REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 144
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 144

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkel-

ser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)

§1

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august

2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, § 3 i lov nr.

2200 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 290 af 27. februar 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 26, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

»Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillige tillægges vægt, at

krænkelsen angår en digital seksuel krænkelse.«

§ 26

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal alle digitale seksuelle

krænkelser, der er begået uafhængigt af hinanden, vurderes selvstændigt.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 26, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Det samme gælder

særligt grove krænkelser mod en andens fred eller ære.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse), fra justitsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Loven har virkning for lovovertrædelser begået efter lovens ikraft-

træden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Digitalisering har på godt og ondt skabt nye, hurtige måder at dele og ud-

brede materiale på. Det betyder også, at krænkende materiale kan spredes

bredt og af rigtigt mange personer. Udviklingen har givet anledning til en

række udfordringer, særligt når der er mange gerningspersoner i det samme

sagskompleks. Det drejer sig bl.a. om, at det

–

som retsstillingen er i dag

–

er vilkårligt, hvilke gerningspersoner der kommer til at betale tortgodtgø-

relse i større sagskomplekser.

Lovforslaget skal imødegå den situation, at det i dag er muligt at slippe for

at udrede tortgodtgørelse, alene fordi ens straffesag ikke er behandlet, før et

eventuelt loft for tortgodtgørelsen er nået. Det er en utilfredsstillende rets-

tilstand, at der er gerningspersoner, der i dag kan have en interesse i at få

deres sag udsat, fordi det kan betyde, at der således er mulighed for at undgå

at betale godtgørelse for tort.

Med lovforslaget sikres det endvidere, at der

–

ligesom for fysiske seksuelle

krænkelser

–

gælder et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse for

digitale seksuelle krænkelser.

Endelig er formålet med lovforslaget at udvide anvendelsesområdet for til-

kendelse af krænkelsesgodtgørelse. Denne del af lovforslaget fremsættes på

baggrund af beslutningsforslag nr. B 56 fremsat af Venstre, hvor det blev

foreslået at udvide området for tortgodtgørelse med henblik på at gøre det

muligt at yde tortgodtgørelse for retsstridige krænkelser, uanset om disse er

egnede til at påvirke forurettedes selv- og æresfølelse, hvilket efter gæl-

dende ret er en betingelse for at blive tilkendt tortgodtgørelse. Under 2. be-

handlingen af beslutningsforslaget blev der vedtaget et ændringsforslag,

hvorefter regeringen skulle fremsætte et lovforslag om udvidelse af området

for

godtgørelse.

Lovforslaget indebærer derfor, at anvendelsesområdet for

krænkelsesgodtgørelse også skal omfatte særligt grove krænkelser af en an-

dens

fred eller ære.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle

krænkelser

2.1.1. Gældende ret

UDKAST

2.1.1.1.

Dansk erstatningsret bygger på et grundlæggende princip om, at der

alene kan kræves erstatning, hvis der som følge af en skade pådrages et do-

kumenteret, økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler

om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er ka-

rakteriseret ved, at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede

kriterier som lidelse, tort, psykisk ubehag mv., hvor der ikke uden videre

kan opstilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets

størrelse.

Størrelsen på en godtgørelse for ikke-økonomisk skade kan ikke sammen-

lignes med de beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, da

sådanne erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede opgørelser af

det økonomiske tab, som hændelsen har medført for den skadelidte.

Som eksempler på regler om ikke-økonomisk skade kan nævnes erstatnings-

ansvarslovens § 3, hvor der er fastsat regler om godtgørelse for svie og

smerte, som tildeles for hver dag, den skadelidte er syg og § 4, der indehol-

der regler om varigt mén, hvorefter skadelidte tildeles en godtgørelse fastsat

under hensyn til skadens medicinske art og omfang samt de forvoldte ulem-

per i skadelidtes personlige livsførelse. Endvidere indeholder erstatningsan-

svarslovens § 26 regler om godtgørelse for tort og krænkelse, jf. nedenfor

pkt. 2.1.1.2, og endelig indeholder § 26 a regler om godtgørelse til efterladte.

2.1.1.2.

Tort- og krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den der er ansvarlig for en

retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betale den

forurettede godtgørelse for tort. Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er en

videreførelse af den dagældende § 15, stk. 1, i ikrafttrædelsesloven til straf-

feloven (lov nr. 127 af 15. april 1930). Efter § 15, stk. 2, i ikrafttrædelseslo-

ven skulle godtgørelsens størrelse fastsættes under hensyn til krænkelsens

grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt.

Ikrafttrædelseslovens § 15, stk. 2, blev ikke medtaget i erstatningsansvars-

loven, men det fremgår af lovforslaget, at der ikke er tilsigtet nogen ændring

med hensyn til udmåling af godtgørelsen. Godtgørelsen skal således fortsat

fastsættes under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed

og omstændighederne i øvrigt, jf. lovforslag L 7 af 6. februar 1984 om er-

statningsansvar, Folketingstidende 1983-1984 (2. samling), tillæg A, sp.

123.

