REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 157: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love (Gennem-førelse af politireform og etablering af ny politiklageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forHøringsnotat og høringssvar fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Dato:

9. februar 2022

Kontor:

Nordatlantkontoret

Sagsbeh: Amanda Alberte Heino

Stilling

Sagsnr.: 2021-0049-0142

Dok.:

2273975

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov for

Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love

(Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning,

indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i

Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af

mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)

1. Høringen

Det bemærkes, at udkastet til lovforslag har været i fire separate høringer.

Den del af lovforslaget, der primært vedrører reform af politi- og anklage-

myndighed samt ny politiklageordning (lovforslagets § 1, nr. 1-2, § 1, nr. 4,

§ 1, nr. 11-14, § 1, nr. 25-33, § 2 nr. 2, § 2, nr. 17, § 2, nr. 35, og §§ 3-6),

har i perioden fra den 11. november 2019 til den 9. december 2019 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Politifor-

ening, Institut for Menneskerettigheder, Kredsdommerforeningen, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvare-

ren for Grønland, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Retten

i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 157: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love (Gennem-førelse af politireform og etablering af ny politiklageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forHøringsnotat og høringssvar fra justitsministeren

Samme del af lovforslaget har endvidere i perioden fra den 9. januar 2020

til den 6. februar 2020 været sendt i høring hos følgende grønlandske myn-

digheder og organisationer mv.:

Avannaata Kommunia, Forsvarerforeningen i Grønland, Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, Grønlandske Advokater, Kommune Kujalleq, Kom-

mune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Politiklagenævnet i Grøn-

land og Qeqqata Kommunia.

Den del af lovforslaget, der vedrører initiativer møntet på en styrkelse af

retsstillingen for ofre for forbrydelser og beskyttelse af vidner (lovforslagets

§ 1, nr. 5-9, § 1, nr. 12, § 1, nr. 15-22, og § 1, nr. 24), har i perioden fra den

26. maj 2020 til den 23. juni 2020 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Avannaata Kommunia, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det

Grønlandske Nævn vedrørende Erstatning fra Staten til Ofre for Forbrydel-

ser, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarerforenin-

gen i Grønland, Fængselsforbundet, Grønlandske Advokater, Grønlands

Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menneskerettighe-

der, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommuneqarfik Sermersooq,

Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik, Kredsdommerforeningen,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsfor-

svareren for Grønland, Politiforbundet i Danmark, Politiklagenævnet i

Grønland, Qeqqata Kommunia, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland,

Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af motivationsbehandlings-

pladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstalt-

ningsniveauet for voldtægt af mindreårige, tiltag mod indtagelse af alkohol

og euforiserende stoffer i anstalterne, betinget offentlig påtale af grove ære-

fornærmelser, kriminalisering af selvhvidvask, udvidelse af adgangen til at

foretage udbyttekonfiskation og pålæg af psykologbehandling i forbindelse

med afsigelse af domme til tilsyn (lovforslagets § 1, nr. 3, § 1, nr. 10, § 1,

nr. 23, § 2, nr. 1, § 2, nr. 3-6, § 2, nr. 10-13, § 2, nr. 15-16, § 2, nr. 18-21,

og § 2, nr. 30-32), har i perioden fra den 14. januar 2021 til den 11. februar

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Avannata Kommunia, Amnesty International, Børnerådet,

Børns Vilkår, Børnetalsmanden

–

MIO, Børnesagens Fællesråd, Danske

Advokater, Det Grønlandske Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Den Dan-

ske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Institu-

tionschefer og Områdechefer, Foreningen Grønlandske Børn, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grønland, Fængselsforbundet,

Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater,

Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Højesteret, Institut for Menneske-

rettigheder, Justitia, Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq,

Kommune Kujalleq, Kredsdommerforeningen, Kriminalforsorgsforenin-

gen, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen

SIND, Landsforsvareren for Grønland, Landsorganisationen mod Seksuelle

Overgreb, Politiforbundet i Danmark, Politiklagenævnet i Grønland, Retten

i Grønland, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre

Landsret, Østre Landsret og Qeqqata Kommunia.

Den del af lovforslaget, der primært vedrører kriminalisering af uretmæssig

afskydning af håndvåben i bymæssig bebyggelse, øget vidnebeskyttelse, ju-

stering af betingelserne for anvendelse af observationscelle (lovforslagets §

2, nr. 7-9, § 2, nr. 14, § 2, nr. 22-29, og § 2, nr. 33-34), har været i offentlig

høring i perioden fra den 10. december 2018 til den 10. januar 2019 hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grøn-

land, Fængselsforbundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Kredsdommerforeningen,

Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater, In-

stitut for Menneskerettigheder, Politiforbundet i Danmark, Retten i Grøn-

land, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Denne del af lovforslaget har endvidere i perioden fra den 20. december

2018 til den 10. januar 2019 af Grønlands Selvstyre været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

Avannaata Kommunia, Godthaab Jagtforening, Grønlands Erhverv, Grøn-

lands Fiskerilicenskontrol (GFLK), Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik

Sermersooq, Kommune Qeqertalik, Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnit-

tarfiat (MIO)

–

Børnetalsmanden, Orsiivik ApS, Qalut Vónin A/S, Qeqqata

Kommunia, Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK)

og Sammenslutningen af Fritidsjægere og Fritidsfiskere (TPAK).

Det bemærkes, at den udgave af lovforslaget, der blev sendt i høring, inde-

holdt et udkast til ændring af våbenlov for Grønland, som imidlertid er taget

ud efter ønske fra det daværende Naalakkersuisut.

