Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 124
Offentligt
2515770_0001.png
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0002.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Indhold
Indhold ...................................................................................................................... 1
Forord ........................................................................................................................ 3
1.
Almindelig virksomhed i 2019 og 2020 ................................................................ 4
1.1. Indledning ..............................................................................................................4
2. Generel beskrivelse af regelsættet for behandling af klager over politipersonalet
m.v. ............................................................................................................................ 5
2.1. Indledning ..............................................................................................................5
2.2. Politiklagenævnets kompetence ...................................................................................6
2.3. Adfærdsklager .........................................................................................................6
2.4. Kriminalsager ..........................................................................................................7
2.5. Særligt om undersøgelser i medfør af § 17, stk. 2 ..............................................................7
2.6. Klageadgang ...........................................................................................................7
2.7. Disciplinærsager ......................................................................................................8
2.8. Beskrivelse af sagsgangen i en politiklagenævnssag ............................................................8
2.8.1. Sagens indledning ...............................................................................................8
2.8.2. Politimesterens sagsfremstilling ..............................................................................8
2.8.3. Afhøringer ........................................................................................................9
2.8.4. Politimesterens redegørelse ...................................................................................9
2.8.5. Afgørelsen af en adfærdsklagesag ...........................................................................9
2.8.6. Afgørelsen af en kriminalretlig efterforskning .............................................................9
3. Sagsstatistik ..........................................................................................................12
3.1. Statistik over indkomne politiklagenævnssager ............................................................... 12
3.2. Statistik over afgjorte og verserende politiklagenævnssager ............................................... 12
3.2.1. Statistik over afgjorte adfærdssager ...................................................................... 13
3.2.2. Statistik over afgjorte kriminalsager ...................................................................... 13
3.3. Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten mv. ............................................................ 14
4. Gennemgang af konkrete sager ............................................................................. 15
4.1. Lovens kapitel 2 – adfærdsklager ................................................................................ 15
4.1.1. Adfærdsklager afgjort i 2019 ................................................................................ 15
4.1.2. Adfærdsklager afgjort i 2020 ................................................................................ 18
4.2. Lovens kapitel 3 – kriminalsager ................................................................................. 19
4.3. Undersøgelser omfattet af § 17, stk. 2 ......................................................................... 21
4.4. Sager behandlet af Rigsadvokaten mv. ......................................................................... 21
1
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0003.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Delberetning 2019 .................................................................................................... 23
Delberetning 2020 ................................................................................................... 25
Stikordsregister ....................................................................................................... 27
Sagsregister ............................................................................................................. 30
Bilag 1: Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer i 2019 og 2020 ......................... 32
Bilag 2:
Bilag 3:
Bilag 4:
Grønland
Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
Bekendtgørelse nr. 774 af 8. oktober 1999 om forretningsorden for
Bekendtgørelse nr. 775 af 8. oktober 1999 om Politiklagenævnet i
41
politipersonale i Grønland ....................................................................................... 33
Politiklagenævnet i Grønland ................................................................................... 39
2
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0004.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Forord
Til Grønlands Landsting, Folketinget og justitsministeren.
Efter § 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de
sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over
politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt
undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade
som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.
I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for årene 2019 og 2020.
I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetninger.
København, den 16. december 2021
Jan Reckendorff
3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0005.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
1. Almindelig virksomhed i 2019 og 2020
1.1. Indledning
Politiklagenævnsordningen i Grønland (lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager
og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland) trådte i kraft den 1. januar 2000 og
fremgår af bilag 2. Rigsadvokaten har siden afgivet en årlig beretning om behandling af
politiklagenævnssager i Grønland. De tidligere beretninger fra 2003 og frem er tilgængelige på
anklagemyndighedens hjemmeside
www.anklagemyndigheden.dk
(under Publikationer – Arkiv).
Denne beretning indeholder en generel beskrivelse af reglerne om behandling af klager over
politipersonalet m.v. Beretningen indeholder endvidere statistiske oplysninger vedrørende
sagerne i 2019 og 2020 og en kort gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager afgjort i 2019 og
2020.
4
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0006.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
2. Generel beskrivelse af regelsættet for behandling af klager over
politipersonalet m.v.
2.1. Indledning
Efter indstilling fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission vedtog Folketinget lov nr. 905 af 16.
december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2000 og bygger i meget vidt omfang på de dagældende regler i
Danmark om behandling af klager over politipersonale, som var blevet indført i 1996.
Loven indeholder regler om behandling af adfærdsklager over politipersonalet, behandling af
kriminalsager mod politipersonalet samt efterforskning, når en person er afgået ved døden eller
er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende er i
politiets varetægt.
Loven omfatter den del af de ansatte i politiet, der har politimyndighed. Det vil sige det
politiuddannede personale, politiets jurister, kommunefogeder, kommunefogedassistenter og
reservebetjente med selvstændig politimyndighed samt eventuelt andre særligt beskikkede, jf.
den grønlandske retsplejelovs § 62, stk. 2. Kontorpersonale og civile medarbejdere er ikke
omfattet af ordningen.
Loven omfatter kun forhold, der er begået i tjenesten. Afgrænsningen af, om et forhold er begået
i tjenesten, beror på en konkret vurdering. Det fremgår af forarbejderne, at begrebet på grund af
polititjenestens særlige karakter formentlig må fortolkes temmelig vidt. Uden for ordningen falder
eksempelvis klager over materielle afgørelser og politiets dispositioner i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Loven er territorialt begrænset til forhold begået under udøvelse af tjeneste i Grønland. Dansk
politipersonale under udstationering eller anden midlertidig tjeneste i Grønland er omfattet af
ordningen. Uden for lovens anvendelsesområde falder sager, der vedrører politipersonalets forhold
under ophold uden for Grønland, f.eks. i Danmark. Forhold begået af grønlandsk politipersonale
under tjeneste i Danmark er omfattet af de danske regler om behandling af klager over
politipersonale og kriminalsager mod politipersonale, jf. den danske retsplejelovs kapitel 93 b og
93 c.
Politimesteren behandler adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politipersonale.
Rigsadvokaten (eller statsadvokaten efter Rigsadvokatens bemyndigelse) behandler dog
adfærdsklager og kriminalsager, der vedrører politimesteren selv eller dennes nærmeste
medarbejdere, hvilket i praksis omfatter det juridiske personale ved politimesterembedet og det
politiuddannede personale i politimesterens sekretariat. Formålet hermed er at sikre en uvildighed
i klageordningen.
Politiklagenævnet i Grønland fører tilsyn med politimesterens behandling af sager, der er omfattet
af ordningen. Nævnet er et uafhængigt kontrolorgan, der består af en advokat og to lægmænd.
Nævnet afgiver en årlig delberetning om dets virksomhed. Delberetninger for 2019 og 2020 er
medtaget på side 23 ff.
5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0007.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
2.2. Politiklagenævnets kompetence
Politimesteren skal straks underrette Politiklagenævnet om klager og anmeldelser efter lovens
kapitel 2 og 3. Nævnet skal endvidere holdes løbende orienteret om alle væsentlige beslutninger
i forbindelse med sagen, f.eks. sigtelse, udvidelse af kredsen af undersøgte personer og lignende.
Nævnet har samme beføjelser i de sager, som politimesteren tager initiativ til.
Politiklagenævnet kan tilkendegive, at der bør indledes undersøgelse efter lovens kapitel 2
(adfærdsklager) eller kapitel 3 (kriminelle forhold efter kriminalloven), ligesom nævnet kan
tilkendegive, at der bør anvendes en anden undersøgelsesform end den, politimesteren har valgt.
Politiklagenævnet kan endvidere anmode politimesteren om at foretage bestemte undersøgelses-
og efterforskningsskridt. Sådanne anmodninger skal normalt efterkommes.
Politimesteren skal udarbejde en redegørelse til Politiklagenævnet om resultatet af undersøgelsen
eller efterforskningen. Dette gælder dog ikke i åbenbart grundløse sager. Politimesteren kan
eventuelt uddybe den skriftlige redegørelse i en mundtlig forelæggelse for nævnet. Det skal
fremgå af redegørelsen, hvordan politimesteren finder, sagen bør afgøres. I tilfælde, hvor der
ikke indledes undersøgelse eller efterforskning, må politimesteren nærmere begrunde, hvorfor
han ikke finder, at der er anledning hertil.
Politiklagenævnet meddeler herefter politimesteren, hvordan sagen efter nævnets opfattelse bør
afgøres. Nævnets tilkendegivelser er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand. Der stilles
derfor ikke krav om begrundelse, partshøring m.v.
Politimesterens afgørelse skal begrundes, og det skal fremgå, om afgørelsen er i overensstemmelse
med nævnets opfattelse. Hvis nævnet ikke er enig i afgørelsen, kræves en udførlig begrundelse.
Justitsministeren har fastsat nærmere regler for nævnets virksomhed i bekendtgørelse nr. 774 af
8. oktober 1999 om forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland og bekendtgørelse nr. 775
af 8. oktober 1999 om Politiklagenævnet i Grønland, som fremgår af bilag 3 og 4.
2.3. Adfærdsklager
Klager over politipersonalets adfærd behandles af politimesteren efter klage eller på politiets eget
initiativ. Alle implicerede parter skal underrettes om indgivne klager. Adfærdsklager omfatter
bl.a. klager over magtanvendelse og hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under
opløb og lignende, myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse og ransagning, anden
ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, samt uhøflig tiltale eller anden ukorrekt
personlig optræden. Området svarer til den beskrivelse, der findes i Justitsministeriets vejledning
nr. 7 af 18. januar 1982 vedrørende behandlingen af klagesager, der henhører under lokalnævnene
vedrørende politiets virksomhed.
Politimesteren behandler mindre alvorlige adfærdsklager på grundlag af en samtale mellem en
overordnet polititjenestemand og klageren. Klageren får i disse tilfælde vejledning af politiet om
muligheden for at indgive en formel adfærdsklage, ligesom der udarbejdes en notits om sagen.
Hjemlen hertil findes i forarbejderne til lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
politipersonale i Grønland, hvor det forudsættes, at “politiets behandling af mindre klager
opretholdes”. Notitsen forelægges for politimesteren, der på eget initiativ kan iværksætte en
nærmere undersøgelse. Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand i
undersøgelsen. Politimesteren orienterer endvidere Politiklagenævnet om notitsen.
6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0008.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Politimesteren kan afvise en adfærdsklage uden at realitetsbehandle den. Det gælder, hvis klagen
indgives mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted, eller klagen
er åbenbart grundløs. Før politimesteren træffer afgørelse, skal sagen forelægges for
Politiklagenævnet.
Hvis der er tale om adfærdsklager vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør
tjeneste ved politimesterembedet, er det som ovenfor beskrevet Rigsadvokaten (eller den
statsadvokat, som Rigsadvokaten bemyndiger hertil), der har kompetencen.
Politimesterens afgørelser kan påklages til Rigsadvokaten, mens Rigsadvokatens afgørelser i 1.
instans kan påklages til Justitsministeriet. Har Rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at
behandle sagen, behandler Rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrørende denne sag.
2.4. Kriminalsager
Politimesteren iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller på eget initiativ, f.eks. efter
tilkendegivelse fra Politiklagenævnet. Efterforskning iværksættes, når der er en rimelig
formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået noget kriminelt, som forfølges af det
offentlige.
Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge kriminalretligt
ansvar eller anden kriminalretlig retsfølge er til stede, at skaffe oplysninger til brug for sagens
afgørelse og at forberede sagens behandling ved retten. Det er politimesteren, der bestemmer,
om der skal rejses tiltale.
En anmeldelse kan afvises uden realitetsbehandling, hvis der ikke er en rimelig formodning om, at
politipersonale i tjenesten har begået noget kriminelt, som forfølges af det offentlige. Sagen skal
dog først forelægges for Politiklagenævnet.
Hvis der er tale om kriminalsager vedrørende politimesteren selv eller dennes nærmeste
medarbejdere, er det som ovenfor beskrevet Rigsadvokaten (eller den statsadvokat, som
Rigsadvokaten bemyndiger hertil), der har kompetencen.
Politimesterens afgørelser om påtaleopgivelse m.v. kan påklages til Rigsadvokaten, mens
Rigsadvokatens afgørelser i 1. instans kan påklages til Justitsministeriet. Har Rigsadvokaten
bemyndiget en statsadvokat til at behandle sagen, behandler Rigsadvokaten dog klager over
afgørelser vedrørende denne sag.
2.5. Særligt om undersøgelser i medfør af § 17, stk. 2
Politimesteren skal iværksætte en efterforskning, når en person er død eller kommet alvorligt til
skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Denne
efterforskning skal iværksættes, uanset om der er formodning om, at der er begået et strafbart
forhold.
2.6. Klageadgang
Både den forurettede og andre kan klage til politimesteren over politipersonalets adfærd i
tjenesten.
7
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0009.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Der er som udgangspunkt heller ikke begrænsninger i den personkreds, der er berettiget til at
indgive anmeldelse om kriminelt forhold, som er begået af politiet.
Det er imidlertid kun sagens parter og Politiklagenævnet, der kan klage over politimesterens
afgørelse til Rigsadvokaten. Sagens parter skal underrettes, hvis Politiklagenævnet klager over
afgørelsen.
2.7. Disciplinærsager
Disciplinærsager behandles og afgøres alt efter sagens karakter af politimesteren, Rigspolitichefen
eller Justitsministeriet. Spørgsmålet om, hvornår der er grundlag for at indlede en disciplinærsag
mod en polititjenestemand, afgøres efter tjenestemandslovens regler.
Politimesteren underretter Rigspolitichefen (ansættelsesmyndigheden), når undersøgelsen eller
efterforskningen af klagesagen er afsluttet. Underretningen sker efter, at politimesteren har
færdigbehandlet sagen og truffet afgørelse i sagen. Rigspolitichefen får herved ligesom
politimesteren mulighed for at tage stilling til, om der skal indledes en disciplinærsag.
Politimesterens afgørelse af en begrundet klage eller anmeldelse kan bl.a. gå ud på, at der gives
klageren en beklagelse af det passerede, eller at der rejses kritik af den eller de involverede
polititjenestemænd.
Denne afgørelse kan træffes både i sager, hvor der har været foretaget en undersøgelse af en
adfærdsklage, og i kriminalsager, hvor politimesteren har fundet, at der ikke forelå
tiltalegrundlag. Politimesterens afgørelse fører ikke nødvendigvis til, at der indledes en
disciplinær undersøgelse med en disciplinær sanktion til følge.
2.8. Beskrivelse af sagsgangen i en politiklagenævnssag
2.8.1. Sagens indledning
Politimesteren behandler sagen på baggrund af en klage eller anmeldelse. Politimesteren kan
endvidere behandle en sag på eget initiativ, f.eks. efter tilkendegivelse fra Politiklagenævnet. I
visse situationer er en undersøgelse obligatorisk.
Politiklagenævnet skal straks underrettes om sagen og orienteres løbende om undersøgelsens eller
efterforskningens forløb. Politimesteren underretter desuden Rigspolitichefen og i visse tilfælde
Rigsadvokaten. Disse myndigheder skal også løbende holdes orienteret om alle undersøgelses- og
efterforskningsskridt, der har betydning for varetagelsen af deres opgaver.
Finder politimesteren, at klagen er åbenbart grundløs, eller viser det sig ved den indledende
vurdering, at klagen ikke er alvorligt ment, kan politimesteren undlade at iværksætte en
undersøgelse eller efterforskning. Politimesteren skal forelægge spørgsmålet om afvisning af
klagen for Politiklagenævnet, inden afgørelsen bliver truffet.
2.8.2. Politimesterens sagsfremstilling
Politimesteren udarbejder i sager om adfærdsklager en sagsfremstilling på grundlag af de
foreliggende oplysninger. Den indklagede polititjenestemand modtager en kopi af
sagsfremstillingen, inden han eller hun bliver afhørt. Den indklagede har ikke pligt til at udtale sig
8
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0010.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
om sagsfremstillingen. Der udarbejdes ikke sagsfremstilling i forbindelse med kriminalretlige
undersøgelser.
2.8.3. Afhøringer
Parterne vil normalt blive indkaldt til afhøring på politimesterens kontor eller eventuelt på et
andet sted, som politimesteren skønner er hensigtsmæssigt.
Politimesteren kan beslutte, at forklaringerne i stedet skal afgives i retten. Retsmøderne er som
udgangspunkt offentlige.
2.8.4. Politimesterens redegørelse
Politimesteren udarbejder en redegørelse til Politiklagenævnet, når undersøgelsen eller
efterforskningen er afsluttet. Denne redegørelse skal indeholde en gennemgang af sagens forløb
og faktum, en vurdering af beviserne og en tilkendegivelse om sagens afgørelse. Der udarbejdes
ikke en redegørelse i åbenbart grundløse sager.
Politiklagenævnet meddeler herefter politimesteren, hvordan nævnet mener, at sagen bør
afgøres. Politimesteren afgør herefter sagen og underretter sagens parter. Afgørelsen bliver også
sendt til Rigspolitichefen samt i visse tilfælde til Rigsadvokaten.
2.8.5. Afgørelsen af en adfærdsklagesag
Afvisning
Politimesteren afviser klagen, hvis undersøgelsen ikke har skaffet oplysninger, der støtter klagen,
eller klagen er åbenbart grundløs. Politimesteren underretter sagens parter.
Klager får helt eller delvist medhold
Finder politimesteren, at den indklagede har udvist en kritisabel adfærd, vil politimesteren
meddele det til klageren. Den indklagede vil modtage en genpart af politimesterens afgørelse, der
i visse tilfælde kan danne grundlag for en disciplinær undersøgelse.
Er der grundlag for at rejse sigtelse, eller er der mistanke om et kriminelt forhold, og den
indklagede forlanger sagen behandlet som kriminalsag, sluttes behandlingen af klagen.
Behandlingen af klagen kan genoptages, hvis der ikke rejses tiltale eller fældes dom.
Har undersøgelsen påvist fejl af generel karakter, vil politimesteren rejse spørgsmålet over for
den ansvarlige myndighed.
Klagen tilbagekaldes
En sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelse også kan
iværksættes på politimesterens initiativ, kan behandlingen af klagen dog fortsætte, hvis
politimesteren finder det nødvendigt.
Andre muligheder
I visse tilfælde vil sagen kunne overgå til behandling ved en undersøgelsesret mv.
2.8.6. Afgørelsen af en kriminalretlig efterforskning
Afvisning
9
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0011.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Politimesteren indstiller efterforskningen, hvis den ikke har bragt oplysninger frem, der giver
rimelig formodning om, at der er begået et kriminelt forhold, som forfølges af det offentlige.
Anmeldelsen bliver også afvist, hvis den er åbenbart grundløs.
Har politimesteren foretaget en undersøgelse efter § 17, stk. 2, i lov om behandling af klager og
kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, kan politimesteren på samme måde indstille
efterforskningen. Det sker, når sagens omstændigheder er fuldt oplyste, og der ikke herved er
skabt en rimelig formodning om, at der er begået et kriminelt forhold, som forfølges af det
offentlige.
Tiltalerejsning mv.
Politimesteren kan afgøre kriminalsagen ved at rejse tiltale, opgive påtale eller frafalde tiltale
mv. Afgørelsesformerne fremgår af den grønlandske retsplejelovs bestemmelser om kriminalsagers
behandling.
Rigspolitichefen vil i alle tilfælde blive underrettet om afgørelsen. Dette gælder i visse tilfælde
også Rigsadvokaten.
Politimesteren vil, når han overvejer tiltalespørgsmålet, også tage stilling til, om der foreligger
anden kritisabel adfærd, herunder om sagen skal behandles som en adfærdsklage.
10
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0012.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
11
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0013.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
3. Sagsstatistik
3.1. Statistik over indkomne politiklagenævnssager
Der er i 2019 indkommet 11 politiklagenævnssager, mens der i 2020 er indkommet 9 sager.
Der er i 2019 ikke iværksat undersøgelser i sager efter bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om
behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, som angår sager,
hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,
eller mens den pågældende var i politiets varetægt, mens der i 2020 er iværksat 1 undersøgelse
efter § 17, stk. 2.
Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren 1)
Indkomne
Politiklagenævnssager
Klager over
politipersonalets adfærd
Kriminalsager mod
politipersonale 2)
Undersøgelser efter
§ 17, stk. 2
I alt sager omfattet af
Ordningen
2011
9
8 (1)
1
18
2012
8
7 (3)
1
16
2013
8
3 (1)
1
12
2014
10
5
1
16
2015
8
4(2)
1
13
2016
3
9(1)
0
12
2017
5
4(1)
1
10
2018
9
0
4
2019
9
2
0
2020
6
2
1
9
13 3) 11
Note:
1) Indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten, se tabel 7.
2) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne, der er færdselssager.
3) I beretningen for 2018 er det angivet, at der i 2018 indkom en kriminalsag mod politipersonale (færdselssag) og i alt 14 sager.
Politimesteren i Grønland er imidlertid blevet opmærksom på, at kriminalsagen var fejloprettet. Tallene for 2018 er derfor tilrettet
her, således at det fremgår, at der i 2018 indkom 0 kriminalsager mod politipersonale og i alt 13 sager.
3.2. Statistik over afgjorte og verserende politiklagenævnssager
Der er i 2019 blevet afgjort 6 politiklagenævnssager, mens der i 2020 er blevet afgjort 8 sager.
Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager
Afgjort i
Klager over
politipersonalets adfærd
Kriminalsager mod
politipersonale 1)
Undersøgelser efter
§ 17, stk. 2
I alt sager omfattet af
ordningen
2011
9
7 (1)
2
18
2012
4
2013
8
2014
8
5
1
14
2015
2
2
2
6
2016
7
5(2)
0
12
2017
8
7(1)
1
16
2018
2
1
3
6
2019
5
0
1
6
2020
7
1
0
8
11 (3) 5 (3)
1
16
1
14
Note:
1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.
Ved årets udgang i 2019 verserede der 21 politiklagenævnssager ved Politimesteren i Grønland.
Ved årets udgang i 2020 verserede der 22 politiklagenævnssager ved politimesteren.
Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december
Adfærdsklager
Kriminalsager 1)
2011 2012
6
10
10 (2) 8 (3)
2013
9
3
2014
6
4
2015
14
6(2)
2016
10
9(1)
2017
7
6(1)
2018
13
3
2019
16
5
2020
15
6
12
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0014.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Undersøgelser efter
§ 17, stk. 2
I alt
1
17
1
19
1
13
1
11
0
20
0
19
0
13
1
0
1
22
Note:
1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.
2) I beretningen for 2018 er det angivet, at der i 2018 indkom en kriminalsag mod politipersonale (færdselssag), og at der således var
4 verserende sager, heraf en færdselssag, og i alt 18 verserende sager ved årets udgang. Politimesteren i Grønland er imidlertid blevet
opmærksom på, at kriminalsagen var fejloprettet. Tallene for 2018 er derfor tilrettet her, således at det fremgår, at der ved udgangen
af 2018 verserede 3 kriminalsager og i alt 17 sager.
17 2) 21
Der var i 2 af de 21 sager, som verserede ved udgangen af 2019, afgivet indstilling til
Politiklagenævnet.
Der var i 3 af de 22 sager, som verserede ved udgangen af 2020, afgivet indstilling til
Politiklagenævnet.
3.2.1. Statistik over afgjorte adfærdssager
Statistikken over afgjorte
adfærdssager
indeholder oplysninger om, hvor mange klager, der er
forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldt eller afvist, samt hvor mange sager, der har
dannet grundlag for kritik af den enkelte polititjenestemand og/eller ”systemet” eller for i øvrigt
at beklage forholdet.
Der er i 2019 afgjort 5 adfærdssager, mens der i 2020 er afgjort 7 sager.
Tabel 4. Afgjorte adfærdssager
Afgjorte adfærdssager
2011
Klagen forligt i
0
politidistriktet 1)
Klagen tilbagekaldt
0
Klagen afvist som
7
ubegrundet 2)
Ej kritik, men forholdet
1
beklaget 3)
Kritik af polititjenestemand 4
0
Systemkritik 5)
0
Andet 6)
1
I alt
9
2012
2
0
2
0
0
0
0
4
2013
1
0
6
0
0
0
1
8
2014
1
0
5
0
2
0
0
8
2015
1
0
1
0
0
0
0
2
2016
4
0
1
2
0
0
0
7
2017
2
0
3
0
1
0
2
8
2018
0
0
0
0
1
0
1
2
2019
1
0
4
0
0
0
0
5
2020
4
0
0
0
0
0
3
7
Noter:
1) Notitssager.
2) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager hvor der er modstridende
oplysninger.
3) Gruppen omfatter sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenestemandens
adfærd.
4) Gruppen omfatter sager, hvor der er udtalt kritik af polititjenestemandens adfærd.
5) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor der er udtalt kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer.
6) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor sagen er blevet henlagt eller afvist, idet klagen var indgivet mere end 6 måneder efter, at forholdet
havde fundet sted.
3.2.2. Statistik over afgjorte kriminalsager
Statistikken over afgjorte
kriminalsager
indeholder oplysninger om, i hvilket omfang anmeldelsen
er afvist uden realitetsbehandling, samt i hvilket omfang efterforskningen er indstillet eller påtale
er opgivet.
Der er ikke afgjort kriminalsager i 2019, mens der i 2020 er afgjort 1 kriminalsag.
13
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0015.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Tabel 5. Afgjorte kriminalsager 1)
Afgjorte kriminalsager
Anmeldelsen afvist 2)
Efterforskning indstillet/
påtale opgivet 3)
Tiltalegrundlag 4)
Andet 5)
I alt
2011
1
2
4 (1)
0
7
2012
0
7
3 (2)
1
11
2013
1
3 (3)
1
0
5
2014
1
4
0
0
5
2015
0
0
2
0
2
2016
0
2(1)
3(1)
0
5
2017
1
5(1)
1
0
7
2018
0
1
0
0
1
2019
0
0
0
0
0
2020
0
1
0
0
1
Noter:
1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.
2) Afvisning efter retsplejelovens § 337, stk. 2.
3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens § 338, stk. 3 (ikke-sigtede personer), og sager, hvor
påtale er opgivet efter retsplejelovens § 312 (sigtede personer).
4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel.
5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt og bagatelsager (færdselssager) m.v.
Der er i 2019 truffet afgørelse i 1 sag, der er behandlet efter § 17, stk. 2, vedrørende personer,
der er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller
mens de har været i politiets varetægt, mens der i 2020 ikke er truffet afgørelse i nogle sager
behandlet efter § 17, stk. 2.
Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter § 17, stk. 2
Afgjorte sager efter
§ 17, stk. 2
Efterforskningen indstillet
Andet
I alt
2011
0
2
2
2012
1
0
1
2013
1
0
1
2014
1
0
1
2015
2
0
2
2016
0
0
0
2017
1
0
1
2018
3
0
3
2019
1
0
1
2020
0
0
0
3.3. Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten mv.
Rigsadvokaten modtog i 2019 1 politiklagenævnssag til behandling i 1. instans.
Rigsadvokaten modtog i 2019 1 klage over en afgørelse i en politiklagenævnssag truffet af
Politimesteren i Grønland.
Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten mv.
Sag indkommet i
Sagen påklaget af
- polititjenestemanden
- borgeren
- Politiklagenævnet
Sager behandlet af
Rigsadvokaten i 1. instans
I alt
2011
0
0
0
0
0
2012
0
0
0
1
1
2013
0
0
0
0
0
2014
0
1
0
0
1
2015
0
1
0
1
2
2016
0
0
0
1
1
2017
0
1
0
0
1
0
0
0
0
0
2018
2019
0
1
0
1
2
2020
0
0
0
0
0
14
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0016.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
4. Gennemgang af konkrete sager
Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse nogle typiske sager, der er behandlet i
2019 og 2020.
4.1. Lovens kapitel 2 – adfærdsklager
Som det fremgår af afsnit 3.2.1, har Politimesteren i Grønland i 2019 afgjort 5 klager over
politipersonalets adfærd i tjenesten. 1 klage blev forligt i politikredsen som notitssag, mens 4
klager blev afvist som ubegrundede. I 2020 har politimesteren afgjort 7 klager over
politipersonalets adfærd i tjenesten. 4 klager blev forligt i politikredsen som notitssager, 2 klager
blev afvist som forældede, og i 1 klagesag standsede politimesteren undersøgelsen, da
undersøgelsen ikke havde tilvejebragt oplysninger, der støttede klagen. Nedenfor er sagerne
omtalt, bortset fra de to sager, der i 2020 blev afvist som forældede (55PM-00173-00011-19 og
55PM-00173-00006-20).
4.1.1. Adfærdsklager afgjort i 2019
Klage over politiets adfærd i forbindelse med klagerens anbringelse i politiets detention
(55PM-00173-00001-17)
Klager (K), der var tilbageholdt og anbragt i politiets detention under hovedforhandlingen i en sag,
klagede over at være blevet udsat for ”psykisk tortur” i form af: 1) At han under anbringelse i
politiets detention kunne høre trampen frem og tilbage oven på, 2) at han to gange blev nægtet
at ringe til sin forsvarer (F), hvilket han klagede over til F, hvorefter en polititjenestemand (P)
sagde til ham, at han ikke måtte klage over dette, idet P ellers ville holde op med at yde ham god
service, bl.a. ved ikke længere at lade hans samlever og far besøge ham, 3) at der blev trykket på
samtaleanlægget i detentionen midt om natten, så der kom støj, som om politifolkene ville vække
ham, 4) at P under kørsel til retssagen kørte forkert og bremsede hårdt op, og 5) at en kontorstol
en aften eller nat adskillige gange blev slået ned i gulvet.
P oplyste til sagen, at K i perioderne mellem retsmøderne i hovedforhandlingen blev anbragt i
politiets detention, idet medtiltalte i sagen var anbragt i anstalten. Detentionen er beliggende
under politistationens kontorlokaler, hvor der som udgangspunkt er personale til stede i
tidsrummet fra kl. 08.00-16.00, ligesom der ved uopsættelig sagsbehandling kan være personale
til stede hele døgnet. P oplyste endvidere, at klager ikke var blevet nægtet adgang til kontakt
med sin forsvarer, ligesom han ikke var blevet ”truet” med ophør af ”god service” eller besøg af
pårørende.
P henviste herudover til, at politiansatte i forbindelse med detentionsanbringelse er pålagt, at der
skal føres henholdsvis fysiske og tekniske tilsyn med den anbragte af hensyn til den anbragtes
sikkerhed. Et fysisk tilsyn indebærer, at en politiansat fysisk er til stede og tilser den anbragte. Et
teknisk tilsyn foregår via samtaleanlæg, og om natten foregår det i almindelighed ved, at en
politiansat kontakter den anbragte over en politiradio via samtaleanlægget og sikrer sig, at
vedkommende ikke har behov for hjælp. Tekniske tilsyn skal udføres mindst en gang imellem kl.
08-11, kl. 13-16, kl. 18-22 og kl. 00-06, medmindre der er foretaget fysiske tilsyn i dette tidsrum.
For så vidt angår kørslen omtalt i klagen oplyste P, at der på intet tidspunkt var kørt uforsvarligt
eller på en måde, der har været til fare eller unødig ulempe for K. Det fremgik i øvrigt af klagen,
at K var behørigt fastspændt med sikkerhedssele.
15
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0017.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Med hensyn til K’s oplysning om, at en kontorstol adskillige gange blev slået ned i gulvet, afviste
P, at han skulle have gjort dette. Der var i klagen ikke oplysninger om tidspunktet herfor, hvorfor
det ikke var muligt at udfinde, hvem der eventuelt kunne have været på politistationen på
tidspunktet.
Politimesteren i Grønland besluttede at standse undersøgelse i sagen, idet undersøgelsen ikke
havde tilvejebragt oplysninger, der støttede klagen.
Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelsen.
Klage over polititjenestemands adfærd i forbindelse med politiforretninger
(55PM-00173-00003-19 og RA-2020-3100212-5)
Klager (K) indgav en klage over en polititjenestemands (P) adfærd i forbindelse med
sagsbehandlingen af flere kriminalsager, hvor K havde været involveret enten som sigtet eller
anmelder, og som udsprang af en strid om forældremyndighed og samvær. Klagen omfattede
desuden en klage over politiets dispositioner, som faldt uden for Politiklagenævnets kompetence.
Adfærdsklagen angik, at P ifølge K havde været aggressiv over for K, idet han under en afhøring
var blevet så ophidset, at han var helt rød i hovedet. Klagen angik herudover, at P skulle have
”løjet” i sine rapporter i en sag, hvor K var anmeldt.
Politimesteren i Grønland afviste klagen, idet undersøgelsen ikke havde tilvejebragt oplysninger,
der understøttede klagen.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at P skulle have optrådt aggressivt, lagde politimesteren
ved sin afgørelse vægt på, at P bl.a. havde forklaret, at han den pågældende dag i anden anledning
havde pådraget sig et blåt øje, der var gået betændelse i, og at han af den grund var rød i hovedet.
P havde desuden forklaret, at han nogle gange havde været nødsaget til at hæve stemmen over
for K for at få ham beroliget og for at få ham til at forstå indholdet i samtalen.
Med hensyn til det anførte i klagen om urigtige oplysninger i rapportmaterialet anførte
politimesteren i sin afgørelse, at det fremgik, at en sigtelse mod K for falsk erklæring var frafaldet.
Det fremgik af sagen, at K havde forklaret, at han af moderen til barnet havde fået oplyst, at
passet var bortkommet, hvorfor han henvendte sig ved politiet og fik lavet et nyt. Moderen til
barnet havde omvendt forklaret, at hun over for K havde oplyst, at hun ikke ville udlevere passet
til ham. Politimesteren kunne ikke af rapportmaterialet se andet, end at rapporterne objektivt
afspejlede de forskellige forklaringer, og fandt derfor ikke anledning til at udtale kritik over
udarbejdelsen heraf.
Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.
K påklagede afgørelsen til Rigsadvokaten, idet han anførte bl.a., at P havde talt usandt i
forbindelse med behandlingen af klagen. Rigsadvokaten tiltrådte politimesterens afgørelse i
sagen.
Klage over polititjenestemands adfærd i forbindelse med anholdelse
(55PM-00173-00004-18)
To personer indgav en klage over en polititjenestemands (P) adfærd i forbindelse med, at de var
blevet blev udpeget til kontrol i en lufthavn, hvor den ene af dem blev anholdt.
16
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0018.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Da det ikke umiddelbart fremgik af klagen, hvad der konkret blev klaget over, anmodede
Politimesteren i Grønland klagerne om at uddybe, hvad der blev sagt af P i forbindelse med
episoden.
Politimesteren rykkede efterfølgende for et svar fra klagerne, men uden resultat.
P henholdt sig i det hele til rapportmaterialet i sagen, hvoraf fremgik, at en af klagerne havde
vedtaget en bøde for overtrædelse af politivedtægten i forbindelse med episoden i lufthavnen.
Politimesteren afgjorde herefter klagen på det foreliggende grundlag og standsede undersøgelsen
mod P. Ved afgørelsen lagde politimesteren vægt på, at klagerne trods politimesterens
henvendelser ikke var vendt tilbage med en uddybning af klagen. Politimesteren bemærkede, at
sådan som hændelsesforløbet var beskrevet i klagen, var det uklart, hvad der konkret blev klaget
over.
Politimesteren bemærkede i øvrigt i sin afgørelse, at når man vælger at flyve til udlandet,
accepterer man, at man skal igennem en sikkerhedskontrol i lufthavnen, og der er derfor mulighed
for, at man bliver udpeget til yderligere kontrol i form af kropsvisitation, scanning og lignende.
Dette gælder for alle passagerer, og politiet kan ikke kritiseres for, at man måtte finde dette
pinligt og ydmygende.
Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.
Klage over polititjenestemands adfærd i forbindelse med henvendelse til politiet
(55PM-00173-00006-19)
En borger (B) klagede over en polititjenestemands (P) adfærd i forbindelse med en episode, hvor
en person kastede sne mod B’s vindue. B følte, at P, der ankom til stedet, talte hårdt til hende.
Sagen blev forligt som notitssag.
Klage over politiets magtanvendelse i forbindelse med anholdelse
(55PM-00173-00007-18)
Klager (K) klagede over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse af ham.
Det fremgik af sagen, at K i forbindelse med episoden samme dag havde vedtaget en bøde på 500
kr. for overtrædelse af politivedtægten ved at have nægtet at efterkomme politiets anvisninger,
ligesom han råbte efter politipatruljen med de to indklagede polititjenestemænd:
”Qallunaapalaaq” (oversat til dansk: ”Lorte dansker – dumme dansker”), hvilket var egnet til at
forstyrre den offentlige orden.
Det fremgik af anmeldelsesrapporten i sagen, at politiet i forbindelse med patruljering sigtede K
for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet han lugtede kraftigt af hash, havde blanke
øjne og sløv adfærd. K blev visiteret og ikke fundet i besiddelse af genstande af interesse for
politiet. Det fremgik endvidere, at K i forbindelse med politiforretningen var usamarbejdsvillig,
strittede imod og ikke efterkom politiets anvisninger, hvorfor han blev fastholdt med den fornødne
magt, og at han som angivet i det vedtagne bødeforelæg råbte efter politipatruljen, hvilket han
også blev sigtet for. Det fremgik herudover, at K gradvist blev mere udadreagerende, og han blev
derfor ilagt håndjern og hensat i patruljevognen og transporteret til politigården. Under
transporten råbte han gentagne gange ”idioter” til polititjenestemændene.
17
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0019.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Politimesteren i Grønland besluttede at standse undersøgelsen i sagen og begrundede dette med,
at undersøgelsen ikke havde tilvejebragt oplysninger, der støttede klagen.
Politiklagenævnet var enig med politimesteren i, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af
polititjenestemændene.
4.1.2. Adfærdsklager afgjort i 2020
Klage over polititjenestemands sprogbrug og tone
(55PM-00171-00001-19)
Direktøren for et entreprenørfirma (D) klagede over en polititjenestemands (P) sprogbrug og tone
under en telefonsamtale. P ringede til firmaet, fordi en gummiged spærrede vejen for hendes
private bil, som stod på en grusvej. P præsenterede sig med fornavn og sagde, at hun var fra
politiet.
Sagen blev forligt som notitssag.
Klage over polititjenestemands adfærd mv. i forbindelse med anholdelse
(55PM-00173-00009-19)
Klager (K) indgav en klage over, at han i forbindelse med sin anholdelse var blevet slået 6-7 gange
med stav på armen, på ryggen og i nakken. Han anførte desuden, at politiet slog døren ind uden
en dommerkendelse og ikke gav ham lov til at få tøj på, inden han blev taget med.
De to polititjenestemænd (P1 og P2), som havde foretaget anholdelsen af K, forklarede begge, at
den indklagede polititjenestemand (P1) trak staven, men ikke brugte den imod K. P1 oplyste
endvidere skriftligt, at K, som ved politiets ankomst kun var iført underbukser og en sok, blev iført
joggingbukser, sko – dog kun med en sok på den ene fod – og jakke, som blev lynet op, inden
politiet kørte fra stedet med ham.
Der fremgik ikke oplysninger om brug af stav i politiets døgnrapport eller akterne i kriminalsagen,
hvor K blev sigtet og senere tiltalt for at forsøge at nikke P1 en skalle i forbindelse med
anholdelsen.
Det fremgik i øvrigt af døgnrapporten, at døren blev åbnet af en låsesmed.
Politimesteren i Grønland forsøgte forgæves at komme i kontakt med et kvindeligt vidne, som var
til stede under anholdelsen.
Politimesteren partshørte K over P1 og P2’s forklaringer. K blev samtidig spurgt, om han opsøgte
lægehjælp i forlængelse af episoden, som ifølge klagen havde medført mange smerter, og han
blev anmodet om samtykke til at indhente oplysninger fra sundhedsvæsenet. K blev endvidere
opfordret til at sende politimesteren kontaktoplysninger om det kvindelige vidne, hvis han var i
besiddelse heraf.
K besvarede ikke henvendelsen og havde heller ikke på andet tidspunkt siden klagens indgivelse
kontaktet politimesteren vedrørende sagen.
Politimesteren lagde herefter til grund, at K ikke ønskede at medvirke yderligere til sagens
oplysning. I overensstemmelse med sædvanlig praksis for behandling af sådanne sager besluttede
18
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0020.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
politimesteren derfor at standse undersøgelsen, da undersøgelsen ikke havde tilvejebragt
oplysninger, der støttede klagen.
Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.
Klage over polititjenestemands sprogbrug og tone
(55PM-00171-00001-20)
En borger (B) klagede over en polititjenestemands (P) sprogbrug og tone i forbindelse med en
anmeldelse. B anførte bl.a., at P’s attitude var hård og nedladende, og at han optrådte
følelseskoldt.
Sagen blev forligt som notitssag.
Klage over polititjenestemands sprogbrug og tone
(55PM-00171-00002-20)
En borger klagede over den måde, som en polititjenestemand havde talt til hende på i forbindelse
med husspektakler på hendes bopæl.
Sagen blev forligt som notitssag.
Klage over polititjenestemands sprogbrug og tone
(55PM-00171-00003-20)
En borger (B) klagede over en polititjenestemands (P) sprogbrug og tone i forbindelse med politiets
mellemkomst ved en konflikt mellem B, som var arbejdsgiver, og en tidligere ansat. B anførte
bl.a., at P havde råbt og var aggressiv og ubehagelig.
Sagen blev forligt som notitssag.
4.2. Lovens kapitel 3 – kriminalsager
Efter § 17, stk. 1, i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i
Grønland iværksætter politimesteren efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der
er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling.
Efterforskningen iværksættes som oftest på grundlag af en anmeldelse fra en borger.
Politimesteren kan imidlertid også indlede en efterforskning af egen drift, når politiet bliver
bekendt med oplysninger om et formodet kriminelt forhold.
Der er afgjort 1 kriminalsag i 2020, jf. afsnit 3.2.2. I sagen blev efterforskningen indstillet. Sagen
er omtalt i det følgende.
Anmeldelse om voldtægt i detentionen
(55PM-00174-00002-19)
Anmelderen (A) indgav i oktober 2019 anmeldelse om, at hun i 2017 var blevet voldtaget i
detentionen af to mandlige polititjenestemænd.
Efter opslag i politiets døgnrapport og afhøring af A besluttede politimesteren at iværksætte en
efterforskning.
19
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0021.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Ifølge døgnrapporten blev A anholdt kort efter midnat, indsat i detentionen på politistationen få
minutter senere og løsladt næste morgen.
A forklarede bl.a., at hun var beruset og var gået amok. På politistationen havde hun derfor fået
en indsprøjtning med noget bedøvende af en læge, som var en kvinde med kort, blondt hår. Lægen
tog derefter hendes bh med den forklaring, at det var for at forhindre selvmord. Voldtægten fandt
sted inde i selve cellen ca. 15 minutter, efter at lægen var gået.
Det fremgår imidlertid af døgnrapporten, politiets detentionsblanket, lægeerklæringen fra lægen
og lægeregningen fra sundhedsvæsenet, at der var tale om en mandlig læge. Ifølge politiets
tilsynsblanket blev hun kun tilset af en læge denne ene gang.
Lægen forklarede bl.a., at han ikke huskede episoden, men at han aldrig havde givet en person,
som skulle i detentionen, en indsprøjtning eller frataget den pågældende en bh. Han havde
dengang mørkeblondt hår og skægstubbe.
Politiets vagtchefassistent, som ifølge tilsynsblanketten natten igennem holdt øje med skærmen
fra vagtcentralen hver halve time, forklarede, at han ikke huskede episoden, men at der generelt
er to i vagtcentralen, som kigger med på skærmen, når lægen tilser en person i detentionen. Han
havde aldrig har set en læge give personen en indsprøjtning eller fratage personen en bh.
A forklarede endvidere, at betjentene, som voldtog hende, sagde, at videoovervågningen var
slukket.
Vagtchefassistenten forklarede derimod, at der aldrig bliver slukket for kameraerne, når der
sidder nogen i detentionen. Han ville med sikkerhed have bemærket, hvis kameraet havde været
slukket. For at slukke for kameraet ville man skulle trykke på en knap, som var anbragt bag hans
plads i vagtcentralen.
Der forelå ikke videooptagelser fra A’s ophold i detentionen, idet signalet fra tv-kameraet i
detentionen kun bliver vist på skærmene i realtid og ikke bliver lagret.
De to polititjenestemænd, som havde anholdt og kørt A til politistationen, blev hver især afhørt
uden sigtelse. Begge nægtede at have begået voldtægt.
A forklarede i øvrigt, at hun i forbindelse med anholdelsen sparkede den ene betjent i ansigtet,
så han blødte på næsen.
Politiet har imidlertid ikke registreret oplysninger om et sådant spark, herunder i form af en
sigtelse for krænkelse af offentlig myndighed. Begge polititjenestemænd, som anholdt A,
forklarede, at de aldrig havde oplevet noget sådant under en anholdelse.
A forklarede, at hun ikke gik til læge efter opholdet i detentionen. Politimesteren indhentede
derfor ikke lægelige oplysninger om anmelderen fra sundhedsvæsenet.
Politimesteren i Grønland indstillede efterforskningen i sagen i medfør af retsplejelovens § 338,
stk. 3, da der ikke var rimelig formodning for, at et kriminelt forhold var begået.
Politimesteren lagde herved især vægt på, at der under efterforskningen var fremkommet
oplysninger, som på en række væsentlige punkter modsagde A’s forklaring, mens der ikke var
20
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0022.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
fremkommet oplysninger, herunder tekniske beviser i form af f.eks. videooptagelser eller lægelige
oplysninger, som kunne underbygge hendes forklaring.
Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelsen.
4.3. Undersøgelser omfattet af § 17, stk. 2
Der blev i 2019 afsluttet en undersøgelsessag efter § 17, stk. 2, i lov om behandling af klager og
kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, der vedrører sager, hvor en person er afgået
ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens de har
været i politiets varetægt (undersøgelsessager efter § 17, stk. 2). Denne sag er omtalt nedenfor.
I 2020 blev der en indledt en undersøgelsessag efter § 17, stk. 2, men denne sag var fortsat
verserende ved udgangen af året.
Spørgsmål om selvmord var en følge af politiets indgriben
(55PM-00175-00003-18)
En anmelder rettede telefonisk henvendelse til politiets vagtcentral og oplyste, at hun kunne se
nogle unge mennesker i tumult.
Politipersonale blev sendt til stedet og oplyste efterfølgende, at en person, da man ankom til
huset, havde gjort en riffel klar og sat den i gulvet med henblik på selvmord, hvorfor patruljen
med det samme forlod huset og søgte til patruljebilen. Der blev herefter tilkaldt forstærkning,
herunder forhandlere.
Kort efter blev der afgivet skud i huset, og en ambulance blev rekvireret. Forsøg på opkald til den
selvmordstruede fra forhandlerne og forsøg på udkald gav ikke resultat, hvorfor man besluttede
at skaffe sig adgang til huset, hvor man fandt den pågældende afgået ved døden ved skud. Politiets
undersøgelser i sagen bekræftede, at den pågældende havde begået selvmord.
Politimesteren i Grønland sendte sagen til Politiklagenævnet til orientering. Politimesteren
anførte i den forbindelse, at selvmordet efter politimesterens opfattelse ikke var en følge af
politiets indgriben, hvorfor politimesteren ikke ville foretage sig yderligere i sagen.
Politiklagenævnet var enig i politimesterens konklusion om, at selvmordet ikke var en følge af
politiets indgriben, og at der derfor ikke skulle foretages yderligere i sagen.
4.4. Sager behandlet af Rigsadvokaten mv.
Der er i kapitel 5 i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i
Grønland indsat regler om Rigsadvokatens behandling af adfærdsklager og kriminalsager
vedrørende politimesteren eller politipersonale, som gør tjeneste ved politimesterembedet
(embedets juridiske personale og et mindre antal polititjenestemænd, der gør tjeneste i politi-
mesterembedets sekretariat). Rigsadvokaten har efter loven også mulighed for at bemyndige en
statsadvokat til at foretage efterforskningen i disse sager.
Rigsadvokaten modtog i 2019 en sag til behandling i 1. instans. Sagen blev under henvisning til §
34 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
politipersonale i Grønland sendt til Statsadvokaten i København til behandling. Sagen er omtalt
nedenfor.
21
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0023.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Rigsadvokaten modtog i 2019 herudover en klage over politimesterens afgørelse i en
politiklagenævnssag. Sagen, som blev afgjort af Rigsadvokaten i 2020, er omtalt under afsnit 4.1.1.
Anmeldelse af Grønlands Politi for ulovlig indførsel af motorcykler i Grønland
(RA-2019-3100212-12/SAK-2019-3100212-1)
I 2019 anmeldte en borger (B) under henvisning til lov nr. 186 af 14. maj 1980 om forbud mod
indførsel og fremstilling af motorcykler i Grønland Grønlands Politi for ulovlig indførsel af
motorcykler.
Grønlands Politi anså sig for inhabile i forhold til den konkrete sag og sendte derfor sagen til
Rigsadvokaten, der under henvisning til § 34 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af
klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland anmodede Statsadvokaten i
København om at varetage de funktioner i sagen, som ellers skulle have været varetaget af
Grønlands Politi.
Grønlands Politi oplyste til sagen, at Grønlands Politi ikke har motorcykler. Til brug for
eskortekørsel under et statsbesøg i 2019 lånte Grønlands Politi et mindre antal motorcykler af
danske politikredse. Motorcyklerne blev sendt retur efter få dage.
Statsadvokaten i København indstillede efterforskningen i sagen, idet statsadvokaten fandt, at
der ikke var rimelig formodning om, at et kriminelt forhold var begået. Statsadvokaten anførte i
den forbindelse, at Grønlands Politis kortvarige lån af et mindre antal motorcykler i forbindelse
med et statsbesøg efter statsadvokatens opfattelse ikke var en overtrædelse af loven om forbud
mod indførsel og fremstilling af motorcykler i Grønland.
Politiklagenævnet var enig i statsadvokatens afgørelse. Nævnet lagde herved særligt vægt på, at
Politimesteren i Grønland forud for sagen havde modtaget Transportministeriets fortolkning af
reglerne om indførsel af motorcykler i Grønland.
22
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0024.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Delberetning 2019
Politiklagenævnet i Grønland har i år 2019 modtaget 7 nye sager, der har fordelt sig på følgende
sagskategorier:
Indkomne sager
Notitssager
Adfærdsklager
Kriminalsager
§ 17, stk. 2-sager
Færdselssager
Undersøgelsessager
Sager i alt
2019
1
4
2
0
0
0
7
2018
0
6
0
4
0
0
10
2017
2
3
7
0
1
1
14
2016
4
1
3
0
1
2
11
2015
1
3
2
3
2
0
11
2014
1
8
4
0
0
0
13
2013
0
8
3
1
1
1
14
2012
0
6
8
3
5
1
23
2011
0
5
6
2
1
1
15
2010
2
6
2
1
5
2
18
2009
1
6
9
1
0
2
19
2008
0
15
4
2
0
0
31
Nævnet har i årets løb afgjort 8 sager, der fordeler sig således:
Afgjorte sager
Notitssager
Adfærdsklager
Kriminalsager
§ 17, stk. 2-sager
Færdselssager
Undersøgelsessager
Sager i alt
2019
1
4
2
1
0
0
8
2018
0
2
0
3
0
0
5
2017
1
5
8
1
1
0
16
2016
4
0
2
0
2
2
10
2015
1
4
3
2
2
0
12
2014
1
8
5
1
0
0
15
2013
1
7
3
1
2
1
14
2012
0
3
8
2
3
1
17
2011
0
9
5
2
1
1
18
2010
2
5
2
1
5
3
18
2009
1
8
10
1
0
0
20
2008
0
15
18
2
0
0
35
Ved årets udløb verserede for nævnet 11 sager, hvoraf 9 afventede indstilling til afgørelse fra
Politimesteren i Grønland, mens 2 afventede afgørelse i Politiklagenævnet.
Sager, der er afgjort eller verserende i 2019, fordeler sig således:
Årstal
2011
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Antal
1
1
1
1
5
8
7
I 2019 indkom 7 nye klagesager. Der er således en tendens til et lidt lavere antal indkomne
klagesager på årsbasis.
Der er i ingen af sagerne rejst sigtelse mod indklagede.
Som angivet ovenfor, behandlede Politiklagenævnet i 2019 en § 17, stk. 2-sag.
Nævnet har i alle sager, bortset fra en, været enig med Politimesteren i bevisbedømmelsen og
sagernes afgørelse.
I en af kriminalsagerne havde Politimesteren indstillet afvisning af sagen under henvisning til § 3,
stk. 2, i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.
Politiklagenævnet mente, at der var forhold i sagen, der skulle klarlægges, før nævnet kunne
23
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0025.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
tage stilling til, om der var anledning til kritik af en eller flere polititjenestemænd, hvorfor
nævnet anbefalede realitetsbehandling af sagen henset til sagens alvor.
Der har i årets løb været afholdt 2 møder i nævnet til afgørelse af sager.
Nævnet har i årets løb haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Politimesteren i Grønland
og Statsadvokaten.
Nuuk, den 9. marts 2020
Formand for Politiklagenævnet i Grønland
Jens Paulsen
24
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0026.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Delberetning 2020
Politiklagenævnet i Grønland har i år 2020 modtaget 7 nye sager, der har fordelt sig på følgende
sagskategorier:
Indkomne sager
Notitssager
Adfærdsklager
Kriminalsager
§ 17, stk. 2-sager
Færdselssager
Undersøgelsessager
Sager i alt
2020
4
2
1
0
0
0
7
2019
1
4
2
0
0
0
7
2018
0
6
0
4
0
0
10
2017
2
3
7
0
1
1
14
2016
4
1
3
0
1
2
11
2015
1
3
2
3
2
0
11
2014
1
8
4
0
0
0
13
2013
0
8
3
1
1
1
14
2012
0
6
8
3
5
1
23
2011
0
5
6
2
1
1
15
2010
2
6
2
1
5
2
18
2009
1
6
9
1
0
2
19
Nævnet har i årets løb afgjort 9 sager, der fordeler sig således:
Afgjorte sager
Notitssager
Adfærdsklager
Kriminalsager
§ 17, stk. 2-sager
Færdselssager
Undersøgelsessager
Sager i alt
2020
5
3
1
0
0
0
9
2019
1
4
2
1
0
0
8
2018
0
2
0
3
0
0
5
2017
1
5
8
1
1
0
16
2016
4
0
2
0
2
2
10
2015
1
4
3
2
2
0
12
2014
1
8
5
1
0
0
15
2013
1
7
3
1
2
1
14
2012
0
3
8
2
3
1
17
2011
0
9
5
2
1
1
18
2010
2
5
2
1
5
3
18
2009
1
8
10
1
0
0
20
Ved årets udløb verserede for nævnet 10 sager, hvoraf 9 afventede indstilling til afgørelse fra
Politimesteren i Grønland, mens 1 afventede afgørelse i Politiklagenævnet.
Sager, der er afgjort i 2020 eller verserende i 2020, fordeler sig således i forhold til
oprettelsesår:
Oprettelsesår
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Verserende
1
1
1
2
2
1
2
Áfgjort
4
5
I 2020 indkom 7 nye klagesager. Der er således stadig en tendens til et lidt lavere antal
indkomne klagesager på årsbasis.
Der er i ingen af sagerne rejst sigtelse mod indklagede.
Nævnet har i alle sager været enig med Politimesteren i bevisbedømmelsen og sagernes
afgørelse.
Der har i årets løb været afholdt 3 møder i nævnet til afgørelse af sager.
25
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0027.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Nævnet har i årets løb haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Politimesteren i
Grønland.
Nuuk, den 14. december 2021
Formand for Politiklagenævnet i Grønland
Jens Paulsen
26
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0028.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Stikordsregister
Adfærdsklager
2000.9f, 2000.16f, 2000.51ff, 2001.14f, 2002.13f, 2002.32ff, 2003.14ff, 2004.14ff,
2005.13ff, 2006.13ff, 2009.10f, 2009.13ff, 2011.14ff, 2012.12.ff, 2013.12ff, 2015.12f, 2016.5f, 2016.8,
2017.5ff, 2017.8, 2018.14, 2019-20.15ff
– anden ukorrekt adfærd
2000.51f, 2002.32ff, 2009.18, 2011.16f, 2011.17f, 2011.19, 2012.13f
– magtanvendelse
2001.43f, 2002.37f, 2003.14f, 2004.15, 2005.14f, 2006.15f, 2009.14f, 2009.15f,
2011.15, 2011.16, 2011.18f, 2011.19f, 2011.21f, 2012.12f, 2013.13ff, 2015.14f, 2015.17f
– notitssager
2000.16f, 2001.14, 2002.13f, 2012.13f, 2013.15f, 2016.6, 2017.14ff
– over for dispositionsklager
2000.43f, 2001.41f, 2013.14f
– sagens afgørelse
2000.21f, 2000.45, 2001.20f, 2002.18f
– sprogbrug
2001.44ff, 2001.59f, 2002.33f, 2003.15, 2004.14, 2004.15, 2005.13f, 2006.14f, 2009.13f,
2009.16f, 2013.12, 2013.14f, 2015.17f, 2017.14,
–
tavshedspligt
2009.13f, 2013.12, 2017.12
– åbenbart grundløs
2000.52
- ubegrundet
2016.6
Anklagemyndighedens opbygning
2002.23ff
– Politimesteren i Grønland
2000.30, 2001.28, 2002.24f, 2015.16f, 2017.4ff
– Rigsadvokaten
2000.30, 2001.28, 2002.24f, 2015.16, 2017.6f, 2017.17ff
Bisidderbeskikkelse
– i adfærdsklagesager
2000.47f, 2001.15, 2002.14f
– i kriminalsager
2000.48ff, 2001.18, 2002.15f
Delberetning fra Politiklagenævnet
2000.63ff, 2001.57ff, 2002.43ff, 2003.24f, 2004.25ff, 2005.22, 2006.24,
2009.33ff, 2009.36f, 2011.33f, 2011.35ff, 2012.24, 2013.22f, 2015.19f, 2016.12, 2017.19, 2018.18, 2019-
20.23ff
Disciplinærsager
2000.23ff, 2001.22f, 2002.19ff, 2011.26, 2011.28, 2013.20f, 2015.14, 2017.7, 2018.7,
2019-20.8
Efterforskning
– § 17, stk. 1
2004.16, 2009.33ff, 2009.36f, 2011.27ff, 2012.19ff, 2013.17f, 2015.13f, 2016.9, 2019-20.19ff
– § 17, stk. 2
2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.36f, 2000.58ff, 2001.15, 2012.22, 2001.21, 2001.51ff,
2002.14f, 2002.39ff, 2003.18f, 2004.18ff, 2005.20f, 2006.21f, 2009.6ff, 200926ff, 2011.29ff, 2013.18f,
2015.14ff,2016.5, 2016.10, 2017.5ff, 2018.15ff, 2019-20.21
– afgørelsen
2000.32, 2000.45, 2001.30, 2017.8ff
– Politiklagenævnets anmodning
2000.15, 2000.44f, 2000.53, 2000.63f, 2001.13, 2001.42, 2001.56,
2001.58, 2002.39f
Inhabilitet
2000.50, 2016.5, 2019-20.22
Initiativsager
2000.44, 2000.62, 2001.49f, 2001.56, 2002.41f, 2004, 16f, 2005.19, 2006.19f
Klageadgang
2000.20, 2000.32, 2000.39f, 2000.50, 2001.18f, 2001.30, 2001.35f, 2002.15f, 2017.5, 2019-
20.7f
27
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0029.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Klageordninger
2000.30ff, 2001.29ff, 2002.24ff
Kriminalsager
2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.45, 2000.54ff, 2001.15, 2001.21, 2001.46ff, 2002.14f,
2002.19f, 2002.26f, 2002.34f, 2003.16, 2004.15ff, 2005.17ff, 2006.18f, 2006.22, 2009.11ff, 2009.18ff,
2011.22f, 2012.14ff, 2013.16ff, 2015.13ff, 2016.9, 2017.6, 2017.8ff, 2017.12ff, 2017.15ff, 2018.14f, 2019-
20.19ff
– andre anmeldelser
2000.54, 2000.56, 2001.50f, 2002.34ff, 2011.25f, 2011.26, 2012.17, 2012.20f, 2019-
20.19ff
– anmeldelser om vold
2001.48ff, 2001.56, 2001.60f, 2002.34ff, 2004.17, 2011.22f, 2012,15ff, 2013.17f,
2015.13ff, 2018.15
– mindre færdselsuheld
2000.57f, 2000.64, 2001.46f, 2001.58f, 2012.18
– færdselssager
2000.47f, 2002.38f, 2003.17f, 2011.23f, 2012.14f, 2012.18f, 2013.17, 2015.19f, 2016.6
– færdselsuheld
2000.56, 2002.38f, 2003.18, 2009.21f, 2017.17
– kriminalsager ctr. klagesager
2000.44
Notitssager
2000.52f, 2002.13f, 2011.14f, 2013.15f, 2015.12f, 2016.6, 2017.8ff, 2019-20.6
Omgørelsesfrister
2000.40, 2000.50, 2001.37
Partsbegrebet
2000.39, 2001.35, 2002.26f
Politiets opbygning
2000.27f, 2001.25f, 2002.22f
Politiklagenævnet
– kompetenceområde
2000.15f, 2000.44ff, 2001.13f, 2002.12f, 2011.20, 2013.14f, 2017.4ff, 2018.5, 2019-
20.6
– nævnets sammensætning
2000.15, 2000.68, 2001.12, 2001.67, 2002.57, 2003.29, 2004.30, 2005.28,
2006.29, 2018.24, 2019-20.32
– sagsgangen i klagenævnssag
2000.18f, 2000.20ff, 2001.16f, 2001.19ff, 2002.16ff, 2017.7ff, 2018.7ff,
2019-20.8ff
Politiklagenævnsordningen
– begrebet ”i tjenesten”
2000.43, 2001.39ff, 2015.13, 2017.10, 2017.4ff, 2018.4, 2018.14
– væsentlige elementer
2000.14f, 2001.11f, 2002.10f
Prioritering af kriminalsager og klagesager
2000.46f
Rigsadvokatens behandling af klager
2000.41, 2001.37f, 2006.22, 2011.32, 2012.23, 2013.19f, 2015.16ff,
2016.7, 2016.10, 2017.17ff, 2019-20.21f
Statistiske oplysninger
2000.11f, 2000.63, 2001.9, 2001.38, 2001.57, 2002.8f, 2003.9f, 2004.9ff, 2005.9ff,
2006.9ffm, 2009.31f, 2012.8ff, 2013.8ff, 2015.8ff, 2015.19f, 2016.5ff, 2017.9ff, 2017.11ff, 2018.11ff,
2019-20.12ff
– § 17, stk. 2
2000.33ff, 2001.33, 2002.29f, 2003.12, 2004.12, 2005.11, 2006.11, 2009.9ff, 2012.10f,
2013.10, 2015.10f, 2016.5, 2016.7, 2017.13, 2018.13, 2019-20.14
– adfærdssager
2000.34, 2001.32, 2002.28f, 2003.10f, 2004.11, 2005.10, 2006.10, 2009.10f, 2012.9,
2013.9, 2015.9f, 2016,5f, 2017.12, 2018.12, 2019-20.13
– indkomne sager
2000.33, 2001.31, 2002.27f, 2003.9, 2004.9, 2005.9, 2006.10, 2009.9, 2012.8, 2013.8,
2015.8f 2015, 2015.19, 2016.5, 2017.11, 2018.11, 2019-20.12
28
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0030.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
– kriminalsager
2000.34f, 2001.33, 2002.29f, 2003.11f, 2004.12, 2005.11, 2006.11, 2009.9, 2009.11f,
2012.10, 2013.10, 2015.10f, 2016.5f, 2017.12ff, 2018.12ff, 2019-20.13f
– visitationssager
2000.35ff, 2001.34,
Systemkritik
2000.22, 2001.21
Tavshedspligt
2003.16, 2005.17, 2011.24f, 2013.12, 2017.16
Tilbagekaldte sager
2000.46, 2000.51f, 2016.6
Visitationssager 2001.34,
2002.30f, 2004.22ff
Vold
2003.17, 2004.17f, 2013.17f, 2015.13ff
29
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0031.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Sagsregister
Politimesteren i Grønlands journalnumre:
55PM-00171-00001-19
55PM-00171-00001-20
55PM-00171-00002-20
55PM-00171-00003-20
55PM-00173-00001-17
55PM-00173-00004-18
55PM-00173-00007-18
55PM-00173-00003-19
55PM-00173-00006-19
55PM-00173-00009-19
55PM-00173-00011-19
55PM-00173-00006-20
55PM-00174-00002-19
55PM-00175-00003-18
Rigsadvokatens og Statsadvokaten i Københavns journalnumre:
RA-2019-3100212-12/SAK-2019-3100212-1
RA-2020-3100212-5
30
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0032.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
31
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0033.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Bilag 1: Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer i 2019 og 2020
Politiklagenævnet i Grønland
Postboks 510
3900 Nuuk
I
2019
var Politiklagenævnet sammensat således:
Formand og suppleant for formanden:
Advokat Jens Paulsen
Advokat Britta Keldsen (suppleant)
Lægmænd og suppleanter herfor:
Hans Peter Lennert
Ane Lone Bagger (suppleant)
Nitta Lyberth
Pavia Martinsen (suppleant)
I
2020
var Politiklagenævnet sammensat således:
Formand og suppleant for formanden:
Advokat Jens Paulsen
Advokat Britta Keldsen (suppleant)
Lægmænd og suppleanter herfor:
Nitta Lyberth
Pavia Martinsen (suppleant)
Pitsi Høegh
Linda Petersen (suppleant)
32
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0034.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Bilag 2: Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
politipersonale i Grønland
L 42 (som vedtaget): Forslag til lov om behandling af klager og kriminalsager
vedrørende politipersonale i Grønland.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. december 1998
Forslag
til
Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
politipersonale i Grønland
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Loven gælder for behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i forbindelse med
tjeneste i Grønland.
Kapitel 2
Behandling af klager over politipersonale
§ 2.
Politimesteren behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager), jf. dog
§ 34.
Stk. 2.
Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand til undersøgelsen.
Stk. 3.
Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skal snarest muligt
efter, at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette politimesteren herom.
§ 3.
Klage indgives til politimesteren. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under
behandlingen af en kriminalsag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen under kriminalsagens
behandling.
Stk. 2.
Politimesteren kan afvise at behandle en klage, hvis klagen indgives mere end 6 måneder efter,
at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.
§ 4.
Den, klagen angår (indklagede), skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske
omstændigheder og have adgang til at udtale sig om fremstillingen. Indklagede har ikke pligt til at udtale
sig om fremstillingen.
§ 5.
Indklagede har ret til at møde med en bisidder og en tolk. § 23 i lov om statens tjenestemænd i
Grønland finder tilsvarende anvendelse med hensyn til godtgørelse af indklagedes udgift til bisidder og
tolk.
33
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0035.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
§ 6.
Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til politimesteren, såfremt forklaringen antages at
ville udsætte indklagede for kriminalretlige foranstaltninger eller disciplinæransvar.
Stk. 2.
Politimesteren vejleder indklagede om bestemmelsen i stk. 1 samt om bestemmelserne i §§ 4, 5
og 11, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden indklagede afhøres første
gang. Det skal af rapporten fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.
§ 7.
Afgives forklaring i retten, jf. § 8, beskikker retten en bisidder for klageren og indklagede.
Stk. 2.
I andre tilfælde kan retten, når forholdene taler derfor, på klagerens eller indklagedes begæring
beskikke en bisidder for den pågældende. Politimesteren vejleder de pågældende om adgangen til at
begære en bisidder beskikket og drager omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. § 8,
stk. 2, finder herved tilsvarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden den
pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende har modtaget behørig
vejledning.
Stk. 3.
Beskikkelse af bisidder sker uden udgift for de pågældende.
Stk. 4.
Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren
tilvejebringer som led i undersøgelsen. Bisidderen må ikke uden politimesterens tilladelse overlevere det
modtagne materiale til sin klient eller andre.
Stk. 5.
Bisidderen har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos politimesteren som i retten
og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for
afhøringer og retsmøder.
§ 8.
Politimesteren kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.
Stk. 2.
Såfremt klagen vedrører myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en
kriminalsag eller under fuldbyrdelse af en afgørelse i en kriminalsag, afgives forklaring for den kredsret,
som behandler eller har behandlet kriminalsagen, eller for hvilken sagen kan forventes indbragt. I andre
tilfælde afgives forklaring ved kredsretten i den retskreds, hvor det forhold, klagen angår, har fundet
sted.
§ 9.
Politimesteren giver møde i retsmøder, hvor sagen behandles.
Stk. 2.
Indklagede skal så vidt muligt underrettes om berammede retsmøder og have lejlighed til at være
til stede.
Stk. 3.
Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages at ville udsætte
indklagede for kriminalretlige foranstaltninger eller disciplinæransvar. Retten vejleder indklagede
herom.
Stk. 4.
Sagen behandles efter reglerne om behandling af kriminalsager i lov om rettens pleje i Grønland
uden medvirken af domsmænd.
§ 10.
Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af politimesteren vedrørende
adfærdsklager. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.
Stk. 2.
Fristen for klager over afgørelser i adfærdsklagesager er 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt
fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
§ 11.
Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis
34
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0036.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede eller
2) indklagede er mistænkt for en kriminel handling og forlanger sagen behandlet som en kriminalsag.
Stk. 2.
I de i stk. 1 nævnte tilfælde behandles kriminalsagen af politimesteren efter reglerne i kapitel 3.
Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende
dom.
§ 12.
Politimesteren underretter rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Politimesteren
underretter endvidere rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager.
Stk. 2.
Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingen af
adfærdsklagesagen er afsluttet.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den pågældende suspenderes eller midlertidigt
overføres til andet arbejde efter de almindelige regler for tjenesten.
§ 13.
Politimesteren kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.
§ 14.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af adfærdsklager.
§ 15.
Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efter reglerne i dette
kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.
Kapitel 3
Kriminalsager mod politipersonale
§ 16.
Anmeldelser om kriminelle handlinger begået af politipersonale i tjenesten indgives til
politimesteren, jf. dog § 34.
§ 17.
Politimesteren iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling.
Stk. 2.
Politimesteren iværksætter endvidere efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er
kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets
varetægt. Bestemmelserne i § 12 finder herved tilsvarende anvendelse.
§ 18.
Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand under efterforskningen.
Stk. 2.
Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Politiet skal snarest muligt
efter, at sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette politimesteren herom.
§ 19.
Retten beskikker en bisidder for sigtede, når forholdene taler derfor, eller såfremt det følger af
kapitel 5, § 22, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2.
Retten beskikker på den forurettedes begæring en bisidder for den pågældende, når forholdene
taler derfor.
Stk. 3.
Politimesteren vejleder de pågældende om adgangen til at begære en bisidder beskikket og
drager omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. Vejledningen skal gives snarest muligt
og senest, inden den pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende
har modtaget behørig vejledning.
35
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0037.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Stk. 4.
Beskikkelse af bisidder sker uden udgift for de pågældende.
§ 20.
Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren
tilvejebringer som led i efterforskningen. Bisidderen må ikke uden politimesterens tilladelse overlevere
det modtagne materiale til sin klient eller andre.
Stk. 2.
Bisidderen har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos politimesteren som i retten
og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for
afhøringer og retsmøder.
§ 21.
Rigsadvokaten kan bestemme, at en kriminalsag, der omfatter flere forhold eller flere sigtede, i
sin helhed skal behandles af politimesteren efter reglerne i dette kapitel, hvis en sådan behandling er
påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede.
§ 22.
Bestemmelserne om behandling af kriminalsager i lov om rettens pleje i Grønland finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
§ 23.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af de i §§ 16 og 17 nævnte sager.
§ 24.
Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal behandles efter reglerne i dette kapitel, hvis
hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.
Kapitel 4
Politiklagenævnet
§ 25.
Politiklagenævnet består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af
justitsministeren for et tidsrum af 4 år regnet fra den 1. januar. Genudpegning kan finde sted én gang.
Stk. 2.
Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt
muligt to kvinder og to mænd.
Stk. 3.
Lægmændene udpeges efter indstilling fra Grønlands Landsting, der indstiller seks personer, heraf
tre kvinder og tre mænd.
Stk. 4.
Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Politiklagenævnet være medlem af
en kommunalbestyrelse, Grønlands Landsting eller Folketinget. Udelukkede fra at være lægmænd er
endvidere ministre, landsstyremedlemmer, advokater og advokatfuldmægtige samt hjemmestyrets,
centraladministrationens, domstolenes, rigsombudets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og
øvrige personale.
Stk. 5.
Advokaten og lægmændene skal have bopæl i Grønland.
Stk. 6.
En person, der inden for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidsrum fylder 65 år, kan ikke udpeges som
medlem.
Stk. 7.
For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende
medlem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 8.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af medlemmer og disses vederlag.
§ 26.
Politimesteren underretter straks Politiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skal behandles
efter kapitel 2 eller kapitel 3.
36
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0038.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Stk. 2.
Politiklagenævnet kan over for politimesteren tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør
indledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 2 eller efterforskning efter reglerne i kapitel 3.
§ 27.
Politiklagenævnet skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren
tilvejebringer i forbindelse med undersøgelsen af de i kapitel 2 nævnte sager og efterforskningen i de i
kapitel 3 nævnte sager. Politiklagenævnet må ikke uden politimesterens samtykke overlevere det
modtagne materiale til andre.
Stk. 2.
Politimesteren orienterer i øvrigt løbende Politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger, der
træffes i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen.
§ 28.
Politiklagenævnet kan anmode politimesteren om at foretage bestemte yderligere undersøgelses-
eller efterforskningsskridt.
Stk. 2.
Hvis sigtede eller politimesteren i en sag, der behandles efter kapitel 3, modsætter sig nævnets
anmodning om foretagelse af bestemte yderligere efterforskningsskridt, forelægges spørgsmålet for
retten til afgørelse. Spørgsmålet afgøres af den ret, hvor sagen behandles, eller hvor den kan forventes
behandlet. Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse.
§ 29.
Politimesteren udfærdiger en redegørelse til Politiklagenævnet om resultatet af undersøgelsen
efter kapitel 2 eller efterforskningen efter kapitel 3. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af
forløbet af undersøgelsen eller efterforskningen og de faktiske omstændigheder af betydning for sagens
afgørelse samt en vurdering af vægten af de fremkomne beviser. Det skal fremgå af redegørelsen,
hvorledes politimesteren finder at sagen bør afgøres.
§ 30.
Politiklagenævnet meddeler politimesteren, hvordan sager, der behandles efter kapitel 2 eller
kapitel 3, efter nævnets opfattelse bør afgøres.
Stk. 2.
Det skal fremgå af afgørelsen, om den er i overensstemmelse med Politiklagenævnets opfattelse.
Stk. 3.
Afgørelsen skal sendes til den, der har indgivet klage eller anmeldelse.
§ 31.
Politiklagenævnet kan påklage politimesterens afgørelser til rigsadvokaten. Rigsadvokatens
afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.
Stk. 2.
Fristen for klage efter stk. 1 er 4 uger efter, at Politiklagenævnet har fået meddelelse om
afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt
fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
§ 32.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Politiklagenævnets virksomhed, herunder om
politimesterens samvirke med Politiklagenævnet.
§ 33.
Rigsadvokaten afgiver en årlig beretning om behandlingen af de i kapitel 2 og kapitel 3 nævnte
sager til Grønlands Landsting, Folketinget og justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres.
Kapitel 5
Behandling af klager og kriminalsager vedrørende politimesteren m.v.
§ 34.
Rigsadvokaten eller den statsadvokat, som rigsadvokaten bemyndiger hertil, behandler
adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør tjeneste ved
politimesterembedet.
37
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0039.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
§ 35.
Rigsadvokaten eller den statsadvokat, som efter § 34 er bemyndiget til at behandle en sag, har i
den forbindelse de pligter og beføjelser, som ved denne lov er tillagt politimesteren.
Stk. 2.
Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten vedrørende
adfærdsklager og kriminalsager. Har rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at behandle en
adfærdsklage eller en kriminalsag, behandler rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrørende denne
sag.
§ 36.
Bestemmelserne i kapitel 2-4 om behandling af adfærdsklager og kriminalsager finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 37.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på adfærdsklagesager, der ikke er afgjort før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Loven har virkning for kriminalsager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1.
instans.
Stk. 4.
Første gang der udpeges medlemmer til Politiklagenævnet, jf. § 25, udpeges formanden og dennes
suppleant for et tidsrum af 2 år.
38
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0040.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Bilag 3: Bekendtgørelse nr. 774 af 8. oktober 1999 om
forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland
Bekendtgørelse om forretningsorden for
Politiklagenævnet i Grønland
I medfør af § 32 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager
vedrørende politipersonale i Grønland, fastsættes
§ 1.
Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og fastlægger mødedagene.
Stk. 2.
Nævnets formand stiller sekretærbistand til rådighed for nævnet.
Stk.
3. Nævnets formand foranlediger, at der føres en særskilt journal over nævnets sager og sørger for,
at sagens dokumenter opbevares og afleveres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
arkivretlige regler.
§ 2.
Alle nævnets medlemmer deltager i sagens behandling. Er et medlem forhindret, deltager
suppleanten i den pågældendes sted.
Stk. 2.
Et medlem af nævnet kan ikke deltage i behandlingen af en sag, når vedkommende er inhabil
efter forvaltningslovens kapitel 2.
§ 3.
Sagerne behandles mundtligt.
Stk. 2.
Formanden kan bestemme, at en sag eller visse typer af sager skal behandles skriftligt. Såfremt
et medlem anmoder om det, behandles sagen dog mundtligt.
§ 4.
Såfremt nævnet eller politimesteren ønsker det, kan politimesterens redegørelse efter lovens § 29
suppleres med, at politimesteren mundtligt over for nævnet redegør for sagen.
Stk. 2.
Nævnet og politimesteren kan også i øvrigt drøfte sagerne mundtligt, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt.
§ 5.
Nævnet kan anmode politimesteren om at foretage bestemte yderligere undersøgelses- eller
efterforskningsskridt, jf. lovens § 28.
§ 6.
Nævnet kan over for politimesteren tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør indledes en
undersøgelse efter reglerne i lovens kapitel 2 eller efterforskning efter reglerne i lovens kapitel 3. Dette
gælder også, selvom der ikke er indgivet en klage eller anmeldelse.
§ 7.
Nævnets møder er ikke offentlige.
§ 8.
Nævnets medlemmer har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.
Stk. 2.
Nævnets medlemmer må ikke uden politimesterens samtykke overlevere det modtagne materiale
til andre, jf. lovens § 27, stk. 1, 2. pkt.
§ 9.
Nævnets beslutninger træffes ved afstemning efter stemmeflerhed.
39
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0041.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Stk. 2.
Ved tilkendegivelsen efter lovens § 30 til politimesteren kan ethvert medlem forlange en kort
begrundelse for sit standpunkt tilført indstillingen.
§ 10.
Nævnets beslutninger udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden eller den, formanden
bemyndiger dertil.
§ 11.
Såfremt Politiklagenævnet i medfør af lovens § 31 klager over politimesterens afgørelse,
underretter politimesteren sagens parter.
§ 12.
I de i lovens § 28, stk. 3, nævnte tilfælde møder om fornødent formanden for Politiklagenævnet i
retten.
§ 13.
Politiklagenævnet udarbejder en selvstændig delberetning, der indgår i den årsberetning, som
Rigsadvokaten skal afgive i medfør af lovens § 33.
§ 14.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
Justitsministeriet den 8. oktober 1999
FRANK JENSEN
/Mogens Kjærgaard Møller
40
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0042.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
Bilag 4: Bekendtgørelse nr. 775 af 8. oktober 1999 om
Politiklagenævnet i Grønland
Bekendtgørelse om Politiklagenævnet i Grønland
(Politiklagenævnets sammensætning m.v.)
I medfør af § 25, stk. 8, i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager
vedrørende politipersonale i Grønland, fastsættes:
Kapitel 1
Antallet af politiklagenævn
§ 1.
I henhold til § 25 i lov nr. 905 af 16. december 1998 oprettes ét politiklagenævn i Grønland.
Stk. 2.
Politiklagenævnet varetager de i lov nr. 905 af 16. december 1998 kapitel 4 nævnte opgaver.
Kapitel 2
Politiklagenævnets sammensætning samt udpegning af medlemmer
§ 2.
Politiklagenævnet består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af
justitsministeriet for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar.
§ 3.
Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt muligt
to kvinder og to mænd. De advokater, som indstilles, skal have bopæl i Grønland og skal have erfaring
med behandlingen af kriminalsager.
§ 4.
Lægmændene udpeges efterindstilling fra Grønlands Landsting, der indstiller seks personer,
heraf tre kvinder og tre mænd, som har bopæl i Grønland.
Stk. 2.
De personer, der indstilles som lægmænd, skal være alment respekterede og nyde bred tillid i
Grønland. De pågældende må endvidere have betydelig indsigt i almindelige samfundsforhold og bør så
vidt muligt udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse og erhverv.
De pågældende skal udpeges i kraft af deres personlige egenskaber og ikke som repræsentanter for
bestemte interessegrupper.
Stk. 3.
Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Politiklagenævnet være medlem af
en kommunalbestyrelse, Grønlands Landsting eller Folketinget. Udelukkede fra hvervet er endvidere
ministre, landsstyremedlemmer, advokater og advokatfuldmægtige samt hjemmestyrets,
centraladministrationens, domstolenes, rigsombudets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og
øvrige personale.
§ 5.
For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem
en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af §§ 3 og 4.
Stk. 2. Genudpegning kan finde sted én gang. En person kan således højst virke i Politiklagenævnet i 8
år.
Stk. 3.
Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne i §§ 3 og 4, ophører denne som medlem. I
stedet udpeges suppleanten som medlem for resten af perioden. Der udpeges i så fald en ny suppleant
blandt de oprindeligt indstillede, ligeledes for resten af perioden. Tilsvarende gælder, hvis et medlem
41
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: orientering om Rigsadvokatens beretning for 2019 og 2020 om behandling af klager over politiet i Grønland, fra justitsministeren
2515770_0043.png
POLITIKLAGENÆVNET I GRØNLAND
2019 og 2020
af andre grunde udtræder af Politiklagenævnet. Hvis en suppleant ikke længere opfylder betingelserne
i §§ 3 og 4 eller af andre grunde udtræder af Politiklagenævnet, udpeges en ny suppleant blandt de
oprindeligt indstillede for resten af perioden.
Stk. 4.
Såfremt der inden udløbet af 4 års perioden ikke længere er det fornødne antal personer indstillet,
som opfylder betingelserne for beskikkelse, anmodes Advokatrådet eller Grønlands Landsting om at
foretage nye indstillinger.
Stk. 5.
En person, der inden for det i § 2 nævnte tidsrum fylder 65 år, kan ikke udpeges som medlem
eller suppleant.
Kapitel 3
Ikrafttræden
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
Justitsministeriet den 8. oktober 1999
FRANK JENSEN
/Mogens Kjærgaard Møller
42