REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Justitsministeren

Dato:

Dok.:

20. december 2021

2220593

Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 2/2021

om politiets patruljering og overvågningskameraer

Jeg har ved brev af 19. oktober 2021 modtaget Rigsrevisionens beretning

nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer med Statsre-

visorernes bemærkninger.

Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet om en redegørelse for, hvilke

overvejelser og foranstaltninger beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk.

2, i lov om revisionen af statens regnskaber.

1. Indledende bemærkninger

Det fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen, at Statsre-

visorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret, at

politiets patruljering har været mere målrettet kriminalitetsmønstret. Under-

søgelsen viser, at politiet i gennemsnit i 28 pct. af tiden har patruljeret i om-

råder, hvor kriminalitetsniveauet ikke lagde op til det.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at politiet ikke har

udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer på en måde, der

sikrer størst mulig effekt på utryghedsskabende gadekriminalitet. Undersø-

gelsen viser, at en mere optimal opsætning af overvågningskameraer kunne

have dækket ca. 140 pct. flere anmeldelser.

Statsrevisorerne finder, at ovenstående er i strid med de intentioner, Folke-

tinget havde, da flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi 2016-2019 blev indgået, og da bevillingerne til overvågningskameraer

blev givet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at jeg har taget Rigsrevisionens beret-

ning og Statsrevisorernes bemærkninger hertil alvorligt og under nøje over-

vejelse. Politiets patruljering og anvendelse af overvågningskameraer udgør

en meget vigtig del af politiets værktøjer som led i den tryghedsskabende

indsats.

Det har fra første færd været afgørende for regeringen at styrke trygheden i

samfundet og at få politiet tættere på borgerne. Derfor har regeringen også

investeret massivt i at styrke politiets muligheder for overvågning, og med

den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi har

regeringen bl.a. sikret flere beredskabspatruljer og oprettet 20 nye nærpoli-

tistationer fordelt rundt om i hele landet.

Som jeg dog også har tilkendegivet i forbindelse med afgivelsen af hørings-

svar til beretningen, er Justitsministeriet og Rigspolitiet på en række afgø-

rende punkter uenige i grundlaget for Rigsrevisionens undersøgelse af poli-

tiets patruljering og opsætning af overvågningskameraer og i de konklusio-

ner, som er baseret på dette grundlag.

I forhold til såvel opsætning af overvågningskameraer som politiets patrul-

jering afspejler beretningen ikke fyldestgørende politiets indsats for at leve

op til de mål, der er blevet fastsat i en række politiske aftaler, herunder i

flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019

vedrørende politiets beredskab, i finanslovsaftalerne for 2018 og 2019 samt

i Trygheds- og Sikkerhedspakken vedrørende bl.a. øget brug af tv-overvåg-

ning. Justitsministeriet og Rigspolitiet har løbende under forberedelsen af

beretningen tilkendegivet disse afgørende forbehold over for Rigsrevisio-

nen.

Undersøgelsens resultat bør desuden ses i sammenhæng med de politiske

ønsker og tiltag, der er fastsat i flerårsftaleperioden 2016-2019. Det gælder

både i forhold til den lokale kriminalitetsbekæmpende og forebyggende po-

litiindsats og den tryghedsskabende indsats.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de overvejelser, som Rigsrevi-

sionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning

til.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

2. Patruljering

2.1.

Rigsrevisionen finder, at politiets patruljering er ineffektiv, da politiets

patruljering ikke følger den model om ”målrettet patruljering”, som Rigsre-

visionen har opstillet i forbindelse med udarbejdelsen af revisionsberetnin-

gen.

Rigsrevisionens model indebærer, at politiets samlede patruljering skal fo-

regå ved at fordele patruljebilernes tid proportionalt med anmeldelsernes

fordeling i politikredsen. Mange anmeldelser i en større by skal således føre

til meget patruljeringstid, mens ingen anmeldelser i et yderområde skal føre

til ingen patruljering. Rigsrevisionen mener således, at politiet ikke indfrier

potentialet for at bruge patruljebilerne bedst muligt, da politiet i 28 pct. af

patruljeringstiden har patruljeret i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke

gav anledning til patruljering.

Hertil kan bemærkes, at det er politiets opgave at målrette politiets patrulje-

ring i forhold til det løbende kriminalitetsmønster og andre forhold af be-

tydning for politiets kriminalitetsbekæmpende, forebyggende og trygheds-

skabende opgaveløsning i samfundet.

Efter Rigspolitiets vurdering ville den model, som Rigsrevisionen har op-

stillet, betyde, at politiet ikke kan varetage det samlede hensyn til respons-

tider, tryghed, kriminalitetsforebyggelse og efterforskning, som er politiets

kerneopgave.

Det er således afgørende, at politiets patruljering tilgodeser beredskabets

samlede

opgaveløsning. Det er politiets førsteprioritet at have korte respon-

stider ved udrykninger, og dernæst skal politiets ressourcer anvendes balan-

ceret i forhold til beredskabets øvrige opgaver, herunder til at udføre tryg-

hedsskabende patruljering. Politiet har ikke et ensidigt fokus på at sigte så

mange som muligt, da politiet i mindst lige så høj grad skal være tilgænge-

lige for borgerne, forebygge, være synlige og tryghedsskabende.

Hensynet til korte responstider – også i tyndt befolkede områder – og hen-

synet til tryghedsskabende patruljering indebærer, at politiet ikke nødven-

digvis patruljerer mest de steder, hvor der er mange anmeldelser om krimi-

nalitet. Det samme gør sig gældende i forhold til efterretningsbaseret patrul-

jering. Eksempelvis kan et knivstikkeri mellem personer i bandemiljøet

være udtryk for en spirende bandekonflikt og give anledning til et patrulje-

oplæg, hvor der i en periode patruljeres massivt i et eller flere områder,

selvom anmeldelsesgrundlaget kun udgøres af én sag om kvalificeret vold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

Politikredsenes disponering af beredskabets patruljer baserer sig på en hel-

hed af data, herunder lokalstrategiske analyser, lokale temaanalyser og det

aktuelle efterretningsbillede. Den politifaglige vurdering af anmeldelsesbil-

ledet sammenholdt med en prioritering af beredskabets samlede opgavepor-

tefølje er afgørende for vagtcentralernes disponering af patruljer. Eksempel-

vis prioriteres anmeldelser af personfarlig kriminalitet som udgangspunkt

højere end andre anmeldelser.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at beretningen på dette punkt ikke

tager højde for, at politiets beredskab skal løse en række vigtige opgaver på

samme tid, herunder sikre kort responstid og tryghedsskabende patruljering.

2.2.

Rigsrevisionen konkluderer endvidere i beretningen, at politiet ikke har

haft en tilfredsstillende styring for at opnå ”målrettet patruljering”. Rigsre-

visionen anfører endvidere, at politiet ikke har udarbejdet en strategi eller

opsat mål for mere analysebaseret patruljering. Statsrevisorerne peger i den

forbindelse på, at politiet har potentiale for en mere effektiv ressourcestyring

ved at opstille mål for sin patruljering, og Statsrevisorerne anbefaler i den

forbindelse, at politiet i overensstemmelse med flerårsaftalen for politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2016-2019 arbejder mere med analyseba-

seret patruljering.

Rigspolitiet har hertil bemærket, at politiet som led i gennemførelsen af fler-

årsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019 har

gennemført en række beredskabsanalyser i 2017. Som led i politikredsenes

styring af patruljeindsatsen har analyserne ført til oprettelse af patruljezoner

i 6 af de 12 politikredse. Rigspolitiet har endvidere anført, at politiet arbejder

med at optimere beredskabets indsats gennem politiets driftsstyringsprojekt.

Rigspolitiet har endvidere udarbejdet en vejledning til politikredsenes ar-

bejde med analysebaseret patruljering i 2018, som kan være med til at styrke

kvaliteten af kredsenes patruljeoplæg. Rigspolitiet har tillige udviklet et it-

værktøj (SmartSpot), der kan give politikredsene et hurtigt kriminali-

tetsoverblik og et it-værktøj (POLRESS-opgaver) til at styre de opgaver, der

skal løses i løbet af en vagt. Disse redskaber er efter en pilottest stillet til

rådighed for samtlige politikredse i 2019.

Rigsrevisionens konklusioner giver således ikke efter min opfattelse et ret-

visende eller dækkende billede af den indsats, der fra politiets side er ydet

for at optimere den samlede anvendelse af beredskabet, herunder ved hjælp

af politiets driftsstyringsprojekt og projekt om analysebaseret patruljering.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

3. Overvågningskameraer

3.1.

Det fremgår af beretningen, at Rigsrevisionens undersøgelse peger på,

at politiet har ikke udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskame-

raer, som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsska-

bende gadekriminalitet. Rigsrevisionens analyse viser, at en mere optimal

opsætning af overvågningskameraer kunne have dækket ca. 140 pct. flere

anmeldelser. Politiet kunne således – ifølge Rigsrevisionens undersøgelse –

have opnået mellem 660 og 1.920 flere sigtelser på et år, hvis overvågnings-

kameraerne var blevet opsat på steder med mest gadekriminalitet.

Rigsrevisionen henviser i den forbindelse til, at det fremgår af finanslovsaf-

talen for 2018, at kameraer skulle opsættes på ”lokationer,

hvor der jævnligt

er episoder med vold og uro”

(Finanslovsaftalen for 2018, s. 26), og Rigs-

revisionen vurderer således politiets indsats ud fra, om kameraerne er pla-

ceret dér, hvor der er flest anmeldelser om gadekriminalitet.

Hertil kan bemærkes, at det imidlertid også fremgår af finanslovsaftalen for

2018, at aftaleparterne var enige om ”at

øge brugen af videoovervågning i

områder, hvor der er behov for en særlig tryghedsskabende indsats. Der

afsættes en pulje til politiet til indkøb og efterfølgende drift og vedligehold

af ca. 100 videokameraer på ca. 50 lokationer, hvor der erfaringsmæssigt

jævnligt opstår episoder med vold og uro.”

(Finanslovsaftalen for 2018, s.

26).

Efter min opfattelse burde Rigsrevisionens undersøgelse af politiets indsats

således have taget højde for det forhold, at også kameraernes tryghedsska-

bende effekt var en central del af de politisk fastsatte formål i Finanslovsaf-

talen for 2018 for opsætningen af overvågningskameraerne. Alene at vur-

dere indsatsen ud fra statistisk materiale om, hvor der indgives anmeldelser,

giver efter min opfattelse et misvisende billede af indsatsen.

Politiets anvendelse af overvågningskameraer indgår som et vigtigt redskab

i politiets kriminalitetsbekæmpende indsats sammen med politiets indsats

for at skabe tryghed i samfundet. Med andre ord er formålet med politiets

anvendelse af overvågningskameraer ikke udelukkende at generere sigtel-

ser, men også at skabe tryghed for borgerne.

Rigspolitiet har ved placeringen af kameraer fra pulje 1 (finanslovsaftalerne

for 2018 og 2019) hovedsageligt haft fokus på den tryghedsskabende ind-

sats. Udvælgelsen af lokationer er sket på baggrund af politikredsenes vur-

deringer, som har været drøftet i regi af kredsrådene, der består af politidi-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

rektøren og samtlige borgmestre i politikredsen. Det er ledelsen i den en-

kelte politikreds, som på baggrund af det samlede situationsbillede vurderer,

hvordan opsætningen af kameraerne bedst muligt understøtter den trygheds-

skabende indsats.

Med hensyn til placering af de 300 kameraer fra pulje 2 er målet at ”opsætte

300 yderligere kameraer med henblik på både at forebygge og efterforske

kriminalitet.”

(Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum, 2019, s. 6).

Efter min opfattelse kan politiets opsætning af overvågningskameraer ikke

alene vurderes ud fra, om kameraerne er placeret, hvor der er mest gadekri-

minalitet. Som nævnt ovenfor er kameraerne et vigtigt værktøj mod utryg-

hed, og netop derfor opsættes kameraerne også på steder som led i den sær-

lige tryghedsskabende indsats. Denne indsats er en væsentlig del af det po-

litisk fastsatte mål i forbindelse med de bevilgede midler til placeringen og

opsætningen af kameraerne. Dette afspejles ikke i undersøgelsen, og kon-

klusionerne bliver derved ikke retvisende.

3.2.

Statsrevisorerne har endvidere påpeget, at politiet også har potentiale

for i højere grad at målrette opsætningen af fremtidige overvågningskame-

raer, hvis politiet tilvejebringer og benytter viden om effekten af kamera-

erne.

Jeg har noteret mig resultatet af Rigsrevisionens effektanalyse, der viser, at

overvågningskameraerne har en efterforskningsmæssig effekt. Ifølge Rigs-

revisionen har de opsatte kameraer ført til en stigning på 7-19 procentpoint

i antallet af anmeldelser, som fører til sigtelser. De opsatte kameraer har

således ført til mellem 271 og 789 flere sigtelser på et år. Analysen viser

desuden, at kameraerne har ført til flere sigtelser for våben, narkotika, vold

og uorden.

Jeg er enig med Statsrevisorerne i, at det er relevant, at politiet ved opsæt-

ning af yderligere overvågningskameraer i efterforskningsøjemed tager

højde for den viden, der foreligger om kameraernes effekt, herunder hvilke

typer af kriminalitet kameraerne har en effekt på. Rigspolitiet har således

også oplyst, at politiet vil inddrage denne viden i forbindelse med eventuelle

fremtidige beslutninger om opsætning af overvågningskameraer i efter-

forskningsøjemed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer, fra justitsministeren

4. Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis vil jeg gerne igen understrege, at jeg har noteret mig Rigsre-

visionens og Statsrevisorernes kritik af politiets indsats, og det er naturligvis

en kritik, som jeg har taget alvorligt og overvejet nøje. Det er dog også vig-

tigt for mig at understrege, at der er mange hensyn at tage, når man plan-

lægger og prioriterer politiets ressourcer.

Det er sammenfattende min opfattelse, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke

giver et retvisende billede af politiets indsats. Det skyldes først og fremmest,

at politiets indsats ikke kan undersøges og anskues ud fra enkelte parametre,

men bør tage højde for politiets mange og forskelligartede opgaver.

Det er samtidig min vurdering, at politiet håndterer opgaven med henholds-

vis at opsætte overvågningskameraer og at tilrettelægge og gennemføre pa-

truljering på tilfredsstillende vis, bl.a. henset til politiets samlede opgave-

løsning og hensigten bag de politiske aftaler.

En kopi af dette brev er samtidig fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup