MOF, Alm.del - 2021-22 - Spørgsmål 305: MFU spm. om kommentar til indlæg fra professor Carsten Rahbeks om rewilding, som blev afholdt på mødet den 7. december 2020 i Vildtforvaltningsrådet, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Spørgsmål 305
Offentligt

VILDTFORVALTNINGSRÅDET

Vild natur og biodiversitet

J.nr. 2020 - 21202

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet mandag den 7. december 2020 kl.

10.00-14.30, Hotel Comwell H. C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense.

(Fysisk fremmøde for Rådet og Skype for ministeriet, DCE og talere)

Fra Vildtforvaltningsrådet deltog:

Jan Eriksen

Henrik Bertelsen

Frederik Lüttichau

Egon Østergaard

Birgitte Heje Larsen

Flemming Torp

Peter A. Busck

Claus Lind Christensen

Ella Maria Bisschop-Larsen

(Formand)

Landbrug og Fødevarer (Næstformand)

Landbrug og Fødevarer

Dansk Ornitologisk Forening

Dyrenes Beskyttelse

Friluftsrådet

Dansk Skovforening

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Deltog ved punkt 4:

Jesper Moeslund, DCE

Deltog ved punkt 6:

Formand for underudvalget om vildtreservater Christian Hjort

Deltog ved punkt 7:

Professor Carsten Rahbek, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Spørgsmål 305: MFU spm. om kommentar til indlæg fra professor Carsten Rahbeks om rewilding, som blev afholdt på mødet den 7. december 2020 i Vildtforvaltningsrådet, til miljøministeren

Fra Aarhus Universitet deltog:

Aksel Bo Madsen

Fra Miljøstyrelsen deltog:

Kontorchef Jens Skovager Østergaard

Funktionsleder Camilla Uldal

Fra Miljøministeriet deltog:

Kontorchef Charlotte Brøndum (ved punkt 1)

Teamleder Mette Rask Jensen

Sagsbehandler Lasse Zöga Diederichsen

Studentermedhjælper Mette Føns

1. Godkendelse af dagsorden

Bilag

2020-04-01

Dagsordenen blev godkendt med ønske om drøftelse af vilde mink og fælder til mårhund under

punkt 12, Eventuelt.

Charlotte Brøndum

præsenterede den nye organisering i Miljøministeriet, herunder det nye

kontor, Vild Natur og Biodiversitet, hvor sekretariatet for Vildtforvaltningsrådet (VFR) er

placeret, og hun udtrykte en forventning om et fortsat godt samarbejde med VFR. CB orienterede

herefter om, at der på finansloven er blevet afsat 888 mio. kr. til etablering af 15

naturnationalparker og udpegning af 75.000 hektar urørt skov. Desuden er der enighed om at

etablere et biodiversitetsråd, udarbejde en strategi for truede arter, foretage en lovgennemgang på

natur- og biodiversitetsområdet, samt afsætte 10 mio. kr. til indsatser på havet. Den nærmere

udmøntning skal dog aftales mellem aftaleparterne.

2. Ulveforvaltning – ulvegruppe

2020-04-02

2020-04-03

Ramme:

Jan Eriksen

kunne berette, at arbejdet i ulvegruppen fortsætter med at mindre grupper har

ansvaret for de forskellige punkter i planen, og at det forventes, at der vil være et tekstudkast

klar inden den 15. december 2020 til kommentering i hele gruppen. JE gav udtryk for, at en

presset tidsfrist ikke må gå forud for et solidt fagligt arbejde. Den 8. januar er der møde om de

grundlæggende planmål vedr. ulveforvaltning.

Peter A. Busck

spurgte, hvor mange ulve der befinder sig i Danmark, samt hvor de formodes at

være.

Jan Eriksen

svarede, at ulvegruppen har fået oplyst af Miljøstyrelsen, at der er 10-11 ulve med

ca. ligelig kønsfordeling, at minimum én tæve har fundet en mage, og at der er tegn på dannelse af

kobler to måske tre steder. Derudover er ulvene i Danmark solitære.

Frederik Lüttichau

roste formanden for, at tage møder med grupper, der ellers vil føle sig

fortabte og føle usikkerhed ved udsættelse af revisionen af forvaltningsplanen for ulv.

3. Arbejdet i jagttidsgruppen 2022

2020-04-04

Ramme:

Henrik Bertelsen

fremlagde jagttidsgruppens udkast til revideret princippapir for

fastsættelse af jagttider og appellerede til at organisationerne sørger for at cleare mellem

repræsentaterne i VFR og jagttidsgruppen. HB orienterede videre, at der arbejdes på at

planlægge arbejdet for vildtskadegruppen.

Følgende forslag til rettelser i princippapiret har særlig opmærksomhed i den videre drøftelse i

VFR:

a) Formulering af sætningen ”det bør tilstræbes, at jagten ikke i væsentlig grad bidrager til at

holde bestanden under naturens bæreevne (bærekapacitet), med mindre det er

målsætningen.”, herunder om det skal hedde bæreevne eller bærekapacitet.

b) Hvordan skal de forskellige rødlister bruges til fastsættelse af jagttiderne., herunder

sætningen: ”Hvordan er arterne listet på den globale, den nationale, - og i fagligt relevante

tilfælde, - den europæiske rødliste?”

Ad a):

Claus Lind Christensen

spurgte, om sætningen er som den blev aftalt på det sidste møde og

mente, at sætningen bør fjernes, da den synes overflødig, grundet at jagtloven allerede inkluderer

sådanne hensyn. Claus påpegede dertil, at sætningen taler om målsætninger, men at den ikke skal

kunne tolkes sådan, at jagt ikke må påvirke bestande på nogen som helst måde. Målsætningerne

på en række arter kan være tvetydige, og at det kan være med til at skabe usikkerhed på, hvad der

må jages, og hvad der ikke må jages.

Henrik Bertelsen

bekræftede, at sætningen er som det blev aftalt på sidste møde.

Frederik Lüttichau

bemærkede, at sætningen bør formuleres med en vis rundhed og ikke for

firkantet.

Ella Maria Bisschop-Larsen

foreslog, at der i princippapiret skulle være en note, der

præciserer sætningen vedr. målsætninger.

Egon Østergaard

mente ikke, at sætningen er problematisk.

Jan Eriksen

mente, at ”bæreevne” var passende at bruge, og tilføjede, at det ikke er muligt at

lave den samme grundige gennemgang for alle arter i DCE’s vurdering af det biologiske grundlag.

Ad b):

Ella Maria Bisschop-Larsen

mente, at mellemsætningen ”og i fagligt relevante tilfælde” bør

tages ud, da den er med til at skabe forvirring og uklarhed.

Henrik Bertelsen

pointerede, at den europæiske rødliste er anderledes, og at det for hver

enkelt art skal besluttes, hvilken rødliste der er relevant.

Claus Lind Christensen

bakkede op om, at det er vigtigt og afbalanceret at fastholde

sætningen, da den danske og den globale rødliste som udgangspunkt altid vil være nødvendige i

forhold til bestemmelser af jagttider, mens den europæiske rødliste vil være sekundær.

Flemming Torp

ønskede at fremhæve, at det er vigtigt, at Miljøstyrelsens fortolkning af,

hvordan rødlisterne kan anvendes, fremgår af princippapiret i noten. Rødlisterne bør fungere

som tjekliste i forhold til bestemmelser af jagttider, og de vil derfor altid være relevante.

Jens Skovager Østergaard

forklarede, at den globale rødliste dækker den globale bestand af

en given art, mens den danske rødliste dækker den danske bestand, og den europæiske rødliste

dækker den europæiske bestand. Derfor kan der være forskellige definitioner af arters tilstand

mellem rødlisterne. JSØ tilføjede, at arter på den danske rødliste godt kan have stabile bestande

på globalt plan, og omvendt. VFR skal fx tage stilling til om rådets mening er, at rødlisten skal

bruges som tjekliste til at finde ud af, om der skulle være jagttid eller ej på særlige arter.

Peter A. Busck

påpegede, at hvis den omtalte mellemsætning skal fjernes, da skal politikken

også laves om.

Henrik Bertelsen

foreslog, at formuleringen sendes tilbage til jagttidsgruppen for at få afklaret,

hvorfor den europæiske rødliste er behandlet anderledes end de andre i princippapiret.

Jan Eriksen

konkluderede, at jagttidsgruppen skulle genbesøge de to sætninger samt noten.

Desuden aftalte VFR, at ”ad spm 8” skal rettes til ”ad spm 10” til sidst i princippapiret.

4. Rødlisten

Ramme:

Jesper Erenskjold Moeslund fra DCE fortalte VFR om, hvordan rødlister kan benyttes til at

danne et hurtigt overblik over, hvilke arter der er truede og i hvor høj grad. Arter kan været

truede af forskellige årsager, hvilket kan betyde, at en rødlistning ikke altid betyder at arten

skal forvaltes. Eksempelvis har vandrefalk meget store territorier, dvs. at der i Danmark ikke er

plads til mange par af ynglende vandrefalk. Arten bliver derfor rødlistet, men vi behøver ikke

nødvendigvis at forvalte den af den grund (men der kan godt være andre grunde til forvaltning

af vandrefalk). Der kan også være arter der er livskraftige, men bør forvaltes. Altså er rødlister

komplicerede at lave og arbejde ud fra og kræver ofte en faglig efterbehandling rettet mod det

formål, man ønsker at bruge dem til. Rødlister stiller forskellige kriterier op for som alle har til

formål at belyse, hvor truet en art er, og for at rødliste en art holdes data om denne op imod

disse rødlistekriteriet. Til den danske rødliste anvendes International Union for Conservation’s

(IUCN) rødlistekriterier.

A-kriterier handler om tilbagegang i bestande. Man ser på, hvad årsagerne til

tilbagegangen er, hvordan tilbagegangen har udviklet sig indtil nu, samt hvordan den

nuværende og fremtidige tilbagegang er. Man kan estimere tilbagegangen vha. fx direkte

målinger og udredninger. På baggrund af kriteriet opdeles arter i kritisk truet, truet, sårbar

og næsten truet.

B-kriterier handler om geografisk udbredelse. Man ser på, hvordan arters udbredelsesareal

og forekomstareal er, samt om der er tale om en stærk fragmentering, vedvarende

tilbagegang i udbredelse og kvaliteten af habitaterne. Dertil estimerer man, hvorvidt der er

tale om ekstreme fluktuationer i udbredelse eller forekomst af arten. Udbredelses- og

forekomstarealer er skarpt defineret af IUCN. På baggrund af B kriterierne kan man igen

bestemme, hvilken rødlistekategori en art skal henføres til.

C kriterier handler om meget små bestande kombineret med tilbagegang i antallet af

individer som kan få afkom (såkaldt modne individer). Afhængig af hvor lille en arts

bestand er, og hvor stor tilbagegangen er, afgøres hvilken rødlistekategori en art skal

henføres til.

Jesper nævnte til slut D og E kriterierne, som ikke fylder lige så meget som de foregående tre

kriterier i bestemmelserne af arters rødlistekategori på rødlister.

Eksempler fra Danmarks rødliste:

Spidsand, der findes både en rødlistevurdering af artens ynglebestand og af dens

trækbestande. Eksemplet omfatter kun ynglebestanden. Spidsands ynglebestand er truet og

rødlistet efter D-kriteriet. Der er under 250 modne individer i Danmark, derfor er den truet

på den danske rødliste. Tilbagegangen er over 30 % over en længere (10 år) periode, og det

udløser kategorien ’truet’.

Ræv, vurderet til næsten truet, den er gået fra livskraftig. Ræv blev vurderet efter A4 kriteriet,

pågående tilbagegang foregået i fortiden og vurderet forventelig i fremtiden. Med en

estimeret tilbagegang på mere end 10% er ræv klassificeret som ’næsten truet’ på den danske

rødliste.

Claus Lind Christensen

takkede for Jespers indlæg og bemærkede, at Dansk Ornitologisk

Forening er kilde til data og spurgte til kvalitetssikring af de indsendte data. Hertil svarede

Jesper Erenskjold Moeslund,

at den faglige vurdering af arterne foretages af DCE ud fra disse

data og i samarbejde med konsulenter uden for DCE. Hertil er der en faglig

kommenteringsperiode, hvor eksterne eksperter kan komme med kommentarer til udkastet til

vurderingerne. Disse kommentarer bliver stillet til rådighed for dem, der til sidst skal

kvalitetssikre vurderingen af den givne arts status. Jesper pointerede, at DCE bestræber sig på,

altid at sikre at få så meget data med som muligt.

Claus Lind Christensen

gav udtryk for, at den faglige kommenteringsperiode skal

tydeliggøres, da Danmarks Jægerforbund ikke føler sig inddraget i processen angående vurdering

af arters status.

Jesper Erenskjold Moeslund

svarede, at DCE vil stræbe efter fremover, at få

sendt direkte invitation ud til alle relevante faggrupper vedr. statusvurderinger af arter.

Claus Lind Christensen

stillede spørgsmål til vurderingen af danske trækfugle og påpegede, at

den europæiske liste kan risikere at karambulerer med trækfugle bestanden, og at man derfor kan

stille spørgsmål til nødvendigheden af vurderinger af trækfugle på dansk niveau.

Jesper

Erenskjold Moeslund

forklarede, at IUCN opfordrer til at alle lande laver

trækfuglevurderinger. En trækfuglevurdering for et givet land, fx Danmark, vil kun omfatte den

bestand der besøger landet, hvilket ikke nødvendigvis er hele den europæiske bestand. Derfor vil

vurderingen på den europæiske rødliste ikke nødvendigvis stemme overens med den danske i

disse tilfælde. Det er klart at hvis det er samme bestand der er vurderet på den danske rødliste og

den europæiske, så bør der være overensstemmelse mellem de to vurderinger. I en vurdering af

en trækfuglebestand tager man både højde for nationale og ekstra-nationale forhold, fordi arten

kan trues både af faktorer i Danmark og uden for landets grænser.

Frederik Lüttichau

spurgte ind til brugen af rødlister på spidsand, når man ved, at der er en

stor bestand i Rusland, som overvintrer i Egypten.

Jesper Erenskjold Moeslund

bemærkede

hertil, at det netop er derfor, at der er behov for en faglig vurdering af den enkelte art, og at man

ikke nødvendigvis skal undgå jagt på rødlistede arter. Ofte er de jagtbare arter som fx ræv, rådyr,

de fleste ænder, gæs, mm. ikke begrænsede af få og dårlige levesteder i Danmark; det er de fleste

andre arter på rødlisten, og det er væsentligt at inddrage i en vurdering af om der kan være jagt

eller ej. Hvis arter lynhurtigt vil komme sig, hvis man letter jagttrykket, er det tegn på, at det ikke

er levestederne der begrænser arten, og så er situationen en anden, end hvis en art også er presset

af dårlige og få levesteder.

Egon Østergaard

bemærkede, at Dansk Ornitologisk Forening spiller en central rolle i

bestandsvurderingerne, da organisationen har det bedste datagrundlag for fugle i Danmark.

Andre er meget velkomne til at bidrage med data.

Birgitte Heje Larsen

spurgte til et udsagn om, at Danmarks Jægerforbund mente, at jægere

godt kan skyde vildt i Danmark, hvis man ikke skyder arten i andre lande.

Claus Lind Christensen

svarede, at nogle arter er truede i Danmark og ikke på globalt plan,

mens det er omvendt for andre arter. CLC pointerede, at det er vigtigt at inkludere en flyway-

betragtning, og at de internationale rødlister ikke er afgørende for fastsættelse af jagttiden.

Dermed argumenterede CLC, at arter der ikke jages i andre lande godt kan jages i Danmark.

Ella Maria Bisschop-Larsen

bemærkede, at debatten handler om, hvilket grundlag, der skal

have indflydelse på, om vildt er jagtbart eller ej, og hertil bidrager jægerne med data om

vildtudbytte tilsvarende DOF-basen.

Aksel Bo Madsen

bekræftede, at vurdering af ynglebestande er lavet af DCE, men at Dansk

Ornitologisk Forening har lavet meget af forarbejdet angående indsamling af data. Han

pointerede, at principperne for rødlisterne er fastlagt af IUCN. ABM understregede, at DCE vil

tilstræbe at grundlaget for, hvordan rødlistevurderingen er fremkommet angives tydeligt. Han

gav eksempel på spidsand, som er vurderet forskelligt for den ynglende bestand og den trækkende

bestand, og for ræv er nedgangen i bestanden formentlig begrundet af hvalpesyge.

Jan Eriksen

takkede Jesper Moeslund for oplægget og konkluderede, at indberetning af data til

brug i rødlistearbejdet og de efterfølgende vurderinger er centralt, og at organisationerne kan

bidrage væsentlig til dette arbejde.

5. Forvaltningsplan for skarv

2020-04-05

Ramme:

Camilla Uldal orientere om arbejdet i skarvarbejdsgruppen ud fra den udsendte synopsis for en

opdateret forvaltningsplan.

Den nuværende forvaltningsplan for skarv er fra 2016. Skarvarbejdsgruppen har drøftet

forskellige mulige tiltag som baggrund for en opdatering af forvaltningsplanen. Camilla

fortalte, at Miljøstyrelsen arbejder med et format, der skal munde ud i en kortere plan med flere

bilag. Planen forventes, at blive mere dynamisk, så det er muligt løbende at justere indsatserne,

når nye erfaringer kommer ind. Planen bliver desuden mere balanceret, så der både bliver

beskrevet udfordringer med skarv, men også steder hvor arten skal beskyttes.

I skarvarbejdsgruppen sidder Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening, Danmarks

Fiskeriforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Fritidsfiskerforbund, Foreningen for Skånsomt

Kystfiskeri.

Jan Eriksen

hilste den adaptive tilgang velkommen og tilføjede, at dette indebærer, at der skal

være en diskussion af målsætningen for planen, så der både bliver strategiske og operationelle

mål. Dertil bemærkede Jan, at der er sket en biologisk set stor forandring af skarvbestanden i

Danmark, måske grundet den øgede tilstedeværelse af havørn, som Dansk Ornitologisk Forening

har beskrevet i deres nyhedsbrev.

Ella Maria Bisschop-Larsen

ønskede, at VFR har mulighed for at kommentere på

skarvforvaltningsplanen, når den foreligger. Det er vigtigt at skarv kun bekæmpes med særlig

indsats, hvor den gør skade, og at der er områder, hvor skarven lades i fred, hvor den ikke gør

skade. Dertil bemærkede Ella Maria, at DN finder det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng

mellem regulering og effekten, og at det ikke ses i dag.

Frederik Lüttichau

spurgte til kriterierne for, hvornår forvaltningsplanen vil blive ændret

løbende, og hvem der afgør, om der skal ske ændringer.

Camilla Uldal

svarede, at Miljøstyrelsen løbende undersøger hvilke tiltag, der virker, og drøfter

erfaringerne med skarvarbejdsgruppen, hvorefter Vildtforvaltningsrådet kan høres.

Frederik Lüttichau

spurgte, om man passer bedre på skarven i vildtreservaterne.

Camilla Uldal

svarede, at hvis der er jagtforbud i vildtreservaterne, kan erhvervsfiskere og

bierhvervsfiskere få reguleringstilladelse i tilknytning til fiskeredskaber og fra eget fiskefartøj.

Egon Østergaard

udtrykte bekymring for, at bekæmpelsen af skarv synes at blive intensiveret

og nærmer sig en regulær jagttid på skarv, hvorfor der bør fokuseres på dokumentation af skarvs

skadevirkning.

Jan Eriksen

bemærkede, at der i en adaptiv forvaltningsplan skal være et solidt datagrundlag,

og at der derfor er brug for effektiv overvågning i forvaltningen.

Birgitte Heje Larsen

udtrykte enighed med Egon og nævnte, at planerne tidligere har haft

fokus på hensyn til natur, så blev hensynet til erhvervsfiskeriet øget, og nu har lystfiskeriet fået

større prioritet. BHL påpegede, at fiskeriet ikke burde veje lige så tungt i den nye

forvaltningsplan.

Flemming Torp

bakkede op om den adaptive tilgang og bemærkede, at det er vigtigt at formålet

med planen også er at bevare skarv i den danske natur. FT tilføjede, at der mangler operationelle

mål og virkemidler i oplægget til planen.

Frederik Lüttichau

spurgte til, hvordan man forestiller sig, at en adaptiv forvaltningsplan kan

rejse lokale problemstillinger.

Camilla Uldal

svarede, at den lokale enhed af Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering,

hvis der er behov.

Claus Lind Christensen

bakkede op om den adaptive del, men savner også operationelle mål,

for ikke at devaluere begrebet. CLC spurgte, om baggrunden for den højere prioritering af

tællinger af skarv frem for edderfugl, der ellers er fredet.

Peter A. Busck

bemærkede, at der ikke er lodsejerorganisationer repræsenteret i

skarvarbejdsgruppen, og gav udtryk for bekymring, da der er skove og jorde, der tager stor skade

af skarv.

2020-04-07a

2020-04-07b

2020-04-07c

6. Status fra underudvalg om vildtreservater

Ramme:

Christian Hjorth, formand for vildtreservatudvalget, gav en status for arbejdet i udvalget.

Strategien for vildtreservater er især et ønske om at beskytte alle arter af terner, lysbuget

knortegås og gråsæl samt fældende dykænder. En undersøgelse af forstyrrelser fra sejlads gav

anledning til, at Miljøstyrelsen ønskede at genbesøge 16 reservater, hvorfor VFR nedsatte dette

udvalg. Første møde i vildtreservatudvalget var i 2013, og der har været 14 møder på syv år.

Udvalget har arbejdet effektivt, men har haft svære vilkår, da området ikke har fået prioriteret

ressourcer i Miljøstyrelsen. Alt i alt har udvalget færdigbearbejdet otte reservater, det seneste i

2019. Styrelsen har vurderet, at i nogle reservater er der alligevel ikke behov for at justere

vildtreservatbekendtgørelsen, da evt. problemer kan løses administrativt ved bedre skiltning

eller afskærmning. Det er i 2017/18 blevet besluttet, at alle reservater skal gennemgås. Den

vedlagte oversigt giver en status på fremdriften for de resterende reservater, hvoraf nogle (bl.a.

Vadehavet) endnu ikke er færdigbehandlet af styrelsen, og for andre reservater, mangler der

stadig undersøgelser.

Nogle bekendtgørelser er udstedt i 40’erne, hvilket betyder, at det er en god ide at revurdere, om

reservater skal nedlægges eller revideres. Slutteligt kunne Christian Hjort meddele, at der altså

er en del hængepartier for vildtreservatudvalget, og at der stadig er 71 reservater, der skal

gennemgås.

Jens Skovager Østergaard

kvitterede for, at vildtreservatgruppen har arbejdet meget

engageret og erkendte, at arbejdet har taget længere tid end håbet, men tilføjede, at

Miljøstyrelsen har fået ny bemanding, som kan være med til at fremskynde processen. JSØ

bemærkede, at det for Vadehavet er tale om et meget stort vildtreservat med en lang række

problemstillinger og relaterede komplikation, eksempelvis vedr. fiskeribestemmelser.

Ella Maria Bisschop-Larsen

takkede for gennemgangen af status og spurgte til, hvorvidt der

går en høringen fra Miljøstyrelsen ud til offentligheden inden bekendtgørelse tilknyttet

vildtreservater. Dertil spurgte hun indtil arbejdsplanen for 2021.

Christian Hjorth

svarede, at der ved hvert eneste reservat tidligere lavedes en brugergruppe.

Nogle oprindelige brugergrupper er stadig aktive, og hver gang der kommer et reservat i spil,

kommer der en invitation ud fra vildtreservatgruppen til brugerne. Brugerne repræsenteres ofte

af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, og

lignende foreninger. Når der har været brugergruppemøder laves et bekendtgørelsesudkast, som

sendes i offentlig høring.

Ella Maria Bisschop-Larsen

påpegede, at der er lokale brugere, der ikke føler sig inddraget,

eksempelvis ved det Sydfynske Øhav.

Christian Hjorth

svarede, at reservatgruppen ikke har

noget med selve kontakten til brugerne at gøre, men at foreningerne kan komme med forslag og

ønsker til vildtreservaterne. CH tilføjede, at vildtreservatudvalget snarest ville lægge en plan for

2021 og forventede, at udvalget når at få et bekendtgørelsesudkast klar til Maribosøerne, og at der

skal være afklaring på de 11 reservater, Styrelsen evt. ønsker at nedlægge. Reservatudvalget har

allerede i april 2018 givet sin anbefaling/indstilling vedr. evt. nedlæggelse til hvert af de 11

reservater.

CH gav dertil udtryk for, at vildtreservatudvalget ønsker at holde mere end to årlige møder og

gerne tager på besigtigelse af reservater og interesseområder, så de kan se resultaterne og sætte

yderligere skub i processerne.

Flemming Torp

spurgte til, hvem der stiller forslag om nye reservater.

Christian Hjorth

svarede, at det kan være lokale foreninger, som er indblandet i udpegning nye reservater. Han

kunne fortælle, at der på baggrund af undersøgelser af sejladsaktiviteterne i bugten - foretaget af

DCE er lagt op til, at dele af Sejerøbugten evt. skal være et nyt vildtreservat, men at der ellers mest

har været tale om revidering af eksisterende reservater.

Frederik Lüttichau

pointerede, at repræsentanter fra organisationerne i reservatgruppen må

orientere sit eget bagland og andre relevante organisationer, så de bidrager effektivt til arbejdet.

Formanden bør lægge pres på Miljøstyrelsen for at fremme arbejdet.

Jan Eriksen

opfordrede VFR’s medlemmer til at få deres respektive bagland til at bidrage til et

mere effektivt revisionsarbejde, men den lokale enhed i Naturstyrelsen bør være omhyggelige

med at indkalde de rigtige organisationer til brugergrupperne ud over indkaldelse af

hovedorganisationerne.

Egon Østergaard

bakkede op om, at der bliver sendt signal fra VFR om, at accelerere sagerne

vedr. vildtreservaterne og spurgte, hvad grundlaget er for at give reservaterne 1. og 2. prioriteter i

oversigten.

Christian Hjorth

svarede, at prioriteringen besluttes af Miljøstyrelsen med

grundlag i, hvad der på aktuelt haster mest.

Ella Maria Bisschop-Larsen

pointerede, at de komplicerede og langtrukne forløb risikerer at

mindske fremdrift og engagement hos de nedsatte frivillige i brugergrupperne. EMBL bakkede

derfor op om at VFR presser på for en mere strømlinet proces.

Claus Lind Christensen

opfordrede til i konkrete tilfælde at benytte forslag af reservater

fremfor at bruge fredningsinstrumentet.

Ella Maria Bisschop-Larsen

fremhævede, at VFR godt kan have en holdning til

fredningsinstrumentet, men at det er Danmarks Naturfredningsforening, der har retten til at

bruge fredningsinstrumentet.

Jan Eriksen

takkede Christian for orienteringen og konkluderede, at VFR bakker op om ønsket

om en større fremdrift, og at der skal være en mere effektiv arbejdsplan for fremtiden.

Jens Skovager Østergaard

kvitterede for ønsket om en fremskyndet proces og bemærkede, at

styrelsen har prioriteret mellem reservaterne baseret på beskyttelseshensyn (Natura2000), og

hvor der er uoverensstemmelser med gammel lovgivning, der er overhalet af nuværende

lovgivning.

7. Rewilding – oplæg v. Carsten Rahbek

Ramme:

Carsten Rahbek gav et oplæg om sin forskning om rewilding. Carsten understregede, at den

største udfordring for dansk biodiversitet er pladsmangel. I Danmark er ca. 5 % af arealerne

naturlige, hvilket betyder, at mange arter er truet og i ugunstig bevaringstilstand. Forøgelsen

af arealer til biodiversitetsfremmende formål, som udlægning af urørt skov, er den mest

omkostningseffektive metode til sikring og forøgelse af biodiversitet. Dette er en internationalt

anerkendt konklusion. IPBES laver store videnskabelige konsensusrapporter om status for

biodiversitet, og hvad der skal til for at sikre den. I disse er rewilding ikke noget der fremhæves

eller anbefales som vigtigt. Dertil fokuserer EU’s Biodiversitetsstrategi også på plads til naturen

som det primære samt genetablering af naturlige økosystemer. Udsætning af store græssere

kan være et af mange tiltag til at opnå naturlige økosystemer.

Der er gennem mange år lavet undersøgelser af, hvilke faktorer – klima eller mennesker – der

er definerende for store arters udbredelse. Carsten berettede, at klimaet i dag er anderledes

sammenlignet med klimaet i den seneste mellemistid (Eem tiden) – så hvad der var dengang

kan ikke bruges til at sige, hvad der ville være naturligt i Danmark i dag. Derudover forandrede

klimaet og vegetationen sig i Danmark siden sidste istid fra tundra til slette for at gå naturligt

til skov for ca. 10.000 år siden. Disse forandringer er forklaringen på, at fx steppearter som

hest og bison kom ind i Danmark for ca. 12.000 år siden og forsvandt helt naturligt af sig selv

for ca. 10.0000 års siden. Derimod indvandrede en række skovarter. Menneskets jagt på

megafauna har også spillet en rolle, især i Mellem- og Sydeuropa. I Danmark har det næppe

udryddet arter. Derimod blev megafaunaen påvirket, da Danmark begyndte at have agerbrug

for ca. 5.000-6.000 år siden. Men før dette var fx bison og hest forsvundet helt naturligt og kan

derfor næppe betegnes som manglende naturlige nøglearter i den danske natur i dag. Naturlige

processer skabes af arter, der er naturligt forekommende i et område, og med et stigende areal,

vil der være flere arter. Store græssere kan bidrage til at gøre landskaber heterogene, hvilket

også vil forøge antallet af arter. Forstyrrelser som storm, ild og vand er også vigtige –

formentlig vigtigere.

Carsten pointerede, at der ikke er meget data eller evidens for effekten af rewilding, og det vides

ikke om store græssere er nødvendige for dansk biodiversitet. Meget forskning peger på, at det

er processer i jord og abiotiske effekter i vand, der er determinerende for økosystemers

udvikling - ikke tilstedeværelsen af store græssere. Vi ved ikke nødvendigvis hvad resultatet af

udsætning af store græssere vil blive. Der er dog analyser af tiltag, hvor man lader arealer stå

urørt og reetablerer naturlig hydrologi. Rewilding er et eksperiment, og vi bør diskutere, om det

er ønskværdigt at igangsætte en masse eksperimenter, især med arter der er forsvundet

naturligt fra Danmark, som bison, eller om man skal vente på evidens, fx fra Mols Bjerge. Der

er allerede store græssere i Danmark, fx hjortevildt. Store græssere giver heterogenitet, hvor

sjældne arter bliver almindelige og almindelige arter bliver mindre almindelige.

Der er forskel på græsning og græssere, nogle dyr hører til i det åbne land og andre i skov.

Hesten kan gøre positive ting naturligt i det åbne land som den steppeart den er, mens den ikke

høre hjemme i en skov. Hvis man vil introducere en ikke-hjemmehørende steppeart, som bison,

bør det også være i det åbne land og ikke inde i en skov. Blandt de relevante arter er vildsvin,

der har været i Danmark for nylig, og kronhjort. Uroksen er også relevant, og den kan fint

erstattes af køer. Det kan diskuteres om bæver er en relevant art i Danmark. De vilde heste

forsvandt da steppelandskabet blev til skov. De fleste heste i skove har været tamme, og det er

derfor ikke fagligt underbygget at sige, at hesten er nødvendig i skoven eller er en nøgleart i

skoven. Elg forsvandt naturligt fra øerne, da de blev dannet for ca. 8.000 år siden og ikke som

følge af jagt. Derfor er det ikke fagligt underbygget at sige, at biodiversiteten på øerne er

afhængige af elg som nøgleart, og udsætning af elg vil være en introduktion af en art, som

forsvandt af sig selv. Bison har kun været i Danmark i en meget kort periode for ca. 12.000-

10.000 siden. I dag er arten ikke en naturlig art i Danmark – men en centraleuropæisk

steppeart. Vandbøfler og indiske/afrikanske elefanter og den type arter er afgjort ikke-

hjemhørende arter.

Det vides ikke, hvor mange individer af græssere, der naturligt vil forekomme i danske

naturtyper. Der kan dog laves forsøg med populationsdynamik, hvilket kan vise en betydeligt

mindre bestandstæthed end tidligere antaget. Mange undersøgelser inkludere ikke

selvregulering, langtidsfluktuationer med indimellem sjældne, hårde vintre og ignorer helt

sygdomme som en af de væsentligste naturlige bestandsregulerende faktorer. Eksempelvis kan

et område godt have en høj bestand på et tidspunkt, men en hård vinter (som set i

Oostvadersplassen i Nederlandene) vil decimere populationen – helt naturligt.

Mange af de dyr der i øjeblikket debatteres i Danmark ville ikke være naturligt forekommende i

Danmark, og især ikke i de antal der diskuteres. Angående hegning er det relevant at diskutere,

om det er naturligt, eller om der i så fald vil være tale om dyreparker.

Carsten sluttede med at opsummere, at der er en meget stor faglig uenighed vedrørende

rewilding, og gav udtryk for, at der mangler en balanceret drøftelse af negative og positive

sider af rewilding. Eksempelvis er heste betragtet som skadedyr i mange lande pga. negativ

effekt på vegetation. Dertil pointerede Carsten, at rewilding er meget dyrt at udføre.

Jan Eriksen

takkede for oplægget og bemærkede at Vildtforvaltningsrådets medlemmer har

besøgt Oostvaardersplassen i Nederlandene og set, hvad rewilding projekter kan føre til. JE

spurgte, hvordan Carsten vil anbefale brugen af de 888 mio. kr. fordelt over de næste fire år til

naturpolitiske formål.

Carsten Rahbek

bekræftede, at der ved Oostvaardersplassen har været

en unaturligt høj dyretæthed, og at dyrene ikke ville blive i området, hvis der ikke var hegn.

Carsten svarede, at investering i mest mulig plads til naturen giver størst effekt. Der vil være

nogle etableringsomkostninger til projekter, hvor man reetablere den naturlige hydrologi.

Rewilding bør primært ske ved projekter på nogle udvalgte steder, og man bør fokusere på de

arter som ville være naturligt forekommende og som primært mangler for biodiversiteten. Her er

køer, som erstatning for uroksen, den væsentligste art – men naturlige bestande af kronhjort og

vildsvin kan også være en prioritet. Carsten pointerede, at alt andet vil være meget dyre

eksperimenter.

Henrik Bertelsen

spurgte, om de tørre naturtyper ikke også er vigtige sammenlignet med de

våde, samt om antallet af dyr i hegningerne.

Carsten Rahbek

svarede, at ca. 25 % af de danske

skove bør være naturligt våde, det samme gør sig gældende for lavbundsområder, der ved

udtagning også vil have en klimamæssig gevinst. Angående antallet af dyr svarede Carsten, at dyr

bag hegn ikke har en naturlig bestandsregulering, da den naturlige dynamik begrænses. Dette vil

også medføre sygdomme, og det kan risikere at være negativt for biodiversiteten.

Ella Maria Bisschop-Larsen

spurgte til, om det vil være gunstigt at bruge begrebet

translokation i stedet for rewilding.

Carsten Rahbek

svarede, at man i mange lande er kede af

at rewilding har taget fokus fra ’restoration’.

Claus Lind Christensen

spurgte, hvilken baseline Carsten mente, at man skulle bruge som

sammenligningsgrundlag. Samt hvilken betydning baseline vil have for friluftsliv og jagt i

områderne.

Carsten Rahbek

svarede, at der ingen sand baseline er, og at udviklingen for

biodiversiteten bør betragtes som en række processer. I passiv rewilding lader man tingene stå og

naturen kommer af sig selv, hvis man arbejder med netop de naturlige processer. Nogle har brugt

mellemistiden (Eem tiden) som baseline, hvilket giver et dårligt sammenligningsgrundlag, da det

klimamæssigt ikke er sammenligneligt. Carsten ønskede ikke at kommentere på jagt og friluftsliv

ud over, at man kan bruge jagt til at regulere på bestande af en vis størrelse, hvis man ønsker det.

Birgitte Heje Larsen

spurgte, hvordan populationstæthed opgøres ud fra ancient DNA, samt

om kystdynamik og mulighederne for at gøre op med den tanke, at kystlandskaberne skal holdes

statiske, og at der ikke må ske brud i det tætte dække af hjelme og anden vegetation, således at

der kan gives mulighed for strandtudse og andre arter, der er afhængige af friske sandflader.

Carsten Rahbek

svarede, at hele genomet kan kortlægges ud fra historiske knogler, så det er

muligt beskrivelse af forskellige gener over tid og derved finde en ’effective-population size’, som

kan korreleres med det givne miljø og de deraf tilgængelige ressourcer. Det er netop fra den type

analyser, at vi ved at mange arter af megafauna blev stærkt negativt påvirket af naturlige

klimaforandringer før den menneskelige effekt. Angående kystdynamik svarede Carsten, at han

ikke er ekspert, men at der er eksempler på projekter med brug af bison i klitheder, hvor de aldrig

har været naturligt, hvorimod kronhjort er en naturlig karakterart også i denne habitattype, så

hvorfor ikke bruge noget der er naturligt forekommende.

Frederik Lüttichau

nævnte, at store Natura 2000-projekter har medført at ulv, laks, havørn og

andre arter er vent tilbage, men at evaluering af sådanne indsatser har været utilstrækkelig.

Derfor argumenterede han for, at man rent faktisk ikke ved, hvilke indsatser der virker, og hvilke

der ikke gør.

Carsten Rahbek

svarede, at der findes meget videnskabelig litteratur om effekten

af tildeling af plads til naturen, hvor den har første prioritet, herunder udlægning af urørt skov,

men at man ikke har megen viden på rewilding projekter ud over, at det er meget dyrt at foretage.

Carsten nævnte også, at 40-50 % af Danmarks Natura 2000-områder er dyrkede, og landet ligger

dårligt i forhold til resten af Europa, det samme kan siges om status på de rødlistede arter. Derfor

er plads en afgørende faktor, og tildeling af mere plads til naturen er en omkostningseffektiv

metode til at øge biodiversiteten. Det samme gør sig gældende for genskabelse af naturlig

hydrologi og den effekt som vind, vejr og storme skaber. Oven på disse meget

omkostningseffektive tiltag kan man se på rewilding, hvor man primært fokuserer på fx køer eller

mere bekostelige modeller, hvor man arbejder med store hegn, bisoner og elge. Her er der et

meget smalt fagligt grundlag, og det er tvivlsomt, om det er naturligt og nødvendigt.

Egon Østergaard

takkede for de klare udmeldinger og spurgte til, hvordan det kan være, at

diskussionerne synes kørt ud på et sidespor.

Carsten Rahbek

svarede, at internationalt

eksperimenteres der med rewilding finansieret af fonde, store lodsejere og NGO’er, men i

Danmark er rewilding blevet et centralt politiske virkemiddel, der bredt anbefales – selvom det

ikke er hængt op på videnskabelig konsensus, om hvordan biodiversiteten bedst sikres (fx de

internationale IPBES rapporter). Danmark er et lille land, og derfor kan få fagpersoner dominere

debatten.

Flemming Torp

påpegede, at Den Danske Naturfond ikke længere anvender begrebet

”rewilding”, fordi det er ved at blive et misforstået begreb. Dertil spurgte han, om økonomiske

eller biologiske argumenter er bedst i forhold til at argumentere mod de store rewilding projekter.

Carsten Rahbek

svarede, at der er kulturelle spørgsmål ved opfattelsen af dyr i forhold til de

biologiske spørgsmål. Dertil påpegede han, at der er tegn på, at fagfolk allerede har konkluderet,

at projektet på Mols Laboratoriet er en succes, dog uden datagrundlag, analyse og uafhængig,

uvildig, ekstern vurdering af fagfæller. Omkostningerne for rewilding kan blive op til 2-3 gange

større end naturgenopretningsprojekter uden hegn og udsætning af dyr.

Peter A. Busck

spurgte, om det ikke er fornuftigt at have en baseline. Dertil spurgte han om,

hvor den store mængde efterspurgte tømmer skulle komme fra, når man begyndte at lægge

arealer ud til urørt skov.

Carsten Rahbek

svarede at, der er evidens for, at urørt skov medfører

højere biodiversitet. Kigger man på de danske urørte skove matcher de Białowieża skoven, som er

den eneste europæiske baseline. Dertil svarede han, at der er brug for dødt ved i skovene (30 %),

for at de kan have et naturligt og velfungerende økosystem, og at der kun er tale om at udlægge en

meget lille del af det danske skovareal til urørt skov. At man lægger en meget lille procentdel af de

danske produktionsskove urørt vil næppe påvirke det samlede marked for tømmer.

8. Rewilding – udtalelse fra VFR

2020-04-06a

2020-04-06b

Ramme:

Forud for mødet havde organisationerne i VFR sendt deres bidrag til en fælles udtalelse med

centrale principper for vildtforvaltning i relation til de kommende naturnationalparker. VFR

skulle drøfte de indkomne forslag ved mødet og aftale en videre proces. Carsten Rahbeks oplæg

under punkt 7 blev brugt som holdepunkt under diskussionen.

Jan Eriksen

tog den foregående diskussion og de indsendte bidrag til efterretning som

baggrund for et princippapir fra VFR. JE foreslog, at der skulle nedsættes en skrivegruppe

bestående af 2-3 repræsentanter fra rådet sammen med en repræsentant fra ministeriet.

Peter A. Busck

kommenterede, at det skulle diskuteres om der tales om biodiversitet eller

rewilding. Han gav udtryk for nødvendigheden i en præcis afgrænsning til ”vildtforvaltning”.

Birgitte Heje Larsen

foreslog, at VFR bruger andre begreber end ”rewilding”, da det er et

politiseret ord.

Jan Eriksen

mente, at det er vigtigt med en solid afgrænsning og præcision, hvilket vil give

princippapiret større gennemslagskraft.

Frederik Lüttichau

ønskede, at Landbrug & Fødevarer skal deltage i skrivegruppen, fordi det

er deres arealer, der er tale om vedrørende rewilding projekter.

Egon Østergaard

bemærkede, at ”vildtforvaltning” ikke må overskygge ”biodiversitet”, når vi

taler om at anvende store dyr i naturforvaltningen. Vi er nødt til at arbejde i begge spor.

Ella Maria Bisschop-Larsen

foreslog, at VFR med udgangspunkt i Carsten Rahbeks indlæg

diskuterer, hvordan biodiversiteten i et område ønskes forbedret og dernæst om

translokation/udsætning af græssere er det rigtige virkemiddel.

Claus Lind Christensen

mente, at det er vigtigt, at få papiret skåret rigtigt til, og at

kystudfordringerne ikke skal være en del af det.

Flemming Torp

bemærkede, at begrebet ”rewilding” er problematisk at bruge, og at det er

vigtigt at princippapiret bliver målrettet og beskriver redskaber, der kan bruges til at forøge

biodiversiteten.

Henrik Bertelsen

påpegede, at ministeren vil forvente, at VFR giver anbefalinger om rewilding

eller udsætning af store græssere og lader andre, fx Biodiversitetsrådet komme med anbefalinger

om biodiversitet.

Jan Eriksen

konkludere, at det er vigtigt at præsentere en fælles holdning fra syv store

organisationer for ministeren, så dagsordenen ikke bliver stjålet af enkeltpersoner. JE

understregede, at det er vigtigt at have perspektiver vedrørende omkostningseffektivitet med i

analysen, så princippapiret får videnskabelig og politisk ligevægt.

Jan Eriksen

konkluderede

videre, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at skrive et udkast til princippapir om

biodiversitet. Gruppen skal bestå af formanden, 2-3 repræsentanter fra organisationerne og en

repræsentant fra miljøministeriet som sekretær.

9. Udsætningsudvalget

Ramme:

Flemming Torp kunne orientere, at udsætningsudvalget er indkaldt til møde mandag den 14.

december 2020 i Odense, hvor der blandt andet skulle tales om udsætning af ænder.

Udsætningsudvalget vil vende tilbage med et oplæg til mødet i marts.

10. Meddelelser

Til orientering

Orientering fra formanden

Iab.

Status for hold af rovfugle

Iab.

Statistik for reguleringstilladelser

2020-04-09

2020-04-10

Ella Maria Bisschop-Larsen

undrede sig over, hvorfor det er nødvendigt at give

reguleringstilladelse til regulering af landsvale ved lufthavnen.

Status på bekendtgørelser

Henrik Bertelsen

spurgte til de nye udmeldinger fra ministeriet vedr. udfasning af bly i

riffelammunition. Han ville gerne vide, om der overhovedet var tale om forureningsproblemer,

når bly er i fast form.

Mette Rask Jensen

orienterede om, at jagttegnsbekendtgørelsen ændres, da jagttegnsafgiften i

den nye finanslov hæves fra 500 kr. til 650 kr. per indløst jagttegn gældende fra 2021. Baggrunden

for denne beslutningen er, at der ikke er sket nogen pris- og lønregulering af jagttegnsafgiften

siden 2002/2003 jagtsæsonen, hvorfor det nu er blevet nødvendigt at sørge for, at

jagttegnsafgiften tilpasses den almindelige udvikling i priserne. Jagttegnsmidlerne er øremærkede

til anvendelse inden for formålet i jagt- og vildtforvaltningsloven. Den øgede jagttegnspulje skal

bl.a. anvendes til at dække udgifter til jagt- og vildtforvaltningslovens administration, der gradvist

er blevet udhulet i de år, hvor jagttegnsafgiften ikke er blevet reguleret. Der er ligeledes et behov

for at dække udgifter til at øge kontrolindsatsen og forbedre afrapportering til EU i forhold til

blandt andet forvaltning af vildtskadeområdet. Dette er nødvendigt for, at Danmark kan leve op til

EU-reglerne om fravigelser fra naturdirektiverne ved reguleringstilladelser. Jagttegnsbudgettet

for 2021 forelægges VFR på næste møde til marts.

2020-04-08

Claus Lind Christensen

gav udtryk for, at VFR bør have mere indflydelse på, hvad pengene

bliver brugt til, og anbefalede, at behovet for at vildtskadebekendtgørelsen gøres meget klart i

relation til de krav, som kommissionen stiller Danmark, og at VFR kan have forslag til, hvordan

forskellige tiltag kan gøres enklere.

11. Kommende møder

2020-04-11

Ramme:

Formanden fremlægger emner for kommende møder. Medlemmerne i VFR opfordres til at byde

ind med emner.

Rådet blev enige om datoerne for de næste fire møder, der skal afholdes i 2021:

- Mandag den 15 marts (KBH)

- Torsdag den 10. juni (Odense)

- Mandag og tirsdag den 27. og 28. september (Finland)

- Mandag den 6. december (KBH)

12. Evt.

Birgitte Heje Larsen

gav udtryk for, at indsatsen for at bekæmpe vilde mink i naturen bør

intensiveres, så bestanden nu kan bringes ned på et lavt niveau, da udslip fra minkfarme ikke

længere er et problem. BHL påpegede, at vi ikke ved meget om bestanden i den danske natur,

men at vildtudbyttestatistikken er på ca. 2000 årligt nedlagte mink.

Peter A. Busck

foreslog, at indgangen på fælder til mårhund bør gøres større for at øge

effektiviteten, og at fælderne er videoovervågede og med levende fangst, så risikoen ved at fange

andre dyr ikke er afgørende.

Claus Lind Christensen

nævnte, at der er kendskab til forskelige typer fælder til mårhund fra

bl.a. Finland, og at dette var værd at undersøge i forbindelse med revisionen af

vildtskadebekendtgørelsen.

Ella Maria Bisschop-Larsen

stillede spørgsmål til VFR’s rolle, nu når der skal udpeges et

Biodiversitetsråd i 2021.

Jan Eriksen

foreslog, at organisationerne i VFR drøfter dette i starten af 2021.