Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
17. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 784
Vil ministeren fremsende et notat, der redegør for den påtænkte klapning af havneslam
fra den planlagte udvidelse af Århus Havn, og besvare følgende spørgsmål?
• Kan ministeren bekræfte, at det er teknisk muligt at vertikaldræne for at stabilisere hav-
bunden i forbindelse med havneudvidelsen, og at der derfor findes tekniske alternativer til
at klappe havneslam fra den planlagte udvidelse?
• Hvad kan ministeren oplyse om erfaringerne med vertikaldræning i forbindelse med
inddragelse af havbund til byggeri eller havn i Danmark og udlandet siden 1990 jf. artiklen
”Pres vand ud af svampen”, Ingeniøren, om et projekt på Aalborg Østhavn, hvor typen
Mebra Drain første gang anvendtes i Danmark? Hvordan vil ministeren sikre, at relevante
myndigheder altid vurderer dette alternativ til klapning af blødbundsmaterialer?
• Er ministeren enig i, at alle alternativer til klapning skal undersøges til bunds før miljø-
styrelsen kan give en klapningstilladelse?
• Mener ministeren, at det er realistisk at flytte 450 tons kvælstof fra havbunden i projek-
tområdet ved Århus Havn til klappladsen med et tab på bare 250 kg og at de resterende
449,75 tons forbliver biologisk utilgængelig for tid og evighed i det klappede havneslam?
• Hvilken dansk og udenlandsk dokumentation understøtter, f.eks. i form af konkrete
målinger og monitering over tid, at dumpet blødbund konsolideres næsten 100 pct. i
klapområder, og kan det dokumenteres videnskabeligt, at indholdet af næringsstoffer,
metaller og miljøgifte forbliver biologisk utilgængeligt efter at være dumpet, henset også
til gentagen påvirkning fra trafik, herunder hurtigfærger?
• Hvilke supplerende krav til dumpning af havbundsmaterialer i gamle marine råstofområ-
der bør stilles, før der kan være tale om et egentligt genopretningsprojekt til fordel for
natur, biodiversitet og fiskeri m.m.? Kan blødbund med f.eks. 10 pct. organisk indhold
konsolideres i sugehuller m.v. uden at anvende specialfartøjer og –teknik, og hvilken
erfaringer er der hermed?
• Finder ministeren, at konsekvenserne for marine pattedyr er vurderet tilfredsstillende i
den miljøkonsekvensrapport, der netop har været i høring? Og finder ministeren dermed,
at påvirkningen af sæler og marsvin kan vurderes fuldstændigt med det eksisterende
vidensgrundlag eller er der behov for en konsekvensvurdering jf. habitatdirektivet for at
udelukke negative følger for pattedyrene, herunder for ændringer i udbredelsen af deres
fødegrundlag?
• Kan det dokumenteres udenfor enhver tvivl - og vil det være en politisk forudsætning for
havneudvidelsen - at det ikke vil blive nødvendigt at anvende undtagelsesbestemmelser
eller dispensationsmuligheder i Vandrammedirektivet, Havstrategidirektivet, Natura 2000
direktiverne eller evt. andre relevante miljødirektiver, og vil det derfor kunne garanteres
utvetydigt at miljødirektiverne vil blive respekteret i fuld udstrækning?
1/2