REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 154: Rigspolitiets og Rigsadvokatens evaluering af straffelovens § 79 a om opholdsforbud, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 154
Offentligt

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Dato: 31-01-2022

J. nr.: 2021-078124

Dok.nr.: 1785136

NEA Juridisk Sekretariat

–

Rigspolitiet

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Evaluering af straffelovens § 79 a – opholdsforbud

1. Baggrund

Straffelovens § 79 a om opholdsforbud til personer med tilknytning til banderelateret krimi-

nalitet blev indført ved lov nr. 1402 af 5. december 2017, som trådte i kraft den 7. december

2017. Det følger af lovens forarbejder, afsnit 2.1.3.10. i de almindelige bemærkninger, at

der efter en periode på 4 år bør foretages en evaluering af opholdsforbuddet, herunder

med henblik på en vurdering af, om der er behov for justeringer på baggrund af de praktiske

erfaringer med ordningen.

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Rigspolitiet og Rigsadvokaten om en ud-

talelse.

Det bemærkes, at medmindre andet er angivet, anvendes ’bande’ og ’bandegrupperinger’

mv. i det følgende som fællesbetegnelse, der omfatter de forskellige dele af bandemiljøet,

herunder rockergrupperingerne.

2. Ordningen om opholdsforbud

Efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., kan en person, der idømmes ubetinget frihedsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, som er

omfattet af straffelovens § 81 a (om strafforhøjelse for visse straffelovsovertrædelser med

relation til en konflikt i bandemiljøet mv.), ved dommen gives et opholdsforbud.

Det samme gælder efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., den, som idømmes ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-

trædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven, og som har tilknyt-

ning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,

når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Overtrædelse af et opholdsforbud straffes efter straffelovens § 124 a med fængsel indtil 2

år.

3. Erfaringer med opholdsforbud

3.1. Domme og sigtelser

I perioden fra 2018 til og med 2021 er der ifølge Rigsadvokaten i alt 92 personer, der ved

endelig dom er idømt et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at i alt 21 personer i perioden fra 2019 til og

med 2021 er sigtet 57 gange for overtrædelse af et opholdsforbud efter straffelovens § 79

a, mens der ifølge Rigsadvokaten er i alt 6 personer, der har modtaget en endelig afgørelse

for overtrædelse af et idømt opholdsforbud efter straffelovens § 124 a.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 154: Rigspolitiets og Rigsadvokatens evaluering af straffelovens § 79 a om opholdsforbud, fra justitsministeren

Side 2

Det er Rigsadvokatens vurdering, at domstolene følger det i forarbejderne til straffelovens

§ 124 a fastsatte strafudgangspunkt, hvorefter en overtrædelse af et opholdsforbud i før-

stegangstilfælde som udgangspunkt skal straffes med ubetinget fængsel i 60 dage.

3.2. Politiets erfaringer med opholdsforbud

Halvdelen af landets politikredse har gode erfaringer med anvendelse af opholdsforbud

efter straffelovens § 79 a.

Det er politikredsenes vurdering, at opholdsforbud efter straffelovens § 79 a kan være et

effektivt redskab til at fjerne bandemedlemmer fysisk fra deres sædvanlige miljø. Det er

samtidig kredsenes vurdering, at bandemedlemmerne typisk oplever det som meget ind-

gribende at blive forhindret i at færdes i f.eks. det område, hvor de er opvokset og har deres

daglige liv.

Et opholdsforbud medfører ikke nødvendigvis mindre uro eller færre konflikter, men det

medfører i nogle tilfælde, at grupperinger i perioder svækkes og har mindre aktivitet. Det

er således erfaringen fra flere politikredse, at et opholdsforbud medfører, at det pågæl-

dende medlem af en gruppering fjernes fra sine faste og vante omgivelser og dermed bliver

tvunget til at opholde sig et sted, hvor grupperingen ikke er så talstærkt til stede.

Bandegrupperinger er imidlertid meget dynamiske og mobile, herunder i forhold til deres

opholdssted. Enkelte politikredse er således bekendt med, at gruppers opholdssted er ble-

vet flyttet til steder placeret uden for det geografiske område, der er omfattet af opholds-

forbuddet. Dette ses særligt at være tilfældet, hvor flere af en grupperings medlemmer er

idømt et opholdsforbud i det samme område.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at de resterende politikredse ikke har erfaring eller kun

begrænset erfaring med redskabet.

Endvidere bemærkes, at muligheden for at idømme et opholdsforbud alene har eksisteret

i fire år, og at den persongruppe, der modtager et opholdsforbud, typisk bliver idømt læn-

gere fængselsstraffe, og at opholdsforbuddet derfor først får virkning efter endt afsoning.

3.3. Anklagemyndighedens erfaringer med anvendelse af opholdsforbud

Opholdsforbud efter straffelovens § 79 a har i perioden 2018-2020 været udpeget af Rigs-

advokaten som et anklagerfagligt fokusområde. Det betyder, at Rigsadvokaten i samar-

bejde med de regionale statsadvokater i perioden løbende har fulgt anvendelsen af be-

stemmelsen for derigennem at afdække bestemmelsens anvendelse i retspraksis.

