REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 152
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. februar 2022

Sikkerhedskontor I

Benjamin Vynne Mus-

chinsky

2022-60-0119

2294686

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital

informationsudveksling i terrorsager

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat.

KOM (2021) 757.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 1. december 2021 et forordningsforslag til æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (”Eu-

rojustforordningen”) og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår

digital informationsudveksling i terrorsager. Eurojustforordningen er om-

fattet af retsforbeholdet og finder derfor ikke anvendelse i Danmark, men

Danmark har en samarbejdsaftale med Eurojust. Rådsafgørelse

2005/671/RIA finder desuden anvendelse for Danmark. Med Kommissio-

nens forslag vil informationsudveksling i terrorsager i Eurojust-regi overgå

fra rådsafgørelsen, så det fremover vil være reguleret i Eurojustforordnin-

gen, som ikke finder anvendelse i Danmark. Forslaget har overordnet til

formål at give Eurojust mulighed for at spille en stærkere og mere proaktiv

rolle med hensyn til at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mel-

lem nationale myndigheder, herunder navnlig i forbindelse med terrorsa-

ger. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og mindre øko-

nomiske konsekvenser for EU-budgettet. Fra dansk side er man overordnet

Side 1/7

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager, fra justitsministeren

positivt indstillet over for forslaget, men regeringen har fokus på at afklare

de nærmere konsekvenser af, at samarbejdet om informationsudveksling i

terrorsager i Eurojust-regi fremover vil være omfattet af retsforbeholdet,

samt forslagets øvrige betydning for Danmarks samarbejde med Eurojust.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 757 af 1. december 2021 fremlagt et

ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Eurojust

2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital in-

formationsudveksling i terrorsager.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. novem-

ber 2018 om Den Europæiske Unions agentur for Strafferetligt Samarbejde

(Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse

2002/187/RIA, fastlægger Eurojusts opgaver, kompetencer og funktioner.

Denne forordning kaldes Eurojustforordningen, og er omfattet af det danske

retsforbehold, hvorfor den ikke finder anvendelse i Danmark. Danmark har

imidlertid en aftale om strafferetligt samarbejde med Eurojust, og ændringer

i Eurojusts mandat kan derfor have betydning for Danmarks samarbejde

med Eurojust.

Bekæmpelse af terrorisme har været en del af Eurojusts mandat siden dets

oprettelse i 2002 og er fortsat en af hovedprioriterne. Et af de centrale aspek-

ter i den forbindelse er det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister.

Registret er oprettet på baggrund af Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20.

september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende

terrorhandlinger. I denne rådsafgørelse er der således bl.a. fastsat en pligt

for medlemslandene til at indsamle visse oplysninger om terrorsager og ud-

levere dem til Eurojust. Rådsfgørelsen er ikke omfattet af Danmarks rets-

forbehold.

Forslaget om ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Eurojust 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår di-

gital informationsudveksling i terrorsager blev bebudet i Kommissionens

meddelelse om digitalisering af retsvæsenet i EU som en del af et bredere

initiativ, der skal muliggøre sikker elektronisk kommunikation og udveks-

ling af oplysninger og dokumenter mellem domstole, nationale myndighe-

der og agenturer for retlige og indre anliggender.

Side 2/7

Kommissionens forslag vil indebære, at samarbejdet med Eurojust om ud-

veksling af oplysninger vedrørende terrorhandlinger, som i dag er reguleret

ved ovennævnte afgørelse, fremover vil være reguleret i selve Eurojustfor-

ordningen, der pga. retsforbeholdet ikke finder anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op at styrke Eurojusts mulighed for at

spille en stærkere og mere proaktiv rolle med hensyn til at støtte og styrke

koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har

til opgave at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, navnlig terror-

handlinger. Eurojust skal således have bedre muligheder for at identificere

forbindelser mellem parallelle grænseoverskridende efterforskninger og

retsforfølgninger vedrørende terrorhandlinger samt give proaktiv feedback

om disse forbindelser til medlemslandene. Derudover skal forslaget gøre da-

taudvekslingen mellem medlemslandene, Eurojust og tredjelande mere ef-

fektiv og sikker.

For at nå disse mål har forslaget også til formål at skabe retssikkerhed med

hensyn til det præcise anvendelsesområde for forpligtelsen til at udveksle

oplysninger i terrorsager og forbindelsen til Rådets afgørelse 2005/671/RIA.

Forslaget har således for det første til formål at styrke Eurojusts muligheder

for at identificere forbindelser mellem igangværende og afsluttede terrorsa-

ger, bl.a. ved at præcisere og styrke de nationale myndigheders forpligtelse

til at udveksle oplysninger i terrorsager med Eurojust. Forslaget skal således

bidrage til at afhjælpe, at den nuværende informationsudvekslingsforplig-

telse i Rådets afgørelse 2005/671/RIA ikke er tilstrækkelig præcis.

Forslagets artikel 1, stk. 2, indeholder regler om, at hvert medlemsland ud-

peger en Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet. Som konsekvensæn-

dring beskrives det i forslagets artikel 2, stk. 2, litra a, at den tilsvarende

bestemmelse i Rådets afgørelse 2005/671/RIA artikel 2, stk. 2, om udpeg-

ning af en national Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet ophæves.

Medlemslandenes forpligtelse til at udveksle oplysninger om terrorsager be-

skrives nærmere i forslagets artikel 1, stk. 4. Det fremgår heraf bl.a., at med-

lemslandenes kompetente nationale myndigheder underetter deres nationale

Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet om igangværende eller afslut-

tede strafferetlige efterforskninger, der overvåges af de retslige myndighe-

der, retsforfølgninger, retssager og retsafgørelser om terrorhandlinger, når

Side 3/7

de retslige myndigheder er involveret. Det fremgår videre, at forpligtelsen

gælder i alle sager om terrorhandlinger, uanset om der er en kendt forbin-

delse til et andet medlemsland eller et tredjeland, medmindre sagen på grund

af særlige omstændigheder klart kun berører ét medlemsland.

De oplysninger, der omfattes af udvekslingsforpligtelsen, omfatter operatio-

nelle personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger opreg-

net i bilag III til forordningen. Dette omfatter bl.a. biometriske oplysninger.

Som konsekvensændring foreslås det i artikel 2, stk. 2, litra b og c, at for-

pligtelsen til at udveksle oplysninger med Eurojust i terrorsager udgår af

Rådets afgørelse 2005/671/RIA.

Med henblik på yderligere at styrke informationsudvekslingen har forslaget

desuden til formål at tilvejebringe et retligt grundlag for etablering og brug

af sikre digitale kommunikationskanaler. Samtidig foreslås det, at medlem-

slandene forpligtes til at indføre foranstaltninger, der sikrer halvautomatisk

ajourføring af strukturerede oplysninger fra nationale databaser. Forslaget

skal dermed bidrage til at afhjælpe, at oplysninger ofte ikke udveksles på

grund af manglen på sikre kommunikationskanaler og den administrative

byrde, der er forbundet med manuel udtrækning af oplysninger.

Forslagets artikel 1, stk. 5, indeholder således nye regler om etablering og

brug af sikre kommunikationskanaler mellem alle medlemslande og Euro-

just i forbindelse med udveksling af følsomme oplysninger. Forslaget inde-

holder ligeledes regler om, at medlemslandene fremsender oplysningerne på

en halvautomatisk måde fra de nationale registre og på struktureret vis som

fastsat af Eurojust.

Forslaget har for det andet til formål at modernisere Eurojusts sagsforvalt-

ningssystem med henblik på at understøtte Eurojusts muligheder for at spille

en mere proaktiv rolle i det digitaliserede retlige samarbejde, herunder i for-

hold til at identificere forbindelser mellem igangværende og afsluttede terr-

orsager.

Med forslaget udgår de tekniske detaljer vedrørende sagsforvaltningssyste-

met af Eurojustforordningen, hvilket skal gøre det muligt at modernisere

systemet. Forslaget indeholder desuden regler om, at de nationale medlem-

mer har kontrol over og ansvar for de oplysninger, de modtager fra de na-

tionale kompetente myndigheder, og at de operationelle personoplysninger

Side 4/7

kun bør udveksles, i det omfang de nationale kompetente myndigheder til-

lader udveksling af oplysningerne. Endelig indeholder forslaget regler om

adgang til sagsfovaltningssytemet på nationalt plan.

For det tredje har forslaget til formål at skabe et klart retligt grundlag for

Eurojusts samarbejde med forbindelsesanklagere fra tredjelande. Forslaget

indeholder således regler, der bl.a. skal bidrage til at afhjælpe uklarheder

med hensyn til udveksling af oplysninger med disse forbindelsesanklagere.

For at præcisere samarbejdet med forbindelsesanklagere fra tredjelande i

Eurojust indeholder forslagets artikel 1, stk. 9, således bestemmelser om en

ny artikel 54a i Eurojustforordningen, der giver forbindelsesanklagere fra

tredjelande adgang til Eurojusts sagsforvaltningssystem, og som regulerer

videregivelsen af oplysninger fra Eurojust til disse via sagsforvaltningssy-

stemet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i relation til nærhedsprincippet anført i forslaget, at ter-

rorhandlinger ofte er af grænseoverskridende karakter og derfor ikke kan

bekæmpes effektivt, såfremt der alene handles på nationalt plan.

Kommissionen peger bl.a. på, at Eurojust har til opgave at støtte og styrke

koordineringen og samarbejdet mellem de nationale retsmyndigheder i for-

bindelse med grov kriminalitet, herunder terrorisme, der berører to eller

flere medlemslande eller kræver retsforfølgning på fælles basis. Kommis-

sionen peger på, at forslaget har til formål at forbedre Eurojusts evne til at

handle i disse sager, og at forslaget derfor har en iboende EU-dimension.

Kommissionen anfører desuden, at medlemslandene ikke kan skabe en mere

hensigtsmæssig retlig ramme for terrorbekæmpelsesregistrets funktions-

måde og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA alene, og at det derfor

er op til EU at fastlægge de juridisk bindende instrumenter for at opnå disse

resultater i overensstemmelse med de beføjelser, som EU er tillagt ved EU-

traktaterne.

Side 5/7

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i vurderingen af, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende ret

Ændringsforordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet. Det samme er

Eurojustforordningen. Danmark har dog en aftale om strafferetligt samar-

bejde med Eurojust, som blev indgået den 7. oktober 2019, og som trådte i

kraft den 11. december 2019.

Danmark deltager endvidere i samarbejdet om terrorismesager gennem Eu-

rojust på grundlaget af Rådets afgørelse 2005/671/RIA, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, og som derfor finder anvendelse i Danmark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser

Forslaget indebærer, at samarbejdet om informationsudveksling i terrorsa-

ger i Eurojust-regi fremover vil være omfattet af det danske retsforbehold,

da samarbejdet med forslaget vil skulle ske på grundlag af Eurojustforord-

ningen og ikke længere på grundlag af Rådets afgørelse 2005/671/RIA. Det

vil således skulle afklares, hvad betydningen af dette vil være i forhold til

Danmarks fortsatte samarbejde med Eurojust på dette område.

Økonomiske konsekvenser

Vedtages Kommissionens forslag i sin nuværende form, skønnes indvirk-

ning på EU-budgettet at være ca. 33 mio. euro i alt for perioden 2024-2027.

Danmark har en samarbejdstale med Eurojust, som indebærer, at Danmark

bidrager til Eurojusts indtægter med et årligt beløb, der beregnes i henhold

til Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) som en procentdel af de delta-

gende landes, herunder Danmarks, BNI.

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at medføre nationale merudgifter i øv-

rigt. Det bemærkes, at evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsak-

ter afholdes inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillings-

ramme,

jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Side 6/7

8. Høring

Forslaget blev den 17. januar 2022 sendt i høring i specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

slandes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for et effektivt europæisk

samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder

terror.

Det er afgørende for regeringen, at danske myndigheder har de rette værk-

tøjer til at bekæmpe terror og anden grænseoverskridende kriminalitet. Re-

geringen har i den forbindelse fokus på, at myndighederne i Danmark fortsat

skal have adgang til flest mulige oplysninger med henblik på at forebygge

og efterforske terroraktiviteter.

Regeringen vil derfor have fokus på at afklare de nærmere konsekvenser af,

at samarbejdet om informationsudveksling i terrorsager i Eurojust med for-

ordningsforslaget vil ske på grundlag af Eurojustforordningen, som er om-

fattet af retsforbeholdet, herunder i forhold til at afdække muligheder for at

Danmark fortsat kan samarbejde med Eurojust på dette område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 7/7