REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 178: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 178
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 178

Offentligt

Forslag

til

lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

vagtvirksomhed og lov om social service

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

§1

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-

ber 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 6 a indsættes før § 6 b som overskrift:

»Nattelivszoner«

Efter § 6 b indsættes før overskriften før § 7:

»§

6 c.

På serveringssteder placeret i en nattelivszone, hvortil der er of-

fentlig adgang, og hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på

eller ved salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres brug af

mindst én autoriseret dørmand eller vagt.

Stk. 2.

På serveringssteder omfattet af stk. 1 skal der senest 30 dage efter,

at nattelivszonen får virkning, være etableret en dørmandsordning.

§ 6 d.

I nattelivszoner må der ikke sælges, udleveres eller udbringes al-

koholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Forbuddet gælder salg, udlevering eller

udbringning fra butikker, lokaler eller andre indendørs og udendørs

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 178: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren

UDKAST

lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil der er

offentlig adgang, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Forbuddet mod udlevering gælder ikke for serveringssteder med

relevant alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse efter lov om restaurati-

onsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Stk. 3.

I det i stk. 1 nævnte tidsrum skal alkoholholdige drikkevarer med

en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover være effektivt afskærmet for

publikum. Dette gælder dog ikke for de i stk. 2 nævnte serveringssteder.

§ 6 e.

Politiet kan med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den

offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed

udstede påbud til en person om at forlade og ikke at tage ophold eller færdes

i en eller flere nattelivszoner.

Stk. 2.

Et påbud efter stk. 1 gælder fra tidspunktet for udstedelsen og ind-

til kl. 5.

Stk. 3.

Udstedelse af et påbud efter stk. 1 er betinget af, at mindre indgri-

bende midler ikke skønnes at være tilstrækkelige til at afværge faren.

Stk. 4.

Afgørelser truffet efter stk. 1 kan ikke påklages til anden admini-

strativ myndighed.

§ 6 f.

I nattelivszoner er ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøjer for-

budt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Politiet kan i samarbejde med vejmyn-

digheden træffe bestemmelse om, at hele eller dele af en vej ikke er omfattet

af det i 1 pkt. nævnte forbud. Hvis der opstår uenighed mellem politiet og

vejmyndigheden, afgøres sagen af justitsministeren, hvis afgørelse ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Forbuddet omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.

Stk. 3.

Politiet kan beslutte, hvornår det i stk. 1 nævnte forbud træder i

kraft for en nattelivszone.«

Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel 6 b

Straffebestemmelser

§ 24 f.

Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1, § 6 d, stk. 1, eller

stk. 3, eller § 6 f, stk. 1.

Stk. 2.

Med bøde straffes endvidere den, som overtræder et påbud meddelt

efter § 6 e, stk. 1.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

UDKAST

§2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som

ændret ved § 4 i lov nr. 2592 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 2600 af 28.

december 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 56, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 57«: »eller § 57 a«.

Efter § 57 indsættes:

»§ 57 a.

For personer, der på gerningstidspunktet var mellem 18 og 25

år, og som idømmes en betinget dom for overtrædelse af straffelovens §§

119, 119 a, 119 b, 123 eller § 134 a, § 244, stk. 1, § 252, stk. 1, § 260, stk.

1, § 266 eller § 291 eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer for så

vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg,

kan retten som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte skal under-

lægge sig økonomisk kontrol af tilsynsmyndigheden i henhold til en af ret-

ten fastsat beløbsgrænse.

Stk. 2.

Dømte, der underlægges vilkår om økonomisk kontrol, skal opnå til-

synsmyndighedens godkendelse af økonomiske dispositioner, der overstiger

den i medfør af stk. 1, fastsatte beløbsgrænse, og den dømte skal rette sig

efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om at anvende indtægter og for-

mue til at indfri gæld til det offentlige.

Stk. 3.

Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden eller en del af denne. Vilkår

om økonomisk kontrol ophører efter 1 år fra endelig dom.

Stk. 4.

Afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden efter stk. 2 kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

§ 59, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 57«: »og § 57 a«.

§ 60, stk. 1,

indsættes efter »§ 57«: »og § 57 a«.

§3

I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1681 af 26. december 2017, foretages følgende

ændring:

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

UDKAST

»Stk. 2.

Autorisation til at udøve vagtvirksomhed omfatter uanset stk. 1,

1. pkt., adgang til at udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021, som

ændret ved § 27 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 2 i lov nr. 2394 af

14. december 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 2620 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 57 a, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller an-

dre offentlige steder,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 57 a, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »tidspunkt«: »eller i et nærmere

fastsat tidsrum«.

§ 57 b, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller an-

dre offentlige steder,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 57 b, stk. 3,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere

geografisk afgrænset område,«.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 3, 4 og 5.

§ 57 b, stk. 3, nr. 2,

der bliver nr. 3, indsættes efter »tidspunkt«: »eller

i et nærmere fastsat tidsrum«.

§ 57 b, stk. 4,

ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den [1. juli 2022].

UDKAST

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de

færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning................................................................................................ 7

2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................... 9

2.1. Nattelivszoner................................................................................... 9

2.1.1. Gældende ret ................................................................................. 9

2.1.2 Justitsministeriets overvejelser ..................................................... 10

2.1.3 Den foreslåede ordning ................................................................ 10

2.2. Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dørmænd

i nattelivszoner ...................................................................................... 11

2.2.1. Gældende ret ............................................................................... 11

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 13

2.2.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 13

2.3. Forbud mod salg mv. af alkohol i nattelivszoner ........................... 16

2.3.1. Gældende ret ............................................................................... 16

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 16

2.3.3. Den foreslåede ordning ........................................................ 17

2.4. Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner .................................. 20

2.4.1. Gældende ret ............................................................................... 20

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 24

2.4.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 24

2.5. Forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner ...................... 30

2.5.1. Gældende ret ............................................................................... 30

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 31

2.5.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 32

2.6. Særvilkår om økonomisk kontrol ................................................... 35

2.6.1. Gældende ret ............................................................................... 35

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 36

2.6.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 38

2.7. Udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentligt

område ................................................................................................... 46

UDKAST

2.7.1. Gældende ret ............................................................................... 46

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 49

2.7.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 49

2.8. Målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved

utryghedsskabende adfærd .................................................................... 51

2.8.1. Gældende ret ............................................................................... 51

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 57

2.8.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 58

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 64

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .... 64

5. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 66

6. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 66

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 66

8. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 66

9. Hørte myndigheder og organisationer mv. ............................................ 66

10. Sammenfattende skema ....................................................................... 67

1. Indledning

Regeringen fremlagde i november 2021 udspillet ”Et tryggere Danmark”,

der indeholder en række initiativer mod utryghedsskabende adfærd og kri-

minalitet. Det fremgår af udspillet, at danskernes tryghed er afgørende for

regeringen. Ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i Dan-

mark – hverken i lys eller mørke. Danskerne skal kunne bevæge og opholde

sig trygt og frit, ligegyldigt hvor de færdes. Det gælder også i nattelivet.

Udspillet er det seneste af regeringens iværksatte initiativer for at sikre et

tryggere samfund. Regeringen har således bl.a. med Trygheds- og Sikker-

hedspakken fra 2019 og med udspillet ”Tryghed for alle danskere” fra efter-

året 2020 gennemført en lang række initiativer, der sætter hårdt ind over for

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Der er bl.a. indført mulighed for,

at domstolene kan meddele personer, der er dømt for visse former for kri-

minalitet i nattelivet, et forbud mod at færdes i nattelivet i op til to år efter

dommen. I samme forbindelse fik politiet hjemmel til at udpege såkaldte

nattelivszoner, som er områder med en tæt koncentration af natklubber, ba-

rer, restauranter og lignende, hvor den dømte heller ikke må færdes.

UDKAST

Selvom regeringen har taget væsentlige skridt mod at sikre danskernes tryg-

hed, er der stadig mere at gøre, og det er i det lys, regeringens seneste udspil

skal ses. Der er fortsat eksempler på grupper, der dominerer områder i det

offentlige rum og skaber utryghed. Festen i gaden har efter regeringens op-

fattelse taget overhånd flere steder i landet, særligt i de større byer, hvor et

festligt natteliv har udviklet sig til stor ulempe for andre med fulde menne-

sker i gaderne, larm og brutale overfald mod tilfældige mennesker.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at gennemføre cen-

trale dele af regeringens udspil ”Et tryggere Danmark”.

Lovforslaget indeholder

for det første

en række tryghedsskabende initiativer

rettet mod nattelivet, idet der lægges op til at knytte flere retsvirkninger til

de nattelivszoner, som politiet i dag kan udpege med hjemmel i politilovens

§ 6 b. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at indføre et forbud mod salg m.v.

af alkohol i nattelivszonerne i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, ligesom det

foreslås at stille krav om, at der på serveringssteder beliggende i nattelivs-

zoner i samme tidsrum skal være mindst én autoriseret dørmand eller vagt

til stede.

Lovforslaget indeholder

for det andet

forslag om at indføre et nyt særvilkår

om økonomisk kontrol i straffeloven, der retter sig mod unge mellem 18 og

25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende

kriminalitet. Formålet med initiativet er at understøtte og vejlede unge om

økonomiske forhold og dermed give unge, der står på kanten af en kriminel

tilværelse, bedre forudsætninger for at leve et liv uden kriminalitet på den

anden side af dommen.

Lovforslaget indeholder

for det tredje

et forslag om at indføre regler, der

giver mulighed for, at private vagtvirksomheder kan udøve vagtvirksomhed

på jernbanestationer med det formål at skabe øget tryghed på landets S-togs-

stationer.

Lovforslaget indeholder

for det fjerde

forslag om at indføre nye bestemmel-

ser i serviceloven, således at utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af

betingelserne, der kan føre til et forældre- og børne- og ungepålæg, ligesom

det foreslås at udvide handlepligten i børne- og ungepålægget, således at

barnet eller den unge i en begrænset periode ikke må tage ophold eller fær-

des frem og tilbage i et geografisk afgrænset område.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nattelivszoner

2.1.1. Gældende ret

Efter § 6 b, stk. 1, i lov om politiets virksomhed kan politiet for en nærmere

bestemt periode udpege et afgrænset geografisk område (nattelivszone),

hvor et opholdsforbud meddelt efter straffelovens § 79 c, stk. 1, finder an-

vendelse.

Muligheden for at udpege nattelivszoner blev indført ved lov nr. 1174 af 8.

juni 2021 om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsple-

jeloven og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet

adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge

dømt for vanvidskørsel m.v). Formålet var at øge trygheden og forebygge

kriminalitet i nattelivet

Udpegning af nattelivszoner efter stk. 1 kan ske, hvor der i det pågældende

område er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og lign. med åb-

ningstid efter kl. 24, og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være

egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne, jf. stk. 2.

Politiet vil i forbindelse med udpegningen af en nattelivszone f.eks. kunne

lægge vægt på, om der inden for et nærmere geografisk afgrænset område

er en udpræget »gadeaktivitet« forstået sådan, at der i området typisk i aften-

og nattetimer befinder sig et større antal mennesker inden for det samme

område. Derudover vil det kunne indgå i vurderingen, at der i området ge-

nerelt konstateres et større antal overtrædelser af lovgivningen end i andre

områder i aften- og nattetimerne, og at et forbud anses for egnet til at imø-

degå dette. En nattelivszone må ikke være større end påkrævet for at fore-

bygge kriminalitet i nattelivet, og der skal fastsættes et tidsrum for en natte-

livszone, der som udgangspunkt ikke kan overstige 2 år. Tidsrummet kan

dog forlænges med indtil 2 år ad gangen. Der henvises i det hele til bemærk-

ningerne, jf. Folketingstidende 2020-2021, A, L 189 som fremsat, side 9.

Beslutningen om at udpege en nattelivszone træffes af politidirektøren eller

den, som denne bemyndiger dertil. Beslutningen skal offentliggøres og bl.a.

indeholde en angivelse af det afgrænsede geografiske område og tidsrum,

som beslutningen gælder for, jf. stk. 3.

En beslutning om at udpege en nattelivszone er rettet mod et bestemt sted,

hvortil der er almindelig adgang. En sådan beslutning er således ikke rettet

UDKAST

mod en enkelt borger eller en bestemt flerhed af borgere, men derimod mod

en ubestemt og vekslende flerhed af borgere.

Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 15 fra Folke-

tingets Retsudvalg af 23. april 2021 vedrørende forslag til lov om ændring

af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændinge-

loven (L 189), at det er Justitsministeriets opfattelse, at politiets beslutning

om at udpege en nattelivszone efter politilovens § 6 b, stk. 1, må karakteri-

seres som en generel forvaltningsakt. Politiets beslutning om at udpege en

nattelivszone er derfor ikke omfattet af de bestemmelser i forvaltningsloven,

der vedrører partsbeføjelser, herunder partshøring, partsaktindsigt og be-

grundelse, medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at antage, at en-

kelte bliver individuelt berørt af beslutningen i en sådan grad, at de efter en

konkret vurdering bør tillægges partsbeføjelser.

2.1.2 Justitsministeriets overvejelser

Politiet har siden juli 2021, hvor muligheden for at udpege nattelivszoner

trådte i kraft, indført nattelivszoner i en række byer i Danmark. Der er såle-

des indført nattelivszoner både i store byer i Danmark, herunder København,

Aarhus og Aalborg, samt i mindre byer, herunder Kolding, Vejle, Fredericia

og Horsens. I visse af de store byer er der desuden indført flere nattelivszo-

ner. I København er der f.eks. udpeget i alt fire nattelivszoner.

Formålet med indførelsen er at øge trygheden og forebygge kriminalitet i

nattelivet, idet udpegningen indebærer, at personer, der efter straffelovens §

79 c, stk. 1, er meddelt opholdsforbud, ikke må færdes i nattelivszoner fra

kl. 24 til kl. 5.

For yderligere at øge trygheden i nattelivet ønsker regeringen at knytte en

række yderligere retsvirkninger til både de eksisterende og eventuelt kom-

mende nattelivszoner. Det skal være med til at sikre, at der i områder, hvor

der er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og lignende med åb-

ningstid efter kl. 24, begås mindre voldskriminalitet og skabes en højere

grad af tryghed til fordel for både gæster og de personer, der bor i området.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Der lægges op til, at der knyttes yderligere retsvirkninger til de nattelivszo-

ner, som politiet kan udpege i medfør af politilovens § 6 b. Der er tale om i

alt fire retsvirkninger, som er nærmere beskrevet under pkt. 2.2-2.5.

UDKAST

Når betingelserne for at udpege en nattelivszone er opfyldt, og politiet træf-

fer beslutning herom i overensstemmelse med politilovens § 6 b, vil de fo-

reslåede retsvirkninger følge automatisk med udpegningen. Der stilles såle-

des ikke krav om, at yderligere betingelser skal være opfyldt, ligesom poli-

tiet heller ikke skal foretage en vurdering af, hvorvidt disse retsvirkninger

skal finde anvendelse.

Som nævnt under pkt. 2.1.1 udgør politiets beslutning om at udpege en nat-

telivszone efter politilovens § 6 b, stk. 1, efter Justitsministeriets opfattelse

en generel forvaltningsakt.

Politiets beslutning om at udpege en nattelivszone vil således ikke være om-

fattet af forvaltningslovens bestemmelser om partsbeføjelser, herunder

partshøring, partsaktindsigt og begrundelse, medmindre der undtagelsesvist

er grundlag for at antage, at enkelte personer eller virksomheder, herunder

restaurationsvirksomheder, bliver individuelt berørt af beslutningen i en så-

dan grad, at de efter en konkret vurdering bør tillægges partsbeføjelser.

2.2. Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dør-

mænd i nattelivszoner

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Restaurationslovens bestemmelser om restaurationsvirksomheders

brug af dørmænd

Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 692 af 5. juli 2019 (herefter restaurationsloven), indeholder i §

15 a og § 15 b bestemmelser om restaurationsvirksomheders brug af dør-

mænd.

Efter restaurationslovens § 15 a, stk. 1, skal dørmænd i restaurationsvirk-

somheder være autoriserede. Autorisation meddeles af politiet og gælder for

hele landet, jf. bestemmelsens 2. pkt. Efter restaurationslovens § 15 a, stk.

3, kan personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til

at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale, uden

anden autorisation varetage hvervet som dørmand i restaurationsvirksomhe-

der. Dørmænd, der ikke ansættes direkte af bevillingshaveren, men gennem

et vagtselskab, kan således virke som dørmænd i restaurationer, jf. Folke-

tingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6064.

Ved udtrykket »dørmand« efter restaurationsloven forstås først og fremmest

en person, som udøver adgangskontrol i forbindelse med gæsters adgang til

restaurationer. Dørmanden vil herudover kunne have en række andre

UDKAST

opgaver til sikring af, at ophold i og uden for restaurationer sker på en for

gæster samt det øvrige personale betryggende måde. Dørmanden vil bl.a.

kunne have til opgave at tilkalde politi, hvis en situation ser ud til at komme

ud af kontrol, eller der er foregået en kriminel handling, ligesom dørmanden

vil kunne civilanholde personer og sikre, at vidner bliver, til politiet kom-

mer, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6064.

Derimod vil f.eks. en tjener, en billetkontrollør i et teater med alkoholbevil-

ling eller en receptionist på et hotel ikke være omfattet af begrebet »dør-

mand« i lovens forstand, da det ikke er disses primære opgave at udøve ad-

gangskontrol og f.eks. sikre orden i en eventuel kø foran stedet, jf. Folke-

tingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6064.

Efter restaurationslovens § 15 b, stk. 2, kan politiet undtagelsesvis be-

stemme, at reglerne i § 15 a om bl.a., at dørmænd skal være autoriserede,

ikke eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed. Bestemmelsen kan

f.eks. bruges, hvis restaurationen ved en enkelt lejlighed ønsker adgangs-

kontrol, eller en restauration har en karakter, hvor der ikke forventes at opstå

situationer, der har ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige konsekven-

ser, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6065.

Efter restaurationslovens § 15 b, stk. 1, kan bevillingsmyndigheden meddele

påbud om, at der i en restaurationsvirksomhed skal anvendes dørmænd, hvis

det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden.

Denne vurdering skal foretages i lyset af de overordnede hensyn, som loven

bygger på, dvs. ædrueligheds-, ordens- og samfundsmæssige hensyn. Der

skal således efter en konkret vurdering være en grund til at påbyde en re-

stauratør, at der skal anvendes dørmænd i restaurationen. Dette kan især

komme på tale, når en virksomhed har skiftet karakter, f.eks. hvis restaura-

tionen får et yngre publikum og bliver meget besøgt på sene tidspunkter.

Der kan også ses på, om der ofte er kø foran restaurationen. Der kan endvi-

dere være en særlig risiko for vold, som kan have vist sig ved tidligere epi-

soder, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6065.

Det vil ofte være politiet, som foreslår bevillingsmyndigheden, at en restau-

rationsvirksomhed meddeles et påbud om at anvende dørmænd. Et påbud

efter restaurationslovens § 15 b, stk. 1, skal forinden drøftes med bevillings-

haveren, og det skal indeholde en rimelig frist for bevillingshaveren til at

etablere en dørmandsordning. Bevillingsmyndigheden skal ved overvejel-

sen om udstedelse af påbud være opmærksom på, at kravet om en

UDKAST

dørmandsordning kan medføre store udgifter for virksomheden, jf. folke-

tingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6065.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Alle skal kunne nyde en aften i byen uden frygt for, at en simpel uoverens-

stemmelse eller et skænderi i køen foran serveringsstedet udvikler sig og

ender med et overfald.

Det er Justitsministeriets vurdering, at autoriserede dørmænd eller vagter

kan bidrage til at skabe en større tryghed i nattelivet, herunder navnlig ude

foran serveringssteder. Tilstedeværelsen af flere dørmænd i nattelivet vil

kunne have en dæmpende effekt på uro og uorden, ligesom dørmændene

hurtigt vil kunne gribe ind og tilkalde politi, hvis en situation ser ud til at

komme ud af kontrol.

En restaurationsvirksomhed kan allerede i dag blive påbudt at anvende dør-

mænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksom-

heden. Der gælder dog ikke et generelt krav om brug af dørmænd i områder

med et udbredt natteliv og med tæt koncentration af barer, diskoteker mv.

For at sikre, at der i nattelivszoner, hvor der er en tæt koncentration af nat-

klubber, barer, caféer mv. med åbningstid efter kl. 24, er en særligt uddannet

tilstede ude foran serveringsstederne, der kan bidrage til et tryggere natteliv,

finder Justitsministeriet, at der bør indføres et krav om, at der på serverings-

steder placeret i en nattelivszone skal anvende mindst én autoriseret dør-

mand eller vagt i tidsrummet kl. 24 til kl. 5.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1, hvor-

efter der på serveringssteder placeret i en nattelivszone, hvortil der er of-

fentlig adgang, og hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på

eller ved salgsstedet, i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 skal gøres brug af mindst

én autoriseret dørmand eller vagt, der skal opholde sig ude foran restaurati-

onen.

Et krav om brug af mindst én dørmand eller vagt efter den foreslåede be-

stemmelse i § 6 c, stk. 1, vil alene gælde for serveringssteder placeret i en

nattelivszone udpeget af politiet i medfør af politilovens § 6 b, stk. 1.

Det foreslås, at der på serveringssteder senest 30 dage efter, at en nattelivs-

zone har fået virkning, vil skulle være etableret en dørmandsordning, jf. den

UDKAST

foreslåede § 6 c, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet i almin-

delighed offentliggør en beslutning om at udpege en ny nattelivszone 14

dage forinden, at nattelivszonen får virkning. Det indebærer, at resturations-

virksomheder i almindelighed vil have ca. 6 uger til at etablere en dørmands-

ordning på serveringssteder, der er beliggende i en nattelivszone.

En restaurationsvirksomhed er forpligtet til at holde sig orienteret om ud-

pegning af nattelivszoner i områder, hvor virksomheden har et serverings-

sted. Det forudsættes dog, at politiet efter at have truffet beslutning om at

udpege en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b i videst muligt

omfang orienterer berørte restaurationsvirksomheder herom. Dette er med

henblik på, at virksomhederne gøres opmærksom på, at de nu omfattes af

særlige regler gældende for nattelivszoner, hvorfor de inden for en nærmere

angiven frist skal have etableret en dørmandsordning. Virksomheden er dog

forpligtet til at etablere en dørmandsordningen inden for den angivne frist,

uanset om virksomheden har modtaget en orientering fra politiet eller ej.

Det foreslås, at kravet alene skal gælde i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Dette

svarer tidsmæssigt til den almindelige lukketid efter resturationsloven, hvor-

for restaurationsvirksomheder, der holder åbent i dette tidsrum, som ud-

gangspunkt skal have tilladelse hertil.

Udtrykket »serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til

nydelse på eller ved salgsstedet«, vil skulle forstås som i restaurationsloven

og omfatter således steder, hvorfra der sælges drikkevarer med en alkohol-

volumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet.

Omfattet vil således være ethvert sted, der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5

serverer øl, vin og spiritus samt andre alkoholiske drikkevarer med en alko-

holvolumenprocent på 2,8 eller derover. Det vil være uden betydning, om

der på stedet også serveres drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på

under 2,8, ligesom det vil være uden betydning, om serveringen sker inden-

dørs eller udendørs og i forbindelse med servering af mad.

Kravet omfatter således natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauran-

ter, caféer og lignende, men også øvrige lokaliteter, hvorfra der foregår salg

af stærke drikke i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Kiosker og lignende vil ikke

være omfattet af kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt, med-

mindre der sælges stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet.

UDKAST

Udtrykket »offentlig adgang« vil skulle forstås i overensstemmelse med § 2

i ordensbekendtgørelsen og vil således omfatte områder, hvortil der er al-

mindelig adgang. Det betyder, at f.eks. en bar eller en restaurant i en hotel-

lobby vil være omfattet af et krav om brug af mindst én autoriseret dørmand

eller vagt, hvis der serveres drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på

2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Udtrykket »autoriseret dørmand eller vagt« vil skulle forstås som autorise-

rede dørmænd, jf. restaurationslovens § 15 a, stk. 1, og personer, der i hen-

hold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed

samt en vagtvirksomheds godkendte personale, jf. restaurationslovens § 15

a, stk. 3.

Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en ændring i forhold

til politiets praksis for, hvilke personalegrupper der i almindelighed godken-

des til at varetage hvervet som dørmand i medfør af restaurationslovens §

15 a, stk. 3.

Det forudsættes, at dørmanden eller vagten hovedsageligt vil opholde sig

ude foran serveringsstedet i det omfattede tidsrum, idet den væsentligste del

af dørmandens eller vagtens arbejdsopgaver varetages udenfor, f.eks. den

almindelige adgangskontrol og opgaven med at sikre orden i en eventuel kø

foran restaurationen. Der vil dog kunne forekomme situationer, hvor dør-

mandens eller vagtens tilstedeværelse midlertidigt er påkrævet inden for på

serveringsstedet, f.eks. for at hjemsende gæster, der ikke opfører sig efter

ordensreglerne eller for at støtte det øvrige personale ved kontakt med ag-

gressive eller voldelige gæster.

Der tilsigtes ikke med den foreslåede ordning nogen ændring af en dør-

mands arbejdsfunktioner, som disse er foreskrevet i forarbejderne til restura-

tionsloven.

Der lægges op til, at den, der overtræder kravet om brug af mindst én auto-

riseret dørmand eller vagt, straffes med bøde, jf. den foreslåede § 24 f, stk.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse som udgangs-

punkt fastsættes til 2.500 kr. i førstegangstilfælde, 6.500 kr. i andengangs-

tilfælde og 13.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der forudsættes fastsat en højere

bøde i fjerdegangstilfælde og derover. Bødeniveauet er fastsat under

UDKAST

hensyntagen til de gældende bødeniveauer for overtrædelse af restaurations-

loven.

Fastsættelsen af bødestraffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de an-

givne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

Hvis en restaurationsvirksomhed gentagne gange overtræder den foreslåede

bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1, jf. den foreslåede § 24 f, stk. 1, vil

alkoholbevillingen kunne tilbagekaldes administrativt i medfør af restaura-

tionslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorefter en alkoholbevilling kan tilbagekal-

des, når der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil eller

kan drive restaurationsvirksomheden på forsvarlig måde.

2.3. Forbud mod salg mv. af alkohol i nattelivszoner

2.3.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser, der forbyder salg, udleve-

ring eller udbringning af alkohol i bestemte tidsrum eller i bestemte områ-

der.

Tilsvarende er der ikke i gældende lovgivning bestemmelser, der påbyder,

at butikker mv., der sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolu-

menprocent på 2,8 eller derover, skal afskærme disse varer over for publi-

kum i bestemte tidsrum.

Der har dog tidligere været regler om forbud mod salg af alkohol i bestemte

tidsrum. Efter den tidligere lov om butikstid, jf. lov nr. 1260 af 20. december

2000, som blev ophævet ved lov om detailsalg fra butikker mv. § 8, stk. 3,

jf. lov nr. 606 af 24. juni 2015, gjaldt efter den dagældende lovs § 8 et forbud

mod salg, udlevering og udbringning af drikkevarer med en alkoholvolu-

menprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 20 til kl. 6. Endvidere

gjaldt et krav om, at disse drikkevarer skulle være effektivt afskærmet mod

publikum i samme tidsrum, jf. den dagældende lovs § 9.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Regeringen finder det problematisk, at der i flere byer i Danmark har udvik-

let sig et natteliv med larmende og støjende adfærd til stor gene for mange

mennesker. Festende unge kan i dag købe alkohol billigere i

UDKAST

detailvirksomheder end inde på serveringsstederne, hvilket kan trække

mange unge – og dermed også festen – ud på gaden.

Den åbenlyse beruselse og indtagelse af alkohol i det offentlige rum kan

skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, ligesom det kan

føre til, at skænderier, uoverensstemmelser og konfrontationer i nattelivet

udvikler sig og ender med overfald.

Regeringen mener derfor, at der er behov for tiltag, der begrænser incita-

mentet til at flytte festen ud på gaden og i stedet trækker de festende unge

ind på serveringsstederne, hvor der er større kontrol og opsyn med festen.

Det vides fra flere internationale studier, at en høj koncentration af barer og

detailbutikker i et givent område, der sælger alkohol, har en sammenhæng

med mængden af kriminalitet i området. Et tysk studie viser, at der i delsta-

ten Baden-Württemberg, hvor der i årene 2010-2017 gjaldt et forbud mod

detailsalg af alkohol i de sene aften- og nattetimer, skete et i fald i antallet

af anmeldelser om simpel vold og grov vold med henholdsvis 11 og 8 pro-

cent i de sene aften- og nattetimer.

For at modvirke vold og anden kriminalitet i det offentlige rum, og dermed

gøre det tryggere at færdes i nattelivet, finder Justitsministeriet, at der bør

indføres regler, der forbyder salg, udlevering og udbringning af alkohol i

nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens § 6 d, stk. 1, hvor-

efter der i nattelivszoner ikke må sælges, udleveres eller udbringes alkohol-

holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i

tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Forbuddet mod udlevering gælder ikke for

serveringssteder med relevant alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse, jf.

den foreslåede stk. 2.

Forbuddet gælder alene i nattelivszoner, som politiet udpeger i medfør af

politilovens § 6 b, stk. 1.

Forbuddet omfatter »salg, udlevering eller udbringning fra butikker, lokaler

eller andre indendørs og udendørs lokaliteter, som fysiske eller juridiske

personer råder over, og hvortil der er offentlig adgang«. Forbuddet er herved

tiltænkt et bredt anvendelsesområde. Det er således f.eks. uden betydning,

UDKAST

om salget mv. sker fra et midlertidigt eller fast udsalgssted, eller om det sker

fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted.

Udtrykket »salg« skal forstås som udbud eller overdragelse af en vare til

nogen mod betaling.

Udtrykket »udlevering« skal forstås som en vederlagsfri overdragelse. Det

vil således f.eks. være omfattet af forbuddet at udlevere gratis smagsprøver

af drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover. Endvi-

dere vil det være omfattet af forbuddet at udlevere forudbetalte alkoholhol-

dige drikkevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over, til en kunde i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, hvis udleveringsstedet er

beliggende i en nattelivszone.

Forbuddet mod »udbringning« indebærer, at der ikke må ske erhvervsmæs-

sig udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenpro-

cent på 2,8 eller derover til en kunde i en nattelivszone mod betaling af ve-

derlag i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Hvis en kunde således f.eks. gennem

et bud eller lignende tjenesteydelse bestiller alkoholholdige drikkevarer, der

overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, til levering inden

for en nattelivszone, vil det være omfattet af forbuddet at bringe varen ud til

kunden. Erhvervsmæssig levering til virksomheder, herunder ved engros-

salg eller lignende, er ikke omfattet.

Forbuddet gælder kun for steder »hvortil der er offentlig adgang«, som skal

forstås i overensstemmelse med definitionen i ordensbekendtgørelsens § 2.

Forbuddet omfatter således f.eks. ikke udlevering eller udbringning, der sker

i eller til private hjem, ligesom forbuddet ikke omfatter private arrangemen-

ter, herunder firmaarrangementer, der foregår i en nattelivszone, hvortil der

ikke er almindelig offentlig adgang.

Forbuddet omfatter ikke servering, hvormed forstås salg af stærke drikke til

nydelse på eller ved salgssted, jf. definitionen i restaurationslovens § 1, stk.

3. Det indebærer, at serveringssteder beliggende i nattelivszoner, der har den

fornødne alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse efter resturationsloven,

fortsat kan foretage servering i overensstemmelse med bevillingen eller til-

ladelsen.

Forbuddet mod udlevering gælder ikke for serveringssteder med relevant

alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse, jf. den foreslåede stk. 2. Hermed

forstås serveringssteder, der har en alkoholbevilling eller

UDKAST

lejlighedstilladelse, der gælder for servering af stærke drikke i tidsrummet

fra kl. 24 til kl. 5.

Med henblik på at skabe sikkerhed for, at der ikke sælges eller udleveres

drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover uden for det

tilladte tidsrum, foreslås det at indsætte en bestemmelse i politilovens § 6 d,

stk. 3, hvorefter det er et krav, at drikkevarer, der overstiger en alkoholvo-

lumenprocent på 2,8 eller derover, skal være effektivt afskærmet over for

publikum i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Kravet om afskærmning gælder

ikke for serveringssteder med relevant alkoholbevilling eller lejlighedstilla-

delse, jf. den foreslåede stk. 3, 2. pkt.

Der lægges op til, at overtrædelse af forbuddet mod salg, udlevering og ud-

bringning af alkohol i en nattelivszone straffes med bøde, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 24 f, stk. 1.

For erhvervsdrivende forudsættes det, at der ved udmålingen af straffen for

overtrædelse af forbuddet mod salg, udlevering og udbringning, jf. den fo-

reslåede § 6 d, stk. 1, i både førstegangs- og gentagelsestilfælde vil skulle

skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore

virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller der-

over).

For små og mindre virksomheder forudsættes bøden som udgangspunkt

fastsat til 3.000 kr. i førstegangstilfælde, 6.000 kr. i andengangstilfælde og

9.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der forudsættes fastsat en højere bøde i fjer-

degangstilfælde eller derover.

For mellemstore virksomheder vil bødeniveauet som udgangspunkt skulle

forhøjes med 100 pct., mens det for store virksomheder vil skulle forhøjes

med 300 pct. Dette gælder både i førstegangs- og i gentagelsestilfælde.

I førstegangstilfælde vil bødeniveaet fordele sig således:

Små virksomhe- Mellemstore virksom- Store virksomheder

der

heder

Antal an- 1-9 ansatte

10-49 ansatte

50 ansatte eller der-

satte

over

Bødeniveau 3.000 kr.

6.000 kr.

9.000 kr.

(+ 100 %)

(+ 300 %)

UDKAST

Hvis juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, herunder ikke-er-

hvervsdrivende fonde og foreninger overtræder forbuddet, forudsættes bø-

den som udgangspunkt fastsat til 3.000 kr. i førstegangstilfælde, 6.000 kr. i

andengangstilfælde og 9.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der forudsættes fast-

sat en højere bøde i fjerdegangstilfælde og derover.

Det forudsættes, at der ved udmålingen af straffen for overtrædelse af den

foreslåede § 6 d, stk. 3, jf. § 24 f, stk. 1, om effektiv afskærmning, vil skulle

skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore

virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller der-

over).

For små og mindre virksomheder forudsættes bøden som udgangspunkt

fastsat til 1.000 kr. uden gentagelsesvirkning.

For mellemstore virksomheder vil bødeniveauet som udgangspunkt skulle

forhøjes med 100 pct., mens det for store virksomheder vil skulle forhøjes

med 300 pct. uden gentagelsesvirkning.

Bødeniveauet vil fordele sig således:

Små virksomhe- Mellemstore virksom- Store virksomheder

der

heder

Antal an- 1-9 ansatte

10-49 ansatte

50 ansatte eller der-

satte

over

Bødeniveau 1.000 kr.

2.000 kr.

3.000 kr.

(+ 100 %)

(+ 300 %)

Fastsættelsen af bødestraffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de an-

givne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

2.4. Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner

2.4.1. Gældende ret

Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-

ber 2019, som ændret ved lov nr. 1174 af 8. juni 2021, og bekendtgørelse

nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og be-

skyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets

adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger med senere ændringer

UDKAST

(herefter ordensbekendtgørelsen) indeholder en række bestemmelser, der gi-

ver politiet mulighed for at udstede påbud mod ophold i bestemte områder

til personer på baggrund af de pågældendes adfærd.

2.4.1.1. Politiloven

Efter politilovens § 5, stk. 2, kan politiet med henblik på at afværge fare for

forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den of-

fentlige sikkerhed foretage indgreb over for den eller de personer, der giver

anledning til faren.

Politiet kan i medfør af denne bestemmelse bl.a. udstede påbud om at fore-

tage eller undlade en bestemt adfærd. Der kan efter omstændighederne f.eks.

meddeles påbud om at forlade et offentligt område eller påbud om ikke at

tage ophold i sit hjem, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5918.

Udtrykket »fare for forstyrrelse af den offentlige orden« omfatter f.eks. ga-

deuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd, støjende adfærd og kræn-

kelse af fællesgoder som monumenter og lignende. Forstyrrelse af den of-

fentlige orden vil endvidere kunne være f.eks. slagsmål, bålafbrænding, uro-

ligheder i tilknytning til fodboldkampe, fysiske blokader, husbesættelser,

høj musik på offentligt sted eller fra en ejendom, skrigen og råben, tuden

med sirener mv.

Også hensynet til myndighedsudøvelse kan være omfattet. Politiet vil såle-

des af hensyn til en uhindret udførelse af politiets opgaver efter omstændig-

hederne kunne påbyde tilskuere at holde en vis afstand til politiforretninger,

ulykkessteder og lignende, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side

5917.

Udtrykket »fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed« omfatter

fare for borgernes liv, helbred eller ejendom i forbindelse med ulykker, syg-

dom mv. Det er i den forbindelse uden betydning, om faren er opstået som

følge af andre personers adfærd eller skyldes naturskabte begivenheder, som

f.eks. kraftig blæst, der medfører risiko for, at en mur vælter ud over en

befærdet gade, eller risiko for kemikalieudslip fra en virksomhed eller for

jordskred.

Politiet vil i den forbindelse kunne gribe ind over for potentielle ofre ved

f.eks. kortvarigt at frihedsberøve en person for at bringe den pågældende ud

af en faresituation. Politiet vil endvidere kunne foretage indgreb over for

UDKAST

den eller de personer, der selv har sat et farligt begivenhedsforløb i værk, jf.

Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5917.

Indgreb efter politilovens § 5, stk. 2, forudsætter, at der er konstateret en

konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare

for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Hvorvidt der foreligger

den til et indgreb fornødne fare, afhænger af en konkret vurdering af situa-

tionen.

Det er ikke en betingelse, at der er realiseret en krænkelse af den offentlige

orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der skal være

en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Et indgreb forudsætter ikke nødven-

digvis viden om, hvorledes en krænkelse i detaljer vil udmønte sig, eller

hvilke konkrete interesser der vil blive krænket. Endvidere forudsætter en

konkret og nærliggende fare ikke nødvendigvis, at faren i tidsmæssig sam-

menhæng er tæt på at blive realiseret. Det afgørende er sandsynligheden for,

at faren vil blive realiseret, hvis ikke politiet griber ind.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne

grundlag for et indgreb. Tidligere erfaringer med en person – eller en gruppe

af personer – vil imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder

kunne indgå i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for

forstyrrelse af orden eller sikkerhed, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg

A, side 5917.

Et påbud efter politilovens § 5, stk. 2, om at forlade et bestemt område har

ikke retsvirkning ud over den aktuelle situation, som har givet anledning til

påbuddet. Bestemmelsen giver således politiet hjemmel til at påbyde en per-

son at fjerne sig, men ikke til at forbyde, at vedkommende inden for en vis

rum tid indfinder sig i området igen.

Overtrædelse af et påbud efter politilovens § 5, stk. 2, kan ikke straffes.

2.4.1.2. Ordensbekendtgørelsen

Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan politiet påbyde enhver at und-

lade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere

strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for

de omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formod-

ning om, at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.

UDKAST

Et påbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, har på samme måde som

et påbud efter politilovens § 5, stk. 2, ikke retsvirkning ud over den aktuelle

situation, som har givet anledning til påbuddet.

I medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan politiet, når en person

flere gange har overtrådt bekendtgørelsens § 3, stk. 1-3 eller 5, om visse

former for forstyrrelse af den offentlige orden, meddele den pågældende et

zoneforbud på 100 meter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er be-

gået. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro,

at den pågældende ellers vil gentage forseelserne inden for det område, som

forbuddet vil omfatte.

Det følger herudover af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at bestemmelsen

i § 6, stk. 2, for så vidt angår veje, tilsvarende finder anvendelse med hensyn

til den, over for hvem § 6, stk. 1, i oftere gentagne tilfælde er bragt i anven-

delse. Ifølge ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6, skal der fastsættes en frist

for zoneforbud efter § 6, stk. 2 eller 4. Fristen kan ikke overstige 2 år.

Efter § 6, stk. 3, i ordensbekendtgørelsen kan politiet meddele en person,

der har overtrådt bekendtgørelsens § 3, stk. 4, om forbud mod at etablere og

opholde sig i lejre af permanent karakter, en advarsel eller forbud imod at

færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for den kommune, hvor over-

trædelsen er begået. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er

grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage overtrædelsen inden for

det område, som forbuddet vil omfatte.

Efter § 6, stk. 5, i ordensbekendtgørelsen kan politiet meddele en person,

der har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd har

bidraget til at skabe særlig utryghed, et zoneforbud på 500 meter fra det sted,

hvor adfærden har fundet sted. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger

det, kan der meddeles et zoneforbud på indtil 1.000 meter. Ifølge ordensbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 7, skal der fastsættes en frist for zoneforbud efter §

6, stk. 5. Fristen kan ikke overstige 3 måneder. Den kan forlænges med indtil

3 måneder ad gangen.

Overtrædelse af bestemmelserne i ordensbekendtgørelsen eller de i medfør

af bekendtgørelsen udstedte regler og bestemmelser samt overtrædelse af

eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud, herunder zoneforbud,

meddelt i medfør af bekendtgørelsen, straffes med bøde, jf. bekendtgørel-

sens § 18, stk. 1.

UDKAST

Dette gælder dog ikke overtrædelse af zoneforbud meddelt efter ordensbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 3 og 5. Det følger således af bekendtgørelsens § 18,

stk. 2, at manglende efterkommelse af forbud udstedt i medfør af § 6, stk. 3

og 5, straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formil-

dende omstændigheder dog med bøde.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Der har de senere år været flere eksempler på brutale og meningsløse over-

fald i nattelivet, hvor ofre er blevet overrasket af en overfaldsmand uden for

baren eller på vej hjem fra en aften i byen. Tal fra Offerundersøgelserne for

årene 2016-2020 viser, at hver femte tilfælde af vold sker i nattelivet, og det

går ofte ud over mennesker, der ingen relation har til gerningsmanden på

forhånd.

Overfald og anden voldelig adfærd i nattelivet vil i visse tilfælde kunne und-

gås, hvis det i tide lykkes at få potentielle uromagere og voldsparate perso-

ner væk fra de områder, hvor der er festende unge, og hvor der er større

risiko for konfrontationer.

Politiet har i medfør af politiloven og ordensbekendtgørelsen mulighed for

at give påbud til bestemte personer om ikke at opholde sig i et bestemt om-

råde. Sådanne påbud har dog ikke retsvirkning ud over den aktuelle situa-

tion, og politiet kan derfor ikke med hjemmel i disse bestemmelser forbyde,

at personerne igen indfinder sig i området. Hertil kræves, at betingelserne

for zoneforbud, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2-5, er til stede.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør etableres hjemmel til,

at politiet – med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige

orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed – kan ud-

stede påbud til en person om at forlade en nattelivszone og ikke igen at tage

ophold eller færdes i zonen resten af aftenen og natten. Det skal sikre, at

potentielle uromagere kan sendes væk fra festen, og at de ikke kort tid efter

vender tilbage til området.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i politilovens § 6 e, stk. 1,

hvorefter politiet med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den of-

fentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed kan

udstede påbud til en person om at forlade og ikke igen at tage ophold i en

nattelivszone udpeget af politiet i medfør af § 6 b, stk. 1.

UDKAST

2.4.3.1. Betingelser for udstedelse af et påbud

Der lægges med den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, stk. 1, op

til, at politiet med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige

orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed kan udstede

et påbud til en person om at forlade og ikke igen at tage ophold i en eller

flere nattelivszoner udpeget af politiet i medfør af politilovens § 6 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med politilovens § 5,

stk. 2, hvorefter politiet har en række forskellige indgrebsmuligheder af va-

rierende intensitet, og hvorefter politiet ligeledes kan udstede forskellige på-

bud med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden

samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed« skal forstås som i politilovens § 5, stk. 2, og

omfatter således f.eks. gadeuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd,

støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende,

ligesom det endvidere vil kunne omfatte f.eks. slagsmål, fysiske blokader,

høj musik på offentligt sted, skrigen og råben, tuden med sirener mv. Om-

fattet er også fare for borgernes liv, helbred eller ejendom. Der henvises

herom til lovforslagets pkt. 2.4.1.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil på samme måde som indgreb

efter politilovens § 5, stk. 2, kunne foretages med henblik på at »afværge

fare«. Hvorvidt der foreligger den til indgreb fornødne fare, vil afhænge af

en konkret vurdering af situationen, men det forudsættes, at der er konstate-

ret en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden

eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det er således ikke en betingelse for udstedelsen af et påbud, at der er reali-

seret en krænkelse af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den

offentlige sikkerhed, men der skal være en vis sandsynlighed for, at det vil

ske. Udstedelsen af et påbud forudsætter ikke nødvendigvis viden om, hvor-

ledes en krænkelse i detaljer vil udmønte sig, eller hvilke konkrete interesser

der vil blive krænket. Endvidere forudsætter en konkret og nærliggende fare

ikke nødvendigvis, at faren i tidsmæssig sammenhæng er tæt på at blive re-

aliseret, ligesom det ikke er påkrævet, at faren vurderes at ville være til stede

i hele det tidsrum, hvor påbuddet gælder, dvs. indtil kl. 5.

Det afgørende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke

politiet griber ind, og at faren er til stede på tidspunktet for påbuddets

UDKAST

udstedelse. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være

relevant i situationer, hvor der er optræk til slagsmål foran et værtshus eller

lignende, når der er en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive slagsmål

og dermed fare for orden og sikkerhed.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne

grundlag for et indgreb. Tidligere erfaringer med en person eller en gruppe

af personer vil – på samme måde som efter den gældende § 5, stk. 2, i poli-

tiloven – imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder kunne indgå

i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse

af orden eller sikkerhed.

Et påbud efter den foreslåede § 6 e, stk. 1, vil alene være relevant, hvor

adfærden, der giver anledning til påbuddet, er udvist i nattelivet eller i til-

knytning til den pågældendes færden i nattelivet, og hvor påbuddet står i

rimeligt forhold til den fare, der foreligger.

Det vil således være relevant at udstede påbuddet, hvis adfærden er udvist i

aften- og nattetimerne eller på anden måde er udvist i tilknytning til den

pågældendes færden i nattelivet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor adfær-

den er udvist om aftenen eller natten i forlængelse af, at den pågældende har

opholdt sig på en natklub, bar eller lignende. Derimod vil det ikke være om-

fattet af den foreslåede § 6 e, stk. 1, hvis en person f.eks. om formiddagen

udviser en i øvrigt påbudsbegrundende adfærd foran en café eller lignende.

Endvidere er det en betingelse, at adfærden er udvist i en nattelivszone.

Efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, stk. 3, er det et krav

for udstedelsen af et påbud efter stk. 1, at politiet vurderer, at mindre ind-

gribende midler ikke skønnes at være tilstrækkelige til at afværge faren.

Dette stemmer overens med det almindelige forvaltningsretlige proportio-

nalitetsprincip og skal i øvrigt ses i sammenhæng med politiets almindelige

indgrebsmuligheder efter politilovens § 5, stk. 2, hvorefter politiet kan fore-

tage en række forskellige indgreb af varierende intensitet. Der kan derfor

tænkes situationer, hvor politiet vil kunne afværge faren ved brug af et min-

dre indgribende middel efter § 5, stk. 2.

Det er dog ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden

beslutningen om at udstede et påbud efter § 6 e, stk. 1, skal have meddelt

forudgående advarsel, påbud efter § 5, stk. 2, eller på lignende måde forsøgt

at afværge faren, men det vil kunne indgå som et moment i politiets

UDKAST

vurdering af, om der er andre og mindre indgribende midler, der vil være

mere egnede til at afværge faren.

Vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværksættes, vil afhænge af en kon-

kret vurdering af situationen. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse i

politilovens § 6 e, stk. 1, vil f.eks. være relevant at overveje ved optræk til

slagsmål foran et værtshus eller lignende, hvor et påbud efter § 5, stk. 2, om

at bringe adfærden til ophør eller om at forlade et område i en vis rum tid

ikke vurderes at være tilstrækkelige midler til at afværge faren. Det afgø-

rende vil være, om der er grund til at tro, at faren fortsat vil være til stede,

hvis der ikke gribes ind med et påbud efter den foreslåede § 6 e, stk. 1, eller

hvis der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til faren, vil

gentage sig i løbet af aftenen eller natten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

den pågældende fremstår særligt beruset eller påvirket, og at pågældende af

den grund har svært ved at styre sine handlinger eller sit temperament, eller

hvis pågældende i øvrigt fremstår konfliktsøgende. Der vil endvidere kunne

lægges vægt på, om pågældende udviser en truende eller intimiderende ad-

færd over for andre i området. Det er dog ikke et krav efter den foreslåede

bestemmelse, at den udviste adfærd skal have karakter af en kriminel hand-

ling.

Hvis en eller flere personer udviser almindelig støjende adfærd, vil det i al-

mindelighed være relevant at anvende mindre indgribende midler end et på-

bud efter den foreslåede § 6 e, stk. 1, i forsøg på at afværge faren. Der vil

dog undtagelsesvist kunne forekomme situationer, hvor det er nødvendigt at

udstede et påbud efter den foreslåede § 6 e, stk. 1, ved støjende adfærd, f.eks.

hvis den støjende adfærd, trods flere advarsler, gentager sig, og støjen er til

betydelig gene for omgivelserne, herunder beboere i området.

2.4.3.2. Geografisk og tidsmæssig afgrænsning samt administration

Et påbud efter de foreslåede bestemmelser i politilovens § 6 e, stk. 1 og 2,

vil indebære, at modtageren af påbuddet vil skulle forlade den nattelivszone,

som pågældende på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet opholder sig i,

og at pågældende ikke må tage ophold eller færdes i den pågældende natte-

livszone og eventuelt øvrige nattelivszoner, som politiet måtte have besluttet

at inkludere i påbuddet, i tidsrummet fra udstedelsen af påbuddet og indtil

kl. 5. Påbuddets tidsmæssige udstrækning vil således afhænge af, hvornår

på aftenen eller natten, det er udstedt.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med påbuddets udstedelse vejleder

den pågældende om påbuddets indhold og udstrækning. Det er dog i

UDKAST

almindelighed den enkeltes eget ansvar at orientere sig om den præcise af-

grænsning af nattelivszonen. Endvidere vil politiet, hvis det konkret skønnes

at være behov herfor f.eks. på grund af den pågældendes tilstand, kunne vise

den pågældende ud af nattelivszonen eller hjem, hvis den pågældende har

bopæl i nattelivszonen.

Påbuddet omfatter »ophold eller færden« i den pågældende nattelivszone,

hvorved forstås alle steder med almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørel-

sens § 2, stk. 1. Det forhold, at pågældende ikke må tage ophold eller færdes

i nattelivszonen indebærer, at pågældende som det klare udgangspunkt hel-

ler ikke må passere nattelivszonen.

Hvis en person, der bor i den pågældende nattelivszone, har fået udstedt et

påbud, vil den pågældende kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud

i lokalområdet uden for nattelivszonen. Den pågældende vil således kunne

passere nattelivszonen, f.eks. med henblik på at foretage indkøb uden for

zonen, men vil ellers ikke kunne færdes frem og tilbage eller tage ophold i

zonen.

Hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, f.eks. behov for at søge

akut sundhedsfaglig hjælp eller lignende inden for zonen, vil den pågæl-

dende kunne opholde sig i zonen, når det er påkrævet for at modtage den

fornødne hjælp. Dette gælder både for personer med og uden bopæl inden

for nattelivszonen.

Det forudsættes, at påbuddet i udgangspunktet alene vil omfatte den natte-

livszone, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist. Politiet kan dog

efter en konkret vurdering beslutte, at påbuddet skal gælde flere nattelivs-

zoner i samme by. Det afgørende vil være, om der er grund til at tro, at den

adfærd, der giver anledning til faren, vil gentage sig i andre nattelivszoner i

løbet af aftenen eller natten, således at et påbud i den pågældende nattelivs-

zone ikke er tilstrækkelig. Der vil navnlig skulle lægges vægt på, om den

nattelivszone, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist, geografisk

ligger tæt på en eller flere andre nattelivszoner, og om den pågældende så-

ledes uden større besvær vil kunne indfinde sig i en ny nattelivszone.

Endvidere vil der kunne lægges vægt på den pågældendes tilstand, herunder

om pågældende fremstår særligt beruset eller påvirket, og at pågældende af

den grund har svært ved at styre sine handlinger eller sit temperament eller

om pågældende generelt fremstår konfliktsøgende. Der vil også kunne

UDKAST

lægges vægt på, om den pågældende har udvist en aggressiv adfærd, og om

politiet har måtte gribe ind for at afværge en mulig slåskamp eller lignende.

En beslutning om udstedelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse

udgør efter Justitsministeriets vurdering en afgørelse i forvaltningslovens

forstand. Dette indebærer, at adressaten for beslutningen tildeles en række

partsbeføjelser, f.eks. ret til partshøring.

Efter forvaltningsloven kan en række af partsbeføjelserne imidlertid fravi-

ges konkret, f.eks. hvis adressatens interesse i at kunne udnytte de pågæl-

dende partsbeføjelser findes at burde vige for væsentlige hensyn til offent-

lige interesser, jf. f.eks. forvaltningslovens § 8, stk. 2 (partsrepræsentation),

§ 19, stk. 2, nr. 3 (partshøring), og § 21, stk. 2, nr. 2 (udtaleret). Fravigelse

af partsbeføjelserne forudsætter, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde fo-

retager en konkret afvejning af på den ene side adressatens interesse i at

opnå den pågældende partsbeføjelse og på den anden side de væsentlige

hensyn til offentlige interesser.

Hvad angår de konkrete beslutninger om bortvisning og forbud, må det an-

tages i almindelighed at udgøre et tungtvejende hensyn, at beslutningerne

vil skulle træffes hurtigt ”på stedet” med henblik på at afværge fare for den

offentlige orden eller for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed. Det er

på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at betingelserne for at fravige

en række af partsbeføjelserne i almindelighed vil være til stede ved en be-

slutning om at udstede et påbud efter den foreslåede bestemmelse.

En adressat for beslutningen vil dog kunne udnytte sine beføjelser som part

til efterfølgende at anmode politiet om partsaktindsigt efter forvaltningslo-

vens §§ 9-18 i de dokumenter, der vedrører adressatens sag, ligesom adres-

saten efterfølgende også vil kunne forlange en skriftlig begrundelse for be-

slutningen efter forvaltningslovens § 23.

2.4.3.3. Straf for manglende efterkommelse af et påbud

Der lægges op til, at en manglende efterkommelse af et påbud udstedt i med-

før af politilovens § 6 e, stk. 1, straffes med bøde, jf. den foreslåede § 24 f,

stk. 2.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af et påbud

som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 3.000 kr.

UDKAST

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

2.5. Forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Færdselsindskrænkninger efter færdselsloven

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, indehol-

der i §§ 92 og 92 a bestemmelser om vejmyndighedens og politiets adgang

til at træffe afgørelser om færdselsindskrænkninger.

De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje, jf. vejlovens § 3,

stk. 1, nr. 2. Herudover findes der private fællesveje. Transportministeren er

vejmyndighed for statsvejene, og administrationen af statsvejene er henlagt

til Vejdirektoratet, jf. vejlovens § 6, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen er

vejmyndighed for kommunevejene, jf. vejlovens § 7, og for de private fæl-

lesveje, jf. lov om private fællesveje § 1, stk. 2.

Efter færdselslovens § 92, stk. 1, kan vejmyndigheden for en offentlig vej

med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som ind-

virker på vejens udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestem-

melse om parkering og standsning, etablering af fodgængerfelter og forbud

mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, jf.

færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1-3. Der er ikke noget i vejen for, at der ved

beslutninger om foranstaltninger efter stk. 1 også varetages hensyn til andet

end de færdselsmæssige forhold, f.eks. miljømæssige hensyn, jf. folketings-

tidende 1975-76, tillæg A, sp. 410. Der er imidlertid ikke nævnt noget om

varetagelse af ordensmæssige hensyn.

Kommunalbestyrelsen kan med politiets samtykke for så vidt angår private

fællesveje træffe tilsvarende færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker

på vejens udnyttelse eller indretning, jf. lov om private fællesveje § 57, stk.

2, og færdselslovens § 92, stk. 1, 2. pkt.

Efter lov om private fællesveje § 57, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen såle-

des med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal fo-

retages ændringer og foranstaltninger som nævnt i § 57, stk. 1, herunder

afspærring af vejen eller etablering eller ændring af foranstaltninger med

UDKAST

henblik på regulering af færdslen, jf. færdslovens §§ 92, 92 a og 100. Be-

slutninger efter stk. 2, skal være begrundet i almene offentlige hensyn, først

og fremmest hensynet til den almene trafik, jf. Folketingstidende 2010-

2011, tillæg A, side 41.

Efter færdselslovens § 92, stk. 2, kan vejmyndigheden endvidere efter stk.

1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt

afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller

på anden tilsvarende måde.

Efter færdselslovens § 92, stk. 4, kan vejmyndigheden ikke forbyde færd-

selsarter, herunder etablere bilfrie zoner, på private fællesveje, medmindre

der gives samtykke fra politiet og grundejerne.

Efter færdselslovens § 92 a, stk. 1, kan politiet med samtykke fra den rele-

vante vejmyndighed træffe bestemmelse om indførelse af ubetinget vige-

pligt og påbud om ensrettet færdsel.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Det udgør efter regeringens opfattelse et problem, at der i nattelivet i navnlig

de større byer, og i områder med stor koncentration af festende unge, ofte

forekommer kørsel, som tiltrækker sig opmærksomhed ved eksempelvis

unødig brug af horn, hjulspind, høj fart, høj musik eller lignende. Rigspoli-

tiet har således oplyst, at det i de større byer ofte ses, at personer med f.eks.

tilknytning til bandemiljøet kører rundt i nattelivet i større luksusbiler i

sportsudgaver med kraftige motorer, såkaldte muskelbiler, og i den forbin-

delse viser deres biler frem som statussymboler. Denne form for opmærk-

somhedssøgende kørsel kan være med til at skabe utryghed blandt de fe-

stende unge, ligesom der kan opstå farlige situationer, hvis en bil passerer

med høj fart i et område med mange berusede personer.

Regeringen finder det samtidig problematisk, at der navnlig i de større byer

har udviklet sig et natteliv med larmende og støjende adfærd til stor gene

for mange mennesker. Høj musik og larm fra biler med store motorer bidra-

ger til yderligere gene. Det gælder navnlig i de sene aften- og nattetimer.

Regeringen finder på denne baggrund, at der er behov for at kunne begrænse

færdslen i de nattelivszoner, som politiet udpeger, ud fra ordensmæssige

hensyn. Derved sikres det, at festende unge kan færdes trygt i nattelivet, og

at beboere og andre, der opholder sig i områder med et udpræget natteliv,

UDKAST

ikke bliver unødvendigt generet af larm og støj fra biler, der uden formål

kører rundt i nattelivet.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke i gældende lovgivning regler,

der gør det muligt at foretage færdselsindskrænkninger af ordensmæssige

hensyn. Det er således efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om an-

vendelsesområdet for færdselslovens § 92, stk. 1, og lov om private fælles-

veje § 57 med udgangspunkt i forarbejderne til bestemmelserne kan ud-

strækkes til at omfatte foranstaltninger, der hovedsageligt er begrundet i or-

dens- og ikke færdselsmæssige forhold.

Da den foreslåede ordning hovedsageligt varetager ordensmæssige hensyn,

finder Justitsministeriet, at der bør indføres en særskilt hjemmel i politilo-

ven, der regulerer et sådant forbud. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng

med, at forbuddet bliver en retsvirkning af politiets udpegning af nattelivs-

zoner, der har hjemmel i politiloven.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i politilovens § 6 f, stk. 1,

hvorefter al ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøjer i nattelivszoner er

forbudt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt alle offentlige veje og private fæl-

lesveje beliggende i nattelivszoner, men politiet kan i samarbejde med den

relevante vejmyndighed træffe bestemmelse om, at hele eller dele af en vej

ikke omfattes af forbuddet, jf. den foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Udtrykket »ikke-nødvendig kørsel« skal forstås snævert. Det vil bero på en

samlet og konkret vurdering af kørselsmåden og –formålet, om den pågæl-

dende kørsel er nødvendig. Hvis en eller flere veje i en nattelivszone alene

anvendes af føreren til gennemkørsel eller lignende, vil der være tale om

ikke-nødvendig kørsel.

Det vil herudover have formodningen for sig, at der er tale om ikke-nødven-

dig kørsel, hvis kørselsmåden afviger fra det normale. Der vil i den forbin-

delse kunne lægges vægt på, om der køres med en betydeligt nedsat eller

forhøjet hastighed, om der køres med nedrullede bilruder, og om føreren

eller eventuelle passagerer i bilen er kontaktsøgende mod mennesker på ve-

jen eller omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj musik, gøre

brug af horn eller verbale tilråb.

UDKAST

Der vil i almindelighed være tale om nødvendig kørsel, hvis formålet med

kørslen er afhentning af personer i nattelivszonen. Det vil f.eks. ikke være

omfattet af forbuddet, hvis forældre kører ind i en nattelivszone med det

formål at hente deres barn efter en bytur. Det vil heller ikke være omfattet

af forbuddet, hvis en person kører ind i en nattelivszone alene med det for-

mål at hente sin kæreste eller ægtefælle efter en bytur.

Hvis en fører angiver, at formålet med kørslen er afhentning, vil det bero på

en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, om afhentning kan si-

ges at være det reelle formål med kørslen. Det kræves ikke, at føreren kan

dokumentere, hvad formålet med kørslen er. Det vil dog f.eks. have formod-

ning imod sig, at formålet med kørslen er afhentning, hvis der ikke er plads

til yderligere passagerer i bilen, og personen endnu ikke er afhentet. Hvis

formålet med kørslen er afhentning, må der ligeledes være en formodning

om, at bilen kører ud af nattelivszonen inden for et kortere tidsrum. Hvis

bilen således efter en vis rum tid fortsat færdes i nattelivszonen, vil det have

formodning imod sig, at formålet med kørslen er afhentning, og kørslen vil

herefter kunne betragtes som ikke-nødvendig.

Kørsel, der foretages af beboere i eller omkring nattelivszoner, eller gæster

til beboere i eller omkring nattelivszoner, vil almindeligvis være nødvendig

kørsel. Det vil således f.eks. ikke være omfattet af forbuddet som beboer

eller gæst til en beboer i eller omkring en nattelivszone at køre til og fra den

pågældende bopæl eller rundt i zonen med henblik på at finde en parkerings-

plads.

Udtrykket »motorkøretøj« skal forstås i overensstemmelse definitionen i

færdselslovens § 2, nr. 15, hvorefter der er tale om et motordrevet køretøj,

der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefor-

dring eller godstransport. Omfattet er således både biler og motorcykler.

Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kan politiet i samarbejde med den rele-

vante vejmyndighed træffe bestemmelse om, at hele eller dele af en vej ikke

omfattes af forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel. Det forudsættes, at poli-

tiet i forbindelse med udpegning af en ny nattelivszone i medfør af politilo-

vens § 6 b, forinden nattelivszonen får virkning, i samarbejde med den rele-

vante vejmyndighed afklarer, om der er grundlag for at træffe bestemmelser

efter den foreslåede stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen af, om der er grundlag

for at undtage hele eller dele af en vej fra forbuddet, vil der navnlig skulle

lægges vægt på trafikale hensyn, herunder hensynet til at trafikken kan fo-

regå smidigt og uden væsentlige ulempe, samt vejens størrelse og kapacitet.

UDKAST

Foruden trafikale hensyn kan beslutningen om at undtage en eller flere veje

være begrundet i ordensmæssige hensyn, herunder at der ikke er tidligere

erfaringer med støjende og generende kørsel i nattetimerne i et givent om-

råde. Der vil således være mulighed for, at politiet i samarbejde med

vejmyndigheden kan undtage veje, hvis der erfaringsmæssigt ikke har været

problemer med støjende, utryghedsskabende eller anden uhensigtsmæssig

kørsel til gene for omgivelserne.

Det følger af den foreslåede stk. 1, 3. pkt., at hvis der opstår uenighed mel-

lem politiet og vejmyndigheden om beslutninger efter den foreslåede stk. 1,

2. pkt., træffer justitsmisteren endelig afgørelse herom. Den foreslåede be-

stemmelse svarer således til den ordning, der gælder efter færdselslovens §

92 c, stk. 1, hvorefter transportministeren afgør sagen, hvis der er uenighed

mellem de myndigheder, der er nævnt i færdselslovens §§ 92 og 92 a.

Forbuddet omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel, jf. den foreslåede stk. 2.

Dette vil f.eks. indebære, at taxakørsel eller erhvervsmæssig udbringning

ikke er omfattet af forbuddet. Det vil f.eks. være tilladt at køre ind i en nat-

telivszone for at foretage udbringning eller levering af varer og lignende, og

det gælder uanset, om udbringningen eller leveringen sker til en virksomhed

eller en privat forbruger.

Endvidere er den kollektive transport, herunder busser, ikke omfattet, lige-

som kørsel der sker i medfør af offentlig tjeneste eller hverv heller ikke er

omfattet. Det gælder f.eks. hjemmeplejen, sygetransport, ambulancekørsel,

politiets patruljekørsel og lignende.

Det forudsættes, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel tilkendegives ved

tydelig afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsæt-

tes i medfør af færdselslovens § 95, stk. 1, og stk. 3. Hvis lovforslaget ved-

tages, vil bekendtgørelse nr. 2510 af 9. december 2021 om anvendelse af

vejafmærkning (anvendelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2511

om vejafmærkning (afmærkningsbekendtgørelsen) efter forhandling med

Transportministeriet blive revideret, således at der kan etableres den rele-

vante skiltning af nattelivszoner og forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel.

Ved alle indfaldsveje til en nattelivszone skal det således markeres med re-

levant skiltning, at der er tale om en nattelivszone, hvor der gælder et forbud

mod ikke-nødvendig kørsel i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Endvidere for-

udsættes det, at det ved veje, der er undtaget i medfør af den foreslåede stk.

1, 2. pkt., tilkendegives ved skiltning, at forbuddet ikke er gældende.

UDKAST

Der lægges op til, at en overtrædelse af forbuddet straffes med bøde, jf. den

foreslåede § 24 f, stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen i ud-

gangspunktet fastsættes til en bøde på 3.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

2.6. Særvilkår om økonomisk kontrol

2.6.1. Gældende ret

Straffelovens § 57 indeholder generelle regler om de tillægsvilkår, som ret-

ten kan fastsætte i tilknytning til en betinget dom.

Efter straffelovens § 57, 1. pkt., kan retten således som vilkår for udsættel-

sen af straf bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne

skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten efter straffelovens § 57, 2. pkt.,

fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige (såkaldte særvilkår). Be-

stemmelsen indeholder i stk. 1, nr. 1-10 eksempler på særvilkår, som retten

kan fastsætte. Den angivne opregning er ikke udtømmende, og der er således

mulighed for at fastsætte andre vilkår end de nævnte, hvis det vurderes for-

målstjenligt.

Efter straffelovens § 57, nr. 7, kan retten fastsætte vilkår om, at den dømte

retter sig efter tilsynsmyndighedens (dvs. kriminalforsorgens) bestemmelser

om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og opfyldelse

af økonomiske forpligtelser.

Bestemmelsen giver adgang til, at tilsynsmyndigheden kan træffe visse be-

slutninger inden for den dømtes indtægts- og formuesfære, jf. Folketingsti-

dende 1960-61, tillæg A, side 569, og betænkning nr. 82 af 1953 om for-

sorgsdomme og betingede domme, s. 34 f. Et sådant vilkår er dog ikke ens-

betydende med, at tilsynsmyndigheden får en værgebeføjelse i relation den

dømte.

Særvilkåret indebærer, at tilsynsmyndigheden kan forbyde, at den dømtes

indtægt eller formue anvendes på bestemte måder. Det kan f.eks. ske ved, at

tilsynsmyndigheden meddeler et forbud mod, at den dømte indgår afbeta-

lingshandler uden tilsynsmyndighedens godkendelse. Særvilkåret

UDKAST

indebærer endvidere, at tilsynsmyndigheden kan pålægge den dømte at op-

fylde økonomiske forpligtelser, f.eks. at betale underholdsbidrag.

Tilsynsmyndigheden har derimod ikke en almindelig beføjelse til at påbyde

den dømte at bruge sin indtægt eller formue til bestemte formål. I sådanne

tilfælde må tilsynsmyndigheden i stedet søge at opnå den dømtes egen med-

virken.

Det er op til domstolene i det enkelte tilfælde at afgøre, om særvilkåret om

økonomisk administration skal formuleres generelt, eller om vilkåret skal

formuleres mere konkret, f.eks. i form af at den dømte alene skal rette sig

efter tilsynsmyndighedens forskrifter med hensyn til indgåelse af afbeta-

lingshandler eller lignende.

Indbringes en overtrædelse af vilkåret for retten, er det retten, der bestem-

mer følgerne heraf, jf. straffelovens § 60. Retten kan bl.a. ved dom træffe

afgørelse om, at fængselsstraffen skal fuldbyrdes, jf. straffelovens § 60, stk.

1, nr. 3.

Baggrunden for, at Folketinget indførte særvilkåret om økonomisk admini-

stration, var, at mange lovovertrædere har dårlige økonomiske forhold eller

– trods gode indtægter – savner evne til at føre en ordnet økonomi, jf. be-

tænkning nr. 82 af 1953 om forsorgsdomme og betingede domme, s. 34.

Særvilkåret om økonomisk administration anvendes kun i ganske få tilfælde

i praksis. Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst,

at det ikke har været muligt at identificere sager fra de seneste fem år, hvor

en person er idømt særvilkåret. Direktoratet for Kriminalforsorgen har end-

videre oplyst, at der med stor sandsynlighed ikke er behandlet sager, hvor

domstolene har fastsat dette særvilkår inden for en længere årrække.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er afgørende, at samfundet har de nødvendige redskaber til at sikre, at

unge mennesker ikke kommer ind i eller fortsætter en kriminel løbebane.

Hvis den unge først er havnet i kriminalitet, skal samfundet stå klar med

effektive redskaber, der understøtter den unge i at leve på en mere ansvarlig

og hensigtsmæssig måde og forhindrer, at den unge fortsætter ned ad det

kriminelle spor.

Det er regeringens opfattelse, at retssystemet i højere grad kan bidrage i for-

hold til at resocialisere unge mennesker, og at dette kan ske ved, at den unge

UDKAST

understøttes i og vejledes om væsentlige livsforhold, herunder økonomiske

forhold. Samfundet har således et ansvar for, at den unge – når retssystemet

løsner sit greb, og den unge igen står på egne ben – er tilbageladt med de

rette forudsætninger for at leve et godt liv uden kriminalitet.

Alt efter den konkrete sags omstændigheder vil unge, der første gang døm-

mes for utryghedsskabende kriminalitet, kunne blive mødt af en betinget

fængselsstraf. I visse tilfælde vil der til den betingede dom være fastsat et

vilkår om f.eks. tilsyn eller udførelse af samfundstjeneste. Det er regerin-

gens opfattelse, at den betingede dom ikke nødvendigvis i tilstrækkeligt om-

fang giver den unge den støtte, der er nødvendig for at sikre, at den unge

ikke falder tilbage i kriminalitet, og samtidig afspejler alvoren af den utryg-

hedsskabende kriminalitet, der er begået.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at indføre et

nyt særvilkår om økonomisk kontrol, der er målrettet unge lovovertrædere

mellem 18 og 25 år, som har begået visse former for utryghedsskabende

kriminalitet, og som står på kanten til at fortsætte en kriminel tilværelse.

Et særvilkår om økonomisk kontrol vil indeholde et resocialiserende og kri-

minalitetsforebyggende element, idet særvilkåret vil have til formål at støtte

den unge i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og

dermed hjælpe den unge til at fravælge et liv med kriminalitet. Velordnede

økonomiske forhold er et godt fundament for en mere stabil livsførelse, der

i sidste ende kan være afgørende for, at den unge ikke fortsætter en levevej

med kriminalitet. Samtidig vil vilkåret signalere, at der er klare rammer for

acceptabel adfærd.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse i straffe-

lovens § 57, nr. 7, om særvilkår om økonomisk administration bør oprethol-

des. Det skyldes bl.a., at det foreslåede særvilkår om økonomisk kontrol er

målrettet en bestemt persongruppe, og at det ikke kan udelukkes, at der

fremover uden for denne persongruppe kan forekomme tilfælde, hvor det

vurderes formålstjenligt at fastsætte et generelt vilkår om økonomisk admi-

nistration.

Det vurderes på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at særvilkåret om øko-

nomisk kontrol indføres som en ny bestemmelse i straffeloven, idet det for-

udsættes, at der i de tilfælde, hvor unge mellem 18-25 år idømmes en betin-

get dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, som det klare

udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk kontrol.

UDKAST

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.6.3.1. Betingelser for idømmelse af særvilkåret

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 57 a, hvorefter

personer mellem 18 og 25 år, der idømmes en betinget fængselsstraf for

overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler om vold mod offentligt

ansatte mv.), § 119 a (chikane mod offentligt ansatte mv.), § 119 b (kast af

genstande mod offentligt ansatte mv.), § 123 (vidnetrusler), § 134 a (delta-

gelse i slagsmål mv. på offentligt sted), § 244 (simpel vold), § 252, stk. 1

(konkret fareforvoldelse), § 260, stk. 1 (ulovlig tvang), § 266 (trusler), §

291 (hærværk) eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer for så vidt

angår salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg, kan

underlægges et særvilkår om økonomisk kontrol.

Den foreslåede ordning vil tillige omfatte forsøg på eller medvirken til de

nævnte lovovertrædelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Vedrører en betinget dom flere lovovertrædelser, hvoraf det ikke er alle, som

er omfattet af den foreslåede § 57 a, vil der skulle foretages en konkret vur-

dering af, om den overtrædelse, der er omfattet af den foreslåede § 57 a, i

sig selv ville kunne begrunde et særvilkår om økonomisk kontrol. Hvis den

unge f.eks. idømmes en betinget fængselsstraf for hærværk og dokument-

falsk, og det alene er overtrædelsen vedrørende dokumentfalsk, der er ud-

slagsgivende for den betingede straf, fordi hærværksovertrædelsen isoleret

set ville medføre en bødestraf, vil der ikke skulle fastsættes et særvilkår om

økonomisk kontrol.

Den foreslåede ordning omfatter ikke dom til anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 eller forva-

ring efter straffelovens § 70. Endvidere omfatter ordningen ikke kombinati-

onsdomme i medfør af straffelovens § 58 eller betingede domme, hvor der

fastsættes vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens 62, stk. 1.

Det er den tiltaltes alder på gerningstidspunktet, der er afgørende for, om

den aldersmæssige betingelse er opfyldt. Hvis den tiltalte f.eks. var 25 år på

gerningstidspunktet, men er fyldt 26 år på tidspunktet for dommens afsi-

gelse, vil pågældende være omfattet af den foreslåede ordning.

Det forudsættes, at der i de tilfælde, hvor den unge idømmes en betinget

fængselsstraf for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, som er

oplistet i den foreslåede § 57 a, og hvor den aldersmæssige betingelse er

UDKAST

opfyldt, som det klare udgangspunkt vil skulle fastsattes et særvilkår om

økonomisk kontrol.

Den tiltaltes økonomiske forhold vil således ikke skulle tillægges betydning

i forhold til vurderingen af, om der skal fastsættes et særvilkår om økono-

misk kontrol. Der vil derfor i almindelighed skulle fastsættes vilkår om øko-

nomisk kontrol, uanset om den tiltalte ikke har en indkomst eller kun har en

beskeden indkomst på tidspunktet for domsafsigelsen. Tilsvarende gælder

for tiltaltes eventuelle formue.

Det er heller ikke en betingelse for at fastsætte et særvilkår om økonomisk

kontrol, at der er udarbejdet en personundersøgelse.

Domstolene vil dog undtagelsesvist kunne undlade at fastsætte vilkår om

økonomisk kontrol som led i en betinget dom. Det vil f.eks. kunne ske i

tilfælde, hvor den tiltalte varigt er uden fast bopæl, eller hvor den pågæl-

dende tidligere har været underlagt et særvilkår om økonomisk kontrol, men

hvor gennemførelsen af vilkåret ikke har været vellykket, f.eks. fordi den

unge overtrådte vilkåret. Endvidere kan domstolene undtagelsesvist undlade

at fastsætte vilkåret, hvis den tiltalte har særdeles gode personlige forhold.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor den tiltalte er i fast arbejde med en stabil

lønindkomst, ikke tidligere er straffet, og hvor der på baggrund af en konkret

vurdering ikke vurderes at være risiko for recidiv.

Hvis den tiltalte er frataget sin retlige handleevne i medfør af værgemålslo-

ven, vil der ikke skulle fastsættes vilkår om økonomisk kontrol.

Der vil heller ikke skulle fastsættes særvilkår om økonomisk kontrol i rela-

tion til en udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller fast bopæl i Dan-

mark. Endvidere skal der ikke fastsættes vilkår om økonomisk kontrol i re-

lation til en udlænding, der skal udvises.

Ved den foreslåede ordning tilsigtes ingen ændring i forhold til, hvornår der

i almindelighed idømmes henholdsvis en betinget dom, en betinget dom

med vilkår om samfundstjeneste eller ubetinget dom for de pågældende lov-

overtrædelser. Der er således ikke med den foreslåede ordning tilsigtet en

udvidelse af anvendelsesområdet for betingede domme.

2.6.3.2. Særvilkårets indhold

2.6.3.2.1. Dispositioner over et bestemt beløb

UDKAST

Et særvilkår om økonomisk kontrol indebærer, at den dømte skal opnå kri-

minalforsorgens godkendelse af alle økonomiske dispositioner, der enkelt-

vis overstiger den af retten fastsatte beløbsgrænse. Den dømte skal opnå kri-

minalforsorgens godkendelse forud for, at der disponeres over et beløb, der

overstiger den fastsatte beløbsgrænse.

Det er retten, der i forbindelse med særvilkårets fastsættelse bestemmer,

hvad beløbsgrænsen skal fastsættes til.

Ved fastsættelsen af beløbsgrænsen skal der tages hensyn til den tiltaltes

økonomiske forhold på tidspunktet for domsafsigelsen, herunder oplysnin-

ger om den pågældendes indtægtsforhold og eventuelle formue. Det forud-

sættes i den forbindelse, at anklagemyndigheden, under sagens behandling

i retten, fremlægger oplysninger om tiltaltes indtægtsforhold i form af skat-

teoplysninger om skattepligtig indkomst i indeværende eller forrige ind-

komstår.

