Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2522451_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. februar 2022
Databeskyttelseskontoret
Abulfaz Melikov
2021-790-0994
2305976
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-634/21, Schufa Holding
1. Indledning
Verwaltungsgericht Wiesbaden (forvaltningsdomstolen i Wiesbaden) har i
en sag om et kreditoplysningsbureaus udarbejdelse af en såkaldt kreditvær-
dighedsscoring om en tysk borger forelagt EU-Domstolen to præjudicielle
spørgsmål om forståelsen af databeskyttelsesforordningen
1
.
Det andet præjudicielle spørgsmål vurderes at være af dansk interesse, idet
besvarelsen af dette spørgsmål kan få betydning for det nationale råderum i
artikel 6, stk. 2 og 3, i databeskyttelsesforordningen om medlemsstaternes
muligheder for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser.
Spørgsmålet vedrører således bl.a., om artikel 6, stk. 1, i databeskyttelses-
forordningen skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en na-
tional bestemmelse, som fastsætter betingelser for en privat dataansvarligs
anvendelse af en kreditværdighedsscoring. Spørgsmålet bliver aktuelt, så-
fremt EU-Domstolen ved besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål
kommer frem til, at en automatisk udarbejdelse af en kreditværdighedssco-
ring af en borger ikke falder inden for anvendelsesområdet i databeskyttel-
sesforordningens artikel 22, stk. 1, om automatiske individuelle afgørelser,
herunder profilering.
2. Sagens faktiske omstændigheder
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse).
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-634/21, Schufa Holding, fra justitsministeren
2522451_0002.png
I den forelagte sag har en borger (sagsøger) anlagt sag mod den tyske delstat
Hessen (sagsøgte), repræsenteret ved delstatens datatilsynsmyndighed. Sa-
gen er anlagt på baggrund af sagsøgtes afvisning af at foretage sig yderligere
i forhold til en klage over den behandling af sagsøgerens personoplysninger,
som et kreditoplysningsbureau (adciteret) havde foretaget.
Kreditoplysningsbureauet havde automatisk udarbejdet en såkaldt kredit-
værdighedsscoring, dvs. en prognose af sandsynligheden for borgerens til-
bagebetaling af et lån baseret på personoplysninger udarbejdet efter mate-
matisk-statistiske metoder. På baggrund af scoringen afviste en kreditgiver,
som modtog scoringen fra kreditoplysningsbureauet, sagsøgers låneansøg-
ning. Sagsøger bad kreditoplysningsbureauet om indsigt i og sletning af op-
lysningerne, hvilket bureauet kun imødekom i begrænset omfang, hvorefter
sagsøger klagede til datatilsynsmyndigheden. Sagsøgte afviste klagen under
henvisning til, at kreditoplysningsbureauet havde opfyldt betingelserne i en
nationalt fastsat regel, der angiver de nærmere betingelser for anvendelse af
en kreditværdighedsscoring. Betingelserne fremgår således ikke af selve da-
tabeskyttelsesforordningen.
Den tyske forvaltningsdomstol i Wiesbaden har bl.a. begrundet forelæggel-
sen med, at det er forbundet med tvivl, hvorvidt der i databeskyttelsesfor-
ordningen, herunder i forordningens artikel 6, er det fornødne råderum til at
fastsætte en national særregel som den i sagen omhandlede.
3. Den danske interesse i sagen
Det er regeringens vurdering, at Danmark bør afgive indlæg, da sagen kan
rejse principielle spørgsmål i forhold til medlemsstaternes nationale råde-
rum efter databeskyttelsesforordningen. Den danske interesse angår således
dette mere generelle spørgsmål snarere end de konkrete betingelser for an-
vendelse af en kreditværdighedsscoring.
Det skyldes, at Danmark inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gen har opretholdt og fastsat en række nationale særregler om lovlig behand-
ling af personoplysninger, herunder om privates muligheder for at behandle
personoplysninger. Det drejer sig f.eks. om databeskyttelseslovens
2
regler
om behandling af personoplysninger, der også indeholder regler for kredit-
oplysningsbureauer. Et andet eksempel er tv-overvågningsloven
3
, hvorefter
2
3
Lov nr. 502 af 23. maj 2018.
Lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-634/21, Schufa Holding, fra justitsministeren
2522451_0003.png
private ikke må tv-overvåge på f.eks. gader og veje, som benyttes til almin-
delig færdsel, medmindre der i loven på generel vis er givet mulighed for at
tv-overvåge, såsom tilfældet f.eks. er med tv-overvågning foran detailbutik-
kers facader eller ved pengeautomater.
EU-Domstolens afgørelse vil kunne få betydning for, hvilke muligheder
Danmark og andre EU-medlemsstater har for at kunne fastsætte og opret-
holde nationale særregler om behandling af personoplysninger, herunder i
databeskyttelsesloven og tv-overvågningsloven.
4. Regeringens synspunkter i sagen
Det er regeringens opfattelse, at medlemsstaterne har et betydeligt nationalt
råderum i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, til
at opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse an-
vendelsen af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, der
bl.a. handler om at fastlægge, hvornår en behandling af personoplysninger
er nødvendig for ”udførelse
af en opgave i samfundets interesse”.
Regeringen vil i den forbindelse argumentere for, at det nationale råderum
for særregler om behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesfor-
ordningen har den rækkevidde, som det bl.a. er kommet til udtryk i betænk-
ning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
Det bør efter regeringens opfattelse i den forbindelse slås fast, at national
særlovgivning af den ovenfor beskrevne art, herunder særligt lovgivning,
der allerede eksisterede forud for tidspunktet for databeskyttelsesforordnin-
gens ikrafttræden, kan rummes inden for databeskyttelsesforordningen.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det andet spørgsmål, der
er forelagt EU-Domstolen, skal besvares således, at en lovgivning som den
i den forelagte sag bør kunne rummes inden for databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, og artikel 6, stk. 2 og 3.
4
4
Det bemærkes, at Danmark tidligere har afgivet indlæg i sag C-708/18, TK
mod Asociaţia
de Proprietari bloc M5A Scara A, med samme argumentationsrække, jf. notat til Folketin-
gets Europaudvalg af 27. februar 2019 (EUU Alm. del, bilag 465, 2018-19), som også dre-
jede sig om det nationale råderum. EU-Domstolen fandt i den konkrete sag ikke anledning
til at udtale sig om råderummet i forordningen.
Side 3/3