UDKAST

For at der kan tilkendes tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26,

stk. 1, skal der foreligge en retsstridig krænkelse. En krænkelse er retsstri-

dig, når der foreligger en culpøs krænkelse af en vis grovhed. Det er ikke en

betingelse, at krænkelsen er strafbar, men betingelsen om en culpøs kræn-

kelse af en vis grovhed vil normalt være opfyldt i de tilfælde, hvor der fore-

ligger en strafbar krænkelse.

Det er den tort, der er lidt, som tortgodtgørelse skal kompensere for. Ved

”tort” forstås i almindelighed en krænkelse, der er egnet til at

påvirke ska-

delidtes selv- og æresfølelse, dvs. en persons opfattelse af eget værd og om-

dømme. Det er således den ydmygelse, skadelidte har været udsat for, der

bestemmer, om vedkommende har krav på tortgodtgørelse. Hvis krænkelsen

ikke har været egnet til at påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse, vil der

med andre ord ikke være grundlag for at blive tilkendt tortgodtgørelse, idet

krænkelsen dermed ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Eksempler fra retspraksis på typetilfælde, der berettiger til tortgodtgørelse

er bl.a. frihedsberøvelse, krænkelse af privatlivets fred, voldtægt eller andre

seksuelle krænkelser.

Erstatningsansvarslovens § 26 overlader domstolene et vidt skøn ved udmå-

lingen af tortgodtgørelse. Niveauerne for tortgodtgørelse er således ikke re-

guleret i selve erstatningsansvarsloven, men der er tilkendegivelser i be-

mærkningerne til erstatningsansvarslovens § 26 herom.

2.1.1.3.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, kan det ved fastsættelsen

af godtgørelsens størrelse tillægges vægt, om krænkelsen er begået ved en

overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 om forbrydelser i

familieforhold, f.eks. incest, eller kapitel 24 om seksualforbrydelser, f.eks.

voldtægt, herunder at krænkelsen er begået over for en person under 18 år.

Det samme gælder, hvis krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har

indebåret en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om

freds- og æreskrænkelser. Det gælder dog ikke de overtrædelser, der er

nævnt i straffelovens §§ 266-266 b om trusler mv.

§ 26, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 463 af 7. juni 2001. Formålet med be-

stemmelsen var at forhøje de tortbeløb, der udbetales til ofre for forbrydelser

omfattet af straffelovens kapitel 23 (Forbrydelser i familieforhold) og kapi-

tel 24 (Seksualforbrydelser). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-

UDKAST

sen, at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en fordobling af godtgø-

relsesbeløbene i forhold til det hidtidige niveau, jf. Folketingstidende 2000-

01 (2. samling), tillæg A, side 3521.

Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev § 26, stk. 2, ændret. Formålet med

ændringen var en generel forhøjelse af niveauerne for tortgodtgørelse i sager

om seksuelle krænkelser.

Det fremgår af bemærkningerne vedr. 2018-forhøjelsen, at udgangspunktet

for tilkendelse af tortgodtgørelse i 2017-niveau efter lovændringen i 2018

er, at forurettede ved fuldbyrdet voldtægt tilkendes ca. 100.000 kr., som kan

stige til omkring 116.000 kr. i meget grove tilfælde, og ca. 133.000-150.000

kr. eller højere i ganske særlige tilfælde. Ved forsøg på voldtægt vil niveauet

for tortgodtgørelsen skulle være ca. 40.000-53.000 kr., mens det for incest

mod mindreårige vil skulle være mindst ca. 26.000 kr. Ligeledes fremgår

det af bemærkningerne, at der i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug

af børn, som strækker sig over en årrække, og hvor forurettede har et tillids-

eller afhængighedsforhold til gerningspersonen, bør gælde en nedre grænse

på 150.000 kr. for tortgodtgørelserne.

Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at de i lovforslaget forudsatte

niveauer er udtryk for 2017-niveauer. Det er derfor forudsat, at domstolene

ved udmåling af tortgodtgørelse i sager om seksuelle overgreb fremover skal

tage hensyn til den almindelige lønudvikling i overensstemmelse med prin-

cipperne i erstatningsansvarslovens § 15, således at godtgørelsesniveauerne

ikke stagnerer på 2017-niveau.

Endelig fremgår det, at tortgodtgørelse som hidtil bør fastsættes af domsto-

lene ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder, og at

niveauerne som hidtil bør udvikle sig gennem domstolenes praksis.

2.1.1.4.

Digitale seksuelle krænkelser omfatter bl.a. tilfælde, hvor der sker

deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder både billeder og vi-

deoer af seksuel karakter, uden samtykke fra den afbildede person.

Efter sin karakter kan digitale seksuelle krænkelser straffes efter forskellige

regler. Særligt forstås ved digitale seksuelle krænkelser overtrædelse af

straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder vedrørende en an-

dens private forhold eller billeder af den pågældende under omstændighe-

der, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Ligeledes kan di-

UDKAST

gitale seksuelle krænkelser straffes efter straffelovens § 232 om blufærdig-

hedskrænkelse eller straffelovens § 235 om udbredelse og besiddelse af bil-

leder eller video med seksuelt indhold af personer under 18 år. Efter om-

stændighederne kan digitale seksuelle krænkelser også straffes efter person-

dataloven, da et billede, hvor man kan se en genkendelig person, ofte vil

være omfattet af persondataloven, og hvis et sådant billede deles på inter-

nettet i strid med persondatalovens regler, kan det være strafbart.