Beløbsgrænsen forudsættes fastsat til mindst 10.000 kr. En beløbsgrænse på

10.000 kr. forudsættes anvendt i de tilfælde, hvor tiltaltes indtægt er særlig

lav. En indtægt anses for ”særlig lav”, når den er væsentlig mindre end dag-

pengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Det indebærer, at der almindeligvis

vil skulle fastsættes en beløbsgrænse på 10.000 kr., hvis pågældende mod-

tager SU, kontanthjælp eller lignende ydelse. Det overlades herudover til

domstolene under hensyntagen til den tiltaltes indtægts- og formueforhold

at vurdere, hvornår der er grundlag for at hæve beløbsgrænsen fra 10.000

kr.

Hvis den tiltalte under retssagen kan fremlægge dokumentation for, at på-

gældende har en ikke ubetydelig formue, vil det tale for, at der fastsættes en

højere beløbsgrænse, således at beløbsgrænsen står i rimeligt forhold til den

pågældendes samlede indtægts- og formueforhold.

Hensigten med ordningen er at forhindre den unge i at foretage større øko-

nomiske dispositioner, der står i misforhold til den pågældendes økonomi-

ske forhold. Det kan f.eks. være leasing af en nyere bil, køb af dyre løsøre-

genstande eller optagelse af kviklån. Den pågældende vil fortsat kunne råde

over midler til f.eks. almindelig husførelse, uden at det kræver kriminalfor-

sorgens godkendelse. Kriminalforsorgen vil således ikke skulle godkende

økonomiske dispositioner, der falder under den af retten fastsatte beløbs-

grænse, ligesom kriminalforsorgen ikke vil skulle godkende løbende

UDKAST

udgifter, f.eks. huslejeudgifter, der overstiger beløbsgrænsen, når udgiften

følger af en aftale, der er indgået forud for den betingede dom.

Hvis den økonomiske disposition vedrører et samlet beløb, der overstiger

den fastsatte beløbsgrænse, men betalingen sker i flere rater, der enkeltvis

ligger under den fastsatte beløbsgrænse, f.eks. som følge af en aftale om

afbetaling, vil dispositionen være omfattet af ordningen og således kræve

kriminalforsorgens godkendelse. Omfattet af ordningen vil således være den

situation, hvor den unge er underlagt et særvilkår om økonomisk kontrol

med en beløbsgrænse på 10.000 kr., og den pågældende foretager køb af en

genstand for 15.000 kr., med aftale om afbetaling henover en periode på

f.eks. 12 måneder.

Kriminalforsorgen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om en øko-

nomisk disposition, der overstiger den fastsatte beløbsgrænse, kan godken-

des. Det afgørende vil være, om den økonomiske disposition står i misfor-

hold til den dømtes samlede indtægts- og formueforhold. Hvis det er tilfæl-

det, vil dispositionen som udgangspunkt skulle afvises. Hvis den dømte

modtager SU, kontanthjælp eller lignende ydelse, og den pågældende ikke

herudover har en indtægt eller formue af betydning, vil det i almindelighed

stå i misforhold til den pågældendes indtægts- og formueforhold f.eks. at

foretage leasing af en nyere bil eller optage et kviklån.

Det vil endvidere skulle indgå i vurderingen af, om en økonomisk disposi-

tion kan godkendes, hvad formålet med den økonomiske disposition er. Hvis

leasing af en bil f.eks. er en forudsætning for at kunne opnå eller opretholde

et arbejde, eller hvis købet af en specifik genstand, f.eks. en computer, tablet

eller lignende, er en forudsætning for at kunne være tilknyttet et studie, vil

det være omstændigheder, der taler for, at den pågældende disposition vil

kunne godkendes.

Det vil endelig skulle indgå i den samlede vurdering, om den påtænkte øko-

nomisk disposition er nødvendig, og om målet kan nås med andre og even-

tuelt billigere midler. Hvis den dømte således f.eks. vil kunne opnå eller

opretholde et arbejde ved at tage offentlig transport uden væsentlig ulempe,

og leasing af en bil derfor ikke er nødvendig, vil det tale imod at godkende

dispositionen, hvis dispositionen i øvrigt står i misforhold til pågældendes

økonomiske forhold.

Det vil dog altid bero på en konkret helhedsvurdering med inddragelse af

relevante hensyn, om en disposition kan godkendes eller ej.

UDKAST

Kriminalforsorgens beslutning om at afvise eller godkende en økonomisk

disposition må efter Justitsministeriets vurdering anses for en afgørelse i

forvaltningslovens forstand. Kriminalforsorgen vil således ved sådanne be-

slutninger skulle iagttage forvaltningslovens regler om partsbeføjelser, her-

under krav om partshøring, begrundelse mv. Når kriminalforsorgen beslut-

ter enten at afvise eller godkende en økonomisk disposition, skal dette med-

deles skriftligt. Dette er navnlig af hensyn til, at det står klart for den unge,

hvilke aftaler der er indgået.

Særvilkåret om økonomisk kontrol medfører ikke, at kriminalforsorgen får

en egentlig værgebeføjelse i relation til den dømte. Det forhold, at den

dømte er undergivet økonomisk kontrol, har således ikke indflydelse på gyl-

digheden af retshandler i forhold til tredjemand. Hvis den dømte f.eks. fo-

retager køb i strid med særvilkårets bestemmelser, vil det ikke medføre, at

aftalen er ugyldig. Der vil derimod i stedet kunne foreligge en vilkårsover-

trædelse, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.6.3.4.

2.6.3.2.2. Indfrielse af den unges gæld til det offentlige

Den foreslåede ordning indebærer desuden, at kriminalforsorgen vil kunne

beslutte, at den dømtes indtægter og eventuelle formue skal bruges til at

indfri den pågældendes gæld til det offentlige.

Det forudsættes, at kriminalforsorgen i forbindelse med vilkårets etablering

indhenter oplysninger fra Gældsstyrelsen om den dømtes eventuelle gæld til

det offentlige, som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, herunder op-

lysninger om eventuelle eksisterende afdragsordninger.

Hvis den dømte har forfalden gæld til det offentlige under inddrivelse hos

Gældsstyrelsen, som der ikke afdrages på, skal kriminalforsorgen i samar-

bejde med den dømte afklare med Gældsstyrelsen, om der er grundlag for

en afdragsordning. Gældsstyrelsen har således i medfør af 3, stk. 3, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar

2022, kompetence til under nærmere betingelser at træffe afgørelse om, at

den dømte skal undergive sig en afdragsordning. Afgørelsen træffes under

hensyn til den dømtes økonomiske forhold, idet der foretages en vurdering

af den dømtes betalingsevne. Hvis den dømte vurderes at mangle betalings-

evne, kan der ikke fastsættes en afdragsordning. Den dømte kan dog fore-

tage frivillige betalinger.

UDKAST

Det forudsættes, at kriminalforsorgens beslutning om, at den dømte skal an-

vende sine indtægter og eventuelle formue til at indfri gæld til det offentlige

baserer sig på Gældsstyrelsens vurdering af den dømtes betalingsevne og

eventuelle afgørelse om at fastsætte en afdragsordning. Kriminalforsorgen

skal til enhver tid respektere Gældsstyrelsens afgørelser.

Hvis Gældsstyrelsen træffer afgørelse om en afdragsordning for den dømte,

kan kriminalforsorgen som led i særvilkåret træffe beslutning om, at den

dømte skal afdrage på sin gæld i overensstemmelse med Gældsstyrelsens

afgørelse.

Hvis den dømte allerede ved særvilkårets etablering har fået fastsat en af-

dragsordning af Gældsstyrelsen om afvikling af sin gæld, kan kriminalfor-

sorgen som led i særvilkåret beslutte, at den pågældende, for at overholde

det fastsatte vilkår, skal vedblive med at afdrage på gælden i overensstem-

melse med den afdragsordning, som er fastsat.

Kriminalforsorgens beslutning om, at den dømte skal anvende sine indtæg-

ter eller formue til at indfri sin gæld, skal til enhver tid respektere fogedret-

tens afgørelser. Kriminalforsorgen kan således f.eks. ikke beslutte, at den

unge skal anvende sin formue til at indfri sin gæld, hvis der allerede er fo-

retaget udlæg i formuen. Det samme gælder, hvis der er foretaget udlæg af

Gældsstyrelsens pantefogeder.

Hvis den dømte ikke overholder kriminalforsorgens beslutninger, vil der

kunne foreligge en vilkårsovertrædelse, jf. nærmere nedenfor under pkt.

2.6.3.4.

Kriminalforsorgens beslutning om, at den dømte skal anvende sine indtæg-

ter og eventuelle formue til at indfri sin gæld til det offentlige, må efter

Justitsministeriets vurdering anses for en afgørelse i forvaltningslovens for-

stand. Kriminalforsorgen vil således skulle iagttage reglerne i forvaltnings-

loven om partsbeføjelser, herunder om partshøring, begrundelse mv.

2.6.3.3. Særvilkårets etablering og den løbende kontrol

Den foreslåede ordning indebærer, at der mellem kriminalforsorgen og den

dømte unge afholdes en indledende samtale i relation til vilkåret om økono-

misk kontrol, og at der herefter holdes løbende opfølgende samtaler med

den unge.

UDKAST

Formålet med den indledende samtale er dels at vejlede den unge om sær-

vilkårets indhold, dels at skabe et overblik over den unges økonomiske for-

hold. Det forudsættes i den forbindelse, at kriminalforsorgen taler med den

unge om, hvad pågældende aktuelt har af indtægter og formue, og hvad på-

gældende har af forventninger til sin økonomi fremadrettet, herunder om der

aktuelt er udsigt til, at de økonomiske forhold vil ændre sig. Det kan være

relevant, at den unge medbringer lønsedler mv. med henblik på nærmere at

belyse pågældendes økonomiske forhold.

Kriminalforsorgen og den unge skal som led i den indledende samtale i fæl-

lesskab lægge en plan for den unges økonomi. Det kan f.eks. ske ved, at

kriminalforsorgen taler med den unge om, hvilke faste udgifter pågældende

afholder hver måned, og at der på den baggrund lægges et samlet måneds-

budget, som den unge kan følge fremadrettet.

I samme forbindelse kan det afklares, om den unge påtænker at foretage

større økonomiske dispositioner, der vil kræve kriminalforsorgens godken-

delse. Endvidere skal kriminalforsorgen tale med den unge om dennes even-

tuelle gæld til det offentlige, og der skal, eventuelt med vejledning fra

Gældsstyrelsen, lægges en plan for, hvordan gælden mest hensigtsmæssigt

indfries.

Kriminalforsorgen skal løbende følge med i den dømtes økonomi. Den lø-

bende kontakt har til formål dels at sikre, at den unge løbende får den vej-

ledning og støtte, der er nødvendig for, at den unge bliver understøttet i at

leve på en økonomisk mere ansvarlig og hensigtsmæssig måde, dels at kri-

minalforsorgen kan føre kontrol med, at den dømte overholder særvilkårets

bestemmelser.

Den dømte skal som udgangspunkt ved månedlige samtaler med kriminal-

forsorgen kunne redegøre for pågældendes økonomiske dispositioner i den

forudgående måned. Det vil f.eks. kunne ske ved, at den dømte enten frem-

lægger kontoudskrifter eller fremviser oplysninger fra sin netbank, således

at kriminalforsorgen kan kontrollere, at den pågældende har overholdt vil-

kåret, herunder at den pågældende ikke har foretaget økonomiske dispositi-

oner, der overstiger den fastsatte beløbsgrænse, uden forinden at have op-

nået kriminalforsorgens godkendelse.

Hvis den dømte i den foregående måned har foretaget flere kontanthævnin-

ger, der tilsammen overstiger den fastsatte beløbsgrænse, vil den dømte li-

geledes skulle dokumentere, hvad pengene er anvendt til. Dette er med

UDKAST

henblik på, at kriminalforsorgen kan efterse, at kontanthævningerne ikke er

foretaget for at omgå særvilkårets bestemmelser.

Hvis den dømte ikke medvirker til at fremlægge oplysninger om sine øko-

nomiske forhold eller i øvrigt ikke kan dokumentere, hvad kontanthævnin-

ger er anvendt til, vil det kunne udgøre en vilkårsovertrædelse, jf. nærmere

nedenfor under pkt. 2.6.3.4.

Det foreslås, at den dømte, foruden særvilkåret om økonomisk kontrol, un-

dergives tilsyn i prøvetiden eller en del af denne, jf. den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 57 a, stk. 3. Endvidere foreslås det, at særvilkåret om

økonomisk kontrol ophører 1 år efter endelig dom. Dette gælder uanset, om

tilsynet og prøvetiden måtte være fastsat til at vare længere tid. Det forud-

sættes, at tilsynet almindeligvis fastsættes til 1 år, således at tilsynet udløber

samtidig med særvilkåret. Hvis retten fastsætter en prøvetid på 2 år, giver

den foreslåede bestemmelse mulighed for, at der kan fastsættes et tilsyn af

f.eks. 1 års varighed.

De løbende samtaler med den unge om økonomi, og kontrollen hermed, vil

således kunne varetages samtidig med de almindelige tilsynssamtaler.

Hensigten med at kombinere særvilkåret om økonomisk kontrol med et al-

mindeligt vilkår om tilsyn er, at den unge vil opleve at blive understøttet af

kriminalforsorgen med hensyn til både beskæftigelsesmæssige, sociale,

økonomiske og personlige forhold. Den unge vil således opleve at blive un-

derstøttet i flere af livets væsentlige forhold og vil dermed få forbedret sine

muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse fremover.

2.6.3.4. Vilkårsovertrædelse

Hvis den dømte ikke overholder bestemmelserne i særvilkåret om økono-

misk kontrol, vil der kunne foreligge en vilkårsovertrædelse, der giver an-

ledning til et pålæg om at overholde betingelserne, og som i sidste ende kan

føre til reaktioner efter straffelovens § 60.

Det forudsættes, at kriminalforsorgen følger samme fremgangsmåde ved en

vilkårsovertrædelse af særvilkåret om økonomisk kontrol som ved vilkårs-

overtrædelser af øvrige særvilkår efter straffelovens § 57, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 99. Tilsvarende finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr.

590 af 30. april 2015 om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af

vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom mv. anvendelse, jf. bekendt-

gørelsens § 1, nr. 6.

UDKAST

Det bemærkes, at der i almindelighed ikke vil foreligge en vilkårsovertræ-

delse i de tilfælde, hvor den dømte ikke overholder en beslutning om at an-

vende sin indtægt eller formue til at indfri sin gæld til det offentlige, hvis

den manglende overholdelse alene beror på den omstændighed, at den på-

gældende mangler betalingsevne, men i øvrigt har betalingsvilje.

Baggrunden herfor er, at det ikke er intentionen, at den dømte skal risikere

at få sin straf ændret til en ubetinget fængselsstraf alene som følge af, at den

pågældende ikke har evne til at betale sin gæld. Det må dog antages, at så-

danne tilfælde sjældent vil forekomme, idet beslutningen om at den dømte

skal indfri sin gæld, herunder i hvilket omfang, til hver en tid vil tage højde

for den pågældendes betalingsevne.

2.7. Udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentligt

område

2.7.1. Gældende ret

Lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1681 af 26. december 2017 (vagtvirksomheds-

loven), indeholder regler om adgangen til at udøve vagtvirksomhed. Vagt-

virksomhedsloven bygger på et lovudkast, der er udarbejdet af Justitsmini-

steriets udvalg om private vagtselskaber, og som er indeholdt i udvalgets

betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed.

Loven har formål at sikre, at de virksomheder, der kommercielt udbyder

vagtvirksomhed, udøver virksomheden på en for samfundet forsvarlig og

betryggende måde. Dette udmøntes navnlig ved den i loven fastsatte autori-

sationsordning for vagtvirksomheder.

Hovedindholdet af denne autorisationsordning er, at personer og selskaber

kan meddeles autorisation til at udøve vagtvirksomhed, såfremt de opfylder

visse nærmere angivne betingelser. Disse betingelser angår bl.a. vandel samt

økonomiske og faglige forhold, der gør det antageligt, at disse personer og

selskaber vil kunne udøve vagtvirksomheden på forsvarlig måde og således,

at de pågældende i henseende til kvalitet og effektivitet vil kunne leve op til

de inden for branchen gældende regler og kutymer for god og sædvanlig,

faglig kompetent vagtvirksomhed. Der henvises til betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed side 19f.

Vagtvirksomhed er nærmere defineret i vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1,

nr. 1-6. Det fremgår bl.a. heraf, at lovens regler om vagtvirksomhed finder

anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved

UDKAST

egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvåg-

ning fører tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig

adgang, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Der henvises nærmere herom til betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed side 21 og 35 f.

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 1, at den, der udøver vagt-

virksomhed eller indgår aftale herom, skal have autorisation hertil. Autori-

sation til at udøve vagtvirksomhed meddeles af politiet og for bestemte for-

mer for vagtvirksomhed, for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere

politikredse eller for hele landet, jf. vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1.

Autorisation meddeles i øvrigt på nærmere af politiet fastsatte vilkår for

vagtvirksomhedens udøvelse. Der kan f.eks. fastsættes vilkår om fast forret-

ningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer, personalets udrustning og

uniformering samt om indsendelse af f.eks. årlige indberetninger om virk-

somhedens forhold, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1408 af 4. december

2017 om vagtvirksomhed (vagtvirksomhedsbekendtgørelsen). De nærmere

betingelser for meddelelse af autorisation fremgår af lovens § 3-4.

En autorisation til at udøve vagtvirksomhed omfatter som udgangspunkt

ikke en adgang til at udøve vagtvirksomhed på offentligt område. Det frem-

går således af § 6, stk. 1, 1. pkt. i vagtvirksomhedsloven, at en autorisation

til at udøve virksomhed som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter adgang

til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang,

medmindre der er givet særlig tilladelse hertil. Det samme gælder anven-

delse af hunde på sådanne områder som led i virksomheden, jf. bestemmel-

sens 2. pkt. Udgangspunktet efter vagtvirksomhedsloven er således, at der

alene er adgang til at udøve vagtvirksomhed på privat område.

Bestemmelsen blev indført på baggrund af Justitsministeriets udvalg om pri-

vate vagtselskabers anbefaling herom, idet det var udvalgets principielle op-

fattelse vedrørende opgavefordelingen mellem politiet og private vagtvirk-

somheder, at det primært bør være politiets opgave at opretholde ro og orden

på offentligt område. Udvalget fandt, at selve det forhold, at vagtvirksom-

heden udøves disse steder, automatisk indebærer, at virksomhedens formål

ændrer karakter i retning af opretholdelse af ro og orden, og udvalget fore-

slog derfor, at vagtvirksomhed på offentligt område ikke uden videre skal

være omfattet af en autorisation, men skal kræve særlig tilladelse. Der hen-

vises til betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed side 20-22.

UDKAST

Vagtvirksomhedsloven sætter snævre rammer for meddelelse af tilladelse til

udøvelse af vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Meddelelse af tilladelse beror dels på karakteren af det pågældende område,

dels på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der bør navnlig lægges

vægt på graden af offentlighed knyttet til området, forstået på den måde, at

jo mere offentligt og frit tilgængeligt området kan siges at være, jo mere

tilbageholdende bør man være med at meddele tilladelse jf. betænkning nr.

1048/195 om Vagtvirksomhed side 49.

Det var endvidere udvalgets opfattelse, at der i almindelighed generelt i au-

torisationen bør gives adgang til at udøve vagtvirksomhed i private forret-

ninger og andre lokaler, hvortil der er almindelig adgang i åbningstiden.

Derimod bør politiet være yderst tilbageholdende med at meddele tilladelse

for så vidt angår offentlige veje, pladser og steder som f.eks. (gå)gader, jern-

bane- og busstationer, færgelejer, lufthavne og lignende, jf. betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed side 50f.

