestemmelsens forstand, er, om den erhvervsdrivende kan siges fast at udøve sin aktivitet fra
stedet. Aftaler indgået på den erhvervsdrivendes forretningssted vil af samme grund – og i mod-
sætning til fjernsalg – typisk være kendetegnet ved parternes samtidige fysiske tilstedeværelse.
Indgås der en aftale om køb af en vare på en auktion, eller indgås der en aftale om formidling
af et salg
på auktionslederens forretningssted,
skal auktionslederen, inden aftalen indgås, give
forbrugeren en række oplysninger på en klar og forståelig måde, medmindre oplysningerne al-
89
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
lerede fremgår tydeligt af sammenhængen, jf. forbrugeraftalelovens § 17. Det drejer sig bl.a.
om den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen inklusive afgifter eller, hvis varens eller
tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde,
hvorpå prisen skal udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrø-
rende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor disse omkostninger
ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysning om, at der kan forekomme sådanne
yderligere omkostninger.
Indgås der en aftale om køb af en vare på en auktion, eller indgås der en aftale om formidling
af et salg
uden for auktionslederens forretningssted,
er auktionslederen, inden aftalen indgås,
efter forbrugeraftalelovens § 8 forpligtet til på en klar og forståelig måde at give forbrugeren
en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber,
auktionslederens identitet, den fysiske adresse, hvor auktionslederen er etableret, den samlede
pris for varen (hvor prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, skal den måde, hvorpå
prisen udregnes mv, skal der gives oplysning om, at der kan forekomme yderligere omkostnin-
ger). Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted skal de nævnte oplys-
ninger endvidere gives på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt me-
dium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi
af den underskrevne aftale eller en bekræftelse heraf på papir eller, hvis forbrugeren samtykker
hertil, på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 1. pkt.
Endelig kan forbrugeren i medfør af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, træde tilbage fra aftaler
indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Det gælder dog ikke aftaler, der indgås
på en offentlig auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11.
Det bemærkes, at direktivpakken New Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet), der bl.a.
ændrer forbrugerrettighedsdirektivet, som i dansk ret er implementeret i forbrugeraftaleloven,
bl.a. indebærer, at der senest den 28. maj 2022 skal træde nye regler i kraft om sanktionering af
overtrædelse af en række bestemmelser i forbrugeraftaleloven. Udvalget om gennemførelse af
varedirektivet, direktivet om digitalt indhold og visse dele af direktivpakken New Deal for
Consumers har i den forbindelse foreslået, at bl.a. overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 10,
§ 17, stk. 1, og visse dele af § 8, straffes med bøde. Direktivet er implementeret ved lov nr.
2159 af 27. november 2021 om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre
retshandler på formuerettens område.
10.2 Udvalgets overvejelser
Udvalget har overvejet, om auktionslederens berammelse af tid og sted for auktionens afhol-
delse fortsat skal ske ”efter forhandling med rekvirenten”.
90
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter udvalgets opfattelse bør i den forbindelse hensynet til rekvirentens mulighed for at påvirke
beslutningen om, hvor og hvornår den pågældende kan få bortauktioneret sine varer, afvejes
over for hensynet til auktionslederens mulighed for at tilrettelægge auktionerne på den – for
auktionslederen – mest hensigtsmæssige måde. Modtager en auktionsleder auktionsbegæringer
fra flere rekvirenter, der hver især ønsker at få bortauktioneret få genstande på auktion, kan
auktionslederen f.eks. have en interesse i at pulje genstandene med henblik på salg af disse på
samme auktion.
Under hensyntagen til, at en rekvirent ofte vil have en (legitim) interesse i at få bortauktioneret
sine genstande hurtigst muligt, foreslår udvalget, at kravet om, at berammelsen skal ske efter
forhandling med rekvirenten, opretholdes.
Udvalget har endvidere overvejet, om der bør indføres en prisoplysningsforpligtelse for auk-
tionslederen (og/eller auktionsholderen) til, inden der indgås aftale om salg af auktionsrekvi-
rentens genstande på auktion, at give rekvirenten oplysning om den forventede samlede pris for
auktionens afholdelse. Det bemærkes herved, at rekvirenten ofte vil være en forbruger.
Det er efter udvalgets opfattelse således væsentligt, at en forbruger allerede inden aftaleindgå-
elsen oplyses om prisen på varen eller tjenesteydelsen, idet prisen ofte vil være en væsentlig
del af beslutningsgrundlaget, når forbrugeren vurderer fordele og ulemper ved varen/tjenestey-
delsen, herunder om forbrugeren skal bortsælge sine genstande på en fysisk, offentlig auktion.
Som det fremgår oven for under pkt. 10.1.2, skal auktionslederen og auktionsholderen, hvor
auktionen tilrettelægges af en sådan, efter forbrugeraftaleloven give både auktionsrekvirenten-
og køberen, hvis disse er forbrugere, en række oplysninger, inden der indgås aftale om køb
eller salg af en genstand på en offentlig auktion.
På den baggrund finder udvalget, at forbrugeraftaleloven allerede yder auktionsrekvirenter og
auktionskøbere, der er forbrugere, relevant beskyttelse i relation til prisoplysning. Det foreslås
imidlertid, at der i auktionslederloven udtrykkeligt henvises til de forpligtelser, som efter for-
brugeraftaleloven påhviler auktionslederen i relation til prisoplysning, når auktionsrekvirenten
og/eller køberen er forbrugere.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12 i udkastet til en ny auktionslederlov.
For så vidt angår onlineauktionsvirksomhed henvises til kapitel 4 nedenfor.
91
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
11. Bekendtgørelse af auktioner
11.1 Gældende ret
Det følger af auktionslederlovens § 11, stk. 1, at det beror på auktionsrekvirenten, hvordan
auktionen skal bekendtgøres. Af 1935-lovbemærkningerne til § 11 fremgår, at bestemmelsen i
stk. 1 er begrundet i, at rekvirenten som sælger af varen naturligt må være den, der afgør be-
kendtgørelsesformen. Efter lovens § 9, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om
bekendtgørelse af auktioner. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Efter auktionslederinstruksen afsnit II, § 4, stk. 5, har auktionslederen pligt til på forlangende
at vejlede rekvirenten med hensyn til bekendtgørelse af auktionen.
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 79 og 80, fremgår, at i det omfang rekvirenten ikke har
specielle ønsker, kan vedkommende overlade det til auktionslederen, der herefter er berettiget
til at bekendtgøre auktionen på den måde, der er sædvanlig på stedet. Det fremgår i forlængelse
heraf, at en udtrykkelig pligt til på rekvirentens begæring at sørge for, at auktionen bekendtgø-
res, ikke længere eksisterer.
Om bekendtgørelsesmåden fremgår samme sted, at bekendtgørelse normalt foregår ved annon-
cering i dags-, omegnsblade (f.eks. lokalaviser) og undertiden i Statstidende. Der kan udstedes
auktionsplakater til opslag eller uddeling, og der kan foretages offentligt udråb. Det fremgår
endelig, at det ikke er nødvendigt for lovligheden af en frivillig auktion, at der sker bekendtgø-
relse, medmindre det følger af lovgivningen.
Bekendtgørelsen skal angive, om salgsgenstandene sælges for auktionsrekvirentens eller for
anden mands regning, jf. auktionslederlovens § 11, stk. 2. Herudover skal der ved auktioner,
hvor salgsgenstandene angives helt eller delvist at hidrøre fra navngivne boer eller personer, i
bekendtgørelsen udtrykkeligt fremhæves, hvis der ved auktionen også sælges genstande, som
ikke hidrører fra særligt angivne boer eller personer, jf. § 11, stk. 3. I tilfælde, hvor salg ved
offentlig auktion er foreskrevet i lovgivningen, skal auktionen bekendtgøres og auktionsvilkå-
rene affattes efter de for tvangsauktion gældende regler, medmindre fogedretten, der forelægges
spørgsmålet, tillader afvigelse herfra, jf. § 11, stk. 4. Tilsvarende følger af auktionslederinstruk-
sens afsnit II, § 4, stk. 2-4.
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 81, fremgår om auktionslederlovens § 11, stk. 2, at bestem-
melsen varetager hensynet til at sikre rimelige konkurrencevilkår, jf. den nu ophævede lov om
uretmæssig konkurrence og varebetegnelse. Om auktionslederlovens § 11, stk. 3, fremgår, at
92
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at hvis der opgives et navn (der ikke er pligt til), må
auktionskøberne være berettigede til at tro, at alt på auktionen stammer fra det navngivne bo
eller den navngivne person (for at hindre skuffede forventninger til, hvor effekterne stammer
fra).
Det fremgår endvidere samme sted, at bekendtgørelsen skal kunne rummes inden for markeds-
føringslovens regler. Det drejer sig om bl.a. generalklausulen i markedsføringslovens § 3 om
god markedsføringsskik og forbuddet mod vildledende udeladelser, jf. markedsføringslovens §
6.
11.1.1 Særligt vedrørende tvangsauktioner
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3 om auktionslederlovens anvendelsesområde, finder
lovens regler anvendelse på bl.a. tvangsauktioner over løsøre mv., når auktionen afholdes ved
en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse tilfælde bekendtgøres auktionen i over-
ensstemmelse med retsplejelovens § 544, stk. 1, og § 545.
Efter retsplejelovens § 544, stk. 1, 1. pkt., skal bekendtgørelse om en auktion ske mindst én uge
før auktionens afholdelse, jf. dog retsplejelovens § 556. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal auk-
tionen mindst 2 gange indrykkes i ét eller flere af de mere udbredte stedlige blade, således at
den første bekendtgørelse sker med det nævnte varsel og den anden en af de nærmeste dage før
auktionen. Der skal endvidere ske opslag ved plakater og foregå offentligt udråb, for så vidt
sådant på auktionsstedet er sædvanligt ved frivillige auktioner. Lovgivningen indeholder for så
vidt angår disse tvangsauktioner et ubetinget krav om bekendtgørelse.
Er de udlagte genstande udsatte for hurtig fordærvelse eller tab i værdi, eller er deres bevaring
forbundet med uforholdsmæssig bekostning, kan fogedretten lade auktionen afholde med kor-
tere bekendtgørelsesfrister, end de angivne regler medfører, jf. retsplejelovens § 556.
Efter retsplejelovens § 545 skal bekendtgørelsen indeholde tydelig og nøjagtig angivelse af tid
og sted for auktionen samt en almindelig betegnelse af de genstande, der skal bortsælges, med
fremhævelse af de særligt værdifulde iblandt dem.
Det følger endvidere af auktionslederinstruksens afsnit III, § 1, stk. 4, at bortsalg af udlagt eller
udpantet løsøre kan ske, hvis vurderingssummen under udlægs- eller udpantningsforretningen
er under 200 kr., efter at der mindst 3 dage forud herfor har fundet en bekendtgørelse sted ved
kirkestævne eller ved indrykkelse i det blad, i hvilket bekendtgørelser fra politiet plejer at of-
fentliggøres.
93
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
11.1.2 Medieannoncering af tvangsauktioner over fast ejendom
Retsplejerådets arbejdsgruppe vedrørende tvangsfuldbyrdelse blev i maj 2012 af Justitsmini-
steriet anmodet om at overveje behovet for en modernisering af retsplejelovens regler om an-
noncering af tvangsauktioner over fast ejendom. Arbejdsgruppen afgav den 15. oktober 2012
et notat om medieannoncering af tvangsauktioner over fast ejendom. Arbejdsgruppen anbefa-
lede i den forbindelse, at tvangsauktioner fremover – udover i Statstidende – som hovedregel
skal ske på internettet.
Som begrundelse for anbefalingerne henviste arbejdsgruppen bl.a. til, at den betydelige tekno-
logiske udvikling, hvor især den hastige vækst i udbredelsen og tilgængeligheden af internettet
og mobiltelefoni (med tilhørende applikationer) grundlæggende har forandret den måde, infor-
mation typisk formidles og søges på, samt at diverse hjemmesider og portaler på internettet
(med tilhørende applikationer til mobiltelefoni mv.) i stadig højere grad er de medier, som købs-
interesserede – enten udelukkende eller som supplement til de trykte annoncer – anvender i
søgningen efter fast ejendom.
Arbejdsgruppen anførte endvidere, at Statstidende siden den 15. oktober 2005 alene udgives i
elektronisk form, og at Statstidende, herunder tvangsauktionsannoncerne, er gratis tilgængelig
for enhver på internettet.
Herudover udtalte arbejdsgruppen, at det som følge af udviklingen må antages, at det ved at
lade annonceringen foregå på internettet vil være muligt i langt højere grad at nå ud til (poten-
tielle) købsinteresserede og derved bidrage til at skabe den købsinteresse, som er formålet med
annonceringen.
Arbejdsgruppen udtalte endelig, at de forskellige portalløsninger, der allerede findes på områ-
det, og eventuelle tilsvarende løsninger, der måtte komme til fremover, giver mulighed for at
sikre, at købsinteresserede – herunder de købsinteresserede, som måske ikke som udgangspunkt
(også) søger efter ejendomme, der udbydes på tvangsauktion – i langt højere grad end i dag vil
kunne få opmærksomheden henledt på den specielle del af ejendomsudbuddet, som tvangsauk-
tionerne udgør.
På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen, at de hidtil gældende regler blev moderniseret,
således at de muligheder, som den digitale kommunikation giver, i langt videre omfang udnyt-
tes til at sikre størst mulig opmærksomhed blandt potentielle købere af fast ejendom om de
ejendomme, der udbydes på tvangsauktion, samtidig med at det sikres, at omkostningerne til
annonceringen af auktionerne nedbringes væsentligt.
94
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Arbejdsgruppens forslag om en modernisering af reglerne om annoncering blev gennemført
ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revi-
sion af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænsen for
anke, indførelse af deltidsordning for dommere mv., medieannoncering af tvangsauktioner,
tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med
samstemmende påstande mv.), således at retsplejelovens § 566 om bekendtgørelse af tvangs-
auktion over fast ejendom nu er affattet som følger:
Ӥ
566.
Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige bekendt-
gør auktionen én gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid
og sted for auktionen indeholde oplysninger om alle forhold, der kan antages at
have en væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørelsen skal særligt
indeholde oplysninger om ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejen-
domsværdi, karakter, areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om
størrelsen af det bebyggede areal og dets indretning. Bekendtgørelsen skal inde-
holde de i § 564, stk. 3, nævnte oplysninger.
Stk. 3.
Rekvirenten eller den sagkyndige skal endvidere bekendtgøre auktionen
på internettet, således at bekendtgørelsen indeholder de oplysninger, der er nævnt i
stk. 2, og sker på eller kan findes ved hjælp af en almindeligt anvendt portal, der
giver adgang til de steder på internettet, hvor ejendomme udbydes til salg, og even-
tuelt tillige i et andet medie, der også er egnet til at skabe købsinteresse. I helt sær-
lige tilfælde kan bekendtgørelse dog ske på anden vis. Ved auktioner over ejen-
domme, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at bekendtgø-
relsen skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteun-
derskud beregnet ved en given budsum.”
11.2 Udvalgets overvejelser
Formålet med reglerne om bekendtgørelse af frivillige offentlige auktioner er at sikre kendskab
til auktionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Reglerne har samtidig til formål
at sikre, at potentielle købere får relevante oplysninger om de effekter, som auktionsafholdelsen
vedrører. Disse hensyn tilsiger efter udvalgets opfattelse, at der – på samme måde som det er
tilfældet på området for tvangsauktioner over fast ejendom – bør gælde regler om annoncering.
En helt afgørende forskel på en frivillig offentlig auktion og en tvangsauktion over fast ejendom
er imidlertid frivillighedsmomentet. Salg af en genstand på frivillig offentlig auktion sker såle-
des efter anmodning fra auktionsrekvirenten (typisk ejeren), og derfor bør det efter udvalgets
opfattelse fortsat være auktionsrekvirenten, der – efter fornøden vejledning fra auktionslederen
– bør kunne bestemme, hvordan auktionen skal bekendtgøres samt tidspunktet for auktionens
afholdelse.
Udvalget finder, at loven ikke bør indeholde nærmere krav til bekendtgørelsesmåde, frister mv.,
således at det overlades til auktionsrekvirenten efter drøftelse med auktionslederen at beslutte,
95
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hvorvidt bekendtgørelseskravet skal opfyldes ved bekendtgørelse i et trykt medie eller på inter-
nettet mv.
For så vidt angår indholdet af bekendtgørelsen foreslår udvalget, at det i auktionslederloven
fastsættes, at auktionslederen skal sikre, at bekendtgørelse sker med angivelse af tid og sted for
auktionen, arten af de varer, der sælges på auktionen, oplysning om, hvor og hvornår varerne
kan besigtiges, samt oplysning om alle øvrige forhold, der må antages at have væsentlig betyd-
ning for vurderingen af værdien af de effekter, auktionsafholdelsen omfatter. Da der er stor
forskel på arten af frivillige offentlige auktioner og de effekter, som søges solgt på sådanne
auktioner, findes det således mest hensigtsmæssigt at lade det være op til den enkelte auktions-
leder at vurdere, hvilke oplysninger der konkret er relevante med henblik på at skabe størst
mulig købsinteresse mv.
Udvalget bemærker i den forbindelse, at justitsministeren kan tilbagekalde en beskikkelse, hvis
auktionslederen ikke varetager hvervet på forsvarlig vis, herunder hvis auktionslederen ikke
tilgodeser rekvirentens sælgerens interesser i forbindelse med bekendtgørelse. Der henvises
herom i øvrigt til pkt. 4.2.4 om bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 14 i udkastet til en ny auktionslederlov.
11.2.1 Særligt vedrørende tvangsauktioner
Udvalget foreslår, at bestemmelsen om bekendtgørelse og afholdelse af tvangsauktion mv., som
i dag er indeholdt i auktionslederlovens § 2, stk. 1, flyttes til en særskilt bestemmelse i kapitlet
om auktionslederes afholdelse af auktion (svarende til de gældende bestemmelser om afhol-
delse af frivillig auktion).
Udvalget foreslår endvidere, at henvisningen til retsplejelovens regler om bekendtgørelse af
tvangsauktioner udgår, således at reglerne fremover fremgår direkte af auktionslederloven.
Af hensyn til rekvirentens fyldestgørelse er der i udvalget overordnet enighed om, at reglerne
om bekendtgørelse af tvangsauktioner, der i dag foregår ved indrykning i trykte blade, bør mo-
derniseres med henblik på at skabe øget købsinteresse, herunder gennem annoncering på inter-
nettet. Øget offentlig opmærksomhed om tvangsauktionerne gennem en bedre annoncering vil
således efter udvalgets opfattelse kunne medføre øget købsinteresse og dermed påvirke budgiv-
ningen i opadgående retning, hvilket både tilgodeser skyldners og rekvirentens interesser.
96
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
På den baggrund er der enighed om at fjerne kravet til, hvor bekendtgørelsen skal foretages,
således at det alene fremgår af loven, at bekendtgørelse sker i et eller flere relevante medier,
som er egnet til at skabe købsinteresse.
Den foreslåede bestemmelse muliggør, at der fremover
kan
foretages annoncering på internet-
tet. Efter udvalgets opfattelse vil det herved som følge af den teknologiske udvikling være mu-
ligt i langt højere grad at nå ud til (potentielle) købsinteresserede og derved bidrage til at skabe
den fornødne købsinteresse.
Sigtet med den foreslåede formulering ”relevante medier” er at gøre bestemmelsen teknologi-
neutral i den forstand, at bestemmelsen ikke ved fremkomsten af nye digitale kommunikations-
former, f.eks. applikationer til mobiltelefoner, udelukker annoncering herigennem.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvornår en tvangsauktion
senest
skal bekendtgøres.
Efter udvalgets opfattelse må fristen på den ene side ikke være længere, end at rekvirenten kan
få afholdt auktionen med en vis hurtighed. På den anden side må fristen ikke være så kort, at
interesserede købere reelt ikke har mulighed for at blive bekendt med auktionen. På den bag-
grund foreslås det, at tvangsauktioner, der afholdes i henhold til auktionslederloven, som i dag
skal bekendtgøres af auktionslederen mindst én uge før auktionens afholdelse.
Udvalget foreslår endvidere, at hvis bekendtgørelse alene sker i et trykt medie, skal bekendtgø-
relsen – med henblik på at skabe den fornødne købsinteresse – indrykkes mindst to gange. Kra-
vet vurderes alene relevant for så vidt angår trykte medier, idet købsinteresserede ved interne-
tannoncering eller lignende i princippet vil kunne søge og læse annoncerne på et hvilket som
helst tidspunkt og fra et hvilket som helst sted i verden. En enkelt annoncering på internettet vil
således kunne være umiddelbart tilgængelig for enhver fra det tidspunkt, hvor annoncen slås
op, og indtil tvangsauktionen afvikles (eller aflyses).
For så vidt angår indholdet af bekendtgørelsen foreslår udvalget, at bekendtgørelsen skal be-
tegne auktionen som tvangsauktion og – på samme måde som ved frivillige offentlige auktioner
– ud over tid og sted for auktionen skal indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages
at have væsentlig betydning for vurderingen af værdien af de genstande, der bortsælges.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 15 i udkastet til en ny auktionslederlov.
97
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
12. Udarbejdelse af auktionskatalog
12.1 Gældende ret
Efter auktionslederlovens § 12, stk. 1, skal der til brug for en auktion udarbejdes et auktionska-
talog med auktionsvilkårene, der indføres straks efter titelbladet, og en fortegnelse i nummer-
orden over de genstande, der ønskes bortsolgt. Fortegnelsen kan suppleres under auktionen. På
auktionen må der ikke bortsælges genstande, der ikke er optaget i kataloget.
Omfatter kataloget genstande hidrørende fra forskellige sælgere, skal dette tydeligt angives, jf.
lovens § 12, stk. 2. Heraf følger det endvidere, at hvis salgsgenstandene angives helt eller delvist
at hidrøre fra navngivne boer eller personer, skal det bestemt angives, hvilke genstande der
hidrører fra hvert enkelt navngivent bo eller hver enkelt navngiven person.
Det fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog
for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 85, at auktionskataloget har betydning for inddrivel-
sen af budsum, omkostninger i forbindelse med udlæg, moms mv. samt for at kunne følge over-
dragelsen.
Justitsministeren har i medfør af lovens § 12, stk. 3, fastsat nærmere regler om auktionskatalo-
gets udformning i auktionslederinstruksens afsnit II, § 5 og § 11, stk. 1.
Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 3, fremgår det, at auktionsvilkårene underskrives
af den, der rekvirerer auktionen eller af inkassator.
Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 4, bestemmer rekvirenten, om der skal udfær-
diges trykte auktionskataloger, i hvilket tilfælde auktionslederen har pligt til på forlangende at
vejlede rekvirenten med hensyn til udfærdigelsen. Hvis der udfærdiges trykte auktionskatalo-
ger, indhæftes i det af auktionslederen benyttede katalog blade med rubrikker ud for hvert enkelt
nummer til angivelse af den opnåede købesum og køberens navn samt til anmærkninger, jf.
auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 5. Hvis der ikke udfærdiges trykte auktionskataloger,
udarbejdes der – eventuelt efter vejledning af auktionslederen – en fortegnelse over de gen-
stande, der skal bortsælges, med rubrikker for nummer, salgsgenstanden, køberens navn,
budsummen og anmærkninger, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 6.
Hvis betaling sker kontant på auktionsstedet, behøver rubrikken for køberens navn kun at ud-
fyldes med ”kontant”, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 7.
Snarest muligt efter auktionens afslutning sammentælles budsummen, og auktionskataloget un-
derskrives af auktionslederen. Såfremt opråbet i henhold til auktionslederlovens § 13, stk. 2, jf.
98
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
pkt. 13.1 nedenfor, er foretaget af en særlig inkassator, underskrives auktionskataloget tillige
af denne, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 8.
Endvidere bestemmes det i auktionslederinstruksens afsnit II, § 5, stk. 9, at indførsler i auk-
tionskataloget skal ske med blæk.
Endelig fremgår det af auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, stk. 1, at auktionslederen skal
opbevare auktionskataloget i 2 år. Auktionslederen skal endvidere drage omsorg for omhygge-
lig opbevaring af auktionsbog, jf. pkt. 16.1 nedenfor, og auktionskataloget. Auktionskatalo-
gerne bør opbevares i kronologisk orden.
12.2 Udvalgets overvejelser
Som det fremgår under pkt. 7.2 ovenfor, har udvalget foreslået, at auktionslederen skal sikre, at
der føres en
auktionsbog,
som skal indeholde oplysning om tid og sted for auktionens afhol-
delse, auktionsleder, auktionsrekvirent og auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt
auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Auktionsbogen skal endvidere in-
deholde oplysning om eventuelle væsentlige tvister under auktionen.
Baggrunden herfor er navnlig at sikre, at der foreligger dokumentation for de enkelte auktioner,
f.eks. vedrørende tvister under auktionen.
I forlængelse heraf foreslår udvalget, at auktionsledere skal sikre, at der (fortsat) udarbejdes et
auktionskatalog
til brug for auktionen, og at kataloget skal føres som bilag til auktionsbogen
med henblik på at sikre dokumentation.
Samlet vil auktionsbogen og -kataloget efter udvalgets opfattelse kunne tjene som bevis for,
hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande
der er blevet handlet, til hvilken pris mv. Kravet er navnlig begrundet i hensynet til – udover at
kunne inddrive skyldige beløb – at sikre muligheden for identifikation af køber i en situation,
hvor der måtte være sket bortauktionering af stjålne genstande.
For så vidt angår indholdet af auktionskataloget finder udvalget, at kataloget bør indeholde
auktionsvilkårene samt en fortegnelse over de genstande, der sættes til salg på auktionen.
Udvalget har fået oplyst, at auktionshusene i praksis alene anvender
trykte
auktionskataloger i
meget begrænset omfang. På den baggrund foreslår udvalget, at sondringen i loven mellem
trykte auktionskataloger og auktionslederens fortegnelse udgår.
99
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Auktionskataloget bør, ligesom det er tilfældet med auktionsbogen, kunne føres og opbevares
elektronisk efter reglerne i bogføringsloven. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 7.1.1 ovenfor
om henvisning til bogføringsloven samt elektronisk bogføring.
I lyset af de allerede foreslåede regler om auktionskatalog i auktionslederloven finder udvalget
ikke, at der er behov for at fastsætte yderligere regler på bekendtgørelsesniveau. Auktionslede-
ren må således – inden for de givne rammer – bestemme formen for auktionskataloget.
Udvalget har endelig overvejet, om forbuddet mod at bortsælge genstande, der ikke er optaget
i auktionskataloget, på auktionen, bør opretholdes. Af hensyn til købsinteresserede, herunder
købsinteresseredes mulighed for at vurdere, om der er grund til at møde op på en auktion, er det
væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvilke genstande der sælges på auktionen. Udvalget foreslår
på den baggrund at opretholde kravet om, at en genstand ikke må sælges på auktionen, hvis
ikke den har været nævnt i auktionskataloget.
For så vidt angår auktionskøber, der ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås
på en offentlig auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11, finder udvalget, at det er
væsentligt, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den genstand, som vedkom-
mende ønsker at erhverve på auktion, og der bør efter udvalgets opfattelse derfor tillige gælde
et forbud mod at bortsælge genstande, der ikke har været til stede på eftersynet. Der henvises i
øvrigt til udvalgets overvejelser om auktionens afholdelse og forløb under pkt. 13 nedenfor.
Udvalget foreslår på den baggrund en samlet bestemmelse, hvorefter en genstand ikke må sæl-
ges på auktionen, medmindre den har været nævnt i auktionskataloget og været til stede på
eftersynet.
Med henblik på at sikre politiets mulighed for at foretage nødvendige efterforskningsskridt,
foreslås det i overensstemmelse med pkt. 7.2 vedrørende opbevaring af auktionsbogen, at der
fastsættes et krav om opbevaring af auktionskataloget i minimum 3 år. Forslaget skal navnlig
sikre politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af stjålne gen-
stande. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 7.2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 19 i udkastet til en ny auktionslederlov.
13. Auktionens afholdelse og forløb
13.1 Gældende ret
Det følger af auktionslederlovens § 7, 1. pkt., at auktionslederen er forpligtet til selv eller ved
en af fogedretten autoriseret fuldmægtig at afholde auktionen. Der kan i tilfælde af auktionsle-
100
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
derens eller fuldmægtigens forfald undtagelsesvis meddeles en anden af auktionslederen anta-
gen person bemyndigelse til at afholde auktionen, jf. § 7, 2. pkt. Auktionslederens stedfortræder
skal opfylde de almindelige betingelser, der stilles for auktionslederbeskikkelse, jf. § 7, 3. pkt.,
idet det efter § 7, 3. pkt., dog er tilstrækkeligt, at stedfortræderen er fyldt 21 år (frem for normalt
25 år).
Efter auktionslederlovens § 4, stk. 2, er det tilladt for en auktionsleder at virke som inkassator
ved de af ham afholdte auktioner samt – mod løsning af næringsbrev – at drive virksomhed som
auktionsholder i overensstemmelse med næringslovens regler. Når det er tilfældet, skal auk-
tionslederen, såfremt andet ikke er aftalt, inden 14 dage efter auktionen eller den fastsatte kre-
dittids udløb aflægge regnskab til rekvirenten over auktionsbeløbet og udbetale auktionsprove-
nuet til denne, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 10.
Det følger endvidere af auktionslederinstruksens afsnit III, § 2, at rekvirenten af en tvangsauk-
tion antager en inkassator, som skal være til stede ved auktionen og afgøre, om han vil give den
enkelte bydende kredit, samt indkræve auktionspengene. Inkassator er som selvskyldner an-
svarlig for, at beløbene af de af ham antagne bud bliver betalt, medmindre andet er vedtaget.
Afregning og aflæggelse af regnskab over auktionsbeløbet sker til fogedretten inden 14 dage
efter auktionen eller den fastsatte kredittids udløb.
Om selve afholdelsen af auktioner følger det af lovens § 13, stk. 1, at auktionslederen ved auk-
tionens begyndelse oplæser auktionsvilkårene, som tillige skal opslås til almindelig efterretning
på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, da der, hvor
den holdes eller begyndes. Når dette er iagttaget, kan de bydende på auktionen ikke påberåbe
sig uvidenhed om auktionsvilkårene.
Det følger af bestemmelsen endvidere, at genstandene så vidt muligt skal opråbes i den række-
følge, i hvilken de er opført i auktionskataloget, og under iagttagelse af reglerne i auktionsle-
derlovens § 12, stk. 2, jf. pkt. 12.1 ovenfor om udarbejdelse af auktionskatalog. Af auktionsle-
derinstruksens afsnit II, § 7, stk. 6, følger det, at det er auktionslederens pligt at drage omsorg
for, at de bydende ikke vildledes med hensyn til genstandenes oprindelse og beskaffenhed mv.
Det følger videre af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 4, at hvis der sker fravigelse fra
den i auktionskataloget fastsatte nummerorden, skal dette tydeligt tilkendegives de mødende.
Bortsælges genstande, der ikke er opført i kataloget, skal disse straks indføres i dette, og auk-
tionslederen har pligt til at oplyse, om de hidrører fra en af de i auktionskataloget angivne re-
kvirenter eller ej, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 5.
101
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter auktionslederlovens § 13, stk. 2, afholder auktionslederen auktionen og påser, at den frem-
mes med behørig orden. For så vidt auktionslederen ikke tillige er inkassator, har inkassator ret
til at foretage opråbet og meddele hammerslag. Det følger endvidere af bestemmelsen, at auk-
tionskataloget føres af auktionslederen personligt eller ved en anden under hans umiddelbare
tilsyn.
De på auktionen mødende skal gives fornøden adgang til forud eller under auktionen at gøre
sig bekendt med de til salg stillede genstande, jf. auktionslederlovens § 13, stk. 3.
Efter auktionslederlovens § 13, stk. 4, sker de enkelte salg på auktionen ved, at hammerslag
efter tre gange gentaget opråb uden overbud gives til den højestbydende eller, hvis dennes bud
på grund af manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den næsthøjestby-
dende og så fremdeles. Når hammerslag er meddelt, er sælgeren bundet ved salget, for så vidt
auktionskøberen på sin side opfylder vilkårene. Salg under forbehold af godkendelse efter ham-
merslagets meddelelse må ikke finde sted. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 11,
følger det, at når et auktionsbud antages, skal der gives tydeligt tilslag, hvilket dog ikke nød-
vendigvis behøver at ske ved brug af en hammer.
Det følger af bestemmelsen endvidere, at det kan stilles som betingelse for bortsalg, at køberen
i det mindste har budt den pris, som auktionsrekvirenten forud for auktionen i en skriftlig med-
delelse til auktionslederen har stillet som vilkår for bortsalg. Vil rekvirenten gøre brug af denne
bestemmelse, må han oplyse, at den forlangte mindstepris ikke er opnået, og der må da ikke
gives hammerslag. Rekvirenten bestemmer selv, hvorvidt han vil oplyse mindsteprisens stør-
relse. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 10, følger det, at mindste buds og overbuds
størrelse beror på den, der foretager opråbet. Opstår der, efter hammerslag er givet, tvivl om,
hvem der var højstbydende, eller har flere budt samtidig, foretages nyt opråb.
Auktionsresultatet fremkommer ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige
tilstedeværende bydende ønsker at overgå, og som heller ikke overgås af skriftlige eller telefo-
niske bud. Den højestbydende bliver herefter forpligtet, når der falder hammerslag, og det
samme bliver sælgeren, medmindre der ikke opnås den eventuelle mindstepris, som sælgeren
har fastsat og forud for auktionen skriftligt har meddelt auktionslederen. Betaling og udlevering
af salgsgenstanden vil kunne ske umiddelbart efter, at der er faldet hammerslag.
Budgivning på auktionen kan i almindelighed ske ved personligt fremmøde i auktionshuset
eller som kommissionsbud pr. brev, telefax eller e-mail. Det kan herudover i visse tilfælde af-
tales, at der afgives bud pr. telefon under auktionen.
102
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Hvis auktionslederen skønner, at der kan opnås et væsentligt højere bud på en ny auktion, kan
vedkommende bestemme, at der skal afholdes en anden og sidste auktion, jf. auktionsleder-
lovens § 13, stk. 5.
13.1.1 Udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger
Efter auktionslederlovens § 17 er der udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger.
Udpantningsret betyder grundlæggende, at en fordringshaver ikke behøver at opnå dom for sit
krav, men at kravet umiddelbart kan inddrives ved udlæg efter retsplejelovens § 478, stk. 2.
13.1.2 Særligt vedrørende tvangsauktioner
Som det fremgår under pkt. 3.1 ovenfor om auktionslederlovens anvendelsesområde, finder
lovens regler anvendelse på bl.a. tvangsauktioner over løsøre mv., når auktionen afholdes ved
en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse tilfælde foretages auktionen i overens-
stemmelse med retsplejelovens § 549, stk. 1, og § 550.
Efter retsplejelovens § 549, stk. 1, oplæses auktionsvilkårene ved auktionens begyndelse, lige-
som auktionsvilkårene opslås til almindelig efterretning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller,
hvis auktionen afholdes under åben himmel, der, hvor den holdes eller begyndes. I trykte auk-
tionskataloger indføres auktionsvilkårene straks efter titelbladet.
Efter retsplejelovens § 550, stk. 1, fremmes auktionen herefter ved, at auktionslederen opråber
de enkelte genstande til salg.
Er auktionskataloger eller specificerede auktionsplakater udgivne, bortsælges tingene i den or-
den, disse angiver, medmindre auktionslederen tillader afvigelser herfra. Er auktionskataloger
eller specificerede auktionsplakater ikke udgivne, er skyldneren berettiget til at bestemme den
orden, hvori de udlagte genstande skal opråbes, jf. retsplejelovens § 550, stk. 2.
Det følger af retsplejelovens § 550, stk. 3, at auktionskøberens navn og buddets størrelse ved
enkeltgenstande optegnes i auktionsbogen eller det dertil hørende auktionskatalog.
Hvis betalingen erlægges kontant ved hammerslaget, gøres der bemærkning herom, jf. retsplej-
elovens § 550, stk. 4.
Skønner auktionslederen, at der kan opnås et væsentlig højere bud på en ny auktion, kan denne
bestemme, at der skal afholdes en anden og sidste auktion, jf. retsplejelovens § 550, stk. 5.
103
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
13.1.3 Ændring af købeloven
Købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021, indeholder i §§ 72-87 særlige
regler om forbrugerkøb, herunder bl.a. regler om, hvornår der i sådanne køb foreligger en man-
gel, og om forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i anledning af mangler.
Ved forbrugerkøb forstås efter lovens § 4 a, stk. 1, et køb, som en køber (forbruger) foretager
hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler
uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.
På samme måde som forbrugeraftaleloven, jf. pkt. 10.1.2 ovenfor, gælder købelovens regler om
forbrugerkøb også ved aftaler mellem to private, når aftalen er indgået eller formidlet for (den
private) sælger af en erhvervsdrivende. Det følger således af § 4 a, stk. 2, at ”som forbrugerkøb
anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdri-
vende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende”. Der
henvises til kapitel 4, pkt. 2.2.3.1, for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der er tale om en
sådan formidling.
Efter købelovens § 77, stk. 1, der ophæves ved ikrafttræden af lov nr. 1173 af 8. juni 2021, kan
det ikke gyldigt aftales, at køberen generelt afskæres fra at påberåbe sig mangler ved salgsgen-
standen, ligesom andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er solgt som beset,
ikke kan gøres gældende.
Der gælder dog en begrænsning i køberens misligholdelsesbeføjelser ved køb af brugte gen-
stande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at være til stede, jf. § 77, stk.
2. Det følger således af bestemmelsen, at køberen i disse tilfælde kun under visse omstændig-
heder kan påberåbe sig, at der foreligger en mangel.
Det bemærkes, at forbrugerkøbsdirektivet, der ligger til grund for de gældende regler om for-
brugerkøb i købeloven, ophæves med virkning fra den 1. januar 2022, hvor nationale bestem-
melser til gennemførelse af varedirektivet (771/2019/EU) skal træde i kraft.
Et lovforslag (L 223) med henblik på gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt
indhold (770/2019/EU) blev vedtaget af Folketinget den 3. juni 2021. Med loven (lov nr. 1173
af 8. juni 2021) ændres bl.a. reglerne om forbrugerkøb i købeloven, således at disse kommer til
at stemme overens med de to direktiver. Med loven udvides anvendelsesområdet for reglerne
om forbrugerkøb, således at disse udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold
og digitale tjenester, herunder som udgangspunkt også når forbrugeren ”betaler” med perso-
noplysninger.
104
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Loven indebærer bl.a., at købelovens § 77, stk. 2, der bliver § 77, stk. 1, videreføres med den
indholdsmæssige ændring, at køberen skal have let adgang til klare og omfattende oplysninger
om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. købelovens nye bestem-
melser i §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse.
Hvis køberen ikke har haft adgang til disse oplysninger, vil købelovens almindelige regler om
krav til salgsgenstanden finde anvendelse, jf. købelovens nye bestemmelser i §§ 75 b-75 e.
Dette vil dog ikke gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, her-
under når indholdet eller tjenesten leveres på et fysisk medium, der udelukkende bruges som
bærer heraf. Det betyder, at de almindelige krav til salgsgenstanden, jf. købelovens nye bestem-
melser i §§ 75 b-75 e, vil gælde for aftaler om levering af digitalt indhold, også hvis brugt
digitalt indhold, f.eks. brugte DVD-film, købes på en offentlig auktion. Det samme vil gælde,
hvis det måtte forekomme, at en brugt digital tjeneste købes på en offentlig auktion. Undtagel-
sen vedrørende digitalt indhold og digitale tjenester vil ikke omfatte såkaldte (brugte) varer med
digitale elementer, der sælges sammen med løsøregenstanden på en offentlig auktion. Her vil
købelovens § 77, stk. 2 (fremover § 77, stk. 1), således gælde.
Med loven indsættes der endvidere to nye stykker i købelovens § 77. Deraf følger heraf, at ved
køb omfattet af stk. 1 kan køberen endvidere påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis
genstanden ikke svarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller sælgeren i øvrigt ved
købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan
antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, jf. § 77 stk. 2, nr. 1,
eller sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på salgsgen-
standens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til al-
menhedens eller køberens kundskab, jf. § 77 stk. 2, nr. 2. Derudover kan køberen ikke påberåbe
sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen, jf. § 77,
stk. 3.
Med loven ændres også § 76, således at der endvidere foreligger en mangel ved salgsgenstan-
den, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning
for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende. Dette
vil dog ikke gælde for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester.
13.2 Udvalgets overvejelser
Udvalget bemærker indledningsvis, at reglerne om auktionsafholdelsens forløb har til formål at
sikre, at frivillige offentlige auktioner finder sted under betryggende forhold. Det indebærer
105
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
bl.a., at auktionen afholdes under ansvar af en beskikket auktionsleder, som har pligt til bl.a. at
oplæse auktionsvilkårene og sørge for, at disse opslås på et iøjnefaldende sted og i det hele at
påse, at auktionen fremmes med behørig orden. På den baggrund finder udvalget, at disse be-
stemmelser i vidt omfang bør opretholdes.
Udvalget foreslår således, at auktioner, der er omfattet af auktionslederloven, fortsat skal fore-
stås af auktionslederen eller af en af fogedretten autoriseret auktionslederfuldmægtig. Der læg-
ges med formuleringen op til, at auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter, der efter
loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af en anden,
dog således at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, som hidtil
påhviler auktionslederen. Om udvalgets overvejelser om auktionslederfuldmægtige henvises i
øvrigt til pkt. 4.2.5 ovenfor.
For så vidt angår henvisningen til ”inkassator” og dennes mulighed for at udføre opgaver i
forbindelse med auktionens afholdelse, foreslås det, at henvisningen udgår, idet auktionslederen
i praksis varetager de opgaver, som en inkassator efter auktionslederlovgivningen ville kunne
varetage, jf. herom i øvrigt pkt. 5.2.1 ovenfor. Efter § 10 i forslag til ny auktionslederlov vare-
tager auktionslederen således efter nærmere aftale inddrivelsen i forbindelse med auktionen.
Der er i udvalget enighed om, at der fortsat skal gives enhver auktionssøgende adgang til forud
for eller under auktionen at besigtige de genstande, der udbydes på auktionen. Udvalget har
herved lagt vægt på den måde, hvorpå auktioner foregår i praksis, herunder at auktioner afvikles
ved opråb af genstande, der udbydes på auktionen, og at såvel køber som sælger er (aftaleretligt)
bundet ved meddelt hammerslag. Udvalget tillægger det også betydning, at køberen efter for-
brugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11, ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås
på en offentlig auktion. På den baggrund er det efter udvalgets opfattelse væsentligt, at købere
har reel mulighed for at besigtige genstandene forud for auktionen.
For så vidt angår oplæsning af auktionsvilkår er der enighed om, at auktionslederen skal sikre,
at auktionen indledes med oplæsning af de for den pågældende auktion
væsentligste
auktions-
vilkår, f.eks. et vilkår eller forbehold om, at alt sælges i den stand, hvori det ved hammerslaget
er og forefindes, samt at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder
anvendelse. Udvalget bemærker i den forbindelse, at den kommende ændring af købeloven,
som træder i kraft 1. januar 2022, bl.a. indebærer, at i tilfælde hvor køberen af brugte genstande
på en offentlig auktion ikke har haft let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at kø-
belovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse, vil købelovens
almindelige regler om krav til salgsgenstanden finde anvendelse.
106
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Auktionslederen skal endvidere sikre, at det fulde indhold af vilkårene er gjort tilgængeligt på
auktionsstedet på en fremtrædende måde. I forhold til sidstnævnte krav finder udvalget, at be-
stemmelsen herom bør være teknologineutral. Det indebærer, at kravet vil være opfyldt i til-
fælde, hvor auktionssøgende har adgang til
på stedet
at gøre sig bekendt med vilkårene, uanset
om det sker ved opslagstavle, projektor mv.
Udvalget har overvejet, om opråbet fortsat (så vidt muligt) skal ske i den rækkefølge, som gen-
standene er anført i auktionskataloget. Med henblik på, at eventuelle interesserede købere, der
ikke nødvendigvis ønsker at overvære hele auktionen, skal kunne vide, hvornår de genstande,
de pågældende er interesserede i, opråbes på auktionen, finder udvalget, at opråbet bør ske i
den i auktionskataloget opregnede rækkefølge, og at denne opråbsrækkefølge ikke bør kunne
fraviges. Det foreslås på den baggrund, at formuleringen ”så vidt muligt” udgår.
For så vidt angår reglerne om selve fremgangsmåden ved auktionen foreslås de nugældende
regler opretholdt, men moderniseret i sproglig henseende. På den baggrund foreslås det,
at
salg
på auktionen sker ved bud eller overbud,
at
bud kan afgives på auktionen ved personligt frem-
møde, ved brug af en (tilstedeværende) repræsentant eller, om auktionslederen tillader dette,
ved elektronisk eller telefonisk budgivning,
at
rekvirenten forud for auktionen kan meddele
auktionslederen en mindstepris for salg af genstanden på auktion, og
at
der, når der efter tre
gentagne opråb af et bud på auktionen ikke er sket overbud og en eventuel mindstepris, med-
deles hammerslag til højestbydende mv.
Der henvises herom i øvrigt til lovudkastets §§ 21-23 og bemærkningerne hertil.
Under hensyn til karakteren af frivillige offentlige auktioner som en særlig salgsform finder
udvalget, at der fortsat i loven bør gælde et forbud mod salg under forbehold af godkendelse
efter hammerslagets meddelelse. Meddelelse af hammerslag bør således efter udvalgets opfat-
telse markere, at handlen er afsluttet og endelig.
Af samme grund foreslås det, at når der er meddelt hammerslag over et bud, der opfylder auk-
tionsvilkårene og en eventuel aftalt mindstepris, er aftalen mellem auktionsrekvirent og -køber
bindende og har retsvirkninger efter sit indhold.
Udvalget har endelig overvejet, om auktionslederen fortsat efter loven skal kunne bestemme,
at der skal afholdes en ny og sidste auktion, hvis vedkommende vurderer, at der kan opnås
væsentligt højere bud på en ny auktion. I den forbindelse bemærker udvalget, at der i praksis
kan forekomme tilfælde, hvor de tilstedeværende på en auktion ikke har interesse for f.eks.
guldsmykker og derfor byder langt under markedsværdien. Af hensyn til auktionssælgerens
107
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0108.png
interesse i at opnå det højest mulige bud på den genstand, vedkommende ønsker bortsolgt, bør
auktionslederen efter udvalgets opfattelse fortsat have adgang til at bestemme, at en ny og sidste
auktion skal afholdes. Det er imidlertid klart, at denne adgang ikke bør udnyttes i tilfælde, hvor
auktionssælger – direkte eller indirekte – har tilkendegivet over for auktionslederen, at ved-
kommendes interesse i at komme af med en genstand overstiger interessen i eventuelt at opnå
en højere budsum. Adgangen til at bestemme, at en ny og sidste auktion skal afholdes, bør
efter udvalgets opfattelse endvidere kun gælde frem til det tidspunkt, hvor der indgås en bin-
dende aftale mellem auktionsrekvirenten og køberen, det vil sige, inden der er meddeles ham-
merslag.
13.2.1 Udpantningsret
Det fremgår af 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 17 om udpantning, at reglen
er i tråd med udpantningslovens § 1, nr. 10, litra a (om udpantning for fordringer hos en og
samme skyldner på betaling for løsøre, der er købt ved offentlig auktion, når auktionsprotokol-
len tydelig udviser køberens navn og købesummens størrelse). Det fremgår i den forbindelse,
at den i udpantningsretten liggende hurtige og billige retsforfølgning er et nødvendigt led i hele
auktionsinstituttet.
Udpantningslovens § 1 blev imidlertid ophævet ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 om
ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love
(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) (lovens § 16),
og der findes ikke i dag en tilsvarende hjemmel til udpantning for fordringer på betaling af
købesum for løsøre købt på offentlig auktion. Udgangspunktet er efter gældende ret således, at
der ikke er udpantningsret for civilretlige (private) fordringer.
Om adgangen til at fastsætte regler om udpantningsret for private fremgår under pkt. 3.2.4 i
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (kan tilgås via hjemmesiden www.lovkvalitet.dk),
at udpantningsret af retssikkerhedsmæssige grunde som altovervejende hovedregel ikke bør til-
lægges private.
Det er på den baggrund alene nogle få privatretlige krav, der er tillagt udpantningsret. Det gæl-
der f.eks. for præmier med påløbne renter og andre omkostninger for lovpligtige brandforsik-
ringer, jf. § 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, og tilsvarende for præmier for den lov-
pligtige ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, jf. færdselslovens § 107, stk. 3.
Civilretlige krav, der ikke er tillagt udpantningsret, inddrives i overensstemmelse med lovgiv-
ningens almindelige regler om inddrivelse af fordringer.
108
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Idet udgangspunktet er, at der ikke er udpantningsret for civilretlige (private) fordringer, og der
efter udvalgets opfattelse ikke kan anføres tungtvejende grunde for, at netop auktionsrekviren-
ter skal være tillagt udpantningsret (og dermed stilles bedre end andre sælgere), foreslås auk-
tionslederlovens § 17 om udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger ophævet. Ud-
valget bemærker i den forbindelse i øvrigt, at effekter bortsolgt på auktion normalt ikke vil blive
udleveret, før køberen har betalt eller stillet sikkerhed for det skyldige beløb, hvorfor også be-
hovet for en egentlig udpantningsret vurderes at være yderst begrænset.
13.2.2 Særligt vedrørende tvangsauktioner
Som anført under pkt. 11.2.1 ovenfor foreslår udvalget, at bestemmelsen om afholdelse af
tvangsauktion mv., som i dag er indeholdt i auktionslederlovens § 2, stk. 1, flyttes til en særskilt
bestemmelse i kapitlet om auktionslederes afholdelse af auktion (svarende til de gældende be-
stemmelser om afholdelse af frivillig auktion).
Udvalget foreslår endvidere, at henvisningen til retsplejelovens regler om afholdelse af tvangs-
auktioner udgår, således at reglerne fremover fremgår direkte af auktionslederloven.
I overensstemmelse med retsplejelovens § 549, stk. 1, foreslår udvalget således, at det skal
fremgå direkte af den foreslåede bestemmelse, at auktionsvilkårene oplæses ved auktionens
begyndelse, samt at auktionsvilkårene tillige skal opslås til almindelig efterretning på et iøjne-
faldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, der, hvor den holdes
eller begyndes. Videre skal det fremgå, at auktionsvilkårene indføres i trykte auktionskataloger
straks efter titelbladet.
14. Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion og salg under hånden
14.1 Gældende ret
14.1.1 Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion
Det følger af auktionslederlovens § 14, at en auktionsleder ikke selv eller ved en anden må
sælge egne ting eller købe eller byde på en auktion, som vedkommende eller nogen på hans
vegne afholder. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 12, 2. pkt., følger det, at forbud-
det kun gælder salg af egne ting og derfor ikke er til hinder for, at en auktionsleder, der tillige
er inkassator, på en ny auktion sælger ting, som er taget tilbage på grund af auktionskøberens
misligholdelse.
I 1935-lovbemærkningerne til § 14 er anført bl.a., at reglen er begrundet i hensynet til at sikre
auktionslederens upartiskhed. Forbuddet mod auktionslederens køb eller opbyden på de af ham
afholdte auktioner gælder, hvad enten auktionslederen køber på egne eller andres vegne, idet
publikum bør beskyttes imod, at budsummerne drives i vejret gennem ukontrollable opråb fra
109
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
auktionslederens side, ligesom hensynet til auktionssælgeren kræver, at auktionslederen ikke er
interesseret i billigt hammerslag.
Et bud fremsat af en auktionsleder, som ingen personer i auktionslokalet eller over telefonen
reelt er fremkommet med, det vil sige et fiktivt bud, må anses for at hidrøre – eller i hvert fald
ligestilles med et bud – fra auktionslederen selv.
Justitsministeriet har i forbindelse med en konkret sag herom udtalt, at det er ministeriets op-
fattelse, at afgivelse af sådanne ”luftbud” ikke er foreneligt med auktionslederlovens § 14 i
lyset af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, sammenholdt med auktionslederens funktion
i forbindelse med auktioners afholdelse. Det gælder efter ministeriets opfattelse, uanset om der
mellem auktionssælgeren og auktionslederen (eller auktionsholdervirksomheden, hvis aftalen
er indgået med en sådan) måtte være aftalt en mindstepris. Den enkelte auktionssælger er imid-
lertid berettiget til selv at byde og købe, medmindre der er tale om en genstand, der udbydes til
salg til ”absolut bortsalg”. En auktionssælger kan f.eks. i tilfælde, hvor denne i forbindelse med
et frivilligt salg efter aftale med auktionslederen har fastsat en mindstepris, som endnu ikke er
nået, selv eller ved en fuldmægtig byde på genstanden.
14.1.2 Salg under hånden
Det følger af auktionslederlovens § 15, at der gælder et forbud mod, at auktionslederen i til-
knytning til en afholdt auktion medvirker ved salg under hånden af en opråbt – men ikke ved
auktionen solgt – genstand eller at modtage vederlag i anledning af et sådant salg.
I 1935-lovbemærkningerne til § 15 fremgår, at den oprindelige hensigt med reglen var at værne
statskassen mod omgåelse af afgiftsreglerne ved, at der nægtes hammerslag på en opråbt ting
for at undgå betaling af afgift, og at tingen derefter sælges underhånden af auktionslederen til
den bydende.
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 109, fremgår, at auktionslederen er afskåret fra at medvirke
til salg af usolgte ting efter auktionen, uanset om auktionslederen får vederlag for auktionens
afholdelse.
14.2 Udvalgets overvejelser
14.2.1 Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion
En auktionsleder udøver virksomhed i henhold til offentlig beskikkelse og skal sikre, at salg på
auktion sker under betryggende former for såvel sælger som køber. Auktionsrekvirenter og -
købere bør derfor kunne forvente, at auktionslederen og de personer, som i øvrigt medvirker til
auktionens afholdelse, ikke i den forbindelse varetager egne interesser.
110
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
På den baggrund foreslås den gældende bestemmelse om, at auktionslederen ikke selv eller ved
en anden må sælge egne ting eller købe eller byde på auktionen, opretholdt. Det foreslås end-
videre, at auktionslederen skal påse, at personer, der medvirker til auktionens afholdelse, ikke
selv eller ved en anden sælger egne ting eller køber eller byder på auktionen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at auktionsholdere fremover ikke selv eller ved
en anden må sælge egne ting eller købe eller byde på auktionen.
For så vidt angår fiktive bud bemærker udvalget, at afgørende for, om et givent bud er lovligt,
er, om der er tale om et
reelt
bud fra en køber, uanset om vedkommende køber er til stede i
auktionslokalet eller afgiver bud over telefonen. Kommissionsbud er således at sidestille med
telefonbud.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23 i udkastet til en ny auktionslederlov.
14.2.2 Salg under hånden
Ved udvalgets overvejelser om opretholdelse af forbuddet mod salg under hånden indgår navn-
lig to væsentlige og modsatrettede hensyn.
Auktionslederens rolle i forbindelse med afholdelse af frivillige offentlige auktioner er først og
fremmest at sikre, at auktionerne forløber på en betryggende måde, og navnlig hensynet til
gennemsigtighed for de personer, der afgiver bud på en auktion, taler efter udvalgets opfattelse
imod,
at auktionslederen i tilknytning til en afholdt auktion tillades at sælge genstande under
hånden.
Heroverfor står hensynet til auktionssælger, der i sagens natur har en interesse i at opnå den
højest mulige pris for den genstand, som vedkommende ønsker at sælge. Hensynet til auktions-
sælger taler således efter udvalgets opfattelse omvendt
for,
at auktionslederen i tilknytning til
en afholdt auktion tillades at sælge genstanden under hånden.
Udvalget foreslår, at det nugældende forbud mod salg under hånden opretholdes, idet bemær-
kes, at auktionslederloven ikke indeholder regler, der er til hinder for, at auktionsrekvirenten
og auktionslederen efter auktionen kan indgå en almindelig kommissionsaftale med henblik på
salg af genstanden til tredjemand, hvis det viser sig, at der ikke på auktionen har været tilstræk-
kelig interesse for den udbudte genstand.
111
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Om et givent salg sker ”i tilknytning til en afholdt auktion” og dermed er et ulovligt salg under
hånden, må bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 24 i udkastet til en ny auktionslederlov.
15. Tvister under auktionen
15.1 Gældende ret
Efter auktionslederlovens § 16, stk. 1, afgør auktionslederen tvister, der opstår vedrørende
fremgangsmåden under en frivillig auktion. Fremsættes der i øvrigt indsigelser under auktionen,
har auktionslederen ikke pligt til at tage hensyn til disse, medmindre vedkommende, efter at
auktionslederen har nægtet at tage indsigelsen til følge, nedlægger protest til auktionsbogen
mod auktionens fremme. Auktionen skal da, i det omfang protesten nødvendiggør det, standses
under forudsætning af, at vedkommende, for så vidt det forlanges af auktionslederen, uophol-
delig stiller en af denne fastsat sikkerhed for standsningens følger. Auktionslederen tilstiller
fogedretten udskrift af auktionsbogen. Fogeden afgør herefter, om protesten har været berettiget
og fastsætter i benægtende fald eventuel erstatning. Forhandlingerne for fogedretten sker efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 52 om tvister under tvangsauktioner.
Fremsættes der under en tvangsauktion over løsøre en indsigelse over for auktionslederen,
standses auktionen i fornødent omfang, uden at der i denne anledning kan kræves sikkerheds-
stillelse, jf. § 16, stk. 2. I øvrigt finder § 16, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Af auktionslederinstruksens afsnit III, § 4, stk. 1, om tvangsauktioner følger det, at enhver ind-
sigelse, som under auktionen fremsættes over for auktionslederen, skal afgøres af fogedretten
ved kendelse. Fremsættes en sådan indsigelse, skal auktionslederen standse auktionen i fornø-
dent omfang, uden at der i denne anledning kan kræves sikkerhedsstillelse, og med bekræftet
udskrift af auktionsbogen snarest forelægge fogedretten tvisten til afgørelse. Af bestemmelsens
stk. 2 følger det endvidere, at auktionslederen skal påse, at auktionen standses, når det må an-
tages, at der ved salget er opnået tilstrækkelig dækning for kreditors fordring med samtlige
omkostninger.
Det følger af 1935-lovbemærkningerne til § 16, at de tvistigheder, der kan opstå vedrørende
fremgangsmåden ved en afholdt frivillig auktion, f.eks. kan vedrøre budsummens størrelse,
hvem der skal have hammerslag og lignende, og er af en sådan karakter, at de bør afgøres straks,
og at afgørelsen derfor uden betænkeligheder kan overlades til den beskikkede auktionsleder.
Med hensyn til andre indsigelser fremgår samme sted, at den almindelige adgang til at nedlægge
fogedforbud (i dag ”forbud”) fortsat gælder. For at hindre uoprettelig retsfortabelse ved tingens
112
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
bortsalg er der adgang til mod sikkerhedsstillelse på stedet at nedlægge protest til auktionsbogen
mod fremme af auktion med hensyn til de pågældende genstande, således at spørgsmålet om
protestens berettigelse kan forelægges for fogedretten. Med hensyn til tvangsauktioner er det i
1935-lovbemærkningerne anført, at det følger af retsplejelovens regler, at enhver indsigelse
mod tvangsauktion må afgøres af fogedretten ved kendelse, således at auktionen i fornødent
omfang, indtil kendelsen foreligger, må standses.
Om indsigelser vedrørende fremgangsmåden fremgår af ”Auktionslederloven med kommenta-
rer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 110, at
hvis auktionslederen straks ser det berettigede i indsigelsen, kan det være mest praktisk at lade
tingen udgå af auktionen, hvis auktionslederen ikke på anden måde kan støtte den indsigendes
synspunkt. Nægter auktionslederen imidlertid at efterkomme indsigelsen, afhænger det af ind-
sigeren, hvad der videre skal ske. Kun hvis der nedlægges en formel protest mod auktionens
fremme, må auktionslederen føre protesten og et kort og klart resumé af begivenhederne til
auktionsbogen, således at fogedretten får et referat af det skete. Fogedrettens kendelse føres
efterfølgende til auktionsbogen.
15.2 Udvalgets overvejelser
Der er i udvalget enighed om, at bestemmelsen om tvister under auktionens afholdelse bør op-
retholdes. Udvalget lægger herved vægt på, at der i praksis kan opstå forskelligartede tvister,
der omfattes af bestemmelsen, og som bør afgøres straks. Det er herefter udvalgets opfattelse,
at det som udgangspunkt bør være auktionslederen, som afgør tvister om auktionens afholdelse,
der opstår under auktionen, herunder for at auktionens afholdelse fremmes. Udvalget finder
dog, at der i nogle tilfælde kan være en pligt til at indbringe indsigelser, der fremsættes under
auktionen, for fogedretten. Det er f.eks. tilfældet ved formelle protester.
Udvalget foreslår, at det beskrives nærmere i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse,
hvad der forstås ved en formel protest. Der er efter udvalgets opfattelse tale om en formel pro-
test, hvis den, der har fremsat indsigelsen, protesterer mod, at auktionen fortsættes. I sådanne
tilfælde finder udvalget, at fogedrettens bistand er påkrævet. Det indebærer, at auktionslederen
må føre protesten og et kort og klart resume af begivenhederne til auktionsbogen, således at
fogedretten får referat heraf. Det bør fremgå af referatet, hvad protesten beror på, en kort be-
skrivelse af hændelsesforløbet samt auktionslederens standpunkt og begrundelse.
Det er endvidere udvalgets opfattelse, at auktionslederen bør oplæse den formelle protest og
begrundelsen for den indsigende samt føre den indsigendes eventuelle yderligere bemærkninger
til auktionsbogen. Hvis auktionslederen kræver, at den, der har fremsat indsigelsen, stiller sik-
kerhed for omkostninger forbundet med, at indsigelsen indbringes for fogedretten, skal dette
113
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
også fremgå. Udvalget finder, at disse oplysninger alle er relevante for, at fogedretten kan be-
handle og træffe afgørelse om indsigelsens berettigelse og eventuel afgørelse om betaling af
erstatning.
Med henblik på at undgå forveksling mellem fremgangsmåden for henholdsvis
klager
over auk-
tionslederen og
tvister
under auktionens afholdelse foreslår udvalget, at forholdet mellem de
foreslåede bestemmelser herom beskrives i bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til pkt.
9 om tilsyn og klageadgang.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 25 i udkastet til en ny auktionslederlov.
16. Andre bestemmelser
16.1 Gældende ret
Auktionslederlovens kapitel IV (§§ 20-22) indeholder bl.a. bestemmelser om bemyndigelse til
udstedelse af administrative forskrifter om håndtering af auktionskataloger, straf samt lovens
ikrafttræden.
Efter auktionslederlovens § 20 kan justitsministeren fastsætte regler om opbevaring af auktions-
kataloger og om katalogernes indsendelse til landsarkivet. Som anført ovenfor er auktionslede-
rinstruksen udstedt med hjemmel i auktionslederlovens § 20. Det følger af instruksens afsnit II,
§ 11, stk. 1, at auktionslederen skal opbevare auktionskataloget i 2 år, ligesom auktionslederen
skal drage omsorg for omhyggelig opbevaring af auktionsbog og auktionskatalog. Auktionska-
talogerne bør opbevares i kronologisk orden.
Efter auktionslovens § 21, stk. 1, straffes den, som uhjemlet foretager offentlige auktioner, eller
som i øvrigt overtræder auktionslederlovens bestemmelser, for så vidt højere straf ikke er for-
skyldt efter anden lovgivning, med bøde. Efter bestemmelsens stk. 2 tilfalder bøderne statskas-
sen.
Om uhjemlede offentlige auktioner fremgår af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V.
Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere”, 2. udgave, 1980, side 120, at disse røber
sig gennem annoncer og dag- og omegnsblade, og at der sjældent bruges auktion som overskrift
eller blikfang, men ordet kan være godt skjult i teksten.
Det fremgår samme sted, side 122, at et salg på auktionsvilkår kan indeholde en overtrædelse
af auktionslederloven, hvis der mellem de interesserede finder bud og overbud sted, således at
den højestbydende erhverver det udbudte. Salg med bud og overbud uden iagttagelse af proce-
durereglerne i auktionslederloven kan være strafbart efter auktionslederloven, selv om der hver-
114
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ken sker opråb, udfærdiges særlige vilkår eller gives tilslag. De auktioner, der lovligt kan holdes
uden auktionsleders mellemkomst, fremgår af auktionslederlovens § 1, stk. 2 og 3.
Af ”Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auk-
tionsledere”, 2. udgave, 1980, side 123, fremgår, at selv om auktionen må betegnes som lovlig
og afholdes af auktionsleder, kan den indeholde en strafbar overtrædelse af loven og de i medfør
af denne givne bestemmelser, hvis auktionslederen holder auktion uden for sit tildelte område
eller over registrerede skibe og luftfartøjer.
Det fremgår af auktionslederlovens § 22, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. juni 1935, og at de
hidtidige regler på området fandt anvendelse på auktioner, der på tidspunktet for lovens ikraft-
trædelse var påbegyndt, men ikke afsluttet, jf. auktionslederlovens § 22, stk. 2. Ved anordning
nr. 224 af 5. oktober 1936 trådte loven i kraft på Færøerne.
Endelig fremgår det af auktionslederlovens § 22, stk. 3, at lov nr. 527 af 15. december 1922 om
udøvelse af auktionatorvirksomhed i de sønderjyske landsdele ophæves fra den 1. oktober 1935.
16.2 Udvalgets overvejelser
For så vidt angår auktionslederlovens kapitel IV (§§ 20-22) om bl.a. bemyndigelse til udstedelse
af administrative forskrifter om håndtering af auktionskataloger, er der i udvalget enighed om,
at bestemmelserne som udgangspunkt bør bibeholdes.
Der er i udvalget endvidere enighed om, at overtrædelse af relevante dele af lovens bestemmel-
ser forsat bør kunne straffes med bøde. Udvalget har imidlertid foreslået en nyaffattelse af straf-
bestemmelsen, så det klart fremgår, hvilke bestemmelser i loven der er strafbelagt.
Kravet om, at en person, der afholder offentlige auktioner skal beskikkes som auktionsleder,
må anses for afgørende for at kunne opfylde lovgivningens grundlæggende formål om, at auk-
tionskøb sker under betryggende forhold. Det foreslås derfor, at overtrædelse af kravet om be-
skikkelse kan straffes med bøde.
Endvidere foreslås det, at en beskikket auktionsleder vil kunne straffes med bøde, hvis ved-
kommende ikke tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed, ikke sikrer bekendtgø-
relse af auktionen, ikke sikrer, at der føres auktionsbog og udarbejdes auktionskatalog, ikke
opfylder sin undersøgelsespligt eller ikke forestår auktionen i overensstemmelse med lovens
bestemmelser herom.
Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets enkelte bestemmelser.