2. Høringssvarene vedr. reform af politi- og anklagemyndig-

hed samt ny politiklageordning (lovforslagets § 1, nr. 1-2, § 1,

nr. 4, § 1, nr. 11-14, § 1, nr. 25-33, § 2 nr. 2, § 2, nr. 17, § 2,

nr. 35, og §§ 3-6)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Domstolsstyrelsen,

Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Institut for Menneskerettigheder,

Kommuneqarfik Sermersooq, Landsforsvareren for Grønland, Retten i

Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2.1. Generelt

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Fængselsforbundet, Grønlands

Landsret, Landsforsvareren for Grønland, Retten i Grønland, Rigspo-

litiet

Rigsadvokaten

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der nu tages skridt

til at modernisere politiet og reformere politiembedet og anklagemyndighe-

den, herunder at det kriminalitetsforebyggende arbejde søges styrket med

reformen. Instituttet finder det endvidere positivt, at der tages skridt til at

modernisere området for klager over politiet, og at det foreslås at etablere

Rådet for Politiklagesager i Grønland.

Kommuneqarfik Sermersooq

støtter op om forslaget til en bredt funderet,

styrket indsats i det kriminalitetsforebyggende arbejde, dels gennem strate-

gisk planlægning på specifikke indsatsniveauer, dels organisatorisk gennem

oprettelse af kredsrådet og udarbejdelsen af lokale samarbejdsplaner.

2.2. Politireformen

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet præcise-

rer lovudkastet i forhold til, hvilken status lov om politiets virksomhed (po-

litiloven) har i Grønland, som der henvises til flere steder i udkastet.

Justitsministeriet bemærker, at Grønlands Selvstyre har tilsluttet sig et ud-

kast til kongelig anordning om ikrafttræden af politiloven for Grønland.

Denne forventes at træde i kraft senest samtidig med nærværende lov-

forslag.

2.3. Reform af anklagemyndigheden

Institut for Menneskerettigheder

noterer sig, at statsadvokaterne i medfør

at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 61 e indtil videre vil kunne

overtage behandlingen af visse kriminalsager, herunder ved kredsretterne.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at det i sagens natur er væsentligt, at

de personer, som møder i retten, kender til grønlandske forhold, herunder

statsadvokaternes personale.

Justitsministeriet bemærker, at instituttets høringssvar har givet anledning

til at præcisere bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 61 e,

således at det nu fremgår, at den enkelte sag under alle omstændigheder

forudsættes forankret hos Grønlands Politi, og at Grønlands Politi i nød-

vendigt omfang orienterer statsadvokaten om relevante grønlandske for-

hold. Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse i

§ 61 e forudsættes anvendt i meget begrænset omfang.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Rådet for Grønlands Rets-

væsen foretager en grundig drøftelse af, om reformen af anklagemyndighe-

den og politiet giver anledning til en lignende reform af forsvarergerningen,

herunder under hensyntagen til, om landsforsvarerembedet udgør en til-

strækkelig styrkelse af forsvarerne med henblik på at sikre et effektivt for-

svar i kriminalsager.

Justitsministeriet er enig i vigtigheden af, at tiltalte har adgang til et effek-

tivt forsvar som forudsætning for en retfærdig rettergang. Blandt andet der-

for har Justitsministeriet udpeget en landsforsvarer for Grønland, der vare-

tager uddannelsen og rådgivningen af de autoriserede forsvarere.

Landsforsvareren har således til opgave at varetage hensynet til et effektivt

forsvar i kriminalsager og skal i den forbindelse forestå grund- og efterud-

dannelsen af de autoriserede forsvarere i Grønland, herunder udarbejde og

afholde kurser samt varetage den nærmere administration heraf. Endvidere

skal landsforsvareren rådgive og føre tilsyn med forsvarerne ved at besøge

kredsretterne i Grønland og fungere som bindeled mellem domstolene og

forsvarerforeningen. Landsforsvareren har således en afgørende rolle med

at sikre et effektivt forsvar i kriminalsager i Grønland.

Der har med den såkaldte justitspulje og nordatlantpulje været afsat hen-

holdsvis 3,5 mio. kr. i årene 2019-2022 og 7,5 mio. kr. i årene 2018-2021

til styrkelse af landsforsvarerembedet. De afsatte midler har medvirket til at

afhjælpe det efterslæb, der var i uddannelsen af autoriserede forsvarere.

Hermed er det blevet sikret, at der er tilstrækkeligt med autoriserede for-

svarere til at møde i kriminalsager i kredsretterne.

Justitsministeriet er løbende opmærksom på landsforsvarerordningen og

forsvareruddannelsen, herunder om der er behov for nye initiativer.

Det bemærkes i den forbindelse, at landsforsvarerordningen og forsvarer-

uddannelsen blev drøftet på mødet i Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2021.

En evalueringen af ordningen er forud herfor fremsendt til Folketingets

Grønlandsudvalg og Folketingets Retsudvalg den 29. september 2021 (Fol-

ketingets Grønlandsudvalg 2020-21 (Alm. del)

–

bilag 76 og Folketingets

Retsudvalg 2020-21 (Alm. del)

–

bilag 463). Der er overordnet set stor til-

fredshed med landsforsvarerordningen og det nuværende faglige niveau på

forsvareruddannelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet for Grønlands Retsvæsen på Rå-

dets møde i 2022 skal have en tværgående drøftelse af professionalisering

af retsvæsenets aktører, og i den forbindelse vil rådet drøfte forsvarerord-

ningen mere indgående.

2.4. Ny Politiklageordning

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet i udka-

stets kapitel 42 a om klage til Politiklagenævnet præciserer sagsgangen i

forhold til brugen af dansk henholdsvis grønlandsk, herunder at Politiklage-

myndigheden oversætter afgørelser og sagsakter mellem dansk og grøn-

landsk, hvis klageren eller den indklagede ønsker det.

Justitsministeriet bemærker, at instituttets høringssvar har givet anledning

til at præcisere i lovbemærkningerne, at Politiklagemyndigheden ved be-

handlingen af politiklagesager i Grønland skal anvende de samme sags-

gange i forhold til brugen af dansk henholdsvis grønlandsk som ved behand-

lingen af sager under den nuværende politiklagenævnsordning i Grønland.

Der vil således ske oversættelse af dokumenter fra dansk til grønlandsk og

omvendt samt medvirke tolk ved afhøringer mv., når dette er nødvendigt.

Dette svarer til praksis i Politiklagemyndighedens sagsbehandling i øvrigt.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

bemærker, at lovudkastets § 493

h, stk. 5, ikke ses at være identisk med den danske retsplejelovs § 741 c, stk.

3, 2 pkt., hvoraf det fremgår, at politiets samtykke til at gøre den forurettede

eller andre bekendt med indholdet af materialet alene er nødvendigt for ma-

teriale omfattet af § 741 c, stk. 2, 2. pkt.

Endvidere bemærker Politiklagemyndigheden, at der ikke i lovudkastet ind-

går en bestemmelse svarende til den danske retsplejelovs § 741 c, stk. 5.

For så vidt angår lovudkastets § 493 h, stk. 5, bemærker Justitsministeriet,

at bestemmelsen er ændret således, at det nu fremgår direkte, at bisidderen

ikke uden Politiklagemyndighedens samtykke må gøre den forurettede eller

andre bekendt med indholdet af materiale i sagen, som ikke vedrører foru-

rettede. Sagens materiale vedrørende forurettede udgør forurettedes forkla-

ring til Politiklagemyndigheden og andre dokumenter i sagen vedrørende

den forurettede, f.eks. lægelige udtalelser mv.

I forhold til bestemmelsen i den danske retsplejelovs § 741 c, stk. 5, bemær-

kes, at lovudkastets § 493 h er ændret således, at den nu indeholder en be-

stemmelse svarende til den danske retsplejelovs § 741 c, stk. 5. Med bestem-

melsen får en bisidder, der er antaget af den forurettede eller, hvis foruret-

tede er afgået ved døden, af forurettedes nære pårørende, samme beføjelser

som en beskikket bisidder, også selv om sagen ikke er omfattet af § 493 h,

stk. 1.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at lovudkastets § 493 h, stk. 4, er æn-

dret således, at det nu også fremgår, at bisidderen har ret til at gøre indsi-

gelse mod en bevisførelse i strid med retsplejelovens § 157, stk. 2, og at

retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, så vidt muligt berammes efter af-

tale med bisidderen. Samtidig præciseres det, at bisidderen skal underrettes

om andre retsmøder. Hermed er bestemmelsen i § 493 h, stk. 4, gjort iden-

tisk med den danske retsplejelovs § 741 c, stk. 1, som finder anvendelse efter

lovens § 1020 h, stk. 4, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i kapitel 66

a om forurettede i øvrigt finder anvendelse. Ændringen er nødvendig, idet

den grønlandske retsplejelovs kapitel 33 om forurettede ikke indeholder en

bestemmelse, der svarer til den danske retsplejelovs § 741 c, stk. 1.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

foreslår desuden, at det bør

fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, på hvilken måde en fravigelse af

§ 493 h, stk. 3 og 4, i praksis skal foregå i de situationer, der omfattes af stk.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til for-

slagets § 493 h, stk. 6, at bestemmelsen er indsat med henblik på at give

Politiklagemyndigheden de samme muligheder i forhold til en beskikket bi-

sidder, jf. forslaget til § 493 h, stk. 1, som politiet efter retsplejelovens §

340, stk. 4, har for at begrænse forsvarerens adgang til oplysninger, hvis

hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring

eller tredjemand undtagelsesvis gør det nødvendigt.

Som det også er tilfældet for politiet efter retsplejelovens § 340, stk. 4, er

det Politiklagemyndigheden, der selvstændigt afgør, om bestemmelsen i §

493 h, stk. 6, skal anvendes. Hvis forurettede er uenig i lovligheden af Poli-

tiklagemyndighedens afgørelse, kan spørgsmålet indbringes for retten efter

retsplejelovens § 341.

Herudover har

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

haft en række

sproglige og redaktionelle bemærkninger samt forslag til ændringer.

Justitsministeriet har indarbejdet Politiklagemyndighedens bemærkninger

og ændringsforslag i lovforslaget.

2.5. Overførsel af forvaringsdømte i udslusningsforløb

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der etableres adgang til at

klage over afgørelser om overførsel af en indsat fra en åben afdeling til for-

varingsafdelingen i Nuuk, herunder forvaringsdømte i udslusningsforløb.

Instituttet bemærker, at instituttet tidligere har anbefalet en lignende klage-

adgang i forbindelse med et høringssvar af 27. januar 2017 til forslag til lov

om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminalloven (anbringelse af

forvaringsdømte mv.).

Justitsministeriet bemærker, at der ved lov nr. 1718 af 27. december 2018

om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland (An-

bringelse af forvaringsdømte mv.) blandt andet blev skabt hjemmel til, at

der kan ske overførsel af forvaringsdømte, der er anbragt i åben afdeling i

anstalt i Grønland, til forvaringsafdelingen i Nuuk og fra denne afdeling til

åben afdeling i anstalt i Grønland.

Med loven blev der ikke etableret en klageadgang for afgørelser om tilba-

geførsel af en forvaringsdømt fra åben afdeling til en forvaringsafdeling.

Det fremgår af den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget, at

Justitsministeriet ikke fandt anledning til at ændre udgangspunktet i krimi-

nallovens § 245, stk. 3, om, at afgørelser, der træffes af ledelsen af Krimi-

nalforsorgen i Grønland, ikke kan indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Justitsministeriet bemærker, at der med nærværende lovforslag foreslås

indført hjemmel til, at der kan ske overførsel af forvaringsdømte, der som

led i et udslusningsforløb er anbragt i åben afdeling i anstalt i Grønland, til

forvaringsafdelingen i anstalten i Nuuk, hvis den forvaringsdømte viser sig

uegnet til ophold i åben afdeling, eller hvis denne anbringelse viser sig ikke

at give tilstrækkelig sikkerhed. Som det fremgår af pkt. 2.3.7 i lovforslagets

almindelige bemærkninger er baggrunden herfor, at det ikke kan antages,

at der med lov nr. 1718 af 27. december 2018 er skabt hjemmel til, at der

kan ske overførsel af de forvaringsdømte, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden den 1. august 2019 som led i et udslusningsforløb var anbragt

i åben afdeling i anstalt i Grønland, til forvaringsafdelingen i anstalten i

Nuuk.

Justitsministeriet finder heller ikke for så vidt angår denne gruppe forva-

ringsdømte anledning til at ændre kriminallovens udgangspunkt om, at af-

gørelser, der træffes af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed. Der er herved lagt vægt på

de samme forhold, som dem, der fremgår af den kommenterede hørings-

oversigt til lovforslaget til lov nr. 1718 af 27. december 2018.

3. Høringssvarene vedr. initiativer møntet på en styrkelse af

retsstillingen for ofre for forbrydelser og beskyttelse af vid-

ner (lovforslagets § 1, nr. 5-9, § 1, nr. 12, § 1, nr. 15-22, § 1,

nr. 24)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Uafhængige Politikla-

gemyndighed, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen,

Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Institut for Menneskerettigheder,

Retten i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

3.1. Generelt

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Den Uafhængige Politiklagemyndig-

hed, Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Rigspolitiet

Rigsad-

vokaten

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

Danske Advokater

finder det positivt, at de forbedringer på området, der

allerede er gennemført i Danmark, også gennemføres i Grønland.

3.2.Vejledning og information

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at ministeriet med fordel kunne

overveje, om ændringen af retsplejelov for Grønland skal afspejle den for-

ventede udstedelse af anordning om ikrafttræden for Grønland af ændringer

af offererstatningsloven, således at den foreslåede affattelse af § 336 i rets-

plejelov for Grønland med rette bør henvise til offererstatningslovens § 10,

stk. 4.

Justitsministeriet bemærker, at den omtalte anordning trådte i kraft den 1.

januar 2022, jf. anordning nr. 2461 af 14. december 2021 om ikrafttræden

for Grønland af forskellige love om ændring af lov om erstatning fra staten

til ofre for forbrydelser.

På den baggrund har Justitsministeriet revideret lovudkastet, så det nu

fremgår af pkt. 2.2.1.1 om gældende ret, at politiet efter den nugældende

bestemmelse i retsplejelovens § 336, stk. 2, skal vejlede om muligheden for

at ansøge om erstatning hos Det Grønlandske Nævn vedrørende Erstatning

fra Staten til Ofre for Forbrydelser og i den forbindelse udlevere et ansøg-

ningsskema. Det fremgår i forlængelse heraf, at politiets vejledningsforplig-

telse ligeledes fremgår af § 10, stk. 4, i lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser (offererstatningsloven), som er sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 472 af 25. september 1984 og senest ændret ved anordning

nr. 2461 af 14. december 2021.

3.3. Udvidelse af bistandsbisidderordningen

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet i be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 333, stk. 3, beskriver, hvad

der skal forstås ved »belastende omstændigheder« og »særligt behov for bi-

stand«. Instituttet anfører endvidere, at det herudover ikke fremgår, hvornår

der er en formodning for, at betingelserne for beskikkelse af en bistandsbi-

sidder er opfyldt. En sådan formodning kan efter instituttets opfattelse ind-

føres i sager, hvor forurettede er afgået ved døden som følge af en overtræ-

delse af kriminallovens § 86 (manddrab).

Justitsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede bestemmelse i

retsplejelovens § 333, stk. 3, at retten i tilfælde, hvor den forurettede er af-

gået ved døden som følge af forbrydelsen, efter anmodning kan beskikke en

bistandsbisidder for forurettedes efterladte nære pårørende, når særlige

hensyn taler for det.

Det fremgår af lovudkastets pkt. 2.3.2 om Justitsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning, at

beskikkelse af en bistandsbisidder i sådanne til-

fælde forudsætter, at der foreligger nogle særlige forhold

, og det er således

ikke i sig selv tilstrækkeligt, at den nærtstående har mistet et familiemedlem.

Det fremgår i forlængelse heraf, at det må bero på en konkret vurdering i

hvert enkelt tilfælde, hvor det navnlig bør indgå, om en pårørende skal vidne

under belastende omstændigheder eller i øvrigt i forhold til kriminalsagen

har et særligt behov for bistand.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at afgrænsningen af den foreslåede

bestemmelses anvendelsesområde svarer til den afgrænsning, som er fore-

taget i forhold til den danske retsplejelovs § 741 a, stk. 5. Hensigten med

denne afgrænsning er at give retterne en så vid skønsmæssig beføjelse, at

retterne kan beskikke en bistandsbisidder for forurettedes efterladte nære

pårørende i de situationer, hvor retterne på baggrund af de konkrete om-

stændigheder i sagen vurderer, at der er et særligt behov herfor.

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at af-

grænse eller præcisere de anførte eksempler yderligere eller at opstille sær-

lige formodningsregler, idet dette utilsigtet ville kunne begrænse bestem-

melsens anvendelse.

3.4. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

Datatilsynet

forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger udført

af grønlandske myndigheder vil ske i overensstemmelse med persondatalo-

ven og tilslutter sig på det foreliggende grundlag den vurdering, som frem-

går af særligt afsnit 2.2.5.2.2 af lovudkastet. For så vidt angår den praktiske

videregivelse af personoplysninger bemærker Datatilsynet i øvrigt, at det er

tilsynets opfattelse, at der skal anvendes kryptering ved transmission af for-

trolige og følsomme personoplysninger over internettet. Endelig forudsætter

Datatilsynet, at tilsynet i overensstemmelse med persondatalovens § 56 vil

blive hørt over eventuelle fremtidige udkast til regler, i det omfang reglerne

vedrører behandling af personoplysninger, herunder eventuelle bestemmel-

ser om at persondatalovens regler ikke finder anvendelse.

Justitsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger. Justitsmini-

steriet bemærker i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i §

336 b, stk. 3, i lovudkastet, at justitsministeren fastsætter nærmere regler

om underretningsordningen, herunder om at afgørelser ikke kan påklages

til en højere administrativ myndighed, og at persondatalovens bestemmelser

om oplysningspligt ikke finder anvendelse i forhold til den dømte. Justitsmi-

nisteriet vil i forbindelse med udnyttelse af denne bemyndigelsesbestem-

melse foretage høring af Datatilsynet i overensstemmelse med persondata-

lovens § 56 som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1238 af 14. ok-

tober 2016.

3.5. Adhæsionsprocessen

Retten i Grønland

finder det ikke hensigtsmæssigt, at anklagemyndighe-

den i Grønland fortsat pålægges at varetage adhæsionsprocessen, der efter

Retten i Grønlands vurdering i sin karakter og indhold i mange tilfælde vil

ligge væsentligt ud over, hvad man med rimelighed kan forvente, at politi-

uddannede anklagere har de juridiske forudsætninger for at varetage.

Retten i Grønland foreslår på den baggrund, at der i tilknytning til de fore-

slåede bestemmelser om bl.a. vejledning af forurettede og udvidelse af mu-

ligheden for at beskikke bistandsbisidder for forurettedes pårørende, tillige

etableres en mulighed for, at retten kan beskikke en juridisk uddannet bi-

standsadvokat i visse sager vedrørende personfarlig kriminalitet (alvorlige

sager, sager hvor børn er forurettede og sager med særligt komplicerede er-

statningsspørgsmål).

I forlængelse heraf anbefaler Retten i Grønland herudover en række yderli-

gere tiltag, som ikke umiddelbart har sammenhæng med lovudkastet, bl.a.,

at der tilvejebringes mulighed for, at kredsretten i medfør af retsplejelovens

§ 334, stk. 2, kan afvise at tage stilling til et erstatningskrav

–

også for per-

sonskade

–

hvis de oplysninger, der ligger til grund for kravet, er ufuldstæn-

dige.

Justitsministeriet bemærker, at grundlaget for udformningen af de gældende

regler om påkendelse af civile krav i forbindelse med behandlingen af kri-

minalsager i Grønland (adhæsionsprocessen) er beskrevet i Retsvæsens-

kommissionens betænkning nr. 1442/2004, om det grønlandske retsvæsen,

bind 2, s. 527 ff. Det fremgår i den forbindelse af betænkningen, at årsagen

til, at der ikke som i Danmark er indført en ordning i Grønland med mulig-

hed for advokatbeskikkelse til forberedelse af erstatningsspørgsmål, skyl-

des, at pligten til at fremme erstatningskravet efter kommissionens opfat-

telse i stedet mest hensigtsmæssigt bør påhvile politiet med henblik på at

give civile krav mod gerningsmanden en mere central placering i kriminal-

sagsprocessen og dermed styrke den forurettedes processuelle retsstilling.

Det anføres i forlængelse heraf, at en lang række af de sager, hvor den for-

urettede vil have et civilt krav mod gerningsmanden, desuden kan behandles

og afgøres af Det Grønlandske Nævn vedrørende Erstatning fra Staten til

Ofre for Forbrydelser.

Udformningen af § 334, i retsplejelov for Grønland, om behandlingen af

civile krav under kriminalsagen skal derfor ses i lyset af, at pligten til at

fremsætte erstatningskrav på den forurettedes vegne tilkommer politiet og

ikke en til formålet beskikket advokat, sammenholdt med Retsvæsenskom-

missionens ønske om at styrke den forurettedes processuelle retsstilling og

samtidig give civile krav mod gerningsmanden en mere central placering i

kriminalsagsprocessen.

Bl.a. er adgangen til at henskyde behandlingen af det civile krav til sædvan-

ligt civilt søgsmål efter bestemmelsens stk. 2 begrænset til tilfælde, hvor er-

statningskravet angår tingskade og rejser vanskelige retlige eller bevismæs-

sige spørgsmål, ligesom det er en betingelse, at retten forinden forgæves har

søgt at mægle forlig. Denne snævre adgang til at henskyde behandlingen af

civile krav til sædvanlige civile søgsmål har således til formål at varetage

væsentlige hensyn til den forurettede, som selv er nødsaget til at anlægge en

civil sag mod tiltalte/skadevolderen, i tilfælde hvor erstatningskravet ikke

afgøres under kriminalsagen.

Det bemærkes, at Justitsministeriet er opmærksom på, at der kan peges på

en række udfordringer forbundet med, at det i Grønland ikke i dag er muligt

for retterne at beskikke en juridisk uddannet bistandsadvokat. På den bag-

grund udarbejdede Justitsministeriet en indledende afdækning af mulighe-

derne for indførelse af en bistandsadvokatordning i Grønland, som blev

drøftet på mødet i Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2021. Overvejelserne

forventes fortsat på det kommende møde i Rådet i 2022, hvor professionali-

sering af retsvæsenets aktører skal drøftes. Retten i Grønlands anbefalinger

vedrørende adhæsionsprocessen vil i relevant omfang blive inddraget i det

videre arbejde.

4. Høringssvarene vedr. indførelse af motivationsbehand-

lingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhø-

jelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige,

tiltag mod indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer i an-

stalterne, betinget offentlig påtale af grove ærefornærmelser,

kriminalisering af selvhvidvask, udvidelse af adgangen til at

foretage udbyttekonfiskation og pålæg af psykologbehand-

ling i forbindelse med afsigelse af domme til tilsyn (lovforsla-

gets § 1, nr. 3, § 1, nr. 10, § 1, nr. 23, § 2, nr. 1, § 2, nr. 3-6, §

2, nr. 10-13, § 2, nr. 15-16, § 2, nr. 18-21, og § 2, nr. 30-32)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Børnetalsmanden

–

MIO, Den Danske Dommerforening,

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Grønlandske Hus, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen,

Finanstilsynet, Foreningen Grønlandske Børn, Fængselsforbundet, Grøn-

lands Landsret, Institut for Menneskerettigheder, Kriminalforsorgsforenin-

gen, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen mod Seksuelle Over-

greb, Politiforbundet i Danmark, Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Rigs-

politiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

4.1. Generelt

Advokatrådet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Den Danske

Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgsforeningen,

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Vestre Landsret og Østre Landsret

har

ikke bemærkninger til lovudkastet.

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

støtter fokus på seksuelle

overgreb, voldtægt og behandlingspladser. Organisationen håber, at lov-

forslaget vil føre til øget forebyggelse af seksuelle overgreb og øget støtte

til voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdom-

men.

Landsforeningen SIND

har bemærket, at der for tiden pågår et arbejde i

regi af SIND, hvis formål er at styrke SUGISAQ i Nuuk, der er en form for

søsterorganisation til SIND. Lovforslaget er efter SIND’s og SUGISAQ’s

opfattelse velbegrundet, navnlig styrkelsen af den sundhedsfaglige indsats i

Nuuk.

Det Grønlandske Hus i København

bemærker, at der som en yderligere

indsats mod euforiserende stoffer i anstalterne kan peges på, at det kan over-

vejes at indføre et kontantløst samfund i anstalterne i Grønland med inspi-

ration fra Herstedvester Fængsel i Danmark.

Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet på baggrund af Det Grønlandske

Hus’ høringssvar har anmodet Direktoratet for Kriminalforsorgen om at

overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre kontantløse betalinger

i anstalterne i Grønland. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at

etablering af en løsning med kontantløse anstalter i Grønland fagligt set vil

være hensigtsmæssig, men at Kriminalforsorgen i Grønland ikke har den it-

infrastruktur, som kræves for at etablere kontantløse institutioner.

Børnetalsmanden

har generelt givet udtryk for støtte til forslagene om

skærpelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af børn ved samleje og

andet seksuelt forhold, indførelse af behandlingspladser i Nuuk samt indfø-

relsen af mulighed for at foretage konfiskation hos børn under 15 år og ud-

videt adgang til udbytte konfiskation i sager vedrørende overtrædelse af lov-

givningen om euforiserende stoffer.

Foreningen Grønlandske Børn

ser positivt på indførelse af mulighed for

at foretage konfiskation hos børn under 15 år, da den nuværende retsstilling

kan medføre, at børn bliver inddraget i voksnes kriminelle handlinger. Det

er samtidig foreningens vurdering, at en ændring i muligheden for at fore-

tage konfiskation åbner op for at kunne iværksætte tiltag for at hjælpe unge

ud af en kriminel løbebane.

Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne.

4.2. Skærpelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af

børn ved samleje og andet seksuelt forhold

Det Kriminalpræventive Råd

har bemærket, at en forskningsoversigt fra

Justitsministeriet peger på, at straffens længde ikke umiddelbart har stor be-

tydning for gerningsmandens recidiv. Rådet peger på, at straffens længde

kun i begrænset omfang påvirker mængden af kriminalitet, der begås. Der-

imod er vished om straf væsentligere end straffens længde i et forebyggel-

sesmæssigt perspektiv. Derfor peger rådet på, at der også bør være fokus på,

at overgreb i øget omfang anmeldes og retsforfølges.

Justitsministeriet er enig i, at der er vigtigt, at der er fokus på, at overgreb

i øget omfang anmeldes og retsforfølges. I den forbindelse kan det oplyses,

at Grønlands Politi i 2020 har iværksat en landsdækkende oplysnings- og

anmeldelseskampagne, der netop har til formål at få børn og unge til at

anmelde seksuelle overgreb. Denne blev i 2021 udvidet til at omfatte mate-

riale til fagprofessionelle for at kunne hjælpe børn med disse anmeldelser.

Grønlands Politi har desuden udarbejdet en rapport om anmeldelsesbarri-

erer, der indeholder en analyse af anmeldelser af seksuelle overgreb mod

børn og unge, herunder en række anbefalinger til at få endnu flere til at

anmelde et overgreb. Et af elementerne er et styrket og mere formaliseret

samarbejde med fagprofessionelle på f.eks. social- og skoleområdet med

henblik på at opfange eventuelle overgreb. I tilknytning hertil kan undervis-

ning af fagprofessionelle, udarbejdelse af vejledninger og fastlæggelse af

procedurer for videregivelse af oplysninger om eventuelle overgreb nævnes.

Politiet er således allerede i gang med at implementere anbefalingerne.

Grønlands Landsret

har bemærket, at retspraksis for foranstaltninger i de

groveste sager om voldtægt af et barn, hvor der er tale om gentagne vold-

tægter og over en længere periode, typisk i familieforhold, ligger på mellem

5 og 5�½ års anstaltsanbringelse. En forhøjelse af foranstaltningsniveauet

med 50 pct. i disse sager vil indebære, at der kan idømmes mellem 7 og 8

års anstaltsanbringelse, hvilket også er foranstaltningsniveauet i grovere

drabssager.

Retten i Grønland

har bemærket, at lovforslaget indebærer en nyskabelse,

idet der lovgives med det formål at udstikke nærmere retningslinjer om for-

anstaltningsniveau for overtrædelse af en konkret bestemmelse i kriminal-

loven med henblik på at forhøje foranstaltningsniveauet i forhold til gæl-

dende ret.

Foreningen Grønlandske Børn

vurderer, at det set i forhold til barnets rets-

følelse ikke vil være tilstrækkeligt at forhøje foranstaltningsniveauet med

50 pct. i sager om voldtægt af børn ved samleje eller andet seksuelt forhold.

Foreningen foreslår, at der anvendes en minimumsforanstaltning, og at der

igangsættes en evaluering af kriminalloven, samt at der indføres et obliga-

torisk behandlingsforløb for krænkere.

