Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
10. januar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 403
Vil ministeren kommentere på artiklen ”Ny AU-rapport bygger på anonyme eksperter men
anbefaler alligevel store græssende dyr som fremtidens naturplejere” af Kjeld Hansen
bragt i mediet gylle.dk den 8. januar 2022, herunder kommentere på den rejste alvorlige
kritik af, at der ved udarbejdelsen af forskningsrapporten om rewilding ved hjælp af store
græssende dyr, “Udvikling af en dansk naturindikator”, der udkom i september 2021, som
videnskabelig rapport nr. 460 fra DCE ved Aarhus Universitet, er anvendt håndplukkede
anonyme eksperter, og at der angiveligt mangler rådata-lager i tilknytning til rapporten?
Mener ministeren, at denne fremgangsmåde gør det muligt for andre forskere at efterprø-
ve rapportens påstande og konklusioner?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorent-
zen (V).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1