REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Henvendelse af 10/2-22 fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen om invitation til et møde om anlægslovens forventede konsekvenser vedr. Egholmmotorvejen

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Kære Folketingsmedlem

Sendt per mail til [email protected]

Borgerbevægelsen

Ida Maries vej 16

9000 Aalborg

CVR: 33806108

Nejtilegholmmotorvej.dk

borgerbevæ[email protected]

Formand

Louise Faber

Tlf: 22799535

[email protected]

Aalborg den 2/1-2022

Høringssvar vedr. Udkast til Forslag til Anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse

På vegne af foreningen Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinen fremsendes hermed vo-

res bemærkninger til Transportminister Benny Engelbrechts ”Udkast til Forslag til Lov om anlæg af

en 3. Limfjordsforbindelse.”

Lovforslaget angår en motorvej, der i Folkemunde betegnes Egholm-motorvejen.

Det er Borgerbevægelsens oplevelse efter adskillige samtaler og deltagelse i flere samråd, at mange

Folketingets medlemmer er i tvivl om deres opgave ved behandling af et lovforslag om en anlægslov,

og at der generelt er manglende viden om det konkrete anlægsprojekt, Egholmmotorvejen.

Formålet med dette høringssvar er på pædagogisk vis at give Folketingets medlemmer, den nød-

vendige indsigt, idet det lovforslag, der er i høring, ikke ”bare” kan rutinebehandles. Det er er meget

alvorlige problemstillinger, der knytter sig til såvel proces som indhold af forslaget.

Derfor indeholde dette høringssvar indledningsvist i

afsnit 1

en redegørelse

om opgavefordelin-

gen,

idet det præciseres, hvad Folketingets opgave er, når en transportminister fremlægger et lov-

forslag om en anlægslov.

Til brug for Folketingets varetagelse af sin opgave på vegne af os borgere indeholder høringssvaret

tillige en sammenfatning af de problemstillinger, der knytter sig til det konkrete forslag til anlægslov

om en Egholmmotorvej. Problemstillingerne opdeles i høringssvaret i fire overordnede afsnit med

udgangspunkt i borgernes kritik: Retlig kritik, der knytter sig vejdirektoratets lovforberedende proces,

kritik af den forudgående politiske proces, Retlig kritik af Vejdirektoratets Miljøkonsekvensrapport,

og retlig kritik af formuleringen af Udkast til anlægsloven.

afsnit 2

redegøres således for

den retlige kritik, der knytter sig til Vejdirektoratets lovforbere-

dende proces.

Den lovforberedende proces er varetaget af Vejdirektoratet på foranledning af tre på hinanden føl-

gende transportminister, (Magnus Heunicke (A), Ole Birk Olesen (LA) og Benny Engelbrecht (A)).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 158: Henvendelse af 10/2-22 fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen om invitation til et møde om anlægslovens forventede konsekvenser vedr. Egholmmotorvejen

Processen kritiseres for igennem en periode på mere end 10 år at være gennemført uden hjemmel

i lovgivningen og med betydelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne på og langs linjeføringen.

Endvidere er der fremsat kritik om andre retlige mangler i processen om at vejdirektoratet har mod-

taget en betaling på 2.500.000 kr. i strid med lovgivningen af Aalborg Kommune. Aalborg Kommune

har endvidere lovet Transportminister Benne Engelbrecht 6.000.000.000 kr. i medfinansiering, og

dette løfte har tilsyneladende fået transportministeren til at medtage det ”regionale udviklingspro-

jekt”, da tilsagnet anføres som en ”forudsætning” i Trafikforlig-2021. Derudover kritiseres processen

for andre tilsidesættelser af lovbundne pligter.

Det gøres gældende, at der er tale om væsentlige retlige mangler i den lovforberedende proces, der

dels kan have konsekvenser for de tre transportministre i henhold til ministeransvarsloven. Dels må

medføre, at anlægsloven ikke kan vedtages gyldigt. Derudover har den ulovlige proces påført bor-

gerne med ejendomme på eller tæt ved den planlagte linjeføring betydelige økonomiske tab.

afsnit 3

redegøres for

den politiske historik igennem en periode på mere end 20 år,

idet det er

nødvendigt at forstå, hvorfor Folketinget præsenteres for et forslag til en Anlægslov om Egholmmo-

torvejen – som værende den absolut dyreste motorvej med den dårligste samfundsmæssige forret-

ning, og dermed mindste trafikale effekt og med de største miljømæssige konsekvenser - hidtil set.

Beskrivelsen viser, hvorfor det er en retlig mangel, at en myndighed som Vejdirektoratet ikke har

fornødent hjemmel til sine aktiviteter. Hjemmelskravet er en retssikkerhedsgaranti for borgere såvel

som myndigheder.

Hjemmelskravet sikrer, at myndigheden og dens ansatte kan beskyttes mod utilstedelig politisk på-

virkning, og dermed også at Folketinget kan have tillid til processen forud for præsentationen af et

forslag til en anlægslov. Det kan Folketinget netop ikke have i forhold til Egholmmotorvejen.

Den politiske proces om Egholmmotorvejen har blokeret for Vejdirektoratets muligheder for at un-

dersøge andre mere skånsomme og muligvis endda bedre trafikale løsninger, og samtidig udelukket

borgerne for at deltage eller få indflydelse i processen. Den lukkede proces er udelukkende mulig-

gjort fordi Vejdirektoratet har manglet lovhjemmel til brug for sine aktiviteter, som anført i afsnit 2.

Både Folketingets og Domstolenes grundlovssikrede adgang til tilsyn med den udøvende myndig-

hed (vejdirektoratets og transportministeren) lovforberedende arbejde, har dermed været afskåret i

mere end 10 år.

afsnit 4

redegøres for borgernes kritik af Vejdirektoratets lovforberedende arbejde for så vidt angår

Miljøkonsekvensrapportens indhold.

Du kan ikke blot afvise kritikken med henvisning til, at der jo altid er nogen, der er utilfredse. Kritikken

er relevant af 2 grunde:

Noget af kritikken har retligt indhold. Borgernes retlige kritik kan efterprøves af domstolene, og kan

medføre at selv en vedtaget anlægslov kan tilsidesættes som ugyldigt vedtaget.

Det er retlig kritik når Miljøkonsekvensrapporten for Egholmmotorvejen beskrives som mangelfuld

og fejlbehæftet, og endda for at manipulativt at skjule de reelle konsekvenser af motorvejen. Det er

ulovligt, hvis rapportens indhold er bevidst fejlbehæftet, eksempelvis pga. det politiske pres. Fejl og

mangler kan dog medføre anlægslovens ugyldighed, uanset hvorfor de er der, fordi

Side 2

miljøkonsekvensrapporten da ikke overholder VVM-direktivet som implementeret i vejlovens kapitel

2a om Miljøkonsekvensrapporten.

Det er tillige retlig kritik, når borgerne gør opmærksom på, at vejdirektoratet i sine vurderinger tilside-

sætter anden lovgivning end VVM-direktivet, eksempelvis at det ikke på baggrund af vejdirektoratets

rapporter med tilstrækkelig

”videnskabelig vished”

kan afvise at Egholmmotorvejen påvirker udpeg-

ningsgrundlaget for et Natura 2000-områder, fugle eller Bilag IV-arter. Kritikken angår da Habitatdi-

rektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivets regler, som Vejdirektoratet (og dermed Folketinget) tillige

skal iagttage. Tilsvarende gælder kritik, om at motorvejen kan påvirke vandmiljøet i Limfjorden, drik-

kevandet i Drastrup og ved Lindholm eller forurene luften med partikler eller asbest. Hvis kritikken

er korrekt, vil en vedtagelse af anlægsloven kunne være i strid med vandramme-, drikkevand- luft-

ramme – eller affaldsdirektivet.

Det gøres gældende, at en vedtagelse af Forslaget til anlægslov om en motorvej i Egholmlinjen rent

faktisk ikke er forenelig med flere af de nævnte direktiver som implementeret i den danske lovgivning.

En anlægslov kan gyldigt tilsidesætte ren dansk lovgivning, men ikke den del af den danske lovgiv-

ning, der implementerer EU-retten.