Kun hvor der foreligger særlige grunde, bør der gives tilladelse hertil. Disse

særlige grunde kan f.eks. foreligge, såfremt politiet finder, at politiet i for-

bindelse med den almindelige politimæssige indsats ikke har ressourcer til

at foretage den tilstrækkelige patruljering på et bestemt offentligt område,

og at det derfor findes forsvarligt – eventuelt kun for et begrænset tidsrum

– at tillade privat vagtvirksomhed på området.

I vagtvirksomhedsbekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om autori-

sation til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig ad-

gang. Det fremgår i den forbindelse af § 4, stk. 2, i vagtvirksomhedsbekendt-

gørelsen, at politiet kan meddele autorisation til at udøve vagtvirksomhed i

lokaler, hvortil der er almindelig adgang. Det fremgår endvidere af § 4, stk.

3, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at politiet kan give særlig tilladelse til, at der

på nærmere angivne steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves vagt-

virksomhed.

I praksis har politiet været yderst tilbageholdende med at give tilladelse efter

§ 4, stk. 3, i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Rigspolitiet har oplyst, at der

tidligere er givet få tilladelser for bestemte ansatte til konkrete opgaver på

nærmere bestemte lokaliteter og for et bestemt tidsrum. Det fremgår endvi-

dere, at der efter gældende praksis ikke gives generelle tilladelser til udø-

velse af vagtvirksomhed på offentlige områder.

UDKAST

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til enhver tid

bestemme, at vagtvirksomhed ikke må udøves på bestemte steder, hvortil

der er almindelig adgang, jf. § 6, stk. 2, i vagtvirksomhedsloven. Begrun-

delsen for et sådant forbud kan dels være, at der har været rejst berettiget

kritik af den måde, hvorpå vagtvirksomheden udøves, dels af – og måske

snarere – at det bør være politiets opgave at sikre ro og orden på stedet, jf.

betænkning nr. 1048/1985 om Vagtvirksomhed side 51f.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er afgørende for regeringen, at alle danskere kan bevæge sig trygt og

frit, uanset hvor de færdes. Det gælder også på landets S-togstationer, der

har været udfordret af gentagne episoder med grupper af unge, der ikke kan

finde ud af at opføre sig ordentligt, og regeringen finder derfor, at der er

behov for at indføre nye tiltag for at sikre trygheden på landets S-togsstati-

oner.

Vagtvirksomhedsloven sætter i dens nuværende form snævre rammer for

anvendelse af private vagtvirksomheder på steder, hvortil der er almindelig

adgang. Det forudsættes således heri, at politiet bør være yderst tilbagehol-

dende med at meddele tilladelse til udøvelse af vagtvirksomhed på offent-

lige steder, og Rigspolitiet har oplyst, at man i praksis sjældent giver så-

danne tilladelser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det generelt fortsat bør være en poli-

timæssig opgave at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er alminde-

lig adgang. I lyset af utrygheden på visse S-togsstationer er det dog Justits-

ministeriets vurdering, at DSB og øvrige forvaltere af jernbanestationer bør

gives bedre rammer for at kunne bidrage til at øge trygheden ved, at der

gives videre mulighed for, at private vagtvirksomheder kan udøve vagtvirk-

somhed på jernbanestationer.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at give private vagtvirksomheder adgang til at

udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, at autorisation til at udøve vagtvirk-

somhed som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter adgang til at udøve vagtvirk-

somhed på jernbanestationer. Dette indebærer, at udøvelse af vagtvirksom-

hed på jernbanestationer ikke forudsætter, at der gives en særlig tilladelse

efter vagtvirksomhedsloven § 6, stk. 1, 1. pkt. Adgangen til at udøve vagt-

virksomhed på jernbanestationer vil derimod følge direkte af den

UDKAST

autorisation, som meddeles vagtvirksomheden, jf. § 2, stk. 1, i vagtvirksom-

hedsloven.

De gældende regler i vagtvirksomhedsloven vedrørende politiets medde-

lelse af autorisation til at udøve vagtvirksomhed og de betingelser, der skal

være opfyldt for at kunne meddele en autorisation, vil med lovændringen

fortsat finde anvendelse for vagtvirksomheder, der ønsker at udøve virksom-

hed på jernbanestationer. Det betyder bl.a., at politiet efter lovens § 5, stk.

1, kan meddele autorisation for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere

politikredse eller for hele landet, ligesom politiet i øvrigt vil kunne meddele

autorisation på nærmere fastsatte vilkår for vagtvirksomhedens udøvelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelse af hunde på steder, hvortil

der er almindelig adgang, som led i virksomheden, med den foreslåede æn-

dring fortsat vil kræve en særlig tilladelse, jf. vagtvirksomhedslovens § 6,

stk. 1, 2. pkt.

Med »jernbanestationer« menes ejendomme og arealer og dele heraf, der er

udpeget som stationer til brug for optagning og afsætning af jernbanepassa-

gerer. Med jernbaner skal i den forbindelse forstås al skinnebåren trafik,

herunder bybaner, som omfatter metro, letbaner og S-baner. Der henvises

til § 2, stk. 1, i jernbanelov nr. 686 af 27. maj 2015 som senest ændret ved

lov nr. 2397 af 14. december 2021. Udøvelse af vagtvirksomhed på f.eks.

busstationer vil fortsat forudsætte en særlig tilladelse, jf. § 6, stk. 1, i vagt-

virksomhedsloven.

Det vil være op til forvalteren af den pågældende jernbanestation, om der

skal udøves vagtvirksomhed på jernbanestationen. Det vil f.eks. kunne være

tilfældet, hvor der på grund af episoder med overfald eller grupper af unge

er skabt en utryghed blandt passagererne. Det er en forudsætning for, at

vagtvirksomheden kan udøve vagtvirksomhed på jernbanestationen uden en

særlig tilladelse, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, at vagtvirksomheden er auto-

riseret til at udøve vagtvirksomhed i den politikreds, hvor jernbanestationen

er placeret. En vagtvirksomhed, der allerede er autoriseret til at udøve vagt-

virksomhed som nævnt i vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1, behøver

ikke at søge om en ny autorisation for uden særlig tilladelse at kunne udøve

vagtvirksomhed på jernbanestationer.

Det bemærkes, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil

efter § 6, stk. 2, som med lovforslagets § 3, nr. 1, ændres til § 6, stk. 3, til

enhver tid kan bestemme, at vagtvirksomhed ikke må udøves på bestemte

UDKAST

steder, hvortil der er almindelig adgang. Dette gælder også for udøvelse af

vagtvirksomhed på jernbanestationer, hvor det f.eks. kunne være relevant at

meddele forbud, hvis der har været rejst begrundet kritik af den måde,

hvorpå vagtvirksomheden udøves, eller hvis det vurderes, at udøvelse af

vagtvirksomhed på den pågældende station alene bør varetages af politiet af

f.eks. sikkerhedsmæssige årsager.

2.8. Målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved utrygheds-

skabende adfærd

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. Forældrepålæg

Efter § 57 a, stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af

1. juli 2021, som ændret ved § 27 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 2

i lov nr. 2394 af 14. december 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 2620 af 28.

december 2021 (herefter serviceloven) skal kommunalbestyrelsen træffe af-

gørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg,

når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling i fare, og det vurderes

at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældre-

ansvar.

Formålet med et forældrepålæg er, at forældremyndighedsindehaverne skal

påtage sig det ansvar, der følger af at have forældremyndigheden over et

barn eller en ung, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 3157.

Målgruppen for forældrepålæggene er forældre, der faktisk er i stand til at

påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke

vil eller har intentioner om at gøre det. Forældre, der på grund af individuelle

vanskeligheder, f.eks. fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk syge,

vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de på grund

af deres særlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres

forældreforpligtelser, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 3151.

Et barns eller en ungs udvikling vil være i fare, hvis det må antages, at barnet

eller den unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter,

at barnet eller den unge som følge af individuelle vanskeligheder ikke ud-

vikler sig på lige fod med andre jævnaldrende, bl.a. for så vidt angår per-

sonlig udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer, jf. Folketingsti-

dende 2005-2006, tillæg A, side 3151.

Forældremyndighedsindehaveren lever ikke i tilstrækkeligt omfang op til sit

forældreansvar, når den pågældende har været medvirkende til barnets eller

UDKAST

den unges negative udvikling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældre-

myndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om bar-

nets fravær, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 3157 f.

Efter servicelovens § 57 a, stk. 2, forudsætter meddelelsen af et forældrepå-

læg, at der foreligger oplysninger om mindst én af fire nærmere angivne

problemstillinger hos barnet eller den unge. Som eksempler på problemstil-

linger, der kan begrunde et pålæg, kan nævnes, at barnet eller den unge er

mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for

anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, jf. 57 a, stk. 2, nr.

2, eller at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningspro-

blemer, jf. § 57 a, stk. 2, nr. 3. De i § 57 a, stk. 2, angivne problemstillinger

er typeeksempler på tilfælde, hvor børn og unge har brug for hjælp til at

komme på ret køl igen, og der er tale om en udtømmende opregning, jf.

Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 3158.

Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere kon-

krete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaverne skal påtage

sig. Et forældrepålæg kræver således konkret aktiv deltagelse fra forældre-

myndighedsindehavernes side i forbindelse med deres barns udvikling, jf.

Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 151.

Efter servicelovens § 57 a, stk. 3, skal et forældrepålæg angive en eller flere

konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være

egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og

som står i rimeligt forhold til målet.

Af servicelovens § 57 a, stk. 3, nr. 1-6, fremgår en oplistning af mulige

handlepligter, som kommunen kan pålægge en forældremyndighedsindeha-

ver. Som eksempler på mulige handlepligter kan nævnes, at forældremyn-

dighedsindehaveren skal sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nær-

mere fastsat tidspunkt, jf. § 57 a, stk. 3, nr. 4, eller at forældremyndigheds-

indehaveren skal deltage i møder med relevante myndigheder om løsning af

barnets eller den unges problemer, jf. § 57 a, stk. 3, nr. 6.

Oplistningen i servicelovens § 57 a, stk. 3, nr. 1-6 er ikke udtømmende.

Kommunen har således mulighed for at fastlægge konkrete pålæg inden for

visse rammer, som bl.a. afgrænses af, at efterlevelsen skal være realistisk

for forældrene, og at forældrene kun kan pålægges at foretage handlinger

eller lignende, som ligger inden for rammerne af ansvarlig

UDKAST

forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at forældrene f.eks. ikke kan på-

lægges at låse deres børn inde, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

3159.

Formålet med at pålægge forældremyndighedsindehaveren en eller flere

handlepligter er at sikre, at den pågældende bidrager til løsningen af barnets

eller den unges problemer, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side

3159.

Det følger af servicelovens § 57 a, stk. 6, at afgørelsen om forældrepålæg

træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed, og at foræl-

drepålægget højest kan forlænges med 6 måneder ad gangen.

Det følger af servicelovens § 57 a, stk. 8, at hvis kommunen vurderer, at

den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget,

og at den pågældende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændig-

heder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. En sådan afgø-

relse kan indebære, at børne- og ungeydelsen ikke udbetales, jf. børne- og

ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, og at det pågældende barn ikke med-

regnes ved beregning af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte § 7 a,

stk. 1, nr. 2.

Efter servicelovens § 57 a, stk. 8, er det således kommunens opgave at følge

op på og vurdere, om et meddelt forældrepålæg er efterlevet. Det betyder

f.eks., at kommunen skal undersøge, om en forældremyndighedsindehaver,

som har fået pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme på visse tids-

punkter, har taget skridt til at sikre dette. Kommunen kan i den forbindelse

tage kontakt til politiet for at få bekræftet, at politiet ikke længere møder

barnet eller den unge på gaden sent om natten, jf. pkt. 358 i vejledning nr.

9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og

deres familier.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af forældrepålæg-

get, hvis forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller foræl-

depålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges proble-

mer, jf. servicelovens § 59 a, stk. 9.

2.8.1.2. Børne- og ungepålæg

Efter servicelovens § 57 b, stk. 1, 1. pkt., skal kommunen træffe afgørelse

om at meddele et barn eller en ung i alderen 10-17 år et børne- og ungepå-

læg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ

UDKAST

adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges

udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med den

unge og forældrene om støtte efter § 52, stk. 3, i lov om social service ikke

er tilstrækkelig til at afhjælpe barnets eller den unges problemer. Afgørelsen

om et børne- og ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehave-

rens samtykke, jf. servicelovens § 57 b, stk. 1, 2. pkt.

Formålet med børne- og ungepålægget er at få barnet eller den unge ind i en

positiv udvikling, og det er afgørende for anvendelse af pålægget, at det ind-

går i en fremadrettet bestræbelse på at ændre barnets eller den unges adfærd

og ikke som en straf med bagudrettet sigte. Pålægget gives efter en konkret

vurdering, er et led i den forebyggende indsats og har ikke karakter af en

enkeltstående reaktion eller sanktion over et bestemt forhold, jf. Folketings-

tidende 2008-09, tillæg A, side 3337.

Børne- og ungepålægget skal ses i sammenhæng med øvrige forebyggende

foranstaltninger og den samlede indsats over for det enkelte barn eller den

enkelte unge og dennes familie. Pålægget vil typisk anvendes, hvor samar-

bejdet er »kørt fast«, men det er ikke påkrævet, at der er gået et længere

forløb forud for sociale foranstaltninger eller forsøg på iværksættelse af så-

danne. Det skal dog altid vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden

der træffes afgørelse om pålæg, jf. et almindeligt proportionalitetsprincip,

jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3337.

Det er en forudsætning for at træffe afgørelse om et børne- og ungepålæg,

at barnet eller den unge grundlæggende vurderes at være i stand til at bidrage

til og tage ansvar for sin egen udvikling. Børn eller unge, der f.eks. er ud-

viklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være om-

fattet af målgruppen, idet de på grund af deres særlige forhold ikke kan for-

ventes at tage ansvar for deres egen udvikling, jf. Folketingstidende 2008-

09, tillæg A, side 3337.

Efter servicelovens § 57 b, stk. 2, er det en forudsætning for meddelelse af

et børne- og ungepålæg, at der foreligger oplysninger om mindst én af fire

problemstillinger hos barnet eller den unge, som indikerer, at barnet eller

den unges udvikling er i fare. Problemstillingerne hos barnet eller den unge,

som kan begrunde et pålæg, svarer i det væsentligste til de problemstillinger,

der kan begrunde et forældrepålæg efter servicelovens § 57 a, stk. 2, jf. nær-

mere lovforslagets pkt. 2.8.1.1. Der er tale om en udtømmende opregning.

UDKAST

Efter omstændighederne vil utryghedsskabende adfærd i et vist omfang

kunne rummes af de gældende bestemmelser i servicelovens § 57 a, stk. 2,

nr. 3, som med lovforslagets § 4, nr. 1, bliver nr. 4, og § 57 b, stk. 2, nr. 3,

som med lovforslagets § 4, nr. 3, bliver nr. 4, hvorefter oplysninger om, at

barnet eller den unge har alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer, kan

begrunde et forældrepålæg og et børne- og ungepålæg.

Tilstedeværelsen af en eller flere af de i § 57 b, stk. 2, oplistede problemstil-

linger fører ikke automatisk til et børne- og ungepålæg. Afgørelsen herom

træffes på baggrund af en konkret vurdering af, om de samlede betingelser

for at anvende pålægget er opfyldt, herunder at pålægget vurderes at ville

bidrage til barnets eller den unges udvikling, jf. Folketingstidende 2008-09,

tillæg A, side 3338.

Det fremgår af servicelovens § 57 b, stk. 3, at et børne- og ungepålæg skal

angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som

vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges

problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.

Servicelovens § 57 b, stk. 3, nr. 1-4, indeholder en oplistning af mulige

handlepligter. Som eksempel på en handlepligt kan nævnes, at barnet eller

den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, jf. § 57 b, stk.

3, nr. 2. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge

flere gange har begået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte

tidsrum, f.eks. fredag og lørdag aften, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg

A, side 3339.

Handlepligten indebærer, at den unge f.eks. konkret kan pålægges at være

hjemme senest kl. 23 fredag og lørdag aften i en måned, jf. Velfærdsmini-

steriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Socialudvalg af 17.

marts 2009 til L 114. Formålet med et sådant pålæg er grundlæggende at

sikre, at den negative adfærd hos barnet eller den unge ikke får lov til at

udvikle sig, men stoppes så tidligt som muligt. Det gøres bl.a. ved at støtte

forældre, som har vanskeligt ved at styre deres børns gøren og laden, herun-

der holde dem hjemme på tidspunkter, hvor der konkret har været problemer

med pågældende barn eller unges adfærd.

Det forhold, at en ung pålægges at ”være hjemme” på et nærmere fastsat

tidspunkt indebærer ikke, at den unge per definition skal opholde sig på den

fysisk afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, i det tidsrum, der er

fastsat i afgørelsen. Hvis familien f.eks. skal på familieudflugt eller besøg

UDKAST

hos venner eller familie, vil det være naturligt, at den unge deltager i disse

aktiviteter. Det afgørende er, at den unge ikke hænger ud på gaden eller op-

holder sig i miljøer, der ansporer den unge til negativ adfærd, jf. Velfærds-

ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Socialudvalg af

17. marts 2009 til L 114.

Oplistningen i § 57 b, stk. 3, nr. 1-4, er ikke udtømmende. Kommunen har

således mulighed for at fastlægge konkrete pålæg inden for visse rammer,

som bl.a. afgrænses af, at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en

løsning af problemerne i den konkrete sag, og at pålæggene skal være reali-

stiske for barnet eller den unge at efterleve, jf. Folketingstidende 2008-09,

tillæg A, side 3339.

Der er mulighed for at lade børne- og ungepålægget indeholde flere handle-

pligter, hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til for-

målet, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3340.

Et børne- og ungepålæg træffes for en afgrænset periode på højst 12 måne-

der med mulighed for forlængelse med højst 6 måneder ad gangen, jf. ser-

vicelovens § 57 b, stk. 6, jf. § 57 a, stk. 6.

Det fremgår af servicelovens § 64, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen har

ansvaret for, at afgørelser om børne- og ungepålæg fuldbyrdes, og at kom-

munen som led heri bl.a. kan hente og bringe barnet eller den unge til stedet,

hvor børne- og ungepålægget skal opfyldes. Efter servicelovens § 57 b, stk.

8, skal kommunalbestyrelsen, hvis barnet eller den unge ikke overholder et

børne- og ungepålæg, når det vurderes relevant, straks underrette politiet og

anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser efter § 64, stk. 2.

For så vidt angår efterlevelsen af handlepligten, hvorefter barnet eller den

unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, fremgår det af pkt.

358 i vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte

til børn og unge og deres familier, at kommunen som led i sin forpligtelse

til at sikre, at et pålæg efterleves, kan kontakte politiet for at få bekræftet, at

politiet ikke længere møder barnet eller den unge på gaden sent om natten.

Manglende efterlevelse af børne- og ungepålægget er dog ikke forbundet

med egentlige sanktioner.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af børne- og unge-

pålægget, hvis forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller

UDKAST

pålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer,

jf. servicelovens § 57 b, stk. 6, jf. § 57 a, stk. 9.

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter regeringens opfattelse er det afgørende, at samfundet har de rette red-

skaber til at yde en hurtig og effektiv indsats over for de børn og unge, der

viser tegn på at være på vej til at vende fællesskabet i ryggen.

Hvis vi skal undgå grupper af børn og unge, der dominerer områder i det

offentlige rum og skaber utryghed, er en tidlig og målrettet indsats fra myn-

dighederne af afgørende betydning for at hjælpe børn og unge til et liv uden

kriminalitet og for at genskabe trygheden i det pågældende område. Der er

behov for tiltag, der kan understøtte barnet eller den unge i at bryde ud af

det utryghedsskabende og antisociale adfærdsmønster. Det er dog ikke bar-

nets ansvar alene. Det bør samtidig stå klart for forældrene, at de har et med-

ansvar for at hjælpe barnet og den unge på rette vej.

Det er i dag muligt at gribe ind med et forældrepålæg og et børne- og unge-

pålæg, hvis barnets eller den unges udvikling er i fare. Som det fremgår

under lovforslagets pkt. 2.8.1.2., kan utryghedsskabende adfærd hos et barn

eller en ung efter omstændighederne omfattes af de nugældende bestemmel-

ser i servicelovens § 57 a, stk. 2, nr. 3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3, hvorefter

alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge kan

begrunde et pålæg.

Justitsministeriet finder dog, at utryghedsskabende adfærd bør tilføjes som

en selvstændig betingelse, der kan føre til et forældrepålæg og et børne- og

ungepålæg. Det vil på den måde blive tydeliggjort, at utryghedsskabende

adfærd udgør en reel fare for udviklingen hos børn og unge, der udviser den.

Adfærden kan blive en glidebane, som i værst tænkelige scenarie kan føre

til en kriminel tilværelse. Ved at tilføje utryghedsskabende adfærd som en

af de problemstillinger, der kan føre til et pålæg, sikres det, at kommunerne

har mulighed for at sætte tidligt og målrettet ind over for utryghedsskabende

børn og unge med henblik på, at de får hjælp til at komme tilbage på rette

spor, inden den utryghedsskabende adfærd potentielt intensiveres og udvik-

ler sig til en kriminel løbebane.

Justitsministeriet finder endvidere, at kommunerne bør gives mulighed for

at fastsætte en ny handlepligt i børne- og ungepålægget om, at barnet eller

den unge i en begrænset tidsperiode ikke må opholde sig eller færdes frem

og tilbage i et afgrænset område, f.eks. en bestemt plads, en S-togsstation

UDKAST

eller et storcenter. Endelig skal der foretages en justering af en af de eksi-

sterende handlepligter, således at der over for et barn eller en ung kan stilles

krav om, at barnet eller den unge skal være hjemme i et bestemt tidsrum,

f.eks. aftentimerne, hvor barnet eller den unge har været involveret i utryg-

hedsskabende adfærd, ligesom det samtidig skal kunne pålægges forældre,

at de sikrer sig, at barnet eller den unge er hjemme i tidsrummet. Det er alt

sammen initiativer, der skal understøtte en positiv udvikling for barnet og

den unge bl.a. ved at give barnet eller den unge hjælp til at bryde med mil-

jøer, der ikke er gavnlige for deres udvikling.

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.8.3.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for forældrepålæg og børne- og

ungepålæg

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i servicelovens § 57 a, stk. 2, nr.

3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3, hvorefter anvendelsesområdet for at meddele et

forældrepålæg og børne- og ungepålæg udvides til at omfatte sager, hvor

der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utrygheds-

skabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.

Forslaget vil indebære, at oplysninger om at barnet eller den unge har udvist

utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder, vil

være en indikator på, at barnets eller den unges udvikling er i fare og vil

således kunne begrunde et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg.

Formålet med at udvide anvendelsesområdet for forældrepålægget og

børne- og ungepålægget er at sikre, at der kan sættes tidligt og målrettet ind

over for børn og unge, der udviser en utryghedsskabende adfærd med hen-

blik på, at de kommer ind i en positiv udvikling. En tidlig indsats vil kunne

forhindre, at den utryghedsskabende adfærd hos barnet eller den unge ud-

vikler sig til en endnu mere negativ adfærd og potentielt bliver grobund for

en kriminel tilværelse.

Med udtrykket »utryghedsskabende adfærd« menes en adfærd, der er egnet

til at skabe utryghed hos andre mennesker. Det er således ikke et krav, at

der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til den udviste

adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at skabe utryghed.

Som eksempler på utryghedsskabende adfærd kan nævnes, at barnet eller

den unge udviser en intimiderende, chikanerende eller truende adfærd over

for f.eks. forbipasserende, beboere eller erhvervsdrivende mv. Eksempler på

chikanøs eller truende adfærd kan f.eks. være, at barnet eller den unge,

UDKAST

herunder gruppen som denne kan være en del af, råber, kommer med ned-

sættende bemærkninger eller stiller sig i vejen for forbipasserende, eller at

den pågældende udviser en støjende eller fornærmende adfærd i øvrigt. Der

kan også være tale om fysiske handlinger såsom kast af genstande, skub

eller spyt mod ting eller personer, uden at adfærden nødvendigvis udgør et

strafbart forhold.

I forbindelse med vurderingen af, om der foreligger en utryghedsskabende

adfærd, vil der kunne lægges vægt på, hvor adfærden er udvist, f.eks. på en

togstation, ved et busstoppested, i et bycenter, foran den eller de forurettedes

hjem eller lignende offentlige steder, hvor det enten har været vanskeligt

eller umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller undgå bar-

nets eller den unges eller gruppens adfærd.

Der vil også kunne lægges vægt på, hvornår adfærden er udvist, f.eks. om

det er sket i de sene aften- og nattetimer efter mørkets frembrud, hvor visse

handlinger almindeligvis vil være mere egnet til at skabe utryghed, end hvis

de var forøvet i dagslys. Endvidere kan der lægges vægt på, om barnet eller

den unge i forbindelse med adfærden har forsøgt at tildække sit ansigt eller

på anden vis forsøgt at anonymisere sig selv for f.eks. at undgå videoover-

vågningskameraer eller øvrig identifikation.

Adfærden behøver ikke at bestå i eller ledsages af et strafbart forhold. Det

afgørende er adfærdens utryghedsskabende karakter. Adfærden vil kunne

udøves selvstændigt af barnet eller den unge eller som led i en gruppes ak-

tiviteter. Hvis der er tale om en samlet adfærd i en gruppe, vil der kunne

lægges vægt på, om gruppens adfærd medfører støjgener og/eller trafikale

gener, og om personer i gruppen indtager eller er påvirket af alkohol eller

andre rusmidler.

Det vil altid bero på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i

sagen, om en adfærd kan siges at være utryghedsskabende eller ej.

Det er en betingelse, at den utryghedsskabende adfærd er udvist »i lokal-

samfundet eller andre offentlige steder«. Der sigtes herved til, at den utryg-

hedsskabende adfærd kan være udvist på steder med geografisk tilknytning

til det sted, hvor barnet eller den unge har bopæl. Det kan f.eks. være i det

lokale bycenter, på den lokale togstation, foran byskolen, ungdomsklubben

eller lignende. Det er imidlertid ikke et krav, at adfærden nødvendigvis er

udvist i barnets eller den unges lokalsamfund. Det vil således også være

UDKAST

omfattet, hvis adfærden er udvist i en anden by eller kommune end den, som

barnet eller den unge har bopæl i.

Udtrykket »andre offentlige steder« skal i øvrigt forstås i overensstemmelse

med ordensbekendtgørelsens § 2 og omfatter således f.eks. offentlige par-

ker, offentlige befordringsmidler, butikker, butikscentre og offentlige kon-

torer. Det vil ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis den utryghedsska-

bende adfærd er udvist i et privat hjem eller andre steder, hvor der ikke er

almindelig offentlig adgang.

Det vil være kommunen, der skal vurdere, om barnet eller den unge har ud-

vist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige

steder. Kommunen vil i den forbindelse skulle iagttage officialprincippet,

hvorefter kommunen skal sørge for en tilstrækkelig sagsoplysning, førend

der træffes afgørelse om pålæg. Vurderingen af, om barnet eller den unge

har udvist en utryghedsskabende adfærd vil almindeligvis skulle foretages

på baggrund af oplysninger fra politiet, SSP-samarbejdet eller lignende.

Det forudsættes, at forældrepålægget og børne- og ungepålægget ikke med-

deles som følge af et enkeltstående tilfælde. Et pålæg vil således alminde-

ligvis forudsætte, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge

flere gange har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller

andre offentlige steder. Hyppigheden af den udviste adfærd kan endvidere

indgå i vurdering af, om adfærden samlet set må anses for utryghedsska-

bende. Hvis barnet eller den unge således gentagne gange har udvist en

utryghedsskabende adfærd, skal der for så vidt angår den konkrete udviste

adfærd mindre til for at betegne adfærdens karakter som utryghedsskabende.

2.8.3.2. Justering af handlepligten i forældrepålæg og børne- og ungepå-

læg

Det foreslås, at der foretages en justering af den nugældende handlepligt

efter servicelovens § 57 a, stk. 3, nr. 4, således at forældremyndighedsinde-

haveren kan pålægges at sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et

nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum. Endvidere fo-

reslås det, at barnet eller den unge tilsvarende skal kunne pålægges at være

hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum,

jf. den foreslåede bestemmelse i § 57 b, stk. 3, nr. 2.

Formålet med lovforslaget er at justere handlepligten, således at det fremgår

klart af loven, at barnet eller den unge kan pålægges at blive hjemme i et

UDKAST

nærmere afgrænset tidsrum, f.eks. i aftentimerne, og at forældrene kan på-

lægges at sikre, at det sker.

Det er kommunen, der i forbindelse med meddelelsen af forældrepålægget

eller børne- og ungepålægget vurderer, hvilket tidsrum handlepligten skal

strække sig over. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, hvilke problem-

stillinger hos barnet eller den unge, der giver anledning til den pågældende

handlepligt. Hvis der f.eks. foreligger oplysninger fra politiet, SSP-samar-

bejdet eller lignende om, at barnet eller den unge ofte udviser eller deltager

i utryghedsskabende adfærd i weekenden i aften- og nattetimerne, kan på-

lægget f.eks. gå ud på, at barnet eller den unge skal være hjemme fredag og

lørdag mellem kl. 21 om aftenen til kl. 6 om morgenen dagen efter.

Den tidsmæssige udstrækning af handlepligten må ikke være længere, end

hvad der er påkrævet for at bidrage til en løsning af barnets eller den unges

problemer, og den tidsmæssige udtrækning skal stå i rimeligt forhold til for-

målet.

Det er ikke en forudsætning, at barnet eller den unge har udvist en utryg-

hedsskabende adfærd for at anvende handlepligten om ophold i hjemmet i

et nærmere afgrænset tidsrum. Handlepligten kan således også anvendes ved

enhver af de øvrige problemstillinger, som er oplistet i servicelovens § 57 a,

stk. 2, og § 57 b, stk. 2.

Der er ikke med den foreslåede ordning tilsigtet en ændring af gældende ret

i forhold til betydningen af, at den unge kan pålægges ”at være hjemme”.

Den foreslåede justering af handlepligten indebærer således ikke, at den

unge per definition skal opholde sig på den fysisk afgrænsede enhed, som

familiens bopæl udgør, i det tidsrum, der er fastsat i kommunens afgørelse.

Hvis familien f.eks. skal på familieudflugt eller besøg hos venner eller fa-

milie, vil det være naturligt, at den unge deltager i disse aktiviteter. Endvi-

dere vil barnet eller den unge fortsat have mulighed for inden for det fast-

satte tidsrum at deltage i eventuelle fritidsaktiviteter, klubtilbud eller aktivi-

teter med genoprettende formål i øvrigt. Det afgørende er, at barnet eller den

unge ikke hænger ud på gaden eller opholder sig i miljøer, der ansporer den

unge til negativ adfærd.

Endvidere er der med den justerede handlepligt ikke tilsigtet en ændring i

relation til de gældende regler og grundsætninger, hvorefter forældrepålæg-

gets og børne- og ungepålæggets indhold, omfang og varighed skal stå i ri-

meligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst,

UDKAST

ligesom de konkrete handlepligter skal være egnede til at bidrage til en løs-

ning af barnets eller den unges problemer og være realistiske at efterleve.

Dette indebærer endvidere, at handlepligten ikke må gå videre, end hvad

rammerne for ansvarlig forældremyndighedsudøvelse tilsiger. Forældre kan

således f.eks. ikke pålægges at låse deres børn inde for at sikre, at handle-

pligten efterleves.

2.8.3.3. Indførelse af ny handlepligt i børne- og ungepålægget

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i servicelovens § 57 b, stk. 3, nr.

2, hvorefter det i et børne- og ungepålæg kan fastsættes, at barnet eller den

unge skal undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere

geografisk afgrænset område.

Den foreslåede handlepligt vil have til formål at sikre, at barnet eller den

unge i en periode ikke færdes eller opholder sig i et område, hvor barnet

eller den unge f.eks. har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller

kriminalitet. Handlepligten har således til formål at forhindre, at barnet eller

den unge deltager i lignende aktiviteter i samme område. Endvidere vil

handlepligten kunne understøtte barnet eller den unge i at bryde med perso-

ner eller miljøer, der er kendt for at hænge ud i bestemte områder og som

har en negativ indflydelse på barnets eller den unges udvikling.

Det forudsættes, at den foreslåede handlepligt i servicelovens § 57 b, stk. 3,

nr. 2, alene vil blive fastsat, når der foreligger oplysninger om mindst én af

de problemstillinger, som fremgår af servicelovens § 57 b, stk. 2, nr. 2-4.

Handlepligten vil således f.eks. kunne komme på tale i tilfælde, hvor barnet

eller den unge er mistænkt eller sigtet for visse strafbare forhold, hvor barnet

eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet el-

ler andre offentlige steder, jf. den foreslåede § 4, nr. 4 i lovforslaget, eller

hvor barnet eller den unge har alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer.

Det forudsættes, at adfærden eller den problemstilling, der giver anledning

til handlepligten, er udvist eller begået i det område, som handlepligten af-

grænses til at omfatte.

Endvidere er det en betingelse for at pålægge handlepligten, at der er grund

til at tro, at barnet eller den unge vil gentage sin adfærd på stedet eller i

området, og at handlepligten derfor er nødvendig for at undgå den pågæl-

dende adfærd fremadrettet.

UDKAST

Handlepligten vil f.eks. kunne pålægges i en situation, hvor der foreligger

oplysninger om, at et barn eller en ung gentagne gange har udvist utrygheds-

skabende adfærd i det lokale bycenter. Handlepligten vil herefter kunne gå

ud på, at barnet eller den unge i en periode ikke må færdes eller tage ophold

i det pågældende bycenter. Handlepligten vil imidlertid ikke kunne afgræn-

ses til også at omfatte, at barnet eller den unge ikke må færdes frem eller

tilbage eller opholde sig på den lokale togstation, hvis barnet eller den unges

utryghedsskabende adfærd ikke i øvrigt kan knyttes til den pågældende tog-

station.

Handlepligten omfatter »et nærmere geografisk afgrænset område«. Det kan

f.eks. være en bestemt plads, en station, et by- eller storcenter, et bestemt

boligkvarter eller lignende. Handlepligten kan omfatte steder, hvor der er

almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2. Handlepligten vil imid-

lertid ikke kunne omfatte steder, hvor der ikke er almindelig adgang, f.eks.

private hjem.

Det forudsættes, at kommunen i forbindelse med meddelelse af børne- og

ungepålægget tydeligt afgrænser det område, som handlepligten omfatter,

således at det står klart for barnet eller den unge, hvor den pågældende ikke

må færdes eller opholde sig. Det kan være ved at angive navnet på stedet

eller området, f.eks. ved at fastsætte, at barnet eller den unge ikke må færdes

frem eller tilbage eller tage ophold på Valby Station, i et bestemt bycenter

eller lignende. Handlepligten kan også afgrænses til en bestemt vej eller bo-

ligkvarter. Den geografiske afgrænsning vil kunne markeres på et kort for

at illustrere over for barnet eller den unge, hvor handlepligten gælder.

Handlepligten kan begrænses til at gælde et bestemt tidsrum. Hvis den ad-

færd eller problemstilling, som barnet eller den unge udviser, finder sted på

bestemte tidspunkter, vil handlepligten kunne begrænses til at gælde i et

nærmere angivet tidsrum. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor den

utryghedsskabende adfærd, som barnet eller den unge udviser alene sker i

aftentimerne på den lokale togstation. Handlepligten, hvorefter barnet eller

den unge ikke må færdes frem og tilbage eller tage ophold på den pågæl-

dende togstation, kan herefter begrænses til at gælde alle ugens dage i tids-

rummet fra f.eks. kl. 18 til kl. 6 næste morgen.

Det geografisk afgrænsede område må ikke værre større end det, som er

påkrævet for at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer,

og det skal stå i rimeligt forhold til formålet. Det samme gælder for så vidt

UDKAST

angår den tidsmæssige udstrækning af pålægget, jf. også servicelovens § 57

b, stk. 6, jf. § 57 a, stk. 9.

Den foreslåede handlepligt vil indebære, at barnet eller den unge ikke må

færdes frem eller tilbage eller tage ophold i det nærmere geografisk afgræn-

sede område. Barnet eller den unge vil dog kunne passere igennem området.

Det vil sige, at et barn eller en ung, der er pålagt ikke at færdes frem og

tilbage eller taget ophold i området, godt må gå igennem området, så længe

passagen ikke kan siges at have karakter af færden frem og tilbage eller

egentlige ophold i området. Det vil endvidere betyde, at barnet eller den

unge vil kunne foretage almindelige dagligdags gøremål i området. Hvis

barnet eller den unge f.eks. bor, går i skole eller arbejder i det pågældende

område, vil barnet eller den unge kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl,

skole mv. og ud i sit lokalområde, men vil ellers ikke kunne tage ophold i

området. Hvis barnet eller den unge har fået pålagt ikke at opholde sig eller

færdes frem og tilbage på den lokale togstation, vil barnet eller den unge

fortsat kunne tage toget til og fra skole eller til fritidsaktiviteter. Barnet eller

den unge vil dog ikke i øvrigt kunne tage ophold eller færdes frem og tilbage

på stationen.

Efter den foreslåede konsekvensændring af servicelovens § 57 b, stk. 4, vil

den nye handlepligt kunne fastsættes uden forudgående gennemførelse af en

børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet og kriminalfor-

sorgen på samlet 20,2 mio. kr. årligt i 2022 og frem. Til håndteringen heraf

er der med finansloven for 2022 afsat en reserve på 18,5 mio. kr. årligt i

2022-2025. De resterende udgifter afholdes inden for den eksisterende øko-

nomiske ramme.

Lovforslaget forventes at få visse administrative, herunder omstillingskon-

sekvenser og driftskonsekvenser for politiet og kriminalforsorgen. Der er

taget højde herfor i den afsatte reserve på finansloven for 2022.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslagets vurderes at medføre visse negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for restaurationsbranchen og detailhandlen.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser

UDKAST

Lovforslaget indeholder et forslag om forbud mod salg m.v. af alkohol i de

nattelivszoner, som politiet kan udpege med hjemmel i politiloven, i tids-

rummet fra kl. 24 til kl. 5. Forslaget vurderes at kunne medføre øvrige ef-

terlevelseskonsekvenser i form af produktionsbegrænsninger for de detail-

butikker m.v., der er beliggende i en nattelivszone, og som i dag sælger al-

koholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over til forbrugere i tidsrummet fra kl. 24 til 5. Hvis der ikke blot sker en

omfordeling af salget på andre tider af døgnet, vil disse virksomheder kunne

opleve en omsætningsnedgang. Endvidere kan der være afledte effekter i

form af tabt omsætning for grossister, transportvirksomheder m.v., der for-

syner de pågældende butikker m.v. med alkoholholdige drikkevarer med

en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover.

Det foreslåede krav om effektiv afskærmning af alkoholholdige drikkevarer

med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24

til kl. 5 vurderes endvidere at medføre mindre omstillingsomkostninger for

de berørte virksomheder i form af bl.a. remedier til effektiv afskærmning,

idet det dog bemærkes, at afskærmningen vil kunne tilvejebringes ved

skabe, døre, låger, gitre, forhæng eller anden effektiv sikring.

