REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Ungefaglige undersøgelser

og indstillinger

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Resumé

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet – alle handlinger har konsekvenser”. Et af tiltagene i reformen var lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder etableringen af et Ungdomskriminalitets-

nævn, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Justitsministeriets Forskningskontor har tilrettelagt et evalueringsprogram med seks deleva-

lueringer, hvoraf indeværende evaluering omhandler ungefaglige undersøgelser og indstillin-

ger til Ungdomskriminalitetsnævnet. Ud over indeværende evaluering er en delevaluering

vedrørende nævnsmødet offentliggjort i maj 2021 og en delevaluering vedrørende screening

og henvisning er offentliggjort i december 2021.

Formålet med indeværende delevaluering er blandt andet at belyse praksis og processer i

forbindelse med udarbejdelsen af ungefaglige undersøgelser og indstillinger til Ungdomskri-

minalitetsnævnet samt erfaringer forbundet hermed blandt kommunale repræsentanter. Yder-

mere belyses kommunernes kendskab til børnene/de unge, der henvises til Ungdomskrimina-

litetsnævnet. Derudover adresseres det løbende, hvorvidt praksis i forbindelse med Ungdoms-

kriminalitetsnævnet imødekommer nogle af de formål, som var baggrund for etableringen af

nævnet.

Denne delevaluering er baseret på en række forskellig empiri, blandt andet et dataudtræk

vedrørende sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, oplysninger fra manuel le sags-

gennemgange, spørgeskemabesvarelser fra nævnsmedlemmer og børnesagkyndige samt in-

terviews med blandt andet kommunale repræsentanter. Det bemærkes, at situationen vedrø-

rende COVID-19 kan have haft betydning for nogle af undersøgelsens resultater, særligt for

så vidt angår sagsbehandlingstiden.

En kort sammenfatning af analysernes resultater:

Omfanget af sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter kommuner

Ved udgangen af 2019 havde Ungdomskriminalitetsnævnet behandlet mindst en

sag fra størstedelen (85) af kommunerne. Ved udgangen af 2020 havde Ungdoms-

kriminalitetsnævnet behandlet mindst en sag fra yderligere ni kommuner, mens

nævnet behandlede sager fra to yderligere kommuner i løbet af 1. kvartal 2021.

Ungdomskriminalitetsnævnet har behandlet flest sager fra København, Aarhus,

Odense, Aalborg og Esbjerg kommuner med henholdsvis 202, 160, 77, 66 og 59

sager.

Antallet af behandlede sager placerer sig for hovedparten (81 ud af 96) af kommu-

nernes vedkommende på mellem en og 25 sager i perioden fra 1. januar 2019 til

30. april 2021.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Karakteren af kommunernes kendskab til børnene/de unge

En opgørelse baseret på de i alt 1.858 sager, som er blevet behandlet i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet i perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021, viser, at kom-

munen har forudgående kendskab til barnet/den unge i ca. en femtedel (396) af

sagerne, i form af at barnet/den unge er anbragt forud for nævnsmødet.

I ovenfor nævnte dataudtræk, der omfatter alle sager, indgår ikke oplysninger om,

hvilke øvrige foranstaltninger via lov om social service børnene/de unge modtager.

Der er derfor foretaget manuelle sagsgennemgange

, som viser, at:



I mere end halvdelen af 200 sager modtager barnet/den unge mindst en foran-

staltning efter lov om social service på tidspunktet for kommunens udarbej-

delse af sagsakterne.



I mere end to tredjedele af 100 sager har kommunen haft kendskab til bar-

net/den unge forud for den hændelse, der førte til henvisningen til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet.

Ungefaglige undersøgelser

En manuel sagsgennemgang af 100 sager viser, at kommunen i 99 ud af 100 sager

har afholdt samtale med barnet/den unge i forbindelse med udarbejdelsen af den

ungefaglige undersøgelse.

I størstedelen af disse sager er der til brug for de ungefaglige undersøgelser ind-

hentet statusudtalelser fra fagfolk samt afdækket forhold vedrørende barnets/den

unges udvikling og adfærd, familie, skole, sundhed og fritid/venskaber.

I mere end en fjerdedel af sagerne er der som substitut for en ungefaglig undersø-

gelse anvendt en børnefaglig undersøgelse eller en børnefaglig undersøgelse kom-

bineret med opdaterede oplysninger. I de resterende sager anvendes ungefaglige

undersøgelser til brug for sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Flere af de interviewede tilkendegiver, at det kan være vanskeligt at vurdere, i

hvilke tilfælde sagen er tilstrækkelig oplyst ved en nylig børnefaglig undersøgelse,

og i hvilke tilfælde der bør udarbejdes et supplement til en ældre børnefaglig un-

dersøgelse.

Indstillinger

Kommunerne kan indstille til et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion. Et forbedrings-

forløb omfatter en eller flere foranstaltninger, herunder eksempelvis anbringelse, mens en

straksreaktion kan bestå i, at barnet eller den unge skal bidrage til at genoprette forrettet skade

eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål.

Hverken straksreaktion eller forbedringsforløb: I 63 af 200 sager, der er gennem-

gået manuelt, indstiller kommunen til, at der hverken iværksættes straksreaktion

Opgørelserne er baseret på en manuel gennemgang af henholdsvis 200 og 100 sager. Se mere

herom i afsnit 2.4.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

eller forbedringsforløb. Stort set alle disse 63 sager er henvist på baggrund af per-

sonfarlig kriminalitet.

I interviewene med de kommunale repræsentanter er der en ensartet beskrivelse af

de typer af sager, hvor der hverken indstilles til at iværksætte straksreaktion eller

forbedringsforløb. Dette vedrører i vid udstrækning sager med børn og unge, som

ikke vurderes at være i risiko for yderligere kriminalitet, samt sager med børn/unge

der er meget socialt udsatte, og som i forvejen modtager en række forskellige so-

ciale foranstaltninger, herunder anbringelse.

Straksreaktion: Blandt de 200 sager, der er gennemgået manuelt, er der alene én

sag, hvor kommunen indstiller til en straksreaktion. I samme sag indstiller kom-

munen desuden til et forbedringsforløb.

De fleste af de interviewede kommunale repræsentanter har ikke erfaring med at

indstille til en straksreaktion. I interviewene peges overordnet på tre barrierer i

forhold til brugen af indstillinger til straksreaktioner: 1) tvivl om rammer og ret-

ningslinjer for brugen af straksreaktioner, herunder sammenhængen med arbejds-

miljølovgivning og forsikringsmæssige forhold, 2) vurderingen af, at der i pra ksis

ofte ikke vil være tale om en hurtig reaktion og 3) manglende kendskab til lovgiv-

ningen og manglende indsigt i, hvad straksreaktioner er.

Forbedringsforløb:



Hvad angår anbringelse er der indstillet hertil i mere end en femtedel (418) af

de i alt 1.858 sager, som er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i

perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021.



I dataudtrækket, der omfatter alle sager, indgår ikke oplysninger om, hvilke

øvrige foranstaltninger kommunerne har indstillet til. Der er derfor foretaget

manuelle sagsgennemgange, som viser, at:



Der er indstillet til forbedringsforløb i 137 ud af de 200 sager, der er gennem-

gået manuelt. Disse forbedringsforløb omfatter i alt 266 foranstaltninger, der

hyppigst vedrører kontaktpersonstøtte.

De fleste af de interviewede kommunale repræsentanter fortæller om sager, som

de har behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvor barnet/den unge har en ned-

sat psykisk funktionsevne, men kun få har indgivet en indstilling til Ungdomskri-

minalitetsnævnet om, at barnet/den unge fritages fra at deltage på nævnsmødet

grundet dennes

svært

nedsatte psykiske funktionsevne. En del nævner i den forbin-

delse vigtigheden af, at børnene/de unge får mulighed for at give deres synspunkter

til kende i forbindelse med deres egen sag. I to ud af 200 sager, der er gennemgået

manuelt, har kommunen anmodet om, at barnet/den unge skulle fritages fra at del-

tage på nævnsmødet grundet den unges

svært

nedsatte psykiske funktionsevne. I

begge tilfælde blev anmodningen imødeset.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Igangværende foranstaltninger og indstillinger

For 105 ud af 200 sager i den manuelle sagsgennemgang er det identificeret, at

barnet/den unge modtager foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 63 a i lov om

social service. I 75 af de 105 sager indstiller kommunen til, at

mindst en

af de

igangværende foranstaltninger skal videreføres i et forbedringsforløb efter ung-

domskriminalitetsloven, mens der i de resterende 30 sager ikke indstilles til, at

nogen af børnenes/de unges igangværende foranstaltninger skal videreføres i et

forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven.

Der nævnes i interviewene eksempler på, at det kan være fordelagtigt at videreføre

foranstaltninger via et forbedringsforløb, hvis det har været vanskeligt at få bar-

net/den unge motiveret til at indgå i de igangværende foranstaltninger gennem lov

om social service.

Kvaliteten af materialet fra kommunerne

Blandt de tidligere interviewede nævnsmedlemmer har flere en opfattelse af, at

sagsmaterialet fra kommunerne til brug for sagens behandling i Ungdomskrimina-

litetsnævnet har været af varierende kvalitet og uensartet på tværs af kommunerne.

Det tyder dog på, at der har været en udvikling i retning af en højnet kvalitet og

mere ensartethed. Dette skal blandt andet ses i lyset af en øget erfaring med be-

handling af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet i kommunerne, og at skabeloner

til ungefaglige undersøgelser og indstillinger er blevet integreret i it -løsningen

DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som størstedelen af landets kom-

muner anvender i sagsbehandlingen af sager vedrørende børn og unge.

Tidsfrister

I 13 af 24 sager fra den manuelle sagsgennemgang

vedrørende 10-14-årige har

kommunen fremsendt sagsakterne til Ungdomskriminalitetsnævnet inden for tids-

fristen på tre uger efter anmodningen fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretari-

atet. I de fleste af de sager, hvor fristen er overskredet, har tidsperioden for udar-

bejdelsen af den ungefaglige undersøgelse inkluderet jul og/eller nytår. I cirka

halvdelen af disse sager anmoder kommunen Ungdomskriminalitetsnævnets sekre-

tariat om fristforlængelse og får dette bevilliget.

I næsten alle sagerne vedrørende 15-17-årige (66 ud af 69 sager) fra den manuelle

sagsgennemgang sender den ansvarlige kommune sagsakterne til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets sekretariat inden for fristen på senest syv dage inden nævnsmødet.

I de få sager, hvor dette ikke er tilfældet, sender den ansvarlige kommune sagsak-

terne seks dage inden afholdelsen af nævnsmødet.

De fleste af de interviewede kommunale repræsentanter har opfattelsen af, at det

er en kort tidsfrist, der kan være vanskelig at efterleve. Der peges hyppigt på to

typer af sager, hvor det især vurderes vanskeligt at overholde tidsfristerne: sager,

Baseret på en gennemgang af 100 sager. Se mere herom i afsnit 2.4. Den manuelle sagsgennemgang

omfatter 29 sager vedrørende 10-14-årige og 71 sager vedrørende 15-17-årige. Sager, der er udskudt,

indgår ikke i den opgørelse, som noten henviser til, hvilket forklarer, at sagsantallet summerer til 93.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

hvor barnet/den unge ikke er kendt af kommunen i forvejen samt sager, hvor der

indstilles til, at barnet/den unge anbringes, og hvor barnet/den unge ikke er anbragt

i forvejen.

Generelt er der blandt de interviewede kommunale repræsentanter en opfattelse af,

at den korte tidsfrist har betydning for kvaliteten af den ungefaglige undersøgelse

og indstillingen. Enkelte af de interviewede nævner, at de i nogle tilfælde vedrø-

rende de 15-17-årige forbereder udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse,

inden retsmødet i straffesagen finder sted. I en del sager har kommunen kendskab

til barnet/den unge forud for den hændelse, der har ført til en henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet, og kan i nogle tilfælde anvende oplysninger fra en tidli-

gere børnefaglig undersøgelse som substitut for en ungefaglig undersøgelse.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Indhold

Indledning

1.1

Evalueringens indhold og formål

Data og metode

2.1

Interviews

2.1.1 Interviews med kommunale repræsentanter

2.1.2 Interviewmateriale fra øvrige delevalueringer

2.2

2.3

2.4

Spørgeskemaundersøgelse

Materiale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Manuel sagsgennemgang

Omfanget af sager behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter kommuner

Kommunernes kendskab til børnene/de unge

4.1

4.2

Foranstaltninger på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af

sagsakterne

Kommunens kendskab forud for hændelsen der førte til henvisning

Om ungefaglige undersøgelser og indstillinger

Ungefaglige undersøgelser

Indstillinger

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Indstillinger til at der ikke iværksættes en straksreaktion/et

forbedringsforløb

Indstillinger til straksreaktion

Indstillinger til forbedringsforløb

Samtykke til indstillinger

Indstilling til at barnet/den unge fritages fra at deltage på nævnsmødet

grundet nedsat psykisk funktionsevne

Igangværende foranstaltninger og indstillinger

8.1

Overvejelser vedrørende videreførelse af igangværende

foranstaltninger

Kvaliteten af materialet fra kommunerne

Tidsfrister

10.1

10.2

Fristoverholdelse

Kommunernes vurdering af tidsfristerne

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Indledning

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet – alle handlinger har konsekvenser” (herefter ungdomskriminalitetsre-

formen).

