1. oktober 2021
Rammer for kommunale ordenskorps (jf. politiforlig 2020) - borger-input
Kære Karina Dehnhardt, Folketingets Retsudvalg,
Vi er en gruppe beboere på Islands Brygge - Bryggen for Alle og facebook-gruppen Nej tak til
Soundboks-støj - som kan forstå, at I er i gang med udmønte politiforliget og udarbejde et regelsæt
for fremtidige kommunale ordenskorps. Det er et arbejde vi følger med spænding, og hvor
rammesættet har stor betydning for vores trivsel og helbred.
Vi har levet med støj fra spontane gadefester i mere end ti år, og har endelig fået sat skilte op i juni
2021, så politiet kan håndhæve forbud mod forstærket musik fra hhv. kl. 20 (på hverdage) og 22 (i
weekender). Det har betydet, at vi fra juli i år endelig har kunne have vinduerne åbne og kunne lade
op i vores boliger, uden at være tvangsindlagte til at høre høj musik hele aftenen og natten. Det har
–
alene for Nærpolitiet på Amager
– krævet 28 ”tilsyn” i juli 2021. Dertil kommer hvad resten af
Københavns Politi har udført af patruljer i området. Det har de prioriteret, fordi vi beboere og lokale
politikere har været i medierne og gjort opmærksomme på problemet. Og det har de kunnet, fordi
der ikke var en bandekonflikt eller andet mere umiddelbart livstruende, politiet var nødt til at
prioritere her og nu.
Vores frygt som beboere er, at de ikke vil kunne blive ved med at lægge den samme indsats på de
tidspunkter, hvor der er brug for det. Og så skal vi igen have vores søvn forstyrret, og vores
mulighed for at lade op i hjemmet går fløjten. Vi har brug for både regler og håndhævelse
–
reglerne kan desværre ikke stå alene.
Sundhedsrisici forbundet med støj er stigende: ”Støj udgør sammen med luftforurening de største
miljømæssige sundhedsrisici” står der i Environmental Noise Guidelines
for the European Region,
WHO 2018: s. 21-22. Støj er ikke kun sundhedsskadelig i form af lydtryk, den er også skadelig målt
over tid. Jo længere tid, du er udsat for skadelig støj, jo større er påvirkningen på dit helbred.
Vi så netop i denne uge, at politikere havde udarbejdet et lovforslag for at nedsætte støj fra
motorcykler, hvor det bl.a. blev udtalt: ”Hvorfor skal man finde sig i bevidst støjforurening?”. Det
samme spørger vi beboere om: Hvorfor skal vi finde os i bevidst støjforurening fra hvem som helst,
der stiller sig op på et gadehjørne eller i en park, og spiller højt i timevis? Hvorfor er der
–
på trods
af Ordensbekendtgørelsens § 8, stk. 1 om musik til ulempe, ingen retssikkerhed for beboere? Og
selv når man HAR skilte og forbud mod forstærket musik efter OBK § 16, så afhænger freden af,
om politiet har tid til at håndhæve reglerne.
Vi kan forstå, at der findes en forvaltningsretlig grundsætning om, at alle borgere skal behandles
lige, og lige tilfælde behandles ens. Og vi ved, at eks. i Odense må man ikke spille musik efter kl.
19 alle dage, ligesom gademusikanter i København ikke må spille efter kl. 17 i weekender, de må
ikke spille højere end 60 db, og de skal desuden flytte sig mindst 100 meter hver time. Så reglerne
nationalt er ikke ens, og selv i København bliver borgerne ikke behandlet ens
–
en soundboks-ejer
kan spille ”ubegrænset”, men vurderes en person at være ”gademusikant”, gælder der andre regler.
Vi har ikke kunne få nogen fornuftige eller rimelige forklaringer på, hvorfor det er sådan - eller
hvordan man kan se på en person om vedkommende eks. er gademusikant.
1