REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Dato:

12. oktober 2021

Kontor: Lovkvalitet

Sagsbeh: Stefanie Lydert Terkild-

sen

Sagsnr.: 2021-7700-0168

Dok.:

2152129

Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for

folketingsåret 2021/22

Indholdsfortegnelse

1. Ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning (Styrket indsats mod stalking)............................................. 4

2. Ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige

andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National

enhed for Særlig Kriminalitet) .................................................................... 5

3. Ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre retshandler

på formuerettens område (Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som

følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers

(moderniseringsdirektivet)

ændringer

forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implementering af

moderniseringsdirektivet)............................................................................ 6

4. Ændring af lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov

for Grønland (Ophævelse af ophørsklausul for foranstaltninger til at

forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.).................................. 7

5. Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det

Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) ....................... 8

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

6. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstids-

og forvaringsdømtes rettigheder) ................................................................ 9

7. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og andre love (Opfølgning

på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med

fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for

personer anbragt i hospital eller institution ved dom) ............................... 11

8. Ændring af straffeloven og andre love (Styrket indsats mod seksuelle

overgreb mod børn og styrket rådgivning af ofre for seksuelle overgreb) 12

9. Ændring af retsplejeloven og teleloven (Revision af reglerne om

registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.).. 13

10. Ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af forsøgsordning med

kommunale tryghedsvagter) ...................................................................... 14

11. Ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetstyveri)............. 15

12. Lovgivning vedrørende styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte

terrordømte radikaliserede......................................................................... 16

13. Lovgivning vedrørende opfølgning på arbejdet i den tværministerielle

arbejdsgruppe vedrørende sårbare arbejdstagere ...................................... 17

14. Ændring af erstatningsansvarsloven (Udvidelse af området for

krænkelsesgodtgørelse og behandling af digitale krænkelser) .................. 18

15. Lov om Det Centrale Dna-profil-register og Det Centrale

Fingeraftryksregister ................................................................................. 19

16. Lov om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online .. 20

17. Ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på

revisionsbestemmelse vedrørende kriminaliseringen af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) ......... 21

18. Ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og

forskellige andre love (Gennemførelse af politireform og etablering af ny

politiklageordning, indførelse af behandlingspladser for seksualforbrydere i

Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af

mindreårige og styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.) . 22

19. Ændring af retsplejeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

og lov om Domstolsstyrelsen (Effektivisering af straffesagskæden og af

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, forbedring af politiets

muligheder for efterforskning og sammensætningen af Domstolsstyrelsens

bestyrelse m.v.) ......................................................................................... 24

20. Ændring af konkursloven (Gennemførelse af rekonstruktions- og

insolvensdirektivet m.v.) ........................................................................... 25

21. Lovgivning vedrørende gennemførsel af flerårsaftale for

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 ................................................... 26

22. Lovgivning vedrørende begrænsning af retten til aktindsigt i navne på

særligt udsatte offentligt ansatte ................................................................ 27

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

1. Ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking)

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Nye Borgerlige og Alternativet ønsker at styrke indsatsen mod stal-

king og har den 23. august 2021 fremlagt et udspil med en række for-

skellige initiativer, der tilsammen skal styrke bekæmpelsen af stal-

king. Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af dette udspil.

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i

straffelovens § 242, hvorefter den, som på en måde, der er egnet til at

krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter,

forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, vil blive

straffet for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Lovforslaget indeholder herudover en række ændringer i retsplejelo-

ven, som bl.a. vil indebære, at ofre for stalking får ret til at få beskikket

en bistandsadvokat og ret til at blive underrettet om gerningsmandens

løsladelse og udgang. Ændringerne vil endvidere indebære, at den fo-

reslåede stalkingbestemmelse omfattes af muligheden for varetægts-

fængsling ud fra hensynet til retshåndhævelsen, hvis de øvrige betin-

gelser for varetægtsfængsling er opfyldt, og at der vil blive givet mu-

lighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller en af

barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor den mis-

tænkte også er en af barnets nærmeste.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om, at der indføres en fire

ugers klagefrist i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

2. Ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og for-

skellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om poli-

tiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder

etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række initiativer i aftale

om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 mellem re-

geringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og

Nye Borgerlige fra december 2020 (flerårsaftalen).

For det første

foreslås en begrænsning af muligheden for at lade sags-

behandlingstiden indgå som formildende omstændighed i straffesager.

For det andet

foreslås det at skærpe straffen for trusler, der har bag-

grund i den forurettedes lovlige ytringer eller til formål at forhindre

forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed.

For det tredje

foreslås

det at gennemføre de elementer til etableringen af National enhed for

Særlig Kriminalitet m.v., der kræver lovændringer.

For det fjerde

fo-

reslås det at udvide muligheden for videoafhøring i voldtægtssager af

forurettede, der er 15 år eller derover.

For det femte

foreslås det, at

anvendelsen af reglerne om forsvarerbeskikkelse og tilbagekaldelse af

forsvarerbeskikkelse bringes i overensstemmelse med den nye priori-

tering af sager om personfarlig kriminalitet.

For det sjette

foreslås det

at etablere en fast track-ordning, hvorefter hvidvaskunderretninger

vedrørende større og særligt mistænkelige transaktioner underkastes

en særlig behandling.

For det syvende

foreslås en regulering af bøde-

taksterne for hastighedsovertrædelser på færdselsområdet.

Lovforslaget indeholder endelig et forslag, der ikke er indeholdt i fler-

årsaftalen, idet det foreslås at udstrække tavshedspligten vedrørende

hvidvaskunderretninger fra banker m.v. til ansatte ved alle offentlige

myndigheder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

3. Ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre

retshandler på formuerettens område (Ændring af reglerne om

forbrugeraftaler som følge af implementering af visse dele af di-

rektivpakken New Deal for Consumers (moderniseringsdirekti-

vet) og ændringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden

for implementering af moderniseringsdirektivet)

Forslaget har for det første til formål at gennemføre de dele af New

Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet), der vedrører Justits-

ministeriets område. Formålet med moderniseringsdirektivet er at

sikre en bedre håndhævelse og modernisering af de forbrugerbeskyt-

tende regler i EU, så reglerne tilpasses den teknologiske udvikling.

Med gennemførelsen af moderniseringsdirektivet udvides strafsankti-

oneringen af bestemmelser i forbrugeraftaleloven, og der indføres mu-

lighed for at strafsanktionere brugen af urimelige kontraktvilkår i for-

brugeraftaler efter aftaleloven. Der bliver således i højere grad mulig-

hed for at idømme erhvervsdrivende en bøde, hvis reglerne ikke over-

holdes. Der indføres desuden nye bestemmelser om et bødeloft for

overtrædelser, der berører forbrugerne i flere EU-lande.

Derudover fastsættes nye oplysningskrav i forbrugeraftaleloven, her-

under for aftaler der indgås på onlinemarkedspladser, og en udvidet

beskyttelse af forbrugere, der indgår aftale om levering af digitale tje-

nester, uanset om forbrugeren betaler med penge eller stiller person-

oplysninger til rådighed for at få adgang til den digitale tjeneste.

Lovforslaget indeholder for det andet supplerende ændringer af de for-

brugerbeskyttende regler, som ikke er en del af gennemførelsen af mo-

derniseringsdirektivet, men som bl.a. har til formål at imødekomme

en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen og tilpasse dansk ret i

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Med denne del af

lovforslaget indsættes desuden en ny bestemmelse i forbrugeraftalelo-

vens § 28 a, hvorefter den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugere

kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser

på samme medie eller tekniske platform, som aftalen er indgået på.

Denne bestemmelse har til formål at sikre et højt niveau af forbruger-

beskyttelse i Danmark.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

4. Ændring af lov om ændring af kriminallov for Grønland og

retsplejelov for Grønland (Ophævelse af ophørsklausul for foran-

staltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19

m.v.)

Lovforslaget har til formål at ophæve ophørsklausulen i lov nr. 1056

af 30. juni 2020 om ændring af kriminallov for Grønland og retspleje-

lov for Grønland (Foranstaltninger til at forebygge og inddæmme

smitte med covid-19 m.v.), således at justitsministeren også efter den

31. december 2021 kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser

for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige for bl.a.

at forebygge alment farlige sygdomme.

