REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. februar 2022

Internationalt kontor

Sani Sogliano

2022-3051-0075

2326990

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 3.-4. marts 2022

Side:

3-5

Punkt 1 a)

Grundlæggende rettigheder: Drøftelse

med direktøren for Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder (FRA)

Politisk drøftelse

Grundlæggende rettigheder: Rådskon-

klusioner om kampen mod racisme og

antisemitisme

Godkendelse

Rådsafgørelse om optagelse af hadfor-

brydelser og hadefuld tale på listen over

strafbare handlinger i EU

Generel indstilling

eller

politisk

drøftelse

Spørgsmål vedrørende adgang til advo-

katbistand

Politisk drøftelse

6-8

Punkt 1 b)

9-12

Punkt 2

13-17

Punkt 3

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

18-19

Punkt 4

Rådserklæring om red notices fra Inter-

pol

Godkendelse

e-Beviser: Forordning om europæiske

editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager

Statusorientering

e-Beviser: Direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af be-

vismateriale i straffesager

Statusorientering

20-27

Punkt 5 a)

28-37

Punkt 5 b)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 1 a): Grundlæggende rettigheder: Drøftelse med di-

rektøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder (FRA)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en drøftelse med direktøren for Den Euro-

pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Drøftelsen

ventes at kredse om det udkast til rådskonklusioner om kampen mod racisme

og antisemitisme, som er sat til godkendelse på rådsmødedagsordenen, jf.

dagsordenspunkt 1 b). På dette stadie vides det ikke, hvilke konkrete forhold

drøftelsen vil omhandle, men det ventes, at den bl.a. vil komme ind på de

udfordringer, som EU og EU-medlemsstaterne har stået overfor på området

vedrørende racisme og antisemitisme. Sagen er ikke omfattet af retsforbe-

holdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side ser

man positivt på drøftelsen.

2. Baggrund

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

har til formål at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende

grundlæggende rettigheder til EU’s og medlemsstaternes relevante

institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører EU-retten,

og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder, når

de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for deres respektive

kompetenceområder.

I juni 2021 offentliggjorde FRA ”Fundamental Rights Report 2021”. I

rapporten beskrives væsentlige udviklinger på området i 2020. Rapporten

omhandler en række forskellige emner såsom ligestilling, racisme, børns

rettigheder samt asyl og migration.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på drøftelse med direktøren for FRA.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Formålet med dagsordenspunktet ventes at være en drøftelse af det forelig-

gende udkast til rådskonklusioner om kampen mod racisme og antisemi-

tisme, som er sat til godkendelse på rådsmødedagsordnen, jf. dagsordens-

punkt 1 b). På dette stadie vides det ikke, hvilke konkrete forhold drøftelsen

vil omhandle, men det ventes, at den bl.a. vil komme ind på de udfordringer,

som EU og EU-medlemsstaterne har stået overfor på området vedrørende

racisme og antisemitisme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ser man positivt på en drøftelse vedrørende beskyttelsen af

grundlæggende rettigheder.

For så vidt angår retshåndhævelsesområdet finder regeringen det generelt

vigtigt at sikre den rette balance i forhold til fortolkningen af de grundlæg-

gende rettigheder således, at de retshåndhævende myndigheder kan råde

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

over de værktøjer, som tilgodeser de reelle behov i relation til effektiv kri-

minalitetsbekæmpelse. Regeringen finder det derfor oplagt, at agenturet un-

dersøger de uoverensstemmelser, der er mellem EU-Domstolens og Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på logningsområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 1 b): Grundlæggende rettigheder: Rådskonklusioner

om kampen mod racisme og antisemitisme

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på godkendelse af et sæt rådskonklusioner om

kampen mod racisme og antisemitisme. Rådskonklusionerne skal ses i lyset

af, at det nytiltrådte franske formandskab har bekæmpelse af had og alle

former for diskrimination som en af sine prioriteter på området for retlige

og indre anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-

let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side vil man kunne

bakke op om indholdet i rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Det nytiltrådte franske formandskab har udarbejdet et udkast til et sæt råds-

konklusioner om kampen mod racisme og antisemitisme, der skal ses i lyset

af, at Frankrig på området for retlige og indre anliggende har bekæmpelse

af had og alle former for diskrimination som en af sine prioriteter for for-

mandskabsperioden.

Rådskonklusionerne har været forhandlet i rådsarbejdsgruppen om Grund-

læggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Per-

soner (FREMP).

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på godkendelse.

Det overordnede formål med udkastet til rådskonklusionerne er at sætte fo-

kus på bekæmpelse af racisme og antisemitisme.

Rådkonklusionerne indeholder en række opfordringer til EU-medlemssta-

terne, herunder om at:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

•

Videreudvikle på nationalt niveau Kommissionens handlingsplan og

strategi.

Anvende arbejdsdefinitionen af antisemitisme udarbejdet af organi-

sationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA).

Øge opmærksomheden på bekæmpelse af racisme og antisemitisme

blandt befolkningen.

Fremme undervisning og viden om antisemitisme, racisme mv.

Overveje at indsamle data på racistiske og antisemitiske episoder på

tværs af medlemslandene.

Sikre koordination mellem relevante myndigheder og interessenter

på området.

Tilskynde medierne til at undgå diskrimination og fjerne hadtale fra

relevante platforme.

Styrke myndighedernes retsforfølgelse af hadtale, herunder ved at

gøre det muligt for befolkningen at rapportere hadtale til nationale

myndigheder.

Garantere sikkerheden omkring religiøse begivenheder og lokatio-

ner.

Fordømme alle former for diskrimination på baggrund af etnicitet og

religion og sikre adækvat retslig reaktion over for disse.

Fremme anmeldelser om racistiske og antisemitiske handlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da kon-

klusionerne ikke er bindende.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser, da rådskonklu-

sionerne ikke er bindende.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

For indeværende forventes Danmark ikke at indføre ny lovgivning eller an-

dre udgiftsdrivende initiativer på baggrund af rådskonklusionerne, idet der

allerede er igangsat en række initiativer på området, herunder en handlings-

plan mod antisemitisme og mod racisme. Det bemærkes, at der allerede er

fundet finansiering til de nævnte nationale tiltag.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen, men medlemsstaterne forventes at være generelt

positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte op om det franske formandskabs fokus på

bekæmpelse af racisme og antisemitisme i naturlig forlængelse af, at den

danske regering har præsenteret en handlingsplan mod antisemitisme, har

taget initiativ til en række indsatser mod hadforbrydelser og vil udarbejde

en handlingsplan mod racisme.

Derfor vil man fra dansk side også kunne bakke op om indholdet i rådskon-

klusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 2: Rådsafgørelse om optagelse af hadforbrydelser og

hadefuld tale på listen over strafbare handlinger i EU

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 777 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling eller en

politisk drøftelse. Forslaget til rådsafgørelsen har til formål at udvide listen

over kriminalitetsområder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at omfatte hadefuld

tale og hadforbrydelser. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget

vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

er man generelt positivt indstillet over for EU’s fokus på bekæmpelse af ha-

defuld tale og hadforbrydelser. Man kan derfor støtte intentionen bag Kom-

missionens initiativ om at optage hadforbrydelser og hadefuld tale på listen

over kriminalitetsområder.

2. Baggrund

Kommissionen har i de seneste år haft som fokuspunkt at styrke bekæmpel-

sen af hadefuld tale og hadforbrydelser. I 2016 lancerede Kommissionen

således sammen med en række internetplatforme et EU-adfærdskodeks om

bekæmpelse af hadefuld tale online, ligesom Kommissionen i 2020 lance-

rede en EU-handlingsplan for bekæmpelse af racisme (KOM(2020) 565 en-

delig).

I sit arbejdsprogram for 2021 bebudede Kommissionen endvidere i lyset af

stigningen i antisemitisk vold og hadforbrydelser at ville tage skridt til at

fremlægge en omfattende strategi for bekæmpelse af antisemitisme, hvilket

den 5. oktober 2021 udmøntede sig i en EU-strategi for bekæmpelse af an-

tisemitisme og fremme af jødisk liv (KOM(2021) 615 endelig).