I afsnit 5 redegøres for borgebevægelsens kritik af Lovforslagets indhold

Det gøres gældende at lovforslaget kun opfylder Justitsministeriets vejledning om lovforslag, men at

lovforslaget tillige skal opfylde kravene i VVM-direktivets artikel 8a.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Indledende om ansvarsfordeling .......................................................................................... 5

1.1. Vejdirektoratet og Transportministeren udfærdiger beslutningsgrundlag .............................. 5

1.2. Folketinget fører legalitetstilsyn og foretager den politiske afvejning ..................................... 5

1.2.1. Tilsyn med den udøvende myndighed: Vejdirektoratet og Transportministeren .............. 5

1.2.2. Foretager en miljøvurderingen i lyset af Miljøkonsekvensrapportens oplysninger .......... 6

1.2.3. Afslå eller give tilladelse, jf. VVM-direktivets art. 8a........................................................ 6

Retlig kritik af den lovforberedende proces......................................................................... 7

2.1. Ingen hjemmel til VVM-2011 eller miljøkonsekvensrapport-2021 .......................................... 7

2.2. Ingen hjemmel til Vejdirektoratets borgerhøring i 2011 eller den i 2021 ................................ 7

2.3. Manglende implementering af VVM-direktivet for statslige veje ............................................ 8

2.4. Ikke rettidig implementering af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet i vejloven .................. 8

2.5. Ingen lovhjemmel til tinglysning af byggelinje i 2015 ............................................................. 9

2.6. Modtagelse af betaling og manglende saglighed i processen ............................................... 9

2.6.1. Vejdirektoratet har modtaget betaling på 2.500.000 kr. af Aalborg Kommune ................ 9

2.6.2. Aalborg Kommune har tilbudt medfinansiering med 600.000.000 kr. ............................ 10

2.6.3. Vejdirektoratets uddelegering til partisk – muligvis inhabil underleverandør ................. 10

2.7. Utilstrækkelig tidsramme for høring om lovforslaget ........................................................... 11

2.8. Manglende partshøring ....................................................................................................... 11

2.9. Sammenfatning .................................................................................................................. 12

3. Politisk historik ....................................................................................................................... 12

4. Borgernes kritik af Egholmmotorvejen ................................................................................. 13

4.1. Den retlige kritik – overordnet beskrivelse .......................................................................... 15

4.2.1. Folketingets mulige reaktion på retlig kritik ................................................................... 16

4.2. Miljøkonsekvenserne – overordnet beskrivelse .................................................................. 16

4.2.1. Egholmmotorvejens planlagte forløb – hvis lovforslaget vedtages................................ 17

4.2.2. Egholmmotorvejens fordele - hvis lovforslaget vedtagelse ........................................... 17

4.2.3. Egholmmotorvejens miljøkonsekvenser – hvis motorvejen vedtages ........................... 18

4.2.4. Mindre indgribende løsninger, der bør undersøges ...................................................... 19

4.2.5. Folketingets vurdering? ................................................................................................ 20

5. Folketingets afgørelse – nægtelse eller tilladelse ................................................................ 20

6. Afsluttende .............................................................................................................................. 24

Medsendte bilag .......................................................................................................................... 25

Side 4

1. Indledende om ansvarsfordeling

Det er Folketinget, der skal behandle et lovforslag om en anlægslov og enten hjemsende, forkaste

eller vedtage anlægsloven, jf. grundlovens § 73. Folketinget er en beslutningstagende myndighed.

1.1. Vejdirektoratet og Transportministeren udfærdiger beslutningsgrundlag

Hverken Transportministeren eller Vejdirektoratet er beslutningstagende myndighed, når et projekt

efter grundloven skal vedtages ved en anlægslov. Vejdirektoratet varetager blot de lovforberedende

dele af processen, herunder sagsbehandlingen i forbindelse med den lovforberedende proces.

Vejdirektoratet er altså ”det tekniske redskab”, der af Transportministeren er rekvireret til at frem-

bringe et beslutningsgrundlag. Vejdirektoratet forholder sig til, hvad der kan lade sig gøre. Teknisk.

Det kan alt, som bekendt. Vejdirektoratet hverken kan eller skal foretage den politiske afvejning: Om

den tekniske løsning er ønskværdig for samfundets udvikling.

Beslutningen påhviler heller ikke Transportministeren.

Transportministeren kan kun foretage de politiske afvejninger i forhold til hvilke projekter, der skal

udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af, og naturligvis den politiske om det kan være muligt at

opnå tilladelse ved en anlægslov.

1.2. Folketinget fører legalitetstilsyn og foretager den politiske afvejning

Folketinget har ved behandling af lovforslaget om en anlægslov for Egholmmotorvejen pligt en række

opgaver, der skal varetages. Overordnet kan pligten opdeles i to: En pligt til at føre tilsyn med den

udøvende myndigheds overholdelse af lovgivningen og dernæst, og hvis – og kun hvis - det vurde-

res, at lovgivningen er iagttaget at foretage den politiske afvejning: Er Egholmmotorvejen en politisk

acceptabel løsning i lyset af de miljømæssige konsekvenser, dens trafikale konsekvenser og dens

pris.

1.2.1. Tilsyn med den udøvende myndighed: Vejdirektoratet og Transportministeren

Det skal for det første sikres, at lovgivningen er iagttaget i den lovforberedende proces. Vejdirekto-

ratet er en udøvende myndighed, der som enhver anden udøvende myndighed, skal arbejde med

hjemmel i lovgivningen og iagttage de gældende regler.

Folketinget har efter grundlovens § 3 pligt til at føre tilsyn med den udøvende myndighed.

Når anlægsloven angår en motorvej, indbefatter den lovforberedende proces at Vejdirektoratet ud-

arbejder en VVM (Vurdering af virkninger på miljøet) og fremlægger sine resultater i en Miljøkonse-

kvensrapport. Dette følger af VVM-direktivet. Processen er samordnet med de vurderinger (væsent-

lighedsvurdering/screening og habitatkonsekvensvurdering) der skal foretages efter fugle- og habi-

tatdirektivet. I forhold til Egholmmotorvejens dokumenter, kan oplyses, at du finder væsentligheds-

vurderingen/screeningen som et underbilag til Miljøkonsekvensrapporten. Vejdirektoratet har fra-

valgt at lave en habitatkonsekvensvurdering. Vurderingen i forhold til Bilag IV-arter, drikkevand, luft,

forurening og jord m.v. finder du i Miljøkonsekvensrapporten.

Side 5

Derudover skal Vejdirektoratet iagttage den almindelige lovgivning om myndigheders virke, herunder

forvaltningsrettens grundsætninger.

Som nævnt indledningsvist er Vejdirektoratets arbejde vedvarende kritiseret for

ikke

at mangle hjem-

mel og for ikke at overholde den gældende lovgivning på en række punkter. For en uddybning af

kritikken se høringssvarets afsnit 2.

Derudover er Vejdirektoratets vurderinger af miljøet som fremlagt i Miljøkonsekvensrapporten og

dens underbilag ”væsentlighedsvurdering” vedvarende kritiseret for ikke at overholde VVM-direkti-

vets artikel 5 som implementeret i 2016 i Vejlovens kapitel 2.a.

For uddybning af kritikken henvises til afsnit 3 og afsnit 4.

Det er Folketinget opgave at forholde sig til kritikken, jf. grundlovens § 3.

1.2.2. Foretager en miljøvurderingen i lyset af Miljøkonsekvensrapportens oplysninger

Kun hvis legalitetskontrollen, der udføres som beskrevet ovenfor, udmunder i en konklusion om, at

lovgivningen er overholdt, kan Folketinget realitetsbehandle lovforslaget og foretage den miljøvur-

dering, som den beslutningstagende myndighed skal foretage, når anlægsloven angår et VVM-plig-

tigt anlæg.

Det er derfor Folketingets opgave i forbindelse med sin behandling, som den beslutningstagende

myndighed, at iagttage afvejningen af de hensyn, der skal varetages efter VVM-direktivet, som im-

plementeret i vejlovens kapitel 2a om Miljøkonsekvensrapporten.

Miljøkonsekvensrapporten skal derfor beskrive miljøkonsekvenserne, hvis projektet rent faktisk ud-

føres. Det er et beslutningsdokument. Det er først nu, hvor projektet er nået til nuværende stadium,

at den politiske afvejning, skal foretages, altså af dig og de øvrige medlemmer af Folketinget.

Det er således Folketingets opgave at forholde sig til, om Transportministerens frembragte forslag

til at løse de trafikale udfordringer ”i Aalborg ved hændelser” i Limfjordstunnellen eller på Limfjords-

broen er et proportionalt valg i lyset af dets miljøkonsekvenser for befolkningen og menneskers

sundhed, biologisk mangfoldighed, jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, materielle goder og

kulturarv og landskab, samt samspillet mellem disse faktorer.

Til brug for din vurdering henvises til afsnit 4, underafsnit 4.2.

1.2.3. Afslå eller give tilladelse, jf. VVM-direktivets art. 8a

Inden lovforslaget vedtages endeligt skal Folketinget tillige sikre sig, at den tilladelse til projektet,

som Anlægsloven udgør, opfylder betingelserne i lovkvalitetsvejledningen og VVM-direktivets artikel

8a. Transportministerens udkast til Forslag til anlægslov iagttager tilsyneladende kun delvist lovkva-

litetsvejledningen, da der mangler en ekspropriationsbestemmelse som anført i lovkvalitetsvejled-

ningens 2.7.4. Derudover er VVM-direktivets artikel 8a tilsyneladende slet ikke iagttaget.

Kritikken uddybes i høringssvarets afsnit 5.

Side 6

2. Retlig kritik af den lovforberedende proces

Formålet med dette høringssvar er at gøre dig, som en af de 179 medlemmer af Folketinget, op-

mærksom på, at Folketinget indledningsvist er forpligtet til selv skal forholde sig til væsentlige retlige

spørgsmål, forinden dette lovforslags behandling overhovedet kan fremmes.

Det gøres gældende, at der er alvorlige retlige mangler i processen, der må medføre at lovforslaget

ikke kan realitetsbehandles.

Folketinget oplyses hermed om at forholde sig til, at det fremsatte forslag er frembragt på baggrund

af en forudgående proces, hvor der i mere end 10 år IKKE har været noget hjemmelsgrundlag for

vejdirektoratets udførte aktiviteter og beslutninger vedr. 3. Limfjordsforbindelse.

Der er tale om en væsentlig retlig mangel i den lovforberedende proces med betydelige økonomiske

og personlige konsekvenser for en lang række berørte borger. Trods såvel vejdirektoratets og trans-

portministerens åbenlyse kendskab til det manglende hjemmelsgrundlag og processens konsekven-

ser for borgerne, er processen fortsat så langt, at den nu er udmundet i et forslag til anlægslov.

2.1. Ingen hjemmel til VVM-2011 eller miljøkonsekvensrapport-2021

Vejdirektoratet har udarbejdet en VVM i 2011 og en administrativ opdatering i form af en miljøkon-

sekvensrapport i 2021.

I forbindelse hermed har vejdirektoratet kontaktet lodsejere og omboende med henblik på besigti-

gelse af deres ejendomme, afholdt borgermøder og annonceret VVM-processer i nyhedsmedier og

egen hjemmeside. Arbejdets igangsættelse og de annoncerede linjeføringer har haft økonomiske

konsekvenser og betydning for ejendomspriserne, navnlig for lodsejerne på og langs linjeføringen

for Egholmmotorvejen.

Vejlovens kapitel 2a blev først vedtaget i 2016 ved lov nr. 658 af 08/06/2016 med i ikrafttrædelse

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller for enkelte bestemmelsers vedkommende den 16/5-

2017. Den administrative opdatering i 2021 er ikke omfattet af ændringsloven, jf. ændringslovens §

7, stk. 3.

I perioden 2007 til 2017 indeholdt vejloven IKKE en hjemmel om at transportministeren eller Vejdi-

rektoratet kunne udarbejde en miljøkonsekvensrapport, eller hvad denne i så fald skulle indeholde,

om samarbejdet med andre myndigheder, parters rettigheder eller pligter eller offentlighedens ad-

gang til deltagelse i processen.

2.2. Ingen hjemmel til Vejdirektoratets borgerhøring i 2011 eller den i 2021

Vejdirektoratet har dertil to gange sendt de udarbejdede rapporter i borgerhøring. Begge er annon-

ceret samtidig med eller få uger inden igangsættelse på vejdirektoratets hjemmeside. Den sidste

tillige på høringsportalen som ”et debatoplæg”. Ingen af de gennemførte borgerhøringer har noget

hjemmelsgrundlag.

I den første borgerhøring i 2011 indkom en Danmarks rekord i indsigelser på 1.500 høringssvar.

Side 7

I den anden borgerhøring i 2021, blev rekorden slået mange gange med 7.800 høringssvar (emne-

delt). Der er således indleveret mere end 10.000 høringssvar i to borgerhøringer afholdt uden hjem-

melsgrundlag.

Hjemmelsgrundlaget for vejdirektoratets borgerhøringer blev først indsat ved lovnr. 434 af 16/3-

2021, der trådte i kraft den 1/4-2021 med virkning for fremtidige borgerhøringer. Hjemmelsgrundla-

get er med andre ord først tilvejebragt EFTER den sidste borgerhøring om Miljøkonsekvensrapport

2021 for Egholmmotorvejen.

Dermed er ingen regler for hvordan høringen skal pågå, hvilken varighed den skal have, hvordan

høringssvarene skal anvendes, eller hvordan de skal videreformidles eller anvendes.

Det kan konstateres, at vejdirektoratet har sammenfattet dem i beretninger, men at sammenfatnin-

gerne ikke yder høringssvarene retfærdighed. De gengives i politiserende rækkefølge, og med ud-

vandet indhold. Borgernes kritik behandles overfladisk, endda tenderende til usagligt, også i forhold

til påpegede fejl og mangler i rapporterne.

Det arbejde, Vejdirektoratet har udført, herunder det borgerrettede vedr. miljøvurderingsrapporterne

om 3. Limfjordsforbindelse er pågået i mere end 10 år uden behørigt hjemmelsgrundlag. Høringerne

kritiseres med rette som værende en skinproces.

2.3. Manglende implementering af VVM-direktivet for statslige veje

VVM-Direktiv 2011/92/EU trådte i kraft den 17/2-2012 som en kodificering af fire tidligere direktiver,

der alle skulle være implementeret i perioden 3/7-1988 og inden 2011. VVM-ændringsdirektiv

2014/52/EU trådte i kraft 25/4-2014.

VVM-direktivets er ikke implementering rettidigt i forhold til den statslige vejplanlægning. Dette blev

påtalt af EU-kommissionen ved

”Åbningsskrivelse - traktatbrudssag nr. 2019/2221, dokument date-

ret 11. oktober 2019 (ref.nr. SG-Greffe(2019)D/14879; C(2019)6661 final)”.

Det hjemmelsgrundlag, der er tilvejebragt ved ændringslov, lov nr. 658 af 08/06/2016, og ændrings-

lov nr. 434 af 16/3-2021, udgør formentlig den implementering af VVM-direktivet, som er påkrævet

af EU-kommissionen i sin åbningsskrivelse.

Hele processen frem til fremsættelse af forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse som Eg-

holmmotorvej er således pågået i en periode, hvor Transportministeren såvel som Folketinget fuldt

ud er bekendt med, at VVM-direktivet ikke var behørigt implementeret. Hvis Folketinget vedtager

nærværende anlægslov på det foreliggende grundlag, vil Folketinget vedtage en anlægslov, der er

frembragt efter en proces, hvor Folketingets forpligtelse efter traktaten til rettidig implementering af

VVM-direktivet er åbenlyst tilsidesat. Vedtagelsen af anlægsloven vil indebære, at Folketinget med

åbne øjne vedtager en anlægslov, hvor VVM-direktivets forpligtelser beviseligt er tilsidesat i forhold

til borgerne og på bekostning af alle de hensyn der ligger til grund for VVM-direktivet.

2.4. Ikke rettidig implementering af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet i vejloven

Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet er dertil først implementeret på vejlovens område

ved bkg. nr. 451 af 8. maj 2017 om administration af visse arter for så vidt angår statslige vej- og

Side 8

jernbaneprojekter. Bekendtgørelsens trådte i kraft den 16/5-2017, men finder imidlertid ikke anven-

delse på Egholmmotorvejen, jf. § 12, stk. 2.

Ingen af disse direktiver er iagttaget i nærværende proces.

Den vurdering, der i 2011 blev betegnet som en ”konsekvensvurdering”, har intet hjemmelsgrundlag.

Materielt opfylder rapporten ikke kravene til en konsekvensvurdering, og vurderingen er fejlbehæftet

i betydelig grad.

I 2021 udarbejdes ikke engang en konsekvensvurdering, men kun en væsentlighedsvurde-

ring/screening. Også den mangler hjemmelsgrundlag.

Materielt er også den umådelig kritisabel.

Vejdirektoratet har reelt ikke iagttaget habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivets krav, i de

vurderinger der er foretaget.

Hvis Folketinget vedtager nærværende anlægslov på det foreliggende grundlag, vil Folketinget ved-

tage en anlægslov, der er frembragt efter en proces, hvor Folketingets EU-retlige forpligtelser efter

fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet er tilsidesat.

2.5. Ingen lovhjemmel til tinglysning af byggelinje i 2015

I 2015 tinglyste vejdirektoratet en vejbyggelinje ved servitut af 22.05.2015 om 3. Limfjordsforbindelse

på matriklerne tilhørende samtlige lodsejere på linjeføringen for Egholmlinjen. I alt 178 matrikler.

Tinglysningen er sket uden forudgående vedtagelse af en anlægslov for den pågældende strækning,

uden Folketingets godkendelse af VVM-grundlaget overhovedet.

Også den tinglysning er sket uden behørig lovhjemmel. Vejdirektoratet henviser til at tinglysning er

sket med hjemmel Vejlovens § 45. Bestemmelsens kan ikke anvendes som hjemmelsgrundlag for

tinglysning af vejstrækninger, der først skal vedtages ved en anlægslov. Tidligere har Vejdirektoratet

at tinglysningen er sket med henvisning til at vejstrækningen er optaget på statens vejplan. Hvordan

kan vejen være det, når den end ikke er vedtaget?

Det gøres gældende, at Vejdirektoratets tinglyste vejbyggelinje, blev tinglyst ulovligt.

Tinglysningen har haft betydelige økonomiske konsekvenser for borgerne i forhold til belåning og

salgspriser. Såfremt det er korrekt, at der mangler hjemme til trinlysning af Vejbyggelinjen, gøres

opmærksom på, at tinglysningen kan være ansvarspådragende og at borgerne, der har lidt tab, kan

være berettiget til erstatning.

2.6. Modtagelse af betaling og manglende saglighed i processen

2.6.1. Vejdirektoratet har modtaget betaling på 2.500.000 kr. af Aalborg Kommune

I 2018 indgik vejdirektoratet en aftale med Aalborg Kommune om at udarbejde den administrative

opdatering kun for Egholmmotorvejen mod modtagelse af en betaling på 2.500.000 kr. af Aalborg

Kommune. Det er Borgerbevægelsens opfattelse, at Aalborg kommunens tilbud om, og vejdirekto-

ratets modtagelsen af denne betaling er ulovlig.

Side 9

Til orientering kan oplyses, at Borgerbevægelsen har anmodet Ankestyrelsen om at tage stilling til

om kommunens betaling er lovlig i henhold til vejloven, hvorefter udgiften påhviler vejdirektoratet.

Klagen til Ankestyrelsen medsendes som

Bilag 1.

Folketinget bedes forholde sig til, om Vejdirekto-

ratet kan modtage betaling for arbejde vedrørende det statslige vejnet uden lovhjemmel.

2.6.2. Aalborg Kommune har tilbudt medfinansiering med 600.000.000 kr.

Trafikforlig 2021 indeholder Egholmmotorvejen som en del af forligsteksten, under ”Regionale ud-

viklingsprojekter”. Heraf fremgår også at forliget, at ”det

forudsættes, at Aalborg Kommune (…) bi-

drager med 600 mio. kr. til de respektive regionale udviklingsprojekter i Aalborg (…).”Det

er Borger-

bevægelsens opfattelse, at Aalborg kommunens løfte om dette bidrag er afgivet uden behørig hjem-

mel. Der er tale om et statsligt vejprojekt og den økonomiske forpligtelse til afholdelse af udgifterne

til statslige vejanlæg er reguleret i vejloven. Den påhviler staten. Der er ikke hjemmel til at fravige

vejloven ved aftale.

Til orientering kan oplyses, at denne Borgerbevægelsen tillige i sin klage til Ankestyrelsen (se Bilag

1), anmoder om Ankestyrelsens stillingtagen hertil. Folketinget bedes forholde sig til, om forligets

parter lovligt kan indgå forlig ”under forudsætning” af løfter om kommunal medfinansiering til vej-

strækninger, der ikke er vedtaget af Folketinget ved en anlægslov.

2.6.3. Vejdirektoratets uddelegering til partisk – muligvis inhabil underleverandør

Det vil fremgå af Borgernes høringssvar vedr. udkast til forslag til anlægslov, at vejdirektoratets sag-

lighed betvivles af flere grunde.

En grund er Vejdirektoratets valg af uddelegering af arbejdet med udarbejdelse af miljøkonsekvens-

rapporter til underleverandørerne Cowi i 2011 og senest Rambøll i 2021, der har en økonomisk

interesse i projektets fremme. Cowis interesse er af mere generel karakter, mens Rambølls interesse

øjensynligt angår den specifikke linjeføring for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmmotorvejen. Den

interesse ses af, at Rambøll er medlem af Aalborg Alliancen. Aalborg Alliancen er etableret af Aal-

orgs Borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (A). Borgmester såvel som hans Alliance har det erklæ-

rede formål at fremme en motorvej i Egholmlinjen.

Når Rambøll udfærdiger en Miljøkonsekvensrapport på vegne af en myndighed, som en del af myn-

dighedens sagsbehandling, er det ikke uden betydning, at virksomheden har specifikke interesser i

den konkrete linjeføring. Virksomheden skal opfylde de samme forvaltningsretlige habilitetskrav som

den offentlige myndighed, arbejdet udføres for, i forhold til den sagsbehandling, der udføres på

vegne af myndigheden. Borgerne betvivler om habilitetskravene er opfyldt.

Hvorvidt Rambølls medlemskab af Aalborg Alliancen er tilstrækkelig til at der foreligger egentlig in-

habilitet, kan komme an på en prøvelse, foreløbig påpeges blot, at der er retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder til den forudgående sagsbehandling af dette lovforslag, som Folketinget nødven-

digvis må forholde sig til.

Efter VVM-direktivets artikel 9a er skal de kompetente myndigheder beviseligt være objektive, og

”ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til en interessekonflikt.”

Habilitet eller ej, er det i

al fald ikke åbenbart, at der ikke er anledning til ”interessekonflikt”.

Side 10

2.7. Utilstrækkelig tidsramme for høring om lovforslaget

Udkast til anlægslov er sendt i høring på høringsportalen den 3/12-2021, sammen med en hørings-

liste og et høringsbrev. Høringsperioden forløber fra 3/12-2021 til 2/1-2022.

Høringsbrevet blev opdateret den 10/12-2021, efter at flere borgere havde rettet henvendelse til

vejdirektoratet med tvivl om borgernes adgang til at besvare høringen. Der går således 7 dage før

det står klart for den brede offentlighed, at en høring om en anlægslov, kan besvares af almindelige

borgere – og ikke kun de anførte myndigheder og organisationer på høringslisten.

Folketinget bedes derfor forholde sig til, om VVM-direktivets artikel 6, stk.6 og stk.7, er opfyldt. Det

fremgår heraf, at borgerne skal have rimelige tidsrammer, og at en høring vedr. en Miljøkonsekvens-

rapport ikke må være under 30 dage.

Minimumstidsrammen på 30 kalenderdage er kun akkurat opfyldt. Tidsrammen omfatter den travle-

ste periode på året, december, og medtager helligdage og stærke traditionsrige dage. Det er der

ikke taget hensyn til. Der er heller ikke taget hensyn til, at der er udmeldt forsamlingsforbud, at der

gælder restriktioner for vores adfærd og at smittetallene er stigende på grund af Corona og Omicron.

Foruden den berørte offentlighed, er på høringslisten offentlige myndigheder og foreninger, der alle

vanskeligt kan nå igennem de beslutningsgange det kræver at udfærdige et begrundet høringssvar.

Finder Folketinget at det er forsvarligt at håndtere en borgerhøring, et af demokratiets finest redska-

ber, så stedmoderligt?

Til orientering kan tillige oplyses at høringssvar skal sendes til en almindelig medarbejdermail, tilhø-

rende projektleder Niels Fejer Christiansen: [email protected]. Modtager mailadresse er brudt sammen

tilsyneladende den 1/2-2022. Ingen kan således sendes høringssvar til den oplyste modtager de to

sidste dage af den anførte periode

2.8. Manglende partshøring

Forslaget til anlægslov er tydeligvis opbygget i henhold til Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning,

herunder også i forhold til den anvendte procedure for offentliggørelse.

Imidlertid er der ikke tale om et almindeligt lovforslag, men om et forslag til en anlægslov, der har

ekspropriativt virkning.

Det er et singulært lovforslag, der har konkrete konsekvenser for lodsejeren på linjeføringen og om-

boende. Der er imidlertid ikke sket partshøring i forbindelse med høringen om udkast til Lovforslag

til 3. Limfjordsforbindelse.

Det gøres gældende at det er en væsentlig retlig mangel.

Hvis loven vedtages, udgør loven en tilladelse til projektet, der har samme virkning som enhver

anden VVM-tilladelse, og kan dertil danne grundlag for ekspropriation. I henhold til almindelige for-

valtningsretlige grundsætninger har disse personer en væsentlig retlig interesse i udkast til Lov-

forslag om 3. Limfjordsforbindelse.

Side 11

Til støtte herfor henvises til at de berørte lodsejere er blevet partshørt i forbindelse med såvel bor-

gerhøringen i 2011 og borgerhøringen i 2021 om miljøkonsekvensvurderingen, og i forbindelse lin-

jeføringen ved tinglysningen af Byggelinjen.

Den manglende partshøring har resulteret i at berørte lodsejere, har måtte læse om udkast til an-

lægslov og høringsperioden på Facebook. Der er opstået stor forvirring om, hvem der er berørt, fordi

folk naturligt lægger til grund, at der er valgt en variant af linjeføringen, der ikke angår deres ejendom.

Ingen er således klar over, forløbet af den præcise-linjeføring. Den usikkerhed afklares end ikke ved

at gennemlæse udkast til lovforslag. Den valgte linjeføring, er end ikke illustreret.

2.9. Sammenfatning

Det gøres gældende, at der er tale om væsentlige retlige mangler i den lovforberedende proces, der

dels kan have konsekvenser for de tre transportministre i henhold til ministeransvarsloven. Dels må

medføre, at anlægsloven ikke kan vedtages gyldigt. Derudover har den ulovlige proces påført bor-

gerne med ejendomme på eller tæt ved den planlagte linjeføring betydelige økonomiske tab.

Det er Folketinget, der skal sikre sig at regeringen og dens ministrene overholder lovgivningen og

EU-retlige forpligtelser. Borgerbevægelsen opfordre dig til at forholde dig til den meget alvorlige kritik

af processen frem til dette lovforslags fremsættelse.

3. Politisk historik

Netop Egholmmotorvejen udgør en afslutning af et projekt påbegyndt før årtusindskiftet af Nordjyl-

lands Amt, hvor Orla Hav (A) var Amtsborgmester. Orla Hav (A) har igennem hele processen som

Egholmmotorvejen har gennemgået været medlem af Folketinget og medlem af Transportudvalget.

Nordjyllands Amt fik underkendt en VVM-proces både i 2003 og 2006 af Skov- og Naturstyrelsen

vedr. egholmmotorvejen.

Underkendelsen skete på grund af graverende fejl i Miljøkonsekvensrapportens habitatvurdering

vedr. Habitatdirektivets Bilag IV-arter, herunder strandtudsen, spidssnudet frø og stor vandsalaman-

der.

I forbindelse med strukturreformen i 2007 anmodende Amtet, om at Vejdirektoratet afsluttede Miljø-

konsekvensvurdering, men kun for Egholmmotorvejen. Dette arbejde påtog Vejdirektoratet sig, men

anførte dog, at det var bedst, der indgik alternativer. Der arbejdes videre med to alternativer til Eg-

holmmotorvejen: En Lindholmmotorvej med 4 spor og en østligløsning bestående af 6 spor.

Lovgrundlaget der muliggjorde en prøvelse af VVM-rapporterne blev til din orientering samtidig med

strukturreformen fjernet.

Dette er baggrunden for, at Vejdirektoratet udarbejdede en ny Miljøkonsekvensrapport, som da blev

betegnet med titlen ”VVM”. Denne blev sendt i borgerhøring i 2011 (herefter VVM-2011) for de tre

linjeføringer.

Side 12

De to vestlige, Egholmlinen og Lindholmlinjen, udgjorde begge en forlængelse af E39, hver med fire

spor og men en afkørsel til City Syd. Den tredje linjeføring bestod af den østlige, der kun udbyggede

E45, men med hele to ekstra tunnelrør hver med 3 spor. Denne havde ingen afkørsel til City.

VVM-2011 blev sendt i Borgerhøring hen over sommerferien 2011, der udmundende i en Danmarks-

rekord på 1.500 høringssvar.

Kritikken i høringssvarene angik navnlig en tekniske udfærdigelse af de 3 linjeføringer, der

umuliggjorde reel sammenligning af de trafikale fordele. Det var åbenlyst, at projektforslagets

øst-linje ikke ville kunne aflaste Limfjordsbroen, når der manglede en afkørsel til City Syd. Det

var også åbenlyst, at den samfundsmæssige forrentning for øst-linjen ville være utrolig lav, når

den jo ikke medførte tidsbesparelser for trafikanterne. Det var tillige påfaldende, at den var

placeret fysisk uhensigtsmæssigt med to ekstra tunneller og en udvidelse med hele 6 spor

igennem et industriområde med bekostelige olietanke. Enhver kunne se, at Øst-linje ikke var

udfærdiget som et reelt alternativ. Den var uegnet til at løse de trafikale udfordringer og dertil

økonomisk urealistisk.

Tilsvarende havde ingen anset Lindholmlinjen, som et realistisk bud. Den blev forkastet af

såvel byråd som regionsråd som for at være for bynær.

Hvorfor overhovedet VVM-vurdere to linjeføringer, der på forhånd ikke var bud på en reel løsning?

Spørgsmålet er aldrig besvaret officielt, men det antages, at svaret hænger sammen med, at Amtet

på forhånd havde besluttet sig for, at egholmmotorvejen skulle vælges, og at alternativerne kun

skulle med at syne af en reel vurdering.

Hændelsesforløbet, der beskrives ovenfor, er baggrunden for, at du i dag sidder med et forslag til

en anlægslov om Egholmmotorvejen.

Det var den eneste – undersøgte linjeføring – der på papiret i 2011 kunne løse udfordringerne om

kø ved tunnellen og på Limfjordsbroen i myldretiden og ved hændelser. Der blev ganske enkelt ikke

undersøgt andre reelle alternativer, heller ikke åbenbart bedre trafikale forslag.

Et meget lille flertal i Aalborg Byråd stemte midt i borgerhøringen dertil for Egholmmotorvejen.

Stemmerne fordelte sig 13-18, men reelt var der tale om et flertal på kun tre (14-17) da daværende

borgmester Henning G. Jensen (A) oplyste, at han kun stemte for, for at undgå at komme i mindretal

som borgmester.

Det er denne afstemning, der ligger til grund for de politiske hensigtserklæringer i trafikforlig 2014,

og dernæst 2019 og 2021.

4. Borgernes kritik af Egholmmotorvejen

VVM-vurderingen vedr. Egholmlinjen fra 2011 kritiseres politisk for at linjeføringen faktisk ikke at løse

den trafikale udfordring godt nok. Navnlig ikke i lyset af dens beskrivelse af de voldsomme miljø-

mæssige konsekvenser. De Miljømæssige konsekvenser, der er indeholdt i rapporten kritiseres til-

lige af borgerne for ikke at være fyldestgørende. Dette er som allerede forklaret en retlig kritik.

Side 13

Muligvis er borgernes kritik den reelle baggrund for, at VVM-2011 i løbet af 2018-2020 blev admini-

strativt opdateret af Vejdirektoratet, men kun forså vidt angår Egholmlinjen. Eller også skyldes det

Aalborg Kommune betalte Vejdirektoratet 2.500.000 kr. som medfinansiering af den administrative

opdatering? Hvem ved?

Den opdaterede Miljøkonsekvensrapport-2021 blev i al fald udarbejdet og sendt i Borgerhøring i

forsommeren 2021.

Ved denne høring indkom 7800 høringssvar. En ny Danmarksrekord. VVM-vurderingen kritiseres på

ny. Dels er kritikken politisk: Egholmmotorvejen løser stadig ikke de trafikale udfordringer, den med-

fører for voldsomme konsekvenser. Kritikken er også retlig: Rapporten indeholder graverende fejl og

tilsidesætter direktiver med miljøbeskyttelses om formål.

Side 14

4.1. Den retlige kritik – overordnet beskrivelse

Miljøvurderingen fra 2011 kritiseres for at have graverende fejl, bl.a. i sine habitatvurderinger, eks.

var Bilag IV-arten strandtudse glemt på sydsiden af Limfjorden ved Nørholmsvej og vurderingerne

vedr. trækfuglen Lysbuget Knortegås i og ved Natura 2000-området (N15, H15 og F1).

Kritikken er på nuværende tidspunkt ikke efterprøvet retligt, da lovgrundlaget, der gav mulighed for

retlige efterprøvelse ved en uvildig instans af fejl i en VVM, som nævnt forsvandt sammen med

amternes nedlæggelse. Der er ingen tilsyn med statslige styrelser, som vejdirektoratet, og deres

VVM-arbejde i den lovforberedende proces. Der er heller ikke siden indført en hjemmel, der muliggør

retlig efterprøvelse af Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapporter i den lovforberedende fase.

Borgerne har påpeget nye fejl i habitatvurderingerne vedr. Bilag IV-arter og udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-området i Miljøkonsekvensrapporten fra 2021. Derudover påpeges fejl i beskrivel-

sen af miljøkonsekvenserne, herunder glemte asbest-deponier med tonsvis af asbestaffald, der bl.a.

er bortskaffet som opfyld i søer og i fjorden med gradvis landindvinding til følge, som burde være

beskrevet og vurderet i rapporten.

Kritikken afvises af Transportminister Benny Engelbrecht (A) overfor et Folketingsmedlem, der igen-

nem § 20 spørgsmål og samråd har udført legalitetstilsyn som Folketingsmedlem. Det er Transport-

ministerens hovedansvar at sikre sig, at forvaltningsretlige grundsætninger er iagttaget af Vejdirek-

toratet og at Vejlovens krav i kapitel 2a til en Miljøkonsekvensrapport er opfyldt, inden han fremsæt-

ter et forslag til anlægslov. Transportministeren afviser kritikken som opfunden og uberettiget i for-

hold til Vejdirektoratet, som han mener, man kan have fuld tillid til.

Det er imidlertid ikke det, kritikken drejer sig om.

Kritikken er retlig. Lovgivningen skal overholdes af Transportministeren og af Vejdirektivet. Det er

ikke et spørgsmål om tillid.

En Miljøkonsekvensrapport skal efter VVM-direktivet som implementeret i Vejlovens kapitel 2a være

fuldstændig og uden væsentlige fejl. Der er grænser for, hvor mange fejl og mangler, der må være i

en miljøkonsekvensrapport og navnlig i habitatvurderingerne.

Det er Miljøkonsekvensrapporten for Egholmmotorvejen ikke ifølge omboende borgere, herunder

borgere der er øjenvidner til asbestdeponiernes etablering, eller som selvstændigt har fremskaffet

myndighedens dokumenter vedr. deponierne.

I borgernes høringssvar i forbindelse med den høring, der pågår i december 2021 med høringsfrist

den 2/1-2022, vil Folketinget endvidere blive oplyst om en lang række af andre fejl i miljøkonse-

kvensrapporten om glemte eller udskudte miljøforhold, eller om fejl og manipulationer med fremstil-

lingen af miljøkonsekvenserne. Det er relevant kritik. Den kan ikke bare affærdiges.

Efter Borgerbevægelsen opfattelse er der for mange fejl og mangler i rapporternes fremstillinger af

Miljøkonsekvenserne.

Dertil er det utvivlsomt direktivstridigt og i strid med Vejlovens kapitel 2a, at udskyde nødvendige

undersøgelser og vurderinger vedr. miljøkonsekvenser af asbestdeponierne til projekteringsfasen.

Side 15

Transportministerens udtalelser beror på en retsvildfarelse om Miljøkonsekvensrapportens funktion

i en VVM-proces.

4.2.1. Folketingets mulige reaktion på retlig kritik

Efter VVM-direktivet er det Folketinget, der er beslutningstagende myndighed, når der skal gives

tilladelse til et VVM-pligtigt anlæg ved en anlægslov, jf. Grundlovens § 73.

Du sidder derfor nu som et medlem af den beslutningstagende myndighed, Folketinget, med et for-

slag til en anlægslov for Egholmlinjen i hånden, der er udfærdiget på baggrund af ovenstående pro-

ces og på baggrund af et VVM-grundlag, hvor borgerne igennem mere end et årti fastholder sin

kritik, om at miljøkonsekvensrapporterne er fejlbehæftet.

Kritikken er vedholdende og fremsættes af et stigende antal borgere, herunder borgere med profes-

sionel indsigt i det, de udtaler sig om. Kritikken afvises af Transportmisteren, der forlader sig på

Vejdirektoratets sagkundskab, men ikke forholder sig sine pligter i henhold til lovgivningen.

Det er nu Folketingets ansvar at sikre sig at beslutningsgrundlaget – altså VVM-2011 og Miljøkon-

sekvensvurdering 2021 tilsammen udgør et – juridisk set – fyldestgørende beslutningsgrundlag.

Hvis borgerne har ret i kritikken, vil selv anlægslovens vedtagelse kunne tilsidesættes som ugyldig

af domstolene. Domstolene kan også tillægge retssagen opsættende virkning for projektet.

Du - og din Folketingsgruppe – skal derfor selvstændigt forholde jer til Borgernes høringssvar i VVM-

processen i sommerferien i 2011, og i forsommeren 2021 og nu i høringen om Udkast til Lovforslag

for 3. Limfjordsforbindelse igangsat hen over julen 2021.

Er Borgernes kritik af fejl og mangler i miljøkonsekvensrapporten og processen berettiget?

Hvis Folketinget vurderer, at kritikken er berettiget og miljøkonsekvensrapporten er ufyldestgørende,

kan projektet helt forkastes eller det besluttes, at manglerne skal udbedres.

4.2. Miljøkonsekvenserne – overordnet beskrivelse

Hvis Folketinget finder, at Miljøkonsekvensvurderingen og dens underrapporter, herunder ”Væsent-

ligheds-vurderingen” er fyldestgørende, kan lovforslaget behandles. Det er som nævnt Folketinget,

der efter grundlovens § 73 er beslutningstagende myndighed. Det er ikke regeringen. Det er ikke

Transportministeren. Det er ikke vejdirektoratet. Det er retligt: dig sammen med de 178 andre med-

lemmer.

Formålet med VVM-direktivet er at sikre et højt beskyttelsesniveau med mere bæredygtige løsnin-

ger, hvor miljøhensyn integreres i forberedelse og godkendelse af projekter.

Det forudsættes i så fald i VVM-direktivets artikel 8, at den beslutningstagende myndighed skal fo-

retage den nødvendige ”miljøvurdering”, herunder tage behørigt hensyn til resultaterne af de hørin-

ger, der er foretaget, og de oplysninger der er indsamlet. Det er hele formålet med processen. Den

skal sætte offentlige myndigheder og andre organer i stand til at træffe oplyste beslutninger, som

kan få en væsentlig indvirkning på miljøet samt på menneskers sundhed og trivsel.

Side 16

Det er altså efter VVM-direktivet Folketingets ansvar som beslutningstagende myndighed at foretage

den politiske vurdering af, om Egholmmotorvejen skal realiseres, herunder om dens forbedring af

trafiksituationen ved Aalborg, står mål med en estimeret statslige udgift på mere end 7 mia. kr. i lyset

af projektets miljømæssige konsekvenser for befolkning og menneskers sundhed, biologisk mang-

foldighed, jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, materielle goder og kulturarv og landskab.

Til brug for den vurdering skal Folketinget selv forholde sig til Vejdirektoratets beskrivelse af projek-

tets konsekvenser i VVM-2011 og Miljøkonsekvensrapport-2021’s administrative opdatering af data

for Egholmlinjen, samt borgernes høringssvar afgivet vedr. Vejdirektoratets VVM-rapporter.

Vejdirektoratet har sammenfattet begge høringer i en beretning i henholdsvis 2012 og 2021. Beret-

ninger yder ikke høringssvarene retfærdighed, men gengiver dem i politiserende rækkefølge og med

udvandet indhold. Borgernes kritik behandles overfladisk tenderende til usagligt, også i forhold til

påpegede fejl og mangler i rapporterne. Beretningerne må betragtes som et internt arbejdsredskab

uden reel betydning for behandlingen af lovforslaget. Borgernes høringssvar bør i stedet tilgås di-

rekte på Vejdirektoratets hjemmeside, eller Folketinget kan anmode om at kritikken fremstilles på en

mere objektiviseret og retvisende facon.

Antageligvis kan fremsætte tilsvarende kritik af Vejdirektoratets sammenfatning af Borgernes hø-

ringssvar afgivet under Borgerhøringen vedr. Udkast til lovforslaget.

I det følgende skitseres Egholmmotorvejen og dens konsekvenser set fra et flertal af borgernes

synsvinkel.

4.2.1. Egholmmotorvejens planlagte forløb – hvis lovforslaget vedtages

Egholmmotorvejen udgør en 22,3 km lang forlængelse af den eksisterende Hirtshals-motorvej, E39,

i nord, frem til E45 syd for fjorden med 5 tilslutningsanlæg og 2 motorvejskryds. (Forslag til anlægs-

lov, se kortet side 6).

Størstedelen af strækningen forløber kun få hundrede meter fra samtlige vestlige boligområder i

Nørresundby og Aalborg. Motorvejen er kun fri af bymæssig beliggenhed få kilometer nord for fjor-

den. Motorvejen er i bymæssig bebyggelse, hvor den krydser Limfjorden og hele dens forløb syd for

fjorden helt frem til tilkoblingen til E45 syd ved boligområdernes afslutning ved Dall. Selv de aller-

nærmest beliggende oplandsbyer som Vadum, Frejlev, Svenstrup, skal forsat køre på landevej frem

til Nørresundby eller Aalborg, da trafikanterne kun opnår en tilkørselsadgang til motorvejsnettet ca.

5 km. før de plejer. Afstanden mellem den foreslåede forlængelse af E39 og den eksisterende E45

er på det bredeste sted kun 10 km. (Forslag til anlægslov, se kortet side 6, samt vejteknisk beskri-

velse side 24)

Motorvejen har et forløb med 4 spor i bredden, der skal bygges på søjler og forløbe over terræn på

en dæmning fra 2,5 m. eller på søjler over eksisterende indfaldsveje, det meste af vejen på søjler

10-20 meter i højden.

Det er med andre ord, ikke en motorvej ”nænsomt” indpasset i det eksisterende terræn.

4.2.2. Egholmmotorvejens fordele - hvis lovforslaget vedtagelse

Ifølge lovforslagets bemærkninger

Side 17

”vil den

mest markante virkning

på vejnettet være, at det udbyggede motorvejsnet

mindsker risi-

koen for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på E45 eller Limfjordsbroen. Lige-

som rejsetiden i og omkring Aalborg generelt vil blive reduceret. Samtidig vil virksomheder

få lettere adgang for medarbejdere, kunder transport af varer m.m.”

(Forslag til Udkast til anlægslov, side 23).

4.2.3. Egholmmotorvejens miljøkonsekvenser – hvis motorvejen vedtages

Den mest markante virkning, som Vejdirektoratet anfører, som kan opnås ved Egholmmotorvejens

etablering, udgøres kun af mindsket risiko for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på

E45 (mig: navnlig i tunnellen) eller på Limfjordsbroen, og forkortet rejsetid (mig: ca. 5 min., når der

ses bort fra hændelser) i og omkring Aalborg.

Det er åbenlyst, at flertallet af Borgerne ikke støtter det fremsatte forslag om en Egholmmotorvej

som en acceptabel løsning af de trafikale udfordringer i Aalborg ”ved hændelser”.

Borgerne – og et stort mindretal i de politiske organer - finder de miljømæssige konsekvenser af

forslaget alt for voldsomme, navnlig i lyset af, at trafiksituationen kan løses uden disse betydelige

konsekvenser.

Kritikken af Egholmlinjen, der både har retligt og politisk indhold, angår navnlig

•

Uacceptabel stigning i sundhedsskadelig

indendørs-støj

for mere end 26.000 borgere.

Konsekvenserne forsvinder ikke ved at vejdirektoratet henholder sig til særlige gennemsnits

beregningsmetoder på baggrund af mindre trafik end vejens kapacitet, og kun oplyser om

støj, der med de ”beregninger” overstiger 58 db.

Uacceptabel stigning i sundhedsskadelig og stærkt generende

udendørs støj

for et ubelyst

men meget stort antal borgere.

Uacceptabel

forurening af grundvand/drikkevand

i Drastrup og Lindholm, der forsyner

1/3 af byens borgere, i strid med drikkevandsdirektivet. Konsekvenserne forsvinder ikke af,

at det ikke er Vejdirektoratets opgave at forsyne Aalborgs borgere med rent drikkevand.

Uacceptable sundhedsmæssige risici for befolkningen i forhold til

lungehindekræft ved

indånding,

når anlægget påbegyndes på uoplyst grundlag med etablering midt i Dall, Aal-

borg og Nørresundbys gamle (uregistrerede) asbestdeponier på land og når op hvirvlet as-

bestfibre fra fjordens sediment tørrer ud i strandkanten langs fjorden. Risikoen forsvinder

ikke af, at deponiernes kendte eksistens afvises af vejdirektoratet og Transportministeren.

Uacceptable sundhedsmæssige risici for

bughindekræft og testikelhindekræft

ved synk-

ning af asbest, når asbestfibre aflejret i fjordens sediment frigives til vandsøjlen og føres

med strømmen til badeområderne bl.a. ved Egholm, Nørresundby strandpark, Friluftsbadet,

og Aalborg Havnebad, eller optages i fødekæden i fisk, fugle og pattedyr. Risikoen

•

Side 18

forsvinder ikke af, at deponiernes kendte eksistens og brugen af fjorden ”som losseplads”

afvises af vejdirektoratet og Transportministeren.

•

Uacceptabelt

tab af materielle goder

i form af økonomiske konsekvenser for nærliggende

ejendommen, der bliver usælgelige, umulige at belåne, eller må sælges langt under nuvæ-

rende ejendomspris. Det er Aalborgs nuværende dyreste kvarterer. Hvor skal borgere, der

hidtil har værdsat rolige boligområder, bosætte sig herefter?

Uacceptabelt

tab af rekreative arealer

på land og til vands, der benyttes af byens borgere

og de mange foreninger, der er navnlig knyttet til de vestlige bydele. Problemet forsvinder

ikke af, at Vejdirektoratet fortier eksistensen af de mange foreninger i området.

Uacceptabelt

tab af kulturarv og landskab,

herunder at øen Egholm landfæstets, Lind-

holm Høje skamferes, Øster Å-dalen gennemskæres af endnu et motorvejs-anlæg og det

flade havbundslandskab syd for fjorden ødelæggelse af et enormt byggeri på betonsøjler

med lygtepæls-belysning?

Uacceptable biologiske konsekvenser for

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områ-

det

N15, H15 og F1 i strid med habitatdirektivets artikel 6.

Uacceptable biologiske konsekvenser for

udpegningsarter og fugle

også uden for Natura

2000-området, hvor linjeføringen gennemskærer det faktiske levested i strid med fuglebe-

skyttelsesdirektivet og habitatdirektivets artikel 6.

Uacceptable biologiske konsekvenser for en række

Bilag IV-arter

i strid med habitatdirekti-

vets artikel 12 og 16.

Uacceptable konsekvenser for den

økologiske tilstand i Limfjorden

i forhold til vandkvali-

tet og ålegræs. Fjorden er i forvejen i ”dårlig økologisk tilstand” og i den vestlige og østlige

ende endda i ”ringe økologisk tilstand.” Yderligere forringelse er i strid med vandrammedi-

rektivet.

Uacceptable konsekvenser for

klimaet,

navnlig i lyset af Paris-aftalen og Folketingets egne

klimamål. Konsekvenserne for klimaet forsvinder ikke af, at Vejdirektoratet undlader at

medregne det reelle CO2 forbrug eller værdiansætter det prismæssigt for lavt.

•

4.2.4. Mindre indgribende løsninger, der bør undersøges

Borgerne anviser mindre indgribende løsninger, hvoraf flere påviseligt aflaster den nuværende tun-

nel og Limfjordsbroen bedre end Egholmmotorvejen

•

et enkelt nyt tunnel-rør med 3 spor og vendbar trafikretning

øst for Limfjordstunnel

Citytunnel

vest for tunnelen på E45, der servicerer bytrafikken, der skal krydse fjorden,

og som reelt er den, der er årsag til problemerne.

Side 19

•

Ådals-tunnel,

der ligger lidt mere vestligt, end Citytunellen, og aflaster E45 på en læn-

gere strækning.

konkrete løsninger, og mindre ændringer af de problematiske punkter på E45, herunder

ændring af kridtsvinget og borgmestersvinget og en

afkørsel til City Syd

Udbedring af den

kollektive trafik,

både bus og tog

Politiske løsninger,

der begunstiger samkørsel og hjemmearbejde, herunder road-prising

eks. i myldretid

Alle løsningerne er foreslået med fokus på støj-genekoncentration, så det er muligt at kombinere

med øget støjsikring af E45, eksempelvis kan store dele af E45 overdækkes.

4.2.5. Folketingets vurdering?

Borgerbevægelsen vil opfordre dig som medlem af Folketinget til at forholde dig selvstændigt til

Egholmmotorvejens indvirkning på miljøet og Borgernes kritik, og sammenholde denne med, at mo-

torvejens mest ”markante virkning” er, at den

”mindsker risikoen for sammenbrud i trafikken i Aalborg

ved hændelser på E45 eller Limfjordsbroen.”

Vejdirektoratet har ikke forholdt sig hertil.

Der er som oplyst indledningsvist tale om en bestillingsopgave fra før 2007, som tiden for længst er

løbet fra. Transportministeren heller ikke. Han har afvist al kritik. Også han udfører en bestillingsop-

gave fra en anden tid.

Kritikken er lige så vedholdende ignoreret af Aalborg Kommune og Region Nordjylland – udeluk-

kende af politiske grunde og en aftale fra før 2007:

”Vi må stå sammen, ellers får vi ikke noget”.

Borgernes kritik er fremsat vedholdende igennem mere end 10 år, og hverken kan eller bør ignoreres

af Folketinget. Folketinget skal således forholde sig til borgernes kritik og de miljømæssige konse-

kvenser af Egholmmotorvejen.

Er de miljømæssige konsekvenser af Egholmmotorvejen acceptable eller er borgernes kritik beretti-

get?

Kan risikoen for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på E45 eller Limfjordsbroen løses

mindre indgribende og miljømæssigt mere bæredygtigt. Hvilke løsninger foreslår borgerne og bør

de undersøges nærmere, inden den endelige beslutning træffes?

Du bør være opmærksom på, at VVM-direktivet foreskriver, at relevante alternativer, der indkommer

i høringen, bør undersøges.

5. Folketingets afgørelse – nægtelse eller tilladelse

Afgørelsens indhold – når Folketinget har færdigbehandlet lovforslaget, kan udgøres af en tilladelse

eller en nægtelse.

Borgerbevægelsen opfordrer Folketinget til at nægte at give tilladelse til projektet. Processen forin-

den lovforslagets fremsættelse er ulovmedholdelig og stærkt kritisabel, som beskrevet ovenfor.

Side 20

Beslutningen er – selv hvis der ses bort fra de mange retlige fejl i processen – utidssvarende og

miljøkonsekvenserne alt for store, navnlig i lyset af at de trafikale udfordringer ved Aalborg kan løses

med langt mindre indgribende midler. Borgernes modstand og meget aktive deltagelse i demokratiet

bedes respekteres.

Hvis Folketinget agter at vedtage lovforslaget, er det fremsatte udkast til Forslag utilstrækkeligt. Dels

er det mangelfuldt i henhold til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Blandt andet mangler en

Ekspropriationsbestemmelse. Det anføres således i vejledningen

”Ekspropriation kan kun finde sted

med hjemmel i lov. Indeholder en lov ikke hjemmel til indgreb af ekspropriativ karakter, kan et sådant

indgreb derfor ikke foretages. Det gælder, uanset om der betales erstatning. Indeholder loven hjem-

mel til at foretage ekspropriation, opstiller grundloven de yderligere krav, at ekspropriationen skal

være påkrævet af hensyn til almenvellet, og at der betales fuldstændig erstatning. Det gælder også,

hvis indgrebet foretages direkte ved lov.”

I forhold til lovforslagets enkelte bestemmelser, skal disse iagttage kravene i VVM-direktivets artikel

8a, også selvom tilladelsen gives ved en anlægslov.

Lovforslaget er i sin nuværende udformning en blanco-check – hvor ingen – heller ikke domstolene

– kan efterprøve, hvad der egentlig er givet tilladelse til. Domstolene skal kunne læse lovforslagets

§-tekst og dets bemærkninger, og herefter skal det stå knivskarp: Hvad er det præcist der er sær-

kende ved dette projekt, og hvordan skal det udføres? Det er det, der er formålet med en VVM-

tilladelse, hvad end den gives ved en anlægslov eller ej.

Note 1:

Note 1 er forkert. Lovforslaget gennemfører ikke habitatdirektivet eller

Fuglebeskyttelsesdirektivet. Der gives en tilladelse, og i den forbindelse

er direktiverne (eller de burde de være) iagttaget. Hvis disse direktiver

implementeres i denne anlægslov, mangler en lang række af de andre –

relevante direktiver også, at blive nævnt.

Bestemmelsen er alt for upræcis til at give et retvisende billede af projek-

tets særkender. Hvilket areal skal indvindes? Hvor mange og stier skal

anlægges eller omlægges?

Bestemmelsen og det medsendte kortbilag er utilstrækkeligt. Hverken

borgere eller beslutningstagere kan ikke se om vejen omfatter deres ejen-

dom eller ej. Projektets placering er upræcis. Projektets særkende er i

forhold til højde og konstruktion fremgår ikke.

Alt for upræcis til at opfylde kravet om,

at de miljømæssige betingelser,

der er knyttet til afgørelsen, og/eller de foranstaltninger, der påtænkes

truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og m muligt neutralisere

væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, og hvis det er relevant

overvågningsforanstaltninger.

Bestemmelsen skal ændres, så den som

minimum svarer til en almindelige VVM-tilladelse. Navnlig i lyset af Ud-

kast til bemærkninger til loven heller ikke bidrager til at definere de miljø-

mæssige betingelser.

For upræcis - samme begrundelse som vedr. Forslagets § 2. Er det både

dem, de er anført i VVM-2011 og Miljøkonsekvensrapport 2021? Eller kun

Forslagets § 1, stk. 1

Forslagets § 1, stk. 2

Forslagets § 2

Forslagets § 4

Side 21

dem i Miljøkonsekvensrapport 2021? Hvilke afværgeforanstaltninger er

det da egentlig – dem i miljøkonsekvensrapporten, dem i væsentligheds-

vurderingen for natura 2000-området, dem der angår Bilag IV-arterne el-

ler dem der angår fugle eller havmiljøet? Hvad med drikkevand og støj?