115
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kapitel 3 - Handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
1. Indledning
Reglerne om selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte genstande
samt pantelånervirksomhed er indeholdt i lovbekendtgørelse nr. 1042 af 4. september 2015 om
handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (herefter marskandiserloven).
Efter marskandiserloven kræves der – med en række nærmere opregnede undtagelser – bevil-
ling til at drive visse former for selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af
brugte genstande og pantelånervirksomhed, ligesom dele af lovens regler finder anvendelse på
handel med eller køb af visse nærmere bestemte brugte genstande, uanset om virksomheden i
øvrigt er omfattet af loven, jf. pkt. 2.1 nedenfor.
Loven indeholder regler om betingelserne for at opnå bevilling til handel med brugte genstande
og pantelånervirksomhed, bortfald og fratagelse af bevilling, virksomhedens daglige drift mv.
Endvidere er der fastsat regler om politiets tilsyn med bevillingshavere og bevillingshaveres
håndtering af genstande, der f.eks. mistænkes for at være stjålet, eller som er efterlyst af politiet.
Herudover fastsætter loven bødestraf for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser, herun-
der for overtrædelse af bl.a. reglerne om bevilling og fast forretningssted. Der henvises herom
til pkt. 4 og 6 nedenfor.
I bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirk-
somhed med senere ændringer er der fastsat en række administrative forskrifter på området.
Nedenfor gennemgås reguleringen af handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed i
en række udvalgte lande, og dernæst følger en gennemgang af de danske regler på området,
herunder navnlig lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed og de regler,
der er udstedt med hjemmel heri.
For en gennemgang af reguleringen af onlineauktioner henvises til betænkningens kapitel 4
nedenfor.
2. Reguleringen af handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed i en række
udvalgte lande
Udvalget har via Udenrigsministeriet anmodet de danske repræsentationer i en række udvalgte
sammenlignelige lande om at beskrive gældende lovgivning om handel med brugte genstande
samt pantelånervirksomhed.
116
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Der er i den anledning modtaget svar fra de danske repræsentationer i Finland, Nederlandene,
Norge, Sverige og Tyskland.
Som anført under gennemgangen af reguleringen af frivillige offentlige auktioner, jf. kapitel 2,
pkt. 2, har alle de adspurgte lande gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, der indeholder regler om forbruger-
beskyttelse i forbindelse med bl.a. fjernsalg. Reglerne om fjernsalg omfatter bl.a. handel på
internettet.
2.1 Finland
Ifølge oplysninger fra den danske repræsentation i Finland finder den finske lov om forbruger-
beskyttelse (konsumentskyddslag) og den finske købelov (köplag) anvendelse på handel med
brugte genstande.
Den finske lov om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse på køb foretaget mellem en erhvervs-
drivende og en forbruger. Er den brugte genstand købt fra en privatperson, finder alene den
finske købelov anvendelse på købet. Det samme gælder efter det oplyste i tilfælde, hvor en
genstand tydeligvis er købt fra en privatperson, selv om f.eks. et loppemarked er arrangeret af
en erhvervsdrivende.
For så vidt angår pantelånervirksomhed indeholder lov nr. 1353 af 18. december 1992 om pan-
telånervirksomhed regler om bl.a. bevilling til udøvelse af pantelånervirksomhed, sikkerheds-
stillelse, forvaltning og revision mv.
2.2 Nederlandene
Ifølge oplysninger fra den danske repræsentation i Nederlandene er forhandlere, der handler
med brugte genstande, efter den nederlandske straffelov (wetboek
van Strafrecht)
forpligtet til
at registrere sig som ”forhandler med brugte genstande” i et digitalt kartotek over opkøbere.
Kartoteket forvaltes af de enkelte kommuner.
På baggrund af de registrerede oplysninger i kartoteket fører kommunerne efter det oplyste
tilsyn med forhandlerne, herunder har kommunerne mulighed for at pålægge sanktioner ved
manglende overholdelse af reglerne eller manglende registrering.
Forhandlere af brugte genstande er efter den nederlandske straffelov endvidere forpligtet til at
bogføre alle de brugte genstande, som opkøbes, herunder bl.a. datoen for købet, beskrivelse af
genstanden, købsprisen samt navn og adresse på sælgeren. Forhandleren er endvidere forpligtet
til på forlangende at forevise regnskab til politiet eller kommunen. Endelig kan en kommune
117
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
pålægge en forhandler at føre et register over solgte genstande. Manglende overholdelse af
nævnte krav kan medføre en strafferetlig sanktion i form af bødestraf eller fængsel i op til 6
måneder.
Det er oplyst, at der i 2011 blev etableret et digitalt system til brug for den nævnte registrering,
der blev indført i 1880. Der peges i den forbindelse på bl.a., at fordelen herved er, at det pågæl-
dende register kan kobles til andre databaser og (politi)systemer med henblik på efterforskning
af straffesager om stjålne effekter.
For så vidt angår pantelånervirksomhed er det oplyst, at en ændring af reglerne om pantelåner-
virksomhed trådte i kraft i 2014 med henblik på at tage højde for udviklingen i samfundet,
herunder navnlig for at sikre forbrugerbeskyttelse. Det er oplyst, at den nederlandske lovgiv-
ning om pantelånervirksomhed (burgerlijk
wetboek boek 7)
således nu regulerer bl.a. formkrav
for aftalen om pantelånervirksomhed, oplysninger om identitet mv. på pantsætter, at den er-
hvervsdrivende skal overholde de nederlandske regler om forbrugerbeskyttelse, herunder navn-
lig i forhold til reglerne om uretmæssige handelsmetoder mv.
2.3 Norge
Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Norge stilles der i medfør af den norske
lov om handel med brugte genstande (brukthandellova) krav om bl.a. tilladelse fra politiet til at
drive erhvervsvirksomhed med og opkøb med henblik på videresalg af brugte og kasserede
genstande. Der stilles endvidere krav om, at sådan erhvervsvirksomhed drives i overensstem-
melse med god forretningsskik.
Der er i medfør af loven endvidere udstedt en bekendtgørelse (forskrift
nr. 1379 af 22. december
1999 om handelsverksemd med brukte eller kasserte ting m.v.),
som indeholder bestemmelser
om bl.a. indberetningsforpligtelse, tilsyn mv., der har til formål at forebygge omsætning af stjå-
lne eller ulovligt modtagne genstande.
Endelig er det oplyst, at det i medfør af den norske politilov (politiloven) er overladt til de
enkelte kommuner at fastsætte vedtægter om politiets kontrol med pantelånervirksomhed.
Vedtægterne skal godkendes af Nærings- og Fiskeriministeriet.
2.4 Sverige
Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Sverige indeholder den svenske lov om
handel med brugte varer (lag
om handel med begagnade varor)
regler om bl.a. registrering af
varer og om politiets tilsyn. Reglerne har til formål at forhindre videresalg af stjålne genstande.
Der er endvidere med hjemmel i loven udstedt en administrativ forskrift (förordning
nr.
118
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
1999:272 om handel med begagnade varor),
der indeholder bl.a. en beskrivelse af de typer
varer, som omfattes af loven, samt en beskrivelse af, hvilke oplysninger der skal registreres.
Varer, som omfattes af loven, er bl.a. genstande, der helt eller delvist eller i det væsentlige
består af guld, sølv eller platin, knallerter, cykler, motorsave, fritidsbåde, kameraer og video-
kameraer, computere og mobiltelefoner, malerier, glas, porcelæn, skiudstyr med undtagelse af
tøj mv.
Når der modtages brugte varer, skal der i kronologisk rækkefølge på særskilte, nummererede
indkøbsnoter anføres følgende:
Dato for modtagelse.
Varernes art og beskaffenhed samt antal, størrelse, mængde eller vægt.
Fabrikat og fremstillingsnummer eller øvrige særlige kendetegn.
Den aftalte pris for varerne eller, hvis der ikke er tale om indkøb, betingelserne for
overdragelse af varerne.
5) Navn og adresse på den person, som har overdraget varerne, eller, hvis den pågældende
ikke er kendt af den handlende, også personnummer og identitetsdokument.
Ansøgning om registrering i henhold til loven skal indeholde oplysninger om den erhvervsdri-
vendes navn, firmanavn, person- eller virksomhedsregistreringsnummer, den postadresse, hvor-
fra salget skal finde sted, samt angivelse af salgsmåde og varekategorier.
Det er endvidere oplyst, at den svenske regering i 2013 nedsatte et udvalg, der skulle gennemgå
lovgivningen på området som følge af, at store dele af lovgivningen ikke længere holdt trit med
den teknologiske udvikling.
Udvalget afgav den 31. oktober 2014 betænkning nr. SOU 2014:72 under titlen ”handel med
begagnede varor och med skrot – vissa kontrollfrågor”. Det fremgår af pkt. 16.1.1 i betænknin-
gen, at udvalget i det hele foreslår lovgivningen på området for handel med brugte genstande
ophævet. Udvalget henviser i den forbindelse til bl.a., at lovgivningen på området ikke er tids-
svarende, herunder navnlig i forhold til udviklingen i handelsformer, hvor en stor del af handlen
foregår via internettet, og at store dele af de handlende med brugte genstande er uvidende om
kravet om registrering, hvilket medfører, at en stor del af de handlende ikke er registreret som
påkrævet efter den gældende lovgivning.
Der henvises som begrundelse endvidere til, at omfanget af politiets tilsyn på området varierer
væsentligt fra politikreds til politikreds, samt at administrationen af reguleringen ikke står mål
med antallet af sager, der opklares på baggrund af registreringskravet mv.
1)
2)
3)
4)
119
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Betænkning nr. SOU 2014:72 har indtil videre ikke ført til ændring af den svenske lovgivning
om handel med brugte varer, der således fortsat er gældende.
For så vidt angår pantelånervirksomhed gælder den svenske lov om pantelånervirksomhed
(pantbankslagen), der indeholder bestemmelser om bl.a. tilladelseskrav, pantsedler, alders-
grænser og legitimation, forsikring, videresalg af varer og tilsyn.
2.5 Tyskland
Ifølge oplysningerne fra den danske repræsentation i Tyskland er køb og salg af visse værdi-
fulde brugte genstande, herunder navnlig elektronik i underholdningsøjemed mv., smykker,
cykler og lignende genstande, underlagt et særligt opsyn.
Der gælder i Tyskland endvidere krav om, at erhvervsdrivende, der driver handel med brugte
genstande, skal registrere sig. Den relevante myndighed skal straks efter en sådan registrering
foretage en undersøgelse af den pågældende erhvervsdrivende, herunder som udgangspunkt
ved indhentelse af straffeattest og udtræk fra virksomhedsregistret vedrørende den pågældende.
For så vidt angår erhvervsmæssig udøvelse af pantelånervirksomhed kræver dette tilladelse fra
myndighederne. En sådan tilladelse kan betinges af nærmere fastsatte krav vedrørende den på-
gældende erhvervsdrivendes pålidelighed, likviditet og sikkerhedsstillelse. Der er endvidere
fastsat administrative forskrifter om bl.a. bogføring og opbevaring af genstande mv. (pfandlei-
herverordnung).
3. Marskandiserlovens anvendelsesområde
3.1 Gældende ret
Som anført ovenfor, indeholder marskandiserloven regler om selvstændig næringsvirksomhed
ved handel med eller køb af brugte genstande og udlån af penge mod håndpant, og loven erstat-
ter inden for sit anvendelsesområde bestemmelserne i næringsloven. Marskandiserloven, der er
fra 1966, svarer indholdsmæssigt i det væsentlige til den oprindelige lov fra 1921, således at
indførelsen i 1966 af en ny lov på området først og fremmest indebar en ajourføring og for-
enkling af dagældende lov.
Marskandiserlovens kapitel 1 (§ 1) fastlægger lovens anvendelsesområde.
Efter lovens § 1, stk. 1, gælder loven for selvstændig næringsvirksomhed ved
1) handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et sædvanligt led i en han-
delsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed, og
120
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2) udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler og formidling af sådanne lån
(pantelånervirksomhed).
Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven dog ikke gælder for
1) handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer,
2) handel med bøger og frimærker,
3) opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til
næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning, samt
4) ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige mo-
torkøretøjer eller for udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser eller det kgl.
assistenshus.
Af lovens § 1, stk. 3, fremgår, at i det omfang en virksomhed efter § 1, stk. 1 eller 2, er omfattet
af loven, er virksomheden ikke undergivet reglerne i næringsloven.
Justitsministeren kan i medfør af lovens § 1, stk. 4, bestemme, at reglerne i lovens kapitel 3 om
tilsyn mv. helt eller delvist skal gælde for anden selvstændig næringsvirksomhed ved handel
med eller køb af brugte genstande end den, der efter bestemmelsens stk. 1 og 2 er omfattet af
loven, samt for auktionsholderes virksomhed vedrørende auktionssalg af brugte genstande.
Lovens kapitel 3 indeholder bl.a. en hjemmel for politiet til at foretage eftersyn af virksomhe-
dernes forretningslokaler, varelagre og forretningsbøger (§ 13). Herudover er der i § 14 fastsat
en pligt for bevillingshaveren til straks at give politiet meddelelse samt at tilbageholde gen-
stande, hvis bevillingshaveren tilbydes genstande til køb eller som pant under omstændigheder,
der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst.
Det fremgår af lovbemærkningerne til marskandiserloven, jf. Folketingstidende 1964-65, tillæg
A, spalte 1275 ff. (herefter 1966-lovbemærkningerne til marskandiserloven), at baggrunden for
bemyndigelsesbestemmelsen er at gøre det muligt at udvide anvendelsesområdet til også at om-
fatte anden handel med visse arter af brugte genstande, som erfaringsmæssigt ofte er genstand
for tyverier.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar
1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Det følger af bekendtgø-
relsens § 2, stk. 1, at reglerne i lovens kapitel 3 (om tilsyn mv.), jf. pkt. 3.2.6. nedenfor, finder
anvendelse på selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte
1) cykler og cykeldele,
121
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2) dele af motorkøretøjer,
3) guld- og sølvvarer, juveler, ure, klæder, musikinstrumenter, båndoptagere, radio- og
fjernsynsapparater samt foto- og filmapparater,
uanset om virksomheden i øvrigt er omfattet af loven, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2. For disse
virksomheder gælder endvidere bekendtgørelsens kapitel 2 og 3 (særlige regler for handel med
brugte genstande), jf. pkt. 9.1.1 og 9.1.2 nedenfor.
Baggrunden for bemyndigelsen til at omfatte auktionsholderes virksomhed af lovens kapitel 3
om tilsyn mv. fremgår ikke af 1966-lovbemærkningerne til marskandiserloven. Af lovbemærk-
ningerne til den oprindelige lov fra 1921 fremgår imidlertid, at:
”den Handelsvirksomhed med Hensyn til brugte Genstande, der drives med Hjem-
mel i den nys omhandlede Lovbestemmelse, kan i øvrigt ogsaa paa andre Omraader
frembyde Fare for Retssikkerheden. Og at en saadan Fare ogsaa kan knytte sig til
visse Grene af den Handel med brugte Genstande, hvortil Grosserere, Købmænd og
Detailhandlere er berettigede […], saavel som til den af Auktionsholdere udøvede
Næringsvirksomhed med Hensyn til Afsætning af brugte Genstande, lader sig ikke
afvise. Det er derfor fundet ønskeligt, at der […] tillægges Justitsministeren befø-
jelse […]. Herimod kan der ikke rejses nogen berettiget Indvending fra disse næ-
ringsdrivendes Side ud fra den Betragtning, at saadanne Forholdsregler er ufor-
nødne. Thi Bestemmelsen vil kun kunne benyttes, naar og for saa vidt de har vist
sig fornødne.”
Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er således, at det i 1921 blev vurderet, at det ikke
kunne udelukkes, at auktionsholdervirksomhed kan bringe ”retssikkerheden i fare”, hvis der på
auktioner handles med stjålne genstande.
Det fremgår ikke, hvorfor auktionsholdere ikke blev omfattet direkte af loven, men bemærk-
ningerne synes at efterlade det indtryk, at en sådan bestemmelse ville være blevet mødt med
kritik fra erhvervslivet. I bemærkningerne er det således anført, at erhvervslivet ikke vil kunne
have indvendinger mod en bemyndigelsesbestemmelse ud fra en betragtning om, at bemyndi-
gelsen alene vil blive udnyttet, hvis det viser sig nødvendigt (for at forebygge handel med stjå-
lne genstande).
Herudover kan nævnes, at næringslovkommissionen i betænkning nr. 360 af 1. februar 1954
om næringslovgivningen overvejede, om auktionsholdere for at få et næringsbrev skulle op-
fylde et såkaldt vandelskrav, det vil sige, at den pågældende ikke må have gjort sig skyldig i
strafbare forhold af en sådan karakter, at der er grund til at antage, at den pågældendes nærings-
virksomhed ikke vil blive drevet på en for kunderne forsvarlig måde.
122
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kommissionen foreslog i forlængelse heraf, at auktionsholdere skal opfylde vandelskravet (for
at få et næringsbrev), idet der er tale om næringsdrivende, som i deres virksomhed kommer i
besiddelse af store værdier, der ikke tilhører dem selv.
Det må antages, at de samme betragtninger har gjort sig gældende i forhold til justitsministerens
mulighed for at lade auktionsholdere være underlagt et tilsyn af politiet.
Bemyndigelsen har indtil videre ikke været udnyttet.
3.1.1 Pantelånervirksomhed
Som anført ovenfor, finder marskandiserloven også anvendelse på pantelånervirksomhed.
Betegnelsen ”pantelåner” anvendes traditionelt om en erhvervsdrivende, der driver virksomhed
med udlån af penge mod håndpant. Håndpant er en pantsætningsform, hvor skyldneren fratages
muligheden for at råde over den pantsatte genstand, typisk ved at genstanden overgives til pant-
haveren (den erhvervsdrivende).
Historisk var pantelånervirksomheder, der tilbyder kunder lån mod sikkerhed i deres ejendele,
den primære låneadgang for mindrebemidlede.
Af 1966-lovbemærkningerne til marskandiserloven fremgår bl.a., at baggrunden for reglerne
om pantelånervirksomhed navnlig var at forebygge belåning og salg af stjålne genstande samt
at forhindre misbrug og udnyttelse af kunderne.
Professor, ph.d. Lars Henrik Gam Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, har i en artikel
i JUR.2014.212-218 anført, at der ”for
nylig [er] givet bevillinger til udøvelse af pantelåner-
virksomhed i København og Aarhus. Samtidigt har der været en del omtale i pressen af pantelån
og salg med ret til tilbagekøb som et alternativ til pantelån. Pantelånerbranchen kan dermed
være ved at få en renæssance, hvilket i sig selv giver anledning til at genopfriske reglerne og
deres baggrund. Men der er særlig anledning til at undersøge, hvorvidt det markedsførte alter-
nativ til pantelån – salg med ret til tilbagekøb – skal sidestilles med pantelån og dermed er
omfattet af de samme regler”.
Salg med tilbagekøbsret er et alternativ til pantelån. Konceptet indebærer helt grundlæggende,
at en kunde sælger en genstand til den næringsdrivende til en af denne fastsat vurderingspris,
og således at den næringsdrivende – medmindre kunden inden for en nærmere fastsat periode
tilbagekøber genstanden, hvis tilbagekøbspris fastsættes af den næringsdrivende på baggrund
af tilbagekøbsperiodens længde (jo længere en periode, jo højere en tilbagekøbspris) – frit kan
123
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
disponere over genstanden, når tilbagekøbsperioden er udløbet, herunder ved f.eks. salg af gen-
standen til tredjemand. Under den såkaldte tilbagekøbsperiode opbevarer den næringsdrivende
genstanden.
Af den oprindelige lov fra 1921 fremgik udtrykkeligt af dennes § 17, at
”Ingen kan unddrage
sig Ansvar efter denne Lov ved i Stedet for Pantelaan at afslutte Køb med Tilbagekøbsret eller
anden Retshandel, der efter Rettens Skøn er valgt i det Øjemed at omgaa Lovens Bestemmel-
ser.”
Bestemmelsen blev ikke fastholdt i den nugældende lov og omtales ikke i forarbejderne.
Herom anfører Lars Henrik Gam Madsen i ovennævnte artikel bl.a., at bestemmelsen
”Ind-
holdsmæssigt svarer […] til de almindelige omgåelsesbetragtninger, som finder anvendelse,
uanset at lovgivningen ikke angiver dette. Dette må derfor afgøres ud fra en vurdering af dels
generelle forskelle og ligheder mellem aftaletyperne, dels omstændighederne ved det konkrete
kontraktsforhold, om en aftale om salg med tilbagekøbsret må sidestilles med pantelån.”
Med henblik på udvalgets vurdering af, om pantelånervirksomhed – og eventuelt tillige virk-
somhed med salg med tilbagekøbsret – bør være omfattet af marskandiserloven, gennemgås i
relevant omfang nedenfor, hvilke regler der – foruden marskandiserlovgivningen – gælder for
sådan virksomhed.
3.1.1.1 Kreditaftaleloven
Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. august 2019 om kreditaftaler, er en for-
brugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med indgåelse af
kreditaftaler.
Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 3, er en kreditaftale en aftale, hvorved en kreditgiver yder eller
giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden
tilsvarende form for finansiel ordning. Undtaget er dog aftaler om løbende levering af tjene-
steydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater,
så længe de leveres, jf. lovens § 4, nr. 3.
Ved en kreditgiver forstås ifølge § 4, nr. 2, en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver
tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.
Ved en forbruger forstås ifølge § 4, nr. 1, en person, der i forbindelse med transaktioner omfat-
tet af kreditaftaleloven hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftaleloven, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A,
lovforslag nr. L 91, side 44, at der i dag ikke gælder særlige regler om kreditaftaler, hvor for-
124
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
brugeren skal deponere en genstand som sikkerhed hos kreditgiveren ved aftalens indgåelse, og
hvor forbrugeren alene hæfter med den pågældende genstand, det vil sige, hvor kreditgiveren
udøver en form for pantelånervirksomhed. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at nævnte
type aftaler således som udgangspunkt vil være omfattet af kreditaftalelovens generelle regler.
Pantelånervirksomhed er således omfattet af reglerne i kreditaftaleloven.
Reglerne i kreditaftaleloven er præceptive, og reglerne kan dermed ikke ved aftale fraviges til
skade for forbrugeren, jf. lovens § 7, stk. 1. Loven indeholder bl.a. regler om oplysningspligt,
formkrav og fortrydelsesret.
3.1.1.2 Aftaleloven
En erhvervsdrivendes aftale med en kunde om udlån af penge mod håndpant er en aftale på
formuerettens område og er således omfattet af reglerne i aftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
193 af 2. marts 2016 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område.
Aftalelovens § 36 indeholder f.eks. en regel om hel eller delvis tilsidesættelse af en aftale, hvis
det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende (den såkaldte
generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, om det vil være urimeligt at gøre aftalen gæl-
dende, foretages en helhedsvurdering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der
har relation til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse bl.a. tages
hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændig-
heder.
Det afgørende kriterium for anvendelse af bestemmelsen er urimelighed, og bestemmelsen vil
kunne finde anvendelse i bl.a. underlegenhedstilfælde mellem en forbruger og en erhvervsdri-
vende eller mellem to erhvervsdrivende, forudsat at aftalen konkret vurderes at være urimelig.
Bestemmelsen vil således kunne tænkes anvendt f.eks. i en situation, hvor en erhvervsdrivende
har presset en forbruger til at stille sikkerhed i en af forbrugerens ejendele.
Selv om formålet med aftalelovens § 36 oprindelig var at forøge forbrugerbeskyttelsen samt at
værne en svag kontraktpart mod modpartens overlegne stilling til at skaffe sig fordele, er be-
stemmelsen ikke begrænset til forbrugerforhold.
Ud over de almindelige aftaleretlige regler, herunder aftalelovens § 36 om urimelige aftaler,
indeholder lovens kapitel 4 nogle særlige regler for forbrugeraftaler.
125
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Aftalelovens § 38 c indeholder således en regel om tilsidesættelse af vilkår i forbrugeraftaler,
hvor det ville være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i
parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre vilkåret gældende. Be-
dømmelsen af, om det vil være urimeligt at gøre et vilkår gældende, svarer til bedømmelsen i
aftalelovens § 36, jf. ovenfor. I forbrugerforhold vil der dog ikke kunne tages hensyn til senere
indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren.
3.1.1.3 Øvrige regler
De ovenfor anførte regler suppleres af almindelige tingsretlige regler.
Danske Lov 6-17-5 indeholder en regel om tyvekoster, som indebærer, at den oprindelige ejer
kan kræve genstanden udleveret ikke blot af den erhvervsdrivende selv, men også af den er-
hvervsdrivendes køber.
Er der tale om tyvekoster, risikerer den erhvervsdrivende i den forbindelse at pådrage sig et
erstatningsansvar over for køber efter købelovens § 59 (om objektivt ansvar for oprindelig van-
hjemmel).
3.1.1.4 Lov om finansiel virksomhed
Pantelånervirksomhed er som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne i lov om finansiel virk-
somhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017 om finansiel virksomhed med
senere ændringer, der indeholder regler om bl.a. tilladelseskrav til drift af finansiel virksomhed
og tilsyn af Finanstilsynet.
Efter lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra
offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån
for egen regning … have tilladelse [af Finanstilsynet] som pengeinstitut.
Det fremgår af Finanstilsynets notat af 4. juli 2012 om tilsynets fortolkning af bl.a. lovens § 7,
stk. 1, 1. pkt., at tilsynet i vurderingen af, om en virksomhed skal have tilsynets tilladelse til at
udøve virksomhed, lægger vægt på bl.a.,
1) om virksomheden modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagetales,
2) om indlånene eller de andre midler, der skal tilbagebetales, modtages fra offentligheden,
og
3) om virksomheden yder lån for egen regning.
126
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Af notatet fremgår endvidere, at det alene er i tilfælde af, at samtlige tre krav er opfyldt, at
virksomheden er omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, og dermed skal
have tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
Ved traditionel pantelånervirksomhed, som omfattes af marskandiserloven, drives der alene
virksomhed med at yde lån og ikke tillige med at modtage indlån, som det er tilfældet med
f.eks. banker. Pantelånervirksomhed er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne i lov
om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har i den forbindelse understreget, at det beror på en konkret vurdering af en
virksomheds aktiviteter, om den pågældende virksomhed skal have tilladelse som pengeinstitut
i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ifølge Finanstilsynet kan det således
ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor en pantelånervirksomhed konkret udøver ud-
lånsvirksomhed, som kræver tilladelse.
Finanstilsynet bemærker i den forbindelse, at udlånsvirksomhed efter lov om finansiel virksom-
hed fortolkes bredt, og at det som udgangspunkt omfatter enhver form for kreditgivning. Ved
vurderingen af, om der efter loven er tale om udlånsvirksomhed, ser Finanstilsynet på bl.a., om
virksomheden tilbyder en form for kreditgivning for egen regning, eller om virksomheden alene
formidler lån (og dermed ikke lån for egen regning).
Finanstilsynet har endelig oplyst, at tilsynet ikke har meddelt tilladelse til forbrugslånsvirksom-
heder og dermed heller ikke forbrugslånsvirksomheder, der samtidig driver pantelånervirksom-
hed.
3.1.2 Privates handel på loppemarkeder mv.
Som anført ovenfor, gælder marskandiserloven for selvstændig næringsvirksomhed, jf. lovens
§ 1, stk. 1.
Formuleringen ”selvstændig næringsvirksomhed” har navnlig givet anledning til afgrænsnings-
problemer – og medført en uensartet praksis i politikredsene – i forhold til afgrænsningen over
for privates handel på loppemarkeder mv., der som udgangspunkt ikke kræver bevilling.
Justitsministeriet har ved cirkulære nr. 11110 af 24. februar 1997 på foranledning af et antal
henvendelser samt på baggrund af en dom afsagt af Østre Landsret (U 1996.457Ø) meddelt, at
private personers lejlighedsvise salg af egne brugte genstande på markeder (kræmmermarkeder
mv.) efter ministeriets opfattelse ikke kan anses for omfattet af begrebet ”selvstændig nærings-
virksomhed”, og at salg af nævnte effekter derfor kan ske uden bevilling.
127
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
3.1.3 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1, gælder marskandiserloven ikke for
1) handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer,
2) handel med bøger og frimærker,
3) opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til
næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning, samt
4) ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige mo-
torkøretøjer eller for udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser eller det kgl.
assistenshus.
For så vidt angår undtagelsen om
registreringspligtige motorkøretøjer
fremgår det af 1966-
lovbemærkningerne til marskandiserloven, at disse er undtaget, fordi registreringssystemet må
antages på fornøden måde at forebygge omsætning af stjålne motorkøretøjer.
For så vidt angår undtagelsen om
bøger og frimærker
fremgår det af 1966-lovbemærkningerne
til marskandiserloven, at det i overensstemmelse med gældende lov, hvorved der henvises til
den oprindelige lov fra 1921, foreslås at gøre undtagelse for bøger og frimærker.
Under 2. behandlingen i 1921 af forslag til lov om handel med brugte genstande samt pantelå-
nervirksomhed udtalte en af ordførerne følgende:
”Udvalget tiltræder altså i det hele lovforslaget, men stiller en række ændringsfor-
slag. De første af disse, ændringsforslagene nr. 1 og 2, er foranledigede ved hen-
vendelser, som udvalget har fået fra antikvarboghandlere, antikvitetshandlere og
kunsthandlere. Disse næringsdrivende var ængstelige for, at de, således som lov-
forslaget var affattet, skulle blive inddraget under dets regler, og de mente, at deres
forretninger ikke var egnede dertil; deres forretning var almindelig handel og måtte
således behandles som sådan. Disse betragtninger har man i udvalget kunnet give
medhold, og man har derfor stillet ændringsforslag, hvorefter det bliver klart, at
disse næringsdrivende, antikvarboghandlere, antikvitetshandlere og kunsthandlere,
falder uden for lovforslagets regler i almindelighed. Det har sikkert ikke været me-
ningen at tage dem med – i alt fald har man ikke sigtet på disse næringsdrivende
ved lovforslaget...”
Bøger (og frimærker) blev således efter en række branchehenvendelser undtaget ud fra en be-
tragtning om, at disse erhvervsdrivende ikke var omfattet af den personkreds, man forsøgte at
regulere.
På daværende tidspunkt sondrede man mellem ”almindelige handlende”, der skulle have næ-
ringsbrev for at drive virksomhed, og handlende, der skulle have særlig bevilling og være un-
128
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
derlagt et særligt tilsyn for at drive virksomhed, f.eks. personer, der handlede med brugte cykler,
hvilke ofte var genstand for tyveri.
Næringsbrev er i dag afskaffet.
For så vidt angår undtagelsen om
opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der
udelukkende afhændes til næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning,
fremgår det af
lovbemærkningerne, at baggrunden for undtagelsen er, at det må antages, at den fornødne kon-
trol kan udøves over for den næringsdrivende, som køber genstanden(e), og som typisk vil være
omfattet af marskandiserlovens regler om bevilling, tilsyn mv. I lovbemærkningerne henvises
endvidere til den dagældende § 45 i næringsloven om ”opkøb ved omvandring”. Efter bestem-
melsen skal personer, der køber brugte genstande ved omvandring, det vil sige, når genstandene
ikke sælges fra fast forretningssted, men f.eks. til én eller flere faste aftagere, have et vandrebrev
for at drive virksomhed.
Med næringslovens § 45 havde politiet mulighed for, hvis politiet mødte en med formodede
tyvekoster ”omstrejfende person”, som hævdede, at kosterne var opkøbt, at kræve vandrebrev
forevist, jf. betænkning nr. 360 af 1. februar 1954 om næringslovgivningen.
Vandrebrev er i dag afskaffet.
Baggrunden for undtagelsen om
ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller
registreringspligtige motorkøretøjer og udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser
eller det kgl. assistenshus
fremgår ikke af lovbemærkningerne, men områderne er i dag under-
givet en omfattende regulering i bl.a. kapitalmarkedsloven, lov om registrering af køretøjer, lov
om finansiel virksomhed mv.
Det kgl. assistenshus, der er omtalt i lovens § 1, stk. 1, og § 17 samt bekendtgørelsens § 23 blev
nedlagt omkring 1970.
3.2 Udvalgets overvejelser
Siden marskandiserloven blev indført, har den måde, handlen med brugte genstande foregår på,
ændret sig væsentligt. Tidligere foregik handlen hovedsagelig lokalt via mindre (fysiske)
marskandiserforretninger, hvor potentielle købere kunne møde op, besigtige udstillede gen-
stande og forhandle pris mv. med den handlende, og således at indgåelse af en aftale om
køb/salg og gensidig udveksling af ydelser skete direkte i butikken. Der eksisterer i dag natur-
ligvis fortsat (fysiske) marskandiserforretninger, men i vidt omfang foregår handlen via inter-
nettet fra forskellige salgsplatforme, herunder f.eks. GulogGratis, DBA, netbutikker, sociale
129
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
medier mv. Det er endvidere i modsætning til tidligere både erhvervsdrivende og privatperso-
ner, der omsætter brugte genstande via sådanne salgskanaler. Herudover omsættes der i vidt
omfang også brugte genstande på loppemarkeder og såkaldte ”hyldemarkeder”, hvor private
kan leje salgshylder i genbrugsforretninger.
Marskandiserlovgivningen tager ikke højde for denne teknologiske og samfundsmæssige ud-
vikling. F.eks. er en bevilling til handel med brugte genstande efter loven betinget af, at handlen
finder sted fra et fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Et sådant krav har (en
del) internethandlende vanskeligt ved at opfylde.
Bl.a. nævnte forhold ligger til grund for, at et udvalg nedsat af den svenske regering i 2013 i
betænkning nr. SOU 2014:72 om ”handel med begagnede varor och med skrot – vissa kontrol-
lfrågor” fremkom med forslag om, at den svenske regulering på området, jf. pkt. 2.4 ovenfor
blev ophævet.
Kunst-, Antik- og Design Ringens medlem af udvalget har rejst spørgsmål om en ophævelse af
de gældende regler på området. Baggrunden herfor er navnlig, at de mange professionelle hand-
lende, der overholder lovens krav, stilles urimeligt i konkurrencemæssig henseende bl.a. som
følge af, at der via internettet i vidt omfang foregår handel med samme varer, uden at reglerne
overholdes, ligesom de specifikke krav, de professionelle handlende skal opfylde, herunder i
relation til fysisk forretningslokale med indgang fra gaden og førelsen af bøger over købte og
solgte varer, er meget byrdefulde i lyset af den måde, sådan virksomhed drives i dag.
Udvalget har i lyset heraf indledningsvis overvejet behovet for at opretholde marskandiserlov-
givningen.
Det fremgår af 1966-lovbemærkningerne, at baggrunden for reglerne navnlig var ønsket om at
forebygge salg af stjålne genstande (hæleri). Det forhold, at marskandiserloven ikke er fulgt
med udviklingen og således bl.a. ikke tager højde for internethandel, som udgør en stor del af
handlen med brugte genstande i dag, kunne efter udvalgets opfattelse tale for at ophæve loven.
Hertil kommer, at privatpersoner som udgangspunkt ikke er omfattet af marskandiserloven,
men i dag i vidt omfang ses at handle med brugte genstande på f.eks. sociale medier, loppemar-
keder mv. I praksis ses der endvidere eksempler på, at private handler med brugte genstande i
et sådant omfang, at handlen har professionel eller erhvervsmæssig karakter, uden at disse per-
soner har opnået fornøden bevilling til denne handel.
Hvis loven ophæves, vil det bl.a. indebære, at der fremover ikke stilles krav om, at marskandi-
sere skal have bevilling fra politiet til at drive virksomhed, og at politiet fremover ikke vil være
130
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tillagt tilsynsbeføjelser. En ophævelse af loven vurderes på den baggrund at kunne medføre, at
der vil blive omsat stjålne brugte genstande i videre omfang, end det er tilfældet i dag. Det
bemærkes herved, at antallet af indbrud i Danmark – sammenlignet med de øvrige nordiske
lande og til trods for et ikke ubetydeligt fald de seneste år – er højt, og der omsættes således i
praksis stjålne varer i større omfang.
Af rapporten ”Det danske hælermarked 2014-2019” (september 2020), der er udarbejdet af
Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd, fremgår i den forbindelse, at
der i 2019 samlet set blev stjålet ca. 1,3 mio. genstande (ekskl. dagligvarer) med en erstatnings-
værdi på ca. 3,2 mia. kr. I rapporten estimeres det, at ca. 60 % af tyvekosterne, dvs. ca. 750.000
genstande, videreoverdrages, hvoraf ca. 150.000 genstande går til udlandet, mens ca. 600.000
genstande ender på det danske hælermarked. I 2019 var ved indbrud i privat beboelse de mest
populære tyvekoster inden for kategorierne ”smykker” (smykker, ure, sølvtøj), ”hus” (desig-
nermøbler, boliginteriør, værktøj) og elektronik (computere, tablets, smartphones mv.) Ifølge
rapporten har de populære hælervarer en vis værdi, og de er nemme at afsætte. I rapporten
anslås det, at ca. 250.000 danskere, svarende til ca. 5 % af den danske befolkning, lejlighedsvis
aftager stjålne varer (såkaldte ”lejlighedshælere”).
Selvom antallet af tyverier er faldet de seneste år, er behovet for at forebygge handel med stjålne
brugte genstande efter udvalgets opfattelse fortsat aktuelt, og det taler med betydelig vægt for,
at loven opretholdes.
Udvalget finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at den gældende lovgivning ikke
bør ophæves, men derimod undergå en revision, således at loven ajourføres og justeres i forhold
til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder bl.a. ved at udvide lovens anven-
delsesområde, jf. nærmere nedenfor.
3.2.1 Internethandel, privatpersoners handel mv.
I forlængelse af overvejelserne om en ophævelse af reglerne på området har udvalget mere
konkret overvejet, hvordan de gældende regler mest hensigtsmæssigt kan ændres, således at der
tages højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder i relation til den i
dag udbredte handel med brugte genstande via internettet samt den handel med brugte gen-
stande, der foretages af personer uden bevilling.
Af rapporten ”Det danske hælermarked 2014-2019” (september 2020) fremgår, at en af de mest
iøjnefaldende ændringer på det danske hælermarked er de salgskanaler, som indbrudstyve mv.
benytter til at afsætte tyvekoster til lejlighedshælere. Det anslås således, at 61 % af hælervarerne
131
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
i 2019 blev handlet på digitale salgskanaler, herunder online markedsplatforme samt sociale
medier.
Som omtalt ovenfor, tager marskandiserloven i dag ikke højde for, at en meget betydelig del af
handlen med brugte genstande foregår via internettet.
Udvalget finder, at der for så vidt angår internethandel i mindst samme omfang som ved enhver
anden handel med brugte genstande, hvor handlen sker fra en fysisk butik, foreligger risiko for
handel med stjålne genstande.
I lyset af, at formålet med loven navnlig er at forebygge hæleri, ses der derfor ikke at være
grundlag for at regulere erhvervsdrivende, der driver internethandel, anderledes end erhvervs-
drivende, der handler med brugte genstande fra en fysisk butik.
I forlængelse heraf bemærker udvalget, at en sådan udvidelse af lovens anvendelsesområde vil
medføre bl.a., at internethandlende fremover pålægges visse administrative og økonomiske byr-
der, herunder skal sådanne erhvervsdrivende fremover søge om bevilling fra politiet til at drive
virksomhed, dokumentere virksomhedens handel, afkræve kunder legitimation, give politiet
meddelelse, hvis den erhvervsdrivende tilbydes genstande, der kan begrunde mistanke om
manglende lovlig adkomst mv.
Der er imidlertid tale om pligter, som erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande fra
fysiske butikker, allerede i dag er underlagt, og det kan efter udvalgets opfattelse virke konkur-
renceforvridende over for sådanne erhvervsdrivende, hvis internethandlende ikke er underlagt
samme restriktioner, desuagtet at de varekategorier, der udbydes, er de samme.
På den baggrund foreslår udvalget, at marskandiserloven fremover bør omfatte internethandel
med brugte genstande. Loven bør efter udvalgets opfattelse omfatte al onlinehandel. Det gælder
også handel, der udbydes via applikationer til mobiltelefoner mv.
Med forslaget sikres det, at personer, der erhvervsmæssigt handler med brugte genstande, vil
være omfattet af samme regelsæt, uanset om handlen sker fra en fysisk butik eller via internettet.
For så vidt angår lovens krav om fast forretningssted med særskilte forretningslokaler, jf.
marskandiserlovens § 4, stk. 1, henvises til pkt. 6 nedenfor, hvoraf fremgår, at udvalget foreslår
at ophæve lovens krav herom. Hermed muliggøres handel med brugte genstande via internettet,
uden at den erhvervsdrivende samtidig råder over et fysisk butikslokale.
132
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Hensynet til at forebygge hæleri gør sig også gældende for så vidt angår
privates salg
af (stjålne)
brugte genstande og taler efter udvalgets opfattelse for, at lovens anvendelsesområde i et vist
omfang udvides til at omfatte private. Også hensynet til de erhvervsdrivende, som driver virk-
somhed med handel med brugte genstande, og som skal overholde en række krav i forbindelse
med denne forretningsdrift, kan efter udvalgets opfattelse ud fra konkurrencehensyn tale for en
sådan udvidelse.
Heroverfor står – ud over hensynet til, at private bør kunne sælge egne effekter – at det ud fra
bl.a. ressourcehensyn ikke synes hensigtsmæssigt, at
enhver
handel med brugte genstande uan-
set omfang omfattes af loven. Således findes en ændring, hvorefter privates lejlighedsvise salg
af egne brugte (overskuds)genstande betinges af en bevilling, at gå langt videre end de hensyn
af politimæssig karakter, som loven varetager.
Udvalget foreslår herefter, at privatpersoners handel med eller køb af brugte genstande omfattes
af loven, hvis den pågældende i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande med hen-
blik på videresalg, når handlen ikke sker lejlighedsvist. Det er ikke i sig selv afgørende, om der
tilsigtes opnået gevinst ved handlen, men derimod, om der ud fra en samlet vurdering af den
pågældendes forhold erhverves brugte genstande med henblik på videresalg i erhvervsmæssigt
øjemed, uanset at handlen ikke formelt betegnes som erhvervsmæssig. F.eks. vil privatpersoner,
der fra deres hjem køber brugte genstande via internettet med henblik på at sælge genstandene
videre til en højere pris, efter en konkret vurdering omfattes af loven.
Forslaget indebærer, at privatpersoners afholdelse af eller deltagelse i et loppemarked, hvor der
sælges egne eller nære familiemedlemmers brugte genstande, som udgangspunkt ikke udgør
handel i erhvervsmæssigt øjemed, når handlen kun sker lejlighedsvist. Derimod vil det som
altovervejende hovedregel være handel i erhvervsmæssigt øjemed, hvis en privatperson på
loppe- og kræmmermarkeder, i antikvitets- og marskandiserforretninger, på onlineauktioner el-
ler via andre salgsplatforme på internettet erhverver varer, som sælges igen, og i disse tilfælde
skal den pågældende overholde lovens krav og pligter, herunder krav om bevilling mv.
Udvalget finder således, at der er behov for i loven at tydeliggøre, at enhver, der i erhvervs-
mæssigt øjemed driver den af loven omfattede virksomhed, omfattes af lovens anvendelsesom-
råde, uanset om en sådan handel ikke formelt betegnes som erhvervsmæssig. Der er med for-
slaget ikke tilsigtet ændring af, hvad der efter den forbrugerbeskyttende lovgivning, herunder
bl.a. markedsføringsloven, skal forstås ved ”en erhvervsdrivende”. I bemærkningerne til mar-
kedsføringslovens § 2 fremgår, at begrebet ”erhvervsdrivende” defineres bredt og skal forstås
som fysiske eller juridiske personer, der udøver privat erhvervsvirksomhed og offentlig er-
hvervsvirksomhed, som kan sidestilles hermed. Videre fremgår, at bedømmelsen af, om en fy-
133
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
sisk person kan anses for at udøve erhvervsvirksomhed, beror på en samlet vurdering af den
pågældendes forhold. Det er ikke et krav, at vedkommende udelukkende er beskæftiget som
erhvervsdrivende eller har fast forretningssted. Det er heller ikke afgørende, om der tilsigtes
opnået en gevinst ved virksomheden, men virksomheden må dog have et vist omfang og være
af en vis varighed.
Kravet om, at virksomheden må have et vist omfang og være af en vis varighed, indebærer, at
den, der få gange, f.eks. i forbindelse med oprydning i hjemmet eller hos et familiemedlem,
sælger brugte genstande ved f.eks. leje af hyldeplads i en genbrugsforretning, ved køb eller leje
af en stand på et loppemarked eller ved salg på onlineauktioner eller andre salgsplatforme på
internettet, ikke omfattes af loven. Sådanne salg må således anses som lejlighedsvise salg. Der-
imod vil den, der på fast basis eller flere gange årligt køber brugte genstande og videresælger
disse på loppemarkeder eller via salgsplatforme på internettet mv. omfattes af reglerne.
Afslutningsvis har udvalget overvejet, hvorvidt bestemmelsen i marskandiserlovens § 1, stk. 3,
om, at en virksomhed ikke er undergivet reglerne i næringsloven, i det omfang virksomheden
er omfattet af marskandiserloven, bør opretholdes. Der er imidlertid i de senere år foretaget så
væsentlige ændringer i næringsloven, hvorved lovens anvendelsesområde er blevet indskræn-
ket, at henvisningen i marskandiserloven i dag er uden indholdsmæssig betydning. På den bag-
grund foreslår udvalget, at bestemmelsen udgår.
Vedrørende udvalgets overvejelser om, hvorvidt
onlineauktioner
fremover bør omfattes af
marskandiserloven, henvises til kapitel 4 nedenfor.
3.2.2 Online markedspladser
Online markedspladser – dvs. platforme, der giver mulighed for, at der på platformen mellem
en sælger og en køber indgås aftaler om f.eks. handel med brugte genstande– er ikke omfattet
af marskandiserlovens anvendelsesområde.
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der med henblik på at forebygge handel med stjå-
lne genstande bør indføres en bestemmelse i marskandiserloven, hvorefter udbydere af online
markedspladser ved køb og salg af brugte genstand inden aftaleindgåelsen skal sikre sig iden-
titeten på sælger og køber.
I lyset af, at formålet med marskandiserloven navnlig er at forebygge videresalg af stjålne gen-
stande, finder udvalget det på den ene side hensigtsmæssigt at indføre regulering, som vil kunne
understøtte politiets muligheder for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af
stjålne genstande via online markedspladser. Det må desuden antages, at en person – forudsat,
134
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
at vedkommende er bekendt med eller har mistanke om, at en genstand er stjålet – vil være
mindre tilbøjelig til at sælge eller købe genstanden, hvis den pågældende skal identificere sig
inden aftaleindgåelsen på online markedspladser.
På den anden side vil det som udgangspunkt ikke være muligt at indføre national regulering,
som pålægger udenlandske online markedspladser, herunder f.eks. Facebook, Amazon, eBay
mv., en pligt til at sikre identiteten på private købere og sælgere, inden der indgås aftale om
handel på platformen, jf. e-handelslovens § 4, hvorefter tjenesteudbydere, som er etableret i et
andet medlemsland, kun skal overholde de krav og regler, som findes i den medlemsstat, hvori
denne er etableret. Det vurderes i den forbindelse uhensigtsmæssigt, at det ikke med national
regulering vil være muligt at pålægge
alle
online markedspladser de samme forpligtelser. Her-
til bemærkes, at det antages, at handel med brugte genstande i vidt omfang omsættes på uden-
landske online markedspladser, herunder f.eks. Facebook.
Udvalget har noteret sig, at der med moderniseringsdirektivet (2019/2161/EU) er indsat en ny
artikel 6 a i forbrugerrettighedsdirektivet. Artikel 6 a, stk. 1, indeholder nye, supplerende op-
lysningskrav for aftaler, der indgås på online markedspladser.
Efter den nye bestemmelse i artikel 6 a, stk. 1, forpligtes udbyderen af en online markedsplads
til at give forbrugeren oplysning om:
•
de vigtigste parametre for rangordning af tilbud
•
om varerne udbydes af en erhvervsdrivende
•
om de forbrugerbeskyttende regler gælder, når der indgås aftale med en tredjepart,
som ikke er erhvervsdrivende, og
•
hvis det er relevant, hvordan forpligtelserne i forbindelse med aftalen deles mellem
den tredjepart, som tilbyder varerne/tjenesteydelserne/det digitale indhold og udbyde-
ren af onlinemarkedspladsen.
Baggrunden herfor er bl.a., at det kan være uklart for forbrugerne, hvem de indgår aftale med,
og hvordan dette påvirker deres rettigheder og pligter, jf. moderniseringsdirektivets præambel-
betragtning nr. 4. Informationen skal være klar og gives på en måde, som egner sig til fjern-
kommunikation. Det er ikke tilstrækkeligt, at informationen gives i standardvilkår, jf. præam-
belbetragtning nr. 27.
Moderniseringsdirektivet indeholder i artikel 6 a, stk. 2, en mulighed for at indføre yderligere
oplysningskrav for udbydere af onlinemarkedspladser.
Ved lov nr. 2158 af 27. november 2021 om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler
og andre retshandler på formuerettens område (Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som
følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers (modernise-
135
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ringsdirektivet) og ændringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implemente-
ring af moderniseringsdirektivet), der træder i kraft den 28. maj 2022, er bl.a. moderniserings-
direktivets artikel 6 a gennemført i dansk ret. Loven indeholder en ny bestemmelse om supple-
rende oplysningskrav for onlinemarkedspladser, ligesom muligheden for at tilføje yderligere
supplerende oplysningskrav for udbyderen af online markedspladsen er udnyttet ved at tilføje
et krav om, at udbyderen af onlinemarkedspladsen skal oplyse om identiteten og hjemsted på
den tredjepart, som tilbyder varer, tjenesteydelser eller digitalt indhold på online markedsplad-
sen, jf. lovens § 8 a. Formålet med disse oplysningskrav er at sikre gennemskuelige aftalemo-
deller, hvor det er tydeligt for forbrugeren, hvem vedkommende indgår aftale med, og hvilket
land de kommer fra.
Der henvises til om lovforslaget (lovforslag nr. 16, der blev fremsat den 6. oktober 2021) i øvrigt
til pkt. afsnit 3.2.1.2.3. og 3.2.2.2.1 ovenfor.
Udvalget har endvidere noteret sig, at Europa-Kommissionen den 15. december 2020 har frem-
sat forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825 (herefter
benævnt DSA, der står for Digital Services Act). Forslaget har til formål at bidrage til at styrke
det indre marked ved at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til
ulovligt indhold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platforms-
økonomien, og dermed erstatte dele af det gældende e-handelsdirektivs (2000/31/EF) bestem-
melser om ansvarsfrihed for formidlingstjenester og det generelle forbud mod at pålægge over-
vågningsforpligtelser.
DSA’en gælder alle udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i EU, samt udbydere af
formidlingstjenester, som er etableret uden for EU, hvis udbyderen målretter sin tjeneste ind i
EU.
I forhold til online markedspladser lægges der bl.a. op til et krav om at
sikre erhvervsdrivendes
sporbarhed,
hvilket også kendes som ”know-your-business-partner”-princippet. Heri ligger, at før
en sælger kan få lov til at fremme budskaber om eller sælge tjenester og produkter til forbrugere
via platformen, skal platformen kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifikations-
dokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have kontaktoplysninger på
bemyndiget repræsentant i EU, jf. markedsovervågningsforordningen (2019/1020/EU), have op-
lysninger om registrering i handelsregister eller lignende offentligt register samt have oplysninger
om eventuelle selvcertificeringer om kun at udbyde produkter eller services, der er i overensstem-
melser med EU-retten. Informationerne om kontakt, registrering i handelsregister og selvcertifice-
ring skal ligge let tilgængeligt for brugerne af platformen. Øvrige informationer skal udleveres til
myndighederne på forespørgsel.
136
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Som forslaget ser ud nu, omfatter en online markedsplads alene salg mellem erhvervsdrivende og
forbrugere. Salg mellem forbrugere er således ikke omfattet. Der sondres ikke mellem nye eller
brugte varer i forslaget. Det betyder, at bestemmelsen om erhvervsdrivendes sporbarhed alene vil
gælde erhvervsdrivende, og uanset om den erhvervsdrivende sælger nye eller brugte varer på on-
linemarkedspladsen.
Den endelige udformning af bestemmelsen om erhvervsdrivendes sporbarhed og kravene afhæn-
ger af de videre forhandlinger.
Endvidere er udvalget bekendt med, at indsatsen Bo trygt! etableret af TrygFonden, Foreningen
Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd med bl.a. det formål at øge
opdagelsesrisikoen ved hæleri har iværksat et samarbejde med en række aktører, herunder DBA
og GulogGratis, som har til formål at sikre, at handel med stjålne genstande på bl.a. online
pladser begrænses mest muligt. Herudover har DBA, GulogGratis og Dansk Erhverv indgået
en samarbejdsaftale med Bo trygt!, hvorefter de bl.a. forpligter sig til at tilskynde, at flere bru-
gere på platformene benytter sig af frivillig NemID-validering, inden der indgås en aftale om
handel af brugte genstande.
Efter en samlet vurdering finder udvalget herefter, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund-
lag for i loven at indføre en bestemmelse, hvorefter udbydere online markedspladser etableret
her i landet forpligtes til at sikre identiteten på køber og sælger, inden der indgås aftale om
handel på platformen. Udvalget finder dog, at udviklingen på området bør følges tæt, således at
der iværksættes relevante lovgivningsinitiativer, hvis der på et senere tidspunkt konkret måtte
opstå behov herfor.
3.2.3 Pantelånervirksomhed
Udvalget har overvejet, om pantelånervirksomhed fortsat bør være omfattet af marskandiser-
loven.
Indledningsvis bemærker udvalget, at baggrunden for reglerne om pantelånervirksomhed navn-
lig var at forebygge belåning og salg af stjålne genstande samt at forhindre misbrug og udnyt-
telse af kunderne.
Spørgsmålet om, hvorvidt pantelånervirksomhed fortsat bør være reguleret i marskandiser-
loven, afhænger efter udvalgets opfattelse af bl.a. omfanget og den forventede udbredelse af
pantelånervirksomhed i Danmark, samt hvilke regler, der i øvrigt gælder for sådan virksomhed,
og om disse regler i tilstrækkeligt omfang varetager de relevante beskyttelseshensyn.
137
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Finansiering af akut likviditetsbehov synes i dag i almindelighed kun i yderst begrænset omfang
at ske ved pantsætning hos en pantelånervirksomhed. Sådan låntagning foretages derimod ty-
pisk i pengeinstitutter eller hos finansieringsselskaber.
Det forhold, at der er ganske få pantelånervirksomheder i Danmark, og at reglerne derfor kun
har betydning for en ganske snæver kreds, kunne tale for, at disse ophæves.
Professor, ph.d. Lars Henrik Gam Madsen har dog som anført under pkt. 3.1.1 ovenfor peget
på, at pantelånerbranchen kan være ved at ”få en renæssance”. Endvidere har han peget på
fremkomsten af nye lånetyper, der indholdsmæssigt i alt væsentligt svarer til traditionel pan-
telånervirksomhed, herunder f.eks. konceptet ”salg med tilbagekøbsret”.
Det kan således ikke udelukkes, at flere virksomheder fremover vil udbyde lån med håndpant i
brugte genstande og sådanne lignende lån, og dette må særligt antages at gælde, hvis reglerne
om pantelånervirksomhed, herunder reglerne om den maksimale rente, en pantelånervirksom-
hed må opkræve, ophæves. Dette taler efter udvalgets opfattelse for, at reglerne opretholdes.
Navnlig reglerne i kreditaftaleloven varetager – i hvert fald ved traditionel pantelånervirksom-
hed – forbrugerbeskyttelseshensyn ved at stille krav om kreditvurdering og en række oplys-
ningspligter vedrørende det lån, som optages. Kreditaftaleloven indeholder imidlertid – i mod-
sætning til marskandiserloven – ikke regler om f.eks. bevilling og tilsyn mv. med pantelånere,
ligesom konceptet ”salg med tilbagekøbsret” som udgangspunkt ikke omfattes af kreditaftale-
lovens regler. Heller ikke hensynet til at forebygge belåning og salg af stjålne genstande vare-
tages af kreditaftalelovens regler. Disse forhold taler efter udvalgets opfattelse endvidere for en
opretholdelse af panterlånerregelsættet.
Hertil kommer, at marskandiserlovens pantelånerregelsæt vurderes at medvirke til en minime-
ring af risikoen for omsætning via pantelån af stjålne genstande.
Udvalget foreslår på den baggrund, at pantelånervirksomhed fortsat – tillige med konceptet
”salg med tilbagekøbsret” – omfattes af loven, idet reglerne dog foreslås moderniseret.
3.2.4 Brugte genstande
Marskandiserloven omfatter i dag alene handel med eller køb af
brugte genstande.
Idet der i
vidt omfang også omsættes stjålne
ubrugte (nye)
genstande, har udvalget overvejet, om lovens
anvendelsesområde bør udvides til også at omfatte sådanne genstande.
138
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget finder imidlertid, at en udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte
ubrugte genstande, og som ville indebære bl.a., at stort set alle forretningsdrivende, herunder
også dagligvarebutiksindehavere, skulle have bevilling, være underlagt tilsyn mv., ville være
alt for omfattende. Der ville således reelt blive tale om en genindførelse af – i udvidet form –
reglerne i næringsloven, hvis anvendelsesområde over de senere år er blevet væsentligt ind-
skrænket. Hæleribestemmelsen i straffelovens § 290, stk. 1, hvorefter den, der uberettiget mod-
tager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse,
og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lig-
nende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse,
straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder (ved hæleri af særlig grov beskaffenhed dog
med fængsel i op til 6 år, jf. bestemmelsens stk. 2), suppleret med de almindelig tingsretlige
regler om vindikation mv. må for så vidt angår ubrugte genstande være tilstrækkelig.
Herefter foreslår udvalget, at marskandiserloven som hidtil alene skal regulere handel med eller
køb af brugte genstande. Med brugte genstande forstås løsøregenstande, der i vidt omfang har
bevaret den funktionalitet, som den pågældende genstand havde som ny, således at den dermed
kan genanvendes uden videre eller efter reparation. En genstand er således normalt brugt, når
den er taget i brug. Dog kan en genstand, der ikke har været taget i brug, være omfattet af
begrebet ”brugte genstande”, hvis den pågældende genstand f.eks. har været ejet af en privat-
person, der har købt genstanden til endeligt forbrug.
Af loven omfattes endvidere som hidtil erhvervsmæssigt køb af brugte genstande, som ikke
videresælges, men forarbejdes håndværksmæssigt eller industrielt. Derimod vil en handelsvirk-
somhed, der afsætter nye genstande, uden bevilling kunne drive handel med brugte genstande,
f.eks. brugte genstande, der er taget i bytte ved salg af nye genstande, såfremt dette er sædvan-
ligt inden for den pågældende branche, og under forudsætning af, at omfanget af denne handel
ikke under hensyn til virksomhedens afsætning af nye varer går ud over, hvad der er sædvanligt
inden for branchen. På samme måde vil håndværks- eller industrivirksomheder som hidtil
kunne drive handel med eller købe brugte genstande uden bevilling, i det omfang det inden for
vedkommende branche er sædvanligt, at dette sker som led i virksomhed af den pågældende
art.
3.2.5 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
Idet udvalgets opgave efter kommissoriet navnlig er at udarbejde forslag til en moderniseret
lovgivning på området for handlen med brugte genstande, har udvalget overvejet, hvorvidt de
gældende undtagelser fra lovens anvendelsesområde, jf. pkt. 3.1.3 ovenfor, fortsat er relevante
i dag.
139
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
For så vidt angår undtagelsen om registreringspligtige motorkøretøjer finder udvalget, at det
nuværende registreringssystem, hvor (registreringspligtige) motorkøretøjer optages i et offent-
ligt køretøjsregister, på forsvarlig måde er egnet til at forebygge og opklare sager om omsætning
af stjålne motorkøretøjer. Det foreslås derfor, at undtagelsen opretholdes.
Derimod ses der ikke at være en særlig begrundelse for at opretholde undtagelsen om bøger og
frimærker, hvorfor denne foreslås ophævet. Det bemærkes herved, at såvel sjældne bøger som
sjældne frimærker kan være kostbare, og at der er tale om let omsættelige varer.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.1.3, blev hensynet til, at der ikke omsættes stjålne gen-
stande ved opkøb, der ikke sker på fast forretningssted mv., tidligere varetaget gennem ordnin-
gen med såkaldte vandrebreve. Vandrebreve er i dag afskaffet, og der ses derfor ikke at være
grund til at undtage nævnte opkøb fra lovens anvendelsesområde. Det foreslås derfor, at undta-
gelsen ophæves.
For så vidt angår undtagelsen om ydelse og formidling af lån mv. bemærker udvalget, at områ-
det i dag allerede er undergivet en omfattende regulering i bl.a. kapitalmarkedsloven, lov om
finansiel virksomhed mv. På den baggrund foreslås det, at undtagelsen opretholdes.
Udvalget finder, at salg af brugte genstande, der foretages af godkendte almenvelgørende eller
almennyttige foreninger mv. og af religiøse samfund, for så vidt genstandene er modtaget ve-
derlagsfrit, udtrykkeligt bør undtages fra lovens anvendelsesområde. For at være omfattet af
bestemmelsen bør sådanne foreninger og lign. samt religiøse samfund være godkendt i medfør
af ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2 og 3, og bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018
om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3.
Undtagelsen vil herefter finde anvendelse på salg af brugte genstande i genbrugsbutikker eller
lign. drevet af f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors mv.
Det er udvalgets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at undtage sådanne foreninger mv.
og religiøse samfund, henset til deres almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-
mål, samt henset til, at det vil påføre sådanne foreninger mv. og religiøse samfund økonomiske
og administrative byrder, hvis de omfattes af lovens anvendelsesområde, herunder krav om
bevilling mv. Da undtagelsen omfatter genstande, som er modtaget vederlagsfrist, og der derfor
typisk vil være tale om salg af donerede genstande af mindre værdi, finder udvalget, at en sådan
undtagelse fra lovens anvendelsesområde vil være ubetænkeligt i forhold til lovens hovedfor-
mål, som er at sikre kontrollen med handel med brugte genstande og hindre videresalg af stjå-
lne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande.
140
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Om Det kgl. assistenshus, der er omtalt i lovens § 1, stk. 1, og § 17 samt bekendtgørelsens §
23, bemærker udvalget, at det blev nedlagt omkring 1970. Henvisninger til assistenshuset bør
derfor at udgå af loven.
3.2.6 Bemyndigelse til justitsministeren samt administrative forskrifter
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.1, har justitsministeren i dag mulighed for ved bekendt-
gørelse at bestemme, at erhvervsvirksomhed med handel med brugte genstande, som ikke om-
fattes af marskandiserlovens anvendelsesområde, skal omfattes af lovens regler om tilsyn mv.
Bemyndigelsesbestemmelsen bør efter udvalgets opfattelse opretholdes, da der også fremover
vil kunne opstå behov for at regulere erhvervsvirksomhed, som ikke omfattes af loven. Det
gælder f.eks. tilfælde, hvor der i løbet af en kort periode inden for en bestemt branche konsta-
teres flere tilfælde af tyveri/hæleri i videre omfang. Det bemærkes herved, at området for, hvilke
varer der typisk er genstand for tyveri, ændres over tid. Udvalget foreslår på den baggrund, at
bemyndigelsesbestemmelsen opretholdes.
Udvalget foreslår i forlængelse heraf, at den nuværende opregning i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed moderni-
seres og gøres teknologineutral, således at f.eks. elektroniske apparater og tilbehør hertil også
omfattes af lovens kapitel 3 om tilsyn mv. Efter udvalgets opfattelse bør bestemmelsen i § 2,
stk. 1, endvidere omfatte alle andre brugte genstande og partier af brugte genstande, der har en
vis værdi og er nemme at afsætte, og som derfor er populære hælervarer. Der foreslås på den
baggrund i bekendtgørelsen indsat en opsamlingsbestemmelse, hvorefter reglerne i lovens ka-
pitel 3 om tilsyn mv. finder anvendelse på erhvervsvirksomhed ved handel med eller køb af
andre brugte genstande eller partier af brugte genstande til en købs- eller salgspris, som over-
stiger 5.000 kr. Bestemmelsen omfatter således bl.a. brugte genstande, der er taget i bytte ved
salg af nye genstande jf. pkt. 3.2.4 ovenfor.
Justitsministeren har – ud over bemyndigelsen til at lade visse former for erhvervsvirksomhed
være omfattet af lovens regler om tilsyn mv. – også mulighed for ved bekendtgørelse at be-
stemme, at auktionsholderes virksomhed vedrørende auktionssalg af brugte genstande skal om-
fattes af lovens regler om tilsyn mv.
Udvalget har overvejet behovet for en nærmere regulering af auktionsholdernes virksomhed,
herunder om en eventuel regulering af området bør ske ved lov eller bekendtgørelse.
141
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget bemærker i den sammenhæng, at en auktionsholder forestår den praktiske afvikling
af auktioner, og at auktionsholderen alene formidler salg af brugte genstande på auktion. På
auktioner er der imidlertid – som i forbindelse med enhver anden handel med brugte genstande
– risiko for, at der omsættes stjålne genstande.
Efter udvalgets opfattelse er risikoen herfor størst ved internetauktionssalg. Internetauktions-
virksomheder foretager salg via internettet på auktionslignende vilkår, og der er for sådanne
salg ikke krav i lovgivningen om en beskikket auktionsleders deltagelse. Sådan internetauk-
tionsvirksomhed foreslås fremover omfattet af marskandiserloven, jf. kapitel 4 om onlineauk-
tioner.
Vedrørende salg på traditionelle fysiske auktioner er der krav i auktionslederloven om, at en
auktionsleder beskikket af justitsministeren er til stede på auktionen og påser, at lovgivningen
overholdes. Auktionslederen er i den forbindelse forpligtet til at påse, at der ikke foreligger
omstændigheder, som tyder på manglende lovlig adkomst til det, der bortsælges ved auktion
(auktionslederlovens § 8, stk. 1, 1. led).
Der findes på den baggrund efter udvalgets opfattelse ikke grundlag for på nuværende tidspunkt
anledning til at foreslå en nærmere regulering af auktionsholderes virksomhed. Det kan imid-
lertid ikke afvises, at der fremover vil kunne opstå et behov for at lade auktionsholdere være
omfattet af marskandiserlovens regler om tilsyn mv. Udvalget foreslår på den baggrund bemyn-
digelsesbestemmelsen i relation til auktionsholdervirksomhed opretholdt.
4. Krav om bevilling
4.1 Gældende ret
Som anført ovenfor, kræves der med en række undtagelser bevilling til at drive visse former for
selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte genstande og pantelåner-
virksomhed.