Det er Rigsadvokatens vurdering, at der i sager, hvor den tiltalte dømmes efter straffelo-

vens § 81 a, typisk også idømmes et opholdsforbud efter § 79 a, stk. 1, 1. pkt., når der er

nedlagt påstand herom.

Det er imidlertid Rigsadvokatens vurdering, at der kan være visse bevismæssige udfordrin-

ger forbundet med at få en tiltalt idømt et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1,

2. pkt. Det skyldes, at domstolene på baggrund af ordlyden af bestemmelsen i visse tilfælde

har lagt til grund, at bandetilknytningen skal være gældende på domstidspunktet og ikke

på gerningstidspunktet. Bandetilknytningen på domstidspunktet kan dog være vanskelig at

Dok.nr. 1785136

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 154: Rigspolitiets og Rigsadvokatens evaluering af straffelovens § 79 a om opholdsforbud, fra justitsministeren

bevise, navnlig hvis den tiltalte har været varetægtsfængslet i en længere periode op til

Dok.nr. 1785136

dommen.

Der kan fra retspraksis henvises til Østre Landsrets dom af 29. januar 2020 (gengivet i

U.2020.1389), hvor landsretten frifandt den tiltalte for anklagemyndighedens påstand om

opholdsforbud under henvisning til, at den tiltalte ikke længere havde tilknytning til en ban-

degruppering på tidspunktet for landsrettens domsafsigelse.

3.4. Særligt om den geografiske udstrækning af et idømt opholdsforbud

Opholdsforbud er et forbud mod at færdes eller opholde sig i et eller flere geografisk nær-

mere afgrænsede områder. Områderne omfatter stedet, hvor kriminaliteten er begået, eller

hvor gruppen af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig, jf. straffelovens §

79 a, stk. 2.

Forarbejderne til straffelovens § 79 a lægger bl.a. op til, at et opholdsforbud som udgangs-

punkt skal omfatte den eller de kommuner, hvor den banderelaterede lovovertrædelse, der

ligger til grund for opholdsforbuddet, er begået. Retspraksis viser imidlertid, at domstolene

– med enkelte undtagelser – hidtil har lagt en restriktiv linje ved fastsættelsen af opholds-

forbuddets geografiske udstrækning. Det skyldes, at domstolene foretager en samlet pro-

portionalitetsafvejning, hvor bl.a. karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kri-

minalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en konflikt mellem for-

skellige grupper, indgår. Domstolene synes på den baggrund overordnet set at være tilba-

geholdende med at idømme opholdsforbud, der gælder for hele kommuner.

Østre Landsret har dog i dom af 21. juni 2021 (gengivet i TfK.2021.971) afgrænset et op-

holdsforbud til bl.a. at omfatte samtlige registrerede klubhuse og andre lokaliteter, der re-

laterer sig til en navngiven gruppering samt støttegrupper i Danmark, og dertilhørende jord-

stykker.

Det er politikredsenes vurdering, at den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet efter

straffelovens § 79 a, stk. 2, generelt vurderes at være relevant og tilstrækkelig. Køben-

havns Politi har dog bemærket, at det er erfaringen, at domstolene typisk fastsætter op-

holdsforbuddet til at omfatte et geografisk meget afgrænset område, og at det efter Køben-

havns Politis opfattelse vil være hensigtsmæssigt, hvis områderne blev udvidet, idet dette

kan have indvirkning på grupperingernes mulighed for at finde nye opholdssteder. Rigspo-

litiet skal i forlængelse heraf bemærke, at øget brug af opholdsforbud i hele kommuner – i

det omfang det er muligt – potentielt vil medføre, at grupperingen hindres i at flytte tilholds-

stedet inden for kommunen, f.eks. til en anden bydel i kommunen.

Rigspolitiet vurderer dog, at i det omfang kriminaliteten er begået langt fra det geografiske

område, hvor gruppen normalt opholder sig (f.eks. hvis kriminaliteten er begået i Jylland,

mens gruppen primært opholder sig på Sjælland), vil opholdsforbuddet alene have en be-

grænset effekt, medmindre der samtidig idømmes et opholdsforbud i det område, hvor

gruppen normalt holder til.

Det er herudover politikredsenes vurdering, at når navnlig rockere som følge af et opholds-

forbud efter straffelovens § 79 a bliver afskåret fra at komme i gruppens klubhuse, medvir-

ker det til, at det bliver mere vanskeligt for de pågældende at genoptage deres kriminelle

aktiviteter i klubregi.

