Dato:
Kontor:
23. februar 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Signe Hovmøller Elle-
mose
Sagsnr.: 2021-3050-0026
Dok.:
2323704
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om elektronisk udveksling af data med henblik
på politisamarbejde (Prüm II), om ændring af Rådets afgørelse
2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1726, 2019/817 og 2019/81
Nyt notat.
KOM(2021) 784 final
1. Resumé
Kommissionen har den 8. december 2021 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om elektronisk udveksling af data med henblik
på politisamarbejde (Prüm II). Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
Forslaget har til formål at forbedre, strømline og lette udvekslingen af op-
lysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med
henblik på at bidrage til EU’s indre sikkerhed. Fra dansk side er man umid-
delbart positivt indstillet over for forslagets materielle dele, som må forven-
tes at styrke det europæiske politisamarbejde. Hvis forslaget vedtages i sin
nuværende form, står Danmark over for at skulle forlade Prüm-samarbej-
det, som Danmark ellers deltager i i dag. Regeringen undersøger derfor ak-
tivt mulighederne for at finde en løsning, hvor Danmarks fremtidige delta-
gelse i Prüm-samarbejdet sikres.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
Side 1/8