Efter marskandiserlovens § 2, stk. 1, skal den, der driver virksomhed omfattet af loven, have
bevilling. Bevillingen, der meddeles enten til handel med brugte genstande eller til pantelåner-
virksomhed, udstedes af politiet. Bevillingen giver ret til at drive virksomhed i og fra den poli-
tikreds, bevillingen omfatter, jf. § 2, stk. 2. Efter bekendtgørelse nr. 1096 af 21. august 2018
behandles sager om bevilling af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi. Efter bestem-
melsens stk. 3 betales der 80 kr. for udstedelse af en bevilling til handel med brugte genstande
eller bevilling til pantelånervirksomhed.
142
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0143.png
Det fremgår af 1966-lovbemærkningerne til loven, at der efter § 4 i 1921-loven betales et gebyr
til statskassen på 100 kr. for bevilling til pantelånervirksomhed og et gebyr på 60 kr. for bevil-
ling til handel med brugte genstande.
I 1966 blev gebyret efter § 2, stk. 3, fastsat til 80 kr. for udstedelse af såvel bevilling til pan-
telånervirksomhed som bevilling til handel med brugte genstande.
Offentlig myndighedsudøvelse som f.eks. meddelelse af tilladelser sker i almindelighed uden
betaling, og opkrævning af et gebyr for myndighedsudøvelse kræver derfor særskilt lovhjem-
mel, jf. pkt. 2.7.3 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (kan tilgås via hjemmesiden
www.lovkvalitet.dk). Det fremgår endvidere af vejledningen, at gebyrer for udstedelse af of-
fentlige tilladelser mv. skal stå i forhold til de administrative omkostninger, der er forbundet
med at udstede den pågældende tilladelse.
4.2 Udvalgets overvejelser
Af hensyn til muligheden for at føre et effektivt tilsyn med erhvervsmæssig handel med brugte
genstande samt pantelånervirksomhed og salg med tilbagekøbsret finder udvalget, at marskan-
diserlovens krav om bevilling bør opretholdes. Videre finder udvalget, at politiet fortsat skal
udstede bevilling under hensyn til, at politiet også fremover bør være tilsynsførende myndig-
hed.
Efter marskandiserlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., giver en bevilling
ret til at drive virksomhed i og
fra den politikreds, bevillingen omfatter.
Denne
geografiske afgrænsning – som hænger sammen med bl.a. lovens regler om krav til fast
forretningssted – bør efter udvalgets opfattelse moderniseres. Det er således i dag ofte forekom-
mende, at handlen foregår via internettet, og det taler for, at den geografiske afgrænsning af
bevillingen udgår. Heroverfor står hensynet til, at politiet som tilsynsmyndighed kan føre et
effektivt tilsyn.
Efter en samlet afvejning af de modsatrettede hensyn og i lyset af den samfundsmæssige og
teknologiske udvikling foreslår udvalget, at en bevilling til virksomhed med handel med brugte
genstande eller pantelånervirksomhed ikke afgrænses geografisk.
Derimod foreslås det, at bevilling meddeles af
politiet,
og at det herefter vil påhvile politiet i
den politikreds, hvor virksomheden drives, at føre tilsyn med den omhandlede virksomhed. Der
henvises herom i øvrigt til pkt. 6 og gennemgangen nedenfor af lovens krav om fast forretnings-
sted.
143
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Med hensyn til betaling for udstedelse af bevilling finder udvalget, at der fortsat skal betales et
omkostningsbestemt gebyr for at få udstedt en bevilling til at drive handel med brugte genstande
eller pantelånervirksomhed. Gebyrets størrelse må efter udvalgets opfattelse dog bero på en
nærmere udredning af omkostningerne forbundet med udstedelse af bevilling og de økonomiske
konsekvenser i øvrigt forbundet med det lovforslag, der skal udmønte udvalgets forslag. På den
baggrund foreslår udvalget, at bestemmelsen om betaling for udstedelse af bevilling oprethol-
des, men moderniseres sprogligt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2 i udkastet til en ny marskandiserlov.
5. Betingelser for at få bevilling
5.1 Gældende ret
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for at opnå bevilling til at drive visse former
for selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte genstande og pantelå-
nervirksomhed.
Ifølge marskandiserlovens § 3, stk. 1, har den, der opfylder næringslovens betingelser for er-
hvervelse af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende, ret til bevilling.
I 1966, da marskandiserloven blev vedtaget, skulle en person efter næringsloven opfylde føl-
gende betingelser for at få næringsbrev (og dermed også for at få bevilling til at drive handel
med brugte genstande eller pantelånervirksomhed):
1) have danske indfødsret,
2) have bopæl i landet,
3) være myndig eller efter myndighedsloven have fået tilladelse til på egen hånd at drive
den virksomhed, hvortil den pågældende søger om bevilling, og
4) ikke være under konkurs.
Med hensyn til myndighedskravet fremgår af værgemålslovens § 1, stk. 1, at børn og unge
under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Mindreårige
kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er
bestemt, jf. værgemålslovens § 1, stk. 2. For så vidt ikke andet er særligt bestemt, handler vær-
gen på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, jf. værgemålslovens § 1, stk. 3.
Efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan den retlige handleevne i forbindelse med værge-
mål efter § 5 (værgemål på grund af sindssygdom) fratages, hvis dette er nødvendigt for at
144
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for
fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelse af den ret-
lige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, jf. værgemålslo-
vens § 6, stk. 1, 2. pkt. Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget den retlige
handleevne, jf. stk. 1, 1. pkt., umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde
over sin formue, medmindre andet er bestemt. Den, der delvist er frataget handleevnen, jf. stk.
1, 2. pkt., er myndig, men kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue i det
omfang, det er bestemt.
Det fremgår af værgemålslovens § 5, stk. 1, at der kan iværksættes værgemål for den, der på
grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden
form for alvorligt svækket helbred er ude at stand til at varetage sine anliggender, eller hvis der
er behov for det. I medfør af bestemmelsens stk. 2 kan der endvidere iværksættes værgemål for
den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økono-
miske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samvær-
gemål efter § 7. I medfør af værgemålslovens § 5, stk. 3, kan værgemålet begrænses til at angå
økonomiske forhold, herunder bestemte personlige anliggender. For så vidt ikke andet er særlig
bestemt, handler værgen på den pågældendes vegne i alle anliggender, der er omfattet af vær-
gemålet, jf. § 5, stk. 4. Personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, er myndige,
medmindre de tillige er frataget handleevnen efter § 6.
Efter værgemålslovens § 7, stk. 1, kan der iværksættes samværgemål for den, der på grund af
uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at admini-
strere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom.
Et samværgemål kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, jf. § 7, stk. 2.
Ifølge bestemmelsens stk. 3 handler samværgen og den pågældende i forening i anliggender,
der er omfattet af værgemålet. Personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 7, er
myndige.
Med hensyn til betingelsen i marskandiserloven om at have fået tilladelse til på egen hånd at
drive den virksomhed, hvortil den pågældende søger om bevilling, fremgår det af værgemåls-
lovens § 43, stk. 1, at værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, med Familieretshusets god-
kendelse kan tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed. En umyn-
dig, der har tilladelse til at udøve næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshand-
ler, som falder inden for virksomhedens område, jf. § 43, stk. 2. Værgen kan med Familierets-
husets godkendelse tilbagekalde tilladelsen. Tilbagekaldelsen får kun virkning for tredjemand,
hvis denne kendte eller burde kende den, jf. § 43, stk. 3.
145
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter marskandiserlovens § 3, stk. 2, kan justitsministeren tillade, at bevilling meddeles, selv
om de i stk. 1 nævnte betingelser ikke er opfyldt.
Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., kan bevilling nægtes, hvis ansøgeren er dømt for strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, eller hvis der i øvrigt efter de oplys-
ninger, der foreligger om ansøgers personlige forhold, er særlig grund til at antage, at den på-
gældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde. Bevilling kan endvidere nægtes, hvis
ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesor-
denen 50.000 kr. og derover, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt.
Hvis ansøgeren er et selskab med begrænset hæftelse, kan bevilling nægtes, hvis der om et
medlem af selskabets direktion eller bestyrelse foreligger oplysninger, som efter § 3, stk. 3, kan
begrunde nægtelse af bevilling. Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal
der inden 14 dage foretages anmeldelse herom til politiet, der afgør, om bevillingen kan opret-
holdes, jf. § 3, stk. 4.
Om baggrunden for, at bevilling kan nægtes, hvis ansøgeren er dømt for strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, eller der i øvrigt efter de oplysninger,
der foreligger om vedkommendes personlige forhold, er særlig grund til at antage, at den på-
gældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde, fremgår det af lovbemærkningerne,
jf. Folketingstidende 1964-65, tillæg A, spalte 1287-1288, at ”under
hensyn til de særlige mu-
ligheder, der foreligger for, at personer, der driver virksomhed af den her omhandlede beskaf-
fenhed kan misbruge deres virksomhed, navnlig ved køb af stjålne koster, kan det imidlertid
ikke anses for forsvarligt helt at ophæve adgangen til at nægte bevilling i tilfælde, hvor risikoen
for sådant misbrug i særlig grad er konkret begrundet”.
Det bemærkes i den forbindelse, at f.eks. en ren straffeattest ikke er en betingelse for at opnå
bevilling. Bestemmelsen indebærer, at politiet alene har mulighed for at nægte en person bevil-
ling, hvis politiet
konkret
vurderer, at der er fare for misbrug af bevillingen eller fare for, at
virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
5.2 Udvalgets overvejelser
Et af lovens hovedformål er at begrænse omsætningen af stjålne genstande, og udvalget finder
det derfor hensigtsmæssigt, at handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed fortsat
skal være betinget af opnåelse af bevilling hertil, jf. pkt. 4.2 ovenfor. Udvalget finder i den
forbindelse, at betingelserne for at opnå bevilling af gennemsigtighedshensyn bør fremgå di-
rekte af marskandiserloven.
146
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Ved fastsættelsen at betingelserne for, hvornår bevilling efter marskandiserloven kan meddeles,
bemærker udvalget, at betingelserne for bevilling i den nugældende marskandiserlov i vidt om-
fang svarer til, hvad der i øvrigt gælder i anden lovgivning for virksomhed, hvortil der kræves
offentlig autorisation, beskikkelse, bevilling, godkendelse eller lignende, og udvalget finder
derfor, at betingelserne i relevant omfang bør opretholdes, jf. straks nedenfor. For så vidt angår
henvisningen til næringsloven er denne dog i lyset af de senere års ændringer af nævnte lov
uden selvstændigt indhold, og udvalget finder derfor, at henvisningen bør udgå.
Som anført under pkt. 5.1, var det tidligere en betingelse for at få bevilling til at drive handel
med brugte genstande og pantelånervirksomhed, at ansøgeren havde dansk indfødsret. Tilsva-
rende lovgivning for virksomhed, hvortil der kræves offentlig autorisation, beskikkelse, bevil-
ling, godkendelse eller lignende stiller ikke krav herom, og der kan efter udvalgets opfattelse
ikke peges på relevante hensyn, der inden for marskandiserområdet skulle kunne begrunde et
sådant krav, der derfor foreslås ophævet.
Det findes derimod relevant i relation til forebyggelsen af handel med brugte, stjålne genstande
og hensynet til et effektivt tilsyn med den erhvervsdrivende, at den pågældende har en forret-
ningsadresse her i landet, hvorfor udvalget foreslår, at dette stilles som betingelse for at få be-
villing. Forretningsadressen er der, hvor virksomheden drives fra.
Udvalget finder endvidere, at det fortsat bør stilles som betingelse for at få bevilling, at ansø-
geren er myndig, idet mindreårige og personer, der er frataget den retlige handleevne, jf. pkt.
5.1 ovenfor, som udgangspunkt ikke kan drive selvstændig virksomhed. Udvalget finder dog,
at en umyndig, der med Familieretshusets godkendelse har opnået tilladelse til på egen hånd at
udøve næring eller anden virksomhed, jf. værgemålslovens § 43, stk. 1, også bør kunne opnå
bevilling til handel med brugte genstande.
Videre foreslår udvalget, at bevilling kan meddeles personer, der ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, jf. pkt. 5.1 ovenfor.
Endelig foreslår udvalget at videreføre kravet om, at ansøger ikke er under konkurs eller rekon-
struktionsbehandling.
Udvalget har overvejet, om bestemmelsen, hvorefter bevilling kan nægtes, hvis ansøgeren er
dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, eller
hvis der i øvrigt efter de oplysninger, der foreligger om vedkommendes personlige forhold, er
særlig grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde,
147
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
bør opretholdes. Vurderingen af, hvornår bevilling efter bestemmelsen kan nægtes, beror på et
skøn.
Eftersom personer, der driver handel med brugte genstande eller pantelånervirksomhed, har en
særlig adgang til køb med henblik på videresalg af genstande, som kan være stjålne, finder
udvalget, at politiet fortsat bør have mulighed for at nægte en bevilling, hvis politiet konkret
vurderer, at der er fare for misbrug af bevillingen eller fare for, at virksomheden ikke vil blive
drevet på en forsvarlig måde. På den baggrund finder udvalget, at bestemmelsen bør oprethol-
des, således at bevilling fortsat kan nægtes i tilfælde, hvor risikoen for misbrug er konkret be-
grundet.
Ved politiets vurdering af, om bevilling skal nægtes, skal de faktiske omstændigheder i sagen
inddrages, herunder bl.a. karakteren af det strafbare forhold og forholdet til netop den pågæl-
dendes virksomhed, om der er tale om gentagelsestilfælde, den tid, der er forløbet siden det
strafbare forhold blev begået mv.
En række love, herunder f.eks. retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelser, inkasso-
loven får så vidt angår autorisation til inkassovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt
angår autorisation som vagt, indeholder hjemmel til at nægte at meddele beskikkelse eller au-
torisation, hvis ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Som anført under pkt.
5.1, findes en tilsvarende hjemmel i dag i den nugældende marskandiserlovs § 3, stk. 3.
I lyset af, at hvervet som handlende med brugte genstande samt pantelånervirksomhed netop
udøves på grundlag af autorisation mv. (bevilling), og at oparbejdelsen af restancer til det of-
fentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslår udvalget at opretholde betingelsen om,
at bevilling kan nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesorde-
nen 50.000 kr. eller derover.
Udvalget bemærker herved, at navnlig
gæld i form af skatterestancer og manglende momsbe-
taling – på
samme måde som på øvrige områder, hvor betydelig forfalden gæld til det offentlige
kan være til hinder for en beskikkelse eller autorisation – bør
kunne begrunde, at bevilling ikke
meddeles. Det er en forudsætning for at nægte bevilling, at gælden er opstået i forbindelse med
driften af tilsvarende virksomhed. Nægtes beskikkelse af denne grund, forhindrer dette ikke
ansøgeren i at arbejde inden for erhvervet, blot det sker for en handlende, der har den fornødne
bevilling. Bestemmelsen tilsigter at ramme manglende betalingsvilje, og en person har derfor
mulighed for at undgå et afslag på sin ansøgning ved at indgå en afdragsaftale med de myndig-
heder, der har et økonomisk krav mod vedkommende.
148
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget har overvejet, hvad der skal gælde for juridiske personer, f.eks. selskaber, som ønsker
at få bevilling til at drive handel med brugte genstande eller pantelånervirksomhed. Baggrunden
herfor er, at for selskaber, herunder anpartsselskaber og aktieselskaber, er hæftelsesansvaret
begrænset til den indskudte selskabskapital modsat en personligt ejet virksomhed, hvor ejeren
hæfter personligt og ubegrænset. Ved udformning af reglerne bør der efter udvalgets opfattelse
tages højde herfor. Med henblik på at sikre, at også juridiske personer driver virksomhed på
forsvarlig måde, herunder at der ikke er betydelig forfalden gæld til det offentlige og manglende
betalingsvilje, foreslår udvalget, at bevilling skal kunne meddeles juridiske personer, herunder
aktieselskaber eller anpartsselskaber registreret i Erhvervsstyrelsen, andre her i landet hjemme-
hørende selskaber, foreninger, fonde og lignende under forudsætning af, at
medlemmerne
af
den juridiske persons bestyrelse og direktion opfylder de i loven anførte betingelser for at få
bevilling. For disse juridiske personers vedkommende vil det ligeledes være politiet, der afgør,
om betingelserne for at få bevilling er opfyldt.
Ligesom for øvrige personer, der ønsker at få bevilling til at drive handel med brugte genstande
og pantelånervirksomhed, foreslår udvalget herefter, at bevilling kan nægtes et selskab mv.,
hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet
begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, eller der i øvrigt efter de oplysninger,
der foreligger om vedkommendes personlige forhold, er særlig grund til at antage, at den på-
gældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde. I forlængelse heraf foreslår udvalget,
at bevilling endvidere kan nægtes et selskab mv., hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen
har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover. Det
er også i disse sager politiet, som skal foretage en konkret vurdering af, om bevilling skal næg-
tes på baggrund af de faktiske omstændigheder i sagen, jf. ovenfor.
For at sikre, at ovennævnte personer til enhver tid opfylder betingelserne for at få bevilling til
at drive handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, foreslår udvalget, at selskabet
mv. inden 14 dage skal anmelde til politiet, såfremt der indtræder nye medlemmer i direktionen
eller bestyrelsen. Det er herefter politiet, som afgør, om bevilling kan opretholdes. Foretages
anmeldelse ikke rettidigt, foreslår udvalget, at bevillingen bortfalder, jf. pkt. 7 nedenfor om
bortfald og fratagelse af bevilling.
Der ses ikke at foreligge relevante hensyn, der taler for, at bestemmelsen, hvorefter justitsmi-
nisteren kan tillade, at bevilling meddeles, selv om betingelserne for at få bevilling ikke er
opfyldt, opretholdes, hvorfor udvalget foreslår, at bestemmelsen udgår.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 3 og 4 i udkastet til en ny marskandiserlov.
149
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
6. Krav om fast forretningssted
6.1 Gældende ret
Det fremgår af marskandiserlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at virksomheden kun må drives fra fast
forretningssted med særskilte forretningslokaler.
Efter stk. 1, 2. pkt., finder næringslovens § 11 og § 12, stk. 3 og 4, om personlig henvendelse
angående optagelse af bestillinger og om salg ved omførsel tilsvarende anvendelse. Efter den
tidligere bestemmelse i næringslovens § 11, stk. 1, måtte personlig henvendelse om bestilling
på varer til senere udbringning fra fast forretningssted eller på udførelse af håndværksmæssigt
eller industrielt arbejde, med visse undtagelser kun finde sted efter forudgående anmodning fra
kunden. Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 139 af 29. marts 1978 om visse forbrugeraf-
taler (Dørsalg mv., postordresalg og løbende tjenesteydelser). Henvisningen til næringslovens
§ 11 i marskandiserlovens § 4, stk. 1, 2. pkt., er derfor uden selvstændigt indhold. Næringslo-
vens § 12, stk. 3, hvorefter den, der driver næring som handlende, håndværker og industridri-
vende, kan omføre varer til salg til erhvervsdrivende, der anvender de pågældende varer i deres
virksomhed, og stk. 4, hvorefter salg ved omførsel i øvrigt ikke må finde sted, blev ophævet
med lov nr. 595 af 14. juni 2011 om ændring af næringsloven som led i en regelforenkling
under henvisning til bl.a., at forbrugerbeskyttelse i dag varetages af bl.a. forbrugeraftaleloven
og købeloven. Forbrugeraftalelovens kapitel 2 (§§ 4-6) indeholder således et forbud mod uan-
modet henvendelse til forbrugere mv. Henvisningen til næringslovens § 12, stk. 3 og 4, er derfor
også uden selvstændigt indhold.
Før virksomheden påbegyndes, skal indehaveren anmelde til politiet, hvorfra virksomheden ag-
tes drevet. Flyttes virksomheden, skal bevillingshaveren forinden give politiet meddelelse
herom, jf. marskandiserlovens § 4, stk. 2.
Efter § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed skal forretningslokalerne have direkte adgang fra gaden og være over-
skueligt indrettet. Det gælder dog ikke for handel med gammelt jern, metal eller andet affald. I
virksomheder, der tillige forhandler nye genstande, skal disse være klart adskilt fra de brugte
genstande, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3, ligesom der i enhver forretning skal være installeret
telefon, jf. § 7, stk. 4.
Bevillingshaveren skal have sin bevilling eller et af politiet udstedt duplikationseksemplar op-
hængt på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne, jf. marskandiserlovens § 5.
150
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
For så vidt angår handel med brugte genstande via internettet, har lovens krav om fast forret-
ningssted med særskilte forretningslokaler, fra hvilket der ikke kan dispenseres, særlig betyd-
ning.
Justitsministeriet har således i en række konkrete sager tiltrådt politiets afslag på at meddele
bevilling til handel med brugte genstande via internettet med begrundelsen, at virksomheden
ikke opfylder kravet i lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., om, at virksomheder, der er omfattet af loven,
kun må drives fra fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Efter ministeriets op-
fattelse kan handel med brugte genstande via en permanent, selvstændig hjemmeside således
ikke sidestilles med et fast forretningssted, uanset om hjemmesiden angiver den pågældende
forretningsdrivendes privatadresse mv. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt for at opfylde
lovens krav, at de brugte genstande, der sælges via internettet, opbevares i et bestemt lagerlo-
kale, hvis dette lokale ikke opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 2, om, at forretningsloka-
lerne skal have direkte adgang fra gaden og være overskueligt indrettet.
6.2 Udvalgets overvejelser
Som anført under pkt. 3.2 om marskandiserlovens anvendelsesområde, har den måde, handel
med brugte genstande foregår på, ændret sig væsentligt, siden marskandiserloven blev indført.
De gældende regler blev indført den 1. januar 1967, hvor handlen med brugte genstande foregik
fra fysiske butikker, og hvor stort set alle brugte genstande blev forhandlet via de næringsdri-
vendes fysiske forretninger (et fast forretningssted). Dengang blev brugte genstande fra døds-
boer, flytteboer mv. typisk opkøbt af en marskandiser eller solgt på en traditionel auktion, hvor
det i vidt omfang også var marskandisere/antikvitetshandlere, der opkøbte varerne, hvorpå gen-
standene blev sat til salg i en fysisk butik, og både salget og den fysiske udveksling af varerne
skete i butikken. Det var derfor også vigtigt, at politiet kunne føre tilsyn og besigtige de afgræn-
sede fysiske lokaliteter. Private aktører havde på daværende tidspunkt meget få salgsmulighe-
der, herunder afholdtes loppemarkeder i væsentligt mindre omfang end i dag.
I dag foregår handlen med brugte genstande således i vidt omfang via internettet fra forskellige
salgsplatforme, herunder f.eks. GulogGratis, DBA, netbutikker, sociale medier mv. Der henvi-
ses herom i øvrigt til pkt. 3.2.
For de erhvervsdrivende, der alene foretager salg via internettet, er det gældende krav om et
forretningslokale med adgang fra gaden utidssvarende og vanskeligt at opfylde. Den gældende
lovgivning tager dermed ikke højde for den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.
151
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget har i lyset heraf overvejet behovet for at opretholde marskandiserlovens krav om fast
forretningssted (lovens § 4, stk. 1) samt kravet om, at forretningslokalerne skal have direkte
adgang fra gaden og være overskueligt indrettet (bekendtgørelsens § 7, stk. 2).
På den ene side taler politiets mulighed for at føre tilsyn med handlen med brugte genstande for
at opretholde lovens krav om fast forretningssted. Med kravet om fast forretningssted har poli-
tiet til enhver tid kendskab til, fra hvilken lokation den enkelte handlende med brugte genstande
udøver sin virksomhed, og ved mistanke om handel med brugte stjålne genstande kan politiet
dermed hurtigt gribe ind og foretage de relevante efterforskningsskridt på den fysiske lokation.
Som nævnt er der imidlertid i mange tilfælde tale om, at handel med brugte genstande foregår
på en måde, hvor det ikke giver mening at opstille et krav om, at der skal være et fast forret-
ningssted med adgang direkte fra gaden, f.eks. når virksomheden med handel med brugte gen-
stande drives via internettet. Det taler efter udvalgets opfattelse på den anden side imod at op-
retholde kravet.
Som en konsekvens af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling – og i erkendelse af,
at handel via internettet er i stadig vækst – finder udvalget, at der er behov for at tilpasse reglerne
den praktiske virkelighed.
Udvalget foreslår derfor, at den, der ønsker at drive virksomhed omfattet af loven, skal give
politiet meddelelse om, hvor virksomhedens regnskabsmateriale og eventuelle forretningslo-
kale befinder sig. Den erhvervsdrivende skal endvidere efter anmodning give politiet meddel-
else om, hvor virksomhedens varelagre befinder sig. De nævnte oplysninger skal indsendes til
politiet i den politikreds, hvorfra virksomheden ønskes drevet, i forbindelse med, at den pågæl-
dende søger om bevilling til at drive virksomhed med handel med brugte genstande. Udvalget
foreslår endvidere, at den, der driver virksomhed omfattet af loven, ved senere ændringer i de
faktiske forhold også skal have pligt til at oplyse politiet herom.
Kravet vil omfatte såvel erhvervsdrivende i traditionel forstand (antikvitetshandlere, marskan-
disere mv.) som de private aktører, hvis handel med eller køb af brugte genstande er af er-
hvervsmæssig karakter, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor. På den måde sikres politiet de oplysninger, der
er nødvendige for at føre tilsyn, uanset om virksomheden drives fra et fysisk butikslokale eller
via internettet.
For at sikre, at politiet kan føre det nødvendige tilsyn med virksomhedens forsvarlige udøvelse,
foreslår udvalget endvidere at videreføre den gældende bestemmelse i marskandiserloven,
hvorefter politiet til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation og i nødvendigt
152
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
omfang har adgang til en virksomheds regnskabsmateriale, eventuelle forretningslokale samt
varelagre, jf. pkt. 10.
Dermed skal en handlende med brugte genstande – uanset salgsmetode – have sine varer pla-
ceret på en fysisk lokation, der er adskilt fra privat beboelse, herunder f.eks. en garage, et op-
bevaringsrum eller lignende, og som politiet uden retskendelse er berettiget til at føre tilsyn
med. Med nævnte krav sikres det, at handlende med brugte genstande uanset salgsform kan
drive forretning på nutidige vilkår samtidig med, at politiet får adgang til at udøve det nødven-
dige tilsyn.
Udvalget bemærker i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at politiet opretter et
offentligt tilgængeligt register over handlende med brugte genstande, der har opnået bevilling,
og disse handlendes identifikationsnummer. Et sådant register vil gøre det mere gennemsigtigt,
hvilke handlende der opfylder lovens krav og dermed også, hvilke personer mv. der udøver
ulovlig virksomhed som følge af manglende bevilling til handel med brugte genstande.
For så vidt angår bekendtgørelsens krav om, at nye genstande skal være klart adskilt fra brugte
genstande, bør kravet efter udvalgets opfattelse udgå. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet
via regnskabsmaterialet har mulighed for at identificere, hvorfra en marskandisers varer stam-
mer fra, og hvornår en given vare er solgt videre, og det forekommer på den baggrund urimeligt
byrdefuldt at opretholde det omhandlede krav. Endelig bemærkes, at kravet i bekendtgørelsen
om, at der i enhver forretning skal være installeret telefon, er forældet og derfor bør ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 9 og 10 i udkastet til en ny marskandiserlov.
7. Bortfald og fratagelse af bevilling
7.1 Gældende ret
Neden for gennemgås marskandiserlovens regler om bortfald og fratagelse af bevilling samt
straffelovens regler om frakendelse af retten til at udøve virksomhed, som kræver særlig offent-
lig autorisation eller godkendelse. En bevilling, der er bortfaldet efter lovens § 6, frataget efter
§ 8 eller frakendt efter straffelovens § 79, skal efter marskandiserlovens § 10 straks afleveres
til politiet.
7.1.1 Bortfald af bevilling
Bevilling til at drive handel med brugte genstande eller til pantelånervirksomhed bortfalder
efter marskandiserlovens § 6, stk. 1, når bevillingshaveren afgår ved døren, jf. dog lovens § 7.
Det samme gælder, når bevillingshaveren ophører med at opfylde betingelserne efter § 3, stk.
153
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
1, eller hvis anmeldelse efter § 3, stk. 4, ikke foretages rettidigt. Justitsministeren kan i medfør
af lovens § 6, stk. 2, gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1.
Det fremgår af 1966-lovbemærkningerne, at bestemmelserne i §§ 5-7 (om bortfald af bevilling)
svarer til reglerne i næringslovforslagets § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, samt § 8.
Bestemmelsen om bortfald af bevilling hænger nøje sammen med betingelserne for at få bevil-
ling (den nugældende § 3, stk. 1). Hvis bevillingshaver således ikke længere opfylder betingel-
serne for at få bevilling, bortfalder bevillingen automatisk. For så vidt angår betingelserne for
at opnå bevilling henvises der i marskandiserlovens § 3, stk. 1, til næringslovens betingelser for
at få bevilling.
Om baggrunden for, at et meddelt næringsbrev bortfalder, hvis betingelserne for meddelelse af
næringsbrev ikke længere er opfyldt, anførte næringslovskommissionen i betænkning nr. 360
af 1. februar 1954 bl.a., at næringsretten i almindelighed bør være afhængig af tilknytning til
landet gennem ophold her. For så vidt angår umyndiggørelse anførte kommissionen endvidere,
at ”motiveringen
herfor er den antagelse, at der ofte vil være grund til at befrygte, at en umyn-
diggjort næringsdrivende ved fortsat at drive forretning ikke alene vil kunne skade sig selv, men
også godtroende personer med hvilke han indlader sig i forretningsforbindelse.”
I tilfælde af bevillingshaverens død, konkurs eller umyndiggørelse kan efter marskandiser-
lovens § 7 et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en
person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6, efter anmeldelse til politiet fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiges virksomhed
med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende, jf. § 11, stk. 3. Adgangen hertil gælder 1
år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige til-
fælde kan politiet forlænge fristen.
Om baggrunden for adgangen til at fortsætte virksomheden anførte næringslovkommissionen
betænkning nr. 360 af 1. februar 1954 bl.a., at ”af
hensyn til en hensigtsmæssig afvikling af en
forretning, som tilhører en umyndiggjort, vil det efter omstændighederne kunne være rimeligt,
at forretningen i henhold til det til den umyndiggjorte udfærdigede næringsbrev med pupilau-
toriteternes (myndighed, der fører tilsyn med en værges udførelse af værgemålet) samtykke fort-
sættes af værgen en vis kortere tid efter umyndiggørelsen. Man har derfor ment at burde foreslå,
at en værge for en umyndiggjort får en tilsvarende adgang som et dødsbo og et konkursbo til
at fortsætte den umyndiggjortes virksomhed uden erhvervelse af næringsbrev.”
154
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
7.1.2 Fratagelse af bevilling
Politiet kan efter marskandiserlovens § 8, stk. 1, fratage en bevilling meddelt efter loven, hvis
bevillingshaveren gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen tilsidesættelse af de pligter, der
påhviler bevillingshaveren efter loven eller forskrifter fastsat i henhold til loven, og der efter de
udviste forhold er grund til at antage, at vedkommende fremtidigt ikke vil drive virksomheden
på forsvarlig måde. Hvis politiet træffer afgørelse om fratagelse af en bevilling, skal afgørelsen
i medfør af lovens § 9 indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen
herfor. For en gennemgang af marskandiserlovens regler om domstolsprøvelse henvises til pkt.
8 nedenfor.
Det fremgår af 1966-lovbemærkningerne til loven, at forslagets §§ 8-9 er udformet efter de
retningslinjer, der på det tidspunkt blev fulgt ved affattelsen af tilsvarende bestemmelser i andre
næringsretlige love, hvor det er fundet påkrævet at hjemle en videregående fratagelsesadgang
end den, der indeholdes i straffelovens § 79.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virk-
somheder, ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende
virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen. Straffelovens § 78, stk. 2, omhandler virksomhed,
som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, herunder f.eks. marskandisere
og pantelånere.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, er det et krav for at fratage en person bevilling, at bevillings-
haveren er dømt for strafbart forhold, og at det udviste forhold begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen. Bestemmelsens anvendelse er ikke betinget af, at der er tale om en
overtrædelse af bestemmelser i straffeloven. En overtrædelse af f.eks. bogføringslovgivningen
vil således efter omstændighederne også kunne udgøre grundlag for fratagelse. Der forudsættes
endvidere ikke idømt en straf af en bestemt størrelse, for at fratagelse kan ske. Bestemmelsen
finder således også anvendelse i tilfælde, hvor en sag afsluttes med idømmelse af en bøde.
Adgangen til at fratage en person bevilling efter marskandiserlovens § 8, stk. 1, er således videre
end adgangen efter straffelovens § 79, stk. 1. Mens det efter straffelovens § 79, stk. 1, gælder
det krav, at bevillingshaveren er dømt for strafbart forhold, er det efter marskandiserlovens § 8,
stk. 1, tilstrækkeligt, at bevillingshaveren har tilsidesat de pligter, der følger af loven og be-
kendtgørelsen, uanset om forholdet måtte være strafbart, og om den pågældende er dømt herfor.
I begge tilfælde er det imidlertid et krav, at forholdet
konkret
begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 79, stk. 1, henholdsvis at der efter forholdet er grund
155
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde, jf. marskandi-
serlovens § 8, stk. 1.
Herudover bemærkes, at rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 1, sker ved dom,
mens en fratagelse efter marskandiserlovens § 8, stk. 1, sker administrativt (af politiet). I sidst-
nævnte tilfælde kan den, som afgørelsen vedrører, forlange afgørelsen indbragt for domstolene
i medfør af lovens § 9, stk. 1.
Politiet kan efter lovens § 8, stk. 2, endvidere fratage en bevilling, hvis bevillingshaveren har
betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover. Bevillingen kan fratages fra 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal inde-
holde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter lovens § 9 og om fristen herfor.
Ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhverv-
sudøvelse på grundlag af autorisation mv. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer mv.) blev
en række love om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation mv., herunder marskandiser-
loven, ændret. Der blev i den forbindelse indført hjemmel til både at nægte at udstede og tilba-
gekalde en autorisation mv., hvis ansøgeren eller indehaveren af autorisationen har betydelig
forfalden gæld til det offentlige. I loven er det præciseret, at der ved nægtelse af autorisation
mv. skal være tale om gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, mens der ved tilbagekal-
delse af autorisation kræves en gæld i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Baggrunden
for loven var at nedbringe restancerne til det offentlige inden for dele af det private erhvervsliv.
Det fremgår af bemærkningerne til nævnte lov, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte
1754-1755, at ved tilbagekaldelse af en autorisation mv. må der kræves mere graverende for-
hold end ved nægtelse af en autorisation, før en autorisation, der måske har været udnyttet i en
årrække, kan tilbagekaldes under henvisning til, at autorisationsindehaveren er i restance til det
offentlige.
7.2 Udvalgets overvejelser
Det er af hensyn til lovens formål om at minimere handlen med stjålne brugte genstande efter
udvalgets opfattelse væsentligt, at handlende med brugte genstande til stadighed opfylder de
krav, der gælder for opnåelse af bevilling.
Udvalget foreslår på den baggrund at videreføre bestemmelserne om
bortfald
af bevilling, så-
ledes at en bevilling også fremover bortfalder, når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillings-
haveren ophører med at opfylde betingelserne for at få bevilling (forretningsadresse her i landet,
ikke umyndig eller under værgemål og ikke under rekonstruktionsbehandling eller konkurs), jf.
156
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
pkt. 5 om betingelserne for at få bevilling. Det samme bør gælde, hvis bevillingshaveren er et
selskab mv., og et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse ophører med at opfylde de
nævnte betingelser. For så vidt angår en eventuel tilbagekaldelse på grund af forfalden gæld til
det offentlige må der gives den pågældende et varsel herom, således at vedkommende får mu-
lighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist. Tilsvarende må der gives det pågældende
selskab mv. et rimeligt varsel herom.
Selskaber mv. skal efter gældende ret, når nye medlemmer indtræder i selskabets direktion eller
bestyrelse, inden 14 dage anmelde dette til politiet, jf. pkt. 5.1 ovenfor. Dette er afgørende for,
at politiet kan påse, at betingelserne for bevillingen til at drive handel med brugte genstande
samt pantelånervirksomhed fortsat er opfyldt. På den baggrund foreslår udvalget at videreføre
bestemmelsen om, at selskabers mv. bevilling bortfalder, hvis nye medlemmer indtræder i di-
rektionen eller bestyrelsen, og anmeldelse heraf ikke sker rettidigt, jf. pkt. 5.2.
Eftersom en bevillingshavers manglende opfyldelse af betingelserne for at have bevilling kan
være af midlertidig eller kortvarig karakter, foreslår udvalget, at justitsministeren – ligesom i
dag – skal have mulighed for at bestemme, at en bevillingshaver, der f.eks. er under rekonstruk-
tionsbehandling, alligevel kan opretholde sin bevilling. Der kan således opstå situationer, hvor
betingelserne for at have bevilling alene for en kort og nærmere afgrænset periode ikke er op-
fyldt, men hvor der – trods den manglende opfyldelse af betingelserne – konkret vurderes ikke
at foreligge en risiko for, at virksomheden vil blive drevet på en uforsvarlig måde. Hensynet til
den handlendes mulighed for at opretholde sin virksomhed og dermed undgå at lide et økono-
misk tab i den kortere, afgrænsede periode, hvor betingelserne for bevilling ikke er opfyldt, bør
– afhængigt af de konkrete omstændigheder – således veje tungest. Hensynsafvejningen vil
bero på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i den enkelte sag.
Når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillingshaveren ophører med at opfylde en eller flere af
betingelserne for at have bevilling, f.eks. fordi bevillingshaveren kommer under konkurs, kan
der for en kortere periode være behov for at fortsætte virksomheden for at sikre en fornuftig
afvikling heraf og undgå, at f.eks. de efterladte eller kreditorerne lider unødige tab. Udvalget
foreslår på den baggrund endvidere, at adgangen til at fortsætte virksomheden for en kortere
periode med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende videreføres i tilfælde af bevillings-
haverens død, konkurs eller umyndiggørelse. Udvalget foreslår i den forbindelse, at en sådan
fortsættelse – ligesom i dag – skal anmeldes til politiet inden fire uger efter dødsfaldet, kon-
kursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. Fristen regnes fra begivenhedens ind-
træden, f.eks. indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af (endeligt) konkursde-
kret. Det foreslås, at adgangen hertil skal gælde i 1 år efter den begivenhed, som medførte
157
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
bevillingens bortfald, hvilken frist i særlige tilfælde med politiets tilladelse bør kunne forlæn-
ges.
Udvalget har i forhold til marskandiserlovens bestemmelser om
fratagelse
af bevilling overve-
jet, om muligheden for at fratage bevilling i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, er tilstrækkelig.
Som anført under pkt. 7.1.2, er anvendelsen af straffelovens § 79, stk. 1, ikke betinget af, at der
er tale om en overtrædelse af bestemmelser i straffeloven. En overtrædelse af f.eks. bogførings-
lovgivningen vil således efter omstændighederne kunne danne grundlag for fratagelse. Bestem-
melsens brede anvendelsesområde taler efter udvalgets opfattelse på den ene side for, at straf-
felovens § 79, stk. 1, er tilstrækkelig, og at det dermed ikke er nødvendigt at videreføre
marskandiserlovens bestemmelser om fratagelse af bevilling.
Reglen om fratagelse i marskandiserloven er imidlertid udformet efter de retningslinjer, der i
de senere år er fulgt ved affattelsen af tilsvarende bestemmelser i andre næringsretlige love,
hvor det er fundet påkrævet at hjemle en
videregående
fratagelsesadgang end den, der indehol-
des i straffelovens § 79, stk. 1. Efter udvalgets opfattelse tilsiger hensynet til dem, der handler
med bevillingshaveren, at der fortsat er behov for at kunne fratage en bevilling, før bevillings-
haveren er dømt for et strafbart forhold. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor en bevillingshaver
gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen tilsidesættelse af sine pligter i henhold til loven,
f.eks. ved gentagne gange ikke at varetage sin undersøgelsespligt, og der på den baggrund er
grund til at antage, at den pågældende heller ikke fremover vil drive virksomheden på forsvarlig
måde. Dette taler efter udvalgets opfattelse for, at straffelovens § 79, stk. 1, ikke er tilstrækkelig.
Med henblik på bedst mulig varetagelse af de hensyn, der ligger til grund for marskandiser-
loven, herunder at sikre kontrollen med handel med brugte genstande og hindre videresalg af
stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande, finder udvalget, at marskandiserlovens vi-
dere adgang til at tilbagekalde en bevilling bør videreføres. Udvalget foreslår i den forbindelse,
at bestemmelsen anvender begrebet tilbagekaldelse af bevilling i stedet for fratagelse i overens-
stemmelse med tilsvarende bestemmelser i anden næringsretlig lovgivning om tilbagekaldelse
af bevilling eller lignende.
Hermed vil det fortsat være tilstrækkeligt til at tilbagekalde en bevilling, at bevillingshaveren
har tilsidesat de pligter, der følger af loven og bekendtgørelsen, uanset om forholdet måtte være
strafbart, og om den pågældende er dømt herfor.
En bevilling vil således fortsat kunne tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren gør sig skyldig i
grov eller gentagen tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til loven, og der efter de udvi-
158
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ste forhold er grund til at antage, at den pågældende ikke fremover vil drive virksomheden på
en forsvarlig måde. Det vil som anført ovenfor f.eks. være tilfældet, hvis bevillingshaveren
gentagne gange ikke varetager sin undersøgelsespligt, eller hvis den pågældende er mistænkt
for hæleri. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grund til at antage, at den pågældende
ikke vil drive virksomheden på en forsvarlig måde. Reglen supplerer dermed straffelovens §
79, stk. 1.
Det er under pkt. 5.2 ovenfor, under hensyn til, at oparbejdelsen af restancer til det offentlige i
videst muligt omfang bør minimeres, foreslået at videreføre den gældende bestemmelse, hvor-
efter bevilling efter loven kan nægtes en ansøger, der har betydelig forfalden gæld til det of-
fentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover. Med samme begrundelse foreslår udvalget,
at videreføre bestemmelsen om, at en beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis en handlende – efter
bevillingen er meddelt – i forbindelse med virksomheden oparbejder gæld til det offentlige.
Tilbagekaldelse af en allerede meddelt bevilling på baggrund af oparbejdede offentlige restan-
cer er efter udvalgets opfattelse – i lyset af almindelige indrettelsessynspunkter – så indgribende
for den pågældende, at der imidlertid må stilles skærpede krav til gældens størrelse (i forhold
til kravene for at nægte beskikkelse). Udvalget foreslår på den baggrund at videreføre bestem-
melsen om, at en bevilling kan tilbagekaldes, hvis den beskikkede har forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover. Det bemærkes, at beløbsgrænsen på 100.000 kr., der er
vejledende, svarer til beløbsgrænsen for at tilbagekalde autorisationer, bevillinger mv. på andre
områder, herunder f.eks. retsplejelovens regel om tilbagekaldelse af advokatbeskikkelse, inkas-
solovens regel om tilbagekaldelse af autorisation til at drive inkassovirksomhed mv.
I disse sager vil der som hidtil skulle foretages en konkret vurdering af omstændighederne ved-
rørende gældens opståen og forløb, herunder i hvilket omfang bevillingshaveren har udvist vilje
til at få gælden nedbragt. Udvalget finder, at der inden en eventuel tilbagekaldelse på grund af
forfalden gæld til det offentlige af den angivne størrelse bør gives den pågældende bevillings-
haver et varsel herom, således at vedkommende får mulighed for at indfri restancen inden for
en rimelig frist.
Bestemmelserne om tilbagekaldelse af bevilling bør efter udvalgets opfattelse også gælde i til-
fælde, hvor bevillingshaveren er et selskab mv., og der om et medlem af selskabets direktion
eller bestyrelse foreligger de givne oplysninger, idet der efter udvalgets opfattelse i disse situa-
tioner på samme måde vil være grund til at antage, at bevillingshaveren ikke fremover vil drive
virksomheden på en forsvarlig måde. Der bør også i disse situationer gives det pågældende
selskab mv. et rimeligt varsel herom. Det bemærkes, at tilsvarende krav gælder, f.eks. med
hensyn til retsplejelovens regel om tilbagekaldelse af advokatbeskikkelse, inkassolovens regel
om tilbagekaldelse af autorisation til at drive inkassovirksomhed mv.
159
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Idet karakteren af det eller de forhold, som begrunder en tilbagekaldelse af bevilling, kan vari-
ere, foreslår udvalget, at bestemmelsen, hvorefter en tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1
til 5 år eller indtil videre, videreføres. Det kan således i nogle tilfælde være nødvendigt at tilba-
gekalde en bevilling i en nærmere afgrænset periode, mens det i andre tilfælde – afhængigt af
alvoren af det forhold, der begrunder tilbagekaldelsen – kan være påkrævet at tilbagekalde be-
villingen indtil videre. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der pågår en efterforskning som følge
af mistanke om hæleri, og denne mistanke, når efterforskningen er afsluttet, kan enten be- eller
afkræftes. Videre foreslås bestemmelsen om, at politiets afgørelse om tilbagekaldelse af bevil-
ling skal indeholde oplysninger om adgangen til at begære domstolsprøvelse samt fristen herfor,
også videreført. For en gennemgang af reglerne om domstolsprøvelse af politiets afgørelser om
fratagelse af bevilling henvises til pkt. 8.
Med hensyn til udformningen af ovennævnte bestemmelser om bortfald og tilbagekaldelse af
bevilling foreslår udvalget, at disse i det væsentlige affattes i overensstemmelse med tilsvarende
bestemmelser i anden næringsretlig lovgivning vedrørende virksomhed, hvortil der kræves of-
fentlig autorisation, beskikkelse, bevilling, godkendelse eller lignende, jf. herved bl.a. inkasso-
lovens §§ 21-22, lov om vagtvirksomhed §§ 14-17, restaurationslovens §§ 18-19 og lov om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder §§ 7-8.
For at sikre, at politiet kan føre et effektivt tilsyn med de personer, der har bevilling til at drive
handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, foreslår udvalget endelig, at bestem-
melsen om, at en bevilling, der er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt skal afleveres til politiet,
opretholdes. Det gælder også, når bevillingshaveren frivilligt ophører med at drive forretning.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 5, 6 og 8 i udkastet til en ny marskandiserlov.
8. Domstolsprøvelse
8.1 Gældende ret
Efter den oprindelige lov fra 1921 kunne politiets afgørelser om fratagelse af bevilling efter den
dagældende § 3, stk. 2, påklages (administrativt) til justitsministeren. Ved lov nr. 223 af 8. juni
1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed blev der indført en særlig
adgang til domstolsprøvelse.
8.1.1 Domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af bevilling
En afgørelse efter marskandiserlovens § 8, stk. 1, om fratagelse af bevilling for tilsidesættelse
af pligter, kan i medfør af lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., forlanges indbragt for domstolene af den,
afgørelsen vedrører. Anmodningen skal fremsættes over for politiet inden 4 uger efter, at afgø-
160
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
relsen af meddelt den pågældende, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår, at politiet herefter ind-
bringer sagen for retten efter reglerne om politisager, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt. Reglerne om poli-
tisager fremgik af retsplejelovens kapitel 81, som imidlertid blev ophævet ved lov nr. 538 af 8.
juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreform).
Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for fratagelsens berettigelse, uden at bevil-
lingshaverens manglende vilje til at oplyse sagen kan få såkaldt ”processuel skadevirkning”.
Processuel skadevirkning er (i den civile retspleje) den retsvirkning, der kan indtræde ved en
parts undladelse af f.eks. at afgive forklaring eller at fremlægge (relevante) dokumenter, som
den ene part har anmodet modparten om at fremlægge. Den processuelle skadevirkning inde-
bærer, at retten kan lade undladelser af nævnte karakter komme parten til skade ved f.eks. at
lægge modpartens forklaring til grund ved sagens afgørelse.
En anmodning om afgørelsens indbringelse for retten efter § 9, stk. 1, har i medfør af § 9, stk.
2, 1. pkt., opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling ikke må udøve virksomhed i henhold til bevillingen. At anmodningen
har opsættende virkning indebærer, at marskandiseren/pantelåneren i tiden frem til rettens af-
gørelse kan fortsætte sin virksomhed. Såfremt afgørelsen stadfæstes ved dommen, kan det i
denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning, jf. lovens § 9, stk. 2, 2. pkt.
8.1.2 Domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af bevilling på grund af betydelig for-
falden gæld til det offentlige
En afgørelse efter marskandiserlovens § 8, stk. 2, om fratagelse af bevilling på grund af bety-
delig forfalden gæld til det offentlige, kan i medfør af lovens § 9, stk. 3, ligeledes forlanges
indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører. Anmodningen skal fremsættes over for
politiet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. En sag mod den pågæl-
dende anlægges herefter i den borgerlige retsplejes former.
Baggrunden for, at sådanne sager – i modsætning til sager, hvor bevillingen er frataget på grund
af tilsidesættelse af pligter – skal anlægges i den borgerlige retsplejes former, er, at der ikke
indgår spørgsmål om tiltale for overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, jf. Folke-
tingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1757.
I modsætning til en fratagelse efter § 8, stk. 1, skal der således i disse sager som udgangspunkt
tages stilling til fratagelsens berettigelse på grundlag af de oplysninger, som parterne fremkom-
mer med.
161
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
En anmodning om afgørelsens indbringelse for retten efter § 9, stk. 3, har i medfør af § 9, stk.
4, 1. pkt., ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed i henhold til bevillingen.
Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dom-
men, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomhed i henhold til bevillingen
ikke må drives under ankesagens behandling, jf. § 9, stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår af lovforslag nr. L 81 om forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser
om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v., jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,
spalte 1755, at baggrunden for, at anmodningen ikke har opsættende virkning, er, at afgræns-
ningen af det forhold, der kan medføre tilbagekaldelse af autorisationen mv., er langt mere klar
end afgrænsningen i de dagældende bestemmelser om tilbagekaldelse, hvor det skal bevises, at
indehaveren af autorisationen mv., har gjort sig skyldig i forhold, der giver grund til at antage,
at vedkommende ikke fremtidig vil udøve virksomheden, hvortil autorisationen er udstedt, på
forsvarlig måde.
8.2 Udvalgets overvejelser
Det er for en erhvervsdrivende en meget indgribende afgørelse, at den pågældendes bevilling
til at drive virksomhed fratages. Efter udvalgets opfattelse bør en afgørelse om fratagelse af en
bevilling til handel med brugte genstande – på samme måde som på andre områder, hvor der
kræves en særlig autorisation eller bevilling – derfor kunne prøves ved domstolene.
Ved domstolsprøvelse af en administrativ afgørelse om fratagelse af bevilling for tilsidesættelse
af pligter indgår bl.a. spørgsmål om strafbare forhold, herunder bevillingshaverens overtrædelse
af sine pligter efter loven eller forskrifter i henhold til loven, hvilket kan medføre bødestraf, jf.
nærmere herom under pkt. 11 om marskandiserlovens bestemmelser om straf. Udvalget finder
som en konsekvens heraf, at disse sager som hidtil bør behandles i strafferetsplejens former.
Ved domstolsprøvelse af sager om fratagelse af bevilling på grund af betydelig forfalden gæld
til det offentlige indgår ikke spørgsmål om strafbare forhold. Der foretages i stedet en prøvelse
af, om den pågældende rent faktisk har en betydelig forfalden gæld til det offentlige af den
størrelsesorden, som er fastsat i loven. På den baggrund finder udvalget, at disse sager – ligesom
i dag – skal behandles i den borgerlige retsplejes former.
I forhold til den praktiske fremgangsmåde foreslår udvalget, at en anmodning om indbringelse
af en afgørelse for retten som hidtil skal fremsættes over for politiet inden for fire uger, idet
bevillingshaveren dermed har rimelig tid til at reagere. Herefter indbringer anklagemyndighe-
den ligesom i dag enten sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80 om straffesa-
162
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ger, i hvilke der ikke medvirker domsmænd, eller anlægger sagen mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.
Udvalget har overvejet, om en anmodning om domstolsprøvelse skal tillægges opsættende virk-
ning. Efter udvalgets opfattelser taler på den ene side hensynet til, at bevillingshaveren i tiden
frem til rettens afgørelse kan fortsætte sin virksomhed, for at tillægge en anmodning om dom-
stolsprøvelse opsættende virkning. Det vil bl.a. være afgørende for bevillingshaverens ind-
komstgrundlag at kunne fortsætte sin virksomhed, indtil der foreligger en endelig afgørelse i
sagen. Videre er der en risiko for, at bevillingshaveren vil lide så betydelige tab, at den pågæl-
dende vil være afskåret fra rent faktisk at kunne fortsætte sin virksomhed, når en endelig afgø-
relse foreligger, hvis anmodningen om domstolsprøvelse ikke tillægges opsættende virkning.
På den anden side taler risikoen for, at bevillingshaveren ikke vil drive forretningen på forsvar-
lig vis imod at tillægge en anmodning om domstolsprøvelse opsættende virkning. Samtidig taler
det, at politiet har truffet en afgørelse, for, at den, som afgørelsen vedrører, skal indrette sig
derefter. Videre vil der, såfremt en anmodning om domstolsprøvelse tillægges opsættende virk-
ning, være en risiko for, at bevillingshaveren – indtil en endelig afgørelse foreligger – fortsætter
den adfærd, som medførte, at politiet i første omgang traf afgørelse om fratagelse af bevilling.
I en interesseafvejning mellem på den ene side hensynet til, at bevillingshaveren i tiden frem til
rettens afgørelse kan fortsætte sin virksomhed, over for på den anden side hensynet til, at be-
villingshaveren ikke vil drive forretningen på en forsvarlig måde, finder udvalget, at de nuvæ-
rende regler om opsættende virkning i marskandiserloven bør videreføres. Udvalget finder så-
ledes, at der fortsat bør være forskel på situationer, hvor der sker domstolsprøvelse af en afgø-
relse om fratagelse af bevilling for bevillingshaverens tilsidesættelse af sine pligter, i forhold
til situationer, hvor der sker domstolsprøvelse af en afgørelse om fratagelse af bevilling, fordi
bevillingshaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Det skyldes, at domstolens
prøvelse af, om en bevillingshaver har tilsidesat sine pligter, indebærer et skøn og dermed i
højere grad beror på en konkret vurdering, mens prøvelsen af, om bevillingshaveren har bety-
delig forfalden gæld til det offentlige, i vidt omfang er objektivt konstaterbart.
En videreførelse af reglerne indebærer, at bevillingshaveren ved anmodning om en afgørelses
indbringelse for retten, når politiet har truffet afgørelse om fratagelse af bevilling for tilsidesæt-
telse af pligter, kan fortsætte med at udøve sin virksomhed i henhold bevillingen, indtil der er
truffet endelig afgørelse i sagen, medmindre retten ved kendelse træffer beslutning om, at den
pågældende ikke må udøve sin virksomhed. Ved bevillingshaverens anmodning om en afgørel-
ses indbringelse for retten vedrørende betydelig forfalden gæld til det offentlige skal den på-
gældende imidlertid som udgangspunkt indrette sig efter politiets afgørelse, indtil klagen er
blevet behandlet af retten, og der eventuelt træffes en anden afgørelse, medmindre retten under
163
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
sagens behandling ved kendelse bestemmer, at den pågældende alligevel skal have adgang til
at udøve virksomhed i henhold til bevillingen.
Med hensyn til udformningen af bestemmelserne om domstolsprøvelse foreslår udvalget i øv-
rigt, at disse i det væsentlige affattes i overensstemmelse med tilsvarende regler i anden næ-
ringsretlig lovgivning.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 7 i udkastet til en ny marskandiserlov.
9. Den daglige drift af virksomheden
9.1 Gældende ret
Efter marskandiserlovens § 11, stk. 1, skal den daglige drift af virksomheden forestås af bevil-
lingshaveren selv eller af en bestyrer, der er godkendt af politiet. Hvis virksomheden udøves
fra flere forretningssteder, kan kun ét af disse forestås af bevillingshaveren. Driften af de øvrige
forretningssteder skal i så fald forestås af godkendte bestyrere, jf. § 11, stk. 2. Er bevillings-
haveren et selskab eller lignende, skal driften forestås af en godkendt bestyrer. Det samme gæl-
der i de tilfælde, der er nævnt i § 7, jf. § 11, stk. 3. Efter marskandiserlovens § 7 kan et dødsbo,
en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, efter anmeldelse
til politiet fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvik-
ling, afhændelse eller lignende af virksomheden, jf. § 11, stk. 3. Adgangen hertil gælder kun 1
år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige til-
fælde kan politiet forlænge fristen. Med hensyn til betingelserne for godkendelse af bestyrer
samt bortfald og fratagelse af godkendelsen finder lovens §§ 3, 6, 8 og 9 tilsvarende anvendelse,
jf. § 11, stk. 4. For en nærmere gennemgang af betingelserne for godkendelse af bestyrer hen-
vises til pkt. 5 ovenfor. Der henvises i øvrigt til pkt. 7 og 8 ovenfor om henholdsvis bortfald og
fratagelse af bevilling samt domstolsprøvelse.
I forlængelse af bestemmelsen i § 11 kan politiet efter lovens § 12 forbyde, at en bevillingshaver
i sin virksomhed lader nogen, som ikke opfylder betingelserne for at få bevilling, afslutte køb
eller lån på egen hånd.
Reglerne om bestyrere blev indført i 1966 i overensstemmelse med tilsvarende regler i bevær-
terlovens § 6, stk. 2, (den nuværende lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.
§§ 14 a og 15).
Af betænkning nr. 539 af 17. maj 1966, der danner grundlag for den daværende beværterlovs §
6, stk. 2, fremgår bl.a. følgende, jf. betænkningens side 33:
164
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
”… har den pågældende flere forretningssteder, forekommer det som hidtil natur-
ligt, for at ansvaret for virksomhedens daglige drift ikke forflygtiges, at kræve, at
hvert af de forretningssteder, som en restauratør eller hotelvært ikke selv leder, le-
des af en bestyrer.
[…]
I stk. 2, foreslås, at der som hidtil i almindelighed skal være en bestyrer for hvert af
de forretningssteder, der henhører under virksomheder, der drives af selskaber og
boer, idet man må lægge vægt på, at der altid i virksomheden i hvert fald er en
bestemt person, hvem ansvaret for virksomhedens daglige og forsvarlige drift på-
hviler.”
Baggrunden for reglerne om bestyrere er således, at der for hvert forretningssted er en person,
der er ansvarlig for virksomhedens daglige drift, herunder for overholdelsen af de pligter, der
følger af loven, f.eks. pligten til at give politiet meddelelse ved mistanke om manglende lovlig
adkomst samt pligten til at føre forretningsbøger.
9.1.1 Fælles regler for handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Kapitel 2 (§§3-8) i bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed indeholder en række fælles regler for handel med brugte genstande og
pantelånervirksomhed.
For så vidt angår den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med mistanke om manglende lov-
lig adkomst i bekendtgørelsens § 8 henvises til pkt. 10.1.2 nedenfor.
9.1.1.1 Krav om førelse af forretningsbøger
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal næringsdrivende, der udøver virksomhed i henhold til
bevilling til handel med brugte genstande eller til pantelånervirksomhed, eller som efter be-
kendtgørelsens § 2 er omfattet af reglerne i marskandiserlovens kapitel 3, føre forretningsbøger,
der er autoriseret af politiet.
Forretningsbøgerne skal findes på forretningsstedet og opbevares der i to år efter at være ud-
skrevet. Skifter virksomheden ejer, skal bøgerne overdrages til den nye indehaver, og ved virk-
somhedens ophør skal de afleveres til politiet, jf. § 3, stk. 2.
I forretningsbøgerne indføres ethvert køb, salg eller lån under et særligt løbenummer samtidig
med forretningens afslutning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Undtaget herfra er køb og salg af
gammelt jern, metal og andet affald, for hvilket købe- eller salgssummen ikke overstiger 25 kr.,
165
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
jf. § 4, stk. 2. Forretningsbøgerne skal føres ordentligt, fuldstændigt og med læselig skrift, jf.
bekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Politiet kan i medfør af bekendtgørelsens § 5 fritage næringsdrivende for at føre de i § 3 nævnte
forretningsbøger, hvis de pågældende anvender en anden lige så betryggende bogføring.
Med henblik på udvalgets overvejelser om, hvorvidt der for marskandisere og pantelånere i
medfør af anden lovgivning allerede er pligt til at foretage registrering af virksomhedens køb,
salg og udlån, foretages en gennemgang af sådan lovgivning, herunder reglerne i bogføringslo-
ven, nedenfor.
Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven for erhvervsdrivende virksomheder etableret
her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves
her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.
En virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder varer, rettig-
heder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, jf. bog-
føringslovens § 2, stk. 1.
Erhvervsdrivende, der driver virksomhed med handel med brugte genstande eller pantelåner-
virksomhed, vil på den baggrund være omfattet af reglerne i bogføringsloven og således være
bogføringspligtige. Det samme gælder erhvervsdrivende som nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk.
1.
Efter bogføringslovens § 7, stk. 1., 1. pkt., skal alle transaktioner (herunder f.eks. køb, salg og
udlån) registreres nøjagtigt under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Efter stk. 2
skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget
i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det
muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Kravet om,
at bogføringen skal ske fortløbende, har til formål at sikre, at en marskandiser ikke efterfølgende
sletter posteringer i bogføringen.
Bogføringen skal endvidere tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med ”god bogfø-
ringsskik”, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsma-
terialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbeva-
166
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig
fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.
Ophører bogføringspligten, skal den fungerende ledelse sørge for, at regnskabsmaterialet fortsat
opbevares i overensstemmelse med denne lov, jf. bogføringslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
I forhold til muligheden for at føre elektronisk bogføring følger det af bogføringslovens § 12,
stk. 2, at regnskabsmateriale kan opbevares i elektronisk form her i landet eller i udlandet, hvis
den bogføringspligtige opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse med denne lov (nr.
1), til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i landet (nr. 2), opbeva-
rer eventuelle beskrivelser af benyttede systemer mv. og eventuelle nødvendige adgangskoder
mv. her i landet (nr. 3) og sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller stilles til
rådighed i et anerkendt filformat (nr. 4).
I bogføringsloven stilles imidlertid ikke som efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, krav om, at
bogføringen er autoriseret af politiet.
Med henblik på udvalgets vurdering af, om kravet om, at forretningsbøgerne skal være autori-
seret af politiet, skal videreføres, har udvalget indhentet en række oplysninger fra Rigspolitiet
om, hvordan politiet i praksis autoriserer forretningsbøgerne i dag.
Rigspolitiet har oplyst, at forretningsbøgerne er fysiske bøger, som politiet får indleveret til
autorisation, hvilket sker ved, at hver enkelt bog får et mærkat og et stempel, hvorved de fort-
løbende sider fra 1 til 100 er autoriserede. Marskandiseren skal føre hvert enkelt køb og salg
ind med et nummer og beskrivelse af den genstand, der købes, f.eks. ”vielsesring med gravering
11/3”. Formålet er, at politiet kan bruge bøgerne til (sekventielt) at søge efter hælervarer. Rigs-
politiet har ikke undersøgt, hvor meget tid politikredsene bruger på at efterse forretningsbø-
gerne, men det er Rigspolitiets opfattelse, at bøgerne ikke er tidssvarende.
Kravet om autorisation indebærer således, at marskandiseren skal udarbejde fysiske bøger, der
opfylder de oven for nævnte kriterier, og indsende bøgerne til politiet.
Om kravet om, at bøgerne indsendes til politiet, bemærkes, at politiet efter marskandiserlovens
§ 13 har adgang til at foretage eftersyn af en marskandisers forretningsbøger (bogføring).
I den forbindelse bemærkes også, at en offentlig myndighed efter bogføringslovens § 15, stk.
1, 1. pkt. – i det omfang den i henhold til anden lovgivning, herunder f.eks. marskandiserlovens
§ 13, er berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale – kan for-
167
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
lange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding
og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition, og at regnskabsmaterialet indsendes eller ud-
leveres, når myndigheden anmoder herom.
9.1.1.2 Krav om legitimation
Den næringsdrivende skal efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, forlange, at den, der vil indgå
aftale om salg eller pantsætning, legitimerer sig ved pas, kørekort eller danske pengeinstitutters
id-kort. Der skal i forretningsbøgerne ske notering om arten af den foreviste legitimation samt
dennes nummer. Efter bestemmelsens stk. 2 kan politiet undtagelsesvis i det enkelte tilfælde
tillade, at salg eller pantsætning finder sted mod forevisning af anden legitimation end nævnt i
stk. 1.
Bekendtgørelsens § 6, stk. 1, er udstedt med hjemmel i marskandiserlovens § 15, stk. 1, nr. 2,
hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold
til loven, herunder regler om bl.a. pligt til at afkræve kunder legitimation.
Også hvidvasklovgivningen indeholder regler om kundekendskabsprocedurer.
Handlende med brugte genstande er ikke opregnet i hvidvasklovens § 1, stk. 1, om lovens an-
vendelsesområde, og de omfattes derfor som udgangspunkt ikke af loven. Om marskandisere
er omfattet, vil dog afhænge af, hvilke aktiviteter den pågældende udøver. Hvis der blot er tale
om køb og salg af brugte genstande, uden at der udøves lån/kredit for egen regning, vil ved-
kommende ikke være omfattet. Det vil således bero på en konkret vurdering.
Handlende med brugte genstande er imidlertid omfattet af kontantforbuddet i lovens § 5. Kon-
taktforbuddet indebærer, at en handlende med brugte genstande ikke må modtage kontantbeta-
linger på 20.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere beta-
linger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.
For så vidt angår pantelånere fremgår det af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 8, at loven finder
anvendelse på øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af
aktiviteterne som nævnt i bilag 1, jf. dog stk. 6. Bilag 1 er en sammenskrivning af bilag 1 og 2
i lov om finansiel virksomhed, der oplister pengeinstitut- og kreditinstitutvirksomhed med und-
tagelse af kreditoplysningsvirksomhed. Hvidvasklovens bilag 1 skal således fortolkes i over-
ensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Af aktiviteterne nævnt i bilag 1 er bl.a. udlånsvirksomhed, herunder forbrugerkreditter (nr. 2,
litra a).
168
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det fremgår af en note til bilag 1, at forbrugerkreditter er kreditter, hvor der ydes kredit til
forbrugere i form af faste eller variable lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning.
Videre fremgår, at kreditter, der ydes til forbrugere i forbindelse med disses køb af varer og
tjenesteydelser, f.eks. ved kontosalg eller ved salg med ejendomsforbehold, ligeledes er omfat-
tet.
Det vil bero på en konkret vurdering af en virksomheds aktiviteter, om der er tale om ud-
lånsvirksomhed i hvidvasklovens forstand. Udlånsvirksomhed forudsætter, at der udøves en
form for lån (hvilket fortolkes bredt), at lånet senere skal tilbagebetales, og at lånet udøves for
egen regning.
Det vurderes på den baggrund, at pantelånere som udgangspunkt er omfattet af hvidvaskloven.
At pantelånere som udgangspunkt er omfattet af loven indebærer bl.a., at pantelånere skal fo-
retage kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med hvidvasklovens krav hertil (lovens
§§ 10-21). Kundekendskabsprocedurerne er en forpligtelse, som løber i hele kundeforholdet.
Kundekendskabsprocedurerne omfatter krav ved oprettelse af en forretningsforbindelse, herun-
der krav om kontrol af identitetsoplysninger for fysiske personer, reelle ejere, klarlæggelse af
en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur samt oplysninger om forretningsforbindelsens for-
mål med forbindelsen. Derudover er der krav om løbende ajourføring ud fra en risikovurdering.
Det bemærkes, at omfanget af kundekendskabsprocedurerne varierer alt efter risikovurderingen
af den konkrete kunde.
Efter hvidvasklovens § 30 skal pantelånere endvidere opbevare identitets- og kontroloplysnin-
ger, kopi af legitimationsdokumenter, dokumenter og registreringer af transaktioner, der gen-
nemføres som led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion, dokumenter
og registreringer vedrørende undersøgelser efter § 25 i mindst 5 år efter forretningsforbindel-
sens ophør.
9.1.1.3 Registre
Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at den næringsdrivende skal gennemgå de meddelel-
ser om efterlyste koster, deriblandt ”Kosterbladet”, som den pågældende modtager fra offent-
lige myndigheder, samt i kronologisk orden opbevare meddelelserne på forretningsstedet i seks
måneder. Rigspolitiet har om bestemmelsen oplyst, at ”Kosterbladet” ikke længere udgives.
169
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Herudover skal de næringsdrivende føre særskilte registre over visse arter af efterlyste koster
samt fremlyse bestemte genstande til det stedlige politi eller kostercentralen efter nærmere an-
visning fra politiet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 6.
9.1.2 Særlige regler for handel med brugte genstande
Bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirk-
somhed indeholder i kapitel 3 (§§ 9-12) en række særlige regler for handel med brugte gen-
stande. Reglerne vedrører hovedsageligt håndteringen af brugte genstande.
Efter bekendtgørelsens § 9 skal købte genstande mærkes med det løbenummer med årstal, hvor-
med de er indført i forretningsbogen. Dette gælder dog ikke gammelt jern, metal og andet affald.
Begrundelsen for kravet om, at købte genstande skal mærkes, er, at politiet skal have mulighed
for at føre tilsyn. Ved besigtigelse af en marskandisers forretningslokaler har politiet i dag mu-
lighed for at kontrollere, at den pågældendes varer, der er mærket med løbenummer, også svarer
til de varer, der er anført i forretningsbøgerne under samme numre.
Efter bekendtgørelsens § 10 er der forbud mod køb af lotterisedler eller lånesedler, som er ud-
stedt for pantsatte lotterisedler.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at købte genstande ikke må afhændes
eller forandres før den 12. søgnedag efter modtagelsen. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder dette
dog ikke for
1) gammelt jern, metal og andet affald,
2) genstande, der købes på tvangsauktioner eller på auktioner, som politiet eller andre of-
fentlige myndigheder lader afholde, og
3) genstande, der købes fra boer, som behandles af en skifteret eller af en eksekutor.
Genstande, der er omfattet af § 11, stk. 1, skal indtil udløbet af den i bestemmelsen nævnte frist
opbevares adskilt fra det øvrige lager. Dette gælder dog ikke møbler, jf. bekendtgørelsens § 12.
9.1.3 Særlige regler for pantelånervirksomhed
Bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirk-
somhed indeholder i kapitel 4 (§§ 13-23) en række særlige regler for pantelånervirksomhed.
Disse regler vedrører hovedsageligt håndteringen af panter. Kapitel 4 indeholder i §§ 17-18
regler om pantelånervirksomhed med hensyn til lotterisedler, jf. pkt. 9.1.3.1 nedenfor, og i §§
19-23 regler om pantelånervirksomhed med hensyn til andre effekter, jf. pkt. 9.1.3.2 nedenfor.
170
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter bekendtgørelsens § 13 skal alle panter mærkes med løbenummer med årstal, hvormed de
er indført i forretningsbogen.
Af bekendtgørelsens § 14 følger, at pantelånere ved afslutning af ethvert lån på en af Justitsmi-
nisteriet godkendt blanket skal udstede et lånebevis til låntageren, som angiver størrelsen af det
udlånte beløb, de pantsatte genstande, den aftalte rente samt de vilkår, der i øvrigt er fastsat i
låneaftalen. Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at tilbageleverede lånebeviser skal opbevares
på forretningsstedet i 3 måneder.
Pantelånere må i medfør af bekendtgørelsens § 15 ikke betinge sig eller oppebære højere rente
af udlånte beløb end 1,5 pct. pr. påbegyndt måned og må ikke herudover pålægge pantsætteren
omkostninger, jf. dog § 18, stk. 1, om pantsatte lotterisedler og § 20 om tilmelding til auktion,
se hertil pkt. 9.2.3.1 nedenfor.
Om renteloftet er i bemærkningerne til den oprindelige lov fra 1921 anført følgende:
”Pantelaanernes hele Virksomhed opretholdes for at give den fattigste Del af Be-
folkningen Lejlighed til i Yderste Nødstilfælde at gøre et lille Laan paa deres Lø-
søre. Det er af den største Vigtighed, at der drages Omsorg for, at der ikke herved
sker Udnyttelse af de fattiges Nødstilstand; thi ellers er Pantelaanerne ikke til hjælp
for Fattigfolk, men til Ødelæggelse. Ved disse Overvejelser maa det dog paa den
anden Side tages i Betragtning, at naar man benævner det Beløb, der ved Indløsnin-
gen ydes Pantelaaneren udover Laanesummen, Rente, svarer det ikke til det almin-
delige Begreb om Rente af udlaant Kapital. Beløbet skal jo nemlig yde Pantelaane-
ren Vederlag for alle hans Driftsudgifter og for hans personlige Arbejde, samt
dække Risikoen ved hans Forretning. At han, selv om han udviser den største Paa-
passelighed ved Laangivningen, er stærkt udsat for at komme til at give Pant paa
ulovlig erhvervede Koster, som maa afleveres med Tab af Laanesummen, følger af
sig selv, at denne Fare er bleven større i de senere Aar gennem den stærkt stigende
Udbredelse, som Køb paa Afbetaling har faaet.”
Baggrunden for renteloftet er således at beskytte (mindrebemidlede) borgere mod overgælds-
sætning og urimeligt høje renter. Omvendt har det ikke været hensigten at fastsætte renteloftet
så lavt, at pantelånere ikke kan få dækket deres omkostninger, risiko mv. ved långivningen.
Der findes allerede i dag en række regler, som tilsigter at undgå overgældssætning og urimeligt
høje renter, herunder reglerne i kreditaftalelovens §§ 7 a, 7 c og 22. Det følger således af kre-
ditaftalelovens §§ 7 a og 7 c, at kreditgiver skal give en række oplysninger, herunder oplyse om
lånets årlige omkostninger i procent (ÅOP), før en forbruger bindes af en kreditaftale, og at
kreditgiver forpligtes til at foretage en fyldestgørende kreditvurdering af forbrugeren. ÅOP vi-
171
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ser de samlede udgifter ved et lån i forhold til det lånte beløb. Alle udgifter i forbindelse med
lånet regnes med, herunder oprettelsesomkostninger, rente og løbende omkostninger.
Kreditaftalelovens § 22 giver endvidere mulighed for, at en låneaftale kan tilsidesættes, hvis
renten konkret findes ”urimelig”. I praksis er anvendelsesområdet for § 22 dog yderst begræn-
set.
Herudover kan aftaler, der findes urimelige, tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, ligesom
åger kan straffes i medfør af straffelovens § 282. For begge disse bestemmelser gælder dog, at
de kun anvendes i yderst sjældne tilfælde.
Forbrugeren har endvidere i medfør af kreditaftalelovens § 19 en fortrydelsesret på 14 dage på
alle andre lån end realkreditlån.
Efter bekendtgørelsens § 16 kan pantsætteren til enhver tid indløse pantet mod at betale den
påløbne ydelse. Af den tilsvarende bestemmelse i kreditaftalelovens § 26, stk. 1, følger, at for-
brugeren til enhver tid har ret til helt eller delvist at indfri sine forpligtelser i henhold til en
kreditaftale. Forbrugeren har herefter ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der
består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
9.1.3.1 Pantelånervirksomhed med hensyn til lotterisedler
Efter bekendtgørelsens § 17 må pantelånere ikke indgå en aftale, hvorefter lånets forfaldstid
ved belåning af lotterisedler falder mellem en træknings første og sidste trækningsdag, begge
dage medregnet.
Såfremt pantelåneren efter aftale med pantsætteren fornyer den pantsatte lotteriseddel, kan der
i medfør af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, beregnes et gebyr herfor, der fastsættes af justitsmi-
nisteren. Meddelelse herom sker i Statstidende.
Indfries lånet ikke rettidigt, tilfalder den pantsatte lotteriseddel pantelåneren.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 3, er det ifølge § 2 i lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående
salget af lodsedler til Klasselotteriet forbudt at afhænde en klasselotteriseddel til fyldestgørelse
af et krav mod vedkommende spiller.
Forbuddet skal ses i sammenhæng med, at der efter dagældende ret var forbud mod al erhvervs-
mæssig afhændelse og medvirken til afhændelse af lodsedler til Klasselotteriet. Lov nr. 187 af
23. juni 1932 angående salget af lodsedler til Klasselotteriet er imidlertid ved lov nr. 235 af 8.
172
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
april 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S ophævet. Efter gældende ret reguleres området for
bl.a. klasselotteri af spilleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, hvor der
ikke genfindes et sådant forbud.
For så vidt angår præmieobligationer bemærkes, at der i dag kun er én præmieobligationsserie
tilbage, som endnu ikke er forældet, og som kan indløses til pålydende værdi hos Danmarks
Nationalbank. Alle gevinster på præmieobligationerne er forældede.
9.1.3.2 Pantelånervirksomhed med hensyn til andre effekter
Efter bekendtgørelsens § 19 må pantelåneren ikke indgå en aftale, hvorefter lånets løbetid ved
belåning af andet end lotterisedler fastsættes til kortere tid end tre måneder.
I den forbindelse bemærkes, at kreditaftaleloven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge
hvilken kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetyde-
lige omkostninger, jf. kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Af betænkning nr. 1509 af 1. november 2019 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet
fremgår, at vurderingen af, om der er tale om ubetydelige omkostninger, må bero på en konkret
vurdering, hvori både den absolutte størrelse af omkostningerne og omkostningerne set i for-
hold til kredittens størrelse skal indgå. Korte forbrugslån, herunder kviklån, vil dog ofte være
forbundet med ubetydelige omkostninger, hvis lånene ikke misligholdes. Sådanne lån vil der-
med være undtaget fra kreditaftaleloven.
Indfries et lån eller fornyes et pant, efter at pantet er tilmeldt en auktion til afholdelse inden for
de følgende tre uger, kan pantelåneren i medfør af bekendtgørelsens § 20, stk. 1, beregne sig et
vederlag på 5 pct. af lånesummen med påløbne renter, dog højst 15 kr. for hvert pant. Har et
pant været stillet til auktion, men er pantet trukket tilbage på grund af manglende rimeligt bud,
kan pantelåneren beregne sig et tilsvarende vederlag, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 21, stk. 1, kan pantelåneren, hvis et lån ikke indfries rettidigt, en må-
ned efter forfaldstid søge sig fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion.
I det auktionskatalog, der efter auktionslederlovens § 12 skal udarbejdes, må genstande, som er
indbefattet under forskellige lånebeviser, ikke udbydes sammen. Det skal i kataloget anføres,
fra hvilken pantelåner panterne hidrører, ligesom kataloget skal forsynes med løbenummer ud
for hver pantsat genstands løbenummer, som det er indført med i pantelånerens forretningsbog,
jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2. Pantelåneren skal mindst to søgnedage inden auktionen sende
to eksemplarer af auktionskataloget til politiet, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.
173
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Pantelåneren skal efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt., inden 2 måneder efter pantets
realisation opgøre sit mellemværende med pantsætteren. Efter § 22, stk. 1, 2. pkt., skal pantha-
veren, såfremt pantsætteren har et tilgodehavende, inden samme frist (2 måneder) ved bekendt-
gørelse i en eller flere lokale aviser efter politiets bestemmelse opfordre indehaveren af lånebe-
viset til inden et år efter auktionen at afhente sit tilgodehavende mod tilbagelevering af lånebe-
viset. Opgørelsen skal affattes på en blanket, der er godkendt af Justitsministeriet, og skal sam-
men med et eksemplar af auktionskataloget og af den bekendtgørelse, der er nævnt i bestem-
melsens stk. 1, opbevares sammen med forretningsbogen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Beløb, der ikke afhentes inden udløbet af 1-årsfristen, tilfalder efter bekendtgørelsens § 22, stk.
3, pantelåneren.
Efter bekendtgørelsens § 23 kan en pantelåner, der har givet lån mod sikkerhed i en assistens-
husseddel, indløse pantet fra assistenshuset. Om realisationen af det indløste pant gælder reg-
lerne i bekendtgørelsens §§ 21 og 22, jf. ovenfor. Benytter pantelåneren ikke sin adgang hertil,
og realiseres dette herefter af assistenshuset, skal pantelåneren afregne det overskud, der måtte
være fremkommet, med låntageren efter reglerne i § 22. Assistensinstitutionen, der siden 1700-
tallet fungerede som statsinstitution, og som ydede lån mod håndpant, blev nedlagt omkring
1970.
9.2 Udvalgets overvejelser
Udvalget har overvejet, om reglerne i marskandiserloven om den daglige drift af virksomheden
er tidssvarende, herunder om reglerne om bestyrere bør ophæves.
Det taler efter udvalgets opfattelse for at opretholde bestemmelserne, at det dermed tilsikres, at
der er én bestemt person, som skal opfylde betingelserne for at have bevilling, og som har an-
svaret for virksomhedens daglige drift, herunder ansvaret for at sikre, at virksomheden drives
forsvarligt, og at der ikke sker handel med stjålne brugte genstande. Imidlertid må det antages,
at handlende med brugte genstande og pantelånere kun i begrænset omfang anvender bestyrere
i deres virksomheder i dag, ligesom en (stor) del af handlen med brugte genstande ikke sker fra
fysiske butikker. Som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling foregår hand-
len med brugte genstande i dag i vidt omfang via andre platforme. Udviklingen har efter udval-
gets opfattelse medført, at der ikke længere skønnes behov for at tilgodese de særlige hensyn,
som ligger til grund for reglerne om den daglige drift og bestyrere. Dette forhold – tillige med
det forhold, at enhver handel sker under ansvar for en bevillingshavende handlende – taler efter
udvalgets opfattelse for, at reglerne og bestyrere ophæves.
174
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget bemærker herved, at den nugældende ordning forekommer uforholdsmæssig byrde-
fuld både for den enkelte erhvervsdrivende og for politiet. Efter ordningen skal de erhvervsdri-
vende således indberette næsten enhver ansættelsesændring til politiet, ligesom politiet ved en
sådan indberetning skal efterprøve, om bestyreren opfylder betingelserne for at få bevilling.
På den baggrund foreslår udvalget, at marskandiserlovens bestemmelser om den daglige drift
af virksomheden og bestyrere ophæves, således at der blot skal oplyses én (ansvarlig) bevil-
lingshaver til politiet.
9.2.1 Fælles regler for handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed
Udvalget har ligeledes overvejet, om reglerne om den daglige drift i bekendtgørelsen bør op-
retholdes. Bekendtgørelsen ses således ikke at have fulgt med den teknologiske og samfunds-
mæssige udvikling, og reglerne er derfor forældede. Det drejer sig ikke alene om f.eks. kravet
om, at forretningsbøger skal opbevares fysisk, men også, at forholdene er reguleret i anden og
nyere lovgivning.
På denne baggrund, og eftersom handlende med brugte genstande og pantelånere allerede er
bogføringspligtige efter reglerne i bogføringsloven, der stiller videregående krav til en virk-
somhedens bogføring end de krav, som følger af bekendtgørelsen, ligesom bogføringsloven
giver mulighed for at foretage elektronisk bogføring, ses der ikke at være behov for at opret-
holde bestemmelserne om
førelse af forretningsbøger
i bekendtgørelsen. På den baggrund fo-
reslår udvalget, at samtlige bestemmelser herom ophæves.
Idet køb og salg af gammelt jern, metal og andet affald under alle omstændigheder skal regi-
streres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ses der efter udvalgets opfattelse
endvidere ikke grundlag for at opretholde den gældende bagatelgrænse for sådanne køb og salg,
jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Udvalget foreslår derfor, at også denne bestemmelse udgår.
Udvalget finder herudover, at kravet i bekendtgørelsen om, at bogføringsmaterialet skal sendes
til politiet, bør udgå, da politiets adgang til at forlange at se regnskabsmaterialet må være til-
strækkeligt for at føre det fornødne tilsyn, jf. herom i øvrigt under pkt. 6.2 ovenfor.
For så vidt angår pligten til at afkræve kunder legitimation finder udvalget, at denne forpligtelse
er helt afgørende i forhold til at hindre salg og belåning af stjålne genstande, hvorfor der fortsat
bør påhvile handlende med brugte genstande og pantelånere en sådan pligt. Det må således
antages, at en person – forudsat at vedkommende er bekendt med eller har mistanke om, at en
genstand er stjålet – vil være mindre tilbøjelig til at sælge eller belåne genstanden, hvis den
pågældende vil blive afkrævet legitimation.
175
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0176.png
Idet pligten til at afkræve kunderne legitimation og pligten til at foretage notering heraf allerede
for pantelånere følger af hvidvasklovgivningen, foreslår udvalget, at reglerne herom i bekendt-
gørelsen alene opretholdes for så vidt angår handlende med brugte genstande. Med henblik på
at sikre, at bestemmelsen i øvrigt også finder anvendelse for eventuelle lignende koncepter,
f.eks. virksomheder med salg med tilbagekøbsret, foreslår udvalget at videreføre bestemmelsen
i bekendtgørelsens kapitel 2 under overskriften fælles regler for handel med brugte genstande
og lignende.
Udvalget er opmærksomt på, at en pligt til at afkræve kunder legitimation kan være byrdefuld.
Efter en afvejning af på den ene side hensynet til ikke at pålægge de erhvervsdrivende ufor-
holdsmæssige byrder over for på den anden side hensynet til at minimere handlen med stjålne
genstande, foreslår udvalget, at pligten til at afkræve kunder legitimation alene bør finde an-
vendelse ved handel med brugte genstande og lignende, hvis prisen på den genstand, salget
vedrører, overstiger 2.000 kr. Handel med brugte genstande og lignende på op til 2.000 kr. vil
herefter alene omfattes af bogføringslovens regler, jf. pkt. 9.1.1.1.
For så vidt angår arten af legitimation, foreslår udvalget, at den, der vil indgå aftale om salg,
skal legitimere sig ved MitID eller gyldig billedlegitimation i overensstemmelse med
de til
enhver tid gældende legitimationsdokumenter, som disse fremgår af
www.digst.dk/MitIDlegi-
timation. De dokumenter, der aktuelt udgør gyldig billedlegitimation, er følgende:
1) Nationalt kørekort udstedt i Danmark samt Grønland
2) Pas udstedt i Danmark samt Grønland
3) Nationalt kørekort med billede udstedt af offentlig myndighed i andet land end Dan-
mark
4) Pas udstedt af offentlig myndighed i andet land end Danmark
5) Pas med chip, udstedt af offentlig myndighed i andet land end Danmark
6) Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i andet land end
Danmark
7) Nationalt identitetskort med chip, med billede udstedt af offentlig myndighed i andet
land end Danmark
8) Opholdstilladelse med billede udstedt af Danmark (opholdskort)
Efter udvalgets opfattelse bør den legitimation, der vil kunne kræves forevist, således ikke –
som i dag – være begrænset til enten pas, kørekort eller danske pengeinstitutters id-kort. Derfor
finder udvalget heller ikke, at der er behov for at opretholde undtagelsen om, at politiet undta-
176
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
gelsesvis kan tillade, at salg eller pantsætning finder sted mod forevisning af anden legitimation
(end pas, kørekort eller danske pengeinstitutters id-kort).
Under henvisning til, at udvalget foreslår, at kravet om førelse af forretningsbøger udgår, bør
der – af hensyn til politiets mulighed for at føre tilsyn – alene ske notering om arten af den
foreviste legitimation samt dennes nummer f.eks. i den erhvervsdrivendes regnskabsmateriale.
Der er foretaget behørig notering, når oplysningerne er tilstrækkelige til, at politiet kan identi-
ficere, hvem der har indgået aftalen om salg. Den erhvervsdrivende skal opbevare dokumenta-
tion for den noterede legitimation i 5 år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2 i udkastet til en ny bekendtgørelse.
I lyset af, at ”Kosterbladet” ikke længere udgives, foreslår udvalget, at bestemmelsen i bekendt-
gørelsens § 7, stk. 1, herom udgår. Under henvisning til, at der i dag – bortset fra cykelregisteret
– ikke føres særskilt register over visse arter af efterlyste koster, foreslår udvalget endvidere, at
også bestemmelsen i bekendtgørelsens § 7, stk. 6, om, at den næringsdrivende skal føre sær-
skilte registre over visse arter af efterlyste koster samt fremlyse bestemte genstande til det sted-
lige politi eller kostercentralen efter nærmere anvisning fra politiet, ophæves.
Om oprettelsen af et (nyt) elektronisk, søgbart register over stjålne genstande henvises til pkt.
10 nedenfor om tilsyn.
9.2.2 Særlige regler for handel med brugte genstande
Udvalget har overvejet, om bekendtgørelsens
krav om mærkning
bør opretholdes. Der er tale
om en administrativ byrde, der påhviler de handlende, og som alene bør opretholdes, hvis den
er nødvendig for, at politiet kan føre det fornødne tilsyn.
Som det fremgår under pkt. 9.1.1.1 ovenfor, har handlende med brugte genstande efter bogfø-
ringsloven bl.a. pligt til at registrere alle køb og salg i den rækkefølge, som handlerne er fore-
taget i, og registreringerne skal henvise til tilhørende bilag. Det fremgår endvidere, at bogførin-
gen kan foretages elektronisk, og at materialet skal opbevares i mindst 5 år. Politiet har efter
marskandiserloven i dag adgang til at foretage eftersyn af både forretningslokaler, varelagre og
forretningsbøger (regnskabsmaterialet), hvilke regler foreslås videreført, jf. pkt. 6.2.
Ud over bogføringspligten har handlende med brugte genstande pligt til at kræve, at den, der
vil indgå aftale om salg, legitimerer sig ved gyldig billedlegitimation, jf. pkt. 9.1.1.2 ovenfor.
Marskandisere skal i den forbindelse notere arten af den foreviste legitimation samt dennes
nummer. Det indebærer, at politiet (via regnskabsmaterialet) har mulighed for at identificere,
177
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hvor en marskandisers varer stammer fra. Notering af legitimationsoplysninger muliggør, at
politiet efterfølgende kan fremfinde marskandiserens aftaleparter.
Idet kravet om mærkning er reguleret i anden og nyere lovgivning, må det antages, at politiet
kan føre det fornødne tilsyn, hvorfor udvalget foreslår, at bestemmelsen om mærkning ophæ-
ves.
For så vidt angår kravene om, at
købte genstande skal opbevares (intakte) i et vist tidsrum efter
modtagelsen, og at genstandene i tidsrummet skal holdes adskilt fra det øvrige lager,
bemærkes
det, at marskandisere som følge af pladsmangel ofte er nødsaget til at skille sig af med varer
hurtigt efter modtagelsen, og at opbevaringskravet derfor er meget byrdefuldt for de erhvervs-
drivende. Det taler efter udvalgets opfattelse på den ene side for, at kravene ophæves.
På den anden side kan det anføres, at opbevaringskravet giver den, der har været udsat for ty-
veri, mulighed for at anmelde tyveriet, inden genstanden videreoverdrages. Politiet gives her-
ved også mulighed for at efterforske sagen. Det taler efter udvalgets opfattelse omvendt for, at
kravene opretholdes.
Henset til, at politiet (via regnskabsmaterialet) har mulighed for at identificere, hvor en
marskandisers varer stammer fra, ligesom politiet kan se, hvornår en given vare er solgt videre,
jf. pkt. 9.1.2 ovenfor, sammenholdt med det forhold, at opbevaringskravene er byrdefulde for
handlende med brugte genstande, foreslår udvalget efter en samlet vurdering, at kravene kan
udgå.
9.2.3 Særlige regler for pantelånervirksomhed
Baggrunden for bekendtgørelsens særlige regler om pantelånervirksomhed er navnlig at undgå
belåning af stjålne genstande samt at forhindre misbrug og udnyttelse af kunderne. Den nær-
mere udformning af reglerne om pantelånervirksomhed afhænger derfor efter udvalgets opfat-
telse bl.a. af, hvilke regler der i øvrigt gælder for sådan virksomhed, og om disse regler i til-
strækkeligt omfang varetager de relevante beskyttelseshensyn.
Om kravet om
mærkning
for pantelånere i bekendtgørelsen henvises til udvalgets overvejelser
oven for under pkt. 9.2.2 om det tilsvarende krav for handlende med brugte genstande. Herefter
foreslås bestemmelsen i bekendtgørelsen om mærkning for så vidt angår pantelånere ophævet.
Med hensyn til kravet om, at
pantelånere ved afslutning af ethvert lån på en af Justitsministeriet
godkendt blanket
skal udstede et lånebevis til låntageren, bemærkes det, som anført ovenfor
under pkt. 3.1.1.4, at pantelånervirksomhed som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne i
178
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
lov om finansiel virksomhed, idet traditionel pantelånervirksomhed, som omfattes af marskan-
diserloven, drives ved at yde lån og ikke tillige ved at modtage indlån, som det er tilfældet med
f.eks. banker. Pantelånervirksomhed er derimod omfattet af reglerne i kreditaftaleloven, jf. pkt.
3.1.1.1. Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftaleloven, jf. Folketingstidende 2009-10,
tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 44, at der ikke i dag er nogen særlige regler om kreditaftaler,
hvor forbrugeren skal deponere en genstand med sikkerhed hos kreditgiveren ved aftalens ind-
gåelse, og hvor forbrugeren alene hæfter med den pågældende genstand, det vil sige, hvor kre-
ditgiveren udøver en form for pantelånervirksomhed. Af bemærkningerne fremgår endvidere,
at nævnte type aftaler derfor som udgangspunkt omfattes af kreditaftalelovens generelle regler.
Reglerne i kreditaftaleloven er præceptive, og reglerne kan dermed ikke fraviges ved aftale til
skade for forbrugeren, jf. kreditaftalelovens § 7, stk. 1.
Efter kreditaftalelovens § 8, stk. 1, skal en kreditaftale, herunder en pantelåneraftale, udfærdiges
på papir eller på et andet varigt medium og indeholde en række detaljerede oplysninger. Alle
aftaleparter skal have et eksemplar af kreditaftalen. Eftersom en pantelåner allerede efter kre-
ditaftaleloven har pligt til at udfærdige en låneaftale, der indeholder mere detaljerede oplysnin-
ger om låneaftalen, end hvad der følger af bekendtgørelsen, foreslår udvalget, at bestemmel-
serne herom ophæves.
Som anført under pkt. 9.1.3, er baggrunden for det i bekendtgørelsen anførte
renteloft
navnlig
at beskytte (mindrebemidlede) borgere mod overgældssætning og urimeligt høje renter over for
hensynet til, at renteloftet ikke fastsættes så lavt, at pantelånere derved ikke kan få dækket deres
omkostninger, risiko mv. ved långivningen. Der findes i dag allerede en række regler, som til-
sigter at undgå overgældssætning og urimeligt høje renter, herunder reglerne i kreditaftale-
lovens §§ 7 a, 7 c og 22.
Udvalget bemærker i den forbindelse, at pantelån adskiller sig fra ”almindelige lån” ved, at
pantelåneren har håndpant i kundens ejendel(e). Der er i dag rigtig mange muligheder for at
optage usikrede lån, og det må på den baggrund antages, at personer, der optager pantelån og
dermed stiller deres ejendele som sikkerhed for lånet formentlig ikke er kapital- eller ressour-
cestærke borgere.
Fordelen ved, at renteloftet i bekendtgørelsen opretholdes, vil efter udvalgets opfattelse være,
at det sikres, at låntager optager lån på rimelige og ved lov fastsatte rentevilkår. Pantelåneren
har således ikke mulighed for at udstede meget risikable lån til en meget høj rente. Renteloftet
vil endvidere gøre det lettere for låntager at gennemskue markedet, og det undgås, at pantelå-
neren udnytter kundens eventuelt manglende viden om renteforhold.
179
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Ulempen ved at oprette renteloftet er imidlertid efter udvalgets opfattelse, at loftet begrænser
pantelånerens konkurrenceevne. Der er endvidere en risiko for, at loftet bliver normerende for
prisdannelsen på pantelånermarkedet, således at alle pantelånere betinger sig en rente på mak-
simum på 1,5 pct. pr. måned. Dette kan ligeledes virke konkurrencebegrænsende. At konkur-
rencen begrænses, vil i sidste ende være til skade for forbrugeren.
Det er efter udvalgets opfattelse klart, at de oplistede fordele og ulemper vil afhænge af, på
hvilket niveau loftet fastsættes. Under hensyntagen til lovens beskyttelsesformål om at hindre
misbrug og udnyttelse af virksomhedens kunder, foreslår udvalget derfor, at renteloftet opret-
holdes, men at niveauet, i det omfang det ikke længere er tidssvarende, justeres.
Udvalget bemærker i den forbindelse, at en rentesats på 1,5 pct. pr. måned svarer til, at lånets
årlige omkostninger i procent udgør 19,6 pct. Den nævnte rentesats kan i sammenligning med
mange andre kortfristede lån efter udvalgets opfattelse ikke anses for urimelig, men satsen bør
heller ikke forhøjes, da långiver har sikkerhed i form af håndpant. På den baggrund foreslår
udvalget, at rentesatsmaksimummet bør opretholdes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3 i udkastet til en ny bekendtgørelse.
Med hensyn til bekendtgørelsens bestemmelse om
indløsningsret
er der blandt udvalget enig-
hed om, at bestemmelsen ophæves med henblik på at undgå dobbeltregulering, jf. herved kre-
ditaftalelovens § 26, stk. 1, der har samme formål og indhold.
9.2.3.1 Pantelånervirksomhed med hensyn til lotterisedler
Udvalget har overvejet, om pantelånervirksomhed med hensyn til lotterisedler fortsat skal være
særskilt reguleret i loven.
Efter udvalgets opfattelse er det tvivlsomt, om der i dag overhovedet ydes lån med pant i lotte-
risedler. Henset hertil, og da pantelånervirksomhed med hensyn til lotterisedler i øvrigt omfattes
af de almindelige bestemmelser i marskandiserloven og bekendtgørelsen, herunder i relation til
bl.a. renteloftet, foreslår udvalget, at de særlige bestemmelser herom udgår.
9.2.3.2 Pantelånervirksomhed med hensyn til andre effekter
For at sikre, at en låntager har reel mulighed for at tilbagebetale det lånte beløb og dermed få
den pantsatte genstand retur, finder udvalget, at bekendtgørelsens bestemmelse om, at
pantelå-
neren ikke må indgå en aftale, ifølge hvilken lånet skal betales tilbage inden 3 måneder,
bør
opretholdes.
180
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Udvalget bemærker, at hvis kravet om mindsteløbetid udgår, vil der fremover kunne indgås
(korte) pantelåneraftaler, som er undtaget fra kreditaftalelovens regler, herunder f.eks. reglerne
om fortrydelsesret. I så fald vil der – ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn – være behov for at
fastsætte mere udførlige regler for pantelånervirksomhed. Hertil kommer nok så væsentligt, at
jo kortere en mindsteløbetid, jo ringere er låntagers reelle muligheder for at indfri lånet og få
den af denne pantsatte genstand retur.
Hvis et lån indfries eller et pant fornyes, efter at pantet er tilmeldt en auktion til afholdelse
inden for de følgende tre uger, bør pantelåneren efter udvalgets opfattelse som hidtil kunne
beregne sig et vederlag for forgæves afholdte udgifter til f.eks. auktionsleder. Bestemmelsen
herom foreslås derfor videreført.
For så vidt angår størrelsen af vederlaget kan anføres, at pantelåneren allerede modtager renter
af lånet, hvorfor størrelsen ikke bør være afhængig af lånesummen, men derimod af de omkost-
ninger, pantelåneren har haft i forbindelse med en forestående auktion. Omvendt kan det anfø-
res, at hvis vederlaget er (fuldt ud) omkostningsbestemt, er der en risiko for, at en kunde, der
ikke rettidigt har indfriet et mindre lån, vil skulle betale et vederlag til pantelåneren, der ikke
står i et rimeligt forhold til lånebeløbet eller den pantsatte genstands værdi.
På den baggrund foreslår udvalget, at vederlaget beløbsmaksimeres afhængig af genstandens
værdi, dog således at vederlaget ikke kan overstige et nærmere fastsat beløb. Udvalget finder i
forlængelse heraf, at vederlaget er rimeligt, men bør fremskrives til 2022-niveau. Udvalget fo-
reslår herefter, at pantelåneren i den givne situation skal kunne beregne sig et vederlag for af-
holdte udgifter på 5 pct. af lånesummen med påløbne renter, dog højst 125 kr. for hvert pant.
Efter udvalgets opfattelse bør en pantelåner ved låntagers misligholdelse fortsat have mulighed
for at søge sig
fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion.
Der bør dog af hensyn til låntager være
tale om en vis kvalificeret misligholdelse, og bestemmelsen herom foreslås på den baggrund
affattet i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i kreditaftalelovens § 29, således
at pantelåneren kan søge sig fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion, hvis låntageren er ude-
blevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid, og det forfaldne beløb udgør mindst en tien-
dedel af det samlede beløb, der skal betales, eller hvis der i det forfaldne beløb indgår flere
afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede beløb, der skal betales, eller hele restfordringen.
Med henblik på, at politiet kan identificere, hvor (eventuelt stjålne) pantsatte genstande, der er
solgt på auktion, er blevet af, er det efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssigt at opretholde
kravene om, at
pantsatte genstande omfattet af forskellige lånebeviser ikke udbydes sammen,
samt at identiteten på pantelåneren og pantets nummer, som det fremgår af pantelånerens bog-
181
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
føring, anføres i auktionskataloget.
På den baggrund foreslår udvalget, at bestemmelsen herom
i bekendtgørelsen videreføres i moderniseret form.
Det er auktionslederen – eller en anden under auktionslederens umiddelbare tilsyn – der fører
auktionskataloget. Da krav til auktionskataloget fremgår af auktionslederloven og de admini-
strative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, findes kravet om auktionskatalogets fø-
relse og relation til realisation af pantsatte genstande at høre mere naturligt hjemme i auktions-
lederlovgivningen.
Det bør imidlertid fremgå af pantelånerlovgivningen, at pantelåneren (af egen drift) har pligt til
at give auktionslederen de nødvendige oplysninger for, at auktionskataloget kan føres i over-
ensstemmelse med de lovbestemte formkrav. De oplysninger, der skal gives, er identiteten på
pantelåneren og pantets nummer, som det fremgår af pantelånerens regnskabsmateriale. Disse
oplysninger bør være tilstrækkelige for, at auktionslederen kan iagttage sin undersøgelsespligt.
For så vidt angår de nugældende bestemmelser om
opgørelse af mellemværendet mellem pan-
telåner og pantsætter
forekommer disse efter udvalgets opfattelse utidssvarende, idet bestem-
melserne synes at forudsætte, at lånet udbetales i kontanter. Bestemmelserne synes endvidere
at forudsætte, at pantelåneren ikke er i besiddelse af de fornødne oplysninger på låntager til at
kunne betale et eventuelt overskydende beløb til vedkommende.
En låneaftale skal efter kreditaftalelovens § 8, stk. 2, nr. 2, angive navn og fysisk adresse på
aftaleparterne, herunder låntager, og pantelåneren skal efter hvidvasklovens § 30 opbevare
identifikationsdokumenter på låntager. Udvalget finder, at det er tilstrækkeligt, at pantelåneren
er i besiddelse af disse oplysninger.
Med hensyn til kravet om, at pantelånerens opgørelse skal affattes på en blanket godkendt af
Justitsministeriet, bemærker udvalget, at ministeriet ikke har udfærdiget en sådan blanket. Ud-
valget foreslår, at der i bekendtgørelsen i stedet fastsættes krav om, at opgørelsen skal indeholde
oplysninger, som gør det muligt for pantsætteren (låntager) at kontrollere, at opgørelsen er fo-
retaget korrekt, og således at kravet om, at opgørelsen skal affattes på en blanket godkendt af
Justitsministeriet, udgår.
Udvalget har overvejet, om tidsgrænsen på 2 måneder for pantelånerens opgørelse af sit mel-
lemværende med pantsætteren efter pantets realisation er rimelig, eller om fristen bør forkortes.
Det følger af kreditaftalelovens § 8, at pantelåneren har pligt til at udfærdige en låneaftale, der
indeholder detaljerede oplysninger om vilkårene for aftalen. Herudover har udvalget ovenfor
under pkt. 9.2.3 foreslået at opretholde et renteloft, således at pantelåneren ikke må betinge sig
182
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
eller oppebære højere rente af udlånte beløb end den i bekendtgørelsen fastsatte. Videre har
udvalget foreslået, at pantelåneren ikke herudover må pålægge pantsætteren omkostninger,
medmindre lånet indfries eller pantet fornyes, efter at pantet er tilmeldt en auktion til afholdelse
inden for de følgende tre uger, i hvilke tilfælde pantelåneren må beregne sig et vederlag for
forgæves afholdte udgifter til f.eks. auktionsleder. På den baggrund må det antages, at pantelå-
neren umiddelbart efter pantets realisation er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at
opgøre sit mellemværende med pantsætteren, og det foreslås derfor, at der fastsættes en frist på
4 uger efter pantets realisation til at opgøre mellemværendet.
I lyset af, at assistenshusinstitutionen blev nedlagt omkring 1970, foreslår udvalget, at bestem-
melsen i bekendtgørelsen om, at en pantelåner, der har givet lån mod sikkerhed i en assistens-
husseddel, kan indløse pantet fra assistenshuset, ophæves.
10. Tilsyn
10.1 Gældende ret
Marskandiserlovens kapitel 3 (lovens §§ 13-15) indeholder regler om politiets tilsyn med fysi-
ske og juridiske personer, der har bevilling til enten handel med brugte genstande eller til pan-
telånervirksomhed, samt regler om bevillingshaverens håndtering af genstande, der tilbydes be-
villingshaveren til køb eller som pant under mistænkelige omstændigheder eller ved bevillings-
haverens konstatering af, at genstande, som bevillingshaveren har købt eller modtaget som pant,
er efterlyst.
10.1.1 Politiets adgang til at foretage eftersyn af forretningslokaler, varelagre og forret-
ningsbøger
Efter marskandiserlovens § 13 har politiet adgang til at foretage eftersyn af virksomhedens for-
retningslokaler, varelagre og forretningsbøger.
Det er den enkelte politikreds, som – inden for politikredsens område – fører tilsyn med, at
personer omfattet af loven overholder reglerne. Det er dermed op til den enkelte politikreds at
tilrettelægge og udføre de opgaver, der er forbundet med tilsyn efter marskandiserlovens regler.
Om kontrolbestemmelser fremgår følgende af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, af-
snit 3.2.1.4:
”Der har i de senere par år været en stigende interesse for spørgsmålet om antallet
af kontrolbestemmelser i lovgivningen, som giver offentlige myndigheder adgang
til uden for strafferetsplejen at skaffe sig adgang til privat ejendom.
183
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed bør
det tilstræbes, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for
offentlige myndigheder uden for strafferetsplejen at skaffe sig adgang til privat
ejendom (kontrolbestemmelser).
Efter grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post, telegraf og telefonhem-
meligheden må, hvis ingen lov hjemler en særegen undtagelse, kun ske efter ret-
skendelse.
Bestemmelsen regulerer umiddelbart alene spørgsmålet om, hvorvidt der skal ind-
hentes retskendelse, før der foretages husundersøgelser mv. Princippet om boligens
ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt tilfælde nøje bør overve-
jes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge
offentlige myndigheder adgang til privat ejendom. Det bør i den forbindelse under-
søges, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for til-
strækkelige.
Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt.
Det kan f.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private
boliger holdes udenfor.
Det bør i bemærkningerne til bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myn-
digheder at skaffe sig adgang til privat ejendom, gives en begrundelse for, at be-
stemmelsen er nødvendig, ligesom en udførlig angivelse af bestemmelsens anven-
delsesområde bør anføres.
Om spørgsmålet om retskendelse kan bl.a. henvises til Retssikkerhedskommissio-
nens betænkning nr. 1428/2003, side 105, hvoraf det bl.a. fremgår, at spørgsmålet
om, hvorvidt der i givet fald skal gælde krav om retskendelse, bl.a. bør bero på, om
der er noget for domstolene at tage stilling til. På den baggrund bør der i sædvanlige
kontrolbestemmelser, der giver hjemmel til stikprøveundersøgelser mv., normalt
ske fravigelse af kravet om retskendelse. En sådan fravigelse bør fremgå udtrykke-
ligt at lovteksten (”uden retskendelse”).”
I den forbindelse bemærkes, at der ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) blev gennem-
ført en samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en forvalt-
ningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at foretage visse former for
tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbe-
søg. Loven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen.
Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndighe-
derne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb, som er omfattet af loven (kapitel 2).
Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger
184
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet (§ 2).
Det er videre bestemt, at en række af forvaltningslovens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet,
partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning – gælder ved gennemførelsen af tvangsindgreb
omfattet af loven (§ 3). Der er endvidere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre
notat om indholdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse af
et tvangsindgreb (§ 4).
Det fremgår af Justitsministeriets årlige redegørelse til Folketinget om tvangsindgreb uden for
retsplejen fra 2021, at
”[s]samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justits-
ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at anvendelsen af retssikkerheds-
loven generelt har givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2019, hverken i forhold
til de virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes til-
rettelæggelse og udførelse af kontrolbesøg mv.”
10.1.2 Den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med mistanke om manglende lovlig
adkomst
Tilbydes der bevillingshaveren genstande til køb eller som pant under omstændigheder, der kan
begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, skal bevillingshaveren straks give meddel-
else til politiet derom samt tilbageholde genstandene, indtil politiet kommer til stede, jf.
marskandiserlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når det konstateres, at genstande,
som bevillingshaveren har købt eller modtaget som pant, er efterlyst, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt.
Af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 fremgår, at grund til mistanke især vil
kunne foreligge, hvis der tilbydes
1) ufærdige produkter,
2) nye, særlige produkter, der falbydes af personer, der ikke driver forretning med varer af
samme art,
3) vasketøj, som ikke er fuldkommen tørt, eller som ikke er rullet eller strøget,
4) genstande, der er stemplet eller mærket som tilhørende en offentlig myndighed eller
særlige af politiet opgivne institutioner,
5) beklædningsgenstande, i hvis lommer der findes handsker, tørklæder, tegnebøger og
lignende,
6) genstande, der frembyder tegn på, at nummer eller mærke er eller er forsøgt fjernet eller
ændret, og
7) genstande, der er forsynet med navn, bogstaver eller andet, som ikke har forbindelse
med sælgerens (indehaverens) navn.
185
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Konstateres det, at genstande, som den næringsdrivende har købt eller modtaget som pant, er
efterlyst, skal den næringsdrivende straks give politiet meddelelse samt tilbageholde genstan-
dene, indtil politiet kommer til stede, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Efter § 14, stk. 2, og bekendtgørelsens § 8, stk. 3, jf. lovens § 14, stk. 2, må bevillingshaveren
ikke købe brugte genstande eller modtage pant af personer under 18 år eller af berusede perso-
ner.
For så vidt angår personer under 18 år fremgår det af værgemålslovens § 1, stk. 1, at børn og
unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Efter
værgemålslovens § 1, stk. 2, kan mindreårige ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde
over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Det fremgår af værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1-3, at mindreårige selv råder over, hvad de
har erhvervet ved eget arbejde, efter de er fyldt 15 år, hvad de har fået til fri rådighed som gave
eller som friarv ved testamente, og hvad værgen har overladt dem efter værgemålslovens § 25,
stk. 3. Efter værgemålslovens § 25, stk. 3, kan værgen, hvis værgen finder det forsvarligt, at
den, der er under værgemål, sørger for sine egne behov, overlade denne penge til egen rådighed
til dette formål. Rådigheden omfatter også indtægter fra det erhvervede, og hvad der træder i
stedet herfor, jf. § 42, stk. 2, 1. pkt. Rådigheden omfatter derimod ikke adgang til at påtage sig
gældsforpligtelser, jf. § 42, stk. 2, 2. pkt., herunder ved indgåelse af f.eks. en pantelåneraftale.
Indgår en mindreårig på egen hånd aftale om salg af brugte genstande eller pantsætning, er
aftalen efter værgemålslovens § 1, stk. 2, ikke bindende (ugyldig). Den mindreårige kan således,
medmindre værgen godkender aftalen, træde tilbage herfra.
For så vidt angår berusede personer fremgår det af værgemålslovens § 46, at en aftale ikke er
bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på grund af forbigående
sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Bestem-
melsen omfatter dog ikke selvforskyldt beruselse. Det er i stedet de almindelige aftaleretlige
regler, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der indgås aftale med berusede personer. Det følger
bl.a. af aftalelovens § 33, at selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den,
til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder,
som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været
vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende. Bestemmelsen
vil f.eks. kunne tænkes anvendt i situationer, hvor en person på grund af beruselse ikke har
været klar over, hvad personens (for den pågældende ufordelagtige) løfte indebar.
186
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Justitsministeren kan efter marskandiserlovens § 15, stk. 1, fastsætte nærmere regler om udø-
velse af virksomhed i henhold til loven, herunder bl.a. regler om
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
regnskabsførelse og opbevaring af forretningsbøger,
pligt til at afkræve kunder legitimation,
førelse og gennemgang af registre over efterlyste koster,
opbevaring og gennemgang af meddelelser fra offentlige myndigheder,
forbud mod, at visse genstande købes eller modtages som pant,
forretningslokalernes indretning,
opbevaring af opkøbte brugte genstande,
udfærdigelse af lånebeviser,
opbevaring af pantsatte genstande samt bortsalg af panter, der ikke er indløst rettidigt,
og
10) forrentning af lån hos pantelånere og forbud mod fastsættelse af yderligere omkostnin-
ger i forbindelse med sådanne lån.
Hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande
samt pantelånervirksomhed.
Efter lovens § 15, stk. 2 kan justitsministeren endvidere fastsætte regler om, hvilken myndighed
der inden for politiet varetager politiets opgaver inden for lovens område. Bemyndigelsen er
indføjet ved lov nr. 736 af 25. juni 2014 om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikker-
hed ved bestemte idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.
og forskellige andre love som led i en generel ændring af kompetencebestemmelser inden for
våben-, tilladelses- og færdselsområdet.
10.2 Udvalgets overvejelser
Handel med brugte genstande foregår i dag i vidt omfang via internettet fra forskellige salgs-
platforme og sociale medier, herunder f.eks. DBA, GulogGratis, Facebook mv. I modsætning
til tidligere, hvor udvekslingen af varer sædvanligvis skete fra fysiske butikker, foregår udveks-
lingen af varer i dag ofte fra mange forskellige lokationer. Udvidelsen af området, hvorfra der
handles med brugte genstande, stiller højere krav til politiets tilsyn og gør det vanskeligere at
sikre kontrollen med handel med brugte genstande samt hindre videresalg af stjålne, forfalskede
eller ulovligt udførte genstande.
Marskandiserlovens bestemmelser om tilsyn er efter udvalgets opfattelse således ikke fulgt med
den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder tager reglerne navnlig ikke højde
for den udbredte handel via internettet.
187
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Politiets tilsyn har bl.a. til hensigt at forebygge handel med stjålne brugte genstande. Det er
imidlertid i praksis vanskeligt at udføre et tilstrækkeligt effektivt tilsyn, hvormed også tilsynets
forebyggende effekt er begrænset. Det kan derfor efter udvalgets opfattelse ikke udelukkes, at
politiets ressourcer er bedre udnyttet i forbindelse med politiets egentlige efterforskningsar-
bejde i konkrete sager, herunder f.eks. når politiet modtager en anmeldelse om tyveri eller be-
sked om mistænkelige eller strafbare forhold i forbindelse med handel med brugte genstande.
Hertil bemærkes, at bevillingshaveren som nævnt ovenfor har pligt til straks at give politiet
besked ved mistanke om manglende lovlig adkomst.
Udvalget har i lyset heraf overvejet, hvordan marskandiserlovens bestemmelser om tilsyn kan
tilpasses for bedre at sikre, at politiet har mulighed for at føre et effektivt tilsyn.
Med henblik på at sikre, at politiet fortsat har mulighed for at kontrollere, at marskandiserens
og pantelånerens varer og pantsatte genstande svarer til de genstande, der er anført i regnskabs-
materialet, finder udvalget, at politiet fortsat til enhver tid og uden retskendelse mod behørig
legitimation bør have adgang til en virksomheds regnskabsmateriale, eventuelle forretningslo-
kale og varelagre.
Udvalget foreslår som anført under pkt. 6.2 at ophæve kravet om fast forretningssted, således
at en handlende med brugte genstande – uanset salgsmetode – skal have sine varer placeret på
en fysisk lokation, der er adskilt fra privat beboelse, herunder f.eks. en garage, et opbevarings-
rum eller lignende, som politiet er berettiget til at føre tilsyn med. Herved kan handlende med
brugte genstande uanset salgsform drive forretning på nutidige vilkår samtidig med, at politiet
får mulighed for at føre det fornødne tilsyn.
Med hensyn til tilsynets omfang afhænger dette efter udvalgets opfattelse af, hvad der af politiet
skønnes nødvendigt under inddragelse af den konkrete virksomheds art, aktiviteter og omstæn-
dighederne i øvrigt. Det bemærkes i den forbindelse, at tilsynet begrænses til alene at kunne
føres på de lokaliteter, som er relevante for politiets kontrol. Tilsynet omfatter således ikke
bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
Efter udvalgets opfattelse er den pligt, der påhviler den erhvervsdrivende til i forbindelse med
mistanke om manglende lovlig adkomst straks at give politiet besked, væsentlig i forhold til at
modvirke salg af stjålne genstande, og det foreslås på den baggrund, at pligten opretholdes.
Således skal bevillingshaveren også fremover være forpligtet til straks at give politiet besked,
såfremt der tilbydes bevillingshaveren genstande til køb eller som pant under omstændigheder,
der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst. For i videst muligt omfang at bidrage
188
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
til politiets efterforskningsarbejde skal bevillingshaveren endvidere fortsat være forpligtet til at
tilbageholde genstandene, indtil politiet kommer.
I forlængelse af udvalgets overvejelser om den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med mi-
stanke om manglende lovlig adkomst har Kunst-, Antik- og Design Ringens repræsentant ud-
trykt ønske om, at der hos politiet oplyses bestemte og faste kontaktpersoner for den erhvervs-
drivende. En sådan kontakt vil bidrage til, at den erhvervsdrivende f.eks. ved mistanke om
manglende lovlig adkomst, får reageret rettidigt og efter den rigtige fremgangsmåde.
Udvalget er opmærksom på, at bevillingshaverens mulighed for i praksis at vurdere, hvornår en
handel giver anledning til mistanke om manglende lovlig adkomst, kan være vanskelig at fore-
tage. Udvalget bemærker i den forbindelse, at bevillingshaveren bør være særligt opmærksom,
når der er tale om værdifulde og/eller sjældne genstande, i hvilken forbindelse der kan være en
særlig anledning for bevillingshaveren til at kræve nærmere oplysninger om adkomsten, f.eks.
ved anmodning om fremlæggelse af relevant dokumentation i form af kvittering eller lignende.
Udvalget foreslår endvidere at videreføre bestemmelsen om, at bevillingshaveren er forpligtet
til at give politiet besked om mistanke om manglende lovlig adkomst, hvis bevillingshaveren
efter aftalens indgåelse
kommer i besiddelse af oplysninger, der kan begrunde en sådan mi-
stanke.
Herudover foreslår udvalget, at der for at minimere salget af stjålne genstande etableres et (of-
fentligt) elektronisk søgbart register over sådanne genstande.
Der er i dag mange muligheder for at afsætte stjålne genstande, herunder f.eks. ved salg mellem
private på internettet og via særlige grupper på de sociale medier, ligesom en række stjålne
genstande med stor sandsynlighed sendes ud af landet. Udvalget er heller ikke i tvivl om, at der,
uanset etableringen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, fortsat vil være et
marked for stjålne genstande. Etableringen af et sådant register, om oplysningerne heri er brug-
bare og valide, vil efter udvalgets opfattelse imidlertid være egnet til at reducere kriminelles
mulighed for at afsætte sådanne genstande uden risiko for opdagelse og dermed forventeligt på
sigt være egnet til at medvirke til en reduktion i antallet af indbrud.
Som anført er én af flere forudsætninger herfor, at oplysningerne om stjålne genstande i et så-
dant søgbart register er brugbare og valide, ligesom registeret skal være nemt at tilgå. Udvalget
besidder ikke de fornødne kompetencer til mere præcist at beskrive opbygningen af et sådant
elektronisk register, idet dette efter udvalgets opfattelse mest hensigtsmæssigt må ske i regi af
Rigspolitiet. Det er dog efter udvalgets opfattelse i forhold til brugbarheden af et sådant register
189
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
for handlende med brugte genstande og pantelånere – og tilsvarende for auktions-, kunst- og
antikvitetshandlerbranchen, samt forsikringsbranchen og Kulturværdiudvalget, som efter ud-
valgets opfattelse bør have adgang til registret – væsentligt, at relevante ”hits” i registeret frem-
kommer efter indtastning af få afgrænsede søgekriterier. Registeret bør endvidere indeholde
alle typer effekter, som er genstand for tyveri, hæleri mv., og som kan tænkes videresolgt, her-
under f.eks. designermøbler, elektronik, smykker og armbåndsure. Registeret skal endvidere til
stadighed være opdateret, således at stjålne genstande straks registreres i registeret, ligesom
genstande, der f.eks. dukker op igen, slettes. Efter udvalgets opfattelse vil det være en fordel,
hvis registeret samkøres med politiets sagsbehandlingssystemer, således at en stjålen genstand
registreres i registeret i forbindelse med en borgers politianmeldelse af et tyveri. Udviklingen
af det omhandlede elektroniske register bør efter udvalgets opfattelse i øvrigt ske under invol-
vering af relevante interessenter, herunder bl.a. auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen
samt forsikringsbranchen, eventuelt i form af nedsættelse af en følgegruppe. Der henvises til
udvalgets øvrige betragtninger om etableringen af et elektronisk søgbart register under kapitel
2, pkt. 8.2.
Under forudsætning af, at et sådant register oprettes, foreslår udvalget, at bevillingshaveren
forpligtes til i relevant omfang at søge på genstanden i det pågældende register, inden bevil-
lingshaveren indgår aftale om køb eller pantsætning af en genstand.
For så vidt angår opregningen i bekendtgørelsens nr. 8, stk. 1, over genstande, som bør give
anledning til mistanke om manglende lovlig adkomst, er udvalget af den opfattelse, at bestem-
melsen ikke længere har nogen praktisk relevans, hvorfor det foreslås, at bestemmelsen udgår.
Med hensyn til forbuddet i marskandiserlovens § 14, stk. 2, mod at indgå aftaler med mindre-
årige og berusede personer, er baggrunden for denne bestemmelse efter udvalgets opfattelse
navnlig at beskytte disse persongrupper. Der er imidlertid også i værgemålsloven og aftaleloven
bestemmelser, der beskytter de personer, som søges beskyttet med bestemmelsen i marskandi-
serlovens § 14, stk. 2. Mindreårige er beskyttet af bl.a. hovedreglen i værgemålsloven om, at
mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre
andet er bestemt. En mindreårig, som indgår aftale om køb og salg af brugte genstande eller
pantsætning, vil således ikke være bundet heraf. For så vidt angår berusede personer er denne
gruppe beskyttet af bl.a. aftalelovens § 33 om aftaler i strid med almindelig hæderlighed og vil
dermed – afhængig af de konkrete omstændigheder i forbindelse med aftalens indgåelse –
kunne træde tilbage fra aftalen. Efter udvalgets opfattelse udgør bestemmelserne i henholdsvis
værgemålsloven og aftaleloven den fornødne beskyttelse af henholdsvis mindreårige og beru-
sede i forhold til indgåelse af aftaler om køb af brugte genstande og pantsætning, og udvalget
foreslår på den baggrund, at marskandiserlovens § 14, stk. 2, ophæves.
190
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Endelig foreslår udvalget, at bemyndigelsesbestemmelsen videreføres, således at justitsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold til loven. Udvalget
foreslår endvidere at videreføre bestemmelsen, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed der inden for politiet varetager politiets opgaver inden for lovens om-
råde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 10, 11 og 12 i udkastet til en ny marskandiserlov.
11. Straf
11.1 Gældende ret
Marskandiserlovens kapitel 4 (§ 16) indeholder lovens strafbestemmelser.
Det følger af lovens § 16, stk. 1, at overtrædelse af lovens § 2, stk. 1 (krav om bevilling), § 4
(krav om bl.a. fast forretningssted med særskilte forretningslokaler), § 5 (bevilling ophængt på
synligt sted), § 10 (aflevering af bortfaldet eller frataget bevilling til politiet), § 11, stk. 1, 1-3
(bevillingshaver eller godkendt bestyrer forestår den daglige drift), § 12 (forbud mod, at perso-
ner, der ikke opfylder betingelser for at få bevilling, indgår aftale om køb eller udlån) og § 14
(meddelelse til politiet ved mistanke om manglende lovlig adkomst) straffes med bøde.
I § 16, stk. 2 og 3, gives der henholdsvis hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om straf i de
forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, og til, at der kan pålægges aktieselskaber eller lig-
nende bødestraf for overtrædelse af de i § 16, stk. 1, nævnte bestemmelser.
Efter § 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 kan overtrædelse af bekendtgørelsens
§§ 3 og 4, stk. 1 (krav om forretningsbøger), § 6 (afkrævning af legitimation), § 7 (eftersyn af
bl.a. ”Kosterbladet” samt krav til forretningslokaler), § 8 (opregning af omstændigheder, der
kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst), § 9 (mærkning af varer), § 10 (forbud
mod køb af visse lotterisedler), § 11 (opbevaringskrav), § 12 (krav om adskilte varer), § 13
(mærkning af pantsatte genstande), § 14 (krav om udstedelse af lånebevis), § 15 (renteloft), §
17 (krav til låns forfaldstid), § 19 (mindsteløbetid for lån), § 21, stk. 2 og 3 (krav til auktions-
katalog), § 22, stk. 1 og 2 (opgørelse af mellemværende) og § 23, stk. 2 (afregning af overskud)
straffes med bøde. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der efter lovens
§ 16, stk. 3, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
191
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
11.2 Udvalgets overvejelser
For at sikre efterlevelse af marskandiserlovgivningen finder udvalget, at bestemmelserne i
marskandiserloven og bekendtgørelsen om sanktioner i relation til overtrædelse af relevante
dele heraf bør opretholdes.
Efter udvalgets opfattelse er kravet om bevilling til at drive virksomhed omfattet af loven afgø-
rende for at kunne opfylde lovgivningens grundlæggende formål om at sikre kontrollen med
handel med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte
genstande. Udvalget foreslår derfor at opretholde bestemmelsen, hvorefter overtrædelse af kra-
vet om bevilling, jf. lovens § 2, straffes med bøde. Efter udvalgets opfattelse bør en overtræ-
delse af kravet om bevilling i øvrigt medføre, at bevilling kan nægtes ved senere ansøgning om
bevilling, jf. i øvrigt pkt. 5 ovenfor om nægtelse af bevilling.
Det er afgørende for politiets effektive tilsyn med handlen med brugte genstande og pantelå-
nervirksomhed, herunder tilsynet med, at virksomhederne drives på forsvarlig måde, at politiet
er bekendt med, hvem der driver de i medfør af loven omfattede virksomheder. Derfor foreslås
bestemmelsen om, at bevillingshavende selskaber mv., der undlader inden 14 dage at anmelde
nye medlemmer af direktionen eller bestyrelsen til politiet, straffes med bøde, opretholdt. Om
betingelserne for bevilling til selskaber mv. henvises i øvrigt til pkt. 5 ovenfor.
Det er efter udvalgets opfattelse tillige væsentligt for politiets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn, at en bevillingshaver, inden denne påbegynder sin virksomhed, giver politiet meddelelse
om, hvor virksomhedens forretningslokaler, varelagre og regnskabsmateriale befinder sig. Ud-
valget foreslår på den baggrund at videreføre den gældende regel om, at overtrædelse af denne
oplysningspligt straffes med bøde. Der henvises om oplysningskravet i øvrigt til pkt. 6 ovenfor.
Overtrædelse af bevillingshaverens pligt til straks at give politiet besked, såfremt der opstår
mistanke om manglende lovlig adkomst til genstande til køb eller som pant, bør efter udvalgets
opfattelse endvidere straffes med bøde. Om denne pligt henvises i øvrigt til pkt. 10 ovenfor.
Endelig foreslås bestemmelsen om, at manglende aflevering af bevilling straffes med bøde,
videreført.
Udvalget foreslår, at de gældende bestemmelser om strafansvar for juridiske personer videre-
føres. For juridiske personer bør strafansvar endvidere – som i lovgivningen i øvrigt – pålægges
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer.
192
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Med henblik på håndhævelse af de i bekendtgørelsen fastsatte krav og pligter foreslår udvalget,
at strafbestemmelserne heri videreføres, i det omfang de bestemmelser, hvortil der henvises,
videreføres, således at overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 (krav om legitimation ved handel
med brugte genstande og pantelånervirksomhed), § 3 (rente- og omkostningsloft ved pantsæt-
ning), § 4 (krav til længden af perioden for pantsætningsaftalen), § 7, stk. 1 (krav om oplysnin-
ger til auktionslederens auktionskatalog), § 8, stk. 1 (krav om opgørelse af mellemværende
mellem pantelåner og pantsætter inden for 14 dage) og § 8, stk. 4 (krav om opbevaring af op-
gørelse og auktionskatalog) straffes med bøde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13 i udkastet til en ny marskandiserlov.
193
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kapitel 4 - Onlineauktioner
1. Indledning
Auktionslederloven er fra 1935, mens lov om handel med brugte genstande samt pantelåner-
virksomhed (marskandiserloven) er fra 1966. De i disse love indeholdte regler, der er gennem-
gået i kapitel 2 og 3 ovenfor, har siden indførelsen ikke undergået ændringer af betydning, og
de tager dermed ikke højde for den skete samfunds- og markedsmæssige samt teknologiske
udvikling, som har medført bl.a., at auktioner og anden handel med brugte genstande i dag i
vidt omfang foregår via internettet.
Internetauktioner er ikke omfattet af auktionslederloven, og reglerne om auktionslederens for-
pligtelser mv. gælder derfor ikke i forhold til sådanne auktioner, jf. pkt. 2.1.1 nedenfor. Inter-
nethandel med brugte genstande – det vil sige, når en erhvervsdrivende
handler med brugte
genstande via internettet
– er derimod omfattet af marskandiserloven og kræver dermed bl.a.
bevilling. Det er uafklaret, om marskandiserloven finder anvendelse på internetauktionsvirk-
somhed, idet hverken Justitsministeriet, politiet eller i sidste ende domstolene ses at have for-
holdt sig dertil. For en nærmere uddybning heraf henvises til pkt. 2.2.2 ovenfor.
2. Internetauktioner/onlineauktioner
2.1 Gennemførelse af auktioner i praksis
2.1.1 Traditionelle (fysiske) auktioner
På en traditionel auktion sælger auktionsholderen i almindelighed navnlig genstande, den på-
gældende har taget i kommission for en sælger, og som bortauktioneres mod et honorar, der
kan opkræves hos enten sælgeren eller køberen. I praksis opkræver auktionsholderen salær hos
både sælgeren og køberen. Auktionsholderen kan imidlertid også bortsælge genstande, som
auktionsholderen selv har opkøbt. Auktionsholderen skal til brug for auktionen udarbejde et
katalog over de genstande, der afholdes auktion over. I kataloget beskrives og eventuelt vurde-
res genstandene. Kataloget skal være tilgængeligt for de bydende forud for auktionen, og auk-
tionshuse offentliggør i dag tillige ofte kataloget på internettet. Forud for eller i forbindelse med
auktionen skal de bydende desuden have adgang til ved et eftersyn at gøre sig bekendt med de
genstande, der er sat til salg. Auktionen skal afvikles under ledelse af en uafhængig auktions-
leder, der er beskikket af Justitsministeriet.
Auktionsresultatet fremkommer ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige
tilstedeværende bydende ønsker at overgå, og som heller ikke overgås af skriftlige eller telefo-
niske bud. Den højestbydende bliver herefter forpligtet, når der falder hammerslag, og det
samme bliver sælgeren, medmindre der ikke opnås den mindstepris, som sælgeren eventuelt
194
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
måtte have fastsat og forud for auktionen skriftligt meddelt auktionsholderen. Betaling og ud-
levering af salgsgenstanden vil kunne ske umiddelbart efter, at der er faldet hammerslag.
Budgivning på auktionen kan ske ved personligt fremmøde på auktionsstedet eller som kom-
missionsbud pr. brev eller e-mail. Det kan herudover aftales, at der afgives bud pr. telefon under
auktionen og eventuelt tillige via en budgivningsfunktion via auktionshusets hjemmeside, hvor
auktionen kan følges, mens den pågår. Ifølge Justitsministeriets redegørelse fra 2006 om auk-
tioner på internettet, jf. bilag 2, varierer antallet af bydende, der er personligt til stede ved ef-
tersyn og/eller budgivning, betydeligt.
2.1.2 Auktioner på internettet
I de senere år er der som alternativ til salg på traditionelle auktioner i stigende omfang anvendt
salgsformer, hvor der sker salg ved auktioner på internettet. Sådanne internetauktioner afvikles
på en måde, som på en række punkter svarer til traditionelle auktioner. Også auktionshuse, der
tidligere alene har udbudt traditionelle auktioner, udbyder i dag sådanne internetauktioner.
Den, der står for internetauktionens afvikling og er ansvarlig for den hjemmeside på internettet,
hvorfra auktionen afvikles, vil i visse tilfælde sælge genstande, som den pågældende har taget
i kommission for en sælger, og som sælges mod et honorar, som den pågældende opkræver hos
både sælgeren og køberen.
Til brug for en internetauktion vil der ofte være udarbejdet en beskrivelse og vurdering af de
genstande, der sælges på internetauktionen. Beskrivelsen og vurderingen vil – oftest sammen
med et foto af genstanden – tillige være tilgængelig på den pågældende hjemmeside, således at
der er et link fra denne beskrivelse og vurdering til selve auktionsfunktionen vedrørende den
pågældende genstand på hjemmesiden. Det forekommer, at den, der står for internetauktionens
afvikling, endvidere giver de bydende adgang til i et showroom eller lignende at foretage efter-
syn af de genstande, der er sat til salg. I nogle situationer kan der også afgives bud fra compu-
tere, der er opstillet til formålet i f.eks. et showroom.
I andre tilfælde indgås der ved internetauktioner aftale mellem køber og sælger, uden at den,
der står for internetauktionens afvikling, har haft genstanden i kommission og solgt den i eget
navn, men hvor genstanden i sælgerens navn er udbudt på auktion fra den pågældende interne-
tauktionsudbyders hjemmeside. Sælgerens navn kan eventuelt holdes anonymt, indtil auktio-
nens afslutning, hvor alene højestbydende bliver gjort bekendt hermed. Internetauktionsvirk-
somhedens hjemmeside vil også i disse tilfælde indeholde en beskrivelse og vurdering af varen,
som internetauktionsvirksomheden eventuelt har medvirket ved udarbejdelsen af, og sælgeren
eller køberen vil formentlig som oftest betale internetauktionsvirksomheden et vederlag for at
195
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
bruge auktionsfunktionen. Hvor der i sådanne tilfælde ikke indgås aftale direkte mellem købe-
ren og den, der står for en internetauktions afvikling, vil den pågældende internetauktionsvirk-
somhed således sædvanligvis – som i de beskrevne tilfælde – have formidlet kontakten mellem
sælgerne og køberen.
I modsætning til de traditionelle auktioner er internetauktioner ikke tilrettelagt på en sådan
måde, at en væsentlig del af de bydende er til stede samtidigt og kan byde på varerne på det
tidspunkt og sted, som auktionsholderen forinden har fastsat og bekendtgjort. Internetauktio-
nerne er derimod kendetegnet ved, at ingen af de bydende fysisk er til stede, idet der fra de
bydendes egen computer, telefon mv. afgives bud via internettet på en hjemmeside inden for et
på forhånd bekendtgjort tidsrum. De bydende vil således på forhånd skulle oprette en profil
med relevante oplysninger og vil i almindelighed skulle logge sig på den funktion på hjemmesi-
den, der giver mulighed for at byde på auktionen.
Funktionen med budgivning på hjemmesiden kan være indrettet på forskellige måder. Det fo-
rekommer ofte, at en tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af første bud kan angive, hvor
meget den pågældende vil betale for genstanden med henblik på, at auktionssystemet på hjem-
mesiden – hver gang der bliver budt over den pågældende tilbudsgivers tidligere bud – auto-
matisk hæver vedkommendes bud med et bestemt beløb ud over det senest budte, indtil den
pågældendes maksimumpris er nået (såkaldt autobud). Endvidere forekommer det, at en sælger
– på samme måde, som det er muligt ved traditionelle auktioner – forbeholder sig en mini-
mumspris, som ikke offentliggøres under auktionen, og således at auktionen annulleres, såfremt
den fastsatte minimumpris ikke opnås. Mindstepris vil være meddelt internetauktionsvirksom-
heden (auktionsholderen), der vil kunne registrere dette i internetauktionssystemet.
Auktionsresultatet fremkommer under internetauktioner ved, at en bydende afgiver et tilbud,
som ingen af de øvrige bydende overgår inden for den fastsatte tidsfrist. Det kan dog fore-
komme, at det på forhånd er bestemt, at fristen for afgivelse af tilbud forlænges, hvis der mod-
tages nye bud kort før den fastsatte frists udløb.
I tilfælde, hvor internetauktionsvirksomheden har haft den pågældende genstand i kommission
i forbindelse med auktionens afvikling, vil internetauktionsvirksomheden efterfølgende sørge
for, at genstanden udleveres til køberen, og at der afregnes med sælgeren og køberen. Fristerne
herfor vil almindeligvis fremgå af auktionsvilkårene.
I tilfælde, hvor internetauktionsvirksomheden alene har
formidlet
kontakten mellem køberen
og sælgeren, vil internetauktionsvirksomheden efterfølgende – i almindelighed ved at sende en
e-mail til hver af parterne med oplysning om den andens parts identitet og om, hvordan den
196
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
anden part kan kontaktes – sørge for, at køberen og sælgeren kan sætte sig i kontakt med hin-
anden med henblik på udlevering af salgsgenstanden og gennemførelse af betalingen.
2.2 Gældende ret
2.2.1 Auktionslederloven
Efter § 1, stk. 1, i auktionslederloven skal alle frivillige offentlige auktioner som udgangspunkt
afholdes af auktionsledere, der er beskikket af justitsministeren. Loven finder således med få
undtagelser anvendelse på frivillige offentlige auktioner og tvangsauktioner over løsøre, når
tvangsauktionen er henvist til en auktionsleder af fogedretten, jf. lovens § 2, stk. 1. Frivillige
offentlige auktioner over fast ejendom, registrerede skibe og registrerede luftfartøjer er dog
undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 3. Der henvises herom i øvrigt til
kapitel 2, pkt. 3.2.3 ovenfor.
For så vidt angår internetauktioner fremgår det af Justitsministeriets redegørelse om auktioner
på internettet fra 2006, jf. bilag [x], at auktionslederloven efter ministeriets opfattelse udeluk-
kende finder anvendelse på auktioner, der er tilrettelagt med henblik på, at en væsentlig del af
de bydende normalt er til stede på auktionsstedet, og at loven således ikke omfatter auktioner
på internettet. Det gælder også, selv om der måtte være adgang til fysisk eftersyn, f.eks. i et
showroom, af de genstande, der udbydes på internetauktion.
Om baggrunden herfor har Justitsministeriet i redegørelsen bl.a. anført følgende:
”Efter Justitsministeriets opfattelse er det afgørende for, om en given auktionsform
falder inden for auktionslederlovens anvendelsesområde, om en væsentlig del af de
bydende er til stede på auktionsstedet, således at de har mulighed for at gøre sig
bekendt med, at andre bydende afgiver bud.
Om begrebet auktion (i modsætning til licitation) er anført følgende i forarbejderne
til auktionslederloven (Folketingstidende 1934-35, Tillæg A, sp. 3134):
”Ministeriet har overvejet, hvorvidt det i loven bør bestemmes, at dens regler også
skal gælde offentlig licitation. En forudsætning herfor måtte det være, at der ved
licitation benyttes lignende former som ved offentlig auktion, altså navnlig, at de
bydende personligt møder frem ved licitationen og ved at påhøre hinandens bud får
en opfordring til at give underbud. I nutiden foregår imidlertid offentlige licitationer
som oftest ved en i dagbladene eller på anden måde fremsat indbydelse til at indgive
bud, hvorpå tilbuddene indgives skriftligt, således at de bydende ikke personligt er
til stede og ikke får lejlighed til at blive bekendt med hinandens bud og give under-
bud, og man har derfor fundet det rigtigst at holde offentlige licitationer uden for
lovens område…”
197
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det fremgår heraf, at et væsentligt kriterium for, om der er tale om en auktion i
lovens forstand er, at de bydende personligt møder frem, således at de på stedet har
lejlighed til at blive bekendt med hinandens bud og dermed har mulighed for at
indrette sig herpå.
Denne definition på en traditionel auktion fremgår endvidere forudsætningsvis af
[den tidligere forbrugeraftalelovs] § 2, stk. 1, nr. 4. Efter denne bestemmelse, som
bl.a. viderefører § 10 c, stk. 2, i den [endnu] tidligere forbrugeraftalelov, og som
gennemfører artikel 3, stk. 1, in fine, i det generelle fjernsalgsdirektiv, gælder reg-
lerne om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg ikke for ”auktionssalg, der er tilrettelagt
således, at en væsentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet”. I
bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i § 10 c, stk. 2, anføres, at ”[i] stk. 2
undtages ”traditionelt” auktionssalg, dvs. auktioner, der er indrettet med henblik på,
at de bydende normalt er til stede i de lokaler, hvor auktionen holdes. Undtagelsen
omfatter ikke ”elektroniske auktioner”, f.eks. via Internettet”.
Efter Justitsministeriets opfattelse følger det forudsætningsvis heraf, at den situa-
tion, at bud på en traditionel auktion indtelefoneres eller lignende, ikke kan sidestil-
les med afgivelse af bud på en internetauktion, hvor det er det klare udgangspunkt,
at deltagerne ikke er til stede samtidig med mulighed for at gøre sig bekendt med,
at andre bydende afgiver deres bud.
Også i litteraturen på området er det forudsat, at der stilles krav om samtidig tilste-
deværelse af de bydende (”i hinandens overværelse”, jf. Ravnsholt Rasmussen:
Auktionslederloven (2. udg.), s. 19, ”tilstede samtidigt”, jf. Jens Anker Andersen:
Auktioner (3. udg.), s. 51, og ”de fremmødte”, jf. Gomard: Fogedret (3. udg.), s.
238). Der kan endvidere henvises til Axel H. Pedersen, Licitation, 1955, s. 236,
hvor det anføres, at ”det centrale led i auktionsbegrebet [er] den samtidige tilstede-
værelse af de bydende med den deraf følgende gensidige påvirkning”.
Hertil kommer, at bestemmelserne i auktionslederloven klart forudsætter, at der er
tale om en traditionel auktion, jf. herved bl.a. lovens § 8, stk. 1, om auktionslederens
undersøgelsespligt.”
2.2.2 Marskandiserloven
Det følger af marskandiserlovens § 1, stk. 1, at loven gælder for selvstændig næringsvirksom-
hed ved
1) handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et sædvanligt led i en han-
delsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed, og
2) udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler og formidling af sådanne lån
(pantelånervirksomhed).
Loven sondrer ikke mellem, om handlen med brugte genstande sker i en fysisk butik eller på
internettet.
198
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., må virksomheden imidlertid kun drives fra fast forretningssted
med særskilte forretningslokaler. Samtidig fremgår det af lovens § 7, stk. 2, at forretningsloka-
lerne skal have direkte adgang fra gaden og være overskueligt indrettet.
Loven indeholder ikke hjemmel til dispensation fra kravet om fast forretningssted.
Justitsministeriet har i en række konkrete sager om handel med brugte genstande via internettet
tiltrådt politiets afslag på at meddele bevilling til sådan handel med den begrundelse, at virk-
somheden ikke opfylder kravet i lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., om, at virksomheder, der er omfattet
af loven, kun må drives fra fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Handel med
brugte genstande via en permanent hjemmeside kan således ikke sidestilles med et fast forret-
ningssted, uanset om hjemmesiden f.eks. angiver den pågældende forretningsdrivendes priva-
tadresse. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt for at opfylde lovens krav, at de brugte genstande,
der sælges via internettet, opbevares i et bestemt lagerlokale, hvis dette lokale ikke opfylder
betingelserne i lovens § 7, stk. 2, om, at forretningslokalerne skal have direkte adgang fra gaden
og være overskueligt indrettet.
Det betyder, at der i dag handles i strid med marskandiserloven, såfremt en erhvervsdrivende
handler med brugte genstande via internettet uden at opfylde kravet om fast forretningssted og
uden en af politiet udstedt bevilling. Der henvises herom i øvrigt til kapitel 3, pkt. 6.1 ovenfor.
Efter marskandiserlovens § 1, stk. 4, kan justitsministeren bl.a. bestemme, at reglerne i kapitel
3 (om tilsyn mv.) helt eller delvist skal gælde for auktionsholderes virksomhed vedrørende auk-
tionssalg af brugte genstande. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Som anført under pkt. 2.2.1 ovenfor, er internetauktioner ikke omfattet af auktionslederloven,
hvorimod det er uafklaret, om marskandiserloven finder anvendelse på internetauktionsvirk-
somhed, idet hverken Justitsministeriet, politiet eller i sidste ende domstolene ses at have for-
holdt sig dertil.
På den ene side kan det anføres, at den nævnte salgsform har en sådan lighed med traditionelle
auktioner (og traditionel auktionsholdervirksomhed), at den erhvervsdrivende, som formidler
salget, ikke omfattes af marskandiserloven. Dette ses i givet fald at måtte støttes på bl.a. den i
marskandiserlovens § 1, stk. 4, indeholdte ministerbemyndigelse, hvorefter justitsministeren
kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 (om tilsyn mv.) helt eller delvis skal gælde for ”auktions-
holderes virksomhed vedrørende auktionssalg af brugte genstande”.
199
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
På den anden side kan det anføres, at internetauktioner på så afgørende punkter adskiller sig fra
traditionelle auktioner, at salgsformen næppe kan betegnes som ”auktionssalg” (og den formid-
lervirksomhed, der drives, som ”auktionsholdervirksomhed”) i den forstand, som marskandi-
serlovens § 1, stk. 4, dækker over, og at salgsformen – eftersom der erhvervsmæssigt handles
med brugte genstande – derfor omfattes af marskandiserlovens § 1, nr. 1, som enhver anden
handel med brugte genstande, herunder kommissionssalg.
2.2.3 Øvrig lovgivning
2.2.3.1 Forbrugeraftaleloven
Lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven), som ændret ved
lov nr. 652 af 8. juni 2017 og lov nr. 1666 af 26. december 2017, indeholder bl.a. regler om, at
den erhvervsdrivende ved forbrugeraftaler om køb af varer eller ikke-finansielle tjenesteydel-
ser, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, jf. § 8, og at forbru-
geren har ret til at træde tilbage fra en aftale (fortrydelsesret) i 14 dage, jf. §§ 18-20.
Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv,
når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv, jf. § 2, stk. 1. Den
erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er en for-
brugeraftale, jf. § 2, stk. 2.
Loven finder dog også anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra ikke erhvervsdri-
vende (private), hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjenesteyderen af en
erhvervsdrivende, jf. § 2, stk. 3.
Denne udvidede forbrugeraftaledefinition gælder – i modsætning til tidligere – også for aftaler,
der er indgået ved fjernsalg.
Om baggrunden herfor henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 7555, og betænk-
ning 1440/2004, side 377 ff. I lovforslaget anføres således, at der med bestemmelsen i § 3, stk.
3 (den nugældende § 2, stk. 3),
”er tale om en videreførelse af den gældende regel i lovens § 1, stk. 4, men således
at det udvidede forbrugeraftalebegreb – i modsætning til efter gældende ret – tillige
finder anvendelse i tilfælde, hvor aftalen angår en tjenesteydelse eller er indgået
ved fjernsalg.
Som følge af den markedsmæssige og teknologiske udvikling må fjernsalgsreglerne
således antages at kunne have praktisk relevans også i tilfælde, hvor en erhvervs-
drivende via et system for fjernsalg formidler en handel mellem to privatpersoner,
og i sådanne tilfælde vil der på samme måde som ved aftaler indgået på anden måde
200
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
kunne være et væsentligt behov for beskyttelse af forbrugeren. Det kan f.eks. være
tilfældet for så vidt angår auktionssalg via internettet, som efter den gældende ord-
ning kun vil være omfattet af fjernsalgsreglerne, hvis der er tale om salg fra er-
hvervsdrivende.”
Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår der er tale om
formidling
i bestemmelsens forstand,
henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 7586, og betænkning 1440/2004, side
377 ff. I lovforslaget anføres bl.a.:
”Mellemmanden skal have optrådt aktivt i forbindelse med aftalens indgåelse som
repræsentant for sælgeren eller tjenesteyderen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
den erhvervsdrivende har formidlet kontakt mellem sælger og køber – den pågæl-
dende må yderligere ved anprisning af salgsgenstanden eller på anden måde have
deltaget aktivt i forhandlingerne.
Består den erhvervsdrivendes ydelse alene i at stille hjemmesideplads til rådighed,
finder formidlingsreglen ikke anvendelse. Hvis den erhvervsdrivende modtager ve-
derlag for sin indsats i forbindelse med det enkelte salg, må den pågældende deri-
mod antages at have deltaget i salgsforhandlingerne, og optræder den erhvervsdri-
vende ligefrem som fuldmægtig for sælgeren/tjenesteyderen, vil aftalen klart være
omfattet af reglen. Hvis den erhvervsdrivende handler som kommissionær i eget
navn, følger det allerede af hovedreglen i stk. 1, at der er tale om en forbrugeraftale,
hvor alle de rettigheder og forpligtelser, som i henhold til loven påhviler forbruge-
rens medkontrahent, påhviler kommissionæren.”
Det fremgår således af bemærkningerne til forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3 (den nugældende §
2, stk. 3), at formidlingsreglen vil kunne finde anvendelse, hvis den erhvervsdrivendes indsats
består i mere end blot at stille hjemmesideplads til rådighed. I lyset af bemærkningerne om, at
mellemmanden skal have optrådt aktivt i forbindelse med aftalens indgåelse, må det antages, at
internetauktionsvirksomhederne ved de auktioner på internettet, der er beskrevet ovenfor i af-
snit 2.1.2, som altovervejende hovedregel vil være at anse for formidlere efter den nugældende
§ 2, stk. 3. Dette gælder formentlig også, hvor bistanden alene består i at stille en auktionsfaci-
litet til rådighed på internettet, som en privat sælger kan benytte sig af, idet sælgerne herved får
mulighed for at gøre brug af et professionelt system for fjernsalg, som klart er salgsfremmende
og medvirkende til at opnå den bedst mulige pris. Dette taler for at anse forholdet for omfattet
af formidlingsreglen, uden at det i den forbindelse kan anses for afgørende, om den erhvervs-
drivende har betinget sig et vederlag for sin bistand i forbindelse med det enkelte salg, idet den
erhvervsdrivendes indtjeningsmæssige interesse i systemet f.eks. kan ligge i at have en hjem-
meside med mange besøgende med henblik på at tiltrække annoncer mv. Spørgsmålet om for-
midlingsreglens anvendelse beror dog på en konkret vurdering, der i sidste ende henhører under
domstolene. Der henvises bl.a. til Højesterets dom af 2. februar 2012 i sag 217/2009.
201
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
En fjernsalgsaftale er efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, enhver aftale om varer, tjenesteydelser eller
løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når aftalen a) indgås ved brug af kommunikation,
der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk (fjernkommunikation),
og b) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.
Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere forbrugeraftalelovs § 4. I bemærkningerne
hertil, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 7586 f, henvises til det på daværende tids-
punkt gældende fjernsalgsbegreb, og det anføres at
”[a]f det gældende fjernsalgsbegreb […] følger det, at der skal være tale om en
aftale, der udbydes, forhandles og indgås på afstand. Der er således ikke tale om
fjernsalg, hvis parterne mødes fysisk i forbindelse med markedsføringen eller afta-
lens indgåelse.”
Omfattet af fjernsalgsbegrebet er bl.a. handel på internettet. En aftale om køb af en vare, der
indgås via internettet, er således en fjernsalgsaftale, og det gælder også, når aftalen indgås via
en internetauktion.
Det er en betingelse, at parterne ikke har mødtes fysisk i forbindelse med markedsføringen
eller aftalens indgåelse.
Det forhold, at forbrugeren har beset varen i et showroom eller har haft mulighed herfor, kan
ikke i sig selv antages at indebære, at der ikke foreligger en fjernsalgsaftale. Heller ikke det
forhold, at forbrugeren afgiver bud på auktionen via en computer i det pågældende showroom,
vil i sig selv være ensbetydende med, at der ikke er tale om fjernsalg. Er der tale om, at forbru-
geren i et showroom har fået personlig vejledning af en ansat i auktionshuset vedrørende den
pågældende vare, vil der derimod som udgangspunkt ikke være tale om fjernsalg, selv om varen
efterfølgende købes via en internetauktion. En sådan personlig vejledning om varens egenska-
ber mv. vil dog i praksis kun sjældent forekomme, og det vil i øvrigt påhvile den erhvervsdri-
vende, der måtte påberåbe sig, at der ikke foreligger en fjernsalgsaftale som følge af ydet vej-
ledning mv., at godtgøre dette.
Som anført indeholder forbrugeraftaleloven bl.a. regler om fortrydelsesret. Efter lovens § 18,
stk. 1, kan forbrugeren således træde tilbage fra aftalen i overensstemmelse med reglerne i
lovens kapitel 4 ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes
forretningssted.
Reglerne i kapitel 4 om fortrydelsesret gælder dog ikke for aftaler, der indgås på en offentlig
auktion, jf. § 18, stk. 2, nr. 11. Offentlig auktion er efter § 3, nr. 6, en salgsmetode, hvor den
202
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulig-
hed for at være til stede under auktionen, gennem en gennemsigtig konkurrencebaseret budpro-
cedure, som styres af en auktionsleder, og hvor tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til
at købe varerne eller tjenesteydelserne. Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketing-
stidende 2013-14, tillæg A, side 100, at undtagelsen ikke omfatter elektroniske auktioner, her-
under internetauktioner. I bemærkningerne anføres således, at
”Bestemmelsen indeholder ikke et krav svarende til den tidligere lovs § 2, stk. 1,
nr. 4, om, at en væsentlig del af de bydende normalt er (fysisk) til stede på auktions-
stedet, idet det alene kræves, at forbrugerne har mulighed for at være personligt til
stede.
[…]
Auktioner, hvor det er muligt at være personligt til stede, men også muligt at frem-
sætte bud over internettet, er omfattet af definitionen. I de tilfælde, hvor auktioner
er organiseret således, at budene altovervejende forventes afgivet over internettet,
vil det dog ikke være muligt at omgå bestemmelserne om fortrydelsesret mv. ved
fjernsalgsaftaler blot ved at give forbrugerne en teoretisk mulighed for at være per-
sonligt til stede. Det antages således, at muligheden for at være personligt til stede
må indebære, at der rent faktisk afholdes en fysisk auktion."
Det er således alene traditionelle auktioner, der er omfattet af undtagelsen i § 18, stk. 2, nr. 11.
Undtagelsen omfatter som udgangspunkt også de tilfælde, hvor der skriftligt eller telefonisk
afgives kommissionsbud i forbindelse med en traditionel auktion, som foregår på et fysisk auk-
tionshus. Det gælder, uanset om andelen af fysisk tilstedeværende ved en konkret auktion måtte
være lavere end andelen af de bydende, der afgiver kommissionsbud pr. brev, e-mail eller even-
tuelt via telefon.
At forbrugeraftaleloven finder anvendelse på internetauktioner indebærer bl.a., at den erhvervs-
drivende skal give forbrugeren en række oplysninger inden og efter aftalens indgåelse, og at
forbrugeren har fortrydelsesret i 14 dage.
Det er for så vidt angår formidlingstilfældene, jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 3, ikke præci-
seret i loven, hvornår rettigheder og pligter i henhold til loven påhviler/tilkommer den erhvervs-
drivende mellemmand eller forbrugerens medkontrahent (det vil sige henholdsvis tjenesteyde-
ren og sælgeren). I lovforslaget, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, side 129, anføres
herom følgende:
203
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
”Spørgsmålet beror på en fortolkning af de enkelte bestemmelser i loven. Udgangs-
punktet er, at det er den erhvervsdrivende mellemmand, som skal opfylde oplys-
ningspligten, og at meddelelse om fortrydelse mv. kan gives til mellemmanden.
Forbrugerens medkontrahent er imidlertid den private sælger eller tjenesteyder, og
pligter og rettigheder, som følger af den materielle opfyldelse af kontrakten, påhvi-
ler/tilkommer derfor kontraktparten selv og ikke mellemmanden. Det kommer så-
ledes f.eks. den private sælger/tjenesteyder til skade, hvis oplysningspligten ikke
overholdes, idet fortrydelsesfristen ikke begynder at løbe, før forbrugeren har op-
lysning om fortrydelsesretten efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 9, på et varigt me-
dium, jf. nærmere lovforslagets § 19, stk. 3.”
Det følger af forbrugeraftalelovens § 34, stk. 1, at den erhvervsdrivendes overtrædelse af bl.a.
§ 8, stk. 1, nr. 9 (pligten til at oplyse, hvorvidt der er fortrydelsesret), straffes med bøde.
De nærmere regler for udøvelse af fortrydelsesretten, retsvirkningerne heraf samt den erhvervs-
drivendes og forbrugerens forpligtelser i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten fremgår af
lovens §§ 20-25.
Ønsker forbrugeren at udøve sin fortrydelsesret, skal denne inden udløbet af den fortrydelses-
frist, der følger af § 19 (typisk 14 dage fra varens overgivelse), ved afgivelse af en utvetydig
erklæring give den erhvervsdrivende meddelelse herom, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt.
Ved udøvelse af fortrydelsesretten ophører forbrugerens forpligtelse til at opfylde en indgået
aftale, jf. § 21, 1. pkt.
Ved tilbagetræden fra en aftale om en vare skal forbrugeren, medmindre den erhvervsdrivende
har tilbudt at afhente varen, afsende eller aflevere varen til den erhvervsdrivende eller til en
person, som den erhvervsdrivende har bemyndiget til at modtage varen, uden unødigt forsin-
kelse og senest 14 dage efter den dato, hvor forbrugeren i overensstemmelse med § 20 har
givet den erhvervsdrivende meddelelse om sin beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten,
jf. § 24, stk. 1. Forbrugeren afholder de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af
varen, medmindre den erhvervsdrivende enten har indvilliget i at afholde disse eller har undladt
at oplyse forbrugeren om, at forbrugeren skal betale udgifterne, jf. § 24, stk. 2.
Hvis forbrugeren fortryder, mens den købte genstand stadig befinder sig i internetauktionsvirk-
somhedens varetægt, vil forbrugeren kunne udøve sin fortrydelsesret blot ved at underrette in-
ternetauktionsvirksomheden herom.
204
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2.2.3.2 Købeloven
Købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 2014, indeholder i §§ 72-87 særlige
regler om forbrugerkøb, herunder bl.a. regler om, hvornår der i sådanne køb foreligger en man-
gel, og om forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i anledning af mangler.
Ved forbrugerkøb forstås efter lovens § 4 a, stk. 1, et køb, som en køber (forbruger) foretager
hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler
uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.
På samme måde som forbrugeraftaleloven gælder købelovens regler om forbrugerkøb også ved
aftaler mellem to private, når aftalen er indgået eller formidlet for (den private) sælger af en
erhvervsdrivende. Det følger således af § 4 a, stk. 2, at ”som forbrugerkøb anses under i øvrigt
samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om
køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende”. Der henvises til pkt. 2.2.3.1
ovenfor for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der er tale om en sådan formidling.
Efter købelovens § 77, stk. 1, kan det ikke gyldigt aftales, at køberen generelt afskæres fra at
påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden, ligesom andre almindelige forbehold, såsom at
salgsgenstanden er solgt som beset, ikke kan gøres gældende.
Der gælder dog en begrænsning i køberens misligholdelsesbeføjelser ved køb af brugte gen-
stande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at være til stede, jf. § 77, stk.
2. Det følger således af bestemmelsen, at køberen i disse tilfælde kun under visse omstændig-
heder kan påberåbe sig, at der foreligger en mangel.
Begrænsningen efter § 77, stk. 2, gælder imidlertid ikke ved auktioner på internettet, jf. Folke-
tingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 132, hvor det anføres, at begrænsningen i
købers mangelsbeføjelser gælder ”ved traditionelle auktionssalg, men ikke ved f.eks. auktions-
salg via internettet”. Der henvises herom i øvrigt til betænkning 1403/2001 om gennemførelse
af forbrugerkøbsdirektivet, side 185.
Bestemmelsen i § 77, stk. 2, er indført ved en lov nr. 213 af 22. april 2002) og gennemfører
artikel 1, stk. 3, i forbrugerkøbsdirektivet (99/44/EF), hvorefter medlemsstaterne (alene) kunne
fastsætte, ”at ”forbrugsvarer” ikke omfatter brugte genstande, som sælges på en offentlig auk-
tion, hvor forbrugeren har mulighed for selv at være til stede under auktionen”.
205
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det følger heraf, at der ikke gælder begrænsninger i køberens mangelsbeføjelser ved køb på en
internetauktion, i det omfang købelovens forbrugerkøbsregler finder anvendelse, jf. lovens § 4
a.
Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal denne herefter give sælgeren meddelelse herom inden
for rimelig tid, efter at køberen har opdaget manglen. Meddelelse givet inden to måneder efter,
at køberen opdagede manglen, er altid rettidig, jf. købelovens § 81. Køberen skal dog reklamere
senest to år efter salgsgenstandens overgivelse, idet den pågældende ellers fortaber retten til at
gøre manglen gældende, medmindre sælgeren har givet en længere garanti eller har handlet i
strid med almindelig hæderlighed, jf. § 83, stk. 1.
Ansvaret for eventuelle mangler påhviler en internetauktionsvirksomhed i de tilfælde, hvor va-
rerne er i kommission. Det afgørende er herved, om internetauktionsvirksomheden i sin egen-
skab af kommissionær handler i eget navn, men for den private sælgers regning.
I de tilfælde, hvor internetauktionsvirksomheden optræder som formidler i overensstemmelse
med købelovens § 4 a, stk. 2, vil ansvaret for eventuelle mangler efter købelovens regler om
forbrugerkøb som udgangspunkt påhvile den private sælger. Internetauktionsvirksomheden vil
i disse tilfælde kunne ifalde et erstatningsansvar over for forbrugeren, hvis auktionshuset efter
dansk rets almindelige erstatningsregler har handlet ansvarspådragende.
Vurderingen af, hvem et eventuelt mangelansvar påhviler, herunder hvilke misligholdelsesbe-
føjelser forbrugeren kan gøre gældende, beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering,
der i sidste ende henhører under domstolene.
Det bemærkes, at forbrugerkøbsdirektivet, der ligger til grund for de gældende regler om for-
brugerkøb i købeloven, ophæves med virkning fra den 1. januar 2022, hvor nationale bestem-
melser til gennemførelse af varedirektivet (771/2019/EU) skal træde i kraft.
Et lovforslag (L 223) med henblik på gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt
indhold (770/2019/EU) blev vedtaget af Folketinget den 3. juni 2021. Med loven (lov nr. 1173
af 8. juni 2021) ændres bl.a. reglerne om forbrugerkøb i købeloven, således at disse kommer til
at stemme overens med de to direktiver.
Loven indebærer bl.a. en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i kø-
beloven, således at reglerne udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold og
digitale tjenester, herunder når forbrugeren ”betaler” med sine personoplysninger. Det betyder,
at der i store træk vil komme til at gælde de samme regler, uanset om forbrugeren køber en vare
206
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
eller digitalt indhold og digitale tjenester. Loven ændrer ikke den gældende købelovs § 4 a, stk.
1 og 2.
Loven indebærer endvidere ændringer af reglerne om forbrugerkøb i købeloven om bl.a., hvor-
når en salgsgenstand lider af en mangel, forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af
mangler, reklamationsfrist og formodningsregel, så disse kommer til at stemme overens med
direktiverne. Det betyder bl.a., at kravene til en mangelfri salgsgenstand og reklamationsfristen
moderniseres og tilpasses den digitale tidsalder.
Med loven ophæves den gældende købelovs § 77, stk. 1. Det skal ses i sammenhæng med, at
bestemmelsen foreslås erstattet af to nye bestemmelser (§ 75 c, stk. 3, og § 75 d, stk. 5), hvor-
efter forbrugeren og sælgeren ved aftale kan fravige de objektive krav til salgsgenstanden. De
objektive krav til salgsgenstanden kan imidlertid kun fraviges ved aftale på den måde, at købe-
ren udtrykkeligt og særskilt accepterer, at en bestemt egenskab ved salgsgenstanden afviger fra
de objektive krav til salgsgenstanden.
Loven indebærer endvidere, at købelovens § 77, stk. 2, der bliver § 77, stk. 1, videreføres med
den indholdsmæssige ændring, at det bliver en betingelse, at køberen skal have let adgang til
klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgen-
standen, jf. købelovens nye bestemmelser i §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse. Der henvises
herom i øvrigt til kapitel 2, pkt. 13.1.3. Internetauktioner, hvor forbrugeren ikke selv er eller
har mulighed for at være til stede under auktionen, vil således fortsat ikke være omfattet af
bestemmelsen, jf. definitionen af begrebet offentlig auktion i lovens § 3 a, nr. 12.
2.2.3.3 Aftaleloven
Aftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016, indeholder i kapitel 1 (§§ 1-9) reg-
ler om indgåelse af aftaler.
En aftale er indgået, når den ene part har fremsat et tilbud, som er accepteret af den anden part.
Det følger af aftalelovens § 1, 1. pkt., at tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. I
lovens §§ 2-9 er fastsat regler om, hvad der gælder bl.a. i tilfælde, hvor der er afgivet tilbud
med frist. Reglerne gælder, hvis ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug
eller anden sædvane, jf. § 1, 2. pkt.
Ved køb på auktion gælder således som udgangspunkt – det vil sige, hvis intet andet er aftalt –
aftalelovens almindelige regler om, hvornår en aftale er indgået.
Den, der har afgivet bud på auktionen (tilbudsgiver), er retligt bundet af sit bud.
207
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Som nævnt under pkt. 2.1.2 ovenfor, fremkommer auktionsresultatet under internetauktioner
ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige bydende overgår inden for den
fastsatte tidsfrist. I almindelighed sendes umiddelbart herefter en e-mail til køberen om, at
denne har opnået hammerslag (herefter ”hammerslagsmail”).
Når internetauktionen er afsluttet, er sælgeren og den, der står for auktionens afvikling, som
udgangspunkt forpligtet i forhold til den køber, der har afgivet det højeste bud, medmindre en
fastsat mindstepris ikke er opnået, idet der da foreligger en lovlig grund til at annullere auktio-
nen. Sælgeren og den, der står for auktionens afvikling, vil dog som udgangspunkt være retligt
bundet, når en ”hammerslagsmail” er kommet frem til køberen.
Der kan i internetauktionsvirksomhedens standardvilkår eventuelt indsættes vilkår om, at en
afholdt auktion kan genoptages under nogle nærmere bestemte omstændigheder, f.eks. ved be-
stemte tekniske forhold. Det vil i givet fald påhvile internetauktionsvirksomheden at godtgøre,
at standardvilkårene er en del af parternes aftale, og at de pågældende tekniske problemer mv.
er forekommet. I reglen vil det alene være auktionsvirksomheden, der har viden om, at der
forekommer sådanne tekniske forhold, og det må derfor formentlig kræves, at auktionsvirk-
somheden, hvis man vil påberåbe sig vilkåret, præciserer dette over for køberen. Hvis en ”ham-
merslagsmail” uden forbehold er kommet frem til køberen, må det som nævnt antages, at auk-
tionsvirksomheden ikke vil kunne påberåbe sig, at aftalen ikke er bindende.
Vurderingen af, om der er indgået en bindende aftale mellem internetauktionsvirksomheden og
en køber, beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering, der i sidste ende henhører under
domstolene.
2.2.3.4 Bogføringsloven
Bogføringsloven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art
uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksom-
heder, som er hjemmehørende i udlandet, jf. lovens § 1, stk. 1.
En virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder varer, rettig-
heder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, jf.
lovens § 2, stk. 1.
Det vurderes på den baggrund, at erhvervsdrivende, der udbyder internetauktioner, er omfattet
af reglerne i bogføringsloven og således er bogføringspligtige.
208
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det indebærer bl.a., at alle transaktioner, herunder alle køb og salg, skal registreres nøjagtigt
under hensyntagen til virksomhedens art og omfang, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1, 1. pkt.
Efter stk. 2 skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne
er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger,
der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Bogføringen skal endvidere tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med ”god bogfø-
ringsskik”, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsma-
terialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbeva-
ringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig
fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.
Ophører bogføringspligten, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at regnskabsmaterialet
fortsat opbevares i overensstemmelse med denne lov, jf. bogføringslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
Det følger af bogføringslovens § 12, stk. 2, at regnskabsmateriale kan opbevares i elektronisk
form her i landet eller i udlandet, hvis den bogføringspligtige opbevarer regnskabsmaterialet i
overensstemmelse med denne lov (nr. 1), til enhver tid kan fremskaffe materialet og give ad-
gang til dette her i landet (nr. 2), opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede systemer mv.
og eventuelle nødvendige adgangskoder mv. her i landet (nr. 3) og sørger for, at regnskabsma-
terialet udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat (nr. 4).
En offentlig myndighed kan efter bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. – i det omfang den i
henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regn-
skabsmateriale – forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nød-
vendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition, og at regnskabsmate-
rialet indsendes eller udleveres, når myndigheden anmoder herom.
2.3 Udvalgets overvejelser
2.3.1 Indledning
Som anført ovenfor foregår en stor del af handlen med brugte genstande i dag via internettet.
En erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande via internettet, er omfattet af marskan-
diserloven, hvorefter der kræves en bevilling. En sådan bevilling er i dag betinget af bl.a., at
virksomhedsdriften finder sted fra et fast forretningssted med særskilte forretningslokaler.
209
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Salg på auktion eller auktionslignende vilkår sker i dag i vidt omfang også via internettet. In-
ternetauktioner er ikke omfattet af auktionslederloven, og reglerne om auktionsledernes for-
pligtelser mv. gælder således ikke i forhold til sådanne auktioner. For så vidt angår marskandi-
serloven er det uafklaret, om marskandiserloven finder anvendelse på internetauktionsvirksom-
hed, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor.
Hvorvidt auktionslederloven og/eller marskandiserloven helt eller delvist bør omfatte interne-
tauktioner og internetauktionsvirksomhed, afhænger efter udvalgets opfattelse bl.a. af, hvilke
regler der i øvrigt finder anvendelse på køb foretaget på en internetauktion.
Som anført under pkt. 2.2.3 ovenfor, gælder forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven
fuldt ud i tilfælde, hvor en internetauktionsvirksomhed formidler en aftale via en internetauk-
tion mellem en sælger, herunder en privat sælger, og en forbruger.
En forbruger, der indgår aftale på denne måde, er således i dag stillet på samme måde som ved
andre internetkøb, og den gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning yder efter udvalgets op-
fattelse forbrugerne relevant og hensigtsmæssig beskyttelse, også når de handler på interne-
tauktioner, jf. nærmere herom under pkt. 2.3.2 nedenfor.
Der er imidlertid også andre hensyn, som bør varetages i forhold til internetauktionsvirksom-
hed, herunder hensynet til en effektiv kontrol af handlen med brugte genstande. Der henvises
herom til pkt. 2.3.3 nedenfor.
2.3.2 Om internetauktioner bør omfattes af auktionslederloven
Formålet med reglerne i auktionslederloven er at fastsætte de rettigheder og pligter, der er for-
bundet med at fungere som auktionsleder. Med reglerne tilsigtes bl.a. at sikre kendskab til auk-
tionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Reglerne har samtidig til hensigt at
sikre, at potentielle købere får relevante oplysninger om de effekter, som auktionsafholdelsen
vedrører, således at auktionerne finder sted under betryggende forhold.
Som det fremgår ovenfor, gælder auktionslederloven ikke for internetauktioner. Internetauktio-
ner adskiller sig fra traditionelle auktioner ved bl.a. ikke at være tilrettelagt på en sådan måde,
at en væsentlig del af de bydende er til stede samtidig og kan byde på varerne på det tidspunkt
og sted, som forud herfor er fastsat og bekendtgjort. Internetauktioner er således kendetegnet
ved, at ingen af de bydende fysisk er til stede, idet der fra de bydendes egen computer eller
andet afgives bud via internettet på en hjemmeside inden for et på forhånd bekendtgjort tidsrum
og typisk vedrørende en genstand, som budgiver alene har set afbilledet.
210
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Herudover gælder der ved internetauktionskøb – i modsætning til køb på frivillige offentlige
auktioner – en almindelig fortrydelsesret for køber, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1. I for-
bindelse med en internetauktion er det således ikke på samme måde som ved en frivillig offent-
lig auktion vigtigt, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den eller de gen-
stande, som ønskes erhvervet, idet køberen på en internetauktion efterfølgende har mulighed
for at fortryde købet. Køber på en internetauktion er således i forbrugerbeskyttelsesmæssig hen-
seende stillet som ved ethvert andet internetkøb, og denne beskyttelse findes efter udvalgets
opfattelse at yde forbrugeren et effektivt værn.
Hertil kommer, at de opgaver, som påhviler auktionslederen efter auktionslederloven, i praksis
vil være vanskelige at udføre i forhold til internetauktionssalg, bl.a. i forhold til undersøgelses-
pligt, tilstedeværelse under auktionen, tvistløsning mv., når der ikke afholdes en fysisk auktion,
hvorunder auktionslederen er fysisk til stede.
Efter en samlet vurdering finder udvalget herefter, at auktionslederloven ikke bør udvides til
også at omfatte internetauktioner.
2.3.3 Om internetauktioner bør omfattes af marskandiserloven
Formålet med marskandiserloven er navnlig at forebygge videresalg af stjålne genstande (hæ-
leri), herunder gennem en effektiv politimæssig kontrol med handel med brugte genstande.
Marskandiserloven finder i dag kun anvendelse på en relativt begrænset personkreds. I lyset af,
at handlen med brugte genstande i dag i vidt omfang sker via internettet og af personer uden
bevilling, har udvalget foreslået at udvide lovens anvendelsesområde, således at loven også
finder anvendelse på privatpersoners handel med brugte genstande i erhvervsmæssigt øjemed,
jf. kapitel 3, pkt. 3.2.1, ovenfor. Udvalget har samtidig foreslået at ophæve marskandiserlovens
krav om fast forretningssted, jf. kapitel 2, pkt. 6.2. Det muliggør, at en erhvervsdrivende kan
opnå bevilling til at handle med brugte genstande via internettet uden samtidig at skulle råde
over et fast forretningssted med særskilt forretningslokale. Samlet set vil nævnte forslag inde-
bære, at loven fremover vil finde anvendelse på en langt større personkreds og dermed kunne
sikre, at personer, der (i erhvervsmæssigt øjemed) handler med brugte genstande, vil være om-
fattet af det samme regelsæt, uanset om handlen sker fra en fysisk butik eller via internettet.
Som anført under pkt. 2.2.2 ovenfor, ses marskandiserloven udvalget bekendt ikke bragt i an-
vendelse på internetauktionsvirksomhed. Det til trods for, at internetauktioner har flere fælles-
træk med almindelig internethandel (med brugte genstande) end med traditionelle fysiske auk-
tioner. Således foregår internethandel med brugte genstande ligesom internetauktionsvirksom-
hed online uden fysisk tilstedeværelse af hverken køber eller sælger via f.eks. computer eller
211
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
applikationer til mobiltelefoner mv. og dermed uden et personligt møde, ligesom der gælder en
almindelig fortrydelsesret med hensyn til nævnte køb. Herudover er der efter udvalgets opfat-
telse i samme omfang som enhver anden handel med brugte genstande, uanset om det sker fra
en fysisk butik eller via internettet, en væsentlig interesse i at sikre, at der ikke sker handel med
brugte, stjålne genstande.
På den baggrund finder udvalget, at der ikke er grundlag for at regulere erhvervsdrivende, der
driver internetauktionsvirksomhed, anderledes end erhvervsdrivende, der handler med brugte
genstande fra en fysisk butik eller via internettet. Det må gælde, uanset om den erhvervsdri-
vende, der driver internetauktionsvirksomhed, optræder som formidler mellem køber og sælger,
eller om den pågældende sælger genstande, der er modtaget i kommission, og som bortauktio-
neres mod et honorar, der opkræves hos enten sælger, køber eller begge (kommissionssalg).
Udvalget foreslår herefter, at marskandiserlovens anvendelsesområde udvides til også at om-
fatte internetauktioner. En sådan udvidelse af lovens anvendelsesområde vil medføre, at også
erhvervsdrivende, der driver internetauktionssalg, fremover pålægges visse administrative og
økonomiske byrder, herunder i form af krav om bevilling fra politiet til at drive virksomhed,
dokumentation for virksomhedens handel, afkrævning af kunders legitimation, videregivelse af
meddelelse til politiet, hvis den erhvervsdrivende tilbydes genstande, der kan begrunde mi-
stanke om manglende lovlig adkomst mv. Der er imidlertid tale om pligter, som øvrige er-
hvervsdrivende, der handler med brugte genstande fra fysiske butikker, er underlagt i dag, og
som bør gælde uanset salgsplatform/-metode. Efter udvalgets opfattelse kan det således virke
konkurrenceforvridende over for sådanne erhvervsdrivende, hvis erhvervsdrivende, der driver
internetauktionssalg, ikke er underlagt de samme restriktioner, desuagtet at de varekategorier,
der udbydes, er de samme.
Med henblik på at sikre, at den nye bestemmelse om marskandiserlovens anvendelsesområde
er teknologineutral, foreslår udvalget, at loven skal finde anvendelse på ”onlineauktioners salg
af brugte genstande”. Onlineauktioner vil – foruden internetauktionerne – være auktioner, der
udbydes via applikationer til mobiltelefoner mv. Bestemmelsen vil omfatte såvel onlineauktio-
ner, hvor der formidles handel med brugte genstande mellem sælger og køber, som auktioner,
hvor der sælges brugte genstande, der er modtaget i kommission.
Forslaget indebærer bl.a., at erhvervsdrivende, der afholder internetauktioner, skal have bevil-
ling af politiet til at drive virksomheden (lovens § 2), og at politiet fører tilsyn med virksomhe-
den (lovens § 13). Forslaget indebærer endvidere, at sådanne erhvervsdrivende er underlagt en
række pligter, herunder f.eks. pligt til at give politiet meddelelse, hvis den pågældende tilbydes
genstande, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst (lovens § 18). Overtræ-
212
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
delse af de pligter, der følger af loven, herunder pligten i lovens § 18, vil kunne straffes med
bøde (lovens § 16).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i udkastet til en ny marskandiserlov.
213
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kapitel 5 - Lovudkast med bemærkninger
1. Auktionslederlovgivningen
1.1 Udkast til lov om offentlig auktion ved auktionsledere
Udkast til
Lov om offentlig auktion ved auktionsledere
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på frivillig offentlig auktion over tjenesteydelser og løsøre,
bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, samt tvangsauktion over løsøre efter henvisning,
jf. § 4, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre fordringer.
Stk. 2.
Undtaget fra stk. 1 er auktioner, der i henhold til lov kan afholdes uden en beskikket
auktionsleders mellemkomst.
§ 2.
Ved offentlig auktion forstås i denne lov en salgsmetode, hvor der gennem en gennemsigtig,
konkurrencebaseret budprocedure tilbydes varer eller tjenesteydelser til personer, som selv er
eller har mulighed for at være til stede under auktionen, og som har haft adgang til at gøre sig
bekendt med de udbudte varer eller tjenesteydelser, og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages,
er forpligtet til at købe varen eller tjenesteydelsen.
§ 3.
Offentlige auktioner omfattet af loven, jf. § 1, forestås af en auktionsleder, der er beskikket
af justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil.
§ 4.
Tvangsauktion over løsøre kan afholdes af en auktionsleder efter henvisning fra fogedret-
ten. For så vidt angår løsøre fra et fællesbo mv., der behandles ved bobehandlere, et dødsbo,
der behandles ved bobestyrer, eller et konkursbo træffes bestemmelse om henvisning dog af
bobehandler, bobestyrer eller kurator.
Kapitel 2
Auktionslederes beskikkelse, vederlag, sikkerhedsstillelse m.v.
§ 5.
Auktionsledere beskikkes af justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget
hertil, efter indstilling fra fogedretten, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2.
Beskikkelse efter stk. 1 meddeles for et nærmere geografisk afgrænset område, hvor
auktionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktion, jf. dog stk. 3.
214
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Stk. 3.
Auktionslederen er endvidere berettiget til at forestå afholdelsen af auktioner uden for
den retskreds, auktionslederen er beskikket i.
Stk. 4.
Beskikkelse som auktionsleder kan meddeles den, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samvær-
gemål efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og
3) har relevant uddannelse, erhvervsfaring eller lignende.
Stk. 5.
Justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, kan i særlige til-
fælde gøre undtagelse fra stk. 4, nr. 3.
Stk. 6.
Justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, kan efter ansøgning
beskikke den, der opfylder betingelserne i stk. 4, og som på grund af drift af en auktionsholder-
virksomhed kan dokumentere et konkret behov herfor, til som auktionsleder at forestå afhol-
delsen af offentlige auktioner i auktionsholdervirksomheden.
Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om den tidsmæssige udstrækning af en
auktionslederbeskikkelse.
§ 6.
Beskikkelse som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt
forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsleder-
virksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 2.
Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offent-
lige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
§ 7.
Beskikkelse som auktionsleder bortfalder, når auktionslederen dør eller ikke længere op-
fylder betingelserne i § 5, stk. 4, nr. 1 eller 2.
Stk. 2.
Justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, kan efter underret-
ning fra fogedretten tilbagekalde beskikkelsen, hvis beskikkelsen ikke har været udnyttet i 5 på
hinanden følgende år.
Stk. 3.
Justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, kan endvidere til-
bagekalde beskikkelsen efter forud indhentet erklæring fra fogedretten. Tilsvarende gælder,
hvis auktionslederen har betydelig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Stk. 4.
Justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, kan dispensere fra
bestemmelsen i stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
§ 8.
Fogedretten kan efter indstilling fra en auktionsleder, der kan dokumentere et behov herfor,
autorisere en eller flere fuldmægtige til på auktionslederens vegne at forestå afholdelsen af auk-
tioner.
215
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Stk. 2.
Autorisation som auktionslederfuldmægtig kan meddeles den, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 4, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 5, stk. 5, og § 6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 9.
Justitsministeren fastsætter regler om vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse
med afholdelse af auktion og for godtgørelse af udgifter forbundet hermed.
§ 10.
Auktionslederen varetager efter nærmere aftale inddrivelsen i forbindelse med auktionen.
§ 11.
Auktionslederen tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed for auktionslede-
rens eventuelle erstatningspligt over for auktionsrekvirenter og -købere. Justitsministeren fast-
sætter nærmere regler om sikkerhedens art og størrelse.
Stk. 2.
Beskikkelse som auktionsleder kan først meddeles, når sikkerhed efter stk. 1 er stillet.
Kapitel 3
Afholdelse af auktion
§ 12.
Snarest muligt efter modtagelsen af en anmodning om auktion berammer auktionslederen
efter forhandling med auktionsrekvirenten tid og sted for auktionens afholdelse.
§ 13.
Er auktionsrekvirenten eller -køber en forbruger, skal auktionslederen iagttage reglerne
om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 17, når aftalen indgås på auktionslederens for-
retningssted. Indgås aftalen uden for auktionslederens forretningssted, skal auktionslederen
iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens §§ 8 og 10.
§ 14.
Auktionslederen skal sikre, at auktionen bekendtgøres med angivelse af tid og sted for
auktionen samt arten af de varer, der sælges på auktionen. Bekendtgørelsen skal endvidere in-
deholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af
de genstande, der bortsælges.
Stk. 2.
Auktionsrekvirenten bestemmer efter vejledning fra auktionslederen, hvordan auktionen
skal bekendtgøres.
§ 15.
Tvangsauktion over løsøre, der i medfør af § 4 afholdes af en auktionsleder efter henvis-
ning fra fogedretten eller en bobehandler, bobestyrer eller kurator, bekendtgøres af auktionsle-
deren mindst én uge før auktionens afholdelse. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som
tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysning om alle forhold, der
kan antages at have væsentlig betydning for værdien af de genstande, der bortsælges. Bekendt-
216
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
gørelse sker i et eller flere relevante medier, som er egnede til at skabe køberinteresse. Sker
bekendtgørelse alene i et trykt medie, skal bekendtgørelse indrykkes mindst to gange.
Stk. 2.
Ved auktionens begyndelse oplæses auktionsvilkårene, som tillige skal opslås til almin-
delig efterretning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben
himmel, der, hvor den holdes eller begyndes. I trykte auktionskataloger indføres auktionsvilkå-
rene straks efter titelbladet.
§ 16.
Auktionslederen skal sikre, at der føres en auktionsbog, som indeholder oplysning om tid
og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede budsum og
om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auktionen afholdt
af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere indeholde op-
lysning om væsentlige tvister under auktionen.
Stk. 2.
Auktionsbogen skal opbevares i 3 år.
Stk. 3.
Auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter reglerne i bogføringsloven.
Stk. 4.
Det i § 19 nævnte auktionskatalog føres som bilag til auktionsbogen.
§ 17.
Auktionslederen skal sikre, at det forud for auktionens afholdelse undersøges, om bortsalg
af indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lovgivning.
Stk. 2.
Ved mistanke om manglende adgang til at råde over genstande, der indleveres til auk-
tion, afviser auktionslederen at sælge genstandene, indtil der er opnået den fornødne sikkerhed
for, at der er retmæssig adgang til at råde over genstanden.
Stk. 3.
Ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået ved en strafbar lovovertrædelse,
anmelder auktionslederen straks forholdet til politiet.
§ 18.
Auktionen forestås af auktionslederen eller en auktionslederfuldmægtig, jf. § 8.
Stk. 2.
I tilfælde af auktionslederens og auktionslederfuldmægtigens forfald kan fogedretten
godkende, at auktionen forestås af en stedfortræder, der optræder under auktionslederens an-
svar. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i § 5, stk. 4, nr. 1 og 2.
§ 19.
Auktionslederen skal sikre, at der udarbejdes et auktionskatalog til brug for auktionen.
Stk. 2.
Auktionskataloget skal indeholde auktionsvilkårene og en fortegnelse over de gen-
stande, der sættes til salg på auktionen.
Stk. 3.
En genstand må ikke sælges på auktion, medmindre den er nævnt i auktionskataloget
og har været til stede på eftersynet.
Stk. 4.
Auktionskataloget kan under samme betingelser som nævnt i § 16, stk. 2 og 3, føres og
opbevares elektronisk.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af auktionskataloger og om kata-
logernes indsendelse til Rigsarkivet.
217
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
§ 20.
Der skal gives enhver auktionssøgende adgang til forud for eller under auktionen at be-
sigtige de varer, der udbydes på auktionen.
§ 21.
Auktionslederen skal sikre, at auktionen indledes med, at de væsentligste auktionsvilkår
for auktionen læses op. Det fulde indhold af auktionsvilkårene skal være gjort tilgængeligt på
auktionsstedet på en fremtrædende måde.
§ 22.
Auktionslederen skal sikre, at auktionen afvikles ved opråb af de genstande, der udbydes
på auktionen. Opråbet sker i den rækkefølge, som genstandene er anført i auktionskataloget, jf.
§ 19.
Stk. 2.
Salg på auktionen sker ved bud eller overbud. Bud kan afgives på auktionen ved per-
sonligt fremmøde eller ved brug af en repræsentant, der er til stede under auktionen. Bud kan
endvidere afgives telefonisk eller elektronisk, hvis auktionslederen tillader det.
Stk. 3.
Auktionsrekvirenten kan forud for auktionen meddele auktionslederen en mindstepris
for salg af genstanden på auktion. Er mindsteprisen ikke opnået, må der ikke gives hammerslag
til et bud, der ligger under mindsteprisen. Auktionsrekvirenten bestemmer, om mindsteprisen
må oplyses forud for, at auktionslederen foretager opråb af genstanden på auktion.
Stk. 4.
Er der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen ikke sket overbud, meddeles der
på tydelig måde hammerslag til højestbydende eller, hvis højestbydendes bud på grund af den
pågældendes manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den næsthøjestby-
dende, jf. dog stk. 5. Salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddelelse må
ikke finde sted.
Stk. 5.
Vurderer auktionslederen, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion, kan
auktionslederen bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste auktion.
Stk. 6.
Når der er meddelt hammerslag over et bud, der opfylder auktionsvilkårene, er både
sælger og køber bundet af auktionssalget.
§ 23.
Auktionslederen eller andre, der medvirker ved auktionens afholdelse, må ikke selv eller
ved en anden sælge egne genstand eller købe eller byde på auktionen.
§ 24.
En auktionsleder må ikke i tilknytning til en afholdt auktion medvirke ved salg underhån-
den af en opråbt, men ikke ved auktionen solgt genstand eller modtage vederlag i anledning af
sådant salg.
§ 25.
Auktionslederen afgør tvister, der opstår under auktionen, om auktionens afholdelse.
Stk. 2.
Øvrige indsigelser, der fremsættes under auktionen, indbringes af auktionslederen for
fogedretten, hvis den, der har fremsat indsigelsen, protesterer mod, at auktionen fortsættes.
218
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Stk. 3.
I de i stk. 2 nævnte tilfælde indstilles auktionen. Auktionslederen kan kræve, at den,
der har fremsat indsigelsen, stiller sikkerhed for omkostningerne forbundet med, at indsigelsen
indbringes for fogedretten.
Stk. 4.
Indsigelser som nævnt i stk. 2 skal noteres i auktionsbogen tillige med et kort resumé
af hændelsesforløbet.
Stk. 5.
Fogedretten træffer afgørelse om indsigelsens berettigelse og kan fastsætte vilkår om
betaling af erstatning. Omkostninger ved behandlingen af tvister under auktionen erstattes kun,
hvis det efter tvistens art og arbejdets omfang findes rimeligt.
Kapitel 4
Tilsyn mv.
§ 26.
Fogedretten fører tilsyn med auktionslederens virksomhed. Tilsynet føres af fogedretten
i den retskreds, hvorfra auktionsledervirksomheden drives.
Stk. 2.
Til brug for fogedrettens tilsyn med auktionslederen indsender auktionslederen senest
5 måneder efter udløbet af et regnskabsår regnskab over sin auktionsledervirksomhed til foged-
retten.
Stk. 3.
Hvis fogedretten finder det nødvendigt, kan retten pålægge auktionslederen at lade sit
regnskab revidere af en statsautoriseret revisor. Fogedretten fastsætter i den forbindelse en frist
for indsendelse af det reviderede regnskab.
§ 27.
Til brug for fogedrettens tilsyn med en auktionsleder, jf. § 26, kan fogedretten kræve
indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale, og auktionslederen skal efter anmodning veder-
lagsfrit stille alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmateriale, til
rådighed for fogedretten.
§ 28.
Klager over auktionsledere behandles af Justitsministeriet eller den, som justitsministen
har bemyndiget hertil.
Stk. 2.
Klage skal indgives til fogedretten senest 3 måneder efter, at det forhold, som klagen
angår, har fundet sted. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen.
Stk. 3.
Fogedretten sender en kopi af klagen til auktionslederen. Når auktionslederen har haft
lejlighed til at udtale sig, sender fogedretten sagen til Justitsministeriet. Fogedretten kan ved-
lægge en erklæring. Fogedretten giver klager og auktionslederen meddelelse om sagens indsen-
delse og indholdet af rettens erklæring.
219
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 29.
Overtrædelse af § 3, § 11, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 17, § 18, stk. 1, §
19, stk. 1, stk. 2 og 3, § 20, § 21, § 22, stk. 1 og 5, § 23 og § 24 kan straffes med bøde.
Stk. 2.
I forskrifter, som udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
§ 30.
Loven træder i kraft den […].
Stk. 2.
De auktioner, som er påbegyndt, men ikke tilendebragt inden lovens ikrafttræden, af-
holdes efter de hidtil gældende regler.
§ 31.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
220
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
1.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til
§
1
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionslederloven finder anvendelse på frivillige offentlige auktioner
over tjenesteydelser og løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, samt tvangsauktion
over løsøre efter henvisning, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og
andre fordringer.
Bestemmelsen viderefører gældende ret, dog således at lovens anvendelsesområde udvides til
også at finde anvendelse på frivillige offentlige auktioner over tjenesteydelser.
Begrebet »tjenesteydelse« afgrænses i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i lov nr.
1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven) med senere ændringer,
hvorefter begrebet anvendes i den brede betydning og omfatter alle ydelser præsteret af er-
hvervsdrivende, som falder uden for området for salg af løsøre eller fast ejendom, og som ikke
er arbejde i et ansættelsesforhold.
Ved begrebet »løsøre« forstås fysiske formuegenstande bortset fra fast ejendom.
Bestemmelsen indebærer, at frivillige offentlige auktioner over fast ejendom, registrerede skibe
og luftfartøjer samt tvangsauktioner over fast ejendom er undtaget fra auktionslederlovens an-
vendelsesområde. For så vidt angår tvangsauktion over løsøre, bortset fra registrerede skibe og
luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre fordringer, finder loven anvendelse efter fogedrettens
– for boers vedkommende dog bobehandlers, bobestyrers eller kurators – nærmere bestem-
melse. Der henvises herom til bemærkningerne til lovudkastets § 4 nedenfor.
Det foreslås i
stk. 2,
at auktioner, der i henhold til lov kan afholdes uden en beskikket auktions-
leders mellemkomst, undtages fra lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen indebærer, at bl.a. følgende områder undtages fra auktionslederlovens anven-
delsesområde:
1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021
om hold af dyr,
2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter
heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der
er udstedt i medfør af fiskeriloven, og
221
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
3) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9.
De foreslåede undtagelser er begrundet i, at der for dyr og fødevarer gør sig særlige hensyn
gældende, herunder at auktioner over sådanne bør finde sted med en vis hurtighed bl.a. for at
undgå, at fødevarer fordærves, samt at de omhandlede auktioner typisk retter sig mod erhvervs-
drivende (landmænd, fødevareforretninger mv. Hertil kommer, at en auktionsleder, der forestår
afholdelsen af traditionelle løsøreauktioner, heller ikke nødvendigvis vil besidde den ekspertise,
der skal til for at forestå afholdelsen af auktioner over f.eks. levende dyr.
Bestemmelsen viderefører gældende ret, dog således at de gældende undtagelser for frivillig
offentlig auktion over forsvarsmateriel samt auktioner over husdyr og landbrugsprodukter fo-
reslås ophævet, da disse undtagelser ikke længere anvendes i praksis.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 3.2.
Til
§
2
Det foreslås i
§ 2,
at der ved en »offentlig auktion« forstås en salgsmetode, hvor der gennem en
gennemsigtig, konkurrencebaseret budprocedure tilbydes varer eller tjenesteydelser til perso-
ner, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, og som har haft adgang
til at gøre sig bekendt med de udbudte varer eller tjenesteydelser, og hvor den tilbudsgiver, hvis
bud antages, er forpligtet til at købe varen eller tjenesteydelsen. Den foreslåede definition af en
offentlig frivillig auktion svarer til definitionen heraf i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6, der gen-
nemfører artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober
2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet).
Med den foreslåede definition omfattes ikke-fysisk afholdte auktioner, f.eks. rene internetauk-
tioner, som hidtil ikke af lovens anvendelsesområde. Det gælder også, selv om der måtte være
adgang til fysisk eftersyn, f.eks. i et showroom, af de genstande, der udbydes på en internetauk-
tion. Om den foreslåede regulering af internetauktioner mv. henvises til § 1, stk. 1, nr. 2, i
udkastet til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.
Auktioner, hvor det er muligt at være personligt til stede, men også muligt at fremsætte bud via
internettet, er derimod omfattet af definitionen. Det antages således, at muligheden for at være
personligt til stede må indebære, at der rent faktisk afholdes en fysisk auktion. I de tilfælde,
hvor auktioner er organiseret således, at budene altovervejende forventes afgivet via internettet,
vil det ikke være muligt at omgå bestemmelserne om fortrydelsesret mv. ved fjernsalgsaftaler
blot ved at give forbrugerne en teoretisk mulighed for at være personligt til stede.
222
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 3.2.
Til
§
3
Det foreslås i
§ 3,
at en frivillig offentlig auktion over løsøre og tjenesteydelser skal forestås af
en auktionsleder, der er beskikket af justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndi-
get hertil.
Bestemmelsen indeholder lovudkastets centrale bestemmelse om, at frivillige offentlige auk-
tioner over løsøre og tjenesteydelser samt efter henvisning tvangsauktion over løsøre som ud-
gangspunkt alene må forestås af en beskikket auktionsleder. Beskikkelsen skal indhentes, inden
auktionslederen kan forestå afholdelsen af en auktion.
Den beskikkede auktionsleder skal ikke nødvendigvis selv
afholde
auktionen, idet auktionsle-
deren kan lade visse opgaver og pligter, der efter loven påhviler auktionslederen i forbindelse
med afholdelse af en auktion, udføre af en auktionsholder, dog således at ansvaret for, at auk-
tionen afholdes i overensstemmelse med loven, påhviler den beskikkede auktionsleder.
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen har således til formål at tydeliggøre, at auktionsle-
deren ikke nødvendigvis
selv
varetager den praktiske tilrettelæggelse af auktionen, herunder
selv foretager opråbet af de enkelte auktionsgenstande. I praksis afhænger dette af, med hvem
auktionsrekvirenten har indgået aftale om salg af en genstand på auktion. Har auktionsrekvi-
renten rettet henvendelse direkte til auktionsleder og anmodet denne om at sælge en genstand,
vil det typisk være auktionslederen selv, der står for at modtage de genstande, som skal sælges,
samt for annoncering, eftersyn, opråb af genstande og de øvrige pligter, som efter loven påhvi-
ler auktionslederen. Har en auktionsrekvirent i stedet rettet henvendelse til en auktionsholder-
virksomhed og anmodet denne om at forestå salget af en genstand på auktion, vil det derimod
typisk være auktionsholdervirksomhedens medarbejdere, der forestår hovedparten af de pligter,
som efter loven påhviler auktionslederen i relation til bl.a. bekendtgørelse af auktionen, udar-
bejdelse af auktionskatalog, opråb af genstande, indkrævning af auktionsprovenu mv. I sidst-
nævnte tilfælde skal der imidlertid under auktionen altid være en auktionsleder til stede, og
denne skal påse, at auktionslederlovens krav er overholdt, ligesom auktionslederen skal afgøre
eventuelle tvister, der måtte opstå under auktionen, se hertil bemærkningerne til lovudkastets §
25.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 4.2.
223
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Til
§
4
Det foreslås i
§ 4,
at en tvangsauktion over løsøre kan afholdes af en auktionsleder efter hen-
visning fra fogedretten. For så vidt angår løsøre fra et fællesbo mv., der behandles ved bobe-
handlere, et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, eller et konkursbo træffes bestemmelse om
henvisning dog af bobehandler, bobestyrer eller kurator
Der er tale om en videreførelse af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer – i overensstemmelse med lovudkastets § 1 – at det alene er tvangs-
auktion over
andre
løsøregenstande end registrerede skibe og luftfartøjer, der kan henvises til
salg ved en auktionsleder, ligesom også tvangsauktion over aktier, gældsbreve og andre for-
dringer skal afholdes af fogedretten.
Det er som udgangspunkt fogedretten, der har kompetence til at træffe bestemmelse om hen-
visning til salg en ved tvangsauktion over løsøre. Har en fordringshaver f.eks. foretaget udlæg
i en bil, og misligholder skyldner den under udlægsforretningen indgåede betalingsaftale, kan
fordringshaveren anmode om salg af bilen på tvangsauktion. Er der imidlertid tale om tvangs-
auktion over en løsøregenstand fra et fællesbo mv., et dødsbo, eller et konkursbo, er det hen-
holdsvis bobehandler, bobestyrer eller kuratoren, der træffer bestemmelse om henvisning til
tvangsauktionssalg ved en auktionsleder.
Ved tvangsauktion over løsøre, der afholdes af en auktionsleder efter henvisning fra fogedret-
ten, finder retsplejelovens kapitel 50 anvendelse. Auktionen bekendtgøres i overensstemmelse
med retsplejelovens § 544, stk. 1, og § 545, og foretages i overensstemmelse med retspleje-
lovens § 549, stk. 1, og § 550.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 11.2.1 og pkt. 13.2.2.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionsledere beskikkes af justitsministeren eller den, justitsministeren
har bemyndiget hertil, efter indstilling fra fogedretten.