Herved sikres det, at myndighederne i Grønland på Justitsministeriets

område, f.eks. kriminalforsorgen, fortsat har de nødvendige redskaber

til at forebygge og modvirke yderligere udbredelse af covid-19 og an-

dre alment farlige sygdomme mest muligt. Derudover fastholdes for-

målet med at sikre, at der sker en harmonisering af lovgivningen for

Grønland, således at der også på navnlig kriminallovens og retspleje-

lovens område kan iværksættes tiltag for bl.a. at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af alment farlige sygdomme. Disse tiltag vil der-

med kunne følge de tiltag, som eventuelt måtte blive sat i værk af

Grønlands selvstyre.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

5. Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om

Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.)

I følge Rigspolitiet blev der registreret 33.129 bortkomne pas i 2019.

Til sammenligning blev der ifølge Rigspolitiet registreret 24.315 bort-

komne pas i 2010. Selv om nogle af disse pas blev fundet igen, udgør

det høje antal mistede pas et potentielt sikkerhedsproblem.

Justitsministeriet lancerede den 26. august 2021 udspillet ”Det

danske

pas i sikre hænder”,

som indeholder en række initiativer, der skal

styrke passikkerheden i Danmark. Lovforslaget har til formål at ud-

mønte de initiativer i udspillet, som kræver en ændring af pasloven.

Lovforslaget opstiller derfor bl.a. en begrænsning for, hvor mange pas

en borger kan få udstedt inden for en bestemt periode, og regler om,

at det fremover kun skal være muligt at afhente bestilte pas ved per-

sonligt fremmøde hos kommunen. Derudover vil lovforslaget be-

grænse adgangen til pas for personer, der er dømt for misbrug, vide-

resalg og overdragelse af pas.

Lovforslaget tilsigter desuden at tilvejebringe et klarere hjemmels-

grundlag for Udenrigsministeriets myndighedsudøvelse på pasområ-

det samt regler om forhøjet betaling for udstedelse af pas ved de dan-

ske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet i visse si-

tuationer.

Endelig har lovforslaget til formål at fastsætte regler om angivelse af

fødested i CPR i særlige tilfælde.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

6. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning

af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)

Lovforslaget har overordnet til formål at indskrænke livstidsdømtes

og visse forvaringsdømtes rettigheder under afsoningen. Lovforslaget

finder således anvendelse på livstidsdømte samt forvaringsdømte, der

er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livs-

tid.

Lovforslaget indeholder regler om, at sådanne indsatte som udgangs-

punkt ikke må afsone i åbent fængsel i de første 10 år af straffetiden,

og at sådanne indsatte desuden som udgangspunkt ikke må komme på

udgang i den samme tidsperiode. I dag skal spørgsmålet om udgang

vurderes af kriminalforsorgen, når 5 år og 4 måneder af straffetiden er

udstået for livstidsdømte, og 2 år efter at den forvaringsdømte blev

anbragt i forvaring.

Derudover foreslås det, at der indføres regler om, sådanne dømte ikke

kan indgå nye relationer i fængslet. Det sker ved, at sådanne dømte

ikke må modtage besøg, brevveksle med eller telefonere med perso-

ner, som den dømte ikke har haft kontakt med, før vedkommende blev

varetægtsfængslet. Der lægges op til, at reglerne skal gælde i de første

10 år af straffetiden.

Desuden indeholder lovforslaget regler, som begrænser sådanne døm-

tes muligheder for offentligt at fremsætte tilkendegivelser eller i øvrigt

at offentliggøre materiale om de forbrydelser, som den pågældende er

dømt for. Det gælder f.eks. offentliggørelse af sådant materiale på so-

ciale medier.

