REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto) og høringsliste, fra finansministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Leverance 3 - Kompensationsordning ved svindel med betalinger

via NemKonto

leverance 1 og 2

er der identificeret en problemstilling i forhold til regulering og

håndtering af NemKonto, som medfører, at borgere kan risikere at lide økonomisk

tab, selvom de ikke har handlet uagtsomt i deres håndtering af NemID/MitID. I

det følgende beskrives:

•

Løsningsforslag

Sagsbehandling

Udgiftsmæssige konsekvenser

Vejledning af borgerne

26. januar 2022

Løsningsforslag

For at styrke borgernes retsstilling og tillid til de offentlige systemer og løse de

skitserede problemstillinger, jf. leverance 2, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres

en ordning, hvorefter staten kan kompensere borgere for udbetalinger, som

borgerne ikke har modtaget grundet fejl eller svindel med oplysninger i NemKonto-

systemet. Det betyder, at i de tilfælde, hvor borgeren ikke har handlet uagtsomt i

håndtering af sit NemID/MitID, vil vedkommende kunne kompenseres for et

beløb svarende til den svindlede NemKonto-udbetaling.

En sådan ordning vil kunne udformes uden at berøre de gældende regler under

betalingsloven eller den almindelige aftaleret, som regulerer eksempelvis uautorise-

rede overførsel via Netbank, køb af varer over internettet, optagelse af lån mv, hvor

borgeren som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med eventuelt misbrug.

En sådan ordning bør afgrænses til alene at omfatte tilfælde, hvor borgere svindles

for deres retmæssige udbetalinger, der følger af lov eller aftale, som følge af misbrug

af NemKonto-systemet. Ordningen vil således sikre, at borgeren modtager den ud-

betaling, som vedkommende har krav på. For at sikre en ensartet retsstilling foreslås

det samtidigt, at kompensationsordningen bør omfatte misbrug af private udbeta-

linger, som sker via NemKonto-systemet. Det vil betyde, at staten påtager sig den

økonomiske risiko for både offentlige og private udbetalinger i tilfælde af misbrug

af borgerens NemID til ændring af borgernes NemKonto, hvorefter udbetalingen

i stedet tilgår svindleren.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der skal være mulighed for bagudrettet kom-

pensation af borgere, som har været udsat for NemKonto-misbrug, således at der i

en periode på seks måneder fra etablering af ordningen vil kunne ansøges om kom-

pensation i sager om svindel med NemKonto med tilbagevirkende kraft. Med ud-

gangspunkt i logoplysninger i NemKonto-systemet, vil det være muligt at doku-

mentere ændringer tre år tilbage i tid. Der har dog været eksempler på svindel, der

går længere tilbage, fx

keylogger-sagerne

hvor borgere, der har brugt offentligt tilgæn-

gelige computere på landets biblioteker, uforskyldt har fået stjålet deres fortrolige

oplysninger via såkaldte

keyloggere

til brug for økonomisk kriminalitet. Det foreslås,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto) og høringsliste, fra finansministeren

Side 2 af 4

at der inden for rammerne af kompensationsordningen bliver mulighed for at an-

søge om kompensation for svindel med NemKonto inden for de sidste ti år fra

etablering af ordningen.

Under en bagudrettet kompensationsordningen vil der kunne ses tilfælde, som lig-

ger så langt tilbage i tid, at det vil være vanskeligt at sikre tilstrækkelig dokumenta-

tion, herunder fordi oplysninger i NemKonto-systemet slettes efter tre år. Det kan

ikke udelukkes, at der i konkrete tilfælde ikke vil kunne udbetales kompensation

pga. af manglende dokumentation.

Ordningen vil ligeledes indebære, at en offentlig myndighed skal kunne træffe af-

gørelse i sager om svindel med udbetalinger via NemKonto med henblik på udbe-

taling af kompensation. Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser i sa-

gerne indledningsvist placeret hos Digitaliseringsstyrelsen.

Uanset indførelsen af en kompensationsordning foreslår arbejdsgruppen, at det af-

klares og præciseres, hvordan regler om frigørende virkning skal regulere såvel of-

fentlige som private udbetalinger, herunder reglernes sammenhæng med betalings-

loven og den almindelige aftale- og obligationsret.

Sagsbehandling

Der lægges op til, at der på baggrund af den af borgerens fremlagte dokumentation

vil blive truffet afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales kompensation. Der lægges

op til, at der som udgangspunkt bør udbetales kompensation for manglende offent-

lige og private udbetalinger, såfremt borgeren ikke har handlet uagtsomt. Som led i

uagtsomhedsvurderingen bør det bl.a. indgå, under hvilke omstændigheder tredje-

mand er kommet i besiddelse af indehaverens oplysninger (brugernavn, adgangs-

kode og identifikationsmiddel til NemID/MitID, fx nøglekort til NemID eller ko-

deviser til MitID), om indehaveren havde haft kendskab til, at tredjemand var kom-

met i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren havde gjort,

hvad der var muligt for at forhindre misbrug, fx ved at spærre sit NemID/MitID

så hurtigt som muligt.

Tilsvarende uagtsomhedsvurdering bør anvendes i forhold til situationer, hvor en

tredjemand gennem social engineering-angreb, fx ved svindelopkald til indehave-

ren, er lykkedes med at opnå kendskab til indehaverens oplysninger og har snydt

borgeren til at godkende transaktioner ved at swipe med NemID nøgleapp eller

MitID app.

Som led i ordningen bør udbetaling af kompensation forudsætte, at borgeren ind-

sender dokumentation for kravet, således at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at

myndigheden vil kunne træffe afgørelse uafhængigt af politiets efterforskning.

Det bemærkes, at hvis borgeren har handlet uagtsomt, eller der ikke vil kunne sikres

tilstrækkelig dokumentation, vil der ikke kunne udbetales kompensation.

Dokumentationen bør bl.a. indeholde: politianmeldelse, redegørelse af forløbet, dokumentation for beretti-

gelse til udbetaling, dokumentation for at NemID er spærret og fuldmagt til indhentning af logoplysninger for

henholdsvis NemID og NemKonto.

Side 3 af 4

Udgiftsmæssige konsekvenser

Etablering af kompensationsordningen vil indebære udgifter til henholdsvis lønsum

til sagsbehandling og kompensation.

Omfanget af uautoriserede overførsler via NemKonto er behæftet med stor usik-

kerhed, og denne type svindel registreres ikke særskilt hos politiet. Omfanget for-

ventes dog fremadrettet at være begrænset, da der 19. april 2021 blev tilføjet et

ekstra godkendelsestrin ved ændring af NemKonto via selvbetjeningsløsningen. En

NemKonto anvist via selvbetjeningsløsningen er herefter først aktiv, når kontoen

er aktiveret via kode angivet i et fysisk fremsendt aktiveringsbrev.

Ved etablering af kompensationsordningen vurderes det samlede ressourcetræk for

sagsbehandlingen ikke at overstige 2-4 årsværk. Der vil i 2022 og 2023 dog være

behov for ekstra ressourcer til dels etablering og håndtering af bagudrettede sager.

Udgifter til kompensation vurderes endvidere ikke at overstige 2 mio. kr. årligt, men

de må dog vurderes at være højere i de første år, hvor der træffes afgørelser i bag-

udrettede sager,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Foreløbig estimering af udgiftsmæssige konsekvenser

2022

Udgifter i alt (mio.kr.)

Lønsumsbehov

Udbetaling af kompensation

I alt

2.3

–

4.6

1.5

–

3.0

3,8

–

7.6

2.7

–

5.4

2.0

–

4.0

4,7

–

9.4

1.5 - 3.0

1.0

–

2.0

2,5

–

5.0

1.5

–

3.0

1.0

–

2.0

2,5

–

5.0

2023

2024

2025

Anm.: Udgifter til opstart i 2022 samt bagudrettet kompensation er medtaget i estimatet. Der kan være behov for at

justere økonomien efter ordningen er trådt i kraft.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Det kan overvejes, hvordan kompensationsordningen skal finansieres, herunder

ved at se på mulighederne for gebyrfinansiering.

Vejledning af borgerne

En kompensationsordning vil ikke påvirke det aftaleretlige anliggende mellem bor-

ger og eksempelvis udlånsvirksomheder, uagtet at forbrugslån udbetales via Nem-

Konto, hvor svindleren har ændret den underliggende konto, så lånet går til svind-

leren. Borgere, der oplever udfordringer med at afvise betalingskrav fra fx udlåns-

virksomheder, vil således ikke være omfattet af kompensationsordningen. Det skal

ses i lyset af, at denne type misbrug angår indgåelse af en aftale i borgernes navn,

der udgør falsk eller forfalskning. Der er således ikke tale om ydelser, som borgeren

har krav på, idet borgeren aldrig har indgået en sådan aftale. Borgeren hæfter som

det klare udgangspunkt ikke for betaling af varer eller lån, som er optaget i borge-

rens navn ved falsk eller forfalskning.

Side 4 af 4

Der vil i forlængelse af arbejdsgruppens afrapportering blive iværksat en borger- og

erhvervsrettet kampagneindsats, som skal have fokus på borgernes retsstilling, her-

under også i forhold til forbrugslånsvirksomheder.