REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 182: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 182
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 182

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel-

ser

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)

§1

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser jf. lovbekendtgørelse

nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29.

marts 2017, § 4 i lov nr. 140 af 28. februar 2018 og § 1 i lov nr. 486 af 30.

april 2019, foretages følgende ændringer:

§ 6 a

indsættes efter »tilsvarende anvendelse«: », jf. dog §§ 6 b og 6 c«.

Efter § 6 a indsættes:

»§

6 b.

Erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk.

2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a i lov om erstatningsansvar, der tilkendes

efter reglerne i denne lovs kapitel 1-3 fastsættes på grundlag af de beløb, der

er gældende på afgørelsestidspunktet.

Stk. 2. Årslønnen efter § 7 i lov om erstatningsansvar og erstatningen

efter § 14 i lov om erstatningsansvar, der tilkendes efter reglerne i denne

lovs kapitel 1-3, reguleres efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov om erstatnings-

ansvar i perioden mellem skadens indtræden og afgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter § 1, stk. 2, og § 3 i denne

lov samt §§ 1, 2 og 12 i lov om erstatningsansvar, der tilkendes efter reglerne

i denne lovs kapitel 1-3, reguleres efter reglerne i § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 182: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), fra justitsministeren

UDKAST

om erstatningsansvar og fastsættes på grundlag af de regulerede beløb, der

er gældende på afgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 omfatter ikke krav mod skadevolder på erstat-

ning og godtgørelse, som er afgjort ved dom, jf. § 11 a.

§ 6 c.

Udbetales erstatning og godtgørelse senere end 14 dage efter afgø-

relsestidspunktet, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages fristen med en

årlig rente svarende til den i rentelovens § 5.

Stk. 2. Krav på tort- og krænkelsesgodtgørelse og godtgørelse til efter-

ladte, der tilkendes af Erstatningsnævnet, forrentes dog efter reglerne i er-

statningsansvarslovens § 16.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 omfatter ikke krav mod skadevolder på erstatning

og godtgørelse, som er afgjort ved dom, jf. § 11 a«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Staten yder erstatning og godtgørelse til personer, der har været udsat for en

straffelovsovertrædelse her i landet, uanset om gerningsmanden kan straffes

for overtrædelsen. Sager om erstatning og godtgørelse fra staten behandles

af Erstatningsnævnet. I det omfang der ydes erstatning og/eller godtgørelse,

indtræder staten i skadelidtes krav mod skadevolderen. Ordningen sikrer, at

skadelidte kan få udbetalt erstatning og/eller godtgørelse uden at indbringe

sagen for domstolene med deraf følgende behov for professionel rådgivning

og bistand.

Højesteret afsagde den 4. december 2020 dom i en sag om fastsættelse af

tidspunktet for forrentning af tilkendte erstatnings- og godtgørelsesbeløb,

som har betydning for Erstatningsnævnets praksis. Dommen betyder, at ren-

tedatoerne fremover skal fastsættes subjektivt og skønsmæssigt for hver en-

kelt krav, idet nævnet fremover skal inddrage nævnets sagsbehandlingstid

–

udover den tid, ansøger er om at indsende nødvendige oplysninger - når ren-

tedatoerne fastsættes. Det kan føre til mindre forudsigelighed og gennem-

sigtighed for borgerne samt et øget behov for anvendelse af professionel

bistand. Dommen medfører endvidere ressourcemæssige konsekvenser for

Erstatningsnævnet, hvilket kan føre til forlængede sagsbehandlingstider.

UDKAST

Med lovforslaget foreslås ændringer af offererstatningsloven, som skal

sikre, at beregningsmodellen for Erstatningsnævnets tilkendelse af renter er

gennemskuelig og enkel og ikke nødvendiggør professionel bistand for bor-

gerne. Herudover forenkles lovens administration, hvilket understøtter en

hurtigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet til gavn for de borgere, der

afventer svar på deres ansøgning om erstatning. Lovforslaget sikrer samti-

dig, at der opnås en værdisikring af ofrenes erstatning, imens sagsbehand-

lingen pågår. Ændringen vil imidlertid også indebære, at skadelidte modta-

ger færre renter af erstatningen, men til gengæld typisk vil få en højere er-

statning. Den højere erstatning vil dog i de fleste tilfælde ikke helt opveje

de færre renter.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb

2.1.1. Gældende ret

Staten yder erstatning og/eller godtgørelse for person- og tingsskade til ofre

for forbrydelser efter reglerne i offererstatningslovens kapitel 1-3. Det føl-

ger af lovens § 6 a, at ved afgørelser om erstatning efter offererstatningslo-

ven finder dansk rets almindelige regler om skadevolders erstatningsansvar,

herunder reglerne i erstatningsansvarsloven, tilsvarende anvendelse

At erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarslo-

ven betyder for det første, at selve udmålingen af erstatninger og godtgørel-

ser sker efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Der ydes således erstatning

for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for

svie og smerte og varigt mén, erstatning for erhvervsevnetab samt godtgø-

relse for tort. Hvis skadelidte afgår ved døden som følge af skaden, kan der

tilkendes erstatning for tab af forsørger, godtgørelse til efterladte samt be-

gravelsesudgifter eller et overgangsbeløb.