Endvidere indeholder lovforslaget nye regler om disciplinærstraf for

indsatte, som overtræder reglerne om kontakt med omverdenen eller

reglerne om offentliggørelse af tilkendegivelser eller materiale. Der

foreslås endvidere indført mulighed for, at den indsatte ved gentagne

overtrædelser helt kan afskæres muligheden for at modtage besøg,

brevveksle eller telefonere i et nærmere bestemt tidspunkt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

Endelig indeholder lovforslaget en strafbestemmelse, hvorefter der

kan ifaldes bødestraf for overtrædelse af reglerne om kontakt med om-

verdenen eller for overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af til-

kendegivelser eller materiale om de forbrydelser, som den indsatte har

begået. Det gælder også personer uden for fængslet, som måtte hjælpe

den indsatte med at overtræde reglerne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

7. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og andre love (Op-

følgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfor-

dringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompe-

tence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller in-

stitution ved dom)

Lovforslaget har hovedsagligt til formål at implementere visse af de

initiativer, der er indeholdt i den myndighedsfælles handlingsplan til

imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter.

Med lovforslaget foreslås der ændringer i retsplejeloven med henblik

på at skabe øgede muligheder for anvendelse af brev- og besøgskon-

trol over for varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede, og besøgs-

kontrol over for varetægtsfængslede rocker- og bandemedlemmer.

Der foreslås derudover ændringer i retsplejeloven med henblik på at

skabe øgede muligheder for at afholde videoretsmøder, hvis den sig-

tede eller tiltalte vurderes undvigelsestruet. Dette omfatter både rets-

møder forud for hovedforhandlingen og enkeltstående retsmøder i for-

bindelse med hovedforhandlingen.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer i straffuldbyr-

delsesloven med henblik på at give kriminalforsorgen øgede mulighe-

der for anvendelse af håndjern. Dette gælder bl.a. i forbindelse med

transport af indsatte, samt hvis den indsatte har opført sig voldeligt

eller groft eller gentagent utilladeligt over for personalet. Der lægges

derudover op til at etablere hjemmel til at fastætte regler, der muliggør

anvendelse af yderligere sikringsmidler ud over de allerede anførte i

straffuldbyrdelsesloven.

Lovforslaget har endelig til formål at indføre hjemmel i straffeloven

til at fastsætte regler om delegation af afgørelseskompetence i visse

sager om udgang m.v. for personer anbragt i hospital eller institution

ved dom. Denne del af lovforslaget har til formål at gøre det muligt

for institutionsledelsen på baggrund af en konkret risikovurdering at

tilbagekalde udgangstilladelser, der er meddelt af en anden myndig-

hed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

8. Ændring af straffeloven og andre love (Styrket indsats mod sek-

suelle overgreb mod børn og styrket rådgivning af ofre for seksu-

elle overgreb)

Regeringen præsenterede den 17. maj 2021 udspillet ”Værn mod

voksne der krænker børn”. Lovforslaget skal gennemføre de nødven-

dige lovændringer, som en række af initiativerne forudsætter. Lov-

forslaget har på den baggrund

for det første

til formål at styrke indsat-

sen mod seksuelle overgreb mod børn ved bl.a. at ændre straffeloven,

så der pr. definition vil være tale om voldtægt i en situation, hvor for-

urettede er under 15 år, og gerningsmanden er fyldt 22 år. Herudover

foreslås det, at straffen for andre seksuelle overgreb end samleje be-

gået mod børn skærpes med 50 pct., og at der indføres et forbud mod

sexdukker, der fremstår som børn. Det foreslås også at give domsto-

lene mulighed for at meddele et udrejseforbud til personer, der døm-

mes for seksuelle overgreb, og at den dømte i tilknytning dertil vil få

inddraget sit pas. Endelig foreslås det at udvide retsplejelovens § 799,

stk. 1, om hemmelig ransagning til også at omfatte sager om besid-

delse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn (børne-

pornografi).

Lovforslaget har

for det andet

til formål at styrke rådgivning til ofre

for seksuelle overgreb i overensstemmelse med aftalen om finanslo-

ven for 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra decem-

ber 2020. Med lovforslaget gives den forurettede i disse sager ret til at

modtage vederlagsfri bistand fra en bistandsadvokat forud for even-

tuel anmeldelse af overgrebet til politiet samt en opfølgende samtale

efter eventuel domsafsigelse.

Desuden sikres det, at forurettede i sager om seksuelle overgreb bliver

underrettet, inden retten offentliggør indholdet af en skyldkendelse el-

ler en dom på rettens hjemmeside. Det skal imødegå, at forurettede i

disse sager får kendskab til det nærmere indhold af en skyldskendelse

eller dom gennem medierne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

9. Ændring af retsplejeloven og teleloven (Revision af reglerne om

registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning)

m.v.)

Som følge af bl.a. EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de for-

enede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl., og C-

520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., fo-

reslås en revision af gældende ret om registrering og opbevaring af

teletrafik (logning) m.v.

Der lægges med forslaget bl.a. op til, at erhvervsmæssige teleudbydere

m.v. skal foretage målrettet personbestemt og geografisk registrering

og opbevaring af trafikdata med henblik på at bekæmpe grov krimina-

litet.

Der lægges desuden op til, at der skal kunne fastsættes regler om ge-

nerel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når

der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Den

generelle og udifferentierede registrering og opbevaring af trafikdata

vil dog ikke kunne opretholdes systematisk.

Herudover foreslås justeringer vedrørende bl.a. såkaldt hastesikring,

logning af IP-adresser og registrering af unikt ID (typisk CPR-num-

mer) på abonnenten. Kravet om registrering af abonnenter vil også

gælde for taletidskort, så det fra lovens ikrafttræden ikke vil være mu-

ligt at købe uregistrerede taletidskort.

Endvidere foreslås det, at de retshåndhævende myndigheder alene skal

have adgang til registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

(bortset fra IP-adresser), når det sker med henblik på bekæmpelse af

grov kriminalitet eller beskyttelse af den nationale sikkerhed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

10. Ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af forsøgsord-

ning med kommunale tryghedsvagter)

Det fremgår af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-

vative Folkeparti og Nye Borgerlige fra december 2020, at der skal

etableres en forsøgsordning, der løber i aftaleperioden, hvor kommu-

nerne får bedre mulighed for at anvende vagter, vægtere og eventuelt

ny teknologi, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro

og orden. Det er op til den enkelte kommune, om kommunen vil gøre

brug af ordningen.

Det fremgår endvidere af aftalen, at den konkrete model for forsøgs-

ordningen skal tage højde for eventuelle retssikkerhedsmæssige pro-

blemstillinger, ligesom det skal sikres, at kommunen anvender god-

kendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunalt ansatte

vagter.

Formålet med lovforslaget er at etablere det nødvendige lovgrundlag

for indførelse af forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter.

Lovforslaget vil indeholde bestemmelser om forsøgsordningen og om

de nærmere vilkår, der skal gælde for de kommunale tryghedsvagter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

11. Ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetstyveri)

Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod identitetsmisbrug.

Konkret forventes forslaget at gå ud på, at der i straffelovens kapitel

om freds- og ærekrænkelser indsættes en ny bestemmelse om identi-

tetsmisbrug, der kriminaliserer den, der uberettiget udgiver sig for at

være en anden person ved brug af denne persons identitetsoplysninger.

Bestemmelsen vil ikke stille krav om, at identitetsmisbruget er sket

med et bestemt formål, f.eks. at skade den anden persons omdømme,

eller med henblik på økonomisk vinding.

Der vil blive lagt op til, at bestemmelsen om identitetsmisbrug skal

have en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

12. Lovgivning vedrørende styrkelse af indsatsen i forhold til løs-

ladte terrordømte radikaliserede

I december 2020 nedsatte justitsministeren en særlig tværministeriel

indsatsgruppe under ledelse af PET’s kontraterrorchef, Henrik Bjelke

Hansen (den såkaldte Bjelkegruppe).

Bjelkegruppen har fået i opdrag af ministeren at foretage et operativt

servicetjek af de eksisterende systemer, indsatser og sagsgange, der

skal resultere i konkrete forbedringsforslag. Derudover har Bjelke-

gruppen fået i opdrag at udarbejde en langsigtet plan for indsatsen på

området, hvilket kan involvere tiltag, der kræver politisk eller lovgiv-

ningsmæssig handling.

I forlængelse af det andet opdrag forventer Bjelkegruppen i løbet af

2021 at præsentere en række anbefalinger til lovgivningsinitiativer

vedrørende terrordømte og radikaliserede personer.

Retsudvalget har allerede modtaget den første delrapport vedrørende

indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under vare-

tægt og afsoning.

Det bemærkes, at Bjelkegruppen forventer at afgive yderligere en del-

rapport og en slutrapport, som vil blive oversendt til Retsudvalget, når

de foreligger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

13. Lovgivning vedrørende opfølgning på arbejdet i den tværmi-

nisterielle arbejdsgruppe vedrørende sårbare arbejdstagere

På baggrund af en række eksempler på grov udnyttelse af udenlandsk

arbejdskraft på det danske arbejdsmarked besluttede regeringen efter

sin tiltræden i juni 2019 at videreføre den tværministerielle arbejds-

gruppe om beskyttelse af sårbare arbejdstagere med et nyt opdrag. Ar-

bejdsgruppen har i september 2021 afgivet en fælles afrapportering

med den tværministerielle arbejdsgruppe om bekæmpelse af menne-

skehandel.

Den tværministerielle arbejdsgruppe anfører i rapporten, at der i dag

eksisterer et strafferetligt værn mod udnyttelse af sårbare arbejdsta-

gere, bl.a. straffelovens bestemmelse om menneskehandel samt be-

stemmelsen om åger. Arbejdsgruppen vurderer dog, at der er behov

for at styrke dette værn, så det bliver muligt at straffe for udnyttelse af

mennesker til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at der indføres en selvstændig

bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven.

Der vil på den baggrund med lovforslaget blive foreslået en ny selv-

stændig bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven, så det

bliver særskilt kriminaliseret at udnytte nogen til arbejde under åben-

lyst urimelige forhold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

14. Ændring af erstatningsansvarsloven (Udvidelse af området for

krænkelsesgodtgørelse og behandling af digitale krænkelser)

Lovforslaget har til formål at udvide området for krænkelsesgodtgø-

relse og forventes desuden at adressere spørgsmålet om behandlingen

af digitale krænkelser efter erstatningsansvarsloven.

I dag gælder det, at selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er an-

svarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, betale den forurettede

en godtgørelse, hvis krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har

indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed.

Der lægges med lovforslaget op til at udvide anvendelsesområdet for

tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse til også at omfatte særligt grove

krænkelser af en andens fred eller ære. Denne del af lovforslaget har

baggrund i beslutningsforslag nr. B 56, som blev vedtaget af Folketin-

get i juni i år, hvorefter regeringen i det kommende folketingsår skal

fremsætte et lovforslag til udvidelse af området for ydelse af godtgø-

relse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

15. Lov om Det Centrale Dna-profil-register og Det Centrale Fin-

geraftryksregister

Med lovforslaget lægges op til en ny hovedlov, der regulerer Det Cen-

trale Dna-profil-register og Det Centrale Fingeraftryksregister, som er

centrale redskaber for politiet for at identificere personer med henblik

på at efterforske og opklare kriminalitet.

Med lovforslaget lægges der op til, at der for Det Centrale Dna-profil-

fastsættes en ensartet lovregulering af registrene henset til deres fælles

formål og funktion som interne arbejdsregistre for politiet i forbin-

delse med identifikation af personer.

Lovforslaget lægger hovedsageligt op til en videreførelse af de nugæl-

dende bestemmelser i dna-profil-registerloven. Der lægges samtidig

op til at give politiet bedre muligheder i arbejdet med at efterforske og

opklare kriminalitet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

16. Lov om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold

online

Lovforslaget har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbre-

delsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen). Forord-

ningen er et centralt element i den fælles europæiske kamp mod terro-

risme, ekstremisme og radikalisering og indfører bl.a. krav om fjer-

nelse af terrorrelateret indhold online inden for én time, når en ho-

stingtjenesteyder modtager påbud herom.

Forordningen forudsætter, at en kompetent myndighed i en anden

medlemsstat kan træffe en retligt bindende afgørelse i form af et påbud

om fjernelse af terrorrelateret indhold over for en hostingtjenesteyder

i Danmark med direkte virkning i Danmark.

Det er efter dansk ret ikke muligt at overlade myndighedsbeføjelser til

andre stater. Derfor vil der med lovforslaget blive oprettet en ordning

med henblik på at administrere forordningen inder for rammerne af

dansk ret.

Forordningens indhold forudsætter endvidere, at medlemsstaterne

fastsætter nærmere regler, der supplerer forordningens mere overord-

nede regulering.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

17. Ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på re-

visionsbestemmelse vedrørende kriminaliseringen af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)

Straffelovens § 136, stk. 3, kriminaliserer udtrykkelig billigelse af

visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Bestemmelsen

blev indført ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af

straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse straf-

bare handlinger som led i religiøs oplæring).

Det følger af lovens § 3, at justitsministeren i folketingsåret 2021-22

skal fremsætte forslag om revision af loven. Det følger af bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lov-

forslag nr. L 18 som fremsat, side 10, at der i forbindelse med revisi-

onen vil skulle tages stilling til, om der fortsat er behov for straffelo-

vens § 136, stk. 3, eller om bestemmelsen skal ændres eller ophæves.

Formålet med lovforslaget er at følge op den nævnte revisionsbestem-

melse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

18. Ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grøn-

land og forskellige andre love (Gennemførelse af politireform og

etablering af ny politiklageordning, indførelse af behandlings-

pladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af

foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige og styrkelse

af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)

Lovforslaget omfatter forskellige forslag, som alle har til formål at

gennemføre en række ændringer på justitsområdet i Grønland.

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre politireformen fra 2007

og at gennemføre den nye politiklageordning.

Lovforslaget har derudover til formål at styrke indsatsen over for ofre

for forbrydelser ved at forbedre den forurettedes processuelle retsstil-

ling i kriminalsager og ved at udvide muligheden for at blive under-

rettet, når gerningsmanden f.eks. kommer på fri fod eller optræder i

medierne under sin afsoning.

Endvidere indføres der med lovforslaget en række tiltag, som har til

formål at øge beskyttelsen af vidner i kriminalsager.

Derudover har lovforslaget til formål at markere, at afskydning af sky-

devåben i bymæssig bebyggelse er alvorlig kriminalitet. Det sker ved

at flytte reglerne fra politivedtægten til kriminalloven.

Lovforslaget har desuden til formål at følge op på drøftelser i Rådet

for Grønlands Retsvæsen om kriminalisering af simple vidnetrusler,

at udvide anvendelsesområdet for dom til anstalt og tilsyn, at lempe

reglerne om anbringelse i observationscelle og at ændre reglerne om,

hvem der er ansvarlig for at gennemføre anbringelse og behandling af

psykisk syge efter kriminallovens kapitel 33.

Derudover har lovforslaget til formål at indføre betinget offentlig på-

tale af de mest alvorlige sager om æresfornærmelser, der i dag alene

er undergivet privat påtale.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

Yderligere har lovforslaget til formål at forbedre forholdene for ud-

satte børn og unge i Grønland, herunder ved at skærpe foranstaltnings-

niveauet for voldtægt af mindreårige og samtidig skabe hjemmel til at

overføre seksualforbrydere til Anstalten i Nuuk, hvor der etableres be-

handlingspladser for at forebygge yderligere seksuelle overgreb.

Lovforslaget indeholder også regler, der har til formål at indføre et

forbud mod selvhvidvask.

Desuden har lovforslaget til formål at sikre, at det bliver muligt at fo-

retage konfiskation hos børn under 15 år og at foretage konfiskation

af formuegoder i sager vedrørende overtrædelser af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Endvidere har lovforslaget til formål at præcisere hjemlen i kriminal-

loven om fastsættelse af vilkår i forbindelse med afsigelse af domme

om tilsyn.

Lovforslaget har derudover til formål at indføre initiativer for at mod-

virke alkohol- og narkotikamisbrug i anstalterne.

Endelig har lovforslaget til formål at udvide mulighederne for at fra-

vige nærhedsprincippet, f.eks. for at undgå at den domfældte afsoner

i institution, hvor den domfældtes nærtstående arbejder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

19. Ændring af retsplejeloven, lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet og lov om Domstolsstyrelsen (Effektivisering af straf-

fesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitets-

nævnet, forbedring af politiets muligheder for efterforskning og

sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag til yderligere

effektivisering af straffesagskæden og forbedring af politiets mulighe-

der for efterforskning.

Lovforslaget har desuden i lyset af de hidtidige erfaringer med be-

handling af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet til formål at gennem-

føre en række justeringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet med henblik på at forbedre og effektivisere nævnsbehandlingen og

nævnsprocessen samt af nævnets arbejde m.v. Lovforslaget har i den

forbindelse også til formål at sikre, at straksreaktioner fremadrettet an-

vendes i højere omfang.

Lovforslaget har endvidere til formål at lovfæste, at antallet af høje-

steretsdommere aktuelt er 18, bestående af en præsident og 17 andre

dommere, og at udvide Domstolsstyrelsens bestyrelse med en byrets-

præsident.

Endelig har lovforslaget til formål at indføre regler om digital anmel-

delse af krav m.v. i sager om dødsboskifte.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

20. Ændring af konkursloven (Gennemførelse af rekonstruktions-

og insolvensdirektivet m.v.)

Formålet med lovforslaget er at implementere rekonstruktions- og in-

solvensdirektivet og i øvrigt at justere konkurslovens regler med hen-

blik på at forbedre mulighederne for, at bl.a. iværksættere, som kom-

mer i økonomiske vanskeligheder, kan starte ny virksomhed.

Rekonstruktions- og insolvensdirektivet har til formål at harmonisere

dele af insolvensretten og skabe et mere ensrettet regelsæt på tværs af

EU-medlemsstaterne. Direktivet fastsætter bl.a. regler for forebyg-

gende rekonstruktion og gældssanering af insolvente iværksættere.

Direktivet skulle som udgangspunkt implementeres i EU-medlemssta-

terne, herunder Danmark, senest den 17. juli 2021. Danmark har imid-

lertid rettet henvendelse til EU-Kommissionen med anmodning om 1

års udsættelse, hvilket Kommissionen har imødekommet. Fristen for

implementering er således den 17. juli 2022.

Lovforslaget vil bygge på Konkursrådets kommende betænkning om

implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet m.v.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

21. Lovgivning vedrørende gennemførsel af flerårsaftale for kri-

minalforsorgens økonomi 2022-2025

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivnings-

mæssige tiltag, som en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens øko-

nomi 2022-2025 måtte indebære.

Flerårsaftalen for kriminalforsorgen fastlægger den økonomiske

ramme og de overordnede mål for kriminalforsorgen i aftaleperioden.

Flerårsaftalen beskriver endvidere, hvilke projekter og tiltag der skal

gennemføres i perioden. Aftalen for 2022-2025 forventes forhandlet

og indgået inden udgangen af 2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Materiale til brug for teknisk gennemgang den 14. oktober 2021 af Justitsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2021/22, fra justitsministeren

22. Lovgivning vedrørende begrænsning af retten til aktindsigt i

navne på særligt udsatte offentligt ansatte

Lovforslaget har til formål i videre udstrækning end i dag at undtage

navne på særligt udsatte offentligt ansatte fra retten til aktindsigt af

hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

Lovforslaget skal ses i lyset af, at bl.a. fængsels- og politiansatte op-

lever, at der i stigende grad bliver søgt om aktindsigt i deres fulde

navne. Med den viden kan yderligere personlige oplysninger om f.eks.

bopæl, telefonnummer og oplysninger om familiemedlemmer ofte til-

vejebringes og bruges som pressionsmiddel eller til at chikanere de

ansatte. Samtidig bliver f.eks. ansatte i politiet og fængslerne udsat for

vold, trusler og chikane både i og uden for arbejdstiden.