REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Screening og henvisning

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Resumé

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet – alle handlinger har konsekvenser”. Et af tiltagene i reformen var lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder etableringen af et Ungdomskriminalitets-

nævn, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Justitsministeriets Forskningskontor har tilrettelagt et evalueringsprogram med seks deleva-

lueringer, hvoraf indeværende evaluering omhandler screening og henvisning til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet. Ud over indeværende evaluering, er en delevaluering vedrørende

nævnsmødet offentliggjort i maj 2021 og en delevaluering vedrørende ungefaglige undersø-

gelser og indstillinger er offentliggjort i december 2021.

Formålet med indeværende delevaluering er blandt andet at belyse praksis og processer i

forbindelse med screening og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet samt erfaringer

forbundet hermed blandt centrale aktører. Ydermere belyses karakteristika ved den mål-

gruppe, der henvises til nævnet, samt en række centrale aktørers vurdering af målgruppen.

Derudover adresseres det løbende, hvorvidt praksis i forbindelse med Ungdomskriminalitets-

nævnet imødekommer nogle af de formål, som var baggrund for etableringen af nævnet.

Denne delevaluering er baseret på en række forskellig empiri, blandt andet et dataudtræk

vedrørende sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, et dataudtræk vedrørende børne-

nes/de unges mistanker og sigtelser forud for deres afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet,

opgørelser vedrørende politiets, anklagemyndighedens og domstolenes fristoverholdelse, op-

lysninger fra en manuel sagsgennemgang, spørgeskemabesvarelser fra nævnsmedlemmer og

børnesagkyndige samt interviews med blandt andet screeningsmedarbejdere ved politiet og

ansatte ved anklagemyndigheden. Det bemærkes, at situationen vedrørende COVID-19 kan

have haft betydning for nogle af undersøgelsens resultater, særligt for så vidt angår sagsbe-

handlingstiden.

En sammenfatning af analysernes resultater:

Karakteristika ved børn og unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet

Af de 1.858 10-17-årige børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminali-

tetsnævnet i perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021, blev hovedparten (91 pct.)

henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet, mens de resterende blev henvist på

baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

Lidt mere end halvdelen (55 pct.) af børnene/de unge var 15-17 år på gerningstids-

punktet.

Afhængigt af hvilken aldersgruppe (10-14 år eller 15-17 år) og kriminalitetstype

(personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet) der betragtes, er andelen af drenge

mellem 83 pct. og 90 pct.

Det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser, som børnene/de unge er registreret for

forud for deres afgørelse

i nævnet, er højere, hvad angår børn/unge, der er henvist

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, end hvad angår dem, der er henvist på

baggrund af personfarlig kriminalitet.

I størsteparten af sagerne har barnet/den unge (haft) et socialt støttebehov. Det inde-

bærer eksempelvis, at barnet/den unge modtager eller har modtaget sociale foran-

staltninger, eller at kommunen har modtaget en underretning om barnet/den unge.

Andelen af børn/unge, der har (haft) et socialt støttebehov, er størst blandt de børn

og unge, der er henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

Politiets screening af sager

Hvad angår sager henvist på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet,

hvor politiets

screeningsmedarbejdere skal vurdere risikoen for recidiv, indhenter politiets scree-

ningsmedarbejdere oplysninger fra kommunen. I den forbindelse vurderer størstede-

len af de interviewede screeningsmedarbejdere, at der er et godt samarbejde med

sagsbehandlerne fra kommunerne.

Hvad angår sager vedrørende 10-14-årige oplever de fleste af de interviewede scree-

ningsmedarbejdere, at der er et godt samarbejde med medarbejdere i anklagemyn-

digheden i politikredsen.

På tværs af politikredsene er der dog forskel på screeningsmedarbejdernes tilkende-

givelse af omfanget af sager vedrørende 10-14-årige, der drøftes med anklagere, og

der er ligeledes forskel på screeningsmedarbejdernes oplevelse af, hvordan og i hvil-

ken grad anklagerne – til brug for sparringen med screeningsmedarbejderne – sætter

sig ind i de konkrete sager. Der forekommer således at være en uensartet praksis

vedrørende samarbejdet mellem anklagemyndigheden og screeningsmedarbejderne

på tværs af kredsene for sager om 10-14-årige, hvilket også kan bevirke, at scree-

ningsmedarbejdernes vurderingsgrundlag er uensartet. Det kan dog ikke fastslås, om

det forskelligartede samarbejde på tværs af kredsene foranlediger forskelle i, hvilke

sager der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Anklagemyndighedens behandling af sager vedrørende 15-17-årige

Når anklagemyndigheden modtager en sag, hvor politiets screeningsmedarbejdere

anbefaler en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, følger anklagemyndighe-

den i langt de fleste tilfælde – 90 pct. af sagerne på landsplan – anbefalingen og

nedlægger påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

I de tilfælde, hvor screeningsmedarbejdernes anbefaling om henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet ikke følges, kan det blandt andet skyldes den unges alder,

da sager, hvori der er mindre end tre måneder til, at den unge fylder 18 år, ikke skal

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, eller at der nedlægges påstand om en ung-

domssanktion.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Strafferetlige afgørelser vedrørende 15-17-årige med påstand om henvisning

I størsteparten (87 pct.) af de sager, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i

perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2021, traf retten afgørelse om betinget fæng-

selsstraf, mens retten i en mindre del af sagerne traf afgørelse om ubetinget fæng-

selsstraf (syv pct.) eller om delvis betinget fængselsstraf (seks pct.).

Henvisning af sager fordelt efter politikreds

Fordelingen af sagerne efter, om de er henvist på baggrund af personfarlig eller an-

den alvorlig kriminalitet, samt efter barnets/den unges alder, varierer på tværs af

politikredse.

Fristoverholdelse

I langt størstedelen (mellem 92 pct. og 96 pct.) af

sagerne vedrørende 10-14-årige

er fristen på 10 dage – fra mistanke til det besluttes, at sagen skal henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet – overholdt.

Størstedelen af screeningsmedarbejderne vurderer, at der i hovedparten af sagerne

ikke er vanskeligheder ved at overholde tidsfristen. Der nævnes dog særligt to typer

af tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at overholde tidsfristen: 1) tilfælde hvor

sagen ikke er færdigefterforsket, inden barnet/den unge registreres som mistænkt og

2) tilfælde hvor en 10-14-årig og en 15-17-årig er mistænkt/sigtet i samme sag.

Hvad angår

sager vedrørende de 15-17-årige

er tidsfristen fra sigtelse til at sagen

sendes i retten overholdt i mellem 69 pct. og 72 pct. af tilfældene i perioden fra 1.

halvår 2019 til 2. halvår 2020. I 1. kvartal 2021 er 39 pct. af sagerne behandlet inden

for fristen.

Vanskeligheder ved at overholde tidsfristen forekommer blandt andet i komplekse

sager, hvor det tager lang tid at færdigefterforske sagen, eksempelvis i sager hvor

den unge er varetægtsfængslet.

Hvad angår

sager vedrørende 15-17-årige

har domstolenes sagsbehandlingstid på

37 dage været overholdt i mellem 73 pct. og 80 pct. af tilfældene i 2019. I 1. halvår

2020 til 1. kvartal 2021 er mellem 48 pct. og 53 pct. af sagerne behandlet inden for

fristen.

I knap en tredjedel af sagerne, hvori fristen overskrides, er årsagen hertil registreret

som værende ”forsvarerens forhold”.

En opgørelse på baggrund af en manuel sagsgennemgang viser, at der for de 10-14-

årige i gennemsnit går knap fire måneder fra gerningsdatoen til datoen for nævns-

mødet, samt at gennemsnittet for de 15-17-årige er godt syv måneder fra gernings-

datoen til datoen for nævnsmødet.

Beskrivelser og vurderinger af sager, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet

I den politiske aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet er opret-

telsen af Ungdomskriminalitetsnævnet beskrevet som et initiativ til at stopp e føde-

kæden til den hårde kerne. Kapitel 12 i denne rapport angår fagpersoners vurdering

af, om de typer af sager, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, flugter med

formålet om at forebygge ungdomskriminalitet, herunder at stoppe fødekæden til

den hårde kerne.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Der er konstrueret fem analytiske kategorier af børn og unge på baggrund af de be-

skrivelser og vurderinger – som gives og hyppigt fremhæves af de interviewede fag-

personer – af børn/unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det bemær-

kes, at der ikke er tale om en udtømmende liste af forskellige typer af børn og unge,

der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, samt at typerne og beskrivelserne

heraf ikke nødvendigvis er gensidigt udelukkende.

For så vidt angår de beskrevne typer af sager vedrørende

børn/unge med relation til

kriminelle miljøer

samt

børn/unge i risiko for at begå yderligere kriminalitet,

er der

en opfattelse af, at disse sager kan siges at angå fødekæden til den hårde kerne, samt

at behandlingen af denne type sager i Ungdomskriminalitetsnævnet er formålstjen-

ligt set i forhold til at forebygge ungdomskriminalitet.

For så vidt angår typen af sager vedrørende

børn/unge med lav risiko for at begå

yderligere kriminalitet,

er der en vurdering af, at disse børn/unge ikke kan betragtes

som værende en del af fødekæden til den hårde kerne, og at der, ifølge fagpersoner-

nes vurdering, er et proportionalitetsproblem mellem sagens behandling og den for-

modede kriminalpræventive virkning heraf.

En fjerde type af sager vedrører

børn/unge, som forud for første henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet er institutionsanbragt, og som gentagne gange henvises til

nævnet under anbringelsen,

eksempelvis grundet vold og trusler mod personalet på

institutionen. Disse børn/unge vurderes at være en del af fødekæden til den hårde

kerne, men samtidig bliver det påpeget, at det kan forekomme formålsløst, at samme

personer gentagne gange henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Flere nævns-

medlemmer påpeger, at det i sådanne genindbringelsessager kan være vanskeligt at

træffe afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet, der kan supplere den allerede om-

fattende sociale indsats, således at den kriminalpræventive indsats forbedres.

Den sidste type af sager vedrører

børn/unge med svært nedsat psykisk funktionsevne,

hvor vurderingen er, at denne gruppe kan betragtes som værende en del af de børn

og unge, som oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er møntet på, idet de har

en kriminel adfærd, og at risikoen for gentagen kriminalitet er stor. Samtidig er der

en opfattelse af, at disse sager ikke er formålstjenlige at behandle i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. Det skyldes blandt andet, at børnene/de unge ikke vurderes at være

kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i nævnsmødet kan være

en belastning for barnets/den unges mentale helbred. Det skyldes desuden en opfat-

telse af, at børnene/de unge i vidt omfang i forvejen modtager omfattende social

støtte efter serviceloven, og at en afgørelse om forbedringsforløb med dertilhørende

tilsyn ved Ungekriminalforsorgen vurderes at kunne forstyrre den allerede etable-

rede indsats. Et forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn vurderes således ikke at

kunne forbedre den kriminalpræventive indsats.

Det skal bemærkes, at de tre sidstnævnte typer vurderes at udgøre en mindre del af

den samlede gruppe af børn/unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

En del fagpersoner påpeger desuden, at de har kendskab til en type af børn/unge,

som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne, men som ikke opfylder betin-

gelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Beskrivelserne af disse sa-

ger angår hyppigt børn/unge, der er mistænkt/sigtet for forhold vedrørende anden

alvorlig kriminalitet, som ligger under grænsen for at kunne udløse en fængselsstraf,

eksempelvis salg af euforiserende stoffer og besiddelse af kniv, og som gentagne

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

gange i politiets systemer er registreret som antruffet med personer fra kriminelle

miljøer.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Indhold

Indledning

1.1

Evalueringens indhold og formål

Data og metode

2.1

Interviews

2.1.1 Interviews med screeningsmedarbejdere ved politiet og ansatte

ved anklagemyndigheden

2.1.2 Interviewmateriale fra øvrige delevalueringer

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Spørgeskemaundersøgelse

Materiale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Manuel sagsgennemgang

Materiale fra Rigspolitiet

Materiale fra Rigsadvokaten

Materiale fra Domstolsstyrelsen

Om anvendelsesområdet for lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet

Karakteristika ved børn og unge, der henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet

4.1

4.2

4.3

Generel fordeling af fire sagstyper

Fordeling af fire sagstyper efter køn

Mistanker og sigtelser forud for afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet

4.3.1 Omfang af mistanker og sigtelser

4.3.2 Type af mistanker og sigtelser

4.4

Omfang af børn og unge, der har (haft) et socialt støttebehov

Sagsforløb – screening og henvisning

Politiets screening af sager

6.1

6.2

6.3

Screeningsværktøj – indledende screening

Efterforskningsmæssig belysning af sager

Screening af sager vedrørende anden alvorlig kriminalitet

6.3.1 Vurdering af strafniveau

6.3.2 Vurdering af risiko for recidiv

6.4

6.5

Screening af sager vedrørende personfarlig kriminalitet

6.4.1 Vurdering af tilfælde vedrørende ubetydelig vold

Samarbejde i screeningsprocessen

Politiets henvisning af sager vedrørende 10-14-årige

7.1

Oplysninger i forbindelse med henvisning

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Anklagemyndighedens behandling af sager vedrørende

15-17-årige

8.1

Henvisning af sager vedrørende 15-17-årige efter domsfældelse

Strafferetlige afgørelser vedrørende 15-17-årige med

påstand om henvisning

Henvisning af sager fordelt efter politikreds

Fristoverholdelse

11.1

11.2

Fristoverholdelse i sager vedrørende 10-14-årige

11.1.1 Typiske årsager til fristoverskridelse i sager om 10-14-årige

Fristoverholdelse i sager vedrørende 15-17-årige (fast-track)

11.2.1 Fristoverholdelse ved politi og anklagemyndighed

11.2.2 Årsager til fristoverskridelse vedrørende 15-17-årige i politi og

anklagemyndighed

11.2.3 Fristoverholdelse ved domstolene

11.2.4 Årsager til fristoverskridelse vedrørende 15-17-årige ved

domstolene

11.3

Hurtig konsekvens

Beskrivelser og vurderinger af sager, der henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet

12.1

12.2

12.3

Beskrivelser af forskellige typer af sager, der henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet

Vurdering af sager, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet

Kriminalitetstruede børn/unge, der ikke henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet

Bilag

13.1

13.2

13.3

13.4

13.5

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Indledning

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet – alle handlinger har konsekvenser” (herefter ungdomskriminalitetsre-

formen).

Reformens formål er at styrke og nytænke indsatsen mod ungdomskriminalitet.

På baggrund af reformen trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft 1. januar

2019.

Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminali-

tetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge

i alderen 10 til 17 år. Ungdomskriminalitetsnævnet består overordnet af en dommer samt en

repræsentant fra henholdsvis politiet og kommunen, der har til opgave at træffe afgørelser i

sager vedrørende børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt

eller dømt for personfar-

lig eller anden alvorlig kriminalitet. Sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet behandles i den

politikreds, hvor barnets/den unges opholdskommune er beliggende.

Det fremgår desuden af reformaftalen, at der – når reformen er fuldt implementeret og har

virket i en passende periode – skal igangsættes en evaluering, der mere overordnet evaluerer

resultaterne af indsatsen over for de unge, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, herunder i forhold til recidiv. På denne baggrund har Justitsministeriets

Forskningskontor tilrettelagt et evalueringsprogram, der skal afdække forskellige faser og

aspekter ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Evalueringsprogrammet omfatter seks delevalueringer, der fokuserer på 1) screening og hen-

visning til nævnet, 2) ungefaglige undersøgelser, 3) nævnsmødet, 4) iværk sættelse af foran-

staltninger og tilsyn, 5) effektmåling vedrørende recidiv og 6) opfølgning på reformens øko-

nomiske konsekvenser. Nærværende delevaluering vedrører screening og henvisning.

Delevalueringen om ungefaglige undersøgelser og indstillinger er offentliggjort i december

2021 og delevalueringen vedrørende nævnsmødet er offentliggjort i maj 2021.

De øvrige

delevalueringer forventes at blive udarbejdet løbende frem til 2023.

Se aftaleteksten:

https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-en-reform-af-ind-

satsen-mod-ungdomskriminalitet/

Se en oplistning af øvrige fokusområder i reformen i indledningen til den tidligere offentliggjorte

delevaluering vedrørende nævnsmødet:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uplo-

ads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Begrebet ”mistænkt” anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor po-

litiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er

fundet.

Se delevalueringerne på Justitsministeriets hjemmeside:

https://www.justitsministeriet.dk/forskning/

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Formålet med det samlede evalueringsprogram er at belyse centrale aktørers erfaringer med

Ungdomskriminalitetsnævnet samt at vurdere, i hvilken udstrækning praksis i forbindelse

med Ungdomskriminalitetsnævnet imødekommer de formål, som var baggr und for etablerin-

gen af nævnet.

1.1

Evalueringens indhold og formål

Nedenstående figur viser i forenklet form sagsforløbet for børn og unge, hvis sag behandles

i Ungdomskriminalitetsnævnet (forkortes UKN i figuren). Nærværende delevaluering har fo-

kus på den fase i forløbet, der omhandler screeningen og henvisningen ti l Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

Screening og henvisning

Politiet screener sager vedrørende 10-14-årige, som er mistænkt for at have begået personfarlig eller

anden alvorlig kriminalitet med henblik på henvisning til UKN, og kan i forbindelse hermed indhente

oplysninger fra kommunerne. Sager vedrørende 15-17-årige henvises til UKN via domstolene efter

påstand fra anklagemyndigheden.

Ungefaglig undersøgelse og indstilling

Kommunen udarbejder en ungefaglig undersøgelse af barnet/den unge samt en indstilling til eventuelle

straksreaktioner/forbedringsforløb.

Nævnsmøde

UKN afholder nævnsmøde med deltagelse af blandt andre barnet/den unge og

forældremyndighedsindehavere og træffer afgørelse i sagen.

Udmøntning og tilsyn

Kommunen iværksætter UKN’s afgørelse. Kommunen og Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med

barnet/den unge. Efterleves afgørelsen ikke, kan sagen genindbringes for nævnet.

Et af formålene med denne delevaluering er at belyse praksis og processer i forbindelse med

screening og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet samt erfaringer forbundet hermed

blandt screeningsmedarbejdere i politiet samt blandt ansatte ved anklagemyndigheden. Yder-

mere belyses en række centrale aktørers beskrivelser og vurderinger af sager, der henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder om de typer af sager, der henvises til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, flugter med formålet om at forebygge ungdomskriminalitet. Derudover

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

adresseres det løbende, hvorvidt praksis i forbindelse med screening og henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet imødekommer nogle af de formål, som var baggrund for etablerin-

gen af nævnet. Indeværende delevaluering fokuserer især på formålene vedrørende, at bør-

nene/de unge skal mærke en hurtig konsekvens af deres handlinger samt en ensartet praksis

på tværs af landet. Der er i denne delevaluering et fokus på børn og unge med svært nedsat

psykisk funktionsevne til Ungdomskriminalitetsnævnet, som får deres sag behandlet i Ung-

domskriminalitetsnævnet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Data og metode

I forbindelse med indsamlingen af empiri til brug for nærværende delevaluering er der afholdt

interviews, foretaget en manuel sagsgennemgang og indhentet data, opgørelser og øvrige op-

lysninger fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, Rigspolitiet, Rigsadvokaten og

Domstolsstyrelsen. Desuden anvendes i nærværende undersøgelse dele af empiri, der primært

er indsamlet i forbindelse med to af de øvrige delevalueringer. Dette vil blive gennemgået i

de nedenstående afsnit.

2.1

2.1.1

Interviews

Interviews med screeningsmedarbejdere ved politiet og ansatte ved anklagemyndighe-

den

Der er afholdt 18 interviews med i alt 27 screeningsmedarbejdere ved politikredsene samt

ansatte ved anklagemyndigheden. Alle interviews er afholdt via telefon eller Microsoft Te-

ams. Størstedelen af interviewene har varet mellem en halv og en hel time og er afholdt i

perioden fra april til juli 2021. Alle interviewene er optaget med diktafon, transskriberet og

kodet i analyseprogrammet Nvivo. I forbindelse med rekruttering af interviewpersoner er det

tilstræbt at sikre en geografisk spredning samt at få interviewpersoner med et stort erfarings-

grundlag til at deltage. I tabel 1 nedenfor ses en oversigt over interviewpersoner og rekrutte-

ring.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 1

Oversigt over interviewpersoner.

Antal interview-

personer

19 screenings-

medarbejdere

ansat i forebyg-

gelsesafdelinger i

politikredsene

Beskrivelse af

rekruttering

Der er rettet hen-

vendelse til alle poli-

tikredse med fore-

spørgsel om kontakt

til screeningsmedar-

bejdere, der har er-

faring med scree-

ning og henvisning

af sager til Ung-

domskriminalitets-

nævnet.

Erfaringsgrundlag og

baggrundsoplysninger

16 af de interviewede har været ansat som

screeningsmedarbejdere siden Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet blev oprettet i januar 2019. De

resterende tre har på interviewtidspunktet væ-

ret ansat som screeningsmedarbejder i mindst

otte måneder.

Da der i de fleste kredse er ansat 1-2 scree-

ningsmedarbejdere, udgør de interviewede ho-

vedparten af alle screeningsmedarbejdere i

politikredsene.

Størstedelen af de interviewede har en social-

rådgiveruddannelse, mens enkelte er politiud-

dannede, kontoruddannede eller har en

pædagogisk uddannelse.

Område

De interviewede

screeningsmed-

arbejdere er for-

delt på alle 12

politikredse.

Otte ansatte ved

anklagemyndig-

heden

Der er rettet hen-

vendelse til anklage-

myndigheden i seks

forskellige politi-

kredse med fore-

spørgsel om kontakt

til medarbejdere,

der har erfaring med

sager i relation til

Ungdomskriminali-

tetsnævnet.

De interviewede har qua forskellige stillingsbe-

tegnelser meget forskellige erfaringer med

sager i relation til Ungdomskriminalitetsnævnet,

herunder erfaring med at skrive anklageskrift i

UKN-sager, møde i retten i UKN-sager, drøfte

UKN-sager med screeningsmedarbejdere og

implementering af sagsgange i forbindelse med

oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet.

De interviewedes stillingsbetegnelser omfatter

anklagerfuldmægtig, anklager, senioranklager

og advokaturchef.

De otte ansatte

ved anklagemyn-

digheden er

fordelt på seks

politikredse, der

er geografisk

spredt i landet.

2.1.2

Interviewmateriale fra øvrige delevalueringer

Foruden ovennævnte interviews er der i kapitel 12 i denne rapport anvendt dele af interview-

materialet fra interviews afholdt med kommunalt ansatte primært til brug for delevalueringen

om ungefaglig undersøgelser og indstillinger. Materialet omfatter interviews med 22 kom-

munalt ansatte fordelt på 12 kommuner, der er placeret i de 12 forskellige politikredse. Inter-

viewene er afholdt i perioden fra maj til juli 2021. For yderligere oplysninger om interview-

personer og afholdelse af interviewene henvises til kapitel 2 i delevalueringen om ungefag-

lige undersøgelser og indstillinger.

Ydermere er der i kapitel 12 i denne rapport anvendt dele af interviewmaterialet fra inter-

views afholdt med nævnsmedlemmer, herunder dommere, politiansatte og kommunalt an-

satte, primært til brug for delevalueringen om nævnsmødet. Materialet omfatter interviews

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

med 18 nævnsmedlemmer fra forskellige geografiske områder i landet. Intervi ewene er af-

holdt i perioden fra juni til september 2020. For yderligere oplysninger henvises til kapitel 2

i delevalueringen om nævnsmødet.

2.2

Spørgeskemaundersøgelse

Dele af en spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af

delevalueringen om nævnsmødet, er anvendt i indeværende delevaluering. De anvendte dele

angår besvarelser på udvalgte spørgsmål om målgruppen fra nævnsmedlemmer, det vil sige

dommere, politiansatte og kommunalt ansatte, der træffer afgørelser ved nævnsmøder i Ung-

domskriminalitetsnævnet. Spørgeskemaet er udsendt via e-mail i oktober 2020, og respon-

denterne har haft knap tre uger til besvarelsen. Spørgeskemaet er udsendt til 54 dommere, 61

politiansatte og 106 kommunalt ansatte, og der har været en svarprocent på henholdsvis 70

pct. (dommere), 64 pct. (politiansatte) og 58 pct. (kommunalt ansatte). For yderligere infor-

mation vedrørende spørgeskemaundersøgelsen henvises til kapitel 2 i delevalueringen ved-

rørende nævnsmødet.

2.3

Materiale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Til brug for indeværende delevaluering har Justitsministeriets Forskningskontor fra Ung-

domskriminalitetsnævnets sekretariat indhentet et dataudtræk, som er baseret på oplysninger

fra sekretariatets sagssystem.

Dataudtrækket angår perioden fra 1. januar 2019 til 30. april

2021

og vedrører alle børn og unge, der i denne periode er henvist til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, dog eksklusive genindbringelsessager.

Dataudtrækket omfatter oplysninger så-

som alder på gerningstidspunkt, type af afgørelse truffet af nævnet, foranstaltningstype og

type af kriminalitet, der har ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det be-

mærkes, at dataudtrækket omfatter perioden med nedlukning af Danmark grundet situationen

vedrørende COVID-19. I perioden fra den 12. marts 2020 til ultimo april 2020 blev der kun

i meget begrænset omfang afviklet nævnsmøder. Nævnet kunne fra den 11. maj 2020 afvikle

fysiske nævnsmøder ved retterne i fuldt omfang igen. Efter perioden med nedlukning har der

Link til delevaluering vedrørende nævnsmødet:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uplo-

ads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Det bemærkes, at dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er baseret på oplysnin-

ger fra et journaliserings- og sagsstyringssystem (Workzone), som ikke er et egentligt statistiksystem,

hvorfor oplysningerne er behæftet med usikkerhed. Registreringerne er endvidere dynamiske, således

at der kan ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtræk af oplysningerne, idet der eksempelvis

kan forekomme efterregistreringer. Dataudtrækket er foretaget i maj 2021.

Det bemærkes, at nogle oplysninger fra sager behandlet i 2020 og 2021 er registreret på anden vis

end sager behandlet i 2019, da der er implementeret ændringer i registreringsmulighederne i sagssty-

ringssystemet.

En sag kan eksempelvis genindbringes for nævnet, hvis barnet/den unge ikke efterlever den afgø-

relse, som nævnet har truffet. Genindbringelsessager behandles i delevalueringen om udmøntning og

tilsyn.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

været en sagsophobning ved Ungdomskriminalitetsnævnet, som har påvirket sagsbehand-

lingstiden vedrørende afholdelse af nævnsmøder.

Justitsministeriets Forskningskontor har fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat desu-

den indhentet en opgørelse over sager, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet,

men som efterfølgende er trukket tilbage af den henvisende politikreds. Opgørelsen indehol-

der oplysninger om sekretariatets modtagelsesdato for henvisningen, samt hvilken politikreds

der har udarbejdet henvisningen, og angår perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021.

2.4

Manuel sagsgennemgang

I forbindelse med denne delevaluering er der foruden den øvrige dataindsamling ligeledes

foretaget en manuel sagsgennemgang. Formålet med denne manuelle sagsgennemgang har

været at opnå information om forhold, der ikke registreres kvantitativt i sagssystemet i Ung-

domskriminalitetsnævnets sekretariat. Det drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende

politiets vurdering af barnets/den unges risiko for recidiv, oplysninger vedrørende børne-

nes/de unges sociale støttebehov fra kommunerne og oplysninger om indholdet i politiets

henvisningsdokumenter. Det skal bemærkes, at nogle af oplysningerne er behæftet med usik-

kerheder. Dette vil blive uddybet de steder i rapporten, hvor de pågældende oplysninger præ-

senteres.

Til brug for denne manuelle sagsgennemgang har Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

i februar 2021 identificeret de 100 nyeste sager vedrørende børn/unge, der har fået deres sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Disse 100 sager omfatter nævnsmøder afholdt i

perioden januar til februar 2021. Grundet få sager angående anden alvorlig kriminalitet blandt

disse 100 sager er der suppleret med yderligere 42 sager,

hvor barnet/den unge er henvist

på baggrund af anden alvorlig kriminalitet. Disse 42 sager omfatter nævnsmøder afholdt i

perioden juli 2020 til januar 2021. For disse i alt 142 sager har medarbejdere fra Justitsmini-

steriets Forskningskontor haft adgang til at gennemgå sagsakterne.

2.5

Materiale fra Rigspolitiet

Til brug for afsnit 4.3 vedrørende mistanker og sigtelser forud for afgørelse i Ungdomskri-

minalitetsnævnet har Justitsministeriets Forskningskontor indhentet et dataudtræk fra Rigs-

politiet angående samtlige mistanker og sigtelser registreret i perioden fra 1. januar 2010 til

30. april 2021 for de børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i

I disse 100 sager indgår

ikke

sager, der er afvist, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42, samt sager, der

er afvist, fordi de ikke opfylder ungdomskriminalitetslovens § 2. Der indgår heller ikke genindbringelses-

sager.

Der blev i alt identificeret 50 sager vedrørende anden alvorlig kriminalitet, men i otte tilfælde blev sa-

gen frasorteret, fordi sagen var blevet afvist, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42, eller var fejlagtigt op-

rettet som en sag vedrørende anden alvorlig kriminalitet, trods sagen angik personfarlig kriminalitet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021. Data er trukket den 1. juni 2021. Begrebet

”mistænkt” anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor

politiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette ger-

ningsmand er fundet. Delevalueringens analyser angår alene mistanker/sigtelser vedrørende

straffelovsovertrædelser, overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller

knivloven. Dataudtrækket omfatter oplysninger såsom sigtelsesdato, den tilknyttede politi-

kreds samt typer af kriminalitet, barnet/den unge er mistænkt eller sigtet for.

Desuden har Justitsministeriets Forskningskontor til brug for afsnit 11.1 vedrørende frist-

overholdelse fået adgang til Rigspolitiets data vedrørende overholdelse af fristen fra mistanke

til henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Data omfatter perioden 1. januar 2019 til 31.

marts 2021 og er opdateret den 27. juli 2021.

Slutteligt har Justitsministeriets Forskningskontor modtaget politiets vejledning til imple-

menteringen af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fra Rigspolitiet. Dokumentet er

til intern brug og omfatter blandt andet en vejledning til politiets screeningsmedarbejdere om

anvendelsen af politiets screeningsværktøj i forbindelse med identificeringen af målgruppen

for Ungdomskriminalitetsnævnet. Dokumentet er anvendt af Justitsministeriets Forsknings-

kontor til at opnå en generel indsigt i politiets procedurer, hvad angår screening og henvis-

ning.

2.6

Materiale fra Rigsadvokaten

I forbindelse med kapitel 8 har Justitsministeriets Forskningskontor indhentet en opgørelse

fra Rigsadvokaten angående sager, hvor politikredsenes screeningsenheder har henvist bar-

net/den unge til Ungdomskriminalitetsnævnet, fordelt efter om anklagemyndighederne har

nedlagt påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej. Opgørelsen er opdelt

efter politikreds og angår perioden fra 1. januar 2019 til 26. juni 2021.

Desuden har Justitsministeriets Forskningskontor til brug for afsnit 11.2 vedrørende frist-

overholdelse indhentet en opgørelse fra Rigsadvokaten over antallet af sager, hvor tidsfristen

– på 30 dage fra sigtelse til at sagen sendes i retten

– er overholdt, samt i modsat fald

længden på fristoverskridelsen. Opgørelsen angår perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2021,

og data er opdateret den 12. juni 2021.

"Sigtelse til at sagen sendes i retten" vedrører perioden fra sigtelsesdato til tiltaledato. Datoerne er

opgjort efter, hvornår henholdsvis sigtelsen og tiltalen er rejst.

Rigsadvokaten bemærker i denne sammenhæng, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sags-

styringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et

journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal desuden bemær-

kes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Såle-

des vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen,

idet der eksempelvis kan forekomme efterregistreringer.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

2.7

Materiale fra Domstolsstyrelsen

Til brug for kapitel 9 og afsnit 11.2 har Justitsministeriets Forskningskontor foretaget analy-

ser på baggrund af en opgørelse fra Domstolsstyrelsen om sager vedrørende 15-17-årige, der

er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Opgørelsen indeholder oplysninger om, hvilken

type afgørelse retten har truffet, samt om domstolenes sagsbehandlingstid. Opgørelsen angår

perioden fra 1. januar 2019 til 31. marts 2021. Data er trukket den 22. september 2021 og

oplysningerne kan ændre sig fremadrettet som følge af eventuelle efterregistreringer ved ret-

terne. Det bemærkes endvidere, at data er baseret på domstolenes registreringer, herunder

også af manuel karakter, hvorfor de kan være forbundet med mindre usikkerhed.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Om anvendelsesområdet for lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Som beskrevet i rapportens indledning trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(herefter ungdomskriminalitetsloven) i kraft den 1. januar 2019.

Formålet med loven, jf.

ungdomskriminalitetslovens § 1, er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskrimi-

nalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og

unge i alderen 10 til 17 år, og via en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsat-

serne gennemføres.

Ifølge ungdomskriminalitetslovens § 2 finder loven anvendelse for børn og unge i alderen

10-17 år (alderskriterie), som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophol d i Dan-

mark (opholdskriterie). For de 15-17-årige gælder, at de skal være idømt fængselsstraf

for

personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og for de

10-14-årige gælder, at de skal være mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig

kriminalitet (kriminalitetskriterie), jf. § 2, stk. 2, nr. 1 og 2. Begrebet mistænkt anvendes for

børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor politiet på baggrund af en

efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er fundet.

Af bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven

fremgår, at

personfarlig kriminalitet

skal forstås som overtrædelse – og forsøg på overtrædelse – af bestemmelser omfattet af

straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, kapitel 26 om forbrydelse mod

den personlige frihed, § 119 om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste eller hverv,

§ 123 om vidnetrusler, § 180 om ildspåsættelse under skærpende omstændigheder, seksual-

forbrydelser omfattet af §§ 216-225, § 266 om trusler, § 281 om afpresning og § 288 om

røveri. Af betænkningen over forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

frem-

går, at udgangspunktet er, at sager vedrørende personfarlig kriminalitet vil udløse en fæng-

selsstraf for så vidt angår de 15-17-årige, medmindre forholdet har karakter af ubetydelig

vold. Hvis der i forbindelse med voldsepisoden ikke er sket betydelig skade, kan der anvendes

tiltalefrafald

, og så skal sagen ikke henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. I betænknin-

gen til lovforslaget fremgår ligeledes, at 10-14-årige, der er mistænkt for vold, som er af

Link til lov om bekæmpelse af Ungdomskriminalitet:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1705

Nærmere bestemt en tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74b, eller

som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, stk. 10.

Bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201812L00084

Link til betænkning:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l84/20181_l84_betaenkning.pdf

Se Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politimestrenes og statsadvokaternes

adgang til at frafalde tiltale.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

ubetydelig karakter, og som ville have ført til tiltalefrafald, hvis barnet/den unge havde været

over den kriminelle lavalder, ikke skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet .

Hvad angår

anden alvorlig kriminalitet

fremgår det af bemærkningerne, at barnet/den unge

alene skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet/den unge i øvrigt har risi-

kofaktorer, der gør vedkommende særligt udsat for at begå yderligere kriminalitet. Ved anden

alvorlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelser af straffeloven, lov om eu-

foriserende stoffer, våbenloven eller knivloven. Det er endvidere en betingelse, at forholdet

skal have haft en sådan grovhed, at det for de 15-17-årige har medført betinget eller ubetinget

fængselsstraf, og for de 10-14-årige vurderes, at det ville have medført betinget eller ubetin-

get fængselsstraf, såfremt vedkommende havde været over den kriminelle lavalder. I be-

mærkningerne til loven er det angivet, at vurderingen af risikofaktorer vil skulle foretages

konkret for hver enkelt barn/ung og navnlig vil skulle baseres på forekomsten af faktorer, der

øger risikoen for at ende i den hårde kerne af kriminelle børn/unge. Overordnet kan de fak-

torer, der kan tale for en øget risiko for fremtidig kriminalitet, opdeles i individuelle, famili-

emæssige og miljømæssige faktorer. Yderligere påpeges det, at det ikke er muligt at opliste

kombinationer af risikofaktorer, der uden videre vil føre til, at betingelsen om øget risiko for

fremtidig kriminalitet vil være opfyldt. Tilsvarende er det ikke muligt at sige, at et bestemt

antal risikofaktorer vil medføre, at betingelsen anses for opfyldt, da de forskellige forhold vil

kunne indgå i vurderingen med forskellig vægt.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Karakteristika ved børn og unge, der

henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet

I dette kapitel præsenteres opgørelser vedrørende forskellige karakteristika ved børn og unge,

der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Børnene/de unge er i opgørelserne inddelt i

fire forskellige sagstyper:

10-14-årige der henvises til nævnet på baggrund af personfarlig kriminalitet

10-14-årige der henvises på baggrund af anden alvorlig kriminalitet

15-17-årige der henvises på baggrund af personfarlig kriminalitet

15-17-årige der henvises til nævnet på baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

Denne opdeling er lavet, da screenings- og henvisningsprocedurerne er forskellige for hver

af disse sagstyper, jf. kapitel 5. Opgørelserne angår køn, alder, mistanker/sigtelser forud for

afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet samt omfanget af børn/unge, der har (haft) et socialt

støttebehov forud for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Nedenstående opgørelser er primært baseret på et dataudtræk vedrørende de børn og unge,

der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden fra 1. januar 2019 til 30.

april 2021. Det drejer sig om 1.858 børn og unge og 1.900 sager.

Opgørelserne omfatter

både henviste sager, hvor der er blevet afholdt et nævnsmøde, samt henviste sager, hvor Ung-

domskriminalitetsnævnet inden afholdelse af nævnsmødet træffer afgørelse om at afvise sa-

gen.

Ud af de i alt 1.900 sager er 42 sager afvist, hvoraf mere end halvdelen angår 17-årige.

Opgørelserne omfatter

ikke

sager, der trækkes tilbage af politikredsene (efter henvisning til

En del sager screenes indledningsvist med henblik på henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet,

men ender med at blive frasorteret, jf. figur 3, og henvises således ikke. Indeværende kapitel omhand-

ler udelukkende de børn/unge, der ender med at blive henvist, herunder også de sa ger, der afvises af

Ungdomskriminalitetsnævnet.

41 af disse unge har i perioden fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet to eller tre

gange (sidstnævnte i ét tilfælde), dog uden at dette karakteriseres som genindbringelsessager. For

disse unge er det alene deres første deltagelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, der er inkluderet i ne-

denstående opgørelser.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise at behandle en sag, hvis sagen ikke er omfattet af nævnets

kompetence.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Ungdomskriminalitetsnævnet og inden afholdelse af nævnsmødet)

, samt sager, der kan ka-

rakteriseres som værende genindbringelsessager. Denne afgrænsning gør sig gældende for

samtlige opgørelser i rapporten, der er baseret på dataudtrækket vedrørende sager, der er

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet.

4.1

Generel fordeling af fire sagstyper

Af de 1.858 børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i den be-

skrevne periode, blev 91 pct. (1.685 børn/unge) henvist på baggrund af personfarlig krimina-

litet

, mens ni pct. (173 børn/unge) blev henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet ,

se figur 1. Figuren illustrerer således tydeligt, at langt størstedelen af børnene/de unge er

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af personfarlig kriminalitet. Desuden

viser figuren, at den største andel af sagerne angår de 15-17-årige, der er henvist på baggrund

af personfarlig kriminalitet, dog tæt efterfulgt af de 10-14-årige, der er henvist på baggrund

af personfarlig kriminalitet. Den mindste sagstype udgøres af de 10 -14-årige, der er henvist

på baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

Årsagen hertil er, at der ikke har været mulighed for at opdele disse sager på hverken type af krimi-

nalitet eller aldersgruppe. Det er heller ikke muligt at identificere årsagen til, at sagerne er trukket til-

bage. I perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021 er i alt 73 sager trukket tilbage af politikredsene.

For opdeling af disse tilbagetrukne sager på politikredse henvises til bilag 1.

At dette summerer til 90 pct. i figur 1 skyldes afrunding af decimaltal.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Figur 1.

Fordeling af børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter sagstype. Perioden angår 1. januar

2019 til 30. april 2021.

48%

42%

Anden alvorlig kriminalitet, 10-14 år

Personfarlig kriminalitet, 10-14 år

N = 1.858

Anden alvorlig kriminalitet, 15-17 år

Personfarlig kriminalitet, 15-17 år

Hvad angår aldersfordelingen, var 45 pct. (839) af børnene/de unge 10-14 år på gerningstids-

punktet, mens 55 pct. (1.019) var 15-17 år.

Betragtes aldersgennemsnittet for henholdsvis

de to sagstyper med 10-14-årige og de to sagstyper med 15-17-årige, ses ganske små for-

skelle. Hvor aldersgennemsnittet for de 10-14-årige henvist på baggrund af anden alvorlig

kriminalitet placerer sig på 13 år og 5 måneder, placerer aldersgennemsnittet for de 10-14-

årige henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet sig på 13 år og 3 måneder. For gruppen

af 15-17-årige placerer tilsvarende aldersgennemsnit sig på henholdsvis 16 år og 15 år og 9

måneder.

4.2

Fordeling af fire sagstyper efter køn

Af de 1.858 børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i alt, er langt

størstedelen (84 pct.) drenge. Af tabel 2 fremgår en opgørelse over børn og unge, der er blevet

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter sagstype og køn.

Alderen henviser til børnenes/de unges alder på gerningstidspunktet. Dette er gennemgående for alle

opgørelser i rapporten vedrørende alder.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 2

Fordeling af børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter sagstype og køn. Perioden angår 1 .

januar 2019 til 30. april 2021.

Sagstype

Antal

Anden alvorlig kriminalitet, 10-14 år

Andel

Antal

Anden alvorlig kriminalitet, 15-17 år

Andel

Antal

Personfarlig kriminalitet, 10-14 år

Andel

Antal

Personfarlig kriminalitet, 15-17 år

Andel

Drenge

85 %

107

90 %

653

83 %

750

83 %

Piger

15 %

10 %

132

17 %

150

17 %

I alt

100 %

119

100 %

785

100 %

900

100 %

N = 1.858

Af tabellen fremgår, at andelen af piger varierer over de forskellige sagstyper, hvor den stør-

ste andel piger forekommer blandt de unge, der er henvist på baggrund af personfarlig krimi-

nalitet som 10-14-årig og 15-17-årig (17 pct.) og den mindste blandt de unge, der er henvist

på bagrund af anden alvorlig kriminalitet som 15-17-årig (ti pct.).

4.3

Mistanker og sigtelser forud for afgørelse i Ungdomskriminali-

tetsnævnet

I dette afsnit opgøres omfanget af mistanker/sigtelser, som børnene/de unge, der er henvist

til Ungdomskriminalitetsnævnet, er registreret for

forud for deres afgørelse

i Ungdomskri-

minalitetsnævnet (herefter ”mistanker/sigtelser”).

I indeværende afsnit er dette afgrænset

som alle mistanker og sigtelser for straffelovsovertrædelser, overtrædelser af lov om eufori-

serende stoffer, våbenloven samt knivloven, som de henviste børn/unge er registreret for i

perioden fra 1. januar 2012 til 30. april 2021. Desuden afgrænses mistanker og sigtelser til

kun at omfatte dem, hvor barnets/den unges alder på gerningstidspunktet var mindst 10 år.

”Forud for deres afgørelse” afgrænses i denne opgørelse som de mistanker og sigtelser, hvor mis-

tanke-/sigtelsesdatoen ligger forud for afgørelsesdatoen for barnets/den unges

første

henvisning til

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Hertil er vigtigt at bemærke, at den/de mistanke(r)/sigtelse(r), som har ledt til henvisningen

til Ungdomskriminalitetsnævnet, indgår i beregningerne af mistanker/sigtelser. Årsagen her-

til er, at det ikke her er muligt at identificere nøjagtig, hvilke(n) af de mistanker/sigtelser

barnet/den unge er registreret med forud for afgørelsesdatoen i Ungdomskriminalitetsnævnet,

der har ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, og ej heller antallet af mistan-

ker/sigtelser, barnet eller den unge er henvist på baggrund af.

4.3.1

Omfang af mistanker og sigtelser

Overordnet viser opgørelsen, at de 1.858 børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskri-

minalitetsnævnet i perioden fra 1. januar 2019 til 30. april 2021, forud for deres afgørelses-

dato i Ungdomskriminalitetsnævnet er registreret med i alt 9.127 mistanker/sigtelser.

Af tabel 3 fremgår det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser fordelt efter barnet s/den un-

ges alder på gerningstidspunktet for mistanken/sigtelsen, der førte til henvisningen, og om de

er henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet eller personfarlig kriminalitet. For ta-

bellen bemærkes, at såfremt en af aldersgrupperne vedrørende enten anden alvorlig krimina-

litet eller personfarlig kriminalitet indeholder færre end tre personer, er både det gennemsnit-

lige antal mistanker/sigtelser og antallet af personer markeret med et ” -” af diskretionshen-

syn.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 3

Gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser fordelt efter alder på gerningstidspunkt for mistanken/sigtelsen, der førte til henvis-

ningen samt efter type af lovovertrædelse, de er henvist for. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

Alder

Anden alvorlig kriminalitet

Gns. antal mistan-

ker/sigtelser

Antal personer

Personfarlig kriminalitet

Gns. antal mistan-

ker/sigtelser

1,1

1,6

1,7

2,3

3,3

4,5

5,6

4,7

Antal personer

214

433

363

393

142

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

5,2

7,9

6,2

10,0

13,6

10,3

N (antal børn/unge) = 1.856

Af tabellen fremgår, at det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser er højere, hvad angår

børn og unge, der er henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, end hvad angår dem,

der er henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet. Dette gør sig gældende for alle de

viste alderstrin (12-17 år). Hvad angår personfarlig kriminalitet, kan ligeledes ses af tabellen,

at det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser er højere, desto højere alderstrin, der betrag-

tes, frem til og med 16 år. Denne sammenhæng er ikke overraskende, da antallet af mistan-

ker/sigtelser generelt stiger med alderen i ungdomsårene.

To børn/unge, som er registreret med mere end 250 mistanker/sigtelser er frasorteret i forbindelse

med denne tabel, da disse udgør outliers, som alternativt ville skævvride de præsenterede gennemsnit.

Langt størsteparten af mistankerne/sigtelserne, disse to børn/unge er mistænkt/sigtet for, vedrører øko-

nomisk kriminalitet, herunder bedrageri, databedrageri og tilsnigelse af adgang uden at betale, hvilket

er typer af kriminalitet, der ofte genererer flere registreringer jf. rapporten ”Udvikling i børne- og ung-

domskriminalitet 2011-2020”.

Det bemærkes, at de unge

ikke

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, såfremt der på sigtelses-

tidspunktet er mindre end et halvt år til, at de fylder 18 år. Antallet af 17-årige, der er henvist til Ung-

domskriminalitetsnævnet bør ses i lyset heraf.

Se eksempelvis rapporten ”Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2011-2020”:

https://www.justits-

ministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/06/Udvikling-i-boerne-og-ungdomskriminalitet-2011-2020.pdf

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Det bemærkes, at det ikke er undersøgt, hvorfor der

ikke

ses en stigning (eller stagnering) i

det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser fra de 16-årige til de 17-årige.

Af figur 2 fremgår fordelingen af børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, efter antallet af mistanker/sigtelser, alderstrin, samt efter om de er henvist på

baggrund af anden alvorlig kriminalitet eller personfarlig kriminalitet. Figuren omfatter ude-

lukkende 13-17-årige, da antallet af børn, der er henvist på baggrund af anden alvorlig kri-

minalitet i alderen 10 til 12 år, placerer sig på mellem en og fem, hvorfor en grafisk fremstil-

ling af fordelingen ikke vurderes meningsfuld. For indsigt i fordelingen af mistanker/sigtelser

for de 10-12-årige samt en mere detaljeret fremstilling af figur 2 henvises til bilag 2.

Figur 2.

Fordeling af børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter antal mistanker/sigtelser, alder på ger-

ningstidspunktet for mistanken/sigtelsen, der førte til henvisningen, samt efter type af lovovertrædelse, de er henvist for. Peri-

oden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

69%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

13 år: 13 år:

Anden Person-

alvorlig farlig

14 år: 14 år:

Anden Person-

alvorlig farlig

18%

27%

44%

27%

32%

36%

38%

56%

23%

18%

41%

20%

26%

13%

15 år: 15 år:

Anden Person-

alvorlig farlig

38%

67%

83%

42%

45%

81%

32%

33%

12%

25%

13%

22%

16 år: 16 år:

Anden Person-

alvorlig farlig

17 år: 17 år:

Anden Person-

alvorlig farlig

N (antal børn/unge) = 1.713

2-3

Af bilaget fremgår otte figurer – en for hvert alderstrin – der viser fordelingen af antallet af mistan-

ker/sigtelser i flere kategorier, end hvad der gør sig gældende i figur 2, samt fordelt efter om de er hen-

vist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet eller personfarlig kriminalitet.

Bemærk at N for søjlerne varierer fra 13 til 433. N for hver enkel søjle fremgår af bilag 2.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Figuren viser, at for alderstrinene 13 til 17 år er andelen af børn/unge, der alene er registreret

for én mistanke/sigtelse forud for afgørelsesdatoen, større blandt børnene/de unge, der er

henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet, end dem, der er henvist på baggrund af an-

den alvorlig kriminalitet.

For de samme alderstrin gælder, at andelen, der er registreret for mindst fire mistanker/sig-

telser forud for afgørelsesdatoen, er større blandt børnene/de unge, der er henvist på baggrund

af anden alvorlig kriminalitet, end dem, der er henvist på baggrund af personfarlig krimina-

litet. Af bilag 2 fremgår ligeledes, at andelen, der er registreret for mindst 12 mistanker/sig-

telser forud for afgørelsesdatoen, er større blandt børnene/de unge, der er henvist på baggrund

af anden alvorlig kriminalitet, end dem, der er henvist på baggrund af personfarlig krimina-

litet. Dette ses særligt blandt de 16-årige, hvor 47 pct. af de unge, der er henvist på baggrund

af anden alvorlig kriminalitet, er registreret for 12 eller flere mistanker/sigtelser, mens tilsva-

rende gør sig gældende for 13 pct. af de unge, der er henvist på baggrund af personfarlig

kriminalitet. Dette relaterer sig også til måden, hvorpå sagerne screenes, da vurderingen af,

om barnets/den unges kriminelle handlinger er gradvist tiltagende i omfang og alvorlighed,

indgår som en del af vurderingen af risiko for yderligere kriminalitet i sager vedrørende anden

alvorlig kriminalitet.

4.3.2

Type af mistanker og sigtelser

I nedenstående tabel 4 er der for børnene/de unge inden for hver af de fire forskellige sags-

typer opgjort, hvilke typer af mistanker/sigtelser de er registreret for forud for afgørelsen i

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Tabel 4 viser således mistanker/sigtelser forud for afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet

fordelt efter kriminalitetskategorier for henholdsvis de 10-14-årige, der er henvist til nævnet

på baggrund af personfarlig kriminalitet, de 10-14-årige, der er henvist på baggrund af anden

alvorlig kriminalitet, de 15-17-årige, der er henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet

og de 15-17-årige, der er henvist til nævnet på baggrund af anden alvorlig kriminalitet

Det er vigtigt at bemærke, at opgørelsen også inkluderer den/de mistanke(r)/sigtelse(r), der

har ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Derfor vil børnene/de unge, der

kategoriseres under sagstypen ”personfarlig kriminalitet” som udgangspunkt være registreret

med en mistanke/sigtelse vedrørende personfarlig kriminalitet svarende til kriminalitetskate-

gorierne røveri, seksualforbrydelser samt vold og trusler

. Børn/unge, der kategoriseres un-

der sagstypen ”anden alvorlig kriminalitet” vil som udgangspunkt være registreret med en

mistanke/sigtelse vedrørende en af de øvrige kriminalitetskategorier. Det bemærkes også, at

hvis et barn/ung henvises både på baggrund af personfarlig kriminalitet

anden alvorlig

Det bemærkes, at kriminalitetskategorierne røveri, seksualforbrydelser samt vold og trusler dog også

omfatter typer af mistanker/sigtelser, som ikke kategoriseres under sagstypen ”personfarlig kriminalitet”

jævnfør bemærkningerne til Ungdomskriminalitetsloven, ligesom at sagstypen ”personfarlig kriminalitet”

omfatter typer af mistanker/sigtelser, som ikke er omfattet af kriminalitetskategorierne røveri, seksual-

forbrydelser samt vold og trusler.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

kriminalitet, kategoriseres vedkommende under sagstypen ”personfarlig kriminalitet”. I de

tilfælde, hvor børn/unge under sagstypen ”anden alvorlig kriminalitet” er registreret med

mistanker/sigtelser vedrørende personfarlig kriminalitet, kan der være tale om hændelser, der

ikke har/ville have medført fængselsstraf, eller at hændelsen er forekommet inden oprettelsen

af Ungdomskriminalitetsnævnet den 1. januar 2019.

Tabel 4

Fordeling af mistanker/sigtelser efter kriminalitetskategori, barnets/den unges alder på gerningstidspunkt for mistanke/sig-

telse, der førte til henvisningen, samt efter type af lovovertrædelse, de er henvist for. Perioden angår 1. januar 2012 til 30.

april 2021.

Kriminalitetskategori

Anden alvorlig kriminalitet

10-14 år

Straffelovsovertrædelser

Andre tyverier

Brugstyverier

Butikstyverier

Hærværk

Indbrud

Røveri

Seksualforbrydelser

Vold og trusler

Økonomisk kriminalitet

Andre straffelovsovertrædelser

Særlovsovertrædelser

Lov om euforiserende stoffer

Våbenloven og knivloven

I alt

100 %

18 %

100 %

12 %

19 %

20 %

10 %

16 %

10 %

14 %

11 %

50 %

34 %

12 %

11 %

15-17 år

Personfarlig kriminalitet

10-14 år

15-17 år

N (antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet) = 9.127

Af tabellen fremgår, som beskrevet i det ovenstående, at andelen af mistanker/sigtelser ved-

rørende vold og trusler er større blandt de børn og unge, der er henvist på baggrund af per-

sonfarlig kriminalitet, end blandt dem, der er henvist på baggrund af anden alvorlig krimina-

litet. Tilsvarende gør sig gældende for kriminalitetskategorierne røveri og seksual forbrydel-

ser, om end i mindre udstrækning.

Betragtes de resterende ni kriminalitetskategorier for 10-14-årige henvist henholdsvis på bag-

grund af anden alvorlig kriminalitet og personfarlig kriminalitet, er de største kriminalitets-

kategorier for begge grupper butikstyverier (henholdsvis 19 pct. og 11 pct.) og hærværk (hen-

holdsvis 20 pct. og fem pct.), mens kriminalitetskategorien andre straffelovsovertrædelser

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

ligeledes udgør fem pct. for de 10-14-årige henvist for personfarlig kriminalitet. Betragtes i

stedet fordelingen af sigtelser blandt de 15-17-årige henholdsvis henvist på baggrund af an-

den alvorlig kriminalitet og personfarlig kriminalitet, er de største kriminalitetskategorier

(blandt de ni kriminalitetskategorier, der ikke omfatter vold og trusler, røveri og seksualfor-

brydelse) for førstnævnte lov om euforiserende stoffer (18 pct.) og økonomisk kriminalitet

(14 pct.), mens det for sidstnævnte gælder for økonomisk kriminalitet (12 pct.) og andre

straffelovsovertrædelser (11 pct.). Dermed er økonomisk kriminalitet en hyppigt forekom-

mende sigtelse for begge grupper af 15-17-årige, uagtet hvilken type af kriminalitet de er

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af.

4.4

Omfang af børn og unge, der har (haft) et socialt støttebehov

Cirka en femtedel (21 pct.) af de 1.856 børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, hvor der samtidig indgår oplysninger om deres eventuelle forudgående an-

bringelse, var anbragt forud for mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Af tabel 5 fremgår

andelen af børnene/de unge, der var anbragt forud for nævnsmødet fordelt efter de fire sags-

typer.

Tabel 5

Fordeling af børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter sagstype og anbringelse forud for

nævnsmødet. Perioden angår 1. januar 2019 til 30. april 2021.

Sagstype

Antal

Anden alvorlig kriminalitet, 10-14 år

Andel

Antal

Anden alvorlig kriminalitet, 15-17 år

Andel

Antal

Personfarlig kriminalitet, 10-14 år

Andel

Antal

Personfarlig kriminalitet, 15-17 år

Andel

N=1.856

Anbragt forud

30 %

34 %

127

16 %

208

23 %

Ikke anbragt forud

70 %

66 %

658

84 %

691

77 %

I alt

100 %

119

100 %

785

100 %

899

100 %

Dette skal ses i lyset af, at der – som tidligere beskrevet – ofte generes flere registreringer inden for

kriminalitetskategorien økonomisk kriminalitet.

I tabel 5 er N = 1.856 frem for 1.858, som i mange af de resterende tabeller og figurer, da der for to

børn/unges vedkommende ikke er tilgængelige oplysninger angående deres eventuelle anbringelse

forud for nævnsmødet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Af tabellen ses, at andelen af børn og unge, der var anbragt forud for nævnsmødet, er størst

blandt dem, der er henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet med henholdsvis 34

pct. for de 15-17-årige og 30 pct. for de 10-14-årige.

I dataudtrækket vedrørende henviste sager er det ikke muligt at identificere børn/unge, der

modtager øvrige foranstaltninger efter lov om social service, der har gennemgået en børne-

faglig undersøgelse, eller hvor kommunen har modtaget en underretning om barnet/den unge.

Derfor er disse oplysninger forsøgt identificeret via den manuelle sagsgennemgang.

I nedenstående tabel 6 fremgår på baggrund heraf en opgørelse af, hvorvidt barnet/den unge

1) modtager mindst en foranstaltning efter lov om social service på tidspunktet for kommu-

nens udarbejdelse af sagsakterne, 2) har modtaget foranstaltning(er) efter lov om social ser-

vice forud for den hændelse, der førte til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet,

har gennemgået en børnefaglig undersøgelse forud for den hændelse, der førte til henvisnin-

gen til Ungdomskriminalitetsnævnet., eller 4) hvor kommunen har modtaget underretning(er)

om barnet/den unge forud for den hændelse, der førte til henvisningen til Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

Såfremt en af de beskrevne betingelser er opfyldt, betegnes barnet/den unge

som ”at have (haft) et socialt støttebehov” i tabel 6 samt i det følgende. Betegnelsen dækker

således også de sager, hvor der har været en formodning om et socialt støttebehov, i form af

at kommunen har foretaget en børnefaglig undersøgelse af barnet/den unge, eller at kommu-

nen har modtaget underretning(er) om barnet den unge. Som det tidligere er beskrevet, om-

fatter den manuelle sagsgennemgang i alt 142 sager.

Kommunernes oplysning om dette er dog ikke ensartet i det tilgængelige materiale, hvorfor nedenstå-

ende opgørelser kan være underestimerede og behæftet med usikkerhed.

Punkt 1 og 2 omfatter også anbringelse.

I delevalueringen vedrørende ungefaglige undersøgelser og indstillinger er der i kapitel 4 foret aget

opgørelser af kommunernes kendskab til de børn/unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet,

som er baseret på samme fire betingelser som i denne opgørelse. Det er væsentligt at bemærke, at op-

gørelserne i de to rapporter ikke er sammenlignelige. Dette skyldes dels, at det i opgørelsen i indevæ-

rende delevaluering er nødvendigt i forhold til opgørelsens formål at foretage en oversampling af sager

vedrørende anden alvorlig kriminalitet, og dels at opgørelserne foretages med forskellige formål .

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 6

Fordeling af børn og unge, der er blevet henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter sagstype og efter om barnet/den unge

har (haft) et socialt støttebehov.

Sagstype

Har (haft) et socialt støt-

tebehov

Antal

94 %

100 %

59 %

71 %

Har ikke (haft) et socialt

støttebehov

41 %

29 %

I alt

100 %

Anden alvorlig kriminalitet, 10-14 år

Andel

Antal

Anden alvorlig kriminalitet, 15-17 år

Andel

Antal

Personfarlig kriminalitet, 10-14 år

Andel

Antal

Personfarlig kriminalitet, 15-17 år

Andel

N = 142

Overordnet set har børnene/de unge (haft) et socialt støttebehov i størsteparten af sagerne. Af

tabel 6 fremgår desuden, at andelen af børn/unge, der har (haft) et socialt støttebehov, er

størst blandt de sager, som er henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, mens denne

andel er noget mindre for de børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på

baggrund af personfarlig kriminalitet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Sagsforløb – screening og henvisning

Efter at politiet har registreret en mistanke/sigtelse vedrørende personfarlig eller anden al-

vorlig kriminalitet i en sag vedrørende et barn/en ung, fremkommer sagen på en liste i et

såkaldt screeningsværktøj i et af politiets it-systemer. Screeningsværktøjet er oprettet med

det formål at identificere sager, der potentielt hører under ungdomskriminalitetslovens an-

vendelsesområde. Denne indledende, maskinelle screening af sager via screeningsværktøjet

gennemses af screeningsmedarbejdere ansat i forebyggelsesafdelingerne i politikredsene

og der foretages en individuel screening af sagerne. Hvad angår sager vedrørende anden al-

vorlig kriminalitet, indhenter screeningsmedarbejderne oplysninger fra kommunen til brug

for vurderingen af, hvorvidt barnet/den unge er i særlig risiko for at begå yderligere krimina-

litet.

Hvad angår de

10-14-årige,

er det politiet, som henviser sager, der opfylder betingelserne for

behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 11. Der er fast-

sat en tidsfrist for politiets sagsbehandling på ti dage fra mistanke til henvisning, jf. bemærk-

ninger til ungdomskriminalitetsloven.

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 10, at anklagemyndigheden i sager vedrørende

15-17 årige, der opfylder betingelserne i ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nedlægger

påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Der er fastsat en fast-track proce-

dure, hvor tidsfristen for sagsbehandling – fra at politiet rejser sigtelse, til sagen sendes i

retten – i de fleste tilfælde er på 30 dage.

Det følger endvidere af ungdomskriminalitetslo-

vens § 10, at retten tager stilling til, om en ung skal have sin sag behandlet i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. For domstolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsat til 37 dage.

Nedenstående figur 3 illustrerer i forenklet form sagsforløbet og tidsfristerne.

Det er den politikreds, hvor gerningsstedet er beliggende, der er ansvarlig for screeningen.

Tidsfristen er 60 dage i voldtægtssager og fire måneder, hvis sigtede skal mentalundersøges.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Figur 3.

Sagsforløb ved screening og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Figuren illustrerer også de forskellige trin i processen, hvor sagerne af forskellige årsager

frasorteres og dermed ikke bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Frasorteringerne

fremgår af de lyseblå tekstbokse. Der sker frasortering af sager i screeningsenhederne, i an-

klagemyndigheden og ved domstolene. Der sker desuden frasortering af sager, der er blevet

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, men som bliver afvist eller trukket tilbage, inden

der afholdes nævnsmøde. Disse forskellige typer af frasortering, og årsagerne hertil, vil blive

adresseret løbende gennem rapporten, hvor der henvises til ovenstående figur og de numre,

der fremgår af de lyseblå tekstbokse.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

6.1

Politiets screening af sager

Screeningsværktøj – indledende screening

I forbindelse med etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet er der i politiet oprettet et

screeningsværktøj, der på baggrund af oplysninger i politiets systemer foretager en indle-

dende, maskinel screening af sager vedrørende børn og unge. Screeningsværktøjet opdateres

dagligt, og screeningsmedarbejderne beskriver, at de hver morgen orienterer sig i screenings-

værktøjet i forhold til, om der er kommet nye sager, der skal håndteres af screeningsenheden.

Den indledende, maskinelle screening afgrænser sagerne i forhold til alderskriteriet, således

at alene børn og unge i alderen 10-17�½-år fremgår af screeningsværktøjet, mens det af scree-

ningsmedarbejderne i den individuelle screening af sagerne nærmere skal afklares, om op-

holdskriteriet er opfyldt. Hvad angår kriminalitetskriteriet trækker screeningsværktøjet på en

række foruddefinerede gerningskoder afhængigt af, om der er tale om personfarlig krimina-

litet eller anden alvorlig kriminalitet. Screeningsmedarbejdernes videre håndtering af sagen

er forskellig i forhold til de to kriminalitetstyper, samt i forhold til om sagen vedrører en

person under eller over den kriminelle lavalder, jf. afsnit 6.3 og 6.4.

6.2

Efterforskningsmæssig belysning af sager

Flere af de interviewede screeningsmedarbejdere nævner, at et af de første skridt, efter den

indledende screening, er at undersøge, hvorvidt sagen er færdigefterforsket. Det undersøges

eksempelvis, om der er vidner, der endnu ikke er afhørt, eller om der a fventes indsamling af

tekniske beviser.

Screeningsmedarbejderne beskriver, at de særligt kvalitetssikrer den efterforskningsmæssige

belysning af sager vedrørende 10-14-årige forud for en eventuel henvisning til Ungdomskri-

minalitetsnævnet. I tilfælde hvor det vurderes, at den efterforskningsmæssige belysning af

sagen er utilstrækkelig, beskriver nogle af screeningsmedarbejderne, at de er i dialog med

efterforskere i konkrete sager om nødvendigheden af yderligere efterforskningsskridt. Det

påpeges, at såfremt det ikke er muligt at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet i efterforskningen,

eller der er tvivl om skyldsspørgsmålet, henvises barnet/den unge ikke. Nogle af de inter-

viewede screeningsmedarbejdere beskriver, at tvivl om skyldsspørgsmålet primært forekom-

mer i sager med ord-mod-ord-forklaringer, hvor den formodede gerningsperson ikke erkender

forholdet, og hvor der ikke er tekniske beviser.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

I relation til dette kan det bemærkes, at det på baggrund af 41 sager

vedrørende 10-14-årige

fra den manuelle sagsgennemgang er identificeret, at barnet/den unge erkender eller delvist

erkender forholdet/forholdene i 26 af sagerne. Der synes at være en større andel blandt

børn/unge, der henvises på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, som erkender eller delvist

erkender (12 ud af 16 sager) sammenlignet med børn/unge, der henvises på baggrund af per-

sonfarlig kriminalitet (14 ud af 25 sager). Hvad angår forekomsten af tekniske beviser er det

ikke muligt at opgøre omfanget heraf ved brug af den manuelle sagsgennemgang.

6.3

Screening af sager vedrørende anden alvorlig kriminalitet

For sager, der vedrører anden alvorlig kriminalitet, foretager screeningsmedarbejderne to ty-

per af vurderinger forud for en eventuel henvisning; en vurdering af strafniveauet – det vil

sige, hvorvidt forholdet kan medføre fængselsstraf – og en vurdering af risikoen for recidiv.

6.3.1

Vurdering af strafniveau

Hvad angår de 10-14-årige, der er mistænkt for at have begået anden alvorlig kriminalitet,

skal der forud for en eventuel henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet foretages en vur-

dering af, om der er tale om kriminalitet, der, hvis barnet/den unge havde været over den

kriminelle lavalder, ville have medført en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Flere af de interviewede screeningsmedarbejdere beskriver, at udgangspunktet for denne vur-

dering er afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen, som omhandler straffastsættelse i sager om over-

trædelse af straffeloven generelt, om overtrædelse af bestemmelser vedrørende formuefor-

brydelser samt overtrædelse af bestemmelser i lov om euforiserende stoffer, våbenloven og

knivloven.

Rigsadvokatmeddelelsen kan ifølge screeningsmedarbejderne give en overord-

net vejledning til vurderingen af strafniveauet, men er i nogle tilfælde ikke tilstrækkelig kon-

kret.

Ifølge screeningsmedarbejderne er der en hel del sager, der indgår i den maskinelle screening,

og som derfor er omfattet af screeningsværktøjet, som umiddelbart kan frasorteres grundet

en vurdering af, at forholdet utvivlsomt

ikke

ville føre til fængselsstraf.

Der nævnes eksem-

pelvis førstegangskriminalitet angående butikstyveri eller hærværk i mindre omfan g.

Som det fremgår af afsnit 4.4, er der i alt 43 sager i den manuelle sagsgennemgang, som vedrører

10-14-årige. I to af sagerne har det ikke været muligt at identificere, hvordan barnet/den unge forholder

sig til skyldsspørgsmålet.

Denne kategori angår tilfælde, hvor det er identificeret, at barnet /den unge erkender dele a f forhol-

det/forholdene, eller hvor barnet/den unge beskrives at have skiftet forklaring undervejs i processen.

Se Anklagemyndighedens Vidensbase:

https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-

18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/5e8feb25-6ab0-473b-8a1b-6bfd959b41a4?showExact=true

Der henvises til boks 2 og 5 i figur 3.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Øvrige sager kan ifølge nogle af screeningsmedarbejderne være vanskelige at vurdere i for-

hold til, hvad der ville føre til en fængselsstraf. Screeningsmedarbejderne beskriver, at de ved

tvivlsspørgsmål rådfører sig med medarbejdere ved anklagemyndighed en i deres politikreds,

se afsnit 6.5 vedrørende samarbejdet med anklagemyndigheden. Nogle screeningsmedarbej-

dere nævner også, at de rådfører sig med medarbejdere fra Ungdomskriminalitetsnævnets

sekretariat

og/eller politifaglige kolleger eller ledere med mere erfaring.

Hvad angår de 15-17-årige beskriver flere af de interviewede screeningsmedarbejdere, at de

foretager en mere overordnet vurdering af, hvorvidt det er sandsynligt, at anklagemyndighe-

den vil påstå betinget eller ubetinget fængselsstraf. Denne overordnede vurdering vedrører

særligt, hvorvidt hændelsen utvivlsomt

ikke

vil føre til en påstand om fængselsstraf, og dan-

ner grundlag for screeningsmedarbejdernes vurdering af, hvorvidt der er basis for desuden at

foretage en vurdering af risikoen for recidiv.

6.3.2

Vurdering af risiko for recidiv

Det fremgår blandt andet af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at loven finder

anvendelse på unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for anden alvorlig krimi-

nalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Det samme gør sig gældende for børn i alderen 10-14 år, som er mistænkt for anden alvorlig

kriminalitet, jf. § 2, stk. 2, nr. 2. Screeningsmedarbejderne har således til opgave at vurdere

risikoen for recidiv i konkrete sager både vedrørende 10-14-årige og 15-17-årige.

Flere af de interviewede screeningsmedarbejdere beskriver, at det er et begrænset antal sager,

der angår anden alvorlig kriminalitet, hvor kriminalitetskriteriet, som beskrevet i afsnit 6.3.1,

er opfyldt, og hvor der derfor er grundlag for at foretage en vurdering af recidivrisikoen.

Blandt disse er desuden en række tilfælde, hvor kriminalitetskriteriet er opfyldt, men hvor

der ikke vurderes at være risiko for recidiv. På den baggrund vurderes det, at en del sager

vedrørende anden alvorlig kriminalitet frasorteres.

Som baggrundsviden til vurdering af risikoen for recidiv har screeningsmedarbejderne en

vejledning tilgængelig, der med udgangspunkt i forskningsbaseret viden beskriver forskellige

henholdsvis beskyttelses- og risikofaktorers betydning for sandsynligheden for, at børn og

unge begår kriminalitet.

På baggrund af de tilgængelige oplysninger fra politiets systemer

og kommunen samt screeningsmedarbejdernes social- eller politifaglige viden og indsigt i

For yderligere information vedrørende Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat henvises til delevalu-

eringen vedrørende nævnsmødet.

Der henvises til boks 3 og 4 i figur 3.

Vejledningen er baseret på følgende publikationer: 1) Østergaard, S. et al. (2015):

På vej mod ung-

domskriminalitet, hvilke faktorer i barndommen gør en forskel.

SFI. 2) Olsen, R. et al. (2016):

På vej

mod ungdomskriminalitet, hvilke faktorer i ungdommen gør en forskel.

SFI. 3) Pedersen, A. & Jørgen-

sen, T. (2017):

Ungdomskriminalitet, de mest kriminelle unge.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

risiko- og beskyttelsesfaktorer, foretages en individuel vurdering af, om barnet/den unge er i

særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Flere af de interviewede screeningsmedarbejdere har opfattelsen af, at de sager, der henvises

på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, typisk omhandler børn/unge, der er mere socialt

belastede og har flere risikofaktorer, end en stor del af de børn og unge der henvises på bag-

grund personfarlig kriminalitet, da disse sager ikke undergår samme screening med hensyn

til risikoen for recidiv, jf. afsnit 6.4.

Oplysninger fra politiets systemer

De interviewede screeningsmedarbejdere fortæller, at udgangspunktet for recidivvurderingen

er de tilgængelige oplysninger om barnet/den unge i politiets systemer, der samles i scree-

ningsværktøjet. Her indgår blandt andet oplysninger om tidligere mistanker/sigtelser, foræl-

dre/søskendes domme, om barnet/den unge er registreret som forurettet, om barnet/den unge

er bosat i et særligt udsat boligområde, om der har været afholdt en bekymringssamtale med

barnet/den unge, eller om der er registreret en underretning jf. servicelovens § 153. Scree-

ningsmedarbejderne beskriver, at de gennemgår de forskellige oplysninger, der er tilgænge-

lige for hvert enkelt barn/ung, og på den baggrund danner sig et overblik over barnets/den

unges risikofaktorer samt kriminelle historik.

Indhentning af oplysninger fra kommuner

I tillæg til oplysningerne i politiets systemer indhenter screeningsmedarbejderne oplysninger

fra kommunen i de tilfælde, hvor screeningsmedarbejderne – som det er beskrevet ovenfor –

vurderer, at et barn/en ung potentielt er i målgruppen for at blive henvist til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. Oplysningerne fra kommunen har til formål at supplere oplysningerne fra

politiets systemer. Udover at afdække barnets/den unges risikofaktorer nævner flere af de

interviewede screeningsmedarbejdere, at oplysningerne fra kommunen også kan belyse even-

tuelle beskyttelsesfaktorer, da kommunen eksempelvis kan have oplysninger om, at bar-

net/den unge trives i skolen eller kommer fra en velfungerende familie.

Nogle screeningsmedarbejdere nævner eksempler på tilfælde, hvor det materiale, de har mod-

taget fra kommunerne, har været forældet eller ufyldestgørende, men flere nævner, at oplys-

ningerne fra kommunerne med tiden er blevet mere målrettet formålet om at bidrage til en

vurdering af risikoen for recidiv.

På baggrund af den manuelle sagsgennemgang er det identificeret, at der i 52 ud af 57 sager

vedrørende anden alvorlig kriminalitet er indhentet oplysninger fra kommunen i forbindelse

med politiets vurdering af recidivrisikoen. I de resterende fem tilfælde, hvor der ikke er ind-

hentet oplysninger fra kommunen, er årsagen enten, at politiet i forvejen er i besiddelse af

relativt nyligt indhentede oplysninger fra kommunen vedrørende barnet/den unge, eller at

sagen på screeningstidspunktet ikke henvises på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, men

ændrer karakter i straffesagsprocessen. Ved sidstnævnte skal forstås, at den unge kan være

sigtet for én type lovovertrædelse, men modtager en dom for en anden type lovovertrædelse ,

eller at den unge kan være sigtet for både personfarlig og anden alvorlig kriminalitet, men

kun modtager dom for anden alvorlig kriminalitet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Af den manuelle sagsgennemgang ses desuden, at oplysningerne fra kommunen er forskellige

i karakter og omfang. I størstedelen af tilfældene indeholder dokumenterne oplysninger om,

hvilke underretninger de har modtaget i forbindelse med barnet/den unge , og hvilke foran-

staltninger efter lov om social service barnet/den unge har modtaget eller modtager. I nogle

tilfælde ekspliciteres barnets/den unges konkrete beskyttelses- og risikofaktorer, og i nogle

tilfælde angives ligeledes en direkte vurdering af, om barnet/den unge er kriminalitetstruet

og derved er i risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Faktorer i konkrete sager

Af nedenstående tabel 7 fremgår en oversigt over, hvilke risikofaktorer der fremgår af sags-

akterne i 54 sager fra den manuelle sagsgennemgang, i tilfælde hvor barnet/den unge er hen-

vist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

Oversigten over risikofaktorer er udarbejdet

på baggrund af en kvalitativ dokumentanalyse af sagsakterne. De oplistede risikofaktorer ta-

ger afsæt i Socialstyrelsens liste over de 50 vigtigste risikofaktorer

og følger samme over-

ordnede inddeling. Dog er 12 af de i alt 50 faktorer udeladt, herunder ikke dynamiske faktorer

og faktorer der ikke fremgik af materialet.

Fem faktorer blev tilføjet, fordi de fremgik af

risikovurderingerne i data. Sidstnævnte er markeret med *.

Af tabel 7 ses, at de risikofaktorer, der i flest tilfælde fremgår blandt de 54 sager, er hen-

holdsvis, at den unge er mistænkt/sigtet eller straffet for kriminalitet forud for hændelsen, der

har ført til henvisningen, at kommunen har modtaget underretninger om barnet/den unge, at

barnet/den unge har modtaget forebyggende foranstaltninger, samt at barnet/den unge færdes

i højrisikomiljøer.

Disse faktorer fremgår i mere end halvdelen af sagerne.

Den manuelle sagsgennemgang omfatter i alt 57 sager, som er henvist på baggrund af anden alvorlig

kriminalitet. I tre af disse tilfælde vedrører sagen dog på screeningstidspunktet ikke anden alvorlig krimi-

nalitet, men ændrer karakter i straffesagsprocessen. Derfor er der ikke i disse sager foretaget en risiko-

vurdering.

https://socialstyrelsen.dk/unge/kriminalitet/redskaber/problemskabende-ungegrupperinger/viden-om-

born-og-unge-i-risiko/de-50-risikoindikatorer

De tolv faktorer omfatter ”lav empati”, ”manglende konfliktløsning”, ”ung mor”, ”bor i lejebolig”, ”lav

indkomst”, ”lavt uddannelsesniveau”, ”voldsofre”, ”fælles tilknytning til lokalområde”, ”ikke -alderssva-

rende klassetrin”, ”overførselsindkomst”, som er udeladt, da de ikke er identificeret i sagerne fra den

manuelle sagsgennemgang, mens ”køn” og ”etnicitet” er udeladt grundet deres ikke -dynamiske status.

Dette skal fortolkes i bred forstand, eksempelvis i form af at barnet/den unge færdes i miljøer eller i

omgangskredse, der beskrives som uhensigtsmæssige, udsatte, bekymrende eller direkte kriminelle.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 7

Antal gange de oplistede risikofaktorer er nævnt i sager fra den manuelle sagsgennemgang, som er henvist på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet.

Tema

Risikofaktor

Færden i højrisikomiljøer

Aggressivitet

Antal

Kriminalitet blandt venner

Ulovlige rusmidler blandt venner

Relation til ungdomsgruppering

Antal

Ringe konsekvensberegning*

Fritidsforhold

eller voksne kriminelle i rocker-

og bandemiljøet

Antisociale venner

Begrænsede sociale relationer

Manglende fritidsinteresser

Gadeorienteret livsstil

Højt fravær i grundskolen

Lav trivsel i skolen

Skole- og be-

skæftigelses-

forhold

Manglende uddannelse

Hyppigt skoleskift

Lav faglig formåen

Manglende fritidsjob

Misbrug

Sundhedsfor-

hold

Psykiatrisk diagnose eller kogni-

tive/psykologiske udfordringer*

Vold eller misrøgt

Tidligere mistænkt/sigtet eller

straffet for kriminalitet

Kommunen har modtaget

underretning

Barnet/den unge har modtaget

Andre forhold

forebyggende foranstaltning

Har været anbragt

Har solgt/sælger

euforiserende stoffer*

Har gæld i narko-/

misbrugsmiljøet*

Høj impulsivitet

Udvikling og

adfærd

Svage prosociale værdier

Positiv indstilling til

kriminel adfærd

Lavt selvværd

Risikosøgende adfærd

Trist

Svag skamfølelse

Lav motivation og deltagelse

Dårlig relation til forældrene

Forældre skilt

Familie straffet for kriminalitet

Dårlig relation mellem

forældrene

Forælder har psykiske eller

psykiatriske problemer

Forælder afgået ved døden

Familieforhold

Forælder har (haft) misbrug

Opvækst i særlig udsat

boligområde

Manglende opsyn og kontrol

fra forældrene

Forælder uden for

arbejdsmarkedet*

og venskaber

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Af sagsakterne fremgår desuden – i et mere begrænset omfang – oplysninger om beskyttel-

sesfaktorer, der gør sig gældende for børnene/de unge. En stor del af de beskyttelsesfaktorer,

der fremgår af de 54 sager fra den manuelle sagsgennemgang, omhandler temaerne skole/ar-

bejde og forældre. Hvad angår skole/arbejde nævnes beskyttelsesfaktorer, såsom at bar-

net/den unge passer sin skole og kan følge med rent fagligt, samt at den unge har et arbejde.

Hvad angår forældre, nævnes det som en beskyttelsesfaktor, at barnet/den unge har en god

og tæt relation til forældre eller andre familiemedlemmer, at forældre er støttende og/eller

fører opsyn med den unge, samt at forældrene samarbejder med det professionelle netværk

omkring barnet/den unge.

6.4

Screening af sager vedrørende personfarlig kriminalitet

Børn og unge, der er mistænkt/sigtet for personfarlig kriminalitet, skal som udgangspunkt

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Af bemærkningerne til ungdomskriminalitetslo-

ven fremgår vedrørende personfarlig kriminalitet, at alene kriminalitetens karakter – det vil

sige personfarlig kriminalitet – vil kunne begrunde henvisningen til Ungdomskriminalitets-

nævnet, da denne form for kriminalitet i sig selv vil tale for iværksættelse af en særlig kr imi-

nalitetsforebyggende indsats over for barnet eller den unge. Dette indebærer, at sager vedrø-

rende personfarlig kriminalitet ikke undergår samme screening med hensyn til en vurdering

af risikoen for yderligere kriminalitet, som det er beskrevet i afsnit 6.3.2 vedrørende sager

om anden alvorlig kriminalitet.

Screeningsmedarbejderne beskriver, at de for sager vedrørende personfarlig kriminalitet gen-

nemser den efterforskningsmæssige belysning af sagen, som beskrevet i afsnit 6.2 og herefter

enten sender en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet (10-14-årige) eller overleverer

sagen til anklagemyndigheden (15-17-årige), jf. kapitel 8.

6.4.1

Vurdering af tilfælde vedrørende ubetydelig vold

En undtagelse til henvisningen af sager vedrørende personfarlig kriminalitet angår sager ved-

rørende ubetydelig vold. Af betænkningen over forslag til lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet fremgår, at sager vedrørende 15-17-årige, som har begået personfarlig krimina-

litet, som udgangspunkt vil udløse en fængselsstraf og derfor vil skulle henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet, medmindre forholdet har karakter af ubetydelig vold. Hvis der i

forbindelse med voldsepisoden ikke er sket betydelig skade, kan der anvendes tiltalefrafald

hvorfor sagen ikke skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. I betænkningen til lov-

forslaget fremgår ligeledes, at 10-14-årige, der er mistænkt for vold, som er af ubetydelig

karakter, og som ville have ført til tiltalefrafald, hvis barnet/den unge havde været over den

kriminelle lavalder, ikke skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Se Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politimestrenes og statsadvokaternes

adgang til at frafalde tiltale.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

I betænkningen nævnes som eksempel på ubetydelig vold, at volden er opstået i forbindelse

med konflikter på skolen eller ved fester, for eksempel fordi konflikten har udviklet sig til

håndgemæng på grund af indtagelse af alkohol.

Hvad angår de 15-17-årige, er det anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt der er tale om

et forhold, som har karakter af ubetydelig vold. Hvad angår de 10-14-årige, er det screenings-

medarbejdernes opgave at vurdere dette.

Screeningsmedarbejderne beskriver, at de undersøger voldens karakter, eventuelle skader

samt forurettedes andel i hændelsen. På lignende vis, som det er beskrevet i afsnit 6.3.1 ved-

rørende vurdering af strafniveauet for sager om anden alvorlig kriminalitet, beskriver scree-

ningsmedarbejderne, at de ved tvivlsspørgsmål rådfører sig med medarbejdere i anklagemyn-

digheden, og nogle nævner også, at de rådfører sig med medarbejdere fra Ungdomskrimina-

litetsnævnets sekretariat, politifaglige kolleger eller ledere med mere erfaring.

Blandt screeningsmedarbejderne er der forskellige vurderinger af, hvor stor en andel sager

der kan karakteriseres som ubetydelig vold, og som dermed kan frasorteres.

I en kreds

vurderer screeningsmedarbejderne, at der ikke har optrådt ret mange ”bagatelhændelser” i

screeningsværktøjet. En screeningsmedarbejder i en anden kreds vurderer, at cirka halvdelen

af sagerne vedrørende personfarlig kriminalitet for de 10-14-årige frasorteres med henvisning

til, at sagen kan karakteriseres som ”skolegårdsvold”. Forskelle mellem antallet af sager, der

vurderes som ubetydelig vold, kan ifølge en af screeningsmedarbejderne skyldes forskelle

mellem kredsene i forhold til, hvorvidt disse sager optræder i screeningsværktøjet. Der peges

på, at der kan være en forskellig praksis mellem kredsene med hensyn til registreringen af

denne type sager i forbindelse med efterforskningen, hvilket har betydning for, om sagerne

optræder i screeningsværktøjet.

6.5

Samarbejde i screeningsprocessen

Hvad angår sager henvist på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet,

vurderer størstedelen

af de interviewede screeningsmedarbejdere, at der i forbindelse med indhentning af oplys-

ninger fra kommunerne er et godt samarbejde med sagsbehandlerne, og hvor det materiale,

de modtager, med tiden har udviklet sig, sådan at dette nu anses for at være meget brugbart.

Flere af screeningsmedarbejderne påpeger, at det i nogle tilfælde er nødvendigt med en tele-

fonisk overlevering af oplysninger, fordi det ikke er muligt for sagsbehandlerne at levere

skriftligt materiale grundet en kort tidsfrist.

Hvad angår sager vedrørende

10-14-årige,

oplever de fleste af de interviewede screenings-

medarbejdere, at der er et godt samarbejde med medarbejdere i anklagemyndigheden i kred-

sen, og at anklagerne er behjælpelige med at vurdere spørgsmålet om strafniveauet i sager

om anden alvorlig kriminalitet samt spørgsmålet om ubetydelig vold i sager om personfarlig

Der henvises til boks 1 i figur 3.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

kriminalitet. Flere screeningsmedarbejdere påpeger, at denne hjælp fra anklagerne er afgø-

rende for at danne det bedst mulige grundlag for en henvisning til Ungdomskriminalitetsnæv-

net.

De fleste screeningsmedarbejdere beskriver, at de har faste kontaktpersoner ved anklagemyn-

digheden, som har kendskab til politiets rolle med hensyn til screening og henvisnin g af 10-

14-årige til Ungdomskriminalitetsnævnet, og som derfor er indforståede med, hvilken hjælp

screeningsmedarbejderne har behov for. Enkelte screeningsmedarbejdere nævner, at samar-

bejdet er mere ustruktureret.

På tværs af kredsene er der forskel på screeningsmedarbejdernes tilkendegivelse af omfanget

af sager, der drøftes med anklagere. I en kreds beskriver screeningsmedarbejderne eksempel-

vis, at størstedelen af alle sager vedrørende 10-14-årige drøftes med anklagere, mens scree-

ningsmedarbejderne i en anden kreds beskriver, at de i højere grad drøfter sager vedrørende

de 10-14-årige med medarbejdere ved Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat.

Der er også forskel på screeningsmedarbejdernes oplevelse af, hvordan og i hvilken grad

anklagerne sætter sig ind i de konkrete sager. Denne forskel afspejles også i interviewene

med medarbejderne fra anklagemyndigheden, hvor der på tværs af kredsene er forskelligar-

tede beskrivelser af håndteringen af henvendelser om sager vedrørende 10-14-årige fra scree-

ningsmedarbejderne. Eksempelvis beskriver de interviewede anklagere i nogle af kredsene

en fast procedure, hvor anklagemyndigheden modtager et journalnummer, og en anklager

læser dokumenterne på sagen. En af disse interviewede giver følgende beskrivelse af ankla-

gemyndighedens behandling af sagerne om 10-14-årige:

Vi kan vurdere, om vi ville have rejst tiltale, hvis personen havde været over

15 år. Og det er den tilbagemelding, vi giver til screenerne. Det er det ene.

Og det andet er, at det ikke altid er sikkert, at politiets sigtelser rammer rig-

tigt i forhold til paragrafferne. Så skulle vi gerne være garant for, at vi så

korrigerer de paragrafbestemmelser, som er i spil, hvis politiet ikke har ramt

de rigtige.

I andre kredse beskriver de interviewede anklagere, at der typisk er en telefonisk dialog med

screeningsmedarbejderne. En af de interviewede screeningsmedarbejdere giver følgende ek-

sempel på en potentiel usikkerhed ved en mundtlig dialog i konkrete sager:

Når jeg ringer til anklagemyndigheden for at få en vurdering, så beror det jo

også på det, jeg vælger at fremlægge fra sagen. De læser ikke selv sagen.

Men jeg kigger måske ikke altid efter det samme, som juridisk har meget

værdi.

Der forekommer således at være en uensartet praksis vedrørende samarbejdet mellem ankla-

gemyndigheden og screeningsmedarbejderne på tværs af kredsene for sager om 10-14-årige,

hvilket også kan bevirke, at screeningsmedarbejdernes vurderingsgrundlag er uensartet. Et af

formålene med etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet er at sikre en ensartet praksis til

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

håndteringen af sager om ungdomskriminalitet.

Det er dog uvist, om det forskelligartede

samarbejde på tværs af kredsene foranlediger forskelle i, hvilke sager der henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet.

Nogle af screeningsmedarbejderne nævner, at de inden for de områder, hvor de har et samar-

bejde med anklagemyndigheden, ønsker flere kompetencer og mere viden om, hvad der læg-

ges til grund for de juridiske vurderinger. Dette for bedre at kunne vurdere, hvilke sager der

skal drøftes med anklagere, samt for bedre at kunne indgå i dialog med anklagere om det

essentielle i forhold til den juridiske vurdering. En af screeningsmedarbejderne siger eksem-

pelvis:

Der er mange i anklagemyndigheden, der ikke helt forstår, hvad vi laver i

screeningen, og så skal vi lige sætte dem ind i det. Det er vigtigt i forhold til

sparringen, at vi er grundige i at forklare præcis, hvad vi har brug for, og

hvorfor vi skal bruge den viden.

Flere af screeningsmedarbejderne peger på, at kompetencen til at indgå i dialogen med an-

klagemyndigheden i høj grad er baseret på erfaringer, der er opbygget over tid i takt med et

kendskab til en øget mængde sager.

Se aftaleteksten til ungdomskriminalitetsreformen.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Politiets henvisning af sager

vedrørende 10-14-årige

Når screeningsmedarbejderne på baggrund af screeningen finder, at et barn/en ung i alderen

10-14 år skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, sendes sagen til Ungdomskriminali-

tetsnævnets sekretariat. I nedenstående figur 4 fremgår omfanget af sager vedrørende 10-14-

årige, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, fordelt efter kriminalitetstype og poli-

tikreds.

Figur 4.

Fordeling af sager vedrørende 10-14-årige, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter type af lovovertrædelse, sa-

gen er henvist på baggrund af og politikreds. Perioden angår 1. januar 2019 til 30. april 2021 .

150

125

100

135

Nordsjællands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydsjællands og Lolland-

Falsters politikreds

Nordjyllands politikreds

Midt- og Vestsjællands

politikreds

Østjyllands politikreds

Københavns Vestegns poltikreds

Sydøstjyllands politikreds

Syd- og Sønderjyllands

politikreds

Anden alvorlig kriminalitet

N = 857

Personfarlig kriminalitet

Af figuren fremgår, at det samlede antal henviste sager er højest i Københavns politikreds,

efterfulgt af henholdsvis Syd- og Sønderjyllands politikreds, Østjyllands politikreds og Kø-

benhavns Vestegns politikreds. Betragtes i stedet udelukkende henvisninger for anden alvor-

lig kriminalitet, er antallet højest i Østjyllands politikreds.

Screening og henvisning

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

Fyns politikreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

I forlængelse af det ovenstående er der foretaget en opgørelse af antallet af 10-14-årige, som

er mistænkt for personfarlig kriminalitet i de forskellige politikredse.

Idet sidstnævnte op-

gørelse ikke tager højde for, om der er tale om ubetydelig vold eller andre årsager til, at sagen

ikke skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, er denne opgørelse og opgørelsen ved-

rørende antallet af henviste sager til Ungdomskriminalitetsnævnet for samme målgruppe ikke

direkte sammenlignelige. Betragtes den overordnede fordeling af sager på politikredsniveau,

ses, at de politikredse, som har flest 10-14-årige registreret for personfarlig kriminalitet, også

typisk hører blandt de kredse, som har flest henviste sager til nævnet for denne gruppe. En

kreds, der synes at adskille sig herfra, er Sydsjællands- og Lolland-Falsters politikreds, som

er blandt de kredse, der har registreret flest 10-14-årige som mistænkt for personfarlig krimi-

nalitet, mens de placerer sig nærmere det gennemsnitlige antal henviste sager til nævnet for

denne gruppe.

7.1

Oplysninger i forbindelse med henvisning

Flere af de interviewede screeningsmedarbejdere beskriver, at de som udgangspunkt anven-

der en skabelon til henvisningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet, men at denne ty-

pisk udvides med egne punkter, da der vurderes at være behov for yderligere oplysninger.

Det kan eksempelvis vedrøre oplysninger om en eventuel psykisk funktionsnedsættelse hos

barnet/den unge eller oplysninger om mistankegrundlaget, hvilket beskrives i nedenstående

citat fra en screeningsmedarbejder:

I henvisningsskabelonen er der ikke lagt op til så meget information om mistan-

kegrundlaget, og det er en mangel, ifølge mig. Der står: Hvordan forholder bar-

net sig til mistanken? Og det underbygger vi altid, for nævnet har brug for, at

den bliver noget bedre beskrevet i forhold til vidner, hvad siger forurettede og

andre oplysninger. Hvis det ikke står der, så ringer nævnssekretariatet og spør-

ger, hvad der leder os frem til, at vi har fat i den rigtige gerningsmand.

Omvendt påpeger flere af screeningsmedarbejderne også, at der ofte er en begrænsning i forhold

til, hvilke oplysninger det er muligt at angive i henvisningen. Det skyldes, at oplysningerne kom-

mer kommunen, nævnsmedlemmerne samt barnet/den unge og forældremyndighedsindehavere

i hænde. Der nævnes eksempler på oplysninger fra afhøringsrapporter eller oplysninger om sø-

skendes eller forældres kriminalitet. En af screeningsmedarbejderne nævner følgende:

Vi har haft nogle stykker, hvor enten den unge, søskende eller forældre har haft

nogle banderelationer. Der har vi jo adgang til nogle oplysninger, som vi finder

”Antallet af 10-14-årige, som er mistænkt for personfarlig kriminalitet” er afgrænset til at omfatte børn,

der er registreret med en mistanke for en af de kriminalitetstyper, der jævnfør bemærkningerne til ung-

domskriminalitetsloven er defineret som personfarlig kriminalitet, hvor barnet/den unge er 10-14-år på

gerningstidspunktet, samt hvor gerningsdatoen ligger i perioden fra 1. januar 2019 til 1. februar 2021.

Opgørelsen fremgår af bilag 3, bilagsfigur 10.

Se bilag 4 vedrørende oplysninger, der fremgår af skabelonen til henvisning.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

rigtig bekymrende, men som er svære at give videre i en henvisning. Eksempelvis

hvis de flere gange har været antruffet sammen med PED-registrerede perso-

ner.

Nogle af screeningsmedarbejderne påpeger, at de i sådanne tilfælde forsøger at omformulere i

mere generelle termer, der trods den manglende direkte information alligevel vurderes at give

Ungdomskriminalitetsnævnet et retvisende billede af barnets/den unges risikofaktorer og krimi-

nalitetsproblemer.

En del af de interviewede screeningsmedarbejdere nævner, at det har været en proces at finde ud

af, hvilken type og mængde af oplysninger som nævnssekretariatet efterspørger, herunder ek-

sempelvis oplysninger om mistankegrundlaget. Nogle af screeningsmedarbejderne påpeger

også, at de fortsat oplever et behov for mere generel og systematisk feedback fra nævnssekreta-

riatet i forhold til, hvilke oplysninger sekretariatet finder brugbare og væsentlige, således at

screeningsmedarbejderne har mulighed for at tilpasse oplysningerne hertil.

På baggrund af den manuelle sagsgennemgang er det identificeret, hvilke oplysninger der frem-

går af de henvisningsdokumenter vedrørende 10-14-årige, som screeningsmedarbejderne frem-

sender til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat. I sagerne er der identificeret oplysninger

om:



den lovovertrædelse, barnet/den unge henvises på baggrund af

hvordan barnet/den unge forholder sig til mistanken/sigtelsen

forekomsten af medgerningspersoner

eventuelle tidligere mistanker eller sigtelser

eventuelle yderligere oplysninger fra politiets systemer (eksempelvis vedrørende

bekymringssamtaler, situationer hvor den unge er registreret som antruffen, sa-

gens person eller forurettet eller politiets fremsendelse af underretninger) samt



oplysninger vedrørende efterforskningen af sagen (oplysninger vedrørende afhø-

ringer m.v.).

Det bemærkes dog, at alle oplistede oplysningstyper ikke er opgivet i alle sager. Sidstnævnte

punkt indgår ikke som en del af skabelonen, jf. bilag 4.

For sagerne vedrørende anden alvorlig kriminalitet indgår – ud over ovenstående oplysninger –

også risikovurderingen i henvisningsdokumentet, jf. afsnit 6.3.2.

Politiets Efterforskningsstøtte Database. Her registreres personer, som tilhører organiserede grupper,

der udøver alvorlig og organiseret kriminalitet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Anklagemyndighedens behandling af

sager vedrørende 15-17-årige

Når anklagemyndigheden modtager en sag, hvor politiets screeningsmedarbejdere anbefaler

en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, følger anklagemyndigheden som udgangs-

punkt denne anbefaling og nedlægger påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnæv-

net i de tilfælde, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Nedenstående tabel 8 viser de sager,

hvor screeningsenhederne anbefaler, at sagen henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, for-

delt efter om anklagemyndigheden nedlægger påstand om henvisning til Ungdomskriminali-

tetsnævnet eller ej.

Tabel 8

Fordeling af sager, hvor screeningsenhed anbefaler henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter om anklagemyndighe-

den nedlægger påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævn (UKN). Perioden angår 1. januar 2019 til 26. juni 2021.

Politikreds

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Fyns politikreds

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Nordsjællands politikreds

Københavns Vestegns politikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

I alt

Anklagemyndighe-

den påstår UKN

88 %

86 %

92 %

82 %

79 %

83 %

96 %

89 %

88 %

96 %

93 %

100 %

90 %

Anklagemyndighe-

den påstår ikke UKN

12 %

14 %

18 %

21 %

17 %

11 %

12 %

10 %

I alt

100 %

N = 5.924

Af tabel 8 fremgår, at anklagemyndigheden i langt de fleste tilfælde – 90 pct. af sagerne på

landsplan – følger anbefalingen om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet fra scree-

ningsenheden. Dog varierer denne andel på tværs af politikredse. Anklagemyndi gheden i

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Bornholms politikreds har i 100 pct. af sagerne fulgt anbefalingen om henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet fra screeningsenheden, mens dette gælder for 79 pct. af sagerne i

Syd- og Sønderjyllands politikreds.

I de tilfælde, hvor screeningsmedarbejdernes anbefaling om henvisning til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet ikke følges, kan det ifølge de interviewede anklagere typisk skyldes, at der på

det forventede domstidspunktet er mindre end tre måneder til, at den unge fylder 18 år, hvor-

for sagen ikke skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Nogle anklagere nævner

også, at screeningsmedarbejdernes anbefaling om henvisning i enkelte tilfælde ikke følges

grundet påstand om foranstaltninger efter straffelovens § 68 og § 69 vedrørende pers oner

med mental retardering eller psykisk sygdom. I tilfælde hvor anbefalingen om henvisning

ikke følges, kan det også skyldes, at anklagemyndigheden i stedet nedlægger påstand om, at

den unge idømmes en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a.

Ifølge Rigsadvokatmed-

delelsen vedrørende behandlingen af sager mod unge lovovertrædere vil der i en sag egnet til

afgørelse med ungdomssanktion som udgangspunkt ikke nedlægges påstand om henvisning

til Ungdomskriminalitetsnævnet.

I forlængelse af dette skal det bemærkes, at nogle af de interviewede anklagere adresserer

forholdet mellem Ungdomskriminalitetsnævnet og ungesamrådene, da sager vedrørende 15-

17-årige potentielt kan behandles i begge systemer.

Disse interviewede anklagere påpeger,

at det er væsentligt i anklageskriftet at tage forbehold for ungesamrådets indstilling, da de,

grundet tidsfristerne, indsender anklageskriftet til retten, før der er afholdt møde i ungesam-

rådet.

Eksempelvis forbehold i forhold til at der nedlægges påstand om henvisning til Ung-

domskriminalitetsnævnet, såfremt ungesamrådet ikke indstiller til en ungdomssanktion.

8.1

Henvisning af sager vedrørende 15-17-årige efter domsfældelse

Efter dommen er afsagt i retten, orienterer anklagemyndigheden Ungdomskriminalitetsnæv-

net om sager, der henvises til nævnet. Nedenstående figur 5 viser omfanget af sager vedrø-

rende 15-17-årige, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, fordelt efter kriminalitets-

type og politikreds.

Jf. bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven.

Der henvises til boks 7 i figur 3.

I alle politikredse er der etableret et ungesamråd, der, forud for en retssag vedrørende en 15 -17-årig,

kan udarbejde indstillinger til rettens sanktionsvalg, herunder eksempelvis en betinget dom med be-

stemte vilkår eller en ungdomssanktion

Det bemærkes, at det er forskelligt fra politikreds til politikreds, hvilke typer af sager der behandles i

ungesamrådet, hvilken myndighed der kan tage initiativ til, at en sag skal behandles i ungesamrådet,

samt hvor ofte der afholdes møder i ungesamrådet, jf. Rigsadvokatmeddelelsen vedrørende behandlin-

gen af sager mod unge lovovertrædere.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Figur 5.

Fordeling af sager vedrørende 15-17-årige, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter type af lovovertrædelse, sa-

gen er henvist på baggrund af, og politikreds. Perioden angår 1. januar 2019 til 30. april 2021.

150

125

100

1 6

105

101

103

Nordsjællands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydsjællands og Lolland-

Falsters politikreds

Nordjyllands politikreds

Midt- og Vestsjællands

politikreds

Østjyllands politikreds

Københavns Vestegns poltikreds

Sydøstjyllands politikreds

Syd- og Sønderjyllands

politikreds

Anden alvorlig kriminalitet

N = 1.043

Personfarlig kriminalitet

Af figuren fremgår, at det samlede antal henviste sager vedrørende 15-17-årige er højest i

Midt- og Vestjyllands politikreds, efterfulgt af Københavns politikreds. Betragtes i stedet

udelukkende henvisninger for anden alvorlig kriminalitet, er antallet højest i Østjyllands po-

litikreds, hvilket også er tilfældet, når de 10-14-årige betragtes, jf. figur 4.

I forlængelse af det ovenstående er der foretaget en opgørelse af antallet af 15-17-årige, som

er sigtet for personfarlig kriminalitet i de forskellige politikredse.

Som nævnt ved tidligere

lignende sammenligning, tager sidstnævnte opgørelse ikke højde for, om der er tale om ube-

tydelig vold eller andre årsager til, at sagen ikke skal henvises til Ungdomskriminalitetsnæv-

net, hvorfor denne opgørelse og opgørelsen vedrørende antallet af henviste sager til Ung-

domskriminalitetsnævnet for samme målgruppe ikke er direkte sammenlignelige . Betragtes

”Antallet af 15-17-årige, som er sigtede for personfarlig kriminalitet” er afgrænset til at omfatte unge,

der er registreret med en sigtelse for en af de kriminalitetstyper, der jævnfør bemærkningerne til ung-

domskriminalitetsloven er defineret som personfarlig kriminalitet, hvor den unge har en alder på ger-

ningstidspunktet på 15 til 17 år, samt som har gerningsdato i perioden fra 1. januar 2019 til 1. februar

2021. Opgørelsen fremgår af bilag 5, bilagsfigur 11.

Screening og henvisning

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

Fyns politikreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

den overordnede fordeling af sager på politikredsniveau, ses, at de politikredse, som har flest

15-17-årige registreret for personfarlig kriminalitet, også typisk hører blandt de kredse, som

har flest henviste sager til nævnet for denne gruppe. Tilsvarende billede ses for de kredse,

der har færrest af disse sager. En kreds, der synes at adskille sig herfra, er Østjyllands politi-

kreds, som er blandt de kredse, der har registreret flest 15-17-årige sigtede for personfarlig

kriminalitet, mens de placerer sig nærmere det gennemsnitlige antal henviste sager til nævnet

for denne gruppe.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Strafferetlige afgørelser vedrørende

15-17-årige med påstand om

henvisning

Som tidligere nævnt kan 15-17-årige alene henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, såfremt

de idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Nogle af de interviewede anklagere nævner, at en landsretsafgørelse i maj 2019 gjorde rets-

tilstanden mere klar med hensyn til, at retten ikke frit kan skønne, om en ung skal henvises

til Ungdomskriminalitetsnævnet. I omtalte sag fandt byretten – trods en afgørelse om betinget

fængselsstraf – ikke grundlag for at fastsætte vilkår om, at den unge skulle henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet grundet vedkommendes gode personlige forhold, mens landsretten af-

gjorde, at anklagemyndighedens påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet skulle

følges.

Ifølge de interviewede anklagere følger retten påstanden om henvisning til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet i stort set alle sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om hen-

visning til Ungdomskriminalitetsnævnet, og hvor retten idømmer den unge en betinget eller

ubetinget fængselsstraf. Eneste undtagelse vurderes at være tilfælde, hvor der på domstids-

punktet er mindre end tre måneder til, at den unge fylder 18 år (betingede domme) , eller hvis

der på det forventede prøveløsladelses- eller løsladelsestidspunkt er mindre end tre måneder

til, at den unge fylder 18 år (ubetingede domme).

Det har ikke været muligt at lave en opgørelse over sager vedrørende 15 -17-årige, som viser

andelen blandt disse sager, hvor anklagemyndigheden nedlægger påstand om henvisning til

Ungdomskriminalitetsnævnet, som efterfølgende henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Af nedenstående tabel 9 fremgår i stedet antallet af sager, der er henvist til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. Disse er fordelt efter, hvilken type af fængselsstraf retten har truffet afgørelse

om.

Se afgørelse i Østre Landsret i Ugeskrift for Retsvæsen (U 2019.2556 Ø).

Jf. bemærkninger til ungdomskriminalitetsloven.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 9

Fordeling af sager vedrørende 15-17-årige, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter type af fængselsstraf, retten

har truffet afgørelse om. Perioden angår 1. januar 2019 til 31. marts 2021.

Rettens afgørelse

Betinget fængselsstraf

Delvis betinget fængselsstraf

Ubetinget fængselsstraf

I alt

Antal sager

1.098

1.266

Andel sager

87 %

100 %

N = 1.266

Af tabel 9 fremgår, at i langt størstedelen – næsten ni ud af ti – af disse sager traf retten

afgørelse om betinget fængselsstraf, mens der i langt færre tilfælde træffes afgørelse om ube-

tinget fængselsstraf og delvis betinget fængselsstraf.

Da det i én sag, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 til 31. marts

2021, ikke har været muligt at udlede, hvilken type afgørelse retten har truffet, er denne ikke inkluderet i

tabel 9.

Ved ”delvis betinget fængselsstraf” forstås, at retten har truffet afgørelse om en ubetinget dom,

hvoraf en del af straffen skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Henvisning af sager fordelt efter

politikreds

Af nedenstående figur 6 fremgår sagerne, der er henvist til Ungdomskrimin alitetsnævnet i

hver enkelt politikreds, fordelt efter typen af kriminalitet, sagen er henvist på baggrund af,

samt efter alderen på barnet/den unge, som sagen vedrører.

Figur 6.

Fordeling af sager vedrørende børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, efter sagstype for hver enkel

politikreds. Perioden angår 1. januar 2019 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

52%

43%

54%

49%

46%

49%

56%

43%

59%

48%

40%

43%

11%

13%

30%

39%

34%

45%

35%

49%

47%

49%

33%

46%

52%

43%

Nordsjællands politikreds

Midt- og Vestsjællands

politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Sydsjællands og Lolland-

Falsters politikreds

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Syd- og Sønderjyllands

politikreds

10-14 år, anden alvorlig kriminalitet

15-17-år, anden alvorlig kriminalitet

N = 1.900

10-14 år, personfarlig kriminalitet

15-17 år, personfarlig kriminalitet

Fordelingen af sagerne efter typen af kriminalitet, sagen er henvist på baggrund af, samt efter

barnets/den unges alder, varierer på tværs af politikredse. Sammenlignet med de resterende

politikredse, er andelen af sager vedrørende 15-17-årige størst i Nordsjællands politikreds,

Nordjyllands politikreds, samt Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor mellem 63 pct. og 65

pct. af sagerne vedrører denne aldersgruppe. I kontrast hertil er andelen mindst i Københavns

Screening og henvisning

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

Midt- og Vestjyllands

politikreds

Fyns politikreds

Københavns Vestegns

poltikreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

politikreds, hvor 46 pct. af sagerne vedrører 15-17-årige.

Betragtes i stedet kriminalitetsty-

pen, er andelen af sagerne henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet størst i Østjyl-

lands politikreds med 19 pct. og Nordjyllands politikreds med 18 pct., mens dette er tilfældet

for fire pct. af sagerne i Sydøstjyllands politikreds, som derved har den mindste andel sager

henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

En årsag til disse variationer mellem politikredsene kan være et forskelligartet kriminalitets-

billede. En anden årsag kan være en uensartet praksis, eksempelvis med hensyn til, hvilke

typer af sager der registreres af politiet på en måde, således at det indgår i screeningsværktø-

jet, og hvordan sagerne vurderes af screeningsmedarbejderne i forhold til blandt andet risi-

koen for recidiv og tilfælde af ubetydelig vold.

Som tidligere beskrevet er der en del af de sager, som indledningsvist indgår i screenings-

værktøjet, der af forskellige årsager og i forskellige faser i sagsprocessen frasorteres inden

en endelig henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. figur 3. Det er således vigtigt at

bemærke, at ovenstående opgørelse udelukkende omfatter de sager, der ender med at blive

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder også dem, der afvises af nævnet.

At dette summerer til 47 pct. i figur 6, skyldes afrunding af decimaltal.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

11.1

Fristoverholdelse

Fristoverholdelse i sager vedrørende 10-14-årige

Ifølge ungdomskriminalitetslovens § 11 skal politiet snarest muligt henvise børn og unge i

alderen 10-14 år, der opfylder betingelserne i ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 2, til be-

handling i Ungdomskriminalitetsnævnet. I praksis er der fastsat en tidsfrist på ti dage, fra at

en 10-14-årig mistænkes, til sagen henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Af nedenstå-

ende tabel 10 fremgår andelen af de sager, der har været behandlet i Ungdomskriminalitets-

nævnet, hvor fristen fra mistanke

til at det besluttes, at sagen skal henvises til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, er blevet overholdt. Af tabellen fremgår ligeledes omfanget af fristover-

skridelsen i de sager, hvor fristen ikke er overholdt. Tabellen er desuden inddelt i perioder.

Tabel 10

Fristoverholdelse (fra mistanke til henvisning) for sager vedrørende 10-14-årige, fordelt efter periode. Data er opdateret 27.

juli 2021.

Fristoverholdelse

Andel sager behandlet

inden for fristen

Andel sager behandlet mel-

lem 1 og 7 dage efter fristen

Andel sager behandlet mel-

lem 8 dage efter og 4 uger

efter fristen

Andel sager behandlet se-

nere end 4 uger efter fristen

I alt

Antal sager (N)

1. halvår 2019

94 %

2. halvår 2019

93 %

1. halvår 2020

96 %

2. halvår 2020

92 %

1. kvartal 2021

96 %

100 %

174

100 %

236

100 %

254

100 %

224

100 %

115

Af tabel 10 fremgår, at mellem 92 pct. og 96 pct. – og dermed langt størstedelen af alle sa-

gerne – er blevet screenet og henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet inden for tidsfristen.

”Mistanke” defineres som datoen, hvorpå en 10-14-årig registreres som mistænkt for lovovertrædel-

sen.

Inddelingen i perioder er foretaget ud fra, hvornår screeningen af sagen er afsluttet, hvilket vil sige

datoen, hvorpå det besluttes, at sagen henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

11.1.1

Typiske årsager til fristoverskridelse i sager om 10-14-årige

Størstedelen af screeningsmedarbejderne vurderer, at der i hovedparten af sagerne ikke er

vanskeligheder ved at overholde tidsfristen. I interviewene med screeningsmedarbejderne

nævnes dog særligt to typer af tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at overholde tidsfristen.

Det ene angår tilfælde, hvor sagen ikke er færdigefterforsket, når barnet/den unge registreres

som mistænkt. Der nævnes eksempler på, at der kan udestå efterforskningsskridt i form af

vidneafhøringer, aflæsning af mobildata, gennemsyn af videoovervågning, brandundersø-

gelse og afklaring af erstatningsforhold i forbindelse med hærværk.

En af screeningsmed-

arbejderne ytrer følgende vedrørende sager, der ikke kan nå at blive færdigefterforsket inden

for de ti dage:

Efterforskerne forsøger at nå det, så godt de kan, men der er også en enighed

om, at hvis de ikke når det, så når de det ikke. Så venter vi med at henvise

sagen, til den er færdigefterforsket. Vi sender ikke nogen sager af sted til

Ungdomskriminalitetsnævnet, uden vi er sikre på mistankegrundlaget.

På tværs af de forskellige politikredse er der blandt screeningsmedarbejderne en forskellig-

artet opfattelse af, i hvilken grad der er mulighed for at overskride fristen i bestemte sager.

Dette kommer også til udtryk i forhold til den anden type af sager, hvor det vurderes vanske-

ligt at overholde tidsfristen. Det drejer sig om sager, hvor en 10-14-årig og en 15-17-årig er

mistænkt/sigtet i samme sag, og hvor det vurderes, at personerne har haft en ensartet rolle i

hændelsen. For sagen vedrørende den 10-14-årige gælder tidsfristen på ti dage fra mistanke

til henvisning, mens der for sagen vedrørende den 15-17-årige er en tidsfrist på 30 dage, fra

sigtelse til sagen sendes fra anklagemyndigheden til retten. En af screeningsmedarbejderne

peger på følgende problematik i disse sager:

Vi har oplevet nogle gange, at vi for den 10-14-årige har vurderet, at krimi-

nalitetsgrundlaget er opfyldt her, så vi har henvist sagen, fordi det skal gå så

stærkt med den aldersgruppe. Men så kommer den 15-17-årige til anklage-

myndigheden, og de laver tiltalefrafald. Det betyder, at vi så har trukket sa-

gen tilbage fra nævnet for den 10-14-årige, selvom de måske har nået at ind-

kalde til et nævnsmøde.

I nogle kredse nævnes en praksis i disse typer af sager, hvor screeningsmedarbejderne venter

på anklagemyndighedens behandling af sagen vedrørende den 15-17-årige, således at det er

vished om, at der rejses tiltale i sagen vedrørende den 15-17-årige, inden den 10-14-årige

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Erstatningsforholdet har betydning for, hvorvidt en sag kan afgøres med bødestraf eller fængselsstraf

og har således også betydning for, om en sag vedrørende anden alvorlig kriminalitet opfylder betingel-

serne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

11.2

Fristoverholdelse i sager vedrørende 15-17-årige (fast-track)

For straffesager vedrørende 15-17-årige, der er i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet,

gælder en særlig hurtig sagsbehandling kaldet fast-track procedure. Fast-track proceduren er ind-

rettet således, at det for politiet og anklagemyndigheden er målsætningen, at det samlede tids-

forbrug, fra sigtelsen til sagen sendes i retten, ikke bør overstige 30 dage, dog 60 dage i

voldtægtssager. Skal der foretages en mentalundersøgelse af den sigtede, er målsætningen

fire måneder. For domstolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsat til 37 dage.

11.2.1

Fristoverholdelse ved politi og anklagemyndighed

Af nedenstående tabel 11 fremgår andelen af de sager, der har været behandlet i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, hvor fristen – fra sigtelse

til at sagen sendes i retten

– er overholdt.

Af tabellen fremgår ligeledes omfanget af fristoverskridelsen i de sager, hvor fristen ikke er

overholdt. Tabellen er desuden inddelt i perioder.

Som beskrevet i afsnit 2.6, er data til brug for denne opgørelse indhentet ved Rigsadvokaten.

Data er trukket i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) for sager

, hvor politiet har indstil-

let den unge til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, og hvor anklagemyndigheden har

fulgt indstillingen.

Jf. bemærkninger til Ungdomskriminalitetsloven.

”Sigtelse” defineres som sigtelsesdato.

”Sagen sendes i retten” defineres som tiltaledato.

Inddelingen i perioder er foretaget ud fra tidspunktet for tiltalerejsning.

Antallet af sager er her defineret som antal tiltaler. Sidstnævnte er af Rigsadvokaten opgjort efter an-

tal personer pr. journalnummer, der er blevet tiltalt. Inkluderet i opgørelsen er både hoved - og biforhold.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 11

Fristoverholdelse (fra sigtelse til at sagen sendes i retten) for sager vedrørende 15-17-årige, fordelt efter periode. Data er

opdateret 12. juni 2021.

Fristoverholdelse

Andel sager behandlet in-

den for fristen

Andel sager behandlet mel-

lem 1 og 7 dage efter fristen

Andel sager behandlet mel-

lem 8 dage efter og 4 uger

efter fristen

Andel sager behandlet se-

nere end 4 uger efter fristen

I alt

Antal sager (N)

1. halvår 2019

72 %

2. halvår 2019

69 %

1. halvår 2020

69 %

2. halvår 2020

70 %

1. kvartal 2021

39 %

14 %

11 %

100 %

472

16 %

100 %

963

18 %

100 %

1.168

19 %

100 %

1.525

52 %

100 %

911

Af tabel 11 fremgår, at i perioden fra 1. halvår 2019 til 2. halvår 2020 har mellem 69 pct. og

72 pct. af sagerne været behandlet inden for fristen, mens mellem 11 pct. og 19 pct. har været

behandlet senere end fire uger efter fristen. I 1. kvartal 2021 har fordelingen af sagerne ændret

sig, da 39 pct. af sagerne her er behandlet inden for fristen, mens 52 pct. af sagerne er be-

handlet senere end fire uger efter fristen.

11.2.2

Årsager til fristoverskridelse vedrørende 15-17-årige i politi og anklagemyndighed

Hvad angår sager om 15-17-årige, er der blandt de interviewede anklagere en opfattelse af,

at det – tilsvarende sager vedrørende 10-14-årige – ofte er komplekse sager, hvor det tager

lang tid at færdigefterforske sagen, som kan give vanskeligheder ved at overholde tidsfristen

på 30 dage. Eksempelvis sager hvor den unge er varetægtsfængslet. Derudover nævnes til-

fælde, hvor den unge skal mentalundersøges, da der opleves at være lang ventetid herpå.

Yderligere nævner nogle af anklagerne tilfælde af sager, hvor det forhold, der danner grund-

lag for henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, bliver samlet i et sagskompleks.

Differencen mellem antallet af sager i tabel 11 og antallet af sager i tabel 12 skal ses i lyset af tælle-

enhederne. I tabel 11 omfatter ’antal sager’ både hoved- og biforhold, mens ’antal sager’ i tabel 12 om-

fatter antal parter i et sagskompleks.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Et eksempel til illustration er, at en ung begår hærværk og sigtes herfor. Den begåede hær-

værk er af mindre omfang, og der er derfor ikke grundlag for en fængselsstraf, hvorfor ved-

kommende ikke opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. En

måned efter sigtelsen for hærværk, begår den unge vold, og vedkommende opfylder nu be-

tingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. På det tidspunkt er sagen vedrø-

rende sigtelsen for hærværk endnu ikke behandlet af anklagemyndigheden. Grundet rettighe-

der til at få sine sager behandlet samlet i retssystemet

, bliver hærværksforholdet og volds-

forholdet samlet i samme sag, og tidsfristen vedrørende sager til Ungdomskriminalitetsnæv-

net tæller fra den første sigtelse i sagskomplekset, der i eksemplet er hærværksforholdet. Det

betyder i praksis, at tidsfristen på 30 dage allerede er overskredet på det tidspunkt, hvor den

unge sigtes for voldsforholdet.

Nogle af screeningsmedarbejderne og anklagerne påpeger, at de i begyndelsen, efter opret-

telsen af Ungdomskriminalitetsnævnet, ikke var klar over denne anvendte målingsmetode til

beregning af tidsfristerne, hvorfor behandlingen af sagerne heller ikke blev tilrettelagt heref-

ter. Enkelte nævner, at målingsmetoden har givet et øget fokus på hurtig behandling af alle

sager vedrørende 15-17-årige i kredsen, uanset at den unge i udgangspunktet ikke opfylder

betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Som det ses af tabel 11 er andelen af sager, hvor fristen overholdes, noget lavere i 1. kvartal

2021 sammenlignet med de øvrige perioder. Denne udvikling skal ses i lyset af, at fristover-

holdelsen, fra sigtelse til at sagen sendes i retten i 2019 og 2020, var skrevet ind i politiets

interne målopfyldelsesplaner med et mål om fristoverholdelse i henholdsvis 75 pct. og 80

pct. af sagerne, mens målene vedrørende fristoverholdelse udgik af politiets målopfyldelses-

planer i 2021.

11.2.3

Fristoverholdelse ved domstolene

Af nedenstående tabel 12 fremgår andelen af de sager, der har været behandlet i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, hvor fristen for domstolene på 37 dage er overholdt ved byretterne. Af

tabellen fremgår ligeledes omfanget af fristoverskridelsen i de sager, hvor fristen ikke er

overholdt. Tabellen er desuden inddelt i perioder.

Som beskrevet i afsnit 2.7, er data til brug for denne opgørelse indhentet ved Domstolssty-

relsen og omfatter for nedenstående tabels vedkommende udelukkende de sager, som henvi-

ses til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Jf. retsplejelovens § 705, stk. 1.

Inddelingen i perioder er foretaget ud fra afgørelsesdatoen.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tabel 12

Fristoverholdelse (ved domstolene) for sager vedrørende 15-17-årige, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, fordelt

efter periode. Data er trukket 22. september 2021.

Fristoverholdelse

Andel sager behandlet in-

den for fristen

Andel sager behandlet mel-

lem 1 og 7 dage efter fristen

Andel sager behandlet mel-

lem 8 dage efter og 4 uger

efter fristen

Andel sager behandlet se-

nere end 4 uger efter fristen

I alt

Antal sager (N)

1. halvår 2019

81 %

2. halvår 2019

72 %

1. halvår 2020

53 %

2. halvår 2020

48 %

1. kvartal 2021

48 %

10 %

11 %

16 %

100 %

109

15 %

100 %

287

32 %

100 %

271

36 %

100 %

408

33 %

100 %

192

Af tabel 12 fremgår, at andelen af sager, der er behandlet inden for fristen, er faldet en del

siden 1. og 2. halvår 2019, hvor denne andel lå på henholdsvis 81 pct. og 72 pct., til de

efterfølgende perioder, hvor omtrent halvdelen af sagerne blev behandlet inden for fristen.

Modsat er andelen af sager, der har været behandlet senere end fire uger efter fristen, steget

i løbet af perioden fra fem pct. i 1. halvår 2019 til 15 pct. i 2. halvår 2019 og derefter til cirka

en tredjedel af sagerne i de efterfølgende perioder.

11.2.4

Årsager til fristoverskridelse vedrørende 15-17-årige ved domstolene

Af data, der danner grundlag for opgørelsen i tabel 12, fremgår ligeledes domstolenes regi-

strering af årsagen til fristoverskridelsen. En opgørelse af dette viser, at i knap en tredje del

af sagerne, hvori fristen overskrides, skyldes dette ”forsvarerens forhold”, mens henholdsvis

”rettens forhold” og ”andre forhold” er registreret som årsagen for fristoverskridelsen i hver

især cirka en femtedel af sagerne med fristoverskridelse. I lidt over en ottendedel af sagerne,

hvori fristerne overskrides, er ”udsættelse” registreret som årsagen hertil.

Differencen mellem antallet af sager i tabel 11 og antallet af sager i tabel 12 skal ses i lyset af tælle-

enhederne. I tabel 11 omfatter ’antal sager’ både hoved- og biforhold, mens ’antal sager’ i tabel 12 om-

fatter antal parter i et sagskompleks.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

11.3

Hurtig konsekvens

I aftaleteksten til Ungdomskriminalitetsreformen fremgår, at et af formålene med Ungdoms-

kriminalitetsnævnet er at sikre en hurtig konsekvens af børn/unges kriminelle handlinger.

Særligt vedrørende de 15-17-årige vurderer screeningsmedarbejderne, at der samlet set går

lang tid fra sigtelse til afholdelse af nævnsmøde, og flere oplever, at en del unge når at begå

ny kriminalitet i denne tidsperiode. Enkelte af de børn/unge, der er interviewet til brug for

delevalueringen vedrørende nævnsmødet, påpeger også, at de oplever at have ventet lang tid

på nævnsmødet.

En kontaktperson, der deltog i et af disse interviews, siger følgende:

Der er gået meget lang tid. Jeg kan godt forstå, at sager trækker ud, og jeg har

også svært ved at se, hvad man skal gøre anderledes, men det er lang tid for

børnene at gå og vente. Det er en svær periode.

I forbindelse med den manuelle sagsgennemgang er tiden fra gerningstidspunkt til afholdelse af

nævnsmødet undersøgt. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i datoangivelser i politiets

henvisningsdokumenter, hvad angår de 10-14-årige, og domsudskrifter hvad angår de 15-17-

årige. Det bemærkes, at et barn/en ung kan være henvist/dømt for flere lovovertrædelser, og at

det ikke her er muligt at afgøre, hvilken lovovertrædelse der har ledt til henvisningen til Ung-

domskriminalitetsnævnet. Derfor er opgørelsen foretaget fra gerningsdatoen for den seneste lov-

overtrædelse (som ikke er en færdselslovsovertrædelse), som barnet/den unge er henvist (10-14-

årige) eller dømt (15-17-årige) for, indtil datoen for nævnsmødet. Opgørelsen omfatter 41 sager

vedrørende 10-14-årige og 95 sager vedrørende 15-17-årige.

Opgørelsen viser, at der for de 10-14-årige i gennemsnit går 117 dage (knap fire måneder) fra

gerningsdatoen til datoen for nævnsmødet, med et minimum på 34 dage og et maksimum på 300

dage. Opdeles dette gennemsnit i intervaller, så det er muligt at få større indblik i, hvordan

sagerne fordeler sig tidsmæssigt, ses, at nævnsmødet bliver afholdt senest to måneder efter

gerningsdatoen i 15 pct. af sagerne (svarende til seks sager), mellem to og fire måneder efter

gerningsdatoen i 54 pct. af sagerne (svarende til 22 sager), mellem fire og seks måneder efter

gerningsdatoen i 20 pct. af sagerne (svarende til otte sager) og mere end seks måneder efter

gerningsdatoen i 12 pct. af sagerne (svarende til fem sager). I tre af de fem sager, hvor der er

gået mere end seks måneder fra gerningsdato til afholdelse af nævnsmødet, er der gået mindst ni

måneder. Fratrækkes de tre sager, hvor antallet af dage fra gerningsdatoen til datoen for nævns-

mødet er særligt høje (henholdsvis 275, 275 og 300 dage), placerer det gennemsnitlige antal dage

sig på 104.

Aftaletekst:

https://www.regeringen.dk/media/5475/aftaletekst-29-juni-2018.pdf

Se afsnit 2.1.2. i delevalueringen vedrørende nævnsmødet.

I seks sager har det ikke været muligt at identificere en gerningsdato, hvorfor opgørelsen udeluk-

kende omfatter de resterende 136 sager fra den manuelle sagsgennemgang.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

For de 15-17-årige er gennemsnittet fra gerningsdatoen til datoen for nævnsmødet 219 dage (godt

syv måneder), med et minimum på 60 dage og et maksimum på 608 dage. Opdeles dette gen-

nemsnit i intervaller, ses, at nævnsmødet bliver afholdt senest fire måneder efter gerningsdatoen

i 19 pct. af sagerne (svarende til 18 sager), mellem fire og seks måneder efter gerningsdatoen i

34 pct. af sagerne (svarende til 32 sager), mellem seks og otte måneder efter gerningsdatoen i 15

pct. af sagerne (svarende til 14 sager), mellem otte og ti måneder i 11 pct. af sagerne (svarende

til ti sager) og mere end ti måneder i 22 pct. af sagerne (svarende til 21 sager). I 16 af de 21

sager, hvor der er gået mere end ti måneder fra gerningsdato til afholdelse af nævnsmødet, er der

gået mere end et år. Fratrækkes de seks sager, hvor antallet af dage fra gerningsdatoen til datoen

for nævnsmødet er særligt høje (mellem 448 og 608 dage), placerer det gennemsnitlige antal

dage sig på 201.

For ovenstående opgørelser skal bemærkes, at der efter perioden med nedlukning grundet CO-

VID-19 har været en sagsophobning ved Ungdomskriminalitetsnævnet, som har påvirket sags-

behandlingstiden vedrørende afholdelse af nævnsmøder. Det skal desuden bemærkes, at pe-

rioden fra gerningsdato til afholdelse af nævnsmødet strækker sig over jul og nytår for sagerne

omfattet af ovenstående opgørelser. For sagerne vedrørende 15-17-årige skal særligt bemærkes,

at nogle af disse unge kan have modtaget en ubetinget frihedsstraf, som afsones inden afholdel-

sen af nævnsmødet, ligesom det også er muligt, at de kan have været varetægtsfængslet. Det har

ikke været muligt at opgøre, hvor mange af de 95 sager vedrørende 15-17-årige, der er omfattet

af ovenstående opgørelse, som har modtaget en ubetinget frihedsstraf, eller som har været vare-

tægtsfængslet. Af kapitel 5 fremgår dog, at af alle de 1.266 sager vedrørende 15-17-årige, der er

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2021, har retten

truffet afgørelse om delvis betinget eller ubetinget frihedsstraf i 168 sager (svarende til 13 pct.).

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Beskrivelser og vurderinger af sager,

der henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet

Følgende kapitel omhandler centrale aktørers beskrivelser og vurderinger af de typer af sager,

der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Kapitlet er baseret på interviews med scree-

ningsmedarbejdere, kommunale repræsentanter og nævnsmedlemmer (dommere, politian-

satte og kommunalt ansatte) samt på kommentarer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt

nævnsmedlemmer.

Disse aktører vil i det følgende samlet blive benævnt fagpersoner.

I den politiske aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet er oprettelsen af

Ungdomskriminalitetsnævnet beskrevet som et initiativ til at stoppe fødekæden til den hårde

kerne.

Der gives som eksempel, at børn fra 10-års alderen kan have så negativ og kriminel

adfærd, at de begår personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, eksempelvis voldelige over-

fald, voldtægt m.v. Det fremhæves desuden i aftaleteksten, at unge, der ender i den hårde

kerne, er kendetegnet ved, at de ofte har deres kriminelle debut tidligere end andre kriminelle

unge. Af ungdomskriminalitetsloven § 1 fremgår, at formålet med loven er at forebygge ung-

domskriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individu-

elle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og via en ungekriminal-

forsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Som det fremgår af indlednin-

gen til denne rapport, indbefatter det evalueringsprogram, Justitsministeriets Forskningskon-

tor har tilrettelagt, også en effektevaluering, som blandt andet vil omfatte analyser af recidivet

blandt de børn og unge, der har fået deres sag behandlet i ungdomskriminalitetsnævnet. Dette

kapitel angår fagpersoners vurdering af, om de typer af sager, der henvises til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, flugter med formålet om at forebygge ungdomskriminalitet, herunder at

stoppe fødekæden til den hårde kerne.

I spørgeskemaet har respondenterne i et kommentarfelt haft mulighed for at angive deres erfaringer

med de børn og unge, der i praksis henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet set i forhold til den politi-

ske hensigt om, at Ungdomskriminalitetsnævnet er et initiativ målrettet fødekæden til den hårde kerne.

104 nævnsmedlemmer har angivet en kommentar, herunder 30 dommere, 29 politiansatte og 45 kom-

munalt ansatte. Dette spørgsmål i spørgeskemaet var foranlediget af interview med nævnsmedlemmer

til brug for delevalueringen vedrørende nævnsmødet, hvor flere interviewpersoner – efter at være ble-

vet spurgt ind til, hvilke tilfælde af sager det (ikke) forekommer formålstjenligt at behandle i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet – omtalte, hvorvidt de henviste sager kunne anses som at angå fødekæden til den

hårde kerne.

Betegnelsen ”den hårde kerne” tolkes i det empiriske materiale som ”de mest kriminelle unge” eller

”den ene procent, der begår mest kriminalitet”.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

12.1

Beskrivelser af forskellige typer af sager, der henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet

Blandt fagpersonerne er der generelt en opfattelse af, at de børn og unge, der i praksis henvi-

ses til Ungdomskriminalitetsnævnet, er meget forskelligartede. I forbindelse med fagperso-

nernes beskrivelser kan der kategoriseres fem forskellige typer af børn og unge, som hyppigt

bliver fremhævet af fagpersonerne. Disse fem er opstillet i punktform nedenfor og gennemgås

herefter enkeltvis. Det bemærkes, at de fem typer af børn og unge er en analytisk konstruktion

med udgangspunkt i de karakteristika, der hyppigst fremhæves af fagpersoner fra forskellige

faggrupper i det empiriske materiale til beskrivelse af forskellige typer af sager, der i praksis

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden bemærkes det, at der ikke nødvendigvis

er tale om en udtømmende liste af forskellige typer af børn og unge, der henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet, samt at typerne og beskrivelserne heraf ikke nødvendigvis er gen-

sidigt udelukkende.

Kategorisering af fem typer af sager, der fremhæves af fagpersonerne:

Børn/unge med relation til kriminelle miljøer

Børn/unge i risiko for at begå yderligere kriminalitet

Institutionsanbragte børn/unge med gentagne henvisninger

Børn/unge med lav risiko for at begå yderligere kriminalitet

Børn/unge med svært nedsat psykisk funktionsevne

Det skal bemærkes, at de tre sidstnævnte typer vurderes at udgøre en mindre del af den sam-

lede gruppe af børn/unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

1. Børn/unge med relation til kriminelle miljøer

Børn og unge i denne gruppe af sager beskrives som værende en del af eller i periferien af

kriminelle miljøer og i stor risiko for en løbebane mod alvorlig kriminalitet, herunder bande-

kriminalitet eller anden organiseret kriminalitet. Der gives i det empiriske materiale eksem-

pler på børn/unge, der har søskende eller forældre, som også har begået kriminalitet. Der

lægges i fagpersonernes beskrivelser af de forskellige typer af børn og unge oft e vægt på

vurderingen af årsagerne bag den hændelse, der har ledt til henvisningen til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. For denne type af børn og unge pointeres hyppigt, at der er tale om tilsigtede

handlinger, der giver anerkendelse i det miljø, hvor barnet/den unge færdes, og som bidrager

til den kriminelle identitet, som barnet/den unge vurderes at efterstræbe.

2. Børn/unge i risiko for at begå yderligere kriminalitet

Beskrivelser af sager inden for denne type vedrører hyppigt børn/unge, som vurderes i risiko

for at begå yderligere kriminalitet, men som ikke vurderes i risiko for at blive en del af kri-

minelle grupperinger eller at indgå i anden organiseret kriminalitet. Der gives i det empiriske

materiale eksempler på børn/unge med lav selvkontrol, med sociale problemer og med mis-

brugsproblemer. Inden for denne type af børn og unge er der hyppigt beskrivelser af ressour-

cesvage familier. Årsagerne bag den hændelse, der har ledt til henvisningen til Ungdomskri-

minalitetsnævnet, beskrives blandt andet som værende temperamentsproblemer, der har ført

til voldshandlinger eller pengemangel i forbindelse med et stofmisbrug, der har ført til øko-

nomisk kriminalitet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

3. Institutionsanbragte børn/unge med gentagne henvisninger

Beskrivelser af sager inden for denne type af sager vedrører børn/unge, der i forvejen mod-

tager en omfattende social indsats og er anbragt på en institution forud for første henvisning

til Ungdomskriminalitetsnævnet. Der lægges i beskrivelserne af denne type af sager vægt på,

at der foretages gentagne henvisninger vedrørende de samme personer, fordi personernes ud-

adreagerende adfærd kan komme til udtryk gennem vold og trusler mod andre anbragte på

institutionen eller mod personalet, eksempelvis i forbindelse med magtanvendelser over for

barnet/den unge. Beskrivelser af denne type af sager angår således hyppigt børn/unge, der

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af straffelovens § 119 vedrørende vold

eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste.

Årsagerne bag den hændelse, der har

ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, beskrives som værende de samme som

årsagen til anbringelsen på den pågældende institution, eksempelvis adfærdsforstyrrelser. Der

lægges i beskrivelserne vægt på, barnets/den unges problematiske adfærd i vidt omfang i

forvejen adresseres på institutionen, eksempelvis gennem socialpædagogisk, psykologisk

og/eller psykiatrisk behandling.

4. Børn/unge med lav risiko for at begå yderligere kriminalitet

Beskrivelser af sager inden for denne type af sager vedrører børn/unge, som ikke tidligere er

kendt af politiet, og som vurderes at være i lav risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Børnene/de unge beskrives hyppigt som forholdsvis velfungerende i forhold til skoleforhold,

familieforhold og vennegruppe, og sagerne beskrives hyppigt som ”bagatelagtige” sager,

hvor barnet/den unge i et enkeltstående tilfælde er endt i en slagsmålslignende konflikt

eller

har afgivet trusler på sociale medier. Der er således typisk tale om sager, der henvises på

baggrund af straffelovens § 266 om trusler eller § 244 om simpel vold. Sagerne angår primært

personfarlig kriminalitet, da lignende tilfælde af sager vedrørende anden alvorlig kriminalitet

typisk frasorteres grundet recidivkriteriet, der gælder for denne kriminalitetstype. Der lægges

hyppigt vægt på, at barnet/den unge angrer, og at årsagen bag den hændelse, der har ledt til

henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, vurderes at være fuldskab eller frustration ved

uoverensstemmelser.

I december 2018 blev det som led i ungdomskriminalitetsreformen vedtaget, at lederen af en delvis

lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en

særligt sikret afdeling har pligt til at politianmelde personfarlig kriminalitet, der har fundet sted på inst itu-

tionen, jf. § 21a i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Der var ikke tidligere særlige regler

eller fælles procedurer for håndtering af personfarlig kriminalitet på sådanne institutioner, jf. bemærk-

ninger til Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge og lov om socialtilsyn:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201812L00085

Det bemærkes, at der her er tale om tilfælde, der ikke kan karakteriseres som ubetydelig vold, hvor der

kan gives tiltalefrafald. I Rigsadvokatmeddelelsen vedrørende behandling af sager mod unge lovovertræ-

dere er det angivet, at tiltalefrafald ikke skal anvendes, hvis flere gerningsmænd i forening har udøvet vold

mod én person, hvis forurettede har pådraget sig skader af betydning, f.eks. i form af flænger, tandskade

eller adskillige blodudtrædninger, eller hvis der er anvendt et våben eller lignende i forbindelse med volds-

handlingerne.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

5. Børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne

Beskrivelser af denne type sager vedrører børn og unge, der kan betegnes som havende svært

nedsat psykisk funktionsevne, eksempelvis psykotiske børn/unge eller børn/unge diagnosti-

ceret med infantil autisme eller mental retardering. Børnene/de unge beskrives hyppigt som

værende tilknyttet specialskoler, aflastnings- eller botilbud. Årsagen til den hændelse, der har

ledt til henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, vurderes hyppigt at være affekt eller

et symptom på den nedsatte psykiske funktionsevne og kan eksempelvis angå vold, trusler

eller seksualforbrydelser. Der lægges i beskrivelserne typisk vægt på, at børnene/de unge i

vidt omfang ikke vurderes at forstå konsekvenserne af deres handlinger. I delevalueringen

vedrørende nævnsmødet fremgår, at de børn/unge, der ifølge de interviewede vurderes at

have en nedsat psykisk funktionsevne, forekommer at være meget forskellige i forhold til,

hvordan og i hvilket omfang dette belaster den enkelte. I denne type af sager vedrørende

børn/unge med

svært

nedsat psykisk funktionsevne er der således tale om de børn/unge, der

er mest belastede af deres funktionsnedsættelse. De interviewede vurderer, at der antalsmæs-

sigt er få unge i denne kategori.

12.2

Vurdering af sager, der henvises til Ungdomskriminalitetsnæv-

net

For så vidt angår de beskrevne typer af sager vedrørende

børn/unge med relation til krimi-

nelle miljøer

samt

børn/unge i risiko for at begå yderligere kriminalitet,

er der blandt fagper-

sonerne i det empiriske materiale en generel opfattelse af, at disse sager kan siges at angå

fødekæden til den hårde kerne, samt at behandlingen af denne type sager i Ungdomskrimina-

litetsnævnet er formålstjenligt set i forhold til at forebygge ungdomskriminalitet. Denne op-

fattelse knytter sig til en vurdering af, at Ungdomskriminalitetsnævnet bidrager med noget

andet eller yderligere set i forhold til indsatsen over for målgruppen, før ungdomskriminali-

tetsloven trådte i kraft. Som det er beskrevet i kapitel 10 i delevalueringen vedrørende nævns-

mødet, er opfattelsen blandt fagpersonerne, at Ungdomskriminalitetsnævnet bidrager med

øget fokus på kriminalitetsperspektivet, bidrager med at sikre, at kommunerne iværksætter

de nødvendige indsatser, bidrager med i højere grad at forpligte barnet/den unge og/ eller

forældremyndighedsindehavere til at modtage forebyggende indsatser, samt at tilsynet ved

Ungekriminalforsorgen bidrager til at sikre efterlevelse af de afgørelser, der træffes i Ung-

domskriminalitetsnævnet.

For så vidt angår typen af sager vedrørende

børn/unge med lav risiko for at begå yderligere

kriminalitet,

er der i det empiriske materiale en generel vurdering af, at disse børn/unge ikke

kan betragtes som værende en del af fødekæden til den hårde kerne, og at der, ifølge fagper-

sonernes vurdering, er et proportionalitetsproblem mellem sagens behandling og den formo-

dede kriminalpræventive virkning heraf. Med baggrund i barnets/den unges forseelse og per-

sonlige forhold vurderes det af fagpersonerne ikke formålstjenligt, at sagen behandles i Ung-

domskriminalitetsnævnet, da de ressourcemæssige og personlige omkostninger forbundet

hermed vurderes at være for store set i forhold til den (vurderede) lave risiko for, at disse

børn/unge begår ny kriminalitet.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

I relation til denne type af sager udtrykker størstedelen af screeningsmedarbejderne samt

nogle af nævnsmedlemmerne og de kommunale repræsentanter et ønske om, at der i forbin-

delse med screeningen af sagerne vedrørende personfarlig kriminalitet var mulighed for at

foretage lignende individuelle vurderinger med hensyn til recidivrisiko, som der foretages i

sager vedrørende anden alvorlig kriminalitet. En af screeningsmedarbejderne ytrer følgende,

som eksemplificerer opfattelsen blandt de fleste screeningsmedarbejdere:

Jeg tror, vi ville kunne undgå at sende nogen ind i Ungdomskriminalitetsnævnet,

hvor alt tyder på, at det er et enkeltstående tilfælde, og hvor det, at man er blevet

afhørt af politiet eller har været i retten, kan være læring nok.

Det pointeres i relation hertil, at der kan være andre relevante, etablerede indsatser for disse børn

og unge, som kan træde i stedet for behandlingen af sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet, her-

under konfliktråd eller bekymringssamtale ved politiet.

For så vidt angår typen af sager vedrørende

institutionsanbragte børn/unge med gentagne

henvisninger

vurderes disse børn/unge af de interviewede fagpersoner at være en del af fø-

dekæden til den hårde kerne. Samtidig med dette, påpeger særligt de interviewede screenings-

medarbejdere, at det kan forekomme formålsløst, at samme personer gentagne gange henvises

til Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af vold eller trusler mod personale på institutionen

(straffelovens § 119). Flere nævnsmedlemmer påpeger, at det i såda nne genindbringelsessa-

ger kan være vanskeligt at træffe afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet, der kan supplere

den allerede omfattende sociale indsats, således at den kriminalpræventive indsats forbedres.

Genindbringelsessager belyses nærmere i en kommende delevaluering vedrørende udmønt-

ning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager til nævnet.

Hvad angår typen af sager vedrørende

børn/unge med svært nedsat psykisk funktionsevne

vurderingen i det empiriske materiale, at denne gruppe kan betra gtes som værende en del af

de børn og unge, som oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet er møntet på, idet de har

en kriminel adfærd, og at risikoen for gentagen kriminalitet er stor. Samtidig er der i det

empiriske materiale en opfattelse af, at disse sager ikke er formålstjenlige at behandle i Ung-

domskriminalitetsnævnet. Det skyldes blandt andet, at børnene/de unge ikke vurderes at være

kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i nævnsmødet kan være en

belastning for barnets/den unges mentale helbred. Det skyldes desuden en opfattelse af, at

børnene/de unge i vidt omfang i forvejen modtager omfattende social støtte efter servicelo-

ven, og at en afgørelse om forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn ved Ungekriminalfor-

sorgen vurderes at kunne forstyrre den allerede etablerede indsats. Et forbedringsforløb med

dertilhørende tilsyn vurderes således ikke at kunne forbedre den kriminalpræventive indsats.

Flere vurderer, at der omfangsmæssigt er tale om få sager, men anskuer det samtidig som et

stort problem, at sagerne ikke kan undtages fra behandling i nævnet. Dette anses særlig rele-

vant for den yngste målgruppe i tilfælde, hvor barnet/den unge ikke vurderes at have en al-

derssvarende udvikling og derfor reelt ikke vurderes at opfylde alderskriteriet. Blandt en del

af fagpersonerne i det empiriske materiale er der derfor et ønske om en mulighed for at kunne

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

undtage sådanne typer af sager for behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af

et individuelt skøn.

Det fremgik af delevalueringen vedrørende nævnsmødet, at der i godt en fjerdedel af sagerne,

som er behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, er truffet afgørelse om ikke at iværksætte

hverken et forbedringsforløb eller en straksreaktion. Blandt flere af fagpersonerne er der en

opfattelse af, at det i høj grad er tilfælde af sager vedrørende

institutionsanbragte børn/unge

med gentagne henvisninger, som i forvejen modtager en omfattende social indsats,

sager ved-

rørende

børn/unge med lav risiko for at begå yderligere kriminalitet

samt vedrørende

børn/unge med svært nedsat psykisk funktionsevne,

hvor der i Ungdomskriminalitetsnævnet

træffes afgørelse om hverken at igangsætte forbedringsforløb eller straksreaktion. Det skyl-

des, ifølge fagpersonerne, at der enten ikke vurderes at være et behov for at iværksætte tiltag

efter ungdomskriminalitetslovens §§ 12-14, eller at barnet/den unge i forvejen modtager om-

fattende social støtte gennem serviceloven, og at en afgørelse via ungdomskriminalitetsloven

med dertilhørende tilsyn af Ungekriminalforsorgen ikke vurderes hensigtsmæssig, jf. også

afsnit 8.2.4 i delevalueringen vedrørende nævnsmødet.

Det bemærkes, at det af delevalueringen vedrørende nævnsmødet (kapitel 10) fremgår, at

nogle fagpersoner vurderer, at nævnsmødet i sig selv vurderes at have en værdi, selvom der

træffes afgørelse om ikke at iværksætte et forbedringsforløb/straksreaktion. Dette både i for-

hold til, at nævnsmøderne over for børnene/de unge cementerer alvoren i situationen og sen-

der et signal om konsekvenser ved kriminelle handlinger, og i forhold til at dialogen på

nævnsmødet kan være værdifuld i sig selv.

12.3

Kriminalitetstruede børn/unge, der ikke henvises til Ungdomskri-

minalitetsnævnet

En del af de interviewede screeningsmedarbejdere og kommunale repræsentanter samt en-

kelte politiansatte nævnsmedlemmer påpeger desuden, at de har kendskab til en type af

børn/unge, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne, men som ikke opfylder

betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det bemærkes, at 15-17-årige med en foranstaltningsdom ikke samtidig kan få deres sag behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet. Det følger af, at behandlingen af en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet

forudsætter en fængselsstraf. Det bemærkes desuden, at barnet/den unge kan fritages fra selv at del-

tage på et nævnsmøde, eksempelvis grundet dennes nedsatte psykiske funktionsevne, jf. ungdomskri-

minalitetslovens § 38, stk. 3. Se mere herom i afsnit 7.5 i delevalueringen vedrørende ungefaglige un-

dersøgelser og indstillinger. I afsnit 7.10.1 i delevalueringen vedrørende nævnsmødet indgår beskrivel-

ser af hensyn til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne på nævnsmøder.

Se også afsnit 1.3 i Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning for 2020:

aarsberetning-2020.pdf

(ungdomskriminalitetsnaevnet.dk)

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Beskrivelserne af disse sager angår hyppigt børn/unge, der er mistænkt/sigtet for forhold ved-

rørende anden alvorlig kriminalitet, som ligger under grænsen for at kunne udløse en friheds-

straf. Der nævnes eksempler på salg af euforiserende stoffer

, besiddelse af kniv, hærværk

bedrageri og tyveri, og det påpeges desuden, der kan være tale om, at barnet/den unge er

mistænkt/sigtet for flere forskellige forhold. Der lægges i beskrivelserne hyppigt vægt på, at

barnet/den unge gentagne gange i politiets systemer er registreret som antr uffet med personer

fra kriminelle miljøer. En af de interviewede fra en kommune udtrykker følgende vedrørende

denne type af sager:

Vi har nogle sager om bandedrenge i vores team, som ikke er kommet i Ung-

domskriminalitetsnævnet. Vi troede, at det ville være de banderelaterede

unge, som ville komme i nævnet, men sådan er det faktisk ikke helt. Jeg tror

bare, at den type unge er blevet så dygtige efterhånden, at de bliver ved med

at kunne gå under radaren. Hvis de ikke er blevet taget i noget alvorligt, men

kun småting, som afgøres med bødestraf eller noget andet, så kommer de ikke

med, selvom de faktisk er en del af den hårde kerne af unge kriminelle.

Nogle af screeningsmedarbejderne påpeger, at disse typer af sager i flere tilfælde har været

vurderet i screeningsenheden ad flere omgange, men er blevet frasorteret grundet manglende

opfyldelse af kriminalitetskriteriet. Opfattelsen er, at barnet/den unge i mange tilfælde på et

senere tidspunkt ender med at blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, ford i vedkom-

mende mistænkes/sigtes for personfarlig kriminalitet. Flere udtrykker i den forbindelse en

frustration over ikke at have haft mulighed for at henvise barnet/den unge til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet forinden.

Besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse straffes som udgangspunkt med

frihedsstraf, men kan i enkelte tilfælde straffes med bøde i førstegangstilfælde, jf. Rigsadvokatmeddelelsen

vedrørende narkotika.

For hærværk nedlægges der som udgangspunkt ikke påstand om fængselsstraf, hvis skadens stør-

relsen er mindre end 15.000 kr., jf. Rigsadvokatmeddelelsen vedrørende strafpåstanden i sager om

overtrædelser af straffeloven.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

13.1

Bilag

Bilag 1

Af bilagsfigur 1 fremgår antallet af tilbagetrukne hovedsager fordelt efter politikreds.

Bilagsfigur 1.

Antal tilbagetrukne sager fordelt efter politikreds, januar 2019 til april 2021.

Nordsjællands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Sydsjællands og Lolland-Falsters

politikreds

N = 73

Af figuren fremgår, at antallet af tilbagetrukne sager er højest i Københavns politikreds og

Østjyllands politikreds, med 14 tilbagetrukne sager i begge, mens Fyns politikreds med alene

en tilbagetrukken sag har det laveste antal tilbagetrukne sager.

Det bemærkes, at det i nogle tilfælde afklares ved en forudgående telefonisk drøftelse mellem scree-

ningsmedarbejdere og Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, at en sag ikke er omfattet af nævnets

kompetence. Sådanne sager indgår ikke i opgørelsen.

Screening og henvisning

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Københavns Vestegns poltikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

Fyns politikreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Desuden bemærkes det, at der i 2019 blev tilbagetrukket 46 sager, mens der i 2020 blev

tilbagetrukket 19 sager. I perioden fra 1. januar til 30. april 2021 blev der i alt tilbagetrukket

otte sager.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

13.2

Bilag 2

Nedenstående figurer viser fordelingen af antallet af mistanker/sigteler, børnene/de unge, der

er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 til 30. april 2021, er

registreret med forud for deres afgørelsesdato i Ungdomskriminalitetsnævnet, samt hvor ger-

ningsalderen har været mindst 10 år. Hver figur viser denne fordeling for henholdsvis anden

alvorlig kriminalitet og personfarlig kriminalitet for et alderstrin. Alder er i disse figurer,

såvel som i resten af rapporten, defineret som barnets/den unges gerningsalder for den mis-

tanke/sigtelse, der førte til barnets/den unges første henvisning til Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Antallet af forudgående mistanker/sigtelser opgøres for perioden 1. januar 2012 til 30.

april 2021.

Det bemærkes, at N, forstået som antallet af personer i gruppen, er ganske lille for flere af

figurerne, og figurerne skal således tolkes i lyset heraf. Netop grundet et antal personer på

mindre end tre i gruppen af henholdsvis 10-årige og 11-årige, der er henvist på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet, viser bilagsfigur 2 og 3 udelukkende antallet af forudgående mist-

anker for personfarlig kriminalitet af diskretionshensyn.

Bilagsfigur 2.

Andel 10-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

93%

2-3

4-5

6-7

Personfarlig kriminalitet

8-9

10-11

12+

Personfarlig kriminalitet: N=14

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Bilagsfigur 3.

Andel 11-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2-3

4-5

6-7

Personfarlig kriminalitet

Personfarlig kriminalitet: N=40

58%

38%

8-9

10-11

12+

Bilagsfigur 4.

Andel 12-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2-3

21%

20%

4-5

0% 1%

6-7

0% 1%

10-11

20%

70%

60%

0% 0%

8-9

12+

Anden alvorlig kriminalitet

Anden alvorlig kriminalitet: N=5

Personfarlig kriminalitet: N=84

Personfarlig kriminalitet

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Bilagsfigur 5.

Andel 13-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2-3

4-5

6-7

8-9

Personfarlig kriminalitet

10-11

12+

Anden alvorlig kriminalitet

Anden alvorlig kriminalitet: N=13

Personfarlig kriminalitet: N=214

56%

23%

27%

8% 10%

15%

23%

Bilagsfigur 6.

Andel 14-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2-3

4-5

6-7

8-9

Personfarlig kriminalitet

10-11

12+

Anden alvorlig kriminalitet

Anden alvorlig kriminalitet: N=34

Personfarlig kriminalitet: N=433

41%

38%

32%

18%

12%12%

6% 6%

15%

3% 2%

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Bilagsfigur 7.

Andel 15-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2-3

4-5

6-7

8-9

Personfarlig kriminalitet

10-11

12+

Anden alvorlig kriminalitet

Anden alvorlig kriminalitet: N=30

Personfarlig kriminalitet: N=363

36%

26%

20%

13%

10%

15%

17%

7% 5%

27%

Bilagsfigur 8.

Andel 16-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2-3

4-5

6-7

8-9

Personfarlig kriminalitet

10-11

12+

Anden alvorlig kriminalitet

Anden alvorlig kriminalitet: N=58

Personfarlig kriminalitet: N=394

47%

32%

25%

12%

14%

12%

5% 6%

10%

13%

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Bilagsfigur 9.

Andel 17-årige henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet fordelt efter antal mistanker/sigtelser forud for afgørelsesdatoen fra

Ungdomskriminalitetsnævnet. Perioden angår 1. januar 2012 til 30. april 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2-3

4-5

6-7

8-9

Personfarlig kriminalitet

10-11

12+

Anden alvorlig kriminalitet

Anden alvorlig kriminalitet: N=31

Personfarlig kriminalitet: N=143

33%

22%

13%

13%15%

10%10%

13%

10%

35%

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

13.3

Bilag 3

Af bilagsfigur 10 fremgår antallet af 10-14-årige, som er mistænkt for personfarlig krimina-

litet i de forskellige politikredse.

Opgørelsen omfatter børn, der er registreret med en mistanke for en af de kriminalitetstyper,

der jævnfør bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven er defineret som personfarlig kri-

minalitet, hvor barnet er 10-14-år på gerningstidspunktet, samt hvor gerningsdatoen ligger i

perioden fra 1. januar 2019 til 1. februar 2021.

Bilagsfigur 10.

Fordeling af antal 10-14-årige, der er mistænkt for personfarlig kriminalitet, efter politikreds.

400

350

300

250

200

150

100

176

105

124

187

147

121

129

115

182

328

Nordsjællands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydsjællands og Lolland-Falsters

politikreds

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Københavns Vestegns politikreds

N = 1.712

Screening og henvisning

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

Fyns politikreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

13.4

Bilag 4

Nedenstående er en sammenfatning af de oplysninger, der indgår i politiets henvisningsska-

beloner for henholdsvis personfarlig og anden alvorlig kriminalitet samt 10-14-årige og 15-

17-årige. Den blå tekstfarve illustrerer, at disse oplysninger alene indgår i skabeloner om

henvisning vedrørende anden alvorlig kriminalitet, og den grønne tekstfarve illustrerer, at

disse oplysninger alene indgår i skabeloner om henvisning vedrørende personfarlig krimina-

litet.

Personlige oplysninger

Barnets/den unges navn:

Barnets/den unges Cpr.:

Barnets/den unges adresse:

Barnets/den unges tlf. nr.:

Navne/adressebeskyttelse:

Ansvarlig kommune:

Er barnet/den unge anbragt:

Eventuelt anbringelsessted:

Mors navn:

Mors adresse:

Mors tlf. nr:

Har mor forældremyndighed:

Fars navn:

Fars adresse:

Fars tlf. nr.:

Har far forældremyndighed:

Henvisning

Politiet har besluttet at henvise "[Navn's]" sag til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Henvisningen sker da "[Navn]" er mistænkt/sigtet for at have begået personfarlig kriminali-

tet.

Henvisningen sker på baggrund af politiets screening, hvor "[Navn]" vurderes at være i særlig

risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Resultatet af screeningen bygger på en konkret, individuel vurdering af den kriminalitet som

"[Navn]" er mistænkt/sigtet for at have begået, alvorligheden af denne samt identificerede

risikofaktorer.

Aktuel mistanke om kriminalitet

[Klik her og skriv]

Hvordan forholder barnet/den unge sig til mistanken/sigtelsen?

[Klik her og skriv]

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Tidligere mistanke om kriminalitet

[Klik her og skriv]

Andre mistænkte/sigtede:

[Klik her og skriv]

Skade på person eller genstand (herunder værdi):

[Klik her og skriv]

Forurettedes navn og alder:

[Klik her og skriv]

Vurdering

[Klik her og skriv]

Øvrige oplysninger til brug for sikkerhed omkring nævnsmøde

[Klik her og skriv]

Forebyggelsesenheden i "[politikreds]" har "[dato]" oversendt resultatet af screeningen til

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat/anklagemyndigheden i politikredsen.

Screening og henvisning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

13.5

Bilag 5

Af bilagsfigur 11 fremgår antallet af 15-17-årige, som er sigtet for personfarlig kriminalitet i

de forskellige politikredse.

Opgørelsen omfatter unge, der er registreret med en sigtelse for en a f de kriminalitetstyper,

der jævnfør bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven er defineret som personfarlig kri-

minalitet, hvor den unge er 15-17 år på gerningstidspunktet, samt hvor gerningsdatoen ligger

i perioden fra 1. januar 2019 til 1. februar 2021.

Bilagsfigur 11.

Fordeling af antal 15-17-årige, der er sigtet for personfarlig kriminalitet, efter politikreds.

800

700

600

500

400

300

200

100

304

421

396

330

267

333

268

420

380

393

683

Nordsjællands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydsjællands og Lolland-Falsters

politikreds

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Københavns Vestegns politikreds

N = 4.228

Screening og henvisning

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

Fyns politikreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Rapporterne Screening og henvisning - delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet samt Ungefaglige undersøgelser og indstillinger mv.

Screening og henvisning

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

Forfatter

Tine Fuglsang

Signe Bechmann Hansen

Dato

December 2021

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-66-2

Screening og henvisning