Digitale seksuelle krænkelser er særegne og adskiller sig fra fysiske forbry-

delser, eftersom der i visse tilfælde kan være mange gerningspersoner, der

deler den samme video eller det samme billede af en forurettet. Det betyder

også, at de enkelte krænkelser muliggør yderligere udbredelse af det kræn-

kende materiale, ligesom det betyder, at krænkelsesperioden kan være me-

get lang.

I mange tilfælde begås krænkelserne endvidere uafhængigt af hinanden. Det

betyder, at selv om det er det samme materiale, der bliver delt, er det ikke

nødvendigvis den samme krænkelse. Dette ville være anderledes, hvis der

var tale om en forbrydelse begået af flere gerningspersoner i forening. Det

gælder således eksempelvis ved fysiske seksuelle forbrydelser, herunder en

gruppevoldtægt, at de tiltalte efter omstændighederne dømmes for krænkel-

sen i forening, hvorefter tortgodtgørelse ligeledes udmåles samlet til den

forurettede.

2.1.1.5.

Højesterets domme i Umbrella-sagskomplekset

Digitale seksuelle krænkelser rejser ikke alene spørgsmål om tortgodtgørel-

sens

størrelse,

men også om

hvordan

tortgodtgørelsen skal udmåles, herun-

der hvorvidt krænkelserne skal bedømmes samlet eller hver for sig ved ud-

målingen.

I det såkaldte Umbrella-sagskompleks, som omhandler videredeling af vi-

deoer af seksuel karakter med mindreårige samt fastsættelse af tortgodtgø-

relse, har Højesteret afsagt to domme om udmåling af tortgodtgørelsen til

de forurettede.

I den første dom, U 2019.1232 H, fandt Højesteret, at den tiltalte havde

krænket de forurettedes ære og person ved at have videresendt to videoer af

de forurettede til i hvert fald 35 personer. Højesteret bemærkede videre, at

de forurettedes ære og person ikke alene var blevet krænket af tiltalte, idet

sagen indgik i et større sagskompleks. Delingerne i de enkelte sager var sket

UDKAST

uafhængigt af hinanden og foregik over en længere periode, men hver deling

muliggjorde nye delinger, og det var med til at forlænge krænkelsesperio-

den.

Højesteret fandt herefter, at den tiltalte i sagen havde bidraget i et sådant

omfang til videreudbredelsen af videoerne, at han skulle betale tortgodtgø-

relse til de forurettede.

Endvidere fandt Højesteret, at godtgørelsen måtte udmåles under hensynta-

gen til, at der ved den enkelte deling isoleret set næppe var tilført de foru-

rettede en yderligere følelig krænkelse udover, hvad der fulgte af den sam-

lede udbredelse i øvrigt, men samtidig måtte det tages i betragtning, at den

enkelte deling havde bidraget til, at den samlede udbredelse var blevet så

omfattende.

Endelig fandt Højesteret, at godtgørelsen måtte fastsættes under hensynsta-

gen til, at andre personer, der måtte blive fundet skyldige i at videresende

de samme videoklip, også kan blive pålagt at betale godtgørelse til de foru-

rettede, ligesom der i sådanne fremtidige sager må tages hensyn til de godt-

gørelser, der allerede måtte være tilkendt de to forurettede.

Herefter blev tortgodtgørelsen i den konkrete sag udmålt til 10.000 kr. til

den kvindelige forurettede og 2.000 kr. til den mandlige forurettede.

I den anden dom, U 2020.3922 H, tiltrådte Højesteret, at den tiltalte retsstri-

digt havde krænket de forurettedes ære og person, jf. erstatningsansvarslo-

vens § 26, stk. 1.

Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt de godtgørelser, som de forurettede

hidtil var tilkendt i andre sager, i alt havde en sådan størrelse, at de måtte

anses for at kompensere for den samlede tort, som var lidt i anledning af

deling af videoerne.

Højesteret lagde til grund, at den mandlige forurettede var tilkendt mindst

53.500 kr. i tortgodtgørelse, og at den kvindelige forurettede var tilkendt

mindst 260.000 kr. i tortgodtgørelse. Højesteret bemærkede, at den kvinde-

lige forurettedes samlede godtgørelse således meget væsentligt oversteg det

almindelige niveau på daværende tidspunkt (før 2018-forhøjelsen) for grov

voldtægt, ligesom det oversteg, hvad der selv i helt særlige tilfælde er blevet

tilkendt for grove seksuelle overgreb begået mod børn i en årrække. Den

UDKAST

mandlige forurettedes samlede godtgørelse lå omtrent på niveau med, hvad

der typisk blev tilkendt i sager om voldtægt.

Højesteret fandt, at selv om enhver deling af videoerne som udgangspunkt

indebærer en krænkelse af de forurettedes ære og person, måtte de allerede

tilkendte godtgørelser anses for at kompensere for den samlede tort, som de

forurettede lider i anledning af sager som den foreliggende.

Herefter skulle der ikke udredes godtgørelse for tort til de forurettede.

