Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Spørgsmål 1377
Offentligt
2624547_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
19. september 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1377
Danmark ligger i bunden af EU for så vidt angår andelen af landareal udpeget som EU
beskyttede Natura 2000 områder og en stor andel af de danske Natura 2000 områder
udgøres af andet end natur. EU-Kommissionen har siden 2007 arbejdet med værdisæt-
ning af naturens økosystemtjenester ”The Economics of Ecosystems and Biodiversity”
(”TEEB”) og kunne i 2015 i Boks 1 i EU's ”Midtvejsevaluering af EU’s 2020-strategi for
Biodiversitet”, COM(2015) 478 final, oplyse at værdien på EU-niveau af Natura 2000
områdernes økosystemtjenester da kunne anslås til mellem 200–300 mia. euro årligt
og udgifterne til varetagelse af områderne til knap 6 mia. euro årligt. EU-Kommissionen
oplyser endvidere i midtvejsevalueringen, at ”hver 6 arbejdsplads i EU til en vis grad er
afhængig af naturen”. EU-Kommissionens forslag har en målsætning på EU-niveau om
etablering af i alt 30 pct. beskyttet natur, hvoraf 10 pct. vil være ”strengt beskyttet” og
20 pct. ”beskyttede områder”. I ”beskyttede områder”, herunder Natura 2000 områder, vil
naturvenlig produktion være mulig. Vil ministeren på den baggrund besvare følgende:
– Vil ministeren give en faktuel vurdering af, om der i en dansk kontekst kan være en
væsentlig samfundsøkonomisk værdiforøgelse på nationalt niveau i at stile mod en
højere andel af landarealet til natur med mulighed for naturvenlig produktion, som vil
kunne indgå i ”beskyttede områder”?
– Vil ministeren overordnet belyse, hvordan man kan omsætte en samfundsøkonomisk
værdiforøgelse på nationalt niveau til at anspore den enkelte landmand og skovejer
til overveje at omlægge traditionelt landbrug og skovbrug til naturvenlig produktion
og indgå i ”beskyttede områder”? Vil ministeren herunder vurdere, om det kan være
en opgave for Biodiversitetsrådet, f.eks. i samarbejde med lodsejerorganisationer og
øvrige relevante interessenter?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1