Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 109
Offentligt
2506380_0001.png
Fra:
Jytte Jakobsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. december 2021 12:37
Til:
Mads Fallesen <[email protected]>; Tina Grønlund <[email protected]>
Emne:
Automatisk nummerpladegenkendelse og rationel af- og tilmelding af køretøjer
Kære Mads og Tina
Tak fordi I vil rundsende vores høringssvar om automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) til
Skatteudvalget. Til jeres orientering har vi også sendt det til Skatteminister Morten Bødskov. Jeg vil bede jer
om at vedlægge forklaringen herunder:
Det er koblingen mellem muligheden for kontrol af bilister via automatisk nummerpladegenkendelse
(ANPG) med muligheden for midlertidig afmelding af køretøjer, som gør, at vi igen fremsætter ønsket om
rationel af- og tilmelding af køretøjer.
Det er flere år siden, Danmarks Frie AutoCampere fremsatte et forslag herom til den daværende
skatteminister, Karsten Lauritzen, og knap 2 år siden vi støttede AutoCamperRådets (ACR´s) forslag, da de
havde foretræde for Skatteudvalget om dette emne.
Siden er der sket markante ændringer af autocamperes afgifter og også i Politiets muligheder for udnyttelse
af Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), som vi netop nu indgiver et høringssvar til. Disse
muligheder hænger nøje sammen med muligheden for at gennemføre vores ønske om en større fleksibilitet
ift. af- og tilmelding af nummerplader udført af bilistgen selv og føre kontrol hermed.
Vores høringssvar om ANPG belyser disse muligheder og økonomiske betragtninger herom.
Da Skatteudvalget tidligere har været forelagt dette ønske, sender vi vores vurderinger til jer, idet vi håber,
at I vil kunne støtte op om vores ønske.
Venlig hilsen
Jytte Jakobsen
Juraansvarlig
Tlf. 20 67 30 67
[email protected]
https://www.dfac.dk/
Danmarks Frie AutoCampere
CVR: 37157430