Side 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 154: Rigspolitiets og Rigsadvokatens evaluering af straffelovens § 79 a om opholdsforbud, fra justitsministeren

Rocker- og bandemiljøet er imidlertid – som nævnt - meget dynamisk, hvilket også afspej-

Dok.nr. 1785136

les i gruppernes tilholdsholdssteder. Det er således ikke ualmindeligt, at grupperinger (her-

under også rockergrupperinger) flytter til nye tilholdssteder. Det kan eksempelvis skyldes,

at eksisterende tilholdssteder lukkes af politiet eller kommunen, interne forhold i grupperin-

gen, billigere lejemål på en anden adresse mv. I praksis kan det have den konsekvens, at

de tilholdssteder, som er omfattet af den dømtes opholdsforbud, ikke længere benyttes

som et tilholdssted, når den dømte har afsonet sin (eventuelle længerevarende) dom, og

dermed kan et opholdsforbud, der alene omfatter klubbens aktuelle tilholdssteder, vise sig

at være uden konsekvens for personens færden eller aktiviteter i klubregi efter endt afso-

ning.

3.5. Politiets håndhævelse af den dømtes overtrædelse af opholdsforbud

Rigspolitiet vurderer, at det generelt er muligt at håndhæve opholdsforbuddene. En væ-

sentlig årsag hertil er, at politiet har et godt kendskab til de dømte personer og de gruppe-

ringer, som personerne er tilknyttet. Håndhævelsen sker således ikke alene ved, at perso-

nerne antræffes af politiet inden for det område, der er omfattet af opholdsforbuddet, men

også gennem politiets systematiske monitering af bandemiljøet, hvor der f.eks. via andre

efterforskninger, tilgængelig videooptagelse og lignende tilgår politikredsene oplysninger

om, at et opholdsforbud er overtrådt.

Flere politikredse har dog påpeget, at håndhævelsen af opholdsforbuddet i praksis bliver

besværliggjort af, at domstolene – som nævnt under afsnit 3.4. – er tilbageholdende med

at idømme opholdsforbud, der gælder for hele kommuner. Når opholdsforbuddet begræn-

ses til udvalgte områder eller enkelte, specifikke adresser, stiller det tilsvarende store krav

til politiets dokumentation for, hvor overtrædelsen er sket, ligesom der eventuelt skal udar-

bejdes detaljeret kortmateriale mv., før et opholdsforbud kan håndhæves af politiet.

3.6. Beregning af længden af opholdsforbud

Det følger af straffelovens § 79 a, stk. 4, at et opholdsforbud gives fra 1 til 10 år regnet fra

endelig dom. Det følger endvidere af straffelovens § 79 a, stk. 4, at den tid, hvor den dømte

afsoner fængselsstraf, ikke medregnes i opholdsforbuddets gyldighedsperiode. Ved afso-

ning af fængselsstraf forlænges opholdsforbuddet således med den tid, som den pågæl-

dende har afsonet, eller eventuelt har været varetægtsfængslet. Det gælder også, hvis

afsoningen eller varetægtsfængslingen påbegyndes efter, at opholdsforbuddet er trådt i

kraft.

Som følge heraf kan det være vanskeligt for såvel den domfældte som politiet at holde styr

på, hvornår et idømt opholdsforbud gælder.

Det er Rigsadvokatens vurdering, at dette i visse tilfælde vil kunne føre til, at der ikke kan

føres bevis for, at den domfældte har det fornødne forsæt til at overtræde et opholdsforbud,

og at der derfor ikke kan ske domfældelse efter straffelovens § 124 a.

For at imødegå disse udfordringer besluttede Rigsadvokaten og Rigspolitiet i august 2021,

at Politiets Administrative Center (PAC), Kriminalregisterafdelingen, fremadrettet skal fore-

stå vejledning om varigheden af opholdsforbud idømt efter bl.a. straffelovens § 79 a. Det

blev samtidig besluttet, at opholdsforbud efter bl.a. straffelovens § 79 a registreres særskilt

i Kriminalregisteret (KR). Kriminalregisterafdelingen sikrer samtidig, at der altid udarbejdes

Side 4

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 154: Rigspolitiets og Rigsadvokatens evaluering af straffelovens § 79 a om opholdsforbud, fra justitsministeren

og journaliseres et notat, når en person, der er idømt et opholdsforbud, eller dennes for-

Dok.nr. 1785136

svarsadvokat, modtager vejledning om længden af et idømt kontaktforbud. Dette kan un-

derstøtte en eventuel senere proces, hvor anklagemyndigheden skal bevise overtrædelse

af opholdsforbuddet.

4. Afsluttende bemærkninger

Politiet og anklagemyndigheden har overordnet gode erfaringer med anvendelse af op-

holdsforbud efter straffelovens § 79 a, som bl.a. kan være et effektivt redskab til at fjerne

bandemedlemmer fra deres sædvanlige nærmiljø. Opholdsforbud medfører dog ikke nød-

vendigvis mindre uro eller færre konflikter, men det kan i nogle tilfælde medføre, at en

gruppering i perioder er svækket eller har mindre aktivitet i de berørte områder.

Side 5