Reformens formål er at styrke og nytænke indsatsen mod ungdomskriminalitet.

På baggrund af reformen trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft 1. januar

2019.

Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminali-

tetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge

i alderen 10-17 år. Ungdomskriminalitetsnævnet består overordnet af en dommer samt en

repræsentant fra henholdsvis politiet og kommunen, der har til opgave at træffe afgørelser

om indsatser i sager vedrørende børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt

eller dømt

for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet.

De indsatser, som nævnet kan fastlægge

over for barnet/den unge, kan bestå af et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion. Et for-

bedringsforløb omfatter en eller flere foranstaltninger, herunder eksempelvis anbringelse,

mens en straksreaktion kan bestå i, at barnet eller den unge skal bidrage til at genoprette

forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål.

Det fremgår desuden af reformaftalen, at der – når reformen er fuldt implementeret og har

virket i en passende periode – skal igangsættes en evaluering, der mere overordnet evaluerer

resultaterne af indsatsen over for de unge, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, herunder i forhold til recidiv. På denne baggrund har Justitsministeriets

Forskningskontor tilrettelagt et evalueringsprogram, der skal afdække forskellige faser og

aspekter ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Se aftaleteksten:

https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-en-reform-af-ind-

satsen-mod-ungdomskriminalitet/

Se en oplistning af øvrige fokusområder i reformen i indledningen til delevaluering vedrørende nævns-

mødet:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-

af-Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Begrebet mistænkt anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor poli-

tiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er

fundet.

Se mere i delevaluering vedrørende screening og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet på

Justitsministeriets hjemmeside:

https://www.justitsministeriet.dk/forskning/

Se mere i delevaluering vedrørende nævnsmødet:

Nævnsmødet - En delevaluering af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. (justitsministeriet.dk)

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Evalueringsprogrammet omfatter seks delevalueringer, der fokuserer på 1) screening og hen-

visning til nævnet, 2) ungefaglige undersøgelser og indstillinger, 3) nævnsmødet, 4) iværk-

sættelse af foranstaltninger og tilsyn, 5) effektmåling vedrørende recidiv og 6) opfølgning på

reformens økonomiske konsekvenser. Indeværende delevaluering vedrører ungefaglige un-

dersøgelser og indstillinger. Delevalueringen om screening og henvisning er offentliggjort i

december 2021, og delevalueringen vedrørende nævnsmødet er offentliggjort i maj 2021.

øvrige delevalueringer forventes at blive udarbejdet løbende frem til 2023.

Formålet med det samlede evalueringsprogram er at belyse centrale aktørers erfaringer med

Ungdomskriminalitetsnævnet samt at vurdere, i hvilken udstrækning praksis i forbindelse

med Ungdomskriminalitetsnævnet imødekommer de formål, som var baggrund for etablerin-

gen af nævnet.

1.1

Evalueringens indhold og formål

Nedenstående figur viser i forenklet form sagsforløbet for børn og unge, hvis sag behandles

i Ungdomskriminalitetsnævnet (forkortes UKN i figuren). Indeværende delevaluering har fo-

kus på den fase i forløbet, der omhandler kommunernes udarbejdelse af ungefaglige under-

søgelser og indstillinger til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Se delevalueringerne på Justitsministeriets hjemmeside:

https://www.justitsministeriet.dk/forskning/

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Screening og henvisning

Politiet screener sager vedrørende 10-14-årige, som er mistænkt for at have begået personfarlig eller

anden alvorlig kriminalitet med henblik på henvisning til UKN, og kan i forbindelse hermed indhente

oplysninger fra kommunerne. Sager vedrørende 15-17-årige henvises til UKN via domstolene efter

påstand fra anklagemyndigheden.

Ungefaglig undersøgelse og indstilling

Kommunen udarbejder en ungefaglig undersøgelse af barnet/den unge samt en indstilling til eventuelle

straksreaktioner/forbedringsforløb.

Nævnsmøde

UKN afholder nævnsmøde med deltagelse af blandt andre barnet/den unge og

forældremyndighedsindehavere og træffer afgørelse i sagen.

Udmøntning og tilsyn

Kommunen iværksætter UKN’s afgørelse. Kommunen og Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med

barnet/den unge. Efterleves afgørelsen ikke, kan sagen genindbringes for nævnet.

Et af formålene med denne delevaluering er at belyse praksis og processer i forbindelse med

udarbejdelsen af ungefaglige undersøgelser og indstillinger til Ungdomskriminalitetsnævnet

samt erfaringer forbundet hermed blandt kommunale repræsentanter. Ydermere belyses kom-

munernes kendskab til børnene/de unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Der-

udover adresseres det løbende, hvorvidt praksis i forbindelse med udarbejdelse af ungefaglige

undersøgelser og indstillinger til brug for sagens behandling i nævnet imødekommer nogle

af de formål, som var baggrund for etableringen af nævnet. Indeværende delevaluering adres-

serer blandt andet de tre formål, der handler om, at individuelle interventioner tilpasses barnet

eller den unge, at der sikres en helhedsorienteret tilgang til vurderingen af den unges situa-

tion, samt at der sikres en ensartet praksis på tværs af landet. Yderligere er der et fokus på

børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der henvises til Ungdomskriminalitetsnæv-

net.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Data og metode

I forbindelse med indsamlingen af empiri til brug for denne delevaluering er der afholdt in-

terviews, foretaget en manuel sagsgennemgang og indhentet dataudtræk fra Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets sekretariat. Desuden anvendes i denne undersøgelse dele af empiri, der pri-

mært er indsamlet i forbindelse med to af de øvrige delevalueringer. Dette vil blive gennem-

gået i de nedenstående afsnit.

2.1

2.1.1

Interviews

Interviews med kommunale repræsentanter

Der er afholdt interviews i 12 forskellige kommuner med i alt 22 kommunale repræsentanter.

I udvælgelsen af kommuner er der lagt vægt på erfaringsgrundlag og geografisk spredning.

For så vidt angår erfaringsgrundlaget, er de fem kommuner, der har behandlet flest sager til

Ungdomskriminalitetsnævnet, repræsenteret, se tabel 1. Ved udvælgelsen af de resterende

syv kommuner er der lagt vægt på en spredning i forhold til erfaringsgrundlaget. Således er

både kommuner med relativt mange sager og kommuner med relativt få sager repræsenteret

i interviewmaterialet. For at sikre geografisk spredning, er der i interviewmaterialet repræ-

senteret en kommune fra hver af de 12 politikredse.

Der er i forbindelse med rekrutteringen af interviewpersoner taget kontakt til relevante chefer

i de udvalgte kommuner, som har udpeget medarbejdere til deltagelse i interviewene, der har

erfaring med udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser og indstillinger til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. Hovedparten af de interviewede repræsentanter fra kommunerne er ansat som

socialrådgivere i børne- og ungeafdelinger, mens enkelte er ansat som afdelingsledere eller

jurister. Grundet det forskellige omfang af sager i kommunerne, er der også stor forskel på

de enkelte interviewpersoners erfaring med at behandle sager til Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Hovedparten af de interviewede har behandlet mellem to og 17 sager, mens enkelte har

været involveret i ungefaglige undersøgelser og indstillinger til mere end 100 sager.

Alle interviews er afholdt via telefon, Skype eller Microsoft Teams. Størstedelen af inter-

viewene har varet en time og er afholdt i perioden fra maj til juli 2021. Alle interviewene er

optaget med diktafon, transskriberet og kodet i analyseprogrammet Nvivo.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

2.1.2

Interviewmateriale fra øvrige delevalueringer

Foruden ovennævnte interviews er der i denne rapport anvendt dele af interviewmaterialet

fra interviews afholdt primært til brug for delevalueringen om nævnsmødet.

Dette omfatter interviewmateriale fra interviews med nævnsmedlemmer, herunder dommere,

politiansatte og kommunalt ansatte. Materialet omfatter interviews med 18 nævnsmedlemmer

fra forskellige geografiske områder i landet. Interviewene er afholdt i perioden fr a juni til

september 2020.

Der er desuden anvendt dele af interviewmateriale fra otte interviews med børn/unge, der har

fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Børnene/de unge har deltaget i in-

terviewet sammen med en eller begge forældremyndighedsindehavere/stedforældre eller en

kontaktperson. Interviewene er afholdt mellem tre og seks uger efter, at barnet/den unge har

deltaget på et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet. Afholdelsen af interviewene har fundet

sted i perioden fra september til november 2020.

Det har til brug for denne delevaluering været forsøgt at rekruttere flere børn/unge til inter-

views med henblik på at afholde interviews forud for nævnsmødet, hvor dialogen med kom-

munen om den ungefaglige undersøgelse og indstillingen må antages at være mere præsent i

hukommelsen. De interviewede kommunale repræsentanter er i forbindelse med interviewet

forespurgt, om de og/eller deres kolleger vil hjælpe med at etablere en kontakt til børn/unge,

der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, og som kunne have lyst til at deltage i et

interview. Det vides ikke, hvor mange børn/unge der af kommunale repræsentanter er blevet

forelagt muligheden for at deltage i et interview, men det har desværre ikke vist sig muligt at

rekruttere yderligere børn/unge til interviews på denne vis.

2.2

Spørgeskemaundersøgelse

Dele af en spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af

delevalueringen om nævnsmødet, er anvendt i indeværende delevaluering. De anvendte dele

angår spørgsmål om materialet fra kommunerne til brug for nævnsmødet og er besvaret af

børnesagkyndige samt nævnsmedlemmer, det vil sige dommere, politiansatte og kommunalt

ansatte, der træffer afgørelser ved nævnsmøder i Ungdomskriminalitetsnævnet. Spørgeske-

maet er udsendt via e-mail i oktober 2020, og respondenterne har haft knap tre uger til be-

svarelsen. Spørgeskemaet er udsendt til 54 dommere, 61 politiansatte, 106 kommunalt ansatte

og 38 børnesagkyndige, og der har været en svarprocent på henholdsvis 70 pct. (dommere),

Se mere detaljerede oplysninger vedrørende interviewene i kapitel 2:

https://www.justitsministe-

riet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-Ungdomskriminalitetsnaev-

net..pdf

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

64 pct. (politiansatte), 58 pct. (kommunalt ansatte) og 92 pct. (børnesagkyndige). For yderli-

gere information vedrørende spørgeskemaundersøgelsen henvises til kapitel 2 i delevaluerin-

gen vedrørende nævnsmødet.

2.3

Materiale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Til brug for indeværende delevaluering har Justitsministeriets Forskningskontor fra Ung-

domskriminalitetsnævnets sekretariat indhentet et dataudtræk, som er baseret på oplysninger

fra sekretariatets sagssystem.

Dataudtrækket angår perioden fra 1. januar 2019 til 30. april

2021

og vedrører alle børn og unge, der i denne periode er henvist til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, dog eksklusive genindbringelsessager.

Dataudtrækket omfatter oplysninger så-

som alder på gerningstidspunkt, kommunen, der er ansvarlig for barnet/den unge, type af

kriminalitet, der har ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, om den unge er

anbragt forud for nævnsmødet, samt om der indstilles til, at den unge skal anbringes. Det

bemærkes, at dataudtrækket omfatter perioden med nedlukning af Danmark grundet situati-

onen vedrørende COVID-19. I perioden fra den 12. marts 2020 til ultimo april 2020 blev der

kun i meget begrænset omfang afviklet nævnsmøder. Nævnet kunne fra den 11. maj 2020

afvikle fysiske nævnsmøder ved retterne i fuldt omfang igen. Efter perioden med nedlukning

har der været en sagsophobning ved Ungdomskriminalitetsnævnet, som har påvirket sagsbe-

handlingstiden vedrørende afholdelse af nævnsmøder.

2.4

Manuel sagsgennemgang

I forbindelse med denne delevaluering er der foruden den øvrige dataindsamling ligeledes

foretaget en manuel sagsgennemgang. Formålet med denne manuelle sagsgennemgang har

været at opnå information om forhold, der ikke registreres kvantitativt i sagssystemet i Ung-

domskriminalitetsnævnets sekretariat. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om bar-

nets/den unges igangværende foranstaltninger efter lov om social service, kommunernes

kendskab til barnet/den unge forud for hændelsen, der førte til henvisningen til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, oplysninger om indholdet i kommunernes ungefaglige undersøgelser og

indstillinger samt oplysninger til brug for opgørelser vedrørende fristoverholdelse. Det skal

Det bemærkes, at dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er baseret på oplys-

ninger fra et journaliserings- og sagsstyringssystem (Workzone), som ikke er et egentligt statistiksy-

stem, hvorfor oplysningerne er behæftet med usikkerhed. Registreringerne er endvidere dynamiske,

således at der kan ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtræk af oplysningerne, idet der eksem-

pelvis kan forekomme efterregistreringer. Dataudtrækket er foretaget i maj 2021.

Det bemærkes, at nogle oplysninger fra sager behandlet i 2020 og 2021 er registreret på anden vis

end sager behandlet i 2019, da der er implementeret ændringer i registreringsmulighederne i sagssty-

ringssystemet.

En sag kan eksempelvis genindbringes for nævnet, hvis barnet/den unge ikke efterlever den afgø-

relse, som nævnet har truffet. Genindbringelsessager behandles i delevalueringen om udmøntning og

tilsyn.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

bemærkes, at nogle af oplysningerne er behæftet med usikkerheder. Dette vil blive uddybet

de steder i rapporten, hvor de pågældende oplysninger præsenteres.

Til brug for denne manuelle sagsgennemgang har Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

i februar 2021 identificeret de 100 nyeste sager vedrørende børn/unge, der har fået deres sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Disse 100 sager omfatter nævnsmøder afholdt i

perioden januar til februar 2021. Medarbejdere fra Justitsministeriets Forskningskontor har

for de 100 sagers vedkommende haft adgang til at gennemgå sagsakterne.

I forbindelse med delevalueringen vedrørende nævnsmødet blev der ligeledes gennemført en

manuel sagsgennemgang, der omfattede 100 sager, hvor nævnsmøderne blev afholdt i perio-

den juni til august 2020

. De to runder af sagsgennemgange har haft forskelligt fokus, da de

er foretaget til brug for forskellige delevalueringer, hvorfor indholdet af de to sagsgennem-

gange overordnet set er forskellige. I enkelte tilfælde omfatter begge sagsgennemgange dog

samme typer af oplysninger. I disse tilfælde er analyserne baseret på oplysninger fra det sam-

lede materiale.

Hvad angår sagerne, der indgår i de manuelle sagsgennemgange beskrevet ovenfor, gælder,

at de er omfattet af en sagsophobning ved Ungdomskriminalitetsnævnet som følge af perio-

den med nedlukning grundet situationen vedrørende COVID-19, som det ligeledes er beskre-

vet i afsnit 2.3

I disse 100 sager indgår

ikke

sager, der er afvist, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42, samt sager,

der er afvist, fordi de ikke opfylder ungdomskriminalitetslovens § 2.

For yderligere oplysninger henvises til kapitel 2 i delevalueringen om nævnsmødet , som kan findes

på dette link:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevalu-

ering-af-Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Omfanget af sager behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt

efter kommuner

I perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021 har Ungdomskriminalitetsnævnet behandlet

1.858 sager. Dette omfatter udelukkende de sager, hvor der bliver afholdt et nævnsmøde.

Således er sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet inden afholdelse af nævnsmødet, træffer

afgørelse om at afvise sagen

, sager, der trækkes tilbage af politikredsene efter henvisning

til Ungdomskriminalitetsnævnet

og inden afholdelse af nævnsmødet, samt sager, der kan

karakteriseres som værende genindbringelsessager, ikke inkluderet.

Nedenstående tabel 1 viser antallet af sager, der er blevet behandlet i Ungdomskriminalitets-

nævnet, fordelt efter hvilken kommune der er ansvarlig for barnet/den unge. Af denne tabel

fremgår store forskelle i forhold til antallet af sager, der er behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet på tværs af kommunerne. Ungdomskriminalitetsnævnet har behandlet flest sager

fra København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg kommuner med henholdsvis 202, 160,

77, 66 og 59 sager. Antallet af behandlede sager placerer sig for hovedparten (81 ud af 96)

af kommunernes vedkommende på mellem en til 25 sager.

Ungdomskriminalitetsnævnet havde ved udgangen af 2019 behandlet mindst en sag fra stør-

stedelen (85) af kommunerne. Ved udgangen af 2020 havde Ungdomskriminalitetsnævnet

behandlet mindst en sag fra yderligere ni kommuner, mens nævnet behandlede sager fra to

yderligere kommuner i løbet af 1. kvartal 2021. To kommuner (Læsø Kommune og Ærø

Kommune) har ikke har haft en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden fra

1. januar 2019 til 30. april 2021, som dataudtrækket omfatter. Disse to kommuner indgår ikke

i tabellen.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise at behandle en sag, hvis nævnet finder, at barnet/den unge

ikke er i nævnets målgruppe, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42, stk. 1. I perioden fra 1. januar 2019 til

30. april 2021 er i alt 42 sager blevet afvist.

I perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021 er i alt 73 sager trukket tilbage af politikredsene. For

opdeling af disse tilbagetrukne sager på politikredse henvises til delevalueringen vedrørende screening

og henvisning, bilag 1.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 1

Antal sager, der er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, fordelt efter kommune. Perioden angår 1. januar 2019 til

30. april 2021.

Kommune

København

Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Lolland

Sønderborg

Vejle

Slagelse

Høje-Taastrup

Silkeborg

Greve

Næstved

Aabenraa

Ballerup

Haderslev

Helsingør

Kalundborg

Kolding

Gladsaxe

Albertslund

Hjørring

Viborg

Herning

Horsens

Guldborgsund

Hvidovre

Ishøj

Fredericia

Tønder

Assens

Køge

Antal sager

202

160

Kommune

Tårnby

Brønderslev

Frederiksberg

Holstebro

Roskilde

Thisted

Faaborg-Midtfyn

Frederikssund

Gentofte

Randers

Hillerød

Ikast-Brande

Rødovre

Skive

Syddjurs

Vordingborg

Bornholm

Brøndby

Faxe

Furesø

Holbæk

Ringsted

Vesthimmerlands

Rudersdal

Gribskov

Halsnæs

Nordfyns

Favrskov

Kerteminde

Middelfart

Sorø

Vejen

Antal sager

Kommune

Fredensborg

Glostrup

Hedensted

Herlev

Svendborg

Varde

Frederikshavn

Jammerbugt

Ringkøbing-Skjern

Egedal

Billund

Lyngby-Taarbæk

Odsherred

Struer

Mariagerfjord

Norddjurs

Stevns

Allerød

Dragør

Morsø

Solrød

Lemvig

Nyborg

Odder

Skanderborg

Hørsholm

Langeland

Lejre

Rebild

Vallensbæk

Fanø

Samsø

Antal sager

N = 1.858

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Kommunernes kendskab til

børnene/de unge

I indeværende kapitel opgøres dels andele af børn/unge som har en eller flere foranstaltninger

på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af sagsakterne

, der bruges til sagens behandling

i Ungdomskriminalitetsnævnet, dels andele af børn/unge som kommunen har haft kendskab

til

forud for hændelsen, der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Begge

disse opgørelser foretages primært på baggrund af de manuelle sagsgennemgange, hvilket

beskrives yderligere i de to følgende afsnit. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunernes

oplysninger, der er anvendt til brug for nedenstående opgørelser, ikke er ensartet i det tilgæn-

gelige materiale, hvilket betyder, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Når be-

tegnelsen ”identificere” anvendes i det nedenstående, betyder dette således, at det er baseret

på de oplysninger, det har været muligt at aflæse af den manuelle sagsgennemgang. Betragtes

eksempelvis opgørelsen af antallet af foranstaltninger, der er iværksat, oplyses det antal for-

anstaltninger, der kan aflæses af sagsmaterialet. Dette udelukker dog ikke, at der kan være

iværksat flere foranstaltninger, som det ikke har været muligt at aflæse via den manuelle

sagsgennemgang.

4.1

Foranstaltninger på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af

sagsakterne

For så vidt angår sagerne vedrørende de børn og unge, som er anbragt forud for nævnsmødet,

og som dermed modtager en foranstaltning via lov om social service, indgår der oplysninger

herom i dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat. I 396 sager (svarende

til 21 pct.) af de i alt 1.858 sager, som er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i

perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021, er børnene/de unge anbragt forud for nævns-

mødet. Dette svarer til, at 388 børn/unge (svarende til 21 pct.) er anbragt forud for nævnsmø-

det ud af de i alt 1.816 børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitets-

nævnet i perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021.

I dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariatet indgår ikke oplysninger om,

hvilke øvrige foranstaltninger via lov om social service børnene/de unge modtager. Derfor er

det gennem de manuelle sagsgennemgange undersøgt – via sagsakter fra kommunerne – hvor-

vidt barnet/den unge modtager mindst en foranstaltning efter lov om social service på tids-

Med ”sagsakter” henvises til ungefaglige undersøgelser og indstillinger.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

punktet for kommunens udarbejdelse af sagsakterne samt i bekræftende fald, hvilke foran-

staltninger det drejer sig om.

Hertil er det vigtigt at bemærke, at nogle foranstaltninger kan

være iværksat som følge af den hændelse, der har ledt til henvisningen til Ungdomskrimina-

litetsnævnet. På baggrund af det tilgængelige materiale er dette dog ikke muligt at fastslå.

I 111 af de i alt 200 sager

, der er gennemgået manuelt, kan det konkluderes, at barnet/den

unge modtager mindst en foranstaltning efter lov om social service på tidspunktet for kom-

munens udarbejdelse af sagsakterne.

Ud af disse 111 sager har det i 108 sager været muligt

at identificere, hvilke foranstaltninger der er iværksat. De 108 sager omfatter i alt 149 foran-

staltninger, da nogle børn/unge modtager mere end en foranstaltning. Således er der i 73 sager

identificeret en foranstaltning, i 30 sager er der identificeret to foranstaltninger, i fire sager

er der identificeret tre foranstaltninger, mens der i den resterende sag er identificeret fire

foranstaltninger.

Størstedelen af de i alt 149 foranstaltninger er iværksat med baggrund i § 52 i lov om social

service. Herunder kontaktpersonstøtte

, som er den hyppigst forekommende foranstaltning

(54 tilfælde), familiebehandling/familierådgivning eller behandling af barnets eller den unges

problemer (31 tilfælde), misbrugsbehandling

(otte tilfælde), ophold i dagtilbud/uddannel-

sessted (fire tilfælde), formidling af praktiktilbud (to tilfælde) og støtte i hjemmet (et til-

fælde). I tre tilfælde er der igangsat en forebyggende foranstaltning efter § 11, stk. 3 i lov om

social service. Slutteligt er der i 46 tilfælde tale om foranstaltninger i form af anbringelse.

Det bemærkes, at en tilnærmelsesvis tilsvarende opgørelse blev foretaget i afsnit 4.3 i delevaluerin-

gen vedrørende nævnsmødet, samt at data, der dannede grundlag for den opgørelse, ligeledes er om-

fattet af opgørelsen i indeværende delevaluering. Nedenstående skal således betragtes som en opda-

tering af afsnit 4.3 i delevalueringen vedrørende nævnsmødet.

Opgørelsen er baseret på den manuelle sagsgennemgang af de 100 sager fra perioden juni til august

2020 samt på den manuelle sagsgennemgang af de 100 sager fra perioden januar til februar 2021. De i

alt 200 sager, der er gennemgået i de manuelle sagsgennemgange, vedrører ligeledes 200 forskellige

børn og unge.

56 sager i perioden juni til august 2020 og 55 sager i perioden januar til februar 2021.

”Kontaktpersonstøtte” omfatter betegnelserne ”kontaktperson”, ”støttekontaktperson”, ”ungevejleder”,

”ungekonsulent” og ”mentorstøtte”.

Alle foranstaltninger, der omtales som ”misbrugsbehandling” (uanset om der henvises til § 52, stk. 3,

nr. 3, eller § 52, stk. 3, nr. 9, i lov om social service, eller om der ikke henvises til bestemmelser i lov-

givningen) er placeret under denne kategori.

Størstedelen af anbringelserne er gennemført efter § 52 i lov om social service, mens enkelte er gen-

nemført efter § 58 og § 63a i lov om social service.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

4.2

Kommunens kendskab forud for hændelsen der førte til henvis-

ning

I dette afsnit undersøges, hvorvidt kommunen

havde kendskab til barnet/den unge forud for

den hændelse, der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Dette er under-

søgt på baggrund af den manuelle sagsgennemgang af de 100 sager fra perioden januar til

februar 2021.

”Kendskab til barnet/den unge”

er i dette afsnit defineret ved, at mindst ét af punkterne er opfyldt:

at barnet/den unge tidligere har modtaget foranstaltning(er) efter lov om social service

at kommunen tidligere har gennemført en børnefaglig undersøgelse af barnet/den unge

at kommunen tidligere har modtaget underretning(er) om barnet/den unge.

Opgørelsen viser, at blandt de 100 sager

modtager

barnet/den unge en foranstaltning på tids-

punktet for kommunens udarbejdelse af sagsakterne i 55 af tilfældene, og blandt disse har

kommunen i 51 af sagerne haft kendskab til barnet/den unge forud for hændelsen, der førte

til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Dermed kan det i fire sager, hvor bar-

net/den unge modtager en foranstaltning på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af sags-

akterne, ikke fastslås, at kommunen havde kendskab til barnet/den unge forud for hændelsen,

der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

For de sager, hvor barnet/den unge

ikke modtager

en foranstaltning efter lov om social service

på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af sagsakterne, viser opgørelsen, at kommunen

har haft kendskab til barnet/den unge forud for hændelsen, der førte til henvisningen til Ung-

domskriminalitetsnævnet, i 17 ud af i alt 45 sager.

Det bemærkes, at der i forbindelse med analysen af kommunernes kendskab til barnet/den unge ikke

er indhentet oplysninger om, hvorvidt en anden kommune tidligere har været ansvarlig for barnet/den

unge og i den forbindelse har haft kendskab til den pågældende.

I delevalueringen vedrørende screening og henvisning er der i afsnit 4.4 også foretaget opgørelser af

kommunernes kendskab til de børn/unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er i denne

sammenhæng væsentligt at bemærke, at opgørelserne i de to rapporter ikke er sammenlignelige. Dette

skyldes dels, at det i opgørelsen i delevalueringen vedrørende screening og henvisning var nødvendigt

i forhold til opgørelsens formål at foretage en oversampling af sager vedrørende anden alvorlig krimina-

litet, og dels at opgørelserne foretages med forskellige formål og detaljegrader, hvorfor definitionen af

kommunens kendskab til børnene/de unge varierer mellem de to opgørelser.

De 100 sager, der er gennemgået manuelt til brug for delevalueringen vedrørende nævnsmødet, er

ikke inkluderet i denne analyse, da denne sagsgennemgang ikke omfattede oplysninger vedrørende kom-

munens kendskab til barnet/den unge forud for den hændelse, der førte til henvisningen til Ungdomsk ri-

minalitetsnævnet, se også afsnit 2.4.

Tidligere modtagne foranstaltning(er) samt underretning(er) kan have været rettet mod familien som

helhed såvel som rettet mod barnet/den unge selv.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Opsummerende fremgår af figur 1 de 100 sager fra den manuelle sagsgennemgang fordelt

efter, om barnet/den unge modtager en foranstaltning på tidspunktet for kommunens udarbej-

delse af sagsakterne (”igangværende foranstaltning” i figuren), samt efter om kommunen

havde kendskab til barnet/den unge forud for den hændelse, der førte til henvisningen til

Ungdomskriminalitetsnævnet (”tidligere kendskab fra kommunen” i figuren).

Figur 1.

Fordeling af 100 sager fra den manuelle sagsgennemgang efter, om barnet/den unge modtager en foranstaltning på tidspunk-

tet for kommunens udarbejdelse af sagsakterne samt efter, om kommunen havde kendskab til barnet/den unge forud for den

hændelse, der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår januar til februar 2021.

Igangværende foranstaltning - ikke tidligere kendskab fra kommunen

Igangværende foranstaltning - tidligere kendskab fra kommunen

Ingen igangværende foranstaltning - tidligere kendskab fra kommunen

Ingen igangværende foranstaltning - ikke tidligere kendskab fra kommunen

N = 100

Af figur 1 fremgår, at kommunen havde kendskab til barnet/den unge forud for hændelsen,

der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, i 68 af de i alt 100 sager, enten i

form af at barnet/den unge tidligere har modtaget foranstaltninger, at kommunen tidligere har

foretaget en børnefaglig undersøgelse, eller at kommunen tidligere har modtaget underret-

ninger vedrørende barnet/den unge. De 32 sager, hvor det ikke kan identificeres, at kommu-

nen havde kendskab til barnet/den unge, angår alle sager vedrørende personfarlig kriminali-

tet.

I forlængelse heraf kan det bemærkes, at det af afsnit 4.4 i delevalueringen vedrørende screening og

henvisning fremgår, at andelen af sager, hvor kommunen har kendskab til barnet/den unge, er større

for sager vedrørende anden alvorlig kriminalitet i forhold til sager vedrørende personfarlig kriminalitet.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Om ungefaglige undersøgelser og

indstillinger

Når en sag henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, skal den kommune, der er ansvarlig for

barnet/den unge, forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet. Ifølge ungdomskrimina-

litetslovens §§ 29-30 kan kommunen, til brug for sagens behandling i Ungdomskriminalitets-

nævnet, iværksætte en

ungefaglig undersøgelse

af et barn/en ung, der er henvist til nævnet

efter §§ 10-11.

Den ungefaglige undersøgelse skal anlægge en helhedsvurdering og omfatte

oplysninger om barnets/den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sund-

hedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold samt afdække ressourcer

og problemer hos barnet/den unge og familien, jf. ungdomskriminalitetslovens § 31.

Hvad angår de

10-14-årige,

er det politiet, som henviser sager til Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Ungdomskriminalitetsnævnet anmoder herefter den kommune, der er ansvarlig for bar-

net/den unge om en ungefaglig undersøgelse, som skal være afsluttet tre uger efter anmod-

ningen, jf. ungdomskriminalitetslovens § 29, stk. 2.

For de

15-17-årige

nedlægger anklagemyndigheden påstand om henvisning til Ungdomskri-

minalitetsnævnet efter politiets anbefaling om henvisning. Det er i forbindelse med retssagen,

at domstolene træffer afgørelse om at henvise sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kom-

munen iværksætter af egen drift en ungefaglig undersøgelse, når en 15 -17-årig ved dom er

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Ifølge ungdomskriminalitetslovens § 30, stk. 2 skal

den ungefaglige undersøgelse afsluttes senest en uge før nævnsmødet, der som udgangspunkt

afholdes fire uger efter domsafsigelsen.

Ifølge ungdomskriminalitetslovens § 33 skal den ungefaglige undersøgelse resultere i en be-

grundet

indstilling

om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte en straksreaktion eller et

forbedringsforløb, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Indstillingen anvendes

som grundlag for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse i sagen, men er ikke bindende for

Ungdomskriminalitetsnævnet, der således vil kunne træffe en anden afgørelse end det af kom-

munen indstillede.

Ifølge bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven kan kommunerne undlade at iværksætte en unge-

faglig undersøgelse, hvis sagen allerede er tilstrækkeligt oplyst, eksempelvis hvis der foreligger en ny-

ligt afsluttet børnefaglig undersøgelse.

Se mere vedrørende politiets, anklagemyndighedens og domstolenes behandling af sager, der henvi-

ses til Ungdomskriminalitetsnævnet, i delevalueringen vedrørende screening og henvisning.

For ubetingede domme afholdes nævnsmødet senest 14 dage før prøveløsladelses - eller løsladel-

sestidspunktet.

Se bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201812L00084

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Ungefaglige undersøgelser

Af § 31 i ungdomskriminalitetsloven fremgår, at den ungefaglige undersøgelse så vidt muligt

gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehavere og barnet/den unge. Videre

fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4 og 5, at der som led i undersøgelsen skal

indhentes oplysninger fra fagfolk, som allerede har viden om barnets/den unges og familiens

forhold, samt at der skal finde en samtale sted med barnet/den unge.

Inddragelse af barnet/den unge og forældremyndighedsindehavere i den ungefaglige under-

søgelse

I den manuelle sagsgennemgang af de 100 sager fra perioden januar til februar 2021 fremgår

af de kommunale sagsakter, at der er afholdt samtale med barnet/den unge i forbindelse med

udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse i 99 ud af de 100 sager. I det ene tilfælde,

hvor der ikke er afholdt samtale, havde barnet/den unge gennemgået et sygdomsforløb i pe-

rioden for udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse.

Desuden fremgår, at der har væ-

ret afholdt samtale med enten en af eller begge forældremyndighedsindehavere i langt de

fleste tilfælde.

De interviewede kommunale repræsentanter beskriver, at barnet/den unge og forældremyn-

dighedsindehavere i vid udstrækning bidrager med deres synspunkter og samarbejder i for-

hold til udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse. Nogle af de interviewede nævner dog

også eksempler på tilfælde, hvor barnet/den unge og/eller forældremyndighedsindehavere

ikke ønsker at deltage i eller bidrage til den ungefaglige undersøgelse. I sådanne tilfælde kan

det ifølge nogle af de interviewede være vanskeligt at udarbejde en fyldestgørende ungefaglig

undersøgelse. I forlængelse heraf har en af de interviewede anvendt ungepålæg for at få fa-

milien til at samarbejde op til et nævnsmøde.

De interviewede børn/unge og forældremyndighedsindehavere

er alle adspurgt om deres

oplevelse af samarbejdet med kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af den ungefaglige

undersøgelse, herunder deres oplevelse af at blive spurgt til deres synspunkter og lyttet til.

Nogle af de interviewede har vanskeligt ved at huske mødet med kommunen forud for nævns-

mødet eller mener ikke, at de har deltaget i et møde. En af forældremyndighedsindehaverne

siger eksempelvis: ”Vi

har været til så mange møder, så selv for mig er det lidt svært at huske

fra hinanden”.

Blandt de interviewede, der husker at have deltaget i et møde om den unge-

Det fremgår af bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven, at en samtale med barnet/den unge kan

undlades, hvis barnets/den unges modenhed og sagens karakter taler imod at gennemføre samtalen.

Disse interview blev foretaget til brug for delevalueringen vedrørende nævns mødet, jf. afsnit 2.1.2.

Partshøringen af barnet/den unge og forældremyndighedsindehavere vedrørendeden ungefaglige un-

dersøgelse foregår på selve nævnsmødet, jf. bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

faglige undersøgelse, fremhæves forskelligartede erfaringer. En af de unge siger eksempel-

vis:

”Jeg fik lov til at byde ind med, hvad jeg synes”,

mens en anden ung siger:

”Hun (sags-

behandleren) spurgte mig ikke om noget. Hun sagde bare, at det var nævnet, der ville afgøre,

hvad der skulle ske.”

Oplysninger i de ungefaglige undersøgelser

Et af formålene med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er en sikring af en helheds-

orienteret tilgang til vurderingen af barnets/den unges situation. Et element heraf fremgår af

ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 2, hvor det er anført, at der ved den ungefaglige un-

dersøgelse skal anlægges en helhedsvurdering, der som udgangspunkt skal omfatte barnets

eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritids-

forhold og venskaber samt andre relevante forhold.

Via den manuelle sagsgennemgang af 100 sager fra perioden januar til februar 2021, er det

søgt identificeret, hvorvidt oplysninger om disse nævnte forhold er inkluderet i de ungefag-

lige undersøgelser. I de fleste sager indgår der oplysninger om barnets/den unges udvikling

og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber.

For så vidt angår barnets/den unges sundhedsforhold, er der nogle sager, hvor der enten ikke

indgår oplysninger herom, eller hvor kommunen har noteret, at dette ikke er relevant. Det

fremgår desuden af den manuelle sagsgennemgang, at der i langt størstedelen af sagerne er

indhentet oplysninger fra fagfolk

til brug for den ungefaglige undersøgelse.

Brug af børnefaglige undersøgelser

De interviewede kommunale repræsentanter beskriver, at hvis der i forvejen er kendskab til

barnet/den unge via en børnefaglig undersøgelse (lov om social service § 50), afdækkes det,

hvorvidt disse oplysninger er relevante at inkludere i – eller om de kan stå i stedet for – den

ungefaglige undersøgelse, da indholdet af en ungefaglig undersøgelse i det væsentligste sva-

rer til indholdet af en børnefaglig undersøgelse.

Ifølge bemærkninger til ungdomskrimina-

litetsloven kan kommunerne undlade at iværksætte en ungefaglig undersøgelse, hvis sagen

allerede er tilstrækkeligt oplyst, eksempelvis hvis der foreligger en nyligt afsluttet børnefag-

lig undersøgelse.

Flere af de interviewede tilkendegiver, at det kan være vanskeligt at vurdere, i hvilke tilfælde

sagen er tilstrækkelig oplyst ved en nylig børnefaglig undersøgelse, og i hvilke tilfælde der

bør udarbejdes et supplement til en ældre børnefaglig undersøgelse.

Nogle af de kommunale

Eksempelvis skolelærere, kontaktpersoner, medarbejdere fra anbringelses- og bosteder, medarbej-

dere fra ungdoms- og fritidsklubber, SSP- og gadeplansmedarbejdere, familiebehandlere, ansatte på

misbrugscentre/rusmiddelbehandlere og lægefagligt personale.

Jf. bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven

Se evt. illustration af overvejelser vedrørende brug af børnefaglige undersøgelser frem for eller som

supplement til ungefaglige undersøgelser i håndbogen: Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel – håndbog

til behandling af sager omfattet lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (https://www.ungdomskrimi-

nalitetsnaevnet.dk/lovgivning-vejledning/index.html).

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

repræsentanter nævner, at de jævnligt indgår i en dialog med medarbejdere fra Ungd omskri-

minalitetsnævnets sekretariat vedrørende disse overvejelser. Enkelte af de interviewede for-

tæller, at de ikke kendte til muligheden for at kunne anvende (dele af) en børnefaglig under-

søgelse som substitut for en ungefaglig undersøgelse.

Af den manuelle sagsgennemgang ses, at der i godt en fjerdedel af de 100 sager anvendes

børnefaglige undersøgelser eller børnefaglige undersøgelser kombineret med opdaterede op-

lysninger. I de resterende sager anvendes ungefaglige undersøgelser.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Indstillinger

Med udgangspunkt i den ungefaglige undersøgelse skal kommunen som nævnt udarbejde en

begrundet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om, hvorvidt der er grundlag for at

iværksætte en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb, og i bekræftende fald hvilken type

af foranstaltning den indstiller til. Ifølge bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven er det

ikke en betingelse, at kommunen redegør for en specifik foranstaltning i et forbedringsforløb.

Det vil således være tilstrækkeligt for kommunen at angive, hvilke typer af foranstaltninger

der må anses for egnede. Det kan eksempelvis være en angivelse af, at der er brug for støtte

i hjemmet, uden at det anføres præcis, hvilken form for støtte der er brug for. For så vidt

angår straksreaktioner, skal kommunen dog angive en specifik straksreaktion, så det er tyde-

ligt, hvad barnet/den unge skal gøre for at efterleve reaktionen.

I følgende afsnit belyses kommunernes indstilling til 1) at der ikke skal iværksættes en straks-

reaktion/et forbedringsforløb, 2) en straksreaktion og 3) et forbedringsforløb, herunder typer

af foranstaltninger i forbedringsforløbet. De præsenterede opgørelser er primært baseret på

en analyse af indstillingerne

fra de manuelle sagsgennemgange af i alt 200 sager fra hen-

holdsvis juni til august 2020 og januar til februar 2021.

Ungdomskriminalitetsnævnet er som nævnt ikke forpligtet til at følge kommunens indstilling

i forbindelse med afgørelsen i nævnet. I hvilket omfang kommunernes indstillinger følges i

nævnsafgørelserne, indgår ikke i indeværende delevaluering, da fokus her er på perioden

forud for nævnsmødet. Der henvises til en analyse (afsnit 8.3) i delevalueringen vedrørende

nævnsmødet, som viser, at indstillingerne følges i størsteparten af sagerne, når Ungdomskri-

minalitetsnævnet træffer afgørelse.

7.1

Indstillinger til at der ikke iværksættes en straksreaktion/et for-

bedringsforløb

I 63 af de 200 sager fra de manuelle sagsgennemgange indstiller kommunen hverken til

straksreaktion eller forbedringsforløb, hvilket svarer til knap en tredjedel af sagerne.

Stort

set alle disse 63 sager er henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet.

Der er i gennemlæsningen anvendt den indstilling, som kommunerne har præsenteret på selve

nævnsmødet. Denne kan adskille sig fra den indstilling, som kommunerne har indsendt forud for

nævnsmødet, da forhold vedrørende barnet/den unge kan have ændret sig i perioden.

Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at det af delevalueringen vedrørende nævnsmødet frem-

går, at der i 27 pct. af de 1.035 sager, der er behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden fra 1.

januar 2019 til 31. august 2020, er truffet afgørelse om

ikke

at iværksætte hverken et forbedringsforløb

eller en straksreaktion.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

I interviewene med de kommunale repræsentanter er der en ensartet beskrivelse af de ty per

af sager, hvor der ikke indstilles til straksreaktion/forbedringsforløb. Dette vedrører i vid

udstrækning sager med børn og unge, hvor der vurderes at være lav risiko for yderligere

kriminalitet, og hvor barnet/den unge og dennes familie beskrives som velfungerende på en

række parametre. Dette angår særligt børn/unge, der ikke er kendt af kommunen i forvejen,

men kan også angå børn/unge, der i begrænset omfang modtager støtte via lov om social

service i forvejen, og hvor dette vurderes tilstrækkeligt.

Nogle af de interviewede kommunale repræsentanter beskriver også, at de sager, hvor der

ikke indstilles til straksreaktion/forbedringsforløb, kan angå børn/unge, der er meget socialt

udsatte, og som i forvejen modtager en række forskellige sociale foranstaltninger, herunder

anbringelse. I sådanne tilfælde kan det vurderes mest hensigtsmæssigt, at barnet/den unge

fortsætter det allerede etablerede forløb gennem lov om social service, samt at der ikke på-

lægges tilsyn via ungekriminalforsorgen grundet en afgørelse om et forbedringsforløb.

Beskrivelserne af sager, hvor der indstilles til ikke at iværksætte straksreaktion/forbedrings-

forløb, svarer i vid udstrækning til beskrivelserne af sager, hvor der i Ungdomskriminalitets-

nævnet træffes afgørelser om ikke at iværksætte straksreaktion/forbedringsforløb, jf. deleva-

lueringen om screening og henvisning samt delevalueringen om nævnsmødet.

Enkelte af de interviewede kommunale repræsentanter nævner også eksempler på, at der kan

indstilles til ikke at iværksætte straksreaktion eller forbedringsforløb i tilfælde, hvor bar-

net/den unge vurderes at have behov for en indsats, som Ungdomskriminalitetsnævnet ikke

kan træffe afgørelse om, eksempelvis efterskoleophold.

Nogle af de interviewede nævner, at selvom der indstilles til, at der ikke iværksættes straks-

reaktion/forbedringsforløb, kan den hændelse, der har ledt til henvisningen til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, foranledige en igangsættelse eller ændring af eksisterende foranstaltninger

gennem lov om social service. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis det vurderes, at der

I delevalueringen vedrørende screening og henvisning fremgår af kapitel 12, at der blandt flere for-

skellige fagpersoner er en generel opfattelse af, at det i høj grad er tilfælde af sager vedrørende institu-

tionsanbragte børn/unge med gentagne henvisninger, som i forvejen modtager en række sociale foran-

staltninger, sager vedrørende børn/unge som vurderes at være i lav risiko for at begå yderligere k rimi-

nalitet samt vedrørende børn/unge med svært nedsat psykisk funktionsevne, hvor der i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet træffes afgørelse om hverken at igangsætte forbedringsforløb eller straksreaktion. I

delevalueringen vedrørende nævnsmødet fremgår af afsnit 8.2.4, at de interviewede nævnsmedlemmer

beskriver to typer af sager, hvor der typisk kan træffes afgørelse om ikke at iværksætte et forbedrings-

forløb/straksreaktion. Den ene type angår børn/unge, der ikke vurderes at være i social mistrivsel eller

ikke at være i risiko for at begå yderligere kriminalitet. Den anden type angår børn/unge, der i forvejen

modtager en omfattende social indsats efter lov om social service.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

er behov for en mindre indgribende forebyggende foranstaltning i form af § 11 , stk. 3 i lov

om social service.

7.2

Indstillinger til straksreaktion

Af ungdomskriminalitetslovens § 12 fremgår, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe af-

gørelse om at pålægge barnet/den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at

genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder

udføre samfundsnyttigt arbejde.

I bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven nævnes

eksempelvis konfliktmægling, rydde op efter hærværk, vaske brandbiler og gøre rent i of-

fentlige parker.

Blandt de i alt 200 sager, der er gennemgået manuelt, indstiller kommunen i en sag til både

en straksreaktion og et forbedringsforløb. Kommunen indstiller i denne sag til, at straksreak-

tionen kan bestå af rengøring af gerningsstedet, fjernelse af graffiti, eller at barnet/den unge

skal vaske brandbiler. Der er således tale om en bred indstilling. Kommunen indstiller i ingen

af de 200 sager alene til en straksreaktion.

De fleste af de interviewede kommunale repræsentanter har ikke erfaring med at indstille til

en straksreaktion. Nogle af de interviewede kommunale repræsentanter nævner eksempler

på, at de har overvejet at indstille til en straksreaktion, i form af at barnet/den unge skulle

deltage i et møde med en konfliktrådsmægler/konfliktmægler, men at der i en del af disse

tilfælde allerede på dette tidspunkt efter episoden, der førte til henvisningen til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, var etableret konfliktmægling gennem skole eller politi, eller at det allerede

var afklaret, at offeret ikke ønskede at indgå i konfliktmægling.

I interviewene peges overordnet på tre barrierer i forhold til brugen af indstillinger til straks-

reaktioner.

En barriere

angår tvivl om rammer og retningslinjer for brugen af straksreakti-

oner, herunder sammenhængen med arbejdsmiljølovgivning og forsikringsmæssige forhold,

hvis børn/unge eksempelvis gennem en straksreaktion pålægges at vaske brandbiler eller at

gøre rent i offentlige parker. Flere af de interviewede udtrykker på den baggrund tvivl om,

hvordan straksreaktionerne i praksis kan udmøntes.

Af denne bestemmelse fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til bar-

net, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte i form af konsulentbistand, netværks- eller sam-

talegrupper, rådgivning om familieplanlægning eller andre indsatser, der har til formål at forebygge et

barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder, kan imødekomme barnets eller den unges behov.

I delevalueringen vedrørende nævnsmødet ses af kapitel 8, at der i perioden fra 1. januar 2019 til 31.

august 2020 samlet set er truffet afgørelse om en straksreaktion i tre pct. af sagerne (21 sager).

Se også barrierer for afgørelser vedrørende straksreaktioner i afsnit 8.5 i delevalueringen vedrørende

nævnsmødet.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

En anden barriere

for indstillinger til straksreaktioner, som nogle af de kommunale repræ-

sentanter nævner, angår vurderingen af, at der i praksis ofte ikke vil være tale om en hurtig

reaktion, da der kan gå forholdsvis lang tid fra hændelsen, der har ført til en henvisning til

Ungdomskriminalitetsnævnet, til afholdelse af nævnsmødet.

Det betyder eksempelvis, at

oprydning efter hærværk som en straksreaktion ikke vurderes at have den ønskede mening

ifølge nogle af de kommunale repræsentanter.

En tredje barriere

for indstillinger til straksreaktioner vedrører manglende kendskab til lov-

givningen og manglende indsigt i, hvad straksreaktioner er. Nogle af de interviewede kom-

munale repræsentanter nævner selv, at de er i tvivl om, hvorvidt de reelt ved , hvad straksre-

aktioner er, og hvad det vil sige at indstille til en straksreaktion. En af de interviewede siger

eksempelvis:

Jeg ved ikke nok om, hvad en straksreaktion er. Jeg var inde i loven og læse

om det og forstod det stadig ikke helt. Så vil jeg hellere indstille til noget,

som minder om det, jeg kender fra serviceloven.

Nogle af de interviewede efterspørger en vejledning til, i hvilke tilfælde der er grundlag for

at indstille til straksreaktioner, hvilke straksreaktioner der eksempelvis vil kun ne anvendes,

og hvordan de helt konkret kan udmøntes i praksis.

Et af formålene med at etablere Ungdomskriminalitetsnævnet var at bidrage til en mere ens-

artet praksis på tværs af landet i forhold til behandlingen af sager vedrørende børn/unge med

alvorlig kriminel adfærd. Forskelle i kendskabet til lovgivningen vedrørende straksreaktioner

vil antageligvis indebære forskelle i tilbøjeligheden til at indstille til en straksreaktion, hvilket

igen kan lede til en forskel, når det kommer til at træffe afgørelse om en straksreaktion.

7.3

Indstillinger til forbedringsforløb

Et af formålene med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er at fastsætte længereva-

rende forbedringsforløb, der er individuelt tilpasset barnet/den unges situation og sagens om-

stændigheder, således at barnet/den unge understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse. I den

Af afsnit 11.3 i delevalueringen vedrørende screening og henvisning fremgår en analyse vedrørende

den gennemsnitlige tid fra gerningstidspunkt til afholdelse af nævnsmødet, som er baseret på den ma-

nuelle sagsgennemgang. Heraf ses, at der gennemsnitligt går knap fire måneder for de 10 -14-årige, og

godt syv måneder for de 15-17-årige.

De to ovenfor nævnte barrierer nævnes også blandt nævnsmedlemmerne som barrierer for at træffe

afgørelser om straksreaktioner, se afsnit 8.5. i delevalueringen vedrørende nævnsmødet.

Af afsnit 8.5 i delevalueringen vedrørende nævnsmødet fremgår det, at en barriere for at træffe afgø-

relse om straksreaktioner angår, at kommunerne sjældent indstiller til straksreaktioner. Dette eksempli-

ficeres ved, at det kan være vanskeligt at træffe afgørelse om renholdelse af offentlige parker, hvis ikke

kommunen på forhånd har undersøgt mulighederne herfor, og det er afklaret, at en sådan afgørelse kan

realiseres.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

forbindelse beskriver nogle af de interviewede kommunale repræsentanter, at de til brug for

udarbejdelsen af indstillingerne anvender et standardiseret risikovurderingsredskab k aldet

YLS/CMI, der anvendes specifikt i forhold til vurdering af risiko for ungdomskriminalitet.

Redskabet bidrager blandt andet til at identificere omfanget af behovet for støtte, samt hvilke

indsatser der bør prioriteres, således at indstillingen kan adressere barnets/den unges indivi-

duelle forhold.

For så vidt angår indstillinger til forbedringsforløb i form af indstillinger til anbringelse, ind-

går der oplysninger herom i dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat.

Heraf fremgår, at der indstilles til anbringelse i 418 sager (svarende til 22 pct.) af de i alt

1.858 sager, som er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden fra 1. januar

2019 til 30. april 2021.

I dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er det ikke muligt at se, hvad

kommunerne i øvrigt indstiller til i forbindelse med et forbedringsforløb. Derfor er mere de-

taljerede oplysninger om indholdet i de indstillede forbedringsforløb opgjort på baggrund af

manuelle sagsgennemgange af i alt 200 sager, hvoraf kommunen har indstillet til et forbed-

ringsforløb i 137 sager.

Kommunernes oplysning om indholdet i de indstillede forbedrings-

forløb er dog ikke ensartet i det tilgængelige materiale, hvorfor nedenstående opgørelser kan

være behæftet med en vis usikkerhed.

I de 137 sager, hvor der er indstillet til forbedringsforløb, er der indstillet til i alt 266 foran-

staltninger, da kommunerne i nogle sager indstiller til, at et barn/en ung skal modtage flere

foranstaltninger i et forbedringsforløb. Således er der i 61 sager identificeret indstilling til

alene én foranstaltning, i 38 sager identificeret indstilling til to foranstaltninger, i 24 sager

identificeret indstilling til tre foranstaltninger, i 13 sager identificeret indstilling til fire for-

anstaltninger, og i en sag er der indstillet til fem foranstaltninger.

Blandt de i alt 266 indstillede foranstaltninger er den hyppigst forekommende kontaktperson-

støtte

, som der er indstillet til i 79 tilfælde. Derudover indstilles der til familiebehandling/fa-

milierådgivning eller behandling af barnets/den unges problemer i 49 tilfælde, ophold i ung-

domsklub, på et uddannelsessted eller i en fritidsaktivitet i 47 tilfælde, at barnet/den unge

skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt i 13 tilfælde, at barnet/den unge skal indgå

Se mere på Socialstyrelsens hjemmeside:

https://socialstyrelsen.dk/unge/kriminalitet/redskaber/doku-

mentationssystem/redskabet-yls-cmi

Det bemærkes, at følgende opgørelse udelukkende opgør foranstaltninger efter §§ 13 - 14 i ung-

domskriminalitetsloven, hvorfor eksempelvis indstillinger til afbrydelse af samvær (jf. § 18, stk. 2 i ung-

domskriminalitetsloven) ikke er inkluderet.

”Kontaktpersonstøtte” omfatter betegnelserne ”kontaktperson”, ”støttekontaktperson”, ”ungevejleder”,

”ungekonsulent” og ”mentorstøtte”.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

i misbrugsbehandling

i 12 tilfælde, samt at barnet/den unge skal have formidlet et praktik-

tilbud i otte tilfælde. Desuden indstilles der i tre tilfælde til, at barnet/den unge skal modtage

støtte i hjemmet, i et tilfælde indstilles der til, at barnet/den unge skal indgå i et døgnophold

og ligeledes i et tilfælde indstilles der til, at barnet/den unge skal indgå i en aflastningsord-

ning. I 12 tilfælde indstilles der til andre former for hjælp, hvilket eksempelvis omfatter vre-

deshåndtering. Slutteligt indstilles der i 41 tilfælde til anbringelse.

7.4

Samtykke til indstillinger

Af ungdomskriminalitetslovens § 33 fremgår blandt andet, at kommunens indstilling skal

indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaverne og barnet/den unge stil-

ler sig til foranstaltningerne.

I tre fjerdedele af de 100 sager fra perioden januar og februar 2021, der er gennemgået ma-

nuelt, samtykkes der til det forbedringsforløb, som kommunen indstiller til.

Betragtes alene de sager, hvor kommunen indstiller til anbringelse, samtykker en mindre an-

del af børnene/de unge og forældrene, end hvad der er tilfældet for indstillinger til forbed-

ringsforløb generelt. Dog gives der også samtykke til anbringelse i cirka to tredjedele af sa-

gerne fra både forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, der er fyldt 15 år, mens det i

enkelte sager alene er enten forældremyndighedsindehaver(e) eller den unge, der er fyldt 15

år, der samtykker.

I de tilfælde, hvor der ikke samtykkes til forbedringsforløb, herunder også anbringelse, har

det i de fleste tilfælde ikke været muligt i de kommunale sagsakter at identificere børnenes/de

unges forklaringer herpå. De forklaringer, som trods alt fremgår af den manuelle sagsgen-

nemgang, omfatter eksempelvis, at et barn/en ung ikke samtykker til at skulle deltage i en

fritidsaktivitet, fordi pågældende hellere vil bruge tid med sine venner, at et barn/en ung

mener, at det ikke vil være godt for hans udvikling og trivsel, hvis han bliver anbragt, da han

i så fald vil mangle sin frihed samt at et barn/en ung ikke samtykker til at blive anbragt, da

han mener, at hans dårlige adfærd vil eskalere, hvis han anbringes med lignende børn/unge.

7.5

Indstilling til at barnet/den unge fritages fra at deltage på

nævnsmødet grundet nedsat psykisk funktionsevne

I særlige tilfælde kan der afholdes et nævnsmøde uden barnets/den unges deltagelse, hvis

sagen er tilstrækkeligt oplyst, og barnets/den unges forhold taler for, at sagen behandles uden

Alle foranstaltninger, der omtales som ”misbrugsbehandling” (uanset om der henvises til § 13, stk. 1,

nr. 4, eller § 13, stk. 1, nr. 9, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller om der ikke henvises til

bestemmelser i loven) er placeret under denne kategori.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

dennes tilstedeværelse, jf. ungdomskriminalitetslovens § 38, stk. 3. Dette kan eksempelvis

være begrundet i psykisk sygdom.

I interviewene er de kommunale repræsentanter adspurgt, hvorvidt de har erfaring med sager

med børn/unge med nedsat psykisk funktionsevne, og hvorvidt de for nogle af disse sager har

indstillet til Ungdomskriminalitetsnævnet, at barnet/den unge fritages fra at deltage på

nævnsmødet grundet dennes nedsatte psykiske funktionsevne.

De fleste af de interviewede fortæller i den forbindelse om sager, som de har behandlet til

Ungdomskriminalitetsnævnet, hvor barnet/den unge har haft en nedsat psykisk funktions-

evne. Nogle af de interviewede nævner, at en del børn/unge har lettere nedsat psykisk funk-

tionsevne, eksempelvis relateret til koncentrationsvanskeligheder. Derudover nævner nogle

også eksempler på børn/unge med sværere grader af nedsat psykisk funktionsevne, som kan

være tilknyttet kommunens handicapafdeling.

Enkelte af de interviewede kommunale repræsentanter fortæller, at de i få tilfælde har indgi-

vet en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om, at barnet/den unge fritages fra at del-

tage på nævnsmødet grundet dennes (svært) nedsatte psykiske funktionsevne. I nogle tilfælde

har Ungdomskriminalitetsnævnet givet afslag, mens indstillingen i andre tilfælde er imøde-

kommet. En af de interviewede nævner også et tilfælde, hvor nævnsmødet blev udsat, indtil

den unge havde gennemgået en psykiatrisk udredning. I to ud af de 200 sager i de manuelle

sagsgennemgange har kommunen anmodet om, at barnet/den unge skulle fritages fra at del-

tage på nævnsmødet grundet den unges svært nedsatte psykiske funktionsevne. I begge til-

fælde blev anmodningen imødeset.

Flere af de interviewede kommunale repræsentanter nævner forskellige overvejelser med

hensyn til at indstille til, at et barn/en ung med svært nedsat psykisk funktionsevne fritages

fra deltagelse på nævnsmødet. En del nævner vigtigheden af, at børnene/de unge får mulighed

for at give deres synspunkter til kende i forbindelse med deres egen sag. Nogle påpeger i den

forbindelse, at det, særligt for denne gruppe af børn/unge, er væsentligt, at barnet/den unge

på bedst mulig vis er forberedt på nævnsmødet. En af de interviewede fortæller eksempelvis:

Langt hen ad vejen vil vi gerne, at børnene/de unge deltager på nævnsmødet.

Så vil vi hellere lægge noget energi i møderne med børnene/de unge inden i

forhold til at forklare, hvad der sker på nævnsmødet, og hvem sidder hvor.

Og så bruger vi også energi på at forklare efterfølgende. Om det så har givet

mening for dem, det kan man altid diskutere.

I forlængelse heraf nævner nogle af de interviewede, at det kan være en vanskelig opgave at

forklare om Ungdomskriminalitetsnævnet til nogle af disse børn/unge med svært nedsat psy-

kisk funktionsevne.

Jf. bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Se mere om børn/unge med nedsat psykisk funktionsevne og de hensyn, der tages til deres

deltagelse på nævnsmøder, i delevalueringen vedrørende nævnsmødet.

En del af de interviewede påpeger desuden, at enkelte af disse sager vedrørende børn/unge

med svært nedsat psykisk funktionsevne burde kunne undtages fra behandling i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet. Dette uddybes yderligere i kapitel 12 i delevalueringen vedrørende

screening og henvisning.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Igangværende foranstaltninger og

indstillinger

Af ungdomskriminalitetslovens § 33 fremgår blandt andet, at der – såfremt barnet/den unge

i forvejen er underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om social service – i indstillingen skal

tages stilling til, om disse foranstaltninger bør videreføres i regi af ungdomskriminalitetslo-

ven. I indeværende kapitel undersøges det, i hvilket omfang kommunerne indstiller til, at

foranstaltninger, som barnet/den unge tidligere har modtaget via lov om social service, vide-

reføres. I denne sammenhæng er betegnelsen ”videreførelse” operationaliseret ved, at

typen

af indstillede foranstaltninger efter ungdomskriminalitetsloven tilsvarer

typen

af foranstalt-

ninger efter lov om social service, som den unge modtager på tidspunktet for kommunens

udarbejdelse af sagsakterne. Det er her vigtigt at bemærke, at der kan være indholdsmæssige

forskelle i den konkrete indsats inden for de enkelte foranstaltningstyper. Eksempelvis kan

der i en sag være forskel på antallet af timer med kontaktpersonstøtte for henholdsvis de n

igangværende foranstaltning og den foranstaltning, der indstilles til.

Hvad angår anbringelse, indgår der i dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekre-

tariat både oplysninger om, hvorvidt barnet/den unge er anbragt forud for nævnsmødet, og

om hvorvidt kommunen har indstillet til anbringelse i et forbedringsforløb. Som beskrevet i

afsnit 4.1, er barnet/den unge anbragt forud for nævnsmødet i 396 af de i alt 1.858 sager. I 83

pct. af disse 396 sager indstilles der til, at en igangværende foranstalt ning om anbringelse

videreføres i regi af ungdomskriminalitetsloven. Omvendt er der således i 17 pct. af tilfæl-

dene ikke indstillet til anbringelse, selvom den unge var anbragt forud for nævnsmødet.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 4.1, modtager en del af børnene/de unge dog også andre

typer af foranstaltninger gennem lov om social service på tidspunktet for kommunens udar-

bejdelse af sagsakterne (benævnes også ”igangværende foranstaltninger”). I dataudtrækket

fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat indgår der ikke oplysninger om, hvilke øvrige

foranstaltninger via lov om social service, børnene/de unge modtager, samt hvilke foranstalt-

ninger kommunerne i øvrigt indstiller til i forbindelse med et forbedringsforløb. Derfor er det

i stedet med udgangspunkt i de manuelle sagsgennemgange af de i alt 200 sager undersøgt, i

hvilket omfang igangværende foranstaltninger videreføres.

For 105 sager

, hvor det har været muligt at identificere, at barnet/den unge modtager foran-

staltninger via § 52, § 58 eller § 63 a i lov om social service, er der foretaget en overordnet

I tre af de 108 sager, der indgår i opgørelsen i afsnit 4.1, modtager barnet/den unge foranstaltninger

via § 11 stk. 3, i lov om social service, som ikke er inkluderet i denne opgørelse.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

sammenligning med de foranstaltninger, kommunen har indstillet til at indgå i et forbedrings-

forløb, jf. ungdomskriminalitetslovens §§ 13-14.

Det bemærkes, at foranstaltningerne, det

er muligt for kommunalbestyrelserne at træffe afgørelse om jf. § 52 i lov om social service, i

vid udstrækning tilsvarer foranstaltningerne, det er muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet

at træffe afgørelse om jf. §§ 13-14 i ungdomskriminalitetsloven, men at disse ikke er identi-

ske.

I 34 af de 105 sager er det identificeret, at alle igangværende foranstaltninger indstilles til at

blive videreført i et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven.

Størsteparten af

disse sager vedrører tilfælde, hvor barnet/den unge modtager enten kontaktpersonstøtte eller

er anbragt på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af sagsakterne, og hvor der indstilles

til tilsvarende foranstaltning i et forbedringsforløb.

I 41 sager er det identificeret, at kommunen har indstillet til, at mindst en af de igangværende

foranstaltninger skal videreføres i et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven. I 34

af disse sager har kommunen indstillet til

flere

foranstaltninger end antallet af barnets/den

unges igangværende foranstaltninger. Herudover har kommunen i fem sager indstillet til

færre

foranstaltninger end antallet af barnets/den unges igangværende foranstaltninger, mens

kommunerne i to sager har indstillet til det samme antal foranstaltninger, som antallet af

barnets/den unges igangværende foranstaltninger, men har foretaget

ændringer

i forhold til

en af foranstaltningerne.

I 30 sager vurderes det, at der ikke indstilles til, at nogle af børnenes/de unges igangværende

foranstaltninger skal videreføres i et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven.

cirka to tredjedele af disse sager har kommunen indstillet til, at der ikke iværksættes straks-

reaktion/forbedringsforløb.

Overordnet set viser opgørelsen således, at der i 75 af de 105 sager indstilles til, at

mindst en

af de igangværende foranstaltninger skal videreføres i et forbedringsforløb efter ungdoms-

kriminalitetsloven, mens der ikke indstilles til, at nogle af børnenes/de unges igangværende

foranstaltninger skal videreføres i et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven i de

resterende 30 sager.

Der er i sammenligningen taget udgangspunkt i de opgørelser, der er foretaget vedrørende henholds-

vis foranstaltninger via lov om social service på tidspunktet for kommunens udarbejdelse af sagsak-

terne (afsnit 4.1) og indstillinger til forbedringsforløb (afsnit 7.3).

I denne forbindelse skal det igen bemærkes, at det ikke på baggrund af det tilgængelige materiale er

muligt at afgøre, hvorvidt foranstaltningerne efter lov om social service er iværksat som følge af den

hændelse, der har ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, eller er iværksat i forbindelse

med kommunens udarbejdelse af sagsakterne. Dette beskrives desuden i afsnit 4.1.

Det vides ikke, hvor stor en andel af disse foranstaltninger, der videreføres efter lov om social ser-

vice.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

8.1

Overvejelser vedrørende videreførelse af igangværende foran-

staltninger

I interviewene med de kommunale repræsentanter fremgår forskellige overvejelser om at ind-

stille til, hvorvidt nogen – og i så fald hvor mange – igangværende foranstaltninger gennem

lov om social service der skal videreføres til et forbedringsforløb gennem ungdomskrimina-

litetsloven.

Nogle af de kommunale repræsentanter nævner, at udgangspunktet for vurderingen af, hvo r-

vidt igangværende foranstaltninger bør videreføres, er karakteren af barnets/den unges pro-

blemer, herunder hvorvidt det vurderes, at de enkelte foranstaltninger har til formål at adres-

sere kriminalitetsproblemer. En af de interviewede kommunale repræsentanter udtrykker det

således:

Til en start kigger vi altid på, hvilke foranstaltninger der er i forvejen for at

finde ud af, om det er tilstrækkeligt, og om det skal videreføres. I forhold til

det er der jo en distinktion i, om det skal videreføres efter lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet eller blive i serviceloven. Den unge kan jo godt have

en foranstaltning, som vi ikke tænker skal med i indstillingen til et forbed-

ringsforløb, fordi det ikke har noget at gøre med det kriminalpræventive. Så

det er ikke alle foranstaltningerne, som nødvendigvis bliver til forbedrings-

forløbsforanstaltninger.

Yderligere nævnes der i interviewene eksempler på, at det kan være fordelagtigt at videreføre

foranstaltninger via et forbedringsforløb, hvis det har været vanskeligt at få barnet/den unge

motiveret til at indgå i de igangværende foranstaltninger gennem lov om social service. En

af de interviewede udtrykker det således:

Det er jo en anden grad af alvor, når foranstaltningen er en del af et forbed-

ringsforløb. Så man kan sige til den unge, at ”du skal faktisk medvirke”. Det

kan være givtigt, fordi den unge hen ad vejen kan opdage, at det rykker faktisk

noget. Så på den måde kan det være rigtig godt med et forbedringsforløb på

nogle foranstaltninger, vi havde bakset rundt med i forvejen.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Kvaliteten af materialet fra

kommunerne

Blandt de tidligere interviewede nævnsmedlemmer har flere en opfattelse af, at sagsmateria-

let fra kommunerne til brug for sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet har været

af varierende kvalitet og uensartet på tværs af kommunerne. Det tyder dog på, at der har været

en udvikling i retning af forbedret kvalitet og større ensartethed, som beskrives i nedenstå-

ende.

I spørgeskemaundersøgelsen fra efteråret 2020 er nævnsmedlemmer og børnesagkyndige ad-

spurgt, i hvor stor en del af sagerne de vurderer, at materialet fra kommunen indeholder til-

strækkelige oplysninger om barnet/den unge, samt i hvor stor en del af sagerne de vurderer,

at kommunerne i tilstrækkelig grad begrunder indholdet i indstillingen. 87 pct. af responden-

terne angiver, at materialet indeholder tilstrækkelige oplysninger i mere end halvdelen af

sagerne, mens 78 pct. angiver, at indholdet i indstillingen er begrundet i mere end halvdelen

af sagerne. Heraf er det henholdsvis 33 pct. og 22 pct. af alle respondenterne, der angiver, at

dette er tilfældet i mere end 90 pct. af sagerne.

I interviewene fra medio 2020 nævner flere af nævnsmedlemmerne eksempler på, at materi-

alet fra kommunerne ikke vurderes at være godt nok. Hvad angår

de ungefaglige undersøgel-

ser

nævnes eksempler på, at materialet er uoverskueligt eller for omfangsrigt, herunder inde-

holder en række forskellige bilag, der vurderes at være forældede eller irrelevante på anden

vis. Hvad angår kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser nævner nogle af nævnsmedlem-

merne desuden eksempler på, at der udestår oplysninger om relevante forhold vedrørende

barnet/den unge. Enkelte af de interviewede nævnsmedlemmer har oplevet, at nævnsmødet

på den baggrund blev udsat. Af delevalueringen vedrørende nævnsmødet fremgår af afsnit

7.1 en opgørelse af, i hvor mange tilfælde et nævnsmøde er blevet udsat, fordi oplysnings-

grundlaget ikke var tilstrækkeligt. Af opgørelsen kan udledes, at der i 130 ud af 1.035 sager

har været en udsættelse af nævnsmødet, og at årsagen til udsættelse i mere end en tredjedel

af sagerne var, at oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt.

I de tilfælde hvor

indstillingen,

ifølge de interviewede nævnsmedlemmer, ikke vurderes at

være godt nok udarbejdet, nævnes eksempelvis, at der mangler begrundelse for det konkrete

indhold i indstillingen. Der peges også på eksempler, hvor kommunerne indstiller til foran-

staltninger med henvisning til lov om social service eller indstiller til foranstaltninger, som

Ungdomskriminalitetsnævnet ikke kan træffe afgørelse om, herunder psykiatrisk udredni ng

eller efterskoleophold. I de manuelle sagsgennemgange af i alt 200 sager ses også, at der i

nogle indstillinger er henvisninger til lov om social service, samt at kommunen i nogle til-

fælde har indstillet til psykiatrisk/psykologisk udredning/behandling eller efterskoleophold.

Blandt flere af de interviewede kommunale repræsentanter er der dels en opfattelse af, at

kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og indstillinger er relateret til korte tidsfrister, jf.

nedenstående afsnit 10.2, dels har nogle en opfattelse af, at det ikke er helt tydeligt, hvilke

krav der er til de ungefaglige undersøgelser og indstillingerne. Der nævnes eksempelvis tvivl

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

om, hvornår sagen kan siges at være tilstrækkeligt belyst, herunder i hvilket omfang der bør

indhentes statusudtalelser fra fagfolk, jf. ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4.

Nogle af de kommunale repræsentanter nævner i den forbindelse, at de har god erfaring med

at kontakte Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat for vejledning ved tvivlsspørgsmål

samt at anvende dokumentet ”håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet”.

I interviewene med nævnsmedlemmerne påpeger nogle af de interviewede, at der har været

en udvikling i retning af, at kvaliteten af materialet fra kommunerne er højnet i takt med øget

erfaring med behandling af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Dette fremgår også af

nogle af interviewene med de kommunale repræsentanter. En af de inter viewede udtrykker

eksempelvis:

Vi tænker måske ikke, at der har været stort fokus på at klæde kommunerne

på i starten i forhold til at kunne træde ind i det her som professionelle. Men

vi har brugt tid og ressourcer på at sætte os ind i lovgivningen, og der er sket

en stor udvikling fra vores første nævnsmøde.

Af de manuelle sagsgennemgange ses også en forskel med hensyn til indholdet i indstillin-

gerne mellem de to perioder, hvor sagerne er gennemgået. Hvad angår indstillinger, hvor der

er henvisninger til lov om social service, tenderer dette til at være hyppigere forekommende

i de 100 sager fra perioden juni til august 2020, end i de 100 sager fra perioden januar til

februar 2021. Indstillinger til efterskoleophold er kun forekommende blandt sagerne i den

førstnævnte periode.

Med hensyn til oparbejdelsen af erfaring med behandling af sager til Ungdomskriminalitets-

nævnet er der qua det forskellige omfang af sager i kommunerne også stor forskel på de

enkelte sagsbehandleres mulighed for at oparbejde erfaring, jf. tabel 1. Blandt de interview-

ede kommunale repræsentanter forekommer også at være forskel på, hvordan behandlingen

af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet er organiseret i kommunen. I nogle kommuner be-

skrives en formaliseret procedure, hvor sagsbehandlere får rådgivning af udpegede nøgleper-

soner med særligt kendskab til Ungdomskriminalitetsnævnet. I andre kommuner beskrives

behandlingen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet mere løst struktureret, hvor sagsbe-

handlere ved mere uformelle samtaler kan rådføre sig hos kolleger, der tidligere har behandlet

sager til nævnet. For disse kommuner afspejler forskellen ikke omfanget af sager, som kom-

munerne behandler til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Link til håndbogen:

https://www.ungdomskriminalitetsnaevnet.dk/lovgivning-vejledning/index.html

I delevalueringen vedrørende screening og henvisning fremgår det desuden, at der, ifølge de inter-

viewede screeningsmedarbejdere, har været en positiv udvikling i forhold til brugbarheden af det mate-

riale, som de modtager fra kommunerne i forbindelse med sager om anden alvorlig kriminalitet.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Det bemærkes desuden, at skabeloner til ungefaglige undersøgelser og indstillinger medio

2021 blev integreret i it-løsningen DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som stør-

stedelen af landets kommuner anvender i sagsbehandlingen af sager vedrørende børn og unge.

Flere af de interviewede kommunale repræsentanter nævner, at integrationen af skabelonerne

i DUBU har lettet den administrative del af udarbejdelsen af materialet samt struktureringen

heraf. Der nævnes eksempelvis, at det er lettere at trække relevante oplysninger fra en tidli-

gere børnefaglig undersøgelse ind i den ungefaglige undersøgelse, og at systemet hjælper

med at strukturere øvrigt materiale i bilag. Således kan der på denne baggrund også være sket

ændringer i retning af et mere struktureret og ensartet format i de ungefaglige undersøgelser

og indstillinger siden interviewene med nævnsmedlemmerne medio 2020.

Et af formålene med at etablere Ungdomskriminalitetsnævnet var at bidrage til en mere ens-

artet praksis i forhold til behandlingen af sager vedrørende børn/unge med alvorlig kriminel

adfærd på tværs af landet. Med hensyn til kommunernes udarbejdelse af unge faglige under-

søgelser og indstillinger til brug for behandlingen af sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet

synes der at have været en udvikling i retning af mere ensartethed i takt med øget erfaring

blandt kommunerne og en integration af skabelonerne i DUBU. Blandt de forskellige inter-

viewede kommunale repræsentanter forekommer der dog at være forskel på kendskabet til

ungdomskriminalitetsloven blandt andet med hensyn til straksreaktioner, jf. afsnit 7.2.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tidsfrister

Hvad angår de 10-14-årige, anmoder Ungdomskriminalitetsnævnet den kommune, der er an-

svarlig for barnet/den unge, om en ungefaglig undersøgelse, som skal være afsluttet tre uger

efter anmodningen, jf. ungdomskriminalitetslovens § 29, stk. 2. For de 15-17-årige skal kom-

munen sende sagens akter og indstillingen til blandt andet Ungdomskriminalitetsnævnet se-

nest en uge før nævnsmødet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 35. Som tidligere nævnt er

udgangspunktet, at nævnsmødet afholdes fire uger efter domsafsigelsen.

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på en manuel sagsgennemgang af sager, der er

omfattet af en sagsophobning ved Ungdomskriminalitetsnævnet som følge af perioden med

nedlukning grundet situationen vedrørende COVID-19.

10.1

Fristoverholdelse

Ved brug af den manuelle sagsgennemgang af de 100 sager fra perioden januar til februar

2021 er der foretaget opgørelser af kommunernes overholdelse af tidsfristerne for henholds-

vis de 10-14-årige og de 15-17-årige. Den manuelle sagsgennemgang omfatter 29 sager ved-

rørende 10-14-årige og 71 sager vedrørende 15-17-årige.