Justitsministeriet har noteret sig Grønlands Landsrets og Retten i Grøn-

lands bemærkninger om foranstaltningsniveauet og nyskabelsen i relation

til at udstikke nærmere retningslinjer om det konkrete foranstaltningsni-

veau.

Justitsministeriet bemærker i relation til forslaget fra Foreningen Grøn-

landske Børn om obligatorisk krænkerbehandling, at der på Inatsisartuts

efterårssamling i 2020 blev fremsat forslag til inatsisartutbeslutning om at

pålægge Naalakkersuisut at rette henvendelse til Justitsministeriet med hen-

blik på at få indført regler om, at dømte seksualforbrydere også skal kunne

idømmes at modtage behandling. Et ændringsforslag blev imidlertid vedta-

get af Inatsisartut, idet psykiatrisk og medicinsk behandling af lægetiske

grunde ikke bør påtvinges dømte og har en begrænset effekt, hvis den dømte

ikke er motiveret. Det fremgår af det vedtagne ændringsforslag, at Naalak-

kersuisut pålægges at rette henvendelse til rigsmyndighederne med en an-

modning om, at det sikres, at personer, der er dømt til anstaltsanbringelse

for seksuelle overgreb, i forbindelse med opholdet i anstalt tilbydes og mo-

tiveres til at modtage resocialiserende behandling, således at de ikke begår

nye seksuelle overgreb. Justitsministeriet har allerede iværksat tre krimina-

litetsforebyggende tiltag i Kriminalforsorgen i Grønland, herunder indfø-

relse af motivationsbehandlingspladser i Anstalten i Nuuk, som dette lov-

forslag bl.a. skaber hjemmel til. Derudover er udviklet programindsatser,

som skal understøtte og optimere den kriminalpræventive indsats over for

personer dømt for seksualforbrydelser og Kriminalforsorgen er tillige ble-

vet integreret i Behandlingsnetværket. Indsatserne har til formål at motivere

og resocialisere dømte seksualforbrydere i Grønland.

4.3. Valg af afsoningsinstitution

Fængselsforbundet

er enig i de foreslåede fravigelser af nærhedsprincip-

pet.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Fængselsforbundet.

Det Grønlandske Hus i København

støtter oprettelsen af en særlig afde-

ling til seksualforbrydere. I den forbindelse peges på, at der ikke er de

samme muligheder for at tilbyde indsatte i Grønland kønsdriftsdæmpende

behandling, som der er for indsatte i Herstedvester Fængsel.

Justitsministeriet bemærker, at kønsdriftsdæmpende behandling er en sund-

hedsydelse, som varetages af selvstyret, da sundhedsområdet er et overtaget

område.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at der er et betydeligt recidiv hos

gerningsmænd, der begår overgreb mod børn, og derfor er det vigtigt at

styrke den forebyggende indsats over for denne gruppe. Rådet støtter såle-

des lovændringen, der muliggør en specialiseret behandlings- og resociali-

seringsindsats i Anstalten i Nuuk. Rådet bemærker derudover, at der bør

være fokus på, hvordan gerningsmændene bedst muligt integreres i lokal-

samfundet efter endt foranstaltning.

Justitsministeriet har noteret sig forslagene fra Det Kriminalpræventive

Råd og vil rette henvendelse til selvstyremyndighederne om muligheden for

at sikre et styrket samarbejde med fokus på overgangen fra anstalt til frihed.

4.4. Initiativer for at modvirke alkohol- og narkotikamisbrug

Fængselsforbundet

er enig i de foreslåede initiativer for at modvirke alko-

hol- og narkotikamisbrug.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at myndighederne løbende er

opmærksom på, i hvilke tilfælde anbringelse i enrum er en proportional di-

sciplinær foranstaltning i forbindelse med testning for indtagelse af ulovlige

stoffer og alkohol, og om andre foranstaltninger er bedre egnet til formålet

i det konkrete tilfælde.

Instituttet anbefaler endvidere, at myndighederne er opmærksomme på

overholdelsen af den indsattes retssikkerhedsgarantier i forbindelse med

ikendelse af disciplinære foranstaltninger, samt hvordan psykiske skade-

virkninger efter anbringelse i enrum kan forebygges, og hvad personalet skal

gøre, hvis en indsat viser tegn på at lide skade.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Fængselsforbundet og

Institut for Menneskerettigheder.

5. Høringssvarene vedr. kriminalisering af uretmæssig af-

skydning af håndvåben i bymæssig bebyggelse, øget vidnebe-

skyttelse, justering af betingelserne for anvendelse af obser-

vationscelle (lovforslagets § 2, nr. 7-9, § 2, nr. 14, § 2, nr. 22-

29, og § 2, nr. 33-34)

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Grønlands Erhverv, Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK),

Grønlands Landsret, Institut for Menneskerettigheder, Kommuneqarfik Ser-

mersooq, Politiforbundet i Danmark, Qalut Vónin A/S, Retten i Grønland,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i

Grønland (KNAPK), og

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

5.1. Generelt

Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Den Danske

Dommerforening, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet, Sammen-

slutningen af fiskere og fangere i Grønland (KNAPK), Grønlands Er-

hverv

Kommuneqarfik Sermersooq

har ikke bemærkninger til udka-

stet til lovforslag.

Domstolsstyrelsen

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at

de vil følge udviklingen i antallet af kriminalsager, som lovforslaget vil ge-

nerere, da der på sigt kan blive behov for at tilføre myndighederne flere res-

sourcer.

5.2. Skudafgivelse i bebyggede områder

Qalut Vónin A/S

anfører, at der i Nuuk findes en skydebane inden for by-

grænsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at forbuddet i

den foreslåede § 90, stk. 2, i kriminalloven, omfatter enhver form for uret-

mæssig afskydning inden for en afstand af 500 meter fra bymæssig bebyg-

gelse. Dette gælder uanset, om afskydningen sker til lands eller til vands.

Det bemærkes i den forbindelse, at det afgørende for, om der er tale om en

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, er, hvor skudafgivelsen finder

sted fra, og ikke i hvilken retning der skydes.

Hvis der skydes i retning mod byen eller bygden, vil der imidlertid efter om-

stændighederne kunne være tale om en overtrædelse af kriminalloven i øv-

rigt, herunder forsætlig fareforvoldelse (§ 90, stk. 2). Der henvises i den

forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Idet det alene er uretmæssig afskydning, der er omfattet af bestemmelsen,

er afskydning lovlig, hvis politiet har givet tilladelse hertil. Som eksempel

nævnes i lovforslaget konkurrenceskydning på en af politiet særlig godkendt

bane.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede bestemmelse er en

videreførelse af det allerede eksisterende forbud i § 12 i de lokale politived-

tægter, og at forbuddet derfor skal forstås i overensstemmelse hermed. Der

foreslås således ikke ændringer i forbuddets anvendelsesområde.

5.3. Udelukkelse fra fællesskab

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet sikrer, at

de præcise rammer og vilkår for anvendelse af observationscelle fastsættes

i en bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovændringen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 223 a, stk. 1, i kriminalloven, kan de

enkelte institutioner under kriminalforsorgen bestemme, at en indsat kort-

varigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget

opholdsrum eller i særlig observationscelle.

Efter det foreslåede stk. 2 fastsætter ledelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-

land regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og

anvendelse af observationsceller.

Kriminalforsorgen i Grønland har oplyst, at man forventer at kunne udstede

en bekendtgørelse om anbringelse efter kriminallovens § 223 a, der træder

i kraft samtidig med loven.

5.4. Gennemførelse af foranstaltninger over for mentalt re-

tarderede

Departement for Sundhed

hilser præciseringen mellem psykisk syge og

mentalt retarderede, herunder hvad der hører til henholdsvis sundhedsvæs-

nets og socialvæsnets ansvarsområde, velkommen.

6. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag

–

foruden de nævnte ændringer i pkt. 2-5 oven for

–

foretaget følgende ændringer:

6.1

Lovudkastets § 64, stk. 4, er ændret således, at det nu fremgår, at de to

lægmænd, der skal udpeges til Rådet for Politiklagesager i Grønland, udpe-

ges af Inatsisartut i stedet for af Naalakkersuisut.

6.2.

Lovudkastets § 336 b, stk. 2, er ændret således, at det fremgår, at reg-

lerne i stk. 1, om underretning af forurettede ved den dømtes udgang og

løsladelse mv. finder tilsvarende anvendelse i forhold til psykisk syge kri-

minelle i tilfælde, hvor der er afsagt dom til anbringelse i en psykiatrisk ledet

anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter de tidligere gældende reg-

ler, dvs. den nu ophævede bestemmelse i kriminallovens § 161, stk. 2, eller

efter den tidligere kriminallovs § 102, stk. 3.

6.3.

Lovudkastets § 492 r og § 493 m er ændret således, at forsvarspersonale

i tjenesten også er omfattet af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds

kompetence, når personalet udøver politimyndighed efter retsplejelovens §

62, stk. 3.

6.4.

Lovudkastets § 493 m, stk. 2, er præciseret således, at militær straffelov

ikke finder anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af stk. 1.

6.5.

Lovudkastets § 493 l er ændres således, at der som stk. 2 er indsat en ny

bestemmelse, hvorefter udgifter til advokatbeskikkelse i sager, der er om-

fattet af stk. 1, afholdes af statskassen. Med stk. 2 fastslås det udtrykkeligt,

at udgifter til advokatbeskikkelse i alle tilfælde afholdes endeligt af stats-

kassen for den, der vælger at lade en erstatningssag afgøre efter retsplejelo-

vens kapitel 42, som fastlægger en særlig procedure for behandling af krav

om erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning.

6.6.

Efter ønske fra Naalakkersuisut og Politiforbundet lægges der i lovud-

kastet op til at afskaffe kravet om, at politimesteren skal have bestået juri-

disk kandidateksamen.

6.7.

Det er tilføjet til kriminallovens § 22, stk. 1, at adgangen til at begære

offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har fremsat begæring

herom senest 6 måneder efter, at den pågældende har tilstrækkelig grundlag

til at fremsætte begæring om påtale. Til stk. 2 er det tilføjet, at hvis fristen

for begæring om offentlig påtale for en af de skyldige er overskredet, men

ikke for de øvrige skyldige, afgør anklagemyndigheden, om en begæring om

påtale mod disse skal tages til følge. Til stk. 3 er det tilføjet, at adgangen til

at begære offentlig påtale bortfalder, når der er forløbet 6 måneder efter den

forurettedes død.

6.8.

Der lægges op til, at kriminallovens § 120 ophæves som konsekvens af,

at rettighedsfortabelse og konfiskation med lovforslaget gøres til en anden

retsfølge af en forbrydelse.

6.9.

Lovudkastets § 2, nr. 15 er ændret i forhold til høringsudgaven, som

indeholdte et forslag til et nyt kapitel 37 i afsnit III i kriminallov for Grøn-

land om andre retsfølger af en forbrydelse. I lovudkastet foreslås det nu i

stedet at ændre overskriften til afsnit II, således at der til overskriften tilføjes

»andre retsfølger af en forbrydelse«.

Med lovforslaget vil overskriften til afsnit II i kriminalloven herefter være

»De enkelte foranstaltninger og andre retsfølger af en forbrydelse«. Ændrin-

gen foretages med henblik på, at kapitel 35 om bistandsværger, kapitel 36

om rettighedsfortabelse og kapitel 37 om konfiskation fremover skal anses

som andre retsfølger af en forbrydelse og ikke som foranstaltninger.

6.10.

Herudover er der foretaget visse ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter.