Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8. september 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1332
I forlængelse af MOF alm. del – spm. 1325 fra Mette Hjermind Denker (DF) bedes
ministeren svare på følgende:
– Pengene til ophugning af de både i Østersøen, der måtte ønske det, blev besluttet af
et politisk flertal, regeringen, Venstre og Det konservative Folkeparti, tilbage i oktober
2021. Den politiske aftale blev indgået, da en ny aftale for fiskekvoter i Østersøen fra
2022 mindskede bl.a. torskefiskeriet i Østersøen med 88 pct. Finder ministeren, at
det er rimeligt, at ansøgerne stadigvæk i september 2022 venter på svar og dermed
pengene?
– I følge Tv2Bornholm så oplyser presseafdelingen i fødevareministeriet, at ”fødevare-
minister Rasmus Prehn ikke har nogen kommentarer til, hvornår der sker en udbeta-
ling af den lovede ophugningsstøtte”, som blev lovet tilbage i oktober 2021. Presseaf-
delingen oplyser yderligere, at der lige nu ikke er noget nyt i sagen, og den kan heller
ikke kan sige, hvornår der sker noget. Er ministeren enig i, at det er en falliterklæring,
at man efter et år ikke er på plads endnu med at få fordelt støtten til ansøgerne?
Der henvises til artiklen ”Frustreret fisker må sælge huset”, Tv2Bornholm.dk, den 24.
august 2022.
– Når man som fisker ikke længere må fange fisk, og når den håndsrækning, som et
politisk flertal har stillet fiskeren i udsigt, i stedet ikke bliver udmøntet, hvad tænker
ministeren, at fiskeren skal leve af?
– Ville det være forkert at antage, at ministerens bilagssag har fjernet fokus fra ministe-
rens primære opgave, nemlig det at være minister, og at det må være medvirkende til,
at ophugningsstøtten for Østersøen, der blev aftalt i oktober 2021, ikke er kommet i
spil?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen
(V).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1