REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-634/21, Schufa Holding, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. februar 2022

Databeskyttelseskontoret

Abulfaz Melikov

2021-790-0994

2305976

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i sag for EU-Domstolen C-634/21, Schufa Holding

1. Indledning

Verwaltungsgericht Wiesbaden (forvaltningsdomstolen i Wiesbaden) har i

en sag om et kreditoplysningsbureaus udarbejdelse af en såkaldt kreditvær-

dighedsscoring om en tysk borger forelagt EU-Domstolen to præjudicielle

spørgsmål om forståelsen af databeskyttelsesforordningen

Det andet præjudicielle spørgsmål vurderes at være af dansk interesse, idet

besvarelsen af dette spørgsmål kan få betydning for det nationale råderum i

artikel 6, stk. 2 og 3, i databeskyttelsesforordningen om medlemsstaternes

muligheder for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser.

Spørgsmålet vedrører således bl.a., om artikel 6, stk. 1, i databeskyttelses-

forordningen skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en na-

tional bestemmelse, som fastsætter betingelser for en privat dataansvarligs

anvendelse af en kreditværdighedsscoring. Spørgsmålet bliver aktuelt, så-

fremt EU-Domstolen ved besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål

kommer frem til, at en automatisk udarbejdelse af en kreditværdighedssco-

ring af en borger ikke falder inden for anvendelsesområdet i databeskyttel-

sesforordningens artikel 22, stk. 1, om automatiske individuelle afgørelser,

herunder profilering.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning

om databeskyttelse).

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-634/21, Schufa Holding, fra justitsministeren

I den forelagte sag har en borger (sagsøger) anlagt sag mod den tyske delstat

Hessen (sagsøgte), repræsenteret ved delstatens datatilsynsmyndighed. Sa-

gen er anlagt på baggrund af sagsøgtes afvisning af at foretage sig yderligere

i forhold til en klage over den behandling af sagsøgerens personoplysninger,

som et kreditoplysningsbureau (adciteret) havde foretaget.

Kreditoplysningsbureauet havde automatisk udarbejdet en såkaldt kredit-

værdighedsscoring, dvs. en prognose af sandsynligheden for borgerens til-

bagebetaling af et lån baseret på personoplysninger udarbejdet efter mate-

matisk-statistiske metoder. På baggrund af scoringen afviste en kreditgiver,

som modtog scoringen fra kreditoplysningsbureauet, sagsøgers låneansøg-

ning. Sagsøger bad kreditoplysningsbureauet om indsigt i og sletning af op-

lysningerne, hvilket bureauet kun imødekom i begrænset omfang, hvorefter

sagsøger klagede til datatilsynsmyndigheden. Sagsøgte afviste klagen under

henvisning til, at kreditoplysningsbureauet havde opfyldt betingelserne i en

nationalt fastsat regel, der angiver de nærmere betingelser for anvendelse af

en kreditværdighedsscoring. Betingelserne fremgår således ikke af selve da-

tabeskyttelsesforordningen.

Den tyske forvaltningsdomstol i Wiesbaden har bl.a. begrundet forelæggel-

sen med, at det er forbundet med tvivl, hvorvidt der i databeskyttelsesfor-

ordningen, herunder i forordningens artikel 6, er det fornødne råderum til at

fastsætte en national særregel som den i sagen omhandlede.

3. Den danske interesse i sagen

Det er regeringens vurdering, at Danmark bør afgive indlæg, da sagen kan

rejse principielle spørgsmål i forhold til medlemsstaternes nationale råde-

rum efter databeskyttelsesforordningen. Den danske interesse angår således

dette mere generelle spørgsmål snarere end de konkrete betingelser for an-

vendelse af en kreditværdighedsscoring.

Det skyldes, at Danmark inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-

gen har opretholdt og fastsat en række nationale særregler om lovlig behand-

ling af personoplysninger, herunder om privates muligheder for at behandle

personoplysninger. Det drejer sig f.eks. om databeskyttelseslovens

regler

om behandling af personoplysninger, der også indeholder regler for kredit-

oplysningsbureauer. Et andet eksempel er tv-overvågningsloven

, hvorefter

Lov nr. 502 af 23. maj 2018.

Lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007.

Side 2/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-634/21, Schufa Holding, fra justitsministeren

private ikke må tv-overvåge på f.eks. gader og veje, som benyttes til almin-

delig færdsel, medmindre der i loven på generel vis er givet mulighed for at

tv-overvåge, såsom tilfældet f.eks. er med tv-overvågning foran detailbutik-

kers facader eller ved pengeautomater.

EU-Domstolens afgørelse vil kunne få betydning for, hvilke muligheder

Danmark og andre EU-medlemsstater har for at kunne fastsætte og opret-

holde nationale særregler om behandling af personoplysninger, herunder i

databeskyttelsesloven og tv-overvågningsloven.

4. Regeringens synspunkter i sagen

Det er regeringens opfattelse, at medlemsstaterne har et betydeligt nationalt

råderum i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, til

at opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse an-

vendelsen af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, der

bl.a. handler om at fastlægge, hvornår en behandling af personoplysninger

er nødvendig for ”udførelse

af en opgave i samfundets interesse”.

Regeringen vil i den forbindelse argumentere for, at det nationale råderum

for særregler om behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesfor-

ordningen har den rækkevidde, som det bl.a. er kommet til udtryk i betænk-

ning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen

Det bør efter regeringens opfattelse i den forbindelse slås fast, at national

særlovgivning af den ovenfor beskrevne art, herunder særligt lovgivning,

der allerede eksisterede forud for tidspunktet for databeskyttelsesforordnin-

gens ikrafttræden, kan rummes inden for databeskyttelsesforordningen.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det andet spørgsmål, der

er forelagt EU-Domstolen, skal besvares således, at en lovgivning som den

i den forelagte sag bør kunne rummes inden for databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, og artikel 6, stk. 2 og 3.

Det bemærkes, at Danmark tidligere har afgivet indlæg i sag C-708/18, TK

mod Asociaţia

de Proprietari bloc M5A Scara A, med samme argumentationsrække, jf. notat til Folketin-

gets Europaudvalg af 27. februar 2019 (EUU Alm. del, bilag 465, 2018-19), som også dre-

jede sig om det nationale råderum. EU-Domstolen fandt i den konkrete sag ikke anledning

til at udtale sig om råderummet i forordningen.

Side 3/3