REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Grund- og nærhedsnotat om elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde (Prüm II), om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 176
Offentligt

Dato:

Kontor:

23. februar 2022

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Signe Hovmøller Elle-

mose

Sagsnr.: 2021-3050-0026

Dok.:

2323704

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om elektronisk udveksling af data med henblik

på politisamarbejde (Prüm II), om ændring af Rådets afgørelse

2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/1726, 2019/817 og 2019/81

Nyt notat.

KOM(2021) 784 final

1. Resumé

Kommissionen har den 8. december 2021 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om elektronisk udveksling af data med henblik

på politisamarbejde (Prüm II). Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget har til formål at forbedre, strømline og lette udvekslingen af op-

lysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med

henblik på at bidrage til EU’s indre sikkerhed. Fra dansk side er man umid-

delbart positivt indstillet over for forslagets materielle dele, som må forven-

tes at styrke det europæiske politisamarbejde. Hvis forslaget vedtages i sin

nuværende form, står Danmark over for at skulle forlade Prüm-samarbej-

det, som Danmark ellers deltager i i dag. Regeringen undersøger derfor ak-

tivt mulighederne for at finde en løsning, hvor Danmarks fremtidige delta-

gelse i Prüm-samarbejdet sikres.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Grund- og nærhedsnotat om elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde (Prüm II), om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA, fra justitsministeren

2. Baggrund

Ved KOM(2020) 605 af 24. juli 2020 fremlagde Kommissionen sin strategi

for EU’s sikkerhedsunion. Et af initiativerne heri er en EU-kodeks

for poli-

tisamarbejde og koordinering af politiet i krisesituationer, som også er et

element i Kommissionens Schengenstrategi (KOM(2021) 277 af 2. juni

2021).

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 8. december 2021 tre forslag,

der tilsammen udgør en fælles kodeks for politisamarbejde. Udover nærvæ-

rende forslag til en forordning om automatiseret dataudveksling med hen-

blik på politisamarbejde (Prüm II) fremsatte Kommissionen således også

forslag til rådshenstilling om operationelt politisamarbejde og forslag til et

direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder.

Forslaget til forordning er oversendt til Rådet den 26. januar 2022 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 16(2),

87(2)(a) og 88(2) og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stil-

ling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der fo-

reslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel

2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark tager derfor ikke del i vedtagelsen af forordningen, som ikke er

bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark i dag deltager i Prüm-samarbejdet på mellem-

statsligt grundlag, da de rammeafgørelser, der ligger til grund for samarbej-

det, ikke er omfattet af det danske retsforbehold.

Prüm-samarbejdet kan overordnet inddeles i to søjler: En søjle om informa-

tionsudveksling og en søjle om operativt politisamarbejde. Søjlen om infor-

mationsudveksling omhandler adgangen for medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheder til at foretage automatiske søgninger i andre medlems-

staters registre over DNA- og fingeraftryksoplysninger via en hit/no-hit-

fremgangsmåde samt direkte i andre landes motorkøretøjsregistre.

Side 2/8

Prümafgørelserne indebærer i relation til DNA-oplysninger og fingeraftryk,

at der gives hver medlemsstat en begrænset adgang til de andre medlems-

staters dna- og fingeraftryksregistre med henblik på at få oplyst, om en dna-

profil eller et fingeraftryk er kendt i en anden medlemsstat (et såkaldt "hit").

Hvis den søgende medlemsstat vil have yderligere oplysninger, må der

fremsættes anmodning til den pågældende medlemsstat efter reglerne om

retshjælp m.v.

I forhold til oplysninger i køretøjsregistre medfører Prümafgørelserne, at

medlemsstaterne ligesom det er tilfælde for DNA- og fingeraftryksoplys-

ninger kan søge direkte ned i andre medlemsstaters køretøjsregistre. For så

vidt angår køretøjsregistre er der dog

ikke

kun tale om hit/no-hit-fremgangs-

måde, idet medlemsstaterne i visse tilfælde tillige har direkte adgang til

visse oplysninger vedrørende ejere og køretøjer.

Søjlen om operativt politisamarbejde angår bl.a. bistand i visse beredskabs-

situationer og findes i artikel 17-23 i rådsafgørelse 2008/615/RIA. Disse og

en række andre bestemmelser i rådsafgørelserne berøres ikke af forslaget og

ændres således ikke som følge af forslaget. Danmark vil derfor også frem-

over kunne deltage i denne del af Prüm-samarbejdet.

3. Formål og indhold

Forslaget har overordnet til formål at forbedre, strømline og lette udvekslin-

gen af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndighe-

der med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare

handlinger og terrorhandlinger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder samt Europol.

Mere specifikt har forslaget til formål at i) tilvejebringe en bedre og mere

effektiv it-løsning til automatisk udveksling af oplysninger mellem med-

lemsstaternes retshåndhævende myndigheder, ii) sikre at mere relevant data

er tilgængelig for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i form

af en udvidelse af de datakategorier, der kan søges i, iii) integrere Europol i

Prüm-rammen og sikre adgang til relevante data fra Europols databaser i

den forbindelse og iv) give medlemsstaterne hurtig og effektiv adgang til de

bagvedliggende centrale oplysninger i tilfælde af at en søgning medfører et

match.

Central router

Side 3/8

Med forslaget lægges der op til at etablere en central router til brug for søg-

ning i biometriske data, som skal fungere som forbindelsespunkt mellem

medlemsstaterne. Det vil indebære, at de nationale databaser i hver med-

lemsstat forbindes til den centrale router i stedet for at oprette forbindelse til

hinanden. Routeren erstatter således Prüm-samarbejdets nuværende it-

struktur, der er baseret på bilaterale forbindelser mellem medlemsstaternes

nationale databaser. Der lægges op til at lade EU’s Agentur for den

Opera-

tionelle forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) stå for udvikling og drift af den cen-

trale router.

Det bemærkes, af den centrale router ikke indebærer, at data lagres centralt.

Således vil data ifølge forslaget som hidtil blive indsamlet og lagret natio-

nalt.

Derudover foreslås det også at oprette et egentligt europæisk politiregister-

indekssystem (EPRIS) som konsekvens af, at politiregistre foreslås tilføjet

som datakategori, jf. nedenfor.

Udvidelse af datakategorier

Med forslaget lægges der op til at tilføre to yderligere datakategorier i form

af ansigtsbilleder og politiregistre til Prüm-samarbejdet, udover de oplys-

ninger der hidtil har været omfattet af samarbejdet, dvs. DNA-oplysninger,

fingeraftryksoplysninger og oplysninger i køretøjsregistre.

Det bemærkes, at der lægges op til at gøre deltagelse i udvekslingen af po-

litiregistre frivillig.

Med hensyn til ansigtsbilleder bemærkes det, at medlemsstaterne ifølge for-

slaget ikke må stille data til rådighed, som gør det muligt direkte at identifi-

cere en fysisk person. Derudover bemærkes det, at Kommissionen i sin kon-

sekvensanalyse af forslaget har understreget, at den foreslåede tilføjelse af

ansigtsbilleder til Prüm-samarbejdet ikke forudsætter nogen form for kun-

stig intelligens, ligesom forslaget heller ikke indebærer profilering.

Forslaget indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at lagre nye

datakategorier, men alene en mulighed for at søge i hinandens eksisterende

databaser.

Europol

Side 4/8

Der lægges op til at tilføje Europol til Prüm-samarbejdet, dels ved at give

medlemsstaterne mulighed for at søge i biometriske data fra tredjelande,

som er i Europols besiddelse, dels ved at give Europol mulighed for at søge

i medlemsstaternes registre. Dette vil ifølge Kommissionen både styrke Eu-

ropol, men også tilføje vigtige oplysninger om mistænkte og dømte terrori-

ster og kriminelle fra flere tredjelande til gavn for medlemsstaterne.

Opfølgende udveksling af oplysninger efter et hit

Det foreslås videre at indføre en ny, opfølgende proces i tilfælde af, at en

søgning resulterer i et match. Det foreslås således, at den anmodede med-

lemsstat senest 24 timer efter, at et match er bekræftet, sender en række op-

lysninger, herunder om navn, fødselsdato og nationalitet, til den anmodende

medlemsstat. Det fremgår videre af forslaget, at enhver udveksling af oplys-

ninger herudover bør reguleres af Kommissionens forslag til et direktiv om

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder.

Det bemærkes, at de nuværende regler i Prüm-samarbejdet ikke indeholder

regler for udveksling af oplysninger efter et match. Udveksling af oplysnin-

ger efter et match sker i dag via de sædvanlige procedurer om gensidig rets-

hjælp.

Søgeformål

Endelig foreslås det at tilføje et nyt søgeformål til Prüm-samarbejdet. Der

lægges således op til at give medlemsstaterne mulighed for at søge efter for-

svundne personer og uidentificerede menneskelige rester. Derudover vide-

reføres de hidtidige formål bag søgninger i Prüm-samarbejdet, nemlig at fo-

rebygge, afsløre og efterforske strafbare handlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov for

en fælles EU-indsats for at imødegå begrænsningerne i det nuværende

Prüm-samarbejde.

Side 5/8

Kommissionen anfører videre, at forbedringen af informationsudveksling

mellem politi- og retshåndhævende myndigheder i EU ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne isoleret set på grund af kriminalitetsbe-

kæmpelsens og sikkerhedsspørgsmålenes grænseoverskridende karakter.

Medlemsstaterne er derfor gensidigt afhængige i den henseende.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Prüm-samarbejdet er i dag reguleret i to rådsafgørelser 2008/615/RIA om

intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet og 2008/616/RIA

om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det græn-

seoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet kan overordnet inddeles i to

søjler. En søjle om informationsudveksling og en søjle om operativt politi-

samarbejde.

Rådsafgørelserne er gennemført i dansk ret ved lov nr. 479 af 17. juni 2008

om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov

om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplys-

ninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil skulle afklares nærmere. Såfremt

Danmark må forlade Prüm-samarbejdet vedrørende informationsudveks-

ling, er der som udgangspunkt ikke længere behov for hjemmel til, at rets-

håndhævende myndigheder i andre medlemsstater må foretage elektronisk

søgning i de danske registre over henholdsvis DNA-oplysninger, fingeraf-

tryksoplysninger og oplysninger fra Køretøjsregistret ifølge henholdsvis lov

om Det Centrale DNA-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering

af køretøjer.

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, og det er derfor ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Side 6/8

En vedtagelse af forslaget vil få indvirkning på eu-LISA’s

og Europols bud-

get og personalebehov, hvortil det bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2

pct.

For eu-LISA anslås det, at der vil være behov for et yderligere budget på ca.

16 mio. EUR og ca. 10 yderligere stillinger i den samlede FFR-periode for

at sikre, at eu-LISA har de nødvendige ressourcer til at håndhæve de opga-

ver, der er tildelt agenturet i dette forslag til forordning. Det budget, der er

afsat til eu-LISA, vil blive modregnet i instrumentet for grænseforvaltning

og visa (IGFV).

For Europols vedkommende anslås det, at der vil være behov for et yderli-

gere budget på ca. 7 mio. EUR og ca. 5 yderligere stillinger i den samlede

FFR-periode for at sikre, at Europol har de nødvendige ressourcer til at

håndhæve de opgaver, der er tildelt agenturet i dette forslag til forordning.

Det budget, der er afsat til Europol, vil blive modregnet i Fonden for Intern

Sikkerhed (ISF).

Danmark har en samarbejdsaftale med Europol, som indebærer, at Danmark

bidrager til Europols indtægter med et årligt beløb, der beregnes i henhold

til Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) som en procentdel af de delta-

gende landes, herunder Danmarks, BNI. Danmark modtager imidlertid re-

fusion for de forbeholdsramte dele heraf baseret på den danske BNI-andel,

der vurderes at kunne finansiere Danmarks direkte betaling for deltagelse i

Europol-samarbejdet, jf. Europol-aftalens artikel 22.

Såfremt Danmark kan deltage i det fremtidige Prüm-samarbejde, jf. pkt. 10

nedenfor, vil yderligere statsfinansielle konsekvenser skulle vurderes sær-

skilt, herunder behovet for tilpasninger og udvikling af it samt behovet for

yderligere personaleressourcer i bl.a. politiet. Dette vil forventeligt medføre

væsentlige yderligere merudgifter.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte myn-

digheders eksisterende bevillingsramme.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke umiddelbart at have andre konse-

kvenser for Danmark.

Side 7/8

8. Høring

Forslaget og grund- og nærhedsnotatet har været sendt i høring hos Special-

udvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Amnesty International bemærker, at forslaget giver anledning til generelle

såvel som konkrete menneskeretlige bekymringer. Amnesty International

stiller sig således grundlæggende kritisk over for forslaget om at tilføje an-

sigtsbilleder og politiregistre som nye datakategorier til Prüm-samarbejdet.

Amnesty International advarer også mod forslagets opfølgende procedure

samt Europols nye rolle i Prüm-samarbejdet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslagets materielle

elementer, som må forventes at styrke det grænseoverskridende politisam-

arbejde, navnlig ved at smidiggøre udvekslingen af oplysninger mellem

medlemsstaternes politimyndigheder.

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, står Danmark over for at

skulle forlade Prüm-samarbejdet, fordi forslaget er omfattet af retsforbehol-

det. Det er Justitsministeries vurdering, at en situation, hvor Danmark må

forlade Prüm-samarbejdet om dataudveksling, vil stille dansk politi dårli-

gere end i dag i samarbejdet med de øvrige EU-lande. Regeringen undersø-

ger derfor aktivt mulighederne for at finde en løsning, hvor Danmarks frem-

tidige deltagelse i Prüm-samarbejdet sikres, herunder om forslaget helt eller

delvist vil kunne udgøre en videreudvikling af Schengenreglerne med den

virkning, at Danmark efter forslagets vedtagelse vil kunne tilslutte sig for-

slaget i medfør af den såkaldte Schengenmekanisme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8