Endelig vurderes det, at forslaget om krav om, at serveringssteder placeret i

en nattelivszone, hvortil der er offentlig adgang, og hvorfra der foregår salg

af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, i tidsrummet fra kl. 24

til kl. 5 skal gøre brug af mindst én autoriserede dørmand eller vagt vil med-

føre løbende konsekvenser for de berørte resturationsvirksomheder i form

af løbende omkostninger til aflønning af dørmænd.

Det bemærkes i den forbindelse, at en andel af de resturationsvirksomheder

med serveringssteder, der omfattes af det foreslåede krav, i forvejen vil leve

op til kravet om brug af mindst én autoriseret dørmand eller vagt, fordi de

pågældende serveringssteder allerede gør brug af autoriserede dørmænd el-

ler vagt, f.eks. fordi bevillingsmyndigheden har påbudt det. Kravet vurderes

at medføre afledte effekter for dørmands- og vagtvirksomheder i form af

øget omsætning.

Det vurderes, at de erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser samlet

set er af ikke betydelig størrelse, og der er derfor ikke foretaget er nærmere

kvantificering af lovforslaget.

Administrative konsekvenser

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have relevante EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [23. februar 2022] til den [23.

marts 2022] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

[Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Copenhagen Busi-

ness School (CBS) – CBS LAW, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund,

Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dansk Detail, Danske regioner, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, DI Service, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Politidirektører i Danmark, Fængselsforbundet, Gadejuristen,

Gentofte Kommune, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-

klubben Politiet og Anklagemyndigheden, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kriminalforsorgsforeningen,

Københavns Kommune, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne, Rigspolitiet, Serviceforbundet, SikkerhedsBranchen, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikker-

hedsfunktionærernes

Landssammenslutning,

Vagt-

UDKAST

Sikkerhedsindustrien, Vikarbureauernes Brancheforening, Aalborg Univer-

sitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

merudgifter for politiet og kriminal-

forsorgen på samlet 20,2 mio. kr. år-

ligt i 2022 og frem. Til håndteringen

heraf er der med finansloven for

2022 afsat en reserve på 18,5 mio. kr.

årligt i 2022-2025. De resterende ud-

gifter afholdes inden for den eksiste-

rende økonomiske ramme.

Lovforslaget forventes at få visse ad-

ministrative, herunder omstillings-

konsekvenser og driftskonsekvenser

for politiet og kriminalforsorgen. Der

er taget højde herfor i den afsatte re-

serve på finansloven for 2022.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslaget forventes at medføre

visse implementeringskonsekvenser

for politiet og kriminalforsorgen. Det

gælder bl.a. i relation til politiets re-

gistrering af påbud efter den foreslå-

ede bestemmelse i politilovens § 6 e.

Endvidere vil det foreslåede særvil-

kår om økonomisk kontrol medføre

visse implementeringskonsekvenser

for kriminalforsorgen bl.a. i form af

oplæring og uddannelse af tilsynsfø-

rende.

Økonomiske

Øget omsætning for dørmands- og Lovforslaget forventes at medføre ef-

konsekvenser for vagtvirksomheder.

terlevelseskonsekvenser for er-

erhvervslivet

hvervslivet. Det gælder bl.a. i rela-

tion til forbuddet mod salg m.v. af

UDKAST

alkohol i nattelivszoner, som må for-

ventes at medføre en nedsætnings-

omgang for butikker m.v., der sælger

alkohol efter kl. 24, og som er belig-

gende i en nattelivszone. Endvidere

forventes forslaget om krav til serve-

ringssteder om brug af mindst én au-

toriseret dørmand eller vagt at med-

føre ikke ubetydelige efterlevelses-

konsekvenser i form af bl.a. afløn-

ning til dørmænd eller vagter.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der før § 6 b i lov om politiets virksomhed indsættes over-

skriften ”Nattelivszoner”.

Formålet med forslaget er at skabe bedre overblik over de bestemmelser, der

knytter sig til nattelivszoner, som politiet kan udpege i medfør af § politilo-

vens § 6 b.

Til nr. 2

Restaurationsloven indeholder i § 15 a og § 15 b bestemmelser om restau-

rationsvirksomheders brug af dørmænd. Efter restaurationslovens § 15 b,

stk. 1, kan bevillingsmyndigheden således meddele påbud om, at der i en

restaurationsvirksomhed skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødven-

digt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden. Der findes ikke herudover

gældende regler, der giver mulighed for at pålægge, eller som mere generelt

pålægger restaurationsvirksomheder at gøre brug af dørmænd på serverings-

steder.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens

§ 6 c, stk. 1,

hvor-

efter der på serveringssteder placeret i en nattelivszone, hvortil der er of-

fentlig adgang, og hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på

eller ved salgsstedet, i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 skal gøres brug af mindst

én autoriseret dørmand eller vagt.

Kravet efter den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, vil alene gælde for

serveringssteder placeret i en nattelivszone udpeget af politiet i medfør af §

6 b, stk. 1.

Udtrykket »serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til

nydelse på eller ved salgsstedet«, vil skulle forstås i overensstemmelse med

begrebet i restaurationsloven og omfatter således steder, hvorfra der sælges

drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse

på eller ved salgsstedet.

UDKAST

Omfattet er således ethvert sted, der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 serverer

øl, vin og spiritus samt andre alkoholiske drikkevarer med en alkoholvolu-

menprocent på 2,8 eller derover. Det er uden betydning, om der på stedet

også serveres drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på under 2,8, li-

gesom det er betydning, om serveringen sker indendørs eller udendørs og i

forbindelse med servering af mad.

Kravet vil bl.a. omfatte natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauran-

ter, caféer og lignende. Kiosker og lignende vil ikke være omfattet, med-

mindre der sælges stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet.

Udtrykket »hvortil der er offentlig adgang« skal forstås i overensstemmelse

med § 2 i ordensbekendtgørelsen og omfatter således områder, hvortil der

er almindelig adgang.

Det vil almindeligvis betyde, at alle serveringssteder, herunder natklubber,

diskoteker, barer, værtshuse mv., er omfattet, når der er almindelig adgang

til stedet. Hvis serveringsstedet afholder et privat arrangement, hvortil der

ikke er almindelig adgang for offentligheden, vil kravet efter det foreslåede

stk. 1 ikke gælde. Det kan f.eks. være tilfældet ved et privat arrangement i

form af en privat fødselsdagsfest, bryllupsfest, jubilæum eller lignende.

Hvis serveringsstedet afholder et privat arrangement i en særskilt del af ser-

veringsstedet, men i øvrigt har åbent for almindelig adgang til den øvrige

del af serveringsstedet, vil kravet efter den foreslåede stk. 1 gælde for den

del af serveringsstedet, der har åben for almindelig adgang.

En bar eller en restaurant i en hotellobby vil ligeledes være omfattet af et

krav om brug af mindst én autoriseret dørmand eller vagt, hvis der serveres

drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrum-

met fra kl. 24 til kl. 5.

Udtrykket »autoriseret dørmand eller vagt« skal forstås i overensstemmelse

begrebet autoriserede dørmænd, jf. restaurationslovens § 15 a, stk. 1, og om-

fatter desuden personer, der i henhold til lov om vagtvirksomhed er autori-

seret til at drive vagtvirksomhed samt en vagtvirksomheds godkendte per-

sonale, jf. restaurationslovens § 15 a, stk. 3.

Det forudsættes, at dørmanden hovedsageligt vil opholde sig ude foran re-

staurationen i det omfattede tidsrum. Der vil dog kunne forekomme situati-

oner, hvor dørmandens tilstedeværelse midlertidigt er påkrævet inden for

restaurationen, f.eks. for at hjemsende gæster, der ikke opfører sig efter

UDKAST

ordensreglerne, eller for at støtte det øvrige personale ved kontakt med ag-

gressive eller voldelige gæster.

Der tilsigtes ikke med den foreslåede ordning nogen ændring af en dør-

mands arbejdsfunktioner, som disse er foreskrevet i forarbejderne til loven

om restaurationsvirksomhed.

Det foreslås i § 6 c,

stk. 2,

at der på serveringssteder senest 30 dage efter

ikrafttrædelsen af en nattelivszone vil skulle være etableret en dørmands-

ordning. Dette svarer tidsmæssigt til den frist, der i praksis gives til en be-

villingshaver, der i medfør af restaurationslovens § 15 b, stk. 1, bliver på-

budt at anvende dørmænd.

Fristen løber fra ikrafttrædelsen af nattelivszonen. Hvis en restaurations-

virksomhed ikke har etableret en dørmandsordning inden for den angivne

frist, vil det kunne medføre bødeansvar, jf. nærmere lovforslagets pkt. 2.2.3.

og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3. Det er i den forbindelse ikke

en forudsætning, at restaurationsvirksomheden er blevet gjort opmærksom

på forpligtelsen til at etablere en dørmandsordning af politiet, bevillings-

myndigheden eller anden offentlig myndighed, idet det er den enkelte re-

staurationsvirksomheds ansvar at holde sig opdateret om politiets udpegning

af nattelivszoner.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser, der forbyder salg, udleve-

ring eller udbringning af alkohol i bestemte tidsrum eller i bestemte områ-

der. Endvidere er der ikke i gældende lovgivning regler, der pålægger de-

tailbutikker mv. at afskærme alkoholholdige drikkevarer fra publikum i be-

stemte tidsrum.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens

§ 6 d, stk. 1,

hvor-

efter der i nattelivszoner ikke må sælges, udleveres eller udbringes alkohol-

holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i

tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 d, stk. 1,

2. pkt.,

at forbuddet

gælder salg, udlevering eller udbringning fra butikker, lokaler eller andre

indendørs og udendørs lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder

over, og hvortil der er offentlig adgang.

Forbuddet gælder alene i nattelivszoner, som politiet udpeger i medfør af

politilovens § 6 b, stk. 1.

UDKAST

Forbuddet er tiltænkt et bredt anvendelsesområde. Det er således f.eks. uden

betydning, om salget mv. sker fra et midlertidigt eller fast udsalgssted, eller

om det sker fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til

sted.

Udtrykket »salg« skal forstås som udbud eller overdragelse af en vare til

nogen mod betaling.

Udtrykket »udlevering« skal forstås som en vederlagsfri overdragelse. Det

vil således f.eks. være omfattet af forbuddet at udlevere gratis smagsprøver

af drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover. Endvi-

dere vil det være omfattet af forbuddet at udlevere forudbetalte alkoholhol-

dige drikkevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over, til en kunde i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, hvis udleveringsstedet er

beliggende i en nattelivszone. Hvis en butik, kiosk eller lignende i en natte-

livszone således f.eks. har modtaget forudbetaling af alkoholholdige drik-

kevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, med

aftale om at udlevere drikkevarerne til kunden i tidsrummet, hvor forbuddet

er gældende, vil det være omfattet af forbuddet at udlevere drikkevarerne til

kunden.

Forbuddet mod udbringning indebærer, at der ikke må ske erhvervsmæssig

udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent

på 2,8 eller derover til en kunde i en nattelivszone mod betaling af vederlag

i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Hvis en kunde således f.eks. gennem et bud

eller lignende tjenesteydelse bestiller alkoholholdige drikkevarer, der over-

stiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, til levering inden for

en nattelivszone, vil det være omfattet af forbuddet at bringe varen ud til

kunden. Erhvervsmæssig levering til virksomheder, herunder ved engros-

salg eller lignende, er ikke omfattet af forbuddet. Endvidere vil udbringning

til private hjem ikke være omfattet, jf. nærmere nedenfor.

Forbuddet gælder kun for steder »hvortil der er offentlig adgang«, som skal

forstås i overensstemmelse med definitionen i ordensbekendtgørelsens § 2,

hvorefter steder, hvortil der er almindelig adgang, er omfattet. Forbuddet

omfatter således f.eks. ikke udlevering eller udbringning, der sker i eller til

private hjem, ligesom forbuddet ikke omfatter private arrangementer, her-

under firmaarrangementer, der foregår i en nattelivszone, hvortil der ikke er

almindelig offentlig adgang.

UDKAST

Forbuddet omfatter ikke servering, hvormed forstås salg af stærke drikke til

nydelse på eller ved salgssted, jf. definitionen i restaurationslovens § 1, stk.

3. Det indebærer, at der på serveringssteder beliggende i nattelivszoner, hvor

der er den fornødne alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse efter restura-

tionsloven, fortsat kan foretage servering i overensstemmelse med bevillin-

gen eller tilladelsen.

Det foreslås i § 6 d,

stk. 2,

at det i stk. 1, angivne forbud mod udlevering af

alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over ikke gælder for serveringssteder med en relevant alkoholbevilling eller

lejlighedstilladelse efter restaurationsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at serveringssteder, der er

givet en alkoholbevilling eller en lejlighedstilladelse efter restaurationslo-

ven til servering af stærke drikke i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, ikke om-

fattes af forbuddet mod udlevering. Der vil således på de pågældende ser-

veringssteder f.eks. – hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med gældende

lovgivning – kunne udleveres smagsprøver af drikkevarer med en alkohol-

volumenprocent på 2,8 eller derover til kunder på serveringsstedet, ligesom

der på serveringsstedet vil kunne udleveres forudbetalte drikkevarer. Det er

en forudsætning, at udleveringen sker inden for rammerne af den givne al-

koholbevilling eller lejlighedstilladelse, og restaurationsvirksomheden vil

til enhver tid skulle efterkomme vilkårene heri.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 d,

stk. 3, 1. pkt.,

at alkohol-

holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover skal

være effektivt afskærmet over for publikum i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Afskærmningen vil kunne tilvejebringes ved skabe, døre, låger, gitre, for-

hæng eller anden effektiv sikring mod, at kunderne ikke har umiddelbar ad-

gang til varerne i det pågældende tidsrum. Det er ikke et krav, at varerne er

låst inde, men varerne skal være afskærmet på en sådan måde, at de ikke er

umiddelbart synlige for kunderne, og således at der er en klar markering af,

at varerne ikke sælges i det angivne tidsrum. Det vil f.eks. kunne ske ved, at

der opsættes et sort forhæng eller lignende foran kølemontre, hvor der op-

bevares alkoholholdige drikkevarer over den fastsatte alkoholgrænse. Hvis

varerne er låst inde, er det ikke et krav, at varerne ikke er synlige for kun-

derne ved anden afskærmning.

UDKAST

Formålet med kravet om afskærmning er, at der skabes sikkerhed for, at

drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover ikke sæl-

ges, udleveres eller udbringes uden for det tilladte tidsrum.

Det følger den foreslåede bestemmelse i § 6 d, stk. 3,

2. pkt.,

at kravet om

afskærmning ikke gælder for de serveringssteder, der er undtaget fra for-

buddet mod udlevering efter den foreslåede stk. 2. Dette indebærer, at ser-

veringssteder, der er givet en alkoholbevilling eller en lejlighedstilladelse

efter restaurationsloven til servering af stærke drikke i tidsrummet fra kl. 24

til kl. 5, ikke omfattes af kravet om afskærmning.

Lov om politiets virksomhed og bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om

politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midler-

tidige foranstaltninger med senere ændringer (ordensbekendtgørelsen) inde-

holder en række bestemmelser, der giver politiet mulighed for at udstede

påbud mod ophold i bestemte områder til personer på baggrund af de på-

gældendes adfærd.

Foruden reglerne i ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2-5, om meddelelse af

zoneforbud, findes der ikke i dag bestemmelser, der giver politiet mulighed

for at give påbud til personer om ikke at opholde sig i et bestemt område,

hvor påbuddet indebærer, at de pågældende personer ikke igen, inden for en

vis rum tid, vil kunne indfinde sig i området.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens

§ 6 e, stk. 1,

hvor-

efter politiet med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige

orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed kan udstede

påbud til en person om at forlade og ikke igen tage ophold eller færdes i en

eller flere nattelivszoner.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed« skal forstås som i politilovens § 5, stk. 2, og

omfatter således f.eks. gadeuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd,

støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende.

Endvidere vil det kunne omfatte slagsmål, fysiske blokader, høj musik på

offentligt sted, skrigen og råben, tuden med sirener mv. Omfattet er også

fare for borgernes liv, helbred eller ejendom. Det er ikke et krav, at den

udviste adfærd skal have karakter af en kriminel handling.

UDKAST

Det er en betingelse for at udstede et påbud, at det sker med henblik på »at

afværge fare«. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med den tilsva-

rende formulering i politilovens § 5, stk. 2. Udstedelsen af et påbud forud-

sætter således, at der er konstateret en konkret og nærliggende fare for for-

styrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den of-

fentlige sikkerhed. Om der foreligger den fornødne fare vil bero på en kon-

kret vurdering af situationen.

Det er ikke en betingelse, at der er realiseret en krænkelse af den offentlige

orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der skal være

en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Det kræves ikke, at faren i tidsmæs-

sig sammenhæng er tæt på at blive realiseret, ligesom det ikke er påkrævet,

at faren vurderes at ville være til stede i hele det tidsrum, hvor påbuddet

gælder, dvs. indtil kl. 5, jf. den foreslåede stk. 2.

Det afgørende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke

politiet griber ind, og at faren er til stede på tidspunktet for påbuddets ud-

stedelse. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være

relevant i situationer, hvor der er optræk til slagsmål foran et værtshus eller

lignende, når der er en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive slagsmål

og dermed fare for orden og sikkerhed.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne

grundlag for et påbud. Tidligere erfaringer med en person eller en gruppe af

personer vil – på samme måde som efter den gældende § 5, stk. 2, i politi-

loven – imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder kunne indgå i

vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af

orden eller sikkerhed.

Det er en betingelse for at meddele påbud efter den foreslåede stk. 1, at ad-

færden, der giver anledning til påbuddet, er udvist i en nattelivszone, som

politiet har udpeget i medfør af politilovens § 6 b, og at adfærden i øvrigt er

udvist i nattelivet eller i tilknytning til den pågældendes færden i nattelivet.

Som eksempler på en sådan adfærd, der er udvist i nattelivet eller i tilknyt-

ning hertil, kan bl.a. nævnes, at en person i køen til eller inden for på en

natklub, diskotek, bar eller lignende i de sene aften- eller nattetimer udviser

en truende og intimiderende adfærd over for de øvrige af restaurationens

gæster. Der kan også være tale om, at adfærden er udvist i forlængelse af, at

den pågældende har opholdt sig på en natklub, bar eller lignende, og pågæl-

dende f.eks. er på vej ud af nattelivszonen.

UDKAST

Der vil derimod ikke være tale om adfærd udvist i nattelivet eller i tilknyt-

ning til den pågældendes færden i nattelivet, hvis en person f.eks. om for-

middagen udviser en i øvrigt påbudsbegrundede adfærd foran en café eller

lignende, selvom caféen er beliggende i en nattelivszone.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at den på-

gældende vil skulle forlade den nattelivszone, som den pågældende på tids-

punktet for udstedelsen af påbuddet opholder sig i, og at pågældende ikke

igen må tage ophold eller færdes i nattelivszonen, hvorved forstås alle steder

med almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det forhold,

at den pågældende ikke må tage ophold eller færdes i nattelivszonen inde-

bærer, at den pågældende som det klare udgangspunkt heller ikke må pas-

sere nattelivszonen.

Hvis en person, der bor i den pågældende nattelivszone, har fået udstedt et

påbud, vil den pågældende kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud

i lokalområdet uden for nattelivszonen. Den pågældende vil således kunne

passere nattelivszonen, f.eks. med henblik på at foretage indkøb uden for

zonen, men vil ellers ikke kunne færdes frem og tilbage eller tage ophold i

zonen. Hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, f.eks. behov for

at søge akut sundhedsfaglig hjælp eller lignende inden for zonen, vil den

pågældende kunne opholde sig i zonen, når det er påkrævet for at modtage

den fornødne hjælp.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med påbuddets udstedelse vejleder

den pågældende om påbuddets indhold og udstrækning. Det er dog i almin-

delighed den enkeltes eget ansvar at orientere sig om den præcise afgræns-

ning af nattelivszonen, som almindeligvis vil fremgå af politiets hjemme-

side.