Afslutningsvist bemærkede Højesteret, at konsekvensen af afgørelsen er, at

der også i andre sager vil være personer, der ikke skal betale godtgørelse for

tort, selv om de har krænket de forurettedes ære og person. Højesteret tog

dog med afgørelsen ikke stilling til, hvorvidt der i andre sager

–

f.eks. på

grund af meget omfattende delinger

–

måtte kunne foreligge helt særlige

omstændigheder, der kan være grundlag for yderligere tortgodtgørelse.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.2.1.

Som de to ovenfor refererede domme illustrerer, medfører digital

kommunikation, herunder på sociale medier, en række udfordringer, særligt

ved sager med mange gerningspersoner.

Det følger af Højesterets første dom i Umbrella-sagskomplekset, at det har

betydning for udmåling af tortgodtgørelsen til de forurettede, at der er

mange andre gerningspersoner, der også har delt det krænkende materiale.

Det betyder som udgangspunkt, at den tortgodtgørelse, som den enkelte ger-

ningsperson skal betale, vil være mindre end den godtgørelse, der skulle

have været betalt, hvis der ikke havde været andre, der havde delt det kræn-

kende materiale.

Efter Højesterets seneste dom i Umbrella-sagskomplekset, er det endvidere

retstilstanden, at der kan fastsættes et ”loft” for tortgodtgørelse, når en for-

urettet anses for at være kompenseret for den samlede lidte tort.

2.1.2.2.

Efter retspraksis har det dermed betydning for udmålingen af tort-

godtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser, at også andre har delt mate-

rialet, og Højesterets domme kan anskues således, at det giver en vis

”mængderabat”, når

der er mange gerningspersoner, og at nogle gernings-

personer endda kan slippe for at udrede tortgodtgørelse, hvis en forurettet

allerede anses for tilstrækkeligt kompenseret.

UDKAST

På den baggrund har Justitsministeriet overvejet en model til ændring af

retstilstanden vedrørende tilkendelse af tortgodtgørelse i sager om digitale

seksuelle krænkelser, der går ud på at fastlægge et udgangspunkt for ni-

veauet for tortgodtgørelse i sådanne digitale seksuelle krænkelsessager, li-

gesom enhver deling skal være tortudløsende. Det vil betyde, at alle ger-

ningspersoner vil skulle betale tortgodtgørelse, og der skal med andre ord

ikke gælde et loft for den samlede tort, der kan tildeles. Herved tilgodeses

ofret ved den særlige form for krænkelse, som fortsætter og kan fortsætte

meget længe.

Justitsministeriet finder, at de enkelte delinger

–

og dermed de enkelte kræn-

kelser

–

bør vurderes hver for sig. Da krænkelserne ikke skal vurderes sam-

let, bør der således ikke være et loft over tortgodtgørelsen.

Justitsministeriet har overvejet modellens samspil med, hvad der tilkendes i

tortgodtgørelse for andre enkeltstående krænkelser. Den tortgodtgørelse, der

udmåles for de enkeltstående delinger, skal vurderes for sig. Det samlede

beløb, der udmåles i tortgodtgørelse for alle delinger, kan efter omstændig-

hederne være meget højt, men dette samlede beløb dækker også over mange,

uafhængige krænkelser. Det er således udtryk for, at den forurettede har væ-

ret udsat for en retsstridig krænkelse mange gange.

2.1.2.3.

Modellen indebærer, at der

–

i lighed med hvad der gælder for f.eks.

seksualforbrydelser

–

fastsættes et udgangspunkt for niveauet for tortgodt-

gørelse i sager om digitale seksuelle krænkelser, hvor der sker deling eller

offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller videoer af seksuel

karakter, uden samtykke fra den afbildede person.

Der er ikke i lovgivningen i dag fastlagt et særskilt niveau for tortgodtgø-

relse for digitale seksuelle krænkelser, f.eks. ved deling af nøgenvideoer.

Digitale seksuelle krænkelser er særegne, fordi enhver deling af en video

eller et billede indebærer en krænkelse, og fordi enhver deling samtidig mu-

liggør videre udbredelse. Det betyder, at krænkelsesperioden kan være me-

get lang, ligesom de forurettede må leve med en frygt for videre udbredelse.

Der bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse fastlægges et udgangs-

punkt for niveauet for tortgodtgørelse for digitale seksuelle krænkelser.

2.1.2.4.

Retspraksis vedrørende udmåling af tortgodtgørelse i sager om di-

gitale seksuelle krænkelser viser, at der i mange tilfælde udmåles tortgodt-

gørelse på 5.000 kr., jf. eksempelvis Vestre Landsrets dom af 1. juli 2021,

UDKAST

gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 4455, hvor en forurettet blev

tilkendt 5.000 kr. i tortgodtgørelse, idet hendes ekskæreste havde offentlig-

gjort en video på Facebook og YouTube af forurettede, der alene var iført

trusser.

Ved bl.a. Østre Landsrets dom af 5. maj 2020, gengivet i Ugeskrift for Rets-

væsen 2020, side 2311, blev den kvindelige forurettede i Umbrella-sags-

komplekset tilkendt 5.000 kr. i tortgodtgørelse, imens den mandlige foruret-

tede blev tilkendt 1.000 kr. i tortgodtgørelse. Det bemærkes i den forbin-

delse, at sagen vedrører et forhold begået forud for ændringen af erstatnings-

ansvarsloven den 1. april 2018.

Der er også sager, hvor tortgodtgørelsen fastsættes til 10.000 kr., eksempel-

vis Vestre Landsrets dom af 2. september 2021, gengivet i Tidsskrift for

Kriminalret 2021, side 1175, hvor en forurettet blev tilkendt 10.000 kr. i

tortgodtgørelse, idet der på en pornohjemmeside var blevet uploadet nøgen-

billeder af forurettede med angivelse af hendes navn.

Endvidere er der sager, hvor der tilkendes et højere beløb i tortgodtgørelse.

Det gælder eksempelvis Østre Landsrets dom af 24. februar 2020 gengivet

i Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling, side 45, hvor tortgodtgø-

relsen blev fastsat til 30.000 kr., idet der var blevet videregivet mindst 60

nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter samt 3 filmoptagelser med

seksuelt indhold af den forurettede.

2.1.2.5

Justitsministeriet finder, bl.a. på baggrund af den beskrevne praksis,

at der bør fastsættes et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse i sager

om digitale seksuelle krænkelser, og at niveauet bør fastsættes til et ud-

gangspunkt i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000 kr.

Det vil også være udgangspunktet, selv om der er tale om mange enkeltstå-

ende krænkelser mod den samme forurettede, idet krænkelserne bør vurde-

res individuelt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.1.2 overlader erstatningsan-

svarslovens § 26 domstolene et vidt skøn ved udmålingen af godtgørelser.

Niveauerne for godtgørelserne er således ikke reguleret i selve erstatnings-

ansvarsloven, men der er tilkendegivelser i bemærkningerne til erstatnings-

ansvarslovens § 26 om niveauerne for godtgørelserne. Tortgodtgørelse bør

som hidtil fastsættes af domstolene ud fra et samlet skøn over den konkrete

UDKAST

sags omstændigheder, og niveauerne bør som hidtil udvikle sig gennem

domstolenes praksis.

Hensigten med at indsætte et nyt 4. pkt. i erstatningsansvarslovens § 26, stk.

2, er at fastsætte et udgangspunkt for godtgørelsesniveauet for tort for digi-

tale seksuelle krænkelser, som bør være i størrelsesordenen 5.000 kr. til

10.000 kr.

2.1.3.2.

Det foreslås indsat som et nyt stk. 3, at alle digitale seksuelle kræn-

kelser skal vurderes selvstændigt ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når

krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden.

Når der er mange gerningspersoner, der har betalt tortgodtgørelse, vurderes

enkeltstående digitale seksuelle krænkelser samlet, idet der efter gældende

ret kan fastsættes et loft for, hvor meget en forurettet skal kunne tilkendes i

tortgodtgørelse.

Når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden, foreslås det, at kræn-

kelserne ligeledes skal vurderes uafhængigt af hinanden ved udmålingen af

tortgodtgørelse, ligesom det er tilfældet ved individuelle, fysiske krænkel-

ser.

Hensigten med indsættelsen af et nyt stk. 3 er, at forurettede i sager med

digitale seksuelle krænkelser kan blive tilkendt tortgodtgørelse for alle

krænkelser, som de er udsat for. Det skyldes både hensynet til de forurette-

des retsfølelse og et ønske om at ligestille fysiske og digitale seksuelle kræn-

kelser i tortmæssig henseende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgø-

relse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at selv om der

ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en

anden, dog betale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er be-

gået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en

andens person eller frihed.

UDKAST

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 349 af 23. maj 1997. Baggrunden her-

for var den meget begrænsede mulighed for at opnå godtgørelse for tort ved

voldsforbrydelser, der ikke indebærer seksuelle krænkelser, frihedsberø-

velse mv., jf. lovforslag L 144 af 22. januar 1997 om ændring af retspleje-

loven, straffeloven og erstatningsansvarsloven, Folketingstidende 1996-

1997 (2. samling), tillæg A, side 3272-3174.

Bestemmelsen tager kun sigte på tilfælde, hvor der ikke er lidt tort, og hvor

der derfor ikke kan ydes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26,

stk. 1, fordi der ikke har været tale om en retsstridig krænkelse, der har været

egnet til at påvirke forurettedes selv- og æresfølelse, jf. herom ovenfor under

pkt. 2.1.1.2.

Som det fremgår af bestemmelsen ordlyd, er det en betingelse, at krænkel-

sen er sket som følge af en forbrydelse modsat erstatningsansvarslovens §

26, stk. 1, hvorefter det alene er en betingelse, at der er tale om en culpøs

krænkelse af en vis grovhed. Det er således en betingelse, at forholdet også

strafferetligt udgør en forbrydelse, og at forbrydelsen skal være af en sådan

grovhed, at der som udgangspunkt kræves, at den har udløst en fængselsstraf

på mindst et år, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 3182. Det

fremgår desuden, at godtgørelsens størrelse som udgangspunkt er 10.000 kr.

Det følger af Erstatningsnævnets praksis, at der for grov vold efter straffe-

lovens § 245 (og evt. § 246) som udgangspunkt tilkendes 10.000 kr. i kræn-

kelsesgodtgørelse, hvilket kan stige op til 30.000 kr. i de groveste tilfælde.

Det gælder ligeledes for drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, at der

tilkendes krænkelsesgodtgørelse i størrelsesordenen 10.000 kr. til 30.000 kr.

Endvidere tilkendes der som udgangspunkt 10.000 kr. i krænkelsesgodtgø-

relse i tilfælde af frihedsberøvelse, jf. straffelovens § 261, afpresning, jf.

straffelovens § 281 og røveri, jf. straffelovens § 288.

2.2.1.2.

I Højesterets dom (U 2020.1879 H) tog Højesteret stilling til spørgs-

målet om betaling af tortgodtgørelse i forbindelse med den såkaldte Se &

Hør-sag. Sagen angår en person, B, som i en periode fra 24. juni 2008 til 31.

december 2011 efter aftale og mod betaling, videregav oplysninger om cirka

900 kreditkorttransaktioner til et ugeblad. Ved tidligere pådømte straffesa-

ger blev forlaget for ugebladet straffet med bøder på i alt 10 mio. kr., imens

B og den tidligere chefredaktør på ugebladet blev straffet med fængsel i

henholdsvis 1 år og 6 måneder og 1 år og 3 måneder.

UDKAST

I Højesterets dom blev det lagt til grund, at B i en periode fra juni 2008 til

september 2009 i 10-11

tilfælde skaffede sig adgang til oplysninger om A’s

kreditkorttransaktioner

–

herunder om tidspunkt, beløb og i nogle tilfælde

sted

–

og videregav disse oplysninger til ugebladet. Transaktionerne ved-

rørte bl.a. betaling på hoteller og i restauranter, bestilling af rejsebilletter

samt køb i stormagasiner.

Det blev endvidere lagt til grund, at ugebladet anvendte en af disse oplys-

ninger i en artikel fra juli 2008, hvor det bl.a. fremgik, at A havde været på

et bestemt diskotek i Berlin, ligesom det blev lagt til grund, at A i en periode

fra november 2008 til februar 2009 stod på en liste, som B sendte til ugebla-

det med navne på en række offentligt kendte personer.

Højesteret fandt, at A havde været udsat for grove retsstridige krænkelser af

sit privatliv i form af overvågning af sine kreditkorttransaktioner

–

og der-

med i en vis udstrækning sin færden.

Højesteret bemærkede med henvisning til forarbejderne til erstatningsan-

svarslovens § 26, stk. 1, og senere ændringer og af forarbejderne til den tid-

ligere bestemmelse i § 15 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven, at anven-

delsesområdet for tort forudsætter en culpøs krænkelse af en vis grovhed,

og at krænkelsen skal angå den pågældendes selv- og æresfølelse, dvs. ved-

kommendes opfattelse af eget værd og omdømme.

Højesteret fandt, at uanset, at A har været udsat for grove retsstridige kræn-

kelser, var krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke egnet til at på-

virke A’s selv-

og æresfølelse, og derfor tiltrådte Højesteret både byrettens

og landsrettens dom om, at A ikke var berettiget til godtgørelse for tort efter

erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Der kan være angreb rettet mod en andens person eller frihed, der er særligt

grove og dermed begrunder tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse, og der

kan være tilfælde af grove retsstridige krænkelser mod en andens fred eller

ære, der også bør begrunde ydelse af krænkelsesgodtgørelse.

I U 2020.1879 konstaterede Højesteret, at der var tale om grove retsstridige

krænkelser, men at det ikke var muligt at blive tilkendt tortgodtgørelse, fordi

krænkelserne ikke havde været egnet til at påvirke den forurettedes selv- og

æresfølelse. På den baggrund var der ikke hjemmel til at tilkende tortgodt-

gørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

UDKAST

Modsat blev der ved Højesterets dom af 2. marts 2020 (U 2020.1615 H)

tilkendt tortgodtgørelse på baggrund af en arbejdsgivers konstante video-

overvågning af og løbende kontrol med, at en underordnet ansat udførte sit

arbejde korrekt, hvilket medførte en stor psykisk belastning for den ansatte.

Højesteret lagde bl.a. vægt på, at der ikke forelå saglige og proportionale

grunde

–

i form af f.eks. arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold

–

til at anvende overvågning over for den ansatte, og at den ansatte under ud-

førelsen af sit arbejde havde følt sig konstant overvåget på sin arbejdsplads.

Der kan således være tilfælde, hvor overvågning konkret kan begrunde til-

kendelse af tortgodtgørelse. Det må ligeledes formodes at være tilfældet,

hvis der i U 2020.1879 H f.eks. havde været tale om, at endnu flere oplys-

ninger var blevet offentliggjort, herunder oplysninger af mere intim karak-

ter.

Selv om der kan være tilfælde, hvor det ved eksempelvis overvågning, her-

under overvågning af kreditkorttransaktioner, konkret kan begrundes, at der

bør tilkendes tortgodtgørelse, fordi krænkelsen har været egnet til at påvirke

forurettedes selv- og æresfølelse, vil der være tilfælde, hvor der ikke kan

tilkendes tortgodtgørelse. For at undgå, at der er grove krænkelser, som fal-

der uden for anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1,

finder Justitsministeriet, at der bør indføres hjemmel til, at der kan tilkendes

krænkelsesgodtgørelse, hvis der er tale om en særligt grov krænkelse af en

andens fred eller ære, som dog ikke har været egnet til at påvirke forurette-

des selv- og æresfølelse. Det betyder, at anvendelsesområdet for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 (der bliver

stk. 4), bør udvides.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Da bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, blev indsat, blev

der alene åbnet for muligheden for at tilkende krænkelsesgodtgørelse i for-

bindelse med kriminalitet rettet mod en andens frihed eller person.

Det foreslås, at erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 (der bliver til stk. 4)

ændres, således at anvendelsesområdet for tilkendelse af krænkelsesgodtgø-

relse udvides til også at omfatte særligt grove krænkelser af en andens fred

eller ære.

UDKAST

Bestemmelsen vil fortsat være tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og

det vil derfor ikke være alle grove krænkelser af en andens fred eller ære,

der vil være omfattet.

Under visse omstændigheder skal det f.eks. være muligt at blive tilkendt

krænkelsesgodtgørelse ved grove tilfælde af overvågning eller brug af

stjålne oplysninger, herunder f.eks. kreditkorttransaktioner. Karakteren af

de pågældende oplysninger samt omfanget heraf kan tillægges vægt ved

vurderingen af, hvorvidt en krænkelse af en andens fred eller ære er særligt

grov. Endvidere kan der lægges vægt på, hvorvidt forholdet er sket for vin-

dings skyld. Dette er ikke en udtømmende angivelse af momenter, der kan

tillægges vægt, og det vil således bero på en konkret vurdering af den på-

gældende sags omstændigheder, hvorvidt en krænkelse mod en andens fred

eller ære kan udløse krænkelsesgodtgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser

skønnes at kunne medføre meget begrænsede merudgifter for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

UDKAST

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2022 til den 1. marts

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Aalborg Universitet (Ju-

ridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International

Danmark, Børnenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-

kår, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Digitalise-

ringsstyrelsen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsik-

ring & Pension, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK Politiet og An-

klagemyndigheden, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Kø-

benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvars-

advokater, Landsforeningen Krim, Landsforeningen for Voldsramte Kvin-

der, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgivningen

i Danmark, Patienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut)

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Den foreslåede ordning for tortgodt-

gørelse ved digitale seksuelle kræn-

kelser skønnes at kunne medføre me-

get begrænsede merudgifter for sta-

ten.

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

UDKAST

Bestemmelsen i § 26, stk. 2, 4. pkt. er ny og har til formål at fastlægge et

udgangspunkt for de tortbeløb, der udbetales til ofre for digitale seksuelle

krænkelser.

Med udtrykket ”digitale

seksuelle krænkelser” forstås i bestemmelsens for-

stand deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller

videoer af seksuel karakter, som sker via internettet eller andre digitale me-

dier uden samtykke fra den afbildede person.

Digitale seksuelle krænkelser kan straffes efter forskellige regler, herunder

bl.a. straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, straffelovens § 235

om udbredelse og besiddelse af pornografiske billeder eller video af perso-

ner under 18 år og straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder

vedrørende en andens private forhold.

Niveauet for tortgodtgørelse for digitale seksuelle krænkelser bør fastsættes

til et udgangspunkt i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000 kr.

De nævnte niveauer er 2021-niveauer. Det forudsættes således, at domsto-

lene, når de fremover udmåler tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle

krænkelser, tager hensyn til den almindelige lønudvikling, jf. principperne i

erstatningsansvarslovens § 15. Herved sikres det, at godtgørelsesniveauerne

ikke stagnerer på 2021-niveau.

Tortgodtgørelsen bør som hidtil fastsættes af domstolene ud fra et samlet

skøn over den konkrete sags omstændigheder, og niveauerne bør udvikle sig

gennem domstolenes praksis.

Der er ikke tilsigtet ændringer i godtgørelsesbeløbene efter erstatningsan-

svarslovens § 26, stk. 1, for andre krænkelser eller i udmålingen af tortgodt-

gørelse i medfør af andre regelsæt, f.eks. reglerne om erstatning i anledning

af strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens kapitel 93 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Til nr. 2

Formålet med det foreslåede stk. 3 er at sikre, at når de digitale seksuelle

krænkelser er begået uafhængigt af hinanden, skal krænkelserne også vur-

deres selvstændigt ved udmålingen af tortgodtgørelse, ligesom det gælder

for fysiske krænkelser.

Det betyder, at der ikke bør fastlægges en grænse for, hvor mange gange en

forurettet kan blive tilkendt tortgodtgørelse, idet alle gerningspersoner skal

udrede tortgodtgørelse for retsstridige krænkelser uden hensyn til, hvor me-

get der i øvrigt er blevet tilkendt den forurettede i det samme sagskompleks.

UDKAST

Hermed sikres, at der ikke er gerningspersoner, der kan undgå at betale tort-

godtgørelse, alene fordi deres straffesag først bliver behandlet, efter et even-

tuelt loft er nået.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Til nr. 3

I erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 (som bliver stk. 4), foreslås en udvidet

adgang til at yde godtgørelse for ikke-økonomisk skade i forbindelse med

forbrydelser, hvor der ikke er lidt tort.

Formålet med at indsætte det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen er at sikre,

at der i de tilfælde, hvor der ikke er lidt tort, og hvor der ikke ydes en godt-

gørelse efter stk. 1, fremover kan udmåles en godtgørelse som kompensation

for ikke-økonomisk skade (krænkelsesgodtgørelse), hvis krænkelsen er sket

ved en forbrydelse, der har indebåret en særlig grov krænkelse af en andens

fred eller ære.

Bestemmelsen omfatter som hidtil

–

og i modsætning til stk. 1

–

alene kræn-

kelser, der er sket ved en forbrydelse. Derfor kan der ikke tilkendes godtgø-

relse efter bestemmelsen ved uagtsomme forhold.

Krænkelsen skal være rettet mod en andens fred eller ære, og bestemmelsens

kerneområde vil være straffelovsovertrædelser i form af uberettiget adgang

til datasystemer, brud på brevhemmeligheden og aflytning (straffelovens §

263), uberettiget videregivelse mv. af adgangsmidler til et datasystem (straf-

felovens § 263 a), husfredskrænkelser (straffelovens § 264), uberettiget fo-

tografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted (straffelovens § 264 a),

uberettiget udnyttelse mv. af oplysninger fremkommet ved visse fredskræn-

kelser (straffelovens § 264 c), uberettiget videregivelse af meddelelser eller

billeder vedrørende en andens private forhold (straffelovens § 264 d) og

ærekrænkelser (straffelovens §§ 267-268).

Bestemmelsen er fortsat tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og det vil

således ikke være alle grove krænkelser mod en andens fred eller ære, der

vil være omfattet.

Kravet om forbrydelsens særlige grovhed forudsætter, at forholdet også ved

strafudmålingen betragtes som værende af grovere karakter.

Der tilsigtes ingen ændringer ved vurderingen af grovheden ved særligt

grove angreb mod en andens person eller frihed.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om særligt grove krænkelser af en

andens fred eller ære, kan det bl.a. tillægges vægt, om krænkelsen er begået

UDKAST

for vindings skyld. Der kan endvidere lægges vægt på karakteren af eksem-

pelvis den overvågning, der har fundet sted, herunder hvorvidt der er tale

om særligt private forhold, ligesom omfanget af krænkelsen kan tillægges

vægt, f.eks. om overvågningen har været langvarig eller konstant.

Som hidtil bør det bero på en konkret vurdering på baggrund af den enkelte

sags omstændigheder, hvorvidt en krænkelse mod en andens fred eller ære

skal udløse krænkelsesgodtgørelse.

Godtgørelsens størrelse bør som hidtil fastsættes af domstolene ud fra et

samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder, og niveauet bør ud-

vikle sig gennem domstolenes praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det fo-

reslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

formueretlige område, som bl.a. omfatter erstatningsansvarsloven. Lov-

forslaget skal derfor ikke gælde for Færøerne.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erstatningsansvar, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1070 af 24. au-

gust 2018, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1719 af 27. december 2018, § 3

i lov nr. 2200 af 29. december 2020

og § 2 i lov nr. 290 af 27. februar

2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 26.

---

§ 26, stk. 2,

indsættes som

Stk. 2.

Ved fastsættelsen af godtgø-

pkt.:

relsen kan det tillægges vægt, at

krænkelsen er begået ved en forbry- »Ved fastsættelsen af godtgørelsen

delse, der har indebåret en overtræ- kan det tillige tillægges vægt, at

delse af bestemmelser i straffelo- krænkelsen angår en digital seksuel

vens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelse.«

krænkelserne er begået over for en

person under 18 år. Det samme

gælder, hvis krænkelsen er begået

ved en forbrydelse, der har indebå-

ret en overtrædelse af bestemmel-

serne i straffelovens kapitel 27.

Dette gælder dog ikke de overtræ-

delser, der er nævnt i straffelovens

§§ 266-266 b.

Stk. 3-4

---

UDKAST

Gældende formulering

§ 26.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Selv om der ikke er lidt tort,

skal den, der er ansvarlig for en

retsstridig krænkelse af en anden,

dog betale den forurettede en godt-

gørelse, såfremt krænkelsen er be-

gået ved en forbrydelse, der har in-

debåret et særlig groft angreb mod

en andens person eller frihed.

Stk. 4.

---

§ 26.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Selv om der ikke er lidt tort,

skal den, der er ansvarlig for en

retsstridig krænkelse af en anden,

dog betale den forurettede en godt-

gørelse, såfremt krænkelsen er be-

gået ved en forbrydelse, der har in-

debåret et særlig groft angreb mod

en andens person eller frihed.

Lovforslaget

§ 26

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk.

Ved fastsættelsen af godt-

gørelsen skal alle digitale seksuelle

krænkelser, der er begået uaf-

hængigt af hinanden, vurderes selv-

stændigt.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og

§ 26, stk. 3,

der bliver stk. 4,

indsættes som 2. pkt.: »Det samme

gælder særligt grove krænkelser

mod en andens fred eller ære.«