Forslagets § 5, stk. 1

Stk. 1 fastslår at projektet ikke kræver tilladelse. Det forekommer forkert,

at loven skal ophæve krav om tilladelser der udgør EU-retlig implemen-

tering. Lovteknisk er der andre løsninger, som normalvis tages i brug.

Dette er en mærkelig bestemmelse

Hvorfor skal bestemmelserne ophæves indenfor hele anlægslovens an-

vendelsesområde – hvor længe skal de det? For tid og evighed? Og kan

man det, når flere af bestemmelserne udgør implementering af EU-direk-

tiver? (nej det kan man ikke). Det findes lovteknisk andre løsninger, der

ikke tilsidesætter EU-retten.

Stk. 3 fastslår herefter at transportministeren skal ”varetage hensynene”

bag de ophævende bestemmelser i stk. 1 og 2. Nej tak. Grundlovens § 3

skal iagttages. Vi må fastholde legalitetsprincippet og magtens tre-deling

som fundamentet for vores demokrati, også for Transportministre.

Hvorfor skal der ikke betales afgift af muligvis stærkt forurenet havbund-

sediment med asbestfibre og andre tungmetaller?

Borgerbevægelsen erindrer om Århus Konventionen. Såfremt borgernes

normale administrative klageadgang afskæres, mangler en præcision

om, at afgørelserne forsat kan indbringes for domstolene. Stk 2 og stk. 3

udgør en krænkelse af VVM-direktivets artikel 9a. Transportministerens

Call-inbeføjelse er dertil alt for omfattende.

Hvordan vil Folketinget forsvare at sætte Ankestyrelsens tilsyn med Aal-

borg Kommune ud af kraft, når kommunalbestyrelsen skal træffe afgø-

relse efter en lang række love? Skal det gøres muligt at varetage usaglige

hensyn? Udøve magtfordrejning? Eller på anden måde tilsidesætter de

forvaltningsretlige grundsætninger? Der er stort behov for at Ankestyrel-

sen har tilsyn med netop Aalborg Kommune.

Forslagets § 5, stk. 2

Forslagets § 5, stk. 3,

Forslagets § 5, stk. 4

Forslagets § 6, stk. 1-5

Forslagets § 6, stk. 6

Forslagets § 8-10

Forslaget er for vidtgående. Gæsteprincippet misforstås og udvides til at

omfatte ledninger på ejerens egen grund. Det er i strid med grundlovens

§ 73.

Det fremgår at tvister om erstatning truffet i medfør af afgørelser efter §

10 afgøres af eksp.- og taksationsmyndigheden. § 10 indeholder ikke

hjemmel til at nogen kan træffe afgørelse. Bestemmelsen giver ikke me-

ning.

Bestemmelsen om facade isolering er for upræcis. Hvornår er man ”sær-

lig støjramt”? De grænser der fremgår af lovbemærkningerne er alt for

Forslagets § 10

Forslagets § 11, stk. 1

Side 22

højt sat. Folketinget bør tage ansvaret på sig, hvis det accepteres at etab-

lere en motorvej så bynært. Ellers har lovforslaget uoplyst ekspropriativ

virkning og kan indebære en tilsidesættelse af den naboretlige tåle-

grænse.

Forslagets § 11, stk. 2

Ansøgningsfristen for facadeisolering på 36 måneder er for kort tid. Navn-

lig i lyset af, at Vejdirektoratets støjberegninger ikke har oplyst borgerne

om mulig støjpåvirkning ved vejens fulde kapacitet. Ansøgninger bør

være mulige at indgive indtil vejens fulde kapacitet er nået. Ellers har lov-

forslaget uoplyst ekspropriativt virkning og kan indebære en tilsidesæt-

telse af den naboretlige tålegrænse.

Forslagets § 11 stk. 4

Ordningen om facadeisolering bør ikke kun gælde 60 måneder, men indtil

motorvejens fulde kapacitet er nået. Ellers har lovforslaget uoplyst ek-

spropriativt virkning og kan indebære en tilsidesættelse af den naboret-

lige tålegrænse.

Hvad udgør udgiften?

Der mangler en angivelse af hvem der er søgsmålsberettigede. Stk. 2

opfylder ikke kravene i Aarhus Konventionen. Det er utilstrækkeligt, at

retssager skal anlægges i uvished om omkostningerne herved helt frem

til sagen afgøres ved dom. Reglerne om fri proces tilgodeser ikke miljø-

foreninger, der har meget vanskeligt ved at opnå ret til fri proces. Folke-

tinget opfordres til at benytte anledningen til at forbedre retsstillingen på

dette område, herunder sikre en mere hensigtsmæssig implementering

af Aarhus Konventionen og de tilsvarende regler i VVM-direktivet.

Ikrafttrædelses tidspunktet er fastsat til den 1/7-2022.

Føler du, at du kan gøre det forsvarligt på baggrund af den tidsplan,

Transportministeren mener, skal gælde for dit arbejde? Eller er tidspla-

nen så stram, at du reelt ikke har en chance?

Når du gennemlæser høringssvarene, vil du kunne se, at borgerne har

oplevet processens tidsmæssige rammer uanstændige.

Er det sådan, du synes, det fineste redskab i den demokratiske værktøjs-

kasse, en borgerhøring, skal pågå? Som en pludselig straf hen over julen

i en Corona-nedlukning og af en varighed på det absolut mindst lovlige

antal dage?

Det er dit medansvar, at du som Folketingsmedlem kan varetage dit

hverv i henhold til grundloven behørigt. Det er også dit ansvar at de myn-

digheder, der skal bistå med de lovforberedende skridt, udviser respekt

for at dialogen med borgerne er demokratiets fundament – og at det er

Folketinget, der skal stå ende for det endelige resultat af en anlægslov,

jf. grundlovens § 73.

Forslagets § 12

Forslagets § 13

Forslagets § 14

Side 23

6. Afsluttende

Det fremsatte forslag til anlægslov med tilhørende bemærkninger og forudgående lovforberedende

proces er velegnet til at belyse ”kvalitetsniveauet” for Vejdirektoratets arbejde. Projektet omkring den

3. Limfjordsforbindelse er det første projekt, hvor Vejdirektoratet har varetaget den lovforberedende

del, forestået udarbejdelsen af VVM-rapporten og afholdt borgerhøringer helt frem til stadiet for et

udkast til en anlægslov.

Egholmmotorvejens miljømæssige konsekvenser er enorme. Tiden er løbet fra en løsning som den.

Borgernes modstand er berettiget. Det giver ingen mening at gennemtrumfe en beslutning, der mø-

der så meget modstand og har så voldsomme konsekvenser, ved lov. Det vil være et demokratisk

overgreb.

Den eneste grund til at Egholmmotorvejen, er nået frem til stadiet som en forslag til anlægslov, er at

det har været muligt at udøve et ekstremt stort politisk pres fra lokalt hold. Det har dog kun været

muligt fordi legalitetsprincippet – grundlovens væsentligste juridiske redskab – ikke er blevet iagtta-

get i perioden fra 2007 og frem til i dag. Processen har manglet fornødent lovgrundlag.

Processen har været under al kritik. Forslaget om en anlægslov for Egholmmotorvejen er en af de

første motorvejsstrækninger, der er planlagt efter nedlæggelse af amterne i 2007, som er nået helt

frem til et udkast til anlægslov.

Folketinget opfordres til at afvise vedtagelse af anlægsloven med henvisning til den kritisable proces.

Vejdirektoratets beskrivelse af projektets væsentlige indvirkninger på miljøet er heller ikke retvisende

som beslutningsgrundlag. Der anvendes en form, der skjuler de reelle miljømæssige konsekvenser

i eksempelvis indforståede beregninger og et spin-sprog, der ikke hører hjemme i en miljøkonse-

kvensrapport. Miljøkonsekvensrapporten skal kunne anvendes som beslutningsgrundlag – ikke til at

skjule de konsekvenser en beslutning rent faktisk vil have for beslutningstager. Formen går igen i

bemærkninger til lovforslaget.

Folketinget bedes derfor tillige forholde sig til den del af kritikken, der angår vejdirektoratets fremstil-

lingsform af de miljømæssige konsekvenser i sine rapporter, Vejdirektoratets afvikling af de borger-

rettede aktiviteter, og Vejdirektoratets fremstilling af projektets særkende i sit udkast til anlægslov.

Folketinget opfordres tillige til at nedsætte et udvalg, der skal gennemgå den aktuelle lovgivning med

henblik på genindførelse af retssikkerhedsgarantierne – også i forbindelse med den lovforberedende

proces. Det er ganske enkelt for sent, at der først er adgang til en prøvelse ved domstolene, når

Folketinget har vedtaget anlægsloven. Ikke blot for de berørte borgere og den berørte offentlighed,

men også for Folketinget egne arbejdsgange.

Med lov skal land bygges.

Vel og mærke en grundig gennemarbejdet og gennemtænkt lov frem-

kommet efter et respektfuldt og ordentligt lovforberedende arbejde.

Med venlig hilsen

Louise Faber

Formand

Advokat, Ph.d.

Side 24

Medsendte bilag

Bilag 1

2021-11-13 Borgerbevægelsens anmodning om tilsyn med Aalborg Kommune omfat-

tende Anmodning med tillægsskrivelser, men uden bilag.

Side 25