Formålet med bestemmelsen, der viderefører gældende ret, er som hidtil at sikre en ensartet
praksis ved beskikkelse af auktionsledere.
224
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Beskikkelse skal efter den foreslåede bestemmelse ske efter indstilling fra den stedlige fogedret,
da fogedretterne i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed på området typisk vil have
et nærmere kendskab til ansøgeren, ligesom fogedretterne har et bedre grundlag for at vurdere
det lokale auktionslederbehov.
Beskikkelse som auktionsleder er et personligt hverv kan derfor kun meddelelses enkeltperso-
ner og ikke f.eks. et selskab eller flere personer i forening.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskikkelsen meddeles for et nærmere geografisk afgrænset område,
hvor auktionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner.
Bestemmelsen indebærer, at beskikkelse meddeles for én retskreds, inden for hvilke(n) auk-
tionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner. En ansøger kan
efter ansøgning opnå beskikkelse som auktionsleder i flere retskredse, inden for hvilke auk-
tionslederen i så fald er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner. Der kan
endvidere beskikkes flere auktionsledere inden for samme retskreds. Det vil bero på fogedret-
tens vurdering af det lokale auktionslederbehov, hvor mange auktionsledere der kan være
grundlag for at beskikke. Det indebærer, at der i nogle retskredse kan være grundlag for beskik-
kelse af kun én auktionsleder, mens det i andre retskredse er relevant med flere auktionsledere.
Auktionslederbehovet kan ændre sig over tid, og er der behov for yderligere en auktionsleder,
må den lokale fogedret i givet fald indstille til beskikkelsesmyndigheden, at hvervet slås op.
Omvendt kan en fogedret, hvis det lokale auktionslederbehov er blevet mindre, ved en auk-
tionsleders afbeskikkelse indstille til beskikkelsesmyndigheden, at hvervet ikke genopslås.
Det følger af den foreslåede formulering »berettiget og forpligtet«, at en auktionsleder ikke kan
nægte at forestå afholdelsen af auktioner for auktionsrekvirenter i den eller de retskredse, auk-
tionslederen er beskikket i. Bestemmelsen skal sikre, at auktionsrekvirenter over hele landet har
adgang til at få bortsolgt genstande på auktion.
Efter det foreslåede
stk. 3
er auktionslederen endvidere
berettiget
til at forestå afholdelsen af
auktioner uden for den eller de retskredse, auktionslederen er beskikket i. Det indebærer f.eks.,
at en auktionsrekvirent, der ønsker en auktion afholdt på Sjælland, kan vælge at anmode en
auktionsleder beskikket i en jysk retskreds om at forestå afholdelsen af auktionen.
Det vil på samme måde som hidtil være fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er
beskikket, der skal føre tilsyn med auktionslederen, jf. lovudkastets § 26. Tvistspørgsmål, der
kan opstå under afholdelsen af en auktion, som kan indbringes for fogedretten, skal derimod
225
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
afgøres af fogedretten i den retskreds, hvor auktionen afholdes, uanset om auktionslederen
måtte være beskikket i en anden retskreds, se herom bemærkningerne til lovudkastets § 25.
Det foreslås i
stk. 4,
at en beskikkelse som auktionsleder kan meddeles den, der opfylder tre
kumulative betingelser.
Betingelserne i
nr. 1 og 2
om, at auktionslederen skal være myndig og ikke må være under
værgemål eller samværgemål, samt at auktionslederen ikke må være under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs, foreslås formuleret i overensstemmelse med retsplejelovens § 119, stk.
2, nr. 1 og 2, der gælder for at opnå advokatbeskikkelse.
Henset til, at der påhviler en auktionsleder en række pligter og ansvar, som det ikke vurderes,
at en person uden retlig handleevne kan varetage, foreslås det med betingelsen i nr. 1, at perso-
ner, som er umyndige, under værgemål eller samværgemål, ikke kan beskikkes som auktions-
leder.
Tilsvarende og i lyset af de beføjelser og forpligtelser, som påhviler en auktionsleder efter
loven, herunder at en auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælgeren, fore-
slås det endvidere, at der stilles krav om, at personen ikke må være under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs. Betingelsen i nr. 2 har således til formål at sikre, at insolvente personer
ikke forvalter andres penge.
Betingelsen i
nr. 3
om, at auktionslederen skal have relevant uddannelse, erhvervsfaring eller
lignende, har til formål at sikre, at ansøgeren har i hvert fald et vist kendskab til auktionsområ-
det og dermed de fornødne faglige forudsætninger for at forestå afholdelsen af auktioner. Ud-
dannelse og/eller erfaring som f.eks. advokat eller inden for antikvitets- eller marskandiserbran-
chen vil kunne opfylde dette kvalifikationskrav. En ansøger kan imidlertid også have opnået
relevant erfaring gennem ansættelse i en auktionsholdervirksomhed eller som autoriseret fuld-
mægtig hos en beskikket auktionsleder, jf. lovudkastets § 8.
Det foreslås i
stk. 5,
at justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, i
særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra kravet om, at den, der ønsker beskikkelse som auk-
tionsleder, har relevant uddannelse, erhvervserfaring eller lignende. Bestemmelsen indebærer,
at justitsministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra kvalifikationskravet efter stk. 4,
nr. 3. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den
pågældende er egnet til at blive beskikket, selv om vedkommende ansøger ikke gennem uddan-
nelse eller erhvervserfaring har opnået kendskab til auktionsområdet.
226
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 6,
at justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, efter
ansøgning kan beskikke en person, der opfylder de personlige betingelser for at opnå beskik-
kelse, jf. stk. 4, og som på grund af drift af en auktionsholdervirksomhed kan dokumentere et
konkret behov herfor, til som auktionsleder at forestå afholdelsen af offentlige auktioner i auk-
tionsholdervirksomheden.
Bestemmelsen er begrundet i, at det ikke virker rimeligt, hvis en person, der selv driver auk-
tionsholdervirksomhed af en vis størrelse, skal betale en anden auktionsleder for at forestå af-
holdelsen af sine auktioner.
Bestemmelsen indebærer, at beskikkelsesmyndigheden i begrænset omfang kan beskikke en
auktionsleder til konkrete auktionsholdervirksomheder i tilfælde, hvor der gennem den pågæl-
dendes udøvelse af auktionsholdervirksomhed af et ikke ubetydeligt omfang er dokumenteret
et særligt behov for beskikkelse.
En ansøgning om beskikkelse af en auktionsleder til brug for en auktionsholdervirksomhed kan
sendes direkte til Justitsministeriet af ansøgeren selv. Ved behandlingen af en sådan ansøgning
vil Justitsministeriet – foruden samtykke til, at der foretages høring af Auktionslederforeningen,
hvis ansøger er medlem heraf, og, hvis ansøger er advokat, tillige Advokatrådet – samtykke til,
at der kan foretages høring af den stedlige fogedret.
Krav om, at der skal dokumenteres auktionsholdervirksomhed af et vist omfang, er begrundet
i, at det for at kunne afholde auktioner forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne normalt
vil være nødvendigt, at den pågældende auktionsholdervirksomhed, hvortil der søges beskik-
kelse som auktionsleder, jævnligt afholder auktioner, således at den, der ansøger om beskik-
kelse, kan dokumentere at have opnået tilstrækkelig sagkundskab. Ved denne vurdering vil der
blive lagt betydelig vægt på antallet (hyppigheden) og størrelsen (omsætningen) af de auktioner,
der afholdes af auktionsholdervirksomheden.
I forbindelse med behandlingen af en sådan ansøgning vil Justitsministeriet derfor anmode om
oplysninger fra ansøgeren om bl.a. omsætning ved og antallet af auktionsholdervirksomhedens
allerede afholdte samt forventede auktioner.
Det foreslås i
stk. 7,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om varigheden af en med-
delt beskikkelse i henhold til loven.
Med den foreslåede bestemmelse er det forudsat, at der administrativt fastsættes regler om, at
en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år, og at en meddelt beskikkelse vil kunne for-
227
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
længes efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genopslag af hvervet, medmindre særlige
grunde taler herimod. Hvis en auktionsleder på grund af f.eks. alderssvækkelse ikke længere
vurderes egnet til at forestå frivillige offentlige auktioner, skal beskikkelse således kunne næg-
tes forlænget.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der i forhold til beskikkelse af auktionsledere ikke læg-
ges vægt på alder. Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt, at beskikkelsen tidsbegrænses til 10
år med mulighed for forlængelse.
Tilsvarende regulering ses i retsplejeloven for beneficerede advokater, ægtefælleskifteloven for
autoriserede bobehandlere og dødsboskifteloven for autoriserede bobestyrere.
Det foreslås endvidere, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes regler om, at
en ansøgning om forlængelse skal indgives senest 1 år inden udløbet af en meddelt beskikkelse.
En ansøgning, som er indgivet senere end 1 år inden udløbet af den meddelte beskikkelse, kan
behandles, hvis fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
Det foreslås desuden, at der indføres en overgangsordning for auktionsledere, som er meddelt
beskikkelse inden lovens ikrafttræden. Overgangsordningen vil indebære, at auktionsledere, der
er beskikket inden lovens ikrafttræden, og som fylder 70 år, efter ansøgning kan få forlænget
beskikkelsen for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde
taler herimod. Ansøgning herom skal indgives inden udgangen af den måned, hvor pågældende
fylder 69 år, og kan tidligst indgives 2 måneder før. Såfremt den beskikkede auktionsleder er
fyldt 69 år inden ordningen træder i kraft, skal vedkommende indgive ansøgning om forlæn-
gelse inden for en nærmere administrativt fastsat frist. Manglende ansøgning medfører, at be-
skikkelsen bortfalder ved udgangen af den måned, hvori auktionslederen fylder 70 år.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 4.2.1 og 4.2.2.
Til
§
6
Det foreslås i
stk. 1,
at beskikkelse som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart
forhold, hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve
auktionsledervirksomhed.
Hvorvidt et konkret strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udøve auktionsledervirksomhed, vil først og fremmest afhænge af, om forholdet indebærer
en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af auktionsle-
228
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
dervirksomhed. Der skal bl.a. tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder forholdet blev
begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den hengåede tid, vedkommendes personlige
forhold på gernings- og ansøgningstidspunktet samt til, om tiltalte er tidligere straffet. Personer
dømt for berigelseskriminalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgivningen om bogfø-
ring eller af moms- eller skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne meddeles be-
skikkelse.
Det forudsættes, at der i forbindelse med beskikkelsesmyndighedens behandling af en ansøg-
ning om auktionslederbeskikkelse indhentes samtykke fra ansøgeren til indhentelse af oplys-
ninger i Det Centrale Kriminalregister om vedkommende. Giver ansøgeren ikke samtykke til,
at disse oplysninger indhentes, vil det ikke være muligt at vurdere, om betingelserne for med-
delelse af autorisation er opfyldt, og autorisation må i så fald nægtes meddelt.
Nægtelse af beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse skal efter anmodning fra ansøgeren
indbringes for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. straffelovens § 78, stk. 3.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at beskikkelse endvidere kan nægtes den, der har betydelig for-
falden gæld til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås skyldige
beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
Tilsvarende bestemmelser ses i en række andre love, herunder retsplejeloven for så vidt angår
advokatbeskikkelse, inkassoloven for så vidt angår autorisation til inkassovirksomhed og
vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt mv.
I lyset af, at hvervet som auktionsleder udøves på grundlag af autorisation mv. (beskikkelse),
og oparbejdelsen af restancer til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslås
det, at der indsættes en tilsvarende hjemmel i auktionslederloven.
Det vil – på samme måde, som det gælder på de øvrige områder, hvor der gælder tilsvarende
krav – navnlig være gæld i form af skatte- og momsrestancer, der vil kunne begrunde, at auk-
tionslederbeskikkelse nægtes på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Det er en forudsætning for at nægte beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse, at gælden er
opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed. Nægtes beskikkelse med henvisning til, at på-
gældende har en betydelig forfalden gæld til det offentlige, afskærer det dog ikke ansøgeren fra
at arbejde inden for erhvervet, blot det sker for en auktionsleder, der har den fornødne beskik-
kelse. En betydelig forfalden gæld til det offentlige vil dog kunne afskære pågældende fra at
blive autoriseret som auktionslederfuldmægtig, jf. lovudkastets § 8, stk. 3.
229
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Formålet med bestemmelsen er at ramme manglende betalingsvilje samt forebygge stiftelse af
betydelig gæld til det offentlige. Det forudsættes i den forbindelse, at hver enkelt ansøger skal
have vurderet sine forhold individuelt. En person, der har indgået en afdrags- eller betalingsaf-
tale med inddrivelsesmyndigheden, er således ikke afskåret fra at opnå beskikkelse.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 4.2.3.
Til
§
7
Det foreslås i
stk. 1,
at en beskikkelse som auktionsleder bortfalder, når den beskikkede dør,
eller hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for beskikkelse efter § 5, stk. 4,
nr. 1 eller 2.
Bestemmelsen indebærer, at hvis en beskikket auktionsleder dør, eller den pågældende tages
under værgemål eller samværgemål, jf. værgemålslovens §§ 5 eller 7, eller tages under konkurs-
eller rekonstruktionsbehandling, vil beskikkelsen
automatisk
bortfalde.
Betingelserne, som er nævnt § 5, stk. 4, nr. 1 og 2, må anses for så grundlæggende, at betingel-
serne vedvarende skal være opfyldt.
Det foreslås i
stk. 2,
at justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger hertil, efter
underretning fra tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde beskikkelsen, hvis beskikkelsen ikke har
været udnyttet i 5 på hinanden følgende år.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en beskikket auktionsleder gennem jævnlig afholdelse
af auktioner har det fornødne indgående kendskab til auktionsafholdelse samt de retsregler, der
gælder herfor.
Det foreslås i
stk. 3,
at justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, kan
tilbagekalde beskikkelsen efter forud indhentet erklæring fra fogedretten.
Beskikkelsesmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse kunne tilbagekalde en beskik-
kelse, hvis auktionslederen på grund af alderssvækkelse eller af andre grunde vurderes ikke
længere at være egnet til at varetage hvervet som beskikket auktionsleder, herunder i tilfælde,
hvor der er indgivet flere (berettigede) klager mod auktionslederen, som har givet anledning til
påtaler, eller i tilfælde, hvor auktionslederen i øvrigt ikke varetager hvervet på forsvarlig vis.
230
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det forudsættes, at beskikkelsesmyndigheden indhenter en udtalelse fra fogedretten i den eller
de retskredse, hvor auktionslederen er beskikket, og at der herefter foretages høring af den be-
skikkede auktionsleder, inden der træffes afgørelse efter stk. 3.
I lyset af, at gæld til det offentlige i vidst muligt omfang bør minimeres, foreslås det endvidere
i stk. 3, at en beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis auktionslederen oparbejder betydelig gæld til
det offentlige, hvorved forstås forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover.
Det er en forudsæt-
ning for at tilbagekalde beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksom-
hed.
Tilsvarende bestemmelser om tilbagekaldelse er indeholdt i en række andre love, herunder rets-
plejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelse, inkassoloven får så vidt angår autorisation til
inkassovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt mv.
Det forudsættes, at der forud for tilbagekaldelse af en auktionslederbeskikkelse på grund af
betydelig forfalden gæld til det offentlige foretages en konkret og individuel vurdering af om-
stændighederne ved restancens opståen og forløb, herunder i hvilket omfang auktionslederen
har vist vilje til at få gælden nedbragt. I vurderingen heraf bør i den forbindelse indgå, om
gælden pludseligt er opstået, f.eks. som følge af midlertidige likviditetsproblemer, eller om den
gennem længere tid er vokset, og om der i denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger
fra auktionslederens side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig tidsfrist. Det forudsæt-
tes endvidere, at auktionslederen forud for en eventuel tilbagekaldelse som følge af betydelig
forfalden gæld til det offentlige oplyses om, hvilke konsekvenser (tilbagekaldelse) en fortsat
betydelig restance kan få, således at auktionslederen har mulighed for at indfri restancen inden
for en rimelig frist.
Der stilles således – i forhold til kravene for at nægte beskikkelse, jf. lovudkastets § 6, stk. 2 –
skærpede krav til at tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse på baggrund af oparbejdede
offentlige restancer. Det skærpede krav skal ses i lyset af, at tilbagekaldelse må betragtes som
mere indgribende for den pågældende end et afslag på en ansøgning om beskikkelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at beskikkelsesmyndigheden kan dispensere fra bestemmelsen om, at be-
skikkelse kan tilbagekaldes, hvis beskikkelsen ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende
år. Det må bero på en samlet vurdering af sagen omstændigheder, om der bør dispenseres fra
bestemmelsen i stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
I tilfælde, hvor beskikkelse ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, bør baggrunden
for den manglende udnyttelse, herunder f.eks. længerevarende sygdom el.lign., indgå i vurde-
231
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
ringen af, om der er grundlag for dispensation. I tilfælde, hvor auktionslederen har forfalden
gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, bør omstændighederne vedrørende restan-
cens opståen og forløb, herunder i hvilket omfang auktionslederen har vist vilje til at få gælden
nedbragt, indgå i vurderingen af, om der er grundlag for dispensation.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 4.2.4.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at fogedretten efter indstilling fra en auktionsleder, der kan dokumentere
et behov herfor, kan autorisere en eller flere fuldmægtige til på auktionslederens vegne at fore-
stå afholdelsen af auktion.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at auktionsrekvirenter har rimelig adgang
til at få afholdt auktioner af en auktionsleder eller en anden hertil bemyndiget person, samt at
auktioner ikke unødigt må aflyses.
Det forudsættes, at auktionslederen kan dokumentere et konkret behov for autorisation af en
eller flere fuldmægtige, som på vegne af auktionslederen kan forestå afholdelsen af auktioner.
Kravet vil være opfyldt navnlig i tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at auktionslederen fore-
står et betydeligt antal auktioner årligt, eller i tilfælde, hvor auktionsleders midlertidige fravær,
f.eks. på grund af forbigående sygdom, kan dokumenteres.
En autoriseret auktionslederfuldmægtig optræder på vegne af den beskikkede auktionsleder og
under dennes ansvar. Ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, på-
hviler således den beskikkede auktionsleder.
Der er ikke mulighed for, at en auktionslederfuldmægtig kan fortsætte sit virke som fuldmægtig
under en auktionsleder i tilfælde af dennes fravær på grund af f.eks. jobskifte, dødsfald mv. Da
en auktionslederfuldmægtig optræder på auktionslederens vegne og under dennes ansvar, er
auktionslederfuldmægtigen afskåret fra at fortsætte sit virke i tilfælde af auktionslederens fra-
vær af ikke-midlertidig karakter. Bortfalder eller tilbagekaldes auktionslederens beskikkelse,
eller dør auktionslederen, ophører således automatisk auktionslederfuldmægtigens autorisation.
Det forudsættes, at der ikke beskikkes flere auktionslederfuldmægtige under den enkelte auk-
tionsleder, end hvad der skønnes nødvendigt ud fra det konkret dokumenterede behov. Der kan
endvidere være anledning til at begrænse antallet af fuldmægtige for at sikre, at auktionslede-
rens tilsyn med de pågældende føres på en forsvarlig måde.
232
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Retten til at autorisere fuldmægtige henhører under den stedlige fogedret, idet de lokale foged-
retter i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed ofte har et nærmere kendskab til de
enkelte auktionsledere, omfanget af disses auktionsledervirksomhed mv.
Den stedlige fogedret kan kun meddele autorisation inden for sin egen retskreds, og en auk-
tionsleder, der er beskikket for flere retskredse, må derfor søge autorisation for sin(e) auktions-
lederfuldmægtig(e) flere steder.
Det foreslås i
stk. 2,
at autorisation som auktionslederfuldmægtig kan meddeles den, der opfyl-
der kravene i § 5, stk. 4, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at auktionslederfuldmægtigen skal opfylde de samme grundlæg-
gende betingelser som auktionsledere, inden der kan meddeles en autorisation som auktionsle-
derfuldmægtig.
Det forudsættes således, at auktionslederfuldmægtige har retlig handleevne og dermed ikke er
umyndig eller under værgemål eller samværgemål.
Det forudsættes endvidere, at auktionslederfuldmægtigen – som også i sit virke vil modtage
betaling på vegne af auktionssælger– ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at insolvente personer ikke kan meddeles autorisation som
auktionslederfuldmægtige.
Endelig forudsættes det, at auktionslederfuldmægtigen har relevant uddannelse, erhvervsfaring
eller lignende. Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionslederfuldmægtigen har et vist
kendskab til auktionsområdet og dermed de fornødne faglige forudsætninger for at forestå af-
holdelsen af auktioner. Der kan i den forbindelse peges på, at uddannelse og/eller erfaring som
f.eks. advokat eller inden for antikvitets- eller marskandiserbranchen vil kunne opfylde kvali-
fikationskravet. En ansøger kan imidlertid også have opnået relevant erfaring gennem ansæt-
telse i en auktionsholdervirksomhed.
Det foreslås i
stk. 3,
at justitsministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra kvalifikations-
kravet efter § 5, stk. 4, nr. 3. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret
vurdering af, om den pågældende er egnet til at blive autoriseret, selv om kvalifikationskravet
ikke er opfyldt.
233
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås endvidere i stk. 3, at de forhold, som efter lovudkastets § 6 kan medføre, at auk-
tionslederbeskikkelse nægtes meddelt, skal finde tilsvarende anvendelse på opnåelse af autori-
sation som auktionslederfuldmægtig.
Autorisation kan således nægtes den, der er dømt for et strafbart forhold, hvis forholdet begrun-
der en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at forestå auktioner, jf. straffelovens § 78,
stk. 2.
Hvorvidt et konkret strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at forestå afholdelsen af auktioner, vil først og fremmest afhænge af, om forholdet indebærer
en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af auktionsle-
dervirksomhed. I vurderingen skal der bl.a. tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder for-
holdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den hengåede tid, vedkommen-
des personlige forhold på gernings- og ansøgningstidspunktet samt til, om tiltalte er tidligere
straffet. Personer dømt for berigelseskriminalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgiv-
ningen om bogføring eller af moms- eller skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne
meddeles autorisation.
Autorisation vil herudover kunne nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Det vil – på samme måde som ved nægtelse af auktionslederbeskikkelse – navnlig være gæld i
form af skatte- og momsrestancer, der vil kunne begrunde, at autorisation som auktionsleder-
fuldmægtig nægtes på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige. Det er desuden en
forudsætning for at nægte autorisation, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksom-
hed.
Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås skyldige beløb i størrelsesordenen 50.000
kr. eller derover.
Formålet med bestemmelsen er at ramme manglende betalingsvilje samt forebygge stiftelse af
betydelig gæld til det offentlige. Det forudsættes i den forbindelse, at den, der har en betydelig
gæld til det offentlige, skal have vurderet sine forhold individuelt. En person, der har indgået
en afdrags- eller betalingsaftale med inddrivelsesmyndigheden, er således ikke afskåret fra at
opnå autorisation som auktionslederfuldmægtig.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 4.2.5.
234
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Til
§
9
Det foreslås i
§ 9,
at justitsministeren fastsætter regler om vederlag for auktionslederens arbejde
i forbindelse med at forestå auktionsafholdelse samt godtgørelse af udgifter forbundet med auk-
tionsafholdelsen.
Formålet med forslaget er at sikre, at offentlige auktioner finder sted under betryggende forhold,
herunder ved at sikre gennemsigtighed for auktionsrekvirenter og -købere for så vidt angår fast-
sættelsen af auktionslederens vederlag. Det forudsættes således, at der administrativt fastsættes
regler om auktionslederes vederlag, således at vederlaget løbende kan justeres i takt med den
generelle pris- og lønudvikling.
Vederlaget bør ikke overstige, hvad der må anses for rimeligt, idet auktionsrekvirenter i modsat
fald vil afholde sig fra at afsætte deres effekter ved frivillig offentlig auktion.
Det forudsættes i den forbindelse administrativt fastsat, at vederlaget for auktionslederens ar-
bejde i forbindelse med auktionens afholdelse fastsættes til 2,5 pct. af budsummen med tillæg
af de omkostninger, som køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, og de forpligtelser,
som køberen skal overtage uden for budsummen. For så vidt angår periodiske ydelser forud-
sættes disse medregnet med ydelsernes samlede værdi for den aftalte løbetid, dog højst 10 år
efter auktionen.
Det forudsættes endvidere, at der – på samme måde som hidtil – bør gælde en maksimumtakst
for auktionslederens vederlag. Det gældende maksimalvederlag, der ikke er blevet forhøjet si-
den 2004, forudsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen forhøjet til 1.000 kr. pr. påbe-
gyndt time, dog minimum 2.000 kr., således at vederlaget følger den generelle pris- og lønud-
vikling. Det forudsættes endvidere, at der fremadrettet skal ske en årlig regulering af taksten.
Det forudsættes endvidere, at der administrativt fastsættes et minimumsvederlag, da der altid
vil være et vist arbejde forbundet med at forestå afholdelsen af en auktion, uanset om der på
auktionen alene bortauktioneres få genstande af begrænset værdi. Dette minimumsvederlag for-
udsættes fastsat til 2.000 kr.
Der foreslås endvidere, at der fastsættes regler for betaling for en aflyst auktion (1.000 kr.) samt
regler om, i hvilket tidsrum der ydes normalvederlag og forhøjet vederlag. Det foreslås i den
forbindelse, at auktionslederlederen vil have krav på normalvederlag på hverdage inden for
normal arbejdstid, dvs. mandag til fredag mellem kl. 8.00-17.00, mens auktionslederen uden
for nævnte tidsrum vil have krav på et vederlag, der er 100 pct. højere.
235
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Ud over vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med afholdelse af en auktion for-
udsættes det, at det administrativt fastsættes, at auktionslederen har krav på godtgørelse for
nødvendige udgifter, som denne har afholdt i anledning af auktionen, herunder f.eks. transpor-
tomkostninger til og fra auktionsstedet.
Det forudsættes endelig, at det administrativt fastsættes, at auktionsrekvirenten, uanset om
denne er forbruger eller erhvervsdrivende, på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med auk-
tionslederen skal oplyses om de forventede udgifter ved auktionen, således at rekvirenten ikke
efter auktionens afholdelse bliver mødt med krav om betaling for eventuelle ekstra udgifter,
som vedkommende ikke forventede at skulle betale til auktionslederen.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 5.2.2 og 5.2.3.
Til
§
10
Det foreslås i
§ 10,
at auktionslederen varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen efter
nærmere aftale.
Det vil ofte være naturligt for auktionsrekvirenten at overlade opgaven med at få inddrevet
købesummen til auktionslederen, da auktionslederen selv har været til stede ved auktionen. Den
foreslåede bestemmelse indebærer således, at auktionsrekvirenten efter nærmere kan overlade
opgaven med at få inddrevet købesummen med omkostninger og moms hos auktionskøberen
til auktionslederen, som herefter vil være ansvarlig for at få inddrevet købesummen.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at det er muligt for auktionsrekvirenten selv at varetage
opgaven med at få inddrevet købesummen eller overlade det til andre end auktionslederen. Det
er dog kun auktionslederen, som er forpligtet til at stille sikkerhed for en eventuel erstatnings-
pligt, jf. lovudkastets § 11.
Ved tvangsauktion over løsøre forudsættes det, at auktionsrekvirenten – eller den, opgaven med
at få inddrevet købesummen måtte være overladt til – kan stille en af fogedretten bestemt sik-
kerhed.
I tilfælde, hvor auktionslederen varetager inddrivelsen, skal der senest 14 dage efter aktionen
eller den fastsatte betalingsfrists udløb, aflægges regnskab til auktionsrekvirenten over auk-
tionsbeløbet og udbetales auktionsprovenuet til auktionsrekvirenten.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt.5.2.1.
236
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
auktionslederen tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed for
auktionslederens eventuelle erstatningspligt over for auktionsrekvirenter og -købere. Justitsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om sikkerhedens art og størrelse.
Bestemmelsen indebærer, at auktionslederen er forpligtet til at stille sikkerhed for det tab, en
auktionsrekvirent eller -køber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende ad-
færd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs mv. Baggrunden for den fore-
slåede bestemmelse, der viderefører gældende ret, er at sikre, at auktionsrekvirenter og -købere
ikke lider et økonomisk tab.
Bestemmelsen har således for det første til formål at beskytte auktionsrekvirenten, der overlader
genstande i auktionslederens varetægt. Auktionslederen kan f.eks. ifalde et erstatningsansvar
over for auktionsrekvirenten ved en forkert beskrivelse af auktionsgenstanden i auktionskata-
loget, i det omfang de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Bestemmelsen har
for det andet til formål at beskytte auktionskøberen, herunder f.eks. i tilfælde, hvor auktionskø-
beren har erhvervet en stjålen genstand eller en genstand købt med ejendomsforhold, der efter-
følgende må tilbageleveres til den oprindelige ejer.
For så vidt angår sikkerhedens art indebærer bestemmelsen, at det ikke er afgørende, hvilken
form for sikkerhed der stilles. Sikkerheden skal blot i fornødent omfang dække auktionsrekvi-
rentens og -køberens eventuelle krav mod auktionslederen.
Det er således op til den enkelte auktionsleder at bestemme, hvordan den pågældende vil sikre
sig imod eventuelle krav, herunder f.eks. ved tegning af en individuel forsikring eller en kol-
lektiv forsikring i fællesskab med andre auktionsledere. Herved sikres det, at en auktionsleder
vil kunne benytte sig af nye sikkerhedsformer, som måtte opstå fremover.
Sikkerheden skal omfatte
ethvert
krav, som auktionsrekvirenter og -købere måtte have som
følge af auktionslederens uagtsomme handlinger eller undladelser, forudsat at de almindelige
erstatningsbetingelser er opfyldt. Sikkerheden omfatter således det tab, en auktionsrekvirent
eller -køber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den på-
gældendes misbrug af betroede midler, konkurs mv. Auktionslederens eventuelle ansvar over
for andre, som måtte have været til stede ved auktionen, falder derimod uden for det, sikker-
hedsstillelsen skal dække.
237
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås, at de nærmere regler om auktionslederens sikkerhedsstillelse fastlægges på be-
kendtgørelsesniveau. Disse regler forudsættes at indeholde nærmere regler om sikkerhedens art
og størrelse samt om, at den sikkerhed, der stilles på anden måde end ved tegning af forsikring,
skal godkendes af fogedretten efter indstilling fra auktionslederen om sikkerhedens art, anbrin-
gelse og klausulering. Bevis for, at sikkerheden er stillet, skal indsendes til fogedretten.
For så vidt angår sikkerhedens størrelse forudsættes det, at det administrativt fastsættes, at kra-
vet til størrelsen af sikkerheden minimum skal være på 600.000 kr. Det forudsættes, at beskik-
kelsesmyndigheden herefter løbende, f.eks. hvert 3. år, vurderer, om der er behov for at forhøje
af minimumssikkerheden.
Da det ikke kan udelukkes, at omfanget af en konkret auktionsleders virksomhed nødvendiggør
ændringer i sikkerhedens størrelse, foreslås det administrativt fastsat, at fogedretten kan kræve
sikkerheden enten forhøjet eller nedsat. Med henblik på, at fogedretten kan foretage en vurde-
ring af, om sikkerheden til enhver tid er tilstrækkelig, forudsættes det, at det administrativt
fastsættes, at auktionslederen er forpligtet til at underrette fogedretten, hvis behovet for sikker-
hedsstillelse ændrer sig.
For at sikre, at der i forhold til sikkerhed i form af en forsikringsordning ikke sker ændringer i
forsikringsdækningen, forudsættes det, at det administrativt fastsættes, at forsikringspolicen
skal udformes således, at forsikringen ikke efterfølgende kan ændres eller opsiges uden foged-
rettens samtykke. Det foreslås endvidere, at forsikringsselskabet skal underrette fogedretten
med mindst 1 måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse, og at policen
på forlangende skal forevises fogedretten.
Hvis en auktionsleders beskikkelse bortfalder eller tilbagekaldes, må auktionslederen ikke læn-
gere forestå afholdelsen af auktioner, og sikkerheden bør derfor frigives. Der kan dog være
situationer, hvor sikkerheden bør opretholdes i et vist tidsrum, efter at beskikkelsen er bortfaldet
eller tilbagekaldt, f.eks. hvis auktionslederen har givet auktionskøbere kredit. Det foreslås på
den baggrund, at sikkerheden efter fogedrettens bestemmelse herom frigives, når auktionslede-
rens beskikkelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, og der for kreditkøb er forløbet 2 måneder fra
auktionslederens seneste auktion. Auktionslederen skal, før sikkerheden frigives, på tro og love
erklære, at der ikke af auktionskøbere er rejst erstatningskrav, som ikke er afgjort.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskikkelse som auktionsleder først kan meddeles, når sikkerheden er
stillet.
238
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen har til formål at sikre, at sikkerheden er stillet, inden auktionslederen kan forestå
afholdelsen af auktioner. Beskikkelsen betinges således af, at auktionslederen har stillet den
nødvendige sikkerhed.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 6.2.
Til § 12
Det foreslås i
§ 12,
at auktionslederen snarest muligt, når denne har modtaget en auktionsbe-
gæring, berammer tid og sted for auktionens afholdelse. Berammelsen skal ske efter forhand-
ling med auktionsrekvirenten.
En anmodning om afholdelse af auktion skal fremsættes skriftligt eller mundtligt til auktions-
lederen, og auktionsrekvirenten har pligt til samtidig med fremsættelsen af en sådan anmodning
at oplyse navn og kontaktoplysninger samt at angive salgsgenstandenes art og omtrentlige antal.
Af bevismæssige årsager bør auktionslederen sikre sig, at auktionsanmodningen indgives skrift-
ligt.
Tidspunktet for auktionens afholdelse skal kunne rummes inden for rammerne af lov nr. 515 af
30. april 2019 om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven), hvorefter der ikke må ske detailsalg
fra butikker omfattet af loven (butikker, hvorfra der foregår detailsalg, jf. lukkelovens § 1, stk.
1) på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag, jf. luk-
kelovens § 2, stk. 1. Lukkeloven finder dog ikke anvendelse på tvangsauktioner over løsøre
samt frivillige offentlige auktioner over genstande udleveret fra et bo, jf. lovens § 3, nr. 6. Her-
udover er salg af særlige former for løsøre undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. lovens §
3, nr. 1-5 og 7-9. Det drejer sig bl.a. om motorkøretøjer, skibe, luftfartøjer, lystbåde, camping-
vogne, brændsel, planter, husdyr og brugte genstande, der sælges fra butik, hvis indehaver har
bevilling til handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Sådanne auktioner kan
således afholdes på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter kl. 15.
For så vidt angår stedet for auktionens afholdelse, er auktionslederen efter den foreslåede § 5,
stk. 2 og 3,
forpligtet
til at forestå afholdelsen af auktioner i den retskreds, hvor den pågældende
er beskikket, og
berettiget
til at forestå afholdelsen heraf i hele landet.
Det forudsættes, at tid og sted for auktionen angives så nøjagtigt som muligt og gengives i
bekendtgørelsen af auktionen. Skal en auktion forløbe over flere dage, må disse følge umiddel-
bart efter hinanden ellers må det betragtes som en ny auktion.
239
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at en auktionsanmodning skal efterkommes af auktionslederen
sna-
rest muligt,
da auktionsrekvirenten ofte har en legitim interesse i at få bortauktioneret sine gen-
stande hurtigst muligt. Det er dog en forudsætning, at genstandene har en sådan værdi, at det
kan betale sig at afholde en auktion. I modsat fald er auktionslederen berettiget til at vente,
indtil der er samlet tilstrækkeligt med genstande til at afholde en auktion.
Ved tvangsauktion er auktionslederen forpligtet til at beramme en særskilt auktion, når det for-
langes af sælgeren. Hvis rekvirenten i forbindelse med en frivillig auktion vil have en særskilt
auktion over sine genstande, bør auktionslederen ud fra sin erfaring oplyse, hvor store omkost-
ningerne anslås at blive sammenlignet med sædvanlig auktion.
Auktionsrekvirenten kan modsætte sig, at der ved den auktion, den pågældende har anmodet
om, bortsælges genstande for andre sælgere. Rekvirenten er dog i så fald forpligtet til på for-
langende at stille sikkerhed for samtlige omkostninger ved auktionen.
Bestemmelsen er et udtryk for en hensynsafvejning mellem på den ene hensynet til at auktions-
rekvirenten har mulighed for at påvirke beslutningen om, hvor og hvornår den pågældende kan
få bortauktioneret sine genstande, over for hensynet til auktionslederens mulighed for at tilret-
telægge auktionerne på den for auktionslederen mest hensigtsmæssige måde.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 10.2.
Til
§
13
Det foreslås i
§ 13,
at auktionslederen, hvis auktionsrekvirent eller -køber er forbruger, skal
iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 17, når aftalen indgås på auk-
tionslederens forretningssted. Indgås aftalen uden for auktionslederens forretningssted, skal
auktionslederen iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens §§ 8 og 10.
Oplysninger om bl.a. pris og betalingsvilkår vil ofte være en væsentlig del af beslutningsgrund-
laget, når forbrugeren skal vurdere fordele og ulemper ved varen/tjenesteydelsen, herunder om
forbrugeren skal bortsælge genstande på en fysisk, offentlig auktion. Bestemmelsen har således
til formål at sikre, at auktionsrekvirent og -køber, når disse er forbrugere, modtager de nødven-
dige informationer fra auktionslederen i forbindelse med køb og salg på auktion.
Forbrugeraftaleloven, som bl.a. fastsætter regler om oplysningspligt forud for og efter aftale-
indgåelsen, finder anvendelse i forholdet mellem auktionslederen og auktionskøberen/auktions-
rekvirenten, når de pågældende er forbrugere.
240
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
For så vidt angår auktionsrekvirent indebærer dette, at reglerne i forbrugeraftaleloven finder
anvendelse, når auktionsrekvirenten med auktionslederen indgår en aftale om formidling af et
salg. For så vidt angår auktionskøber indebærer dette, at de rettigheder og forpligtelser, som i
henhold til forbrugeraftaleloven påhviler forbrugerens medkontrahent (dvs. sælger), påhviler
auktionslederen.
Omfanget af auktionslederens oplysningspligt afhænger af, om auktionskøbet henholdsvis af-
talen om formidling af salg sker på eller uden for den erhvervsdrivendes (auktionslederens)
forretningssted.
Ved den erhvervsdrivendes forretningssted forstås ethvert ikke-flytbart detailforretningssted,
hvor den erhvervsdrivende fast udøver sin aktivitet, eller ethvert flytbart detailforretningssted,
hvor den erhvervsdrivende udøver sin aktivitet på sædvanligt grundlag, jf. forbrugeraftale-
lovens § 3, nr. 3. Det afgørende kriterium for, om der foreligger et forretningssted i bestemmel-
sens forstand, er, om den erhvervsdrivende kan siges fast at udøve sin aktivitet fra stedet.
Indgås en aftale om formidling af et salg
på auktionslederens forretningssted,
skal auktionsle-
deren, inden aftalen indgås, give forbrugeren en række oplysninger på en klar og forståelig
måde, medmindre oplysningerne allerede fremgår tydeligt af sammenhængen, jf. forbrugeraf-
talelovens § 17. Det drejer sig bl.a. om den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen inklusive
afgifter eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan ud-
regnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen skal udregnes, jf. forbrugeraftalelovens § 17.
Indgås der en aftale om formidling af et salg
uden for auktionslederens forretningssted,
er auk-
tionslederen, inden aftalen indgås, efter forbrugeraftalelovens § 8 forpligtet til på en klar og
forståelig måde at give forbrugeren en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om varens eller
tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, auktionslederens identitet, den fysiske adresse, hvor auk-
tionslederen er etableret, den samlede pris for varen (hvor prisen ikke med rimelighed kan ud-
regnes på forhånd, skal den måde, hvorpå prisen udregnes mv, skal der gives oplysning om, at
der kan forekomme yderligere omkostninger).
Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted skal de nævnte oplysninger
endvidere gives på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf.
forbrugeraftalelovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi af den
underskrevne aftale eller en bekræftelse heraf på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil,
på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 1. pkt.
241
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
I forhold til auktionslederens oplysningsforpligtelse over for auktionskøberen, vil en række af
de oplysninger, som auktionskøberen har krav på, dog typisk allerede fremgå af auktionsvilkå-
rene i det auktionskatalog, som auktionslederen efter lovudkastets § 19, er forpligtet til at udar-
bejde. Det gælder bl.a. ved omkostninger, som vil påløbe ud over budsummen. Endvidere følger
det af lovudkastets § 14, stk. 1. 2. pkt., at bekendtgørelsen af auktionen skal indeholde oplysning
om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af de genstande, der
bortsælges. Den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen kendes i sagens natur ikke, hvorfor
auktionslederen ikke kan oplyse nærmere herom.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 10.1.2.
Til
§
14
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionslederen skal sikre, at auktionen bekendtgøres med angivelse af
tid og sted for auktionen samt arten af de varer, der sælges på auktionen. Bekendtgørelsen skal
endvidere indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning
for værdien af de genstande, der bortsælges.
Formålet med den foreslåede bestemmelse om bekendtgørelse af frivillige offentlige auktioner
er at sikre kendskab til auktionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Bestemmel-
sen har samtidig til formål at sikre, at potentielle købere sikres relevante oplysninger om de
effekter, som auktionsafholdelsen vedrører.
Bestemmelsen indeholder en række krav til indholdet af bekendtgørelsen. Det er således et krav,
at det i bekendtgørelsen tydeligt angives, hvor (stedet) og hvornår (tidspunktet) auktionen af-
holdes samt arten af de varer, der sælges på auktionen. Ved angivelse af arten skal den almin-
delige betegnelse for de genstande, der skal bortsælges, angives. Det bør ligeledes angives, hvis
nogle af genstandene er særligt værdifulde.
Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde alle de oplysninger, som er væsentlige for købers
vurdering af genstandene. Der er stor forskel på arten af frivillige offentlige auktioner og de
genstande, som søges solgt på sådanne auktioner, og det foreslås derfor at lade det være op til
den enkelte auktionsleder at vurdere, hvilke oplysninger der konkret er relevante at angive med
henblik på at skabe størst mulig købsinteresse mv.
Bekendtgørelsen af en auktion skal ske i overensstemmelse med markedsføringslovens regler.
Det drejer sig bl.a. om generalklausulen i markedsføringslovens § 3 om god markedsførings-
skik, hvorefter erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til for-
242
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
brugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, og markedsføringslovens § 6, hvor-
efter erhvervsdrivende ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller
præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig
måde.
Det foreslås i
stk. 2,
at auktionsrekvirenten efter vejledning fra auktionslederen bestemmer,
hvordan auktionen skal bekendtgøres.
Bestemmelsen indebærer, at det overlades til auktionsrekvirenten efter drøftelse med auktions-
lederen at beslutte, om bekendtgørelseskravet skal opfyldes ved bekendtgørelse i et trykt medie
eller på internettet mv. Bestemmelsen fastsætter således ikke nærmere krav til bekendtgørel-
sesmåden.
Bestemmelsen er begrundet i, at salg af en genstand på frivillig offentlig auktion – modsat ved
tvangsauktion – sker frivilligt efter anmodning fra auktionsrekvirenten (typisk ejeren), hvorfor
det er naturligt, at det er auktionsrekvirenten, der afgør bekendtgørelsesformen.
I det omfang rekvirenten ikke har særlige ønsker til, hvordan auktionen skal bekendtgøres, kan
vedkommende overlade det til auktionslederen, der herefter er berettiget til at bekendtgøre auk-
tionen på den måde, der er sædvanlig på stedet.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 11.2.
Til
§
15
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en tvangsauktion over løsøre bekendtgøres af auktionslederen
mindst én uge før auktionens afholdelse. Det foreslås endvidere i
stk. 1, 2 pkt.,
at bekendtgørel-
sen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen skal inde-
holde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af de
genstande, der bortsælges.
Det foreslås endvidere i
stk. 1, 3. pkt.,
at bekendtgørelsen sker i et eller flere relevante medier,
som er egnede til at skabe køberinteresse. Sker bekendtgørelse alene i et trykt medie, skal be-
kendtgørelse indrykkes mindst to gange, jf.
stk. 1, 4. pkt.
Som det fremgår af lovudkastets § 4 om auktionslederlovens anvendelsesområde, foreslås det,
at loven finder anvendelse på bl.a. tvangsauktioner over løsøre mv., når auktionen afholdes ved
243
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse tilfælde skal auktionen bekendtgøres
i overensstemmelse med den foreslåede § 15.
Formålet med reglerne om bekendtgørelse af tvangsauktioner er at sikre kendskab til auktions-
afholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Reglerne har samtidig til formål at sikre, at
potentielle købere sikres relevante oplysninger om de effekter, som auktionsafholdelsen vedrø-
rer.
Bestemmelsen indebærer en række krav til indholdet af bekendtgørelsen. Det er således et krav,
at det i bekendtgørelsen tydeligt angives, hvor (stedet) og hvornår (tidspunktet) auktionen af-
holdes. Bekendtgørelsen skal ligeledes indeholde en almindelig betegnelse af de genstande, der
skal bortsælges, med fremhævelse af de særlig værdifulde genstande.
Med henblik på at sikre, at interesserede købere får tilstrækkelig tid til gøre sig bekendt med
afholdelsen af auktionen samt at sikre offentlig opmærksomhed om tvangsauktionen, foreslås
det, at der sker bekendtgørelse mindst én uge før auktionens afholdelse. Er de udlagte genstande
udsat for hurtig fordærvelse eller tab i værdi, eller er bevaring af genstandene forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger, kan fogedretten dog lade auktionen afholde med kortere be-
kendtgørelsesfrister.
Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion, således at det er klart for potenti-
elle købere, at der er tale om en tvangsauktion over løsøre mv. Bekendtgørelsen skal endvidere
indeholde alle de oplysninger, som er væsentlige for købers vurdering af genstandene. Det er
op til den enkelte auktionsleder at vurdere, hvilke oplysninger der konkret er relevante med
henblik på at skabe størst mulig købsinteresse mv.
Bekendtgørelsen kan ske i et eller flere relevante medier, som er egnede til at skabe køberinter-
esse. Formuleringen »relevante medier« medfører, at bestemmelsen er teknologineutral i den
forstand, at bestemmelsen ikke ved fremkomsten af nye digitale kommunikationsformer, f.eks.
applikationer til mobiltelefoner, udelukker annoncering herigennem.
Bestemmelsen indebærer, at der alene er krav om, at bekendtgørelsen skal indrykkes mindst to
gange, hvis bekendtgørelsen sker i et trykt medie, idet købsinteresserede ved internetannonce-
ring eller lignende i princippet vil kunne søge og læse annoncerne på et hvilket som helst tids-
punkt og fra et hvilket som helst sted i verden. En enkelt annoncering på internettet vil således
kunne være umiddelbart tilgængelig for enhver fra det tidspunkt, hvor annoncen slås op, og
indtil tvangsauktionen afvikles (eller aflyses).
244
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at auktionsvilkårene skal oplæses ved auktionens begyndelse. Auktionsvil-
kårene skal endvidere opslås på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes
under åben himmel, der, hvor den holdes eller begyndes. I trykte auktionskataloger indføres
auktionsvilkårene straks efter titelbladet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionen finder sted under betryggende forhold, her-
under at auktionskøberne er oplyst om auktionsvilkårene forud for, at der indgås en aftale om
køb. Når kravene i bestemmelsen er iagttaget, kan de bydende på auktionen ikke påberåbe sig
uvidenhed om auktionsvilkårene, som danner grundlag for det køb, der indgås ved hammersla-
get.
I tilfælde, hvor auktioner strækker sig over flere dage, men stadig betragtes som en enkelt auk-
tion, bør auktionerne hver dag indledes med, at auktionsvilkårene oplæses. Genoptages en auk-
tion samme dag efter en pause, er det op til auktionslederen at vurdere, hvorvidt der kan være
anledning til at oplæse vilkårene på ny.
Manglende opslag og oplæsning af auktionsvilkårene kan efter omstændighederne føre til auk-
tionens ophævelse. I tilfælde hvor vilkårene ikke er korrekt publiceret, men auktionen alligevel
ikke ophæves, kan køberen efter omstændighederne være bundet i overensstemmelse med de
vilkår, der ligger inden for det normale. Mere usædvanlige vilkår, der dog ikke ligefrem er
ugyldige, kan kun påberåbes over for en køber, der kendte dem.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 11.2.1.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionslederen skal sikre, at der føres en auktionsbog, som indeholder
oplysninger om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvirent, auktionskøber, den
opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden.
Er auktionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal end-
videre indeholde oplysninger om væsentlige tvister under auktionen.
Formålet med bestemmelsen er, at auktionsbogen – med det tilhørende auktionskatalog, jf. lo-
vudkastets § 20 – skal kunne tjene som dokumentation for, hvad der er foregået på de enkelte
auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande der er blevet handlet, til hvilken
pris mv.
245
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Kravene til, hvilke specifikke oplysninger der skal fremgå af auktionsbogen, er navnlig begrun-
det i hensynet til at sikre politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket
salg af stjålne genstande. Det er i den forbindelse væsentligt, at politiet kan identificere auk-
tionsrekvirent og -køber i auktionsbogen. Det må imidlertid også antages, at en auktionsrekvi-
rent vil være mindre tilbøjelig til at søge stjålne genstande afsat på auktion som følge af kravet
om, at den pågældendes personlige oplysninger skal fremgå af auktionsbogen.
Oplysningerne om auktionsrekvirent og -køber skal være tilstrækkelige til, at politiet efterføl-
gende kan identificere de pågældende, det vil sige navnlig oplysning om navn, adresse, CPR-
nr., kontaktoplysninger mv. bør fremgå.
Det forudsættes, at auktionsbogen underskrives af auktionslederen snarest efter auktionens af-
slutning.
Med henblik på at sikre, at politiet har tilstrækkelig mulighed for at foretage de nødvendige
efterforskningsskridt, foreslås det i
stk. 2,
at auktionsbogen skal opbevares i minimum 3 år.
Det foreslås i
stk. 3,
at auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter reglerne i bogfø-
ringsloven.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 indebærer bl.a., at auktionslederen skal sikre, at auktionsbogen
opbevares på betryggende vis i hele opbevaringsperioden, og at opbevaringen skal ske på en
måde, som i hele perioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende
materiale, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 4,
det i lovudkastets § 20 nævnte auktionskatalog føres som bilag til auktions-
bogen.
Auktionskataloget skal føres som bilag til auktionsbogen med henblik på at sikre dokumenta-
tion. Auktionsbogen skal således – sammen med auktionskataloget – kunne tjene som bevis for,
hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande
der er blevet handlet, til hvilken pris mv.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 7.2.
246
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Til
§
17
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionslederen skal sikre, at det forud for auktionens afholdelse under-
søges, om bortsalg af indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lov-
givning.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ved bortsalg af indleverede genstande på auktion
ikke sker overtrædelse af andre lovregler. Der må således ved en frivillig offentlig auktion alene
sælges genstande, som må omsættes i almindelig fri handel.
Efter den foreslåede bestemmelse pålægges auktionslederen at påse, at der ikke handles i strid
med anden lovgivning, herunder lovgivning, som foreskriver, at det er forbudt eller kræver
særlig tilladelse fra en offentlig myndighed til auktionssalg af en række genstande. Det forud-
sættes, at auktionslederen skal iagttage denne pligt forud for auktionens afholdelse.
Ved salg af tobaksvarer og spiritus – i lyset af, at sådanne varer er afgiftsbelagte – gør der sig
f.eks. særlige hensyn gældende, herunder hensynet til, at de pågældende varer ikke sælges til
en højere eller lavere pris end foreskrevet i lovgivningen, og at afgiften på varerne betales (ret-
tidigt).
Auktionslederen skal således sikre, at det undersøges, at bortsalg ikke er i strid med tobaksaf-
giftslovens § 28, stk. 4, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, hvoraf det følger,
at auktionssalg med afgiftspligtige varer er forbudt bortset fra tvangsauktioner eller tilfælde,
hvor auktion er foreskrevet ved lov. En auktionsleder har ligeledes pligt til at påse, at bortsalget
ikke er i strid med spiritusafgiftslovens § 27 a, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 504 af 21. april
2020, hvorefter auktionssalg af spiritus kun må finde sted efter tilladelse fra told- og skattefor-
valtningen (i dag Skatteforvaltningen).
For så vidt angår våben og eksplosivstoffer mv. gør der sig også særlige forhold gældende, da
der er tale om farlige genstande, som er ulovlige at besidde uden særskilt tilladelse.
En auktionsleder har i den forbindelse pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med våben-
lovens § 2, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 30. januar 2021, som foreskriver, at i tilfælde,
hvor der efter våbenlovens § 2, stk. 1, gælder krav om tilladelse mv. til at erhverve eller besidde
genstande eller stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre besiddelsen af disse,
medmindre erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse mv. En auktionsle-
der har desuden pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med knivlovens § 2, stk. 3, 1. pkt.,
247
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
hvoraf det fremgår, at knive og blankvåben mv. kun må overdrages eller overlades til andre,
hvis erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse fra politiet.
Det foreslås i
stk. 2,
at auktionslederen ved mistanke om manglende adgang til at råde over
genstande, der indleveres til auktion, skal afvise at sælge genstandene, indtil der er opnået den
fornødne sikkerhed for, at der er retmæssig adgang til at råde over genstanden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke bortsælges stjålne genstande på auktion. Be-
stemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med bl.a. dansk rets almindelige principper om vin-
dikation, hvorefter en person, der har mistet en genstand, i nogle tilfælde vil kunne kræve den
tilbageleveret også fra en aftaleerhverver i god tro (f.eks. i tilfælde af tyveri).
Auktionslederens undersøgelsespligt ved mistanke om manglende adgang til at råde over gen-
standen beror først og fremmest på en eventuel mistanke baseret på de konkrete omstændighe-
der i hvert enkelt tilfælde. Det forudsættes, at undersøgelsespligten skal stå i rimeligt forhold
til værdien af den genstand, som ønskes bortsolgt. Kravene til undersøgelsespligten skærpes
således, når der er tale om værdifulde og/eller sjældne genstande, i hvilken forbindelse der kan
være en særlig anledning for auktionslederen til at anstille nærmere undersøgelser, f.eks. ved at
anmode om fremlæggelse af relevant dokumentation for så vidt angår auktionsrekvirentens lov-
lige adkomst til at råde over genstanden.
I tilfælde hvor auktionslederen har mistanke om manglende adgang til at råde over genstande,
der indleveres til auktion, kan auktionslederen afkræve rekvirenten bevis for lovlig adkomst.
Det forudsættes, at hvis det viser sig, at rekvirenten ikke adgang til at råde over genstanden,
skal auktionslederen anmelde forholdet til politiet.
Med henblik på at forbedre auktionsledernes muligheder for at kontrollere om genstande, der
ønskes solgt på auktion, er stjålne eller bortkomne, foreslås det som anført i kapitel 2, pkt. 8.2
endvidere, at der etableres et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvor bl.a. pro-
fessionelle handlende med brugte genstande, herunder auktions-, kunst- og antikvitetsbranchen
samt forsikringsselskaber, gives adgang. Etableringen af et sådant register, der skal afløse Rigs-
politiets nuværende kostedatebase, vurderes at kunne bidrage til at minimere salget af stjålne
genstande. Det vurderes desuden, at etableringen af et sådant register, hvor oplysningerne deri
er brugbare og valide, vil være egnet til at reducere kriminelles muligheder for at afsætte stjålne
genstande uden risiko for opdagelse og dermed forventeligt på sigt være egnet til at medvirke
til en reduktion i antallet af indbrud. For en nærmere beskrivelse af forslaget om etablering af
et søgbart register henvises til betænkningens kapitel 2, pkt. 8.2.
248
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Etableres et sådant register, vil auktionslederen ved mistanke om manglende adgang til at råde
over en genstand, som ønskes solgt på auktion, have pligt til at sikre, at der søges på genstanden
i registeret.
Efter hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22, er virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt op-
bevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, hvor værdien af transaktionen
eller en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover, omfattet af
hvidvaskloven. Det indebærer, at en auktionsleder, der erhvervsmæssigt formidler handel med
bl.a. kunstværker kan være omfattet af hvidvasklovgivningen., forudsat at de øvrige betingelser
i bestemmelsen er opfyldt.
Det indebærer, at auktionsledere ved ovennævnte aktiviteter skal overholde hvidvasklovens
regler om kundekendskabsprocedurer, kontrol og risikovurdering, underretning til Hvidvaskse-
kretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) mv. For en nærmere beskrivelse
heraf henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 8.1.2.
Det foreslås i
stk. 3,
at auktionslederen ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået ved
en strafbar lovovertrædelse, er forpligtet til straks at anmelde forholdet til politiet.
Der forudsættes, at auktionslederen skal have en rimelig grund til at formode, at der foreligger
et strafbart forhold, førend vedkommende er forpligtet til at anmelde forholdet til politiet.
Auktionslederen er forpligtet til »straks« at anmelde forholdet til politiet, hvilket indebærer, at
auktionslederen skal anmelde forholdet uden unødigt ophold.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 8.2.
Til
§
18
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionen forestås af auktionslederen eller en auktionslederfuldmægtig.
Bestemmelsen indebærer, at auktionen skal forestås og kontrolleres af auktionslederen eller en
af fogedretten autoriseret auktionslederfuldmægtig, som optræder under auktionslederens an-
svar.
Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter,
der efter loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af
249
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
en andre. Ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, påhviler dog altid
den beskikkede auktionsleder.
Det foreslås i
stk. 2,
at fogedretten i tilfælde af auktionslederens og auktionslederfuldmægtigens
forfald kan godkende, at auktionen forestås af en stedfortræder, der optræder under auktionsle-
derens ansvar. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i lovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 2.
Bestemmelse har til formål at sikre at auktioner ikke unødigt må aflyses i tilfælde af auktions-
lederens eller fuldmægtigens midlertidige forfald, f.eks. ved forbigående sygdom mv.
Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at auktionslederen, hvis denne ingen
auktionslederfuldmægtige har, ved forfald undtagelsesvist og med fogedrettens forudgående
tilladelse kan anvende en stedfortræder. Stedfortræderen handler på auktionslederens vegne og
dermed under dennes ansvar.
Fogedrettens godkendelse af stedfortræderen må nægtes, hvis stedfortræderen er umyndig eller
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålsloven. Endvi-
dere skal godkendelse af stedfortræderen nægtes, hvis stedfortræderen er under rekonstruk-
tionsbehandling eller konkurs.
Fogedretten må desuden nægte at godkende stedfortræderen, hvis stedfortræderen benyttes så
ofte, at ordningen har mistet karakteren af at udgøre en undtagelse.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 13.2.
Til
§
19
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionslederen skal sikre, at der udarbejdes et auktionskatalog til brug
for auktionen.
Auktionskataloget skal føres som bilag til auktionsbogen med henblik på at sikre dokumenta-
tion. Auktionskataloget skal således – sammen med auktionsbogen – kunne tjene som bevis for,
hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande
der er blevet handlet, til hvilken pris mv. Kravet har dermed på samme måde som ved auktions-
bogen til formål at sikre muligheden for identifikation af køber navnlig i tilfælde, hvor der måtte
være sket bortauktionering af stjålne genstande.
250
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Auktionskataloget har desuden til formål at sikre, at eventuelle købere har mulighed for inden
auktionen at gøre sig bekendt med, om der sælges genstande på auktionen, som kan have kø-
berens interesse.
Det foreslås i
stk. 2,
at auktionskataloget skal indeholde auktionsvilkårene og en fortegnelse
over de genstande, der sættes til salg på auktionen.
Af hensyn til købsinteresserede, herunder købsinteresseredes mulighed for at vurdere, om der
er grund til at møde op på en auktion, er det væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvad der sælges
på auktionen samt vilkårene herfor. Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte,
hvilke obligatoriske oplysninger der skal fremgå af auktionskataloget.
Auktionslederen må inden for de givne rammer bestemme formen for auktionskataloget.
Det foreslås i
stk. 3,
at en genstand ikke må sælges på auktionen, medmindre den er nævnt i
auktionskataloget og har været være til stede på eftersynet.
Bestemmelsen indebærer et absolut forbud mod at sælge genstande på en auktion, hvis genstan-
den ikke er nævnt i auktionskataloget og har været til stede på eftersynet. Betingelserne i det
foreslåede stk. 3 er kumulative. Det indebærer, at der ikke kan foretages ændringer i auktions-
kataloget og ikke må sælges varer, der ikke fremgår af kataloget senest på tidspunktet for efter-
synet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at købsinteresserede kan gøre sig bekendt med, hvilke
genstande der bortauktioneres på auktionen, og at den enkelte køber har haft mulighed for at
undersøge/gennemgå den genstand, som vedkommende ønsker at erhverve på auktion, hvilket
bl.a. skyldes, at køber ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås på en offentlig
auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11.
Det foreslås i
stk. 4,
at auktionskataloget under samme betingelser som nævnt i lovudkastets §
16, stk. 2 og 3, kan føres og opbevares elektronisk. Med henblik på at sikre, at politiet har
tilstrækkelig mulighed for at foretage de nødvendige efterforskningsskridt, foreslås det således,
at auktionskataloget skal opbevares i minimum 3 år. Bestemmelsen indebærer desuden, at auk-
tionslederen skal sikre, at auktionskataloget opbevares på betryggende vis i hele opbevarings-
perioden, og at opbevaringen skal ske på en måde, som i hele perioden muliggør en selvstændig
og entydig fremfinding af det pågældende materiale, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.
251
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 5,
at justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af auktionskataloger
og om katalogernes indsendelse til Rigsarkivet.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at udstede administrative forskrif-
ter om håndtering af auktionskataloger og om katalogernes indsendelse til Rigsarkivet.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 12.2.
Til
§
20
Det foreslås i
§ 20,
at der skal gives enhver auktionssøgende adgang til forud for eller under
auktionen at besigtige de varer, der udbydes på auktionen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå
den genstand, som vedkommende ønsker at erhverve på auktion, hvilket bl.a. skyldes, at køber
ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås på en offentlig auktion, jf. forbruger-
aftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11.
Hvor en auktionsrekvirent har indgået aftale med en auktionsleder om salg af en genstand på
auktion, har auktionslederen ansvaret for genstanden, mens denne er i auktionslederens vare-
tægt, herunder i relation til f.eks. tyveri under eftersynet.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 13.2.
Til
§
21
Det foreslås i §
21,
at auktionslederen skal sikre, at auktionen indledes med, at de væsentligste
auktionsvilkår for auktionen læses op. Det fulde indhold af auktionsvilkårene skal være gjort
tilgængeligt på auktionsstedet på en fremtrædende måde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at auktionslederen skal sikre, at auktionen indledes
med oplæsning af de for den pågældende auktion væsentligste auktionsvilkår, f.eks. et vilkår
eller forbehold om, at alt sælges i den stand, hvori det ved hammerslaget er og forefindes, samt
at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse. Auktions-
lederen skal i den forbindelse være opmærksom på den ændring af købeloven, som træder i
kraft 1. januar 2022, og hvorefter købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden
vil finde anvendelse, hvis køberen af brugte genstande på en offentlig auktion ikke har haft let
252
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til
salgsgenstanden ikke finder anvendelse.
Auktionslederen skal endvidere sikre, at det fulde indhold af vilkårene er opslået på auktions-
stedet på et iøjefaldende sted. Kravet vil f.eks. være opfyldt i tilfælde, hvor auktionssøgende
har adgang til på stedet at gøre sig bekendt med vilkårene, uanset om det sker ved opslagstavle,
projektor mv.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at frivillige offentlige auktioner finder sted under betryg-
gende forhold, herunder at auktionskøberne er oplyst om de vigtigste vilkår forud for, at der
indgås en aftale om handel. Når kravene i bestemmelsen er iagttaget, kan de bydende på auk-
tionen ikke påberåbe sig uvidenhed om de auktionsvilkår, som danner grundlag for den handel,
der indgås ved hammerslaget.
I tilfælde, hvor auktioner strækker sig over flere dage, men stadig betragtes som en enkelt auk-
tion, bør auktionen hver dag indledes med, at auktionsvilkårene oplæses. Genoptages en auktion
samme dag efter en pause, er det op til auktionslederen at vurdere, hvorvidt der kan være an-
ledning til at oplæse vilkårene på ny.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 13.2.
Til
§
22
Det foreslås i
stk.1,
at auktionslederen skal sikre, at auktionen afvikles ved opråb af de gen-
stande, der udbydes på auktionen. Opråbet skal ske i den rækkefølge, som genstandene er anført
i auktionskataloget, jf. lovudkastets § 19.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionen forløber på en betryggende måde ved at skabe
gennemsigtighed for de personer, der ønske at afgive bud på auktionen. Bestemmelsen indebæ-
rer, at auktionen afvikles ved tydeligt opråb af hver enkelt genstand. Det er i den forbindelse
auktionslederens pligt at sørge for, at de bydende ved opråbet ikke vildledes med hensyn til
genstandens oprindelse, beskaffenhed mv.
Med henblik på, at eventuelle interesserede købere, der ikke nødvendigvis ønsker at overvære
hele auktionen, skal kunne vide, hvornår de genstande, de pågældende er interesserede i, oprå-
bes på auktionen, foreslås det desuden, at opråbsrækkefølgen fastsættes i bestemmelsen. Oprå-
253
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
bet skal således ske i den i auktionskataloget opregnede rækkefølge. Opråbsrækkefølgen må
ikke fraviges.
Det foreslås i
stk. 2,
at salg på auktionen sker ved bud eller overbud. Bud kan afgives på auk-
tionen ved personligt fremmøde eller ved brug af en repræsentant, der er til stede under auktio-
nen. Bud kan endvidere afgives telefonisk eller elektronisk, hvis auktionslederen tillader det.
Bestemmelsen fastslår, hvordan interesserede købere kan byde på genstande, som er til salg på
auktionen. Der kan bydes mundtligt eller ved andre udtryksformer såsom nik, fingretegn, løftet
arm mv. Det forudsættes i den forbindelse, at de bydende skal følge anvisningerne fra auktio-
narius om størrelsen på mindstebud og overbud og i egen interesse bør sikre sig, at et afgivet
bud bliver registeret.
Bestemmelsen indebærer desuden, at det er auktionslederen, som skal give tilladelse til, at der
kan afgives telefoniske og elektroniske bud. Ved auktioner, hvor auktionslederen tillader, at der
kan afgives telefoniske og elektroniske bud, skal der under alle omstændigheder være muligt at
være personligt til stede ved auktionen, idet auktionen i modsat fald ikke af lovens anvendel-
sesområde, jf. lovudkastets § 2.
Bud, der fremsættes på auktionen, skal betragtes som tilbud, der bortfalder i samme øjeblik, der
fremsættes et højere bud. Afgivne bud er således bindende for auktionskøber. Der sker dog ikke
et endeligt salg, førend auktionslederen har meddelt hammerslag, jf. stk. 4.
Det foreslås i
stk. 3,
at auktionsrekvirenten forud for auktionen kan meddele auktionslederen
en mindstepris for salg af genstanden. Er mindsteprisen ikke opnået, må der ikke gives ham-
merslag til et bud, der ligger under mindsteprisen. Rekvirenten bestemmer, om mindsteprisen
må oplyses forud for, at auktionslederen foretager opråb af genstanden på auktion.
Bestemmelsen, der har til formål at sikre, at auktionsrekvirenten ikke bliver bundet af et bud,
som vedkommende ikke er villig til at bortsælge en genstand for, indebærer, at det kan stilles
som betingelse for et bortsalg, at køberen i det mindste har budt den pris, som auktionsrekvi-
renten forud for auktionens afvikling i en skriftlig meddelelse til auktionslederen har stillet som
vilkår for bortsalg. Meddelelsen om mindstepris skal ske skriftligt med henblik på at undgå, at
der kan opstå tvivl om mindsteprisen.
Auktionslederen skal under auktionen oplyse de tilstedeværende om, at den forlangte mindste-
pris ikke er opnået, og auktionslederen må herefter ikke give hammerslag.
254
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen ikke er sket
overbud, meddeles der på tydelig måde hammerslag til højestbydende eller, hvis højestbyden-
des bud på grund af den pågældendes manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes,
til den næsthøjestbydende. Salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddel-
else må ikke finde sted.
Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvornår auktionslederen kan meddele hammerslag,
som er bindende for auktionsrekvirenten og -køber. Auktionslederen skal give de interesserede
købere rimelig tid til at fremsætte overbud, før der meddelelse endeligt hammerslag.
Bestemmelsen indebærer, at opråbet skal ske tre gange og være tydeligt. Når et auktionsbud
antages, skal der endvidere gives tydeligt tilslag, hvilket dog ikke nødvendigvis behøver at ske
ved brug af en auktionshammer.
Auktionsresultatet fremkommer således ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de
øvrige tilstedeværende bydende ønsker at overgå, og som heller ikke overgås af skriftlige bud,
telefoniske eller elektronisk bud eller bud via internettet mv.
Hvis højstbydende ikke kan opfylde auktionsvilkårene, som den pågældende inden påbegyn-
delse af opråb er blevet gjort bekendt med, vil dennes mulighed for at købe genstanden bort-
falde. I sådanne tilfælde – og med henblik på at undgå, at der skal afholdes en ny auktion – vil
hammerslaget blive meddelt til næsthøjestbydende. Hammerslag forudsætter i begge tilfælde,
at en eventuel mindstepris er nået, og at auktionslederen ikke vurderer, at der kan opnås væ-
sentligt højere bud på en ny auktion.
Salg på frivillige offentlige auktioner er en særlig salgsform, og det foreslås derfor, at det i
loven fastsættes, at der ikke kan ske salg under forbehold af godkendelse efter hammerslaget.
Meddelelse af hammerslag markerer således, at handlen er afsluttet og endelig.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis auktionslederen vurderer, at der kan opnås væsentligt højere bud på
en ny auktion, kan auktionslederen bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste auktion.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionslederen har mulighed for ikke at meddele ham-
merslag, hvis auktionslederen skønner, at der er en reel mulighed for, at der kan opnås et væ-
sentlig højere bud på en ny auktion. Vurderingen bør naturligt tage udgangspunkt i, hvor vær-
difuld genstandes vurderes at være, sammenholdt med det aktuelt foreliggende højeste auk-
tionsbud.
255
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at auktionslederen kan bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste
auktion, hvis auktionslederen vurderer, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor de tilstedeværende på en auktion ikke har interesse for
guldsmykker, og de afgivne bud ligger langt under markedsværdien.
Denne adgang kan dog ikke udnyttes i tilfælde, hvor auktionssælger – direkte eller indirekte –
har tilkendegivet over for auktionslederen, at vedkommendes interesse i at komme af med en
genstand overstiger interessen i eventuelt at opnå en højere budsum.
Adgangen til at bestemme, at en ny og sidste auktion skal afholdes, gælder kun frem til det
tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale mellem auktionsrekvirenten og køberen, det vil
sige, inden der er meddeles hammerslag.
Det forslås i
stk. 6,
at når der er meddelt hammerslag over et bud, der opfylder auktionsvilkå-
rene, er både auktionsrekvirent og køber bundet af auktionssalget.
Bestemmelsen har til formål at fastslå, at hammerslag over bud markerer slutningen på auktio-
nen, hvilket indebærer, at såvel auktionskøber som -rekvirenten er bundet af aftalen om handel.
Betaling og udlevering af salgsgenstanden vil kunne ske umiddelbart efter, at hammerslag er
meddelt.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 13.2.
Til
§
23
Det foreslås i
§ 23,
at auktionslederen eller andre, der medvirker ved auktionens afholdelse,
ikke selv eller ved en anden må sælge egne genstande eller købe eller byde på auktionen.
Bestemmelsen er begrundet i hensynet til at sikre auktionslederens upartiskhed. Auktionsrekvi-
renter og -købere har således en berettiget forventning om, at auktionslederen og de personer,
som i øvrigt medvirker ved auktionens afholdelse, ikke varetager egne interesser. Auktionskø-
bere bør beskyttes imod, at budsummen drives i vejret gennem ukontrolleret opråb fra auktions-
lederens side. Herudover har bestemmelsen også til formål at beskytte auktionsrekvirenten, der
har en interesse i, at der ikke meddeles et billigt hammerslag.
Bestemmelsen indebærer, at auktionslederen ikke selv eller ved en anden må sælge egne gen-
stande eller købe eller byde på auktionen. Derudover må andre, der medvirker til auktions af-
256
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
holdelse (f.eks. en auktionsholder), heller ikke selv eller ved en anden sælge egne genstande
eller købe eller byde på auktionen.
Forbuddet gælder kun salg af egne genstande og er derfor ikke til hinder for, at en auktionsleder
sælger genstande, som er taget tilbage på grund af en auktionskøbers misligholdelse.
Det er auktionslederen, som skal påse, at personer, der medvirker ved auktionens afholdelse,
ikke selv eller ved en anden sælger egne genstande eller køber eller byder på auktionen.
Et bud fremsat af en auktionsleder, som ingen personer i auktionslokalet eller over telefonen
reelt er fremkommet med, det vil sige et fiktivt bud, må anses for at hidrøre – eller i hvert fald
ligestilles med et bud – fra auktionslederen selv. Afgørende for, om et givent bud er lovligt, er,
om der er tale om et reelt bud fra en køber, uanset om vedkommende køber er til stede i auk-
tionslokalet, afgiver bud over telefonen eller på internettet.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den enkelte auktionsrekvirent er berettiget til selv at
byde og købe, medmindre der er tale om en genstand, der udbydes til absolut bortsalg. En auk-
tionsrekvirent kan f.eks. i tilfælde, hvor denne i forbindelse med et frivilligt salg efter aftale
med auktionslederen har fastsat en mindstepris, som endnu ikke er nået, selv byde på genstan-
den.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 14.2.1.
Til
§
24
Det foreslås i
§ 24,
at en auktionsleder ikke i tilknytning til en afholdt auktion må medvirke ved
salg under hånden af en opråbt, men ikke ved auktionen solgt genstand eller modtage vederlag
i anledning af sådant salg.
Auktionslederens rolle i forbindelse med afholdelse af frivillige offentlige auktioner er først og
fremmest at sikre, at auktioner forløber på en betryggende måde, og navnlig hensynet til gen-
nemsigtighed for de personer, der afgiver bud på en auktion, indebærer, at auktionslederen bør
være afskåret fra at medvirke til salg underhånden af usolgte genstande efter auktionen.
Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at en auktionsrekvirent og auktionslederen efter
auktionen kan indgå en almindelig kommissionsaftale med henblik på salg af genstanden til
tredjemand, hvis det viser sig, at der ikke på auktionen har været tilstrækkelig interesse for den
udbudte genstand.
257
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Om et givent salg sker »i tilknytning til en afholdt auktion« og dermed er et ulovligt salg un-
derhånden, beror på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 14.2.2.
Til
§
25
Det foreslås i
stk. 1,
at auktionslederen afgør tvister, der opstår under auktionen, om auktionens
afholdelse.
Med henblik på, at auktioner ikke unødvendigt udskydes eller trækkes i langdrag, foreslås gæl-
dende ret, hvorefter det som udgangspunkt er auktionslederen, der afgør tvister om auktions
afholdelse, videreført. Det forudsættes, at tvister af denne karakter – i det omfang det er muligt
– afgøres straks af auktionslederen.
Bestemmelsen omfatter f.eks. tvister vedrørende budsummens størrelse, hvem der skal med-
deles hammerslag og lignende.
Vedrørende fremgangsmåde ved klager over auktionslederen henvises til lovudkastets § 28.
Det foreslås i
stk. 2,
at øvrige indsigelser, der fremsættes under auktionen, af auktionslederen
indbringes for fogedretten, hvis den, der har fremsat indsigelsen, protesterer mod, at auktionen
fortsættes.
I enkelte tilfælde kan indsigelser fremsat under auktionen være af en sådan karakter, at det er
nødvendigt, at de indbringes for den stedlige fogedret til afgørelse. Bestemmelsen omfatter for-
melle protester. Ved en formel protest forstås en protest mod, at auktionen fortsætter. Det kan
f.eks. være en protest mod, at den, der har anmodet om salg af genstanden på auktion, ikke er
berettiget til at råde over genstanden. I sådanne tilfælde er fogedrettens bistand påkrævet.
Det foreslås i
stk. 3,
at auktionen i de i stk. 2 nævnte tilfælde indstilles. Auktionslederen kan i
den forbindelse kræve, at den, der har fremsat indsigelsen, stiller sikkerhed for omkostningerne
forbundet med, at indsigelsen indbringes for fogedretten. Hvis auktionslederen kræver, at den,
der har fremsat indsigelsen, stiller sikkerhed for omkostningerne forbundet med, at indsigelsen
indbringes for fogedretten, skal dette fremgå af auktionsbogen.
258
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Efter lovudkastets
stk. 4,
skal indsigelser som nævnt i stk. 2 noteres i auktionsbogen tillige med
et kort resumé af hændelsesforløbet.
Bestemmelsen indebærer, at auktionslederen skal føre protesten og et kort og klart resumé af
begivenhederne til auktionsbogen, således at fogedretten får referat heraf til brug for rettens
afgørelse om indsigelsens berettigelse og eventuel afgørelse om betaling af erstatning. Det skal
fremgå af referatet, hvad protesten går ud på, en kort beskrivelse af hændelsesforløbet samt
auktionslederens standpunkt og begrundelse.
Auktionslederen skal oplæse den formelle protest og begrundelsen for den indsigende samt føre
den indsigendes eventuelle yderligere bemærkninger til auktionsbogen.
Det foreslås i
stk. 5,
at fogedretten træffer afgørelse om indsigelsens berettigelse og fastsætter
eventuelt vilkår om betaling af erstatning. Omkostninger ved behandlingen af tvister under auk-
tionen erstattes kun, hvis det efter tvistens art og arbejdets omfang findes rimeligt.
Bestemmelsen indebærer, at det er fogedretten, der afgør, om protesten har været berettiget, og
at fogedretten, hvis protesten ikke har været berettiget, afgør spørgsmålet om eventuel erstat-
ning. Behandlingen af sagen for fogedretten sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 52 om
tvister under tvangsauktioner.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 15.2.
Til
§
26
Det foreslås i
stk. 1,
at fogedretten fører tilsyn med auktionslederes virksomhed. Tilsynet føres
af fogedretten i den retskreds, hvorfra auktionsledervirksomheden drives.
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om, hvordan tilsynet med auktionslederes virk-
somhed skal føres.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at tilsynet føres i umiddelbar nærhed af det sted, hvorfra
auktionsledervirksomheden drives. Det skyldes, at den stedlige fogedret ofte har det nærmeste
kendskab til retskredsens auktionsledere, og det er derfor hensigtsmæssigt, at det konkrete til-
syn er lokalt forankret ved fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket.
259
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at auktionslederen til brug for fogedrettens tilsyn skal indsende regnskab
over auktionsledervirksomheden til fogedretten senest 5 måneder efter udløbet af regn-
skabsåret.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at fogedretterne kan føre et effektivt tilsyn. Fogedrettens
adgang til auktionslederens regnskaber er en væsentlig forudsætning for, at der kan føres et
effektivt tilsyn, herunder f.eks. i forhold til at påse, at der er sket behørig afregning.
Fristen på 5 måneder er fastsat med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med
selskabslovens regler om selskabers indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.
Fogedrettens tilsyn består primært af tilsyn med auktionslederens regnskabsaflæggelse, idet fo-
gedretten typisk ikke – medmindre fogedretten aflægger et (uanmeldt) besøg – vil være til stede
under auktionsafholdelsen.
Det foreslås i
stk. 3,
at fogedretten, hvis det findes nødvendigt, kan pålægge auktionslederen at
lade sit regnskab revidere af en statsautoriseret revisor. Fogedretten fastsætter i den forbindelse
en frist for indsendelse af det reviderede regnskab.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at fogedretten kan iagttage tilsynspligten på en effektiv
måde ved at pålægge auktionslederen at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret revisor,
såfremt fogedretten finder, at regnskabet giver anledning dertil.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 9.2.
Til
§
27
Det foreslås i
§ 27,
at fogedretten kan kræve indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale. Det
foreslås endvidere, at auktionslederen efter anmodning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er
nødvendigt til fremfinding og læsning af materialet, til rådighed for fogedretten.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at den stedlige fogedret kan føre et effektivt tilsyn med
retskredsens auktionsledere, herunder auktionsbøgernes og auktionskatalogets tilstrækkelige
førelse.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bogføringslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en
offentlig myndighed, i det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve
indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, kan forlange, at den bogføringspligtige
260
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmateria-
let, til disposition, og at regnskabsmaterialet indsendes eller udleveres, når myndigheden an-
moder herom.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 9.2.
Til
§
28
Det foreslås i
stk. 1,
at klager over auktionsledere behandles af Justitsministeriet. Klage over
auktionsledere foreslås med henblik på at sikre en ensartet praksis som hidtil behandlet af Ju-
stitsministeriet, der også meddeler beskikkelse som auktionsleder og kan tilbagekalde sådanne
beskikkelser.
Klage over en auktionsleder indgives til Justitsministeriet gennem fogedretten. En klage kan
vedrøre ethvert forhold vedrørende auktionslederen i relation til dennes foreståelse af afholdel-
sen af auktioner. Det kan f.eks. dreje sig om utilstrækkelig eller ukorrekt angivelse af genstande
udbudt til salg, auktionslederens salg af egne genstande, manglende eller for sen afregning af
auktionsprovenu mv. Klage kan indgives af enhver. Fogedretten har også mulighed for af egen
drift at iværksætte klage, f.eks. hvis fogedretten bliver opmærksom på omstændigheder, som
kan begrunde, at en beskikkelse bør tilbagekaldes, eller hvis auktionslederens regnskabsføring
findes utilstrækkelig.
Det foreslås i
stk. 2,
at en klage skal indgives til fogedretten senest 3 måneder efter, at det
forhold, som klagen angår, har fundet sted.
Bestemmelsen er begrundet i hensynet til den auktionsleder, der klages over, samt Justitsmini-
steriets muligheder for at vurdere klagens berettigelse. Med bestemmelsen sikres det således,
at klager indgives inden for rimelig tid efter det forhold, som giver anledning til klagen, har
fundet sted.
Justitsministeriet kan i særlige tilfælde se bort fra fristen. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor kla-
geren først er blevet opmærksom på forholdet 3 måneder efter, at det har fundet sted, uden at
dette i øvrigt kan bebrejdes klageren.
Det foreslås i
stk. 3,
at fogedretten sender en kopi af klagen til auktionslederen. Når auktions-
lederen har haft lejlighed til at udtale sig herom, sender fogedretten sagen til Justitsministeriet.
Fogedretten kan vedlægge en erklæring. Fogedretten giver klager og auktionslederen meddel-
else om sagens indsendelse og indholdet af rettens erklæring.
261
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at fogedretten ved modtagelsen af en klage skal sende en kopi af
klagen til auktionslederen med henblik på auktionslederens eventuelle bemærkninger (partshø-
ring), inden klagen behandles.
Når auktionslederen har haft lejlighed til at udtale sig herom, videresendes sagen til Justitsmi-
nisteriet. Fogedretten kan i den forbindelse vedlægge en udtalelse, herunder f.eks. ledsaget af
oplysning om (berettigede) protester fremsat under afholdelsen af den pågældendes auktioner
eller forhold, som fogedretten under tilsynet med auktionslederen har påtalt. Fogedretten skal
give klager og auktionslederen meddelelse om sagens indsendelse og indholdet af rettens even-
tuelle udtalelse.
Det bemærkes, at klager over auktionslederen ikke kan fremsættes som en indsigelse efter lo-
vudkastets § 25. Efter lovudkastets § 25 afgør auktionslederen tvister, der opstår vedrørende
fremgangsmåden under en auktion, medmindre der nedlægges en formel protest til auktionsbo-
gen mod auktionens fremme. I disse tilfælde afgør fogedretten, om protesten har været beretti-
get. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets § 25 om tvister under auk-
tionens afholdelse.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 9.2.
Til
§
29
Det foreslås i
§ 29,
at overtrædelse af lovens § 3, § 11, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1 og
2, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2 og 3, § 20, § 21, § 22, stk. 1 og 5, § 23 og § 24 kan
straffes med bøde.
Kravet om, at en person, der afholder offentlige auktioner, skal beskikkes som auktionsleder,
er afgørende for at kunne opfylde lovgivningens grundlæggende formål om, at afholdelse af
frivillige offentlige auktioner sker under betryggende forhold. Det foreslås derfor, at den, der
afholder en offentlig frivillig auktion, uden at auktionen forestås af en beskikket auktionsleder,
jf. lovudkastets § 3, stk. 1, straffes med bøde.
Endvidere foreslås det, at en beskikket auktionsleder, der ikke tegner forsikring eller stiller an-
den form for sikkerhed, jf. lovudkastets § 11, stk. 1, ikke sikrer bekendtgørelse af auktionen, jf.
262
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
lovudkastets § 14, stk. 1 og § 15, ikke sikrer, at der føres auktionsbog og udarbejdes auktions-
katalog, jf. lovudkastets § 16, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 1, stk. 2 og 3, ikke opfylder sin undersø-
gelsespligt, jf. lovudkastets § 17, eller ikke forestår auktionen i overensstemmelse med lovud-
kastets § 18, og § 20-, § 21, § 22, stk. 1 og 5, § 23 og § 24 skal kunne straffes med bøde.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i forskrifter, som udstedes efter loven, herunder lovudkastets § 19.
stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 16.2.
Til
§
30
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den […]
Det foreslås i
stk. 2,
at de auktioner, som er påbegyndt, men ikke tilendebragt inden lovens
ikrafttræden, afholdes efter de hidtil gældende regler.
Bestemmelsen indebærer, at loven har virkning for auktioner, som påbegyndes efter lovens
ikrafttræden. Auktioner, som er påbegyndte, men ikke er tilendebragt inden lovens ikrafttræden,
afholdes efter de hidtil gældende regler. Det kan f.eks. være tilfældet ved auktioner, som indstil-
les på grund af formelle protester, eller ved auktioner, som løber over flere dage.
Til
§
31
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
§ 31,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne. Loven skal derfor ikke
gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.
263
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
1.3 Udkast til bekendtgørelse om auktionslederes vederlag, sikkerhedsstillelse og inddri-
velse
Udkast til
Bekendtgørelse om auktionslederes vederlag, sikkerhedsstillelse og inddrivelse
§ 1.
Auktionsrekvirenten betaler vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med afhol-
delse af auktion på 2,5 pct. af budsummen med tillæg af de omkostninger, som køberen skal
betale i henhold til auktionsvilkårene, og de forpligtelser, som køberen skal overtage uden for
budsummen. Periodiske ydelser medregnes med ydelsernes samlede værdi for den aftalte løbe-
tid, dog højst 10 år efter auktionen.
Stk. 2.
På hverdage fra kl. 08.00 til kl. 17.00 kan auktionslederens samlede vederlag højst
udgøre 1.000 kr. for hver påbegyndte time, som auktionen varer. Vederlaget udgør dog altid
mindst 2.000 kr. For en aflyst auktion betales 1.000 kr. Uden for det i 1. pkt. nævnte tidsrum
forhøjes vederlaget med 100 pct.
Stk. 3.
De i stk. 2, 1.-3. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. De herefter
fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på
grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Stk. 4.
Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted efter stk.
3.
§ 2.
Auktionslederen kan endvidere kræve øvrige nødvendige udgifter, som auktionslederen
har afholdt i anledning af auktionen, godtgjort af sælgeren.
Stk. 2.
Det påhviler auktionslederen på auktionsrekvirentens forespørgsel herom at fremvise
fornøden dokumentation for udgiftens afholdelse, og at udgiften har været nødvendig for auk-
tionens afholdelse.
Stk. 3.
Auktionslederen skal forud for indgåelse af aftale om afholdelse af auktion oplyse auk-
tionsrekvirenten om de forventede udgifter ved auktionen.
§ 3.
Den sikkerhed, der skal stilles efter auktionslederlovens § 11, stk. 1, skal dække ethvert
tab, som auktionslederen måtte påføre auktionsrekvirenten eller -køberen i forbindelse med
auktionens afholdelse.
Stk. 2.
Størrelsen af den sikkerhed, der er nævnt i stk. 1, må ikke være mindre end 600.000 kr.
Stk. 3.
Kravet om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 er ikke til hinder for, at auktionsledere i fæl-
lesskab tegner forsikring, der omfatter auktioner, som afholdes af de pågældende i kraft af deres
beskikkelse som auktionsledere.
264
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Stk. 4.
Sikkerhed, der stilles på anden måde end ved tegning af forsikring, skal godkendes af
fogedretten efter indstilling fra auktionslederen om, hvordan sikkerheden skal bestå, samt hvor-
dan sikkerheden skal anbringes og klausuleres. Bevis for, at sikkerheden er stillet, indsendes til
fogedretten.
§ 4.
Fogedretten kan, hvis det under hensyn til omfanget af auktionslederens virksomhed eller
på grund af andre omstændigheder må anses for påkrævet, kræve, at sikkerheden forhøjes. På
tilsvarende måde kan fogedretten godkende, at sikkerheden efter indstilling fra auktionslederen
nedsættes.
§ 5.
Policerne for forsikringer skal udformes således, at forsikringen ikke kan ændres eller op-
siges uden fogedrettens samtykke. Forsikringsselskabet underretter fogedretten med mindst en
måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse. Policerne skal på forlan-
gende forevises fogedretten.
§ 6.
Auktionslederen skal straks underrette fogedretten, hvis behovet for sikkerhedsstillelse æn-
drer sig.
§ 7.
Sikkerheden efter auktionslederlovens § 11, stk. 1, frigives efter fogedrettens bestemmelse
herom, når auktionslederens beskikkelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. auktionslederlovens
§ 7, og der for kreditkøb er forløbet 2 måneder fra auktionslederens seneste auktion.
Stk. 2.
Auktionslederen erklærer i den forbindelse over for fogedretten, at samtlige auktions-
rekvirenter og -købere er fyldestgjort for deres krav.
§ 8.
Hvis auktionslederen varetager inddrivelsen af auktionsbeløbet, skal der senest 14 dage
efter aktionen eller den fastsatte betalingsfrists udløb, aflægges regnskab til auktionsrekvirenten
over auktionsbeløbet og ske udbetaling af auktionsprovenuet til auktionsrekvirenten.
265
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2. Marskandiserlovgivningen
2.1 Udkast til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Udkast til
Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed
med
1) handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et sædvanligt led i en han-
delsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed,
2) onlineauktioners salg af brugte genstande,
3) udlån af penge mod håndpant og formidling af sådanne lån (pantelånervirksomhed) og
4) køb af genstande med tilbagekøbsret for sælger.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for
1) handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer og
2) ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige mo-
torkøretøjer eller for udlånsvirksomhed, der omfattes af lov om finansiel virksomhed.
3) salg af brugte genstande, der foretages af almenvelgørende eller almennyttige forenin-
ger mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningsloven.
Stk. 3.
Justitsministeren kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 helt eller delvis skal gælde for
anden selvstændig erhvervsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte genstande end den,
der efter stk. 1 og 2 omfattes af loven, samt for auktionsholderes virksomhed vedrørende salg
af brugte genstande.
Kapitel 2
Bevilling
§ 2.
Den, der driver virksomhed omfattet af loven, skal have bevilling.
Stk. 2.
Bevilling udstedes af politiet.
Stk. 3.
For udstedelse af bevillinger i henhold til loven betales 300 kr.
§ 3.
Bevilling kan meddeles personer, der
1) har forretningsadresse her i landet,
2) ikke er umyndige, jf. dog værgemålslovens § 43, stk. 1, under værgemål efter værge-
målslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
266
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Stk. 2.
Bevilling kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder
en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller der i øvrigt
efter de oplysninger, der foreligger om den pågældendes personlige forhold, er særlig grund til
at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.
Stk. 3.
Bevilling kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
§ 4.
Bevilling kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, der er registreret i Erhvervs-
styrelsen. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling, at medlemmerne af selskabets direk-
tion og bestyrelse opfylder betingelserne i § 3, stk. 1. Der kan endvidere under samme betin-
gelser meddeles bevilling til andre her i landet hjemmehørende selskaber, foreninger, fonde og
lignende.
Stk. 2.
Indtræder der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskabet mv. inden
14 dage anmelde dette til politiet. Politiet afgør herefter, om bevillingen kan opretholdes.
Stk. 3.
Bevilling kan nægtes, hvis der om et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse
foreligger oplysninger, som efter § 3, stk. 2 og 3, kan begrunde nægtelse af bevilling.
§ 5.
En bevilling bortfalder, når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillingshaveren ophører med
at opfylde en eller flere af betingelserne i § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Det samme
gælder, hvis anmeldelse efter § 4, stk. 2, ikke foretages rettidigt.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan en bevillingshavers dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en
bevillingshaver, der er under rekonstruktionsbehandling, en bevillingshavers konkursbo eller
en værge for en bevillingshaver, der er under værgemål efter værgemålslovens §§ 5, 6 eller 7,
fortsætte virksomheden uden bevilling med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af
virksomheden, hvis fortsættelsen inden 4 uger efter dødsfaldet, indledning af rekonstruktion,
konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse anmeldes til politiet. Adgangen her-
til gælder 1 år efter den begivenhed, som medførte bevillingens bortfald. I særlige tilfælde kan
politiet forlænge fristen.
Stk. 3.
Justitsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 6.
En bevilling kan tilbagekaldes af politiet, hvis bevillingshaveren gør sig skyldig i grov
eller gentagen tilsidesættelse af de pligter, der påhviler bevillingshaver efter denne lov eller de
forskrifter, som er fastsat i henhold til loven, og der efter de udviste forhold er grund til at
antage, at den pågældende ikke fremover vil drive virksomheden på forsvarlig måde. Det
samme gælder, hvis betingelserne efter § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 3, jf. § 3, stk. 2, for at nægte
den pågældende bevilling er opfyldt.
Stk. 2.
En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af politiet, hvis bevillingshaveren har forfal-
den gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
267
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Stk. 3.
En tilbagekaldelse efter stk. 1 og 2 kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.
Stk. 4.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 7 at begære domstolsprø-
velse og om fristen herfor.
§ 7.
En afgørelse efter § 6, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for dom-
stolene. Anmodning herom skal fremsættes over for politiet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Anklagemyndigheden indbringer sagen for retten efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 80 uden medvirken af domsmænd.
Stk. 2.
Anmodning om afgørelsens indbringelse for retten efter stk. 1 har opsættende virkning,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må
udøve virksomhed i henhold til bevillingen. Såfremt afgørelsen stadfæstes ved dom, kan det i
denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 3.
En afgørelse efter § 6, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for politiet inden 4 uger efter, at afgørel-
sen er meddelt den pågældende. Anklagemyndigheden anlægger sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 4.
Anmodning om afgørelsens indbringelse for retten efter stk. 3 har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling
skal have adgang til at udøve virksomhed i henhold til bevillingen. Ankes en dom, hvorved en
tilbagekaldelse ikke stadfæstes, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen
er indbragt, bestemme, at virksomhed i henhold til bevillingen ikke må drives under ankesagens
behandling.
§ 8.
Er en bevilling bortfaldet efter § 5, tilbagekaldt efter § 6 eller frakendt efter straffelovens
§ 79, skal den straks afleveres til politiet.
Stk. 2.
Ophører bevillingshaveren med at drive virksomhed omfattet af loven, afleveres bevil-
lingen til politiet.
Kapitel 3
Tilsyn mv.
§ 9.
Inden virksomhed omfattet af loven påbegyndes, skal bevillingshaveren give politiet med-
delelse om, hvor regnskabsmateriale og eventuelle forretningslokaler befinder sig. Bevillings-
haveren skal endvidere give meddelelse om eventuelle senere ændringer heri tillige med en
eventuel senere ændring af forretningsadressen.
Stk. 2.
Efter anmodning skal bevillingshaveren give politiet meddelelse om, hvor virksomhe-
dens varelager befinder sig.
268
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
§ 10.
Politiet har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til bevil-
lingshaverens regnskabsmateriale, eventuelle forretningslokale samt varelager for at føre det
nødvendige tilsyn med virksomheden.
§ 11.
Tilbydes der bevillingshaveren genstande til køb eller som pant under omstændigheder,
der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, skal bevillingshaveren straks give
politiet meddelelse derom og tilbageholde genstandene, indtil politiet kommer. Det samme gæl-
der, hvis bevillingshaveren efter aftalens indgåelse kommer i besiddelse af oplysninger, der kan
begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst.
Kapitel 4
Straf
§ 12.
Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, 1. pkt., og §§ 8, 9 og 11 straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan i forskrifter, som udstedes i henhold til loven, fastsættes straf af bøde for over-
trædelse af disse bestemmelser.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 13.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold til
loven.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der va-
retager politiets opgaver efter denne lov.
§ 14.
Loven træder i kraft den […].
Stk. 2.
Loven har virkning for virksomhed omfattet af loven, der udøves efter lovens ikrafttræ-
den.
§ 15.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
269
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at loven finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver
virksomhed omfattet af nr. 1-4.
Bestemmelsen indebærer, at enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed omfattet
af nr. 1-4, omfattes af lovens anvendelsesområde, uanset om en sådan handel ikke formelt be-
tegnes som erhvervsmæssig. Bestemmelsen indebærer endvidere, at onlinehandel med brugte
genstande fremover omfattes af lovens anvendelsesområde. Det gælder også handel, der udby-
des via applikationer til mobiltelefoner mv. Bestemmelsen har til formål at sikre, at personer,
der erhvervsmæssigt handler med brugte genstande, vil være omfattet af samme regelsæt, uan-
set om handlen sker fra en fysisk butik eller via internettet.
Begrebet ”erhvervsmæssigt øjemed” foreslås – ligesom begrebet ”erhvervsdrivende” i bl.a.
markedsføringsloven – defineret bredt, således at bedømmelsen af, om en person kan anses for
at udøve handel med brugte genstande i erhvervsmæssigt øjemed, beror på en samlet vurdering
af den pågældendes forhold. Det er herefter ikke afgørende, om der tilsigtes opnået en gevinst
ved virksomheden, men virksomheden må dog have et vist omfang og være af en vis varighed.
Kravet om, at virksomheden må have et vist omfang og være af en vis varighed, indebærer, at
den, der få gange, f.eks. i forbindelse med en oprydning i hjemmet eller hos et familiemedlem,
sælger brugte genstande ved f.eks. leje af hyldeplads i en genbrugsforretning, ved køb eller leje
af en stand på et loppemarked eller ved salg på onlineauktioner eller andre salgsplatforme på
internettet, ikke omfattes af loven. Sådanne salg må således anses som lejlighedsvise salg. Der-
imod vil den, der på fast basis eller flere gange årligt køber brugte genstande og videresælger
disse på loppemarkeder eller via salgsplatforme på internettet mv., omfattes af reglerne.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et
sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industri-
virksomhed, omfattes af loven.
Ved »brugte genstande« forstås først og fremmest løsøregenstande, der i vidt omfang har beva-
ret den funktionalitet, som genstanden havde som ny, således at genstanden kan genanvendes
uden videre eller efter reparation. En genstand er således normalt brugt, når den er taget i brug.
Dog kan en genstand, uanset at den ikke har været taget i brug, være omfattet af begrebet
270
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
»brugte genstande«, hvis den pågældende genstand f.eks. har været ejet af en privatperson, der
har købt genstanden til endeligt forbrug eller som et samleobjekt, der fortsat befinder sig i ori-
ginalemballagen.
Også genstande, som ikke uden videre har bevaret den funktionalitet, som den pågældende
genstand havde som ny, og heller ikke umiddelbart efter reparation kan få denne funktionalitet,
omfattes af definitionen »brugte genstande«. Det kan f.eks. være elektronik, der erhverves til
samling, uden at køber har en forventning om, at genstanden kan komme til at fungere igen.
Bestemmelsen indebærer, at bl.a. opkøb af brugte genstande med henblik på videresalg omfat-
tes af lovens anvendelsesområde. Endvidere omfattes erhvervsmæssigt køb af brugte gen-
stande, som ikke videresælges, men forarbejdes.
Derimod vil en handelsvirksomhed, der afsætter nye genstande, uden bevilling kunne drive
handel med brugte genstande, f.eks. brugte genstande, der er taget i bytte ved salg af nye gen-
stande, såfremt dette er sædvanligt inden for den pågældende branche, og under forudsætning
af, at omfanget af denne handel ikke under hensyn til virksomhedens afsætning af nye varer går
ud over, hvad der er sædvanligt inden for branchen. På samme måde vil håndværks- eller indu-
strivirksomheder kunne drive handel med eller købe brugte genstande uden bevilling, i det om-
fang det inden for vedkommende branche er sædvanligt, at dette sker som led i virksomhed af
den pågældende art.
Med henblik på også at forebygge hæleri ved privates salg af (stjålne) brugte genstande foreslås
det, at privatpersoners handel med eller køb af brugte genstande også omfattes af loven, hvis
den pågældende i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande med henblik på vide-
resalg, medmindre handlen sker lejlighedsvist. Hertil kommer, at det kan virke konkurrence-
forvridende, hvis privatpersoner, der i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande
med henblik på videresalg, ikke skal overholde de samme krav som erhvervsdrivende, der dri-
ver virksomhed med handel med brugte genstande.
Privatpersoner vil således efter en konkret vurdering fremover omfattes af loven. Det er ikke i
sig selv afgørende, om der tilsigtes opnået gevinst ved handlen, men derimod om der ud fra en
samlet vurdering af den pågældendes forhold erhverves brugte genstande med henblik på vide-
resalg i erhvervsmæssigt øjemed, uanset at handlen ikke formelt betegnes som erhvervsmæssig.
Privatpersoner, der fra deres hjem sælger brugte genstande via internettet med henblik på at
sælge genstandene videre til en højere pris, vil efter en konkret vurdering være omfattet af
loven.
271
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Privatpersoners afholdelse af eller deltagelse i et loppemarked, hvor der sælges egne eller nære
familiemedlemmers eller bekendtes brugte genstande, vil derimod som udgangspunkt ikke ud-
gøre handel i erhvervsmæssigt øjemed, når handlen kun sker lejlighedsvist.
Det vil dog som altovervejende hovedregel være handel i erhvervsmæssigt øjemed, hvis en
privatperson på loppe- og kræmmermarkeder, i antikvitets- og marskandiserforretninger, på on-
lineauktioner eller via andre salgsplatforme på internettet erhverver varer, som sælges igen, og
i disse tilfælde skal den pågældende overholde lovens krav og pligter, herunder krav om bevil-
ling mv.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at loven skal finde anvendelse på onlineauktioners salg af brugte
genstande.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsdrivende, der driver onlineauktionsvirksom-
hed, reguleres af samme regler som andre erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande.
Formålet med bestemmelsen er endvidere at forebygge videresalg af stjålne genstande (hæleri)
ved onlineauktioners salg af brugte genstande samt at sikre, at politiet kan føre en effektiv kon-
trol med onlineauktionsvirksomhed.
Ved »onlineauktioner« forstås – foruden internetauktioner – auktioner, der udbydes via appli-
kationer til mobiltelefoner, sociale medier mv. Onlineauktioner er kendetegnet ved, at ingen af
de bydende fysisk er til stede, idet der fra de bydendes egen computer, telefon mv. afgives bud
via internettet på en hjemmeside inden for et på forhånd bekendtgjort tidsrum.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en person eller et selskab, der driver onlineauktions-
virksomhed med salg af brugte genstande, fremover omfattes af loven og dermed skal opfylde
lovens krav om bevilling, afkrævning af kunders legitimation, videregivelse af meddelelse til
politiet, hvis den erhvervsdrivende tilbydes genstande, der kan begrunde mistanke om mang-
lende lovlig adkomst mv. Det gælder, uanset om onlineauktionsvirksomheden optræder som
formidler mellem køber og sælger, eller om virksomheden sælger genstande, der er modtaget i
kommission, og som bortauktioneres mod et honorar, der opkræves hos enten sælger, køber
eller begge (kommissionssalg).
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at personer, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med
udlån af penge mod håndpant og formidling af sådanne lån (pantelånervirksomhed) omfattes af
loven.
272
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Formålet med reglerne om pantelånervirksomhed er navnlig at forebygge belåning og salg af
stjålne genstande samt at forhindre misbrug og udnyttelse af kunderne. Det foreslås på den
baggrund, at pantelånervirksomhed fortsat omfattes af loven.
Håndpant er en pantsætningsform, hvor skyldneren fratages muligheden for at råde over den
pantsatte genstand, typisk ved at genstanden overgives til panthaveren (den erhvervsdrivende).
Ved pantelån stilles en genstand således som sikkerhed for et kortvarigt lån. Pantsætter er fort-
sat ejer af genstanden, men kan ikke disponere herover, før lånet med renter er tilbagebetalt.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at personer, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med
køb af genstande med tilbagekøbsret for sælger, tillige omfattes af loven.
Salg med tilbagekøbsret er et alternativ til pantelån. Salg med tilbagekøbsret indebærer, at en
kunde sælger en genstand til en erhvervsdrivende til en af den erhvervsdrivende fastsat vurde-
ringspris. Ved salget overgår ejendomsretten til den erhvervsdrivende. Herefter kan den er-
hvervsdrivende – medmindre kunden inden for en nærmere fastsat periode tilbagekøber gen-
standen til den tilbagekøbspris, der er fastsat af den erhvervsdrivende på baggrund af tilbage-
købsperiodens længde – frit disponere over genstanden, herunder ved f.eks. salg af genstanden
til tredjemand. Under den såkaldte tilbagekøbsperiode opbevarer den erhvervsdrivende gen-
standen.
Af den oprindelige lov nr. 272 af 6. maj 1921 om pantelånervirksomhed og handel med brugte
genstande fremgik udtrykkeligt af dennes § 17, at ”Ingen
kan unddrage sig Ansvar efter denne
Lov ved i Stedet for Pantelaan at afslutte Køb med Tilbagekøbsret eller anden Retshandel, der
efter Rettens Skøn er valgt i det Øjemed at omgaa Lovens Bestemmelser.”
Bestemmelsen blev
imidlertid ikke fastholdt i den nugældende lov og omtales ikke i forarbejderne.
Til trods for, at der i dag er ganske få pantelånervirksomheder i Danmark, kan det ikke udeluk-
kes, at flere virksomheder fremover vil udbyde lån med håndpant i brugte genstande og lig-
nende lån, herunder konceptet ”salg med tilbagekøbsret”. Dette må særligt antages at gælde,
hvis der ikke gælder regler for pantelånervirksomheder, som bl.a. udbyder køb af genstande
med tilbagekøbsret for sælger. Med henblik på at medvirke til en minimering af risikoen for
omsætning via konceptet køb med tilbagekøbsret, foreslås det, at personer, der i erhvervsmæs-
sigt øjemed driver virksomhed med køb af genstande med tilbagekøbsret for sælger, tillige om-
fattes af loven
273
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at loven ikke skal gælde for handel med eller køb af registrerings-
pligtige motorkøretøjer. Bestemmelsen omfatter endvidere opkøb af brugte motorkøretøjer med
henblik på ophugning.
Registreringspligtige motorkøretøjer er allerede omfattet af et registreringssystem, idet disse er
optaget i Køretøjsregistret. Dette register vurderes egnet til på forsvarlig måde at forebygge og
opklare sager om omsætning af stjålne motorkøretøjer, hvorfor handel med og køb af registre-
ringspligtige motorkøretøjer foreslås undtaget fra lovens anvendelsesområde.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 2, gælder loven endvidere ikke for ydelse og
formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkøretøjer eller
for udlånsvirksomhed, der omfattes af lov om finansiel virksomhed.
Ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkø-
retøjer eller udlånsvirksomhed, er undergivet omfattende regulering i bl.a. kapitalmarkedslo-
ven og lov om finansiel virksomhed, hvorfor det ikke vurderes nødvendigt, at loven omfatter
disse områder.
Almenvelgørende eller almennyttige foreninger mv. og religiøse samfund, der som led i deres
virksomhed driver handel med brugte genstande, f.eks. ved drift af genbrugsbutikker eller lign.,
udøver som udgangspunkt erhvervsvirksomhed vedrørende nævnte handel. Efter den foreslåede
bestemmelse i
stk. 2, nr. 3,
undtages salg af brugte genstande, der foretages af almenvelgørende
eller almennyttige foreninger mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningsloven,
for så vidt genstandene er modtaget vederlagsfrit, imidlertid fra lovens anvendelsesområde.
De almenvelgørende eller almennyttige foreninger mv. og religiøse samfund, der omfattes af
bestemmelsen skal være godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller godkendt i et andet
EU/EØS-land, jf. ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2 og 3, og bekendtgørelse nr. 1656 af 19.
december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af al-
menvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse
samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.
Undtagelsen vil finde anvendelse på salg af brugte genstande i genbrugsbutikker eller lign. dre-
vet af f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors mv.
Det foreslås endelig i
stk. 3,
at justitsministeren kan bestemme, at reglerne i lovudkastets kapi-
tel 3 om tilsyn helt eller delvis skal gælde for anden selvstændig erhvervsvirksomhed ved han-
del med eller køb af brugte genstande end den, der efter stk. 1 omfattes af loven.
274
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det vurderes, at der fremover også vil kunne opstå behov for at regulere erhvervsvirksomhed,
som ikke omfattes af lovens anvendelsesområde, f.eks. i tilfælde, hvor der i løbet af en kort
periode inden for en bestemt branche konstateres flere tilfælde af tyveri/hæleri. Bestemmelsen
skal sikre, at justitsministeren, hvis der opstår behov for at regulere anden selvstændig er-
hvervsvirksomhed med køb og salg af brugte genstande, vil kunne bestemme, at den pågæl-
dende virksomhed skal omfattes af lovens kapitel 3 om tilsyn mv. Det bemærkes herved, at
området for, hvilke varer der typisk er genstand for tyveri, kan ændres over tid.
Det foreslås, at bemyndigelsen på samme måde som hidtil udnyttes til administrativt bl.a. at
fastsætte, at reglerne i lovens kapitel 3 om tilsyn mv. også finder anvendelse på selvstændig
erhvervsvirksomhed, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, nr. 1, for
så vidt angår sådanne erhvervsdrivendes ved handel med eller køb af brugte genstande i form
af cykler og cykeldele, dele af motorkøretøjer, guld- og sølvvarer, smykker, ure, møbler, mu-
sikinstrumenter, elektroniske apparater og tilbehør hertil. Som noget nyt foreslås det, at bemyn-
digelsesbestemmelsen herudover udnyttes til at indføre en opsamlingsbestemmelse, hvorefter
reglerne i lovens kapitel 3 om tilsyn mv. finder anvendelse på erhvervsvirksomhed ved handel
med eller køb af andre brugte genstande eller partier af brugte genstande til en købs- eller salgs-
pris, som overstiger 5.000 kr.
Der ses ikke på nuværende tidspunkt anledning til at foreslå en nærmere regulering af auktions-
holderes virksomhed, bl.a. fordi der ved salg på traditionelle fysiske auktioner i auktionsleder-
loven stilles krav om, at en auktionsleder beskikket af justitsministeren skal forestå afholdelsen
af sådanne auktioner og i den forbindelse skal påse, at sådanne auktioner afholdes under be-
tryggende forhold. Det kan imidlertid ikke afvises, at der fremover vil kunne opstå et behov for
at lade auktionsholdere være omfattet af marskandiserlovens regler om tilsyn mv., hvorfor det
endvidere foreslås i stk. 3, at justitsministeren kan bestemme, at auktionsholderes virksomhed
vedrørende auktionssalg af brugte genstande skal omfattes af loven. Bestemmelsen omfatter
alene den auktionsholdervirksomhed, der omfatter afholdelsen af traditionelle, fysiske auktio-
ner, idet onlineauktionsvirksomhed med salg af brugte genstande i sin helhed omfattes af loven,
jf. lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 3.2.5.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at personer, der driver virksomhed i henhold til loven, skal have bevilling.
275
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen indeholder lovudkastets centrale bestemmelse om, at personer, der driver virk-
somhed omfattet af loven, skal have tilladelse hertil. Bestemmelsen har til formål at sikre, at
politiet kan føre et effektivt tilsyn med virksomhed omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i
stk. 2,
at det er
politiet,
der skal udstede bevillingen. Det vil påhvile politiet i den
politikreds, hvor virksomheden drives, at føre tilsyn med den omhandlede virksomhed, jf. lo-
vudkastets § 10.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at bevillingen er afgrænset geografisk, og bevil-
lingshaveren kan således drive virksomhed i henhold til loven i hele landet.
Det foreslås i
stk. 3,
at der skal betales et gebyr på 300 kr. for udstedelse af bevilling.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 4.2.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at bevilling kan meddeles personer, der opfylder tre kumulative betingelser.
Betingelsen i
nr. 1
(forretningsadresse her i landet) foreslås indført af hensyn til, at politiet kan
føre et effektivt tilsyn med bevillingshaveren. Ved »forretningsadresse« forstås den adresse,
hvorfra virksomheden drives.
Betingelsen i
nr. 2
(myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål) foreslås indført, da
der påhviler en bevillingshaver en række pligter og ansvar, som det ikke vurderes, at en person
uden retlig handleevne kan varetage. Undtaget fra dette udgangspunkt er dog umyndige, der
med Familieretshusets godkendelse har tilladelse til på egen hånd at udøve næring eller anden
virksomhed efter værgemålslovens § 43, stk. 1.
Betingelsen i
nr. 3
(ikke under rekonstruktionsbehandling eller konkurs) har til formål at sikre,
at bevillingshaver er solid i økonomisk henseende.
Det foreslås i
stk. 2,
at bevilling kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt
forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, jf. straffelovens § 78, stk.
2, eller der i øvrigt efter de oplysninger, der foreligger om den pågældendes personlige forhold,
er særlig grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.
Vurderingen af, hvornår bevilling efter bestemmelsen kan nægtes, beror på et skøn.
276
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Hvorvidt et konkret strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at drive virksomhed efter loven, vil først og fremmest afhænge af, om forholdet indebærer
en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af virksomhe-
den. Der skal bl.a. tages hensyn til de faktiske omstændigheder, hvorunder forholdet blev be-
gået, forbrydelsens karakter, grovhed og udførelsesmåde, den hengåede tid, vedkommendes
personlige forhold på gernings- og ansøgningstidspunktet samt til, om tiltalte er tidligere straf-
fet. Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen, om der er tale om gentagelsestilfælde.
Eftersom personer, der driver handel med brugte genstande eller pantelånervirksomhed, har en
særlig adgang til køb med henblik på videresalg af genstande, som kan være stjålne, foreslås
det endvidere, at politiet fortsat bør have mulighed for at nægte en bevilling, hvis politiet
kon-
kret
vurderer, at der er fare for misbrug af bevillingen eller fare for, at virksomheden ikke vil
blive drevet på en forsvarlig måde. Bestemmelsen tager navnlig sigte på handlinger, der ikke
har medført strafferetlig tiltale, men hvor den pågældende f.eks. er afskediget fra en stilling på
grund af uredelighed eller i anden virksomhed på grov måde har tilsidesat hensynet til sine
kunder.
Med
stk. 3
foreslås det, at bevilling endvidere kan nægtes den, der har betydelig forfalden gæld
til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld forstås gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. eller
derover.
Tilsvarende bestemmelser ses i en række andre love, herunder retsplejeloven for så vidt angår
advokatbeskikkelse, inkassoloven for så vidt angår autorisation til inkassovirksomhed og
vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt mv.
I lyset af, at virksomheden udøves på grundlag af bevilling, og oparbejdelsen af restancer til det
offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslås det, at der indsættes en tilsvarende
hjemmel i lov om handel med brugte genstande og samt pantelånervirksomhed.
Det vil navnlig være gæld i form af skatte- og momsrestancer, der vil kunne begrunde, at be-
villing nægtes på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Det er en forudsætning for at nægte beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse, at gælden er
opstået i forbindelse med driften af tilsvarende virksomhed.
Formålet med bestemmelsen er at ramme manglende betalingsvilje samt forebygge stiftelse af
betydelig gæld til det offentlige. Det forudsættes i den forbindelse, at hver enkelt ansøger skal
277
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
have vurderet sine forhold individuelt. En person, der har indgået en afdrags- eller betalingsaf-
tale, er dermed ikke afskåret fra at opnå bevilling.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 5.2.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at bevilling kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, der er re-
gistreret i Erhvervsstyrelsen, hvis medlemmerne af selskabets direktion og bestyrelse opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1. Det foreslås endvidere, at der under samme betingelser kan meddeles
bevilling til andre her i landet hjemmehørende selskaber, foreninger, fonde og lignende.
Med henblik på at sikre, at også juridiske personer driver virksomhed på forsvarlig måde, for-
slås det, at
medlemmerne
af den juridiske persons bestyrelse og direktion skal opfylde de i loven
anførte betingelser for at få bevilling. For disse juridiske personers vedkommende vil det lige-
ledes være politiet, der afgør, om betingelserne for at få bevilling er opfyldt.
Bestemmelsen indebærer således, at virksomheden skal have forretningsadresse her i landet, at
medlemmerne af virksomhedens bestyrelse eller direktion ikke må være umyndige, jf. dog vær-
gemålslovens § 43, stk. 1, ikke må være under værgemål eller under samværgemål og ikke må
være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovudkastets § 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at selskabet mv., når nye medlemmer indtræder i direktionen eller besty-
relsen, inden 14 dage skal anmelde ændringen til politiet, ligesom eventuelle nye medlemmer
til enhver tid skal opfylde betingelserne for at få bevilling.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at medlemmerne af den juridiske persons
bestyrelse og direktion til enhver tid opfylder betingelserne for at få bevilling til at drive handel
med brugte genstande og pantelånervirksomhed.
Anmeldelse skal meddeles politiet i den politikreds, hvorfra virksomheden drives. Det er her-
efter politiet, der afgør, om bevillingen kan opretholdes. Hvis anmeldelse ikke foretages retti-
digt, foreslås det, at bevillingen skal bortfalde.
Det foreslås i
stk. 3,
at bevilling kan nægtes et selskab mv., hvis et medlem af selskabets direk-
tion eller bestyrelse er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende
fare for misbrug af bevillingen, eller der i øvrigt efter de oplysninger, der foreligger om den
278
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
pågældendes personlige forhold, er særlig grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive
virksomheden på forsvarlig måde. Det samme gælder, hvis et medlem af direktionen eller be-
styrelsen har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller der-
over. Det er politiet i den politikreds, hvorfra virksomheden drives, der foretager en konkret
vurdering af, om bevilling skal nægtes på baggrund af de faktiske omstændigheder i sagen. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets § 3.
Der henvises til betænkningens kapitel 2, pkt. 5.2.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at en bevilling bortfalder, når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillings-
haveren ophører med at opfylde en eller flere af betingelserne i § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1, jf. §
3, stk. 1. Det samme gælder, hvis anmeldelse efter § 4, stk. 2, ikke foretages rettidigt.
Betingelserne i lovudkastets § 3, stk. 1, må anses for at være afgørende for at imødegå handlen
med stjålne brugte genstande, og det foreslås derfor, at betingelserne vedvarende skal være
opfyldt.
Bestemmelsen indebærer, at gældende ret om bortfald af bevilling videreføres, således at en
bevilling også fremover bortfalder, når bevillingshaveren dør, eller hvis bevillingshaveren op-
hører med at opfylde betingelserne for at få bevilling (forretningsadresse her i landet, ikke
umyndig eller under værgemål og ikke under rekonstruktionsbehandling eller konkurs). Det
foreslås, at det samme gør sig gældende, hvis bevillingshaveren er et selskab mv., og et medlem
af selskabets direktion eller bestyrelse ophører med at opfylde de nævnte betingelser.
Af hensyn til, at det kan påses, at betingelserne for bevilling til at drive handel med brugte
genstande samt pantelånervirksomhed fortsat er opfyldt, foreslås det endvidere at videreføre
gældende ret om, at selskabers mv. bevilling bortfalder, hvis nye medlemmer indtræder i direk-
tionen eller bestyrelsen, og anmeldelse heraf ikke sker rettidigt.
Det foreslås i
stk. 2,
at der – uanset lovudkastets § 5, stk. 1 – i tilfælde af bevillingshaverens
død, konkurs mv., er adgang til at fortsætte virksomheden uden bevilling for en kortere periode
med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomheden.
En bevillingshavers dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en bevillingshaver, der er
under rekonstruktionsbehandling, en bevillingshavers konkursbo eller en værge for en bevil-
lingshaver, der er under værgemål efter værgemålslovens §§ 5, 6 eller 7, har således adgang til
279
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomhe-
den.
Bestemmelsen har til formål at sikre en fornuftig afvikling af virksomheden og undgå, at f.eks.
de efterladte eller kreditorerne lider unødige tab.
Fortsættelse af virksomheden skal inden 4 uger efter dødsfaldet, rekonstruktionens indledning,
konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse anmeldes til politiet i den politik-
reds, hvorfra virksomheden drives.
Det foreslås endvidere, at den nævnte adgang skal gælde i 1 år efter den begivenhed, som med-
førte bevillingens bortfald. Politiet kan dog i særlige tilfælde tillade, at fristen forlænges. Poli-
tiet kan f.eks. tillade, at fristen forlænges i tilfælde, hvor der pågår forhandlinger om en virk-
somhedsoverdragelse, og hvor virksomhedsoverdragelsen er nært forestående. Hvis der deri-
mod først op imod 1-årsfristens udløb tages skridt til at afhænde virksomheden, vil kravet der-
imod som udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt.
Det foreslås endelig i
stk. 3,
at justitsministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelsens stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at justitsministeren kan bestemme, at en bevillings-
haver på trods af manglende opfyldelse af betingelserne for at få bevilling, f.eks. hvis bevil-
lingshaveren er under rekonstruktionsbehandling, alligevel kan opretholde sin bevilling.
Der kan således opstå situationer, hvor betingelserne for at have bevilling alene for en kort og
nærmere afgrænset periode ikke er opfyldt, og der til trods herfor ikke vurderes at foreligge en
risiko for, at virksomheden vil blive drevet på uforsvarlig måde.
Hensynet til den handlendes mulighed for at opretholde sin virksomhed og dermed undgå at
lide et økonomisk tab i en sådan kortere, afgrænset periode, hvor betingelserne for bevilling
ikke er opfyldt, vil – afhængig af de konkrete omstændigheder – således kunne veje tungest.
Hensynsafvejningen vil bero på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i hver
enkelt sag.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 7.2.
280
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at en bevilling udstedt af politiet kan tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren
gør sig skyldig i grov eller gentagen tilsidesættelse af de pligter, der påhviler bevillingshaveren
efter loven eller de forskrifter, der er fastsat i henhold til loven, og der efter de udviste forhold
er grund til at antage, at den pågældende ikke fremover vil drive virksomheden på forsvarlig
måde.
Bestemmelsen om tilbagekaldelse af bevilling forslås indført med henblik på at sikre kontrollen
handel med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte
genstande. Det er politiet i den politikreds, hvorfra virksomheden drives, der træffer afgørelse
om tilbagekaldelse af bevillingen. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grund til at
antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden på en forsvarlig måde.
Bevilling vil f.eks. kunne tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren gentagne gange ikke varetager
sin pligt i forbindelse med mistanke om manglende lovlig adkomst, eller hvis den pågældende
er mistænkt for hæleri, og der på den baggrund er grund til at antage, at den pågældende heller
ikke fremover vil drive virksomheden på forsvarlig måde.
Reglen supplerer straffelovens § 79, stk. 1, hvorefter den, der er dømt for et strafbart forhold,
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stilling eller hverv, ved dom kan frakendes
retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,
såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug.
Den foreslåede bestemmelse hjemler imidlertid en
videregående
tilbagekaldelsesadgang end
den, der er indeholdt i straffelovens § 79, stk. 1. Med den foreslåede bestemmelse er der således
mulighed for at tilbagekalde en bevilling, selv om bevillingshaveren ikke er dømt for et strafbart
forhold.
Det foreslås i stk. 1 endvidere, at en bevilling også skal kunne tilbagekaldes, hvis betingelserne
for at nægte den pågældende bevilling er opfyldt, jf. 3, stk. 2, eller § 4, stk. 3, jf. § 3, stk. 2.
Det indebærer, at en bevilling kan tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren er dømt for et strafbart
forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, jf. straf-
felovens § 78, stk. 2, eller der i øvrigt efter de oplysninger, der foreligger om den pågældendes
personlige forhold, er særlig grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden
på forsvarlig måde.
281
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen foreslås også at gælde i tilfælde, hvor bevillingshaveren er et selskab mv. Det
indebærer, at en bevilling kan tilbagekaldes, hvis der foreligger oplysninger om, at et medlem
af selskabets direktion eller bestyrelse er dømt for et strafbart forhold, hvis forholdet begrunder
en nærliggende fare for misbrug af bevillingen, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller der i øvrigt
efter de oplysninger, der foreligger om den pågældendes personlige forhold, er særlig grund til
at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.
I lyset af, at gæld til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslås det i
stk. 2,
at en bevilling kan tilbagekaldes, hvis bevillingshaveren oparbejder betydelig gæld til det of-
fentlige, hvorved forstås forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover. Det er politiet i den poli-
tikreds, hvorfra virksomheden drives, der træffer afgørelse om tilbagekaldelse.
Tilsvarende bestemmelser om tilbagekaldelse er indeholdt i en række andre love, herunder rets-
plejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelse, inkassoloven får så vidt angår autorisation til
inkassovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt mv.
Det forudsættes, at der forud for tilbagekaldelse af en bevilling på grund af betydelig forfalden
gæld til det offentlige foretages en konkret og individuel vurdering af omstændighederne ved
restancens opståen og forløb, herunder i hvilket omfang bevillingshaveren har vist vilje til at få
gælden nedbragt. I vurderingen heraf bør i den forbindelse indgå, om gælden pludseligt er op-
stået, f.eks. som følge af midlertidige likviditetsproblemer, eller om den gennem længere tid er
vokset, og om der i denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra bevillingshaverens
side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig tidsfrist. Det forudsættes endvidere, at be-
villingshaveren forud for en eventuel tilbagekaldelse som følge af betydelig forfalden gæld til
det offentlige oplyses om, hvilke konsekvenser (tilbagekaldelse) en fortsat betydelig restance
kan få, således at bevillingshaveren har mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig
frist.
Der stilles således – i forhold til kravene for at nægte bevilling, jf. lovudkastets § 3, stk. 2 –
skærpede krav til at tilbagekalde en allerede meddelt bevilling på baggrund af oparbejdede of-
fentlige restancer. Det skærpede krav skal ses i lyset af, at tilbagekaldelse må betragtes som
mere indgribende for den pågældende end et afslag på en ansøgning om bevilling.
Bestemmelsen foreslås også at finde anvendelse i tilfælde, hvor bevillingshaveren er et selskab
mv. Det indebærer, at en bevilling kan tilbagekaldes, hvis der foreligger oplysninger om, at et
medlem af selskabets direktion eller bestyrelse har forfalden gæld til det offentlige på 100.000
kr. eller derover. Der vil i disse situationer også være grund til at antage, at bevillingshaveren
ikke fremover vil kunne drive virksomheden på en forsvarlig måde. Der bør også i disse situa-
282
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tioner gives den pågældende person i selskabets direktion eller bestyrelse en rimelig frist til at
indfri restancen.
Idet karakteren af det eller de forhold, som begrunder en tilbagekaldelse af bevilling, kan vari-
ere, foreslås det i
stk. 3,
at en tilbagekaldelse af en bevilling skal kunne ske for et tidsrum af 1
til 5 år eller indtil videre.
Det kan således i nogle tilfælde være nødvendigt at tilbagekalde en bevilling i en nærmere
afgrænset periode, mens det i andre tilfælde – afhængigt af alvoren af det forhold, der begrunder
tilbagekaldelsen – kan være påkrævet at tilbagekalde bevillingen indtil videre. Det vil f.eks.
være tilfældet, hvis der pågår en efterforskning som følge af mistanke om hæleri, der først kan
be- eller afkræftes, når efterforskningen er afsluttet, eller tilbagekaldelsen er begrundet i væ-
sentlig forfalden gæld til det offentlige.
Endelig foreslås det i
stk. 4,
at politiets afgørelse om tilbagekaldelse af bevilling skal indeholde
oplysninger om adgangen til at begære domstolsprøvelse samt fristen herfor.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 7.2.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at politiets afgørelse om tilbagekaldelse efter § 6, stk. 1 (på grund af grov
eller gentagen tilsidesættelse af de pligter, som påhviler bevillingshaveren), inden 4 uger fra
meddelelse om afgørelsen kan forlanges indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører.
Det foreslås, at sådanne sager indbringes af anklagemyndigheden og behandles i strafferetsple-
jens former.
For den erhvervsdrivende er det en indgribende afgørelse at få frataget sin bevilling til at drive
virksomhed. Det foreslås derfor, at en afgørelse om fratagelse af bevilling til handel med brugte
genstande skal kunne prøves ved domstolene.
Ved domstolsprøvelse af en administrativ afgørelse om fratagelse af bevilling for tilsidesættelse
af pligter indgår bl.a. spørgsmål om strafbare forhold, herunder bevillingshaverens overtrædelse
af de pligter, der efter loven eller forskrifter i henhold til loven påhviler den pågældende, hvilke
overtrædelser kan medføre bødestraf, jf. lovudkastets § 13. Det foreslås som en konsekvens
heraf, at disse sager som hidtil bør behandles i strafferetsplejens former.
283
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Med henblik på, at bevillingshaveren har rimelig tid til at reagere på en afgørelse om tilbage-
kaldelse af en bevilling, foreslås det, at fristen for indbringelse for domstolene fastsættes til 4
uger.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at en anmodning om afgørelsens indbringelse for retten efter stk. 1
har opsættende virkning, men at retten ved kendelse kan bestemme, at den pågældende under
sagens behandling ikke må udøve virksomhed i henhold til bevillingen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bevillingshaveren ved anmodning om indbringelse
af den trufne afgørelse for retten kan fortsætte med at udøve sin virksomhed i henhold bevillin-
gen, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen, medmindre retten ved kendelse træffer be-
slutning om, at den pågældende ikke må udøve sin virksomhed. Ved vurderingen af, om det er
relevant at træffe afgørelse om, at virksomheden ikke må fortsættes, må grovheden af pligtens
tilsidesættelse indgå eller om bevillingshaveren gentagne gange har tilsidesat sine pligter.
Det foreslås i endvidere i
stk. 2, 2. pkt.,
at hvis afgørelsen stadfæstes ved dom, kan det i dommen
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Ved vurderingen af, om det i dommen bør
fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning, må der lægges vægt på grovheden af pligtens
tilsidesættelse eller om bevillingshaveren gentagne gange har tilsidesat sine pligter.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at en afgørelse om tilbagekaldelse efter § 6, stk. 2 (forfalden gæld
til det offentlige på 100.000 kr. eller derover), kan forlanges indbragt for domstolene af den,
afgørelsen vedrører.
Det foreslås endvidere i
stk. 3, 2. og 3. pkt.,
at anmodning om domstolsprøvelse skal fremsættes
over for politiet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, og at anklage-
myndigheden herefter anlægger sagen mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Ved domstolsprøvelse af sager om fratagelse af bevilling på grund af betydelig forfalden gæld
til det offentlige indgår ikke spørgsmål om strafbare forhold. Der foretages i stedet en prøvelse
af, om den pågældende rent faktisk har en betydelig forfalden gæld til det offentlige af den
størrelsesorden, som er fastsat i loven. På den baggrund foreslås, at disse sager som hidtil skal
behandles i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at en anmodning om afgørelsens indbringelse for retten efter stk. 3
ikke har opsættende virkning, men at retten ved kendelse kan bestemme, at den pågældende
under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed i henhold til bevillingen.
284
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at den pågældende som udgangspunkt skal indrette sig efter politiets
afgørelse, indtil klagen er blevet behandlet af retten, og der eventuelt træffes en anden afgørelse,
medmindre retten under sagens behandling ved kendelse bestemmer, at den pågældende allige-
vel skal have adgang til at udøve virksomhed i henhold til bevillingen.
Hvis en dom ankes, hvorved en tilbagekaldelse ikke stadfæstes, foreslås det i
stk. 4, 2. pkt.,
at
den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, kan bestemme, at virk-
somhed i henhold til bevillingen ikke må drives under ankesagens behandling.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 8.2.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at en bevilling, der er bortfaldet efter lovens § 5, tilbagekaldt efter § 6
eller frakendt efter straffelovens § 79, straks skal afleveres til politiet.
Bevilling skal afleveres til politiet i den politikreds, hvor bevillingen er udstedt, og hvorfra
virksomheden er blevet drevet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at politiet kan føre et effektivt tilsyn med
de personer, der har bevilling til at drive handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-
hed.
Det foreslås i
stk. 2,
at bevillingen endvidere straks skal afleveres til politiet, når bevillings-
haveren frivilligt eller på anden vis ophører med at drive forretning.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 7.2.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at den erhvervsdrivende, inden virksomhed omfattet af loven påbegyndes,
skal give politiet meddelelse om, hvor regnskabsmateriale og eventuelle forretningslokaler be-
finder sig.
Det foreslås endvidere, at den erhvervsdrivende skal give politiet meddelelse om eventuelle
senere ændringer heri tillige med en eventuel senere ændring af forretningsadressen.
285
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
De nævnte oplysninger skal indsendes i forbindelse med, at der søges om bevilling til at drive
virksomhed med handel med brugte genstande.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at politiet får de oplysninger, der er nød-
vendige for at føre det fornødne tilsyn, og for at politiet kan gribe ind ved mistanke om handel
med stjålne genstande, uanset om virksomheden drives fra et egentligt butikslokale eller via
internettet.
Med henblik på at sikre, at politiet er i besiddelse af relevante og aktuelle oplysninger, hvilket
er nødvendigt for politiets tilsyn, skal den erhvervsdrivende ved senere ændringer i de faktiske
forhold oplyse politiet herom.
Det foreslås i
stk. 2,
at bevillingshaveren efter anmodning give politiet meddelelse om, hvor
virksomhedens varelager befinder sig.
Hvis bevillingshaveren opbevarer sine varer på forskellige lokationer, skal dette oplyses over
for politiet, hvis politiet anmoder om at modtage oplysninger om, hvor varelageret befinder sig.
Onlineauktionsvirksomheder, der er i besiddelse af de genstande, som virksomheden forestår
salget af, skal ligeledes efter anmodning give politiet meddelelse om, hvor genstandene befin-
der sig.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 10.2.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10,
at politiet til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation skal
have adgang til bevillingshaverens regnskabsmateriale, eventuelle forretningslokale samt vare-
lager for at føre det nødvendige tilsyn med virksomheden.
Det er den enkelte politikreds, som – inden for politikredsens område – fører tilsyn med, at
personer omfattet af loven overholder reglerne, herunder kontrollerer at bevillingshaverens gen-
stande svarer til de genstande, der er anført i regnskabsmaterialet.
Det forudsættes i den forbindelse, at politiet til en hver tid uden retskendelse kan få adgang til
en virksomheds regnskabsmateriale, f.eks. via en PC eller USB-stik. Det forudsættes desuden,
286
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
at politiet endvidere uden retskendelse kan få adgang til virksomhedens eventuelle forretnings-
lokale og varelager.
Politiet skal således til enhver tid kunne forevises bevillingshaverens genstande og få nærmere
oplysninger om, hvor genstandene befinder sig. Drives bevillingshaverens virksomhed fra den
pågældendes privatadresse, forudsættes det, at bevillingshaveren har sine varer placeret på en
fysisk lokation, der er adskilt fra den private beboelse, herunder f.eks. i en garage, et opbeva-
ringsrum eller lignende, som politiet er berettiget til at føre tilsyn med uden retskendelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige forvaltningsretlige principper, at der
i hvert enkelt tilfælde må foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er nødvendigt, og om
formålet med undersøgelsen står i rimeligt forhold til undersøgelsens indgribende karakter. Til-
synets omfang afhænger således af, hvad der af politiet skønnes nødvendigt under inddragelse
af den konkrete virksomheds art, aktiviteter og omstændighederne i øvrigt. Tilsynet begrænses
til alene at omfatte de lokaliteter, som er relevante for politiets kontrol, og omfatter således ikke
bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
Indgreb efter den foreslåede bestemmelse vil desuden skulle foretages under iagttagelse af reg-
lerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-
ter. Der skal særligt peges på lovens § 9, hvoraf det følger bl.a., at hvis en enkeltperson eller
juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,
kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det
eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven.
Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe op-
lysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Endvidere gælder en række af forvaltningslovens regler ved gennemførelse af tvangsindgreb
omfattet af loven, herunder reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevej-
ledning. Der er herudover fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om ind-
holdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et tvangsind-
greb.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 10.2.
287
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at bevillingshaveren, hvis denne tilbydes genstande til køb eller
som pant under omstændigheder, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst,
straks skal give politiet meddelelse herom og tilbageholde genstandene, indtil politiet kommer.
Det foreslås endvidere i
stk. 1, 2. pkt.,
at det samme skal gælde, hvis bevillingshaveren efter
aftalens indgåelse kommer i besiddelse af oplysninger, der kan begrunde mistanke om mang-
lende lovlig adkomst.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ikke handles med eller gives pant i
genstande, hvor der er en rimelig grund til at formode, at den, der råder over genstanden, ikke
har lovlig adkomst til genstanden. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med bl.a.
dansk rets almindelige principper om vindikation, hvorefter en person, der har mistet en gen-
stand, i nogle tilfælde vil kunne kræve den tilbageleveret også fra en aftaleerhverver i god tro
(f.eks. i tilfælde af tyveri).
Bevillingshaverens pligt til at reagere ved mistanke om manglende adgang til at råde over en
genstand beror først og fremmest på en eventuel mistanke baseret på de konkrete omstændig-
heder i hvert enkelt tilfælde. Bevillingshaveren forudsættes i den forbindelse at være særligt
opmærksom, når der er tale om værdifulde og/eller sjældne genstande, i hvilken forbindelse der
kan være en særlig anledning for bevillingshaveren til at kræve nærmere oplysninger om ad-
komsten, f.eks. ved anmodning om fremlæggelse af relevant dokumentation i form af kvittering
eller lignende.
Med henblik på at forbedre de muligheder, som bevillingshaveren har for at kontrollere, om
genstande er stjålne eller bortkomne, foreslås der som anført i kapitel 4, pkt. 10.2, at der etab-
leres et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvor bl.a. professionelle handlende
med brugte genstande, herunder auktions-, kunst- og antikvitetsbranchen samt forsikringssel-
skaber, gives adgang. Etableringen af et sådant register, der skal afløse Rigspolitiets nuværende
kostedatebase, vurderes at kunne bidrage til at minimere salget af stjålne genstande. Det vurde-
res desuden, at etableringen af et sådant register, hvor oplysningerne deri er brugbare og valide,
vil være egnet til at reducere kriminelles muligheder for at afsætte stjålne genstande uden risiko
for opdagelse og dermed forventeligt på sigt være egnet til at medvirke til en reduktion i antal-
let af indbrud. For en nærmere beskrivelse af forslaget om etablering af et søgbart register hen-
vises til betænkningens kapitel […], pkt. […].
288
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det forudsættes efter etableringen af et sådant register, at bevillingshaveren ved mistanke om
manglende lovlig adkomst har pligt til at sikre, at der søges på genstanden i registeret.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 10.2.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at overtrædelse af lovens § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, 1. pkt., og §§ 8, 9, og 11
straffes med bøde.
Kravet om bevilling til at drive virksomhed omfattet af loven er afgørende for at kunne opfylde
lovgivningens grundlæggende formål om at sikre kontrollen med handel med brugte genstande
og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande. Det foreslås derfor,
at overtrædelse af kravet om bevilling, jf. lovudkastets § 2, stk. 1, straffes med bøde. En over-
trædelse af kravet om bevilling vil i øvrigt medføre, at bevilling kan nægtes ved senere ansøg-
ning om bevilling.
Det er afgørende for politiets effektive tilsyn med handlen med brugte genstande og pantelå-
nervirksomhed, herunder tilsynet med, at virksomhederne drives på forsvarlig måde, at politiet
er bekendt med, hvem der driver de i medfør af loven omfattede virksomheder. Derfor foreslås
derfor, at bevillingshavende selskaber mv., der undlader inden 14 dage at anmelde nye med-
lemmer af direktionen eller bestyrelsen til politiet, jf. lovudkastets § 4, stk. 2, 1. pkt., straffes
med bøde.
Det foreslås endvidere, at manglende aflevering af bevilling straffes med bøde, jf. lovudkastets
§ 8, straffes med bøde.
Det er tillige væsentligt for politiets mulighed for at føre et effektivt tilsyn, at en bevillings-
haver, inden denne påbegynder sin virksomhed, giver politiet meddelelse om, hvor virksomhe-
dens regnskabsmateriale, eventuelle forretningslokale samt varelager befinder sig, jf. lovudka-
stets § 9. Overtrædelse af denne forpligtelse foreslås derfor også strafbelagt.
Endelig foreslås det, at overtrædelse af bevillingshaverens pligt til straks at give politiet besked,
såfremt der opstår mistanke om manglende lovlig adkomst til genstande til køb eller som pant,
jf. lovudkastets § 11, straffes med bøde.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af disse bestemmelser.
289
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Endelig foreslås det i
stk. 3,
at juridiske personer også kan pålægges strafansvar for overtrædelse
af lovens regler.
For juridiske personer pålægges strafansvar – som i lovgivningen i øvrigt – efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer.
Det indebærer bl.a., at juridiske personer (kun) kan straffes, når der er særlig hjemmel hertil, jf.
straffelovens § 25. Efter straffelovens 5. kapitel forudsætter strafansvar for en juridisk person,
at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 11.2.
Til § 13
Det foreslås med
stk. 1,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virk-
somhed i henhold til loven.
Det forudsættes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse administrativt fastsættes
regler om, at bevillingshavere skal kræve, at den, der vil indgå aftale om salg af en genstand,
hvis værdi overstiger 2.000 kr., skal legitimere sig ved MitID eller gyldig billedlegitimation,
samt regler om, hvor længe den erhvervsdrivende skal opbevare dokumentationen.
Det forudsættes endvidere, at der administrativt fastsættes særlige regler for pantelånervirk-
somhed, herunder om, at pantelånere ikke må betinge sig eller oppebære højere rente af udlånte
beløb end en nærmere fast procentsats pr. påbegyndt måned og ikke herudover må pålægge
pantsætteren omkostninger, samt at pantelåneren ikke må indgå en aftale, ifølge hvilken lånet
skal betales tilbage inden 3 måneder.
Det forudsættes endvidere, at det administrativt fastsættes, at en pantelånervirksomhed i til-
fælde, hvor et lån indfries, eller et pant fornys, efter at pantet er tilmeldt til en auktion, kan
beregne sig et vederlag for afholdte udgifter på en nærmere fast procentsats af lånesummen
med påløbne renter. Derudover foreslås det administrativt fastsat, at pantelåneren kan søge sig
fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion, hvis låntageren er udeblevet med et beløb 30 dage
efter dets forfaldstid, og en række nærmere betingelserne opfyldt.
290
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det forudsættes endelig, at det administrativt fastsættes, at pantelåneren inden 4 uger efter pan-
tets realisation skal opgøre sit mellemværende med pantsætteren.
Det foreslås i
stk. 2,
at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for
politiet der varetager politiets opgaver efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler om,
at politiets opgaver inden for området kan henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en
politikreds.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, pkt. 10.2.
Til § 14
Det foreslås i
§ 14
at loven træder i kraft den […] og har virkning for virksomhed omfattet af
loven, der udøves efter lovens ikrafttræden.
Til § 15
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
§ 15,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne. Loven skal derfor ikke
gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.
291
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2.3 Udkast til bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-
hed
Udkast til
Bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Reglerne i lovens kapitel 3 finder anvendelse på anden selvstændig næringsvirksomhed
ved handel med eller køb af følgende brugte genstande:
1) Cykler og cykeldele,
2) dele af motorkøretøjer,
3) guld- og sølvvarer, smykker, ure, møbler, musikinstrumenter, elektroniske apparater og
tilbehør hertil og
4) andre brugte genstande eller partier af brugte genstande til en købs- eller salgspris, som
overstiger 5.000 kr.
Stk. 2.
For virksomhed nævnt i stk. 1 gælder endvidere reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2
og 3.
Kapitel 2
Fælles regler for handel med brugte genstande og lignende
§ 2.
Bevillingshaveren skal kræve, at den, der vil indgå aftale om salg af en genstand eller
samling af genstande til en pris, der overstiger 2.000 kr., legitimerer sig ved MitID eller gyldig
billedlegitimation. Bevillingshaveren skal opbevare dokumentation for den foreviste legitima-
tion i 5 år.
Kapitel 3
Særlige regler for pantelånervirksomhed
§ 3.
Pantelånere må ikke betinge sig eller oppebære højere rente af udlånte beløb end 1,5 pct.
pr. påbegyndt måned og må ikke herudover pålægge pantsætteren omkostninger, jf. dog § 5.
§ 4.
Pantelåneren må ikke indgå en aftale, ifølge hvilken lånet skal betales tilbage inden 3 må-
neder.
292
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
§ 5.
Indfries et lån eller fornys et pant, efter at pantet er tilmeldt til en auktion, der er fastsat til
afholdelse inden for de følgende 3 uger, kan pantelåneren beregne sig et vederlag for afholdte
udgifter på 5 pct. af lånesummen med påløbne renter, dog højst 3.000 kr. for hvert pant.
Stk. 2.
Har et pant været stillet til auktion, men er trukket tilbage på grund af manglende rime-
ligt bud, kan pantelåneren beregne sig vederlag efter stk. 1.
§ 6.
Pantelåneren kan søge sig fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion, hvis låntageren er
udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Det forfaldne beløb skal udgøre:
1) Mindst en tiendedel af det samlede beløb, der skal betales, eller
2) hvis der i det forfaldne beløb indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede
beløb, der skal betales, eller
3) hele restfordringen.
§ 7.
Pantelåneren skal give auktionslederen de oplysninger, der er nødvendige for at føre auk-
tionskataloget.
Stk. 2.
Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal omfatte:
1) Identiteten på pantelåneren.
2) Pantets nummer, som det fremgår af pantelånerens regnskabsmateriale.
§ 8.
Pantelåneren skal inden 4 uger efter pantets realisation opgøre sit mellemværende med
pantsætteren.
Stk. 2.
Opgørelsen skal indeholde oplysninger, som gør det muligt for pantsætteren at kontrol-
lere, at opgørelsen er foretaget korrekt.
Stk. 3.
Hvis købesummen på auktionen overstiger pantelånerens tilgodehavende efter låneaf-
talen, betales det overskydende beløb til pantsætteren inden den i stk. 1 nævnte frist.
Stk. 4.
Pantelåneren skal opbevare opgørelsen samt et eksemplar af auktionskataloget i 3 år
efter pantets realisation.
Kapitel 4
Straf
§ 9.
Overtrædelse af §§ 2, 3, 4, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, 3 og 4, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse mv.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den […]
293
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0294.png
Bilag til bekendtgørelsen
Bilag 1: Forhøjelse af vederlagstakster for auktionsledere
Med udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens fastprisberegner
1
og med udgangspunkt i
den generelle pris- og lønstigning fra 2004 og frem giver en fremskrivning af beløbet på
800 kr. følgende resultat i 2022 priser:
% regulering generel P/L
Løn % regulering
2004
1,020
800,00
2004
1,025
2005
1,022
817,60
2005
1,025
2006
1,017
831,50
2006
1,015
2007
1,022
849,79
2007
1,025
2008
1,036
880,38
2008
1,038
2009
1,030
906,80
2009
1,042
2010
1,022
926,75
2010
1,021
2011
1,013
938,79
2011
1,003
2012
1,016
953,81
2012
1,010
2013
1,005
958,58
2013
1,003
2014
1,004
962,42
2014
1,003
2015
1,005
967,23
2015
1,005
2016
1,005
972,07
2016
1,007
2017
1,012
983,73
2017
1,012
2018
1,019
1002,42
2018
1,027
2019
1,013
1015,45
2019
1,017
2020
1,011
1026,62
2020
1,015
2021
1,009
1035,86
2021
1,008
2022
1,017
1053,47
2022
1,018
% Forbrugerpris regulering
2004
1,012
800,00
2005
1,018
814,40
2006
1,019
829,87
2007
1,017
843,98
2008
1,034
872,68
2009
1,013
884,02
2010
1,023
904,35
2011
1,028
929,68
2012
1,024
951,99
2013
1,008
959,60
2014
1,006
965,36
2015
1,005
970,19
2016
1,003
973,10
2017
1,011
983,80
2018
1,008
991,67
2019
1,008
999,60
2020
1,004 1003,59
2021
1,011 1014,63
2022
1,015 1029,84
800,00
820,00
832,30
853,11
885,53
922,72
942,09
944,92
954,37
957,23
960,11
964,91
971,66
983,32
1009,87
1027,04
1042,44
1050,78
1069,69
Hvis man tager udgangspunkt i den generelle pris- og lønregulering fra 2004 til 2022
giver en fremskrivning af de 800 kr. til 2022-niveau 1.053,47 kr. Samme beregning er
lavet for henholdsvis løn og forbrugerprisindekset, som giver 1.069,69 kr. og 1.029,84
kr. Et pænt afrundet tal vil på den baggrund være 1.000 kr.
1
https://modst.dk/oekonomi/finanslov-og-udgiftsopfoelgning/indeks/fastprisberegninger/
294
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Bilag 2: Redegørelse om auktioner på nettet af 14. marts 2006
1. Indledning
Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål om auktioner, der gennemføres
på internettet, og det har i den forbindelse været anført, at det kan give anledning til tvivl, hvilke
regler der gælder for internetauktioner.
I lyset heraf har Justitsministeriet udarbejdet denne redegørelse om det gældende regelgrundlag
på området, og det er i forbindelse hermed overvejet, om der er behov for nye initiativer, der
kan sikre, at internetbrugerne er tilstrækkeligt beskyttet, når de handler via auktionshusene på
nettet.
Justitsministeriet har holdt et møde den 22. november 2004 med en bred kreds af repræsentanter
for auktionsbranchen, herunder auktioner, som udelukkende gennemføres på internettet, samt
relevante myndigheder og organisationer med henblik på en nærmere drøftelse af den videre
proces med udarbejdelsen af denne redegørelse samt erfaringsudveksling vedrørende de prak-
tiske og retlige spørgsmål, der knytter sig til auktioner på internettet.
I denne redegørelse beskrives nærmere, hvorledes auktioner, herunder auktioner på internettet,
gennemføres i praksis (afsnit 2). Denne beskrivelse bygger bl.a. på de oplysninger, som Justits-
ministeriet modtog på mødet den 22. november 2004, og på en række skriftlige bidrag, som
Justitsministeriet efterfølgende har modtaget fra nogle af de netauktionshuse, som deltog i mø-
det.
I afsnit 3 redegøres for auktionslederlovens anvendelsesområde, og afsnit 4 indeholder en be-
skrivelse af forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven. Markedsføringslovens regler be-
handles i afsnit 5. Afsnit 2-4 er udarbejdet af Justitsministeriet, og afsnit 5 er udarbejdet af
Forbrugerombudsmanden. I afsnit 6 omtales høringssvar vedrørende et udkast til redegørelsen
og Justitsministeriets bemærkninger hertil.
2. Gennemførelse af auktioner i praksis
2.1. Traditionelle auktioner
I almindelighed vil auktionsholderen på en traditionel auktion navnlig sælge genstande, som
den pågældende har taget i kommission for en sælger og bortauktionerer mod et honorar, som
kan opkræves hos enten sælgeren eller køberen. I praksis opkræver auktionsholderen salær hos
295
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
både sælgeren og køberen. Auktionsholderen kan imidlertid også bortsælge genstande, som
holderen selv har opkøbt. Auktionsholderen skal til brug for auktionen udarbejde et katalog
over de genstande, der afholdes auktion over, hvori genstandene beskrives og eventuelt vurde-
res. Kataloget skal være tilgængelig for de bydende forud for auktionen, og auktionshuse of-
fentliggør i dag tillige ofte kataloget på internettet. Forud for eller i forbindelse med auktionen
skal de bydende desuden have adgang til ved et eftersyn at gøre sig bekendt med de genstande,
der er sat til salg. Auktionen skal afvikles under ledelse af en uafhængig auktionsleder, der er
beskikket af Justitsministeriet.
Auktionsresultatet fremkommer ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige
tilstedeværende bydende ønsker at overgå, og som heller ikke overgås af skriftlige eller telefo-
niske bud. Den højestbydende bliver herefter forpligtet, når der falder hammerslag, og det
samme bliver sælgeren, medmindre der ikke opnås den eventuelle mindstepris, som sælgeren
har fastsat og forud for auktionen skriftligt har meddelt auktionsholderen. Betaling og udleve-
ring af salgsgenstanden vil kunne ske umiddelbart efter, at der er faldet hammerslag.
Budgivning på auktionen kan ske ved personligt fremmøde i auktionshuset eller som kommis-
sionsbud pr. brev, fax eller e-mail. Det kan herudover i visse tilfælde aftales, at der afgives bud
pr. telefon under auktionen. Ifølge Justitsministeriets oplysninger varierer antallet af bydende,
der personligt er til stede ved eftersyn og/eller budgivning. Eksempelvis kan nævnes, at Køben-
havns Auktioner har oplyst, at andelen af fysisk tilstedeværende ved eftersyn og/eller budgiv-
ning udgør 95-100 pct. af samtlige købere, for bogauktioner dog ca. 70 pct.
2.2. Auktioner på internettet
I de senere år er der som alternativ til salg på traditionelle auktioner omfattet af auktionsleder-
loven i stigende omfang anvendt salgsformer, hvor der sker salg ved auktioner på internettet.
Sådanne netauktioner afvikles på en måde, som på en række punkter svarer til de traditionelle
auktioner. Også auktionshuse, der tidligere alene har udbudt traditionelle auktioner, er i den
senere tid begyndt tillige at udbyde sådanne netauktioner.
På trods af de nævnte ligheder med traditionelle auktioner, er netauktionerne imidlertid på af-
gørende punkter så forskellige fra traditionelle auktioner, at auktionslederloven ikke finder an-
vendelse herpå. Derimod finder en række andre regler, herunder forbrugeraftalelovens
fjernsalgsregler og markedsføringsloven anvendelse på netauktionerne. Der henvises herom til
afsnit 3-5.
296
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Den, der står for netauktionens afvikling og er ansvarlig for den hjemmeside på internettet,
hvorfra auktionen afvikles, vil i visse tilfælde sælge genstande, som den pågældende har taget
i kommission for en sælger, og som sælges mod et honorar, som den pågældende opkræver hos
både sælgeren og køberen.
Til brug for en netauktion vil der ofte være udarbejdet en beskrivelse og vurdering af de gen-
stande, der sælges på netauktionen. Beskrivelsen og vurderingen vil – oftest sammen med et
foto af genstanden – tillige være tilgængelig på den pågældende hjemmeside, således at der er
et link fra denne beskrivelse og vurdering til selve auktionsfunktionen vedrørende den pågæl-
dende genstand på hjemmesiden. Det forekommer, at den, der står for netauktionens afvikling,
endvidere giver de bydende adgang til på et nærmere angivet tidspunkt i et showroom eller
lignende at foretage eftersyn af de genstande, der er sat til salg, forinden der åbnes for afgivelse
af bud. I nogle situationer kan der også afgives bud fra computere, der er opstillet til formålet i
f.eks. et showroom.
I andre tilfælde indgås der ved netauktioner aftale mellem køber og sælger, uden at den, der står
for netauktionens afvikling, har haft genstanden i kommission og solgt den i eget navn, men
hvor genstanden i sælgerens navn er udbudt på auktion fra den pågældende netauktionsudby-
ders hjemmeside. Sælgerens navn kan eventuelt holdes anonymt, indtil auktionens afslutning,
hvor alene højestbydende bliver gjort bekendt hermed. Netauktionshusets hjemmeside vil også
i disse tilfælde indeholde en beskrivelse og vurdering af varen, som netauktionshuset eventuelt
har medvirket ved udarbejdelsen af, og sælgeren eller køberen vil formentlig som oftest betale
netauktionshuset et vederlag for at bruge auktionsfunktionen. Hvor der i sådanne tilfælde ikke
indgås aftale direkte mellem køberen og den, der står for en netauktions afvikling, vil det på-
gældende netauktionshus således sædvanligvis – som i de beskrevne tilfælde – have formidlet
kontakten mellem sælgeren og køberen.
I modsætning til de traditionelle auktioner, er netauktionerne ikke kendetegnet ved, at auktionen
er tilrettelagt på en sådan måde, at en væsentlig del af de bydende er til stede samtidigt og kan
byde på varerne på det tidspunkt og sted, som auktionsholderen forinden har fastsat og bekendt-
gjort. Netauktionerne er derimod kendetegnet ved, at ingen af de bydende fysisk er til stede,
idet der fra de bydendes egen computer afgives bud over internettet på en hjemmeside inden
for et på forhånd bekendtgjort tidsrum. De bydende vil således på forhånd skulle oprette en
profil med relevante oplysninger, og vil i almindelighed skulle logge sig på den funktion på
hjemmesiden, der giver mulighed for at byde på auktionen.
Funktionen med budgivning på hjemmesiden kan være indrettet på forskellige måder. Det fo-
rekommer ofte, at en tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af første bud kan angive, hvor
297
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
meget den pågældende højst vil betale for genstanden, med henblik på at auktionssystemet på
hjemmesiden – hver gang der bliver budt over den pågældende tilbudsgivers tidligere bud –
automatisk hæver vedkommendes bud med et bestemt beløb ud over det senest budte, indtil den
pågældendes maksimumpris er nået (såkaldte autobud). Endvidere forekommer det, at en sæl-
ger – på samme måde, som det er muligt ved traditionelle auktioner – forbeholder sig en mini-
mumspris, som ikke offentliggøres under auktionen, og således at auktionen annulleres, såfremt
den fastsatte minimumspris ikke opnås. Mindstepris vil være meddelt netauktionshuset (auk-
tionsholderen), der vil kunne registrere dette i netauktionssystemet.
Auktionsresultatet fremkommer under netauktioner ved, at en bydende afgiver et tilbud, som
ingen af de øvrige bydende overgår inden for den fastsatte tidsfrist. Det kan dog forekomme, at
det på forhånd er bestemt, at fristen for afgivelse af tilbud forlænges, hvis der modtages nye
bud kort før den fastsatte frists udløb.
I tilfælde, hvor netauktionshuset har haft den pågældende genstand i kommission i forbindelse
med auktionens afvikling, vil netauktionshuset efterfølgende sørge for, at genstanden udleveres
til køberen, og at der afregnes med sælgeren og køberen. Fristerne herfor vil almindeligvis
fremgå af auktionsvilkårene.
I tilfælde, hvor netauktionshuset alene har formidlet kontakten mellem køberen og sælgeren,
vil netauktionshuset efterfølgende – i almindelighed ved at sende en e-mail til hver af parterne
med oplysning om den anden parts identitet og om, hvordan den anden part kan kontaktes –
sørge for, at køberen og sælgeren kan sætte sig i kontakt med hinanden med henblik på udleve-
ring af salgsgenstanden og gennemførelse af betalingen.
3. Auktionslederloven
3.1. Auktionslederlovens indhold
Ifølge § 1, stk. 1, i lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr. 191
af 9. april 1986, som ændret ved lov nr. 385 af 22. maj 1996 og lov nr. 1018 af 23. december
1998, (auktionslederloven) skal som udgangspunkt alle frivillige offentlige auktioner afholdes
af auktionsledere, der er beskikket af justitsministeren. Undtaget er således tvangsauktioner,
der er nærmere reguleret i retsplejeloven. Endvidere er frivillige offentlige auktioner over fast
ejendom, registrerede skibe og registrerede luftfartøjer undtaget fra auktionslederlovens anven-
delsesområde.
298
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det fremgår af auktionslederlovens § 7, jf. § 13, stk. 2, 1. pkt., at auktioner omfattet af auk-
tionslederloven skal afvikles ved en auktionsleder, der er beskikket af justitsministeren efter
indstilling af fogeden, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 1, eller ved en af fogeden autoriseret
fuldmægtig for auktionslederen.
Auktionslederen har i medfør af auktionslederloven en række nærmere fastsatte opgaver i for-
bindelse med auktionens forberedelse og afholdelse.
Auktionslederen har således i henhold til auktionslederlovens § 8, stk. 1, pligt til at være op-
mærksom på, at der ikke foreligger omstændigheder, som tyder på manglende lovlig adkomst
til det, der skal bortsælges ved auktion, ligesom auktionslederen skal påse, at bortsalget ikke
sker i strid med lovgivningen i almindelighed.
Det er auktionslederen, der efter forhandling med auktionsholderen berammer tid og sted for
auktionens afholdelse, hvilket skal ske snarest muligt efter modtagelsen af auktionsbegæringen,
jf. auktionslederlovens § 10.
Det beror på auktionsholderen, hvorledes auktionen skal bekendtgøres, idet det dog i bekendt-
gørelsen skal angives, om salgsgenstandene sælges for auktionsholderens eller for anden mands
regning, jf. auktionslederlovens § 11, stk. 1 og 2.
I henhold til auktionslederlovens § 12, stk. 1, skal der til brug ved auktionen udarbejdes et
auktionskatalog, som skal indeholde auktionsvilkårene, der indføres straks efter titelbladet, og
som desuden skal indeholde en fortegnelse i nummerorden over de genstande, der ønskes bort-
solgt. På auktionen må ikke bortsælges genstande, der ikke optages i kataloget, og genstandene
skal under auktionen så vidt muligt opråbes i den rækkefølge, i hvilken de er opført i kataloget,
jf. auktionslederlovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
Der skal desuden i henhold til auktionslederlovens § 13, stk. 3, gives de mødende fornøden
adgang til forud for eller under auktionen at gøre sig bekendt med de genstande, der stilles til
salg ved auktionen.
Auktionslederen skal påse, at auktionen fremmes med behørig orden, jf. auktionslederlovens §
13, stk. 2, 1. pkt. Ved auktionens begyndelse oplæser auktionslederen auktionsvilkårene, som
tillige skal opslås til almindelig efterretning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktio-
nen afholdes under åben himmel, da der, hvor den holdes eller begyndes. Når dette er iagttaget,
kan de på auktionen bydende ikke påberåbe sig uvidenhed om auktionsvilkårene, jf. auktions-
lederlovens § 13, stk. 1, 1 og 2. pkt.
299
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det fremgår af auktionslederlovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at det enkelte salg sker ved, at hammer-
slag – efter 3 gange gentaget opråb uden overbud – gives til den højestbydende, eller hvis den-
nes bud på grund af hans manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den
næsthøjestbydende og så fremdeles. Når hammerslag er meddelt, er sælgeren bundet ved salget,
for så vidt auktionskøberen på sin side opfylder vilkårene, jf. auktionslederlovens § 13, stk. 4,
5. pkt. Salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddelelse må ikke finde sted,
jf. auktionslederlovens § 13, stk. 4, 6. pkt.
Det er dog i auktionslederlovens § 13, stk. 4, 2-4. pkt., fastsat, at det kan stilles som betingelse
for bortsalg, at køberen i det mindste har budt den pris, som auktionssælgeren forud for auktio-
nen i en skriftlig meddelelse til auktionslederen – i praksis auktionsholderen – har stillet som
vilkår for bortsalg. Vil auktionssælgeren gøre brug af denne bestemmelse, må han oplyse, at
den forlangte mindstepris ikke er opnået, og der må da ikke gives hammerslag. Auktionssælge-
ren bestemmer selv, hvorvidt han vil oplyse mindsteprisens størrelse.
Det er endvidere i auktionslederlovens § 13, stk. 5, fastsat, at hvis auktionslederen skønner, at
der kan opnås et væsentlig højere bud på en ny auktion, kan han bestemme, at der skal afholdes
en anden og sidste auktion.
En auktionsleder må ikke selv eller ved en anden sælge egne ting eller købe eller byde på en
auktion, som han eller nogen på hans vegne afholder, jf. auktionslederlovens § 14. Auktionsle-
deren må endvidere ikke i tilknytning til en afholdt auktion medvirke ved salg underhånden af
en opråbt, men ikke ved auktionen solgt genstand eller modtage vederlag i anledning af sådant
salg, jf. auktionslederlovens § 15.
Auktionslederen afgør ifølge auktionslederlovens § 16, stk. 1, tvistigheder, der opstår vedrø-
rende fremgangsmåden under en frivillig auktion. Fremsættes der i øvrigt indsigelser under
denne, har auktionslederen ikke pligt til at tage hensyn til disse, medmindre vedkommende,
efter at auktionslederen har nægtet at tage indsigelsen til følge, nedlægger protest til auktions-
bogen mod auktionens fremme. Auktionen skal da, i det omfang protesten nødvendiggør dette,
standses under forudsætning af, at vedkommende, hvis det forlanges af auktionslederen, uop-
holdelig stiller en af denne fastsat sikkerhed for standsningens følger.
Klager over en auktionsleder kan i medfør af auktionslederlovens § 9, stk. 1, indgives til Ju-
stitsministeriet gennem fogeden.
300
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0301.png
3.2. Auktionslederlovens anvendelsesområde i forhold til netauktioner
Efter Justitsministeriets opfattelse er det afgørende for, om en given auktionsform falder inden
for auktionslederlovens anvendelsesområde, om en væsentlig del af de bydende er til stede på
auktionsstedet, således at de har mulighed for at gøre sig bekendt med, at andre bydende afgiver
bud.
Om begrebet auktion (i modsætning til licitation) er anført følgende i forarbejderne til auktions-
lederloven (Folketingstidende 1934-35, Tillæg A, sp. 3134):
”Ministeriet har overvejet, hvorvidt det i loven bør bestemmes, at dens regler også
skal gælde offentlig licitation. En forudsætning herfor måtte det være, at der ved
licitation benyttes lignende former som ved offentlig auktion, altså navnlig, at de
bydende personligt møder frem ved licitationen og ved at påhøre hinandens bud får
en opfordring til at give underbud. I nutiden foregår imidlertid offentlige licitationer
som oftest ved en i dagbladene eller på anden måde fremsat indbydelse til at indgive
bud, hvorpå tilbudene indgives skriftligt, således at de bydende ikke personligt er
til stede og ikke får lejlighed til at blive bekendt med hinandens bud og give under-
bud, og man har derfor fundet det rigtigst at holde offentlige licitationer uden for
lovens område…”
Det fremgår heraf, at et væsentligt kriterium for, om der er tale om en auktion i lovens forstand,
er, at de bydende personligt møder frem, således at de på stedet har lejlighed til at blive bekendt
med hinandens bud og dermed har mulighed for at indrette sig herpå.
Denne definition på en traditionel auktion fremgår endvidere forudsætningsvis af forbrugeraf-
talelovens § 2, stk. 1, nr. 4
1
. Efter denne bestemmelse, som bl.a. viderefører § 10 c, stk. 2, i den
tidligere forbrugeraftalelov, og som gennemfører artikel 3, stk. 1, in fine, i det generelle
fjernsalgsdirektiv
2
, gælder reglerne om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg ikke for ”auktions-
salg, der er tilrettelagt således, at en væsentlig del af de bydende normalt er til stede på auk-
tionsstedet”. I bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i § 10 c, stk. 2, anføres, at
”[i] stk.
2 undtages ”traditionelt” auktionssalg, dvs. auktioner, der er indrettet med henblik på, at de
bydende normalt er til stede i de lokaler, hvor auktionen holdes. Undtagelsen omfatter ikke
”elektroniske auktioner”, f.eks. via Internettet”
3
.
Efter Justitsministeriets opfattelse følger det forudsætningsvis heraf, at den situation, at bud på
en traditionel auktion indtelefoneres eller lignende, ikke kan sidestilles med afgivelse af bud på
Jf. i øvrigt Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, s. 7584.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med afta-
ler vedrørende fjernsalg.
3
Jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 5956.
1
2
301
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
en internetauktion, hvor det er det klare udgangspunkt, at deltagerne ikke er til stede samtidig
med mulighed for at gøre sig bekendt med, at andre bydende afgiver deres bud.
Også i litteraturen på området er det forudsat, at der stilles krav om samtidig tilstedeværelse af
de bydende (”i
hinandens overværelse”,
jf. Ravnsholt Rasmussen: Auktionslederloven (2.
udg.), s. 19, ”tilstede
samtidigt”,
jf. Jens Anker Andersen: Auktioner (3. udg.), s. 51, og ”de
fremmødte”,
jf. Gomard: Fogedret (3. udg.), s. 238). Der kan endvidere henvises til Axel H.
Pedersen, Licitation, 1955, s. 236, hvor det anføres, at ”det
centrale led i auktionsbegrebet [er]
den samtidige tilstedeværelse af de bydende med den deraf følgende gensidige påvirkning”.
Hertil kommer, at bestemmelserne i auktionslederloven klart forudsætter, at der er tale om en
traditionel auktion, jf. herved bl.a. lovens § 8, stk. 1, om auktionslederens undersøgelsespligt.
Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at auktionslederloven udeluk-
kende finder anvendelse på auktioner, der er tilrettelagt med henblik på, at en væsentlig del af
de bydende normalt er til stede på auktionsstedet.
Auktionslederloven omfatter derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke auktioner på inter-
nettet. Dette gælder også, selv om der måtte være adgang til fysisk eftersyn, f.eks. i et
showroom, af de genstande, der udbydes på en internetauktion.
4. Forbrugeraftaleloven, købeloven mv.
4.1. Forbrugeraftaleloven
Ved lov nr. 451 af 9. juni 2004 blev der indført en ny forbrugeraftalelov. Loven indeholder bl.a.
regler om, at den erhvervsdrivende ved forbrugeraftaler om køb af varer, der indgås ved
fjernsalg, skal give forbrugeren en række oplysninger, jf. §§ 11 og 12, og at forbrugeren har ret
til at træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i 14 dage, jf. §§ 17 og 18. Loven trådte i kraft
den 1. oktober 2004.
a.
Ved en
forbrugeraftale
forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit er-
hverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv, jf. § 3, stk.
1. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er
en forbrugeraftale, jf. § 3, stk. 2.
Loven gælder dog også ved
aftaler mellem to private,
når aftalen er
indgået eller formidlet for
sælgeren af en erhvervsdrivende.
Af lovens § 3, stk. 3, følger således, at loven under i øvrigt
302
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
samme betingelser som nævnt i stk. 1 tillige finder anvendelse på aftaler om varer og tjenestey-
delser mellem ikkeerhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller
tjenesteyderen af en erhvervsdrivende.
I modsætning til, hvad der var gældende før vedtagelsen af den nye forbrugeraftalelov, gælder
denne udvidede forbrugeraftaledefinition også for aftaler, der er indgået ved fjernsalg.
Om baggrunden for denne ændring henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 7555,
og betænkning 1440/2004, s. 377 ff. I lovforslaget anføres, at der med bestemmelsen i § 3, stk.
3,
”er tale om en videreførelse af den gældende regel i lovens § 1, stk. 4, men således
at det udvidede forbrugeraftalebegreb – i modsætning til efter gældende ret – tillige
finder anvendelse i tilfælde, hvor aftalen angår en tjenesteydelse eller er indgået
ved fjernsalg.
Som følge af den markedsmæssige og teknologiske udvikling må fjernsalgsreglerne
således antages at kunne have praktisk relevans også i tilfælde, hvor en erhvervs-
drivende via et system for fjernsalg formidler en handel mellem to privatpersoner,
og i sådanne tilfælde vil der på samme måde som ved aftaler indgået på anden måde
kunne være et væsentligt behov for beskyttelse af forbrugeren. Det kan f.eks. være
tilfældet for så vidt angår auktionssalg via internettet, som efter den gældende ord-
ning kun vil være omfattet af fjernsalgsreglerne, hvis der er tale om salg fra er-
hvervsdrivende.”
Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår der er tale om
formidling
i bestemmelsens forstand,
henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 7586, og betænkning 1440/2004, s. 377 ff.
I lovforslaget anføres bl.a.:
”Mellemmanden skal have optrådt aktivt i forbindelse med aftalens indgåelse som
repræsentant for sælgeren eller tjenesteyderen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
den erhvervsdrivende har formidlet kontakt mellem sælger og køber – den pågæl-
dende må yderligere ved anprisning af salgsgenstanden eller på anden måde have
deltaget aktivt i forhandlingerne.
Består den erhvervsdrivendes ydelse alene i at stille hjemmesideplads til rådighed,
finder formidlingsreglen ikke anvendelse. Hvis den erhvervsdrivende modtager ve-
derlag for sin indsats i forbindelse med det enkelte salg, må den pågældende deri-
mod antages at have deltaget i salgsforhandlingerne, og optræder den erhvervsdri-
vende ligefrem som fuldmægtig for sælgeren/tjenesteyderen, vil aftalen klart være
omfattet af reglen. Hvis den erhvervsdrivende handler som kommissionær i eget
navn, følger det allerede af hovedreglen i stk. 1, at der er tale om en forbrugeraftale,
hvor alle de rettigheder og forpligtelser, som i henhold til loven påhviler forbruge-
rens medkontrahent, påhviler kommissionæren.”
303
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det fremgår således af bemærkningerne til forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, at formidlingsreg-
len vil kunne finde anvendelse, hvis den erhvervsdrivendes indsats består i mere end blot at
stille hjemmesideplads til rådighed. I lyset af bemærkningerne om, at mellemmanden skal have
optrådt aktivt i forbindelse med aftalens indgåelse, må det antages, at netauktionshusene ved de
auktioner på internettet, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2., som udgangspunkt vil være at
anse for formidlere efter § 3, stk. 3. Dette gælder formentlig også, hvor bistanden alene består
i at stille en auktionsfacilitet til rådighed på nettet, som en privat sælger kan benytte sig af.
Sælgeren får herved mulighed for at gøre brug af et professionelt system for fjernsalg, som klart
er salgsfremmende og medvirkende til at opnå den bedst mulige pris. Dette taler for at anse
forholdet for omfattet af formidlingsreglen, uden at det i den forbindelse kan anses for afgø-
rende, om den erhvervsdrivende har betinget sig et vederlag for sin bistand i forbindelse med
det enkelte salg, idet den erhvervsdrivendes indtjeningsmæssige interesse i systemet f.eks. kan
ligge i at have en hjemmeside med mange besøgende med henblik på at tiltrække annoncer mv.
Spørgsmålet om formidlingsreglens anvendelse beror dog på en konkret vurdering, der i sidste
ende henhører under domstolene.
b.
Fjernsalg
er defineret i lovens § 4 som aftaler, der 1) indgås ved brug af fjernkommunikation,
dvs. kommunikation, der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk,
og 2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.
I bemærkningerne til § 4, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 7586 f, henvises til det
hidtil gældende fjernsalgsbegreb i den tidligere lovs §§ 10 a og 10 b, og det anføres, at
”[a]f det gældende fjernsalgsbegreb […] følger det, at der skal være tale om en
aftale, der udbydes, forhandles og indgås på afstand. Der er således ikke tale om
fjernsalg, hvis parterne mødes fysisk i forbindelse med markedsføringen eller afta-
lens indgåelse.”
Omfattet af fjernsalgsbegrebet er bl.a. handel på internettet. En aftale om køb af en vare, der
indgås via internettet, er således en fjernsalgsaftale, og det gælder også, når aftalen indgås via
en internetauktion.
Det er en betingelse, at parterne ikke har mødtes fysisk i forbindelse med markedsføringen
eller aftalens indgåelse.
Det forhold, at forbrugeren har beset varen i et showroom eller har haft mulighed herfor, kan
ikke i sig selv antages at indebære, at der ikke foreligger en fjernsalgsaftale. Heller ikke det
forhold, at forbrugeren afgiver bud på auktionen via en computer i det pågældende showroom,
vil i sig selv være ensbetydende med, at der ikke er tale om fjernsalg. Er der tale om, at forbru-
304
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
geren i et showroom har fået personlig vejledning af en ansat i auktionshuset vedrørende den
pågældende vare, vil der derimod som udgangspunkt ikke være tale om fjernsalg, selv om varen
efterfølgende købes via en netauktion. Det bemærkes, at det i disse tilfælde må antages at på-
hvile en erhvervsdrivende, der vil påberåbe sig, at der ikke foreligger en fjernsalgsaftale, at
godtgøre dette.
c.
Undtaget fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde er
auktionssalg, der er tilrettelagt så-
ledes, at en væsentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet,
medmindre købet
er indgået uden for fast forretningssted under nogle nærmere bestemte omstændigheder, jf. § 2,
stk. 1, nr. 4.
Denne undtagelse svarer til den tidligere forbrugeraftalelovs § 5, stk. 3, nr. 10, og stk. 5 (ved-
rørende dørsalg), og § 10 c, stk. 2 (vedrørende fjernsalg).
Traditionelle auktioner er omfattet af undtagelsen, jf. herom ovenfor i afsnit 2.1. og 3.2. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at undtagelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, som udgangspunkt også omfatter
de tilfælde, hvor der skriftligt eller telefonisk afgives kommissionsbud i forbindelse med en
traditionel auktion, som foregår på et fysisk auktionssted. Dette gælder formentlig, uanset om
andelen af fysisk tilstedeværende ved en konkret auktion måtte være lavere end andelen af de
bydende, der afgiver kommissionsbud pr. brev, e-mail eller eventuelt via telefon. Er der deri-
mod tale om, at en – formelt set – traditionel auktion mere generelt organiserer auktionssalget
på en sådan måde, at der reelt ikke – eller kun i meget begrænset omfang – er fysisk tilstede-
værende under auktionen, vil det efter omstændighederne kunne medføre, at auktionssalget ikke
længere vil kunne siges at være tilrettelagt med henblik på, at en væsentlig del af de bydende
normalt er til stede på auktionsstedet. Det kan i sådanne tilfælde ikke udelukkes, at auktionen
trods sin formelle betegnelse som traditionel auktion vil falde uden for undtagelsen i § 2, stk.
1, nr. 4, og dermed vil være undergivet reglerne i forbrugeraftaleloven og ikke auktionsleder-
loven. Den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene.
Elektroniske auktioner, f.eks. via internettet, er ikke omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 1, nr. 4.
Dette fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-
04, tillæg A, s. 7584, hvor der henvises til bemærkningerne til den tidligere lovs § 10 c, stk. 2,
jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 5935 og 5956.
d.
At forbrugeraftaleloven gælder, er ensbetydende med, at den erhvervsdrivende skal give for-
brugeren en række oplysninger inden og efter aftalens indgåelse, og at forbrugeren har fortry-
delsesret i 14 dage.
305
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Det er ikke præciseret i loven, hvornår rettigheder og pligter i henhold til loven i formidlings-
tilfældene, jf. § 3, stk. 3, påhviler/tilkommer enten den erhvervsdrivende mellemmand eller
forbrugerens medkontrahent (dvs. sælgeren).
I lovforslaget, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 7586, anføres herom følgende:
”Udgangspunktet er, at lovens bestemmelser skal tages efter pålydende, dvs. at det
er den erhvervsdrivende mellemmand, som skal opfylde oplysningspligten, at med-
delelse om fortrydelse kan gives til mellemmanden osv. Forbrugerens medkontra-
hent er imidlertid den private sælger eller tjenesteyder, og pligter og rettigheder,
som følger af den materielle opfyldelse af kontrakten, påhviler/tilkommer derfor
kontraktparten selv og ikke mellemmanden. Det kommer således f.eks. den private
sælger/tjenesteyder til skade, hvis oplysningspligten ikke overholdes, idet fortry-
delsesfristen ikke begynder at løbe, før forbrugeren har fået alle de foreskrevne op-
lysninger på papir eller andet varigt medium, jf. nærmere lovforslagets § 18, stk.
2.”
Det følger af forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, nr. 1, at grov eller oftere gentaget overtrædelse
af pligten til at oplyse om fortrydelsesretten kan straffes med bøde.
e.
Betingelserne for og retsvirkningerne af fortrydelsesretten i forbindelse med køb af varer
fremgår af forbrugeraftalelovens §§ 20 og 21. Fortrydelsesretten er som udgangspunkt betinget
af, at forbrugeren overgiver den købte genstand til den erhvervsdrivende på dennes forretnings-
sted. Hvis forbrugeren fortryder, mens den købte genstand stadig befinder sig i netauktionens
varetægt, vil forbrugeren kunne udøve sin fortrydelsesret blot ved at underrette netauktionshu-
set herom. Ved forbrugerens tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale vedrørende en vare, kan en
erhvervsdrivende ikke gøre krav i henhold til aftalen gældende mod forbrugeren. Reglerne er
en videreførelse af gældende ret i relation til fjernsalg af varer, jf. den tidligere forbrugerafta-
lelovs § 12 c, og gennemfører det generelle fjernsalgsdirektivs artikel 6, stk. 2, jf. herved Fol-
ketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 5962.
4.2. Købeloven
Købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003, indeholder i §§ 72-87 regler om
forbrugerkøb, herunder bl.a. regler om, hvornår der i sådanne køb foreligger en mangel, og om
forbrugerens beføjelser i anledning af mangler.
Ved forbrugerkøb forstås efter lovens § 4 a, stk. 1, et køb, som en køber (forbruger) foretager
hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler
uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.
306
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
På samme måde som forbrugeraftaleloven gælder købelovens regler om forbrugerkøb også ved
aftaler mellem to private, når aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdri-
vende. Det følger således af § 4 a, stk. 2, at ”som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme
betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er
indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende”. Der henvises til afsnit 4.1. for så
vidt angår spørgsmålet om, hvornår der er tale om en sådan formidling.
Efter købelovens § 77, stk. 1, kan det ikke gyldigt aftales, at køberen afskæres fra at påberåbe
sig mangler ved salgsgenstanden, ligesom andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstan-
den er solgt som beset, ikke kan gøres gældende.
Der gælder dog en begrænsning i køberens mangelsbeføjelser ved køb af brugte genstande på
offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at være til stede, jf. § 77, stk. 2. Det
følger således af bestemmelsen, at køberen i disse tilfælde kun under bestemte omstændigheder
kan påberåbe sig, at der foreligger en mangel.
Begrænsningen efter § 77, stk. 2, gælder imidlertid ikke ved auktioner på internettet, jf. Folke-
tingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 132, hvor det anføres, at begrænsningen i købers
mangelsbeføjelser gælder ”ved traditionelle auktionssalg, men ikke ved f.eks. auktionssalg via
internettet”. Der henvises endvidere til betænkning 1403/2001 om gennemførelse af forbruger-
købsdirektivet, s. 185.
Bestemmelsen i § 77, stk. 2, er indført ved en lovændring i april 2002 (lov nr. 213 af 22. april
2002) og er direktivbestemt, jf. artikel 1, stk. 3, i forbrugerkøbsdirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 99/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i
forbindelse hermed), hvorefter medlemsstaterne (alene) kan fastsætte, ”at ”forbrugsvarer” ikke
omfatter brugte genstande, som sælges på en offentlig auktion, hvor forbrugeren har mulighed
for selv at være til stede under auktionen”.
Det følger heraf, at der ikke gælder begrænsninger i køberes mangelbeføjelser ved køb på en
internetauktion, i det omfang købelovens forbrugerkøbsregler finder anvendelse, jf. lovens § 4
a.
Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal denne herefter give sælgeren meddelelse herom inden
for rimelig tid, efter at køberen har opdaget manglen. Meddelelse givet inden to måneder efter,
at køberen opdagede manglen, er altid rettidig, jf. købelovens § 81. Køberen skal dog reklamere
senest to år efter salgsgenstandens overgivelse, idet den pågældende ellers fortaber retten til at
307
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
gøre manglen gældende, medmindre sælgeren har givet en længere garanti eller har handlet i
strid med almindelig hæderlighed, jf. § 83, stk. 1.
Ansvaret for eventuelle mangler påhviler netauktionshuset i de tilfælde, hvor varerne er i kom-
mission. Det afgørende er herved, om netauktionshuset i egenskab af kommissionær handler i
eget navn, men for den private sælgers regning.
I de tilfælde, hvor netauktionshuset optræder som formidler i overensstemmelse med købe-
lovens § 4 a, stk. 2, vil ansvaret for eventuelle mangler efter købelovens regler om forbrugerkøb
som udgangspunkt påhvile den private sælger. Netauktionshuset vil i disse tilfælde kunne ifalde
et erstatningsansvar over for forbrugeren, hvis auktionshuset efter dansk rets almindelige er-
statningsregler har handlet ansvarspådragende.
Vurderingen af, hvem et eventuelt mangelsansvar påhviler, herunder hvilke mangelsbeføjelser
forbrugeren kan gøre gældende, beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering, der i
sidste ende henhører under domstolene.
4.3. Aftaleloven
Aftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996, indeholder i kapitel 1 (§§ 1-9)
regler om indgåelse af aftaler.
En aftale er indgået, når den ene part har fremsat et tilbud, som er accepteret af den anden part.
Det følger af aftalelovens § 1, 1. pkt., at tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. I
lovens §§ 2-9 er givet regler om, hvad der gælder bl.a. i tilfælde, hvor der er afgivet tilbud med
frist. Reglerne gælder, hvis ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller
anden sædvane, jf. § 1, 2. pkt.
Ved køb på auktion gælder således som udgangspunkt – dvs. hvis intet andet er aftalt – aftale-
lovens almindelige regler om, hvornår en aftale er indgået.
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.2. fremkommer auktionsresultatet under netauktioner ved, at en
bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige bydende overgår inden for den fastsatte tids-
frist. I almindelighed sendes umiddelbart herefter en ”hammerslagsmail” til køberen.
Den, der har afgivet bud på auktionen, tilbudsgiver, er retligt bundet af sit bud.
308
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Når netauktionen er afsluttet, er sælgeren og den, der står for auktionens afvikling, som ud-
gangspunkt forpligtet i forhold til den køber, der har afgivet det højeste bud, medmindre en
fastsat mindstepris ikke er opnået, idet der da foreligger en lovlig grund til at annullere auktio-
nen. Sælgeren og den, der står for auktionens afvikling, vil dog som udgangspunkt være retligt
bundet, når en ”hammerslagsmail” er kommet frem til køberen.
Der kan muligvis i standardvilkårene indsættes vilkår om, at en afholdt auktion kan genoptages
under nogle nærmere bestemte omstændigheder – f.eks. ved nogle nærmere bestemte tekniske
forhold. Det vil i givet fald påhvile internetauktionen at godtgøre, at standardvilkåret er en del
af parternes aftale, og i givet fald, at de pågældende tekniske problemer mv. har foreligget. I
reglen vil det alene være auktionshuset, der har viden om, at der foreligger sådanne tekniske
forhold, og det må derfor formentlig kræves, at auktionshuset, hvis man vil påberåbe sig vilkå-
ret, præciserer dette over for køberen. Hvis en ”hammerslagsmail” uden forbehold er kommet
frem til køberen, må det således antages, at auktionshuset ikke vil påberåbe sig, at aftalen ikke
er bindende.
Fra praksis kan henvises til en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet af 12. januar 2005 (sag
642/7-48). I denne sag havde klageren pr. e-mail den 3. september 2004 fået hammerslag på
køb af en ring på en internetauktion, og dagen efter overførte klageren betaling for ringen til
netauktionshuset. Klageren blev samme dag ringet op af auktionshuset, der meddelte, at auk-
tionen var blevet ophævet og forlænget med 24 timer, hvilket efterfølgende blev bekræftet i en
e-mail, hvor begrundelsen for ophævelsen blev angivet at være tekniske fejl ved auktionen. I
auktionsvilkårene havde auktionshuset forbeholdt sig ”ret til at tage en vare af auktionen, for-
længe eller lade auktionen gå om, såfremt der opstår udefra kommende misbrug, tekniske eller
andre forhold, der efter auktionslederens vurdering nødvendiggør dette”. Forbrugerklagenæv-
net fandt, at der ved det elektroniske hammerslag var indgået en bindende aftale om købet af
ringen, jf. aftalelovens § 1. Nævnet fandt ikke, at det omtalte vilkår var en del af parternes
aftale, da netauktionshuset ikke havde kunnet dokumentere, at klageren havde været bekendt
med vilkåret, som endvidere ikke havde været særligt fremhævet. Nævnet udtalte endvidere, at
uanset om vilkåret var vedtaget, burde klageren ikke sende en hammerslagsbekræftelse, før det
var undersøgt, om der havde været tekniske problemer, og auktionshuset havde i øvrigt ikke
dokumenteret, at der havde foreligget specielle omstændigheder, der gjorde det berettiget at
forlænge auktionen.
Vurderingen af, om der er indgået en bindende aftale mellem netauktionshuset og en køber,
beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering, der i sidste ende henhører under domsto-
lene.
309
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0310.png
4.4. Sammenfatning
Som det fremgår ovenfor, gælder forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven fuldt ud i til-
fælde, hvor et netauktionshus formidler en aftale via en internetauktion mellem en sælger, her-
under en privat sælger, og en forbruger. En forbruger, der indgår en aftale på denne måde, er
således stillet på samme måde som ved almindelig internethandel.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den eksisterende forbrugerbeskyttende
lovgivning yder forbrugerne en fuldt tilstrækkelig beskyttelse, når de handler på internetauk-
tioner.
5. Markedsføringsloven
5.1. Markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens kompetence i forhold til netauk-
tioner
Markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000 med senere ændringer, fin-
der anvendelse på netauktioner
4
. Særligt markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik
og § 2 om forbud mod vildledning har betydning for auktioner på internettet.
Virksomheder, som udøver erhvervsvirksomhed i strid med lovgivningen, handler også i strid
med generalklausulen om god skik i markedsføringslovens § 1. Dette gælder, uanset om der er
tale om offentligretlig eller privatretlig regulering. Det bemærkes herved, at § 1 ikke er straf-
belagt.
Det vil sige, at en virksomhed, der udbyder internetaktioner og i den forbindelse konsekvent
tilsidesætter f.eks. regler i aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, e-handelsloven, også
handler i strid med markedsføringslovens § 1. Det vil således principielt kunne anses for stri-
dende mod god markedsføringsskik, hvis et netauktionshus f.eks. uberettiget afviser reklama-
tioner i medfør af købeloven.
Markedsføringslovens § 2, stk. 1, der bl.a. forbyder anvendelsen af ”urigtige, vildledende eller
urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af va-
rer…”, finder anvendelse, når erhvervsdrivende vildleder forbrugerne om deres retsstilling eller
afgiver forkerte eller mangelfulde oplysninger om varer og tjenesteydelsers egenskaber mv.
Ved lov nr. 1389 af 21. december 2005 er der vedtaget en ny markedsføringslov, der træder i kraft den 1. juli
2006.
4
310
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
Overtrædelser af vildledningsforbudet i markedsføringsloven § 2, stk. 1-3 straffes med bøde,
jf. § 22, stk. 3. Rejses der tiltale for overtrædelse af bestemmelsen, overlades tiltalen efter § 19,
stk. 6, til Forbrugerombudsmanden, såfremt denne begærer dette.
Forbrugerombudsmanden kan desuden anlægge søgsmål om forbud og påbud ved Sø- og Han-
delsretten efter markedsføringslovens § 13, og foreløbigt forbud efter markedsføringsloven §
21.
Herudover gælder der et forhandlingsprincip for Forbrugerombudsmanden efter markedsfø-
ringsloven. Forbrugerombudsmanden har således mulighed for efter forhandling med brancher
at udstede retningslinjer. Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at udstede vejlednin-
ger som generel forhåndstilkendegivelse fra Forbrugerombudsmanden til de erhvervsdrivende
om, hvordan Forbrugerombudsmanden fortolker loven.
5.2. Forbrugerombudsmandens undersøgelse af internetauktioner
Forbrugerombudsmanden har gennem den seneste tid jævnligt modtaget henvendelser fra bru-
gere af internetauktioner, som er i tvivl om deres rettigheder, når de handler på auktionerne.
Samtidig er der gennem den seneste tids presseomtale om internetauktioner blevet gjort op-
mærksom på en række problemstillinger i forbindelse med auktionerne. På den baggrund iværk-
satte Forbrugerombudsmanden i 2005 et projekt, der har bestået i en gennemgang af udvalgte
internetauktioners hjemmesider, vilkår og forretningsmetoder.
Forbrugerombudsmanden har gennemgået syv af de største internetauktioners hjemmesider og
over for de pågældende påtalt en række forhold, der gav anledning til kritik. Forbrugerombuds-
mandens samlede konklusioner fra undersøgelsen er offentliggjort den 27. februar 2006 og kan
læses på Forbrugerombudsmandens hjemmeside (www.forbrugerombudsmanden.dk).
Gennemgangen har taget udgangspunkt i de aftalevilkår og det materiale, der var tilgængeligt
på hjemmesiderne, og vurderingen er foretaget med udgangspunkt i reglerne i markedsførings-
loven, købeloven, forbrugeraftaleloven og e-handelsloven under den forudsætning, at der er tale
om private købere (forbrugere).
Gennemgangen af hjemmesiderne har blandt andet omfattet følgende forhold:
• Om der var tilstrækkelige oplysninger om auktionsvirksomheden.
• Procedure for tilmelding og accept af aftalevilkår.
• Budgivning, herunder opfyldelse af oplysningsforpligtelser i henhold til forbrugeraftaleloven
311
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
• Oplysning om og individuelle vilkår om fortrydelsesretten.
• Persondatapolitik.
• Udsendelse af e-mails i relation til markedsføringslovens § 6 a om ”spam”.
• Vilkår om betaling, levering og opbevaring.
• Vilkår om mangler, reklamation, erstatning mv.
• Øvrige vilkår.
Et af undersøgelsens centrale punkter var forbrugeraftalelovens bestemmelser om fortrydelses-
ret. Forbrugerombudsmanden konstaterede, at nogle auktionshuse ikke oplyste om fortrydel-
sesretten, mens et enkelt auktionshus ikke mente, at der var fortrydelsesret. Andre oplyste ikke
tilstrækkelig tydeligt om den, og flere af auktionshusene havde desuden ulovlige vilkår i til-
knytning til fortrydelsesretten.
Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor over for auktionerne, at de skal overholde for-
brugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Grov eller gentagen overtrædelse af pligten til at
give oplysning om fortrydelsesretten kan straffes med bøde.
Flere auktionshuse havde også vilkår, der var i strid med købeloven, som f.eks. at ”varer købes
som beset”, at man fraskrev sig ansvar for oplysninger om varerne, eller begrænsede forbruge-
rens rettigheder i forhold til at reklamere over mangler.
Herudover fandt Forbrugerombudsmanden en del ansvarsfraskrivelser i relation til risikoen for
skader på varer i auktionshusets besiddelse samt risikoen for skader opstået under forsendelse
og opbevaring. Desuden havde flere auktionshuse vidtgående bestemmelser om tilbageholdsret
i indleverede varer, modregning med tilgodehavender, tvangssalg af varer mv., som var urime-
lige og i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.
Endelig blev der konstateret problemer i forhold til manglende information om indsamling og
behandling af personoplysninger, overholdelse af markedsføringslovens § 6 a om udsendelse
af markedsføring via elektronisk post uden samtykke (spam), ugyldige vilkår om værneting og
opkrævning af renter ved forsinket betaling i strid med renteloven.
Samlet set konstaterede Forbrugerombudsmanden, at der var et reelt behov for et nærmere ef-
tersyn af internetauktionerne, og Forbrugerombudsmanden vil på den baggrund i fornødent om-
fang følge op på undersøgelsens resultater over for de enkelte auktionshuse.
312
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
6. Høring
Interesserede parter, herunder Forbrugerrådet og en række internetauktionshuse, har haft lejlig-
hed til at kommentere et udkast til redegørelsen. Der er i den forbindelse fremkommet følgende
bemærkninger om forbrugerbeskyttelsen ved handel på internetauktioner.
Forbrugerrådet
har bl.a. rejst spørgsmål om netauktionshusets adgang til at annullere auktionen
over for den højestbydende køber under henvisning til, at sælgeren har fastsat en mindstepris
for varen, som ikke er opnået inden auktionens udløb. Det anføres i den forbindelse, at det
stiller forbrugeren i en urimelig situation, idet netauktionen ikke offentliggør en eventuel mind-
stepris for den aktuelle vare. Forbrugerrådet har endvidere anført, at der tilsyneladende fore-
kommer situationer i praksis, hvor netauktionshusets medarbejdere på vegne af sælgeren byder
på auktionen med det formål at presse prisen op. Forbrugerrådet opfordrer i den anledning til,
at der indføres et forbud herimod.
Udbyderne af internetauktioner har navnlig rejst spørgsmål om fortrydelsesretten, og det er ble-
vet anført, at nogle købere efter auktionshusenes opfattelse misbruger fortrydelsesretten. Som
eksempler på misbrug har auktionshusene henvist til, at købere afgiver bud på skrømt, eller at
sælgere byder på egne varer for at presse prisen op og derefter fortryder, hvis de selv opnår
hammerslag.
Enkelte udbydere har endvidere anført, at der burde indføres begrænsninger i fortrydelsesretten,
således at forbrugeren først kan fortryde, når forbrugeren har fået varen i hænde.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af 4.3. ovenfor, er afgivelse af bud på
en auktion efter almindelige aftaleretlige regler at anse som et tilbud, der kræver auktionshusets
accept, før en aftale er indgået. Hvis et auktionshus er forpligtet til at acceptere højeste bud, vil
nogle af de bydende ved auktionen med fordel kunne koordinere budgivningen inden auktio-
nens start og dermed påvirke prisen på auktionsvaren. Den fri prisdannelse, der særligt kende-
tegner en auktion, vil endvidere kunne blive påvirket ved indførelse af et krav om offentliggø-
relse af mindstepriser. Hertil kommer, at et krav om offentliggørelse af mindstepriser vil kunne
give forbrugeren en forventning om, at der er indgået en bindende aftale om køb, hvis forbru-
geren som højeste bud har afgivet et bud svarende til mindsteprisen. Der bør således ikke efter
Justitsministeriets opfattelse stilles krav om, at mindstepriser for varer udbudt på internetauk-
tioner offentliggøres.
For så vidt angår Forbrugerrådets forslag om et forbud mod, at netauktionshuse selv kan byde
på de bortauktionerede varer, bemærkes det, at der for traditionelle auktioner omfattet af auk-
313
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
tionslederloven gælder et forbud mod, at auktionslederen selv eller ved en anden sælger egne
ting eller køber eller byder på en auktion, som han eller nogen på hans vegne afholder.
Et sådan forbud vil imidlertid være særligt vanskeligt at håndhæve ved netauktioner. Det skyl-
des bl.a., at identiteten på sælger og køber som oftest er skjult frem til det tidspunkt, hvor en
endelig handel er indgået, og herefter vil det som oftest kun være den pågældende køber og
sælger, der bliver bekendt med hinandens identitet. Et forbud vil således efter Justitsministeriets
opfattelse ikke være egnet til at løse et eventuelt problem med ”kunstigt” høje bud.
Justitsministeriet finder, at forbrugerens 14-dages fortrydelsesret må anses for et tilstrækkeligt
værn i tilfælde, hvor prisen er blevet presset for højt op.
Endelig skal det i relation til kommentarerne om misbrug af fortrydelsesretten bemærkes, at
fortrydelsesretten er en af hjørnestenene i den forbrugerretlige beskyttelseslovgivning, når for-
bruge- re handler uden at være i fysisk kontakt med den erhvervsdrivende sælger.
Fortrydelsesretten er således bl.a. med til at sikre balance i aftaleforholdet mellem den erhvervs-
drivende og forbrugeren. Det gælder navnlig i relation til de vilkår, der er gældende for aftalen,
og som oftest vil være udarbejdet ensidigt af den erhvervsdrivende. Herudover værner fortry-
delsesretten forbrugeren mod utilsigtede køb f.eks. i en situation, hvor forbrugeren uforvarende
får afgivet en ordre eller et bud ved forkert indtastning på computeren, eller hvor forbrugeren
efterfølgende finder, at han eller hun har betalt for meget for varen. Endelig giver fortrydelses-
retten forbrugeren en ubetinget adgang til at returnere en vare, der f.eks. ikke lever op til den
erhvervsdrivendes beskrivelse, eller som f.eks. ikke opfylder forbrugerens behov.
Justitsministeriet finder ikke, at der som foreslået under høringen bør indføres en regel om, at
forbrugere skal have varen i hænde, før fortrydelsesretten kan benyttes, fordi en sådan regel i
praksis ville indebære, at forbrugeren bliver nødt til at betale omkostninger ved tilbagesendelse
af varen for at benytte sig af fortrydelsesretten. En sådan regel må formentlig også anses for at
være i strid med EU-reglerne.
314
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fra justitsministeren
2545137_0315.png