Henvisningen til reglerne i erstatningsansvarsloven betyder også, at reglerne

heri om bl.a. regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb og regler om

betaling og forrentning finder anvendelse for erstatninger og godtgørelser

efter offererstatningsloven.

Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i erstatningsansvarsloven reguleres de beløb, der

er nævnt i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14

a årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-

dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det gælder godtgørelse

UDKAST

for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén, maksimumsgrænsen for års-

løn ved beregning af erhvervsevnetab, erstatning for erhvervsevnetab for

personer, som ved skadens indtræden ikke er fyldt 15 år, minimumserstat-

ning for tab af forsøger til ægtefælle eller samlever og overgangsbeløbet til

efterlevende ægtefælle eller samlever. Beløbene afrundes efter bestemmel-

sens stk. 1, 2. pkt., til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for det i § 3,

1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 5 delelige kronebeløb. Regule-

ringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før

afrunding, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.

Efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., fastsættes erstatning og

godtgørelse på grundlag af de beløb, der efter bestemmelens stk. 1 var gæl-

dende på det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen kunne kræves be-

talt efter lovens § 16, stk. 1. Efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 3, 2.

pkt., reguleres årslønnen efter § 7 og erstatningen efter § 14 efter reglerne i

erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, i perioden mellem skadens indtræden

og det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen kunne kræves betalt ef-

ter lovens § 16, stk. 1.

Forfaldstidspunktet, det vil sige tidspunktet, hvor godtgørelse og erstatning

kan kræves betalt, er fastsat i erstatningsansvarsloven § 16, stk. 1, 1. pkt.

Efter denne bestemmelse kan godtgørelse og erstatning kræves betalt 1 må-

ned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger,

der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2000-01, tillæg A, side 3532, at skadelidte efter stk. 1 kan kræve erstatning

og godtgørelse betalt fra 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand

til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bedømme er-

statningens størrelse. Det fremgår også, at skadevolderen ikke kan be-

dømme erstatningens størrelse, før erstatningskravet er fremsat over for den

pågældende, og derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter

erstatningskravets fremsættelse over for skadevolderen. Endelig fremgår

det, at fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skadevolderen kunne

og burde have indhentet de oplysninger, der var nødvendige for at kunne

vurdere erstatningskravet og dets størrelse. Efter erstatningsansvarslovens §

16, stk. 2, ydes der renter fra ovenstående forfaldstidspunkt.

Reglerne om tort- og krænkelsesgodtgørelse findes i erstatningsansvarslo-

vens § 26. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-

UDKAST

tidende 2018-19 (1. samling), A, L 20 som fremsat, side 39, at erstatnings-

ansvarsloven overlader domstolene et vidt skøn ved udmålingen af godtgø-

relser. Niveauerne for godtgørelserne er således ikke reguleret i selve erstat-

ningsansvarsloven, men der er tilkendegivelser i bemærkningerne til § 26

om niveauerne for godtgørelserne. Tort- og krænkelsesgodtgørelse fastsæt-

tes således ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder,

og det forudsættes i forarbejderne, at niveauerne bør udvikle sig gennem

domstolenes praksis. Tort- og krænkelsesgodtgørelse er ikke nævnt i erstat-

ningsansvarslovens § 15, da der ikke er noget beløb i erstatningsansvarslo-

vens § 26, som kan reguleres. Det fremgår imidlertid af bestemmelsens for-

arbejder, at domstolene bør tage hensyn til den almindelige lønudvikling i

overensstemmelse med principperne i erstatningsansvarslovens § 15.

Erstatningsansvarslovens § 26 a indeholder regler om godtgørelser til efter-

ladte. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, A, L 141 som fremsat, side 11-12, at godtgørelsens størrelse

fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændighe-

der i den konkrete sag. Niveauet for godtgørelserne er ikke reguleret i selve

erstatningsansvarsloven, men der er tilkendegivelser i bemærkningerne til §

26 a, om niveauet for godtgørelserne.

Det fremgår af offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, at i tilfælde hvor skade-

lidtes krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen er afgjort ved

dom, ydes erstatning efter offererstatningsloven med det beløb, som er fast-

sat ved dommen, jf. dog §§ 7-10. Det gælder ikke, for så vidt skadevolderen

under sagen må anses for at have anerkendt kravet ellers dets størrelse, jf.

stk. 2. En dom er således bindende for Erstatningsnævnet i de tilfælde, hvor

retten efter en egentlig prøvelse af sagen har udmålt erstatning i forhold til

skadevolderen. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan nævnet uan-

set reglen i stk. 1 tilkende skadelidte en højere erstatning eller godtgørelse

end fastsat ved dommen, jf. stk. 3. Det gælder f.eks. hvis taksterne for er-

statning eller godtgørelse er steget siden dommen, og der er således tale om

en meget snæver modifikation, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A,

spalte 1430.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Højesteret afsagde den 4. december 2020 dom i en sag anlagt af en skadelidt

mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Tvisten angik forrentningen af

den tilkendte erstatning, og dommen fastslog, at Patienterstatningen kunne

UDKAST

have indhentet de nødvendige oplysninger til brug for beregning af skade-

lidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inden for en måned efter,

at man den 23. april 2013 havde modtaget en psykiatrisk speciallægeerklæ-

ring, som udgjorde det grundlæggende lægelige materiale i sagen. Kravet

på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skulle således forrentes efter yderli-

gere en måned, hvilket ville sige fra den 23. juni 2013, i henhold til erstat-

ningsansvarslovens § 16, stk. 1.

Fælles for de skader, der er omfattet af henholdsvis klage- og erstatningslo-

ven, som Patienterstatningen administrerer efter, og offererstatningsloven,

er, at kravene hovedsageligt opgøres i medfør af reglerne i erstatningsan-

svarsloven, herunder lovens § 16 om renteberegning.

De sager, som behandles i Patienterstatningen i medfør af klage- og erstat-

ningsloven, er anmeldelsessager, mens de sager, som behandles i Erstat-

ningsnævnet i medfør af offererstatningsloven, er ansøgningssager. Denne

forskel medfører, at dommens resultat ikke direkte kan overføres til Erstat-

ningsnævnets sagsbehandling. Henset til, at Højesteret i dommen udtaler sig

principielt om en rimelig sagsbehandlingstid hos en myndighed og konse-

kvenserne for rentetilkendelsen i medfør af erstatningsansvarslovens § 16,

såfremt sagsbehandlingstiden overstiger, hvad Højesteret har vurderet som

”rimeligt”, har

dommen givet anledning til, at nævnet har ændret sin praksis

for forrentning.

Nævnets hidtidige praksis vedrørende erstatningsansvarslovens § 16 har væ-

ret at fastsatte rentedatoen til en måned efter modtagelsen af fornøden do-

kumentation for et fremsat krav. Nævnet har således ikke generelt inddraget

nævnets sagsbehandlingstider, herunder den tid, hvor sagen har afventet at

blive taget under behandling, i sin fastsættelse af rentedatoen.

Dommen har betydelige konsekvenser for fremtidige fastsættelser af for-

rentningstidspunkter på offererstatningsområdet, sagsbehandlingen i Erstat-

ningsnævnet og udgifter for skadevolder mv.

Dommen vil som følge af kravet om en konkret skønsmæssig vurdering af

forrentningstidspunktet medføre mindre forudsigelighed og gennemsigtig-

hed for skadelidte og indebære et øget behov for anvendelse af professionel

bistand for borgerne.

Endvidere indebærer dommen, at det fremover bliver kompliceret at fast-

sætte forrentningstidspunkterne for de enkelte poster i en erstatningssag,

UDKAST

fordi der ved fastsættelsen af tidspunkterne

–

ud over den tid, ansøger har

været om at indsende nødvendige oplysninger

–

også vil skulle tages højde

for nævnets sagsbehandlingstid. Det vil sige, at nævnet ved den endelige

fastsættelse af rentedatoen skal inddrage det antal dage, der går ud over én

måned, for hver gang der har været fremsat et nyt krav. Dette vil få ressour-

cemæssige konsekvenser, og vil dermed kunne føre til forlængede sagsbe-

handlingstider. Herudover indebærer dommen øgede udgifter til renter, idet

erstatninger og godtgørelser vil skulle forrentes tidligere end hidtil.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at erstat-

nings- og godtgørelsesbeløb, der tilkendes af Erstatningsnævnet, fremover

forrentes fra et objektivt, entydigt tidspunkt, der ikke giver anledning til

tvivl, nemlig 14 dage efter afgørelsen. Det er hensigten, at dette skal føre til

større forudsigelighed og gennemsigtighed for skadelidte samt forenkle

sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet, hvilket understøtter en hurtigere

sagsbehandlingstid i nævnet.

Idet et ændret forrentningstidspunkt vil føre til senere forrentning og dermed

færre renter til skadelidte, vil det samtidigt være hensigtsmæssigt at opveje

dette ved, at de tilkendte beløb opreguleres til det beløb, der er gældende på

afgørelsestidspunktet frem for det tidligere forfaldstidspunkt.

Justitsministeriet finder, at der for tort- og krænkelsesgodtgørelse samt godt-

gørelse til efterladte gør sig særlige forhold gældende. I tilfælde, hvor Er-

statningsnævnet tager stilling til tort- og krænkelsesgodtgørelse samt godt-

gørelse til efterladte, anvendes niveauerne, der følger af henholdsvis be-

mærkningerne til erstatningsansvarsloven samt retspraksis. Idet der er tale

om skønsmæssigt fastsætte beløb, der udvikler sig gennem praksis, finder

Justitsministeriet ikke, at der bør foreslås en opregulering af disse krav. Da

kravene således ikke foreslås værdisikret, bør kravene heller ikke omfattes

af den foreslåede særregel om forrentning, men fortsat forrentes efter erstat-

ningsansvarslovens § 16.

Justitsministeriet finder endvidere, at der for fremtidige helbredelsesudgif-

ter gør sig særlige forhold gældende, da erstatning for sådanne krav tilken-

des for en fremtidig periode. Der vurderes derfor ikke at være det samme

behov for værdisikring af denne type krav, ligesom skadelidte heller ikke

bør tilkendes renter af et fremtidigt krav.

UDKAST

Det er Justitsministeriets opfattelse, at egentlige retskrav i medfør af offer-

erstatningslovens § 11 a bør undtages fra de foreslåede særregler om regu-

lering og forrentning. I sådanne tilfælde har dommen bindende virkning for

Erstatningsnævnet, og det er således som det klare udgangspunkt ikke mu-

ligt for nævnet at tage stilling til hverken kravets størrelse eller forrentnin-

gen heraf.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med § 6 c, stk. 1, at erstatninger og godtgørelser, der tilkendes

efter offererstatningslovens kapitel 1-3, og som udbetales senere end 14

dage efter afgørelsestidspunktet, forrentes fra udløbet af 14-dages fristen

med en årlig rente svarende til den i rentelovens § 5.

Forslaget vil betyde, at der vil påløbe renter fra 14 dage efter, at der er truffet

afgørelse om tilkendelse af erstatning eller godtgørelse, hvis erstatningen

eller godtgørelsen ikke er udbetalt inden denne frist. Forslaget vil således

medføre en ændring af forrentningstidspunktet fra forfaldstidspunktet til af-

gørelsestidspunktet.

Fristen på 14 dage er sat ud fra et hensyn til at sikre, at skadelidte ikke skal

vente unødigt længe på at få sin erstatning eller godtgørelse udbetalt, uden

der begynder at påløbe renter. Samtidig skabes der et incitament for Civil-

styrelsen, som forestår udbetalinger på grundlag af Erstatningsnævnets af-

gørelser, til at udbetale erstatninger og godtgørelser hurtigt, da der ellers vil

begynde at påløbe renter. Det vurderes i den forbindelse, at en frist på 14

dage udgør en rimelig tid for Civilstyrelsen til at udbetale erstatning og/eller

godtgørelse. Fristen på 14 dage svarer endvidere til den almindelige frist for

fuldbyrdelse af domme efter retsplejelovens regler herom.

I overensstemmelse med de almindelige obligationsretlige regler om for-

dringshavermora, forrentes der ikke i tilfælde, hvor Civilstyrelsen grundet

ansøgers forhold ikke kan udbetale den tilkendte erstatning inden for fristen

på 14 dage. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor udbetaling ikke kan ske, fordi

der afventes oplysninger om kontonummer fra ansøger, hvis denne ikke har

eller ikke ønsker udbetaling til sin NemKonto. Det kan eksempelvis også

være tilfælde, hvor der skal oprettes en forvaltningskonto, for at der kan ske

udbetaling af godtgørelse til en mindreårig.

UDKAST

Renten foreslås fastsat til renten efter rentelovens § 5, der udgør den offici-

elle udlånsrente, som Nationalbanken fastsætter henholdsvis pr. den 1. ja-

nuar og den 1. juli hvert år, med et tillæg på 8 pct. Det svarer til forrentnin-

gen efter gældende ret.

For at opveje det foreslåede senere forrentningstidspunkt af erstatnings- og

godtgørelsesbeløbene foreslås samtidigt, at erstatnings- og godtgørelsesbe-

løbene for både person- og tingsskade fremover reguleres helt frem til afgø-

relsestidspunktet

Det foreslås med § 6 b, stk. 1, at erstatnings- og godtgørelsesbeløb for svie

og smerte, varigt mén, maksimumsgrænsen for årsløn ved beregning af er-

hvervsevnetab, erstatning for erhvervsevnetab for personer, som ved ska-

dens indtræden ikke er fyldt 15 år, minimumserstatning for tab af forsøger

til ægtefælle eller samlever og overgangsbeløbet til efterlevende ægtefælle

eller samlever fastsættes på grundlag af de beløb, der er gældende på afgø-

relsestidspunktet. Beløbene reguleres fortsat efter reglerne i erstatningsan-

svarslovens § 15, stk. 1.

Det vil betyde, at de førnævnte erstatnings- og godtgørelsesbeløb fortsat vil

skulle reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, ligesom

de herefter fremkomne beløb vil skulle afrundes til nærmeste med 500 de-

lelige kronebeløb, for det i erstatningsansvarslovens § 3, 1. pkt., nævnte be-

løb dog til nærmeste med 5 delelige kronebeløb. Som noget nyt vil erstat-

ninger og godtgørelser fremover skulle fastsættes på baggrund af beløbene

på afgørelsestidspunktet frem for forfaldstidspunktet

Med § 6 b, stk. 2, foreslås det, at årslønnen, der er grundlag for beregning

af erhvervsevnetab, og erstatning for tab af forsørger til efterlevende børn,

reguleres efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, i perioden

mellem skadens indtræden og afgørelsestidspunktet. Det vil betyde, at de

nævnte beløb fortsat vil skulle reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct.

tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-

reguleringsprocent, ligesom de herefter fremkomne beløb vil skulle afrun-

des til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Som noget nyt vil den peri-

ode, hvor reguleringen skal foretages, være i perioden mellem skadens ind-

træden og til afgørelsestidspunktet fremfor i perioden mellem skadens ind-

træden og forfaldstidspunktet.

UDKAST

Derudover foreslås det med § 6 b, stk. 3, at en række øvrige godtgørelses-

og erstatningsbeløb, der udmåles efter lov om erstatningsansvar, reguleres

efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., og fastsættes

på grundlag af de regulerede beløb på afgørelsestidspunktet. Det drejer sig

om erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjeneste

og erstatning for rimelige begravelsesudgifter. Det vil ligeledes gælde er-

statning for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele efter of-

fererstatningslovens § 1, stk. 2, samt for tingsskade efter offererstatningslo-

vens § 3.

Det vil betyde, at ovenstående godtgørelser og erstatninger, der tilkendes

efter reglerne i kapitel 1-3 i offererstatningsloven, fremover vil skulle regu-

leres efter reglerne i erstatningsansvarsloven § 15, stk. 1, 1. pkt. En sådan

regulering foretages ikke efter gældende ret. Det vil betyde, at de faktiske

godtgørelses- og erstatningsbeløb, der tilkendes, vil skulle reguleres årligt

pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Bestemmelsen vil også be-

tyde, at ovenstående godtgørelser og erstatninger fremover vil skulle fast-

sættes efter regulering i henhold til erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, 1.

pkt., frem til afgørelsestidspunktet.

Fælles for den foreslåede regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb

gælder, at den foreslåede nye ordning med afgørelsestidspunktet frem for

forfaldstidspunktet som relevant kriterium for beregning af godtgørelser og

erstatninger vil sikre, at skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse vær-

disikres og ikke forringes, mens sagen behandles.

Det foreslås med § 6 c, stk. 2, at krav på tort- og krænkelsesgodtgørelse og

godtgørelse til efterladte, der tilkendes af Erstatningsnævnet, fortsat skal

forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16. Grundet de særlige

forhold, der gør sig gældende for denne type krav, foreslås der ikke en vær-

disikring af disse krav, og det vurderes derfor, at de fortsat bør forrentes

efter erstatningsansvarslovens § 16.

Det foreslås med § 6 b, stk. 4 og § 6 c, stk. 3, at egentlige retskrav efter

offererstatningslovens § 11 a undtages fra de foreslåede regler om henholds-

vis regulering og forrentning, idet domstolene i disse tilfælde, har taget stil-

ling til kravets størrelse samt forrentningen heraf.

UDKAST

Det skal understreges, at forslaget alene vil gælde erstatnings- og godtgørel-

sesbeløb, som tilkendes efter offererstatningsloven, og at forslaget således

ikke vil få betydning for erstatninger og godtgørelser på andre retsområder.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at reducere statens renteudgifter, samtidig med, at

udgifterne til godtgørelser og erstatninger forventes at stige. Det er dog vur-

deringen, at forslaget samlet set vil medføre en reduktion i de samlede ud-

gifter, idet den højere erstatning/godtgørelse i de fleste tilfælde ikke vil op-

veje de færre renter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for bor-

gere, der ansøger om erstatning ved Erstatningsnævnet i form af kortere

sagsbehandlingstider og mere gennemskuelige afgørelser og forrentnings-

tidspunkter.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. marts 2022 til den 29. marts

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Aalborg Universitet (Ju-

ridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),

Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International Danmark, Bør-

nenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

UDKAST

Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center for

Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Copenhagen Business School

(Juridisk Institut), Danner, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvinde-

samfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regi-

oner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps

Fond, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Di-

gitaliseringsstyrelsen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Forsikring & Pension, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyn-

digheden, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-

strene, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kvinderådet, Køben-

havns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Krim, Landsforeningen

for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen af

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,

Offerrådgivningen i Danmark, Patienterstatningen, Politiforbundet, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, So-

cialpædagogernes Landsforbund, Syddansk Universitet (Juridisk Institut).

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Den foreslåede ændring af forrent- Ingen

konsekvenser for ningstidspunkt forventes at kunne

stat, kommuner medføre færre udgifter for staten til

og regioner

udbetaling af renter.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Det foreslåede forrentningstidspunkt Ingen

konsekvenser for forventes at føre til hurtigere sagsbe-

borgerne

handling samt mere gennemskuelige

afgørelser.

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved afgørelser om erstatning efter offererstatningsloven finder dansk rets

almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar, herunder om ned-

sættelse eller bortfald af erstatning på grund af skadelidtes eller afdødes

medvirken til skaden eller accept af risikoen for skade, tilsvarende anven-

delse, jf. offererstatningslovens § 6 a.

UDKAST

Det betyder, at selve udmålingen af erstatninger og godtgørelser, der tilken-

des efter offererstatningsloven, som hovedregel sker efter reglerne i erstat-

ningsansvarsloven på samme måde som udmåling af erstatninger og godt-

gørelser efter almindelige erstatningsretlige regler. Det betyder også, at reg-

lerne i erstatningsansvarsloven om bl.a. regulering af erstatnings- og godt-

gørelsesbeløb og regler om betaling og forrentning finder anvendelse for

erstatninger og godtgørelser efter offererstatningsloven.

Der ydes således erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt ar-

bejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, erstatning for

erhvervsevnetab samt godtgørelse for tort. Hvis skadelidte afgår ved døden

som følge af skaden, kan der tilkendes erstatning for tab af forsørger, godt-

gørelse til efterladte samt begravelsesudgifter eller et overgangsbeløb.

Det foreslås, at der i § 6 a i offererstatningslovens efter »tilsvarende anven-

delse« indsættes »jf. dog §§ 6 b og 6 c«. Den foreslåede ændring er en kon-

sekvens af de foreslåede §§ 6 b og 6 c i offererstatningsloven, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 2. Ændringen sikrer, at det tydeliggøres, at reglerne i de fore-

slåede §§ 6 b og 6 c afviger fra hovedreglen i § 6 a om, at erstatning og

godtgørelse fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i offererstatningsloven indsættes to nye bestemmelser,

som vil medføre en fravigelse af reglerne i § 15, stk. 3, og § 16, i erstat-

ningsansvarsloven for erstatninger og godtgørelser, der tilkendes efter reg-

lerne i kapitel 1-3 i offererstatningsloven. De foreslåede bestemmelser vil

have betydning for beregningen af erstatninger og godtgørelser i offererstat-

ningssager og for forrentningstidspunktet af disse.

Det foreslås med

§ 6 b, stk. 1,

at erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter § 3,

§ 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a i lov om erstatnings-

ansvar, der tilkendes efter reglerne i kapitel 1-3 i offererstatningsloven, fast-

sættes på grundlag af de beløb, der er gældende på afgørelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for godtgørelse for svie og

smerte, godtgørelse for varigt mén, maksimumsgrænsen for årsløn ved be-

regning af erstatning for erhvervsevnetab, erstatning for erhvervsevnetab for

UDKAST

personer, som ved skadens indtræden ikke er fyldt 15 år, minimumserstat-

ning for tab af forsøger til ægtefælle eller samlever og overgangsbeløbet til

efterlevende ægtefælle eller samlever.

Det foreslåede § 6 b, stk. 1, vil betyde, at ovenstående godtgørelser og er-

statninger fremover vil skulle fastsættes på grundlag af de beløb, der efter

reguleringen efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, er gældende på af-

gørelsestidspunktet. Det vil således samtidigt betyde, at disse erstatninger

og godtgørelser ikke længere vil skulle fastsættes på grundlag af det beløb,

der var gældende på det tidspunkt, hvor godtgørelsen og erstatningen kunne

kræves betalt efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1 (forfaldstidspunk-

tet), som er 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente

de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.

Den foreslåede nye ordning med afgørelsestidspunktet frem for forfaldstids-

punktet som relevant kriterium for beregning af godtgørelser og erstatnin-

ger, som tilkendes på offererstatningsområdet, vil sikre, at skadelidtes krav

på erstatning og godtgørelse værdisikres og ikke forringes, mens sagen be-

handles.

Ændringen til afgørelsestidspunktet vil eksempelvis betyde, at hvis Erstat-

ningsnævnet i 2022 tilkender en godtgørelse for varigt mén, jf. § 4 i lov om

erstatningsansvar, da vil godtgørelsen skulle fastsættes til det beløb, som

godtgørelsen for varigt mén er reguleret til i 2022 efter § 15, stk. 1, i lov om

erstatningsansvar. Dette vil gælde uanset, hvornår skaden er sket, eller hvor-

når der er ansøgt om erstatning hos Erstatningsnævnet.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse alene vil have betyd-

ning for godtgørelser og erstatninger, der tilkendes efter reglerne i offerer-

statningsloven. Bestemmelsen vil således ikke have betydning for fastsæt-

telse af godtgørelser og erstatninger på andre retsområder.

Det foreslås med

§ 6 b, stk. 2,

at årslønnen efter § 7 i lov om erstatningsan-

svar og erstatningen efter § 14 i lov om erstatningsansvar, reguleres efter

reglerne i § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar i perioden mellem skadens

indtræden og afgørelsestidspunktet i Erstatningsnævnet.

Den foreslåede bestemmelse, vil betyde, at den periode, hvor der skal ske

regulering efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, fremover vil være pe-

rioden mellem skadens indtræden og afgørelsestidspunktet fremfor perioden

mellem skadens indtræden og forfaldstidspunktet.

UDKAST

Forslaget vil sikre, at årslønnen efter § 7 i erstatningsansvarsloven og for-

sørgertabserstatningen til børn efter § 14 i erstatningsansvarsloven, som til-

kendes på offererstatningsområdet, vil blive værdisikret, mens sagen be-

handles, på samme måde som godtgørelses- og erstatningsbeløb efter det

foreslåede stk. 1.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse alene vil have betyd-

ning for godtgørelser og erstatninger, der tilkendes efter reglerne i offerer-

statningsloven. Bestemmelsen vil således ikke have betydning for fastsæt-

telse af godtgørelser og erstatninger på andre retsområder.

Med

§ 6 b, stk. 3,

foreslås det, at erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter

offererstatningslovens § 1, stk. 2, og § 3 samt §§ 1, 2 og 12 i erstatningsan-

svarsloven, der tilkendes efter reglerne i kapitel 1-3 i offererstatningsloven,

reguleres efter reglerne i § 15, stk. 1, 1. pkt., i erstatningsansvarsloven, og

fastsættes på grundlag af de regulerede beløb på afgørelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for erstatning for skade på

tøj og andre sædvanlige personlige ejendele og tingsskade efter offererstat-

ningsloven samt for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjene-

ste og rimelige begravelsesudgifter. Bestemmelsen vil betyde, at ovenstå-

ende erstatninger og godtgørelser, der tilkendes efter reglerne i kapitel 1-3 i

offererstatningsloven, fremover vil skulle reguleres efter reglerne i erstat-

ningsansvarslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. En sådan regulering foretages ikke

efter gældende ret. For erstatning for tingsskade efter offererstatningslovens

§ 3, gælder der er maksimumbeløb på 50.000 kr., som efter gældende ret

reguleres efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar, jf. offererstatnings-

lovens § 9 a.

Det vil betyde, at de faktiske godtgørelses- og erstatningsbeløb, vil skulle

reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Bestemmelsen

vil også betyde, at ovenstående godtgørelser og erstatninger fremover vil

skulle fastsættes på grundlag af de beløb, der efter reguleringen efter reg-

lerne i erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., er gældende på afgørel-

sestidspunktet.

Den foreslåede nye ordning med afgørelsestidspunktet frem for forfaldstids-

punktet som relevant kriterium for beregning af godtgørelser og erstatnin-

ger, som tilkendes på offererstatningsområdet, vil sikre, at skadelidtes krav

UDKAST

på erstatning og godtgørelse værdisikres og ikke forringes, mens sagen be-

handles. Opreguleringen af erstatningen og/eller godtgørelsen vil således

ske fra tidspunktet hvor tabet er lidt, eller hvor udgiften er afholdt, og frem

til afgørelsestidspunktet.

Ændringen vil eksempelvis betyde, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,

hvor selve tabet er lidt i 2020, og afgørelse om tilkendelse af erstatning træf-

fes i 2022, ville skulle reguleres årligt med reguleringsprocenterne for 2021

og 2022, hvor afgørelsen træffes. Det vil sige, at beløbet først opreguleres

til 2021-niveauet og derefter til 2022-niveauet. Ændringen vil desuden be-

tyde, at en erstatning til en medicinudgift afholdt i 2019, hvor der træffes

afgørelse om erstatning herfor i 2022, på samme måde opreguleres til først

2020-niveau, herefter 2021-niveau og til sidst 2022-niveau, hvor afgørelsen

træffes.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse alene vil have betyd-

ning for godtgørelser og erstatninger, der tilkendes efter reglerne i offerer-

statningsloven. Bestemmelsen vil således ikke have betydning for fastsæt-

telse af godtgørelser og erstatninger på andre retsområder.

Det foreslås med

§ 6 b, stk. 4,

at reglerne i § 6, stk. 1-3, ikke skal omfatte

krav mod skadevolder på erstatning og godtgørelse, som er afgjort ved dom,

jf. § 11 a.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at de foreslåede sær-

regler om regulering ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor skadelidtes krav

på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen er afgjort ved dom, og retten

efter en egentlig prøvelse af sagen har udmålt erstatning og/eller godtgørelse

i forhold til skadevolderen.

Det foreslås med

§ 6 c, stk. 1,

at hvis erstatning og godtgørelse udbetales

senere end 14 dage efter afgørelsestidspunktet, forrentes beløbet fra udløbet

af 14- dages fristen med en årlig rente svarende til den i rentelovens § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en fravigelse af renteberegnings-

tidspunktet i erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at forrentningstidspunktet for erstatninger og

godtgørelser, der tilkendes efter offererstatningsloven, ændres, så erstat-

nings- og godtgørelsesbeløb fremover vil skulle forrentes fra 14 dage efter,

at der er truffet afgørelse om erstatning og/eller godtgørelse, fremfor 1 må-

ned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger,

UDKAST

der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse efter erstatnings-

ansvarslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at forrentningstidspunktet fremover

vil skulle fastsættes ud fra et objektivt og entydigt afgørelsestidspunkt. Her-

ved undgås det, at Erstatningsnævnet ved fastsættelsen af den endelige ren-

tedato skal foretage en subjektiv og skønsmæssig vurdering af forrentnings-

tidspunktet for hvert enkelt krav.

Forslaget vil i praksis betyde, at godtgørelses- og erstatningsbeløb vil blive

forrentet senere end efter gældende ret. Det skyldes, at forrentningen efter

gældende ret

–

og i lyset af dommen fra Højesteret

–

allerede vil kunne be-

gynde, mens sagen er under behandling i Erstatningsnævnet.

Med den foreslåede bestemmelse vil der først påløbe renter 14 dage efter, at

sagen er behandlet i Erstatningsnævnet, og der er truffet afgørelse om til-

kendelse af godtgørelse og/eller erstatning.

Forslaget indebærer, at hvis Erstatningsnævnet udmåler en erstatning ved

afgørelse af 1. september 2022, da vil der påløbe renter fra den 15. septem-

ber 2022, hvis Civilstyrelsen ikke har udbetalt erstatningen og/eller godtgø-

relsen inden dette tidspunkt.

Renten forslås fastsat til renten efter rentelovens § 5, der udgør den officielle

udlånsrente, som Nationalbanken fastsætter henholdsvis pr. den 1. januar og

den 1. juli hvert år, med et tillæg på 8 pct.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse alene vil have betyd-

ning for godtgørelser og erstatninger, der tilkendes efter reglerne i offerer-

statningsloven. Bestemmelsen vil således ikke have betydning for forrent-

ning af erstatninger og godtgørelser på andre retsområder.

Med

§ 6 c, stk. 2,

foreslås det, at krav på tort- og krænkelsesgodtgørelse

samt godtgørelse til efterladte, der tilkendes af Erstatningsnævnet, fortsat

forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16.

Bestemmelsen vil betyde, at disse poster undtages fra det foreslåede forrent-

ningstidspunkt i § 6 c, stk. 1, og det vil således for disse poster fortsat være

reglerne i erstatningsansvarslovens § 16, der gælder.

UDKAST

Med

§ 6 c, stk. 3,

foreslås det, at reglerne i § 6 c, stk. 1 og 2, ikke skal gælde

for krav mod skadevolder på erstatning og godtgørelse, som er afgjort ved

dom, jf. § 11 a.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at de foreslåede sær-

regler om forrentning ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor skadelidtes

krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen er afgjort ved dom, og

retten efter en egentlig prøvelse af sagen har udmålt erstatning og/eller godt-

gørelse i forhold til skadevolderen. I disse tilfælde er Erstatningsnævnet så-

ledes bundet af dommen.

Til § 2

Med lovforslagets § 2 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bestemmelsen vil i forhold til lovforslagets § 1 betyde, at de foreslåede reg-

ler vil træde i kraft og dermed finde anvendelse fra den 1. juli 2022.

Den foreslåede ikrafttrædelse den 1. juli 2022 vil for det første betyde, at

enhver sag, hvori der ansøges om erstatning hos Erstatningsnævnet fra den

1. juli 2022, vil skulle behandles efter de foreslåede regler. Det vil gælde

uanset tidspunktet for skadens indtræden.

Det vil også betyde, at sager, hvor der er indgivet ansøgning om erstatning

og som er under behandling i Erstatningsnævnet, vil skulle behandles efter

de nye regler. Det gælder ligeledes tilfælde, hvor der indgives nye krav i

tidligere afsluttede sager.

Ikrafttrædelsen vil derimod ikke have betydning for sager, hvori Erstat-

ningsnævnets allerede har truffet afgørelse. Det betyder, at der i sager, hvori

Erstatningsnævnet har truffet afgørelse efter de gældende regler, men som

indbringes for domstolene, vil skulle træffes afgørelse efter de regler, som

gjaldt på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse. Det betyder også, at

de afgørelser, som genoptages af Erstatningsnævnet, vil skulle behandles

efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det fo-

reslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har pr. 1. marts

2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, som

også omfatter offererstatningsloven. Lovforslaget skal derfor ikke gælde for

Færøerne.

For Grønland gælder lov nr. 277 af 26. maj 1976 om erstatning fra staten til

ofre for forbrydelser, som er sat i kraft for Grønland ved kgl. anordning nr.

472 af 25. september 1984 med senere ændringer. Det foreslås derfor, at

lovforslaget ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser jf. lovbekendtgørelse nr.

1209 af 18. november 2014, som ændret

ved § 14 i lov nr. 285 af 29. marts 2017,

§ 4 i lov nr. 140 af 28. februar 2018 og §

1 i lov nr. 486 af 30. april 2019, foretages

følgende ændringer

§ 6 a.

Ved afgørelser om erstatning ef-

§ 6 a

indsættes efter »tilsvarende an-

ter denne lov finder dansk rets almin- vendelse«: », jf. dog §§ 6 b og 6 c«.

delige regler om skadevolderens erstat-

ningsansvar, herunder om nedsættelse

eller bortfald af erstatning på grund af

skadelidtes eller afdødes medvirken til

skaden eller accept af risikoen for

skade, tilsvarende anvendelse.

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Erstatnings- og godtgørelsesbeløb

efter § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13,

stk. 1, 2. pkt., og § 14 a i lov om erstat-

ningsansvar, der tilkendes efter reglerne i

denne lovs kapitel 1-3 fastsættes på

grundlag af de beløb, der er gældende på

afgørelsestidspunktet.

Stk. 2.

Årslønnen efter § 7 i lov om erstat-

ningsansvar og erstatningen efter § 14 i

lov om erstatningsansvar, der tilkendes

efter reglerne i denne lovs kapitel 1-3, re-

guleres efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov

om erstatningsansvar i perioden mellem

skadens indtræden og afgørelsestidspunk-

tet.

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

Stk. 3.

Erstatnings- og godtgørelsesbeløb

efter § 1 stk. 2 og § 3 i lov om erstatning

fra staten til ofre for forbrydelser samt §§

1, 2 og 12 i lov om erstatningsansvar, der

tilkendes efter reglerne i denne lovs kapi-

tel 1-3, reguleres efter reglerne i § 15, stk.

1, 1. pkt., i lov om erstatningsansvar og

fastsættes på grundlag af de regulerede

beløb, der er gældende på afgørelsestids-

punktet.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 omfatter ikke

krav mod skadevolder på erstatning og

godtgørelse, som er afgjort ved dom, jf. §

11 a.

§ 6 c.

Udbetales erstatning og godtgørelse

senere end 14 dage efter afgørelsestids-

punktet, forrentes beløbet fra udløbet af

14-dages fristen med en årlig rente sva-

rende til den i rentelovens § 5

Stk. 2.

Krav på tort- og krænkelsesgodt-

gørelse og godtgørelse til efterladte, der

tilkendes af Erstatningsnævnet, forrentes

dog efter reglerne i erstatningsansvarslo-

vens § 16.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter

ikke krav mod skadevolder på erstatning

og godtgørelse, som er afgjort ved dom,

jf. § 11 a.«