I arbejdsprogrammet blev det endvidere varslet, at Kommissionen i løbet af

2021 agtede at fremsætte et initiativ, der udvidede listen over kriminalitets-

områder i EU til at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale. Som opfølg-

ning herpå fremlagde Kommissionen den 9. december 2021 et forslag til en

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

rådsafgørelse, der har til formål at udvide den nævnte liste til at omfatte

hadforbrydelser og hadefuld tale.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på enten en vedtagelse af en generel indstilling

eller en politisk drøftelse vedrørende Kommissionens forslag til rådsafgø-

relse om at inkludere hadefuld tale og hadforbrydelser på listen over krimi-

nalitetsområder i TEUF artikel 83, stk. 1.

Kommissionens forslag er det første trin i den to-trins-procedure, som er

foreskrevet i TEUF artikel 83, stk. 1.

Det første trin er således, at Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse

enstemmigt vedtager en afgørelse, der udpeger hadefuld tale og hadforbry-

delser som yderligere kriminelle områder, der opfylder kriterierne i TEUF

artikel 83, stk. 1. En sådan afgørelse vil udvide listen over kriminalitetsom-

råder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydel-

ser som en EU-forbrydelse. Dette vil derfor skabe et retsgrundlag, der gør

det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet ved hjælp af direktiver at fast-

sætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner

på dette kriminalitetsområde.

Som et andet trin og på baggrund af det ovenfor nævnte retsgrundlag kan

Kommissionen foreslå, at der vedtages direktiver om minimumsregler for

definitioner af og sanktioner for hadefuld tale og hadforbrydelser, som skal

vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Dagsordenspunktet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

marts 2022 vedrører alene det første trin i processen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet skal i medfør af proceduren i TEUF artikel 83, stk. 1, indhente Eu-

ropa-Parlamentets godkendelse, inden Rådet kan vedtage en afgørelse om

at udvide listen over kriminelle områder i TEUF artikel 83, stk. 1.

Europa-Parlamentet skal derfor høres, inden Rådet kan vedtage en afgørelse

om at udvide listen over kriminelle områder i TEUF artikel 83, stk. 1, til at

omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser. Europa-Parlamentet har ikke af-

givet en udtalelse i sagen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i sin meddelelse af 9. december 2021 til Europa-Parla-

mentet og Rådet om at udvide listen over EU-forbrydelser til at omfatte ha-

defuld tale og hadforbrydelser anført, at hadefuld tale og hadforbrydelser på

nuværende tidspunkt ikke er omfattet listen over EU-forbrydelser. Kommis-

sionen har i sin meddelelse videre anført, at det er nødvendigt at identificere

hadefuld tale og hadforbrydelser som nye og selvstændige EU-forbrydelser

efter TEUF artikel 83, stk. 1, hvis der på EU-niveau skal fastsættes mini-

mumsregler for, hvad der anses som strafbar hadefuld tale og hadforbrydel-

ser, samt for straffene herfor. Det anføres på den baggrund, at tiltaget er

nødvendigt for den effektive, strafferetlige bekæmpelse af disse kriminali-

tetstyper på EU-niveau.

Endelig har Kommissionen anført, at nærhedsprincippet er indlejret i krite-

rierne i TEUF artikel 83, stk. 1, om, at der skal være tale om et område med

kriminalitet af særlig grov karakter, som har en grænseoverskridende di-

mension. Ifølge Kommissionen er forslaget således i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, fordi det opfylder kriterierne i TEUF artikel 83, stk. 1.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Rådets afgørelser om fastsættelse af yderligere kriminalitetsområder i hen-

hold til TEUF artikel 83, stk. 1, er omfattet af retsforbeholdet og finder der-

for ikke anvendelse i Danmark.

Det samme gælder direktiver vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i

henhold til TEUF artikel 83, stk. 1, om minimumsregler for definitionen af

strafbare handlinger samt sanktioner herfor.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de andre medlems-

staters holdning, men medlemsstaterne forventes at være generelt positivt

indstillet over for initiativet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan mod-

virke hadefuld tale og hadforbrydelser. Man kan derfor støtte op om inten-

tionen bag Kommissionens initiativ om at optage hadforbrydelser og hade-

fuld tale på listen over EU-forbrydelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 3: Spørgsmål vedrørende adgang til advokatbistand

Nyt notat.

Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en politisk drøftelse. Drøftelsen skal ses i

forlængelse af de temaspecifikke drøftelser af retsstatsprincippet, som tidli-

gere har fundet sted i regi af rådsmøderne for retlige og indre anliggender.

Formålet med drøftelsen vil navnlig være at afdække behovet for fælles EU-

regler om advokaterhvervet. Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbe-

holdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke

i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side anser man beskyttelsen af advokater og advokaterhvervet for en generel

og vigtig dagsorden, og man ser derfor positivt på en indledende drøftelse

af tiltag, der styrke beskyttelsen af advokater og advokaterhvervet. Fra

dansk side vil man under drøftelsen have fokus på, hvordan eventuelle dan-

ske interesser varetages bedst muligt. Det bemærkes, at ny EU-lovgivning

om advokaterhvervet eventuelt vil være omfattet af retsforbeholdet.

2. Baggrund

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande

lagde EU-Kommissionen i en meddelelse fra juli 2019 (KOM(2019) 343

endelig) op til, at Kommissionen på årlig basis skal udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstats-

princippet på tværs af EU’s medlemslande for bedre og rettidigt at kunne

identificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler

sig til egentlige problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt medlems-

landene.

Den anden og seneste årlige retsstatsrapport blev offentliggjort den 20. juli

2021 (KOM(2021) 700 endelig). I rapporten redegøres der for retsstatsfor-

holdene på tværs af EU samt i de enkelte medlemslande, heriblandt Dan-

mark. I rapporten understreges det, at et effektivt retssystem kræver, at ad-

vokater frit kan rådføre sig med og repræsentere deres klienter, og at advo-

katsammenslutninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre advoka-

ters uafhængighed og faglige integritet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Drøftelser af retsstatsprincippet finder som udgangspunkt sted i rådsforma-

tionen for almindelige anliggender (GAC). I rådsformationen for retlige og

indre anliggender har der imidlertid tidligere været afholdt temaspecifikke

drøftelser af retsstatsprincippet, herunder i forbindelse med rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 9.-10. december 2021. Nærværende sag om

spørgsmål vedrørende adgang til advokatbistand skal ses i forlængelse af

disse tidligere temaspecifikke drøftelser af retsstatsprincippet på rådsmø-

derne for retlige og indre anliggender.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en politisk drøftelse.

Drøftelsen skal ses i lyset af den rolle, som advokaterhvervet spiller i for-

hold til sikring af retsstatsprincippet, og den omstændighed, at advokater

–

om end respekten for retsstatsprincippet på det europæiske kontinent i al-

mindelighed er høj

–

fortsat kan opleve udfordringer, herunder i form af

angreb og trusler, der kan hindre professionen i effektivt at bidrage til op-

retholdelsen af retsstatsprincippet.

Såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) som EU’s

Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-Charteret) indeholder ret-

tigheder af relevans for advokaterhvervet. Det gælder f.eks. EU-Charterets

artikel 47 om adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt

om retten til at søge rådgivning, forsvar og repræsentation, herunder gennem

ordninger om offentlig retshjælp til personer med færre midler.

Endvidere indeholder den sekundære EU-ret regler om advokaterhvervet

med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten,

jf. henholdsvis direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med hen-

blik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjeneste-

ydelser og direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til

varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor

beskikkelsen er opnået. Det bemærkes, at de pågældende direktiver, der ud-

mønter reglerne om fri bevægelighed, ikke er omfattet af det danske retsfor-

behold, og at Danmark således deltager fuldt ud heri.

På EU-niveau findes der imidlertid ikke på nuværende tidspunkt retsakter,

som mere specifikt regulerer advokaterhvervets status eller etik.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Formålet med den politiske drøftelse vil således være at afdække behovet

for fælles EU-regler om advokaterhvervet. På rådsmødet vil drøftelsen

navnlig kredse om, hvorvidt medlemsstaterne finder, at situationen i de re-

spektive lande tilsiger en fælles regulering af området, eller om EU eventu-

elt på anden vis kan beskytte advokaterhvervet mod de udfordringer, som

erhvervet måtte stå over for.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Det kan nævnes, at Europa-Parlamentet den 23. marts 2006 vedtog en reso-

lution om juridiske erhverv og samfundets interesse i et velfungerende rets-

system. Af resolutionen fremgår det bl.a., at Europa-Parlamentet fuldt ud

anerkender den vigtige rolle, som de juridiske erhverv spiller i et demokra-

tisk samfund med hensyn til at garantere respekt for grundlæggende ret-

tigheder, overholdelse af retsstatsprincippet og en sikker retsanvendelse,

både når advokaterne repræsenterer og forsvarer deres klienter i retten og i

forbindelse med juridisk rådgivning.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

6.1. Advokatbistand i straffesager

Der er i retsplejelovens kapitel 66 bl.a. fastsat regler om retten til en forsva-

rer. Personer, der sigtes for en forbrydelse, er efter retsplejelovens § 730

berettigede til at vælge en forsvarer. Vælger den sigtede ikke en forsvarer,

beskikker retten en forsvarer efter reglerne herom, jf. § 731.

For tilståelsessager gælder der efter § 831, stk. 3 og 4, særlige regler om

forsvarerbeskikkelse. En forsvarsadvokat er bl.a. efter reglerne i retspleje-

loven tillagt en række beføjelser under straffesagen mod dennes klient med

henblik på at kunne varetage klientens interesse. Reglerne er baseret på et

synspunkt om, at der under alle straffeprocessens stadier bør tilstræbes lige-

stilling mellem henholdsvis politi og anklagemyndighed og forsvareren.

6.2. Advokatbistand på det civilretlige område

Retsplejeloven indeholder i §§ 323-324 regler om offentlig retshjælp ved

advokater. Offentlig retshjælp ydes af advokatvagter og retshjælpskontorer

samt af advokater, der er antaget til at udføre sager for parter, der har fri

proces. Retshjælp ydes typisk forud for en egentlig retssag. Retshjælp kan

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

ydes, når der foreligger en tvist, men også hvor den retshjælpssøgende blot

har behov for rådgivning vedrørende et juridisk spørgsmål.

Retshjælp på trin 1 omfatter grundlæggende mundtlig rådgivning og er gra-

tis og tilgængelig for alle. Retshjælp på de videregående trin 2 og 3 ydes til

retshjælpssøgende, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces,

jf. nedenfor.

Hvad angår advokatbistand i forbindelse med retssager, indeholder retsple-

jeloven i §§ 325-328 regler om fri proces, der efter ansøgning kan meddeles

til personer, der opfylder de økonomiske betingelser herfor, og som ikke har

en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne

ved sagen. Hvis en person opfylder de økonomiske betingelser for at få fri

proces, kan der gives fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig

grund til at føre proces. Der lægges ved denne vurdering vægt på bl.a. sagens

betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,

sagsgenstandens størrelse og størrelsen af de forventede sagsomkostninger.

Der kan herudover gives fri proces, når særlige grunde taler for det, selv om

de nævnte betingelser ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 329. Det gælder

navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig

interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller er-

hvervsmæssige situation.

Virkningerne af fri proces er bl.a., at vedkommende part får beskikket en

advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. § 331, stk. 1, nr.

6.3. Advokaters uafhængighed i forhold til staten og god advokatskik

Alle landets advokater er en del af Det Danske Advokatsamfund, som er en

offentligretlig institution, der er nedsat ved lov. Advokatsamfundet virker

for at sikre en af statsmagten uafhængig, ensartet og tæt kontrol med over-

holdelsen af de særlige advokatpligter, herunder særligt de advokatetiske

regler, for at sikre borgernes retssikkerhed. Advokatsamfundet har med hen-

blik herpå bl.a. til opgave at føre tilsyn med landets advokater og at værne

om advokaternes uafhængighed og integritet. Som uafhængig organisation

arbejder Advokatsamfundet på et politisk neutralt grundlag og finansieres

af et årligt bidrag fra medlemmerne.

En advokat skal i medfør af retsplejelovens § 126, stk. 1, udvise en adfærd,

der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal således udføre sit hverv

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede

hensyn til klientens tarv tilsiger. Den pågældende bestemmelse i retspleje-

loven, som indeholder en generel beskrivelse af god advokatskik, danner

grundlaget for Advokatnævnets og domstolenes mere konkrete fastlæggelse

af, hvad god advokatskik er i forskellige situationer.

De advokatetiske regler, som er fastsat af Advokatrådet, afspejler Advokat-

nævnets og domstolenes praksis på området for god advokatskik. Af dette

regelsæt fremgår det bl.a., at en advokat ved sin repræsentation af klienten

skal iagttage fortrolighed samt bevare sin uafhængighed og integritet, her-

under i forhold til staten.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man beskyttelsen af advokater og advokaterhvervet for

en generel og vigtig dagsorden. Derfor ser man fra dansk side positivt på en

indledende drøftelse af tiltag, der kan styrke beskyttelsen af advokater og

advokaterhvervet.

Det bemærkes, at ny EU-lovgivning om advokaterhvervet eventuelt vil være

omfattet af retsforbeholdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 4: Rådserklæring om red notices fra Interpol

Nyt notat.

Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en godkendelse af en rådserklæring om

såkaldte ”red notices” fra Interpol. Sagen er ikke i sig selv omfattet

af rets-

forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konskevenser. Fra dansk side

er man generelt positivt indstillet over for samarbejdet mellem EU og Inter-

pol, herunder tiltag, som har til formål at forhindre misbrug af red notices.

2. Baggrund

En Interpol ”red notice” dækker over en international alarm, der udsendes

af Interpol på baggrund af en anmodning fra retshåndhævende myndigheder

i et land til de tilsvarende myndigheder i andre lande. Formålet med medde-

lelsen er at anmode retshåndhævende myndigheder i andre lande om hjælp

til at lokalisere og midlertidigt arrestere en person, der afventer udlevering,

overgivelse eller lignende retslige handlinger.

Som udløber på en generel kritik vedrørende risikoen for misbrug af alarm-

systemet og Interpols efterfølgende reformer af systemet har det franske for-

mandskab i forlængelse forhandlingerne om Europol-forordningen taget ini-

tiativ til en rådserklæring om red notices fra Interpol.

Rådserklæringen har været behandlet i Retshåndhævelsesgruppen (Law En-

forcement Working Party (LEWP)).

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3-4. marts 2022 med henblik på en godkendelse af rådserklæringen.

Rådserklæringen har fokus på det løbende samarbejde mellem EU og Inter-

pol, og i det foreliggende udkast til rådserklæringen er der navnlig lagt op

til, at medlemsstaterne byder Interpols arbejde for at sikre mod misbrug af

alarmsystemet velkommen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Samarbejdet har bl.a. til formål at sikre, at varslerne ikke benyttes af politi-

ske årsager eller i strid med grundlæggende menneskerettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser:

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke i sig selv anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor samarbejdet mellem EU og

Interpol, herunder tiltag, som har til formål at forhindre misbrug af Interpols

red notices.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 5 a): e-Beviser: Forordning om europæiske editions-

og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om trilogforhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling til for-

ordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-

cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-

tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter der er pågået trilogfo-

rhandlinger om forslagene. Forordningsforslaget har overordnet til formål

at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser

i straffesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget

har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forordningsfor-

slaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag vil have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at man fra dansk

side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-

tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-

møder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne

med Europa-Parlamentet

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling,

og at der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag,

der kan afvige fra Rådets generelle indstilling.

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen

–

i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag

–

har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen. Der pågår i øjeblik-

ket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure” i

forordningsforslaget. Notifikationsproceduren indebærer overordnet, at

myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er repræsenteret eller

etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), modtager en notifikation om ken-

delsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller dennes retlige re-

præsentant.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske

efter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjeneste-

udbyderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester

i EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt

anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden

for det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herun-

der til at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksom-

heder og personer i Danmark.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-

tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i det pågæl-

dende medlemsland. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning i

Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om

europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i

straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om

e-beviser.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

Herudover forelåes det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en

udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske

editions- og sikringskendelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Det bemærkes, at trilogforhandlingerne om forslaget blev indledt den 10.

februar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende

forhandlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme

–

inden eller uden

for EU

–

end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har

–

med enkelte undtagelser

–

ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser

i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder

ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis det

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en

tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-

marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-

ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne

fastlægges nærmere.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parla-

mentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem

Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 3.-4. marts 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for

forslaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med de aktuelle trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom

på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske

myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige sam-

arbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

december 2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 5 b): e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 226 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om trilogforhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling til for-

ordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-

cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-

tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter den første trilogfor-

handling er blevet afholdt den 10. februar 2021. Forslaget har overordnet

til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af

landegrænser i straffesager. Dertil har direktivforslaget til formål at redu-

cere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser.

Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager er

ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Direktivforslaget forventes at kræve ændrin-

ger i dansk lovgivning. Fra dansk side er man overordnet positiv over for

forslaget, og man vil fra dansk side fortsat være opmærksom på, hvilken

betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndighe-

der, tjenesteudbydere og forbrugere samt for det fremtidige samarbejde med

de øvrige medlemsstater. Det forventes, at man fra dansk side kan tage sta-

tusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-

ordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elektro-

nisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

Europæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforsknings-

kendelse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen

vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en

række rådsmøder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den en-

delige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021.

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022 med henblik på en statusorientering om fremdriften i for-

handlingerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været genstand for en række

drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspejler Rå-

dets generelle indstilling til direktivforslaget, der blev vedtaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019. Det skal i den for-

bindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling, og at

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan

afvige fra Rådets generelle indstilling.

Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at forpligte

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at

udpege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve

afgørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-

vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektronisk

bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag,

men der kan også være tale om rent nationale anmodninger eller anmodnin-

ger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller i medfør af reg-

lerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en

”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stil-

les til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter.

En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteud-

byderen er etableret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en

eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester

mod en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i ar-

tikel 2, stk. 4, i direktivet om en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation Informationssamfundets tje-

nester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, som gør

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

det muligt for brugerne at kommunikere med hinanden, el-

ler som giver mulighed for behandling eller lagring af data

på vegne af de brugere, som tjenesten udbydes til.

Internetdomænenavns- og IP-nummereringstjenester så-

som udbydere af IP-adresser, domænenavnsadministrato-

rer, domænenavnsregistratorer og hermed forbundne pri-

vatlivs- og proxytjenester.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF afsnit

V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsentant i

en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager. Bag-

grunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbeholdet

(samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle tilfælde vil

være bundet af den retsakt (f.eks. den europæiske efterforskningskendelse),

som ligger til grund for anmodningen til den retlige repræsentant.

Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i Danmark (eller i en an-

den medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejds-

instrumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende

ikke vil kunne modtage en kendelse i henhold til det instrument, som med-

lemsstaten ikke deltager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

virksomhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlems-

stat, der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Med-

lemslandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-

grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-

gængelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at så-

vel den retlige repræsentant som tjenesteudbyderen kan gøres ansvarlige for

manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige

ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-

delser.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivforsla-

gene om E-beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til det

danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019 af

spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der

indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentet som medlov-

giver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den

endelige ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om

europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i

straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om

e-beviser.

Endvidere foreslås det, at den forpligtelse, der fremgår af direktivforslaget

til at forpligte tjenesteudbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder

tjenester i EU, til at udpege en retlig repræsentant begrænses til at finde an-

vendelse for tjenesteudbydere, der ikke er etableret i EU, og tjenesteudby-

dere, der er etableret i et medlemsland, der ikke er bundet af forordningen.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

Herudover foreslås det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en

udvidet notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske

editions- og sikringskendelser.

Det bemærkes, at trilogforhandlinger om forslaget blev indledt den 10. fe-

bruar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende for-

handlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, dvs. både i og uden for

EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelse, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

Er der tale om et efterforskningsskridt i Danmark, som foretages af dansk

politi, f.eks. en editionskendelse til en dansk tjenesteudbyder, vil der kunne

rettes direkte henvendelse til den danske tjenesteudbyder.

7. Konsekvenser

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning.

Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager. De

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Samlenotat (RIA-rådsmøde 3.-4. marts 2022), fra justitsministeren

nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares

nærmere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.: