Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 159
Offentligt
2527480_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
10. februar 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman
Sagsnr.: 2021-10-0731
Dok.:
2313865
Dato:
Kontor:
Afrapportering fra serviceeftersynet af bandepakkerne
1.
Med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
der blev indgået i december 2020 mellem regeringen og Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Nye Borgerlige, blev det besluttet, at der i aftaleperioden skal
gennemføres et serviceeftersyn af tidligere bandepakker for at se på, om de
gennemførte tiltag i bandepakkerne er tilstrækkelige i forhold til at imødegå
de udfordringer, som samfundet i dag står over for med hensyn til bekæm-
pelsen af bandekriminalitet.
Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Rigspolitiet, Rigsadvokaten
og Direktoratet for Kriminalforsorgen om
under Rigspolitiets koordina-
tion
at udarbejde en samlet afrapportering vedrørende initiativerne i ban-
depakkerne med henblik på at belyse myndighedernes vurdering af de gen-
nemførte initiativer. Endvidere er der indhentet bidrag fra øvrige relevante
myndigheder vedrørende de initiativer i bandepakkerne, der vedrører ind-
satsen på bandeområdet i disse myndigheder.
På den baggrund er der udarbejdet en samlet afrapportering fra serviceefter-
synet af bandepakkerne, som er vedlagt til udvalgets orientering.
2.
Afrapporteringen indeholder en overordnet gennemgang af relevante ini-
tiativer i bandepakke I-III og 12 bandeinitiativer fra august 2017 samt så
vidt muligt en vurdering af effekten af og eventuelle udfordringer ved ind-
satsen relateret til initiativerne og områder med forbedringspotentiale.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Afrapportering fra serviceeftersynet af bandepakkerne, fra justitsministeren
Som det fremgår af afrapporteringens pkt. 2, er det Rigspolitiets, Rigsadvo-
katens og Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at de initiativer,
der er gennemført som led i bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen
mod bandekriminalitet på tværs af relevante udfordringer. Dette gælder i
særlig grad i forhold til at bekæmpe voldelige konflikter mellem kriminelle
grupper.
Afrapporteringen viser dog også, at der på visse områder er udfordringer og
et potentiale for at styrke indsatsen yderligere. Samtidig kan det
ikke
mindst i lyset af den seneste tids udvikling i bandemiljøet
konstateres, at
bandekriminalitet stadig udgør et dybt alvorligt problem for det danske sam-
fund, og at bandernes skyderier og voldelige angreb fortsat truer trygheden
og sikkerheden i samfundet.
3.
Bekæmpelsen af bandekriminalitet er en central prioritet for regeringen,
og jeg er meget optaget af, at vores myndigheder har de rette redskaber til
at bekæmpe banderne. Jeg er derfor tilfreds med, at myndighederne vurde-
rer, at initiativerne i tidligere bandepakker vurderes at understøtte indsatsen
mod bandekriminalitet. Resultaterne fra serviceeftersynet viser for mig at
se, at de initiativer, som er gennemført de sidste mere end 10 år af skiftende
regeringer med bred opbakning i Folketinget, har gjort en forskel.
Det er klart, at jeg på baggrund af resultaterne fra serviceeftersynet
sam-
men med myndighederne
grundigt vil overveje, hvordan de identificerede
udfordringer kan adresseres, og hvad der i øvrigt kan gøres for at sikre, at
der sættes så effektivt ind som overhovedet muligt i kampen mod bandekri-
minaliteten i Danmark.
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Side 2/2