Generelt om det danske demokrati, retssamfund og det offentlige bureaukrati.
Vi er i den grad overadministreret i Danmark. Det er alene embedsmænd der styrer
landet, da det er dem, som laver lovene. Folketingets medlemmer er blot dem, som
skal vedtage dem.
Der har været flere udtalelser fra folketingsmedlemmer som siger, at de ikke har tid
til at sættet sig rigtig ind i og gennemskue alle de love der bliver fremlagt, og hvilken
betydning det har for samfundet. Det er da virkelig et demokratisk problem.
Når man så samtidig spørger politikerne, hvorfor love skal være så indviklet, ja så får
man det svar, at det er for, at det skal være så retfærdigt som muligt.
Men netop ved at lave det så omfattende og indviklet, betyder, at det så først bliver
rigtig uretfærdigt, fordi det så kun er de få, som kan gennemskue og sætte sig ind i
lovene, der får gavn af dem, medens dem som loven var tiltænkt, bliver snydt.
Oftest er det dem, som er de mest udsatte i samfundet det går ud over.
Tag f.eks. skatteloven hvor man har så mange forskellige fradrag, kompensationer,
regler, tillæg, rabatter og nedslag, forskellige skattesatser på forskellige fradrag, at
jeg vil påstå, at ikke 10% af Danmarks befolkning, selv kan regne sig frem til om
skatten er rigtig, eller om de får de rigtige fradrag. Det betyder nemlig, at alle skal
sætte sig ind i utrolig megen lovgivning, og det er der ikke mange, der kan eller har
tid til. Det er virkelig også et kæmpe demokratisk problem. Bruttoskat er eneste
løsning.
Af andre også fuldstændig urimelige punkter som aldrig kan blive retfærdige, er
Ejendomsskat og Ejendomsværdiskat, hvor alt skal laves på et skøn. Man har i
mange år forsøgt og forsøgt, udskudt og udskudt, for at finde et system der måske
kan blive retfærdigt. Men det kan det aldrig blive, uden at man fjerner disse skatter,
som i den grad er uretfærdige. Skatterne bruger man til boligstøtte til lejere, og hvor
udlejere så blot kan forlange en højere leje, fordi lejerne blot får det refunderet af
det offentlige. Det betyder, at man tager penge fra boligejere og giver dem til
boligspekulanterne. Det er fuldstændig uretfærdigt at boligejerne, skal betale skat af
noget de har købt og betalt. Igennem et livsforløb, betaler man sin bolig mere end 2
gange.
Der tales om, at rigtig mange mennesker får stress, også blandt politikerne, samt
psykiske problemer, som for en stor dels vedkommende kan henføres til, at vi har så
mange og fuldstændig ugennemskuelige love og regler, samt at alle bliver
overdynget med forskellige kontroller indberetninger og krav, som mange dansker
ikke er i stand til at gennemskue, foruden at der er et utal af eksempler på, at