For de 10-14-årige er det undersøgt, i hvor mange sager der maksimalt går 21 dage, fra at

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat fremsender en anmodning om en ungefaglig un-

dersøgelse, til at kommunen sender sagsakterne til sekretariat. Opgørelsen vedrører udeluk-

kende tilfælde, hvor nævnsmødet ikke har været udsat, og omfatter således i alt 24 sager.

I 13 af de 24 sager har kommunen fremsendt sagsakterne senest 21 dage efter anmodningen

fra sekretariatet. I fire sager er sagsakterne fremsendt mellem en og syv dage efter fristen på

de 21 dage, mens sagsakterne i syv sager er fremsendt mellem otte dage og fire uger efter

fristen på 21 dage. For de fleste af de sager, hvor fristen er overskredet, har tidsperioden for

udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse inkluderet jul og/eller nytår. I cirka halvdelen

af disse sager anmoder kommunen Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat om fristforlæn-

gelse og får dette bevilliget.

Betragtes i stedet kommunernes fremsendelse af sagsakter i relation til tidspunktet for afhol-

delsen af nævnsmødet, ses det af den manuelle sagsgennemgang, at sagsakterne, i 23 af de

Det bemærkes, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat som udgangspunkt fastholder de for

kommunerne fastsatte frister. I nogle tilfælde har kommunerne efter anmodning fået forlænget fristen

for at fremsende sagsakterne, hvis der ved fremsættelse af anmodningen ikke var udsigt til, at sagen

kunne behandles inden for eller kort tid efter fristen for afholdelse af nævnsmødet.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

24 sager vedrørende 10-14-årige, er fremsendt senest syv dage inden afholdelsen af nævns-

mødet, mens sagsakterne i den resterende sag er fremsendt seks dage inden afholdelsen af

nævnsmødet.

For de 15-17-årige er der foretaget en opgørelse af antallet af sager, hvor kommunen har

fremsendt sagsakterne til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat senest syv dage inden af-

holdelsen af nævnsmødet. Opgørelsen vedrører udelukkende tilfælde, hvor nævnsmødet ikke

har været udsat, og omfatter således i alt 69 sager.

I næsten alle sagerne vedrørende 15-17-årige (66 sager) sender den ansvarlige kommune

sagsakterne til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat senest syv dage inden nævnsmødet.

I de tre sager, hvor dette ikke er tilfældet, sender den ansvarlige kommune sagsakterne seks

dage inden afholdelsen af nævnsmødet.

Som nævnt er udgangspunktet, at nævnsmødet afholdes fire uger efter domsafsigelsen.

10.2

Kommunernes vurdering af tidsfristerne

De fleste af de interviewede kommunale repræsentanter har opfattelsen af, at det er en kort

tidsfrist, der kan være vanskelig at efterleve. Der peges hyppigt på to typer af sager, hvor det

især vurderes vanskeligt at overholde tidsfristerne.

Det ene tilfælde angår sager,

hvor barnet/den unge ikke er kendt af kommunen i forvejen.

disse tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt at bruge mere tid på at holde møder med bar-

net/den unge og forældremyndighedsindehavere. Flere af de interviewede påpeger, at det er

afgørende at forsøge at opbygge en relation til barnet/den unge og forældremyndighe dsinde-

havere, for at de kan være ærlige i forhold til problemer og behov. En af de interviewede

udtrykker i følgende citat, hvordan det kan være vanskeligt at nå at danne si g et retvisende

billede af en familie, der ikke er kendskab til på forhånd:

Man behøver tid for at lære hinanden at kende. Så hvis man ikke kender fa-

milien i forvejen, kan man hurtigt overse nogle vigtige elementer i familiedy-

namikker. Blandt andet fordi vi er nødt til at holde møderne telefonisk eller

kun når ét kort møde. Man har ikke rigtig mulighed for at tage ud og obser-

vere og danne et billede af, hvad det er for en ung, og hvilket liv lever den

unge med sin familie.

I denne sammenhæng skal det bemærkes, at kommunen har kendskab til relativt mange af de

unge, jf. figur 1, hvoraf det fremgår, at kommunen havde kendskab til barnet/den unge forud

for hændelsen, der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, i 68 af de i alt 100

sager, enten i form af at barnet/den unge tidligere har modtaget foranstaltninger, at kommu-

nen tidligere har foretaget en børnefaglig undersøgelse, eller at kommunen tidligere har mod-

taget underretninger vedrørende barnet/den unge.

Det andet tilfælde – hvor det især vurderes vanskeligt at overholde tidsfristerne – angår sager,

hvor der indstilles til, at barnet/den unge anbringes, og hvor barnet/den unge ikke er anbragt

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

i forvejen.

Det skyldes, ifølge de interviewede, at der ved en indstilling til anbringelse er

yderligere forhold, der skal afdækkes. Af ungdomskriminalitetslovens § 34 fremgår blandt

andet, at en indstilling til anbringelse skal indeholde en beskrivelse af, at betingelserne for

anbringelse anses for opfyldt. Betingelserne vedrører blandt andet, at der skal være en be-

grundet formodning om, at barnets/den unges problemer ikke kan løses under barnets/den

unges fortsatte ophold i hjemmet, og at der er en åbenbar risiko for, at barnets/den unges

sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. I relation hertil er det via dataudtrækket fra Ung-

domskriminalitetsnævnets sekretariat opgjort, at kommunen har indstillet til anbringelse i 91

sager, hvor barnet/den unge ikke var anbragt forud for nævnsmødet. Dette svarer til fem pct.

af de 1.858 sager, som er blevet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden fra 1.

januar 2019 til 30. april 2021.

Generelt set er der flere af de interviewede, der nævner, at det i særlig grad er afgørende for

muligheden for at overholde tidsfristen, hvorvidt barnet/den unge eller forældremyndigheds-

indehavere melder afbud til aftalte møder, samt med hvilken hastighed det er muligt at få

indhentet statusudtalelser fra fagfolk, eksempelvis skolelærere og kontaktpersoner.

Hvad angår sidstnævnte, er der forskel på de interviewedes opfattelse af muligheden for at

indhente statusudtalelser inden for kort tid. Nogle har opfattelsen af, at der er et godt samar-

bejde med eksempelvis skoler og opholdssteder, som er bekendt med kommunens korte tids-

frister til udarbejdelsen af en ungefaglig undersøgelse og derfor responderer hurtigt. Andre

af de interviewede oplever, at det kan tage lang tid at få statusudtalelser fra eksempelvis

skoler eller psykiatrien. Det kan ifølge nogle af de interviewede betyde, at statusudtalelserne

indhentes telefonisk, hvilket ikke vurderes at være lige så godt som en skriftlig udtalelse,

eller at statusudtalelserne må eftersendes til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Nogle af de interviewede nævner, at tidsfristerne desuden indebærer, at det typisk kun er

muligt at nå at afholde et møde med barnet/den unge, hvor fokus i høj grad er på at tilveje-

bringe oplysninger til brug for den ungefaglige undersøgelse. Dette indebærer, ifølge nogle

af de interviewede, at det kan være vanskeligt i tilstrækkelig grad at nå at oplyse barnet/den

unge og forældremyndighedsindehavere om, hvad Ungdomskriminalitetsnævnet er, og hvilke

konsekvenser en afgørelse i nævnet kan have. Som tidligere nævnt skal kommunens indstil-

ling indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaverne og barnet/den unge

stiller sig til foranstaltningerne. I den forbindelse er der flere af de interviewede, der nævner,

at det ofte er nødvendigt at afdække dette gennem en telefonisk samtale med barnet/den unge

og forældremyndighedsindehavere, hvilket ikke vurderes at være optimalt i forhold til at sikre

sig, at familien har forstået indholdet i og de eventuelle konsekvenser af indstillingen.

Generelt er der blandt de interviewede kommunale repræsentanter en opfattelse af, at den

korte tidsfrist har betydning for kvaliteten af den ungefaglige undersøgelse og indstillingen.

Som det tidligere er nævnt, svarer den ungefaglige undersøgelse i det væsentligste til indhol-

det i en børnefaglig undersøgelse (lov om social service § 50), der udarbejdes på fire måneder.

I sammenligning med den børnefaglige undersøgelse beskriver flere af de interviewede, at

den ungefaglige undersøgelse – grundet tidsfristerne – i praksis bliver som en ”light” version,

der er mindre dybdegående. Enkelte af de interviewede nævner, at de i nogle tilfælde vedrø-

rende de 15-17-årige forbereder udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse, inden rets-

mødet i straffesagen finder sted. Det kan eksempelvis være i forhold til at forberede fagfolk

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

på en mulig forestående statusudtalelse med kort frist eller at forberede barnet/den unge og

forældremyndighedsindehavere på, at sagen kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet,

samt hvad dette indebærer i forhold til udarbejdelsen af en ungefaglig unde rsøgelse. Det be-

mærkes som tidligere beskrevet, at kommunen i en del sager har kendskab til barnet/den unge

forud for den hændelse, der har ført til en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet , og i

nogle tilfælde kan anvende oplysninger fra en tidligere børnefaglig undersøgelse som substi-

tut for en ungefaglig undersøgelse.

Flere af de interviewede påpeger, at de som udgangspunkt betragter det som positivt, at be-

handlingen af barnets/den unges sag generelt skal foregå hurtigt. Nogle har dog i den forbin-

delse en opfattelse af, at der er en ubalance i, at nævnsmøderne i en del tilfælde ikke afholdes

inden for de tidsfrister, der gælder herfor. Det påpeges i den forbindelse, at det i praksis ofte

indebærer, at kommunerne skal fremsende materialet til Ungdomskriminalitetsnævnet rela-

tivt lang tid før selve afholdelsen af nævnsmødet. En af de interviewede udtrykker problema-

tikken herved således:

Når nu virkeligheden er, at der går for lang tid fra henvisningen til nævns-

mødet, så har vi svært ved at forstå, at vi skal udarbejde tingene under et

unødvendigt tidspres. Vi kommer til at aflevere noget, der måske ikke er så

godt, som hvis vi havde haft længere tid. Vi har også adskillige gange oplevet,

at fra vi sender materialet ind, til at nævnsmødet så finder sted – der kan

komme nye oplysninger i den periode. Det kan vi så indlede nævnsmødet med

at sige, men i princippet kunne det have været med i det forberedende mate-

riale, som nævnsmedlemmerne kunne have haft på forhånd.

I relation hertil er det via den manuelle sagsgennemgang fra perioden januar til februar 2021

opgjort, at der i gennemsnit går 31 dage fra, at den ansvarlige kommune sender sagsakterne

til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, til at nævnsmødet afholdes. Opdeles dette gen-

nemsnit i intervaller, så det er muligt at få større indblik i, hvordan sagerne fordeler sig tids-

mæssigt, ses at i 38 sager er tidsperioden på højst 14 dage, i 16 sager på 15 til 28 dage, i 11

sager på 29 til 42 dage, i 10 sager på 43 til 56 dage og i 17 sager på mellem 57 og 92 dage.

For den sidste sags vedkommende, er der gået 173 dage – fra at den ansvarlige kommune

sender sagsakterne til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, til at nævnsmødet afholdes

– og såfremt denne sag udelades fra udregningen, placerer den gennemsnitlige periode sig i

stedet på 30 dage. Denne opgørelse vedrører udelukkende tilfælde, hvor nævnsmødet ikke

har været udsat, og omfatter således i alt 93 sager.

Det bemærkes, at kommunerne i nogle tilfælde retter henvendelse til Ungdomskriminalitetsnævn ets

sekretariatet med opdaterede oplysninger i sagen forud for nævnsmødet, ligesom Ungdomskriminali-

tetsnævnets sekretariat i nogle tilfælde kan kontakte en kommune med henblik på forespørgsel om

eventuelle opdaterede oplysninger inden et nævnsmøde.

Af delevalueringen vedrørende nævnsmødet fremgår, at nævnsmøderne kan udsættes af forskellige

årsager, eksempelvis manglende tolk, at der ikke er tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagen eller par-

ternes (lovlige eller ulovlige) udeblivelse.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

For ovenstående opgørelser skal bemærkes, at der – som tidligere nævnt – efter perioden med

nedlukning grundet COVID-19 har været en sagsophobning ved Ungdomskriminalitetsnævnet,

som har påvirket sagsbehandlingstiden vedrørende afholdelse af nævnsmøder. Det skal des-

uden bemærkes, at perioden fra den ansvarlige kommunes fremsendelse af sagsakterne til

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariatet til afholdelse af nævnsmødet for 37 af de i alt 93

sagers vedkommende strækker sig over jul og nytår. For sagerne vedrørende 15-17-årige skal

særligt bemærkes, at nogle af disse unge kan have modtaget en ubetinget frihedsstraf, som afso-

nes inden afholdelsen af nævnsmødet, ligesom det også er muligt, at de kan have været vare-

tægtsfængslet. Det har ikke været muligt at opgøre, hvor mange af de 15-17-årige, der er omfattet

af ovenstående opgørelse, som har modtaget en ubetinget frihedsstraf, eller som har været vare-

tægtsfængslet.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

Forfatter

Tine Fuglsang

Signe Bechman Hansen

Dato

December 2021

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-68-6

Ungefaglige undersøgelser og indstillinger